Lommeguide

til middelalderenSkæve, sjove og mærkværdige fakta om en spændende tid

- og en masse forslag til ting du kan prøve selv

Pladsguide 2019.indd 1 15-04-2019 18:40:55

P

5-6

1

2

347

8

9

10 11-19

20-2122

23

24

25

26

27

28

BUEBANE / BOWS & ARROWS BOGENSCHIESSEN

ÅDALEN RIVER VALLEY

BACHTAL

KANON / GUN KANONE

INDGANG / ENTRANCE EINGANG

Pladsguide 2019.indd 2 15-04-2019 18:40:55

middelalderenHistoriens kedelige pauseklovn? Når du krydser broen, træder du ind i en ny verden. Eller, faktisk en gammel verden. Du skal nemlig tilbage til mid-delalderen i årene ca. 1000-1536 – fra at vikingerne blev kristne, til at Danmark blev reformeret.

Middelalderen er egentlig en lidt tarvelig betegnelse. For som du vil opdage, var perioden ikke bare en ”mellem-tid” imellem to store æraer. Det var en tid fuld af farverig kunst, folketro, opfindsomhed, krig og fred.

Følg de nummererede skilte på centret, og læs om den spændende, sjove og nogle gange uhyggelige æra. Velkommen i middelalderen!

1

Prøv selv... Hvert skridt på broen tager dig 50 år tilbage i tiden. Så tag et ekstra stort hop ind i middel-alderen, og se hvor mange år du kan lægge bag dig i ét spring.

Pladsguide 2019.indd 3 15-04-2019 18:40:56

GæsEt spiseligt alarmsystemMenneskevagten kræver løn. Vagthunden kan ”bestikkes” med mad. Men gåsen skræpper højt uanset hvad, når nogen nærmer sig. Derfor har gæs været et effektivt alarmsystem i middelalderen. Og så kan de også spises, og deres fjer kan bruges til at lave fjerpenne og endda plektre til strengeinstrumenter. Gåsefedt blev brugt som hudcreme og pålæg på brød, og en levende gås blev ofte godtaget som betalingsmiddel. Og nå ja, så skulle dens urin også kunne kurere sårfeber. Kan din dørklokke alt det?

Prøv selv... Du kan jo selv prøve at teste vores skræp-pende alarmer. Gå tilbage til broen, og snig dig så tilbage. Kan du nå hele vejen forbi dem, uden at de siger en lyd?

2

Pladsguide 2019.indd 4 15-04-2019 18:40:57

HyldetræetVelsignelse og forbandelseHyldeblomsten er i årtusinder blevet brugt som læge-plante. Allerede i det gamle Romerrige blev den brugt imod bl.a. depression, nervøsitet og søvnløshed. Hvis man i middelalderen stak en splint fra hyldetræet i sit tandkød og satte den tilbage i træet, kunne hyldetræet overtage tandpinen.Ifølge gamle sagn skal man dog passe meget på, når man høster hyldeblomst. For inde i træet bor dets vogter, den såkaldte Hyldemor, som sørger for, at man behandler træet med respekt. Hvis du stjæler grene og blomster fra træet uden at spørge Hyldemor om lov, kan hun kaste grimme forbandelser over dig og din hus-stand.

Prøv selv... Er du ikke lige sød at hilse pænt på Hyldemor, så vi ikke får ballade? Du kan jo evt. sige det gamle digt til hende: Hyldemor, Hyldemor, om forlov, må vi tage en bid af din skov?

3

Pladsguide 2019.indd 5 15-04-2019 18:40:58

FåreneOmvandrende batterierGlem varmeapparater og lommelygter – anskaf dig hellere et får! Udover energi fra kød og mælk får du også varmen med godt uldtøj. Og hvis du mangler lys, tænder du bare for et tællelys. Tælle betyder talg, og talg udvindes bl.a. af fårefedt. Fårene giver altså både energi, varme og lys. Det skulle dog ose noget så forfærdeligt, når man tænder op med fåretalg.

Har du lagt mærke til, at fårene har en anden type uld end dem, man typisk ser på moderne bondegårde? Det er, fordi det her er skuddefår – en race, der minder mere om middelalderens små og magre får, der krævede færre resurser at holde. Kødet smager dog glimrende.

4

Prøv selv... Skuddefårenes uld er godt at spinde med. Fårene gnubber ofte ulden af. Hvis du kan finde noget, f.eks. på hegnet, så prøv selv at spinde en snor af det.

