!

!

Leksemet 'indvandrer's semantiske prosodi i den danske dagbladspresse i

henholdsvis 1997 og 2011

- Et fraseologisk studie af udviklingen af 'indvandrer's anvendte betydning ved hjlp af korpuslingvistik

!

!

!

Jacob!Hedeager!Olsen!

20061168!

Vejleder:!Frederik!Stjernfelt!

!

!

Antal!anslag:!190.396!

1

INDHOLD

1. INDLEDNING ...................................................................................................................................................... 4

2. OVERORDNET TEORI (FORSKNINGSOVERSIGT) .................................................................................................. 9

2.1. FRASEOLOGI ........................................................................................................................................................ 10

2.1.1. Forholdet mellem semantik og pragmatik............................................................................................... 14

2.1.2. Fraseologi fra et kognitivt perspektiv ...................................................................................................... 16

2.1.2.1. Semantiske felter ................................................................................................................................................18

2.2. SPROG SOM SPROGBRUG ........................................................................................................................................ 21

2.2.1. Leksikalske enheders semantisk-pragmatiske profil ................................................................................ 23

2.2.1.1. (Firthianske) kollokationer og kolligationer ........................................................................................................24

2.2.1.2. Semantisk prference og semantisk prosodi (SP) ..............................................................................................26

3. ANVENDT METODE ...........................................................................................................................................30

3.1. KORPUSLINGVISTIK OG KORPUSSEMANTIK .................................................................................................................. 30

3.1.1. Korpustyper ............................................................................................................................................. 30

3.1.2. Korpusopbygning ..................................................................................................................................... 32

3.1.3. Korpussgning ......................................................................................................................................... 34

3.1.3.1. Frekvensliste .......................................................................................................................................................34

3.1.3.2. Kollokation (teknisk uddybning) .........................................................................................................................35

3.1.3.2.1. Annotering vs. ren tekst .............................................................................................................................38

3.1.3.2.2. Statistikken .................................................................................................................................................40

3.1.3.3. Konkordans (KWIC) .............................................................................................................................................43

3.2. DATA ................................................................................................................................................................. 44

4. RESULTATER .....................................................................................................................................................46

4.1. KOLLOKATIONER 1997 .......................................................................................................................................... 46

4.1.1. ................................................................................................................... 46

-formers venstre kontekst ...................................................................................... 47

-formers hjre kontekst ......................................................................................... 48

- ....................................................................................... 49

- ........................................................................................... 52

4.2. KOLLOKATIONER 2011 .......................................................................................................................................... 52

................................................................................................................... 52

-formers venstre kontekst ...................................................................................... 53

-formers hjre kontekst ......................................................................................... 53

2

5. ANALYSE ...........................................................................................................................................................54

5.1. 1997 ................................................................................................................................................................. 55

5.1.1. Orddannelsernes semantiske prference ............................................................................................... 55

5.1.2. Orddannelsernes semantiske prosodi ...................................................................................................... 55

5.1.2.1. Opsummering .....................................................................................................................................................57

5.1.3. Venstre konteksts semantiske prference .............................................................................................. 58

5.1.4. Venstre konteksts semantiske prosodi..................................................................................................... 59

5.1.4.1. Opsummering .....................................................................................................................................................63

5.1.5. Hjre konteksts semantiske prference .................................................................................................. 64

5.1.6. Hjre konteksts semantiske prosodi ........................................................................................................ 65

5.1.6.1. Opsummering .....................................................................................................................................................67

- ............................................................................ 68

- ................................................................................... 68

5.2. 2011 ................................................................................................................................................................. 69

5.2.1. Orddannelsernes semantiske prference ............................................................................................... 69

5.2.2. Orddannelsernes semantiske prosodi ...................................................................................................... 69

5.2.2.1. Opsummering .....................................................................................................................................................72

5.2.3. Venstre konteksts semantiske prference .............................................................................................. 72

5.2.4. Venstre konteksts semantiske prosodi..................................................................................................... 74

5.2.4.1. Opsummering .....................................................................................................................................................77

5.2.5. Hjre konteksts semantiske prference .................................................................................................. 77

5.2.6. Hjre konteksts semantiske prosodi ........................................................................................................ 78

5.2.6.1. Opsummering .....................................................................................................................................................80

5.3. DET OVERORDNEDE PERSPEKTIV............................................................................................................................... 81

6. VURDERING OG KONKLUSION ..........................................................................................................................92

6.1. PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................................. 96

7. LITTERATURLISTE ..............................................................................................................................................97

8. SUMMARY ...................................................................................................................................................... 103

9. BILAG ............................................................................................................................................................. 105

3

Formateringsforklaring

I denne opgave vil der blive anvendt flgende formattering:

; at faglige udtryk ); til at fremhve ord

eller fraser som undersgelsesobjekter (eksempe ordet

de til at markere

indledning).

t markere citater og til at fortlle, at noget bliver ytret i overfrt betydning.

Kursiv bruges til enten at fremhve tekststykker i egen tekst, eller til at markere kollokationer, hvis tekststykket str i enkelte anfrselstegn (eksempelvis: ).

Vinkelparentes (< >) anvendes til at markere sgeord. Sgeord kan ogs vre en frase,

STORE BOGSTAVER markerer lemmaer (eksempelvis i tilflde af at det ogs er et sgeord: ). Alternative udtr

). STORE BOGSTAVER i enkelte anfrselstegn og kursiv

(eksempelvis: ) markerer dermed et lemma, som er kollokation.

4

1. Indledning

Der har vret megen polemik omkring indvandrere i danske medier i de sidste mange r. Der er

mange forskellige opfattelser af, hvordan diskursen tager sig ud, og hvordan den br vre. Nogle

(eksempelvis Tger Seidenfaden (2004a; 2004b) og Rune Engelbreth Larsen (2013)) har givet

udtryk for, at den er blevet for hrd og unuaceret, mens andre (eksempelvis Martin Henriksen

(2010)) mener, at den slet ikke er hrd nok. Denne debat har stet p i en rrkke, men ingen har

kunnet fremlgge beviser for, hvad der rent faktisk siges om indvandrere, hvilke konnotationer

begrebet indeholder, og om/hvordan betydningen (eller forstelsen) af reelt har

ndret sig over tiden. Det er det, denne opgave vil belyse.

I fraseologien1 (hvilket er det teoretiske felt, denne opgave baserer sig p) er det alment

accepteret, at sprog ikke bestr af en rkke uafhngige ord, der har sine egne betydninger, uanset

hvordan de anvendes, men at sproget i stedet bestr af fraser, som giver ord deres specifikke

betydninger i bestemte kontekster (f.eks. Sinclair 1991; Stubbs 2002 1995). Eksempelvis

(noget) rt , men der kan ogs vre

stor forskel p, hvad disse fraser kan betyde alt efter, hvad den bredere kontekst er. P samme mde

INDVANDRER

kontekster. Men der vil altid vre nogle fraser og kontekster ethvert ord har mere tendens til at

vlge end andre. Disse tendenser siger noget om ordets anvendte betydninger som kan smitte af

i form af konnotationer. Disse naboord kaldes kollokationer, og kan findes ved en statistisk metode,

der hedder korpuslingvistik. Dette begreb vender jeg straks tilbage til.

Kollokation er et meget anvendt ord i bde teoretisk og empirisk lingvistik (sidstnvntes

metode er i hj grad KL), og har derfor forskellige anvendte betydninger. Den, der anvendes i

denne opgave er en praktisk, empirisk betydning fra KL, hvor det betyder et ord, der inden for et

fastlagt spnd (4-6 ord) optrder sammen med en enhed 2 med en vis statistisk stringens. Det

vil sige, at deres samforekomst3 lever op til visse statistiske standarder, som forklares i et

kommende afsnit (afsnit 3.1.3.2.2. Statistikken).

1 Introduceres straks efter indledningen. 2 . 3 Samforekomst: At optrde sammen inden for det fromtalte spnd.

5

Det er mit ml at finde INDVANDRER semantiske prosodi (SP)

i den forstand, at jeg leder efter den vanlige brug af dette lemma, hvilket ofte vil vre en skjult

egenskab. Derfor er ikke alle kollokationer lige relevante for mig, da fokus ligger p isr evaluative

kvaliteter (eksempelvis : positiv; kriminel : negativ). Men analysen er ogs bredere

end en simpel positiv/negativ-analyse. Mlstningen er at skabe en semantisk/pragmatisk profil af

lemmaet, der gr ud over den traditionelle ordbogsdefinition, og pregner den kontekst, som det

normalt optrder i, og den mde det oftest bruges p. Jeg vil bde undersge denotative

(semantiske) og mere kontekstuelle og konnotative (pragmatiske) egenskaber af lemmaet.

Undersgelsen gr ud p at afdkke dette lemmas brug i virkelige kommunikative kontekster i

dette tilflde et bredt udsnit af danske dagblade p to forskellige tidspunkter (1997 og 2011) for

ogs at kunne sige noget om lemmaets udvikling.

Den empiriske data er valgt ud fra et nske om at f s bredt og reprsentativt et udsnit af

indvandrerdiskursen som muligt. Derfor er alle dagbladsartikler p Infomedia fra de pgldende r,

der indeholder lemmaet INDVANDRER

(tekstsamlingerne). Landsdkkende avisjournalistik vurderes at vre et godt medium for at

INDVANDRER

og vre relevant for alle distrikter i Danmark, og som alle danske borgere har adgang til at udtrykke

sig i. Aviser vurderes tilmed at vre et medium, hvor en stor del af den politiske debat foregr, og

indvandrere omtales i hj grad i politiske diskurser.

Derudover har skrevet journalistik den fordel, at det ligger til fri afbenyttelse p internettet, og

blot skal kopieres og gemmes i et format, som det valgte korpus-program kan behandle.

I denne opgave anvendes som sagt KL), hvilket er et lingvistisk

analyseredskab, hvis metode primrt er kvantitativ (i.e. statistisk), og derfor undersger empirisk

funderede sproglige tendenser (i.e. hvordan sproget rent faktisk bruges) snarere end deduktive

regler for, hvordan sproget kan/m bruges. KL anvender forskellige metoder til at behandle og

undersge sprog i autentisk form det vil sige sprog, som er anvendt i virkelige kommunikative

6

kontekster uden for laboratoriets sterile milj. Empirien er alts central for denne metode, og i

udgangspunktet er det den, der er styrende for analysen.

