Landbonyt marts 2015 web

Til samtlige jordbrugere

Forhøjet pristillæg til solceller og husstandsvindmøller Side 17

IT for planteavlere Side 22

Landbo'nyt marts 2015

Landbo · nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Leder

En barsk virkelighedI en økonomisk barsk tid rejser der sig ofte en række spørgsmål og dilemmaer hos de hårdest trængte. Man har retten til at sige stop. Har man også pligten til at sige, her er en kant, når likviditeten strammer til?

På baggrund af økonomikonsulenternes erfaringer vil jeg gøre opmærksom på følgende.Alle vil opleve en stram likviditet hen over forår og sommeren 2015. Prioritet nummer et er en driftskredit som kan rumme likviditetsbehovet. Her er spørgsmålet, om banken vil være med. Anmod om en klar udmelding fra banken. Ser de dig med en fremtid i landbruget, eller hvilke forholdsregler skal du tage?

Vi oplever i øjeblikket landmænd, som får den besked, at de ikke bevilliges højere kassekre-dit og opfordres til at udskyde termin, dyrlæge, maskinstation, foderstoffet og øvrige leveran-dører og evt. skifte leverandør for at få leverancer. Dette er særdeles uheldigt og kan være decideret ulovligt og strafbart, såfremt der bestilles varer og tjenesteydelser, velvidende man ikke har udsigt til at kunne betale. Her bør man tage ansvar og sige stop, idet man øger kreditormassen og tilgodeser banken, mens man selv får sværere og sværere ved at få en løsning med kreditorerne efterfølgende. Opgaven skal løses sammen med banken og evt. enkelte andre store kreditorer. Kan det ikke lade sig gøre ad den vej at skaffe penge til foder, maskinstation, udsæd og gødning m.v., da kan det være nødvendigt at anmelde en konkurs.Det er vigtigt med løbende sparring i et sådant forløb, og her kan vores økonomikonsulenter ofte hjælpe til en acceptabel løsning så tingene glider. Desværre sker det, at når alt er prøvet, kan situationen vise sig uløselig og udsigtsløs, hvorfor der skal træffes et svært valg.

Faktuelt er forløbet således: En konkurs anmeldes til skifteretten, der indsætter en kurator som øjeblikkelig får det fulde ansvar for alt på bedriften med henblik på salg. Hvor hidtidig ejer normalt får bevilliget en personlig gældssanering, således den nedsatte gæld kan betales over 3 år.

Når det så er skrevet, da skal der ikke herske tvivl om, at i Landbo Limfjord arbejder vi alle for, at flest muligt kommer forbi de nuværende lave priser. Vi er optaget af at give landman-den en bedre bundlinje!

1

Landbo'nytLandbo'nyt

Indhold Nyt fra formanden ................................................................................................. 2 Hvor lækker er du? ............................................................................................... 311.03.15 Arv og testamente ................................................................................................. 5 Vand undre køleren - hvordan? ............................................................................ 6 Miljøteknologi 2015 ............................................................................................... 7 Få mere tid til dit natur- og miljøprojekt ................................................................ 8 Ny afgift på gas produceret på biogasanlæg ........................................................ 9 Krav om indberetning til Det Offentlige Ejerregister ........................................... 11 Efterløn og fortsat drift af virksomhed ................................................................. 12 Året der gik .......................................................................................................... 13 Forhøjet pristillæg til solceller og husstandsvindmøller ...................................... 14 Mælkeproduktion ................................................................................................. 15 Smågriseproduktion ............................................................................................ 16 Slagtesvin ............................................................................................................ 17 Drænvandsundersøgelsen 2014-15 ................................................................... 18 Husk at tjekke din e-boks .................................................................................... 1905.03.15 Opfølgningskursus til sprøjtebevis/-certifikat ...................................................... 20marts Giftkursus - bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise ....................................... 21marts IT for planteavlere ............................................................................................... 2209.03.15 Mark Online ......................................................................................................... 2310.03.15 Mark Mobile ........................................................................................................ 2419.03.15 Såkursus ............................................................................................................ 2526.03.15 Rug er retro - forårsopfølgning ........................................................................... 26 Landbo Limfjords Husdyrformidling .................................................................... 2731.03.15 Årsmøde kvægnøglen ......................................................................................... 28 Udskiftning af arealer eller nye arealer på miljøgodkendte husdyrbrug! ............ 29 Tilskud til pleje af arealer i Natura 200 områder ................................................. 30 Statens § 3 registrering ....................................................................................... 3101.04.15 Vil du også have agerhøns på dine marker? ...................................................... 32 Organisation ........................................................................................................ 33 Nyhedsbrev Midjysk Svinerådgivning ................................................................. 34 Afholdt generalforsamling i Landboforeningen Limfjord ..................................... 36 Jagten på det gode liv på landet som deltidslandmand ..................................... 3803.03.15 Årsmøde samt foredragsaften om konflikten i Ukraine ....................................... 40 Handelspladsen .................................................................................................. 42

Kalenderen

2

Landbo'nyt

Nyt fra formandenaf formand Claus Clausen

Formanden

Regeringen tror stadig, at den vedtagne vækstpakke for fødevareklyngen er tilstræk-kelig til at hjælpe landbruget gennem den akutte likviditetskrise. Indholdet af den pakke vil hjælpe, men den gør det bare ikke lige nu, hvor vi har allermest behov for løsninger. Der er ikke nogen grundlovs sikret ret, at den danske stat skal gå ind og holde et erhverv oppe, mens et sammenfald af mange ydre påvirkninger har tvunget os i knæ, men der er meget på spil.

Det er i landbruget, at første omgang kæmpes, men hvis vi taber, så er det nogen andre, der kommer til at kæmpe i 2. og 3. omgang. Vi hørte de lokale borgmestre til generalforsamlingen, at de havde ingen interesse i, at landbruget bliver mindre. Er der ingen jobs i landdistriktet, så er der hel-ler ikke nogen, der bosætter sig der, og det starter en negativ spiral, hvor den offentlige service bliver tilpasset befolkningsgrundlaget. Der risikerer at blive langt mellem skoler, børnehaver og andre kommunale tilbud, og det er her 2. omgang vil blive udkæmpet. Befolkningsvandringen fra vest mod øst risik-erer at blive forstærket, og det kan ikke være i alles interesse, at det ender der.

Vi må tro på, at vi er på den prismæssige bund for mælk og kød, så vi nu kan begynde

at kigge op ad, fremfor at se ned i et kulsort hul. Et bedre bytteforhold mellem afregn-ingspriser og bedre rammevilkår er det, der skal løfte os ud af problemerne, men det er i alles interesse, at der stadig er aktive landmænd tilbage, når vi når til det punkt. Der er noteringsstigninger, og det ser ud til at komme flere, men om de er tilstrækkelig store og kommer tilpas hurtigt er uvist, men det er af afgørende betydning for hvor mange, der klarer skærerne.

Flertallet i Folketinget tænker lige nu mere på deres eget genvalg, så lidt kan den brogede flok blive enige om, men det er trist, at de er villige til at gamble med et erhverv, som betyder så meget for landdistrikterne. Det gælder om Finansrådet, kommunerne, fag-bevægelse, landbruget og gerne mange flere lægger det samme pres på regeringen, så de kan indse, at situationen aldrig har været mere alvorlig.

3

Landbo'nytLandbo'nyt HR & Ledelse

Hvor lækker er du?HR-udviklingschef Lillian Hundahl

Suzanne Bjerrehus prutter ikke i sofaen, når hun sidder sammen med sin mand og hygger, har hun en gang udtalt. Min families gamle tante ville helt sikker heller ikke gøre det, for hun mener, at et godt ægteskab er hårdt arbejde som kræver, at vi gør os umage.

Lækker eller ……. ?Vores tante fylder 90 år næste gang. Hende får du ikke til at tage ordet lækker i sin mund – heller ikke når det gælder mad. Der er så mange andre og bedre danske ord, vil hun sige.

Ægteskab er hårdt arbejdeTil mit bryllup holdt hun en rammende tale om, at et godt ægteskab er hårdt arbejde. Det kræver vedholdende interesse og ini-tiativ – også når udenoms ting trænger sig på. Interessen og respekten for hinanden, opmærksomheden på de små ting, et smil, et venligt og anerkendende nik og en kærteg-nende hånd på ryggen er gode hverdagsting, når vi vil passe godt på det, vi har sammen.Jeg kan huske, at jeg ikke tænkte så meget over hendes tale den aften – men jeg er så heldig at have den på skrift. Måske hun ikke ved, at vi har gemt den? Hun har i hvert fald i største (næsten) hemmelighed arrangeret med vore børn, at de skal læse den for os på en særlig aften lige om lidt. Sådan er hun, når hun mener noget, sætter hun alt ind på det.

