Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner

Bibliotekarforbundet [ 01 ]Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner

Lønmagasin 2014

for ansatte i stat, kommuner og regioner

Læs bl.a. også om arbejdstid, barselsvilkår,ferierettigheder, personalegoder og pensionsaftaler.

Indhold

Forord ..........................................................................................................................................3

1 De offentlige overenskomster og aftaler ..........................................................................41.1 Hvem forhandler min løn? ............................................................................................................41.2 Forhandlingsretten ......................................................................................................................41.3 Hvordan kan Bibliotekarforbundet hjælpe? ...................................................................................51.4 Ansat på overenskomst .................................................................................................................51.5 Ansat som tjenestemand ..............................................................................................................61.6 Dit ansættelsesbrev ......................................................................................................................61.7 Lønsystemer i det offentlige .........................................................................................................71.8 Specialkonsulent/chefkonsulent ....................................................................................................71.9 Trinforløb i din basisløn/grundløn .................................................................................................71.10 Hvordan beregnes min lønanciennitet? ........................................................................................91.11 Tillæg og den lokale forhandling ..................................................................................................91.12 Centralt forhandlede tillæg .........................................................................................................101.13 Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemænd ............................................................................111.14 Din arbejdstid.............................................................................................................................111.15 Dine barsels- og omsorgsvilkår ...................................................................................................141.16 Dine ferievilkår ...........................................................................................................................171.17 Personalegoder ..........................................................................................................................181.18 Seniormuligheder .......................................................................................................................181.19 Om folkepension ........................................................................................................................211.20 Din pensionsaftale ......................................................................................................................22 Satser for arbejde, dagpenge og kilometerpenge gældende i 2014.......................................26 Honorering af arbejde – satser ....................................................................................................26 Satser for dagpenge ...................................................................................................................27 Refusion af merudgifter til transport ...........................................................................................27


”Lønmagasin 2014” for Bibliotekarforbundets offentligt

ansatte medlemmer præsenterer dig for nogle af de væsent-

ligste løn- og ansættelsesvilkår, som gælder for ansatte i stat,

kommuner og regioner.

Lønmagasinet suppleres igen i år af en af en anden særskilt

publikation, nemlig ”Lønstatistik 2013 for ansatte i stat,

kommuner og regioner”, der viser aktuelle lønniveauer for

Bibliotekarforbundets medlemmer.

Vi har bestræbt os på at skitsere de gældende regler så enkelt

som overhovedet muligt, både når det drejer sig om løn, løn-

forhandling og øvrige ansættelsesvilkår. Samtidigt omfatter

Lønmagasinet også nogle af de ændringer, der er resultat af

overenskomstforhandlingerne 2013.

Som offentligt ansat er din basisløn fastlagt i overenskomster

og aftaler. Alt efter uddannelse, stillingstype og relevant erfa-

ring indplaceres du på et bestemt løntrin.

I magasinet giver vi dig et overblik over, hvilke regler der

gæl der for såvel overenskomstansatte som for tjenestemands-

ansatte.

Ud over basislønnen består de offentlige lønsystemer også af

tillæg, der forhandles lokalt på arbejdspladsen. Det drejer sig

primært om funktions- og kvalifikationstillæg, men også af

resultatløn, engangstillæg m.v. Såvel stilling, ansvar, udbud

som efterspørgsel på bestemte kvalifikationer er med til at

definere størrelsen på disse tillæg.

Bibliotekarforbundet ønsker at understrege, at der fortsat

skal ske lokale lønforhandlinger en gang årligt – også selv

om vi lever i en verden med vedvarende nedskæringer i den

offentlige sektor. Men forbundet anser det for vigtigt, at der

forhandles tillæg, således at det offentlige arbejdsmarked ikke

bliver et sekundært arbejdsmarked rent lønmæssigt.

Midler til de lokale forhandlinger findes lokalt, bl.a. i de

tilbagefaldsmidler, der bliver frigjort, når ældre medarbejdere

fratræder og erstattes af en nyere og ofte lavere aflønnede

kollegaer.

I Bibliotekarforbundet uddanner vi løbende vores tillidsrepræ-

sentanter i de gældende løn- og ansættelsesvilkår, herunder

også i, hvordan de lokale lønforhandlinger varetages bedst

muligt.

Du er altid velkommen til at kontakte din tillidsre præsentant,

men du er også meget velkommen til at kontakte Bibliotekar-

forbundets forhandlingsafdeling på tlf. 38 88 22 33 eller ved

at skrive til [email protected].

På Bibliotekarforbundets website www.bf.dk finder du også

en række relevante oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår.

Med venlig hilsen

Søren Kløjgaard

Formand for Bibliotekarforbundet

Forord

Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 04 ]

De offentlige overenskomster og aftaler

01

1.1. Hvem forhandler min løn?Løn- og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte – herunder

lokale forhandlingsforhold – fastsættes ved overenskomstfor-

handlinger mellem de offentlige arbejdsgivere og de faglige

organisationer.

Overenskomsterne fastlægger – udover basislønnen – regler

for lokale lønforhandlinger. Disse forhandlinger vedrørende

funktions- og/eller kvalifikationstillæg føres mellem de lokale

parter, dvs. kommunen, regionen eller den statslige institu-

tion på den ene side og organisationen (Bibliotekarforbundet)

på den anden side. Dog er der ved overenskomstforhand-

lingerne i 2013 også åbnet op for forsøg med ”individuelle

forhandlinger” for den enkelte ansatte.

Lønforbedringer forhandles som udgangspunkt en gang

årligt – samt ved nyansættelser og ved væsentlige stillings-

ændringer.

1.2. ForhandlingsrettenBibliotekarforbundet har uddelegeret forhandlingsretten til

vores lokale tillidsrepræsentanter (TR) således, at det som

hovedreglen er TR, der forhandler løn for dig som medlem.

Hermed sikres, at forhandlingerne for det enkelte medlem

kommer så ”tæt på” medlemmet som overhovedet muligt.

Er der ikke ansatte nok på din arbejdsplads til, at der kan

vælges en tillidsrepræsentant, forhandler Bibliotekarforbundet

for dig. Alternativt kan forhandlingsretten uddelegeres fra

Bibliotekarforbundet til en tillidsrepræsentant fra en anden

Akademikerorganisation.

Uanset hvem der forhandler, vil det altid være en fordel, at du

løbende registrerer ændringer i ansvar, kvalifikationer og/eller

funktioner og opnåede resultater, således at disse ændringer

kan indgå i evt. forhandlinger.

Lønforhandlinger for bibliotekschefer samt visse andre chefer

varetages dog altid af Bibliotekarforbundet centralt.

Læs om Bibliotekarforbundets forhandlingsorganisation på

www.bf.dk.

Med virkning fra den 1. april 2013 er der åbnet op for indivi-

duelle forhandlinger, hvilket vil sige, at der er mulighed for, at

den enkelte ansatte selv forhandler løn med sin arbejdsgiver.

På statens område er der tale om en permanent ordning,

mens der på det kommunale og regionale område er tale om

en forsøgsordning.

Eventuelle ønsker om individuelle forhandlinger bør disku-

teres lokalt i klubregi, og Bibliotekarforbundet anbefaler, at

der sker et samlet forsøg gældende for alle ansatte, idet det

Bibliotekarforbundet (forhandler krav, der specielt

vedrører bibliotekarer, cand.scient.bibl.er)

Akademikerne: Akademikernes Centralorganisation

(forhandler krav, der specielt vedrører akademikere

i stat, kommuner og regioner)

KTO: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-

satte (forhandler for samtlige ansatte i kommuner og

regioner). Sundhedskartellet er ikke medlem af KTO

CFU: Centralorganisationernes Fællesudvalg

(forhandler for samtlige ansatte i staten)


fortsat forhandles ud fra en samlet pulje. Derfor kræves der

enighed i klubben om individuelle forhandlinger.

Det er samtidigt præciseret, at lønforhandling ved nyansæt-

telser fortsat sker mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant/

organisation.

1.3. Hvordan kan Bibliotekarforbundet hjælpe?Bibliotekarforbundet og vores lokale tillidsrepræsentant, hvis

du har en sådan, hjælper dig gerne med alle de konkrete

spørgsmål, du har omkring løn- og ansættelsesvilkår.

Tillidsrepræsentanten er specielt uddannet til at kunne svare

på en række spørgsmål, og ellers kan hun kontakte Bibliote-

karforbundet for yderligere information. Det samme er du

som medlem naturligvis meget velkommen til.

Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling rådgiver og vejle-

der omkring samtlige ansættelsesvilkår, herunder lønvilkår.

Forbundets karriererådgivning yder også personlig rådgiv-

ning, ligesom karriererådgivningen også afholder jobsøg-

ningskurser og giver individuel tilbagemelding på jobansøg-

ninger, CV m.v.

