Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
MODERNISERING OG
EFFEKTIVISERING
– FRA TEORI TIL PRAKSISØkonomidirektørforeningen, 30. marts 2017
Chefkonsulent Søren Sønderby, KL’s Konsulentvirksomhed (KLK)
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Agenda
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G › Kort om revitalisering af KLK
› Hvad taler jeg ud fra – og om› Effektiviseringsnetværk
› SEP & MEP – som også Rasmus kommer ind på i morgen
› KLK’s projekter
› Det tværgående perspektiv
› Det specialiserede område
› Skole og dagtilbud
› Ældre og sundhed
› Teknik & Miljø
› Administration
› Implementering
Det ”nye” KLK
Thomas Karlsson, konsulentchefThomas er KLK’s nye chef. Han har tidligere været chef for Rambølls afdeling for Offentlig sektor modernisering, centerchef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og chef for en central analyseenhed i Koncern HR i TDC.
Peter Bogh, souschefPeter har flere kommunale chefposter på cv’et. Han arbejder primært med rekruttering, økonomistyring, udsatte børn og unge, folkeskolen, socialområdet og digitaliseringsområdet. Peter er ansvarlig for KLK’ssocialspor.
Astrid C. Jensen-KanstrupAstrid arbejder bl.a. med ledelse på det specialiserede socialområde, ledelsesudvikling, effektmåling, inklusion, samarbejde og konflikthåndtering.
Claus HerbertClaus er tidligere chef for børneområdet og arbejder bl.a. med rekruttering, inklusion, sagsgangsanalyser, ledelsesudvikling, sparringsforløb for enkelte eller grupper samt konflikthåndtering. Han er ansvarlig for KLK’s skole-dagtilbudsområde.
Jakob JensenJakob har fokus på analyser, styring og implementering af reformer på beskæftigelsesområdet. Jakob er ansvarlig for beskæftigelsesområdet i KLK.
Jens Peter ChristensenJens Peter har tidligere arbejdet i forskellige kommuner. Jens Peter er ansvarlig for KLK’s miljø- og teknikspor og arbejder med internationale projekter og programmer inden for miljøforvaltning samt decentralisering.
Lennart EmborgLennart har masser af erfaring med internationale projekter mv. inden for decentralisering, kommunestyre og -foreninger, strategi og planlægning og institutionel udvikling.
Nanna HansenNanna arbejder bl.a. dataanalyse og hvordan systematisk brug af data kan understøtte effektiv styring på velfærdsom-råderne. Nanna har været ansat i Albertslund Kommune med ansvar for FLIS-data og med særlig tilknytning til skoleområdet.
KLK har skiftet chef og oprustet markant i løbet af det seneste halve år. Det betyder, at vi nu er dækket endnu bedre ind på alle de væsentlige velfærdsområder med konsulenter, der har masser af erfaring fra kommunerne – både som chefer og medarbejdere.Samtidig har vi ændret vores interne organisering, så den nu i højere grad er rettet mod kommunernes organisering. Det betyder, at vi både har specialister i forhold til områderne administration, skole og dagtilbud, beskæftigelse, digitalisering, ældre og sundhed, miljø og teknik, rekruttering og socialområdet samt generalister, der arbejder mere på tværs.
Søren SønderbySøren har arbejder med analyse og udvikling af kommunal organisering, styring og arbejds-tilrettelæggelse på tværs af kommunale sektorer (bl.a. social, T&M-, beskæftigelse og ældre). Søren er ansvarlig for ældreområdet i KLK.
Marie Engstrøm GravesenMarie har en ph.d. i kommunal styring og har bl.a. beskæftiget sig med skole og ældreområdet. Marie arbejder med analyse, evaluering og udvikling af kommunal økonomistyring.
Peter Orebo HansenPeter har i en årrække bestridt en række topposter i sundhedsvæsenet. Han arbejder med økonomiske styringsmodeller, planlægning af velfærdsydelser, forretningsgange samt politisk og ledelsesmæssig rådgivning. Peter er ansvarlig for sundhedsområdet i KLK.
Kasper Jessen-WingeKasper har bl.a. været digitaliseringschef i Social-forvaltningen i Københavns Kommune. Kasper arbejder med digitalisering og teknologianvendelse, organisation- og proces-analyser. Kasper er ansvarlig for digitaliseringsområdet i KLK.