KL er specielt velegnet til den indevrende undersgelse, da den behandler konkret empirisk

sprogdata i store mngder, og derfor kan give et overblik over et specifikt omrde af sproget p

solid empirisk baggrund grundet computerteknologiens evne til at sortere og opdele millionvis af

ord hurtigt og effektivt. Dermed kan forskeren forholde sig til en mere overskuelig, kvantitativt

ordnet mngde data, som let kan undersges kvalitativt ved at klikke sig ind p de forskellige

resultater (forklares nrmere senere).

Opgavens teoretiske baggrund tager udgangspunkt i specielt J.M. Sinclair (1966; 1987; 1991;

1996; 1998; 2003; 2004a; 2004b; 2005; 2008) og M. Stubbs (1995a; 1995b; 1996; 2002; 2007a;

2007b; 2009) strengt empiriske tilgang til sproget. Denne er strkt inspireret af J.R. Firth (Firth

1948; 1957a; 1957b; 1968). Jeg tilslutter mig det rationale, at sproget bedst undersges empirisk;

alts som et fnomen der er i konstant udvikling og ikke som et statisk, underliggende universalie,

hvoraf anvendt sprog er et mindre relevant overfladefnomen. Sprog er med andre ord sprogbrug,

og skal altid anskues i bde sproglig og situationel kontekst. Nr man opdager, at sprog i den

virkelige verden altid er situeret, og at ethvert mde med et begreb ndrer ens opfattelse af det

(omend umrkeligt), fr sproget en anden karakter end den logisk-deduktive, sandhedsbetingede

opfattelse, som traditionelle teorier bygger p (f.eks. Davidson 1967). Idet det lykkedes Sinclair at

pvise, hvordan gentagne sproglige mnstre kunne opdages ved at se p store mngder sprog p en

gang (Sinclair 1991: 100), er KL brudt igennem som forskningsmetode (KL), og derigennem er der

opstet mange nye teorier og studier. Man kan hverken se typiske syntagmatiske eller

paradigmatiske relationer i en individuel tekst. Det kan man ved hjlp af KL (Tognini-Bonelli

2004: 18).

Sinclair har pvist, at traditionel semantik (studiet af enkeltords betydning) har undervurderet

sprogets pragmatiske egenskaber. Sproget er i sidste ende et vrktj for mennesker til at

kommunikere og ikke blot en systematik, der bestr af enkeltdele bundet sammen af regler. Dermed

har man overset bde menneskets tendens til at vanetnke (det er nemmere og mere kognitivt

konomisk at konventionalisere nogle udtryk og strukturer, end det er at finde p nye hele tiden) og

menneskets kreativitet (der kan brydes med disse konventioner, hvis det er ndvendigt): Resultatet

7

er, at sproget samtidig bde er mere semantisk begrnset i n forstand (der er flere semi-

prkonstruerede mnstre) og mere fleksibelt i en anden (de mnstre der er, bruges mere varieret)

end tidligere antaget. Som et eksempel vil jeg hurtigt skitsere en opdagelse, som jeg gr senere i

opgaven. P dansk har vi ordsproget Man skal ikke kaste med sten, .

Dette udtryk er idiomatisk, og skal derfor forsts i sammenhng, for at den rette mening bliver

forstet. Derfor skulle man ikke tro, at man kan ndre p det overhovedet, uden den intenderede

betydning gr tabt. Men i den lille korpusanalyse, jeg har foretaget, viser det sig, at der findes

mange variati ... hun harceler , hvilket

viser, at nok er det praktisk med faste og let tilgngelige holdepunkter, men s lnge vi ved, de er

der, kan vi sagtens overskride dem. Denne proces (der kaldes for sprogbrug) skaber en

vekselvirkning mellem sproglig konvention og frihed/nybrud, der driver udviklingen frem.

Nr sprogets strre elementer (fraser, stninger, tekster og korpusser) kommer i spil, viser der

sig mnstre, som vi ikke var opmrksomme p, fr vi opdagede dem, men som er svre at

ignorere, nr frst de er fundet. Fraser og deres sproglige milj kan derfor vre med til at vise,

hvilken forventning (ofte ubevidst) vi har til det, der flger, samt hvad der er sandsynligt, hyppigt

og typisk (Stubbs 2002: 19-20). Det er det man undersger, nr man undersger et ords (eller en

frases) SP. Det er med andre ord en undersgelse af konnotationer (hvad forbinder man det med) og

ikke bare denotation (hvad det henviser til).

Til at understtte denne teori inddrages der derudover kognitive teorier baseret p empiriske

undersgelser. Som forklaring p, hvorfor sproget opfrer sig, som fraseologien pviser, anvendes

t er en veldokumenteret model for, hvordan sprogets

semantiske enkeltdele organiserer sig i forhold til hinanden. Elementer der bliver anvendt sammen

ofte, danner neurale forbindelser til hinanden, og anvendes dermed med strre sandsynlighed

sammen senere.

Fr selve analysen kan foretages, krver det en temmelig indgende indfring i feltet, som

opgaven tager sit udgangspunkt i (fraseologi) og de teorier, der er udviklet heri. Herefter vil den

anvendte metode (KL) blive introduceret, samt hvordan og p hvilket grundlag undersgelsens data

er indsamlet. Dernst optrder et afsnit, hvor resultaterne fra den maskinelle, kvantitative

8

kollokationsanalyse prsenteres i sin r form. Dette afsnit tjener det forml at vise, hvordan dataens

statistiske egenskaber tager sig ud, fr en kvalitativ sortering foretages. I det flgende afsnit

foretages den kvalitative analyse, hvor resultaterne inddeles i semantiske kategorier og undersges

yderligere. Sluttelig vurderes analysens validitet samt teoriens og metodens anvendelighed for

opgavens analyse. Dette flges op af en perspektivering, der stter undersgelsens resultater i

perspektiv til det felt, de baserer sig p, ppeger de huller, som min undersgelse efterlader, og

foreslr fremtidig forskning.

9

2. Overordnet teori (forskningsoversigt)

Den moderne fraseologi (studiet af betydningsenheder, der er strre end ord, i.e. prfabrikerede

eller semi-prfabrikerede fraser) tager specielt udgangspunkt i Firths ider om sproglig analyse som

et holistisk projekt (de forskellige analytiske niveauer br tnkes sammen), og er isr

videreudviklet af Sinclair. Denne tradition inddrager begge traditioner, som nvnes nedenfor, men

bruger ogs KL som metode, og har en udprget empirisk tilgang til den fraseologiske analyse. Det

er den, som bliver anvendt i denne opgave.

Fraseologien er udviklet igennem flere stadier. Feltet har sit udspring i Rusland (davrende

ikke-russisk-talende lande via Klappenbach (1968), Weinreich (1969), Arnold (1973) og Lipka

(1974). Arven efter denne tradtion er primrt en udarbejdelse af deskriptive kategorier, der er

omfattende, systematiske og velfunderede. Grundstrukturen af disse danner grundlaget for moderne

fraseologi (Cowie 2001: 4). Fraser kan inddeles i to overordnede kategorier: Kompositionelle og

ikke-kompositionelle. ( Gries 2008: 37). Kompositionelle fraser er kendetegnet ved,

at deres betydning svarer til summen af elementernes individuelle betydninger. Ikke-

kompositionelle frasers betydning svarer til noget andet eller mere end summen af elementernes

individuelle betydninger. Idiomer hrer til her. En detaljeret gennemgang af disse kategorier er ikke

relevant i denne opgave.

Teliya (Teliya 1981; 1993) og kollegaer tog med udgangspunkt i den russiske tradition en

kulturel/antropologisk drejning. Hun mente, at fraser er en god kilde til kulturel data og derfor et

oplagt fokus i sproglig-kulturel analyse (Cowie 2001: 8). Der er mange fraser, der ikke forsts uden

en kulturel grundforstelse (hvilke normer et samfund har etc.). Kulturelle konnotationer kan iflge

Teliya findes igennem fraseologiske analyser. Den russiske kvivalent til /

(samt et felt af relaterede fraser) dkker eksempelvis over en samfundsnorm, hvor en

anstndig kvinde ikke gr alene rundt, hvilket afspejles i mange lignende fraser (ibid.: 9).

I det resterende af dette afsnit vil fraseologien, som den ser ud i dag, blive udlagt.

10

2.1. Fraseologi Fraseologi er studiet af frasemer. Frasemer er multi-ord4 (eller multi-morfemiske) ytringer,

hvor mindst n af komponenterne er begrnset af sproglige konventioner, sledes at den ikke frit

1995). Der er her ikke tale om morfosyntaktiske (grammatiske)

begrnsninger men semantiske, da de udspringer af en leksikalsk viden om, hvad ord betyder

sammen, og hvilke lyder godt/rigtigt sammen; viden der udspringer af den sprogbrug i form af

sproglige mnstre og deres pragmatisk-semantiske anvendelse man mder (Sinclair 1991: 99-137;

Stubbs 2002: 30-32; Hoey 2005: 1-15). Semantikken og morfosyntaksen har byttet roller i de senere

r. Hvor grammatikken tidligere (og stadig i nogle traditioner (f.eks. Chomsky 1997) blev set som

relativt uafhngig af semantikken og som lingvistikkens virkelige interesseomrde (f.eks. Chomsky

1957: 17),5 er der i dag voksende enighed om, at sprogets formelle del (syntaks, prosodi, intonation

etc.) har semantik indlejret i sig (f.eks. Langacker 1993; Fillmore & ; Croft

2001; Goldberg 1995; 2006; Gries & Stefanowitsch 2004; Lakoff 1987a; 1987b; Bresnan 1985;

Harder 1996; Tomasello 2001), men ogs at den formelle del er motiveret af indholdsdelen

(semantik og pragmatik), og at indholdsdelen dermed fr forrang i den lingvistiske analyse (ibid.).

Der bliver i mange teorier ikke lngere sat s skarp en grnse mellem grammatik og semantik,

fordi sproget frst og fremmest bliver set som noget kommunikativt og funktionelt, hvor form og

indhold ikke helt kan skilles fra hinanden, idet de har udviklet sig (og udvikler sig) i sammenhng.

