ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEETKARIKATUR

KUNST & KÆRLIGHED

OM STORM P Storm P. (1882-1949) var Danmarks mest produktive bladtegner til dato. Med en produktion på over 60.000 tegninger, ca. 200 maleri-er og et utal af bøger, kan man nærmest bruge ham som en direkte kilde til danmarkshistorien. Han var i sin levetid kendt som ”Dan-marks Store Humorist.” Han er mest kendt for sine tegneserier og striber med mandlige hovedpersoner, f.eks. ”De tre små mænd og nummermanden” og ”Peter & Ping.” Men der ER rent faktisk også kvinder i blandt hans tegninger.

Hans kvindeskildringer var på forkant med tiden. Det svage køn bli-ver i hans værker det stærke, og manden ses som den latterlige og lille. Storm P. var selv en – for datiden – atypisk mand idet han som helt ung giftede sig med en fraskilt kvinde, der var 23 år ældre end ham. Det var noget, som var ganske uhørt dengang.

Udstillingen ”Storm P. og Kvinderne” viser et bredt udsnit af de man-ge markante, fantastiske, rørende og humoristiske kvindeskildrin-ger og mand/kvinderelationer både i Storm P’s satiriske tegninger og i hans malerier.

Perioden tegningerne er fra er begyndelsen af 1900 tallet. En perio-de hvor der sker en masse ting - der er fart på teknologien, der sker fremskridt på ligestillingsfronten og Europa ligger i blodig krig.

Vi skal se på udstillingen ud fra tre forskellige temaer. Storm Ps ka-rikaturer, hans kunst og hans egen kærlighedshistorie. Men først får du et lille indblik i tiden.

KARIKATURKUNST &

KÆRLIGHED

TIDEN

I Storms levetid sker der flere markante ændringer i forhold til kønne-nes ligestilling og kvinders rettigheder. Ændringer, der i både direkte og indirekte lader sig afspejle i temaerne i tidens bladtegninger. Og der er MANGE blade og tidskrifter i starten af 1900 tallet. Tidsskriftet er på det tidspunkt et nyt medie, hvor det er muligt at gengive billeder af høj kvalitet. Storm tegner både til komiske vittighedsblade og mere meningsdannende tidsskrifter, der også handler om politik og kunst.

I 1915 får kvinderne stemmeret til Folketinget og i 1921 afskaffes ty-endeloven, som havde givet arbejdsgiveren ret til at holde sit tyende under slavelignende forhold. Disse ændringer er til dels begrundet af, at kvinderne er begyndt at organisere sig. Blandt andre forfatter-inden Thit Jensen gør en stor indsats for kvindernes ret til ”frivilligt moderskab” gennem prævention og seksualundervisning og stifter i 1923 en forening under samme navn.

Prostitution er som tema stærkt repræsenteret i både kunst og satire omkring år 1900. Den omfattende prostitution i Danmark er et varmt debatemne, hvorimod seksualitet ikke er noget, man snakker om. Der

verserer derfor mange usaglige antagelser, såsom at kønssygdomme er en gift, der udgår fra kvinderne, at proletariatets kvinder har andre behov end borgerskabets, og at kvinder, der udviser seksuel adfærd, er mentalt forstyrrede. Til gengæld er det almindeligt accepteret, at borgerskabets mænd køber sex før ægteskabet.

I følge loven af 1874 skal prostituerede kvinder indskrive sig i et of-fentligt register og jævnligt helbredsundersøges, så der er styr på udbredelsen af kønssygdomme. Loven bliver ophævet i 1906, og den offentlige prostitution bliver helt forbudt. Købesex er dog stadig ef-terspurgt, og kvinders muligheder for ordentligt betalt arbejde er så dårlige, at prostitutionen fortsætter i det dulgte. Dette bevirker en for-ringelse af de prostitueredes vilkår, da de nu må hverve deres kunder gennem en alfons, hvor de før havde haft en bordelmutter til at sørge for forholdene.