Marie Elisabeth AndersenMarie har tidligere arbejdet i Moderniseringsstyrelsen med særlig ansvar for indkøb. Marie arbejder med effektiviseringsanalyser med særlig vægt på administration, herunder indkøb og udbud.
Christian BraadChristian har været chef i flere kommuner og været chefkonsulent i A2. Christian arbejder med administrativ effektivisering og digitalisering, fælles service-enheder og konkurrenceudsættelse. Christian er ansvarlig for administrationsområdet i KLK.
Torsten LysterTorsten har været personale- og forhandlingschef for
Grønlands Hjemmestyre. I KLK arbejder han bl.a. med
rekruttering, HR-opgaver og ledelsesudvikling. Torsten er
ansvarlig for ledelsesområdet i KLK.
Ida Andrea Stoltze RasmussenIda har bl.a. arbejdet i Hørsholm Kommune og har ekspertise i bl.a. FLIS, ledelsesinformation, digitalisering, økonomistyring og budgetanalyser. Desuden er Ida specialiseret i kapacitetsstyring og udarbejdelse af prognoser.
Julie BakJulie har arbejdet i Rambølls Public Sector-søjle, hvor hun har skrevet en række tilbud og været med til at løse opgaver for Finansministeriet og gennemført casestudier i flere kommuner. Julie har netop skrevet speciale om frikommuneforsøget.
Holger PyndtHolger arbejder bl.a. med internationale projekter, reformer, decentraliseringsstrategier, kommunalt samarbejde og opbygning af kommuneforeninger.
Ny faglig profil og intern organisering
KLK skal afspejle behovet for rådgivning hos de kommunale topledelser. Det forudsætter, at vi i faglig profil matcher den bredde og dybde, der karakteriser de kommunale
topchefers ansvarsområder og roller. Figuren nedenfor angiver 7 horisontale og 4 vertikale faglige områder, vi skal kunne rådgive på. De ”blå kasser” angiver eksempler på
konkrete rådgivningsområder.
7 Horisontale fagområder (følger kommunernes kontoplan og organisering)
Administration (lead: Christian)
Vækst og beskæftigelse (lead: Jakob)
Social (lead: Peter B)
Ældre (lead: Søren
Skole- og dagtilbud (lead: Claus)
Miljø og teknik (lead: Jens Peter) Implementering af servicemålsaftaler
Tidsanvendelse i skolen Styring på dagtilbudsområdet Udvikling af skoleledelserne Udbrede ressourcetildelingsmodeller
Fælles serviceenheder
Fremtidens plejeboliger Udbrede kapacitetsanalyser Udvikle screeningsværktøj
Procesoptimering af administration Automatisering og robotteknologiEffektivisering af indkøb
Kvalitets- og sagsgangsanalyser Effektiv styring af sociale tilbud
Progressionsmåling
Digitalisering (lead: Kasper) Tværgående koordinering
(lead: Jacob)Ledelsesudvikling og rekruttering
(lead: Torsten)
Forløb for niveau 2-ledere
Rekruttering af direktører og fagchefer
VL-netværk
Implementeringskonference
Koncept for digital ledelse
Ledervurdering og -udvikling
OK-projekter: AUA, Væksthus, fremfærd,
§6-projekter (lead: Astrid)
Bedre intern koordinering i KL
KLK med i Fremfærd
Effektiv projektledelse og kvalitetssikring
Implementering af nye arbejdsgange
Implementering af ny organisation
Serviceeftersyn ift. teknologianvendelse
4 vertikale fagområder
Sundhed (lead: Peter O) Udvikling af nye sundhedspolitikkerUdvikling af lægebetjening Analyser af rehabiliteringsindsats Effektivisringsanalyser
Konference om styring (2018)
Ungeindsatser Lean af jobcentre Effektanalyser
360 graders styringseftersyn Tilpasning af tilbudsvifte
Procesoptimering
Kompetenceudvikling
Lederudvikling
Beregning af potentialer
Systematik i idégenerering
Kapiteldias anvendes
som skilleark i forhold til
Skriv kapitelnummer i 0X /
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
DET TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
SEP, Tværgående samarbejde
Vigtig fælleskommunal dagsorden - Menneskeligt og økonomisk potentiale
KL interessevaretagelse: Fjerne barrierer for tværgående samarbejde
De mange planer for borgerne
Lovgivningens modstridende intentioner
Juridiske bindinger for dataindsamling
Ministerierne har set potentialet – økonomisk og indholdsmæssigt
Revision af servicelov
STAR-projektet
Forebygge nye proceskrav
Indsamle og udvikle kommunale erfaringer
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Anbefalingerne
Kontakt til arbejdsmarkedet bør være det styrende mål og dominerende fokus
for indsatser på tværs af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
Bedre samordning af indsatsen for borgere med mange kontaktpunkter til
kommunen er meget afhængig af en klar målsætning på politisk niveau og en
ledelsesmæssig enighed og forpligtigelse om målet på administrativt niveau.