Karriererådgivningen udsender også BF’s JobMail og BF’s

VikariatMail, som alle forbundets medlemmer kan abonnere

på. Herudover finder du stillingsopslag m.v. i såvel Fagmaga-

sinet Perspektiv som på Bibliotekarjob.dk, som er forbundets

jobdatabase.

På forbundets website www.bf.dk kan du finde ny aktuel

information samt en række faktuelle oplsyninger om bl.a. løn-

og ansættelse, men også om forbundets øvrige tilbud som

bl.a. arrangementer, forsikringer, pressekort m.v.

Endelig er der på websitet en interaktiv løndatabase, hvor

du kan lave egne udtræk og på den måde løbende holde øje

med din aktuelle markedsværdi.

Og husk: du er altid velkommen til at kontakte Bibliotekar for-

bundet på telefon 38 88 22 33 eller send en mail til [email protected].

1.4. Ansat på overenskomstAnsættelse i den offentlige sektor sker i dag kun på overens-

komstvilkår.

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bib-

liotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale,

regionale og statslige arbejdsgivere. Overenskomsten fastlæg-

ger i hovedtræk vilkårene med hensyn til løn, lønregulering,

pension, arbejdstid, barsel, ferie m.v.

I AC-overenskomsten gældende fra 2013 til 2015 er der aftalt

mulighed for oprettelse af introduktionsstillinger på hele det

offentlige område. Formålet med disse stillinger er især at få

ledige dimittender hurtigt i arbejde. Stillingerne kan kun be-

sættes med personer, der har mindst 1 års uafbrudt ledighed

bag sig. Stillingen er tidsbegrænset til et år, og den ansatte

indplaceres på begyndelsestrin (trin 1 eller trin 4 afhængig af

uddannelsesbaggrund) uanset anciennitet og oppebærer 80

% af lønnen. Den ansatte skal udføre arbejde på lige fod med

andre akademikere i ca. 80 % af tiden, mens der i ca. 20 % af

tiden skal være tid til til uddannelse og oplæring. I staten er

der mulighed for at søge om midler til kompetenceudvikling

– dog maksimalt 20.000 kr. pr. person.

[ 06 ] Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner

Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillingsskift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemandsansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme ansættelsesområde.

1.5. Ansat som tjenestemandGodt 500 af Bibliotekarforbundets medlemmer på det offent-

lige område er i 2013 ansat som tjenestemænd. De generelle

vilkår for tjenestemænd i kommuner og regioner er fastsat

igennem Bibliotekarforbundets tjenestemandsaftaler med

henholdsvis KL og Danske Regioner og i tjenestemandsregula-

tivet. For tjenestemænd i staten er vilkårene fastlagt i henhold

til Tjenestemandsloven.

Løn- og ansættelsesvilkår m.v. for kommunalt/regionalt

tjenestemandsansatte aftales ved forhandling mellem KL og

Danske Regioner på den ene side og Bibliotekarforbundet og

KTO på den anden side. For statsansatte er det en forhand-

ling/aftale mellem Finansministeriet og Bibliotekarforbundet/

CFU, der fastlægger løn- og ansættelsesvilkår.

Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillings-

skift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemands-

ansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved

umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme an-

sættelsesområde, dvs. henholdsvis det kommunale, regionale

eller statslige område, såfremt din arbejdsgiver accepterer

det. Ved skift imellem ansættelsesområder – eksempelvis fra

stat til kommune – taber du typisk retten til fortsat tjeneste-

mandsansættelse.

”Tjenestemandslignende ansættelse” er en ansættelsesform,

som kun anvendes i staten, og som dækker over flere varian-

ter, hvis fællestræk er, at aflønning (men ikke nødvendigvis

pension) er som for tjenestemænd. I øvrigt beror den ansat-

tes rettigheder og forpligtelser på indholdet af vedkommen-

des ansættelseskontrakt. Der vil ikke i fremtiden blive ansat

bibliotekarer på tjenestemandslignende vilkår.

1.6. Dit ansættelsesbrevDin arbejdsgiver har pligt til skriftligt at underrette dig om vil-

kårene for dit ansættelsesforhold i form af et ansættelsesbrev,

hvis varigheden af dit ansættelsesforhold er på en måned og

derover, og hvis din gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid er

på mindst 8 timer (i staten dog mere end 8 timer). Du skal

have dit ansættelsebrev hurtigst muligt og senest en måned

efter, at dit ansættelsesforhold er begyndt.


Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for

ansættelse, herunder gældende overenskomst, oplysninger om

løn, ansættelsessted, stillingsbetegnelse, begyndelsestidspunkt,

ferierettigheder, opsigelsesvarsler samt timetal. Ved midlertidig

ansættelse endvidere forventet varighed af ansættelsen.

1.7. Lønsystemer i det offentligeI dag eksisterer der i staten to sideløbende lønsystemer for

både overenskomstansatte og tjenestemandsansatte: et nyt og

et gammelt. Alle kommunale/regionale ansatte er på Ny Løn.

Der nyansættes kun medarbejdere på de nye lønsystemer i

dag. Det nye lønsystem i staten og regionerne omfatter end-

videre ansatte, der har valgt at overgå fra det gamle til det

nye lønsystem.

De offentlige lønsystemer består af to elementer: en centralt

aftalt basisløn og en tillægsdel. Basislønnen er anciennitets-

baseret og indeholder et basislønforløb. Basisløn kaldes for

kommunale tjenestemænds vedkommende ”grundløn” –

ligesom funktions- og kvalifikationstillæg kaldes funktions- og

kvalifikationsløn.

Lønnen reguleres almindeligvis hvert år en eller flere gange

med en procentsats (kaldet procentreguleringen), som bliver

aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Derudover kan

basislønnen reguleres ekstraordinært for at kompensere for

et evt. efterslæb i forhold til lønstigningen på det private

arbejdsmarked (kaldet reguleringsordningen).

Tillæg aftales som enten varige tillæg, midlertidige tillæg

eller som engangsbeløb. Hertil kommer muligheden for at

forhandle resultatløn.

1.8. Specialkonsulent/chefkonsulent I såvel kommuner, regioner og stat er der mulighed for, at din

arbejdsgiver kan oprette special- og/eller chefkonsulentstil-

linger. Disse stillinger ligger på et højere aflønningsniveau

end almindelige akademiske stillinger. Lønnen består af en

basisløn, og en tillægsdel, der forhandles lokalt. I staten sker

indplaceringen af basislønnen inden for et løninterval.

Basisløn Kommuner og regioner Staten Årlig basisløn Årlig basisløninterval (1.1.14-niveau) (1.4.12-niveau)

Specialkonsulent 463.720 kr. 456.789 - 478.592 kr.

Chefkonsulent 498.412 kr. 491.674 - 517.839 kr.

Bachelor Bibliotekar DB Kandidat

1 – 2, 4 (2-årigt), 5 1– 2, 4 (2-årigt), 5, 7 4 (2-årigt), 5, 6, 8

Alle trin på nye lønsystemer bortset fra trin 4, er et-årige.

Du kan altid finde de aktuelle lønninger på www.bf.dk.

1.9. Trinforløb i din basisløn/grundløn

1.9.1 Trinforløb for dig som er overenskomstansat

På det gamle lønsystem for statsansatte og regionalt ansatte

er trinforløbet 1-12 for bibliotekar DB’er og 1-14 for kan-

didater. På nyt lønsystem fremgår trinforløbet af skemaet

nedenfor:

1.9.2 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som

tjenestemand i en kommune/region

Alle tjenestemandsansatte bibliotekarer i kommuner/regioner

er i dag overgået til nyt lønsystem. Overgangen til Ny Løn

ændrede ikke ved dine generelle tjenestemandsrettigheder.

En evt. løndifference mellem gammelt lønniveau og nyt

grundlønsniveau ved indplaceringen i 2000 blev udmøntet

som henholdsvis funktionsløn og/eller kvalifikationsløn.

Tjenestemænd er pr. 1.1.2014 indplaceret på følgende

grundlønstrin, som følge af OK13:

• Bibliotekarer i basisstillinger: grundlønstrin 25 + kr. 2.200

(31.3.00-niveau)

• Bibliotekarer i basisstillinger i Frederiksberg kommune:

grundlønstrin 28 + kr. 2.200 (31.3.00-niveau)

• Specialister: grundlønstrin 37

• Specialister: grundlønstrin 42 + 3.100 (31.3.00-niveau)

• Mellemledere: grundlønstrin 37, 42 eller 46 + kr. 3.100

(31.3.00-niveau)

• Biblioteksledere: grundlønstrin 46 eller 50 + kr. 3.100

(31.3.00-niveau)


Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.


Forhøjelsen af visse grundlønstrin indebærer, at det årlige

kronetillæg på kr. 3.100 (31.3.00-niveau) bortfalder for disse

grundlønstrin.