Lækker for din udkårne?Modsat vores tante vil jeg godt bruge ordet lækker. Hånden på hjertet så har jeg da ikke altid været lige lækker over for min mand. Jeg har sikkert snerret og bidt en gang eller to. Lidt prutteri i sofaen under søndagsfilmen kan jeg heller ikke afvise. Og jeg har helt sikkert ikke altid været lige så lækker i tøj og frisure, som den aften for længe siden ……..Han har altså også en gang imellem afveget fra topkarakter på skalaen over lækkerhed, men han er altid kommet stærkt igen. Nogle gange har jeg lige skullet minde mig selv om, at han er helt fantastisk, og at han og jeg jo valgte hinanden af en grund. Det kan bare være nemt at glemme en gang i mellem, når hverdagens centrifuge kører med os. Og dig – hvor er du?Hvordan med dig og din partner? Hvor meget sætter I ind på at pleje jeres forhold? Hvor på skalaen over lækkerhed ligger I mon?Tanken er sund, når vi nu vil passe godt på ægteskaber eller partnerskaber i øvrigt. Så her i en fremskreden alder giver jeg den snart 90-årige tante ret, selv om vi ikke lige bruger de samme ord om det. Vi skal gøre os umage hver dag og værdsætte det valg, vi en gang traf. Det bringer os et godt stykke tættere på at have hinanden, selv om verden omkring os skulle ramle sammen eller som direktør for Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup, udtrykte det på dialogmødet her i huset i januar, når ”der hænger mørke skyer over dansk landbrug”.

4

Landbo'nytJura

Tinglysningsfuldmagtaf advokatsekretær Anna Sundroos

Vi har alle fået NEMID, og det gør mange ting lettere. Med NEMID skal du blot udfylde brugernavn og adgangskode, så kan du underskrive næsten alt elektronisk.

Tinglysningsmæssigt er det også blevet let-tere. Der er dog ofte situationer, hvor vi gerne vil have tinglysningsfuldmagt fra dig, eksempelvis ved behandling af dødsboer, eller handler hvor vi ved, at tinglysning skal foregå, når du er på ferie eller i ganske almindelige handler, hvor vi skal underskrive ad flere gange. Vi mener således, at det er nemmest for dig, såfremt der laves en tinglys-ningsfuldmagt, og derfor vil vi generelt bruge det i de fleste handler.

Det kan ofte være en fordel at benytte NEMID, og vi hjælper gerne, hvis det enten er nødvendigt for dig at bruge, eller du har et ønske om at bruge NEMID.

Når en tinglysningsfuldmagt skal under-skrives, fremsender vi en udfyldt fuldmagt til dig, hvor du bare skal underskrive i feltet med underskrift. Har du rettelser, skal du kontakte os, så fremsender vi en tilrettet fuldmagt til dig.

En fuldmagt skal altid underskrives af vitter-lighedsvidner, som ikke må være familiemed-lemmer eller børn. Det er vigtigt at alle oplysninger om vitterlighedsvidnet er udfyldt,

det gælder altså navn, adresse, stilling osv. Det er vigtigt, at du og dine vitterlighedsvid-ner underskriver på samme dato, for det de skal bevidne er, at det faktisk er dig, der har underskrevet fuldmagten, og det kan de jo kun, hvis de rent faktisk var til stede, da du underskrev.

Når alle disse ting er på plads, returneres fulmagten til vores kontor, hvorefter vi sender den til Tinglysningsretten. Når vi har mod-taget registrering fra Tinglysningsretten om, at nu er fuldmagten godkendt og lagt i det digitale tinglysningssystem, kan vi begynde tinglysningen.

Herefter foregår underskrift af dokumenter, uden at du behøver at logge på og underskri-ve. Vi klarer det praktiske arbejde for dig elektronisk via den givne fuldmagt.

5


Arv og testamenteOnsdag den 11. marts kl. 19.00

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Indhold: Ud fra lov og ekspempler belyses arvens fordeling samt mulighederne ved oprettelse af testamente, herunder indbo-testamente, mindst mulig arveafgift, sikring af længstlevende, generationsskifte og meget, meget mere.

Målgruppe: Alle interesserede.

Undervisere: Jurist Gry Bacher Nielsen og jurist Henrik Frier, Landbo Limfjord

Kontaktperson: Jurist Gry Bacher Nielsen tlf. 9615 3056

Tid: Onsdag den 11. marts kl. 19.00

Sted: Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Pris: Gratis.

Tilmelding: Senest den 9. marts på tlf. 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden.

Jura

6

Landbo'nytØkonomi

Vand undre køleren - hvordan?af driftsøkonom Bent K. Christensen

Prøv at tænke på din virksomhed som et skib. Et skib, som hele tiden skal have vand under kølen i form af likviditet, så regningerne kan blive betalt. Ellers er der risiko for at støde på grund eller måske ligefrem få revet bunden op. Derfor er det nødvendigt at lægge en kurs, så der er en plan for, hvordan du sikkert når frem til næste havn under hensyn til vind, strøm, flod og ebbe.

Mange budgetter viser, at der er udsigt til lavvande i likviditeten. Det skal ruten være udstukket efter, og den gode kaptajn har allerede optimeret skibet sammen med maskinmesteren. Spørgsmålet er, hvordan han kan trimme skuden yderligere, når ebben undervejs bliver endnu kraftigere end opsla-get i tidevandstabellen viste?

InvesteringerVurder om de er nødvendige? Kan de vente, indtil du kommer på den anden side af det maksimale træk på kassekreditten?

BeholdningerBrug af beholdningerne, så du ikke har så meget likviditet bundet på lagerhylderne.

KreditKan du få længere kredit? Eventuel mod betaling. Det kan være billigere end i pengein-stituttet.

SvinNogle slagtesvineproducenter har mulighed for at få en del af deres efterbetaling før tid. Andre svineproducenter kan købe smågrise og avlsdyr på kontrakt.

SalgEr der ting som kan sælges; enten fordi de ikke bliver brugt eller måske kan undværes?

HenstandAt søge henstand på en termin hos en profes-sionel långiver som et kreditinstitut kan være en mulighed. Det har sin pris, for som andre leverandører tager kreditinstituttet sig betalt, når pengene kommer for sent. Henstand kan samtidig betyde, at din bidragssats sti-ger. Omvendt kan en ”sparet” termin her og nu give mulighed for at betale de løbende regninger.

Skal skibet på grund?Der er forskellige måder til at sikre sig adgang til likviditet. Husk blot, at ingen af dem ændrer på, at gælden bliver øget og skal betales tilbage igen. Eksemplerne her er et udpluk af værktøjer for at undgå, at skibet grundstøder, men kun værktøjer. I sidste ende er det kap-tajnen, som skal tage beslutningen om, hvor smult vand han vil gå ind på. Det er kaptajnen og ham alene, der beslutter, om skibet skal sættes på grund, eller om han vil risikere både skibet, lasten og besætningen liv i det stormfyldte farvand.

7

Landbo'nytLandbo'nyt Økonomi

Miljøteknologi 2015af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard

• I 2015 vil der blive gennem-ført en ansøgningsrunde, hvor Fødevareministeriet udmønter 300 mio kr., hvoraf 100 mio. kr. er afsat til inves-teringer i kvægstalde i forbindelse med aftalen om Task Force Kvæg.

• Med nedenstående oversigt er det usik-kert om konventionelle svinebedrifter kan søge miljøteknologitilskud i 2015, især efter at der er taget 100 mio kr. fra 2015 puljen, der var øremærket svinebedrifter, til puljen i efteråret 2014.

Går du med investeringstanker i dit land-brug Kontakt Finn Bennedsgaard, Landbo Limfjord, når du ønsker at søge miljøteknolo-gistøtte til dit landbrug. Der er tidligere søgt til teknologier der reducerer:

• Energiforbruget• Lugt • Ammoniakemission• Klimagasser• Vandforbrug• Tab af næringsstoffer i husdyrgødning

og ved fodring af dyr

Vi har oplevet, at flere, der har fået tilsagn til ansøgte projekter i efteråret 2014, ikke

Ordning Afsatte midler (Mio. kr.) AnsøgningsperioodeFarestalde 2015 50 5. marts – 5. majMiljøteknologi 2015 – Gartnere* og fjerkræ

50 19. marts – 19. maj

Miljøteknologi 2015 – Modernisering - Kvæg

100 19. marts – 19. maj

Miljøteknologi 2015 – Pesticid og kvælstof

61,5 1. juni – 1. juli

Økologisk Investeringsstøtte 2015 40 X. august – X. september

*afsat 25 mio kr. til bl.a. energivenligt lys og energivenlig varme, samt reduktion af pesticidforbruget.har fået brev om dette. Dette kan skyldes at brevet er sendt til din tast selv-service på Fødevareministeriets hjemmeside.

