ku · 2018-10-14 · Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået ... 3. Kapitel 5. Kulturlandskab og bondesamfund under forandring ... Rum og sted

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Vandets veje

Skjern Ås mijøhistorie gennem 350 år

Fritzbøger, Bo

Publication date:2009

Document versionOgså kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):Fritzbøger, B. (2009). Vandets veje: Skjern Ås mijøhistorie gennem 350 år. Gyldendal.

Download date: 06. okt.. 2020

https://curis.ku.dk/portal/da/persons/bo-fritzboeger(48ef0500-d13e-4a3c-a0f3-c98774ac38f9).html

https://curis.ku.dk/portal/da/publications/vandets-veje(dd7febb0-cbb9-11de-a1f3-000ea68e967b).html

Vandets veje

“Alt modnes sent her i Jylland, også gode planer”

Steen Steensen Blicher1

Bo Fritzbøger

Vandets vejeSkjern Ås miljøhistorie gennem 350 år

Gyldendal

Vandets veje© 2009 Bo Fritzbøger og Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

Omslag: Jørgen StrungeOmslagsillustration: Forside kort fra Højesteretssag om laksefiskeri i Skjern Ås delta og Ringkøbing Fjord i 1734. Det Kongelige Bibliotek, bagside kort © Kort- og Matrikelstyrelsen Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet iht. tilladelse 389.

Forlagsredaktion: Ole JørgensenBilledredaktion: Bo FritzbøgerGrafisk tilrettelæggelse og ombrydning: Jørgen StrungePrepress: Narayana Press, GyllingTryk: Korotan, Slovenien

Printed in Slovakia1. udgave, 1. oplagISBN 978-87-02-07741-4

Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

GyldendalFagbogsredaktionenKlareboderne 31001 København KTlf.: 33 75 55 55Fax: 33 75 56 22

www.gyldendal.dk

Udgivelsen af denne bog er muliggjort ved økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde+ logo

Forlaget har bestræbt sig på at opspore og kontakte alle ophavsmænd til bogens illustrationer. I et enkelt tilfælde er det ikke lykkedes, og vedkom-mende bedes derfor henvende sig, således at sædvanligt honorar kan blive udbetalt.

bo

Textbox

Slovenia

bo

Rectangle

Indhold 5

Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................ 11Kapitel 1. Indledning ........................................................ 13

Nationalparken – naturen og det nationale .............. 13En ganske særlig å ........................................................ 14Dansk miljøhistorie? .................................................... 17 Skalavariationer .......................................................... 19

1. del · Landskabets vand ca. 1650-1780 ..................... 21Kapitel 2. Fællesskab og landskab ................................... 23

Familiefar, grande, fæster og undersåt ........................ 23Gården var grundlaget ........................................... 23Herremandens krav ................................................ 25Fællesskabet: det nære samfund og den fjerne stat 26

Åens forskellige landskaber ........................................ 28Morænebakkerne .................................................... 28Hedeslette og bakkeøer ......................................... 32Deltaet ..................................................................... 38Ringkøbing Fjord ogHolmslands Klit ................. 42

Kapitel 3. Vandets brug ................................................... 47Åen som barriere ......................................................... 47

De generelle betingelser for færdsel ...................... 47Skjern Ås broer, vadesteder og færger .................. 49Grænser ................................................................... 54

Udnyttelse af vandets kraft ......................................... 56Møllernes danmarkshistorie .................................. 56Kornavl og formalingsbehov omkring Skjern Å .. 61Skjern Ås vandmøller ............................................. 63

Udnyttelsen af selve åvandet ....................................... 67Drikkevand til mennesker og dyr ......................... 67Engen vigtigere end ageren .................................... 68

Ferskvandsfiskeri .......................................................... 73Et kærkomment supplement til landbruget ......... 73Det omstridte laksefiskeri ..................................... 76Fjordfiskeriet ........................................................... 79

Kapitel 4. Det skadelige vand .......................................... 81Den konfliktfyldte å ..................................................... 81

Vandets veje6

For meget vand – eller for lidt? ................................... 81Konflikter om vandet ................................................... 87På Guds nåde og unåde ............................................... 89Til kamp mod landskabets vand ................................ 90

2. del · Frugtbargørelsen 1780-1902 ........................... 93Kapitel 5. Kulturlandskab og bondesamfund under forandring ............................................................... 95

Strukturreformer ......................................................... 95Udskiftningen ......................................................... 95Selvejet ..................................................................... 96

Landskabsændringer og produktionsfremgang ........ 98Hedens opdyrkning ................................................ 98Omgangen med næringsstoffer ............................. 102Engdriftens modernisering .................................... 104Hegnsplantning ...................................................... 105

Bebyggelse og samfærdsel ............................................ 107Midtjyllands kolonisering ...................................... 107Jernbanen ................................................................. 108Nye veje og broer .................................................... 109

Nation, region og lokalsamfund ................................. 111Jylland – en del af Danmark? ................................ 111Vandløbslovgivning ................................................ 114Lokal vandløbsforvaltning ..................................... 118Foreningsdanmarks vandløb ................................. 120

Kapitel 6. Åens nye vilkår ................................................. 123Vandkraft og åudnyttelse ............................................ 123

Vandmøllerne udkonkurreres ............................... 123Fra frit ferskvandsfiskeri til dambrug ................... 126

Landvinding .................................................................. 128Deltaets naturlige vækst ......................................... 1281800-årenes jordhunger ......................................... 131

Dræning ......................................................................... 134Indre kolonisering ................................................... 134Hedeselskabets afvandingsprojekter ..................... 135Deltaets afvanding ................................................... 137

Vanding ......................................................................... 138At sætte engen under vand ..................................... 138

Indhold 7

Skjern Ås engvandingsanlæg ................................. 139Dansk engvandingspolitik ved 1800-tallets midte 141Hedeselskabet og de kollektive engvandingsanlæg 141

Deltaet, fjorden og det alt for meget vand ................. 148Faren for oversvømmelse ........................................ 148Tidlig inddæmning af det nedre løb ..................... 149Debat om Skjern Ås regulering i 1790’erne ......... 150Fra enkeltprojekter til generalplaner .................... 151Wegges generalplan ................................................ 154Ingeniør Brønsted og Hedeselskabet ................... 155Planer om regulering af Ringkøbing Fjords vandstand 157Fra Nymindegab til Hvide Sande ......................... 159Palle Fløes generalplan ........................................... 161Den første store å-regulering ................................. 164

Kapitel 7. Mange hensyn .................................................. 167Landbrugssamfundet og dets vandløb ....................... 167Vandet som genstand for videnskab ........................... 169Landskabets naturlige effektivisering ........................ 171Landbrugets gryende hegemoni .................................. 171Vandløb som regionalpolitisk arena .......................... 172

3. del · Tæmningen 1902-1977 ..................................... 175Kapitel 8. Et moderne land .............................................. 177

Regelmæssighed ........................................................... 177Landskabelige forskelle udviskes ........................... 177Vandets kraft i nye former ..................................... 179

Uro ................................................................................. 182Kulturkamp mellem land og by ............................. 182Jyder og københavnere ........................................... 184

(U)renlighed ................................................................. 185Den moderne renlighedskultur ............................. 185Kollektiv vandforsyning ......................................... 186Personlig hygiejne ................................................... 188Kloakering ............................................................... 189Tiltagende vandforurening .................................... 190Forureningens første kritikere ............................... 191Utidssvarende vandløbslovgivning ........................ 194Begyndende spildevandsrensning ......................... 196

Vandets veje8

Dambrugserhvervet og vandløbene ...................... 197Kapitel 9. Det store projekt – Skjern Å-reguleringen ... 201

Fjorden, kanalen og slusen .......................................... 201Fortsatte problemer med udløbet ......................... 201Hvide Sande-kommissionen ................................. 203

Nye muligheder ............................................................ 206Vandløbsregulering i kriselovenes tidsalder ......... 206Ambitiøse planer for deltaets afvanding ............... 208

Det bedste projekt ........................................................ 211Landvinderne og deres kritikere ............................ 211Udretningen 1962-68 ............................................. 214

Fremskridtets pris? ....................................................... 216Det skurkagtige Hedeselskab ................................ 216Naturfredningsforeningens spagfærdighed .......... 218Andre kritikere ........................................................ 219

Nybyggerne ................................................................... 220Kapitel 10. Mindeværdigt ................................................. 223

Den store bedrift .......................................................... 223Fremskridtets mænd .................................................... 224Menneskets sejr over naturen ..................................... 224Danmark – et landbrugsland (endnu) ....................... 225Østenstormen ............................................................... 226

4. del · Naturens orden genoprettes 1977-2002 ........ 229Kapitel 11. Natur med problemer ................................... 231

Landbruget som forurener .......................................... 231Fritidslandskabet .................................................... 231Politisk kemi ............................................................ 233Landmandens nye rolle: miljøsvin! ....................... 234

Andre forureningskilder i det åbne land .................... 237Dambrugene fortsat et problem ............................ 237Arven efter brunkullene ......................................... 238Vandløbsregulering, dræning og okker ................. 240Politiske kontroverser om okker ........................... 241

Fra oprensning til vandløbspleje ................................. 243Ændrede prioriteringer: Vandløbsloven 1982 ..... 243Åpleje og naturgenopretning ................................. 244Skjern Å-laksen ....................................................... 246

Indhold 9

Kampen om miljøet ..................................................... 248Moderne med forbehold ........................................ 248Grøn bølge ............................................................... 250Rehling har en plan ................................................ 253Et nyt landbrug ....................................................... 256Efter Vandmiljøplanen ........................................... 259

Kapitel 12. Skjern Ås entreprenørnatur ......................... 261Reguleringens landskab ............................................... 261Selvrensningen .............................................................. 263

Okker og kvælstof ................................................... 263Planer om genopretning ......................................... 264Uforenelige interesser ............................................. 266

Sydløsningen ................................................................. 268Den politiske beslutning ........................................ 268Skeptikere og kritikere ........................................... 270Naturforvaltningen som politisk arena ................ 271

Høring og lov ................................................................ 272Naturprojektet .............................................................. 274

Fra selvrensning til naturgenopretning ................. 274Mellem frivilligt salg og ekspropriation ................ 276

Den nye natur ............................................................... 278Brugergruppen ........................................................ 278Lønborggård Formidlingscenter ........................... 281

Og så var der fjorden ................................................... 284Saltholdighed og slusepraksis ................................ 284

Kapitel 13. Laks og fuglevenner ....................................... 289De nye magthavere ...................................................... 290Genopretning af hvad? ................................................ 291Den regionale dimension ............................................ 293

4. del · Fra Borris til Bruxelles ....................................... 295Kapitel 14. Bestandighed og forandring ......................... 297

Menneske og omverden .............................................. 297Natur og landskab ....................................................... 300Viden og magt .............................................................. 305Rum og sted ................................................................. 309

Kapitel 15. Skjern Ås budskaber ..................................... 313

Vandets veje10

Kilde- og litteraturfortegnelse .......................................... 319Utrykt materiale ........................................................... 319

Det kongelige Bibliotek .......................................... 319Kort- og Matrikelstyrelsen .................................... 319Landsarkivet for Nørrejylland ............................... 319Rigsarkivet ............................................................... 319Ringkøbing-Skjern Museum ................................. 320Personlige meddelelser ........................................... 320Benyttede netsteder og andre elektroniske ressourcer 320

Trykt materiale ............................................................. 322Aviser og tidsskrifter ............................................... 322Kildeudgaver ............................................................ 322Kortserier ................................................................. 323Litteratur ................................................................. 323Statistiske serier ...................................................... 348

Noter ................................................................................... 349Sted- og personnavneregister .......................................... 378

11

ForordDette er en bog om vand i bevægelse – og om samfund i bevæ-gelse. Det er en skildring af de mange betydninger, som vandet gennem historien har haft for os mennesker. Om de ofte kon-fliktfyldte måder, vi både hver især og som samfund har brugt og bruger det på. Og om de net af værdsættelse, vaner, regler og magt, som mennesker gennem århundreder har spundet om sig selv og hinanden i forsøg på at formulere og tilgodese deres egne interesser i vandets løb og brug.

Af let forståelige årsager er der gennem de seneste tiår skre-vet meget om Skjern Å. Først blev den reguleret, så blev den naturgenoprettet. Det er imidlertid en udbredt misforståelse, at åen først blev reguleret i 1960’erne. Faktisk var den siden sidste del af 1700-tallet konstant genstand for store planer og – ofte mindre – ingeniørindgreb.

Denne bog er et forsøg på dels at give en skildring af Skjern Ås historie i et længere tidsperspektiv end normalt, dels at ind-sætte denne historie i en bredere sammenhæng. Derfor veksler fremstillingen i nogle henseender mellem det utilladeligt over-fladiske og det ulideligt detaljerede. For både detaljen og sam-menhængen har interesse.

I arbejdet med bogen har jeg fået god hjælp fra mange sider.Det er mig således en kær pligt at takke fotograf Per Bruns-

gård, ingeniør Gunnar H. Gregersen, biolog Bent Lauge Mad-sen, etnolog Laura Tolnov Clausen, skovfoged Jakob Harrekil-de Jensen fra Skov- og Naturstyrelsen, Svend Aage Jørgensen, Torben Egeberg og Kim Clausen fra Ringkøbing-Skjern Mu-seum samt HedeDanmark a/s for gode ideer, konkrete oplys-ninger og adgang til relevant materiale. Bent Lauge Madsen, Torben Egeberg og min kollega Jes Fabricius Møller skal have tak for kritisk gennemlæsning af dele af manuskriptet, idet jeg dog alene kan lastes for tilbageværende fejl, misforståelser og regulært vrøvl. Statens Humanistiske Forskningsråd (nu Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) skal have tak for økonomisk at have støttet den forskning, der ligger bag bo-gen. Og endelig skal der lyde en varm tak til Aage V. Jensens Fonde, som ved økonomisk tilskud har muliggjort udgivelsen.

Bo Fritzbøger, august 2009

131 Indledning

Indledning

Nationalparken – naturen og det nationaleMiljøministeren udpegede i januar 2008 landskabet omkring Skjern Ås udløb i Ringkøbing Fjord til en ud af foreløbig fem danske nationalparker. Med denne udpegning begyndte en ny æra for Skjern Ås nedre løb. Men den føjede sig samtidig smukt ind i åens historie, som består af en uophørlig række af interesse-konflikter, projektmageri og politiske studehandler.

Udpegningen kom efter lang tids usikkerhed. Tanken om etablering af danske nationalparker udsprang indirekte af en betænkning, som det såkaldte Wilhjelm-udvalg afgav i 2001.1 For første gang siden Naturfredningslovens revision i 1969 blev det her bragt i forslag, at der i forbindelse med amternes almin-delige planarbejde skulle udpeges et antal nationale naturom-råder. Idéen om sådanne nationalparker blev taget op af den nytiltrådte borgerlige regering, og i august 2002 valgte miljø-minister Hans Christian Schmidt seks mulige lokaliteter.2 Det

Nydannet, national natur i Skjern Ås delta, således som den frem - træder på Skov- og Naturstyrel-sens hjemme-side (2009). Foto Bert Wiklund.

1

Vandets veje14

var herefter regeringens tanke, at lokal debat område for områ-de skulle sætte parkplanernes realisme på prøve, før en endelig beslutning om nogle få pilotprojektområder kunne træffes.

Skjern Å-deltaet var ikke blandt ministerens udpegninger, men med sin stærkt koncentrerede investering i naturgenop-retning kunne netop dette område komme til at fungere som murbrækker for naturparksidéen, og Friluftsrådet afsatte der-for på eget initiativ økonomiske midler til, at Skjern Å sammen med to andre områder blev alternativer til det statslige forslag.3

Lokalt vakte tanken om udpegning til nationalpark mod-stand blandt især lodsejere i de såkaldte Værnsenge ved Ring-købing Fjords sydende. Men andre dele af lokalbefolkningen arbejdede aktivt for en udpegning, og ifølge Skov- og Natursty-relsen hører Skjern Å-området da også til blandt “Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber - områ-der, som har både stor national og international betydning”.4 Som begrundelse for at indrette nationalparker nævnede styrelsen i øvrigt et ønske om at “styrke naturen, f.eks. ved at skabe større sammenhængende naturområder”. Det nationale perspektiv og værdsættelsen af naturen har altså været to helt centrale fakto-rer bag statens nationalparkstrategi.

Udpegningen af Skjern Å kan synes mere velvalgt end no-gen anden udpegning. For intet sted i Danmark har konflik-ter om natursyn og forholdet mellem lokal selvbestemmelse og national regulering ført til så langvarige og dybtgående kon-flikter som netop i Skjern Ås delta. Konflikterne i forbindelse med åens regulering i 1960’erne og den efterfølgende såkaldte naturgenopretning i 1990’erne er allerede velbeskrevet.5 Men interessemodsætningerne, reguleringsforsøgene og konflikter-ne rækker meget længere tilbage i historien. I hvert fald så langt tilbage, som vi har kilder til at beskrive, og det vil sige til 1600-årene. Det er dette lange perspektiv den foreliggende bog vil søge at give.

En ganske særlig åProjektmageri og politisk polemik har efterhånden gjort sig gældende ved de fleste større vandløb, men i Skjern Ås tilfælde

151 Indledning

har de haft en særlig varighed og styrke. Åens historie er derfor i visse henseen-der et stykke midt- og vestjysk lokal-historie, men i andre udgør den en sær-lig farverig variant af generelle træk ved dansk miljøhistorie. På den ene side vil Skjern Ås historie derfor i det følgende blive beskrevet som en særform af den generelle danske miljøhistorie. På den anden side vil generelle udviklingstræk blive inddraget i fremstillingen, hvor og når oplysningerne om netop Skjern Å er for spredte og sparsomme.

Skjern Å afvander omtrent en nien-dedel af Jylland. Dens opland strækker sig fra Vildbjerg i nord til Jelling i syd; og fra Nørre Snede i øst til Ringkøbing Fjord i vest. Den dominerende vand-retning er fra øst mod vest med talrige sidestrømme nordøst-sydvest og sydøst-nordvest. Den længst sammenhængende del af systemet – som er ca. 94 km lang – løber fra vældet i Tinnet Krat ikke langt fra Gudenåens kilder, gennem søerne ved Rørbæk og Hastrup Plantage, nord om Brande og plantagerne ved Sandfeld og Hes-selvig, midt gennem Sønder Felding by, nord om Borris Hede og mellem Tarm og Skjern ud i Ringkøbing Fjord.

Betegnelsen Skjern Å fungerer i dag som et entydigt sted-navn, men sådan har det ikke altid været. Gennem historien har ikke mindst vandløbsnavne nemlig været ganske omskifte-lige. Skjern Å optrådte tidligere undertiden som Lønborg Å.6 Og den ellers anselige å gennem Sønder Omme sogn ændrede endnu på Generalstabens Målebordsblad fra 1869-70 navn op-strøms omkring Gammelby, hvorefter den optrådte som Rin-give Å. J. Kierckebye konstaterede dog nogenlunde samtidig, at “vore geografer begynde almindeligt at kalde den Omme Å”.7

Før landkortenes tid var bække og åer navngivet lokalt, men få oprindelige navne har overlevet til i dag.8 Gamle naturnavne er således de fleste steder erstattet af navne med relation til

Grænserne for Skjern Ås afvandingsområ-de markeret med sort, mens afgrænsningen af den foreliggende undersøgelse defineret som de 47 sogne, der udgør afvandings-området, er markeret med grønt. Med et opland på 2490 km2 har Skjern Å i dag en middelvandføring godt 35,6 m3 pr. sekund, hvilket gør den til Danmarks vandrigeste vandløb.

Vandets veje16

Skjern Å- systemets vandløbs-hierarki med moderne navne.

Skjern Å

Tarm Bæk

Råddensig Grøft

Ganer Å

Kjelstrup Bæk

Kærbæk

Vorgod Å

Vinbæk

Østerbjerge Bæk

Døvling Bæk

Karstoft Å

Hjøllund Bæk

Holtum Å

Green Bæk

Brande Å

Odderbæk Ballesbæk

Dybdal Bæk Svingelbæk

Lustrup Bæk

Bøl Bæk

Ejlbæk

Gråhede Bæk

Tarm Møllebæk

Kvinthede Grøft

Blindå

Bundsbæk Mølleå

Stampebæk

Slumstrup Bæk

Odderskær Bæk

Abildå

Rimmerhus Bæk

Bolsvad Bæk

Mølsted Bæk

Egeris Mølleå

Pårup Bæk

Ronnum Bæk

Smedebæk

Hvillum Bæk

Ibsgårde Bæk

Kidmose Bæk

Søby Å

Sædbæk

Goldbæk

Strømmesbøl Bæk

Møllebæk

Skærbæk

Søndesø Grøft

Slumstrup Møllebæk

Sigbæk

Knivsbæk

Høllet Bæk

Havnstrup Bæk

Fjelstervang Bæk

Nørrebæk

Videbæk

Herborg Bæk

Bukkær Bæk

Tarp Bæk

Brogård Bæk

Stofferbæk

Møllebæk

Ålerenden

Hallund Bæk

Gatkær Bæk

Rind Å Fjederholt Bæk

Elkær Bæk

Isen Bæk

Omme Å

Gundesbøl Å

Torsbæk

Farre Bæk

Hoven Å

Hallundbæk

Simmelbæk

171 Indledning

nærliggende bebyggelser. Det gælder eksempelvis Skjern Å-systemets større sidegrene såsom Tarm Bæk og Ganer, Vorgod, Karstoft, Omme, Holtum og Brande Å. Men derved var det så at sige perspektivet på åen, der bestemte dens navn. Rind Å kunne eksempelvis optræde både (som nu) med navn efter sognet, hvor den har sit udspring, og efter sognet (Arnborg), som den senere passerer.9

Navnet Skjern Å er naturligvis forbundet med byen Skjern, men her er forholdet lidt mere indviklet. For Skjern, som er en afledning af tillægsordet skær i betydningen ren og klar, var åens navn, før det blev byens. Det er faktisk landets mest udbredte usammensatte vandløbsnavn.10 Byen tog altså i første omgang navn efter åen (eller måske efter broen over den), hvorefter åen i anden er blevet knyttet til bynavnet. Sådanne tilfælde, hvor bynavnet er sekundært i forhold til ånavnet, er ikke usædvan-lige.11 Det gælder således også den før omtalte Omme Å, der går igen i bebyggelsesnavnene Sønder Omme og Omvrå.

Skjern Å-systemet består af en mangfoldighed af store og små vandløb. I vore dage omfatter det over 75 navngivne rin-dende vande, og antagelig var der i tidligere tiders mere vand-rige landskab endnu flere af dem, som bar navn. I hvert fald kan for eksempel hverken Ronbeck, Torsbeck, Kielstrup Beck eller Lilleaa i Borris sogn, som kendes fra præsteindberetninger fra midten af 1600-tallet, stedfæstes i dag. Oldåen, eller Ål Å som den kaldtes i 1700-tallet, må ud fra omtalen af dens udspring i Faster sogn og løb forbi Bølling Præstegård være identisk med Skjern Kirkeå.12

Ud over at referere til byer henviser vandløbsnavne også un-dertiden til den brug, der gennem tiden er gjort af dem. Det gælder for eksempel utallige Møllebække, og mon ikke Åleren-den for enden af Holtum Å engang har vrimlet med ål, ligesom Odderbækken ved Kulsø har huset oddere?13

Dansk miljøhistorie?Som antydet i titlen forsøger denne bog at bidrage til den så-kaldt miljøhistoriske tradition, der i disse år breder sig på ver-densplan som en steppebrand.14 Men hvori består egentlig miljøhistorie? Har miljøet overhovedet en historie, eller forhol-

Vandets veje18

der det sig snarere, som den britiske historiefilosof R. G. Col-lingwood for et par menneskealdre siden hævdede, at “naturens historie findes ikke og kan ikke findes”, fordi kun menneskelig erfaring og ikke erfaringens genstand (dvs. den ydre, materielle verden) kan danne grundlag for historisk analyse?15

Lad os begynde med den nemme løsning: med at påpege hvad miljøhistorie ikke er. Der er ikke tale om en særlig grøn, bæredygtig, CO2-neutral eller politisk korrekt form for histo-rieskrivning. Miljøhistorikere hævder ikke med henvisning til vor tidsalders kollektive undergangsfrygt at have mere ret end andre historikere. Ikke alle i hvert fald. Det særlige ved miljøhi-storien er snarere, at den gør op med Collingwood og hans så-kaldt hermeneutiske efterfølgere ved at tage menneskets fysiske omverden alvorligt som medproducent af historien.

De fleste vil nok være enige i, at de rammer, som de fysiske omgivelser udstikker for menneskelivet, definerer nogle mulig-heder og begrænsninger for dettes udfoldelse. Erkendelsen af en sådan fysisk eller geografisk determinisme kendes i forskel-lige grader og udformninger helt tilbage til antikken. Platon skrev eksempelvis for 2.400 år siden, at “nogle egne adskiller sig fra andre, når det gælder om at frembringe en bedre eller en dårli-gere befolkning”.16 En tankegang, der endnu var bærende i vore bedsteforældres geografibøger.

Men selvom omverdenen i denne forståelse tages særdeles alvorligt, så er den ikke desto mindre kun en passiv scene for menneskelivet. Miljøet er ikke selv aktør, og det er det heller ikke i den fysiske determinismes modsætning, som vi eksem-pelvis møder i begrebet kulturlandskab, der blev formuleret af den tysk-amerikanske geograf Carl Sauer i 1920’erne. For det kulturlandskab, som har domineret størstedelen af menneske-hedens historie siden landbrugets indførelse, er i modsætning til naturlandskabet i et og alt menneskeskabt: “kulturen handler, naturlandskabet formidler og kulturlandskabet er resultatet”.17

Vi kan måske iagttage et skridt på vejen i retning af at til-lægge miljøet sin egen samfundsmæssige rolle inden for de så-kaldt konstruktivistiske videnskabstraditioner, hvor omgivel-serne så at sige spiller akkurat den rolle, som mennesket bevidst eller ubevidst tillægger dem.18 Omverdenens objektive realitet

191 Indledning

er i denne forståelse temmelig irrelevant i forhold til menne-skets sansning og begrebsdannelse. En tankegang, der blandt mange andre ophav tæller den tyske adfærdsbiolog Jakob von Uexküll.19 Men heller ikke her kan miljøet siges selv at spille en historisk rolle. Det hele foregår – som hos Collingwood – i hovedet på sansende og forstående mennesker.

Nu vil det selvfølgelig være urimeligt at påstå, at den fysi-ske omverden handler med hensigt. Selv om naturen i disse år i mange sammenhænge behandles som et menneskelignende in-divid, der kan lide overlast og hævne sig, er det næppe den mest hensigtsmæssige måde et opfatte den på. Men når klimaet æn-drer sig, åen går over sine bredder eller huset brænder, så spiller de materielle omgivelser en historisk rolle. Og vi reagerer som individer og som samfund på disse ‘handlinger’ akkurat som på hensigtsstyret menneskelig virksomhed. Vi bliver derfor nødt til at tænke på miljøet som en blandt mange sociale aktører.20 Og det er netop denne inddragelse af den fysiske omverden som historisk aktør, der bør være miljøhistoriens program.

SkalavariationerHvad kommer et miljøhistorisk perspektiv på Skjern Å så til at handle om? Er der en særlig skabelon, vi skal igennem? Nej, miljøhistorie adskiller sig ikke fra anden historiefortælling ved fortællingens genstand og interesse, men alene ved miljøets selvstændige optræden på rollelisten.

I det følgende er det åen, dens brug og denne brugs sam-fundsmæssige regulering, som står i fokus. For gennem histo-rien har Skjern Å-systemet fundet talrige anvendelser, der har indebåret mulige konflikter. Ikke alene har naboer således riva-liseret om adgangen til åvandet. Også de fleste brugsformer er foregået i indbyrdes konkurrence, så åens udnyttelse påkaldte sig tidligt behov for regulering. I takt med at konkurrencen blev skærpet, øgedes dette behov, og dermed var den praktiske anvendelse af åen som fiskevand eller råstof for kunstvanding integreret i samfundets almindelig økonomiske og politiske hi-storie.

Blandt andet af denne grund er det følgende historien om Skjern Å i sammenhæng.21 Netop jagten på sammenhænge og

Vandets veje20

stræben efter helhed er centrale elementer i den miljøhistori-ske tradition. Uden at tabe fokus gælder det om at inddrage og perspektivere snarere end at afgrænse og indsnævre. I det foreliggende tilfælde rettes blikket derfor ikke kun mod de se-neste menneskealdres reguleringer og naturgenopretning, men så langt tilbage i tid, som der er anvendelige kilder til at belyse. Interessen gælder ikke kun deltaet, men åen i hele dens ud-strækning fra væld til fjord og hav, og det er ikke kun en enkelt af åsystemets talrige anvendelser, der skal undersøges, men så vidt muligt dem alle i helhed. Endelig skal opmærksomheden rettes imod de ofte umærkelige forskydninger i den relative be-tydning af disse forskellige historiske, tematiske og geografiske sammenhænge gennem tiden.

Gennem de seneste tre-fire århundreder har det geografiske tyngdepunkt for de nævnte reguleringer forskubbet sig. I be-gyndelsen befandt råderetten over åen sig i de fleste henseender lokalt. Stridigheder blev løst mand og mand imellem, ved lokale domstole eller om nødvendigt med lokale embedsmænd som mæglere. Men i takt med statsapparatets vækst og dets virk-somheds nuancering blev reguleringen af åvandets udnyttelse i stigende grad et nationalt anliggende. Generel lovgivning blev stadig mere detaljeret, og større anlægsarbejder krævede i det 20. århundrede både national og overnational sanktion og fi-nansiering. Så i dag angår Skjern Å os alle – uanset hvor vi bor.

21

1. del

Landskabets vand ca. 1650-1780

2 Fællesskab og landskab 23

Fællesskab og landskab

Familiefar, grande, fæster og undersåtGården var grundlagetFor at kunne beskrive, hvordan Skjern Å blev udnyttet og hvordan denne udnyttelse blev reguleret politisk og juridisk, er det nødvendigt kort at skitsere de grundlæggende træk ved 16-1700-tallets danske samfund. Og som i så godt som alle historiske landbrugssamfund udgjorde enheden af familie og gård her den inderste kerne.1

Familiestrukturen var patriarkalsk, og manden stod ikke alene i spidsen for en biologisk familie, men tillige ofte for et større eller mindre tyende. Enlige kvinder, uforsørgede gamle og forældreløse børn var måske nok talrige, men de betragtedes grundlæggende som fremmedelementer.

Gården var, uanset hvem der ejede den, og hvordan ejen-domsretten blev praktiseret, landbosamfundets grundlæggende produktionsenhed. Det var til gården at naturressourcerne pri-mært var knyttet. Og samfundets produktion var helt domine-ret af den såkaldt primære sektor; dvs. den direkte forarbejd-ning af naturressourcer, hvad enten det drejede sig om mælk, korn, træ eller fisk.

Jordløse husholdninger i selvstændige bygninger eller hus-holdninger i lejede værelser på gårdene havde udelukkende deres udkomme af relationer til gårdmandsstanden. Dels som lønnet arbejdskraft og dels ved sekundær fremstillingsvirksom-hed til et marked for eksempelvis trægenstande og tekstiler.

Den enkelte gård udnyttede typisk sit ressourcegrundlag i vekslende grader af fællesskab med andre gårde. Brugsret og drift var organiseret som en ofte kompleks kombination af in-dividualitet og kollektivisme. Planteavlen var næsten altid kon-trolleret af den enkelte gårdmand, selvom betegnelsen mark- eller dyrkningsfællesskab ofte knyttes til perioden. For på trods af, at den enkelte gård typisk havde et stort antal jordlodder, der lå spredt mellem nabogårdenes, var der nemlig kun i egentlig forstand tale om fælles drift, når flere gårde for eksempel gik

2

Vandets veje24

sammen om bestemte redskaber. Det normale var, at hver gård drev sine jorder for sig.

Græsningen, der i store dele af landet var mindst lige så betydningsfuld som agerbruget, var til gengæld som udgangs-punkt fælles. Nok fandtes her og der individuelle indelukker, hvor den enkelte gård kunne lade sine husdyr græsse. Men så-vel langt størstedelen af de arealer, der permanent blev benyttet som græsningsjord, som agerjorden, når den hvilede mellem to afgrøder, blev græsset i fællesskab. På samme måde var udnyt-telse af naturressourcer, der ikke umiddelbart lod sig indhegne, som hovedregel fælles. Det gjaldt for eksempel fiskeri i søer og vandløb.

Plan over typisk gård i Oddum sogn tegnet af Lud-vig Wesenberg i forbindelse med en ind-beretning til centraladmini-strationen om byggeskikken på landet i 1793. Rigsarkivet.


Gårdenes fysiske placering i landskabet var med til at forme fællesskabet. Hvor bebyggelsen var spredt som enkeltgårde,2 var fællesskabet som regel begrænset til enkelte større græs-ningsområder samt offentlige tvangsarbejder som f.eks. vedli-geholdelse af veje og broer. Men hvor bebyggelsen var tæt sam-menklynget i landsbyer, og deres samlede jordtilliggende derfor sagdes at udgøre et ejerlav, kunne fællesskabet være særdeles omfattende. Det rakte nemlig langt ud over den koordinering af markdriften, der som minimum var en nødvendighed.

Hver gårdmand optrådte i landsbyerne som såkaldt grande på landsbystævnet, og tilsammen havde granderne betydelig indflydelse på landsbyens indre liv. I nogle tilfælde kunne der ligefrem udvikle sig tilløb til en særlig kollektiv selvbestem-melsesret, en bondekommunalisme, vendt mod det omgivende samfund. Men selv hvor dette skete, havde gårdene ikke nød-vendigvis fælles interesser i alle livets forhold.

Herremandens kravTrods undertiden tæt sammenvævede gårdmandsinteresser var det en anden magtrelation, der måtte anses for samfundets bæ-rende. Ifølge tidens jura ejede gårdmændene nemlig som ho-vedregel ikke selv deres jord. De var fæstere under en hoved-gård ejet af en herremand, der betragtedes som den egentlige jordejer. Den adelige og siden 1660 i stigende grad borgerlige herremandsstand var takket være godskomplekser bestående af hovedgårde med tilhørende fæstegods i stand til på en og samme tid at være landmænd og eksempelvis officerer, embeds-mænd eller rentenydere. Så fæsteforholdet muliggjorde en sam-fundsmæssig arbejdsdeling, der på langt sigt var forudsætnin-gen for opbygningen af en moderne stat.

Fæstebondens årlige afgiftsbetaling var et synligt tegn på denne grundlæggende relation til herremanden, og bag det fandtes et leje- eller forpagtningsforhold. Mod lejebetaling havde gårdmanden simpelthen brugsretten over gårdens res-sourcer. Men der var også andre tegn med andet indhold. For eksempel var fæsteren også forpligtet til at arbejde på herre-mandens hovedgård; ja, han skulle endda selv medbringe he-ste og redskaber. Og lod herremanden sine fæstere retsforfølge,

Vandets veje26

kunne han selv indkassere eventuelle bøder, ligesom han kunne straffe dem i overensstemmelse med principielt uvildige dom-stoles kendelser.

Fæsteforholdet var altså ikke blot en økonomisk relation. Økonomi, juridisk status og politiske handlemuligheder gik i ét i en feudal struktur, der udgjorde grundlaget for den skæve økonomiske arbejdsdeling og for samfundets politiske organi-sering.

Selv om bondens relation til sin herremand indeholdt stærke elementer af underkastelse og magtudøvelse, havde den imidlertid også karakter af et fællesskab, for der var ikke uvæ-sentlige interessesammenfald mellem de to parter. Eftersom fæ-stebonden udgjorde et centralt element i godsets produktions-apparat, havde herremanden af rent økonomiske grunde fordel af, at denne ikke led unødig overlast. I praksis var eftergivelse af restancer, udlån af såkorn og trækdyr samt med tiden anden hjælp såsom skolegang og aftægtsordninger en væsentlig del af forstandig godsdrift. Og hvis bonden ragede uklar med sine na-boer over fiskeretten i åen, var det herremandens fuldmægtig, der forsvarede ham på tinget.

Godset – efter 1671 især den ny adels grevskaber og baro-nier såvel som de fondslignende såkaldte majoratsgodser, hvor-til blandt andet Lønborggård og Lundenæs hørte – besad en lang række funktioner, som vi i dag opfatter som statslige. Det kombinerede på det lokale plan økonomisk, juridisk og poli-tisk magt, som ofte overlejrede eventuelle ansatser til bonde-kommunalisme. Eksempelvis var herremanden meget ofte den drivende kraft ved udformningen af de landsbyvedtægter, som regulerede landsbyfællesskabets interne relationer; herunder blandt andet brugen af dalbundens enge.

Fællesskabet: det nære samfund og den fjerne stat16-1700-årenes landbosamfund var med andre ord først og fremmest lokalt. Og det var gennemsyret af fællesskab. Som be-skrevet af blandt andre samfundsforskeren Ferdinand Tönnies havde dette førmoderne fællesskab centrum i en familie præget af en grundlæggende harmoni, af det tætte mor-barn-forhold


samt af slægtskabets store betydning. Og det udspillede sig i en landsbykultur præget af sædvane og faglig ensartethed samt i kirken som den altoverskyggende moralforvalter.3

Et fællesskab baseret på tætte, konkrete sociale relationer prægede det, som man kunne kalde tidens konfliktarkitektur. De måder som konflikter opstod, udformedes og blev løst på. I retstvister om udnyttelsen af åens vand rettedes fokus således generelt mod relationer mellem mennesker snarere end mellem mennesker og omverden. Man kan ligefrem formulere det så-dan, at 16-1700-årenes miljøproblemer primært var sociale.

Men selvom det lokale fællesskab dominerede, eksisterede der også et geografisk set mere udbredt samfund ledet af en stat. Og som nævnt var der en høj grad af personsammenfald mellem de lokale samfundsspidser, godsejerne, og statsmagtens bærere i form af kongelige embedsmænd. Herremandsstanden repræsenterede i den forstand såvel den lokale som den statslige magt. Men ikke nok med det. Staten udøvede først og frem-mest sine funktioner indadtil gennem en række delvist over-lappende administrative geografiske inddelinger. Og på det re-gionale niveau var det også godsejere, der besad landets mange amtmands embeder.

Akkurat som det var tilfældet med godssystemet, således byggede også statsapparatet på den agrare arbejdsdeling. Dels fordi godsejervældet og statsmagten rekrutterede sine repræ-sentanter fra den samme personkreds. Og dels fordi den præ-stestand, der i vid udstrækning formidlede det ideologiske grundlag for magtens udformning og forvaltning, stod i en økonomisk mellemposition mellem bonde og herremand, idet den både havde egen landbrugsproduktion og var afhængig af indkomster fra bønderne.

Under den enevældige statsordning, der blev etableret i 1660, var kongens ord lov. Det er derfor sjældent muligt at skelne mellem mere principielle forskrifter og konkrete forvalt-ningsafgørelser, og samtidig forhandledes og formuleredes ret-ten, som vi har set, inden for forskellige magtstrukturer og på vidt forskellige geografiske niveauer. Skal man belyse den sam-fundsmæssige regulering af de rindende vandes udnyttelse, må man altså idéelt forsøge at betragte de skitserede net af sociale

Vandets veje28

relationer og magtudøvelsesstrukturer i deres uoverskuelige helhed. Men netop på dette punkt kommer historikeren ofte til kort.

Vi kan i store træk opstille de sociale sammenhænge efter deres faldende vigtighed for hverdagsvirkelighedens valg og be-slutninger. Først kom gård-, landsby- og godsniveauerne og til sidst forholdet til statslige embedsmænd og forvaltningsorga-ner. Men med hensyn til frembringelse af de skriftlige ytrin-ger, der er historikerens eneste forbindelseslinje til fortiden, forholdt det sig lige omvendt. For statsapparatet var periodens suverænt største kildeproducent.

Det er derfor i praksis overordentlig svært ikke at overdrive Danske Lovs betydning for mølleren på Albæk Mølle, når han vendte skråen og sænkede stigbordet. Men lige så mange for-skellige former for brug, som åen og dens vand var genstand for, lige så mange sædvaner, instanser og regelsæt regulerede denne brug. Om de væsentligste af disse er vor viden blot sørgeligt begrænset.

Åens forskellige landskaberSkjern Å spillede i 16-1700-årene forskellige roller alt efter, hvor i dens vidtstrakte afvandingsområde man boede. For på samme måde som landskabet var skabt af isens og vandets be-vægelser under sidste istid, således var åen i sig selv en remini-scens af isens smeltevandsstrømme.4 Og lige som der var store forskelle på den jordbund og de landskabsformer, som isens og vandets bevægelser havde efterladt sig, så varierede vandløbets strømhastighed, dybde, bredde og renhed alt efter, om man bo-ede på morænen nær udspringet, ved siden af et mindre tilløb på hedeflade eller bakkeø, eller om man var engbonde i hoved-løbets brede ådal.

MorænebakkerneEgnen omkring udspringet – eller på jysk vældet – ved Tin-net mellem Nr. Snede og Tørring prægedes af stærkt bakkede randmoræner. Jordbunden bestod af en forholdsvis frugtbar blanding af ler og sand, og der var nogen skov. Det endnu eksi-sterende Tinnet Krat var dog i 1683 kun en skygge af sig selv,


fordi det var “for nogen tid siden ved hedeild […] afbrændt og fordærvet, så det nu ikke er tjenligt til noget”.5 Mod syd fand-tes større skove omkring Jelling og Lindeballe, og mod nord lå vandskellet ikke langt fra Silkeborg-skovenes sydlige udløbere i Vrads herred.6

Her øverst i vandløbssystemets fineste forgreninger var dets dybde og bredde som regel beskeden, mens faldet til gengæld

Randmoræne Bakkeø

Hede Ådal0 10 20

Kilometer

30

De vekslende naturgeografiske forudsætninger inden for Skjern Ås afvandingsområde har gennem historien givet anledning til store lokale og regionale variationer i bebyggelsens fremtræden og land-brugets organisering og produktvalg. For at anskueliggøre nogle af disse forskelle, kan man dele området ind i mindst fire regioner, inden for hvilke der var forholdsvis små variationer, mens forskellene imel-lem dem var betydelige. På grundlag

af landskabets former og jordbun-dens beskaffenhed kan man således definere en zone af randmoræne i områdets østrand, umiddelbart vest her for en forholdsvis bred zone af hedeslette, der mod vest afløses af gamle morænejorder på henholdsvis Skovbjerg Bakkeø (mod nord) og Varde Bakkeø (mod syd). Endelig er en seks kilometer bred zone om-kring Skjern Ås nedre løb (fra Borris til fjorden) udskilt som en særskilt ådalsregion.

Vandets veje30

kunne være betydeligt. Jo længere man kom ned ad åen, desto mere tog bredde og dybde til, mens faldet og turbulensen – men ikke strømningshastigheden – aftog.7

Som eksempel på en bebyggelse på randmorænen kan næv-nes landsbyen Vesterlund omtrent en kilometer syd for søerne Kulsø og Nedersø i Skjern Ås øvre løb. Den bestod i sidste halvdel af 1600-tallet af tre forholdsvis små gårde, der betalte deres årlige afgifter til herremændene – den såkaldte landgilde – i form af korn og smør, ligesom de gav afgift af skoven i form af brændsvin (kaldet sådan på grund af deres brændemærk-ning).8 Kun ca. en fjerdedel af landsbyens jord var under plov i 1680’erne, og lavbundsjorde satte deres præg på landskabet både nord (omkring Troldsø og ned mod Nedersø) og syd (Od-derbækkens sidegrene) for bebyggelsen. Det var således typisk de mindre, næppe særlig vandrige bække, der dannede ejerlave-

Landskabet 1½ kilometer rundt om Vesterlund, som det frem-træder på et udateret matri-kelsognekort fra 1830’erne.

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand

BygningAgerjord

Vej


nes indbyrdes grænser, hvad enten der var tale om landsbyer, enkeltgårde eller hovedgårde. Og ud over adgangen til brugs-vand i søerne var det nok markernes og engenes stående vand i vinter- og forårsmånederne, der mest prægede Vesterlundboer-nes forhold til vand i hverdagen.

Landbebyggelsen i randmorænelandskabet i denne østlige del af afvandingsområdet var i 1600-tallet mange steder samlet i landsbyer som Vesterlund, men der var også et markant islæt af såkaldte enkeltgårde. Det vil sige enligt beliggende gårde, som ikke indgik i markfællesskab med andre.9 Knapt halvdelen af regionens ejerlav var i 1662-64 enkeltgårde (inkl. områdets hovedgårde).10 Ejerlavene bestod dog i gennemsnit af 3,2 gårde, og landsbybebyggelsen var mest dominerende helt mod sydøst i Gadbjerg (5,0) og Jelling sogne (4,8). Eftersom randmorænens sogne arealmæssigt var forholdsvis små (i gennemsnit 46 km2), var bebyggelsestætheden høj. For regionen som helhed var den godt nok kun 0,69 gd/km2, men for Jelling var den eksempelvis 1,3.

Hvad ejendomsstrukturen angik, så var dominansen af adelsgods markant, idet der dog mod nord i Vrads herred fand-tes en smule krongods tilhørende Silkeborg len. Der var i re-gionen otte hovedgårde med i gennemsnit 27 tønder hartkorn – det mål for landbrugsbedrifters produktionskapacitet, som man siden 1662 lagde til grund for beskatningen.11 Her til bør imidlertid lægges Hastrup lige på overgangen til hedesletten. Den havde i 1662-64 et betydeligt hovedgårdshartkorn på 99 tønder.

Der var i området enkelte tendenser i retning af den for-øgelse af hovedgårdsdriften på fæstegodsets bekostning, som generelt prægede 1600-tallet.12 Da landsbyen Mullerup i Hammer sogn var lagt øde under Kejserkrigen, blev dens jor-der for eksempel lagt under Hammergårds hovedgårdsmark.13 Men generelt var produktionen og den dertil hørende afgifts-betaling fra fæstegodset langt mere betydningsfuld. Rørbæks hovedgårdsmarker var således i 1750’erne på knapt 24 tønder hartkorn, og dets fæstegods udgjorde ikke mindre end 207.14

Vandets veje32

Hedeslette og bakkeøerUmiddelbart vest for randmorænen lå hedens jævne sletteland-skab. Jordbunden bestod her af det sand og grus, som iskappens smeltevand havde bragt med sig ved afstrømningen vestover; de smeltevandsstrømme, der dannede grundlaget for de senere så markante vestvendte vandløbssystemer. Og på slettens fat-tige, udvaskede jorde, havde lyngen for alvor kronede dage. Ved Videnskabernes Selskabs landsdækkende kortlægning af Dan-mark i slutningen af 1700-årene udgjorde hede og moser om-kring fire femtedele af Skjern Ås afvandingsområde, og denne dominans havde næppe været mindre hundrede år tidligere.15

Adskillige steder fandtes der rester af gamle moræner, der i den seneste istid hverken var blevet dækket af is eller overskyllet af smeltevand, og som, efter at isen var borte, gav sig til ken-de som svagt forhøjede bakkeøer i et ellers fuldkommen fladt landskab. Jorden havde her et højere indhold af ler og sten end på den rene hedeslette. Men fordi den var gammel, var mange næringsstoffer vasket ud, og som landbrugsjord adskilte den sig derfor ikke markant fra omgivelserne. Inden for Skjern Ås op-land fandtes to større bakkeøer: mod nordvest Skovbjerg Bak-keø og mod sydvest Varde Bakkeø (se næste afsnit).16

Overalt på hedefladen løb et vidtforgrenet net af åer og bække. Størst betydning havde åen i sit nedre løb, hvor den imposant nærmede sig sit udløb, mens den forgrenede sig og dannede delta. Ådalene var her bredere end længere opstrøms, fordi de var dannet i bakkeøernes gamle moræner og således var eroderet gennem længere tid.17 Weichselisens afsmeltede vand havde med andre ord fortsat det gravearbejde, som den foregå-ende istids vand havde påbegyndt. Og i dalens bund, der præ-gedes af rig græs- og urtevegetation, var der under påvirkning af årtusinders tilbagevendende oversvømmelser aflejret dynd og dannet tørvejord.

Enkeltgården Hesselvig på hedesletten i Skarrild sogn var i 1600-tallet næsten fuldkommen omgivet af hede. Men også kun næsten. Den landgilde, som gårdens beboer forventedes at betale til sin herremand, bestod for fire femtedeles vedkom-mende af smør; et udbytte af det husdyrhold, som heden gav så gode muligheder for. Hertil kom et svin og en stud. Endelig af-


spejlede åens nærhed sig ved betalingen af en laks. Fiskeri i åen må altså have været en del af gårdens almindelige produktion.

Hesselviggården var således dybt præget af åens nærhed. Dels må den godt 30 meter brede strøm i hverdagen have givet brugsvand til både folk og fæ. Og dels gav dens tilbagevendende oversvømmelser de tilgrænsende enge gode vækstbetingelser ved tilføring af vand og næringsstoffer. Så gården var et typisk hede-englandbrug med åen i centrum.18

Hedeslettens bebyggelse var næsten fuldstændig domineret af enkeltgårde som Hesselvig. De udgjorde 71 % af områdets ejerlav og 40 % af dets gårde. Hedeslettens landsbyer var sam-tidig forholdsvis små. De største var i 1662-64 Bøvl i Sønder Omme sogn med 12 gårde samt sognebyen Ejstrup og Ure i Brande sogn, begge med 10. Af i alt 70 landsbyer bestod de

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand

Sand Bygning

Agerjord Vej

Landskabet 1½ kilometer rundt om Hes-selvig, som det fremtræder på matrikelsogne-kort fra 1837.

Vandets veje34

tre fjerdedele af færre end fem gårde; en tredjedel havde kun 2 gårde og ville således i mange andre sammenhænge blive opfat-tet som enkeltgårde.19

Ydermere havde en hel del af dem store lighedspunkter med enkeltgårdene, idet bebyggelsen var overordentlig spredt. Selv om der var markfællesskab mellem eksempelvis Bøvls gårde, var flere gårdes indbyrdes afstand således betydelig større end man fandt det i samtidige østdanske landsbyer.20 Hertil skal endelig lægges, at husmandssteder generelt var en sjældenhed sammen-lignet med forholdene i resten af landet.21

Uanset om bebyggelsen formede sig som landsbyer eller en-keltgårde, havde flere forhold indflydelse på den konkrete lo-kalisering. Et af de mest betydende var adgangen til vand. Ikke uden grund konstaterede forfatteren af det forslag til hedeop-dyrkning, der gik forud for anlæggene på Alheden syd for Vi-borg i slutningen af 1750’erne, at eftersom der ikke var tilgæn-geligt ferskvand overalt på heden, var det heller ikke alle steder,

Bebyggelses-tætheden i 1662-64 opgjort som antal gårde pr. kvadrat-kilometer på sogneniveau.

0,20-0,33 0,50-0,65

0,34-0,49 0,66-0,89

0,90-1,43

0 10 20

Kilometer

30


man kunne bygge.22 Åen og dens sidegrene var en afgørende lokaliseringsfaktor.

Hedeslettens bebyggelsestæthed var lav (0,32 gårde/km2), og hver enkelt gård havde et forholdsvis stort tilliggende, der på grund af de fattige, udvaskede sandjorde udnyttedes ekstensivt. Den enevældige regering gjorde sig imidlertid forholdsvis tidligt tanker om at forøge den sparsomme udnyttelsesgrad gennem målrettet kolonisering. En forordning udstedt i 1723 lovede så-ledes tyve års frihed for skatter, pligtkørsler og indkvartering samt ret til frit brændevinsbrænderi (kun dog såfremt der var mindst to mil til nærmeste købstad) for nybyggere i Lundenæs og Bøvling amter.23 Den synes imidlertid ikke at have haft stor effekt, og trods de senere kolonianlæg på Alheden tog hedeop-dyrkning og -bosættelse først for alvor fart i 1800-tallet.24

Helt op imod en fjerdedel af Lundenæs amts gårde havde ved matrikuleringen i 1683 mere end en fæster.25 Sådanne fler-fæstegårde var ikke noget særsyn og forekom forholdsvis ofte i flere egne af Jylland. Vi må forestille os, at driften var delt mellem to familier med hver sine tjenestefolk, men hvordan, den praktiske fordeling af avl, besætning, arbejde og udkomme fandt sted, er uvist.26

Hedeslettens enkeltgårde og smålandsbyer var i 1662-64 alt overvejende ejet af adelige og borgerlige godsejere. Først-nævnte havde knapt to tredjedele, sidstnævnte en femtedel, og der fandtes kun en mindre koncentration af krongods i Ikast og Ejstrup sogne i områdets nordøstlige hjørne. Bondeselvejet var ubetydeligt. I hele Danmark betegnedes højst 3 % som selv-ejere, mens andelen i hele Skjern Ås opland var knapt 4 %.

Det kunne dog selv i samtiden være særdeles vanskeligt at gøre rede for, hvori den praktiske forskel mellem fæstere og selvejere bestod, idet også selvejerne som regel havde et her-skab, som modtog visse afgifter.27 Til Lundenæs’ omfattende godsbesiddelser regnedes således ifølge dets jordebog også et større antal selvejere.28

Antagelig skyldtes det, at selvejernes såkaldte herlighed – en slags overejendomsret knyttet til feudale relationer såsom domsmagt – tilhørte kronen. Og ikke sjældent forsøgte også lokale godsejere at inddrage selvejerne under godsets admini-

Vandets veje36

stration. Et sådant anslag ramte i 1719 en gruppe selvejere i Tjørring ved Herning, da forvalteren på netop Lundenæs Da-niel Philip Rasch forsøgte at påtvinge dem arvefæste i stedet for selveje.29 Ved arvefæste var bonden godt nok sikret, at hans søn kunne overtage gården efter ham selv, men det var det stedlige gods, som i egentlig forstand ejede den.

Selvejeres økonomi var i opgangstider ofte noget bedre end fæsteres, mens de omvendt var overladt til sig selv i tilfælde af misvækst og sygdomme blandt dyrene.30 Men uanset den for-melle ejendomsstruktur tyder en del på, at forholdet mellem bønder og herremænd i Vestjylland generelt ikke var så nært som i resten af landet.31

Når bonden på Stremmesbøl i Oddum sogn i 1664 kunne oplyse matrikelkommissærerne, at han “vidste nu ikke selv sin husbond”, var det vel udtryk for, at øvrigheden ikke rendte ham på dørene.32 Og tilsvarende var centralmagten i skikkelse af statslige embedsmænd almindeligvis langt borte.33

I hedesletteregionen fandtes i 1600-tallets anden halvdel fire ikke voldsomt store hovedgårde, nemlig Nørre Karstoft (Skar-rild sogn), Brandholm (Brande sogn), Juellingsholm (Sønder

0 10 20

Kilometer

30

Afvandings-områdets hovedgårde 1662-64.


Omme sogn) og Urupgård (Grindsted sogn).34 Sidstnævnte, der blev nedlagt i 1689, rådede i 1660 over kun 11 helgårde og en halvgård, der alle befandt sig i hovedgårdens umiddelbare nærhed.35

Bakkeøernes ejendoms- og bebyggelsesstruktur adskilte sig ikke nævneværdigt fra hedeslettens. Så forskellige var jord-bundsforhold og andre naturgeografiske betingelser simpelt-hen ikke. 73 % af ejerlavene og 39 % af gårdene var enkeltgårde. Kun fjorten landsbyer havde mere end fem gårde, og de var lo-kaliseret i to markant afgrænsede landsbyområder henholdsvis omkring Lyne og Strellev sogne i sydvest (Varde Bakkeø) og omkring Gjellerup sogn i nordvest (Skovbjerg Bakkeø). Bak-keøregionen havde i 1662-64 en gennemsnitlig bebyggelsestæt-hed på 0,5 gd/km2.

Hele 88 % af områdets gårde var fæstegårde med adelige el-ler borgerlige ejere. I forhold til hedesletten betød borgerlige ejere her en del, idet de alene tegnede sig for en tredjedel. Deres fæstegods fandtes forholdsvis jævnt fordelt over hele regionen, idet der dog var en del flere i landsbyer end det var tilfældet for samtlige ejendomskategorier. En væsentlig del af dette borger-lige fæstegods var et resultat af kronens omfattende godssalg i forbindelse med enevældens etablering.36

På de to store bakkeøer fandtes der i alt otte hovedgårde forholdsvis jævnt fordelt. De tre største (hver med et hoved-gårdshartkorn på over 50 tønder) var Dejbjerglund (Dejbjerg sogn), Tanderupgård (Snejbjerg sogn) og Brejninggård (Brej-ning sogn) alle på Skovbjerg Bakkeø. Af de øvrige var det kun Østergård (Lyne sogn) og Møltrup (Timring sogn), som i 1683 var væsentligt større end de omliggende bøndergårde.

Brejninggård havde ved midten af 1600-tallet 65 fæstegårde og -bol, hvoraf en lille del lå uden for Skjern Ås opland.37 Ho-vedgården og dens omgivende have var anlagt omkring 1590, og med til godsejeren Hans Langes påfund hørte et anlæg til udnyttelse af åvandet, der må have været ganske usædvanligt for sin tid.38 Præsten Jens Lauritsen Handberg beskriver i 1638 i lyriske (latinske) vendinger om ejeren, at “Da denne gård var opført, søgte han straks at pryde den med nye værker, og ved først at opkaste en meget solid jordvold opstemmede han vandene fra

Vandets veje38

den ikke langt derfra fremspringende kilde, tillige til vidunderlig gavn for bønderne. Kildevældets vande adskilte han dernæst fra den oprindelige kilde ved et dobbelt leje og fordelte dem således, at de tjente til mangefold gavn: engene kunne overrisles efter behag, haven og selve gården befæstes dermed, adgang kunne hindres for dem, der ville trænge hemmelig ind ved hjælp af fornemmere grave fyldt med de forbiflydende vande, og endelig drejedes et møllehjul ved dets hjælp. Da han nu ledede alle de vande derhen, så opfan-gede dammen, der løb over jordvolden for at vende og dreje det opførte mølleværk, dem i sit skød”.39

DeltaetI den nedre ådal og langs fjordens kystenge var risikoen for oversvømmelse høj. Som i de antikke flodkulturer var det pri-sen for jordens frugtbarhed. Om Stauning sogn nord for åens udløb hed det således midt i 1600-tallet, at der “har [...] været langs med fjorden høje bakker og bjerge, så floden den tid ikke let-telig kunne gøre sognet skade, men nu er de formedelst mange ska-delige havfloder så bortskyllede, at der er jævn jord, så floden med en temmelig storm kan næsten omringe dette hele sogn og gå op til gårdene, [så] at ingen kan komme derfra”.40 Og i 1631 – tre år før,

Skjern Ås delta, som det ser ud på Videnskaber-nes Selskabs håndtegnede kladdekort fra 1797. © Kort- og Matrikel-styrelsen.


at en voldsom stormflod hærgede hele Vadehavsområdet – bad præsten i Lønborg om at måtte flytte til Egvad, fordi “Lønborg Præstegårds jorder grænser til fjorden, så at de tit lider skade og kvæget drukner”.41

Landsbyen Ånum var en af ådalens englandsbyer, som lå i den indre del af Skjern Å-deltaet en halv snes kilometer fra ud-løbet i Ringkøbing Fjord. Den bestod af seks gårde, der typisk for en randbebyggelse var placeret på række præcis på overgan-gen mellem eng og ager (svarende til 5 meter-højdekurven). Byens hedelodder befandt sig i landsbymarkens periferi.42 Der var tale om et klassisk koncentrationsagerbrug, hvor symbiosen mellem ager, å og eng var det bærende element: engen leverede staldfoder til husdyrene, der til gengæld gav såvel gødning som trækkraft til agerbruget (se s. 103).43

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand

BygningAgerjord

Vej Koter

Landskabet 1½ kilometer rundt om Ånum, som det fremtræder på matrikel-sognekort fra 1836.

Vandets veje40

Som i Vesterlund udgjorde agerjorden i 1680’erne kun omkring en fjerdedel af byens samlede tilliggende, idet engens landskabelige og landbrugsøkonomiske betydning her var iøj-nefaldende. Og kombinationen af engdrift og mejeribrug for-nægtede sig ikke, idet alle byens brug uanset størrelse betalte et pund smør i landgilde.44

I ådalen langs Skjern Ås nedre løb udgjorde enkeltgårde i 1662-64 mindst to tredjedele af alle ejerlav, idet en lang række bebyggelser (hvoraf mange antagelig netop var enkeltgårde) dog ikke har kunnet identificeres sikkert. Blandt de ejerlav, der optræder i Christian Vs godt tyve år yngre matrikel, var dog kun omtrent halvdelen enkeltgårde. Det skal endvidere bemær-kes, at enkeltgårdene i 1662-64 kun udgjorde omkring en fjer-dedel af gårdtallet (en sjettedel i 1683). Uanset usikkerheden i 1662-64-tallene kan vi dog slå fast, at ådalens bebyggelse i hø-jere grad end hedeslettens og bakkeøernes lå samlet i landsbyer. Bebyggelsestætheden var i 1662-64 1,1 gd/km2.

Der er i Matriklerne 1662-64 angivet ejerforhold for min-dre end halvdelen af ådalens gårde, og de er derfor temmelig usikre. Men borgerlige ejere af fæstegods spillede en betydelig rolle, idet de som på bakkeøerne havde overtaget gammelt kir-kegods fra kronen.

Lundenæs Slot, som det er afbildet i Resens Atlas fra 1675.


Ådalen havde to meget store hovedgårde. Lundenæs i Skjern sogn tilhørte fra Middelalderen frem til 1661 kronen og var centrum i et kongeligt len.45 Den oprindeligt befæstede hoved-bygning lå helt ned til åens sydside, mens avlsbygningerne lå kort derfra på nordsiden, hvor også det nuværende Lundenæs ligger. Kronen solgte i 1661 hele godskomplekset til en af sine store kreditorer, efterkommerne efter Hamborg-købmændene Dominicus og Johan von Uffeln.46 Det tilhørende fæstegods bestod da af 183 helgårde og 230 mindre driftsenheder (halv-gårde, bol og huse) og var for størstedelens vedkommende et typisk strøgods, hvor der fra mange fæstegårde var ganske stor afstand til hovedgården.47

Den geografiske fordeling af Lunde-næs Slots underliggende helgårde både selvejer- og fæstegods, ved af-ståelsen fra kronen i 1661. Foruden disse gårde ejede godset et betyde-ligt antal halvgårde, bol og huse.

16 bebyggelser har ikke kunnet loka-liseres sikkert. Størstedelen af godset lå inden for Skjern Ås opland, idet åen dannede dets sydgrænse. Men det var også repræsenteret umiddel-bart syd for denne.

1

2

3

4

5-7

Antal gårde

Vandets veje42

Den anden store hovedgård Lønborggård tilhørte oprinde-lig bispesædet i Ribe, men blev efter Reformationen overtaget af kronen, som bortforlenede godset.48 Da det i 1664 blev solgt til den hidtidige panthaver Henrik Müller, bestod det af 123 bortfæstede gårde og næsten ligeså mange mindre bedrifter (bol), der fordelte sig mellem en kerne af lokalt gods omkring hovedgården (Lønborg Birk) og et anseligt strøgods.49 Endnu i 1650’erne var Lønborggårds hovedgårdsmarker i fællesskab med bøndergodset,50 og dette gjaldt for en del af engjorden helt indtil udskiftningen i 1790’erne.51 Hovedgården kunne midt i 1700-tallet avle 120 tønder korn og 400 læs hø om året.52

Ringkøbing Fjord og Holmslands KlitRingkøbing Fjord var åens sidste led inden mødet med havet. Geografisk var den at betragte som en lagune, dvs. et lavvandet område adskilt fra havet med en ryg af materialer, som havet

Holmslands Klit på henholdsvis Johannes Mejers kort ca. 1650 og Videnskabernes Sel-skabs kort ca. 1790. Det er ikke uproblema-tisk at tolke de to kort. For nok er landskabet utvivlsomt gennemgribende forandret i tiden

mellem deres tilblivelse. Også den nøjagtig-hed, hvormed de afbilder dette landskab, er imidlertid nærmest usammenlignelig. Med lysegrøn kontur er ovenpå Videnskabernes Selskabs kort indlagt den aktuelle kystlinje.

Ca. 1650 Ca. 1790


havde aflejret. I nogle henseender blev den anvendt på samme måder som åen og dens søer, men i andre repræsenterede den et helt særegent vandskab.

Holmslands Klit, den langstrakte barrierekyst, der afgræn-sede lagunen mod Vesterhavet, var ustabil.53 Fra landsiden havde et areal på ca. 3400 km2 udløb i fjorden, og tre fjerdedele af tilløbet kom gennem Skjern Å. Disse betydelige vandmasser måtte fjorden selv sagt give videre til havet gennem et udløb. Det lå ved 1600-tallets midte umiddelbart syd for Sønder Haurvig omtrent på højde med Skjern Ås munding, men på grund af den uophørlige erosion og aflejring af havbundens sand skete der med de fremherskende nordvestlige vinde en gradvis for-skydning af udløbet mod syd. Ikke i en jævn bevægelse, men i spring, hver gang stormene rasede.

Omkring 1700 var fjordåbningen således rykket ca. fem kilo-meter mod syd, halvtreds år senere endnu halvanden kilometer, og ved det næste århundredskifte yderligere tre kilometer. Men eftersom sandvandringen foregik nord-syd, blev Holmslands Klits nordlige tange så at sige forskudt udenpå den sydlige, så-ledes at udløbet mellem de to tanger blev længere, smallere og med aftagende vanddybde. Såvel vandudskiftning som sejlads ud og ind af Ringkøbing Fjord blev derved besværliggjort.

Fjorden var overalt ganske lavvandet og fuld af flade sand-banker, hvorimellem de største dybder ikke oversteg fem meter. Åerne bragte jord og sand med sig, der blev bundfældet, når vandets strømningshastighed faldt ved mødet med fjorden.54 Derfor skete der især i de østlige og sydlige dele af denne en stadig marskdannelse, og Bork, Lønborg, Stauning og Velling sogne fik deres frugtbare mærskenge.

I kanten af strandengene opstod en rørsump af kæmpegræs-arten tagrør, hvis op til fire meter lange strå var et fortrinligt byggemateriale. Og selvom vort kendskab til dennes udnyttelse i ældre tid er stærkt begrænset, viser betalingen af tagrør som landgilde for Bundsgård ved Gundesbøl Å i 1662-64, at planten havde en vis betydning. Også selvom langhalm af rug blandet med lyng nok generelt var et mere anvendt tækkemateriale.55

Skønt fjordengenes plantevækst kunne gøre egnens bønder rige, var det som nævnt også forbundet med en betydelig risiko

Vandets veje44

at bo nær åens møde med fjorden. For når det stormede fra vest, blev fjordens vand presset tilbage i den å, det var kommet fra. Som ejeren af Dejbjerglund i 1759 skrev om engene ned til Skjern Kirkeå og Ganer Å: “Fjorden, som ligger så nær der oven for og mådelige vestenvinde, der som jævnligen blæser, der af ind-driver fjord- og havvandet i åerne, så det ej alene møder men og tilbagedriver det oven fra kommende vand, så det må løbe over alle bredder”.56

Samspillet mellem vand og vind kunne altså være fatalt, men generelt har vinden altid været et grundvilkår i det åbne vestjyske landskab.57 Ikke sjældent blev både sædekorn og ager-jord ført langt ud på heden, så alt var tabt, og tilbagevendende afbrænding og tørvegravning gjorde kun sagen værre.

En kraftigt medvirkende årsag til blotlæggelsen af mineral-jorden for vinden var den udbredte tradition for at skære lyng-tørv og blande den i husdyrgødningen for strække denne.58 For at sikre fortsat produktion af lyngplanternes unge skud og grene, der havde den højeste foderværdi, var ilden endvi-dere en fast bestanddel af det traditionelle hedelandbrug. Af-brændingen skete normalt om foråret, og selvom man søgte at styre ilden med gennemvædede tørv, fik det undertiden skæb-nesvangre konsekvenser.59 I 1652 løb den således mændene i Vorgod af hænde med det resultat, at en fladebrand brændte sig ned i morlaget og hærgede omegnen gennem de næste ti uger.60 Og om Lille Brande i Omme sogn hed det i 1683, at “tørveskær og lyng findes nogenledes til samme tvende gårde til fornøden ilde-brand [dvs. brændsel], dog for nogen tid siden afbrændt, så det er ikkun slet og ringe”.61

Somme tider brændte man lyngen af for at rydde jord til op-dyrkning eller for at omdanne tørv til gødningsaske. Men uan-set, hvad hensigten var, kunne det få utilsigtede følger, og der-for truede Danske Kancelli i 1766 de skødesløse med strenge straffe.62 For når store hedearealer blev lagt blot, kunne sand-knog når som helst dække både agre, enge og gårde, så avlen blev sat over styr. I Brande sogn gik det eksempelvis galt i 1777, hvor sandflugten bredte sig fra Sandfeld til flere nabobyer, og det først for alvor lykkedes at stoppe den, da den sjællandske flyvesandsinspektør Schrøder fra Tisvilde kom til hjælp.63


Hvor sand- og muldflugten fortsatte gennem længere tid, dannede der sig formelige klitter, såkaldte indsande. En besø-gende beskrev i 1760’erne, hvordan “sandgrunden ligger [...] åben for vind og sol, som udperser deraf den allermindste væske, der falder der på, sandet flyver omkring overalt, så sådanne steder ser ud som bjergene i Palæstina og de arabiske ørkener: vinden spiller med sandet, og aldrig kan forandres, førend der kommer skov til at vokse der igen”.64 Så når Enrico Dalgas hundrede år senere talte varmt for plantning af “læbælter af skove” var det netop for at få reduceret den stadige erosionsfare en gang for alle.65

Ydermere bidrog stormene til den erosion af kystlinjens na-turligt blotlagte sandbund, der antages at være taget til under den såkaldt lille istid i perioden 1550-1800 simpelthen fordi, de blev flere og stærkere.66 Når man i 1700-tallet kunne køre gennem fjorden for at undgå at betale bropenge på Skjern Bro, var det blandt andet et resultat af sandflugt (og sandvandring i åen). Erik Nissen Viborg beskrev i 1788, hvordan “hele den syd-vestlige del af Ringkøbing Fjord er opfyldt med sand, så at man nu kan køre i fjorden, hvor man tilforn sejlede og fiskede”.67

Sandflugten truede også de landsbyer, der lå direkte op til fjorden og dens mærskenge. Men det var en situation, der fandtes råd for. Fra gammel tid havde det for at modvirke ero-sion været forbud mod at fjerne den naturlige klitvegetation af marehalm og hjelme.68 Herfra var der selvsagt ikke langt til at dæmpe sandflugten aktivt ved udplantning. Det synes at være sket allerede i 1630’erne, og i 1720 tog digeinspektøren Kristen Hansen de Teilmann tråden op og plantede hjelme i et område nordvest for Sønder Bork Marsk, hvorved klitrækken Aner-bjerge med tiden blev skabt.69

3 Vandets brug 47

Vandets brug

Åen som barriereDe generelle betingelser for færdselEt vandløbssystem som Skjern Å blev i fællesskabstiden ’brugt’ på utallige måder. Eller man kan, eftersom ikke alle brugsmåder indeholdt det element af den formålsbestemthed, som dette verbum normalt indebærer, sige at åen havde mange forskellige funktioner. En af de mest fremtrædende var evnen til at spærre for tværgående trafik.

Rigeligheden af vand i bække og åer såvel som i moser og søer udgjorde en hindring for færdsel gennem landskabet. Men færdselsproblemet varierede med vandmængderne, for åer har deres egen årscyklus, der først og fremmest bestemmes af varia-tioner i nedbør, fordampning og afstrømning. Vandføringen er generelt størst i perioden oktober-april, mens den ofte er min-dre end halvt så stor i sommermånederne. Og eftersom vandfø-ringen i åsystemets nedre del udgør summen af alle bidragende minde vandløb, er oplandets størrelse helt afgørende for, om-kring hvilket niveau vandføringen varierer.

Det overordnede vejnet fulgte i ældre tid fortrinsvis topo-grafiske vandskel og krydsede kun våde eller fugtige lavnin-ger, når det ikke kunne undgås.1 Men kun et lille mindretal af 16-1700-tallets veje var i egentlig forstand anlagte. De aller-fleste var blot opstået ved hævd, når tilpas mange tilpas længe havde brugt en strækning til at køre ad. Af den grund lå også de fleste krydsninger af vandløb, hvor og når behovet opstod. Men at vade eller ride igennem en hvirvlende strøm var ikke ufarligt. Præsten J. D. W. Westenholz beskrev således i 1772 malende, hvordan en flok forældreløse, omflakkende børn “kommer til en fremmed by til en bæk, som er blevet stor af regnen, de forsøger om de kan gå der igennem, men de kan ikke, de går op og ned ved siden af bækken, de er våde og forfrosne, de græder og skriger, men for regn og uvejr holder alle folk sig hjemme, og børnene, der står uden for byen, høres ikke af nogen, indtil en rejsende mand kommer til samme by, hjælper dem over bækken på sin vogn og giver dem en skilling i Guds navn”.2

3

Vandets veje48

Allerede i bondestenalderen ses vadesteder at være blevet forbedret med flettede grene eller plankebelægning,3 og mens murede broer kendes i Mellemøsten fra op til for 5000 år siden, stammer de første danske broer fra Vikingetiden med den 700 meter lange træbro over Ravning Enge ved Vejle som den mest imponerende. Fra Middelalderen kendes enkelte rester af sten-broer, mens langt de fleste af periodens broer – akkurat som 15-1600-tallets – var af træ.4

Jyske Lov fra 1241 bestemte om brobyggeri, at indbyggerne fra hele sogne eller herreder skulle gå sammen om at bygge i særligt ufarbare områder, og det samme kollektiv af jordejere, der havde bygget broen, skulle så senere holde den ved lige.5 Denne grundopfattelse af broer som et fællesskabsanliggende blev bevaret i al senere lovgivning. For 15-1600-årenes ved-kommende er det imidlertid usikkert, om det kun var selvejere og kongelige fæstere, der skulle stå for broernes vedligeholdelse, eller om denne pligt også påhvilede adelens fæstere.6

Christian IIIs Koldingreces fra 1558, der udgjorde kernen i retsgrundlaget frem til enevælden, bestemte således, at kronens embedsmænd skulle holde nidkært tilsyn med alle kollektivt vedligeholdte broer. Der var herudover mulighed for, at enkelt-personer kunne få de større vejes broer forlenet af kronen. De skulle i så fald vedligeholde dem, men var til gengæld beret-tigede til at modtage en årlig afgift af omegnens bønder: det såkaldte brokorn. Broerne skulle være “med gode stærke stolper og bulfjælle vel tilslagne og tilnaglet og med gode stærke og færdige rækker på både sider”.7 Foruden disse offentlige broer fandtes der også rundt omkring privat opførte og vedligeholdte broer, hvis ejere så til gengæld havde ret til at opkræve bropenge af de rejsende.8

En forordning af 4. marts 1690 foreskrev en deling af vej-nettet “efter hvilken deling hvert herred, sogn og by sine veje og vejparter forsvarligt skal udvises og hver gård sin andel efter vejenes beskaffenhed, ondhed og godhed rigtigt ved alenmål tilmåles”, og som opfølgning på forordningen blev vedligeholdelsespligten for Hammerum herreds vedkommende aftalt ved en såkaldt vejfordeling.9 1690-forordningen nævnede ikke eksplicit broer,

3 Vandets brug 49

men de må antages at være opfattet som en integreret del af vej-nettet og således have været underlagt vedligeholdelsespligten.

Trods den ældre enevældes lovgivning blev den trafikale infrastruktur ikke genstand for nogen overordnet planlæg-ning før landboreformperioden i 1700-tallets sidste årtier. På Sjælland påbegyndtes gennemgribende nyanlæg af kongeveje i 1760’erne, men nye landeveje og dertil hørende erstatning af gamle træbroer og vad med stenbroer kom i Jylland først rigtig i gang et godt stykke ind i 1800-tallet.10

Skjern Ås broer, vadesteder og færgerDen brede nedre del af Skjern Å, der ofte bredte sig ind over de tilgrænsende engdrag, var ikke alene til gene for lokal-befolkningen, eftersom den blokerede for den nord-syd gåen-de regionaltrafik gennem Vestjylland.11 Det gik især ud over hoved vejen fra Lemvig over Ringkøbing og videre sydover.12 Passagen havde stor økonomisk betydning ikke mindst for studeeksporten.13 Det var derfor oplagt at bygge en bro over åen netop her – også selvom sådan en var kostbar både at op-føre og vedligeholde.

Præsten skrev i 1637 om den, at “over samme å her i sognet er en stor lang bro, hvor kongelig majestæts toldsted er, hvor der går årligt 100 rigsdaler af til kronen. Og straks på hin side broen er en

Udsnit af Ole Rømers kort over danske hovedlandeveje fra 1697. Som det fremgår, udgjorde Skjern Å en ganske afgø-rende hindring for den nord-syd-gående trafik gennem Vestjylland. Det kongelige Bibliotek.

Vandets veje50

større engslæt, kaldes Tarm Kær, fluks navnkundig for de onde veje der er over om vinteren, eftersom al den færd fra Ribe, Varde etc. til Thy, Vendsyssel, Viborg etc. falder over samme Skjern Bro”.14 Men når Skjern Bro først var passeret, var det ikke ganske klart, hvordan færdselen videre sydpå egentlig foregik.

Den bro, der ved midten af 1600-tallet forbandt Skjern Ås to bredder, var bygget i 1630’erne, efter at en ældre forgænger var brudt sammen.15 Tømmeret var hentet i Silkeborg-skovene, og broen fulgte recessens forskrifter. På grundlag af kendskab til de anvendte materialemængder skønnes den at have været ca. 5 meter bred og 120 meter lang, men arkæologiske fund af såvel denne bro som dens forgænger fra 1100-tallet viser i virkelighe-den noget mindre dimensioner på ca. 3,6 × 90 meter.16 Derved har den kunnet nå fra den faste grund ved Skjern Brogård og over åens nordre gren, men så heller ikke længere.

Lokalhistorikeren Alfred Kaae omtaler to mindre broer i Tarm Kær i 1600-tallet, men i 1730’erne kunne gamle folk kun erindre, at der engang havde været en dæmning eller en vase, dvs. et forstærket vad, som nu var forsvundet, hvorfor rejsende ofte måtte vente i flere dage på at kunne vade gennem kæret.17 Udgravninger i forbindelse med de seneste omfattende anlægs-arbejder i ådalen har dog blotlagt endnu en mindre bro på vejen mod Tarm, og der menes at have eksisteret yderligere to.18

Over de mange vand-løb, der var mindre end den nedre Skjern Å, kun-ne spinklere konstruk-tioner gøre det. I mange tilfælde bestod såkaldte hestebroer nok blot af et brodække i vejens bredde holdt oppe af A-forme-de spær.19 Undertiden kunne disse konstruk-tioner imidlertid blive så snævre, at de hindrede vandets frie løb og skabte oversvømmelser.20

Udgravningen af Skjern Bro i forbindelse med natur–genopretnings-projektet. Foto Ring-købing-Skjern Museum.

3 Vandets brug 51

Endelig har der eksisteret et ukendt antal smalle gangbroer, såkaldte spang. De fandtes typisk, hvor der i forvejen var byg-ninger på tværs af et vandløb, for eksempel i forbindelse med møller eller fiskegårde.21 Første gang vi på disse kanter hører om en sådan bro var allerede i 1338, da en Ribe-kannik skæn-kede jordegods til vedligeholdelse af en allerede eksisterende spang ved Skjern.22

Måske på grund af dens regionale betydning finansieredes vedligeholdelsen af Skjern Bro ikke ved forlening mod brokorn eller kollektiv arbejdspligt, men derimod ved opkrævning af bropenge af alle rejsende.23 Det var kronen i skikkelse af lens-manden på Lundenæs, der modtog denne ganske betydelige indtægt fra bropengene, men normalt var opkrævningen fra kronen fæstet bort til en særlig bromand. Lundenæs Gods hav-de således ved midten af 1600-tallet, som præsten rigtig kon-staterede, en årlig indtægt fra brotoldens bortfæstning på 100 rigsdaler, og så sent som i 1777 var den overladt til besidderen af Skjern Brogård.24

Nu var Skjern Å – bro eller ej – mere end almindelig van-skelig at passere, men der var penge at spare, hvis man kunne undgå broen.25 For at imødegå denne afgiftsunddragelse var der på hele strækningen øst for Borris anbragt toldhuse, som opkrævede bropenge af dem, som søgte at krydse åen i et va-dested i stedet for at bruge broen. Mellem husene var der op-sat skilte, der gjorde opmærksom på toldpligten.26 Det var dog uvist af hvilken grund tilladt ved ebbe at køre ad fjorden vest om åens munding, men pligten til betaling af bropenge blev først ophævet efter en langstrakt retssag i 1840’erne.27

På grund af broernes bekostelighed og det ganske omfat-tende organisatoriske apparat, der skulle til for at sikre deres vedligeholdelse, var der i 1600-tallet ikke flere af dem end højst nødvendigt. Fra Skjern Ås opland kendes foruden Skjern Bro en mindre privat bro over Skjern Kirkeå samt en bro ved Skar-rild omtalt 1612. Men denne korte liste er næppe udtømmen-de.28 Gennem 1700-årene kom der endvidere flere til, blandt andet Ganer Bro, som nævnes første gang i 1791.29

Broerne udgjorde en klynge af trafikale knudepunkter, som var bestemmende for det overordnede vejnets udseende. Det er

Vandets veje52

derfor ikke så underligt, når de tiltrak sig en række funktioner ud over de rent trafikale såsom mølledrift og krohold. Skjern Brogård, der undertiden måtte huse vejfarende i dagevis, mens de ventede på at forcere Tarm Kær, lagde i hele perioden 1532-1796 bygninger til Lundenæs Birketings retsmøder, hvor bro-forpagteren ses at have fungeret som tingskriver.30 Og efter folkestyrets indførelse var det her, de stemmeberettigede valgte kredsens rigsdagsmænd ved håndsoprækning.31

På den tørre årstid kunne man uden voldsomt besvær køre eller vade gennem de fleste mindre vandløb.32 Og regelmæs-sigt forekommende stenede stryg er generelt bedst egnede som overgangssteder, idet de er forholdsvis lavvandede og uden no-gen stærk strøm til enten at tilføre eller fjerne bundmateriale og derved skabe ujævnhed.33 Sådanne steder fandt man især på de lige strækninger mellem to svingninger, men i de brede, nedre løb af især de vestjyske åer kunne de være svære at finde.

På Generalstabens målebordsblade fra 1870’erne kan man lokalisere over tohundrede vadesteder inden for Skjern Ås af-vandingsområde.34 Hvor stort tallet var i 1600-tallet er uvist, for en del var nok blevet erstattet af broer i den mellemliggende

tid. Til gengæld var vej-nettet i samme periode blevet en hel del mere fintmasket, hvorfor be-hovet for at krydse vand-løb må være taget bety-deligt til.

De kortlagte vad hav-de meget forskellig ka-rakter. Nogle overgange var forholdsvis smalle, men havde til gengæld ganske stejle brinker på begge sider. Andre – især i deltaet – kunne være flere hundrede me-ter brede, men var samti-dig lavvandede i største-

Vadested over en ulokaliseret bæk i Midtjyl-land formentlig i begyndelsen af 1900-tallet. Silkeborg Lokalhistori-ske Arkiv.

3 Vandets brug 53

delen af året. En del vad havde en så permanent karakter, at de ligefrem fik egennavne. Fra Skjern Å-systemet kan nævnes Bolsvad, Hjortholm Vad, Lervad, Oldvad, Skodsvad, Tvevad og Tylvad.35 Undertiden tog vandløbet navn efter vadestedet, som det var tilfældet for Bolsvad Bæk.36 Og i ganske mange tilfælde havde bebyggelser vad-navne, som for eksempel sog-nebyen Egvad.37

På brede åstrækninger, hvor færdselen ikke var så tæt som på den vestjyske hovedlandevej, kunne primitiv færgedrift erstatte en bro. Præsteindberetningerne til Ole Worm fra 1630’erne be-retter således, at “østen Borris Kirke er en færgested ved den gård Borriskrog, hvor rejsende folk med heste og vogn tillige på pramme kan blive overført”.38 Færgeriet, der velsagtens lå omtrent, hvor en bro senere blev opført, var i øvrigt i 1680’erne fæstet til inde-haveren af Skjern Bro, som derved havde monopol på transport over åens nedre løb.39

0 10 20

Kilometer

30

Vadesteder lokaliseret ud fra Generalstabens Høje Målebordsblade fra 1870’erne. Foruden punkter benævnt ’vad’ på kortene er også medtaget loka-liteter, hvor en vej fører over et større vandløb uden at der er angivet en bro.

Vandets veje54

Tilsvarende færgesteder fandtes i Silstrup nær Skarrild, ved Kyvling vest for Skjern Bro, ved Arnborg samt ved de uloka-liserede Bøelfærsund og Østerfærsund.40 Der findes ingen detaljerede oplysninger om færgernes konstruktion eller stør-relse, men der har antagelig overalt været tale om fladbundede pramme.

GrænserVandløbene var altså blandt de største hindringer for færdsel i landskabet, og præsten i Vorgod og Nørre Vium skrev i 1785, at “Her […] falder det vanskeligt nok for de unge at få den fornød-ne kundskab, ikke for skoleholderens skyld, da man vel søger at få den ædrueligste, man kan overkomme; men fordi der er så mange åer, som enten skoleholderen eller børnene må passere”.41 Derfor var åer selvskrevne som naturlige grænser, og som sådanne fik de en række forskellige funktioner.

En geografisk inddeling i mindre enheder har historisk væ-ret en betingelse for ethvert forsøg på at forvalte større landom-råder.42 Og foruden kystlinjen var vandløb den mest oplagte form for grænse ved den administrative inddeling af landet, som i grove træk kan opdeles i tre parallelstrukturer: den verds-

Udsnit af Generalstabens Høje Målebordsblade fra 1870’erne over to meget forskellige vad ved henholdsvis Nørre Bøl nord for Lønborg og Flø i Brande sogn. © Kort- og Matrikelstyrelsen.

3 Vandets brug 55

lige forvaltning gennem amtmænd og sognepræster, den kirke-lige gennem biskopper, provster og sognepræster og endelig den retslige gennem Højesteret, landsting, herredsting og de gan-ske mange private birketing, der fungerede som retskredse for større godser.43

Skjern Ås afvandingsområde berørte omkring 1680 i alt 4 amter, 10 herreder og 47 sogne. I det store og hele var ind-delingen hierarkisk, således at herredsgrænser faldt sammen med sognegrænser og amtsgrænser med herredsgrænser. Sog-negrænserne udgjorde altså systemets rygrad, og af de i alt ca. 1200 kilometer, der var af dem, fulgte en fjerdedel vandløb.44

Temmelig overraskende var det imidlertid en mindre andel, end den man fandt i Østdanmark. Forklaringen må søges i det forhold, at vandløb og engdrag dér var økonomisk perifere for det dominerende kornlandbrug, mens de her i Vestdanmark var så centrale, at bebyggelsen som nævnt var lokaliseret i deres umiddelbare nærhed. Og så kom de administrative grænser i mange tilfælde (som ved Hesselvig) til at forløbe som lige linjer ud over den ubeboede lynghede i stedet for langs vandløbet.

Administrative skel var kunstige i den forstand, at de var på-tvunget området udefra af hensyn til den overordnede forvalt-ning. Men i og med at skellene for størstedelens vedkommende tillige repræsenterede fysisk-landskabelige grænser, kunne de også spille en betydelig rolle i befolkningens praktiske daglig-dag.

Kortskitse over Oddum sogn indsendt til Ole Worm i 1639 som bilag til den skriftlige indberetning om sognets topografi. Vandløbenes funktion som grænser og trafikale for-hindringer er iøjnefaldende.

Vandets veje56

For eksempel afgrænsedes dialekter i nyere tid i en del til-fælde af større vandløb, simpelthen fordi vandløbene var svært gennemtrængelige trafikale barrierer. Skjern Å er således endnu i dag dialektgrænse nord-syd med hensyn til ikke færre end tret-ten forskellige sproglige udtryksformer, og en tilsvarende kul-turel regionalitet knyttet til vandløbsgrænser gør sig gældende med hensyn til så forskelligartede kulturtræk som byggeskikke og tøjmoder.45

Fordi vandet på en gang blev anset for livgivende og farligt dragende, dannede det tillige grænse mellem natur og overna-tur − mellem godt og ondt. Derfor kunne gengangere og andre mytiske skikkelser ifølge gamle forestillinger ikke krydse vand-løb.46 Derfor forestillede man sig undertiden heksesabbatter henlagt til netop vandløb, hvor deltagerne kærnede smør.47 Og derfor indgik vand ofte i forskellige former for overgangsritua-ler; det mest oplagte eksempel er den kristne dåb, der både ren-ser og genføder. 48

Som et sådant særligt mødested mellem elementerne jord og vand, ophav og nutid betragtedes kildevand som helbredende. Landet over fandtes der derfor talrige sagn og rester af kilder som vidnesbyrd om en kildekult, der i hvert fald siden Mid-delalderen blev optaget i den kristne trospraksis. En kilde i Bøl i Lønborg sogn, som endnu i 1800-tallet var stensat, var såle-des viet til Sankt Knud.49 Og til en kilde i Snærlund Dal mel-lem Albæk, Havnstrup og Fonvad knyttede Ole Worm midt i 1600-tallet et sagn om drabet på et antal jomfruer, der gav vandet helbredende egenskaber.50

Udnyttelse af vandets kraftMøllernes danmarkshistorieBække og åer repræsenterede på deres veje gennem landskabet en energiressource, der kunne udnyttes på mangfoldige må-der.51 Møller drevet af det strømmende vand kendes herhjem-me i hvert fald siden 1100-tallet, og Yngre Sjællandske Krønike fra midten af 1300-tallet har en interessant bemærkning om, at Valdemar Atterdag lod bygge en hel række vandmøller, fordi han ikke ville tillade, “at åerne skulle løbe unyttigt ud i havet uden først at have tjent samfundet, derfor fik han mange steder vandløbet

3 Vandets brug 57

stemmet op, og han lod gøre bekostelige stigbord og ville forhindre, at voldsom storm og kraftige vinterregnskyl ødelagde indelukkerne, og at de volde og grave, som på dansk kaldes damme, gik til grunde”.52

Man mente tidligere, at de første mølletyper var primitive, forsynet med vandret hjul og generelt bar betegnelsen skvat-møller. Men arkæologiske undersøgelser over hele landet har godtgjort, at vandmøller med vandret hjul kun har eksisteret på Bornholm.53 Så navnet skvatmølle udspringer antagelig (li-gesom pibemølle) af den lyd, som vandmøllen giver, og ikke af nogen bestemt teknologi.54

1600-tallets jyske vandmøller var alle udstyret med et lod-retstående hjul, men også af sådanne fandtes der flere forskelli-ge konstruktioner.55 Vandets gennemstrømning – dets mæng-de og fald – var afgørende for møllens produktionskapacitet, og begge dele afgjordes først og fremmest af naturgivne forhold såsom lokaliseringen i åsystemet og dettes generelle kendetegn med hensyn til fald, vandføring osv. Men også mølleteknologien spillede en væsentligt rolle.

De fleste steder dannede man ved opstemning af vandlø-bet en dam, hvorfra vandet kontrolleret kunne ledes gennem kanaler frem til møllehjulet i et tempo og på de tidspunkter, der passede med formalingsbehovet. Resten af tiden kunne det ledes forbi møllen ad en sidekanal. Men nogle møller havde hverken stigbord til opstemning eller dam, idet de lå direkte på vandløbets brink og udnyttede dets naturlige strømning med et såkaldt strømhjul.

Principskitse af vandmølle med vertikalt hjul med overfald.

Gravhjul

Kromdrev

Overfaldshjul

Møllesten

Vandets veje58

Vandhjulets størrelse var under alle omstændigheder afgøren-de for, hvor stor en kraft møllen kunne udnytte. Men det var endvidere forskelligt, til hvilken del af hjulet, vandet blev ledt. Størst kraft fik man, når kanalen ved såkaldte overfaldshjul ledte vandet via en træsliske hen over hjulets øverste del, såle-des at faldet i hele dets højde blev udnyttet. Noget mindre gav brystfaldshjul, hvor vandet kun udnyttedes fra under navhøj-den, og mindst fik man ud af underfaldshjul, hvor vandet blot førtes ind på de nederste padleblade. Valget af mølleteknologi var i høj grad betinget af de naturgivne muligheder, herunder ikke mindst vandløbets naturlige fald. Men der var også tale om en gradvis teknologisk udvikling.56 Overfaldshjul synes så-ledes først langsomt at have vundet indpas i Danmark gennem 1600-tallet.

Også transmissionen fra hjul til sten havde betydning for energiudnyttelsen og dermed for kapaciteten. De oprindelige møller havde tandhjul, men i 1700-tallet overførtes stjerne-hjulsteknologien fra Hollandske vindmøller til vandmøllerne, hvorved det enkelte hjul kunne trække flere kværne, og kapaci-teten omtrent tidobledes.57 Men selvom der her var tale om en værdifuld teknologioverførsel fra vind- til vandmøller, var der langt ind i 1800-tallet betydelig flere af den sidste slags end af den første; om end med væsentlige regionale variationer.

Formaling af landbrugets korn til mel og valsning til gryn var en forudsætning for at udnytte det som menneske- og til dels som dyreføde. Og efter udbredelsen af rug som afgrøde, der i modsætning til byg, havre og hvede kun egnede sig til brød, kunne man ikke længere klare sig med de fra Oldtiden kendte skubbekværne. Derfor blev møller siden Middelalderen overalt i landet en uomgængelig del af landbebyggelsen. Store møller eller små møller, helårsmøller eller sæsonmøller – lige meget hvad, måtte der ikke være for langt til mølle, og nogle gårde fik ligefrem en lille mølle for sig selv.