1.9.3 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som

tjenestemand/tjenestemandslignende i staten

Gammelt lønsystem

Er du eller har du været på gammelt lønsystem i staten, blev

du ansat efter et skalatrinsforløb bestående af skalatrinene:

20-24, 27, 30, 32 og 36, hvor alle trin er to-årige.

Nyt lønsystem

Pr. 1.10.2000 indgik Bibliotekarforbundet og Finansministe-

riet en aftale om frivillig overgang til et nyt lønsystem.

Den nye basisløn består af trin 1-4. Alle BF’s tjenestemandsan-

satte bibliotekarer er i dag på ny løn og aflønnet på lønsyste-

mets sidste løntrin: trin 4.

Du kan finde den aktuelle sats på www.bf.dk.

1.10. Hvordan beregnes min lønanciennitet?Din lønanciennitet beregnes efter det antal år og måneder,

du har været beskæftiget med bibliotekarisk eller andet

akademisk arbejde, uanset om det er på en offentlig el-

ler en privat arbejdsplads. Anciennitet beregnes tidligst fra

udgangen af den måned, hvor du har afsluttet din eksamen.

Lønanciennitet regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og

altid i hele måneder.

Såfremt du ansættes uden for det traditionelle biblioteksvæ-

sen, er det vigtigt, at du får indføjet i ansættelsesbrevet, at

der er tale om bibliotekarisk/akademisk arbejde. Det kan være

med til at lette en senere godkendelse af anciennitet hos en

ny offentlig arbejdsgiver.

1.10.1 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i

kommuner/regioner

Ved ansættelse i kommuner/regioner på deltid med mindre

end 8 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den

nedsatte tjenestetid. Ved ansættelse med mindst 8 timer pr. uge

optjenes fuld anciennitet.

Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på

samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug

ved beregning af ancienniteten.

1.10.2 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i staten

Du optjener fuld lønanciennitet i staten ved mindst 15 timers

beskæftigelse i gennemsnit. Er din beskæftigelsesgrad min-

dre, optjener du halv lønanciennitet.

1.11. Tillæg og den lokale forhandlingEt andet element i de offentlige lønsystemer er tillægsdelen.

Der sondres mellem tillægstype og varighed af tillæg. Der-

udover har tjenestemænd i en kommune eller region fortsat

mulighed for at få forhandlet tillæg i form af løntrin, hvilket

også giver en varig pensionsforbedring.

Tillæg kan som udgangspunkt forhandles årligt, ved nyan-

sættelser samt ved væsentlige stillingsændringer. Tillæg er

pensionsgivende, bortset fra engangsvederlag i staten, hvor

det konkret skal aftales.

1.11.1 Hvilke typer tillæg kan forhandles?

Tillæg gives som funktionstillæg, kvalifikationstillæg, en-

gangstillæg og resultatløn. Er du tjenestemand i kommunen,

kaldes tillæg for funktions- og/eller kvalifikationsløn.

Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvars-

områder), der er knyttet til din stilling. Tillægget oppebæres,

så længe du har funktionen.

Funktionstillæg aftales på baggrund af lokalt aftalte kriterier

f.eks. for:

• Leder- eller stedfortræderfunktioner

• Konsulent-/specialistfunktion

• Undervisningsansvar

• Ansvar for udvikling

• Webredaktør

• Projektarbejde/projektledelse


• TR-arbejde

• Arbejdsmiljørepræsentant-arbejde

Kvalifikationstillæg er baseret på dine kvalifikationer. Ved for-

handling af kvalifikationstillæg kan der tages hensyn til faglige

og/eller personlige kvalifikationer, kvalitet i opgavevaretagel-

sen, balance i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige

arbejdsmarked eller hensyn til fastholdelse og rekruttering.

Eksempler på kvalifikationstillæg:

• Efter-/videreuddannelse

• Erfaring i arbejdet eller på arbejdsstedet

• Erfaring uden for faget

• Specialviden

• Fleksibilitet

Specielt for dig som er tjenestemand:

Til kommunalt og regionalt ansatte tjenestemænd kan der

dels ydes tillæg som kronetillæg, dels som løntrin. Ydes

funktionsløn og kvalifikationsløn som tillæg, indbetales der

pension til en supplerende pensionsordning med samme

procentsats som for overenskomstansatte, p.t. 17,82 procent

i kommunerne og 17,95 procent i regionerne. Ydes tillæg i

form af løntrin, opnår du automatisk pension fra dette højere

løntrin.

Tillæg til statsligt ansatte tjenestemænd kan kun ydes som

kronetillæg. Der indbetales samtidig pension til en suppleren-

de pensionsordning med det samme beløb som for overens-

komstansatte, p.t. 17,1 procent. For tillæg, som medfører

at lønnen bliver højere end den pensionsgivende løn efter

tjenestemandsskalatrinet, indbetales dog 18 procent til en

supplerende pensionsordning.

Resultatløn for såvel overenskomstansatte som tjenestemænd

forhandles og ydes på baggrund af en række på forhånd

definerede kvalitative og/eller kvantitative resultatmål. Forud-

sætningen for et velfungerende resultatlønsystem er, at din

arbejdsplads formulerer resultatmål, som kan dokumenteres.

Kvantitative resultatmål kan umiddelbart måles med tal.

Kvalitative resultatmål vurderes på en anden måde, nemlig ud

fra kvaliteten i udførelsen omkring det pågældende opsatte

mål, hvilket naturligvis straks er vanskeligere at dokumen-

tere. Resul tatløn kan udbetales som engangsbeløb eller som

midler tidige tillæg (i staten dog kun som engangsbeløb). Det

kan aftales, at resultatlønnen er pensionsgivende. I kom-

muner/regioner er det ikke længere en forudsætning, at den

indsats, der honoreres på forhånd, er målsat. Resultatløn kan

f.eks. også gives i form af en individuel eller kollektiv bonus-

lignende ordning.

Vil du vide mere, kan du finde en vejledning om resultatløn

på www.bf.dk.

1.12. Centralt forhandlede tillæg

1.12.1 Vagttillæg i kommuner

For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som

er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndags- eller

bogbustjenester, skal der lokalt indgås aftale om funktions-

tillæg/-løn. Beløbets størrelse fastsættes lokalt. Aftalen

om fatter også cand.scient.bibl.er og cand.mag.er. På de

fleste arbejdspladser indgås der en lokal kollektiv aftale om

vagttillæg.

Der skal derudover for hver times tjeneste på søndage ydes

en halv times frihed, der afspadseres. Er det ikke muligt at af-

spadsere, ydes i stedet en godtgørelse svarende til 50 procent

af 1/1924-del af nettoårslønnen.

Søndagsarbejde kan for hver enkelt medarbejder ikke tilret-

telægges mere end hver 4. weekend, medmindre der indgås

lokal aftale herom.

Har du – som følge af den tidligere overenskomst (OK05) – et

funktionstillæg, som er et resultat den tidligere tilbagefalds-

regel om et årligt beløb på 5000 kr. (31.3.00-niveau), så

beholder du tillægget som en personlig ordning, med mindre

andet aftales.

1.12.2 Rådighedstillæg

I staten har du ret til et rådighedstillæg, såfremt du ansættes

i en administrativ fuldmægtigstilling, som sagsbehandler eller

lignende. Rådighedstillægget følger et anciennitetsbaseret

trinsystem. Der indbetales pensionsbidrag af tillægget med

Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 11 ]

9 procent. Med rådighedstillægget følger en rådigheds-

forpligtigelse på 20 timer pr. kvartal.

I kommuner/regioner har alle akademikere, inkl. bachelo-

rer og Bibliotekar DB’ere, ret til rådighedstillæg såfremt de

ansættes i en administrativ stilling (generalist) og påtager sig

rådighedsforpligtelse. Rådighedstillæg er pensionsgivende

med 17,82 procent pr. 1.1.2014. Med rådighedstillægget

følger en rådighedsforpligtigelse på 35 timers merarbejde pr.

kvartal. For allerede ansatte før 2012 kan der optages drøftel-

ser omkring et eventuelt rådighedstillæg.

1.13. Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemændFor tjenestemænd gælder, at man lokalt kan indgå aftale om

enten et tillæg eller afspadsering og natpenge.

Hvis man er omfattet af aftalen om tillæg, ydes 25 procent

af nettotimelønnen for arbejde fra kl. 17.00 til kl. 06.00 på

hverdage samt weekender, søgnehelligdage, grundlovsdag

efter kl. 12.00 og juleaftensdag efter kl. 14.00. Derudover

ydes weekendgodtgørelse (ydes ud over ulempegodtgørel-

sen) som afspadsering eller timeløn (begge med 50 procent) i

weekender og på søgnehelligdage.

Hvis man er omfattet af aftalen om afspadsering og nat-

penge, optjenes der for hver 37 timers arbejde, der udføres i

tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 06.00, 3 timers afspadsering.

