Udarbejdet Region Syddanmark 2011

KONSEKVENSER AF FASTE FORBINDELSER OVER FEMERN BÆLT OG KATTEGAT FOR

REGION SYDDANMARK

- 2 -

- 3 -

1 Sammenfatning 04

2 Introduktion 07

3 Trafikalekonsekvenser 08

4 Konsekvenserforbeskæftigelseog pendling 14

5 Konsekvenserforgodstransport 29

6 Konsekvenserforturisme 40

7 Konsekvenserforbosætning 46

8 Litteraturliste 54

Bilag

A:Interviewliste 56

B:Pendling1 57

C: Pendling2 62

D: Transportcentrene 64

E: Turisme 66

F: Bosætning 68

Indholdsfortegnelse

- 4 -

I 2020 bliver Østdanmark landfast med Tyskland med den kommende faste Femern Bælt forbin-delse. I 2030 kan Sjælland og Jylland blive landfast, hvis Folketinget beslutter sig for, at opføre en fast forbindelse over Kattegat.

Formålet med nærværende analyse er på baggrund af eksisterende viden, statistisk analyse, økono-miske beregninger og spørgeskemaundersøgelse, samt interviews med videnspersoner, at kortlægge, hvilke konsekvenser en Femern Bælt forbindelse i 2020 og en Kattegatforbindelse i 2030, vil have for Region Syddanmark på udvalgte områder.

De udvalgte områder er • trafik• pendling og beskæftigelse• godstransport• turisme• bosætning

Analysen er udarbejdet af Grontmij for Region Syd-danmark i perioden maj 2011-oktober 2011.

Analysens hovedkonklusioner kan sammenfattes i følgende punkter:

1. Sammenfatning

EnfastKattegatforbindelsevilreduceretrafik-keniRegionSyddanmark,menvilikkefjernedentrafikaletrængselpåVejlefjordbroenogLille-bæltsforbindelsen.

Der er markant forskel på, hvordan henholdsvis en Femern Bælt forbindelse og en Kattegatforbindelse trafikaltvilpåvirkeRegionSyddanmark.Mensdenkommende Femern Bælt forbindelse kun vil påvirke trafikkenmarginalt,vilenfastKattegatforbindelsepåvirketrafikkennogetiRegionSyddanmark.

En Femern Bælt forbindelse i 2020 vil have en megetbegrænsetpåvirkningpåtrafikkengennemRegion Syddanmark.

Størst effekt forventes at ske ved landegrænsen til Tyskland, hvor det forventes, at den faste for-bindelseoverFemernBæltvilreduceretrafikkenmed 3,2 %, mens Storebæltsforbindelsen og E20 FynskenordforNyborgvilfåreducerettrafikkenmed 1,8 %.

EnfastKattegatforbindelsevilpåvirketrafikkenpåStorebæltsforbindelsen,DenFynskeMotorvejogdenØstjyskeMotorvej.Detantages,atderpådissestrækningervilbliveflyttet3.104køretøjerpr.døgn(2020 tal), hvilket for f.eks. Storebæltsbroen svarer til en andel på godt 8 %.

I relation til Storebæltsforbindelsen skal det dog un-derstreges, at der hersker stor usikkerhed om, hvor storenandeltrafikdervilbliveflyttetsomkonse-kvens af en fast Kattegatforbindelse. Grontmij og Damvad(2009)harestimeret,at36%aftrafikkenpåStorebæltvilbliveflyttet.

EnKattegatforbindelseforventesatflytteca.4%aftrafikkenpåVejlefjordbroen.Trafikoverflytningenvil dog ikke ændre ved, at der forsat vil være kritisk trængsel/sammenbrud.

På samme vis forventes en fast Kattegatforbindel-

- 5 -

se,atflytteca.4%aftrafikkenpåLillebæltsbroen,hvilket vil føre til en reduktion i trængslen, hvilket dog fortsat svarer til kritisk trængsel.

EnfastKattegatforbindelsekanfåmærkbareøkonomiskeeffekteriformafnegativebeskæfti-gelseskonsekvenserforRegionSyddanmark.

Analysen viser, at den faste forbindelse over Femern Bælt ikke har beskæftigelseseffekter for Region Syddanmark, hvorimod en faste forbindelse over Kattegat forventes at have relativt store be-skæftigelseskonsekvenser for Region Syddanmark.

Det forventes, at den faste forbindelse over Katte-gat vil resultere i, at de som pendler til/fra Region Syddanmark, på nuværende tidspunkt, vil ændre deres mønstre.

Dette begrundes med, at den faste forbindelse over Kattegat vil reducere rejsetiden mellem København ogMidt-ogNordjyllandvæsentligt.

MedenfastKattegatforbindelsesmelterarbejds-markederne over Kattegat sammen og den markant kortere transporttid vil gøre det muligt, at arbejde og bo på hver sin side Kattegat.

Dette betyder, at den andel af personer, der i dag borif.eks.RegionMidtjyllandogarbejderiRegionSyddanmark vil blive mindre, da det med en fast Kattegatforbindelse bliver muligt at bo i Region Midtjyllandogarbejdetif.eks.Hovedstadsområdetpå grund af den markant kortere rejsetid.

Ud fra de pendlingsmæssige konsekvenser forven-tes beskæftigelsen at blive negativt berørt. Dette, under forudsætning af, at Region Syddanmark ikke fortager afværgeforanstaltninger for at modvirke denneforventedetendens,afledernegativeøkono-miske effekter for Region Syddanmark.

Analysen viser, at de negative beskæftigelsesef-fekter vil få følgende økonomiske konsekvenser for Region Syddanmark i 2030:

• Et produktionsværditab på ca. 28 mia. kr.• Et samlet tab i bruttoværditilvækst på ca. 13

mia. kr.• Etsamlettabafkommunaleskatterpå4mia.

kr.

FemernBæltforbindelsenvilfjernebanegodsitransitgennemRegionSyddanmark,menvilikkehavekonsekvenserforværdiskabelsenigodstransporterhvervetiregionen

Analysen viser, at den kommende Femern Bælt forbindelse kun vil have marginal betydning for godstransporterhvervet i Region Syddanmark.

Detgodssomforventesatbliveoverflyttet,som

- 6 -

Dermed har det ikke økonomisk betydning for Regi-on Syddanmark, at rejsende måtte vælge at krydse Femern Bælt forbindelsen frem for den dansk-tyske grænse i Sønderjylland.

En Kattegatforbindelse forventes at skabe mere in-denrigskonkurrence på det danske turismemarked, idet forbindelsen kommer til at skabe tidsbesparel-ser og dermed rejseomkostningsbesparelser for de danske ferieturister.

Den faste forbindelse over Kattegat må alt andet lige, forventes at øge konkurrence på indenrigsmar-kedet, og dermed føre til mere negative konsekven-ser i Region Syddanmarks turismeerhverv end den faste forbindelse over Femern Bælt

Det vurderes, at der som følge af de kortere rejse-tidermellemØstdanmarkogMidt-ogNordjyllandvil komme en reduktion af danske besøgende til Region Syddanmark, hvilket vil resultere i et fald i det samlede antal besøgende. Ud fra spørgeske-maundersøgelsen af turistvirksomhederne sås, at mellem 5-23 % af turistvirksomhedernes gæster kommer fra Sjælland, som giver et middelestimat pågodt14%.

placering i Danmark, samt virksomhedsstrukturen i Danmark.

EnKattegatforbindelsevilpåvirkeindenrigs-ferieturismeniRegionSyddanmarknegativt,mensFemernBæltforbindelsenikkevilpåvirketuristerhvervetiRegionSyddanmark.

Femern Bælt forbindelsen i 2020 vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for turisme-erhvervet i Region Syddanmark, hvilket skyldes, at rejsende mellem Skandinavien og det europæiske kontinentkanbetragtessomtransittrafikgennemRegion Syddanmark og som dermed ikke bidrager (eller kun bidrager marginalt) til værdiskabelsen i turisterhvervet.

følge at en Femern Bælt forbindelse vurderes udeluk-kende at være banegods i transit.

En Femern Bælt forbindelse vil fjerne al transitgods på bane gennem Sønderjylland og over Fyn og dermed givetvis virke som en forbedring af kapaciteten på jern-banen. Det kan betyde en forbedring af togbetjeningen for passagerer på strækningen, såfremt togfrekvensen også forbedres.

En Kattegatforbindelse vil, ligesom en fast forbindelse over Femern Bælt, ikke have indvirkninger på Region Syddanmarks godstransporterhverv. Der kan dog muligvisværenoglegodscentresomflyttestætterepåAarhus på sigt.

Analysen viser, at der i transporterhvervet i Region Syddanmark er bekymring for, at Femern Bælt forbin-delsen og en Kattegatforbindelse vil føre til et fald i trafikinvesteringeriRegionSyddanmarkogdermedenudskydelse af håndteringen af trængselsproblemet ved Vejle.

Det er vurderingen, at selv med de to faste fremtidige forbindelser over Femern og Kattegat vil Region Syd-danmark stadigvæk være centrum for godshåndtering i Danmark i fremtiden på grund af regionens centrale

- 7 -

Der er indgået politisk forlig om anlæg af en fast Femern Bælt forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland. Anlægsloven forventes vedtaget i 2013 og forbindelse skal stå færdig i 2020.

Der verserer en politisk debat om etablering af en fremtidig Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland. Såfremt der træffes politisk beslutning om en Kattegatforbindelse kan den står færdig i 2030.

Formålet med nærværende analyse er kvantitativt og kvalitativt at afdække, hvilke konsekvenser en Femern Bælt forbindelse i 2020 og en Kattegatfor-bindelse i 2030, vil have for Region Syddanmark.

Konsekvensernevurderespåområdernetrafik,pendling og beskæftigelse, godstransport, turisme og bosætning.

Analysen har ud fra eksisterende viden, statistik analyse økonomiske beregninger, spørgeskemaun-dersøgelser samt interview med personer indenfor hvert af de fokuserede områder kortlagt konsekven-serne af fremtidige forbindelser over Femern og Kattegat.

Baseret på eksisterende viden, samt resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, vurderes hverken Femern Bælt forbindelse eller Kattegatforbindelsen at have bosætningsmæssige konsekvenser for Region Syddanmark.

VedopførelsenafdenfasteforbindelseoverStore-bælt, var der ingen klare eller entydige tendenser af, at bosætningsmønstrene ændrede sig markant i de forskellige amter. Derfor er det ej heller forvent-ningen, at opførelsen af de to faste forbindelser, i sig selv, vil komme til at påvirke de nuværende og forventede bosætningsmønstre.

Dogviltendensenmed,atmansomungflytterefteruddannelsessted muligvis blive en udfordring for Region Syddanmark.

HvisSyddanskUniversitetpåvirkesnegativt,somfølge af øget konkurrence fra Århus og Københavns Universiteter,vildettebevirke,atflereungeflyttertilandre regioner end på nuværende tidspunkt.

Omfanget af dette kommer naturligvis til at afhænge af Syddansk Universitets tilbud til de studerende.

Antages det, at de besøgende benytter kommerciel-le overnatningsformer (og vil gøre dette i fremtiden) og at halvdelen af østdanskerne vælger at rejse til RegionMidt-ogNordjyllandistedet(somfølgeafde kortere rejsetider og dermed lavere rejseom-kostninger) hvor de kan få samme turismeprodukt, forventes antallet af overnatninger at falde med godt 7 %,

Dette svarer til en negativ økonomisk konsekvens mellem393-464mio.kr.i2030.

HverkenenFemernBæltforbindelsei2020ellerenKattegatforbindelseni2030forventesathavebosætningsmæssigekonsekvenserforRegionSyddanmark.

2. Introduktion

- 8 -

3.1 INDLEDNINGDettekapitelbeskriverændringerneitrafikkengennem Region Syddanmark som kan forventes som følge af fremtidige faste forbindelser over Femern Bælt og Kattegat. Der ses nærmere på de trafikalekonsekvenserpådendelafdetsyddanskemotorvejsnet, som forventes at blive påvirket af de fremtidige faste forbindelser.

Indledningsvis opstilles de centrale forudsætninger, der brugt i vurderingen, hvorefter der foretages en basisfremskrivningaftrafikudviklingentil2020og2030.

Efterfølgende vurderes det, hvorledes de to faste forbindelservilpåvirketrafikkengennemRegionSyddanmark, herunder en vurdering af påvirkningen af trængselseffekter, som forventes at opstå.

3.2 FORUDSÆTNINGERIforbindelsemeddentrafikalevurderingerdergjortfølgende forudsætninger:• Årligtrafikstigningpå2,2%(jf.infrastruktur-

kommissionen 2008), herudover bruges en fremskrivning på 1,5 % i følsomhedsanalysen, der er valgt med afsæt i den eksisterende øko-

3. Trafikale konsekvenser

nomiske lavkonjunktur, der har affødt mindre trafikendforudset

• ÅDT(Årsdøgntrafikkenerantalletafkøretøjer(kt) på en gennemsnitlig dag i året) tal bruges

• Basisår: 2011 og 2020 • OverflytningspotentialerfraStorebælt

• FemernBæltvilpotentieltflytte1,9%afpersonbiltrafikkenog0,8%aflastbiltrafik-ken. Det svarer til 1,8 % af den samlede trafik(FehmarnForecast,2002)

• Kattegatforbindelsenvilpotentieltflytte3.104køretøjer/døgni2020.Dettesvarertil ca. 8 % (jf. COWI, 2011)

• Det antages, at der i 2020 er ca. 37.500 køretø-jer/døgn over Storebælt.

• Detrafikalekonsekvenservurderesudfra13målepunkter i Syddanmark. Disse er valgt på eget initiativ. Det antages, at påvirkningen på strækningerne vil være ”enten/eller”.

Dermed er strækningen enten helt upåvirket, eller påvirketmedheledentrafikmængde,somflyttestilden nye forbindelse.

3.3 FREMSKRIVNINGAFTRAFIKKENI REGIONSYDDANMARKTrafikkengennemRegionSyddanmarki2011,

visesifigur3.1.Devistetalerdegennemsnitligedøgntrafiktællingerjf.Statistikbanken.Detses,atalleredenuliggerdetstørstetrafikalepresiTre-kantområdet samt omkring Odense.

Tallene fra 2011 er fremskrevet med en antaget trafikvækstpå2,2%(jf.Infrastrukturkommissionen2008) til 2020 og 2030.

Fremskrivningernevisesifigur3.2og3.3.

Figur 3.1: 2011 ÅDT for de 13 målepunkter brugt i vurderin-gen. Kilde: Statistikbanken

- 9 -

3. Trafikale konsekvenser

Figur 3.2: 2020 Fremskrevne ÅDT tal for de 13 målepunkter brugt i vurderingen. Kilde: Statistikbanken

Figur 3.3: 2030 ÅDT for de 13 målepunkter brugt i vurderingen. Kilde: Statistikbanken

- 10 -

De to basisfremskrivninger danner grundlag for overflytningspotentialernevedhenholdsvisenfastFemern Bælt- og fast Kattegatforbindelse.

De følgende afsnit uddybes konsekvenserne på trafikgennemstrømningerneiRegionSyddanmarkaf de to faste forbindelser i 2020 og 2030.

3.4 ENFASTFEMERNBÆLTFORBINDEL- SESTRAFIKALEKONSEKVENSERFOR REGIONSYDDANMARKForventningernetilkonsekvensernefortrafikkengennem Region Syddanmark er ikke store.

Femern Bælt forbindelsen forventes at være realis-ereti2020ogdetvurderesatca.3%aftrafikkenover Storebæltsforbindelsen har start eller slut i Tyskland, mens det kun er 1,8 % af den samlede trafikmængdederforventesatflyttefraStorebælts-forbindelsen til Femern Bælt forbindelsen.

Af de valgte vejstrækninger antages det, at Fe-mern Bælt forbindelsen vil have konsekvenser for trafikkenpåStorebæltsforbindelsen,DenFynskeMotorvej,TaulovmotorvejenogDenSønderjyskeMotorvej.

Trafiktalleneforde13målepunktersamtdenpro-centvise forskel i forhold til et basisscenarium (uden Femern Bælt forbindelsen) fremgår af tabel 3.2

Samlet set kan det konkluderes, at en fast Femern Bælt forbindelse i 2020 har en meget begrænset på-

virkningpåtrafikkengennemRegionSyddanmark.Størst effekt forventes at ske ved landegrænsen til Tyskland, hvor det forventes, at den faste forbind-elseoverFemernBæltvilreduceretrafikkenmed3,2 %.

