Leder i Aarhus Valgmenighed

Leder · i pa

gten

og

gu

ds r

ige

“Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus!”1. kor 11,1

Fase 2: Coachende

Fase 1: Direktiv

Fase 3: Samarbejdende

Fase

4: S

ende

nde

Fase 1: DirektivFase 2: Coachende


Fase

4: S

ende

nde

I Aarhus Valgmenighed har vi igennem mange år arbejdet med at oplære og udruste frivillige ledere til at tjene i Guds Rige.

Indholdet af dette hæfte står på skuldrene af mange, der som ledere og disciple, har delt ud af deres erfaringer. Vi har taget imod med tak, og øn-

sker at dette hæfte vil bidrage til at oplære og udruste en ny generation til at gå foran og invitere og udfordre andre til at leve som disciple af Jesus.

“Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.” Matt 13, 52

Copyright Aarhus Valgmenighed, 2012 ©aarhusvalgmenighed.dk

Redigeret af Cand. Theol. Poul Nyborg

Layout af Jonas Gonge HansenFoto af Jonas Frank (jonasfrank.com)Trykt og indbundet hos AKAPRINT A/S i Danmark.Sat med Apex NewOplag: 1000 stk.

Distribueres direkte via aarhusvalgmenighed.dk.

3INDLEDNING

At leve ligesom JesusDette hæfte handler om det kald og den instruktion, som Jesus gav til sine disciple efter sin opstandelse:

”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Ordene er velkendte for den, der jævnligt er med til gudstjenester med dåb, hvor dette sted fra Matt 28, 18-20 altid læses op. De er en invitation ind i den pagt med Gud, som dåben markerer – en ny identitet, som et retfærdiggjort og tilgivet Guds barn. De er også kulminationen på den oplæring, Jesus havde givet sine disciple igennem de tre år, han brugte sammen med dem før sin død og opstandelse. En oplæring i at leve som Guds børn og som ambassadører for Guds rige! Eller med andre ord: En oplæring i at leve ligesom Jesus!

5INDLEDNING

Pointen med disciPleIgennem sine disciple startede Jesus en bevægelse, som har bredt sig til stort set hele verden. Det har den gjort, fordi disciplene gjorde, som Jesus havde lært og befalet dem: De lyttede til Helligånden og Guds ord, og de oplærte selv nye disciple, ligesom Jesus havde lært dem. Disciple af Jesus er Guds plan, for at verden må lære Ham at kende og tage imod syndernes forladelse og det evige liv. Disciple, der oplærer disciple. En let-tere omskrivning af ordene fra Matt 28 kunne lyde:”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Derfor skal i leve Jeres liv sådan, at i blandt alle folkeslag oplærer disciple af mig. Det gør i ved at døbe dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og ved at oplære dem i alt det, som jeg har befalet Jer. Og se, jeg er med Jer alle dage indtil verdens ende.”

Vi er Guds plan, for at verden må lære ham at kende og komme til tro på ham!

disciPle og ledereLige siden pinsedag har Guds kirke spredt sig ud over hele jorden, fordi disciple af Jesus har taget ansvar og har ledt andre mennesker til også at blive disciple af ham. Blandt Jesu disciple har der altid været nogen, som på en særlig måde har fået ansvar for at være ledere. I ÅVM tror vi, at Gud bruger ledere til at mobilisere hele Guds folk til at leve som disciple. Derfor er det vigtigt at være skarpe på, hvordan vi udruster ledere, og hvad vi udruster dem med.

6 Leder i pagten og guds rige

Åvm’s FormÅlDet har altid været en del af Aarhus Valgmenigheds formål at udruste menigheden til at leve som disciple af Jesus –ved at kalde til personlig tro og efterfølgelse af Jesus Kristus og ansvarligt medlemskab af menigheden. En leder i ÅVM er først og fremmest en discipel af Jesus. Vi kan ikke lede andre til at vokse som disciple af Jesus uden selv at være det. Derfor overlapper leder-udrustning med discipel-udrustning.

disciPlinerSom mennesker – og ledere – har vi både stærke og svage sider. En er god til at snakke med mennesker og udfordre dem til at tage ansvar, mens en anden er god til at lytte og give omsorg til den, der er svag. Man kan sige, at vi alle har forskellige ”evner” til vores rådighed. De fleste af os bruger naturligt de evner som lægger sig op ad vores person-lighed, og som vi har lært gennem vores opvækst. Men en evne er ikke kun noget vi er født med, det er også noget vi kan lære! Og det har vi brug for, hvis vi skal vokse som ledere. Derfor har vi i ÅVM en række forskellige discipliner, vi mener er vigtige, hvis vi skal vokse både som disciple og ledere.

