Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Charlottegården

KØBENHAVNS KOMMUNE

Børne- og Ungdomsforvaltningen

2017

1

Indhold Indledning ................................................................................................................................................................ 2

Nøgletal .................................................................................................................................................................... 4

Skolens beskrivelse ................................................................................................................................................. 5

Faglighed .................................................................................................................................................................. 9

Folkeskolens 9.-klasseprøve ............................................................................................................................. 9

Elevernes resultater i de nationale test ....................................................................................................... 9

Skolens overvejelser omkring arbejdet med at sikre faglig udvikling ................................................... 10

Chancelighed ......................................................................................................................................................... 12

Chancelighed i relation til forskellige tematikker ......................................................................................... 12

Ungdomsuddannelse ............................................................................................................................................ 13

Overgang til ungdomsuddannelse ............................................................................................................. 13

Skolens overvejelser omkring overgang til ungdomsuddannelse ......................................................... 15

Skolens vurdering og indsatser .................................................................................................................. 15

Trivsel ..................................................................................................................................................................... 16

Måling af elevernes trivsel .......................................................................................................................... 16

Elevfravær ..................................................................................................................................................... 17

Skolens vurdering og indsatser .................................................................................................................. 18

Tillid og attraktivitet ............................................................................................................................................. 19

Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen ..................................................................................... 19

Medarbejdernes trivsel og sygefravær ....................................................................................................... 21

Skolens vurdering og indsatser .................................................................................................................. 22

2

Indledning Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Charlottegården giver læseren et samlet overblik over en række for-

skellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens resultater.

Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens resultater uddybes i

lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål

for folkeskolen.

I kvalitetsrapporten beskriver skolen, hvordan de arbejder med at sikre kvalitet i relation til de

pejlemærker, der er vedtaget for Københavns Kommune og med afsæt i de otte forskningsbaserede

indikatorer på kvalitet i undervisningen på specialskoler1.

De nationale mål for kvalitet på skoleområdet

I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for

folkeskolen:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel

viden og praksis.

Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børne-

og Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en

tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål.

Københavns pejlemærker på skoleområdet

De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er:

Faglighed – ”Alle elever skal være dygtigere”

Chancelighed – ” Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles

flere elever til segregerede tilbud”

Ungdomsuddannelse – ”Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse”

Trivsel – ”Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives”

Tillid og attraktivitet – ”Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal høj-

nes, så forældrene i København vælger folkeskolen”

1 Tetler, S. & Hedegaard-Sørensen. L.(2014)

3

Anvendelse af skolens kvalitetsrapport

Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken ud-

vikling, der har været. Rapporten tjener dermed to væsentlige formål:

1. Skolens interessenter – forældre, skolebestyrelse m.fl. – får et samlet overblik over skolens ud-

vikling, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af

disse.

2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i

Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som

finder sted på alle niveauer i organisationen.

Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag

for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov

for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven (§ 40a, stk. 2), at der kan

være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamta-

lerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole.

4

Nøgletal

Tabel 1: Nøgletal

Elev- og klassetal

Samlet elevtal på skolen pr. 5. september 2017 152

- Heraf specialklasseelever pr. 5. september 2017 152

- Heraf afgangselever pr. 5. september 2017 -

Tosprogsprocent på skolen pr. 12.september 2017 10,5 %

Socioøkonomisk baggrund for skolens elever pr. juni 2017 -

Antal klassetrin på skolen pr. 5. september 2017 -

Antal almenklasser pr. 5. september 2017 0

Antal specialklasser pr. 5. september 2017 20

Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit pr. 5. september 2017 0,0

Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2016) 0,9 %

5

Skolens beskrivelse Om skolen – fakta og profil

Skolen i Charlottegården er København Kommunes største specialskole for elever med specifikke ud-

viklingsforstyrrelser (ADHD) og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumfor-

styrrelser) samt med kognitiv potentiale inden for normalområdet. Skolen i Charlottegården arbejder

inden for rammerne af folkeskoleloven. Eleverne visiteres til skolen gennem Børne- og Ungdomsfor-

valtningens centrale visitationsudvalg.

Skolen i Charlottegården fungerer som kompetencecenter og sparringspartner for kommunens almin-

delige folkeskoler, daginstitutioner og fritidstilbud. Kompetencecenteret vejleder og rådgiver lærere, pæ-

dagoger og andre i Købehavns Kommune, som arbejder med inklusion af børn og unge.

Skolen i Charlottegården er et helhedstilbud fra 0.-10. klasse. Gennem kontinuitet, forudsigelighed,

struktur og trygge rammer for alle elever i et integreret skole- og KKFO-tilbud, er det visionen at skabe

en skole, hvor alle elever bliver så fagligt dygtige og livsduelige som muligt. Skolen er trindelt med 1-3

klasser på hvert klassetrin, klasserne sammensættes ud fra en vurdering af den enkelte elevs alder, fag-

lige, sociale og personlige udvikling. Klasserne består af 6-9 elever, der er tilknyttet 2-3 lærere, 1-3 pæ-

dagoger og 1-2 pædagogmedhjælpere alt efter klassens elevsammensætning. Skole og KKFO har en åb-

ningstid, der strækker sig fra 7.00 til 17.00 på alle årets hverdage. For skolens udskolingselever er der

klubaften hver 3. onsdag på skoledage.