ID Strækning2011 2020

ÅDT (kt)1 ÅDT (kt) Ændring i %1 E45MidtjyskeMotorvej,vedStilling 54.326 66.079 0,02 E45MidtjyskeMotorvej,vedHorsens 44.441 54.055 0,03 E45sydjyskeMotorvej,påVejlefjordbroen 66.374 80.734 0,04 E45sydjyskeMotorvej,vestforHaderslev 35.379 42.368 -1,55 E45sydjyskeMotorvej,vedFrøslev(Landegrænsen) 16.920 19.915 -3,26 E20 Gammelby Ringvej i Esbjerg 12.474 15.173 0,07 E20Esbjergmotorvejen,vestforHolsted 18.593 22.615 0,08 E20E45SydjyskeMotorvej,nordforKolding 66.492 80.212 -0,89 E20FynskeMotorvej,vedTaulov 35.260 42.223 -1,6

10 E20FynskeMotorvej,NyLillebæltsbro 61.923 74.655 -0,911 E20FynskeMotorvej,sydforOdense 53.099 63.922 -1,012 E20FynskeMotorvej,nordforNyborg 29.776 35.553 -1,813 E20 Storebæltsbroen 30.925 36.951 -1,8

Tabel 3.1: Udvikling i ÅDT på de udvalgte strækninger med Femern Bælt Forbindelsen.

1Køretøjer

- 11 -

Detses,atdenstørsteaflastningpåerStorebælts-broenogpåE20nordforNyborg,hvorderflyttes8-9%afdensamledetrafik.

HvadangårStorebæltsforbindelsenskaldetpointeres, at der her hersker nogen usikkerhed om

3.4.1 FemernBæltforbindelsensbetydning iforholdtiltrængseliRegionSyd- danmarkIogmedatderkunflyttesenmarginaltrafik-mængde fra Region Syddanmarks vejnet, så vurderes Femern Bælt forbindelsen ikke at have nogen reel betydning i forhold til trængsel i Region Syddanmark.

3.5 ENFASTKATTEGATFORBINDELSES KONSEKVENSERFORTRAFIKKENI REGIONSYDDANMARKDet forventes, at en fast forbindelse over Kattegat vilmedførestørretrafikaleændringerforRegionSyddanmark end Femern Bælt forbindelsen vil have.

Af de valgte vejstrækninger forventes det at den faste forbindelse over Kattegat vil have konsekven-serforStorebæltsforbindelsen,DenFynskeMotor-vejogdenØstjyskeMotorvej.

Det antages, at der på disse strækninger vil blive flyttet3.104køretøjerpr.døgn(2020tal),hvilketfor f.eks. Storebælt svarer til en andel på godt 8 % (COWI, 2011)

Trafiktalleneforde13målepunkter,samtdenpro-centvise forskel i forhold til et basisscenarium uden den faste Kattegatforbindelse, fremgår af tabel 3.2. Det bemærkes i øvrigt, at tallene for 2030 tager højde for etablering af Femern Bælt forbindelsen i 2020.

ID Strækning 2011 2030ÅDT (kt) ÅDT (kt) Ændring (%)

1 E45MidtjyskeMotorvej,vedStilling 54.326 78.285 -4,72 E45MidtjyskeMotorvej,vedHorsens 44.441 63.338 -5,73 E45MidtjyskeMotorvej,påVejlefjordbroen 66.374 96.502 -3,84 E45SydjyskeMotorvej,vestforHaderslev 35.379 52.668 0,05 E45SydjyskeMotorvej,vedFrøslev(Landegrænsen) 16.920 24.756 0,06 E20 Gammelby Ringvej i Esbjerg 12.474 18.862 0,07 E20Esbjergmotorvejen,vestforHolsted 18.593 28.113 0,08 E20E45SydjyskeMotorvej,nordforKolding 66.492 99.712 0,09 E20FynskeMotorvej,vedTaulov 35.260 52.488 0,010 E20FynskeMotorvej,NyLillebæltsbro 61.923 88.946 -4,211 E20FynskeMotorvej,sydforOdense 53.099 75.604 -4,912 E20FynskeMotorvej,nordforNyborg 29.776 40.338 -8,713 E20 Storebæltsbroen 30.925 42.075 -8,4

Tabel 3.2. Udvikling i ÅDT på de udvalgte strækninger med forbindelsen over Kattegat.

- 12 -

Detkanderforkonkluderes,attrafikkenpåVejle-fjordbroen vil bryde sammen i spidstimen såfremt der ikke etableres en Kattegatforbindelse eller andre kapacitetsfremmende tiltag (Grontmij og Damvad, 2009).

Kattegatforbindelsenforventesatflytteca.4%aftrafikkenpåVejlefjordbroen,hvorvedderiår2030vil være en belastning på 106 %, hvilket svarer til kritisk trængsel/sammenbrud. Det kan derfor kon-kluderes, at det ikke vil have nogen mærkbar effekt påkapacitetsproblemernepåVejlefjordbroen.

Det forudsættes, som sagt, at en fast Kattegat-forbindelsevilflytteca.4%aftrafikkenpåLille-bæltsbroen (jf. tabel 2).

EnberegningaftrafikkenpåLillebæltsbroeni2030viser, at uden Kattegat-forbindelsen og med en årlig trafikalvækstpå2,2%vilbelastningenispidsti-men være på 103 % af kapaciteten, hvilket svarer til ”kritisk trængsel”/sammenbrud”.

I et scenarie, hvor Kattegatforbindelsen etableres medenderaffølgendereduceringaftrafikken,vilbelastningen i spidstimen i stedet ligge på 97 %

overflytningspotentialet.Idensamfundsøkono-miske redegørelse for en fast Kattegatforbindelse (Grontmij og Damvad 2009) blev det således anslåetatoverflytningspotentialetsvarertilenandelpå knap 36 %., hvilket er betydeligt mere end de 8,4%somCOWIharberegnet.

I den sammenhæng skal der gøres opmærksom på, atCOWI’talforflytningspotentialeterbehæftetmedbetydelige usikkerheder.

3.5.1 Kattegatforbindelsensbetydningi forholdtiltrængselAfdeberørtestrækningervurderesVejlefjordbroensom den mest trængselsplagede. I spidstimen liggertrafikmængdeniøjeblikket(2011)påca.73% af kapaciteten, hvilket svarer til begyndende trængsel.

Begyndendetrængselerdefineretsomentrafikalbelastning svarende til 70-80 % af kapaciteten2.

2Definitioner på trængsel er nærmere beskrevet i ”Projekt Trængsel” af Trafikministeriet 2004

Begyndende trængsel

Betegnerentrafiksituationmedbelastningsgrad mellem 70 og 80 %.Fortrafikanternemedførerdetreduceret manøvrefrihed mht. skift af kørespor og et begyndende fald i hastigheden.

Stor trængsel Betegnerentrafiksituationmedbelastningsgrad mellem 80 og 95 %.Fortrafikanternebetyderdetreduktion af hastigheden på typisk 10-25 km/t for motorveje

Kritisk træng-sel

Betegnerentrafiksituationmedbelastningsgrad på 95 % el-lerderover.Fortrafikanterneerhastigheden reduceret med 25-30 km/t for motor-veje, samtidig med, atdererhøjrisikofor,attrafikkenpludseligt går i stå.

Faktaboks: Definitioner på trængsel. Kilde: Trafikministeriet 2004

I år 2030 vil belastningen være 110 % af kapaci-teten hvilket svarer til kritisk trængsel/sammenbrud. Kritisktrængseldefineressom>95%afkapaci-teten.

- 13 -

hvilket svarer til kritisk trængsel. (Der er brugt sammeberegningsforudsætningersomforVejle-fjordbroen i ”Danmark som én metropol” 2009).

Det kan derfor konkluderes, at Kattegatforbindelsen også kun vil have en minimal effekt på kapacitets-problemernepåLillebæltsbroen.

3.6 FØLSOMHEDSom nævnt tidligere er der forudsat en årlig trafikvækstpå2,2%svarendetilInfrastrukturkom-missionensforventningertiltrafikvækst.Valgetafdenne fremskrivningssats har dermed stor betyd-ning for resultaterne af beregningerne, især efter-somdersespåtrafikkenoveren20årigperiode. Det er derfor valgt, at vurdere konsekvenserne ved de to faste forbindelser ved at anvende en fremskrivningsprocent på 1,5 %, der i givet fald vil betydeenmereafdæmpettrafikvækst.De1,5%er valgt med afsæt i den økonomiske afmatning, derharførttilenmindretrafikvækstendforventeti2008.

I forhold til effekten af den samlede fremskrivning over en periode på hhv. 9 og 19 år giver:

• En fremskrivning med 2,2 % en stigning på hhv. 22 % og 51 %

• En fremskrivning med 1,5 % en stigning på hhv. 14%og33%

IdekonkreteksemplerforVejlefjordbroenogLille-bæltsbroen vil resultaterne være som følger.

Vejlefjordbroen:• Belastning i 2030 i spidstimen uden en fast Kat-

tegatforbindelse: 95 %• Belastning i 2030 i spidstimen med en fast Kat-

tegatforbindelse: 91 %

Konklusionen er dermed, at ved anvendelse af en lavere fremskrivningssats på 1,5 % vil der uden en fast Kattegatforbindelse stadig være kritisk trængsel i 2030, mens en etablering af Kattegatforbindelsen vil bringe trængselsniveauet ned under grænsen fordefinitionenafkritisktrængselispidsbelast-ningstimen.

Lillebæltsbroen:• Belastning i 2030 i spidstimen uden Kattegat-

forbindelsen: 88 %• Belastning i 2030 i spidstimen med Kattegat-

forbindelsen:84%

Det kan derfor konkluderes, at der både vil være stor trængsel i spidsbelastningstimen i 2030 med og uden en fast Kattegatforbindelse med en frem-skrivning på 1.5 %.

Etablering af en fast Kattegatforbindelse vil dæmpe trængslen marginalt. I 2015 vil der være begyn-dendetrængselpåLillebæltsbroen,mensderi2024vilværestortrængsel.

Det kan derfor konkluderes, at selv med en lavere fremskrivningsprocent, så kommer Kattegatforbind-elsen 6 år for sent i forhold til at fungere som træng-selsdæmpendeforanstaltningforLillebæltsbroen.

- 14 -

4.1 INDLEDNINGDette kapitel vurderer ændringerne i pendlingsmøn-strene, som de to faste forbindelser, Femern Bælt ogKattegatafleder.Vurderingenkoblesoppådekonsekvenser, som ændringerne i pendlingsmøn-strene forventes at resultere i - i form af beskæfti-gelseseffekter.

Beskæftigelseseffekten bruges som input til, at vur-dere de økonomiske konsekvenser af det ændrede pendlingsmønster for Region Syddanmark. Disse konsekvenserne opgøres i form af ændret produk-tivitet,værdiskabelse,skattegrundlagogfindesved hjælp af CRT’s beregninger i den generelle ligevægtsmodelLINE.

4.2 TILGANGForatfindekonsekvenserneforbeskæftigelseiRegion Syddanmark af de to faste forbindelser Femern Bælt og Kattegat, tager vi udgangspunkt i ”ændringen i nuværende pendlingsmønstre”. Udgangspunktet er, hvordan pendlerne i de fem forskellige regioner er fordelt på arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt.

Først beskrives de generelle tendenser for pendlin-gen og pendlerne i Region Syddanmark, hvorefter der ses nærmere på tendenserne indenfor de forskellige beskæftigelseskategorier1.

Beskæftigelsen fremskrives dernæst til 2020 og 2030, alt andet lige, for så at vurdere ændringen i pendlingsmønstre med udgangspunkt i rejsetiderne mellem bopælsregion og arbejdsregion.

De to faste forbindelsers konsekvenser for de fremskrevnependlerstrømmefindesmedafsætibasisfremskrivningen af de beskæftigede og ande-len af pendlere.

Ændringen i antallet af pendlere og disses bidrag til RegionSyddanmarksøkonomi,findesviaberegnin-ger fra CRT, der opgør de regionaløkonomiske kon-sekvenser(afledtafændringenibeskæftigelsen)ideresideresøkonomiskemodelLINE2.

4.3 NUVÆRENDESITUATIONDette afsnit beskriver pendlerne til/fra Region Syd-danmark ud fra bopælslokalitet, arbejdsstedlokali-

1Jf. Danmarks Statistiks opgørelse

2LINE er en lokal- og interregional økonomisk model med kommunen som økonomisk enhed. LINE er en makroøkonomisk model, hvor beskæftigelsen bestemmes af produktion, som bestemmes af efterspørgslen – f.eks. eks-port til ud-landet, eksport til andre kommuner og efterspørgsel fra kommunen selv. Produktionen bestemmer hvad tjenes (bruttoværditilvæksten, primærindkomsterne, skatter og disponible indkomster). Arbejdsløsheden bestemmes af beskæft-igelsen men også af arbejdsstyrken, som angiver hvor mange af de enkelte kommuners befolkning, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken er bestemt af befolkningen. LINE benyttes også til, at udarbejde prognoser for erhvervsudvikling og udvikling i regionale arbejdsmarkeder. Kilde: www.crt.dk

4. Konsekvenser for pendling og beskæftigelse

Figur 4.1: Danfoss hovedsæde, Sønderborg

- 15 -

Figur 4.2: Antallet af pendlere imellem Region Syddanmark og de andre regioner, ultimo november 2008. Dette betyder, at det figuren viser antallet af folk med arbejdsadresse og bopælsadresse per ultimo november. Deres daglige pendlingsfrekvenser kendes ikke. Datakilde: Danmarks Statistik

tet, beskæftigelse, uddannelse og køn. Dernæst beskrives pendlernes andel af de forskellige beskæftigelseskategorier, samt beskæftigelsens nuværende værdiskabelse i regionen.

4.3.1 PENDLERNEIREGIONSYDDANMARKUdover betydelige pendlerstrømme imellem Region Syddanmarks kommuner (se bl.a. Region Syddan-marks udgivelse ”Kontur” for opgørelse af disse), er der også relativ stor pendling til og fra regionen.

Herfokusererviprimærtpåpendlerstrømmeneimellem regionerne, hvorfor pendlerstrømmen over den dansk-tyske grænse blot nævnes kort (se afsnit 4.3.2),datilstrækkeligtdataikkeertilgængeligtilatdrage konklusioner i samme omfang.

Figur4.2viserhvordanpendlerstrømmenetil/fraRegion Syddanmark var i 2009.

Det ses, at pendlerne til/fra Region Syddanmark langtovervejendekomfra/tilRegionMidtjylland,men kom faktisk også i stort antal fra/til Sjælland.

4. Konsekvenser for pendling og beskæftigelse

- 16 -

4.3.2 PENDLINGSSTRØMMENEOVERDEN DANSK-TYSKEGRÆNSEGrænsependlerrådgivningskontoret fra Regions-kontoret Sønderjylland-Schleswig opgjorde i 2008 pendlerstrømmene over den dansk-tyske grænse.

Ifølge deres observationer var tendensen, at pendlerstrømmene har været langt størst fra Tyskland til Danmark. Nedenstående tabel viser de opgjorte pendlerstrømme for 2007 og 2008.

2007 2008Tyskland-Danmark 11.500 18.100Danmark-Tyskland 1.200 1.200

Tabel 4.1. Pendlerstrømme over den Dansk-Tyske grænse.Tallene er tilnærmelser for daglige pendlertal. Kilde: Region Syddanmark, 2008.

Primært,erdetAabenraa,Tønder,HaderslevogSønderborgkommunesomfårflestindpendlerefraTyskland.Detrekommunerfikialtetbidragpå 7.000 i form af tysk arbejdskraft (Region Syddanmark, 2008).

4.3.3 PENDLERKARAKTERISTIKAI Region Syddanmarks udgivelse ”Kontur”

(2009) vurderer, at en typisk pendler i Region Syddanmark er mand og har en længere videre-gående uddannelse. Det ses, at andelen af pend-lende beskæftigede mænd, med en længere videregående uddannelse, er godt over 10 % over pendlende mænd med erhvervsfaglige uddannelser.

Der ses faktisk en tendens mellem stigningen i antallet af pendlere og længden af uddannelse hos både mændene og kvinderne. Denne tendens er dog tydeligst hos mændene.

Tendensen understøttes af udgivelsen “Beskæf-tigelsesregion Syddanmark og Region Syddanmark (2008)”,somfindersammetendenserforpendlernei 2006.

4.3.4 BESKÆFTIGELSEIREGION SYDDANMARKFORDELTPÅBRANCHERDa vi fokuserer på værdiskabelse, i relation til ændringeritrafikgennemstrømninger,erdetpend-lingstendenser for de beskæftigede i de forskellige brancher, vi undersøger nærmere i dette afsnit.