SOCIAL SATIRE

Det Danmark, som Storm vokser op i, er meget anderledes end i dag. Det er et klassesamfund med stor og synlig forskel imellem rig og fat-tig. Lige omkring århundredskiftet er der flere begivenheder, der gø-res til emner for bladtegneres skarpe streg. I 1904 genindfører justits-minister P. A. Alberti pryglestraffen, der giver politiet lov til at udøve vold gennem korporlig afstraffelse. Det er også Alberti, der afskaffer den legaliserede prostitution i 1906.

Storm laver mange tegninger der kan kaldes socialkritiske . Dette syn udspringer af et oprigtigt engagement i de svagest stillede, en hold-

Du kan se ek-sempler på tidens mange blade i montrene i ud-stilllingen. Prøv at læg mærke til forskellene i både indhold og teg-nestil .

ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEET

KARIKATURKUNST &

KÆRLIGHED

ning der forbliver grundlæggende for hans livssyn og kunst.

Forlystelseslivet er i begyndelsen af århundredet knyttet til de man-ge teatre, varietéer og sangerindepavilloner, hvor de underbetalte danse- og syngepiger kan tjene ekstra ved at prostituere sig. Man-ge af disse steder serverer også spiritus, og omkring år 1900 fin-des der lige så mange værtshuse i det indre København som i dag, mens indbyggertallet derimod er det halve. Dertil kommer, at bræn-devin, kaldet ”fattigmands trøst”, er utroligt billig. ”Den fulde mand” er derfor en type, der ofte ses i gadebilledet, og i Storms værker er den rødnæsede drukkenbolt en mandetype, der går igen.

Enten ses han som den pjaltede fordrukne vagabond (ikke at for-veksle med de hyggelige og joviale typer, man ser i Storms senere tegninger) eller som ægtemanden, der drikker sin hyre op på en be-værtning.

Hustruen er tegnet som et stakkels socialt offer, men også som den, der forsøger at holde sammen på hjemmet og henter den fordrukne mand på værtshuset med de udsultede børn på armen.

Krig er en anden omstændighed, der ses i Storms bladtegninger. I tiden under 1. verdenskrig er tilstanden i det neutrale Danmark præ-get af økonomisk opsving, hvor landbrug og industri tjener gode penge på krigen.

Ud over tegninger, der fanger krigens gru, har Storm også flere sa-tiretegninger fra denne periode, der netop spidder dem, der tjener på krigen. Det er de nyrige som f.eks gullaschbaronerne, som tjener penge på at sælge kødkonserves til de stridende parter.

Tal om billedet.Find først værket “Gullasch”

- Hvilket erhverv har kvinden? Hvordan viser Storm P det. - Hvilket erhverv har manden - og hvordan vises det?- Hvad er deres relation – hvem er herre over situa-tionen? -Hvad betyder titlen?

Tal om billedet.Find så værket “Sædelighedspolitiet”

- Hvad er et for en situation maleriet skildrer?- Hvilke virkemidler er brugt?- Er det humoristisk? - Hvor mange kontraster/modsætninger kan du finde?

ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEET

KARIKATURKUNST &

KÆRLIGHED

KARIKATUR, HUMOR OG SATIREStorm P. fik sin allerførste karikaturtegning publiceret i 1902. Det var i bladet Dansk Slagteritidende. Herefter kunne han stolt betegne sig selv som ”karikaturtegner”. Ordet ”karikatur” stammer fra det italien-ske ord ”caricare”, der betyder ”at overdrive” eller ”belæsse”. En kari-katur er en billedgengivelse, der overdriver en persons karakteristi-ske - og måske ikke så flatterende træk,

En karrikaturtegning, er ikke bare sjov, men peger også noget alvor-ligt, aktuelt eller debatskabende. I vore dage er det tit kendte der står for skud - f.eks skuespillere eller politikere. På Storms tid var det of-tens magthaverne - de rige - forretningsfolk, ”gullashbaroner”, eller dommere og politikfolk. Også kirken og præsterne kunne stå på mål for karikaturtegnernes skarpe pen.

KONTRASTER OG MODSÆTNINGER

Et typisk træk ved Storm P.’s satiretegninger er at han bruger konta-ster og modsætninger som en stærk effekt. Enten er der modsætnin-gen mellem det tegningen viser og det billedteksten siger, modsæt-ninger mellem motivet og måden tegningen er lavet på eller også er der modsætninger i selve tegningens motiv.