Et tæt tværprofessionelt teamsamarbejde mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere sikrer et

helhedsorienteret fokus på elevens trivsel. Som helhedstilbud ser skolen, at den faglige og sociale trivsel

går hånd i hånd, og undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs forudsætninger med en klar

progression rettet mod fælles krav og udfordringer.

Skolen i Charlottegården er prøveafholdende. Der undervises efter fælles mål, men ikke alle af skolens

elever har potentialet til at nå et fagligt niveau, hvor de når kravene i fælles mål. For at sikre at alle ele-

ver opnår størst mulig faglig formåen, gennemfører alle elever, der har forudsætningerne, nationale test.

De elever, der ikke har disse forudsætninger, gennemgår i stedet interne standardiserede test for at vur-

dere elevens læringsudvikling i fagene dansk og matematik.

På Skolen i Charlottegården arbejder alle elever frem mod et kompetenceniveau svarende til Fællesmål

for folkeskolen. Ikke alle elever når dette mål i 9. klasse, men måske kun dele heraf. I gennem en klar

uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med hjemmet og Ungdommens Uddannelsesvejleder (UU)

sikres, at eleven kan arbejde videre på at opnå kompetencemålene for folkeskolen i 10. klasse eller på en

anden forberedende ungdomsuddannelse. Skolen i Charlottegården tilbyder som specialskole 10. klasse

til de elever, som har behov for tid til at modnes og blive uddannelsesparate i kendte rammer.

På Skolen i Charlottegården er omsorg for den enkelte elevs personlige, faglige og sociale trivsel et fæl-

les pædagogisk fokus, som skal sikre, at alle elever har mulighed for at tage del i skolens fællesskab. Det

tværfaglige team bestående af lærere, pædagoger og medhjælpere omkring den enkelte klasse, arbejder

6

med elevernes faglige og sociale trivsel med afsæt i en fælles forståelse for og anerkendelse af det en-

kelte barns ressourcer. Der udarbejds årligt en elevplan, der sikrer en systematisk opfølgning på den en-

kelte elevs udvikling.

Faglig systematik og specialpædagogisk viden om, hvilken betydning AD/HD og autismevanskelighe-

der kan have for socialt samspil og udviklingen af sociale kompetencer hos den enkelte, er grundlaget

for arbejdet i skolens helhedstilbuddet. På tværs af skole og KKFO stræber vi efter at sikre kontinuitet,

genkendelighed og motiverende læringsfællesskaber.

De tværfaglige teams på skolen i Charlottegården har blik for, at eleven gør brug af de forhånden bed-

ste strategier i hverdagen, også når elevens strategier umiddelbart virker uhensigtsmæssige eller konflikt-

optrappende. Teamets arbejde tager afsæt i en løbende vurdering af det enkelte barns læringspotentielle.

Dette sikres særligt gennem et stærkt samarbejde mellem skole og hjem samt inddragelse af det enkelte

barns oplevelse af hverdagen på skolen.

Gennem en vurdering af det enkelte barns sociale og faglige kompetencer sikres en struktur, som det

enkelte barn kan genkende og forstå. Særligt med brug af visuelle redskaber og grundighed i forberedel-

sesfasen støttes eleven i forhold til at kunne mestre læringsforløb og at tage del i klassens- og skolens

læringsfællesskab. Elevernes læringsprogression vurderes systematisk, og der sker en løbende afstem-

ning af de krav og udfordringer, eleven møder. Dette sker med afsæt i TEACCH metodikken, indsats-

modellen, robusthedsprogrammet og Social Tænkning. I skolens sikkerhedsmappe beskrives de forbyg-

gende, foregribende og indgribende strategier, der skal sikre et trygt skolemiljø for børn og voksne.

Det er skolens ambition, at vi gennem en anerkendende, rolig og forudsigelig hverdag kan sikre, at den

enkelte elev forlader skolen med de nødvendige sociale og faglige kompetencer til at indgå i et ung-

doms- og uddannelsesforløb, der passer til dem og særligt med oplevelsen af, at de sammen med deres

netværk, kan mestre et ungdoms- og voksenliv.

Skolens særlige fokusområder

Skolen i Charlottegården har frem til sommeren 2019 indgået en aftale om tæt samarbejde med psyko-

log, Jannik Bayer, tidligere chefkonsulent ved Servicestyrelsen og medudvikler af den nationale handle-

plan på ADHD- og Autismeområdet.

Målet med samarbejdet er at implementere Social Tænkning som metode i skolens læringspraksis for

derved at opkvalificere og videreudvikle arbejdet med alle elevernes læring af sociale kompetencer.