Foratfindeandelenafbeskæftigedederpendler,opgøres først antallet af beskæftigede indenfor hver branchekategori i regionen.

Dernæstfindesantalletafpendlereogandelenafpendlere indenfor hver branchekategori.

2008Landbrug,skovbrugogfiskeri 23.413Industri,råstofindvindingogforsyn-ingsvirksomhed

109.811

Bygge og anlæg 40.276Handelogtransportmv. 146.731Information og kommunikation 10.024Finansiering og forsikring 12.035Ejendomshandel og udlejning 7.322Erhvervsservice 46.266Offentlig administration, undervisning og sundhed

176.993

Kultur, fritid og anden service 22.404

Tabel 4.2: De beskæftigede indenfor de forskellige brancher er samlet i kategorier jf. Danmarks Statistiks opgørelse for DB07 versionen. Tallene er fra ultimo november 2008. Kilde: Danmarks Statistik.

Fremskrivningen sker ud fra data fra CRT, som har lavet en basisfremskrivning af antallet af beskæftigede for hver branchekategori frem til 20243.

3Den generelle fremskrivning er vist og forklaret i fremskriv-ningsnotatet af den regionale udvikling med LINE (feb. 2011) og uddybes derfor ikke nærmere her.

- 17 -

De beskæftigede i Region Syddanmark er fordelt jf. Danmarks Statistiks branchekategorier (DB07). Dette er grove kategorier der dækker over en del erhverv.

I 2008 udgjorde de beskæftigede i branche-kategorien ”offentlige administration, undervisning og sundhed” den største kategori, efterfulgt af kategorien ”handel ogtransport”og”industri,råstofindvindingogforsyningsvirksomhed”.

Færrest var beskæftigede indenfor kategorierne ”uoplyst aktivitet” og ”ejendomshandel og udlejning”.

4.3.5 PENDLINGFORDELTPÅBRANCHERRegionensind-ogudpendlerevisesitabel4.3og4.4,hvor de er fordelt på de forskellige branchekategorier jf. Danmarks Statistik.

Der ses en klar tendens til, at pendlerne fra Region SyddanmarkprimærtrejsertilRegionMidtjyllandefterarbejdet.

DernæsterdetRegionHovedstadensomtrækker.Dogkendes pendlingsfrekvensen ikke, kun at det er folk som i forbindelse med deres hovederhverv pendlede ultimo november 2008.

På samme måde opgøres pendlingen som indpendling til Region Syddanmark fra de andre regioner.Dettevisesitabel4.4pånæsteside.

ArbejdsregionBopælsregion Region

SjællandRegion

MidtjyllandRegion

NordjyllandRegion

HovedstadenRegion Syddanmark i alt 2.696 18.399 1.582 9.9441Landbrug,skovbrugogfiskeri 37 300 31 152Industri,råstofindvindingogforsyningsvirksom-hed

401 4.400 280 634

3. Bygge og anlæg 189 1.344 102 5314Handelogtransportmv. 702 4.926 449 3.1565 Information og kom-munikation 30 661 56 7116 Finansiering og forsikring 40 541 44 4797 Ejendomshandel og udlejning 28 197 20 1678 Erhvervsservice 239 1.592 163 1.0959 Offentlig administration, undervisning og sundhed 965 3.947 407 2.54610 Kultur, fritid og anden service 63 466 30 59911 Uoplyst aktivitet 2 25 0 11

Tabel 4.3: De forskellige brancher er samlet i kategorier jf. Danmarks Statistiks opgørelse for DB07 versionen. Tallene er fra ultimo november 2008. Kilde: Særkørsel af Danmarks Statistik.

- 18 -

BopælsregionArbejdsregion Region

SjællandRegion

MidtjyllandRegion

NordjyllandRegion

HovedstadenRegion Syddanmark i alt 2.412 19.176 2.095 4.0601Landbrug,skovbrugogfiskeri 32 316 37 592Industri,råstofindvindingogforsyningsvirksomhed 485 4.283 584 5423. Bygge og anlæg 154 1.300 171 1294Handelogtransportmv. 804 5.273 559 9805 Information og kommunikation 81 539 45 1856 Finansiering og forsikring 36 510 30 727 Ejendomshandel og udlejning 20 198 15 828 Erhvervsservice 250 1.620 212 4679 Offentlig administration, undervisning og sundhed 463 4.454 369 1.26810 Kultur, fritid og anden service 80 667 73 27011 Uoplyst aktivitet 7 16 0 6

Tabel 4.4. De beskæftigede indenfor de forskellige brancher er samlet i kategorier jf. Danmarks Statistiks opgørelse for DB07 versionen. Tallene er fra ultimo november 2008. Kilde: Særkørsel af Danmarks Statistik.

Tendensen er igen klar: Det er primært fra RegionMidtjyllandhvorfradetstørsteantalaf pendlere kommer fra. Dernæst er det igen HovedstadsregionensomsupplererRegionSyddanmark med arbejdskraft.

Figur 4.3: Lego koncernens hovedsæde, Billund

Andelen af de beskæftigede pendlere for hver brancheopgøresoganvendestil,atfindedebeskæftigedependlere,somkantænkesatflyttearbejdssted/arbejdsregion i fremtiden.

Hertilantagervi,atandelenesompendlerikkeændrer sig i 2020 og 2030.

Senere tages udgangspunkt i disse andele og de ændrede rejsetider, for at bestemme antallet af beskæftigede, som kan tænkes at ændre sig som konsekvens af en fast forbindelse over Femern Bælt og Kattegat.

- 19 -

4.3.6 DEBESKÆFTIGEDESBIDRAGTILREGION SYDDANMARKSØKONOMIBeskæftigelsens økonomiske bidrag er ikke nød-vendigvis i overensstemmelse med antallet af beskæftigede indenfor hver branchekategori, hvilket sesitabel4.5.

Tabellen viser, at bidragene til Region Syddanmarks økonomi, primært kommer fra industri og handels-erhvervene og mindre fra erhvervene indenfor kultur, fritid og anden service.

Det ses, at de erhverv som betegnes som serviceerhverv, som typisk kræver stor mængde arbejdskraft(f.eks.finansieringogforsikring),harenrelativ større bruttoværditilvækst.

4.4 FREMSKREVETSITUATION(2020OG2030)Dette afsnit beskriver, hvordan udviklingen i beskæftigelse, fordelt på branchekategorierne, vurderes at udvikle sig til 2020 og 2030.

Antallet af de beskæftigede som pendler opgøres derefter og deres bidrag til Region Syddanmarks økonomi vurderes.

Region SyddanmarkProduktionsværdi Bruttoværditilvækst

(mio.kr.) Landbrug,skovbrugogfiskeri 23.764 4.556Industri,råstofindvindingogforsynings-virksomhed

202.561 65.498

Bygge og anlæg 51.826 19.359Handelogtransportmv. 151.815 60.515Information og kommunikation 16.773 8.174Finansiering og forsikring 17.793 11.221Ejendomshandel og udlejning 56.322 36.639Erhvervsservice 26.628 14.236Offentlig administration, undervisning og sundhed

100.352 70.861

Kultur, fritid og anden service 15.707 8.950Uoplyst aktivitet 9.808 -58Alle erhverv 673.345 299.950

Samlede skatter i Region Syddanmark(mio. kr.) 85.307

Tabel 4.5: Produktionsværdi og bruttoværditilvækst på arbejdspladser i Region Syddanmark i 2008. 2010 priser Kilde. CRT LINE model BASIS_feb. 2011.

- 20 -

Branche DB07 (10): 2020 2030Landbrug,skovbrugogfiskeri 19.156 16.207Industri,råstofindvindingogforsyningsvirksomhed 86.245 70.520Bygge og anlæg 33.828 29.251Handelogtransportmv. 151.768 156.097Information og kommunikation 10.007 9.992Finansiering og forsikring 13.975 15.829Ejendomshandel og udlejning 7.181 7.066Erhvervsservice 45.481 44.837Offentlig administration, undervisning og sundhed 173.935 171.426Kultur, fritid og anden service 22.435 22.460Uoplyst aktivitet 3.451 3.377Alle erhverv 567.462 547.062

Tabel 4.6. Antal beskæftigede i hver branchekategori i Region Syddanmark. Kilde: CRT´s basisfremskrivning og egne beregninger.

4.4.1 DEBESKÆFTIGEDEI2020OG2030MedudgangspunktiCRT’sbasisfremskrivningafbeskæftigede i Region Syddanmark, er antallet af de beskæftigede i 2020 og 2030 opgjort.

Tabel4.6viserdebeskæftigedeindenforhverbranchekategori.

I forhold til 2008 ses en nedgang af det forventede antal beskæftigede både i 2020 og 2030 for alle erhverv. Dette kan givetvist tilskrives, at der i fremtiden vil være mange af de større årgange som er gået på pension og de nye årgange er mindre, hvilket vil resultere i den mindre arbejdsstyrke.

Fremskrivningen af de beskæftigede til 2030 tager afsætiudviklingiårene2008og2024(jf.CRT´sbasisfremskrivninger for beskæftigelse).

Daantalletafbeskæftigedefalderfra2008til2024,er tendensen også at antallet beskæftigede falder indenfordeflestebeskæftigelseskategorierfra2020til 2030.

- 21 -

4.4.2 PENDLERNEI2020OG2030Ud fra fremskrivningen af de beskæftigede og de fundne andele af pendlere for hver branchekategori, forventes antallet af pendlere til Region Syddan-mark, fra de andre regioner, at være som vist i tabel 4.7.

Dette antal er fundet på baggrund af andelen af pendlere i 2008 ud af det samlede antal beskæftigede i 2020 og 2030. Dermed er andelen af pendlere ikke ændret siden 2008. Dette gælder for både 2020 og 2030.

IkkeoverraskendeyderRegionMidtjyllanddet største bidrag til beskæftigelsen i Region SyddanmarkefterfulgtafRegionHovedstaden.

Bopælsregion Region Sjælland RegionMidtjylland Region Nordjylland RegionHovedstadenArbejdsregion 2020 2030 2020 2030 2020 2030 2020 2030Region Syddanmark i alt 2.257 2.204 17.947 17.519 1.961 1.914 3.800 3.7091Landbrug,skovbrugogfiskeri

26 22 259 219 30 26 48 41

2Industri,råstofindvindingog forsyningsvirksomhed

381 312 3.364 2.751 459 375 426 348

3. Bygge og anlæg 129 112 1.092 944 144 124 108 944Handelogtransportmv. 832 855 5.454 5.610 578 595 1.014 1.0435 Information og kommu-nikation

81 81 538 537 45 45 185 184

6 Finansiering og forsik-ring

42 47 592 671 35 39 84 95

7 Ejendomshandel og ud-lejning

20 19 194 191 15 14 80 79

8 Erhvervsservice 246 242 1.593 1.570 208 205 459 4539 Offentlig administration, undervisning og sundhed

455 448 4.377 4.314 363 357 1.246 1.228

10 Kultur, fritid og anden service

80 80 668 669 73 73 270 271

11 Uoplyst aktivitet 7 7 6 15 0 0 6 6

Tabel 4.7: Antal pendlere fra de andre regioner med arbejdsplads i Region Syddanmark Kil-der: Egne beregninger på baggrund af CRT’s basis fremskrivning og DST’s pendler statistik. Figur 4.4: Syddansk Universitet, Kolding

- 22 -

Tabel4.8viser,antalletafpendlernefraRegionSyddanmark som arbejder i de andre regioner i 2020 og 2030. Basisfremskrivningen af hver regions antal beskæftigede er ganget med andelen af pendlerne fra Region Syddanmark indenfor hver branchekategori.

Det ses, at der er meget lille forskel i de to fremskrivninger af pendlertallene for årene 2020 og 2030.

Dette skyldes til dels, at det er valgt at bruge den samme andel af pendlere for begge år og dels, at når man fortsætter fremskrivningen af CRT’s basisfremskrivning fra 2020 til 2030, er der meget lille ændring (nogle steder negativ) i antallet af beskæftigede.

4.5 DEBESKÆFTIGEDESBIDRAGTIL REGIONSYDDANMARKSØKONOMI I2020OG2030Tabel4.9næstesideviser,hvorledesdebeskæftigede forventes at bidrage til Region Syddanmarks økonomi i 2020 og 2030.

Arbejdsregion Region Sjælland RegionMidtjylland Region Nordjylland RegionHovedstadenBopælsregion 2020 2030 2020 2030 2020 2030 2020 2030Region Syddanmark i alt

2.538 2.469 17.762 17.687 1.481 1.446 9.658 9.676

1Landbrug,skovbrugogfiskeri

31 26 248 210 25 21 13 11

2Industri,råstofindvind-ing og forsyningsvirk-somhed

306 264 3401 2.892 213 181 491 425

3. Bygge og anlæg 155 144 1.070 962 80 72 459 4424Handelogtransportmv.

718 747 5.195 5.479 461 480 3.189 3.332

5 Information og kommuni-kation

28 27 667 679 55 55 659 640

6 Finansiering og forsikring

41 41 678 786 55 63 501 523

7 Ejendomshandel og udlej-ning

26 25 196 203 19 19 152 152

8 Erhvervsservice 215 206 1.571 1.626 162 170 1.002 9799 Offentlig administra-tion, undervisning og sundhed

957 929 4.075 4.128 396 386 2.660 2.692

10 Kultur, fritid og anden service

62 62 430 425 29 29 560 555

11 Uoplyst aktivitet 2 2 24 24 0 0 10 10Tabel 4.8. Antal pendlere til de andre regioner med bopæl i Region Syddanmark. Kilde: Egne beregninger på baggrund af CRT´s basis fremskrivning og DST´s pendler statistik.

- 23 -

Ud fra basisfremskrivningerne ses det, at branche-kategorien med offentlig administration stadig kan forventes at udgøre en betydelig del af regionens økonomi i fremtiden, ligesom handel og transport og industrierhvervene forventes at gøre.

4.6 KONSERKVENSERAFFEMERNBÆLT FORBINDELSENDet antages, at den faste forbindelse over Femern Bælt ikke kommer til at resultere i en ændret beskæftigelse i Region Syddanmark. Dette begrundes med, at den nuværende pendling over grænsen er begrænset og man ikke kan sige præcist hvor til/fra folk pendler.

FemernBæltforbindelsensgeografiskeplaceringforventes heller ikke at lede arbejdskraft, som ellers havde bidraget til Region Syddanmarks økonomi, udenom regionen.

Desuden vurderes der forsat at være barrierer som gør det sværere at arbejde i Danmark og bo i udlandet. Dels kan sprogforskelle være en barriere og dels kan forskellige kulturelle og bureaukratiske forskelle forekommer.

Produktionsværdi Bruttoværditilvækst 2020 2030 2020 2030

(mio.kr.)Landbrug,skovbrugogfiskeri

30.856 39.124 5.337 6.616

Industri,råstofindvindingogforsyningsvirksom-hed

252.570 320.113 81.865 104.559

Bygge og anlæg 62.481 81.149 22.728 29.023Handelogtransportmv. 210.741 295.724 87.627 125.591Information og kommunika-tion

25.004 35.792 12.448 18.133

Finansiering og forsikring 30.182 46.215 20.609 32.788Ejendomshandel og udlejn-ing

91.283 135.026 63.719 97.357

Erhvervsservice 40.430 58.382 22.134 32.490Offentlig administration, undervisning og sund-hed

149.384 207.210 104.457 144.075

Kultur, fritid og anden service

25.433 36.931 14.371 20.686

Uoplyst aktivitet 13.550 18.702 322 408Alle erhverv 931.918 1.270.133 435.623 609.020Samlede skatter Region Syddanmark

2020 2030(mio. kr.) 135.165 195.810

Tabel 4.9: Direkte produktionsværdi og bruttoværditilvækst, samt skatter i Region Syddanmark i 2020 og 2030. Kilde: CRT LINE model BASIS_fremskrivning feb. 2011 og egne beregninger. 2010 priser

- 24 -

Figur4.5viserhvordanrejsetidenermednuvæ-rendeinfrastrukturogfigur4.6viser,hvorledesmankan forvente at den vil komme til at udvikle sig med en fast forbindelse.

Det ses, at rejsetiden mellem København og det østligeRegionMidtjyllandreduceresfraoptilover 3 timer til mellem 1-2 timer. Dermed antages det,atfolkfraRegionMidt-ogNordjyllandsompå nuværende tidspunkt pendler, i højere grad vil søgemodRegionHovedstaden,hvordetforventesatjobmulighedernevilværeflereogmuligvisbedre. Det vil svare til den måde arbejdsmarkedet i Østdanmark har udviklet sig, hvor hele Sjælland ogLolland-FalstererpendlingsoplandtilHoved-stadsregionen.

