'~ WWF

Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnat urfonde n. Nr. 1 l Marts 2005

Levende

Her må regeringen oppe sig

Anders Fogh Rasmussens nye regering står over

for en række store udfordringer på miljøområdet. Der er brug for en k lar styrkelse af indsatsen for

miljø og natur herhjemme, ligesom regeringen bør

tage Danmarks forpligtelser for det globale miljø langt mere alvorligt. WWF har der­

for taget kontakt med de ministre,

som vi arbejder tættest sammen med for at give dem vores konkrete

forslag til , hvor de kan tage fat.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs har et stort ansvar for Danmarks

globale miljøindsats, som for en

stor dels vedkommende f inansieres via udviklingsbistanden. Siden

Anders Fogh Rasmussens første

regering trådte til , er ulandsbistanden til miljøfor­mål skåret ned med 1,6 milliarder kroner om året.

Det e1: alt for meget, selv i en tid hvor den generelle

bistand er skåret ned. Derfor har vi opfordret Ulla Tørnæs til at s ikre en sty rkelse af miljøindsatsen.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt har et stort ansvar for vilkårene for den danske natur,

som påvirkes voldsomt af både fiskeri og landbrug.

Vi har opfordret fødevaremini steren til at skifte kurs i fiskeripolitikken. Det e r ikke i orden, at

Danmark bliver ved med at fremme et fortsat over­fiskeri ved at overhøre den biologiske rådgivning

og arbejde for alt for høje EU-kvoter for truede

fiskebestande som torsken i Østersøen og Nord­

søen.

Samtidig har v i opfordret Hans Christian Schmidt

til at gennemføre en evaluering af anvendelsen af

EU's landbrugsstøtte med henblik på at finde ud af, hvordan støtten kan forbedres, så den i langt højere

grad understøtter regeringens egne målsætninger

om mere natur i Danmark. Her er der tale om et

område, hvor vi meget gerne vi l have mere m iljø

for pengene.

Miljøminister Connie Hedegaard har ansvar for

Danmarks mi ljøpol it ik både herhjemme og på den internationale scene. Med hensyn til den hjeml ige

indsats har vi opfordret miljøministeren til at

lægge al sin vægt bag arbejdet med de kommende nationalparker. Da nmark har brug for nationalpa r­

ker, der skaber plads ti l stor, vi ld natur. Det

forudsætter en stærk miljøminister, hvis det skal blive til noget. Vi vil bakke op om ethvert initiativ fra miljøm inisteren, der peger i den retning.

Samtidig står miljøministeren over for to kæmpe­store udfordringer i den internationale miljøpolitik,

nemlig vedtagelsen afEU's kommende lovgivn ing

om kemikalier, REACH, og uda rbejdelsen af en sammenhængende dansk k limapolit ik. En ny kemi­

kalielovgivning vil give a lleEU'sborgere en langt

større tryghed i forhold ti l skadelige kemika lier, og her bør Connie Hedegaard v idereudvikle Dan­

marks positive indsats. På klimaområdet står det

langt værre til med den danske indsats. Danmark er slet ikke på vej til at nå de mål, vi ha r forpl igtet

os til under Kyoto-protokollen. Og regeringen har

os bekendt ingen strategi for at rette op på denne helt uforsvarlige tilstand. Her ligger nok en af de

allerstørste udford ringer for miljøministeren, og det er ikke et øjeblik for t idligt at tage fat.

På disse og en lang række andre områder v il WWF

i de kommende år udford re regeringen - og samar­

bejde med den - om en stærkere miljøpolitik. Der e r masser af plads ti l forbedring!

Kim Carstensen, generalsekretær

WWF - W o rid Wide Fund for Nature- er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljø­

problemer. WWF er repræsenteret over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF's

arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at

bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi . ~ WWF

.......... ........................................................................................................................... .............. ...................................................................................... ........................................ . .................................................................................................................. .............................. ,

Mangrove Foto: FOCI

Levende Natur Nr. 1 -Marts 2005 Tidsskrift for International naturbevarelse

Udgivet af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F, 2200 Kobenhavn N Telefon 35 36 36 35 Fax 35 24 78 68 www.wwf.dk e·mail: wwf@wwf.dk Giro nr. 500·2001

Man kan blive medlem af WWF ved at betale minimum 275 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne.

Redaktion:

Ansvarshave nde redaktor Journalist Nanet Poulsen (DJ)

Kommunikationschef Ida Thuesen

General sekretær Kim Carstensen

Videnskabelig m edarbejde r Tommy Dybbro

Layout DesignNow/ Lenny Larsen

Tryk Svendborg Tryk

J.:S FSC

M ndst 17,5" af l•bft anvendt ved fttmst• •I'IQ af ~ttt paptr kommer Ir a sko'Vt C:tf1•f«rtt a t uafhæng g ued.opan )avnfOI reg'ttne IOf' fOfest Stowatdsh>p Counc< (FSC).

Cerufoed by Smattl'lood SI'I·COC·727

FSC Tradem&k O 1996 Forest Stewatdshlø CounCII A.C.

Indhold Tsunami- verdens mest kendte ord

Ingen af os kunne vide, at mens vi skålede, blev verdenskortet og flere millioner menneskers liv drastisk ændret. At to tektoniske plader, den indiske og den burmesiske, havde skubbet til hinanden og udløst en kæde af kraftfulde bølger. Af Lene Top p, regional koordinator WWF (Borneo)

Et helt andet liv en ny eksistens

En effektiv beskyttelse og fornuftig forvaltning af den natur, der er til bage efter tsunamien, er helt afgørende for befolknin­gernes fremtidige livsmuligheder. Af Finn Danielsen , dl rektor Nordeco,

nat u rresource-rådglver

Mangrovens hemmelighed

Den er ikke bare eksotisk og særpræget. Den beskytter, giver liv og redder liv. En intakt mangrove og intakte koralrev kunne have reddet mange menneskeliv. Af Finn Danie lsen, dlrektor Nordeco,

nat u rresource·rådglver

Undersøisk skatkiste

Den indiske del af Andamanerhavet og icobarerne er et af de områder, der er værst

ramt af tsunamien i Asien 2. juledag 2004. Vi viser billeder fra en af verdens bedste naturfotografer. Billeder, der er taget under havets overflade, før tsunamien ramte. Billeder fra Fred Savendam l Minden Plctures

Grøn genopbygning

WWF arbejder verden over for en bæredygtig udvikling, og derfor har vi en rolle at spille i genopbygningen efter katastrofen i Asien 2.juledag. Naturen skal sikres, også fordi den har en værdi som livsgrundlag for de menneskelige samfund. Af Kim Carstensen, generalsekretær WWF

Leve n de Nat u r n r. t - 2005 3

•'

Af Lene Topp, reg ional koordina tor WWF (Borneo)

... og strandene, de findes ikke længere på landkortet.

Tsunami -verdens mestkendteord 26. december 2004. Vi er samlet med nogle venner her i Kota Kina­bal u ti l en lille julekomsammen. Der bliver snakket om lidt af hvert. En har lige hørt, at der er sket et voldsomt jordskælv i l ndonesien. Ingen af os kun ne vide, at mens vi skålede, blev verdenskortet og flere mi llioner menneskers liv drastisk ændret. At to tektoniske plader, den indiske og den burmesiske, havde skubbet til hinanden

og udløst en kæde af kraft­fulde bølger, der med 800 km i timen spredtes som en dartskive ud over det Indiske Ocean - mod Thailand, mod Burma, mod Indien, Sri Lanka og Afrika, og som det første bankede tsunamien ind mod øerne Simeulue og Nias og mod Sumatras ky­ster og byen Meulobah, der allerede var rystet af jordskælvet, hvis epicenter kun var 150 km væk. In-gen af os kunne vide det.

Vi skålede og snakkede videre om andre ting, og om året der var ved at gå på hæld. Siden har intet været som før - hverken i nord elleri syd - for da nogle af verdens mest besøgte turistdestinationer blev ramt, stod man pludselig med en global katastrofe - og 'tsuna­mi ' blev fra den dag verdens mest kendte ord.

