Løsningen på stoffer

8/8/2019 Lsningen p stoffer

1/61

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange storefilosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giver

adskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som er

beskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p scientology.org.


2/61

2

At pst at stoffer har udviklet sig til samfundets vsentligsteplage, er nppe at fremstille situationen for voldsomt. Slet ikke, foringen omrder er uberrt af denne epidemi. Kriminalitet og vold erde mest benlyse bivirkninger, ligesom manglende moral, opgivneuddannelser og, i srlig hj grad, delagte liv, er tilsvarende alvor-lige og udbredte.

Problemet er ikke begrnset til de stoffer, der slges p gaden;medicinske og psykiatriske lgemidler har en liges katastrofal effekt,uanset om de er smertestillende, bedvende eller antidepressivemidler.

L. Ron Hubbard tog fat p dette problem, ikke med det forml athndtere enkeltpersoners fysiske sygdomme, men som en fortst-telse i sine bestrbelser p at frigre mennesket som ndeligt vsen herunder at fjerne enhver forhindring som stod i vejen for detteml. Stoffer og medikamenter var en af disse forhindringer.

Indtil Hubbard udviklede et effektivt stofrehabiliteringsprogram,fandtes der ingen lsning. Psykiatrisk inspirerede programmer havdemange flere fiaskoer end succeser, og nogle frte blot til en merekatastrofal form for afhngighed. Selv andre, mere velmenende men-nesker opdagede, at deres gode hensigter ikke var nok. De mangledeganske enkelt en teknologi, der virkede.

Hubbards program leverer denne teknologi og er uden megentvivl det mest gennemgribende og effektive program af sin slags iverden. Ikke blot hjlper det personen til at opdage, hvorfor han togstoffer til at begynde med, men eliminerer stoffernes mentale ogndelige skadevirkninger, afgifter kroppen for langtidsvirkende stof-rester og forsyner personen med redskaber, der vil gre ham i standtil at holde sig fra stoffer for bestandig. Hundredtusinder af tidligeremisbrugere kan bekrfte, at enhver, som er afhngig af stoffer ogalkohol, i dag for frste gang kan frigre sig fra dette tyranni og se liveti jnene med fornyet livskraft og hb. Dette hfte indeholder nogleaf dette programs grundlggende principper og giver for frste gangen virkelig forstelse af problemerne i forbindelse med stofmisbrug.


3/61

3

RSAGENTILPROBLEMET

MEDSTOFFEROGMEDIKAMENTER

ennesket har brugt stoffer eller medikamenter lige s lnge,som det har forsgt at lindre smerte og undg problemer.

Imidlertid er brugen af stoffer og medikamenter eskaleret

siden de tidlige 1960ere. Fr den tid var de sjldne, men

der skete en verdensomspndende udbredelse af stoffer i

netop 1960erne, hvorp en stor del af befolkningen begyndte

at tage stoffer eller medikamenter.

Med stoffer og medikamenter menes (for at nvne nogle

f): beroligende midler, opium, kokain, marihuana, peyote, amfetaminer samt psykiatriens gave til menneskeheden LSD og PCP som de vrste. Ethvert

medicinsk medikament er inkluderet. Der er tusinder af varemrker og slang-

udtryk for disse stoffer og medikamenter. Alkohol er ogs klassificeret som et

medikament.

Stoffer og medikamenter skulle antagelig udrette vidunderlige ting, men

det eneste de virkelig gr, er at delgge personen.

De problemer, der er skabt af stoffer og medikamenter, stopper ikke, nr

en person holder op med at indtage dem. Den samlede virkning kan efterladen strkt svkket, bde fysisk og mentalt. Der er endda nogle, der har vret

stoffri i revis, der stadig har perioder, hvor de fler sig tomme. Stoffer og

medikamenter kan skade en persons evne til at koncentrere sig, at arbejde og

at lre de kan kort sagt delgge liv.

Selvom farerne og risikoen ved stoffer og medikamenter er benlyse og

stadigt mere veldokumenterede, fortstter folk med at tage dem.

Hvorfor?

M


4/61

4

Nr en person er deprimeret eller har smerter, og behandling ikke hjlper

ham fysisk, vil han til sidst opdage, at stoffer og medikamenter fjerner hans

symptomer.

Dette glder ogs psykosomatiske smerter. Udtrykket psykosomatisk

betyder, at sindet gr kroppen syg, eller lidelser udlst af sindet. Psyko

henviser til sind og soma henviser til krop.

I nsten alle tilflde af psykosomatisk smerte, sygdom eller ubehag, har

personen sgt en eller anden kur mod tilstanden.

Nr han til sidst opdager, at kun stoffer eller medikamenter giver ham

lettelse, vil han overgive sig til dem og blive afhngig af dem, ofte i en grad, der

nrmer sig misbrug.

Hvis der til at begynde med havde vret en anden udvej, ville de fleste

mennesker have taget dn. Men nr de fr at vide, at der ikke er nogen kur, og

at deres smerter er indbildte, s har livet en tendens til at blive uudholdeligt.

S kan de blive kroniske brugere af stoffer eller medikamenter og er i fare for

at blive afhngige.

Den tid, det tager at skabe en misbruger, varierer selvflgelig. Personenklager mske kun over tungsind eller udkrthed. Under alle omstndig-

heder er evnen til at se tilvrelsen i jnene mindre end ellers.

I denne tilstand vil ethvert middel, der bringer lettelse eller gr livet til en

mindre fysisk eller mental byrde, vre velkomment.

Psykosomatisk sygdom er meget udbredt i urolige og usikre omgivelser.

S fr nogen regering slr for hrdt ned p den voksende brug af stoffer og

medikamenter, burde den indse, at det er et symptom p mislykket psykoterapi.Samfundsforskeren, psykologen, psykiateren og sundhedsministre har fejlet i

at hndtere den voksende forekomst af psykosomatiske sygdomme.

Det er for let at skyde skylden for problemerne med stoffer og medikamenter

p samfundsmssig uro eller tempoet i det moderne samfund.

Det er et benhrdt faktum, at der indtil nu ikke har vret nogen effektiv

psykoterapi, som er blevet anvendt i strre omfang. Resultatet er en befolkning,

der er afhngig af stoffer og medikamenter.


5/61

5

Man har opdaget, at folk der tager stoffer eller medikamenter, begyndte attage dem, fordi de havde fysiske problemer eller p grund af hblshed.

Smerte og hblshed over for omgivelserne fr brugeren til at fortstte medat tage stoffer eller medikamenter. Selvom han ikke nsker at vre misbruger,fler han ikke, at der er nogen anden udvej.

Afhngighed af stoffer og medikamenter kan imidlertid hndteres fuldstn-digt med den rigtige behandling.

Nr en person fler sig sundere og mere kompetent i mental og fysiskforstand uden at tage stoffer eller medikamenter, end han gr, nr han tager

dem, holder hans afhngighed op.Afhngighed af stoffer og medikamenter er blevet afvist med et skuldertrk

af psykiatrien som ubetydeligt, og det sociale problem, som stoffer og medi-kamenter udgr, er ikke blevet sknket nogen som helst opmrksomhed frapsykiatere snarere tvrtimod, idet de selv introducerede LSD og gjorde detpopulrt, ligesom mange af dem selv forhandler stoffer.

Det er i udprget grad mislykkedes for det offentlige at standse vksten ianvendelsen af stoffer og medikamenter, og der har ikke eksisteret nogen

egentlig anvendelig kur.Brugeren af stoffer eller medikamenter er tilbjelig til at g i sort p uven-

tede tidspunkter, vre uansvarlig i perioder og have let ved at blive syg, selvefter han er holdt op med at tage dem.

Scientologis teknologi er i stand til at eliminere de vsentligste skader hospersoner, som har brugt stoffer eller medikamenter, samt at sikre at fortsatafhngighed er undvendig og unsket.

Scientologi er ikke interesseret i de politiske eller samfundsmssige aspekter

ved de forskellige former for stoffer eller medikamenter eller endda anvendelsenaf stoffer eller medikamenter som sdan. Men stoffer og medikamenter er envoksende trussel mod mentale og ndelige fremskridt hvilket er Scientologissande mission.

Derfor indeholder Scientologi en eksakt teknologi, som ikke kun fr enperson smertefrit afvnnet fra stoffer eller medikamenter, men ogs hndtererstoffernes fysiske, mentale og ndelige virkninger og lokaliserer og oplserrsagen til, at personen begyndte at tage stoffer eller medikamenter. Intet andet

kan gre dette med tilsvarende sikkerhed.


6/61

6

Problemet erimidlertid ikkelst, men bareskjult. Personen

vil fle behov forat tage stofferellermedikamentereller endda vreafhngig af dem,indtil selve

problemet bliverlst effektivt.

Nr en personikke kan findenogen lsning p

et problem, hvadenten det erfysisk lidelseellerhblshed

opdager hanfr eller siden,at stoffer ellermedikamenterlettersymptomerne.


7/61

7

STOFFEROGMEDIKAMENTER

OGDERESVIRKNINGPSINDETStoffer og medikamenter er i bund og grund gift. Mngden de indtages i

bestemmer virkningen. En lille mngde virker stimulerende (ger aktivitet).

En strre mngde virker beroligende (undertrykker aktivitet). En endnu strre

mngde virker som gift og kan sl n ihjel.

Det glder ethvert stof eller medikament. Der skal en forskellig mngde tilfor hver af dem.

Koffein er et medikament, s kaffe er et eksempel. Et hundrede kopper kaffe

ville sandsynligvis drbe en person. Ti kopper ville sikkert f ham til at falde i

svn. To eller tre kopper stimulerer. Det er et meget udbredt medikament. Det

er ikke srlig skadeligt, da der skal s meget af det til, fr det ver en virkning.

S det er kendt som en stimulans.

Arsenik er kendt som en gift. Alligevel virker en meget lille mngde arsenik

stimulerende, mens en lidt strre dosis fr n til at falde i svn, og nogle fmilligram slr n ihjel.

Men der er mange stoffer og medikamenter, som har en anden virkning: de

pvirker sindet direkte.

For at forst de mentale virkninger af stoffer og medikamenter er det

ndvendigt at vide noget om, hvad sindet er. Sindet er ikke en hjerne. Det er en

persons samlede registreringer af tanker, konklusioner, beslutninger, observa-

tioner og sanseindtryk igennem hele hans tilvrelse. I Scientologi er det blevetopdaget, at sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan

og hans omgivelser. Med thetan menes personen selv, det ndelige vsen ikke

hans krop, hans navn, det fysiske univers, hans sind, eller noget som helst andet.

Den mest ijnefaldende del af sindet er genkendelig for enhver, der ikke er i

en alvorlig tilstand. Det er det mentale indtryksbillede.

Der er forskellige fnomener forbundet med den strrelse, der kaldes

sindet. Nogle mennesker ser kun mrke, nr de lukker jnene, andre serbilleder.


