FIND KÆRLIGHEDENTIL STUDIET

Fra Studenterrådet Ved KØBenHaVnS unIVerSItet

OKtOBer 2011GratIS

vi ønsker os ET MANGFOLDIGT UNIvERSITET

LÆS ALT OM vALgkAMpEN

+ vOxpOpdrømmestudie

eller plan B?

+ MANGFOLDIGHEDEN PÅNÆrt HOLd

vI SKAL FEJREMANGFOLDIGHEDEN

INDHOLD 1

STUDIECOACHEN

universitetet er ikke kun for mænd, men

MEST FOR kvINDER

GUIDE LÆR DIN BY AT KENDE!

♦ UDGIVES AF Studenterrådet Fiolstræde 10 1171 København

♠ KONTAKT kudos.sr@gmail.com

 rEDAKTION Hjørdis Longva, retorikOliver de Mylius, sociologiKaren Kristjánsdóttir, finsk

♣ OPLAG 5.000 eksemplarer

✱ DESIGN Matilde Digmannmatildedigmann.dk

 TrYK Tryk 16 Fiolstræde 10

3

14 vALgKAmp på Ku

uNIvERsITETET ogmANgfoLDIg-hEDEN

SpOttet& cuttet

VI SKal FejremanGFOldIGHeden

unIVerSItetet er IKKe Kun FOr mænd, men meSt FOr KVInder

StudIecOacHen:KærlIGHed tIl StudIet

manGFOldIGHeden på nært HOld

lær dIn By at Kende

vI øNsKER osET mANgfoLDIgTuNIvERsITET

4

21

6

17

9

18

1312 voXpop

22 KALENDER

2 KUDOS #6 OKTOBER

KUDOS #6 OKTOBER 3

av og til hender det, at man kom-mer i snakk med noen som evner å beskrive et tilsynelatende dødskje-delig interesseområde så fengende, at man mister pusten og vurderer identitetsskifte. Det er gjerne i løpet av disse samtalene man kommer til å tenke, at det i virkeligheten var bio-ingeniør man skulle ha vært! Eller samfunnsgeograf! Og det er gjerne denne typen samtaler som kjær-komment minner en om, at det ten-kes forbløffende mange interessante tanker utenfor rekkevidden av ens egen nesetipp.

I det nærværende nummer av KUDOS setter vi fokus på mangfoldighet, fordi vi mener det er uvurderlig verdifullt å være omgitt av forskjellighet når man forsøker å lære noe om verden. Det er et viktig prinsipp at universi-tetet skal være for alle, men simpel ønsketenkning er ikke tilstrekkelig. Romsligheten kommer ikke av seg selv, men må kjempes frem gjen-nom kontinuerlig holdningsarbeide og innsats på alle nivåer i universi-tetssystemet. En av de vanskeligste utfordringene er å finne ut hvordan

man håndterer skjevrekruttering på en god måte. Det har etter hvert blitt en gammel nyhet at kvinner nå utgjør nesten 60% av studentmassen, sam-tidig som bare en av tre forskere er kvinner. Fremdeles er det også slik at flerkulturell ungdom oftere faller av underveis i utdanningsløpet og dermed også er underrepresenterte i akademia. Hva kan man gjøre for å motvirke dette?

Mangfoldighet handler selvsagt langt på veg om å sikre like muligheter for majoriteter og minoriteter i samfun-net, men kvotering til pene statistik-ker er på ingen måte et mål i seg selv. Målet er derimot mangfoldighetens positive konsekvenser. Det handler om at bondesønnen fra Jylland og den gjestestuderende ph.d fra Beijing gjensidig kan komplimentere hveran-dres forskning på sosiale edderkop-per, om de bare får sjansen til å møtes. Det handler om at en mannlig kjønns-forsker sannsynligvis vil bringe til bordet noen idéer som hans kvinne-lige kolleager ikke umiddelbart kom i tanker om. Det handler kort sagt om å gjenkjenne det kreative og sosiale

SpOttet& cuttet

unIVerSItetet er IKKe Kun FOr mænd, men meSt FOr KVInder

vI øNsKER osET mANgfoLDIgTuNIvERsITET mANgfoLDIghEDEN

potensiale som ligger i å samle samle tusenvis av unge, vitebegærlige men-nesker fra ulike bakgrunner i en og samme organisasjon og la dem snak-ke sammen på tvers av forskjellene.

På de følgende sider vil du kunne lese om hvordan det fortonet seg da to splitter nye danskstuderende tok de klassiske studentstereotypene i nøyere øyesyn til studenterrådets rusarrangement. Vi har samlet noen av Københavns beste skjulte perler på ett brett, og KUDOS var tilstede da politikerne erklærte deres troskap til studentpolitiske fanesaker under arrangementet ”Stem Uddannelse!”. Vi har intervjuet lederen for Ny-Dansk Ungdomsråd, Samira Ahmad, skaffet oss innsikt i den statistiske tilstand for mangfoldigheten ved KU og vi vide-rebringer en amerikaners første inn-trykk av den danske studiehverdag.

Kort sagt er det et mangfold av tekster å hugge løs på like om hjørnet. God lesning!

Hilsen „Det norske innslag“ og resten av redaksjonen.

uNIvERsITETET &

LEDEr

Københavns universitet

skal have plads

til al

le

„SIDE-9-mANDEN“ SKAL IKKE OPFATTES SOm ET LUmmErT TILTAG, mEN DErImOD SOm EN HYLDEST TIL DE Små 23% mæND SOm HAr DErES DAG-LIGE GANG På ET KVINDEDO-mINErET STUDIE“ Det psykologiske stuDentertiDsskrift inDput præsenterer et nyt fast inDslag i publikatio-nen – inDput – april 2011

hvAD vILLE Du ELLERs hAvE LÆsT? –vILLE jo EgENTLIg IKKE hAvE LÆsT mEN BARE sKABT mIg og måsKE LÆRT AT spILLE sKuEspIL. ET ANDET øNsKE vAR AT

BLIvE BILmEKANIKER, mEN mIN DANsKLÆRER vAR uTILfREDs mED, AT jEg sKuLLE ARBEjDE mED hÆNDERNE og IKKE mED hovEDET Af EN ELLER ANDEN gRuND.

LEKToR, cAND.psYch., ph.D, ToRBEN BEchmANN jENsEN ERKENDER sTuDIEvALgsKvALER I foRRIgE uDgAvE Af INDpuT – ApRIL 2011

EN vINKEL sKAL vÆRE så sKARp AT DEN pAssER IND I

RumpEN på EN gRåspuRv ET Av DE vIgTIgsTE jouRNALIsTIsKE pRINcIpER IføLgE Kom-

mAgAsINET - sEpTEmBER 2011

„Der er et kæmpe stort potentiale i at gøre sin færden på sociale medier mere målrettet og stra-

tegisk. Specielt er der skuffende få der har LinkedIn-profiler“

Sociale medier- ekspert Andreas Johannsen er IKKE imponeret over de studerendes networkingfærdigheder i Cyber space. Karrieremagasinet Moment – september 2011

KUDOS har taget et Kig i KU'S anDre StUDentermeDier Og fUnDet nOgle af De SKæve Og SjOve citater. TAG ET KIG!

PSST! Finder du et sjovt citat i et af KU's blade - giv os et tip på KUDOS facebook!