Du er velkommen til at kontakte Minna H. Andersen på tlf. 9615 3006 eller Finn Bennedsgaard for nærmere information.

8

Landbo'nytØkonomi

Få mere tid til dit natur- og miljøprojektaf økonomikonsulent Finn Bennedsgaard

Hvis du har et tilsagn til et natur- og miljøpro-jekt, kan du søge om at forlænge din projekt-periode helt frem til 31. juli 2015. Hvis du søger om at forlænge dit natur- og miljøprojekt frem til 31. juli 2015, bliver den periode, du har til at indsende din ansøgning om udbetaling, kor-tere, fordi NaturErhvervstyrelsen fortsat skal have modtaget din ansøgning om udbetaling senest den 1. august 2015.

Send ansøgning om ændring, hvis du ønsker at forlænge projektperiodenAnsøgningen skal du sende til NaturErhvervstyrelsen, inden din nuværende projektperiode udløber.

NaturErhvervstyrelsen tager en konkret vur-dering af din ansøgning og sender afgørelsen til dig.

Ansøgning om udbetalingDu skal være opmærksom på, at selv om dit projekt forlænges, skal du indsende din ansøgning om udbetaling senest 1. august 2015. Det betyder, at projektet skal være færdigt, og at alle regninger skal være betalt inden 1. august 2015.

9


Ny afgift på gas produceret på biogasanlægaf økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Den 1. januar 2015 blev der pålagt en gas-afgift på gas, der er fremstillet af biomasse. Der pålægges dermed afgift på den gas, der produceres på et biogas anlæg.

Hvad pålægges afgift?Hvis gassen fra biogasanlægget er bestemt til eller anvendes som brændsel til opvarm-ning eller når gassen udbydes til salg som brændsel til opvarmning, pålægges der gas-afgift.

Hvem?Ejer man et biogasanlæg, skal man registreres ved SKAT og betale gasafgift. Registrering sker ved at bruge blanket 23.020 og anmelde registreringen til Erhvervsstyrelsen på virk.dk. Da reglerne trådte i kraft 1. januar 2015, skal man registreres denne dato.

Hvor tit skal der indberettes?Afgiftsperioden efter gasafgiftsloven er måneden. Afgiften skal derfor opgøres og indbetales til SKAT senest den 15. i den efter-følgende kalendermåned. Afgiften skal ind-berettes digitalt til SKAT i Tast-Selv Erhverv på www.skat.dk.

Afgiftens størrelse?Afgiften på biogas udgør 9,8 øre/Nm3 for afgiftspligtig biogas mv. med en nedre brænd-værdi på 39,6 MJ/Nm3, svarende til ca. 0,25 øre/MJ. Mængden opgøres som de leverancer af biogas mv., der er udstedt fakturaer for samt eget forbrug af biogas mv. Hvis eget forbrug anvendes til godtgørelses-berettiget formål (eksempelvis opvarmning af stalde), kan det modregnes i den afgifts-pligtige mængde.

Hvordan beregnes afgiften?Den registrerede virksomhed skal kunne dokumentere energiindholdet for den mængde gas, som der skal betales afgift af. Skatteministeren har derfor fastsat regler, som kan benyttes ved opgørelse af ener-giindholdet i biogas mv. Den metode, som formentlig vil blive mest brugt for landbrugets bio-gasanlæg, vil være ’metode 2’, hvor det indfyrede energiindhold i gassen opgøres som elproduktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 37,5%.

10

Landbo'nytØkonomi

Registreringspligt for metanafgift og NOx-afgiftDet er vigtigt at være opmærksom på, at afgiftspligten på biogas også medfører re-gistreringspligt for og betaling af metanafgift efter CO2-afgiftsloven, hvis der er tale om en stationær stempelmotor med en indfyret effekt over 1000 kW. Samme forudsætninger

gælder for NOx-afgift. Har man et anlæg med en indfyret effekt, der overstiger grænsen, men kapaciteten ikke udnyttes, kan den ind-fyrede effekt begrænses. Ved fremvisning af dokumentation for begrænsningen til SKAT, kan SKAT give dispensation for metan- og NOx-afgifterne.

Ved en elproduktion på 150.000 kWh i en periode kan gasafgiften beregnes til: 1 FREMSTILLET ELEKTRICITET 150.000 KWH2 Indfyret energiindholdet gas (1. delt med 0,375) 400.000 kWh3 Omregnet til MJ (2. gange 3,6) 1.440.000 MJ4 Afgift 9,80 øre/Nm3 ved 39,6 MJ/Nm35 Afgift pr. MJ Ca. 0,25 øre/MJ6 Afgift af biogas ((5. gange med 3.)/100) 3.600 kr.

11


Krav om indberetning til Det Offentlige Ejerregisteraf økonomikonsulenter Peder Grønborg og Tanja H Kristensen og Vagn Bech, økonomikonsulent reg. revisor.

Få indberettet oplysninger om dit selskabs ejerforhold til Det Offentlige Ejerregister inden den 15. juni 2015.

Fra 15. december 2014 skal danske aktie- partner- og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, registrere oplysninger om ejere, som ejer 5% eller mere af selskab-ets samlede kapital eller stemmerettigheder i Det Offentlige Ejerregister. Registreringen foretages på virk.dk.

Målet er at skabe mere åbenhed og gennem-sigtighed vedrørende danske selskabers ejerforhold.

Følgende oplysninger skal registreres i Det Offentlige Ejerregister:

• Navn, bopæl og CPR-nr. for danske personlige ejere

• Navn, CVR-nummer og hjemsted for danske virksomheder, som ejer andele

• Navn og entydig identifikation for uden-landsejere (svarende til CVR-nr. og CPR-nr. for danske fysiske personer og virksomheder

• Ejerens eller panthaverens samlede besiddelser og stemmer i selskabet (kapitalandele og stemmer - angivet i intervaller)

Pligten til at sørge for registrering påhviler selskabet. Selskabet har imidlertid mulighed for at autorisere en anden, eks. revisor, til at foretage registreringen på vegne af selska-bet.

Såfremt du har spørgsmål eller ønsker hjælp til at foretage registreringen i Det Offentlige Ejerregister, er du velkommen til at kontakte Landbo Limfjord.

12

Landbo'nytØkonomi

Efterløn og fortsat drift af virksomhedaf økonomikonsulenterne Tanja Kristensen, Linda Harritz og Niels Chr. Graversen

Der er gode muligheder for at drive virk-somhed samtidig med, at man får efterløn. Den mest benyttede mulighed er 400 timers ordningen. Reglerne for efterløn er imidler-tid komplicerede. Det er derfor vigtigt at få undersøgt, hvad man har af muligheder, inden man går på efterløn.

Efterløn med selvstændig virksomhedØnsker man at fortsætte i sin virksomhed på nedsat tid samtidig med, at man modtager efterløn, skal man have tilladelse hertil. Det er nødvendigt at have tilladelsen, inden man går på efterløn.

Der er 3 muligheder for at fortsætte på nedsat tid i egen virksomhed:

- 18,5 timers ordningen, - 962 timers ordningen og - 400 timers ordningen.

De 2 førstnævnte ordninger kan kun an-vendes, såfremt man har drevet selvstændig virksomhed på fuld tid. 400 timers ordningen kan imidlertid anvendes af alle, hvorfor den vil blive gennemgået her.

400 timers ordningenFor at kunne blive omfattet af 400 timers ordningen skal følgende betingelser opfyldes:

- Man skal have ret til efterløn,- Man skal sandsynliggøre, at den årlige

arbejdstid i virksomheden højest vil være på 400 timer (både egne og andres timer medregnes, eks. maskin-station, revisor, venners hjælp mv.)

- Man skal sandsynliggøre, at dæknings-bidrag 1 i virksomheden fremadrettet ikke vil overstige 74.929 kr. (2015-tal) pr. regnskabsår.

Får man tilladelsen, sker der modregning af egne arbejdstimer i ens efterløn.

Virksomhedens omfang kan reduceres via delvis bortforpagtning.

Vores anbefaling er, at man kontakter os i god tid, inden man ønsker at gå på efterløn. På den måde kan man få drøftet, hvilke muligheder man har og få strikket den rigtige løsning sammen. Vi har stor erfaring i udar-bejdelse af ansøgningen om efterløn og kan hjælpe med at undgå de faldgruber, som nemt opstår, når man søger om efterløn.