I fraseologien menes det derfor (f.eks. Sinclair 1991: 110-115; Stubbs 2002: 3-21), at mange ord

udvlges i sammenhng og ikke hver for sig (linirt/syntagmatisk) i en ytring, som traditionelle

grammatiske modeller hvder (f.eks. Chomsky 1957; Saussure 1974). Sinclair kalder det princip,

som er gldende i disse modeller, hvor sprogbrugeren fylder adskilte, relevante ord ind i de af

grammatikken tilrdighed stillede kasser med den eneste semantiske begrnsning, at stningen skal

vre meningsfuld, for - -princippet (Sinclair 1991: 109-110). Sinclair mener ikke, at

dette princip kan st alene. Derudover bestr sproget af prkonstruerederede og semi-

prkonstruerede enheder, og valget af t ord pvirker valget af andre ord i dets nrhed. Dette

kalder han idiom-princippet. - -princippet er underordnet idiom-princippet, og trder

kun til, hvor der ikke er frasemer (fraser fremover)6 til rdighed (Sinclair 1991: 110-115).

4 5 Grunden, til at jeg fremhver Chomsky, er, at han har dannet skole for stort set alle dem, der tilslutter sig denne model. 6 Selv om enkeltord-ytri - -)ig(-

11

Det er derfor disse fraseologers overbevisning, at det ikke er ord men fraser, der er sprogbrugens

basale betydningsenheder (Stubbs 2002: 14, 49-50; Sinclair; 2004b: 30, 148; 2008: 409). Ord har

ikke betydninger, der er fikseret n gang for alle i ordbger. De tilegner sig eller ndrer betydning

alt efter den sociale eller sproglige kontekst, de bruges i. At forst sprog i brug afhnger af en

balance mellem pragmatisk udledning og konvention (Stubbs 2002: 13). Stubbs forklarer, at en

brugbar men en anelse overdrevet mde at sige det p er, at det ikke er frasen, der fr sin mening fra

ordene; det er ordene, der fr deres mening fra frasen (ibid.: 14). Med andre ord: Mening er

sprogbrug (ibid.: 13).

Et godt eksempel p at ord ikke har faste betydninger, men drager meget betydning fra

omgivelserne er det engelske begreb: Round table talks (ibid.: 3). Hver for sig kan round betyde

table

round table

enkelt at kombinere de to individuelle betydninger. Dette kaldes en kompositionel frase, fordi

betydningen er den samme som summen af de to individuelle ords betydninger. Men hvis man tager

den lngere frase round table talks

mennesker med interesser og ekspertise inden for et bestemt emne mdes som ligemnd for at

l viden: Vi ville ikke forst

frasen uddybende, medmindre vi ogs vidste, at den ofte bliver brugt om diskussioner mellem

ligger i frasen, er motiveret af, at der ikke findes privilegerede pladser om et rundt bord (som f.eks.

bordenden). Men for at forst hele betydningen af frasen krver det, at man lrer den som en

helhed. Frasen er en selvstndig leksikalsk enhed ;7 det vil sige, at den har sin egen betydning, der

ikke ndvendigvis kan forudsiges fra de individuelle ord, og/eller agerer som en selvstndig

betydningsenhed (ibid.: 30-31).

, , etc.. P

dansk bestr sammensatte navneord (n form for leksikalske enheder) typisk af t ord, men der

-

or) vil blive brugt som samlebetegnelse for morfemer, ord og fraser, mens

7

12

ed. En anden

rsag til at en leksikalsk enhed bestr af flere ord kunne vre, at det er et egen

Margrethe II .

; polyord: etc.;

leksikalske

etc.; a

(Lewis & Gough 1997: 17-43). En leksikalsk enhed kan best af et

enkelt (frit) morfem ( , et multi-morfem eller en

frase. Leksikalsk enhed vil fremover blive forkortet enhed .

I andre fraser (i relation til det ovenstende -eksempel) har round og table

helt andre betydninger: A round number, a table wine, a timetable (Stubbs 2002: 3) etc. De fleste

ord har forskellige anvendelsesmuligheder og forskellige betydninger. Nogle gange har ord s

mange betydninger, at de ikke synes at have nogen selvstndig betydning overhovedet. Dette 8 og gr sig gldende for nogle af de allermest hyppige ord i et sprog; p

engelsk er nogle af eksemplerne take og make (se Stubbs 2002: 32-34; Sinclair 1991: 112-113

for eksempler). Sinclair argumenterer yderligere for, at det meste almindelige tekst i hj grad er

konstrueret igennem idiom-princippet, og derfor er afleksikaliseret (ibid.: 113ff). Nr ord nu kan

have s mange potentielle betydninger, kan det undre, at vi forstr ytringer i det hele taget. Dette

skyldes, at ord normalt ikke optrder i isolation men i lngere fraser. I dette eksempel er det

tydeligt, hvilke betydninger af round , der er relevante:

They sat round the table; they ran round the table; they came round to my house; they came round to my way of thinking; a round dozen; a round of applause; a round of drinks; a round of golf; the doctor is on her round (Stubbs 2002: 3).

Flertydighed ses af flere fraseologer som et fnomen affdt af fejlagtig teori snarere end en

virkelig sproglig egenskab (Sinclair 2004a: 297; Stubbs 2002: 14-21). Fejlen bestr i, at den

horisont, man undersger ords betydning i, er for lille; flertydigheden lser sig (nsten) altid, hvis

konteksten omkring ordet udvides. Derfor er der snarere tale om differentiering af mening end

flertydighed (Sinclair 2004a: 274). Man forsger analytisk at bryde mening ned i s sm bidder som

8

13

muligt (morfemer og ord) for at kunne undersge dem i isolation og lave ordbger, men i

virkelighedens verden udfolder mening sig i kontekst. Mening skabes p to niveauer: Den generelle

betydning et morfem eller et ord har og den modulation betydningen fr ved valg af kontekst

(Sinclair 2004a: 282).

Hvad der lyder godt eller rigtigt sammen er et resultat af vanlig brug, som har skabt sproglige og

kulturelle stereotyper. Eksempelvis hedder det p tysk (rengre/pudse

tnder), p Litauisk ,

hvorimod det p fransk ( ) og dansk hedder (Heid 1994: 240).

Handlingen er den samme, men det kaldes noget forske og

har integreret sig i hinandens semantiske felter (se afsnit 2.1.2.1. Semantiske felter) p dansk og

ikke eller andre begreber.9

Stubbs bruger som eksempel . Dette er et ord, der p engelsk lgger sig til kvinder.

Mnd sladrer ogs, men det kalder man andre ting (ssom male bonding ). Begge kn indgr i

aktiviteten, men ordets kulturelle betydning er p engelsk -8).

En korpusanalyse (forklares i afsnit 3.) viser, at der lgger sig positive begreber ( eligible ,

educated etc.) til (ungkarl), hvorimod ordet (ugift kvinde) er

phftet mere negative begreber ( frustrated , lonely , elderly , dried-up , sex-starved etc.)

(Baker 2008).

Mening er alts kontekstafhngig. Mange ord har kun vage betydninger i sig selv, og er

afhngig af den forventning, en sprogbruger har til deres betydning i en given kontekst. Nogle

(meget hyppige)10 ord har mange og meget divergerende betydninger. Andre (mere sjldne) ord har

mere faste betydninger (eksempelvis hyponymer: po ). Ord der primrt

9 Der skal naturligvis vre en semantisk motivation f

ser ofte ved brug af udtryk, at det handler mere om, hvordan de frst bliver konventionaliseret, end hvad der giver

10 Funktionsord hvoraf de samme fylder langt det meste af et menneskes anvendte sprog men en lille del af vokabulariet er lidt specielle i dette henseende, da der findes s f funktionsord til at forklare alle former for relationer (prpositioner, konjunktioner etc.). Dermed er de meget hyppige, samtidig med at nogle af dem har en meget bred/ben betydning; f.eks. prpositioner (p bordet, p vrksted, p stoffer), imens andre har meget snvre betydninger; f.eks. konjunktioner (og, eller etc.).

14

bruges i lukkede fllesskaber (ssom fagvidenskabelige kredse) eller specielle kontekster (e.g.

konomisk politik) fr ofte hvad enten de er hyppige eller sjldne i sproget generelt meget

specifikke betydninger inden for disse genrer.11 Nogle ord vil have disse meget specifikke

betydninger inden for genren, samtidig med at de har mere lselige hverdagsbetydninger. Inden for

eksempelvis meget mere specifikke og formelle end i

hverdagsbrug. Andre gange bliver disse genrer eksponeret s meget, at en fagterm bliver gngs

sprogbrug ( global opvarmning , cost-benefit-analyse eller drivhuseffekten etc.), hvor de igen

mister noget af deres betydning, da den ekspertviden, som begrebet bygger p inden for genren gr

tabt udenfor. I sidste ende er det frasen, som ordet indgr i, der afgr, hvilken betydning ordet har i

den specifikke kontekst, stningen der afgr frasens relevante betydning, og den bredere

(situationelle svel som sproglige) kontekst der afgr stningens relevante betydning.

Til eksempel kan det nvnes, at selv meget specifikke egennavne ssom Aarhus eller Aarhus

Kommune kan betyde mange ting. Den relevante side af betydningen kommer frst frem i den

bredere kontekst: Vi s Her kunne Aarhus betyde et fodboldhold fra Aarhus,

hvilket mere situationel kontekst ville kunne f Jeg ringede til Aarhus kommune i gr.

De ville i Her betyder Aarhus kommune beskftigelsesafdelingen i

den offentlige forvaltnings-institution Aarhus Kommune og for eksempel ikke Aarhus Kommune

som et geografisk omrde.

Nr fraser er blevet ytret tilstrkkelig mange gange, bliver de konventionaliserede; nogle gange i

meget rigide, faste konstruktioner og andre gange i mere blde og tenderende.

Netop dette sammenspil mellem semantik og pragmatik vil blive behandlet nedenfor.

2.1.1. Forholdet mellem semantik og pragmatik Hvis man tager et ord som ST , s mener vi at have en god id om, hvad det betyder, og i

hvilke forbindelser det kan bruges. Et menneske kan st, en vase kan st, og en bygning kan st.

Alle disse eksempler har at gre med fysiske ting om end meget forskellige der har

jordforbindelse, og p en eller anden mde holder sig oprejst. Der er alts en udefineret tendens til

11 Henviser til de fromtalte fllesskaber og kontekster. Begrebet t senere.

15

at ligge ned, hvis ikke objektet holder sig oprejst, fordi det ikke hviler p den strst mulige flade.

Men hvorfor der str en tallerken der str ?

Udtrykket kan ogs bruges mere perifert. Tiden kan eksempelvis g i st. Dette eksempel har

Tiden kan kun g i

st p grund af vor

lnge har det stet

for at bibeholde sin betydning.