Målet om arbejdsmarkedskontakt indebærer, at rehabilitering i højere grad
end hidtil bør præge de metoder og de faglige løsninger, der anvendes på
tværs af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Faglige
holdningsforskelle om konsekvenserne af målet bør reduceres, så der i højere
grad skabes fælles tilgange og metoder.
I et redesign af kommunens indsats for de pågældende målgrupper bør der
typisk lægges vægt på færre kontaktpersoner og færre og mere fokuserede
indsatser, og samtidig bør arbejdsformerne respektere borgerens mulighed
for at have arbejdsmarkedskontakt.
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Anbefalingerne
Et redesign af kommunens indsats kan med fordel tage udgangspunkt i
borgerens perspektiv fx ved anvendelse af ”borgerrejser” eller lignende
metoder, hvor der ses på kommunen udefra.
Bedre samordning fremmes meget ofte ved ændringer i organisationen, men
der er ikke nogen idealløsning, da kommunernes lokale forudsætninger er
meget forskellige og kalder på forskellige organisationsmodeller.
De lovgivningsmæssige barrierer for viden- og datadeling på tværs af
forvaltningerne svækker mulighederne for en klar dialog med borgeren og
dermed også mulighederne for samordning af indsatserne. Samtidig skaber
reglerne om udarbejdelse af forskellige indsatsplaner for de samme borgere
og familier et forskelligt fokus på løsningerne. Der bør skabes bedre mulighe-
der for data- og vidensdeling og for udarbejdelse af én plan i stedet for flere.
Økonomiske incitamenter hos budgetansvarlige kan være en barriere for
samordning, og derfor bør der udvikles modeller, der mere fleksibelt kan
omfordele budgetmidler i lyset af bedre samordnede løsninger.
Kommunalt eksempel:Effektiv opgaveløsning på tværs
Generere viden om, hvad der kendetegner de borgere og familier med de mest
komplekse problemstillinger og dermed også mange indgange på tværs af
fagområder. Viden indhentes gennem medarbejderne
Konkret og praksisnær viden om, hvilke ledelsesmæssige, organisatoriske og
faglige problematikker der står i vejen for en koordineret og målrettet indsats
for borgere og familier med komplekse problemstillinger. Viden indhentes
også gennem inddragelse af borgervinklen
Konkrete forslag til styrkelse af den organisatoriske og faglige praksis set i et
tværsektorielt perspektiv med henblik på at styrke koordination og målrette
kommunens indsats for familier med komplekse problemstillinger.
