Kontur 2011 Langeland

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

www.reg

ionsydda

nmark.dk/detgo

deliv

Lang

eLan

d KO

MMUn

e 20

1148%Vidste du at husho

ldninger-

ne i Langeland Kommune

forrsager 48% af den

samlede CO2 udledning

Side 2 | KONTUR 2011

INTRO

Regional Udvikling / Strategi & analyse

IndhOLd

Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper

Klima / side 15CO2 udledning pr. indbyggerUdledning fra husholdning og erhvervUdvikling i CO2 udledningBidrag til drivhuseffekt

Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke VirksomhedsstrrelseErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturIvrkstteri

Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?

Appendiks / side 35

TaL TIL sTraTegIenStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklings-plan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan vre vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.

Med venlig hilsen

Kontur 2011 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Langeland kommuneFoto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: Kort & Matrikelstyrelsen

KOnTUr FynSom en del af omrdeinitiativ Fyn i den

Regionale Udviklingsplan, er ngletal for

hele Fyn samlet i en Kontur Fyn. Her kan

de fynske kommuner sammenligne sig

selv med resten af Fyn.

Se Kontur Fyn p

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

KONTUR 2011 | Side 3

BOSTNINGBOSTNING


I Langeland Kommune bor der 13.200 personer. Befolkningstallet forventes at falde, selvom aldergruppen 65+ r bliver strre

Gennem de seneste 10 r er der blevet frre tilflyttere, men de seneste r ogs frre fraflyttere

Langeland taber nettofraflyttere til Odense og Svendborg og vinder fra Assens, Faborg-Midtfyn og r

Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og nettotilflytning blandt mere velstillede borgere

Udpendlingen er steget med 45 procent de seneste 10 r, mens indpendlingen kun er steget med 7 procent. I 2010 pendler 28 procent af de beskftigede ud af kommunen for at arbejde, mere end halvdelen af til Svendborg

Huspriserne i Langeland Kommune er de laveste i Syddanmark. Huspriserne i Rudkbing ligger ogs lavt, men p niveau med fx Marstal, Tnder og Vojens


BOSTNING

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

sdan har beFOLKnIngen UdvIKLeT sIg2006-2010

beFOLKnIngspyraMIde 2011

sdan vIL beFOLKnIngen UdvIKLe sIg 2011-2031 - aLdersOpdeLT

Mnd Kvinder

Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt p sogne.

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

Alder

Hele landetHelelandet

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx

317.833

340.304

322.364

363.254

401.505

357.582

347.451

209.080

146.377

333.869

357.715

330.406

365.210

411.490

359.455

338.351

179.759

82.214

0-9 r

10-19 r

20-29 r

30-39 r

40-49 r

50-59 r

60-69 r

70-79 r

80+ r

0-24 r 25-64 r 65+ r

Langeland -19% -23% 28%

Syddanmark -4% -7% 44%

Hele landet 1% -2% 45%

13.200 indbyggere i kommunen

Rudkbing

Langeland

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx

501

680

385

566

838

1.110

1.123

800

622

540

726

446

566

898

1.127

1.231

687

397

Langeland


BOSTNING

Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

beFOLKnIngs-FreMsKrIvnIng 2011-2031

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik

Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

FLyTnInger 2000 Og 2010

UdvIKLIng I FLyTnInger 2000-2010

Tilflytning Fraflytning

Langeland Syddanmark Hele landet

2011 = Indeks 100

B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 2. trk 270611.xlsx

90

95

100

105

2011 2016 2021 2026 2031

Indeks: 2

010

= 100

r

Langeland Region Syddanmark Hele landet

2000 2010 Vkst 2000-2010 (%)

Tilflytning 621 532 -14,3

Indvandring 105 73 -30,5

Samlet tilflytning 726 605 -16,7

Fraflytning 672 633 -5,8

Udvandring 54 34 -37,0

Samlet fraflytning 726 667 -8,1

Nettotilflytning 0 -62 -

Langeland

B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 210611.xlsx

600

650

700

750

800

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Total

r

Tilflytninger Fraflytninger


BOSTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


hveM FLyTTer TIL Og Fra KOMMUnen?

hvILKe KOMMUner har neTTOTILFLyTnIng 2010?