MALDIVERNE TUR-RETUR Et par uger før jul havde vi taget afsked med Jan og Tia, der glade og forventningsfulde var på vej til Maldiverne, hvor de på øen Kuda Huraa sku lle arbejde som dykkere og videofotografer. Nu er de til­bage. Vi taler om, hvordan bølgen ramte Maldiverne meget ander­ledes end for eksempel Phu ket i Thailand, hvor man talte om mange meter høje bølger. Maldivernes omkr ing 1200 koraløer ligger i rin-

4 Le vende Natur nr. 1 - 2005

ge - såkaldte atoller- og står som søjler i havet. Det betød, at tsuna­mien ikke blev bremset og forhøjet af et langt lavvandet område, men derimod skyllede ind over de omkring kun l meter høje øer, som var de en fortsættelse af havet. Alle øer blev oversvømmede, og kraften fra tsunamien var enorm, fortæller Tia. Et sted skyllede bølgen hele vejen ind over øen og mødte vanelet på den anclen side, hvor der ikke langt fra kysten lå et vrag på IO meter vand. Efter tsunam ien var vraget blevet skubbet et par hundrede meter længere væk fra kysten og lå nu på 23 meter vand. Det dykkerområde, som Tia og Ian skulle arbejde på, regner med at bruge 6-9 måneder på genopbygningen. Mange feriesteder på Mal­diverne er luksushoteller, og brugen af hårdt tropisk træ i konstruk­tionen anses både for at være smukt og det mest holdbare. Men Maldiverne har ikke selv skove, sådan som det er ti lfældet i mange af de andre berørte lande. På den måde vi l det økonomiske tab blive meget stort - de andre lande i regionen vil i årene fremover også have stærkt brug for de natu rressourcer, de har i deres baghave. Og der er i den grad brug for tømmer. Allerede et par dage inde i det nye år slækkede Indien på et forbud mod tømmerhugst Beslutnin­gen er fuldt forståelig, da der var et akut behov for materialer til opsætning af katastrofecentre, specielt på Anclamanerne og Ni­cobarerne. Men når disse umiddelbare behov er opfyldt, vil der være brug for en nøje planlagt anvendelse af naturressourcer til den mere langsigtede genopbygning. Ellers kan presset på naturen, spe­cielt på de skovområder, der ligger tæt på de hårdest ramte områder, vise sig at blive enormt. På Sumatra handler det blandt andet om Leuser området, der sidste år ligeledes blev ramt af en tragedie, da en voldsom flodbølge skyllede landsbyer, huse og et rehabilite­ringscenter for orangutanger væk. En ulykke kommer sjældent alene, har Indonesien igen og igen måttet sande.

MENNESKER LANGS KYSTERNE Konsekvenserne for regionens fiskersamfund er fu ldstændig uover­skuelige. En beretning fra Indien fortæller for eksempel om et fis­kersamfund, hvor der fandtes 750 både. Da tsunamien ramte, var to -

Øverst: Billederne viser en kystlinje på Sri Lanka. Ti l venstre før tsunamien 2. juledag 2004. l midten og til højre er tsunamien foreviget hva. satellitfotos på det tidspunkt, hvor den rammer kysten. Nedenfor tv: Oversvømmelser og mindre flodbølger kan også ramme den nordlige halvkugle. Her er det England, august 2004. Nedenfor th og nederst: Banda Aceh 26. december 2005.

Le vend e Nat ur n r . 1 - 2005 5

Nias lsiand ligger uhyggeligt tæt på epicenteret og var et af de første steder tsunamien ramte. Alligevel var det et af de sidste steder, hjælpen nåede ud.

af disse på havet. Resten af flåden ligger nu spredt på land som

træstykker og forvredet jern. Normalt har en stor del af angsten og bekymringen for livet på

havet ligget hos dem, der blev i land. Pludselig er situationen vendt

op og ned. Da mændene på de to fiskerbåde vendte tilbage, lå

hele deres verden på kysten i

ruiner. Og det hav, man før el­skede, er blevet deres værste fjende. Ingen tør tage på havet

mere - man tør ikke forlade de

kære, man endm1 har tilbage i

land. lntet sted findes den tryg­

hed, der er så nødvendig, for at man kan leve et normalt liv. Fiskerne på Maldiverne slap

held igere end deres indiske kol­

leger. Deres tab er minimale. T il gengæld er tunfabr ikken i Fe­

livanl sat ud af drift. Fabrikken

forsyner store dele af verden med forarbejdet tun, blandt an­

det 80 pct. af Englands import. Så tabet vil blive yderst mærk­bart.

Med tiden vil f iskerne dog atter

sætte ud med deres fa rverige både fra regionens kyster og

havne. Men hvordan har havet

det efter dette kaos? Hvad med koralrevene - livsnerven for en

stor del af det marine liv i tro­

perne? Selv de fisk , der senere søger mod dybere vande, befin­

der sig ofte i korallernes sikre

arme i de første mange uger el-

6 Levende Natur nr. 1 - 2005

ler å r af deres liv. Tab af koralrev kan betyde voldsom nedgang i

anta~et af fisk, og dermed også af indtjening og af det proteinind­tag som mange kystsamfund er afhængige af. Meldinger om skader på regionens koralrev er i skrivende stund

blandede, men ikke overraskende synes de områder, der ligger tæt­

tr;:st på epicentret, at have lidt størst skade. Her har både selve jord­skælvet og den efterfølgende tsunami haft betydning.

På Anctamanerne og Nicobarerne er mange øer i dag ubeboelige, og

koralrevene specielt mod syd er fuldstændig ødelagt . Nogle af ver­dens sidste urbefolkninger har mistet hele deres livsgrundlag, og

folk, der aldr ig har været i kontakt med den moderne verden, er

blevet evakueret. Land- og søkort er totalt forandrede i denne del af verden.

Anclamanerne og Nicobarerne lå tæt på epicentret , og intet kunne

have forhindret skaderne her. Til gengæld er det sørgeligt at konsta­tere, at mange skader andre steder i regionen indirekte er blevet

forværret af menneskelig aktivitet. Etableringen af turistområder

og rejefarme har medført rydning af kyst- og mangroveskov, og cyanid- og dynamitfi skeri har tæret godt på koralrevene. Skaderne er størst, de steder hvor disse stærke barrierer ikke læn-

Mange af de kyster, hvor skildpadder tidligere har lagt deres æg, er i dag

totalt forandrede eller helt forsvundet fra landkortet.

gere eksisterede eller var stærkt nedbrudte. Det er nok ikke tilfæl­digt, at man i Tamil Nadu i Indien kalder mangroveskoven for Aiai­th i Kakukal - 'skoven der kontrollerer bølger'.

BLANDT HÅNDKLÆDER, MENUKORT OG MOTOROLIE Annabelle er marinbiolog på Maldiverne og har siden katastrofen vurderet skaderne og deres meget forskell ige karakter. Mange ko­raller er naturligvis knækket eller knust under dele af huse, biler osv., men forurening er også en væsentlig faktor, når for eksempel motordele ligger og lækker olie. I den lidt mere absurde afdeling er mange koraller blevet fu ldstændig viklet ind i luksushåndklæder fra hotellerne - på et enkelt dyk samlede Annabelle derudover to store poser med sodavandsdåser og menukort fra et hotel 20 km væk. Ian fortæller, at han lige efter katastrofen var med til at fiske nogle bygn ingsarbejdere op afvandet, hvor de svømmede rundt i en grå masse, hvor store tønder med kemikalier var væltet ud i havet. 'Og bare tænk på de tættest beboede øer', siger Ian. Bølgen skyllede hele vejen ind over øerne, og ind over lossepladser der tager imod affald fra 300.000 mennesker. Annabelle fortæller samtidig, at et tykt siltlag visse steder har blo­keret kora llernes polypper. Resultatet er, at de alger, der forsyner koral len med energi, ikke får lys til fotosyntese - og når algen dør, dør også korallen. Kun de steder, hvor der er stærk strøm, er der en chance for, at dette lag med tiden vaskes af. Men mange af områ­derne omkring Maldiverne er for det meste rolige, og mange koral­ler vil gå ti l. Tilbage i 1998 krævede El Nii'io sin bid af kagen. På Maldiverne talte man om koraldød på 70 pct. , og også Anclamanerne og Nicoba­rerne meldte om store tab. Med hjælp fra forskellige projekter var man dog optimistiske. Korallerne var ved at komme sig. Men et skridt frem og to tilbage bliver jo ikke ved med at gå - og der vil efter december måneds katastrofe være et presserende behov for at sætte foku s på kora lrevenes genopbygning- for både menneskers og det marine miljøs skyld. Det er afgørende, at revene får lov til at komme sig. Naturen vil visse steder have brug for hjælp. Og de kystnære samfund, der lever af og med havet, skal integreres i dette arbejde. Deres fremtid afhænger i høj grad af resultatet - og resul­tatet i højeste grad af dem.

VORES FÆLLES SAG Mange mennesker døde under denne katastrofe - fiskere, turister, hotclpersonale. WWF mistede også medarbejdere og samarbejds­partnere, og mange overlevende stod tilbage med så store menne-

En fiskerkone fra det sydlige Indien bærer en fangst af barracudaer i land.

skelige tab, at man næsten ikke begriber, hvordan de nogensinde vil komme ovenpå igen. Også mennesker, der havde viet deres liv til at skabe mere viden om det marine miljøs mange mysterier, blev slået ihjel. Tsunamien var hård ved havskildpaddeom rådet, hvor tre forskere forsvandt på Ni­cobarerne, to i Thai land og tre på Sri Lanka. Mange havskildpadde­projekter er stoppet. Feltstationer og ægklækningssteder er øde­lagt, og mange tusinde æg og unger er skyllet væk. Og fremtiden ser ikke lys ud. Ved IndiraPoint sydligsti Nicobar-øgruppen skulle redesæsonen for den stærkt truede læderskildpadde være startet i januar. Men strandene findes ikke længere på landkortet. Mange naturbevarelsesorganisationer i både nord og syd har for en tid indst illet adskil lige af de normale aktiviteter og sat alt ind på at afhjælpe den menneskelige katastrofe. Samarbejde med andre ud­viklings- og humanitære organisationer vil i måneder og år frem­over have relevans for genopbygnings- og genopretn ingsarbejdet Vi må gennem samarbejde gøre, hvad der står i vores magt for at ter at bringe mennesker og natur på ret køl. Tsunamien er vores uhyg­gelige fællesnævner. •

Lene Topp er kulturgeograf

og udstationeret for WWF på Borneo, hvor hun arbejder

som koordinator for WWF's programmer i Malaysia og Indonesien. Lene er medlem af Danske Kvindelige Æventyrere.