Samarbejdet strækker sig over 2 år, hvor Jannik Beyer i skoleåret 2017-18 har et tæt samarbejde med tre

udvalgte teams, som i foråret 2018 skal være med til at brede deres erfaringer og viden ud til resten af

skolen. Arbejdet er i tråd med skolens pædagogiske profil og forståelse for elevgruppens kerneudfor-

dringer. Arbejdet tager afsæt i Michel Garcia Winners program ”Social Tænkning”. Forløbet retter sig

mod elever med autisme og/eller ADHD.

De tre teams skal efterfølgende vidensdele med resten af skolen og være med til at implementere tænk-

ningen ud i alle teams og understøtte skolens pædagogiske fundament. Der er udarbejdet en

procsesplan, hvor skolen i foråret 2018 sætter fokus på implementeringen af Social Tænkning på alle

7

skolens trin, og hvor medarbejdere fra de tre igangværende teams vejleder og understøtter arbejdet i

skolens øvrige teams.

Skolen benytter sig endvidere af Indsatsmodellen som et pædagogisk redskab. Det er en model, der sik-

rer, at der arbejdes hele vejen rundt om eleven, og det giver teamet et fælles sprog omkring den handle-

plan, der skal udarbejdes. Modellen er enkel, visuel og overskuelig – og også god at benytte i forældre-

samarbejdet eller i dialog med barnet. Indsatsmoddellen er med til at understøtte skolens fokus på det

enkelte barns ressourcer.

Overblik over indsatsområder frem mod 2019

Skolen arbejder med fire udviklingsspor som skal understøtte skolens målsætning om, at alle elever bli-

ver så fagligt dygtige og livsduelige som muligt.

Synlig læring

- Social Tænkning

- Læring der ses 2

- Implentering af Meebook som redskab til arbejdet med årsplaner

- Sproglig opmærksomhed

Teamsamarbejde

- Udvikling af fælles værdier på tværs af teams på skolen

- De professioneles sprog – fra observation til hypotese/fra hypotese til handleplan

- Opkvalificering af teamkoordinatorene

- Klare aftaler og arbejdsgange i teamsamarbejdet

Forældresamarbejde

- Fælles værdisæt og retningslinjer omkring mobiltelefoni og sociale medier

- Udvikling af forebyggende strategier, når barnet er i problemer

Den fysiske ramme

- Helhedsplan for skolegården

- Indretning af klasselokalet

Refleksioner over rapportens resultater

Skolen i Charlottegården har siden 2015 gennemgået en stor forandring og udvikling, hvor medarbej-

derne har taget aktivt del i at realisere en lang række indsatser både i forhold til det at få et stærk special-

pædagogisk fundament og at sikre et trygt arbejdsmiljø. To dimensioner, der i det dagelige arbejde, sup-

plerer hinanden. Den positive udvikling på Skolen i Charlottegården har taget afsæt i en systamtisk im-

plementering af indstatser, der har kørt i tre overordnede faser:

• Første fase har fokus på medarbejdernes kompetencer, viden, fælles sprog og konkrete erfarin-

ger med brug af allerede implementerede redskaber.

• Anden fase har fokus på at udvikle nye redskaber, som understøtter og sikrer en klar ramme og

retningslinje for arbejdet.

8

• Tredje fase er implementeringen af nye redskaber, opfølgning og opkvalificering af medarbej-

dernes viden og kompetencer.

Centralt i denne proces er en klar ansvarsfordeling mellem Individ(medarbejder og eller forældre),

Gruppen(her tænkes både klasseteam og udvalg), Ledelsen og centrale dele af Organisation(MED,

TRIO, AMG osv.).

9

Faglighed

Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskole-

reformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan.

Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folke-

skolen, nemlig at:

Alle elever skal være dygtigere

Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsdue-

lighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber.

De følgende afsnit beskriver, hvor mange af skolens elever, der tager folkeskolens 9. klasseprøver, samt

hvordan skolen arbejder med at sikre faglig udvikling blandt alle elever, med hensyntagen til deres sær-

lige behov og forudsætninger.

Folkeskolens 9.-klasseprøve Tabel 2 viser udviklingen i karaktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve 2015-2017. Her kan man se,

hvordan skolens karaktergennemsnit har udviklet sig samt udvikling i antal elever, der har taget bundne

prøver.

Tabel 2: Udviklingen i bundne prøver

Faglige resultater

(I parentes andel af elever)

2015 2016 2017

Antal afgangselever 6 16 20

Antal, der har taget mindst 4 ud af 8

bundne prøver 6 (100,0 %) 14 (87,5 %) 18 (90,0 %)

Antal, der har taget alle 8 bundne prø-

ver - 9 (56,3 %) 8 (40,0 %)

Skolens gennemsnit (mindst 4 prøver

for at indgå i gennemsnit) 5,1 4,7 5,1

Elevernes resultater i de nationale test I det følgende viser vi udviklingen i elevernes resultater i de nationale test. I afsnittet beskriver vi udvik-

lingen inden for de discipliner, nationale tests måler. Dermed får man som skole et billede af udviklin-

gen i henholdsvis læsning og matematik på de forskellige klassetrin.

