Click here to load reader

Leve Helheden

  • View
    215

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter.

Text of Leve Helheden

  • 315 interviews med tidligere steinerskoleelever, forldre og eksperter

    Samlet af Thomas Uhrskov

  • 4

  • 5Indhold

    s.4 Forord - om hvorfor vi har lavet denne bog

    s.6 Andreas Schleicher - om PISA, Steiner og drlige danske undskyldninger

    s.14 Ulrik Bing - om forskellen p at gre og ville

    s.18 Steen Hildebrandt - om det alarmerende behov for nytnkning

    s.22 Cecilie Cornett - om effekten af at tro, at alt er muligt

    s.26 Rune Asmussen - om at nrde med propeller

    s.30 Jakob Laursen- om vejen til komplekse tal, der gr gennem sang og drama

    s.34 Anne Lindeskov - om en fuldfed skoletid

    s.38 Christina Vilhelmsen - om munden, der giver problemer

    s.42 Louis Rasmussen - om det kommunale symaskine-krekort

    s.46 Godi Keller - om flaskepost og evnen til at cykle p t hjul

    s.50 Jesper Platz - om at se sknheden i det naturvidenskabelige

    s.54 Rasmus Hansen - om interessen for at blive ved og ved

    s.58 Tobias Dybvad - om hvordan skolen gjorde livet til en joke

    s.62 Anne Black - om det forkerte som godt kan vre rigtigt

    s.66 Thomas Uhrskov - om at udvikle sig i naturligt tempo

    s.70 DPU - om en pdagogisk undersgelse

    s.72 Skoleliste - om hvor du finder steinerskolerne

  • 6Vores syn p verden er styret af det, man kan kalde kreskolebileffekten.

    Er man ved at tage krekort, ser man kreskolebiler overalt. Er der dds-fald i familien, forekommer der at vre ekstraordinrt mange rustvogne i trafikken. Og skulle man vre s heldig at vre forelsket, m man sande, at der er forblffende mange smilende mennesker i byen.

    Verden er nemlig ikke, som den er - men som vi oplever den!

    Derfor giver det god mening ind imellem at f justeret udsynet. Mske er der vigtige ting, der forbigr vores opmrksomhed, blot fordi vi ikke er sporet ind p dem.

    Denne bog er et forsg p at bringe fokus p det, som Danmark skal leve af i fremtiden: Nemlig glade mennesker, der evner at tnke ud af boksen. Mennesker med rummelighed, viljestyrke og en hj grad af kreativitet i deres tnkning.

    Forord - om hvorfor vi har lavet denne bog

  • 7Forord - om hvorfor vi har lavet denne bog

    Bogen rummer 15 menneskers tanker, erfaringer og oplevelser med steinerskolerne i Danmark og udlandet.

    Og hvorfor samle disse indtryk i en bog?For at give et nuanceret billede af steinerskolerne, af de elever der kommer ud af skolerne og af effekten af en eksamensfri pdagogik.

    N ja, og s n ting til: Vi vil rigtig gerne have statssttte til skolernes 11. og 12. klassetrin.

    Med nsket om at du vil finde bogenunderholdende og tankevkkende.

    Thomas Uhrskov, p vegne af 11-12 gruppen(en gruppe forldre til brn p steinerskoler).

  • 8Andreas SchleicherAndreas Schleicher, leder af OECD s analyseafdeling og uddannelsespolitisk rdgiver for generalsekretren. Hjernen bag OECD s PISA rapporter. Tidligere steinerskoleelev, og far til tre brn, der alle gr i steinerskole.

    Andreas Schleicher er tysker, bor i Frankrig, har et pnt kontor i OECD-bygningen i centrum af Par-is og er stort set aldrig hjemme.

    Man finder ham i lufthavne, til mde hos verdens undervisningsministre, som hovedtaler p internationale konferencer, p besg i skoler over hele verden eller bag hans elskede excel-ark p computeren. Og kik-ker man ham over skulderen, kan man iflge regnearket se, at han er p rejse mellem 37,5 og 38 pct. af sit arbejdsliv.

    Han er hj, beleven, taler engelsk med umiskendelig germansk accent,

    elsker tal og s er han personificer-ingen af PISA. Han har udviklet un-dersgelserne, han skriver om dem, og nr han hvert tredie r udgiver endnu en OECD-rapport, giver det

    genlyd over hele verden. For i hans rapporter fremgr det klart, hvilke landes elever klarer sig bedst, dr-ligst og midt imellem. Fra Finland, over Brasilien og Hong Kong til

    om PISA, Steiner og drlige danske undskyldninger

    Vi forsger at undersge,

    om 15-rige elever formr at

    bruge deres viden, om de

    kan analysere, tnke

    selvstndigt...

  • 9USA resulterer PISA-rapporterne i tusindevis af avisartikler, tv-udsen-delser og politiske slagsml. Sledes ogs i Danmark.

    - Men PISA-rapporterne bliver ind- imellem mistolket, siger Andreas Schleicher, der er tidligere steiner-skoleelev.

    Tidligere steinerskoleelev? Hvordan hnger det nu sammen? Hvordan passer en steinerskole-baggrund sammen med rollen som den inter-nationale Mr. Eksamen, der rangor-dner lande, skolesystemer og elever og stter tal p deres frdigheder?

    - Det hnger fint sammen, siger An-dreas Schleicher, hvis tre brn alle gr i steinerskole. Vi mder Andreas Schleicher i Paris til en snak om steinerskol-ernes pdagogik, om PISA og om skringspunktet mellem de to.

