Til alvor og fest – og til gavn og glæde i årtierGiro 413-vært Margaret Lindhardt om det populære radioprogram

FAGLIGE SENIORER

Nr. 27 · September 2015

15 Nyt i bladetBrevkasse11 Tema

Sundhed

Fordi kør-selv ferie er frihed

LÆSERREJSER

Bestil dit foretrukne hotelophold på www.hansenrejser.dk eller ring på telefon 40 50 07 57. Oplys bestillingskoden FS02.Åbningstider: Mandag-torsdag 9.30 - 17.00. Fredag 9.30 - 15.30. Lørdag 12.00 - 15.00. Daglig rengøring på alle hoteller. Gode børnerabatter.

NB! Ingen fra-priser. Ekspeditionsgebyr 59.-. Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Skønt hotel i Hamburg centrum Nyd livet i hansestaden Wismar Efterårdage ved Rold Skov

Nyd 3 oplevelsesrige dage i denne pulse-rende storby. Husk også det stemningsfyld-te julemarked fra 27. november!

• 2 x overnatninger inkl. morgenmad• 1 x velkomstdrink• 1 x 3 dages off. transport• Ankomst alle dage frem til 22.12.2015

HHHH Baseler Hof HHHH Wyndham Garden Wismar HHH Rold Storkro

Pr. pers. i dbvær.

1.299,- Pr. pers. i dbvær.

1.299,- Pr. pers. i dbvær.

1.199,-

• 2 x overnatninger i mindre dobbeltvær.• 2 x stor morgenbuffet• 1 x 3-retters menu (ankomstdag)• 1 x køkkenchefens krondyrragout (dag 2)• 1 x tur-bog pr. værelse (værdi 100,-)• Ankomst søn - ons frem til 30.11.2015(Ank. søn-tors fra 1/12-29/2 2016: 2 overnatninger m. morgenmad og 1 x 3-retters menu til kr. 849,- pr. pers.

Foruden det flotte julemarked fra 27. nov. er Wismar en utrolig smuk by at besøge.

• 3 x overnatninger inkl. morgenbuffet• 3 x 3-retters menu/buffet• 1 x velkomstdrink ved ankomst• Gratis parkering og WiFi• Ankomst alle dage frem til 22.12.2015

El-scooter• Køb, leje og finansiering.• Besøg Danmarks største showroom.• Mere end 200 nye og brugte scootere. • Service og salg i alle landets 98 kommuner.• Bestil en gratis salgsfremvisning på din bopæl.• Bestil gratis bog om Pegasus el-scootere.• Ring 70 27 27 18.

-ScooterbankenDanmarks største showroom

3Nummer 24 • Vinter 2014www.fagligsenior.dk

11 Foto: lykketoft.dk

IndholdLillian Knudsen: Hvem tager ansvaret?

Portræt Giro 413 – populært i generationer

Formanden fyldte rundt Lillian Knudsen 70 år

ÆldrerådKrav om lighed i sundhed

Mænd og metalDet er også sundhed

Udgives af: Faglige Seniorer Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf.: 35 24 64 12

E-mail / hjemmeside: liv@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk

Ansvarshavende redaktør: Lillian Knudsen

Redaktion: Lise Thorsen

Grafisk design: Datagraf Communications

Annoncer: DG Media

Tryk: CS Grafisk / oplag: 30.000

Forsidefoto: Colourbox

ISSN 1903-9239Næste nummer udkommer 2. november 2015

39 Foto: Søren Zeuth27 Foto: Lise Thorsen

6 Foto: Lise Thorsen

Få gode råd Brevkasse nyt tilbud i bladet

Teknologi til hverdag Vejen til et bedre liv

Set & Sket Nyt fra nær og fjern

Sudoku Vind 500 kr.

Sund mad: Hakkebøf med rødbede, kapers og grov sennep

2832353739

56

131427

LIV & lidt mere · Nummer 27 · september 2015

GrupperejserBUS • FLY • KRYDSTOGTER

Selv om dåbsattesten viser, at I har samlet masser af erfaringer, så skal der stadig være plads til nye ople-velser og aktiviteter, ikke sandt? Og rejser til kendte og ukendte mål inden og uden for landets grænser giver berigende og opløftende oplevelser - specielt når man er omgivet af ligesindede, der også er indstillet på at få en god oplevelse med hjem.

Hos Best Travel har vi i mange år arrangeret rejser med fokus på kvalitet og tryghed, også for seniorforeninger og andre større grupper. Hvadenten I drømmer om en busrejse til Skagen eller en flyrejse til Syditalien er I vel-komne til at kontakte vores gruppeafdeling og få en inspirerende snak om jeres næste rejse.

Se mere på www.besttravel.dk/grupperejser eller ring til vores gruppeafdeling på tlf. 70 20 98 99.

190x129_LO_2015_Senior_sept_grupperejser.indd 1 17-08-2015 12:29:45

JULE- OG NYTÅRSREJSERmed dansk rejseleder

JulemarkederB. BRAMSTEDTWeekendferie til Bad Bramstedt i det skønne Nordtyskland med be-søg ved julemarkederne i Lübeck og Hamburg. Buskørsel, hotel-overnatning, halvpension, musik og dans, udfl ugter (ex entreer) og lokalguide i Hamburg er inkluderet. Masser af afgange i nov. og dec.

2 dage. Fra kr. . . . . 888,-

BERLINSkøn rejse til den fl ot julepyntede storby Berlin og de mange sevær-digheder samt dejlige julemarkeder overalt i byen.Busrejse, centralt hotel med mor-genmad, dansktalende lokalguide og udfl ugter er inkluderet. Rejs d. 27/11, 4/12, 11/12 el. 18/12.

3 dage. Fra kr. . . 1.695,-

Jul og nytårJUL I CELLE Tilbring juledagene i skønne Celle i Nordtyskland på dejligt hotel med hyggeligt julearrangement. Des-uden byrundture og og udfl ugter. Busrejse, hotel med halvpension, julebuffet, udfl ugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 23/12.

4 dage. Fra kr. . . 2.995,-

POLEN, NYTÅR Dejlig nytårsferie på Hotel Las ved Szklarska Poreba i Polen. Herlig nytårsfest med live-musik, øl, vin og vodka ad libitum. Busrejse, dansk rejseleder, godt hotel med swimmingpool, halvpension, nyt-årsfest samt udfl ugter er inkluderet. Rejs d. 30/12.

4 dage. Fra kr. . . 2.995,-

JULE- OG NYTÅRSREJSER

POLEN, NYTÅR

STORTSTORTjulekatalogBestil på 70 11 47 11 el.

Bestil på 70 11 47 11 el.

Bestil på riisrejser.dkriisrejser.dk

GODT REJSESELSKABTelefon 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk

www.fagligsenior.dk

Hvem tager ansvarvoksen til tre børn i vuggestuer og tilsvarende en til seks i børnehaver for et ”ufravigeligt krav”.

Foreholdt de undersøgelser fæg-tede begge partier for sig, så godt de nu kunne, og landspolitikerne sagde, at det jo først og fremmest er lokalpolitikernes ansvar. På Chri-stiansborg udstikker de kun ram-merne. Og det er sandt.

Det er kommunalpolitikerne, der forhandler budgetter og fordeler penge ude i den enkelte kommune. Det er i sidste ende deres ansvar. Men hvor ville jeg dog ønske, at det var blevet sagt meget mere tyde-ligt under Folketingsvalgkampen. For så havde vi måske kunnet und-gå nogle af de letkøbte løfter fra politikere, der i sidste ende alligevel ikke skal tage det endelige ansvar.

Det endelige ansvar er kommunal-politikernes, for vi har – og hylder – et udbredt kommunalt selvstyre. Men selvfølgelig skal politikerne i Folketinget også stå ved de-res del af historien. For via finansloven bestemmer de nemlig over en del af ka-gen. Og jeg har bemærket mig, at den nye borgerlige regering har lagt ud med to ting i den forbindelse: Den vil have sløjfet den øremærkede ældremil-liard, som den gamle SR- regering fik indført, og den

Folketingsvalget er som bekendt overstået, og sommeren er gået med at puste ud. Både for politikere og vælgere. Derfor har der – ikke overraskende – været temmelig stille på Christiansborg og omegn. Sådan da. For nærmest ud af det blå smed Politiken, og de øvrige medier fulgte lynhurtigt op, en sag på bordet sidst på sommeren.

Dansk Folkeparti har nemlig siddet med ude ved de kommunale borde og forhandlet budgetaftaler hjem, der har medført besparelser på ældreområdet. Og der er ikke bare tale om en enlig svale, hvor alvorlig den end kan være. Næ – i hele 57 af de i alt 66 kommuner, der har skåret i bevillingerne til de ældre, har Dansk Folkeparti været med til at svinge sparekniven. Ikke smart for et parti der både før, under og efter valgkampen har slået sig op at være de ældres sande riddere og beskyttere.

Et par dage efter var den gal igen. Denne gang var det SF, der fik øre-ne i mediemaskinen, fordi partiet har været med til at spare på bør-neområdet ude i kommunerne.

Besparelserne med SF’s stemmer skete på trods af, at børn og dagin-stitutioner er en mærkesag for par-tiet. Og under valgkampen tordne-de partiets formand, Pia Olsen Dyhr, for bedre forhold i daginstitutioner-ne og kaldte normeringer som en

forlanger 2,4 mia. kr. retur fra kom-munerne, før man overhovedet går i gang med forhandlingerne om næste års finanslov. Det kaldes et omprioriteringsbidrag, hvilket bare er et meget langt ord for besparel-ser.

Jo, det skal nok blive et varmt efter-år på ældreområdet. Jeg håber det bedste – men frygter det værste.

Leder

Nummer 27 • September 2015 5

6 Nummer 26 • Maj 2015

Vi er ligesom Facebook – bare med musik til

Portræt

Giro 413. Radioprogrammet med hilsner fra sølvbryllupper og runde fødselsdage. Programmet, der har været en del af danskernes liv i 65 år. Som fast indslag i radioen søndag eftermiddag. Som fast punkt på festens dagsorden, når gæsterne har samlet penge ind til gode formål i alt fra brudens sko til lillebrors kasket.

www.fagligsenior.dkNummer 27 • September 20156

Margaret Lindhardt er stemmen bag det populære program

www.fagligsenior.dk 7

Tekst og foto Lise Thorsen

Og stemmen bag programmet er lige så kendt som resten. Den tilhø-rer Margaret Lindhardt, som – med en enkelt pause - har været vært for programmet de seneste 20 år.

Margaret Lindhardt er egentlig uddannet skolelærer og nåede at undervise i flere år, før et besøg i Radiohuset endte med at sende hende i en helt anden retning. ”Jeg syntes, det var et spændende hus, og sagde lidt i sjov til den ven, der havde inviteret på rundvisning derinde, at jeg gerne ville have et job med at læse op. Fiskerinoterin-gerne f.eks. Det var dem, jeg sådan lige kunne kommer i tanke om! Men det, der egentlig fangede min interesse var det at læse op, at bruge stemmen, at formidle noget.”

Vennen tog hende på ordet og skubbede hende ind på et kontor, hvor der sad en chef, vennen men-te burde møde Margaret. Og om-vendt. Tilfældet ville, at to stillinger som udsendelsesleder blev slået op nogle måneder efter. Margaret søgte den ene og blev i første om-gang ansat som vikar fra juli 1981.

Det blev nu ikke til andet end en flirt med Fiskerinoteringerne, for i stedet blev Giro 413 Margarets base – et forhold hun nu snart kan fejre sølvbryllup med.

Vi er ikke et museum

Ikke mange programmer har over-levet så længe som netop det. Så hvad er det egentlig, Giro 413 kan? ”Nærvær og fællesskab. Betænk-somhed og glæden ved at glæde andre. Det er nøgleordene”, mener Margaret. Og netop det at formidle

nærheden er noget, hun tænker meget over.

”Jeg er jo bare budbringeren, som taler på vegne af andre. Og derfor et det så vigtigt at være nærvæ-rende. Jeg skal kunne formidle hver enkelt hilsen i den ånd, den er ment. Derfor taler jeg direkte til lytterne. Bruger ord som ”du” og ”I”, og tænker over hvordan jeg læg-ger stemmen.

Og musikken? Er det ikke evig og altid den samme? Med trofaste gengangere som ”Kære lille mor-mor”, og ”Tak er kun et fattigt ord”? Jo, da. Men så langt fra kun det. ”Der kommer hele tiden nye numre på ønskelisterne, og man kan godt høre, de forskellige generationers musiksmag gradvist rykke frem i forreste række. Derfor spiller vi f.eks. numre af bands som TV2 og Status Quo. Og jeg bliver så glad, når nogen ønsker noget utraditio-nelt i Giro 413-mæssig forstand. For det er i musikken, vi skal forny programmet. Og vi skal være rum-melige. Mange har den fordom, at vi kun spiller numre som den med kolonihavehuset. Det passer bare ikke. Vi er ikke noget nostalgisk museum.”