Antal flytning

er

Til Fra Netto

over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


BOSTNING

Langeland

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. trk.xlsx

-45

-30

-15

0

15

30

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Antal flytninger

Alder

Til Fra Netto


BOSTNING

Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.

TOp 10 Over TILFLyTnInger

TOp 10 Over FraFLyTnInger

neTTOTILFLyTnIng FOrdeLT p IndKOMsT 2010


Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.


Tilflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige tilflyttere

Svendborg 519 29,9%

Odense 168 9,7%

Faaborg-Midtfyn 121 7,0%

Kbenhavn 103 5,9%

Assens 42 2,4%

Nyborg 41 2,4%

Aarhus 34 2,0%

Nordfyns 33 1,9%

Kerteminde 29 1,7%

r 29 1,7%

Fraflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige fraflyttere

Svendborg 615 33,2%

Odense 262 14,2%

Kbenhavn 132 7,1%

Faaborg-Midtfyn 104 5,6%

Aarhus 47 2,5%

Nyborg 45 2,4%

Kerteminde 29 1,6%

Nordfyns 26 1,4%

Lolland 22 1,2%

Slagelse 21 1,1%

FLyTnInger TIL Og Fra LangeLand 2008-2010

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Nettotilflytning

Langeland B12_Flytningerfordeltpindkomst2806111.trk.xlsx

-104

-17

16

9

19

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000 kr. +

Grn viser fra hvilke kommuner, der har vret en nettotilflyt-ning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har vret en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2008-2010.


BOSTNING

pendLIngsMnsTre I KOMMUnen

FaMILIeTILFLyTnInger 2010

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Datakilde: CRT (SAM-K)

Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet.


2000 2010 Vkst 2000-2010

Indpendling

Antal 907 974 7,4%

I procent af antal arbejdspladser 14,6% 19,2% 4,6 pct.point

Udpendling

Antal 1.109 1.612 45,4%

I procent af antal beskftigede borgere 17,3% 28,2% 10,9 pct.point

Nettoindpendling Totalt antal -202 -638 -

0%

20%

40%

60%

Enlig uden brn Enlig med brn Par uden brn Par med brn

Andel af familietilflytninger

482Langeland Syddanmark Helelandet



BOSTNING

Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til.


2000 2010

Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

2000 2010

Langeland

B16_indpendling 2000 og 2010 190911.xlsx

673

42 5615 11

644

9071

15 140

100

200

300

400

500

600

700

Svendborg Faaborg-Midtfyn Odense r Nyborg

Antal pendlere

2000 2010

IndpendLIng TIL LangeLand 2000 Og 2010

Langeland

B15_Udpendling 2000 og 2010 271011.xlsx

577

133 104

40 50

911

177 131

39 39

0

200

400

600

800

1.000

Svendborg Odense Faaborg-Midtfyn Kbenhavn Uden forkommunerne

Antal pendlere

2000 2010

UdpendLIng Fra LangeLand 2000 Og 2010


BOSTNING

verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byer er 50 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 110 km/t og p andre veje er 60 km/t.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30, 60 og 90 minutter.

Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger

Sor

Vojens

Faaborg

Nordborg

Sklskr

Rdekro

Assens

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ringe

mdrup

Otterup

Sakskbing

Rudkbing

Padborg

StribHng

Bellinge

Grsten

Lynge

Langeskov

Bogense

Snders

Marstal

Aarup

ev

Trs

Fynshav

Odense

Kolding

Ns

Fredericia

Slagelse

Snderborg

Svendborg

Haderslev

Ring

Nyborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Nakskov

Flensborg

Sor

Vojens

Faaborg

Nordborg

Sklskr

Rdekro

Assens

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ringe

mdrup

Otterup

Sakskbing

Rudkbing

Padborg

StribHng

Bellinge

Grsten

Lynge

Langeskov

Bogense

Snders

Marstal

Aarup

ev

Trs

Fynshav

Odense

Kolding

Ns

Fredericia

Slagelse

Snderborg

Svendborg

Haderslev

Ring

Nyborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Nakskov

Flensborg

s LangT Kan Man KOMMe! Fra Rudkbing i bil p:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Rudkbing med offentlig transport p:

0-30 min. 30-60 min.