Dermed forventes den faste forbindelse over Femern Bælt ikke at have økonomiske konsekvenser som følge af ændringer i pendlingsmønstre og beskæftigelse i Region Syddanmark.

4.7 KONSEKVENSERAF KATTEGATFORBINDELSENLigesomdenfasteforbindelseoverKattegatforventesathavestørreeffekterpåtrafik-gennemstrømninger i Region Syddanmark, forventes denne forbindelse også at have større effekter på det nuværende pendlingsmønster.

Det forventes, at den faste forbindelse over Kattegat vil resultere i, at de som pendler til/fra Region Syddanmark, på nuværende tidspunkt, vil ændre deres mønstre. Dette begrundes med, at den faste forbindelse over Kattegat vil redu-cererejsetidenmellemKøbenhavnogMidt-ogNordjylland væsentligt.

Figur4.5og4.6pånæstesideviser,hvordandetforventes at rejsetiden vil blive reduceret med en kommende fast forbindelse over Kattegat.

MedenfastKattegatforbindelsesmelterarbejdsmarkederne over Kattegat sammen og den markante mindre transporttid vil gøre det muligt at arbejde og bo på hver sin side Kattegat.

Tabel4.10nedenforviserdeforventedeeffekterafdenfasteforbindelseogbrugestilatfindeændringen i bidraget til Region Syddanmarks økonomi.

4.7.1 PENDLERNESBIDRAGTILREGION SYDDANMARKSØKONOMII2030Viforventer,atpendlingsmønstretændresoverKattegati2030.Dettevilafledeændringeribeskæftigelse,somigenafledernogleregional-økonomiske konsekvenser.

Region Syddanmark

Regionerne Region Sjælland Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Arbejdsregion Bopælsregion 15 % færre 50 % færre 50 % færre 45%færreBopælsregion Arbejdsregion Ingen effekt 10%flere 5%flere 10 % færre

Tabel 4.10:. Forventede ændring (%) i antallet af pendlere til/fra Region Syddanmark ud fra ændringerne i rejsetiderne. Tabellen viser, at bor man i f.eks. Region Sjælland så antages det at man arbejder i Region Syddanmark og omvendt. Kilde: Egne antagelser.

- 25 -

Figur 4.5. Rejsetid fra København i bil med nuværende infrastruktur.Kilde: Grontmij og Damvad (2009)

Figur 4.6. Rejsetid fra København med en fast Kattegatforbindelse.Kilde: Grontmij og Damvad (2009)

- 26 -

Tabel4.11viser,hvorledesdenændredebeskæftigelse antages at påvirke økonomien i Region Syddanmark i 2030.

Tabellen viser at Region Syddanmark kan imødese et produktionsværditab på ca. 28 mia. kr., et samlet tab i bruttoværditilvækst på ca. 13 mia. kr. og et tab af samlede kommunaleskatterpå4mia.kr.

For at give et mere sammenligneligt billede, kan ændringen sammenholdes med basis-fremskrivningen af de beskæftigedes bidrag til Region Syddanmarks økonomi. rbindelse over Kattegat skaber og basis-fremskrivningen af produktionsværdien, bruttoværditilvæksten og de samlede skatter i regionen.

Det ses, at en fast forbindelse over Kattegatkanforventesatafledemindreproduktionsværdi og bruttoværditilvækst på arbejdspladserne, som følge af de ændrede pendlingsmønstre.

2030 med en fast Kattegatforbindelse Region Syddanmark

Produktionsværdi (mio.kr.) Totale effekter Direkte effekter Afledteeffekter Totale effekter Direkte effekter AfledteeffekterLandbrug,skovbrugogfiskeri -486 -128 -358 -112 -30 -82Industri,råstofindvindingogforsyningsvirksomhed

-4.129 -3.641 -488 -1.229 -1.163 -66

Bygge og anlæg -1.773 -1.180 -593 -646 -430 -216Handelogtransportmv. -8.076 -5.866 -2.210 -3.352 -2.336 -1.016Information og kommunikation -1.682 -1.066 -616 -858 -544 -314Finansiering og forsikring -2.164 -1.441 -722 -1.371 -913 -457Ejendomshandel og udlejning -3.044 -1.419 -1.625 -1.963 -932 -1.031Erhvervsservice -1.868 -868 -1.000 -1.070 -500 -570Offentlig administration, undervisning og sundhed

-3.629 -2.981 -647 -2.482 -2.038 -444

Kultur, fritid og anden service -770 -511 -259 -393 -261 -132Uoplyst aktivitet -274 0 -274 0 0 0Alle erhverv -27.894 -19.102 -8.792 -13.476 -9.147 -4.329

Samlede skatter (mio. kr.)

-4.013 -2.785 -1.228

Tabel 4.11: Nettoændring i produktionsværdi, bruttoværditilvækst og samlede kommunale skatter, som følge af ændring i pendlingsmønstrene og den dertilhørende beskæftigelse . 2010 priser. Kilde: CRT’s LINE beregninger.

- 27 -

2030Region Syddanmark

Produktionsværdi på arbejdspladser Bruttotilvækst på arbejdspladser(mio.kr.) Basis MedKattegat Basis MedKattegatLandbrug,skovbrugogfiskeri 39.124 38.996 6.616 6.586Industri,råstofindvindingogforsyningsvirksomhed

320.113 316.472 104.559 103.396

Bygge og anlæg 81.149 79.969 29.023 28.593Handelogtransportmv. 295.724 289.858 125.591 123.255Information og kommunikation 35.792 34.726 18.133 17.589Finansiering og forsikring 46.215 44.774 32.788 31.875Ejendomshandel og udlejning 135.026 133.607 97.357 96.424Erhvervsservice 58.382 57.514 32.490 31.990Offentlig administration, undervisning og sundhed

207.210 204.228 144.075 142.037

Kultur, fritid og anden service 36.931 36.420 20.686 20.425Uoplyst aktivitet 18.702 18.702 408 408Alle erhverv 1.270.133 1.251.031 609.020 599.873 Basis MedKattegatSamlede skatter (mio. kr.) 195.810 193.025

Tabel 4.12: Basis fremskrivning og forventet effekt af ændringen i pendlingsmønstret på produktionsværdi og bruttoværditilvækst, samt direkte kommuneskatter i Region Syddanmark. Det er her de direkte effekter, som er trukket fra basisfremskrivningen. 2010 priser. Kilder. Egne beregninger og CRT beregninger i LINE.

4.8 KONKLUSIONKapitlet har undersøgt pendlingsmønstre, karak-teristika af de som pendler i Region Syddanmark og sammenhængen mellem beskæftigelse, pendling og bidrag til den regionale økonomi.

Foruden pendlingen imellem kommunerne i Region Syddanmark er der også en del pendling imellem de forskellige regioner, især mellem Region Syd-danmarkogRegionMidtjylland.

Knapt så mange pendler over grænsen til Tyskland.

Den faste forbindelse over Femern Bælt vurderes ikke at have beskæftigelsesmæssige effekter, hvorimod den faste forbindelse over Kattegat forventes at have relativt store konsekvenser.

- 28 -

Ud fra de pendlingsmæssige konsekvenser forventes beskæftigelsen at blive berørt negativt (under forudsætningen, at Region Syddanmark ikke fortager afværge foranstaltninger for at modvirke denneforventedetendens),hvilketafledernegativeøkonomiske effekter for Region Syddanmark:

• Et produktionsværditab på ca. 28 mia. kr.• Et samlet tab i bruttoværditilvækst på ca. 13 mia. kr.• Etsamlettabafkommunaleskatterpå4mia.kr.

Det skal dog nævnes, at konsekvenserne er beregnet udfraantagelsenom,atRegionSyddanmarkikkefinderarbejdskraft i f.eks. udlandet til at optage de ledige pladser eller gør andet for at kompenserer (f.eks. hæver lønninger) og tiltrække arbejdskraft til regionen.

- 29 -

5.1 INDLEDINGDette kapitel undersøger og vurderer konsekven-serne af en fast Femern Bælt forbindelse i 2020 og en fast Kattegatforbindelse i 2030 for godsstrøm-mene og godshåndteringen i Region Syddanmark, samt de konsekvenser det har for økonomien i regionen.

5.2 TILGANGUndersøgelsen baseres på en statistisk kortlæg-ning af de godsstrømme som går igennem Region Syddanmark i dag, samt en fremskrivning af disse til 2020 og 2030. Den statistiske kortlægning sup-pleres med kvalitative interviews med respondenter indenfor transport og godsområdet.

5.3 NUVÆRENDESITUATION

5.3.1 SAMMENHÆNGMELLEMTRAFIK- ARBEJDEOGØKONOMISKUDVIKLINGTransporterhvervet i Region Syddanmark har en signifikantindvirkningpåheleregionensøkonomi.

Nationalt set, bliver transporterhvervets centrale betydning for Danmarks økonomi tydelig, når ud-

5. Konsekvenser for godstransport

Figur 5.1: Kilde: Grontmij og Damvad (2009)

- 30 -

Figur 5.2: Sammenhæng mellem BNP og Trafik: Kilde: Danmarks Statistik

Sammenhæng mellem BNP og Trafik

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

år

Inde

x 19

93 =

100

Køretøjstimer BNP pr. capita

viklingenitrafikarbejde1 og bruttonationalproduktet pr.capitasammenlignes.Denneillustreresifigurennedenfor.

Detfremgårafkurverneifigur5.2,atdererenstærk sammenhæng mellem udviklingen af BNP og trafikarbejdetiDanmark.DaBNPogtrafikarbejdetdykker i slutningen af perioden, er det udtryk for den økonomiske afmatning der ramte Danmark i 2008.

Den gennemsnitlige vækstfaktor for hver af kurverne anvendes til, at fremskrive udviklingen til 2020 og 2030. Disse resultater vil blive sam-menholdt med Finansministeriets estimater for udviklingeniBNP.Denårligevækstfortrafik-arbejdeterblevetestimerettil1,61%.Ligeledeser den årlige vækst for BNP pr. capita er blevet estimerettil1,49%.

Til sammenligning har Finansministeriet i den seneste økonomiske redegørelse (Finans-ministeriet, 2011) estimeret udviklingen i brutto-nationalproduktet per capita frem til 2030.

Disse estimater giver en gennemsnitlig årlig vækstfaktor på 1,51 %.

1Trafikarbejde måles i køretøjskilometer. Én kørt kilometer med et transportmiddel resulterer i én køretøjskilometer - uanset hvor meget gods der er blevet transporteret.

- 31 -

5.3.2 TRANSPORTERHVERVETS NUVÆRENDEBIDRAGTILREGIONENS VÆRDITILVÆKSTI rapporten ”Syddanmark i tal”2 er der foretaget en undersøgelse af andelen af værditilvæksten, som kommer fra transporterhvervet. Tabel 5.1 viser, at kommuner, som Esbjerg og Ærø har en meget høj andel af deres værditilvækst, som kommer fra transporterhvervet.

Tabellen viser samtidig, at Region Syddanmark har en højere gennemsnitlig værditilvækst fra transport end gennemsnittet for resten af landet.

Område Andel af værditilvækstAssens 11,7 %Billund *Esbjerg 54,5%Fanø 5,4%Fredericia 20,5 %Faaborg-Midtfyn 19,3 %Haderslev 11,6 %Kerteminde *Kolding 20,1 %Langeland 15,9 %

De væsentligste transporterknudepunkter (større transportcentreforgodshåndtering)visesifigur5.3på næste side.

Det ses, at der er en slags transporttrekant mellemHamborg,AarhusogKøbenhavn.RegionSyddanmark er særdeles godt placeret midt i denne trekantmedHavneniEsbjerg,TrekantområdetmedFredericiaHavn,KombiterminaleniTaulovogdetøkonomiske kraftcenter i Odense.

Middelfart 21,8 %Nordfyns kommune 9,7 %Nyborg 9,9 %Odense 12,7 %Svendborg 31,7 %Sønderborg 10,6 %Tønder 13,0 %Varde 7,3 %Vejen 15,7 %Vejle 16,5 %Ærø 48,2%Aabenraa 36,2 %Region Syddanmark 24,3%Helelandet 22,2 %

Tabel 5.1: Værditilvækst for transporterhvervet fordelt på Kommu-ner i Region Syddanmark. Kilde Region Syddanmark

Undersøges de transporterhvervsmæssige knude-punkter, så er Esbjerg, Aabenraa og trekantsområdet de områder som hæver regionens gennemsnit. De høje andele af bidrag til værditilvækst betyder også, at de førnævnte kommuner er sårbare overfor udsving indenfor transporterhvervet.

2Syddanmark i tal nr. 14, Region Syddanmark

- 32 -

baglande, der anvender havnene til indskibning og/eller udskibning af varer, der er styrende for omsæt-ningen i regionens havne. Det vurderes ikke at nye fasteforbindelservilhaveindflydelsepåvirksom-hedernes anvendelse af regionens havne.

Hvadangårlastbilgodserdetkendetegnendeatgodstypiskpålæssesogaflæssesisammere-gion. I tabellen nedenfor er opstillet en sammensat OD-matrice3 for national godstransport på lastbil, somviserpålæsningerogaflæsningeriDanmarkimængder (tons) i 2009.

5.3.3 GODSTRANSPORTENS TRANSPORTFORMERGodstransporten i region Syddanmark er både national og international og transporteres på lastbil, bane og skib.

Der bliver ikke fokuseret på skibstransport, da hverken etableringen af en fast Femern Bælt forbindelse eller etableringen af en fast Kattegat-forbindelseforventesatfåindflydelsepågodsom-sætningen i Region Syddanmarks havne. Det vil alene være virksomhederne i havnenes respektive

Figur 5.3: Større transportknudepunkter og Region Syddan-mark. Kilde Grontmij A/S

Pålæsning/aflæsning1000tonsi 2009

Sjælland inkl. Bornholm

Midtjylland Nordjylland Syd og Sønderjylland

Fyn I alt

Sjælland inkl. Bornholm 35.984 1.025 192 1.344 763 39.308Midtjylland 1.122 32.031 3.242 3.831 830 41.056Nordjylland 128 3.168 13.463 833 296 17.888Syd og Sønderjylland 812 4.353 998 20.640 1.471 28.274Fyn 683 766 193 1.654 8.024 11.320I alt 38.729 41.343 18.088 28.302 11.384 137.846

Tabel 5.2: Nationalt lastbilgods i Danmark i 2009. Kilde ITD

3Origin-Destination matrice

- 33 -

År Kvartal

Syd og Sønderjylland Øresund Femern Nordjylland Andet TotalAntal

lastbilerFordeling

(%)Antal

lastbilerFordeling

(%)Antal

lastbilerFordeling

(%)Antal

lastbilerFordeling

(%)Antal

lastbilerFordeling

(%)Antal last-

bilerFordeling

(%)2010 4. 5.988 59 1.979 19 1.222 12 894 9 107 1 10.190 1002009 4. 5.725 60 1.791 19 1.092 11 865 9 103 1 9.576 1002007 2. 6.588 59 2.095 19 1.384 12 1.049 9 84 1 11.200 1002006 2. 6.209 59 1.942 18 1.244 12 1.020 10 99 1 10.514 100

Tabel 5.4: Trafiktællinger (periodevis manuel tælling af lastbiler) af antal lastbiler, samt deres procentvise fordeling på grænseovergangene i årene 2006 – 2010. Kilde ITD.

Ændring (%) fra 2008 til 2009

Sjælland inkl. Bornholm -22,4Midtjylland -28,0Nordjylland -22,2Region Syddanmark -18,5I alt -23,1

Tabel 5.3: Ændring i godshåndtering fra 2008 til 2009. Kilde Danmarks Statistik

Det fremgår af tabel 5.3 at godshåndteringen i Re-gion Syddanmark er blevet mindst påvirket af krisen

sammenholdt med de øvrige regioner i Danmark.ITD (International Transport Danmark) har foretaget løbende grænsetællinger, som viser mængden af gods på lastbil transporteret over de forskellige grænseriDanmark.Tabel5.4viserantalletaflast-biler i hhv. antal lastbiler ved grænseovergangene og den procentvise fordeling mellem grænseover-gangene.

Tabellen viser, at det er grænseovergangen i Sønderjylland, hvor der på lastbil procen-tuelt passerer mest gods sammenlignet med grænseovergangene ved Øresund, Femern og Nordjylland(lastbiler vis søtransport).