En anden fordom i samme bold-gade er den, at det kun er pensio-nister, der hører programmet. Hel-ler ikke det er sandt. For nogle år siden kunne programmet mønstre 800.000 lyttere pr. gang. I dag lig-ger det tal på omkring 100.000 lyt-tere. Et fald der i høj grad skyldes, at programmet er flyttet over på DAB-radioens P5. ”Det tager noget tid at vænne sig til for mange lyt-tere. Men efterhånden som flere og flere opdager, at man faktisk også kan høre os på computeren, på tv´et og på mobilen, skal lyttertallet

RuNdT oM GIRo 413

Forløberen til Giro 413 kom til verden i 1946 under navnet Lytternes Ønskepro-gram på Grammofon. Bag-grunden for programmet var, at Red Barnet efter 2. verdenskrig havde brug for penge til at hjælpe børn og unge fra de mest krigshær-gede lande i Europa på ferie i Danmark.

Det var Red Barnet, der de første år fik alle pengene og fordelte dem til nødlidende børn og unge, men fra års-skiftet 1950 overtog DR (som dengang hed Statsra-diofonien) alt det med pen-gene og fordelingen af dem.

Derfor markerer DR det tidspunkt som ”fødselsåret” (og dermed fylder program-met 65 år i år), men det hed stadig ”Lytternes Ønskepro-gram på Grammofon” indtil 1951. Da kom Otto Leisner til som vært og fik det om-døbt til Giro 413. Navnet hentyder til det gironum-mer, man bruger, når man sender penge ind.

I programmets første 55 le-veår samlede man i alt over 23 mio. kr. ind.

Margaret Lindhardt har væ-ret vært for Giro 413 stort set uafbrudt siden 1995 (bortset fra tre år).

Læs mere om hvordan man donerer penge og sender musikønsker og hilsner ind på www.dr.dk/giro413

8 www.fagligsenior.dkNummer 27 • September 2015

nok stige igen. De fleste lyttere er ganske vist fyldt 50 år. Men det er

efterhånden også de generationer, der

sagtens kan finde rundt på for-skellige platforme, og som ikke er bange for teknikken”.

Pengene går til børneneSå Margaret ser med fortrøstning på lyttertallene. Ikke mindst fordi jo mere aktivitet og jo flere lyttere programmet har, jo flere penge kan man også samle ind. Og indsamlin-gen er netop det, der adskiller Giro 413 fra andre ønskeprogrammer, understreger Margaret.

”Alene sidste år samlede vi over 300.000 kr. ind, og over årene er det blevet til et tocifret million-beløb. Penge, der går til udsatte børn. For det er flovt at være fattig i Danmark, flovt at måtte have en plastikpose med i skole i stedet for den skoletaske, de andre har. Flovt ikke at have råd til at invitere på børnefødselsdag. Derfor giver vi penge til projekter, der kommer de børn til undsætning. Der findes så

mange ildsjæle rundt om i landet, der gør noget for de udsatte børn. Det er deres projekter, vi støtter. ”

Der er ingen tvivl om, at indsamlin-gen af penge til børnene er meget vigtig for Margaret. ”Vi er tre, der behandler ansøgningerne. En fra DR´s ledelse, en fra Socialministe-riet, og så mig. Og vi modtager alt fra en halvtredser til mange tusinde kroner fra dem, der skriver ind til os. Nogle giver endda uden at ønske sig noget til gengæld. En uge havde jeg to af den slags. Først en der gav 30.000 kr. og senere samme uge en, der gav 40.000 kr. Det var forrygende. Men vi tager imod al donation uanset størrelse. Det er alt sammen velkomment og nødvendigt. ”

En del af verden – og af dansk kultur

For Margaret er der to slags glæde ved at lave programmet – nu på tyvende år. Den, der handler om at kunne samle penge ind til udsatte børn. Og den, der handler om at bringe folk sammen gennem de mange hilsner.

”Jeg har oplevet ukendte søskende finde hinanden. Soldaterkamme-rater blive samlet. Og nogle gange har jeg folk i røret, der forsigtigt lige vil høre, om de nu også har fået rigtig fat i det navn, den stemme fra fortiden, de pludselig hørte sende dem en hilsen. Vi er som Facebook, hvor folk finder hinan-den. Bare med musik til. ”

For verden er lille, og pludselig hører man om nogen, man kender. Men den er også stor, og derfor har programmet lyttere mange steder i verden. Udlandsdanskere, der lytter med. Og udlændinge i Danmark der lytter med, fordi Giro 413 giver dem et billede af danskerne og dansk kultur.

”Vi har hilsner til alle – fra nyfødte til 100-årige. Vi bringer folk sammen. Og vi samler masser af penge ind til gode formål, siger Margaret Lind-hardt. ”Det har vi gjort nu i flere årtier, og sådan må det gerne blive ved”.

Det kan man faktisk godt forstå.

Giro 413: en del af mange seniorers historie:Tekst Carsten Elert

”Hvide måge med Gustav Winckler var den sang, jeg og min mand sad og ventede på at høre tilbage i 60’erne, når vi hørte giro 413 i radioen. Programmet var en vigtig del af søndagen og indbegrebet af danskhed. Ét var musikken, men ligeså vigtig var værten, der forstod at hygge om os, og samtidig blev der jo samlet penge ind til et godt formål. Nu her 50 år efter hører jeg da jævnligt programmet. Og det foregår somme tider sammen med mine 3 F- klubveninder her i Esbjerg, samtidig med at vi spiser frokost.” Erna Jensen, Esbjerg.

”Vi hører ikke giro 413 så meget mere, efter de har flyttet over på DAB

GIRO413

Foto: DR

9Nummer 24 • Vinter 2014www.fagligsenior.dk

radio, da vi ikke har en sådan radio. Indtil da hørte Åse og jeg det hver søndag middag og det har væ-ret en tradition i vores familier, at vi altid hørte det om søndagene. Vi syntes, det var et godt program, og man kunne synge med på mange melodier eller også gå og nynne dem i flere dage efter. Programmet har nok desværre ikke så mange lyttere længere efter det er kommet på DAB radio-kanalerne.” Kurt Bach Nielsen, Odder.

”Da jeg fyldte 40 år i 1977, holdt vi stor fest på en fin kro i Jylland, og der tog min svoger initiativ til, at der blev samlet penge ind til Giro 413 i et fad, der gik rundt. Det blev til næsten 500 kroner, hvil-

ket jo var rigtig mange penge dengang. Vi ønskede at få spillet ’Congratulations’ med Cliff Richard, og den blev faktisk spillet nogle uger senere. ” William Hansen, Vejle.

”Ja, jeg må indrømme, at jeg aldrig hører Giro 413. Er det en brist? Når jeg hører musik sidder jeg her i kælderen i min hule. Så lægger jeg en god CD på, og nyder livet og freden og roen hernede. Kan også komme i tanker om at gå til en god koncert - og kan også gå til rock-koncert, når et af mine børnebørn og hans kone spiller.’” Rita Weitling, Haderslev.

Nummer 27 • September 2015 9www.fagligsenior.dk

julemarked i krakowSaltminer og julemarked i Krakow. Krakow er uden tvivl den bedst kendte og mest berømte polske by.

REJSEN INKLUDERER: Fly København-Krakow direkte t/r Dobbeltværelse Hotel Pod Wawelem*** 3 overnatninger 3 x morgenmad 3xudflugteriht.program Alleentreerifølgeprogrammet oginkl.saltminen Dansktalende guide Transfer t/r

klassiske andalusienOplev Picassos fødeby, Málaga og bustur til Gibraltar, den engelske koloni, toldfrit shopping. Vi besøger også Mijas, den første af de nu så berømte ”Pueblos Blancos”, de hvide byer.

REJSEN INKLUDERER: Fly København-Malaga direkte t/r 7overnatningerpåHotelLasPalmeras**** 7 x morgenmad 7xaftensmad(inkl.1/4vintilmaden) 4xudflugteriht.program Dansk rejseleder Transfer t/r

Fantastiske toscanaIntet område i Italien har i den grad vundet ud-lændingenes opmærksomhed og kærlighed som vidunderlige Toscana. Rejsen bringer os til Firenze, historiske byer som Lucca og Pisa. Perler som Pistoia og San Gimignano besøges også.

REJSEN INKLUDERER: Fly København-Pisa t/r direkte 7overnatningerpåHotelAmbrosiano*** MontecatiniTerme 7 x morgenmad 7x4rettersaftenmenu 5xudflugteriht.program Dansk guide Transfer t/r

Kontakt os på 36 96 56 64 mandag – søndag kl. 8-18 · Mail: info@saxenborgrejser.dkSe flere rejser på www.saxenborgrejser.dk

4 dage 3.995,- 26/11

8 dage 4.995,- 28/10

8 dage fra 5.995,- 30/9 og 07/10

Langtidsrejser fra

6.995,-pr. person

for en måned

REJSEEKSEMPEL:• Fly København eller

Aalborg- Malaga direkte t/r

• Lejlighedmedseparatsoveværelse

• 28 nætter• Transfer t/rTilkøb af billeje alle dage fra 500,-

Pris fra 6.995,-for en månedalle priser er pr. person v/2 pers.

Medlem af rejsegarantifonden

ingen administrationsgebyrer

telefonerne er åben alle ugens 7 dage

KuLturrejser med dansk rejseleder

rejs til sydens sol i 4 ugerrejs til gran Canaria, Costa del sol, tenerife, Mallorca i perioden oktober-maj

raBaT 500,-

pr. person

Oplys koden ”ferie” ved bestillingGælder så længe der

er ledige pladser

0815 SR Liv og Lidt Mere 206x280.indd 1 18/08/15 11.18

www.fagligsenior.dk

Politik

dagsordenen er meget forskellig i København og New York

Lykketofts hjørneMF for Socialdemokraterne og indtil september 2016 formand for FN´s generalforsamling, Mogens Lykketoft, er tilknyttet Liv & lidt mere som politisk kommentator.

Tekst Mogens Lykketoft Foto: Lykketoft.dk

Venstre-regeringen har gennem-ført en ekstremt lav ydelse til nye flygtninge og indvandrere. Kom-munerne kan ikke finde boliger til mennesker, der skal leve for så lidt. Og det vil være umuligt for mange af dem at få en kræfter til dén inte-gration i det danske samfund, som både de og vi ønsker, når de skal være på sulteydelse. Samtidig er indgrebet med til at slå bunden ud af det danske arbejdsmarked, fordi der vil være en gruppe menne-sker, der – hvis de overhovedet får chancen for at arbejde – skal bøje sig efter noget, der er langt under overenskomstlønnen.

Og oven i det har man tænkt sig at skære 2½ milliard i Danmarks inter-nationale bistand. Det vil ramme en anden stor gruppe mennesker uden stemmeret i Danmark, som lever under endnu mere usle kår i nogle af verdens fattigste lande. Den indskrænkning risikerer at udhule det økonomiske grundlag under FN, hvor jeg i det kom-mende år skal være formand for Generalforsamlingen.

Der er langt fra den nye regerings dagorden i Danmark til den glo-bale dagsorden, som skal udfoldes i New York:

I slutningen af september tager vi for alvor fat på årets arbejde i FN,

når alverdens statsledere samles i New York for at vedtage 17 nye mål for en både socialt og miljø-mæssigt bæredygtig udvikling de kommende 15 år. Programmet vedrører os alle. Det handler om, hvordan man udrydder ekstrem fattigdom og skaber større lighed i levefod mellem landene og i landene. Og det skal ske sammen med en gigantisk investering i et bæredygtigt produktionsmønster, en grøn energiforsyning og et ændret forbrugsmønster, så vi ikke forrykker klimaet og udløser nye, helt uoverskuelige folkevandringer og konflikter. Allerede i juli blev der enighed om rammerne for en massiv investering, hvor erhvervsliv og pensionsfonde er med, og hvor verdens lande hjælper hinanden med at sikre skattebetaling fra rige selskaber og personer dér, hvor de tjener deres penge.

Målene for bæredygtighed skal nok blive vedtaget på topmødet. Sværere bliver det at få verdens lande til faktisk at handle, før det er for sent. COP 21-mødet i Paris i december om klimaet bliver den første store test på viljen til love, reguleringer og investeringer,

der skal bremse CO2-udledningen. Men hele vejen gennem mit FN-år vil vi have fokus præcist på, om landene laver handlingsplaner for at nedkæmpe fattigdom og ulighed og forbedre miljøet. Her har vi brug for stærkt folkeligt en-gagement hen over grænserne, et progressivt erhvervsliv, der spiller med - og regeringer, der sørger for medfinansiering og spilleregler, der fremmer den grønne udvikling.