8/61

8

Thetanen modtager forskellige indtryk, herunder direkte synsindtryk af detfysiske univers, gennem det kommunikationssystem, der kaldes sindet. Desuden

modtager han indtryk fra tidligere aktiviteter, og, som det vigtigste, gr han sig

forestillinger om fortiden og om fremtiden, uafhngigt af umiddelbart tilste-

devrende pvirkninger.

Ud over de fysiske faktorer, der gr sig gldende, bibeholder en person,

som har taget stoffer eller medikamenter, mentale indtryksbilleder af disse stoffer

eller medikamenter og deres virkning. Mentale indtryksbilleder er tredimensi-

onelle farvebilleder med lyd, lugt og alle andre sanseindtryk, plus personens

konklusioner og overvejelser. De er mentale kopier af ns sanseindtryk engang

i fortiden, selvom de i tilflde af ubevidsthed eller nedsat bevidsthed eksisterer

underpersonens bevidsthedsniveau. For eksempel vil en person, som har tagetLSD, have fuldstndige billeder af den oplevelse i sit sind, med optagelser af

de synsindtryk, fysiske sanseindtryk, lugte, lyde etc. som forekom, mens han

var pvirket af LSD.

Lad os sige, at en person tog LSD en dag, han var p en markedspladssammen med nogle venner, og den dags oplevelser omfattede kvalme og

Sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan og hans omgivelser.Sindet er ikke en hjerne.


9/61

9

svimmelhed, et sknderi med en ven, en flelse af tristhed og senere at fle sig

meget trt. Han ville have mentale indtryksbilleder af hele den hndelse.

Hvis hans omgivelser senere ligner den tidligere hndelse tilstrkkeligt,

kan han opleve en reaktivering af denne hndelse. Det kan gre, at han fr

kvalme, fler sig svimmel eller trist og fler sig meget trt uden at han vedhvorfor. Det kendes som restimulering: reaktiveringen af en tidligere erindring

p grund af lignende omstndigheder i nutiden, der tilnrmelsesvis ligner

omstndigheder i fortiden.

Den slags mentale indtryksbilleder kan ogs blive reaktiveret af rester af

stoffer og medikamenter, da tilstedevrelsen af disse i kroppens vv kan simu-

lere de tidligere oplevelser.

I eksemplet ovenfor med personen, der tog LSD, kan resterne af stoffet, som

stadig findes i hans kropsvv, senere mske r efter forrsage en restimu-

lering af den LSD-oplevelse. De mentale indtryksbilleder bliver reaktiverede,

og han oplever den samme flelse af kvalme, svimmelhed og trthed og af at

fle sig trist til mode. Han ved ikke hvorfor, men opfatter mske ogs mentale

indtryksbilleder af personer, han var sammen med, samt tilhrende synsind-

tryk, lyde og lugte.

Dette er eksempler p, hvordan tidligere brug af stoffer indvirker p sindet.

Imidlertid udver den nuvrendebrug af stoffer eller medikamenter en lignendeog mere direkte virkning p sindet.

Nr en person tager stoffer som marihuana, peyote, opium, morfin eller

heroin, kan mentale indtryksbilleder fra tidligere gange, han tog stoffer,

tnde eller blive restimuleret, uden at personen er bevidst om det og f ham

til at opfatte noget andet end det, der faktisk foregr.

Selvom han tilsyneladendebefindersig i det samme rum og gr de samme

ting som dig, er den person, der er pvirket af stoffer, i virkeligheden kun delvist

til stede, fordi han delvist befinder sig i nogle fortidige hndelser.

Han er der tilsyneladende. I virkeligheden er han ikke helt p linie mednutiden.

Det, der foregr ud fra en rationel iagttagelse, er ikke, hvad der foregr set

med hans jne.

Sledes forstr han ikke, hvad der bliver sagt, men prver at passe det ind

i sin sammenstykkede virkelighed, bygget op af forskellige bestanddele. For atf dem til at passe ind, m han ndre p dem.


10/61

?

10

Stoffer ogmedikamenterpvirker sindet

ved atreaktiverehndelser fraen personsfortid, uden athan er bevidstom det.

Dette kanforvrngestofbrugerensopfattelse af,hvad dersker omkringham.

Resultatet er,at personenshandlingerkan virke

megetunderligeellerufornuftige.


11/61

11

For eksempel er en, der bruger stoffer, mske sikkerp at han hjlper n

med at reparere et gulv, men i virkeligheden forhindrer han den proces, der

faktisk er i gang, som er at gre gulvet rent. S nr han hjlper en med at

moppe gulvet, skaber han kaos i aktiviteten. Eftersom han reparerergulvet, vil

anmodningen giv mig moppen blive omfortolket som rk mig hammeren.

Men hndtaget p moppen er lngere end et hammerskaft, s spanden vlter.

Dette kan forekomme i en mild grad, hvor man ser, at personen af og til

laver fejl, og det kan vre s alvorligt som totalt vanvid, hvor de begivenheder,

der er selvflgelige for ham, erfuldstndigt anderledes end dem, der er selvfl-gelige for alle andre og alle grader derimellem.

Det er ikke fordi han ikke ved, hvad der foregr. Det er fordi han opfatter,

at der foregr noget andet end de nuvrende begivenheder.

Derfor opfatter han andre som dumme, urimelige eller vanvittige. Da deres

handlinger og ordrer ikke er i overensstemmelse med det, som han benlyst ser

er i gang, s er de ikke fornuftige. Eksempel: En gruppe flytter mbler. For

alle p nr n er de blot i gang med at flytte mbler. Denne ene opfatter sig selv

i frd med at flytte geometriske former ind i en sky. Derfor laver denne ene

fejl. Da gruppen ikke kan se ind i ham og kun ser n som dem selv, kan de

ikke regne ud, hvorfor han forkludrer tingene i den grad.

Sledes befinder folk, der bruger stoffer eller er sindssyge, sig helt eller

delvist p et tilsyneladende andet tidsspor af nutids-begivenheder.

Et stof eller medikament tages mske for at f personen vk fra en uudhol-

delig nutid eller for at gre ham fuldstndigt bevidstls.

Nogle personer vender ikke fuldstndigt tilbage til nutiden bagefter.

En thetan kan ogs undslippe en uudholdelig nutid ved at falde ind i

fortiden, selv uden stoffer.Den sindssyge og den, der bruger stoffer eller medikamenter, har det til

flles, at de i strre eller mindre grad ikke er vendt tilbage til nutiden. Derfor

tror de, at de krer p et andet tidsspor, end de gr.

Dette er kendsgerningerne bag besynderlig menneskelig opfrsel.

Da det, der foregr, iflge en sdan persons opfattelse og subjektive realitet

i strre eller mindre grad afviger fra andres objektive realitet, forvirrer en sdan

person omgivelserne og forstyrrer harmonien i enhvergruppe fra familien tilforretningen og nationen.


12/61

12

Vi har alle kendt en sdan person, s det er ikke ualmindeligt i den nuv-

rende civilisation. Den pludselige bemrkning, der ikke giver nogen mening,

fuldstndigt uden forbindelse med, hvad der tales om; det tomme blik, nr der

gives en ordre eller fremsttes en bemrkning bag disse ligger en hel indbildt

verden, som bliver rystet af vores forsg p at f noget gjort i nutiden.

Sledes rkker eftervirkningerne af stoffer og medikamenter langt ud over

deres umiddelbare virkning og berrer dermed ofte mange andre end brugeren.

Flgerne kan vre meget skadelige. Dette glder ikke kun narkotika, men ogs

lgeordinerede medikamenter, som er beregnet p at hjlpe folk.

Smertestillende midler

Lger og andre ordinerer smertestillende midler ssom aspirin, beroligende

midler og sovemidler i et forsteligt forsg p at lindre smerte.

Imidlertid har man aldrig hverken inden for kemien eller lgevidenskaben

vidst njagtigt, hvordan og hvorfor disse ting virkede. Den slags kemiske blan-

dinger opstr ved, at man tilfldigvis opdager, at det og det undertrykker

smerte.

Virkningerne af de eksisterende blandinger giver ikke den samme virkning

hver gang, og de har ofte alvorlige bivirkninger.

Fordi man ikke ved, hvorforde virker, har man gjort meget f fremskridt

inden for biokemien livsprocessernes og livssubstansernes kemi. Hvis grunden

til, at de virker, var kendt og accepteret, kunne kemikerne muligvis udvikle

nogle smertestillende midler, som havde et minimum af bivirkninger.

Psykosomatisk smerte og ubehag stammer fra mentale indtryksbilleder,skabt af thetanen, som presser imod og pvirker kroppen. For eksempel kan et

mentalt indtryksbillede af en tidligere hndelse, hvor en arm blev brkket,

blive reaktiveret i nutiden og pvirke kroppen og give smerter i den samme arm.

Kliniske forsg har vist, at virkningen af aspirin og andre smertestillende

midler er:

A. at undertrykke thetanens evne til at skabe mentale indtryksbilleder

og


13/61

13

Smertestillendemidler hmmer

en thetans evnetil at skabementaleindtryksbilleder.

De kan ogshmmenervekanalerneselektriskeledeevne.

THETAN

Smertestillendemiddel

Mentaltindtryksbillede

Elektriskimpuls

Smertestillendemiddel

Nervekanal

SMERTE

B. at nedstte nervekanalernes elektriske ledeevne.

Det gr, at thetanen bliver dum, tom, glemsom, skuffet og uansvarlig. Han

ender med at vre i en trmandsagtig tilstand, uflsom, uduelig og bestemt

ikke plidelig faktisk til fare for sine omgivelser.

Nr virkningen af stofferne eller medikamenterne fortager sig, begynderevnen til at skabe mentale indtryksbilleder at vende tilbage, og dette frsoma-tikkerne (kroppens sanseindtryk, sygdomme, smerter eller ubehag) til at vendemeget kraftigere tilbage. En af de lsninger, en person kan ty til, er at tageflere


14/61

14

stoffer eller medikamenter. Der findes ikke bare heroin-, men ogs aspirinmis-brugere. Den tvangsmssige trang udspringer af et nske om at slippe af medsomatikkerne og de unskede sanseindtryk igen. Personen bliver mere og mere

tragtig og har brug for strre og strre mngder, hyppigere og hyppigere.Det er almindeligt at en person, der er pvirket af stoffer, i begyndelsen fler

sig meget stimuleret i seksuel forstand. Men efter de frste seksuelle oplevelserbliver den seksuelle stimulering svrere og svrere at opn. Bestrbelsen p atopn den bliver tvangsmssig, mens den i sig selv bliver mindre og mindretilfredsstillende.

Cyklussen med stoffer, der restimulerer billeder (eller det at skabe generelt),kan i begyndelsen ge evnen til at skabe, for s til sidst at hmme den totalt.