Når der ses på banegods, viser udviklingen ge-nerelt for Danmark, at nationalt banegods, der kører mellem destinationer i Danmark er tilnærmelsesvis ikke eksisterende. På samme vis er internatio- nalt banegods mellem destinationer i Danmark og udlandet også forsvindende lille.

I perioden 1998 til 2008 er det nationale banegods faldet fra 600 mio. tonkm til under 200 mio. tonkm., mens det nationale banegods er faldet fra 800 mio. tonkm.tilunder400mio.tonkm.

Kun når der ses på banegods i transit mellem det europæiske kontinent og det nordlige Skandinavien

- 34 -

Figur 5.4: Udviklingen I godstransport (mio. tonkm) på de danske banenet 1998-2008. Kilde: Force Technology 2011

(Sverige og Norge) er tale om en massiv stigning fralidtmereend600mio.tonkm.i1998til1.4mia.tonkm. i 2008.

Banegods i transit er kendetegnet ved ikke at have noget ærinde i Danmark og er dermed blot bane-gods der kører igennem Danmark og som i udgang-spunkt dermed ikke bidrager til værdiskabelsen og den økonomiske udvikling i Danmark og i Region Syddanmark.

Nationalt gods Hvorsåvelstart-somslut-punkt ligger i Danmark

Internationalt gods Hvorentenstart-ellerslut-punkt ligger i Danmark

Transitgods Hvorbådestartogslutpunktligger uden for Danmark

Tabel 5.5: Definitioner af godstyper på bane. Kilde Transportministeriet 2005

Figuren5.4viserudviklingenibanegodsetiperi-oden 1998-2008 i Danmark.

5.4 FREMSKREVETSITUATION (TIL2020OG2030)I dette afsnit ses nærmere på , hvorledes gods-transporterhvervet i Region Syddanmark forventes at udvikle sig, alt andet lige, til 2020 og 2030.

Figur5.4sammenholdersammenhængenmellemtrafikarbejdeogBNPpr.capita,hvorvækstfak-torerne i de to variable benyttes til at fremskrive godsomsætningen i Danmark.

Påfigau5.5sesenkurvemedfremskrivningentil2030fordetovariable,BNPogTrafikarbejde.

Fremskrivningen er fortaget med den gennem-snitlige årlige vækstfaktor fra 1993 over 2008 til 2009.

Det ses at der forventes en generel positiv udvikling i mængden af gods som transporteres, både inden for regionerne og imellem dem.

- 35 -

Sammenhæng mellem BNP og Trafik

90

100

110

120

130

140

150

160

170

180

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

år

Inde

x 19

93 =

100

Køretøjstimer BNP pr. capita Køretøjstimer prognose BNP pr. capita prognose

Figur 5.5: Fremskrivning af BNP og Trafikarbejde. Kilde Danmarks Statistik og Grontmij

Tendensen med, at der transporteres mest gods inden for regionsgrænserne antages, at fortsætte.

Når der skal foretages en fremskrivning af bane-godset til 2020 og 2030 med afsæt i de sidste 10 års udvikling, må det forventes, at den nationale og internationale kørsel vil fortsætte i nedadgående retning.

Spørgsmålet er, hvor bunden for det nationale og internationalejernbanegodser?Vierafdenopfat-telse, at det ikke vil gå i nul i 2020 eller 2030, men at der også vil være virksomheder, der har behov for at anvende jernbanen til godstransport i fremti-den.

På den baggrund er det vores vurdering, at det nationale jernbanegods i 2020 og 2030 vil være på mellem 50.000 og 100.000 tonkm. mens det for det internationale jernbanegods i 2020 og 2030 vil være på mellem 200.000 tonkm. og 250.000 tonkm.

Banegodset i transit har - modsat det nationale og internationale banegods – oplevet stor en stor vækst i tonkm. de sidste 10 år.

- 36 -

eriRegionSyddanmark.Hovedpartenafgodsettransporteres så at sige rundt indenfor regionens geografi.Detlastbilgodsderkørerud/indafregio-nen er primært gods til/fra naboregionerne – Region MidtjyllandogtilSjælland.

For nationalt banegods og internationalt banegods vil Femern Bælt forbindelse ikke føre til ændringer, da disse er bestemt ud fra virksomhedernes be-liggenhed.MedandreordvildevirksomhederiRegion Syddanmark, der i fremtiden vil anvende jernbanen, gøre det uanset der er en Femern Bælt forbindelse eller ej.

støtteoverflytningafgodstilmeremiljøvenligetransportformer som tog og skib.

5.5 KONSEKVENSERAFFAST FORBINDELSEOVERFEMERNBÆLTDet er vores vurdering, at de fremtidige mængder lastbilgods i Region Syddanmark, ikke vil blive påvirket af en fast Femern Bælt forbindelse. Dette skal ses i lyset af, at det ovenfor er kortlagt, at langt det meste lastbilgods i Region Syddanmark både pålæssesogaflæssesiregionen.

En Femern Bælt forbindelse kan dermed ikke påvirke disse mængder, da start- slutdestination

Det er en udvikling som efter al sandsynlighed vil fortsætte, da gods på jernbane over lange afstande i Europa har gode vilkår (Kilde).

Medafsætidesidste10årsvækst,erdetvoresvurdering, at der kan imødeses en tilsvarende udvikling frem mod 2020 og 2030, hvilket bety-der, at der i 2020 formentlig vil være mellem 1,6 mia. tonkm og 2 mia. tonkm i transit og i 2030 kan forventes mellem 1,8 mia. tonkm og 2,6 mia. ton km i transit.

Vækstenitransitgodsskalendvidereogsåsesilyset af at EU støtter og i fremtiden forventes at

Pålæsset/aflæsset1000tons2020

Sjælland inkl. Bornholm Midtjylland Nordjylland Sønderjylland Fyn I alt2020 2030 2020 2030 2020 2030 2020 2030 2020 2030 2020

Sjælland inkl. Bornholm 42.362 57.847 1.207 1.648 226 309 1.582 2.161 898 1.227 46.276Midtjylland 1.321 1.804 37.709 51.492 3.817 5.212 4.510 6.159 977 1.334 48.334Nordjylland 151 206 3.730 5.093 15.849 21.643 981 1.339 348 476 21.059Sønderjylland 956 1.305 5.125 6.998 1.175 1.604 24.299 33.180 1.732 2.365 33.286Fyn 804 1.098 902 1.231 227 310 1.947 2.659 9.446 12.899 13.327I alt 45.594 62.260 48.671 66.462 21.294 29.078 33.319 45.498 13.402 18.301 162.280

Tabel 5.6: Fremskrivning af gods pålæsset/aflæsset til 2020 og 2030. Kilde: Danmarks Statistik og Grontmij

4Sreening af havneforbindelser og restbaner, Grontmij | Carl Bro

- 37 -

Hvadvilderværeatspareiforholdtiltid,oghvadkoster det at køre over Storebælt vs. Femern forbin-delsen?”

På det samme spørgsmål svarede udviklingschef LarsDagnæsfraForceTechnology.

”Som udgangspunkt marginal betydning for god-somsætningen og for strukturel ændring i erhverv.

Femern forbindelsen vil ikke betyde noget for Trekantområdet, det ligger stadigvæk centralt i Danmark, forbindelsen vil heller ikke ændre på at industrienliggeriVestdanmark,ydermerevildenheller ikke ændre på at de vigtige samarbejdspunk-tereriHamborgogTyskland.”

MichaelSchackfraIHKiFlensburgserencentralproblemstilling i forbindelse med Femern forbindel-sen, nemlig at selvom hovedparten af produktionen i Danmark foregår i Jylland, og der ikke vil blive ændret på dette, så ser han en risiko for at større trafikinvesteringerikkekommertilatforegåiJyl-landskorridoren i fremtiden.

Region Syddanmark vil ikke miste arbejdspladser ogskatteintægtersomfølgeaf,attransittrafikkenoverføres fra Storebælt til Femern. Derimod vil det betyde, at der bliver skabt en forbedret kapacitet på jernbanen gennem Region Syddanmark, der kangivepladstilflerepassagertogpåjernbanentilglæde for de rejsende.

Ovennævnte underbygges af, at der hersker en generel opfattelse i transportbranchen af, at en Femern Bælt forbindelse kun vil have ringe effekt på godsomsætningen i Region Syddanmark.

I forbindelse med konsekvenserne af en Femern forbindelse er sektionsleder Anders Jessen fra ITD (International Transport Danmark) blevet interviewet,ogpåspørgsmålet”Hvorledestrorduen Femern Bælt forbindelse i 2020 kan tænkes at påvirke transporterhvervets omsætning i Region Syddanmark”, svarede han:

”Omsætningen vil givetvis stige. Infrastrukturen vil blive brugt, når den er tilgængelig. Der vil blive nedlagt mindre lagre, som bliver slået sammen til større. Jyllandskorridoren vil nok blive påvirket transportmæssigt. Det afhænger dog af prisen for transporterne.

Medudviklingenafennyfremtidiggodsterminaliform af et internationalt multimodalt transportcenter iEsbjergHavn4 peger eksisterende undersøgelser på, at der er potentiale til at køre godstog øst/vest mellemEsbjergHavnogkombiterminaleniHøjeTaastrup svarende til 1-3 godstog retur.

TogbetjeningenafEsbjergHavnvilværeengen-optagelse af den togbetjening, der var på havnen før 2006, da DB Shencker indstillede sin godskør-sel.

For banegods i transit er det derimod forventningen, at tilnærmelsesvis alt jernbanegods i transit mel-lem det nordlige Skandinavien og Europa vil ændre retning fra Storebælt til en kommende fast Femern Bælt forbindelse5. Dette skyldes en reduktion af kørselsafstanden og dermed sparet transporttid og sparet transportomkostninger.

MendabanegodsitransitikkekonsolideresiDanmark, men blot kører igennem Danmark uden nogen form for omladning eller lignende, vil der ikke være økonomiske konsekvenser for Region Syd-danmarkforbundetmedenoverflytningafbane-gods i transit fra Storebælt til Femern.

5Fehmarn Belt Forecast 2002, FTC Fehmarnbelt Traffic Consortium

- 38 -

Som ved analysen af konsekvenserne af en Fe-mern forbindelse er de samme spørgsmål blevet stillet med hensyn til en Kattegat forbindelse til interviewpersonerne.

Hvadangårlastbilgodserdetvoresvurdering,atdette gods ikke vil blive påvirket af en fast Kat-tegatforbindelse, hvilket skyldes at hovedparten af godsetpålastbiliRegionSyddanmarkaflæsses/pålæsses i Region Syddanmark.

Hovedpartenafgodsettransporteressåatsigerundtindenforregionensgeografi.Detlastbilgodsder kører ud/ind af regionen er primært gods til/fra naboregionerne–RegionMidtjyllandogtilSjæl-land. På den baggrund vil Region Syddanmark

HvadangårbanegodsvilenKattegatforbindelseikke have konsekvenser for banegodset hverken nationalt-, internationalt- eller transitgods, da en Kattegatforbindelse med højhastighedstog-forbindelse, skal friholdes for banegods.

Der vurderes således, at hverken en Femern Bælt forbindelse eller en Kattegatforbindelse vil være for-bundet med økonomiske konsekvenser for Region Syddanmark.

Samlet set, er transporterhvervet i Region Syddan-mark det erhverv som påvirker den regionaløkono-miske udvikling mest, sammenlignet med de øvrige regioner i Danmark.

HåndteringenafgodspåskibiEsbjerg,Frederi-cia og Aabenraa, og håndteringen af gods på vej og bane i Taulov og Padborg, er med til at skabe arbejdspladser og fremtidig vækst i Region Syddan-mark.Mendissepåvirkesikkeafetableringenaffaste forbindelser over Femern i 2020 og Kattegat i 2030.

Ovennævnte vurdering af konsekvenserne under-byggesafinterviewene.LarsDagnæsudtrykkersåledes en forventning om, at den faste forbindelse over Kattegat vil have en marginal betydning på det nuværende transportmønster.

Påspørgsmålet;”HvorledestrorduenFemernBæltforbindelse i 2020 kan tænkes at påvirke godsgen-nemstrømningerne i Region Syddanmark svarer MichaelSchack:

”Der bred enighed om at transitgods på bane vil flytteoverFemernforbindelsen,hvadangårlastbilser respondenterne ikke nogen nævneværdige forandringer. Der er dog en risiko for nedpriorite-ring af Region Syddanmark, hvad angår fremtidige trafikinvesteringer.

Det betyder, at selvom der skulle ske en forbedring afkapaciteteniforbindelsemedoverflytningenaftransitgods, så vil der stadigvæk være problemer medatløsetrængselsproblemerneiVejle.”

5.6 KONSEKVENSERAFENFAST FORBINDELSEOVERKATTEGATEn Kattegat forbindelse i 2030 vil forbedre trans-portkorridorenfraNord-ogMidtjyllandtilSjælland.Det vil gøre Danmark til et ”væsentlig mindre land”, hvor transporttiderne mellem landsdelene vil blive forkortet væsentligt.

- 39 -

lidt bekymring for, at Femern Bælt forbindelsen og Kattegatforbindelsen vil medføre en risiko for fald i trafikinvesteringerneogatderdermedkankommeenudskydelseaftrængselsproblemetvedVejle.

En Kattegatforbindelse vil, ligesom en fast forbin-delse over Femern Bælt, ikke have indvirkninger på Regions Syddanmark godshåndtering. Der kan dog muligvisværenoglegodscentresomflyttestætterepå Aarhus på sigt.

En Femern Bælt forbindelse vil fjerne alt transitgod-set på banen gennem Sønderjylland og over Fyn og dermed givetvis virke som en forbedring af kapaci-teten på jernbanen, der kan betyde en forbedring af togbetjeningen for passagerer på strækningen såfremt togfrekvensen forbedres.

Det er vurderingen, at selv med de to faste frem-tidige forbindelser over Femern og Kattegat vil Region Syddanmark stadigvæk være centrum for godshåndtering i Danmark i fremtiden på grund af regionens centrale placering i Danmark samt virksomhedsstrukturen i Danmark.

Hanbegrunderforventningenmed,atmangegods-virksomhederbrugerMolsLinienidag,detvildeistørre grad gøre i forbindelse med en fast Kattegat forbindelse. Denne forventning deles blandt de øvrige respondenter.

LarsDagnæsudtrykkerdog,atdervilværeenrisikofor,atnogetgodsvilflyttemodnordogtæt-terepåAarhuspåsigt.Hananserdetdogsomminimale mængder.

5.7 KONKLUSIONSamlet set kan der med afsæt i godsfremskriv-ningerne og interviewene konkluderes, at konse-kvenserne af en kommende fast forbindelse over Femern Bælt, vil være marginale for godstrans-porterhvervet i Region Syddanmark.

Detgodssomforventesatbliveoverflyttetvurderesudelukkende at være banegods. For Region Syd-danmark betyder dette, at transitgodset på banen vilbliveroverflyttetfraStorebælttilFemern

Det kan konstateres, at der i transporterhvervet er

- 40 -

6.1 INDLEDNINGDette kapitel vurderer konsekvenserne for Region Syddanmarks ferieturismeerhverv, som følge af de to faste forbindelser over hhv. Femern Bælt og Kat-tegat.Vurderingenbyggerpåferieturismeerhver-vets nuværende betydning for regionen.

6.2 TILGANGVurderingenafdetofasteforbindelsersbetydningforturismeerhvervetiRegionSyddanmarkfindesprimært via opgørelser fra Danmarks Statistik og udgivelserfraVisitDenmark.Dissesuppleresafre-sultater fra en spørgeskemaundersøgelse af nogle af de større turistvirksomheder i Region Syddan-mark. Fremskrivningerne til 2020 og 2030 foretages ud fra opgørelsen over erhvervets bidrag til regionens BNP og antallet af overnatninger jf. Danmarks Stati-stik. Der ses bort fra effekter af kommende broafgif-ter og udviklingen i eksisterende broafgifter.

Turismens bidrag til økonomien, via erhvervets bidragtilforbrug,defineressomturismeforbrugetsandel af det samlede udbud1 af vare og tjeneste-ydelser i Danmark.

6. Konsekvenser for ferieturismen

Udvikling i antallet af overnatninger, alle typer i Region Syddanmark

0

1000000

2000000

3000000

4000000

5000000

6000000

7000000

8000000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

År

Anta

l ove

rnat

tend

e gæ

ster

per

år

DanmarkUdlandetTyskland

Figur 6.1: Udviklingen i det årlige antal af overnatninger i Region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik

1Udbud består af dansk produktion + import + skatter og afgifter . Det repræsenterer således det som bliver forbrugt i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport i Danmark (det er ikke det samme med BNP, som er den danske produktion – forbruget i produktionen og dermed et mindre beløb). VisitDenmark (2011c).

