muslimsk gravstedafdøde bliver lagt i ligklæder og vendt mod mekka. kremereing er principielt ikke tilladt. muslimerne lægger vægt på evig gravfred ligesom jøderne.

kristent gravsted langt størstedelen af begravelses-pladserne i danmark er af denne type, men med individualiserings fremtog vil dette ændres. den døde begraves enten i kiste eller urne.

jødisk gravstediflg. jødedommen må grave ikke sløjfes hvilket kan betyde et fremtidigt pladsproblem. den døde begraves enten i kiste eller urne.

naturgravstedbegravelse i skoven på naturens prem-isser er i fremgang, det religionsneutrale virker tiltalende for mange. urner egner sig bedst til at sænkes ned mellem træernes rødder men kister kan også anvendes.

de vertikale gravpladsergravpladsen for alle byens religioner, ateister og diverse minoriteter.

Kolumbariumurnehaller er aldrig blevet rigtig pop-ulære i danmark men for enkelte mi-noriteter som buddhister og hinduister er dette det foretrukne sidste hvilested.

storkøbenhavns kirkegårde - sammenlagt udgør de et område svarende til indre by, med andre ord optager de et areal hvor 50.000 mennesker kunne bo

med de vertikale gravpladser optager by-ens grave den samme plads som en enkel af københavns mange karéer

URBAN PLADSMANGELi begyndelsen af det 19. århundredes storbyer stod man overfor problemet med overfyldte kirkegårde hvilket man løste ved ikke længere at lade gravsteder være bundet til kirkernes begrænsede kapacitet. nu 200 år senere, rejser kapacitetsspørgsmålet sig endnu en gang: vi er i dag 7 milliarder mennesker på denne jord hvoraf mere end 50% bor i byerne, i år 1900 var dette tal 14% og i 2050 forventer man det at være 70%. københavns indbyggertal vokser årligt med 7-10% og byen kæmper med at have boliger til alle.

POSTMODERNISMEN AFVISTdet 20. århundrede medbragte en overflytning af praksisser omkring døden fra hjemmet til offentlige institutioner såsom plejehjem og hospitaler. disse sad nu inde med en erfaring om døden som tidligere tilhørte familien og fællesskabet hvilket for samfundet medvirkede til en stigende fremmedgørelse af døden. som konsekvens heraf opstod en fortrængning af døden som kom til udtryk i den øgede ligbrænding og ønsker om anonyme fællesgrave. I dag virker døden som et urokkeligt tabu der har brug for et klart defineret, ofte indhegnet og isoleret, område for at synliggøre sig selv. funktionalismen blev nægtet sit indtog på Kirkegårdene som i dag eksisterer i byerne som urbane ’voids’, glemt af udviklingen. arkitekturen er ude af stand til at vise funktionen som den tilfredsstiller, simpelthen fordi vi finder den upassende. døden gemmes væk så vi ikke behøver tage stilling til den, i stedet burde den præsenteres i hverdagen som et naturligt fænomen – en uundgåelig del af livet.

DE VERTIKALE GRAVPLADSERi 3.800 år var verdens højeste bygning en grav, pyramiderne ved giza er de ældste skyskraber necropolis og er fra en tid hvor man forberedte sig på døden hele livet modsat i dag hvor vi helst undgår at tale om den. dette projekt foreslår et vertikalt gravsted som gradvist erstatter alle københavns kirkegårde efterhånden som det tager til i højde. de eksisterende kirkegårde vil langsomt blive sløjfet til fordel for arealer til byens levende sjæle.de vertikale gravpladser bliver med sine åbne facader en markant del af bybilledet og en daglig påmindelse om dødens eksistens. Med tiden vil byens højeste og største bygning være gravstedet for alle byens borgere - byens evigt foranderlige monument.