ST

begreber, som vi tager for givet, og bruger per refleks, har s mange betydninger, at en ordbog skal

vre meget omfattende for at prsentere dem alle. Desuden udvikler sproget sig konstant, og

Pointen er, at det, der kaldes mening, ikke er s fast en strrelse, som folk ofte er tilbjelige til at

tro. Hver gang sproget anvendes, ndres det, men udviklingen lgger man ofte ikke mrke til, da

den er s gradvis.

Grnsen mellem pragmatik og semantik er slret, for hvem kan med sikkerhed sige, hvor den

ene slutter og den anden begynder? Hvis det er individets sprogbrug i kontekst, der udvikler og

faststter betydningen af sprogets enkeltdele i.e. leksemer, fraser etc. s kan det siges, at

pragmatikken styrer semantikken. Omvendt er det kun i kraft af semantikkens dogmer i.e.

leksikalske betydninger at den mere esoteriske og perifere mening kan uddrages, alts

kontekstuelle betydninger i.e. pragmatik. Derfor mener jeg, at semantik og pragmatik ikke skal

ses som to helt adskilte kategorier, men snarere som et kontinuum, hvor semantikken str for den

langsomme udvikling (det faste holdepunkt eksemplificeret ved ordbogen), mens pragmatikken str

for den hurtige online-udvikling (en ny metafor, implikatur,12 ironi etc.), der mske tager rod, eller

mske blot eksisterer i det tidsrum, det anvendes.

Det kan eksempelvis vre svrt at vide, hvornr et udtryk som bordben blev dannet. Men det

virker plausibelt at antage, at dette udtryk m vre blevet opfattet som en art metafor: Bordbenet er

for bordet, hvad benet er for mennesket (eller dyret ikke som en

metafor, ikke engang som en perifer betydning af ben , men blot som tingens bogstavelige

betydning.

12 Grice 1975: 41-58.

16

Overvej ogs . Dette er et begreb, som relaterer sig til Jean de La

Fontaines fabel: Bjrnen, der ville vifte en flue fra sin herres ansigt, men i stedet for at hjlpe

herren, knuste den hans pande (Fontaine 2010). I de fleste tilflde er betydningen sandsynligvis

blot blevet tillrt og accepteret ved at hre andre bruge det og ud af konteksten udlede, at begrebet

. Det er ikke ndvendigt at

have lst fablen for at forst begrebet, hvis man hrer det i den rette kontekst. Hvis f.eks. ens mor

Jeg ved godt, at du giver Fido bacon af en god mening, men du gr ham en bjrnetjeneste;

han kan ikke t , s kan man godt regne ud, at det i hvert fald ikke

betyder at gre Fido en tjeneste. Frste gang det blev brugt, skulle det uden tvivl forklares, og blev

anset for meget pragmatisk, indforstet og kontekstspecifikt, hvorefter betydningen har spredt sig i

befolkningen og lbende udviklet sig til at integrere flere situationer. Det er da ogs blevet

misforstet af flere

stor tjene generationer.13

Det flgende afsnit vil behandle, hvordan disse konceptualiseringer (i.e. betydningsdannelser)

hnger sammen p et kognitivt plan.

2.1.2. Fraseologi fra et kognitivt perspektiv Nr vi kategoriserer verden, er det kognitivt mest konomisk at lagre viden i ordnede

frem for at lagre hver enkelt begreb hver for sig (Erman 2007; Cowie 2001; Lakoff 1987b; Granger

& Meunier 2008; Rosch 1978). Her taler jeg bde om semantiske felter (uddybes nedenfor), der

taksonomiske strukturer), og genkaldelsen af disse nr vi bruger sproget til at ytre et bestemt

budskab til en anden. Et eksempel p dette er, at vi har konventionaliserede udtryk ssom

i benytter os af automatisk i stedet for at vre kreative med

lyder forkert for et trnet re, fordi man ikke er vant til at hre det. Nr man skal sige noget i en

fart, og skal forsts med det samme, s er det meget mere praktisk og energibesparende at holde sig

til konventionerne i stedet for at belaste hjernen undigt. P denne mde bliver sproget i hj grad

13 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bj%C3%B8rnetjeneste (se bilag 1, s. 105)

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bj%C3%B8rnetjeneste

17

indlrt og vedligeholdt i konstruktioner og ikke kun partikulrt ord for ord, som s forbindes

fuldstndig frit udelukkende begrnset af grammatiske regler samt det indhold, som sprogbrugeren

nsker at udtrykke. De ord, der indlres sammen, genkaldes sammen (jf.

Collins & Loftus 1975; Meyer & Schvaneveldt 1976; McNamara 1992; Schacter, Alpert,

Savage, Rauch & Albert 1996)).

Alle ord (eller s godt som alle ord) har flere betydninger, der er struktureret af de begreber, som

de normalvis optrder sammen med (kontekst) for ek

semantisk

felt, hvilket skaber en forventning om den sammenhng, som ordet indgr i, og dermed den

betydning det har, samt hvilke andre ord man kan for

, s vil enhver, der har lidt baggrundsviden straks tnke p en schferhund og ikke en

chihuahua. Det er konteksten, der frembringer den relevante betydning; i.e. aktiverer det rette

semantiske felt (Stubbs 2002: 30-50).

I det ovenstende tilflde er det den sproglige kontekst, der frembringer den relevante

betydning, men andre gange er det den situationelle kontekst. Hvis det for eksempel bliver ytret:

kan det betyde flere forskellige betydninger alt efter situationen. Hvis du sidder

i en bil og venter ved en lyskurve, betyder det med stor sandsynlighed, at lyskurven har skiftet til

grnt lys, og du derfor m kre. Men hvis du lige har spurgt om lov til noget, er det sandsynligt, at

ytringen betyder, at det forespurgte er godkendt. Det er dog kun ordenes sproglige kontekst, der er

direkte adgang til indevrende opgave, da den beskftiger sig med skrevne tekster (modsat

transskriberet tale). Den situationelle kontekst er i et skrevet medium den strre diskussion

(diskurs), som et indlg (artikel) er en del af. Man kan kun danne et trovrdigt overblik over denne

ved at undersge store mngder data systematisk og derefter udlede, hvad den situationelle

baggrund for et bestemt udsagn er.

Den baggrundsviden og/eller kontekst, der er nglen til, hvordan et udsagn skal forsts, er den

pragmatiske side af mening. Studiet af fraser kan igennem KL (se afsnit 3.1. Korpuslingvistik og

korpussemantik) analysere, hvordan den vanlige brug af sprog kan skabe en pragmatisk farvning

(konnotation/forventning) af individuelle begreber. Denne farvning kan analyseres via en

systematisk, diskursiv kategorisering af kollokationer (se afsnit 2.2.1.2. Semantisk prference og

semantisk prosodi (SP)), og er ikke altid en bevidst eller eksplicit del af begrebets betydning. Derfor

kan den mangle i ordbogen sandsynligvis ogs fordi de fleste ordbger traditionelt set kun var

18

interesseret i enkelte leksemers denotation og ikke fraser og kontekst. Det er i dag en stadig

hyppigere procedure for leksikografer i ordbger at tilfje kollokationer, der fortller om leksemets

hyppigste sproglige kontekster, men det er ofte fragmentarisk og mangelfuldt (Mahlow & Bacher

2011). I nogle tilflde afslrer en korpusanalyse konnotativ mening, som dkker over sproglig-

kulturelle, stereotypiske egenskaber (f.eks. gossip og spinster / bachelor -eksemplet).

Denne baggrundsviden, samt den mde den bruges til at navigere i forskellige kontekster,

organiserer si .

2.1.2.1. Semantiske felter Begrebet semantisk felt blev introduceret af Trier (1931), Humboldt (1936), Porzig (1950) og

Weisgerber (1950), og blev yderligere udviklet af Lyons (1963; 1977), Lehrer (1974), Kittay (1987)

og Grandy (1987).

Semantiske felter (Brinton 2000; 2010; Lehrer & Kittay 1992) er et kognitivt begreb, der sger at

forklare, hvordan vore hjerner inddeler semantisk viden. Teoretisk set benvner et semantisk felt en

gruppe begreber, der er semantisk relaterede. Ordene i et semantisk felt deler en eller flere

semantiske egenskaber. De kan vre organiseret p mange forskellige mder (e.g. hierakisk (e.g.

militrrang), meronymisk (e.g. kropsdele), sekventielt (e.g. numre), cyklisk (e.g. mneder i ret),

tilmed have adskillige overlap et begreb s er f.eks. homografisk (substantiv/adjektiv),

samtidig med at disse betydninger har hver deres polysemiske forgreninger: Lyst (subst.): seksuelt

lyst lyst

har lyst lyst lyst

lyst lyst

De semantiske felter bliver ikke kun udviklet ved sproglig interaktion men ogs i forbindelse

med praksisfelter. Et r har eksempelvis at gre med bde lammesteg, hyrde, garn og mange

andre begreber. Dette er i hj grad et produkt af menneskers praktiske omgang med verden. Fret

bliver spist, bliver/blev drevet af en hyrde, klippet og ulden bliver bearbejdet til tj, som mennesker

19

brer etc. Praksisser, som er indlejret i samfund, natur med mere, har en indvirkning p vor

begrebsverden (jf. pragmatik).

Garrett har, p baggrund af et grundigt studie af hvilke talefejl folk laver, fundet frem til nogle

interessante indikationer p, hvordan semantiske felter er struktureret (Garrett 1992). De ord, der

fejlagtigt bliver hentet i ens semantiske hukommelse, m vre forbundet til de ord, man oprindeligt

ville have ytret.

bike to school tomorrow undevoted

. Faktisk

var det ofte det semantisk modsatte ord, som blev ytret. Dette tyder p, at vi indretter vore

semantiske felter i forhold til modstninger, hvilket betyder, at begreber relaterer sig til hinanden i

forhold til, hvordan de er forskellige til hinanden. En ndring i t begreb kan alts meget vel betyde

en forskydning i et andet.

Der er ubegrnset mange forbindelser i sdan et netvrk af semantiske felter, og et menneske

kan nppe ved introspektion holde styr p alle relationerne af flere rsager. Heriblandt: (1)

grnserne mellem felterne er slrede. Det vil sige, at ethvert punkt (begreb) har forbindelser til et

utal af andre punkter, som igen har forbindelser til et utal af punkter etc., hvorfor en klar skillelinje

ville vre arbitrr taget i betragtning, at nogle forbindelser er meget ttte, mens andre er meget

(begge tilhrer arten pattedyr),

begreber. I sidste ende er de alle en del af det enorme netvrk, vi kalder sproget.

(2) Menneskets opmrksomhed har ikke kapacitet til at f adgang til al den viden, vi lagrer.