6.3 NUVÆRENDESITUATIONSammenlignet med de andre regioner er Region Syddanmarks turismeerhverv relativ betydningsfuld, målt på omsætning og antal overnatninger.

Nedenstående afsnit beskriver den nuværende situation for turismeerhvervet i Region Syddanmark.

- 41 -

6.3.3 Turismeerhvervetsnuværendebidragtil RegionSyddanmarksøkonomiI 2008 havde Region Syddanmark en turisme-omsætning på 16.5 mia. kr, svarende til 1,6 % af regionens økonomi. Dette er den anden største omsætningkunovergåetafRegionHovedstadenmed29,7.mia.kr.(VisitDenmark,2011c).

Regionen havde også et indenlandsk udbud på 1. mia. kr., hvoraf turisterne brugte 1,6 % af dette. Dette er den samme andel som på landsniveau, mendoglavereendRegionHovedstaden(1,9%)ogRegionNordjylland(1,7%)(VisitDenmark,2011c).

Værditilvæksten2i2008,afledtafturismeiRegionSyddanmarklåpå9.4mia.kr.,hvilketsvaredetilenandel på 3,3 % af regionens værditilvækst. Dette er lige over landsniveauet, hvor turismens andel lå på 3,2 %.

Beskæftigelsesmæssigt,afledteturismens3,4%afregionenssamledeantalårsværkpå20.824i2008.Detteerdetandethøjesteantalafledteårsværk,kunovergåetafRegionHovedstaden(VisitDen-mark, 2011c).

Nogle af disse virksomheder har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse (se bilag E) foretaget i forbindelse med analysen. Ud fra deres svar, kan man se følgende træk ved deres kundesammen-sætning:

• Mellem50–85%afderesbesøgendekommerfra Region Syddanmark og Jylland

• Mellem5%-23%kommerfraSjællandogøerne

• Mellem10%-40%erudenlandskegæster,hvoraf tyskerne og nordmændene udgør de største grupper

• De besøgende rejser i gennemsnit ca. en times tid og ankommer primært i bil

Ikke overraskende er størstedelen af de besøgende lokale og nationale gæster, hvor størstedelen er fra Region Syddanmark og dernæst fra resten af Jylland.

Undersøgelsen viser også at de besøgende pri-mært ankommer i bil og gennemsnitligt rejser ca. en times tid for at besøge attraktionen.

6.3.1 Overnatninger Antallet af danske og udenlandske overnattende gæsterillustreresifigur6.1,hvordetsesatstørs-tedelen af de overnattende gæster er danske.

Derefter udgør Tyskerne den gruppe som overnat-ter oftest i Danmark (de resterende lande er slået sammen til kategorien ”udland”).

De udenlandske gæster udgjorde i perioden 2007- 2010 en større andel end de danske, men fra omkring 2010 er tendensen aftagende. Foruden de tyske gæster udgjorde de norske, svenske, holland-ske, engelske, amerikanske og franske gæster de størsteandele(irangeretorden)i2008(VisitDen-mark, 2011c).

De hyppigste kommercielle overnatningsformer i re-gionen er på campingpladser og i feriehuse, hvor de danske gæster primært vælger campingplad-serne og de udenlandske gæster benytter feriehusene.

6.3.2 Gæsternehosturistvirksom- hederne i Region SyddanmarkForuden de friluftsmæssige- og naturrelaterede attraktioner byder Region Syddanmark på en del større attraktioner.

2Værditilvækst: Svarer til BNP i basispriser, hvilket er eksklusiv produktskatter og subsidier. Dvs. det som er tilbage til profit og lønninger når vareforbruget er fratrukket. Kaldes også ”bruttoværditilvækst” i nogle sammenhæng.

6. Konsekvenser for ferieturismen

- 42 -

2020VækstiBNP(kr.)

2030VækstiBNP(kr.)

Årlig vækst (%)

Helelandet

Region Syddan-mark

Helelandet

Region Syddan-mark

1,4A 50.992 9.729 58.598 11.1801,8 B 53.249 10.159 63.649 12.1442,2c 55.596 10.607 69.112 13.186

Tabel 6.1: Turismebidrag til økonomien (i mia. kr.), 2010 priser.Kilder: Danmarks statistik, WTTC’s antagelser om turismens bidrag til det danske BNP, A Det økonomiske råd (2010), B Finansministeriet (2010), Cegne antagelser.

De forskellige fremskrivninger er vist i tabel 6.2 på næste side.

Fremskrivningerne er forsimplede tilgange, så faktorer så som de besøgendes landes generelle prisudvikling den økonomiske konjunktur, regioner-nes investeringer i turismeerhvervet og infrastruktur vil spille en rolle i den reelle udvikling.

Ifølge hhv. Det Økonomiske Råd (2010) og Finans-ministeriet (2010) forventes udviklingen i det danske BNP, at stige med en gennemsnitlig årlig vækst på henholdsvis1,4%og1,8%.

Det er også valgt, at inkluderer en vækst på 2,2 % for at afspejle en mere optimistisk fremtidig situation som lægger sig op af den forventede udvikling i trafikvækstenjf.Infrastrukturkommissionentrafik-prognose fra 2008.

Denne udvikling afspejler, at den økonomiske af-matning ikke forventes at forsætte frem mod 2020 og 2030. Det forudsættes, at udviklingen i Dan-marks økonomi og Region Syddanmarks økonomi vil følge samme vækstmønster. Dermed estimeres turismeerhvervets bidrag til Region Syddanmarks økonomi at være som vist i tabel 6.1.

6.4.2 FremskrivningafovernatningerFremskrivning i antallet af overnatninger sker på basisafVisitDenmarksudgivelse”forecastfordansk turisme 2011-2015”, hvor der antages en årlig vækst i overnatninger på 0,5 % – 2 % i årene 2012 og 2015.

6.4 FREMSKREVETSITUATION (2020OG2030)Dette afsnit vurderer turismeerhvervets udvikling til 2020 og 2030. Det sker på basis af turismeer-hvervets bidrag til økonomien og nuværende antal overnatninger.

6.4.1 Fremskrivningafturismeerhvervets bidragtiløkonomienDa turismeerhvervet i Region Syddanmarks direkte bidrag til forbrug af udbuddet er lige så stort som på landsplan (jf. afsnit 6.3.3,), antages det her, at andelen af bidraget fra det danske turismeerhverv til det samlede danske BNP også vil gælde for turis-meerhvervets bidrag til Region Syddanmarks BNP.

David Scowsill (CEO for World Travel & Turism Council) opgjorde turismeerhvervets bidrag til BNP iDanmark,ietoplægimaj2011.Hanvurderede,at turismeerhvervet i Danmark, gennemsnitligt vil bidrage med 2,6 % til den danske BNP pr år i perio-den 2011-2021. ViantagerviatturismensbidragtilRegionSyddan-marks økonomi også vil være 2,6 % og at dette ikke ændre sig til 2030.

- 43 -

6.5.1 KonklusionUd fra antagelsen om turisternes rejsevaner efter ”destinationsbestemmelse”ogdeforventedetrafikalekonsekvenser, af den faste forbindelse over Femern Bælt, vurderes det, at der ikke vil kommer umiddel-bare negative påvirkninger på turismeerhvervet.

6.6 KONSEKVENSERNEAFENFAST KATTEGATFORBINDELSEMeddengeografiskeplaceringafdenfasteforbin-delse over Kattegat må det, alt andet lige, forventes at der vil komme større konkurrence på indenrigs-markedet, og dermed føre til mere negative konse-kvenser i Region Syddanmarks ferieturismeerhverv end den faste forbindelse over Femern Bælt.

Der er lidt blandede udmeldinger fra respondenterne fra turistvirksomhederne om, hvordan de forventer en kommende fast forbindelse over Kattegat kommer til, at påvirke virksomhederne hver især. F.eks. mener respondentenfraLegolandikke,atderesomsætningvil blive negativt påvirket da deres kunder (specielt fraudlandet)kommerspecifiktforatbesøgedem.

DerudoverharLegolandgodeforbindelsermodøstallerede.

Fremskrivninger af overnatninger (mio. stk.)

2010 2020 20300,5 % 1 % 2 % 0,5 % 1 % 2 %

I alt 13.6 15.0 15.1 15.2 16.6 16.6 16.8Danske 6.9 7.5 7.6 7.6 8.3 8.4 8.4Udenlandske 6.8 7.5 7.5 7.6 8.2 8.3 8.4Tyske 5.1 5.60 5.6 5.7 6.2 6.2 6.3

Tabel 6.2: Antal overnatninger (mio. stk.) i alle overnatningsformer i Region Syddanmark. Datakilder: Danmarks Statistik og VisitDenmark (2011a).

påvirkes marginalt negativt af den kommende Femern Bælt forbindelse.

Turister er typisk ”destinationsbestemte” i deres ruter hvilket antyder, at turisterne rejser efter deres mål og ikke afviger (i store træk) herfra.

Derfor mener vi ikke, at de rejsende over Femern Bælt (f.eks. Svenskere og Østdanskere til Syd-europa og omvendt) vil have stoppet i Region Syddanmark alligevel, da den faste forbindelse over Femern Bælt ikke antages at resultere i umiddel-bare substitutter for feriedestinationer.

Det er valgt, at være forholdsvist konservativ i tilgangen til fremskrivning og dermed antages en årlig vækst i antallet af overnatninger på 1 %, som værende det mest plausible. Dermed antages det, at det fremtidige totale antal overnatninger i Region Syddanmark i 2020 vil ligge på godt 15 mio. over-natninger, hvor det vil nå godt 16.6 mio. overnatnin-ger i 2030.

6.5 KONSEKVENSERAFENFASTFEMERN BÆLTFORBINDELSEPå baggrund af spørgeskemaundersøgelserne og ændringeriregionenstrafikgennemstrømninger(sekapitel 3) vurderer vi, at turismeerhvervet kun vil

- 44 -

3Forsimplet regnemetode, hvor bidraget af turismeerhvervet til BNP er fordelt på det samlede antal overnatninger. Ændringen i antallet af danske overnatninger er så ganget med dette bidrag.

bidrag til BNP i 2030 falde.

6.6 KONKLUSIONDen faste Kattegatforbindelse forventes at skabe mere indenrigskonkurrence på det danske turisme-marked, idet den kommer til at skabe tidsbesparel-ser og dermed rejseomkostningsbesparelser for de danske ferieturister.

Medantagelsenom,atturismeproduktetiDanmark(og især langs den Jyske vestkyst) ikke adskiller sig besynderligt, forventes det derfor at Region Syd-danmark vil miste overnatninger.

PåbaggrundafinformationerfundetiVisitDen-marks udgivelser og spørge-skemaundersøgelsen vurderes det, at den faste Kattegatforbindelse vil resultere i et fald på ca. 7 % af antallet af indenrigs-turisters overnatninger.

Dette giver en økonomisk konsekvens mellem 393 -464mio.kr.i2030altefterhvilkenvækstrateforBNP man benytter3.

nordpå, såfremt det antages at samme turismepro-dukt udbydes.

Vivurderer,atdersomfølgeafdekortererejse-tidermellemØstdanmarkogMidt-ogNordjyllandvil komme en reduktion af danske besøgende til Region Syddanmark, hvilket vil resultere i et fald i det samlede antal besøgende.

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen af turistvirksom-hederne sås, at mellem 5-23 % af turistvirksomhe-dernes gæster kommer fra Sjælland, som giver et middelestimatpågodt14%.

Antages det, at de besøgende benytter kommerciel-le overnatningsformer (og vil gøre dette i fremtiden) og at halvdelen af østdanskerne vælger at rejse til RegionMidt-ogNordjyllandistedet(somfølgeafde kortere rejsetider og dermed lavere rejseom-kostninger) hvor de kan få samme turismeprodukt, forventes antallet af overnatninger at falde med godt 7 %.

Såfremt det antages, at en fast forbindelse over Kattegat gør, at ca. 7 % af de besøgende vil vælge andre rejsedestinationer, så vil turismeerhvervets

Modsat,menerrespondentenfraMadsbyparken,atKattegatforbindelsen vil have en negativ effekt på turismen. Syddansk Turisme mener, at man nok vil se en nedgang på nogle procent for både ferie- og erhvervsturismen.

Dog vurderer vi, at forbindelsen givetvis vil få kon-sekvenser, alt andet lige, på grund af ændringerne i rejsetiden som den faste forbindelse skaber.

En feriegæst fra f.eks. Østdanmark kan på nuvæ-rende tidspunkt komme forholdsvist hurtigere til vestkysten i Region Syddanmark, end vestkysten i Midt-ogNordjylland.

Når det antages, at en fast forbindelse over Katte-gat vil gøre at en turist fra f.eks. Østdanmark vil få omtrent lige lang rejsetid (se bilag for rejsetidsæn-dringsbillederne), og have de samme omkostninger forbundet med, at rejse til f.eks. den Syddanske vestkyst som til den midtjyske vestkyst, så mister regionen denne fordel.

Dermed knyttes østdanskerne og midt – og nord-jyderne tættere sammen, hvilket kan trække nogle af de nuværende turiststrømme i regionen længere

- 45 -

Figur 6.2: Lalandia Billund

- 46 -

7.3 NUVÆRENDESITUATIONDette afsnit beskriver de nuværende tendenser og observationer indenfor bosætningsmønstre og disse i forhold til Region Syddanmark og dennes befolkningsudvikling.

7.3.1 BosætningogkraftcentreIndenrigs og Sundhedsministeriets rapport (2009), beskriver bosætningsmønstrene i hele Danmark. Rapportendefinereryderområderogøkonomiskekraftcentre1. Figur 7.1 viser hvordan de forskellige kommuneriDanmarkkanklassificeresheraf.

Det ses, at Odense er Region Syddanmark kraft-centerogatLangeland,AabenraaogTønder,samtÆrø udgør de såkaldte yderområder.

Rapporten (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2009)beskriverogsåudviklingeninettoflytningift.erhvervsaktive til Region Syddanmark i 2000 og 2005.

Fremstillingenaftendensernefornettotilflytningharvi fundet særligt illustrativt, og har derfor opdateret

hvor man vælger at bosætte sig? • HvordankandetterelaterestilRegionSyddan-

mark?• Hvordankandettænkes,atdetofasteforbin-

delser over Femern Bælt og Kattegat, påvirker sådanne kriterier?

7.2 TILGANGAnalysens tilgang består primært af kvantitative data fra andre undersøgelser og en kvalitativ analysefraeksperterindenforbosætningm.v.Viharbedtdetrebosætningseksperter(HansHenriksBuchreitz(HomeA/S),HanskSkifterAndersen(SBI)ogUlfHjelmar(AKF)omatsvarepåspørgs-mål omkring bosætning og bosætningstendenser, samt bedt om deres vurdering af den fremtidige udvikling i relation til de faste forbindelser over Femern Bælt og Kattegat.

SpørgeskemaetfindesibilagE.Ydermerevurde-rer Jens Oddershede fra Syddansk Universitets udviklingsperspektiverogMichaelSchackfraIHKkommenterer på udviklingen i erhvervslivet i Region Syddanmark.

7.1 INDLEDNINGBosætning er typisk lig med et indtægtspotentiale for kommuner. Økonomisk set er det dog ikke ligegyldigt,hvemdervælgerattilflyttekommunenkontrademsomvælgeratfraflytteden.

Hvisderoverenlængereperiodeerennegativnettotilflytningafbeskæftigede,såformindskesskattegrundlaget for kommunen, og derved mind-skes mulighederne for at udvikle kommunerne, og dermed Region Syddanmark, i en mere gunstig retning.

Dette kapitel fokuserer på udviklingen i bosætnings-mønstreneiDanmarkogmerespecifiktiforholdtilRegion Syddanmark. Kapitlet giver et indledende billede af, hvordan Region Syddanmarks mulighe-der for at tiltrække borgere vil være i fremtiden, og hvordan bosætningsmønstrene vurderes at blive påvirket af de to faste forbindelser Femern Bælt og Kattegat i hhv. 2020 og 2030.

De centrale spørgsmål i forbindelse med bosætning er; hvad er det for kriterier som ligger til grund for,

7. Konsekvenser for bosætning

1 Yderområder er defineret som de kommuner, der kunne karakteriseres som yderområder i 1996 på baggrund af miljøministeriets definition: kommuner i pendlingsoplande opgjort for 1992 (miljøministeriet, 2003) uden byer over 20.000 indbyggere (i 1996). Definitionen er tilpasset de nye kommunegrænser. Økonomiske kraftcentre er defineret ud fra den indkomst, der skabes inden for kommunen divideret med antal indbyggere (på data fra 2006). Kun kommuner med indeks 15 eller derover kvalificerer sig som økono-misk kraftcenter. Indeks 100 er kommunen med den højeste indkomstskabelse pr. indbygger. der er stor spredning i indekset, idet langt hovedparten af kommunerne ligger under indeksets grænseværdi på 15. (jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2009).