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Kapiteldias anvendes
som skilleark i forhold til
Skriv kapitelnummer i 0X /
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
DET SPECIALISEREDE OMRÅDE
MEP: Effektiv drift af botilbud
Stor variationen i dokumentationsindsatsen
Metode, tidspunkt, omfang
Ændring af regler og rammer der regulerer udnyttelse af kapacitet
Konvertering mellem 105, -7 og -8-tilbud
Når tilbud ikke længere matcher behov
Best practice omkring styringskæde
Indførsel af fælles metode til at fokusere udarbejdelsen af dokumentation
Sociale tilsyn
Ønske om ændret antallet og mængden af dokumentation, der skal leveres
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
GO
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
SEP: Botilbud
Benchmarkværktøj
Udgifter på området
Niveau ift. VUM på borgerne
Benchmark
Gode råd
Konsolidering af funktioner
Administration
Ledelse
Kompetencer – fx vagtplanlægning
Tilbudsstørrelse
Arbejdstidsplanlægning
Øvrigt: Botilbud
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Kommunalt eksempel
Styring på det sociale område på længere sigt og i bredere forstand
Den rette kapacitet er central
Modeller til forudsigelse af, hvor området bevæger sig hen
10-årigt sigte – foreløbigt to kommuner
Baserer sig på nationale data og forecasts samt lokale forslag og vurderinger
Styringsmodeller
Ydelsespakker og rammebudgetter
Udvikling af faglige metoder ifm. recovery/rehabilitering
Ledelsesinformation
Kapiteldias anvendes
som skilleark i forhold til
Skriv kapitelnummer i 0X /
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
SKOLE OG DAGTILBUD
Kommunalt eksempel
Folkeskoleområdet - Analyser af lærernes undervisningsandel
Lavere end forudsat i budgettet
Udfordrer dermed styringsmodel og styringsforståelse
Flere og flere kommuner analyserer området og udvikler værktøjskasser
Bedre datagrundlag til understøttelse af effektiviserings- og kvalitetsudvikling
Varighed ift. udsatte børn og unge
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
SEP: Flere unge i uddannelse og job
Overordnet nøgletal
• Hvor ligger vi sammenlignet med andre kommuner?
Supplerende nøgletal
• Hvad kan være forklaringen?
Anbefalinger• Hvad kan vi
gøre ved det?
Kr. pr. elev 10. klasse eguProduktions-
skolestu
Slagelse 103.039 67.628 52.163
Kalundborg 47.007 53.698 277.503
Holbæk 83.881 72.338 242.956
Alle kommuner 64.923 70.361 201.680
Kapiteldias anvendes
som skilleark i forhold til
Skriv kapitelnummer i 0X /
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
ÆLDRE OG SUNDHED
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Kommunale eksempler - PlejecentreFokus på kvaliteten af estimater på kapacitetsbehov, udnyttelsesgrad og
demografiske fremskrivninger
Svarer kapaciteten til det faktiske behov med nutidens ønsker og løsninger?
Hvordan forventes kapacitetsudviklingen de kommende år – og hvordan er den
beregnet?
Fokus på omkostningsspring
Hvilke borgere kan både plejefagligt, økonomisk og menneskeligt profitere af
længere tid i eget hjem?
Plejeboligstruktur og –fordeling
Geografiske hensyn vejet op mod kvalitet, omkostninger og betydning
Taktisk anvendelse af midlertidige boliger
Velfærdsteknologi og normeringer?
Anvendelse af sensorteknologi, toiletter, etc. koblet på fx normeringen af
nattevagter
Vagtplanlægning og effektiv ressourceudnyttelse
Optimal vagtplanlægning der fx reducerer udgifter til over- og merarbejde
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Udgifter til plejeboliger – ud fra +80-årige
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040
Fremskrivning af plejeboligudgifter efter simpel demografi
Forventede udgifter til plejebolig efter simpel fremskrivning Fremskrivning af budget 2017
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Befolkningsfremskrivning blandt ældre
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Fremskrivning af plejeboligbehov
45.000
55.000
65.000
75.000
85.000
95.000
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040
Demografisk (Standard) Demografisk (Enkeltårs fordelt) Lancet US-studie
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Visiterede timer før indflytning i plejebolig
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Kommunale eksempler - Hjemmeplejen
Effektiv visitation
Hvad er det rette omkostningsniveau – altså samlet set!
Investering i ”tungere” borgere
Rehabilitering også for denne gruppe
Fokuseret indsats for at borgerne tager nye teknologiske løsninger til sig
Omkostningsniveau i sygeplejen
Betydningen af styringsmodel og økonomisk fordelingsmodel
Differentiering
Kultur
Brug af udbudsreglerne!