Vores opmrksomhed har kun en lille lyskegle til at fokusere p en meget stor mngde stimuli

(Eysenck & Keane 2010: 153-201). Der er mange undersgelser i neurovidenskaben (se Graziano &

Kaster 2011; Lamme 2010 for et par af de nyeste), der pviser, at bevidsthed er et gradssprgsml.

Vi er langt fra opmrksomme p alt det, vi er bevidste om. Det, de fleste forstr ved bevidsthed,

bliver i psykologien kaldt opmrksomhed, fordi der foregr meget i bevidstheden, som gr

individ registrerer. Det er kun det, man er opmrksom p, som man kan

forholde sig eksplicit til, og opmrksomheden er meget begrnset, hvorimod hukommelsen er stort

set uendelig. Alle stimuli skal igennem flaskehalsen opmrksomhed (og derefter

20

arbejdshukommelsen) for at n den semantiske langtidshukommelse (Eysenck & Keane 2010: 211-

223), men der kan godt trnge nogle stimuli forbi opmrksomheden (ibid.: 227-233). Intuitionen er

et eksempel p en form f

Dette kan (Yoshida et al. 2012; Rees 2008), hvilket er en

tilstand, hvor nogle patienter med specielle hjerneskader blandt andet kan navigere i forhold til

objekter samt svare statistisk bedre end tilfldigt p en rkke sprgsml angende et visuelt

stimulus, hvis de bliver tvunget til at svare, selv om de ikke er opmrksomme p, at de ser noget

(ibid.). Det sam halvsidig reduceret opmrksomhed hvor visse

patienter efter en hjerneskade ikke kan opfatte, hvad der foregr i det ene (typisk det venstre) syns-,

hre-, berringsfelt etc. (Eysenck & Keane 2010: 170-176). Dette er ikke det samme som at vre

blind i den ene side, da man normalt er opmrksom p ens handicap i dette tilflde. Folk med

neglekt konstruerer selv en perceptiv helhed, og er ikke klar over, at de har et handicap (ibid.). Et

bermt eksperiment havde nogle interessante resultater: Patienter med neglekt i venstre visuelle felt

fik vist et billede, hvorp der var to identiske huse bortset fra at det hus p venstre side stod i

flammer og blev spurgt, hvor de helst ville bo. Selv om disse patienter pstod, at de to huse var

identiske, ville en signifikant del af dem helst bo i huset uden ild i (Marshall & Halligan 1988).

Sdanne fnomener antyder, at gamle filosofiske dogmer om bevidstheden som en uafhngig og

transparent (i.e. selvbevidst) strrelse14 for alvor er p retur. Bevidstheden er kun toppen af

isbjerget, der bestr af alt fra flelser over sanser til basale kropsfunktioner, og er liges meget (eller

mere) et produkt af disse, som den er herre over dem (Graziano & Kaster 2011; Lamme 2010).

I relation til semantiske felter kan disse processer sammenlignes med dem, som en sprogbruger

er ubevidst om, nr en stning formes eller afkodes, kan relateres til disse undersgelser og

forklares som forbindelser mellem neuronerne, der enten ikke nr aktiveringstrsklen for eksplicit

opmrksomhed, eller blot omrder i hjernen, der ikke er indrettet til at skabe eksplicit perciperet

aktivitet (ibid.). Det er et kendetegn ved semantisk hukommelse, at man modsat episodisk

hukommelse ikke husker en bestemt oplevelse, der er forbundet med ens viden. Det er i stedet en

lang rkke oplevelser og andenhndsinformationer ssom fortllinger, medier og definitioner, der

har dannet ens semantiske verdensbillede, og man kan derfor ikke forklare, hvordan man ved, eller

hvorfor man mener dette og hint (Eysenck & Keane 2010: 263-273). Dermed kan introspektion ikke

14 Descartes 2002; Kant 2008 etc.

21

fortlle os alt, hvad vi ved, og hvilke specifikke oplevelser, der ligger til grund for vor opfattelse af

en person, et sted eller et begreb.

(3) Den tredje rsag, til at man ikke kan holde styr p semantiske felter i deres helhed, er

relateret til de to forrige. Som sagt er mange af begrebernes semantiske egenskaber implicitte og

skjulte for os. Men selv hvis man havde adgang til al den baggrundsviden, som understttede et

begreb via introspektion, ville listen vre uoverskuelig lang og for rodet for vor opmrksomhed at

holde styr p; og hvad vrre var: Den ville vre lettere forskellig for hver person grundet den

forskellige empiri, hver person bygger den p.

Det er blandt andet disse kognitive begrnsninger, som KL kan hjlpe med at overkomme ved

at danne et overblik over mange forekomster af de samme begreber p n gang.

Herefter flger en redegrelse for p sprogopfattelse, som ligger bag den moderne fraseologi.

Derefter flger en oversigt over den semantisk-pragmatiske analyse af enheder, der vil blive

anvendt i denne opgave.

2.2. Sprog som sprogbrug Firth og Sinclair stod stejlt p, at sprog s vidt muligt skal undersges empirisk og ikke ud fra

forudbestemte dogmer. Derfor er korpuslingvistik et oplagt medium, da den beskftiger sig med

data (sprog som det rent faktisk er blevet ytret skriftligt eller mundtligt) og ikke blot hypotetiske

eksempler. De ngtede at udlede noget om sproget, som ikke var empirisk baseret.

Chomsky (og andre generative lingvister) er sproglige nativister (Meyer 2002: 3), og er ikke

srlig interesserede i at beskrive sproget men i hjere grad i at forklare de bagvedliggende

dybdestrukturer (fundamentale grammatiske principper og parametre), som er medfdte, i.e.

universel grammatik (UG) (ibid.). Chomsky sprogets

elementer i dem, der er en del af kernen, og dem der er en del af periferien. Kernen bestr af

og periferien af , som er en konsekvens af

accident, dialect mixture, personal idiosyncracies, and the like (Chomsky 1997: 19-20). Fordi

variation er begrnset til uvsentlige elementer af sproget og leksikalske enheders generelle

22

egenskaber (ibid.: 170), bliver de elementer, der hrer til sprogets periferi, ikke anset for at vre en

del af minimalistprogrammet. Kun de elementer, der er en del af kernen, bliver anset for at vre

relevante for teoridannelse. Denne indstilling skyldes, at generativ lingvistik sger efter

(ibid.: 4), alts en teori om hvad menneskets sprogkompetence er a priori

inden det mder sprogets virkelige verden, og tilegner sig dens komplekse strukturer (ibid.). Derfor

mener (mange) generative lingvister, at KL ikke viser noget relevant.

Men det er lige prcis denne strukturkompleksitet korpuslingvister er interesserede i. De ser

variation som en central del af sprog. Korpuslingvister er skeptiske over for helt abstrakte og

dekontekstualiserede diskussioner af sproget, fordi sdanne diskussioner er fjernet fra faktisk

sprogbrug (Meyer 2002: 3).

Det er min overbevisning, at det giver mening at se p sprog i den kontekst det opstr i og

anvendes i, og ikke mindst hvordan og til hvilket forml det rent faktisk anvendes. Dette er ikke blot

et overfladeprodukt af en dybereliggende universel struktur (morfosyntaks), der ikke fortjener

opmrksomhed, fordi det blo og ikke med 1969)

2000) at gre. Denne skelnen er overdrevet, da det

frste er et produkt af det andet (Leech 1992: 108), og man fr rent faktisk noget information ud af

, som folk laver, og de vanlige mnstre, som folk bruger. Modersmlstaleres

intuition er ikke en trovrdig kilde for bevis. De kan mske give et par eksempler p kollokationer

(nogle gange prcist), og de kan mske vurdere disse kollokationers sandsynlighed meget

omtrentlig, men de kan ikke dokumentere dem med nogen grundighed eller prcist estimere deres

hyppighed eller fordeling (Stubbs 1995b: 25).

KL er ikke fejlfri. Det er blot en metode, der ligesom alle andre metoder har potentielle bias, og

er afhngig af dataens validitet, men det er et godt udgangspunkt for at fundere sin teori i evidens

fra den virkelige verden. I KL er dataen altid et udsnit af en uvis mngde data, hvis

variationsparametre ikke kendes. Nr udsnittet forstrres, forstrres diversiteten, men uanset hvor

stort udsnittet laves, vil man aldrig vide, om alle mnstre er indfanget i deres typiske proportioner.

Derfor kan det vre praktisk at s

Induktion slutter fra det specifikke til det generelle, og derfor kan en hypotese afvises med et enkelt

modeksempel. Eduktion slutter fra det specifikke til flere specifikke, og et enkelt modeksempel kan

23

ikke afvise hele hypotesen, da den bygger p sandsynlighed. Mange observationer af et mnster

leder til forudsigelsen, at lignende mnstre kan forventes i fremtiden. Men fuldstndig faste

mnstre er ekstremt sjldne, og typiske konklusioner e

men har variationer (Stubbs 2009: 118). En opdagelse, der kommer fra en KL-analyse, er et godt

basis for videre studier, som kan be- eller afkrfte teorien ved stringente og gentagne studier (Leech

1992: 112-113).

Sinclair giver et godt billede p, hvorfor der er brug for KL, og hvorfor empiri, tendenser og

sandsynlighed er vigtige aspekter af sprog: ny by making artificial

flowers (Sinclair 1991: 6). Denne kommentar understreger hans dedikation til den empiriske

tilgang.

Den generative lingvist Ray Jackendoff har ligeledes en udtalt modstand mod syntaks-

tilgang, der findes i generativ lingvistik. Han mener, at den er for radikal, og forkaster for

mange fnomener som irrelevante, fordi de ikke passer ind i modellen:

and other fixed expressions for us simply to disregard them as phenomena on the margin of

(Jackendoff 1997: 177).

Herunder vendes fokus imod den analysemodel, som vil blive anvendt i denne opgave.

2.2.1. Leksikalske enheders semantisk-pragmatiske profil Dette afsnit handler om Sinclairs model for, hvordan enheders semantike profil analyseres.

Semantisk prosodi (SP) er et vigtigt begreb for Sinclairs sprogforstelse. Han mener, at man kan

skabe et udtmmende overblik over en enheds betydninger ved at undersge fire aspekter:

Kollokation, kolligation, semantisk prference og SP. Disse fire fnomener bygger oven p

hinanden og gr fra helt tekstnre overfladefnomen til gradvist mere abstrakte beskrivelser.