- 47 -

Figur 2 viser, at der i områderne omkring og i selve deøkonomiskekraftcentre(sefigur7.1)eroplevetenpositivnettotilflytningaferhvervsaktiveibåde2006 og 2009.

Derudover kan det ses, at der er kommuner, som ellerserdefineretsomyderområder,medenpositivnettotilflytningf.eks.LangelandogAabenraakom-mune.

illustrationerneafnettotilflytningenift.erhvervsak-tivei2006og2009,jf.figur7.2.

Figur 7.1: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2009). De blå kommuner er defineret som yderområdet og grønne kommu-ner er defineret som økonomiske kraftcentre.

Figur 7.2: Henholdsvis 2006 og 2009. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2009), samt egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

7.3.2 Storebæltsbroenspåvirkningaf bosætningsmønstreFor at få et grundlag til, at bedømme om en fast forbindelse påvirker bosætningsmønstre, er der er fortagetenundersøgelseaftil-ogfraflytningenmel-lem amterne i forbindelse med Storebæltsbroens opførelse i 1998.

-10 - -5,1-5 - -2,6-2,5 - -0,10 - 2,52,6 - 55,1 - 15

-10 - -5,1-5 - -2,6-2,5 - -0,10 - 2,52,6 - 55,1 - 15

7. Konsekvenser for bosætning

- 48 -

Itabel7.1sesnettotilflytningtilderespektiveamter,København og Frederiksberg.

Nettotilflytningeneropdeltsåledes,atdenmålernettotilflytningenfra1990til1999ogsåtilslutnin-gen af perioden, som er 2005. Som det fremgår, har Storebæltsbroen ikke haft nogen entydig effekt på valg af bosætningsområde. Der ses generelt svage tendenser for ændringer i bosætningsvalg, dog ingen stærke klare tendenser for at bosætningen ændres markant. Fyns amt har oplevet en positiv nettotilflytningpå1.437personerefterdenfasteforbindelse over Storebælt blev anlagt. Til sam-menligning har både Sønderjyllands amt og Ribe amtoplevetnegativetilflytningskonsekvenser.Dog,hvad der direkte kan tilskrives den faste forbindelse over Storebælt vides ikke.

7.3.3 Faktorermedindflydelsepå valgafbosætningAlderharvistsig,athavestorindflydelsepåvalgaf bopæl og område. Der ses en tendens med, at yngreflytterefterf.eks.joboguddannelse,ogsomikke nødvendigvis vender tilbage når f.eks. uddan-nelsen er overstået (Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet, 2011).

Nettotilflytning1990til1999 Nettotilflytning2000til2005Københavns Amt -7.924 -2.256Frederiksborg Amt 6.223 6.118Roskilde Amt 1.373 2.723VestsjællandsAmt 4.489 9.731Storstrøms Amt 4.562 6.385Bornholms Amt (eksl. Christiansø) -1.491 -317Fyns Amt -1.267 1.437Sønderjyllands Amt -7.851 -5.315Ribe Amt -6.896 -4.790VejleAmt 2.301 4.620Ringkøbing Amt -8.876 -4.987Århus Amt 4.762 3.945ViborgAmt -4.688 -2.589Nordjyllands Amt -6.724 -5.492

Tabel 7.1: Nettotilflytning mellem de gamle amter fra 1990 til 2005. Kilde: Danmark Statistik.

- 49 -

Til og fraflytning i Region Syddanmark 2010

-2200

-2000

-1800

-1600

-1400

-1200

-1000

-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1000

1200

0år 5år 10år 15år 20år 25år 30år 35år 40år 45år 50år 55år 60år 65år 70år 75år 80år 85år 90år 95år

Alder

Anta

l

Tilflytning

Fraflytning

Nettotilflytning

Dette tyder på, at folk bosætter sig i nærheden af kraftcentre for at være tættere på arbejdspladser og uddannelse. Denne tendens fremgår også af nedenstående Figur 7.3.

Figur 7.3, illustrere, en generel sammenhæng mel-lem bosætningsregion, indenfor de første år man flytterhjemmefra,ogvalgbosætningsregion(ellerkommune) på længere sigt. Det ses, at den største fraflytningskerblandtdeungeialdersgruppen18-28 år. Denne aldersgruppe stod i 2010 alene forennettotilflytningpå-3670indbyggereiRegionSyddanmark.FraflytningenfraRegionSyddanmarksker altså på et relativt tidligt tidspunkt i borgernes liv.

Denne tendens understøttes af SBI’ s2 rapport fra 2010,ombosætningogdengeografiskebetydningforvalgafbosættelse.UlfHjelmar(AKF)erafsamme mening.

Hanudtaler:”Grundlæggendetrorjeg,atnettotil-flytningentilområderneomkringde4storeuddan-nelsesbyer3 og trekantområdet vil blive fastholdt de næste 10-15 år”.

Figur 7.3: Til- og fraflytning til Region Syddanmark fra de andre regioner i 2010. Kilde: Danmarks Statistik

2 Statens Byggeforskningsinstitut.

- 50 -

SBI rapporten konkluderer, at det i højere grad er boligen og dens omgivelser, samt nærhed til sociale netværk, frem for jobmuligheder, som afgør folks bosætningsvalg.Derudoverfinderrapporten,atbefolkningen i højere grad var villig til at pendle på arbejde frem for at ændre bopæl i forhold til ar-bejdspladsen (SBI, 2010).

7.4 FREMSKREVETSITUATION (TIL2020OG2030)Danmarks Statistik har fremskrevet befolkningsud-viklingen i regionen og fordelt den på alder og køn. Befolkningsudviklingen frem mod 2020 og 2030 er vist i tabellen nedenfor.

7.4.1 Befolkningsudviklingogborgergrundlag for Region SyddanmarkI tabel 7.2 ses den mere langsigtede befolkningsud-viklingen for Region Syddanmark, fordelt på alder og køn. De erhvervsaktive aldersgrupper er indram-met, hvilket viser en væsentlig udfordring for Region Syddanmark, nemlig et fald i antallet af borgere i aldersgruppen 30 til 50 år fra 2010-2020.

Disse aldersgrupper er væsentlige for vækstpoten-tialet i et samfund.

Tabel 7.2: Befolkningsudviklingen for Region Syddanmark til 2030, fordelt på køn og aldersgrupper.

Region Syddanmark Befolkningsudvikling 2010-20 Befolkningsudvikling 2020-30Aldersgrupper Mænd(%) Kvinder (%) Mænd(%) Kvinder (%)0-4år -2,82 -3,48 6,36 6,355-9 år -4,31 -6,62 6,03 5,6210-14år -7,85 -7,98 -2,13 -2,6315-19 år -9,47 -7,65 -4,12 -6,1320-24år 8,25 6,80 -5,84 -5,6525-29 år 18,03 15,64 -4,95 -3,9430-34år -6,92 -8,06 13,03 11,5035-39 år -22,17 -21,35 20,10 17,2940-44år -18,82 -15,44 -7,21 -8,4145-49år -9,16 -6,52 -21,75 -20,7750-54år 7,42 7,41 -18,62 -15,4155-59 år 8,12 9,39 -7,43 -5,0160-64år -5,11 -4,57 8,87 8,8565-69 år 6,42 4,97 11,16 11,0970-74år 45,07 39,71 -2,17 -3,6875-79 år 48,67 34,56 14,87 9,6280-84år 30,59 15,09 59,57 46,9185-89 år 23,56 1,80 69,36 45,8290-94år 46,99 14,63 49,94 27,13

3 København, Århus, Odense og Aalborg

- 51 -

Samtidig ses et fald i antallet af 15 – 25årige, hvil-ket betyder et fald i den nye generation af erhvervs-aktive, som skal tage over og skabe den nye vækst for regionen i fremtiden.

Førnævnte befolkningsudvikling i Region Syddan-mark (jf. tabel 7.2) er også interessant, ud fra det aspekt, at antallet af 20-29årige falder fra 2020-2030, hvor den fast forbindelse over Femern Bælt og Kattegat kunne tænkes at blive etableret.

Dermed vil faldet i denne aldersgruppe muligvis gøre det endnu mere vigtigt for regionen at lave tiltag for at fastholde denne aldersgruppe igennem udbud af f.eks. universitetspladser, lærepladser og arbejdspladser.

Syddansk Universitet er også opmærksomme på betydningen af at fastholde de yngre erhvervsaktive i Region Syddanmark.

Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet, oplyser at knap 60 % af universitets nyuddannede kandidater ansættes i Region Syddanmark efter færdiguddannelse, hvilket er en tendens som har været stigende de sidste 10 år.

erhvervssamarbejdsmuligheder og jobmuligheder for de nyuddannede. Dermed forventes det ikke, at vigtige faktorer for ændringer i bosætningsmønstre opstår som konsekvens af en fast forbindelse over Femern Bælt i 2020.

7.6 KONSEKVENSERNEAFENFAST KATTEGATFORBINDELSEDet må forventes, at en fast Kattegatforbindelse vil havestørreindflydelsepåbosætningsmønstretire-gionen end en fast Femern Bælt forbindelse vil have.

Dog vil den faste forbindelse ikke ændre på, at mange af kommunerne er i pendlingsafstand til vækstområder.UlfHjelmar(AKF)vurderer,atRegionSyddanmarks styrke kan ligge i, at nogle af områder-ne ligger i pendlingsafstand til vækstområderne4 og at andre områder i regionen kan betegnes som såkaldte”nicheområder”,derkanprofilerersigover-for særlige målgrupper på faktorer så som, at kunne tilbyde mange rekreative værdier og kulturelle tilbud indenfor rimelige/nære afstande.

Da den faste forbindelse over Kattegat muligvis kan komme til at præge erhvervslivet i trekantområdet, er det vigtigt at bibeholde og udvikle korridoren ned til Tyskland.MichaelSchackfraIHKiFlensborgerenig

Universitets tætte samarbejde med erhvervslivet i regionen bevirker, at han vurderer at denne tendens vil fortsætte.

7.5 KONSEKVENSERAFDENFASTE FORBINDELSOVERFEMERNBÆLTFemern Bælt forventes ikke, at få bosætningskon-sekvenser. Dette skal kædes sammen med at en fast forbindelse over Femern Bælt ikke forventes at påvirketrafikstrømmeneogpendlingstendenserneiRegion Syddanmark, hvorfor det heller ikke kan for-ventes, at bosætningsmønstrene vil blive påvirket.

Som nævnt i overstående afsnit, spiller uddannel-sesmuligheder også en vigtig rolle for regionens muligheder for at fastholde de erhvervsaktive på sigt.

Jens Oddershede, mener ikke at en fast forbindelse over Femern Bælt kommer til at påvirke Syddansk Universitets som undervisningsinstitution, og heller ikke i forhold til universitetets erhvervssamarbejde.

Da der ikke forventes negative konsekvenser af en fast Femern Bælt forbindelse på erhvervsli-vet, forventes det heller ikke, at universitet vil blive berørt, heller ikke indirekte igennem ændringer i

4Vi ser bort på de ændringer som sker i pendlingsmønstrene som følge af en fast Kattegatforbindelse, da disse ændringer involverer folk der allerede rejser efter arbejdet og dermed ikke antages at ændre bopæl.

- 52 -

Derfor forventer vi heller ikke, at opførelsen af de to faste forbindelser, i sig selv, vil komme til at påvirke de nuværende og forventede mønstre.

SBI’s udgivelse fandt, at man typisk vælger bosætningslokalitet efter f.eks. nærhed til socialt netværk.Manvælgerihøjeregradatpendle,hvorfor den faste forbindelse over Kattegat ikke forventes at påvirke den nuværende udvikling i bosætningsmønstret.

Dogviltendensenmed,atmansomungflytterefter uddannelsessted muligvis blive et ømt punkt forRegionSyddanmark.HvisSyddanskUniversitetpåvirkes negativt, som følge af øget konkurrence fra Århus og Københavns Universiteter, vil dette bevirkeatflereungeflyttertilandreregionerendpånuværende tidspunkt.

Omfanget af dette kommer naturligvis til at afhænge af Syddansk Universitets udvikling og samarbejde med erhvervslivet.

regionen, så vil grundlaget for markante ændringer i de nuværende bosætningsmønstre ikke opstå.

Dog må det forventes, at bosætningsmønstret vil værefølsomtoverforafledteændringerindenforerhvervslivet.

7.7 KONKLUSIONI forhold til en fast forbindelse over Femern Bælt og Kattegat vurderer alle respondenterne, at de ikke vil have en nævneværdig betydning for bosæt-ningsmønstrene i regionen, så længe konsekven-serne for erhvervslivet og uddannelsesmulighed-erne ikke er af større betydning.

Region Syddanmark kæmper, som nævnt, med en aftagendebefolkningogennegativnettotilflytnings-rate (jf. Figur 7.3). Det er derfor vigtigt at summere nogle af de tendenser og vurderinger som er fundet indtil videre for bosætningsmønstrene i Danmark og i Region Syddanmark.

VedopførelsenafdenfasteforbindelseoverStore-bælt, var der ingen klare eller entydige tendenser af, at bosætningsmønstrene ændrede sig markant.

i, at Jyllandskorridoren er vigtig for erhvervslivet, og at det er vitalt for erhvervslivet at holde denne i god stand.Hanserkonsekvensenafdetofasteforbin-delser som værende, at hvis de realiseres, så vil der være færre ressourcer til at bibeholde og udvikle Jyllandskorridoren, hvilket vil have en negativ effekt på erhvervslivet og dermed indirekte på bosætningen i Region Syddanmark, hvis det antages at vækstom-rådet i trekantsområdet mister kraft.

LigeledesmenerHansHenrikBuchreitzfraHome,attendensenmedatdeerhvervsaktiveflytterhenmodkraftcentrene vil fortsætte (jf. spørgsmål 1, bilag F).

Hanudtaler:”Jegtrorikke(hvisvitaleromRegionSyddanmark), at bosætningsmønsteret vil ændre sig markant. Randkommuner vil dog fortsat blive affolket. Trekantområdet vil fortsat have vækst, mens øvrige områderiregionenvilopleveennettofraflytning.Deter dog på ingen måde Femern eller en evt. Katte-gatforbindelse, der vil påvirke denne situation, men snare den naturlige udvikling, der har været, og som vil fortsætte.”

Dermed må det antages, at så længe den faste forbindelse over Kattegat ikke påvirker erhvervslivet i

- 53 -

Figur 7.4: Aabenraa midtby

- 54 -

Beskæftigelsesregion Syddanmark og Region Syddanmark (2008): Notat om pendling

Copenhagen Economics (2011): Infrastrukturprojekters betydning for arbejdstiden.

CopenhagenEconomics(2008):Vækstiturismeerhvervet COWI (2011): Strækningsanalyse af ture ved Aarhus og Storebælt

CRT; brugervejledning, http://www.crt.dk/default.asp?m=301

CRT; fremskrivningsnoter, http://www.crt.dk/default.asp?m=303

Danmarks Statistik, www.dst.dk

Danmarks statistik, dokumentation for branchekoderopdelingerne,http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/DB.aspx

Danmarks Statistik (2011): Nyt fra Danmarks Statistik- Feriehusudlejning 2010

Danmarks Statistik (2008): Turismen regionalt, national og international

Det økonomiske råd (2010): Danmarks økonomi 2010

Finansministeriet (2010): Danmarks Konvergensprogram 20009

8. Litteraturliste

FTCFehmarnbeltTrafficConsortium(2002):FehmarnBeltForecast2002,FinalReport

GrontmijogDamvad(2009):DanmarksoménMetropol.Redegørelseomsam-fundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2009): Regionalpolitisk redegørelse 2009 – Analyser og baggrund

Infrastrukturkommissionen (2008): Danmarks transportinfrastruktur 2030.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Regionalpolitisk redegørelse 2011 – Analyser og baggrund

ITD’s grænsetælling: http://www.itd.dk/

Region Syddanmark (2009): Kontur. Kommunale nøgletal for udvikling I Region Syddanmark.