Tabel 3 viser elevernes resultater i forhold til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 %

af eleverne skal klare sig ”godt” eller bedre end det. Tabellen viser, om der har været en positiv eller

10

negativ udvikling i andelen af elever, der klarer sig ”godt eller bedre” fra det foregående år. De konkrete

resultater er fortrolige.

Tabel 3: Udviklingen i andelen af dygtige elever, elever med gode resultater og med dårlige resultater2 i henholdsvis læsning og matematik

Disciplin/klassetrin Er andelen af de

allerdygtigste ele-

ver steget i 2017?

Er andelen af ele-

ver med dårlige

resultater reduce-

ret i 2017?

Lever skolen op

til resultatmålet

om at 80 % af ele-

verne skal have

gode resultater i

2017?

Læsning 2. klasse Ja Ja Nej

Læsning 4. klasse Ja Ja Nej

Læsning 6. klasse Samme niveau Ja Nej

Læsning 8. klasse Ja Nej Nej

Matematik 3. klasse Ja Ja Ja

Matematik 6. klasse Samme niveau Nej Nej

Skolens overvejelser omkring arbejdet med at sikre faglig udvikling Skolen i Charlottegården arbejder systematisk med elevernes faglige og sociale udvikling. Dette sker ved

at have udviklet et årshjul på skolens tre trin, hvor der sker en løbende opfølgning ved individuelle elev-

konferencer og læse- og matematikkonferencer for de enklte elver og klasser. Skolen har siden 2015

arbejdet målrettet på at udvikle tydelige årshjul på det enkelte trin med det formål at understøtte elevernes

faglige og sociale udvikling. Årshjulene er nu implementeret og sikrer, at der er kontinuitet og mulighed

for en mere systematisk evaluering og justering af enkelte elementer såsom gennemførelse af elevkonfe-

rencer med forældre, læsekonferencer med det enkelte team, terminsprøver, uddannelsesuger ect. Frem

mod 2019 er det målet at sikre en konsolidering af dette arbejde og sikre den løbende evaluering samt

yderligere kvalificering af arbejdet med elevernes faglige progression. Af den ovenstånde tabel kan kan

også ses at andelen af elever med dårlige resultater er reduceret i 2017 for de fleste årgange. Et positivt

resultat som skal ses i lyset af skolens systematisk tilgang.

Som udgangspunkt arbejder alle elever på Skolen i Charlottegården mod at nå folkeskolens Fælles mål,

og afgangsprøverne er skolens slutmål for elevernes faglige kompetencer. Eleverne på Skolen i Charlot-

tegården er vurderet til at have kognitive potentialer inden for normalområdet. Samtidig betyder elevernes

udfordringer relateret til deres autisme og/eller AD/HD-problematikker, at deres faglige udvikling på-

virkes. Nogle elever har gode intellektuelle potentialer, men har store udfordringer såsom f.eks.

2 Når vi kigger på udviklingen i andelen af elever med gode resultater er det med afsæt i de seks niveauer, som alle elever inddeles på i de nationale test • Fremragende præstation • Rigtig god præstation • God præstation • Jævn præstation • Man-gelfuld præstation • Ikke tilstrækkelig præstation. I figuren dækker ’god’ over de første tre niveauer mens kategorien ’dårlig’ dækker over de sidste to niveauer. Da resultaterne fra de nationale test er fortrolige, er det ikke muligt at vise de konkrete

tal.

11

manglende overblik, at læse mellem linjerne, kunne skifte strategi, kunne tage andres perspektiv, kunne

fastholde koncentration og opmærksomhed etc. Det betyder, at de første skoleår med vægt på færdig-

hedsmæssige kompetencer går let, mens dét at skulle bruge færdighederne i en kontekst, giver store ud-

fordringer. Andre af skolens elever har svage intellektuelle ressourcer; de lærer langsomt og har udfor-

dringer, når abstraktionsniveauet stiger. Når dette kobles med deres udviklingsforstyrrelser, kan dét at nå

slutmålet på normeret tid, være en stor udfordring.

Derfor varierer skolens resultater også fra år til år alt efter eleverne på årgangen og kombinationen af de

ovenstående faktorer. Et ensidigt fokus på at ville have så mange elever igennem folkeskolens afgangs-

prøver i 9. og 10. klasse som muligt på den normerede tid kan betyde et faldende gennemsnit. Men det

betyder også, at eleverne ikke får den tid til at udvikle sig og opleve at mestre de udfordringer, de stilles

overfor.

Skolen i Charlottegården har fokus på elevernes livsduelighed både fagligt og socialt, men et gennemgå-

ende træk for elevgruppen er deres senmodning. Derfor er det vigtigt, at der er fokus på succeskriterierne

for den enkelte elevs udvikling. Hvis det er nødvendigt, medtænkes denne senmodning i elevernes ud-

skolingsplan i samarbejde med forældre og UU-vejleder. På denne måde sikres et fortsat fokus på at nå

slutmålet for folkeskolen, også når eleven går videre i deres uddannelsesforløb på f.eks. efterskole, er-

hvervsgrunduddannelse, produktionsskole eller lignende.