60-90 min.


BOSTNING

Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.


IndKOMsT pr. Indbygger 2008 Og 2009

IndKOMsT pr. IndbyggerI aLLe LandeTs KOMMUner 2009

IndKOMsTFOrdeLIng 2009

over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.


OmrdeIndkomst 2008

Indkomst 2009

Fan 240.327 238.397

Middelfart 226.772 221.847

Vejle 227.609 221.644

Kolding 227.417 219.620

Fredericia 222.718 219.401

Esbjerg 219.613 216.085

Kerteminde 215.506 213.333

Haderslev 214.250 213.223

Billund 219.551 212.511

Nyborg 211.962 212.195

Varde 216.371 211.728

Svendborg 213.095 208.634

Odense 207.680 207.550

Assens 208.344 206.939

Faaborg-Midtfyn 209.454 205.897

Aabenraa 213.372 205.371

Vejen 210.771 204.032

Nordfyns 207.053 202.773

r 203.204 202.028

Langeland 200.920 200.484

Tnder 205.264 199.213

Snderborg 209.503 196.528

Syddanmark 215.213 210.822

Hele landet 225.920 222.750

Langeland

B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 281011.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000+ kr.

51 Langeland Syddanmark Hele landet


BOSTNING

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

hUsprIser I syddanMarK FOrdeLT p KOMMUner Og byer

KommuneGennemsnitspris i

kommunen (kr. pr. m2)By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Odense 12.953 Odense 13.438

Middelfart 11.496 Middelfart 13.611

Fan 11.415

Kolding 11.298 Kolding 13.379

Vejle 11.270 Vejle 13.801

Fredericia 11.192 Fredericia 11.404

Svendborg 11.081 Svendborg 12.574

Esbjerg 10.379 Bramming 9.548

Esbjerg 11.911

Ribe 10.402

Nyborg 10.045 Nyborg 12.164

Kerteminde 9.719 Kerteminde 13.901

Munkebo 9.256

Snderborg 8.237 Nordborg 5.803

Snderborg 11.387

Faaborg-Midtfyn 8.114 Faaborg 10.158

Ringe 10.224

Billund 7.907 Billund 10.023

Grindsted 9.035

Assens 7.845 Assens 9.116

Haarby -

Varde 7.671 Varde 10.145

Haderslev 7.647 Haderslev 10.328

Vojens 7.589

Aabenraa 7.480 Rdekro 8.934

Aabenraa 9.743

Nordfyns 7.264 Bogense 9.914

Otterup 9.979

Vejen 7.139 Rdding -

Vejen 8.770

r 6.384 Marstal 6.959

rskbing -

Tnder 6.258 Skrbk -

Tnder 7.197

Langeland 6.179 Rudkbing 7.501

Syddanmark 9.651 Byer 11.811


BOSTNING

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 p handlede parcel- og rkkehuse.

Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

hUsprIser I aLLe LandeTs KOMMUner

UdvIKLIng I hUsprIser 2007-2010

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kommune 2007-2008 (pct.)2008-2009

(pct.)2009-2010

(pct.)2007-2010

(pct.)

Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4%

Billund 11,9% -6,7% 1,0% 5,5%

Esbjerg 1,5% -5,1% 3,7% -0,1%

Fan 7,3% 1,6% -3,0% 5,7%

Fredericia 2,2% -10,4% -2,8% -11,0%

Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8%

Haderslev 6,2% -4,2% -6,1% -4,5%

Kerteminde -0,9% -10,4% -1,5% -12,5%

Kolding 1,0% -8,1% 1,0% -6,2%

Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9%

Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2%

Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4%

Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4%

Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3%

Svendborg 5,7% -8,5% -1,3% -4,5%

Snderborg 4,9% -3,6% -3,3% -2,3%

Tnder -2,2% 1,8% 5,7% 5,2%

Varde 6,1% -2,4% 0,9% 4,5%

Vejen 10,4% -5,0% -6,6% -2,1%

Vejle 2,5% -5,3% -2,0% -4,9%

r -2,1% 6,3% -5,3% -1,4%

Aabenraa 2,4% -4,2% 1,2% -0,8%

Syddanmark 2,8% -6,5% -0,4% -4,2%

Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6%


BOSTNING

Kortet viser kommunens strste by opdelt p kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 35.

