LANGAGER TIDENDEDecember 2010

Hilsen fra Tanzania s. 4 Pigeprojektet s. 8 Behandling af ADHD s.10 SSP samarbejde s. 20

2 LANGAGER TIDENDE

Ansvarshavende redaktør:Bent Vandborg Sørensenvandborg@aarhus.dk

Redaktionelle redaktører:Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dk

Layout:Huset Venturegrafi sk@husetventure.dk

Oplag:550 stk.

Har du en god idé?Skolebladet Langager Tidende har nu fået faste deadlines, og næste deadline er den 00. april 2011.Alle er meget velkomne til at skrive til Langager Tidende.

Nyt fra skolelederenEt kalenderår, som har været præget af store forandringer er ved at rinde ud. Bents sygdom og alt for tidlige død var medvirkende til, at vi alle måtte stoppe op og tænke på, hvorledes denne skole skulle drives videre med den store faglige for ankring, som Bent var garant for.I den forbindelse har det været vigtigt for hele skolen at fi nde et nyt ståsted og fi nde vores eget udgangspunkt i såvel forholdet til forældresamarbejde som i forholdet til den fremtidige undervis­ning af vore elever.

Skolens fortsatte faglige udvikling har været et centralt emne – lige som vore samlede bestræbelser på at gøre Langagerskolen til en endnu bedre arbejdsplads for alle skolens medarbejdere har været – og er stadigvæk – et vigtigt omdrejningspunkt.I det sidste halve år har Byrådets varslede besparelser betydet, at vi i øjeblikket sidder og vurderer, hvorledes vi – med mindst mulig gene for Langagerskolens elever – kan gennemføre de besparel­ser, som Byrådet har lagt op til. Vi er klar over, at opgaven ikke løses uden, at det får konsekvenser, men samtidig er vi bevidste om, at det desværre er en del af opgaven i en tid, hvor de fl este kommuner i Danmark kæmper med en stram økonomi. Jeg er sik­ker på, at vi – efter at have gennemført besparelserne – kan fort­sætte det gode og kvalifi cerede arbejde, som vi alle brænder for.

Jeg vil hermed ønske alle elever, forældre,medarbejdere og samarbejdspartnere

en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Med venlig hilsenJens Frostholmkst. skoleleder

Kolofon

Ansvarshavende redaktør:Jens Frostholmjfro@aarhus.dk

Redaktionelle redaktører:Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dk

Layout:Huset Venturegrafi sk@husetventure.dk

Oplag:550 stk.

Har du en god idé?Skolebladet Langager Tidende har nu fået faste deadlines, og næste deadline er den 18. marts 2011.Alle er meget velkomne til at skrive til Langager Tidende.

3LANGAGER TIDENDE

Langagerskolen skal spare 5% hvor alle andre skoler i Århus kommune skal spare 3%

En del af kommunalaftalen fra 2007 var at tidligere Amtsspecialskoler skulle sælge pladser til kommuner uden specialskoler.

Denne aftale har gennem de sid­ste tre år ført til at de kommuner som havde specialskoler solgte pladserne til omegnskommuner til overpris, om det har været tilfældet i Århus skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald fik kommunernes Landsforening og Regionerne en aftale på plads om at der på alle tid­

ligere amtslige insti­tutioner skulle ske

et prisfald på 5%, således også på Langagerskolen.

Dette blev så en del af rammeafta­

len for 2010.

Nu er der så næsten intet at sparer mere på Langagerskolen vi har i alle de 8 år jeg har været bestyrelsesfor­mand været gennem sparer runder, så alt overflødigt er for længst væk, tilbage er nu kun personale og byg­ninger.

Vi har jo jf. analyserapporten fået en klassebegrænsning på max. 6 børn i grupperne i snit. Men hvis vi skal fyrer personale vil det uværligt be­tyde flere børn i grupperne og der­med dårligere undervisningsmiljø og trivsel for børnene og dårligere arbejdsmiljø og højere sygefravær hos personalet.

Alt dette har vi talt meget om i skole bestyrelsen her i efteråret, og vi har endda forsøgt at få læser­breve op taget i aviserne, men alle skal jo spare og alle skriver læser­

breve og aviserne optager kun så og så mange breve og altså ikke vores.

Vi har derfor planlagt at når direktø­rerne i kommunens magistrater har udgivet sparekataloget så søger vi foretræde for Børn og Unge udval­get og ser politikerne dybt i øjnene og appellere til deres hjerte og for­stand om at holde sparekniven væk fra vores skole for vores børns frem­tids skyld, denne metode har af og til givet et positivt resultat, så står I nu og skal ønske noget for jer selv og jeres børn i jule og nytårsgave så lad det være at vi undgår de 5% be­sparelse.

Glædelig julog godt nytår til alle

Marianne BannerSkolebestyrelsesformand

Hvorfornu det?

LANGAGER TIDENDE4

Kære alle elever og kollegaer i team FNu er det vist på tide at I høre lidt fra mig om hvordan det er at være her i Tanzania

Af Helle Valentin · pædagog · team F

Jeg håber at I alle har haft en rig­tig godt sommerferie. Jeg kan ikke helt forstå at over halvdelen af tiden her i Jeg vil prøve at skrive lidt om det sted jeg bor. Landsbyen jeg bor i hedder Usa River. Egentlig er det en ret stor landsby, men ufattelig primi­tiv. Geder, æsler, høns, kødædende ænder, køer, katte, hunde, rotter etc. render frit rundt over alt.

Huset i landsbyenVores hus: Da vi første gang bliver guidet ned mod huset har jeg mine betænkeligheder. Huset ligger nede i landsbyen og om det er den vej de vælger eller det var standarden for landsbyen (er nok mest det sidste) så kunne jeg godt nå at blive rimelig nervøs, for det var sgu fattigt og us­selt at se på. Alle husene derned ad er lavet af ko lort, mange mangler både døre og vinduer og de fl este har sidder udenfor og laver alting.Så blev da positivt overrasket da vi så selv huset, det har da både døre og vinduer og faktisk en pæn stor størrelse. Men som Oliver så smukt sagde det, ”så var det altså da ikke så grimt endda, men vores lejlighed var nu at foretrække”. Men vi skal ikke klage vi har faktisk noget der skulle ligne et køkken, det vil sige der er en rum som har en køkkenvask, men der er ingen vand i hanen og der

er heller ikke andet der minder om at man skulle kunne lave mad eller andet et sådant sted. I stuen har vi et spise bord med 3 stole…og….nej det var det….og så er der sørme 2 værelser med en seng i hver og i det ene oven i købet et klædeskab. En form for toilet fi ndes da også der er et hul i jorden toilet…men igen ingen vand…så der skal skyldes ud med et par spande vand…men det kunne havde været så meget værre.

Børnehjemmetligger på det man vil fristes til at kal­de Hovedvejen. Lige på hjørnet ved vores udgang ligger en slagter… Kæmpe kødstykker hænger på kro­ge i solen hele dagen omsværmet af fl uer og en ubehagelig stank. Når kødet skal hakkes, ligges det på en stor træstub med lidt pap på toppen og så hakker de ellers bare løs mens spæk, indvolde, blod og knogler står til alle sider – man går derfor oftest en stor bue uden om denne slagter­mand.