Nummer 27 • September 2015 11

Tlf: 70 201 208 • www.toptours.dk Fra rejsedrømme - til drømmerejser

Se flere krydstogter på www.toptours.dk

Dejligt sommerkrydstogt op langs Norges kyst, hvor man kan nyde

Norges smukke natur fra første parket. Den 11. juni 2016 sejler

Costa Favolosa fra Københavns havn og sætter stævnen mod

Norge.

Første stop er Hellesylt og herefter Geiranger, hvor man kan

opleve Geirangerfjorden med de høje vandfald, dybe søer og

majestætiske fjelde. Stedet er så unikt, at det er optaget på

UNESCO's verdensarvsliste.

Rejsen inkluderer:• 7 nætters krydstogt med Costa Favolosa i valgte kahytstype

• Helpension på skibet

• Kaffe, te og Vand fra automater

• Ledsagelse af dansk rejseleder

Ikke inkluderet:Drikkepenge (9 euro pr. dag pr. person), minibar i kahytten, drikkevarer,

udflugter samt forsikringer.

Tilkøb drinkspakke “all inklusive” for kr. 1.305 pr. person.

Afgang 11. juni 2016:Pris pr. person v/2 personer i indvendig Classic kahyt fra kr. 7.798

Pris pr. person v/2 personer i indvendig Premium kahyt fra kr. 8.198

Pris pr. person v/2 personer i udvendig Classic kahyt fra kr. 9.798

Pris pr. person v/2 personer i udvendig Premium kahyt fra kr. 10.398

Pris pr. person v/2 personer i balkon Classic kahyt fra kr. 12.098

Pris pr. person v/2 personer i balkon Premium kahyt fra kr. 12.798

Sejlrute:1. dag: København - Afg. kl. 17.30

2. dag: Til søs

3. dag: Geiranger/Hellesylt kl. 08:00 - 18:00

4. dag: Bergen kl. 08:00 - 18:00

5. dag: Kristiansand kl. 13:00 - 19:00

6. dag: Århus kl. 09:00 - 18:00

7. dag: Warnemünde kl. 07:00 - 18:00

8. dag: København - Ank. kl. 08.30

Krydstogt med dansk rejseleder 11. juni 2016 Udsolgt hurtigt i 2015 - bestil nu og få lavest mulige pris

Krydstogt til Norske Fjorde fra kr. 7.798

206x280_Liv og lidtmere_kryds - sep.indd 1 8/25/2015 1:12:00 PM

Tekst og foto Lise Thorsen

I slutningen af juli blev Faglige Se-niorers formand Lillian Knudsen 70 år. Lillian kan se tilbage på et langt liv i fagbevægelsen, som startede med den første tillidspost som 19-årig. Men det sociale engagement fik hun nærmest ind med moder-mælken i familien, hvor begge forældre var ufaglærte arbejdere i Aalborg og meget bevidste om rettigheder og pligter.

”Alle omkring os var lige fattige, og jeg husker det naturlige i, at selv-følgelig hjalp vi hinanden. Også selv om vi ingen penge havde. Jeg husker f.eks., da russerne besatte i Ungarn i 1956. Jeg var kun 11 år, men det gjorde et stort indtryk på mig, at alle ville hjælpe de ungarske flygtninge, der kom til landet. Den krise var også med til at forme mig.”Lillian selv kom ud og arbejde, så snart skolen sluttede, for andet

kunne slet ikke komme på tale. ”Der var ikke råd til at læse videre, for vi skulle ud og arbejde og tjene pen-ge. Det gjorde ikke mig så meget at skulle gå ud af skolen, men det var synd for min søster, som var et me-get begavet barn, som lærerne prø-vede at få mine forældre til at holde i skolen. Men det kunne der ikke være tale om. Sådan var det bare.

Allerede som 15-årig førte Lillian sin første lønforhandling som ung pige i huset. Og der kom mange flere til. Et job på en sækkefabrik i Nørre-sundby førte til den første tillids-post. Og derfra gik det slag i slag. Kronen på værket blev valget til formand for KAD – Kvindeligt Ar-bejderforbund. Da var Lillian 39 år.

Kvinde i en mandeverdenAt være den eneste kvindelige top-figur i en ellers mandsdomineret fagbevægelse kan være hårdt. I

hvert fald ind imellem. ”Nogle gan-ge overså de mandlige ledere mig med vilje. Og nogle gange havde de fået talt et eller andet igennem på herretoilettet. Og gu ´var det ir-riterende. Men jeg er god til at læse folk, så jeg vidste som regel godt, når noget var i gære.”

Og der er fortsat brug for kvinder i fagbevægelsen, ja. ”Ret til barselsor-lov og til barn første sygedag har vi kun, fordi kvinderne har krævet det. Mænd havde aldrig stillet den slags forslag, hvis ikke kvinderne havde presset dem ”, siger Lillian.

Men kvinder i dag kan også godt trænge til en opsang, mener hun. ”De har alt for travlt med en masse andre ting til selv at stille op til til-lidshverv. De kan sagtens finde ud af at stille krav, og det er fint. Men de overlader ofte det videre arbej-de til mændene.”

”Vi skal bruge den viden, vi har fået gennem årtier om kvinders krav. Ellers risikerer vi at ende i en slags historieløshed. Og det vil være synd.”

Lillian Knudsen selv ser tilbage på et langt, aktivt liv med glæde og taknemmelighed. ”Jeg har altid kæmpet for retfærdighed. Og det vil jeg fortsat gøre. Yde noget. Der-for stillede jeg også op til hvervet for formand for Faglige Seniorer. For der findes en aldersdiskrimination i samfundet, der er fuldstændig urimelig. Den sag er jeg glad for at have fået lov til at kæmpe for. Man er jo ikke færdig, bare fordi man går på pension.”

13www.fagligsenior.dk Nummer 27 • September 2015

Man er jo ikke færdig, bare fordi man går på pension, siger Faglige Seniores for-mand, Lillian Knudsen

Lillian Knudsen 70 år

Fødselsdag

Tekst og foto Carsten Elert

’I den kommende tid vil en af de helt store opgaver på ældreområ-det være at sikre en god og tryg hjemskrivning fra hospitalerne til de ældres hjem. Der skal tages godt imod de ældre, når de kommer hjem. Behandling, den professio-nelle pleje og omsorg skal stå parat. Der skal være mad i køleskabet, og de pårørende skal være kontaktet. Det er en stor logistisk opgave, som kræver et stort og tæt samarbejde mellem kommuner og regioner, mellem kompetente faglige per-soner og pårørende. Men det skal lykkes, for det fortjener de ældre’, siger manden, der har tre store ældre-kasketter på hovedet: Steen-Kristian Eriksen.

Til hverdag bruger han det meste af sin vågne tid på arbejdet som formand for ældrerådet i Holbæk kommune, som formand for Regi-onsældrerådet i Region Sjælland og som bestyrelsesmedlem i Danske Ældreråd. Med i sin rygsæk har han en række erfaringer og oplevelser fra organisations- og politisk ar-bejde. Han er uddannet lærer fra 1973, har været efterskolelærer og -forstander, beskæftigelseskonsu-lent i Tornved kommune – og han sluttede sin tid på arbejdsmarkedet som uddannelseskonsulent og A-kassemedarbejder hos 3F/SID i Kalundborg. Han er 68 år og en politisk erfaren mand, der har prø-

vet lidt af hvert. Blandt andet har han13 års erfaring fra Vestsjællands Amtsråd.

Alle har ret til en god 3. alder

’Lighed i sundhed – og vel at mær-ke i hele Dk og for alle befolknings-grupper - må være det vi stræber efter. Alle har ret til en god 3. alder.

Men vi har en skæv sundhed i Dan-mark. Der er relativt flere usunde i udkantsområderne og blandt ufaglærte. Og det skal der gøres noget ved. Et hårdt og slidsomt liv afslører sig, når man bliver gammel. Skavankerne dukker frem. Og hvis helbredstilbuddene ligger langt borte, får det konsekvenser. Mit øn-ske er, at det ændres. Alle skal ha’ et værdigt liv og en værdig alderdom. Uanset bopæl og social baggrund. Mange sygdomme og muligheden for helbredelse har at gøre med, at mange ældre bliver ensomme og isolerede. For mange ældre er piller derfor ikke løsningen, men det er fællesskab og snak med andre deri-mod. Jeg så gerne, at vi fik etableret mange flere spisefællesskaber, for maden i sig selv er vigtig, og ikke mindst fællesskabet og samværet med andre er vigtigt. ’

’Det kræver, at der er gode trans-portmuligheder, så de ældre kan komme til bankospil eller til gudstje-neste, hvis det er det, de ønsker. Den

offentlige transport er vigtig, og det skal både stat, regioner og kommu-ner i et samspil sikre. Derudover må vi prioritere, at der er nogle lokale, effektive og nære tilbud i form af sundhedshuse og lokale lægehuse. Supersygehusene er ikke nok, sam-let set.’

Politik handler om at prioritere pen-gene, understreger Steen-Kristian Eriksen.

’Og desværre tror jeg ikke, ældre-området vil blive prioriteret højt i de kommende år. Vi ser allerede nu besparelser, der rammer de ældre både ude i kommunerne, men også indenfor regionernes sund-hedsområde. Og der vil komme flere besparelser – det har regerin-gen jo allerede lagt ned over kom-munerne.

Når man så ved, at regionerne eksempelvis i det kommende år skærer ned med mere end 2 mia. kroner, hvilket hovedsageligt skyl-des stigende medicinudgifter, ser det sort ud for ældrevelfærden. Den er reelt truet.

Får man ikke styr på de stigende medicinudgifter, frygter jeg, at al-mindelige menneskers almindelige sygsomme – og især de ældres multisygdomme – vil blive ned-prioriteret. De er ikke spændende og ”sexede” i beslutningstagernes bevidsthed.

Lighed i sundhed – i hele landet

14 Nummer 27 • September 2015 www.fagligsenior.dk

ÆLDRERÅDENE SKAL STILLE KRAV:

Sundhed

Ældrerådene er vigtige’Der er 17 kommunale ældreråd i Region Sjælland, som alle er med-lemmer af Regionsældrerådet. Vo-res opgave er at anbefale og råd-give regionen i sager, der berører ældre indenfor sundhedsområdet. Således har vi eksempelvis afgivet høringssvar omkring sundheds-aftalerne, demens og det frivillige arbejde i sundhedsvæsnet’ fortæller Steen-Kristian Eriksen.

Jeg oplever, at alle, der sidder i Re-gionsældrerådet, er meget kompe-tente og engagerede. De er villige til at forhandle og blive enige. Det gælder også for de enkelte kom-munale ældreråd. Og det er altså et godt udgangspunkt for at nå resultater. Vores opgave er naturligvis ikke at kigge på enkeltsager, men at se på tendenser, og så sørge for at der handles på baggrund af de ten-denser.

I Region Sjælland har vi et meget positivt og tillidsfuldt samarbejde med Regionsrådet. Hvert år bliver der holdt to regionsældrerådsmø-der for de valgte medlemmer samt mindst to temadage, hvor flere kan deltage. Temadagene tager sig af emner af interesse for det regionale og kommunale samarbejde om-kring de ældre – specielt indenfor sundhedsområdet og trafik. Derud-over har vi ad hoc udvalg, der ek-sempelvis ser på sundhedsplanen. Regionsældrerådet agerer alene på baggrund af de 17 ældreråd. Det betyder, at hvert enkelt råd skal være velfungerende, og det synes jeg også, de er i vores region. ’

At være folkevalgt forpligter begge sider

’Ældrerådene arbejder anderledes end de private ældreorganisationer, der ikke er forpligtet på samme måde. Ældrerådene er nemlig valgt

af og repræsenterer alle borgere over 60 år i hele Danmark. De er både deres øjne og ører, men også deres stemme. Her adskiller de sig markant fra ældreorganisationerne, der for det meste udfører et godt og vigtigt arbejde, men som ikke lovmæssigt skal høres i alle sager, der vedrører de ældre. Og det er en kæmpe forskel.

Det er desuden billigt at drive Æl-drerådene, det koster cirka 50 mil-lioner kroner på landsplan. Men vi skal hele tiden vise vores berettigel-se, og derfor må vi også hjælpe alle rådene til at blive velfungerende. Det gøres blandt andet gennem fremmødevalg, da det jo skaber meget mere opmærksomhed og synlighed om det arbejde, ældre-rådene laver’, mener Steen-Kristian Eriksen.

15www.fagligsenior.dk Nummer 27 • September 2015

Ældrerådene er et godt folkevalgt organ. Både

for de ældre borgere, men også for det po-

litiske system, som gennem rådene har en

kontakt til den ældre del af befolkningen’,

mener Steen-Kristian Eriksen.

SundhedTEMA

Hvor kan du købe Revadol?