    Vi begynder med hans egen skole-gang i Tyskland, hvor steinerskoler kaldes Waldorf-skoler.

    - Naturligvis er der brn, der ikke kan lide at g i Waldorf-skole, men jeg var n af dem, der elskede det. Mine lrere var engagerede, og jeg flte aldrig, at jeg blev tvunget til at lre noget, jeg ikke nskede. Der

  • 10

    var p skolen en stor dygtighed i at se brnenes forskellighed, og man formede at understtte det enkelte barns individuelle lring.

    - Alt det skolefolk og politikere over hele verden taler om i dag: Nemlig at alle brn har forskellige evner, at de lrer p forskellige mder, og at det ikke er mngden af viden, men evnen til at bruge sin viden, der er vigtig. Alt det var en indgroet be-standdel af min skoles undervis-ningsform og pdagogik.

    - Jeg er bevidst om, at PISA-under-sgelserne indimellem bliver mis-tolket, som var der tale om en slags national eksamen, men det er fak-tisk en forkert tolkning. Vi forsger at undersge, om 15-rige elever formr at bruge deres viden, om de kan analysere, tnke selvstndigt, om de kan blive ved med at lre hele livet, om de kan kommunikere, og om de er rustet til fremtidens udfordringer. Og netop dr behver Waldorf-skolerne ikke vre nervse. I de fremtidige PISA-undersgelser vil man kunne bryde tallene ned p skoleniveau. Jeg forestiller mig, at det vil vre en fordel for Waldorf-skolerne. De vil, tror jeg, komme ud med ret gode resultater.

    Andreas Schleicher taler med en hastighed, der antyder, at han er godt hjemme i stoffet. Men hastigheden falder en oktav, og stemmen bliver lysere, nr samtalen drejes tilbage p hans egen skolegang.

    - Jeg elskede musik, videnskab og det at arbejde med tr og metal. Og mine lrere gav mig mulighed for at arbejde med de ting uden for skole-tiden. Jeg fik opgaver, der l udenfor pensum, og jeg fik lov at blive i sljd-vrkstedet efter skoletid. Skolen gav simpelthen eleverne plads til at give

    energi til de ting, de brndte for. Det gode var, at hverken jeg eller mine kammerater blev fortalt, hvordan vi skulle gre - hvordan lsningen var. Det skulle vi selv finde ud af. Lrerne vidste, at der er mere end n rigtig vej. Dengang troede jeg, at den form for undervisning var helt normal, men senere fandt jeg ud af, at det ikke var tilfldet.

    Det, vi lrte, p min skole var at tnke udover de vanlige

    grnser. P engelsk siger vi the ability to connect

    the dots.

  • 11

    - Det vi lrte p min skole var at tnke udover de vanlige grnser. P engelsk siger vi the ability to connect the dots. At se et mnster i noget, der mske forekommer us-ammenhngende eller tvetydigt. Vi lrte at stille sprgsml - ogs sprgsml til den etablerede viden og de etablerede normer.

    - Noget der havde enorm betydning, var vores bger! I traditionelle skoler lrer du det, der str i bgerne, men nr du laver din egen lrebog, som vi jo gjorde, s lrer du at lre. Man lrer at relatere ny viden til gammel viden. Det er nok det, der har be-tydet mest for mig i min skolegang, siger han og fortstter i et stadigt stigende tempo.

    - I Waldorf-skoler lrer man ogs, at lring er et socialt fnomen. Du kan ikke lre udelukkende via tv el-ler via en bog - der skal interaktion til. Det at gre noget fyldte meget i min skolegang, og det kunne jeg godt lide, for der skal praktik til. Du kan ikke lytte dig til viden - ikke brugbar viden i al fald. Effekten af at gre m ikke undervurderes, for det er det, der skaber ansvarlige mennesker.

    Hvordan er der sammenhng mellem at snitte i tr og det at blive et ansvar-ligt menneske?

    - Nr du arbejder med tr eller metal, s lrer du at tage ansvar i virkeligheden, som den er lige nu. S er det ikke lngere teori, men den skinbarlige virkelighed. Du fr trnet din evne til at aktivere dine frdigheder og din motivation i jeblikket. Et eksempel: Du sidder i metroen, og pludselig er der n, der bliver overfaldet. Alle i metroen har den ndvendige viden. Alle ved, hvad der skal gres. Men hvem evner at aktivere sin viden og handle?

    Andreas Schleicher har en nsten mekanisk evne til konstant at knytte statistik og eksempler p sine udsagn. For, som han fastslr, man skal ikke debatere udfra ideologi, men udfra facts.

    - I de frste PISA undersgelser i r 2000 l Japan i top p de fleste para-metre. Men landet l i bunden, nr det handlede om elevernes evne til at tnke kreativt. Japanske elever blev rdvilde, nr de blev mdt med bne sprgsml. Det nskede man at ndre, og p bare to r revolutio-nerede man uddannelsessystemet.

  • 12

    Man skar 30 pct. af pensum vk, og brugte den sparede tid til at g i dyb-den. I stedet for at hre om biologi, tog man simpelthen ud i naturen. Man fik eleverne til at handle. P blot 10 r vendte Japan udviklingen, s nu ligger Japan i toppen mlt p kreativitet.

    Med indgende kendskab til skolesy-stemer i mere end 50 lande og en om-fattende statistisk paratviden bliver Andreas Schleicher ofte spurgt om, hvordan det bedste skolesystem ser ud.

    - Der findes mange gode skoler rundt om i verden. I Finland, Hong Kong og mange andre steder. Nogle af dem bru