”Butikkerne”er små borde af træ med grønsager, frugt, majs, bønner, nødder og andre vigtige ting til dagligdagen. Det er rigtig billigt at handle i disse boder, som regel kan man købe en hel kurv grønsager og frugt for omkring 5 kr.

Rotterdam er et supermarked her i byen for mzunguer (hvide) men enorm høje priser. Vi fristes dog ret ofte til at gå derop efter ost, juice, sodavand og chokolade � mzungu vil man vel altid være!En rar mand ved navn Kili har en fantastisk god restaurant (Chicken Inn) hernede som vi alle elsker at spise på. Vi besøger den jævnligt � Oftest serverer han 3­4 retter, bl.a. popcorn som tilbehør til forretten. I kan på ingen måde forestille Jer hvordan denne ”restaurant” ser ud; Hernede er det af høj standard, men i Danmark ville den blive lukket af fødevarekontrollen øjeblikkeligt.

Affaldhentes ikke på samme måde som i DK, men hamna schieda (no worries/det går nok), for de brænder da bare deres affald, og det gælder ALT, især meget plastic som giver en ubehagelig stank og meget for­urenet luft. Men det er håbløst at forklare dem hvor farligt det er.

Børnene i byenDer er rigtig mange fattige børn som lever på gaden og man får lyst til at tage dem alle sammen til sig. De har laset tøj, har ikke vasket sig i rent vand i lang tid, har kæmpe struttende maver fordi de mangler

LANGAGER TIDENDE 5

protein og er generelt usle. Men stadigvæk har de en charme og ustråling man slet ikke ser andre steder, det er fantastisk.

Primitive biograferUsa River har hele to biografer, må­ske endda fl ere. Men stop drømme­riet om store bløde sofaer, hyggeli­ge fi lm, god lyd og billedkvalitet. Det sker IKKE her. ”Salen” er et træskur, med et mikroskopisk fjernsyn i den ene ende. ”Sofaerne” består at hår­de taburetter eller kasser. Billedkva­litet fi ndes slet ikke. Lyden er dog det bedste, der sidder en mand som oversætter fi lmen live; han stopper fi lmen konstant og oversætter fra engelsk til kiswahili. Lyden er utrolig høj og skrattende og fra mit værelse kan man høre lyden fra begge bio­grafer, gerne indtil midnat.Lidt udenfor landsbyen kan man gå langs en jernbane til fl oden. Her er utrolig smukt, men marker på alle sider. Hvis det er klart hver kan man se Mount Meru på den ene side og Kilimanjaro på den anden, noget der ikke kan beskrives med ord, det skal ses. Man bliver fuldstændig lamslå­et af skønhed. Floden er fyldt med rindende koldt vand og tror bestemt vi kommer til at bade en masse her når varmen rigtig kommer. Over fl o­den går en faldefærdig gammel bro, uden nogen form for rækværk, ge­lænder eller anden sikkerhed. Hver andet skridt på den bro er med livet som indsats, men også lidt sjovt � På vej tilbage fra fl oden kan man gå langs de hvides kaffeplantager. Der er så grønt og idyllyrisk med store vuggende grønne træer, blomster­træer og hyggelige stier.

Marked i byenTo gange i ugen er der marked i Usa. Man kan købe genbrugstøj, genbrugs sko, madvarer, brugt lege­tøj, afblegede billeder. Markedet er fyldt med mennesker og det er vir­

kelig charmerende bare at gå og ob­servere der. Handelen er i fuld gang alle steder og de fl este hygger sig.

Diæt/fedekurJeg var sikker på at jeg skulle til Afrika for at smide en masse kg fordi man slet ikke kunne komme i nærheden af kalorier, MEN der er stort set ikke andet en kalorier. Vi får selvfølgelig mange grønsager og frugt men afrikanernes forbrug af salt sukker og især olie er helt hen i vejret. Alt drypper i olie og du kan stort set ikke fi nde mad her som ikke indeholder en halv liter olie, selv deres ris er kogt i olie. Plus at vi ofte synes vi fortjener lidt godt fra Rotterdam.Det var lidt om den fi ne landsby Usa River i Tanzania, mit nuvæ­rende hjem.

Lidt om børnehjemmetHvis jeg skal beskrive lidt om børnehjemmet jeg er på så er det et sted som har 39 børn, den yngste er 5 år og den æld­ste er 24 år. Man kan måske godt undre sig lidt over at en på 24 bor på børnehjem, men det er fordi at man kan blive der indtil man er fær­dig med sin uddannelse og kan klare sig selv, så han er ikke hjemme så tit på centret fordi han går på universitetet i hovedsta­den. Men det er stadig børnehjemmet som betaler for ham. Ste­det startede op fordi der var en lokal kvinde som begyndte at give mad til børn i området som ikke fi k mad og omsorg. En dag mød­te hun den danske konsul her i Tanzania og de besluttede sig for at åbne børnehjemmet, senere er det blevet til organisationen Tanzibarn,

som ved hjælp af danske medlemmer og sponsorer støtter børnehjemmet.

De fl este af børnene kommer fra familier hvor forældrene er døde af hiv/aids eller hvor forældrene pga. fattigdom bare har efterladt dem på gaden. Men nu er det nogle utrolig heldige børn, de har det jo rigtig godt på centret og har meget bedre vilkår en de andre børn som bor sammen med deres forældre ude i landsby­en. Det lyder lidt mærkeligt men de er heldige at være børnehjems børn.

Børnenes hverdagHvis jeg skal prøve at beskrive bør­nenes hverdag, Ja så er det sådan at de alle bliver vækket klokken 5 om morgenen, nogen skal ud og hjælpe i køkkenet med at gøre morgenma­den parat, de andre skal i gang med rengøring. Der bliver hele tiden utro­lig beskidt fordi det støver meget, og eller hvis det har regnet så er der mudder over det hele. Samt det fak­tum at der stort set ikke fi ndes et af­faldssystem, ja så ser det hele tiden forfærdelig ud. Men afrikanere er meget renlige så deres dag står på en del rengøring. Som sagt gør de fl este børn hele centret rent mellem klokken fem og seks om morgen. Klokken 6 får de 4 skiver toastbrød, ½ banan og en kop te. En gang om ugen er der et hårdkogt æg og om lørdagen får de et krus varm mælk i stedet for te. Når klokken er 6.30 så skal de færdiggøre deres pligter nogle skal vaske op og gøre køk­kenet rent, de andre skynder sig i skole, men inden klokken er 7 er næsten alle løbet i skole. Skolen be­gynder dog ikke før klokken 8 men de skal møde inden for de skal gøre skolen ren inden læren kommer.Man begynder allerede i det der hedder børnehaveklasse når man er 4 år og der kan man så gå indtil det vurderes at man er klar til at starte i 1. klasse. Så nogle er kun 5 år når de starter i første klasse, mens andre er noget ældre. Vi har en dreng på centret som nu går i børnehaveklas­

sen for 3.gang og hvornår han skøn­nes klar til skole, ja det er svært at sige.