7INDLEDNING

eFterlign mig ligesom Jeg eFterligner Kristus!For at fungere godt som ledere i ÅVM er der en række discipliner, vi må begynde at øve os i. Disse discipliner har til formål at gøre os til bedre ledere. Men hvis vi skal være ledere, der samtidig er disciple af Jesus, så er der nogle andre og helt grundlæggende discipliner, vi aldrig bliver færdige med at arbejde med. Paulus siger til korintherne i 1. Kor 11, 1: ”Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus!” Det er præcis denne dobbel-thed, vi står i som ledere i Guds rige. Vi kalder andre til at følge efter os (vi er ledere) og til at efterligne os, ligesom vi selv efterligner Kristus! (vi er disciple).

Figuren her illustrerer denne virkelighed. Vi tror ikke, at vi som ledere kan vokse i ansvar og kom-petence (den lodrette akse) uden også at vokse i integ-ritet, ydmyghed og åndelig modenhed som disciple af Jesus (den vandrette akse).

Led

er i

ÅV

M

discipeL i ÅVM

9

DIscIpel- DISCIPLINERNEDe ni discipel-discipliner, som også findes på ÅVM’s discipel-trekant, er kort beskrevet her. Der findes en mere udførlig undervisning i hver enkelt disciplin på vores hjemme-side, samt på vores kurser.

DIscIpel-DIscIplIneR · LEDE SIG SELV


treKAntenNår vi læser om Jesus i evangelierne, ser vi, at han levede sit liv med tre typer af rela-tioner – eller i tre dimensioner om man vil.

Op: Jesus havde en intim relation til sin himmelske far, som han talte med og brugte tid sammen med.

InD: Jesus levede i fællesskab med andre mennesker, som han delte sin hverdag med. Som voksen samlede han en flok af disciple omkring sig, som han delte sin vision og sin hverdag med.

UD: Sammen med disciplene rakte Jesus ud til sin omverden og gav det, han fik fra Faderen videre i ord og ikke mindst i gerninger

En discipel er det samme som en lærling – en, der er ved at lære at gøre det samme som sin mester. Som disciple af Jesus må vi hele livet lære at leve med en god balance i de samme tre dimensioner, som vores mester. OP, IND og UD betyder for os et liv i levende relation til Gud, som en del af et kærligt fællesskab af disciple, der sammen er på mission til den verden, som Gud er i færd med at genoprette.

Op

iNdUd

11

cirKlenAt være discipel af Jesus handler grundlæggende om at høre, hvad Jesus siger til os – og at gøre det. Det er en proces, som vi må øve os i hele livet. Det er ikke noget, der sker af sig selv. Jesus befaler sine disciple, at søge Guds rige og hans retfærdighed. Det vil med andre ord sige at høre og gøre, hvad Gud siger. Gud er hele tiden i færd med at lære os at leve som disciple af Jesus. Cirklen beskriver en proces, der kan hjælpe os til dels at blive mere bevidste om, hvad Gud vil at lære os – og dels at træffe gode beslut-ninger og omsætte dem i handling.

Den kan hjælpe os til at søge og finde svaret på spørgsmålet: Hvordan søger jeg Guds Rige i dag?


KairOs

Observation

Reflektion

DrøftelsePlanlægning

Ansvarligholdelse

Handling


HAlvcirKlenGud har skabt os til et liv, hvor spændet imellem hvile og arbejde leves ud i en sund rytme. Halvcirklen beskriver denne rytme som et pendul, der svinger naturligt frem og tilbage. Når vi spejler os i denne model, kan vi hjælpe os selv til at se, om vi rent fysisk har en god livsrytme med både hvile og arbejde, søvn og motion, input og output, være og gøre. I Joh 15, 1-8 bruger Jesus et billede fra landbruget til at beskrive den samme rytme i vores åndelige liv: Som disciple må vi forvente at leve i en spænding imellem at bære frugt og at blive beskåret, for at bære mere frugt – ligesom et vintræ beskæres for at frembringe flere og bedre vindruer. På det dybere plan handler halvcirklen også om den naturlige sammenhæng, der er imellem vores relation til Gud og det ansvar, han har givet os. Han har på den ene side oprettet sin pagt med os, hvori han fortæller os, hvem vi er – hans elskede børn, som han har velbehag i. På den anden side har han givet os en mission. Som ambassadører for hans rige, har vi fået autoritet til at tale hans sag og gøre alle folkeslag til disciple af ham.