13


Året der gikaf økonomikonsulent Lisbet Bjørn Bodilsen

Jule- og nytårshilsenerne er for længst sendt, ja det er faktisk flere måneder siden. Huskede du i den forbindelse at få lavet årsberetningen for din virksomhed?

I revisorbranchen kalder vi det for en ledelses-beretning. Det er din mulighed for at få sat ord på året, der gik, hvad var der af udfordringer og hvilke tiltag har du sat i værk? Samtidig kan du få knyttet dine ord til årets resultat - har årets resultat været tilfredsstillende eller ej, og hvad er årsagen til dette? Dvs. det er din holdning til årets resultat, som kommer frem.

Fokus på fremtidSidst men ikke mindst er det vigtigt at du husker at fokusere på fremtiden. Har du allerede fastsat fokuspunkter i dit budget for 2015, kan du jo bruge lejligheden til igen at fremhæve dem. Det gør samtidig, at du fortsat er bevidst om dem. Foreligger der ikke et budget med fokuspunkter, så udvælg

max 3 for det kommende år, og beskriv deres effekter og hvordan du vil nå dem.

Et vigtigt kommunikations værktøjLedelsesberetningen i årsrapporten er et vigtigt kommunikationsværktøj i forhold til dine kreditgivere. Du skal huske på, at årsrapporten bliver læst af flere end bankråd-giveren, som kender dig og din virksomhed godt. Derfor er ledelsesberetningen en vigtig kommunikationsform med dine kreditgivere. Vi hører fra flere og flere pengeinstitutter at de lidt mere bløde værdier og en løbende dialog kan have indflydelse på ratingen. Så jeg vil derfor opfordre dig til at lave en ledelsesberetning i din årsrapport, da det er med til at understøtte dine kreditgiveres fornemmelse af dit ejerskab til virksomheden.

En hjælpende håndVirker det uoverskueligt at få ordene skrevet ned så fortvivl ikke, for vi hjælper dig gerne med at få dine ord sat på årsrapporten.

14

Landbo'nytØkonomi

Forhøjet pristillæg til solceller og hus-standsvindmølleraf økonomikonsulent Peder Grønborg

Nu er det også praktisk muligt at få det forhøjede pristillæg på strøm fra solceller og husstandsvindmøller. Bemærk, at tillægget kun er relevant for de anlæg, der er anskaffet den 20. november 2012 og derefter. Anlæg anskaffet før denne dato - typisk hus-stands solcelleanlæg på maksimal 6 kW er ikke omfattet af det forhøjede pristillæg.

Solcelleanlæg og husstandsvindmøller net-tilsluttet den 20. november 2012 og derefter kan nu få det forhøjede pristillæg på den solgte elektricitet, som de blev stillet i udsigt i 2012 og 2013, forudsat de også opfylder de øvrige betingelser for at kunne opnå pristil-lægget. Grunden til, at tillægget først kan udbetales nu, at pristillægget skulle godken-des i EU, hvilket nu er sket. Pristillægget på solcellerne er afhængig af nettilslutnings-tidspunktet, mens det på husstandsvind-møller udover nettilslutningstidspunktet også afhænger af møllens størrelse.

Ejere af eksisterende anlæg omfattet af pris-tillægget kan derfor fra onsdag den 11. fe-

bruar 2015 kl. 10 ansøge om det forhøjede pristillæg hos Energinet, der står for admini-strationen af pristillæggene.

Husstandsvindmøllernes skatte- og momsmæssige status I oktober 2014 fik Landbo Limfjord på vegne af en kunde en principiel afgørelse fra Skatterådet vedrørende den skattemæssige og momsmæssige behandling af husstands-vindmøller. Sagen klarlægger blandt andet afregningspriser, samt hvordan der skatte-mæssigt skal ske intern afregning med for-skellige satser, når vindmøllen leverer strøm til beboelsen, ejerens virksomhed og til el nettet. Afgørelsen tilkendegiver også den momsmæssige behandling og medfører, at ejer skal vælge mellem reglerne om udtag-ningsmoms eller anse møllen for blandet anvendt på anskaffelsestidspunktet.

Kontakt Landbo Limfjord for en nærmere uddybning.

15


Mælkeproduktionenaf økonomikonsulent Jakob JessenIndtjeningen i 2014 endte på knap 1 mio. kr. fra landbruget inkl. konjunkturer. Mælkeprisen blev historisk høj med en afregningpris set over året på 2,93 kr./EKM. For 2015 forventes et negativt resultat på 120 tkr. Fremstillingsprisen pr. kg EKM ligger for 2014 og 2015 på 2,54 kr. til 2,55 kr.

16

Landbo'nytØkonomi

Smågriseproduktionaf økonomikonsulent Leif LanngÅret 2014 endte med en notering på 10,35 kr./kg. + efterbetaling 0,90 kr./kg.. Når der indregnes konjunktur på besætning og beholdninger lander årets resultat før skat omkring 0 på den gennemsnitlige bedrift.I 2015 er der udsigt til et årsresultat før skat på -922.000 kr..

17


Slagtesvinaf økonomikonsulent Leif Lanng Indregnet konjunktur på besætning og beholdninger viser resultatet før skat i 2014 91.000 kr.. I 2015 er forventningerne et resultat før skat på -289.000 kr.

18

Landbo'nytPlanteavl

Drænvandsundersøgelsen 2014-15af planteavlskonsulent Søren Jepsen

To tredjedele af prøverne er nu udtaget, og analyserne viser at kvælstofindholdet er lavt. December Januar Gns. tre år DKNitrat-N* Total-N Nitrat-N* Total-N Nitrat-N* Total-Nmg/liter mg/liter mg/liter mg/liter mg/liter mg/liter

gns. alle prøver 4,26 5,37 5,03 5,74 - 7,60*Drikkevandsgrænsen på 50 mg nitrat pr. liter svarer til 11,4 mg nitrat-N pr. liter.

Det er endnu for tidligt at drage konklusioner. Vi må vente på de sidste målinger, så det samlede resultat kan holdes op mod den beregnede udvaskning. Det er først når vi kan se, at de faktiske målinger ligger under beregningsmodellen, at vi har mulighed for at stille spørgsmålstegn til de beregninger som danner grundlag for de kommende indsatskrav i de nye vandplaner.

Miljøministeren har udtalt, at hun ikke har planer om at komme med nye lovgivningstiltag på vandplansområdet, (ud over de nyligt vedtagne vandplaner) men at hun er opmærksom på, at Limfjordsområdet er et af de vandoplande som får et relativt stort indsatskrav…

19

Landbo'nytLandbo'nyt Planteavl

Husk at tjekke din e-boksaf planteavlskonsulent Henning Hougaard

Mange af de offentlige myndigheder er gået væk fra at sende rigtige papirbreve til borgere og virksomheder. Det som de før sendte som breve, bliver nu sendt til e-boks i stedet.

Myndighederne oplever desværre, at borger-ne ikke altid reagerer på det, der bliver sendt ud elektronisk eks. har Holstebro Kommune i december 2014 udsendt indberetningsbreve til alle med vandingsanlæg. De fortæller, at

landmændene normalt sender det udfyldte skema retur umiddelbart efter, at de har udsendt brevene. I år havde de ved årsskiftet kun modtaget godt en tredjedel af indberet-ningerne. De beder os derfor opfordre alle borgere og virksomheder til at tjekke e-boks med jævne mellemrum.

20

Landbo'nyt

Opfølgningskursus til sprøjtebevis/-certifikat (AMU-kursus mål nr. 40837)

Torsdag den 5. marts 2015 kl. 9.00

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Indhold: Sidste kursus i foråret hos Landbo Limfjord. Opdateringskursus med den nyeste viden om sprøjter, sprøjteteknik, skadegørere, plantebeskyt-telse, lovgivning og meget mere. Kurset er et heldagskursus fra kl. 9.00.

Målgruppe: Alle sprøjteførere skal ud over at have sprøjtebevis/-certifikat også gennemføre et opfølgningskursus hvert 4. år. Har du været på opfølg-ningskursus i efteråret 2010 eller foråret 2011, er det nu tid for opfølg-ning. Landbo Limfjord har foreløbig planlagt 4 kurser i denne sæson. Kurserne er AMU-kurser, som udbydes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

Undervisere: Planteavlskonsulenter ved Landbo Limfjord.

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord, tlf.: 9615 3039 eller [email protected].

Tid/sted: Torsdag den 5. marts 2014 kl. 09.00. Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris: kr. 725,- *)

*Pga. regler vedr. støtte til kurset, vil beløbet blive opkrævet på to fakturaer. (122,- kr. kursusgebyr opkræves af Nordjyllands Landbrugsskole + 603,- kr. til bøger, materialer, forplejning, m.v. opkræves af Landbo Limfjord)

For kursister med videregående uddannelse eller som af anden årsag ikke kan få støtte til kurset, vil prisen være kr. 1.488,- (885 +603).