Skolens opbygningI en skoleklasse er der rigtig man­ge elever i det der hedder primary school (1­7 klassen) er der ofte op mod 50 elever i hver klasse og i se­condary (8 klasse – til gymnasium niveau) kan der sagtens være op til 100 elever i klasserne. Alt undervis­ningen går ud på at læren står ved tavlen og fortæller, eleverne skal tage noter eller lærer det udenad og så bliver de testet en gang om må­neden om de nu har hørt efter. Så hvis det ikke lige er den måde man lærer bedst på så har man et stort problem.

Afstraffelse i skolenOliver (min dreng) skulle jo være startet i 3. klasse i primary school hernede. Da børnene hørte at han skulle i skole, blev de meget for­færdet og sagde, men han vil jo få smæk når han ikke forstå engelsk og swahili (som er det sprog de fl este taler hernede). Men vi gik nu alligevel op for at tale med skolein­spektøren, og hun forsikrede os om at selvfølgelig ville Oliver ikke blive slået. Ifølge den Tanzanianske lov må man godt slå børn i skolerne, men det er kun tilladt at slå 3 slag med en tynd pind over fi ngrene. Men det stod lidt i kontrast til hvad vi kunne se dernede, dels kom fl ere at børnene fra centret ofte hjem med grimme mærker efter slag både på fi ngere og andre steder på kroppen, og mens vi var der, så vi en del børn udstyret med kæppe og de slog på ordre fra læreren de børn som ikke opførte sig ordentligt.Ikke at opføre sig ordentligt hernede kan både være hvis man pjækker, snakker i timerne, har glemt at lave lektier, eller læren bare ikke kan lide en.

Da vi havde set det gik vi lidt i tænke pause og besluttede os for at vente lidt med skolestart indtil Oliver hav­de lært lidt mere engelsk og swahili. Lige da han er ved at være klar og vi har været i den nærmeste storby Arusha for at kigge på skole uniform (alle børn skal have skole uniform på) og alle skoler har deres egen uni­form, så sker der igen noget.En af de andre dansker som vi er hernede med gik op for at hente børnene som går i børnehaveklas­se. Da de kommer op på skolen kan de høre en af ”vores børn” skrige helt vildt og de løber hen til klasse­værelset, her fi nder de ham liggen­de på gulvet, bundet på hænder og fødder, mens læreren og 3 andre elever står og slår ham med kæppe så tykke som koste Skafte.Om eftermiddagen kunne vi se re­sultatet af det, eleven kom hjem fra skole og det var tid til at pleje han forslåede krop, det var virkeligt vold­somt hvordan han så ud. Han havde forstuvet hånden og havde åbne sår og blå mærker mange steder på kroppen. Derefter var det ikke svært at træffe den beslutning der hedder at Oliver ikke kommer i skole her­nede, for det kan godt være at de ikke vil slå ham, men han skal altså heller ikke overvære at andre børn bliver slået på den måde.Hov det var en lille sidespring, jeg var jo ved at fortælle om børnenes hverdag. De er altså i skole, de små fra børnehaveklassen kommer hjem igen ved middagstid og de andre kommer hjem et sted mellem klok­ken 3­6 om eftermiddagen. Mange af dem har et godt stykke de skal gå til og fra skole så det bliver nogle lange dage. Når de kommer tilbage til centret skal de vaske deres sko­leuniform, den skal vaskes hverdag, man kommer ikke i skole med en beskidt uniform, hvis man vil undgå at få tæsk. Nu er det jo ikke sådan at man lige smider det i vaskemaskine

LANGAGER TIDENDE6

7LANGAGER TIDENDE

og så smækker sig foran fjernsynet i mens. Nej det foregår med et par spande kold vand og et stykke sæbe og så gnubber du bare på det til det er rent.

Tid til at legeSå er det tid for nogle til at lege, for dem der ikke har pligter de elsker at spille fodbold, men da vi ikke har bolde, så laver vi selv nogle af papir­kugler og gamle sokker som vi syr sammen til bolde det virker frem­ragende. Mange af dem er også gode til akrobatik så det kan være de øver deres baglæns saltomorta­ler eller andet, hvor man skal bruge kroppen, selv de små børn ned til 7­8 år er utrolig muskuløse. Børnene skiftes til at have pligter så nogle af dem vil ikke have tid til at lege men skal hjælpe med aftensmaden, gøre rent, vaske op eller andet. Klokken 19 er der aftensmad, det er ofte en­ten Ugali (som er en stiv majs grød) eller ris med bønner til. 2 gange om ugen får de lidt kød og 1 gang om ugen fi sk. Vores børn er utrolig heldig for det er god nærende kost og selvom vi syntes det er lidt det samme man spiser hele tiden, så får de utrolig varieret og god kost.

Flere pligter inden sengetidEfter aftensmaden er der selvfølge­lig igen nogle der har pligter med at få det hele gjort rent. De andre har må gå op i et rum vi kalder Libary hvor vi har en del bøger så enten kan de læse lidt eller få hjælp til at lave deres lektier. Klokken 21 bliver der lukket ned og så er det ved at være senge tid for de fl este.

Gang i musikkenInd i mellem sker der selvfølgelig lidt andet, vi kan holde nogle fester, f.eks. holder vi disco hver fredag hvor vi tager en computer ned og hører lidt musik og danser, og det store højdepunkt er når der er disco

pipi, det betyder at en gang om må­neden må de få 3 stykker slik til de­res disco aften. De elsker at danse og er gode til det.Weekenderne ser lidt anderledes ud, de har selvfølgelige stadige mange pligter, men det er her der også er tid til lidt sjov og hvor børn fra børnehjemmet er heldige. Dels har vi fjernsyn og i løbet af weeken­den er der tv tid i 3 timer, for hver gruppe børn (de er opdelte efter alder). Ellers kan vi tage dem med til nogle udfl ugter til markedet og købe ind, ned til Coffee farm for at bade eller lignende.

SafariturVi er faldet godt til hernede og er glade for at være her. Nu ser vi frem til den kommende tid også, hvor vi har lidt ferie indimellem, vi har jo ikke holdt sommerfe­rie, så vi skal snart på Safari tur hvor vi skal bo i telt inde i na­tionalparken. Og i oktober skal vi ud til kysten ved det indiske ocean og svømme og snorkel en uges tid.

Glæder mig til at se jer alle igen til december

Masser af tankerog hilsner

Helle

Tanzania er gået og at der kun er 2½ måned til jeg igen er tilbage hos jer på Langagerskolen.

LANGAGER TIDENDE8

PigeprojektetDer er langt mellem tilbuddene til piger med autisme... At tilbuddene er få skyldes uvi­denhed om måden autisme kom­mer til udtryk hos piger, samt manglende erfaring. For 10 år siden mente man at når piger fik autisme var de blandt de lavest fungerende i autismespek­tret. Bedre fungerende piger med autisme, blev sjældent opdaget og diagnosticeret. I stedet blev pigerne behandlet for autismens psykiske udtryk og for de proble­mer der affødes af omverdenens manglende forståelse og accept. I dag er vi heldigvis meget kloge­re, vi ved at piger med autisme kan have mange kompetancer ­ men vi er stadig ikke gode nok til at forstå pigerne og til at hjælpe dem. I værkstedet vil vi arbejde med mekanismerne i sociale re­lationer, kropsbevidsthed, puber­tetsproblemer og tilhørsforhold. Værkstedet er for piger med autisme mellem 12­16 år, Værk­stedet har lokaler på Møllevangs­skolen i Århus V. hvor vi mødes hver onsdag aften. Pigeprojektet er en del af Lands­foreningen Autisme, Kredsfor­ening Østjyllands aktiviteter. Projektet er støttet af TrygFon­den.

