Kortl¦gning af lands-, amts- og kommunev¦rdier .K Ordliste vedr. radon og statistik 127 Litteratur

  • View
    222

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Kortl¦gning af lands-, amts- og kommunev¦rdier .K Ordliste vedr. radon og statistik...

Radon i danske boligerKortlgning af lands-, amts- og kommunevrdier

Radon i danske boliger

Kortlgning af lands-, amts- og kommunevrdier

Claus E. Andersen1

Kaare Ulbak2

Anders Damkjr1

Peter Gravesen3

1Forskningscenter Ris2Statens Institut for Stralehygiejne3Danmarks og Grnlands Geologiske Undersgelse

SundhedsstyrelsenStatens Institut for Stralehygiejne

Januar 2001

Resume Der er gennemfrt en kortlgning af radonforholdene i danske boliger. Kon-centrationen af radon-222 er malt i 3019 enfamiliehuse og 101 flerfamiliehuse (etage-boliger) vha. den sakaldte sporfoliemetode. Der er pa den baggrund fremstillet et kort,som kommune for kommune angiver andelen af enfamiliehuse med vrdier over det ni-veau pa 200 Bq/m3, hvor bygningsmyndighederne anbefaler, at der br gennemfressimple tiltag mod radon. For landet som helhed har 4.6 % af enfamiliehusene vrdierover 200 Bq/m3. Det svarer til 65 000 huse. I visse egne (f.eks. Nordjylland) er mindreend 1 % over 200 Bq/m3. I andre egne (f.eks. visse steder pa Fyn og Bornholm) er vr-dien strre end 10 %. 15 huse i undersgelsen havde vrdier over 400 Bq/m 3. Sammen-hngen mellem radon og forskellige faktorer er undersgt vha. regressionsanalyse. De trevigtigste faktorer er klderforhold, landsdel og jordart. Analysen bekrfter, at jorden un-der huset er den vigtigste kilde til radon i danske enfamiliehuse. Undersgelsen bidragerdesuden med et mere nuanceret billede af sammenhngen mellem geologi og indendrsradon. Eksempelvis kan det pavises, at der er en radonmssig forskel pa morneler fralandsdel til landsdel. Undersgelsen giver ikke anledning til at tro, at en vsentlig del afnyere danske enfamiliehuse har en lufttt konstruktion mod jord.

Abstract in English A survey of radon in Danish dwellings has been carried out.The concentration of radon-222 has been measured in 3019 single-family houses and101 multi-family houses (apartment complexes) with the so-called alpha-track technique(CR-39). On this basis, a map has been established. This map shows the percentage ofsingle-family houses in each of the 275 municipalities with levels above 200 Bq/m 3 (i.e.the action level recommended by the Danish building authorities for simple radon remedi-ation). For Denmark as a whole, 4.6 % of the single-family houses are above 200 Bq/m 3.That corresponds to 65 000 houses. In certain parts of the country (e.g. northern Jutland)less than 1 % are above 200 Bq/m3. In other places (e.g. certain parts of Funen and Born-holm) the value is above 10 %. In the survey, 15 houses had levels above 400 Bq/m 3.The relationship between radon and various factors has been investigated with regressionanalysis. The three most important factors are type of basement, province, and soil type.The analysis confirms that the soil below the houses is the most important source of radonin Danish single-familiy houses. The study also provides a more detailed picture of therelation between geology and indoor radon. For example, it is shown that clayey till gen-erates different indoor radon levels in the different parts of the country. The study doesnot indicate that a substantial part of newer Danish houses have an airtight house-soilinterface. The report includes a summary in English.

Claus E. Andersen1,a, Kaare Ulbak2,b, Anders Damkjr1,c og Peter Gravesen3,d

1Forskningscenter Ris, Afdelingen for Nuklear Sikkerhedsforskning, Bygn. NUK-125,DK-4000 Roskilde. Tlf. 4677 4677. Fax 4677 4959. Internet: www.risoe.dk/nuk

2Statens Institut for Stralehygiejne, Knapholm 7, 2730 Herlev, Tlf. 4454 3454. Fax4454 3450. Internet: www.sis.dk

3GEUS, Danmarks og Grnlands Geologiske Undersgelse, Thoravej 8, DK-2400Kbenhavn NV. Tlf. 3814 2000. Fax 3814 2050. Internet: www.geus.dk

Elektroniske postadresser:aclaus.andersen@risoe.dk, bkaare.ulbak@sis.dk,ca.damkjaer@risoe.dk og dpg@geus.dk.

ISBN 87-90951-70-0 (papirudgave)ISBN 87-90951-71-9 (elektronisk udgave)ISSN 1395-3974

Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Stralehygiejne Januar 2001

Indhold

1 Indledning 11.1 Baggrund 11.2 Formal 21.3 Organisering af rapporten 2

2 Maleprogram 32.1 Valg af boliger 32.2 Radonmalinger 52.3 UTM-koordinater 72.4 Overfladegeologi 82.5 BBR oplysninger 92.6 Sprgeskemaundersgelse 10

3 Enfamiliehuse 103.1 Landsvrdier 103.2 Amtsvrdier 133.3 Kommunevrdier 15

4 Faktoranalyse (enfamiliehuse) 204.1 Amt 224.2 Landsdel 234.3 Jordart 244.4 Jordart (beboeroplysning) 314.5 Grundvand 314.6 Klderforhold 334.7 Byggemateriale 374.8 Byggemateriale (beboeroplysninger) 374.9 Tagkonstruktion 384.10 Bebygget areal 394.11 Boligareal 404.12 Antal etager 404.13 Antal etager (beboeroplysning) 414.14 Etage for dosimeter 414.15 Ventilationssystem 424.16 Udluftning (sovevrelse) 434.17 Udluftning (stue) 434.18 Hustype 434.19 Hustype (beboeroplysninger) 444.20 Byggear 454.21 Regressionsmodel 48