Hvis man arbejdede biokemisk p problemet med at lindre smerte, ville detmindst skadelige smertestillende middel vre et, der hmmede skabelsen afmentale indtryksbilleder med mindst mulig tragtighed eller dumhed somresultat, og som let kunne oplses i kroppen, s det passerede hurtigt ud afnerverne og organismen.

Stoffer og medikamenter blokerer ikke kun for unskede sanseindtryk, menogs for de nskvrdige sanseindtryk.

Det eneste, der kan siges til forsvar for medikamenter, er, at de hurtigt ogkortvarigt dulmer en jeblikkelig smerte, s personen kan blive behandlet. Og

det glder endda kun for personer, som ikke har nogen anden mde at hndterederes smerte p.

Behndighed, duelighed og rvgenhed er de vsentligste egenskaber, somforebygger, at man ender i smertefulde situationer. Stoffer og medikamenterfr alle disse egenskaber til at forsvinde. S stoffer og medikamenter gr digtilbjelig til at komme i situationer, som virkelig er katastrofale, og holder digfast i den tilstand.

Man har valget mellem at vre dd med stoffer og medikamenter eller vre

i live uden dem. Under alle omstndigheder berver stoffer og medikamenterlivet de flelser og glder, som er den eneste grund til at leve.


15/61

15

ATHJLPEENPERSONTILATHOLDEOPMEDATTAGESTOFFER

Da misbruget af stoffer greb om sig i hele verden, fik afvnningsproblemet

hj prioritet. Gennem hele menneskets historie op til Scientologi slog alle

anstrengelser for at hjlpe stofmisbrugere fejl.

I Scientologi er der imidlertid blevet udviklet virksomme lsninger, som

ikke alene stter personen i stand til at holde op med at tage stoffer, men ogs

at finde og fjerne de grundlggende rsager, der fik ham eller hende til at begive

sig ud p denne dystre vej.

Stoffer kan krve en frygtelig pris af brugeren, hvis han nogensinde skulle

prve p at stoppe.

Det der kaldes abstinenssymptomerstter ind. Det er de fysiske og mentalereaktioner p ikke lngere at tage stoffer. De er grufulde. Ingen bddel harudtnkt noget vrre.

Derfor stod personen over for dette problem:

A. At blive ved med at tage stoffer og sidde i saksen og lide for tid og evighed,eller

B. At prve p at holde op med at tage stoffer og vre s pinefuldt syg imens,

at han ikke kunne holde det ud.

Det var en slags hblst problem; d hvis du gr det, og d hvis ikke.

Lgevidenskaben lste det ikke i tilstrkkelig grad. Psykoterapi var umulig.

Nu eksisterer der to mder at gribe disse abstinenssymptomer an p, som

begge br anvendes:

1. Eksperimenter udfrt af ernringseksperter tyder p, at vitaminer ogmineraler fremmer afvnningen.


16/61

16

2. Lette objektive processer gr den gradvise afvnning lettere, og gr den

mulig.

Lad os her indskyde en forklaring mht. proces; deteren prcis serie afanvisninger, eller en rkkeflge af handlinger, som man udfrer for at opn et

nsket resultat. Anvendelsen af sdanne processer kaldes auditering.Scientologis

materialer indeholder mange processer, som kan bruges til at hjlpe en person

med at vende opmrksomheden vk fra sig selv og ud mod omgivelserne og

menneskene og tingene i dem en handling, som er meget terapeutisk for den,

der forsger at holde op med at tage stoffer. Disse kaldes objektive processer.

Nr de bliver anvendt korrekt, kan de lette en persons symptomer og gre det

muligt at blive afvnnet fra stoffer eller medikamenter med et minimum afubehag.

Objektivhenviser til ydre ting, ikke individets tanker eller flelser. Objektive

processerbeskftiger sig med det virkelige; det, som kan observeres. For at

udfre processerne skal personen lokalisere eller finde noget uden for sig selv.

De objektive processer, der henvises til her, bliver kaldt lette objektive

processer, fordi de er enklere og mindre avancerede end andre objektiveprocesser, der findes i Scientologi.

De nrmere detaljer om, hvordan man benytter disse to metoder til at

hjlpe nogen ud af afhngighed af stoffer eller medikamenter, flger. Hvis du

kender en, som er afhngig af stoffer, kan du hjlpe ham til at blive afvnnet

ved at anvende de principper og teknikker, der beskrives her.

I tilflde af svr stofafhngighed, br man sende personen til undersgelse

hos en kvalificeret lge for at fastsl, om det er ndvendigt at tage nogle srlige

forholdsregler for netop den person.

Nogle personer fr mske et eller andet terapeutisk medikament af en lge,

og br muligvis blive ved med at tage det. Men det er ikke den slags medika-

menter, vi sdvanligvis har med at gre. Det er op til personen og lgen, hvad

der skal gres i sdanne tilflde.


17/61


18/61

18

Denne formel skal gives 4 gange om dagen, mens en person er p stofaf-

vnning, ca. hver sjette time.

Den skal ikke tages p tom mave, da det kan forrsage mavesvien. Den skal

tages umiddelbart efter mltider eller sammen med yoghurt, hvis den tages

mellem mltider.

Man m vre meget opmrksom p at give dosissen sdan, at vitaminerne

ikke tser maven. Hvis man ikke gr det, kan man give personen et falsk sr

p tolvfingertarmen (den vre del af tyndtarmen), som vil gre ham ude af stand

til at fortstte behandlingen. Folk, der tager stoffer, er sdvanligvis i en forfr-delig fysisk tilstand under alle omstndigheder. Derfor er det ndvendigt, at

vitaminerne er enterisk indkapslede, hvilket vil sige, at der skal vre et over-

trk p pillerne til beskyttelse af tarmene, s de oplses gradvist og ikke rammer

den flsomme vre del af maven p en mde, s den tses.

Derfor er man ndt til at give mlk med aminosyrer i pulverform til at skylle

pillerne ned med.

Da disse anbefalinger blev testet, var tsning af maven (nedslidning) p

grund af vitaminformlen den vsentligste forhindring, der blev bemrket.

Hvis formlen tildeles uden nogen stdpude, kan personen (a) fle sig for

mt efter mltider, (b) have mavesmerter, (c) have en brndende fornem-

melse, (d) maven kan blive m udenp. Disse er alle mavesrssymptomer.

Hvis den slags symptomer opstr, s hold op med vitaminerne. Aluminium-

hydroxid-tabletter, tygget og sunket sammen med mlk, hver gang symptomerne

begynder, vil give maven lindring. Derefter skal man give aminosyrepulver,

yoghurt og mlk, indtil maven fr det bedre.

De potentielle gevinster ved stofbomben vejer langt tungere end enhver

mulig ulempe, og derfor har den stor vrdi. Vanskelighederne og lidelserne

ved afvnning er de vsentligste rsager til nederlag, nr man prver at reddeen person fra stofvanviddet.


19/61

19

Kalk og magnesium

Der er yderligere en metode, som omfatter brugen af mineralerne kalk og

magnesium, som sammen med stofbomben bruges til at lette abstinenssymptomer.

Muskelkramper opstr p grund af kalkmangel. Magnesium giver frre

nervebetingede reaktioner.

Kalk bliver ikke optaget i kroppen og bliver ikke anvendt, medmindre det

er en del af en syre.

Da man efterprvede andre anvendelsesomrder end reaktioner p stoffer,

frte det til en metode til at f kalk til at blive optaget i kroppen sammen med

magnesium, s man kunne f virkningerne fra begge. Lsningen viste sig at

vre at tilstte eddike, hvilket gav den syreholdige formel, der var brug for.

Resultatet var en oplsning, som viste sig i hj grad at vre effektiv, kaldet

cal-mag-formlen.

Brugen af cal-mag, der var eksperimentel i de tidlige 1970ere som en hjlp

til at lindre abstinenssymptomer, har nu for lngst overstet forsgsstadiet.

Cal-mag er blevet brugt meget effektivt under afvnning for at hjlpe med at

lindre og modvirke de rysteture, muskelkramper og slemme nervebetingede

reaktioner, som en misbruger oplever, nr han afvnnes fra stoffer eller

medikamenter.

Cal-mag-formlen benytter forholdet en del ren magnesium til to dele renkalk, blandet med eddike i vand.

Da formlen krver prcise ml af kalk og magnesium, flger her en

nrmere forklaring p disse ml.

Man fremstiller cal-mag-formlen ved at benytte de kemiske forbindelser

calciumglukonat og magnesiumcarbonat. De fs begge i hvid pulverform. De

er begge en forbindelse af forskellige stoffer. Calciumglukonat indeholderandre stoffer end kalk; det er ikke ren kalk, men indeholder kun en procentdel


20/61

20

af ren, ublandet kalk. P samme mde indeholder magnesiumcarbonat andre

stoffer end magnesium, og kun en procentdel af ren, ublandet magnesium.

Det er det korrekte forhold mellem mngden af ren magnesium og ren kalk,der er vigtigt ved forberedelsen af cal-mag-formlen. Det betyder ikke, at man

skal bruge ren magnesium og ren kalk, nr man laver cal-mag. Brug udeluk-

kende calciumglukonat og magnesiumcarbonat.

Magnesiumcarbonat:Den nskede magnesiumforbindelse til cal-mag hedder

magnesiumcarbonat og indeholder 29 procent magnesium. (Denne forbindelse

bliver ogs sommetider kaldt magnesium alba).

Der findes forskellige magnesiumforbindelser med forskellige procentdele

af ren magnesium, men hvis man bruger en anden slags, end den der bliver

anbefalet her, vil man f en anden mngde magnesium, hvilket vil betyde, at

man ikke fr det rigtige forhold, nemlig en del magnesium til to dele kalk.

Det er sledes magnesiumcarbonat, der indeholder 29 procent ren magne-

sium, som bliver brugt til at fremstille cal-mag; og det er vigtigt at sikre sig, at

det rene magnesiumcarbonat, som bruges, er friskt og ikke gammelt.

Calciumglukonat:Der findes kun n calciumglukonatforbindelse, og den

indeholder ni procent kalk, s det er ikke noget problem at vlge den rigtige

calciumglukonatforbindelse til tilberedelse af cal-mag.

Man kan f ingredienserne i de fleste helsekostforretninger, og hvor der

slges vitaminer.

Sdan tilberedes cal-mag:

1. Hld en strget spiseskefuld (15 ml) calciumglukonat i et glas af

normal strrelse.

2. Tilst 1/2 strget teskefuld (2,5 ml) magnesiumcarbonat.

3.Tilst en spiseskefuld (15 ml) bleeddike (mindst 5 procent surhedsgrad).


21/61

21

4. Rr grundigt rundt.

5. Tilst glas (omkring 120 ml) kogende vand og rr rundt, indtil alt

pulveret er oplst, og vsken er klar (hvis dette ikke sker, kan det skyldes, atmagnesiumcarbonaten er for gammel eller af drlig kvalitet).