Storm var en mester i dette med at stille modsætninger op i sine teg-ninger. Ofte sættes den rige over for den fattige, den stærke over for den svage det religiøse over for det jordiske - men det ses i særde-leshed i de tegninger, hvor kønnene stilles over for hinanden. Moral sættes over for syndefald, ægteskab over for utroskab, seksualitet og prostitution over for borgerskabets bornerthed.

Relationer mellem mand og kvinde er et tilbagevendende tema både i Storms blad- og karikaturtegninger og hans øvrige billed-kunst og malerier i tiden 1900-1920.

Forholdet mellem kønnene er præget af spændinger, fra det smerte-lige og grufulde over det romantiske og erotiske til det humoristisk karikerede. Oftest er relationerne betinget af en underliggende hu-moristisk relation, også i de mere bidende og grusomme tegninger.

Variationerne er mange: Ægtemand og hustru, prostitueret og kun-de, kunstner og model, eller som i ”Skrædderen i Paradis” - Adam og Eva.

DET HUMORISTISKE

Storm P.s tegninger havde en særlig humor, der ramte noget helt centralt hos mange mennesker. Man kan sige, at han var godt til at ”vende ting på hovedet” – altså sige og gøre og tegne ”almindeli-ge” ting og mennesker på skøre og nye overraskende måder. De personer Storm tegnede, var tit sjove i sig selv pga. deres mærkeli-ge proportioner og udformning - altså de kunne have kæmpestore hænder, bittesmå ben eller kunne have en mærkelig kropsfacon . De ser simpelthen bare sjove ud!

Et kendetegn ved Storm P.s humor, er at selv om han gør nar af folk – så laver han ofte ”typer” og karikaturer og gør ikke nar af rigtige eller virkelige personer.

ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEET

KARIKATURKUNST &

KÆRLIGHED

Tal om billedet.

Find tegningen “Han ku da godt ha’ slukket lampen i disse dyre tider!”

Hvad er det for en slags humor der er i spil her? Komisk, tragikomisk, morbid? Hvor kan du se kon-traster i tegningen?

De fleste af tegningerne på udstillingen er fra tiden inden eller under 1. Verdenskrig. Men der er også nogle, der er senere - fra tiden under 2. verdens-krig.

Det er “Dagbogsbladende”. Dagbogsbladende er en daglig tegning, der kom i avisen hver dag og handlede om aktuelle begivenheder. Find Dagbogsbladende, vælg et af dem. Hvordan viser Storm P. dagligdagen under krigen? Er kan kritisk, ironisk, humoristisk? Sæt ord på.

DET MORBIDE

Storms tidlige satiriske tegninger kan godt være ret morbide. Det vrim-ler med druknede, hængte, dødnin-ge, afskårne lemmer og fostre i sprit. Det morbide fascinerer Storm, og han sparer ikke på effekterne.

Særligt selvmordet er et yndet motiv i de mere absurde komiske tegnin-ger. Det er tegninger hvor tragedien og det tabuiserede motiv trækkes så langt ud i det absurde, at selvmor-det er blevet til en barok vits. Alvo-ren tages ud af akten, og den døde er nærmest reduceret til en komisk, omend morbid, effekt.

Er han død?Det ved jeg ikke - Han vil ikke sige noget.

ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEET

KARIKATURKUNST &

KÆRLIGHED

KUNSTENStorm P. var hele livet igennem i tvivl om, om han ville være bladteg-ner eller ”rigtig” kunstner. Det var svært for ham at være begge dele. Når han prøvede at male seriøst kunne folk ikke helt tage det alvor-ligt– de var jo vant til at han var sjov og satirisk!

Storm interesserede sig dog hele livet igennem for kunst. Han var stor fan af Edward Much og de franske ekspressionister som f.ek-sempel Toulouse Lautrec og Picasso. Det kan man tydeligt se i hans malerier. Ekspressionisme var en særlig retning i kunsten, der startede lige i begyndelsen af 1900 tallet. De handlede ikke om at kunsten skulle ligne virkeligheden, men skulle give en følese.