• Revadoleretlægemiddel,somerbaseretpåetudtrækfra rejeskaller,derikliniskestudierharbevist,atdetkanreducere ledsmerterpåbare4uger.• Revadollevererbyggematerialertildenelastiskedelafdine led,somdervedholdessmidigemedfærresmerter.• ProduktetkankunkøbeshosWellvita,ogdetkosterfrakun 124kr.for60dagesforbrug.Revadolbestillespå www.wellvita.dkellerpåtlf.82303040.

SONJA, 61:

”Jeg snødslidgigten”Sonja Dall, 61 år, modtog en dårlig nyhed på hospitalet. En reumatolog måtte desværre ud fra scanningsbillederne konstatere, at hun havde slidgigt. Kort forinden var Sonja Dall vågnet en morgen og havde ikke kunnet røre sig. Alle led i hendes krop var hævede, og hun havde haft så ondt, at hun kunne skrige. Nu kunne hun se frem til et liv på kemi.

»Jeg var så ked af, at skulle tage en masse syntetisk fremstillet medicin, men jeg mødte en fagperson, der faktisk foreslog mig naturmidlet Revadol. Allerede efter 14 dage mærkede jeg en lindring, og efter 3 måneder var jeg helt smerte-fri og mig selv igen«.

Kolleger på rådgivnings centret, hvor hun arbejdede som socialpædagog, havde på forhånd afskrevet hende og var allerede gået i gang med at undersøge mulig he derne for et flexjob.

»Alle blev dybt overraskede, da jeg kom tilbage på arbejde. Jeg kunne igen bevæge mig uden besvær og smerter. Gåturene blev genopta-get, og selv min have kunne jeg igen give en ordentlig tur uden at få ondt i leddene.«Sonja er ikke i tvivl om at det er naturmidlet Revadol der har gjort forskellen.»Jeg har faktisk prøvet at stoppe med tablet-terne og oplevet, at smerterne langsomt vendte tilbage. Det beviser jo bare, at det er pillerne, som virker«.

Indikationer:Lægemiddeltillindringafsymptomervedlettilmoderatslidgigt.Bivirkninger: Hovedpine,døsighed,mavesmerter,forstoppelse,kvalme,dyspepsi,diarré,udslet.Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen:Tagikkeglucosamin,hvisduharoverfølsomhedoverforskaldyr.Graviditet og amning: Kunefteraftalemedlægen.Dosis (voksne):1tablet3gangedagligtPakninger: 90tabletterog240tabletter.Læsvejledningenpåindlægssedlenomhyggeligt.MTnr.35013

Revadol lindrer slidgigt

Det aktive stof i Revadol hedder glucosamin og er en slags sukkerstof, som indgår i opbygningen af bruskvævet i vores led. På den måde leverer Revadol byggematerialer til den elastiske del af dine led,

som derved holdes smidige og smerter reduceres.

A N N O N C E

Hvad er slidgigt:

Slidgigterenkronisksygdom,derudviklersigoverlangtid.Ordet»slid«islidgigtbetyder,atbruskenileddetgradvistnedbrydes.Slidgigterenfolkesygdomoglangtdenmestudbredteafdeover200gigtsygdomme,derfindes.

Symptomer på sidgigt:

Smerter,ømhed,stiveled,knasenogskurrenileddet.Hvisderopstårinflammation(betændelse)ileddet,kandethæve.

Her er der ofte slidgigt:

Itommelfinger,storetå,nakke,lænd,hofteogknæforekommerderhyppigstslidgigt.

Hvad kan hjælpe på slidgigt?Revadolkanhjælpepågeneriforbindelsemedlettilmoderatslidgigtogvirkernormaltpåsmerterneefter4-8ugersindtagelseaftabletterne.

Rask knæled med brusk mellem knogler.

Knæled med tyndt bruskvæv og belastning direkte fra knogle mod knogle.

Hvor kan du købe Revadol?

• Revadoleretlægemiddel,somerbaseretpåetudtrækfra rejeskaller,derikliniskestudierharbevist,atdetkanreducere ledsmerterpåbare4uger.• Revadollevererbyggematerialertildenelastiskedelafdine led,somdervedholdessmidigemedfærresmerter.• ProduktetkankunkøbeshosWellvita,ogdetkosterfrakun 124kr.for60dagesforbrug.Revadolbestillespå www.wellvita.dkellerpåtlf.82303040.

SONJA, 61:

”Jeg snødslidgigten”Sonja Dall, 61 år, modtog en dårlig nyhed på hospitalet. En reumatolog måtte desværre ud fra scanningsbillederne konstatere, at hun havde slidgigt. Kort forinden var Sonja Dall vågnet en morgen og havde ikke kunnet røre sig. Alle led i hendes krop var hævede, og hun havde haft så ondt, at hun kunne skrige. Nu kunne hun se frem til et liv på kemi.

»Jeg var så ked af, at skulle tage en masse syntetisk fremstillet medicin, men jeg mødte en fagperson, der faktisk foreslog mig naturmidlet Revadol. Allerede efter 14 dage mærkede jeg en lindring, og efter 3 måneder var jeg helt smerte-fri og mig selv igen«.

Kolleger på rådgivnings centret, hvor hun arbejdede som socialpædagog, havde på forhånd afskrevet hende og var allerede gået i gang med at undersøge mulig he derne for et flexjob.

»Alle blev dybt overraskede, da jeg kom tilbage på arbejde. Jeg kunne igen bevæge mig uden besvær og smerter. Gåturene blev genopta-get, og selv min have kunne jeg igen give en ordentlig tur uden at få ondt i leddene.«Sonja er ikke i tvivl om at det er naturmidlet Revadol der har gjort forskellen.»Jeg har faktisk prøvet at stoppe med tablet-terne og oplevet, at smerterne langsomt vendte tilbage. Det beviser jo bare, at det er pillerne, som virker«.

Indikationer:Lægemiddeltillindringafsymptomervedlettilmoderatslidgigt.Bivirkninger: Hovedpine,døsighed,mavesmerter,forstoppelse,kvalme,dyspepsi,diarré,udslet.Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen:Tagikkeglucosamin,hvisduharoverfølsomhedoverforskaldyr.Graviditet og amning: Kunefteraftalemedlægen.Dosis (voksne):1tablet3gangedagligtPakninger: 90tabletterog240tabletter.Læsvejledningenpåindlægssedlenomhyggeligt.MTnr.35013

Revadol lindrer slidgigt

Det aktive stof i Revadol hedder glucosamin og er en slags sukkerstof, som indgår i opbygningen af bruskvævet i vores led. På den måde leverer Revadol byggematerialer til den elastiske del af dine led,

som derved holdes smidige og smerter reduceres.

A N N O N C E

Hvad er slidgigt:

Slidgigterenkronisksygdom,derudviklersigoverlangtid.Ordet»slid«islidgigtbetyder,atbruskenileddetgradvistnedbrydes.Slidgigterenfolkesygdomoglangtdenmestudbredteafdeover200gigtsygdomme,derfindes.

Symptomer på sidgigt:

Smerter,ømhed,stiveled,knasenogskurrenileddet.Hvisderopstårinflammation(betændelse)ileddet,kandethæve.

Her er der ofte slidgigt:

Itommelfinger,storetå,nakke,lænd,hofteogknæforekommerderhyppigstslidgigt.

Hvad kan hjælpe på slidgigt?Revadolkanhjælpepågeneriforbindelsemedlettilmoderatslidgigtogvirkernormaltpåsmerterneefter4-8ugersindtagelseaftabletterne.

Rask knæled med brusk mellem knogler.

Knæled med tyndt bruskvæv og belastning direkte fra knogle mod knogle.

18 www.fagligsenior.dkNummer 27 • September 2015

Tekst og foto Carsten Elert

’Forudsætningen for lighed i sundhed må være, at det ikke er tykkelsen af tegnebogen, der skal afgøre, om man bliver behandlet af et sundhedssystem. Det skal ikke koste at gå til lægen eller modtage behandling af nogen art, for så vil der være grupper i Danmark, som vil undlade at gå til lægen, når de har behov. En af de grupper, kan jeg frygte, vil være nogle af de ældre, som kun har

den rene rå folkepension at gøre godt med’, siger Erik Stagsted Jensen, der er formand for de i alt 11 medlemmer af Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune. Han er 67 år, uddannet socionom fra Aalborg Universitet, har undervist på universitetet og flere forskel-lige højskoler samt været ansat regionalt i fagforeningen 3F, indtil han gik på efterløn som 60 årig. Han har desuden, indtil for nylig, været formand for Region Nord-jyllands Ældreråd, der om-

fatter de 11 kommunale Ældre-råd i regionen. Erik er nu valgt som næstformand i Danske Æl-dreråd.

Friplejehjem koster’I vores region har vi fire akut-hospitaler, og de fungerer yderst kvalificeret. Behandlingen starter allerede i ambulancen på vej til hospitalet. Og så har vi en he-likopter, der er placeret i Skive. Også den redder liv.

Indflydelse er ikke noget, man får. det er noget, man tar’

Kommer de frivillige og hjælper på ple-jehjemmene, er det alle tiders – kommer de ikke, så må man klare sig uden, siger Erik Stagsted Jensen

SundhedTEMA

Det vigtige i et velfungerende sundhedsvæsen er, at vi koncen-trerer ekspertisen på nogle få steder, mener Erik Stagsted. ’Det gør også, at man kan investere i det bedste udstyr. Patienterne skal hen til ekspertisen, og det kan naturligvis betyde længere trans-port. Også for de pårørende. Men det er en lille detalje, som vi fint kan leve med.’

’Der er indgået en politisk sund-hedsaftale mellem Regionen og de 11 kommuner, som gælder indtil 2018, og den er ikke blot et papir, der står på hylden og samler støv. Indholdet er vigtigt, og det er blandt andet Regionsældre-rådets opgave at sikre, at aftalen bliver holdt. Eksempelvis bliver man jo udskrevet meget hurtigere efter behandling på et hospital, end man gjorde for blot nogle få år siden. Og så er det altså vigtigt, at den kommunale hjemmepleje får besked om det. Det kan jo være en lørdag eftermiddag. Ved hjemmeplejen det ikke, kan de jo ikke ta’ hånd om borgeren. Den kommunikation er bare så vigtig.’

’I Vesthimmerlands kommune er økonomien ikke prangende. Vi har ti plejehjem, og det er rigeligt. Der er således ingen ventetid. Men vi har jo også et friplejehjem med 24 pladser. Til friplejehjemmet skal kommunen, ved fuld belægning, give et tilskud på 2,4 millioner kroner årligt, udover prisen på et kommunalt drevet plejehjem, bare fordi det hører under friple-jehjemloven. Det er rigtig mange penge. Det kan betyde, at vi må lukke et af de kommunale ple-jehjem. Det er jeg ikke glad for. Generelt må vi sige, at de kommu-

nale plejehjem fungerer godt, og de er naturligvis også et del af et velfungerende sundhedssystem.’

’Vores ældreråd i Vesthimmerlands kommune har lanceret plejete-stamentet. Det er et dokument, hvor du kan fortælle dine fremti-dige ønsker til for eksempel din påklædning, dine madvaner, dine interesser og din personlige hygi-ejne. Testamentet giver dig på den måde mulighed for fortsat at have indflydelse på dit eget liv, hvis du på et tidspunkt ikke længere selv kan give udtryk for, hvilke vaner og oplevelser der betyder meget for om, du trives i hverdagen. Det er naturligvis vigtigt at man får lavet testamentet, mens man er rask. Mange i Danmark har taget plejetestamentet til sig. Det er vi lidt stolte af.’

Indflydelse er noget man selv skal ta’

’Ældrerådene er et godt demokra-tisk system’, siger Erik, der er ind-valgt i sin anden periode i ældre-rådet. ’Men man skal huske på, at indflydelse ikke er noget man får, men noget man tar’! Vi er 38.000 borgere i kommunen og 27,3 pro-cent, svarende til 10.374 personer, er over 60 år. Det er altså en høj procent, og vores job i Ældrerådet er at oplyse, oplyse og oplyse. Om muligheder og aktiviteter for æl-dre. Vi konfronterer vores politike-re i kommunalbestyrelsen, vi skal være på forkant med udviklingen, og vi skal også være vagthunden, der holder øje med hvad der sker på ældreområdet lokalt. Styrken ved ældrerådene er netop at de er lokale og har føling med, hvad der rører sig. I min første valgperiode

har jeg besøgt de 29 pensionist- og efterlønsklubber, der er i Vest-himmerlands Kommune. Og alle de steder jeg kommer, fortæller jeg om rådets arbejde. Til tider er der noget, der undrer mig, og så undersøger jeg, om det er noget, vi skal kigge på.