StatensByggeforskningsinstitut(2010):Nårteltpælenerykkesop–Geografiskmobilitet i Danmark og dens årsager

Statistikbanken: www.statistikbanken.dk

Syddansk Turismen (2011): Den Syddanske turisme i tal – turismens betydning for Syddanmark

- 55 -

SyddanskUniversitetm.fl.(2009):SpirendeklyngeriRegionSyddanmark-Statusogpolitiske anbefalinger vedrørende klyngeudvikling

Trafikministeriet(2004):ProjektTrængsel VisitDenmark(2011a):Forecastfordanskturisme2011-2015

VisitDenmark(2011b):Turismenital.DensamfundsmæssigebetydningafturismeniDanmark.

VisitDenmark(2011c):TurismensøkonomiskebetydningiDanmark2008.

VisitDenmark(2011d):Konjunkturenidanskturisme,februar2011.

World Travel & Turism Council (David Scowsill), 2011: Globalization and growth

www.krak.dk

www.rejseplanen.dk

- 56 -

• RespondentfraMadsbyparken

• RespondentfraOdenseZoo

• RespondentfraØkolariet

• UlfHjelmar(Programleder–AKF)

LISTEMEDINTERVIEWPERSONER

• AndersJessen(ITD)

• HansHenrikBuchreitz(AnalyseansvarligiHomeA/S)

• HansSkifterAndersen(SeniorforskeriSBI–BBE)

• JensOddershede(RektorforSyddanskUniversitet)

• LarsDagnæs(ForceTechnology)

• MichaelSchack(IHK)

• PeterS.Simonsen(SyddanskTurisme)

• RespondentfraFiskeri-ogSøfartsmuseet

• RespondentfraGivskudZoo

• RespondentfraLegoland

Bilag A: Interviewliste

- 57 -

Region SyddanmarkBopælsregion Arbejdsregion

Region Sjælland

Region Syd-danmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Syddanmark i alt 2.696 0 18.399 1.582 9.9441Landbrug,skovbrugogfiskeri 37 0 300 31 152Industri,råstofindvindingogforsynings-virksomhed

401 0 4.400 280 634

3. Bygge og anlæg 189 0 1.344 102 5314Handelogtransportmv. 702 0 4.926 449 3.1565 Information og kommunikation 30 0 661 56 7116 Finansiering og forsikring 40 0 541 44 4797 Ejendomshandel og udlejning 28 0 197 20 1678 Erhvervsservice 239 0 1.592 163 1.0959 Offentlig administration, undervisning og sundhed

965 0 3.947 407 2.546

10 Kultur, fritid og anden service 63 0 466 30 59911 Uoplyst aktivitet 2 0 25 0 11

REGIONERNESPENDLINGFORDELTPÅBRANCHER

Opgørelserne af antallet af pendlere for hver bran-chekategori er opgjort i en særkørsel fra Danmarks Statistik. Den er opgjort efter hvorfra og- til de beskæftigede (efter hovederhverv) pendler for hver region.

Bopælsregionen dækker over hvor den beskæftige-de bor og arbejdsregionen er den region som den beskæftigede pendler til. Brancherkategorierne er jf. Danmarks Statistiks opgørelse (DB07) og opgørel-sen af antallet af pendlere er fra 2008.

Tendenserne er vist for hver region i Danmark og er i 2008 tal.

Bilag B: Pendling 1

- 58 -

RegionHovedstadenBopælsregion Arbejdsregion

Region Sjælland

Region Syd-danmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

RegionHovedstadenialt 27.249 4.060 4.322 1.600 01Landbrug,skov-brugogfiskeri 242 59 58 38 02Industri,råstofind-vindingogforsynings-virksomhed

2.952 542 468 112 0

3. Bygge og anlæg 2.344 129 246 48 04Handelogtransportmv. 6.784 980 973 289 05 Information og kommunikation 452 185 260 81 06 Finansiering og forsikring 632 72 88 31 07 Ejendomshandel og udlejning 269 82 76 43 08 Erhvervsservice 3.046 467 559 125 09 Offentlig administration, undervisning og sundhed

9.534 1.268 1.365 767 0

10 Kultur, fritid og anden service 954 270 223 63 011 Uoplyst aktivitet 40 6 6 3 0

- 59 -

Region SjællandBopælsregion Arbejdsregion

Region Sjælland

Region Syd-danmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland i alt 0 2.412 2.206 663 91.4721Landbrug,skovbrugogfiskeri 0 32 22 12 1552Industri,råstofindvindingogforsy-ningsvirksomhed

0 485 506 120 9.761

3. Bygge og anlæg 0 154 186 33 8.6664Handelogtransportmv. 0 804 755 179 25.3045 Information og kommunikation 0 81 71 17 7.1856 Finansiering og forsikring 0 36 26 10 6.9647 Ejendomshandel og udlejning 0 20 10 22 1.4618 Erhvervsservice 0 250 209 50 9.9959 Offentlig administration, undervisning og sundhed

0 463 371 199 17.938

10 Kultur, fritid og anden service 0 80 47 21 3.96311 Uoplyst aktivitet 0 7 3 0 80

- 60 -

RegionMidtjyllandBopælsregion Arbejdsregion

Region Sjælland

Region Syd-danmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

RegionMidtjyllandialt 1.231 19.176 0 10.122 9.1231Landbrug,skovbrugogfiskeri 28 316 0 192 292Industri,råstofindvindingogforsy-ningsvirksomhed

158 4.283 0 2.477 399

3. Bygge og anlæg 63 1.300 0 642 4254Handelogtransportmv. 470 5.273 0 2.115 2.8665 Information og kommunikation 31 539 0 279 9466 Finansiering og forsikring 12 510 0 245 7137 Ejendomshandel og udlejning 14 198 0 67 1738 Erhvervsservice 130 1.620 0 810 1.0549 Offentlig administration, undervisning og sundhed

295 4.454 0 3.056 1.949

10 Kultur, fritid og anden service 27 667 0 223 55611 Uoplyst aktivitet 3 16 0 16 13

- 61 -

Region NordjyllandBopælsregion Arbejdsregion

Region Sjælland

Region Syd-danmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Nordjylland 514 2.095 11.441 0 3.3201Landbrug,skovbrugogfiskeri 11 37 261 0 122Industri,råstofindvindingogforsy-ningsvirksomhed

45 584 2.450 0 145

3. Bygge og anlæg 55 171 996 0 1734Handelogtransportmv. 177 559 2.556 0 9785 Information og kommunikation 4 45 411 0 1896 Finansiering og forsikring 5 30 281 0 1197 Ejendomshandel og udlejning 1 15 93 0 548 Erhvervsservice 60 212 1.120 0 3489 Offentlig administration, undervisning og sundhed

148 369 2.920 0 1.137

10 Kultur, fritid og anden service 3 73 343 0 15711 Uoplyst aktivitet 5 0 10 0 8

- 62 -

Bilag C: Pendling 2Pendlerstrømme 2020

- 63 -

Bilag F: Pendling 5Pendlerstrømme 2030

- 64 -

Derfor håber vi meget, at du vil være os behjælpelig med at give svare på vedlagte spørgeskema inden d. 7. juni. Du kan skrive direkte ind i skemaet og sende det tilbage til os per mail.

Du er naturligvis også meget velkommen til at kon-takte os med enhver form for spørgsmål.

På forhånd mange tak!

Kopi af det udsendte spørgeskema:SPØRGESKEMA:TRANSPORTCENTRENESBETYDNINGFORREGIONSYDDANMARK

Introduktion til spørgeskemaet: I forbindelse med en analyse for Region Syd-danmark er vi i gang med at undersøge de regio-naløkonomiske konsekvenser for regionen når den faste forbindelser over Femern realiseres i 2020 og en evt. fast Kattegatforbindelse realiseres i 2030.

Analysensfokusertrafikgennemstrømningenigen-nem regionen på nuværende tidspunkt og hvorle-des denne påvirkes i fremtiden af forbindelserne over Femern og Kattegat.

Et vigtigt element i analysen er derfor at kortlægge transportindustrien/transportcentrenes nuværende bidrag til den regionale økonomi, både i form af omsætning men også i form af beskæftigelse og godsruter.

SPØRGESKEMATILTRANSPORTCENTRETIREGIONSYDDANMARKSomlediatbestemmetrafikgennemstrømninger-nes betydning for turismeerhvervet nu og på sigt, er der i foråret 2011 foretaget en spørgeskemaun-dersøgelse. Undersøgelsens blev rettet imod det største transportcenter og havde til formål at få information om centerets nuværende størrelse og af-hængighedaftrafikstrømme.

Spørgeskemaet søger primært at opnå viden om respondenternes meninger om fremtiden og betyd-ningenaftrafikstrømmenefordereserhverv.

VikontaktedeTaulovTransportcenterogfikderi-gennem kontaktpersoner for bane, vej og skibsaf-delingerne.

Sidst i bilaget er der vedlagt en kopi af spørgeske-maet.

Bilag D: Transportcentrene

- 65 -

Uddyb gerne tanker, begrundelser og antagelser/forudsætninger i dine svar. Spørgsmål Besvarelsea.Hvorstortertransportcentretift.antalansatte(beskrivgernetendenserfordesidsteparår)?b.Hvorstortertransportcentretift.årligomsætning(beskrivgernetendenserfordesidsteparår)?c.Hvorfrakommergodsetprimært?Hardetteværettendensenfordesidsteparår?d.Hvortilskalgodsettypisktransportereshen?Hardetteværettendensenfordesidsteparår?e.Hvemerjeresvigtigstesamarbejdspartnere?f.Hvilkentransportformudgørdenstørsteandelafgodstransporten?g.HvorledestrorduenFemernBæltforbindelsei2020kantænkesatpåvirketransportcentret,ift.vejtransport?h.HvorledestrorduenKattegatforbindelsei2030kantænkesatpåvirketransportcentret,ift.vejtransport?i.HvorledestrorduenFemernBæltforbindelsei2020kantænkesatpåvirketransportcentret,ift.banetransport?j.HvorledestrorduenKattegatforbindelsei2030kantænkesatpåvirketransportcentret,ift.banetransport?k.HvorledestrorduenFemernBæltforbindelsei2020kantænkesatpåvirketransportcentret,ift.skibstransport(hvisrelevant)?l.HvorledestrorduenKattegatforbindelsei2030kunnetænkesatpåvirketransportcentret,ift.skibstransport(hvisrelevant)?

Endnu en gang mange tak for hjælpen. Medvenlighilsen

GrontmijGranskoven 8, 2600 GlostrupTlf.nr.:43484040

- 66 -

Derfor håber vi meget, at du vil være os behjælpelig med at give os svar i vedlagt spørgeskema. Du kan med hensigt skrive direkte ind i skemaet og sende det tilbage til os per mail.

Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte os med enhver form for spørgsmål i den forbindelse.

På forhånd mange tak!

Kopi af det udsendte spørgeskema

Introduktion til spørgeskemaet: I forbindelse med en analyse for Region Syd-danmark er vi i gang med at undersøge de regio-naløkonomiske konsekvenser for regionen når den faste forbindelser over Femern realiseres i 2020 og en evt. fast Kattegatforbindelse realiseres i 2030.

Analysensfokusertrafikgennemstrømningerneigennem regionen på nuværende tidspunkt og hvor-ledes disses påvirkes i fremtiden af forbindelserne over Femern og Kattegat.

Et vigtigt element i analysen er at kortlægge turis-mens bidrag til den regionale økonomi, både i form af omsætning men også i form af antal ansatte. Derudover er det vigtigt for analysen at kortlægge, hvor mange besøgene turismeerhvervene har og hvor de kommer fra.

SPØRGESKEMATILTURISMEVIRKSOMHEDER-NEIREGIONSYDDANMARKSomlediatbestemmetrafikgennemstrømninger-nes betydning for turismeerhvervet nu og på sigt, er der i foråret 2011 foretaget en spørgeskemaun-dersøgelse. Undersøgelsens blev rettet imod de mest prominente turistattraktioner i regionen og havde til formål at få information om virksomheder-nes nuværende størrelse og afhængighed af trafikstrømme.

Spørgeskemaet forsøger at opnå både konkret information, men også at opnå viden om respon-denternes gisninger om fremtiden og betydningen aftrafikstrømmenefordereserhverv.

I alt blev der sendt spørgeskemaer ud til 15 turist attraktioner i regionen. Ud af disse, er der modtaget xx besvarelser.

Nederst i bilaget er der vedlagt en kopi af spørge-skemaet.

Bilag E: Turisme

- 67 -

Spørgsmål Besvarelsea.Hvorstorervirksomhedenift.antalansatte(beskrivger-netendenserfordesidsteparår)?b.Hvorstorervirksomhedenift.årligomsætning(beskrivgernetendenserfordesidsteparår)?c.Hvaderjeresforventningertilomsætningenfordennærmestefremtid(gernedenæste5år)d.Hvormangebesøgendehari,igennemsnitperår?e.Hvorstorenandelafjeresbesøgendeerlokale(kommerfraRegionSyddanmark)?f.HvorstorenandelafjeresbesøgendeerfradetøvrigeJylland?g.HvorstorenandelafjeresbesøgendeerfraSjællandogHovedstaden?h.HvorstorenandelafjeresbesøgendeerfraUdlandet(gernefordeltpå:Tyskland,Sverige/Norgeogandet)?i.Harduenideom,hvorlangtjeresbesøgendeigennemsnitrejserforatbesøgejer?j. Er jeres virksomhed de besøgendes primære mål?k.Hvaderjeresbesøgendesprimæretransportform(bil,togm.v.)til/frajer(bareetskøn,såfremtdataikkeforefindes)?L.HvaderjeresvurderingafenfastFemernBæltforbindelsesbetydningforjeresvirksomhedsomsætning,antalansatteogantalbesø-gende?M.HvaderjeresvurderingafenfastKattegatforbindelsesbetydningforjeresvirksomhedsomsætning,antalansatteogantalbesøgen-de?

Endnu en gang tak for hjælpen. Medvenligehilsener

Grontmij Granskoven 8, 2600 GlostrupTlf:43484040

- 68 -

Spørgsmål Besvarelsea.Medudgangspunktidinvidenindenforboligmarkedetogbosætningsmønstre,trordudetvistebosætningsmønster(fig.1næsteside)vilændresigmarkantdenæste10år?De næste 20 år?b.Hvisja,hvilkefaktorervilbidragetildette/væreafgørende.Uddybgerne.c. Igennem dit erhverv, hvad mener du de væsentligste faktorer for valg af bosætningssted er? d. Tror du dette vil ændre sig i fremtiden?e.Hvorimenerdu,atRegionSyddanmarksstyrkerliggerift.attiltrækkeboligsøgende?f.Hvadmenerdu,atRegionSyddanmarkssvaghedererift.attiltrækkeboligsøgendetilregionen?g.HardukendskabhvortilfolkiRegionSyddanmarktypiskflytter,hvisdefraflytterregionen?h.HardukendskabhvorfrafolkiRegionSyddanmarktypiskerkommetfra,hvisdeertilflyttere?i.HvadvartendenseniflyttemønstreneiogomkringNyborgvedStorebæltsåbning?j.Hvadtrordueffektenpåflyttemønstrenetil/fraRegionSyddanmarkvilværemedenfastforbin-delse over Femern Bælt i 2020? Nogen ændring ift. dit svar i c.?k.Hvadtrordueffektenpåflyttemønstrenetil/fraRegionSyddanmarkvilværemedenfastforbin-delse over Kattegat i 2030? Nogen ændring ift. dit svar i c.?

Endnu en gang mange tak for hjælpen. Medvenlighilsen

GrontmijGranskoven 8, 2600 GlostrupTlf.nr.:43484040.

REGIONALØKONOMISKKONSEKVENSER- BOSÆTNING Introduktion til spørgeskemaet: I forbindelse med en analyse for Region Syd-danmark er vi i gang med at undersøge de regio-naløkonomiske konsekvenser for regionen når den faste forbindelser over Femern realiseres i 2020 og en evt. fast Kattegatforbindelse realiseres i 2030.

Analysensfokusertrafikgennemstrømningenigennem regionen på nuværende tidspunkt og hvorledes denne påvirkes i fremtiden af forbindel-serne over Femern og Kattegat. Et vigtigt element i analysen er derfor at kortlægge, hvorledes man kan forvente at bosæt-ningsmønstre vil ændre sig som følge af de faste forbindelser i 2020 og 2030 og hvordan dette kan tænkes at påvirke Region Syddanmarks økonomi.

Derfor håber vi meget, at du vil være os behjælpelig med at give svare på vedlagte spørgeskema inden d. xx. juni. Du kan skrive direkte ind i skemaet og sende det tilbage til os per mail. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte os med enhver form for spørgsmål.

På forhånd mange tak!

Uddyb gerne tanker, begrundelser og antagelser/forudsætninger i dine svar.

Bilag F: Bosætning 1