Tilmelding: Snarest og senest 25. februar på tlf. 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

Planteavl

21


Giftkursus - bekæmpelse af muldvar-pe og mosegriseaf planteavlskonsulent Klaus Hvas Sørensen

Institut for Agroøkologi v. Århus Universitet afholder i marts måned 2015 det obligato-riske kursus for personer, der skal erhverve og anvende midler i fareklasse ”meget giftig” til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.

Det vil sige fosforbrinteudviklende pellets, der nedlægges i dyrenes gangsystemer. Kurset er udelukkende for personer, der erhvervs-mæssigt udfører bekæmpelse i egen bedrift eller erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre. Dette omfatter også landmænd.

Tilmelding: Tilmelding og betaling foretages via www.dpil.dk under ”Kurser” senest den 26. februar 2015.

Kursusafgift: Kursusafgiften er kr. 1600,00 incl. moms pr. deltager (incl. forplejning). Tid og sted for afholdelse af de 3 nær-meste kurser: Onsdag d. 4. marts Aalborg Torsdag d. 5. marts Tjele v. Viborg Fredag d. 6. marts Tjele v. Viborg

Yderligere oplysninger: Kan fås på www.dpil.dk under ”Kurser”, eller kontakt evt. Charlotte Knudsen på tlf. 8715 8191, E-mail: [email protected]

Planteavl

22

Landbo'nytPlanteavl

IT for planteavlere

af Henning Hougaard

Planteavlskontoret afholder kursus i Mark Online og Mark Mobile for planteavlere som enten ønsker at komme i gang, eller at blive bedre til at bruge markstyringsprogrammerne på PC og telefon. På kurserne vil land-mændene få demonstreret hvordan program-merne virker, hvad der er kommet af nyheder og få tips og trics i brug af programmerne.

Kurserne afholdes som formiddagsmøder, og man er velkommen til at tage sin egen PC eller telefon med.

9. marts 9.00 til 12.00 Mark Online, På kurset gennemgåes nyhederne i

programmet, og der gives forslag til hvordan man får mere ud af program-met og de data der lægges ind.

10. marts 9.00 til 12.00 Mark Mobile, På kurset gennemgåes programmet, og der laves øvelser i at bruge program-met i praksis.

Begge kurser afholdes på Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Yderligere information og tilmelding til Henning Hougaard, 9615 3039 eller [email protected]

23


Mark OnlineMandag den 9. marts kl. 9.00 - 12.00


Indhold: Opfølgningskursus i brug af pc-programmet Mark Online. På kurset gennemgåes nyhederne i programmet, og der gives forslag til, hvordan du får mere ud af programmet og de data, som du taster ind.

Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser. Både teori og øvelser

tilpasses elevernes forudsæntninger, således at både erfarne og let øvede vil kunne få udbytte af kurset.

På kurset arbejdes med dine egne data på din egen PC. Landbo Limfjord har dog enkelte PC'ere, som kan lånes på kursusdagen.

Målgruppe: Erfarne og let øvede brugere af Mark Online

Undervisere: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord

Tid: Mandag den 9 marts kl. 9.00 - 12.00

Sted: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris: Kr. 400,- incl. kaffe/brød, excl. moms.

Tilmelding: den 2. marts på tlf. 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

Planteavl Planteavl

24

Landbo'nyt

Mark MobileTirsdag den 10. marts kl. 9.00-12.00


Indhold: Introduktion til brug af Mark Mobile til registrering af opgaver i marken. På kurset gennemgåes programmet, og der laves øvelser i at bruge programmet i parksis. Der gives desuden forslag til, hvordan du får mere ud af programmet og de data, som du taster ind.

Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser. Både teori og øvelser tilpasses elevernes forudsætninger, således at både nye og let øvede brugere vil kunne få udbytte af kurset.

På kurset arbejdes med dine egne data på. Målgruppe: Nye og let øvede brugere af Mark Mobile.

Undervisere: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord

Tid: Tirsdag den 10. marts kl. 9.00-12.00


Pris: Kr. 400,- incl. kaffe/brød, excl. moms


Planteavl

25


Såkursus Torsdag den 19. marts 2015 kl. 9.30-14.00

Teoridelen hos Martin Børsting MaskinstationPraktisk del på egnet mark i nærheden

Indhold: Landbo Limfjord arrangere kombineret praktisk og teoretisk kursus,

i det gode såbed. I den teoretiske del vil der være mulighed for at få genopfrisket grundprincipperne i det gode såbed. Alt fra dæktryk og krummestruktur til maskinindstillinger. I den praktiske del skal del-tagere selv indstille en række repræsentative maskinkombinationer. Herunder tilstræbes en såbedsharve, et kombisæt, et rotorsæt, til en bugseret såmaskinkombination.

Der vil være fokus på de forskellige maskiners grundindstillinger.

Kurset afvikles i maskinhus og i marken, og tilpasses vejrliget.

Målgruppe: Alle med interesse for planteavl.

Undervisere: Planteavlskonsulenter fra Landbo Limfjord og eksterne partnere. Kontaktperson: Planteavlskonsulenter Søren Jepsen, Ole Kruse, Klaus Hvas Sørensen.

Tid: Torsdag den 19. marts 2015 kl. 9.30-14.00.

Sted: Teoridelen hos Martin Børsting Maskinstation, Ballingvej 98, 7800 Skive, praktisk del på egnet mark i nærheden.

Pris: Kr. 950,- incl. forplejning. Tilmelding: den 6. marts på tlf. 9615 3000, [email protected] eller via

hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

Planteavl

26

Landbo'nyt

Rug er retro - forårsopfølgningtorsdag den 26. marts kl. 10.00 - 12.00

Hindborgvej 6, 7860 Spøttrup

Indhold: Med de nye hybridsorter i rug, er det igen blevet interessant for mange at genoptage rugdyrkningen. Dyrkning af hybridrug adskiller sig på mange områder fra dyrkning af traditionelle linjesorter. Derfor tilbyder Landbo Limfjord, interesserede at få pudset formen af, og blive opda-teret i praktisk dyrkning og anvendelse af hybridrug.

Der vil være fokus på forårsaktuelle emner i rugmarken, herunder gødskningsstrategi og plantebeskyttelse m.m.

Der vil desuden være en opfølgning på emner fra efterårets møde og markdemonstrationen, herunder etableringstidspunkter, sådybde og udsædsmængder m.m. Desuden vil der være en gennemgang af rug som fodermiddel til svin såvel som kvæg.

Afvikles i maskinhus, så kom som du er i arbejdstøj! Undervisere: Kvægkonsulenter, Svineavlskonsulenter, Planteavlskonsulenter,

Landbo Limfjord og KWS

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Klaus Hvas Sørensen, Landbo Limfjord

Tid: Torsdag den 26. marts kl. 10.00 - 12.00

Sted: Hindborgvej 6, 7860 Spøttrup

Pris: Gratis

Tilmelding: Ingen tilmelding - alle er velkomne, der sluttes af med sandwich

Planteavl

27

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

Bovi-Denmark A/S

Eksport af drægtige kvier og 1. kalvs køer.

Her i skrivende (primo februar), har Bovi-Denmark flere store ordrer på RDM & SDM 1. klvs køer og ligeledes på 6 – 8 måned drægtige RDM & SDM kvier.

Pris: ca. 9.500,- kr.

Tilmeld jeres overskuds kvier og 1. klvs køer, så sørger jeg for det fornødne salgs-materiale til opkøberne.

Tilmelding: Henning Nielsen tlf. 2024 6205

Landbo Limfjords HusdyrformidlingFormidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen.

Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling.Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

28

Landbo'nytKvæg

Årsmøde kvægnøglenTirsdag den 31. marts kl. 19.00

Hos Herman Iversen, Kringsholmen 15, 7960 Karby

Indhold: Lær af de bedste fra Kvægnøglen. Kvægnøglen er et styringsredskab, der giver dig fokus på alle bedrif-

tens nøgletal - sammenlignet med lignende bedrifter. Kvægnøglen sikrer dig en overvågning af nøgletallene, så der sættes ind rettidigt og dels sikrer dig en positiv udvikling af de væsentigste nøgletal via handlingsplaner, tæt sparring med rådgiver og hyppig opfølgning.

Vi afholder årsmødet hos Herman Iversen og hører lidt om, hvordan han bruger Kvægnøglen aktivt som styreingsredskab.