6. Fyld resten af glasset med lunkent eller koldt vand, og dk det til.

Man kan lave strre mngder ad gangen ved blot at gange mngden af alle

ingredienserne tilsvarende. Oplsningen kan holde sig i to dage.

Den kan laves forkert, s ingredienserne ikke bliver oplst. Laver man den

anderledes, end det er beskrevet her, kan man f en mislykket blanding, der

kan smage temmelig rdselsfuldt.

(Bemrk igen, at forholdet er en del ren magnesium til to dele ren kalk.

Hvis man nsker at regne dette prcist ud, kan man beregne de rene mngder

af kalk og magnesium. Den ovenstende formel glder for mngderne i

forbindelserne).

Et til tre glas af dette om dagen sammen med eller efter mltider erstatter

ethvert beroligende middel. Det giver ikke den slvende virkning, som beroli-

gende midler gr (og som er ret ddbringende).

Det har vist sig at vre effektivt til at hjlpe med at hndtere de muskel-

kramper, nervse trkninger og nervereaktioner, der kan opst som et resultat

af stofafvnning.

Det skal nvnes, at mange helsekostforretninger slger blandede prpa-

rater af kalk og magnesium. Fr man bruger disse i stedet for cal-mag, br man

lse etiketten for at se om indholdet af kalk og magnesium findes i det rigtige

forhold og undersge, om det indeholder syre (ssom askorbinsyre eller citron-

syre). Ellers er sdanne prparater vrdilse og vil ikke frembringe de sammeresultater som cal-mag-formlen.


22/61

DAN TILBEREDES CAL MAGS

1. Hld en strgetspiseskefuld (15 ml)calciumglukonat i et glasaf normal strrelse. Brugen mleske, ikke enalmindelig spiseske.

2. Tilst strget teskefuld

(2,5 ml)magnesium-

carbonat. Brugigen en rigtig

mleske.

3. Tilst enspiseskefuld (15 ml)bleeddike (mindst5

procentsurhedsgrad).


23/61

4. Rr grundigt

rundt.

5. Tilst glas(omkring 120 ml)

kogende vand, og rrrundt indtil, alt pulvereter oplst, og vsken er

klar (Bemrk: Anbringfrst en metalske i

glasset for at undg

enhver risiko for, atglasset revner p grund

af det kogende vand).

6. Fyld restenaf glasset medlunkent ellerkoldt vand.

TILBEREDELSEAFSTOREMNGDER

Brug de flgende mngder iformlen for at fremstille 4 litercal-mag:

A. 13 spiseskefulde (195 ml)

calciumglukonatB. 6,5 teskefulde (33 ml)magnesiumcarbonatC. 185 gram (195 ml)bleeddikeD. Ca. 2 liter kogende vandFyld resten op med lunkenteller koldt vand.


24/61

24

Objektive processer

Ud over den ernringsmssige hndtering benyttes objektive processer i

stofafvnningen.

Da stoffer og medikamenter har en tendens til at skubbe personen ind i

fortidige oplevelser og fiksere hans opmrksomhed i disse jeblikke, vil

processer, der vender mere af hans opmrksomhed udad, hjlpe med til at

frigre ham fra fortiden.

Der er mange objektive processer i Scientologi, der opnr dette ml.

Objektive processer hjlper en person med at komme op i nutiden og blive

mere opmrksom p sine omgivelser og andre mennesker og mindre opmrksomp tidligere problemer. Jo mere en person er i stand til at se nutiden i jnene

og ikke vre lst fast i fortiden, jo mere kan han nyde livet. Han kommunikerer

bedre med sine omgivelser, som de er, og ikke som de var engang. Dette er

vrdifuldt at opn for enhver. Men for en, der har haft et kraftigt stof- eller

medikamentmisbrug og har lidt under de pinefulde flgevirkninger, kan det

vre en benbaring.

Her bliver fem objektive processer beskrevet.

Det er bedst at udfre disse processer p et fredeligt sted, uden forstyrrelser

og afbrydelser, og med tilstrkkelig tid til at udfre processerne, indtil den

person, der bliver hjulpet, har gode indikatorer og har fet en cognition. Indi-

katorerer tilstande eller omstndigheder, der opstr i lbet af en proces, somviser, om det gr godt eller drligt. For eksempel har en person, der ser mere

opvakt og munter ud, gode indikatorer. En cognition er en ny erkendelse om

livet. Det er en Der kan man bare se-udtalelse; noget en person pludselig

forstr eller fler.Disse processer bliver givet til personen i tillg i stofbomben og cal-mag.

Nr de bliver givet adskillige gange om dagen, er de en meget effektiv hjlp til

at f personen igennem afvnningsforlbet, som almindeligvis tager omkring

en uge eller mindre. For eksempel kunne man give en person en af disse

processer om morgenen, og nogle timer senere kunne han f en til. En person,

der er i gang med afvnning, sover ofte betydeligt mere end normalt, isr i

begyndelsen af sdan et program. Derfor ville man ikke g for hrdt til vrks.

Det skulle vre tilstrkkeligt at give to eller tre af disse objektive processer omdagen for at n et resultat.


25/61


26/61

26

Bemrk den eller det

Denne proces retter en persons opmrksomhed vk fra hans krop og ud

mod omgivelserne. Fremgangsmden er som flger:

1. Fortl personen, at du vil auditere ham, og forklar fremgangsmden i

korte trk.

2. Den kommando, der bruges, er:

Bemrk den eller det ______________ (udpeget genstand).

Srg for, at han forstr det.

3. Udpeg en tydelig genstand ved at pege p den. Sig til personen:Bemrk den eller det ______________ (genstand).

4. Nr personen har gjort det, s anerkend ham ved at sige: Tak ellerOkay eller Godt osv.

5. Fortst med at give kommandoen, mens du retter personens opmrk-

somhed mod forskellige genstande i omgivelserne. Srg for at anerkendepersonen hver gang, han har udfrt ordren.

Sig for eksempel:

Bemrk den stol.

Tak.

Bemrk det vindue.

Godt.

Bemrk det gulv.

Meget fint.

Og s videre.

6. Fortst processen, indtil personen har gode indikatorer og har haft en

cognition. Du kan afslutte processen p dette tidspunkt. Sig til personen: Slutp processen.


27/61

27

Bemrk denvase. O.k., det

gjorde jeg.

Tak. Bemrk

den vg. Ja.

Virkeligt godt.Bemrk det vindue.

Ja vist.

O.k. Bemrkdet gulv. Ja. Jeg fler mig

klarere allerede.


28/61

28

Enhavingness-proces

Havingness er flelsen af, at man ejer eller er i besiddelse af noget. Det kan

ogs beskrives som iden om at vre i stand til at rkke ud, eller ikke at bliveforhindret i at rkke ud. Denne proces vender en persons opmrksomhed mod

omgivelserne, s han kan have dem. Fremgangsmden er som flger:

1. Fortl personen, at du vil auditere ham, og forklar i korte trk

fremgangsmden.

2. Kommandoen, der bruges, er:

Se dig omkring her, og find noget du kunne have.

Forvis dig om, at han forstr det.

3. Giv kommandoen: Se dig omkring her og find noget, du kunne have.

4. Nr personen har gjort det, s anerkend ham ved at sige: Tak, o.k.eller godt osv.

5. Fortst med at give kommandoen. Srg for at anerkende personen hver

gang, han har udfrt kommandoen.

Sig for eksempel:

Se dig omkring her, og find noget, du kunne have.

Tak.


Godt.


O.k.


Meget fint.

Og s videre.

6. Fortst med processen, indtil personen har gode indikatorer og har haft

en cognition. Du afslutter processen p dette tidspunkt. Sig til personen: Slutp processen.


29/61

29

Se dig omkring her, og find noget, dukunne have.

Den knagerkke.O.k. Se dig omkring her, og find noget,

du kunne have.

Det her tppe.


30/61

30

Rr den eller det

Denne proces udfres, mens begge personer gr omkring. Hvis personen,

der bliver hjulpet, ikke er i stand til at g, kan de begge sidde ved et bord, hvorpet antal genstande er spredt ud. Fremgangsmden er som flger:

1. Fortl personen, at du vil give ham en proces, og forklar i korte trk

fremgangsmden.


Rr den eller det ______________ (udpeget genstand).

Vlg forskellige genstande i vrelset, som personen skal rre ved.

Forvis dig om, at personen forstr kommandoen.

3. Giv kommandoen: Rr den eller det ______________ (udpegetgenstand).

4. Anerkend personen, nr han har gjort det.

5. Fortst med at give kommandoen. Vr sikker p at anerkende

personen hver gang, han har udfrt kommandoen.

Sig for eksempel:

Rr det bord.

Tak.

Rr den stol.

Godt.

Og s videre.

6. Fortst processen indtil personen har gode indikatorer og har fet en

cognition. Du afslutter processen p dette tidspunkt. Sig til personen: Slut pprocessen.


31/61


32/61

32

Rr og giv slip p genstande i lokalet

Dette er en vldig god teknik, der gr genstandene i lokalet mere virkelige

for personen. Fremgangsmden er som flger:1. Fortl personen, at du vil auditere ham, og forklar i korte trk

fremgangsmden.

2. Kommandoerne, der bruges, er:

a.Hvad er virkelig virkeligt for dig i dette lokale?

b.G over og rr ved den eller det.

c.Giv nu slip p den eller det.

Forvis dig om, at han forstr dem.

3. Giv kommandoen: Hvad er virkelig virkeligt for dig i dette lokale?

4. Anerkend personen, nr han har svaret.

5. Giv s den nste kommando: G over og rr ved den eller det.

6. Anerkend personen, nr han har gjort dette.

7. Giv s den nste kommando: Giv nu slip p den eller det.

8. Anerkend personen, nr han har gjort dette.9. Fortst med at give kommandoer i denne rkkeflge: a, b, c, a, b, c,

etc. Srg for at anerkende personen hver gang, han har udfrt kommandoen.

Sig for eksempel:

Hvad er virkelig virkeligt for dig i dette lokale?

Tak.

G over og rr ved det.

Godt.

Giv nu slip p det.

O.k.

Hvad er virkelig virkeligt for dig i dette lokale?

Meget fint.

Og s videre.

10. Fortst med processen indtil personen har gode indikatorer og harfet en cognition. Du afslutter processen p dette tidspunkt. Sig til personen:Slut p processen.


33/61

33

Hvad er virkeligvirkeligt for dig i

dette lokale?

Det billede.

Tak. G over ogrr ved det.

Godt. Giv nu slip pdet. Tak.


34/61

34

Bliv nysgerrig om den

Dette er en grundlggende objektiv proces, og den er meget simpel. Frem-

gangsmden er som flger:1. Fortl personen, at du vil auditere ham, og forklar fremgangsmden i

korte trk.


