Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Studieliv på førsteklasse

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

FORFATNING EU’s forfatnings-traktat har bred opbakning fralandenes ledere. Men dermed ertraktatens skæbne langt fra be-seglet. I mindst 10 af de 25 landeskal borgerne til folkeafstem-ning om spørgsmålet. Siger et afde store lande nej, står EU i envanskelig politisk situation, somingen kan forudsige udfaldet af.Til gengæld vil et dansk nej, derstår alene, ikke have betydningfor resten af EU. Det vil det tilgengæld for Danmark. Siger vinej til traktaten, forkaster vi helegrundlaget for EU, og det er re-elt en udmelding af unionen, si-ger EU-ekspert. SIDE 8

Traktat kansende EU påslingrekurs

�

Studie på den grønne gren40 procent af de universitetsstuderende får økonomisk hjælp af forældre, viser ny Gallup-måling. Dertil kommer SU, lån og arbejde. Det forlænger studietiden, advarer ekspert.

VELFÆRD Det er en myte, at danske studerendelever af knækbrød og leverpostej. Faktisk er le-vestandarden så høj for mange studenter, at densnildt kan måle sig med en kassedames. SU, lånog studiejob bliver for mange suppleret medhjælp fra mor og far. Fire ud af 10 universitets-studerende bliver økonomisk støttet af deresforældre i form af faste månedlige tilskud, hjælptil køb af lejlighed eller hen ad vejen. Det viser enny Gallup-måling for Ugebrevet A4.

Ifølge studiechef ved Københavns UniversitetJakob Lange har levestandarden for mange stu-derende nået et niveau, hvor det dårligt kan be-tale sig at blive færdige med studierne:

»De lever et studieliv på første klasse.« Særligt studerende på universiteterne og fra

et bogligt hjem bliver hjulpet gennem studieti-den. Hele 56 procent af de studerende med aka-demikerforældre bliver hjulpet økonomisk.

Støtten er i gennemsnit 16.000 kroner om året. Direktør i AErådet Lars Andersen ønsker et

opgør med automatikken i, at alle – uanset for-ældrenes indkomst – er sikret fuld SU.

»Vi er nødt til at tage højde for realiteterne, ogde er, at velhavende børn for manges vedkom-mende støttes af deres forældre langt ud overmyndighedsalderen,« siger han.

Økonomisk vismand Jan Rose Skaksen kalderSU’en for den mest asociale overførselsindkomsti Danmark, fordi den overfører midler fra folkuden uddannelse til studerende med en høj livs-tidsindkomst i vente.

»SU’en er blevet en velerhvervet rettighed pålinje med efterløn og andre overførselsindkom-ster. Det er næsten umuligt at diskutere, om vibruger pengene fornuftigt. Og det er stort pro-blem, hvis vi skal reformere velfærdssamfun-det,« siger han. SIDE 16

UGEBREVET A4Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier

2723 I 08 I 2004

UDGIVET AF

Landsorganisationen i DanmarkIslands Brygge 32DPostboks 3402300 København STelefon 3524 6000Fax 3524 6300www.lo.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Hans Jensen

REDAKTØR

Bent Winther, bwi@lo.dk

REDAKTIONSSEKRETÆR

Gladis Johansson, gjo@lo.dk

REDAKTION

Jan Birkemose, jbi@lo.dkMichael Bræmer, mbr@lo.dkMariane Hvestendahl, abonnement/adm., mhv@lo.dkSøren Kudahl, sku@lo.dkLars Olsen, lars@lo.dkGitte Redder, gre@lo.dkNoa Redington, noa@lo.dk

LAYOUT

Lisbeth Frellsen, lfr@lo.dk

FORSIDEILLUSTRATION

Gitte Skov

E-MAIL ugebrevetA4@lo.dk

ISSN 1602-1630

PRODUKTION

KLS Grafisk Hus, HvidovrePAPIR

Omslag 150 gram Cyklus PrintIndhold 100 gram Cyklus OffsetUgebrevet A4 er produceret påsvanemærket papirTYPOGRAFI

Trade Gothic LT og Cendia.

CITATER

Er kun tilladt med tydelig angivelse af kilde.

ABONNEMENT PÅ A4

Kan tegnes på adressenwww.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev.Den elektroniske udgave er gratisfor alle. Den trykte udgave af A4koster 900,- kroner medmindreman er medlem af et LO-forbund.

UGEBREVET A4

Kan i øvrigt læses påwww.ugebreveta4.dk. Webredaktør, Michael Bræmer, mbr@lo.dk.

3

4

5

11

14

20

22

24

NyhederSF I KRIG MOD FRADRAG FOR MILLIARDER Skjulte fradrag for godt syv milliarder kro-ner skal sløjfes og bruges til for eksempel at forbedre folkeskolen, mener SF.MILLIARDBESPARELSER I VENTE Regeringens økonomiske politik er ikke langtidshold-bar, og fastholdes 2010-planen, kan det offentlige se frem til dramatiske nedskæringer.

Indvandrere oplever mindre diskriminationINTEGRATION Etniske minoriteter møder i højere grad end tidligere forståelse fra dan-skerne, når de i dagligdagen mødes på for eksempel arbejdspladser, i butikker og i offent-lige transportmidler. En ny undersøgelse fra analysefirmaet Catinét viser, at flygtninge, ind-vandrere og efterkommere oplever markant mindre diskrimination i hverdagen end forfire år siden. Til gengæld mener et stigende antal indvandrere, at de forskelsbehandles afpolitikere og medier.

Minearbejde er også for kvinderLIGESTILLING Selv om kun 5 af 170 minearbejdere på Svalbard er kvinder, har ligestillingstor opmærksomhed. Ikke mindst på grund af fællestillidsrepræsentanten Anita Johansen,der har arbejdet i minerne i 16 år og trives med det. »Mænd kæfter jo op og tager en kon-flikt med det samme. Så er man færdig og kommer videre. Det passer fint til mit tempera-ment.« Anita Johansen insisterer på ligestilling som en selvfølge – også i et mandsdomine-ret fag – og synes, det er ærgerligt for kvinderne, at de ikke har øje for minefaget.

Borgmesterkamp i fuld gang KOMMUNALVALG Det politiske drama op til næste års kommunale valgkamp er i fuld gang.I København gør S-veteranen Ritt Bjerregaard klar til et overraskende politisk comebacksom overborgmester, og i Århus skal Venstre-borgmester Louise Gade dyste mod en end-nu ukendt socialdemokrat. Danmarks to store borgmesterpartier kæmper om et dan-markskort, der med den kommende kommunalreform er i opbrud. De små lokal- og bor-gerlister går formentlig en krank skæbne i møde, og dermed vil mange nye stemmer skul-le fordeles på de etablerede partier.

Forbund uenige om uddannelse i overenskomsterUDSPIL Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) ønske om at lægge langt mere efter-uddannelse ind i overenskomsterne i de kommende år skaber uenighed blandt LO-for-bund. FOA og HK er positive, mens Metal er skeptiske og SiD stærkt afvisende. De er dogenige om at være på vagt over for statsministerens motiver. Hvis han bare vil have ar-bejdsgivere og lønmodtagere til at overtage statens udgifter til efteruddannelse, kan hangodt droppe det, lyder det fra fagbevægelsen. Anders Fogh Rasmussen søsætter nu analy-se sammen med arbejdsmarkedets parter.

Fodboldspillere i modvindLEDER De magtfulde fodboldkonger opfører som fornærmede monarker, der har fået fra-taget en del af deres kongedømme, og bedriver en ledelsesstil, som resten af arbejdsmar-kedet forlod for årtier siden. Det er tilsyneladende svært at anerkende fodboldspilleres rettil overenskomst og ordnede ansættelsesforhold. Og desværre er det udbredte billede afprofessionelle fodboldspillere, at det er en flok forkælede unge mænd, som har fået dreng-edrømmen opfyldt. Og nu vover de at stille krav. Men virkeligheden er en helt anden.

For ung til at være erfaren og ikke gammel nok til særbehandling

U30 Mogens Lykketoft vil indføre positiv særbehandling af de ældre på arbejdsmarkedet.Det skal simpelthen koste arbejdsgiveren 50.000 at fyre en medarbejder over 55 år. Menhvis den gruppe fredes, hvem skal så holde hånden over de fødedygtige, de etniske mino-riteter, de enlige forsørgere eller de 54-årige?

INDHOLD I Mandag den 23. august 2004 – 3. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 27.�

2 UGEBREVET A4

SKAT Socialistisk Folkeparti blæser nu til kampmod de skjulte skattefradrag, som kun gives tilsærlige grupper i samfundet, og som næste årkoster staten 37 milliarder kroner i tabte skatte-indtægter. Ifølge SF skal skattefradrag for godtsyv milliarder kroner fjernes, og resten skal om-dannes til tilskud, så der kommer mere lys påden økonomiske støtte til særlige grupper.

»Skattefradragene er nogle skadelige udgifter,der er med til at undergrave velfærdssystemetsøkonomi. De er udtryk for skjult erhvervsstøtte,og flere af dem er med til at få folk til at opføresig miljømæssigt uforsvarligt,« siger SF’s skatte-politiske ordfører Morten Homann, der i stedetforeslår, at vundne skatteindtægter bruges tilforbedringer af folkeskolen og skattelettelser tilfolk med lave indkomster.

De særlige skattefradrag, som SF nu retterleen mod, kaldes i daglig tale for skatteudgifter.Det er skattefradrag, som gælder enkelte grup-per i samfundet, og netop fordi der er tale omskattefradrag og ikke tilskud, er støtten til dissegrupper stort set ukendte for folketingspolitiker-ne og offentligheden.

Interesse i at skjule fradragFor halvandet år siden offentliggjorde Ugebre-vet A4 for første gang siden 1996 en komplet ogdetaljeret liste over de mange skatteudgifter, derpå det tidspunkt beløb sig til 35 milliarder kroneri tabte skatteindtægter. Synet af de mange skat-tefradrag fik alle folketingspartier uden om re-geringen til at kræve, at finansloven i fremtidenskulle indeholde en komplet liste over de mangefradrag. Men i finanslovsforslaget for i år blevkravet fra oppositionen ikke indfriet, og MortenHomann tvivler også stærkt på, at det vil ske i detnye finanslovsforslag, der fremlægges på tors-dag.

»Det ville undre mig meget, for blandt skatte-udgifterne er der mange, som er blevet indført afden borgerlige regering og som er støtte til er-hvervslivet. Så regeringen har en interesse i atskjule dem, og det tror jeg, den vil fortsættemed,« siger Morten Homann, som dog har fået

en opdateret liste over skatteudgifterne udleve-ret ved hjælp af folketingsmedlemmernes mu-lighed for at stille de såkaldte paragraf 20-spørgsmål.

Og det er netop skattefradrag til blandt andeterhvervslivet, som SF nu ønsker sløjfet. På listenover skatteudgifter kræver SF blandt andet fjer-net fradrag for arbejdsgiverbetalte sundhedsbe-handlinger, fly og færgers energiforbrug, hjem-me-pc-ordninger, landbrugets særligt lave ejen-doms- og grundvurderinger samt rabatten tilboligejere, der har købt deres bolig, før pinse-pakken trådte i kraft i 1998.

»Det er en besynderlig regel, at nogle boligej-ere skal slippe billigere i skat end andre, bare forde har købt deres bolig på et bestemt tidspunkt,«siger Morten Homann om rabatten, der næste årkoster 1,9 milliarder i tabte skatteindtægter.

SF foreslår samtidig, at de skatteudgifter, derikke nedlægges, bliver omdannet til tilskud, så dei højere grad kommer til at indgå i politikernesløbende prioriteringsdebat.

I Venstre afvises SF’s nye udspil. Finanspoli-tisk ordfører Rikke Hvilshøj er for det første ue-nig i at fjerne de fradrag, som SF har set sig var-me på, og henviser desuden til, at det ville væreet brud med skattestoppet.

»Om man fjerner et skattefradrag eller øgerbeskatningen er ét fedt. Så der er ikke mulighedfor at fjerne skatteudgifterne,« siger hun.

Hun er dog ikke afvisende over for ideen omat vedlægge en detaljeret oversigt over skatteud-gifterne i finansloven.

»Regeringen har ingen ambitioner om at hol-de nogle tilskud eller fradrag skjulte. Men omskatteudgifterne skal skrives ind i finansloven el-ler oplyses på anden måde, så vi løbende blivermindet om dem, ved jeg ikke. I øvrigt er de joikke mere skjulte, end at SF og alle andre harkunnet få listen udleveret,« siger Rikke Hvilshøj.

De mistede skatteindtægter fra skatteudgif-terne stiger med cirka en milliard kroner omåret. ■

Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk

NYHEDER I�

23 · AUGUST 2004 3

SF til kamp mod skjulte milliardtilskudSkattefradrag for syv milliarder kroner til erhvervslivet og boligejerne skal fjernes, mener Socialistisk Folkeparti, der i stedet vil bruge pengene til skattelettelser til de lavestlønnedeog forbedringer af folkeskolen.

ØKONOMI Regeringens økonomiske politik erikke langtidsholdbar, og fastholdes de økono-miske mål i den såkaldte 2010-plan, som alle erenige om, så vil det betyde dramatiske nedskæ-ringer i den offentlige sektor i de kommende år.

Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd, AErådet, i rapporten Økonomiske Tenden-ser, som offentliggøres i dag. Rådets analyser lig-ger dermed på linje med de økonomiske vis-mænd, som i foråret forudså offentlige bespa-relser på 28 milliarder over de næste seks år,hvis den økonomiske kurs skal gøres holdbar.

Forudsætningen for 2010-planen er, at over-skuddene på de offentlige budgetter skal ligge påmellem 20 og 34 milliarder kroner årligt frem til2010. Af den seneste Finansredegørelse fra re-geringen fremgår det, at overskuddene ligger etgodt stykke under målet i både 2003, 2004 og2005. Det er især skattestoppet og skattelet-telserne i regeringens forårspakke, som læggeren dæmper på de offentlige indtægter og fårbudgetterne til at skride, fastslår AErådet. Skatte-lettelser og skattestop koster i år 15,2 milliarderkroner og vokser til 21,2 milliarder kr. i 2010.