Målgruppe: Kvægnøglekunder og øvrige mælkeproducenter

Undervisere: Kvægbrugskonsulenter, Landbo Limfjord

Kontaktperson: Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3045

Tid: Tirsdag den 31. marts kl. 19.00

Sted: Hos Herman Iversen, Kringsholmen 15, 7960 Karby

Pris: Gratis for kvægnøglekunder, øvrige deltagere kr. 195,-

Tilmelding: den 24. marts tlf. 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

29

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

Udskiftning af arealer eller nye arealer på miljøgodkendte husdyrbrug!

af miljøkonsulent Linda Thordal

Har du en miljøgodkendelse efter 2007? Har du udskiftet arealer eller fået nye arealer i forhold til din miljøgodkendelse?Kan du svare JA, til begge spørgsmål skal du huske at anmelde de nye arealer til kom-munen inden den 1. august!

Bedrifter med en miljøgodkendelse eller miljøtilladelse (efter de nye regler) skal anmelde alternative/nye arealer til kom-munen. Det betyder, at der skal indsendes oplysninger om de udskiftede/alternative arealer til kommunen. Dette gælder også nye gylleaftaler.

Det er som regel her i foråret der er fokus på arealer i forbindelse med enkeltbetalingen og udarbejdelsen af mark- og gødskningsplaner, husk derfor at anmelde udskiftning af arealer eller nye arealer til kommunen inden den 1. august.

Vil du vide mere, så kontakt miljøkontoret på 9615 3000.

30

Landbo'nytMiljø

31

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

Statens § 3 registrering

Naturstyrelsen (NST) har i løbet af 2013 foretaget en omfattende ny registrering af naturen på Mors, som led i en opdatering af registreringen af beskyttede naturtyper i hele landet. Resultatet af denne registrering er nu offentlig tilgængelig på miljoportal.dk, hvor du kan se om der er registreret ny natur på din ejendom. Opdateringen giver dig som lodsejer bedre grundlag for at vur-dere, om dine arealer måske er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det giver dig mulighed for at kontakte Kommunen tidligt i planlægningsfasen, hvis du har konkrete planer om aktiviteter og projekter.

I praksis er registreringen foretaget ved en gennemgang af alle arealer ud fra eksister-ende luftfotos. Arealer der er tolket som ny natur, og eksisterende naturarealer der ser ud til at være ændrede i forhold til den eksis-terende registrering er efterfølgende blevet besigtiget. Disse besigtigelser har medført, at ny natur er registreret, som værende omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 beskyttelse.

Endvidere har NST registreret en række uoverensstemmelser mellem den eksister-ende registrering og de faktiske forhold, som er videregivet til kommunerne, til videre opfølgning.

Morsø Kommune har også fået overdraget en datapakke, med uoverensstemmelser mel-lem den oprindelige §3 registrering og de faktiske forhold. Det kan være naturområder der er blevet opdyrkede, drænede eller på anden vis indskrænkede eller helt fjernet. Morsø Kommune vil derfor i den kommende tid rette kontakt til de enkelte lodsejere, med henblik på at få etableret en dialog omkring historikken og de naturgivne forhold på det konkrete areal, og eventuel retablering af det pågældende areal.

Såfremt du har spørgsmål vedrørende §3 beskyttet natur kan du kontakte Anja Sørensen på tlf. 99 70 70 61 eller mail: [email protected]

MORSØ KOMMUNE

32

Landbo'nyt

Vil du også have agerhøns på dine marker?Onsdag den 1. april kl. 18.30

Langesgård, Langesgårdvej 3, 7870 Roslev

Indhold: En aften med fokus på markvildt og hvilke muligheder, der er for at gøre en indsats for markens dyr og fugle.

Med udgangspunkt i det gode samarbejde mellem hunde, folk og markbruget på Langesgård, hvor der er skabt gode levemuligheder for agerhøns, harer, viber og markens øvrige fugle og dyr, vil vi se på, hvordan man kommer i gang med vildtplejen.

Aftenen vil fokusere på, hvordan tiltagene etableres uden at skulle gå på kompromis med en effektiv markdrift.

Målgruppe: Jægere og landmænd med interesse for pleje af markvildtet.

Undervisere: Miljøkonsulentet og planteavlskonsulenter, Landbo Limfjord. Repræsentant for Jagthundeforening (FJD).

Kontaktperson: Miljøkonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Tid: Onsdag den 1. april kl. 18.30

Sted: Langesgård, langesgårdvej 3, 7870 Roslev

Pris: Gratis. Der kan købes øl, vand og pølser.


Miljø

33


Planteassistent Kirsten Svenningsen er ansat som assistent/sekretær i Planteavlsafdelingen.

Kirsten har en regnskabsmæssig baggrund og kommer til at styrke os på en række fronter: sekretæropgaver, telefonomstilling, enkeltbetaling m.m. Kirsten er bosiddende på en gård i Ilbjerg sammen med Anders, og deres tre børn.

Planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup er udnævnt til souschef i planteavl.

I det daglige vil Sven Erik have ansvar for faglige spørgsmål og være faglig inspira-tor for konsulenter og landmænd i Landbo Limfjord. Sven Erik er stedfortræder for af-delingens chef i dennes fravær.

Thomas Birch Hansen er nyansat som svinerådgiver i MidtSvin.

Thomas er 42 år og er tidligere svinepro-ducent med sohold og smågrise. Han men solgte produktionen fra i 2009 og gik derefter i gang med uddannelsen som jordbrugs-teknolog (byggeri og teknik).

Organisation

34

Landbo'nytMidtjysksvinerådgivning

MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING TLF. 96 15 30 20

WWW.MIDTSVIN.DK

Nyhedsbrev Februar 2015

Hvad sker der på smågrisemarkedet? Fra en smågriseomsætter, har vi modtaget følgende vurdering af smågrise-markedet: Markedet virker modløst og uden tro på lys for enden af tunnelen, efter forrige kvartals massive prisfald på både smågrise og slagtesvin. Puljemarkedet har i den grad lidt under den megen omtale af Ruslands boykot af landbrugsvarer fra EU. Set fra vores position, nyder de besætninger, som leverer en god kvalitet af smågrise og er i en fast aftale godt af, at de ikke i samme grad bliver påvirket af den megen uro i puljen. De smågriseproducenter, som opsagde deres aftaler med ophør i 4. kvartal 2014, er omvendt presset af den meget lave puljepris. Forventningen er, at udbuddet af smågrise vil falde i den kommende tid, grundet en del udsætning af besætninger (sanering og konkurs). Dette sammen med håbet om en opblødning mellem Rusland og EU, kan føre til markante prisstigninger, først på smågrise og efterfølgende på slagtesvin. Skulle det mod forventning ikke blive tilfældet, kan 2015 blive året, hvor tillæggene i de faste aftaler bliver reduceret. Udviklingen i den kommende tid er derfor usikker men kan hurtigt vende, afhængig af, hvad der sker i verden omkring landbrugssektoren. Smitteskyttelse, husk det nu! Som de fleste nok har læst, så er der konstateret PED virus i ukrainske besætninger og der er svinepest i flere østeuropæiske lande. Hvis vi synes vi har lav notering nu, så forestil Jer hvor lav den ville være, hvis vi fik én af disse sygdomme til landet. Mange af Jer har dygtige medarbejdere fra Østeuropa herunder Ukraine. Derfor er det utroligt vigtigt at I har haft en snak med Jeres folk, inden besøg i hjemlandet. Madpakken hjemmefra skal være spist eller destrueret inden de krydser grænsen til Danmark. De skal have 48

timers karantæne fra de kommer til Danmark inden de går I stalden hos Jer. Tager du på vildsvinejagt i Østeuropa er problemstillingen den samme, tænk dig rigtigt godt om. MRSA plan skal med i din APV Arbejdstilsynet kræver, at når der er risiko for påvirkning fra mikroorganismer, såsom MRSA CC398, skal der udarbejdes en biologisk arbejdspladsvurdering. Om det skal være en særskilt APV eller blot en del af den ”almindelige”APV har vi ikke kunnet få et klart svar på hos Arbejdstilsynet! For den biologiske APV skal der, som i APV´ens øvrige punkter indgå en risikovurdering – dvs. at du skal vurdere og beskrive de risici, der er ved at arbejde i en stald, i forhold til bl.a. MRSA. Du skal have beskrevet de tiltag, der er gjort for at forhindre og begrænse smitten med MRSA i Jeres besætning, altså beskrive retningslinjer og fremgangsmåde for anvendelsen af forrum, håndvask, desinficering, tøjvask og lignende.