Bliv nysgerrig om den (eller det).

Forvis dig om, at han forstr det.

3. Udpeg en genstand i lokalet ved at pege p den og sig: Bliv nysgerrigom den.

Udtal ikke genstandens navn, udpeg den blot. Du siger ikke: Bliv nysgerrigom den stol.

4. Anerkend personen, nr han har gjort det ved at sige: Tak, o.k. eller

godt osv.

5. Fortst proceduren med at give kommandoen. Srg for at anerkendepersonen hver gang, han har udfrt kommandoen.

Sig for eksempel:

Bliv nysgerrig om den. (Udpeg en genstand).

Tak.


Godt.


O.k.


Meget fint.

Og s videre.

6. Fortst processen indtil personen har gode indikatorer og har fet en

cognition. Du afslutter processen p dette tidspunkt. Sig til personen: Slut pprocessen.


35/61

35

Bliv nysgerrig om den.

O.k. detgjorde jeg.

Meget fint.

Bliv nysgerrig om den.

Ja, det gjordejeg.


36/61

36

DENFULDSTNDIGE

LSNINGNr en person frst er holdt op med at tage stoffer eller medikamenter, er

der andre faktorer, man m se p, fr man kan opn en fuldstndig helbredelse.

Det glder for enhver tidligere bruger af stoffer eller medicin, hvad enten

personen er blevet afvnnet for nylig eller holdt op for mange r siden. Det

glder bde for personer, som aldrig har haft et omfattende misbrug af stoffereller medikamenter og for dem, der har.

Renselsesprogrammet

Vi lever i et kemisk samfund. Man ville have svrt ved at finde nogen i

nutidens civilisation, som ikke er pvirket af denne kendsgerning. Langt den

overvejende del af befolkningen, bliver dagligt udsat for indtagelse af konser-

veringsmidler i fdevarer og andre kemiske gifte, som atmosfriske gifte,

pesticider og lignende. Lg hertil de smertestillende piller, de beroligende

midler og andre medikamenter, som bruges og ordineres af lger. Derudover

indeholder billedet en udbredt brug af marihuana, LSD, PCP og andre stoffer,

der slges p gaden.

I 1977 opdagede L. Ron Hubbard, at LSD benbart bliver i systemet i revis

efter, at personen tog det, ophobes i vvet, hovedsageligt i kroppens fedtvv

og er tilbjelig til at g i funktion igen og give personen uforudsigelige trip.

Den restimulering som tidligere LSD-brugere oplevede, viste sig at virke

som om de netop havde taget LSD igen.

Efterflgende forskning har vist, at ikke kun LSD, men ogs andre kemiske

gifte, giftige stoffer, konserveringsmidler og pesticider s vel som medika-

menter og den lange liste af stoffer, der slges p gaden (PCP, heroin,

marihuana osv.), kan ophobes i vvet og dermed forblive i kroppen i revis.


37/61

37

Selv medikamenter som ditpiller, kodein, Novocain og andre, er blevet

restimuleret mange r efter, at de blev indtaget, og man ellers troede, at de var

blevet udskilt af kroppen.

Det ser alts ud som om, at alle disse farlige biokemiske stoffer kan blive

opfanget i vvet, og deres ophobning muligvis kan bringe uorden i biokemien

og vskebalancen i kroppen.

Konsekvenserne er mangfoldige. Undersgelser viser, at indlringshastig-

heden hos en person, der har vret p stoffer, er meget lavere, end hos en stoffriperson; ligesom hukommelsen er sdan, at den fjerner ham fra frygten for

konsekvenser.

Vsnet (thetanen) har selvflgelig mentale indtryksbilleder af disse giftige

stoffer, og s lnge disse stoffer findes i kroppen, kan de restimulere et vsen.

Nr de er forsvundet fra kroppen, kan den vedvarende restimulering ophre.

S det er rent faktisk en ndelig handling, der foretages.

I Scientologi har vi en effektiv metode til at rense kroppen for disse stoffer,

kaldet Renselsesprogrammet, og det vil vre gavnligt for alle, som lever i

dette gift- og kemikalieelskende samfund.

Renselsesprogrammet er en nje overvget kur, som omfatter:

Motion

Udsvedning

Ernring, der inkluderer vitaminer, mineraler, etc., svel som indtagelse

af olie

Et fornuftigt udarbejdet tidsskema


38/61

38

Motion:

Motionen i dette program bestr af lb. Formlet med dette er ikkeat f en til at svede, men at f blodcirkulationen og systemet til at fungere sdan,

at urenheder, der er ophobet i systemet kan blive frigivet og blive svedt ud.

Udsvedning i sauna: Efter lbeturen, gr personen i sauna for at svede. Uren-hederne kan nu blive drevet ud af kroppen og forlade systemet gennem porerne.

Ernring (inklusiv vitaminer, mineraler og indtagelse af olie): Nr vi taler om

ernring, taler vi ikke kun om mad, men ogs om vitaminer og mineraler, dade er vitale for ordentlig ernring og vitale for effektiviteten af dette program.

Vi taler dog ikke om dit i den forslidte betydning af ordet. Personen spiser

simpelthen det, han normalt spiser. Han br srge for, at f nogle grntsager,

og at grntsagerne ikke bliver kogt for lnge.

Giftstoffer har en tendens til hovedsageligt, men ikke udelukkende, atophobe sig i kroppens fedtvv. Teorien er s, at man kan udskifte det fedtvv,

som indeholder disse ophobninger af giftstoffer. Kroppen vil faktisk have entendens til at holde fast p noget, den ikke har nok af. Hvis du derfor prver at

slippe af med noget, den ikke har nok af, vil den ikke give slip. S, hvad angr

olie, vil kroppen muligvis udskifte den gode olie med den drlige fedt i kroppen,

hvis personen tager noget olie. Det er den grundlggende teori. Der benyttes

bestemte vegetabilske olier til det forml.

En af de ting som giftstoffer, stoffer og medikamenter gr, er, at skabe

ernringsmssige mangeltilstande i kroppen, i form mangel p A vitamin ogmineraler. For eksempel er alkohol afhngig af, at en person er i stand til, at

forbrnde vitamin B1 for at virke. Nr den forbrnder alt det vitamin B1, der

er i systemet, fr personen delirium tremens og mareridt.


39/61

39

Med hensyn til de andre giftstoffer, er det muligt, at andre vitaminer end

B1-vitamin forbrndes, s man kommer i en mangeltilstand. Det ser ud til, at

det vi er stdt p her, er, at LSD og stofferne, der slges p gaden, ikke kun

forbrnder vitamin B1, og visse andre B-vitaminer (som vi antager, at de gr),

men ogs skaber en niacinmangel i kroppen, og at de muligvis har brug for

niacin for at virke.

Niacin er essentiel for ernring og vital for effektiviteten afRenselses

programmet. Det kan fre til opsigtsvkkende og i sidste ende meget gavnlige

resultater, nr det bliver taget p den rigtige mde i programmet, sammen medde andre ndvendige vitaminer og mineraler, i tilstrkkelige og afmlte mngder,

og sammen med tilstrkkeligt lb og udsvedning. Hvis det tages i tilstrkkelige

mngder, ser det ud til at bryde LSD, marihuana og andre stoffer, medika-

menter og giftstoffer op, og lsrive det fra vvet og cellerne. Det kan hurtigt

frigre LSD-krystaller i systemet. Lb og svedeture skal gres i sammenhng

med niacinindtagelsen, for at sikre, at de giftige stoffer det frigr, faktisk bliver

skyllet ud af kroppen.

Et fornuftigt udarbejdet personligt tidsskema: Det er vigtigt, at en person pdette program, opretholder et ordentligt indrettet personligt skema. Det betyder,

at nr man n gang er startet p programmet, m man holde sig til det p en

fornuftig mde, og ikke springe dage over, eller gre det p en tilfldig mde.

Det betyder ogs, at man br srge for at f nok svn. Hvis man gennemfrer

programmet p en ordentlig mde, vil det g hurtigere og vre mere effektivt.

Renselsesprogrammet erstatter ikke de handlinger, som er beskrevet

tidligere i dette hfte, for personer der for jeblikket tager stoffer eller medi-kamenter er tilbjelige til at f abstinenssymptomer, nr de holder op med at

tage dem. Man vil kun begynde p programmet efter, at den slags teknologi er

blevet anvendt.


40/61

40

1

2

3

4

STOFFERS SKADELIGE VIRKNING

I en verden indhyllet i stoffer ogmedikamenter, er individet tit offer for

stoffers, medikamenters og alkoholsskadelige virkninger, selv hvis deblevet indtaget flere r tidligere.

Ud over medikamenterog narkotika er voresverden oversvmmet medandre stoffer, der ergiftige for mennesker.

Stoffer og medikamenter ergrundlggende set gifte, og den pris,som kroppen betaler, er, at dens lagreaf vitaminer og mineraler bliveropbrugt.

Der er i bogstaveligste forstand tusindvis af kunstigestoffer til stede, hvoraf mange er giftige, og kan trngeind i en persons organisme. Vi lever i et kemisk orienteretsamfund.


41/61

5

6

7

8

41

Det er beviseligt en kendsgerning, atstofrester kan sidde fast i kroppen.

r senere kan resternelsrive sig og begynde at

pvirke personen igen.

Selvom personen ikke lngere tagerstoffer eller medikamenter, har hanmentale indtryksbilleder af dem ogoplevelser i forbindelse med dem

som kan blive reaktiveret, s lnge derer giftige stofrester fastlst i kroppen. En

persons opmrksomhed, evner ogholdning til tingene kan blive pvirket i en

drlig retning.

STOFRESTER

Kropsvv

1984

1994

STOFRESTER

Kropsvv

SIND

SIND


42/61

9

10

11

42

RENSELSESPROGRAMMETILLUSTRERET

Der er dog en vej

ud af denne flde.Renselsesprogrammet er enprcis kur, som kangre kroppen fri forskadelige stofresterog andre giftigestoffer.

Efter en rutineundersgelse hoslgen og orientering omprogrammet, lber personen i et

tidsrum til blodet cirkulererhurtigere, og kroppen er varmet op.

Forget cirkulation frblodet til at g dybere ind i

vvet, hvor skadeligestofrester er ophobet,

frigr dem.


43/61

12

13

14

43

Efter han harlbet, sveder

personenstofresterne ud ien sauna. Det,at svede rigeligt,hjlper med tilat renseorganismen fordisse giftigestoffer.

Ernring i form af bestemtevitaminer og mineraler er ogsen vigtig del af programmet.

Niacin, et af B-complex-vitaminerne,spiller en vigtig rolle. Det ser ud til, at det

splintrer og frigr stoffer og kemikalieraflejret i kroppens vv og celler.