Halvcirklen kan hjælpe os til at søge og finde svaret på spørgsmålet: lever jeg i en sund livsrytme?

HViLe arbejde

Beskæring Frugt

13

FAdervorJesus levede sit liv på jorden i tæt relation til sin himmelske far. Han havde et levende og aktivt bønsliv. Det samme ønsker han at lære sine disciple. Han lærte os at bede Fadervor. Fadervor er mere end en bøn. Den er en række bønner, som hver især belyser et vigtigt aspekt af det pagtsforhold vi har til Gud. Han er både vores far, vores konge, vores forsørger, vores forsoner, vores leder og vores beskytter. Når vi beder efter disse seks overskrifter, kan Fadervor forme vores bønsliv og blive meget mere end en remse. Den kan hjælpe os til ikke kun at tale til Gud, men også lytte til ham og høre, hvad han vil sige til os, om hvem han er, og hvem vi er for ham.

Fadervor giver os svaret på spørgsmålet: Hvem beder jeg til?


14 leDeR I PAGTEN OG GUDS RIGE

lectio divinA og lectio continuAHvordan læser jeg i Bibelen?

Bibelen er en gave fra Gud til enhver discipel. Den er Guds ord til os og taler sandt om, hvem Gud er, og hvem vi er. Guds ord giver liv til vores sjæl og krop. Vi har brug for at tage Guds ord ind i vores tanker og i vores hjerte og lade os forme af det. Derfor har vi som disciple behov for at opøve gode rutiner omkring at læse og lytte til Bibelen. Vi har behov for at læse i Bibelen hver dag og tage imod Guds ord som vores daglige brød. Lectio divina er en model, som munkene har brugt i århundreder, som hjælp til at tage imod det vi læser som vores daglige brød. En forudsætning for at forstå det vi læser er imidlertid, at vi også læser, kender og forstår Bibelen i dens sammenhæng og helhed. Derfor har munkene også brugt Lectio continua, som er det mere grundige bibelstudie, hvor skrifterne i Bibelen læses i deres helhed.

15

FællessKAbVi mennesker er skabt til at leve i fællesskab. I fællesskab med Gud og i fællesskab med hinanden. Vi oplever måske dette behov forskelligt, men vi har alle brug for at have mennesker omkring os, som vi på en særlig måde giver taleret ind i vores liv. Men-nesker, som vi kan være ansvarlige overfor, som vi kan bede sammen med, og som kan formane og opmuntre os i vores dagligdag.

Det er vigtigt for alle mennesker at vide: Hvem er jeg ansvarlig overfor?

At være en discipel er ikke en solo-disciplin, det er noget vi er i fællesskab. Vi er sendt til denne verden sammen. Selv da Jesus sendte disciple af sted efter et æsel, sendte han to sammen. Derfor har vi både celler og klynger og forskellige andre former for fæl-lesskaber i menigheden.


16 leDeR I PAGTEN OG GUDS RIGE

nÅdegAverSom disciple lever vi af Guds nåde. Vi lever af hans frelsende nåde, som hænger sam-men med den nye identitet vi får i dåben, at vi bliver hans børn med barnekår i hans hus. Og så lever vi også af hans udrustende nåde, som hænger sammen med den proces, der springer ud af vores nye identitet. Guds nåde gælder for os i praksis allerede her og nu og ikke først på den anden side af døden. Hans nåde udruster os til at leve som hans repræsentanter her i verden. Vi får alle den samme frelsende nåde, men nådens udrustning i vores liv er mere individuel. Guds nåde knytter sig på en særlig måde til den enkelte – det er det Bibelen omtaler som nådegaver. Nådegavernes primære funktion er at tjene andre. At tjene kristne brødre og søstre og at tjene den verden vi er sendt til. Det er en spændende opdagelsesrejse at finde vores egne nådegaver, og det kan bringe stor velsignelse både til os selv og til andre!

Når vi finder vores egne nådegaver og lærer dem at kende, finder vi også svaret på spørgsmålet: Hvordan tjener jeg i menigheden?