Projektleder: Heidi Pernille Thamestrup

Mail: Vaerkstedet@thame.dk

Telefon: 2620 1658

VÆRKSTEDETVærkstedet er et nyt klubkoncept for pubertets piger med ASF i Århus. Ideen bag Værkstedet er at skabe et ”trygt rum” hvor piger med autisme kan træne sociale mekanismer og blive klogere på sig selv og på ver­den omkring sig. Aktiviteterne i det kreative værksted udgør både rammen og vores fælles tredje. En gang om måneden arran­gerer vi en udfordrende ”tøsetur”. Det kan være noget helt ekstraordi­nært eller en mere almindelig ”pige­ting”.

BaggrundVi oplever at piger med autisme mø­der forståelse og får hjælp, for sent. Autisme diagnosen er ikke altid den første diagnose pigerne får og ofte bliver pigerne bedømt til at have en grad af retardering. Den label passer ikke nødvendigvis, alligevel kan den hindrer pigerne i, at komme i be­tragtning til mange gode specialise­rede tilbud. Pigerne har ofte dårligt selvværd, ekstreme sanseforstyr­relser, depressions lignende adfærd og forskellige angst relaterede pro­blematikker.

Pigeprojektets målgruppePiger med autismespektrums for­styrrelser (ASF) i alderen min.12 til ca.16 år.For at komme i betragtning må hver pige have et udtalt ønske om at få og have venner. Pigen må udtrykke ønske om at indgå i et fællesskab med andre piger men mangle so­ciale forudsætninger for at kunne skabe og vedligeholde kontakter uden støtte.

Mål Pigerne skal via ”Værkstedet” op­leve at være i en social sammen­hæng hvor der er interesse for dem som de er og forståelse for deres autisme.

Langsigtede målBedre selvværd, Øget forståelse for sociale mekanismer, Gruppetil­hørsfornemmelse, Bevidsthed om reaktioner i egen krop, Kropsfor­nemmelse, Mere mod til at leve og glæde…

MetodeVores udgangspunkt vil være; at se muligheder frem for begræns­ninger, Low Arousal Approach, vi­suelle forklarings/forståelses red­skaber, rollespil og analyse samt anerkendelse af selv den allermind­ste personlige investering i fælles­skabet.

PersonaletPigeprojektets økonomi er baseret på frivilligt arbejde. Vi ansætter studerende fordi vi op­lever dem som meget engagerede. Vi tænker fremadrettet, at jo fl ere studerende vi lader få kendskab til autisme jo fl ere fagfolk med kend­skab til autisme vil der være at træk­ke på senere. Der vil altid være ud­dannet personale med stor autisme erfaring tilstede i værkstedet og der er afsat midler til kurser og til super­vision af alle ansatte gennem hele forløbet.

ForældreinddragelseDet er vores overbevisning at foræl­dre er eksperter på deres børn og at man som forældre til et barn med autisme med tiden lærer at lytte mere til sin ”mavefølelse” end på diverse eksperter. Pigeprojektet inkluderer en for­ældre­inddragelses del. Forældre delen består af en række fredag aften­møder parallelt med projektet. Møderne skal bruges til at evaluere projektet, sparre med hinanden og til at danne netværk. Vi vil holde enkelte af forældremøderne med deltagelse af oplægsholdere om et aktuelt emne.

TidsplanPigeprojektet starter medio oktober 2010. Vi mødes altid om onsda­gen ca. 4 gange hver må­ned.Møde tidspunktet vil ligge i tids­rummet mellem kl. 16.00­21.30 afhængig af om vi opholder os i værkstedet eller om vi er ude for at prøve kræfter med det vir­kelige liv. Pigeprojektet evalueres endeligt i oktober 2012. Hvorefter det bliver besluttet om projektet skal genforhandles og videreføres.

SamarbejdspartnerVærkstedet er et projekt i Lands­foreningen Autisme, Kredsforening Østjyllands regi. Projektet er støttet økonomisk af Trygfonden til hvem vi har forpligtet os med resultatdoku­mentation og rapportering om pro­jektets forløb.

KontaktoplysningerDu er velkommen til at søge del­tagelse i projektet som ansat eller som forældre til en pige med ASF. Vi besvarer gerne spørgsmål til pro­jektet, så hurtigt vi kan.

Projektleder: Heidi Pernille Thamestrup.Tlf. 2620 1658Mail: vaerkstedet@thame.dkProjektet holder ferie7.­28. september(kontakt i ferienkun via mail eller SMS)

LANGAGER TIDENDE 9

Af børneneuropsykologHanne Engelbrecht­Jessen

Nogle børn med svære opmærk­somhedsforstyrrelser har glæde af medicinsk behandling. En forudsæt­ning for medicinsk behandling er, at man i barnets miljø er indstillet på behandling, og at de pædagogiske rammer og forståelsen for barnet er til stede.Der fi ndes 2 typer af medicin: cen­tralstimulerende (cs) og Strattera.

Cs medicin virker hos ca.70% af de børn, der behandles. Der er effekt på de karakteristiske kernesympto­mer ved ADHD, bl.a.:• Koncentration• Præcision• Letafl edelighed

• Aktivitetsniveau• Forstyrrende adfærd• Impulsive handlinger• Verbale afbrydelser• Aggressioner• Præstationer i skolen• Social funktion• Følelsesmæssig udvikling

Medicinen virker stimulerende på centralnervesystemet (virker på budbringerstoffet dopamins opta­gelse mellem nerveenderne i nogle dele af hjernen) og medfører øget ”vågenhed” hos barnet.Centralstimulerende medicin er ble­vet brugt siden 1960’erne til behand­ling af opmærksomhedsforstyrrelse. Frem til 2003 fandtes Ritalin og Dexamfetamin. Siden er det kom­met fl ere præparater på markedet,

nogle med samme virkningstid som Ritalin og kopipræparaterne Moti­ron og Equasym samt Medikinet og nogle med længerevarende virkning som Ritalin Uno, Equasym depot, Medikinet depot og Concerta.Stofferne (undtagen Dexamfe­tamin) indeholder det aktive stof Methylphenidat.Ritalin og kopipræparaterne samt Dexamfetamin virker ca. 15­30 min. efter tabletindtagelse og i 3­3½ time. Der gives typisk 2­4 doser dagligt.Ritalin Uno, Equasym depot og Mediki net depot virker ca. 30 min. efter indtagelse og i 6­8 timer. Concerta virker ca. en time efter indtagelse og i 8­10 timerNår medicinen er ude af kroppen, har barnet typisk den gamle kendte adfærd.