I Regionsældrerådet holder vi fire møder årligt, og sundhed har top-prioritet. Vi har for eksempel haft oplæg ved en embedssygeple-jerske om fejlmedicinering, og vi har haft besøg af lederen af Falcks ambulancetjeneste og beredskab. Det giver et godt grundlag for at kunne handle.

Jeg ved godt, at det ikke er alle ældreråd, der fungerer lige godt, og her har vi en opgave i Regi-onsældrerådet. For hvis man ikke brænder for at blande sig i ældre-politik, skal man holde sig væk. Der skal leveres et stykke seriøst arbejde. Endelig skal vi gøre mere for at synliggøre ældrerådenes ar-bejde. Her i kommunen fortæller vi pressen nogle af de gode histo-rier, og de bringer ofte noget. Og så holder vi borgermøder. Nu her har vi eksempelvis et møde, hvor der kommer 312 personer til spis-ning og efterfølgende diskussion om boliger for ældre. Og vi har en årlig fest med foredrag, mad, dans og musik, hvor der kommer om-kring 900 ældre. Det er da meget godt gået.’

19www.fagligsenior.dk Nummer 27 • September 2015

20 www.fagligsenior.dkNummer 27 • September 2015

Tekst og foto Carsten Elert

’Det er OK med en nullermand i hjørnet hos den ældre, hvis der så til gengæld er tid til en snak om, hvordan det går i dag. Plejen og omsorgen for de ældre både i de private hjem og på plejehjem-mene er noget af det vigtigste, når vi taler om sundhed for de gamle. Og den menneskelige kontakt og en snak i dagligdagen er nok det, der skal prioriteres højest i den fremtidige ældrepleje. Ensom- hed er et stort sundhedsproblem, og dem, der ikke har omgang med andre mennesker, bliver let bitre. Og så er hjemmehjælperen den eneste person, der er at snak-ke med. Psykisk sundhed er ligeså væsentlig som den fy- siske.’

At sundhed meget handler om menneskelig kontakt i dagligda-gen, er fire pensionerede FOA- kvinder enige om. De har mange års arbejdserfaring fra både hjem-meplejen og på sygehusene, som hjemmehjælpere og sygeplejere. Karen Svelmøe Henriksen, Joan Bjørn Hansen, Kirsten Mikkelsen og Inge Egeberg Andersen mødes til en snak om sundhed for ældre, i seniorklublokalerne hos FOA i Odense.

Bureaukratiet strammer garnet

’Der er mange steder, der godt kunne strammes op i dag omkring plejen af de ældre, og noget af det, der burde gøres noget ved, er bureaukratiet, som hæmmer dag-ligdagen. At der eksempelvis skal skrives en ansøgning for at få et lille bord, der kan sættes på en kø-restol, så brugeren ikke falder ud, er helt hen i vejret. Det burde være en selvfølge, at det bord får man da bare. Her og nu. I dagligdagen kan de ansatte sagtens tage stil-ling til langt det meste. Oveni ville det være rart og nemt, hvis de pårørende var bemyndiget til at tage stilling til, hvordan beboeren skal behandles. Man føler jo næ-sten, at bureaukratiet er vigtigere end plejen.

Det burde også være sådan, at alle demente på et plejehjem blev udstyret med en chip, så det er muligt at spore dem, hvis de forsvinder fra hjemmet. I dag må det kunne lade sig gøre at lave en chip, som plejepersonalet aktive-rer, hvis beboeren er forsvundet, i stedet for at den hele tiden er aktiveret.

Men meget af dett der giver ringe

forhold på plejehjem eller syge-huse, falder jo tilbage på dårlig ledelse. Det berører både persona-let og beboerne, hvis ledelsen ikke sikrer, at ressourcerne udnyttes på en god og fair måde. Generelt handler det om, at der skal være færre til det administrative og flere til det praktiske. Og de ansatte skal være ordentlig uddannet og også efteruddannes med jævne mel-lemrum. I dag kan sygeplejere og hjemmehjælpere altså ikke løbe stærkere, end de gør. Det betyder naturligvis, at vi skal ta’ imod hjæl-pen fra frivillige. De kan hjælpe med kaffeservering, bankospil og udflugter, og så klarer det fagud-dannede personale selve plejen. Måske er det også en overvejelse værd at sende arbejdsløse ud og give lidt omsorg til de ældre. Det vil begge parter kunne lære lidt af.

Brug kroppen og sanserne

Noget af den nye teknologi kan også hjælpe personalet og be-boerne i dagligdagen, men her er det jo vigtigt, at det ikke bliver sådan, at teknologien erstatter den menneskelige kontakt som pleje-personalet giver. Der skal være en balance.

Samvær med andre mennesker er jo også sundhed

www.fagligsenior.dk

Vi ved, der kommer flere ældre de kommende år, og der er jo ikke ubegrænset med penge, så der må alt i alt tænkes lidt smart på hele sundhedsområdet.

Visitationen af den ældre skal varetages af personer, der har et tæt kendskab til området og også til plejehjemmene. Visitationen betyder rigtig meget, fordi det er den, der afgør plejeniveauet. Og så må der efterfølgende komme tilsyn i både de private hjem og på plejehjemmene. Mere og mere pleje vil nok blive klaret af private, og det stiller så krav til kommunen, så man er sikker på at få det bedst muligt og samtidig billigt.

For og imod brugerbetaling

Brugerbetaling hos lægen kan betyde, at dem, der kun har fol-kepensionen, undlader at gå til lægen, og det får betydning for sundheden. På den anden side kan brugerbetaling måske bruges til, at man kan finde penge til at få dækket tandlægebesøg. Vi ved, at dårlig mundhygiejne betyder meget for den generelle sundhed, og det er da underligt, at vores sundhedssystem dækker alle an-dre udgifter end tandpleje.

Og så må vi huske på, at de nye supersygehuse kommer. Faren her er naturligvis, at det hele bliver for stort og uoverskueligt, og at der bliver længere til behandling. Styrken er til gengæld, at der bliver færre fejlbehandlinger, fordi man får samlet ekspertisen på ét sted. Kommunerne skal også være gea-ret til at ta’ imod folk, når de bliver udskrevet fra hospitalerne, for

selvom man er udskrevet, er man jo ikke nødvendigvis rask nok til at kunne klare sig selv. Folk skal efter-følgende have pleje. Lokalt har vi en opgave i at holde politikerne op på det. I det hele taget er det vigtigt, at politikerne kommer noget mere ud på pleje- og æl-drecentrene, så de ved, hvad der foregår.

I det lokale må vi også arbejde for at opretholde sundhedsklinikker med fagligt personale. Er der ikke sådanne klinikker i yderområderne, flytter folk, og så bliver det endnu sværere at bevare servicen i lokal-området.

Når vi taler om sundhed og især de ældre, må vi ikke glemme maden. Prisen må være rimelig både på plejehjemmene og for den mad, der bliver bragt ud i de private hjem. Og så skal vi ha’ et

mantra, der hed-der: et køkken på hvert plejehjem. Beboerne skal kunne dufte maden, og de, der er i stand til det, skal ha’ en mulighed for at kunne gå lidt til hånde og få glæden af at kunne hjælpe til. Serveringen skal foregå på en tallerken frem for en folio-bakke. Der må gerne være lidt for øjet også. Så spiser man mere. Det styrker jo også glæden ved livet, og det er lig med sundhed!’

Klippekort-ordningen hvor ældre selv vælger, hvad de vil ha’ af pleje og om-sorg, er godt. Det er en god tanke, at den enkelte selv kan bestemme, om hun vil ha’ et dagligt bad eller måske i stedet for kan få en gåtur og komme ud og bruge kroppen og sanserne lidt. Det er også sundt, skal man huske på, understreger de fire .

SundhedTEMA

21

Foderblok med frøHæng en Foderblok med frø op, ikke blot i vintermånederne, men året rundt. Fugle der begynder ynglesæsonen tidligt, fi nder her en vigtig energikilde. Blokken har dog vist sig at være en tilløbs-stykke for alle havefugle.

10080 ca. 300 g kr. 18,-Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk

BirdSwing bred XLBirdSwing bred XL er udviklet specielt til at tiltrække fugle hen til vinduet som f.x. Rødhals, Jernspurv, Gærdesmutte, Bogfi nke, Grønirisk, Mejse, Kvækerfi nke og Solsort. Mange af disse fuglearter besøger ikke så ofte en foderautomat, men vil hellere spise fra et foderbræt. BirdSwing bred XL er en smuk tilføjelse til dit vindue.

93048 18 x 40 x 2 cm kr. 68,-

BlokpakkenDenne bestseller pakke, som består af foderhuset ”Moldau” og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær er en ægte fuglemagnet. Prøv også SLAGTILBUDDET til højre, som er elsket af alle havens fugle!

98058 Kun kr. 129,-

Foderblokholder WolgaI dette foderhus kan man fodre med næringsrige fedtprodukter, det er nemlig egnet til en foderblok. Man skal bare vippe bunden for at isætte en ny blok. Øverst til højre ses ‘Foderblok med frø’ som kan tilbydes via blokholderen. (ekskl. foderblok)

17 x 9 x 17 cm

35055 Slagtilbud kr. 25,-

23www.fagligsenior.dk Nummer 27 • September 2015

’Det er jo det, vi skal tænke på hele tiden: hvor-dan bruger vi de knappe midler bedst’ siger Mette Nordentoft Han-sen.

Tekst og foto Carsten Elert

”Det kunne være dejligt hvis vi kunne blive enige om, hvad ker-neområderne er her i kommunen. Altså hvad der skal være penge til, for at alle kan få et værdigt liv. Og så kan vi bagefter se på, hvad der kunne være rart at få klaret derudover. Der skal jo spares en del i kommunen, men jeg er rig-tig glad for, at vi i Ældrerådet er enige om, at dem, der først skal tilgodeses, er de svageste æl-dre.” Det siger Mette Nordentoft Madsen, formand for Ældrerådet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hun har været køkkenleder inden-for ældreområdet i en årrække, før hun gik på efterløn som 60 årig. Derudover har hun været aktivi-tetsleder for besøgstjenesten i Røde Kors i 10 år, siddet i byrådet i 12 år for Socialdemokraterne og været socialudvalgsformand.

”Jeg har altid interesseret mig for politik, og om vi får nok ud af de penge, vi har i kommunen, men jeg havde egentlig ikke tænkt mig at stille op til Ældrerådet. Jeg blev opfordret og satte mig ind i tingene, stillede op og blev valgt ind. Nu har jeg siddet der i små to år, og mine mange spørgsmål og kritiske holdning betød så, at jeg blev valgt som formand for rådet her i januar i år, og der er nok at se til.

Rent geografisk er vores kom-mune meget stor og derfor er vi 15 personer i rådet, så vi får

Vi kan, vi vil, og vi gør det!

repræsenteret alle hjørner. På sigt ser jeg gerne, at rådet kommer ned på måske ni personer, men stadig med en person fra hver af de gamle kommuner. Vi sidder i Ældrerådet for at flytte på tingene, og vi skal huske på, at alt foregår på tværs af egne politiske hold-ninger.

Det er vigtigt, at vores vedtægter og forretningsorden er noget, vi alle kender, og derfor holdt vi en temadag i april, hvor vi gennem-

gik det formelle, og også fik lavet en plan for rådets arbejde resten af året. Vi har prioriteret at se på pleje- og livshistorier, senior-boliger, at der ved budgetlæg-ning for 2016 kommer flere penge til personale på plejehjemmene og også flere daghjemspladser.

Synlighed er alfa og omega

Èn gang årligt holder vi et stort møde, Højmarksmødet, hvor alle

Sundhed

TEMA

►

24 www.fagligsenior.dkNummer 27 • September 2015

Tekst og foto Carsten Elert

’Fra jeg var fuldstændig rask, til jeg faktisk ikke kunne klare mig selv, gik der ganske få dage. Jeg blev ramt af den relativt sjældne sygdom med det flotte navn Guillain-Barrés syndrom. Det går udover 80 – 100 per-soner i Danmark om året, og man mener, at blandt andre præsident Rosewelt blev udsat for sygdommen. Fodboldspilleren Morten Wieghorst har været igen-nem samme forløb og kom sig, så hans helbredelse har givet mig optimisme, når det så sortest ud. I mit tilfælde var det sandsynligvis en maveinfektion eller betændelse i forbindelse med en tandbyld, der angreb

mine nervetråde i benene’, fortæller Jørgen Møller, 68 år. Han er uddannet maskinarbejder og har arbejdet med værktøjsmaskiner blandt andet på sukkerfabrik-ken i Stege, indtil han blev fastlønnet formand for Me-tal Møn. Til sidst som kasserer efter en sammenlægning i Metal Storstrøm. Han gik på efterløn som 62 årig.