Datakilde: Geomatic a/s

LIvssTILsgrUpper

Velhavere Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Storbyliv Unge p vej Seniorer Livet p grden


KLIMAKLIMA


KL MA

Opgrelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes p www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgngelige.

CO2 udledningen pr. indbygger i Langeland Kommune ligger under niveauet i resten af Syddanmark og under gennemsnittet for hele landet

52 procent, eller 4 ton af den rlige CO2 udledning pr. indbygger p Langeland kommer fra virksomhederne. Husholdningerne bruger de resterende 48 procent

Siden 2000 er den rlige CO2 udledning i Langeland Kommune faldet marginalt fra 8,2 ton til 8 ton pr. indbygger. Det er frst og fremmest husholdningerne der har reduceret udslippet

Langelands samlede bidrag til drivhuseffekten er ogs faldet. Virksomhedernes bidrag er faldet med 3 procent og husholdningernes bidrag er faldet 17 procent fra 2000 til 2009


KLIMA

Kortet viser den rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner.


CO2 UdLednIng pr. Indbygger I KOMMUnerne 2009

8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton

CO2 UdLednIng pr. Indbygger 2009

HusholdningerErhverv

Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009 for henholdsvis husholdninger og erhverv.Datakilde: Danmarks Statistik

RSD

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx

3,2437%

5,4463%

Husholdninger Erhverv

SyddanmarkLangeland

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx

3,8348%4,22

52%

Husholdninger Erhverv

Langeland


KLIMA

CO2 UdLednIng I de syddansKe KOMMUner 2009

Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet.


Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i kommunen mlt i ton.


UdvIKLIng I CO2 UdLednIng pr. IndbyggerLangeland

K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611.xlsx

7

8

9

10

11

12

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Ton ud

slip pr. indb

ygge

r


Langeland

K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611.xlsx

18,2

10,9

10,7

10,4

9,3

9,2 9,1

8,7

8,6

8,6

8,6

8,5

8,5

8,4

8,1

8,1

7,5

7,4

7,2

6,9

6,6

5,8

8,7 8,8



KLIMA

Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt p fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (r 2000 = indeks 100).


CO2 UdLednIng pr. Indbygger FOrdeLT p seKTOr

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling

bIdrag TIL drIvhUseFFeKTen

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 kvivalenter.


Langeland

K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt p fremstilling, service og husholdninger 300611.xlsx

80

90

100

110

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling

Absolut udslip (ton GWP) Udvikling 2000-2009

Langeland Syddanmark Langeland Syddanmark

Landbrug, fiskeri og rstofudvinding 93.821 4.354.208 2% -7%

Fremstillingsvirksomhed 14.673 2.488.151 -29% -46%

Energi- og vandforsyning 881 127.514 2% 54%

Bygge og anlg 3.494 332.679 26% 14%

Handel, hotel- og restauration 6.602 838.827 8% 3%

Transport, post og tele 2.428 688.591 -10% -1%

Finansiering og forretningsservice 1.076 201.063 -4% 7%

Offentlige og personlige tjenester 5.227 1.030.102 -10% -4%

Erhverv i alt 128.203 10.061.136 -3% -19%

Husholdninger 53.266 3.967.749 -17% -11%


ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD


NB! Antal arbejdspladser i tabellen p s. 20 og i cirkeldiagrammerne p s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskftigelsen p 70.000 personer p landsplan.