Levende Natur nr. 1 - 2005 7

E-mail til WWF

Generelle henvendelser: wwf@wwf.dk

Regnskabsafdeling: accounts@wwf.dk

Videnskabelig afdeling: conservation@wwf.dk

Kommunikationsafdeling: press@wwf.dk

Levende Natur: levende.natur@wwf.dk

Trofæjagt på isbjørne i Grønland l januar besluttede Grønlands Landsstyre at indføre trofæjagt på isbjørne fra september 2005. Beslutningen blev modtaget særdeles kritisk af natur- og miljøorganisationer og enkeltpersoner i både Grønland, Danmark og en række andre lande. WWF sendte et brev til Landsstyret med forslag til, hvordan man kan gøre fangsten af isbjørn bæredygtig. Forslaget indeholder bl.a. krav om mere sikker viden om isbjørnebestandenes status, sammensætning og udvikling, samt at en stor del af pengene fra trofæjagten skal bruges til forskning og til fordeling i de lokale samfund, som jagten udgår fra. WWF's henven­delse er blevet positivt modtaget i Grønland. Læs mere pA www.wwf.dk

Kemikalielov kan redde Østersøen Fisk fra dele af Østersøen er fulde af kemikalier. En ny WWF-rapport, Clean Baltic within REACH?, viser, at der hvert år fra slutningen af 1980'erne til begyndelsen af 1990'erne, har ophobet sig så store mængder af skadelige kemikalier som PCB'er, dioxin og bromerede flammehæmmere i Østersøens fisk, at fiskene måske er for giftige til de europæiske middagsborde. EU's nuværende kemikalielovgivning beskytter ikke et sårbart område som Østersøen mod farlige kemikalier. EU'sforslag til en ny kemikalielov, REACH, vil derimod i langt højere grad kunne beskytte Østersøens liv. WWF arbejder aktivt for, at EU uden flere forsinkelser beslutter en kemikalielov, der kan identificere og udfase de farligste kemikalier. Læs mere pA www.wwf.dk/kemikalier

8 Levende Natur nr . 4 - 2004

Nyt ansigt i WWF .for. 1. december 2004 har WWF Danmark ansat Martin Kent Andersen som ny chef for vores Fundraising- & Marketingafdeling. Martin har i

16 år været beskæftiget inden for reklame, medier og marketing, senest hos Warner Music Denmark A/S som Strategic Marketing Manager, med ansvar for samtlige aktiviteter i Warner Music Special Marketing. Endvidere har Martin en baggrund som elitesportsudøver indenfor badminton. Martin Kent Andersen har en g

,;: uddannelsesmæssig baggrund som ~ HA samt HD-Organisation (ledelse & ~ virksomhedsstrategi) fra Handels-Æ højskolen i København

WWF-principper bliver til EU-lov E U's fiskeriministre gør to af WWF's mærkesager til lov. På fiskeri­ministrenes møde i december blev man enige om at oprette fiskerifrie områder i de dele af Østersøen, hvor torsken gyder. Desuden blev der indført en attraktiv 'gulerod' for de fiskere, der bruger fiskeredskaber, som er skånsomme overfor naturen. For WWF er det en sejr. Til gengæld vækker det ikke jubel i WWF, at fiskeriministrene har fastsat kvoter for 2005, der indebærer, at langsigtede hensyn t il miljø og natur endnu en gang må vige for kortsigtede erhvervsmæssige interesser. Læs mere pA www.wwf.dk

/

J.

Ny arv til naturen WWF har med stor taknemmelighed modtaget 200.000 kr. i arv fra boet efter Arne Vilhelm Bach, Skovlunde. Arven går ubeskåret til at styrke indsatsen for naturen, idet WWF er fritaget for at betale arveafgift .

Klimaforandringer slår igennem i Arktis Arktisk Råd dokumenterer i en rapport, at klimaforandringerne allerede nu er ved at ændre de økologiske systemer i Arktis. Havisen kommer senere om efteråret og smelter tidligere om foråret, skovgrænsen rykker nordpå, permafrosten slipper sit tag i tundraen, og de højarkti­ske arter fortrænges og er i fare for helt at forsvinde. Det gælder f.eks. isbjørnen, der er afhængig af havisen, hvorfra den søger sin føde. De millioner af mennesker, der lever i Arktis, står overfor at skulle klare sig under ændrede livsbetingelser. WWF arbejder sammen med myndighe­derne i de arktiske lande for at udvikle metoder, der kan tilpasse samfundene de ændrede klimaforhold. Rapporten Aretic G/ima te lmpact Assesment- AG/A kan hentes p~ www.acia.uaf.edu

Ændrede Iradragsregler fra 2005 Folketinget vedtog sidste år en ændring af Ligningslovens §8A, som betyder, at maksimumsgrænsen for fradrag til almenvelgørende organisatio~er bliver pristalsreguleret en gang om året- mod hidtil at være et konstant beløb. For indkomståret 2005 vil det maksimale beløb, man kan trække fra på selvangivelsen, være 6.400 kr. Reglen om, at de første 500 kr. i samlet årligt bidrag til en organisation ikke kan trækkes fra, gælder fortsat. Dvs. indbetaler man i løbet af 2005 bidrag på 6.900 kr., kan man fradrage 6.400 kr.

WWF-motto i fokus i Mozambique WWF Danmark har i samarbejde med WWF Mozambique og en lokal miljøorganisation udarbejdet et pilotprojekt for tre øer i nationalparken Parque Nacional das Quirimbas i Mozambique. Befolkningen i parken lever af landbrug, fiskeri og skaldyrsindsamling. Menoverfiskeri i Det Indiske Ocean truer en lang række fisk og skaldyr og dermed befolknin­gens livsbetingelser. Pilotprojektet sigter på at styrke fiskerfamiliernes bæredygtige brug og forvaltning af havets ressourcer. Samtidig skal der opbygges miljø­undervisning i skolerne, præventive hygiejne- og sundhedstiltag, og der skal etableres beboerstyrede organisationer, som kan arbejde for at forbedre levestandarden på øerne. Projektet tager WWF's motto om "saving nature with people" alvorligt, og derfor er der fokus på, at befolkningen selv skal gennemføre og lære af aktiviteterne i projektet.

Uete pr. 28.01.05

Danske virksomheder kan tegne firmamedlemskab af WWF ved at købe en af fem forskellige firmapakker. Pakkame koster mellam 1.850 kr. og 25.000 kr. om Aret. Isbjørnen og Havørnen er de to •største• pakker. Følgende virksomheder støtter WWF gennem firmapakken Havørnen til 10.000 kr. og Isbjørnen tll25.000 kr.:

Hevørnen

Nem Nobel Deco AJS Check Point Trave! & Tours Dansk Industri Syndikat AJS Danwo AIS (Jollen Olien) Energi E2 AJS Gamba Food AJS Genpack Holding AIS Gelinge

lmexpo Tradlng AIS Kunstner Una Mure! Jardorf Lalandla AIS Meersk Seelend Novo Nordisk AJS O A Sikringer

ProcomAJS RegnerGruten Film og TV ApS

RostlA/S Saxo Bank AIS Schroder lrwestment Management Scenelinavle AIS Schulatad Btlld AJS Skandinavisk Dalk Import AIS T.J Tranam1881on AJS Troplea Aquarlum Pianis AIS

.............. Canon Danmark AIS Dansk Shell Svend Erik Jespersen HD Rag revlaor Nybo .._Konfektion AJS Røsler Dlatl1butlon ApS

Sllahr Stil~ AIS Ø8rMs Ejendomskapital AIS

WWF i Danidas Styrelse l december 2004 udpegede daværende udviklingsminister Bertel Haarder WWF's generalsekretær, Kim Carstensen, til næstformand i Danidas Styrelse for perioden 2005-2007. Styrelsen har 9 medlemmer, som bl.a. repræsenterer Dansk Industri, Landbrugsrådet, LO og Dansk Røde Kors. Styrelsen er det vigtigste rådgivende organ for udviklingsministeren, bl.a. fordi den giver konkrete anbefalinger til ministeren om alle de projekter og programmer, Danida støtter. Og ministeren følger normalt Styrelsens råd. For WWF er det en god mulighed for at arbejde for, at miljø og bæredygtig udvikling bliver prioriteret i Danidas arbejde. Miljøindsatsen i Danida er blevet skåret betydeligt ned siden 2001, men der er stadig mange vigtige miljøaktiviteter.

l sidste nummer af Levende Natur havde der desværre indsneget sig et par fejl, som en kyndig læser har gjort os opmærksom på. lnsaktet på forsiden og på side 18 er ikke en skjoldbllle. Billedame viser en art af brecltæger, •red stink bug•, som ikke her noget dansk navn. Sommerfuglen på side 10 er ikke en frostmåler, som teksten antyder, men en gulhvid stregmåler.