»Regeringen har gennemført skattelettelseruden at anvise finansieringen af dem. Det er derellers en lang politisk tradition for, at man gør,«siger AErådets direktør Lars Andersen.

»Tidligere har man altid anvist, hvilke bespa-

relser eller lignende som skal betale for nye ud-gifter. Hvis ikke det var, fordi borgerlige politi-kere havde en vis troværdighed fra tidligere om-kring den økonomiske politik, så ville man sige,at det her er bundhamrende uhæderligt.«

Regeringen mangler endnu at bevise, at denkan foretage den opbremsning af de offentligeudgifter, 2010-planen kræver, fastslår AErådet.For 2002 og 2003 blev budgettet overskredetmed fem milliarder i forhold til planerne, og detoffentlige forbrug er endnu ikke i nærheden afde vækstrater, som er forudsat i planen.

Den anden forudsætning for at opfylde2010-planen er, at beskæftigelsen øges medmindst 60.000 mennesker frem til 2010. Somdet ser ud i dag med de tiltag, som er gennem-ført, forventes beskæftigelsen at være uændretfrem til 2010. Det skyldes, at de reformer og ef-fekterne af den skattelettelse, der er vedtaget,kun med nød og næppe opvejer den størretilbagetrækning, der vil være fra arbejdsmarke-det i de kommende år. 2010-målet kræver storeog hurtigt virkende reformer, som samtidig ikkebelaster de offentlige finanser, fastslår AErådet.

»2010-planen hænger i en meget tynd tråd,og det betyder, at vi kommer til at sende en storregning videre til de kommende generationer,«siger Lars Andersen. ■

Af Bent Winther, bwi@lo.dk

NYHEDER I�NETNYT I�

FÆRRE MISTEDE DAGPENGE – WWW.SID.DKSidste år måtte 1.379 danskerevinke farvel til deres dagpenge,fordi de havde opbrugt retten til ydelsen. Sidste år mistede1.680 danskere dagpengeret-ten, fremgår det af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen havde aftalt med AF-regionerne, at højst 9,5 procentaf de ledige med maksimalt etår tilbage af deres dagpengepe-riode måtte falde ud af syste-met. Resultatet for 2003 blevseks procent.

LIGESTILLING ER IN IGEN – WWW.HK.DKTre ud af fire unge mellem 18og 35 år mener, at ligestillingog familiepolitik er vigtige em-ner, som deres fagforening skaltage sig af, viser ny, overrasken-de Gallup-undersøgelse. Ligelønstår højst på de unges liste overligestillingsproblemer, hvorefterkommer familievenlige arbejds-pladser, en ligelig fordeling afbarselsorloven og jobsikkerhedfor forældre.

RIS OG ROS TIL DANSK ULANDS-STØTTE – WWW.EVALUERING.DKUdenrigsministeriet har offent-liggjort en uafhængig evalueringaf Industrialiseringsfonden forUdviklingslandene (IFU), opret-tet af den danske regering i1967. IFU’s investeringsprojek-ter har ifølge rapporten frem-met økonomisk aktivitet i udvik-lingslandene, men IFU bør investere en større andel af sine investeringer i de fattigereudviklingslande og samarbejdemere med små virksomheder,står der også.

ALT ER VED DET GAMLE –WWW.SFI.DKModerne familiemønstre ligner1800-tallets. Båndene mellemgenerationerne eksisterer sta-dig, og vores valg af partner ogtidspunkt at stifte familie på eri følge en ny rapport styret afde samme overvejelser, somman gjorde sig tidligere.Kvinder vælger for eksempelstadig partner ud fra en vurde-ring af mændenes forsørgel-sesevne, uanset at de i den mo-derne familie selv bidrager tilindtjeningen på lige fod medmanden.

Milliardbesparelser venter det offentlige Skattelettelser og skattestop har skabt så stort et hul i den offentlige økonomi, at målene for økonomien 2010 næppe kan nås. »Bundhamrende uhæderligt,« mener AErådet.

4 UGEBREVET A4

GENNEMSIGTIGHED Kommunernes indsats forbeskæftigelsen skal kunne sammenlignes påkryds og tværs. Derfor har Arbejdsmarkedssty-relsen oprettet portalen www.jobindsats.dk,hvor man i første omgang kan studere kommu-nernes udgifter til sygedagpenge. Senere vil de-res indsats for ledige på dagpenge og kontant-hjælp, revalidender og lignende også optræde.

Ved præsentationen konstaterede beskæfti-gelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), athjemmesiden har flere formål:

»Sammenligning, målinger og fælles viden er

til gavn for os alle. Som en konsekvens af struk-turreformen må kommunerne indstille sig på atblive kigget i kortene.«

På hjemmesiden kan man for eksempel se, atmens Søllerød Kommune i 2003 brugte 797kroner per borger i arbejdsstyrken, så brugteTrundholm 2.989 kroner. Man kan også se, atLæsø Kommune brugte 6,9 procent af pengenetil sygedagpenge på forløb på over 52 uger,mens Jelling kommune brugte 53 procent af sinedagpenge på forløb på over 52 uger. ■

Af NET-Redaktionen

Kommunal jobindsats gøres gennemsigtigEn ny hjemmeside gør det muligt at se sin kommune efter i sømmene.

FORSKELSBEHANDLING Ukvemsord i bussen.Nedladende behandling i butikker. Jobansøg-ninger, der ryger i papirkurven på grund af etfremmedklingende navn.

Det er nogle af de diskriminerende ople-velser, som mange indvandrere og flygtningeberetter om. Men omfanget er mindre end tidli-gere. De etniske mindretal møder i højere gradforståelse fra danskerne, når de i dagligdagenmødes på for eksempel arbejdspladser, i butikkerog i offentlige transportmidler.

Det fremgår af en undersøgelse, som analyse-firmaet Catinét har foretaget blandt 1.000 flygt-ninge, indvandrere og efterkommere over 15 år.Catinét foretager regelmæssigt disse interview,og en række tal peger i retning af mindre diskri-mination i hverdagen:■ For fem år siden oplevede de nye danskere

især at blive diskrimineret ved indkøb i for-retninger, ved jobsøgning og i den offentligetransport. Men det oplever langt færre i dag. I2000 pegede 22 procent af dem, der følte sigdiskrimineret, på problemer ved jobsøgning-en, i dag er det tal faldet til 12 procent.

■ Oplevelsen af diskrimination er i højere gradknyttet til tonen i den overordnede sam-fundsdebat. Markant flere af dem, der følersig diskrimineret, peger på, at medier og poli-tikere forskelsbehandler.

■ Det samlede antal »diskriminerede« er klartmindre end tidligere. For fem år siden ople-vede 42 procent, at de i højere grad blev dis-krimineret end personer med dansk bag-grund. I dag er tallet 27 procent.

■ 63 procent af de nye danskere mener, at dan-skernes forståelse for dem som personer erblevet mere positiv, mens kun 13 procent op-lever danskerne som mere negative. Ogsåsvarene på dette spørgsmål er lidt mere posi-tive end for fem år siden.

INTEGRATION I�

Færre indvandrere oplever diskriminationIndvandreres oplevelse af diskrimination handler mindre om episoder i hverdagen og mereom den overordnede samfundsdebat, viser ny undersøgelse. Færre nye danskere føler, at deforskelsbehandles, når de søger job eller henvender sig til det offentlige. Derimod oplever etstigende antal, at politikere og medier er diskriminerende.

Lektor ved Akademiet for Migrationsstudier iDanmark (AMID) på Aalborg Universitet Flem-ming Mikkelsen, der har deltaget i arbejdet medCatinéts undersøgelse, understreger, at der ikkeer tale om nogen objektiv måling af diskrimina-tionens omfang i Danmark.

»Det er en undersøgelse af, i hvor høj gradindvandrerne selv oplever diskrimination. Den-ne subjektive metode er vigtig, men kun en delaf et bredt problemkompleks,« siger han.

Metodens begrænsning ligger i, at en ind-vandrer for eksempel godt kan have en ambitionpå arbejdsmarkedet, der er højere end vedkom-mendes uddannelsesniveau. Hvis ambitionen såikke opfyldes, kan det – ubegrundet – blive for-klaret med diskrimination. Omvendt kan derogså være diskrimination i samfundet, som ��

23 · AUGUST 2004 5

I Illustration Gitte Skov

sløres af dem, der udøver den, og som ind-vandrerne derfor ikke er opmærksom på.

»Men tendensen i undersøgelsen er klar, ogden er en god indikation af, at indvandrere ople-ver mindre forskelsbehandling end tidligere,« si-ger Flemming Mikkelsen.

Han mener, at udviklingen hænger sammenmed den stærkere tilknytning til arbejdsmarke-det, som indvandrerne har opnået de seneste år,og som har fået dem til at føle sig bedre tilpas isamfundet.

Vurderingen deles af Mehmet Necef, der ersociolog med tyrkisk baggrund. Også han pegerpå en bedre integration på arbejdsmarkedet,

men tilføjer et par forklaringer mere:»Det kan også spille ind, at danskerne efter-

hånden har vænnet sig til, at indvandrere er endel af samfundet. Endnu en forklaring er, atstramningerne har skabt mere tryghed blandtdanskerne. Før 2001 var mange bekymredeover, at der var så stor indvandring. Nu er derstrammet op, der er konsensus mellem rege-ringen og Socialdemokraterne, og dermed erfolk mildere over for de indvandrere, der er iDanmark,« siger Mehmet Necef, der er forsker påSyddansk Universitet.

Medier dramatisererMen hvor oplever de nye danskere selv, at de bli-ver diskrimineret? Det spørgsmål stillede CatinétResearch til den del af indvandrerne, som føler sigforskelsbehandlet. For fire år siden gik svareneisær på konkrete oplevelser – for eksempel i bu-tikker, på arbejdspladsen og i den offentligetransport. I dag peger færre på disse områder,mens medier og politikere er blevet to af de femhyppigst nævnte, når der opleves diskrimina-tion.

Hver femte af de 27 procent, der oplever dis-krimination, peger således på medierne. Dagbla-det BT er et af de medier, der hyppigt skriver omindvandrerproblemer, men chefredaktøren me-ner ikke, at avisen diskriminerer. Han ser svare-

ne i undersøgelsen som udtryk for en politiskholdning:

»Det afspejler, at udlændingepolitikken erblevet helt central i den politiske debat. Noglemedier og politikere tolker enhver støtte tilstramningerne i udlændingelovgivningen somindvandrerfjendsk, og den tolkning deles afnogle af indvandrerne. Men heldigvis står det ikontrast til, at indvandrere og danskere på detkonkrete plan er blevet mere afslappede over forhinanden. Vi er ved at vænne os til hinanden,« si-ger Erik Meier Carlsen.

Han benægter, at BT bidrager til diskrimina-tion, når avisen kæder muslimer sammen medvold eller voldtægt:

»Det er vigtigt, at vi ikke fortier de nye krimi-nalitetsmønstre. I Sverige ser vi ubehagelige ra-cistiske overfald, fordi folk er frustrerede over, atmedierne fortier vigtig viden. Vi har diskuteretdet meget på BT. Der er jo stor forskel på krimi-naliteten i forskellige indvandrergrupper, ogisær folk fra muslimske lande er overrepræsen-teret i statistikken. Religion i sig selv skaber ikkevoldtægter, men det gør kultursammenstød –for eksempel forskellige syn på kønsmoral,« si-ger Erik Meier Carlsen.

Politikerne har ansvaretIndvandrerdebattører ser vidt forskelligt på me-diernes rolle. Sociologen Mehmet Necef kalderdet »en myte«, at medierne omtaler indvandreresærlig negativt. Men nogle kan blive stødt af me-diernes dramatiske virkemidler:

»Medierne spiller på det sensationelle og dra-matiske for at sælge aviser. Hvis folk kom tilDanmark fra en anden planet, ville de ud fra me-diedækningen tro, at mange danskere var pædo-file eller jalousimordere. Vi må leve med, at så-dan fungerer medierne i det moderne samfund –

6 UGEBREVET A4

I Diskrimination på retur

For fire år siden sagde 43 procent af de nye danske-re, at de oplevede diskrimination i det danske sam-fund. Nu er andelen, der oplever forskelsbehandling,faldet til 27 procent.

2000 01 02 03 04

Jeg oplever diskrimination 43 37 28 25 27Jeg oplever ikke diskrimination 52 59 64 67 63

Kilde Catinéts IntegrationsStatus, der bygger på interviewmed 1.000 indvandrere, flygtninge og efterkommere.

Hvis folk kom til Danmark fra en anden planet, ville de ud fra medie-dækningen tro, at mange danskere var pædofile eller jalousimordere. Vi må leve med, at sådan fungerer medierne i det moderne samfund –også i forhold til indvandrerproblemer.

MEHMET NECEF, sociolog ved Syddansk Universitet’

��

også i forhold til indvandrerproblemer,« sigerMehmet Necef.

Kamal Qureshi, der er SF-folketingsmedlemmed pakistansk baggrund, ser anderledes på det.Han mener, at der piskes en stemning op mod denye danskere:

»Politikerne bærer hovedansvaret. Der er ikkeså mange mærkesager at markere sig på – for ek-sempel er fordelingspolitikken død. Derfor slårpartierne sig op på en stram indvandrerpolitik.Jeg ved fra Christiansborg, at den nemmestemåde at komme i pressen på er at sige negativeog hadske ting. Hvis man vil svine en hel be-folkningsgruppe til, får man taletid,« siger KamalQureshi.

Han mener, at politikerne ofte diskuterermod bedre vidende og i virkeligheden bare lef-ler for de vælgere, som stemmer på Dansk Fol-keparti, fordi de er afgørende for, hvor magtenligger i Folketinget. Men dermed påtager de siget stort og tungt ansvar, mener han.

Flemming Mikkelsen fra Aalborg Universitethar en mere nøgtern forklaring på, at indvan-drerne i stigende omfang mener, at politikerneudøver diskrimination:

»Efter 11. september er der kommet øget po-litisk fokus på muslimsk kultur. Mange indvan-drere opfatter de diskussioner og den interesse,det har medført for forskellige muslimske bevæ-gelser, som rettet mod dem personligt.«

Om politikerne puster til diskriminationen, eret spørgsmål, som Flemming Mikkelsen harsvært ved at svare på.