Storm vandt som ung et rejselegat og bestemte at pengene skulle bruges til at rejse til Paris. Det var egentlig meningen han skulle stu-dere skuespil og teater, men det var mere kunstudstillingerne, cabart-terne og caférne, der trak i ham. Det frie, bohemiske kunstnerliv og de mange mærkværdige mennesker, der piblede frem i byen efter mørkets frembrud, gav ham inspiration til sine billeder.

Storm begyndte for alvor at male, og han prøvede at eftergøre den nye stil han så i Paris. Han malede på samme måde og brugte de samme motiver som de store kunstnere- Særligt de parisiske let-levende kvinder facinerede Storm, og han lavede i Paris en række oliebilleder af kvinder.

Det virker ikke som om det er personlighed der har interesseret Storm ved de kvinder han malede. Snarere er det former og farver

og billedekomposition , der optagede ham. Der er ikke meget per-sonlighed der skinner igennem i disse kvindportætter - det er mere fladerne og farverne.

Tal om billedet.

Find værket “Fransk Dame”

Hvordan er det malet? Sæt ord på.

Skitse fra Paris

ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEET

KARIKATURKUNST &

KÆRLIGHED

KÆRLIGHEDENStorms dagbøger fra de unge år vidner om flere damebekendtska-ber og stormende forelskelser, i hans forældres optik måske lidt for mange pigebekendskaber. Storm fører ad flere omgange og i man-ge år dagbog, og mange pigenavne kommer og går i disse ung-domsår. I 1900 har han d. 6. august skrevet:

”Jeg er saa underligt beklemt i Dag. Det er vidst fordi Fader har faaet at vide at jeg kommer sammen med saa mange Pigebørn, men det bliver vel nok bedre med mig. Leve ”Elskoven” .

MADS

Storm bliver gift to gange. Hans første kone hedder Lydia Angeli-ca Klementine Sørensen. Det var så langt et navn, at Storm kalder hende ”Mads” - det er noget nemmere. De mødes da han er 19 år gammel - og hun 24 år ældre. Mads er gift da hun møder Storm og har to små børn. De er nødt til at holde forholdet hemmeligt de før-ste mange år - da Storm forældre ikke billiger det - det er heller ikke velset på det tidspunkt. De mødes i smug og den enste kontakt de derudover har er brevene. Der findes flere 100 breve som Mads og Storm har skrevet til hinanden. En fælles bekendt agerede kurér og rendte med brevene imellem dem.

Mads er ud af arbejderfamilie og har ikke gået meget i skole. Hun har arbejdet i slagtermiljøet det meste af sit liv. Hun har to ulykkeli-ge og ægteskaber bag sig - også med mænd fra slagtermiljøet- det ene ægteskab var præget af vold.

Tidlig tegning fra Storms skitsebog

Mads

ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEET

KARIKATURKUNST &

KÆRLIGHED

ELLEN

I 1925 - et år efter Mads død, bliver Storm gift med Ellen. Ellen er er af en anden ”støbning” end Mads, På en rejse til Fanø i 1920 møder Storm Ellen. Hun er hattemager og ejer en butik på Fanø startet som et sommersalg til de københavnske badegæster.

Ellen og Storm har en sommerromance på Fanø, som Storm aldrig glemmer. Den 29. oktober 1925, året efter Mads’ død, gifter de sig i Gentofte Kirke.

Efter brylluppet flytter Ellen og Storm ind i et hus i Smallegade 3 sam-men med Mads’ barnebarn Grethe.

Sidenhen flytter de til Asgårdsvej 17 i en stor villa med have, hvor Storm med alderen trækker sig mere og mere tilbage fra omverde-nen og berømmelsen. Han stopper med at optræde og bruger fortsat nætterne på at sidde ved arbejdsbordet og tegne, tænke og skrive.

Find et af de breve Storm skrev til Mads.Find et af de breve Mads skrev til StormFind et af de breve Storm skrev til Ellen.Hvilket indtryk af deres forhold får man ud fra brevene?Kærligt, ligeværdigt, præget af jalousi, tidstypisk?

Hvad karakteriserer hhv. Storms, og Mads’ måde at skrive på? Og skriver Storm forskelligt alt efter om det er til Ellen eller Mads?

ST RM P.og kvinderne

KVINDEMUSEET