’Det startede med noget så simpelt som diarré, men i løbet af få timer kunne jeg ikke få luft og blev svag. Så kunne jeg ikke rejse mig, og så kom lammelserne. Jeg blev indlagt på Næstved Sygehus og blev derefter i lynfart overført til Riget. På det tidspunkt kunne jeg kun bevæge den ene arm, men lammelserne kunne uden en hurtig indsats have ført til døden. På Riget fik jeg hæmoglobin i store mængder, blev igen overført til Næstved sygehus og blev efter en måned udskrevet. Herefter har det kun handlet om genoptræning, for når jeg ikke via nerverne kunne sende besked til muskler-ne, forsvandt de og jeg var nærmest som en grøntsag, der var lammet fra top til tå.

Gråzone i sundhedssystemetJørgen Møller landede ufrivilligt mellem to stole, da han blev alvorligt syg. Og det gjorde ondt værre.

ældre i kommunen bliver inviteret. På sidste møde kom der 320 per-soner. Vi afholder fem aftenmøder i de fem ’gamle’ kommuner, og her fortæller vi om ældrerådets arbejde, og diskuterer hvorledes vi får ledsa-geordninger og kørsel ind i aktivi-teterne. Synlighed for Ældrerådets arbejde betyder meget, og det gø-res bedst ved, at vi viser os. Blandt andet tilbyder vi, at en person fra ældrerådet sidder i bruger-pårøren-de-rådene ude på Ældre- og akti-vitets- centrene . En del centre har taget imod tilbuddet. Alle kan også se vores postliste og på den måde følge med i, hvad vi har gang i. Vi gør samtidig en del ud af at infor-

mere pressen. De er meget lydhøre overfor vores arbejde og bringer ofte noget.

Meget af styringen i kommunen ligger i forvaltningen frem for hos politikkerne, og det betyder, at vi har et tæt samarbejde med forvaltningen. Vi følger naturligvis arbejdet i Socialudvalget, men også i Kulturudvalget og i Teknisk udvalg. Vi har tre faste udvalg: et PR – ud-valg hvor der sidder tre personer, økonomiudvalget med fem perso-ner og Højmarksudvalget med fem personer. Dertil forskellige ad hoc udvalg om hjemmehjælpskommis-sionens 29 anbefalinger, om kom-

munal kørsel og om seniorboliger. Derudover afgiver vi rigtig mange høringssvar, men jeg er meget i tvivl om, hvad vi får ud af det store arbejde, det er at lave de svar. Det er svært at se, at der bliver lyttet ret meget til det vi foreslår. Det må vi se nærmere på, for kræfterne må bruges der, hvor det giver flest re-sultater.

Alt strammer til i kommunen. Vi bli-ver flere ældre, og samtidig skal der spares. Sidste år forsvandt der 62 plejehjemspladser. Der bliver skåret i rengøringen, og sengetøjet bliver kun skiftet hver fjerde uge. Der er nok ikke nogen, der lider direkte

►

►

25www.fagligsenior.dk Nummer 27 • September 2015

Når jeg ser på behandlingssystemet, er det tydeligt, at der også her er ting, vi skal

være opmærksomme på, siger Jørgen Møller. Fys’erne og ergoterapeuterne

hjælper med aktiv træning, men det handler meget om hjælp til selv-

hjælp. I princippet godt, men der er givetvis en del, der alligevel

ikke vil kunne klare noget selv.

nød af den grund, men det sender nogle kedelige signaler, synes jeg.Vi har også meget, der fungerer rigtig godt. Man kan for eksempel altid ringe til Sundhedscenter Vest i Tarm og fortælle, hvis man kender til en ældre, der har det svært derhjemme. Så handler de, naturligvis uden at de henviser til den, der har ringet med oplys-ningen. Centret har også spurgt, om vi i Ældrerådet ikke kunne lave et kursus i kørekortstræning med teori, et par praktiske køretimer og så samtidig fortælle, hvad medicin gør ved en i forhold til kørsel. Det gør vi så i fællesskab med Ældre Sagen, Sundhedscenter Vest og

Ældrerådet. Det kan betyde, at flere kan beholde kørekortet, og specielt herovre er vi afhængige af bil, fordi der er områder, der ikke er dækket af offentlig transport i skoleferier og weekender. Vi har dog flextursordningen, som virker, og den ordning skal vi værne om, så vi er sikre på, at de ældre kan komme ud og besøge andre.

På sundhedsområdet sker der meget. Vi får et nyt supersygehus i Gødstrup, og det betyder, at Holstebro og Herning sygehuse drosles ned, og det giver længere transport for nogen. Vi bliver mere afhængige af at akutbilerne, og af

at ambulancen kommer hurtigt, og vi har også vores lægehelikop-ter. Men jeg ved nu ikke, om det er den rette løsning med helikop-terne, for de er rigtig dyre. Måske kan pengene bruges bedre. Det er jo det, vi skal tænke på hele tiden: hvordan bruger vi de knappe mid-ler bedst.

Jo, opgaverne er mange og vi sidder jo ikke i Ældrerådet for hyg-gens skyld – selv om det nu også gerne må være hyggeligt…

SundhedTEMA

►

26 Nummer 27 • September 2015

det går ud over det sociale livNu her to år efter megen kommunal optræning er jeg så småt begyndt at kunne gå med blot en krykke, men ellers har jeg de sidste år siddet i kørestol. Livet har stort set kun handlet om genoptræning i takt med, at nervetrådene langsomt - med en fart på 1 millimeter i døgnet - har nået frem til musklerne. Det var som et mirakel, da jeg oplevede, at tæerne på min højre fod pludselig efter to års lammelse bevægede sig.

Behandlingssystemet og optræningssystemet har taget sig godt af mig, men da det jo ikke er en permanent sygdom, men noget jeg kommer over, står man som patient i en gråzone, hvad angår hjælpemidler. Faktisk har man ikke retskrav på noget.

Kommunen har stået for forløbet. Jeg har været til træ-ning flere gange om ugen på et center, og jeg har haft dygtige hjælpere til pleje og træning derhjemme. En el-kørestol med mulighed for at blive selvhjulpet kunne jeg dog ikke få bevilliget, fordi jeg blev opfattet som syg og ikke invalid. Når jeg skulle nogen steder, var det med flextrafik, og den lokale transport har fungeret fint i dagligdagen Her har jeg haft et vist antal ture årligt, men man skal bestille i god tid, så det kræver nogen planlæg-ning.

Møderne slutter jo ikke præcist, og det er som bekendt ved slutningen af møderne, at det bliver sjovt og ufor-melt. Det har betydet, at mit sociale netværk de sidste år er blevet reduceret kraftigt.

Tekst og foto Lise Thorsen

Der bliver slebet, loddet og repa-reret. Der bliver pudset og poleret. Nede i kælderen under Peder Lykke Centrets daghøjskole på Amager i København går en lille flok faste brugere og hygger sig i metalværkstedet. Erik Sørensen og Flemming Meisel har været med i flere år, og et seneste halve år har ”drengene” haft følgeskab af Else Marie Sørensen – lærlingen, som hun kærligt kaldes.

Erik har været flymekaniker, og Flemming er udlært skibsbygger fra B & W., så begge har været vant til at arbejde med metal i deres arbejdsliv. Else Marie har arbejdet

i forskellige institutionskøkkener, men er egentlig uddannet deko-ratør og har nu fået tid til at leve sine kreative smykkedrømme ud.

Metalværkstedet er med andre ord ikke kun for mænd. Men så alligevel. Det er umiskendeligt en mandeverden hernede i kælde-ren.

”Og det er vigtigt, siger Flemming. ”For det er svært at få mændene væk fra sofaen. De er generelt set mere reserverede og har en tendens til at mure sig inde. Det er som oftest konerne, der skub-ber dem af sted.” Det var præcis det, der skete for ham selv, og hans første reaktion var da også et ”hvad skal jeg dog der med alle de

damer”. Men der viste sig også at være mænd på daghøjskolen, og der viste sig også at være masser af aktiviteter for begge køn. Billard er populært, og så er der foredrag, styrketræning, korsang og meget mere. Og hver fredag mødes 16 mand oven i købet til en omgang ”herremad og løgnehistorier”.

Ellers ruster vi opMen hvorfor er det så vigtigt, det med at mødes? Fordi vi er so-ciale væsener, er de tre enige om. ”Fordi det holder både kroppen, hjernen og følelserne i gang. El-lers ruster det hele, for nu at blive i metalsproget. Fordi vi har brug for sympati og forståelse, fordi vi har brug for venner, og fordi vi har

Mænd og metal – det er også sundhed

SundhedTEMA

►

www.fagligsenior.dk

www.fagligsenior.dk

Flemming Meisel i gang med at pudse en kande op

for en af beboerne på det nærliggende plejehjem. Hun

fik kanden af sin nu afdøde mand til deres kobberbryllup

for mange år siden, og har nu bedt Flemming hjælpe sig

med at gøre den fin igen.

brug for, at nogen savner os, hvis vi ikke dukker op,” som Flemming så præcist udtrykker det. Det, de får, er også det, de selv giver tilbage, og dermed er ringen slut-tet. Alle tre er dog enige om, at det også er vigtigt at tænke over, hvordan man modtager de nye. Man har et ansvar for at få nye ansigter til at føle sig velkomne.

Et ansvar for at der ikke går alt for meget ”her har vi faste pladser” i den, om man så må sige.

Der er gradvist kommet flere mænd med, men der skal rekla-meres for det. ”Vi har en ”mæn-denes dag” her på Amager, hvor vi er ude og vise flaget. Vi deler foldere ud. Og vi holder åbent hus

et par gange om året,” fortæller Flemming og Erik. For de kommer sjældent af sig selv, mændene. ”Og det er synd”, siger Flemming. ”For det her holder os væk fra både sygehus og plejehjem lidt længere”.

27Nummer 27 • September 2015

det hænger jo ikke sammenLæge blev der bevilliget kørsel til, men ikke til tandlæge. Jeg fik bevilget omsorgstandpleje, men ikke transport til tandlægen. Det hænger jo ikke sammen, så der er behov for, at flextrafiksystemet generelt forbedres. Skal man f.eks. transporteres på tværs af landet, fungerer det ikke optimalt. Jeg ville gerne til kongres i Fåborg, og Flextrafik kunne godt køre mig til Ringsted, hvor jeg skulle skifte til tog mod Odense, hvorefter jeg selv skulle kontakte en vognmand til viderekørsel. Hjælpemidler skulle jeg leje i Haderslev og betale transport m.m. til Fåborg. Projektet var så besværligt, at jeg opgav at deltage i kongressen.

Vi bør være rigtig meget opmærksomme på, at kom-munerne skal være i stand til at modtage folk, når de

bliver udskrevet fra hospitalerne. Folk kommer meget hurtigere hjem i dag, og så skal der være et plejesy-stem, der står klart. Det er en enorm opgave, kommu-nerne er pålagt.

Mit genoptræningsforløb er langt fra slut, men om nogle måneder kan jeg forhåbentlig begynde at gå uden krykker. Jo, der skal stor viljestyrke til at blive nor-malt fungerende igen, men jeg er sikker på, det lykkes. Jeg er taknemmelig for al den hjælp, jeg har modtaget, for uden den var jeg aldrig nået så langt’, siger Jørgen Møller.

”Lærlingen” Else Marie Søren-sen under kyndig vejledning af ”mester” Erik Sørensen.

28 Nummer 27 • September 2015

Det kan være spørgsmål om hjem-mehjælp, folkepension eller andet. Redaktionen har bedt mig om at stå for denne medlemsservice og jeg vil derfor kort præsentere mig selv:

Social brevkasse i bladet

Mit navn er Peter Johnsen. Jeg er 65 år og uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i Køben-havn 1982. Jeg arbejdede derefter en årrække i Arbejdsformidlingen og i forskellige beskæftigelses-projekter med jobformidlingen til psykisk syge og handicappede. Fra 1994 til jeg gik på pension i marts i år, har jeg arbejdet i en nordsjæl-landsk kommune med bevilling af førtidspension og tilbud til handi-cappede voksne.

Jeg har taget tillidsmandsuddannel-sen og har en årrække været fælles TR og TR på min arbejdsplads, så jeg føler mig som en ægte faglig senior.

I min fritid elsker jeg bl.a. at lege med mine børnebørn og har derfor valgt dette foto, hvor jeg leger med

mit ældste barnebarn i Eddie i vo-res have.

Jeg brænder også for at kunne bru-ge min uddannelse lidt i min fritid og er derfor glad for den mulighed, jeg får her for at være med til at udvide servicen overfor medlem-merne af Faglige Seniorer.

Spørgsmål til brevkassen kan stilles anonymt. Det er vigtigt at under-strege, at dette tilbud ikke træder i stedet for, men supplerer den sociale medlemsrådgivning, som fortsat varetages af socialrådgiver Lisbet Graff Larsen.