»På den ene side kan man argumentere for, atregeringens stramninger har taget luften ud afden utilfredshed, der er i befolkningen. Menman kan også argumentere modsat for, at de ermed til at skabe den negative stemning,« sigerhan.

Veluddannede oplever mest diskriminationUddannelse viser sig at have en afgørende ind-flydelse på, i hvor høj grad man oplever diskri-mination. Indvandrere med videregående ud-dannelse føler sig således langt oftere diskrimi-neret end dem, der ikke har nogen uddannelseefter grundskolen. Nydanskere med en ung-domsuddannelse, og som for en stor dels ved-kommende er vokset op i Danmark, står midtimellem de to grupper.

Flemming Mikkelsen mener, at det til en visgrad kan forklare, hvorfor især politikere og me-

dier hænges ud som syndere:»Det er de bedre uddannede indvandrere, der

er politisk aktive og også følger med i medierne,«siger han.

Undersøgelsens resultat svarer fuldstændig tilde problemer, Kamal Qureshi oplever, når haner til møder med indvandrere.

»Det er de mest veluddannede og dem, der ervokset op i Danmark, der oplever mest diskrimi-nation. De mener, at de har en ret til at blive be-handlet ligeværdigt og lader sig ikke spise afmed argumenter om, at de mangler kvalifikatio-ner på arbejdsmarkedet,« siger han.

Catinéts undersøgelser viser dog, at færre –uanset om de har korte eller længere uddannelser– føler sig diskrimineret end for fire år siden.

Nydanskerne bliver også spurgt, hvordan deoplever danskernes forståelse af dem selv somindivider. Næsten to tredjedele mener, at dan-skernes forståelse udvikler sig positivt. Og denpositive oplevelse gælder, hvad enten indvan-drerne har tyrkisk, pakistansk, iransk eller andenbaggrund.

Kun én gruppe skiller sig for alvor ud. Blandtsomalierne føler hele 36 procent, at danskernesforståelse af dem går den forkerte vej, mens kun27 procent oplever øget forståelse. Et tal, der for-mentlig afspejler helt reelle problemer. Somalier-ne er dem, der på mange måder har sværest vedat blive integreret i det danske samfund. ■

Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk, og Lars Olsen, lars@lo.dk

23 · AUGUST 2004 7

I Diskriminationen holder flyttedag

De nye danskeres oplevelse af diskrimination er i højere grad knyttet til den overordnededebat – og mindre til ubehagelige episoder i hverdagen. Tallene viser andelen af dem, der føler sig diskrimineret, som peger på en bestemt form for forskelsbehandling. Detskal understreges, at antallet af »diskriminerede« er langt mindre i 2004 end i 2000.

2000 2004

0

5

10

15

20

25

Ved jobsøgning I offentlig transport

I medierne Af politikerneVed indkøb i forretninger

Kilde Catinéts IntegrationsStatus, interview med 1.000 indvandrere, flygtninge og efterkommere.

8 UGEBREVET A4

EU’S FREMTID I slutningen af denne måned ta-ger regeringen og statsminister Anders FoghRasmussen (V) hul på en møderække med Fol-ketingets partier om EU’s forfatningstraktat. Re-geringens plan er at få en aftale på plads med deEU-positive partier om sammen at arbejde for etja ved en kommende folkeafstemning om trak-taten. De partier, der anbefaler et ja, står nemligover for en stor udfordring. Dels er danskerne,som det ofte er tilfældet i EU-sager, delt i spørgs-målet – målinger fra EU’s statistikkontor Euroba-rometer viser, at 41 procent er imod forfat-ningstraktaten, 37 procent er for, mens restenikke har besluttet sig. Dels siger kilder, som Uge-brevet A4 har talt med, at folkeafstemningen omforfatningstraktaten er knald eller fald.

»Forfatningstraktaten har karakter af engrundlov. Siger vi nej til den, forkaster vi selvegrundlaget for unionen, og så må vi melde os ud.Vi kan ikke i den situation forhandle om en ord-ning, der undtager os fra en række punkter i af-talen, sådan som det skete i forhold til Maas-tricht-traktaten, men vi kan sandsynligvis godtindgå en associeringsaftale i stil med den, Norgehar. Det vil sige en aftale om et samarbejde medEU på enkelte punkter som for eksempel han-dels- og asylpolitik,« siger Marlene Wind, der erlektor i international politik med speciale i EUved Københavns Universitet.

Også professor Jørgen Goul Andersen fra In-stitut for Politik, Økonomi og Forvaltning påAalborg Universitet mener, at det er for tidligtfor EU at feste.

»Meningsmålingerne er tvetydige, men af-spejler også, at danskerne slet ikke har taget stil-ling endnu. Trods udfaldet af valget til Europa-Parlamentet er danskernes euroskepsis ikke væk,og der kan ske så meget i den mellemliggendeperiode, der kan påvirke stemningen. Hvis alleandre stemmer ja, er der dog mulighed for, atdet kan præsenteres som et spørgsmål om defacto udmeldelse,« siger han.

Sommerens valg til Europa-Parlamentet blev

et nederlag til modstandere og skeptikere, mensdet gik de EU-venlige partier bedre. Stadigvækgik kun cirka halvdelen af den stemmeberettige-de del af befolkningen i valgboksen.

De store bestemmerEU’s forfatningstraktat – der beskriver de grund-læggende rettigheder, værdier og institutioner,som EU bygger på – blev efter flere års arbejdeforhandlet færdig af unionens stats- og rege-ringschefer i juni i år. Lige nu er embedsmænd igang med at bearbejde aftalen juridisk og sprog-ligt. Efter planen skal traktaten 29. oktoberunderskrives ved en ceremoni i Rom – byenhvor Rom-traktaten, som er det europæiskesamarbejdes udgangspunkt, blev til. Derefter harde 25 lande to år til at få ratificeret aftalen i de-res nationale parlamenter, inden den kan træde ikraft.

Indtil videre har ti lande sagt, at de vil holdefolkeafstemninger – nogle forpligtende andrevejledende. Et par lande har ikke besluttet sig,mens resten lader deres folkevalgte politikeretage sig af enten at godkende eller forkaste afta-len.

Marlene Wind siger på den baggrund, at dendanske afstemning ikke kan ses isoleret, menskal ses i sammenhæng med de andre landes be-slutninger.

»Hvis danskerne som de eneste siger nej, fårdet næppe den store betydning for selve ratifika-tionsprocessen. Så vil de andre 24 lande sige »ja-men, vi går videre med det her«, og så må Dan-mark prøve at få en fornuftig aftale med EU,«mener hun og tilføjer, at også lande, som ikkeholder afstemninger, kan forkaste forfatnings-traktaten.

Eksempelvis har Polen sagt, at det ikke er sik-kert, landet vil sige ja.

»Polakkerne har dog lige meldt sig ind i unio-nen, det ville derfor være mærkeligt, hvis de ikkesagde ja til forfatningstraktaten. De interessantelande i det her forløb er stadig dem, der holder

FORFATNINGSTRAKTAT I�

Europas fremtid på spilSelv om EU’s forfatningstraktat har opbakning fra unionens ledere, er der lang vej, før denkan træde i kraft. Alle 25 lande skal vurdere traktatforslaget, og i 10 af dem sker det ved folkeafstemning. Siger et af de store lande nej, kan alt ske, mens et ensomt dansk nej er lig med en udmelding af EU, mener EU-eksperter.

De skal stemme

Frankrig, Storbritannien, Spanien,Holland, Portugal, Tjekkiet, Dan-mark, Irland, Luxembourg og Bel-gien skal alle afholde enten bin-dene eller vejledende folkeafstem-ninger om forfatningstraktaten.

Malta, Cypern, Estland, Letland,Litauen, Slovenien, Slovakiet,Østrig, Finland, Sverige, Ungarn,Grækenland, Polen, Italien ogTyskland skal i skrivende stundikke afholde folkeafstemninger.

Flere af disse lande har dog luftetmuligheden for, at også de vilspørge deres befolkninger.

23 · AUGUST 2004 9

afstemninger,« siger Marlene Wind. Særligt interessante er unionens kernelande.

Det vil sige Frankrig, Tyskland og Benelux-lan-dene – Belgien, Holland og Luxembourg. Og forden sags skyld også i Storbritannien, da de britis-ke skeptikere fylder meget i EU-landskabet.

»Hvis kernelandene siger ja, vil de helt sikkert,uanset hvad, gå videre med forfatningstraktaten.Men stemmer eksempelvis Frankrig nej, står EUi en svær politisk situation. Et fransk nej vil føretil en krise i det europæiske samarbejde – og til,at landene må sætte sig ned og ændre traktatind-holdet,« mener hun.

Det omstridte konventMarlene Wind mener, at selv om et eller flerenej-resultater sætter EU i en ganske vanskelig si-tuation, er det »naivt« at tro, at man kan vælteforfatningen på den måde:

»De førende menings- og opinionsdannere iTyskland og Frankrig har påpeget, at forfat-ningstraktaten har større demokratisk legitimitetend tidligere traktater i EU, fordi dens grundlæg-gende indhold er blevet forhandlet på plads i DetEuropæiske Konvent, og ikke kun af EU’s stats-og regeringschefer. Det er med andre ord ikkeen traktat, der sådan bare lige kan forkastes.«

Marlene Wind siger i forlængelse heraf, at enfolkeafstemning »jo ikke kun gælder, hvis denender med et nej«. Med andre ord: Stemmer etflertal i et EU-land ja til forfatningstraktaten, hardet lands regering »i lige så høj grad en forplig-telse til at handle derefter«. Altså lytte til be-folkningens ja.

Stats- og regeringschefernes forhandlingertog udgangspunkt i det udkast til en forfatnings-traktat, som Det Europæiske Konvent havdefremstillet.

Konventet blev nedsat med det formål at skri-ve et sådant udkast. Det bestod af 105 politikerefra Europa – medlemmer af Europa-Parlamentetsamt repræsentanter for medlemslandenes re-geringer og de nationale parlamenter. I spidsenfor konventet stod den tidligere franske præsi-dent, Valéry Giscard D’Estaing.

Nogle så konventet som et stort demokratiskfremskridt, en måde at skabe en åben diskussionblandt europæiske politikere og dermed også deeuropæiske befolkninger om det fremtidigesamarbejde i EU. Mens andre, som eksempelvisJuniBevægelsens Jens-Peter Bonde, der repræ-senterede Europa-Parlamentet i konventet, høj-

lydt protesterede over konventets sammensæt-ning og arbejdsforhold. Blandt andet mente kri-tikerne, at det var forkert, at langt de flest med-lemmer af konventet kom fra EU-venlige parti-er, ligesom de mente, at Valéry Giscard D’Estaingog ledelsen ikke lyttede til de menige medlem-mers forslag.

Rækkefølgen er vigtigDen diskussion kender Sebastian Kurpas alt til.Den tyske jurist analyserer EU’s politik i tænke-tanken Center For European Policy Study, CEPS,i Bruxelles.

»Forfatningstraktaten er ikke et jordskred i deteuropæiske samarbejde, det er ikke et dokument,som kan fungere som fundament for EU-samar-bejdet i 50 år. Men det er et godt grundlag for denudvidede union at arbejde ud fra,« mener han.

»Når det så er sagt, skal det også siges, at detførst nu bliver rigtigt svært, i og med, at aftalennu skal godkendes i samtlige medlemslande. Deter min vurdering, at hvis et eller to mindre landesiger nej, så vil de få tilbud om at melde sig ud.Men siger flere lande nej, kan alt principielt ske.Det eneste, der er aftalt på forhånd er, at hvis for-

fatningstraktaten ikke inden for de næste to år erblevet ratificeret i samtlige medlemslande, såskal Det Europæiske Råd – det vil sige samtligestats- og regeringschefer – på ny »tage stilling« tilspørgsmålet om forfatningen. Og det er jo enmeget åben formulering,« konstaterer SebastianKurpas.

Han siger også, at det langtfra er ligegyldigt, ihvilken rækkefølge folkeafstemningerne bliverholdt. Han mener, at borgerne i Luxembourg,hvor støtten til EU er ganske massiv, vil stemmetidligt i forløbet, mens lande som Storbritannienog Danmark, hvor der er flere skeptikere ogmodstandere, vil stemme som de sidste.

»På den måde vil der blive lagt et politisk prespå de skeptiske lande. Resten af EU vil sige, »nuhar vi stemt ja, vil I virkelig ødelægge det«,« sigerhan.

Sebastian Kurpas efterlyser grundige diskus-

Folk ved ikke rigtig, hvad den betyder for dem. Det er en konsekvens afden kløft, som er imellem befolkningerne og EU. Derfor ender debattenom forfatningstraktaten let med at handle om alt muligt uvedkommen-de.

SEBASTIAN KURPAS, jurist i tænketanken Center For European Policy Study’

Det siger eksperterne

Ugebrevet A4 har talt med flerekilder om, hvad der kan ske ef-ter afstemningerne om forfat-ningstraktaten. Overordnet seter der tre mulige scenarier:

■ Alle 25 lande siger ja. Forfat-ningstraktaten vedtages, ogEU går styrket ud af det hele –med et nyt folkeligt mandatfor den europæiske integra-tion.

■ Et eller to lande stemmer nej.Alt afhængig af landenes stør-relse vil de blive bedt om atmelde sig ud af EU. De kanderefter forhandle sig til ensåkaldt associeringsaftale – en samarbejdsaftale.

■ Et af de store lande – somStorbritannien eller Frankrigeller en større gruppe af demindre lande – siger nej. Detvil medføre en politisk krise.Det er umuligt at forudsige,hvad der vil ske – genforhand-ling, en union i to hastighedereller noget helt tredje.

10 UGEBREVET A4

sioner op til afstemningerne. Men han er be-kymret for, at debatten om forfatningstraktatenkører af sporet.

»Folk ved ikke rigtig, hvad den betyder fordem. Det er en konsekvens af den kløft, som erimellem befolkningerne og EU. Derfor enderdebatten om forfatningstraktaten let med athandle om alt muligt uvedkommende – som iFrankrig, hvor der er en risiko for, at folkeaf-stemningen kommer til at fokusere på et ja ellernej til Jacques Chirac, snarere end et ja eller nej tilforfatningstraktaten,« mener han.