Pladsguide 2019.indd 6 15-04-2019 18:40:59

gildehusetFest, konference og døde hesteMange tror, at ordet gilde betyder fest, men oprindeligt var det faktisk en forening eller et broderskab. Gilde-huset var et mødested, hvor f.eks. håndværkere eller bønder fra et gilde mødtes og delte erfaringer, lagrede udstyr og, ja, festede sammen.

Under gildehusets gulvbrædder ligger der et hestekranie og ”kigger” hen på ildstedet. Det er ikke tilfældigt. Man frygtede nemlig, at onde ånder skulle sprede ilden – og det kunne et hestekranie afværge. Hvis du synes, det lyder småtosset, så husk lige på, at nogle stadig hænger hestesko over deres dør for at holde ondskaben ude – det er faktisk også et levn fra middelalderen.

5

Prøv selv... I middelalderen sang man gerne sange, når man var samlet til fest. På bordet ligger et hæfte med gamle folkeviser - slå dig løs, og giv de andre gæster en god oplevelse med din skønsang!

Pladsguide 2019.indd 7 15-04-2019 18:41:00

vejrudsigtenEn 1 års-prognoseDet har altid været en fordel at kunne forudsige vejret, særligt i en tid hvor hele ens liv afhang af en god høst. Man da middelalderens folk hverken havde satellitter eller vejrballoner, måtte de tage andre metoder i brug. De noterede derfor vejret hver af de tolv juledage – og så forventede de tilsvarende vejr i de tolv kalender-måneder. Hvis der var skyfrit anden juledag, forventede de altså en solrig februar.

Prøv selv... ... at læse vejrprognosen fra venstre. De lodrette streger er hver måned, og halvcirklerne på hver side af stregen er første og anden halvdel af måneden. En udfyldt halvcirkel betyder ned-bør, tom halvcirkel betyder overskyet, og ingen halvcirkel betyder solskin. Passer det med vejr-et udenfor? Og hvordan bliver din fødselsdag?

6

Pladsguide 2019.indd 8 15-04-2019 18:41:00

GårdskorsetByens “her vogter jeg”-skiltGårdkorset blev brugt til at holde ondskabsfulde væsen-er væk. Det sender nemlig et klart signal om, at Gud vogter over stedet. Hjulkorset er et gammelt tegn, som blev brugt længe før kristendommen på bl.a. born- holmske helleristninger fra bronzealderen. Men eftersom det minder om det kristne kors, overtog de kristne simpelthen bare symbolet og tog det i brug. Der er mange eksempler på hedenske traditioner, som kristen-dommen overtog i løbet af middelalderen. Et af dem er vikingernes vinter-drikkefest, som de kristne ikke turde tage fra dem. I stedet erklærede de perioden for Jesus’ fødseldag, så det blev til en fest for ham. I Danmark be-holdt man dog det gamle navn for festlighederne: Jul.

Prøv selv... Gårdskorset er langt fra det eneste hjulkors på Bornholms Middelaldercenter. Faktisk er der hele 10 af dem fordelt på centrets bygninger. Kan du finde dem alle?

7

Pladsguide 2019.indd 9 15-04-2019 18:41:01

smedjenEn multiforretningLigesom i dag fyldte metal rigtig meget i middelalder-folkenes hverdag. Uanset om du skulle have køkkengrej, hestesko, værktøj eller våben – ja, så var smeden din leverandør. Han var altså både en slags køkkenforret-ning, byggemarked, våbenleverandør og meget mere. Nå ja, og så var han selvfølgelig også tandlæge. Den-gang var tandlægefaget simplere end i dag: Hvis tanden gjorde ondt, hev smeden den ud med sin tang.

Prøv selv... Hvis der ikke er en smed på arbejde, kan du gå på opdagelse i hans værktøjer. Prøv at hive i

blæsebælgen, der holder gang i ilden. Slå et par slag på ambolten, hvor han former jernet, der er taget ud af ilden. Og drej på slibestenen udenfor, hvor han sliber sværd og redskaber, når de er kølet af. Vi har også flere af de tænger, han hev tænder ud med.