Denne model er meget indflydelsesrig:

24

repeatedly showed that words are interconnected, not isolates, that meaning is derived from context, and that collocation is key (Moon 2008).

Som Rosamund Moon her ppeger, har Sinclair inspireret af Firth fet sat en ny empirisk

dagsorden isr inden for funktionelt orienterede kredse i lingvistik, hvor konteksten er i centrum,

har fet en central rolle.

En anden ambassadr for at anskue fraser som sprogbrugens primre betydningsenhed er

. Han udtrykker det sledes:

( Han mener i trd med Sinclair, at hvad vi har brug for ikke er ordbger for

ord, men ordboger for ord og fraser, da fraser er s betydelig en del af mening (ibid.).

2.2.1.1. (Firthianske) kollokationer og kolligationer Sinclairs definition af kollokation har basis i J.R. Firths ider. I Firths optik har kollokation en

empirisk betydning: Kollokationer er naboord til andre ord.

Hans holistiske15 tilgang til mening fremstr klart i disse to citater:

the complete meaning of a word is always contextual, and no study of meaning apart from

(Firth 1957b: 7).

Words must not be treated as if they had isolate meaning and occurred and could be used in

free distribution (Firth 1968: 18).

Firth taler her om ords indvirkning p hinanden, og hvorfor det er vigtigt at studere dem i

kontekst. Det han siger i disse citater er meget fremsynet. Han foregriber p mange mder moderne

fraseologi og mange af de principper, der ligger til grund for moderne konversationsanalyse (Have

2007: 1. del), idet han tager udgangspunkt i den enkelte ytrings (og ytrers) kontekst i stedet for at se

ytringen udefra.

Han havde dog ikke nogen formel definition p det.

15 Hans lingvistiske tilgang er holistisk, idet at han sger at forbinde alle de opdagelser, der gres p forskellige niveauer, i en strre helhed (jf. kontekstualitet). Selv om man ofte er ndt til at isolere fnomener i analysefasen, skal der strbes efter at skabe en helhed, s man f.eks. ikke str med en rkke helt uforenlige felter eksempelvis fonologi uden syntaks eller syntaks uden semantik (Ogden 2002).

25

Den kom Sinclair med:

tendency to occur nearby items B, C, D, less strong with items E, F, slight with G, H, I, and none at

(Sinclair 1966: 417).

(ibid.:

428).

I disse citater lgger Sinclair grunden til begrebet kollokation, som det anvendes i KL i dag:

associationelle tendenser undersgt inden for et vist spnd af en sgeenhed ved hjlp af passende

statistiske udregninger.

Herunder vil der blive givet et eksempel p en undersgelse af kollokationer med udgangspunkt i

Nr man vil man (alt efter eksponering) implicit vide, at man med stor

af

ordet, hvor det normalt bruges, og hv

En kollokationssgning i Korpus2000 (et referencekorpus (se afsnit 3.1.1. Korpustyper) p 28

mio. ord med tekster fra 1998-2002, der er et underkorpus af KorpusDK (Det Danske Sprog- og

Litteraturselskab), og kan anvendes til at finde kollokationer) viser, at der kun findes 5 signifikante

substantiver (resten er uinteressante funktionsord) n plads til hjre for . Sorteret efter

signifikans ser de sledes ud: Opvarmning , landsby , ansvarlighed , etik og aftale . De har i

stort flertal at gre med ildevarslende klimaforandringer (undtagen der henviser til at

), og hvis man kigger efter i konkordans-

linjerne (se bilag 2, s. 105-106), kan dette bekrftes. Kollokationer er den simple

overfladeobservation, at opvarmning , landsby , ansvarlighed , etik og aftale er de ord, der

associeres mest med .

26

Kolligation defineres i stedet som en grammatisk observation. I ovenstende eksempel gr man

ved en kolligationsanalyse et skridt lngere ind i det abstrakte og observerer eksempelvis, at alle

disse kollokationer er substantiver. Konklusionen kunne evt. vre, at tiltrkker

substantiver umiddelbart efter sig (hvilket i dette tilflde ikke er overraskende, da er et

adjektiv).

Identifikationen af kolligationer er ikke relevant i denne opgave, og vil derfor ikke vil blive

behandlet yderligere. Nogle observationer, der hrer til den kolligative sfre, vil blive gjort, men en

egentlig analyse af kolligationer vil ikke finde sted.

2.2.1.2. Semantisk prference og semantisk prosodi (SP)

(Firth 1957b: 11).

Som det er blevet forevist i foregende kapitler, kommer sprog i bidder af forskellig strrelse og

ikke kun ord for ord. Det er ikke tilfldigt, hvilke ord man vlger i sammenhng med andre ord.

Ethvert sprog er fuld af idiomatiserede (eller delvist idiomatiserede) udtryk, og ord der vanligt

kollokerer, hvor det ville virke unaturligt bryde med vanlig sprogbrug.

Semantisk prference er et udtryk for kollokationernes interne semantiske relationer. Det

betegner st af semantisk relaterede ord, -eksemplet, hvor der er to st: En der

har at gre med klima/milj-problemer ( opvarmning , ansvarlighed , etik og aftale ) og en der

har at gre med informationsteknologien ( landsby ). Semantisk prference ligger et skridt lngere

oppe af kontinuummet mellem konkret og abstrakt end kolligation.

Helt oppe i den abstrakte ende ligger SP. Her analyseres det, hvad de semantiske prferencer

siger om sgeordet (jf. Firth-citatet i starten af kapitlet).

Resultatet fra fr siger noget om ikke bare ordets bogstavelige betydning

men ogs dets konnotationer i kraft af

menneskeskabte klim . Ser man p konkordans-linjerne, str det klart, at temaet har

27

dystre, ildevarslende og negative undertoner. Men global har kun en svag tendens (4 ud af 5) til at

kollokere med ord med dette tema, hvilket medfrer en svag SP. Det virker f.eks. heller ikke forkert

at sige

SP). Andre former (end dem der ligger sig til fllesknnede substantiver i ubestemt ental) har ikke

denne SP, hvilket mske udvander yderligere.

Desuden har ordets SP sandsynligvis ndret sig siden 2000.

Som alle de foregende kapitler har arbejdet hen imod at pvise, har leksikalske elementer en

indvirkning p hinanden. Det er i sidste ende det SP betyder: Ord der kollokerer med hinanden

smitter semantisk af p hinanden.

Det var Bill Louw, der introducerede termen SP. Han offentliggjorde s frste definition:

[ ] a consistent aura of meaning with which a form is imbued (Louw 1993:

57). Louw bru betydningen leksikalsk enhed. En enhed fr i kraft af sine

kollokationer en srlig farvning, som brugeren ikke altid er eksplicit opmrksom p. Det er en

tovejsrelation, da en enheds kollokationer giver den sin SP), samtidig med at enheden

er en aktivering af de begreber, der lgger sig til en

bestemt enhed, nr denne anvendes og en forventning om, at de aktiverede begreber vil flge.

tendensen til at kollokere med bestemte enheder, og hvis

forventningen, om hvilke kollokationer enheden kan kollokere med, bliver brudt, opleves det som

mrkvrdigt. Eksempelvis lyder det for en indfdt dansker u

.

Det er blevet bekrftet i et studie (Ahmadian, Yazdani & Darabi 2011), at viden om SP er vigtig

for fremmedsprogstilegnere. Det er ikke nok at lre individuelle ord og deres betydninger for at

lre et sprog flydende. Man skal ogs vide, hvordan ord kombineres (kollokationer), hvilke

implikationer dette har for betydningen (SP), og hvordan usdvanlige kollokationer kan udtrykke

).

betyder det, at enheden

kollokerer med andre enheder med mere eller mindre statistisk stringens.

28

Herunder nvnes nogle eksempler p tidligere undersgelser af SP.

Louw undersger enhederne , og . Alle disse udtryk har

negativ SP, idet de bliver efterfulgt af udtryk, der henviser til ubehagelige/unskede ting ssom

(Zhang 2010: 190).

Sinclairs definition af SP er bredere, og gr ud over simple positiv/negativ-vurderinger. Hans

ml er at lave en decideret semantisk-pragmatisk analyse af enheder via en undersgelse af deres

SP, i.e. finde deres semantiske profil ud fra de fire aspekter omtalt ovenfor.

Sinclair undersger eksempelvis verbet . I ordbogen bliver det defineret sledes:

(cause to) move a little (Longman Dictionary of Contemporary English) (Sinclair 1998: 16). Men

iflge Sinclairs analyse er dette ikke en prcis definition, da der ikke bliver redegjort for den

egenskab, at det (stort set) aldrig bliver brugt i den ovenstende positive form, men kun i den

Hvis frst det lykkedes at rykke objektet lidt, kan

det muligvis rykkes meget, og dermed ligger ordets egentlige betydning i kolligationen16

. Konnotationen, at det normalt er noget ting ikke gr, er udeladt. Det vil sige, at der ikke er

taget hjde for den kontekst, som begrebet bruges i, hvilket er en del af at bruge et sprog korrekt. En

mere prcis definition ville vre at fortlle, hvilke fraser ordet normalt indgr i i.e. hvilken

betydning det normalt har s en andetsprogsbruger ikke uforvarende udtrykker uforstelige eller

emotive konnotationer (ibid.: 16ff). Baseret p Sinclairs korpusanalyse br en beskrivelse af ordets

profil indeholde en beskrivelse af dets kontekst og anvendelse. Dets SP involverer en

tilkendegivelse af irritation eller frustration over, at noget ikke rykker sig. Eksempel Even though

he used all his strength, the door . Tilmed bruges det He had his

mind made up and refused to budge on the . Herefter kan det tilfjes, at ordet i sjldne

tilflde anvendes med positivt fortegn.

16

29

bliver studeret af Stubbs. Han finder ud af, at det har en klar negativ SP.

Resultaterne viser ord ssom: damage , death(s) , disease , concern , ca

Ud af alle resultaterne fra ca.

38.000 forekomster af fandtes der kun n positiv kollokation: . Dermed mener

cause er meget tt p stadiet, hvor ordet i sig selv (uden for kontekst) fr negative

konnotationer. Begrnsningen af det kollokative udvalg er (endnu?) ikke kategorisk. Det er

(endn cause en man kan let

forestille sig, hvordan en stigning i hyppigheden af negativ anvendelse, kunne tippe balancen og

ndre systemet (Stubbs 1995b: 50-55). Undersgelsen cause

leksemet har erhvervet sig (ibid.: 54). Med andre ord har parole haft en

effekt p langue (ibid.). Hunston har senere fundet ud af, at denne tendens ikke findes i akademiske

neutral SP (Hunston 2007: 252).