44/61


45/61

19

20

2145

Kuren med at lbe

svede i en sauna, at f ernring ogtilstrkkeligt med svn gentages dagligt

indtil man ikke

lngere mrkervirkningerne af,at tidligere tidersstoffer bliverrestimuleret.Renselsesprogrammetfrembringer entilstand hospersonen, hvor hankan opn gtementale og spirituellegevinster medScientologiprocesser, fordivirkningerne afstoffer ogmedikamenter psind og sjl ikkelngere restimulereskonstant.


46/61


47/61

47

Drug Rundownet

Selv om Renselsesprogrammet er et vitalt skridt mod at hndtere virk-

ningerne af stoffer og medikamenter, er det ikke en fuldstndig hndtering i

sig selv.

Fuldstndig frihed fra stoffer og medikamenter og deres skadelige konse-

kvenser forudstter, at en person ogs direkte kontakter de mentale indtryksbilleder,

som er forbundet med at have taget stoffer og medikamenter. Selvom Renselses

programmet fjerner stofresterne, der konstant restimulerer mentale indtryksbilleder,

s eksisterer billederne stadigvk. De kan blive restimuleret af sanseindtryk af

omgivelserne og pvirke personen uheldigt, under hans bevidsthedsniveau oguden for hans kontrol. En snigende kendsgerning, som er srdeles skadelig.

De processer, som mlrettet tager sig af disse billeder, bliver kaldet Drug

Rundownet. Det bliver leveret af hjt uddannede fagfolk i Scientologi kirker og

missioner.

Et rundown er en trinvis rkkeflge, der er konstrueret til at hndtere et

bestemt aspekt af en persons liv eller vanskeligheder, og som har et bestemt,

forventet slutresultat. Resultatet af Drug Rundownet er frihed fra de skadelige

virkninger af stoffer, alkohol og medicin, og frihed fra behovet for at tage dem.

En persons sanseindtryk og registreringer af det fysiske univers, nr han er

pvirket af stoffer, er ukorrekte, for at sige det mildt, da de er en kombination

af tidligere hndelser, indbildning og de faktiske hndelser, som skete p det

tidspunkt. En person kan blande billeder af tidligere hndelser sammen med

sine sanseindtryk af nutiden. S grundlggende set er billederne i hans sind

forvrngede i en eller anden grad. Sledes er hans hukommelse og hans evne

til at tnke hmmet.

Drug Rundownet hndterer en mngde vsentlige aspekter ved tidligere

brug af stoffer eller medikamenter. Frst bliver oplevelser, personen havde,

mens han tog stoffer eller medikamenter, kontaktet direkte med prcise frem-

gangsmder, som frigr den opmrksomhed, der blev fastlst ved disse

oplevelser, s de ikke lngere pvirker ham.

Jo mere en person har fet opmrksomhed frigjort fra tidligere hndelser,

jo bedre er hans evne til at klare sig i livet. Han fler sig klogere, har forstrkedesanser, er bedre i stand til, at kontrollere sig selv og ting i sine omgivelser, og


48/61

48

En personregistrerer

normaltsanseindtryk afdet fysiskeunivers i sindet.

Men stoffer kansammenfiltreregistreringerneog forvrnge dethan opfatterslemt, og senere

forvrnge hanserindring om,hvad der faktiskskete.

Indspilledebilleder

Faktiskhndelse

Tidligerehndelse

Fantasi

Indspilledebilleder

Faktiskhndelse


49/61

49

han bliver bedre i stand til at have med andre mennesker at gre p en rationel

mde.

En anden omstndighed, som Drug Rundownet retter sig imod, er, at en

person, der har taget stoffer, ogs har en mngde ubehagelige fysiske, flelses-mssige og mentale indtryk forbundet med dem. Ved at finde og undersge

kilden til disse frigres den skadelige energi, der er forbundet til dem.

Endeligt rammer auditeringen kernen af problemet, og lokaliserer den

grundlggende rsag til, en person tager stoffer. Oprindeligt havde personen

en grund til at ty til stoffer eller medikamenter en eller anden fysisk lidelseeller hblshed. Stof- eller medicinproblemet er derfor grundlggende set af

ndelig karakter. Personen var p en eller anden mde plaget, og stoffer ellermedikamenter blev en mde at lindre det.

Personen betragtede stoffer, alkohol eller medicin som en kur mod unskede

flelser og tilstande som kunne udgre et nsten uendeligt spektrum, og

omfatte hvad som helst fra fysisk smerte, over bekymring til manglende selv-

tillid. Man er derfor ndt til at finde ud af, hvad der faktisk var galt fr stoffer

blev hans lsning eller kur.

Hvis den grundlggende rsag ikke tages i betragtning, bliver behovet for

eller trangen til, at tage stoffer, medikamenter eller alkohol ved med at vre

der. Auditering tager sig ikke blot effektivt af virkningerne af stoffer, men gr

personen i stand til at opdage og fjerne de rsager, der fik ham til at begynde

p at tage dem, og derved fuldstndigt fjerne ethvert behov, for at tage dem

eller vre afhngige af dem i fremtiden.

Derfor tager Drug Rundownet sig af de unskede flelser, personen havde,bde under og fr brugen af stoffer, alkohol og medicin og hndterer dem.Trangen til at bruge stoffer eller alkohol fjernes, s personen ikke har nogen

trang til nogensinde at ty til dem igen.

Ved at gennemfre denne auditering er personen endelig fri fra enhver

virkning af stoffer.

En fuldstndig lsning p den mentale og ndelige skade, der stammer fratidligere brug af stoffer eller medikamenter, krver alle disse trin.


50/61

50

En person kanlokalisere kilden

til enhver skade-lig mental virk-ning af stoffer,alkohol og medi-cin med DrugRundown-auditering.Personen kanblive fri fra disseskadelige men-tale virkninger

og fri for behovetfor nogensindeat tage stoffereller medika-menter igen.

Fornem se

Smerte

Unske

t

flels

e

Fornemmelse

Emotion

Smerte

Unske

t

flels

e

Smert

e

Emotion

Smerte

For

Smerte

nsket

lel

se

Sme

se

Emotion


51/61

51

VEJENUDKun Scientologi kan fuldstndigt hndtere virkningerne af stoffer og

medikamenter.

Midlerne til at f en person afvnnet fra stoffer eller medikamenter, er nu

kendte ernringsmssig hndtering og objektive processer, som hjlper

personen til at komme igennem det at blive trlagt.

Den nste handling, der forestr, er at gennemfre Renselsesprogrammet.

Dette program er for enhver person, som har taget stoffer eller medikamenter,

eller enhver, der har vret udsat for giftige stoffer af enhver slags.

Nr personen har afsluttet Renselsesprogrammet med succes, frdiggres

hndteringen af de mentale og ndelige virkninger af stofferne eller

medikamenterne fuldstndigt med auditering p Drug Rundownet.

Uden virksomme metoder, til at hndtere virkningerne af stoffer eller medi-

kamenter, er mange mennesker dmt til at leve i kemiske lnker. Det virker

mske, som om stoffer og medikamenter har kortsigtede fordele, men de kamu-

flerer kun problemerne, de lser dem ikke.

Andre indfaldsvinkler til rehabilitering fra stoffer og medikamenter er

hovedsageligt slet fejl p grund af manglende viden. De mangler en sand forst-

else for sindet. Der er ringe eller ingen forstelse af menneskets ndelige

beskaffenhed, og virkningerne af stoffer og medikamenter p sindet og skab-

ningen er ukendte. Resultatet er en materialistisk (mennesket er et dyr)

indfaldsvinkel, som ignorerer de grundlggende og afgrende faktorer. Alt

dette er tilsammen beviset p, at de ikke kan anvendes.

Modsat har Scientologi et stofrehabiliteringsprogram, der fungerer og er

srdeles effektivt. Det er ikke alene rettet mod de rigtige problemer, men ogs

mod de virkelige kilder til disse problemer.

Gennem forstelse af menneskets sande natur, eksisterer metoderne til at

hndtere de biokemiske, mentale og ndelige faktorer i forbindelse med stoffer

og medikamenter.

Scientologi har svarene.s


52/61

52

PRAKTISKEVELSER

Her findes velser, som du kan udfre for at hjlpe med at ge din forstelseaf og evne til at anvende oplysningerne i dette hfte.

1Se dig omkring, der hvor du bor eller arbejder, og find eksempler p

stoffer, medikamenter og giftstoffer. Se for eksempel p etiketterne p

ethvert produkt, der mtte vre i et medicinskab, eller varedeklarati-

oner osv. Gr det, til du let kan genkende eksempler p stoffer, medi-

kamenter og gifte i dine omgivelser.

2Se dig omkring i dine omgivelser, og noter dig eksempler p virkningerne af

brugen af stoffer og medikamenter i samfundet.

3F fat i ingredienserne til cal-mag, og lav et glas af det, ved at flge

anvisningerne i dette hfte.

4Find en ven, eller en du kender, som har brugt stoffer eller medikamenter,

og auditr ham med en af de objektive processer, som er beskrevet i dette

hfte, indtil personen har gode indikatorer og har fet en cognition

som flge af processen.

5Uddan en eller anden i emnet stoffer og medikamenter, mens du bruger

oplysninger fra dette hfte, med det slutresultat, at personen ved hvad

stoffer og medikamenter er, kender deres virkning og ved hvad den

effektive lsning, opdaget i Scientologi, er.


53/61

53

RESULTATERMEDATBRUGEDET

Regeringsfinansierede stofrehabiliterings-

programmer fortstter rundt omkring iverden med at mislykkes med en srgeligggennemsnitlig succesrate p 15 procent.Det betyder, at femogfirs ud af hundredemisbrugere fortstter med deres vaner og er overhovedet ikke nogen succes. Medstofrehabiliteringsprogrammer, der brugerL. Ron Hubbards teknologi, forholder detsig nsten omvendt: En uafhngig under-sgelse i Spanien viste, for eksempel, at

70 procent af dem, der havde gennemfrtet program, baseret p Hubbards metode, blev ved med at holde sig fra stoffer. ISverige rapporterede en anden uafhngigundersgelse, at 84 procent af dem, dergennemfrte et lignende program, stadigvar stoffri to r efter de havde gennemfrtprogrammet.

L. Ron Hubbards stofrehabiliterings-program bliver leveret i Scientologi orga-

nisationer over hele verden. Hvis dulber ind i vanskeligheder med at anvendenogen af fremgangsmderne i dette hfteog behver assistance, kan du kontakteden nrmeste kirke eller mission, somkan findes i listen bagerst i dette hfte.