Med venlig hilsenPeter Johnsen

Brevkasse

NyT TILBuD TIL MEDLEMMERNE:

Faglige Seniorers nyeste tilbud til medlemmerne er en brevkasse her i bladet, der giver mulighed for at stille spørgsmål om sociallovgivningen.

Du kan sende dit spørgsmål til brevkassen med dit navn eller du kan være anonym.

Dog skal redaktionen under alle omstændigheder kende dit navn og adresse. Alle får svar, men redakti-onen forbeholder sig ret til evt. at forkorte indlæg og til at bestemme, hvilke spørgsmål og svar, der bringes i bladet.

Spørgsmål til næste nummer af bladets brevkasse sendes senest 1. oktober 2015 til:

LIV & lidt mereFaglige SeniorerIslands Brygge 32 D, 2300 København S eller på mail til: jo-pe@privat.dk

Det er muligt at støtte kroppen og dermed sikre sig en god se-nior-tilværelse. Ny forskning viser, at det kan betale sig at lave aldersrelevant forebyggelse med de to livsvigtige stoffer, selen og coenzym Q10.

To store dansk/svenske undersøgelser, KiSel-10 og Q-Symbio, har fremlagt gode beviser for stoffernes forebyggende og behand-lende virkning. Produkterne brugt i undersøgelserne er fra det danske lægemiddelfirma Pharma Nord og er et resultat af mere end 25 års forskning, som har bragt Danmark i front indenfor Q10- og selen-forskningen.

Vær med i konkurrencen om et års forbrug af Bio-Quinone Q10 Gold og Bio-SelenoPrecise (kosttilskud). Se mere på www.pharmanord.dk/hjerteinfo

DK_

Sele

noPr

ecis

e_Q

10_A

rtic

le_H

jert

enyt

_208

x280

_031

5

Læs mere om de to undersøgelser eller tilmeld dig Pharma Nords nyhedsbrev på www.pharmanord.dk og få løbende information om kosttilskud, der virker.Bio-Qinon Q10 30 mg. Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre- og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Læs indlægssedlen omhyggeligt. SelenoPrecise 100 µg depottabletter. Dosering: Voksne: 1-2 tabletter dagligt i forbindelse med et måltid. Må ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Bør kun efter aftale med læge anvendes af gravide eller ammende. Kan tages forskudt for måltider, men det anbefales at tage tabletterne med et glas vand i forbindelse med et måltid. Bivirkninger: Almindelige er mavesmerter, diarré, forstoppelse, kvalme eller fordøjelsesbesvær - typisk af mild og kortvarig karakter. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

Vejen til det gode seniorliv

Nummer 27 • September 2015

§Af Lars Korterman, advokat

Har du eller din ægtefælle nået fol-kepensionsalderen, eller modtager en af jer efterløn, social pension eller delpension, har du/I mulig-hed for at udsætte betalingen af ejendomsskatten i jeres helårsbolig eller sommerhus, dvs. ”indefryse ejendomsskatten.”

Hvad betyder det at ”indefryse ejendoms- skatten”?

Formålet med indefrysningsord-ningen er at give ældre og pensio-nister mulighed for en økonomisk aflastning, så de kan blive i eget hus eller beholde sommerhuset, selvom de ikke længere arbejder.

Ifølge den nugældende Lov om lån til betaling af ejendomsskatter er alle kommuner forpligtet til at give husejere tilbud om, at de kan ”inde-fryse ejendomsskatten,” såfremt de opfylder nogle bestemte betingel-ser. Det vil sige, at de får mulighed for at udsætte betalingen af ejen-domsskat i helårsboliger og som-merhuse. Det sker ved, at der gives et lån til dækning af skatterne.

Hvem har mulighed for at udsætte betalingen af ejendomsskat?

For at benytte ordningen skal ejeren eller dennes ægtefælle/regi-strerede partner:

• have fast bopæl her i landet på det tidspunkt, hvor de pågæl-dende ejendomsskatter m.v. forfalder og

• enten være nået folkepensions-alderen eller være på efterløn eller få pension i henhold til loven om førtidspension, social pension eller delpension.

Hvordan indefryser du din ejendomsskat?

Opfylder du betingelserne for at benytte ordningen, kan du ansøge den kommune, hvor ejendommen ligger. Du skal anvende den digi-tale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerser-vice eller på biblioteket.

Hvordan stiller du sikkerhed for lånet?

Kommunen vil kræve, at lånet sik-res ved pantebrev i ejendommen.

Det er en forudsætning, at der skal være friværdi i huset inden for den senest opgjorte ejendoms-vurdering, før du kan få bevilliget lånet.

RenterDet er ikke ”gratis” at indefryse ejendomsskatten, idet lånebelø-bene forrentes med en årlig rente, der ikke er fradragsberettiget.

Indfrielse af lånetLånet forfalder ved ejerskifte. Der gælder dog visse undtagelser, især hvis ejendommen efter ejerens død overtages af ægtefællen, eller ejeren kommer på plejehjem. Lå-net kan til enhver tid indfries.

Er du i tvivl om, hvorvidt det kan svare sig for dig at indefryse ejen-domsskatterne, eller måske modtage boligydelseslån, bør du kontakte din kommune. De kan hjælpe med at finde den mest fordelagtige løsning for dig.

Indefrysning af ejendomsskatten

Juridisk hjælpDenne side bliver til i samarbejde med Lett Advokatfirma. Teksten er denne gang udarbejdet af advokat Lars Korterman.

Jura

www.fagligsenior.dk30

Har du problemer med ryg- knæ og ledsmerter, slitage, dårlig blodcirkulation eller andre skavanker?

For mere info: Tlf. 5044 0017 · www.hypervibe.dk · info@hypervibe.dk

10 minutters træning om dagen - gør forskellen!

Spar20-40%

på vores ældremodeller

G-17 PRO

• Effektiv mod gigt

• Effektiv fedtforbrænding

• 10 minutter = 1 time i fitnesscenter

• Styrker muskulaturen og lindrer led og rygsmerter

• Super effektiv mod cellulite

• Forbedrer knogledensitet

• Forbedrer blodcirkulationen

• Toner muskler og strammer huden

• Forbedrer balanceevnen og koordinationen

Få prisklassens suverænt stærkeste maskine på prøve!Ring for mere info!

– genvejen til et bedre helbred!HYPERVIBE

Intro tilbud:

Spar10%på vores helt nye

modeller

Vibrations-træning bliver med god grundkaldt fremtidens træningVores kroppe (muskler og led) skal ganske enkelt belastes og stimuleres, for at vi kan holde en fornuftig livskvalitet – både nu og i fremtiden.Vi ved alle sammen hvor svært det er, når bevægeligheden bliver dårligere og skavankerne efter et langt liv begynder at snige sig ind.Det fantastiske ved vibrationstræning er, at stort se alle kan træne på maskinerne. 10 minutter på en vibrationsmaskine svarer til 1 times træning.!Kroppen vænner sig ret hurtigt til vibrationerne og man kan derfor nemt stige i styrke. Resultaterne er ganske enkelt fantastiske!MEN... forskning viser at der skal en vis tyngdebelastning til, for at opnå virkelig gode resultater. Derfor er valget af maskine utrolig vigtig.

www.fagligsenior.dk32 Nummer 27 • September 2015

Tekst og foto Carsten Elert

Danske Seniorer, FOA, Ældrerådet, LO Vestjylland og Faglige Seniorer havde lagt et stort arbejde i at få det flotte og ambitiøse arran-gement planlagt og afviklet, og Danmarks længste røde løber var rullet ud i dagens anledning. Den førte fra udstillingsteltet, hvor man blandt andet kunne se en smart seng, der kan hjælpe en sengelig-gende op at stå på benene uden hjælp, en vinduespudserobot og forskellige el-cykler, og over til kon-ferencesalen.

Første oplægsholder var forman-den for ældrerådet i Holstebro Kommune, Niels Jørgen Lundsga-ard: ’Velfærdsteknologi skal handle om brugerorienteret teknologi. Og det skal handle om, at det er de ældre borgere, der er brugerne. I dag findes der eksempelvis intel-ligent tøj, der kan måle på os og sende informationerne direkte til lægen. Og der er intelligente

Teknologi til hverdagen

Villy Nielsen, formand for Faglige Senio-rer i Vestjylland, var en af dem, der havde lagt et stort arbejde i det flotte arrange-ment.

boliger, der kan hjælpe os med en række ting. Eksempelvis en seng der kan flytte liggende personer fra sengen og op i stående stilling. Ja, rigtig meget kan lade sig gøre, og som jeg ser det, handler velfærds-teknologi om muligheder for at få et bedre liv’ sagde han.

Musikalsk gyngestol

Chef for Pleje og Omsorg i Hol-stebro Kommune Tove Søgaard: ’Vi har omkring 800 ansatte i pleje og omsorg i Holstebro Kommune, og det handler om, at vi skal ha’ et samspil mellem ansatte og tek-nologien, der giver brugerne en værdi. Jeg har et godt eksempel:

Der er én teknologi, som jeg er særligt optaget af: en gyngestol, der er automatiseret. Den giver en rytmisk bevægelse, når den gyn-ger og kan også spille musik. Den afprøver vi på personer, der har en demenslignende adfærd. Sidder man i stolen i bare 20 minutter en

eftermiddag, giver den ro i krop og sjæl, og det interessante er, at det har en langtidseffekt, så den også virker om aftenen. Det er et godt eksempel på, hvad ny teknologi kan gi’ os.’

’Vi skal huske på, at ældre borgere er lige så unikke som unge,‘ sagde forbundsformand Dennis Kristen-sen fra FOA. ’De skilter bare ikke med det. De er ofte lidt tilbageholdende. Men det er vigtigt at forstå, at vel-færden i bund og grund handler om mennesker, og derfor skal velfærdsteknologi forstås som

Teknologi

’Vi er her i dag blevet meget klogere på, hvad velfærdsteknologi er, og hvad teknologi kan bruges til, så den enkelte ældre borger får et bedre liv’. Det sagde Villy Nielsen, formand for Faglige Seniorer i Vestjylland, ved afslutningen på en lang og god konferencedag i maj måned i Holstebro.

www.fagligsenior.dkwww.fagligsenior.dk 33Nummer 27 • September 2015

I Holstebro har vi endnu ikke diskuteret, hvorledes teknologien skal anvendes, og her må Ældrerådet på banen for at få et så godt resultat som muligt’, sagde Niels Jørgen Lundsgaard, formand for rådet.

mere end udvikling af redskaber. Den må gerne frigøre ressourcer til kerneydelsen, som er forbedret livskvalitet. Husk også på at tekno-logien kan være med til, at færre ansatte bliver nedslidt. Den kan ta’ det tunge slid’, understregede Dennis Kristensen, hvorefter næst-formanden i Faglige Seniorer Ole Ibsen tog over som sidste taler på konferencedelen:

det handler også om værdighed

’Forestil dig, at du skal vente tre timer med at komme på toilettet, fordi du har behov for, at en hjem-mehjælper kommer og hjælper dig. Ikke nogen behagelig tanke, vel ?! I den situation kan vi vel alle se fornuften i, at der bliver instal-leret et toilet, der kan vaske og tørre os, og vel at mærke når VI selv har behov for det. Samtidig gør vores værdighed, at vi helst selv vil klare et toiletbesøg – uden andres hjælp. Et sådant toilet hører under det, vi kender som velfærdstekno-logi. Velfærdsteknologi er kommet for at blive og fred være med det. Fyld blot de ældres hjem med teknik, når blot den ikke erstatter de ældres kontakt med andre men-nesker i dagligdagen. Det er Fag-lige Seniorers, med vores 185.000 medlemmer, klare holdning. Vi har cirka 500 klubber fordelt over hele landet. De har den tætte kontakt

’Vi er positive overfor nye teknologier hvis de anvendes i samspil med brugerne, som både er de ansatte og borgerne’, sagde FOA´s formand Dennis Kristensen.

Velfærdsteknologi er kommet for at blive og fred være med det. Fyld bare de ældres hjem med teknik, når blot den ikke erstatter de ældres kontakt med andre mennesker i dagligdagen.

til vores medlemmer og ved, hvad der rører sig i lokalområdet. Blandt dem er der forståelse for, at der skal ske ændringer på ældreområdet, og der er forståelse for, at ny tekno-logi er en del af løsningen. Og kan man samtidig spare penge, gør det naturligvis ikke noget. Men det skal ikke være formålet med den nye teknologi. Formålet må være, at forbedre de ældres livskvalitet!

de ældre bliver ældre

’Og så kan det ikke mindst betyde en meget større tryghed for den enkelte. Det er der mange gode eksempler på - f.eks. de smarte gulve eller måtter, der registrerer, om en person ligger på gulvet. Er man faldet på vej fra sengen og ud på toilettet, vil det blive opdaget. Enten af et centralt vagtselskab hvis man bor i egen bolig. Eller hos plejepersonalet hvis man bor i æl-dreboliger eller på plejehjem. Ved nybyggeri kan systemet bygges ind i gulve uden meromkostninger, og ellers er måtterne blevet så bil-lige, at vi alle kan være med. Det er en genial måde at bruge ny tek-nologi på. Det letter dagligdagen for mange, og det skaber tryghed for den enkelte ældre. Mer’ af det! Ny teknologi kan betyde, at man sparer penge, som så kan – og skal - bruges på anden velfærd. Men det er jo en politisk beslutning, om der skal anvendes ny teknologi og

34 www.fagligsenior.dkNummer 27 • September 2015

velfærdsteknologi. Og ikke mindst hvordan.