30

3. Anvendt metode

Til at pvise forskelle p og ligheder mellem leksemet INDVANDRER i 1997 og 2011

anvender KL en rkke teknikker.

I dette afsnit gives der en kort oversigt over, hvad KL rent praktisk gr.

3.1. Korpuslingvistik og korpussemantik KL er grundlggende en statistisk metode. Det er en metode, der p baggrund af store samlinger

af tekster (korpus) statistisk sammenligner sproglige elementer for at opdage mnstre i sproget p

tvrs af forskellige tekster. Dermed er sigtet for KL frst og fremmest en undersgelse af

hyppighed. Den bagvedliggende teori er, at man gennem undersgelse af sprogets rent faktiske

anvendelse kan opdage nye mnstre og derved videreudvikle sprogvidenskabelige teorier, udvikle

bedre og mere omfattende ordbger, undersge hvordan man bedst tilegner sig et andetsprog og

lignende. Nr KL bruges til at finde sprogs betydning (som i leksikografi), kaldes det

korpussemantik (Stubbs 2002: 19-21, 49-51).

Man kan annotere et korpus, hvis man nsker at kode for forskellige ting, som kan specificeres i

sgningen. Det kan f.eks. vre at markere ordklasser (part-of-speech- ) eller samle alle

ordformer af et ord under et lemma (lemmatisering). Dette vil blive taget op senere.

3.1.1. Korpustyper

Der vil her blive givet eksempler p forskellige typer korpus for at give et overordnet billede af,

hvad interessen bag korpusanalyser kan vre. Dette er ikke en udtmmende redegrelse, men tjener

til forstelsen af, hvad korpusser kan bruges til.

Det kan eksempelvis vre en generel-sproglig undersgelse af specifikke sproglige elementer,

man vil lave. For at kunne drage konklusioner om et sprog generelt skal det korpus som anvendes

vre meget stort, og det skal indeholde tekster fra alle genrer (se nedenfor) af sproget. British

National Corpus (BNC) er et eksempel p dette, og er 100 mio. ord stort (University of Oxford

31

2009). Man kalder et sdant generelt korpus for et samplekorpus, da det er et generelt udsnit af

sproget p et givent tidspunkt. BNC dkker britisk engelsk i den sene del af det 20. rhundrede. Et

samplekorpus vil typisk blive brugt som referencekorpus. Det vil sige, at man sammenholder dens

statistik f.eks. med et mere specifikt udsnit af sproget (f.eks. akademiske tekster) for at finde

genrespecifikke egenskaber ssom gennemgende formuleringer.

En sproglig genre kan defineres ud fra forskellige kriterier. Alt efter hvad man nsker at

undersge, kan man inddele genrer mere eller mindre fintkornet. Journalistik kan underindeles i

ledere, kronikker etc.; fiktion kan opdeles efter forfatter, undergenre (evt. eventyr), begge dele eller

noget tredje.

Diakroniske korpusser har til forml at belyse et sprog p to (eller flere) forskellige tidspunkter.

For at dette kan lade sig gre skal designet i de to korpusser vre ens (korpusdesign forklares i

(Francis & ) (1 mio.

ord)17. Det indeholder tekster udgivet i Amerika i (Jantos &

Mair 2012) (1 mio. ord

tilsvarende kilder til sammenligning med Brown.

Specialiserede korpusser er korpusser, der interesserer sig for et bestemt sprogfelt. Det kan vre

alt lige fra geografisk bestemt til genrebestemt (fiktion, new age selvhjlp, matematiske

afhandlinger etc.). Sdan et korpus behver ikke vre specielt stort, da det forholdsvis nemt

afdkkes p grund af dets afgrnsede undersgelsesfelt (Meyer 2002: 36-38). Det viser sig, at nr

man bevger sig inden for en bestemt genre, skal der frre ord til at udtmme de forskellige

sproglige mnstre. Specifikke genrer har mere eller mindre konventionaliserede formuleringer.

Eksempel der var engang en markr for, at der er tale om et eventyr, ligesom akademiske

tidsskriftsartikler har tendens eller sgar forskrift for at s It is this

.

Det korpus, jeg har designet til indevrende undersgelse er bde diakront (har to forskellige

nedslag i tid) og specialiseret (omhandler en bestemt tekstmssig genre).

17 Det var stort for sin tid, da man ikke havde de samme elektroniske hjlpemidler.

32

3.1.2. Korpusopbygning

Opgaven at bygge et korpus er helt afhngig af, hvad man vil undersge. Som det forholder sig

med alle statistiske undersgelser, er det vigtigt, at ens udsnit reprsenterer den population,18 man

udsnittet, der

analyseres. Hvad populationen er, afhnger af et valg, som korpusdesigneren foretager, nr

undersgelsen planlgges. Vil vedkommende undersge amerikansk-engelsk generelt, andetsprogs-

tilegnelse af dansk eller noget tredje? Det glder om nje at overveje, hvad det er, man vil

undersge, og hvordan man vil undersge det, fr man gr igang med at bygge sit tekstkorpus.

Hvis man er interesseret i grammatiske analyser kan korpusset best af tekstuddrag, hvorimod en

analyse centreret om diskursegenskaber krver hele tekster (Meyer 2002: 30).

Reprsentation: Hvad vil det sige, at et korpus er reprsentativt? Det har at gre med, hvorvidt

korpusdesigneren har medtnkt alle grene af det omrde, som undersges. Hvis eksempelvis det er

dansk generelt, der er genstand for undersgelsen, skal man se p, om alle geografiske egne, alle

aldersgrupper, talt svel som skrevet sprog, akademisk tekst, hndvrkerkommunikation,

klasselokalesnak, nydanskere etc. er reprsenteret. I sidste ende vil det selvflgelig vre en

vurderingssag, hvad der tller som en individuel kategori. Et bredt, avanceret korpus som dette

krver en cyklisk opbygningsproces, hvor man igen og igen vurderer, om det er reprsentativt for

hele populationen, eller om man har overset noget (ibid.).

Balance: Det er ikke nok, at et korpus reprsenterer alle de forskellige genrer, som hrer ind

under dets population, der skal ogs vre en balance mellem genrerne indbyrdes. Hvis man bygger

et korpus til at reprsentere amerikansk-engelsk, gr det eksempelvis ikke at tage 30% af teksten

fra Anders And-blade, da dette ville vre en helt skv fordeling i forhold til reprsentationen i

populationen. Her har vi igen at gre med en vurderingssag, nr de indbyrdes mngder af genrer

skal afvejes, men der er forskellige mder at underbygge sit valg p. Man kan vlge at kigge p,

18 Population er et statistik-begreb for den samlede mlgruppe (eksempelvis alle personer over 60 eller alle engelske digte skrevet i 1600-tallet), som analysen sger at beskrive.

33

hvor stort oplaget er, hvis man har med tekst, der udgives, at gre. Det kan naturligvis ikke altid

lade sig gre, nr det er talt sprog, det drejer sig om. Men hvis det f.eks. er transskriptioner af tv,

man undersger, kan man vlge at se p seertalsanalyser eller mlgruppen for udsendelsen.

I nogle tilflde kan det vre svrt at vurdere, hvor meget talt versus skrevet sprog, et korpus br

indeholde. Det er under alle omstndigheder i de fleste analyser en god id at adskille talt og

skrevet sprog, da der er stor forskel p disse, og ved at sammenholde dem, risikerer man at

sammenligne usammenlignelig data.

Strrelse: Hvor stort skal et korpus vre? En generel tommelfingerregel er: Jo strre, jo bedre.

Der findes som sagt dog forskellige omstndigheder, der retfrdiggr, at man anvender et mindre

korpus. Eksempelvis kan man vre interesseret i en bestemt tekstgenre.

I min undersgelse fokuserer jeg specifikt p skrevet journalistik i form af de landsdkkende

dagblade. Ydermere er jeg kun interesseret i diskursen omkring indvandrere, hvilket indsnvrer

fokus til et stadie, hvor der faktisk er muligt at lave en komplet reprsentation af den population,

jeg undersger, i.e. artikler fra landsdkkende dagblade, der indeholder substantivet

INDVANDRER i hhv. 1997 og 2011. Derfor er det ogs vigtigt at understrege, at jeg ikke kan

udtale mig om den offentlige diskurs som sdan eller ikke engang journalistikkens jargon helt

generelt men kun de store dagblades omtale af lige netop dette leksem p disse bestemte

tidspunkter. Denne undersgelse kan dog danne grundlag for forudsigelser om diskursen i andre

genrer, som derefter kan testes.

Det er vigtigt at anlgge et forsigtighedsprincip, nr man foretager sdanne analyser. Min

analyse er sledes ikke en sociologisk eller en antropologisk undersgelse. Dette ville krve mange

flere variabler og en arbejdsbyrde samt kompetencer, der lgger uden for mulighederne i dette

speciale. Formlet er dermed udelukkende en sproglig analyse af det angivne leksem og en interesse

for dets udvikling i de landsdkkende, skrevne medier. Yderligere konklusioner krver yderligere

analyser baseret p, hvad s end resultaterne af denne undersgelse mtte vre.

34

3.1.3. Korpussgning Der er flere forskellige mder at sge i et korpus p, hvilket de flgende underkapitler vil

behandle. Til formlet anvendes et skaldt konkordans-program. I dette tilflde bruges

Wordsmith.exe (Scott 2013).

Nr korpusset, som man nsker at arbejde med er indlst i konkordans-programmet, kan man g

igang med den operation, man nsker. Da denne analyse handler om INDVANDRER , vil

analysen tage udgangspunkt i sgningen p netop denne bogstavrkke.

I sgningen anvendes wildcard-symbolet19 * (betydende at

sgningen giver alle ordformerne af INDVANDRER ( indvandrere ,

indvandrernes etc.), og alle sammensatte ord de indgr i eller

mnsterindvandrer ).

Men verbet indvandrer kommer ogs med i sgningen. Da jeg ikke har part-of-speech-tagget

korpusset, vil Wordsmith ikke skelne imellem ordklasser, og dermed vil nutidsformen af

verbummet INDVANDRE blive inkluderet. Derfor har jeg manuelt fjernet alle forekomster af

denne verbumsform fra sgningen, sledes at de ikke optrder i statistikken eller konkordans-

linjerne.

I de flgende afsnit vil det blive forklaret, hvordan analysen udfres og hvorfor. Der vil

undervejs blive suppleret med ndvendig baggrundsviden.