Leve n de Natur nr . 4 - 200 4 9

Hele fiskerlandsbyer er bygget på pæle langs kysten af Sumatra.

Flodbølgen i Asien -et forvandlet eksistE Jordskælvet i det Indiske Ocean med den efterfølgende stribe af flodbølger kostede mere end en kvart million mennesker livet. Endnu flere har måske mistet deres levebrød og eksistensgrundlag. Det danske rådgivningsfirma Nordeco påtog sig umiddelbart efter katastrofen i samarbejde med de indonesiske myndigheder at vurdere katastrofens betydning for natur og miljø. Nordecos melding er klar: En effektiv beskyttelse og fornuftig forvaltning af den tilbageværende natur er helt afgørende for befolkningernes fremtidige livsmuligheder.

10 Levende Natur nr. 1 - 2005

I ugerne efter jordskælvet forsøgte Nordeec sammen med det indonesiske miljøministerium og lokale organisationer at få et foreløbigt overblik over

omfanget af ødelæggelserne på Nordsumatras økosystemer og på de lokale

menneskers levebrød. Vi sammenlignede satellitbilleder af udva lgte lokali te­ter før og efter jordskælvet, og vi sammenholdt oplysningerne med øjenvidne­

beretninger.

Nordsumatra ligger nær epicentret for jordskælvet. Satellitbil lederne afslører, at befolkningen i de ramte områder ikke blot er berøvet sine umiddelbare indkomst- og erhvervsmuligheder fra f.eks. risdyrkn ing og rejeopdræt Kyst­

områderne er ændret så dramatisk, at selve g rundlaget for de hidtidige er­hverv og levebrød er truet eller helt ødelagt. For eksempel er store landbrugs­

områder med rismarker blevet vasket bort. Tilbage ligger netværk af åer og kana ler, som tegn på at markerne t idligere har været fe rskvandssumpskov.

Figur 1a og 1b: Nordkysten af Surnatras Aceh provins. Billedet i figur 1a er taget i januar 2003.

Kilde: Parish, F. et al. 2005.

Preliminary assessment

on impacts of the tsunami on

coastal ecosystems and

associated /ivelihoods in Aceh

Province, lndonesia. GEC,

W/-lndonesia and NORDECO.

Nordeco, Skindergade 23, 1159 Kbh K.

Nordeec er en rådgivende virksomhed, der arbejder med integration af lokal udvikling og bevarelse af naturressourcer.

Billedet i figur 1b er taget den 29. december 2004, tre dage efter tsunamien. Den frodige bevoksning, afgrøderne, husene og reje- og fiskefarmene er væk.

Figur 2:

Besøger man en kystlandsby på Sumatra, vil man opdage, at næsten alt, hvad man ser, på den ene eller anden måde stammer fra mangroven. Pælene som husene bygges på, vægge og tage kommer fra planter og palmer. Selv skibene er bygget af mangroveskovenes træer.

l flere tilfælde har Nordeco arbejdet tæt sammen med WWF om den praktiske indsats i udviklingslandene, bl.a. i Sydøstasien.

Kystlinjen med mangroveskov, som har beskyttet :let bagvedliggende land mod bolgen.

Hver hektar mangrove på Sumatra giver op til 500 kg fisk og rejer om året. Her viser en kvinde sin fiskefangst.

www.nordeco.dk www.panda.org

ISQrUndlag Af Fin n Dani elsen, direktør Nordcco, naturressource-rådg iver

Det er usikkert, om risdyrkning er giv tigt på den nu saltholdige jordbund. Måske kan de nye vådområder i stedet udnyttes til fiske­ri og det nye brakvandsmi ljø t il fiske- og rejedamme. Under alle omstændigheder kræves der en betydelig omstill ing hos lokalbe­folkningen t il de nye naturvilkår.

TØRVEMOSESKOV VIGTIG FOR GE OPBYG INGEN Længere nede ad S u matras vestkyst ligger der tørvemoseskove lige bag stranden (se figur 2). Satellitbillederne tyder på, at bølgerne kun oversvømmede kanten af skoven. Tørvemoseskove har flere vigtige hydrologiske funktioner. Skovene består af 90% vand og udgør derfor enorme reservoirer af ferskvand. Det ødelæggende salt fra flodbølgerne vil sandsynligvis blive skyllet ud af sig selv.

Da tørvemoseskovene ser ud til at være stort set intakte trods flod­bølgerne, kan disse skove udgøre en vigtig kilde ti l ferskvand for de overlevende mennesker i området, hvis de i den nuværende 'overle­velsesfase' opretholdes intakte og ikke fældes, drænes eller bram­des. Der er behov for grundigere undersøgelser af f lodbølgernes effekt. Satellitbillederne viser imid lertid, at selve eksistensgrundlaget for mange af S u mat ras kystsamfund er truet, og at en effektiv beskyt­telse og fornuft ig forvaltn ing af de tilbageværende naturressourcer vi l være af afgørende betydni ng for genopbygningsindsatsen. Som det ofte er ti lfældet i sådanne situationer, ser det ud til, at det er de fattigste dele af befolkningen som f.eks. bønderne, der er hårdest ramt. -

L evend e Natur nr. 1 - 2005 I l

Af Finn Daniel se n, direktør Nordeco, naturressource-rådgive r

Intakt natur

Når man fjerner natur for at give plads til f.eks. landbrug og veje, glemmer man alt for ofte at tage højde for de livsvigtige funktioner, som vådområder og andre naturlige økosystemer har. Konsekvenserne kan være katastrofale.

havde betydet en afgørende forskel Mangroveskove og koralrev kan reducere højden af bølger og be­skytte mod storme. Det, vi alle spørger os selv om, er, om intakte mangroveskove og koralrev kunne have reduceret effekten af flodbølgerne i Asien 2. juledag? Foreløbige analyser af satellitbilleder og øjenvidnebe­retninger tyder på, at kystområder bag koralrev og mangroveskove blev markant mindre ødelagt end andre områder. Når flodbølger kommer ind mod kysten, rammer de først koral­revene, som tager noget af energien. Dernæst rammer bølgerne mangrovetræer og anden kystvegetation, som yderligere absorberer

en del af den destruk­tive energi. Når koral­ler er gravet op f.eks. for at anvende dem til vejbyggeri, og man­groveskove er fjernet for at give plads ti l f.eks. fiskedamme, så er kysterne sandsyn­ligvis meget mere sår­bare. Mangrovetræers evne ti l at beskytte kyster mod flodbølger under-støttes af japanske

modelforsøg baseret på flodbølger fra et jordskælv ved Papua New Guinea i 1998. Forsøgene viste, at en 100m bred beplantning kan reducere maksimal-trykket i en flodbølge med over 90%. Mange mangroveskove og koralrev er blevet fjernet eller ødelagt i de seneste årtier. F.eks. er 26% af mangroveskovene i de seks lande i Asien, som blev hårdest ramt af flodbølgerne, ifølge FAO blevet fældet eller ødelagt de sidste 20 år. Et af de hårdest ramte enkeltområder efter flodbølgerne var byen Banela Aceh på Sumatras nordspids (se figur la og b, side IO). Som så mange andre byer i Indonesien, ligger byen på kysten ved mun­dingen af en flod. Tidligere blev byen beskyttet mod storme af et 1,5 km bredt og ca. IO km langt bælte afmangroveskov, som lå vest for byen. l de seneste årtier er denne skov imidlertid blevet fjernet for at give plads til huse, fiske- og rejedamme. Da flodbølgerne

12 L evende Natur nr. 1 - 2005

ramte kysten, blev flere hundrede hektar fiskedamme forvandlet ti l åbent hav, mange huse ødelagt og tusindvis af mennesker dræbt.