5 Flerfamiliehuse 535.1 Landsvrdier 535.2 Faktoranalyse 54

6 Diskussion 606.1 Danske radonniveauer 606.2 Sammenligning mellem ny og gammel radonundersgelse 616.3 Omrader med og uden radonproblemer 656.4 Forudsigelser for specifikke huse 666.5 Mekanismer 67

INDHOLD side iii

6.6 Geologiske forhold 696.7 Maletekniske forhold 70

7 Konklusion 73

Bidrag til undersgelsens gennemfrelse 74

Bilag

A Sammenfatning 75

B Summary 78

C Geologisk redegrelse 87

D Sprgeskemaer 94

E Kalibrering og baggrundsbestemmelse 97

F Beregning af husvrdier 100

G Beregning af reprsentative vrdier 102

H Kommunemodel 104

I Monte-Carlo beregninger 109

J Datablade 111

K Ordliste vedr. radon og statistik 127

Litteratur 129

side iv INDHOLD

1 Indledning

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, som dannes af radium, der findesoveralt i jorden. Pa grund af uttheder i fundament og gulvkonstruktion kan radon trngeind i vore boliger. Meget tyder pa, at radon i indendrsluften forger risikoen for lunge-krft. Derfor er der bade i Danmark og udlandet udfrt undersgelser for at kortlggeproblemets omfang. I denne rapport prsenteres resultaterne af radonmalinger i mere end3000 danske boliger. Hovedresultatet er et kort over Danmark, som viser forekomsten afhuse med hje radonniveauer i de enkelte kommuner.

1.1 BaggrundStatens Institut for Stralehygiejne og Forskningscenter Ris offentliggjorde i 1987 re-sultaterne af en landsomfattende reprsentativ undersgelse af naturlig straling i danskeboliger [St87a, U88]. Undersgelsen omfattede malinger i 498 boliger. Radonkoncentra-tionerne la i intervallet fra 5 til 600 Bq/m3 med en gennemsnitsvrdi omkring 50 Bq/m3

(ordlisten bag i rapporten redegr nrmere for enheden Bq/m 3). En risikoanalyse gavsom resultat, at radon i danske boliger formodes at forarsage omkring 300 ekstra lunge-krfttilflde pr. ar [St87b]. Det svarer til en livstidsrisiko pa 0.4 %. Radon formodes nstefter rygning at vre den vigtigste arsag til lungekrft.

Danske krav og anbefalinger

Efter gennemfrelsen af den landsdkkende undersgelse udgav Byggestyrelsen underBoligministeriet i 198788 to pjecer: Radon i boliger [B87] og Vejledning om radon ognybyggeri [B88], der bl.a. sigtede mod at hindre indtrngning af radon i nye boliger.Omkring 1995 blev der igangsat en dansk undersgelse, der havde til formal at afprveforskellige metoder til at reducere radonkoncentrationen i eksisterende huse. Det var detsakaldte Radon-95 projekt [A97a]. Pa grundlag af resultaterne herfra udgav Bygge- ogBoligstyrelsen pjecen: Radon i enfamiliehuse [B97]. I 1998 blev flgende krav indfrt ibygningsreglementet for smahuse [Bo98]:

Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udfres luftttte.

Samtidig blev det anbefalet [Bo98]:

[. . .] at der ivrksttes enkle og billige forbedringer, nar radonindholdet[i eksisterende boliger] er mellem 200 og 400 Bq/m3, og at der ivrksttesmere effektive forbedringer, nar radonindholdet overstiger 400 Bq/m3. For ny-byggeri anbefales det, at radonindholdet ikke overstiger 200 Bq/m 3.

Bygningsmyndighederne nvner, at det er muligt at male radon, men der foreligger ingenklar anbefaling til huseejere om, at dette br gres [B87, B97].

Behov for ny undersgelse

Risikovurderingen i tilknytning til den landsomfattende undersgelse fra 1987 varprimrt baseret pa oplysninger om sammenhngen mellem minearbejderes udsttelsefor radon og deres risiko for lungekrft. Overfrelsen af disse risikofaktorer til radon-eksponering i boliger er naturligvis forbundet med betydelig usikkerhed. Pa davrendetidspunkt forela der imidlertid ikke tilsvarende undersgelser for boligmiljet. Det grder nu. Eksempelvis blev der i marts 1993 i Sverige offentliggjort den hidtil strsteog bedst gennemfrte undersgelse af risikoen i forbindelse med radon i boligmiljet[Per94]. Denne undersgelse bekrfter i det vsentlige risikovurderingen baseret padata for minearbejdere og dermed ogsa grundlaget for den danske risikovurdering fra1987.

side 1

Pa baggrund af den forbedrede viden om sundhedsrisikoen ved radon vurderede Sta-tens Institut for Stralehygiejne og Forskningscenter Ris i 1995, at radon i danske boligerfortsat udgr et vsentligt stralebeskyttelses- og indeklimaproblem. Samtidig blev detvurderet, at der var behov for et forbedret videngrundlag for myndighedernes handteringaf radonproblemet. Dvs. radgivning og vejledning af befolkning og byggebranche omforhjede radonniveauer i danske boliger, opfordring til maling m.v.

Pa denne baggrund udarbejdede Statens Institut for Stralehygiejne og Forskningscen-ter Ris i maj 1995 en projektbeskrivelse for gennemfrelse af en ny landsomfattenderadonundersgelse. Ansgningen blev sendt til Sundhedsministeriet, som iht. brev af 29.juni 1995 gav tilsagn om konomisk sttte til undersgelsen.

Radonundersg