Tal fra Eurobarometer bekræfter dennemangel på viden. Eksempelvis ved kun 27 pro-cent af danskerne, at forfatningstraktaten givermulighed for, at en samling på en million borge-re i EU kan bede kommissionen tage initiativ tilet lovforslag. Direkte adspurgt sagde 48 procentaf danskerne – fejlagtigt – at dette var forkert.

Den fleksible modelSebastian Kurpas tilføjer, at også medierne af ogtil mudrer debatten.

»De britiske aviser har skrevet om, hvor for-færdeligt det er, at forfatningstraktaten givermulighed for, at EU-lovgivning kan vægtes høj-

ere end national lovgivning. Men det har ikkenoget med forfatningstraktaten at gøre, sådanhar det været siden 1960’erne. Ellers ville unio-nen ikke kunne fungere,« siger han.

»Sagt på en anden måde – og for at konklude-re: Set fra EU’s side er der flere problemer. Førstskal der arbejdes på at mindske kløften mellembefolkningerne og unionen, så folk rent faktiskbegynder at interessere sig for, hvad de skalstemme ja eller nej til. Og opstår der en situation,hvor ikke alle medlemmer siger ja, skal EU findeud af, hvordan den udvikling skal håndteres. Deter her min vurdering, at det mest sandsynlige erden såkaldt fleksible model. Hvis et, måske oveni købet to eller tre lande stemmer nej til forfat-ningstraktaten, vil de andre lande gå videre medsamarbejdet, mens nej-sigerne melder sig ud afunionen for derefter, hvis det passer dem, at ind-lede forhandlinger om en samarbejdsaftale meddet nye EU. Om den model kan gennemføres af-hænger dog af, hvilke og hvor mange lande derhar sagt nej, og af stemningen i de lande, der harsagt ja,« siger Sebastian Kurpas.

I skrivende stund har ingen lande sat dato påen folkeafstemning. ■

Af Andreas Fugl Thøgersen

Forfatningstraktaten

Siden begyndelsen i 1957 har EU-samarbejdet været reguleret af flere komplicerede traktater. Ambitionenmed den nye forfatningstraktat er at samle disse i en mere forståelig udgave. Forfatningstraktaten fastsætterdesuden klare mål og værdier for det europæiske samarbejde, giver de 450 millioner borgere i EU en rækketraktatfæstede borgerlige rettigheder og moderniserer EU’s institutioner og opbygning, så der kan arbejdes og træffes beslutninger efter udvidelsen til 25 lande.

De vigtigste nye emner er ■ Et allerede udarbejdet charter med EU-borgernes rettigheder skrives ind i traktaten. Rettighederne er opdelt i syv

kapitler med overskrifterne: Værdighed, frihed, lighed, solidaritet, unionsborgerskab, retfærdighed og almindeligebestemmelser. Charteret bygger på en række menneskerettighedsdokumenter, herunder den Europæiske Menneske-rettighedskonvention, samt medlemsstaternes forfatningstraditioner.

■ EU går over til flertalsafgørelser på alle områder undtagen udenrigspolitik, skatte- og socialpolitik.

■ Fra 2009 skal EU have en fælles udenrigsminister, der skal repræsentere unionen udadtil. Større udenrigspolitiskebeslutninger og indsættelse af militær i fredsskabende, fredsbevarende og humanitære operationer kræver enstem-mighed mellem EU-landene. Udenrigsministrene får ret til at vedtage efterfølgende EU-holdninger med flertalsaf-gørelser, men landene kan reelt også her nedlægge veto. Landene kan frivilligt tilslutte sig en såkaldt musketer-ed,der forpligter dem til at komme hinanden til undsætning i tilfælde af et militært angreb eller terroranslag. Unionenopretter et militært agentur, som landene kan vælge at deltage i.

■ Der skal i 2009 udnævnes en fast formand eller præsident for EU’s ministerråd, der skal lede arbejdet i unionen ifem år ad gangen.

■ Europa-Parlamentet får større indflydelse især på retspolitik og harmonisering af straffelov. Parlamentet bliver etlovgivende kammer ved siden af ministerrådet.

■ Der indføres et nyt stemmesystem i EU’s ministerråd, så beslutninger tages med et såkaldt dobbelt flertal målt ihenholdsvis lande og befolkninger, hvilket gør det lettere at træffe beslutninger.

■ Fra 2014 vil medlemslandene ikke længere have en kommissær hver. For at effektivisere kommissionens arbejdevil der maksimalt blive 18 kommissærposter, som går på omgang mellem landene.

Forfatningstraktaten harkarakter af en grundlov.Siger vi nej til den, forkaster vi selve grund-laget for unionen, og så må vi melde os ud.

MARLENE WIND, lektor ved Københavns Universitet.

’��

ge. Lige løn for lige arbejde, lige muligheder forat søge og få et job,« siger hun.

Og selv om kønsfordelingen i et fysisk hårdt,støvet, vådt og koldt fag som minearbejde næs-ten inviterer til trakasserier, så går hverdagenfaktisk ret gnidningsfrit, forsikrer hun.

»Jeg er aldrig blevet diskrimineret, ligesom jegaldrig har oplevet nogen form for sexchikane,hån eller nedgørende bemærkninger på grundaf mit køn. Folk har svært ved at tro mig, mendet er altså rigtigt,« siger Anita Johansen.

Der var da heller ingen slinger i valsen blandtde 170 arbejdere i verdens mest effektive

MINEDRIFT I�

23 · AUGUST 2004 11

Isbjørne midnatssol og ligestillingAt opnå ligestilling er i vid udstrækning kvindernes eget ansvar, mener Anita Johansen, fællestillidsrepræsentant for 170 kulminearbejdere på Svalbard. Derfor bekymrer det hende, atmange unge kvinder betragter ligestilling som ligegyldig. Det er en farlig holdning, som kan bliveet tilbageskridt for ligestillingen, mener hun.

I Fotos Hanne Loop

Unge kvinder bilder sigind, at vi har ligestil-ling, men den vildfa-relse er forkert og far-lig. Jeg frygter, at detkan blive et tilbage-skridt for ligestillingeni næste generation, fordi unge ikke er bevidste og nidkæreomkring ligestilling på arbejdsmarkedet.

’MØNSTERBRYDER Den dag Anita Johansenlandede i Longyearbyen på Svalbard for at be-gynde i sit nye job som kulminearbejder, varbyen hyllet ind i en snestorm. Det var april må-ned, og den første tanke, der gik gennem hendeshoved var: Hvornår går det næste fly herfra?Men Anita Johansen kom aldrig med noget fly –i hvert fald ikke for andet end kortere visitter pådet norske fastland – og i dag fejrer hun 16 årsjubilæum i Store Norske Spitsbergen Kulkompa-ni. Her tæller hendes kolleger i minerne cirka170 – fordelt på 165 mænd og sølle fem kvinder.

»For mig har ligestilling altid været en selvføl- ��

kulmine med en årsproduktion tæt på tre mil-lioner ton kul, da de sidste år valgte Anita Johan-sen som deres fællestillidsrepræsentant. Selv omkvinderne i minen må siges at være en udprægetminoritet, bakkede alle op om Anita Johansen.Hendes køn var slet ikke til diskussion.

»Der er en rå, men vældig ærlig tone blandtmændene. Mænd kæfter jo op og tager en kon-flikt med det samme. Så er man færdig og kom-mer videre. Konflikten er løst og bliver glemt.Det passer fint til mit temperament,« siger hun.

VeteranAnita Johansen var kun 21 år, da hun fik jobbetsom minearbejder på Svalbard i 1988. En even-tyrlysten kvinde vokset op på en norsk gård, vanttil at knokle og en smule uforfærdet. Dengang varhun eneste kvinde i minerne på Svalbard og denanden, selskabet nogensinde havde ansat.

»Historisk set har der aldrig arbejdet kvinder ikulmineindustrien, og jeg blev ansat som num-mer to og har nu slået alle rekorder,« siger hunog slår en latter op.

Kollegerne var da også i begyndelsen en smu-le skeptiske – og afventende. Kunne hun nu kla-re det hårde arbejde, den rå tone og det isolere-de liv nord for polarcirklen? Skulle hun nu havepositiv særbehandling?

»Men jeg har klaret mig på samme præmisserog blev hurtigt accepteret. Jeg har aldrig følt migensom eller uden for deres mandefællesskab. Påen måde bliver du to personer, for du taler deres

sprog, bruger deres jargon – ligesom når du skif-ter mellem andre miljøer og tilpasser dig. Jeg sid-der jo ikke med tyve mandfolk og sludrer om, atjeg snart vil til frisøren, og det har jeg heller ikkesavnet. Til gengæld har jeg snakket jagt, skyde-sport, minedrift og haft masser af faglige diskus-sioner med mine kolleger,« fortæller hun.

I praksis har Anita Johansen demonstreretover for sine kolleger, at køn ikke er en hindringfor fysisk hårdt arbejde, at ligestilling – uansetom det gælder lønningspose, tillæg eller skifte-holdsarbejde – skal tages alvorligt. Det har vaktrespekt både blandt de mandlige kolleger og i le-delsen – der i øvrigt har stort set ligelig fordelingaf køn. Således har mineselskabet sat fokus påligestilling og arbejder målrettet for at få flerekvinder ind i minegangene.

»Med min position som fællestillidsrepræsen-tant har jeg nu også en indflydelse på beslutning-erne, og den bruger jeg selvfølgelig også til at ar-bejde for mere ligestilling. Først og fremmest etbedre miks på ansættelsessiden, men også formere ligestilling til mændene. For eksempel på-peger jeg over for dem, at de har krav på tre må-neders betalt barselsorlov, og vi har lige fået gen-nemført, at mændene har ret til fri med løn, nårderes koner i forbindelse med graviditet og fød-sel er nødt til at rejse til fastlandet,« siger hun.

Få ansøgereStod det til Anita Johansen – og selskabets ledelse– så kønsfordelingen i minegangene altså ganskeanderledes ud. Men selv om der trods alt bliverlidt flere kvindelige ansøgere, så er der stadiglangt mellem dem. Og det ærgrer Anita Johan-sen – både på arbejdsmiljøets og på kvindernesvegne.

»Det er et attraktivt arbejde med mulighed forkarriere, udvikling, efteruddannelse og en rigtiggod løn. Og med den teknologiske udvikling afminedriften er der ikke længere forhindringer udover de rent forfængelige for, at kvinder bliverminearbejdere. Som kvinde kan du sagtens klareet mandefag som minearbejde, hvis du bare ikkeer bange for at få snavsede hænder,« siger hun.

Set med Anita Johansens øjne er den størsteforhindring for ligestilling i dag, at kvinderneikke selv insisterer på ligeværd som en selvfølgeog menneskeret. Og det bekymrer hende, at såmange unge kvinder slet ikke synes at interesse-re sig for ligestilling.

»Det er farligt at være ligeglad med ligestil-

12 UGEBREVET A4

��Anita Johansen

■ 38 år■ Fællestillidsrepræsentant

siden februar 2003 for 170 minearbejdere, hvoraf de 165 er mænd

■ 1999 næstformand for minegruppen

■ 1996 valgt til tillidsrepræsentant

■ 1988 ansat som minearbej-der i Store Norske Spitsber-gen Kulkompani på Svalbard

ling, fordi vi mange steder ikke har reel ligestil-ling på løn, indflydelse, efteruddannelse og så vi-dere. Der er skævheder på grund af køn på ar-bejdsmarkedet, og blandt unge kvinder i dag op-lever jeg en ligegyldighed og et ukendskab tilnetop køn og arbejdsmarked. Unge kvinder bil-der sig ind, at vi har ligestilling, men den vildfa-relse er forkert og farlig. Jeg frygter, at det kanblive et tilbageskridt for ligestillingen i næstegeneration, fordi unge ikke er bevidste og nid-kære omkring ligestilling på arbejdsmarkedet,«siger Anita Johansen.

»Vi har selv et ansvar for ligestilling, for at fåsamme løn for samme arbejde, at blive behand-let ens og blive hørt lige meget. Nogle kvinderforventer at få foræret ligestilling, men vi skal joselv tage den og definere den i vores daglige ar-bejde og i vores familieliv.«

TuristmagnetHovedbyen på Svalbard, Longyearbyen, har medsine omkring 1.500 indbyggere ændret sig vold-somt, siden Anita Johansen landede på Svalbardførste gang.

Dengang var det et fuldstændig mandsdomi-neret samfund bygget op alene omkring kulmi-nedrift. I dag er det et familiesamfund, der udover minedriften beskæftiger folk inden forforskning og turisme. I det isolerede minisam-fund i vildmarken er der velfungerende børne-haver, skoler, sportshal og et lille hospital. Delshar det været nødvendigt at udbygge den offent-lige service for at kunne holde på minearbejder-ne og forskere i takt med, at de stiftede familie, ogdels er Svalbard blevet en turistmagnet, der lok-ker naturglade europæere og amerikanere til.

Og turister, der gerne vil opleve de fantastis-ke sne- og islandskaber, fjeldene, midnatssolen,hvalrosserne, polarrævene og ikke mindst is-bjørnene kommer ikke forgæves til Svalbard,lover Anita Johansen. Det kræver kun få minut-ter på snescooter ud over fjeldene og væk fraLongyearbyen for at få øjenkontakt med en is-bjørn.

»Grundregel nummer et på Svalbard er altid athuske din riffel, når du bevæger dig væk fra Long-yearbyen. Normalt gør isbjørnene ingenting, mende kan være farlige, og derfor er du nødt til atvære bevæbnet,« siger Anita Johansen, der selvkun har skudt varselsskud for at skræmme isbjør-ne væk og undgå dramatiske situationer.

Til gengæld har hun skudt adskillige rener. En

23 · AUGUST 2004 13

af de store fritidsinteresser på Svalbard er nemligat gå på jagt, og hver fastboende med jagttegnfår en gang om året lov til at skyde en ren.