Du kan få god hjælp fra ”Vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger.” Vejledningen findes på både dansk og engelsk og kan findes ved at følge linket her: http://www.barjordtilbord.dk/Jordbruget/Branchevejledninger/MRSA-398-i-svinebesAetninger

En APV skal revurderes efter 3 år. Vil du have hjælp vedr. APV er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Henning Bang Agrinord 96345158 eller Mogens Bækgaard, Midtsvin 96153021

Stort tilskud til løsgående farestier Fra begyndelsen af marts, kan der søges tilskud til at etablere farestier til løsgående søer. Der kan både søges tilskud til renovering i eksisterende bygninger og i nybygninger. Der gives op til 7000 kr. pr faresti i tilskud, og der kan også gives tilskud til råhus. Farestien skal være min 5 m2 for at opnå tilskud. Kontakt Mads Waidtløw eller Niels Chr Dørken.

35

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysksvinerådgivning

MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING TLF. 96 15 30 20

WWW.MIDTSVIN.DK

Dårligt korn i bunden af ”amerikaneren”

Buurholt.dk i Brønderslev, som oprenser såsæd hos landmanden, har bygget en mobilrenser til foderkorn. Renseren polerer kornet i en centifugalrenser, så skallen mere eller mindre poleres af og alle andre urenheder renses fra.

Erfaringen er at behandlingen fjerner en meget stor del af eventuelle toxiner i kornet, da de for en stor del sidder på skallen. En del besætninger med amerikaner silo oplever problemer om foråret når siloen er ved at være tom fordi jord, urenheder og måske toxiner opkoncentreres i det sidste korn i siloen. Rensning af de sidste 1.000 hkg. i en silo forventes at kunne gøres til 7.000 kr. Det var måske værd at overveje, hvis man oplever tilbagevendende problemer i besætningen hvert forår. Til sammenligning koster toxinbinder i foderet til det sidste korn ca. det samme, men vi oplever langt fra altid nogen effekt af toxinbindere. Projekt pattegriseliv Høj dødelighed hos pattegrisene er både velfærdsmæssigt og økonomisk et problem. I 2013 var 22 procent af alle pattegrise enten dødfødte eller døde inden de var fravænnet. Det tal skal ned, det var én af aftalerne på sidste års dyrevelfærdstopmøde. VSP søsætter nu kampagnen PattegriseLIV og i den forbindelse søges 30 besætninger i hele landet. I de deltagende besætninger skal der afprøves forskellige rådgivningsmetoder med henblik på at nedbringe både dødfødte og dødeligheden i farestalden. Der er tilskud til rådgivningsudgiften for de deltagende besætninger. Er du interesseret, så kontakt Mads Waidtløw, Agrinord eller Mogens Bækgaard, Midtjysk. Dødfødte I øvrigt kan vi nævne at en besætning i AgriNords område målrettet har arbejdet med at nedbringe antal dødfødte ved at udsætte søer, der har behov for fødselshjælp. Ved registreringer fandt man ud

at det ofte var de samme søer der havde behov for fødselshjælp. Søer der mere end én gang har behov for fødselshjælp slagtes, og søer med mange dødfødte slagtes. P.t. har besætningen 1,1 dødfødte/kuld og har haft det nogenlunde konstant det seneste år. Nyansættelse i Midtjysk Svinerådgivning Svinerådgiver Michael Frederiksen, Midtjysk Svinerådgivning har valgt at søge nye udfordringer. Derfor er der i stedet ansat jordbrugsteknolog Thomas Birch Hansen, som er bosiddende i Gedsted. Før sin teknologuddannelse har han i en årrække været selvstændig smågriseproducent med ca. 700 søer. Efter uddannelsen som teknolog har Thomas bl.a. været ansat hos Skjold A/S. Han har således en solid praktisk og teoretisk ballast, som er meget værdifuld som rådgiver. Det er vores håb, at I vil tage rigtigt godt imod Thomas. Midtjysk Svinerådgivnings Årsmøde Afholdes tirsdag den 3. marts på Morsø Landbrugsskole kl. 19.00 Program kommer senere Obduktionskursus Midtjysk afholder obduktions kursus på laboratoriet i Kjellerup tirsdag den 24. marts. Kontakt Mogens Bækgaard yderligere oplysninger og for tilmelding [email protected] Erfagruppe for udenlandske medarbejdere Midtjysk Svinerådgivning søger udenlandske medarbejdere til Erfagrupper. Kontakt Svinerådgiver Søren P. Larsen, [email protected] mobil: 40507740

36

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

Afholdt generalforsamling i Landboforeningen Limfjordaf Metha J. V. Poulsen sekretær for Landboforeningen Limfjord

Landboforeningen har afholdt ordinær generalforsamling den 28. januar 2015 med 115 frem-mødte. Nyvalgt til bestyrelsen blev: Carsten Boye Jensen, Stoholm og Jesper Thomsen, Lyby

Bestyrelsen havde ved redaktionens slutning endnu ikke konstitueret sig, men bestyrelsen består nu af:

• Claus Clausen • Lars Kristensen• Niels Holger Nordendahl • Per Andersen• Svend Erik Villadsen • Bertel Trærup• Jens Kr. Nielsen • Charlotte Gosvig• Jens Gudike Fly • Carsten Boye Jensen• Jesper Thomsen

37

Landbo'nytLandbo'nyt Landboforeningen Limfjord

Danske Vandløb afholder seminaret http://www.danskevandloeb.dk/

Krav til fremtidens vandløb

Fredag d. 13/3 kl. 12- 16,15 på LMO, Søften Trigevej 20, Søften 8382 Hinnerup

og

Torsdag d. 19/3 kl. 12- 16,15 på Gefion, Sorø Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Program 12,00 -12,45 Frokost: Sandwich m. øl/vand 13,00 – 13,15 Velkomst: (lidt om Danske Vandløb, klimaændringen, situationen i vore vandløb og hvad vi derfor kæmper for) v. Torben Heisel eller Søren Hansen, Danske Vandløb (Jyl /Sjæl) 13,15 – 13,45 Rodvækst og klimaændringer, krav til fremtidens planteavl v. prof. Kristian Thorup-Kristensen, KU. (Fokus på afgrødernes vækst, rodudvikling, vand- og næringsstofoptagelse i relation til dræning og ændrede klimaforhold med mere ekstremt vejr, flere tørkeperioder og flere perioder med kraftig nedbør) 13,45 – 14, 15 Klimaeffekter på vinter- og sommermaksimum afstrømninger i vandløb set i lyset af ekstremnedbør og befæstede arealer. På LMO v. prof. Jens Christian Refsgaard GEUS . På Gefion v. Torben O. Sonnenborg GEUS. (Tidsmæssige og geografiske forskelligheder i "klimafaktorer" for vandafledning) 14,15 – 14,30 Kaffe 14,30 – 15,15 Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne, værktøjer og muligheder for at dokumentere vandføring, dimensioner og vandføringsevne v. Kristian Vestergaard. (Hvad kan vi i ålaugene selv måle / dokumentere og hvad skal tilkøbes) 15,15 - 15,45 Revision af vandløbsregulativer, kommunernes opgave og lodsejernes muligheder v. Sten W. Laursen , landskonsulent Seges (Huskeliste med forhold, som lodsejerne skal være opmærksomme på.) 15,45 - 16,00 DV-Vandløbstjek- et værktøj til registrering og dokumentation via app til smartphone v. Michael Blach / K. E. Thonke, Danske Vandløb (Jyl /Sjæl) (Demonstration af installation, brug og rapportudskrift fra app'en) 16,00 Afslutning v. Torben Heisel eller Søren Hansen, Danske Vandløb (Jyl/Sjæl)

Alle er velkomne Pris 300 kr. inkl. sandwich øl/vand samt kaffe

Tilmelding via e-mail: [email protected] eller tlf.: 57865000

38

Landbo'nytDeltidslandmænd

Nyt for deltidslandmænd

Jagten på det gode liv på landet som deltidslandmandSeges, tidl. Videncentret for Landbrug har fået udarbejdet en økonomisk analyse, der belyser, hvor stor en samfundsøkonomisk gevinst deltidslandmændene er. Resultatet har været bemærkelsesværdigt – hele 25 mia. kroner er produktionsværdien af de danske deltidslandmænd. Men hvem er delti-dslandmændene? Hvorfor vælger nogen at blive deltidslandmand? Hvilken betydning har deltidslandmanden for det danske samfund?

Hvem er deltidslandmandenDeltidssegmentet er kendetegnet ved at være utrolig forskelligartet. Både produktionsmæs-sig, uddannelsesmæssig, alder, interesser osv. Deltidslandbruget spænder fra det lille landbrug med få hektar og få dyr til det større moderne produktionslandbrug, som drives på deltid. Den dominerende driftsgren blandt deltidslandmænd er planteavl, da planteavl er velegnet som deltidsbeskæftigelse sammen med et lønmodtagerarbejde. Herudover har mange fjerkræ og kødkvæg. Denne fordeling adskiller sig markant fra heltidsbrug, hvor animalsk produktion (kvæg/grise) udgør en større andel af omsætningen end planteavl.