8

Pladsguide 2019.indd 10 15-04-2019 18:41:01

gabestokkenDen hårde, milde strafFor en mindre forbrydelse såsom småtyveri kom man i gabestokken. Det var ikke bare udmattende at stå der i en akavet stilling i alt slags vejr. Det var også ydmygende. Forbipasserende måtte nemlig gerne kaste med madvarer, spytte og håne den kriminelle, når de gik forbi. Og det var altså den milde straf! Blev du taget i mere alvorligt tyveri, blev du hængt. Men hvis du slog nogen ihjel, kunne du være heldig at slippe med en bøde. Middelalderens retsvæsen var baseret på idéer om retfærdighed, og et drab kunne sagtens være retfærdigt, hvis din ære var blevet krænket, mens tyveri derimod var en æreløs handling.

Prøv selv... Med alle de fysiske straffe var der behov for en bøddel. På skiltet til højre kan du læse eksempler på nogle af hans arbejdsopgaver, og hvad han skulle have i løn for dem.

9

Pladsguide 2019.indd 11 15-04-2019 18:41:02

skt. kristofferBackpacker-helgenFør Reformationen var helgendyrkelse en vigtig del af den danske kristendom. Forskellige helgener repræsen-terede og beskyttede forskellige steder, erhverv og aktiviteter. Hvis du var vejfarende, så var Skt. Kristof-fer den rigtige helgen for dig. Han var ifølge myterne en kæmpe, der havde påtaget sig opgaven at hjælpe vejfarende over en særligt farlig flod ved at bære dem på sine skuldre. Vi kender ham i dag, fordi en af dem, han ifølge myterne hjalp over, var Jesus. Han er derfor blevet helgen for vejfarere, som beskyttes mod ulykke på deres rejser. I dag er han bl.a. helgen for piloter og taxachauffører, og han lægger navn til en hostelkæde for unge backpackere.

Prøv selv... Er du turist – altså vejfarende – må du hellere sende Skt. Kristoffer en pæn hilsen. Så beskytter han dig på resten af din rejse.

10

Pladsguide 2019.indd 12 15-04-2019 18:41:03

stormands-gårdenEt lukket samfundDe befæstede gårde blev især bygget under borgerkrige, hvor stormændene måtte beskytte sig selv. De flyttede ud i svært fremkommelige områder, såsom moser, og omgav sig med voldgrave og palisader (fæstnings- værker). På en stormandsgård af denne størrelse boede der typisk 20-25 mennesker. Det var nok til at få udfyldt de vigtigste funktioner på gården, så man ikke behøvede at åbne porten mere end højst nødvendigt for frem- mede. Vi har desværre ikke kunnet grave en rigtig vold-grav ved vores stormandsgård, da den står på klippe- grund.

Prøv selv... Før du besøger stormandens bygninger, må du ikke snyde dig selv for en gåtur på palisaden, hvor du kan få et overblik over det smukke område.

11

Pladsguide 2019.indd 13 15-04-2019 18:41:03

skriverstuenKun for de rigeI middelalderen var det oftest kun de rigeste børn, der modtog boglig undervisning – de fattige havde slet ikke tid til den slags. Derudover har der været en vis magt i at kunne læse lovtekster og bibelpassager, som de rige med fordel kunne holde for sig selv. Både drenge og piger fik undervisning i at læse og skrive. Derudover blev pigerne oplært i huslige gerninger såsom vævning, øl-brygning og saltning af mad. Drengene blev gjort klar til krigsstrategi med jagt, fægtning og skak. Begge køn blev undervist i at drive en gård, så kvinder kunne overtage nogle af mandens pligter, når han drog i krig.

Prøv selv... Runeskrift blev stadig brugt mange steder i middelalderen. I skriverstuen kan du selv prøve at skrive runer med fjerpen. Runealfabetet står på væggen over skrivebordet. Hvordan ser dit navn ud med runer?

12

Pladsguide 2019.indd 14 15-04-2019 18:41:04

skt. laurentiusEn helgen med sort humorSkt. Laurentius er en stor og vigtig helgen – men også en med et humoristisk præg. Han var skatmester i Rom i 200-tallet og blev uvenner med kejseren, da han fordelte kirkens penge, som kejseren ville have fat i, ud til de fattige. Som straf blev han dømt til døden og skulle langsomt ristes over bål. Men selvom skæbnen var grum, skulle han efter sigende have ytret de sidste ord over bålet: ”Vend mig om. Stegen har fået nok på denne side”. Han er siden blevet en folkelig helgen for både fattige og folk, der arbejder med ild. Derfor var det ikke ualmin-deligt at finde ham tæt på stegerser og ovne. Hans sym-bol, risten, er fundet på kapellet i Hammershus, og han lægger også navn til Østerlars Rundkirke.