Frem mod 2019 har skolen fokus på sproglig opmærksomhed, som en særlig indsats i KKFO´en, hvor

det pædagogiske personale sammen sætter fokus på sproget i det sociale sammenspil.

Skolen har iværksat en række indsatser, som går på tværs af alle klasser, og som frem til 2019 udvikles

til at kendetegne skolens læringsmiljø:

• Fælles Socialt Currciulum – Social Tænkning i samarbejde med psykolog, Jannik Beyer

• Mindfulness i dagligdagen for indskoling og mellemtrin – samarbejde med psykolog, Leoni Ju-

stesen

• En madskole for alle elever – inddragelse af skolens udearealer, hvor frugter, urtehave og biavl

tages med ind i produktionen – i samarbejde med Madskole KBH

• En praktisk-musisk skole - åbenskole samarbejde med Statens Muesseum for Kunst,

• Matematik og Bevægelse – sparring med kompentecenteret for idræt og bevægelse på Bellahøj

Skole

• Naturfag på tværs – Projekt Kloge hænde

• It på skemaet for skolens mellemtrin – åbenskole samarbejde med Coding pirates

• ”Veje til ungdomsuddannelsen” i samarbejde UU-vejleder

Skolen har opbygget en stærk tradition med morgensang hver fredag og etabelering af makkerskaber

mellem elever på tværs af indskoling og udskoling i læsning og naturfag. De yngste motiveres af samvæ-

ret med de ældste elever, som tager opgaven på sig og lever op til det ansvar, de har som udskolingsele-

ver.

12

Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Skolen i Charlottegården i forhold til at sikre alle elever lige chancer – uanset

forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den

betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at:

Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles

flere elever til segregerede tilbud

I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resulta-

ter, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens

brede fællesskab.

Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen, nemlig at: ’Folkeskolen skal

mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater’.

Chancelighed i relation til forskellige tematikker På skolen i Charlottegården afholdes der årligt elevkonferencer om hvert enkelt barn, hvor skolen og

hjemmet sammen aftaler indsatsområder omkring det enkelte barns personlige, sociale og faglige udvik-

ling og progression. I de sager, hvor det vurdres relevant, inddrages også den tværfaglige supoort fra

Børnecenter København og Socialforvaltningen.

For at styrke forældresamarbejdet og særligt de sager, som stiller krav til et tæt samarbejde med Social-

forvaltiningen, har skolen indgået dette, og fra november 2017 har skolen ansat en skolesocialrådgiver 2

dage ugentligt.

Børnene på Skolen i Charlottegården er ofte udfordret både af deres gennemgribende udviklingsforstyr-

relse og af deres sociale baggrund. Dette er et vilkår, som ofte betyder, at skolen søger et tæt samar-

bejde med Socialforvaltningen for at understøtte hele familien og sikre det enkelte barns trivsel som

helhed. Dette sker ved at afdække det enkelte barns behov og udviklingspotentiale. Som en følge af

skolens forståelse for, at faglig og social trivsel går hånd i hånd, tilrettelægges læringsaktiviteter ud fra

den enkelte elevs forudsætninger og behov.

Skolen har en klar progression i forhold til at medinddrage eleverne i deres egen udvikling. Skolen ar-

bejder overordnet ud fra følgende tænkning: I indskolingen defineres struktur og organisering tydeligt

af det pædagogiske personale; på mellemtrinet begynder eleverne at blive inddraget i de beskrivelser og

mål, som præsenteres i elevplaner og i den konkrete undervisning, mens eleverne i udskolingen bliver

udfordret med at reproducere kendte strukturer og vurdere, hvilke organiseringsformer, de trives bedst

med.

13

Ungdomsuddannelse

Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I Kø-

benhavn er det målet, at:

Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor

at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således

at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse.

For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer naturligvis af afgørende

betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddan-

nelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken

uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelses-

parate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Der fokuseres desuden på, hvor eleverne

er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er

særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en

god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ung-

domsuddannelse.

Overgang til ungdomsuddannelse Dette afsnit beskriver, hvor stor en del af skolens elever som vurderes uddannelsesparate, samt hvilke

ungdomsuddannelser eleverne typisk påbegynder når de forlader skolen.

Afsnittet viser, at andelen, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse,

er steget siden sidste år.

Afsnittet viser yderligere, at andelen, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter

afsluttet 9. klasse, er steget siden sidste år.

14

Tabel 4: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse

Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel fra 9.

klasse i

2015/16

Andel fra 9.

klasse i

2016/17

Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0,0 % 0,0 %

Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,3 % 23,5 %

Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0,0 % 0,0 %

Andel i ungdomsuddannelse i alt 6,3 % 23,5 %

Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 81,3 % 64,7 %

Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktivite-

ter

0,0 % 5,9 %

I ovenstående tabel indgår i alt 17 afgangselever for skoleåret 2016/17.

Til sammenligning var der samlet i København 48,9 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3

måneder efter afslutning fra 9. klasse.