Medicinsk behandling af ADHD

10 LANGAGER TIDENDE

LANGAGER TIDENDE 11

Bivirkninger:• Behandlingen har få bivirkninger.•  Nedsat appetit i medicinens virke-

tid. Kan afhjælpes ved, at barnet spi­ser mere om morgenen og afte­nen samt små måltider i løbet af dagen. •  Mavepine kan ses i starten af be-

handlingen, ligesom hovedpine kan ses.•  Der  kan  forekomme  lettere  trist-

hed (fordi børnene får større ind­sigt i egen situation). Denne trist­hed forsvinder oftest efter nogen tid og skal ikke forveksles med tænksomhed. Pædagogisk skal man være opmærksom på at støt­te, trøste og forklare ændringen for barnet.•  Overfokuseret  rigid  adfærd  (for-

bliven i det samme). Medicinen kan forværre tilstanden hos børn, der i forvejen er tilbøjelige til at forblive i samme tankegang, eller gentager og vender tilbage til de samme handlinger. •  Angst og depression ses sjældent, 

og man kan i så tilfælde afslutte behandlingen.•  Tics  (ufrivillige  bevægelser  og 

lyde). Enkelte børn udvikler tics.•   Lettere blodtryks- og pulsstigning 

kan ses.

Behandlingens varighedHvis medicinen virker godt på bar­net, vil behandlingen ofte forløbe over en årrække, hvor man ca. én gang årligt kontrollerer blodtryk, puls, vægt og højde, og hvor man tager stilling til, om barnet skal fort­sætte med medicinen. Hvis man er i tvivl om effekt af medicinen, vil man holde pause for at se, om barnet er i stand til at klare sig uden me­

dicin, ellers vil man fortsætte med behandlingen – hos fl ere helt op i voksenalderen.

Opbevaring af medicinDa præparaterne, – i store mæng­der, kan misbruges, er det vigtigt at medicinen opbevares betryggende (uden for rækkevidde for børn og helst i afl åst skab).

StratteraMedicinen virker på kernesympto­mer hos ca. 60­70% af børnene, der behandles.Strattera øger koncentrationen i hjernen af et budbringerstof, der hedder noradrenalin. Dette bud­bringerstof spiller en vigtig rolle for vores evne til at koncentrere os.Der kan gå 3­4 uger inden man kan se nogen virkning af Strattera, og op til 3 måneder inden man ser den fulde effekt. Nogle børn mær­ker dog virkningen noget før. Normalt giver man Strattera en gang om dagen, men nogle opnår en bedre effekt, hvis det bliver gi­vet to gange om dagen.Man skal trappe langsomt op med Strattera over nogle uger af hen­syn til evt. bivirkninger.

Bivirkninger:De hyppigste bivirkninger er:

Kvalme og nedsat appetitDette forsvinder oftest noget tid og kan begrænses ved at trappe langsomt op.

TræthedKan ses i starten, men bliver det ved, kan man eventuelt fordele medicinen til to gange om dagen. Hvis trætheden alligevel ikke for­svinder, kan man være nødsaget til at stoppe med Strattera og fi nde noget andet medicin.En sjælden gang kan nogle børn blive triste eller mere vrede og udskældende. I sådanne tilfælde stopper vi også med medicinen. Meget sjældent kan medicinen forårsage påvirkning af leveren el­ler give selvmordstanker.

Afsnit D/ADHD­klinikkenBørne­ og UngdomspsykiatriskRegionscenter, Risskov

LANGAGER TIDENDE12

Opslagstavlenalt mellem

himmel og jord

3 drenge sad på et fortorv.

Så kom deres lærerinde

forbi og spurgte dem, hvad

de lavede.Ole: – Vi laver en konkur­

rence om, hvem der er

bedst til at lyve, og præ­

mien er en karamel.Læreinden: – Nej, hør nu

her. Da jeg var lille, satte vi

en ære i at fortælle sand­

heden.Ole: – Okay, Jens, bare giv

hende karamellen...

3 drenge sad på et fortorv.

Støt julemærkesagen

LANGAGER TIDENDE 13

Glædelig juloggodt nytår

Guldkorn!Jeppe skulle klippes inden skolefotografering, og han

haader det!

Fra første klip med saksen, starter han: ”Er du snart

færdig?”Det ender med at jeg beslutter mig for at tage ”trim-

meren”, da det vil være nemmere og hurtigere...

Da vi endelig er færdige, siger han: ”Mor, du skulle

have et kryds på ryggen!”

Jeg: ”Et kryds,- hvorfor det?”

Han: ”Du er lokalirriterende!”

Han har lige haft om faregrupper og mærkning i fy-

sik.Nu har jeg så bestilt en T-shirt, med ”kryds” på ryg-

gen, så drengen er advaret mod min adfærd.

LANGAGER TIDENDE14

Medicin til børn med ADHDI denne uge opblussede diskussio­nen om brugen af medicin til børn med ADHD, bl.a. med udtalelser fra socialpædagoger og psykolo­ger. Psykiatrien har som medicinsk fagområdet ofte lidt under angreb fra netop disse to faggrupper, der mener man med medicinering be­handler symptomer, i stedet for den reelle diagnose. Behandlingen af børn med ADHD er desværre ingen undtagelse.Der diskuteres desværre ofte hvor­vidt medicinen har effekt, eller sågar skadelig effekt på det enkelte barn, eller sågar voksen. Ligesom andre kroniske diagnoser giver ADHD psykologiske følgevirkninger. Det er derfor vitalt at sondre mellem psy­kologiske følgevirkninger, og den psykiatriske behandling. ADHD er defi nitivt genetisk disponeret, hvil­ket underbygger nødvendigheden af den medicinske indsats.

Som al anden me­dicin er effekten individuel, og der­

for skal den medicinske behandling af ADHD tage udgangspunkt i det enkelte barn. Hermed kan man i samarbejde med forældrene fi nde det preperat, der bedst behandler symptomerne. En general tilgang om udelukkende at behandle via kognitiv terapi er ab­surd, og vil kunne sammenlignes med at bede en diabetiker produ­cere insulin gennem samtaleterapi. ADHD resulterer naturligvis i psyko­logiske følgevirkninger, men for at afhjælpe disse er det helt essentielt at behandle diagnosen medicinsk.Der fi ndes en lang række preperater,

hvorfor der er mulighed for at fi nde en unik løsning til det enkelte barn. Herudover fi ndes der enkelte børn ­ og voksne, som ingen eller negativ effekt har af medicinen. Men dette må aldrig afskære den resterende, og langt overvejende gruppe fra at få medicinsk hjælp.Forudsætningen for at børn med ADHD kan påbegynde et behand­lingsforløb er en afhjælpning af diagnosen, hvilket ikke er mulig via kognitiv terapi.