Enten-ellerAnita Johansen er godt klar over, at Store NorskeSpitsbergen Kulkompanis placering på Svalbardhar stor betydning, når det kommer til at søgejob i minerne. Svalbard er omkring halvandengang større end Danmark, men de fastboendetæller kun knap 3.000, der er mørkt døgnetrundt i tre måneder, lyst døgnet rundt i andre tremåneder, en temperatur på 7-8 plusgrader erganske normal om sommeren, og det tager hal-vanden time over Barentshavet med fly at nå tilTromsø på fastlandet. Og det er med til at gøreSvalbard til et »enten-eller-sted«.

»Enten forelsker du dig i Svalbard, eller ogsåflygter du. Jeg forelskede mig i naturen og roen,fik samtidig nogle faglige udfordringer og et job,der passede til mig,« fastslår Anita Johansen.

Den største mine – Svea Nord – ligger kun 60kilometer fra Longyearbyen, men trafikken tilog fra foregår i fly. Der er simpelthen ingen vejderud. Derfor er minearbejderne af sted en ugead gangen og bor ved minen, mens de er på ar-bejde. Derefter har de en uge fri. Og sådan bliverdet ved med at være. Men ellers er meget for-andret, siden Anita Johansen begyndte i miner-ne. Dengang måtte arbejderne krybe rundt ilange gange, der kun var 70 centimeter i diame-ter, og det var hårdt, beskidt, vådt, støvet, råt ogopslidende – men altså også godt betalt og fasci-nerende.

»I dag er kulmineproduktionen moderne ogdatastyret. Produktionen er effektiv, og mine-gangene i fjeldene er store. Det er stadig fysiskhårdt, og der er mange tunge løft for en minear-bejder, men der er også ny avanceret teknologiog masser af efteruddannelse for at kunne følgemed. En effektivt drevet mine har undergået enkæmpe forvandling de sidste år, og det har væ-ret spændende at følge,« siger hun.

Til efteråret bliver staben af kvindelige mine-arbejdere øget med næsten hele 50 procent, nårto kvindelige lærlinge begynder. Og Anita slårgerne et slag for at få endnu flere.

»Vi forsøger at gøre opmærksom på, at mine-faget er en mulighed på linje med mange andre.Det er synd, hvis kvinderne per automatik væl-ger faget fra. For det er et godt og trygt job.« ■

Af Gladis Johansson, gjo@lo.dk, og Gitte Redder, gre@lo.dk

Enten forelsker du dig iSvalbard, eller også flyg-ter du. Jeg forelskede mig i naturen og roen, fik samtidig nogle fagligeudfordringer og et job, der passede til mig.’

BYDRONNINGER For vælgerne er der god tid tilkommunalvalget 15. november næste år. Menfor de to store borgmesterpartier Socialdemo-kraterne og Venstre er den benhårde kamp omborgmesterkæderne i fuld gang. Partitoppen ibåde Venstre og Socialdemokraterne har forlængst erkendt, hvilken kolossal magt en borg-mester med styr på sin kommune har, og at deter alfa og omega for et parti, der vil konkurrereom statsministerposten, at man også har popu-lære forposter ude hos borgerne.

Især er der spot på København og Århus medudsigt til politisk drama med de spektakulæretoppolitikere, socialdemokraten Ritt Bjerregaardog Venstre-kometen Louise Gade i hovedroller-ne – men også et uforudsigeligt vælgerkorps, derikke giver garantier for noget som helst.

I første omgang tager vælgerne ikke bestik afborgmesterkandidaten, viser kommunal-forskning. Det er først og fremmest de nationalevalgvinde, der betyder mest, og det så vi også vedsidste kommunalvalg, hvor Venstre både pålandsplan og ved kommunalvalget vandt stort.Nu blæser det den anden vej, og Socialdemokra-terne er ved at få vind i sejlene, hvilket også vil

smitte af ved et kommunalvalg. Veteranen Ritt Bjerregaard gør klar til et co-

meback og opstiller til overborgmesterposten iKøbenhavn i stedet for Jens Kramer Mikkelsen.3.000 københavnske socialdemokrater skal i enurafstemning beslutte, om de vil have Ritt forbordenden i deres kommune, eller om de fore-trækker en yngre, mere ukendt politiker med er-faring fra Borgerrepræsentationen, som KarenHækkerup eller Winnie Bendtson, til at udfordreVenstres Søren Pind.

Alt tyder på, at Ritt Bjerregaard får lov at prø-ve kræfter med kommunalpolitik, og umiddel-bart lyder det også som en skudsikker model forSocialdemokraterne, der har været kastet ud isvære overvejelser for at finde en så tung kandi-dat, at man kunne være sikre på at genvinde Kø-benhavn og dermed fortsætte mere end 100 årsuafbrudt socialdemokratisk borgmesterstyre.

Spørgsmålet er, om Ritt og Socialdemokrater-ne kan sove roligt om natten. At dømme efter enkortlægning af vælgervandringer siden senestekommunalvalg, har Socialdemokraterne især iKøbenhavn mistet stemmer. I slutningen af2001 havde partiet tilslutning fra 29,3 procent af

KOMMUNALVALG I�

14 UGEBREVET A4

Kamp om danmarkskortetANALYSE De to borgmesterpartier Socialdemokraterne og Venstre varmer op til næste årskommunalvalg. I kølvandet på en kommunalreform vil S og V stort set dele Danmark mellemsig, mens de små lokallister vil dø.

Københavns Kommune Odense Kommune Århus Kommune Ålborg Kommune Storbyer i alt* Resten af landet

* København, Århus, Frederiksberg, Odense, Ålborg, Hillerød, Randers, Vejle, Fredericia, Horsens, Helsingør, Esbjerg, Kolding, Holbæk, Roskilde og Silkeborg

0

10

20

30

40

50Procent

Venstre-vælgere 2. kvartal 2004 Ultimo nov.-dec. 2001 Socialdemokratiske-vælgere 2. kvartal 2004 Ultimo nov.-dec. 2001

Kilde Gallup på baggrund af målinger fra 2001 og 2004. Tallene er ikke de faktiske stemmeafgivninger ved kommunalvalget november 2001.

Danmarks to store borgmesterpartier Venstre og Socialdemokraterne har svingende vælgertilslutning. I slutningen af 2001, hvor danskerne sidstegang stemte til kommunevalg, var Venstre populære og erobrede mange borgmesterposter. I dag blæser de nationale valgvinde i socialdemokratiskfavør, og især i Odense og Ålborg står S stærkt.

I Venstre får baghjul

vælgerne, mens det tal i juni i år dykkede til 23,6procent. Ifølge Gallup har Socialdemokraternealtså mistet opbakning fra 5,7 procent af hoved-stadens vælgere. Også Venstre går tilbage ihovedstaden, hvor de radikale står til fremgang.

Socialdemokraterne giver til gengæld Venstrebaghjul i andre store kommuner. I Århus harborgmester Louise Gade ikke kunnet begejstrealle Venstre-vælgere, og Venstre i Århus står tilen tilbagegang på 4,1 procent. I Odense får densocialdemokratiske borgmester Anker Boye enfremgang på 14,8 procent, mens Venstre går til-bage med 12,2 procent.

I Ålborg, som er hårdt ramt af virksomheds-lukninger og arbejdsløshed, giver nordjydernetilsyneladende Venstre skylden for den økono-miske krise. Venstre står til kun at få stemmernefra 15,4 procent af vælgerne i Ålborg, mens So-cialdemokraterne går markant frem.

Klar med førstehjælpGenerelt går regeringspartiet Venstre tilbage ialle storbyer, mens Socialdemokraterne vinderfrem i alle storbyer undtagen København, visernye tal fra Gallup. Det kan så glæde Socialdemo-kraterne, der ved seneste kommunalvalg fik ethistorisk valgnederlag. Partiet mistede borgmes-terposten i 35 kommuner, og værst gik det i År-hus, hvor Louise Gade satte punktum for 82 årsuafbrudt socialdemokratisk styre. Det gjordeondt, især fordi andre socialdemokratiske høj-borge som Roskilde og Esbjerg røg med. Randersditto. For slet ikke at tale om Ålborg, hvor Soci-aldemokraterne holdt skansen, men alligevelkunne notere en markant tilbagegang.

Den øretæve vil Socialdemokraterne ikke ri-sikere ved næste kommunalvalg, og derfor erpartitoppen klar med førstehjælp i de store byer,der betyder mest for den kommunale magtba-lance. Og med en kommunalreform og færrestorkommuner lige om hjørnet bliver det endnuvigtigere at være på stikkerne.

Også derfor ser Mogens Lykketoft gerne, atRitt Bjerregaard dropper en landspolitisk karrie-re for at gå ind i kommunalpolitik. Lykketoftregner overborgmesterposten i København formindst lige så vigtig som en folketingspost.

Lykketofts store interesse for kommunalvalgeter forståeligt. Kommunalvalgene før og efterkommunalreformen vil ændre fundamentalt pådanmarkskortet, og borgmesterpartierne Social-demokraterne og Venstre vil blive endnu større.

I mange små kommuner vil det ifølge denanerkendte kommuneforsker Roger Buch få enkolossal betydning for, hvor folk sætter dereskryds, hvilken storkommune de kommer til attilhøre. I stort set alle kommuner uden for stor-byerne vil kortene blive spillet på en ny måde,og der vil blive tale om en revolution i forholdtil, hvordan stemmeafgivningen er i dag.

Venstre har traditionelt haft magten i smålandkommuner, og med partiets fremgang ogsåi de store byer sidder man nu på borgmesterpos-ten i 109 kommuner. Ud over Socialdemokra-terne har også konservative, SF og radikale samtlokal- og borgerlisterne en række borgmester-poster. Ifølge Roger Buch vil der være en storsandsynlighed for, at lokal- og borgerlister for-svinder i de nye storkommuner, og dermedkommer kampen til at stå mellem S og V. I dag ernæsten 10 procent af medlemmerne af kommu-nalbestyrelserne i Danmarks 269 kommunervalgt på en lokal- eller borgerliste, og de stem-mer kommer i spil ved kommunefusionerne.

Flere faktorer spiller ind ved kommunalvalg. ■ Selv om S lige nu går tilbage i hovedstaden, så

blæser de nationale valgvinde den modsattevej og taler for, at magten forbliver på social-demokratiske hænder i København. Når Ven-stre går tilbage på landsplan, vil de med storsandsynlighed også gå tilbage i Århus og gøreborgmesterlivet usikkert for Louise Gade.

■ Kommunens drift betyder meget. I Køben-havn er der sund økonomi, beskæftigelse ogbyggeboom, nye tilflyttere med gode ind-komster, og det taler for genvalg S. I Århus erder sparerunder, knap så meget styr på driftog service, og det kan skade Louise Gade.

■ Konstitueringernes betydning. I Københavnråder S kun over 16 ud af 55 pladser i Borger-repræsentationen, og hvem der bliver over-borgmester, afhænger meget af alliancer.

■ Hver fjerde vælger beslutter sig først en må-ned før eller meget tæt på valgdatoen. Ram-mer man plet i en valgkamp, får man flerestemmer, mens fejl til gengæld koster.

■ Borgmestereffekten spiller en mindre rolle,men i Århus kan Louise Gade have et plus,hvor vælgerne bakker positivt op ved førstegenvalg. S har endnu ikke fundet den kandi-dat, der skal udfordre hende, men rådmandFlemming Knudsen og folketingsmedlemRené Skau Bjørnsson er i spil. ■

Af Gitte Redder, gre@lo.dk

23 · AUGUST 2004 15

Kilde Kommunernes Landsforening.

I Om borgmesterposter

I forbindelse med det senestekommunalvalg 20. november2001 fik i alt 109 kommuner nyborgmester. I 66 af disse kommu-ner fik et nyt parti borgmesterpos-ten.

Venstre ligger klart i top, når detgælder antal borgmesterkæder.

136 kommuner ledes i dag af enVenstre-borgmester. Netto blevVenstre den største sejrherre i2001 med 39 nye kommuner atråde over. Til gengæld mistedeVenstre 14 andre kommuner.

Socialdemokraterne fik et histo-risk valgnederlag. Partiet mistedeborgmesterposten i 35 kommuner,blandt andet Århus, men fik ogsåerobret 13 nye og sidder nu på ialt 84 kommuner.

Konservative gik også tilbage. 10 kommuner mistede partiet ogvandt kun seks. Konservative harborgmesterposten i 26 kommuner.

Lokallisterne er næsten lige såstore som konservative målt iborgmesterposter. Listerne tabtetilsammen tre og vandt fem pos-ter ved seneste valg. 22 kommu-ner har en borgmester fra en lo-kalliste.

SF har fem borgmesterposter, og radikale har to.

OMFORDELING I løbet af få uger slår universite-ter, højere læreranstalter og seminarier døreneop for flere hundrede tusinde studerende. Herafskal alene 18.000 for første gang prøve kræftermed forelæsninger, inspirerende professorer ogfordybelse i tykke bøger på universiteterne.Umiddelbart venter et frit og privilegeret liv, menogså en tilværelse præget af økonomisk smalhals,trange boligforhold og sparsommelighed.

Sådan ynder danske studerende i hvert fald atse på sig selv. Men det er en myte, at studerendeper definition lider store materielle afsavn gen-nem deres studietid. Udover at langt de fleste fåret månedligt tilskud fra staten i form af StatensUddannelsesstøtte, SU, tager halvdelen af demstudielån, mange har et arbejde, og en meget storgruppe får hjælp af deres forældre. Og hjælpen ervel og mærke ikke et gratis måltid og tøjvask, nårsønnike er hjemme på besøg, eller en tur medmor og far til Paris i påskeferien. Hele 40 procentaf de universitetsstuderende får eller har fået kon-tant økonomisk hjælp i form af billige lån, et må-nedligt beløb eller støtte til at købe en lejlighed.

Det viser en ny undersøgelse, Gallup har gen-nemført for Ugebrevet A4. Undersøgelsen om-fatter 544 studerende på universiteter og højerelæreranstalter og 282 studerende på mellemlangevideregående uddannelser såsom lærerseminari-et, journalisthøjskolen og de sociale højskoler.

»I forhold til, hvor meget støtte de studerendefår fra det offentlige i form af stipendier og lån,så er det overraskende så mange, der får hjælphjemmefra,« siger økonomisk vismand Jan RoseSkaksen.Undersøgelsen viser blandt andet:■ At studerende med en stærk boglig baggrund

kan se frem til mest støtte under deres studi-er. 56 procent af de studerende fra hjem, hvorbegge forældre har en lang videregående ud-dannelse, får økonomisk hjælp.