Effektiviteten af at bruge Hubbardsmetoder til at redde andre fra de frygteligevirkninger af at bruge stoffer og denflelse, af at have udrettet noget bliverafspejlet p de flgende sider:

Efter at have startet sin karriere som stof-misbruger som attenrig, indrmmede enamerikansk mand endelig ni r senere overfor sig selv, at han var stofmisbruger. Hanbesluttede sig for at gre noget for at bliveafvnnet fra kokain og andre stoffer, fr dedelagde hans liv fuldstndigt. Her er hanshistorie:

Jeg lod mig indrullere i det amerikanske

militr, fordi jeg troede, at disciplinen ville

hjlpe mig med at blive afvnnet og holdemig vk fra stoffer. Som faldskrmssoldatendte jeg imidlertid med at tage lige s megetkokain som i det civile liv. Omkring en

fjerdedel af min division tog stoffer, og vi gavos selv genavnet De flyvende junkier. S jeg

forlod militret efter tre r p grund af, atder blev brugt stoffer. Det var tydeligt, at jeghavde behov for nogetandet end soldaterlivet

for at overkomme mit problem. Jeg begyndteat drive ind og ud af diverse stofprogrammer

i lbet af de nste fem r. Det var dog ikkefr jeg brugte L. Ron Hubbards teknologi, at jeg var i stand tilat leve etstoffrit liv.Sidendengang har jeg hjulpet andre med at slippeaf med deres misbrug af alt fra heroin tilalkohol ved at bruge programmet.

Renselsesprogrammet er det enestevirkeligt effektive program af sin slags iverden, hvilket en lge i Amsterdam iHolland kan tilslutte sig. Efter at have

undersgt stofbrugere fr, under og efterRenselsesprogrammet, konkluderede han:

Efter min mening er Renselsesprogrammet, som udviklet af L. Ron Hubbard,

En sammenlig-ning af brugen

af stoffer og

alkohol mellemamerikansketeenagere og etgennemsnit af

scientologer,viser vrdien afScientologi med

hensyn til at lsestofproblemet.

69,7%

89,5%Gymnasie-

elever

Gymnasie-elever

SCIENTOLOGISTTTERSTOFFRILIVSSTIL

scientologer

scientologer

Brug af alkohol Brug af narkotika

0%

10,2%


54/61

54

det eneste, som i praksis har vist sig effektivt.

Da jeg har haft kontakt med misbrugere fr de startede renselsesdelen afRenselsesprogrammet, taler jeg ud fra erfaring. Ved atudfre de forberedende trin i begyndelsen af

programmet, har personen allerede ndretsig s meget, at jeg sommetider har troet,at jeg havde taget fejl, og ikke sad over foren tidligere heroinmisbruger.

En fars tanker om sin sn Robert, gen-nem et tidsrum p fire r:

For fire r siden kom Robert hjem frasin militruddannelse og var meget stilleog tilbagetrukket, uden interesse forarbejde eller noget; uden den normale trangtil at finde sin plads i verden. For hver uge,der gik, fik han det vrre, var ugidelig ogdeprimeret. Naivt nok faldt det mig aldrigind, at det var stoffer, der var problemet.

Efter mange besg hos lger og klinikker,besluttede lgerne at ordinere det bevidstheds-ndrende medikament Ritalin, for at forbedrehans tankegang. Det var meningen at dettemedikament, som er kontrolleret af detoffentlige, skulle hjlpe ham med, at begynde

p en normal tankegang og gre det samme,som andre normale mennesker gr.

Robert blev misbruger af dette medika-ment i en grad, s han tog hundreder af pillerom ugen. Selvom det er meningen, at dettemedikament skulle vre kontrolleret, blev

den ordineret af skruppellse lger. Han blevtil en legal stofmisbruger. Jeg var i ensindstilstand, der fik mig til at ringe til disselger og true med sagsanlg. Men Robertville bare finde en anden lge, som var ivrigefter at tjene nogle lette penge, og s kunnehan f mere medicin.

Han blev s svr at leve sammen med,og s ondsindet, at han ville stjle fra os, lyveog true sin mor. Jeg fik ham til sidst arresteret

for tyveri, bare for at f ham ud af huset og ihbet om, at chokket ville f ham tilbage til

virkeligheden. Dommeren prvelsladte ham,

hvorp han fortsatte med Ritalin.Vi var p bristepunktet og overvejede af

f ham sendt i fngsel, fr han gjorde sig selvfortrd, eller jeg gjorde det (Gud forbyde det).

Jeg s fjernsyn en morgen og s tounge mnd tale om stofproblemer og deinsisterede p, at de kunne hjlpe, hvis manbare ville ringe dem op, s det gjorde jeg. Stalte jeg med min sn, og vi arrangerede etmde. S Robert tog af sted til et center i Los

Angeles, der bruger Hubbards teknologi. Debegyndte at arbejde med ham fireogtyve timeri dgnet for at hjlpe ham til at bliveafvnnet.

Robert begyndte at ndre sig til detbedre og nej, hvilken forandring. Ikke flerestoffer. Han kom hjem i weekenderne og varrolig og fattet og begyndte at tale intelligentog opfre sig fornuftigt.

Der er get fire mneder, og Robert har fet det bedre og bedre for hver uge. Han plager ikke lngere sin mor, beder ikkelngere om det umulige eller fordrejer ting,

for at f sin vilje.

Han har virkelig vundet over stofferneog er godt p vej til, at lave noget, der er vrdat bruge tid p.

Vores venner og andre sprger nu, hvordanvi fik en sn, der er s betnksom, rolig ogopfrer sig s intelligent. Med et indre smilsvarer jeg bare, at han arbejder med en gruppemennesker i Los Angeles, som hjlper ungemennesker med at blive startet p livets vej.

Held og lykke, Robertfra din far

Og tak til alle hans venner p centeret.

En musiker opnede at f glden ved atskabe musik tilbage, da hun kom fri afeftervirkningerne af stoffer.

Noget af det, der er vigtigst for enmusiker, er at vre i stand til at opfatte,


55/61

55

hvad de andre musikere gr og tnker. Mens

jeg var p Renselses programmet fik jeghndteret eftervirkningerne af en massemarihuana, men ogs fra bedvelsesmidler.

En dag var det som om min bevidst-hed hoppede op p et helt nyt niveau farver, lyde alle sanseindtryk vardybere og rigere. Det var jeg ret s opstemtover, men det bedste ventede. Samme aftenskulle vi ve og lige fra starten vidste jeg, atnoget var anderledes og bedre. Gruppen

svingede hele aftenen denne fantastisketilstand, hvor man intenst er opmrksomp, hvad alle de andre laver, og hvor de er pvej hen. Du er hverken opmrksom p digselv eller p teknikken bag musikken, menudelukkende p at skabe musik!

Det krvede ingen anstrengelser, og detblev ved. Bde tilhrerne og de andremusikere udtrykte deres forblffelse overforskellen.

Den flelse kan ikke sammenlignes mednoget.

Mange rs heroinmisbrug havde frt etgtepar til gravens rand uden nogenudvej. Til deres held fik mandens ssterdem til at forst mulighederne i Hubbardsopdagelser om stoffer. Det gjorde dem istand til at gre noget ved deres helbredog f smagen for livet igen.

Da min mand og jeg begyndte pstofrehabiliterings-programmet, var vi beggeheroinmisbrugere og tog ogs andre stoffer.Min mand havde fet at vide af tre lger, athan ikke havde lang tid tilbage at leve i.Han havde gentagne gange haft anfald; hanshjerte og ndedrt stoppede endda i tretilflde, og jeg var kun lige i stand til atredde ham. Vi var ved at opgive, da minmands sster fortalte os om Hubbardsrehabiliteringsteknologi for stofmisbrugere.

Vi fandt et center, der tilbd programmet,

og blev afvnnet hvilket var forbavsendelet. Vi var forblffede over, hvor hurtigt detvirkede. Isr nr man tnker p, hvormange stoffer vi havde taget.

S begyndte vi p Renselsesprogrammet. Det var hrdt i saunaen. Mendet hjalp os at svede alle de gamle stoffer udaf kroppen. Da min mand var frdig, sagdehan, at det fltes ligesom en tge var lettet fra hans hoved. Jeg flte mig som en

teenager igen, ung og energisk. Resten afprogrammet hjalp mig med at f alt det, jegvar afhngig af, ud af hovedet og f mig indi nutid, s jeg ikke lngere hang fast ifortiden.

Programmet gav mig et helt nyt syn plivet. Trangen til at tage stoffer har jeg ikkelngere, og jeg har fet min gamle mandtilbage med sin fulde styrke i behold.

Det lader til, at han ikke har nogen

problemer med noget. Han er liges sundsom en, der aldrig har taget stoffer.

Jeg takker folkene p centeret for athave givet os livet tilbage og ladet os f etlykkeligt, sundt og stoffrit liv. Vi harbesluttet os for at blive p centeret, for athjlpe andre med at f et liv uden stoffer og for at prve at gre hele Jorden stoffri. Jegfler, at jeg kan udrette noget. Jeg fler migung igen, befriet fra vgten af de stoffer, der

gennem s mange r holdt mig nede.

En mor fra Milano i Italien var fortvivletover at se sin sn blive tret op af stoffer-nes katastrofale virkninger. Hendes for-tvivlelse vendte sig til hb og lykke, dahun fik sin gamle dreng tilbage, efter athan havde vret igennem Hubbards reha-biliterings-program for stofmisbrugere.

Hbet om, at min sn kunne holde opmed stoffer, fulgte mig i mange r. Men jegflte, at han dag for dag gled lngere vk


56/61

56

fra mig. Det s ud som om, at tidspunktet,hvor han ville kunne rehabiliteres, gled

lngere og lngere vk.S meldte min sn sig til et af de centre,

der anvender Hubbards teknologi. Jeg mindrmme, at jeg ikke troede p, det villevirke. Han var p centeret i omkring ottemneder, men jeg var bange for, at han villebegynde at tage stoffer igen, nr han vartilbage fra centeret, fordi det havde vi prvettidligere. Men jeg sagde til mig selv, at jegmtte tro p det og holde modet oppe endnu

en gang.Nu har min sn haft det helt fint i fire

r. Han vendte aldrig tilbage til stofferne,har et godt arbejde, og jeg kan se, at hantror p sig selv og kan klare det, han laver.

For en englnder var livet blevet en gli-debane mod en total katastrofe, indtil enaf hans venner hjalp ham med at stoppenedturen, vende og klatre op mod et liv,der var vrd at leve.

Jeg havde taget stoffer i seksten r, fr jeg stdte p Hubbards rehabiliterings-program. Jeg var begyndt med at rygemarihuana og gik hurtigt videre tilamfetamin, LSD og sovepiller. Dette fortsatte i ti r, fr jeg kom ind i detfashionable kokainmisbrug. Jeg troedevirkelig, at jeg havde fet fat i det, livethandlede om. Men det var bare pvirkninger fra min krop og mit sind, som var

fuldstndig forurenede af stoffer (gift), jeghavde taget det ved jeg nu. Mens detforegik, kunne jeg ikke holde p et ordentligtjob eller tage ansvaret for en helt almindeligdagligdag.