5.000 personer er beskftiget i den offentlige og private sektor i Langeland Kommune. Det svarer til 72 arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64 r)

Fra Rudkbing kan man n 125.000 arbejdspladser inden for n time. Det er flere end man kan n fra Snderborg

30 procent af de beskftigede er ansat p store virksomheder med mere end 50 medarbejdere. P landsplan er 47 procent beskftiget i en stor virksomhed

Langeland Kommune var i 2010 specialiseret inden for energi/milj omrdet. Denne strke specialisering m forventes at ndre sig i takt med at Vestas p Langeland lukkes

Fdevarer er ogs en erhvervsmssig specialisering i Langland Kommune, selvom beskftigelsen inden ofr omrdet har vret faldende

Nye virksomheder beskftiger mere end 17 pct. af de ansatte i den private sektor i Langeland Kommune


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alders-gruppen 25-64 rige. I parentes vises antal arbejds-

pladser i det private.


Datakilde: CVR

arbejdspLadserI de syddansKe KOMMUner 2010

besKFTIgede I KOMMUnen

arbejdspLadserpr. 100 Indbyggere

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r

87 til 180 73 til 87 0 til 73

ERHVERVSFORHOLD

Rudkbing

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdsplad-ser pr. 100 25-64 rige (heraf private)

Assens 15.144 (10.573) 68 (47)

Billund 16.483 (12.848) 121 (94)

Esbjerg 58.337 (38.356) 95 (63)

Fan 1.022 (670) 58 (38)

Fredericia 26.683 (16.670) 101 (63)

Faaborg-Midtfyn 20.207 (13.362) 74 (49)

Haderslev 24.825 (15.331) 84 (52)

Kerteminde 10.925 (8.458) 88 (68)

Kolding 48.808 (35.371) 103 (75)

Langeland 5.069 (3.172) 72 (45)

Middelfart 16.010 (10.448) 80 (52)

Nordfyns 9.969 (6.824) 63 (43)

Nyborg 11.520 (6.473) 69 (39)

Odense 96.271 (57.845) 96 (58)

Svendborg 24.224 (14.197) 78 (46)

Snderborg 33.905 (22.279) 87 (57)

Tnder 17.753 (12.012) 86 (58)

Varde 22.524 (15.491) 87 (60)

Vejen 18.619 (13.928) 84 (63)

Vejle 52.201 (34.753) 92 (62)

r 2.471 (1.551) 73 (46)

Aabenraa 27.398 (18.337) 86 (58)

Syddanmark 560.368 (368.949) 89 (58)

Hele landet 2.684.992 (1.732.204) 91 (58)

Antal besktigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010

1.000 til 1.500 300 til 1.000 0 til 300


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes strrelse for kommunen.


adgang TIL arbejdspLadser 2011

jOb FOrdeLT p vIrKsOMhedssTrreLse 2010

KommuneAntal

beskftigede borgere

Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen

Antal arbejds-pladser inden for 60 min. fra den strste by i kommunen

Assens 19.470 28.725 257.040

Billund 13.222 55.767 339.160

Esbjerg 55.219 67.747 231.263

Fan 1.528 37.698 81.620

Fredericia 23.318 140.842 529.350

Faaborg-Midtfyn 24.185 36.815 173.424

Haderslev 26.618 93.815 359.261

Kerteminde 10.936 98.345 207.672

Kolding 44.166 160.944 556.910

Langeland 5.707 20.041 124.863

Middelfart 18.070 147.940 439.628

Nordfyns 13.986 95.883 289.365

Nyborg 14.345 125.654 280.041

Odense 87.529 168.609 357.847

Svendborg 26.959 79.495 193.105

Snderborg 33.998 50.276 104.102

Tnder 18.719 13.535 84.983

Varde 25.453 58.270 183.295

Vejen 20.885 96.126 373.571

Vejle 52.752 183.296 641.122

r 2.819 1.506 1.506

Aabenraa 27.887 59.692 203.708

Omrde 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt

Langeland 34,3% 16,2% 19,1% 30,4% 5.240

Syddanmark 22,9% 14,7% 18,8% 43,7% 583.671

Hele landet 21,5% 13,2% 18,1% 47,2% 2.811.148


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2010.


hvad Laver de 25-64 rIge?