Ved egentlige aften- og nattjenester (dvs. hvor mere end 4

timer ligger inden for tidsrummet fra kl. 15.00 til kl. 07.00)

optjenes afspadsering i stedet i hele dette tidsrum. Ud over

optjening af afspadsering ydes der desuden tillæg efter

aftalen om natpenge, hvilket svarer til kr. 22,61 pr. time på

hverdage fra kl. 17.00 samt lørdage efter kl. 14.00.

1.14. Din arbejdstidDin ugentlige arbejdstid som offentlig ansat er gennemsnitlig

37 timer inkl. frokost. Arbejder du periodevist mere end 37

timer om ugen, afspadseres dine ekstratimer i forholdet 1:1.

For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndags- eller bogbus-tjenester, skal der lokaltindgås aftale om funktionstillæg/-løn.

Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner

Der er normalt lokalaftaler om fleks/afspadsering på de fleste

arbejdspladser.

Hvis du imidlertid har merarbejde i større omfang, kan du

være omfattet af merarbejdsaftalen, som betyder en bedre

honorering end 1:1, i og med at merarbejdet afspadseres

eller betales med 1½ time for hver merarbejdstime, uanset

hvornår det har fundet sted. Betaling pr. merarbejdstime er

den pågældendes årsløn, inkl. eget pensionsbidrag, divideret

med 1924 (timer pr. år) og med tillæg på 50 procent.

Forudsætningen for, at dit merarbejde falder ind under mer-

arbejdsaftalen er, at dit merarbejde skal være af midlertidig

karakter og have et større omfang (normalt ikke mindre end 4

uger), være tjenstligt pålagt eller en nødvendig forudsætning

for den forsvarlige varetagelse af tjenesten eller på forhånd

aftalt/godkendt.

Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde,

bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbej-

det er tjenstligt, inden du giver dig i kast med større opgaver.

Du skal også føre regnskab med merarbejdet dag for dag,

således at antallet af timer kan dokumenteres.

Det fremgår ikke af overenskomsten, men på det offentlige

område inkluderer arbejdstiden en betalt frokostpause på 29

min., såfremt ”tjenestens tarv” tillader det, og du er til rådig-

hed for arbejdsstedet.

Kaffepauser er almindelige på mange arbejdspladser, men

holdes efter enten lokal aftale eller efter sædvane/kutyme, der

ofte ikke er nedskrevet.

1.14.1 Forhøjet ugentlig arbejdstid – plustid

Der er mulighed for at indgå aftale om forhøjet ugentlig

arbejdstid kaldet plustid. Plustid er timer ud over 37 timer

pr. uge, og den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.

Det er dog i staten en forudsætning, at din tillidsrepræsen-

tant siger ja til muligheden på din arbejdsplads. Herefter

er det frivilligt for dig, om du ønsker at være omfattet af

plustidsaftalen.

[ 12 ]

I kommunerne og regionerne er det ved OK13 aftalt som

forsøgsordning, at en sådan aftale kan indgås direkte mellem

den ansatte og arbejdsgiver. Aftalen kan dog først indgås

efter 3 måneders ansættelse, og den skal være frivillig.

Lønnen forhøjes forholdsmæssigt med det aftalte timetal, og

der indbetales tillige pension af den forhøjede løn efter de

sædvanlige principper. For tjenestemænd i kommuner indbe-

tales pension efter samme pensionsprocent som for overens-

komstansatte 17,82 procent pr. 1.1.2014. For tjenestemænd i

staten indbetales der dog pension med 18 procent af lønnen

for timer ud over de 37.

En aftale om plustid kan opsiges med 3 måneders varsel til

udgangen af en måned, med mindre andet aftales lokalt.

Bliver du ledig eller går på efterløn i forlængelse af en periode

med plustid, vil det medføre en reduktion i dagpenge og

efterløn i forhold til overskydende timer (over 37 pr. uge) i

beregningsperioden.

Ved uansøgt afskedigelse har den ansatte altid ret til at vende

tilbage til tidligere beskæftigelsesgrad i de sidste 3 måneder

før fratrædelsestidspunktet.

1.14.2 Deltidsansattes ret til flere timer

Kommuner og regioner er i henhold til aftale om deltidsan-

sattes afgang til højere timetal forpligtet til at udbyde ledige

timer til allerede deltidsansatte, inden timerne kan udbydes

eksternt til andre end dem, der er omfattet af tilbudspligten.

Formålet er, at deltidsansatte får mulighed for at komme

på fuld tid. Ledige timer er defineret som timer opstået

ved stillingsledighed eller opnormering – dvs. de skal være

permanente. Der er dog ikke pligt for kommunen/regionen

til at genbesætte ledige timer opstået ved stillingsledighed.

Tilsvarende aftale gælder ikke i staten.

Tilbudsforpligtelsen er afgrænset til tjenestestedet. Ved tjeneste-

sted forstås som udgangspunkt en arbejdsplads, hvor der

i ledelsesfunktionen indgår beslutnings- eller indstillingsret

ved ansættelser. Det er dog muligt at udstrække definitionen

af tjenestested (f.eks. til hele kommunen/regionen). Desuden

skal tilbuddet som udgangspunkt gives til deltidsansatte inden

for det overenskomstområde, som de ledige timer er fastlagt til.


Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde, bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbejdet er tjenstligt pålagt, inden du giver dig i kast med større opgaver.


Retten til flere timer gælder dog kun, hvis du kan opfylde de

krav, der knytter sig til de ledige timer i forhold til kvalifikatio-

ner og fleksibilitet (f.eks. arbejdstid, -sted og -opgaver).

1.15. Dine barsels- og omsorgsvilkårBarselsreglerne på det offentlige område opererer med en

fraværsret med og uden barselsdagpenge og en fraværsret

med løn.

For forældre i beskæftigelse er der en samlet lovmæssig ret

til fravær i op til maks. 112 uger: 4 uger før fødslen til mor

(graviditetsorlov) + 14 ugers barselsorlov til mor + 2 ugers

fædreorlov + 32 ugers forældreorlov til mor og 32 ugers for-

ældreorlov til far. Hertil kommer, at der er mulighed for 14

Ansættelsesområde Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov for offentligt ansatte Samlet lønperiode efter fødsel Samlet dagpengerest Samlet løn- og dagpengeperiode (uger) (uger) (uger) (uger) (uger) efter fødsel (uger)

6 uger til deling eller 6 uger 6 uger 6 uger til hver hvis hver sin overenskomst

Mor Far Mor Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor+Far Til deling mellem forældre Mor+Far

Stat Stat 6 14 2 6 6 3 3 23 11 34 14 48

Stat Kommune 6 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Stat Privat* 6 14 2 6 – 6 – 26 2 28 20 48

Kommune Kommune 8 14 2 6 6 4 2 24 10 34 14 48

Kommune Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Kommune Privat* 8 14 2 6 – 6 – 26 2 28 20 48

Region Region 8 14 2 6 6 1 5 21 13 34 14 48

Region Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Region Privat* 8 14 2 6 – 6 – 26 2 28 20 48

Privat* Privat* 4 14 2 – – – – 14 2 16 32 48

Privat* Stat 4 14 2 – 6 – 6 14 14 28 20 48

Privat* Kommune 4 14 2 – 6 – 6 14 14 28 20 48

*Efter funktionærloven har privatansatte ret til halv løn under graviditets- og barselsorloven. Far har ret til 2 ugers

barselsorlov på dagpenge. Lokal aftale/overenskomst kan indeholde bedre vilkår for privatansatte.

Med rødt: Eksempler

på fordeling af 6 uger

Oversigt over barselsvilkår

(8+6) ugers forlængelse til mor og 14 (8+6) ugers forlængelse

til far.

Retten til barselsdagpenge er i alt på 52 uger for forældrene

tilsammen. 4 uger før fødslen til mor, 2 uger til far efter

fødslen, 14 uger til mor efter fødslen og 32 uger til begge

forældre til sammen efter den 14. uge efter fødslen (forældre-

orlov). Efter fødslen er der derfor 48 uger, som nedtrappes

med de uger, barnets forældre får løn.

Ved de offentlige overenskomster er der aftalt supplerende

bestemmelser til loven om fraværet, løn og optjening af ferie

og pension under graviditets-, barsel- fædre- og forældre-

orloven.


Når offentlige arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet,

forudsætter de, at den ansattes ret til barselsdagpenge efter

loven som hovedregel tilfalder arbejdsgiver. Derfor må man

som ansat ikke medvirke til, at dagpengene reduceres for

arbejdsgiveren, for så kan lønnen bortfalde/reduceres.