Udbyde et plejehjem sammen med et hjemmehjælpsområde
Fokus på produktionsomkostningerne
Fra fokus på visitationsomfang og serviceniveau til produktionsomkostninger
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Kommunale eksempler - Sundhedsområdet
Sygeplejeklinikker
Lade borgeren komme til sygeplejersken i stedet for omvendt – Fx Hjørring, Silkeborg, Nordfyn
Effektivisering af kommunal børne- og ungdomstandpleje gennem samling på færre
klinikker
Mulighed for stordrift og delegering, Øget fleksibilitet ved fravær, Centralisering af administration og
telefoni
Kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi
Billigere, højere kvalitet og bedre knyttet op med øvrige tiltag ift. borgeren - Fredensborg
Kapiteldias anvendes
som skilleark i forhold til
Skriv kapitelnummer i 0X /
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
TEKNIK & MILJØ
Bedre udnyttelse af kommunens maskiner, værktøj
Arealoptimering af kommunens bygninger
Tænke multifunktioner ind i bygningsudformningen
Sammentænke arealanvendelsen på tværs i kommunen og dens opgaveområder
› Fokus på udnyttelsesgrad på kommunale ejendomme
› Særligt fokus efter strukturændringer
› Centraliseret beslutningskompetence eller incitamentsstruktur
Fælles drift
Bedre balance mellem kvalitet, serviceniveau og ressourceanvendelse –
’godt’ vs ’godt nok’
Styringskapacitet og ledelse
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
GO
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Bedre anvendelse af kommunalt værktøj/maskiner
Hjørring Kommune – Udnyttelse af varevogne (timeforbrug pr. bil) – (KLK-projekt)
Kapiteldias anvendes
som skilleark i forhold til
Skriv kapitelnummer i 0X /
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
ADMINISTRATION
Kommunale eksempler : Løn og bogholderi
Organisering – flow – teknisk understøttelse
Ikke direkte sammenhæng mellem organisering og effektivitet
Hvordan organisering, digitaliseringsstrategi, flow i opgaveløsning og it-
understøttelse deraf spiller sammen
Konkrete budgetforslag ift. at løfte sig yderligere – på samme tid gang centralisering
og decentralisering men understøttet med rette teknologi og flow
Ikke ordentlig drift- og kompetencestyring
Dårligere service, manglende rådgivning og en drift, der ikke høster gevinster.
Klassisk tegn: Stigende utilfredshed, problem m. frister, skyggeorganisationer
Arbejde med løbende styring og ledelse - fra selvledelse til ledeselse!!!
I hvor mange økonomi- og lønkontorer finder der daglige selvledelse sted ift.
opgaveprioritering og hvilke services man leverer ud???
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
MEP: Indkøb
Fælleskommunal indkøbsstrategi
E-handel
Opgjort fra bestilling til faktura - Butik 330,-, mail 175,-, e-handel 90,- (Hjørring)
(Kontorartikler på det forpligtende område ca. 200,-)
Compliance
Mere e-handel -> større indkøb -> compliance (Frederikssund)
Større samarbejde og tydeligere arbejdsdeling
Professionalisering og disponentstrukturen
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Kapiteldias anvendes
som skilleark i forhold til
Skriv kapitelnummer i 0X /
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
LIDT OM PROCES OG IMPLEMENTERING
ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN 30. MARTS 2017M
OD
ER
NIS
ER
EIN
G O
G E
FF
EK
TIV
ISE
RIN
G
Implementeringen starter vedudviklingen af forslagene
KLK’s effektiviseringsnetværk
Fagchefer udvikler forslagene og kvalificerer og
udfordrer på tværs
Fagcheferne stilles allerede indledningsvist
overfor spørgsmålet omkring hvordan de vil
implementerer det og udarbejder business-cases
Datadreven tilgang
SEP
Projekt Deltagere
Bø
lge
1
1: Tværgående samarbejde om ydelser
og indsats
262: Organisering og ledelse af det
tværgående
samarbejde om ydelse og indsats
3: Effektiv anvendelse af lægeattester 6
4: Flere unge i ungdomsuddannelse og
job
7
5: Organisering og effektivisering af
kommunal ejendomsdrift
13
6: Effektiv drift af botilbud 7
7: Effektive indkøb gennem E-handel 20
Bø
lge
2
8: Nye styringsmodeller på ældreområdet 19
9: Effektiv styring af sociale tilbud til
borgere med progressionspotentiale
15
10: Automatisering af manuelle processer 25
11: Nøgletal på vejområdet 18