Tabel 5: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse

Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel fra 9.

klasse i

2014/15

Andel fra 9.

klasse i

2015/16

Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 16,7 % 7,1 %

Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 16,7 % 42,9 %

Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 16,7 % 7,1 %

Andel i ungdomsuddannelse i alt 50,0 % 57,1 %

I ovenstående tabel indgår i alt 14 afgangselever for skoleåret 2015/16.

Samlet i København var der 86,5 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter af-

slutning fra 9. klasse.

15

Skolens overvejelser omkring overgang til ungdomsuddannelse I lyset af elevernes faglige og sociale udviklingsmæssige udfordringer, er det en rigtig positiv udvilking,

at der i 2016/17 er en stingning på 17,2 % i antallet af skolens 9. klasseselever, der 3 måneder efter at

have afsluttet 9. klasse er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er dog vigtigt at frem-

hæve, at eleverne pga. deres generelle og/eller specifikke udviklingsforstyrrelser ofte senmodnes og har

brug for et længere forberdende forløb, før de tager fat på de ordinærer ungdomsuddannelsesforløb,

hvilket ikke kan ses af datamaterialet.

For at sikre en god udskolingsproces er der i samarbejde med UU-vejlederne, Katja Lyngbye og Karina

Meinecke, udarbejdet et årshjul, hvor elever og deres forældre i 7., 8., 9. og 10. klasse får råd og vejled-

ning. I denne proces sikres, at alle kommer igennem de obligatoriske elementer omkring vurdering af

uddannelsesparathed og tilmelding til optagelse.dk. osv. Endeligt tages der i et samarbejde mellem

hjemmet, skolen og UU-vejleder stilling til individuelle indsatser, der skal sikre en god overgang til et

ungdomsuddannelsestilbud.

På årets første forældremøde i september informerer UU-vejlederne forældre til elever i 8., 9. og 10.

klasse om de muligheder, der er for deres barn i uddannelsessystemet. I januar måned inviteres foræl-

drene til eleverne i 9. og 10. klasse sammen med deres barn til et møde, hvor forældrene får konkret

support og vejledning i at gå ind i optagelsessystemet med tilmelding til optagelse.dk. Her stiller skolen

computere til rådighed, således at alle forældrene helt konkret kan gå i gang med tilmeldingen.

Ved skolens forældremøde i marts får forældre til elever i 8. klasse en grundlæggende introduktion til

den proces de, sammen med deres barn, skal i gang med i barnets 9. skoleår.

Skolens vurdering og indsatser Fra starten af skoleåret 2017-18 er der etableret et tæt samarbejde mellem skolens uddannelsesambassa-

dør og vores to UU-vejledere. I fællesskab er der udviklet et undervisningsforløb, der strækker sig over

to måneder med to lektioner om ugen. Alle klasser fra 8.-10.klassetrin kommer gennem dette forløb.

Dette undervisningsforløb kommer omkring de forskellige ungdomsuddannelser; hvilke krav der stilles,

hvad de forskellige uddannelser indeholder, og hvad de giver adgang til. I forløbet bliver eleverne sam-

tidig præsenteret for de forskellige job, man kan arbejde med. Dette bliver understøttet af virksomheds-

besøg for at give vores elever et mere konkret billede af, hvad de mange forskellige job indeholder.

Skolen lægger stor vægt på brobygningsforløb og praktikker. Vi tilretterlægger både vores brobygnings-

forløb og praktikker på en måde, så den den enkelte elevs behov bliver tilgodeset. De kan således

komme ud i individuelt tilrettelagte forløb. Særligt brobygningsforløbene giver vores elever et godt

grundlag for at vælge den, for dem, rigtige ungdomsuddannelse.

16

Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv

samt en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er

et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler, at:

Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives

Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde

ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring.

I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i

elevernes trivsel. Derfor gennemføres der en gang om året en national trivselsmåling blandt alle elever.

Skolens resultater og udvikling i relation til den nationale trivselsmåling indgår i dette kapitel med fokus

på, hvordan eleverne trives i skolen.

Herudover indgår skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes

fravær nemlig benyttes som indikator for deres trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan

medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo

mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller min-

dre systematiske fravær.

Måling af elevernes trivsel Elevtrivselsmålingen er opdelt i to spørgeskemaer. Et simpelt spørgeskema til eleverne i 0.-3. klasse og

et andet, mere omfattende til de større elever på 4.-9. klassetrin. I kvalitetsrapporten medtages et enkelt

overordnet spørgsmål for de små elever (tabel 13), der omhandler den generelle skoleglæde, mens der

er medtaget resultater for 9 spørgsmål til elever i 4. – 9. klasse (tabel 14).

Kapitlet viser, at der har været en positiv udvikling i andelen af de yngste elever, der er glade for at gå i

skole siden sidste år.

Kapitlet viser yderligere, at den gennemsnitlige score på spørgsmålet om, hvor glade eleverne er for

deres skole, har været relativ stabil siden sidste år.