OGSÅ ET VÆRN MOD STORME OG KLIMAÆNDRl GER Myndighederne er i dag ikke i tvivl om mangrovens betydning. De har beordret genetablering af mangroveskoven og opbygn ing af en ny by i sikkerhed bag mangroven. Udover at dæmpe bølgerne ser det ud til , at mangroveskove havde to andre vigtige fun kt ioner, da flodbølgerne ramte kysten. Mange menneskeliv er blevet reddet, ford i træerne har opfanget mennesker i grenene, så de ikke blev ført til havs, da flodbølgerne trak sig til- ' bage. Desuden filtrerede træernes grene affald og vraggods, så det ikke forårsagede ødelæggelser på mennesker og huse. Flodbølger er sjældne i det Indiske Ocean. Sidste større serie af flodbølger tørnede mod kysterne i forbindelse med udbruddet på vulkanøen Krakatau mellem Sumatra og Java i 1883. Storme og oversvømmelser er derimod ikke usædvanlige. F.eks. blev over 100.000 mennesker dræbt ved oversvømmelser i Bangla­desh både i 1970 og 1991. FNs Kl imapanel forudsiger, at de globale klimaændringer vil føre til øget hyppighed og omfang af sådanne ekstreme vejrforhold (IPCC 2001 ). Effektiv beskyttelse og forvaltning af mangroveskove og koralrev kan ikke blot mindske ødelæggelserne ved storme, oversvømmelser og fremtidige flodbølger, men også gøre landene bedre rustet til at modstå de negative effekter af klimaændringerne. Der er gode erfaringer fra Bangladesh og Vietnam med at gen­etablere 'grønne bælter' af mangroveskov. Udplantning af mangro­vetræer er en simpel og lavteknologisk måde at sikre kyster mod nedbrydning i områder med mudderflader og laguner, hvor der op­rindeligt har været mangrove. Bedre viden om mangrovers og koralrevs funktioner vil imidlertid være af stor betydning for genopbygningsindsatsen i de berørte lande. Sammen med lokale organ isationer og Geografisk Institut i Danmark og støttet af Solhvervsfonden er Nordeco derfor i færd med at afdække de nøjere sammenhænge mellem jordskælvets øde­læggelser 2. juledag og naturens egne værn mod bølger.

Læs mere: Rehabilitation potential for /ive/ihoods in the area of Aceh, lndonesia, affected by the 26th December 2004 Tsunami, januar 05. Rapporten kan fås ved henvendelse til nordeco@nordeco.dk

Skoven der sopper Mangrovetræer er den naturlige vegetation i fladvandede kystområ­der i troperne og subtroperne og langs 20-30% af de kyststrækninger, der blev ramt af flodbølgerne i Asien 2. juledag. De ejendommelige luftrodder gor det muligt for mangrovetræerne at trives i tidevands-zonen, trods ekstreme svingninger i vandstand og salthol­dighed. Mangroveskoves evne til at beskytte kystzonen er imponerende. Flere byer, som Marco Polo i 1200-tallet beskrev som havnebyer på

Surnatras kyst, ligger i dag over 100 km inde i landet. Mangroven beskytter kysten så effektivt mod erosion, at den ligefrem vokser ud i havet og hvert år "vinder" 20 m nyt land. Mangrove har også andre funktioner. Nedfaldne blade fra træerne er basis for en fødekæde, der gør denne naturtype til et af verdens mest produktive økosystemer. Skoven fungerer som yngle- og opvækst­område for rejer og fisk. Hver hektar mangroveskov på Sumatra bidrager med næsten 500 kg rejer og fisk om

Mangroveskov i Capo Delgabo provinsen, Mozambique.

året. Dertil kommer, at mangrove­skove giver byggematerialer og en lang række andre skovprodukter. Besoger man en kystlandsby på Sumatra, vil man opdage, at næsten alt, hvad mfln ser, på den ene eller anden måde stammer fra mangro­ven. Pælene som husene bygges på, er fra Ni b ung palmen. Vægge og tage er ,tækket med b lade fra Nypa planten. Selv skibene er bygget af mangroveskovenes træer. Der er også andre vigtige funktioner ved mangrove. Fordampningen fra træerne holder det lokale klima køligt

Rødder og og grene ved højvande. Mangrovetræernes rødder er lodrette og optager ilt fra luften ved lavvande for at kompensere for den manglende ilt ved højvande.

og fugtigt. Næringsstoffer og tung­metaller fra landbrug og industri siver ikke ud i havet og forurener kyst­farvandene, men opsamles naturligt i mangroveskovenes aflejringer.

Fakta: -Tidligere rummede Sydøstasien en tredjedel af verdens mangroveskove.

- Mellem 1975 og 1993 er Thailands mangroveområder næsten halveret. Indien har mistet halvdelen af sine mangroveskove på 14 år, fra 1963 til 1977.

- Philippinerne har mistet 75 pct. af sine mangroveskove fra 1951 til 1998. 278.000 ha

- Ifølge FAO er mangrove-arealerne i de seks hårdest tsunami-ramte lande faldet med 26 pct. fra 1980 til 2000.

- Et halvanden kilometer bredt bælte af 2 meter hoje mangrovetræer i Nordvietnam er påvist at reducere en 1 meter hoj bolge til bare 5 cm.

- Erkendelsen af mangrovens betydning er ikke ny: Efter en voldsom tyfon i Bangladesh i 1970 viste studier efterfølgende, at en tredjedel af de overlevende havde reddet livet ved at klynge sig til træer.

- Da Bangladesh' regering blev klar over mangrovens betydning, genplantede man 25.000 ha mangrove i det ramte område.

Kilder: FAO og Global Environment Centre.

Hotelbyggeri beskyttet bag mangrove på øen lsla Margarita, Venezuela.

................... , ............................................................... ............................. ........................................................................................................................................................................... ..

l . ;································ .. ················· AfTommy Dybbro. videnskabelig medarbejder WWF

Sære sag·~~anske natur - netop nu

Om foråret sker der en masse i naturen. De fleste planter og dyr er efter den lange vinter klar til at tage fat på et nyt år. Vinteren har været en ventetid, hvor det stort set kun har drejet sig om at overleve. Der er masser af spændende iagttagelser at gøre i den danske natur. Også i småtingsafdelingen.

Mariehønen skakbræt Mariehønsene vågner tidligt af deres vinterdvale. De overvintrer som voksne, idet de sommeren igennem æder sig fede på bladlus og derefter tærer på fedtreserverne gennem den kolde vinter. J marts dukker de op igen. Fontden den mere velkendte røde mariehøne med sorte pletter møder vi flere andre arter i naturen og i vore haver. Alle har de samme form , men farverne og antal let af pletter er forskellig hos de omkring 50 danske arter af mariehøns. l byernes haver og parker er en gullig en med 14 rektangulære sorte pletter en af de hyppigste. Den kaldes meget betegnende skakbræt. Som de fleste andre arter jagter den bladlus fra tidligt fo rår ti l sent efterår.

·· ...................... ............................................................................................................................................... ............... ........ ..... ............. ................................... .......... ... ··

Sommerfugl som morgenrødens gudinde De hvide kålsommerfugle hører med til bi lledet af den danske sommer, men allerede i apri l flagrer en nær slægt­'ning til kålsommerfuglene omkring i det danske landskab. Og unægtelig en meget smuk og graciøs slægtning. Hannen har smukt orangefarvede spidser på forvingerne, som kan ses, når den folder vingerne ud. Det er auroraen, som er en rigtig forårssommerfugL Flest er der, når mælkebøtterne står i fuldt flor omkring l. maj, men kig også efter den i april, hvor den er en af de første dagsommerfugle. Sommerfuglens navn er afledt af det latinske aurum, der betyder "guld". Aurora er desuden navnet på morgenrødens gudinde i den romerske mytologi, og det passer derfor også godt til den smukke sommerfugl.

.. .... ............................................................................................................. ...... ·

14 Levende Natur nr. 1 - 2005

( ........................................................... ................................................ .............. .

Piletræet er enten han eller hun l det meget tidlige forår er der ikke mange blomster i den danske natur. Piletræernes blomster hører til nogle af de få , der liver op i det tidlige forår, og det er værd at studere dem lidt nærmere. De enkelte blomster er ganske små. De mangler kronblade og bægerblade, og består blot af en støvvej hos hunblomsten eller nogle få støvdragere hos hanblomsten. De ta lrige små blomster sidder tæt sammen i en koglelignende, få cm lang blomsterstand, kaldet en rakle. Raklerne kaldes også gæslinger. Et piletræ eller busk er enten en han eller hun. Og det er let at se forskel. Hanrak­lerne er nemlig knaldgule, og det er dem, man mest lægger mærke ti l. Det er de gule støvknapper i de mange små blomster, der giver raklen sin smukke fa rve. Hunraklerne starter som små, grådunede "gæslinger" og vokser hurtigt til nogle 4-7 cm lange blågrå rakler, der falder mere sammen med pi letræets øvrige farver.

·· .......................................................................................................................... ·

.......................................................................................................................................................................................................................................................................................... ;

f············································································ .. ·································· .. ····························································· ~ : <> ·

~ ~ ........................................................................................................................................................