Som ansat i kommunen/regionen får du fuld løn i 8 uger før

forventet fødsel og i 6 uger for forventet fødsel i staten. Efter

fødslen har du som mor ret til barsel med fuld løn i 14 uger

og som far ret til 2 ugers fædreorlov. Efter barselsorloven

følger forældreorloven kaldet 6+6+6 modellen. Den giver

6 ugers løn til mor og 6 ugers løn til far. De sidste 6 uger i

modellen giver enten 6 uger med løn til mor eller til far, eller

de 6 uger kan deles mellem mor og far. Er mor og far ansat

på hver sin offentlige overenskomst (kommune/region/stat),

Ansættelsesområde Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov for offentligt ansatte Samlet lønperiode efter fødsel Samlet dagpengerest Samlet løn- og dagpengeperiode (uger) (uger) (uger) (uger) (uger) efter fødsel (uger)

6 uger til deling eller 6 uger 6 uger 6 uger til hver hvis hver sin overenskomst

Mor Far Mor Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor+Far Til deling mellem forældre Mor+Far

Stat Stat 6 14 2 6 6 3 3 23 11 34 14 48

Stat Kommune 6 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Stat Privat* 6 14 2 6 – 6 – 26 2 28 20 48

Kommune Kommune 8 14 2 6 6 4 2 24 10 34 14 48

Kommune Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Kommune Privat* 8 14 2 6 – 6 – 26 2 28 20 48

Region Region 8 14 2 6 6 1 5 21 13 34 14 48

Region Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Region Privat* 8 14 2 6 – 6 – 26 2 28 20 48

Privat* Privat* 4 14 2 – – – – 14 2 16 32 48

Privat* Stat 4 14 2 – 6 – 6 14 14 28 20 48

Privat* Kommune 4 14 2 – 6 – 6 14 14 28 20 48

er der 6 uger til både mor og far. Derved kan mor og far få i

alt 24 ugers forældreorlov tilsammen med løn, hvis f.eks. mor

er ansat i staten og far i kommunen.

Efter perioder med løn følger perioder med barselsdagpenge.

Generelt gælder, at orlov med løn skal holdes før orlov med

dagpenge. Barselsbestemmelserne giver også mulighed for at

forlænge forældreorlovsperioden med 8 eller 14 uger, mod at

der sker reduktion i dagpengeperioden. Ønskes orloven der-

for forlænget, skal du give Udbetaling Danmark besked om,

at dagpengene først skal nedsættes, når perioden med fuld

løn er ophørt, så der ikke sker bortfald/reduktion i lønnen.

I forhold til din arbejdsgiver, skal du som mor varsle din

barselsorlov senest 3 måneder før forventet fødsel. Senest 8


uger efter fødslen skal begge forældre varsle, hvordan de vil

afholde deres barsels- og forældreorlov. Far skal også varsle

sin fædreorlov (2 uger) med 4 uger før forventet afholdelse.

Siden den 1. december 2012 er det ikke længere hjemkom-

munen, men Udbetaling Danmark, der administrerer og

udbetaler barselsdagpenge. Brug www.borger.dk.

Mens du er på barselsdagpenge i de ulønnede perioder, op-

tjener du fuld pension. I kommuner og regioner dog i maks.

20 ulønnede uger. I staten optjenes ikke fuld pension ved

forlængelse af forældreorlov.

Når du optjener pension, optjenes også ferie med løn for-

udsat, at du er i fortsat ansættelse i det efterfølgende ferieår.

Fratræder du imidlertid inden den ferie, som er optjent under

orloven, er afviklet, vil du kun få beregnet feriegodtgørelse

af den faktiske indtægt, hvilket ikke svarer til fuld løn under

ferie.

Barselsreglerne åbner op for stor fleksibilitet, og der gælder

særlige forhold omkring udskydelse af barselsorlov, genopta-

gelse af arbejdet, placering af ferie m.v. Se www.bf.dk – Børn

og barsel.

Der gælder stort set tilsvarende regler for adoptivforældre.

I staten er der endvidere aftalt en ret for registrerede partnere

til at holde 2 sammenhængende ugers orlov med løn umid-

delbart efter fødslen. Du skal have været samlevende med din

partner i mindst 2,5 år forud for fødslen.

Ved stedbarnsadoption i et registreret partnerskab, hvor den

ene er biologisk mor, gælder, at den biologiske mor behand-

les efter barselsreglerne og den adopterende partner efter

adoptionsreglerne. Dog kan en stedbarnsadoptant ikke holde

14 ugers adoptionsorlov samtidig med, at den biologiske mor

holder barselsorlov. Stedbarnsadoptanten har her alene krav

på ”fædrerettighederne”.

1.15.1 Omsorgsvilkår

Bliver dit barn syg, har du tjenestefrihed til at passe dit barn

på dets første og anden sygedag. Dit barn skal være under

[ 16 ]

Efter barselsloven har alle forældre ret til fravær i samlet 52 uger med dagpenge. I de perioder, hvor du derfor ikke kan holde barselsorlov med løn, er der mulighed for barselsdagpenge.


18 år, og barnet skal have ophold hos dig. Fraværet skal være

nødvendigt af hensyn til barnet, og det skal være foreneligt

med forholdene på arbejdspladsen. Du har derudover ret til

2 omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor

barnet fylder 7 år. Omsorgsdage kan anvendes i tilknytning til

dit barns sygdom, hvis det strækker sig ud over 2 dage, eller

hvis dit barn skal ”køres ind” i vuggestue/børnehave eller blot

har brug for én dag (hjemme) med far og mor. Omsorgsdage

skal varsles tidligst muligt, og der skal tages hensyn til forhol-

dene på arbejdspladsen.

Arbejder du i staten, er der mulighed for at konvertere af-

spadsering til omsorgsdage.

Endvidere er der mulighed for tjenestefrihed i forbindelse

med ulykker og akut sygdom i familien, ret til frihed med løn

i op til 5 dage inden for 1 år til børn under 14 år, der skal

indlægges på et hospital, samt mulighed for tjenestefrihed

med løn i forbindelse med alvorligt syge børn og i forbindelse

med pasning af døende i hjemmet.

1.16. Dine ferievilkårFerie afvikles i perioden 1. maj til 30. april – mens ferieoptje-

ning sker i perioden 1. januar til 31. december det foregå-

ende kalenderår. Du har ret til 6 ugers ferie med løn forudsat,

at du har været ansat i hele optjeningsåret. Der er aftalt en

særlig feriegodtgørelse på 1,5 procent i staten / 1,95 procent

i kommuner/regioner af den ferieberettigede løn.

Der er mulighed for at overføre ferie fra ét ferieår til et andet

for uafholdt ferie ud over 4 uger.

Der er særlige vilkår omkring udbetaling af den 6. ferieuge.

I staten kan du få den udbetalt, med mindre din arbejdsgiver

varsler, at den skal afholdes.

Kommuner/regioner kan fastsætte, at den ansatte skal give

besked senest den 1. oktober året før, hvis den 6. ferieuge

ønskes udbetalt.

[ 17 ]

Du kan vælge at få feriegodtgørelsen (12,5 procent) i stedet

for ferie med løn. Du skal fremsætte dit ønske før optjenings-

året begynder, dvs. senest den 31. december i det forud-

gående optjeningsår. Hvis du fremsætter ønsket f.eks. den

20. december 2014, vil du få feriekort for ferieåret, der be-

gynder 1. maj 2016.

Om ferie ved fratræden

Hvis du selv siger op, gælder de almindelige regler i opsigel-

sesperioden. Det betyder, at du har pligt til at holde den

ferie, der er varslet korrekt. Du kan ikke forlange at holde ferie

i opsigelsesperioden, hvis det ikke er aftalt i forvejen.

I tilfælde af arbejdsgivers opsigelse og evt. fritstilling gælder

særlige regler.

Om feriegodtgørelse ved fratræden

Ved fratræden opgøres den ferie, du har til gode. Dvs. såvel

ferie fra tidligere optjeningsår, som endnu ikke er holdt, og

ferie, der er optjent i indeværende år. Ved fratræden omreg-

nes antallet af optjente ferietimer til feriedage. Der beregnes

feriegodtgørelse på 12,5 procent, som træder i stedet for løn

+ særlig feriegodtgørelse. Hvis den særlige feriegodtgørelse

på 1,5 procent i staten og 1,95 procent i kommuner/regioner

er udbetalt i fratrædelsesåret, sker der derfor forholdsmæssig

modregning for ikke afholdte ferietimer.

Den 6. ferieuge vil altid blive udbetalt kontant, såfremt den

ikke er afholdt ved fratrædelsen.

Der gælder særlige regler, hvis du ved fratrædelsen har

flere end 25 feriedage til gode (f.eks. hvis du har overført

ferie).

Om feriegodtgørelse hvis du fratræder arbejdsmarkedet

Hvis du forlader arbejdsmarkedet pga. sygdom eller alder,

skal feriegodtgørelse for al tilgodehavende ferie udbetales

direkte til dig.