17

Fredens PersonerI Lukasevangeliet kap. 10, 1-12 sender Jesus sine disciple ud for at forkynde det glade budskab om Guds rige, der er kommet nær. Den strategi han giver dem handler om at finde fredens personer. En fredens person er et menneske, der viser velvilje overfor Guds folk og overfor budskabet om Guds rige, der er kommet nær. Hovedstrategien for disciple der forkynder evangeliet er, at finde fredens personer og primært investere tiden og energien der – frem for at investere meget der, hvor der er tydelig modvilje.

Når vi finder vores fredens personer, finder vi også svaret på spørgsmålet: Hvem er jeg sendt til?


leDeR I PAGTEN OG GUDS RIGE18

generøst livSom Jesu disciple er vi på samme tid Guds børn og Guds forvaltere. Vores far er him-lens og jordens skaber. Han har uendelige resurser – og vi er hans børn, som han elsker over alt på jorden. Derfor behøver vi ikke bekymre os om noget – vores far er generøs og vil sørge for os. Samtidig har han givet os ansvar for en lille del af det, der er hans. Han kalder os til at forvalte dette med en generøsitet, der afspejler hans egen. Når vi lever et generøst liv, ligner vi vores far i himlen. Vi skal lære både at tage imod det, som Gud giver os ganske gratis, og at give det videre ganske gratis. Det har de fleste af os brug for at øve os i. Når vi giver væk af det som er vores, er det et udtryk for tro i prak-sis. Det er at have tillid til Gud – ikke ”bare” tillid for livet efter døden, men tillid til Gud for livet her og nu. Tillid til at han vil give os, hvad vi har behov for, så vi også frimodigt kan give til andre. Det handler både om penge og om alle mulige andre ressourcer, evner og nådegaver, som Gud har givet os at forvalte – både med en sund fornuft og med et tillidsfuldt og generøst hjerte. Et generøst liv handler om at være med til at gøre en forskel i verden.

Det handler om hver dag at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan velsigner jeg andre?

19leDeR-DIscIplIneR

leDeR- DISCIPLINERNEI ÅVM udruster vi vores ledere i ti forskellige leder-discipliner, som i det følgende står kort beskrevet. Der findes en mere udførlig undervisning i hver enkelt disciplin på vores hjemmeside. Disciplinerne er delt op i to grupper. Den første gruppe er de discipliner, som er vigtige for i det hele taget at kunne lede andre mennesker, som fx i en cel-legruppe. Den anden gruppe er de discipiner, som er vigtige for at kunne lede igennem andre. Det har vi brug for, når vi skal lede en større gruppe – fx en klynge. Hvis vi prøver at lede en klynge, som vi ville lede en cellegruppe, står vi i stor fare for at brænde ud i tjenesten, simpelthen fordi der er for mange mennesker at være leder for uden kvali-ficerede mellemledere. Jesus brugte selv dette princip. Han prioriterede særlig meget tid på nogle få, for at kunne lede de mange igennem dem. Han har formodentlig ledt de tooghalvfjerds igennem de tolv apostle (Luk 10), og ud af de tolv brugte han ekstra meget tid sammen med de tre Peter, Johannes og Jakob.

21leDeR-DIscIplIneR · LEDE ANDRE

lede AndreLeder-disciplinerne i denne gruppe har til formål at ruste lederen til at kunne lede men-nesker til personlig vækst i discipelskab. Som ledere har de fleste af os en eller flere af disse discipliner med os som bevidste eller ubevidste evner. Resten kan vi heldigvis lære ved at øve os og følge efter en som kan det.


FirKAntenAt lede andre er at tage ansvar for at gå sammen med dem fra a til b. Ligesom Jesus tog sine disciple med på en vandring, hvor han ledte dem fra at være fiskere til at være menneskefiskere. Under sådan en vandring går lederen og den gruppe han/hun leder igennem fire forskellige faser, som kræver forskellige former for situationsbestemt lederskab. Fase 1 kræver en direktiv ledelsesstil – en leder, der går foran og holder vi-sionen højt. Fase 2 kræver en coachende ledelsesstil, med ekstra tid til at arbejde med det, der er mest udfordrende. I fase 3 er vi blevet et godt team, og lederen børe have en samarbejdende ledelsesstil. Fase 4 kræver at lederen begynder at give slip på kontrol-len og leder med en sendende ledelsesstil. Firkanten er ÅVM’s helt grundlæggende ledelsesdisciplin. Den udtryk-ker meget præcist ÅVM’s ledelseskultur: At vi som ledere udøver disciplende lederskab.