En del af disse gårdmøller var såkaldte græs- eller vinter-møller.58 Allerede de middelalderlige landskabslove sondrede mellem sådanne sæsonmøller og hovedmøller, der kunne drives hele året.59 Antagelig fordi græsmøllerne var forholdsvis små, vejede hensynet til landbrugsproduktionen i deres tilfælde tun-

3 Vandets brug 59

gere end mølledriften, og i forlængelse af landskabslovene be-stemte Danske Lov fra 1683, at deres ejere senest 1. maj skulle tage stigbordet op, så vandet kunne flyde frit (så man undgik oversvømmelser), og at det først måtte stemmes op igen, når alt hø og korn fra de omkringliggende (om vinteren oversvøm-mede) arealer var i hus.60

Fordi anlæg og drift af vandmøller var så indgribende i vand-løbsudnyttelsen, blev der lovgivet om dem fra første færd. De helt grundlæggende betingelser formuleredes i Jyske Lov.61 Ef-ter dens bestemmelser måtte man kun bygge en mølle, hvis man ejede dam og damsted, og vandets opstemning måtte under in-gen omstændigheder skade landbruget eller ved såkaldt bagflod give eksisterende møller problemer. Denne bestemmelse blev videreført i Christian IVs Store Reces fra 1643 samt i den fyrre år yngre Danske Lov. Sidstnævnte pålagde derfor møllere, der skadede andre ved at stemme vandet for højt, erstatningspligt, men først i 1791 fastslog en plakat endelig, hvordan de enkelte møllers flodemål egentlig skulle bestemmes.62 Flodemålet angav den øvre mulige vandhøjde ved mølledammens opstemning.

Møllevirksomhed var uundværlig for landbosamfundet, og den kunne derfor være indbringende. Møllerne repræsenterede så at sige små lommer af en sekundær økonomisk sektor i et samfund, hvor den primære ellers næsten dominerede totalt. Men derved var mølledriften også undertiden underlagt et be-tydeligt element af konkurrence, hvilket afspejles i lovgivningen. Den skelner eksempelvis skarpt mellem bøndernes skvatmøller og de såkaldte landgildemøller, hvor mølleriet var den hovedbe-skæftigelse, som fæsteren betalte afgift af. I 1639 bestemte en

Arvad Mølle Hastrup Mølle

Arvad Mølle uden mølle-dam og Hastrup Mølle med. På grundlag af matrikelsogne-kort ca. 1830.

Vandets veje60

forordning, at skvatmøller inden for en mil (7,5 kilometer) fra en landgildemølle skulle nedlægges, med mindre der fra gam-mel tid var betalt landgilde af dem.63 Og dette påbud blev gen-taget i 1643 og 1683.64

En mere direkte indgriben i konkurrencen mellem møl-lerne var det, når godsejere søgte at tvinge deres egne fæstere til at bruge en bestemt mølle. Det første danske eksempel på en sådan mølletvang stammer fra 1175, hvor munkene ved Sct. Knuds Kloster i Odense fik eneret på byens formaling.65 Men det var først i 1617, at en forordning generelt pålagde krongod-sets bønder udelukkende at bruge kronens egne møller, og det-te påbud blev ført videre i senere lovgivning.66 I Danske Lovs 5. Bogs 11. kapitels stykke 3 hedder det således, at “Kongens tjenere skulle søge de kongens møller, som de af alders tid pleje, og til den ende skulle amtmændene have god indseende, at møllerne vel ved magt holdes, og at med målen og møllers toldkar tilbørligen

Tønder hartkorn

0 10 20

Kilometer

30

1,6-3,0

3,1-5,0

5,1-8,0

8,1-10,2

10,3-18,5

Skjern Å-områdets landgildemøller 1662 med angivelse af skatteansættelsen (i tønder hartkorn), som afspejler møllernes formalingskapacitet. Foruden de viste møller fandtes i Skjern Å-systemet en ulokaliseret mølle i Lund (Snejbjerg sogn).

3 Vandets brug 61

omgås, at bønderne ikke have billig årsag til klage”. Tilsvarende bestræbelser på monopolisering af mølleriet blev gjort på en række private godser, men der blev aldrig i Danmark tale om nogen generel mølletvang uden for krongodset.67

Kornavl og formalingsbehov omkring Skjern ÅBehovet for at få malet mel var snævert knyttet til landbrugets kornavl, og den var temmelig ulige fordelt inden for Skjern Ås opland. Landbrugets produktionsstruktur, præget som den var af landskabet, var derfor en væsentlig forudsætning for lokali-seringen af vandmøller.

På randmorænen og i ådalen opgjordes den samlede ager-jord – dvs. uanset omdrift og aktuel dyrkningshyppighed – ved matrikuleringen i 1680’erne til gennemsnitlig 17 % af sognenes totalareal. På hedeslette og bakkeø var denne andel kun 9 %, og begge tal skal sammenholdes med en gennemsnitlig lands-dækkende opdyrkningsprocent på ca. 28.68 I hele afvandings-området spillede agerbruget altså en relativt mindre rolle end i Østdanmark, men der var som nævnt forskelle inden for det. Landets gennemsnitsniveau blev eksempelvis nået i områdets østligste sogn, Jelling, samt i det lille Bølling sogn på sydranden af Skovbjerg Bakkeø ned imod åens delta. Lavpunktet fandt man i Timring sogn, hvor agerjorden udgjorde mindre end 5 %.

Dyrkningshyppigheden var imidlertid nok så væsentlig for agerbrugets intensitet som arealet, men også den var lav. Over-alt var agerbruget nemlig organiseret som såkaldt græsmarks-brug, hvor kun omtrent halvdelen af jorden normalt var besået

Eng

Lynghede

Byg

Græs

Rug

Rug og boghvede

Vand

Bygning

Marksystemet i Gundesbøl 1683 rekon-strueret af Jørgen Rydén Rømer 1976.

Vandets veje62

(henholdsvis vinter og vår), mens resten hvilede og blev dækket med græs.69 Der fandtes ikke gærder mellem de enkelte dele af marken, og kombinationen af lange hviletider og manglende gærder passede godt til en naturgeografisk situation præget af lette, næringsfattige jorde og mangel på træ.70

Den lille landsby Gundesbøl i Oddum sogn havde i 1680’erne et sådant græsmarksbrug, hvor arealet var inddelt i permanente dyrkningsenheder − såkaldte tægter.71 Den bestod af to gårde og et såkaldt bol, og dens i alt 57 hektar agerjord var inddelt i syv tægter, hvoraf tre (svarende til 38 % af det samlede areal) hvilede som græsningsjord, en var besået med byg, to med rug og den sidste med en blanding af rug og boghvede. Desuden var der skønsmæssigt 38 læs hø af middelkvalitet til byen, idet båndet af engjord, som strakte sig langs den lille Gundesbøl Å var op imod 150 meter bredt.

Også i Skjern Ås delta var der græsmarksbrug. Men efter-som de frugtbare dal- og mærskenge gav godt med foder til et stort husdyrhold, rådede man her over så meget gødning, at dele af markerne kunne dyrkes hvert år.72 Hvor det var muligt, fandtes såkaldte alsædejorde almindeligvis i mindre bebyggel-ser med rigelige græsnings- og foderressourcer, og typisk fandt den intensive dyrkning sted på mindre, afgrænsede lodder.

Eftersom lyngheden dominerede markernes omgivelser, fungerede den som bufferzone for agerbruget. I perioder, hvor der af den ene eller den anden grund var både behov og mulig-hed (såkorn og arbejdskraft) for en øget produktion, lagde he-den således arealer til opdyrkning. Midt i 1700-tallet, hvor en indtagelse af hidtidigt ekstensivt udnyttede arealer under plov blev aktuel mange steder, omskabte ejeren af Herningsholm så-ledes hede til agerjord ved at brænde, pløje, braklægge, pløje, kalke og så.73 Og i perioder, hvor behov eller muligheder igen svandt, lod man de dårligste agre springe i hede.

Forekomsten af alsædejord i ådeltaet og ud langs Ringkø-bing Fjord var et blandt flere tegn på områdets indbringende landbrugsproduktion. Den ganske høje skattebetaling var et andet. Formålet med 1600-tallets i alt tre matrikuleringer efter enevældens indførelse i 1660 havde været at danne grundlag for en ensartet, permanent jordbeskatning. Den matrikel, der

3 Vandets brug 63

blev gældende fra 1688, var baseret på de enkelte gårdes dyrk-ningskapacitet, som man nåede frem til ved at holde det dyr-kede areal op imod jordens bonitet og dyrkningshyppighed og så supplere med den skønnede værdi af andre ressourcer som f.eks. enge og græsningsarealer. Resultatet af disse beregninger var et samlet hartkorn målt i tønder og skæpper, som man så betalte skat af.

Skjern Ås vandmøllerFra Matriklerne 1662-64 kender vi til atten møller inden for Skjern Å-systemet, hvoraf en – Lund Mølle i Snejbjerg sogn – ikke har kunnet lokaliseres sikkert.74 Foruden disse findes der dog arkæologiske spor efter en række ældre møller, og mæng-

0,0046-0,0076 0,0113-0,0201

0,0077-0,0112 0,0202-0,0331

0,0332-0,0587

0 10 20

Kilometer

30

Landbrugets relative produktionsværdi udtrykt som tønder hartkorn pr. hektar på sogneniveau 1683. For landet som helhed var det i gennemsnit 0,095 tønder hartkorn pr. hektar, for Jylland 0,064, og for Skjern Ås opland 0,026, men som det fremgår spænder dette gennemsnit over store variatio-ner. De høje værdier i ådalen skyldtes primært foderproduktion og husdyrbrug.

Vandets veje64

den og fordelingen af møller i området har gennem historien været alt andet end statisk. Således er der ved Tarm Bisgård på et sted, hvor der så vidt vides ikke var nogen mølle i 1660’erne, fundet mølledele af egetræ, stykker af møllesten samt forskel-lige andre løsfund fra 1500-årene.75

I sin undersøgelse af Ribe og Vejle amters møllehistorie kunne Steen Böcher i 1942 konstatere visse generelle sam-menhænge mellem landskabelig lokalisering og mølletype.76 Vandmøller ved små vandløb i morænebakkelandet og på bak-keøernes skrænter havde som regel overfaldshjul og møllesø på grund af det store fald. Bakkeøernes små vandløb med be-skedent fald resulterede i overfaldshjul og lange møllekanaler (til at lede vandet uden om møllen), men ingen møllesøer. På hedesletten, hvor faldet generelt var ringe, dominerede hjul med underfald eller brystfald, og der fandtes naturlige å-søer eller parallelkanaler, som ledte vandet bort fra åløbet, forbi møl-len, og tilbage til åen.

Jeg har ikke konsekvent søgt oplysninger om den tekniske opbygning af Skjern Å-systemets møller, men resultaterne fra naboamterne synes i almindelighed at kunne overføres på Ringkøbing amt.77 Der har ikke kunnet afdækkes noget sim-pelt mønster med hensyn til møllernes kundekreds, størrelse og formalingskapacitet. Egeris Mølle i Sønder Vium sogn var for eksempel kun en lille gårdmølle, der hverken var tillagt nogen særskilt landgilde eller mølleskyld.78 Ikke desto mindre havde den søgning fra hele sognet og flere nabosogne, og gårdmanden havde i 1760’erne en møllesvend ansat på møllen, som foruden en årlig afgift på 9½ tønde rug malede husbondens korn frit.

Ikke overraskende orienterede de større møller sig entydigt mod de dele af åens opland, som havde den største planteavl. Det vil sige morænebakkerne mod øst og bakkeøer samt sogne-ne omkring deltaet og Ringkøbing Fjords mærskenge, hvor en-gens planteproduktion via husdyrene forvandledes til gødning, som igen kunne bruges til at fremme markjordenes produkti-vitet. Det var i disse områder, man fandt henholdsvis Hastrup og Arvad Mølle, og Bundsbæk, Tarm, Ganer og Hoven Mølle. Men foruden formalingsbehovet spillede åens landskabelige

3 Vandets brug 65

fremtrædelse en væsentlig rolle for møllernes geografiske forde-ling og teknologiske udformning.

Farre Mølle ved Give sogns sydgrænse er et godt eksem-pel på en mølle lokaliseret ved et mindre vandløb (Omme Å) med forholdsvis stort fald. Det fremgår af en beskrivelse fra 1680’erne, at den havde overfald, men ellers havde selv en mølle med den beliggenhed vandproblemer. “Er en mølle, består af en kværn, drives med et hjul, har overfald. Om sommeren udi tørke haves mangel for vand, og undertiden for meget, så han mange gan-ge må stemme for vandet i 8 eller 14 dage, formedelst vandet har ingen fraløb, som det burde. Vandet kommer af moser og andre små bække, som samles til møllen.”.79

Fordi mølledriften var en vital del af mange godsers produk-tionsstruktur, ønskede deres ejere at have hånd i hanke med den, og det fik man nu engang bedst, hvis møllen ikke lå for langt fra hovedgården.80 I Skjern Ås opland befandt ni af de omtalte vandmøller sig således mindre end 5 km fra en hoved-gård, og Møbjerg Mølle blev senest i begyndelsen af 1600-årene ligefrem flyttet til hovedgården Juellingsholm.81

Men der var andre og generelt nok også mere afgørende lo-kaliseringsfaktorer. Ofte blev møller således placeret trafikalt centralt nær vadesteder, og når så en dæmning blev anlagt og vandet stemmet op, var det jo temmelig nærliggende også at bruge dette anlæg som bro.82 Derfor hører møller og broer uløseligt sammen. Omvendt kunne forbedring af de trafikale forhold også tjene til at udvide en mølles kundekreds. Fra Ræk-ker Mølle berettes det således i 1761 beklagende, hvordan “for-medelst en ny bro og vases opsættelse ved Ganer Mølle, søger de derhen”.83

Med den sammenknytning af mølleri og trafikale knude-punkter, der herved skabtes, udviklede møllen sig ofte til en kraftig sekundær lokaliseringsfaktor. Hvis ikke mølleren selv drev kro, var der nok en anden, som begyndte på det. Så kunne de gårdmænd og karle, der kom med kornet, jo fordrive vente-tiden, og efter at en smed engang i 1800-tallet slog sig ned ved Foersum Mølle, skal mølleren have sagt til ham, at “vi to hjælper hverandre, for når Ådumboerne skal i smedje, skal de også til mølle – og skal de til mølle, skal de også til smeden”.84

Vandets veje66

Men selvom der altså kunne være en del sammenfaldende interesser omkring lokaliseringen og driften af vandmøller, var det – som lovgivningen også afspejler – snarere konflikter der prægede 16-1700-tallets mølleri. Problemet var vandet, både når der var for meget, og når der var for lidt. Med sin regule-ring af gennemstrømningen kunne mølleren skabe oversvøm-melsesproblemer for bredejerne både opstrøms og nedstrøms. I 1615 blev mølleren på Slumstrup Mølle eksempelvis sagsøgt, fordi møllen gjorde skade på de omkringliggende enge.85

Hvor der lå flere møller langs det samme vandløb, var man endvidere dybt afhængige af hinandens vandstandsregulering, og denne afhængighed blev ikke mindre af, at vandmængden synes at have været aftagende.86 Der er ikke inden for Skjern Å-systemet så mange eksempler på klumpning af møller, men langs Bundsbæk Møllebæk og Ganer Å fandtes allerede i 1662-64 tre møller på rad.

Nordligst lå Bundsbæk Mølle vest for Gammel Hanning. Den var i Christian Vs Matrikel sat til en mølleskyld på knapt 5½ tønde hartkorn, men hørte beskatningsmæssigt under Dej-bjerglund hovedgård, som lå tre og en halv kilometer derfra. Dens årlige landgilde var sat til 12 tønder rug, og i 1761 blev det beskrevet, hvordan den “haver i forrige tid haft god søgning, og haver endnu ligeså, ja en del møllegæster lader nu male der, som ikke er sket før, og er møllegæsterne fra Dejbjerg, Hanning og Stauning sogne”.87

I midten lå den noget mindre Kongsholm Mølle med en mølleskyld på godt 2 tønder hartkorn. Om den hed det i 1761, at den “har i forrige tider haft megen god søgning, men nu er således fortrykt af næstovenskrevne [dvs. Bundsbæk] og Ganer Mølle, det denne Kongsholm Mølle ej haver uden 4 à 6 møllegæster, og i stedet for møllen har i forrige tider svaret i told til husbonden 10 td. rug, kan den ej nu svare 1 skp., ej heller kongelige skatter, som husbon-den må betale, endskønt møllen kan male vinter og sommer”.

Bedre så det ud på den tredje og sydligste, Skjern eller Ganer Mølle, med en mølleskyld på godt 7 ¾ tønder hartkorn og en årlig landgilde på 14 tønder rug. I 1761 hed det, at den “har i forrige tider haft god søgning, men nu meget bedre, så der er mange som nu holder mølle, som ej tilforn er sket, hvor under andre lider,

3 Vandets brug 67

og er dens mølle gæster fra Skjern, Stauning, Bølling og nogle af Dejbjerg sogne”.

Når det i dette tilfælde var den mellemste mølle, der havde problemer, kan det selvfølgelig have haft mange årsager. Kongs-holm Mølle var jo blandt andet den mindste af de tre, og alene det kan have fået kunderne til at søge andre steder hen. Men når man betragter områdets geografi, er det også værd at be-mærke, at det var Bundsbæk Møllebæk, der stort set uden yderligere sidestrømme leverede trækkraft til såvel Bundsbæk som Kongsholm Mølle, og som repræsenterede forholdsvis be-skedne vandmængder, mens Ganer Mølle desuden nød godt af blandt andet Ganer Ås hovedløb, der havde sit udspring ved Hestkær. Langs det fandtes der på denne tid vistnok ikke andre møller, selvom Mølgård i Hanning sogn nok på grund af nav-net kan mistænkes for at have haft et strømhjul. Rækker Mølle omtales første gang i 1761.

Men det var nu ikke kun møller langs det samme vandløb, der kunne have modstridende interesser. I Hoven lå vandmøl-len ved bredden af Hoven Å over for det sted, hvor den møder Simmelbæk. Vandet havde her et forholdsvis stærkt fald, og ved 1680’ernes matrikulering konstateredes det, at det ofte brød ud af mølledammen, mens der omvendt var vandmangel både i tørre somre og hård frost.88 Den havde søgning fra nogle byer i Hoven sogn samt nogle gårde i Oddum og Ølgod sogne.

I 1761 klagede mølleren imidlertid over, at “en del af forrige rette møllegæster har forladt samme mølle”,89 og det kan have væ-ret derfor, at han nogenlunde samtidig førte sag mod de to ejere af en skvatmølle i Bindesbøl nord for Oddum Kirke, fordi de havde bygget en kanal for at forbedre deres mølledrift.90 Den tekniske forbedring fik nemlig en del bønder til at søge mod Bindesbøl i stedet for mod Hoven en halv snes kilometer derfra.

Udnyttelsen af selve åvandetDrikkevand til mennesker og dyrAlt ferskvand finder sin mest basale anvendelse som drikke-vand, der gør det uundværligt for alverdens planter, dyr og men-nesker. Men det er ikke en funktion, som skriftlige kilder fra

Vandets veje68

ældre tid beskæftiger sig særlig meget med. Ingen bestemmelser i ældre lovgivning regulerer således drikkevandsindvindingen.

Drikkevand har imidlertid altid været en vigtig faktor ved lokaliseringen af nye bebyggelser, så da man i 1720’erne vurde-rede hedens egnethed til kolonisering, skrev militærkartografen Christian Abraham Willarst i sin indberetning, af mange ste-der på heden godt ville kunne gøres beboelige, fordi der “tillige med bække og kildevand er”.91 Men det var et fåtal af steder, at indbyggerne kunne drikke kildevand. Overfladevand fra vand-huller og bække havde således mange steder stor betydning i husholdningen og for husdyrene.92 Det gjaldt ikke mindst det fælles vandreservoir, gadekæret, der i landsbyen blev brugt til kreaturvanding samt som brugsvand for forskellige landsby-håndværk.93

Brøndvand var almindeligvis renere end kærvand, men det var en specialistopgave for en såkaldt vandkikker at vurdere, hvor mulighederne for brøndgravning var bedst.94 Når stedet var fundet, var det vigtigt at grave så dybt som muligt ned i de vandførende jordlag, hvilket til gengæld gjorde arbejdet tem-melig farligt.95

Det var langtfra alle bebyggelser, der havde umiddelbar ad-gang til vand. Fallesgårde ved Alheden havde således i 1751 “hverken brønde, væld, flydende eller stående vande”, hvorfor de måtte hente vandet en kilometer væk ved Fløjgård.96 Også de bebyggelser, for hvem åvandet var den lettest tilgængelige vand-ressource, måtte ofte bruge betydelig tid på vandtransport – et arbejde der fortrinsvis blev udført kvinder og børn.97 Det er imidlertid umuligt med sikkerhed at slå fast, hvor stor en del af den vestjyske befolkning, som i 1600-tallet baserede deres drikkevandsforsyning på åvand.

Engen vigtigere end agerenPlante- og dermed høproduktionen var dybt afhængig af enge-nes vandhusholdning. Der skulle vand til, men hverken for me-get eller for lidt. Derfor kunne både tilførsel til og afledning fra engene give anledning til nabokonflikter. Der findes imidlertid spor efter forbløffende få sådanne vand-konflikter fra perioden, og det kan næsten kun skyldes, at manipulation med engenes

3 Vandets brug 69

vandbalance – trods det omtalte anlæg på Brejninggård (s. 37f ) – endnu var et forholdsvis ukendt fænomen. Den landsdæk-kende vandløbslovgivning berører således kun faren for over-svømmelse af enge i forbindelse med mølledrift.

En bevaret vedtægt for den fælles drift af Skjern Mærsk fra 1637 foreskriver, at mærsken skulle hegnes “om vårdagen”, at der først måtte sættes dyr på den efter slæt, samt at hvis nogen lod sin eng stå ubjerget efter denne tid, måtte vedkommende tage skade for hjemgæld – dvs. selv bære tabet.98 Hertil kom andre forholdsvis banale forbud mod at nedbryde andres tørre høstakke samt en bestemmelse om, at kun de, som havde del i fællesengen, måtte føre dyr på den. Hele englavet – dvs. de parthavende bønder – forudsattes endelig i fællesskab at holde en engvogter.

At der har været behov for et regelsæt til at regulere den fælles brug af en så værdifuld naturressource som deltaets mærsk enge er indlysende, og allerede fra 1500-tallet kender vi til retstvister angående engdragenes brug. I 1528 følte Stov-strups indbyggere sig således foranlediget til at få udfærdiget et tingsvidne, som dokumenterede, at et engareal afgrænset af

1

2-3

4-5

6-9

10-12

Antal gårdeParthavere i Skjern Å delta-ets enge ifølge vedtægten fra 1637. I alt 19 gårde har ikke kunnet lokaliseres.

Vandets veje70

Råddensig Kær, Skjern Å, Stovstrup (Tarm) Å og Rabæk mark tilhørte Stovstrup, uanset at fogeden Thomas Galschøt havde indgrøftet den til Lundenæs.99 Men hævd kan ændre tingenes tilstand. To og et halvt århundrede senere afgjorde en kommis-sionsdom således, at området netop tilhørte Lundenæs.100

De fleste midt- og vestjyske bebyggelser orienterede sig geo-grafisk mod åer og bække. Godt halvdelen af oplandets bebyg-gelser lå således i 1600-tallet mindre end en halv kilometer fra et vandløb; og tre fjerdedele inden for en kilometer.101 Det var først da småkårsfolk i 1800-tallet i større tal slog sig ned på heden som nybyggere, at der opstod rene hedelandbrug. Indtil da dominerede englandbruget landsdelen.

Somme tider var enghøets foderkvalitet godt nok ikke særlig høj. Det gjaldt eksempelvis kærene omkring Strellev, der gik for at være fulde af kærpadderokker, som skadede køernes mælke-ydelse og derfor ligefrem gik under betegnelsen kodød.102 Men andre steder kunne man i høbjærgningstiden køre det ene svin-gende læs af næringsrigt hø i hus efter det andet.

De forskellige kvaliteter afspejlede sig i den taksation af en-gene, som hørte til Matriklen 1688. Antallet af læs hø på en tønde hartkorn varierede betydelig. Mærskhø, som det der blev slået på engene langs Ringkøbing Fjord, blev anset for det bed-ste, så af det gik der 10 tønder pr. tønde hartkorn. Herefter kom såkaldt godt hø hvoraf der gik 16, geest-, kær- eller skovhø med 24 og endelig moseflæg, stær eller lyngstukkent hø som det langs Starbækken i Strellev med 32.103

Som agerjorden lå også engjorden som regel i fællesskab uden adskillende hegn.104 De enkelte gårde havde ikke desto mindre individuelle lodder, der ofte var afgrænset af såkaldte doler, dvs. småtuer bestående af jord, gødning eller lignen-de.105 Men på trods af denne grænsemarkering, kunne sam-menstød om brugsretten opstå når som helst, og risikoen blev ikke mindre af, at mange bønder havde lod og del i enge langt fra deres gårde.

Det gjorde sig ikke mindst gældende på de usædvanligt store enge i Skjern Ås delta.106 Et stort antal af egnens gårde var ved 1600-tallets midte forpligtede til at yde Lønborg Præstegård ikke mindre end 100 læs hø i tiende hvert år.107 Men alligevel

3 Vandets brug 71

havde nogle så megen overskydende kapacitet, at de kunne leje deres enge ud. I 1660 ses en del af Lundenæs’ enge således at have været bortfæstet enkeltvis, heraf nogle til bromanden ved Skjern Bro.108

De rigelige engjorde muliggjorde som nævnt et ganske om-fattende husdyrhold. Den topografiske forfatter Arent Bernt-sen beskrev således i 1600-årene, hvordan Hardsyssels beboere “ere og med græsgang på heder og fælleder og ellers synderlig vel forsynede, så de en stor del af alle slags fænød kunde underholde og skønne store heste og hopper tillægge og dem årligen i Holstebros marked afhænde”.109 Mere præcise talangivelser for husdyrhol-dets størrelse inden den første egentlige statistik fra 1838 findes ikke. Så for flertallets vedkommende bygger de eksisterende æl-dre husdyrtal på selvangivelser med henblik på beskatning, og taget under ét betalte 16-1700-årenes jyske bønder næppe de-res skat med synderlig glæde. Opgivelsernes troværdighed kan altså være begrænset.

Man må imidlertid gå ud fra, at skatteunddragelsernes ni-veau og hyppighed var sammenlignelige med forholdene i an-dre landsdele. Så som kilder til husdyrbesætningernes relative

Procent

0 10 20

Kilometer

30

1-25 26-4849-7374-100

Andelen af de enkelte ejerlavs samlede land-gilde 1662-64, som blev betalt i form af smør.

Vandets veje72

størrelser og sammensætning er skattemandtallene formentlig anvendelige. Og de viser for sidste del af 1600-årene, at vestjy-ske bønder i gennemsnit kun havde halvt så mange heste som sjællændere og vendelboer, mens deres fårehold lå pænt over landsgennemsnittet.110

Hvor man ikke har enkeltstående boopgørelser eller andre ekstraordinære optællinger, er man henvist til at benytte mere indirekte vidnesbyrd om husdyrbrugets betydning. Og betrag-ter man for eksempel, hvor stor en andel smør i 1662-64 ud-gjorde af de enkelte ejerlavs samlede landgilde (opgjort i ’tøn-der hartkorn’, som i denne sammenhæng er en værdiækvivalent for forskellige landbrugsprodukter), var den især høj på dele af randmorænen, i hedeslettens vestlige del samt i enkelte bebyg-gelser tæt ved og i ådalen. Vi må altså forestille os, at det var i disse områder, at mejeribruget stod stærkest. Der var en direkte årsagssammenhæng mellem oversvømmelser, planteproduk-tion og kvægavl.

Men dermed er spørgsmålet om husdyrbrugets betydning og geografiske udbredelse langtfra besvaret. Den betydelige foderproduktionskapacitet i ådalen må antages at have været udnyttet til det yderste, og hvis udnyttelsen ikke havde form af mælkeproduktion, må der blandt andet have været tale om kødkvæg.111

Det er almindelig kendt, at der i hvert fald siden Senmid-delalderen fandt en omfattende eksport af stude sted fra Jyl-land til de nordvesteuropæiske markeder i Nordvesttyskland og Nederlandene.112 Siden 1500-tallet havde adelen monopol på studehandel, og i udnyttelsen af dette monopol gjorde den god brug af sine fæstebønder. Mange godsejere pålagde dem sim-pelthen som en del af afgifterne at opfede stude med betegnel-ser som staldøksne, foderøksne eller fodernød.113

Denne opstaldning var antagelig særlig brugt i de områder, hvor bønderne også selv havde en betydelig kvægavl, og den be-grænsende faktor var her adgangen til staldfoder. Så det er ikke overraskende, at opstaldningsaktiviteten var markant højere på randmorænen og langs ådalens og fjordens engdrag end i resten af oplandet.

3 Vandets brug 73

FerskvandsfiskeriEt kærkomment supplement til landbrugetKystnære sognes beboere supplerede i 16-1700-tallet i udstrakt grad landbrugsproduktionen ved sæsonfiskeri i fjorde og på ha-vet.114 Både nord og syd for Ringkøbing Fjord var torsk såle-des ikke nogen usædvanlig landgildebetaling. I Ho Bugt og på vadehavsøerne var det til gengæld fortrinsvis købstadsfolk og handelssømænd, der stod for fiskeriet.

Også landskabets rigdom af ferske vande gav gode mulighe-der for fiskeri, men vor viden om dettes økonomiske og ernæ-ringsmæssige betydning er til gengæld særdeles mangelfuld. Dog bemærker man, at Elias Naur i et digt fra 1687 uden synderlige lyriske prætentioner priser Holstebroegnens fiskerigdom: “Den fiskerige å dig midt igennem skær/ hvoraf Guds forsyns hånd dig mad til munde bær/ rødspættede ørreder du udi mængden bær/ den snog-lige ål din lysterstang og kniber/ langflabet gedde går dig heller ej forbi/ skrubskindet aborrer kan og ej blive fri”.115

Meget tyder på, at 15-1600-tallet i almindelighed var en storhedstid for det erhvervsmæssige ferskvandsfiskeri, der ud-førtes enten af lønnede fiskere eller af bønder, for hvem det var

0 10 20

Kilometer

30

Bebyggelser, som 1662-64 opstaldede fodernød eller staldøksne som del af deres landgilde.

Vandets veje74

en del af bedriftens sammensatte produktionsgrundlag.116 Og det var også i denne periode, at forskellige former for fiskeop-dræt (blandt andet karpedamme) vandt stor udbredelse.117

Grundreglen for fiskeri i de ferske vand var, at “enhver [har] magt at fiske udi, så vidt hans rebdragne jord støder til søen eller vandet og indtil midtstrøms, og må han ingenlunde drage sit garn op på anden mands jord eller grund eller sin båd der opdrage eller sit garn udrede eller ophænge”.118 Men der var undtagelser. Så-ledes hedder det for eksempel også i Danske Lov, at “ingen må nogen ny laksegård oprette, som kunne være de gamle laksegårde eller nogen mand til skade”.119

Arent Berntsen beskrev i 1650’erne i brede vendinger, hvor-dan “fiskeri er overflødigt næsten overalt udi landet [dvs. Jylland] af laks, karper, brasen, horker, gedder, karusser, ørreder, aborrer, smerlinge, helt, skalle, grundling, ål, elritser, sudere og andre slags fisk, som ferske søer og åer rundeligen give”.120 Men antagelig både på grund af fiskeriets intensitet og levevilkårsændringer i forbindelse med tilgroning og menneskeskabte spærringer gik bestandene gennem de følgende århundreder tilbage.121 I begyndelsen af 1770’erne hedder det således fra Vestjylland, at med hensyn til “fiskeriet i ferskvand her hos os, er aleneste værd at omtale en å i Lundenæs Amt, som ved Lønborggård har sit udløb til vest i Ringkøbing Fjord. Den kommer i mange grene langt øster fra i landet. På denne å har i fordums tid for en 20 til 30 års tid siden været lakse- og ørredfiskeri af god importance, nu ikkun lidet at regne imod hvad forhen har været”.122

I ferskvand foregik det individuelle småfiskeri fortrinsvis med line og krog, og ål var noget, man fangede enkeltvis enten med lyster (ålejern) eller med et lille net for enden af et langt skaft, en såkaldt glib.123 Men når der virkelig skulle fanges fisk, kunne man lige så godt være målrettet, og hvad var vel mere effektivt end net eller tremmeværker på tværs af de vandløb, hvor fiskene trak alt efter de forskellige arters reproduktions-cyklus?124

Såkaldte ålekister eller -gårde forekom i vandløb overalt i landet, og de knyttedes ofte til mølleanlæg, hvor der jo i forvejen var spærringer på tværs af løbet. Anlæggene kunne enten bestå af ruser eller af faste rammer og tremmer af træ. Fra 1830’erne

3 Vandets brug 75

hører vi, at så godt som alle Ringkøbing amts vandmøller var forsynet med ålefangstanlæg, og en oversigt over landgildens mulige former nævner ligefrem mølleskyldsål.125 Men pudsigt nok optræder ål slet ikke som landgildeydelse i Skjern Ås op-land, selvom i hvert fald Hastrupgård og Arvad Mølle havde ålegårde i 1600-tallet.126

Laksegårde og såkaldte ørredtener hørte i særlig grad hjem-me i Gudenåsystemet. Gårdene var ifølge en skildring fra 1804 »dannede lig en fold af hække i en spids vinkel imod strømmen og med arme ud til siderne«, og bestod af vinkelformede pælespær-ringer fra bred til bred med spidsen vendt mod strømmen.127 Omkring 1690 var der 38 af slagsen i Gudenåen og i Randers Fjord med laksegården ved hovedgården Frijsenvold som den suverænt største. Men gennem 1700-tallet gik antallet hastigt tilbage, og halvandet hundrede år senere var der kun fire.

Også de vestvendte jyske åsystemer havde fangstanlæg til laks og ørreder, men de adskilte sig på visse punkter fra de øst-jyske. Her spærrede tre-fire rækker kraftige stolper typisk hele vandløbets bredde i en ret linje fra bred til bred.128

0 10 20

Kilometer

30

Ejerlav, hvorfra der i 1662-64 nominelt blev betalt laks i landgilde. Som det ses, skete fangsten i det nordøstlige hjørne antage-lig i Storå-systemet.

Vandets veje76

Det omstridte laksefiskeriStørst betydning havde laksegården ved det kongelige slot Lundenæs, hvor fangsten på strækningen fra slottet til fjorden tidligt opfattedes som en særlig kongelig rettighed, et såkaldt regale. I 1487 klagede en række bønder i Sønderskov, Kodbøl og Albæk således over, at lensmanden på Lundenæs Anders Friis havde opført en fiskegård, som var dem “storligen til trængsel, og sagde de deres gårde op for forskrevne fiskegårds skyld, thi at deres bjærgning er på åen og fiskeriet alt sammen”.129 Og i 1505 indgik kong Hans en aftale med biskoppen i Ribe om, at bispesædet skulle afstå fra at anlægge laksegårde på denne strækning, skønt det ejede hovedgården Lønborggård.130 Til gengæld fik kirken lov til at opføre en på kronens grund, men oven for Lundenæs, måske i Omme Å.131 Denne fiskerettighed fulgte med gården, da den først blev overtaget af kronen og siden af private gods-ejere.132

Kronens hævdelse af eneretten til laksefiskeri blev imidler-tid ustandselig sat på prøve. I 1600-tallet var der fastansat en fisker på Lundenæs, som ved siden af laks også fangede en del ørreder og helt, men foruden ham måtte kronen hyre en særlig tilsynsmand til at forhindre ulovligt fiskeri. Et tingsvidne fra 1665 beskriver i den forbindelse, hvordan mange “i tidligere ti-der […] er bleven skudt og beskadiget og med fængsel og anden straffældighed derover kommen i skade”.133

Rester af laksegården ved Lundenæs fotograferet i P. Th. Graversen omkring 1930. Ringkøbing-Skjern Museum.

3 Vandets brug 77

Særlig kompliceret var den såkaldte Store Laksesag, der tog sin begyndelse i 1729.134 Sammen indstævnede Lundenæs’ og Lønborggårds ejere en række andre lodsejere omkring åen for gennem en årrække at have opstillet laksenet i Ringkøbing Fjord og åens munding. Derved gjorde de et alvorligt indhug i Lundenæs’ og Lønborggårds fangster, om end disse kun sjæl-dent oversteg 40 fisk pr. år.135 Sagsøgerne hævdede derfor, at det århundredgamle lakseregale var trådt for nær.

Omvendt påstod de indstævnede lodsejere, der blandt andet talte den på Skrumsager bosiddende amtmand over Lundenæs og Bøvling amter Christian Teilmann, Rydbjerggårds ejer Pe-der Madsen Lillelund og Ringkøbingborgeren Lars Rindum, at fiskeri i fjorden var frit for enhver. Vel sagtens fordi der var tale om en principiel sag mellem godsejere om grænserne mellem det tidligere krongods’ særlige forret til fiskeri og lovgivningens almindelige ejendomsretlige bestemmelser, blev der nedsat en kommissionsdomstol til at afgøre den.

Kommissionen bestående af amtmændene i henholdsvis Riberhus og Silkeborg, Dronningborg samt Mariager am-ter Christian Carl von Gabel og Jens Jørgensen Seerup mødtes første gang den 28. oktober 1729 i Ringkøbing. Der skulle imidlertid gå hele to år, før den kunne afsige sin kendelse, hvori det blandt andet hed, at “den sædvanlige og almindelige fiskeri

Fiskegarn opsat i Skjern Ås munding for at fange laksen på dens vandring. Udsnit af kortbilag fra den store retssag 1729-34. Under retssagen kom det blandt andet frem, hvordan to vidner ” efter forvalterens befaling om afte-nen og natten imellem den 14. og 15. april gik ned til og vesten Skjern Bro, hvor de straks nedenfor Skjern by på nordsiden i Skjern Birk, [der] kaldes Ombæk, fandt Niels Mathiasens husmand i Tarm [i færd med] at fiske i Skjern Å med en toggergarn, og på den søndre side af åen var Knud Pedersen og Povl Pedersens søn Jes Povlsen, og som Niels Mathiasen fornam dem at komme til ham, kaster han rebene i åen og vader over åen til sine armhuler sønder på, og Knud Pedersen tog garnet op af åen til sig og tillige med Jes Povlsen løb over engene ad Tarm”. Det kongelige Bibliotek, Ledreborg 237, 2°.

Vandets veje78

i fjorden efter flynder og anden slags fisk (østers undtagen) uden for de faste lande i det øvrige at være en hver uforment at benytte sig af, når ingen til laksefangsten indrettet garn sættes den de steder at hindre laksens indgang og skred fra Kvindegab gennem Skjern Dyb til Skjern Å, åen langs forbi Lundenæs Laksegård helst og på den tid og måned, når laksen lider at søge indad til Skjern Å”. Fjord fiskeriet var altså ikke omfattet af lakseregalet, om end der skulle tages behørige hensyn til dette.

Kendelsen blev straks indanket for Højesteret, som i som-meren 1734 forkastede kommissionens afgørelse, idet den valgte at sætte den generelle fiskerirets bestemmelser over det gamle regale. Ud over at fastslå retten til fjordfiskeri, der ikke spærrede åmundingen, erklærede retten nemlig, at “så bør og citanterne [sagsøgerne] have magt at fiske udi Skjern Å så vidt hvers rebdragne jord støder til åen og indtil midtstrøms”.136 Lakse-fiskeriet var hermed i realiteten givet frit, idet det for fremtiden skulle følge lovgivningens almindelige regler.

Kort over Skjern Ås delta tegnet i 1730 i forbindelse med den store laksesag. Bogstavangivelserne skal opløses som følger: F: Skjern Bro og vadested, H: Tarm Holm, K: Kyvling Enge, M: udløbet af Hjortholm Å, N: Skjern Å, P: Harholm Bæk, Q: det tørre sand. Ringkøbing-Skjern Museum.

3 Vandets brug 79

FjordfiskerietFjorden var dengang som nu et temmelig lunefuldt fiskevand. For i takt med at fjordmunden flyttede sig sydover, reducere-des udvekslingen mellem fjordens brakvand og havets saltvand, og fjordvandets saltholdighed faldt kraftigt.137 Ved begyndelse af 1800-tallet var det så fersk, at heste uden problemer kunne drikke af det.138

Måske med udgangspunkt i den middelalderlige hævdelse af en kongelig overhøjhedsret over forstrandens ressourcer på-beråbte senest Frederik II sig et særligt østersregale, og i hans regeringsperiode blev der lagt stor vægt på den indenlandske østersproduktion, som for størstedelens vedkommende fandt sted i Vadehavet.139 Men også retten til at skrabe i Ringkøbing Fjord blev flere gange bortauktioneret fra kronen.140 Det skete senest i 1730, men fra midten af århundredet synes østersen stort set at være forsvundet fra fjorden – antagelig på grund af ændrede saltforhold.

Nyminde på Holmsland Klit og de lave banker med navnet Tipperne i fjordens sydende husede siden 1500-tallet et antal fiskerlejer, hvorfra der blev drevet forårsfiskeri på havet.141 Det er dog sandsynligt, at lejerne også er blevet benyttet ved fjord-fiskeriet.

Fiskeriet oplevede generelt en nedgang gennem 1600-åre-nes krisetider, så det er uvist, hvor stor betydning det egentlige havde efter århundredets midte. I 1743 skrev Hans Rosborg dog om købstaden Ringkøbing, at den var “fiskerig med havfi-skeri, østers og mange sorter fisk, som fiskerne søger langt ude på den store hav 4 til 5 mil at fiske på bakker som det kaldes eller på krog der omkring. Som ved Holmsland den store mængde af kab-liau, lunger, rokkefisk, flyndere, hvilling og andre havfisk falder”.142 Og ved midten af det følgende århundrede tiltrak sæsonfiskeri efter torsk ved blandt andet Nymindegab i forårsmånederne ar-bejdskraft fra store dele af Vestjylland.143

4 Det skadelige vand 81

Det skadelige vand

Den konfliktfyldte åDen fysiske omverden satte de rammer af muligheder og be-grænsninger, som 16-1700-tallets danskere levede deres liv inden for. Den truende sult og børnenes mulige vinterdød var endnu så pinagtige realiteter, at de biologiske betingelser for fa-miliens overlevelse kunne overskygge alt andet. Og i et vestjysk perspektiv var de strømmende vande et væsentligt element i denne omverden.

Ikke mindst fordi vandressourcerne havde så mange forskel-lige anvendelser, var Skjern Å genstand for talrige konflikter. For det første udløste landskabsudnyttelsen i samspil med na-turens egen dynamik en række modsætningsforhold, der så at sige angik forbindelsen mellem menneske og omverden. Og for det andet gav udnyttelsen af vandet anledning til en række kon-flikter mellem forskellige grupper eller individer i landbosam-fundet. Konflikter der alle på den ene eller anden måde hand-lede om, at én form for udnyttelse skadede en anden.

For meget vand – eller for lidt?Der findes fra denne periode mangfoldige beklagelser over problemer med vandhusholdningen, og der er ingen tvivl om, at landskabets indhold af vand generelt var betydeligt højere end efter 18-1900-årenes omfattende dræning af by-, skov- og landbrugsjord. Alex Wittendorff har skønnet, at der fra 15-1600-tallet til i dag generelt er sket sænkning af grund-vandsstanden på 8-9 meter, men helt enkelt har forholdet nu næppe været.1 Dels var der nemlig allerede i samtiden temme-lig forskellige opfattelser af, hvori vandproblemerne egentlig bestod. Og dels var og er der forsøgt en lang række – ikke altid indbyrdes forenelige – forklaringer på, hvorfor de opstod.

Fra 1700-tallets midte findes talrige eksempler på vandløb med nedsat gennemstrømning. Forud for anlæggelsen af kolo-nierne på Alheden blev gamle folk ved Karup således spurgt, “om de fra heden nedfaldende render og dale alle tider har været så tørre og vandløse, som de nu forefindes?”. Svaret var: “Nej, i forrige

4

Vandets veje82

tider har der været vand året igennem i de dale, men særdeles fra de jordskælv, som var for nogle år siden, da meget kendelig formind-skelse skete”.2 Og de omtalte jordskælv går igen i flere samtidige forsøg på forklaring af de ændrede afløbsforhold.3

Også den godt 80-årige godsejer Hans Rosborg til Frisholt syd for Viborg havde iagttaget en aftagende vandmængde. I en indberetning til Danske Kancelli fra 1743 nævner han blandt andet, hvordan den nu forsvundne Blerup Sø ved Viborg i løbet af en menneskealder var aldeles udtørret, samt at engene langs Gudenåen ikke var så våde og frugtbare som tidligere.4 Vand-mængden i både kær, moser, moradser og bække var reduceret stærkt siden Rosborgs ungdom, og tørken skulle angivelig skyl-des de nordlys, som havde vist sig siden 1719.

For tiden før en systematisk registrering af danske jordskælv begyndte i 1929, er vor viden om hyppigheden af sådanne skælv stærkt begrænset.5 Der er imidlertid i de overleverede beret-ninger ingen antydning af, at hyppigheden skulle have været stigende i 1700-tallet. Men selv mindre jordskælv kan antagelig have ændret de vandførende jordlag nok til, at det lokalt kunne mærkes på afstrømningen.6

Det er til gengæld svært at forestille sig en overbevisende årsagssammenhæng mellem nordlys og vandbalance. Men be-skrivelsen af 1700-tallets vandproblemer som tørkeproblemer er ganske interessant, fordi den står i så markant modsætning til det store flertal af beklagelser. Måske var forsumpning og vandmangel dog i virkeligheden lokalt varierende konsekvenser af det samme grundlæggende problem, nemlig den manglende afstrømning.7 Stillestående vand på enge og marker skabte for-sumpning, fordi mange vandløb ikke havde nær den evne til at lede vandet væk, de engang havde haft. Det er i hvert fald det indtryk man får ved gennemgang af beskrivelser af vandmølle-driftens vilkår i 16-1700-årene. Blandt andet kendes der fra Fyn talrige beklagelser over, at møllerne ikke fik tilstrækkeligt med vand til at opretholde en regelmæssig drift.8

Der kan være flere årsager til vandløbenes nedsatte vandfø-ring, som jo hang sammen med såvel nedbør og fordampning som afstrømningsmuligheder. Klimatiske forhold kan have spil-let ind, for Den Lille Istid ca. 1500-1800 var kendetegnet ved


hyppigere storme, lavere middeltemperaturer, koldere vintre og mere regnfulde somre end både før og efter.9 Især synes sidste halvdel af 1600-tallet præget af blæst, nedbør og kulde, og det kan jo meget vel have accentueret eksisterende vandføringspro-blemer.10 Hertil skal så muligvis lægges den lokale vinkel, at Skjern Ås opland antagelig også dengang hørte til landets mest nedbørsrige områder.11

Men kan det ligefrem passe, at der var tørkeproblemer under Den Lille Istid? Det kan det formentlig godt, for de to former for iagttagelse befinder sig på vidt forskellige tidsskalaer. Som det også fremgår af vore dages klimadiskussioner, er de grund-læggende træk ved vort vejrlig ikke noget, som det er muligt at erkende med sikkerhed på grundlag af et enkelt menneskes i tid og rum begrænsede observationer. Selv en lang periode karakte-riseret ved kulde, storm og nedbør blev selvfølgelig undertiden afbrudt. Og spredte oplysninger om blandt andet høstudbytter antyder faktisk, at der i første halvdel af 1700-tallet var indtil flere misvækstår som følge af sommertørke.12

Andre faktorer end nedbøren må dog anses for centrale for forklaring af de ændrede afstrømningsforhold. Det har således

7

7

6

8 9Jordvand

GrundvandBrønd

5 5

4 3 2 1

Ikke kvantificeret hydrologisk principmodel for tiden omkring 1650. 1) fordampning (transpiration) fra planter, 2) nedbør, 3) fordampning (evaporation) fra jord og (4) vandoverflade, 5) strømninger i grundvandet, 6) afstrømning på jordoverfladen, 7) brugsvand fra brønd og sø/vandløb, 8) nedsivning, 9) fordampning af jordvand.

Vandets veje84

fra flere sider været foreslået, at 16-1700-årenes skovrydninger nedsatte fordampningen gennem træernes løv så meget, at det påvirkede afstrømningen.13 Men for det første bestod perio-dens skovudvikling snarere i en konvertering af gammel skov til ung skov.14 Små træer erstattede store træer, mens skovarea-let og fordampningen i det store og hele forblev uændret. For det andet kan skovrydningens påvirkning af jordens vandba-lance kun have været ganske lokal og gjort sig gældende i som-merhalvåret, når træerne bar løv.15 Endelig ville afskovningen jo stort set ikke kunne tilskrives nogen betydning for ændring af forholdene i Vestjylland, for i det store og hele var der i 1600-tallet kun spredte småskove og krat tilbage efter tidligere tiders skovrigdom.16

0 10 20

Kilometer

30

EgekratSkov

Både egnens stednavne, landbrugets produktsammensætning i 1600-tallet og nutidige pollenanalyser viser, at Midt- og Vestjylland var rige på skov i forhistorisk tid, men i den her undersøgte periode, var der generelt langt mel-lem træerne i Skjern Ås opland. Skovsignaturer på Videnskabernes Selskabs kort fra omkring 1780 suppleret med beliggenheden af endnu i 1940’erne eksisterende rester af den oprindelige løvskov (gule prikker).


Fra vort eget århundrede ved vi, at åers evne til at lede over-skydende vand bort ikke er noget en gang givet, men noget, som skal opretholdes med grødeskæring og oprensning. Og sådan har det selvsagt også været i tidligere tider. Hvis man ikke hol-der vandløbet rent, gror det til, så vandet stuves op og går over bredderne i stedet for at løbe direkte mod havet.

Oprensning nævnes hverken i overleverede landsbyvedtæg-ter eller i 16-1700-årenes fåtallige landbrugshåndbøger. I sin Bonde-Practie fra 1664 kommer Thomas Walgensten således nok ind på behandlingen af våd sædejord, men behandler i øvrigt slet ikke vandhusholdningen.17 Povel Juel konstaterer i håndbogen En god Bonde, hans Avl og Biæring fra 1755, at “er jorden moset og blød […] da vil vandet (efter mulighed) ledes bort eller dæmpes, så pladsen kan blive nogenledes tør enten formedelst udskårne grøfter, veyter eller plovfurer efter grundens lejlighed”, men han nævner intet om betydningen af eksisterende vand-løb.18 Og i sin gendigtning og indholdsmæssige fordanskning af en tekst af den klassiske digter Hesiod nævner Henrik Ger-ner talrige af landbrugets gøremål, men om oprensning af vand-løb hører vi intet.19

Kendskab til behovet for oprensning fandtes ikke desto min-dre i 1600-tallets Danmark. I forbindelse med omtalen af nogle bønders overnaturlige oplevelser i århundredets begyndelse får vi således tilfældigt at vide, at de var på vej ned for at oprense åen, da de så deres syner.20 Så måske er denne praksis blot se-nere gået i glemmebogen eller bare forsømt. Man kan i hvert fald godt forestille sig, at befolkningsnedgangen i 1650’erne kan have forårsaget mandskabsmangel, der først og fremmest er gået ud over landbosamfundets mere perifere – men ikke af den grund uvæsentlige – gøremål.

En sandsynlig forklaringsfaktor var altså tilgroning.21 Da han i 1761 blev spurgt af myndighederne, var ejeren af Øster-gård på Djursland i hvert fald ikke i tvivl om, at årsagen til møl-lernes vandmangel var, “at moser og kær, åer og bække jo mere og mere sammengror”.22 Og pastor Westenholz gav i sin prisopgave fra 1772 anvisninger på, hvordan vandløb fra tid til anden skal oprenses.23

Vandets veje86

For især Midt- og Vestjyllands vedkommende kom hertil for det første, at åernes nedre løb i de fleste tilfælde var præget af stor bredde, ringe dybde og ubestemte løb.24 For det andet førte de udbredte problemer med flyvesand ofte til hel eller del-vis spærring af vandløb. En del møllere henviste således netop til flyvesandet som forklaring på den manglende tilstrømning af vand til deres mølle.25 Det gjaldt også Rækker Mølle mellem Hanning og Sædding.26

Selvom stagnerende overfladevand og forringede afstrøm-ningsforhold synes at have været almene problemer, må der have været både regionale og lokale forskelle på deres alvor. Problemer med forsumpning skulle ikke synes så truende på Midt- og Vestjyllands sandjord som på østdansk lerjord, men alligevel regnedes netop disse landsdele, inden dræningen for alvor satte ind i 1800-tallet, for landets vådeste.27 Og det er der nok flere grunde til.

For det første var og er områdets nedbør høj og fordamp-ningen lav, således at afstrømningen i dag er ca. dobbelt så høj som på Øerne.28 For det andet indeholdt lyngheden tal-rige højmoser, hvis kæmpe mospuder kunne opsuge betydelige vandmængder. Om sådanne moser fortælles det, hvordan vand-løbstunneller under tørven, såkaldte blindbække, kunne høres gennem rumlehuller på oversiden, og hvordan der under stærkt regnvejr kunne vælde vand op af mosen fra sådanne huller.29

Endelig udgjorde såvel de smalle, stærkt faldende øvre som de brede nedre åløb en risiko for tilbagevendende oversvøm-melser. Om Omme Å hed det så sent som i 1875, at “I tilfælde af tøbrud og stærkt regnfald kan åen uagtet sin lidenhed medføre tem-melig voldsomme oversvømmelser af den årsag, at den er så lang, og at dens smule opland hælder så brat ned imod den”.30 Og eventu-elle oprensninger af højere liggende bække gennem 1800-tallet har selvfølgelig blot øget denne risiko.

Helt særlige vandproblemer fandtes der langt ind i det 20. århundrede i Skjern Ås delta ud mod Ringkøbing Fjord. Al-lerede omkring 1650 noteres det, at engenes parthavere kun skulle betale tiende af deres hø til Lønborg præstegård, såfremt vandfloden ikke havde gjort skade.31 Og i 1766 hed det i en præsteindberetning om Lønborg og Egvad sogne, at “Disse sog-


ne er så højt ansatte i matriklen for deres enges skyld, såsom der er til dels nogle gode både mærsk- og [højere beliggende og dermed tørrere] geestenge, hvilke dog er stor farlighed underkastede forme-delst havflod fra vesten, som i de fleste åringer kommer i den bedste høbjærgningstid og tager meget hø bort”.32

Konflikter om vandetVed siden af konflikter mellem menneske og omverden fandtes der som nævnt – og nok så væsentligt – en lang række konflik-ter mellem mennesker om brugen af omverdenen. Med hen-syn til de ferske vande gjaldt det eksempelvis kampen mellem nabomøller om at regulere vandføringen. Som når Kongsholm Mølle levede på Bundsbæk Mølles nåde og unåde. Det gjaldt som en parallel retten til at spærre vandløb med møller eller fiskegårde, som i sagens natur påvirkede fangstmulighederne længere opstrøms negativt. Og det gjaldt i ganske særlig grad de måder, hvor på selve retten til at udnytte vandressourcer blev defineret.

Disse sociale og juridiske konflikter om vand kan både an-skues ud fra hvilke organer og regelsæt, der satte rammerne for konflikthåndteringen, og ud fra hvad det var for interesser, der dybest set var på spil.

Når det gjaldt de konfliktløsende organer, så indlejredes mange ressourcekonflikter i en periode som 16-1700-årene, hvor centralmagten og dens regionale og lokale repræsenta-tioner oplevede en udbygning, i et spændingsfelt mellem lokal selvbestemmelse og statslig regulering.33 Statsmagten udstedte de love, som lokale herreds- og birketing afgjorde tvistigheder efter, og landsting og Højesteret fungerede som appelinstanser, hvis konflikterne ikke kunne løses lokalt. Til gengæld var selve inddragelsen af det officielle retssystem antagelig et emne for be-tydelig lokal selvbestemmelse. Retssager havde som hovedregel nærmest karakter af private søgsmål, og kunne to parter komme overens uden rettens indblanding, foretrak de antagelig det.34

Det er i denne forbindelse også vigtigt at erindre, at en sag ikke først blev til en konflikt i det øjeblik, hvor der blev udta-get stævning ved tinget. Inddragelsen af det offentlige konflikt-håndteringssystem gav så at sige blot konflikterne en ny form.

Vandets veje88

Selve kernen i modsætningsforholdet var den samme, uanset om det manifesterede sig som gensidige skældsord på kroen, selvtægt eller juridisk sagsfremstilling ved tingsvidner.

Og hvad var så vandkonflikternes kerner? Hvilke interes-ser var på spil? Måske giver mønstrene i hvad kilderne fortæller brudstykker til svar på disse spørgsmål. Møller var nøglevirk-somheder i landbosamfundet, som der var godsøkonomiske interesser forbundet med, men som ved deres manipulation med vandet også let kunne komme i konflikt med hinanden og med andre lodsejere. Derfor var mølledriften interessant på godsniveau og derfor reguleredes den på centralt niveau gen-nem lovgivning.

Noget tilsvarende gjorde sig gældende med færdselen på tværs af vandløb over broer eller vad. Den havde regionaløko-nomisk betydning, og reguleredes derfor centralt. Derudover var det kun enkelte særlig økonomisk eller prestigemæssigt be-tydningsfulde af de rindende vandes ressourcer, der blev regu-leret gennem lovgivning og statslige indgreb med laksefiskeriet i Skjern Ås nedre løb som det mest iøjnefaldende.

En række potentielle konflikter unddrager sig nærmere un-dersøgelse, simpelthen fordi de i det store og hele ikke er dæk-ket af periodens skriftkultur. Det kunne gælde forurening af brøndvand, kamp om kreaturernes vandingssteder i tørre som-re, forskellige interesser i gadekærets brug osv. osv.

Lovgivningen om vandets brug havde siden middelalderens landskabslove som sin grundsætning, at der var tale om en fæl-les ressource; fælles mellem jordens ejere vel at mærke. Kon-fliktfri udnyttelse forudsatte derfor gensidige hensyn mellem brugerne, hvorfor man for eksempel ikke måtte skade andre ved at aflede vand af et vandløb eller en sø.35 Ligeledes forudsatte bestemmelserne om opførelse af møller og fiskegårde, at det frie løb ikke blev hindret, og endelig anvendtes jordbesiddelsen som den fordelingsnøgle, der også ved andre fælles naturressourcer afgjorde, hvor stor en del, enhver havde ret til.36 I tilfældet med vandløb fik den form af den såkaldte midtstrømsregel, ifølge hvilken enhver ejer måtte bruge strømmende vande ud for sin egen grund og indtil vandløbets midte. Her af fulgte blandt an-


det, at kun lodsejere med jord på begge sider af åen – som f.eks. Lundenæs – måtte bygge fiskegårde hele vejen tværs over.

På Guds nåde og unådeKonfliktreguleringen gjaldt på alle niveauer modsætningsfor-hold mellem individer, dvs. stridigheder mellem mennesker om brugen af naturgrundlaget. I formuleringen og håndteringen af miljøkonflikter var der således forholdsvis ringe opmærksom-hed på forholdet mellem mennesket og dets omverden. Sand-dæmpning og vandløbsrensning tillagdes en temmelig beske-den – om end stigende – betydning.

Men hvorfor blev menneskeskabte og naturligt opståede misforhold mellem samfund og naturgrundlag i 16-1700-årene på denne måde helt overvejende behandlet som socialt-juridi-ske konflikter? Den mest nærliggende forklaring er nok, at kon-flikterne jo under de fleste omstændigheder netop antog form af stridigheder mellem mennesker. Når én møller forholdt en anden vandet, simpelthen fordi der alt i alt var knaphed på det, var der jo tale om en konflikt mellem de to. Og at der måske var nogle overordnede årsager til, at vandmængden tog af, var ikke i første instans relevant.

Til denne fokusering bidrog formentlig også den i hvert fald i første del af perioden endnu helt dominerende luthersk-orto-dokse omverdensforståelse. Mennesket var af Gud sat i denne verden for at skaffe sit og familiens udkomme, som det bedst magtede. Og blev det ramt af uvejr eller ildebrand, var det en del af Guds overordnede styrelse, som mennesket hverken kun-ne eller skulle bekymre sig om.37 Tidens luthersk-ortodokse trosforestillinger kan på denne måde siges paradoksalt at resul-tere i en radikal antropocentrisme. Samfundet skulle tage sig af det, der angik menneskelivet. Resten skulle Vorherre nok klare.

Endvidere var der selvsagt grænser for, hvor meget man kunne stille op med vandproblemerne. Den naturvidenskabe-lige omverdensforståelse var endnu kun i sin vorden, og hver-ken midlerne til at beskrive problemerne eller til at gøre noget ved dem, var særlig gode. Hans Rosborg undrede sig således nok over det, han iagttog. Men dels var der netop kun tale om helt enkeltstående, subjektive iagttagelser, og dels lå hans bud

Vandets veje90

på problemernes årsager endnu et stykke fra det naturviden-skabeligt antagelige.

Det var først i slutningen af 1700-årene, at mulighederne for at kvantificere og kategorisere naturfænomener var blevet så gode, at problembeskrivelser kunne generaliseres, og anvende-lige løsningsmodeller opstilles.38 1600-tallets konfliktløsnings-modeller kan karakteriseres ved, at “tidens mennesker tænkte normalt ikke i tal. De havde endnu ikke lært at argumentere med trends og tendenser”.39 Der kom som nævnt først bestemmelser om vandmøllers præcise flodemål i 1791.

Endelig indgik netop regulering af adgangen til naturres-sourcer som et væsentligt element i den magtkamp, der til stadighed redefinerede landbosamfundets grundstruktur.40 Forståelsesrammen var konkret, lokal og social snarere end ab-strakt, global og naturvidenskabelig. Og i enhver konflikt lå der ved siden af det konkrete stridspunkt en afprøvning – og der-med en manifestation – af magtforhold.

Når ejerne af Lundenæs og Lønborggård gik til domstolen for at hævde deres eneret til laksefiskeri i hele Lundenæs amt var det således nok fordi dette fiskeri havde en vis økonomisk betydning for dem. Men vigtigere var det antagelig, at laksere-galet indgik som en central ingrediens i de to godsers sociale position i såvel det vestjyske regionalsamfund som i den spinkle danske overklasseoffentlighed, der var forankret i adelsgodser, regeringskontorer og københavnske saloner.

Til kamp mod landskabets vand Den nedsatte vandafledning og den dermed forbundne for-sumpning, som blev omtalt på side 81 ff, var resultater af såvel menneskelig aktivitet som naturlige processer. Men både lokal og central politisk praksis koncentreredes helt frem imod mid-ten af 1700-tallet om disse problemers afledte virkninger sna-rere end om problemerne selv.

Først da et økonomisk opsving begyndte at vise sig samti-dig med, at folketallet steg, blev landskabets vand anset for en så afgørende hindring for nødvendige produktivitetsstigninger i landbrugsproduktionen, at det påkaldt sig særskilt interesse. Og da et skred i den generelle omverdensforståelse fra det lu-


thersk-ortodokse over imod det mekanisk-naturvidenskabelige samtidig stillede både redskaber til erkendelse af årsagssam-menhænge og midler til problemløsning til rådighed, kunne man kaste sig over menneske-omverden-konflikterne.

Da en kommission under Rentekammeret i 1758 indkaldte indberetninger om landvæsenets fremtarv og nytte som forbe-redelse af reformer, angik et af de fire spørgsmål, som landets godsejere blev anmodet om at besvare, således dette skadelige vand. Det skulle oplyses, hvor mange åer, der gennemstrøm-mede det enkelte gods, hvem der ejede dem, om ejendommen var delt langs midtlinjen og om der fandtes fælles moser, som ved afvanding kunne konverteres til eng.41 Fra Herningsholm anbefalede Marcus von Hielmcrone som svar, “at samtlige lods-ejerne, hvis bønder har enge eller fædrifter, som støder på åerne, beordrer deres bønder om sommeren, når vandet er varmt, og det tillige er den belejligste tid for dem, – som er imellem kornsæden og høbjergningen, – at opkaste sandet og aftrække grøden”.42

Som resultat af kommissionens arbejde udstedte regeringen i årene 1758-60 tre landsdelsvise forordninger om ophævelse af Danske Lovs forbud (§ 3-13-13) mod individuel indtagelse af fællesjord. Målet var udskiftning, og selv om forordningernes virkemidler og dermed deres konsekvenser var beskedne, ind-gik oprensning af åløb i deres anvisninger på den forbedrede markdrift, der dybest set var hele reformprocessens mål.

Ifølge forordningen for Jylland fra 1760 skulle de stør-ste lodsejere således fordele enhver å imellem sig, ikke blot til midtlinjen, men i hele dens bredde, således at arbejdet med op-rensning kunne fordeles retfærdigt.43 Selve oprensningen skul-le foregå hvert for- og efterår, indtil åen var i forsvarlig stand, hvorefter den skulle vedligeholdes i en sådan. Uefterrettelige lodsejere kunne straffes med bøder til den lokale fattigkasse, og til at påse, at arbejdet blev gjort, skulle der lokalt vælges to syns-mænd. Kampen mod det skadelige vand, der skulle komme til at strække sig over mere end tohundrede år, var dermed blevet et offentligt anliggende.

93

2. del

Frugtbargørelsen 1780-1902

5 Kulturlandskab og bondesamfund under forandring 95

Kulturlandskab og bondesamfund under forandring

StrukturreformerUdskiftningenDe landboreformer, der gennem de sidste årtier af det attende århundrede og de første af det nittende omformede det dan-ske samfund, angik såvel jordfordeling og landbrugsteknologi som ejendomsret og personlig status. De formede sig både som spontane, lokale initiativer og som statslig lovgivning og forvalt-ning, og reformer af de strukturelle former for landbrugspro-duktion og samfundsliv gik generelt forud for reformer af det økonomiske og kulturelle indhold. Bag det hele lå Oplysnings-tidens idealer om frie og vidende mennesker.

Både de mere håndgribelige teknologiske fornyelser af land-skabsudnyttelsen og fremvæksten af en borgerlig offentlighed og et embedsapparat, som var i stand til at gennemføre en gan-ske detaljeret regulering af denne udnyttelse, fik på længere sigt afgørende betydning for vandløbenes anvendelse og forvaltning. Udskiftning af agre, enge, skove og heder indebar foruden en ophævelse af hævdvundne fælles brugsrettigheder en samling (arrondering) af den enkelte gårds jord til et mere eller mindre samlet tilliggende.1 I landsbyer kunne dette brud med det gam-le markfællesskab undertiden nødvendiggøre en efterfølgende udflytning, for at der ikke skulle blive for lang vej fra gården til marken, og derved kom nye spredte bebyggelser til at lokalisere sig efter andre faktorer end f.eks. ådalens engbræmme.

I forhold til denne dobbelte proces af ejendomssamling og bebyggelsesspredning havde Vestjylland en særlig udgangsposi-tion, for som vi har set, var bebyggelsen temmelig spredt i for-vejen. Landsbyerne var generelt mindre end i det østlige Dan-mark, og der fandtes mange enkeltgårde, som kun havde en lille del af deres tilliggende i fællesskab med andre.2

Men i de landsbydominerede dele af Skjern Ås opland lig-nede forholdene det øvrige Danmark. Af Lønborggårds 232 underliggende landbrugsbedrifter var kun 9 således enkelt-gårde i egentlig forstand.3 Udskiftningen af godset blev påbe-

5

Vandets veje96

gyndt i 1793 af landinspektør Daniel Wesenberg, der lagde ud med selve hovedgården, som lå i markfællesskab med sine nabolandsbyer.4 En arrondering af Lønborggårds vidt spredte englodder havde førsteprioritet, og derefter fulgte fastlæggelse af dens øvrige skel mod bøndergodset. Først herefter kunne en udskiftning af landsbyerne mand og mand imellem gennemfø-res, og den indebar ganske omfattende udflytninger. Lønborg landsby, der ved udskiftningens begyndelse havde 15 gårde, var firs år senere kun halvt så stor.

Især lokale forhold afgjorde, hvor tidligt udskiftningen blev gennemført: godsejerens og bøndernes respektive reformiver eller modstand, mulighederne for at skaffe en landmåler til at forestå det praktiske samt ikke mindst behovet for øget indivi-duel drift. Der var tydelige regionale forskelle i udskiftnings-processens gennemførelse, som dog måske især hang sammen med organiseringen af landmålernes arbejde. For de blev ofte rekvireret af de større godser, hvis tilliggende bøndergods ak-kurat som Lønborggårds kunne dække flere nabosogne. Ud-skiftningen af fællesskabet var således en proces, som strakte sig over mange år.

De tidligste udskiftninger fandt sted i de sydlige sogne på hedesletten og morænebakkerne i 1770’erne.5 Fra midten af 1780’erne fulgte så en lang række af morænens andre landsbyer samt byerne på Varde Bakkeø og i deltaet, og først efter 1800 blev flere af hedeslettens spredte landsbyer sammen med man-ge på Skovbjerg Bakkeø udskiftet.

SelvejetI kølvandet på udskiftningen – men langtfra snævert forbundet med denne – fulgte overgangen til selveje. I Vestjylland havde fæstebønder som nævnt traditionelt en noget mere selvstændig stilling end i landets tættere bebyggede egne, og overgangen til selveje gik generelt hurtigt. I begyndelsen af 1830’erne var så godt som samtlige bønder blevet ejere af deres gårde. Med en bemærkelsesværdig undtagelse: Lønborg sogn, hvor det kun gjaldt ca. en tredjedel.

I 1785 havde Lønborggårds ejer Kristen Hansen ellers kon-stateret, at “hvad folkets eller bøndernes egenskaber angår, da er


den væsentligste og sande karakter, at de fast hver og en er ædru, arbejdsomme og til avlingsværks drift og forbedring så bekvemme og duelige, som nogensteds findes kan. Så det er at beklage, at bil-ligheden ikke findes til at række viljen og lysten hånden”.6 Efter godsets udskiftning havde mange af bønderne derfor overta-get deres gårde som arvefæste, men om egentligt selveje var der altså endnu ikke i 1830’erne tale.7

Med fæstevæsenets opløsning gennem 1800-årene stod det klassiske godssystem for fald, selvom husmænd i første omgang ofte overtog gårdmændenes hoveriforpligtelser. Uden fæste-bøndernes afgiftsbetaling og arbejdsydelser måtte de tidligere hovedgårde i stigende grad basere driften på lønnet arbejds-kraft, og da hovedgårdshartkornets hævdvundne skattefrihed blev ophævet i 1850, var forskellen mellem gods og bondegård alene af kvantitativ karakter. Driftsbetingelserne var de samme, og det var adgangen til at udnytte eksempelvis hedelodder og fiskevande også.

En hel del steder – især i Jylland – blev salget af fæstegodsets til bønderne eller udefra kommende spekulanter fulgt op af en udstykning af hovedgårdsjorden i mindre bondegårdslodder,

0 10 20

Kilometer

30

1837

1885

170

Antallet af huse (dvs. landbrug på mindre end 1 tønde hart-korn) pr. sogn i hhv. 1837 og 1885.Søjlernes højde angiver antal-let. I signatur-forklaringen svarer højden af 1885-søjlen således til 170 huse. I 1837 var den højeste værdi 124 (Øl-god) og i 1885 346 (Ikast).

Vandets veje98

således at godset helt forsvandt.8 Et eksempel på en sådan gods-slagtning er Dejbjerglund, hvor to hovedparceller på hver 10 tønder hartkorn i 1821 kom på tvangsauktion, mens resten var udstykket og solgt fra forinden.9 Og med tiden – dvs. i 1890 – kom turen også til det gamle lensgods Lundenæs.10

Antallet af småbrug steg således eksplosivt gennem 1800-tal-let; ikke mindst i det vestlige Jylland. Inden for Skjern Ås op-land voksede antallet af gårde på under fire tønder hartkorn mellem 1837 og 1885 med 12 %, mens antallet af huse med el-ler uden jord øgedes med ikke mindre end 259 %.11 Imens blev antallet af større gårde halveret. Som det fremgår af figuren på side 97 skete den største vækst på dele af hedesletten samt i de centrale dele af Skovbjerg Bakkeø.

Landskabsændringer og produktionsfremgangHedens opdyrkningLandbrugsdriftens individualisering lagde grunden for de vold-somme forandringer af det danske samfund, der fandt sted gen-nem 1800-årene. Allerede i 1830 beskrev landøkonomen Jacob Mandix som et af de vigtigste fremskridt, at “så godt som hver mand dels har opdyrket ny jord dels bedre behandlet den gamle, dels forbedret sin kvægavl m. m.”.12 Og den aktivitetsudvidelse og effektivitetsforbedring, der i løbet af århundredet gjorde dansk landbrug til Europas mest arealintensive, satte sig tydelige spor i landskabet.13

Fra gennemførelsen af Videnskabernes Selskabs kortlæg-ning af egnen i 1790’erne og frem til 1800-tallets slutning er der nogle udviklingstræk, der særlig springer i øjnene. Der fandt en markant reduktion af hedearealet sted. Selvom de formentlig noget overdrevne hedesignaturer på Videnskabernes Selskabs kort må mane til en vis forsigtighed, var der måske tale om helt op imod en halvering af arealet. Og det var især to arealklasser, der erstattede heden: landbrugsjorden, hvis udstrækning blev tredoblet, og skoven, der fra at have været så godt som ikke eksi-sterende i Vestjylland i 1896 nåede op på at dække ikke mindre end 6 % af arealet. Endelig blev vådbundsarealet (enge og mo-ser) væsentligt reduceret.


0 500 1.000 2.000

Meter

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand

Bygning

Hede/eng

Agerjord Vej

Hegn

Grøft

0 500 1.000 2.000

Meter

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand Bygning

Hede/eng

Agerjord

Vej

Hegn

Grøft

Egnen om-kring Rørbæk Sø henholdsvis 1870 og 1950.© Kort- og Matrikel-styrelsen.

Vandets veje100

0 500 1.000 2.000

Meter

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand

Bygning

Hede/eng

Agerjord Vej

Hegn

GrøftJernbane

0 500 1.000 2.000

Meter

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand Bygning

Hede/eng

Agerjord

Vej

Hegn

GrøftJernbane

Egnen mellem Skjern og Tarm hen-holdsvis 1870 og 1950.© Kort- og Matrikel-styrelsen.


Hvis vi lidt nærmere betragter egnen lige nordvest for Skjern Ås udspring, er det nogle af de generelle træk ved land-skabsudviklingen overalt i Danmark, der springer i øjnene. Der er således sket en ganske kraftig reduktion af hedearealet syd for Rørbæk Sø, mens det er forblevet stort set uændret på skrå-ningerne på dens nordside.

Også omkring Mes Sø nordvest for Brande var der en over-ordnet stabilitet i fordeling af landskabselementer. Omkring 1790 var der smalle bræmmer af engbund på siderne af om-rådets vandløb (Skjern Å, Goldbæk, Sædbæk og Brande Å), hvorudfra agerjorden trængte lyngheden tilbage. Få år senere var denne tilbagetrængning mere fremskreden end i 1700-tal-let, og det er meget tydeligt, hvordan den typisk antog form af små rektangulære agre, der med tiden som krystaller voksede til stadig større polygonale mønstre – så vidt muligt med rette sider og vinkler. I opdyrkningsbevægelsens startfase skete der med andre ord en perforering af den så godt som altdomine-rende lynghede. Og efterhånden som agerjorden overtog domi-nansen, blev heden først opdelt i større øer, som med tiden blev udsat for en stadig stærkere fragmentering og reduktion af såvel udstrækning som antal.14

Brydning af hedejord og efterfølgende opdyrkning var så-ledes periodens dominerende landskabsforandring. Allerede Gregers Begtrup beskrev i 1808, hvordan “mange tusinde tønder land hede opbrydes årlig og tages under regelmæssig dyrkning [som] en følge af udskiftningen, selvejendom og jordloddernes udstykning i mindre dele”.15 For ham var der altså ingen tvivl om sammen-hængen mellem strukturreformer og landskabsforandring.

Som regel begyndte man med at brænde lyngen og pløje dens aske ned, idet man dog undertiden nøjedes med at ned-pløje lyngen uden forudgående afbrænding.16 På Slumstrup-gård i Sædding sogn blev agerjorden på denne måde omtrent fordoblet i perioden mellem 1863 og 1899, og både den ny-vundne og betydelige dele af den gamle jord fik udbyttet væ-sentligt forøget ved mergling, der med tiden afløstes af kalk-ning med benmel.17

Vandets veje102

Omgangen med næringsstofferMergling var en af de vigtigste faktorer bag 1800-tallets gene-relle produktivitetsforbedring.18 Mergel er en samlebetegnelse for blandinger af kalk og ler eller sand, som findes i geologiske formationer af meget forskellig alder. I vestjysk sammenhæng er det således værd at nævne, at både kanterne af bakkeøernes gamle morænejorde og smeltevandsaflejringer på hedefladen kan indeholde mergel.

Til gengæld var netop de udvaskede og sure hedeslette- og morænebakkejorde de mest kalktrængende. For kalkens funk-tion var først og fremmest forud for dyrkning at reducere jor-dens surhed. Hertil kom dog, at den dels forbedrede jordens krummestruktur, dels virkede som katalysator for planternes næringsstofoptagelse. Det var derfor, at overdreven mergling kunne give nogle få år med ganske ekstraordinært gode udbyt-ter efterfulgt af mange års misvækst, når næringsstofpuljen var brugt op.

Der er mange tegn på, at jyske bønder har kalket og merglet deres agerjord i hvert fald siden 1600-årene, men merglingens storhedstid faldt sammen med hedeopdyrkningen to århund-reder senere. Opsporing, gravning og distribution af mergel og kalk via særlige smalsporede jernbanenet blev således tidligt et af Hedeselskabets virkefelter.19

Merglingen var en del af den teknologifornyelse og -spred-ning, der hørte til landbrugserhvervets modernisering i 1800-tallet. Men selvom meget var nyt, eksisterede gamle og nye produktionsformer længe side om side. De mange små brug, der som følge af udstykning skød op på heden, fulgte så-ledes slægtleds traditioner for koncentrationsagerbrug.

Fra de ånære enge og den omgivende hede blev næringsstof-fer i form af hø og lyngtørv til foder og blandingsgødning via husdyrene samlet i stald og på mødding. Her fra blev de spredt på det forholdsvis beskedne agerland omkring gården, hvor de muliggjorde en afgrøde på omkring seks fold bestående af sand-jordens traditionelle kornarter: byg, rug, havre og boghvede.20

På større landbrug som Slumstrupgård nord for Bølling for-søgte man sig med en lidt bredere afgrødesammensætning, f.eks. kløver og enkelte rodfrugter, men også her var sigtet “at frem-


skaffe så meget og godt foder som muligt til kreaturer om vinteren og rigeligt og godt nærende græs om sommeren”.21 Størstedelen af kornet blev følgelig brugt til foder og altså ikke tærsket, men ud-byttet skønnedes ved århundredets slutning at være ca. 10 fold.

Selvom husdyrbrugets traditionelle betydning fortsatte under 1800-tallets hedeopdyrkning, var der sket et skift, som ikke mindst viser sig i husdyrstatistikken. Fra 1838 til 1898 firedobledes oplandets samlede hestebesætning, mens der kun blev en fjerdedel flere køer og knapt en tredjedel flere får.22 Selv om stude fortsat leverede trækkraft til markdriften på mange mindre landbrug, afspejlede fremgangen for hesteholdet, at kornlandbruget vandt frem. Der var således et betydeligt sam-menfald mellem sogne med høj opdyrkningsaktivitet og vækst i hesteholdet.23

Som Peter Henningsen har påpeget, var den bølgende kornmark i vid udstrækning det uudtalte ideal bag århundre-dets opdyrkningsindsats.24 Hvor lidt grundfæstet i vestjyske landbrugstraditioner, dette ideal end var. Men bag tallene lig-ger tillige, at det traditionelle studeopdræt gradvist blev afløst af mejeribrug.25 Så selv om husdyrbruget fortsat ydede sit til

Græsning/foder

Foder

Ferskvand

Brændsel

FødeGødning/trækkraft

GÅRDEN

Eng

Lynghede

Mose

Vand

Bygning

Agerjord

Principskitse af koncentrati-onsagerbrugets næringsstof-kredsløb. Fra ekstensivt udnyttede græsnings- og foderproduk-tionsarealer samles næ-ringsstofferne ved gården som gødning, der danner grundlag for den sparsom-me planteavl.Eng

Lynghede

Mose

Vand

Bygning

Agerjord

Vandets veje104

den samlede produktion, var det til dels et andet husdyrbrug. Herom vidner en ikke mindre markant fremgang for svineav-len. Målt på antallet af dyr, der blev talt i de officielle statistik-ker, var der tale om en forøgelse med fjorten gange.

Under skyldig hensyntagen til områdets naturgeografiske muligheder ændredes også planteproduktionens afgrødesam-mensætning som overalt i Danmark. Kartofler, roer og andre rodfrugter udgjorde ved den første officielle opgørelse i 1861 4 % af det dyrkede areal, og denne andel var femogfyrre år senere steget til 11 %.26 Langt mere iøjnefaldende var dog udviklin-gen i grøntfoderavlen, der uden markante geografiske forskelle i 1906 lagde beslag på knapt halvdelen af det dyrkede areal.

Engdriftens moderniseringI åens delta og langs fjorden var det – trods alle fornyelser – fortsat engdriften, der dominerede. Også her gav engen næring til agerjorden, for som Gregers Begtrup skriver: “Ved hjælp af denne rige høbjærgning er egnens beboere i stand til at forbedre deres agermark, og de have på mange steder ved gødning og kultur efterhånden forvandlet et af naturen skarpsandigt jordsmon til god dyb muldsand, som nu kan bære alle slags sæd, men er dog fornem-melig bekvem til rug”.27

Beboerne på en gård i Bor-ris fotograferet under høslæt-ten sommeren 1896. Ring-købing-Skjern Museum.


Trods udskiftningen boede engloddernes ejere stadig spredt vidt omkring, og man måtte ligefrem vælge særlige engbestyrere til at varetage tilsynet med de fjerntliggende lodder.28 I høslæt-tiden i juli måned kom karle og piger således langvejs fra for at overnatte i telte langs engene, så længe arbejdet stod på.29 Ifølge folkeviddet gjaldt det i øvrigt om at bønderne, når “de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulle til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunne sådanne piger[ellers] træde mere ned i engen, end de kunne bære op”.30 På grund af den bløde bund måtte høet nemlig ofte bæres op på sikker grund for at blive stakket.

HegnsplantningMed hedens omdannelse til agerjord blev store arealer perio-devis blotlagt som led i markarbejdet, og på lette sandjorde var denne udsættelse for solens udtørring og vindens hærgen risikabel. Jordflugt var et særdeles nærværende problem, som alle havde interesse i at få løst, og dæmpning af kystens og ind-sandenes vandreklitter betragtedes derfor tidligt som et pligt-arbejde, der på linje med snerydning skulle organiseres af myn-dighederne. Alene i året 1830 blev der således i Ringkøbing amt brugt 7850 arbejdsdage på sandflugtdæmpning i form af tilplantning med hjelme og marehalm samt efterfølgende med nåletræ, typisk bjergfyr.31

Men også i den enkelte gårds eller den enkelte landsbys mindre målestok var lægivende plantninger en forudsætning for opretholdelsen af planteavl på de nyindvundne sandjorde. Længe var der imidlertid en betydelig mistro til mulighederne for hegnsplantning, og i 1833 skriver J. C. Hald, at “desværre vil nok sådant levende hegn altid blive en stor sjældenhed på denne kant af landet, særdeles i de vestlige herreder, hvor træer vanskeligt nok trives i haverne end sige på grøftvolde”.32

Hedeselskabet gjorde det ikke desto mindre helt fra begyn-delsen til en del af sit vide aktivitetsfelt at formidle hegnsplanter med statslige tilskud.33 I 1880’erne fandt der således planteud-deling sted på ikke færre end ti lokaliteter i området. Antagelig var der dog grænser for, hvor stort et præg hegnstræer nåede at sætte på landskabet inden århundredskiftet.34 Som det fremgår

Vandets veje106

af kortudsnittene på side 99-100 var der stort set ikke levende hegn i området i 1870’erne, mens de må betragtes som landska-bets mest dominerende enkeltelement firs år senere.

Træer begyndte altså langsomt at vende tilbage til en gen-nem århundreder så godt som træløs landsdel. Som hegn, men nok så væsentligt som de nåletræsplantager, der siden de første statslige plantageanlæg på Alheden i 1780’erne bredte sig med en sej stædighed.

De største sammenhængende plantager fandtes ved det 20. århundredes begyndelse i afvandingsområdets nordøstlige hjørne – i Vrads herred. Det drejede sig om statsplantagerne Gludsted og Nørlund samt Bredlund og Store Hjøllund, der var privatejede og anlagt af Hedeselskabet. Vest for Rind Å lå de udstrakte private plantager Birkebæk, Høggildgård og Harre skov. Og i områdets sydlige del fandtes blandt andet Påbøl og Sønder Omme Plantager.

Nok så væsentlige var dog de utallige små, individuelle plan-tager, der gennem 1800-årene skød op på gammel hedejord; i lige grad som værn mod vestenvinden og som leverandører af tømmer. De bidrog væsentligt til, at nåletræsplantager ved år-

0 10 20

Kilometer

30

Kort over plantager an-lagt i området indtil 1913. Nåletræsplan-tager udgjorde på dette tids-punkt knapt 12 % af det samlede areal eller omtrent det samme som vore dages landsgennem-snit. Efter F. Skrubbeltrang 1966.


hundredets slutning udgjorde hele 12 % af det samlede areal. I et kortere perspektiv repræsenterede plantagerne endvidere især i plantningsfasen en helt ny form for arbejdsplads i det vestjyske landbosamfund.35 Et kærkomment alternativ til land-brugsarbejde i en tid med befolkningstilvækst.

I takt med at lægivende plantninger af hegn, småskove og plantager voksede frem på den tidligere lynghede, aftog risi-koen for jordflugt. Og med den reduceredes tillige de af vind-erosionen afledte problemer med tilstopning og sandvandring i landsdelens vandløb.

Bebyggelse og samfærdselMidtjyllands koloniseringLandbrugets produktions- og produktivitetsstigning var på én gang forudsætningen for og resultatet af 1800-årenes kraftige demografiske vækst. Skjern Å-områdets indbyggertal mere end tredobledes, hvor stigningen på landsplan var 164 %. Og denne forøgelse afspejledes i de ændringer i bebyggelsesmønstret, som vi allerede har set. Gårde blev udstykket og delt, simpelthen fordi flere mennesker skulle have tag over hovedet. Som alle-

0 10 20

Kilometer

30

Befolkningstilvækst, procent

0-100

101-150

151-200

201-300

301-500

Den relative udvikling i folketallet pr. sogn 1801-1901.

Vandets veje108

rede J. C. Hald skrev: “At folkemængden er stegen så betydeligt, uagtet mange udvandre til Sønderjylland, Holsten og Øerne, til-skrives dels parcelleringen og dels fornemmeligen vaccinationen”.36

Men selvom tingene altså hang sammen, når man betragter dem i et vestjysk perspektiv, var periodens måske mest grund-læggende fornyelse, at dette regionale perspektiv nu hverken var nødvendigt eller tilstrækkeligt. Både national, statslig plan-lægning og verdensmarkedets omskiftelser fik i stigende grad lokale konsekvenser.

Som i resten af landet fik enkelte større landsbyer funktio-ner, som ikke snævert udsprang af landbruget. Her fandtes of-fentlige embeder side og side med en række civile erhverv. Især efter at Næringsloven af 1857 havde gjort op med købstæder-nes handels- og håndværksmonopoler, kom også en lang ræk-ke forretninger og fremstillingsvirksomheder til, og med den langsomme industrialisering øgedes og ændredes forbruget af brugsvand.37

JernbanenDet store flertal af disse såkaldt rurale byer var lokaliseret efter samfærdselsmulighederne. Det var således først og fremmest landsbyer nær hovedlandeveje eller det siden århundredets midte hastigt voksende jernbanenet, der tiltrak de nye funktio-ner.38 Inden for Skjern Ås opland var alle de oplagte eksempler på denne nye type bebyggelse således stationsbyer. Det gjaldt Tarm, Skjern og Ølgod, såvel som Grindsted, Brande og Give. Flere af dem fik dog først for alvor bykarakter et stykke ind i 1900-tallet.39 Et særegent eksempel på en ny by var Troldhede i Nørre Vium sogn, der så at sige opstod af ingenting og alene kunne takke jernbanen for sin eksistens.40

Skjern Ås opland blev forbundet med det jyske jernbane-net ved anlægget af en bane mellem den nyanlagte by Esbjerg og Holstebro i 1875, hvorved både Skjern og Tarm blev stati-onsbyer. I 1881 blev Skjern yderligere forbundet med Herning med stationer i blandt andet Borris, og netop det anlæg var iføl-ge en samtidig iagttager mere end noget andet med til at knytte Vestjylland sammen med resten af landet.41 Endelig blev i 1894 Thyregod forbundet med Vejle, og efter århundredskiftet kom


flere baner til, således at en lille snes af områdets byer i 1920 var knudepunkter i jernbanenettet, hvortil yderligere skal lægges et antal trinbrætter og stationer uden for byerne.

Nye veje og broerDet var imidlertid ikke kun i form af jernbaner, at den vestjyske infrastruktur gennem 1800-tallet blev udbygget. I slutningen af 1700-årene begyndte en bølge af nye vejanlæg, idet udskiftning og udflytning skabte nye skel og nye transportbehov.42 Som eksempel kan nævnes, at der i forbindelse med Lønborggårds udskiftning i 1793 blev projekteret en ny vej fra Vostrup til Refsmose, hvor byens beboere havde tørveskær.43

Konverteringen af fælles, ekstensivt udnyttede hedearealer til skov og mark bibragte vejnettet en ny varighed. I 1833 be-skrev J.C. Hald, hvordan “kun mangfoldige ved siden af hinanden løbende hjulspor betegne vejen gennem hederne”, og fordi disse veje blot var resultater af kortere eller længere tids hævd, var de foranderlige.44 De ændrede retning fra år til andet og med års-tidernes og vejrligets skift. Men noget tilsvarende havde gjort sig gældende overalt i fællesskabstidens landskab. Også på den slåede eng eller den høstede mark blev der ofte dannet vej – om end kun for en tid.

Det var altså ikke så meget agerjordens udvidelse som brugs- og ejendomsrettens individualisering, der skabte en helt

Jernbanesta-tionen i Skjern fotograferet som postkort i 1907. Privateje.

Vandets veje110

ny permanens i landskabets grundstruktur. Og det var i dette mere stabile landskab, at varige veje blev anlagt. De første større anlæg fulgte (en hel del) efter udstedelsen af Vejforordningen i 1793.45 I løbet af 1830’erne færdiggjordes således ca. 75 kilo-meter hovedvej i Jylland, herunder blandt andet en afløser for den gamle nord-syd-gående gennem Ringkøbing. Gennem de følgende årtier fulgte så en udbygning af de mindre landeveje, som efter 1842 var amtsrådenes og sogneforstanderskabernes anliggende.46 Og om Ringkøbing amt hed det, at “ingen egn trænger mere til gode veje end denne, og i ingen savnes de så meget som her”.47

Arbejdet med de jyske hovedlandeveje blev projekteret af officerer fra ingeniørkorpsets vejdirektion, og den officer, der i 1850’erne havde ansvaret for strækningen fra Viborg til Hol-stebro, var Enrico Mylius Dalgas.48 Det var under dette arbej-de, hvor man af trafikale årsager så at sige udlagde geologiske transsekter gennem det vestjyske landskab, at Dalgas fik øjnene op for egnens uensartede naturgeografi. Og det var på grundlag af den sammenholdt med de rigelige vidnesbyrd om forsvund-ne skove, at planerne om hedens tilplantning og intensiverede opdyrkning begyndte at tage form.

Generalstabens topografiske kort fra 1870’erne antyder, hvordan vejmønstret var under forandring. Det 24 kvadratki-lometer store område omkring Skjern Ås delta (se side 111) havde en forholdsvis ringe vejtæthed (2,1 km/km2), simpelt-hen fordi området var vådt og ufremkommeligt. Et område af samme størrelse ved Omme Ås møde med Skjern Å, hvor heden endnu dominerede, havde en noget større hyppighed (3,2), hvoraf en betydelig del dog antagelig blot var midlerti-dige vejspor. Endelig havde det forholdsvis intensivt dyrkede landbrugsland omkring Rørbæk Sø i gennemsnit hele 3,5 km veje pr. km2. Vejene var et centralt led i den nyordning af land-skabet, hvis mål det var at fremme landbrugsproduktionen.

Med det nye, anlagte og (derfor) varige vejnet blev stadig flere vadesteder afløst af broer. Styrkelsen af infrastrukturen forudsatte en overvindelse af den træghed, som de mange vand-løb gennem årtusinder havde påført færdselen. I 1802 søgte be-boerne i Sønder Felding således om at måtte bygge en bro over


åen, fordi færgen, der fandtes et stykke vej fra byen, ikke var den mest stabile transportmulighed.49 Undertiden måtte rejsende stå i flere timer og kalde på færgemanden, før de blev færget over. Men nogen bro fik de nu ikke i den omgang.

En brofortegnelse fra 1843 giver et godt billede at udviklin-gen.50 Alene i Snejbjerg sogn fandtes nu elleve såkaldte sten-kister (broer opbygget af råt udhuggede granitblokke), der alle var opført inden for de foregående femten år. Sønder Felding fik sin bro ved Fruergård i 1839, og ved Skjern førtes den nye hovedvej – chaussé – fra Ringkøbing og sydover igennem i 1847.51 Vejføringen og en ny bro blev derved forlagt ca. 400 meter mod øst i forhold til Skjern Brogård og den gamle bro.