Hvis du overgår til fleksibel efterløn, anses du ikke for at for-

lade arbejdsmarkedet og vil få udbetalt feriepenge i forbin-

delse med, at ferie holdes. Dog kan du få feriepenge udbetalt


på fratrædelsestidspunktet, hvis du samtidigt erklærer, at du

forlader arbejdsmarkedet og dokumenterer, at du modtager

alders- eller førtidspension eller pension fra en pensions-

ordning – også selvom om du samtidig modtager fleksibel

efterløn.

Men uanset hvornår feriegodtgørelse udbetales, vil det med-

føre fradrag i efterlønnen.

1.17. PersonalegoderPersonalegoder kan være goder, der stilles til rådighed for

de ansatte som et velfærdsgode, eller goder der tilbydes den

enkelte i form af skattebegunstigede personaletilbud.

Velfærdsgoder er kollektive goder som f.eks. gratis kaffe/

the, frugt, personalefester, massage o.lign. Disse goder kan

benyttes af medarbejderne, uden at det har lønmæssige eller

skattemæssige konsekvenser.

Skattebegunstigede personaletilbud er ordninger, hvor arbejds-

giver tilbyder den ansatte at vælge personalegoder i stedet

for løn. En række af disse goder finansieres via løntræk i brut-

tolønnen, de såkaldte bruttolønsordninger.

På det statslige område er der ikke mulighed for at indgå

aftaler om bruttolønsordninger.

Kommunen/regionen skal indgå en rammeaftale med den

faglige organisation for at kunne tilbyde medarbejderne disse

skattebegunstigede ordninger. Når der er indgået en sådan

rammeaftale, er det så op til den enkelte medarbejder om

vedkommende vil benytte sig af tilbuddet. Både overens-

komstansatte og tjenestemænd kan indgå aftaler om brutto-

lønstræk, men det er en betingelse, at personalegoderne kan

finansieres inden for lokalt aftalte løndele.

Inden indgåelse af aftaler om personalegoder er det vigtigt

at have klarhed over de skattemæssige regler, der gælder for

visse personalegoder. Du kan læse nærmere herom på

www.bf.dk.

1.18. SeniormulighederDe gode konjunkturer frem til midten af 2008 medførte, at

en række forskellige initiativer, blev sat i værk for at få især

seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

1.18.1 Skattenedslag for 64-årige

Der er indført en midlertidig ordning om særligt skatte-

nedslag for årgang 1946-1952 på op til 100.000 kr. (=til-

bagebetaling af arbejdsmarkedsbidraget), når krav til din

indkomst fra 57 til 59 års alderen er opfyldt, og du som

minimum arbejder 27 timer pr. uge fra det 60. og til 64. år.

For at få det fulde udbytte af skattenedslagtet, skal du også

have en vis indkomst det år, du fylder 65 år. Spørg hos SKAT

på tlf. 72 22 18 18. Læs mere om skattenedslag for seniorer

på www.borger.dk.

1.18.2 Seniordage

I forbindelse med trepartforhandlingerne i foråret 2007 blev

der mellem de tre parter (regering, de offentlige arbejdsgi-

vere og LO, FTF, AC) fastlagt en række initiativer i forhold til

fastholdelse af seniorer enten med bonus eller flere fridage.

Kun ordningen på det kommunale område om seniordage er

videreført og gældende i dag.

Seniordage i kommunerne kan afholdes enten som hele eller

halve dage eller i timer efter aftale med din arbejdsgiver. Du

kan også konvertere dine seniordage til ekstraordinær pensi-

onsindbetaling eller til en årlig bonus. Én seniordag svarer til

0,4 % af din løn. Du træffer dit valg om ændring for et år ad

gangen.

Antallet af årlige seniordage afhænger af din alder:

• 60 år = 2 dage

• 61 år = 3 dage

• 62 år og ældre = 4 dage

1.18.3 Senioraftaler

På det offentlige arbejdsmarked er der rammeaftaler og cirku-

lærer om seniorpolitik, der kort fortalt indebærer muligheden

for lokalt at indgå aftale om ændrede arbejdsopgaver eller


om nedsat arbejdstid (og deri løn), men hvor pensionsvilkå-

rene kan fastholdes, som om medarbejderen er på fuld tid.

På det kommunale/regionale område kan man indgå aftale

for medarbejdere over 52 år. På det statslige område skal

medarbejderen være fyldt 60 år.

Ledere har derudover en særlig mulighed for at aftale at gå

ned i ansvar enten i stedet for eller sammen med nedsat

arbejdstid. På det kommunale/regionale område kan man

indgå aftale for ledere over 52 år. På det statslige område

skal medarbejderen være over 55 år og have haft ledelsesan-

svar i mindst 10 år.

For alle medarbejdere på det kommunale/regionale område

er der mulighed for at aftale en fastholdelsesbonus, som in-

debærer, at en bonus kan udbetales, såfremt medarbejderen

ikke fratræder inden en bestemt dato/årstal. På det statslige

område er det muligt for medarbejdere over 62 år at aftale

op til en dags frihed med løn pr. måned.

Senioraftaler er en mulighed – ikke en ret. Med senioraftaler

kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor

der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft, eller hvor man

ønsker at fastholde særlige kompetencer.

Til senioraftalen kan der endelig også tilknyttes en fratræ-

delsesaftale, som reelt er en opsigelse frem i tiden. Her kan

yderligere pensionsforbedringer aftales som kompensation for

medarbejderens opsigelse, idet medarbejderen ved opsigel-

sen afskærer sig fra muligheden for at opnå de (økonomiske)

goder, der følger med at forblive på arbejdsmarkedet (f.eks.

løn, højere pension, skattenedslag for 64-årige, optjening af

bonus på efterlønsordningen).

Senioraftale og efterløn

Har du fået en senioraftale og er med i efterlønsordningen,

kan du vælge at supplere din indtægt med efterløn (kaldet

supplerende efterløn), såfremt du har modtaget dit efter-

lønsbevis. Der er dog et krav om, at du ikke må have flere

end 29,6 ugentlige arbejdstimer for at kunne supplere med

efterlønnen. Læs mere i afsnit 1.18.4.

Senioraftaler er en mulighed – ikke en ret. Med senioraftaler kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft.


Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende pensionsydelse og andre pensionistydelser.


1.18.4 (Fleksibel) efterløn

Tilbagetrækningsreformen vedtaget af Folketinget den 21.

december 2011 indebar, at flere forhold i efterlønsordningen

nu er bestemt af din alder. Det gælder:

• efterlønsperioden

• hvornår du kan gå på efterløn

• modregningsbestemmelserne

Reformen er fuldt ud indfaset for dem, der er født i andet

halvår af 1959 og frem. Herefter er efterlønsperioden reduce-

ret til 3 år. Se tabellen over efterløns- og folkepensionsalder

på næste side.

Er du med i efterlønsordningen og stadig arbejder, kan

du benytte dig af fleksibel efterløn. Det forudsætter at din

ugentlige arbejdstid er under 29,6 timer. Du kan med fordel

vente med at benytte dig af fleksibel efterløn til den dato,

hvor du begynder at optjene skattefri præmie/efterlønsbonus.

Så får du efterløn for de timer du ikke arbejder op til 37 timer,

og optjener skattefri præmie/efterlønsbonus for de timer du

arbejder. For hver arbejdet 481 timer, optjener du én portion

efterlønsbonus. For deltidsforsikrede gælder andre tilsvarende

regler.

Kontakt din a-kasse, hvis du har interesse i at gå på efterløn

helt deller delvist, og hør hvilke regler der gælder for netop

din årgang.

1.18.5 Delpension

Er du overenskomstansat og har 5 eller færre år, til du når

folkepensionsalderen, kan du tage hul på din pension, hvis du

går ned i tid og har den alder, hvor din pension kan udbeta-

les. Det betyder, at du kan supplere din lønnedgang ved at

bruge dele af din pension. Der indbetales stadig pension af

de timer, du arbejder. Ønsker du at gøre brug af muligheden,

skal du kontakte PFA Pension.

1.19. Om folkepension

1.19.1 Folkepension og ATP

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og

er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende

pensionsydelse (ældrechecken) og andre pensionistydelser.

Med virkning fra 1. juli 2008 er der indført et særligt

bundfradrag på op til 30.000 kr. årligt pr. kalenderår for

arbejdsindkomst, så du som pensionist kan have en højere

arbejdsindtægt, uden det går ud pensionstillægget og andre

pensionistydelser. Ændringen har særlig interesse for dig,

der ønsker at arbejde få timer om ugen eller har periodiske

arbejdsforhold.

Få en højere folkepension og ATP

ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension og er en kollek-

tiv livslang pensionsforsikring. Din pension herfra afhænger

af, hvor meget du har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv. ATP

udbetales automatisk fra det tidspunkt, du bliver folkepen-

sionist, men du kan også vælge at udsætte udbetalingstids-

punktet ud over folkepensionsalderen, dog senest frem til dit

75. år. Herved bliver den månedlige udbetalte ATP højere. For

hver måned du udsætter udbetalingen, stiger din ATP-pen-

sion med 0,8 procent. Det gælder for den del af din pension,

der er optjent før 1. januar 2002. Den del, der er optjent efter

denne dato, stiger med 0,6 procent. Læs mere herom inde

på ATP’s hjemmeside på www. atp.dk.