Medicinsk behandling må naturligvis

aldrig stå alene, men den social­pædagogiske og psykologiske ind­sats skal ses i progression til den psykiatriske behandling. Sondring mellem den psykiatriske indsats og social pædagogiske er ligeså essen­tiel, som ved enhver anden kronisk diagnose. At sætte spørgsmålstegn ved bruges af medicin til børn med ADHD er at bryde denne sondring, og svarer til at fratage kræftpatien­ter deres medicin – og i stedet gen­nem terapi tale om sygdommens følgevirkninger. Brugen af medicin til børn skal naturligvis foretages an­svarsfuldt, men dem som anfægter den som legitim skaber en enorm usikkerhed for de børn – og deres forældre – som har særdeles stor nytte af den. Og i et psykologisk og socialpædagogisk perspektiv er ska­belsen af usikkerhed en af de mest fatale fejl overfor børn med ADHD.

Camilla Fabricius arbejder som pæ­dagogisk afdelingsleder på Lang­agerskolen i Århus. Skolen er Århus kommunes mest specialiserede til­bud til børn og unge med ADHD.

Rasmus Terp Thom­sen er 32 år, og lider i ekstrem grad af ADHD. Hans diagnose er så vidtgående, at den ligger udenfor anvendte defi nitioner i forbindelse med tildeling af plads på f.eks. spe­cialskole. Han er som følge deraf klinisk set 100% invalid, men via medicinering som grundlæggende behandling, kombineret med omfat­tende egen indsats, arbejder han i en konventionel stilling som konsu­lent i det private erhvervsliv. Han an­vendes desuden som oplægsholder om emnet.

Af pædagogiskafdelingsleder

Camilla FabriciusChristian X’s Vej 23

8260 Viby Jog

Cand.merc.Rasmus Terp ThomsenCallisensvej 18, st. tv.

2900 Hellerup

Artiklen er tidligerebragt i Politiken

15

LANGAGER TIDENDE

LANGAGER TIDENDE16

Christians ko/dsaucemed fuldkornsspaghettiTil 4 personer

1 stort løg1 hvidløg, presset2 gulerødder2 stilke bladselleri50 g bacon i tern500 g fedtfattigt oksekød (3­7 %)2 dåser fåede, hakkede tomater1 bouillion­terning2 tsk oregano1½ tsk timianLidt salt og peber

FremgangsmådeRiv løg. Hak gulerødder og bladselleri i fi ne tern. Kom baconternene i gryden og steg dem gyldne. Kom grøntsagerne i og steg 3­4 minutter.Rør jævnligt. Kom kødet i og steg til det er brunt.Tilsæt fl åede tomater og bouillion­terning.Krydr med oregano, timian, salt og peber.Kog saucen ca. 30 minutter under låg.

TilbehørServer med fuldkornsspaghetti eller fuldkorns­skruer. Pynt med revet parmesanost.

ForældreIntraFor 1½ år siden indførte Langagerskolen brug af ForældreIntra (FI).Dels fordi det er hurtigt og nemt for både jer for­ældre og for os på Langagerskolen at formidle budskaber, men også fordi skolen havde urimeligt store udgifter til brevforsendelser, som vi kunne minimere ad denne vej.Vi skal indrømme, at processen i starten var sej, længe så det ud til at være et mislykket projekt – men det vendte i foråret og det ligner nu en succes.Det er rigtig dejligt, at så mange nu bruger Foræl­dreIntra og vil opfordre forældre, som endnu ikke bruger FI aktivt, til at komme i gang.

Forældre, som mangler adgangtil ForældreIntra, kan henvende sig til:

Marianne Toftdal på tlf. 8628 7355eller pr. mail mato@aarhus.dk

ForældreIntra

E-mail: Langagerskolen@mbu.aarhus.dk

Benyt almindeligt login

Brugernavn:

Adgangskode:

Login

LANGAGER TIDENDE 17

Langagerskolen er ved at starte et samarbejde op med SSP. (skole, socialforvaltning og politi)Vi har siden september holdt møder med SSP, s forebyggelses persona­le for at få lavet nogle afstemnings forventninger. Det er her i starten op ad bakke da SSP så godt som ingen erfaring har med vores spe­cielle målgruppe, men de er meget lydhøre omkring vores problemer og ivrige efter at implementere vo­res målgruppe. Vi er i øjeblikket i tæt dialog omkring vores forventninger til Hinanden og mulighederne for et konstruktivt samarbejde omkring vores unge mennesker.

Hele SSP ordningen er bygget op omkring folkeskolen og den måde der bliver undervist og den måde forældresamarbejdet fungerer på. Det er derfor nyt for SSP med et formaliseret samarbejde med Lang­agerskolen.Vi har været på 2 temadage her fik vi den oplevelse at Langagerskolenheldigvis er rimelig på forkant med de problemstillinger SSP og folke­skolen pt. refererer til.Ikke dermed sagt at vi ikke kan bru­ge SSP på Langagerskolen, men vi skal som sagt lige have afstemt vo­res forventninger til hinanden. Der er efter vores mening ingen tvivl om

at hele skolen i fremtiden kan få god gavn af vores samarbejde. Vi vil lø­bende via skolebladet og mail orien­tere om samarbejdets udvikling og muligheder.Vi har i 2 situationer kontaktet SSP pga. af nogle kriminelle episoder herude, og de er meget villige til at hjælpe og rådgive, så hvis nogle teams har nogle emner de gerne vil have hjælp og vejledning til så tøv ikke med at henvende jer til Dan el­ler Peter i Team j, som så vil formidlekontakt til forebyggelsesenheden.

Med venlig hilsenDan og Peter K · Team J

SSP samarbejde

18 LANGAGER TIDENDE

Kreta – I´m loving it!De 3 første ord der falder mig ind, når jeg tænker på den græske ø Kreta er: varmt, dejligt og hyggeligt.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Gennemsnitstemperatur i °C 12,4 13,2 13,6 15,7 20,2 25,9 26,4 26,1 24,5 18,9 14,4 14,0

Kreta er en græsk ø i det græske ø­hav. Det er den største ø i øriget. Kreta er 260 km lang fra øst til vest. På det bredeste sted er øen 60 km.Klimaet på Kreta er om vinteren mildt og det kan regne en del.Om sommeren er det varmt og tørt. I skemaet kan du se, hvad gennem­snitstemperaturen er for hele året.

På hotelletJeg var på Kreta i 2010 i september. Vi boede på Paradise som er et ho­tel udenfor byen Chania og det er ikke Paradise Hotel som nogen ken­der fra TV3.Hotellet var rimelig stort.Der var restaurant og pool. Vi boede i et værelse til 4.Det var ret stort på trods af det var så billigt + der var aircondition (me­get dejligt).

Maden på KretaMaden på Kreta er meget god og jeg synes selv det er meget bedre end i Danmark.De spiser meget fisk og lam. Jeg sy­nes det er bedre fordi det smager af mere og det er bedre tilberedt!

Do´s and don’tsDo´s:•   Tag aften bad i havet•   Besøge huler•   Spise på Dimitris & Zagge (det er 

ikke to steder)•   Køb honning. De laver meget god 

honning. God ide at spise mens I er på Kreta, da honningen bliver hård, hvis det kommer i det dan­ske klima.

Don`ts:•   Selv om kattene er søde skal du 

ikke kæle med dem! De har nem­lig lopper.