1, ... ·· Røde og sorte "jordbær" på g : ~ :

~~~~!!Mi ~ : ~ ~ ; : : : .2 ~ ~ ~

i ~ . : g' ; :; :

i l Musling med skaller som knive " 1,,':.

På en strandtur langs Vesterhavets eller Kattegats kyster finder man næsten altid nogle underlige smalle, aflange op til 10-15 cm lange, smalle skal­ler. De er let buede og hænger for det meste sammen to og to, hvilket afslører, at det er skallerne af en musling.

bøgestammen Væltede bogestammer bl~ver hurtigt angrebet af svampe. På en forårstur i skoven er det værd at tage et væltet eller fældet bøget ræ nærmere i øjesyn. Foruden tætte hevokspinger af grønne alger møder man tit stammer, som er besatmed nogle underlige, næsten kugleformede tingester på ci rka l cm i størrelse. l farve er de fra blegrøde over teglstensrøde til helt sorte. Navnet kuljordbær er meget ram­mende, idet de ligner små jordbær og er sprøde som kul indvendigt. Det er frugtlegemerne af en svamp, der lever på nyligt fældet og gerne fugtigt bøgeved. Veddet angribes, og rådsvampen kan på kort tid ødelægge værdifuldt gavntræ af bøg, hvilket skovejere, der har haft træet liggende for længe i skoven, har måttet erfare.

Efter en kraftig pålandsvind optræder de i meget stort antal og ligger tæt opskyllet på strandbred­den. Det er knivmuslinger. De levende dyr findes ude på sandbunden fra 5 ti l 30 meters dybde. Her ligger de lodret nedgravet i sandbunden, stikker deres ånderør op til bunden og filtrerer vandet for det plankton, som de lever af. · ......................................................................................................................................................... .

·· ................................................ .................................................... ·

l

........................................................................................................................... ,:::,:,:,:::,:.

Tang i metermål på stranden De fleste kender de lange, brune tråde, der ofte ligger i tætte bundter på stranden, hvor man finder dem året rundt. De enkelte tråqc kan være op til flere meter lange, mens de i det cirkelrunde tværsnit kun er 2-4 mm i diameter. Overfladen er slimet og glat, dækket af fine, farveløse hår. De lange tråde er opskyllede rester af en af vore almindelig­ste brunalger, dvs. en s lags tang, der vokser i havet udfor. Den hedder strengetang, og især i det rolige vand ved vore fladkyster kan denne alge danne store, sammenhængende bevoksninger, ofte i sclskab med ålegræs. Strengetang er fæstet med en hæfteskive og findes gerne på småsten og skaller. Den en enårig, er bedst udviklet om sommeren og dør bort ved vinterens begyndelse.

. ,• · ......................................................................................................................... .

r . ......................................................................................................................... .. .

Små brune cigarer i haven Mon ikke de fleste haveejere ha r stiftet bekendtskab med et irriterende og sej livet ukrudt, der som små grønne ju letræer skyder op af havens muldrige jord i løbet af sommeren. Det er ager-padderokkens grønne skud, der med en kraftig hovedstæn­gel og kranse af grønne sidegrene kan være ret dominerende. De grønne skud hører mest sommeren til, hvorimod den samme plante allerede i det tidl igere forår opsender nogle mere beskedne, nøgne og højst ejendommelige, blegbrune skud, som

de færreste lægger mærke til. Prøv at se efter dem her i det tidlige forår. Det er agerpadde-rokkens formerings­organer. l toppen af det l 0-25 cm lange s k ud sidder nem l i g talrige små sporehuse sam let i et aks. Og inde i hvert sporehus dannes tusinder af sporer, der modnes i april-maj, og senere kan give ophav til nye padderokker, der kan genere haveejeren.

· ............................................................................................................................. . ..··

.................................................................................................................................................................................................................................................................................. ........

Levende Nat ur nr. t - 2005 15

Global200 Af Mette Clausen, kommun ikat ionsmedarbejder WWF. Foto: Fred Savendam l Minden

Andarnanernes skatkiste Andamaner-økoregionen, der omfatter Andamanerhavet, Nicoba­rerne og nærliggende kyststrækninger i Indonesien, Thailand og Malaysia, er et af verdens vigt igste naturområder- og et afWWF's såkaldte Global 200 områder. Naturen er fantast isk rig, og her er en unik sammensætning af forskellige habitattyper, såsom koral­rev, mangrover, hav-enge af alger og dybhavsdale. I den indiske del rummer Andamanerhavet og icobarerne lan­dets vigtigste koralrev, hvor der indtil videre er fundet mere end 200 koralarter og 400 fiskearter. Thailands mest udstrakte, oprin­delige og bedst udviklede rev befinder sig også i Andamanerha­vet, specielt ved Surin-øerne. Her er registreret mere end 210 ko­ralarter og over 100 arter afkoralfisk. Mange af regionens øer og kyststrækninger er desuden vigtige ynglepladser for havskildpad-

16 L eve n de N a t u r nr. 1 - 2005

" der, og her findes søkøer og flere forskellige arter af delfiner, hvaler og hajer. Koralrevenes økosystemer skades af dest ruktive fangstmetoder, f01;prening og dårlig forvaltning. Det har vist sig at være fatalt i forbindelse med tsunamiens hærgen i julen 2004. Koralrev tjener som naturlige bølgebrydere, der mindsker kraften i en bølge, før den når bredden. Mangreverne fungerer som støddæmpere, der opsuger bølgens voldsomme energi. Derfor er det afgørende at bevare - og nu genoprette - disse habitattyper. For koralrevenes vedkommende er det en flere hundrede år lang proces. Den indiske del af Andamanerhavet og Nicobarerne er et af de områder, der er værst ramt af tsunamien. • Læs mere om Andomanerhavet på www.panda.org

Global200

18 Levende Natur nr. 1 - 2005

DANSK INDSATS FOR VERDENS NATUR WWF Verdensnaturfonden er sat i verden for at skabe dansk støtte og opbakning til bevarelsen af naturen verden over. Vi arbejder som en del af WWFs globale organisation og søger vedvarende at finde de steder, hvor vi som dansk organisat ion kan bidrage bedst muligt til at nå WWFs globa le mål.

l WWF-året 2003/04 har vi bl.a. sat fokus på at bekæmpe den ulov­lige udnyttelse af naturens ressourcer, som desværre er alt for ud­bredt i mange lande, og som er en betydelig trussel imod naturen. Der findes efterhånden miUølovgivning i de fleste af verdens lande, men hvis lovgivningen ikke håndhæves og overholdes, er den jo ikke det papir værd, den er skrevet på.

Vi har bl.a. deltaget meget aktivt i WWFs europæiske indsats for at få EU ti l seri øst at bekæmpe den ulovlige tømmerhugst, som e r et stort problem i mange ulande og i Rusland. Vi koordinerede udarbej­delsen af en ' karakterbog' til samtlige EU-lande, hvor vi vurderede deres indsats over f~r ulovlig tømmerhugst. ' Karakterbogen' blev fulgt op med diskussioner med regeringerne, og i Danmark har den været medvirkende til, at den danske regerings politik langt hen ad vejen stemmer overens med WWFs anbefalinger.

Konkret har vi samtidig etableret et samarbejde med tre danske tøm­mervirksomheder, WWF Rusland og de russiske myndigheder, hvor vi i fællesskab vil gennemføre et projekt, som skal give de danske vi rksomheder bedre redskaber til at sikre, at de kun køber lovligt fældet og bæredygtigt træ i Rusland. Projektet er finansieret af det danske miUøministerium.

Ulovligheder er også en stærk trussel mod vilde dyr og planter, der fanges eller indsamles til brug som souvenirs, kæledyr, naturmedicin og meget andet. Sydøstasien er en af de regione r, hvor ulovligheder af denne art florerer, og derfor har vi sammen med WWF Thailand i de senere år gennemført en kampagne med dette tema, hvor vi er kom­met meget bredt ud med information. Arbejdet er gennemført i sam­arbejde med rejsebureauer som Star Tour, MyTravel og Al le Tiders

Rejser, hvor vi bl.a . har deltaget i presseture med bureauerne, som har medført en del omtale i danske med ier. Vi har også fået bureau­erne ti l at uddele titusindvis af foldere om problemstillingen til dan­ske og nordiske turister i Thailand. Samtid ig har vi støttet WWF Thailands nationale arbejde med ulovlig handel med truede dyr og planter, som har ført til en stor offentlig og politisk opmærksomhed om emnet og en betydelig styrkelse af forvaltningen på området. Kampagnen var finansieret af Danida og var en stor succes i Tha i­land.