Det er også muligt at udskyde folkepensionen, hvis du gerne

vil arbejde. Det kaldes opsat pension. Herved vil du – når du

bliver pensionist – få en højere folkepension, end du ellers

ville have fået. Pensionen stiger med mindst 6 procent for

hvert år, den udskydes, eftersom stigningen er kraftigere, jo

længere tid pensionen udskydes. Betingelsen for at kunne

opsætte pensionen er, at du med virkning fra 2014 arbejder

mindst 750 timer om året, ca. 14,5 timer om ugen. Du kan

maksimalt udskyde pensionen i 10 år, men du kan også

udskyde den i blot få måneder. Du kan få mere at vide om

muligheden på www.borger.dk. Ansøgning om opsat folke-

pension skal sendes til Udbetaling Danmark.


Pr. 1.1.2012 er det blevet muligt for kommunalt og regionalt

ansatte at spare mere op til sin arbejdsmarkedspension end

den pensionsprocent, der er aftalt i overenskomsten.

Den enkelte kommune eller ansættelsesmyndighed fastsætter

lokalt sin egen procedure for de tidsfrister m.v. der vil være

gældende, såfremt man ønsker at forhøje sin pensionsindbe-

taling.

For tjenestemænd gælder det, at den ekstra pensionsindbeta-

ling kan ske via den supplerende pensionsordning.

De overenskomstansatte i PFA er omfattet af ordningen PFA

PLUS, som er et markedsrenteprodukt. Du kan frit vælge

mellem 4 forskellige investeringsprofiler A-D i PFA Plus. I alle

profiler er der en aftrapning af risiko i forhold til det tidspunkt

du kan gå på pension.

I PFA er du også omfattet at en forsikringspakke, hvor dit

helbred og liv er forsikret med en standard dækning. Der er

mulighed for at forhøje dækningerne.

1.20. Din pensionsaftale

1.20.1 Som overenskomstansat er du sikret en

kollektiv pensionsordning

Som overenskomstansat har du en obligatorisk pensions-

ordning. Din arbejdsgiver indbetaler månedligt det over-

enskomstaftalte pensionsbidrag til bibliotekarenes pensions-

selskab PFA. Du kan ikke selv vælge et andet pensionsselskab.

Det samlede pensionsbidrag er 17,82 procent af den pen-

sions givende løn i kommuner. I regioner er procenten

17,97 og i staten 17,1. Rent teknisk er en tredjedel at betrag-

te som dit eget bidrag, og to tredjedele er at betragte som

din arbejdsgivers bidrag. Du har mulighed for at konvertere

1,42 procent af den aftalte pensionsprocent til løn, hvis du er

kommunalt ansat, 1,57 procent hvis du er regionalt ansat, og

0,3 procent hvis du er statsansat.

Størrelsen af din samlede pension afhænger af antallet og

størrelsen af de indbetalte bidrag samt forrentningen af

din pension. Har du haft orlov uden løn i en periode, været

arbejdsløs eller været på deltid, reduceres pensionen.

Født Alder Efterløns- Folkepensions- Efterløns- Ny modregnings- Ultimo 2013 alder alder periode regler

1953:1 60 60 65 5 Nej

1953:2 60 60 65 5 Nej

1954:1 59 60½ 65½ 5 Nej

1954:2 59 61 66 5 Nej

1955:1 58 61½ 66½ 5 Nej

1955:2 58 62 67 5 Nej

1956:1 57 62½ 67 4½ Ja

1956:2 57 63 67 4 Ja

1957:1 56 63 67 4 Ja

1957:2 56 63 67 4 Ja

1958:1 55 63 67 4 Ja

1958:2 55 63 67 4 Ja

1959:1 54 63½ 67 3½ Ja

1959:2 54 64 67 3 Ja

1963-66 65* 68 3 Ja

1967- 66* 69 3 Ja

Oversigt over efterløns- og folkepensionsalder

* Alderen forhøjes, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges med mindst 0,6 år første gang med virkning fra 2027.


Du finder dækningerne i skemaet på side 25.

Du kan læse mere om bibliotekarenes pensionsordning på

bibliotekarens pensionssite i PFA:

http://pensionssite.pfa.dk/bibliotekarforbundet_90__site

På pensionssitet kan du også bestille tid til en personlig

rådgivning.

Overenskomstansatte kan også altid få rådgivning om deres

pensionsordning ved at kontakte PFA på tlf. 70 80 82 40.

1.20.2 Som tjenestemand er du omfattet

af en tjenestemandspension

Tjenestemandspensionen beregnes ud fra 3 faktorer:

• din opnåede pensionsalder

• dit løntrin ved din fratrædelse

• din alder ved fratrædelse, så længe du fratræder før folke-

pensionsalderen.

Et års beskæftigelse på fuld tid (optjent efter det fyldte 25. år)

svarer til et års pensionsalder. Ved deltidsansættelse optjenes

pensionsalderen forholdsmæssigt efter timetal. Du kan højst

optjene 37 pensionsalderår.

Tjenestemandspensionen dækker 3 hovedområder:

1) alderspension

2) invalidepension og

3) ægtefælle-og børnepension.

Ad 1) Alderspension udbetales, når du fratræder din stilling som

tjenestemand for at gå på pension. Alderspensionen udbetales

livsvarigt og kan tidligst udbetales fra dit 60. år. Din arbejdsgiver

(personaleafdelingen) i kommunen kan beregne din forventede

pension for dig eller henvise til Sampension. For tjenestemænd i

staten henvises til dette website: www.statens-adm.dk/Pension,

hvor du kan beregne din egen tjenestemandspension.

Ad 2) Invalidepension omfatter både almindelig svagelig-

hedspension, kvalificeret svagelighedspension samt tilskade-

komstpension:

Almindelig svagelighedspension er du berettiget til, hvis du

afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed.

Det er imidlertid en betingelse, at du har haft 10 års ansæt-

telse. Hvis du ikke har mindst 10 års ansættelse, er du ikke

berettiget til at modtage almindelig svagelighedspension,

men er derimod berettiget til opsat pension (se nedenfor).

Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig

ydelse, og størrelsen af pensionen beregnes ud fra din

pensionsalder og din pensionsgivende løn på fratrædelses-

tidspunktet.

Kvalificeret svagelighedspension er du berettiget til, hvis du

er under 60 år, og din erhvervsevne er nedsat til en tredjedel

eller derunder. Kvalificeret svagelighedspension udbetales

som en livsvarig ydelse, og størrelsen af pensionen beregnes

ud fra den pensionsgivende løn og den pensionsalder, du

ville have opnået, hvis du var blevet i tjenesten, indtil du

blev 70 år.

Tilskadekomstpension er du berettiget til, hvis du bliver

afskediget på grund af utjenstdygtighed, som skyldes en

tilskadekomst under udførelse af dit job. Tilskadekomstpen-

sionen ydes livsvarigt, og størrelsen af pensionen bereg-


nes ud fra din pensionsgivende løn samt altid ud fra 37

pensionsalderår (som er maksimum), uanset hvor mange

pensionsalderår du har optjent.

Ad 3) Ægtefælle- og børnepension gives til den/de efterle-

vende ægtefælle(r) og børn efter en tjenestemand eller en

pensioneret tjenestemand. Der findes særlige regler herom,

som du kan læse på www.bf.dk.

Pensionsvilkår hvis du som tjenestemand enten fratræ-

der eller bliver overenskomstansat, før du fylder 60

Egenpension: Tjenestemænd er berettiget til pension, hvis

de – efter at have opnået 10 års ansættelse – afskediges,

hvad enten det er på grund af stillingsnedlæggelse, eller hvis

afskedigelsen er skønsmæssigt begrundet (uegnethed, samar-

bejdsvanskeligheder, sygdom m.v.).

Opsat pension: En tjenestemand, der selv opsiger sin stilling

og som har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, eller som

fratræder tjenesten uden at være berettiget til egenpension

jvf. ovenfor og uden at overgå til anden tjenestemandsansæt-

telse, er berettiget til opsat pension. Pensionen kan udbetales

fra dit 60. år, uanset om du stadig er i arbejde (blot må du

ikke være tjenestemandsansat). Pensionen beregnes efter

de almindelige regler på baggrund af pensionsalder og den

pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet.