Skrevet af Christian Ø fra H2

LANGAGER TIDENDE 19

Roly poly cannon 1, 2 og 3Hvad går spillene ud på?

Roly poly cannon 1I roly poly cannon 1 skal du bom­be drukne eller brande roly polys for at komme til næste level. Du har en kanon der skyder bomber ud. Når den rammer et gulv el­ler en væg tæller den 3 sekunder baglæns og sprænger bomben i luften

Roly poly cannon 2I roly poly cannon 2 skal du skyde roly polys. Du skal passe på du ikke rammer en roly poly der smi­ler.Det er nemlig de gode. Du får ­10 penely shots (mister ti i score) Når du dræber en god roly poly. Der er ny grafi k og nye baner og husk at ramme de onde roly polys (de sure).

Roly poly cannon 3Spillet er lavet af Johnny­k. De gule roly polys er gode de røde og lyserøde med metal på er onde roly polys. I denne nye version kan du lave din egen bane og sen­de dem ud på Johnny­k’s hjem­meside til folk fra andre lande og byer.Du skal skyde de onde roly polys.Hvis du skyder en god taber du banen og skal starte forfra igen.Det lyder lidt øv

Skrivet af Yakup merkit h1

JulekonkurrenceNu er det jul igen og nisserne er på spil. Langager Tidende har fået besøg af drillenisserne.Kig bladet godt igennem og tæl hvor mange drillenisser, der har gemt sig rundt i bladet (inklusiv denne).Du har chancen for at vinde en præmie.Vi skal have dit svar senest den 3. januar 2011.

Send dit svar til LangagerskolenBøgeskov Høvej 10, 8260 Viby Jevt. e­mail: langagerskolen@mbu.aarhus.dk

BOGANMELDELSE

20 LANGAGER TIDENDE

Af Karen Margrethe Glass · psykolog

Min bror Joakim fortæller på godt og ondt, hvordan det er at være ’al­mindelig’ søskende til en udviklings­hæmmet bror.

Bogen er skrevet af Lene Straarup og Phillip Moltke-leth. Historien for­tælles af Joakims bror Philip, og psy­kolog Lene Straarup giver vejledning i, hvordan man som familie kan rum­me og give plads til begge typer børn.

Bogen fortæller Phillips historie. Lene Starup var psykolog på Phil­lips skole. Phillip var dengang 10 år gammel og gik i 4 klasse. Phillip blev drillet i sin klasse og det var også svært derhjemme. Phillips fortæller at hans bror er sent udviklet og han syntes han var enormt irriterende. Ud fra de samtaler som Lene og Phillip havde sammen, kom ideen til, at de ville skrive en bog.

Bogen er skrevet til børn og hand­ler om at have en handicappet sø­ster eller bror. Bogen er skrevet så den både egner sig til højtlæsning for mindre børn, men kan også bru­ges som udgangspunkt for en tera­peutisk samtale i en børnegruppe af søskende til handicappede børn.

Bogen tager udgangspunkt i Phil­lips forhold til en udviklingshæm­met bror, men bogen lægger ikke

specifikt på til dette handicap, da følelser som flovhed, skam, skyld, men også glæde og gensidighed, er gyldige for stort set alle typer af vanskeligheder. I bogen møder vi Joakim mens han laver morgenmad af flødeboller og ymer. Når han griser ved spisebor­det. Hvordan det er at have gæster. At Joakim nogle gange ødelægger hans ting, men også at han kan være sjov at lege med – når han er kongen af bakken.

Til slut i bogen giver Lene Starup en række råd til forældre om, hvor­dan man accepterer både sit handi­cappede og ikke­handicappede barn – så alle får en værdigfuld plads i familien. Hun beskriver tre princip­per; Hierarki, gensidighed og kom­plementaritet.

Eks. Kan der, i familier hvor den han­dicappede er ældst, give en usikker­hed i hierarkiet, hvis storebror ikke kan leve op til det at være ældst. Børn i en søskendeflok har også en gensidighed overfor hinanden og følelsesmæssige bånd der knytter dem sammen. Komplementaritet handler om at alle medlemmer i familien har sine styrkeområder og sine svage sider, og at alle har brug for at bliver anerkendt for det man er god til.

Gode råd til forældrene omsøskende til handicappede:

•  Vær opmærksom, hvis dit barn er meget føjeligt og sjældent prote­sterer. Det kan være tegn på over­tilpasning.

•  Vær  opmærksom,  hvis  dit  barn viser overdreven vrede over små ting. Det kan være et signal om, at barnet har problemer.

•  Vær  opmærksom,  hvis  dit  barn pludselig gentagne gange får mave­ eller hovedpine. Nogle børn reagerer psykosomatisk for at få omsorg.

•  Vær specielt opmærksom i puber­teten, hvor barnet ikke må have for stort ansvar. Barnet skal bruge tid til sine kammerater.

•  Begræns  søskendes  plejeansvar overfor den handicappede.

•  Vis altid dine børn, at det er tilladt at være nysgerrig og stille spørgs­mål om den handicappede søster eller bror.

LANGAGER TIDENDE 21

LANGAGER TIDENDE22

Opskrifter på juleknasPebermyntepastillerCa. 80 stk.Prøv disse pebermyntepastiller,som er meget nemme at lave.1 bæger pasteuriserede ægge-hvider(svarende til 1½ æggehvide)2-4 dråber pebermynteolie(fås på apoteket eller hos Matas)350-400 g fl ormelis50 g mørk chokolade

Rør æggehvide med pebermynteolie, start med 2 dråber, da der er forskel på, hvor stærke pebermyntedråber er. Bland ca. halvdelen af fl ormelisen i og rør godt. Smag på blandingen og tilsæt et par ekstra dråber pebermynteolie om nødvendigt. Forsæt med at blande fl ormelis i, til blandingen kan æltes uden at sidde fast på fi ngrene. Del massen i cirka 5 dele og rul hver del ud til en tynd pølse (cirka 1 cm i diameter). Skær ”pølserne” ud i 2 cm lange stykker. Rul hvert stykke til en kugle, som trykkes fl ad og stilles til tørre på bagepapir. Hvis peber-myntemassen bliver for tør undervejs, fugtes hænderne en ganske lille smule med koldt vand.Smelt chokoladen over vandbad og afkøl let. Lav et kræmmerhus af mad papir (pergamentpapir) og sprøjt en chokoladeprik ud på hver pebermyntepastil. Læg pastillerne i en tætsluttende boks, når chokoladen er stivnet. Sæt boksen på køl.

PebermyntepastillerCa. 80 stk.

som er meget nemme at lave.

(svarende til 1½ æggehvide)2-4 dråber pebermynteolie(fås på apoteket eller hos Matas)350-400 g fl ormelis50 g mørk chokolade

Honningkager1 bradepande / 24 stk.Honningkage er meget lækker.Skær den ud i små fi rkanter og servér den til en kop te – det smager ….. af jul3 æg150 g farin½ dl oliemargarine300 g mørk honning (f.eks lyng-honning)200 g hvedemel

2 tsk. kanel1 tsk. bagepulver½ tsk. natron25 g grofthakkede valnødder25 g hakket sukat2 tsk. pulverkaffe opløst i ½ dl vandreven skal og saft af 1 usprøjtet appelsin50 g korender

Pisk æg og farin godt sammen. Tilsæt oliemargarine og honning. Sigt mel, kanel, bagepulver og natron sammen og rør det i. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen forsigtig sammen. Hæld dejen i en lille bradepande (ca.20 x 25 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen på nederste rille i ovnen i ca. 1½ time ved 150 grader. Kagen skæres ud i små fi rkanter, når den er kølet af (der bliver ca. 24 stk.)