Overholdelse af lovgivningen har også været temaet for vores arbejde i Grønland , hvor vi har udarbejdet en rapport om, hvordan Grønland lever op til sine internationale forpligte lser på natur- og miljøområ­det. Rapporten dokumenterede, at den grønlandske natu rforvaltning lader meget tilbage at ønske, og den vakte en del pol itisk opmærk­somhed både i Danmark og i Grønland. Efterfø lgende har de grøn­landske myndigheder taget visse initiativer til at forbed re situatio­nen , så status er blevet bedre, selv om der stadig er et godt stykke vej igen. Vi vil derfor fø lge op på rapporten i de kommende år, samtidig med at vi vil videreføre vores støtte til lokale, grønlandske miljøor­ganisationer, som udøver en helt afgørende indsats for at styrke mil ­jøbevidstheden i Grønland.

Dette er bare et lille udpluk af vores aktiviteter. Vi arbejder samtidig ihærdigt med temaer som de globale kl imaforandringer og bekæm­pelse af forureningen med kemikalier. Også i arbejdet for at skabe vild, dynamisk natur i Danmark er vi ak tive - bl.a. i de kommende nationalparker, hvor vi især fokuserer på Lille Vildmose og Læsø. Vi a rbejder også for at sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark, og vi gen­nemfører projekter til bevarelse af skov og menneskeaber i Afrika, til bevarelse af ulv og bjørn i Central- og Østeuropa og til bevarelse af regnskov, elefanter og tigre i Sydøstasien.

Alt det kan du se meget mere om på vores hjemmeside, hvor vi for­tæller udførligt om WWFs økonomi og vores resultater verden over. Se selv efter på www.wwfdk

Jeg ved, at mange af mine venner har mistet deres nærmeste i katastrofen. De altomfat­tende skader, de menneskelige lidelser og antallet af omkomne efter denne ulykke overstiger alle fo resti llinger. WWF Indone­sien har koordi neret fr ivil lighjælp t il Aceh ­vi har al lerede sendt 140 mennesker - og arbejder på at sende endnu en gruppe afsted, der har erfaring med organisering af lokal-

samfundene og de midlertid ige lej re for de katastroferamte. Vi finansierer transportom­kostningerne til en del af de frivi ll ige og arbejder på at samle flere penge ind ti l mere nødhjælpsarbejde. WWF Indonesien udfører også en undersø­gelse for at vurdere behovet f~r træ i genop­bygningen af Aceh. Vi forsøger at få regerin­gen til at sikre, at det træ, der bruges ti l

l

genopbygningen kommer fra bæredygt igt skovbrug. Vi vil også arbejde for en bedre national politik for kystzone-forvaltning og udvikling af mangroveskovene i kystområ­derne.

Pak Ian Kosasih, leder af skovprogrammet, WWF Indonesien.

Af Kim Cars tensen, general sekretær WWF Naturen skal beskyttes, fordi den beskytter. WWF hjælper med grøn genopbygning.

Et liv efter tsunamien WWF er ikke en nødhjælpsorganisation og

derfor deltog vi ikke i januar måneds store

indsamlinger for at hjælpe ofrene for

tsunamien i landene omkring det Indiske

Ocean. Det va r andre organ isationer, der

Kim Carstensen

skulle frem i rampelyset, fordi de har den

ekspert ise, der skal ti l for at yde akut

nødhjælp. Men WWF er en organisation,

der verden over arbejder fo r en bæredygtig

udvikling, og der for har v i en rolle at spille

i genopbygningen efter katastrofen. Intakt,

20 L e v e n d e N a t u r n r . 1 - 2 O O 5

kystnæ r natur som kora lrev og mangrove­

skove afbødede vi rkningerne af flodbølgen

mange steder og var med ti l at redde

tusindv is af menneskeliv.

u er det vigtigt, at genopbygningen sker

på en måde, der sikrer naturen langs de

berørte kyster. Den har både en værdi i sig

selv og en værdi som livsgrundlag for de

menneskelige samfu nd langs kysterne.

WWF v il a rbejde for en g røn genopbyg­

ning.

KATASTROFENS BETYDNING FOR

WWFs ARBEJDE

I ugerne efter det undersøiske jordskælv ud

for Sumatra og den efterfølgende flodbØlge

fik WWF-kontorerne i Indonesien, Malay­

sia, T hailand og Indien pludse lig nye

opgaver. Den første var at skaffe et overblik

over, hvordan flodbølgen havde ramt

WWFs ansatte og deres famil ier samt

WWFs samarbejdspartnere i de berørte

områder. En enkelt ansat i WWF Indone­

sien er stadig savnet, og e n række samar­

bejdspartnere i Thai land og Indonesien e r

omkommet, men ellers er der kun sket

mate riel skade på WWF-kontorer og på

nogle ansattes huse.

En række landes WWF-kontorer, deri blandt

WWF Verdensnaturfonden, har ydet bidrag

til de WWF-ansatte og partnere, der er

blevet ramt ,af katastrofen.

Den næste opgave var at se, om der var

brug for nogle af WWFs ressourcer i den

umiddelbare oprydning og nødhjælpen.

Bl.a. hjalp WW F Malaysia med ti l at

mobil isere malaysiske militærfly til at

flyve mad og forsyninger ti l Aceh på

Sumatra i de første dage efter katastrofen,

og WWFs kontor i Banda Aceh blev stil let

til rådighed for andre organisat ioners

nødhjælpsarbejde.

Men den opgave, hvor WWF kunne yde det

største bidrag, var i kortlægn ingen af, hvor

store skader der va r sket på naturen og på

faciliteter i nationa lparker og andre

naturom råder langs de berørte kyster. Dette

arbejde er stadig i gang i samarbejde med

FN, regeri nger og en række andre miljøor­

gan isat ioner. Der blev dog allerede hurtigt

taget de fø rste initiativer til at afhjælpe

skaderne, f.eks. med hjæ lp fra frivillige

dykkere i Thailand , som rensede ko ra lrev

for a lt fra væltede træer ti l køleskabe, der

var blevet fanget i revene, da flodbølgen

trak sig t ilbage. I de kom mende måneder og

å r v il WWF være ak tiv ved at hjælpe med

til at genopbygge faciliteter som besøgscen­

tre, veje, stier og andet, som er blevet

beskad iget i naturområder langs kys terne.

Genopoygning af mangrove under Mangrove Conservation programme på det nordlige Sulawesi, Indonesien. Fo•o o wwF·CanontTanlyosangun

NATUREN SKAL BESKYTTES, FORDI DEN BESKYTT ER Undersøgelsen af skader på naturen gav mange eksempler på, at katastrofen har ramt værst de steder, hvor naturen i forvejen var beskad iget. Intakte koralrev og mangrove­skove er en effekt iv beskyttelse af kysterne imod tropiske storme, fordi de bryder bølgerne og tager kraften af dem. Og sådan fungerede revene og mangraverne også over for den endnu større kraft i tsunamien. Derfor har der efter tsunamien været en del opmærksomhed på mangravernes betyd­ning, og bl.a. udta lte Målaysias premiermi­nister, Abdullah Badawi, meget hurtigt efter katastrofen, at hans lands mangrover skulle beskyttes, og at der sku lle genplantes i de områder, hvor mangroven var beskadiget. Lignende holdninger er blevet udtrykt mange andre steder, hvor katastrofen gav et gruopvækkende klart billede af omkostnin­gerne ved at rydde mangrover for at lave dambrug til rejer eller ved at ødelægge koralrev ved dynamitfiskeri.

GRØN GENOPBYGNING WWF vil arbejde for, at genopbygningen i de berørte lande sker på en måde, der er langt klogere og bedre planlagt end meget af den udvikling, der er sket i de seneste år.

Alt for mange steder har man set udvikling af turisme, landbrug, byer og andet, der slet ikke tog højde for mul ige katastrofer, hvilket var en af årsagerne til , at tsunamien ramte så hårdt. Der er brug for en udvikling, der levner plads til intakt natur langs kysterne. Den er den bedste sikring ikke bare mod de ­heldigvis meget sjældne- tsunamier, men også mod tropiske storme og andre langt mere almindelige katastrofer. Mangrover ska l beskyttes og genplantes, og kora lrev skal beskyttes. Og det skal ske som led i en samlet planlægning, hvor udvikli n­gen af tu risme og byer sker efter fornuftige miljøregler. En af de største udfordringer bliver at genrejse de kystsamfund, der er afhængige af fiskeri. Mange samfund har mistet næsten alt: Hele familier er omkommet, og boliger, fiskerbåde og redskaber er gået tabt. Samtidig kan fi skebestandene være blevet endnu mere sårbare, hvis de koralrev eller mangrover, hvor de yngler, er blevet beskadiget. Her er det vigtigt at tænke langsigtet i en genetablering af fi skeriet, så befolkningen også fremover kan ernære sig ved et bæredygtigt fiskeri. WWF vil hjælpe de berørte samfund med at skabe en grøn genopbygning. •

Jeg har lige været dernede på et besøg (Surin Islands). Infrastrukturen var fuld stændig ødelagt, men nntionalpnrkcns mcdnrbejdere og de 180 lokale Moken folk er uskadt. De opfattede fares igna­lerne. da vandet trak sig ti lbage og takket være deres store kendskab til havet, så vidste de, hvad der var ved at ske og skyndte sig længere op i landet. Det er et godt eksempel på, hvor vigtig den lokale vielen om naturen er.

Tsunamien har været en forfærdelig katastrofe for alle involverede og et chok for mennesker over hele verden. Nu hvor genopbygningen begynder, må vi lære af disse erfaringer og sikre, at tu rismen ved Thailands kyster foregår på en mere rigtig og bæredygtig måde. Det vil i længden give et bedre livsgrundlag med mere bæredygtigt fiskeri - og turisme som leve­brød for lokalbefolkningen - samt bedre erfaringer med turisme for fremticlens generationer."