Nation, region og lokalsamfundJylland – en del af Danmark?I takt med at gamle feudale afhængighedsbånd blev brudt og erstattet af et frit marked og et professionelt bureaukrati, blev

0 500 1.000 2.000

Meter

Eng

Lynghede

Mose

Skov

Vand

BygningHede/eng

Vej

Hegn

Grøft

Agerjord

Sand

Del af Skjern Ås delta gentegnet efter Generalsta-bens Høje Må-lebordsblad fra årene omkring 1870.© Kort- og Matrikel-styrelsen.

Vandets veje112

betingelserne for regulering af vandløbsudnyttelsen ændret ra-dikalt. Og til de mest grundlæggende ændringer hørte en for-skydning fra den lokale jyske provins til den statslige central-magt i København.

Fra middelalderens tidlige statsdannelse indtil 1800-tallet havde Danmark været en konglomeratstat; dvs. et rige bestå-ende af flere nationaliteter under en samlet politiske ledelse, hvis formelle stilling og reelle beføjelser varierede fra rigsdel til rigsdel.52 Men med tabet af Norge i 1814 kom denne stats-bygnings sammenhængskraft under pres, og forholdet mellem kongeriget og hertugdømmerne Slesvig og Holsten blev gen-nem resten af århundredet det mest påtrængende af alle politi-ske spørgsmål.

I den proces fik også landsdelene i det, som nu er Danmark, en ny betydning.53 For hvor mangfoldigheden hidtil havde væ-ret reglen, søgte stærke kræfter nu at befæste den tilbageværen-de stat ved at gøre den ensartet. En bestræbelse, der politisk tog form af det nationalliberale krav om Danmark til Ejderen.

De nationalliberale var modstandere af, at Jylland og Øerne i 1830’erne fik hver sin stænderforsamling, idet de frygtede, at hævdelsen af regionale særinteresser ville svække den natio-nalstat, der var deres ideal. I første omgang – ved oprettelsen af provinsialstænderne – tabte de, men ved udformningen af det folkestyre, der 1848-49 afløste enevælden, trådte forbunds-statslige modeller i baggrunden, og da de tysktalende dele af konglomeratstaten gik tabt i 1864, vandt enhedstanken og cen-traliseringen omkring hovedstaden.

Den naturlige skala var herefter i alle væsentlige politiske an-liggender national, og historikeren Johannes Steenstrup mente i 1910 med autoritet at kunne konstatere, at påviselige forskelle mellem Jylland og Øerne ikke var udtryk for provinsielle mod-sætninger, men kun for “afvigelser inden for det fælles folkelige i vor nationalitet”.54

På trods af tidens dominerende centralisme skærpede tabet af Norge og det nationale spørgsmål allerede i 1820’erne den københavnske offentligheds interesse for rigets ’perifere’ egne, herunder for Jylland.55 Der udkom i århundredets første halv-del en lind strøm af rejseskildringer og topografiske beskrivelser,


som søgte at indfange det typisk jyske, og på det skønlitterære felt bidrog ikke mindst Steen Steensen Blichers forfatterskab til at formulere denne jyske egenart.56 I denne proces, som Steen Bo Frandsen har kaldt opdagelsen af Jylland, bidrog statens ge-nerelle politiske og kulturelle udvikling altså så at sige til netop ved at skelne Jylland fra de øvrige landsdele – til at danne en jysk region, som da også som nævnt i 1835 fik sin egen stænder-forsamling – at indlemme den i den nationale helhed.

I forhold til statsmagtens centrale organer repræsenterede denne konstruktion af Jylland som politisk-kulturel region umiddelbart en fragmentering. Jylland afgrænsedes mod Øst-danmark, men også mod Tyskland, hvor landsdelen ikke desto mindre i stigende grad var økonomisk-merkantilt forankret i Hamborg-området. Men det er som antydet et spørgsmål, om ikke konstruktionen med lige så stor ret kan betragtes som en integrationsproces: et forsøg på sammensmeltning af halvøens mange lokale identiteter til en regionalidentitet og på at ind-passe denne regionalisme i en nationalstatslig ramme.

Betragter man nogle af 1700-tallets jyske egnsskildringer, er det først og fremmest interessen for lokale særpræg, der sprin-ger i øjnene.57 Og det er vel i virkeligheden tvivlsomt, om den jyske identitet nogensinde har været relevant som andet end en markering mod hovedstaden og dens beboeres ofte lidet nuan-cerede opfattelse af det øvrige Danmark. Også i 1800-tallet må identiteten som vestjyde (eller måske snarere som Tarm- eller Kyvling-bo) antages at have været en del stærkere end som blot og bart jyde.58

Til denne lokale selvspejling bidrog dog nok også i visse henseender udbygningen af den statslige lokalforvaltning, der i 1849 blev styrket med princippet om kommunalt selvstyre. Hvor enevældens lens- og amtmandsstyre (suppleret af stedlige herredsfogder) i udpræget grad repræsenterede centralmagten, fik 1840’ernes sogneforstanderskaber og amtsråd en helt ander-ledes lokal forankring. Og med kommunalloven i 1855 betrag-tedes sogneråd eksplicit som lokale organer, der skulle spille sammen med amtmanden som repræsentant for staten.

Vandets veje114

Vandløbslovgivning 1800-årene prægedes – især efter folkestyrets indførelse – af stadig mere detaljerede statslige indgreb i hverdagslivet. Lov-giverne inddrog nye felter i deres arbejde, og embedsværkets vækst medførte i sig selv en centralisering af den politiske kul-tur.59 Også lovgivning og forvaltning med hensyn til brugen af vandressourcerne oplevede således en tydelig vækst både i bred-de (emner der blev lovgivet om) og dybde (detaljeringsgrad).

Den 25. juni 1790 havde kronprins Frederik på sin fars vegne underskrevet en Forordning angående skadeligt vands af-ledning, der præciserede bestemmelserne i de landsdelsvis ud-skiftningsforordninger fra 1758-60, og som var gældende indtil 1840’erne. Som noget nyt pålagde forordningen statens regio-nale repræsentanter, amtmændene, tilsyn med “de åer, hvis frie løb ikke blot til enkelte lodsejeres, men til hele landstrækningers bed-ste bør befordres”. Den sigtede først og fremmest mod en klar op-gavefordeling mellem åbreddernes ejere med hensyn til oprens-ning og vedligeholdelse af eventuelle afvandingsanlæg, således at den fortsatte vandafleding var sikret. Eventuelle tvister skulle behandles af en landvæsenskommission med Rentekammeret som ankeinstans. Året efter udstedelsen specificerede en plakat landinspektørers og landmåleres opgaver ved afvandingsarbej-der i henhold til forordningen.60

I takt med at nye jorder blev taget under plov, og dyrknings-intensiteten steg, øgedes også kravene til afvandingsindsatsen, og en ny og mere detaljeret lovgivning blev anset for nødvendig. Begge kongerigets to provinsialstænderforsamlinger anmodede derfor i 1838 om udfærdigelse af ny lovgivning, og gennem de følgende år blev et udkast udarbejdet og sendt til høring hos landets amtsråd.61

Det var udkastets vigtigste bestemmelser, at enhver skulle kunne kræve vandløb – kunstige såvel som naturlige – bevaret i deres eksisterende bredde og dybde, at enhver lodsejer langs vandløbet måtte bruge dets vand, når blot dette ikke hindrede andres brug, samt at den fra 1790-forordningen eksisterende administrative inddeling af vandløbene i to klasser skulle op-retholdes (men definitionerne revideres), samtidig med at der


skulle udarbejdes et regulativ for ethvert vandløb og dets ved-ligeholdelse.

Åmtsrådene udtrykte i deres høringssvar først og fremmest et klart ønske om mere forenklede forretningsgange end dem, som udkastet foreskrev. Endvidere konstaterede de, at bestem-melserne om brugen af vandløbsvand til engvanding burde udgå, fordi “vandafbenyttelsen til jorders frugtbargørelse endnu kun er i sin begyndelse her i landet”.62 Under hensyntagen til disse og andre mindre indsigelser tilstillede Rentekammeret så i august 1844 stænderforsamlingerne et revideret lovudkast på 60 paragraffer.63 Og i den jyske forsamling i Viborg blev en ko-mite på fem medlemmer sat til at behandle udkastet nærmere.

Ved revisionen af det første udkast såvel som under komi-teens behandling og i den efterfølgende debat var der en række temaer, som særlig tiltrak sig opmærksomhed. Det gjaldt for det første arbejdsmængden og omkostningerne forbundet med et øget offentligt tilsyn. For det andet placeringen af ansvaret for de enkelte kontrolfunktioner. Og for det tredje det meget presserende spørgsmål om en retfærdig fordeling af fordele og udgifter ved vandløbsregulering.

Viborg-komiteens betænkning indeholdt en lang række de-taljerede forslag til både større ændringer og mindre justerin-ger af udkastet. Men det mest iøjnefaldende var i virkeligheden nok nogle indledende, principielle overvejelser over behovet for vandløbsregulering. Medlemmerne vendte sig nemlig stærkt mod den implicitte antagelse, at vand aldrig kunne afledes for stærkt.64

Tværtimod mente de, at mange engdrag var tørret ud som følge af for stærk afvanding, ligesom de nedre løb af mange større åsystemer af denne grund led under erosion. Betænknin-gens indledning slutter derfor med følgende advarsel: “Da nu en del af de i de agronomiske anordninger fastsatte bestemmelser og af de i dette udkast brugte udtryk formentlig kunne lede til den misforståelse, at retning af vandløbs bugter i almindelighed var øn-skelig, og at der ubetinget opmuntres hertil, og da det i geometrisk henseende jo ofte synes fordelagtigt at få slige vandløb så ligeliniede som muligt, dels for bekvemmeligheds skyld, dels fordi der jo unæg-telig vindes areal, ved at forkorte flodsengen, så turde det ikke være

Vandets veje116

overflødigt, om det i den forventede anordning blev udtalt, at man i henseende til vandløbs retning gennem faste engdrag ikke måtte tabe dette hensyn af sigte, og at sligt ikke burde påbydes uden hvor man havde forvisset sig om, at det ikke ville have den forbemeldte skadelige følge, eller og at det med slige retninger blev muligt at forbinde engvanding”.

Disse anskuelser virkede som en rød klud på flere af de stænderdeputerede, og risikoen for udtørring af enge fyldte derfor i sensommeren 1844 en god del af forsamlingens debat. Den mundende ud i fjorten forslag om tilføjelser eller revisio-ner af komiteens betænkning, hvoraf de fleste dog blot drejede sig om fordelingen af administrative hverv. Efter en fornyet de-bat med afstemning om hver enkelt paragraf for sig kunne den reviderede betænkning endelig den 7. september sendes retur til Rentekammeret.

Resultatet af det omfattende forberedende arbejde blev An-ordning for Danmark indeholdende nogle nærmere bestemmelser angående vands afledning eller afbenyttelse til jorders forbedring af 29. juli 1846.65 Den havde fire afdelinger: to om vandafleding i henholdsvis større og mindre vandløb, en om vands udnyttelse og en om sagkyndiges honorarer for medvirken ved regulering. Administrativt angav loven for landkommunernes vedkom-mende en dobbeltstruktur, hvor de større vandløbs regulering behandledes af amtsråd og landvæsenskommissioner, mens de mindres var et anliggende for sogneforstanderskaber og lokale synsmænd.

Med hensyn til anlægget af vandingsenge lagde anordningen ligesom 1790-forordningen stor vægt på den enkelte lodsejers interesser. Som hovedregel fordredes således samtykke af lods-ejere, der ikke ønskede at deltage i kollektive anlæg, men som ville blive berørt af dem. Men der fandtes tillige en gummipa-ragraf, hvorefter en landvæsenskommission, når en mindelig aftale ikke kunne opnås, kunne tvinge et anlæg igennem. An-ordningen nævnede blot ikke betingelserne for denne bestem-melses anvendelse.

Lovgivningen gjaldt hele landet, og behovet for afvanding vejede i dette perspektiv tungere end hensyn til de fortrinsvis midt- og vestjyske vandingsbehov. Trods den viborgske stæn-


derkomites indsigelser fremgik det således klart, at “når vandlø-bene danne sådanne bugter, som ere hinderlige for vandets tilbørlige afløb, bør synsmændene […] søge at formå de vedkommende til at rette sådanne bugter” (§ 42).

En sag, som 1846-anordningen ikke tog sig af, var så på-trængende, at den nye rigsdag måtte behandle den allerede i sin anden samling i januar 1851. Det drejede sig om mulighederne for at kræve møller nedlagt, som alvorligt hindrede vandets løb. Mens forslaget behandledes i Folketinget stort se uden debat, var der i Landstinget en betydelig uvilje mod at indføre tvangs-bestemmelser, og i et forslag til revision af regeringens lovud-kast blev kravet om altid så vidt muligt at opnå en fælles over-enskomst mellem mølleren og de øvrige lodsejere skærpet.66

Resultatet af de modsatrettede ønsker blev Lov indeholdende tillæg til anordningen af 29de juli 1846 om vands afledning eller afbenyttelse til jorders forbedring, der blev underskrevet af kon-gen den 16. marts 1851. Ifølge den skulle en landvæsenskom-mission i tilfælde, hvor en mølle spærrede for vandafledningen, vurdere behovet for dens nedlæggelse og i givet fald søge forlig med møllens ejer og/eller bruger om dennes godtgørelse. Lyk-kedes dette ikke, fik kommissionen mandat til at afgøre sagen ved en kendelse.

Den næste lovrevision fulgte i 1859 efter længere tids forbe-redelse i Rigsdagen.67 På grund af den teknologiske udvikling måtte den forholde sig til dræning gennem nye lukkedes rørsy-stemer. Med enkelte begrænsninger blev det således nu muligt at føre sit overskudsvand gennem en anden mands grund, når det skete i lukkede rør, idet landvæsenskommissionen måtte fastsætte eventuelle erstatningsbeløb.68

Det nittende århundredes sidste store vandløbslov, der sam-menfattede og erstattede alle foregående, blev vedtaget i 1880.69 Forud var gået nogle års behandling først i en kommission, der i 1876 var nedsat på foranledning af Hedeselskabet, og derefter i Rigsdagen.70 Som sine forgængere repræsenterede loven enty-digt landbrugets overordnede interesse i vandafledning, mens den mere regionalt begrænsede betydning af vanding blev et af flere stridspunkter ved Folketingets behandling.71

Vandets veje118

Lovens største fornyelse var en inddeling i vandløbene i of-fentlige og private, hvilket affødte en diskussion om ejendoms-retten til vandløbsvand. Folketingsmedlemmet H. Steffensen vendte sig således mod tanken om, at jorden – som engvan-dingens fortalere undertiden påstod – skulle have ret til van-det. “Jorden har ikke ret til vandet. Jorden har overhovedet ingen ret, den der har retten er personen, er ejeren”.72 Og Viggo Hørup fandt anledning til at præcisere, at “retten til det vand, der løber forbi eller over ens grund, er en anden end ejendomsretten. Den har hverken den udelukkende karakter, som ejendomsretten har, eller den fuldstændige karakter, som er ejendommelig for ejendoms-retten”.73

Indførelsen af betegnelsen offentlige vandløb indebar da hel-ler ikke en ekspropriation. Den var blot udtryk for, at større vandløb skulle underkastes permanent offentligt tilsyn, mens mindre vandløb med få interessenter som hovedregel skulle forvaltes gennem private overenskomster. Ydermere underind-deltes de førstnævnte i større, som var underlagt amtets (dvs. landvæsenskommissionens) tilsyn og mindre, som sorterede under kommunalt udpegede vandsynsmænd. Disse sidstnævn-te skulle endvidere afsige kendelse i sager om private vandløb.

Allerede 1846-loven havde indført påbud om udar-bejdelse af regulativer for vedligeholdelsen af alle regulerede vandløb. Men kravet blev nu udbredt til alle offentlige vandløb, idet regulativerne ifølge dens § 12 skulle fastlægge “dels om den skikkelse, dette skal have, såsom om dets retning, bredde, dybde og fald, om stenkisters og broers beskaffenhed, om flodemål for de ved samme beliggende møller eller andre vandværker og stemmeværker, samt om vandløbets vedligeholdelse, herunder navnlig hvem ved-ligeholdelsesbyrden påhviler, dels om hvorledes vedligeholdelsesar-bejderne skulle udføres, på hvilke tider den sædvanlige oprensning bør finde sted, når tilsyn herover vil være at optage, samt om og hvorledes et særligt tilsyn vil være at optage, samt om og hvorledes et særligt tilsyn med vandløbet skal føres”.

Lokal vandløbsforvaltningPå vandløbsforvaltningens område skete der efter folkestyrets indførelse en stærk forankring i lokale og regionale organer.


Som borgerligt ombud skulle der hvert fjerde år i hvert sogn vælges tre vandsynsmænd under 60 år, som skriftligt skulle for-pligte sig til “efter bedste evne med iver og upartiskhed [at] ville va-retage det dem betroede hverv”.74 Det var synsmændenes væsent-ligste opgave at forestå regulering af mindre offentlige vandløb, samt at træffe afgørelse i sager vedrørende private vandløb.

På amtsniveau havde landvæsenskommissioner efter 1880 tilsynet med større, offentlige vandløb, ligesom de fungerede som appelinstans for vandsynsmændenes afgørelser angående offentlige vandløb. Sådanne ad hoc-kommissioner havde op-trådt første gang i forbindelse med udskiftningslovgivning i 1761, de fik deres virkefelt væsentligt udvidet med Den store Udskiftningsforordning 1781, og med 1790-forordningen om vandafledning kom de til at optræde som forligsinstitutioner i forbindelse med vandløbsregulering.

Oprindelig var amtmanden født formand for landvæsens-kommissionen, men med Lov om landvæsenskommissioners og overlandvæsenskommissioners sammensætning og forretningsgang m. m. fra 1858 blev han erstattet af en civildommer.75 Sam-tidig indførtes en ligeledes amtslig appelinstans, idet kommis-sionerne i stigende grad havde fået tilført domstolslignende kompetencer. Denne instans bestod af for hvert amt gældende overlandvæsenskommissioner, der havde den stedlige amtmand eller en anden ministerielt udpeget, lokalt bosat person som formand.

Samtidig med at staten lovgav stadig mere detaljeret om rammerne for Skjern Ås forvaltning og udnyttelse, blev det gennem 1800-tallet Ringkøbing amt, dets landvæsenskom-missioner, sognekommuner samt engvandingslag og andre lo-kale foreninger, der udfyldte dem konkret. Lokalforvaltningens vækst repræsenterede altså på den ene side en decentralisering og demokratisering (samt detaljering) af myndighedsudøvel-sen. Men på den anden indebar den en tiltagende politisering af lokalsamfundet. Som en naturlig konsekvens af folkestyret antog konflikter, der tidligere ville have udspillet sig i retten, på godskontoret eller som bønskrifter til øvrigheder nu politi-ske former, og et usvigeligt sikkert element i denne proces var konflikternes verbalisering. Ikke alene blev der nu sat ord på

Vandets veje120

interessemodsætninger i sognerådet, ved åstedsforretningen, i amtsrådet eller på Rigsdagen. Ordene kom også på papir i mødereferater og læserbreve, og ved denne fysiske forankring blev de i modsætning til fortidens skærmydsler bevaret for efter tiden.

Foreningsdanmarks vandløb Det tidlige 1800-tal repræsenterede fællesskabstidens ophør og det moderne Danmarks langsomme fødsel. Markfællesskabets og landsbystævnets tid var uigenkaldeligt forbi, og samtidig med udflytning, udparcellering og selvejerkøb voksede befolk-ningen og med den byerne. En helt ny socialstruktur var under opbygning: foreningsdanmark.76 Og eftersom disse nye funk-tions- eller idebaserede fællesskabers geografiske virkefelt som regel fulgte landets administrative inddeling, bidrog de til at styrke lokalidentiteten.

Ikke overraskende knyttede mange foreninger sig til land-brugserhvervet. Det gjaldt efter anlæggelsen i 1882 af andels-mejeriet i Hjedding ved Ølgod ikke mindst de mange andels-foreninger. Ved 1900-tallets begyndelse fandtes der i Skjern Ås opland mere end tredive andelsmejerier.77 Også lokale sparekasser skød op i større sognebyer som Skjern, Brande og Snejbjerg. Det rige foreningsliv afspejledes dog først og frem-mest i egnens mange forsamlingshuse og (især) missionshuse, af hvilke der var omkring halvtreds.

Men der fandtes også lokale landbrugssammenslutninger med en længere historie og et videre geografisk virkefelt. En af dem var det landøkonomiske selskab, der som pendant til lig-nende selskaber landet over stiftedes i Ringkøbing amt i 1820. Initiativtageren var provst J. B. Krarup i Vejrum, og blandt dets stiftende medlemmer talte man især godsejere, præster og of-fentlige tjenestemænd. Denne sociale herkomst fremgår også af de første vedtægter, hvorefter selskabets formål var “at fremme et bedre landbrug; først og fornemmeligen hos sig selv, og dernæst om muligt hos egnens almue”.78

Ringkøbing Amts Landøkonomiske Selskab engagerede sig tidligt i forsøg med engvanding, og en del af dets medlemmer havde desuden betydelig interesse i Skjern Å-deltaets regule-


ring. Det var formentlig årsagen til, at selskabet i 1840’erne fik Generalstaben til, måske som led i den påbegyndte landsdæk-kende topografiske kortlægning i målestoksforholdet 1:20.000, at kortlægge netop “en del af Skjern-Åens Vanddistrikt”.79 Re-sultatet blev et enestående øjebliksbillede af landskabets vand-husholdning i tiden før 1900-årenes store reguleringer.

Især en enkelt af de mange nye foreninger skilte sig ud ved at anlægge et regionalt snarere end lokalt perspektiv. Den som det måske mere end nogen anden bevægelse lykkedes at synlig-gøre jyske behov og potentialer i hele den danske småstat: Det Danske Hedeselskab.

Det dannedes på et møde i Århus i 1866 som en privat for-ening med det formål, at “at fremme frugtbargørelsen af de jyske heder”.80 Bag initiativet stod landvæsenskommissæren Gottlieb Bruun, papirfabrikanten i Silkeborg Michael Drewsen, juristen Georg Morville og Dalgas, af hvem de to sidstnævnte sammen med godsejeren Ferdinand Mourier-Petersen fra Djursland dannede den første bestyrelse som daglig ledelse. Herforuden nedsattes et repræsentantskab på tyve medlemmer.

Enhver kunne blive medlem af selskabet, og allerede i løbet af det første år nåede det et medlemstal på over 800. Medlem-merne organiseredes i lokale eller regionale distrikter med hver sin forretningsfører, og paradoksalt nok udgjorde Københavns Distrikt det største af dem alle. Men selskabets karakter af et jysk regionsudviklingsprojekt fornægtede sig ikke. Således lyk-kedes det blandt andet Dalgas at få en række københavnske in-vestorer til at skyde betydelige pengesummer i anlægget af flere store plantager på Grindstedegnen: de såkaldte københavner-plantager.81

Selvom Hedeselskabets visioner angik hele Jylland, og det i sit politiske virke anslog regionale toner, der ofte havde stor effekt i Hovedstaden, var dets praktiske virke indadtil sna-rere med til at styrke de mange lokale identifikationer. I dets første år rettedes aktiviteterne primært mod plantageanlæg, hegnsplantning og engvanding, og på alle tre områder gjorde selskabet en stor indsats for at skabe lokale sammenslutninger af interesserede lodsejere til at stå for anlæg og drift.82 Det var eksempelvis et gennemgående tema i Dalgas’ agitationsarbejde,

Vandets veje122

at individuelle engvandingsanlæg var utilstrækkelige, og at kun lokale, frivillige engvandingsassociationer kunne fremme den frugtbargørelse af Jylland, der var målet.83

I selskabets kølvand fulgte således dannelsen af utallige lo-kale sammenslutninger.84 Plantningsforeninger stod for opfø-relse af levende hegn og udbredelsen af haveplanter. Forskellige former for interessentskaber stod i mange tilfælde bag opret-telsen af hedeplantager. Pumpelag gik sammen om landvinding og efterfølgende vedligeholdelse af det indvundne land. Og i forlængelse af Dalgas’ visioner stiftedes overalt i landsdelen lokale lag til at forestå oprettelse og drift af engvandingsanlæg.

6 Åens nye vilkår 123

Åens nye vilkår

Vandkraft og åudnyttelseVandmøllerne udkonkurreresGennem 1800-tallet stod vandmøller fortsat for den største del af landbosamfundets forsyning med ikke-animalsk bevæ-gelsesenergi. Men mølleerhvervet var i opbrud. En Forordning angående mølleværker til kornvarers maling på landet fra 1825 lagde så småt op til et generelt opgør med mange af fortidens stramme reguleringer.1 Hvor lokale embedsmænd skønnede, at der var mølletrang, dvs. hvor møllekapaciteten var for ringe i forhold til efterspørgselen, kunne der frit anlægges nye møller uanset type, ligesom eksisterende møller kunne udbygges. Med samme hensigt om produktionsforøgelse måtte alle møller frit sikre deres driftsstabilitet ved som supplement at anlægge en hestemølle, og ønskede ejeren af en vandmølle at erstatte den med en vindmølle, stod også det ham frit for.

Denne sidste bestemmelse havde imidlertid en interessant til-føjelse: såfremt hele den gamle mølles formalingskapacitet blev overført til vindmøllen, skulle vandmøllen nemlig nedlægges helt. Forordningen nævner det ikke, men hensigten var klar. I en tid hvor landbrugsjordens afvanding tog til i betydning, måtte vand-løbsspærringer af enhver art så vidt muligt undgås.

Dette i begyndelsen nærmest umærkelige skred i lovgivernes præferencer blev trukket skarpere op, da møllenæringen som led i det unge folkestyres generelle markedsliberalisering blev givet fri fra 1862.2 Og vandløbsloven fra 1880 indeholder lige-frem bestemmelser om fremgangsmåden ved fjernelse af møller af hensyn til vandafledningen.

Umiddelbart skulle man forvente, at vandmøllernes betyd-ning tog til i tider med øget kornavl og en voksende befolkning. Så når den vigende bevågenhed i forhold til vandmøller overho-vedet var mulig, skyldtes det først og fremmest vindmøllernes teknologiske udvikling.3 Såkaldt hollandske eller amerikanske møller med stjernhjul og drejelig hat fortrængte de traditionelle stubmøller, jern indgik i stadig større udstrækning i møllernes bevægelige dele, og forskellige former for automatisering af vin-

6

Vandets veje124

gernes drejning op imod vinden samt af regulering af vingernes overflade vandt udbredelse. Med disse forbedringer var vind-kraft i et så forblæst land som Danmark et oplagt alternativ til vandkraft. I sidste halvdel af 1800-tallet skete der således på landsplan en kraftig vækst i antallet af vindmøller på vandmøl-lernes bekostning.4

Endnu i 1838 var alle Skjern Å-områdets 43 møller vand-drevne, og velsagtens netop på grund af de fortrinlige vandkraft-ressourcer, gik udviklingen her langsomt.5 Omkring århund-redskiftet gav tredjeudgaven af det topografiske opslagsværk Trap: Danmark oplysninger om forekomsten af møller, men dets skelnen mellem vand- og vindmøller var næppe konse-kvent. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den for 25 ud af i alt 69 møller udtrykkelig meddelte, at der var tale om vandmøller, mens de øvrige (af hvilke en del lå fjernt fra vandløb) i alminde-lighed blot omtaltes som møller. Øjensynlig var vindmøller altså nu de hyppigste.

Når vindmøllerne på længere sigt var i stand til at udkon-kurrere de eksisterende vandmøller, skyldtes det ikke deres driftssikkerhed.6 Strømmende vand var grundlæggende en langt mere stabil kraftkilde end vinden. Men der var som nævnt kamp om vandet, og i den stod mølleerhvervet i det lange løb som taberen.

Øget vandafledning som følge af landbrugets grødeskæring og dræning gav måske nok rigeligt med vand, men det kom ikke i den idéelle langsomme, uforanderlige strøm, som enhver møller ville foretrække, og den stadig mere udbredte brug af engvanding gjorde bare ondt værre. For selv om vandet efter brugen blev ledt tilbage til vandløbet, påførte også vandingsak-tiviteterne en gennemgribende ustabilitet i møllernes vandfor-syning.

Disse forværrede vilkår bidrog til at underminere vandmøl-lernes konkurrencefordel i forhold til vindmøller, der jo ikke kunne male i vindstille. Men til betydningen af landbrugsland-skabets ændrede vandhusholdning skal nok også lægges de to mølletypers lokalisering. Hvor vandmøllerne var bundet af naturgeografien, kunne vindmøller placeres stort set hvor som helst i det åbne land. Som regel blev de anlagt i umiddelbar


nærhed af større eller mindre bysamfund. For de landmænd, der skulle have malet korn, var der således ofte tid at spare ved at køre til vindmøllen frem for til vandmøllen, og det fortrin kunne sidstnævnte ikke i længden hamle op med.

Som nævnt gik overgangen fra vand- til vindmøller lang-sommere i Vestjylland end andre steder. Men blandt de vand-møller, som måtte lade livet allerede i 1800-årene, kan nævnes Bisgård Mølle nedlagt omkring 1818, Lillemølle engang efter 1844 samt Albæk Mølle i 1893.7

Samtidig med den gradvise ændring i energiformer udvide-des møllernes anvendelsesområde. Mens maling af korn til mel i 1700-årene havde været altdominerende, opstod der med det følgende århundredes spæde industrialisering nye formalings-behov. Nogle af dem udsprang af landbrugserhvervets moder-nisering. Når op imod en tredjedel af alle kværne i det sydlige Jylland i 1838-statistikken betegnedes som grynkværne, hang det således sammen med den almindeligvis forbedrede husdyr-avl, hvori indgik staldfodring med blandt andet foderafgrøder såsom gryn fremstillet ved grutning af byg og havre.8

Inden for særlige industricentre, der typisk var lokaliseret i vandrige ådale med stort fald såsom Mølleådalen nord for København og Grejsdalen ved Vejle, fandtes allerede industri-møller i 1700-tallet, og gennem 1800-årene skød sådanne ikke snævert landbrugsrelaterede møller op over hele landet. Nok forarbejdede kartoffelmelsmøller, hørmøller, lyngmelsfabrik-ker, valkemøller, karterier og spinderier landbrugets produkter, men her og der fandtes tillige pudderfabrikker, benstampemøl-ler, krudtmøller samt forskellige former for træ- og jernindustri i tilknytning til møllerne.9

Denne anvendelse af møller til andre formål end mel- og grynmaling påvirkede de strømmende vande på nye måder. Vands evne til at rense produkter og som spildevand at bort-skaffe affaldsstoffer var således en ganske vigtig produktions-faktor ved anlæg af mange nye industrivirksomheder, men desværre har vi ingen detaljeret viden om, hvor omfattende for-ureningen var, og hvilke former den antog.

Et udkig over de fremstillingsvirksomheder, som området omkring 1900 rummede, giver dog et fingerpeg om problemets

Vandets veje126

mulige omfang. Det var i alt væsentligt tekstilproduktion, der prægede det vestlige Jylland. Gården Hammerumholm ved Gjellerup rummede således eksempelvis en trikotagefabrik, Skærbæk ved Rind et spinderi og fabriksanlægget Clasonsborg ved Karstoft Å bestod af en papirfabrik og et uldspinderi.10

Kun i Skjern by fandtes der på denne tid en større kon-centration af industrivirksomheder, som blandt andet talte et farveri, et garveri, en benmølle, et uldspinderi, et savværk, et jernstøberi og en maskinfabrik. Ikke mindst de to førstnævnte typer af virksomheder må antages at have forårsaget en ganske omfattende vandforurening.11 De henhørte i hvert fald ifølge den første danske arbejdsmiljølov fra 1852 til den farligste klas-se af næringsveje (ud af to).12

Fra frit ferskvandsfiskeri til dambrugSamtidig med industrialiseringen og landbrugsproduktionens differentiering svandt ferskvandsfiskeriets erhvervsmæssige betydning gennem 1800-årene overalt i landet.13 Laksegården ved Lundenæs var godt nok længe i drift, og brugen af ålekister

0 10 20

Kilometer

30

0,001-0,006

0,007-0,013

0,014-0,021

Antal væverier (som hoved-næringsvej) pr. sogn 1838. Det var denne lokaleproduk-tion, der senere i århundredet lagde grunden til en egent-lig vestjysk tekstilindustri, men det er iøjnefaldende, at de største koncentratio-ner fandtes på moræne og bakkerøer og ikke på heden.


fortsatte ligeledes ved de fleste møller århundredet ud. I Skjern Å var det især Tarm by, der drev ålefiskeri i større stil.14 Men om det generelle billede var der ingen tvivl: “ferskvandsfiskeriet har i det hele kun ringe betydning i Danmark”.15

Til gengæld skete der en markant professionalisering af hav-fiskeriet. Ikke mindst langs den jyske vestkyst erstattedes det traditionelle sæsonbetonede deltidsfiskeri af egentlige fiskele-jer beboet af heltidsfiskere, og denne specialisering satte også sit præg på Skjern Ås opland. Nymindegab blev i 1800-tallet centrum for et omfattende kystfiskeri, der forsynede sig med madding i form af sild fra Ringkøbing Fjord.16 Nymodens vodfiskeri i fjordens sydende konkurrerede kraftigt med mere traditionsbestemt rusefiskeri længere nord på, og statsmagten

Af mekaniske årsager, som ikke kendes til bunds, foretager vandløb i hundredårsperspektiv sideværts forskydninger, man kalder mæ-andrering. Betegnelsen stammer oprindelig fra en ekstremt snoet vesttyrkisk flod med det græske navn Maiandros. Det er på denne måde, at meget brede ådale er blevet til over årtusinder. Af vore dages ca. 64.000 kilometer danske vandløb er de oprindelige snoninger imidler-

tid kun bevaret på skønsmæssigt maksimalt 3 %. Ved den langsomme mæandreringsproces afskæres dele af det gamle åløb undertiden for at forsumpe og siden tørre helt ud. Mønstret af engdrag langs åen som her øst for Sønder Felding giver et indtryk af, hvilke snoninger åen tidligere har taget. Udsnit af Gene-ralstabens Høje Målebordsblad V11 fra 1871. © Kort- og Matrikelstyrelsen.

Vandets veje128

søgte derfor i første omgang i 1829 at forbyde vodfiskeriet ved lov. Men på længere sigt kunne den teknologiske fornyelse ikke forhindres, og forbudet ophævedes atter i 1844, selv om Lun-denæs laksegårds ejer beklagede sig højlydt over, at også laks blev fanget eller skræmt bort af voddene som de hundrede år tidligere var blevet det af bundgarnene.17

Samtidig med ferskvandsfiskeriets aftagende betydning blev det klassiske opdræt af domesticerede ferskvandsfisk i damme fornyet. Forskellige former for dambrug kendes herhjemme siden Middelalderen.18 I slutningen af 1500-tallet vandt især karpedambruget frem, men efter at erhvervet stort set havde mistet sin betydning i 1800-tallet, begyndte man ved århund-redets slutning enkelte steder i Jylland at eksperimentere med ørreddambrug. Det første kommercielle dambrug rettet mod ørredeksport anlagdes således i 1894, og allerede i 1907 fandtes der over halvtreds.19 Et af dem lå ved Ahler Østergård og var oprettet i 1903.20

LandvindingDeltaets naturlige vækstGrænsen mellem land og vand var hverken stabil i stor eller i lil-le skala. Som åen således repræsenterede også kystlinjen en sta-dig forskydning af materialer, der over lang tid rykkede grænsen lokalt. Men ved menneskelig indgriben kunne processen for-mes, fremskyndes eller forsinkes, hvorved større, varige ændrin-ger fandt sted. Hav omformedes til land. Eller med 1800-tallets martialske sprogbrug: land blev vundet af vandet.

Den mest omfattende landvinding i forbindelse med Skjern Ås landskaber var dog et resultat af naturlige processer. Fra nord mod syd ledte Madum og Tim Å (via Stadil Fjord og Vonå), Venner Å, Skjern Å og Falen Å samt en lang række min-dre vandløb hvert år betydelige materialemængder ud i Ring-købing Fjords lagune, langs hvis kyster det aflejredes. Og ved denne stadige marskdannelse skabtes især i fjordens sydlige del en stadig bredere bræmme af frugtbare kystenge, der udnytte-des til blandt andet høslæt, græsning og strandjagt. Som We-stenholz skrev i slutningen af 1700-årene: “enhver strøm, stor el-ler liden, medfører dog altid noget, som han lader falde ved og på de


nærmeste bredder. Deraf kommer det, at landet tæt ved strømmen gemenlig er højere, end langt derfra […] Denne naturens virkning forårsager vanskeligheder, i at aflede vandet fra de laveste steder, kær, enge eller marsklande. Thi vandet skal til strømmen; og strøm-mens bredder, ja strømmen selv, ligge højere, end det lave sted, hvor vandet står”.21

På grundlag af kortstudier beregnede S. H. A. Rambusch ved 1900-tallets begyndelse arealtilvæksten omkring Skjern Ås udløb i perioden 1796-1876 til ca. 550 hektar, som blev forøget med yderligere 165 hektar gennem den efterfølgende menne-skealder.22 På grundlag af Videnskabernes Selskabs kort 1796, sognematrikelkort ca. 1838, Generalstabens såkaldte Høje (1871) og Lave Målebordsblade (1937) samt 4 cm-kort 1990 har det imidlertid været muligt at revidere Rambuschs tal, som det fremgår af tabellen nedenfor.

Der synes altså at have været tale om en betydelig marskdan-nelse; især i periodens første del. Men der må tages nogle me-todiske forbehold mod opgørelser som denne. For det første er det tidligste kortgrundlag ikke så målsikkert, at det uden pro-blemer kan jævnføres med nyere kort, og for det andet består kortrækken ca. 1838 af såkaldte ø-kort, der ikke er tilstrækkelig målfaste til jævnføring med topografiske kort over større geo-grafiske områder.

Om den overordnede tendens kan der dog – trods usikker-hed om de præcise talforhold – ikke være tvivl. Der fandt især i 1800-tallet en endog meget kraftig marskdannelse sted i åens

Tilvækst i Skjern Ås mærskenge 1796-1990

Periode Tilvækst (hektar) Areal (hektar pr. år)

1796-1838 346 8,2

1838-1871 648 19,6

1871-1937 194 2,9

1937-1990 265 5,0

Vandets veje130

delta, som kun kan skyldes dennes materialetransport. Der var altså umiddelbart tale om en lige så naturlig proces, som den der uanset menneskelige aktiviteter ville finde sted i eksempel-vis Vadehavet. Men noget tyder alligevel på, at processen har været påvirket af mennesker.

Når materialetransporten var særlig stor netop i 1800-årene kan det således meget vel skyldes periodens omfattende afvan-dingsarbejder med deres vidtstrakte net af nygravede grøfter. For med øget afstrømning i åsystemets øvre dele fulgte utvivl-

0 1 2

Kilometer

3

1800

1870

1950

2000

Kort over fjordkystlin-jens ændringer ud for Skjern Ås møde med Ringkøbing Fjord ca. 1790-2000.


somt øget erosion. Hertil kom måske yderligere det særlige forhold ved sandjordsegnen, at jordflugt ikke sjældent bidrog til at spærre vandløb, og i takt med at lyngheden blev gjort til agerjord, steg risikoen for vinderosion.

Imidlertid er det tidsmæssige sammenfald mellem marsk-dannelse og opdyrkning ikke helt så overbevisende, som det ved første øjekast kunne synes, og nogle af Hedeselskabets repræsentanter har da også – forståeligt – benægtet en sådan sammenhæng, mens andre har været mere åbne over for mu-ligheden.23

Fra 1861 til 1896 voksede agerlandet i Skjern Ås opland med 87 %, og der er ingen grund til at forestille sig, at læplantning allerede i denne femtenårsperiode skulle være så fremskreden, at det kan have været årsagen til en reduktion af materialetrans-porten.24 Til gengæld er det næppe troligt, at marskdannelsen skulle have været ligeså stærk forud for Videnskabernes Sel-skabs kortlægning i 1796 som efter. I så fald skulle størstede-len af den nedre ådal nemlig i dag bestå af fossile marskjorde, og sådanne udgør højst en fjerdedel.25 Så sandvandring og marskdannelse må – uanset årsagerne – være taget til gennem 1800-tallet.

1800-årenes jordhungerGanske anderledes end denne utilsigtede og i vid udstrækning naturlige forøgelse af landterritoriet var den formålsrettede landvinding, der i globalt perspektiv har fundet sted i hvert fald siden den tidlige middelalder.26 I dansk sammenhæng kendes der enkelte eksempler på landvinding fra søterritoriet ved inddæmning af smalle vige og nor før 1800, men den helt store inddæmningsbølge faldt i perioden 1830-90, hvor i alt tre fjerdedele af det samlede indvundne areal blev tørlagt.27 Udvikling og udbredelse af dampdrevne pumper var en for-udsætning for, at større arealer nu kunne inddæmmes. Det var således i denne periode at den største af alle inddæmninger, Lammefjorden i Odsherred, kom til, og bortset fra Limfjords-området var landvindingsvirksomheden da også stort set kon-centreret i Østdanmark.

Vandets veje132

Kun to projekter knytter sig således til Skjern Å-systemet. I første omgang udarbejdede sekondløjtnant Halvor Christian Bagge i 1840’erne på foranledning af flere lodsejere en indvin-dingsplan for den smalle, lavvandede fjordarm mellem Holms-land og Holmsland Klit for nordenden af Ringkøbing Fjord, der blev kaldt Sandene.28 Først i 1862 opførtes en 1600 me-ter lang dæmning med sluse ved Sandenes sydende, som siden kom til at bære ophavsmandens navn: Bagges Dæmning. Selve tørlægningen, der stod i forbindelse med afvandingen af den tilgrænsende Vest Stadil Fjord, kom imidlertid til at trække ud, og i 1865 brød en stormflod gennem dæmningen. Endnu på Geodætisk Instituts målebordsblad fra 1937 består Sandene derfor af vand og rørsump, og først da en elektrisk pumpe blev anlagt ti år senere lykkedes det at tørlægge knapt to kvadratki-lometer.29

Endnu mindre held havde et ambitiøst projekt, der i 1863 blev udarbejdet for Ringkøbing amt af premierløjtnant L. C. Nyholm.30 Ifølge dette skulle Nymindestrømmen erstattes af

Bagges Dæm-ning, som den ses på Høje Målebordsbla-de fra 1872.


en gravet kanal ved Hvide Sande, samtidig med at hele den sydlige del af fjorden – et areal på godt 110 kvadratkilometer – skulle tørlægges.

Premierløjtnanten var udmærket klar over, at projektets gennemførelse ikke ville være uden problemer, og han betjente sig ikke overraskende af en temmelig krigerisk sprogbrug i sin

Kortskitse fra 1863 der viser Nyholms plan for tørlægning af den sydlige del af Ring-købing Fjord. Efter Forelø-bigt Forslag til en Kanal … 1863.

Vandets veje134

projektbeskrivelse: “Overordentlige ere de vanskeligheder, som her skulle besejres, men målet er også overordentligt og fortjener sik-kert, at man giver sig i kamp med naturen, selv om sejren kun kan erholdes mod store ofre”.31 Snarere end naturen var det dog nok økonomien, der gav planen nådesstødet. De skønnede udgif-ter beløb sig til 1,25 millioner kroner, et efter tidens målestok svimlende beløb.

DræningIndre koloniseringDræning var en pendant til landvinding fra havet. Ved at for-bedre dyrkbarheden af allerede eksisterende landbrugsjord eller tage tidligere småsøer og moser under plov, øgedes dyrknings-areal og produktivitet, og fremme af landbrugsproduktionen til samfundets bedste var netop hele landboreformkompleksets erklærede mål. Landhusholdningsselskabet udbød derfor al-lerede et par år efter dets grundlæggelse i 1769 en prisopgave om anvendelsen af dræning, og gennem 1780’erne uddelte det ikke færre end 259 præmier for gennemførelse af denne type af grundforbedring.32

Prisopgaven blev besvaret af J. D. W. Westenholz, som fik sit Priisskrift om Vandledninger fra Agre, Enge og Moser udgi-vet i 1772. Ud over de rent tekniske afvandingsspørgsmål be-handlede bogen også de naboproblemer, som vandregulering ofte kunne afstedkomme med mølleejere og fiskere, eller når drænvand skulle ledes bort over en andens jord. “Avind, uven-skab, egensindighed, gerrighed, og andre slige affekter kan være i en nabos gemyt, som haver én eller anden rettighed, hvorved den vandfulde jords ejer bliver forhindret at årelade sin ejendom”.33 Det bedste middel til at imødegå disse uundgåelige konflikter var lovgivning, som sikrede den skadelidte en passende erstatning.

Det var da netop også ved en sådan kombination af påbud og erstatningspligt, at Forordning angående skadeligt vands afled-ning fra juni 1790 søgte at fremme dræningssagen.34 Den ret-tede sig især imod de større vandløb, hvis ledningsevne havde mange interessenter. Således pålagdes amtmændene tilsyn med “de åer, hvis frie løb ikke blot til enkelte lodsejeres, men til hele landstrækningers bedste bør befordres”.


De største lodsejere skulle udvirke, at alle fik deres del af åen markeret med pæle, så det blev tydeligt, hvad enhver skulle oprense. Formålet med den årlige oprensning var, at “åen igen til vandets behørige fremløb får sin rette dybde og bredde”, men hvis det ikke var tilstrækkeligt, skulle vandløbet med tålelig be-kostning gives et “en kortere og bedre direktion [retning], hvorved vandets afløb hastigere befordres”.

Som hovedregel måtte lodsejere afgøre spørgsmål om afvan-ding indbyrdes, men kunne det ikke ske i mindelighed, stillede statsmagten en landvæsenskommission til rådighed. Tilsvaren-de kunne der i visse tilfælde udmeldes synsmænd til at vurdere klager, idet de øverste forvaltningsinstanser var amt og Rente-kammer.

Når vandafledning allerede fra første færd indgik i reform-lovgivningen, skyldes det den simple kendsgerning, at 1700-åre-nes landskab, som vi har set, generelt var overmåde vådt. Så vådt at det mange steder hindrede dyrkning. Man skønner, at ca. 60 % af det danske areal i dag i et snævert landbrugsproduk-tionsperspektiv behøver kunstig afvanding, og sammenholdelse af udskiftningskort fra tiden omkring 1800 med nutidige jord-bundsprøver har godtgjort, hvor udbredte vådbundsarealerne må have været.35

Men problemerne var selvsagt ikke lige store overalt. Som nævnt holder lerholdige morænejorde betydelig bedre på van-det end lette sandjorde, som dem der dominerede i Vestjylland. Til gengæld var hedeegnen rig på højmoser, som måtte tørlæg-ges i forbindelse med den almindelige hedeopdyrkning. Herved blev gamle mosearealer som regel konverteret til eng snarere end agerjord, men der var undtagelser. For eksempel forestod gårdejeren Niels Amtrup i Snejbjerg sogn en så omfattende op-dyrkning af en vældig hedemose tæt ved hans gård, at husmænd bagefter kunne bosætte sig på den.36

Hedeselskabets afvandingsprojekterSom med en række andre såkaldte jordforbedringsforanstalt-ninger skete der en betydelig aktivitetsfremgang med hensyn til afvanding, efter at Hedeselskabet for alvor tog emnet op i 1880’erne.37 Fra 1890 opnåede selskabet således statstilskud

Vandets veje136

til forsøg med moseopdyrkning, der blev gennemført på ofte ganske beskedne forsøgsstationer. Sådanne mosestationer opret-tedes inden for Skjern Ås opland i Isenvad, Skovbjerg, Kjærsig, Gråhede, Dyrvig, Odderkær, Utoft og Hindum.38

Skovbjerg-stationen hørte direkte under Hedeselskabet og var en af de største, hvis tilliggende bestod af 492 tønder land mose foruden 94 tønder land sandjord.39 Som andre steder be-stod jordforbedringen ikke kun i dræning gennem anlæg af et net af åbne grøfter. Efter denne indledende afvanding blev den humusholdige mosejord pløjet, kalket eller merglet samt tilført mineraljord i form af sand fra de tilstødende arealer, hvorefter den kunne tilsås og gødskes.

Tilsvarende afsluttedes i 1902 tørlægningen af det 27 kva-dratkilometer store Simmelkær nord for Grindsted, hvorefter “virkningen af vandstandssænkningen i kæret har allerede båret frugter i vidt omfang, idet betydelige strækninger ere komne under plov. Fremdeles iagttage lodsejerne, at de forbedrede afstrømnings-forhold mindskede nattefrost og tågedannelse i dette store areal og udtale den største tilfredshed med resultaterne”.40 Det var dog ikke alle steder muligt at fremtrylle bugnende kornmarker af den gamle mosejord. På Birkebæk nord for Arnborg, en anden af selskabets ejendomme, måtte man således efter en årrække lade det tidligere opdyrkede moseareal drive som eng som følge af tilbagevendende forsumpning.41

I første halvdel af 1800-tallet skete dræning ved gravning af åbne flækgrøfter eller ved anlæg af mindre render med en

Skovbjerg Mosesta-tion formentlig fotograferet engang i 1890’erne. Hedeselskabet.


såkaldt vandfureplov.42 Inden for Skjern Ås afvandingsområde kendes der på grund af sandjordens dominans kun meget få eksempler på dræning af agerjord fra 1800-årene. Da den slags første gang blev opgjort i 1861 var der således kun drænet 150 tønder land ud af et dyrket areal på 67.000 eller svarende til kun godt 2 promille, og langt den største del af dræningen fandt sted i Gjellerup sogn på Skovbjerg Bakkeø.43

Netop fra midten af århundredet blev en teknologi, der gjor-de det muligt at brænde teglrør, imidlertid udbredt fra England. Herefter skete agerjordens dræning i stigende grad gennem et net af nedgravede drænrør.44 Ved sløjfningen af de gamle grøf-ter opnåedes en betydelig forøgelse af det dyrkede areal, og gen-nem lovgivningen opmuntrede staten til anlæg af større, kol-lektive drænsystemer.45

Deltaets afvandingVar behovet for dræning af agerjorden generelt ikke stort i Vestjylland, så var de ånære arealer i deltaet dog udsat for så omfattende og hyppige oversvømmelser, at effektiv vandafled-ning var af afgørende betydning for den engdrift, som var ryg-raden i mange gårdes driftsøkonomi. På kort fra 1870’erne (side 111) ses deltaet overalt at være gennemtrukket af et fintmasket net af åbne grøfter.

Det kan ikke med sikkerhed slås fast, hvornår disse grøfter var anlagt, men der er grund til at tro, at de havde en betydelig alder. I sin amtsbeskrivelse skriver J. C. Hald således i 1833 om problemerne med vandstuvning i åens delta, at “skaden er vel nu mindre, efter at de fleste enge ere så godt forsynede med grøfter, at vandet der igennem snart trækker sig tilbage, når forandret vejr indtræder.”46 Og på de kortblade over dele af Skarrild, Arnborg, Sønder Felding, Assing, Nørre Vium, Borris, Hoven og Sønder Omme sogne, som Generalstaben på Landøkonomisk Selskabs vegne opmålte i 1847 og som kun omfatter en lille del af selve deltaet, ses der en del afvandingsgrøfter på de bredere engstrøg omkring Kodbøl.

Til gengæld er det ikke muligt på grundlag af udskiftnings- og matrikelkort fra århundredskiftet at afgøre, om de mange skel mellem smalle englodder var forsynede med grøfter, men

Vandets veje138

det er overvejende sandsynligt, at de fleste var det. Dels indgik grøftning nemlig som et centralt element i engenes udskiftning ved 1800-tallets begyndelse, og dels er der i vid udstrækning sammenfald mellem disse økonomiske korts ejendomsskel og så de grøfter, der ses på Generalstabens senere (topografiske) målebordsblade.

Vanding At sætte engen under vandI de klassiske flodkulturer byggede landbrugsdriften på den tilbagevendende oversvømmelse af jorden, der efterlod et næ-ringsrigt dække af slam, når vandet trak sig tilbage. Noget til-svarende gjorde sig under hjemlige himmelstrøg gældende i Skjern Ås delta, hvor man dog som nævnt tidligt forsøgte at tøjle oversvømmelserne med diger og grøfter. Men længere op-strøms, hvor løbet var smallere, faldet større og strømmen stær-kere, kom en sådan næringsstoftilførsel til de ånære arealer ikke af sig selv. Skulle åvandet fralokkes varme, fugt eller medførte næringsstoffer, måtte mennesket altså gøre en målrettet indsats.

Fænomenet engvanding kendes i europæisk sammenhæng tilbage til antikken.47 Teknisk set kunne vandingssystemerne være udformet på mange forskellige måder, der afspejlede så-vel lokale naturgeografiske forhold som vandingens vekslende formål. Men selvom teknologien var gammel, synes den først at have fået betydning siden 1600-tallet, og i England betragtes den ligefrem som en central faktor i dette århundredes agricul-tural revolution.48

I dansk sammenhæng omtales engvanding første gang i Sønderjylland i begyndelsen af 1600-årene, men hvor udbredt fænomenet har været, er uvist.49 Der er dog næppe tvivl om, at det på landsplan – hvilket i alt væsentligt vil sige i Jylland – særlig knyttede sig til de teknologiske fornyelser, der tog fart i det sene 1700-tal. Gregers Begtrup berettede således i 1808, hvordan “det vigtigste middel, som anvendes til engenes forbedring, er at sætte dem under vand”.50

Den tiltagende anvendelse af engvanding skyldtes antagelig primært udenlandsk indflydelse.51 Omkring 1840 foranstalte-de Landhusholdningsselskabet således, at en gruppe unge land-


mænd blev sendt på engvandingsskole i Tyskland, og i 1847 un-derstregede J. S. Schythe, at “tidligere blev de fleste enganlæg her i landet udførte af hannoveranere”.52 De fleste af tidens håndbøger i emnet var da også tyske eller byggede på tyske erfaringer.53 Så E. Møller Holst konstaterede som indledning til sin oversæt-telse af en tysk engvandingshåndbog, at “desværre kunne vi dan-ske vel endnu ikke i den forstand tale om en ‘dansk’ fremgangsmåde, når det gælder om at forbedre engene”.54

Det er ikke desto mindre karakteristisk, at Landhushold-ningsselskabet tidligt agiterede for engvanding, og at det i pe-rioden 1770-1832 uddelte i alt 26 præmier for engvandings-anlæg.55 Selvom Forordningen om skadeligt vands afledning fra 1790 – som navnet siger – primært beskæftigede sig med af-ledning, bestemte den således også, at “der derved ikke formenes nogen jorddrot at stemme vandet til visse tider af året for derved at gøre engene mere frugtbringende, når det kan ske uden nogens fornærmelse”.

Skjern Ås engvandingsanlægFra første halvdel af 1800-tallet kendes der talrige eksempler på engvanding i Skjern Å-området. Et anlæg ved Grindsted blev taget i brug allerede i 1802, og engjorden var da også fortsat hedens største aktiv.56 Som Knud Aagaard skrev i 1811: “i he-deegnene er det egentligen engene, som koste noget; agerjorden er derimod i meget lav pris”; og “et af de tjenligste midler til enge-nes forbedring er vanding. Hvor der er mulighed i at lede rindende vand ud over engene, kan endog den ringeste eng bringes til at give god grøde”.57

Museumsinspektør Peter Michelsen har på baggrund af en sammenholdelse af Gregers Begtrups landøkonomiske egns-beskrivelser fra begyndelsen af 1800-årene med Landhushold-ningsselskabets to-tre årtier senere amtsbeskrivelser sammen-stillet et kort over engvandingens kendte udbredelse i Danmark 1800-1840.58 Pudsigt nok synes hyppigheden i Ringkøbing amt i dette rekonstruktionsforsøg ringe, men ifølge J. C. Halds amtsbeskrivelse var Hammerum herred ikke desto mindre den del af amtet, “hvor engvanding er og længst har været mest almin-delig også blandt bønderne, som stedse bliver mere opmærksomme

Vandets veje140

på dette velsignelsesrige foretagende til hvis hensigtsmæssige udfø-relse de i almindelighed have god kundskab, så at høproduktionen her tiltager og forbedres mere og mere”.59

Ved Skjern Å var der allerede i 1840’erne planer om større fælles vandingsanlæg, som dog ikke blev realiseret.60 Antagelig var flertallet af denne tidlige periodes anlæg små og individu-elle, og mange af dem var baseret på strømhjul.61 Vandets egen strømning drev altså et skovlhjul, der foruden skovbladene var forsynet med små kar, som blev fyldt i åen for efterfølgende at blive tømt i et højere liggende trug, hvorfra vandet så kunne blive ledt ud i et net af grøfter.62

Enkelte lodsejere vides dog allerede på denne tid at have ka-stet sig ud i større anlæg. Det gjaldt eksempelvis en gårdmand i Odderup i Oddum sogn, som i årene efter 1840 gravede over 2½ kilometer grøfter og opførte dæmninger til opstemning af vandet.63

Engvandingen satte i det hele taget præg på den landskabe-lige virkelighed. På kortbladene fra 1847 kan der således inden for det godt 600 kvadratkilometer store kortlagte område spo-res otte vandingshjul. I enkelte tilfælde anlagdes lignende anlæg til vanding af agerjord,64 ligesom der fandtes enkelte eksempler

Strømhjul (vandhjul) på et af de kort, som Generalstaben i 1840’erne tegnede over “En del af Skjern Åens Vanddistrikt” med henblik på projektering af større eng-vandingsanlæg. Ringkøbing-Skjern Museum.


på, at gammel agerjord blev konverteret til eng i forbindelse med vanding.65

Dansk engvandingspolitik ved 1800-tallets midteEftersom indvinding og efterfølgende tilbageledning af vand-løbsvand kunne have betydning for flere lodsejere, må behovet for kollektive anlæg være steget i takt med teknologiens udbre-delse. Den tidligere omtalte Anordning for Danmark indehol-dende nogle nærmere bestemmelser angående vands afledning eller afbenyttelse til jorders forbedring fra 1846 bestemte således i § 60, at “hvis flere ejere er enige om et anlæg, bliver de […] at betragte som en ejer”. Hovedbestemmelsen i så henseende var, at der ikke måtte skabes oversvømmelser, der kunne skade andre lodsejere, samt at vandet efter brug skulle ledes tilbage i lejet, uden at an-dres brugsret blev begrænset.

I 1842 ansatte Landøkonomisk Selskab for Ringkøbing Amt Christian Vilhelm Feddersen, der var uddannet i Holsten, som engvandingsmester. Det var hans opgave at udbrede kend-skab til teknologien blandt egnens bønder, og året efter opret-tede selskabet ligefrem en skole på Lindholm i Tim sogn, hvor der blev afholdt praktiske kurser i engvanding.66 På den Tredje Landmandsforsamling i Århus 1847 blev emnet endvidere dis-kuteret intenst.

Holdningen var generelt positiv, og Evald Tang fra Nørre Vosborg kunne berette, hvordan man på hans hjemegn “alt i over 30 år har afbenyttet engvanding, overrisling og overstem-ning, og hvor man derved har vundet de dobbelte og tredobbelte afgrøder”.67 Særlig hæftede han sig dog ved det samme lysende eksempel, som Steen Steensen Blicher få år tidligere havde skil-dret i sin beskrivelse af Viborg amt for Landhusholdningssel-skabet: husmanden Jens Stoulund i Vallerbæk syd for Karup, som ved århundredets begyndelse tog initiativ til en storstilet engvanding, der blev inspirationskilde for hans naboer og resul-terede i hen ved 2000 hektar kunstvandede enge.68

Hedeselskabet og de kollektive engvandingsanlægDet var dog først med Hedeselskabets virksomhed at engvan-dingsindsatsen for alvor blev sat i system. I stiftelsesåret 1866

Vandets veje142

udgav Dalgas pjecen Engvanding i de jydske Heder på 32 sider, og metodens udbredelse indgik i selskabets første formålsbe-skrivelse. Allerede året efter udsendtes således en beretning om dets engvandingsforetagender, og ti år senere kom så en egentlig håndbog om emnet på 160 sider.69

Ligeledes i 1866 foranledigede Dalgas og Mourier-Peder-sen engvanding behandlet som et selvstændigt emne på den 10. Landmandsforsamling i Århus.70 Forsamlingens sekretær konkluderede i den forbindelse, at “det er anset som givet, at det man først må have sin opmærksomhed henledt på, når der er tale om fremskridt i hedens kultur, er beplantning og den mest mulige intensive engvanding langs Vestjyllands mange vandrige åløb”.71

I sit fortsatte agitationsarbejde gjorde Hedeselskabet i det store og hele de gammelkendte begrundelser for engvanding til sine. Møller Holst havde således gjort meget ud af at understre-ge, at “man vander ikke for vandets egen skyld, men for de i van-det opløste stoffers skyld”, og at engvanding skulle sammenholdes med kørselsomkostningerne ved gødningsudbringning.72 Dal-gas noterede sig, at de fleste vandløb passerede mergel, brun-kulholdigt ler eller andre frugtbare jordtyper, således at det “ikke [kan] fejle, at åvandet, til trods for at åerne løber gennem al-deles øde lyngheder, dog indeholder ikke få frugtbare bestanddele”.73

Han anså derfor vandingen for at have mindst fem positive virkninger på engens afgrøder: 1) det tilførte simpelthen plan-terne vand, 2) det opløste jordskorpens næringsstoffer og trans-porterede dem videre til rødderne, 3) det tilførte planterne op-løste næringssalte og 4) jorden opslæmmet, organisk materiale og endelig 5) “skærer det på sin stadige vandring fra engoverfladen til rødderne og derfra til afløbsgrøfternes bund […] en mængde små rørkanaler under engens overflade”.74

C. V. Feddersen forlod efter Hedeselskabets stiftelse Lind-holm-skolen for at stå i spidsen for selskabets engvandingsar-bejder, og i den forbindelse kom han blandt andet til at lede en tilsvarende skole i Karup.75 I 1876 gav en af hedesagens mest trofaste støtter, den danske generalkonsul i Hamborg Hendrik Pontoppidan, endvidere 20.000 kr. til oprettelse af endnu en engvandingsskole, der med ingeniør M. Rasmussen som for-


stander året efter etableredes på den Enggård i Hesselvig, som siden 1869 havde været i Dalgas’ privateje.76

Hesselvig Enggård var en af de ejendomme, der ved anlæg-get af en elleve kilometer lang engvandingskanal i 1871 havde fået sin engdrift væsentlig forbedret, idet så godt som alle går-dens enge var “et kunstprodukt; de er ene og alene fremkaldte ved hjælp af vandingen”.77 Det var nu tanken, at der både skulle un-dervises og foretages udbytteforsøg på gården, men allerede to år efter undervisningens start i 1877 måtte den af økonomiske grunde atter opgives. I stedet lagdes der desto større vægt på forsøgsvirksomheden, som i årene 1880-91 blev forestået af in-geniør ved Hedeselskabet Sophus Brønsted.

Hesselvig-forsøgene gav et noget bedre grundlag for at råd-give om engvanding, end det som Dalgas i de første år havde bygget sin agitation på.78 Blandt andet viste det sig, at vandet på næringsfattige jorde sjældent førte særlig mange nærings-stoffer med sig, men at det tværtimod ofte var nødvendigt ved gødskning at erstatte det, der blev fjernet ved udvaskning og høslæt.79 Endelig understregede forsøgene vigtigheden af i tide atter at lede vandet bort fra engen for at undgå forsumpning.

Allerede i sit første skrift om engvanding havde Dalgas dog været opmærksom på vandets dobbeltkarakter: dets evne til

Engene ved Hesselvig Eng-gård omkring 1916. Hedesel-skabet.

Vandets veje144

både at bringe og fjerne næring. Om udvaskningen af sandfla-dens engjorde skrev han således, at “det er agerbrugerens opgave at sætte en stopper for dette rov, og han er ikke alene for en stor del i stand dertil, men han kan også samtidig gøre gengæld ved at berøve vandet sin misbrugte frihed, tvinge det til yderligere at befugte, til at aflægge de stjålne varer efter kommando, til på ny at opsamle fra luften kulstof og kvælstof og at afgive disse til landmandens planter, – han kan nemlig bruge vandet til engvanding”.80

I modsætning til den hidtidige private og ofte individuelle aktivitet på området satte Hedeselskabet sig fra begyndelsen for at fremme udnyttelsen af også de store åer, hvilket ikke mindst blev muliggjort af et tilskud på 10.000 kr. fra Det Clas-senske Fideicommis.81 Det første store anlæg – Skjern Å Ka-nalen, Classens Kanal eller Dalgaskanalen – blev vedtaget ved en landvæsenskommissionsforretning 5.-6. november 1867, hvor omkring 80 interessenter fra Borris, Sønder Felding og Skarrild deltog.82

Sophus Brønsted fik betroet projekteringen, og anlægget kom blandt andet til at indbefatte en akvædukt af træ, som førte kanalen over Skarrrild Møllebæk. Vandingen fra kanalen, hvis samlede længde var 21 kilometer, kunne tage sin begyndelse i 1871.83

Kanalen udsprang strengt taget ikke af selve Skjern Å, men af Rind Å umiddelbart før, at denne syd for Arnborg løb sam-men med førstnævnte. Her var anbragt et stemmeværk, der kunne lede den nødvendige vandmængde ind i kanalen. Med en tilsvarende sluse på Skjern Ås sidste slyngning inden mødet med Rind Å, kunne man yderligere tilføre vand fra den. Herfra løb kanalen på åens nordside ind gennem Skarrild by, nord om Sønder Felding for endelig at slutte kort før Vorgod Ås tilløb ved Alergårde. Ved denne sidste del af kanalen, hvor afstanden til åen var størst, var den op til 2 kilometer, og den befandt sig ca. 12 meter over åniveau.

Fra kanalen blev vandet fordelt på de partshavende lodseje-res jorder gennem trærender, såkaldte tude, hvis bredde svarede til de enkeltes retmæssige andel af vandet. I vandingsperioden skulle alle altså holde deres tude åbne, for at systemet kunne fungere uden vandstuvning på kanalens sidste del. Omtrent tre


fjerdedele af vandingen fandt sted mellem Skarrild og Sønder Felding; en strækning, som kun udgjorde godt en tredjedel af den samlede kanallængde. Men foruden denne tilsigtede vand-fordeling skete der antagelig også en ikke helt ubetydelig ned-sivning af kanalens vand til grundvandet undervejs.84

Selvom der med vandløbslovens revision i 1859 blev åbnet mulighed for at opnå statstilskud til etablering af kollektive eng-vandingsanlæg, en mulighed som Hedeselskabets efterfølgende udnyttede til fulde, lagde en række juridiske og forvaltnings-mæssige forhold en dæmper på gennemførelsen af sådanne an-læg.85 Først og fremmest var det et problem, at kun ejendomme beliggende direkte ned til åen kunne tage del i engvandingen, eftersom der ikke var mulighed for at ekspropriere arealer til at føre vandledningen igennem til andre.86 Derved kunne en enkelt lodsejer blokere for gennemførelsen af kollektive projek-ter, hvilket selskabet havde bitre erfaringer med fra flere steder i landet.87

Hedeselskabet var generelt kendetegnet ved et yderst pro-fessionelt lobby-arbejde, og ved lovrevisionen i 1880 blev der

0 10 20

Kilometer

30

1869187018711872187418781883

Kort over større, kollek-tive engvan-dingsanlæg før 1900 inden for Skjern Ås afvandings-område.

Vandets veje146

tydeligvis taget højde for netop dette problem. I dens paragraf 65 hed det således, at “almindeligvis må vandet kun benyttes til vanding af de vandløbet tilstødende ejendomme. Ved større van-dingsanlæg kan landvæsenskommissionen dog give interessent-skaber ret til også at vande ikke direkte tilgrænsende ejendomme. Herved skal tages hensyn til, at andre bredejere ikke lider skade”.88

Allerede inden 1880 havde Hedeselskabet på landsplan (dvs. i hele Jylland) stået for anlægget af ikke mindre end godt 60 vandingskanaler, og med det fortsatte statstilskud og de lempede betingelser øgedes aktiviteten yderligere gennem de følgende år. Inden for Skjern Ås opland kan der således konsta-teres indtil århundredskiftet at være skabt godt tredive anlæg, hvoraf de største foruden Skjern Å Kanalen var Sandfeld-Hes-selvig Kanal (11 km) og Clasonsborg-Borris Kanal (10 km).89

Udbredelsen af engvanding var som en vækkelsesbølge båret frem af statens tilskud og Hedeselskabets samt landbrugsorga-nisationernes engagement personificeret ved de ikke færre end 30 engmestre, der i 1800-tallets sidste årtier virkede overalt i Jylland.90 Nok synes de mest avancerede og investeringstunge kunstengssystemer at have fundet forholdsvis beskeden anven-delse.91 Men i det store og hele var vestjyden virkelig blevet både vandgal og vandklog, som Dalgas udtrykte det. Men hvorfor mon egentlig? Var det virkelig sådan, som en kyndig landmand formulerede det, at “i engvandingsspørgsmålet synes dengang selv jyderne at have glemt at spørge, ’om de ka betaal sæ’”.92

Da engvanding i 1960’erne var et så godt som overstået kapitel af jysk landbrugshistorie, undersøgte geografen Søren Rasmussen de få tilbageværende anlæg og deres historie, men den samlede landøkonomiske effekt, turde han ikke bedømme, fordi den ikke kunne skilles meningsfuldt fra andre faktorer som nyopdyrkning, mergling, læplantning osv.93 Vandingens positive betydning for engenes produktion og dermed på det samlede udbytte var imidlertid reel nok.

En del engdrag har antagelig manglet vand, simpelthen fordi vandløbene naturligt havde eroderet sig så langt ned i terrænet, at der ikke længere forekom naturlige oversvømmelser.94 Til gengæld er det tvivlsomt, om vandingen i sig selv repræsente-


rede nogen nævneværdig tilførsel af næringsstoffer. Som alle-rede Hesselvig-forsøgene viste, måtte man nemlig ofte gødske de vandede enge for at undgå udvaskning, og Søren Rasmus-sens analyse tyder da også på, at vandingens positive effekter især måtte forklares med vandet selv samt med den varme, som det i det tidlige forår kunne afgive til den kolde jordoverflade.95

I H. Okholms oplevelse af, at “med den stigende brug af kunst-gødning sløvedes sansen for gode, velplejede vandingskulturer” holdt årsagsbeskrivelsen altså næppe for en nærmere prøvelse.96 Også de vandede enge krævede gødskning, så vandingskulturernes tilbagegang fra omkring 1920 må snarere skyldes andre forhold – måske ikke mindst en stadig mere fremherskende tendens til konvertering af eng til agerjord.97

Illustration af forskel-lige typer af engvanding fra F. H. Jessens beskrivelse af anlæggene ved Koselau i Hol-sten i Oecono-miske Annaler i 1806. Det kongelige Bibliotek.

Vandets veje148

Deltaet, fjorden og det alt for meget vandFaren for oversvømmelseI deltaet mellem Borris og fjorden oplevede folk gennem 1800-tallet i stigende grad et behov for regulering af åløbet. Men her var problemet som nævnt nærmest det modsatte af, hvad man kendte til på de vandingskrævende enge længere op-strøms.

I de lave, brede engdrag var der ofte så rigeligt med vand, at der var overhængende fare for, at oversvømmelser skulle for-purre sommerens høslæt. Og jo nærmere man kom udløbet, desto større blev risikoen. Dels fordi vandmængden var størst, hvor Omme Å, Tarm Bæk, Kirkeå og Ganer Å havde sluttet sig til hovedstrømmen, og dels fordi de fjordnære enge var mest udsat for den vandstuvning, der kunne blive resultatet af læn-gere tids stærk vestenvind gennem fjorden.

Det gjaldt altså om at få ledet vandet væk så hurtigt som muligt, og til det formål var oprensning af vandløbene et virk-somt middel akkurat som på vådbundsjorde længere inde i landet.98 Men om netop vestkyståerne skrev Gregers Begtrup i 1808, at “disse og flere åer tilstoppes mere og mere i deres udløb, så at de omsider blive aldeles ubrugelige”.99 Og J. C. Hald kunne 25 år senere berette, hvordan ”bredderne langs med disse vandløb ere for en stor del mere eller mindre udsatte for oversvømmelse i fugtigt vejr, til dels fordi vandløbene ofte have ikkun ringe fald. Ved deres oprensning har man på mange steder søgt at afværge denne ulempe, men ikke altid have de til den ende trufne foranstaltninger været tilstrækkelige, da de stundom måtte iværksættes mere i det store, når øjemedet skulle opnås”.100

Når sand, sten, planter og menneskeskabte spærringer ind-snævrede vandløbet, blev dets vandføring reduceret, og risikoen for opstrøms oversvømmelse steg. Egnens beboere var derfor tidligt opmærksomme på behovet for grødeskæring og årens-ning, men der er næppe tvivl om, at opmærksomheden blev skærpet i forbindelse med 1800-årenes generelle kamp mod det skadelige vand.

Det er klart, at de ved udskiftningen engagerede landinspek-tører også undertiden tog stilling til vandtekniske spørgsmål, og Hald berettede, at “siden udskiftningen ere [engene på beg-


ge sider af Skjern Å] ved den efter kammerråd og landinspek-tør Hyldgaards forslag iværksatte hensigtsmæssige udgravning og oprensning særdeles forbedrede, så at høet ej alene bjærges meget lettere end tilforn, men det er og af bedre beskaffenhed, da flæg, siv og rør nu må vige for yppig græsvækst”.101 At bestemmelser om afvandingsforhold undertiden indgik i selve udskiftningsforret-ningen ses endvidere fra Lønborggård, hvor landvæsenskom-missionen f.eks. bestemte, at “den å, som forhen i vesten åfald har været tildæmmet, må fremdeles holdes åben”.102

Tidlig inddæmning af det nedre løbOgså andre midler end oprensning blev dog taget i anvendelse. Allerede i 1770-erne søgte indbyggerne i Kyvling, Tarm og Od-dum på åens sydside således at lede vandet den rigtige vej bort ved opførelse af dæmninger og gravning af kanaler.103 Men i denne og andre tilsvarende sager var der ikke altid enighed om, hvilken vej, der var den rette. En dæmning der sikrede én mands englodder kunne meget vel resultere i oversvømmelse af en andens. Hele spørgsmålet om regulering af deltaets vand-husholdning var derfor et tilbagevendende stridsemne, og der blev tidligt fostret planer om én gang for alle at løse proble-merne gennem en altomfattende regulering.

En godt to kilometer lang og en alen høj dæmning på nordsi-den af åens hovedløb var anlagt før 1783, da der i vedtægten for Skjerns enge blev nedfældet bestemmelser angående dens ved-ligeholdelse.104 Og ved engenes endelig udskiftning i 1814 blev spørgsmålet om vandafledning behandlet ganske grundigt.105 Nye grøfter skulle graves, og hvert år i april måned skulle dæm-ninger og veje sættes i stand og vandløbene oprenses. Som en hovedregel hed det, at “enhver lodsejer oprydder åer, bækkene og grøfterne for så vidt hans lod støder til samme”.

Vi ved ikke præcis, hvor mange mindre dæmninger og grøf-ter der blev anlagt gennem 1800-tallet, men når man betragter periodens kortmateriale, får man som tidligere nævnt indtryk af, at indsatsen på dette område må have været ganske omfattende. I 1880 fortaltes det således, at stort set hele hovedløbet på begge sider var forsynet med dæmninger, der godt nok var så lave, at de tilgrænsende arealer alligevel ofte blev oversvømmet.106

Vandets veje150

Debat om Skjern Ås regulering i 1790’erneDa der med forordningen fra 1790 var skabt lovmæssigt grund-lag for at kræve vandløbsregulering, klagede Tarm bys beboere i april året efter deres nød til landvæsenskommissionen, at de “formedelst det meget vand, som oversvømmer vores enge, så en del deraf er for os på det næste ubrugelige formedelst den såkaldte Stovstrup Ås udbrud og uordentlige løb såvel som også den store Skjern Å, der på adskillige steder også er udbrudt, så vandet deraf oversvømmer vores enge, og da det ikke er venteligt, at vi med de øvrige lodsejere kan forenes, slig uorden for vandet at hindre”.107 Der skete dog øjensynlig først noget, da også ejeren af Lun-denæs, Kristen Hansen, i juni anmodede landvæsenskommis-sionen om at behandle sagen, “på det vandet kunde få frit løb og træk inden høslætten foretages, hvormed mange læs hø vil vindes”.

Den 29. juni 1791 trådte kommissionen sammen på Skjern Brogård, men det skulle snart vise sig, at der i en sag som den-ne kunne være ganske mange uforenelige interesser.108 Som den, der havde rekvireret åstedsforretningen, forestillede Kri-sten Hansen sig, at man kunne nøjes med en oprensning af Hjortholm Å og Markskelsgrøften. Men her imod indvendte en anden lodsejer, at “følgen af Hjortholm Ås oprensning, havde han tilforn set, nemlig at alt vandet overordentlig meget stod over

OpgrødenLodsted Kanal

FuglsandPiben

TanholmBlindå

Ålesø

HareholmLangrimmer

KalvholmMogenses Krog

Fortegrøften

KlinkerneGammeltang

Stygbæk

StavsholmFårehale Sø

AmholmBøl Bæk

KirkeåHestholm Bæk

Hjortholm Å

Bøl Sø

Kyvling SøTarm Møllebæk

Tarm Bæk

Tanholm SøKraggrøften

Tarm SøKjærnsø

Brændevinskammeret

Damsø

Tuden

Damsø Grøft

Råddensig Dam

Kort over de væsentligste sø- og vand-løbsnavne i Skjern Ås delta ca. 1800.© Kort- og Matrikel-styrelsen.


ejendommene på den nordre side”. Kommissionen kunne derfor ikke umiddelbart tilslutte sig Hansens forslag, men bad i stedet landinspektør Daniel Wesenberg om at udarbejde en regule-ringsplan, som kunne blive sendt til Rentekammeret for god-kendelse, men hvordan det herefter gik, er desværre uvist.

I juli 1793 mødtes landvæsenskommissionen imidlertid igen til et åstedsmøde, der var kaldt sammen i anledning af et ønske om stoppe den såkaldte tud i Sønder Omme Å.109 Tuden var, som det var tilfældet ved de senere engvandingsanlæg, en træ-rende, der alt efter sine dimensioner ledte en bestemt andel af åens vand ind i et sideløb.110 I dette tilfælde skulle den sikre, at noget af Omme Ås vand løb gennem Tarm Sø-komplekset og ikke gennem åens hovedløb. Ønsket blev imidlertid afvist med henvisning til en ældre afgørelse fra 1780, men fra visse lodseje-res side var ønsket stærkt, og igen i 1817 måtte kommissionen behandle – og afvise – et tilsvarende forslag.

Fra enkeltprojekter til generalplanerGennem de følgende år fortsatte bestræbelserne på at sikre vandføringen og holde vandet ude fra de mest udsatte engdrag med vekslende intensitet. På en række åstedsmøder bestemte skiftende landvæsenskommissioner således, at forskellige dele

1836

1846

Kort over de to større reguleringer af Skjern Ås nedre løb indtil midten af 1800-tallet. Fra vest Lod-stedkanalen og Brænde-vinskammer-strømmen. © Kort- og Matrikel-styrelsen.

Vandets veje152

af deltaet skulle oprenses, og nye dæmninger kom til. I 1815 blev det bestemt, at en gren af Omme Å, som løb ud i Skjern Å umiddelbart vest for det gamle Lundenæs, skulle lukkes med en dæmning.111 Og i 1821 vedtoges opførelse af dæmninger langs begge bredder af hele den søndre å.

Foruden tuden ved Omme Ås møde med Skjern Å var der i denne periode især tre lokaliteter i området, der påkaldt sig interesse: 1) Kraggrøften med passage mellem Tarm-søerne og åens hovedstrøm, 2) Hjortholm Å, der stødte til Hestholm Bæk sydfra, samt 3) den centrale del af de store mærskenge i den sydlige del af Stauning sogn. Såvel Kraggrøften som Hjort-holm Å blev øjensynlig inddæmmet efter en landvæsenskom-missionsbeslutning i juli 1830.

På grund af åens og fjordens aflejringer tog mærskengene nord for udløbet som nævnt ganske meget til i udstrækning, men eftersom Ganer Å og Skjern Kirkeå her løb sammen i den såkaldte Blindå, var de frodige enge temmelig fugtige. Det over-vejedes derfor i 1830 at grave en kanal fra Blindåen direkte ud til fjorden, men projektet blev i første omgang forkastet.

Seks år senere mødtes landvæsenskommissionen for at be-handle en indstilling fra landinspektør Fløe om oprensning af åens løb gennem Lønborg og Stauning mærskenge tæt ved ud-løbet i fjorden, og han gentog her det gamle forslag.112 Atter var holdningen blandt lodsejerne imidlertid negativ: “Til at vedtage de her foreslåede forandringer var beboerne af Stauning sogn ikke at formå, idet de anførte, at et sådant forandret og i snorlige direk-tion mod fjorden afsat udløb af Den Blinde Å gennem deres enge ville med pålandsvind fra vesten og højvande fra østen beskadige deres lave enge”. Først i 1843 lykkedes det at få forslaget til en gennemskæring fra Blindåen til fjorden godkendt i landvæsens-kommissionen, og efter at en anke var endt med godkendelsens stadfæstelse i Rentekammeret, kunne Lodstedkanalen endelig anlægges året efter.113

Måske lige med undtagelse af denne kanal var alle det tidlige 1800-tals afvandingsprojekter forholdsvis begrænsede, og det stod ved århundredets midte stadig mere klart, at der skulle en mere gennemgribende regulering til, hvis gentagne oversvøm-melser skulle undgås og deltaets enge udnyttes til fulde. Et me-


get tydeligt signal om de hidtidige foranstaltningers begræns-ninger fik man, da åen under tøbruddet i foråret 1845 førte så store ismængder med sig, at det fik den gamle bro ved Skjern Brogård til at bryde sammen.114

På nogenlunde samme tid blev den omtrent en kilometer lange, øst-vest-gående Brændevinskammerstrøm, der afskar den nordligste del af Tarm Kær fra resten af åsystemet, gjort bredere og dybere, og det gamle mæandersving mod nord forbi Damsøs vestlige udløb blev lukket. Eftersom reguleringen re-sulterede i en øget vandføring på strækningen, blev udgiften på de ca. 3.500 rigsdaler, som projektet kom til at koste, fordelt på lodsejerne i de opstrøms enge, der derved fik reduceret deres oversvømmelsesrisiko: Damsø Enge, Vester Skjern Birks Enge, Ånum Enge, Lundenæs Hovedgårds Enge, Albæk Enge, Borris Sønderlands Enge samt Stovstrup Enge.115

I det store perspektiv var Brændevinskammerstrømmens bidrag til løsning af deltaets samlede vandproblemer dog mi-nimalt, og gennem de følgende år blev der lagt flere planer til en omfattende regulering. Men deres realisering lod vente på sig. Det havde gennem længere tid været overvejet at åbne og

Plan 1850

Plan 1880

Det sene 1800-tals forskellige projekter til en hovedafvan-ding af Skjern Ås delta.© Kort- og Matrikel-styrelsen.

Vandets veje154

udvide den gamle Hjortholm Å, men samme år som de nye Skjern-broer stod færdige, besluttede en kommission at udsæt-te en beslutning om yderligere regulering til der forelå flere og grundigere undersøgelser af problemerne.116

Landvæsenskommissionen antog derfor en landmåler til at udarbejde forslag til en regulering, som den fik forelagt i marts måned 1850.117 I hovedtræk gik det ud på at anlægge kana-ler fra Brændevinskammerstrømmen til Blindåen og fra Tarm Bæk og Møllebæk til fjorden. Forslaget blev senere kritiseret som ganske forfejlet, men landvæsenskommissionen anså det for velegnet til den ønskede vandafledning. På grund af uenig-hed om projektets finansiering blev spørgsmålet indbragt for Indenrigsministeriet, der bad stiftslandinspektør Wegge om at vurdere sagen endnu engang.

Wegges generalplanResultatet blev, at Wegge på foranledning af Ringkøbing Amt udarbejdede en helt ny plan, hvis hovedtanke var, at den eneste løsning på ådalens problemer ville være en direkte afvanding til fjorden.118 Planen gik i det væsentlige ud på at grave en kanal fra Tarm Sø direkte til fjorden, forhøje hovedstrømmens dæm-ninger samt etablering af en kiste under Brændevinskammer-strømmen til afledning af det nordfra kommende vand.

I oktober 1858 resolverede Indenrigsministeriet så, at selv-om det anså 1850-planen for bedst, tilsluttede det sig Wegges knapt så bekostelige plan, som heller ikke ville hindre senere udvidelser.119 Ringkøbing Amts Landvæsenskommission, der nok kunne forudse, at behandlingen af en så kompliceret sag kunne tage tid og kræfter fra det øvrige arbejde, valgte på det-te grundlag at nedsætte en særlig eksekutivkomite til at føre planen ud i livet. Dens tre medlemmer mødtes første gang på Tarm Kro i november måned året efter, og gennem de følgende seksten år holdt de talrige møder her, i Skjern Bomhus eller på Skjern Brogård.120

Over en periode på fem år blev der blandt andet brugt me-gen tid og mange kræfter på at tilvejebringe en kortskitse, der hørte til Wegges gamle projektforslag. I det hele taget optog en afdækning af landskabets ofte indviklede vandsystemer tiden,


og kunne man ikke tage del i jagten på Nilens kilder, kunne man jo for eksempel altid lede efter Skjern Ås.121 Geografen Edvard Erslev kunne således på naturvidenskabelig fast grund hævde, at de nævnte kilder først var fundet få år før, han i 1886 skrev sin bog.122 Men en fornemmelse havde man nu nok haft på egnen i et stykke tid. For allerede indberetninger til Ole Worm mere end tohundrede år forinden omtaler kildernes lokalisering med stor selvfølge.123

Da arbejdet med detailprojektering, lodsejeraftaler og hø-ringer endelig synes tilendebragt i 1867, blev der rejst tvivl om to af komitemedlemmernes habilitet, hvorved sagen blev truk-ket yderligere i langdrag. I 1870’erne blev komiteen sporadisk inddraget i ekspropriationsforretninger i forbindelse med an-læggelsen af jernbanen, men ellers var der stille om den, ind-til den på et afsluttende møde i august 1874 konstaterede, at amtsrådet havde truffet en ny principbeslutning om at gennem-føre en hovedregulering af Skjernådalen.

Ingeniør Brønsted og HedeselskabetArbejdet med en ny plan blev lagt i hænderne på ingeniør i Hedeselskabet Sophus Theodor Brønsted, der valgte at tage udgangspunkt i Wegges forhalede plan og altså i den tanke, at der måtte etableres en afvanding direkte til fjorden. Deltaets afvandingsforhold var imidlertid så indviklede, at det krævede et yderst grundigt forarbejde at lægge en gennemførlig afvan-dingsplan.

Brønsteds regionalisering af deltaet.

Vandets veje156

I sin analyse inddelte Brønsted deltaets enge i seks grupper efter deres afvandingsforhold. I) Engene ud for Stovstrup og Votkær afvandedes til Omme Å, II) den sydlige del af Tarm Kær til Tarm Sø og Kraggrøften, III) engene nord for Kyvling og Lønborg til Bøl Sø og Engholmgrøften, IV) engene vest for Lønborg Kirke til Skjern Å, V) engene mellem Lundenæs og Øster Skjern til Skjern Å samt endelig VI) de vidtstrakte enge vest for Skjern, der afvandedes til blandt andet det, som Brøn-sted anså for det gamle hovedløb, nemlig Hjortholmå, Hest-holmå, Markskelsgrøft og Blindåen.

I et forsøg på at afvande alle disse engstrækninger så direkte som muligt til Ringkøbing Fjord foreslog Brønsted, at man for det første skulle lukke alle åbninger i hovedstrømmens dæm-ninger.124 For det andet skulle der til afvanding af de sydlige enge graves et helt nyt løb fra Kraggrøften, gennem Kyvling Sø, Engholmgrøften, Bøl Sø og Bæk, syd om Fårehale Sø og ud til fjorden gennem Klinkerne. For det tredje skulle der graves en kanal fra hovedløbet ud for engene nord for Votkær til tuden, hvor vandet skulle ledes i en kiste under Omme å og videre ud i Tarm Sø. Dernæst skulle for det fjerde den gamle del af Skjern Å syd for Skjern, der var aflukket ved dannelsen af Brænde-vinskammerstrømmen, forbindes med Hjortholm Å ved hjælp af en kanal. Det lille forbindelsesled mellem Blindåen og Skjern Å, kaldet Pebelen, skulle spærres, og en forhøjelse af de eksiste-rende dæmninger langs hovedløbet ansås for nødvendig.

I en senere præsentation af projektforslaget i det nystar-tede Hedeselskabets Tidsskrift konkluderede forslagsstilleren i 1880, at “at der forestående vil formentlig fremgår, at samtlige de arbejder, der udfordres for at bevirke en god afvanding af del-taet, aldeles ikke ere uoverkommelige”.125 Planen blev da også i juni 1875 vedtaget af amtsrådet, men dens realisering blev ef-terfølgende bremset på grund af uenighed.126 Som Brønsted selv skriver, grundede modstanden mod projektet i “frygten for, at foranstaltninger, der skulle gavne en engstrækning ved at frigøre denne for vand, ville være til skade for en anden”. Endvidere på-pegede han, at lovens forbud mod at lede vand fra et vandløb over i et andet i realiteten kunne blokere for effektive reformer.


Den lokale uenighed gik altså nok så meget på reformernes indhold som på behovet for reformer overhovedet, og der fort-satte trods amtsrådets betænkeligheder med at være røre om sagen. I begyndelsen af 1880’erne var flere af de berørte lodseje-re angivelig ved at miste tålmodigheden, hvilket Dalgas under private former meddelte Indenrigsministeriets departements-chef Bache.127

En bevilling til de nødvendige forarbejder til en afvandings-plan blev efterfølgende afsat på finansloven for 1881-82, men da den var provisorisk, og altså ikke vedtaget af Rigsdagen, turde ministeriet først nedsætte en egentlig afvandingskommis-sion, da bevillingen det følgende år var overført til en regulær finanslov.128 Denne kommission, der kom til at bestå af Dalgas, landinspektør Lars L. Bentzon, proprietær Christian Breinholt og amtmand over Ringkøbing amt V. Bardenfleth (med sidst-nævnte som formand), kunne således holde sit første møde den 19.-20. september 1882.129

Gennem de følgende mange måneder byggede kommissio-nen videre på de hidtil gennemførte undersøgelser af deltaet.130 Via Bentzon blev landinspektør Lauritsen fra København sat til at gennemgå det foreliggende kortmateriale, og ingeniør Brønsted, hvis planer havde stor betydning for det videre ar-bejde, fortsatte med blandt andet vandstandsmålinger. Samti-dig indhentedes der gennem sognerådene oplysninger om de berørte lodsejere.

Planer om regulering af Ringkøbing Fjords vandstandDet stod fra starten kommissionens medlemmer klart, at over-vejelser vedrørende en regulering af Ringkøbing Fjords vand-stand, som ingeniør Christian Otterstrøm sideløbende foretog for Vandbygningsdirektoratet, kunne få afgørende betydning for den plan til en fuldstændig regulering af Skjernådeltaet, som fremgik af deres kommissorium.131 Brønsted mente godt nok ikke, at en vandstandssænkning i fjorden ville påvirke behovet for en direkte afvanding af deltaet til denne, og hans chef En-rico Dalgas var også meget imod at kæde de to ting sammen.132 Kommissionen gjorde ikke desto mindre flere forgæves forsøg

Vandets veje158

på at skaffe sig indblik i direktoratets planer, men det lykkedes først i marts 1885.

Den plan, som Vandbygningsinspektoratet havde tumlet med, var udarbejdet i 1882 af ingeniør P. V. P. Berg og havde tit-len Ringkøbing Fjord og Skjernådalen.133 Den bestod af i alt seks punkter: 1) etablering af en sejlrende og uddybning af åløbet til sejlads over fjorden og op til Skjern jernbanebro, 2) indvinding af 12.000 tønder land af fjordens grunde, hvoraf 8000 tdl snart ville blive til mærskeng, 3) regulering af åens hovedstrøm med uddybning og opførelse af et kraftværk til 400 hkr, 4) sænkning af fjordens vandstand med 1½ fod, 5) opførelse af dæmninger langs sejlrenden og den uddybede å samt endelig 6) forlæggelse af Omme Ås løb.

Til brug ved bedømmelsen af forslaget havde direktoratet i 1883 fået den hollandske ingeniør Dirchs til at udarbejde et responsum, der var blevet oversat til dansk og trykt. Det var ganske kritisk, og kommissionen tilsluttede sig et for et hans kritikpunkter: 1) sejladsen ville ikke kunne opretholdes, da ren-den på tværs af fjorden hurtigt ville sande til, 2) hvis vandstan-den sænkedes, ville der netop ikke ske nogen marskdannelse, 3) vandkraftplanerne ansås for tvivlsomme, 4) sænkningen af vandstanden ville kun hjælpe de direkte til fjorden beliggende enge, og en sluse ville godt nok kunne beskytte mod stormflo-der, men prisen var uforholdsmæssig høj samt endelig, at 5) en uddybning af åløbet ikke ville hjælpe, eftersom det snart ville sande til igen.