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.


arbejdssTyrKe Og besKFTIgeLse 2001-2010

Langeland

E07_Hvad laver de 25-64 rige 1. trk 160811.xlsx

5,8

9,0

68,8

58,5

2,9

2,6

11,6

20,4

10,9

9,4

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet

Langeland

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

And

el af be

folkning

en 25-64 r (%

)

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskftigelse (DK) Beskftigelse (Langeland)

E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2001-2010 1. trk 160811.xlsx

66

70

74

78

82

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

And

el af be

folkning

en (%)

Arbejdsstyrke (Langeland)Beskftigelse (Landeland)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.


IndKOMsT pr. besKFTIgeT 2009

Kvinder Mnd

UdvIKLIng I LedIghed 2000-2017, sydFyn Og er

Figuren viser ledighedsudviklingen for-delt p kn i pendlingsomrdet Sydfyn og erne (Langeland, Svendborg og r Kommuner).

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

sydfynogerne

E08_Udviklingiledighed241011.xlsx

-500

0

500

1.000

1.500

2000 2005 2010 2015

Antal arbejds

lse

r

Mnd Kvinder

Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)

Fan 370.814

Middelfart 365.873

Vejle 364.528

Fredericia 363.301

Kolding 360.534

Kerteminde 360.151

Esbjerg 355.230

Odense 350.794

Billund 350.620

Snderborg 348.721

Varde 348.658

Svendborg 348.479

Haderslev 347.973

Nyborg 347.340

Assens 345.725

Aabenraa 343.127

Vejen 342.129

Faaborg-Midtfyn 341.869

Nordfyns 337.136

Tnder 336.918

r 326.665

Langeland 324.376

Syddanmark 351.499

Hele landet 367.703


ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.


arbejdspLadser I prIvaT Og OFFenTLIg seKTOr 2010

KOMMUnens erhvervssTrUKTUr - den private sektor 2010

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Figuren viser kommunens andel af den private beskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.

Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskftigelse i hele landet.


erhvervsspeCIaLIserIng 2010

HeleLandet

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

952.788 35%

1.732.204 65%

Offentlige sektor Private sektor

Hele landet

Langeland

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

1.897 37%

3.172 63%

Offentlige sektor Private sektor

Langeland

E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx

0 5 10 15 20 25

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

procent



Langeland

E12_ E

rhvervsspecialisering 220811.xlsx

0,18

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6

Energi/milj

Fdevarer

Turisme

Bygge/bolig

Medico/sundhed

Transport

Mbler/bekldning

vrige erhverv

IT/kommunikation

procent

Langeland

Langelands andel af den sam

ledebesk

ftigelse

Langeland

procent


ERHVERVSFORHOLD

UdvIKLIng I erhvervssTrUKTUren 2004-2008Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


ERHVERVSFORHOLD

UdvIKLIng I erhvervssTrUKTUren 2009-2010Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer at et ressourceomrde i princippet er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer):

Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.

ressOUrCeOMrder hvad er deT?

Langeland

E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx

-30 -20 -10 0 10 20 30

Turisme

Medico/Sundhed

Energi/milj

Transport

Bygge/Bolig

Mbler/Bekldning

Offentlige sektor

Fdevarer

IT/kommunikation

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent

Langeland Hele landet

procent



procent

Langeland

E13B_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx

-30 -25 -20 -15 -10 -5 0 5

Offentlige sektor

Medico/Sundhed

Fdevarer

Energi/milj

Bygge/Bolig

Turisme

Transport

Mbler/Bekldning

IT/kommunikation

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent



ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser erhvervsmssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen.Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).

sTyrKer Og svagheder

F

Mange

Antal beskftigede: Hj

Mellem

Lav

Vkst i beskftigelse p landsplan 2009-2010:

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne.

Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre end kommunens samlede andel af

landets arbejdspladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst

tre gange s stor.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret

deTaLjereT erhvervssTrUKTUr 2010

Erhvervsspecialisering:

ERHVERVSFORHOLD

Langeland figur

E15_Styrker og svagheder 2009-2010 020312.xlsx

Fdevarer

vrige erhverv

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Turisme

IT/kommunikation

Transport

Medico/sundhed

Energi/milj

-30%

-25%

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

0 1 2 3

Vkst i b

esk

ftigelse i kommun

en. 2

009-2010

Erhvervsspecialisering

gns. vkst i beskftigelse i kommunen

gns. vkst i beskftigelse p landsplan

Langeland

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 424 117 12 365 918

Mbler - 23 - 12 35

Bekldning - 10 - 40 50

Turisme - - - 135 135

Bygge/bolig 9 119 0 587 715

IT/kommunikation - 1 0 77 78

Transport - 2 - 191 193

Energi/milj 0 243 - 76 319

Medico/sundhed - 74 - 93 167

vrige - - - - 495

I alt 433 589 12 1.576 3.105

Ressourceomrde Primre erhvFremstillings-Sttteehverv ServiceerhverI altFdevarer 60469 56854 20182 114241 251746Mbler - 12141 - 18090 30231Bekldning - 7134 - 41329 48463Turisme - - - 61362 61362Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667IT/Kommunikation - 20344 2612 150714 173670Transport - 15564 - 147055 162619Energi/milj 4155 26457 - 26143 56755Medico/sundhed - 32194 - 58127 90321vrige - - - - 469486I alt 68122 228985 25818 920909 1713320

E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2010 230811.xlsx

Svag Neutral StrkErhvervsspecialisering


ERHVERVSFORHOLD

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.



nye vIrKsOMheder 2008

nye vIrKsOMheder 2001-2008Etab

lering

srate

Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder

8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.

ERHVERVSFORHOLD

Langeland

E16_Nyevirksomhedersetableringsrate20012008290811.xlsx

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Etableringsrate

r

Langeland Region Syddanamrk Hele landet



ERHVERVSFORHOLD

de nye vIrKsOMheders jObandeL

IvrKsTTerI OverLeveLse Og jObvKsT

Sjlerne viser, hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2004-2008) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2009.


E18Ivrkstterioverlevelseogjobvkst191011.xlsx

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

HaderslevKerteminde

Kolding

Langeland

MiddelfartNordfyns NyborgOdense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

VejenVejle

r

Aabenraa

0

1

2

3

4

5

6

7

52% 54% 56% 58% 60% 62% 64%

Jobskabelse

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik

Langeland

E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx

5,7%

6,3%

6,9%

7,3%

7,5%

7,7%

7,8%

8,3%

8,6%

9,4%

9,5%

10,4%

11,3%

11,4%

11,6%

11,9%

11,9%

12,2%

12,6%

12,9%

14,0%

17,6%

9,2%

9,7%


UDDANNELSEUDDANNELSE


I Langeland Kommune har 8 procent af de beskftigede i den private sektor en mellemlang eller en lang videregende uddannelse. Gennemsnittet for Syddanmark er 11 procent

18 procent af de piger, der fortsat bor i kommunen 15 r efter de har forladt grundskolen, har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. For drengene er tallet 30 procent

Af dem der forlod grundskolen i 1991-94 har fraflytterne den hjeste uddannelse. Blandt fraflytterne har 39 procent af pigerne og 30 procent af drengene fet en mellemlang eller lang videregende uddannelse

49 procent af pigerne og 30 procent af drengene forventes at f en videregende uddannelse. P landsplan glder det 56 procent af pigerne og 42 procent af drengene


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).


UddanneLsesnIveaU 2010

De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

besKFTIgede I den prIvaTe seKTOr Med MvU eLLer LvU 2010

besKFTIgede I den OFFenTLIge seKTOr Med MvU eLLer LvU 2010

Grund-skole

Gymnasial udd.

Erhvervs-udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Langeland 32,0 3,3 45,2 5,3 12,0 2,2 100

