Kristendom på stx Kristendom på stx og hfog hf

Christina Egholm og Helle Dreyer Møller

Hvad I har i vente…Hvad I har i vente…

Stx: Indledende overvejelser ved forløbsplanlægning.

Hf: Ditto.Forløbspræsentation, stx.Eksempler på arbejdsformer, hf.

LÆREPLAN OG LÆREPLAN OG VEJLEDNINGVEJLEDNINGSTXSTX

Læreplan – 2.1 Faglige Læreplan – 2.1 Faglige målmålEleverne skal kunne:redegøre for grundlæggende

sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser

Læreplan – 2.1 Faglige Læreplan – 2.1 Faglige målmål redegøre for religionsfænomenologiske begreber

som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi

karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale

fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler

formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst

formulere sig om religiøse etiske problemstillingerdemonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Læreplan – 2.2 KernestofLæreplan – 2.2 KernestofKernestoffet er:Kristendommen set i globalt

perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster

religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Læreplan - 3.1 Didaktiske Læreplan - 3.1 Didaktiske principperprincipper

Af fagets uddannelsestid anvendes ca. 30 pct. på kristendommen.

VejledningenVejledningenGT: Ganske få centrale tekster

◦Fx skabelse, syndefald, pagtstanken, Messias

Formål: Se både kontinuitet og spændingsforhold mellem GT og NT

VejledningenVejledningenNT: Evangelietekster og evt.

paulinske

Formål: Fokus på kristendommens formative skikkelse

Og generelt:Fortrolighed med den bibelske

fortælling

VejledningenVejledningenNedslag i kristendommens

historie◦Fx Augustin, Frans af Assisi,

reformationen, vækkelserne i det 19. århundrede

Nutidig, levende kristendom – lokalt og globalt

ØVRIGE INDLEDENDE ØVRIGE INDLEDENDE OVERVEJELSEROVERVEJELSER

Hvad der også kan spille Hvad der også kan spille ind:ind:Er kristendom det første forløb eller

et senere?Hvilke andre forløb skal klassen

have?Er der mulighed for fagligt samspil

(fx med oldtidskundskab, historie, biologi…)?

Har eleverne særlige faglige interesser?

Hvilken studieretning? (Toning!)

Eksempler på toningEksempler på toningNaturvidenskabelig studieretning

◦Fokus på tro/viden, verdensbilledet…Samfundsvidenskabelig studieretning

◦Fokus på den sociale dimension, kirkens rolle i samfundet, aktuel debat…

Sproglig/humanistisk studieretning◦Tekstlæsning, genrer, kristendommen i

andre lande…Musisk/kunstnerisk studieretning

◦Salmer, kirkemusik (også frikirker!), kunst

LÆREPLANLÆREPLANHF OG HF-EHF OG HF-E

Faglige mål som Faglige mål som undervisning i krd. på undervisning i krd. på hf-e hf-e bl.a. skal bidrage til:bl.a. skal bidrage til:Kursisterne skal kunne: a) analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt c) gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne d) redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden f) redegøre for centrale religiøse fænomener g) sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning h) demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur

Fællesfaglige mål Fællesfaglige mål som som undervisningen i kristendom undervisningen i kristendom i ks skal bidrage til i ks skal bidrage til opfyldelsen af:opfyldelsen af:Kursisterne skal kunne:redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning

Kernestof i hf og hf-eKernestof i hf og hf-e

Kernestoffet for hfkristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster samt tekster fra det Gamle og det Ny Testamente.

Kernestoffet for hf-ekristendommen, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster, enkelte tekster fra kristendommens historie samt tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente.

Overvejelser i forhold til Overvejelser i forhold til kursistgruppen:kursistgruppen:

• Aldersfordeling• Erfaringsbagagen: kan nogen bidrage

med indefra-vinkler eller egne erfaringer i øvrigt

• Kontakter til relevante ekskursionsmål• Samarbejdsevner: valg af arb. former

mm.• Særlige interesser: hvad tænder

denne gruppe på?• Vanskeligheder ift. faglig læsning

KRISTENDOMSFORLØKRISTENDOMSFORLØBBSTXSTX

Den gode startDen gode startQUIZ!

◦Aktiverer deres forhåndsviden◦Giver mig et vist indtryk af

forhåndsviden◦Får dem til at tro, det bliver sjovt!

Og så kan de lige klare trosbekendelsen og skabelsesberetningen…

LEKTION 2LEKTION 2

BILLEDEKSEMPLERBILLEDEKSEMPLER

BILLEDEKSEMPLERBILLEDEKSEMPLER

BILLEDEKSEMPLERBILLEDEKSEMPLER