Kommissionen havde til gengæld intet at indvende imod at Omme Å skulle forlægges, og at åerne blev forsynet med dæm-ninger, men den bemærkede ikke uden malice, at forslagene for længe siden var gjort af andre og i øvrigt “mere eller mindre selvfølgelige”.134 Den sammenfattende konklusion var således dræbende: Bergs forslag var “uigennemførligt i sin helhed såvel af tekniske som af økonomiske grunde”.135

Uanset om kommissionens medlemmer ønskede en sam-menkædning med fjord-projektet eller ej, hang de to ting sam-men politisk, og den kunne derfor i maj 1887 afslutte sit ar-bejde ved at indsende en betænkning til ministeriet, samtidig med at Vandbygningsdirektoratets holdning til planerne for


Ringkøbing Fjord var uafklaret. Kommissionen anbefalede en reguleringsplan udarbejdet af Brønsted, som i hovedtræk gik ud på at det nederste løb helt blev lukket mod deltaets enge med dæmninger.136 Engene skulle så afvandes gennem to af hovedstrømmen uafhængige kanaler direkte i fjorden. Men kommissionen talte for døve ører, måske blandt andet fordi de beregnede udgifter virkede afskrækkende. Endnu en årrække fulgte således, hvor der intet skete.137

Fra Nymindegab til Hvide SandeDen lavbundede Ringkøbing Fjord udgjorde gennem 17-1800-årene i stigende grad et trafikalt problem. Som følge af Vesterhavets sandvandring blev udløbet som tidligere nævnt stadig forskudt med syd, samtidig med at dets bredde og dybde reduceredes. Besejlingen af købstaden Ringkøbing blev derfor mere og mere besværlig, og allerede i 1790’erne blev der ud-arbejdet forslag til forbedringer.138 I 1833 hed det således, at byens handel ikke kun var truet af konkurrencen fra Hamborg, men også fordi, “sejladsen på Ringkøbing er forbundet med bety-

Udsnit af ma-leri over skibs-passagen ved Nymindegab, Lauritz Tuxen 1900, Varde Museum.

Vandets veje160

delige hindringer”.139 Hverken disse forslag om en forbedring af besejlingsforholdene eller et i 1801 fremsat blev dog realise-rede, og først i 1818 gennemførtes den første uddybning af den naturlige Nymindestrøm, der senere blev gentaget flere gange.

I 1844 var det imidlertid tydeligt, at denne metode ikke var tilstrækkelig til at sikre udløbet, og på grundlag af en blanding af statstilskud og -lån blev der gravet en kanal ca. fire kilometer nord for Nymindegab. Den fik dog en yderst kort levetid, idet et norsk skib allerede året efter strandede og spærrede kanalen.

Gennem en årrække fostredes der herefter forskellige planer for problemets løsning. Blandt andet blev der stillet forslag om anlæg af en kanal ved Hvide Sande. Men samtidig begyndte der som tidligere nævnt at dukke planer frem om at tørlægge dele af fjorden for at bruge det indvundne som landbrugsland, ligesom der var planer om at gøre Ringkøbing til den centrale Nordsø-havn med forbindelse til England. Disse planer forstummede efter grundlæggelsen af Esbjerg i 1868, og da først jernbanen var kommet til Ringkøbing i 1876, blev besejlingsforholdene på fjorden af mindre økonomisk betydning.

De stadig flere erhvervsfiskere samt landmændene langs fjorden havde dog fortsat stor interesse i sikringen af udløbet, og i slutningen af 1870’erne anmodede en række lodsejere sta-

Foto af sand-pumperen Ny-mindegab, som gennem røret pumper sand fra sejlrenden op på stran-den. Egvad Egnshistoriske Samling.


ten om at ordne forholdene. En kommission blev nedsat i 1880, og den foreslog at grave en kanal ca. 700 meter nord for Ny-mindestrømmen samt at lukke denne med en dæmning. Det var dette forslag, der i 1882 fik den lokale ingeniør P. V. P. Berg til at udarbejde sin tidligere omtalte alternative plan for fjorden, hvorefter udløbet skulle anlægges ved Skodbjergene noget læn-gere nordpå. Ingen af forslagene blev dog realiseret.

Diskussionen om de to projektplaner førte imidlertid det frugtbare med sig, at fjordens naturforhold blev underkastet en række grundige undersøgelser, og i 1892 blev der så endelig gravet et nyt udløb ved Nyminde Kro ca. tre og en halv kilo-meter nord for det naturlige gab. Allerede året efter var denne kanal imidlertid stoppet af sand, og gennem de følgende år var gentagne oprensninger ikke i stand til at forhindre stigende problemer med vandstuvning på landsbrugsarealerne langs fjorden. En ny kommission blev nedsat til at se på problemerne og komme med forslag til en langsigtet løsning, samtidig med at staten købte sandpumperskibet ”Nymindegab” til på kort sigt at holde løbet frit. I sin betænkning frarådede kommissionen i 1900 etableringen af et nyt afløb direkte fra fjorden og fore-slog i stedet blot, at den eksisterende rende skulle holdes sejlbar mere effektivt, end sandpumperen indtil da havde evnet.140

Palle Fløes generalplanDa spørgsmålet om Ringkøbing Fjord havde fundet en om end kortsigtet løsning, lod amtet i 1898 sin vandinspektør Palle Fløe udarbejde en ny detaljeret plan for afvanding af Skjernå-deltaet; uafhængig af fjordens afløbsspørgsmål.141 Det var i til-slutning til Wegges og Brønsteds tidligere planer dens bærende ide, at “intet arbejde vil nytte, når selve Skjern Å ikke fjernes fra den direkte forbindelse med de øvrige strømme, således at der intet tilløb finder sted neden for sammenløbet med hovedvandløb nr. 8, Sønder Omme Å”. Målet var således at etablere tre indbyrdes uafhængige strømme, nemlig selve åens hovedløb samt et nyt løb henholdsvis nord og syd for denne. Det ville påvirke vand-føringen i Hestholm Å og Bøl Bæk. Hertil kom endvidere en regulering af Ganer Ås sydlige del ned mod Blindåen.

Vandets veje162

Amtet nedsatte i oktober måned samme år en landvæsens-kommission med herredsfogden i Hammerum herred Chri-sten Siersted som formand og med proprietær Ebbensgaard og gårdejer J. P. Michelsen som menige medlemmer. I kommissio-nens efterfølgende i alt tyve møder deltog desuden amtsvandin-spektøren samt amtsrådsmedlem K. Lind.

Det var kommissionens opgave, at “behandle [og] eventuelt påkende […] spørgsmålet om i overensstemmelse med en af amts-vandinspektør Fløe udarbejdet plan at foretage en regulering af følgende hovedvandløb i Skjernådalen”, og for at kommissionen kunne inddrage Hestholm Å og Bøl Bæk i arbejdet, besluttede amtsrådet samtidig at opgradere dem til større vandløb under amtsligt tilsyn.

På det første kommissionsmøde i december 1898 fremlagde Fløe sin plan, og der blev skrevet indkaldelser til alle de lods-ejere, som i henhold til en gammel oversigt udarbejdet af land-inspektør Kirk i 1872 blev anset for berørt af en regulering. Som den foreløbig eneste indsigelse mod planen, fremførte Skjern Brogårds ejer brandinspektør Clausager på vegne af en større gruppe lodsejere, at forslaget om at inddæmme Pebelen

1902

Kort over Palle Fløes regule-ringsplan, som realiseredes i 1902.© Kort- og Matrikel-styrelsen.


(den korte forbindelse mellem Blindåen og hovedstrømmen) for dernæst at afvande Damsø ved en strøm derfra mod øst var betænkeligt. Med så ringe fald ville den påtænkte strøm næppe kunne afvande et så stort areal, hvorfor han i stedet foreslog, at man afdæmmede Pebelen og uddybede strømmmen, inden vandet fra Damsø blev ledt til denne. Så kunne man se, om den var i stand til at afvande arealet, inden også vandet fra Damsø ledtes der til.

Da tøvejr i april 1899 havde gjort deltaet farbart i båd, gen-optog kommissionen sin virksomhed ved en række særdeles omfattende åstedsforretninger, der tjente to formål. For det første skulle kommissionsmedlemmerne have syn for sagn; se hvilke problemer det egentlig var, man søgte at løse. Og for det andet fik især vandinspektøren og amtsrådsrepræsentanten mulighed for undervejs at føre forhandlinger med lodsejerne angående fordeling af anlægsudgifterne samt udbetaling af eventuelle ulempegodtgørelser.

I tilslutning til besigtigelserne blev der holdt en række lods-ejermøder, hvor der generelt kun var ganske få indvendinger mod projektet. Således uddybede branddirektør Clausager sine tidligere betænkeligheder og foreslog, at der blev sat et stem-meværk med stigbord i Damsøs udløb, så det blev muligt at regulere strømmen gennem Hestholm Å. På tilsvarende måde anmodede et par gårdejere ved Ganer Å om, at åens regulering kunne begynde længere mod nord end det var planlagt. Og en lodsejer fra Lønborg foreslog, at Fortgrøften burde reguleres så-dan, at den kom til at danne en stort set lige linje.

Efter årsskiftet blev amtet af nogle lodsejere anmodet om at regulere Sønder Omme Ås nedre løb umiddelbart inden dens udløb i Skjern Å. Palle Fløe udarbejdede i foråret en plan, og projekteringen blev henlagt til den i forvejen nedsatte landvæ-senskommission. Ifølge planen skulle der graves et nyt udløb i Skjern Å forsynet med dæmninger på begge sider samtidig med, at det eksisterende afløb skulle lukkes. Under det nye ud-løb skulle der dernæst anlægges en tunnel til afledning af ind-vandet, det helt lokale overfladevand. Samtidig skulle tuden, der siden 1700-årene havde ført en del af vandet fra Omme Å ind i Tarm Sø, fjernes.

Vandets veje164

Lodsejermøder og åstedsforretninger fortsatte herefter året igennem, og den 11. november kunne kommissionen endelig afsige sin kendelse. Den bestod i det store og hele i en tilslut-ning til Fløes sammenstillede planer med enkelte ændringer. Eksempelvis ville reguleringen af Ganer Å blive påbegyndt lidt længere mod nord end først planlagt. Når det gjaldt Omme Å, var der en “ganske overvejende tilslutning af lodsejere til planen og ikke nedlagt nogen formelig påstand om, at denne regulering skulle nægtes fremme”. Dog havde kommissionen enkelte indvendinger mod planen. Således anså den det ikke for tjenligt helt at fjerne tuden. I stedet skulle den sænkes tre fod.

Den første store å-reguleringPlanen fik i 1900 tilslutning fra den kommission, der beskæfti-gede sig med fjordens udløb, og året efter blev den sat i værk om end i let reduceret omfang. 142 Projektet var færdigt i 1902, og prisen blev 285.000 kr.143 Dets håndgribelige resultater bestod i det væsentlige af en række gravede kanaler samt i dæmninger og diger, som skulle lede vandet den ’rigtige’ vej.

To dæmninger og en kanal i den sidste del af Omme Å ledte således vandet forbi den gamle tud og over i Skjern Å umiddel-bart inden Brændevinskammestrømmen.144 Ved Petersminde syd for Skjern by var der anbragt en dæmning med sluse, som kunne lede vand fra Damsø ind i Hestholm Bæk. Dernæst var det gamle åløb afsnøret med en dæmning bestående af spuns-vægge lige nord for Tarm-søernes vestende, og i Kraggrøften umiddelbart syd der for var der ligeledes anlagt en dæmning til at lede søernes vand ind i den nye sydkanal.

Nordøst for Lønborg kirke fandtes to dæmninger, som sik-rede indløbet til den nye kanal gennem Amholm, og desuden var den en dæmning, hvor denne kanal skar det gamle åløb ved Kalvholm. Endvidere var Pebelen forsynet med en dæmning for at lukke forbindelse mellem det nye nordlige og sydlige løb, ligesom dæmninger ledte vandet det sidste stykke ud i fjorden gennem henholdsvis Lodsted-kanalen og renden gennem Vo-strup Klinker.

Som en forvaltningsmæssig følge af reguleringen måtte der i henhold til 1880-loven udarbejdes nye regulativer for de be-


rørte vandløb. Udkast blev sendt i høring blandt de berørte par-ter, og i september 1904 kunne de endelige regulativer vedrø-rende vedligeholdelsen af Skjern Ås nedre del, Sønder Omme Å, Ganer Å, Bøl Bæk og Hestholm Å vedtages i amtsrådet og offentliggøres.145

Som hovedregel skulle de berørte lodsejere oprense vandlø-bene hvert år inden midten af juni samt, hvor behovet var særlig stort, igen inden midten af august. Oprensningen bestod som minimum af grødeskæring, men hvor sandvandringen i særlig grad var et problem, skulle der også graves af bunden. Umiddel-bart efter de årlige oprensninger skulle amtsligt udpegede syns-mænd besigtige vandløbene for at konstatere, om de levede op til regulativernes standarder. I spidsen for dette tilsynsarbejde stod en opsynsmand, der refererede til amtsvandinspektøren.

Regulativernes standarder angik ifølge 1880-loven vandlø-benes respektive vandledningsevne på forskellige strækninger. For Ganer Å fastsatte regulativet således eksempelvis, at mind-stebredden foroven skulle være godt tre meter ud for Alkærsig, ved Ganer Mølle skulle den være godt fire meter, ved begyn-delsen af den nye kanal lidt mere end seks meter og det sidste stykke gennem Skjern Mærsk skulle have en dybde på mindst halvanden meter under terræn.

7 Mange hensyn 167

Mange hensyn

Landbrugssamfundet og dets vandløbDe rindende vande påkaldt sig gennem det 19. århundrede en aldrig svækket opmærksomhed. Men hvor interessekonflikter med hensyn til deres brug tidligere havde formet sig som juridi-ske opgør ved domstolene, udspandt de sig nu snarere inden for rammerne af en politisk offentlighed. Og selvom konflikternes grundtemaer dybest set var uforandrede, var såvel deres relative betydning som rammerne og baggrunden for deres håndtering under forandring.

Det danske samfund gennemlevede i denne periode de første, afgørende faser af en gennemgribende moderniseringsproces. Den individuelle økonomiske udfoldelsesfrihed blev ideologisk sat i højsædet side om side med, at de politiske magtstrukturer forankredes i folkelige fællesskaber. Selveje og lønarbejde aflø-ste fæste og hoveri. En med tiden folkestyret statsmagt over-tog den enevældige magtelites beføjelser, hvorved århundreders hørighed og lydighed mod feudalherren afløstes af et abstrakt statsborgerskab. Ved opløsningen af gamle landsby- og gods-fællesskaber opstod blandt andet i form af et vildtvoksende for-eningsliv de mangfoldige nye fællesskaber, der kom til at danne grundlaget for et egentligt civilsamfund.

Uanset at denne moderniseringsproces også indebar en be-gyndende bydannelse og industrialisering og i vid udstrækning byggede på bykulturens idealer, beroede 1800-årenes danske stat og samfund i bund og grund på landbruget. Det var den hastigt voksende landbrugsproduktion, der muliggjorde be-folkningstilvæksten og skabte de rigdomme, der banede vejen for bylivets arbejdsdeling. Det store flertal af befolkningen var direkte eller indirekte beskæftiget med landbrug, og statens skatteprovenu såvel som samfundets eksportindtægter base-rede sig helt overvejende på landbrugsproduktionen.

Rammerne for håndtering af vandløbsrelaterede konflikter bar en række af de nævnte moderniseringstræk i sig. Der skete på det institutionelle plan en decentralisering. Med 1846-an-ordningen (se side 116) var det ikke længere statens regionale

7

Vandets veje168

repræsentant, amtmanden, men derimod det folkevalgte amts-råd, der førte tilsyn med vandløbsforvaltningen. Og hertil slut-tede sig en række lokalt og regionalt forankrede organer såsom sogneforstanderskaber, landvæsenskommissioner og synsmænd.

Måske var decentraliseringen dog mere formel end reel. For de regionale og lokale forvaltningsorganer handlede selvsagt i en fælles, statsomfattende juridisk ramme, og folkestyrets selv-forståelse var udpræget national. Senest fra 1864 ansås den nationale skala som den eneste relevante, og et underliggende ideal om ensartethed dominerede de fleste sider af samfundsli-vet. Så i sin decentrale udformning kan udbygningen af lokal-forvaltningen i virkeligheden med god ret anses for udslag af centralisme.

Et eksempel på konflikthåndtering fra det overordnede, landspolitiske niveau er spørgsmålet om engvandingens prio-ritet. Vandingen stod længe i afvandingens skygge, simpelthen fordi afvanding var et langt mere presserende behov på østdan-ske lerjorde, hvorfra fremtrædende meningsdannere kom. Og selvom lokale repræsentanter på først landmands- og stænder-forsamlinger og siden Rigsdagen gjorde en ihærdig indsats for at tale vandingens sag, var det først med Hedeselskabets indsats med hensyn til opdyrkning, skovrejsning og vanding i århund-redets anden halvdel, at midt- og vestjyske stemmer for alvor begyndte at blive hørt.

Helt afgørende for den tilslutning, som hedesagen vandt, var de forestillinger om Jylland, jyden og det særlig jyske, som hjemstavnsdigtere og østdanske rejseskildrere gjorde en ihær-dig indsats for at fremmane. For forestillingen om den djærve, fåmælte, vindskibelige, underfundige samt ord- og udholdende hedebonde var velegnet både som argument i hovedstaden og som det spejl, agitatoriske begavelser som Dalgas kunne holde op, når en sag skulle fremmes og en forening dannes. Og det var en gammel forestilling. J. C. Hald skriver således i 1833 blandt andet om Ringkøbing Amt: “En fortrinlig evne spores hos bebo-erne til i hvert tilfælde nøje og med sikkerhed at beregne fordel eller tab, forenet med den rigtige sans for at benytte hin og undgå dette […] Formedelst deres godmodighed er det let for deres foresatte at komme til rette med dem; kun når deres interesse kommer med i

7 Mange hensyn 169

spillet, hvor det gælder om at lede dem til overholdelse af givne lov-bestemmelser, kan der måske stundom møde undtagelser”.1

Vandet som genstand for videnskabVandløbskonflikter søgtes i 1800-årene i stigende grad tolket og løst i en naturvidenskabelig forståelsesramme. Ved perio-dens begyndelse var den generaliserede – og dermed abstrakte – viden om landskabets vandhusholdning overalt i verden tem-melig begrænset. I USA fandt noget af den tidligste hydrologi-ske forskning sted i forbindelse med diskussioner i 1850’erne om beskyttelse af storbyen New Orleans mod Mississippi-flo-dens jævnlige oversvømmelser, som også i vor egen tid har været uhyggeligt aktuelle.2

Herhjemme fandt den første systematiske indsamling af vandstands- og vandføringsmålinger sted ikke meget senere i forbindelse med Hedeselskabets tidligste reguleringsplaner. Men selvom Brønsteds målinger i Skjern Ås delta repræsen-terede en ny tids idealer, mødtes de undertiden i det landbo-samfund, hvor de skulle omsættes til praksis, med en dybtlig-gende skepsis, som Dalgas på sin side udnyttede i sin agitation. Således mente han eksempelvis ikke, at kemiske analyser var nødvendige for at bevise åvandets frugtbarhed, som så rigeligt var dokumenteret af hverdagserfaringer.3

I sin praktiske udfoldelse bevirkede det naturvidenskabelige erkendelsesideal en teknokratisering af vandløbsforvaltningen. Den gav sig blandt andet udslag i, at vandløbene i ethvert amt blev kategoriseret efter størrelse samt forsynet med nummer. Efter 1880 var Skjern Å således Ringkøbing Amts hovedvand-løb nr. 1, Ganer Å nr. 10, og så fremdeles. Men den gjorde også, at reguleringsplaner ikke alene kunne tage udgangspunkt i be-sigtigelse af de berørte landskaber, men også måtte basere sig på nøjagtige opmålinger og kort.

Det er således bemærkelsesværdigt, hvordan en landvæsens-kommission allerede i 1791 beklagede sig over, at herredsfog-dens verbale beskrivelse af Egvad sogns vandløb ikke var til-strækkelig præcis til, at den på det grundlag kunne gennemføre en regulering. “Da alt dette er vildsomt, så måtte kommissionen anmode de tilstedeværende lodsejere om at forklare sig om disse

Vandets veje170

åganges forbindelser og udgang i fjorden […] Ved nærmere fore-spørgsler erfarede kommissionen, at mange og vigtige vandløb støde til og i Skjern Å, som på nogle steder sammenrende der med videre, så det var umulig at gøre sig noget begreb om alle de vandfald, som åen selv have dannet, hvorfor kommissionen måtte referere sig til den 7de § i Forordningen 25. juni 1790 og foreslå lodsejerne om de vilde forene sig med en landinspektør som kunde optage et situati-onscarte og derved nivellere den hele strækning fra Borris Krog og fra Provstbro i Oddum Sogn og vester på over alle enge og vandløb lige til udløbet af Skjern Å i fjorden”.4 Og ved 1800-tallets mange reguleringsplaner ses kort at have spillet en betydelig rolle. I 1862 beklagedes det således eksempelvis dybt, at “nogle kort med de approberede ålinier henhørende til Skjernådalen er bleven borte, dog ikke for komiteen, i hvis værge de aldrig har været”.5

Den fremtrængende naturvidenskabelighed gav sig i praksis til kende i en ingeniørkunst, som var forudsætningen for over-hovedet at gennemføre større vandløbsreguleringer. Det havde den indirekte konsekvens, at diskussioner om mulige manipu-lationer med vandhusholdningen måtte iklæde sig et teknokra-tisk sprog, som de færreste beherskede. Som da ingeniør Bergs planer for Ringkøbing Fjord blev taget i skole først af Dirchs og dernæst af Dalgas m.fl.

Polyteknisk Læreanstalt i København begyndte først i 1857 en egentlig civilingeniøruddannelse, og indtil 1892 fandtes der kun én bred bygningsingeniøruddannelse. Samtidig afholdt L. F. Holmberg dog kurser i specielt jord- og vandbygningslære på Landbohøjskolen.6

Af teknokratiseringen fulgte endvidere, at kun interessenter, der havde allieret sig med en særlig sagkyndig, kunne deltage meningsfuldt i sådanne debatter. Derfor måtte de amtsråd, som ifølge lovgivningen havde myndigheden i de fleste vandløbssa-ger, ansætte vandinspektører, der typisk var ingeniøruddan-nede. Menigmands eventuelle indsigelser mod tidens projekter betragtedes følgelig som usaglige, og landbosamfundets tradi-tionalisme ansås ikke sjældent for en hæmsko for den moderni-tet, som teknikerne var repræsentanter for. “I almindelighed viser almuen endnu alt for megen lyst til at følge fædres skikke, og en der-med forbunden mistro til kyndigeres råd, være sig i bog eller tale”.7

7 Mange hensyn 171

Landskabets naturlige effektiviseringNu skulle man måske tro, at 1800-tallets selvsikre teknokrater betragtede sig selv som frontkæmpere i kulturens kamp mod naturen. Men selv om det ikke kan udelukkes, at denne tanke-figur har eksisteret, synes tendensen snarere at have været at naturliggøre kulturen. Det vil sige at karakterisere naturen ved overhistorisk virkende naturkræfter snarere end at betragte den som et modstykke til det menneskelige samfund. Samtidig var perioden til overflod kendetegnet ved brugen af biologiske me-taforer om samfundsforhold.8

E. Møller Holst skrev i 1853 om engvanding, at “der går en kemisk virksomhed gennem hele naturen, som intet legeme, orga-nisk eller uorganisk, ubetinget kan unddrage sig. At beherske og lede de naturkræfter, der ligger til grund herfor, er en opgave for den menneskelige ånd, og landmanden har i så henseende ikke de ringeste opgaver at løfte”.9 I samme retning peger Gregers Beg-trups bemærkning om, at ”naturen har bestemt åer og fjorde til at aflede det overflødige vand”.10 Og under diskussionen om sand-aflejringsproblemerne i Ringkøbing Fjord konstaterede vandin-spektør Fløe, at “kan naturen med lidt understøttelse ikke hjælpe sig selv, forekommer det mig sandsynligt, at amtsrådet må kunne få staten til at lade sandpumperen ved Nymindegab oprydde løbet”.11 Naturen var et velegnet argument, eller i det mindste en god allieret, når det gjaldt vandløbsreguleringer.

Landbrugets gryende hegemoniDer var ikke færre forskellige interesser på spil i 1800-årenes vandløbskonflikter end der havde været i 16-1700-tallets, men afvejningen af dem blev i stigende grad entydig. Det var land-brugets interesser – hvor sammensatte de end måtte være – der skulle tilgodeses.

Ferskvandsfiskeri spillede langt de fleste steder i landet en så ubetydelig rolle, at dets interesser almindeligvis måtte vige i forhold til for eksempel oprensning og engvanding. Forsøgene på at øge vandløbenes vandføring og dermed deres evne til at afvande landbrugsjorder gik antagelig hårdt ud over mange gydepladser, ligesom ikke så helt få vandrende fisk blev fanget i engvandingskanalernes fineste forgreninger. Engvandings-

Vandets veje172

kanalernes stemmeværker hindrede endvidere fiskenes op-strøms vandring.12

Selvom ferskvandsfiskeriet for første gang fik sin egen lov-givning i 1888, var det generelt ikke højt prioriteret. Det hedder således rent ud, at “fiskeriet bør vige for vandets og vandløbenes afledning og afbenyttelse i agerbrugets interesse”, idet der dog ned-lagdes forbud mod ”at udkaste eller udlede stoffer af sådan beskaf-fenhed og i sådan mængde, at fiskeriet derved kan tilintetgøres eller i væsentlig grad skades”.13 Og først ved lovrevisionen i 1917 blev det påbudt at anbringe gitre i de tude, hvorigennem vandet til engvanding blev fordelt.14

En tilsvarende ændret prioritering gjorde sig gældende med hensyn til driften af vandmøller. Vandmølleerhvervets interesse i vandets stadige, stabile løb måtte gennem 1800-tallets lovre-visioner med stigende tydelighed vige for landbrugets afvan-dingsbehov. Møllere kunne endnu i 1830’erne med 1790-for-ordningen i hånden forhindre gennemførelsen af ellers lovende engvandingsprojekter, men ved århundredets slutning kunne sådanne projekter omvendt overtrumfe mange møller.15

Ikke desto mindre var mølleejernes modvilje mod engvan-dingen forståelig. Dels kunne store kollektive vandingsanlæg påvirke vandføringen ganske voldsomt, og dels bidrog engvan-dingen ofte til en betydelig erosion, der i form af sandvandring kunne forårsage ujævn vandtilførsel til møllerne.16

Vandløb som regionalpolitisk arenaPå samme måde som den politiske debat om engvanding af-spejlede regionale og i sidste instans naturgeografiske forskelle, således udsprang også diskussionen om vandløbslovgivnin-gens overordnede målsætninger af forskellige regionale behov. Spørgsmålet var, om man kunne afvande for stærkt. Det mente en hel del især vestjyske debattører, godt at man kunne. Men bortset fra, at smeltevandsslettens vandrige vestjyske åer stil-lede andre krav end mindre vandløb på østdanske lerjorde, af-spejlede meningsforskellene også en modstilling af op- og ned-strøms lodsejerinteresser. For kraftig afvanding af det nedre løb kunne opstrøms betyde erosion og tørre enge. Men også i del-

7 Mange hensyn 173

taet selv kunne der opstå problemer med materialetransport, marskdannelse og vandstuvning.

Uanset at afvandingshensynet gennem sidste halvdel af 1800-tallet var helt dominerende, kunne der altså langs den samme å være ganske forskellige interesser i afvandingens in-tensitet og udformning. Både på den store regionale skala (opstrøms-nedstrøms) og på den helt lokale skala. For dybest set udsprang alle vandhusholdningens uoverensstemmelser af spørgsmålet om, hvor vandet løb hen, når det blev ledt bort. Om altså eksempelvis afvandingen af Damsø gennem Pebelen blot skabe nye oversvømmelsesproblemer ved Petersminde.

I disse detailkonflikter stod individuelle interesser ikke sjæl-dent over for kollektive. Som når afvanding over andres jord blev nødvendig, eller når gårde, der ikke lå direkte ned til åen, ønskede at deltage i større engvandingssystemer. Politisk var der længe en betydelig tilbageholdenhed mod at gribe ind over for den enkelte lodsejer, selv om det i Folketinget stod klart, at rindende vande ikke var underlagt nogen egentlig ejendomsret, kun bredejernes brugsret. Men ikke mindst som følge af He-deselskabets agitation lykkedes det med tiden at give kollektive reguleringer en stadig stærkere placering i lovgivningen. Derfor hørte engvandingslav og store hovedreguleringer århundredets sidste årtier til. Man kan med god ret hævde, at de strømmende vande repræsenterer det første område, hvor miljøet blev politi-seret, og at det primært skete i kampen mellem individuelle og kollektive interesser.17

175

3. del

Tæmningen 1902-1977

8 Et moderne land 177

Et moderne land

Regelmæssighed Landskabelige forskelle udviskesDen samme strukturelle ensretning og funktionelle effektivise-ring, som Skjern Å-projektet i 1902 var udtryk for, satte gen-nem det 20. århundrede sit præg på hele det danske landskab.1 I vestjysk sammenhæng var lynghedens fortsatte arealreduk-tion det mest iøjnefaldende udviklingstræk. For størstedelens vedkommende erstattedes den af agerjord, idet skovrejsningen i form af nåletræsplantager stort set var afsluttet.2 Til plantager-nes forholdsvis nye trærigdom skal imidlertid lægges de talrige småplantninger og levende hegn, der især fra 1930’erne skød frem overalt i landsdelen.3

Rydning af hedejord såvel som læplantning sigtede mod en forbedret landbrugsproduktion i en tid, hvor landbrugsekspor-ten stod for den betydeligste andel af Danmarks indtjening på verdensmarkedet. Det agrare produktionsapparat skulle for-bedres og forøges, og indtil 1950’ernes mekanisering gik en sådan optimering først og fremmest ud på at gøre landbrugs-landskabet mere ensartet og dyrkbart. Også i denne proces var Hedeselskabet den samlende kraft.

Ved siden af den fortsatte hedeopdyrkning gjaldt indsat-sen især såkaldt vandlidende arealer. Ved intensiv dræning blev mose konverteret til eng og eng til ager, og ved større afvan-dingsprojekter blev nyt landbrugsland indvundet fra sø- og havterritoriet.4 Alene i perioden 1900-1939 gennemførte He-deselskabet således kunstig afvanding af et areal på samlet ca. 420 kvadratkilometer.5 Stadig større dele af landskabet blev inddraget i det landbrugsareal, hvis relative udstrækning top-pede med 76 % ved målingen i 1938.6

Landskabsudviklingen frem imod århundredets midte præ-gedes altså i første række af en fortsættelse af den fragmente-ring af hedelandskabet, der havde domineret det sene 1800-tal. Herved skabtes der en mangfoldighed af såkaldte småbiotoper, der lå som øer i et hav af agerjord: engstrimler, permanente græsningsarealer, moser, nyplantede levende hegn, vandløb og

8

Vandets veje178

hedepletter. Men i takt med opdyrkning og optimering af land-brugets produktionsgrundlag – såkaldt grundforbedring – blev disse øer i stigende grad taget under plov.7 Småbiotoperne blev slidt ned for til sidst helt at forsvinde.8

Landskabets ensartning var et svar på landbrugserhvervets behov, men det var langtfra kun landbruget, der prægede det 20. århundredes landskabsudvikling. For samfundet var i op-brud. Nye erhvervs- og livsformer stillede ændrede krav. I 1900 boede 38 % af befolkningen i hovedstaden eller i en købstad, og denne andel var svagt stigende til 47 % i 1960.9

Urbaniseringsprocessen var dog, som også den egentlige by-befolknings forholdsvis svage vækst antyder, ikke først og frem-mest kendetegnet ved flytning til de større byer. Langt større betydning havde den fortsatte udvikling af det sene 1800-tals rurale småbyer, der så at sige flyttede bykulturen ud på landet. Med den stigende samfundsmæssige arbejdsdeling fik disse småbyer nye funktioner i form af håndværk, industri, service-virksomhed og handel, som betød, at befolkningen klumpede sig mere i landskabet end før. I forvoksede landsbyer som Han-ning, Astrup, Bølling og Stakroge, i stationsbyer som Borris og Troldhede, men også i egentlige byer som Skjern, der efter sog-nerådets anmodning i 1958 fik status af købstad.10

Grænsen mellem land og by stod imidlertid for fald. Efter-krigstidens velstandsstigning gav sig ikke mindst udtryk i man-ge menneskers ønske om eget hus. Fra 1955 til 1970 opførtes der i gennemsnit 20.000 nye enfamiliehuse om året, og byerne voksede i samme periode tilsvarende med 50-100 kvadratkilo-meter.11

Parcelhuskvarterer med cyklistvenlige stisystemer, sports-haller og indkøbscentre kom til at sætte deres præg på byernes randzoner og udviske skellet mellem land og by. Men disse be-byggelser hørte ikke kun byernes forstæder til. Også de mange landlige småbyer udbyggedes med sådanne områder, som hver-ken var land eller by eller som måske tværtimod både var land og by. Et kontinuum af åbne produktionslandskaber, haver og bebyggelse: Parcelhusdanmark.12

Til denne udvikling hørte en kraftig udbygning af infra-strukturen. Indtil århundredets midte oplevede jernbanenettet


en fortsat vækst, hvorefter det atter blev reduceret for at blive erstattet af veje og biltrafik. Vejnettet fik stadig finere forgre-ninger og inddelte landskabet geometrisk efter de rette linjers princip. En ordning, der ikke mindst kom til at præge den tid-ligere hedeflade.

Vandets kraft i nye formerDet 20. århundredes gennemgribende forandringer af landskab og bebyggelse udsprang som nævnt af industrialiseringens øko-nomiske og sociale brud med det gamle landbosamfund, og den var i bund og grund båret af en revolution med hensyn til til-vejebringelse og udnyttelse af energi. Landbrugsproduktionens traditionelle anvendelse af menneskers, dyrs og planters bio-logiske energi erstattedes af komprimerede energibærere som kul, olie og elektricitet.

Fra 1910 frem til 1976 steg landets samlede årlige energi-forbrug fra ca. 24 til 160 millioner gigakalorier (567 %).13 Ved århundredets begyndelse dækkede importeret kul og koks over tre fjerdedele af det samlede forbrug, mens denne dominans i 1970’erne var overtaget af olie og benzin, idet de fleste elektri-

Skjern by 1905.Privateje.

Vandets veje180

citetsværker, som dækkede godt en tiendedel af forbruget, dog fortsat var drevet af kul. Gennem hele perioden var Danmark altså helt afhængig af importeret energi, men det skal erindres, at menneskers og trækdyrs biologiske energi endnu i dens før-ste del spillede en ganske afgørende rolle, som blot ikke afspej-ledes i den officielle statistik.

Kraftmaskiner drevet af fossile energibærere havde allerede i 1800-årene vundet et vist indpas i de større landbrugsbedrifters produktionsapparat. Elektrificeringen bidrog til udbredelsen af en række stationære maskiner i landbruget, og eksempelvis anskaffede mange gårde sig en egen gruttekværn, så de kunne forarbejde deres foderstoffer på stedet.14 Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at markdriften på de fleste danske land-brugsbedrifter blev mekaniseret takket være traktorens hastige udbredelse.15

Samtidig gav biltrafikken nye muligheder for godstransport, og de større motoriserede industrimøller fik en markedsfordel i forhold til mindre, lokale møller, der var afhængige af vind eller vand.16 Tiltagende dræning påvirkede vandtilførslen til mange møller, og vandmølleerhvervet ophørte i det lange perspektiv med at eksistere.17

Tilbagegangen blev dog for visse møllers vedkommende kort afbrudt fra 1920’erne. I 1882 opførte Thomas Edison i USA verdens første elværk med offentlig forsyning, og kun en halv snes år senere fulgte Danmark trop med nogenlunde sam-tidig åbning af jævnstrømsværker i Odense og København.18 Frem mod Første Verdenskrig skød hundredvis af tilsvarende værker derefter op overalt.19 Krigen vanskeliggjorde imidler-tid forsyningen med den dieselolie, som drev de fleste turbiner, og interessen vendtes en del steder mod den mulige udnyttelse af vandkraft, nu da stadig flere vandmøller alligevel holdt inde med den traditionelle kornmaling.20

Skjern Å-områdets første vandkraftværk anlagdes i forbin-delse med Juellingsholm Mølle ved Omme Å i 1906 og havde fra starten 39 aftagere.21 I 1910 blev Brande Elværk ved Skjern Å nordøst for Borup taget i brug som landets første veksel-strømsværk, hvilket gav mulighed for et langt større forsynings-net end de maksimalt 3-4 kilometer, som jævnstrømsværkerne


kunne forsyne.22 Brande-værket havde i begyndelsen en tur-bine på 40 hestekræfter, som dog efter nogle få år erstattedes af en 88 hestekræfters turbine, der omkring 1940 producerede ca. 300.000 kilowattimer årligt.23

I modsætning til de traditionelle vandmøllers skovlhjul af træ blev de nye vandkraftværker forsynet med vandhjul af jern, hvor vandet gennem ledeskovle blev ført direkte ind på det ro-terende hjul, hvis konstruktion oplevede gentagne forbedringer med henblik på øget energiudnyttelse. Af hensyn til vandløbe-nes fiskebestande foreskrev Ferskvandsfiskeriloven fra 1898, at turbinerne skulle afskærmes med gitre samt at der skulle anlæg-ges fisketrapper til sikring af fiskenes vandring uden om disse anlæg, der ellers spærrede vandløbene fuldkommen.24

I begyndelsen af 1920’erne fandtes der i Danmark ikke færre end 95 vandkraftværker, af hvilke Tangeværket på Gu-denåen sydvest for Bjerringbro, hvor der nu er elmuseum, var langt det største.25 Tre fjerdedele af værkerne var anlagt i eksisterende møller, mens resten – som Brande og Tange – havde til huse i nyopførte bygninger. Inden for Skjern Å-systemet anlagdes Dørslund-Centralen i 1922 kun to kilo-

Brande elværk. Foto Bert Wiklund.

Vandets veje182

meter opstrøms fra Brande Elværk, som med tre turbiner fik en årlig produktion på 400.000 kilowatttimer.26 Også Hem-met Mølle var forsynet med en elturbine, som leverede strøm til halvdelen af sognet.27 Hertil skal lægges Sønder Omme Mølle, Farre Elværk, Langelund Mølle (Grønbjerg Elværk), Alsted Mølle, Foersum Mølle, Hoven Elværk, Kibæk Elværk og Sønder Felding Elværk.28

Endnu i 1950’erne havde vandkraft en vis lokal betydning for elproduktionen, men akkurat som det tidligere i århundre-det havde været tilfældet med kornmalingen, led også energi-produktionen under vandføringens uregelmæssighed. Sam-menlignet med kulfyrede kraftværker var vandkraftværkernes produktionspris i det lange tidsperspektiv for høj.29

UroKulturkamp mellem land og byGennem det 20. århundrede oplevede det danske landbrugs-erhverv en rivende strukturudvikling, der ikke alene gav an-ledning til mange interne konflikter, men som også ændrede grundlæggende på erhvervets placering i offentligheden.

Ændringen i antallet af bedrifter og disses gennemsnitsstør-relse var et ydre tegn på de forandringer, der fandt sted. Helt af-gørende for udviklingen i århundredets første halvdel var i den forbindelse de jordlove, som i 1899 og 1919 bidrog til at sikre en større andel af landbefolkningen fod under eget bord gen-nem udstykning og frasalg af husmandssteder fra større land-brug.30 På landsplan steg antallet af bedrifter med over 1 tønde lands tilliggende i perioden 1905-1946 med 172 % fra 76.610 til 208.147, og selvom landbrugsarealet samtidig øgedes, mod-svaredes denne udvikling af en reduktion af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse fra ca. 38 til 15 hektar.31

Både landbrugsareal og bedriftsantal toppede ved århund-redets midte, og mens arealet først og fremmest gik tilbage som følge af byernes vækst, var det verdensmarkedet og de generelle økonomiske vilkår, der dikterede udviklingen i bedriftsan-tal og -størrelser. Fra 1946 til 1977 faldt antallet af bedrifter på landsplan ved sammenlægninger med mere end en tredje-del til 127.817, og samtidig steg gennemsnitsstørrelsen til 23


hektar.32 Reduktionshastigheden var generelt størst på Øerne, hvor der var flest mindre bedrifter.

Dansk landbrug havde oplevet kriseår allerede i mellem-krigstiden, og der havde været kraftige rivninger inden for dets organisationer i 1930’erne. I almindelighed oplevede erhver-vet til gengæld nogle gode år med sikker afsætning på hjem-memarked og til Værnemagten under besættelsen, men efter krigsafslutningen steg presset på landbokulturen med fornyet styrke.33 Pris- og lønudviklingen tilsagde en effektivisering af produktionen, og takket være en udbredt mekanisering baseret på en kombination af stabil elektricitetsforsyning og fossile brændstoffer lykkedes det at reducere arbejdskraftbe-hovet betragteligt, samtidig med at man ved driftsspecialise-ring gjorde op med det traditionelle kombinerede plante- og husdyrbrug.34 Ved århundredets begyndelse arbejdede godt 40 % af befolkningen ved landbruget, mens andelen i 1970 var reduceret til 10 %.

Stadig færre danskere fik altså gennem det 20. århundrede direkte berøring med landbruget, som på sin side i stigende grad antog form af en moderne, specialiseret produktionsvirk-somhed. Der blev herved skabt nye rammer for den stille kul-turkamp mellem land og by, som i visse henseender havde fun-det sted gennem hele århundredet. Allerede i forbindelse med 1920’ernes diskussioner om statslig støtte til grundforbedring, opfordrede den radikale Thomas Claudi Westh således: “Lad os da – landmænd, myndighed, fagmænd og arbejdere – række hinanden hånden i arbejdet og ikke spilde tiden eller forbitre sindet med klager og ved klautren og kamp overfor hinanden”.35

I sit udgangspunkt drejede kampen sig først og fremmest om arbejdskraft. Før mekaniseringen, da behovet for arbejds-kraft i landbruget endnu var stort, kunne det undertiden være vanskeligt at rekruttere unge mennesker til arbejde i en sektor, hvor arbejdet nærmest bar lønnen i sig selv, og hvor fysisk ned-slidning betragtedes som et adelsmærke. For selvom arbejds-forholdene i industrien langtfra var idéelle, var den kollektive organisering og en tiltagende statslig regulering med til at gøre byens arbejdspladser mere attraktive end landets. Selv under 1930’ernes og ‘40’ernes omfattende arbejdsløshed måtte der

Vandets veje184

undertiden anvendtes megen agitation for at rekruttere byar-bejdere til landbruget – herunder ikke mindst til statsstøttede grundforbedringsarbejder som dræning, mergling og hegns-plantning.36

En traditionel landbokultur præget af individualitet, arbejd-somhed og identitet mellem familie- og arbejdsliv stod over for moderne, urbane livsformer, hvor arbejdets moralske kvaliteter var erstattet af en kollektiv kamp for løn- og arbejdsvilkår, og hvor på den ene side tidsgrænsen mellem arbejde og fritid og på den anden rumgrænsen mellem arbejdsplads og hjem var skarp.37 Selvom det lykkedes for landbrugets organisationer i såvel den offentlige debat som den politiske beslutningsproces at fastholde et billede af erhvervet som selve samfundets grund-vold, længe efter at Danmark i realiteten var blevet et industri-samfund, var kampen på længere sigt tabt. Landbruget var i det 20. århundredes anden halvdel ophørt med at være samfunds-bærende.38

Jyder og københavnereEftersom landbrugserhvervets økonomiske og beskæftigel-sesmæssige betydning ikke var jævnt geografisk fordelt, antog kampen mellem landbo- og bykulturen undertiden en geogra-fisk karakter. Urbanitetens repræsentanter var – uanset hvor de kom fra – københavnere, og landmænd var jyder. Derved kom landbrugets langsomme detronisering til at bidrage til styrkelse af den regionalbevidsthed, der var udviklet gennem 1800-tal-let. Den var omkring århundredskiftet underbygget litterært af hjemstavnsforfattere som Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær og Thøger Larsen, og gennem de følgende årtier skød eksempelvis lokalmuseer og amtshistoriske samfund op med et klart regio-nalistisk sigte.39

Det måtte i den forbindelse betragtes som et utvetydigt bidrag til styrkelse af en vestjysk egenart, da statsministeren i 1952 godkendte at Skern ændrede sit navn til det arkaiserende og angivelig mere vestjyske Skjern, og denne særlige vestjyske selvforståelse lå klart i forlængelse af det billede af den typiske hedeopdyrker.40 Ham – og en mand var det – som Hedesel-skabet sammen med lokale landbrugsorganisationer lod indgå


i en formelig helgenkult med Kongenshus Mindepark som det fremmeste kultsted og Salomon Frifeldt som levnedsskildrer.41

Men i mellem- og efterkrigstidens samfundsomvæltninger blev denne stolte, frihedselskende vestjyde også offer. Et offer for processer, som han selv betragtede som igangsat af bybe-folkningen mod øst, og som langsomt borttærede grundlaget for traditionel vestjysk landbokultur. Ikke nok med at egnen altid havde været udsat for naturens luner. Nu måtte den også finde sig i at blive udpeget til udkantsområde, og selvom sta-ten trådte til med egnsudviklingsprojekter som 1960’ernes (at-ter krakkede) genbrugspapirfabrik Scandinavian Pulp i Skjern, havde de næppe nogen varig effekt.42

(U)renlighedDen moderne renlighedskulturVands evne til at rense ved at løsne og fjerne skidt har altid haft både biologisk og samfundsmæssig betydning. Men evnen inde-bærer en dobbelthed. For jo mere man gør rent, desto mere be-skidt bliver vandet. Erkendelsen af, at skidtets mængde så at sige er konstant, har været helt central for udviklingen af modernite-ten.43 Den indgår i så forskellige fænomener som nationalstaten, naturvidenskaberne, urbaniseringen og industrialiseringen, og den kan ligefrem i visse henseender påstås at være selv omdrej-ningspunktet for den moderne vesterlandske kultur, der fordrer en særlig kultiveret opførsel. For som Sigmund Freud skriver: “urenlighed af enhver art forekommer os uforenelig med kultur”.44

Denne moderne, borgerlige kultur formulerede tre idéelle fordringer: renlighed, skønhed og orden, og ifølge den franske kulturhistoriker Dominique Laporte udgjorde netop dyrkelsen af disse tre et centralt element i statsmagtens vækst gennem 15- og 1600-tallet.45 En ny renlighedskultur bidrog til at defi-nere en skelnen mellem en pæn (offentlig) forside og en snusket (privat) bagside, og det er tydeligst, hvordan statsmagten søgte at henvise urenligheden (og med den mange andre rester af u-kultur) til privatsfæren, mens det offentlige rum idéelt skulle præges af renlighed.46

Samtidig ændrede grundopfattelsen af vand sig radikalt. Traditionelt havde vand som et af naturens fire grundelemen-

Vandets veje186

ter ( jord, luft, vand og ild) været anset for selve sindbilledet på renhed.47 Det antoges nemlig længe at befinde sig i mægtige underjordiske huler, hvorfra det steg og løb ud i floderne og videre mod havet.48 I hulerne var det beskyttet mod ovenfra kommende forurening af tykke, uigennemtrængelige jordlag, og mens det opholdt sig der, blev det yderligere renset af den ild, som fandtes i jordens kerne. Først midt i 1800-tallet opdagede man ved naturvidenskabens mellemkomst dets evige cyklus mellem grundvand, overfladevand, damp og nedbør, og så blev det i stedet til forurenings- og smittebæreren par excellence.

I vestens storbyer, hvor befolkningskoncentrationen og der-med forureningsproblemet var størst, blev der følgelig sat ind med kloakering og vandrensningsprojekter for at komme smit-stofferne til livs.49 Gennem 1800-årene opstod der en hel in-dustri for fremstilling af såkaldt kurvand (senere mineralvand), der på flasker kunne sælges til det bekymrede borgerskab.50 Et fænomen der i vore dage har fået ny aktualitet.

Samtidig blev både den personlige og den samfundsmæssige hygiejne sat i højsædet, og som en kerneværdi for den nye bor-gerlige livsform blev hygiejnen samtidig et væsentligt skelne-mærke mellem forskellige samfundsgrupper.51 Der var således en tendens til, at jo højere en social position, man havde, desto stærkere blev kropskontakt og kontakt til ting, der opfattedes som urene, tabuiseret.52 Hverken herhjemme eller i udlandet ved vi desværre særlig meget generelt om den nye vandkulturs udvikling på landet og i de mindre byer. I almindelighed kan man nok godt regne med, at udviklingen i storbyerne kun lang-somt blev overtaget af det øvrige samfund.

Kollektiv vandforsyning 18-1900-tallets udbredelse af den kollektive vandforsyning, der var “et stykke infrastruktur, som ikke alene bekræftede en moderne industribys identitet, men også den særlig rene og mo-ralske borgerlige klasseidentitet”,53 byggede på en række tek-nologiske forudsætninger. For at skaffe tilstrækkeligt med vand og transportere det ud i et vidt forgrenet forsyningsnet måtte man have effektive filtre og ordentlige, støbte jernrør.54 Enkelte steder kunne man klare sig med såkaldte artesiske


boringer, hvor det naturlige tryk var tilstrækkeligt til at bringe grundvandet op til overfladen. Men i almindelighed måtte der damp-, diesel- eller eldrevne pumper til.55 Og med så investe-ringskrævende forsyningsanlæg måtte vand, der hidtil havde været et frit gode, uundgåeligt blive indlejret som en vare i det kapitalistiske marked.56

Odense fik i 1853 som landets første købstad eget kom-munalt vandværk med tilhørende ledningsnet af jernrør,57 året efter fulgte Ålborg trop, i 1859 fik også hovedstaden et offent-ligt vandværk, og gennem resten af århundredet blev der landet over anlagt en lang række tilsvarende vandværker baseret på op-pumpning af grundvand.58 I 1893 havde 25 provinsbyer cen-tral vandforsyning, men selv en større by som Helsingør kom først med to år senere.59 Og mens en lille købstad som Stub-bekøbing på Falster først fik et vandværk så sent som i 1930, skete dette i (endnu) ikke-købstaden Skjern allerede i 1913.60

De fleste af landets talrige småbyer samt den egentlige land-bebyggelse måtte dog vendte betydelig længere. Umiddelbart efter Besættelsen havde ca. 65 % af landdistrik-ternes i alt ca. 360.000 boliger således individuel vandforsyning, som væ-sentligst bestod af brøn-de forsynet med hånd- eller eldrevne pumper.61 Endnu femten år senere fandtes der sågar bebyg-gelser, der alene fik drik-kevand fra regnvand, kildevæld, bække eller dræn.62

Med udbygningen af den offentlige vandforsy-ning anslås det gennem-snitlige vandforbrug pr. person gennem det 20. århundrede at være ste-

Skjern Vand-tårn. I dag en del af Ringkø-bing-Skjern Museum.

Vandets veje188

get fra ca. 50 til 200-250 liter pr. døgn (med et markant fald gennem dets sidste årti).63 Og omkring 1960 skønnede Vand-udvalget under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, at der i Danmark årligt blev indvundet ca. 1 milliard m3 grundvand til industri, landbrug og husholdninger.64

Personlig hygiejneHusholdningsvandet blev for størstedelens vedkommende an-vendt til opretholdelse af den personlige hygiejne, der var og er borgerkulturens adelsmærke. Og hygiejnens umiddelbare mål-sætning var bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Lægevidenskabens antikke grundlæggere Hippokrates (ca. 460-370 f. Kr.) og Galen (ca. 129-199 e. Kr.) havde i sin tid fremført, at sygdomme skyldtes et ukendt svævende smitstof i dårlig luft, såkaldt miasma.65 At det altså var i luften, at den sygdomsfremkaldende urenhed fandtes. Men i 1849 kunne englænderen John Snow påvise, at kolerasmitte blev overført via drikkevandet, og den århundredgamle miasma-teori blev langsomt forkastet til fordel for moderne hygiejneteorier.66

I Danmarks eneste storby, København, var børnedødelig-heden inden for det første leveår omkring 1850 25 %, mens den i resten af landet lå på 15 %.67 Egentlig troede de færreste læger endnu, at de mange sygdomme, som var skyld i denne overdødelighed, skyldtes smitte fra person til person.68 Men da koleraen brød ud i 1853, satte myndighederne alligevel ind med en omfattende renholdelsesindsats af brønde, rendesten osv.69 Og på bare lidt længere sigt slog den sygdomsforebyg-gende hygiejne også igennem herhjemme, som den havde gjort det i udlandet. “Den enkle (sic) opfattelse, at skidt må opfattes som en kilde til sygdom og omvendt, at kollektiv og individuel renlighed var afgørende for at forhindre sygdom, havde vundet frem”.70

Allerede i 1830’erne blev det i europæisk perspektiv al-mindeligt at vaske sig og tage sig af sine kropslige funktioner i enrum, men egentlige badeværelser var længe forbeholdt over-klassen.71 Gasvandvarmere kom på markedet omkring 1870, og i det hele taget bidrog den teknologiske udvikling til et øget vandforbrug.72


Ikke overraskende formidledes de nyvundne indsigter i renlighedens sygdomsforebyggende effekt gennem hospitaler og skoler ud til de dele af befolkningen, som selvom de næppe foreløbig ville få hverken rindende vand eller vandvarmer lang-somt inddroges i hygiejnekulturen.73

Særlig i dansk sammenhæng er det værd at pege på, at ren-lighed og hygiejne formentlig snart blev mindst lige så integre-ret i landbo- som i borgerkulturen. For i takt med mejerivi-denskabens og andelsmejeriernes sejrsgang blev et begreb som kimtal en håndgribelig realitet for landmændene.74 Hygiejnen i stalden blev direkte bestemmende for indtjeningen, og så fulgte stuehuset almindeligvis efter.

KloakeringTil udviklingen af kollektive vandforsyningssystemer hørte anlæg af kloakker og spildevandsanlæg til bortskaffelse af van-det efter brug. Enkeltstående forekomster af vandskyllende såkaldte priveter kendes fra 1500-tallet (Koldinghus og Frede-riksborg)75, men brugen af vand til bortskaffelse af urin og af-føring gennem offentlige kloaknet vandt først for alvor frem i forbindelse med introduktionen af vandklosetter i købstæderne omkring 1900.76

I Ålborg begyndte man allerede i 1873 at overdække åerne, så de virkede som lukkede kloakker, og tyve år senere var 21 provinsbyer fuldt kloakerede.77 Noget langsommere gik det i den store hovedstad.78 Her blev anlægget af et offentligt klo-aksystem påbegyndt i 1857, men først i 1894 var det muligt at indrette wc’er i lejlighederne på dele af Østerbro.79 Ni år se-nere forelå så den samme mulighed i resten af hovedstaden, og i 1933 blev det bestemt, at alle latriner inden for fem år skulle erstattes af wc’er.80

Men selvom wc’er og kloakker sikrede den umiddelbare bortskaffelse af de allermest pinlige former for skidt, forsvandt det jo ikke dermed. Det kom bare ud af syne, og om en egentlig spildevandsrensning var der endnu langtfra tale. Så sent som i 1970 udledte således hvert tredje detailkloakerede område lan-det over husspildevandet urenset, og købstaden Skjern fik først et kommunalt rensningsanlæg i 1979.81

Vandets veje190

Tiltagende vandforureningTil hjemmenes produktion af spildevand kom produktions-virksomhedernes. Men selvom særligt forurenende håndværks og industriers vandforurening tidligt kunne udgøre et påtræn-gende lokalt problem, varede det længe, før at spildevandspro-blemet blev opfattet som alment. Eller formuleret på en anden måde: før omgivelseshygiejnen blev taget lige så alvorligt som den personlige hygiejne.82

Lov angående visse for sundheden skadelige næringsveje fra 1852 opdelte virksomhederne i to klasser efter deres miljø-belastning.83 De mest forurenende, som hørte til gruppe 1, måtte herefter ikke findes i København inden for en grænse-linje fra Classens Have, ad Blegdamsvej og videre til Kalvebod Strand. Tilsynet med virksomhedernes forurening blev i 1858 lagt i hænderne på de sundhedskommissioner, der imidlertid også havde mange andre gøremål.84 Men generelt veg myndig-hederne tilbage for at gribe ind i den private ejendomsrets ud-foldelse. Som politikeren Orla Lehmann udtrykte det, ville han ikke “prisgive den individuelle frihed, ejendomsretten, den kommu-nale myndighed og beskatningsret, kort sagt alle de goder, der er fuldt så hellige og vigtige som renlighed og sundhed, til ubunden vilkårlighed.85

Der kom kun gradvis sundhedsvedtægter uden for købstæ-derne, og hvor vedtægter og sundhedskommissioner fandtes, var det ikke altid, at de fungerede.86 Endnu var deres midler til indgreb endvidere begrænsede. Eksempelvis var en lodsejer efter Vandløbsloven 1880 berettiget til uhindret at lede spilde-vand ud i et offentligt vandløb uden indblanding fra kommune eller vandsynsmyndigheder.87 Et tillæg til loven gav dog fra 1897 mulighed for at kræve erstatning ved vandforurening,88 og med Lov om vandforsyningsanlæg fra 1926 kunne en land-væsenskommission ligefrem nedlægge forbud mod fortsat for-urening.89

Danmark fik sin første egentlige kloaklov i 1907, samme år som Dansk Naturhistorisk Forening vedtog en resolution vendt imod vandløbsregulering.90 Loven muliggjorde oprettelsen af større kommunale spildevandsanlæg samtidig med, at der ikke blev lagt hindringer i vejen for landbrugets fortsatte udledning


af drænings- og spildevand. Under lovens forberedelse var lan-dets kommuner i 1901 blevet hørt om behovet for et påbud om lukkede kloakledninger, og ikke overraskende var der stor forskel på holdningen på land og i by. I købstadskommunerne ønskede man generelt lovforslaget fremmet, mens man i land-kommunerne var ligeglade eller direkte imod. 91 I Ringkøbing amt var to tredjedele af sognerådene således negativt indstillede til lovforslaget.92

Forureningens første kritikereAlt imens rejste der sig stadig oftere kritiske røster mod den uhindrede vandforurening og i det små som nævnt tillige mod den fortsatte vandløbsregulering. En af de tidligste og bedst formulerede tilhørte biologen Carl Wesenberg-Lund, der i skrift og tale vendte sig imod nyttehensynets og industrialiserin-gens fremmarch og den deraf følgende forurening af de ferske vande.93

Også en anden af vandløbsbiologiens danske pionerer, C. V. Otterstrøm, der gennem en menneskealder var knyttet til Dansk Biologisk Station (senere Danmarks Fiskeri- og Hav-undersøgelser), tog jævnlig bladet fra munden. I 1926 henledte han eksempelvis et lille skrift om Viborg Søerne lokalpolitiker-nes opmærksomhed på de forskellige uopløselige, flydende gen-stande, hvoraf såkaldt ‘franske artikler’ udgjorde en betydelig del. “Det virker ikke pynteligt, og det er næppe heller moralsk for-svarligt over for Ungdommen at garnere søen med det menneskelige sexuallivs affald”.94

Ved den såkaldte “Anden Furesøundersøgelse” foretaget af Wesenberg-Lunds efterfølger Kaj Berg i begyndelsen af 1950’erne lykkedes det blandt andet at påvise sammenhænge mellem næringsstofophobning (eutrofiering), planteplankton-opblomstring, tilbagegang af bundplanter og iltsvind, og båndet mellem ferskvandsbiologi og forureningsbekæmpelse blev gen-nem 1960’erne stærkere. Tilsyneladende rent vand kunne vise sig at være stærkt forurenet, og almindelige mennesker kunne ikke længere i deres skelnen mellem rent og urent tro deres egne øjne. Vandet var virkelig blevet et anliggende – og med histori-keren Pierre Gouberts ord offer –for naturvidenskaben.95

Vandets veje192

Undervisningsministeriet udsendte i 1925 et cirkulære til landets skoler, hvor det pålagde dem at bibringe eleverne re-spekt for naturen, og det fik Wesenberg-Lund til at foreslå, at det samme skulle gælde studerende ved Landbohøjskolen og Polyteknisk Læreanstalt. “Var der ikke grund til at fortælle de unge: at der er grænser for, hvad man kan belaste vore søer og åer med; at den korteste vej ikke altid er den mest forsvarlige; at den momentant billigste vej fra et mere vidtskuende synspunkt i virke-ligheden turde blive den dyreste”.96

I 1929 blev han formand for Danmarks Naturfredningsfor-enings videnskabelige udvalg, og han fik derved rig lejlighed til at omsætte sine videnskabelige resultater til politik.97 I forbin-delse med vandløbslovens revision skrev han således i sit hø-ringssvar i 1937, at “vore ferske vande, vore søer og mest vore rin-dende vande er forurenede i en forfærdelig grad. Det kan gennem den stadige stigning af vandblomstfænomener, gennem ødelæggelse af bredfauna og flora vises, at forureningen år for år griber om sig. Ud fra læren om de store floders selvrensningsevne har vi herhjem-me bevaret en uforgængelig tyrkertro på, at læren om denne også gjaldt for vore små vandløb med deres ringe vandmængder og ringe fald. Landets intensive opdyrkning rummede alene en fare, men fra det øjeblik af, da landbrugets kooperative foretagender, landbrugets industrialisering, stigende fabriksdrift og byernes kloaksystemer

anvendte åer og søer som naturlige recipienter, måtte følgen for landet blive de misèrer, vi nu lider under. […] Forureningen af vore ferske vande er i vore dage et så kompliceret fæno-men, der kræver et indgående kendskab til en række faktorer, som man ikke er født med at vide, og som uden foruddannelse livet ikke kan lære en”.98

Han pegede her på det, der skulle vise sig som et afgørende problem for vandforure-ningens politisering: det var et ekspertanlig-gende at afgøre, hvorvidt vandløb og søer var forurenede. Man kunne ikke tage vandets

Ferskvandsbio-logen Carl We-senberg-Lund, 1867-1955. Det kongelige Bibliotek.


umiddelbart synlige renhed for pålydende.99 Og derfor talte eksperter længe for så godt som døve ører.

Bekymringen kom især til udtryk inden for Danmarks Na-turfredningsforening, landets store naturbeskyttelsesorgani-sation. I 1945-46 bragte dens årsskrift således en artikel med titlen ”Forureningen af vore ferske vande”, hvori W. W. Kaiser konstaterede, at “i løbet af de sidste 30 år har der fundet en me-get betydelig og stadig tiltagende forurening sted af vore vandløb og søer, og forholdene er mange steder nu så ondartede, at vore ferske vandes forurening er blevet et alvorligt problem, der må påkalde hele samfundets interesse og ubetinget kræver en rationel løsning, dersom vore vandløb og søer ikke skal forvandles til stinkende, regulerede kanaler, blottet for alt højere dyreliv og plantevækst og kun tjenende eet formål: på en nem og billig måde at slippe af med de affaldsstoffer, som den forbedrede teknik gennem oprettelsen af vandværker og indførelsen af vandklosetter m. v. lader tilflyde de ferske vande i stadig stigende mængder”.100

Det var dog hovedsagelig lystfiskere og dambrugere, der som de direkte ramte var de første til at tage affære i tilfælde af vandforurening. Sammen med Turistforeningen for Danmark og Danmarks Naturfredningsforening vedtog Ferskvandsfiske-riforeningen for Danmark derfor allerede i 1937 en resolution, som konstaterede at “der parallelt med den stigende hygiejne og det stigende vandforbrug i byerne og med den voksende industri er fulgt en forøget forurening af vore åer, søer og fjorde”, hvorfor de tre foreninger forlangte, at der ”indføres ensartede regler for sagkyndig behandling af spørgsmål vedrørende spildevands- samt anden forurening”.101

Samtidig tog antallet af erstatningssager i forbindelse med forurening af fiskevande til fra 1930’erne, og i årene 1955-62 blev der ved danske domstole afsagt omkring et hundrede domme angående forurening af fiskevand.102 Kun en enkelt af dem fandt sted inden for Skjern Å-systemet, nemlig da en lods-ejer i 1961 blev idømt en bøde på 300 kr. for forurening af Rind Å ved Tanderupkær.103

Af 800 forureningstilfælde, der ved århundredets midte var registreret over hele landet, skyldtes de 633 byspildevand in-klusive virksomheder, mens kun 167 kunne føres tilbage til en

Vandets veje194

enkelt større virksomhed.104 Hovedparten af disse enkeltfor-urenende virksomheder var de andelsmejerier, som skød op i kølvandet på det sene 1800-tals overgang fra korn- til smør-landbrug. Vi har altså her et godt eksempel på forureningspro-blemets paradoks i en nøddeskal. Det var renligheden – i dette tilfælde mejeriernes radikale renlighedskultur – der skabte for-urening. Skidt var virkelig med en definition, der tilskrives den britiske Earl Chesterfield (1694–1773), blot “stof på et forkert sted”.105

Utidssvarende vandløbslovgivningTrods mindre justeringer var der længe udbredt utilfredshed med den gamle vandløbslov fra 1880. I begyndelsen gjaldt kri-tikken især dens tunge forvaltningsapparat, men som årene gik, blev den også kritiseret, fordi den “på flere punkter er ude af stand til at imødegå den voldsomme forurening af vandet i vandløb og søer, som har fundet sted i de sidste årtier”106

I slutningen af 1920’erne fremkom Landboforeningerne, Dansk Ingeniørforening og Amtsvandinspektørforeningen derfor hver især med forslag til en ny lov, og i 1933 nedsattes en egentlig lovforberedende kommission.107 Et forslag blev uden held fremsat i 1937, og det lykkedes først to år efter Besættel-sen at fremlægge et nyt forslag til en samlet vandløbslov samt en lov om særlige landvæsensretter (vandløbsretter) til erstatning for de hidtidige vandsynsmænd. Begge love blev vedtaget i 1949 trods politiske betænkeligheder ved de uundgåelige indgreb i det kommunale selvstyre.108

Efter den nye vandløbslov skulle spildevandsudledning fra bestemte former for virksomheder nu godkendes af vandløbs-retten, og loven havde derved for første gang et islæt af naturbe-skyttelsesinteresser.109 Stadig var det dog de landbrugsrelate-rede afvandingsinteresser der dominerende loven. I dens første paragraf hed det således utilsløret, at “Benyttelsen af de i denne lov omhandlede naturlige vandløb til afledning af vand har fortrins-ret for al anden benyttelse af vandløbene”.

Denne prioritering nød generelt stor tilslutning ved Rigs-dagens behandling af loven, men ved Folketingets førstebe-handling den 13. oktober 1948 blev der for første gang anlagt


en anden og skæv vinkel på afvandingsspørgsmålet. J. Kr. Jensen fra Socialdemokratiet pegede på, at erfaringer fra Sverige og Amerika viste, at “grundvandsstanden i jorden er sunket i foruro-ligende grad, og man går i flere tilfælde til forbud mod afdræning af arealer”.110 Måske var dræning altså ikke ønskelig i alle tilfælde.

Ser man bort fra Naturfredningsforeningen, så var kritik-ken af den tiltagende miljøbelastning i det tyvende århundre-des midterste årtier generelt spredt og spagfærdig. Den blev rejst lokalt af enlige ulve som den fiktive, radikale læge Louis Hansen i Korsbæk, eller den alt andet end fiktive Jørgen Røjel, som i Fredericia kæmpede mod Superfos’ luftforurening.111 Eller af lederen af Odense Vandforsyning G. O. Andrup, der i 1965 konstaterede, at “ingen del af den danske natur har i den sidste menneskealder lidt større skade og blevet mere mishandlet end vore vande, og naturfredningerne har kun i ringe udstrækning søgt at bevare vore vandes renhed”.112 Men der var så småt ved at ske noget.

I 1966 kunne også Landbrugsministeriets Spildevands-kommission påvise alvorlige forureningsproblemer i det danske vandmiljø, og at de vigtigste kilder til forureningen var meje-rier, slagterier, industrier og samlede bebyggelser.113 Af Ring-købing amts i alt 44 sogne- og amtsvandløb konstateredes de 8 (18 %) således at være stærkt og 18 (41 %) at være middel forurenede. En revision af vandløbsloven allerede i 1963 havde fundet sted netop for at dæmme op for den stigende vandfor-urening114. Loven indebar et absolut forbud mod udledning af ensilagesaft, ajle og “faste eller flydende midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og skadedyr samt midler til regulering af plantevækst”.115 Og i 1967 tilsluttede Naturfredningskommis-sion sig advarslerne.116

Samtidig fremlagde en række rapporter fra Dansk Inge-niørforening en grundig dokumentation af forureningspro-blemerne, og en statslig Spildevandskommission arbejdede sideløbende med endnu en revision af vandløbslovgivningen. Arbejdet førte til Vandløbsloven af 1969, der ikke så meget er bemærkelsesværdig ved sit indhold som ved sin tilblivelse. For første gang inddrog man nemlig ikke interessebundne eksper-ter som Hedeselskabet, men lod statens egne eksperter stå for

Vandets veje196

de tekniske detaljer. I stedet blev lovens overordnede principper formuleret på grundlag af politiske diskussioner med interes-seorganisationer.117 Resultatet blev en lov, der var nøje tilpasset interessernes styrke, og at disse i det små var under forandring, fremgik blandt andet af, at loven ikke længere skulle admini-streres af de landbrugsdominerede landvæsenskommissioner, men af kommunerne.118

Begyndende spildevandsrensningDet tog lang tid at udvikle den nødvendige teknologi til en ef-fektiv spildevandsrensning, der rakte ud over simpel mekanisk filtrering. De første forsøg blev gjort i England i 1800-tallet, og et biologisk renseanlæg bestående af mikroorganismer, som nedbrød vandets organiske forbindelser, blev opført på Fre-densborg Slot i 1902.119 Det første kommunale anlæg – ligele-des med såkaldt aktivt slam – blev påbegyndt i Søllerød tyve år senere. Gennem 1930’erne opførtes et antal anlæg i tilknytning til større byer (blandt andet Glostrup, Slagelse og Roskilde) og særligt forurenende virksomheder (blandt andet destruktions-anstalten i Ortved på Sjælland).120 Og i det følgende krigsram-te årti kom der flere til, hvilket blandt andet skyldtes et ønske om at fremme offentlige anlægsarbejder som led i arbejdsløs-hedsbekæmpelsen.121 Arbejdsministeriets Beskæftigelsescen-tral udsendte således i oktober 1944 en redegørelse om behovet og mulighederne for opførelse af kommunale rensningsanlæg med statsligt tilskud.122

Endnu omkring 1970 var systematisk rensning af private husholdningers spildevand dog som nævnt langtfra nogen selv-følge. På landsplan blev kun spildevand fra godt halvdelen af befolkningen renset inden udledning til vandløb og hav, og i de ti nye storkommuner, som alt væsentligt dækkede Skjern Ås opland, var denne andel helt nede på 39 %.123

Nok så påfaldende var det imidlertid, at hvor der i hele lan-det trods alt kun fandtes 280 virksomheder, der udledte uren-set spildevand, så lå 47 af disse inden for Skjern Ås afvandings-område.124 Til dem hørte blandt andet Skjern Svineslagteri, Skjern Papirfabrik, Skjern Tricotage-Farveri samt et tekstil-farveri ved Brande Å.125


Miljøbeskyttelsesloven af 1973 indførte et generelt krav om spildevandsrensning ud fra kommunale recipientkvalitets-planer, og på grundlag af denne forøgede opmærksomhed på spildevandsproblemet var det muligt at gøre status over situa-tionen i 1977. På landsplan svarede den samlede belastning af vandmiljøet med organisk stof til 1,2 millioner såkaldte person-ækvivalenter (PE), en måleenhed baseret på gennemsnitsindi-vids daglige spildevandsproduktion.126 Heraf kom 44 % fra husholdningerne og de resterende 56 % fra industrien. Ca. en tredjedel blev udledt urenset til vandmiljøet. For Ringkøbing amts vedkommende stammede 41 % af udledningerne fra hus-holdninger og 59 % fra industrien, mens ikke mindre end 47 % af den samlede udledning skete uden nogen form for rensning.

Dambrugserhvervet og vandløbeneÉn form for virksomhed var mere end nogen anden påvirkelig over for industriens tiltagende forurening med miljøfremmede stoffer: dambrugserhvervet, der ofte oplevede pludselig og mas-siv fiskedød.127 Samtidig blev det imidlertid i stigende grad

Brande Å forurenet med farvestoffer fra lokal tekstil-virksomhed. Foto Bert Wiklund.

Vandets veje198

tydeligt, at erhvervet selv var stærkt medvirkende til belastning af vandmiljøet med næringssalte.

Dambrugserhvervet oplevede en vældig fremgang efter An-den Verdenskrig, og antallet af brug toppede midt i 1960’erne med omkring 800 fordelt over hele landet, men med klart flest i Jylland. Hvor ørredeksporten i 1950 udgjorde 2100 tons, var dette tal således i 1966 steget til godt 10.000.

Brugene bestod af rækker af jordgravede eller støbte damme i umiddelbar forbindelse med vandløb, hvor fra vand førtes ind gennem dammene og ud igen gennem et gitter.128 84 % af de i 1997 godt 400 dambrug forsynedes på denne måde med åvand.129 Mange dambrug kom derfor af praktiske grunde til at ligge i nedlagte vandmøller eller ved forladte engvandingska-naler, og de påvirkede ofte vandføringen ved regulering af vand-indtaget og periodiske udledninger.130

Som foder anvendte dambrugene længe hakket skidtfisk el-ler såkaldt ”ukrudtsfisk”, som blev smidt direkte i dammene.131 Doseringen var vanskelig, og ikke alt foder blev spist, hvorfor der på bunden af bassinerne samlede sig slam, som måtte fjer-

Dambrug ved Hastrup Mølle. Foto Bert Wiklund.


nes af hensyn til fiskenes sundhed. Det blev med jævne mel-lem skyllet ud i vandløbet, hvis næringsstofbalance derved blev sat alvorligt på prøve. Udledningerne fra Ringkøbing amts 149 dambrug med sammenlagt 4.263 damme udgjorde således i 1977 138.000 personækvivalenter.132 Et af de brug, der gav problemer, var Søhale Dambrug ved den fredede Rørbæk Sø, som i slutningen af 1970’erne årligt udledte op imod to tons fosfor.133

Fra 1950’erne stødte dambrugs- og sportsfiskerinteresser stadig hyppigere sammen på grund af førstnævntes organiske vandløbsforurening.134 “I den seneste tid har det stedse stigende antal af ørreddambrug været det alvorligste indgreb. For overmåde mange – måske de fleste – af de jyske vandløb har de simpelthen betydet en katastrofe”.135 Og fra landbrugskredse konstaterede man, at dambrugene medførte en voldsom forøgelse i antallet af kvægmyg, der ved overførsel af parasitter kunne ødelægge køer-nes mælkeproduktion.136

Det blev nødvendigt både med forbedrede opdrætsteknik-ker og strammere lovgivning og tilsyn for at imødegå forure-ningsproblemerne. I løbet af 1970’erne indførtes således anlæg til bedre dossering og anvendelse af tørfoder til fisk i alle aldre, ligesom man så småt begyndte at anvende mekaniske apparater til iltning af dambrugsvandet, således at lokale iltsvindspro-blemer i nogen grad blev modvirket.137 Og efter revisionen af Naturfredningsloven i 1972 skulle anlæg af nye dambrug god-kendes af de amtslige fredningsplanudvalg.138

Siden er tilsynet skærpet yderligere, ligesom den statslige regulering er blevet stadig mere restriktiv.139 Således er alle vandindvindingsrettigheder i dag tidsbegrænsede.140 Det har gennem 1980’erne og ‘90’erne ført til et kraftigt fald i antallet af dambrug, af hvilke alle nu findes i Jylland, med en klar over-vægt i Ringkøbing og Vejle amter.141 Men endnu er ikke alle problemer løst. Miljøklagenævnet må jævnligt afgøre tvister vedrørende erhvervets forurening,142 og i lystfiskerkredse kon-stateres det, at “dambrugsproblemet er et af Skjernåens største”.143

9 Det store projekt – Skjern Å-reguleringen 201

Det store projekt – Skjern Å-reguleringen

Fjorden, kanalen og slusen

Fortsatte problemer med udløbetSkjern Å-deltaets afvanding var omkring århundredskiftet sik-ret med diger og kanaler, og det gamle Nymindegab blev holdt fri af en sandpumper. Men ingen af disse løsninger skulle vise sig særlig langsigtede. Allerede få år efter reguleringens afslut-ning sammenfattede den lokale læge S. H. A. Rambusch situa-tionen således: “Nu er strømmen reguleret, deltaet gennemtrukket af en lang kedelig kanal og tidssvarende udgrøftet, fuglene decime-rede i en uhyggelig grad, og små dampbåde løber ind i deltaet. Og dog synes heller ikke denne tilstand varig, thi Skjern Å optog snart igen sine pligter som deltadannende flod; den byggede sig en for-svarlig barre foran sit udløb, spærrede for dampbåden, satte enkelte lavere partier af engene under vand og lokkede fuglene tilbage til sine grønne, gyngende tæpper og talrige rørkransede småsøer. Men det næste forår vil ufravigelig bringe sandpumperen til Skjernåens munding: menneskene vil søge at gøre deltaet rigtig frugtbart og – rigtig kedeligt, mens åen stille og tålmodigt vil søge at føre alt tilbage til den gamle, adskillig interessantere form”.1

Tilsanding og oversvømmelser fortsatte, og på grund af den ringe vandudveksling mellem hav og fjord blev fjorden stadig mere fersk, og de tilgrænsende enge omdannedes fra marsken-ge med saltvandsgræsser til geestenge med ferskvandsgræsser. Samtidig klagede fiskerne over manglende besejlingsmulighe-der samt over, at fiskeindvandringen fra hav til fjord var reduce-ret. Debatten om både åens og fjordens fremtid fortsatte derfor med uformindsket styrke.2

Et udvalg bestående af lodsejere fra blandt andet gårdene langs de nordøstlige marskenge foreslog i 1902, at et nyt ud-løb blev gravet gennem Skodbjergene. Men straks protesterede beboere ved fjordens sydende, som frygtede, at det ville kunne føre til oversvømmelser af deres lodder, simpelthen fordi der så kom for meget vand ind i fjorden.

9

Vandets veje202

I 1905 fremlagde havneingeniør C. Bech på amtsrådets for-anledning et forslag om uddybning af Skjern Ås hovedløb, for-stærkning af dens brinker samt indretning af sandpumpere i åens munding.3 Forslaget blev behandlet af en landvæsenskom-mission, som imidlertid afviste planen i sin helhed, men tilslut-tede sig mindre tilpasninger, som blev anset for “nødvendigt for bevarelsen af de ved den tidligere iværksatte regulering opnåede goder”.

Imidlertid fortsatte klagerne over fjordens udløb og almen-tilstand, og i sommeren 1906 besigtigede ministeren for of-fentlige arbejder og direktøren for Statens Vandbygningsvæsen området, hvorefter forslaget om et udløb ved Skodbjerge blev fremsat i Rigsdagen. Igen protesterede de syd- og sydøstlige lodsejere højlydt, og efter at Finansudvalget den følgende som-mer ved selvsyn havde sat sig ind i problemerne, blev Skod-bjerge-projektet forkastet. I stedet samlede interessen sig om et forslag udarbejdet af ingeniør Kristian Thomsen fra Hede-selskabet. Han foreslog, at et nyt udløb blev gravet ved Hvide Sande.

Dette projekt vandt politisk tilslutning i marts 1908, men af hensyn til risikoen for oversvømmelse af de sydlige fjorden-

Hvide Sande Kanal fra 1910 blev allerede lukket igen i maj 1915. Kystdirekto-ratet.


ge besluttedes det som forsøg fortsat at lade Nymindegab stå åbent.4 Den 900 meter lange, 26 meter brede og 2½ meter dybe Hvide Sande Kanal blev åbnet kun to år senere, den 4. marts 1910. Umiddelbart syntes den at virke efter hensigten, idet den ikke sandede til.

Efter blot et år viste frygten for oversvømmelser sig imidler-tid at være velbegrundet. I november 1911 måtte tredive fami-lier langs fjorden forlade deres hjem på grund af en stormflod, der på samme tid lukkede Nymindegab og udvidede Hvide Sande-kanalen til ni gange dens oprindelige bredde.5 Som en langtidsvirkning steg fjordvandets saltholdighed gennem de følgende år markant.

Efter at besejlingen af Ringkøbing i 1876 havde mistet be-tydning som følge af jernbanens komme, var der i hovedsagen to hovedgrupper af interesser repræsenteret i de vedvarende diskussioner om Ringkøbing Fjords fremtid. Den ene var det traditionelle englandbrugs ønske om at forhindre oversvøm-melser ved at etablere en så minimal vandudskiftning med ha-vet som muligt. Som det er fremgået, truede oversvømmelserne imidlertid ikke alle lodsejere på samme måde og med samme intensitet. Den anden var det erhvervsmæssige fjordfiskeri, der endnu ved 1900-tallets begyndelse spillede en betydelig lokal rolle. For fiskerne var det af vital betydning, at forbindelsen mellem hav og fjord ikke blev så smal, at sidstnævntes salthol-dighed faldt med dybtgående ændringer af fiskebestanden som resultat.

Hvide Sande-kommissionenEfter stormfloden i 1911 var scenen sat for nye diskussioner, idet altså heller ikke Hvide Sande-kanalen viste sig at være en varig løsning, og der indløb gennem den følgende tid i det væsentlige to typer af andragender til ministeriet fra områdets beboere. De fleste ønskede Hvide Sande-udløbet indsnævret og sikret og Nymindestrømmen lukket med en dæmning. Til gengæld ønskede det noget mindre såkaldte Sydparti, at enten det gamle udløb gennem Nymindegab blev genåbnet, eller at et nyt blev opført så sydligt som muligt, eller at et sikret ud-løb blev etableret ved Skodbjerge, således som det havde været

Vandets veje204

foreslået i 1906. Øjensynlig betragtedes dette forslag nu som det mindst ringe.

Debattens genopblussen ledte i 1912 bestyreren ved Kol-ding-Egtved Jernbane P. V. P. Berg – den ingeniør der tredive år tidligere havde foreslået at tørlægge betydelige dele af fjorden – til at forelægge et projekt for et befæstet udløb forsynet med sluser. “Man kan foretage gennemskæringer af Holmslands Klit-ter når man vil og så ofte man vil, det hjælper alt sammen intet, med mindre man forud for en sådan gennemskæring på et passende sted i afløbet fra fjorden skrider til et sluseanlæg, hvorved man ikke alene er i stand til efter behag at dirigere havets tilstrømning til eller afspærring fra fjorden, men også til under alle forhold at forhindre afbrydelser i skibsfarten”.6 Samtidig fremlagde den såkaldte ”In-geniørkommission” beregninger over udgifterne ved forskellige løsningsmuligheder.7

På baggrund af et hurtigt kommissionsarbejde kunne mi-nisteren i marts 1912 fremlægge lovforslag om en sikring af Hvide Sande-kanalen med to moler (men ingen sluse) samt lukning af Nymindegab.8 I begge Rigsdagens ting var der stor uenighed om forslaget, men debatterne endte med, at ministe-

Kortskitse over Bergs regule-ringsplan. Efter Berg 1912.


ren fik bemyndigelse til i første omgang delvis at lukke Hvide Sande samt lukke Nymindegab med en dæmning.

Arbejdet blev straks påbegyndt, men allerede det følgende år ødelagde stormfloder i juni og november de udførte sikrings-arbejder, og man var stort set tilbage ved udgangspunktet. Igen kom der adskillige forslag til nye løsninger på det gamle fjord-problem, men ministeren bestemte sig for at lukke fjorden helt af, imens endnu en kommission skulle fremkomme med forslag til en endelig løsning.

Den nye kommission blev nedsat den 1. september 1914, og mens den arbejdede, vedtoges det at lukke Hvide Sande-kanalen og åbne en midlertidig kanal ved Gødelen halvanden kilometer nord for bebyggelsen Nymindegab. Hvide Sande- kanalen blev lukket i maj 1915, i september åbnedes udløbet ved Gødelen, og tre måneder senere kunne kommissionen fremlægge sin endelige betænkning. Dens væsentligste forslag gik ud på at anlægge både sluse og havn i Hvide Sande, men stærke interesser stod igen over for hinanden, og trods flere behandlinger i Rigsdagen kom det ikke til nogen politisk be-slutning. Ved Første Verdenskrigs afslutning var kanalen ved Hvide Sande således sløjfet, mens udløbet ud for Gødelen i lø-bet af den første fredssommer sandede uhjælpeligt til. Og det skulle ikke blive sidste gang.

I 1922 sendte 317 af fjordens fiskere et bønskrift til regerin-gen om at gøre noget ved den reducerede indstrømning af salt-vand, og i begyndelsen af det følgende år tog trafikministeren igen initiativ til at løse Ringkøbing Fjords problemer. I januar blev der afholdt et offentligt møde i Hvide Sande, hvor den lo-kale stemning udtryktes meget godt af formanden for Klittens Fiskeriforening Christian Fjord, som indledte med en opfor-dring om ikke at “være hadske over for hinanden”.9

Standpunkterne var da i øvrigt også de gammelkendte. Fiskerne klagede over, at de stort set intet fangede i fjorden. Nok var brakvandsarterne blevet fortrængt af saltvandsarter, da Hvide Sande-kanalen i sin tid blev åbnet. Men nu, da den atter var lukket, var der stort set ingen fisk overhovedet. Sam-tidig klagede flere landmænd over, at enge og agre blev over-svømmet efterår og vinter. Men der var afgørende uenighed om

Vandets veje206

spørgsmålet om fjordens fremtidige vandstand. Lodsejerne ved fjordens sydende og omkring Skjern Ås delta frygtede, at hvis den blev sænket i forbindelse med opførelsen af en sluse ved Hvide Sande, så ville deres jorder tørre ud og blive lette ofre for sandflugt.

I løbet af sommeren og igen i november ramtes fjordengene atter af omfattende oversvømmelser, og samtidig forsøgte de såkaldte Hvide Sande Udvalg og Sydpartiets Udvalg på et par møder at nå frem til en fælles indstilling til politikerne. Det lyk-kedes dog ikke, og parterne fremsatte derfor hvert sit forslag til fremtidig ordning af fjordens udløb. Sydpartiet ønskede etab-lering af et permanent udløb ved Gødelen, mens Hvide Sande Udvalget ønskede “et sikret udløb ved Hvide Sande”.

I december 1923 skar ministeren endelig igennem og frem-satte på ny et lovforslag baseret på 1914-kommissionens an-befalinger, idet det efter mange års ophedede diskussioner var “lykkedes at forene de stridende parter om en løsning”.10 Loven blev uden nævneværdig modstand vedtaget i begge ting, hvorefter de indeholdte arbejder blev sat i værk. Ved Hvide Sande opførtes en kanal med både regulerings- og skibsfartssluse, mens udlø-bet ved Gødelen blev sløjfet. Samtidig anlagdes der mindre an-løbspladser såvel ved Hvide Sande som andre steder i fjorden. Anlægget stod færdig i 1931.

Nye mulighederVandløbsregulering i kriselovenes tidsalderHvide Sande-slusen ændrede ikke alene fjordens, men også deltaets vilkår radikalt. Det blev nu muligt at regulere vandud-vekslingen mellem hav og fjord, og dermed kunne deltaets eng-drag beskyttes effektivt mod vandstuvning fra havsiden. Der var således skabt nye muligheder for kontrol med den vand- og sedimenttilførsel, der skyldtes åen selv, og som fra tid til anden stadig forårsagede oversvømmelser. En ny, gennemgribende regulering i en langt større skala end de hidtidige kunne altså komme på tale, og en del talte for, at den var nødvendig.11

I 1937 anmodede lodsejere i Lønborg, Stauning, Skjern og Egvad sogne således Ministeriet for offentlige arbejder om, at “der ved vandbygningsvæsenets foranstaltning snarest muligt bliver


udgravet en kanal gennem de store sandbarrer, der har aflejret sig i Skjernåens munding og et stykke ud i fjorden og som i meget høj grad hindrer vandets frie løb […] De store vandafledningsarbejder, der i de senere år er udført i de mægtige arealer, der har afløb i Skjernå, har forårsaget både at vandet tilledes meget hurtigere og tillige er mere sandførende end tidligere, hvorved sandaflejringen i åmundingen er tiltaget stærkt og afføder skadelige oversvømmelser i stedse stigende grad efterhånden som de aflejrede sandbarrer tilta-ger i højde og omfang”.12

Samtidig udstak mellemkrigstidens lovgivning nye gunstige rammer for en sådan regulering. Tre forhold dannede tilsam-men grundlaget for denne lovgivning. Det ene var arbejdsløs-heden, som tog til efter krigsafslutningen for med først børs-krakket i 1929 og siden krigsudbruddet ti år senere at antage et hidtil uset omfang. Det andet var landbrugserhvervets øn-ske om at udvide og forbedre sit produktionsapparat gennem såkaldte grundforbedringsarbejder. Det tredje var behovet for økonomisk hjælp til de mange nye små landbrugsbedrifter, der var resultatet af den visionære jordlovgivning i 1919.

De første grundforbedringslove fra 1920’erne udsprang pri-mært af dette sidste behov, idet de gav mulighed for statslån til enkeltmandsprojekter for landbrugere, der ikke kunne skaffe kredit ad normale kanaler.13 Men da Det Konservative Folke-parti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ved Kans-lergadeforliget i 1933 gik sammen om en omfattende kriselov-givning, udvidedes Grundforbedringsloven til også at gælde fællesprojekter, løntilskud samt indkøb af eksempelvis drænrør. Samtidig blev der i hvert amt nedsat et grundforbedringsudvalg til at formidle lån og tilskud.14

I praksis viste loven sig dog fortsat kun egnet til gennem-førelse af mindre projekter, og der kunne ofte være en lang og tung vej fra planlægning til finansiering og realisering.15 Det gjaldt ikke mindst i forbindelse med afvanding, hvor en afvan-dingskommission skulle vurdere fordele og fordele udgifter på lodsejere, før arbejdet kunne sættes i værk. Det var derfor en stor omvæltning, da Rigsdagen i 1940 vedtog landets før-ste Landvindingslov. Ja, i forbindelse med lovens behandling i Landstinget blev den ligefrem beskrevet positivt som “et kejser-

Vandets veje208

snit” i forhold til hidtidig praksis.16 Andre har siden været en del mere kritiske over for lovens konsekvenser.17

Loven, hvis dobbelte formål var “fremme af produktionen af korn, foder m. v.” og “igangsættelse af formålstjenligt arbejde til imø-degåelse af arbejdsløshed”, gav nemlig mulighed for fuld finansie-ring i form af to tredjedeles tilskud og en tredjedels statslån.18 Lokale forslag til landvindingsarbejder skulle indsendes til et ministerielt nedsat landvindingsudvalg, som efter forhandling med grundforbedringsudvalget kunne tage stilling umiddel-bart.19 Samtidig revideredes Jordfordelingsloven således, at der indførtes en skelnen mellem foreløbige og endelige kendelser i jordfordelingssager, hvor spredte jordlodder eksempelvis ved magelæg blev samlet på en matrikel, hvilket bidrog yderligere til at smidiggøre processen.20

Ved større anlæg efter Landvindingsloven skulle de interes-serede lodsejere slutte sig sammen i et landvindingslav efter nogenlunde den model, der allerede med Pumpelavsloven fra 1917 var udviklet for sådanne samvirker.21

Ambitiøse planer for deltaets afvandingHvide Sande-slusen og Landvindingsloven skabte tilsammen et nyt grundlag for en gennemgribende regulering af Skjern

Ås afvanding.22 Allerede i 1940 afholdtes en række offentlige møder, hvor forskellige projekter blev debatteret, og i forlængelse af disse blev der nedsat et Fjordengeudvalg be-stående af fire medlemmer fra Skjern-om-rådet og fem fra Ringkøbing. Udvalget, der fik gårdejer Mads Madsen i Velling som for-mand, havde som sit udtalte formål at vinde lodsejernes tilslutning til en afvanding. Men helt let skulle det ikke blive.

Man fik Hedeselskabet til at udarbejde en ambitiøs afvandingsplan med kanaler, diger og en landkanal fra Skjern og syd om Strandby, mens Teknisk Central under Mi-nisteriet for Offentlige Arbejder anmodedes om at projektere fire vandkraftværker i for-

Gårdejer Mads Madsen fra Velling var som formand for det såkaldte Fjordenge-udvalg en af initiativtagerne til den store regulering. Efter Hersbøll 1968.


bindelse med reguleringen.23 Da planerne i 1944 blev fremlagt for omkring 250 lodsejere, nærede op imod 90 % af de frem-mødte imidlertid store betænkeligheder. Blandt andet mente mange, at engene ville blive mere oversvømmet ved de fire kraft-værkers opdæmninger.

Det naturvidenskabelige udvalg under Danmarks Natur-fredningsforening udarbejdede samtidig en rapport om de for-ventelige konsekvenser af en regulering af Skjern Ås ned løb, som var stærkt kritisk, og sammen med økonomiske betænke-ligheder var dette for en tid med til at skærpe modstanden mod projektet.24 Friluftsrådet, der var dannet som en uafhængig for-ening i 1942, anbefalede ligefrem i et åbent brev Folketinget at opgive reguleringen.25

For at vende stemningen blev der efter mødet nedsat et så-kaldt Oplysningsudvalg. Politisk modstand ansås nemlig også dengang for et udtryk for manglende oplysning. Udvalget be-stod af repræsentanter fra det oprindelige Fjordengeudvalg, fra landboorganisationerne og de ti berørte sognekommuner. He-deselskabet fortsatte arbejdet med forundersøgelser,26 men op-lysningsudvalget havde, akkurat som det havde været tilfældet ved projekteringen af den første større regulering i slutningen af 1800-årene, vanskeligt ved at fremskaffe relevante matrikel-kort og ajourførte lodsejerfortegnelser.27 I 1951 anmodede et stort flertal af deltagerne på et nyt lodsejermøde selskabet om et forslag uden de nævnte kraftværker. Så da Vestkraft ved en senere lejlighed advarede om sådanne værkers ringe rentabilitet, forsvandt elproduktionen endegyldigt ud af projektet.

Hedeselskabets reviderede plan lå færdig i december 1953. Den regulerede et areal på 3775 hektar og repræsenterede an-lægsudgifter på 20 millioner kroner og årlige driftsudgifter på 200.000.28 Anlægget bestod af to store landkanaler, en fra Borris og hele vejen til fjorden med sydlig linjeføring og en fra Skjern ret vest.29 Samtidig blev der lokalt slået til lyd for, at vandstanden i Ringkøbing Fjord blev sænket mest muligt. For som der blev argumenteret: “Det må jo dog være en kendsgerning, at hvor der kan afvandes uden kostbare kunstige anlæg, tjener det land og folk bedst”.30

Vandets veje210

I 1955 indbød Statens Landvindingsudvalg, der i givet fald skulle forestå finansiering af projektet over Landvindingsloven, til offentligt møde på Missionshotellet i Skjern. Ikke færre end 519 lodsejere mødte denne gang op, og mange talte atter imod et så omfattende projekt. Men så rejste folketingsmand for Venstre Jens Sønderup sig og sagde blandt andet følgende: “Jeg skal ikke sige ret meget. Det er et værdifuldt projekt, fordelene er øjensynlige, og som vi siger her i Vestjylland: De ka betål sæ! Hvis dette projekt nedstemmes vil der hengå årtier før det genfremsættes, hvis det da nogensinde sker, og det er tvivlsomt”.31

Sønderup, der tidligere havde beklædt flere ministerposter, nød almindelig anseelse i det vestjyske bagland, hvorfra han var valgt til Folketinget, og selvom ikke alle dele af Hedeselskabets projekt var lige populære, bidrog frygten for måske aldrig igen at få lejlighed til at gennemføre en regulering med statsstøtte øjensynlig til at omvende tilstrækkelig mange tvivlere. Efter til-hængernes senere bedømmelse af forløbet var det netop disse ord på denne tid og dette sted, der gjorde udfaldet. Andre men-te snarere, at det var Hedeselskabets direktør Basses brandtale der gjorde indtryk.32

Ved den efterfølgende afstemning stemte 70 % af de frem-mødte (som repræsenterede 58 % af arealet) for projektet.33 Et lodsejerudvalg blev nedsat til at forestå det videre arbejde, og det konstituerede sig efterfølgende med gårdejer J. Smedegård Mortensen, Skjern, som formand og K. Vadgård som sekretær. Men blot fordi den værste modstand var brudt, var det ikke ensbetydende med, at problemerne ophørte.

Når den oprindelige initiativtager Mads Madsen agiterede blandt lodsejerne for at få dem til at slutte sig til planen, ople-vede han således angivelig at blive lovet klø i Bork og Nr. Ne-bel. Og i hjembyen Velling truede de ligefrem med at drukne ham.34 En gruppe landmænd klagede til ombudsmanden over Lodsejerudvalgets og Hedeselskabets fremfærd, men sagen blev afvist.35 Samtidig havde lodsejerudvalgets medlemmer – akkurat som det havde været tilfældet for deres forgængere i 1860’erne – store problemer med at danne sig det nødvendige overblik over projektområdet. For ligesom dengang var de nød-


vendige kort intetsteds at finde. De blev først fundet i 1957 ef-ter et par års arbejde.36

Flere af de ændringsforslag, som havde været fremme på lodsejermødet, blev inddraget i den fortsatte projektering, og udvalget henstillede blandt andet til Hedeselskabet, at man æn-drede afløbet af Tarm Bæk, der modtog kloakvand fra Tarm. I 1956 holdt man møde med Landbrugsministeriet om til-skudsmulighederne, og i december måned det følgende år var Hedeselskabets reviderede plan færdig.37 Skjern Å og Omme Å skulle forlægges, reguleres og inddiges fra Borris til udløbet, mens de lave arealer i deltaet skulle afvandes gennem et system af landkanaler, der mundede ud i Den Sydlige Parallelkanal. En stor del af dette areal ville altså blive afvandet kunstigt ved hjælp af pumper, og oversvømmelser fra fjorden skulle hindres med diger. Af hensyn til fiskeriet ville der blive opført styrt med fisketrapper ved Kodbøl samt i Omme Å.

Sådan var forslaget, som i sommeren 1958 først kunne ind-sendes til Statens Landvindingsudvalg og to år senere til Land-væsensudvalget, der afgav en positiv indstilling til landbrugs-ministeriet.38 Landbrugsministeren Karl Skytte besigtigede samme efterår området sammen med Folketingets Finansud-valg, og han havde nu to muligheder. Han kunne enten vælge at fremsætte en bemyndigelseslov for projektet eller han kunne anmode finansudvalget om en særbevilling gennem et aktstyk-ke. Efter råd fra Jens Sønderup valgte han det sidste, hvorved han undgik yderligere debat i folketingssalen, og den statslige finansiering af Skjern Ås regulering kom i hus i oktober 1960.39

Det bedste projektLandvinderne og deres kritikereNogenlunde samtidig begyndte den folkelige opbakning bag den hidtidige politik for udvidelse af Danmarks landbrugsareal imidlertid at svinde, og Skjern Å blev et af de sidste vandløb, som blev reguleret på basis af den flere gange reviderede Land-vindingslov fra 1940.40 Dens oprindelige ærinde havde været jobskabelse, og den gav som nævnt mulighed for, at to tredjede-le af anlægsudgifterne blev givet i form af direkte statslig støtte. Landbrugsministeren søgte derfor i 1960 Folketingets Finans-

Vandets veje212

udvalg om særbevilling i form af et såkaldt aktstykke, men ud over dettes kortfattede behandling blev spørgsmålet om åens hovedregulering ikke genstand for politisk debat.

Det blev det imidlertid året efter, da folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti Holger Viveke foranledigede en fore-spørgselsdebat på grundlag af spørgsmålet: “Agter ministeren at foretage sig noget for at hindre, at man gennemfører det såkald-te Skjernåprojekt?”.41 Spørgeren tog udgangspunkt i statsskov-rider i Gråsten Martensen-Larsens konstatering af, at ”den danske natur vrider sig i dødskamp”, som nu vistnok indgik i en helt anden sammenhæng. Men han mødte ingen forståelse hos ministeren.

Karl Skytte var sikker i sin sag: “Jeg må gentage for det ærede medlem, at der ikke for mig foreligger – ja, hvis jeg bruger udtryk-ket bevisførelse, er det næsten for svagt – men altså, saglige argu-menter i et omfang, der betinger, at denne sag er anderledes end alle

Laksetrap-pen, kaldet Kodbølstyrtet, blev opført i åens nedre løb i forbindelse med 1960’er-nes regulering. Den gav laksen mulighed for at vandre til de opstrøms gydeplader, mens andre arter som f. eks. helten blev holdt ude. Foto Bert Wiklund.


andre landvindingssager. Man kan være modstander af landvin-ding i al almindelighed, som det ærede medlem må være det efter sin udtalelse, men vi har en landvindingslov, som jeg selvfølgelig loyalt vil administrere, så længe vi har den, og når vi har den, kan jeg ikke se andet, end at dette projekt ved Skjernådalen er et af de bedste landvindingsprojekter, vi har. Det spolerer ikke natur, det er der heller ingen, der har turdet påstå”. Han blev senere kaldt i samråd i Landbrugsudvalget, hvor han dog blot tilføjede, at der ved projektet også var taget behørigt hensyn til områdets skønhedsværdi.42

Alt imens den lokale diskussion og de tekniske udrednin-ger i forbindelse med hovedreguleringen havde stået på, var der fortsat blevet gennemført en række mindre landvindingsarbej-der på Skjern-egnen. 1955-56 var Tarm Kær eksempelvis ble-vet detailafvandet.43 Og den 12. marts 1962 kunne den store regulering så tage sin begyndelse.44

Vandets veje214

Udretningen 1962-68I modsætning til alle tidligere reguleringsprojekters asen og masen med skovle og hjulbøre var arbejdet nu i vid udstrækning maskiniseret, og efter at være udbudt i licitation blev den prak-tiske gennemførelse overdraget til entreprenørfirmaet Stürup & Prosch-Jensen A/S.45

I korte træk bestod reguleringen i, at Skjern Å sammen med tilløbet fra Gundesbøl og Omme Å blev inddiget og udrettet til et nordligt løb mellem Borris og fjorden, mens størstedelen af deltaet mellem Skjern og Tarm blev afvandet ved hjælp af et net af landkanaler, der alle ledtes ud i en nyanlagt sydlig kanal, som løb parallelt med den udrettede å.46 For at opnå den bedste for-deling af afvandingen måtte Ganer Å ydermere ledes under det forlagte åløb og ud i sydkanalen.

Af de i alt 3900 hektar, der blev berørt af projektet, kunne kun ca. 650 afvandes naturligt ved hjælp af lavtliggende kanaler. Afvandingen af resten forudsatte opførelse af fire pumpestatio-ner. Endvidere medførte den storstilede omlægning af områ-dets afvandingsforhold anlæg af nye og højere diger mod fjor-den. Eftersom der ikke skulle ændres ved faldet af det i forhold

1962

Kort over 1960’ernes regulering.© Kort- og Matrikel-styrelsen.


til tidligere afkortede åløb, måtte der tillige opføres en række styrt, hvoraf det største kom til at ligge ved Kodbøl. Endelig affødte projektet opførelsen af en række nye broer.

Da Landbrugsministeriet i 1961 godkendte Skjern Å-pro-jektet, fastslog det samtidig, at det administrativt skulle følges af amtets almindelige afvandingskommission. Det var således den, der skulle behandle de mange spørgsmål i relation til vand-løbslovgivningen, der opstod undervejs.47 Samtidig hørte det ganske betydelige arbejde med fordeling af de nyvundne jord-lodder og omfordeling af de gamle under Statens Jordlovsud-valg.48

Et jordfordelingssekretariat blev etableret i Skjern, og fire landinspektører engageret.49 På grundlag af flyfotografering blev der tegnet matrikelkort over det nyvundne land. Små lod-der blev slået sammen til større, og erstatningsjord udlagt til gengæld for den, der blev optaget af kanaler og andre anlæg. Skønsmæssigt blev antallet af parceller reduceret med tre fjer-dedele, og også af ejere blev der færre. Ved køb og salg svandt antallet i selve ådalen fra 840 før reguleringen til 525 efter, og i gennemsnit forøgede hver lodsejer sit tilliggende med 7 hek-

1962

Vandets veje216

tar.50 I årene efter arbejdets gennemførelse faldt antallet af lod-der yderligere, om ikke andet så på grund af landbrugets almin-delige strukturudvikling.

Fremskridtets pris?Det skurkagtige HedeselskabDet moderne deltas udrettede løb og pumpetørlagte land-brugsland stod færdigt i 1968, og den 29. maj blev overdragel-sen fra entreprenørfirmaet festligholdt ved en ceremoni ude i terrænet og på Hotel Skjern. Blandt deltagerne talte man blandt andre departementschefen, amtmanden, amtsvandin-spektøren, entreprenøren, Hedeselskabets direktør og lods-ejerudvalgets formand.51 Men kongen, som ellers var Hede-selskabets protektor, deltog ikke. Det er ikke sikkert, at man skal lægge noget i hans fravær. Men det blev siden set som et udtryk for majestætens kritiske holdning til hele projektet og dets omgang med naturen.52

Hvad Frederik den Niende end mente om Skjern Å-projek-tet, så var der andre kritikere. Nogle der specifikt tog afstand fra udretningsplanerne, og andre der betragtede dem som blot endnu et udslag af Hedeselskabets alt for store spillerum i dansk natur- og landskabsforvaltning. For med sit omfattende virke og sin kolossale indflydelse tiltrak selskabets sig i stigende grad negativ opmærksomhed. Det blev til det store foretagende, der ligesom andre steder i verden blev naturfredernes foretruk-ne prygelknabe.53

Allerede ved århundredets begyndelse havde der lydt kri-tiske røster mod Hedeselskabets omkalfatring af det midt- og vestjyske landskab. Blandt de bedst formulerede var Jeppe Aakjær, der vendte sig imod udryddelsen af den hede, han be-tragtede som selve kernen i jysk kultur og egenart. Om plan-tagerne skrev han således bittert: “glæd dig, Jylland, du tabte en naturejendommelighed, du mistede dit urgamle særpræg, og fik som erstatning 100.000 favne pindebrænde”.54 Og naturhistorikeren Herluf Winge påpegede i stærke vendinger de naturværdier, der gik tabt.55 Men selskabet imødegik blot tørt sine kritikere med forvisning om hedesagens folkelige opbakning: “Der er ikke noget at hyle for! Heden forsvinder ikke sådan”.56


Der skulle gå adskillige årtier, før kritikken så småt be-gyndte at bide på Hedeselskabet. Ved Rigsdagens diskussion om Landvindingsloven i efteråret 1940 lød der indsigelser mod Hedeselskabets faste plads i Landvindingsudvalget, som imid-lertid af de fleste blev anset for både naturlig og rimelig.57 Gen-nem de følgende år kom selskabet til at forvalte store statslige støttemidler i forbindelse med de forskellige grundforbedrings- og arbejdsløshedsbekæmpelsesordninger, der så dagens lys. I mange tilfælde fungerede det således både som tilskudsformid-ler og entreprenør, uden at det generelt gav anledning til anfæg-telser.58 Fra tid til anden mødte enkelte sider af virksomheden dog kritik. Det gjaldt f.eks. forvaltningen af de store statslige tilskud til hegnsplantning.59 Og det var i forlængelse af denne kritiske linje, at mange af indsigelserne mod Skjern Å-projektet lagde sig.

Den 9. februar 1962, få uger før at arbejdet med regulerin-gen blev sat i gang, forsvarede den senere kemiprofessor ved Landbohøjskolen Kjeld Rasmussen sin doktorafhandling om et umiddelbart så lidet politisk emne som svovlomsætning i jord. Men i den faglige debat i forbindelse med forsvaret blev der flere gange advaret mod konsekvenserne af Skjern Å-afvan-dingsprojektet.60 Omfattende okkerudledning ansås for en så godt som sikker konsekvens af projektets gennemførelse.

Også fra anden videnskabelig side lød der indvendinger. Skovbrugsprofessoren Peter Moltesen betvivlede således i Hedeselskabets Tidsskrift, at det økonomiske udbytte af re-guleringen virkelig stod mål med den betragtelige offentlige investering.61 Og såvel Fiskeriministeriet som lederen af Dan-marks Fiskeriundersøgelser protesterede,62 men de blev, som landbrugsministeren senere formulerede det, “afvist efter for-handlinger”.63 At der faktisk skete et markant fald i antallet af erhvervsfiskere på fjorden gennem 1960’erne og ‘70’erne var dog ikke nødvendigvis reguleringens skyld.64 Som landbruget ople-vede også fiskerierhvervet en strukturomlægning, og der skete en tilsvarende reduktion af fjordes og kysters husmandsfiskeri mange andre steder i landet.65

Vandets veje218

Naturfredningsforeningens spagfærdighedNu skulle man måske tro, at den stærkeste modstand kom fra Naturfredningsforeningen, der siden sin stiftelse tilbage i 1911 havde haft afgørende indflydelse på naturbeskyttelse og friluftsliv i Danmark.66 Men da foreningen i 1955 blev spurgt om sin holdning til den projekterede regulering, meldte ledel-sen tilbage, at den ingen indvendinger havde, eftersom der fra et “ferskvands-biologisk synspunkt” ikke var tilstrækkelig vægtige argumenter imod.67

I 1960 fik Naturfredningsforeningen for første gang siden stiftelsen i 1911 ny formand. Han hed Vagn Jensen og havde gennem en lang årrække været ansat som jurist i foreningen. Jensen havde et klart blik for behovet for offentlig regulering af landskabets anvendelse, hvorfor han allerede ved sin tiltræden slog til lyd for, at man i stedet for at udarbejde fredningsplaner for bevaringsværdige landskaber burde udpege de områder, der uden tab kunne udlægges til bebyggelse og lignende.68 Han bi-drog således aktivt til forberedelse af de jordlove, som få år efter faldt ved en folkeafstemning.

Ikke overraskende måtte den nye formand således reagere, da journalisten Niels Blædel i 1962 kritiserede Naturfredningsfor-eningens noget defaitistiske holdning til Skjern Å-sagen.69 For-eningen havde allerede en tid overvejet en eventuel frednings-sag for dele af området, og Vagn Jensen valgte at tilslutte sig projektets kritikere, idet han formildende foreslog et langsigtet samarbejde med Hedeselskabet om arbejdsløshedsbekæmpelse og naturbeskytttelse.70 Men da ombudsmanden i marts 1963 havde afvist en klage, kunne intet længere standse projektets gennemførelse, og i forbindelse med Naturfredningskommis-sionens arbejde gennem de følgende år fandt man ikke lejlighed til at henregne deltaet – men nok andre del af Skjernådalen – til naturvidenskabeligt værdifulde områder.71

Forholdet mellem Hedeselskabet og Naturfredningsfor-eningen var fortsat anspændt, og der var vide kredse inden for foreningen, der mente, at formandens stil var for aggressiv. På en ekstraordinær generalforsamling i 1964 blev Vagn Jensen derfor væltet som formand og erstattet af botanikeren Valde-mar Mikkelsen, og at processen havde en sammenhæng med


Skjern Å-sagen og forholdet til Hedeselskabet, synes ubestri-deligt.72 Et par år senere skrev Hedeselskabets direktør såle-des lige ud ad vejen, at: “Under Vagn Jensens formandstid var der en vis “vi-alene-vide-mentalitet” inden for Danmarks Naturfred-ningsforening, og derfor var jeg med i en aktion, under hvilken vi skiftede ham ud”.73

Andre kritikereNaturfredningsforeningens kortvarige offensiv stod dog ikke alene. Især påpegede kommentatorer i dagbladet Politiken en række mulige, utilsigtede konsekvenser af reguleringen, f.eks. øget sandflugt og okkerproblemer.74 Og også Jyllandsposten lagde spalteplads til advarsler om reguleringens konsekvenser.75 Men uanset hvilken faglig kompetence de repræsenterede, blev de prompte imødegået af andre eksperter. Blandt andet ind-ledte professor ved Landbohøjskolen Sigurd Tovborg Jensen et generalangreb på selve naturfredningstanken i en kronik i Berlingske Tidende i marts 1963: “Fredningsmanden ser det som sin opgave at værne og hæge om landets vilde flora og fauna, om gamle bygninger og frønnede træer, om særprægede terrænformer og kønne landskaber, som han helst ser bevaret uforandrede til den yderste dag l...! Jorddyrkeren derimod er radikal. Han søger efter bedste evne at udrydde alle uønskede plante- og dyrearter på den plet jord, han dyrker – med markredskaber og lugejern, med bla-dan og andre stærke gifte. Han sprænger sten, rydder krat, dræner sumpe og mosehuller og regulerer vandløb uden hensyn til, at han derved griber ind i naturens orden og sætter sit præg på landskabs-billedet. Han gør det alt sammen med den hensigt at høste så meget som muligt på det areal, han råder over, og det bør vi agte og ære ham for; thi det er størrelsen af høsten på Danmarks jord - landets eneste råstofkilde af betydning - som mere end noget andet betinger hele vort samfunds økonomiske velfærd”.76

Han blev et par uger senere svaret af professor Ragnar Spärck fra Københavns Universitet, som tilsluttede sig Peter Moltesens argument: “Når man fra naturfredningsside, om end i ganske få tilfælde, er gået direkte imod visse landvindingssager, og i adskilligt flere tilfælde har udtrykt skepsis og beklagelse – det gæl-der blandt andet det så meget omtalte Skjern å projekt – så skyldes

Vandets veje220

det ikke, som professor Tovborg Jensen antager, i første linie sen-timentale hensyn til rørdrummens pauken og andetrækkets stem-ning, men en, som det har vist sig, i adskillige tilfælde velbegrundet tvivl om disse projekters økonomiske bærekraft”.77

Argumenterne mod reguleringen fik imidlertid ikke den til-sigtede virkning. Noget tyder på, at det snarere forholdt sig lige modsat. Fra lokalt hold – ofte i dagbladet Vestkysten – blev de typisk imødegået med, at der var tale om indlæg fra “ikke direkte interesserede eller usagkyndige”.78 ”Der tales om arealet som et re-kreationsområde, der skal bevares. Vrøvl!”.79

På Hedeselskabets årsmøde i 1962 tilbageviste dets direktør Frederik Heick samtlige kritikpunkter.80 Og for J. Smedegård Mortensen, der var en af initiativtagerne og formand for lods-ejerudvalget, var der ikke tvivl om, at netop østenstormen fra hovedstaden havde været den faktor, som i den sidste fase op til arbejdets igangsættelse havde fået overbevist lokale tvivlere. Kritikken svejsede angivelig lokalbefolkningen sammen “til en 100 % enig flok”.81

NybyggerneDe mange lodsejere, som efter jordomlægningen havde lod og del i deltaets nyvundne landbrugsjord, organiserede sig efter-følgende i fire landvindings- eller pumpelag.82 De skulle stå for den daglige drift og vedligeholdelse af pumpestationerne, oprensning af kanaler osv., og eftersom mange forhold havde

Pumpestationer i deltaet ca. 1980

Landvindingslag Antal pumper Areal (hektar) Samlet effekt (liter pr. sek.)

Stauning-Ganer 3 1394 3000

Hestholm 2 675 1000

Damsø 2 366 1000

Lønborg-Kyvling 2 713 2000

i alt 9 3148 7000

Efter S. Aa. Christensen 1981.


betydning for mere end lagets egne medlemmer, etablerede man et fælles repræsentantskab af lagenes bestyrelser. Repræ-sentantskabet ansatte en fælles pumpepasser til at drive alle fire pumpestationer.

Ved den sænkning af vandspejlet, som var hele landvin-dingsprojektets målsætning, blev arealer som gennem århund-reder havde tjent som engbund forvandlet til potentiel agerjord. Hedeselskabet anlagde allerede i 1963 to forsøgsarealer (et på tørvejord i Ånum og et på klægjord i Stauning) med henblik på at undersøge, hvordan deltaet bedst kunne opdyrkes.83 Og blandt andet gav forsøg med dybdepløjning af klægjorden, som bestod af fugtig lerblandet sandjord, pæne udbytter. I 1975 op-nåede man gennemsnitlig 50 hkg kerne pr. ha.84

Selvom mange landmænd begyndte at dyrke deltaets jorde, var der på længere sigt kun én, der valgte ligefrem at bosætte sig på dem. Formanden for Stauning-Ganer Landvindingslaug Oluf Nielsen opførte således en gård mellem Strandby og Fugl-sang og gav den navnet Falbæk efter den nu afsnørede bæk umiddelbart syd for gården.85

10 Mindeværdigt 223

Mindeværdigt

Den store bedriftNi år efter at anlægget var blevet overdraget til de nydannede pumpelag, samledes man igen for at fejre den store bedrift. Denne gang var anledningen afsløring af en mindesten ved Pumpestation Nord, som bar navnene på de lokale initiativta-gere Mads P. Madsen, N. C. Nielsen, K. Vadgård og J. Smede-gaard Mortensen. Under dem kunne man læse indskriften: “Ved sammenhold blev vundet frugtbar jord”.1

Ved afsløringen holdt Folketingets formand, den tidligere landbrugsminister Karl Skytte, festtalen, hvori han blandt an-det sagde, at “landvindingsarbejdet i Skjernådalen er det dyreste og absolut et af de bedste i min tid, og jeg tror, at det rent sagligt vil vise sig, at det var rigtigt at yde den støtte, som blev givet.”2 Amtsborg-mester Aage Ebbensgaard istemte: “Det kan give kuldegysninger at tænke på, hvad der ville være sket, hvis de nuværende love havde været gældende dengang [ca. 1800], og man havde bestemt, at alle heder og moser skulle blive liggende som naturområder, og man skulle spørge kommissioner og nævn om tilladelse til at grøfte og grave og bygge. Så havde vi ikke nået det, vi har, en landsdel i fort-sat fremgang med tusinder af gode solide hjem i by og på land […] Hvor er for øvrigt mange af de intellektuelle i dag? Hjælper de til med at få os ud af det økonomiske uføre, eller sidder de velbjergede og taler om nulstilling af samfundet? Inspirerer de ungdommen til at tro på fremtiden og fortsættelse af tidligere generationers arbejde, eller opdrager de dem til negative samfundskritikere, der ser ned på den livsholdning og livsindstilling, vi har her på disse egne?”3

Vi møder her tre tankemønstre, der havde været helt afgø-rende for projektets gennemførelse: 1) en optimistisk frem-skridtstro på fortsat optimering af dansk landbrugsproduktion stærkt forbundet med 2) opfattelsen af menneskets landskabs-udnyttelse som udtryk for “naturprocesser”, og 3) regional iden-titetsskabelse i opposition mod en hovedstadskultur, der netop i disse år ansås for at repræsentere negativitet og almindeligt normsammenbrud.

10

Vandets veje224

Fremskridtets mændFremskridtstroen, der lå i direkte forlængelse af de tanker, som havde båret landboreformerne igennem tohundrede år tidli-gere, anså det dybest set for en moralsk pligt at udnytte det danske landbrugsland så intensivt som muligt. Som det hedder i en hyldestbog fra 1981 om det vellykkede samarbejde mellem Landbrugsministeriet og “fremsynede folk fra egnen” udgivet af Skjernådalens Landvindingslag sammen med Skjern-Tarm Eg-nens Landboforening:4 “Nu lå det nydannede delta som en gave til Bølling – Nørre Herreds bønder, og efterhånden gik det op for dem, at det var endnu mere end en gave – det blev en OPGAVE i udformning af det nye land – en opgave, der gjorde dem til Skabe-rens medarbejdere”.5 Smedegård Mortensen modtog i 1976 De Jyske Landboforeningers sølvmedalje for fortjenstfuldt land-økonomisk virke,6 og at også den gamle landmand og minister Karl Skytte holdt fast i denne landbrugets barnetro, kan ikke overraske.7

Menneskets sejr over naturenMed den store regulering syntes den århundredlange kamp mellem menneske og natur afgjort. Mennesket havde endegyl-digt bragt sig i stand til at forme naturen efter sine interesser, og selv om pumpernes og de rette linjers modernistiske landskab repræsenterede et næsten rystende opgør med vante forestillin-ger, udtrykte reguleringen samtidig selv ærbødighed for natu-ren. For var det måske ikke til syvende og sidst dens egentlige bestemmelse at tjene mennesket?

En dobbelthed af melankoli og fortrøstning over denne sejr kom til udtryk i en bog om åens historie, som Lion’s Club ud-gav i 1968. Avisredaktør, ventremand og lodsejer i ådalen Sven Hersbøll afsluttede her et lyrisk afsnit om de store skred i den subjektive oplevelse af åens forandring således: “Han følte det store arbejde i å-dalen som et grundskud mod sin barndoms og ung-doms erfaringsverden […]Den gamle mand følte dog også, at man nu gengav å-dalen, hvad man havde svigtet. Den dal, der i genera-tioner har givet næring og liv til egnens befolkning, og som var ladt i stikken, da landbruget krøb op på bakkeøerne. Nu fik dalen ny betydning, skulle igen give sit store bidrag til egnens husholdning”.8


Lidt forenklet kunne man kalde det, som her kommer til udtryk, for landbosamfundets natursyn.9 Det samfund, der var direkte afhængigt af jord, vejrlig og dyrkningslykke, og som var arvtager af tankegods fra en tid, hvor selve overlevelsen var på spil. Som to århundreder tidligere gjaldt det stadig om at få mest muligt ud af lokale naturrigdomme. Og retten til at gøre det var lige så grundfæstet som forpligtelsen over for det kald og de traditioner, som var landmandens. I Første Mosebog gav Gud mennesket herredømmet over naturen, for at den skulle tjene det. Dermed var denne naturens tjenerrolle vel i egentlig-ste forstand selv naturlig.

Danmark – et landbrugsland (endnu)Trods affolkning, specialisering og accelererende strukturæn-dringer spillede landbrugserhvervet endnu i 1960’erne en så fremtrædende rolle for dansk nationaløkonomi og selvforstå-else, at det havde en ganske enestående politisk indflydelse. En akse fra Landbrugsministeriet på Slotsholmen til hovedsædet for landbrugets mange organisationer på Axelborg afgjorde i store træk tidens landskabspolitik, og endnu efter vedtagelsen af den første miljøbeskyttelseslov i 1973 hed det blandt kriti-kere spøgefuldt, at loven ikke gjaldt for Færøerne, Grønland og landbruget.10

Den vellykkede affejning af naturvidenskabeligt begrundede protester mod Skjern Å-projektet afspejlede denne næsten tota-le hegemoni på det, som senere kom til at hedde miljøområdet. I blandt andet Hedeselskabet, Landbohøjskolens jordbrugsvi-denskabelige institutter og det vidtstrakte forsøgsvæsen havde landbrugserhvervet egne eksperter, der når som helst kunne fremlægge vægtig dokumentation for dets synspunkters rigtig-hed. Og den samme tro på egen sag lyser ud af Karl Skyttes retrospektive vurdering af forløbet op til reguleringens vedta-gelse: “Den politiske modstand var kun krusninger på overfladen, uden særlig tilslutning hverken i befolkningen eller i folketinget”.11 Der var, med politologen Anders Branth Pedersens ord, virke-lig tale om et tæt knyttet og magtfuldt ‘landvindingsnetværk’.12

Men selvom dette netværk var stærkt, var det ikke uden modstandere. Så samtidig med at kampen mellem menneske

Vandets veje226

og natur syntes overstået, blev fronterne i kampen mellem men-nesker om natur trukket stadig tydeligere op. Selv i den ellers meget positive antologi, som i 1981 lokalt blev udgivet om åreguleringen, løftede svampeprofessoren og det tidligere SF-folketingsmedlem Morten Lange en advarende pegefinger: “Al-ligevel er vi senere blevet klar over, at de naturværdier, der gik til ved reguleringen, ikke var for pebernødder at regne. I det samlede biologiske regnskab for Danmark har vi nok ikke råd til at gøre så store indgreb i vore mindre og mindre naturarealer. Skjern Å reguleringen er måske det sidste af disse store projekter. Mon ikke udviklingen er ved at vende, så naturarealer – ikke mindst i Jylland – igen vil brede sig”.13

Og allerede mens arbejdet stod på, viste der sig tegn til, at andre argumenter end de dyrkningsfaglige måske for fremtiden ville få større vægt. Blandt andet blev der peget på, at deltaet efter reguleringen ville give stærkt forbedrede muligheder for friluftsliv. “Skjernådalen, som hidtil nærmest har ligget som en slags ingenmandsland, hvor kun få kunne færdes i den tørre tid vil fremtidig blive et turistcentrum for omegnen med livlig trafik; tænk blot at kunne reklamere med en flere km lang spadseretur på de brede, grønne diger langs Skjernå med Ringkøbing fjord og klitterne i baggrunden, og for lystfiskerne må det da blive et sandt eldorado”.14 En ganske anden naturkvalitet end den, der måles i hektokilo pr. hektar.

ØstenstormenEt sidste element, der i tilbageblik synes at have været helt afgø-rende for projektets gennemførelse, var den særlige betydning, som dets regionale forankring fik. Fortalerne for regulerin-gen repræsenterede ikke alene landbrugserhvervet, men også en landsdel, der i lyset af efterkrigstidens industrialisering og urbanisering måtte anses for et udkantsområde. Som sådan havde det et særligt behov for styrkelse af en regional identitet, og denne styrkelse fik idéelle vilkår i modspillet fra intellektuel-les og eksperters såkaldte østenstorm. I en underforstået mod-sætning til disse nye magthavere karakteriseredes den typiske vestjyde, når man spurgte ham og hende, med betegnelser som venlig, gæstfri, hjælpsom, flittig, foretagsom, ærlig, sparsom-


melig, humoristisk, selvbevidst, beskeden, tålmodig, nysgerrig, samarbejdsvillig, målrettet, opfindsom, initiativrig, drilagtig, og – ikke at forglemme – med talent for handel .15

Der skulle ikke sådan komme nogen udefra og bestemme, hvordan man der på egnen skulle bruge sine landskaber. Det gjaldt, da et tysk konsortium i 1958 offentliggjorde planer om opførelse af en tysk ferieby på Holmsland Klit (der hurtigt i folkemunde fik øgenavnet Lille Hamborg), hvilket øjeblikke-lig fremkaldte en fredningsplan for området.16 Og det gjaldt, når københavneraviser førte kampagnejournalistik mod deltaets regulering. Derfor er det på sin vis paradoksalt, at projektets gennemførelse trods alt skyldtes en helt afgørende indgriben udefra i form finansiering. Det vestjyske handelstalent fornæg-tede sig ikke.

Ganer Å ledes efter regulering under det nye, nordlige løb og har udløb i det sydlige. Flyfoto fra kort efter anlæggelsen. Foto: Hede-Danmark.

229

4. del

Naturens orden genoprettes

1977-2002

11 Natur med problemer 231

Natur med problemer

Landbruget som forurenerFritidslandskabetEfter reguleringen signalerede selve landskabet omkring Skjern Å modernitet og fremskridtsiver, optimeret som det var til in-tensiv landbrugsproduktion. Åens nedre løb skar sig gennem deltaet som to vældige vandmotorveje, og mellem dem sørgede et net af mindre kanaler for at lede overflødigt vand bort fra den gamle engbund, der var erstattet af kornmarkernes frugtbare skaktern. Som for at understrege landbrugets ligeværdighed med industrien, lå hele dette agrare produktionsapparat ikke alene i hænderne på kyndige landmænd, men også på pumpe-passeren, der havde ansvaret for, at vandet til stadighed blev holdt ude.

Men det var ikke kun i det regulerede delta, at man kunne iagttage følgerne af landbrugets modernisering. De små uop-dyrkede pletter af vild natur og rester af gamle løvtræshegn rundt omkring i agerlandet var overalt på hastig retur.1 Det højt produktive landbrugslandskab, man mødte i 1970’ernes Danmark, var udtryk for den stræben efter både individuel og samfundsmæssig velstand, der havde præget tiden efter Anden Verdenskrig. Fra 1960’ernes begyndelse var det industrien, der ydede mest, men også landbruget havde gennem betydelige eks-portindtægter givet et væsentligt bidrag til, at bestræbelsen bar frugt. Det kan derfor virke paradoksal, at netop den øgede rig-dom formentlig var blandt de væsentligste årsager til, at land-brugsproduktionens intensivering ikke fik lov til at fortsætte.

Efter Skjern Å-projektets afslutning forstummede landet over så godt som al tale om videre tørlægning. Ikke på grund af projektet i sig selv. Faktisk var vinden ved at vende, allerede mens landbrugets interesseorganisationer sammen med Hede-selskabet kæmpede for at få gennemført denne den største af alle vandløbsreguleringssager.2 Tiden var bare ikke længere til den slags. Tværtimod var det nu langsomt begreber som brak-lægning og marginalisering, der vandt indpas i landbrugsdebat-

11

Vandets veje232

ten både nationalt og inden for den fælles EF-landbrugspolitik, der fik stadig større direkte betydning.3

Europas landbrug var under et blevet så effektivt, at fødeva-reproduktionen langt oversteg efterspørgselen, og for at sikre en politisk fastsat mindstepris, opkøbte EF store mængder kød, smør og korn, som blev lagt på lager, indtil verdensmarkedspri-sen rettede sig. Dermed var incitamentet til fortsat udvidelse af landbrugets produktionsapparat borte.

Samtidig smuldrede landbrugets folkelige fundament. Gan-ske få havde efterhånden direkte tilknytning til erhvervet, og velstandsstigningen bidrog omvendt til, at stadig flere fik en mening om det danske landskab. For på ferier ville byboerne færdes i natur og ikke mellem hermetisk lukkede SPF-stalde og kolossale, ensartede, rektangulære markfelter. Når økonomien blev til det, ville de fleste ydermere gerne kunne flytte ud i de parcelhuskvarterer, der så langt øjet rakte var skudt op i byernes og småbyernes udkanter. Og der ville man være omgivet af et harmonisk og seværdigt landskab, der indbød til de udflugter, man godt nok alligevel sjældent kom af sted på. For det store flertal af befolkningen blev brugen af det åbne land knyttet til fritiden.4

Forskere og planlæggere beskriver derfor undertiden vore dages landskab som postproduktivt.5 Et landskab, hvis brug ikke længere primært retter sig mod materiel produktion. Men det udtrykker ikke hele sandheden. Fortsat strukturudvikling og stadig mere detaljeret politisk regulering af landskabsudnyttel-sen har siden 1980’erne snarere skabt et sektoriseret landskab. Et landskab, hvor nogle områder præges af meget store land-brugsbedrifter med intensiv, markedsrettet produktion, mens andre er udprægede fritidslandskaber, hvad enten det drejer sig om små deltidslandbrug, beskyttede naturområder eller nyan-lagte, bynære skove.6

De ferske vande repræsenterer en landskabstype, hvor denne gradvise forskydning fra økonomisk-materielle mod æstetisk-rekreative interessers dominans har været særlig tydelig. I løbet af det 20. århundrede overtog lystfiskerne således erhvervsfi-skernes gamle bastioner i den aldrig afsluttede debat om vore ferske vandes tilstand og anvendelse. Nu stod vandet ikke læn-


gere uanfægtet til landbrugets rådighed. Erhvervet blev tværti-mod anset for en af de væsentligste syndere bag den tiltagende vandforurening.

Politisk kemiSelvom der blev gjort en hel del bestræbelser for at gøre noget ved forureningen, var langtfra alle problemer løst ved udgangen af 1970’erne. Udledning af miljøbelastende, syntetiske giftstof-fer fra industrier, landbrug og husholdninger gav anledning til stigende bekymring, men det blev nitrat og andre kvælstoffor-bindelser, som i særlig grad kom til at sætte præg på den offent-lige debat.

Kvælstof er på linje med kulstof et kemisk grundstof, som er helt vitalt for alle levende organismer.7 Det indgår sammen med fosfor og en række andre næringsstoffer i den pulje af nødven-dige komponenter, om hvilke landbrugekemiens grundlægger J. F. von Liebig allerede i første halvdel af 1800-tallet slog fast, at det var det stof, som i forhold til planternes artsspecifikke behov hurtigst blev forbrugt, der afgjorde, hvor stor en afgrøde man kunne opnå. I det traditionelle, europæiske landbrug var denne begrænsende faktor som regel kvælstof.

Denne tendentielle kvælstofmangel blev der første gang ret-tet en smule op på, da man i 1809 i Chile fandt salpeter (først og fremmest natriumnitrat) i form af fuglegødning kaldet guano, som i store mængder importeredes til Europa og Nordamerika for at blive spredt på markerne.8 Men det afgørende opgør med landbrugets mangeltilstand fandt først sted, da en industriel syntese af ammoniak ud fra luftens kvælstof – efter opfinderne kaldet Haber-Bosch-syntesen – blev mulig i 1913. Gennem 1920’erne tog fremstillingen af syntetisk kvælstofgødning for alvor fart, og også i dansk landbrug vandt det nye hjælpestof indpas. I 1920 blev der på landsplan anvendt ca. 13.000 tons handels-kvælstofgødning, og dette tal var tres år senere forøget med næsten 30 gange til 394.000 tons.9 Skønsmæssigt kan 40 % af verdens befolkning således i dag takke Haber-Bosch-syn-tesen for deres daglige brød.10

I en stadig cyklus mellem væske, gas og faste organiske for-mer forlader noget af kvælstofgødningen landbrugets enemær-

Vandets veje234

ker.11 I hovedtræk sker der efter tilførsel af flydende husdyr-gødning til en markflade en fordampning i form af ammoniak, der dog ved nedbør atter vender tilbage til jorden. Fra overfla-den løber en del af ammoniakken også til vandløb og søer, mens en større del fra rodzonen optages af planterne. Dette plante-bundne kvælstof vil derefter typisk blive fjernet fra arealet, efter at afgrøden er høstet, eller det vil blive frigivet efter nedpløjning og naturlig nedbrydning.

I jorden mineraliseres en del af kvælstoffet til nitrat (nitrifi-kation), der af jordens vand (og i drænrør) transporteres mod vandløb og søer. En mindre del siver ned til grundvandet, hvor-fra der ligeledes sker en transport mod vandmiljøet. Så tidligt som i 1967 pegede agronomen J. Lindhard fra Askov Forsøgs-station således på, at ganske betydelige næringsstofmængder hvert år blev udvasket fra den danske landbrugsjord på grund af overdreven gødskning.12 Endelig vil bakterier i planternes rodzone omdanne en del af den dannede nitrat til frit kvælstof, der afgives til luften (denitrifikation), hvorved næringsstof-ophobningen i vandmiljøet reduceres.

Landmandens nye rolle: miljøsvin!Lederen af Odense bys vandforsyning G. O. Andrup havde som nævnt gennem flere år advaret mod landbrugets tiltagende ud-ledning af næringsstoffer til grundvandet, og i 1973 tilsluttede den kendte tv-journalist (og lystfisker) Uffe Ellemann-Jensen sig i en bog om Gudenåen advarslerne.13 Han konkluderede, at “landbruget formentlig tilfører Gudenå-systemet langt den over-vejende del af den kvælstofmængde, som er med til at fremme pri-mærproduktionen […] landbrug og dambrug ser altså ud til at spil-le en meget betydelig rolle ved forureningen af Gudenå-systemet”.14

Der skulle dog komme til at gå endnu ti år, før myndighe-derne for alvor reagerede på advarslerne. I 1980 udstedte EF et drikkevandsdirektiv, der blandt andet tilsluttede sig WHOs anbefalinger om grænseværdier for vandets kvælstofindhold, og som dermed lagde op til en reduktion af udledningen.15 Og tre år senere udsendte Miljøstyrelsen rapporten Nitrat i drikkevand og grundvand i Danmark, som i 1984 blev suppleret med den


såkaldte NPO-redegørelse, der påpegede de uheldige konse-kvenser for vandmiljøet af landbrugets gødningspraksis.16

Som reaktion på en række somre med lokale eller mere ud-bredte problemer med fiskedød udsendte Miljøstyrelsen sam-me år rapporten Iltsvind og fiskedød i 1981. Den konkluderede blandt andet med udgangspunkt i det såkaldte Bælt Projekt, der var gennemført i perioden 1975-79, at øget hyppighed og ud-bredelse af iltsvindfænomener i de indre danske farvande var tæt forbundet med udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, og at problemerne derfor blandt andet skulle imødegås ved “en mere målrettet indsats fra landbrugets side for at begrænse tabet af næringssalte ved udvaskning og/eller overfladestrømning”.17 Al-gerne forhindrede sollyset i at bidrage til iltproduktionen i de planter, som levede på større vanddybder, samtidig med at der til nedbrydningen af døde alger gik store mængder ilt. Konklu-sionerne af disse udredninger var så alarmerende, at de uund-gåeligt måtte føre til politisk handling.

I 1985 vedtog et flertal i Folketinget derfor en NPO-hand-lingsplan, der blandt andet indebar forbud mod udledning af møddingvand fra gårdene samt mod spredning af gylle på fros-sen eller hældende jord samtidig med. at den indførte krav om en bestemt kvantitativ harmoni mellem antallet af husdyr og det landbrugsareal, hvorpå gødningen blev spredt.18

Sideløbende med, at de første spæde skridt blev taget til at reducere fordampning og afløb af næringsstoffer fra jordover-fladen og udvaskning fra landbrugsplanternes rodzone, antyde-de Socialdemokratiets miljøpolitiske ordfører Ritt Bjerregaard, at problemet i virkeligheden stak endnu dybere. I Jyllandspo-sten gav hun således udtryk for, at landbrugets nitratudledning forurenede grundvandets drikkevandsreserver, hvorigennem de påførte befolkningen allergi og kræft.19

Disse direkte sundhedsvirkninger via grundvandet, der i ud-landet især var blevet fremhævet af den amerikanske biolog og miljøaktivist Barry Commoner, fik dog ikke middelbart nogen fremtrædende plads i den efterfølgende debat.20 Det gjorde til gengæld problemet med vandmiljøets overbelastning med næ-ringsstoffer – den såkaldte eutrofiering. For spørgsmålet var, hvilke næringsstoffer der egentlig var årsag til belastningen.

Vandets veje236

Commoners generalangreb mod landbrugets manipulation af naturens kvælstofkredsløb var i 1980 blevet imødegået af jord-brugsforskeren Samuel Aldrich, der i bogen Nitrogen in relation to food, environment, and energy blandt andet nedtonede nitra-tens skadevirkninger for drikkevandet betydeligt.21

Herhjemme tog de gamle modstandsmænd Flemming Junc-ker og Jørgen Røjel begge tråden op om end med forskellige betoninger.22 Hvor Juncker gennem flere publikationer især forsøgte at ændre offentlighedens forståelse af kvælstoffets kemiske egenskaber, fokuserede Røjel særlig på beslutnings-processen omkring den tidlige vandløbsbeskyttelse. NPO-redegørelsen opfyldte således efter hans mening ikke “de mest elementære krav, man kan stille til en naturvidenskabelig under-søgelse”.23 Spørgsmålet var nemlig angivelig, om eutrofieringen i det væsentlige skyldtes fosfor eller kvælstof. Og selvom dette spørgsmål på overfladen synes at henhøre under den kemiske videnskab, så var de to grundstoffer i virkeligheden blot stedfor-trædere for de virkelige interessenter i den gryende miljøkamp. For mens alle var enige om, at landbruget var storleverandør af kvælstof, så var det lige så indlysende, at fosforbelastningen alt overvejende stammede fra industri og husholdninger.24

I virkeligheden er spørgsmålet om nitrats og fosfats re-spektive betydning for vandkvaliteten dog forholdsvis enkelt. De alger, der fremkaldte iltsvindet i de indre farvande, kræ-ver nemlig et ret præcis blandingsforhold mellem de to stoffer for at kunne vokse. Efter stoffernes vægt skal der 7 gange så meget nitrat-kvælstof til som fosfor.25 Så når der – som ni-tratfortalerne ganske rigtig påpegede – ikke var synlige eutro-fieringsproblemer i vandløbene, skyldtes det relativ mangel på fosfor. Der var simpelthen for lidt fosfor til, at selv store kvælstofmænger kunne udnyttes, og ydermere blev der mindre kvælstof under turen gennem vandløbet, idet en del af det blev afgasset (denitrificeret).

Når det nitratholdige vandløbsvand nåede byspildevandet (typisk ved udløbet i søer og fjorde), var der til gengæld så rige-ligt med fosfor, at mere nitrat-kvælstof kunne udnyttes, og det kunne føre til en undertiden ganske kraftig algeopblomstring i fjordene. Denne forurening var altså i snæver forstand direkte


forårsaget af fosforudledningen. Men uden rigelige mængder af kvælstof, ville fosforet ingen virkning få. I fjorde og hav var det således kvælstof, der var algevækstens begrænsende faktor og dermed den vigtigste forureningskilde; i søer var det omvendt fosfor.

Andre forureningskilder i det åbne landDambrugene fortsat et problemSom Uffe Ellemann-Jensen også havde gjort opmærksom på, var der andre end landbruget, som bidrog til vandmiljø-ets næringsstofbelastning. Dambrugserhvervet var endnu ved 1980’ernes begyndelse et erhverv i vækst.26 I årene 1974-87 næsten fordobledes ørredproduktionen,27 og selv om der var opmærksomhed på mulige forureningsproblemer, gav udled-ning af næringsstoffer fra fiskenes afføring og uudnyttet foder store problemer.

I Miljøbeskyttelsesloven fra 1973 betragtedes dambrug ikke uden grund som ”særligt forurenende virksomheder”, og da Vand-forsyningsloven blev revideret otte år senere, indførtes der med en frist på 20 år krav om individuelle tilladelser til indvinding (og efterfølgende udledning) af vandløbsvand.

I direkte forlængelse af en række generelle forsøg på at redu-cere næringsstofbelastningen af de ferske vande udsendte mil-jøminister Lone Dybkjær i 1989 en bekendtgørelse om dam-brug, der blandt andet indførte krav om forskellige former for foderregulering, ligesom den påbød indretning af bassiner til bundfældning af slam inden vandets møde med vandløbet.28

Blandt erhvervets udøvere vakte disse restriktioner stærk modstand, men bekendtgørelsens anvisninger skulle vise sig ikke at være virkningsløse. Udledningen af næringsstoffer faldt markant gennem 1990’erne, selvom der stadig var store proble-mer ved udgangen af årtiet.29 Men samtidig – og ikke uden sammenhæng med restriktionerne – faldt også antallet af dam-brug. Hvor der i 1989 fandtes i alt 510 danske dambrug, var antallet således i 2000 reduceret til 388.30

Vandets veje238

Arven efter brunkulleneBåde i kridtgrunden og i jordens millioner af år gamle brunkul-lag findes der i Danmark store mængder af såkaldt narreguld, svovlkis eller pyrit.31 Når pyritten iltes (for eksempel ved sænk-ning af grundvandsspejlet i forbindelse med dræning), bliver den omdannet til blandt andet svovlsyre og såkaldt ferrojern, der opløses i drænvand og udledes til vandmiljøet. Det giftige ferrojern kan ikke ses i vandet, men når svovlsyren er tilstræk-kelig fortyndet, iltes ferrojernet og bliver til okker. Okkeren er ikke egentlig giftig, men den påvirker alligevel vandløbenes livs-betingelser negativt. Den gør vandet uklart, så der ikke kommer så meget lys til bunden, og den kan kitte bundgruset sammen, så der bliver lukket af for tilstrømningen af ilt til de porer, hvor fiskenes æg ligger.

Der har altid været problemer med okker i vestjyske vandløb, hvor den kalkfattige jordbund er årsag til forholdsvis surt vand. Men okkerproblemer i større stil viste sig primært i forbindelse med de dræninger, som omkring 1980 nåede op på at omfatte omtrent halvdelen af det samlede danske landbrugsareal.

Udvaskningen fra markerne udgjorde imidlertid et lokalt problem i forhold til tiden under og efter 1. Verdenskrig, da man med brændselsmanglen som drivkraft i stor skala begynd-

Efterladte arbejdsma-skiner i Søby Brunkulslejer, der lukkede produktionen endegyldigt i 1970. Foto Terkel Broe Christensen, Biofoto.


te at udvinde brunkul.32 Fra da af berørte okker-problemet hele Midt- og Vestjylland. Allerede un-der krigen blev der gravet en del omkring Fasterholt og i Troldhede, men først i forbindelse med udbrud-det af den næste store krig i 1939, blev udvindingen for alvor sat i system.

I et stort område syd for Kølkær fandtes brun-kullet kun få meter under jordens overflade, og med tiden blev landbrugsjord tilhørende godt en snes gårde udlagt til kulbryd-ning. Nødvendigheden af maskinkraft skabte behov for udefra kommende kapital, og da arbejdsløsheden samtidig var stigen-de, var der arbejdskraft nok at få.33 I løbet af få år opstod der en veritabel skurby for tilrejsende arbejderfamilier i det, som under et blev kendt som Søby Brunkulslejer.

Sammen med tørv var brunkul i krigsårene helt afgørende for Danmarks energiforsyning. Tilsammen dækkede de godt 40 % af forbruget (heraf brunkul dog kun de 9 %), men også efter krigens afslutning fortsatte kulbrydningen i en årrække.34 Endnu ved udgangen af 1950’erne lå den årlige produktion så-ledes på mere end 2 millioner tons.35

Brydningen indebar flytning af kolossale jordmasser, og da den var bragt til ende, efterlod den et øde kraterlandskab med vældige sandbanker og dybe grave. Hvad de færreste nok tænk-te på i kampens hede var, at de omfattende jordarbejder i stor stil gav anledning til iltning af jordens pyrit. Store mængder fer-rojern blev vasket ud i de nærliggende Søby og Holtum Åer og videre ned gennem Skjern Å-systemet for at ende i Ringkøbing Fjord, og udvaskningen fortsatte længe efter at kulbrydningen var ophørt. Men selvom enhver kunne iagttage vandets rødfarv-

Okkerforure-net vandløb. Foto Karsten Schnack, Biofoto.

Vandets veje240

ning, var der lokalt en optimistisk tro på, at okkeren nok skulle forsvinde, når først den nåede fjorden.36

Vandløbsregulering, dræning og okkerDræn og brunkulslejer var imidlertid ikke de eneste kilder til okkerudledning. Allerede da man projekterede Skjern Å-del-taets regulering, havde Danmarks Fiskeri- og Havundersøgel-ser gjort opmærksom på, at også jordarbejderne i denne for-bindelse kunne give problemer, hvorfor Landbrugsministeriet pålagde anlægsledelsen at minimere okkerproblemet af hensyn til fiskeriet.37

Helt hindre udledningen kunne man dog ikke, og da op-dyrkningen af den indvundne jord så småt var ved at komme i gang, måtte lederen af Hedeselskabets tekniske afdeling Niels Venov i Jyllandsposten indrømme, at en vis forurening fra det inddæmmede areal var uundgåelig.38 Faktisk skønnede selska-bet selv, at ca. en tiendedel af de i gennemsnit 2800 tons jern, som Skjern Å hvert år førte ud i Ringkøbing Fjord, stammede fra de tørlagte arealer.39

Okkerudledningen var først og fremmest fiskenes og der-med også fiskernes problem. Som en af deres talsmand senere beskrev situationen i et partsindlæg: “Mens landmændene fornø-jet kørte rundt med deres store traktorer og mejetærskere på deres billige og nyerhvervede kornmarker, væltede okker i enorme mæng-der fra de afvandede områder ud i åen, hvor de først kvalte alt liv og siden havnede i fjorden”.40 Erhvervet krævede derfor opførelse af bundfældningsbassiner, således at den værste forurening kunne fjernes inden åvandet nåede fjorden, men i første omgang skete der intet.41

Nogenlunde samtidig med at udledningen fra deltaet i før-ste halvdel af 1970’erne blev erkendt som et problem, var okker-forureningen ved at blive et mere generelt politisk anliggende. Udledningen fra de gamle brunkulslejer i Havnstrup førte i 1974 til, at der i Videbæk Kommune blev nedsat et særligt ok-kerudvalg, og den løsning, udvalget nåede frem til, var at opføre en dæmning, så vandstanden i områdets søer blev hævet.42 For derved ville iltningen af den blotlagte pyrit jo ophøre.


Det forslag vandt imidlertid ikke gehør i et okkerudvalg, som nogenlunde samtidig var nedsat af Ringkøbing Amt. Her gik man – stærkt tilskyndet af Hedeselskabet – i stedet ind for delvis planering, tilføring af landbrugskalk og tilplantning af området, og sådan blev det. Men det skulle senere vise sig at være en forfejlet strategi. Som den stedkendte landinspektør Erik Lund senere påpegede, kunne der ikke efterfølgende spo-res nogen som helst reduktion af afstrømningen fra de forladte brunkulslejer.43 Kalkningen var forfejlet. Men senere erfaringer skulle vise, at heller ikke vandstandshævning kunne stå alene.44

Hedeselskabet var en central spiller i det politiske opgør om okkerforureningen, for det havde jo været direkte impliceret i langt de fleste af de jordarbejder, der efterfølgende havde re-sulteret i forurening. Det engagerede sig derfor også voldsomt, da en dambrugsejer i Truust ved Gudenåen i 1978 rejste privat søgsmål mod sin nabo, der med okker udledt gennem et nyan-lagt dræn havde forårsaget massiv fiskedød og store økonomi-ske tab.45

Samtidig med denne erstatningssag anmeldte dambruge-rens advokat sagen som en overtrædelse af Miljøbeskyttelseslo-ven over for Århus Amt, og så blev amtet og de statslige myn-digheder tvunget til at tage stilling til, hvorvidt udledning af okker var vandforurening i lovens forstand. I bekræftende fald ville enhver landmand, der gennem sine dræn uafvidende ledte okker til vandløb og søer, kunne imødese såvel en bøde som krav om at betale for forureningens konsekvenser.

Politiske kontroverser om okkerI Miljøstyrelsen var holdningen klar: okkerforurening faldt ubetinget ind under lovens forureningsdefinition og var derfor den enkelte forureners ansvar. Men denne holdning delte man ikke i Hedeselskabet og hos landbrugets organisationer, som derfor lagde et voldsomt pres på landbrugsministeren. Resul-tatet af længere tids magtpolitik såvel inden som uden for re-geringen blev, at der i 1979 blev nedsat endnu et okkerudvalg – denne gang under Miljøministeriet.

Dette udvalg konkluderede i sin rapport, der blev fremlagt i 1980, at okkerforurening var omfattet af Miljøbeskyttelses-

Vandets veje242

loven, men at det ville være økonomisk umuligt for den enkelte landmand effektivt at reducere sin forurening. Udvalgets flertal foreslog derfor, at landmænd skulle holdes skadesløse, når blot de havde indhentet myndighedernes tilladelse og i øvrigt aktivt bekæmpede okkerudslip. Herimod fastholdt Hedeselskabets repræsentant i en mindretalsudtalelse, at okkerbekæmpelse alene måtte være det offentliges problem.

Øjensynlig havde landbrugsministeren en stærkere position i regeringen end miljøministeren, eller også var presset på den samlede regering simpelthen for hårdt. I hvert fald blev resul-tatet af en ophidset okkerdebat, at miljøminister Erik Holst i efteråret 1980 meddelte landbrugets organisationer og Hede-selskabet, at “det forekommer hverken praktisk rimeligt eller admi-nistrativt hensigtsmæssigt, at forbudsbestemmelsen i miljøbeskyttel-seslovens § 17 skulle omfatte udledningen af okkerholdigt vand fra almindelige, landbrugsmæssige drænings- og afvandingsanlæg”.46 I 1981 blev denne beslutning fulgt op af Folketingets vedtagelse af en Okkerlov, hvorefter staten påtog sig ansvaret for og udgif-terne til bekæmpelse af okkerforureningen.

Okkerpoten-tielle områder inden for Skjern Ås afvandingsom-råde. Efter Jensen & Reenberg 1986.

11-3

Uklassificeret 0 % Under 20 % 20-50 % Over 50 %


Som et resultat af Okkerloven af 1981 blev der de følgende år gennemført en række forsøg med begrænsning af okkerud-slip fra dræn.47 De resulterede i maj 1984 i en redegørelse, hvis anbefalinger ledte frem til en revision af loven i 1985, som inde-bar en betydelig skærpelse. Inden for særligt udpegede okker-potentielle områder måtte grøftning og dræning herefter kun måtte finde sted efter godkendelse fra amtsrådet.48

Fra oprensning til vandløbsplejeÆndrede prioriteringer: Vandløbsloven 1982Lige så naturligt som det i 1970’erne var for politikerne at stå fast på landmændenes lovfæstede ret til at aflede vand fra deres marker, lige så indlysende syntes det, at vandløb skulle holdes fri for grøde og sten. Således havde det, når det gjaldt vandløbs-forvaltning, siden slutningen af 1700-årene været hensigten at aflede alt i dyrkningssammenhæng skadeligt vand. Men andre synsvinkler gjorde sig fra 1970’erne gældende med stadig større kraft.49

Det kom tydeligt til udtryk, da Vandløbsloven af 1949 i begyndelsen af 1980’erne skulle revideres, fordi den på visse punkter stred imod Miljøbeskyttelseslovens intentioner. Igen fyldte statens egne eksperter godt i det lovforberedende udvalg, som endte med at anbefale, at “lovens bestemmelser ud over at sikre vandløbenes evne til afledning af vand også sikrer, at hen-synet til fiskeriet, de rekreative og andre miljømæssige interesser i vandløbene medinddrages i sagsbehandlingen”.50 Rent praktisk tilsluttede det sig derfor anbefalinger fra Miljøstyrelsens Fersk-vandslaboratorium om i stigende grad at gå fra maskinel til ma-nuel grødeskæring.51

Lovforslaget som blev vedtaget i 1982, havde således godt nok som sit udtrykkelige formål at “sikre, at vandløb kan benyt-tes til afledning af vand […] under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten”.52 Det påbød som sine forgængere vedligeholdelse, “således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres”.53 Men som noget nyt tog loven nu eksplicit hensyn til miljø og rekreative interesser, idet den be-skæftigede sig med helt nye begreber såsom vandløbskvalitet og vandløbsrestaurering.54 Sidstnævnte kunne komme på tale, hvor

Vandets veje244

gydebanker, der var blevet ødelagt i forbindelse med maskinel grødeskæring, skulle genetableres.

Med lovændringen blev funktionen som vandløbsret endvi-dere overført fra de gamle landvæsenskommissioner til amts-rådene, idet primærkommunerne fik til opgave at få forskellige interesser til at mødes.55 Som et nyt, virksomt forvaltningsred-skab skulle de enkelte vandløbsregulativer nu være langt mere detaljerede end tidligere.56 De skulle ikke kun beskrive vandlø-bets fysiske tilstand, men også dets tilsigtede kvalitet.57

Den regulativmæssige vandføringsevne kunne fortsat fast-sættes ved beskrivelse af løbets geometriske dimensioner, men man kunne i stedet vælge at foretage egentlige vandføringsmå-linger.58 Kommunen kunne altså foretage kontrolmålinger for at undersøge, om grødeskæring overhovedet var nødvendig, i stedet for blot at gennemføre denne rutinemæssigt.59

Lystfiskernes organisationer så på den nye lov med stor vel-vilje, men blandt landmænd var der udbredt bekymring for, om hensynet til dyr og planter ville gå ud over vandafledningen.60 Landbrugsorganisationerne ønskede derfor størst mulig åben-hed omkring formuleringen af nye vandløbsregulativer, men i og med at man fik mulighed for at forlade de gamle, let kontrol-lable geometriske målsætninger til fordel for nye vandførings-mål, blev kommunernes forvaltning af loven sværere at kontrol-lere.61

Umiddelbart kunne en del tyde på, at landmændenes be-kymring ikke var uden grund, for i halvdelen af en række særlig undersøgte vandløb kunne vandføringsevnen i perioden 1976-95 konstateres at være betydelig reduceret.62 I det store og hele var der dog i virkeligheden nok tale om, at vedligeholdelsen nu ikke længere overopfyldte regulativernes målsætninger med hensyn til oprensning, sådan som det tidligere havde været al-mindeligt.63

Åpleje og naturgenopretningFå år efter vandløbslovens ikrafttræden udgav Dansk Amts-vandinspektørforening og Miljøstyrelsen i fællesskab Åmands-bogen – en vejledning og naturfører, som gav gode råd om hen-synsfuld vandløbsvedligeholdelse og restaurering af vandløb.64


Den var skrevet af ferskvandsbiologen Bent Lauge Madsen, der i 1980 havde siddet i det lovforberedende udvalg, og som også siden i enestående grad kom til at sætte sit præg på omlægnin-gen af dansk vandløbsforvaltning.

Vandløbsloven gav som tidligere nævnt mulighed for vand-løbsrestaurering i form af overhængende brinker, gydebanker, genslyngning af regulerede vandløb, stenstrøninger og anlæg til koncentration af strømmen, men denne mulighed blev især rigt udnyttet efter Naturforvaltningslovens ikrafttræden i 1989.65 Den indførte nemlig det nye begreb naturgenopretning i dansk politik og forvaltning.

I sin danske udgave var begrebet blevet formet i Danmarks Naturfredningsforening som en pendant til den ”økonomiske genopretning” som statsminister Poul Schlüter havde lanceret som mål for regeringens økonomiske politik.66 Der lå derfor ikke nødvendigvis særlig dybsindige overvejelser bag begrebet, som i international litteratur defineredes som “returning an ecosystem to a close approximation of its condition prior to distur-bance”.67 Men taget for pålydende udsprang det dybest set af de forestillinger, som Naturfredningsforeningen havde gjort sig gennem årtier: at naturen repræsenterede en oprindelig tilstand, som kulturudviklingen havde fjernet os fra, men som kunne genskabes ved at få landskabet til atter at se ud, som det gjorde, før verden gik af lave.68

Naturforvaltningsloven foreskrev, at der hvert år skulle af-sættes midler på finansloven til blandt andet statslige arealop-køb, mens 40 % af den årlige beløbsramme skulle anvendes til naturgenopretning.69 Og ganske mange af de projekter, der i de følgende år blev gennemført, drejede sig om genskabelse af vådområder.70

Foruden hårdhændet maskinel grødeskæring var det især rørlægning af mindre vandløb og andre former for faunaspær-ringer, der i forbindelse med 18-1900-årenes afvandingsiver havde bidraget til at forringe landbrugslandskabets vandmiljø. Ved Skjern Ås regulering var helten eksempelvis lukket ude fra op til 80 % af sine gydepladser, fordi den ikke kunne passere de styrt, der primært var anlagt med henblik på laks og ørred.71 Fra 1984 blev der derfor årligt afsat penge på finansloven til

Vandets veje246

vandløbsrestaurering, som blandt andet kunne bestå i fjernelse af spærringer eller anlæg af omløb eller fisketrapper.72 Alene i årene 1985-98 blev der på denne måde på landsplan fjernet 533 spærringer, 27 rørlagte strækninger blev atter åbnet, og der blev anlagt 78 omløbsstryg.73

Skjern Å-laksenFiskeri med nedgarn havde gennem første halvdel af det 20. århundrede sikret mange familier omkring Ringkøbing Fjord deres udkomme, men som det var tilfældet med det erhvervs-mæssige ferskvandsfiskeri, således gik også kyst- og fjordfiske-riet i dets anden halvdel drastisk tilbage overalt i landet.74 Det betød imidlertid ikke, at fiskeriinteresser ikke længere hørtes i den offentlige debat, men nu var det blot i høj grad borgerska-bets lyst- eller fritidsfiskere, der formulerede sig.

Den særlige fiskeretik, at man ved valg af fangstredskaber og metoder giver fisken en ligeværdig sportslig dyst med fiskeren, blev formuleret allerede i den første engelske lystfiskerhåndbog, The Perfect Angler, fra 1653.75 Det skulle så at sige være ople-velsen snarere end selve fangsten, der var det centrale, og efter stiftelsen af særlige foreninger for lystfiskerne i 1800-årene kom de til at spille en stadig vigtigere rolle i den hjemlige naturdebat.

Det lå i forlængelse af moderne lystfiskermoral, at den fisk, som gav den bedste kamp, også var den mest eftertragtede. Laks og ørred blev derfor hurtigt de mest prestigefyldte arter, og åsy-stemer som Skjern Å, der indeholdt de sidste rester af en lokal dansk laksestamme, blev særlig attraktiv i lystfiskerkredse. Ikke mindst Hastrup Sø udviklede sig til en yndet lokalitet.76

Men i takt med den generelle belastning af vandmiljøet stod det stadig klarere, at laksebestanden næppe kunne opretholde sig selv. Så gennem store dele af det 20. århundrede blev der ofret betydelige summer på udsætning af lakseyngel (såkaldt smolt) i Skjern Å-systemet.77 De første udsætninger fandt sted omkring 1930, efter at et konsortium af fiskeriinteresserede havde købt Lundenæs Laksegård med henblik på nedlæggelse (for at fremme passagen), og efter åens regulering i 1960’erne gik en række organisationer sammen om en fælles plan for at understøtte de vestjyske laksestammer.78 Udsigterne for sådan-


ne planer var imidlertid ikke de bedste, eftersom belastningen af Skjern Å med okker steg år for år, og hertil kom den generelle eutrofiering som følge af land- og dambrugserhvervenes over-forbrug af næringsstoffer.

Okker og nitrat var ikke de eneste problemer for Skjern Å-laksen. Ikke sjældent reducerede dambrugene således vandløbenes vandføringsevne, idet der var meget lidt vand i de såkaldt ’døde åstrækninger’ mellem dammenes indtag og afløb et vandløbsvand.79 I en del tilfælde blev smolten trukket ind af deres vandindtag, hvorefter den blev fortæret af dam-brugsørrederne.80 Tilsvarende skete det ikke sjældent, at halv-voksne ørreder slap ud af bassinerne, hvorefter de påførte de vildtlevende laks en ubillig konkurrence om føden og kunne give anledning til risiko for genetisk påvirkning af den oprin-delige stamme.81

En af de skarpeste konflikter mellem dambrug og lystfiskeri opstod dog, da der i april 1997 udbrød Bacterial Kidney Disease i et dambrug ved Karstoft Å.82 For ikke alene spredtes smitten herfra med yngel til andre dambrug.83 Den udgjorde også en betydelig trussel mod den lokale, vildtlevende (om end delvis udsatte) laksestamme.

Men med miljøpolitikkens stærkere profilering i 1980’erne blev også spørgsmålet om bevaring af hjemmehørende dyrear-ter og -herkomster aktuelt.84 Ved Ferskvandsfiskerilovens re-vision i 1986 blev det bestemt, at maskerne i gitteret ved dam-brugenes vandindtag højst måtte være 10 mm.85 Og året efter fremlagde miljøministeren en laksehandlingsplan, der blandt andet havde som sit mål at sikre, at udsætning af fiskeyngel ikke greb uhensigtsmæssigt ind i eksisterende populationer, samt at bevare den endnu eksisterende vestjyske laksestammes levesteder.86

I 1993 stiftedes på denne baggrund den private Dansk Lak-sefond med det formål at bidrage til at bringe den vildtlevende laks tilbage til danske vande.87 Men i modsætning til det stats-lige program, var laksene af fremmed herkomst. Fonden blev ledet af en selvsupplerende bestyrelse, der overvejende bestod af lystfiskende medlemmer af Socialgruppe I, og dens aktive støtte til opdræts- og udsætningsvirksomhed finansieredes

Vandets veje248

blandt andet ved højt profilerede Fund Raising Dinners efter amerikansk forbillede.88

I Skjern Å begyndte Fonden Vestjysk Fiskepark (siden 2000 Danmarks Center for Vildlaks) i 1980’erne et ambitiøst program for opdræt af ørred- og lakseyngel med henblik på udsætning.89 Fangsterne, der i begyndelsen af 1980’erne var ganske ubety-delige, var således ved århundredets slutning på vej op ad, men endnu var der langt til de 300-500 laks om året, som der blev fanget tidligere.90

Kampen om miljøetModerne med forbeholdGlobale miljøproblemer og den tredje verdens befolkningseks-plosion tilførte i 1970’erne og ’80’erne den politiske debat helt ny vinkler. Gamle økonomiske diskussioner om balancepunk-tet mellem fællesskab og individualitet fik i velstandsstignin-gens kølvand tilføjet en stigende bekymring for menneskets biologiske velfærd. Miljøet eller den økologiske balance syntes pludselig lige så vedkommende som forholdet mellem stat og erhvervsliv. Det gjaldt ikke mindst efter, at en ulykke på det amerikanske atomkraftværk på Three Mile Island i Pennsylva-nia den 28. marts 1979 for alvor rystede troen på menneskets teknologiske formåen.91

Samtidig blev det klart, at den nationalstat, der gennem 18- og 1900-årene havde fostret så store og gennemgribende samfundsforandringer, ikke længere var det naturlige udgangs-punkt for løsningen af alle problemer. Perspektivet var blevet verdensomspændende.92

Konkret kom denne internationalisering blandt andet til udtryk ved Danmarks indtræden i EF den 1. januar 1973. Det blev nu i stigende grad her, at landets fremtid og befolkningens kår blev formet. I begyndelsen virkede samarbejdet fortrins-vis som økonomisk redningsnet under landbrugserhvervet (og derved under en betydelig del af den danske samfundsøkono-mi). Men som tiden gik, blev fællesskabets økonomiske og po-litiske aspirationer stærkere, og efter den såkaldte Europæiske Fællesakts ikrafttræden i 1987 var så godt som intet område af samfundslivet upåvirket af EF.93 Opretholdelsen af et frit


europæisk marked beskyttet af ydre toldmure gik forud for alt andet, og med den repressive og lavproduktive østeuropæiske statskapitalismes sammenbrud et par år senere blev markeds-kræfternes globale overmagt total.

På det strukturelle plan fortsatte det danske samfund sin udvikling ad allerede udlagte spor. Vandringen fra by til forstad fortsatte om end med nedsat styrke på grund af den stagne-rende økonomi. Samtidig begyndte en gradvis afvikling af de gamle industricentre i Østdanmark, og mens industriarbejds-pladserne relativt rykkede mod vest til nye centre som Billund, Nordborg og Bjerringbro i Jylland, fyldte den såkaldte tertiære sektors service- og symbolerhverv på landsplan stadig mere. Så-ledes voksede den offentlige forvaltning ikke mindst voldsomt i forbindelse med, at også middelklassens kvinder gennem 1960’erne havde holdt deres indtog på arbejdsmarkedet.

Ved overenskomstindgåelsen i 1981 indførtes fem ugers år-lig ferie, ni år senere blev den ugentlige arbejdstid på flertallet af danske arbejdspladser sat ned fra 40 til 37 timer, og meget tydede på, at denne reduktion ville fortsætte. Fritidssamfundet lå lige om hjørnet. Samtidig havde efterkrigstidens individua-listiske byggeboom gjort parcelhusejerne til en vigtig politisk faktor, der forenede bondelandets og industribyens livsformer. Samfundet var således ikke længere entydigt kendetegnet ved den bykultur, der længe havde defineret det at være moderne.

Men selvom forstadsmoderniteten i 1970’erne kom til at dominere den offentlige debat, fandtes der parallelt hermed et andet Danmark. Et udkantsdanmark, hvis befolkning så med afsky på udviklingen og på den måde, hvor på en stadig mere økonomisk regulerende statsmagt forvaltede den fælles rigdom. Og hvor udkantsidentiteten så at sige blev stærkere, jo mere in-tegreret i den fremherskende forstadskultur man blev.94

Siden jordskredsvalget i 1973 tegnede der sig således kontu-rerne af en folkelig protest mod landets deltagelse i den fortsatte vesterlandske moderniseringsproces, som gik godt i spænd med den voksende modstand mod landbrugets smertefulde struk-turtilpasning og en i tiltagende grad aktivistisk miljøpolitik.95 En betydelig del af landbefolkningen betragtede i stigende grad den nødvendige udvikling som en afvikling af deres livsform.96

Vandets veje250

Men hvis samfundet ikke længere var moderne, hvad var det så? Var det blevet postmoderne, således som en række af 1980’er-nes teoretikere antog?97 Eller var der snarere tale om forandrin-ger, som i sig selv kan betegnes som moderne – en naturlig for-længelse af moderniteten?98

Den tyske sociolog Ulrich Beck har beskrevet resultatet af den forandrede modernitet som et risikosamfund, hvor ”natu-ren ikke længere kan begribes uden samfundet – og samfundet ikke uden naturen”.99 Naturen blev simpelthen afdækket som en samfundsmæssig kategori, og den gamle modstilling natur-kultur ophævedes.100 I dette moderne samfund skulle staten således ifølge Beck ikke som hidtil primært fordele velstand, men i stedet de risici, som livet altid havde budt på, men som indtog en ny plads i et samfund, hvor mangel var erstattet af overflod. Og blandt de mest påtrængende risici var truslerne om økologisk sammenbrud.

Grøn bølgeSiden stiftelsen i 1911 havde Danmarks Naturfredningsfor-ening haft “bevarelse af smukke og ejendommelige dele af Dan-mark” som sin primære opgave. Landskabsbeskyttelse, rekrea-tivt friluftsliv, nationalisme og æstetik gik hånd i hånd, og sådan havde der været overalt, hvor det nordamerikanske og euro-pæiske borgerskab omkring århundredskiftet havde grundlagt fredningsforeninger. Hvor den kontemplative naturdyrkelse gennem årtusinder havde været for de få, blev den nu i stigende grad del af det 20. århundredes massekultur. Naturen betrag-tedes som synonymt med det synlige, fysiske landskab, og det bestod af nationale attributter, der på én gang skulle bevares og gøres tilgængelige for befolkningen. Søndagsturen på båd ad Skjern Ås vildveje skulle være hvermandseje.101

Selvom mange af Naturfredningsforeningens lokalkomiteer tidligt blev opmærksomme på problemer med mindre synlige miljøbelastninger som spildevandsudledning og industrirøg, betragtede den langt ind i 1970’erne det synlige landskab som sit primære arbejdsfelt. Den nye formulering og organisering af kritik af det moderne samfunds omgang med naturen, som vi ofte kalder den grønne bølge, kom derfor især fra kredse, der


betragtede Naturfredningsforeningen som en støvet, gammel tante uden føling med tidens problemer.102

Inspirationen til et opgør med foreningens pænhed kom som de fleste andre af periodens impulser fra udlandet, og i den forbindelse peger mange på den kolossale betydning, som en lille bog fra 1962 fik over hele den vestlige verden.103 Den havde titlen Silent Spring og var skrevet af den midaldrende, amerikanske marinbiolog Rachel Carson, der i denne sammen-hæng påtog sig advokatens snarere end forskerens rolle.104 Hun undrede sig over, hvor hendes barndoms og ungdoms fuglesang var blevet af, og svaret var klart. Den i efterkrigstiden udbredte brug af flyspredte ukrudts- og skadedyrsbekæmpelsesmidler havde betydet massedød blandt ikke-skadelige insekter, fug-le og pattedyr, og den havde udsat mennesker for en alvorlig sundhedsrisiko.

Silent Spring blev en bestseller, der overalt rettede opmærk-somheden mod miljøproblemerne, hvor ved den kom til at fun-gere som fødselshjælper for en helt ny type af naturbeskyttel-sesorganisationer.105 Som Paul Brooks skrev i forordet til 25 års-jubilæumsudgaven: “Hendes bog hjalp faktisk med til at gøre ‘økologi’, som dengang var et ukendt begreb, til et af vor tids store anliggender. Det førte til miljølovgivning på alle niveauer”.106

I 1969 stiftede en gruppe danske biologistuderende forenin-gen NOAH, der var inspireret af diskussionerne i kølvandet på Carsons bog. Som en af de nye såkaldte græsrodsbevægelser virkede gruppen (som senere også Greenpeace) gennem hap-penings og andre alternative aktionsformer, men i takt med at kritikken af det bestående velfærdssamfund tog til, blev det in-dre arbejdsmiljø og det ydre naturmiljø også stadig mere tungt-vejende interesseområder for det etablerede politiske system.

Der var mange grunde til, at miljøet blev defineret som et selvstændigt politisk felt, fik sin egen minister (i 1971) og sin egen lovgivning (i 1973). Velfærdens pris i form af belastninger så som bilernes udstødningsgas, husholdningernes udledning af urenset spildevand og industriens systematiske kropslige nedslidning af arbejderne blev tydeligere for enhver, og gjorde derved i sig selv handling påkrævet.107 Men det var næppe uden betydning, at Danmark (sammen med resten af Vesten) siden

Vandets veje252

besættelsestiden havde udviklet sig til et overordentlig rigt sam-fund. Der var, trods oliekrise og momentan stagnation, et hidtil uset økonomisk råderum til at rette op på misforhold mellem samfundsliv og naturgrundlag.

Miljøbeskyttelsesloven fra 1973 var det første spæde forsøg på ad politisk vej at løse stadig mere påtrængende forurenings-problemer.108 Den var udformet som en rammelov, hvor miljø-hensyn blev afvejet mod andre samfundsinteresser, hvorfor den lagde op til cost-benefit-overvejelser ved interessekonflikter. I det Miljøankeævn, som blev indført som klageinstans i miljø-sager, var de forurenende virksomheder repræsenteret, og mini-sterens beføjelser var svage.

Landbrugets miljøbelastning med næringsstoffer og be-kæmpelsesmidler betragtedes imidlertid fortsat – akkurat som okkerudledningen – som nødvendige produktionsvilkår, som man ikke med rimelighed kunne gribe ind over for.109 Men i det lange perspektiv skulle landbrugets århundredgamle poli-tiske hegemoni vise sig at stå for fald. Miljøet var så småt på vej til at blive trumf i det politiske spil. Ikke blot som endnu et område, der skulle reguleres af staten, men som et altomfat-tende politisk tema på linje med personlig frihed og fordelingen af økonomiske goder.

Ved oprettelsen af Ministeriet for forureningsbekæmpelse i forbindelse med Socialdemokratiets tilbagevenden til rege-ringsmagten efter VKR i 1971 blev partiets hidtidige ordfører Jens Kampmann dets første minister. Men selvom selve opret-telsen have en betydelig signalværdi og den senere vedtagelse af Miljøbeskyttelsesloven pegede i retning af større politisk op-mærksomhed på miljøområdet, prægedes ministeriet gennem 1970’erne af forholdsvis svage ministre. I hvert fald set i forhold til varetagelsen af industriens og landbrugets interesser i den økonomiske politik. Først da den hidtidige formand for Kri-steligt Folkepartis folketingsgruppe, skoleinspektør Christian Christensen fra Ringkøbing, blev minister i 1982, fik miljøom-rådet en skarpere politisk profil.

Efter Schlüterregeringens tilbagetræden i 1993 i kølvan-det på Tamilsagen blev Svend Auken miljøminister. Og der-


med oplevede dansk miljøpolitik et kvalitativt brud af samme dimensioner som ved ministeriets oprettelse i 1971 og Chris-tian Christensens tiltræden i 1982. Der er ingen tvivl om, at Svend Auken nøjagtig som flere af sine forgængere brændte for miljøområdet, og at det smittede af på den politiske gen-nemslagskraft. Men den skyldtes nok også, at han efter det så-kaldte kongemord i 1992 stod tilbage som leder af en stærk in-dre opposition i Socialdemokratiet.110 Og fra denne placering havde han styrke til at føre miljøministeriets indflydelse mod nye højder.

Rehling har en planI begyndelsen af 1980’erne havde Danmarks Naturfrednings-forening gennem et årti stået i skyggen af mindre men gennem-slagskraftige græsrodsorganisationer som NOAH og OOA på miljøområdet. Men så fik den gamle forening vokseværk. På kun ti år steg medlemstallet takket være intensiv telefonhverv-ning fra 54.000 medlemmer i 1977 til 261.000 i 1987, samtidig med at den udvidede sit virkefelt fra klassiske landskabsfred-ninger til natur- og miljøpolitik i almindelighed.111 I spidsen for den nærmest genfødte organisation stod fra 1984 biologen Sven Bichel som præsident og juristen David Rehling som direktør.

Ikke mindst foranlediget af initiativer fra EF havde de stats-lige miljømyndigheder ved midten af 1980’erne gennem nogle år haft opmærksomheden rettet mod landbrugets udledning af især kvælstof til vandmiljøet. En plan for reduktion var vedtaget af Folketinget i 1985, men dens realisering gik langsomt. Der skulle en politisk sag til at fremskynde processen.

Ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i april 1986 havde rystet verdensoffentligheden, og opmærksomheden på menne-skets utilsigtede påvirkning af miljøet var overalt mere intens end nogensinde. Herhjemme blev sommeren varm og lang. En vældig opblomstring af alger hjulpet på vej af det næringsrige vand fulgte, og sammen med lagdeling af vandet som følge af forskelle i temperatur og saltholdighed førte det som ofte før til iltmangel og fiskedød i de indre danske farvande.112

Vandets veje254

Flere aftener i begyndelsen af oktober kunne TV-Avisen således fra Gilleleje vise fiskere komme i havn med selvdøde hummere, og i forlængelse af endnu en sådan reportage fik Da-vid Rehling forud for en tv-debat med fiskeriministeren stu-dieværtens tilladelse til uden afbrydelser at fremlægge planen Red havet omkring Danmark for den danske tv-befolkning.113 Fiskeriministeren kendte ikke til planens eksistens, og han kom alt i alt til at gøre en temmelig ynkelig figur. Han udtalte senere til Jyllandsposten, at “først troede jeg bare, det skulle være en dis-kussion, hvor meninger brydes, men i studiet fandt jeg hurtigt ud af, at der var lagt op til afklapsning. Jeg skulle helt op i hjørnet – det var det, det handlede om”.114

Miljøminister Christian Christensen søgte i første omgang at lægge afstand til foreningens vidtgående krav. Ikke mindst på grund af det såkaldt grønne flertal bestående af oppositionen og Det Radikale Venstre, som i andre sammenhænge var en del af

Ved kraftigt iltsvind dækkes havbunden af et lag af hvide svovlbakterier (malende betegnet som havbundens liglagen), og når processen er blot lidt mere fremskreden, stiger der svovlbrinte op fra havbunden og dræber alt tilbageværende liv. Foto Morten Rasmussen, Biofoto.


regeringens parlamentariske grundlag, viste dette sig dog umu-ligt. Radikale miljøpolitikere som Lone Dybkjær fik således stor indflydelse på forløbet, og en beslutningsproces blev over hals og hoved sat i værk.

I maj måned 1987 vedtog et flertal i Folketinget en vand-miljøplan, som i hovedtræk var baseret på følgende elementer: alle landbrugsbedrifter skulle have kapacitet til opbevaring af ni måneders gødningsproduktion, sædskifte og gødningsplaner skulle for fremtiden optimere udnyttelsen, 65 % af markerne skulle være vintergrønne, gødningen skulle pløjes eller fældes ned i jorden inden for 12 timer, og endelig kom der grænser for, hvor meget husdyrgødning, der måtte bruges.115

Denne første af en række vandmiljøplaner var det klareste ud-tryk for den ny bevågenhed, som miljøspørgsmål nød i offentlig-heden. Havde sagen tilstrækkelige billedkvaliteter, kunne medier og eksperter tilsammen overtrumfe normale politiske beslut-

Flydende husdyrgødning, kaldet ajle eller gylle, spredes på markerne. Husdyrgødningen fik sit i forhold til ældre tid meget høje vandindhold, da rodfrugter (ikke mindst foderroer) i sidste halvdel af 1800-tallet kom til at udgøre en væsentlig andel af kreaturernes foder. Foto Bert Wiklund.

Vandets veje256

ningsgange, selvom resultatet som i dette tilfælde blev uskønne, uunderbyggede hovsa-løsninger.116 Det var dels udtryk for mil-jøets ny status i offentligheden. Men det afspejlede også, at det statslige bureaukrati ikke var særlig godt indrettet til løsning af miljøproblemer, hvor følelser og ekspertviden kunne sætte tradi-tionelle afvejninger af interesser og magt ud af kraft.117

Et nyt landbrugMeget forståeligt kritiserede landbrugets repræsentanter poli-tikernes hårde fremfærd mod den hidtidige gødningspraksis. Landbrugsrådets magtfulde præsident H.O.A. Kjeldsen afvi-ste enhver tale om erhvervets skyld og (økonomiske) soning.118 Landmand og folketingsmedlem for Venstre Niels Anker Ko-foed hævdede i radioen, at “landbruget intet havde at gøre med forureningen af vandmiljøet”.119 Og politiske debattører vendte forsvaret til et angreb: miljøbevægelsen var ene og alene en poli-tisk bevægelse, der som alle sådanne kun var ude efter magt, og det havde den fået med vandmiljøplanen.120

Det var som om den voldsomme offentlige reaktion på et par spande døde hummere kom bag på ellers medievante lob-byister. Men i virkeligheden var der nok dybereliggende årsager til landbrugsledelsens klodsede paradeforsøg. Efter gennem mere end hundrede år at have haft privilegeret adgang til politi-kerne og derved helt ekstraordinære muligheder for at påvirke den politiske beslutningsproces, syntes landbrugserhvervet på få dage reduceret til en ganske almindelig del af den danske of-fentlighed. Det var denne voldsomme udvikling, selv Kjeldsen ikke havde forudset.

I tilbageblik var udviklingen dog mindre overraskende. Landbrugsproduktionens økonomiske betydning for det dan-ske samfund var fortsat med at vige, siden industrien havde fået overtaget i begyndelsen af 1960’erne. Landbruget og dets for-ædlingsindustrier stod temmelig stabilt om end svagt faldende for knapt 10 % af den samlede bruttofaktorindkomst.121 Efter inddragelsen i EF’s fælles landbrugspolitik spillede overskuds-produktion i forhold til opstillede målsætninger en stigende rolle, og den tilpasning af landbrugsstrukturen, som allerede var i gang i 1973, accelererede voldsomt gennem de følgende årtier.


Den såkaldte strukturtilpasning kunne internt i landbrugs-erhvervet fremstå som en tiltrængt modernisering, om end den ofte havde store menneskelige omkostninger. Men den fik vold-somme konsekvenser for erhvervets forhold til det øvrige sam-fund. Et endnu mindre udsnit af befolkningen end hidtil havde nu daglig, praktisk kontakt til landbruget, og afstanden mellem by- og landkultur tog til. Nok så væsentligt var det dog, at der også opstod nye brudlinjer inden for landbruget.

Selve kernen i den gamle landbrugskultur var efter manges mening moderniseringens første offer. Den røg så at sige ud med dyrene, da maskinerne rykkede ind.122 I stedet fik man med forfatteren Knud Sørensens ord “et landbrug som ingen har ønsket”.123 Den specialiserede og effektiviserede landmand var blevet producent i stedet for bonde. Og det var bonden, at den store del af bybefolkningen, som havde rødder i landbokultu-ren, endnu kunne identificere sig med. Ikke med svinebaronen.

Men samtidig resulterede strukturtilpasningen også i en anden slags landmænd, som var mange i tal, men som trods alt kun repræsenterede en mindre del af erhvervets omsætning. Deltids- og fritidslandmænd, der kunne tillade sig den luksus i højere grad at holde fast i gamle bondedyder blandt andet fordi, de ikke havde landbrugsproduktion som deres primære udkomme.124

Da de nye vilkår langsomt gik op for landbrugets ledere, slog de ind på en samarbejdskurs, som kunne sikre dem større

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

Antal

1976 1980 1986 1990 1996 2000 2006

Udviklingen i antallet af landbrugsbe-drifter i Ring-købing Amt 1976-2006.

Vandets veje258

indflydelse på den fremtidige naturpolitik. Samtidig udvikle-de EF’s (og siden 1993 EU’s) fælles landbrugspolitik sig med McSharry-reformen i 1992 i en retning, hvor den i stigende grad inddrog miljøhensyn. Blandt andet indførtes en ordning med såkaldt Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger, som gennem arealtilskud fremmede omlægning til mere skånsomme pro-duktionsformer, hvor under ikke mindst hørte omlægning til vedvarende græs.125

Dansk landbrug var således i 1990’erne et erhverv, der nok kæmpede for sine legitime produktions- og afsætningsinteres-ser, men som på den anden side tydelig signalerede til det om-givende samfund, at man tog miljøhensyn alvorligt; så meget desto mere, som de samlede offentlige tilskud til erhvervet i de første tyve år af vort EF-medlemskab havde udgjort ca. 350 milliarder kroner. Det var også denne økonomiske veksel, der nu skulle indfris politisk.

De ændrede politiske prioriteringer trak spor gennem land-brugslandskabet. I 1987, samme år som vandmiljøplanen, fremlagde regeringen en strategi for såkaldt marginalisering af ulønsomme arealer ad frivillighedens vej.126 En stor del af de økonomiske midler til miljøvenlig drift gik til at genindføre

SFL-områder

0 10 20

Kilometer

30

Kort over SFL-udpeg-ninger inden for Skjern Ås opland. Efter www.Miljø-portalen.dk


ellers urentabel drift af lavbundsjorde ved høslæt eller afgræs-ning. Og med McSharry-reformens overgang fra produktions- til arealstøtte blev der yderligere økonomiske incitamenter til at drive lavbundsjorde (såkaldte Særligt Følsomme Landbrugsom-råder) ekstensivt.

Det i øvrigt stærkt intensiverede landbrugserhverv gav sig altså blandt andet landskabeligt til kende ved vintergrønne mar-ker, dyrkningsfri zoner og ekstensivt drevne græsarealer.127 Til gengæld var der ofte grænser for, hvor mange dyr, der faktisk fik lov til at boltre sig på dem. Engdrift på urentable lavbundsjorde var nemlig på den ene side et glimrende værn mod eutrofiering af vandmiljøet.128 Men på den anden repræsenterede græsning ikke den bedste udnyttelse af husdyrenes gødning, hvorfor der ofte kom færre dyr på græs end tidligere.129 Miljøhensyn og en tilbagevenden til svundne tiders landbrugskultur gik ikke nød-vendigvis hånd i hånd.

Efter VandmiljøplanenVandmiljøplanen fra 1987 blev blot det første af en lang række indgreb over for landbrugets næringsstofudledninger til vand-miljøet. Da det blev klart, at planens målsætninger ikke kunne nås, førte Handlingsplanen for bæredygtig udvikling i landbruget i 1991 til indførelse af bedriftsvise gødningsregnskaber baseret på faste normer, skrappere krav til gødningsudnyttelsen samt forbud mod udbringning af gødning fra høst til februar (bort-set fra til vinterraps og varige græsarealer).130 Og da heller ikke det havde tilstrækkelig effekt, vedtoges Vandmiljøplan II i 1998 med blandt andet strammere krav om harmoni mellem land-brugsareal (til gødskning) og husdyrtal og krav til gødningsud-nyttelsen.131

Til den nye plan hørte også tilskyndelse til skovrejsning og retablering af vådområder.132 Ønsket om genskabelse af våde enge byggede på en antagelse om, at sådanne enge ville fremme vandløbsvandets naturlige kvælstofbinding og denitri-fikation.133 Samtidig arbejdede det såkaldte Wilhjelmudvalg med forslag til en fremtidig naturpolitik, hvor det blandt an-det konkluderede, at restaurering af vandløb burde prioriteres højt, samt at der skulle gives bedre muligheder for at undlade

Vandets veje260

vedligeholdelse eller at foretage denne skånsomt, men dog kun “under forudsætning af at det ikke påvirker landbrugets afvan-ding”.134

Det var et gennemgående træk ved 1990’ernes danske miljø- og naturpolitik, at den i stadig stigende grad var afhængig (eller ligefrem ansporet) af initiativer fra EU, Europarådet eller FN. Som hovedregel var og er dansk lovgivning direkte opfølgnin-ger af europæiske direktiver. Blandt de væsentligste kan næv-nes direktiver om drikkevandskvalitet og nitratudvaskning fra 1980, om begrænsning af brugen af sprøjtemidler fra 1985, om bevaring af truede habitater (samt FN-konventionen om bio-logisk mangfoldighed) fra 1992 samt fra 2000 både Den euro-pæiske landskabskonvention og EU’s vidtgående Vandramme-direktiv.135

Sidstnævnte påbød blandt andet udarbejdelse af specifikke kvalitetsmål for alle vådområder, regionale og nationale planer for at nå målene.136 Endvidere bestemte direktivet, at vådområ-der kun måtte være svagt påvirkede i forhold til den oprindelige tilstand, samt at landet skulle inddeles i et antal vandområde-distrikter, for hvilke der skulle udarbejdes planer. Kravene om at der ikke alene skulle udarbejdes målsætninger (som i de hid-tidige vandløbsregulativer), men at disse også skulle nås, blev indarbejdet i Miljømålsloven, som Folketinget vedtog kort før fristens udløb i 2003, og som siden har reguleret området.137

12 Skjern Ås entreprenørnatur 261

Skjern Ås entreprenørnatur

Reguleringens landskabMed Skjern Ås regulering i 1960’erne var deltaets vandstand sænket og de vidtstrakte, hyppigt oversvømmede engdrag gjort dyrkbare. En enkelt gård var flyttet ud på det indvundne land, mens hele arealet ved en kompliceret jordfordeling var blevet udloddet til egnens gårde. Og nu dækkede korn og foderafgrø-der som kløver og raps i velafgrænsede markfelter det gamle delta, som var gennemskåret af inddigede vandmotorveje. De tidligere alt dominerende engdrag var forvist til en smal bræm-me langs fjorden, hvor åen til stadighed aflejrede sin frugtbare fragt af klægjord.

Den landbrugsjord, man havde indvundet, var af vekslende kvalitet. Men selv om udbytterne generelt var pæne, var fremti-den langtfra sikker. For ved jordbehandling og dyrkning havde de tidligere lavbundsjorde tendens til at sætte sig. I gennemsnit sank arealet mellem en halv og en hel centimeter om året, og både fordi vandløbets fald så at sige var brugt op og på grund af risikoen for øget okkerbelastning, kunne man ikke bare grave afvandingsgrøfterne dybere.1 I randen af de indvundne mar-ker trængte vandet langsomt tilbage, rørskove bredte sig, og dræningsindsatsen måtte intensiveres.2 Ved tørlægningen var sandjordene ydermere blevet et let bytte for vinden, og det tog tid, før man for alvor kom i gang med at plante hegnstræer i markskellene.3

På hver side af deltaet var byerne Skjern og Tarm siden 1950’erne blevet udvidet med parcelhuskvarterer, som kun åda-len forhindrede i at vokse sammen til en samlet by. Længere opstrøms var billedet det samme: Borris, Sønder Omme, Vor-god, Sønder Felding, Kibæk, Arnborg og Brande var forstæder så godt som uden by.4 Og bortset fra det fredede Borris Søn-derland var der ikke mange spor tilbage efter fortidens lyng-hede. Landskabet var præget af parcelhushaver, landbrugsjord og plantager, der i regularitet ikke stod tilbage for det tørlagte delta. I sandhed et ordentligt og effektivt land.

12

Vandets veje262

Men hvad den tugtede å havde vundet i planmæssighed havde den sat over styr i andre henseender. Få strækninger var eksempelvis ved slutningen af 1980’erne egnede som gydevand, idet sandvandring dækkede de tidligere gydebanker. Endvidere hindrede mange spærringer fiskenes vandringer. Endelig med-førte anlægsarbejderne og den efterfølgende opdyrkning af del-taet som forudset en kraftig okkerforurening.5

Kort over bebyggelsens udstrækning i naboby-erne Skjern og Tarm i 2000. © Kort- og Matrikel-styrelsen.


Den okkerudvaskning, som først og fremmest gik ud over Ringkøbing Fjord, var det første og mest påtrængende problem. Allerede i 1974 foreslog den tidligere minister for forurenings-bekæmpelse (og kommende direktør for Miljøstyrelsen) Jens Kampmann ligefrem i et indlæg i Jyllandsposten, at dele af Skjern Å simpelthen burde føres tilbage i sit oprindelige leje.6 Det skabte selvsagt lokalt røre, men det var også langtfra givet, at en så drastisk løsning var nødvendig.

Landinspektør Erik Lund fra Silkeborg argumenterede ved flere lejligheder for, at polariseringen i forbindelse med regule-ringsdebatten var kunstigt skabt, “for i virkeligheden kunne land-brugets og miljøfolkenes interesser gå hånd i hånd”.7 Lund havde som fagmand udarbejdet forslag til imødegåelse af de okker-problemer, der allerede ved projektets start forekom som en uundgåelig konsekvens af reguleringsarbejderne. Men han var ikke blevet hørt.8

SelvrensningenOkker og kvælstofEfter okkersagens foreløbige afslutning med Okkerloven i 1985 skulle der gå nogle år, før deltaets fremtid atter blev genstand for politisk debat. Lokalt var organisationen Skjern Å Sammen-slutningen blevet stiftet i 1977, og den arbejdede for at bedre vilkårene for åsystemets fiskebestand.9 En Skjern Å Komite blev midt i 1980’erne nedsat af borgmestrene i Tarm og Skjern på grund af åens og fjordens alarmerende tilstand.10 Foruden okkerbelastning og spærringer var det dog ikke mindst den til-tagende eutrofiering, der påkaldt sig interesse. Sammenlignet med tidligere var dette emne nu genstand for intens bevågen-hed fra mange organisationer, og Ringkøbing Amt gennemførte i 1989 en undersøgelse af åsystemets kvalitet baseret på fore-komsten af en række indikatorarter.11 Der blev fundet adskil-lige tilfælde af markant forringet vandløbskvalitet, men mulig-hederne for at rette op på miseren, blev anset for gode.

Ved siden af Skjern Å Sammenslutningen dannede lokale socialdemokrater i samme periode en såkaldt Ren Fjord-Grup-pe, og sammen med repræsentanter for Danmarks Naturfred-ningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Lyst-

Vandets veje264

fiskerforbund og Vestjyllands Højskole stiftede de to grupper i juni 1986 Ringkøbing Fjord Komiteen.12 Den afholdt i sep-tember samme år en marginaljordskonference på Fjordgården i Ringkøbing, hvor den lokalt valgte miljøminister samt amts- og kommunalpolitikere deltog. Efter konferencen pegede flere deltagere på vandløbsbiologen Bent Lauge Madsens indlæg, som det der havde gjort størst indtryk på dem. Blandt dem var Skjerns borgmester Egon Søgaard, som senere skulle få store problemer med sit bagland på grund af sin opbakning bag gen-opretningskravet.13

Trods diskussioner om fjordens saltholdighed og sluseprak-sis var der udbredt enighed om, at næringsstofforureningen måtte bekæmpes ved kilden, og midt i den korte, men ophid-sede debat om vandmiljøplanen rettedes interessen mod gen-etablering af vandløbsnære lavbundsjorde.14 Få dage før kon-ferencen advokerede Søren Ryge Petersen i en tv-udsendelse for, at Skjern Ås slyngninger skulle genskabes, og i medierne vandt genopretningssagen stigende tilslutning.15 Den 13. ja-nuar 1987 kunne miljøminister Christian Christensen derfor fremsætte beslutningsforslag om genskabelse af Skjern Ås så-kaldt selvrensende effekt.16

Forslaget blev generelt godt modtaget i et Folketing, der samtidig var dybt engageret i forberedelsen af Vandmiljøpla-nen, og det blev vedtaget den 5. maj 1987 med tilslutning fra samtlige partier bortset fra Fremskridtspartiet.17 Et projekt til genskabelse af selvrensning og forøgelse af områdets rekreative værdi skulle herefter udarbejdes, således at det kunne sættes i værk senest 1. marts 1988.18 Helt så hurtigt kom det dog ikke til at gå.

Planer om genopretningKort efter vedtagelsen nedsatte miljøministeren en arbejds-gruppe med repræsentanter for ministeriet, de to berørte kom-muner, amtet og jordbrugskommissionen, og ved annoncering indkaldtes der over sommeren forslag og idéer fra offentlig-heden.

Interessen var overvældende, idet man modtog ikke færre end 35 indlæg. Blandt de mere seriøse fandtes en ”Restaure-


ringsplan for Ringkjøbing Fjord med opland” fra Hedeselska-bet.19 Den havde som målsætning at ”øge den biologiske og re-kreative værdi af Ringkøbing Fjord og oplandet til Ringkøbing Fjord” gennem tilbageføring af store dele af åen til det oprinde-lige løb samt anlæg af betydelige engarealer.20

Som en direkte konsekvens af de ændrede samfundsmæssi-ge prioriteringer var Hedeselskabet nemlig i 1980’erne begyndt at optræde i nye roller.21 Direktøren Anders Pedersen beskrev hamskiftet sådan: “Med udgangspunkt i de mange lovændringer, der er gennemført på miljø- og landskabsområdet er Hedeselskabet med til at gå nye veje i forvaltningen af det danske landskab […] Skiftende tiders behov og ydre vilkår har løbende medført ændrin-ger i landskabet. Vor situation er på ingen måde ny.”22 Det var un-derforstået, at selskabet altid havde været i stand til at tilpasse sig ændrede vilkår. Men det var godt nok en forandring af større dimensioner, end man i det gamle selskab havde været vant til.

Tankerne om en genopretning af Skjern Å vakte i hvert fald øjeblikkelig selskabets interesse. For nok stod man naturligvis ved at have foretaget 1960’ernes udretning, men man var på den anden side “ikke utilfreds med, at det projekt, der i dag venter på at blive realiseret, bærer Selskabets stempel”.23 Det kunne blive en storstilet manifestation af det nye sindelag.

Formanden Oluf von Lowzow konstaterede således i sin be-retning i 1997 ikke uden humor, at “Skjern Å er det snart kun de allerældste, der kan huske, og i øvrigt vil jeg gerne sige, at det, politikerne ønskede dengang, det udførte vi særdeles godt: den var helt lige […] Når vi ser på fremtiden, er det […] naturligt for He-deselskabet at søge udvidelsen og sine fremtidige nye mål inden for miljøområdet”.24

En anden projektskitse var udformet af Erik Lund, der tidli-gere havde fremsat forslag til løsning af brunkulslejernes okker-problemer.25 Ifølge forslaget skulle det oprindelige løb genska-bes mellem Borris og Albæk, mens okkerproblemerne skulle dels løses ved opførelse af bundfældningsbassiner, dels ved at lede åen helt ud i Vesterhavet.

Ikke alle tog uden videre tanken om våde enges selvrensen-de effekt for gode varer. Ingeniøren Mogens Høst-Madsen fra Hedeselskabet troede ikke meget på den,26 og i det hele taget

Vandets veje266

fandtes der fortsat i vide kredse en dybt forankret tro på, at naturen nok selv skulle løse sine problemer. “Åer er levende orga-nismer, der i 800 millioner år udmærket selv har kunnet klare for-urenende stoffer. Blander vi os, går der knas i å-systemet”.27 Lokale landmænd pegede på, at åen allerede var praktisk taget uden forurening, hvorimod oprodning af jorden i forbindelse med en genetablering måtte forventes at give fornyede okkerproble-mer.28 Og selv en af genopretningens fremmeste fortalere, Bent Lauge Madsen, vendte sig allerede i 1988, i åben modstrid med sine foresatte i Miljøstyrelsen, mod idéen om udstrakt selvrens-ning.29

På et møde i august 1987 udpegede udvalget fire områder af ådalen til nærmere vurdering og udarbejdelse af skitseforslag, som blev lagt i hænderne på rådgivningsfirmaerne COWIcon-sult og Hedeselskabet. Skitseprojekterne blev offentliggjort i de første måneder af 1988 dels i form af en pjece og dels som en udstilling i Skjern Hallen.30 Her efter fulgte endnu en fase, hvor offentligheden havde mulighed for at reagere på det, den havde set. Og da den sluttede den 20. marts, havde arbejds-gruppen modtaget 23 indlæg og ændringsforslag.

Uforenelige interesserAntagelig fordi projektskitserne nu var mere konkrete end i første omgang, gik reaktionerne også mere direkte til sagen. Blandt andre protesterede en række lodsejere omkring Kodbøl således imod, at værdifulde landbrugsarealer skulle tages ud af drift, og landvindingslagenes formænd appellerede om, at ar-bejdsgruppen ville basere sin indstilling til ministeren på frivil-lighedsprincippet.31 Samtidig fremførte den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening, at projektet ikke var ambitiøst nok, og at hele åen burde inddrages.

Fronterne var således ved at blive trukket op til et opgør om Danmarks til dato dyreste naturgenopretningsprojekt.32 Lo-kale miljø-, fiskeri- og landbrugsinteresser stod over sommeren stejlt over for hinanden, og i august måned led Skjern-Egvad Museums naturvejleder, der tillige var medlem af Dansk Orni-tologisk Forening, den tort at blive forment adgang til engene.33


I løbet af forår og forsommer 1988 udarbejdede A/S Sam-fundsteknik, COWIconsult og Hedeselskabet i fællesskab fire alternative udformninger af en delvis tilbageføring af Skjern Å.34 Den første model, Minimumsløsningen, omfattede den østlige del af Hestholm samt strækningen fra Kodbøl hovedvej A 11, hvor det gamle åløb skulle genskabes med mulighed for fremtidige oversvømmelser. Den anden, Maksimumsløsningen, omfattede hele åen fra Borris og Kodbøl til fjorden, hvor det gamle forløb skulle retableres. Den tredje model, Opkøbsløsnin-gen, var baseret på frivillige frasalg af jord og derfor tænkt som en langsigtet tilbageføring til et mere oprindeligt åløb. Og en-delig havde den fjerde model, Sydløsningen, stort set de samme elementer som maksimumsløsningen bortset fra, at Damsø og Vesterengene blev holdt ude.

Skitseforslagene blev i juni 1988 forelagt arbejdsgruppen, hvis flertal besluttede sig for at indstille Sydløsningen til rea-lisering. Et mindretal bestående af landbrugets repræsentanter foreslog i stedet, at man skulle se tiden an i en periode på ti år for at få et mere sikkert grundlag for beslutningen, nu da Vand-miljøplanens bestemmelser og en ændret slusepraksis i Nymin-degab allerede var sat i værk.35

0 10 20

Kilometer

MaksimumsløsningenOpkøbsløsningenMinimumsløsningenSydløsningen

De fire skitse-forslag.

Vandets veje268

I Egvad Kommune fik opslutningen bag sydløsningen kon-sekvenser for Venstre-borgmesteren Henning Fredsted, som efterfølgende blev smidt ud af Skjern Å-komiteen, hvorefter han ved kommunalvalget i november 1993 mistede sit kom-munalbestyrelsesmandat. Det samme skete for hans kolleger i Skjern kommune og på amtsgården i Ringkøbing.36 I det hele taget var en vis lokal skepsis ved at manifestere sig. Miljømini-steriet erkendte direkte adspurgt, at en del af områdets gårde måtte forventes at blive urentable efter naturgenopretning, og landmænd på egnen var bange for at blive “kustoder i et muse-umslandskab”.37 Men indtil videre var de lokale protester til at overhøre.

Efter at have fået et foreløbig grønt lys for sydløsningen ud-formede arbejdsgruppen i efterårsmånederne forslag til opde-ling af projektet i en række mindre delløsninger, således at det, såfremt det viste sig politisk nødvendigt, kunne gennemføres i flere etaper, og i maj 1989 kunne den nye miljøminister Lone Dybkjær så meddele Folketingets Miljø- og planlægningsud-valg, at hun efter arbejdsgruppens indstilling ville gennemføre sydløsningen. Først skulle de nødvendige arealer imidlertid er-hverves af staten.

SydløsningenDen politiske beslutningUndersøgelser foretaget af Ringkøbing amt og kommunerne omkring fjorden viste, at belastningen med næringsstoffer fort-sat var omfattende, og Ringkøbing Fjord Komiteen pressede på for at få naturgenopretningen sat i værk.38 I februar 1989 fik miljøministeren en bevilling på 38 millioner kroner fra finans-udvalgets til at påbegynde arealopkøb.

Få måneder senere nedsattes et såkaldt Rådgivende Udvalg med repræsentanter fra centrale og lokale myndigheder og or-ganisationer, der skulle følge projektets første fase.39 Og idet finansudvalget undervejs i processen godkendte en samlet ud-videlse af beløbsrammen til 56,9 millioner, lykkedes det for Jordbrugsdirektoratet over en periode fra april 1991 til marts 1994 at indgå 205 frivillige jordfordelingsaftaler med berørte lodsejere.


For projektets videreførelse var det ikke uden betydning, at EU’s LIFE-fond, der var oprettet året forinden til at støtte projekter inden for miljø- og naturforvaltning, i oktober 1993 bevilgede 13 millioner kroner til genopretningen. Det følgen-de forår indstillede det rådgivende udvalg til ministeren, som nu hed Svend Auken, hvordan arealet skulle afgrænses med udgangspunkt i sydløsningen samt at anden etape af projek-tet burde opdeles i to faser: A) en periode med supplerende jordkøb og indledende detailprojektering efterfulgt af B) afslut-tende detailprojektering og gennemførelse.

Et nyt rådgivende udvalg blev herefter nedsat til at følge pro-jektets anden fase, og en række udestående spørgsmål blev af-gjort hen over året. Blandt andet besluttedes det i ministeriet, at projektområde skulle indbefatte Vesterengene (den vestlige del af den tidligere Hareholm), samt at den faste vejforbindelse di-rekte mellem Skjern og Lønborg med broføring over åen skulle bevares. I februar 1995 vedtog Finansudvalget så et aktstykke med bevilling på 33,5 millioner til gennemførelse af Fase A.

I august måned samme år var Folketingets miljøudvalg sam-men med miljøministeren på besigtigelse i projektområdet, og i november påbegyndtes detailprojekteringen, der kom til at strække sig gennem hele 1996. Sideløbende fremsatte ministe-ren i Folketinget et forslag om gennemførelse af en revideret sydløsning, som blev vedtaget med samtlige partiers stemmer, igen undtagen Fremskridtspartiets.40 Og i forbindelse hermed nedsattes en politisk følgegruppe bestående af repræsentanter for forligspartierne.

Arbejdet med projekteringen trak imidlertid ud, og grup-pen tilsluttede sig i maj 1996 en opfordring fra Friluftsrådet til at forcere arbejdet.41 Først knapt et år senere, i april 1997, var projektforslaget færdigt, og i oktober fik det det rådgivende udvalgs tilslutning.42 I samråd med den politiske følgegruppe besluttede ministeren dernæst i november at søge projektet gennemført ved en anlægslov, og det blev bestemt, at projekt-grænserne løbende skulle kunne finjusteres, samt at en bruger-gruppe skulle rådgive med hensyn til den fremtidige anvendelse af projektområdet.

Vandets veje270

Skeptikere og kritikereAlt tydede med andre ord på, at Skjern Å ved en storstilet øko-nomisk indsats fra den danske stat og EU ville genvinde sine tabte snoninger. Men den officielle politik var ikke uden op-position. I Folketinget var der især blandt medlemmer af det gamle landmandsparti Venstre indædt modstand mod tanker-ne om et så bekosteligt projekt. Modviljen trivedes også lokalt, og eftersom partiets forskningsordfører Hanne Severinsen bo-ede og var valgt i Skjern-kredsen, var der tæt kontakt mellem de to modstandscentre. Men heller ikke inden for Venstre var enigheden total. Den fiskeivrige formand så således på projek-tet med en del sympati.43

Landmænd på egnen pegede på risikoen for fornyet okker-belastning samt på, at en fosforbombe ville springe, hvis den gen-nem et par årtier velgødskede agerjord pludselig blev konver-teret til vådeng.44 Hele genopretningen betragtedes i det hele taget som et københavnerprojekt.45

Landinspektør Erik Lunds firma Topomatic fremsatte sam-men med gårdejer Martin Nielsen fra Vostrup et alternativt forslag om, at man kun skulle genskabe det oprindelige løb øst for hovedvejen, men at det skulle ske med den oprindelige bunddybde og ikke som i COWIs forslag med lavere dybde for at undgå oversvømmelser.46 Det var en tanke, der lokalt vandt genklang hos blandt andre den tidligere skoleinspektør Sten-bæk Jensen, som tilbage i 1950’erne havde arbejdet for kun at regulere åen vest for hovedvejen.47 Lund blev af Venstre anmo-det om at kommentere det officielle projektforslag.48

Hverken hans kritik eller hans planer for Skjern Ås delta fra 1987 og 1995 synes dog for alvor at være blevet realitets-behandlet af myndighederne.49 En gruppe teknikere fra Dan-marks Miljøundersøgelser, Ringkøbing Amt, de to kommuner og Skov- og Naturstyrelsen havde godt nok gennemgået for-slaget.50 Men eftersom Vesterengene ikke indgik i projektet, levede det efter deres mening ikke op til forudsætningerne om genskabelse af naturligt fungerende ådal.51 Den mangelfulde behandling af Erik Lunds forslag førte imidlertid i Folketinget til en del polemik mellem Hanne Severinsen og Svend Auken.


Også blandt flere af det rådgivende udvalgs lokale repræ-sentanter var der utilfredshed at spore. Mange oplevede en sni-gende fornemmelse af at blive ført bag lyset af embedsmændene fra København. Det kunne være svært at komme til orde, og de afgørende mødereferater blev sædvanemæssigt udfærdiget af embedsmændene.52 Omvendt følte Skov- og Naturstyrelsens repræsentanter det ofte frustrerende at forhandle med en mod-part, hvis mandat var alt andet end klart, og hvis stillingtagen derfor kunne være temmelig svingende.53

Naturforvaltningen som politisk arenaSkjern Å-sagen var ikke den eneste naturforvaltningssag, der i disse år kunne vække stærke følelser. I Thy kæmpede handels-manden Krudt-Peter mod Viborg Amt for at få lov til at gen-opføre sit barndomshjem, og i et andet hjørne af amtet følte Sø-Peter sig forulempet, fordi han fik myndighedernes påbud om at sløjfe en ulovligt anlagt sø.54 Sager som disse gav lige-frem i visse egne anledning til en egentlig folkelig mobilisering mod den grønne politiske linje. Med assistance af medievante folk som gøglerpolitikeren Jacob Haugaard og de trængte land-mænds selvproklamerede skytsengel Ulla Dahlerup var det så-ledes muligt i februar 1995 at samle mere end tusind menne-sker til protestmøde i Hannæs Hallen i Vesløs.55

Endog kraftigere modvind mødte statslige og amtslige na-turforvaltningsmyndigheder, da de efter en stramning i 1994 af den seks år gamle Tøndermarsklov søgte at reducere brugen af bekæmpelsesmidler samt udvide offentlighedens adgang til arealerne.56 Helt galt gik det, da en embedsmand fra Skov- og Naturstyrelsen i TV fortalte, hvordan man havde følt sig nød-saget til at knytte en antropolog til projektet, som havde sær-lige forudsætninger for at henvende sig til lokalbefolkningen på ”Anders And-sprog”.57

I Bevtoft nær Vojens stiftedes i 1996 Foreningen til bekæm-pelse af miljødiktaturet,58 og med basis blandt jægere omkring Skærbæk og Tarm dannedes den landsdækkende paraplyorga-nisation Kyst, land og fjord, som i stigende grad manifesterede sig i medierne. “Vi samarbejder ikke med Danmarks Naturfred-ningsforening. Det er netop dem og miljøets centrale forvaltning,

Vandets veje272

vi skal bekrige”, hed det.59 I læserbreve kunne mere rabiate medlemmer lige-frem komme med opfordringer som: “Lad de højestråbende ornitologer kom-me op og hænge i Rangstrupsenderen og Himmelbjerget. Så skal de nok holde kæft”.60

Ikke mindst rettedes vreden mod de særlige, biologiske beskyttelsesom-råder, der efter EU’s vedtagelse af Ha-

bitat-direktivet i 1992 skulle udpeges landet over.61 Usikkerhe-den var stor med hensyn til, hvilke konsekvenser en udpegning ville få for lodsejerne, og reaktionerne derfor generelt afvisen-de.62 Ifølge Miljøministeriets reservatinspektør Palle Uhd Jep-sen kom den kraftigste modstand netop fra Vestjylland, hvor den folkelige uvilje ofte blev bakket op af lokalpolitikere.63

Høring og lovPå grund af Skjern Å-projektets omfattende karakter faldt det ind under reglerne i EU’s direktiv om miljøkonsekvensvur-deringer fra 1985, hvorfor det skulle underkastes en såkaldt VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Den havde til formål at kaste lys over de miljømæssige konse-kvenser, inddrage offentligheden i debatten samt at indarbejde elementer i projektet, som kunne reducere eller kompensere for eventuel negativ miljøpåvirkning.64 Undersøgelsen gennemfør-tes af COWI i månederne fra november 1997 til januar 1998.

Den konkluderede ikke overraskende, at der med enkelte ju-steringer ville være tale om en “afvejet og gennemarbejdet løsning”, og at hverken en udvidelse eller en indskrænkning af projektom-rådet kunne anbefales. Risikoen for uforudsete skadevirkninger vurderedes som beskeden, eftersom vandafledningskapaciteten fortsat ville være stor, der fandtes ingen følsomme arter inden for projektområdet og anlægsfasens miljøpåvirkninger ville være midlertidige.65

Sidste led i VVM-proceduren var en offentlighedsfase, der indebar en række borgermøder, hvor rapportens konklusioner blev fremlagt som udgangspunkt for en åben debat. Det første

Bliktagplade med påskriften “Auken miljø-ets Milosevic” opsat ved Lønborgvejen, da bølgerne gik højest.


blev afholdt den 3. februar 1998 på Bechs Hotel i Tarm. En af deltagerne opsamlede her meget godt den foregående debats indvendinger mod projektet: “Vi er ikke imod natur. Men vi er imod den måde, som vi får det hele presset ned over hovedet på. Man kunne sagtens komme igennem med projektet ved at lade os bestemme selv og ved at lade projektgrænserne gå, hvor det var rig-tigt. Men det hele er politisk bestemt fra København”.66 I forlæn-gelse af den offentlige høring blev der rejst krav om en uvildig vurdering af projektet, men en sådan blev ikke gennemført.67

Kritikken af projektet var i det hele taget hård. Lodsejere i blandt andet Albæk var utilfredse med inddragelsen af god landbrugsjord,68 og afvandingslagene stillede sig (med henvis-ning til en undersøgelse foretaget af amtet) tvivlende over for, om projektet levede op til forventningerne om naturmæssigt indhold.69 Repræsentanter for det lokale erhvervsliv betegnede projektets gennemførelse som en “afvikling af området” og men-te, at den eksisterende regulerede å havde været direkte medvir-kende til egnens økonomiske velstand og udvikling.70

Et emne, der tiltrak sig ganske megen opmærksomhed var projektområdets endelige afgrænsning.71 Landboforeningerne mente fortsat, at Vesterengene burde holdes udenfor,72 og også Damsøs eventuelle genskabelse var omstridt. Søen kunne dan-ne grundlag for en stamme af gedder, der ville vanskeliggøre laksesmoltens overlevelsesmuligheder, og i sidste ende blev den taget ud af projektplanerne.73

Det var ikke fordi de mange indsigelser under høringsrun-den fik særlig håndgribelige konsekvenser. Miljøministeren fremsatte kort efter dens afslutning forslag til Lov om Skjern Å Naturprojekt, hvis erklærede mål det var, at “skabe mulighed for, at åsystemets snoninger og vandstandsvariationer genskabes, og dermed bidrage til at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj vandløbskvalitet i Skjern Å-systemet og høj vandkvalitet i Ringkøbing Fjord samt forbedre mulighederne for friluftslivet”.74

Borte var altså så godt som al snak om åens selvrensende effekt. Ministeren bemyndigedes til, hvor det viste sig nød-vendigt, at erhverve fast ejendom i forbindelse med projektet, og han fik samtidig frie hænder til at ophæve de eksisterende fredningskendelser vedrørende Råddensig Dam og Albæk Bro.

Vandets veje274

Lodsejere inden for projektområdet fik sikkerhed for erstat-ning ved oversvømmelser, mens lodsejere udenfor fortsat var berettigede til erstatning efter vandløbsloven.75

Lovforslagets førstebehandling i Folketinget fandt sted den 28. april 1998. Ministerens partifælle Martin Glerup omtalte projektet som “Danmarks hidtil største og mest ambitiøse natur-genopretningsprojekt, som i parentes bemærket også vil betyde 300 t kvælstofreduktion”. Regeringspartierne, SF og Enhedslisten var for forslaget, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti direkte imod det i dets helhed, mens Venstre alene vendte sig imod ekspropriationsparagraffen.76 Partiets ordfører Jens Kirk slog i øvrigt under førstebehandlingen på afstanden fra København til Skjern Å,77 men Svend Auken parerede spøgefuldt med en bemærkning om, at en af hans embedspligter var ”daglig læsning af Skjern Dagblad; det er en af de utallige opmuntringer”.78

Folketingets Miljø- og planlægningsudvalget afgav betænk-ning den 17. juni, hvor alle bortset fra Dansk Folkeparti og En-hedslisten anbefalede lovens vedtagelse (Fremskridtspartiet var ikke repræsenteret i udvalget). Enhedslistens kursændring skyld-tes muligheden for at lodsejere kunne opnå erstatning uden jord-afståelse. Og ved tredjebehandlingen den 26. juni kunne loven vedtages af alle Folketingets partier bortset fra de tre nævnte.

NaturprojektetFra selvrensning til naturgenopretningDa idéen om at gøre 1960’ernes regulering om først begyndte at næres, var det den udtalte hensigt at bidrage til reduktion af vandmiljøets eutrofiering. Ved at genskabe deltaets hyppigt oversvømmede engdrag skulle åen have sin såkaldt selvrensen-de effekt igen. Rent praktisk skulle dette ske ved, at engenes vegetation optog og omsatte vandets næringsstoffer samt at en del kvælstof ydermere blev frigivet ved denitrificering.

Men da projektet i 1997 stod umiddelbart foran sin reali-sering, var begrundelsen, at man ville genskabe et enestående naturområde, reducere risikoen for oversvømmelser, give fugle-, fiske- og dyreliv stærkt forbedrede vilkår, nedsætte okkerfor-ureningen af fjorden og (trods alt stadig) gøre åen “stort set selv-rensende” for så vidt angik svovl og fosfor (men ikke kvælstof ).79


Der var altså nu i det væsentlige tale om et naturgenopretnings-projekt med store rekreative potentialer.

I den mellemliggende periode havde eksperterne været uenige om den genslyngede ås effekt med hensyn til at holde næringsstoffer tilbage. Emnet var derfor genstand for politiske fortolkninger uden nogen særlig sikker basis. Svend Auken fremholdt i et svar til Folketinget, at åen ville kunne tilbage-holde fosfor, mens en rapport fra Statens Planteavlsforsøg var stærkt skeptisk om netop dette emne.80

I takt med at erfaringerne med den første vandmiljøplan voksede, og grundlaget for de ganske komplekse matematiske modeller, man anvendte til at skønne om effekten af forskellige tiltag, derfor blev bedre, konkluderede Miljøstyrelsen i 1991, at Skjern Ås hovedstrøm var så godt som uden næringsstoffer, og at effekten af deltaets binding af dem derfor måtte anses for ubetydelig.81 Da gravemaskinerne skulle i gang, regnede man således officielt med, at kun 6 % af Skjern Å-systemets sam-lede kvælstoftransport, 12 % af dets fosfortransport og 25 % af jerntransporten kunne tilbageholdes.82 Og selv om årsvariatio-nerne i belastningen var store (og tilbageholdelsen altså også kunne blive større), var dette temmelig langt fra de tidligste uudtalte forhåbninger. Skjern Å-projektet holdt sig dog trods alt inden for grænserne for at modtage tilskud fra Vandmiljø-plan IIs midler til etablering af vådområder på en årlig reduk-tion af størrelsesordenen 200 kg N/ha/år.83

Året efter anlægslovens vedtagelse udsendte Skov- og Na-turstyrelsen som bygherre et farvestrålende hæfte om projektet med en invitation til at offentligheden besøgte området i den fi-reårige anlægsfase.84 Igen var vægten lagt på områdets fremtidi-ge naturkvaliteter. Nøgleordene i beskrivelsen af det landskab, der ville komme var ‘dynamisk’, ‘mosaik’, ‘det gamle landbrugs metoder’, ‘frit at slynge sig’, ‘store og uforstyrrede levesteder’, ‘na-turværdier’ og ‘tilbageholde næringsstoffer’. Der var altså hver-ken tale om genskabelsen af et stykke urørt natur eller en til-bagevenden til det gamle englandbrugs landskab, men alligevel om en inddragelse af elementer fra begge. For den dynamiske natur måtte nødvendigvis tugtes med græssende kreaturer, hvis den skulle blive ved med at fremstå som træløs eng.

Vandets veje276

Hæftet giver således en skildring af de mange forskellige in-teresser, der ville kunne tilgodeses i den nybyggede natur: arts-beskyttelse, friluftsliv, næringsstofbinding, fuglesang og våde sokker. Der ville blive tale om et landskabeligt tag-selv-bord midtvejs mellem det harmoniske og symmetriske gamle land-brugslandskab og ånaturen i sin vilde og utæmmede form.

Mellem frivilligt salg og ekspropriationDa miljøminister Lone Dybkjær i 1989 bestemte sig for Syd-løsningen, var der som tidligere nævnt meget som tydede på, at statens erhvervelse af området ville blive konfliktfyldt og lang-trukken. Formanden for Skjern-Tarm-Egvad Landboforening tvivlede således på, at processen ville være mulig uden brug af Grundlovens ekspropriationsbestemmelser, og i begyndelsen af 1990’erne var den lokale modstand da også betydelig.85

Skov- og Naturstyrel-sens hæfte fra 1998.


Men i takt med at folketingspolitikeres og myndigheders til-tagende målrettethed fik projektets realisering til at synes uaf-vendelig, svækkedes modstandslinjen. Forhandlinger om areal-erhvervelse og jordfordeling foregik i Landboforeningernes lokaler i Skjern, og stadig flere landmænd henvendte sig selv for at sælge.86 Men det var ikke uden omkostninger. Laura Tolnov Clausen kan således i sin analyse af beslutningsprocessen kon-statere, hvordan netop spørgsmålet om frivilligt salg eller eks-propriation under protest skabte dybe skel i lokalsamfundet.

I praksis viste det sig dog, at en gennemførelse af projek-tet baseret på frivillige opkøb i det store og hele var mulig.87 I foråret 1997 manglede staten således kun skøde på 27 % af projektområdet, som var fordelt mellem 70 lodsejere.88 Gen-nem det følgende år lykkedes det at erhverve en betydelig del af også dette areal, og en ekspropriationsforretning i oktober 1998 angik kun et relativt beskedent antal lodder.89 Blandt de tyve lodsejere, som tilsammen ejede 10 km af åens bredder, var der således indgået forlig med de atten.90

Da der for de fleste sælgeres vedkommende endnu var et stykke tid til jordarbejderne skulle i gang, forpagtede mange af dem deres tidligere jord af staten for at sætte kreaturer på den. Derved kunne de til gengæld for den beskedne forpagtningsaf-gift modtage godt 2500 kr/ha i braklægningsstøtte fra EU.91 Der er ikke noget, der er så skidt, …

Staten brugte i alt 92 millioner kroner på arealerhvervelsen, og trods tilskuddet fra LIFE-fonden tærede dette alvorligt på Miljøministeriets naturgenopretningskonto.92 Danmarks Na-turfredningsforening og det i 1998 oprettede Naturråd kriti-serede følgelig regeringen for, at Skjern Ås genopretning i reali-teten blokerede for gennemførelse af mange mindre ambitiøse projekter.93 Og helt galt blev det efter regeringsskiftet i 2001, hvor den samlede pulje til naturgenopretning reduceredes fra 130-140 til 54 millioner, hvoraf de 30 forlods var øremærket Skjern Å.94

Efter mere end ti års forberedelser var man i 1999 parate til at gå i gang med projektets realisering. Ni entreprenørfir-maer blev efter prækvalifikation udvalgt til at deltage i licita-tionen over arbejdet vest for Hovedvej 11, og den 7. juni kunne

Vandets veje278

Svend Auken tage det første spadestik under tilråb fra et par hundrede vrede landmænd.95 Under ceremonien landede fire faldskærmsudspringere ydermere med protestskrivelse fra Skjern-Tarm-Egvad Landboforening til ministeren.96 Men der var ikke længere nogen vej tilbage.

Godt et år senere kunne prins Joachim således ved en ny ceremoni indvie den vestlige del af området, samtidig med at arbejderne øst for den var i licitation.97 I maj måned 2002 gen-nemførtes den sidste større omlægning (ved Albæk), kort efter fjernedes Kodbølstyrtet, og i december samme år var entrepri-sen officielt afsluttet.98

Den nye naturBrugergruppenNaturgenopretningen af Skjern Å var tilendebragt, men sna-rere end at få et gammelt landskab tilbage havde Vestjylland fået et nyt. Som Kenneth Olwig har påpeget, var der nemlig i virkeligheden temmelig stor forskel på deltaet før 1960’ernes regulering og så det nydannede delta. I stedet for datidens eks-tensivt drevne enge fik man rørsump og sparsomt afgræsset engbund.99 Det nye landskab skulle jo netop ikke have nogen praktisk, økonomisk anvendelse. Men hvad skulle det så?

Prins Joa-chim indvier første etape af naturgenop-retningen ved sammen med skovrider Ulrik Lorenzen fra Oxbøl Stats-skovdistrikt at hæve et skot mellem åens gamle og nye leje. Foto Per Brunsgård, Tim.


De forventeligt ophedede diskussioner om brugen af den genoprettede natur blev henlagt til en såkaldt brugergruppe, der i 1998 blev nedsat af miljøministeren. I den sad repræ-sentanter for lokale myndigheder og interesseorganisationer, og som formand valgte Svend Auken den tidligere landbrugs-minister Bjørn Westh, der ved valget i marts samme år havde mistet sit folketingsmandat. Det vakte en del harme. For nok var Westh af uddannelse landinspektør, men han var uden det lokalkendskab, der af mange blev anset for en forudsætning for at bestride hvervet.100

De til tider ophedede diskussioner i brugergruppen gjaldt dybest set det helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt det nyskabte område skulle bruges eller blot henligge som urørt na-tur. Om det mest skulle benyttes eller beskyttes. Efter ministe-rens mening, skulle der være plads til begge dele.101 Gruppens formand forventede da heller ikke ved arbejdets begyndelse enighed om alle punkter, og det skulle vise sig at være en tem-melig realistisk indstilling.102

Spørgsmålet om hvor og i hvilket omfang der måtte drives jagt i deltaet kom til at optage det meste af arbejdsgruppens tid, for siden den rekreative jagts udbredelse i 1800-tallet havde jagt langs kyster, søer og åer spillet en betydelig lokal rolle.103 Derfor stod holdningerne stejlt over for hinanden. På den ene side ønskede Dansk Ornitologisk Forening kun jagtret i områ-det øst for hovedvejen, mens Kyst, Land og Fjord vil have hele ådalen åben for alle, også for jægerne.104 Ministeren ville på sin side ikke love, at der ville blive jagtret overalt, men nok at lokale jægere ville få førsteret til jagten.105

Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Jørn Jespersen fra SF, blev stærkt fortørnet over de lokale interessenters forsøg på at omdanne store dele af naturprojektet til jagtrevir og indkald-te ministeren til samråd. 106 Men Svend Auken svarede blot udvalget, at en endelig afgørelse burde afvente brugergruppens indstilling, som på det tidspunkt stadig manglede.107

Ud over jagten var der en række andre spørgsmål, som ar-bejdsgruppen måtte tage stilling til. Kyst, Land og Fjord øn-skede således også at diskutere saltpromillen i fjorden, hvilket imidlertid lå uden for gruppens kommissorium.108 Og forenin-

Vandets veje280

gen Dansk Land- og Strandjagt, der mest bestod af medlemmer fra den gamle Strandjagtforening, som havde været imod fusio-nen i 1992 med Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923, drillede naturbeskyttelsessynspunktets repræsentanter ved at tvivle på, om det virkelig kunne være sundt for miljøet med alle de gæs, der samledes i deltaet.109 Endelig kunne også et emne som den fremtidige placering af stier skabe debat.110

Efter ikke færre end seksten møder fremlagde Bjørn We-sth i marts 2001 sit forslag til kompromis mellem de i grun-den uforenelige synspunkter.111 Men der kunne som ventet ikke opnås enighed, og arbejdsgruppen måtte derfor indgive tre forskellige indstillinger til ministeren. Amtets og kommu-nernes repræsentanter foreslog jagt på 68 % af arealet, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening på kun 40 %, og formandens kompromis indeholdt et klu-detæppe af jagtområder, der ifølge kritikerne ikke ville give vildtet tilstrækkelig ro.112

Resultatet af de mange overvejelser og diskussioner blev, at ministeren i maj sendte en bekendtgørelse om den rekreative udnyttelse af Skjern Å-området til en måneds høring, hvor-efter den med mindre ændringer trådte i kraft den 15. juli 2001.113 Han fulgte her stort set den indstilling fra bruger-gruppen, som var mindst restriktiv med hensyn til jagt, hvilket ikke overraskende blev mødt med tilfredshed hos gruppens flertal.114 Som et resultat blev deltaet vest for Ganer Å friholdt for jagt, mens bekendtgørelsen i det øvrige område fulgte jagt-lovgivningens almindelige bestemmelser. I en del af det jagtfri område (Hestholm) blev der endvidere totalt adgangsforbud for offentligheden.

Selvom jagten fyldte godt i den offentlige debat, var projekt-området først og fremmest tænkt som et beskyttet naturområ-de. Men for at fastholde det i netop den landskabelige tilstand, som man ønskede at beskytte, var en hvis benyttelse nødven-dig. Hvis ikke vegetationen blev holdt nede, ville store dele af området gro til i rør og pilekrat. Der blev derfor i 2002 efter licitation indgået græsningskontrakter for 440 kreaturer.115 Naturgenopretningens resultat var ikke et natur- men et halv-kulturlandskab, der kun kunne beskyttes ved fortsat, ekstensiv


drift. Og uden for projektområdet sørgede tre pumper fort-sat for, at de tilbageværende dele af det i 1960’erne indvundne landbrugsland kunne dyrkes.

Da 2,7 millioner kubikmeter jord var flyttet, og gravemaski-nerne endelig tav, så deltaet meget anderledes ud end det havde gjort få år forinden.116 Hvor der i en menneskealder havde væ-ret marker indelukket mellem brede, lige kanaler, så man nu atter en slynget å omgivet af lave vådbundsarealer. Åens løb var inden for projektområdet forlænget fra 19 til 26 kilometer, og vandstanden omkring den var steget med op til halvanden me-ter, efter at den ene af pumperne standsede. Derved var knapt en fjerdedel af området omdannet til søer, af hvilke den nydan-nede Hestholm Sø nordøst for Lønborg var den største.

Lønborggård FormidlingscenterFra Skov- og Naturstyrelsens side blev de rekreative hensyn ef-ter projektafslutningen tilgodeset ved anlæg af stier, opførelse af forskellige publikumsfaciliteter samt udgivelse af vandreturs-foldere m. m.117 Men også de lokale myndigheder var opsat på at udnytte områdets rekreative og turistøkonomiske potentia-ler. Tydeligst kom dette til udtryk i et langvarigt forsøg på at etablere en form for besøgscenter på den gamle herregård Løn-borggård, der i forbindelse med genopretningen var overtaget af staten.118

Lønborggård. Foto Ringkø-bing Museum. Skjern

Vandets veje282

Planerne fostredes oprindelig i Skov- og Naturstyrelsen, hvor man efter overtagelsen overvejede, hvordan man kunne etablere et naturcenter med satellitter rundt omkring i området.119 Det lå imidlertid fast, at staten ikke ville binde sig økonomisk til at stå for driften af et sådant center, og at lokale myndigheder og private derfor måtte med. Men især Skjern Kommune vægrede sig ved at skyde skattepenge i et sådant projekt – og så på den anden side af åen.120 Ringkøbing amt var til gengæld indstillet på at give 500.000 til driften, og Egvad Kommune 200.000.121 For at undersøge mulighederne til bunds, nedsattes sommeren 2001 en bestyrelse for Lønborggård Formidlingscenter bestående af de tidligere folketingspolitikere Jens Bilgrav Nielsen, Britta Schall Holberg og Ole Løvig Simonsen.122 Og senere samme sommer ansattes tillige en direktør.123

Bestyrelse og direktør nåede forholdsvis hurtigt frem til, at alene en renovering af godsets hovedbygning skønsmæssigt ville koste 32 millioner, mens hele formidlingsprojektet ville in-debære anlægsudgifter i nærheden af 68 millioner.124 Selvom en del private fonde viste interesse, var det oplagt, at projektet måtte reduceres, hvis det skulle have en chance for at kunne blive til noget.125 Og efter et års planlægning konstaterede Skjern byråd, at Lønborggårdprojektet fortsat var for stort og dyrt, hvorfor det trak sig ud af processen, som derved blev bragt til ende.126

Det var imidlertid ikke, fordi Skjern Kommune havde til hensigt at lade eventuelle turistindtægter gå kommunekassen forbi. Allerede mens jordarbejderne var i gang, opstod der såle-des planer om opførelse af et gigantisk udsigtstårn i kanten af projektområdet.127 Et sådant tårn alene ville imidlertid koste 11 millioner, hvilket formentlig var medvirkende til kommu-nens tilbageholdenhed i Lønborggård-forhandlingerne. Og det var først, da Friluftsrådet tog kraftigt afstand fra tårnplanerne, at kommunen trak sig endegyldigt fra forhandlingerne.128

Også på andre måder kom naturgenopretningen imidler-tid til at indgå i kommunernes byplanlægning.129 Arkitekt Bo Christensen fra firmaet Bødtker og Christensen beskrev således deltaets genopståen som “en enestående mulighed for at markeds-


føre hele regionen”.130 Og som et middel til at føje de to af åen adskilte kommuner sammen til en region blev der stillet forslag om opførelse af et 12.000 m2 stort indkøbs- og oplevelsescen-ter – kaldet Skjern Å Centret – nord for Tarm.131 Også dette projekt måtte imidlertid opgives af økonomiske grunde.132

Et mindre monumentalt, men nok så virkningsfuldt initiativ i tilknytning til naturgenopretningen, blev til gengæld taget af det lokale kulturhistoriske museum, som allerede i 1990 havde proklameret sig som et såkaldt “økomuseum”.133 Med talrige spredte besøgssteder med relation til de mangeartede kultur-landskaber indgår Ringkøbing-Skjern Museum, der netop fav-ner begge åens bredder, således centralt i egnens såkaldte ople-velsesøkonomi.134

I den mindre skala kan også nævnes, hvordan kanosejlads efter genopretningen har oplevet en effektiv relancering, idet der ved projektets gennemførelse eksempelvis blev taget hen-syn til, at de menneskeskabte gydebanker ikke kom til at ligge i vejen for kanoerne.135 Og syd for Skjern by retableredes i 2002 den gamle Skjern Havn, hvorfra man for hundrede år siden på Rambuschs tid kunne tage med udflugtsbåde til fjorden.136

Ejendomsfirmaet Pedersen Gruppens skitser til et Skjern Å Center, som med arkitektonisk reference til den genslyngede å sigtede mod at forbinde merkan-tile og landskabelige interesser i det naturgenoprettede delta. Projektet blev imidlertid ikke til noget. Arkitektfirmaet Bo Christensen, Skjern.

Vandets veje284

Og så var der fjordenSaltholdighed og slusepraksisUnder forhandlingerne i arbejdsgruppen for Skjern Å foreslog repræsentanten for Kyst, Land og Fjord som nævnt også at dis-kutere Ringkøbing Fjords saltholdighed. Det blev afslået, men emnet var tæt forbundet med spørgsmålet om åsystemets selv-rensende effekt. For denne effekt skulle jo netop tilgodese fjor-dens vandkvalitet. Den var imidlertid også temmelig afhængig af andre faktorer end vandløbenes næringsstoftransport – ikke mindst af udvekslingen med havet gennem slusen ved Hvide Sande. Og saltholdigheden var jo netop direkte afhængig af slu-sepraksis.

Efter anlægget af slusen i 1931 svingede saltholdigheden frem til begyndelsen af 1960’erne inden for intervallet 5-13 ‰, hvorefter den som følge af mere nidkært reguleret sluseprak-sis efter Skjern Å-reguleringen og indførelse af sandpumpere i sejlrenden faldt til 5-8 ‰.137 I 1987 udsendte Trafikmini-steriet et nyt sluseregulativ, som betød en øget vandudveksling mellem fjord og hav, men den ændrede praksis slog ikke rigtig igennem, blandt andet fordi skrænterne ved slusen begyndte at skride sammen.

Frem til midten af 1990’erne var saltholdigheden således kun ca. 4-12 ‰, og i 1994 bestemtes det, at den skulle øges en smule til intervallet 8-15 ‰ ( i sommermånederne dog 12-15). I de første år steg niveauet da også, men fra 1998 var det igen tilbage på det lave niveau. Sådanne ikke-tilsigtede ændringer skyldtes blandt andet, at også den varierende nedbørsmængde påvirkede saltbalancen. I den korte periode med højere salthol-dighed omkring 1995 kunne det iagttages, hvordan fjordens økosystem grundlæggende ændrede karakter. Der kom generelt flere bunddyr, mindre plankton og større sigtedybde samt god fiskefangst. Samtidig reduceredes risikoen for lagdeling og ilt-svind ved indtag af havvand gennem afpasning af slusepraksis efter vindhastigheden.

Når kursen med hensyn til slusepraksis og saltholdighed gennem hele det 20. århundrede var så vaklende, skyldtes det først og fremmest, at der knyttede sig særdeles stærke interes-ser til spørgsmålet. Fjordfiskerne var indædte modstandere af


at hæve saltholdigheden. De mente i modsætningen til amtets biologer, at der var masser af fisk i fjorden, indtil åbningen af slusen i 1987 faldt sammen med stærk vestlig kuling og angive-lig gav fjorden et saltchok, som dens fiskebestande aldrig kom sig over.138 Til gengæld understregede blandt andre Danmarks Fiskeriundersøgelser, at der intet belæg var for, at skrubber, sild og ål skulle foretrække en lavere saltholdighed.139

Nyminde-strømmen set fra nordøst. Foto Bert Wiklund.

Vandets veje286

Lystfiskerne krævede, at saltindholdet blev hævet af hen-syn til Skjern Å-systemets oprindelige stamme af laks, som jo på deres vandringer skulle passere fjorden.140 En brakvands-tilstand ville gøre fjorden til et eldorado for gedder, som ville æde al lakse- og ørredynglen.141 De forskellige holdninger til fjordvandets saltholdighed udsprang altså i høj grad af, hvilke fiskearter, der havde ens interesse. Og mens det erhvervsmæs-sige fjordfiskeri af brakvandsfisk var på retur, så havde kapi-talstærke lystfiskere blandt andet gennem Dansk Laksefond og Danmarks Center for Vildlaks investeret store summer i udsæt-ning af laks.142

Også miljøorganisationerne ønskede et højt saltniveau, for-di det forventedes at ville reducere næringsstofbelastningen og i øvrigt bidrage til en større biologisk mangfoldighed.143 Om-vendt gik de lokale landbrugsinteresser ind for et uændret lavt niveau, vistnok mest fordi enhver ændring mistænktes for at kunne påføre erhvervet nye miljøkrav.144

Efter en offentlig høring i januar 2000 blev der nedsat en brugergruppe bestående af kommunerne, interesseorganisatio-ner samt privatpersoner, som skulle udarbejde en indstilling til Ringkøbing Amtsråd. Lokale fjordfisker- og landbrugsinteres-ser arbejdede målrettet for en minimumsløsning, og på gene-ralforsamlingen i Klittens Venstre-partiforening vedtog delta-gerne en resolution, som krævede sænkning af saltpromillen til det gamle niveau eller lavere.145 I sin indstilling i foråret 2002 anbefalede gruppen da også en sænkning af saltholdigheden fra 8-15 ‰ til 6-8 ‰.

Amtsrådet turde imidlertid ikke træffe en endelig beslutning på det foreliggende grundlag, og i kulissen spillede landspoliti-kerne med. Miljøminister Hans Christian Schmidt anbefalede at fortsætte med den høje saltholdighed, mens hans partifælle fiskeri- og landbrugsordfører Jens Kirk truede med “vestjysk oprør”, hvis ikke det lokale flertal fik lov til at bestemme en pro-mille på 6-8.146

Efter længere tids tæt kontakt til Skov- og Naturstyrelsen og udarbejdelse af nye modelberegninger vedtog Ringkøbing Amtsråd i februar 2005 et tillæg til regionplanen, der fastlagde saltholdigheden til 6-15 ‰. Dette niveau forudsatte på længere


sigt en kvælstofreduktion fra oplandet på 35 % for at opret-holde en god økologisk tilstand.147 Vedtagelsen blev efterføl-gende blokeret af Dansk Ornitologisk Forening med en anke til Naturklagenævnet, idet foreningen blandt andet ikke mente, at planens målsætninger med hensyn til bundplanternes dybde-udbredelse ville tilgodese engfuglene i tilstrækkelig grad.

13 Laks og fuglevenner 289

Laks og fuglevenner

Naturen og det postmoderneDanmark og den øvrige vestlige verden stod i 1980’erne over for store forandringer. Naturressourceudnyttelse og forar-bejdningsvirksomhed fik mindre betydning i takt med, at den tertiære sektors private og offentlige service- og vidensvirk-somheder voksede. Sideløbende hermed indhyllede generel velstandsstigning gamle sociale roller og modsætninger i en dis af forskelsløshed. Lønarbejderen blev via aktiehandel sin nabos arbejdsgiver. Nationale distinktioner aftog til fordel for en glo-bal middelklassekultur, og markedets tilfældigheder erstattede efter Østblokkens sammenbrud stadig større dele af den øko-nomiske politik, samtidig med at den nyvundne markedsfrihed blev indlejret i uigennemskuelige systemer af overnational re-gulering.

Om denne udvikling skal beskrives som et brud, der førte samfundet ind i en såkaldt postmodernitet, eller om der i virke-ligheden blot var tale om følgevirkninger af kapitalens fortsatte koncentration og internationalisering, er en smagssag. Men at vilkårene for produktion og politik ændrede sig gennemgriben-de er ubestrideligt. I en snæver dansk sammenhæng blev flere beslutninger med traktatændringerne i 1986 og 1992 overført fra Folketinget til et EU, som i stigende grad påtog sig at de-tailregulere samfundslivet med det nationale statsapparat som entreprenør. Samtidig bidrog den øgede åbenhed over for ver-densmarkedet til at reducere de primære produktionserhverv og de befolkningsgrupper, der knyttede sig til dem.

Store dele af denne sektors arbejdspladser flyttede således til billigere og mindre regulerede økonomier i udlandet. Men ikke landbrugsproduktionens kerne. Dels fordi dens produk-tionsapparat i sagens natur var geografisk bundet til landska-bet. Og dels fordi kravene til kort distributionstid og friske råvarer talte for opretholdelsen af korte afstande mellem producent og forbruger. Men denne fastholden af en hjemlig dansk fødevareproduktion var ikke desto mindre kun mulig som følge af fortsat produktivitetsforbedring og koncentra-tion af produktionen.

13

Vandets veje290

For dansk landbrug og landskab medførte de nye udfor-dringer derfor et par paradokser. Det frie verdensmarkeds ubønhørlighed fik – modereret af den fælles landbrugspolitik – tiltagende indflydelse på erhvervets økonomiske grundvilkår, mens den politiske regulering på en lang række delområder blev stadig mere indgribende og detaljeret. Samtidig med at de bedrifter, som stod for langt den overvejende del af land-brugsproduktionen, i stigende grad antog form af veltrimmede industrianlæg med et minimalt antal ansatte, overtog bybefolk-ningen en voksende andel af landbrugsarealet for blandt andet at realisere drømmen om det gamle angivelig harmoniske land-brug, som for længst var forladt af de professionelle. Derved skete der på den ene side en sektoropdeling af det danske land-brugslandskab mellem intensivt drevne farme og små fri- eller deltidslandbrug. Og på den anden ophævedes tidligere tiders kulturelle modsætninger mellem by- (eller forstads-) og land-bokulturen, simpelthen fordi den globale middelklasse indtog en betydelig del af landbruget.

De nye magthavereDet var under disse forandrede vilkår, at debatten om at føre Skjern Ås nedre løb tilbage til tidligere tiders snoninger fandt sted. Der var sket en magtforskydning, så landbrugets organi-sationer ikke længere havde den privilegerede plads i offentlig-heden, som de tidligere havde haft. Og denne forskydning kom ikke mindst til udtryk gennem anvendelsen af ekspertviden i beslutningsprocessen forud for genopretningen.

Lokale modstandere langede ud efter det videnskabelige grundlag for at gennemføre projektet. I et læserbrev hed det eksempelvis, at “der er trods alt ingen, der indtil dato har bevist, at bundmiljøet og vandet i Ringkøbing Fjord bliver spor bedre ef-ter genopretningen, det er en trossag, og som man siger ’tro flytter bjerge’, så vil Auken nu flytte dette oven for nævnte vanvittige beløb over i å-dalen”.1 Og der var udbredt frustration over, at nye in-teresser øjensynlig havde overtaget landbrugets gamle magtba-stioner. Om Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Na-turfredningsforening skrev talsmanden for Kyst, Land og Fjord således, at “mange steder i landet har de to foreninger evnet at få


fjernet bønder, fiskere, jægere og sejlere fra disse almindelige men-neskers natur og nærmiljø. Efterfølgende bliver områderne brugt som tumleplads for eksperterne, der udfærdiger nye rapporter, som bruges til at få flere restriktioner og få flere brugere jaget væk fra naturen”.2

Modstanderne forsøgte at føre deres egne eksperter ind i de-batten, men som regel blev de hurtigt kørt ud på et sidespor af statens repræsentanter. Akkurat som det skete med Erik Lunds kompromisforslag. Laura Tolnov Clausen beskriver således, hvordan nogle af de fagfolk, som i 1960’erne havde stået bag åens regulering, alene af den grund nærmest forlods betragte-des som diskvalificerede til at komme med indlæg.3 Regulerin-gen var sket på grundlag af økonomiske landbrugsinteresser og båret frem af erhvervets eksperter i Hedeselskabet og på Land-bohøjskolen. I modsætning hertil var det nye projekt tilsynela-dende baseret på idéelle fordringer om rent miljø og naturlige landskaber. Agronomfornuften var erstattet af hensynet til fug-lesang og uhindret fangst af udsatte laks.

Genopretning af hvad?Naturgenopretning går ud på at rekonstruere et landskab på en sådan måde, at dets ydre fremtræden kommer til at ligne det, som var engang. Idéen om, at en sådan rekonstruktion skaber mere natur, udspringer af en særlig naturhistorisk grundfortælling, som ikke mindst blev udformet af biologen Eugene P. Odum i hans klassiske lærebog Fundamentals of Ecology fra 1953. Her beskrives naturens egen idéelle historie uden menneskelig ind-griben, som den angivelig former sig gennem konkurrence mel-lem arter og artsgrupper indtil det tidspunkt, hvor et bestemt økosystem afslutter historien i en stabil klimakstilstand, som er “selvopholdende og i ligevægt med det fysiske levested”.4

I denne forståelsesramme udgør mennesket og dets sam-fundsmæssige udvikling en potentiel forstyrrelse af den naturlige udvikling hen imod ligevægt, og naturen kan så at sige bringes tilbage på sporet ved at føre en habitat tilbage til det niveau, den havde, da mennesket forstyrrede. Det er egentlig tanken bag be-grebet naturgenopretning. Den forudsætter altså ikke, at naturen på et givet tidspunkt betragtes som uforanderlig, men derimod

Vandets veje292

nok at den består i målrettet succession i retning af ligevægt og stabilitet. Det var den tanke, der kom til udtryk, da Svend Auken stolt konstaterede, at “vi har genskabt dynamikken i naturen”.5

I praksis er det imidlertid ikke så helt ligetil at lade det dyna-miske naturbegreb vinde indpas i naturgenopretningstankegan-gen. For når man genopretter natur har man jo netop et særlig naturligt landskab som mål. Et landskab karakteriseret ved sin visuelle, fysiske fremtræden snarere end ved usynlige eller kun vanskeligt erkendbare, meget langsomme forandringsprocesser. Altså et kosmetisk landskab. Og som regel må der prioriteres mellem dynamik og kosmetik. Således også i Skjern Å-dalen.

Hvis man blot lod det genoprettede areal ligge uden forstyr-relser, ville store dele af det gro til med tagrør eller pilekrat, hvorfor man sørgede for at græssende kreaturer foretog såkaldt naturpleje ved at holde vegetationen i ave.6 Til gengæld skulle disse naturplejere med hegnstråd holdes borte fra brinkerne, fordi de med deres tråd kunne skabe erosion, med deres affø-ring forurene vandet og med en eventuel soppetur i åen kunne ødelægge fiskenes gydepladser.7 Det er svært at skabe – og især at fastholde – ordentlig natur. Der var megen sandhed i Han-ne Severinsens karakteristik, at efter genopretningen blev åen “kunstig på en smukkere måde”.8

I mangel af en entydig og uangribelig målestok for graden af natur har man i mange sammenhænge forsøgt at benytte det værdimål, der som selve det moderne livs adelsmærke er stort set universelt: penge. Det er dybest set det, miljøøkonomi går ud på: at gøre naturværdier op i rede penge. I Skjern Ås tilfælde er der således efter genopretningen og som led i Wilhjelmud-valgets arbejde gennemført cost-benefit-beregninger, som viser, at projektet når alt tages i betragtning var økonomisk sundt.9 Problemet med sådanne beregninger er dog, at faktorer som biologisk mangfoldighed og rent vand nødvendigvis må pris-sættes. Og det er ikke helt enkelt.

Man kan f.eks. tage udgangspunkt i interviewundersøgelser af, hvor høj en pris (helt bogstaveligt) et udsnit af befolkningen sætter på en skovtur. Men derfra og så til at lade denne pris indgå i afvejninger for og imod et bestemt naturprojekt er der selvsagt langt.10 Som formanden for Vestjysk Landboforening


tørt kommenterede Skjern Å-beregningen: “Jeg tvivler på, at almindelige mennesker vil have deres pension udbetalt som flere storkereder”.11 Økonomien er ikke nogen bedre eller mere an-vendelig målestok end naturen selv. Bare en anden.

Den regionale dimensionSkjern Ås kulturlandskab indgik centralt i lokalbefolkningens selvbillede og identitetsdannelse, uanset hvilken fysisk frem-træden det havde. Og derfor havde opgøret om naturprojektet mellem lokalbefolkning og eksperter også i høj grad en regional dimension. Det var et sammenstød mellem periferi og centrum, mellem jyske bønder og grønne københavnske bureaukrater.12 Som en lokal iagttager sagde til Ekstrabladet: “Det er jo en kul-tur, de tager fra os. Det her er for os, som Tivoli og Det konge-lige Teater er for kjøwenhawnerne. Det her svarer til at nedlægge Tivoli”.13

Man kan i visse henseender betragte det vestjyske samfund, der reagerede så kraftigt mod naturgenopretningsprojektet, som en del af det marginaldanmark, som den accentuerede mo-derniseringsproces fremtvang. Ikke sådan at alle vestjyder var og er stakler, der skal beskyttes på linje med storke (eller skar-ver). Heller ikke sådan, at det var et enigt lokalsamfund, der blev rendt over ende af teknokrater og landspolitikere. Det var det så langtfra. Faktisk efterlod debatten dybe sår i lokalsam-fundet.14 Men den vestjyske modstandsfront repræsenterede en regional landbrugskultur, hvis gennemslagskraft i offentlig-heden var undermineret af en stadig mere global forstadsmel-lemklassekultur. Som Andreas Bjerregaard fra Oddum i 1998 sagde til en avis: “Vi er ved at tabe slaget om det åbne land, os bønder. Det, der foregår i disse år, er et stød i hjertet på hele bonde-kulturen. Den kultur, der var, at vi havde råderetten over jorden i den tid, vi ejede den. Retten til at få så meget ud af den, som man kan, selvfølgelig uden at udsulte den”.15

Men marginaliseringen var ikke kun drevet fremad af by-kulturens såkaldt kreative klasse. Den var også dele af lokal-befolkningens selvvalgte svar på den øjensynlig uafvendelige udvikling. Naturen var fremtidens argument; landbrugspro-duktionen fortidens.

295

4. del

Fra Borris til Bruxelles

14 Bestandighed og forandring 297

Bestandighed og forandring

Menneske og omverden Skildringen af Skjern Ås historie spænder over mere end tre århundreder – et tidsrum hvor det danske samfund gennem-gik kolossale forandringer. Og hvis man skal forsøge at forklare udviklingen i såvel åvandets praktiske anvendelse som synet på og reguleringen af denne anvendelse, er man nødt til at betragte åens historie som en del af denne større historie.

Samtidig er der træk ved Skjern Ås historie, som trods vidt forskellige omstændigheder har udvist en høj grad af kontinui-tet. Men man kommer i dette som i andre tilfælde nok også en forståelse af komplementariteten af forandring og uforander-lighed nærmere ved at opdele udviklingsforløbet i flere forskel-lige tidsskalaer. Ikke alene fandt åens sideværts, mæandrerende bevægelse sted i en langt mere sej tid end bækkens tilgroning. En tilsvarende skalaforskel gjorde sig eksempelvis gældende mellem nærmest universelle grundfortællinger om vandets idé-elle renhed på den ene side og nutidige overvejelser over vand-løbsklassificering på den anden.

Det danske samfund har fra 1600-tallet til i dag gennemgået sin egen variant af den globale udvikling, der stærkt forsimplet kan beskrives som en overgang fra traditionalisme til moderni-tet. Men der er vel at mærke tale om en overgang, som snarere end at forme sig som et skarpt brud har udgjort en langstrakt forskydning, hvor træk fra det traditionelle samfund har fort-sat med at eksistere side om side med moderne elementer. Og blandt andet derfor er moderniteten langtfra noget entydigt begreb. 1900-tallets samfund indeholdt dels talrige gamle træk, og dels udviklede det sig ved århundredets slutning i nye ret-ninger, der kan tolkes enten som brud med eller som en videre-udvikling af den klassiske modernitet.

En række fænomener kendetegnede i det lange perspektiv udviklingen fra et traditionelt til forskellige grader af moderne samfund. Som noget af det mest iøjnefaldende flyttede kultu-rens tyngdepunkt sig sammen med befolkningens flertal fra landet til byen. En landbokultur knyttet til den daglige, prakti-

14

Vandets veje298

ske naturudnyttelse blev overlejret af en bykultur, der kun me-get indirekte havde relationer til stofskiftet mellem menneske og natur. Tværtimod søgte den i udgangspunktet gennem ren-lighed, skønhed og orden at distancere sig fra kropslighed og naturlighed af enhver art.

Bykulturens økonomiske fundament var industrialiseringen og den deri udtrykte teknologiske udvikling, som i dansk sam-menhæng først for alvor tog fart i 1800-tallets sidste årtier. Og med masseproduktionen og de fossile brændslers teknologier fulgte kapitalismens produktionsorganisering, hvor arbejdet (og dermed i mange henseender tillige arbejderen) selv blev en vare. Det var specialiseringens og arbejdsdelingens tidsalder.

Men selv om urbanisering, industrialisering og samfunds-mæssig differentiering var centrale elementer i den moderne kultur, kunne denne også manifestere sig i et landligt samfund som det danske.1 Blandt andet var dette tilsyneladende para-doks muligt, fordi moderniseringsprocessen som sit måske al-lermest markante træk var et globalt fænomen: dannelsen af en forbløffende homogen, universel middelklasse.

Industrialiseringens teknologiske revolution var ikke mindst et resultat af den nyttiggørelse af naturvidenskabens landvin-dinger, der for alvor satte ind i 1700-tallet, og som i første om-gang anvendtes på at optimere landbrugets produktivitet. Gen-nem systematisk erfaringsindsamling og forsøgsvirksomhed lagdes grunden for genetisk forædling, videnskabeligt under-byggede driftssystemer og omfattende grundforbedringsarbej-der. I den forstand må moderniteten siges at være båret frem af målrationalitetens logik.2 Udgangspunktet var udpræget utili-taristisk. Det der nyttede – i den forstand at det ledte frem mod det definerede mål – var også moralsk det rigtige.

Den skærpede rationalisme var utvivlsomt del af en seku-lariseringsproces, hvor traditionelle, religiøst betingede sand-hedsidealer blev opgivet. Men sekulariseringen synes langtfra at have været et generelt fænomen. 1800-årene og det tidlige 1900-tal var således overalt i verden præget af de institutionelle religioners vækst, og når der i Vestjylland blev brudt aljord eller afvandet hedemoser skete det ofte i en religiøs-moralsk forstå-


elsesramme. Det i visse henseender moderne grundforbedrings-arbejde var i sig selv en form for gudsdyrkelse.

Gennem det seneste halve århundrede er der – på overfla-den og kun i geografiske begrænsede dele af verden – sket en sekularisering i forhold til dette kompleks af moralske og reli-giøse værdier. Men denne sekularisering har ikke nødvendigvis været led i en skærpet rationalisering af samfundslivet. Der er snarere sket en religiøs afinstitutionalisering, samtidig med at vi lever i religionserstatningernes tidsalder. Og i flere af de mest fremtrædende erstatningsprodukter indgår en altruistisk na-turdyrkelse med stor vægt.

Den målrationelle tilgang til tilværelsens små og store udfor-dringer, der kendetegnede den moderne, naturvidenskabelige omverdenstilegnelse, gjorde sig tillige gældende inden for stats-apparatet. Allerede i 1600-tallet var staten udskilt fra det øvrige samfund som håndhæver af magt og ret, men den enevældige stat havde generelt få kontaktflader med landbosamfundets vir-kelighed, og dens legitimitetsgrundlag var forholdsvis snævert og knyttet til indre og ydre beskyttelsesfunktioner.

I modsætning her til voksede 1800-tallets moderne natio-nalstat med tiden til et særdeles omfattende forvaltningsappa-rat, der greb ind i og regulerede store dele af samfundslivet. Og denne regulering var baseret på et veluddannet og målrationelt bureaukrati, som nød respekt i befolkningen. Magtens centrali-sering byggede således ikke alene på bureaukratiets egne egen-skaber, men nok så meget på befolkningens evne og vilje til at underlægge sig staten. En selvforståelse som – nationalt bevid-ste – statsborgere.

I den forbindelse lagde moderniteten en øget vægt på indivi-det, der udspringer af en skelnen mellem privatsfære og offent-lighed og mellem formel og uformel magt. Individualiteten, der var resultatet af en århundredlang udviklingsproces, indebar en indrestyring og selvkontrol, som gav sig udtryk i såkaldt civili-seret adfærd, og i senmoderniteten synes dyrkelsen af individet at være taget til i takt med, at traditionelle, lokale økonomisk definerede fællesskaber er brudt sammen og blevet erstattet af en global grænseløshed.

Vandets veje300

Blandt de utallige forandringer, der tilsammen har været hovedlinjer i samfundets udvikling gennem de seneste 350 år, synes tre temaer i særlig grad at have haft indflydelse på forestil-lingerne om og brugen af natur og landskab – og demed om åen og déns brug. For det første ændrede synet på naturen sig radi-kalt. For det andet fik indsamlingen af viden og (ikke mindst) denne videns anvendelse som grundlag for magtudøvelse en tiltagende betydning. Og for det tredje skete der gennem pe-rioden en geografisk integration, så befolkningen i stadig større områder fik en mening om og indflydelse på åens brug. Det følgende forsøg på at sammenfatte bogens hovedlinjer vil derfor samle sig om disse tre temaer.

Natur og landskab Når vi beskæftiger os med forholdet mellem mennesket og dets omverden, bruger vi ofte begrebsparret kultur-natur til at skelne mellem det menneskeskabte og det, der ligger udenfor. Men begreberne er nogle af de mest mangetydige, som sproget overhovedet rummer.3

Forholdet mellem den fysiske omverden og 16-1700-tal-lets traditionelle landbosamfund var grundlæggende præget af menneskets nødvendige tilpasning. Ikke sådan at forstå, at skovrydning, hedeafbrænding eller grødeskæring ikke havde konsekvenser for landskabets udseende og biologiske proces-sers forløb, men alt andet lige var menneskets muligheder for at manipulere naturgrundlaget begrænsede. Var man bosat på he-defladen, så var man henvist til at udnytte lyngen som brændsel og byggemateriale, ligesom landbruget nødvendigvis måtte ba-seres på et forholdsvis ekstensivt husdyrbrug med en beskeden planteproduktion.

På samme vis var der alene mulighed for at udnytte de strøm-mende vande på de steder og under de former, som de naturligt forekom. Konflikter om vandets udnyttelse angik derfor næ-sten udelukkende, hvem der skulle bruge de naturlige vandløb til hvad. For selv om det allerede i Middelalderen enkelte steder havde været muligt at foretage ganske omfattende omlægninger af vandløb af hensyn til ferskvandsforsyning og mølledrift, så


var de teknologiske muligheder i så henseende langtfra så ud-bredte, at det i almindelighed havde nogen betydning.

Fordi tilpasning var hovedreglen og mulighederne for landskabspåvirkning begrænsede, så havde naturen slet ikke den centrale betydning som referenceramme og positivt ladet argument i politiske meningsudvekslinger, som den siden skul-le få. I en forståelse af livet og verden, der i et og alt var baseret på kristent tankegods, opfattedes naturen nærmest som Guds modsætning og dermed som selve det onde.4 Nok var naturen Guds skaberværk. Men det var jo netop midt i dette værk, at han efter syndefaldet havde sat mennesket for at kæmpe og sve-de for det daglige brød. Så mennesket var som udgangspunkt i defensiven, og ethvert forsøg på at trænge naturen tilbage var i sig selv godt.

Dyrkelsen af naturen og anvendelsen af naturbegrebet som målestok for det gode og rigtige hører med andre ord den mo-derne verden til. Først da de teknologiske muligheder for land-skabsmanipulation i slutningen af 1700-årene blev så gode, at mennesket mere eller mindre kunne forme landskabet som det ville, var der grund til at overveje, hvilke former der var gode, og hvilke ikke. Og så blev naturligheden sat i højsædet. Somme tider den ydre, landskabelige natur, som man eksempelvis ved forfinet, målrettet manipulation fremmanede i den nye, engel-ske havemode.5 Og somme tider den indre menneskelige natur, hvor naturlig opførsel blev et ideal, og hvor en særlig samhørig-hed mellem folk og landskab blev anset for naturlig. Det første som led i den spirende sekulariserings opgør med den kristelige regelstyring, og det sidste som et uhyggeligt virksomt middel i den ligeledes spirende nationalisme.

17-1800-tallets brug og forvaltning af Skjern Å var helt domineret af ønsket om afledning af såkaldt skadeligt vand til gavn for en øget planteproduktion i landbruget. Og i den indsats spilledes naturargumentet ingen fremtrædende rolle. Men generelt må forholdet mellem periodens håndgribelige landskabsforvaltning og romantikkens natursyn da også siges at forekomme komplementært eller slet og ret kompensatorisk. For i takt med at det fysiske landskab med stadig større effek-tivitet og målrettethed blev underlagt menneskets hensigter og

Vandets veje302

behov, skete der en stærkt tiltagende idealisering af den uspo-lerede natur.

Baggrunden for den tilsyneladende selvmodsigelse mellem landbrugseffektivitetens triumfer og den biedermeierske na-turdyrkelse fandtes dog også i naturbegrebets dobbelthed. For når ingeniørkunst og landmålerlogik virkede sammen om store afvandingsprojekter eller kanalbyggeri, benyttede de sig jo af naturens egne lovmæssigheder. De naturlove, som videnskaben ikke mindst i 1800-tallet fejrede store triumfer ved at aflure. Udnyttelsen af naturkræfterne i samfundets tjeneste var i sig selv naturlig, og tilsvarende var det jo også naturen, der virkede, når alle bånd blev løsnet og menneskets virkekraft sluppet fri – som det i tidens selvforståelse skete ved Landboreformerne.

Romantikkens natursyn lagde således ikke mindst vægten på menneskets indre natur og naturen som en kraft, der gen-nemstrømmer alt. I periodens mange diskussioner om land-vinding og vandløbsregulering spillede naturen derfor stort set ingen rolle som argument. Menneskets ret til at manipulere landskabet til egen fordel var i sig selv naturlig.

Den samme grundholdning gjorde sig gældende, når den meget landbrugsorienterede danske vandløbslovgivning blev anset for noget typisk dansk og dermed i bund og grund natur-ligt, ja næsten naturgroet. Landboforeningernes forslag til lov-revisionen i 1947 slog således på, “at der i vor vandlovgivning er en kerne, som med enkelte undtagelser er bevaret ned igennem hele denne lovgivnings udvikling, og som svarer til folkekarakteren”.6 Ikke mindst mellemkrigstiden havde været præget af en ud-bredt forestilling om den naturlige samhørighed mellem land og folk, som i udlandet i samme periode fik overskriften Blut und Boden.

Det var først i det tyvende århundrede, at naturen for alvor begyndte at blive opfattet som en særlig fremtræden, der stod i modsætning til det manipulerede landskab, eller som en særlig ligevægtstilstand, som menneskelige indgreb i dets biologiske processer kunne sætte over styr. Det gik ikke mindst ud over Hedeselskabet, fordi den voldsomme forandring af det jyske kulturlandskab, som dets virksomhed havde afstedkommet, var et meget håndgribeligt udtryk for, at påvirkning og mani-


pulation havde afløst tilpasning som det dominerende træk ved relationen mellem menneske og omverden.

Men mennesket tog ikke desto mindre fortsat form af det landskab, hvori det levede. Omverdenen prægede menneskers livsverden. Men det skete ofte med tidsforskydning, fordi fore-stillinger og idealer som regel var farvede af barndommens landskab og livsvilkår, og som Johannes V. Jensen skrev: “til barndommens land kan der ikke valfartes, det hører som Atlantis til landene der er gået under”.7 Når der endnu i 1950’erne var udbredt enighed om rimeligheden af at regulere deltaet for et forøge landbrugsproduktionen, var det også fortidens mangel-samfund og barndommens vårhunger, der trak sine spor.

Det 20. århundredes dyrkelse af den ydre, videnskabeligt indkredsede natur er utvivlsomt et af den udviklede moderni-tets sikreste kendetegn. Men den kan næppe ses som led i en generel sekularisering. For ikke alene har religiøse anskuelser væsentlig betydning for naturdyrkelsens konkrete udformning og betydning.8 Dyrkelsen antager som nævnt i mange sammen-hænge selv religiøse træk.

En tilsvarende forskydning i løbet af det tyvende århund-redes sidste halvdel gjaldt den dyrkelse af renlighed, skønhed og orden, som var den klassiske modernitets grundlæggende værdisæt. Umiddelbart syntes et projekt som genopretningen af Skjern Å at være et opgør med ordensidealet. Men nok også kun overfladisk betragtet. For resultatet af anstrengelserne var jo netop en særdeles veltilrettelagt natur. Det var – om end med andre målsætninger – fortsat den rationelle naturbeherskelse, der gjorde sig gældende.

Allerede da den store regulering af deltaet – den ultimative landskabsmanipulation – fandt sted i 1960’erne, brugte kriti-kerne naturargumentet. Den fysiske virkelighed kom til at stå i en grel kontrast til det naturlige landskabsideal, der allerede gennem nogle generationer havde været dyrket af Danmarks Naturfredningsforening.9 Samtidig ville den uundgåelige ud-ledning af okker belaste naturens ligevægt, sådan som Wesen-berg-Lund længe forinden havde argumenteret for, at eutro-fieringen af vore vandløb gjorde det. Det store problem med naturargumentet både, når det gælder landskabets fremtræden

Vandets veje304

og dets kemiske funktioner, er imidlertid en grundlæggende uklarhed med hensyn til, hvornår naturen har indfundet sig. Hvor naturligt skal det være?

Blandt mange af det sene 1900-tals miljøforkæmpere trive-des en anti-utilitaristisk forestilling om, at man skulle handle politisk “også for naturens skyld”, som digteren Thorkild Bjørn-vig allerede i 1978 kaldte en essaysamling.10 Og når naturen var en selvstændig skabning med interesser, som det uafhængigt af menneskelivet var muligt at kæmpe for, så kunne den selvfølge-lig også blive et juridisk subjekt. I USA fandtes der fortalere for, at store, gamle træer skulle have egne lovfæstede rettigheder.11 Herhjemme foreslog det radikale folketingsmedlem Vibeke Pe-schardt i 1996 noget tilsvarende om naturen generelt.12 Altså et standpunkt, der adskilte sig afgrundsdybt fra den afvisning af at tale om jordens ret til vand, som blev formuleret i Folke-tinget i 1870’erne.

Uanset den aktuelle iklædning indebærer en sådan overdre-ven vægt på dén natur, som ligger udenfor mennesket – en øko-centrisme – imidlertid altid en latent antihumanisme.13 For hvis naturen som et ultimativt og ubestrideligt argument kan overtrumfe alle samfundsmæssige hensyn, så sættes menneske-lige interesser og almindelige beslutningsprocesser uundgåeligt til side. Ikke uden grund indledte statskundskabslektoren Bjørn Lomborg netop sit private felttog mod dansk miljøpolitik med en aviskronik med overskriften “Et angreb på demokratiet”.14

Det var dog til syvende og sidst magtforhold, der alene af-gjorde, hvilke beslutninger som blev truffet, og hvilke projekter der blev gennemført. For uanset ønsket om at tilgodese na-turens egne interesser, var der, når det kom til stykket, ingen entydig naturtilstand at henvise til, ingen højeste appelinstans. Som idehistorikeren Peter Coates skriver: “enhver kultur pro-jicerer sine egne værdier over på naturen og holder dem dernæst frem som naturens egen autoritet”.15 I denne brug af naturen som argument spillede videnskaben ikke desto mindre en af-gørende rolle.


Viden og magtGennem det 20. århundrede fandt naturen, den naturlige ba-lance og med tiden også miljøet i tiltagende grad anvendelse i diskussioner om politiske afvejninger. Men samtidig blev de tidligere så faste idéer om, hvad der var naturligt, og hvori natu-ren egentlig bestod, alvorligt rystet.

Det moderne samfunds forestillingsverden og idealer var ikke mindst baseret på de særlige reflektions- og kommunika-tionsmønstre, som den tyske samfundsforsker Max Weber be-tegnede som målrationelle. Og denne rationalitetens hegemoni kom ikke mindst til udtryk gennem naturvidenskabernes store erkendelsesmæssige og tekniske triumfer. Men i det tyvende år-hundredes sidste årtier kom det til at stå stadig mere klart, at naturvidenskaberne var ramt af en dobbelt forklaringskrise.

Dels blev der videnskabsinternt rykket alvorligt ved de bil-leder af den naturlige normaltilstand, der implicit lå til grund for enhver skelnen mellem biologiske systemers funktion og dys-funktion, og som derved blev anvendt til at udpege miljøpro-blemer. Og dels kunne det ikke i længden ignoreres, at naturvi-denskaberne lige så lidt som al anden menneskelig virksomhed opererede i en værdineutral verden af objektive kendsgerninger.

Den videnskabsinterne krise fik ikke mindst afgørende be-tydning for naturbeskyttelsesspørgsmålet. Den økologiske vi-denskab havde traditionelt betragtet naturen som et i sig selv stabilt system, hvis udforskning derfor næsten altid gik ud på at afdække den indre strukturelle orden.16 Det var blandt andet denne grundantagelse, der lå bag økosystembegrebet.17 Men hvor forstyrrelser inden for denne tradition blev anset for ano-malier, kom det med tiden til at stå stadig mere klart, at de sna-rere end ligevægt var og er naturens grundvilkår.18

Derfor måtte også det forkætrede naturgenopretningsbe-greb med tiden ændre indhold. Bent Lauge Madsen definerer det således i den elektroniske udgave af Den Store Danske Encyklopædi fra 2004 som “aktiv ændring af et område, så der opstår nogle ønskede naturkvaliteter. Som regel er der tale om at bringe et kultiveret område tilbage til en mere naturlig form, fx at genskabe søer, fjorde og vådområder, der er blevet udtørret for at skabe landbrugsjord.” Fra at være udtryk for tilbagevenden til en

Vandets veje306

uforstyrret ligevægt er det blevet til en erkendt naturkonstruk-tion.

Natur kunne altså ikke længere identificeres som en be-stemt landskabelig fremtrædelse, men snarere ved muligheden for forløb af bestemte processer. Et forholdsvis entydigt struk-tursynspunkt var erstattet af et komplekst funktionssynspunkt. Men derved var naturens anvendelighed som politisk argument blevet væsentligt reduceret, og bedre blev det ikke af, at der også kunne rejses videnskabsekstern kritik.

Naturvidenskaben blev således gennem det 20. århundrede i stigende grad ramt af den kritik, der rettedes mod den stadig mere effektive videnskabeligt baserede manipulation med land-skabet. Videnskaben blev således ofte kritiseret for et mekanis-tisk og reduktionistisk syn på naturgrundlaget, og som årsa-ger til dens medskyld i angiveligt naturnedbrydende projekter blev der både peget på dens kristne (og dermed naturfjendt-lige) baggrund og på den temmelig skæve kønsrepræsentation blandt udøverne.19

Paradoksalt nok vendte denne kritik sig imidlertid uvæger-ligt også mod de miljøforkæmpere, der fremsatte den. For de-res bekymring for natur og miljø byggede jo på de selv samme naturvidenskabelige traditioner.20 Det stod derved lysende klart, at ikke alene brugen af naturvidenskabens resultater, men også selve den videnskabelige praksis var dybt præget af viden-skabseksterne værdier. Lige så lidt som det var muligt inden for samfundsvidenskaben eller atomfysikken at iagttage uden at gribe ind i det, man studerede, var det det inden for økologien. Indsamlede data var ikke uberørte af menneskets værdier og hensigter, for de var jo netop indsamlede. Der findes med andre ord ingen registrering af data, som ikke også er en fortolkning.

1960’ernes regulering af åløbet byggede i tidens forståelse på sikre, landbrugsvidenskabeligt afprøvede forklaringer, der ikke gav anledning til bekymring for miljøet. Okkerproblemer og lignende kunne forudses og imødegås med tekniske midler, og da der blev taget behørigt hensyn til fisk (og fiskere), kun-ne ikke engang Naturfredningsforeningen finde indvendinger mod projektet. Naturvidenskabens samfundsmæssige status var uantastelig, og den videnskabelige ekspertise var altover-


vejende knyttet til erhvervsinteresser – uanset om den var for-ankret i private virksomheder eller offentlige institutioner.

Helt anderledes forholdt det sig ved 1990’erne naturgenop-retning. Dels var rollerne nu byttet om, således at den officielle videnskab repræsenterede idéelle snarere end produktionsmæs-sige interesser. Og dels var videnskaben splittet, således at hver af konfliktens parter kunne basere deres argumenter på egne eksperter, uden at der fandtes – eller kunne findes – nogen definitiv videnskabelig afgørelse af stridspunkterne. Også selv om begge parter argumenterede for netop deres synspunkters videnskabelighed og modstanderens manglende faglighed.

Denne situation har imidlertid resulteret i en dybtgående beslutningskrise på miljøområdet. Man har søgt at løse den med det såkaldte forsigtighedsprincip, der kan ses som en prag-matisk videreudvikling af radikale, økocentriske positioner. For princippet bygger dybest set på en forestilling om naturens egen ret, der skal varetages i alle situationer. Og dermed indebærer det en mulighed for at overtrumfe den almindelige demokrati-ske proces.

Samtidig har man forsøgt – og gør det i disse år i stadig højere grad – at erstatte naturvidenskabelig usikkerhed med angiveligt sikre økonomiske kalkuler. Det var denne type argu-menter, som blev fremført, da cost-benefit-beregninger af na-turgenopretningsprojektet godtgjorde, at det var velbegrundet. Men miljøøkonomien udgør ikke et mere sikkert beslutnings-grundlag end den rene naturvidenskabelige afvejning.

De fleste samfundsforskere synes enige om, at den eneste vej ud af dilemmaet er folkelig debat på så godt oplyst et grundlag, som man kan tilvejebringe. Idealet er en såkaldt herredømmefri samtale, hvor viden og værdier brydes i åbenhed, hvorved gen-sidigt frigørende kompromisser opnås.21 Og denne fusion af ekspertviden og folkelig beslutningskraft har herhjemme været forsøgt under forskellige former i forbindelse med en række større naturprojekter.22 Men det gik tydeligvis galt, da statslige myndigheder måtte søge bistand til at tale Anders And-sprog med indbyggerne i Tøndermarsken (se side 271), og heller ikke Skjern Å-processens dialog kan vel siges at have levet op til ide-alet om at være fri for magtudøvelse. Brugergruppernes sam-

Vandets veje308

mensætning, mødeledelse og referatskrivning var alle – om end langtfra udelukkende – magtytringer.

Det er altså et spørgsmål, om ikke beslutninger på miljøom-rådet – akkurat ligesom alle andre politiske beslutninger – til syvende og sidst beror på samfundsmæssig magt. En magt, der i sine former kan være sammensat og facetteret og ikke behøver at knytte sig entydigt til eksempelvis økonomisk formåen. Men immervæk stadig en magt, der som det centrale kommer til ud-tryk i evnen til at sætte vilje igennem og påvirke andres adfærd. Og hvis realiteten er, at miljøpolitik som al anden politik dre-jer sig om interessevaretagelse, hvor ingen naturvidenskabelig erkendelse spiller trumf, så må den idéelle fordring til beslut-ningsprocessen være synliggørelse af magtudøvelsen.

16-1700-tallets konflikter angik næsten alle sammenstø-dende interesser mellem forskellige brugere og brugsformer. Fiskeri og mølledrift var eksempelvis næsten forudbestemt til at komme i indbyrdes konflikt. Og i den situation var det magt-relationer, der i form af lovgivning eller retspraksis afgjorde, hvem der skulle tilgodeses.

Gennem 1800-tallet og store dele af 1900-tallet var situa-tionen en anden. Landbrugserhvervet var i den grad samfunds-bærende, at lovgivning og offentlig forvaltning både før og efter folkestyrets indførelse entydigt sigtede mod at tilgodese dets interesser. Og når det gjaldt forvaltningen af landskabets ferske vande, overtrumfede landbrugets afvandingsbehov alle andre interesser.

I de fleste af det 20. århundredes konflikter om brugen og formningen af Skjern Å var der konkrete brugerinteresser på spil, som kunne bakkes op af videnskabelige argumenter. Ud-tømning af ørreddammenes slam i åen var påviseligt skadelig for de fritlevende fisk, og indretning af engvandingskanaler bi-drog ubestrideligt til at fratage vandmøllerne en del af deres vand.

Men de to store konflikter i sidste del af århundredet – i forbindelse med henholdsvis regulering og naturgenopretning – handlede om noget kvalitativt andet. Da var abstrakte eller idéelle naturbevaringsinteresser oppe imod ejernes hævdelse af råde- og ejendomsretten til deres jordlodder, og samtidig havde


store dele af den institutionaliserede naturvidenskab som følge af politiske valg skiftet side fra at være et redskab for produkti-onsinteresser til at være det for naturbeskyttelse.

Forklaringen på, at ikke-landbrugsinteresser i (foreløbig) sidste ende vandt slaget om Skjern Å, skal selvsagt findes i æn-drede samfundsmæssige magtforhold.23 Af kolde nationaløko-nomiske årsager var landbrugserhvervets hegemoni brudt, men også af andre. Dels mindskedes de første fraflyttergenerationers tilknytning til landbokulturen af demografiske grunde. Og dels fik denne kultur et helt nyt indhold, simpelthen fordi tilflyttere med andre livsformer overtog de ejendomme, som blev til overs ved erhvervets strukturtilpasning.

De traditionelle brudlinjer mellem land og by blev med an-dre ord erstattet af langt mindre entydige magtrelationer, og disse forskydninger var ikke kun kulturelt betingede, men kom også til udtryk i geografiske termer.

Rum og sted Betragtet i det lange tidsperspektiv fra 1600-årene til nutiden har styringen af Skjern Ås forvaltning gennemgået en bemær-kelsesværdig forandring. Det som i moderne samfundsviden-skab undertiden kaldes aktør-rummet har ændret sig.24 Fra lokale lodsejere, vandsynsmænd og sogneråd samt regionale amtsråd og landvæsenskommissioner er den generelle beslut-ningskompetence forskudt over nationale ministerier og styrel-ser for at ende i overnationale kommissioner og råd. Ikke sådan at forstå, at den daglige forvaltning varetages fra København eller Bruxelles. Men det er i stigende grad blevet her, at de over-ordnede rammer udstikkes, og denne ændring i beslutningsor-ganer modsvares af en mere generel forskydning af perspektiv og magt i forhold til væsentlige natur- og miljøpolitiske beslut-ninger. De kan siges at være blevet deterritorialiseret.25

Begrebet henviser til, hvordan den ’naturlige’ geografiske for-ankring som et af den nye modernitets kendetegn erstattes af en rumlig rodløshed.26 I en proces af stadig mere vidtgående globalisering, hvor geografisk fjerne begivenheder kan få direkte indflydelse på den lokale livsverden, rykker også den eksplicitte, politiske beslutningskraft bort fra de lokaliteter, den angår.

Vandets veje310

De samme udviklingstendenser beskrives inden for andre videnskabelige traditioner som en tiltagende betoning af rum-met på bekostning af stedet.27 Her i ligger ikke alene en forskyd-ning eller skalaændring fra hverdagens nære, lokale virkefelt til beslutningstagere langt borte. Forskellen på sted og rum er især kvalitativ.

Stedet repræsenterer det konkret oplevede og levede sted med alle dets praktiske, håndgribelige konflikter, mens rum-met er princippernes verden. Modsætningsforholdet mellem fiskeren og dambrugsejeren udfoldede sig i denne forstand på stedet, mens mødet mellem Skov- og Naturstyrelsens medar-bejdere og lokalbefolkningen forårsaget af EU’s områdeudpeg-ninger skete i rummet. Eller også var dét, som for den ene part var rum, sted for den anden.

Stedet er det konkrete og aktuelle, rummet det abstrakte og principielle. Og selv om der ofte vil være en tendens til ideali-sering eller ligefrem idyllisering af stedet, er det ubestrideligt, at netop distinktionen mellem forskellige rumlige skalaer og – ikke mindst – forskellige geografiske synsvinkler har spillet en overordentlig stor rolle i den langsigtede udvikling af Skjern Ås forvaltning.

Når det i slutningen af 1950’erne lykkedes at skabe enighed om reguleringen, skyldtes det jo ifølge Smedegaard-Morten-sen stormen af protester fra øst. Der var dem og os, og i første omgang var det os der vandt. Ikke fordi den politiske magt var lokal; det var regering og Folketing, der traf beslutningen og bevilgede pengene. Men fordi Skjernådalens lokalbefolkning og centralmagten var fælles om landbokulturens værdier og ver-densanskuelser.

Og når bølgerne gennem 1990’erne gik højt om genopret-ningsplanerne, gik fronterne igen mellem dem og os. Men nu havde magten flyttet sig, og de tilbageværende, lokale repræsen-tanter for den engang altdominerende landbokultur kæmpede med ryggen mod muren imod statslig regulering dikteret af miljøinteresser. Som formanden for Miljø- og Teknikudvalget i Ringkøbing amt Harry Jensen fra Venstre i 1995 sagde til Po-litiken: “væsentligst drejer de lokales kamp sig om rettigheder. Om


retten til at bestemme over eget liv uden indblanding fra embeds-mænd i hovedstaden”.28

Men om end forholdet mellem statsmagt og lokalbefolkning kunne beskrives under overskriften “centrum mod periferi”, så var Skjern Å-områdets periferistatus i sig selv relativ. For også inden for lokalområdet var der poler og modpoler. Den kraf-tigste modpol gennem store dele af det 20. århundrede synes at have været Stauning sogn nord for deltaet. Her fra kom i 1950’erne de kraftigste protester mod reguleringsplanerne. Her fra var det, at den første spirende opposition mod Hedesel-skabets monopolstatus blev formuleret.29 Og her fra lød atter skarpe indsigelser mod Skjern-Egvad kommunes tilslutning til naturgenopretningsprojektet.30 I første tilfælde så Hedeselska-bets direktør sig ligefrem nødsaget til at henvise til Stauningbo-ernes særlige psykiske habitus i sit forsøg på at dæmpe gemyt-terne.31 Så hvis en østenstorm undertiden rasede over Skjern og omegn, så gjaldt dette altså ikke mindre lokale, nordvestlige vinde.

Ikke alene stempledes tilhængerne af genopretningen imid-lertid over en kam som københavnere, uanset at der faktisk også fandtes en hel del i lokalområdet. I kampens hede blev de også karakteriseret som negationer af landbolivets dyder. Skov- og Naturstyrelsens ansatte var grønjakker, for hvem arbejde angi-velig var en by i Rusland.32 Eller som det i tilsvarende situatio-ner hed i det store udland: Er du miljøforkæmper, eller arbejder du for føden?33

I sin selvfremstilling søgte en landbokultur i defensiven at fremstille sig selv som lokal og stedbundet i modsætning til idé-erne om naturbeskyttelse, der ansås for forankrede i befolknings-grupper og offentlige kontorer fjernt fra åen. Men sandheden var og er mere nuanceret. Dels var lokalbefolkningen som nævnt – af mange forskellige grunde – splittet på spørgsmålet om åens fremtid både i 1950’erne og fyrre år senere. Og dels var ikke kun fjerne statslige myndigheder, men også det lokale politiske system indstillet på gennemførelse af naturprojektet. I sit udgangspunkt sigtede det blandt andet mod marginalisering af landbrugsjord, der jo potentielt kunne få stor økonomisk betydning.

Vandets veje312

Men landbrugserhvervet selv var ikke længere så stedbundet, som dets repræsentanter foregav og måske selv forestillede sig. Globaliseringen var ikke noget der foregik i den store verden – i det globale rum – omkring Skjern og omegn. Nej, den foregik på stedet, hvor folk boede. Fra hylderne i Brugsen til stalden på gården. Og selv om eksemplet ikke handler om de store geo-grafiske afstande, så er det tankevækkende, at 30 landmænd fra Skjern-området i 1990’erne lejede græsning på Saltholm i Øre-sund alene for at opnå såkaldte handyrpræmier fra EU.34

15 Skjern Ås budskaber 313

Skjern Ås budskaber

Skjern Å-systemet leder stadig kilde- og regnvand fra store dele af Midt- og Vestjylland mod Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Som den gjorde det i 1600-tallet, og som den har gjort det si-den istiden. Det er det, der definerer den: strømmende vand. Men til denne grundfunktion har der gennem historien lagt sig mange andre. Nogle hvor åvandet eller dets indhold er blevet brugt fysisk håndgribeligt, og andre hvor der først og fremmest er blevet talt, skrevet og kæmpet om det. Betydningen af disse forskellige anvendelser har vekslet gennem tiden, men i et langt perspektiv synes de første overordnet at være erstattet af de sid-ste. Skjern Å har inden for den seneste menneskealder givet an-ledning til formulering af rigtig mange ord. Denne bog er ingen undtagelse.

Som alle ferske vande var åen i det traditionelle landbrugs-samfund en uundværlig kilde til dagligt brugsvand, der stillede dyrs og menneskers tørst. Oprindeligt hentet i spande, siden pumpet op med stødhævert eller vandingshjul.1 Men med dens årligt pulserende bevægelser ind over det nedre åløbs bredder tilførte den tillige disses vegetation vand, varme og til dels også næringsstoffer. Og denne naturlige engvanding blev i 1800-tal-let efterlignet i forskellige former for kunstige engvandings-systemer baseret på sindrige netværk af kanaler.

Men åen er og var jo ikke kun vand. Vandet var levested for et mylder af liv fra amøber og snegle til vandplanter og fisk. Og også disse biologiske rigdomme blev udnyttet af åens naboer – dyr såvel som mennesker. Derfor var åen og dens omgivelser tidligt yndet som både fiskevand og jagtterræn.

Endelig udnyttedes åens uendelige bevægelse fra det midt-jyske bakkeland over hedeslettens lavland mod fjordens mærsk-enge. En lille del af den betydelige energi, som dette fald repræ-senterede, blev siden Middelalderen udnyttet i vandmøller. De fleste var beregnet til at male korn. Men med tiden blev nogle af dem anvendt som pumper i forbindelse med vandings- eller afvandingskanaler. Og endelig blev kombinationen af vand og bevægelse i talrige sammenhænge brugt til rengøring, fortyn-ding og bortskaffelse af det, som til enhver given tid er blevet

15

Vandets veje314

defineret som skidt. I første omgang forbindes denne anven-delse med renlighed og hygiejne; i anden – når renligheden er blevet for omfattende – med forurening.

Det traditionelle landbrugssamfund anvendte altså åen og dens forskellige ressourcer på mangfoldige måder. Nogle var mest interesserede i vandet, andre i dets fisk. Nogle ville an-vende dets kraft til at drive et møllehjul, mens andre var mere opsat på at lede det ind over den tørkeramte engjord. Sådan op-stod der talrige konflikter om, hvilke af åens ressourcer, der var vigtigst: dens strøm eller dens oversvømmelser, dens rensende effekt eller dens drikkelighed, dens indeholdte energi eller dens næringsstoffer. Og sådan kunne man blive ved. 16-1700-tallets å-konflikter var med andre ord kendetegnet ved at udspille sig mellem konkurrerende brugsformer.

Til at løse disse konflikter, hvilket for det store flertals ved-kommende skete lokalt, foreskrev lovgivningen to grundprin-cipper. For det første var man som lodsejer berettiget til at ud-nytte åen ud for sin egen grund og indtil midten af vandløbet. Og for det andet måtte man ikke foretage så store indgreb, at det begrænsede andre lodsejeres muligheder for at bruge åen ud for deres grund.

Men som tiden gik kom én anvendelse til at overskygge alle andre: bortledningen af vand. Tilsyneladende var behovet sær-lig stort, da man i slutningen af 1700-tallet for alvor begyndte at lovgive om fjernelse af det skadelige vand. Måske var det især et resultat af klimatiske forhold, måske af manglende renhol-delse og deraf følgende tilgroning. Men under alle omstændig-heder var det først for alvor i forbindelse med 1800-tallets vold-somme produktivitetsstigning inden for landbrugets planteavl, at afvandingen blev sat i system.

Denne brugsform – der især kom agerbruget på østdanske lerjorde til gavn – blev nu så alt dominerende i lovgivning og forvaltning, at det næsten blev for meget for landmænd i midt- og vestjyske ådale og på hedeslettens sandjorde. For de var ofte mere interesserede i vanding end i afvanding. Men det lykke-des først efter en ihærdig indsats fra Hedeselskabet også at give engvandingen en plads i vandløbslovgivningen.


Gennem 18- og 1900-tallet forøgedes mængden af viden og kunnen på vandbygningsvæsenets og dræningens område så meget, at det bogstavelig talt blev muligt for mennesket at bestemme, hvor vandet skulle løbe. Og da afvanding samtidig var statens og samfundets væsentligste hensyn, kom de fleste konflikter helt konkret til at dreje sig om, hvilken vej vandet løb. For opdæmning eller kanalisering, der skabte afvanding ét sted, kunne meget let komme til at skabe oversvømmelse et an-det. Det var udgangspunktet for stort set alle de talrige diskus-sioner, som Skjern Ås reguleringer blev årsager til.

I den lange periode fra slutningen af 1700-tallet og to år-hundreder frem fik flere af de gamle brugsformer en mindre be-tydning. Mølledriften ophørte stort set bortset fra en kort sidste blomstring i mellemkrigstiden i form af vanddrevne elværker. Ferskvandsfiskeriets erhvervsmæssige betydning ophørte i 1800-tallet, hvorefter fiskeproduktion i dambrug til gengæld voksede til en vældig anstødssten for 1900-tallets bestræbelser for atter at få rent åvand. Det samme gjaldt den udledning af spildevand, der endnu havde været forholdsvis beskeden i et traditionelt landbrugssamfund præget af spredt bebyggelse, men som blev et dødeligt alvorligt problem, efterhånden som nyopståede byer og industrier videreførte den gamle tradition.

Det var altså landbrugets kamp mod skadeligt vand, der satte dagsordenen for åens brug og forvaltning gennem største-delen af den periode, som her er behandlet. Men i sidste halv-del af 1900-tallet ophørte denne næsten totale hegemoni. Ikke mindst takket være landbrugets teknologiske og produktions-mæssige fremskridt var Danmark blevet et industri- og over-flodssamfund, hvor kun en mindre del af den samlede produk-tionsværdi kom fra landbruget, og hvor en endnu mindre del af befolkningen havde berøring med landbrugserhvervet.

I denne nye situation svækkede en kombination af byernes spildevandsforurening, landbrugets næringsstofudledning, den øgede betydning af friluftsliv samt overskudsproduktionen af korn den gamle kongstanke, at effektiv vandafledning var til hele samfundets bedste. Over for landbrugets hævdvundne krav om statslig hjælp til grundforbedring stod nu en folkelig opinion, der krævede fuglesang, selvfanget laks på grillen og

Vandets veje316

rent miljø, og samtidig var en væsentlig del af den ekspertise, som tidligere næsten udelukkende havde talt landbrugets sag, nu blevet en del af statslige institutioner, hvis opgave var natur- og miljøbeskyttelse.

Idéen om at opgive den effektive afvanding af nyvunden land-brugsjord, som var opnået ved deltaets regulering i 1960’erne, fik derfor uventet stærk politisk opbakning, og hverken land-brugets eller lokalbefolkningens repræsentanter kunne forhin-dre dens realisering. Nu skulle naturen genoprettes – bogsta-velig talt – koste hvad det ville. Men nu var diskussionen af en anden karakter, end den havde været, når mølleren og fiskeren kom op at toppes om spærring af et sideløb, eller når to lods-ejere hver især prøvede at få ledt vandet over den andens jord.

Nu var hensynene og argumenterne ikke længere symmetri-ske. Det var derfor ikke til at afgøre sagligt, om fortsat dyrkning eller et naturlandskab skabt med entreprenørmaskiner var den rigtige løsning på striden. Hverken naturvidenskaben eller øko-nomien var i stand til at finde frem til svaret. Og så kunne kon-flikten – som det vel dybest set på et underliggende plan altid er tilfældet – kun løses ved afvejning af de forskellige politiske interesser og den magt, som de repræsenterede.

Som nævnt bruges åer både materielt og immaterielt, både med hænder og med sprog, og uanset de millioner af kubikme-ter jord, der inden for det seneste halve århundrede er flyttet rundt på i dens delta, synes det som om Skjern Å fortrinsvis har været ordenes å. Ikke kun de mange ord der er talt og skre-vet om den, men også de budskaber, som åens regulering og genopretning selv afsendte til det omgivende samfund.

Først var den genstand for Danmarks største vandløbsregu-lering, og mindre end en menneskealder senere for et af Nord-europas største naturgenopretningsprojekter. I begge tilfælde kunne man sætte spørgsmålstegn ved projektets betimelighed. Så god var den landbrugsjord, der i 1960’erne kom ud af regule-ringen, jo heller ikke, og man kunne i 1990’erne have fået mange mindre og måske også bedre naturprojekter for de mange mil-lioner, som gik til genopretningen.2


Men når man i begge situationer stædigt holdt fast ved de lagte planer, var det fordi Skjern Å var blevet et symbol. I før-ste omgang for en landbrugskultur med blikket stift rettet mod produktionsoptimering og arealudvidelser, som imidlertid al-lerede var på retræte i forhold til en langt mere omfattende by-befolkning, da Karl Skytte gav projektet sin velsignelse. Lokale modstandere mindedes siden, hvordan de følte sig som ofre for Hedeselskabets ambitioner.3 Og i anden omgang, da den grønne bølge, der omfattede både byernes og landets næsten totalt dominerende mellemklasse, ville manifestere sin politi-ske gennemslagskraft med Svend Auken som rorgænger. Det betegnede, som Dansk Ornitologisk Forening udtrykte det, “et markant vendepunkt i dansk natur- og miljøbeskyttelse”.4

Det var dybest set ligegyldigt, hvor produktiv og stabil del-taets landbrugsjord egentlig var på langt sigt. Og det er i dag uvæsentligt, hvor meget kvælstof de nyskabte enge fjerner fra åvandet. For Skjern Å var og er først og fremmest et budskab. Et budskab til os selv og andre om, hvem vi er, og hvad vi vil. Og om hvem der har magten.

Skjern Ås gen-slyngede delta med rigelige mængder af vand. Foto Bert Wiklund.

Kilde- og litteraturfortegnelse 319

Kilde- og litteraturfortegnelse

Utrykt materialeDet kongelige BibliotekHåndskriftsafdelingenLedreborg 237, 2°: Laxefiskeriet ved Lundenæs 1699-1733.

KortsamlingenJylland, Store ubenævnte dele før 1860: Situations Kort … Vejle og

Holstebro … 1766.

Kort- og MatrikelstyrelsenMinorerede sognekortArnborg 1837, Brande 1844, Egvad 1839, Ejstrup 1841, Lønborg 1839,

Nykirke 1844, Oddum 1839, Skarrild 1837, Skjern 1838, Stauning 1838, Sønder Felding 1837, Tyregod 1844, Vester udat.

Det Kongelige Danske Videnskabernes SelskabKonceptkortserie 7, ca. 1800.

Landsarkivet for NørrejyllandRetsbetjentearkiverSkjern Birks Tingbog 1755–96.

Ringkøbing amt 1019: Forhandlingsprotokol for kommissionen ang. fiskerirettigheder i

Skjern Å og Ringkøbing Fjord 1729. 1144: Landvæsenskommissionsprotokol B 1784-89.1145 Landvæsenskommissionsprotokol C1 1790-1795.1146 Landvæsenskommissionsprotokol C2 1790-1793.1151: Landvæsenskommissionsprotokol G 1825-1837.7136: Protokol ang. Skjernådalen 1858-1867.7137: Protokol ang. Skjernådalen 1859-1876.7138: Protokol ang. Skjernådalen 1882-1887.7140: Protokol ang. Skjernådalen 1882-1888.7141: Protokol ang. Skjernådalen 1899.

RigsarkivetChristian Vs matrikelMarkbøger.

Vandets veje320

Danske KancelliD 102b: Efterretninger om købstæderne og amterne indsendt i henhold til

oversekretærens skrivelse af 6. april 1743.

Indenrigsministeriet (03/3)196-198: Indberetninger om spildevandsledninger 1901.

Rentekammeret2215.242: Betænkninger og efterretninger ang. vand- og vejrmøllerne i

Danmark 1761.2485.18: Indberetninger vedr. landvæsenet og fællesskabets ophævelse

1773-1809.235.19: Indberetninger med besvarelser til de af finansråd Oeder stilledes

spørgsmål ang. skibsfarten og fiskeriet i Danmark 1771.311.3-66: Jordebøger indsendt i henhold til kgl. missiver af 28. september

1660, 10. januar 1661 og 4. juli 1662.311.129-137: Matriklen 1664, Koldinghus, Lundenæs, Bøvling og Silke-

borg amter.311.95: Matriklen 1662, Koldinghus len.431.16: Indkomne betænkninger over spørgsmål til landvæsenets fremtarv

og nytte 1757-60.432.44: Indkomne betænkninger over spørgsmål til landvæsenets forbed-

ring iht. cirkulære af 1768, 30. april, 1768-70.

Vandbygningsdirektoratet (1185)101: Sejlløb, Ringkøbing Fjord, aflevering 4/9/1975, pk. nr. 15-27.

Ringkøbing-Skjern MuseumForhandlingsprotokol for kommissionen ang. fiskerirettigheder i Skjern Å

og Ringkøbing Fjord 1729.

Personlige meddelelserProjektkoordinator Jakob Harrekilde Jensen, Skov- og Naturstyrelsen.Museumsinspektør Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum.Museumsdirektør Kim Clausen, Ringkøbing-Skjern Museum.Forh. kommuneingeniør Gunner Gregersen.Biolog Bent Lauge Madsen.

Benyttede netsteder og andre elektroniske ressourcerCopenhagen Business School: www.cbs.dkDam, Peder; Peter Steen Nielsen, Claus Dam og Jan Bill 2003:

Videnskabernes Selskabs kort (vektoriseret), CD-rom.Danmarks Center for Vildlaks: www.vildlaks.dkDanmarks Fiskeriundersøgelser: www.dfu.min.dkDanmarks Miljøundersøgelser: www.dmu.dk


Danmarks Statistik: www.statistikbanken.dkDansk Laksefond. www.dansklaksefond.dkDansk Sportsfiskerforbund: www.sportsfiskeren.dkDirektoratet for fødevarerhverv: www.dffe.dkEU–Kommissionen: www.europa.euEU–lovgivning: www.eur-lex.europa.euFolketinget: www.ft.dkMiljøklagenævnet: www.mkn.dkMiljøstyrelsen: www.mst.dkRingkøbing Amt: www.ringamt.dkRingkøbing-Skjern Musem: www.riskmus.dk (før 2007 Skjern-Egvad

Museum, www.skjern-egvad-museum.dk)Skjern Å Sammenslutningen: www.skjernaasam.dkSkov- og Naturstyrelsen: www.skovognatur.dkUS Nuclear Regulatory Commission: www.nrc.gov

Vandets veje322

Trykt materiale

Aviser og tidsskrifterAktueltBerlingske TidendeDe Bergske BladeBTEkstrabladetFaktueltHedeselskabets TidsskriftJyllandspostenPolitikenRingkøbing Amts DagbladVejle Amts FolkebladViborg Stifts FolkebladVækstWeekendavisen

KildeudgaverBøndergårde i Danmark 1789-90. Byggeskik på Landboreformernes tid,

G. Lerche (udg.), Landbohistorisk Selskab 1987Corpus Constitutionem Daniæ 1-6, V. A. Secher (ed.), Selskabet for

Udgivelse af Kilder til dansk Historie 1887-1918Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve,

samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, Schou, J. H. (ed.), København 1777-1840

Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene 1, København 1933Danske Vider og Vedtægter 1-5, P. Bjerge m. fl. (red.), Lehmann & Stage

1904-1938De ældste danske Archivregistraturer 1-5, København 1854-1910Diplomatarium Danicum 1. - 4. rk., Det Danske Sprog- og Litteratur-

selskab 1957-2000Godsejerrøster. Landøkonomiske indberetninger fra Roskilde amt 1735-1770,

M. Mogensen & P. E. Olsen (eds), Landbohistoriek Selskab 1984Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold 1551 ff,

Rigsarkivet 1885 ffKongelige Forordninger og aabne Breve samt andre ved Trykken bekendtgjorte

Lovbud 1844–50, J. Kolderup–Rosenvinge (udg.), København 1848-50Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark 1-5,

L. Laursen m.fl. (red.), København 1892-1955Love og Anordninger samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks

Lovgivning vedkommende 1850-1903, T. Algreen-Ussing (udg.), København 1851-1904

Lovtidende, København 1870-


Platons Skrifter IX, Høeg, C. & H. Ræder (udg.), C. A. Reitzel 1955Præsteindberetninger til Ole Worm I, F. Jørgensen (udg.), Landbohistorisk

Selskab 1970Repertorium Diplomaticum regni Danici Mediaevalis 1.-2. rk.,

K. Erslev & W. Christensen (red.), København 1894-1939Rigsdagstidende, København 1850-1953Samling af Love, Anordninger, offentlige Kundgørelser, ministerielle Cirkulærer

og Skrivelser m. m. for Aaret 1904-58, Schultz 1904-1958Sjællandske Krønike, oversat og kommenteret af R. A. Olsen,

Wormianum 1981Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Nørrejylland,

Viborg 1836-48Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Sjællands, Fyens og

Lolland–Falsters Stift samt for Island og Færøerne, København 1836-44

Kortserier4 cm-kort 1:25.000, Kort- og Matrikelstyrelsen 1957-2002Høje målebordsblade 1:20.000, Generalstaben 1842-99Jordartskort over Danmark i 1:200.000, Danmarks Geologiske

Undersøgelse 1989Kort over en del af Skjern-Åens Vanddistrikt 1:20.000,

Generalstaben 1847 (i Ringkøbing-Skjern Museum)Kort over Lundenæs Amt samt Stykker af Bövling, Koldinghuus,

Riberhuus og Silkeborg Amter 1:120.000, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1806

Lave målebordsblade 1:20.000, Geodætisk Institut 1901-71

Litteratur Adsersen, Henning 1998: Hede – natur og kultur, i: M. Strandberg (red.):

Hedens kultur og natur, Rhodos, s. 4–8Agger, Peder & Jesper Brandt 1988: Dynamics of small biotopes

in Danish agricultural landscapes, Landscape Ecology 1, s. 227-240Agger, Peder m.fl. 2002: Det fede landskab – landbrugets næringsstoffer og

naturen, NaturrådetAldrich, S. R. 1980: Nitrogen in Relation to Food, Environment,

and Energy, University of IllinoisAndersen, Benny 2002: Kilder og vandløb 2001, Vejle AmtAndersen, Erling m.fl. 1998: Miljøvenlige JordbrugsForanstaltninger og de

Særligt Følsomme Landbrugsområder 1994-96. Evaluering af MVJ- Ordningens iværksættelse og betydning, DSR Forlag

Andersen, Johannes 1989: Det grønne og hovsa-politikken, i: K. Jørgensen m.fl. (red.): Den grønne Bølge. Miljøpolitik i Danmark, NOAH’s Forlag 1989, s. 6-19

Andersen, John 1985: Mange interesser skal forenes, Vækst 1985/2, s. 6–7Andersen, Johnny M. m.fl. 2001: Ammoniakemission fra landbruget siden

midten af 80’erne, Faglig rapport fra DMU 353

Vandets veje324

Andersen, Lise 2004: Vandmøllernes udvikling efter reformationen, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 117-123

Andersen, Mikael Skou & Michael W. Hansen 1991: Vandmiljøplanen. Fra forhandling til symbol, Forlaget Niche

Andersen, S. P. 1996A: Tilskud til okkerbekæmpelse, Vand & Jord 3:2, s. 53-56

Andersen, S. P. 1996B: Okkerlov og administration, Vand & Jord 1996 3:2, s. 57-58, 82

Andersen, Susanne 1995: Træk af engenes kulturhistorie, i: S. Nepper Larsen & T. Vikstrøm (red.): Ferske enge - en beskyttet naturtype, Skov– og Naturstyrelsen & Gads Forlag, s. 35-53

Andersen, Th. 1963: Domme for forurening af fiskevande 1955-1962, Fiskeriundersøgelser 1962, s. 60-71

Andersen, Valdemar 1972: Udskiftningen i Riberhus amt, Fra Ribe Amt 18:1, s. 193-259

Andrup, G. O. 1953: Af Odense vandforsynings historie, OdenseAndrup, G. O. 1965: Ved lov skal vore vande værnes og ej ved ulov ødes,

Dansk Naturfredning 1965, s. 30-33Anonym 1758: Om Heederne i Jylland & Heedens Dyrknings Forbedring,

Oeconomisk Journal 3 s. 20-56Appel, Hans Henrik 1999: Tinget, magten og æren. Studier i sociale

processer og magtrelationer i et jysk bondesamfund i 1600-tallet, Odense Universitetsforlag

Appel, Hans Henrik 2000: Smørlandgilde og fodernød, i: C. Bjørn & B. Fonnesbech-Wulff (red.): Mark og menneske. Studier i Danmarks historie 1500-1800 tilegnet Karl-Erik Frandsen, Skippershoved, s. 59-70

Arbejdsministeriet 1944: Om Spildevands Rensning. En redegørelse udsendt af Arbejdsministeriet. Beskæftigelsescentralen

Arler, Finn 2001: De store projekters åstrækning, i: Tove Hels m.fl. (red.): Grænser i landskabet, Odense Universitetsforlag, s. 193-218

Atkins, Peter, Ian Simmons & Brian Roberts 1998: People, land and time. A historical introduction to the relations between landscape, culture and environment, Arnold

Avisårbogen 1924–, Gads Forlag 1925–Bager, Torben & Villy Søgaard 1994: Landmanden og miljøet, Sydjysk

UniversitetsforlagBak, H. F. 1984: Redning af Skjern å-laksen - en national opgave,

Natur og miljø 2, s. 27-28Basse, N., A. Mentz & N. C. Nielsen 1928: Engvandingsforsøg paa Hes-

selvis Enggaard gennem 25 Aar, Hedeselskabets Tidsskrift 1928, s. 161-223

Bayly, C. A. 2004: The Birth of the Modern World 1780-1914, BlackwellBech, C. 1901: Ådeltaets Regulering, Ingeniøren 13, s. 69–72Beck, Ulrich 1986: Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne,

Suhrkamp


Begtrup, Gregers 1808-12: Nørrejylland, Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark 5-7, København

Bendtsen, Svend 1962: Høbjergning i Skjern Enge for 60 Aar siden, Hardsyssel Aarbog 56, s. 33-38

Bennedsen, Søren m.fl. 1986: Kampen om det åbne land - om miljø, landbrug og marginaljorder, Niche

Beretning 1987-88, De danske Landboforeninger 1987-88Berg, P. V. P. 1912: Nyt Udløb fra Ringkøbing Fjord, KoldingBerntsen, Arent 1650-56 (repro. 1971): Danmarckis oc Norgis fructbar

Herlighed, KøbenhavnBetænkning nr. 431 afgivet af Spildevandskommissionen af 1957, 1966Betænkning afgivet af den af indenrigsministeriet den 30. juni 1964 nedsatte

kommission vedrørende den offentlige hygiejne m. v., Betænkning nr. 590 København 1970

Betænkning afgivet af Komissionen angaaende Revision af Vandløbslovgivningen, København 1947

Betænkning om Naturfredning I, afgivet af den af Ministeriet for kulturelle anliggender under 23. november 1961 nedsatte Naturfredningskom-mission, Betænkning nr. 461, 1967

Betænkning om vandløbsloven. Afgivet af det af Miljøministeriet den 16. december 1976 nedsatte udvalg vedrørende revision af lov om landvæsens-retter og vandløbsloven 1980

Bisgaard, J. 1996: Jernudvaskningen ved Haunstrup brunkulsleje, Vand & Jord 3:2, s. 63-66

Bjerge, Poul 1921: Jydske Bønder, H. Aschehoug & CoBjørn, C. 1979: Den jyske proprietærfejde, Historie 13, pp. 1-70 Bjørn, Claus 1981: Bonde - herremand - konge, Gyldendal Bjørn, Claus 1982: Dansk mejeribrug 1882-1914, i: C. Bjørn (red.):

Dansk mejeribrug 1882-2000, De danske Mejeriers Fællesorganisation, s. 11-188

Bjørnvig, Thorkild 1978: Også for naturens skyld. Økologiske essays, Gyldendal

Blicher, Steen Steensen 1839 (repro. 1973): Viborg Amt. Beskrevet efter Opfordring fra det kongl. Landhuusholdnings-Selskab, København

Bloch, Emil 1940: Gamle vestjyske Veje, Hardsyssels Aarbog 34, s. 64-92Bonderup, Gerda 1994: “Cholera-Morbro’er” og Danmark. Billeder til det 19.

århundredes samfunds og kulturhistorie, Århus UniversitetsforlagBonderup, Gerda, Jørgen Mikkelsen & Lisbeth Skjernov 2005: “af yderste

Vigtighed for det hele Borgersamfunds Tryghed”. Medicinalindberetninger og deres anvendelsesmuligheder i historisk forskning, Selskabet for Udgi-velse af Kilder til Dansk Historie

Bornhardt, Knud-Erik 1987: Drift af vandløb i går, i dag og i morgen, Vækst 1987/6, s. 28-33

Botkin, Daniel B. 1990: Discordant Harmonies. A New Ecology for the Twenty-first Century, Oxford University Press

Bredsdorff, Peter 1973: Kortlægning og historiske studier, København

Vandets veje326

Bredsdorff, Thomas 1975: Digternes natur. En idés historie i 1700-tallets danske poesi, Gyldendal

Bregnsbo, Michael & Kurt Villads Jensen 2005: Det danske imperium. Storhed og fald, Aschehoug

Brix, Bo 2004: Politik og jura in natura - søer og vandløb i nyere lovgivning, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Silkeborg, s. 151-162

Brøndsted, Claus (red.) 1980: Jyske skildringer, KøbenhavnBrønsted, Sophus 1880: Skjernaadeltaet og dets Afvanding, Hedeselskabets

Tidsskrift 1880, s. 18-39Bundsgaard, Inge 2000: Statslig lokalforvaltning og kommunalt selvstyre,

i: Dansk Forvaltningshistorie 1, Jurist- og økonomforbundets Forlag, s. 841-890

Büschenfeld, Jürgen 1997: Flüsse und Kloaken. Umweltfragen im Zeitalter der Industrialisierung (1870-1918), Klett-Cotta

Byskov, Søren 2007: Dansk kystkultur under forandring. Kystlandskab, kulturhistorie og naturforvaltning i det 20. århundrede, Fiskeri og Søfartsmuseets Forlag

Böcher, Steen B. 1942: Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu, Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Böcher, Steen B. 1944–45: Danmarks Elektrificering, Geografisk Tidsskrift 47, s. 1-42

Böcher, Steen B. 1966: Træk af vejudviklingen i Danmark belyst gennem beliggenheden af vigtige vadesteder og broer, Geografisk Tidsskrift 1966, s. 129-176

Böhme, G. & H. Böhme 1996: Feuer, Wasser, Erde, Luft: Eine Kultur-geschichte der Elemente, Verlag C. H. Beck

Baattrup-Pedersen, Annette m.fl. 2004: Anvendelse af Vandramme-direktivet i danske vandløb, Faglig rapport fra DMU 499, Danmarks Miljøundersøgelser

Carson, Rachel 1987 (1962): Silent Spring, Houghton Mifflin Co.Casey, Edward S. 1993: Getting Back Into Place. Toward a Renewed

Understanding of the Place-World, Indiana University Press Caspersen, Ole Hjorth & Bo Fritzbøger 2002: Long-term landscape

dynamics - a 300-years case study from Denmark, Geografisk Tidsskrift, Special Issue 3, s. 13-27

Caspersen, Ole Hjorth 2001: Landbrug og landskab fra 1800 til 2000, i: T. Hels m.fl. (red.): Grænser i landskabet, Odense Universitetsforlag, s. 111–134

Christensen Børge 1985: Vore omstridte vandløb, Vækst 1985/2, s. 13-15Christensen, Carl 1994: Bødkermester Carl Christensens erindringer om

Skjern Å: kampen for Skjern Å-laksens overlevelse, Lystfiskerforeningen af 1926

Christensen, Finn J. 1999: En undersøgelse af ferskvandsdambrugs forurening med organisk stof, Ringkøbing Amt


Christensen, L. B. & C. Westergaard 1986: Vandløbsrestaurering med perspektiver, Vækst 1986/3, s. 7

Christensen, Niels 1985: De fynske kornmøller og deres møllere ca. 1660-1800, Landbohistorisk Selskab

Christensen, Peter Bondo, Ole Schou Hansen & Gunni Ærtebjerg 2004: Iltsvind, Hovedland

Christensen, S. Aa. 1981: Afvandingskommissionen, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern–Tarm–Egnens Landboforening, s. 83-88

Christensen, Søren Bitsch 2004: Vand i byerne - fra middelalder til nyere tid, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 236-247

Christensen, Werner 1951: Vandforsyningen i de danske landdistrikter, Nordisk Jordbrugsforskning 4, s. 783-786

Christensen, Werner 1966: Myremalm, Dansk Natur – Dansk Skole 1966, s. 41-67

Christiansen, Palle Ove 1982: En livsform på tvangsauktion, GyldendalChristiansen, Palle Ove 1996: A manorial world. Lord, peasants and cultural

distinctions on a Danish estate 1750-1980, Scandinavian University Press

Christiansen, Sofus 2001: Flows of matter in a traditional heathland farm about 1840. An example from northern West Jutland, Denmark, Geografisk Tidsskrift 101, s. 43-66

Cirkulære om vandløbsloven, nr. 21 af 26/2 1985Clausen, Kim & Torben Egeberg Hansen 1987: Vandmøller i Skjern og

Egvad kommuner. En registrering af områdets vandkraftanlæg, Ringkøbing Amtskommune

Clausen, Laura Tolnov 2000: Kampen om å-dalen, Upubliceret speciale i Europæisk Etnologi, Københavns Universitet

Clausen, Laura Tolnov 2007: Kampen om ådalen, i: I. Nielsen & H.-H. Schierup (red.): Skjern Å, Aarhus Universitetsforlag, s. 67-91

Coates, Peter 1998: Nature. Western Attitudes Since Ancient Times, Polity Press

Collingwood, R. G. 1978 (1946): The Idea of History, Oxford University Press

Commoner, B. 1971: The Closing Circle, LondonConradsen, Keld 2004: Spildevandsrensningens historie, i: E. Hofmeister

(red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 163-171

Crosby, Alfred W. 1997: The Measure of Reality. Quantification and Western Society 1250-1600, Cambridge University Press

Dahl, Jørgen 1990: Ferskvandsfiskeri gennem de sidste 200 år, Vandløb og kulturhistorie. Rapport fra et seminar afholdt på Odense Universitet den 16.-17. januar 1990, s. 49-62

Dahl, Steen Øgaard 1988: Skjern Å-dalen - naturområde eller landbrugs-arealer, Vand og miljø 6, s. 243-247

Vandets veje328

Dalgas, Christian 1895: Er der Anledning til at gødske Vandingsengene og hvilken og hvor meget Gødning bør da anvendes?, Hedeselskabets Tids-skrift 1895, s. 214–216

Dalgas, Enrico 1866: Engvanding i de jyske Heder, A. C. WissingDalgas, Enrico 1867: Uddrag af Beretning om det danske Hedeselskabs

Engvandingsforetagender i 1866, Det Danske HedeselskabDalgas, Enrico 1870: Geografiske Billeder fra Heden, Det Danske

HedeselskabDalgas, Enrico 1877: Om Engvanding, Det Danske HedeselskabDalgas, Enrico 1882: Skjernaa-Deltaets Afvanding, Hedeselskabets

Tidsskrift 1882, s. 52-53Dalgas, Enrico 1888: Anvendelsen af Gjødning paa Vandingsenge,

Hedeselskabets Tidsskrift 1888, s. 24-26Dalsgaard, Kristian 1984: Matrikelkortet fra 1844 anvendt til

rekonstruktion af det udrænede landskab, Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie, s. 282-301

Damgaard, Ellen 2002: Sailing against the wind. A study of regional identity in West Jutland, Ethnologia Scandinavica 32, s. 78-99

Damgaard, Ellen 2003: Den vestjyske selvopfattelse - en kalejdoskopisk midtvejsrapport, i: I. Adriansen & P. O. Christiansen (red.): Forskellige mennesker? Regionale forskelle og kulturelle særtræk, Skippershoved, s. 99–121

Danmarks Energiforsyning 1900-1958, Det Statistiske Departement 1959Danske Lov, København 1683Datasammenskrivning af lov om ferskvandsfiskeri, Fiskeriministeriet 1986Daugbjerg, C. 1998: Linking Policy Networks and Environmental Policies:

Nitrate Policy Making in Denmark and Sweden 1970-1995, Public Administration 76, s. 275-294

Degn, Ole 1969: Flids og vindskibeligheds belønning. Præmiesystemet, præmievinderne og deres arbejde 1769-1967, i: V. Dybdahl (red.): For fædrelandets bedre flor. Bidrag til det Kgl. Danske Landhusholdnings-selskabs historie 1769-1969, Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, s. 192-254

Demeritt, David 1994: Ecology, objectivity and critique in writings on nature and human societies, Journal of Historical Geography 20, s. 22-37

Dessau, D. (red) 1866: Den tiende danske Landmandsforsamling i Aarhus 25-29. Juni 1866, København

Dieperink, Christian 1994: Fiskeri og laksefisk i Ringkøbing Fjord, IFF-rapport 34

Direktiv nr. 778/80: Drikkevandsdirektivet 1980Douglas, Mary 1966: Purity and Danger. An analysis of the concepts of

pollution and taboo, RoutledgeDragsbo, Peter 1993: Modern Times in West Jutland, 1800-1920.

A Periphery between Centres? i: Facing the North Sea. West Jutland and the World, Fiskeri- og Søfartsmuseet, s. 219-226

Draiby, Ejvind 1990: Gamle danske milepæle, Skov- og Naturstyrelsen


Drewsen, Helge 1981: Begyndelsen, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern-Tarm-Egnens Landboforening, s. 9-14

Dubgaard, Alex m.fl. 2002: Cost-Benefit Analysis of the Skjern River Restoration Project, Papers from Department of Economics and Natural Resources 10

Dyrberg, Bjarne 1987: Vandløbets fysiske forhold, Vækst 1987/6, s. 8Ebert, Frode 1963: Skjernåens afvanding, Hedeselskabets Tidsskrift 1963,

s. 3-27Eder, Klaus 1988: Die vergesellschaftung der Natur. Studien zur sozialen

Evolution der praktischen Vernunft, SuhrkampEgeberg, Torben 2002: Færdsel over Skjern Å, Vejhistorie 2002:5, s. 11–15Egeberg, Torben & Mogens Schou Jørgensen 2007: På tværs af åen –

færdsel gennem det vestjyske landskab på baggrund af nye arkæolo-giske udgravninger, i: I. Nielsen & H.-H. Schierup (red.): Skjern Å, Aarhus Universitetsforlag, s. 9-22

Ejrnæs, Rasmus 2002: Naturopfattelser og naturforvaltning – et nutidigt perspektiv, i: P. G. Møller m.fl. (red.): Foranderlige landskaber. Integra-tion af natur og kultur i forvaltning og forskning, Syddansk Universitets-forlag

Elleman-Jensen, Uffe 1973: Hvad gør vi ved Gudenåen? Et forurenings-problem i økonomisk belysning, Kreditforeningen for industrielle Ejendomme

Elling, Bo 2003: Modernitetens miljøpolitik, Frydenlund GrafiskElling, Christian 1942: Den romantiske Have, KøbenhavnEn redegørelse for spildevandsforhold, Forureningsrådet 1970En rig natur i et rigt samfund, Vilhjelmudvalget 2001, www.sns.dk/udgivel-

ser/2002/87-7279-378-3/pdf/helepubl.pdfEnemark, Poul 2003: Dansk Oksehandel. Fra efterårsmarkeder til forårs-

drivning I–II, Aarhus UniversitetsforlagEngberg, Jens 1980 (1973): Dansk guldalder eller Oprøret i tugt, rasp og

forbedringshuset i 1817, RhodosEngberg, Jens 1999: Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen i Danmark fra

loven om sundhedsvedtægter i 1850’erne til miljøloven 1974, Miljøkon-trollen, Københavns Kommune

Eriksen, Hans Erik 1998: Dalgas og Grindsteds første engvandingskanaler 1868-69, Fra Ribe Amt 27 s. 339-361

Eriksen, John M. 2001: Valbys garverier i miljøhistorisk sammenhæng. Om “de fra Garveriet usunde Stoffer, der frembringer ilde Lugt”, Historiske Meddelelser om København 2001, s. 129-141

Eriksen, Sidsel 1996: Stationsbyens samfund. Folk og foreninger i Grindsted 1880-1940, Overgaard Bøger

Erslev, Edvard 1886: Jylland. Studier og Skildringer til Danmarks Geografi, Jacob Erslevs Forlag

Evaluation of NERI’s research on marine eutrophication, København 2003, www2.dmu.dk/1_nyt/2_Akt_Debat/NERIeval03/

Vandets veje330

Fagan, Brian 2000: The Little Ice Age. How Climate Made History 1300-1850, Basic Books

Farber, Paul Lawrence 2000: Finding Order in Nature. The Naturalist Tradition from Linnaeus to E. O. Wilson, The Johns Hopkins University Press

Feilberg, H. F. 1952 (1889): Dansk Bondeliv som det i vore Oldeforældres Tid førtes navnlig i Vestjylland, G. E. C. Gad

Ferry, Luc 1994 (1992): Den nye økologiske orden. Træet, dyret og mennesket, Munksgaard/Rosinate

Fischer, Christan 2004: Tidlige Danske Vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskab

Fiskeridirektoratets Propagandakontor 1937: Den tiltagende Forurening af Aaer og Søer, Ferskvandsfiskeribladet 10, s. 171-176

Flensborg, C. E. 1941: Det danske Hedeselskab 1916-1941, Det danske Hedeselskab

Fløe, Palle & O. Nielsen 1878: Historiske Efterretninger om Lønborg og Egvad Sogne, O. Lybecker

Fløe, Palle & O. Nielsen 1880-81: Historiske Efterretninger om Strellev og Lyne Sogne, Samlinger til jydsk Historie og Topografi 1:8, s. 289-302

Fløe, Palle 1911: To Ejendomsprocesser, Hardsyssels Aarbog 5, s. 149-157Fløe, Palle 1915: Skelbreve og Skeltrætter. Et Bidrag til Belysning af ældre

Landboforhold, Hardsyssels Aarbog 9, s. 79-92Fløe, Palle 1921: Udskiftningen af Lønborggaard og Gods i Aarene 1792-

93, Hardsyssels Aarbog 15, s. 112-140Fode, Henrik 1975: Fra kurvand til sodavand, Arv og eje 1975, s. 39–72FolketingstidendeForeløbigt Forslag til en Kanal mellem Rinkjøbing Fjord og Nordsøen,

Communalbestyrelsen i Ringkjøbing 1863 Forman, Richard T.T. 1995: Land Mosaics. The Ecology of Landscapes

and Regions, Cambridge University PressFramke, Wolfgang 1989: Landskabsopfattelse, landskabspræferencer og

landskabsplanlægning i Danmark, i: L. Bek (red.): Naturopfattelse og landskabsæstetik, Århus Universitetsforlag s. 21-30

Frandsen, Johannes Nørregaard 1991: Da landbolivet blev en by i provin-sen. Essay om landbrugets bevidsthedsformer under forvandling, Folk og kultur 1991, s. 33-59

Frandsen, Johannes Nørregaard 1994: Det periferiske punkt. Om at føle sig hjemme mellem midte og udkant, i: J. N. Frandsen m.fl. (red): Den centrale periferi. Litteratur- og kulturkritik, Hovedland, s. 13-37

Frandsen, Johannes Nørregaard 1997: Den tredje form? Moderne forstæder mellem land og by, i: N. Hørlück Jessen m.fl. (red.): Landdistrikterne 1950–2050, Odense Universitetsforlag, s. 85–101

Frandsen, Karl-Erik 1983: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83, Bygd

Frandsen, Karl-Erik 1988: 1536 - ca. 1720, i: Claus Bjørn m.fl. (red.): Det danske landbrugs historie II, Landbohistorisk Selskab, s. 9-209


Frandsen, Karl-Erik 1994: Okser på vandring. Produktion og eksport af stude fra Danmark i midten af 1600-tallet, Skipperhoved

Frandsen, Steen Bo 1996: Opdagelsen af Jylland: den regionale dimension i danmarkshistorien 1814-64, Århus Universitetsforlag

Fredborg, Arne 1956: Skernå-deltaets regulering og afvanding, Hedeselskabets Tidsskrift 1956, s. 33-40

Frederiksen, E. 1996: Vandforsyningens udvikling, Vandteknik 1996:3, s. 137-145

Freud, Sigmund 1975 (1929): Kulturens byrde, Hans ReitzelFrich, Povl m.fl. 1997: Observed Precipitation in Denmark, 1961-90,

Danish Meteorological Institute, Technical Report 97-8Frifelt, Salomon 1929: Gennem de jydske UdmarkerFriis, Oluf 1929: Jylland i dansk Litteratur indtil Blicher, GyldendalFritzbøger, Bo 1992: Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk

undersøgelse, Landbohistorisk SelskabFritzbøger, Bo 2002: Bag hegnet. Historien om levende hegn i det danske

landskab, Landsforeningen De Danske PlantningsforeningerFritzbøger, Bo 2004 A: Erhvervsfiskeri i de ferske vande siden middel-

alderen, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium s. 65-74

Fritzbøger, Bo 2004 B: Søer og åer som administrative skel, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 277-279

Fritzbøger, Bo 2004 C: A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830, University Press of Southern Denmark

Fritzbøger, Bo 2006: Miljøhistorie - er der noget nyt under solen?, i F. Björk, P. Eliasson & B. Fritzbøger (red.): Miljöhistoria över gränser, Malmö Högskola s. 16-52

Frost, Peter Nicolai 1817: Beskrivelse over Kjøbstaden Ringkjøbing, BorrisGeckler, Rolf 1982: Hvad indad tabes. Hedeselskabets virksomhed, magt

og position, GyldendalGerner, Henrick Thomæsøn 1942: Hesiodi Dage eller Rijmstock, udg.

ved Hans Ellekilde, J. H. Schultz ForlagGiddens, Anthony 2003 (1. udg. 1984): The Constitution of Society,

Polity PressGlendrup, Martin, Søren Gregersen & Peter Voss 2004: Danske jordskælv

- 200 registrerede jordskælv på 75 år, Geologisk Nyt 6, s. 4-6Golley, Frank Benjamin 1993: A History of the Ecosystem Concept in

Ecology, Yale University PressGormsen, Gudrun 1982: Hedebonden. Studier i gårdmand Peder

Knudsens dagbog 1829-1857, Folk og kultur 1982, s. 58-101Goubert, Jean-Pierre 1989 (1986): The conquest of water. The Advent

of Health in the Industrial Age, Princeton University PressGram, H. 1893: Den danske Landboret, København

Vandets veje332

Grant, Ruth & Jesper Waagepetersen 2003: Vandmiljøplan II – slutevalue-ring, Danmarks Miljøundersøgelser & Danmarks Jordbrugsforskning

Grant, Ruth m.fl. 2002: Vandmiljøplan II - baggrund og udvikling, Danmarks Miljøundersøgelser & Danmarks Jordbrugsforskning

Grigg, David 1982: The Dynamics of Agricultural Change. The historical experience, Hutchinson

Grove, Jean M. 1988: The Little Ice Age, RoutledgeGaardmand, Arne 1993: Dansk byplanlægning 1938-1992, KøbenhavnHabermas, Jürgen 1962: Strukturwandel der Öffentlichkeit. Untersuchungen

zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, Herman LuchterhandHabermas, Jürgen 1995 (1981): Theorie des kommunikativen Handelns 1-2,

SuhrkampHagen, Roar 2003: Niklas Luhmann, i: H. Andersen & L. B. Kaspersen

(red.): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, s. 382-399

Halaburt, J. 1990: Skjern Å-dalens naturgeografi, Geografisk Orientering 20, s. 407-412

Hald, J. C. 1833: Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende, Ottende Stykke, Ringkjøbing Amt, Det kongelige danske Landhusholdningsselskab

Hald, Kristian 1966: Vandløbenes navne, De danske vandløb. Turistårbogen 1966, s. 26-33

Hallström, Jonas 2002: Constructing a Pipe-Bound City: A History of Water Supply, Sewerage, and Excreta Removal, Linköping

Hannemann, D. 1859: Engvandings- og Udtørrings- samt andre Vandbyg-nings-Arbejder, iagttagne paa en Reise i Tydskland og Belgien i Efteraaret 1858, København

Hansen, Birgitte Borby, Verner Grendel & Anne Elmer 2002: De falster-ske købstæders vandforsyning i ældre tid, Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2002, s. 107-126

Hansen, Hans Ole & C. Paludan 1997: Skjern Å-oplandets biologi, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen

Hansen, Hans Ole 1999: Database over vandløbsrestaureringer – Hvad kan den bruges til?, i: H. O. Hansen (red.): Vandløbsøkologi, Arbejds-rapport fra DMU 114

Hansen, Henning Otte 1994: Landbrugets placering i samfundet, Køben-havn

Hansen, Kjeld 2003: Der er et yndigt land. En fattig natur i et rigt samfund - status over Danmarks natur, Gads Forlag

Hansen, Kjeld 2008: Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab, Gads Forlag

Hansen, Povl 1889 (repro. 1998): Bidrag til det danske landbrugs historie. Jordfællesskabet og Landvæsenskommissionen af 1757, Skippershoved

Hansen, Søren Toft & Caspar Jørgensen 2000: Vanddrevne elværker. Danmark 1890-1940. Temagennemgang, Skov- og Naturstyrelsen


Hansen, V. A. Falbe & William Scharling 1881-85: Danmarks Statistik 1-5, Forlagsbureauet i København

Hansen, Vagner & Helge Nielsen 1977: Oldtidens veje og vadesteder, belyst ved nye undersøgelser ved Stevns, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1977, s. 72-117

Hansen, Viggo 1964: Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet, C. A. Reitzels Forlag

Hansen, Viggo 1965: Den rurale by. De bymæssige beyggelsers opståen og geografiske udbredelse, Geografisk Tidsskrift 64, s. 54-69

Hansen, Viggo 1970A: Hedens historie, i: A. Nørrevang & J. Lundø (red.): Danmarks natur 7, Politikens Forlag s. 9-41

Hansen, Viggo 1970B: Studier over 1600-tallets landbrug i en midtjysk hedeegn eksemplificeret ved Grindsted sogn, i: Landbohistoriske Studier tilegnet Fridlev Skrubbeltrang ..., Landbohistorisk Selskab s. 81-95

Hansen, Viggo 1985: Økologiske vilkår i en vestjysk landbrugsegn belyst gennem 1688-matriklen, Fortid og nutid 32:4, s. 271-282

Hartmann, N. U. 1972: Afvanding meningsløs uden jordomlægning, Hedeselskabets Tidsskrift 93, s. 132-136

Harvey, David 1990: The Condition of Postmodernity, BlackwellHays, Samuel P. 1959: Conservation and the gospel of efficiency.

The progressive conservation movement 1890-1920, HarvardHeise, Ursula K. 2004: Local Rock and Global Plastic: World Ecology and

the Experience of Place, Comparative Literature Studies 41:1, s. 126-152Helles, Finn 1986: Jobskabelse i private plantager i en midtjysk hederegion

1866-1929, Bol og by 1986:1, s. 116-130Hellvik, Irene 2004: Det ferske vand på gården og i landsbyen, i:

E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua ferskvands Akvarium s. 195-200

Henningsen, Peter 1995: Hedens hemmeligheder, Overgaard BøgerHenningsen, Peter 2006: I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød

i enevældens Danmark 1-2, Landbohistorisk selskab & Københavns Stadsarkiv

Hersbøll, S. 1968: Skjern Å – historien om Danmarks vandrigeste å, Lions Club Skjern

Hesel, Viggo 1993, Dansk ørrederhverv gennem 100 år, Forlaget SkellerupHilden, Hans Peter 1973: Skrald, storby og miljø. En beretning om

Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år, Renholdningsselskabet af 1898

Hjelholt, Holger 1917-19: Den jydske Landmaalingsmatrikel, Samlinger til jydsk Historie og Topografi 4:3, s. 397-424

Hoff, A. 1997: Lov og landskab. Landskabslovenes bidrag til forståelsen af landbrugs- og landskabsudviklingen i Danmark ca. 900-1250, Århus Universitetsforlag

Hoffmeyer, Jesper 2005: Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv, RIES

Vandets veje334

Hofmeister, Erik 2004: Fiskeproduktion ved de ferske vande - fra karper til regnbueørreder, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kultur historie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 75-86

Holst, E. Møller 1853: Bemærkninger om Engvanding, Det Kongelige Landhusholdningsselskab

Holstener-Jørgensen, Helge 1959: Skov og grundvand, Dansk Skovforenings Tidsskrift 44, s. 509-528

Hopkins, A. G. 2002: The History of Globalization – and the Globaliza-tion of History, i: A. G. Hopkins (red.): Globalization in World History, Pimlico, s. 11-46

Humlum, Ole 1983: Klimahistorie i en vestjysk egn, Geografisk Orientering 1983:5, s. 157-162

Hunding, Carsten 1985: Inddrag naturen i vedligeholdelsen, Vækst 1985/2, s. 6-7, 28

Hvide Sande-Udvalget 1924: Spørgsmaalet om Ringkjøbing Fjords Udløb, Ringkjøbing

Højrup, Ole 1970: Hedens udnyttelse i: A. Nørrevang & J. Lundø (red.): Danmarks Natur 7, Politikens Forlag, s. 73-106

Højrup, Thomas 1983: Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering, Institut for Euroæisk Folkelivsforskning & Statens Byggeforsknings-institut

Høst-Madsen, M. 1957: Landvinding i Vest Stadil Fjord, Hedeselskabets Tidsskrift 78:8, s. 141-148

Høst-Madsen, P. 1989: Danske vandløb i historisk perspektiv, Vand & Miljø 1989:5, s. 222-226

Ilbery, B. & I. Bowler 1998: From Agricultural Productivism to Post-Productivism, i: B.Ilbery (red.): The Geography of Rural Change, Longman, s. 57-84

Iltsvind og fiskedød i 1981. Omfang og årsager, Miljøstyrelsen 1984Ingerslev, Vitus 1872: Haandbog for Landvæsenskommissærer. Bidrag til

den danske Landboret, GyldendalIngerson, Alice E. 1994: Tracking and Testing the Nature-Culture

Dichotomy, i: C. L. Crumley (red.): Historical Ecology. Cultural Knowledge and Changing Landscapes, School of American Research Press, s. 43-66

Iversen, Bent 1984: Vestjysk landbrug i 1800–tallet, i: F. Just (red.): Vestjyllands udviklingshistorie ca, 1750–1914, Sydjysk Universitets-forlag, s. 53–78

Iversen, Hans Legaard & Niels Bering Ovesen 1997: Vandføringsevne i danske vandløb 1976–1995, Faglig rapport fra DMU 189

Iversen, Torben Moth m.fl. 1999: Vandmiljøplan II, DMUJacobsen, J. P. 1936: Vandets Saltholdighed og Temperatur i Ringkjøbing

Fjord i Aarene 1919-29, i: A. C. Johansen m.fl. (red.): Ringkøbing Fjords Naturhistorie i Brakvandsperioden 1915-1931, København, s. 1-17

Jacobsen, O. Kirk 1971: Ikke basis for et jernværk ved Ringkøbing fjord, Hedeselskabets Tidsskrift 1971:6, s. 219–221


Jakobsson, Eva 1996: Industrialisering av älvar. Studier kring svensk vattenkraftutbyggnad 1900-1918, Historiska Institutionen, Göteborg Universitet

Jamieson, Andrew m.fl. 1990: The Making of the New Environmental Consciousness. A Comparative Study of the Environmental Movements in Sweden, Denmark and the Netherlands, Edinburgh University Press

Jensen, Jens Christian 2002: Teglbrænderens erindringer. Fisker og jæger ved Skjern Å og Ringkøbing Fjord 1901-1985, Skjern-Egvad Museum

Jensen, Jørn 1996: Jagten efter fremskridtet. Med udviklingen i dansk landbrug som eksempel, Jordbrugsforlaget

Jensen, K. Hvelpund 1973: Houen Mølle, Hardsyssels Årbog 2:7, s. 87-93Jensen, Klaus Heine 2004: Lyst- og sportsfiskeri – fra overklasserekreation

til folkelig fritidskultur, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kultur-historie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium s. 316-327

Jensen, Kristian Marius & Anette Reenberg 1986: Landbrugsatlas Danmark, Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Jensen, Kristian Marius 1976: Opgivne og tilplantede landbrugsarealer i Jylland, Atlas over Danmark II:1. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Jensen, Lisbeth Overgaard 1999: Perspektiver indenfor vandløbsrestau-rering og vedligeholdelse med udgangspunkt i administrationen af vandløbsloven, i: H. O. Hansen (red.): Vandløsøkologi, Arbejdsrapport fra DMU 114, s. 7-8

Jensen, Ruth Helkiær & Kristian Marius Jensen 1979: Kulturlandskabet i Borris og Sdr. Felding - en kortbladsanalyse af et vestjysk landbrugs-samfund og en dokumentation for dets udvikling, Geografisk Tidsskrift 78/79, s. 61-99

Jensen, S. P. 1987: Agroøkologi og landbrugsudvikling i det 18. og 19. århundrede, Bol og by 1987:2, s. 82-136

Jensen, S. P. 1988: 1860-1914 i: Claus Bjørn m.fl. (red.): Det danske landbrugs historie III, Landbohistorisk Selskab s. 243-350

Jensen, V. Valeur 1920: Forsøg med Kunstgødning paa Vandingseng, Hedeselskabets Tidsskrift 1920, s. 127-129

Jepsen, Bent Søholm 1988: En fjord og dens opland, Vækst 1988:1, s. 2-3Jessen, H. (red.) 1981: Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Land-

vindingslagene i Skjernådalen & Skjern-Tarm Egnens LandboforeningJessen, T. 1977: Dybpløjning i Skjernenge gav store merudbytter,

Hedeselskabets Tidsskrift 98, s. 112–114Johansen, Hans Christian 1985: Dansk økonomisk statistik 1814-1980

i: Danmarks historie 9, GyldendalJuel, Povel 1755: En god Bonde, hans Avl og Biæring, KøbenhavnJuncker, Flemming 1990: Vandmiljøplanen – en grov misforståelse af

kvælstoffets rolle i verden, Holkenfeldts forlagJust, Flemming 1994: LR80 og Landbrugets Græsrødder, Bol og by 1994:2,

s. 78–100Jørgensen, Bent 1994: Stednavneordbog, København

Vandets veje336

Jørgensen, Bent 2004: De danske søers og åers navne, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 289-295

Jørgensen, Christian Ege 1989: Miljøloven og det grønne, i: K. Jørgensen m. fl (red.): Den grønne bølge. Miljøpolitik i Danmark, NOAHs Forlag, s. 20-41

Jørgensen, Harald 1985: Lokaladministrationen i Danmark. Oprindelse og historisk udvikling indtil 1970, Rigsarkivet & G. E. C. Gads Forlag

Jørgensen, Johan 1966: Henrik Müller. En studie over enevældens etablering i Danmark, Munksgaard

Jørgensen, Mogens Schou & Torben Egeberg 2001: På tværs af å-dalen, Nationalmuseets Arbejdsmark 2001, s. 186-199

Jørgensen, Mogens Schou 1988: Færdsel over stenalderfjorden, Antikvariske Studier 9, s. 157-167

Kaiser, E. W. 1945--46: Forureningen af vore ferske Vande, Dansk Naturfredning 1945-46, s. 66-75

Kalberg, Stephen 1980: Max Weber’s Types of Rationality: Cornerstones for the Analysis of Rationalization Processes in History, American Journal of Sociology 85:5, s. 1145-1179

Kanstrup, N. 2004: Jagt og ferskvand, rekration og ernæring, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium s. 328-332

Karlby, Henning 1998: Vandforsyningens historie, i: H. Karlby & I. Sørensen (red.): Vandforsyning, Teknisk Forlag, s. 27-51

Kern-Hansen, Ulrich (red.) 1980: Vedligeholdelse af vandløb. Rapport over undersøgelser vedrørende vedligeholdelde af vandløb udført af Miljøstyrel-sens Ferskvandslaboratorium, Miljøstyrelsen

Kern-Hansen, Ulrich 1987: Grødeskæring, afvanding og miljøkvalitet, Vækst 1987/6, s. 10–13

Kierckebye, J. 1874-75: Noget om Sønder-Omme Sogn, Samlinger til jydsk Historie og Topografi 1:5, s. 1-38, 97-115

Kjærgaard, Thorkild 1991: Den danske revolution 1500-1800. En økohistorisk tolkning, Gyldendal

Knudsen, Hans Sigfred 1979: Nybyggerne i Skjern Enge driver godt landbrug, Hedeselskabets Tidsskrift 1979, s. 26–27

Knudsen, Niels Tvis & Bent Vad Odgaard 2004: Dannelsen af søer og vandløb og deres udvkikling, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 9-21

Krarup, J. B. 1899: Det sydvestlige Jylland, Beskrivelse af Landbrugets Udvikling i Danmark fra 1835 til Nutiden III, Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab

Kristensen, Evald Tang 1987: Gamle folks fortællinger om Det jyske Almueliv 1-4 med tillæg 1-4, Arnold Busck

Kristensen, H. K. 1975: Nørre Horne Herred, Egvad Egnshistoriske Samling


Kristensen, Lone 2001: Agricultural change in Denmark between 1982 and 1989: the appearance of post-productivism in farming?, Geografisk Tidsskrift 101, s. 77-86

Kristensen, Sven Møller 1974: Den store generation, GyldendalKristoffersen, Erik 1985: Præcision er vejen til bedre vandløb, Vækst

1985/2, s. 18-20Kronvang, Brian m.fl. (red.) 2000: Ådale og vandløb, i: Kaj Sand-Jensen &

Nikolai Friberg (red.): De strømmende vande, Gad, s. 10-27Kula, Witold 1984: Les mesures & les hommes, ParisKyrre, Hans 1914-16: Gamle jydske Vandmøller, Samlinger til jydsk

Historie og Topografi 4:2, s. 252-269Kaae, Alfred 1959 Lundenæs Len. Et bidrag til dets historie,

Harsyssels Aarbog 53, s. 27-126Kaae, Berit C. & Lene Møller Madsen 2003: Holdninger og ønsker til

Danmarks natur, By– og landskabsserien 21, Forskningscenter for Skov & Landskab

Kaae, Bue 1984: Bonden i Vestjylland i 1700–tallet, i: F. Just (red.): Vestjyllands udviklingshistorie ca. 1750–1914, Sydjysk Universitets-forlag, s. 20–52

Landbrugets strukturudvikling, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, 1998, http://www.dffe.dk/Files/Filer/Landdistrikter/Om_landdistrikter/Landbrugets_strukturudvikling.pdf (31.5.2006)

Lange, Johan 1992: Ordbog over Danmarks Plantenavne I-II, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Lange, Morten 1981: Skjern Å - et opdyrket naturområde, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern–Tarm–Egnens Landboforening, s. 37-39

Laporte, Dominique 2002 (1978): A History of Shit, MIT PressLarsen, Henrik 1931: Mark-Fællesskabet i Hardsyssel i ældre Tider,

Hardsyssels Aarbog 25, s. 20-57Larsen, Keld Dalsgaard 2000: Dansk Papirindustri. Mennesker, teknologi

og produktion 1829-1999, Silkeborg MuseumLarsen, S. W. 1997: Landbrugets erfaringer med den nye vandløbslov,

Vækst 1997/4, s. 8–11Larsen, Svend Erik 1996: Naturen er ligeglad. Naturopfattelser i kulturel

sammenhæng, Munksgaard/RosinanteLatour, Bruno 2004: Politics of Nature. How to bring the sciences into

democracy, Harvard University PressLatour, Bruno 2005: Reassembling the Social. An Introduction to

Actor-Network-Theory, Oxford University PressLaubel, Anker R. m.fl. 1997: Skjern Å-oplandets fysik og kemi, i: L. M.

Svendsen & H. O. Hansen (red.): Skjern Å - Sammenfatning af de eksisterende viden om de fysiske, kemiske og biologiske forhold i den nedre del af Skjern Å-systemt, Miljø- og Energiministeriet, s. 17–34

Lehmann, Inge 1956: Danske jordskælv, Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 13:2, s. 88-103

Vandets veje338

Lenman, Bruce & Geoffrey Parker 1980: The State, the Community and the Criminal Law in Early Modern Europe, i: V. A. C. Gatrell m.fl. (red.): Crime and the Law. The Social History of Crima in Western Europe since 1500, London

Lidegaard, Mads 1999: Danske søer og vandløb fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag

Linde, Kirsten 1999: “Afgået til Slesvig”. Træk af unges sæsonbetonede arbejdsvandringer fra Vestjylland i forrige århundrede, Bol og by 1999:1, s. 102-133

Lindegaard, Hanne 2001: The Debate on the Sewerage System in Copenhagen from til 1840s to the 1930s, Ambio 30 (4-5), s. 323-326

Linde-Laursen, Anders 1989: Danske Skvatmøller – “Fup” eller “Fakta”?, Fortid og nutid 36, s. 1-28

Lindhard, J. 1967: Om udvaskning af plantenæringsstoffer, Tidsskrift for Landøkonomi 5, s. 275-285

Lov om okker, Lov nr. 180 af 8.5. 1985 Lov om Skjern Å Naturprojekt, Lov nr. 493 af 1.7. 1998 Lov om vandløb 9. juni 1982 (nr. 302), Lovtidende for kongeriget

Danmark, Afdeling A, s. 738-748Lov om Vands Afledning og Afbenyttelse 28. maj 1880 (nr. 63), Love og

Anordninger samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks Lovgiv-ning vedkommende for Aaret 1880, O. Algreen-Ussing (udg.), København 1881, s. 408-451

Lov, indeholdende Tillæg til Anordningen af 29de Juli 1846 om ands Afled-ning eller Afbenyttelse til Jorders Forbedring 16. marts 1851, Love og Anordninger samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks Lovgiv-ning vedkommende for Aaret 1850 T. Algreen-Ussing (udg.), Køben-havn 1851, s. 116-118

Lovelock, Jim E. 1987 (1979): Gaia. Et nyt syn på Jordens liv, HovedlandLowzow, Oluf von 1997: Hedeselskabet dybt forankret i den miljømæssige

udvikling, Vækst 1997/3, s. 2-10Lund, Erik 1991: Hedeselskabets rådgivende magt. Beretningen om overgrebet

på Skjern Å, Forlaget KontrastLundgren, Lars J. 1974: Vattenförorening. Debatten i Sverige 1890-1921,

GleerupLützen, Karin 1998: Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og

velgørenhed i 1800-tallets København, Hans ReitzelMadsen, Bent Lauge 1986: Åmandsbogen – en vejledning og naturfører,

Dansk Amtsvandinspektørforening & MiljøstyrelsenMadsen, Bent Lauge 1999A: Skjern Å - igen i forvandling, i: H. O.

Hansen (red.): Vandløbsøkologi, Arbejdsrapport fra DMU 114, s. 25-27Madsen, Bent Lauge 1999B: Ti år med naturforvaltningsloven, i: H. O.

Hansen (red.): Vandløbsøkologi, Arbejdsrapport fra DMU 114, s. 9-11Madsen, Bent Lauge 2000: De våde enge, Aktuel naturvidenskab 4, s. 7-11Madsen, Bent Lauge 2004: Kvælstof-fosfor-forholdet, i: Den Store Danske

Encyklopædi på CD-rom


Madsen, Flemming Kiilsgaard 1979: Naturfredningssagens historie i Danmark, Odense Universitetsforlag

Madsen, Henrik Breuning 1984: Omfattende kortlægning af okkerholdige områder, Vækst 1984/5, s. 6-7

Madsen, Tage 1987: Ringkøbing Fjord Komiteen, Sandeviften 1987/1, www.dof-ringkobingamt.dk

Mandix, Jacob 1830: Danmarks Tilstand for omtrent tredsindstyve Aar siden sammenlignet med den nuværende, Gyldendal

Marginaljorder og miljøinteresser, H. Skotte Møller m.fl. (red.), Skov- og Naturstyrelsen, 1986

Martins, Susanna Wade & Tom Williamson 1994: Floated Water-Meadows in Norfolk: A Misplaced Innovation, The Agricultural History Review 42, s. 20-37

Matthiesen, Jens Peder, Svend Madsen & Steen Davidsen 1985: Amtsrådet som vandløbsmyndighed, Vækst 1985/2, s. 5-5, 28

Matthiessen, Hugo 1939: Den sorte Jyde. Tværsnit af Hedens Kulturhistorie, Selskabet for dansk Kulturhistorie

McNeill, J. R. 2000: Something new under the sun. An environmental history of the twentieth century, Penguin Books

Merchant Carolyn 1983: The Death of Nature. Women, Ecology, and the Scientific Revolution, Harper & Row

Meyer, Poul 1949: Danske bylag. En Fremstilling af det Danske Landsbystyre paa Baggrund af retshistoriske Studier over Jordfællesskabets Hovedproble-mer, København

Michelsen, Peter 1985: Vand til folk og fæ. Vandforsyning på landet før i tiden, Nationalmuseet

Michelsen, Peter 1995: Vand til tørstig jord, Christian Ejlers’ ForlagMikkelsen, Flemming 1983: Klimaændringer og samfund ca. 1500-1700,

Bol og by 2:5, s. 9-41Miljømålsloven, Lov nr. 1150 af 17/12/2003Miljøvurdering af Skjern Å Naturprojekt. Teknisk VVM-redegørelse,

Skov- og Naturstyrelsen 1998Moeslund, B. 1990: Skjern å-systemet 1989. Beskrivelse af vandløbskvaliteten

med særligt henblik på forureningstilstanden, Ringkøbing AmtskommuneMoltesen, Peter 1963: Skjernå afvandingen fuldt belyst?, Ferskvandsfiskeri-

bladet 61, s. 49-53Mortensen, Hans 2005: De fantastiske fire, GyldendalMortensen, J. Smedegård & K. Ravn 1981: Initiativtagerne, i: H. Jessen

(red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern–Tarm–Egnens Landboforening, s. 23-33

Mortensen, J. Smedegård 1963: Østenstormen svejsede sammen, Hedeselskabets Tidsskrift 1963, s. 27-32

Munck, Thomas 1979: The Peasantry and the Early Absolute Monarchy in Denmark 1660-1708, Landbohistorisk Selskab

Vandets veje340

Murdoch, Jonathan & Terry Marsden 1995: The Spatialization of Politics: Local and National Actor-Spaces in Environmental Conflict, Transactions of the Institute of British Geographers, 20:3, s. 368-380

Muus, Bent 1980: Indledning til symposiet i: Status over den danske plante- og dyreverden, Hans Skotte Møller & Claus Helweg Ovesen (red.), Fredningsstyrelsen, s. 11-14

Møller, Hans Skotte & Claus Helweg Ovesen (red.) 1980: Status over den danske plante- og dyreverden, Fredningsstyrelsen

Møller, Hans Skotte 1992: Status og perspektiver på marginaljorder i dag – set fra et naturbevaringssynspunkt, i: C. Bjørn m.fl. (red.): Marginal-jorder i fortid, nutid og fremtid, Odense Universitetsforlag, s. 181–186

Møller, Jens Tyge 1988: Vadestedet. Vad, vase og vejle, Festskrift til Olaf Olsen på 60-års dagen den 7. juni 1988, s. 37-44

Møller, Jens Tyge 2000: Vadesteder i Skjernåens delta – gamle vejforløb afsløres, GeologiskNyt 1, s. 6-8

Møller, Jes Fabricius 2002: Biologismer. Naturvidenskab og politik ca. 1850-1930, upubliceret phd-afhandling Københavns universitet (http://www.staff.hum.ku.dk/jesfab/biologismer.pdf )

Møller, Jes Fabricius 2006: Den videnskabelige by, i: P. C. Kjærgaard (red.): Lys over landet 1850-1920, Dansk Naturvidenskabs Historie 3, Aarhus Universitetsforlag, s. 415-430

Møller, Kristen 1953: Danske ålegårde og andre fiskegårde, J. H. Schultz Forlag

Møller, Per Grau & Anders Myrthue 1990: Kulturtekniske anlæg ved vandløbene. Et historisk rids, i Vandløb og kulturhistorie. Rapport fra et seminar afholdt på Odense Universitet den 16.-17. januar 1990, s. 23-34

Møllgaard, Johannes 1994: Landboernes opfattelse af natur og landskab i vort århundrede, i: Menneske, landskab og biodiversitet, Forsknings-rådene s. 220-226

Maagaard, I. 1987: Miljøvenlig vandløbspleje og vedligeholdelse, Vækst 1987/3, s. 10-11

Nakskov, Svend & Lotte Fang 2005: Roskilde Vandforsyning 125 år, Roskilde Vandforsyning

Naturforvaltning 1989-90 – beretning fra det rådgivende udvalg efter naturforvaltningsloven, Skov- og Naturstyrelsen 1991

Nielsen, A. V. 1981: Ringkøbing Amt - Geologi og Landskab, Historisk Samfund for Ringkøbing Amt

Nielsen, Anker 1957: Jyllands vandløb og dambrugene, Dansk Naturfredning 1957, s. 46-48

Nielsen, Arne Vagn 1975: Udnyttelse af geologiske formationer i: Arne Nørrevang & Jørgen Lundø (red.): Danmarks Natur 11, Politikens Forlag s. 305-315

Nielsen, H. K. 1927: Dansk Vandløbslovgivning set i historisk Belysning, Hedeselskabets Tidsskrift 1927, s. 111-120, 132-138


Nielsen, Henning 1996: Karl Skytte - fynboen på folkestyrets fornemste embede, Odense Universitetsforlag

Nielsen, Knud 1986: Skjernåens afløbsforhold gennem de sidste 250 år, Hardsyssels Årbog 2:20, s. 89-102

Nielsen, M. Mølgaard 1972: Rids af engvandingens historie i anledning af hundredåret for Skjernåkanalens tilblivelse, Hardsyssels Årbog 2:6, s. 75-90

Nielsen, O. Munk & L. B. Christensen 1987: Vandløbsrestaurering – Elbæk 1 år efter, Vækst 1987/6, s. 25-27

Nielsen, P. K. 1981, Anlægsledelsen, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern–Tarm–Egnens Landboforening, s. 75-82

Nielsen, P.K. 1963: Oplandets problemer og Skjernå, Hedeselskabets Tidsskrift 84, s. 32-36

Nissen, Mogens R. 2003: Til fælles bedste. Det danske landbrug under besættelsen, Lindhardt og Ringhof

NPO-redegørelsen. Tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til grundvand, fersk og marint overfladevand. Virkningen af denne tilførsel. Forslag til afhjælpende foranstaltninger, Miljøstyrelsen, august 1984

Næraae, L. Petersen 1762: Betænkning om Enge, Tørve-Mosen og Skove, Danmarks og Norges oeconomiske Magazin 6, s. 375-386

Nørgaard, Poul 1985: Erfaringerne med den nye vandløbslov, Vækst 1985/2, s. 2-3

Odén, Birgitta 1998: Miljöbegreppets dimensioner i historiskt perspektiv, i: Martin Johansson (red.): Miljöhistoria i dag och imorgon, Karlstad, s. 11-14

Odgaard, Bent 1994: The Holocene vegetation history of northern West Jutland, Denmark, Opera Botanica 123, s. 1-171

Odum, Eugene P. 1971 (1959): Fundamentals of Ecology, SaundersOkholm, H. 1906: Bølling-Nørre Herreders Landboforening gennem

halvtredsindstyve Aar 1856-1906, Skjern 1906Okholm, H. 1916-18: Ringkøbing Amts Landøkonomiske Selskab, Hard-

syssels Aarbog 10 (1916), s. 1-68, 11 (1917), s. 1-44, 12 (1918), s. 1-48Okkerforekomsters miljømæssige, landbrugsmæssige og samfundsøkonomiske

betydning 1991, Ribe AmtOkkerforureningen i Ringkøbing fjord fra Skjernå–projektet stoppes,

Hedeselskabets Tidsskrift 1971:5, s. 1–2Oksbjerg, Erik 1996: Landskabshistorie. Vrads Herred, Egnsarkivet for

Them KommuneOlesen, N. Kold & E. Roth 1999: Det danske dambrugserhverv –

en strukturanalyse, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet

Olsen, Gunnar 1939-40: Studier i Præstemandtallene 1677-87, Fortid og nutid 13, s. 157-190

Vandets veje342

Olsen, Gunnar 1957 (repro. 1975): Hovedgård og bondegård. Studier over stordriftens udvikling i Danmark i tiden 1525-1774, Landbohistorisk Selskab

Olwig, Kenneth 1986: Hedens natur. Om natursyn og naturanvendelse gennem tiderne, København

Olwig, Kenneth 1994: Hvad er det for en “natur”, der skal genoprettes ved Skjern Å?, Nordisk Bygd 8, s. 10-13

Otterstrøm, C. V. 1926: Viborg Søerne. En fiskeribiologisk Undersøgelse, Viborg

Pabis, George S. 1998: Delaying the Deluge: The Engineering Debate over Flood Control on the Lower Mississippi River, 1846-1861, The Journal of Southern History 64:3, s. 421-454

Parbo, J. & A. Fredborg 1943: Skern Aa. Afvandingsproblemer ved Skern Aa’s nedre Løb, Hedeselskabets Tidsskrift 1943, s. 101-123

Pedersen, A. 1987: Nye valg og mål, Vækst 1987/3, s. 1213Pedersen, Anders Branth 2006: Fra landvindingspolitik til naturgenopret-

ningspolitik – policy-netværks magt og forandring, PoliticaPedersen, Anders Branth 2007: Først den ene vej og så den anden vej, i:

I. Nielsen & H.-H. Schierup (red.): Skjern Å, Aarhus Universitets-forlag, s. 47-65

Pedersen, C. 1987: Landbrugets afvandingsbehov og vandløbenes regulativer, Vækst 1987/6, s. 5-7

Pedersen, Ejner G. 1994: Vadesteder – broer – færgefart over åerne i Vestjylland, Hardsyssels Årbog 2:28, s. 78-118

Pedersen, Ejner G. 1995: Vadesteder – broer – færgefart over åerne i Vestjylland, Hardsyssels Årbog 2:29, s. 57-96

Pedersen, Erik Helmer 1971: Hedesagen under forvandling, Det Danske Hedeselskab

Pedersen, Henrik 1928 (repro. 1975): De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Gyldendal

Pedersen, Inge Lise 2004: De ferske vande og dialekterne i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 280-288

Pedersen, J. Broe 1985: Vi vil gerne tage hensyn til miljøet, Vækst 1985/2, s. 10-12

Pedersen, Jens Brink m.fl. 1995: De danske Kalk- og Mergelselskaber. Kalk og mergel gennem tiderne, De danske Kalk- og Mergelselskaber

Pedersen, Kenno 1995: Helsingør Vandforsyning 1895-1995. Træk af vandforsyningens historie i Helsingør, Helsingør Kommune

Pedersen, L. H. 2005: The Political Impact of Environmental Economic Ideas, Scandinavian Political Studies 28:1, s. 25-46

Pedersen, P. Storgaard 1927: Brejninggaard. En historisk Oversigt, Brejninggaard Sommeretablissement

Petersen, Flemming 2004: Vandkraft til produktion af el, i: E. Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Aqua Ferskvands Akvarium, s. 132-143


Pontoppidan, Erich & Hans de Hofman 1769: Den Danske Atlas 5, København

Poulsen, Søren Toftgaard 1988: “En rig fader men en fattig søn” - mergling gennem 200 år i Ringkøbing amt, Arv og Eje 1988, s. 199-218

Priemé, Jørn 1997: Fra jord til bord. Strukturdirektoratets historie, Strukturdirektoratet (upagineret internetudgave: http://www.dffe.dk/publikationer/fra-jord-til-bord)

Primdahl, Jørgen 2001: Landmanden som landskabsforvalter, i: T. Hels m.fl. (red.): Grænser i landskabet, Odense Universitetsforlag, s. 219–228

Primdahl, Jørgen 2002: Landskabet, landmanden og planlægningen i Bjerringbro-Hvorslev, Forest and Landscape Research 31, s. 132-165

Project til en Inddæmning i Ringkjøbing Fjord 1860Radkau, Joachim 2000: Natur und Macht. Eine Weltgeschichte der Umwelt,

BeckRambusch, S. H. A. 1906-8: Skærn Aa, Samlinger til Jydsk Historie og

Topografi 3:5, s. 155-166Ramsing, C. 1937: Forureningskampen i fastere Rammer,

Ferskvandsfiskeribladet 10, s. 170-171Ramsing, C. 1938: Det danske Ferskvandsfiskeri, Tidsskrift for Skole

og Hjem 11:8Rapport fra Vandløbsudvalget. Udvalget for analyse af udarbejdelse af vand-

løbsregulativer og vandløbsvedligeholdelse i Nordjyllands Amt, 2004 Rasmussen, Allan Hjorth 2006: En udmærket bekvem fiskeplads … Årstids-

fiskeriet fra Nymindegab og Holmslands Klit i 1800-årene, Foreningen Danmarks Folkeminder/Museet for Varde by og omgn

Rasmussen, Allan Hjorth 1982: Imellem molerne. Livsformer og erhvervs-vilkår i Hvide Sande fiskeriet 1932–1982, Hvide Sande Fiskeriforening

Rasmussen, Carsten Porskrog 2004: Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 1–2, Institut for Grænseregionsforskning

Rasmussen, Holger 1960: Folk og vand, Bygningsbrandforsikrings-foreningen

Rasmussen, Holger 1968: Limfjordsfiskeriet før 1825. Sædvane og centraldirigering, København

Rasmussen, Søren 1964: Studier over engvandingen i Danmark specielt vedrørende Store Skjernå Kanalen, Geografisk Tidsskrift 63, s. 146-190

Rasmussen, Søren 1968: Hydrologiske undersøgelser ved Store Skjernå Kanal specielt vedrørende vandudsivning. En foreløbig meddelelse, Geografisk Tidsskrift 67, s. 158-174

Ravn, K. 1975: God afgrøde i Skjern enge trods tørken, Hedeselskabets Tidsskrift 1975, s. 200–201

Ravn, K. 1981: Dyrkningsproblemer og resultater, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern-Tarm-Egnens Landboforening, s. 137-151

Vandets veje344

Reenberg, Anette 1995: Djursland - landskabets skiftende ansigt, i: V. Etting (red.): På opdagelse i kulturlandskabet, Skov- og Naturstyrel-sen & Gyldendal s. 154-166

Reker, Lis 1984: Lovgivning om okker, Vækst 1984:5, s. 2-3Restaurering af Skjern Å, Sammenfatning af overvågningsresultater

1999-2003, Danmarks Miljøundersøgelser 2005Riis, Niels, Jens Peter Matthiesen & Peder Vagn Nielsen 1994:

Våde enge inden længe, Vækst 1994:4, s. 2-6Ringkøbing Fjord. Miljøtilstand, Ringkøbing Amt 2000Ringtved, Jytte 2007: Skjern Å. Bebyggelse og arealanvendelse i et

2000-årigt perspektiv, i: I. Nielsen & H.-H. Schierup (red.): Skjern Å, Aarhus Universitetsforlag, s. 23-46

Rockstroh, K. C. 1913: Om Ferskvandsfiskeriet i Nordsjælland omkring Aar 1700, Fra Frederiksborg Amt 1913, s. 1-43

Rohde, F. 1981: Skjern Å–projektets gennemførelse – teknisk og arbejds-mæssigt, i: H.Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern-Tarm Egnens Landbofor-ening, s. 99-108

Rolsted, Johannes 1975: Søby Klondyke. En sandfærdig skildring af forholdene i Søby brunkulslejer i årene 1940-1950, Stout

Roth, Eva 1992: Dambrugsbekendtgørelsen - fra “common sense” til detaljeret normstyring, Fiskeriøkonomisk Institut, Sydjysk Universitetscenter

Røjel, J. 1990: Fra anarki til hysteri. Dansk miljøpolitik 1960-90, SamlerenRømer, Jørgen Rydén 1976: En undersøgelse af historiske marksystemer i

Centraljylland omkring slutningen af 1600-tallet på grundlag af Christian V’s matrikel, Utrykt speciale i geografi, Århus Universitet

Sagoff, Mark 2004: Price, Principle, and the Environment, Cambridge University Press

Sand-Jensen, Kaj 2000: Strøm på alle skalaer, i: Kaj Sand-Jensen & Nikolai Friberg (red.): De strømmende vande, Gad s. 73–85

Sand-Jensen, Kaj 2003: Den sidste naturhistoriker. Naturforkæmperen og videnskabsmanden Carl Wesenberg–Lund, Gads Forlag

Sauer, Carl 1925: The Morphology of Landscape, BerkeleySchacke, Adam Tybjærg 2003: Enkelt- og enestegårde på Fyn i dyrknings-

fællesskabets tid, Landbohistorisk SelskabSchama, Simon 1995: Landscape and Memory, Harper CollinsSchlünsen, K. & G. Vinther 1987: Valg af regulativtype, Vækst 1987/6,

s. 16-18Schmidt, August F. 1926: Hellige Kilder i Ringkjøbing Amt, Hardsyssels

Aarbog 20, s. 155-168Schultz, A. Østergaard 2000: Pligtarbejde og lystarbejde. Historie om at

bryde veje i Nordvest– og Midtjylland 1842–1855, Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland

Schythe, J. S. 1847: Beretning om den tredje danske Landmands-Forsamling, København


Scocozza, Benito 1989: Ved afgrundens rand 1600-1700, Danmarkshistorie 8, Politiken & Gyldendal

Selmer, Jørgen 1993: Fromsseier. En københavnerplantage i Vestjylland, Skippershoved

Skjern Å Naturprojekt. Danmarks største projekt til genskabelse af natur, Skov- og Naturstyrelsen 1999

Skov, K. Sandahl 1981: Indvinding af landbrugsjord, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern-Tarm-Egnens Landboforening, s. 67-74

Skriver, Jens 1986: Traktordriftens gennembrud i Danmark 1945-65, Bol og by 1986:1, s. 133-178

Skrubbeltrang, Fridlev 1966: Det indvundne Danmark, KøbenhavnSkrubbeltrang, Fridlev 1971: Studier over gårde, gårdnrugetantal og

brugsstørrelser i det 17. århundrede, Historisk Tidsskrift 12:5, s. 1-51Skrubbeltrang, Fridlev 1978: Det danske landbosamfund 1500-1800,

Den danske historiske foreningSkytte, Karl 1981: Skjern Å – politisk set, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen

før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern-Tarm-Egnens Landboforening, s. 34-36

Skøtt, Vibeke 2001: Dambrugshistorie i Vejle Amt, VejleSmil, Vaclav 1990: Nitrogen and Phosphorus, i: B. L. Turner m.fl. (red.):

The Earth As Transformed by Human Action. Global and Regional Changes in the Biosphere over the Past 300 Years, Cambridge University Press, s. 423-436

Smil, Vaclav 1999: Long-Range Perspectives in Inorganic Fertilizers in Global Agriculture, 1999 Travis D. Hignett Lecture, International Fertilizers development Center

Socioøkonomisk Undersøgelse af den samfundsmæssige og økonomiske betydning af fiskeriet på Ringkøbing Fjord og dens opland, Ringkøbing Amt 2002

Sode-Madsen, Hans 1985: Ungdom uden arbejde. Ungdomsforanstaltninger i Danmark 1933-1950, Gad/Rigsarkivet

Solvang, Gunnar 1988: De nye husmandskolonier, Arv og eje 1988, s. 149-174

Solvang, Gunnar 1997: Vand- og vindmøller, i: De kulturhistoriske interesser i landskabet, Skov- og Naturstyrelsen, s. 99-125

Spildevandsplanlægningen. Status og udviklingstendenser, Miljøstyrelsens sektorredegørelse for status og udvikingstendenser i den kommunale spildevandsplanlægning 1981

Stadtfeldt, Snæbiørn Asgeyrsen 1804 (repro. 1976): Beskrivelse over Randers Købstad, København

Steensberg, Axel 1969A: Natur og landskab, i: A. Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark i det syttende og attende århundrede, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s. 489-522

Vandets veje346

Steensberg, Axel 1969B: Avl og besætning, i: A. Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark i det syttende og attende århundrede, Nyt NordiskForlag Arnold s.523-550

Steensberg, Axel 1982: Herningsholm og Hosebinderne. Fra Herregård til Blichermuseum, Poul Kristensen

Steenstrup, Johannes 1910: Jylland og Jyder. Nogle Betragtninger over indre og ydre Grænser, Historisk Tidsskrift 8:3, s. 1-49

Stenak, Morten 2005: De inddæmmede landskaber. En historisk geografi, Landbohistorisk Selskab

Stilling, Elise Baastrup 1988: Skitseprojekter for Skjern Å dalen, Vækst 1988/1, s. 8-12

Stoklund, Bjarne 1990: Tørvegødning - en vigtig side af hedebondens driftssystem, Bol og by 1990:1, s. 47-72

Stoklund, Bjarne 2000: Bondefiskere og strandsiddere. Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600, Odense

Stoklund, Bjarne 2003: Kulturgrænser og økotyper, i: I. Adriansen & P. O. Christiansen (red.): Forskellige mennesker? Regionale forskelle og kulturelle særtræk, Skippershoved, s. 15-37

Stoll, Mark 2001: Green versus Green. Religions, Ethics, and the Bookchin-Forman Dispute, Environmental History 6:3, s. 412-427

Sulkjær, Johan C. 1934: Om Vejvæsen i Hammerum Herred 1773-1843, Hardsyssels Aarbog 28, s. 119-138

Svendsen, Lars M., Søren E. Larsen & Hans E. Andersen 1997: Skjern Å’s kemi, i: L. M. Svendsen & H. O. Hansen (red.): Skjern Å - Sammenfat-ning af den eksisterende viden om de fysiske, kemiske og biologiske forhold i den nedre del af Skjern Å-systemet, Miljø- og Energiministeriet, s. 69–82

Svold, C. 1989: Danmarks Naturfredningsforening. Fra pæn forening til aggressiv miljøorganisation, PLS Consult A/S

Søndergaard, Axel 1981: Træerne – de kommer forhåbentlig i 80’erne, i: H. Jessen (red.): Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjernådalen & Skjern-Tarm-Egnens Landbo-forening, s. 176–179

Sørensen, John Kousgård 1968-96: Danske sø- og ånavne 1-8, C. A. Reitzels forlag

Sørensen, Knud 1990: Et landbrug som ingen har ønsket, i: K. Vilby (red.): Mod bedre vidende, Hans Reitzels Forlag, s. 58-61

Thestrup, Poul 1997: Dampen binder Danmark sammen. På sporet 1847-1997 1, København

Thiele, Just Mathias 1968 (1. udg. 1843-1860): Danmarks Folkesagn I-III, København

Toft, Jesper 1989: NOAH – græsrødder eller semiprofessionelle?, i: K. Jørgensen m.fl. (red.): Den grønne Bølge. Miljøpolitik i Danmark, NOAH’s Forlag, s. 72-85

Tomlinson, John 1999: Globalization and Culture, PolityTopsøe-Jensen, Torben 1966: Ad hjulspor og landeveje, KøbenhavnTrap3: Danmark 1-5 (3. udg.), København 1898-1906


Trap5: Danmark 1-27 (5. udg.), København 1953-72Tybirk, Knud & Villy Jørgensen 1999: Ammoniak i landbrug og natur,

Jordbrug og miljø 1, Danmarks Miljøundersøgelser & Danmarks Jordbrugsforskning

Tönnies, Ferdinand 1926 (1887): Gemeinschaft und Gesellschaft. Grundbegriffe der reinen Soziologie, Verlag Karl Curtius

Uexküll, Jakob von 1973 (1928): Theoretische Biologie, SuhrkampUlnits, Steen 2001: Jyllands bedste fiskevande, GyldendalVammen, Tinne 1986: Rent og urent. Hovedstadens piger og fruer 1880-

1920, GyldendalVand, Vandudvalget under Akademiet for de tekniske videnskaber, 1963Vandmiljøplanens tilblivelse og iværksættelse, Akademiet for de Tekniske

Videnskaber 1990Venov, Niels 1981: Skjernådalens afvandingsprojekter, i: H. Jessen (red.):

Skjernådalen før, under og efter afvandingen, Landvindingslagene i Skjern ådalen & Skjern-Tarm-Egnens Landboforening, s. 54-66

Vested, C. E. 1999: Latrin, kloak og rene vandløb. Træk af forurenings-bekæmpelsen i Odense fra omkring 1850, Odense Vandselskab

Viborg, Erik Nissen 1788: Efterretning om Sandvexterne og deres Anvendelse til at dempe Sandflugten paa Vesterkanten af Jylland, København

Vores vand, Natur & Miljø 2003, MiljøministerietVorländer, F. 1851: Om Kunstenge. En practisk Veiledning til deres Anlæg

og Pleie, Bearbejdet for danske Forhold af E. Møller Holst, KøbenhavnWalgensten, Thomas Rasmussen 1664: En kort og almindelige Bonde

Practie om Afvels-Handel, u. st.Wesenberg-Lund, C. 1925: Om Forureningen af vore ferske Vande,

Ferskvandsfiskeribladet 23, s. 157-163Westenholz, J. D. W. 1772: Priisskrift om Vandledninger fra Agre, Enge og

Moser, KøbenhavnWestergaard, Jens 1922: Lov af 6. Maj 1921 om Grundforbedringslaan,

Hedeselskabets Tidskrift 1922, s. 62-66Westh, T. Claudi 1926: Om Hovedafløbenes Regulering og Vedligeholdelse,

Foredrag ved Planteavlsmødet i Næstved den 20. Februar 1926Westh, T. Claudi, A. Mentz & J. N. A. Helms 1907: Hesselvig Enggaard,

Hedeselskabets Tidsskrift 1907, s. 253-275White Jr., Lynn 1967: The Historical Roots of our Ecological Crisis,

Science 155, s. 1203-07White, Richard 1995: Are You an Environmentalist or Do You Work for a

Living?, i: W. Cronon (red.): Uncommon Ground. Rethinking the Human Place in Nature, Norton, s. 171-185

Windolf, J. 1987: Hvad skal vi gøre med Rørbæk Sø?, Vand & Miljø 1987/4, s. 169-171

Winge, Harald (red.) 1992: Lokalsamfunn og øvrighet i Norden ca. 1550- 1750, Norsk lokalhistorisk institutt, Oslo

Wistoft, Birgitte m.fl. (red.) 1991: Elektricitetens Aarhundrede. Dansk elforsynings historie 1 (1891-1940), Danske Elværkers Forening

Vandets veje348

Wittendorf, Alex 1973: Alvej og kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejenes topografi i det 16. og 17. århundrede, København

Wittendorff, Alex 1986: Rejsen mod virkeligheden. Den europæiske forestillingsverden fra reformationen til nutiden, Aschehoug

Worster, Donald 1994 (1977): Nature’s Economy. A History of Ecological Ideas, Cambridge

Worster, Donald 1993: The Ecology of Order and Chaos, i: D. Worster: The Wealth of Nature. Environmental History and the Ecological Imagination, Oxford University Press, s. 156-170

Waagepetersen, J. 1988: Skjern Å-dalens udvikling, Vækst 1988/1, s. 4-7Aagaard, K. 1811: Veiledning ved en Gaards Drift i Hedeegne. Efter det

Kongelige Danske Landhuusholdningsselskabs Opfordring i Aaret 1810, København

Aakjær, Jeppe 1904-5: Den jydske Hede før Kolonisationen, Samlinger til jydsk Historie og Topografi 3:4, s. 353-435

Aakjær, Jeppe 1995 (1905): Hedevandringer, København

Statistiske serierHedeselskabets engvandings-, vandløbsregulering- og grundforbedrings-

virksomhed 1869-1910, Hedeselskabets Tidsskrift 1880-1910Statistisk Tabelværk, Danmarks Statistik 1835-52Statistiske Meddelelser, Danmarks Statistik 1862-1959Statistiske Tiårsoversigter, Danmarks Statistik 1961-Statistiske Undersøgelser, Danmarks Statistik 1958-

Noter 349

Noter1 Steen Steensen Blicher 1839, s. 28.

Kapitel 11 En rig natur i et rigt samfund, 2001.2 http://www2.skovognatur.dk/nationalparker/Om_nationalparker/

forhistorien.htm (13.6.2006). 3 Vejle Amts Folkeblad 27.12.2002.4 http://www.skovognatur.dk/Ud/Oplev/Nationalparker/Om/

faq/?WBCMODE=P (13.4.2008)5 Se f.eks. L. T. Clausen 2000 og A. B. Pedersen 2006; sammenfatnin-

ger af begge findes i hhv. L. T. Clausen 2007 og A. B. Pedersen 2007.6 RA, Rtk. 431.16, Lundenæs.7 J. Kierckebye 1874-75, s. 2.8 K. Hald 1966, s. 26.9 Præsteindberetninger til Ole Worm I, s.129.10 K. Hald 1966, s. 27 f.11 B. Jørgensen 2004.12 A. Kaae 1959, s. 64; RA, Rtk. 431.16, Lundenæs.13 J. Kousgård Sørensen 1968-96, 7, s. 351.14 B. Fritzbøger 2006.15 R. G. Collingwood 1978, s. 302: “there is and can be no history of

nature”.16 Platons skrifter 1955, s. 163.17 C. Sauer 1925, s. 46: “culture is the agent, the natural area the me-

dium, the cultural landscape the result”.18 R. Hagen 2003, s. 394 ff.19 J. von Uexküll 1973 (1928), s. 334 ff; J. Hoffmeyer 2005, s. 205 ff.20 B. Latour 2005.21 B. Odén 1998, s. 11.

Kapitel 21 Det følgende bygger på en bred vifte af litteratur om 16-1700-tallets

danske landbosamfund, blandt andet P. O. Christiansen 1996, H. H. Appel 1999 og P. Henningsen 2006.

2 I denne sammenhæng defineres landsbyer som bebyggelser bestå-ende af mindst 2 gårde med indbyrdes fællesskab.

3 F. Tönnies 1926; J. Habermas 1962.4 N. T. Knudsen & B. V. Odgaard 2004.5 RA, Chr. Vs Matrikel, MB 785.6 E. Oksbjerg 1996.7 K. Sand-Jensen 2000.8 RA, Rtk. 311.95.

Vandets veje350

9 Adam Tybjærg Schacke har i 2003 fokuseret på en vigtig distinktion, som ikke altid har været behandlet med tilstrækkelig opmærksom-hed i litteraturen: nemlig mellem geografisk enligt beliggende gårde (af ham kaldet enkeltgårde) og funktionelt udsondrede gårde eller gårdgrupper af to, som udgjorde selvstændige ejerlav (af ham kaldet enestegårde). Da de to begreber traditionelt har været anvendt syno-nymt, har jeg ikke overtaget forfatterens nye begrebsanvendelse, og da de mange “nye” enkeltgårde han har identificeret i forhold til Hen-rik Pedersens tabeller (1928) må antages alle at være “enkeltgårde”, har hans kritik af Pedersen ikke haft indflydelse på min fremstilling.

10 Ved “ejerlav” forstår man en matrikulær enhed bestående af en eller flere gårde, der i landsbyfællesskabets tid udgjorde en driftsmæssig enhed, dvs. som havde markfællesskab.

11 Dette gennemsnit er kun baseret på de syv af hovedgårdene, idet ma-triklen ikke meddeler hartkorn for Stougård i Øster Nykirke sogn.

12 C. P. Rasmussen 2004.13 G. Olsen 1957, s. 85.14 Trap5 21, s. 1070.15 Vektoriseret udgave af Videnskabernes Selskabs trykte kort, P. Dam

m.fl. 2003.16 A. V. Nielsen 1981, s. 86-98; Jordartskort over Danmark.17 B. Kronvang m.fl. 2000, s. 11.18 S. Andersen 1995.19 Ofte defineres landsbyer som mindst 3 gårde i indbyrdes markfælles-

skab, se f.eks. K.-E. Frandsen 1983, s. 2.20 Der var tale om “diffuse landsbyer”, hvormed jeg henviser til det sam-

me forhold som Adam Tybjærg Schacke (2003) med “enkeltgårde”, nemlig at der i nogle landsbyejerlav kunne være meget stor indbyrdes afstand mellem gårdene. Årsagerne hertil har dog nok været forskel-lige i Vestjylland og på Fyn, som var hans undersøgelsesområde.

21 V. Hansen 1970A, s. 33.22 Anonym 1758, s. 42 f.23 Chronologisk Register 2, s. 285 (26.5.1723).24 J. Aakjær 1904-5, s. 359 f.25 F. Skrubbeltrang 1971, s. 14.26 H. Larsen 1931, s. 43; H. H. Appel 1999, s. 240.27 T. Munck 1979, s. 207 ff.28 Jordebog 1660, RA, Rtk. 311.49.29 C. Bjørn 1981, s. 85 f.30 P. Henningsen 1995, s. 112ff; F. Skrubbeltrang 1978, s. 174.31 C. Bjørn 1981, s. 78 f.32 RA, Rtk. 311.130.33 P. Henningsen 1995, s. 63 ff.34 Hastrup i Thyregod sogn regnes med til randmorænelandskabet.35 G. Olsen 1957, s. 357; RA, Rtk. 311.61.36 Kronens Skøder 2, passim.

Noter 351

37 P. S. Pedersen 1927, s. 14; RA, Rtk. 311.37.38 A. Steensberg 1969B. s. 537.39 Præsteindberetninger til Ole Worm I, s. 158 f.40 Præsteindberetninger til Ole Worm I, s. 163.41 Citeret efter Trap5 22, s. 552.42 Om tilsvarende randbebyggelser, se V. Hansen 1964, s. 188 ff.43 P. Henningsen 1995, s. 144 ff.44 RA, Rtk. 311.49.45 A. Kaae 1959.46 Kronens Skøder 2, s. 83-88.47 P. Hansen 1889, s. 10; A. Kaae 1959, s. 66 f.48 P. Fløe og O. Nielsen 1878.49 RA, Rtk. 311.49; J. Jørgensen 1966, s. 106 ff.50 G. Olsen 1957, s. 80.51 P. Fløe 1921, s. 112 f.52 RA, Rtk. 432.44.53 For det følgende: Hvide Sande-Udvalget 1924, s. 9 ff.54 J. Halaburt 1990.55 Bøndergårde i Danmark 1789-90, s. 178 ff.56 RA, Rtk. 431.16.57 F.eks. J. B. Krarup 1899, s. 24.58 B. Stoklund 1990.59 J. Aakjær 1904-5, s. 402.60 A. Steensberg 1969A, s. 516.61 Chr. Vs Matrikel, MB 785.62 Kongelige Reskripter 31/10 1766, s. 21-23.63 J. Aakjær 1904-5, s. 401.64 L. P. Næraae 1762, s. 384.65 B. Fritzbøger 2002, s. 15 f.66 O. Humlum 1983.67 E. N. Viborg 1788, s. 56.68 Koldingrecessen 1558, § 63, Corpus Constutionem Daniæ 1, s. 44 f.69 Kancelliets brevbøger 2.5.1638; O. Humlum 1983, s. 160.

Kapitel 31 S. B. Böcher 1966; P. Bredsdorff 1973.2 Priisskrift om folkemængden, København 1772, citeret efter

J. Engberg 1980, s. 26 f.3 V. Hansen & H. Nielsen 1977; M. S. Jørgensen 1988.4 A. Wittendorf 1973, s. 70 ff.5 Jyske Lov I.56, Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene 1;

T. Topsøe-Jensen 1966, s. 24; A. Hoff 1997, s. 305 f.6 A. Wittendorf 1973, s. 84 ff.7 Corpus Constituionem Daniæ I, nr. 1, § 58.8 A. Wittendorf 1973, s. 96 ff.9 Chronologisk Register 1, s. 424 f ; J. C. Sulkjær 1934, s. 119.

Vandets veje352

10 T. Topsøe-Jensen 1966, s. 186 ff.11 S. B. Böcher 1966, s. 160.12 E. Bloch 1940, s. 72 f; T. Topsøe-Jensen 1966, s. 60f; E. Draiby

1990.13 P. Enemark 2003, s. 367 ff.14 Præsteindberetninger til Ole Worm I, s. 151.15 A. Wittendorff 1973, s. 71 f.16 Kancelliets brevbøger 27.6.1632; M. S. Jørgensen & T. Egeberg

2001, s. 198.17 A. Kaae 1959, s. 49; P. Fløe & O. Nielsen 1878, s. 68 f.18 T. Egeberg & M. S. Jørgensen 2007.19 E. G. Pedersen 1994, s. 107.20 P. Hansen 1889. s. 119.21 T. Egeberg 2002, s. 14.22 Diplomatarium Danicum 1.6.1338.23 A. Wittendorff 1973, s. 97.24 RA, Rtk. 311.49; E. G. Pedersen 1995, s. 86.25 E. G. Pedersen 1994, s. 86 f.26 E. Pontoppidan & H. de Hofman 1769, s. 743.27 E. G. Pedersen 1995, s. 89 ff.28 E. G. Pedersen 1994, s. 102.29 E. G. Pedersen 1995, s. 58.30 E. Bloch 1940, s. 69; LAV, Skjern Birks tingbog 1755-96.31 E. G. Pedersen 1994, s. 88.32 J. T. Møller 2000.33 J. T. Møller 1988.34 Medregnet er i alt 232 vejkrydsninger af større vandløb uden

brosignatur samt lokaliteter betegnet “vad”.35 E. G. Pedersen 1994.36 S. B. Böcher 1966, s. 134.37 B. Jørgensen 1994, s. 66.38 Præsteindberetninger til Ole Worm I, s. 165.39 E. G. Pedersen 1994, s. 82.40 S. H. A. Rambusch 1906-8.41 Sognets præst N. Steenberg 1785, citeret efter J. C. Sulkjær 1934,

s. 136.42 S. B. Frandsen 1996, s. 25.43 B. Fritzbøger 2004B.44 Summen af sognegrænser er i GIS beregnet til 1197 km, og heraf

løb 317 km iflg. Generalstabens Høje Målebordsblade fra 1870’erne i vandløb.

45 I. L Pedersen 2004, s. 282; B. Stoklund 2003, s. 22 f.46 J. M. Thiele 1968, II s. 108, 184.47 H. K. Kristensen 1975, s. 93 f. 48 S. Schama 1995, s. 264 f; M. Lidegaard 1999, s. 13.49 H. K. Kristensen 1975, s. 323.

Noter 353

50 A. F. Schmidt 1926, s. 163 f.51 C. Fischer 2004.52 Sjællandske Krønike 1981, s. 46.53 C. Fischer 2004, s. 13 ff.54 A. Linde-Laursen 1989.55 G. Solvang 1997, s. 100 f.56 L. Andersen 2004.57 G. Solvang 1997, s. 105.58 P. Hansen 1889. s. 116.59 A. Hoff 1997, s. 76.60 Danske Lov 5-11-2.61 A. Hoff 1997, s. 75.62 N. Christensen 1985, s. 33.63 Corpus Constutionem Daniæ 5, s. 40 (8.6.1639).64 Corpus Constutionem Daniæ 5, s. 290f (27.2.1643); DL 5-11-5.65 A. Hoff 1997, s. 8066 N. Christensen 1985, s. 35.67 N. Christensen 1985, s. 36 f.68 H. Pedersen 1928.69 K.-E. Frandsen 1983.70 P. Hansen 1889, s. 99 ff; H. Larsen 1931, s. 25.71 J. R. Rømer 1976, s. 318-333; V. Hansen 1970B; K.-E. Frandsen

1983, s. 226.72 H. Larsen 1931; K.-E. Frandsen 1983, s. 228 ff.73 J. Aakjær 1904-5, s. 411 f.74 Skjern Mølle er betragtet som identisk med den senere kendte Ganer

Mølle, jf. K. Clausen & T. Egeberg Hansen 1987.75 C. Fischer 2004, s. 95, 98.76 S. B. Böcher 1942, s. 101.77 K. Clausen & T. Egeberg Hansen 1987.78 RA, Rtk. 2215.242.79 Citeret efter S. B. Böcher 1942, s. 156.80 G. Solvang 1997, s. 103.81 J. Kierckebye 1874-75, s. 13.82 S. B. Böcher 1966, s. 132.83 RA, Rtk. 2215.242.84 K. Clausen & T. Egeberg Hansen 1987, s. 62.85 K. Clausen & T. Egeberg Hansen 1987, s. 38.86 P. Hansen 1889. s. 116; G. Solvang 1997, s. 105 f.87 RA, Rtk. 2215.242.88 K. H. Jensen 1973, s. 8889 RA, Rtk. 2215.242.90 K. H. Jensen 1973, s. 90 f.91 Citeret efter J. Aakjær 1904-5, s. 359.92 P. Michelsen 1985, s. 6ff, 42 f93 I. Hellvik 2004.

Vandets veje354

94 J. Aakjær 1904-5, s. 370.95 P. Michelsen 1985, s. 18 f.96 J. Aakjær 1904-5, s. 367.97 P. Michelsen 1985, s. 30 ff.98 Danske Vider og Vedtægter 2, s. 533-538.99 P. Fløe 1915, s. 85f.100 P. Fløe 1911, s. 149 ff.101 404 ud af 757 bebyggelser (53 %). Analysen er foretaget i GIS med

de fra Videnskabernes Selskabs trykte kort kendte vandløb som reference.

102 P. Fløe & O. Nielsen 1880-81, s. 290; J. Lange 1992 I, s. 542.103 H. Hjelholt 1917-19, s. 411.104 H. Larsen 1931, s. 32 ff.105 H. F. Feilberg 1952, s. 414; S. Andersen 1995, s.38 ff.106 H. Larsen 1931, s. 41.107 H. Larsen 1931, s. 41; K. Nielsen 1986, s. 90.108 RA, Rtk. 311.49.109 A. Berntsen 1656, s. 135.110 G. Olsen 1939-40, s. 187.111 H. H. Appel 2000.112 K.-E. Frandsen 1994; P. Enemark 2003.113 K.-E. Frandsen 1988, s. 24 ff.114 B. Stoklund 2000.115 Citeret efter O. Friis 1929, s. 101.116 K. C. Rockstroh 1913; B. Fritzbøger 2004A.117 E. Hofmeister 2004.118 Danske Lov 5-10-42, jf. Anders Sunesens parafrase af Skånske Lov

§ 123, Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene 1.119 Danske Lov 5-10-44.120 A. Berntsen 1656, s. 127.121 Se eksempler på sådanne spærringer i P. G. Møller &

A. Myrthue 1990.122 Rtk. 235.19.123 H. Rasmussen 1968, s. 209 ff.124 K. Møller 1953; Erik Hofmeister 2004. 125 J. C. Hald 1833, s. 264; A. Berntsen 1656, 2. Bog, s. 183.126 K. Møller 1953, s. 67.127 A. S. Stadtfeldt 1804, s. 67.128 T. Egeberg & M. S. Jørgensen 2007.129 Repertorium Diplomaticum regni Danici Mediaevalis. II nr. 6014,

8.1.1487.130 F.eks. S. Hersbøl 1968, s. 24; De ældste danske Archivregistraturer

3, s. 234.131 A. Kaae 1959, s. 46.132 Kronens Skøder 2, s. 173 f.133 P. Fløe & O. Nielsen 1878, s. 11, 23

Noter 355

134 Kommissionsdomstolens betænkning findes in duplo, idet et meget medtaget eksemplar fra Lundenæs findes i Landsarkivet for Nørre-jylland, mens et bedre bevaret eksemplar fra Lønborggård findes i Ringkøbing-Skjern Museum. En trykt udgave af betænkningen samt relaterede aktstykker er under forberedelse.

135 A. Kaae 1959, s. 46.136 KB, Ledreborg 237, fol.137 O. Humlum 1983.138 E. Erslev 1886, s. 209.139 H. K. Kristensen 1975, s. 22f ; Kancelliets brevbøger, passim.140 P. N. Frost 1817, s. 31.141 B. Stoklund 2000, s. 138 ff.142 RA, DK D 102b.143 K. Linde 1999.

Kapitel 41 A. Wittendorff 1973, s. 64 ff.2 J. Aakjær 1904-5, s. 366.3 H. Kyrre 1914-16, s. 255 f.4 RA, DK D 102b.5 I. Lehmann 1956; M. Glendrup, S. Gregersen & P. Voss 2004.6 B. Andersen 2002, s. 35 f.7 P. Hansen 1889. s. 115 f.8 N. Christensen 1985, s. 29.9 J. M. Grove 1988; B. Fagan 2000.10 F. Mikkelsen 1983, s. 17.11 P. Frich m.fl. 1997.12 F. Mikkelsen 1983, s. 33.13 S. P. Jensen 1987, s. 96 f; T. Kjærgaard 1991, s. 25.14 B. Fritzbøger 1992.15 H. Holstener-Jørgensen 1959.16 B. Odgaard 1994; B. Fritzbøger 1992.17 T. Walgensten 1664.18 P. Juel 1755, s. 12.19 H. T. Gerner 1942.20 B. Scocozza 1989, s. 10.21 S. P. Jensen 1987, s. 96 f.22 Citeret efter H. Kyrre 1914-16, s. 261.23 J. D. W. Westenholz 1772, s. 71 f.24 P. Hansen 1889. s. 121.25 H. Kyrre 1914-16, s. 256 f.26 K. Clausen & T. Egeberg Hansen 1987, s. 23.27 E. G. Pedersen 1994, s. 81.28 Kronvang m.fl. 2000, s. 18 f.29 J. Kierckebye 1874-75, s. 7.30 J. Kierckebye 1874-75, s. 2.

Vandets veje356

31 K. Nielsen 1986, s. 90.32 Citeret efter P. Fløe & O. Nielsen 1878, s. 7.33 H. Winge 1992. 34 H. H. Appel 1999, s. 579 ff.35 Danske Lov 5-10-49, 5-11-6, jf. også Jyske Lov I.57,

Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene 1.36 P. Meyer 1949, s. 148 ff.37 Se f. eks. A. Wittendorff 1986, s. 11 ff.38 Kvantificeringens lange historie beskrives i A. W. Crosby 1997.

Se også W. Kula 1984.39 B. Lenman & G. Parker 1980, s. 47: “contemporaries did not

normally think numerically. They had not yet learned to argue in terms of trends and tendencies”.

40 Se f.eks. B. Fritzbøger 2004 C.41 Godsejerrøster s. 23.42 Citeret efter A. Steensberg 1982, s. 73.43 P. Hansen 1889, s. 130.

Kapitel 51 V. Andersen 1972.2 J. C. Hald 1833, s. 65.3 RA, Rtk. 2485.18.4 P. Fløe 1921.5 Udskiftningstidspunkter efter Trap5, som vel at mærke almindeligvis

kun angiver tidspunktet for første udskiftning. Ikke sjældent måtte de tidlige udskiftninger gøres om.

6 RA, Rtk. 431.16, Lønborggård7 P. Fløe og O. Nielsen 1878, s. 48.8 B. Kaae 1984, s. 40 ff.9 J. C. Hald 1833, s. 67f; Trap5 22, s. 511.10 Trap5 22, s. 167.11 Statistisk Tabelværk 2 og 4:C:5.12 J. Mandix 1830, s. 25.13 D. Grigg 1982, s. 130; B. Iversen 1984.14 Landskabsøkologiske termer som perforering, fragmentering osv.

skyldes oversættelser fra R. T. T. Forman 1995, s. 405 ff.15 G. Begtrup 1808, s. XXI.16 J. C. Hald 1833, s. 137.17 J. B. Krarup 1899, s. 548f.18 J. C. Hald 1833, s. 108f; S. T. Poulsen 1988; J. B. Pedersen m.fl.

1995.19 J. B. Pedersen m.fl. 1995.20 G. Gormsen 1982; S. Christiansen 2001.21 J. B. Krarup 1899, s. 549.22 Statistisk Tabelværk 5 & 5:c:2.

Noter 357

23 J. C. Hald 1833, s. 123; På sogneniveau (∑=47) er den såkaldte Pearson korrelationskoefficient for forholdet mellem dyrket areal og tilvækst i hestebestanden 0,79.

24 P. Henningsen 1995.25 G. Begtrup 1808, s. XXX.26 Statistisk Tabelværk 3:5 & 5:C:3.27 G. Begtrup 1812, s. 13.28 P. Bjerge 1921, s. 89.29 S. Bendtsen 1962, s. 33.30 E. T. Kristensen 1987, s. 30.31 J. C. Hald 1833, s. 7.32 J. C. Hald 1833, s. 183.33 B. Fritzbøger 2002.34 Hedeselskabets Tidsskrift 1880-83.35 F. Helles 1986.36 J. C. Hald 1833, s. 3.37 V. Hansen 1965.38 P. Thestrup 1997.39 S. Eriksen 1996.40 K. M. Jensen & R. H. Jensen 1979, s. 66.41 J. B. Krarup 1899, s. 79.42 J. C. Sulkjær 1934.43 P. Fløe & O. Nielsen 1878.44 J. C. Hald 1833, s. 176.45 T. Topsøe-Jensen 1966, s. 186 ff.46 A. Ø. Schultz 2000.47 J. C. Hald 1833, s. 177.48 F. Skrubbeltrang 1966, s. 112 f.49 J. C. Sulkjær 1934, s. 126.50 J. C. Sulkjær 1934, s. 132 ff.51 E. Bloch 1940, s. 70f.52 Se f.eks. M. Bregnsbo & K. V. Jensen 2005.53 For det følgende S. B. Frandsen 1996.54 J. Steenstrup 1910, s. 43.55 P. Dragsbo 1993.56 K. Olwig 1986; S. B. Frandsen 1996, s. 109 ff.57 F.eks. Hans Rosborgs Jyllandsbeskrivelse 1743, RA, DK D 102b.58 S. B. Frandsen 1996, s. 81 ff; C. Bjørn 1979; E. Damgaard 2002.59 I. Bundsgaard 2000.60 H. K. Nielsen 1927, s. 114.61 Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Nørre-

Jylland 1838, s. 1801-3; Tidende for Forhandlingerne ved Provind-sialstænderne for Øerne 1838, s. 709-10.

62 Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Nörre-Jylland 1844, sp. 1154.

Vandets veje358

63 Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Nørre-Jylland 1844, sp. 1130 ff.

64 Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for Nørre-Jylland 1844, sp. 2175 f.

65 Kongelige Forordninger og Aabne Breve XXIV, s. 636-653.66 Rigsdagstidende. Forhandlinerne paa Folkethinget 2den Session

1850, sp. 6019; Anhang B til Rigsdagstidenden. Udvalgenes Betænk-ninger 1850, sp. 521-526; Lov, indeholdende Tillæg til Anordningen af 29de Juli 1846 om ands Afledning eller Afbenyttelse til Jorders Forbedring 16. marts 1851, Love og Anordninger 1851, s. 116-118.

67 Love og Anordninger 1859, s. 2-11. Anhang B til Rigsdagstidenden, Udvalgenes Betænkninger, 10de Session, 1858, sp. 213-230.

68 V. Ingerslev 1872, s. 254 ff.69 Lov om Vands Afledning og Afbenyttelse 28. maj 1880 ,

Love og Anordninger 1880, s. 408-451.70 H. Gram 1893, s. 2f; J. Engberg 1999, s. 185.71 Rigsdagstidende, Forhandlinger paa Folkethinget 1879-80,

sp. 451-577.72 Rigsdagstidende, Forhandlinger paa Folkethinget 1879-80, sp. 453.73 Rigsdagstidende, Forhandlinger paa Folkethinget 1879-80, sp. 465.74 Love og Anordninger 1880, s. 412.75 Love og Anordninger 1856, s. 803-813.76 S. Eriksen 1996.77 Trap3 5, 1904.78 H. Okholm 1916, s. 8.79 Hele serien af kolorerede kort findes i dag i Ringkøbing-Skjern

Museum.80 For det følgende: F. Skrubbeltrang 1966.81 J. Selmer 1993.82 B. Fritzbøger 2002, s. 61 ff.83 E. M. Dalgas 1866, s. 6; E. M. Dalgas 1867, s. 7.84 F. Skrubbeltrang 1966.

Kapitel 61 Chronologisk Register XIX, s. 248 ff.2 Love og anordninger 1852, s. 575-578.3 S. B. Böcher 1942, s. 225 ff.4 S. B. Böcher 1942, s. 232 ff.5 Statistisk Tabelværk 1. rk., bd. 5, 1842.6 S. B. Böcher 1942, s. 234.7 K. Clausen & T. Egeberg Hansen 1987.8 S. B. Böcher 1942, s. 203.9 S. B. Böcher 1942, s. 288-322.10 Trap3 5, 1904.11 J. M. Eriksen 2001.12 Love og Anordninger 1853, s. 461–463.

Noter 359

13 B. Fritzbøger 2004 A.14 J. C. Hald 1833, s. 264.15 V. A. F. Hansen & W. Scharling 1885, s. 370.16 A. H. Rasmussen 2006.17 A. H. Rasmussen 2006, s. 68.18 For det følgende: E. Hofmeister 2004.19 For det følgende: V. Hesel 1993, s. 18.20 V. Hesel 1993, s. 34 f.21 J. D. W. Westenholz 1772, s. 62 f.22 S. H. A. Rambusch 1906-8, s. 166.23 N. Venov 1981, s. 55; A. Fredborg 1956, s. 33.24 Statistisk Tabelværk 3:A og 5:C:1.25 A. R. Laubel m.fl. 1997, s. 18 ff.26 P. Atkins, I. Simmons & B. Roberts 1998, s. 106 ff.27 Hvor intet andet er nævnt, bygger det følgende på M. Stenak 2005.28 Project til en Inddæmning i Ringkjøbing Fjord.29 M. Høst-Madsen 1957; K. Hansen 208, s. 44.30 Foreløbigt Forslag til en Kanal … 186331 Foreløbigt Forslag til en Kanal … 1863, s. 3.32 O. Degn 1969, s. 243.33 J. D. W. Westenholz 1772, s. 12.34 Chronologisk Register 10, s. 125-13235 K. Dalsgaard 1984.36 J. C. Hald 1833, s. 143.37 F. Skrubbeltrang 1966, s. 308 ff.38 Trap3, 5.39 F. Skrubbeltrang 1966, s. 311.40 Hedeselskabets Tidsskrift 1903, s. 5.41 F. Skrubbeltrang 1966, s. 311.42 J. C. Hald 1833, s. 131.43 Statistisk Tabelværk 3:5, 1861.44 S. P. Jensen 1988, s. 276 ff.45 Love og Anordninger 1859, s. 2-11.46 J. C. Hald 1833, s. 43.47 For det følgende, hvor intet andet er nævnt: S. Rasmussen 1964.48 S. W. Martins & T. Williamson 1994.49 S. Rasmussen 1964, s. 148.50 G. Begtrup 1808, s. 112.51 P. Michelsen 1995, s. 38.52 J. B. Krarup 1899, s. 156; J. S. Schythe 1847, s. 111.53 F.eks. D. Hannemann 1859.54 F. Vorländer 1851, s. II.55 O. Degn 1969, s. 243.56 H. E. Eriksen 1998, s. 340.57 K. Aagaard 1811, s. 48.58 P. Michelsen 1995, s. 33.

Vandets veje360

59 J. C. Hald 1833, s. 50.60 E. M. Dalgas 1867, s. 5 f.61 S. B. Böcher 1942, s. 322 ff.62 P. Michelsen 1995, s. 32.63 H. K. Kristensen 1975, s. 509.64 J. C. Hald 1833, s. 51.65 K. M. Jensen & R. H. Jensen 1979, s. 79.66 H. Okholm 1917, s. 3.67 J. S. Schythe 1847, s. 109.68 S. S. Blicher 1839, s. 26 f; se også E. M. Dalgas 1870, s. 26 f.69 F. Skrubbeltrang 1966, s. 134; E. Dalgas 1867; E. Dalgas 1877.70 D. Dessau 1866, s. 161 ff.71 E. M. Dalgas refereret efter D. Dessau 1866, s. 162.72 E. M. Holst 1853, s. 2.73 E. M. Dalgas 1867, s. 11.74 E. M. Dalgas 1866, s. 8.75 H. Okholm 1917, s. 7ff; F. Skrubbeltrang 1966, s. 173 ff.76 For det følgende: T. C. Westh m.fl. 1907; F. Skrubbeltrang 1966,

s. 252 ff.77 T. C. Westh m.fl. 1907, s. 257.78 T. C. Westh m.fl. 1907, s. 275.79 E. Dalgas 1888; C. Dalgas 1895; V. V. Jensen 1920; N. Basse m.fl.

1928, s. 164 f; P. Michelsen 1995, s. 26.80 E. M. Dalgas 1866, s. 4.81 E. M. Dalgas 1867, s. 3 f.82 For det følgende: M. M. Nielsen 1972, s. 84 ff; S. Rasmussen 1964,

s. 161 ff.83 N. Basse m.fl. 1928, s. 162.84 S. Rasmussen 1968.85 Love og Anordninger 1859, s. 2-1186 E. M. Dalgas 1866, s. 28 f.87 F. Skrubbeltrang 1966, s. 250.88 Lov om vands afledning og afbenyttelse, 28. maj 1880.89 Hedeselskabets Tidsskrift, årsberetninger 1880-1910.90 H. Okholm 1917, s. 26.91 J. B. Krarup 1899, s. 160 f.92 H. Okholm 1917, s. 13.93 S. Rasmussen 1964, s. 178 f.94 E. Dalgas 1870, s. 67.95 S. Rasmussen 1964, s. 160.96 H. Okholm 1917, s. 26.97 Se f.eks. A. Reenberg 1995; O. H. Caspersen & B. Fritzbøger 2002.98 P. Michelsen 1995, s. 21.99 G. Begtrup 1808, s. VIIL.100 J. C. Hald 1833, s. 55.101 J. C. Hald 1833, s. 31.

Noter 361

102 P. Fløe 1921, s. 135.103 K. Nielsen 1986, s. 90.104 K. Nielsen 1986, s. 91.105 Refereret i LAV, Ringkøbing amt 7141, s. 237-243.106 S. Brønsted 1880, s. 19.107 LAV, Ringkøbing amt 1146, s. 66r-68r.108 LAV, Ringkøbing amt 1145, s. 63r-65r.109 S. Brønsted 1880.110 S. Rasmussen 1964,s. 165.111 11.11.1799, 14.7.1802, 24.5.1809, 8.3.1814 (S. Brønsted 1880).112 LAV, Ringkøbing amt 1151, p. 67 ff.113 S. Brønsted 1880, s. 23 f.114 K. Nielsen 1986, s. 93.115 LAV, Ringkøbing amt 7136.116 S. Brønsted 1880, s. 25.117 S. Brønsted 1880, s. 26.118 F. Skrubbeltrang 1966, s. 257.119 S. Brønsted 1880, s. 27.120 LAV, Ringkøbing amt 7137.121 F.eks. E. Erslev 1886, s. 196 f.122 E. Erslev 1886, s. 201.123 Præsteindberetninger til Ole Worm I, s. 185.124 Projektet er beskrevet i S. Brønsted 1880.125 S. Brønsted 1880, s. 36 f.126 F. Skrubbeltrang 1966, s. 258.127 F. Skrubbeltrang 1966, s. 259.128 E. Dalgas 1882, s. 52.129 LAV, Ringkøbing amt 7138.130 LAV, Ringkøbing amt 7140.131 RA, Vandbygningsdirektoratet, pk. 1883-101-169-1943, afl.

4/9/1975-15132 S. T. Brønsted 1880, s. 39.133 K. Nielsen 1986, s. 94 f.134 LAV, Ringkøbing amt 7140, nr. 128.135 LAV, Ringkøbing amt 7138, 8.4.1885.136 C. Bech 1901.137 F. Skrubbeltrang 1966, s. 260.138 Hvor intet andet er nævnt, bygger det følgende på Hvide Sande-

Udvalget 1924 og A. H. Rasmussen 2006, s. 85 ff.139 J. C. Hald 1833, s. 171 f.140 Hvide Sande-Udvalget 1924.141 H. Okholm 1906, s. 59; planen og dens videre behandling findes i

LAV, Ringkøbing amt 7141.142 J. Parbo & A. Fredborg 1943, s. 122.143 K. Nielsen 1986, s. 96.

Vandets veje362

144 RA, 1185 Vandbygningsvæsenet, Aflevering 4/9/1975, pk 25-26.145 RA, 1185 Vandbygningsvæsenet, Aflevering 4/9/1975, pk 26.

Kapitel 71 J. C. Hald 1833, s. 8 f.2 G. S. Pabis 1998.3 E. M. Dalgas 1867, s. 12 f.4 LAV, Ringkøbing amt 1145, s. 63r-65r.5 LAV, Ringkøbing amt 7137, 3.4.1762.6 M. Stenak 2005, s. 93.7 J. C. Hald 1833, s. 282.8 J. F. Møller 2002.9 E. M. Holst 1853, s. 6.10 G. Begtrup 1808, s. VIL.11 LAV, Ringkøbing amt 7141, nr. 3.12 C. Christensen 1994, s. 1 ff.13 Love og Anordninger 1888, s. 259.14 Lov om Tillæg til Lov om Vands Afledning og Afbenyttelse af 28.

Maj 1880, Samling af Love, Anordninger … 1917, Afd. A, s. 606.15 J. C. Hald 1833, s. 49; S. B. Böcher 1942, s. 210 f.16 S. B. Böcher 1942, s. 212f, 226 f.17 J. Radkau 2000, s. 107.

Kapitel 81 For analyser af det 20. århundredes landskabsudvikling, se f.eks. R.

H. Jensen & K. M. Jensen 1979, K. M. Jensen & A. Reenberg 1986, A. Reenberg 1995 og O. H. Caspersen & B. Fritzbøger 2002.

2 Sammenlign skovarealer 1923 og 1977: Statistiske Meddelelser 4:74:1; Statistiske Meddelelser 1979:5.

3 K. M. Jensen 1976; B. Fritzbøger 2002.4 J. Westergaard 1922.5 C. E. Flensborg 1941, s. 99.6 H. C. Johansen 1985, s. 130.7 P. Agger & J. Brandt 1988.8 R. T. T. Forman 1995 benytter, s. 407, betegnelsen ‘attrition’ om

denne proces.9 H. C. Johansen 1985, s. 22 ff.10 Avisårbogen 1.4.1958.11 A. Gaardmand 1993, s. 189; B. Muus 1980.12 J. N. Frandsen 1991.13 Danmarks energiforsyning 1900-1958; Statistisk Tiårsoversigt 1977.14 S. B. Böcher 1942, s. 244.15 J. Skriver 1986.16 S. B. Böcher 1942, s. 246.17 S. B. Böcher 1942, s. 250.

Noter 363

18 For det følgende: F. Petersen 2004.19 S. B. Böcher 1944-45; om de langt mere omfattende svenske anlæg,

se E. Jakobsson 1996.20 S. B. Böcher 1942, s. 245.21 S. T. Hansen & C. Jørgensen 2000.22 S. T. Hansen & C. Jørgensen 2000, s. 11.23 S. B. Böcher 1942, s. 260 f.24 Love og Anordninger 1898, s. 221; C. Christensen 1994, s. 3 ff.25 B. Wistoft m.fl. 1991, s. 181 ff; F. Arler 2001.26 S. B. Böcher 1942, s. 261.27 H. K. Kristensen 1975, s. 263.28 S. T. Hansen & C. Jørgensen 2000.29 S. B. Böcher 1942, s. 275 ff.30 G. Solvang 1988, s. 157 ff.31 H. C. Johansen 1985. På grund af omlægning af administrative

grænser og en generel reduktion af detaljeringsgraden i den offentlige statistik er det ikke muligt umiddelbart at jævnføre de tilsvarende værdier for Skjern Ås opland.

32 K. M. Jensen & A. Reenberg 1986, s. 95 f.33 M. R. Nissen 2003.34 P. O. Christiansen 1982, s. 35.35 T. C. Westh 1926.36 B. Fritzbøger 2002, s. 115 ff.37 T. Højrup 1983.38 P. O. Christiansen 1982.39 S. M. Kristensen 1974.40 Avisårbogen 20.2.1952; E. Damgaard 200341 F.eks. S. Frifelt 1929.42 K. D. Larsen 2000, s. 34 f.43 Moderne betyder egentlig ’det nye’ eller ’nymodens’, hvorfor betegnel-

sen anvendes om de samfundsmæssige udviklingstræk, der antages i særlig grad at lede frem mod ’vor tid’.

44 S. Freud 1975, s. 39.45 S. Freud 1975, s. 40; D. Laporte 2002, s. 56 f.46 A. Giddens 2003, s. 122ff ; D. Laporte 2002, s. 12; K. Lützen 1998,

s. 79 ff.47 G. Böhme & H. Böhme 1996, s. 13.48 J.-P. Goubert 1989, s. 34 f.49 J.-P. Goubert 1989, s. 45; J. F. Møller 2006.50 H. Fode 1975.51 D. Laporte 2002. Se også T. Vammen 1986, s. 89 f.52 M. Douglas 1966, s. 130 ff.53 J. Hallström 2002, s. 304: “a piece of infrastructure which confirmed

not only the identity of a modern industrial city, but also the specific clean and moral bourgeois class identity”.

54 H. Karlby 1998; J.-P. Goubert 1989, s. 52 ff.

Vandets veje364

55 P. Michelsen 1985, s. 44.56 J.-P. Goubert 1989, s. 180 f.57 G. O. Andrup 1953, s. 95 ff.58 F.eks. Roskilde: S. Nakskov & L. Fang 2005.59 K. Pedersen 1995.60 B. B. Hansen, V. Grendel & A. Elmer 2002, s. 124;

personlig meddelelse, Gunnar Gregersen.61 W. Christensen 1951, s. 783.62 P. Michelsen 1985, s. 8.63 E. Frederiksen 1996, s. 145; Vores vand 2003.64 Vand 1963, s. 21.65 J. Hallström 2002, s. 15.66 J. Büschenfeld 1997, s. 125, note 129.67 J. Engberg 1999, s. 24.68 J. Engberg 1999, s. 28.69 G. Bonderup 1994, s. 132 ff.70 J.-P. Goubert 1989, s. 59: “The simple (sic) notion that dirt must

be considered a source of disease, and conversely, that collective and individual cleanliness was essential to the prevention of disease had gained ground”.

71 J.-P. Goubert 1989, s. 97.72 J.-P. Goubert 1989, s. 85.73 J.-P. Goubert 1989, s. 138 ff, 146 ff.74 C. Bjørn 1982.75 G. O. Andrup 1953, s. 27.76 K. Pedersen 1995, s. 21 f.77 C. E. Vested 1999; S. B. Christensen 2004, s. 243.78 H. Lindegaard 2001.79 H. P. Hilden 1973, s. 73 ff.80 S. B. Christensen 2004, s. 245.81 J. Engberg 1999, s. 105; personlig meddelelse, Gunnar Gregersen.82 Begrebet omgivelseshygiejne til betegnelse af forureningsforebyggelse

og -bekæmpelse stammer fra Betænkning afgivet af den af indenrigs-ministeriet den 30. juni 1964 nedsatte kommission vedrørende den offentlige hygiejne, s. 24. Om den samtidige vandforureningsdebat i Sverige, se L. Lundgren 1974.

83 J. Engberg 1999, s. 31.84 J. Engberg 1999, s. 58 ff.85 Rigsdagstidende 1857, Anhang B, sp. 187.86 J. Engberg 1999, s. 86 ff; G. Bonderup m.fl. 2005.87 Tillæg B til Rigsdagstidenden 1906-7, sp. 1734.88 J. Engberg 1999, s. 193 ff.89 B. Brix 2004, s. 151; Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret

1926, s. 118.90 K. Hansen 2003, s. 195; Samling af Love, Anordninger … 1907,

Afd. A, s. 368-377; J. Engberg 1999, s. 203 ff.

Noter 365

91 J. Engberg 1999, s. 209.92 RA, Indenrigsministeriets 1. kontor: Indberetninger om spilde-

vandsledninger 1901, 198.93 K. Sand-Jensen 2003, s. 202 ff.94 C. V. Otterstrøm 1926, s. 62 f.95 J.-P. Goubert 1989, s. 27, 60 ff.96 C. Wesenberg-Lund 1925, s. 162.97 K. Sand-Jensen 2003, s. 177 ff.98 Brev fra Wesenberg-Lund til Danmarks Naturfredningsforening i

anledning af vandløbslovgivningens revision 19.2.1937, Betænkning 1947, s. 335.

99 J. Büschenfeld 1997, s. 104.100 E. W. Kaiser 1945-46, s. 67.101 C. Ramsing 1937.102 Fiskeridirektoratets Propagandakontor 1937.103 T. Andersen 1963.104 E. W. Kaiser 1945-46, s. 69 f.105 Citeret efter M. Douglas 1966, s. 36.106 Betænkning 1947, s. 51.107 For det følgende: Betænkning 1947.108 F.eks. Betænkning 1947, s. 98 og 107.109 J. Engberg 1999, s. 256; A. B. Pedersen 2006, s. 90.110 Rigsdagstidende, Forhandlinger i Folketinget 1948-49, sp. 40.111 J. Røjel 1990, s. 20 ff.112 G. O. Andrup 1965, s. 30.113 Betænkning nr. 431 afgivet af Spildevandskommissionen af 1957,

1966.114 J. Engberg 1999, s. 258 ff.115 Folketingstidende 1961-62, Tillæg A, sp. 1539.116 Betænkning nr. 461 om Naturfredning, 1967. 117 J. Engberg 1999, s. 269.118 J. Engberg 1999, s. 274 f.119 For det følgende: K. Conradsen 2004.120 Fiskeridirektoratets Propagandakontor 1937.121 E. W. Kaiser 1945-46, s. 68.122 Arbejdsministeriet 1944.123 En redegørelse for spildevandsforhold 1970, s. 35.124 En redegørelse for spildevandsforhold 1970, s. 35.125 K. D. Larsen 2000, s. 262; cbs.dk/content/down-

load/14087/215087/file/skjern.pdf; S. Ulnits 2001, s. 93; personlig meddelelse, Gunnar Gregersen.

126 Spildevandsplanlægningen, 1981; 1 pe = den mængde stof en person i gennemsnit er årsag til på et år.

127 E. W. Kaiser 1945-46, s. 74.128 C. Ramsing 1938, s. 25.129 N. K. Olesen & E. Roth 1999, s. 14.

Vandets veje366

130 A. Nielsen 1957, s. 47; A. R. Laubel m.fl. 1997, s. 33.131 C. Ramsing 1938, s. 26.132 Spildevandsplanlægningen, 1981, s. 48 ff.133 J. Windolf 1987; S. Ulnits 2001, s. 91.134 V. Hesel 1993, s. 183 ff.135 A. Nielsen 1957, s. 46.136 A. Nielsen 1957, s. 48.137 V. Hesel 1993, s. 186 ff.138 V. Hesel 1993, s. 195.139 E. Roth 1992.140 N. K. Olesen & E. Roth 1999, s. 31.141 N. K. Olesen & E. Roth 1999, s. 11; V. Skøtt 2001, s. 27.142 www.mkn.dk.143 S. Ulnits 2001, s. 91.

Kapitel 91 S. H. A. Rambusch 1906-8, s. 155 f.2 For det følgende: Hvide Sande-Udvalget 1924; A. H. Rasmussen

1982; A. H. Rasmussen 2006, s. 85 ff.3 RA, Vandbygningsdirektoratet 101, 1901-101-1914,

afl. 4/9/1975-25.4 Folketingstidende 1907-8, sp. 5771 ff.5 J. P. Jacobsen 1936.6 P.V.P. Berg 1912.7 Rigsdagstidende 1911-12, till. A, sp. 4675.8 Rigsdagstidende 1911-12, till. A, sp. 4695 ff.9 Hvide Sande-Udvalget 1924, s. 38.10 Rigsdagstidende, Forhandlinger i Landstinget 1923–24, sp. 1847.11 P. K. Nielsen 1981, s. 75 f.12 RA, Vandbygningsdirektoratet 101, pk. 1903-101-169-35-45-1947,

afl. 4/9/1975-21.13 J. Westergaard 1922; M. Stenak 2005, s. 108; A. B. Pedersen 2006, s.

73-77.14 H. Jørgensen 1985, s. 491.15 Rigsdagstidende, Forhandlinger i Landstinget 1940-41, sp. 239 f.16 Rigsdagstidende, Forhandlinger i Landstinget 1940-41, sp. 251.17 K. Hansen 2008.18 Lovtidende 1940 A, s. 1826-29.19 H. Jørgensen 1985, s. 492.20 J. Priemé 1997.21 Lov om Tillæg til Lov om Vands Afledning og Afbenyttelse af 28.

Maj 1880, Samling af Love, Anordninger … 1917, Afd. A, s. 622.22 Det følgende på grundlag af J. S. Mortensen og K. Ravn 1981.23 For det følgende: N. Venov 1981; J. Parbo & A. Fredborg 194324 A. B. Pedersen 2006, s. 169 f.25 K. Hansen 2003, s. 29.

Noter 367

26 F. Ebert 1963, s. 5.27 J. S. Mortensen og K. Ravn 1981.28 F. Ebert 1963, s. 7.29 N. Venov 1981, s. 58 f.30 Læserbrev i Ringkøbing Amts Dagblad 18.2.1952 af Niels Nielsen,

Hounsgaard “på flere interesseredes vegne”.31 J. S. Mortensen og K. Ravn 1981, s. 28.32 K. Hansen 2008, s. 210.33 Hedeselskabets Tidsskrift 1955, s. 318 f.34 Hedeselskabets Tidsskrift 98, 1977, s.124.35 K. Hansen 2003, s. 30.36 J. S. Mortensen og K. Ravn 1981.37 For det følgende: N. Venov 1981.38 K. Skytte 1981, s. 34.39 K. Skytte 1981, s. 34 f.40 B. Brix 2004, s. 153; A. B. Pedersen 2006, s. 96 ff..41 For det følgende: Folketingstidende 1961-62, sp. 71-75.42 Avisårbogen 22.11.1961.43 Hedeselskabets Tidsskrift 1959, s. 296 f.44 Hedeselskabets Tidsskrift 1962, s. 110.45 F. Rohde 1981.46 For det følgende: F. Ebert 1963.47 S. Aa. Christensen 1981.48 J. Priemé 1997.49 For det følgende: N. U. Hartmann 1981.50 N. Venov 1981, s. 66.51 Hedeselskabets Tidsskrift 1968, s. 186.52 E. Lund 1991, s. 5. Denne ofte refererede afstandtagen fra projektet

betegnes – givetvis med rette – af Kjeld Hansen (2003, s. 20) som en “anekdote”.

53 S. P. Hays 1959.54 J. Aakjær 1995, s. 71.55 H. Adsersen 1998.56 Hedeselskabets Tidsskrift 1923, s. 202.57 Rigsdagstidende, Forhandlinger i Folketinget 1940-41, sp. 103.58 E. H. Pedersen 1971, passim.59 Hedeselskabets Tidsskrift 1957, s. 127-132, 148-152.60 Avisårbogen 9.2.1964.61 P. Moltesen 1963.62 R. Geckler 1982, s. 22.63 K. Skytte 1981, s. 35.64 S. Bennedsen m.fl. 1986, s. 31.65 T. Højrup 1983.66 F. K. Madsen 1979.67 L. T. Clausen 2000, s. 27; F. Ebert 1963, s. 13..68 F. K. Madsen 1979, s. 114 f.

Vandets veje368

69 F. K. Madsen 1979, s. 125; A. B. Pedersen 2006, s. 180 ff..70 Avisårbogen 15.11.1961; Avisårbogen 29.6.1962.71 Avisårbogen 19.3.1962; Betænkning om Naturfredning 1967,

bilag 6a.72 F. K. Madsen 1979, s. 124ff ; R. Geckler 1982, s. 16 ff.73 Frederik Heick i Århus Stiftstidende 7.12.1967, citeret efter

E. Lund 1991, s. 5.74 K. S. Skov 1981, s. 74.75 A. B. Pedersen 2006, s. 193 ff.76 Berlingske Tidende den 19/3 1962,

citeret efter L. T. Clausen 2000, s. 30.77 Berlingske Tidendes kronik d. 6. april 1962,

citeret efter L. T. Clausen 2000, s. 32.78 J. S. Mortensen 1963, s. 27.79 J. S. Mortensen 1963, s. 29.80 Avisårbogen 26.6.1962.81 J. S. Mortensen 1963; J. S. Mortensen og K. Ravn 1981, s. 31.82 For det følgende: S. Aa. Christensen 1981.83 T. Jessen 1977.84 K. Ravn 1975.85 Hedeselskabets Tidsskrift 1979, s. 126f; K. S. Skov 1981, s. 68;

Hedeselskabets Tidsskrift 1979, s. 126f; K. Ravn 1981, s. 141 ff.

Kapitel 101 Hedeselskabets Tidsskrift 98, 1977, s. 120 f.2 Hedeselskabets Tidsskrift 98, 1977, s. 120.3 Hedeselskabets Tidsskrift 98, 1977, s. 122 f.4 H. Jessen 1981, s. 7.5 H. Drewsen 1981, s. 14.6 L. T. Clausen 2000, s. 29.7 H. Nielsen 1996, s. 126.8 S. Hersbøll 1968, s. 71.9 J. Møllgaard 1994; T. Bager & V. Søgaard 1994.10 C. E. Jørgensen 1989, s. 31; C. Daugbjerg 1998, s. 288.11 K. Skytte 1981, s. 36.12 A. B. Pedersen 2006; se også K. Hansen 2008.13 M. Lange 1981, s 38.14 P. K. Nielsen 1963.15 E. Damgaard 2003, s. 109.16 F. K. Madsen 1979, s. 109 ff.

Kapitel 111 H. S. Møller & C. H. Ovesen 1980.2 A. B. Pedersen 2006, s. 100 ff.3 H. O. Hansen 1994.

Noter 369

4 B. C. Kaae & L. M. Madsen 2003; L. Kristensen 2001.5 B. Ilbery & I. Bowler 1998.6 Se f.eks. O. H. Caspersen 2001.7 V. Smil 1990.8 V. Smil 1990.9 H. C. Johansen 1985, s. 139 ff.10 V. Smil 1999, s. 3.11 K. Tybirk & V. Jørgensen 1999; J. Andersen m.fl. 2001;

P. Agger m.fl. 2002.12 J. Lindhard 1967.13 G. O. Andrup 1965.14 U. Elleman-Jensen 1973, s. 28.15 Direktiv nr. 778/80.16 NPO-Rederørelsen 1984.17 Iltsvind og fiskedød i 1981, s. 246.18 R. Grant m.fl. 2002, s. 13 f.19 J. Røjel 1990, s. 138, 148. 20 B. Commoner 1971, s. 148 ff.21 S. R. Aldrich 1980, s. 171 ff.22 F. Juncker 1990.23 J. Røjel 1990, s. 11, jf også s. 172.24 R. Grant m.fl. 2002, s. 23.25 B. L. Madsen 2004; således også Iltsvind og fiskedød 1981, s. 177.

Hvis man tæller atomer i stedet for at opgøre stoffernes vægt, er forholdet mellem P og N 1:16, P. B. Christensen m.fl. 2004, s. 62.

26 J. Dahl 1990.27 V. Hesel 1993, s. 214.28 www.retsinfo.dk: Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug ,

nr. 224 af 5/4 198929 F. J. Christensen 1999.30 E. Hofmeister 2004, s. 84.31 B. L. Madsen 2004.32 A. V. Nielsen 1975, s. 312; A. V. Nielsen 1981, s. 43–60;

for det følgende: J. Rolsted 1975.33 H. Sode-Madsen 1985.34 Danmarks Energiforsyning 1900-1958, s. 17.35 Danmarks Energiforsyning 1900-1958, s. 60.36 O. K. Jacobsen 1971.37 F. Ebert 1963, s. 19.38 Avisårbogen 12.1.1975.39 Okkerforureningen i Ringkøbing fjord … 1971; L. M. Svendsen,

S. E. Larsen & H. E. Andersen 1997, s. 79.40 S. Ulnits 2001, s. 98.41 Hedeselskabets Tidsskrift 1971:5.42 Avisårbogen 31.7.1974.43 E. Lund 1991, s. 22 ff.

Vandets veje370

44 J. Bisgaard 1996.45 For det følgende: R. Geckler 1982, s. 71 ff.46 Citeret efter R. Geckler 1982, s. 91.47 L. Reker 1984.48 Lov om okker 8.5.1985; Retsinformation; S. P. Andersen 1996 A;

H. B. Madsen 1984; Okkerforekomsters miljømæssige, landbrugs-mæssige og samfundsøkonomiske betydning 1991.

49 P. Nørgaard 1985, s. 2.50 Betænkning om vandløbsloven 1980, s. 9.51 U. Kern-Hansen 1980; U. Kern-Hansen 1987.52 Lov om vandløb 9. juni 1982 §1.53 Lovtidende for Kongeriget Danmark 1982, Afdeling A, s. 738-748.54 Cirkulære nr. 21 af 26/2 1985; J. Andersen 1985, s. 6; C. Hunding

1985, s. 8.55 J. P. Matthiesen m.fl. 1985, s. 4; J. Andersen 1989, s. 6.56 E. Kristoffersen 1985.57 I. Maagaard 1987.58 H. Schlünsen & G. Vinther 1987, s. 16.59 K.-E. Bornhardt 1987, s. 28.60 B. Christensen 1985; J. B. Pedersen 1985.61 C. Pedersen 1987; S. W. Larsen 1997, s. 10 f.62 H. L. Iversen & N. B. Ovesen 1997.63 Rapport fra Vandløbsudvalget 2004, s. 83.64 B. L. Madsen 1986.65 www.retsinfo.dk: Bekendtgørelse om vandløbsregulering, nr. 424 af

7/9 1983; Naturforvaltning 1989-90, s. 25.66 K. Hansen 2003, s. 27; A. B. Pedersen 2006, s. 225 f.67 Citeret efter A. B. Pedersen 2006, s. 65.68 S. E. Larsen 1996, s. 159 ff.69 B. L. Madsen 1999B, s. 9.70 L. B. Christensen & C. Westergaard 1986; O. M. Nielsen & L. B.

Christensen 1987; Naturforvaltning 1989-90.71 S. Ulnits 2001, s. 100.72 L. O. Jensen 1999, s. 7 f.73 H. O. Hansen 1999, s. 16.74 C. Dieperink 1994; J. C. Jensen 2002; Socioøkonomisk Undersøgel-

se af den samfundsmæssige og økonomiske betydning af fiskeriet på Ringkøbing Fjord og dens opland 2002: T. Højrup 1983; S. Byskov 2007.

75 For det følgende: K. H. Jensen 2004; http://www.sportsfiskeren.dk/ (9.6.2006).

76 Trap5 21, s. 1068.77 C. Christensen 199478 C. Christensen 1994, s. 53 ff.79 L. O. Jensen 1999, s. 7.80 Berlingske Tidende 31.10.1999.

Noter 371

81 Jyllandsposten 9.5.1999.82 S. Ulnits 2001, s. 109.83 Berlingske Tidende 16.5.1997.84 H. F. Bak 1984.85 Datasammenskrivning af lov om ferskvandsfiskeri, § 36, stk. 1.86 http://www.dfu.min.dk/fiskepleje/PDFs/handlingsplan2006.pdf

(13.6.2006),87 www.dansklaksefond.dk (citat 17/5 2006).88 Berlingske Tidende 29.10.1994; Berlingske Tidende 15.9.2001.89 http://www.vildlaks.dk/historie.htm. 90 H. O. Hansen & C. Paludan 1997.91 http://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collections/fact-sheets/3mile-

isle.html (citat 19/5 2006).92 A. G. Hopkins 2002.93 http://europa.eu/scadplus/treaties/singleact_da.htm (citat 19/5

2006).94 J. N. Frandsen 1994, s. 20.95 F. Just 1994; P. O. Christiansen 1982, s. 166 ff.96 K. Sørensen 1990, s. 58.97 D. Harvey 1990.98 B. Elling 2003, s. 149 ff.99 U. Beck 1986, s. 107: “Natur kann nicht mehr ohne Gesellschaft,

Gesellschaft kann nicht mehr ohne Natur begriffen werden”.100 Således også K. Eder 1988.101 S. H. A. Rambusch 1906-8, s. 155 ff.102 For det følgende: A. Jamieson m.fl. 1990, s. 66 ff.103 J. Toft 1989, s. 72.104 J. E. Lovelock 1987 (1979), s. 11; jf. også D. Worster 1994, s. 23.105 J. Toft 1989, s. 72.106 R. Carson 1987 (1962), s. xiii: “In fact, her book helped to make

ecology, which was an unfamiliar word in those days, one of the great popular causes of our time. It led to environmental legislation at every level of government”.

107 Se f.eks. J. R. McNeill 2000.108 J. Engberg 1999, s. 406 ff.109 C. E. Jørgensen 1989, s. 31.110 H. Mortensen 2005, s. 139 ff.111 C. Svold 1989, s. 28.112 P. B. Christensen m.fl. 2004.113 C. Svold 1989, s. 84.114 Jyllandsposten 21.5.1989 citeret efter Vandmiljøplanens tilblivelse

og iværksættelse 1990, s. 32.115 R. Grant m.fl. 2002, s. 14116 J. Andersen 1989, s. 12; Vandmiljøplanens tilblivelse og iværksæt-

telse 1990, s. 1 ff.117 M. S. Andersen & M. W. Hansen 1991.

Vandets veje372

118 Vandmiljøplanens tilblivelse og iværksættelse 1990, s. 51; De danske Landboforeninger, Beretning 1987, s. 16 f.

119 Citeret efter F. Juncker 1990, s. 28.120 F.eks. Ekstrabladet 8.7.1992, s. 18; Se også f.eks. J. Røjel 1990;

F. Juncker 1990; Politiken 9.10.1990, s. 7; se også Evaluation of NERI’s research on marine eutrophication 2003.

121 For det følgende: Landbrugets strukturudvikling 1998.122 J. N. Frandsen 1994, s. 20.123 K. Sørensen 1990.124 J. Primdahl 2001; J. Primdahl 2002.125 For det følgende: E. Andersen m.fl. 1998.126 Marginaljorder og miljøinteresser 1987; H. S. Møller 1992, s. 181 f.127 S. Bennedsen m.fl. 1986, s. 32 f.128 N. Riis m.fl. 1994.129 R. Grant 2002, s. 35.130 Faktuelt 16, 1999; R. Grant m.fl. 2002, s. 15.131 T. M. Iversen m. fl 1999; R. Grant & J. Waagepetersen 2003.132 R. Grant m.fl. 2002, s. 15.133 R. Grant m.fl. 2002, s. 41.134 En rig natur i et rigt samfund 2001 s. 27.135 Oversigt over internationale forpligtelser i J. Jensen 1996; Land-

skabskonventionen: http://www.skovognatur.dk/landskab/land-skabskonventionen.htm (citat 28.1.2004); Vandrammedirektivet: http://europa.eu/scadplus/leg/da/lvb/l28002b.htm (citat 8.8.2006) samt A. Baattrup-Pedersen m.fl. 2004.

136 R. Grant m.fl. 2002, s. 17.137 Miljømålsloven 2003.

Kapitel 121 S. W. Larsen 1997, s. 10; B. L. Madsen 2000.2 Politiken 6.8.1995; H. S. Knudsen 1979.3 A. Søndergaard 1981.4 J. N. Frandsen 1997.5 B. Dyrberg 1987.6 Avisårbogen 31.7.1974.7 E. Lund 1991, s. 6.8 R. Geckler 1982, s. 17 ff.9 http://skjernaasam.dk/php/Index.php?contentid=129.10 Politiken 6.8.1995.11 B. Moeslund 1990.12 B. L. Madsen 1999A, s. 25; T. Madsen 1987; A. B. Pedersen 2006,

s. 221.13 A. B. Pedersen 2006, s. 228.14 B. L. Madsen 1999B, s. 25.15 A. B. Pedersen 2006, s. 221 f.16 Folketingstidende 1986-87, Tillæg A, sp. 2783 f.

Noter 373

17 J. Waagepetersen 1988, s. 4; for det følgende, se endvidere: Miljøvurdering 1998, s. 10 ff.

18 S. Ø. Dahl 1988.19 B. S. Jepsen 1988; Miljøvurdering 1998, s. 108 (nr. 19).20 J. Waagepetersen 1988, s. 5.21 S. Bennedsen m.fl. 1986, s. 57-64.22 A. Pedersen 1987, s. 12.23 Vækst 1991:2, s. 24.24 O. von Lowzow 1997, s. 2.25 Miljøvurdering 1998, s. 106 (nr. 12).26 P. Høst-Madsen 1989, s. 22627 S. Bennedsen m.fl. 1986, s. 35.28 Berlingske Tidende 4.2.1990.29 A. B. Pedersen 2006, s. 255.30 E. B. Stilling 1988.31 Miljøvurdering 1998, s. 113 ff.32 S. Ulnits 2001, s. 104.33 Avisårbogen 12.8.1988.34 Miljøvurdering 1998, s. 41 ff.35 De danske Landboforeninger, Beretning 1988, s. 79.36 Politiken 12.1.1990; L. T. Clausen 2000, s. 69.37 Politiken 24.1.1990; Berlingske Tidende 4.2.1990.38 Politiken 7.2.1990.39 Miljøvurdering 1998, s. 9.40 Politiken 12.5.1996.41 Aktuelt 16.4.1996; Berlingske Tidende 11.5.1996.42 Politiken 25.4.1997.43 A. B. Pedersen 2006, s. 241.44 Politiken 6.8.1995; Læserbrev i Jyllandsposten 30.6.1997.45 Læserbrev i Jyllandsposten 14.6.1997.46 Miljøvurdering 1998, bilag; Jyllandsposten 12.3.1998;

Jyllandsposten 1.6.1997.47 Jyllandsposten 5.7.1997.48 Politiken 9.2.1998.49 Miljøvurdering 1998, bilag.50 www.ft.dk/Samling/19972/udvbilag/MPU/L63_bilag27.htm.51 Miljø- og planlægningsudvalgets betænkning 17.6.1998, www.ft.dk/

samling/19972/udvbilag/MPU/L63_bilag48.htm.52 L. T. Clausen 2000, s.59 ff.53 L. T. Clausen 2000, s. 62.54 Se f.eks. Ekstrabladet 17.12.1994, s. 6; Ekstrabladet 8.7.1995, s. 14.55 Ifølge Ekstrabladet (21.2.1995), der med sin kampagnejournalistik

var aktivt engageret i mobiliseringen, var der 1400 fremmødte, iflg. konkurrenten Berlingske Tidende (samme dag) 1100 eller 1180 (dagen efter).

Vandets veje374

56 www.retsinfo.dk: Lov om ændring af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken 21.12.1994, Lov nr. 1110; som eksempel på debatten, der fulgte, kan nævnes Politiken 28.4.1996, s. 6.

57 Politiken 29.11.1999, 1. sektion, s. 4.58 BT 25.4.1996.59 BT 25.11.1996.60 Politiken 6.10.1996, s. 2..61 Habitatdirektivet: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUri-

Serv.do?uri= CELEX: 31992L0043:DA:HTML (citat 8.8.2006).62 F.eks. Berlingske Tidende 9.12.1995, 4. sektion, s. 14.63 Politiken 6.10.1996.64 Miljøvurdering 1998, s. 5.65 Miljøvurdering 1998, s. 8.66 Politiken 4.2.1998.67 Jyllandsposten 26.4.1998.68 Miljøvurdering 1998, s. 113.69 Miljøvurdering 1998, s. 120.70 Miljøvurdering 1998, upag. bilag.71 Jf. også interview med Jette Baagøe i Berlingske Tidende 7.3.1993.72 Miljøvurdering 1998, bilag.73 Ringkjøbing Amts Dagblad 25.1.2002.74 Lov om Skjern Å Naturprojekt 1998.75 Ringkjøbing Amts Dagblad 26.8.2000 og 11.3.2002.76 www.ft.dk.77 www.ft.dk.78 www.ft.dk, 2. beh. 19.6.1998.79 Politiken 25.4.1997; Miljøvurdering 1998, s. 5.80 Politiken 19.1.1995.81 www.mst.dk/udgiv/Publikationer/1990/87-503-8750-2/pdf/87-

503-8750-2.pdf, s. 148 (12.6.2006).82 Miljøvurdering 1998, s. 13; efter projektets gennemførelse er det

konkluderet, at dem samlede tilbageholdelse af næringsstoffer “synes at være under 10 %”, Restaurering af Skjern Å, 2005, s. 38.

83 R. Grant m.fl. 2002, s. 41 f.84 Skjern Å Naturprojekt 1999.85 Berlingske Tidende 4.2.1990.86 Politiken 5.9.1990.87 Politiken 6.8.1995; Politiken 1.2.1998.88 Jyllandsposten 26.4.1997.89 Ringkjøbing Amts Dagblad 18.9.2000.90 Ringkjøbing Amts Dagblad 20.10.2000.91 Jyllandsposten 7.6.1997.92 Politiken 27.5.1998; Berlingske Tidende 24.9.1999;

Aktuelt 5.9.2000.93 Politiken 6.10.1999; Ringkjøbing Amts Dagblad 13.6.2000.94 Ringkjøbing Amts Dagblad 5.2.2002.

Noter 375

95 Politiken 21.1.1999.96 BT 8.6.1999.97 Politiken 31.10.2000; Ringkjøbing Amts Dagblad 27.10.2000.98 Ringkjøbing Amts Dagblad 16.5.2002; Ringkjøbing Amts Dagblad

1.6.2002; Jyllandsposten 12.12.2002.99 K. Olwig 1994, s. 13.100 Jyllandsposten 5.12.1998.101 Politiken 15.8.1995.102 Ringkjøbing Amts Dagblad 8.9.2000.103 N. Kanstrup 2004.104 Berlingkske Tidende 4.1.2001; Ringkjøbing Amts Dagblad 9.1.2001.105 Ringkjøbing Amts Dagblad 31.10.2000.106 Politiken 9.3.2001.107 Samrådsnotits 14.3.2001, www.ft.dk/Samling/20001/udvbilag/

MPU/Almdel_bilag898.htm (8.6.2006).108 Ringkjøbing Amts Dagblad 26.2.2001.109 Jyllandsposten 10.4.2001.110 Ringkjøbing Amts Dagblad 6.4.2000.111 Ringkjøbing Amts Dagblad 2.3.2001.112 De Bergske Blade 9.3.2001.113 Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til og den rekreative

udnyttelse af Skjern Å Naturprojekt 2001.114 Ringkjøbing Amts Dagblad 14.5.2001.115 Ringkjøbing Amts Dagblad 15.2.2002.116 For det følgende: Restaurering af Skjern Å, 2005.117 www.skovognatur.dk.118 Blandt andet Ringkjøbing Amts Dagblad 5.7.2000.119 Politiken 15.12.1996.120 Ringkjøbing Amts Dagblad 26.5.2001.121 Ringkjøbing Amts Dagblad 20.9.2000.122 Ringkjøbing Amts Dagblad 26.6.2001.123 Ringkjøbing Amts Dagblad 13.7.2001.124 Ringkjøbing Amts Dagblad 29.8.2001 og 19.12.2001.125 Ringkjøbing Amts Dagblad 5.3.2002 og 12.3.2002.126 Ringkjøbing Amts Dagblad 17.7.2002.127 Ekstrabladet 22.1.2000.128 Ringkjøbing Amts Dagblad 11.5.2000.129 Ringkjøbing Amts Dagblad 27.10.2001.130 De Bergske Blade 6.11.2002.131 Ringkjøbing Amts Dagblad 10.10.2002.132 Ringkjøbing Amts Dagblad 5.10.2002.133 Personlig meddelelse, Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum.134 http://www.skjern-egvad-museum.dk/ (13.6.2006).135 Ringkjøbing Amts Dagblad 29.6.2000.136 Ringkjøbing Amts Dagblad 6.6.2002 og 30.8.2002.137 For det følgende: Ringkøbing Fjord. Miljøtilstand 2000.

Vandets veje376

138 Ekstrabladet 12.12.1994.139 http://www.ringamt.dk/Internet/RingAmtP1.nsf/DokumentBilag-

FilNavn/ BilagJa.pdf/$File /BilagJa.pdf (9.6.2006).140 De Bergske Blade 28.11.2002.141 Ringkjøbing Amts Dagblad 14.8.2002.142 Socioøkonomisk undersøgelse 2002, s. 35 ff.143 Miljøvurdering 1998, s. 107.144 http://www.ringamt.dk/Internet/RingAmtP1.nsf/ DokumentBi-

lagFilNavn/BilagJa.pdf/$ File/ BilagJa.pdf (9.6.2006).145 Ringkjøbing Amts Dagblad 6.2.2002.146 De Bergske Blade 9.11.2002 og 21.11.2002.147 http://www.ringamt.dk/Internet/RingAmtP1.nsf/DokumentBilag-

FilNavn/ resume%202000-2005.pdf/$File/resume%202000-2005.pdf (9.6.2006).

Kapitel 131 Læserbrev i Jyllandsposten 19.6.1997.2 Ringkjøbing Amts Dagblad 9.1.2001.3 L. T. Clausen 2000, s. 93.4 E. P. Odum 1971, s. 264: “self-perpetuating and in equilibrium with

the physical habitat”.5 Berlingske Tidende 31.10.2000.6 Ringkjøbing Amts Dagblad 30.1.2001.7 Jyllandsposten 5.8.2000.8 Ringkjøbing Amts Dagblad 19.8.2000.9 A. Dubgaard m.fl. 2002.10 M. Sagoff 2004.11 Ringkjøbing Amts Dagblad 29.8.2001.12 Politiken 6.8.1995; A. B. Pedersen 2006, s. 196.13 Ekstrabladet 31.10.2000.14 Ringkjøbing Amts Dagblad 31.1.2001.15 Weekendavisen 27.2.1998.

Kapitel 141 C. A. Bayly 2004.2 S. Kalberg 1980.3 A. E. Ingerson 1994.4 T. Bredsdorff 1975.5 C. Elling 1942.6 De samvirkende danske Landboforeningers forslag til vandlovsrevi-

sion 1929, Betænkning 1947, s. 156.7 Citeret efter C. Brøndsted 1980, s. 128.8 M. Stoll 2001.9 W. Framke 1989, s. 24.10 T. Bjørnvig 1978.11 L. Ferry 1994, s. 18 f.

Noter 377

12 Weekendavisen 24.5.1996.13 L. Ferry 1994, s. 117 ff.14 Politiken 3.12.1999.15 P. Coates 1998, s. 146: “Every culture projects its values onto nature

and then holds them up as nature’s own authority”.16 P. L. Farber 2000.17 F. B. Golley 1993.18 D. Botkin 1990; D. Worster 1993.19 L. White Jr. 1967; C. Merchant 1983.20 D. Demeritt 1994.21 En sådan konklusion når både J. Habermas 1995 og B. Latour 2004

frem til om end på meget forskellige præmisser.22 B. Elling 2003, s. 309 ff..23 Som indgående analyseret i A. B. Pedersen 2006.24 J. Murdoch & J. Marsden 1995.25 U. K. Heise 2004.26 J. Tomlinson 1999, s. 106 ff.27 E. S. Casey 1993.28 Politiken 6.8.1995.29 B. Fritzbøger 2002, s. 131.30 L. T. Clausen 2000, s. 56 ff.31 A. B. Pedersen 2006, s. 187.32 Læserbrev refereret i Ringkjøbing Amts Dagblad 4.10.2000.33 R. White 1995.34 Berlingske Tidende 14.10.1997.

Kapitel 151 H. Rasmussen 1960, s. 9 f.2 R. Ejrnæs 2002.3 Jyllandsposten 29.10.2000.4 Miljøvurdering 1998, s. 117.

Vandets veje378

Sted- og personnavneregister

Der henvises ikke til særlig hyppigt forekommende sted-navne såsom Jylland, Skjern Å, Ringkøbing Amt og Ringkøbing Fjord.

AAbildå 16Ahlergårde 128, 144Albæk 28, 56, 76, 125, 153, 265, 273f, 278Aldrich, Samuel 236Alheden 34f, 68, 81, 106Alkærsig 165Alsted Mølle 182Amholm 164Amtrup, Niels 135Andrup, G. O. 195, 234Anerbjerge 45Arnborg 136, 261Arnborg sogn 17, 137Arvad Mølle 59, 64, 75Askov Forsøgsstation 234Assing sogn 137Astrup 178Auken, Svend 252f, 269-280, 290, 292, 317Axelborg 225

BBache, C. P. M. 157Bagge, Halvor Christian 132Ballesbæk 16 Bardenfleth, V. 157Basse, Niels 210Bech, C. 202Beck, Ulrich 250Begtrup, Gregers 101, 104, 138f, 148, 171Bentzon, Lars L. 157Berg, Kaj 191Berg, P. V. P. 158, 161, 170, 204Berntsen, Arent 71, 74Bevtoft 271Bichel, Sven 253Billund 249Bindesbøl 67Birkebæk 106, 136Bjerregaard, Anders 293Bjerregaard, Ritt 235Bjerringbro 249Bjørnvig, Thorkild 304Blegdamsvej 190

Blerup Sø 82Blicher, Steen Steensen 113, 141Blindå 16, 152, 154, 156, 161, 163Blædel, Niels 218Bolsvad 16, 53Bork 210Bork sogn 43Bornholm 57Borris 15, 29, 51ff, 104, 108, 144, 148, 153, 178,

209, 214, 261, 265, 267Borris sogn 137Borriskrog 53, 170Borup 180Brande 15, 101, 108, 120, 180 ff, 261Brande sogn 44Brande Å 16f, 101, 196Brandholm hvgd. 36Bredlund Plantage 106Breinholt, Christian 157Brejninggård hvgd. 37, 69Brogård Bæk 16Brooks, Paul 251Bruun, Gottlieb 121Bruxelles 309Brændevinskammerstrømmen 151-156, 164Brønsted, Sophus 143 f, 155-161, 169Bukkær Bæk 16Bundsbæk Mølle 16, 64, 66 f, 87Bundsgård 43Böcher, Steen 64Bøelfærsund 54Bøl 16, 56, 156, 161 f, 165Bølling 17, 102, 178Bølling-Nørre herred 224Bølling sogn 61, 67Bøvl 33 fBøvling amt 35, 77

CCarson, Rachel 251Chesterfield, Philip Dormer Stanhope 194Chile 233Christensen, Bo 283Christensen, Christian 252 ff, 264

379 Sted- og personnavneregister

Christian III 48Clasonsborg 126Clasonsborg-Borris kanal 146Classens Have 190Classens Kanal, se Skjern Å KanalenClausager, A. 162 fClausen, Laura Tolnov 277, 291Coates, Peter 304Collingwood, R. G. 18 fCommoner, Barry 235

DDahlerup, Ulla 271Dalgas, Enrico Mylius 45, 110, 121, 142 f, 146,

157, 169 fDalgaskanalen, se Skjern Å KanalenDamsø 153, 163 f, 267, 273Dejbjerg 66Dejbjerg sogn 67Dejbjerglund hvgd. 37, 44, 66, 98Dirchs, ingeniør 158, 170Drewsen, Michael 121Dronningborg amt 77Dybdal Bæk 16Dybkjær, Lone 237, 255, 268, 276Dyrvig 136Dørslund 181Døvling Bæk 16

EEbbensgaard, proprietær 162Ebbensgaard, Aage 223Edison, Thomas 180Egeris Mølle 16, 64Egtved 204Egvad 39, 53Egvad Kommune 268, 282Egvad sogn 86, 169, 206Ejderen 112Ejlbæk 16Ejstrup sogn 35Ejstrup 33Elkær Bæk 16Ellemann-Jensen, Uffe 234, 237Engholmgrøften 156England 137, 196Erslev, Edvard 155Esbjerg 108, 160

FFalbæk 221Falen Å 128Fallesgårde 68

Falster 187Farre Bæk 16Farre Mølle 65, 182Faster sogn 17Fasterholt 239Feddersen, Christian Vilhelm 141 fFjederholt Å 16Fjelstervang Bæk 16Flø 54Fløe, Palle 152, 161-164, 171Fløjgårde 68Foersum Mølle 65, 182Fonvad 56Fortgrøften 16, 163Frandsen, Steen Bo 113Fredensborg Slot 196Fredericia 195Frederik II 79Frederik VI 114Frederik IX 216Frederiksborg Slot 189Fredsted, Henning 268Freud, Sigmund 185Frifeldt, Salomon 185Friis, Anders 76Frijsenvold hvgd. 75Frisholt hvgd. 82Fruergård 111Fuglsang 221Fyn 82Fårehale Sø 156

GGabel, Christian Carl von 77Gadbjerg sogn 31Galen 188Galschøt, Thomas 70Galtkær Bæk 16Gammel Hanning 66Gammelby 15Ganer Bro 51Ganer Mølle 64ff, 67, 165Ganer Å 16, 17, 44, 66, 148, 152, 161, 163 ff,

169, 214, 280Gerner, Henrik 85Gilleleje 254Give 108Gjellerup 126Gjellerup sogn 37, 137Glerup, Martin 274Glostrup 196Gludsted Plantage 106Goldbæk 16, 101Goubert, Pierre 191

Graversen, P. Th. 76Greene Bæk 16Grindsted 108, 121, 136Grønbjerg Elværk, se Langelund MølleGråhede 136Gråhede Bæk 16Gråsten 212Gudenåen 15, 74, 181, 241Gundesbøl Å 16, 43, 62, 214Gundesbøl 61 fGødelen 205 f

HHald, J. C. 105, 108 f, 137, 139, 148, 168Hallundbæk 16Hamborg 113, 142Hammergård hvgd. 31Hammerum herred 48, 139Hammerumholm 126Handbjerg, Jens Lauritsen 37Hanning 86, 178Hanning sogn 66Hans, konge 76Hansen, Kristen 96, 150 fHansen, Louis 195Hardsyssel 71Harholm Bæk 78Hareholm 269Hastrup 31Hastrup Mølle 59, 64, 198Hastrup Plantage 15Hastrup Sø 246Hastrupgård hvgd. 75Haugaard, Jacob 271Havnstrup 56, 240Havnstrup Bæk 16Heick, Frederik 219 fHelsingør 187Hemmet Mølle 182Henningsen, Peter 103Herborg Bæk 16Herning 108Herningsholm hvgd. 62, 91Hersbøll, Svend 224Hesselvig 15, 32f, 55Hesselvig Enggård 143, 147Hestholm 281Hestholm Sø 282Hestholm Å/Bæk 152, 156, 161-165Hestkær 67Hielmcrone, Marcus von 91Himmelbjerget 272Hindum 136

Hippokrates 188Hjedding 120Hjortholm Vad 53Hjortholm Å 78, 150, 152, 154, 156Hjøllund Bæk 16Ho Bugt 73Holberg, Britta Schall 282Holmberg, L. F. 170Holmsland 132Holmslands Klit 42 f, 79, 132, 204, 227Holst, E. Møller 139, 142, 171Holst, Erik 242Holstebro 73, 108, 110Holsten 108, 112, 141Holtum Å 16 f, 239Hoven 67Hoven Mølle 64, 67, 182Hoven sogn 67, 137Hoven Å 16, 67Hvide Sande 133, 160, 202-208, 284Hvillum Bæk 16Hyldgaard, landinspektør 149Høllet Bæk 16Hørup, Viggo 118Høst-Madsen, Mogens 265

IIbsgårde Bæk 16Ikast sogn 35 Isen Bæk 16Isenvad 136

JJelling 15, 29Jelling sogn 30, 61Jensen, Harry 310Jensen, J. Kr. 195Jensen, Johannes V. 184, 303Jensen, Stenbæk Niels 270Jensen, Sigurd Tovborg 219 fJensen, Vagn 218 fJepsen, Palle Uhd 272Jespersen, Jørn 280Jessen, F. H. 147Joachim 278 fJuel, Povl 85Juellingsholm hvgd. 36, 65Juellingsholm Mølle 180Juncker, Flemming 236

KKaiser, W. W. 193Kalvebod Strand 190


Kalvholm 164Kampmann, Jens 252, 163Karstoft Å 16, 17, 126, 247Karup 81, 141 fKibæk 182, 261Kidmose Bæk 16 Kielstrup Beck 17Kierckebye, J. 15Kirk, landinspektør 162Kirk, Jens 274, 286Kjeldsen, H. O. A. 256Kjelstrup Bæk 16Kjærsig 136Klinkerne 156, 164Knivsbæk 16Kodbøl 76, 137, 211-215, 266 f, 278Kofoed, Niels Anker 256Kolding 204Koldinghus 189Kongenshus Mindepark 185Kongsholm Mølle 66 f, 87Koselau, Holsten 147Kraggrøften 152, 156, 164Krarup, J. B. 120Krudt-Peter 271Kulsø 17, 30Kvindegab 78Kvinthede Grøft 16Kyvling 54, 78, 113, 149, 156Kyvling Sø 156Kærbæk 16København 157, 170, 180, 187-190,

273, 309Kølkær 239Kaae, Alfred 50

LLammefjorden 131Lange, Hans 37Lange, Morten 226Langelund Mølle 182Laporte, Dominique 185Larsen, Thøger 184Lauritsen, landinspektør 157Lehmann, Orla 190Lemvig 49Lervad 53Liebig, J. F. von 233Lille Brande 44Lillelund, Peder Madsen 77Lilleaa, Borris sogn 17Limfjorden 131Lind, K. 162

Lindeballe 29Lindhard, J. 234Lindholm, Tim sogn 141 fLodstedkanalen 151f, 164Lomborg, Bjørn 304Lorenzen, Ulrik 278Lowzow, Oluf von 265Lund, Erik 241, 263, 265, 270f, 291Lund Mølle, Snejbjerg sogn 60, 63Lundenæs amt/birk 35, 51, 74, 77Lundenæs hvgd. 26, 35 f, 40 f, 51, 70 f, 76 ff, 90,

98, 105, 150, 152 f, 156, 246Lustrup Bæk 16Lyne sogn 37 Lønborg 70, 152, 156, 163 f, 269, 282Lønborg sogn 43, 86, 206Lønborg Å 15, 39Lønborggård hvgd. 26, 42, 74, 76 f, 90, 95 f, 109,

149, 281 ff

MMadsen, Bent Lauge 245, 264, 266, 305Madsen, Mads P. 208, 223Madum Å 128Maiandros 127Mandix, Jacob 98Mariager amt 77Markskelsgrøften 150, 156Martensen-Larsen, Henning 212Mathiassen, Niels 77Mejer, Johannes 42Mellemøsten 48Mes Sø 101Michelsen Peter 139Michelsen, J. P. 162Mikkelsen, Valdemar 218Mississippi 169Moltesen, Peter 217, 219Mortensen, J. Smedegård 210, 220, 223 fMorville, Georg 121Mourier-Petersen, Ferdinand 121, 142Mullerup 31Müller, Henrik 42Møbjerg Mølle 65Møllebæk 16Mølsted Bæk 16Møltrup hvgd. 37

NNaur, Elias 73Nederlandene 72Nedersø 30New Orleans 169

Vandets veje382

Nielsen, Jens Bilgrav 282Nielsen, Martin 270Nielsen, N. C. 223Nielsen, Oluf 221Nilen 155Nordborg 249Norge 112Nyholm, L. C. 132 fNymindegab 79, 127, 132, 160 f,

201-205, 285Nyå 16Nørlund Plantage 106Nørre Bøl 54Nørre Karstoft hvgd. 36Nørre Nebel 210Nørre Snede 15, 28Nørre Vium 54Nørre Vium sogn 137Nørre Vosborg 141Nørrebæk 16

OOdderbæk 16f, 30Odderkær 16, 136Odderup 140Oddum 24, 55, 149, 293Oddum sogn 67, 140, 170Odense 60, 180, 187, 195, 234Odsherred 131Odum, Eugene P. 291Okholm, H. 147Oldvad 53Oldå, se Skjern KirkeåOlwig, Kenneth 278Ombæk 77Omme Å 15 ff, 65, 76, 86, 110, 148, 151 f, 156,

158, 160, 163 ff, 180, 211, 214Omvrå 17Ortved 196Otterstrøm, Carl Vilhelm Theodor 191Otterstrøm, Christian 157

PPalæstina 45Pebelen 156, 162, 164Pedersen, Anders 265Pedersen, Anders Branth 225Pedersen, Knud 77Peschardt, Vibeke 304Petersen, Søren Ryge 264Petersminde 164Platon 18Pontoppidan, Hendrik 142

Poulsen, Troels Lund 13Povlsen, Jes 77Provstbro 170Pumpestation Nord 223Påbøl Plantage 106Pårup Bæk 16

RRabæk 70Rambusch, S. H. A. 129, 201, 283Randers Fjord 75Rasch, Daniel Philip 36Rasmussen, Kjeld 217Rasmussen, M. 142Rasmussen, Søren 146Ravning Enge 48Refsmose 109Rehling, David 253 fRibe 42, 50f, 76Ribe amt 64, 77Rimmerhus Bæk 16Rind 126Rind sogn 17Rind Å 16f, 106, 144, 193Rindum, Lars 77Ringive Å 15Ringkøbing 49, 77, 79, 110, 160, 203,

208, 264Ronbeck 17Ronnum Bæk 16Rosborg, Hans 79, 82Roskilde 196Rækker Mølle 65, 67, 86Rødding Å 16Røjel, Jørgen 195, 236Rømer, Jørgen Rydén 61Rømer, Ole 49Rørbæk hvgd. 31Rørbæk Sø 15, 99, 101, 110, 199Råddensig 16, 69f, 78, 273

SSaltholm 312Sandene 132Sandfeld 15, 44Sandfeld-Hesselvig Kanal 146Sankt Knud 56Sankt Knuds Kloster, Odense 60Sauer, Carl 18Schlüter, Poul 245, 252Schmidt, Hans Christian 13, 286Schrøder, Christian Wilhelm 44Schythe, J. S. 139


Seerup, Jens Jørgensen 77Severinsen, Hanne 270 f, 292Siersted, Christian 162Sigbæk 16Silkeborg 29, 50, 121, 263Silkeborg len/amt 30, 77Silstrup 54Simmelbæk 16, 67Simmelkær 136Simonsen, Ole Løvig 282Skarrild 54, 144fSkarrild Møllebæk 144Skarrild sogn 137Skjern 15, 17, 66, 69, 100, 108 f, 111, 120, 126,

149, 154, 156, 164 f, 178 f, 184 f, 187, 189, 196, 208, 210, 214 ff, 261ff, 266, 269, 284, 311

Skjern birk 77Skjern Bro 45, 50 f, 53 f, 71, 77 f, 111, 150, 153

f, 161Skjern Kirkeå 17, 44, 51, 148, 152Skjern Kommune 268, 282 fSkjern sogn 67, 206Skjern Å Kanalen 144, 146Skodbjergene 161, 201 ffSkodsvad 53Skovbjerg 136Skovbjerg Bakkeø 29, 32, 37, 61, 96, 98, 137Skrumsager hvgd. 77Skytte, Karl 211 ff, 223 ff, 317Skærbæk 16, 126, 271Slagelse 196Slesvig 112Slotsholmen 225Slumstrup Bæk 16Slumstrup Mølle 66Slumstrupgård, Sædding sogn 101 fSmedebæk 16Snejbjerg 120Snejbjerg sogn 111, 135Snow, John 188Snærlund Dal 56Spärck, Ragnar 219Stadil Fjord 128, 132Stakroge 178Stampebæk 16Stauning 221, 311Stauning sogn 38, 43, 66 f, 152, 206Steenstrup, Johannes 112Steffensen, H. 118Stofferbæk 16Store Hjøllund Plantage 106Storåen 75Stoulund, Jens 141

Stovstrup 69, 153, 156Stovstrup Å, se Tarm ÅStarbækken 70Strandby 208, 221Strellev 70Strellev sogn 37Stremmesbøl 36Strømmesbøl Bæk 16Stubbekøbing 187Sverige 195Svingebæk 16 Sædbæk 16, 101Sædding 86Sædding sogn 101Søby Brunkulslejer 238 fSøby Å 16, 239Søgaard, Egon 264Søhale Dambrug 199Søllerød 196Sønder Bork Marsk 45Sønder Felding 110 f, 127, 182, 261Sønder Felding sogn 137, 144 fSønder Haurvig 43Sønder Omme 17, 182, 261Sønder Omme Plantage 106Sønder Omme sogn 15, 137Sønder Omme Å, se Omme ÅSønderbæk 16Sønderjylland 108, 138Sønderskov 76Søndersø Grøft 16Sønderup, Jens 210 fSørensen, Knud 257Sø-Peter 271

TTanderup Kær 193Tanderupgård hvgd. 37Tang, Evald 141Tangeværket 181Tarm 15, 64, 77 f, 100, 108, 113, 127, 149 f, 154,

211, 214, 261 ff, 271, 273, 283Tarm Bæk/Å 16, 17, 70, 148, 154, 211Tarm Kær 50, 52, 153, 156, 213Tarm Møllebæk 16, 154Tarm Sø 151 f, 154, 156, 163 fTarp Bæk 16Teilmann, Christian 77Teilmann, Kristen Hansen de 45Three Mile Island 248Thomsen, Kristian 202Thy 50Thyregod 108

Vandets veje384

Tim sogn 141Tim Å 128Tinnet 28Tinnet Krat 15, 28Tipperne 79 fTisvilde 44Tjernobyl 253Tjørring 36Torsbeck 17Torsbæk 16Tranholm Bæk 16Troldhede 108, 178, 239Troldsø 30Truuust 241Tvevad 53Tylvad 53Tyskland 72, 113, 139Tøndermarsken 307Tönnies, Ferdinand 26Tørring 28

UUexküll, Jakob von 19Uffeln, Dominicus von 41Uffeln, Johan von 41Ure, Brande sogn 33Urupgård hvgd., Grindsted sogn 37USA 169, 180, 195, 248, 304Utoft 136

VVadehavet 79Vadgård, K. 210, 223Valdemar Atterdag 56Vallerbæk 141Varde 50Varde Bakkeø 29, 32, 37, 96Vejle 108Vejle amt 64, 199Vejrum 120Velling sogn 43, 208Vendsyssel 50Venner Å 128Venov, Niels 240Vesløs 271Vester Skjern Birks Enge 153Vesterengene 267, 270, 273Vesterlund 30 f, 40Viborg 50, 82, 110, 141, 191Viborg, Erik Nissen 45

Videbæk 16Videbæk Kommune 240Vildbjerg 15Vinbæk 16Viveke, Holger 212Vojens 271Vonå 128Vorgod 44, 54, 261Vorgod Å 16, 17, 144Vostrup 109, 270Vostrup Klinker 164Votkær 156Vrads herred 29 f, 106Værnsengene 14

WWalgensten, Thomas 85Weber, Max 305Wegge, stiftslandinspektør 154 f, 161Wesenberg, Daniel 96, 151Wesenberg, Ludvig 24Wesenberg-Lund, Carl 191 f, 303Westenholz, J. D. W. 47, 85, 128, 134Westh, Bjørn 279 fWesth, Thomas Claudi 183Willarst, Christian Abraham 68Winge, Herluf 216Wittendorf, Alex 81Worm, Ole 53, 55 f, 155

ØØlgod 108, 120Ølgod sogn 67Øresund 312Øster Skjern 156Østerbjerge Bæk 16Østerbro 189Østerfærsund 54Østergård hvgd. (Djursland) 85Østergård hvgd., Lyne sogn 37

ÅAagaard, Knud 139Aakjær, Jeppe 184, 216Ål Å, se Skjern KirkeåÅlborg 187, 189Ålerenden 16 fÅnum 39, 153, 221Århus 121, 141 fÅrhus Amt 241

Documents

ku · 2018-10-14 · Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået ... 3. Kapitel 5. Kulturlandskab og bondesamfund under forandring ... Rum og sted