Politik handler om at prioritere på en intelligent måde, der kommer alle til gavn. Også de ældre. Eller – i det her tilfælde – især de ældre. Vi bliver flere ældre, og vi bliver flere ældre ældre.

Dertil kommer, at mange gerne vil blive i deres eget hjem så længe det er muligt. Så noget skal der ske. Velfærdsteknologi kan være en del

af løsningen, men ikke hele løsnin-gen. Den menneskelige kontakt i dagligdagen er alfa og omega, for ellers vil flere og flere opleve at være ensomme. Ensomhed er et stort og desværre stigende problem. Og for de ældre er ensomhed ofte tiltagen-de med alderen. Skolekammerater, arbejdskammerater og gamle ven-ner falder bort. Hos Faglige Seniorer har vi haft et projekt i gang om en-somhed og ældre. En Udstrakt Hånd kalder vi projektet. Og det er netop det, det handler om. At vi alle skal gi’ en hjælpende hånd til dem i vores nærområde, som vi tror – eller ved – er ensomme. Hos Faglige Seniorer er det et højt prioriteret område.

For den enkelte borger er der et personligt ansvar her, men det er der også hos os i ældreorgani-sationerne. Vi har et ansvar både omkring anvendelsen af den nye teknologi, men også i forhold til at ta’ vare på de ensomme.

Faglige Seniorer har den holdning, at ny teknologi kan være en stor fordel, hvis den anvendes intel-ligent. Men vi kan ikke leve med, at teknologien erstatter den men-neskelige kontakt. Teknologi skal give frihed, skabe tryghed og give værdig pleje og omsorg.’

Ældrerådene skal tages med på råd

’Teknologi er i øvrigt mange ting’, fortsatte Ole Ibsen. ’Eksempelvis er en elevator jo også teknologi. En ny elevator placeret på et ældre hus giver mulighed for, at ældre mennesker kan blive boende i de-res lejlighed længere, i det område de holder af og er trygge i.

Teknologi er også internettet, og alt hvad det har ført med sig. In-ternettet har hjulpet os på rigtig

’Fordelene ved ny teknologi kan være mange. Meget kan gøres hurtigere og nemmere, og det kan betyde et mere værdigt liv for den enkelte borger,’ sagde Faglige Seniores næstformand Ole Ibsen.

Chefen for Pleje og Omsorg i Holstebro Kommune, Tove Søgaard, kom med ek-sempler fra dagliglivet med teknologien.

mange måder, men vigtigt er det, at der fortsat er en udstrakt service, også til dem der har valgt tekno-logien fra. Det handler om rettig-heder for den enkelte borger. Det handler om, at man kan deltage i alle aspekter af det, der foregår i en kommune eller på landsplan. Man skal kunne få informationer på den gode gammeldags papirfacon mange år ud i fremtiden! Men der sker jo et skift stille og roligt, og dem, der kan håndtere internettet, bliver der naturligvis flere og flere af blandt de ældre. Derfor vil jeg også gerne sige til alle dem, der har politisk eller økonomisk indflydelse, at I må sørge for, at nettet fungerer i hele Danmark. Det der pjat med, at der er store områder, hvor nettet ikke fungerer optimalt, skal ændres hurtigt! Faglige Seniorer finder det vigtigt, at man blandt andet i Æl-drerådene lokalt i hver eneste kom-mune tager en diskussion omkring, hvad det er for ønsker, vi har til ny teknologi. At det er i Ældrerådet, man tager diskussionen, er oplagt. Det er et demokratisk valgt organ, og dem, der er valgt ind, har føling med, hvad der rører sig i lokalom-rådet.’

Efter Ole Ibsens indlæg og debat-ten takkede en tilfreds Villy Nielsen de 200-300, der i løbet af dagen havde deltaget aktivt i arrange-menterne.

35www.fagligsenior.dk Nummer 27 • September 2015

Spørg de ældre selv – de er eksperterne, mener Danske Ældreråd. Foto Colourbox.

Set & SketSeniorerne er den befolknings-gruppe, hvis forbrug er steget mest de seneste år. Både par og enlige over 60 år tegner sig for en markant stigning i flg. Kommuner-nes Landsforenings nyhedsbrev Momentum, som har beregnet en stigning i forbruget på 27, 6 procent for par og 17,2 procent for enlige i perioden 1997 til 2012. Det er især rejser og oplevelser som teater, koncerter og god mad,

Ældrerådene ude i kommunerne tages med på råd i flere og flere sager. Men et emne, der ikke tales så meget om, er rådgivning om-kring den måde, kommunerne henvender sig til de ældre på, når det gælder det digitale sprog.

Det siger Danske Ældreråd og Æl-dreForum i et fælles forslag. Ældre-rådene bør høres, når det gælder udviklingen af de hjemmesider, der særligt vedrører de ældre og deres pårørende. Det gælder både bru-gervenlighed i farve og skrift, plus sprog og opbygning. I betragt-ning af hvor vigtig den digitale information er, er det på høje tid, man spørger de ældre selv, mener ældrerådenes repræsentanter.

Gartnernes historie bevaret 11- 12 timers arbejdsdag plus aften- og søndagsvagt, ingen løn under syg-dom, pligt til overarbejde når som helst. Dårlig kost og opvarmning af værelse for egen regning. En lærlingekontrakt, der kunne strække sig over mange år. Det var betingelserne for en gartnerlærling i 1931, hvor gartnerne var nogle af de dårligst stillede på arbejdsmarkedet. Det blev et langt sejt træk for Gartnernes Fagforening. Den historie er heldigvis nu beskrevet og bevaret for eftertiden af et af Faglige Seniores medlem-mer, Hans Melgaard, i bogen ”Gartnernes Fagforening i 75 år” . Bogen kan lånes på Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek, som kan kontaktes på telefon: 35 36 15 22.

Kommunalt digitalt til de ældre? Spørg dog eksperterne selv

seniorerne bruger flere penge på. Tallene afspejler, at flere bliver læn-gere tid på arbejdsmarkedet, og at arbejdsmarkedspensionerne nu for alvor slår igennem. Men tallene dækker også over store forskelle mellem de seniorer, der har fået mere, og så dem, der kun har folke-pensionen at leve af, understreger Momentum.

Sverige kommer ind på en klar førsteplads, når det gælder lyk-kelige ældre, mens Danmark ligger og roder nede på en 17. plads. I øvrigt overgået af de øvrige nordiske naboer. Det fremgår af en liste, or-

ganisationen HelpA-ge International har offentliggjort. Øko-nomisk tryghed, høj levealder og følelsen af mening med livet, er nogle af de punk-ter, undersøgelsen er målt på, og Danmark scorer lavest på dem

alle i forhold til de øvrige skandinaviske lande. Sverige kom-mer som nævnt ind på en klar førsteplads, skarpt fulgt af Norge på andenpladsen. Island ligger nr. 9, og Finland nr. 15 på listen.

Danske seniorer ind på en skandinavisk sidsteplads i disciplinen ”lykke”

Seniorerne bruger fleSt penge

Af Lise Thorsen

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...– men hvad med i morgen?

Ekstra stærkFastholdelses Creme

Klæber på våd protese.Virker omgående og i lang tid.Klinisk testet.Nem at bruge.Undværlig hvis man vil være sikker...

God ved ømme gummer.Ekstra stærk i 20 og 50g æsker.

Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk

holder fast...

Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

Fås på apotek og hos matas

47 gram

4289 Protefix 206x280 LivOgLidtMere.indd 1 22/04/15 11.13

37www.fagligsenior.dk Nummer 27 • September 2015

udfyld denne sudoku - og deltag i lodtrækningen om 500 kroner. Besvarelsen skal være os i hænde senest onsdag den 14. oktober 2015.Send din besvarelse med angivelse af navn, adresse og telefonnummer til:Faglige Seniorer, Islands Brygge 32D, 2300 København S

Navn

Adresse

Telefonnummer

Sudoku

Vindere i LIV & Lidt Mere

Nummer 26: Bodil Nielsen,

Holmegård

HOLD TANDFERIEI BUDAPESTOG SPAR 50-80%

PÅ DIN TANDBEHANDLINGGRATISKONSULTATIONSPAKKE

Til alle nye patienter tilbydervi GRATIS konsultationspakke.

• GRATIS Fly/Busbillet*• GRATIS 1 overnatning på et af vore hoteller• GRATIS konsultation og behandlingsplan(er)• GRATIS OPG X-røntgen (Normalpris 300 DKK)• GRATIS transport fra og til lufthavnen• GRATIS Dansk tolk

VORES FASTE LAVE PRISER• Implantat DKK 3.500.-• Porcelænskrone DKK 2.000.-• Fuldporcelænskrone DKK 3.850.-• Klik-protese fra DKK 23.100.-• Fuldkæbe implantater fra DKK 43.300.-

* refundering af fl y/busbillet op til 1.350 DKK (hvis behandlingsplanen er på13.500 DKK,og du starter behandling inden for maks 6 måneder.

Tlf.: 48 44 71 34www.tandrejser.dkHold dig opdateret - like os på facebookwww.facebook.com/tandrejser

NO. 1 IN EUROPE

Efter

Før

TILBUD!!2 gratis over natninger

på hotel Arena****

Book og rejs i

September – oktober 2015

- Tirsdag – tirsdag eller

torsdag - torsdag

Den mandlige patient modtog behandling på Kreativ Dentali Budapest.

Han fi k et sinus løft, 2 implanter og 24 emax porcelæns kroner.

Han sparede OVER 150.000.

39www.fagligsenior.dk

Mad

Mere sulten?På www.fagligsenior.dk kan du se kogemanden Nikolaj Kirks spændende opskrifter til hele året. Det er god og nærende mad, der nemt kan tilberedes, og til en overkommelig pris.

og brøndkarse kommes ved, og det hele marineres i sennepsdres-singen og anrettes med hakkebøf-fen.

Du kan spise enten kartofler eller ris til.

Nogle timer før du laver maden, ringer du på hos naboen og invite-rer til middag.

Husk at dække bordet pænt op, og husk at god mad skal nydes sam-men med andre!

Tilbehør200 g rødbeder1 potte brøndkarse2 spsk. kapers1 skalotteløg skåret i ringe

Sådan gør duKød: Det hakkede kød formes til fire store hakkebøffer og steges i lidt olie ca. to minutter på hver side og krydres med salt og frisk kvær-net peber

Dressing: Sennep og eddike røres sammen med lidt salt og rapsolien piskes i lidt ad gangen

Tilbehør: Rødbederne vaskes og koges i saltet vand ca. 30 min. Vandet hældes fra, og rødbederne dækkes med koldt vand, så er de lettere at pille. Rødbederne pilles og skæres i passende stykker og blandes med kapers. Skalotteløg

Af Nikolaj Kirk & Carsten ElertFoto: Søren Zeuth & Carsten Elert

Kom og spis hakkedrenge sammen med mig, fru Jensen.

Dansk, når det er mest dansk: hak-kedrenge! Og hvis man vælger hak-ket oksekød med en lille fedtprocent, er det tilmed sundt. Spiser man så kogte rødbeder til, så har man med sikkerhed fået dækket hele sund-hedssiden ind. De er nemlig fedtfat-tige og rige på A- vitamin og kalium. Og så sænker de tilmed blodtrykket.

Til en god hakkebøf skal der også noget surt til. Kapers er sagen.Kapers er de uåbne blomster-knopper fra kapersbusken. De er marineret i en vineddikelage og stammer oftest fra Tyrkiet, Spanien eller Marokko, men også i Indien og Tibet er det en yndet spise, når der skal noget syrligt til.

det skal du bruge (til 2 peroner):

Kød300 g frisk hakket oksekødlidt olie

dressing2 spsk. grov sennep1/4 dl æbleeddike1 dl koldpresset rapsolie

Hakkebøf med rødbede, kapers og grov sennep

Nummer 27 • September 2015 39

Din arv kan redde dyr

Skriv testamente

Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente sikrer du pleje og omsorg til de dyr, som ingen andre tager sig af

Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen. Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene.

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Gratis rådgivningMarit Ytterdaltlf: 33 28 70 09my@dyrenesbeskyttelse.dk

Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk