1

Enantropologiskundersøgelseafseniorerpådetprivatearbejdsmarked

EtsamarbejdemellemÆldreSagen ogAntropologerne,december 2015-april 2016

Seniorpolitikpåarbejdsmarkedet

2

OMRAPPORTEN:SENIORPOLITIKPÅARBEJDSMARKEDET, 2016:

Udarbejdetaf:MariaKochJensen, Britt Boesen, MariaMaarbjerg, RikkeUlkogPiAmmentorp frakonsulenthuset Antropologerne for ÆldreSagen.

Taktil:Desyvvirksomheder foratåbnederesverden forÆldre SagenogAntropologerne. Medarbejdere ogledere for atbidrage medtankerogerfaringer medseniorpolitik. Deltagerne igruppeinterviews foratfortælle omdensidste tidpåarbejdsmarkedet ogovergangen tilpensionslivet.

Formereinformation:Ældre SagenNørregade 491165København KLisbeth Rasmussen, analysekonsulentBentMathiasen, seniorkonsulent

Antropologerne ApSCVR-nr.: 32261574Kompagnistræde 16, 2.1208København K+4588132000www.antropologerne.cominfo@antropologerne.com

Alledeltagerere benævnesmedalias-navne irapporten. Billeder ogcitater måikkebrugesaftredjepart iandensammenhæng, ejheller ikommerciellehenseenderudenforhåndsgodkendelse fraAntropologerne ApSellerÆldreSagen.

3

Resumé ____________________________________________________

Indledning _________________________________________________

Metode, scope ogdeltagere ___________________________________

Del1:

Seniorer: Hvaderdetoghvemerde? _____________________________

Seniorpolitik: Mulighed ogbegrænsning __________________________

Portrætter: Hvembliver oghvorfor? ____________________________

Årsager:Hvemstopper oghvorfor? ____________________________

Del2:

Arbejdspladsen: Seniorpolitik ipraksis _____________________________

Nærledelse _________________________________________

Jobskifte _________________________________________

Rådgivning ____________________________________________

Nedsat tid_________________________________________

Arbejdsfunktion ________________________________________

Afsked________________________________________________

Tilknytning _________________________________________

Efterskrift _________________________________________________

Indholdsfortegnelse

4

5

6

11

18

25

31

40

42

46

50

54

59

63

68

73

4

Denne undersøgelse handler omseniorpolitik pådetprivate arbejdsmarkedogerbaseret påetkvalitativtdatamateriale.

Undersøgelsen tegner etbillede af,atdererenstorinteresse forseniorpolitikblandt bådemedarbejdere ogvirksomheder. Detbetragtes somrelevant atrette initiativer modseniorer, sombådekolleger ogledere oplever somenstor ogværdifuld ressource. Dogeksisterer derblandt deltagerne enudbredtfrygtfor, atenseniorpolitik vilreducere seniorer til deresalder ogpådenmådevirkediskriminerende. Enlivsfasepolitik, derretter sigmodlivssituationoggælder forallemedarbejdere, vilderfor imangetilfælde væreatforetrække.

Seniorer bliver overordnet setpåarbejdsmarkedet, entenfordi deharlyst,eller fordi deikkeharrådtilatholde op.Seniorer, derbliver, fordi deharlyst,kanudfraundersøgelsens datagrundlag opdelesitre arketyper:denrutinebaserede, denudviklingsorienterede ogdenubeslutsomme. Dissetrearketyper præsenterer forskellige potentialer ogudfordringer forarbejdspladsen iforhold tilatstøtte opomsenioren ogfastholdevedkommende iarbejdet sålængesommuligt.

Undersøgelsen afdækkerfireforskellige årsagertil, atseniorer forladerarbejdsmarkedet: fordi deer’klartil atgåhjem’, fordi nogetændrer sigiprivatlivet, fordi kropeller psykesigerstop, eller fordi arbejdspladsen sigerstop.Hverafdissestiller seniorerne iforskellige situationer bådeidensidstetidpåarbejdspladsen ogiovergangen tilpensionslivet.

Arbejdspladsen kanmedfordel væreopmærksom pådeforskellige behov,derhosseniorerne erforbundet meddefire årsager.

Undersøgelsen peger på,atgodseniorpolitik og–praksis:• ikkenødvendigvis erformaliseret, menlevesogprioriteres højt påalle

ledelsesniveauer• giversenioren overblik overrettigheder ogmuligheder• skaberindsigt i,hvaddeforskellige rettigheder ogmuligheder kan

indebære for senioren økonomisk, fagligtogsocialt• kræveratarbejdspladsen omsætter godeintentioner tilfleksible rammer,

dergør detmuligtfor seniorpolitikken atfungere ipraksis• erkendtiafvirksomheden ogikkekunnogetenenkeltHR-medarbejder

vednoget om• forudsætter entydelig rammefordialogomalder ogfremtid• tilbyder senioren enfleksibelarbejdshverdag tilpasset seniorens

individuelle behov• faciliterer englidende overgangmellem arbejdsliv ogpensionsliv• sikrer engodoverlevering, såsenioren føler, athans/hendes kompetencer

bliver brugtoganerkendt• sørger foratetlangtarbejdsliv rundes afmedenværdigogoprigtig afsked

Resumé

5

Ældre Sagenønskeratunderstøtte, atseniorer fårsålangt etarbejdsliv, somdeselvønsker, ogatdetrivespåarbejdspladsen til dendag,destopper. ÆldreSagenharderfor bedtAntropologerne undersøge, hvadder skaltilfor, atseniorerne bliver iarbejdet, oghvadarbejdspladserne gørogkangøreforatmedvirketil dette.Undersøgelsen skalinspirere ogføre til,atdenbedstepraksisforfastholdelse afseniorer udbredes.

Vibliver ældre ogældre, ogpensionsalderen bliverreguleret itaktmed, atlevetiden stiger.Detbetyder, atder fremover vilværeenstørre andel af,detviidagbetragter som,seniorer påarbejdsmarkedet. Dette kræver,atvirksomhederne erparate tilatskabefleksiblerammer, derstøtter opom,atseniorer kanbliveiarbejdet, sålængesomdeselvønskerdet.

Denne rapport rummer dybvidenomseniorpolitik, erfaringer ogpraksisserrelateret tilseniorer pådetprivatearbejdsmarked. Denerbaseret påfeltbesøg isyvvirksomheder ogsamtaler medialt57mennesker: seniorer,HR-ansvarlige, ledere ogkolleger.Rapporten består aftooverordnede dele.

Del1skitserer, hvaden’senior’ er, hvadseniorpolitik er, oghvordan dedeltagende seniorer ogvirksomheder forholder sigtilseniorpolitik ogalder.Herudover kortlægger del1,hvadder fårseniorer tilatblivepåarbejdsmarkedet, oghvadderfårdemtil atforlade det.Afslutningsvis sættesderidel1fokuspåovergangenfraarbejdsliv tilpensionsliv ogdeproblematikker, dererforbundet hermed.

Del2fokuserer påsyvkonkretepraksisser relateret til seniorer idedeltagende virksomheder: nær ledelse, jobskifte, rådgivning, nedsattid,arbejdsfunktion, afskedogtilknytning. Praksisserne erbåderesultater afnedskrevne seniorpolitikker oginitiativer, dereropstået udenenformaliseretramme.Under hverpraksisskitseres fordele ogudfordringer forhenholdsvismedarbejder ogarbejdsplads. Praksissen illustreres medempiriske eksempler,ogder pegespåenrækkeopmærksomhedspunkter for arbejdspladsen.

Allepersoner, der optræder irapporten, erblevet tildelt etalias,somsikrerderesanonymitet, ogdevirksomheder, viharbesøgt, erogsåanonymiseret.

Medønsketomfrugtbare drøftelser oggodenyebeslutninger hosjer!

Indledning

Ordet ’senior’bruges idedeltagende virksomheder ogblandtdemennesker, vihar taltmed,kunsjældentompersonerogprimært iforbindelsemedbegrebersom’seniorpolitik’, ’seniorordning’og ’seniordage’. Ingenafdeltagerne betegnersigselv som’seniorer’ udenforundersøgelsens regi ogdefinerer sigkunyderstsjældentudfraderesalder påarbejdspladsen. Alligevel harvi idenne rapportvalgtatbrugebetegnelsen ’senior’ommedarbejdere over57år.Påbaggrund afundersøgelsens tematik og formålerdetnødvendigtatanvende etbegreb, derrummer ogadresserer medarbejdernes alder. Valget er faldetpå’senior’, dadenegative konnotationer tildette begreb er færreendtil fx’ældremedarbejder’.

6

Indsigterne idennerapport byggerpåetstort datamateriale indsamlet vedhjælp afetnografiske metoder. Etnografiske metoder byggerpåtilstedeværelse, dialogogobservation ogstiller skarptpåhvorfor oghvordan.Antropologerne haraltsåikkehaftsomformål at’høste svar’påalleredeformulerede spørgsmål, menderimod igennem samtalemedmedarbejdereogledere atkommeidybdenmeddeforskellige aspekterafseniorarbejdslivogseniorpolitik ipraksis.Undersøgelsen erbaseret pådeetnografiskemetoder: semistrukturerede enkeltinterviews oggruppeinterviews,designantropologiske øvelser samtrundvisning.

Semistrukturerede enkeltinterviews oggruppeinterviews er interviews, derstruktureres omkring entematiskspørgeliste, menforløber somenåbensamtale, hvorantropologen spørger indtil interessante pointer ogtematikker,derdukkeropundervejs isamtalen.Enkeltinterviews foregåren-til-en oggivermulighed foratgåidybdenmedenenkeltpersons erfaringer ogoplevelser ietfortroligt rum.Gruppeinterviews, medenmindre gruppedeltagere, gørdetmuligt atkommehurtigt ind tilkernen afettema,idetdeltagerne forholder sigtil hinandens oplevelser oggåridialogmedhinanden.

Designantropologiske øvelsersættersamtaleemnerne ispilpåennyogkreativmådeogåbner opfornyeerkendelser, anekdoter ogønskerideltagernes refleksion overemnerne.Viharbl.a.brugt enforløbsrejse, someretgodtværktøjtil atkonkretisere etforløb oggiveetvisueltoverblik overkonkrete situationer ogudfordringer. Forløbsrejsen harværetsærligt brugbar

iforhold til atsynliggøre, hvordandesidste årpåarbejdsmarkedet former sigfordeforskellige deltagere, oghvordan arbejdspladserne iundersøgelsenskaberforskellige rammer forovergangentil pensionslivet.

Rundvisning indebærer, atdeltageren viserantropologen rundt ihans/hendeskontekst, hvilketidenne undersøgelse vilsigepåhans/hendes arbejdsplads.Nårdeltageren viserrammerne omsinarbejdshverdag, åbnesder forenforståelse afvanerogmåderatgøretingpå,somtypiskikkefremgår afetinterview. Rundvisningen ergodtilatfokusere dehistorier, erfaringer ogstemninger, derknytter sigtil defysiskeomgivelser, oggiverpådenmådeenkonkretogdybindsigtiarbejdskultur ogarbejdsmiljø.

Etnografiskmetodeskaberdybindsigtiseniorersarbejdslivogseniorpolitikipraksis

7

Ældre SagenogAntropologerne har valgtatfokusere denne undersøgelse pådetprivate arbejdsmarked udfradentese,atseniorpolitikker ermindreudbredte ogmindre strukturerede påprivate arbejdspladser end påoffentligearbejdspladser, eftersom offentlige ansættelser erstyretafoverenskomsterogaftaler. Dataindsamlingen erderfor primært foregået isyvprivatevirksomheder. Dedeltagende virksomheder har forskellig størrelse, virkerinden forforskellige brancher ogharmedarbejdere medforskelligtuddannelsesniveau.

Ihvervirksomhed harAntropologerne talt med:• Medarbejdere over57år• HR-ansvarlige• Ledere• Yngrekolleger

Udover desyvvirksomhedsbesøg harAntropologerne foretaget togruppeinterviews: étmedseniorer, derallerede har forladt arbejdsmarkedetfrivilligt ellerufrivilligt, ogétmedseniorer, der ererhvervsaktive.Disseinterviews fokuserede isærpåseniorernes personlige oplevelser medovergangenfraarbejdsliv tilpensionsliv.

Derindgår empiri frabådevirksomhedsbesøg oggruppeinterviews irapporten.

Undersøgelsenstillerskarptpåseniorpolitikog–praksisiprivatevirksomheder

7ledere

8HR-ansvarlige

30medarbejdere

over 57 år

12kolleger

Rapporten baserersigpåinterviews med 57mennesker

8

Storvidensvirksomhed• 5000+ansatte• Ca.18%seniorer idenafdeling

viharbesøgt• Allemedarbejdere harsom

minimum enerhvervsuddannelse

• Mangemedarbejdere hartilbragt hele deresarbejdsliv ivirksomheden

• Seniorpolitik fra60år• Værdibåret virksomhed hvor

finansiel service ericentrum

Storproduktionsvirksomhed• 1000+ ansatte• Ca.40%seniorer idenafdeling vi

harbesøgt• 80%timelønnede medarbejdere

og20% funktionærer • Gennemsnitlig anciennitet er

10,8 år• Seniorpolitik fra55 år• Virksomhed hvorkvalitetog

effektivitet ericentrum

7virksomhedsbesøgog2gruppeinterviews

Stortransportvirksomhed• 3000+ansatte• Ca.21%seniorer• Mangeufaglærte medarbejdere,

bådefastansatte ogtimelønnede

• Gennemsnitlig anciennitet er8år*

• Seniorpolitik fra60år• Serviceorienteret virksomhed

hvorsocialt ansvarericentrum

Storsalgsvirksomhed• 500+ansatte• Ca.8%seniorer• 17%timelønnede medarbejdere

og83% funktionærer• Gennemsnitlig anciennitet er

7,16 år• Ingenformaliseret seniorpolitik• Omkostningsbevidst virksomhed

hvorsupport ogservice ericentrum

*Nogle virksomheder haroplyst konkretetal,andrehar vurderetud frahøj,mellemoglavanciennitet

9

Mellemstor håndværksvirksomhed• 250+ansatte• Ca.10%seniorer• Mangefastansatte på

funktionærlignende vilkår• Mangemedarbejdere medhøj

anciennitet• Ingenseniorpolitik ogintet

pensionskrav• Familieejet virksomhed hvor

nærhed ogtillid ericentrum

Mellemstor vidensvirksomhed• 250+ansatte• Ca.10%seniorer• 60%akademikereog40%HK-

uddannede• Gennemsnitlig anciennitet er10

år• Ingenformaliseret seniorpolitik• Interesseorganisation hvor

oplysning ogsalger icentrum

Mellemstor salgsvirksomhed• 250+ ansatte• Ca.8%seniorer• 80%ufaglærte eller med

håndværksmæssigbaggrund og20%HK-uddannede

• Gennemsnitlig anciennitet er6,7år

• Seniorpolitik fra62år• Familieejet virksomhedmed

fokuspåpersonlig ogsynligledelse

2gruppeinterviews• 8personer, derharforladt

arbejdsmarkedet inden for desidste3år

• 8erhvervsaktivepersoner• Bådehøjt- oglavtuddannede• Omkringhalvdelen afdeltagerne

arbejder eller hararbejdet idetoffentlige, denandenhalvdel idetprivate

• Nogle harforladtarbejdsmarkedet frivilligt, andremereeller mindre tvunget

10

Del1

11

Idettekapitelkortlægges,hvaddetvilsigeatvære’senior ’påarbejdsmarkedet.Desudenopridsesdedeltagendevirksomheders,deyngrekollegersogseniorernesgenerelleværdisætningafseniorerpåarbejdsmarkedet.

Denneundersøgelsehandleromseniorerogseniorpolitik,menbegrebet’senior ’brugessjældentafseniorerneselv,ogmangeafdedeltagende virksomhedertøvermedatanvendebegrebet.Deterderfornødvendigtmedetbredereblikpådetatværeseniorpåarbejdsmarkedet.

Seniorer:Hvaderdetoghvemerde?

12

Derfindes ikkeenofficiel definition af,hvornår enmedarbejder påarbejdsmarkedet bliver senior. Dererforskellig opfattelse afbetegnelsen’senior’, ’seniormedarbejder’ og’seniorpolitik’.

Ældre Sagenanbefaler seniorer påarbejdsmarkedet atbegyndeatforberedesigpåetlivuden forarbejdsmarkedet femårfør, atdekanforlade det.ÆldreSagenharderfor tildenne undersøgelse valgtatdefinere ’seniorer’ sompersoner, der erfemårfraatkunneforlade arbejdsmarkedet. Meddenuværende regler vildetsigepersoner på57+år,somtidligst vilkunne gåpåefterløn som62-årige.Medændringerne ipensionsalderen bliver begrebetmereflydende, forhvornår ermanegentligsenior påarbejdsmarkedet?Hvornår harmanrettil eller behovforændrede arbejdsvilkår somfølgeafsinalder, oghvornår oghvordan stopper mansitarbejdsliv?

Meddennekvalitativeundersøgelses fokuspåseniorpolitik rettes detanalytiskeblik,samtformidlingen afnyvidenomemnet, moddet atbliveogvære’senior’ pådetprivate arbejdsmarked.

Foratforstå, hvadder erpåspil, erdetnødvendigt medetbådebredt ogdybtperspektiv.Seniorerne ernemlig ikkekunseniorer. Deermedarbejdere ogmennesker, ogalderen påvirkermennesker forskelligt. Denpræger ogfårkonsekvenserfor forskellige aspekterafmenneskers liv.Pådefølgendesiderkortlægges, hvaddetvilsigeatbliveogværesenior påarbejdsmarkedet. Vitagerudgangspunkt itredimensioner: senior, medarbejder ogmenneske.

Enseniorerenmedarbejderogetmenneske

SENIOR

MEDARBEJDER

MENNESKE

13

Atblive senior kickstartes afaldersbetingede rettighederNogle virksomheder ogoverenskomster giversærligerettigheder, somtræderautomatisk ikraftquamedarbejderens alder.Fxkan60årudløse femekstraferiedage, såkaldteseniordage, omåret.Meddealdersbetingede rettighederbliver medarbejderen placeret iseniorkategorien ivirksomheden.

Atblive senior erenglidende overgangPåtrods afaldersbetingede rettigheder er detipraksisenglidende overgangatblivesenior.Detskyldesblandt andet, atvirksomhederne generelt ikkeønskeratforholde sigtil medarbejderne aleneudfraetalderskriterium, fordiderersåstorforskel påseniorernes individuelle præstationer. Atværeseniorpåpapiret eraltsåikkeensbetydendemed, atvirksomheden betragter med-arbejderen somen’gammel’ medarbejder, derskaltagessærligehensyntil.

Begrebet'senior’ erikkeaccepteret ogbrugtblandt desåkaldte seniorerUndersøgelsens deltagere betegner generelt ikkesigselvsomseniorer.Enkeltedeltagere anlæggerligefrem enironisk oghøjtidelig tone, nårdeomtaler sigselvsomseniorer iforbindelse medinterviewet til undersøgelsen.Istedet identificerer desigmedatværemedarbejder, kollega,medderesjobtitel eller faglighed.Afsammegrunder detsværtforflere afdeltagerne attagedialogenmedderes nærmeste lederomforestillinger ogønskertilseniorarbejdslivet ogdermed sættederes alderpådagsordenen.

Senioren ’blivertil’

”Jegvedikke,omjegsynes,atjeghørertilisådanetgammeltselskab…”

Jens,59år,medarbejder

”Viharikkegjortnogetforatidentificereseniorerneivirksomheden.Deterdet,vikangørenu,nårvibliverenigeomenseniorpolitik.Såvilderjoværeetellerandettiltag,somgør,atmanfåretprikpåetellerandettidspunktienellerandenalder,ogsåermanligesommedidenderdelafvirksomheden,somvikalderseniorer.”

Vibeke, 59år,HR

”Jegopfatterseniorernepåligefodmedalleandre.Deerudsatforligesåhøjeperformancekrav.Dererstorekravtilosher.Viharnoglekerneværdier,manskalfølgeforatværeengodmedarbejder.”

Hanne,47år,HR,

14

EnseniorerenerfarenmedarbejderSeniorens mangeårigerfaring er ofteguldværdforvirksomhedenssammenhængskraft.Det skyldes,atsenioren erenvidenstung ogkulturbærende medarbejder, derkender sitfagområdeogvirksomhedenssamarbejdspartnere, arbejdsgange oghistorik særdelesgodt.Erfaringen erbetydningsfuld, nårnyansatteskallære ’håndværket’ ogkulturen ivirksomheden atkende.

Ensenior erofte enfleksibel medarbejderSenioren opfattes ofteafvirksomheden somenfleksibelogstabilmedarbejder, deroverholder mødetider ogharenstor loyalitet overforvirksomheden. Senioren haringensmåbørn, der skalhentes ellerpasses, nårdeersyge,ogharderfor større mulighed foratmødeind påskævetidspunkter. Senioren kandogogsåinogletilfælde oplevessomenufleksibelmedarbejder, derhar sværtvedatgiveopgaverfrasig,indstille sigpånyearbejdsgange eller lærenyesystemer atkende.

Enseniorharoftest væretivirksomheden længeEnstordelafseniorerne harværetmangeåridensammevirksomhed.Meddenhøje anciennitet følger encentral position ivirksomheden. Seniorerneoplever atfåsærstatusoghave”fastgrund under fødderne”, somenseniorudtrykker det,ogdetbetyder, atdeharnemmere vedatslåibordet ogstillekrav.Oftehar destørre mulighed foratfåindflydelse påbeslutningervedrørende egenarbejdssituation ogvirksomhedens drift.

Seniorensommedarbejder ererfaren,oftefleksibelogharhøjanciennitet

“Jegharværetiafdelingensiden1981ogernokdenældste.Jegernok,denderharværetderlængst,menminchefharogsåværetderlænge.Hankometårefter,atjegkom.Hanogjegsidderogtaleromgamledage,og’kanduhuskedetogdet’.”

Anders,59år,medarbejder

“Detkosteratfåstartetnyemedarbejdereop.Joflerefolkmankanbeholdeoppeialderen,jobedre.Dekørerogyderenservice,somdehargjortimangeår.Deerrutinerede.Deterguldværd.Deteretjob,dusagtenskanbestride,ligemegethvorgammelduer.”

Ahmed, 48år,leder

”JegkørertilJyllandiforbindelsemedarbejdettodagestortsethveruge.Førhenkørtejegtitudoghjemsammedagforatkommehjemtilfamilien,dabørnenevarsmå.Jegharjovoksnebørnidag,sådeterikkenogetproblemlængere.Dengangvardetnogetmerestressendeognogetmerepressetatnådethele.Deterdetjoikkeidag.Jegharikkenogenklokkestreng,jeghængeri.”

Torben, 62år,medarbejder

15

Ensenioreret menneske,hviskroperiforvandlingSenioren kansomfølgeafmangeårsslitagedøje medkroniskesmerter ifxknæogryg,ogmangeopleveratblivehurtigere trætte endtidligere. Detkanpåvirkedenfysiskeformåen ogdetpsykiskeoverskudiensådangrad, atdetgårudoverseniorens generelle trivsel påarbejdspladsen. Nogle kolleger ogchefer ergodetilatlæseseniorens kropogvisehensynvedfxattagedettungeslæbogskånevedkommende forsærligt stressende vagterognatarbejde.

Ensenioreret menneske,derspejlersigijævnaldrendeNårvenner, bekendteogpartnere begynder attaleompension eller gårpåpension, sætterdet naturligt tankerne iganghossenioren omkring densidstetidpåarbejdsmarkedet, ogpåhvordan livetbliver herefter. Senioren hørerofteomseniorrettigheder og-muligheder gennemomgangskredsen ogladersiginspirere afdenneviden.

Ensenioreret menneske,derkanføle siggammel ogungpåsamme tidKroppens ydeevneogsindets lethed følgesikkenødvendigvis adivadestedetmellem arbejdsliv ogpensionsliv. Bare fordi alderen siger, atmaneret’gammelt’ menneske, erdetikkeensbetydende med,atmanføler siggammel,ogofte føler senioren siggammelinoglesammenhænge ogungiandre.Omsenioren afsinekolleger opfattessomgammelhængerihøj gradsammenmed,hvordan han/hun holder sigogklædersig,oghvilkenlivsstil seniorenfører uden forarbejdet.

Seniorenerogsåetmenneske medenkropogetprivatliv

”Hvisjegvargåetnedpå29,6timer,havdejegkunnetfådeltidsefter-løndensidstedagomugen.Detgjordejegikke.Pådettidspunktvidstejegdetikke.Enkammeratgjordemigsenereopmærksompådet.”

Arne, 65år,medarbejder

”Vigårogpasserpådem,somerlidtældre.Jegharenkollega,derfikenbypassoperation.Nårjegarbejdersammenmedham,såpasserjeglidtpåham.Hankanikketageheltsåmegetfatlængere.Hvismanersammenmedén,somermegetældre,sigerjeg:’Denskaljegnoktage– jegkravlerindher’.”

Thomas,51år,kollega

”Nårdumøderfolkpågaden,somduikkeharsetinogettid,erdetførstedespørgerom:‘Arbejderdustadigvæk,ellererdustoppet?’.Detvarderikkenogen,derspurgteomfortiårsiden.Deterheletidendendermed,atdubliverkonfronteretmeddet.Alledetingdutalermedvennerogbekendteomharogsåændretsig.Nuerdetikkelængereomsmåbørn,menhvadhardusåplanerom,nårduskalstoppe.”

Linda,64år,medarbejder

16

Seniorerne iundersøgelsen oplever, atdehar masseratbydeindmed, ogfordembetyder detmeget,atdeføler, atdereskompetencer bliver brugtkonstruktivt oganerkendt.Definder glædevedogoplever stolthed overatøseudafderes opbyggedeerfaring ogviden, uanset omdeter direkteirelation tilkolleger, til arbejdspladsen generelt eller ianden sammenhæng.Flereafundersøgelsens pensionerede deltagere italesætter, atdeoplever detsomspildafressourcer, atderes erfaring ogvidenikkebruges efter, atdeharforladt arbejdsmarkedet. Dette efterlader demmedenvisfrustration ogsætter tankeriganghosdemom,hvordan dekanfinde andreognyemåderatsættedereserfaring ispilpå.

Dengrundlæggendeværdisætningafseniorererhøj

”Jegsynes,atdeterutroliginteressantatblivedenalder,vihar.Jegharsåmeget,synesjegselv,indeimithoved,somikkebliverbrugttilnogetsomhelst.Deterdenfrustrationmansidderindemedsomgammel,erfarenperson.Jeggårsådanogspekulererover,hvordanmankanbruges.Alledefingrejegharhaftnedeibolledejeni40år.Detfrustrerermig.Såsidderdersådanenmængdestarutter,derikkehardenstoreerfaring.”

Ingrid,67år,pensionist

”Jegtænker,holddaop,dethersamfundspildermangeressourcer.Jegkunnenokikkearbejde37timer,men15timerkunnejeggodtklare.”

Stig,65år,pensionist

”Jegharenvisrovedathaveerfaring.Grundprodukternekenderjeg.Jeghardetpårygsøjlenogharoverskudtilatdeleudoghjælpedenye.”

Rie,61år,medarbejder

17

Deyngrekolleger, der hardeltagetiundersøgelsen, oplever genereltdiversiteten ialdersomenstyrkeforbådevirksomheden ogdemselv.Aldererikkenoget, detænkeroveridagligdagen.Hvem,mankommergodtudafdetmedsocialt, handler mereompersonlighed endomalder, ogiforhold tilsamarbejde vægteserfaring ogvidenhøjere end alder.Deyngrekolleger iundersøgelsen nyder godtafsparring medderes ældreogmereerfarnekolleger ogsætter samtidigenæreiatudfordre det, deafogtiloplever somen’plejer-mentalitet’ hosderesældre kolleger.Iflere afundersøgelsensdeltagende virksomheder benytter mansigafsidemandsoplæring eller”morfar-ordning”, somenvirksomhed betegner det, hvorerfarnemedarbejdere lærerkolleger alle”cowboytricksene” fagligtogiforhold tilkulturen påarbejdspladsen.

Virksomhederne iundersøgelsen hardengrundantagelse, atseniorer harmegetogandet atbidrage medendderes yngrekolleger. Hvoryngremedarbejdere kommermednyestevidenmereeller mindre direkte frauddannelsesstederne ogudenproblemer navigereridenteknologiske verden,harseniorer, udover enmangeårigerfaring ogrutine, enheltsærligro, dersikrer virksomheden ennødvendig stabilitet eller en”trygbase”, somenafundersøgelsens deltagere udtrykker det.Deteropfattelsen, atseniorer, fordideeretandetstedideresliv, ikkebehøver atfremhæve sigselv,hvilketbidrager positivt til stemningen ivirksomheden.

Dengrundlæggendeværdisætningafseniorererhøj

”Degamleharjo30-40årserfaring,ogsåerdejoogsågodetilatfortælleanekdoterfra’dengangjegvarung’.Deældresynes,atdetersjovtatdeleudafdereserfaring,ogdeungeelskerdet.Detgårbådepådetfagligeogihøjgradpålivet.”

Marlene, 53år,HR

”Dererenklarplanomoplæringsforholdet.Derertydeligrollefordeling,mendetkunneværerartmedmeretidtillæringmedmorfar.”

Tobias,20år,kollega

”Jegerinteressereti,atJohnholdersigigangpådengodemåde,såjegvillehavehamtilatundervisedeunge.Jeghavdeensamtalemedhamomdet.Derkunnejegseihansøjne,atdervoksedehanligelidt.Jegerjointeressereti,atminemedarbejdereudviklersig.Barefordideblivergamle,skaldejoikkeafviklesmenstadigudvikles.”

Ronni,31år, leder

18

Idettekapiteldefineresseniorpolitik,ogovervejelserforogimodseniorpolitikskitseres.Deropridsescentraleudfordringerforenseniorpolitik,dervirkeripraksis,ogderpegespå,atenlivsfasepolitikoftevilværeenbedreløsningendenseniorpolitik.

Atenvirksomhedharenseniorpolitik,erimidlertidikkeensbetydendemed,atdenbliverbrugt,ligesomvirksomheder,derikkeharenformaliseretseniorpolitik,oftegørmeget foratimødekommeseniorerneipraksis.

Seniorpolitik:Mulighedogbegrænsning

19

Seniorpolitik skaberenklarrammeGenerelt opfatter seniorerne iundersøgelsen seniorpolitik somenfordel, ogdeefterspørger enpolitik idevirksomheder, hvorderingen formaliseretseniorpolitik er.Når detteer tilfældet hænger detsammenmed,atseniorermedenseniorpolitik tildeles konkreterettigheder ogmuligheder ogsort påhvidtkanse,hvaddeharkravpå,oghvaddekantilvælge, hvisdehar behov,ogdet kanladesiggøre forvirksomheden ipraksis.Enseniorpolitik kandesuden væremedtil attydeliggøre økonomiskekonsekvenser fxvedettiltagsomnedsattid.

Undersøgelsens deltagende virksomheder, uden enseniorpolitik derfungerer,harogsåudvist eninteresse forseniorpolitik, somdefinder bådeinteressantogrelevant, ogundersøgelsen har foranlediget tilovervejelser omkring måderat’gøre’ seniorpolitik på.Virksomhederne oplever etbehovforatsættefokuspåseniorer, somdesersomenværdifuld medarbejdergruppe, somdegernevilbeholde sålængesommuligt.

Formaliseret seniorpolitik muliggør ogbegrænserpåenogsammetidUndersøgelsen peger på,atdetikkeerentydigt, hvorvidt seniorpolitikudelukkende eret’gode’. Fordevirksomheder, der harenseniorpolitik, erdetoverordnede formål medpolitikken atundgåforskelsbehandling vedatsikrealleseniorer ivirksomheden desammerettigheder ogmuligheder. Fordevirksomheder, der ikkeharenformaliseret seniorpolitik, erhovedårsagen tildette frygtenfor, atnedfældede retningslinjer vilbegrænse deresråderum påensådanmåde,atdetbliversværtattageindividuelle hensyn.Deønskeristedet enmere håndholdt ledelse.

Seniorpolitik stiller kravtil virksomhedenNårnogle virksomheder, påtrods afderesinteresse for emnet, harvalgtikkeathaveenseniorpolitik, eller endnu ikkeharfåetdennedfældet, skyldesdetihøj gradenusikkerhed iforhold til,hvilkekonsekvenserforskelligeseniorordninger vilhavefortilrettelæggelsen afarbejdet ivirksomheden, ogdermed hvormegetdetkræverafdemsomvirksomhed atindføre ensådanpolitik.

Bådemedarbejdereogvirksomhederharinteresseforseniorpolitik

”Vihartaltomdetnoglegange,fordimedarbejderneharbragtdetpåbanen,ogogsåpga.jereshenvendelse.Vivilmegetgerneinspirerestilmåderatgøredetpå.Jegvilgerneinspireresaf,hvadfungererhosandreogspørgenogleafvoresmedarbejdere,hvilkebehovdehar.”

Vibeke, 59år,HR

”Derburdeværeenseniorpolitikivirksomheden.Hvisjegskulleskriveden,villedetvigtigsteformigværeatfådissetretingskrevetind:mulighedenfornedsattid,indbetalingtilpensionogsåefterde65årogsundhedsforsikringefterde65år.”

Steen, 64år,medarbejder

20

Fireudafdesyvdeltagende virksomheder har ennedskrevet seniorpolitik,menstreikkehar enformaliseret politik.Allevirksomheder gørdogipraksisnoget, derpåforskellig visogiforskellig gradimødekommer seniorer.

Nogleseniorordninger træderautomatisk ikraft,andreerblot mulighederHosvirksomhederne medenformaliseret seniorpolitik viserundersøgelsen tooverordnede typer:• Rettigheder, dertræder ikraftautomatisk oggælder alle• Ordninger, der udgøretmulighedsrum, fordemder harbehov

Automatiske seniorrettigheder kanfxværeseniordage iform afekstraferiedage, somtræder ikraft, nårdenældre medarbejder runder envisalder(defineret afvirksomhed eller overenskomst).

Mulighedsrum kanfxværeændring afjobfunktion, nedsat tid(ofte medfuldindbetaling tilpension), deltagelse ioplysende seniorkurser, individueltpensionstjek medpensionsrådgiver eller mulighed forøkonomisk bonus.

Dererseniorpolitik, ogdererseniorpraksisUdover nedfældede seniorordninger findes derblandt undersøgelsensdeltagende virksomheder enrækkeuskrevne’regler’, der tilgodeser seniorer iarbejdet, ogsomvarierer fravirksomhedtil virksomhed, fraafdeling tilafdeling ogframedarbejder til medarbejder. Detkommerfxtiludtryk, nårsenioren fårenindividuel aftaleomnedsattid eller fårmulighedforattrappe udafarbejdet overenårrække.Eller detkommertil udtryk, nårenleder tagerhensyntilsenioren iarbejdsplanlægningen ogbevidstundladeratgiveham/hende særligtstressende vagttyper ognatarbejde.

Seniorpolitikbestårafrettighederogmuligheder

”Detersværtatskrivereglerned.Minstørstefrygtvedatlaveenseniorpolitiker,atviikkekangåsituationsbestemtogindividuelttilværks.Udfordringeneratstillefolklige,menbehandledemforskelligtafhængigtafderesbehov.”

Vibeke, 59år,HR

21

Kendskabet til virksomhedens seniorpolitik skaludbredes iorganisationenHosnogleafdedeltagende virksomheder, somhar enseniorpolitik, erkendskabettilden megetbegrænset bådehosledere ogblandtmedarbejdere. Dette medfører, atseniorpolitikken noglesteder ihøjere graderenskuffepolitik, endatdenbliverudmøntet ipraksis.Envelfungerendeseniorpolitik kræver,atpolitikken kommunikeres tydeligt til ledere – ogtilmedarbejdere, sådeerklaroverpolitikkens eksistensogmulighedsrum dendag,deønskeratgørebrugafden.Kommunikationen afpolitikken erafgørende, damangevirksomheder har enforventning om,atdetermedarbejderen, der måtagedetførste skridtiforhold tilattematisere alderoggøre brugafseniorpolitikkens mulighedsrum. Denne forventningbegrundes oftest med,atvirksomheden ikkeønsker atdiskriminere ellertagefalskehensyn, sommedarbejderen ikkeønsker.Kender medarbejderne ikketilvirksomhedens seniorpolitik, erdetsværtfordemattageinitiativ, ligesomdetervanskeligtfordematgøresigkonkreteovervejelser omkring, hvilkeafpolitikkens muligheder dervilskabeetgodtseniorarbejdsliv for dem.

Seniormuligheder bliver umuligheder afpraktiskeårsagerMuligheden for fxnedsat tidkanbliveettomt løfte, hvisderikkesamtidiglavesenplan, dergørdet muligtipraksis.Det kræver,atvirksomheden skaberfleksible rammer, dertilgodeser ensådanordning. Nogleafseniorerne iundersøgelsen oplever, atnedsat tidvanskeliggørderes arbejde påenmåde,hvordefxikkekanholde sigajour medsamarbejdspartnere ogdetdagligeflowivirksomheden, ogdeafholder sigderfor fraattrappe neditid.

Virksomhedensseniorpolitikogrammernefordenskalprioriteresogleveipraksis

22

Aldererettabu forbådevirksomhed, medarbejderogkollegerTabuisering forekommer iallekulturer. Tabuerdet, viikkekanfinde udafattaleomeller harsprogeller handlinger tilatomgåsfrit, ubesværet ognaturligt. Tabukanværesværebegivenheder ogovergangesomfxdød, tabafæreeller pludselig ændring istatus.Denne undersøgelse visertydeligt, atalder erettabubelagt emneforbådevirksomheden, senioren ogkollegerne.

Virksomhederne frygterdiskrimination ogforskelsbehandlingDedeltagende virksomheder ermedskabere aftabuet, fordi degenerelt ikkeønskeratsættealder pådagsordenen affrygtforatkommetilatdiskriminereenmedarbejder eller udøveforskelsbehandling. Ledere kanværesåbangefor, atenforkert udtalelse senderdemudi ligebehandlingssager, atdehellerevilundgåatitalesætte seniorens alderend atrisikere atsigenoget, der kanopfattes forkert.

Seniorerfrygterforfaglige,sociale ogpersonlige konsekvenserSeniorerne bidrager til opretholdelsen aftabuet, nårdenødigt selvtagerinitiativ til attalemedderes lederomderes alderogfremtidsovervejelser ivirksomheden. Frygtenforatmistearbejdsopgaver ogblivestigmatiseret som’enafdegamle’afholder demfraattagesamtalen, ligesomdeikkeønskersærbehandling. Hvormegetdererpåspil, nåralderogfremtiden italesættes,eksemplificeres afenafseniorerne iundersøgelsen, somkalderdet”atovertræde entærskelogblivegammelpåétsekund”.

Aldererettabu

”Manskalpassepåikkeatgøredettilensagatværesenior,menbetragtedetsomnogetheltnaturligt.Vedikkeattalesåmegetomdet.Jomeremantaleromdet,jomereerderspotpå,omdeteretproblem,elleromdetikkeeretproblem.Vibilderosindhosos,atvibidragermedaltdet,vikan,ogdeteruanset,omvierungeellergamle.”

Jan,62år,leder

”Viharikketaltomminsidstetidher.Dererikkedefineretetrum,hvordetkankommeudidetåbne.Hvormankanfåendialogomenssidstetidpåarbejdet.Ogduerligesombangeforatattagedetskridtogtrædeoverdentærskel,hvordublivergammelpåetsekund.”

Erik,62år,medarbejder

”Vierder,hvorvitænker,atviskaljoikkediskriminerefolk.Mankanogsålaveallemuligepolitikker,ogsåkanfolkfåfornemmelseaf,atdeeretproblempåenellerandenmåde,ogdeterdejoabsolutikke.”

Hanne,47år,HR

23

MUS-samtale kanværeenramme,somrummertabuetTabuetomkring alder ogfremtid betyder, atdet ernødvendigt athaveensærligramme, inden forhvilkendet erlegitimt attaleomdenlivsomvæltning,somsenioren stårmidt iogoverfor.Flereafdedeltagende virksomheder hariskabelonenfor denårligeMUS-samtaleetrefleksionsfelt, hvormedarbejderen aleneeller sammenmedlederen åbner opfordetprækæreemne.Pågrund afdetudbredte alderstabu, erdet afgørende, atdererenstor gradafgensidigtillid ogfrivillighed forbundet meddetsamtalerum, somskabes.Ienenkelt deltagende virksomhed hardeendecideret seniorsamtale,someradskiltfraMUS,ogsomdanner etåbentogreflekterende rumafmeremålsøgende ogudviklingspræget karakter.Ibeggetilfælde erenaftaltogafgrænsetramme etminimumskrav, nårdetkommer tilatforsøgeatitalesætte nogetsåpersonligt, grænseoverskridende ogomvæltende somalder ogovergangenfraenkendtlivsfasetilenukendt anden.

Tillid ognærhediledelsen imødekommer senioren ogbrydertabuet Lederne idedeltagende virksomheder forsøger imere uformelle situationeratåbnefordialogen omkringalder, nårdeiøjeblikssituationer viser, atdeserenseniors fysiskeeller psykiskeudfordringer. Enlille kommentar fralederenssidefører ikketil nedskrevnehandlingsplaner dagenefter, menerførstespadestiktil denfortrolighed, somersåvigtigfor, atsenioren kaneller tørbegyndeatforholde sigtilenanden livssituation.

Tabuetkalderpåentydeligrammefordialogomalderogfremtid

”Vikunnegodtnedfældedenseniorpolitik,somvigårrundtogharihovedetogivoreskultur.Formankannokgodtstødeindifolkher,somikkeved,atviharenholdningtildet.Deterlederensansvarattagedialogenmedmedarbejderen.”

Marlene, 53år,HR

24

Modstandenmodattaleomalderogbrugealder somkriterium ipersonalepolitik pegerpå, atlivsfasepolitik imangetilfælde vilværeetmereoplagtvalgendendecideret seniorpolitik. Enlivsfasepolitik gælderallemedarbejdere, ogrisikoen foratkommetil atdiskriminere eller føle sigdiskrimineret erdermed iudgangspunktet mindre.Dette forudsætter dogikkedestomindre, atdereropbakning tilatgørebrug aflivsfasepolitikkensmuligheder, ogatmedarbejdere – ungesomældre – der vælgeratgørebrugafdem, ikkebetragtes medetandetblik, endmedarbejdere, derikkebenytter demuligheder, livsfasepolitikken skaber.

Medenlivsfasepolitik erdetmuligt attagehøjde formedarbejdernesforskellige livssituationer, dvs.ikkekuniforhold til hvorgamlemedarbejderneer, menogsåiforhold til fxfamiliesituation. Hosenafdedeltagendevirksomheder harmanenlivsfasepolitik, der givermulighed for nedsattid tilbådeseniorer ogmedarbejdere medbørn under 12år.

Livsfasepolitikfremforseniorpolitik

”Vibørhaveenpolitik,derrummervoresforskellighederogvoresærligebehov.Jegserogsåbehovforhensyntagentilandregrupperendosældre. Ivirkelighedenhandlerdetmåskeom,atvirksomhedenskalforberedesigpånoglescenarierforallealdersgrupper.”

Jens,59år,medarbejder

”Viharogsåunge,sombliverramtaftvillinger.Detvillevirkeligværegrænseoverskridendeatspørgeenpå60,hvornårhanhartænktsigatstoppe.Jegerselv50år,ogjegharikkeværetsåaktivnogensindefør.Manskaljolavenoget,somermeningsfuldt.Detgavnerjoikkenogetatblivesatpåskånekost,barefordidåbsattestensiger60år.”

Ole,50år, leder

”Alderersådanetrædselsfuldtbegreb.Detgårjobeggeveje,detsætterogsådeungeibås.Detskaldaikkeværenogenhemmelighed,atjeghelstvilundgåatskriveenseniorpolitik.Alderermegetindividuelt.Vivilhaveenkultur,hvormanikkesætterfolkibås.”

Dorthe,50år,HR

25

Idettekapiteludfoldesdissetretyperseniorer,ogdettydeliggøres,hvilkeudfordringerogpotentialerderkanværeforarbejdspladserneiforholdtilatfastholdedeforskelligetyper.

Seniorerbliverenteniarbejdetaflyst,ellerfordidefølersignødttildetaføkonomiskegrunde.Seniorer,derbliveriarbejdetaflyst,kandelesopitreoverordnedetyper:denrutinebaserede,denudviklingsorienteredeogdenubeslutsomme.

Portrætter:Hvembliveroghvorfor?

26

Determegetindividuelt, hvilkeforhold iarbejdslivet derfårseniorer tilatblivevedmedatarbejde, menoverordnet seterdertobegrundelser: lystognød.Dererdem, dervælgeratbliveiarbejdet aflyst.Økonomiskhar demulighed foratholde opmedatarbejde, mendevælgeratfortsætte, fordi dekanlide deresarbejde ogarbejdets indhold ogtrives medathaveenstruktur ihverdagen.Modsaterder dem,somførst ogfremmest erpåarbejdsmarkedetaføkonomisk ’nød’. Deermereeller mindre tvunget tilatblive iarbejdet,fordi deikkeharrådtil atgåpåpension.Økonomi vægtertungt ibeslutningenomatblive påarbejdsmarkedet, bådefordem, dererøkonomisk udfordrede,ogfor dem,der blotønsker atkunneforsøde pensionstilværelsen medetstørre økonomisk råderum. Enstordelafseniorerne iundersøgelsen vælgeratbliveiarbejdet foratfåhøjere pension.

Generelt tillægger langtdeflesteseniorer iundersøgelsen det socialelivpåarbejdspladsen stor betydning, omenddet fyldermerefor nogenendforandre.Gode kollegergør detsjovtatgåpåarbejde. Udover densocialestimulans, somerenfundamental delafdetatgåpåarbejde, erder enlangrækkeandre forhold, der gørsiggældende, når seniorerne skalsætteord påogbeskrive, hvadderfor demskabertrivsel oghar betydning forderes lysttilfortsat atarbejde.Idette kapiteludfoldes deforhold, derharstørstindvirkning påatbliveiarbejdet fordeseniorer, somprimært erpåarbejdsmarkedet aflyst.

Manbliveriarbejdslivetafentenlystellernød

“Jegtror,atjegkommertilatsavnedetsocialesamværmedkollegerne.Vigiverhinandennoget.Deterenstorglædevedatgåpåarbejde.Grundentil,atjegarbejder,er40%kolleger.Degørhverdagenindholdsrigogudfordrende.”

Steen, 64år,medarbejder

27

Portrætteraftreoverordnedetyperafseniorer

Fastholdelse – forståelse ogtretypersom kanhjælpeForatarbejdspladserne bedstmuligt kanfastholde seniorerne ogunderstøttederesbehov, erdetvigtigt, atdeforstår, hvemdenindividuelle senior egentliger.Menogsåatbeggeparter tilbydes noglebilleder ogkarakteristika, somdekanvurdere ogtagedialogen udfra.Blandt de30deltagendemedarbejdere over57åridenneundersøgelse servitreoverordnede typerafseniorer: denrutinebaserede, denudviklings-orienterede ogdenubeslutsomme. Disse’typer’ afseniorer erikkeenafspejling afkonkrete personer, menenmeregenerel ogoverordnet type,somerudvikletpåbaggrund afdetetnografiske studie.

Denrutinebaserede Denubeslutsomme

Intet menneske erentypeMenneskerersammensatte ogpasser megetsjældent iénboks.Kategorier ergodesomudgangspunkt foratudvælge,frasortere ogguide videnomsenior-erne ogderesbehov forbedstmuligt atkunnestøtte seniorerne ietlangtoggodtarbejdsliv. Kategorisering ergenerelt menneskers mådeatordne deresomverden på.Menvirkelighedens mennesker rummer kontraster ognuancer.Detretyper afseniorer lapper indoverhinanden, ogseniorerne kanværemereeller mindre deforskellige typer afhængigafdereslivs- ogarbejds-situation. Ikkedestomindre ertyperne etgodtudgangspunkt fordialog.

Denudviklingsorienterede

?

28

Denrutinebaserede bliver iarbejdet,fordiden kanDenrutinebaserede arbejder foratleveog bliver påarbejdsmarkedet, fordi personen holder afhverdagen ogdenstruktur, somarbejdet giver.Personen har typiskenhøjanciennitet isitjobogføler etnærttilhørsforhold tilarbejdspladsen. Personen oplever entryghed vedatudføredesamme,kendtearbejdsopgaver ivanterammer ogharikkedetstore behovfor atudviklesigfagligt.

Denrutinebaseredeholderafhverdagensrutinerogstrukturer

Denrutinebaseredes trivsel iarbejdet hængerihøj gradsammenmed, atpersonen erkendtmedbådearbejdsindhold, arbejdsvilkår ogkolleger ogudfører sitarbejde påetstorterfaringsgrundlag.

Denrutinebaserede overvejeratforlade jobbet:• Hvis derkommeromstruktureringer• Hvisarbejdsindholdet ændres• Hvisderopstår konflikter irelationen tilkolleger eller ledelse

Potentialer forarbejdspladsenDenrutinebaserede føler enstorloyalitet over forvirksomheden. Personen erenstærkkulturbærer medetstort kendskabtilvirksomhedens historik ogerenerfaren ogstabilmedarbejder, derudfører sinearbejdsopgaver medstor grundighed.

UdfordringerforarbejdspladsenDetkanværevanskeligtfordenrutinebaserede atgiveopgaverfrasig,omstille sigogfølgemedorganisationens udvikling.

“Jegharnoglearbejdsopgaver,somjegkanmagte,ogvelogsånogleopgaversomjegerrimeliggodtilatløse.Nårmannårsådanenaldersommin,såskalmankunnekøreenpænstorportionpåerfaringogrutine.Hvismanikkekandet,såbliverdetaltsåforopslidende.”

Torben, 62år,medarbejder

29

Denudviklingsorienterede bliveriarbejdet,fordi denvilDenudviklingsorienterede leverforatarbejde. Arbejdetholder personen aktiv,ogenstor delafpersonens identiteterbundet oppåarbejdet. Personen bliver iarbejdet, førstogfremmest fordi personen stimuleres afatbrugesinfaglighedogviden,ogfordi personen opleverfortsat athavemasseratbidrage med.Personen sørgerfor atholdesigajour inden for sitfeltogvoksermednyeudfordringer.

Denudviklingsorienteredetrivesmedfagligeudfordringer

Denudviklingsorienterede trivesiarbejdet, nårpersonen oplever atblivefagligtudfordret,harmulighed for atudfolde sig,ognårpersonens kompetencer ogfaglighedbruges oganerkendes.

Denudviklingsorienterede overvejeratforlade jobbet:• Hvis arbejdsindholdet bliverfor kedeligtogudfordringerne for få• Hvispersonen oplever, atpersonens videnogfaglighed ikkebliverværdsatogbrugt• Hvispersonen finder etafløb forsinfagligheduden forarbejdet

Potentialer forarbejdspladsenDenudviklingsorienterede føler etstort ejerskabogønskeratværemedtil atudviklevirksomheden. Personen harenstærkfaglighedogenopdateret videnogknowhow, sompersonen gernevilsikrebliver ivirksomheden.

UdfordringerforarbejdspladsenAnerkendelse oginddragelse ernøgleord ifastholdelse afdenudviklingsorienterede, somhurtigt kankommetil atføle, atpersonens kompetencer ikkebliver brugt ogværdsatnok.

“InoglesituationerkanjeggodtbareblivehamdengamleErik. Menjegfårogsåendelanerkendelseframinekolleger.Voreseksternesamarbejdspartnereerjoalleungemennesker,altsåomkringdetyveellerunder.Derharjegharhørtnogenafdemsige,holddakæftmand,hamderErik,hamerdergodtnokgangi,hankannoget.Ogdeterdarigtigrartathøre.”

Erik,62år,medarbejder

30

Denubeslutsomme bliveriarbejdet,fordi alternativet ikkeumiddelbart synesatværebedreDenubeslutsomme arbejder foratarbejde, leverforatleveogudforsker stadigbalancenmellemarbejde ogfritid.Datoen for, hvornår personen stopper medatarbejde,rykkeshvergang,dennærmer sig.Denubeslutsomme følersigikkegammel, ogerpåéngangdragetafogskræmtoverpensionslivet ogdenekstratid, detfrigiver.

Denubeslutsommesøgertryghedogforudsigelighed

Helhed ogbalance iarbejdet ogmellemarbejds- ogfritidsliv har storbetydning for trivslenhosdenubeslutsomme. Detskalværebådetrygt ogtilpas udfordrende atgåpåarbejde.Efterlønsbeviset ogpensionsalderen giverenfrihed ogentryghediforhold tilatkunneforlade arbejdet, hvisdetbliver forsurt.

Denubeslutsomme overvejeratforlade jobbet:• Hvispressede perioder blivernormen• Hvispersonen kanseengodhverdagforude – bådeøkonomisk ogaktivitetsmæssigt

Potentialer forarbejdspladsenDenubeslutsomme erdedikeret isitarbejde ogharkompetencerne ogviljentilatløsearbejdsopgaver ogbidrage tilvirksomheden.Medderette tilbud ogdenrette indsats erderpotentiale foratfastholde denubeslutsomme rigtig længeiarbejdet.

UdfordringerforarbejdspladsenDetkanværeenudfordring atplanlæggeenoverlevering ogsikre,atderikkeskeretvidenstab, hvisdenubeslutsomme pludselig tagerenraskbeslutning omatstoppe.

”Jegsynes,attingeneændrersiglidthenadvejen.Førdubliver60,erdetligesomdenmagiskegrænse:derkandugåpåefterløn.Såbegyndermanattænke,atdeternokmerelukrativt,hvisdublivertilduer62,ogduersådansetogsågladnokfordet,ogsåligepludselig,såbliverdu63.Baretankenomordetfolkepensionist,atdeterenrealitetomnimåneder…Jegsynes,atdetersåforfærdeligt!Såblivermanligelidtlængereendnu…”

Linda,64år,medarbejder

?

31

Idettekapiteludfoldesdissefireårsager,ogdetudpeges,hvordanarbejdspladsenbedstkanstøtteseniorerneideforskelligesituationer.Desudenopridsesudfordringernevedovergangmellemarbejdslivogpensionslivogarbejdspladsensmulighederforathjælpeseniorerneher.

Undersøgelsenpegerpå,atseniorerforladerarbejdsmarkedetpågrundaffireoverordnedeårsager:fordideer’klartilatgåhjem’,fordinogetændrersigiprivatlivet,fordikropellerpsykesigerstop,ellerfordiarbejdspladsensigerstop.

Årsager:Hvemstopperoghvorfor?

32

Dereroverordnetfireforskelligeårsagertilatstoppe

§Nårmaner’klartil atgåhjem’med’batterierne’ ibehold

Nårkropeller psykesigerstopNårnoget ændrersigiprivatlivet Nårarbejdspladsen sigerstop

Atforlade arbejdsmarkedet kanskemere ellermindre frivilligt eller ufrivilligt.Ønskescenariet for langtstørstedelen afseniorerne iundersøgelsen er frivilligtatkunnestoppemedatarbejde påligepræcisdet tidspunkt, hvordementaltføler sig’mættet’ ogklartil attagehulpåpensionslivet. Dererher taleomenselvvalgtbeslutning iformafseniorens egetvalgomatforlade arbejdet. Atnåidealet omatgåmed’batterierne ibehold’ kandogværesværtafflereforskellige årsager.

Forseniorerne idenneundersøgelse erdetofte enrækkeydrefaktorer, derisidsteende harbetydning fortidspunkt ogmåden, hvorpådeforladerarbejdsmarkedet. Detkanvære,når nogetændrer sigiprivatlivet, nårkropeller psykesigerstop, eller nårarbejdspladsen sigerstop udenattagesenioren medpåråd.Atholde opmedatarbejde eraltsåofteikkeetaktivt,utvungent valg,deraleneeroptilsenioren, ogdeterderfor titmedblandedefølelser, atvedkommendeforlader arbejdsmarkedet.

33

Etaktivt tilvalgForlangtstørstedelen afundersøgelsens seniorer erdetønskescenariet selvattræffebeslutningen omatforladearbejdet, nårdeføler sig’mættet’ afarbejdslivet ogklartilatforlade det.Deønsker, atdetskerpåettidspunkt, hvordestadighar’batterierne ibehold’, oghvor deharenergien, overskuddet oghelbredet til atfådetfuldeudafpensionslivet oggøre, hvaddeharlysttil.

Nårmaner’klartilatgåhjem’ med’batterierne’ibehold

Englidende overgangAtfølesig’klar tilatgåhjem’ handler forseniorerne omatføle, atdeharydetderes, ogatdetnuerpåtideatgivekolleger pladsogkastesigoveretnytlivsafsnit, hvordeer”chefiegetliv”.Beslutningen omatholde opmedatarbejde er fordisseseniorer velovervejet, ogdeflestehargjort sigmangeovervejelser om,hvaddeskalbruge hverdagenpåideresnyelivssituation. Selvompensionen hereretaktivttilvalg, erovergangentil pensionslivet dogstadigenstoromvæltning, somkrævermangekræfter.

Arbejdspladsen kanunderstøtte senioren vedattilbyde fleksibilitet ogenglidende overgangmedfortsat tilknytning.Ipraksiskandette fxgøresvedat:• Givemulighed fornedsat tid, fxkortere arbejdsdage eller ugentlige fridage• Tilbydeårlige seniordage iformafekstraferiedage• Tilbydeatsenioren ogsåpåden andensideafpensionen kanbeholde ensocial og/eller

fagligrelevanttilknytning til arbejdspladsen

”Jegsynesjo,atmanskalhavenogettidbagefter,nårmanhararbejdetsåmangeår.Mineforældredødetidligt,ogjegharaltidvidst,atjegvillestoppetidligt,såjegkanværedermereforminebørnebørn,enddefikmulighedfor.”

Karen, 57år,medarbejder

34

Ethensynsfuldt valgSeniorers beslutning omatforlade arbejdet påvirkesihøjgradafforhold i privatlivet. Detkanværesygdomifamilien,børn medsærligebehov ellerbørnebørn, derfårdemtil atprioritere omsorg ogsamværoverarbejde.Mangehardesuden etønskeomattagehul påpensionslivet sammenmedderespartner ogafstemmer derfor beslutningen omatstoppemeddenne.

Nårnogetændrersigiprivatlivet

Fraenten-eller til både-ogSeniorer, somstopper, nårnogetiprivatlivet ændrer sig,ønsker ikkealtid atholde opmedatarbejde, menkanføle signødsaget tilatforlade arbejdsmarkedet for atkunneværederfordem, derstårdemnær, hvadentendisseersygeeller raske.Detræffer oftebeslutningen omatstoppe, fordi deoplever, atarbejde ogprivatliv dårligt lader sigkombinere idennyesituation, ogatdetderfor bliver etspørgsmål omenten-eller.

Arbejdspladsen kanunderstøtte senioren vedattilbyde fleksiblearbejdsvilkår ogfleksibelarbejdstid, såenten-eller bliver tilbåde-og.Ipraksiskandette fxgøresvedat:• Findeenindividuel løsning sammenmedsenioren• Udviseforståelse iforhold tilperioder medstor belastning iprivatlivet, bådehvadangår

arbejdsindhold ogarbejdstid• Tilbydenedsat tid, fxkortere arbejdsdage eller ugentlige fridage• Giveorlov tilatpleje sygenærtstående• Indføre Bedstes første sygedagmedfri tilfxatfølgesingamlemor eller fartil læge

“Jeger‘enligfar’fortiden,forminkoneeralvorligtsygafkræft.Derfortagerjegikkenogleekstraopgaverindligenu.Derharværetlidtattærepårentsamvittighedsmæssigt.Ogderharværetstoropbakningtildet.Jegskalbaremeldeud,hvaddererbrugforhjælptil,såfinderdeen,derkantagesigafdet.”

Jens,59år,medarbejder

35

Etnødtvungent valgNogle seniorer måforlade arbejdsmarkedet, fordi sygdombetyder, atdeikkelængerekanudfyldederesarbejdsfunktioner ellerfølge tempoet påarbejdspladsen.Fordem,der lider afarbejdsrelateret stress, kandetatforlade arbejdsmarkedet opleves somenlettelse, mensdetfordefleste afdem,der harenfysisklidelse, iførsteomgangoplevesnødtvungen ogtrist.

Nårkropellerpsykesigerstop

Etordentligt farvelSygdombliver forendelseniorer startskuddet tilderes vejudafarbejdsmarkedet. Entenfordi deselvoplever, atderes helbred umuliggør, atdekanudføre arbejdet, eller fordi debliver fyretefter enlangsygemelding.Ensygemeldingerenmidlertidig oguafklaretsituation, der ofteindtræffer fradenenedagtil denanden.Densygemeldtemedarbejderbefinder sigienformfor vakuum,hvor deteruklart, hvorvidt han/hun kanvendetilbageigen,ligesom sygemeldingenofte kanmedføre enmegetpludselig exit fraarbejdspladsen.

Arbejdspladsen kanunderstøtte senioren, der nødtvunget måstoppemedatarbejde pågrund affysiskeller psykiskhelbred, vedatudviseomsorg, værefleksibelogvedatgivesenioren oplevelsenafetordentligt farvel.Ipraksiskandette fxgøresvedat:• Udviseoprigtig omsorg tildensygemeldte iform afløbende kontakt– detkanmed

fordel overvejes omopringning skalkommefraennærkollegafremfor lederen• Inviteresenioren tilenafskedsbegivenhed eller alternativt sende breveog/eller gaver

sommarkering oganerkendelse afseniorens indsats• Tilbydefleksible arbejdsvilkår, arbejdstid eller overgangsjobs, såsenioren kankomme

tilbagepåarbejdet

”Detvarikkeminlystatgåpåpension,mensom60-årigfikjegkonstateretenneurologisksygdom.Jegfiklovtilatgåpånedsattid.Detkunnesågåsådanbummeluminogleår,mentilsidstsyntesjegikke,atjegkunnefølgearbejdspladsensflow.Jegkomimisforholdmedarbejdspladsenstempo.Derforgikjegaf.”

Ingrid,67år,pensionist

36

Arbejdspladsens valgNogle seniorer træffer ikkeselvbeslutningen omatforladearbejdsmarkedet, menmåstoppe påarbejdspladsensinitiativ. Detkanværeiforbindelse medfyringsrunder, ellerfordi deres kontraktdikterer enbestemt pensionsalder,mendetkanogsåværefordi arbejdspladsen vurderer, atdeikkelængere udfører arbejdet tilfredsstillende ogderforiværksætter enudfasning.

Nårarbejdetsigerstop

EnværdigafskedSeniorer, somblivertvunget tilatstoppemedatarbejde, førdeharlysttilatgåpåpension,føler sigofte magtesløseog’kasserede’.Deoplever atmiste styringenmedderes egetlivoggiveralleudtrykfor, atdeville ønske,dehavdefåetlovtilattræffe beslutningen selv.Fordeseniorer, der forlader arbejdsmarkedet medenfyreseddel ihånden, fylder fyringenogdet, deopleversomenuværdigafslutning påetlangtarbejdsliv, meget.Flereafdeltagerneiundersøgelsen oplever selvflere årefteratværefrustrerede overoguafklaredemeddenmåde,deforlod arbejdsmarkedet på.

Arbejdspladsen kanunderstøtte senioren vedattageham/hende alvorligt til detsidsteogvedatvise,atdeanerkender ogpåskønner seniorens indsats.Ipraksiskandette fxgøresvedat:• Tilbydesenioren fagligudviklingheltindtil arbejdets ophør• Givesenioren mulighed forendebrief eller enfratrædelsessamtale• Arrangere enværdigafskedfor senioren uanset årsagentil, athan/hun stopper• Hjælpe senioren videre iennysammenhæng, hvorhan/hun kanbrugesine kompetencer

“Jegvidste25årfør,hvornårjegskullepensioneres.Heltnøjagtigt.Ogdeterbådegodtogondt.Fordeterrart,nårmanerafklaret.Mankanplanlæggeenmasseting–økonomiogsådannoget.Mendeterjoogsåforfærdeligt,atmansånårdenherdato,hvormanligepludseligskalgåaf.Deterjoenfantastiskviden,derbliversmidtpågulvet.Altsåmithoved,detkanbruges,detvedjeg.”

Claus,64år,pensionist

§

37

Overgangentiletlivudenforarbejdsmarkedeteroftesvær

Detervelbeskrevet iantropologien, atovergangeersværeformennesker, ogatderofteerenkriseforbundet medatovergåfraenlivsfasetilenanden.Dette gørsigihøjgradogsågældende, nårdetkommertil overgangenfraarbejdsliv til pensionsliv, ogflere afdedeltagere iundersøgelsen, der alleredeergåetpåpension, beretter omensværførste tid, hvoridentitet oghverdagslivgentænkesoggenetableres. Detertydeligt, atovergangenfraarbejdsliv til pensionsliv harværetmarkantvanskeligere fordepersoner, derikkeselvhar truffet etaktivtvalgomatforlade arbejdsmarkedet, menderimod harhaftenkontraktmedengivenpensionsalder, erblevetafskediget(nårarbejdet sigerstop), eller harmåttet forlade arbejdslivetpludseligt pågrund afsygdom(nårkropeller psykesigerstop).Overgangenerdogogsåenstorogkrævendeomvæltning fordeseniorer, der selvhartagetbeslutningen omatholde op.

Forathjælpetil, atovergangenfraarbejdsliv til pensionsliv bliver såsmertefrisommuligtfor senioren, bør arbejdspladsen:• Erkende atovergangeersvære– ogsåselvomsenioren selvtager

beslutningen omatstoppe• Understøtte senioren iatforberede sigpåovergangentilpensionslivet fx

vedseniorkurser, nedsat tideller andenbrobygning• Bruge seniorens fulde kompetencer tilsidstearbejdsdag• Markereovergangenfraarbejdsliv tilpensionsliv medenform for

afskedsarrangement• Givemulighed foratsenioren kanbibeholde enrelevant fagligog/eller

socialtilknytning tilarbejdspladsen

“Manbådeglædersig,menogsåfrygterpensionenlidt.Vivilallesammengernehavefriheden,menpåbekostningafhvad?”

Linda,64år,medarbejder

“Virykkerlængereoglængereudpåpinden,ogiensbaghovedlurerdet,atpension– deteraltsåslutsatsen.”

Lillian,64år,medarbejder

”Nårenmedarbejderkommerseksmånederførogsiger,athanvilholdeop,såbliverhankørtudpåetsidespor.Menhanerstadigvækendelaffirmaetogskalbehandlesfuldtudpålinjemedandre.Manskalikkefølesigsomandenrangsansat.Manskalikkebehandlessomenparia,fordimanspillermedåbnekort.”

Egon,66år,pensionist

38

Overgangenersvær,nårmanblivertvunget udafbagdøren Overgangenersvær,nårarbejdetharværetenstordelafidentiteten

Densværeovergangtilpensionslivet:Tocases

Clausharigennem helesitarbejdsliv prioriteret arbejdet utrolig højt, harhaftetstort ledelsesansvar oghararbejdet rigtigmangetimer omugen.IClaus’ organisation erderenfastlagtpensionsalder, oghanharbrugt langtidpåatindstille sigpåatskulleholde op.Alligevel kommerdetsometchok, dahanendagbliver pensioneret, ogtelefonen holder opmedatringe.Claushar altididentificeret sigmegetmedsigjob, sinhøje faglighedogden organisation, somhanharværetendelaf.Nuskalhanligepludseligt værenogetandet.Claus begynderatlæsehistorie oggåtilgymnastik.Efter nogentidvender hantilbagetilarbejdsmarkedet somkonsulent. Hanføler stadig,athanharmasseratbidrage med.

Stighar enaftalemedsinarbejdsplads omatgåneditid ogfåsupplerende efterløn. Etpar dagefør hanskalpånedsat tid,tilbyderarbejdspladsen hamimidlertid enaftrædelsesordning. Ordningen erøkonomisk fordelagtig, ogStigføler sigpresset tilatsigeja.Stigacceptereraftrædelsesordningen, selvomhanharindstillet sigpåogplanlagtsitlivudfraaftalenomnedsat tid.Arbejdspladsen giverham14dagesopsigelse,hvorhanovenikøbet skalnåatafholdeferie. Denførste tidpåpension ermegetvanskelig.Deførste par måneder inviterer degamlekollegerStigmedudtilfredagsøl, menhanføler sigkasseretoghar ikkelysttil attagemed.Nu vilhanegentlig gernesekollegerne, mensynesdet erforsentatændre på.

”Idenbranche,jegeri,blivermanfulgttildøren,såfårmanfratagetsitkortogdethele,ogsåvildeikkesedigmere.Detvarendårligproces.Jeghavdeforberedtmig,menpånogetandet.”

Stig,65år,pensionist

”Meddettempo,jegarbejdedei,såvidstejeggodt,atjegvillefåenrigtiggrimturbagefter.Telefonenholdtopmedatringe,denvarheltdød.Jegbefandtmigietvakuum.Dethermedtavshedenpåtelefonen,jegkiggerpå,omdererstrømpådenheletiden.Overgangenermegetmegetværre,endjegregnedemed.Forjegersimpelthenetmenneske,derervanttilatarbejdemeget,ogpludseligsåermanhjemme.”

Claus,64år,pensionist

39

Del2

40

Underhvertområdebeskrivesfordeleogudfordringerformedarbejderogarbejdsplads,ogdergiveskonkreteeksemplerogudpegesopmærksomhedspunkterfordearbejdspladser,somønskeratsættefokuspådetteområde.

Uagtet omvirksomhederneharennedskrevetseniorpolitikellerej,udøverdeipraksisseniorpolitikpåforskelligemåder.Idettekapitelpræsenteressyvområder,somundersøgelsenharvist,errelevanteathandlepåforatsikregodeoglangeseniorarbejdsliv.

Arbejdspladsen:Seniorpolitikipraksis

41

Sådanserseniorpolitikudipraksis

Nærledelse Jobskifte Rådgivning Nedsattid

Arbejdsfunktion Afsked Tilknytning

42

Nærledelse

43

FordeleforarbejdspladsenDeledere iundersøgelsen, derer imindre afdelinger, giverudtrykfor athaveetnærtforhold til deresmedarbejdere, somgør, atdekender seniorerne godtogderfor bedre kanaflæsederesbehov.Ipraksisbetyder det,atlederen kantagehensyn tilsenioren fxifordeling afarbejdsopgaver ogvagtplanlægning.Derudover harden’nære’ ledergenerelt enbedre føling medseniorenssituation, ogdetkommerderfor sjældent somenoverraskelse, hvornårsenioren forlader arbejdet.

UdfordringerforarbejdspladsenDetkanværeenudfordring for ledere istørre afdelinger atværetætpåsinemedarbejdere ogdermed skabeetnært ogtillidsfuldt forhold tildem.Hvissenioren ikkeeråbenomsinsituation ogovervejelser omkringsinsidste tidiarbejdet, bliver detsværerefor lederen atskabeettilfredsstillendeudfasningsforløb ogoverlevering.

Nærledelseskaberåbenhedomalderogfremtidivirksomheden

FordeleforseniorenEnnærværende leder erifølgeseniorerne idenne undersøgelse altafgørendeforden generelle trivselpåarbejdspladsen ogharbetydning forderes lystogmodtil attagehulpådialogenomkring deressidste tidivirksomheden. Nårseniorerne oplever, atlederen er’tætpå’, føler de,atdekanværemere åbneogærlige omderesbehovogønskertil seniorarbejdslivet uden atskullefrygtefor, hvordan deresbudskab blivermodtaget aflederen, ogomdet kanhavenoglekonsekvenser.

UdfordringerforseniorenAtsættesinegenalder pådagsordenen ogblotlægge sinetanker ogovervejelser omkring sinlivs- ogarbejdssituation nuogfremadrettet eriforvejen etømtåleligt emnefor senioren, ogdet bliverkunsværereattaleom,hvislederen ikkeopleves somnærværende ogtillidsfuld. Detsammegælder, hvissenioren oplever enleder, somoftetaler ’tom snak’ogloverenmasseuden, atderipraksisskernoget.

”Jegmener,atchefenskalværeder,hvorfeltensker.Manskalikkegårundtogtaleledelses-swahili.Detertomsnak.”

Erik,62år,medarbejder

”Detskalhelstikkekommesomenoverraskelse,atenmedarbejdervilgåpåpension.Såharderikkeværetåbenhednokidagligdagen.Ogdeterjonemtformig,somsidderietmegetlilleteam,hvorduermegettætterepå.Viersyvinklusivmig.Sommellemlederfor40-50mandkanduikkeværesåtætpå.Dererdunødttilatværetætpåvianogleandre,ogsårygerdernogetafdennærhed,derskaltil.”

Jan,62år,leder

44

Enobserverende lederløserproblemer iopløbet Enikke-synlig lederharmindre føling medmedarbejderne

Nærledelse:Tocases

Lederen Ahmed savnerathaveenmeredirekte ogfysiskkontaktmedsinemedarbejdere. Førhen vardet Ahmed,der hverdagtogimodmedarbejderne, når demødte ind, ogudleverede dagensvagtplantildem.Dette gavofteanledning tilenkortsludder omstort ogsmåtogbetød, atAhmedhavdeenfølingmedmedarbejderne, deressituation ogeventuellebehov, ligesomhanhavdenemmere vedatopbyggeengodrelation tildem.Dette vanskeliggøresidagafdigitaliseringen, sommedfører enændret kontaktmellem Ahmedogmedarbejderne.

Jesper erleder ienvirksomhed, hvor arbejdet kanværefysiskkrævende.Hanerleder for10-20 medarbejdere oggørmegetudafatholdeøje medderesfysisketilstand.SerJesper, atenmedarbejder erslidt eller harenmidlertidig skavank,finder hanmindre fysiskkrævendeopgavertilvedkommende.Detsammeertilfældet, hvisJesperoplever, atenmedarbejder fårenlaverestresstærskel eller harvanskeligere vedatbevareoverblikket.Her forsøger hanatskabestørre forudsigelighed ellerstruktur iarbejdshverdagen vedfxatlademedarbejderen løseopgaver forenfastkunde.

”Nårfolkbliverældre,forsøgerviatfindenoglearbejdsopgaver,hvordeikkebliversmidtudikuldeogsneosv.Ellernoget,hvordetikkegørnoget,atmanharenlaverestresstærskelellerlidtmindreoverblik.Viprøversåvidtmuligtatfindeetsted,derpassertildenenkelte,fxfindeegnedeopgaver,derermindrefysiskog/ellerpsykiskkrævende.”

Jesper,47år, leder

”Vibliverskåretned.Viharikkelængeretidtilatkommeudblandtmedarbejderne.Førhenvarjegfysiskikontaktmedsamtligemedarbejderevedskranken,nårdemødteindogskullehavederesvagtplanogtelefonisk.Nueraltblevetdigitaliseret.Destemplerselvindviaentelefon,tagerselvvagtplanenidueslaget,ogsamtligetelefonopkaldgårviadriftscentret.Jegharikkedensammefølingmeddemsomførhen.”

Ahmed, 48år,leder

45

• Enformaliseret seniorpolitik måaldrig ståalene, menskalomsættestilpraksisogsuppleres medennærogempatiskledelse, derserdenenkeltemedarbejder ogdennesbehov

• Sørgforatomsættetaletil handling, det skabertilllid til ledelsen – sigtingene, somdeer,oggørnogetveddet.Tagfxkonkrete initiativer påbaggrund afMUS-samtalen ellergivenmedarbejder mulighed foratskiftejobfunktion frem foratladedetblivevedsnakken

• Vid atmedarbejderen måskehar sværtvedselvatgiveudtrykfor sinebehoveller sigefraoverfor fxarbejdsopgaver

• Værtilgængeligogbrugtid påattalemedmedarbejderne idagligdagen

Nærledelse:Opmærksomhedspunkterforarbejdspladsen

46

Jobskifte

47

FordeleforarbejdspladsenForalleundersøgelsens deltagende virksomheder gælder, atdeirekruttering-en afnyemedarbejdere gårefter, hvaddebetegner som”bedste mandtiljobbet”. Somudgangspunktbliver der setpåkompetencer fremfor påalder,menvirksomhederne erimidlertid ogsåbevidsteom, atmedarbejdere iforskellige aldersgrupper kanbidrage mednogetforskelligt til virksomheden.Generelt erdetvirksomhedernes oplevelse, atseniorer kanbidrage positivtmedderesstore erfaring ogmødestabilitet. Enenkeltafdedeltagendevirksomheder harmangfoldighed somencentral delafderesbrand oggårmålrettet efteratrekruttere seniorer.

UdfordringerforarbejdspladsenEnkelteafdedeltagende virksomheder harenopfattelse af,atseniorer erdyremedarbejdere, somermindre forandringsparate ogsværeatforme pågrund afmangeårpåarbejdsmarkedet.

Jobskifteerenudfordring,selvomarbejdspladsernemener,atdegårefter’denbedstemandtiljobbet’

FordeleforseniorenUndersøgelsen harvisteksempler påseniorer, derhartagetetvalgomogerlykkedesmedatskiftejobiensenalder somendel afderes tilbagetrækningfraarbejdsmarkedet. Deerfxgåetefter jobsmedfærre deadlines ogmindreansvar,mindre fysiskkrævende arbejde eller arbejde medkortere pendlertid.Deharvalgtetjobskifte, sommatcher deresbehovogønskertilsenkarrieren.

UdfordringerforseniorenUndersøgelsen peger på,atdetatblivefyretiensenaldererenstorudfordring mentalt, menogsåihøjgradiforhold tilatfindeetandet job.Fornogenkandet væresåsvært, atdemister modet, fordi deharvanskeligtvedatskulleudat’sælgesigselv’eftermangeårisammejob.Andre opleveratstøde pandenmodenmur, fordi deingenrespons fårpådeansøgtestillingerogender medatblivetvungetpåefterløn før, deegentligselvønsker det.

”Jegblevfyretsom55-årig,ogjegsøgteogsøgte,mendersketeingenting.Såkomdetdertil,athvisikkejeghavdefundetmigetjob,indenjegblev60,såskullejeggåpåefterløn.Mansnakkeromdetgråguldogseniorpolitik,mendetgråguldlåmegetgodtgemt.Indeimigselvkunnejeggodtføle,atjeghavdealderenimodmig,nårjegsøgteetjob.Altså,hvadskaldebrugesådanengammelknejt til?”

Egon,66år,pensionist

”Typisktagerjegstabsfolksomunge.Dehardenmestfriskevidenfrahandelshøjskolen,ogIT-mæssigt erdejohajer.Mellemledereviljeggernehaveunge,fordijegkanikkegåudatansætteengodmellem-ledertilenfornuftigløn.Såviljeghellereansætteungemellemledereogværemedtilatudvikledem.Hvisdeterenchef,viljegmegetgernehaveenmederfaring.Derbetyderalderikkesåmeget.”

Preben, 57år,leder

48

Jobskifte matcher behov ogønskertil senkarrieren Seniorafdeling kalderpårekrutteringafyngremedarbejdere

Jobskifte:Tocases

Martin erlederi, hvadhanbetegner somen”seniorafdeling”, hvorgennemsnitsalderen erpåover50år, oghvorenstor delafmedarbejderne erover60år.Ipraksisnyder lærlingene godtafatkunnekommeisidemandsoplæring hosseniorerne, somquaderesmangeårigerfaring oplevessomenstor værdiiafdelingen. Mendemangemedarbejdere påover60årtvingerledelsen til atfokusere påalder, nårdenæstegangskalansættenyemedarbejdere. Afdelingen kanikkebæreflere medarbejdere idensammealdersgruppe, dadeterproblematisk,hvisalleønskernedsattid eller forlader arbejdet samtidig.

Kjeld harimangeårhaftetfysiskkrævendearbejde somudkørendegartner, hvilketinvolverede endelpendlen rundt ilandet. Hanhavdeetønskeometmindre fysiskkrævendearbejde, laverearbejdstempo ogmindre transporttid ihanssidsteårpåarbejdsmarkedet. ForKjelderbeslutningen omjobskiftet endelafhansovervejelser omogforberedelser tilatskullegåpåpension påettidspunkt, nårøkonomientillader det.

”Formitvedkommendeerdetendelafmintilbagetrækning,atjegerejendomsfunktionæridag.FørdetvarjeggartnerogkørtetilKalundborgdenenedagogKøgedenandendag.Detkunnejegikkeblivevedmed.Dethertemponu,selvomdeterhårdt,såerdetjoingentingiforholdtiltidligere.Idetandetjobkunnejegklippeottekilometerhækiløbetafensommer,nunøjesjegmedhalvandenkilometer.Deterfastarbejdeogtætpåhjemmet.”

Kjeld,64år,medarbejder

”Viharprøvetatfåmedarbejdereimidtenaf30’erne,mendetharikkeværetmuligt.Viharmangeældremedarbejderefrasammeårgang.Derforvilvihelstikkehavenye,gamleind.Viprøveraltidatfånogen,derpassergodtindigruppen,mennuerdetendnumerepresserende,sånæstegangervinødttilkunatkiggepåalder.”

Martin,38år, leder

49

• Idettilfælde, atIbliver nødt tilatafskedigeenseniormedarbejder, førhan/hun ønskeratforlade arbejdsmarkedet: Forsøgathjælpevedkommende videreietandetarbejde eller enandensammenhæng,hvorhan/hun kanbruge sinekompetencer

• Vidatdiversitet ialdervurderes positivt afalledeltagere idenneundersøgelse, bådehvadangårfaglighedogsocialtsamspil

• Sæthandling bagjeresord, når Irekrutterer. Tilbydjobbet tildenbedstegnedekandidat uansetalder

• Genbesøg fordomme ogse,hvadder bunder ivirkelighed.Fxvedatinvitere ansøgere, der eroppeiårenetil samtale

Jobskifte:Opmærksomhedspunkterforarbejdspladsen

50

Rådgivning

51

FordeleforarbejdspladsenNårarbejdspladsen tilbyder seniorkurser, pensionstjek osv.,understøttesseniorerne iatlæggeplaner forderes seniorarbejdsliv. Detbetyder, atdialogenmedarbejdspladsen kanforegå påetmereinformeret ogreflekteretgrundlag, ogatarbejdsplads ogmedarbejder tidligt kanforventningsafstemmeoglavekonkreteaftaler. Dettesikrer, atarbejdspladsen kanværepåforkantiforhold tilatplanlæggeengodoverlevering ogsikre, atsenioren bliver sålængepåarbejdspladsen, somhan/hun gernevil.

UdfordringerforarbejdspladsenSeniorkurser ereninvestering igodeforløb medseniorer, mendekoster bådetidogpengeogkræver, atarbejdspladsen ervilligtilatinvestere iatklædeseniorerne godtpå.

Rådgivning skaberoverblikoggiveranledningtilatlæggekonkreteplanerforpension

FordeleforseniorenUsikkerheden omkring denøkonomiske situation efter arbejdslivets ophør kanfyldemegethosseniorerne oggøre detvanskeligtfordematforholde sigtil,hvaddegodt kunnetænkesigiforhold til pensionsalder ogseniorarbejdsliv.Kurser ogsamtalermedinformation ogrådgivning ompensionsmuligheder ogseniorordninger skaberetbillede af,hvadder reelt kanladesiggøre, oggiveranledning til atreflektere overmuligheder ogønskerogtilatlæggekonkreteplaner.

UdfordringerforseniorenDeltagelse iseniorkurser, pensionssamtaler osv.eretfrivilligt tilbud, ogkommerdette tilbud påettidspunkt, hvorsenioren ikkeopleverdet somrelevant forsinsituation, vilhan/hun oftetakkenej.Deltager senioren ’fortidligt’ erderfarefor, athan/hun vilhaveglemtdetmeste, nårdetengangbliver relevant.

”Derermange,somikkeaner,hvaddeharafmuligheder.Jegharselvundersøgtdet,menmangeståraf,nårdetkommertilnettet.Altdetdermedbonusordninger,efterløn,pensionsmuligheder,detvilleværegodtatfåklarbesked.Jeggårjoogfortællerminekollegeromdet.Nogenvedsletingenting.”

John,70år,medarbejder

”Deterselvfølgelig,fordivigernevilfastholdedem,menjegskalogsåværeærligogsige,atdetjoogsåerfordi,atvikanse,athvisalledemedarbejdere,vihar,somerover60,gårpåpensionpåsammetid,såharviikkemedarbejderenok.”

Tine, 37år,HR

52

Seniorkursersættertankerigang Pensionstjek kangøredet muligt atlæggekonkrete planer

Rådgivning:Tocases

Kirsten har idesenere årspekuleret på,omøkonomien kunneholde til, athungikpådeltid, nårhunblev60år.Jonærmere hun kompåde60år, jomereafklaret blevhunmed,atnedsattid villeværedetrigtige for hende,menhunvarikkeklarover,omdetkunneladesiggøreøkonomisk.Kirstenoghendes mandfikgennemKirstens arbejde foretaget etpensionstjek,hvordefikberegnet, hvaddetvillebetydefor derespension, hvishungikpådeltid.Dehavdepåforhånd opsatetminimumskrav tilderesmånedligerådighedsbeløb sompensionister, ogpensionstjekket fortalte dem, atdette sagtenskunne indfries, selvomKirsten gikpådeltid.Kirsten arbejdernu30timer omugen.

Idenvirksomhed, hvor Tinearbejder, bliver medarbejdere på60+årtilbudt atdeltage ietseniorkursus. Medarbejderne kaninvitere deresægtefæller medpåkurset, hvilketdeividudstrækning benytter sigaf.Tineoplever, atmedarbejderne ergladeforkurserne, ogflere harfortalt,atdehar fåetinformation, somdesletikkevarklarover,atdebehøvede.Påseniorkurserne erder oplægomvirksomhedens seniorordninger,pension, sundhed ogseniorlivet meregenerelt.Tilslutpåkursetfårmedarbejderne etforberedelsesark tilenseniorsamtale medderesleder. Samtalenerenforventningsafstemning,hvormedarbejderne kangiveudtrykfor, hvaddeønsker ideresseniorarbejdsliv, ogledelsen kanfåindtrykaf,hvorlængemedarbejderenvilblive,oghvilkebehov han/hun har.

“Formåletmedkurseterikkeatfortælle,nuskalIpåpension.Deteregentligatfortælledem:vivilgernehave,atIbliverhosos,ognuskalIhøre,hvilkegodeting,derervedatværesenioriarbejdslivet,oghvordanIkanbliveherhosos.”

Tine, 37år,HR

“Pensionstjekketfortalteos,atjegvillehaverådtilatgåneditid.Såfradettidspunkt,derharjegtænkt,atnårjegblev60,såvillejeggernepådeltid.”

Kirsten,60år,medarbejder

53

• Indgågerne samarbejde medeksterneaktører omatsammensætteetgodtoginteressant kursus

• Vidatnogle pensionsselskaber tilbyder gratisrådgivning ogkurser, nårdeforsikrer virksomhedens ansatte

• Tilbydgerne rådgivningadflere omgangeogpåforskellige tidspunkter. Deterforskelligt, hvornår enmedarbejder oplever detsomrelevant

• Skabmulighed foratmedarbejdere kanfåetkortbrush-up kursus, hvordekanfågenopfrisket indholdet frakurset

• Suppler gernekurset medenseniorsamtale, hvorIpåbaggrundafkursetkanfåtaltommedarbejderens ønskertilseniorarbejdslivet

Rådgivning:Opmærksomhedspunkterforarbejdspladsen

54

Nedsattid

55

FordeleforseniorenNogle seniorordninger giverseniorer mulighed foratgåpånedsattid, nårdefylder 60år, hvishensynet tilvirksomhedens dagligedrift tillader det.Detteudmønter sigieneller flereugentlige fridage, kortere arbejdsdage ellerflereindlagte pauseri løbet afarbejdsdagen. Undersøgelsen viser,atdererforskelpå,omvirksomheden indbetaler fuld pension tilenmedarbejder pånedsattid.Forsenioren rummer nedsattidfølgende fordele: • Mulighed foratbliveiarbejdet• Tidtilrestitution ogderfor mereoverskud• Nedtrapning afarbejdet og’smagsprøve’ påpensionslivet

UdfordringerforseniorenUndersøgelsen viser, atnedsat tidfor defleste seniorer erattraktivt, menatderogsåerudfordringer forbundet hermed – mentalt, økonomisk ogpraktisk.Atværevæk1-2dageomugenkanfåsenioren tilatfølesigmindre somendelafarbejdspladsen, ogdetkanværevanskeligtatbevarehelheden iarbejdet bådefagligtogsocialt.Nedsat tidkandesuden betyde,atseniorenmågiveafkaldpålønogpension samtarbejdsfunktioner ogarbejdsopgaver.

Nedsatarbejdstidgørdetmuligtattagegradvisthulpåpensionslivet

”Arbejdeterformiguhyrevigtigt.Jegkanikkese,hvornårdagenkommer,hvorjegskalstoppe.Jegprøverattrappenedogvænnemiglidttildet.”

Verner, 67år,medarbejder

56

FordeleforarbejdspladsenForarbejdspladsen harnedsat tiddenfordel, atdenkanholde påenmedarbejder medstor erfaring ogsikre,atmedarbejderens ’know how’ bliverivirksomheden sålængesommuligt.Arbejdspladsen kanfxtænkeisidemandsoplæring ogmentorordninger, hvorsenioren kanoplære oggivesinerfaring ogvidenvideretil kolleger.

UdfordringerforarbejdspladsenDeterforskelligt fravirksomhed til virksomhed, hvordan nedsattid ipraksisbedstlader siggøre, ogdetafhængerihøj gradafvirksomhedstype. Genereltforallevirksomheder er, atder erenrækkepraktiskeudfordringer forbundetmedathaveenmedarbejder pånedsattid.Enugentligt fridagoplevesoftestsomuproblematisk, mentofridage omugeneripraksissværtforeneligt medarbejdet. Undersøgelsen viser, atvidensvirksomheder ihøjere gradendproduktionsvirksomheder harnemmere vedatimødekomme seniorens

ønskeomenugentlig fridag.Ividensvirksomheder erdet oplevelsen, atsenioren oftestnårdetsammepåenfiredages ugesompåenfemdages uge,ogellers liggerarbejdsopgaverne dertilugenefter. Iproduktions-virksomheder erdetsværereatplanlæggeudenom enmedarbejder pånedsattid, forudenmedarbejderen stårproduktionen stille ellerprocesserbesværliggøres, fordi dermangler enmand.Ofteerløsningen her, atetjobdelesaftomedarbejdere, eller atder supplereres medvikarer.Hosenafundersøgelsens deltagende virksomheder harmanstorsucces medatbrugepensionerede tilkaldevikarer.Undersøgelsen peger desuden på,atvirksomhedsstørrelse harstorbetydningfor, hvorfleksible rammerne eriforhold tilattilbydesenioren nedsattid ogandre muligheder somfxændrede arbejdsfunktioner. Joflere ansatteenvirksomhed har, desstørre erfleksibiliteten iforhold tilatkunnetilbyde ogindfri seniorens ønsker.

Nedsattidkræver,atarbejdspladsenudviserfleksibilitetogvilje

”Viviljofådettilatlykkes,forvivedogså,atsådanénsomKirsten,hunvilværeomendendnumereengageretogklartilatydeenekstraindsats,ogjegtænkerogså,athunertypen,der,selvomhunharenfridag,næstenfårgjortdetsamme,forsåspeederhunbareopogsørgerforatfåløstsineopgaver.”

Hanne,47år,HR

”Dukanhavereduceretarbejdstid,hvisduharetjob,somiprincippetkanudføresnemtafenvikarellerenandenfunktion.Hvisduharetjob,somikkekanerstattesnemt,såerdetsværtatreducerearbejdstiden.Detharviikkestørrelsentilimitområde.Hvismankannådetsammepåfiredage,sommankanpåfem,såharviledetdetdårligt.Såerviformangemennesker.”

Preben, 57år,leder

57

Seniorfridag sikrer’overlevelse’ ogholder påmedarbejderen Nedsattid erlig medudviskning

Nedsattid:Tocases

PåTorbens arbejdsplads ernedsat tidenrettighed, nårmanfylder 60år,menfrygtenfor atmiste helheden iarbejdet afholder Torben fraatbedesinleder omeneller tougentlige fridage.Atgåpånedsat tiderfor Torbendetsammesomatvære”påvejafsted”.Haneroverbevist om,attrappermanførst nedeller fastsætter endato for, hvornår manvilforladearbejdsmarkedet, skerdernogetmentalt, somgør, atmanhar sværtvedatgivesighentil arbejdet.

ForKirsten betyder hendes ugentlige fridag, athun bliveriarbejdetlængere end,hvishunikkehavdeden.Hverdagenertravl, ogmedfirebørn ogtobørnebørn erderogsådrøn påiweekenden, såKirstenoplever, atmandagenerdendag,der binder dethele sammen.Herkanhungøre det,hun harlysttil,ogopdyrkenogle afdeinteresser, somhunikketidligere harhafttidtil.Fridagen erimidlertid ikkemere hellig, endatdentiltider inddrages, nårarbejdet kræveroverarbejde.

“Jegharfåetmigenseniorfridagommandagen.Determinoverlevelsesdagientravlhverdag.Denbetyderalt.Jegvillenokgåpåefterlønfør,hvisikkejeghavdedenfridag.Jegvedikke,ommanharbrugformeretidtilrestitution,nårmanbliverældre.”

Kirsten,60år,medarbejder

”Jegharhaftmasserafkollegergennemårene,somergåetneditid,enogtodage,ogjegharkunnetse,hvordandestilleogroligtharvisketsigselvudaflandkortet.Detrækkersig,giversigikkelængereoggårikkeindiopgaverne.Detbliverdefensivt.Jegtrorogså,atmanbliveropfattetlidtdefensivtafdeandre.”

Torben, 62år,medarbejder

58

• Tilbydnedsat tidmedfuld indbetaling til pension

• Skabfleksible rammerogtænkialternative løsninger, dergørdetmuligt atimødekommemedarbejderens ønskeomnedsattidipraksis

• Tænknedsat tidsombådeugentlig(e) fridag(e), kortere arbejdsdage ogflere indlagtepauser iarbejdsdagen

• Informér medarbejderen omforskellige muligheder fornedsattid

• Snakmedmedarbejderen ommuligefagligeogsociale konsekvenservednedsattid iform affxændrede arbejdsopgaver ogændrede tilknytning tilarbejdet ogkolleger

• Kortlæg sammenmedmedarbejderen deforskellige løsningsmodeller, derkanladesiggøreipraksis

• Tænkigensidigfleksibilitet, hvormedarbejderen kanbytterundt påsineugentlige fridage, hvisarbejdet kræverdet

Nedsattid:Opmærksomhedspunkterforarbejdspladsen

59

Arbejdsfunktion

60

FordeleforarbejdspladsenMuligheden for ændrede arbejdsfunktioner giversenioren etalternativ tilatstoppe fradenenedagtil denanden.Forvirksomheden betyder det,atdenkanholde påsenioren længstmuligt, samtidig medatrisikoen for videnstabminimeres. Deterisæretattraktivt tiltagiforhold tilseniorer, somerfysiskeller psykisknedslidte, mensomervidens- ogerfaringstunge ogharetønskeatbliveiarbejdet.

UdfordringerforarbejdspladsenHvorfleksibel, denenkeltevirksomhed kanværeiforhold til ændredearbejdsfunktioner, afhænger afvirksomhedstype og-størrelse. Iundersøgel-sen findesder blandt destørre, fysiskevirksomheder eksempler påflere afdesåkaldtebeskyttedejobs, hvor seniorer harfåetnye,mere skånsommeogdermedmindre fysiskekrævendearbejdsopgaver. Imindre virksomheder, ivirksomheder hvorderikkefindes mangeforskellige typerafarbejdsopgaver,eller ivirksomheder medmerespecialiserede arbejdsopgaver, erdetvanskeligereatfindealternative arbejdsfunktioner ogarbejdsopgaver.

Ændredearbejdsfunktionerskaberblødovergangogskånerkropogsjæl

FordeleforseniorenÆndrede arbejdsfunktioner, tilpasset seniorens fysiskeogpsykiskeformåen,kanskabefornyetarbejdsglæde ogenergi ogværemedtilatforlængeseniorens tid iarbejdet. Afståelseafarbejdsfunktioner medstort ansvarerogsåenmådeatdrosle langsomtnedpå,såovergangen tilpensionslivet bliverblødere ogmereglidende.

UdfordringerforseniorenSenioren måindstille sigpå,atændrede arbejdsfunktioner somoftest harkonsekvenserfor hans/hendes fagligearbejdsområde. Det kanfxbetyde,atsenioren mågivespændende arbejdsopgaver frasigogtagearbejdsopgaverpåsig,somhan/hun tillægger mindre værdi.Ændret arbejdsfunktion kanformangeværeligmedændret status.Detkanværesværtatskulletagedetteskridt, selvombådekropogsjælkanværehårdtpresset idennuværendearbejdssituation.

”Jegharjomegetkontaktmedhåndværkerne,oghvisjegkunskullelavepapirarbejde,villedetnokblivelidtkedeligt.”

Karen, 57år,medarbejder

“Derergrænserfor,hvorfleksiblevikanværeiforholdtilandrearbejdsopgaver.Vierikkeenfabrikmedfleretyperafarbejdsopgaver.”

Ahmed, 48år,leder

61

Nedtrapning viaarbejdsfunktion Beskyttede jobserenfordel,men erikkealtid muligt ipraksis

Arbejdsfunktion:Tocases

Preben erleder ienafdeling medendelfysiskkrævendearbejde. Nårenmedarbejder kommer tilhammedetbehovforændrede arbejdsopgaversomfxmindre fysiskebetonede opgaver, serhanpå,hvordan detipraksiskanladesiggøre.Der eringennedfældede retningslinjer fordette, menidagligdagentænker hanisåkaldtefysiskbeskyttedejobs, somdogkunfindes ietbegrænset antalivirksomheden.Medarbejdere medfxetdårligt knækantilbydes etmerestillesiddende arbejde, mennoglebehovkanimidlertid ikkeimødekommes. Detgælderfxmedarbejdere meddiskusprolapsser, somharbehovfor arbejdsopgaver, hvordeeribevægelse,menhvordesamtidig ikkemåløfte.SådanneopgaverfindesikkeiPrebens afdeling.

Oleerlederienmellemstor virksomhedogharbl.a.enandenledergruppe under sig.Endagfortæller lederen Henning ham,athanikkelængere harlysttil athaveenledelsesfunktion ivirksomheden, menathanmegetgernevilblivevedmedatarbejde. Olevilgerneimødekommehansønske,ogdefinder enandenarbejdsfunktion tilham.Henningtrapper derefter ned lidtefter lidt ogharligeholdt afskedsreception. Hanbleviarbejde, til hanvar69år.

“Jeghavdeenmedarbejder,somkomindogsagdetilmigendagathanikkegadværeledermere.Detvarhansegetønske,såderforfandtvinogetandettilham.”

Ole,50år, leder

“Iminorganisationharvibeskyttedejobs.Detvilsige,aténdertidligerehavdeetmegetfysiskjob,harfåetetmerekontrollerendejob.Voresgodeven,Alex,erflyttetfraatværeaktivplukkerpålagerettilatvære100%tjekker.Detvilsige,athansarbejdenubestårimereellermindreatsiddepåenstologtjekke,hvadandreharlavet.Deterhanjogodtil,fordihanharmasseraferfaring.”

Preben, 57år,leder

62

• Midlertidige skånejobsgivermulighed for atundgålangtidssygemeldinger

• Skabsåvidtmuligt fleksiblerammer, dergørdetmuligt attilbydemedarbejdere ændrede arbejdsfunktioner midlertidigt eller permanent

• Tænkpåtværsafafdelinger ogskabmulighed for, atmedarbejderen kanrokere tilenmerepassende arbejdsfunktion internt ivirksomheden

• Tænkpåtværsafstillingsbetegnelser ogskabmulighed for, atmedarbejderen kanbevægesigopognedadkarrierestigen

• Inddragmedarbejderen iplanlægningen afløsningen, såændredearbejdsfunktioner opfattes somværende tilfællesbedste

Arbejdsfunktion:Opmærksomhedspunkterforarbejdspladsen

63

Afsked

64

FordeleforseniorenUndersøgelsen peger på,atenordentlig afskeder altafgørende, uansetårsagtilarbejdsophør, forsenioren, derikkekunsigerfarveltilarbejde, kolleger ogarbejdsplads. Afskedenerogsåkulminationen påogetfarveltiletlangtogkendtarbejdsliv ogersamtidigetgoddagtilenny,endnu ukendt tilværelsesompensionist. Hvadderdefinerer dengodeafskedogdetgodefarvelafhængeraf,hvemmanspørger.Opskriften pådengodeafsked,setmeddedeltagende seniorers øjne, består affølgende ingredienser:• Vifteafmuligheder, somtagerhensyntil individuelle ønsker• Dialogom, hvilkeønsker senioren har tilsinafsked• Personlige relationer• Oprigtighed• Anerkendelse

Vigtigstforundersøgelsens seniorer er, atdengodeafskedtagerhensyntilderesindividuelle ønsker, ogatarbejdspladsen forud for afskedentalermeddemherom.Derudover betyder detnoget, atdehar enpersonlig relation tildemennesker, derer tilstede vedeneventuel afskedsreception eller andenform forafskedsarrangement. Påsammemådeerrelationen til nærmesteleder afstor betydning.Hvislederen holder enafskedstaleellersiger etparanerkendende ord, skaldetværeoprigtigt ogkommefrahjertet. Deterenforudsætning for dengodeafsked,atsenioren haretarbejde, hvor han/huntrives ogføler sigsetogkendt.

UdfordringerforseniorenSelvfor deseniorer iundersøgelsen, somendnu ikkeharsatendatopå,hvornår deforlader arbejdet, fylderafskedenmegetiderestankerogbevidsthed. Hvadskalderforegå?Hvadbørder foregå?Hvadharjeglysttil?Hvemkommer?Kommer deroverhovedet nogen?Hvemertilbage afdeandre?Disseerbare nogleafdespørgsmål, somseniorerne stiller sigselv.Deflesteseniorer iundersøgelsen giverudtrykfor, atdeikkebryder sigomatværeicentrum foropmærksomhed ogderfor vil”gåmedgulvtæppet ud”,somdeudtrykkerdet, mennåraltkommertil alt,vildealligevelgernemarkerederes afsked.Inderst indeveddegodt, atdeterdet, devilværegladestvedbagefter.Derudover føler flereafseniorerne sigforpligtet til atsigeordentligt farvel, ikkemindst til dereskolleger.

Afskedermereendbareetfarveltilarbejdet

”Detfyldermeget.Denbeslutningom,hvadmanskalgøredendag,manstopper.Jegkanhusketidligerekolleger,derharholdtafskedsreceptionen,hvorderikkerigtigkomnogen,ogvipåskiftmåttegåderopfor,atderskulleværenogen.Gadvide,omderkommernogen,detharmanlidtibaghovedet.Atmanstårmedarrangementet,ogderikkekommerenkæftogsigerbuhellerbøh. Hvemersnarttilbage,somjegkender.Deersmuttetallesammen.”

Torben, 62år,medarbejder

65

FordeleforarbejdspladsenEnmarkeringaf,atenmedarbejder stopper, givervirksomhed, ledere ogikkemindst kollegermulighed for attageenordentlig afskedmedvedkommendeuansetomstændighederne for afskeden.Detvisersamtidig deandre kolleger,atvirksomheden anerkender ogpåskønner densmedarbejdere.

UdfordringerforarbejdspladsenDererforskel på,omarbejdspladserne harnedskrevne retningslinjer for,hvordan detagerafskedmedenmedarbejder, eller omdereruskrevnereglerformåden atgøredet på.Konkrete procedurer for afskedsikrer, atafskedenmarkeresogminimerer risikoen forforskelsbehandling afmedarbejdere. Forarbejdspladsen består denstørste udfordring iensådanafskedspolitik iathaveetsætafmuligheder, der kanskræddersystil denenkeltemedarbejdersbehovogønsker, sådertageshensynbådetildemedarbejdere, derønsker etstørre arrangement ogdem, derhelst vilundgåetstort ståhej.

Dereriundersøgelsen eksempler påarbejdspladser, derkunholder afskedformedarbejdere, derhar opnåetenvisanciennitet, inden degårpåpension.Dette erenyderst problematisk praksis.Seniorens afskederikkekunenafskedmedarbejdspladsen, menmedhelearbejdsmarkedet, ogdeterderforafstor betydning, atafskedenmarkeres, uansethvor længesenioren harværetpåarbejdspladsen.

Allemedarbejderefortjenerengodafskeduansetomstændighederneforafskeden

”Detharvienprocesfor.Denharviværetnødttilatlaveindenfordesenestetoår,forvihavdeikkeen,ogsåligepludseligvarderentre-firestykker,dermeldtesigpåbanentilatgåpåpension.Såvarvinødttilatkiggepåhinandenogsige,numåviligebestemme,hvordandetskalforegå,såviikkekommertilatforskelsbehandle.Medarbejderenfårencheckpå10.000,ogsåkanmanvælgeatfåenreception,ellermanfårenmulighedforatgåudatspisemedsinfamilieogtættestekolleger.”

Vibeke, 59år,HR

“Manspørger,hvordanvildusigefarvel.Skaljeghjælpedigmedatopfordrenogentilatkomme,skaljegsendenogleinvitationerud.Arbejdspladsengiverenreception,ikkenogetstort,menhvormankanfåetglasetellerandetogetstykkekransekage,ogsåbookermankantinen. Hvisdetstårtilmig,skaldeselvfølgelighaveenreception,ogdeskalhaveenflottale,hvorderbliversagttakforalt.”

Jan,62år,leder

66

Engodafskedbliver siddende ierindringen Enordentlig afskedervigtig ogsåvedopsigelser ogfyringer

Afsked:Tocases

Stigendte medatforlade arbejdsmarkedet før, hanegentligvarklartildet.Hanstodoverfor atskullegåneditidmedsupplerende efterløn, dahanfiketøkonomisk fordelagtigt tilbud afsinarbejdsgiver, somhanføltesigpresset til attageimod.Detbetød, athaniprincippet selvsagdeopogderfor, ifølge arbejdspladsens retningslinjer, ikkehavdekravpåenafskedsreception. ForStighavdedetsåstor enbetydning atkommederfrapåengodmåde, athanselvarrangerede enlille afskedsceremoni for denærmeste kolleger, menhanerstadigkedafdetogbitter over,atarbejdspladsen ikkekunne undehamenordentig afsked.

Anne-Grethe havdeforestillet sig,athunskulletageafskedmedmorgenbrød ogderefter luskeudafbagdøren. Hunhavdeingenintentioner omnogenstor markering, ogvarhunpåforhånd blevetspurgt, omhunønskede, atderblevafholdt enafskedsreception, havdehunblankt afvist.Ikkedestomindre varglædenstor, dahun blevoverrasket medenstor surprise-fejring. Arbejdspladsen havdegjort enstor indsatsfor atinvitere demennesker, der havdehaftbetydning iAnne-Grethes arbejdsliv, oghunfølte sigihøjgradsetogpåskønnet.

“Jegtænktebare,såspiservimorgenmad,ogsågårjeg.Ogsåhavdedelavetenkæmpesurprisemed100mennesker.Dehavdehentetfolkind,somjegikkehavdeseti20år.Detvarvirkeligrørende.Jegtroedeikke,atdetbetødsåmegetformig,menjegtænkerpådethverdag.”

Anne-Grethe, 63år,efterlønner

”Jegtænkte,hvisikkedusigerjatildettilbud,somegentligvarrimeliggodtøkonomisk,såkandetvære,atdehælderdigudomethalvtår,ogsåsagdejegja.Mendetbetødså,atjegkomudpåikkerøvogalbuer,mentætpå.Detvarrigtigubehageligt.Ogsånogetsåbanalt,somatjegikkekunnefålovatholdeenafskedsreception,fordijeghavdejoselvsagtop.”

Stig,65år,pensionist

67

• Allemedarbejdere børfåenordentlig afsked– uanset anciennitet ivirksomheden eller årsagtilarbejdsophør

• Sørgforatderfindes forskellige valgmuligheder ogudbred kendskabettildeforskellige måderatholde afskedpåhosjer

• Tagendialogfor atafdækkehvilkeønskermedarbejderen har

• Ladikkenogengåudafbagdøren udeneneller andenform formarkering

• Sørgforatinvitere relevante personer, ogsådemder måskeergåetpåpension

• Hvisderskalværeentale,såladenperson, derharetforhold tilmedarbejderen holde den

• Eventuelle gaverskalværepersonlige, ogviseatmankender ogsermedarbejderen

Afsked:Opmærksomhedspunkterforarbejdspladsen

68

Tilknytning

69

UdfordringerforseniorenAtkommepåbesøgpåsintidligere arbejdsplads tilfrokost eller atkommeindetparugerfor atløseenopgaveermegetanderledes endathavesindagligegangpåarbejdspladsen ogsinfasteposition ivirksomheden.Det kanværeenudfordring forseniorer, der bibeholder tilknytningen tilarbejdspladsen, atvænnesigtildenne nyesituation. Tingeneændrer sig,områderomstruktureres, nyemedarbejdere kommer til, ogandre holder op.Dettemåsenioren væreafklaretmed, hvishan/hunstadigønsker entilknytning.

Fortsatfagligogsocialtilknytningletterovergangentilpensionslivet

FordeleforseniorenNogle afseniorerne iundersøgelsen ønskeratbibeholde enfagligtilknytningtilarbejdspladsen, hvor de,efter atdeergåetaf,fortsat kankommeind ogløserelevante adhocopgaverogbruge deresfagligekompetencer. Blandt dedeltagere iundersøgelsen, der ergåetpåpension, harfleregenetablerettilknytningen tilarbejdsmarkedet. Ikketilderestidligere arbejdsplads, meninden forlignende fagområder iandre sammenhænge.Dissedeltagereoplever storglædevedatkunnebidrage fagligtogholdesigskarpepåderesfelt.Desynes,atdeharmegetatgive,ogatdeterspild afressourcer atladedemhenslæbe tilværelsen påpension.Fordemertilknytningen tilarbejdsmarkedet medtil atgivepensionslivet mening.Andre seniorer iundersøgelsen ytrer ønskeomatbevareensocial tilknytningtilarbejdspladsen efter, atdeergåetaf.Arbejdspladsen erendelafderesidentitet, ogdevilgerne fortsat kunneholde kontaktenmedbådevirksomhedogkolleger. Enfortsat social tilknytning ifxenpersonale- ellerpensionistforening skaberforbindelse mellem arbejdsliv ogpensionsliv ogkanfornogle seniorer lette overgangenmellem disselivsfaser.

”Jegkunnegodttænkemigatsigefarvelpåenmåde,hvorjegstadigkankommeindogtegneetparuger,hvisdeharbrugfordet.Jegtror,jegvillehavesværtvedatlaveetclean cut.Detathavekollegerogentilknytning…Jegtror,atdeterbedreattrappened.”

Jens,59år,medarbejder

”Jegharfåetdetkonsulentjob,jeghar,hostofirmaer,hvordeterto-tremånedersprojekter.Jegerselvkørende,somdesiger.Deskalikkegivemignogleinstrukser.Deterdet,dererdetgodeveddet.Viharjoenlivserfaringmedos,ogvikanogsåoverskuedenopgave,vifår,nårvikommerud.”

Claus,64år,pensionist

70

Tidligeremedarbejdereerfleksibleogkompetente

FordeleforarbejdspladsenTidligere medarbejdere, der bibeholder enfagligtilknytning tilvirksomheden,udgør enstorfagligogerfaringsmæssig ressource, somarbejdspladsen kanfågavnaf,bådetilrelevante adhocopgaverogtilkvalificeret oplæring afnyemedarbejdere. Medarbejdere, derergåetpåpension, kanværeværdifulde,nårarbejdspladsen harbrugfor fleksibleressourcer, derkender virksomhedogfagområde ogkangådirekte indogløfte uden forudgående oplæring.Medarbejdere, derbevarer ensocialtilknytning til arbejdspladsen viafxenpensionistforening, erenloyalogdedikeret gruppe, der fungerer somuformelle ambassadører for virksomheden ogdermed ermedtilatstyrkedensry.

UdfordringerforarbejdspladsenDetervigtigt, atmedarbejderen, dervender tilbageientenfagligteller socialtregi, føler sigvelkommenogtagetgodtimod.Dettekanværesværtientravlhverdag, menerafgørende for, atbådemedarbejder ogvirksomhed fårengodoplevelse.

”Ham,derervedatbyggevorestilbygning,erentidligeremedarbejder,dererblevetpensionist.Voresdirektørringedetilham.Hanhavdeværetherimangeår.Deterjonemmereendatgåudoghyreenmandtilenenkeltopgave,ogsåfølerhanjoogså,athanbevarertilknytningentilsitfag.” Hans,60år,HR

71

Fortsatfaglig tilknytning Fortsatsocial tilknytning

Tilknytning:Tocases

Idenvirksomhed, hvor Ahmederleder, erder tradition for atinvitere detidligere medarbejdere til socialearrangementer somjulehyggeogsommerfest sammenmeddenuværendemedarbejdere. Flereafvirksomhederne iundersøgelsen hardesuden enpensionistforening, hvortidligere medarbejdere mødes tilforskellige arrangementer i løbet afåret.Nogle stederydervirksomheden økonomisktilskud tilarrangementerne,andre stedernøjes demedatreklamere for foreningen inyhedsbreve ogpersonaleblade, eller nårmedarbejderne nærmer sigpensionsalderen.

Janehararbejdet detsammested isnart 40år.Hendesviden, netværkogengagementerværdifuldt for virksomheden.Hun nyderopgaverne ogønskeratbibeholde detboost ogden tilfredsstillelse, somhun finder, nårhun’får tingene tilatske’.Hunharfør væretselvstændigoggørsigovervejelser omatbrugesinekompetencer somkonsulent, nårhungårpåpension. Janekanikkeforestille sig atslippe kontaktentilarbejdsmarkedet fuldstændigt. Hunharikkelysttilbare atsiddederhjemme, menvilgernebidrage medsineerfaringer.

”Jegharførarbejdetmedmitegetogkunnegodtforestillemig,atbegyndepådetigensompensionist.Altsåatblivekonsulentindenfordetarbejdsområde,somjegogsåsiddermedidag.”

Jane,70år,medarbejder

“Viinvitereraltidafgåedemedarbejderemedtiljulehygge.”Ahmed, 48år,leder

72

• Tænkihvordan tidligere medarbejdere kaninddrages iopgaveløsningen tilbådederes egenogvirksomhedens gavn

• Talmedmedarbejderen ommuligheden oginteressen forenfortsattilknytning inden vedkommende holder op

• Deflestemedarbejdere iundersøgelsen ergladefor tilbuddet omenpensionistforening, sådekanbibeholde densocialetilknytning tilarbejdspladsen ogisærtiltidligere kolleger, hvisdeønskerdet

• Invitértidligere medarbejdere til socialearrangementer, fxtilhøjtider

Tilknytning:Opmærksomhedspunkterforarbejdspladsen

73

Foratunderstøtte seniorer i,atdefåretgodt ogetsålangtarbejdsliv, somdeselvønsker, peger undersøgelsen på,atdererenrækkeforhold, sombådemedarbejdere, virksomheder ogÆldre Sagenmedfordel kanhandle på.

Medarbejderekan• Gøre sigovervejelser omkringderes ønskertil seniorarbejdslivet, herunder

arbejdstid ogarbejdsfunktion• Orientere sigomdeforskellige rettigheder ogmuligheder, derfindes for

seniorer iden virksomhed, hvordearbejder• Søgeråd ogvejledning omrettigheder ogmuligheder hoskolleger, familie

ogvenner samtfagforening ogÆldre Sagen• Væreåbneomderesønsker tilseniorarbejdslivet ogtalemedderes

nærmeste leder herom

Virksomheder kan• Skabefleksible rammer, dermuliggør engodpraksisfor fastholdelse af

seniorer• Sørgeforatordninger ogtilbud tilseniorer erkendtafalleivirksomheden,

bådemedarbejdere ogledere• Sikreetgodtogtillidsfuldt samtalerum, hvordialogen ommedarbejderens

ønskertil seniorarbejdslivet kantagesfxvedenseniorsamtale• Tilbyderådgivning til medarbejdere iformafseniorkurser ogpensionstjek,

derkanbidragetil atskabeoverblikogunderstøtte medarbejderen iatlæggekonkrete planer forsitseniorarbejdsliv

ÆldreSagensSeniorkurserÆldre Sagentilbyder seniorkurser til virksomheder, organisationer ogkommuner. Kurserne erfor medarbejdere ogborgere oghandler omforberedelsen tildetsenearbejdsliv samtovergangen tilpensionistliv.

Emner erbl.a.:• Planlægning aftilværelsen – påarbejdet ogtiden derefter• Økonomiskemuligheder efterarbejdsophør• Efterløn, sociale ydelserogpensionsordninger• Familieformueforhold, gaver,arvogtestamente, ægtepagter ogfuldmagter• Livskvalitetipensionsalderen

Efterskrift:Engodogvirkningsfuldseniorpolitikog-praksiskræverhelhedsforståelse

74

FORMEREINFORMATION– KONTAKTANTROPOLOGERNEwww.antropologerne.com |info@antropologerne.com |+4588132000|Kompagnistræde 16,2.sal | DK-1208 København K