13

Prøv selv... Har du nogen med, der hedder Lars, Laura, Laurids, Lau eller Lasse? Deres navne stammer fra Laurentius, så hold dig tæt på dem, når I nu går ind i stegerset.

Pladsguide 2019.indd 15 15-04-2019 18:41:04

StegersKøkken, bryggers og skatkammerDu træder nu ind i stormandens stegers (det gamle ord for køkken). I middelalderen var det stadig normalt at have et åbent ildsted midt i sit hus til madlavning, men hvis man havde råd, så var et separat stenkøkken langt mere sikkert. Her lavede man ikke kun mad, men kunne også brygge øl. Selvom der skulle gå et halvt årtusind, før man opdagede bakterier, så havde middelalderfolk-ene lagt mærke til, at man blev mere syg af vand end af tynd øl, som blev kogt under brygningen. Der blev derfor drukket rigtig meget øl i middelalderen – dog med mindre alkoholprocent end dem, du kan købe i supermarkedet i dag.

Prøv selv... I stegers gemte man også dyrbare krydderier, f.eks. kanel, kardemomme, ingefær og nelliker, som blev brugt til ganske særlige lejligheder. Den tradition lever stadig i dag. Kan du komme i tanke om en anledning, hvor man stadig bruger de krydderier ekstra flittigt?

14

Pladsguide 2019.indd 16 15-04-2019 18:41:05

tårnetUdkig, sikkerhed og angrebspostDet er praktisk at have et tårn i krigstider. Du kan se ubudne gæster på lang afstand. Hvis de ser farlige ud, er tårnet det sikreste sted at gemme sig. Og hvis de er særligt påtrængende, kan du i relativ sikkerhed angribe deroppefra med bue, eller hvad der måtte være af tunge kasteskyts. Hvis du så nogen i et tårn med en armbrøst, så var det bare om at komme væk. Armbrøsten kunne skyde ti gange kraftigere end en bue og var så dødelig, at paven bandlyste den i 1139. Der er dog intet, der tyder på, at man stoppede med at bruge ”masseødelæggelses-våbnet”.

Prøv selv... ... at tage trappen op i tårnet og kig efter fjender på centret. Når du kommer ned igen, kan du

prøve nogle af de rustninger, som man typisk beskyttede sig med. Hver dag kan du skyde med bue (se dagens program), og i butikken kan du købe din egen (ufarlige) armbrøst.

15

Pladsguide 2019.indd 17 15-04-2019 18:41:06

festsalenRent blær!Der er mange ting, der er normale i dag, men som var et overflødighedshorn i middelalderen. Glas i vinduerne, dekorerede fliser, malede vægge – bare det at festsalen er adskilt fra resten af huset. Alt sammen er ”unød-vendigt” og derfor en rig stormand værdig. Når man serverede mad for gæster, kunne det være op til 24 ret-ter med såkaldte skueretter imellem måltiderne – altså mad, der bare var til pynt. Man kunne spise så meget til stormandens fester, at en bordskik lød: ”Det er uhøfligt at stikke to fingre i halsen. Brug hellere en klædesnip.”

Prøv selv... Tag dig lidt tid til at gå omkring og se, hvordan der er kælet for detaljen. Se f.eks. de dekorative kalkmalerier på væggene – denne kalender er nærmest en ”tegneserie”, der fortæller, hvad man laver i løbet af året. Hvad lavede man på din fødselsdag?

16

Pladsguide 2019.indd 18 15-04-2019 18:41:06

den røde dørDobbeltbeskyttelseStormandens hoveddør er en kopi af en skånsk kirkedør – et af de få bevarede eksempler på, hvordan døre kunne se ud i middelalderen. Det dekorerede jernbeslag for-stærker ganske vist døren, men er især et statussymbol. Ligesom alt andet i stuehuset er den tegn på overflod.

I middelalderen holdt man af at male vægge og møbler i kraftige farver. Men især den røde farve var oplagt til døre og vinduer. Den havde nemlig samme funktion som hestesko, rundkors og hestekranier: Den holdt al-verdens ondskab uden for døren. Det hænger muligvissammen med historien om Moses, der malede dør- stolperne røde med lammeblod for at holde ulykken ude. Så hvis du har et rødt hus eller hoveddør - ja, så er du altså i meget mere sikkerhed end din nabo.