Tjenestemandspension for statsligt ansatte bibliotekarer

Ved overgang til Ny Løn for tjenestemænd og tjenestemands-

lignende ansatte er den ansatte i pensionsmæssig henseende

indplaceret i det lønrammeforløb (på det skalatrin), der var

gældende før overgang til Ny Løn (for almindelige biblioteka-

rer på sluttrin var det trin 36). Ved overgang til Ny Løn tillæg-

ges du imidlertid to ekstra skalatrin pension, dog maksimalt

til og med skalatrin 48. En betingelse for at lægge de ekstra

skalatrin til er, at du er overgået til Ny Løn, inden du bliver

pensioneret. Da man kun kan overgå til Ny Løn en gang år-

ligt – pr. 1. oktober – skal du huske at overgå til Ny Løn i tide,

inden du bliver pensioneret.

1.20.3 Som tjenestemænd er du omfattet af en aftale

om supplerende pension

Denne aftale bruges til at oprette en ratepension for den

pension, der indbetales af eventuelle pensionsgivende tillæg,

f.eks. vagttillæg i kommunerne. Aftalen giver fra 1.1.2013

mulighed for at oprette en ratepension. Pensionsordningen

oprettes i Finansnetbanken.

Af tillægget skal der svares pension efter samme pensions-

procent som de overenskomstansatte (17,82 procent for

kommunalt ansatte og 17,1 procent for de stats ansatte).

Hvis du er over 60 år på oprettelsestidspunktet, bliver ord-

ningen oprettet som en spærret konto. Der er ikke knyttet

nogen gebyrer til oprettelsen af ordningen, og der er ikke

nogen nedre grænse for det indbetalte beløbs størrelse.

1.20.4 Gruppeliv og basisdækning ved kritisk sygdom

for overenskomstansatte og tjenestemænd

Alle offentligt ansatte bibliotekarer er omfattet af en gruppe-

livsordning/basisdækninger, der giver dækning ved dødsfald,

invaliditet og kritisk sygdom.

Dækningerne varierer alt efter din ansættelsesform og ansæt-

telsesområde. Gruppeliv for tjenestemænd administreres af

Forenede gruppeliv (www.fg.dk), mens basisdækningerne for

overenskomstansatte administreres af PFA.

Har du behov for at gøre brug af disse dækninger skal du

kontakte enten FG eller PFA afhængig af din ansættelsesform.

Dækning for kritisk sygdom bliver automatisk udbetalt via

et samarbejde med sundhedsstyrelsen og pensions selskaber.

Man kan dog også selv anmelde sit krav. Automatikken

gælder dog ikke ved kritisk sygdom for børn. Her skal du selv

huske at anmelde, hvis du har denne dækning.

Se oversigt på næste side over dækninger:


Overenskomstansat (PFA) Tjenestemand i kommune Tjenestemand i staten Basisdækninger eller region (Forenede Gruppeliv) (Forenede Gruppeliv) (Dækninger kan hæves) (Gruppelivsaftale nr. 86115) (Gruppelivsaftale nr. 85034)

Dødsfaldssum Under 67 år: 500.000 kr. Under 62 år: 400.000 kr. Under 70 år: 370.000 kr. Alder 62 år: 250.000 kr. Alder 63 år: 200.000 kr. Alder 64 år: 150.000 kr. Alder 65 år: 100.000 kr.

Børn u. 24 år: 12.000 kr. pr. barn Alder 66 år: 50.000 kr.

pr. år Børn u. 21 år: 45.000 kr. pr. barn Børn u. 21 år: 30.000 kr. pr. barn

Invalidesum Under 67 år: 100.000 kr. Før det fyldte 60 år: 50.000 kr. Erhvervsevnen skal være Erhvervsevnen skal være nedsat til 1/3. nedsat til 1/3.

Invalideydelse PFA erhvervsevne/invalideydelse Følger regler for svageligheds- Følger regler for svageligheds- udbetales også ved midlertidig pension, se afsnit 20.2.2 pension, se afsnit 20.2.2 nedsættelse af erhvervsevnen. Kriteriet for udbetaling er, at erhvervsevnen er nedsat til 50 %.

Ydelsen for medlemmer overført fra Sampension i sep/okt 2012 er samme dækning/ydelse som i Sampension (typisk 40 % af løn- nen), dog minimum 30 %, med mindre den senere er forhøjet.

For nyansatte efter 1.9.2012 er standarddækningen 50 % udbetaling af lønnen.

Kritisk sygdom Under 67 år: 100.000 kr. Under 66 år: 100.000 kr. Under 70 år: 100.000 kr. Man kan tilvælge dækning til Mellem 66-67 år: 50.000 kr. Børn under 18 år: 50.000 kr. kritisk sygdom for børn under 24 år.

Oversigt over dækninger

Honorering af arbejde – satser

Konsulentarbejde

Taksten for konsulentarbejde er ikke fastlagt i overenskom-

sterne. Honoraret omregnet til timeløn skal være en del

højere end timelønnen for en fastansat med tilsvarende op-

gaver – dels som kompensation for at du ikke får pension og

feriepenge, dels som kompensation for ulemperne ved den

løse ansættelse. Det er selvfølgelig ofte svært at fastsætte et

lønniveau for en fastansat med tilsvarende opgave – men en

kompliceret opgave, krav om særlige kvalifikationer og evt.

en kort tidsfrist er elementer, der skal trække lønnen op.

Bibliotekarforbundet anbefaler som minimum en timeløn på

1 promille af årslønnen for en sammenlignelig fastansat.

Det er op til medlemmet at vurdere, gerne i samarbejde med

BF, hvilket udspil, der er realistisk i forhold til arbejdsgiveren.

Timelønnet undervisning

På det statslige område er der aftalt følgende satser for time-

lønnet undervisning på universitetsniveau, seminarieniveau

og gymnasieniveau. Satserne kan evt. bruges som inspiration

for undervisning på andre områder.

Samlet timelønssatser pr. undervisningstime

Sats I: Universitets- og ingeniørhøjskoleniveau 574,77 kr.

Sats II: Seminarieniveau 459,82 kr.

Sats III: Gymnasieniveau, videregående

teknikeruddannelser 383,18 kr.

Natpenge – staten

Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjeneste-

fordeling udfører tjeneste på hverdage fra kl. 17 til kl. 06,

betales et tillæg på 22,61 kr. pr. time.

Tjenestemænd modtager yderligere et tillæg på 40,44 kr.

pr. time, når de efter ordre eller godkendt tjenestefordeling

arbejder i følgende tidsrum:

• Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 06

• Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af den planlagte

tjeneste ligger efter kl. 14

• Søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24

• Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 06

• Grundlovsdag fra kl. 12 til kl. 24

• Juleaftensdag fra kl. 14 til kl. 24.

Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Foredrag – vejledende minimumssatser

Taksten for foredrag er ikke fastlagt i overenskomsterne. AC’s

vejledende minimumstakst pr. påbegyndt time er 2.638 kr.

Ved efterfølgende diskussion er den vejledende minimum-

takst pr. påbegyndt time fastlagt til 791 kr.

Satser for arbejde, dagpenge og kilometerpenge gældende i 2014

Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regionerBibliotekarforbundet [ 26 ]

Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner Bibliotekarforbundet [ 27 ]

”Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner

og regioner” er udgivet januar 2014.

Redigeret af Helle Fridberg.

Fotos: Jakob Boserup.

Layout: Rumfang.

Tryk: HDYBDAHL, grafisk mægler.

Udgivet af

Bibliotekarforbundet

Forbundet for informationsspecialister

og kulturformidlere

Lindevangs Allé 2

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01

E-mail: [email protected] Web: www.bf.dk

Satser for dagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge (pr. 1.1.2014)

Fuldtidsforsikrede, maksimal sats :

• pr. uge 4.075 kr.

• pr. dag (5-dagsuge) 815 kr.

Deltidsforsikrede, maksimal sats:

• pr. uge 2.715 kr.


Fuldtidsforsikrede, dimittendsats:

• pr. uge 3.340 kr.


Deltidsforsikrede, dimittendsats :

• pr. uge 2.225 kr.


Barselsdagpenge

Den højeste dagpengesats ved sygdom og fødsel er 4.075 kr.

pr. uge og 815 kr. pr. dag. Kontakt Udbetaling Danmark for

yderligere spørgsmål omkring beregning.

Refusion af merudgifter til transport

Kilometergodtgørelse – statens satser

Bestemmelserne om refusion af merudgifter til transport føl-

ger af tjenesterejseaftalens kapitel 2. De aktuelle satser udgør:

Ved brug af egen bil (jf. § 15 i tjenesterejseaftalen, hvor der

foreligger en kørselsbemyndigelse):

• indtil 20.000 km i et kalenderår: 3,73 kr.

• ud over 20.000 km i et kalenderår: 2,10 kr.

Ved brug af egen cykel og knallert:

• pr. km: 0,51 kr.

Tilsvarende kan anvendes i kommuner/regioner.


Bibliotekarforbundet

Forbundet for informationsspecialister

og kulturformidlere

Lindevangs Allé 2

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01

E-mail: [email protected] Web: www.bf.dk

Documents

Lønmagasin 2014 for ansatte i stat, kommuner og regioner