Fase 1: Direktiv

Fase 2: Coachende


Fase

3: S

ende

nde

23

ForbønSom leder i kirken tager man et åndeligt ansvar på sig. Man skal kunne lede gruppen ind i tilbedelse af Gud, og man skal lære gruppen at bede frimodigt for hinanden. Som hjælp til dette anvender vi en femtrinsmodel, som alle ledere kan lære at bruge til at bede for andre:

1. Interview – Vi spørger personen, hvad vi skal bede for.

2. Analyse – Vi spørger Gud, hvad han vil gøre eller sige.

3. Valg af bøn – Vi vælger hvordan vi vil bede for personen

4. selve forbønnen – Vi beder for personen og er opmærksomme på, hvordan Gud møder ham/hende

5. Opsamling – Hvad gjorde Gud? Hvad er næste skridt? Vi opmuntrer, formaner og opfordrer evt. til handling.

leDeR-DIscIplIneR · LEDE ANDRE


KonFliKtHÅndtering Matthæusevangeliet kap. 18

I enhver gruppe af mennesker, som bruger tid sammen regelmæssigt, vil der over tid opstå konflikter. Det kan være små og ubetydelige konflikter, og det kan være store og vanskellige konflikter. Som ledere skal vi både kunne identificere og analysere disse konflikter og adressere dem på en god måde. De mindre og meget almindelige konflik-ter, som opstår på grund af misforståelser, skal belyses og opklares. Reelle uenigheder skal løses med kompromis eller med lederens ret til at tage ledelsesmæssige beslut-ninger. De større konflikter, som kan opstå når mennesker krænker hinanden, har Jesus givet os vejledning til at løse i Matt 18, 15-20, hvor han beskriver et princip, der involv-erer åbenhed og ansvarlighed.

25

HøJ AnsvArligHedSom leder er det særligt vigtigt at opøve gode discipliner omkring sit eget åndelige liv. Lederen kommer ofte til at have en rolle som den, der giver meget til andre og den, der skal være et godt forbillede. På et eller andet tidspunkt vil enhver kristen leder opleve, at det gode forbillede er ved at blive en facade, og at der bagved facaden ligger et indre liv, som bliver mere og mere skjult og gemt væk fra omverdenen. Derfor er det særligt vigtigt for lederen at leve i ansvarlighed over for nogle få. En af de bedste måder at gøre dette til en disciplin er ved at have en mikrocelle. I en mikrocelle (to-tre personer af samme køn) arbejder man med at komme ind bag facaden og i gensidig fortrolighed at tale helt åbent og ærligt om sit indre liv.

leDeR-DIscIplIneR · LEDE ANDRE

27leDeR-DIscIplIneR · LEDE GENNEM ANDRE

lede gennem AndreLeder-disciplinerne i denne gruppe har til formål at ruste lederen til at kunne lede et større fællesskab, som fx en klynge, til vækst i discipelskab ved at lede igennem andre ledere. For at kunne gøre dette må vi udruste lederne og coache dem i de discipliner, de har brug for at vokse i, og vi skal kunne forstå sociale dynamikker og kunne skabe gode rammer for at nådegaverne forløses i det store fællesskab såvel som i de enkelte ledere. Hvis vi skal lykkes med at lede en klynge, må vi holde op med at lede alle, som om det var en stor cellegruppe.


FemKAntenVi har alle i vores dåb modtaget Guds frelsende nåde, som har ført os fra dødens rige og over i Guds rige. Guds frelsende nåde er ens for alle kristne. Men ”hver enkelt af os har [også] fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus” (Ef 4,7). Vi har alle fået tilmålt Guds udrustende nåde som gave til hele menigheden såvel som os selv. I Efeserbrevet kap 4 udfolder Paulus, hvordan Guds nåde virker i menigheden på forskellige måder i de fem tjenestegaver: apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Som ledere for et større fællesskab skal vi øve os i at kende og fungere i vores egen tilmålte nåde, og vi skal kunne identificere alle tjenestegaverne og tilskynde deres funktion i fællesskabet.

Apostel profet

lærer

evan

gelis

t

Hyrde

29

HuddleEn huddle er en gruppe hvor en leder samler 4-10 andre ledere/aspiranter og jævnligt mødes med dem for at arbejde med deres personlige lederskab. Formålet med hud-dlen er at udruste ledere/aspiranter til at kunne starte og lede nye fællesskaber, hvor ledere bliver oprejst omkring dem, og hvor mennesker øver sig i at leve som disciple af Jesus. I huddlen både støtter og udfordrer vi hinanden; vi beder sammen, griner sam-men, græder sammen og rækker ud til verden sammen. Derfor lægger vi også vægt på gensidig ansvarlighed og åndeligt fællesskab. Nøgleordet i en huddle er den enkelte leders formation. Vi arbejder derfor primært med områder som: lederskab og identitet, karakter og færdigheder, støtte og udfordring, læring og omsætning. Huddlen er det forum, hvor vi som ledere i et stort fællesskab kan give retning til de øvrige ledere, og hvor vi kan arbejde med at udruste andre ledere i deres tjeneste.

visionsFormidlingEn leder er en person, der faktisk leder – dvs. går foran en gruppe personer hen imod det mål, som lederen har stukket ud. Hvis dem vi leder, ikke er på vej det samme sted hen som os, så leder vi dem ikke – så er vi bare selv ude at gå en tur. Hvis vi skal kunne få folk med ud at gå, så skal vi kunne formidle det mål, vi vil styre gruppen hen imod på en måde, der vækker passion. Det er ikke nok, at vi selv ved lige hvor vi gerne vil lede grup-pen hen. Vi er nødt til at kunne sætte ord på visionen og at kunne dele den med folk.

leDeR-DIscIplIneR · LEDE GENNEM ANDRE


PersonligHedstyPerDer findes flere systemer til at opdele mennesker i forskellige almindelige person-lighedstyper. To af de mest kendte er ”Myers-Briggs Type Indikator” og ”Enneagram-met”, som begge er bredt anerkendte og brugte personlighedstype-systemer, og som vi bruger i menigheden. At kende og forstå vores egen personlighedstype kan give os sprog for vores egne styrker og svagheder. Når vi får syn for de øvrige almindelige per-sonlighedstyper, begynder vi også at forstå andre menneskers forskellighed bedre. Det hjælper os til at anerkende de styrker, de har, og til at håndtere deres svagheder. Det er vigtigt for lederen, der leder igennem andre.

31

AsPirAnterDet er vigtigt for en leder at have aspiranter. Ud over det, at have selskab og udover det faktum, at Jesus aldrig sendte sine disciple ud alene, så bør en leder altid arbejde på, at oprejse ledere omkring sig, som kan overtage, når det bliver nødvendigt. Som ledere, der leder igennem andre, er det afgørende, at vi lærer at give vores tjeneste videre.

nÅdegAvePrAKsis 1. Korintherbrev kap 14

”Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse.” (1. kor 14, 26)

Sådan skrev Paulus til menigheden i Korinth, som formentlig var på størrelse med en stor klynge eller to. Nådegavepraksis handler om, at skabe rammerne for at præcis dette sker. Som leder for en stor gruppe har vi ansvar for at give plads til Guds Ånd. Det sker ikke bare af sig selv. En leder kan hurtigt – og uden at ville det – komme til at fylde så meget i et fællesskab, at der ikke bliver plads til Helligåndens betjening af fællessk-abet. Derfor er det vigtigt, at lederen lærer at give tid til at nådegaverne kan komme i spil. Lederen må tage ansvar for at fællesskabet opsøger nådegaverne, og at de bliver håndteret rigtigt.

leDeR-DIscIplIneR · LEDE GENNEM ANDRE


med stor tAKnemmeligHed…Mange af de modeller og discipliner, som er beskrevet i dette hæfte, har vi selv lært af andre, som er gået foran os. For nærmere indblik i Lifeshapes henviser vi til bogen: Building a Discipling Culture af Mike Breen og Steve Cockram. Læs også mere om Lifeshapes på hjemmesiden: weare3dm.com

For yderligere undervisning i de forskellige discipliner henviser vi til aarhusvalgmenighed.dk samt valgmenighed.tv

Leder · i pa

gten

og

gu

ds r

ige

“Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus!”1. kor 11,1

Fase 2: CoachendeFase 1: Direktiv


Fase

4: S

ende

nde

Documents

Leder i Aarhus Valgmenighed