17

Pladsguide 2019.indd 19 15-04-2019 18:41:07

PrivatstuenEt multirum uden ligeVed første øjekast ligner dette rum et soveværelse – stormanden har nemlig noget så eksklusivt som en ”rigtig” seng og ikke mindst en pottekakkelovn, der giver varme fra stuens ildsted. Men her er også plads til kvin-dernes håndarbejde, et stort spisebord, et område til at lave regnskaber og ikke mindst et komplet vaske-toilet-sæt til højre for sengen (vi er mange hundrede år fra at have badeværelser endnu). Det er altså et privat lille luksusområde til hele den fine familie.

18

Prøv selv... Brætspil var også populært i middelalderen. Stormandens familie har garanteret siddet og spillet sammen i deres stue. På bordet står nogle gamle brætspil. Tag en pause fra gåturen, og hyg dig med et spil. Vi har lagt reglerne på bordet.

Pladsguide 2019.indd 20 15-04-2019 18:41:07

andagtshusetBønner til sygdom og festDen kristne tilbedelse var en vigtig del af hverdagen, hvor bøn og meditation var helt afgørende for, at dit liv forløb, som det skulle, og at der ventede noget godt efter døden. Andagtshuset her har flere funktioner. Det er både et sted, hvor man kan tilbede sin Gud og helgen-er i fred og ro. Men vi opbevarer også processionsudstyr her, f.eks. faner med billeder af Skt. Laurentius. En procession er et religiøst optog, hvor kirkens folk velsigner alt på deres vej med hjælp fra hellige relikvier. Det kunne både være af gode og dårlige grunde, at man startede en procession. Det blev nemlig brugt til at fejre helligdage eller velsigne et bryllup. Men hvis det trak op til et faretruende uvejr, eller pesten var kommet til byen, blev processioner også sat i gang som beskyttelse.

19

Prøv selv... Her står en kurv med udstyr, så du kan lave din egen procession. Gå en tur rundt om stormandsgården og velsign folkene på din vej. Husk at lægge udstyret tilbage i kurven.

Pladsguide 2019.indd 21 15-04-2019 18:41:08

farverhusetEn saml-selv-campingvognFarverens hus er ikke meget større end en campingvogn. Og faktisk blev den brugt lidt på samme måde. Det er nemlig sat sammen af vandrette planker, som alle er nummereret. Havde beboeren brug for at flytte, skilte han blot huset ad og satte det sammen igen et nyt sted på samme måde. Uden for huset står gruekedlen, som blev brugt til at farve tøj. Gul, grøn og brun kunne ud-vindes af planter og nødder fra naturen. Men der var også farver, som krævede fine varer fra udlandet. Purpurrød blev lavet af kirtler fra en speciel havsnegl fra mid-delhavsområdet, og nogle former for blå og lilla var så sjældne, at det kun var de rige og kongelige, der bar dem.

Prøv selv... Middelalderens tøjfarve sagde altså noget om ens rigdom. Hvad siger din tøjfarve om dig? Går du i ”fattigmands”-plantefarver, eller kører du den dyre stil med nuancer af rød, blå eller lilla?

20

Pladsguide 2019.indd 22 15-04-2019 18:41:09

ToiletbænkEt socialt eventAlle mennesker har til alle tider haft en ting til fælles: Når man skal, så skal man! Det kunne dog ske på mange måder i middelalderen. På borgene kunne man ofte finde en såkaldt hemmelighed: Et skjult, lille toiletrum (eller das), hvorfra de fine folk kunne tømme sig ned i voldgraven. På udenlandske klostre er der eksempler på, at der var over 20 huller til munkene på ét bræt. Det var dog forbudt for dem at tale sammen under ”seancen”. Almindelige folk har nok ikke haft så strikse regler, mens de sad på brættet over en mødding eller rindende vand – måske var det ligefrem en hyggelig fællesaktivitet? Uanset hvad har brættet nok stået mere diskret end her.

Prøv selv... Du er velkommen til at ”prøve” toilettet, gerne sammen med andre i ægte middelalderstil. Tag gerne et billede, og del det med os på

Facebook. Men behold lige bukserne på, kammerat!