4 KUDOS #6 OKTOBER

SPOTTET & CUTTET

º

academicbooks.dk

- og hold dig opdateretSe dit pensum

- læs mere på

Fast lav Studiepris Ønsk dig et gavekorttil studiebøger

6 KUDOS #6 OKTOBER

INTErVIEW

Universitetet vokser, men hvad sker der med mangfoldigheden? Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, markerede dagen for Immatrikulationsfesten år 2011 med at navngive det nye studieår år 0. Til henvis-ningen om en ny tidsregning knytter sig en anden medbe-tydning, nemlig at vi nulstiller, før vi går i gang. Københavns Universitet har statistik, der kan bruges til at se på den faglige-, sociale-, kulturelle- og kønsmæssige mangfoldig-hed i år 0.

0-stilling 7.040 nye studerende, heraf mere end 4.200 kvinder og lidt over 2.800 mænd fordelt på 75 fag. 5 ud

af 9 ansøgere fik i år et afslag. År -1 eller 2010 rundede antallet af udenlandske studerende i hele Danmark ca. 3.700. Udenlandske studerende uden for EU talte knap 1.000, indenfor EU eksl. de nordiske lande var tallet 900, mens 1.800 studerende kom til Danmark fra Norge, Sverige, Finland og Island for at studere.

IbEN ANDrEASSEN

STATUS

et mangfoldigt fagkatalog - og trUslen fra sparekniven Udbuddet af fag på Københavns Universitet har tradition for at spænde bredt og mangfoldigt. I alt tilbyder universitetet 75 uddannelser. Ved indgangen til år 0 stod den nye studerende muligvis og vaklede mel-lem jordbrugsøkonomi, indologi (Asienstudier) eller tibe-tologi (Asienstudier), eskimologi, nederlandsk eller studiet som tandplejer. Det kan være et svært valg at stå over for med et fagkatalog, der indeholder 75 forskellige fag og dermed indbyder til, at man om nødvendigt må kunne nedjustere ens umiddelbare ønsker eller behov: „Det skal kun være Asienstudier, men det skal enten hedde indologi

eller tibetologi – og hvori ligger den egentlige forskel så?“ Bekendtskabet med et studies opbygning, indhold, miljø mv. støder de fleste på i løbet af deres studietid. Det er derfor almindeligt at vælge et nyt studie til og et andet fra, indtil man finder sig godt til rette. Det brede udbud på Københavns Universitet har foruden de

mandlige studerendekvindelige studerende58,5% 41,5%

29%71%Kvindelige forskere

MANDLIGE FORSKERE

Kønssammensætning 2007

KUDOS #6 OKTOBER 7

økonomiske omkostninger også den gevinst, at de mange og vidtforskellige fag er med til at sikre den værdimæssige og holdningsmæssige pluralisme, som universitetet gerne ser, at de studerende skal tage til sig i løbet af studietiden. 0-stilling: Universitetet skal spare, og det er de små fag bl.a. inden for sprog der er i fare for at blive sparet væk. Det vil sige en nedlæggelse af de fag, der er små nok til

også at have en beydning i det store billede.det videnskaBelige køn Det er efterhånden en gammel nyhed og et paradoks, at der er færre kvinder i uni-versitetstoppen og flere kvindelige studerende. Danmarks første kvindelige forsker blev ansat ved Københavns Universitet i 1946. Det var 25 år efter, det blev bestemt ved lov, at kvinder fremover også skulle kunne ansættes i alle offentlige stillinger, dog med undtagelse af militæret og gejstlige stillinger. Vedtagelsen af „alle“ udelukkede på det tidspunkt ikke visse „undtagelser“. I 1875 fik alle kvin-der adgang til at studere på universitetet – undtagen det teologiske universitet.

I dag er undtagelsen anderledes dobbel: kvinder studerer, mænd forsker. Hvis universitetet skal afspejle mangfoldigheden uden for campus, er det i år 0 ikke mindre aktuelt, end det var for 90 år siden at iagttage, hvordan kønnene fordeler sig: Hvilke normer i den maskuline universitetsverden udeluk-ker kvinder, og hvilke normer blandt de studerende tiltaler

ikke de unge mænd, der enstemmigt vælger en anden vej end universitetet?

0-stilling Op mod 6.000 flere kvinder end mænd søgte i år om en studieplads, og de vandt i stor stil. Det naturvidenskabelige og teologiske fakultet har som de eneste et flertal af mandlige studerende.

masseUniversitetet - Udvanding eller tilspidsning? Der er ikke længere fri adgang til de danske universiteter. De mange ansøgere betyder, at adgangskvotienten til de enkelte uddannelser stiger støt .

60%

*

40%

ANSøGErE 2011

16.816ANSøGErE 2010

15.969OPTAGNE 7.040 OPTAGNE 6.538

Mænd

KvINDER

Optag 2011

Ansøgere & optagne

2010-2011: 847 flere ansøgere og 503 flere optagne

*Alle tal er fra 2010 og gælder KU, medmindre andet er angivet (kilde: tal.ku.dk/vtu.dk)

nederlandsk 3 Optagne

ESKIMOLOGI 9 OPTAGNE

aSienStUDier, finSK & græSK ialt 121 Optagne

JURA 809 OPTAGNE

lægevidenskab 560 Optagne

FARMAcEUT 244 OPTAGNE

De mest sjældne og de største fag (ud fra antal optagne 2011)

8 INDHOLD

INTErVIEW

Universiteterne i provinsen, herunder SDU (Syddansk) og AAU (Aalborg), kunne i juli fejre endnu et rekordår med en stigning af ansøgere og nye studiepladser på hhv. 15 og 31 procent i forhold til sidste år. En ny debat om masseuniversitetet er kommet på dagsor-denen - men det er langt fra alle de unge, der følger med udviklingen.

0-stilling Optaget på Københavns universitet har end-nu ikke været højere, end det var i år.

I forhold til, at antallet af ansøgere er vokset, er det givet, at optaget tilsvarende bør være det største nogensinde. Antallet af afviste ansøgere er dog større endnu: omkring 10.000 afviste ansøgere over for 7.000 nye studerende, altså omkring 5 ud af 9 af det samlede antal ansøgere.

ka‘ i sige: lægevidenskaB! Nordmænd, sven-skere, finnere og islændinge kommer til Danmark med ét firestemmigt ønske: Legevitenskab, medicin, lääketiede, læknisfræoi - lægevidenskab.Deres værdi for universitetet er stor, men mangfoldigheden smal. Nye udefrakommende skal konkurrere på lige fod

STATUS

med danske studerende for at finde studiebolig og arbejde. Det kan samtidig være en sej proces at finde vej ud af et underliggende bureaukrati, større og mere betydningsfuldt end universitets markedsføringsværdi i udlandet.Derfor kan man i år 0 nøjes med at tale om de nordiske studerendes værdi for lægevidenskab.

0-stilling Københavns Universitet husede sidste år flere udenlandske studerende end universitetet sendte ud i verden. Næsten halvdelen var fra de øvrige nordiske lande.

Ud af lige knap 700 nordiske kvote 2 ansøgere søgte 565 om en plads på lægevidenskab.