Tabel 6: Andelen af indskolingselever, der er meget glade for deres skole

Er du glad for din skole? (UVM)

Andelen af elever, der har svaret ”Ja, meget”

2014/15 2015/16 2016/17

Skolens elever 69,0 % 64,1 % 70,3 %

Gennemsnit i København 71,3 % 71,7 % 74,4 %

17

Tabel 7: Oversigt over svar i trivselsmåling for elever i 4. – 9. klasse.

Resultater fra den nationale trivselsunder-

søgelse 4.-9. klasse

Gennemsnit af alle elevers svar på udvalgte, centrale

spørgsmål (gennemsnittet i København er angivet i

parentes)

2014/15 2015/16 2016/17

Er du glad for din skole? (4,0) 3,4 3,6 3,6

Er du glad for din klasse? (4,1) 3,5 3,8 3,7

Kan du koncentrere dig i timerne? (3,8) 3,4 3,7 3,6

Føler du dig ensom? (4,2) 3,9 4,1 4,1

Er du bange for at blive til grin i skolen? (3,7) 3,9 4,3 3,9

Er du blevet mobbet i dette skoleår? (4,7) 4,3 4,3 4,2

Er undervisningen spændende? (3,2) 3,0 3,3 3,0

Jeg klarer mig godt fagligt i skolen (3,9) 3,7 3,6 3,7

Jeg kan godt lide pauserne i skolen (4,3) 4,4 4,5 4,4

Trivselsscoren går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den

bedst mulige trivsel.

Elevfravær Dette afsnit beskriver udviklingen i skolens elevfravær. Afsnittet viser, at elevernes gennemsnitlige

fravær er faldet siden sidste år.

Tabel 6 vises elevernes gennemsnitlige fravær i procent ud af det enkelte skoleår (der i alt består af ca.

200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2016/17 på 7,1

%. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks stør-

ste byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den

enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser.

Tabel 8: Elevernes fravær i dage fordelt på kategorier og samlet

Skolens gennemsnit 2014/15 2015/16 2016/17

Elevfravær i alt i procent 7,7 % 9,6 % 8,8 %

København - elevfravær i

alt i procent 6,8 % 7,0 % 7,1 %

18

Skolens vurdering og indsatser Den enkelte elevs trivsel på Skolen i Charlottegården kan afhænge af flere individuelle faktorer, men der

er evidens for, at særligt genkendelighed og kontinuitet sikrer gode rammer for udvikling og trivsel. Ele-

vernes skrøbelighed og det enkelte barns skolehistorik skal tages med i betragtning, når der kigges på

skolens samlede elevtrivsel. I forhold til fravær kan indslusning i skolen fra tidligere skoler, længere ud-

redningsforløb eller indlæggelser have stor betydning for skolens samlede elevfravær.

Alle ansatte på Skolen i Charlottegården har i skoleåret 2016-17 haft et særligt fokus på trivsel, og der er

blevet udarbejdet en ny trvisels- og antimobbestrategi, som består af konkrete redskaber, som bruges i

skolens hverdag. Derudover har skolens særlige pædagogiske indsats omkring Social Tænkning, og der

er blevet udviklet en omfattende sikkerhedsmappe, som sikrer et systemamtisk arbejde omkring skolens

arbejdsmiljø.

19

Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attrak-

tivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professio-

nelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde.

Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: ’Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt

andet gennem respekt for professionel viden og praksis’.

Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske

skoler, hvor:

Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så

forældrene i København vælger folkeskolen

For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at

styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Sam-

arbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og

skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang.

For de almene folkeskoler belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet dels igennem forældres aktive

tilvalg af skolen og skolens evne til at fastholde eleverne, når de går på skolen. Dels belyses det igennem

lærernes sygefravær, tilfredshed og motivation, fordi disse også er vigtige parametre for den oplevelse af

og tillid til skolen, som elever og forældre kan have. Da elever visiteres til Skolen i Charlottegården på

baggrund af de specifikke udfordringer, de har, giver det ikke mening at belyse tillid og attraktivitet med

denne type data. Derfor beskriver skolen selv, hvordan der arbejdes med at fastholde og styrke foræl-

drenes tillid til og samarbejde med skolen. Dernæst præsenteres data for medarbejdernes tilfredshed,

motivation og sygefravær, og endelig foretager skolen en samlet vurdering af indsats og resultater under

dette pejlemærke.

Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Fra skoleåret 2015-16 har skolebestyrelsen sammen med MED-udvalget og Pædagogisk Råd sat fokus

på at sikre et stærkt forældresamarbejde og inddragelse gennem en række indsatser. Helt centralt har

udarbejdelsen af en kommunikationspolitik og -strategi samt en trivsels- og anitmobbestrategi været

med til at definere roller og forventninger i samarbejdet mellem skole og hjem. Der er på skolen en fæl-

les forståelse for, at adfærd og sprog smitter. Det pædagogiske personale og forældre skal derfor være

gode rollemodeller, der bakker op og følger op på fælles beslutninger.