Honningkager

Skær den ud i små fi rkanter og servér den til en kop te – det smager ….. af jul3 æg

300 g mørk honning (f.eks lyng-

200 g hvedemel

Cornfl akestoppe20 stk.30 g mørk chokolade2 dl cornfl akes (cirka 30 g)20 små muffi nforme

Chokoladen brækkes i mindre stykker og smeltes i en skål over vandbad. Cornfl akesene vendes ned i chokoladen.Cornfl akesfyldet fordeles i 20 små papirsforme og stilles i køleskab.Cornfl akestoppe opbevares i køleskab og kan serveres med eller uden formen.Cornfl akestoppene kan tilsættes ½ spsk. fi ntreven ap-pelsinskal

Cornfl akestoppe20 stk.30 g mørk chokolade2 dl cornfl akes (cirka 30 g)20 små muffi nforme

Clementineri krydret lage(4 pers.)

8 clementiner eller 4 små appelsiner 1 vanillestang½ l vand6 stjerneanis2 hele kanelstænger2 knsp. safransødemiddel svarendetil ca.150 g sukker

Clementinerne pilles, og de hvide hinder skæres væk med en skarp kniv.Clementinerne skal være hele. Vanillestang fl ækkes. Vand,stjerneanis, kanelstænger, vanillestang og safran bringes i kog.Clementinerne lægges i vandet, og det hele bringes op på kogepunktet. Gryden tages straks af varmen og sødemidlet tilsættes. Clememtinerne trækker i lagen, til den er kold. Clementi-nerne tages op af lagen og afdryppes.Clementiner i krydret lage serveres enten alene eller som tilbehør til vanille is.

Clementineri krydret lage(4 pers.)

8 clementiner eller 4 små appelsiner

6 stjerneanis2 hele kanelstænger2 knsp. safran

23LANGAGER TIDENDE

MICHAEL WULFF HANSENRedaktør, hjælpemiddelinstituttet

Selvom nordjyder normalt er be­skedne folk, er der tydeligt en stolt­hed og glæde i stemmen hos skole­leder Lars Jakobsen, Kollegievejens Skole i Aalborg, da han fortæller om de erfaringer, skolen har gjort de sidste fem år med at øge opmærk­somhed og koncentrationsevne hos elever med autisme. En sanseforstærker, der booster ly­den fra lærer eller pædagog med 10 decibel i forhold til de omgivende lyde, har skabt trygge rammer for de elever, der tidligere havde svært ved at indgå i større arrangementer.»Storcentre fx kan godt være en udfordring, når man er en person med autisme, men de elever, der før havde svært ved det, kan vi nu tage med, og de kan spille i bands og deltage i store motionsdage. Det kan lade sig gøre, fordi eleven har en rolig og kendt stemme i øret,« fortæller Lars Jakobsen, der sam­men med lærer Heidi Jensen er op­lægsholdere på HITmesse 2010.

Rart samværForskningsprojektet om auditiv san­seforstærknings umiddelbare effekt på elever med autisme er gennem­ført af Kollegievejens Skole i sam­arbejde med Center for Autisme. Succesen er ikke udeblevet, og sol­strålehistorierne vælter ud fra skole­lederens kontor.»Børn med autisme er meget føl­somme over for anstrengte stem­mer. ’Thomas kom her hen’ eller ’Stop det der’ kan nu siges helt stil­

le og roligt, fordi pædagogen har en mikrofon på sig og er i tæt kontakt med eleven, selv på afstand. Og så bliver det en rar samværssituation, som man har lyst til at være i for et menneske med autisme,« siger Lars Jakobsen, der tilføjer, at afstan­den mellem lærerens mikrofon og elevens sanseforstærker fi nt funge­rer op til 100 meter.

Intet fi lterIfølge Lars Jakobsen er et af proble­merne for børn med autisme, at de modtager alle sanseindtryk med lige stor værdi. En uldtrøje, der klør, kan have samme værdi som et men­neske, der taler. Børnene bliver for­styrret af for mange sanseindtryk på samme tid. »Man plejer at sige ’portneren so­ver’, derfor er deres hjerner på overarbejde hele tiden. Normalt kan vi bruge vores koncentrations­evne. Sidder jeg og ser Champions League­ wfi nale, så kan min kone for den sags skyld snakke lige så me­get, hun vil. Jeg hører ingenting. For jeg bruger min opmærksomhed og koncentrationsevne. Den har børn med autis­me ikke, de hører det hele og tænker, ’hvad er vigtigt lige nu?’ De bli­ver forstyrret af alle ting hele tiden,« siger Lars Jakobsen.

Mor fi k knusNår eleverne får sanseforstærkeren på, kan skolen se en tydelig foran­

dring. Eleven bliver afslappet og kan kommunikere. De får, som Lars Jakobsen udtrykker det, en kunstig form for opmærksomhed.Sanseforstærkeren bliver kun brugt en halv til en hel time pr. dag. Og den bliver normalt kun brugt i sko­len, fordi det er vigtigt, at stemmen i øret hos eleven er helt rolig. En­kelte gange har den været brugt af en forælder, fx hos en mor, der op­levede en helt anden kontakt med sin 12­årige søn end den, hun havde været vant til.»For første gang i sit liv gik han hen og gav hende et knus. Sikkert fordi hendes stemme var blevet så meget tydeligere i sanseforstærke­ren,« siger Lars Jakobsen.Lars Jakobsen vil på HITmessen komme med fl ere eksempler på sanseforstærkerens anvendelse og effekt og også fortælle om hvilke vi­sioner, de har for fremtiden.Se omtalen på side 25.

Den gode stemme skaber tryghed25 elever med autisme har deltaget i et succesfuldt forskningsprojekt i Aalborg. Elev på Kollegievejens Skole med en sanseforstærker bag øret. Eleven modtager talen fra lærerens mikrofon.

Elev på Kollegievejens Skole med en sanse­forstærker bag øret. Eleven modtager talen fra lærerens mikrofon.

FOTO: KOLLEGIEVEJENS SKOLE

Feriekalenderfor skoleåret 2010/11

Udskolings-fodboldturnering 18.-19. januar kl. 8.30-12.00

Vinterferie 12. 2.-20. 2.Påskeferie 16. 4.-25. 4.St. Bededag 20. 5. Kr. Himmelfartsdag 2. 6. Skolefridag 3. 6. Pinseferie 11. 6.-13. 6.Sommerferie 25. 6.- 9. 8.Alle dage inklusive

Bøgeskov Høvej 10 • 8260 Viby J • Tlf. 86 28 73 55 • E-mail: langagerskolen@mbu.aarhus.dk • www.langagerskolen.dk