■ At det først og fremmest er de studerende påde lange videregående uddannelser, der fårhjælp hjemmefra. På mellemlange videregå-

ende uddannelser får 23 procent støtte af for-ældrene.

■ At 81 procent af de studerende arbejder vedsiden af deres studier. Og over halvdelen ta-ger studielån.

■ At de studerende blankt afviser at ændre i SU-systemet eller indføre en undervisningsafgiftpå universiteterne.

»Det er en kliché, at de studerende lever af ristetknækbrød og leverpostej. Der er en stor gruppestuderende, der gennem arbejde, lån, stipendierog hjælp fra forældrene har en foruroligendehøj disponibel indkomst. For mange kan det dår-ligt betale sig at blive færdige med deres uddan-nelse,« siger Jakob Lange, studiechef ved Køben-havns Universitet.

Hvert år bruger samfundet over ni milliarderkroner på SU. De universitetsstuderende tegnersig for langt den største andel. Ifølge Jan RoseSkaksen er tiden kommet til at diskutere, om depenge bliver givet ordentligt ud. Han kalder SU’en for den mest asociale overførselsindkomsti Danmark og siger, at den høje levestandard ermed til at forlænge studietiden til skade for dendanske arbejdsstyrke og velfærdssamfundet.

Fra spaghetti til røde bøfferUmiddelbart skulle man tro, at de studerendeville bruge den økonomiske støtte hjemmefra tilat koncentrere sig om studierne og som et værnmod at optage studielån, der trods en favorabelrente stadigvæk skal betales tilbage og formange nyuddannede er en økonomisk mølle-sten om halsen. Men det er ikke tilfældet.

83 procent af de studerende, som får hjælphjemmefra, arbejder eller har arbejdet understudierne. Det tilsvarende tal for studerendeuden støtte fra mor og far er 87 procent.

Der er en lidt større tendens blandt de stude-rende til at tage studielån, hvis de ikke får hjælphjemmefra, end hvis de gør. Men over halvdelenaf de universitetsstuderende, der får hjælp hjem-mefra, tager også studielån. Omfanget af er-

UDDANNELSESSTØTTE I�

16 UGEBREVET A4

Studieliv på førsteklasse Danske studerende har verdens bedste studiestøtte. Dertil kommer lån, arbejde og en over-raskende omfattende hjælp fra forældrene. Det viser ny Gallup-undersøgelse. Den høje leve-standard forlænger studietiden, mener eksperter. Topøkonomer ønsker brud med den nuvæ-rende SU-ordning, der koster godt ni milliarder kroner om året. De studerende afviser pure.

Statens Uddan-nelsesstøtte

SU’en i sin nuværende form tagerafsæt i en ordning fra 1970.Dengang kunne stipendiet- foralle under 28 år afhængigt af for-ældrenes indkomst – maksimaltvære på cirka 3.350 kroner omåret, mens man kunne låne et tilsvarende beløb. Dertil kom muligheden for et statsgaranteretbanklån på cirka 8.000 kroner.

I dag er satsen for en udeboendestuderende på en videregåendeuddannelse 4.519 kroner om måneden. Man kan låne 2.313kroner om måneden og desudentjene op til 5.749 kroner om må-neden, før det bliver modregnet.Studerende, der er enlige forsør-gere, kan få et tillæg. For stude-rende på ungdomsuddannelserneer satsen lavere. Kun på ung-domsuddannelserne er SU’en i dag afhængig af forældrenesindkomst.

hvervsarbejde og lån er stort set uafhængigt afforældrenes økonomiske og uddannelsesmæssi-ge status.

Undersøgelsen viser, at omkring hver fjerdestuderende på universiteterne får støtte af foræl-drene, tager lån og arbejder, samtidig med at dekan få SU. En kombination, der i perioder kan giveden enkelte studerende en bruttoindkomst pågodt 18.000 kroner om måneden. Et pænt stykkeover, hvad en jævnaldrende kassedame tjener.

Ifølge Jakob Lange tegner der sig et billede af,at en stor gruppe danske studerende »lever etstudieliv på første klasse«.

»Der er sket et skift de seneste 10-15 år, hvorde studerende i højere grad ser sig selv som løn-modtagere. De vil rejse udenlands et par gangeom året, og sommerferien er ikke længere enperiode, hvor man arbejder for at spare op. Deter en periode, man holder ferie i. Det er slut medat leve på en sten,« siger han.

Jesper Vadskær Christensen levevilkårsordfø-rer fra Danske Studerendes Fællesråd advarerdog mod at tro, at alle studerende lever et liv påden grønne gren. For mange får ikke støttehjemmefra, og i byerne sluger boligudgifterne

mere og mere af de studerendes indkomst. »Det er gruppen af studerende, der ikke får

hjælp hjemmefra og ikke har mulighed for at ar-bejde, som SU-systemet skal understøtte.Undersøgelser placerer altid de studerende ibunden af indkomstpyramiden. Man kan ikkeforvente, at studerende bruger ferierne på arbej-de. Mange studerende bruger i dag ferien påprojekter, på fritidsaktiviteter, på reeksaminer el-ler et veltrængt hvil,« siger han.

Men Jesper Vadskær Christensen bekræfter, atdet er sket et hop i de studerendes levestandard:

»De studerende vil ikke længere leve af spag-hetti og ketchup. Der skal også være råd til bøf-fer og rødvin, bare en gang i mellem. På denmåde har vi som studerende også et krav om, atvores vilkår følger med i samfundets velstands-stigning,« siger han.

Sørens far har penge… og friværdi Sammenhængen mellem forældrenes baggrundog omfanget af den økonomiske støtte er snæ-ver, viser undersøgelsen. Blandt studerende, hvisforældre begge har en lang videregående ud-dannelse, er der 56 procent, der får eller har

23 · AUGUST 2004 17

I Foto Johnny Frederiksen, Polfoto

Sat på spidsen er SU-en den mest asocialeoverførselsindkomst,fordi den overfører mid-ler fra folk uden uddan-nelse eller med en kort-varig uddannelse ogderfor lav livstidsind-komst til studerende,der ender med at få en høj livstidsindkomst.

JAN ROSE SKAKSEN, økonomisk vismand

’

��

fået økonomisk hjælp af deres forældre. Forknap hver tredje handler det om et fast måned-ligt beløb, og 20 procent kan takke deres foræl-dre for deres ejerlejlighed eller andelsbolig.Blandt de studerende, hvor forældrene hargrundskolen som højeste uddannelsesniveau, fårkun 21 procent hjælp hjemmefra.

Og det er store beløb, akademikerne sendervidere til deres børn. I gennemsnit svarer hjæl-pen til cirka 16.000 kroner om året, mens de stu-derende med en svagere boglig baggrund, derfår hjælp, i snit får cirka 8.500 kroner. Beløbeneskal ses i forhold til, at hjælpen er skattefri, og atSU’en er på 4.519 kroner om måneden før skat.

Ifølge Jakob Lange skyldes forældrenes storebetalingsvillighed, at en akademisk uddannelsefor poderne er kronen på værket for forældre.

»Forældre investerer mere og mere i deresbørn. De seneste år er der samtidig sket det, atstore dele af forældregenerationen har fåetenorme friværdier i deres boliger. Det er med tilat forklare den store stigning i forældrestøtteninden for de seneste 10 år,« siger han.

Lavere middelklasse på sygeplejeskole Undersøgelsen viser, at hjælpen i høj grad tilfal-der universitetsstuderende. De studerende påmellemlange videregående uddannelser såsompædagog- og lærerseminarier, der typisk pegerfrem mod et job i den offentlige sektor, skal ikkeregne med stor hjælp hjemmefra. Her får 23procent hjælp, og der er først og fremmest taleom hjælp hen ad vejen, når de er i økonomisknød. Støtte som hjælp til køb af bolig og en fastmånedlig ydelse er ikke særlig udbredt.

Vicerektor Randi Brinchmann fra en af Dan-marks største sygeplejeskoler, Sygepleje- ogRadiografskolen i Herlev, siger, at det forment-ligt hænger sammen med, at det typisk er den la-vere middelklasses børn, der søger ind på demellemlange videregående uddannelser.

»Deres forældre har ikke så gode mulighederfor at støtte deres børn, og der er måske en stør-re forventning om, at børnene kan klare sig selv.«

Men Randi Brinchmann understreger, at sy-geplejestuderende har samme forventninger tillevestandarden som andre studerende.

»Billedet af sygeplejestuderende som små Flo-rence Nightingaler er helt malplaceret. De vil ogsåhave det skægt, mens de studerer. Men i modsæt-ning til mange andre studerende har sygepleje-elever en god mulighed for at få et studierelevant

arbejde, og der er rigtig mange, som arbejder i fe-rierne på hospitalerne for at få det hele til athænge sammen,« siger Randi Brinchmann.

Hun lægger ikke skjul på, at SU’en for hendesstuderende er helt afgørende for at kunne gen-nemføre studierne.

Omfordeling for milliarder – til de rigeFormålet med SU’en har siden den spæde be-gyndelse i 1970 været dels at tilskynde unge tilat tage en uddannelse til gavn for samfundet delssikre, at unge med en økonomisk svag baggrundreelt havde mulighed for at gennemføre et uni-versitetsstudium. Tal fra den økonomiske samar-bejdsorganisation OECD viser, at det danske SU-system er det mest generøse i verden – også iforhold til de andre nordiske lande, hvor lånean-delen er større. Dertil kommer, at undervisning-en på alle danske universiteter er gratis, hvorstuderende i eksempelvis USA og Storbritannienbetaler en undervisningsafgift.

At det kan svare sig for den enkelte og sam-fundet, at de unge tager en lang videregåendeuddannelse, er der ingen tvivl om. Og der er hel-ler ingen tvivl om, at jo længere uddannelse,desto større afkast for den enkelte. Beregningerfra Det Økonomiske Råd viser, at den disponiblelivsindkomst for en samfundsvidenskabelig kan-didat, såsom jurist og økonom, er 10,6 millionerkroner. Det tilsvarende tal for en pædagog og ensmed er henholdsvis 7 og 7,5 millioner kroner.

»Sat på spidsen er SU’en den mest asocialeoverførselsindkomst, fordi den overfører midlerfra folk uden uddannelse eller med en kortvariguddannelse og derfor lav livstidsindkomst til stu-derende, der ender med at få en høj livstidsind-komst. Vi har en tendens til at betragte SU’ensom en del af udgifterne til uddannelse, men deter den ikke,« siger Jan Rose Skaksen.

Han mener, at balancen mellem, hvad sam-fundet investerer i den enkelte studerende i lø-bet af studietiden, og hvad den enkeltes gevinster ved at få og udnytte en for samfundet fornuf-tig uddannelse, er ved at tippe. Det skyldesblandt andet, at han tror, at et stigende antal stu-derende vil rejse til udlandet efter endt uddan-nelse. Dermed overholder de ikke deres del af»kontrakten« med det danske samfund, nemlig atbetale tilbage ved at være en god skatteborger ifremtiden. Dertil peger han på, at mange stude-rende mangler en økonomisk tilskyndelse til atblive færdige med deres studier på normeret tid,

18 UGEBREVET A4

I Mor og far er de bedste i verden…

Lang videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

40

60

23

77

Ja Nej

Giver dine forældre dig i øje-blikket nogen form for økono-misk støtte, eller har de gjortdette tidligere i dit studiefor-løb? I procent

Kilde Gallup for Ugebrevet A4.

I De låner……og de arbejder

Har du i forbindelse med dine studier optaget et studielån?

Har du under dine studier haft et eller flere job i længere perioder?

5644

8119

Ja Nej

Kilde Gallup for Ugebrevet A4.

��

når uddannelsen er gratis, og SU’en kombineretmed andre indtægtskilder sikrer en høj disponi-bel indkomst. Og forlænget studietid harmone-rer dårligt med, at arbejdsstyrken i fremtiden vilskrumpe.

Også direktør i Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd Lars Andersen, opfordrer til at disku-tere SU’en.

»Vi kan se, at dem, der får størst glæde af SU-en, er de universitetsstuderende, der typisk kom-mer fra økonomisk velkonsoliderede familier.Undersøgelsen viser, at det også er dem, der fårmest hjælp hjemmefra. Spørgsmålet er, om viikke kunne bruge de ressourcer på en mere mål-rettet måde. Vi skal diskutere SU’en på linje medandre overførselsindkomster,« siger han.

SU’en skal i spilJan Rose Skaksen og de økonomiske vismændforeslår en model, der sikrer, at de studerendebliver hurtigere færdige, og samtidig sikrer sam-fundet en større tilbagebetalingsgrad fra de stu-derende på de lange videregående uddannelser.

»Hvis de studerende kun får SU på grundud-dannelsen og efterfølgende har mulighed for attage lån, vil de have en tilskyndelse til at blivehurtigere færdige og tænke mere på økonomi istudievalget,« siger han.

Jan Rose Skaksen siger, at han gerne ser enomlægning af SU’en i sammenhæng med æn-dringer i skattesystemet, så skatten på ar-bejdsindkomst bliver sænket. Lars Andersen harstor sympati for Jan Rose Skaksens forslag, menhan ønsker at gå endnu videre.

»Vi skal holde fast i målsætningen om at an-spore flest muligt unge til at uddanne sig. Forsamfundets skyld, men også for deres egen.Samtidig skal vi bruge SU’en endnu mere mål-rettet til at fjerne de forhindringer, børn fra hjemmed en svag boglig baggrund har for at læse vi-dere på universitetet,« siger Lars Andersen.

Han foreslår at to modeller for et fremtidigtSU-system. I den ene skal alle studerende haveet grundbeløb, der så kan suppleres med tillægfor de studerende, hvis forældre har en lav ind-komst. I den anden model sænkes niveauet forSU’en for alle, og låneandelen øges. Renten pålånet kunne afhænge af forældrenes indkomst,så de studerende fra velhavende hjem betalte enhøjere rente end studerende fra hjem uden øko-nomiske ressourcer. I begge modeller forestillerLars Andersen sig, at forældreafhængigheden

mindskes, jo ældre de studerende er. Lars Andersen er klar over, at han lægger op

til et brud med udviklingen i dansk socialpolitik,hvor afhængigheden af forældre brydes, nårman bliver myndig som 18-årig. Men siger han:

»Vi er nødt til at tage højde for realiteterne, ogde er, at velhavende børn for manges vedkom-mende støttes af deres forældre langt ud overmyndighedsalderen.«

Jesper Vadskær Christensen fra Danske Stude-rendes Fællesråd tager kraftigt afstand fra bådeLars Andersens og Jan Rose Skaksens modeller.