0 Færre fag, flere kvinder end mænd, rekord mange ansø-gere og næsten dobbelt så mange nordiske studerende som fjernere udlændinge. Universitetet står i en ny situation: Hvordan skal det uddan-ne flere og mere mangfoldigt i fremtiden?

*NOrDEN

1.798LANDE INDENFOr EU

887LANDE UDENFOr EU

984IALT 3.669

Udenlandske studerende

Antal studerende fra de nordiske lande, indenfor EU (eksl. de nordiske lande) og udenfor EU i hele Danmark

2125 År

Gennemsnitsalder for bacheloropgave

Gennemsnitsalder for bachelorer

25Gennemsnitsalder for kandidatoptagne

Gennemsnitsalder for kandidater29 7gENNEmsNITLIg sTuDIETID

*Alle tal er fra 2010 og gælder KU, medmindre andet er angivet (kilde: tal.ku.dk/vtu.dk)

INDHOLD 9

*LANDE UDENFOr EU

984IALT 3.669

År

Det spurgte vi, som alle andre, os selv om, mens vi ner-vøse begav os af sted fra Nørreport mod Geocenteret; to grønne studiner, netop optaget på dansk. Blandt hundred-vis af mange andre, nye ansigter følte man sig lidt som Palle alene i verden. Endnu værre blev det dog, da man omsider stod plantet midt i forhallen og kunne kigge op på de mange åbne balkoner, der hævede sig som fodbold-tribuner over hovedet på en. Overalt var nye mennesker: Høje og lave, tykke, tynde, unge og ældre, brunt, rødt og grønt hår - En uoverskuelig mangfol-dighed af typer, hvoraf man ikke kendte en eneste. I en sådan situation sørger man hurtigt for at finde bare én person at holde sig til i mængden. Sådan fandt også forfatterne af denne artikel hinanden, idet den ene uforvarende kom til at træde på den anden i mængden under skiltet stilet til de nye studerende på „Dansk“.

stereotYp stUdietYpe Alt imens var vi, sammen med de andre danskstuderende, blevet guidet op til øver-ste balkon i Geocenteret, hvorfra vi havde endnu rigere lejlighed til at betragte den store menneskemængde. Vores samtale faldt derfor hurtigt på vores personlige fordomme om KU’s forskellige fag, og ikke mindst om de typer, der

havde valgt at studere dem. Snakken faldt i første omgang på grupperingen af mennesker under skiltet mærket ”Datalogi”. Vores øjne søgte per automatik en klassisk WoW-nørd, med Star Wars T-shirt, lidt for korte buk-ser og kostplanen bestående af cola og pizza ad libitum. Ham, der kun en sjælden gang for-lod sit lan-party for at deltage i festerne på gymnasiet (- og som alligevel altid endte med at gå tidligt hjem). Manden, der senere skulle reformere inter-

nettet eller grundlægge det nye Microsoft. Blikket vandrede videre til de jurastuderende. Man forventede vel en flok af smukke, unge, meget velklædte

FOr mange nye stuDerenDe pÅ Ku var stuDenterrÅDets veLKOmstarrangement D. 15 august Det Første sKrIDt pÅ vejen uD I unIversItetets mangFOLDIge verDen. HvaD Kunne man tILLaDe sIg at FOrvente? HvILKe stuDentertyper vILLe man møDe? Og Frem FOr aLt: vILLe man seLv KOmme tIL at passe InD pÅ SIT NyE FAG?

mANgfoLDIghEDEN på NÆRT hoLDEn Reportage Fra Studenterrådets

Velkomstarrangement

BLIKKET vANDREDE vIDERE til de jurastuderende. Man

forventede vel en flok af smukke, unge, meget vel-

klædte mennesker, med alvor-lige miner og en fælles drøm

om at blive den nye Ally McBeal.

ANNE HELbO rING & IDA SOFIE KrISTENSEN

rEPOrTAGE

10 KUDOS #6 OKTOBER

jura-pigenVi forventede: Sort blazer, kort stram nederdel, dyre sorte stiletter, Mulberry-taske, „Jeg er studerende i indre by/New yorker-style“-Cafe Latte to go samt fransk manicure. Looket kunne evt. toppes med Zarah Voigt øreringe eller lignende accessories.

Film- og medievidenskabs-drengen:

Vi forventede: Obligatorisk Film- og Medievidenskabs-cardigan (vælg mel-lem halvlang grå, sort eller Bordeaux)

nonchalant over en (dyr) wanna be street t-shirt med udefinerbart tryk. Dertilhørende stramtsiddende jeans,

Vans samt Ray Bahn brille (med eller uden styrke, vælg selv). For da slet ikke

at forglemme humanist-tørklædet. En oversize beklædningsdel skødesløst

svinget rundt om halsen, bare fordi...Kvote2-kvinden: Vi forventede: En noget ældre, alt for entusiastisk dame, med en forsøg-på-at-være-hip knold i nakken og en skoletaske med alt hvad man nogensinde skulle kunne få brug for. Typen der altid har læst forud, skrevet tyve siders noter, og siger ting som „Jeg skal hente mine børn kl. 16“, mens hun bugserer rundt med kage til studiegruppen og cykel med børnesæde.

Dansk-pigen: Vi forventede: Smilende piger med pagehår, hjemmestrikkede sweatre og sundhedssan-

daler. Altid klar på en diskussion om grammatikkens mange facetterede skønhed, eller rigtigheden af påstande om H. C. Andersens homoseksualitet.

Datalogi-drengen: Vi forventede: En lidt bumset fyr med gusten-bleg teint og cola-ånde. Iklædt sin altid trofaste star wars tshirt og lidt for korte bukser trisser han omkring i mørke lokaler, badet i computerskær-menes romantiske lys, mens han ivrigt fortæller om sin næsten-nærkontakt med en rigtig pige.

”Life”-drengen: Vi forventede: En sund, solbrun dreng med solide

overarme og store hænder. Gerne udrustet med over-alls, hunter gummistøvler og lidt korn i lommen.

Sådan en rigtig god knejt fra landet, der skal være dyrelæge og overtage slægtgården når han engang er

færdig.

ovERALT vAR NYE mENNEsKER Høje og lave, tykke, tynde, unge og ældre, brunt, rødt og grønt hår - En uover-

skuelig mangfoldighed af typer, hvoraf man ikke kendte en eneste.

KUDOS #6 OKTOBER 11

mennesker, med alvorlige miner og en fælles drøm om at blive den nye Ally McBeal. I ånden så man pigen med de høje hæle og ladysuit komme trippende med et latte-to-go og en ide om at jura er præcis som på film. I ste-det fandt vi en flok, der virkede nøj-agtigt så små, forskræmte og overvæl-dede som os selv. Ind imellem var der ganske rigtigt et jakkesæt, en blazer og en dyr mærketaske at skimte, men størstedelen forekom hverken mere overfladiske eller alvorlige end os andre. Faktisk nærmest tværtimod,

når man så at deres tutorer løb rundt med kapper og dommer-parykker: Et klart bevis på humor! I nærheden af udgangen havde en gruppe af de nye historiestuderende slået deres lejr. Denne særlige race, af folk der hellere beskæftiger sig med romertiden end det forestående fol-ketingsvalg, og som kan kongerækken både forfra og bagfra. Vi forestillede os, hvordan en gruppe af mennesker med langt hår bundet sammen med en lædersnor, løb rundt med Thors hammere om halsen og forsøgte at score med historier om Roms brand. Disse var dog ikke lige til at få øje på. I stedet stod der en stor gruppe mennesker, uden hverken toga eller

spejderkniv og talte gemytligt sam-men, uden på nogen måde at afsløre at de ikke skulle være lige så samtids-orienterede som alle andre. Når vi nu på denne måde havde dømt flere af de andre fag, ville det være usportsligt ikke at vænne blik-ket mod vore egne medstuderende. Hvad havde man i grunden forventet af dem, der studerede dansk på uni-versitet? Umiddelbart så de jo gan-ske normale ud alle sammen. Ingen af dem bar Fjällräven-taske, strikket islandsk sweater, eller havde page-hår alla den danskvikar, man erin-drede fra fritimerne i folkeskolen. Ej heller så nogle af dem ud til at have medbragt Saxo eller Helle Helle i baglommen.

forBeHold; forskelligHed, fagligHed Selvom vores fordomme var både morsomme og spidsfindige, blev de heldigvis gjort til skamme af realite-terne. Da vi senere, til Studenterhusets efterfest, ville afprøve vores teorier ved at gætte hvad folk læste, for der-efter at udspørge dem, viste det sig at skinnet bedrager – MEGET! vores film- og medie studerende læste teologi, og den blonde pige med det smarte tøj var klassisk arkæolog. Som for at understrege det forkerte i ikke bare vores opfattelse af de stude-rende, men også af studierne, har vi senere talt med Anders fra Life (26), der fortalte os, at studiet består af 80 pct. piger, og at de fleste af dem vil være kæledyrsdyrelæger. Så meget for den overbevisning om at de fleste på Life er mænd! „Det er kun de bløde nørder, der gamer WoW!“ svarer Søren (22), en leende andetårsstuderende på datalogi-studiet, når man ligeledes

konfronterer ham med de førnævnte fordomme om faget. „De hårde nør-der programmerer jo selv“! Søren indfanger med sine ord essensen af samtlige af KUs studier: Det, der binder hvert fag sammen som en helhed. Og det er natur-ligvis ikke, hvordan de studerende ligner hinanden af udseende – men derimod, hvordan de har sammenfal-dende interesser inden for deres fag. Det eneste ens er i grunden det kol-lektive nørderi, der finder sted rundt om på hvert af institutterne overalt

i København. Et fælles fagligt ønske om at lære mere inden for netop dét område, man selv mener, at vigtigt eller interessant. Vil man være en del af den proces og har man lyst til at deltage aktivt, skulle der vel nok være plads på KU? Det uanset om man ana-lyserer eller programmerer, har brunt eller grønt hår, eller en forkærlighed for hjemmestrik. Den variation af studerende som universitet huser på hvert af sine institutter gør det til en spændende arbejdsplads, og bestemt en mang-foldig flok, som vi (der nu er blevet meget klogere) er stolte af at være en del af.

...mANgfoLDIghEDEN på NÆRT hoLDFortsat...

DENNE sÆRLIgE RAcEaf folk der hellere

beskæftiger sig med Romertiden end det

forestående folketings-valg, og som kan kon-

gerækken både forfra og bagfra.

umIDDELBART så DE jo ganske normale ud alle sammen. Ingen af dem bar Fjällräven-

taske, strikket islandsk sweater, eller havde

pagehår alla den dansk-vikar, man erindrede fra fritimerne i folkeskolen.

er fransk dit drømmestUdie? Ja! Jeg kunne ikke forestille mig andet.

Hvad gør dit stUdie til dit drømmestU-die? Jeg har altid interesseret mig meget for sprog. Jeg har længe vidst, at det var den vej jeg skulle gå.

lever din første tid på køBenHavns Universitet op til dine forventninger? Ja! Det syns jeg. Nogle ting kan godt være svære at gen-nemskue, men jeg er postivtit overrasket over, hvor meget information vi har fået, i forhold til at vi starter på uni og egentlig burde være overladt til os selv. Det har været rigtigt fint.

12 KUDOS #6 OKTOBER

drØmmeStudIe eller PLAN B?

er dansk dit drømmestUdie? Det ved jeg ikke, men det tror jeg.

Hvad gør dit stUdie til dit drømmestUdie? Jeg får lov til at beskæftige mig med dansk litteratur og sprog. Jeg er helt vild med dansk sprog – og glæder mig at jeg kan få lov til at udforske det.

lever din første tid på køBenHavns Universitet op til dine forventninger? Ja. Der har været et godt program og god intro-duktion til fagene.

m A r i A L u N d e gA A r d , 2 0 , ST u d e r e r dA N S K PÅ 1 . S e m eST e r

c h r i ST i A N dA m gA A r d , 1 9 , ST u d e r e r e T N O L O g i PÅ 1 . S e m eST e rer etnologi dit drømmestUdie? Nej. Det er det ikke. Jeg søgte egentlig ind på noget andet men kom ikke ind.

Hvad er så dit drømmestUdie, og Hvor-for læser dU det dU gør nU? Jeg læser etnologi fordi det minder meget om antropologi. Så jeg har lidt taget en plan B. Vi har haft meget få under-visningstimer, og indtil videre virker det som et studie, jeg godt kunne blive glad for. Jeg ved heller ikke helt hvad den de små forskelle er på de to studier endnu, så måske kunne etnologi med tiden godt gå hen og blive mit drømmestudie.

lever din første tid på køBenHavns Universitet op til dine forventnin-ger? Ja, det gør det. Der er blevet taget rigtig godt hånd om os i starten. Introduktionsdagene og fredags-baren har været rigtigt fede. Både socialt og undervis-ningsmæssigt har det været meget positivt.

VOXPOP

i År er eKStra mange SØgt inD pÅ UniverSitetet, men SNITTENE ER HØJE Og Det Kan være Svært at KOmme inD pÅ DrØmmeStUDiet. KUDOS fanDt TRE NYE STUDERENDE fOr at hØre, Om De var KOmmet inD pÅ DrØmmeStUDiet eller havDe taget PLAN B.

FrEIA DAm STUDErEr DANSK

h E L E N E B A u 3 2 , ST u d e r e r F r A N S K PÅ 1 . S e m eST e r

º

ººº

vi ØnSKer OS et mangfOlDigt UniverSitet

NYT FrA STUDENTErråDET

EA bUSCH-PETErSENFOrmAND FOr STUDENTErråDET

KØbenhavnS UniverSitet UDDanner i Dag 10 % af en UngDOmSÅrgang. Det SKal UniverSitetet tilpaSSe Sig.

KUDOS #6 OKTOBER 13

Universitetsåret 2011/2012 er begyndt. Undervisningen er i fuld gang og byens læsesale er igen fyldte. Som studerende møder vi op til det nye semester eller den ny blok fyldt med forventninger, ønsker og håb til det kommende år på universitetet. Det uanset om det er vores første år på studiet eller nr. to, tre eller mere. Personligt har jeg hele sommeren glædet mig til at komme i gang med studierne igen. Jeg har glædet mig til mine to sidste fag inden specialet. Og øverst på min personlige ønskeliste står: god og inspirerende undervisning. Efter første undervisningsgang lader dét ønske til at blive indfriet. øverst på studenterrådets ønskeliste for det nye år står et mangfoldigt Københavns Universitet. Der er et stykke vej til at det ønske bliver indfriet.

Uddannelser i verdens-klasse? Et mangfoldigt universitet omtales af nogle debattører som et masseuniversitet. Sådan skal det ikke forstås. I hvert fald ikke i den negative forståelse, hvor niveauet falder og vores uddannelser forringes. Et mangfoldigt universitet skal ses som et universitet, hvor der er plads til alle. Vi studerende ikke er de samme som de studerende for 20, 30 eller 40 år siden. Københavns Universitet uddanner i dag 10 % af en ungdomsårgang. Det skal universitetet tilpasse sig. En undersøgelse lavet af Forskerforum og Information sidste år viser at fire ud af ti undervisere mener at det faglige niveau i undervisningen er blevet ringere de seneste 10 år. Et kedeligt fund. Men det er vigtigt at huske på, at vi ikke har problemer, fordi der bliver flere studerende. vi har problemer, fordi der ikke bliver givet penge nok til, at vores uddannelser faktisk kan løbe rundt. Det skal der selvfølgelig laves om på! Universiteterne skal have tilført flere – og friere – midler, så de kan gøre det, de er bedst til. Og så skal Københavns Universitet tage udfordringen op og tilpasse

undervisningen, arbejdsformerne, studieordningerne og studiemiljøet til det faktum, at vi studerende er en mangfoldig gruppe.

et mangfoldigt Universi-tet Har plads til talenterne Vores ønske om mangfoldighed står i kontrast til dem der siger, at universitetet kun skal være for de få. Men et mangfoldigt universitet skal ikke ses som en modsætning til et eliteuniversitet i den forstand at der så ikke er plads til og rum for forskere og studerende i verdensklasse. På et mangfoldigt universitet er der plads til talenterne. Til de af os, der er den ny Niels Bohr, Ludvig Holberg eller Astrid Friis. Og der er også plads til de af os, der har andre talenter end forskningen. Til de af os, der skal ud og undervise i gymnasierne og vise fremtidens studerende på vej. Til de af os, der skal sidde i forvaltningerne i kommunerne og være med til at få samfundets tandhjul til at køre rundt. Og de af os, der skal ud og starte egne virksomheder op og være med til at skaffe flere arbejdspladser og skabe innovation.

14 KUDOS #6 OKTOBER

På en solrig septemberdag havde hundredevis af danske universitets elever, gymnasieelever, skoleelever, pæddagogstuderende og mange flere fundet vej til amager Bio, hvor der blev afholdt uddannelsespolitisk stormøde. Her havde elever og stude-rende taget opstilling bag en rød snor, parate til at sætte i løb, så snart start-signalet lød. Med sig havde de hver især en papirslap hvorpå de havde skrevet deres uddannelsesønske til politikerne, der var midt i en valg-kamp, som mest handlede om øko-nomi og knap så meget om kvaliteten af vores uddannelser. Startskuddet lød, og eleverne spur-tede frem mod en væg, som de kli-strede deres sedler op på. Sammen gjorde de væggen til en mosaik af uddannelsesønsker, i håbet om at få sat uddannelse på dagsordenen. Her ventede mosaikken på folketingspo-litkerne, der kort efter mødte op for at debattere med elever og studerende. Og for at sætte deres underskrift på en uddannelseskontrakt, som skulle love bedre uddannelse til os alle sammen.

nU Har vi det på skrift! Det uddannelsespolitiske stormøde var en del af Danske Studerendes Fællesråds kampagne „Stem Uddannelse“. Målet var at insi-stere på en god uddannelse til alle. Til det formål havde elev- og studenterbevægelsen forberedt „Uddannelseskontrakten 2011“. Kontrakten indeholdt 12 punkter, som politikerne blev bedt om at skrive under på. Og selv om politikere normalt er påpasselige med at love noget, så blev der givet flere løfter til elever og studerende ved stormø-det. Faktisk skrev alle de fremmødte politkere undtagen Dansk Folkeparti under på, at ville genindføre gruppe-eksamen, sikre praktikpladser til alle, og indføre en undervisningsmiljølov for studerende. Derfor tøver formand for DSF, Magnus Pedersen, da heller ikke med at kalde stormødet for en succes:

„Det er en sejr for elever og studeren-de i hele landet at vi har fået lovning på genindførelse af gruppeeksamen og på et lovsikret undervisningsmiljø, uanset hvem der kommer til mag-ten. Det er uden tvivl en sejr“, siger Magnus Pedersen, og roser samtidig

de fremmødte elever og studerende for deres engagement:

„Det er uden tvivl et af de arran-gementer jeg har været til, hvor salen har været bedst inde i hvilke udfordringer vores uddannelser står overfor“.

paneldeBatter på fakUl-teterne Det uddannelsespo-litiske stormøde var lang fra det eneste arrangement i forbindelse med valgkampen. I kampen for at få uddannelse på dagsordenen arrange-rede Studenterrådet på Københavns Universitet en række paneldebatter med politikerne. Her mødte politikere som Simon Emil Ammitzbøll (LA), Ida Auken (SF), Peter Skaarup (DF), Rosa Lund (EL) og Rasmus Jarlov (K) op, for at svare på og debattere spørgs-mål fra KU‘s studerende. Knap 1500 studerende mødte op til de seks debatter, og det store frem-møde glæder Studenterrådets næst-formand Bjarke Lindemann Jepsen:

„Det store fremmøde til de enkelte valgdebatter vidner om, at der var brug for et klart uddannelsespolitisk fokus – så vi studerende kunne få

KOmmENTAr

vALgKAmp på KuOLIVEr DE mYLIUS

i september rykkede valgkampen ind på københavns universitet. uddannelse skulle på dagsordenen – og det kom den. her skrev politkerne nemlig under på uddannelses-kontrakten 2011 og lovede blandt andet at genindføre gruppeeksamen.

KUDOS #6 OKTOBER 15

ordentligt svar på, hvad politkerne vil med vores uddannelser“, fortæl-ler han.

skarpe spørgsmål Mens finansieringen og kvaliteten af vores uddannelser var fokus for arran-gementerne, kom debatten vidt omkring. Studerende greb mikrofo-nen og stillede skarpe spørgsmål om alt fra Socialdemokraternes foreslå-ede uddannelsespant, om bevarelsen af SU‘en, om taxametersystemet, og meget mere.

De Konservatives Rasmus Jarlov, der til slut endte med ikke at blive genvalgt til folketinget, var da også imponeret over debatniveauet på

Københavns Universitet.„Det er altid fedt at komme til en debat, hvor så mange mennesker er mødt op,“ fortalte Rasmus Jarlov efter debatten på det samfundsvidenska-belige fakultet, hvor 600 mennesker var mødt op.

„Man må sige, at det er en meget konstruktiv debat på et højt niveau, som man jo også kan forvente, når man debatterer med universitetsstu-derende. Der bliver stillet nogle andre typer spørgsmål. For eksempel tror jeg at det her er den første debat i valgkampen, hvor der er blevet stillet så skarpe spørgsmål om EU“.

Nu er både valgkamp og debatter

overstået, og Bjarke Lindemann er glad for debatternes succes. Selv om valgkampen var fyldt med politik i tv og aviser, spiller de studenterpolitisk arrangerede debatter nemlig en sær-lig rolle:

„Det er vigtigt, at vi i Studenterrådet, som interesseorganisation for de stu-derende på Københavns Universitet, skaber rammerne for, at vi studeren-de får et rum, hvor vi kan rose eller kritisere politikernes uddannelses-politik. Og hvor vi kan fortælle dem om virkelighedens uddannelser, så vi kan få reelle løsninger og ikke bare skrivebordsløsninger“, siger Bjarke Lindemann.

rASmUS JArLOV, KONSErVATIVE„Vi er kommet langt. Aldrig er flere kommet ind på uddannelserne end i år. Det er ny Danmarksrekord. Men vi skal længere endnu.“

IDA AUKEN, SF„Der er sparevejen og der er investeringsvejen. Udviklingsvejen og afviklingsvejen.“

„Det kan godt være at der er brugt flere penge, men det er jo lige meget, når kvaliteten ikke følger med og I oplever at få færre timer. Nu vil SF kæmpe med næb og klør for uddannelsei en ny regering. Vi skal have en uddannelsesrevolution.“

PETEr SKAArUP, DANSK FOLKEPArTI„Det er vigtigt, som studerende at få mulighed for at få studie og økonomi til at hænge sammen. Derfor skal man kunne trække bøger fra i SKAT. Og man skal have lov til at tjene flere penge ved siden af studiet. At man skal betale penge tilbage er jo helt godnat.“

rOSA LUND, ENHEDSLISTEN„Flere undervisningstimer. Mere vejledning. Vi har krav på at blive vejledt ordentligt. Jeg læser selv statskundskab her på KU og ved hvor vigtigt det er at få vejledning.“

PErNILLE bOYE KOCH, rADIKALE VENSTrE„Vi skal kigge på taxametersystemet. Det skal ikke handle om hvor mange vi får igennem systemet.. Det skal handle om kvaliteten.“

DET SAGDE POLITIKERNE

º º º

dét s

krev

polit

ikern

e und

er på

Ud

da

nn

else

sko

ntr

ak

ten

201

1 h

ar

gjo

rt

det

svæ

rer

e en

d n

og

ensi

nd

e fø

r f

or

po

liti

ker

ne

at l

øb

e fr

a d

eres

va

lglø

fter

. n

U H

ar

vi

de

t n

em

lig

på

sk

rif

t. s

e h

er h

vilk

e a

f k

on

tra

kte

ns

pU

nk

ter

, so

m p

oli

tker

ne

skr

ev U

nd

er p

å,

og

hvi

lke

løf-

ter

de

gav

fo

r v

or

es U

dd

an

nel

se.

UD

DA

NN

EL

SE

SK

ON

Tr

AK

TE

N 2

01

1

D

F

S

F

E

L

S

V

r

V

sto

p U

nd

erfi

na

nsi

erin

gen

af

Ud

dan

nel

sern

e

nej

til

brU

ger

beta

lin

g p

å o

rdin

ære

Ud

dan

nel

ser

afs

kaf

brU

ger

beta

lin

g p

å s

Upp

leri

ng

skU

rser

min

dre

pU

ljef

ina

nsi

erin

g, f

lere

bas

ism

idle

r

lovs

ikre

t U

nd

ervi

snin

gsm

iljø

gen

ind

før

grU

ppee

ksa

men

pra

ktik

pla

dsg

ara

nti

på

all

e U

dda

nn

else

r

afs

kaf

løn

net

pra

ktik

på

pæ

dag

og

Ud

dan

nel

sen

mid

ler

til

pra

ktik

ska

l br

Ug

es t

il p

rakt

ikke

n

ing

en f

orr

ing

else

r a

f sU

’en

40 m

inU

tter

s tr

an

spo

rtga

ran

ti t

il U

dda

nn

else

sste

det

befo

rdri

ng

sfra

dra

g t

il e

leve

r o

g s

tUd

eren

de

XX

X X

XX

XX

XX

XX

XX

XX

XX

XX

XX

X

XX

XX

XX X X X

XX

XX

XX

XX

XX

XX

X X

DELT

AGER

E I P

ANEL

DEBA

TTEN

: DF

Car

l Chr

istia

n Eb

bese

n S

F N

anna

Wes

terb

y E

L R

osa

Lund

S C

hrist

ine

Anto

rini V

Ulri

k Fi

nk r

V K

aren

Lum

holt

16 KUDOS #6 OKTOBER

DO

KU

mE

NT

AT

ION

KUDOS #6 OKTOBER 17

STUDIECOACHEN

eKSamenSangSt, manglenDe mOtivatiOn Og SKUffelSer. Svaret pÅ Den SlagS prOblemer i StUDielivet er...KærligheD! KærligheD til faget fÅr OS til at fØle OS gODt tilpaS. Det mener StUDiecOach lene ØrnStrØm.hvaD er Det fOr prOblemer, SOm StUDerenDe KOmmer til jer meD?De studerende, der henven-der sig til mig kommer fordi de får dårligere karakterer,end de har for-tjent, da de bliver usikre og angste i forhold til eksamen. Andre stude-rende kommer og beder om hjælp, fordi de har svært med at motivere sig selv i forhold til studierne.

er Det blevet hÅrDere at være StUDerenDe i Dag enD tiDligere?Det tror jeg ikke, det er. Men unge menneskers tilværelse er mere kompleks end tidligere. Der er masser af muligheder, og også masser af hjælp at få. Men de studerende skal i dag være særligt gode til at orientere sig i deres verden.

hvaD er Det fOr nOgle reDSKaber eller egenSKaber  SOm StUDerenDe SKal brUge fOr at Klare Sig  igennem StUDielivet?

(UDen fOr eKSempel at fÅ StreSS eller præStatiOnSangSt)

De skal vide, hvorfor de er gået igang. Med studiet, med opga-

ven med kurset. Hvorfor er det her spændende for dig? Engagementet er den aller-bedste drivkraft og det bedste middel mod eksamensangst.

Engagementet får folk til at tænke mere på fagligheden og min-dre på sig selv. Og ofte er det negative tanker om én selv, der stikker en kæp i hjulet på den succesfulde udfoldelse. Kærligheden til faget får os til at føle os godt tilpas.

hvilKet rÅD vil DU give til nye StU-DerenDe, SOm mÅSKe er USiKre pÅ hvaD

fremtiDen bringer?Få så meget kontrol som mulig ved at

få viden om den nye verden. Find ud af, hvordan universitetet hænger sammen,

hvordan er studieordningen? Hvilke mulig-heder er der for vejledning og rådgivning?

Og find ud af, hvordan studiet kan blive beri-gende og blive ved med at inspirere og motivere.

Vær nysgerrig og brug de ældre studerende som videns-kilder. Og sørg for ikke at være alene! Tag med til festerne, vær i en studiegruppe, deltag i arrangementer og tal med de andre, og skriv opgaver sammen, når der er mulighed for det.

KÆRLIghED til studietOLIVEr DE mYLIUS

hviS DU vil cOacheS af lene ØrnStrØm, SÅ Kan hUn KOntaKteS pÅ LENE@STUDIE-cOAcH.DK DU man læSe mere pÅ WWW.STUDIE-cOAcH.DKº

lær dIn By at Kende

FrEIA DAm

GUIDE

18 KUDOS #6 OKTOBER

rå fornemmelser

Føles københavn stor og uvelkommen? Eller mangler du bare et par nye steder at slå dig løs? Så fortvivl ej. Kudos bringer her et par af københavns mere hemmelige men absolut mangfoldige perler, som du sagtens kan besøge med et su-budget i baglommen.

hJemlig hygge på nørrebro

vesterbros vintagehimmel

se gratis film på lygten

I en gammel stationsbygning på grænsen til Nørrebro viser Filmstationen gratis film hver anden torsdag. programmet er skævt og vidtspændende, her

vises alt lige fra hårdtslående dokumentarer om svenske transseksuelle til højtråbende stumfilmsaftner med saltstænger ad libitum. Biografen bestyres af en gruppe filmstuderende, og ligger lige ved nørrebro st. alle er velkom-

men fra kl. 20. Lygten 2

2400 København nvwww.filmstationen.net

Når man træder ind på Tjilipop, er det ligesom at være til privatfest hos en god ven. Den lille cafehule i Rantzausgade er indrettet som små stuer, og er et populært tilholdssted for kvarterets studerende. Her serveres morgen-mad, frokost og masser af øl og nachos til en rimelig sum, mens tv-pejsen knitrer og countryrocken summer i baggrunden. rantzausgade 282200 København nwww.tjili.dk

Er du ikke hoppet med på raw food-bølgen endnu, så er det tid! Simple Raw på Vesterbro serverer billig, sund og økologisk fastfood. Raw food-konceptet, som er blevet et af årets helt store madtrends, har sin kongstanke i selve udførelsen af maden, hvor temperaturen ikke kommer over 40 grader. Herved hverken koges eller bages vita-minerne væk, og det er da smart, ik‘? Klart et besøg værd. Oehlenschlægersgade 121663 København vwww.simpleraw.dk

Var du heller ikke gammel nok til at dyrke moden i 80‘erne til

fulde? Så tør øjnene og tag til PRAG. På Vesterbrogade, altså. Den forunderlige butik dufter

langt væk af nostalgi og pal-lietinferno – og her kan fås tøj, du aldrig havde troet fandtes –

og endda uden at din bankmand græder. Tag forbi omkring december og spræng ram-

merne for det mest fashionable julefrokostoutfit.

vesterbrogade 98 a1620 København v

www.praggenbrug.dk

KUDOS #6 OKTOBER 19

nostalgi & havregryn

rå fornemmelser

vesterbros vintagehimmel

shop med god samvittighed

don‘t panic - it‘s organic

Opkaldt efter din barndoms første bøger, ligger Pixie på Bopa Plads. Gemmestedet er perfekt når du savner barndommens morgenrutiner, kaffebaren langer nemlig gerne en skål Ota Solgryn, som vor mor lavede den, henover disken mens du skyller mandag morgen ned med en god kop chai eller cafe latte. Selvom stedet ligger i hjertet af østerbro, er priserne lave og stemningen høj. tjek i øvrigt her-retoilettets alter af VHS-bånd ud. Løgstørgade 22100 København ø

er highstreetkæderne blevet en klods om benet, så tag en tur på østerbros ellers dræbende kedelige del af Jagtvej. Her ligger nemlig vejens største

perle: ChildCare Danmarks genbrugsbutik. Og det lyder måske en anelse langhåret, men butikken hører til blandt Københavns bedst bevarede vin-

tagehemmeligheder. Her kan findes alt lige fra cocktailkjoler og habitter fra 70‘erne og 80‘erne, pastelfarvede Escadajakker fra dengang din mor var ung

og solide skovmandsskjorter fra dengang din far var en værre en. jagtvej 199

2100 København ø

Efteråret rusker allerede i os, og vinteren banker stille på. Og hvad ville derfor være mere ideelt end at gå de kolde måneder i møde med en skål varm suppe og en økologisk cocktail on the side? Hos Soupa

Natural kan du hver dag få stillet din sult og tørst med lækre supper og drinks uden at smide de helt store checks.

skt. peders stræde 311453 København K

Når suppen er spist, kan du gå videre ned i FISK på Skt Peders Stræde. Fair trade-cafeen gemmer på en redesignet tøjkælder, fantastisk mormornips og skønhedspleje, alt i enten økologisk, bæredygtigt eller redesignet regi. De frivillige cafemedarbejdere sørger hver dag for, at du kan spise dig mæt i hjemmelavede boller og kage mens du støtter et af Folkekirkens Nødhjælps gode projekter i den 3. verden. skt. peders stræde 11453 København K

2100 secondhand

Vi kender vejen til dit drømmejobVi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.607 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse.ma-kasse.dk

Bliv gratis

studiemedlem

og vind en iPad

har DU en jOUrnaliSt gemt i maven eller mÅSKe en preSSefOtOgraf?

På KUDOS er vi altid på udkig efter skribenter og fotografer, illustratører og webkyndige der vil sætte de studerende i fokus og fortælle deres histo-rier. Bliv en del af redaktio-nen! Vi søger:

Der har noget på hjertet

Der viser de stude-rendes hverdag igen-nem lækre fotorepor-

tager

Der udbreder bladet til ku-dos.dk, Facebook og KUnet

Der bidrager med grafisk materiale

KuDos er KU‘s stUdenterblad. Vi Vil giVe de stUderende en stemme og se KritisK på de rammer, der former Vores hVerdag.

rEDAKTIONS-

møDEr HVEr mAN-

DAG KL 18.00 I KUDOS’ LOKA-

LEr HOS STUDENTErråDET

FIOLSTræDE 10

vil du være med til at lave kudos?

KUDOS #6 OKTOBER 21

Vi kender vejen til dit drømmejobVi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.607 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse.ma-kasse.dk

Bliv gratis

studiemedlem

og vind en iPad

vI SKAL FEJRE

MANGFOLDIGHEDEN køBenHavns Universitet er godt med, når det gælder etnisk mangfoldigHed. det mener økonomistUderende og formand for nY-dansk Ungdomsråd samira aHmad. alligevel kUnne vi måske lære lidt af rUC.

Det er snart mange år siden, at Samira Nawas forældre flygtede fra afghanistan til Danmark. selv er hun født og opvokset her i landet, og i dag er hun 23 år og læser øko-nomi på Københavns Universitet. Hun er blandt det stadigt stigende antal nydanske piger, som finder vej ind bag uni-versitetets mure.

„Da jeg begyndte på universitetet så jeg meget få piger med tørklæde. men nu dukker der flere og flere op“, fortæl-ler Samira, da jeg møder hende på en solrig eftermiddag i haverne på Css. Og at der kommer flere nydanskere på uni-versiteterne er meget vigtigt for Samira. Udover at være stu-derende er hun nemlig formand for Ny-Dansk Ungdomsråd, en forening der arbejder for at give unge nydanskere en stemme og få endnu flere engageret i samfundet. særligt uddannelse er vigtigt, og her er Københavns Universitet rigtig godt med.

„Jeg synes at KU er et meget mangfoldigt universitet. Jeg kan løbe ind i alle slags mennesker her, uanset om det er internationale studerende eller nydanskere med en anden hud- eller hårfarve. Der er KU rigtig godt med“, fortæller Samira og understreger, at unge nydanskere da også har alle muligheder for at få en god uddannelse.

„Det har rigtig mange piger gjort, og nu skal vi have drengene til at gøre det samme“.

Bedre på rUC Selv om hun i dag studerer i København, er Samira opvokset i Roskilde. Og skal Københavns universitet finde inspiration til at blive et endnu mere mangfoldigt universitet, skulle de tage og rette blikket mod vest.

„I Roskilde var man rigtig god til at holde kulturdage på min folkeskole og mit gymnasium og sætte fokus på, at vi er mange forskellige kulturer der lever sammen. Man gjorde en fest ud af mangfoldigheden. Fejringen af hvor rige for-skelligheden gør os, både når det gælder kultur, trosretning og etnicitet. Det kunne man godt fejre og udnytte lidt mere på KU“, siger Samira, og fremhæver også RUC, som værende foran KU, når det gælder mangfoldighed.

„når jeg har besøgt ruC, så ser man flere nydanskere og stemningen er mere tolerant og åben. Hvem ved, måske er RUC‘ere bare mere holde-af-hinanden-agtige“, siger Samira med et smil.

INTErVIEW

NY-DANsK uNgDomsRåDER ET INITIATIv IvÆRKSAT AF DANSK UNG-DOMS FÆLLESRÅD (DUF) OG MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDvANDRERE OG INTE-GRATION. FORMÅLET ER DELS AT INTEGRERE UNGE MED FORSKELLIG KULTURELLE BAGGRUNDE I DET DEMOKRATISKE SAMFUND, OG DELS AT RÅDGIvE MINISTERIER OG MYNDIGHEDER I SPØRGSMÅL OM INTEGRATION, MEDBORGERSKAB OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT. Kilde: www.duf.dk

OLIVEr DE mYLIUS

12.-14. september på hUm, life og natStudiemessen tager i år ud til de tre nævnte campusområder. Første dag på HUM, anden dag på LIFE og sidste dag på NAT.

22.10 KL 12

26.11 KL 19BIoREvY på DIKuDet bliver satirisk, sort, politisk, „uskyldigt“ og fandens frækt. Sæt et stort X i kalenderen og se frem til et fantastisk grin. Se mere på www.biorevy.dk

4-6 NOvEMbER pOlitiKKOvnference i DanSKe StUDerenDeS fælleSrÅD StUDenterrÅDet repræSenterer KU De StUDerenDeS lanDSOrganiSatiOn.

10 OKTOBER

5 - 7 o K T o B E Rhum revy: abSalOnS væmmeligheD5.-7. OKtOber pÅ KUaDen fØrSte tværfaglige revy pÅ hUmaniOra. SØg efter ”hUm revy - abSalOnS væmmeligheD” pÅ facebOOK fOr flere OplySninger Om billetter mm.

KUDOS rEDAKTIONSmøDE HVEr mANDAG KL. 18:00, FIOLSTræDE 10 ALLE Er VELKOmNE!

KALENDEr

24.11 receptiON fOr deN Nye Og afgåeNde bestyreLse 24. NOv-ember k. 15:00, fiOLstrÆde 10 traditionen tro afholder stUdenterrådet reception for alle omkring organisationen for at markere bestyrelsesskiftet.

sE fLERE BEgIvENhEDER påwww.sTuDENTERRAAD.DK/KALENDER

22 KUDOS #6 OKTOBER

STuDENTERRåDETS gENERALFORSAMLINg & FEST 22. OkTObER kL. 12:00Dette er Dagen, hvOr DU har Særlig gOD mUligheD fOr at pÅvirKe StUDenterrÅDet. Der SKal bl.a. vælgeS en ny leDelSe Og Der SKal beSlUtteS hvaD Sr’S arbejDe SKal fOKUSere pÅ Det KOmmenDe År. Se flere Detaljer pÅ StUDenterraaD.DK/gfÂ

KUbIS.KU.DK

KUDOS #6 OKTOBER 23

PressDisplay ved at være en decideret søgedatabase, hvor du aktivt skal søge, førend du får vist noget. Det er udelukkende enkeltartikler du bliver præsenteret for, uden billeder og ikke i avisens layout. Til gengæld er den enormt dækkende over det danske nyhedsmarked.

Andre nyhedskilder online LexisNexis Academic er en gigantisk database, der især inde-holder juridiske, nyheds- og erhvervsorienterede kilder. Den kan virke en smule overvældende med mange søgemuligheder, men for dig der arbejder med juridiske og erhvervsorienterede problemstillinger er den bestemt værd at kaste sig ud i. Den sidste indgang til aviser, der skal nævnes her er onlinenews-papers.com, som er en gratis webvejviser med links til aviser og magasiner fra hele verden grupperet efter kontinenter og lande.

AdgangNår du er andre steder end på biblioteket eller campus, skal du logge dig på med dit cpr nummer og pinkode enten via bib-liotekskatalogen REX eller evt. via dit biblioteks hjemmeside.

Internationale nyheder med Library PressDisplayLibrary Pressdisplay er en imponerende portal med nyheder, aviser og magasiner fra alverdens lande. Du får på forsiden en oversigt over topnyhedsartikler baseret på læsernes bedøm-melser og du bliver præsenteret for verden i billeder. Du kan også vælge at bladre/læse i en bestemt avis. På forsiden er en oversigt over de enkelte landes aviser, hvor både de lødige som Wall Street Journal og mere kulørte aviser som danske B.T. kan findes. I alt er der ca. 1.700 aviser fra ca. 90 lande. Den store fordel ved Library PressDisplay er, at du ikke skal ind på den enkelte avis’ hjemmeside når du vil læse, at navigeringen på siden er nem og at aviserne kan læses i et og samme læseven-lige pdf format. Du kan blogge, kommentere og maile artikler. Aviserne er tilgængelige ca. tre måneder tilbage.

Danske aviser er endnu ikke så rigt præsenteret, som f.eks. amerikanske, tyske og engelske aviser. Foreløbig er Berlingske tidende, nordjyske stiftstidende, Århus stiftstidende, Bt og Børsen (dog kun fra udenlandske IP-adresser)med.

Danske nyheder med InfomediaInfomedias artikeldatabase opdateres døgnet rundt med de senest ankomne nyheder fra både printmedier, webkilder og radio- og tv-udsendelser. Infomedia er Danmarks største online artikeldatabase og nyhedsarkiv. Du kan søge artikler fra landets vigtigste medier som f.eks. de landsdækkende aviser, magasi-ner, blade og lokalaviser. Den adskiller sig væsentligt fra Library

KuBIs ANBEfALER:

oNLINE NYhEDsKILDER

NYHEDSOvERvÅGNINGDu kan overvåge de seneste nyheder fra dine favoritaviser med en såkaldt RSS feed som er en nyhedsovervågningstjeneste. Du klikker på ikonet og så kommer der en url, som du kan kopiere over i en RSS-reader som for eksem-pel Google Reader eller FeedReader. FeedReader er et gratis software, der skal installeres på din computer. Du vil herefter løbende få opdaterede nyheder, fra den side som du har valgt. Din browser har givetvis også en Feed-reader indbygget. Du skal så blot klikke på URL’en i stedet for at kopiere og derfra vælge at abon-nere på nyheder.

Det handler om mere end pengeØkologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

www.merkur.dk