Syddanmark 25,2 4,8 41,3 6,5 17,1 5,1 100

Hele landet 22,9 6,3 38,0 6,1 17,8 8,9 100

Langeland

U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

31,5%

31,6%

33,1%

34,8%

35,2%

35,4%

36,4%

36,5%

37,3%

37,5%

37,7%

38,3%

38,8%

39,0%

39,4%

41,0%

42,9%

43,0%

44,6%

46,1%

46,3%

46,6%

41,3%

42,5%

Langeland

U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

7,2%

7,2%

7,5%

8,3%

8,4%

8,6%

8,9%

9,1%

9,5%

9,5%

10,0%

10,2%

10,3%

10,4%

11,2%

11,2%

11,7%

12,1%

12,3%

13,5%

13,8%

13,9%

10,8%

16,0%


UDDANNELSE


bOpL Og UddanneLse 15 r eFTer grUndsKOLen

Fortsat i kommunen

hjemvendte

Tilflyttere

Fraflyttere

PIGER DRENGE

Uden erhvervskomp. udd. 18% 30%

Erhvervsfaglig + KVU 75% 68%

MVU + LVU 7% 2%

Samlet antal 76 90

PIGER DRENGE



MVU + LVU 26% 17%

Samlet antal 53 35

PIGER DRENGE



MVU + LVU 39% 30%

Samlet antal 192 165

PIGER DRENGE



MVU + LVU 33% 12%

Samlet antal 42 34

Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt p fire grupper:

de unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Langeland og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Langeland, men ikke var bosat i kommunen 15 r senere


UDDANNELSE

de Unges UddanneLsesnIveaU OM 25 r

Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 r, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres hjeste fuldfrte uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

Drenge Piger

Drenge Piger

Hele landet

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

25%

17%

32%

25%

42%

57%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

VideregendeErhvervsfagligUden erhvervs-kompetence

Hele landet

Langeland

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

27%

15%

43%

36%

30%

49%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

Langeland


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterflgende 25 r. Nationalt er mlstningen, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregende uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

s Mange FOrvenTes aT genneMFre MIndsT en UngdOMsUddanneLse

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

Syddanm

ark

Hele landet

Drenge 84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84

Piger 89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91

U07_udvikling i antal beskftigede 2010-2020 050911.xlsx Sydfyn og er

-700

-600

100

100

300

-600

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2010 til 2020. Figu-ren viser den samlede udvikling for pendlingsomrdet Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner).

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

UdvIKLIng I anTaL besKFTIgede 2010-2020 sydFyn Og er


UDDANNELSE

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011.

Datakilde: Rejseplanen

hvOr LangT er der TIL gyMnasIerne?

hvOr LangT er der TIL de erhvervsFagLIge UddanneLser?

Fredericia

Kolding

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Glamsbjerg

Snders

Varde

Nyborg

Grindsted

Oure

SvendborgFaaborg

Esbjerg

Tnder

Odense

Snderborg

Toftlund

Ringe

Ribe

Vejen

Vejle

Marstal

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Odense

Aabenraa

Haderslev

Middelfart

Kolding

VardeFredericia

Glamsbjerg

Nyborg

Svendborg

Esbjerg

TnderSnderborg

Grindsted

Ribe

Vejen

Vejle

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:

Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole

Rejsetider:

0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik


Boligejere med overskud overskud udgr en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forst-der og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr pensionen og den stor frivrdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsde alderdommen.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn. Bde familier med de helt sm brn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og brnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hrdt p at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterln og et frit otium noget der nrmer sig, og dette ser man frem til.

Livet p landet omfatter bde de professionelle landmnd, de stolte hndvrksmestre og de lokale, som gennem flere gene-rationer har levet livet p landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv p en grd, men uden at have erhvervs-mssig tilknytning til landbruget.

Velhavere dkker landets mest velhavende familier og hjest uddannede i samfundet. Man har et stort konomisk rderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de strste byer, til liebhavervillaer eller ligefrem paler i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nr skov og strand og sjldent langt fra en golfbane.

Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i bde parcelhuse, lejligheder og rkke- og kdehuse og befinder sig geografisk svel i byomrder i hovedstadsomrdet som i provin-sen. Offentlig leje er typisk, men ogs andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Flles for hele gruppen er, at man sger fllesskabet med andre og er bosat p et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.

Seniorer er en sammenstning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller vrelser p plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angr baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilflles.

Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spnder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de strste danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ldre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.

Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstils-typer og -grupper p www.geomatic.dk.

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.

ressOUrCeOMrder

APPENDIKS

LIvssTILsgrUpper

Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Documents

Kontur 2011 Langeland