På Skolen i Charlottegården udarbejdes årligt en omfattende elevplan, som danner grundlag for den år-

lige elevkonference, hvor forældre og relevante specialister inviteres til at drøfte de centrale indsatser og

læringsmål for den enkelte elev. Elevkonferencen er det fælles udgangspunkt for arbejdet med elevens

faglige og sociale udvikling. To gange årligt afholdes skolehjemsamtaler, hvor der følges op på de afta-

ler, der er indgået ved elevkonferencen.

20

For at sikre en platform for det gode skolehjemsamarbejde har skolebestyrelsen været med til at be-

slutte en række obligatoriske møder, som skal sikre god dialog og styrke samarbejdet mellem skole og

forældre:

• 2 årlige forældremøder i september og marts.

• 1 årlig elevkonference, hvor forældre og skole, med afsæt i en samlet elevplan, sætter fokus på

barnets faglige og sociale trivsel og udvikling. Her deltager ledelsen, interne vejledere, sagsbe-

handlere fra Socialforvaltningen og specialister fra den kommunale tværfaglige support.

• 2 årlige skole-hjemsamtaler, hvor kontaktlærer og kontaktpædagog (hvis barnet er medlem af

skolens KKFO) sammen med forældrene sætter fokus på elevens progression og trivsel.

• Hvis det af skolen vurderes, at der er behov for yderligere dialog og opfølgende møder aftales

dette med forældrene efter behov.

• Forældremøde for alle nye forældre i maj.

• Individuelle modtagelses- og forventningsafstemningsmøder med nye forældre.

Skolen afholder også en række sociale arrangementer, hvor deltagelse er frivillig, og som har til formål

at styrke skolens fællesskab og den enkeltes oplevelse af at være en del af et større fællesskab:

• Der afholdes årligt sommer- og julefest

• 3 gange årligt inviteres til morgenkaffe, som afholdes af skolens bestyrelse og ledelse.

● Forældredebat-eftermiddage eller -aftener organiseret af skolebestyrelsen i samarbejde med sko-

lens ledelse.

På Skolen i Charlottegråden har vi en klar holdning til og forventning om, at forældre deltager aktivt i

deres børns skole og fritidsdel. Deltager man ikke aktivt, vil man blive kontaktet telefonisk.

21

Medarbejdernes trivsel og sygefravær Dette afsnit sætter fokus på skolens medarbejdere og viser udviklingen i medarbejderes sygefravær og

trivsel. Afsnittet viser, at skolens medarbejdersygefravær er faldet siden sidste år.

Derudover viser afsnittet, at medarbejdernes samlede tilfredshed er steget siden sidste trivselsmåling.

Endelig viser afsnittet, at medarbejdernes vurdering af samarbejdet med deres kollegaer har ligget

relativt stabilt siden sidste trivselsmåling.

Tabel 9 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sy-

gefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær vil kunne skævvride det generelle

billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes

forskellige indsatser som mulige løsninger.

Tabel 9: Medarbejdersygefravær

Skolens gennemsnitlige sygefravær

Sygefraværet er opgjort i dage (dags-

værk).

2014 2015 2016

Kort sygefravær 8,3 7,7 7,9

Langt sygefravær 10,1 5,4 3,6

Sygefravær i alt 18,4 13,2 11,5

Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2016 blandt alle skoler var i alt på

11,8 dage.

Tabel 10 og Tabel 11 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den

trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Un-

dersøgelsen er gennemført i 2017, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor

7 er mest positivt og 1 er mest negativt.

Tabel 10: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation

Tilfredshed, motivation og kvalitet (Gennemsnit for Køben-

havn for 2017 i parentes) 3

2015 2017

Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (5,4) 4,4 4,9

Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,6) 5,0 5,2

Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører? (5,2) 4,4 5,1

3 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen

22

Tabel 11: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og sparring

Samarbejde og sparring (Gennemsnit for København for

2017)

2015 2017

Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,8) 5,8 5,6

Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,5) 4,9 5,5

Får du faglig sparring og støtte fra din nærmeste leder? (4,8) 3,7 5,0

Skolens vurdering og indsatser Skolen i Charlottegården har siden 2015 arbejdet med at opbygge skolens grundstrukturer i tråd med

København Kommunes ambitioner og retningslinjer, og i efteråret 2016 kom skolen også med i første

bølge af skoler, der kunne tage del i projektet ”Arbejdspladsen i Fokus”. Dette har haft en positiv ef-

fekt, hvor et massivt fokus fra både medarbejdere og ledelse har sikret, at skolens positive udvikling

både i forhold til trivsel og sygefravær har kunnet fortsætte. Skolens trivselsundersøgelse i marts 2017

viste også en klar positiv fremgang. Sammen har medarbejdere og ledelse fulgt op på Trivselsundersø-

gelsen 2017, og det fælles fokus for de kommende år er:

- Trivsel og motivation

- Samarbejde om den fælles opgave

- Indflydelse

Skolen bestyrelse, MED-udvalg, TRIO og AMG har et stærkt engagement i at sikre dette fokus, og det

at skabe den bedst mulige skole for alle børnene på Skolen i Charlottegården bakkes op af personale og

forældre.