Robert Mather, leder c~f' WWF Thailand.

Levende N a t ur n r . 1 - 2005 21

Snart slut med dværgchimpanser? l en nylig rapport advarer WWF mod, at vores allernærmeste slægtning i dyreriget, dværgchimpansen, også kaldet bonoboen, er i fare for at blive udryddet. Arten findes kun i regnskovene i dele af Congo-bassinet i Centralafrika og har en langt mere begrænset udbredelse end dens mere kendte slægtning, chimpansen. Forskerne har hidt il vurderet den samlede bestand af bonoboer til op imod 50.000 dyr. Nu tyder de første, mere systemat iske undersøgelser og optællinger på, at dette ta l er for højt. l et af artens kerneområder, den 36.000 km2 store Salonga Nationalpark i Den Demokratiske Republik Congo, viser foreløbige optæll inger, udført med støtte fra WWF, at der er langt færre dyr end forventet. Dette er meget bekymrende, idet nationalparken blev etableret i 1970 netop med det primære formål at sikre bonoboen. Krybskytteri florerer i området, og i et land hærget af borgerkrig i mange år er dette svært at dæmme op fo r. WWF har nu taget initiativ til yderligere undersøgelser, der skal kaste lys over artens forekomst , samt hvad der kan gøres fo r at sik re dværgchimpansens overlevelse.

22 L e v e n d e N a t u r n r . 4 - 2 O O 4

eurma kan noget med tigre Myndighederne i det ellers meget lukkede land Burma (også kaldet Myanmar) har erklæret den 22.000 km2 store Hukawng dal fo r beskyttet tigerreservat. Med et area l på halvdelen af Danmarks størrelse bliver området verdens største tigerreservat. Det indgår i et netværk af beskyttede skove i det nordlige Burma, der med et samlet skovdække på 31.000 km2 er et af de største beskyttede skovområder i Asien. Området huser for øjebl ikket en bestand på kun 80-100 tigre, men eksperter fra organisationen Wi ldlife Conservation Society anslår, at dette anta l ka n tidobles, og de er nu i gang med at hjælpe de burmesiske myndigheder med at udarbejde en forva ltningsplan for området, der bl.a. omfatter træning og uddannelse af parkpersonale.

God nyhed fra Nordafrika Nat urbeskyttel sen i Algeriet har vundet yderligere en sej r, da hele 16 vigtige vådområder i landet for nylig er blevet klassificeret som beskyttede under Ramsar-konventionen -den vigtigste internationale aftale om beskyttelse af vådområder. undertegnet af hele 141 lande. "Algeriets sk ridt er særdeles opmuntrende", siger WWFs program­koordinator for beskyttelse afferske vande i Middelhavsområdet. Med de 16 nye områder har Algeriet, i nært samarbejde med WWF, udpeget i alt 40 Ramsar-områder i løbet af de seneste fire år. Landet er nu førende i Nordafrika, når det gælder beskyttelse af vådområder, og ligger globalt set på ottendepladsen. De nyligt udpegede vådområ­der i Algeriet huser en meget a lsidig fauna af især andefugle, heraf flere truede arter som fx hvidhovedet and, marmorand og rustand.

Fugleøer får fred i Sydafrika Bird Island ud for Sydafrikas kyst (ikke at forveksle med den mere kendte Bird lsiand i Seychellerne) huser bl.a. verdens største koloni af suler og er også hjemsted for adskillige andre sjældne og truede fuglearter, bl.a. rosenternen og brilleping vinen. Samtidigeroen omgivet af spændende koralrev med et meget stort antal sjældne fisk og bunddyr. De sydafrikanske myndigheder har nu erklæret området omkring Bird Island og tre mindre øer for marint beskyttet område, mens selve øerne indgår i en nationalpark. Fiskeri og dykning i havområdet omkring øerne er blevet forbudt.

Turister er gode for havskildpadder I en nylig offentliggjort rapport fra WWF slås det fast , at havski ld­padder er mere værd for lokalsamfundene som levende dyr, end hvad der kommer ud af at indsamle æggene, spise kødet og forarbejde og sælge skjoldet af de dræbte dyr. Rapporten sammenl ig ner forholdene på en række udva lgte lokaliteter i Mellemamerika , hvor havski ldpad­derne enten blev udnyttet til føde og fremstilling af materialer fra skjoldene, eller hvor deres forekomst udelukkende blev udnyttet i turistøjemed. Og der var en klar forskel. Den indkomst og værdi , som skildpadde rne kunne generere, var betydeligt større på sidst­nævnte type af lokaliteter. Fx bliver Tortuguero Nationalparken i Costa Rica årligt besøgt af omkring 60.000 turister, hvoraf næsten ha lvdelen deltager i guidede ture fo r at se de æglæggende hunner på strandene. Denne aktivitet giver adskillige millioner kroner ti l lokalsamfundet, og langt mere end hvad sk ildpaddernes æg, kød og skjolde er værd.

, Af Tommy Dybbro, videnskabelig medarbejder WWF

Vercl~ns sjældneste hval som bifangst En af verdens mindste hvalarter trues nu af udryddelse. Denlille hval, golfmarsvinet , findes kun i den nordlige del af Den Californi­ske Golf ud for Mexico. Bestanden er opgjort til kun få hundrede dyr, og hvert år drukner en del af dem i fiskenet, præcis som det kendes med marsvin i de danske farvande. Fiskerne mener dog, at tilbagegangen i bestanden forstog fremmest skyldes, at der kommer mindre friskt vand ud i bugten med Coloradofloden end tidligere, hvilket medfører en nedgang i mængden af marsvinets fodedyr. Marinbiologer er dog ikke i tvivl om, at det er den utilsigtede bifangst , som truer den sjældne hval, der på det lokale sprog kaldes Vaquita, dvs. " lille ko'". Naturorganisationer i USA og Mexico har foreslået, at de mexicanske myndigheder i stedet for massivt at give økonomisk støtte til de lokale rejefiskere opkøber fartøjerne og skrotter dem.

Atter vildheste i Europa Vildheste, bisonokser og kvæg, som er nært beslægtet med den uddøde urokse, græsser nu sammen i det store naturområde omkring Pape-søen i Let land. Dyrenes forekomst i området er et af de mere iøjnefaldende beviser på en særdeles succesrig naturgenopretning, som WWF tog initiativ til sammen med de letti ske myndigheder i 1996. Søen og dens omgivelser, der tidligere var øvelsesområde for sovjetisk militær, har undergået en markant forandring i de seneste år. l dag er det 517 km2 store beskyttede område et kompleks af våde enge, græssletter, skove, kystlaguner og klitter, som huser en mangfoldighed af vilde dyr som ul v, los, odder, bæver, elsdyr og vildsvin. Og så altså de genindforte bisoner og vilde heste og okser.

Ved krydsning af primitive kvægracer er det lykkedes at skabe en race, heck-kvæget, der minder meget om den uddøde urokse, og tilsvarende er de heste, der græsser i området, såkaldte konik-heste, som er nært beslægtet med den uddøde vildhest , tarpanen, der fandtes i Europa indtil begyndelsen af 1800-tallet. Pape-søen tiltrækker i stigende grad turister, der kommer for at opleve den genskabte vilde natur. De bringer værdifuld valuta ti l lokalområdet. 18 vi ldheste, der blev introduceret til Pape-sø området i 1999 er nu vokset til en bestand på47.

L e v e n d e N e t u r n r. 4 - 2 O O 4 23

Maskinel Magas inpost Af sender:

Returneres ved varig adresseændring @ POST)~o--Postbox 7777 7000 Fredericia

ID NR. 42224

Hjælp os med at skaffe nye medlemmer til WWF Yerdensnatu rfonden. Som tak for hjælpen kan du vælge mellem Lars Gejls prisbeløn­nede bog om ulven i Danmark eller verdens sødeste panda-bamse. Er du hurtig, deltager

både du og det nye medlem også i lodt ræk­

ningen den 12. april om 4 gavekurve· med spændende specialiteter til en værdi af 500 kr. fra Max Havelaar (u'WII'.maxhavelaar.dk)

Et støttemedlemskab koster kun 275 kr., og med WWF-magasinet Levende Natur ind ad brevsprækken f ire gange om året, er det samtidig en investering i indsigt og udsyn.

p p DANMARK

Udfyld kuponen herunder og send den til WWF Verdensnaturfonden -portoen er betalt. Husk at krydse af, hvilken gave du ønsker. Så snart vi har

modtaget betalingen fra det nye medlem, sender vi bogen

eller barnsen til dig. Har du brug for flere kuponer,

er du meget velkommen ti l at kontakte os på tlf. 35 36 36 35 eller e-rnail wwf@wwf.dk. Du modtager naturl igvis en gave for hvert eneste nye

medlem, du skaffer! Tusind tak for hjælpen !

Ja tak! send mig: O Lars Gejls prisbelønnede bog, Ulven i Danmark O Verdens sødeste panda-bamse

M i t navn (+ evt. mcdlcmsnr.l ..... ..... .. ........ .

Adresse

Postnr./By ....... .

evt. e-mail adresse ...

Nye medlems navn

Adresse ............................... ................................................................. ............................ ....................... ..

Postnr./By .

evt. e-mail adresse

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F +++ 1043 +++ 2200 København