Kriminalitet blev den anden side af mintilvrelse, og den blev alvorligere, i taktmed at jeg fik behov for flere stoffer. Jeg trakmig ind i mig selv og syntes, at det varmeget svrt at fre en normal samtale om

noget som helst. Min selvkontrol varfuldstndig vk og efter et tyveri, kom jeg

endnu engang i fngsel. Da min moralefterhnden var i bund, syntes jeg, at heroin

var en behagelig mde at flygte fra det, der ivirkeligheden foregik i mit liv. Jeg blevlsladt efter tre mneder i fngsel og komud i samfundet igen for blot at fortstte,hvor jeg slap. Men uheldigvis for bde migog for samfundet, var jeg nu afhngig afheroin.

Jeg havde mistet alt hb og mineambitioner, og jeg var uafvendeligt p vejned ad et skrplan. Forbrydelser blev igen

dagligdags. Men jeg havde ikke styr pnoget, og fr jeg tnkte over, hvad jeg havdegang i, var jeg blandet ind i endnu vrreproblemer, end jeg nogensinde havde vretfr.

Til sidst fik min familie mig overtalt tilat begynde min lange kamp for at kommeud af afhngigheden. Jeg gennemgik utalligeubehagelige og mislykkede afgiftningsforsgp forskellige klinikker, hvilket kostede migi overkanten af 200.000 kroner. Men hvergang blev jeg hurtigt afhngig af heroinigen, kort efter at jeg var afgiftet. Jeg vendtetilbage til samfundet med de bedstehensigter hver eneste gang, s jeg forstodikke, hvorfor jeg hver gang igen begyndte attnke, at jeg ikke kunne klare livet udenheroin.

Heldigvis mdte jeg n, der var klaroversuccesen i Hubbards rehabiliterings-teknologi.Jeg pbegyndte programmet og allerede kort

efter, havde jeg fet kontrol over mit liv nok for frste gang.

Efter at jeg har gjort programmetfrdigt, ved jeg, at jeg har en fremtid, og atjeg kan leve livet resten af mit liv ikke baretage en dag ad gangen.

Hvis du leder efter en udvej, s er denher. Det ved jeg.

Der er heldigvis mange, der ikke giverefter for det pres andre udstter dem foreller deres egen lyst til at prve stoffer,


57/61

57

hvilket ellers er alt for almindeligt i voredages samfund. Men selv de mennesker

slipper nppe for effekten af de mangeskadelige stoffer, der gennemsyrer denmoderne verden pesticider, industriaf-fald, luftforurening, konserveringsmidlerog tilstningsstoffer i fdevarer; listen eruendelig. Hubbards Renselsesprogramer en lsning p de ubehagelige ndeligepvirkninger, som dette kemiske storm-lb har. Derfor har programmet en bredappel, ikke bare til dem, der har vretudsat for narkoens svbe, men ogs til

dem, der har levet stort set uden brug afstoffer eller medikamenter. Det er fl-gende historie et eksempel p.

Jeg var overhovedet ikke noget iretning af misbruger, fr jeg gennemfrteRenselses programmet. Jeg havde drukketlidt og havde fet medicin nogle gange; detvar det hele. Jeg mente ikke, at det havde

den store eftervirkning p mig. Alligevelblev jeg interesseret med det samme, da jeg

hrte om Renselses programmet. Jegtnkte, at mske pvirkede alle dekemikalier, jeg havde indtaget gennemrene, i frdigretter, blyforurenet luft,vandhanevand og s videre mig. Og jo, jeghavde ret!

Den forandring, jeg havde gennemlbet,da jeg var frdig med programmet, varutrolig. Jeg plejede altid at f hovedpine. Jegtroede, at det bare var noget, jeg var ndt tilat leve med. Den var forsvundet efterRenselsesprogrammet og er aldrig kommettilbage.

Men hvad der var vigtigere var, at jegflte mig fuldstndig ren og meget mere tilstede i nuet. Virkelig frisk, vgen og tilstede. Det gjorde en forskel.


58/61

58

OM

L. RON HUBBARD

Denne enkle udtalelse fra Hubbard er et typisk eksempel p, hvordan hanlevede sit liv: Jeg kan lide at hjlpe andre og regner det for min strste glde i

livet at se en person gre sig selv fri fra de skygger, der formrker hans dage. Disse

meget betegnende ord beskriver et livsforlb i menneskehedens tjeneste og den

visdom, han har efterladt sig en visdom som gr enhver i stand til at opn dedrmme om lykke og ndelig frihed, de lnge har nret.

Ron blev fdt i Tilden, Nebraska, den 13. marts 1911. Han begyndte sine

opdagelser i en tidlig alder og gik fuldstndigt op i sine medmennesker. Jeg ville

have, at andre mennesker skulle vre lykkelige og kunne ikke forst, hvorfor de

ikke var det, skrev han om sin ungdom, og det beskrev de flelser, der skulle

komme til at lede hans vej i mange r. Allerede som nittenrig havde han rejst over

400.000 km og havde undersgt kulturer p Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929, genoptog han sin formelle uddannelse og

studerede matematik, ingenirvidenskab og det dengang nye emne atomfysik;

alle emnerne gav ham vigtige redskaber til hans fortsatte forskning. Hubbard

begyndte sin forfatterkarriere i begyndelsen af 1930erne for at finansiere sin

forskning, og han blev snart en af de mest lste forfattere af populrlitteratur. Men

han holdt sig altid sit vigtigste ml for je og fortsatte sin primre

forskningsretning med omfattende rejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig, gik han ind i den amerikanske fldesom ljtnant og tjente som orlogskaptajn p korvetter til at bekmpe ubde. I 1945

var han delvist blind og lam efter skader han havde pdraget sig under

kamphandlinger og blev erklret permanent handicappet. Ved at bruge sine

egne teorier om sindet var han imidlertid i stand til at hjlpe ikke blot sine

soldaterkammerater, men ogs sig selv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensiv forskning, blev Rons opdagelser prsenteret for

verden i bogen Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed. Som den frste


59/61

59

populre hndbog om det menneskelige sind skrevet direkte til manden pgaden blev Dianetik begyndelsen til en ny ra med hb for menneskeheden og

en ny fase i forfatterens liv. Han stoppede dog ikke sin forskning, og mens det ene

gennembrud efter det andet stadig blev omhyggeligt og systematisk nedskrevet i

slutningen af 1951, blev en anvendt religis filosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet som helhed, er der ingen side af menneskets

eksistens, som L. Ron Hubbards efterflgende arbejde ikke berrte. Hans bopl

var nu skiftevis i USA og England, og hans fortsatte forskning gav lsninger p

sociale drligdomme som faldende uddannelsesmssige standarder og detomsiggribende narkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejder om Scientologi og Dianetik 40 millioner

ord fordelt p bndforelsninger, bger og hfter. Tilsammen udgr disse det,

der er efterladt efter en livstid, som varede til den 24. januar 1986. Men historien

er ikke slut med L. Ron Hubbards bortgang; for med 100 millioner af hans bger

i omlb og millioner af mennesker, som dagligt bruger hans teknologi til at

forbedre tilvrelsen, kan det i sandhed siges, at verden fortsat ikke har en bedre

ven. s


60/61

60

ORDLISTEanerkende: atgive (nogen) en anerkendelse.Se ogs anerkendelse i denne ordliste.

anerkendelse: noget, der bliver sagt ellergjort for at informere en anden om, at hansudtalelse eller handling er blevet bemrket,

forstet og modtaget.auditering: en srlig form for personligrdgivning, der er enestende for Scientologi,som hjlper en person til at se p sin egentilvrelse og forbedre sin evne til at st ansigttil ansigt med, hvad han er, og hvor han er.Auditering er en prcis og gennemsystema-tiseret aktivitet med eksakte fremgangsmder.

auditor: en person, der er uddannet og kvali-ficeret til at anvende Scientologi auditering pandre mennesker til gavn for dem. Udtrykketkommer fra det latinske ord audire, der betyderat lytte. Se ogs auditering i denne ordliste.

cognition: en ny erkendelse om livet. Det eren Der kan man bare se, jeg udtalelse;noget som en person pludselig forstr ellerfler.

Drug Rundown: en rkke processer, derretter sig mod de mentale indtryksbilleder, derer forbundet med at have taget stoffer. Resul-tatet af Drug Rundownet er at vre fri for deskadelige virkninger fra stoffer, alkohol ogmedicin og frihed fra trangen til at tage dem.

havingness: den flelse, at man ejer ellerbesidder; det kan ogs beskrives som det at vre istand til at rkke ud efter noget eller ikke atblive forhindret i at rkke ud efter noget.indikator: en tilstand eller en omstndighed,der viser sig under en proces, som indikerer(ppeger eller viser), om processen gr godteller drligt. Hvis for eksempel personen, derfik auditering, s mere klar eller glad ud, villedet vre gode indikatorer. Se ogs proces idenne ordliste.

mentale indtryksbilleder: tredimensio-nelle farvebilleder med lyd og lugt og alle andresanseindtryk samt personens konklusioner ogovervejelser. De er mentale kopier af ns sanse-indtryk en gang i fortiden, selvom de i tilfldemed bevidstlshed eller mindsket opmrk-somhed eksistererunderpersonens bevidsthed.

nutid: den tid, der er nu, og som bliver til fortidlige s hurtigt, som den bliver observeret. Deter et udtryk, der anvendes i bred forstand omde omgivelser, der eksisterer i nuet.

objektiv proces: en form for proces, der hjlperen person med at vende sin opmrksomhedvk fra sig selv og ud mod sine omgivelserog de folk og ting, der er i dem. Objektiv henvisertil ting uden for personen selv, ikke tilvedkommendes tanker eller flelser.Objektive

processerhar med det virkelige og observerbareat gre. De beder personen om at lgge mrketil noget eller finde noget uden for sig selv.

proces: en njagtig rkke anvisninger elleren rkke handlinger, der udfres for at n etnsket resultat.realitet: det, der ser ud til at eksistere. Realiteter grundlggende set en enighed; den grad af

enighed, der er opnet blandt folk. Det, vi erenige om er virkeligt, er virkeligt.

restimulering:reaktivering af erindringen omen ubehagelig begivenhed i fortiden, fordi

omstndighederne i omgivelserne ligner omstn-digheder fra fortiden.

rundown: en rkke trin, der er lavet medhenblik p at hndtere et bestemt aspekt af enpersons liv eller besvrligheder og hvis ende-lige resultat, man kender.

Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betydervide og det grske ord logos, der betyder detord eller den ydre mde en indre tanke

udtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.

somatik: et ord, der anvendes i Scientologi tilat betegne enhver form for kropsfornemmelse,sygdom, smerte eller ubehag. Soma betyderkrop p grsk.

thetan: personen selv ikke hans krop ellerhans navn, det fysiske univers, hans sind ellernog

Documents

Løsningen på stoffer