Der er en tendens til, at deltidslandmændene overtager den fædrene gård, som på et tid-spunkt har været en heltidsbedrift, med ønske om at kombinere et lønmodtagerjob og det gode liv på landet som deltidslandmand. Det gennemsnitlige deltidslandbrug er i dag på 34 ha., og et mangfoldigt erhverv, der også

producerer ydelser som naturpleje, oplev-elsesøkonomi, nicheproduktion, gårdbutikker osv.

Hvorfor blive deltidslandmandIkke ret mange deltidslandmænd driver landbrug for pengenes skyld, selv om de fleste forventer, at bruget giver overskud. Til gengæld er de bløde værdier det afgørende for, at deltidslandmanden bruger næsten al hans fritid på landbruget. Det er glæden ved jorden, dyrene og naturoplevelserne. Og selvfølgelig de familiemæssige værdier. For mange er landbruget en hobby, og frihed er nøgleordet. Flere deltidslandmænd ytrer, at muligheden for at give børnene en god naturlig opvækst med mulighed for husdyr, naturoplevelser og frihed vejer tungt ved val-get om at blive deltidslandmand. Hos andre har det været et ønske om at nedskalere sin ejendom fra heltid til deltid. Ønsket om at producere familiens egne fødevarer betyder relativt meget for en hel del deltidslandmænd og for mange bliver arbejdet med landbruget en interesse og ikke en sur pligt, hvor gælden tyngder.

Betydning for det danske samfundDer er ca. 30.000 deltidslandbrug i Danmark med en total produktionsværdi på ca. 25. mia. kr. Beskæftigelsen kan opgøres til ca. 14.000 fuldtidsbeskæftigede, og tilføjes beskæft-igelsen i tilknyttede erhverv, opnås en effekt på ca. 21.400 fuldtidsbeskæftigede.

39

Landbo'nytLandbo'nyt Deltidslandmænd

Deltidslandmændene er ofte gode ambas-sadører for landbruget. De har en god kon-takt med den øvrige lokalbefolkning, og mange producerer grøntsager, æg og kød til

Nye sprøjteregler i bogformEn ajourføring af regler og en opdatering af den seneste viden om bekæmpelsesmidler er et par af nyhederne i den nye udgave af Grundbog for sprøjteførere, som netop er udkommet på Landbrugsforlaget.

Den nye udgave tager desuden fat i emner som integreret planteproduktion (IPM), den mikrobiologiske bekæmpelse, der er under-lagt pesticidlovgivningen og den nye klas-

sifikation af pesticider med faresymboler og betegnelser.

Grundbog for sprøjteførere er et uundværligt værktøj, når sprøjtningen skal udføres efter reglerne og så skånsomt som muligt.

Læs mere om bogen og køb den på følgende link:https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantevaern/Opfoelgningskursus/

salg. Nogle til privatsalg via hjemmesider og mund til mund. Andre direkte til restauranter og butikker.

Husk dit sprøjtecertifikat skal holdes opdateretDu skal deltage på et opfølgningskursus mindst hvert 4. år.Landbo Limfjord afholder opfølgningskurser med jævne mellemrum - sidste chance for at komme på kursus i foråret er den 5 marts 2015. Læs mere side 20.

40

Landbo'nyt

Årsmøde samt foredragsaften om konflikten i Ukraine

Tirsdag den 3. marts kl. 18.30


Indhold: Program:• Der startes med en let anretning, samt øl og vand• Kort beretning ved formanden for Landboforeningen Limfjord

Detidsudvalg. Martin Riis Nielsen,Vils• Valg af medlemmer til Deltidsudvalget samt suppleatner• Evt.

Foredrag Kom til spændende foredrag om baggrunden for urolighederne og

den nuværende situation i Ukarine. Fortæller cand. mag. Ivan Nester, Dansk-Ukrainsk forening.

Målgruppe: Alle interesserede

Undervisere: Deltidsudvalget

Kontaktperson: Metha J. V. Poulsen, sekretær for Landboforeningen Limfjord og Deltidsudvalget

Tid: Tirsdag den 3. marts kl. 18.30


Pris: Gratis.

Tilmelding: tlf. 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

Deltidslandmænd

41


Skiveegnens LandboSeniorGeneralforsamlingFredag den 6. marts kl. 14.00, Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Skiveegnens LandboSenior er vært ved en bolle med pålæg, kaffe og kage. Lena Pape og Samuel Frederiksen underholder efter generalforsamlingen. Tilmelding senest 27. februar på 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

FestenSøndag den 8. marts opføres Festen på Skive Theater, pris 240 (normalpris 315 kr.). Tilmelding senest 25. februar 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

Den grønne elevatorOnsdag den 18.marts - bemærk det foregår i KLC, alt udsolgt.

Foredrag med Meret JustFredag den 20. marts kl. 14.00, Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Merete Just holder foredrag om lægen Anton Rask, der deltog i modstandsbevægelsen under navnet Kjeld. Tilmelding senest 10. marts 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk

Morsø LandboSeniorGeneralforsamlingOnsdag den 11. marts på KFUM/ t'bords afholdes generalforsamling, efter generalforsamlin-gen er der et foredrag med sognepræst Trine Gjøtz om sorggruppearbejdet på Mors.

Skiveegnens LandboUngdomMaskinstationsaftenTorsdag den 26. februar kl. 19.30 Blåborgvej 57, 7960 Karby. Vi besøger Morsø Maskinstation i Karby, vi slutter af omkring grillen. Alle velkommen. Ansvarlig Casper Ushus tlf. 3134 1508.

Smags-aftenFredag den 27. februar kl. 19.00, Hindborgvej 56, 7800 Skive. Afholdes hos Pedersborg Vin i Hindborg. Gratis for medlemmer, øvrige 150 kr. Tilmelding til Villads Jørgensen, senest 22. februar på 4019 0112.

Arrangementer

42

Landbo'nyt

Sælges Pris Telefon

Maskiner og redskaber

Ældre traktor 30866219

3 furet Agro-lux vendeplov 20279488

Dalbo Jordpakker 180 cm 20279488

Dyr

Græs, hø og halmVelbjærget hø i minibig 251173794. slæt græsensilage sælges 29729238Wraphø evl. leveret mod merpris 250 20852650

AndetGræsningsareal udlejes 7,58 ha (Roslev) 40714228

Købes Pris Telefon

Handelspladsen

43

Anno

ncer

til ”

Land

bo-n

yt”.

Unde

r rub

rikke

rne

Mask

iner o

g re

dska

ber,

Husd

yr, h

obby

dyr,

Dive

rse o

g Kø

bes/ø

nske

s kan

du

få op

taget

små

anno

n-ce

r (ma

x. 5

pr. g

ang)

I “L

andb

o-ny

t”. N

æste

num

mer p

ostom

deles

den

30-

31. m

arts

2015

. Ind

send

kupo

nen

nede

nfor

i udfy

ldt st

and

sene

st de

n 10

. mar

ts 20

15.

Hver

ann

once

må

kun

fylde

een

linie

og e

r gra

tis fo

r med

lemme

r, for

ikke

med

lemme

r er p

risen

25,-

kr. in

kl. m

oms.

Ikke

medle

mmer

skal

vedlæ

gge

en ch

eck p

å be

løbet,

elle

rs ko

mmer

ann

once

n ikk

e me

d. Fø

lgend

e an

nonc

er ø

nske

s opta

get i

“Lan

dbo-

nyt”:

Te

kst (

Max.

40 sy

mbole

r ink

l. oph

old):

Køb/S

alg:

Pr

is kr.

Te

lefon

nr.....

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

|

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

... |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

Navn

og

adre

sse:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_ __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Land

bo L

imfjo

rdR

esen

vej 8

578

00 S

kive

Port

o

ORGANISATION

Bestyrelse

Formand Claus Clausen, Vroue Tlf. 20997304 Næstformand Lars Kristensen Tlf. 21797849 Fmd. økonomi/jura Jens Kr. Nielsen Tlf. 24406898 Fmd. planteavl Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, plantavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl

Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med

Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Tlf. 57860280 Billundvej 3, 6500 Vojens

Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf. 87281840 Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej 8 Tlf. 61744276 7900 Nykøbing Mors

Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 2, 7700 Thisted Tlf. 20280085

Vikar- og Hjemmeservice Nupark 47, 7500 Holstebro Tlf. 96411111 Midt Vest

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407

Resenvej 857800 Skive

B

Resenvej 85 ' 7800 Skive

Telefon 96 15 30 00Telefax 96 15 30 01

[email protected]

Documents

Landbonyt marts 2015 web