»Vismændene glemmer, at ikke alle studeren-de kommer til at tjene en masse penge efterføl-gende. At øge låneandelen vil skræmme ungevæk fra uddannelserne og mindske mobilitetenfor studerende mellem landene, stik i mod hvadDanmark har forpligtiget sig til,« siger han.

Og han finder det helt urimeligt, at tildelingenaf SU skal være betinget af forældrenes indkomst:

»Der findes jo også rige forældre, der ikkehjælper deres børn, og hvad skal de studerendeså leve af ?«

De studerende bakker Jesper Vadskær Chris-tensen massivt op. Kun et meget lille mindretal,uanset familiebaggrund, støtter forslaget om stør-re lånefinansiering, eller at forældrenes indkomstskal indgå i grundlaget for at beregne SU’en.

Men det er netop sagens kerne ifølge Jan RoseSkaksen:

»SU’en er blevet en velerhvervet rettighed pålinje med efterløn og andre overførselsindkom-ster. Det er næsten umuligt at diskutere, om vibruger pengene fornuftigt. Og det er et stortproblem, hvis vi skal reformere velfærdssam-fundet,« siger den økonomiske vismand. ■

Af Noa Redington, noa@lo.dk

23 · AUGUST 2004 19

Kilde Gallup for Ugebrevet A4. Interview med 826 studerende i perioden 9. juli til 9. august 2004 viadet netbaserede Gallup Forum.

I Fingrene fra SU’en

De studerende er trods udsigten til en høj livsindkomst ikke villige til at få mindre offentlig hjælp. Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn?

Enig Uenig Ved ikkeEn lang videregående uddannelse medfører ofte en relativt høj livsindkomst. Derfor er det rimeligt, at de studerende betaler en undervisningsafgift. Afgiften kan betales i løbet af studiet eller som et lån, der afdrages efter endt uddannelse under hensyn til den enkeltes økonomiske situation. 4 94 2

En lang videregående uddannelse medfører ofte en relativt høj livsindkomst. Derfor er det rimeligt, at den offentlige støtte til studerende er begrænset til de første år af uddannelsesforløbet, eksempelvis de første to-tre år. Derefter kan de studerende få billige statsgaranterede studielån. 8 89 3

Kilde Gallup for Ugebrevet A4.

I Studerende på lommepenge

I procent . . . . . . . .MVU . .LVU

Billige eller afdragsfrie lån . . . . . .12 . . .11Fast månedlig ydelse .19 . . .38Hjælp »hen ad vejen«, når jeg har været i økonomisk bekneb . .80 . . .61Hjælp til at købe ejer-, andelsbolig eller lignende (f.eks. »forældrekøb«) . . . . .14 . . .22Andet . . . . . . . . . . . .20 . . .16

Blandt de studerende, der fårhjælp, er der et klart mønster.Studerende på mellemlangevideregående uddannelser(MVU) får mest hjælp henadvejen. Studerende på de lange(LVU) får gerne et fast beløb eller hjælp til en lejlighed.

FOGH OG FAGBEVÆGELSEN Mens Forbundetaf Offentligt Ansatte (FOA) er fyr og flamme, ertonen i Specialarbejderforbundet (SiD) helt an-derledes afvisende. Temaet er efteruddannelse,og hvorvidt det i de næste tiårs overenskomst-forhandlinger skal være et hovedkrav fra fagbe-vægelsen, at medarbejderne får ret til efterud-dannelse med løn.

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen(V), der i den forløbne uge meldte klart ud, atefteruddannelse bør indarbejdes i overenskoms-terne. Statsministerens argument er, at der skalsatses mere på efteruddannelse i de kommendeår, hvis vi fortsat skal være i stand til at skabe nyearbejdspladser i Danmark. Og den økonomiskebyrde kan staten ikke bære alene – arbejdsmar-kedets parter må hjælpe til.

Lignende tanker er blevet luftet tidligere. Ar-bejdsmarkedsforskerne Jørgen Steen Madsen ogJesper Due fra forskningscentret FAOS på Kø-benhavns Universitet udgav i efteråret en bogom arbejdsmarkedspensionerne, og i densammenhæng pegede de på, at det ville være op-lagt at gentage det storstilede projekt med pen-sionerne på uddannelsesområdet. Tanken lyderda også tiltalende i flere store LO-forbund:

»Vores medlemmer skal have mere indfly-delse på deres arbejde. Men indflydelse kræverkompetencer, og derfor skal vores medlemmerhave ret til betalt uddannelse. I dag har vi en af-tale om, at der skal laves planer for medarbej-dernes uddannelsesbehov. Men medarbejdernehar ikke nogen ret til rent faktisk at få uddan-nelsen,« siger FOA- formand Dennis Kristensen.

Fremtidens projektDennis Kristensen skal som topforhandler for deansatte i amter og kommuner forhandle nyeoverenskomster allerede til foråret, og selv omoverenskomstkravene endnu ikke ligger fast,forestiller han sig, at ret til efteruddannelse med

løn vil blive et tema for FOA. Og han ser megetgerne, at efteruddannelse afløser arbejdsmar-kedspensionerne som fagbevægelsens fællesprojekt i fremtidens overenskomster.

I LO’s største medlemsforbund, HK, er topfol-kene også tiltrukket af tanken om, at den enkel-te medarbejder skal sikres ret til efteruddannelsemed løn.

Allerede ved overenskomstforhandlingerne iforåret tog de to HK-sektorer Privat og Handelfaktisk det første skridt i den retning, da de i enaf overenskomsterne med arbejdsgiverorganisa-tionen Dansk Handel & Service fik afsat en puljepå 0,3 procent af lønsummen til efteruddannelseaf HK’erne:

Offentlig opgaveJørgen Hoppe, formand for HK/Handel, er ind-stillet på at udbygge ordningen ved kommendeoverenskomstforhandlinger, men gør det samti-dig klart, at statsministeren ikke skal forvente, atarbejdsmarkedets parter på denne måde vilovertage statens økonomiske ansvar for efter-og videreuddannelse.

»Vi skal stadig holde fast i, at efteruddannelseer en offentlig opgave. Hvis Foghs meldingerskal have nogen gang på jorden, er det en nød-vendighed, at vi får en forsikring om, at statenstadig vil bidrage. Det skal ikke blive brugerbeta-ling ad bagvejen gennem overenskomsterne,«siger Jørgen Hoppe.

LO-forbundene er generelt særdeles vagt-somme over for regeringens motiver:

»Selv om jeg er meget positiv over for grund-tanken i Foghs udmelding, er det klart, at detskurrer i ørerne, når regeringen samtidig harsparet på voksen- og efteruddannelsesområdet.En satsning på uddannelse vil også kræve, at re-geringen vil forpligte sig til at bruge nogle fleremidler på uddannelse. Jeg forestiller mig absolutikke, at arbejdsmarkedets parter skal overtage

UDDANNELSE I�

20 UGEBREVET A4

Forbund på vagt over forFoghs uddannelsesplanDe store LO-forbund er uenige om, hvorvidt der skal mere efteruddannelse ind i overenskoms-terne, sådan som statsministeren ønsker. Men de er enige om, at arbejdsmarkedet ikke skalovertage regningen fra staten. Fogh har nu indkaldt arbejdsgivere og lønmodtagere til møde.

Kilde Gallup for Ugebrevet A4. Telefoninterview med 529 privat-ansatte lønmodtagere i perioden 9.-21. december 2003.

I Uddannelse står højt

Mere efteruddannelse står allerede på mange lønmod-tageres ønskeseddel til overens-komstforhandlinger. Det visteen undersøgelse op til foråretsoverenskomstforhandlinger iden private sektor.

Højest prioriteret

Højere pensionsbidrag . . . . . . 21Flere feriedage . . . . . . . . . . . 20Højere mindsteløn . . . . . . . . . 19Mere efteruddannelse . . . . . . 11Flere penge at holde ferie for (en højere ferieprocent) . . . . 7Højere løn til lærlinge og elever . . . . . . . . . . 6Længere periode med fuld løn under barsel . . . . . . . . 6Højere overarbejdsbetaling . . . . 5Bedre forhold for tillidsrepræsentanter . . . . . . . . 1Ingen af de nævnte . . . . . . . . . 2Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

selve finansieringen af uddannelserne,« sigerDennis Kristensen.

I SiD undrer uddannelsessekretær Poul Han-sen sig over, hvordan statsministeren overhove-det kan tale om at satse på efteruddannelse, nårhans regering både har skåret på bevillingerneog indført mere brugerbetaling på efteruddan-nelse. Og SiD står fast på, at efteruddannelse skalvære en opgave for samfundet:

»Jeg er ret sikker på, at medlemmerne ikke vilgå med til at sige farvel til deres lønstigninger tilfordel for uddannelse. Jeg mener også, det vilvære hamrende uretfærdigt. Vores medlemmerer i forvejen dem, som samfundet har brugt fær-rest penge på at uddanne, og samtidig får de enlavere løn. Skal de så også selv betale for deresvidereuddannelse, som de højtuddannede nær-mest får smidt i nakken af deres arbejdspladser,«spørger Poul Hansen.

Han vil slet ikke forholde sig til, om det ikkekunne være et fremskridt for den enkelte SiD’er,hvis hun havde en overenskomstsikret ret til ud-dannelse med løn.

Valgtaktik forplumrerFormanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen,peger på, at efteruddannelse allerede bliver drøf-tet i forbindelse med overenskomstforhandling-er. De mange lønmodtagere under industriove-renskomsten har allerede ret til to ugers uddan-nelsesorlov, dog uden løn. Og ved den senesteoverenskomstforhandling blev der indført tougers virksomhedsbetalt efteruddannelse til af-skedigede, hvis fyringen skyldes nedskæringer,omstruktureringer eller virksomhedslukning.

»Vi har taget hånd om efteruddannelse i over-enskomsterne, og det vil vi blive ved med at gøre.Men vi ser det som en proces, vi løbende udbyg-ger som alle andre overenskomstkrav og ikkesom et stort projekt,« siger Thorkild E. Jensen.

Han vil med andre ord ikke love regeringen,at arbejdsgivere og lønmodtagere vil give en storhånd med i den opkvalificering af arbejdsstyr-ken, som stort set alle er enige om nødvendig-heden af:

»Vi er ikke i tvivl om, at uddannelse skal driveværket, og vi er selvfølgelig altid interesserede iat drøfte uddannelse. Men nu har vi hørt på re-geringens udtalelser om uddannelse og værdienaf uddannelse, siden den kom til magten. Vi harendnu til gode at se, hvad den selv vil gøre. Dekan jo ikke bare snakke om, at andre skal gøre

arbejdet for dem,« siger Thorkild E. Jensen.Det spiller uden tvivl ind i forbundenes over-

vejelser, at næste folketingsvalg skal finde sted iløbet af de næste 15 måneder. Dels frygter man,at statsministerens udmeldinger og invitation tiltrepartsdrøftelser er et taktisk forsøg på at imø-degå Socialdemokraternes kritik af uddannel-sesområdet, og det ønsker fagbevægelsen ikke atbidrage til. Og dels giver det ikke så meget me-ning at forhandle og eventuelt indgå aftaler meden regering, som kan være fortid om et års tid.

Statsministerens invitation til trepartsdrøf-telser vil formentlig i første omgang betyde, at re-geringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne sæt-ter sig ned og i fællesskab analyserer hele efterud-dannelsesområdet. Og i den sammenhæng pegerarbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen på,at selv om det kommende valg kan forplumresamarbejdet noget, er det en fordel, at der er heletre år til de næste store overenskomstforhand-linger i den private sektor. Der er god tid til atforetage undersøgelser og vende skråen hos bådefagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Arbejdsmarkedsforskeren tager det hellerikke så tungt, at Dansk Arbejdsgiverforening iførste omgang har været kritiske over for mereuddannelse i overenskomsterne:

» Arbejdsgiverne vil ikke risikere at komme tilat betale ekstra. Det skal være et reelt byttemellem løn og uddannelse, som lønmodtagerneaccepterer,« siger Jørgen Steen Madsen. ■

Af Søren Kudahl, sku@lo.dk

23 · AUGUST 2004 21

Alle

Ufaglært

Faglært

Lavere funktionær

Højere funktionær

7 års folkeskole eller mindre

Student,HF,HHX eller HTX

Erhvervsudd. eller HG

Kortere videregående udd.

Længere videregående udd.

Offentlig

Privat

0 20 40 60 80 100Procent

I Mest efteruddannelse til de højtuddannede

Kilde TNS Gallup. Gennemført blandt 2.003 lønmodtagere i juni og juli 2003.

Jeg er ret sikker på, atmedlemmerne ikke vilgå med til at sige farveltil deres lønstigninger tilfordel for uddannelse.Jeg mener også, det vilvære hamrende uretfær-digt. Vores medlemmerer i forvejen dem, somsamfundet har brugtfærrest penge på at ud-danne, og samtidig fårde en lavere løn. Skal deså også selv betale forderes videreuddannelse,som de højtuddannedenærmest får smidt i nak-ken af deres arbejds-pladser.

POUL HANSEN, uddannelsessekretær i SiD

’

Jo højere lønmodtagernes uddannelse er, jo større er chancen for at blive efteruddannet.

Har du deltaget i kurser/efteruddannelse inden for de sidste to år?

22 UGEBREVET A4

SPILLERSTREJKE Hvis konflikten mellem fodboldspillere og klubber kanvirke teknisk og svær at forstå, så har den i hvert fald udstillet en ting: Nemligde danske fodboldkongers helt absurde arrogance og magtfuldkommenhedover for deres ansatte spillere. De lever i en verden styret af mandlige køns-hormoner og bedriver en ledelsesstil, som resten af arbejdsmarkedet forlodfor årtier siden. I dag har de magtfulde klubledelser helt åbenlyse problemermed at tackle en situation, hvor deres ansatte spillere ikke bare makker ret.