3.1.3.1. Frekvensliste I frste omgang kan det vre hjlpsomt blot at f en frekvensliste, der lister alle ord og deres

hyppighed i korpusset. Dette kan give et frstehndsindtryk af dataen. Det kan dog vre ret

uoverskueligt at arbejde med en frekvensliste i sin r form, da den kan vre meget lang, og kan

19

etc.

35

vre svr at uddrage noget af, da den blot bestr af en rkke ord og deres hyppighed (se bilag 3, s.

106-107) for de frste 30 ord i hhv. 1997- og 2011-korpusset). I frste kolonne str ordet, i den

nste dets hyppighed, i nste igen hvor mange procent ordet fylder i hele korpusset. Dernst vises,

hvor mange tekster ordet optrder i, og til sidst hvor mange procent af teksterne ordet optrder i.

Som det kan ses i bilag 3 udfylder funktionsord de frste mange pladser med et par hyppige verber

ind i mellem. Dette er meget normalt, men det siger ikke s meget om, hvor hyppige disse ord er i

forhold til andre korpusser og endnu mindre, hvordan ordene relaterer sig til hinanden.

En mde at f information om hvilke ord, der kunne vre interessante i et korpus, er at lave en

- . Dette er en simpel sgning baseret udelukkende p frekvenslisten og dens

sammenligning med et reference-

reference- -program

sammenligne det med sin egen frekvensliste. Dermed gives der score til de forskellige ord efter,

hvor ofte de optrder (per f.eks. hver 10.000. ord) i forhold til det samme ord i reference-korpusset.

De ord med d .

Ofte (og ogs i denne opgaves analyse) bruges frekvenslisten i stedet til at udregne kollokationer

(alts finde korpussets interne relationer). Den bruges i konkordans-programmet som

baggrundsviden om hvor mange gange hvert enkelt ord optrder, nr det vurderes hvor strkt to

ord er associeret. Hvis de ofte optrder hver for sig, er det ofte ikke nok til at kvalificere dem som

kollokationer, at de ogs optrder sammen mange gange, da deres samforekomst kan vre et

simpelt udtryk for tilfldig korrelation (se afsnit 3.1.3.2.2. Statistikken).

3.1.3.2. Kollokation (teknisk uddybning) er som tidligere nvnt et udtryk for en statistisk relation mellem to enheder i KL.

Kollokationer er baseret p den firthianske observation, at visse ord har en tendens til at optrde i

sammenhng med et udvalg af bestemte ord, og at disse sammenhnge er med til at bestemme

enkeltdelene fortrinsvist optrder i.

36

Kollokationer behver ikke at vre direkte naboord. Associationen m antages at vre strkest

mellem direkte sidestillede enheder, men der er intet i vejen for, at en udvidet betydningsenhed

(frase) skulle kunne indeholde tre, fire, fem eller flere ord (Evert 2009: 1213). Det er f.eks. tilfldet

med (nog Man skal ikke kaste med sten, hvis

I det sidste eksempels tilflde vil en kollokationssgning p L1-R1 (1

ord til venstre for sgeenheden og 1 ord til hjre for sgeenheden) ikke vise relationerne mellem

stede i denne stning. En bredere

L4-R4-sgning (4 ord til venstre for sgeenheden og 4 ord til hjre for sgeenheden) ville fange

denne relation men ikke fange relatio hvilken mske er endnu mere

central i ordsproget; sten eget glashus

noget man selv kan eller sten : at fornrme eller flelsesmssigt

anstde nogen ns eget glashus : . Der er mange

andre mder at forst ordsproget p alt efter kontekst.

Hele denne stning er et idiom og dermed en enhed, som skal forsts i en helhed. Derfor krver

det en kvalitativ gennemgang af konkordans-linjer at forst meningen med relationerne mellem

De er en del af en strre betydning

vre en god indikator for dette ordsprog, da det sjldent optrder i andre sammenhnge.20 Det er

overfrte .

Det varierer endog meget, om der blive ; , ;

; er inkluderet; man fuldstndig udelader ... bor de jo

... hun harcelerer endvidere fra sit

etc. Dette illustrerer, at selv ordsprog er fleksible. S lnge et sprogfllesskab kender til

den oprindelige frase, kan den varieres p utallige mder og stadig blive forstet. Sproget balancerer

langs et kontinuum med yderpunkterne (svarer til open-choice - og

idiom-princippet), men rene versioner af yderpunkterne findes praktisk talt ikke (selv om nogle

kommer tt p). Denne pointe er vigtig for Sinclair (Sinclair 2004b: 30). P samme mde som ord

vanemssigt klumper sig sammen/danner strre betydningsenheder oftere end traditionelt antaget,

er selv de mest faste og benlyse af disse (ikke-kompositionelle fraser) mere fleksible end

traditionelt antaget (ibid.).

20 Se KorpusDK: http://ordnet.dk/korpusdk/teksteksempler/sogeresultat (bilag 4, s. 108).

http://ordnet.dk/korpusdk/teksteksempler/sogeresultat

37

I tilfldet med kompotionelle fraser vil der ligeledes ofte vre en tekstmssig adskillelse

mellem en sgeenhed og dens kollokationer. En frase BRSTE flere

Husk at brste dine/Kaspers/alle brnene i vuggestuens tnder .

Faktisk er det lykkedes at finde signifikant association mellem sgeenheder og kollokationer, der

er adskilt med op til 50 ord (Clear 1993: 276). Derfor kan det vre svrt at vurdere prcis, i hvor

stort et spnd, man br sge efter kollokationer. Man har dog fundet frem til, at 4-6 ord til begge

sider i hj grad viser reelle relationer (Sinclair 1991: 117). Den normale mde at betegne spndet

p er ved at angive det sledes: L4-R4 (alle ord fra 4 ord til venstre til 4 ord til hjre); L4-L1 (fra

fjerde ord til venstre til frste ord til venstre), hvilket p hjre side hedder R1-R4 p grund af

lseretningen; eller blot R2, hvis du er interesseret i lige netop denne position.

I denne opgave vil der bde blive sgt p L1-

p L4-R4 Desuden er sgningen begrnset af

stningsbrud, sledes at et ord, der str p den anden side af et punktum, ikke bliver talt med, selv

om det er inden for spndet.

Det er altid svrt at vurdere, om en enkelt samforekomst blot er en tilfldighed, eller om den

siger noget om tilhrsforholdet mellem to enheder. I et korpus, der som bekendt kun er et udsnit af

sproget kan en enkel samforekomst vre et udtryk for en reel association som blot er en af flere i

sproget som helhed, og som ville komme til udtryk i et andet eller strre korpus eller det kan blot

vre et tilfldigt sammenfald (Evert 2009: 1228-1230). Det kan vre en god id at stte et

minimum, da man dermed sorterer tilfldige korrelationer fra, og kun fr strke og sikre

kollokationer. Det er normalt at stte grnsen mellem 3 og 5 samforekomster, da dette fjerner det

ibid.).

Det vurderes i denne opgave, at samforekomster under 5 har en s lille indflydelse, at de kan

udelades uden betydelig tab af resultater, og sgar kan skabe misvisende resultater, isr ved MI-

analyse (se afsnit 3.1.3.2.2. Statistikken).

38

Alle interessante kollokationer bliver optalt og udsat for statistisk analyse: Det vil sige alle

undtaget funktionsord og denne opgave er

kun interesseret i ord, der har en modificerende effekt p sgeenheden; alts ord der siger noget om

INDVANDRER s omdmme. Det kan de fleste adjektiver gre ( , , ,

) samt nogle verber og substantiver ( , , , ). Men

ikke alle verber eller substantiver er interessante (f.eks. siger , , , eller

ikke s meget om INDVANDRER ).

De ord med de hjeste scorer vil blive anset for at vre de mest kollokationelle, mens dem med

lavest score anses for at vre de mindst kollokationelle eller ligefrem anti-kollokationelle (negativ

, men indevrende opgave er ikke interesseret i

- ).

Nogle resultater ved en kollokationsanalyse vil som vist ovenfor pege p idiomer, egennavne,

kulturelle stereotyper/institutionaliserede fraser ( flygtninge og indvandrere ) med mere, og kan

siges at vre epifnomener (et fnomen der ledsager et andet), idet de er kollokationer i kraft af

deres egenskab som delelementer af prfabrikerede konstruktioner (ibid.: 1218-1220). Dette gr

indgr i. Flygtninge og indvandrere viser f.eks., at man i mange sammenhnge skrer disse over

n kam eller i hvert fald bruger dem meget i tandem, hvilket alt andet lige m have en afsmittende

effekt.21 Konstruktionen kan nat Det er vigtigt at skelne mellem

, men nr den optrder s ofte, som den gr (se analysen), siger det med

stor sandsynlighed noget om komponenternes semantiske tilhrsforhold.

3.1.3.2.1. Annotering vs. ren tekst Man kan vlge at fokusere p forskellige aspekter i sin sgning. Eksempelvis kan man vlge at

tering). Men man kan ogs

vlge at kategorisere alle ordformerne under et lemma. Lemmatisering udfres ved at lave en

lemmaliste, hvor alle de forskellige ordformer lgges ind under samme stamme. For eksempel

lgges indvandrer , indvandrere etc. ind under INDVANDRER , s alle de forskellige former

21 Dette tages op i analysen.

39

optlles i t opslag. Nr der derefter sges p medtages alle bjningsformerne i

sgningen; og nr der laves statistiske analyser, vil alle bjningsformerne af bde sgeenheder og

kollokationer blive lagt sammen under lemmaerne INDVANDRER og eksempelvis UNG ,

sledes at der optlles sammenfald af lemmaer i stedet for ordformer.

Oprindeligt var det min id, at lemmatisering skulle anvendes. Dermed ville analysen blive

mindre fintkornet, idet forskellige ordformer godt kan have forskellige egenskaber (

kan have andre kollokationer end , ligesom unge kan kollokere med

(lemma), imens ung ikke gr etc.). Dette skulle gres af praktiske hensyn.

Bekymringen var primrt, at det ville blive for uoverskueligt at danne et overblik over de mange

forskellige ordformer, som bliver prsenteret, nr en kollokations-analyse foretages uden

lemmatisering. En anden bekymring havde med sammensatte ord at gre.

P dansk er mange prominente fraser kondenseret til sammensatte ord: indvandrerkriminalitet ,

indvandrergrupper , indvandrerdrenge etc. Wordsmith behandler derfor disse som selvstndige

enheder, der ikke har noget at