21

Pladsguide 2019.indd 23 15-04-2019 18:41:09

pottemagerovnen900 graders lyskildePå landet var pottemageri sjældent et selvstændigt håndværk. Men for en bondefamilie var det sikkert en god kilde til ekstraindtægt, hvis man var oplært i det – høj som lav brugte nemlig lertøj. Uden for pottemager-huset står den såkaldte lerryg, som man lavede keramik i. Når der skal brændes keramik i den, sender man en lille person (eksempelvis et barn) ind i ovnen, hvor vedkom-mende stabler lertøjet. Bagefter mures enden til, bortset fra et lille skorstenshul, og ilden tændes. Ovnen kan blive over 900 grader varm. Det er så voldsomt, at den om nat-ten lyser kraftigt igennem de tykke lervægge.

Prøv selv... Vi har fra tid til anden en rigtig pottemager på besøg, som du kan lave lertøj med. Hvis hun ikke er her, må du gerne prøve hendes dreje-bænk - den drejes rundt ved fodkraft.

22

Pladsguide 2019.indd 24 15-04-2019 18:41:10

PlaskemøllenEt vidunder med lokalt særprægDa vandmøllen kom til Danmark omkring middelalder-ens begyndelse, var det en revolution for landbruget. Før var det en fuldtidsbeskæftigelse for mange arbejdere at kværne mel – nu gjorde møllen det for dem. Det var en kæmpe effektivisering af tidens allervigtigste erhverv. Vores mølle er en plaskemølle, der er mindre end den typiske vandmølle med lodret møllehjul. Den findes der kun spor efter på Bornholm og i Sydsverige, formentlig fordi her var langt flere selvejerbønder, som kun kværnede korn til sig selv. I resten af landet var møllerne ejet af de store jordejere, særligt kongen og kirken.

Prøv selv... Før turen slutter, kan du kigge ind i vores butik, der sælger souvenirs, legetøj, smykker og andre gode minder. Er den ikke åben, kan du handle i kiosken ved indgangen. Du kan også tage en snak med vores søde

personale, der gerne svarer på spørgsmål om middelalderen, Bornholm eller hvad du ellers måtte have på hjerte.

23

Pladsguide 2019.indd 25 15-04-2019 18:41:11

Udvidet tur Hulvej Hvis du slet ikke kan få nok af middelalderen, kan du tage en udvidet gåtur som vist på kortet. Her vil du først gå langs en hulvej: et spor, der dannedes, når tilpas mange mennesker gik og kørte det samme sted og til sidst dannede et spor i landskabet. Varpe Når du er kommet igennem skoven, vil du se noget, der ligner en almindelig stenbunke. Men faktisk er det en varpe. En varpe er en kegleformet stenhob, man satte op som kendingsmærke eller til minde om en begivenhed på stedet.

Galgebakke Endelig kommer du forbi galgebakken, hvor forbrydere blev hængt. Den er for dyster at have stående inde i byen – men alligevel er den placeret så tilpas tæt på, at borgerne afskrækkes fra at begå forbrydelser.

24

25

26

Pladsguide 2019.indd 26 15-04-2019 18:41:11

Udvidet tur 2 Trojaborg Tæt på stormandsgården kommer du forbi en mystisk stenlabyrint. Den findes ved kirker i Norden, men man ved faktisk ikke hvorfor. Nogle tror, atden er forbundet med gamle ritualer til Freja, og at kirk-en bare har overtaget den som en form for helligdom. Også i de store domkirker Chartres og Amiens i Frankrig findes den såkaldte ”Trojaborg” inde i kirken, her snarere som et symbol på livets vej og den kristne tro.

Runesten Sidste punkt på turen er vores runesten. Som du også kunne læse på stormandsgården, er runer ikke begrænset til vikingetiden. På Bornholm er der fundet adskillige runesten med kristne motiver. Originalen for vores sten står i Nylars Kirke. Indskriften lyder: ”Sasser lod rejse stenen efter sin fader Halvard, han druknede ude på havet med hele sit mandskab. Den hellige Krist hjælpe hans sjæl. Denne sten skal stå efter ham.”

27

28

Pladsguide 2019.indd 27 15-04-2019 18:41:12

Sponsoreret af

Tekst & redigering: Kasper Vegeberg & Lena MühligDesign & layout: Lena MühligYderligere research: Klaus ThorsenTegninger: Nikolaj Itenov

Lær mere på www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

Pladsguide 2019.indd 28 15-04-2019 18:41:12