FCK’s formand Flemming Østergaard – som ikke uden en vis stolthed bæ-rer det mafiosoklingende tilnavn Don Ø – fremstiller spillerne som forkæledeog uvidende, mens Brøndbys chef Per Bjerregaard er vågnet brat op og håberlet klynkende aldrig, at han »nogensinde kommer til at opleve noget lignen-de.« Berlingske Tidendes sportsredaktør, som er et ekko af fodboldkongernesusminkede sprogbrug, når de taler uden for referat, skriver i en kommentar, atspillerne nu skal tage sig sammen, snøre støvlerne og komme tilbage på ba-nen. Arbejdskampe hører ikke hjemme på grønsværen. »Hold kæft og spilfodbold,« lyder den berlingske model for konfliktløsning.

Det er et meget udbredt syn på professionelle fodboldspillere, at de er no-get nær verdens heldigste mennesker, for hvem drengedrømmen er gået i op-fyldelse. De dygtigste får endda en fyrstelig betaling for at dyrke deres fri-tidsinteresse og kan køre rundt i store biler og føre sig frem som stjerner. Hvorvover disse mennesker at klage over deres ansættelsesforhold? Det er dettenedarvede billede af spillerne, som Don Ø og medkongerne puster liv i, når deforsøger at udstille deres ansatte som en flok forkælede drengerøve.

Men virkeligheden er en anden for langt de fleste af de godt 600 spillere,som nu er kastet ud i konflikt. Deres gennemsnitsløn ligger et pænt stykkeunder gennemsnittet for en mandlig LO-lønmodtager. Deres værdi som fod-boldspillere holder i cirka 10 og maksimalt 15 år. Derefter er det ud og findejob i en anden branche på linje med jævnaldrende, som har brugt de seneste 10år på at dygtiggøre sig. Nogle få stjerner kan lægge penge til side til en tidligpension, men for en almindelig superligaspiller med en indkomst på omkring30.000 kroner og parcelhus i Viborg, er det ikke opsparing, man skal satse på.

Det er fair nok at udtrykke sympati for den ene eller den anden part i fod-boldkonflikten. Det foruroligende er, at der både i klubberne og blandt for-boldfans er en grundlæggende mangel på forståelse af, at der er tale om tradi-tionelle ansættelsesforhold, som i Danmark bygger på aftaler. Lykkes det ikkeat nå til enighed, er den ultimative konsekvens strejker og lockout.

I den konkrete sag er der tale om, at arbejdsgiverne i Divisionsforeningenensidigt har implementeret et regelsæt, som har betydning for spillernes løn ogansættelsesvilkår. Og det kan man ikke gøre på det danske arbejdsmarked –heller ikke selv om regelsættet kommer fra det internationale fodboldforbund,FIFA. Meget længere er historien ikke. FIFA-reglerne skal naturligvis tilpassesde lokale arbejdsmarkedsforhold i de enkelte lande efter aftaler med dem, detberører – nemlig spillerne. Det samme er i øvrigt sket i andre lande. ■

Konger af en anden verden

�LEDER I Af Bent Winther, redaktør, bwi@lo.dk

Det er tilsyneladende svært at anerkende fodboldspilleres ret til ordnedeansættelsesforhold. Klubledelserne opfører sig som fornærmede, klyn-kende monarker, der har fået frataget en del af deres kongedømme.

De danske fodboldkon-ger lever i en verden styret af mandlige køns-hormoner og bedriver en ledelsesstil, som restenaf arbejdsmarkedet forlod for årtier siden.’

DENNE UGE I SIDSTE UGE I� �

TO FAGFORENINGER GÅR SAMMEN Dansk Merkonomforening ogMerkantilt Forum har slået pjal-terne sammen for i fællesskabog under navnet »Karryere« atskabe et fagforbund, der erskræddersyet til individualister.Den nye forening repræsenterercirka 3.000 merkantilt uddan-nede – fra erhvervsakademikeretil merkonomer.

IRAK-OFFICER KRÆVER GODTGØRELSEReserveofficer Annemette Hom-mel kræver godtgørelse af for-svaret, fordi Hærens OperativeKommando ikke sikrede korrektpartshøring, da hun blev hjem-sendt fra Irak efter beskyldning-er om mishandling af fanger, ogfordi den negative omtale harskadet hendes karrieremulighe-der. Hun får fuld opbakning fraDansk Magisterforening.

KOMMUNAL JOBINDSATS GØRES GENNEMSIGTIGKommunernes indsats for be-skæftigelsen skal kunne sam-menlignes på kryds og tværs.Derfor har Arbejdsmarkedssty-relsen oprettet internetportalenwww.jobindsats.dk, hvor man iførste omgang kan studere udgif-terne til sygedagpenge. Senerevil den kommunale indsats forledige på dagpenge og kontant-

hjælp, revalidender og lignendeogså optræde.

STADIG FLERE PÅ DELTID Antallet af danskere på deltidstiger, men er endnu ikke på ni-veau med årsskiftet 1998-99,hvor over 600.000 arbejdededeltid. Ifølge Danmarks Statistikvar antallet af deltidsbeskæftige-de 599.000 i 2. kvartal 2004.Det er omkring 100.000 flereend i 1. kvartal 2002. Stigning-en ses primært hos unge stude-rende og ældre på 55-66 år.

ÆLDRE ØNSKER AT BLIVE I ARBEJDE40 procent af de ældre ønsker atvente med at gå på pension, nårde har rundet 65 år. Det er enfordobling siden 1997. Ældresa-gen står bag undersøgelsen, derhar fulgt 1.616 personer og de-res holdninger og ønsker tilfremtiden igennem 15 år.

SPILLERE FÅR 75 PROCENT I STREJKESTØTTE »Strejkelønnen« til de professio-nelle fodboldspillere kommer tilat udgøre 75 procent af grund-lønnen, hvilket i gennemsnit vilbetyde 3.320 kroner om ugen.Den første uge er dog for de pro-fessionelle fodboldspilleres»egen regning«.

POLSK FIRMA I ARBEJDSRETTEN Det polske firma Biomax træk-kes i Arbejdsretten på grund afmanglende løn-, ferie- og pen-sionsindbetalinger til fire polskemedarbejdere. Sagen er den før-ste af sin art efter den såkaldteøstaftale. Træ-Industri-Byg me-ner, at der er tale om systema-tisk underbetaling, og vurderer,at de ansatte tilsammen har350.000 kroner til gode.

SKÆRPEDE REGLER FOR AKTIVEREDES ARBEJDEEn gruppe aktiverede blev i 2003sat til at samle kander for denprivate virksomhed Bodum, ogdet er konkurrenceforvridende iforhold til andre virksomheder ogdermed ulovligt. Derfor har Ar-bejdsmarkedsstyrelsen nu skær-pet reglerne for, hvordan priserpå kommunal produktion for pri-vate firmaer skal fastsættes.

ÆLDRE ER DESPERATE EFTER JOBDe ældre er næsten desperatefor at få et job. I modsætning tildet store flertal i alderen 25-29år er næsten halvdelen af de50-59-årige klar til at taget etarbejde med dårligere løn- og ar-bejdsvilkår, end de er vant til.Aldersgruppens ledighedspro-blem skyldes, at ingen vil an-sætte dem, viser en undersø-gelse fra Aalborg Universitet.

ONSDAG 25. AUGUST Miljøminister Connie Hedegaard(K) er indkaldt til samråd i Folke-tingets Miljøudvalg, hvor den ny-tiltrådte minister dels skal rede-gøre for fremtiden for danske na-tionalparker, dels redegøre for be-skyttelse af laks i Ribe Å.

TORSDAG 26. AUGUST Finansminister Thor Pedersen (V)præsenterer regeringens finans-lovsforslag for 2005 i Finansmi-nisteriets Rentekammersal klok-ken 13.00.

FREDAG 27. AUGUSTArbejdermuseet i Rømersgade iKøbenhavn genåbner, og det fej-res med en stor reception klok-ken 14-16, hvor blandt andre S-formand Mogens Lykketoft og LO-sekretær Harald Børsting taler.

LØRDAG 28. AUGUST Under overskriften »Faglige kravtil en anden politik« inviterer LO-Storbyerne, LO Storkøbenhavn ogNetværket Fagligt Ansvar til kon-ference i Odense Congress Centerklokken 10.00-16.00. Konferencen er startskud til enkampagne for at få fagbevægel-sens medlemmer til at diskutere,om den borgerlige regering er igang med at nedbryde solidaritetog velfærd. Blandt oplægsholderne er S-for-mand Mogens Lykketoft, SF-for-mand Holger K. Nielsen og SørenSøndergaard fra Enhedslisten.Også formand for LO-Storkøben-havn Peter Kay Mortensen og for-mand for LO Århus Hans Halvor-sen går på talerstolen.

KALENDER

Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til kalendera4@lo.dk.

Hvis social- og sundhedshjælper Sofie ikke længere skalringe til det plejehjem, hvor hun er ansat, men i stedet skalringe til Falck og fortælle, at hun er syg, og hvad hun fejler,er det et fatalt ledelsessvigt. Jeg kan kun tolke det, som atkommunen har mistillid til sine ansatte og har opgivet atgøre noget ved sygefraværet

»

KAREN STÆHR,næstformand i Forbundet

af Offentligt Ansatte

UGENS CITAT I Falck har indgået samarbejdsaftaler med flere arbejdspladser om at modtagesygemeldinger og rådgive om helbredelse

�

23 · AUGUST 2004 23

ISSN: 1602-1630

Særbehandling af én er diskrimation af en anden

I Foto Hanne Loop

Jeg er for ung til at være erfaren ogikke gammel nok til særbehandling.Hvis alle over 55 år »fredes« i deresjob af den positive diskriminering, kanman jo gætte på, hvem der står for tur.

UGEBREVET A4

ARBEJDSMARKED Mine jævnaldrendehar en alder, hvor eksamensbeviset er forukrøllet til, at man bliver opfattet som er-faren. Derimod er man en, som skal læresop, en, som begår begynderfejl, og sikkerten, som er ved at stifte familie. Man er kortsagt ikke særlig eftertragtet på arbejdsmar-kedet, hvilket afspejler sig i statistikkenover arbejdsløshed i gruppen 22-35 år.

Derfor provokerede det mig usædvan-ligt meget, da jeg i forrige uge slog op på enstor annonce fra Socialdemokraterne, hvoren smilende Lykketoft proklamerede, atdet var tid til positiv særbehandling af deældre. Vi andre skulle diskrimineres, fordivi jo »havde lettere ved at finde et nyt job«!

Det skal koste 50.000 kroner at fyre enmedarbejder, som har rundet de 55 år. Såklar var meldingen fra Lykketoft. Det gråguld på arbejdsmarkedet skal positivt sær-behandles, og virksomhederne eller det of-fentlige skal straffes økonomisk ud fra pis-kemetoden mere end gulerodsmetoden.

I bedste dilettantstil var Mogens Lykke-toft gået ind i kampen om de ældre væl-geres gunst. En gunst, som Dansk Folke-parti med ældrecheck og ekstra ældre-check ellers længe har appelleret til.

Men hverken Ældre Sagen eller ar-bejdsmarkedsforskeren Jørgen Stamhusfra Aalborg Universitet var begejstret forforslaget, som de mente vil tilskynde virk-

somhederne til at skille sig af med deresmedarbejdere inden den omkostnings-tunge alder. Og jo, forslaget var ligeledesdiskriminering af de yngre medarbejdere.Det fik de unge socialdemokrater i DSUog Dansk Ungdoms Fællesråd til at kritise-re forslaget fra Lykketoft. Men kritikkensyntes at prelle af på socialdemokraternesformand, som til Berlingske Tidende ud-talte, at kritikken ikke gjorde indtryk, forvi ved, »at de yngre medarbejdere har let-tere ved at finde et job igen«.

En ting er, at jeg som liberal principielter imod positiv diskriminering af den ene,fordi det alt andet lige betyder negativ dis-kriminering af en anden, men hvis alleover 55 år »fredes« af den positive diskri-minering, hvem står så for tur? Hvem skalholde hånden over dem, som har »jegplanlægger børn« bøjet i neon i panden?Eller er for unge til at være erfarne? Ellerdem af en anden etnisk baggrund, somhar skrevet 400 ansøgninger, før de fik enjobsamtale? Eller hvad med den enligeforsørger, som har lige lovlig mange bar-nets første sygedag? Eller hvad med dempå 54 år, som virksomhederne gerne vil afmed inden den omkostningstunge alder?

Politisk indblanding og positiv diskri-minering som den, Lykketoft gør sig tilfortaler for, vil skævvride arbejdsmarke-det og gøre andre grupper end de ældre

sårbare. Lykketofts piskemetode giverikke virksomhederne en gulerod til at tageet medansvar for at skabe et rummeligt ogpositivt arbejdsmarked – hvornår hartvang fordret dynamik og forståelse?

Lykketoft burde desuden læse Ugebre-vet A4, som i sidste uge påviste, at denstørste aldersgruppe i staten er de 55-59-årige, og at der inden længe vil kommemassive aldersproblemer, hvis der ikkesker et generationsskifte.

Hele 33 procent af de ansatte i den of-fentlige sektor er over 50 år, og blandt læ-rerne er tallet med 42 procent endnu høj-ere. Lykketofts forslag er en utidig ind-blanding i det danske arbejdsmarked, oghan har et forklaringsproblem over for os,som er for unge til at være erfarne og ikkegamle nok til positiv særbehandling. ■

MagasinpostUgebrevet A4Islands Brygge 32D2300 København S

ID.NR. 46009

U30

Ugebrevet A4 har overladt bagsiden til fire unge politikere, som på skift giver deres bud på, hvor velfærden og det danske arbejdsmarked skal bevæge sig hen. Fra venstre

■ Rasmus Prehn, 31 år, sekretariatsleder i Mindscope, et fagligt uddannelsescenter for unge i Esbjerg. Kandidat til Folketinget (S).

■ Ninna Thomsen, 28 år, medlem af SF’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

■ Kristian Madsen, 29 år, medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

■ Ellen Trane Nørby, 24 år, medlem af Venstres ungdom.