INDIVIDUALISERINGoveralt i samfundet ser vi individualiseringen på fremmarch. tidligere handlede det om at være ”normal”, i dag han-dler det om at være ”speciel”. tidligere var det ok at anskaffe det samme som naboen, nu skal det være noget, der bidrager til at tegne vores ”selvportræt”. fra standard til unik. den standardiserede masseproduktion er gradvist på vej ud og erstattes af individuelt tilpassede produkter. denne tendens afspejles i vores kreering af den personlige religion. vi bevæger os væk fra det fælles udgangspunkt, nemlig kristendommen som folkekirken står for. der sker en individualisering af troen, vi udvælger brudstykker fra forskellige trosretninger som var det et stort tagselvbord, hver sin sandhed, hver sit svar. fra det kollektive til det individuelle. for det store flertal bliver folkekirken i stigende grad uvedkommende, irrelevant. alligevel har de fleste enten en personlig gud, tror på en åndelig kraft, eller de tvivler. der eksisterer et åndeligt behov men svarene søges udenfor kirken. dette kan også aflæses i det stigende behov for en mere personlig afsked med vores nærmeste og for at iscenesætte vores egen afsked med livet. kombineret med et stadigt mere religiøst mangfoldigt samfund betyder individualiseringen at der opstår et behov for ny åbenhed og fleksibilitet når vi behandler dødsceremonier og begravelsespladser.

tårnet rejser sig over den danske hovedstads mange spir og minder beskuerne om deres uundgåelige endelige destination mens røgen fra det underjordiske krematorium invaderer den grå himmel

DE VERTIKALE GRAVPLADSER

staiway to heaven - garanti for en plads i himlen

gravstenen som mindesmærke erstattes af de afdødes tidligere profiler fra de sociale medier

OPBYGNINGden vertikale gravplads tager med sine fleksible etager hensyn til de mange forskellige behov: samfundets tendenser indenfor gravceremonier vil påvirke hver nye etage som skræddersys til netop det kontemporære behov. på denne måde afspejler tårnet det nutidige samfund med sine øverste etager, og historien jo længere ned man bevæger sig. over 90% af københavnerne vælger at blive brændt og tallet er stigende. for at repræsentere dette består grundstenen i tårnet af et krematorium i basen mens bygningens rygrad er en massiv skorsten tillknyttet krematoriets mange ovne. overskudsvarmen fra ovnene forbindes til byens fjernvarme netværk og fungerer derved som en vigtig ressource for opvarmning af byens husstande.

MINDESMÆRKETnavn og dato hugges ind i en sten som derefter placeres ovenpå graven. dette gjorde vi før kristendommens indtog og vi gør det endnu, der skal mere til end ordet forældet for at beskrive dette fænomen. i sin fysiske form og materialitet er gravstenen død men evig, historisk set et åbenlyst valg til et mindesmærke som skal kunne stå imod tidens tand, men set i et nutidigt perspektiv latterliggøres denne videreførelse af traditionen da ”det evige mindesmærke” fjernes efter en fredningsperiode som kan vare blot 10 år. samtidig bør vi spørge os selv om det virkelig skal være en sten med vores navn og et par datoer som skal fortælle verden at vi var til. ordet sten i mindesten skal erstattes og afløseren er åbenlys. Faktisk arbejder langt størstedelen af os dagligt på at dokumentere og kommunikere vores eksistens, ubevidst opbygger vi det ultimative minde. om få årtier fra i dag vil internettet indeholde millioner af livshistorier. fra myspace, til facebook, til twitter, til tumbler, til alt det som endnu er os i vente. vi vil være i stand til at spore et menneskes liv fra fødsel til død gennem de millioner af opslag som vedkommende, eller andre, har lavet på internettet gennem årene. denne deling af alle livets aspekter, fra livets største øjeblikke til dagligdagens mest mondæne rutiner, vil efterhånden medføre at de internetbaserede sociale netværk vil erstatte kirkegården som stedet hvor de efterladte mindes de savnede.

med tiden vil tårnet nå fantastiske højder og danne en direkte forbindelse til himlen mens hver etage fortæller et kapitel fra københavns historie

via touchscreens kan besøgende læse om begravede personer på deres tidligere profiler fra de sociale medier

kolumbarium

kapeller

foyer

krematorium

overskydende varme genanvendes

snit 1 : 1000

begravelses arealer

permanent kran til fremtidig udvidelse