2

Click here to load reader

koncert i Øster Hassing Kirke med Tresafinado og Børne ...vesterhassingkirke.dk/UserFiles/Foromtale_3afi_m_kor_Oe...på brasiliansk choro, argentinsk tango og musik fra vore egne

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: koncert i Øster Hassing Kirke med Tresafinado og Børne ...vesterhassingkirke.dk/UserFiles/Foromtale_3afi_m_kor_Oe...på brasiliansk choro, argentinsk tango og musik fra vore egne

PR meddelelse 7.5.2016

koncert i Øster Hassing Kirke med

Tresafinado og Børne & Ungdomskorene fra Øster – og Vester hassing Kirker

Fredag d.3. juni kl. 19.00

Spændende koncert-samarbejde med sognets kirkekor og den dansk-brasilianske trio Tresafinado.

Fredag d. 3 juni kl 19:00 kommer trioen Tresafinado på besøg i Øster Hassing Kirke. Sammen med Kirkekorene fra Øster og Vester Hassing Kirker vil de under ledelse af Inger Marie Jacobsen og Marianne Carlsen opføre en række sange og salmer af trioens guitarist Torsten Borbye Nielsen. Torsten forener dansk sangtradition med Latinamerikas pulserende rytmer og har vundet priser for sine smukke salmemelodier. Publikum får desuden lejlighed til at opleve Tresafinado i deres farverige europæiske og latinamerikanske repertoire. Trioen tæller udover Torsten Borbye Nielsen fløjtenisten Pia Kaufmanas og brasilianske Afonso Corrêa på percussion. Tresafinado betyder frit oversat “Tre, der swinger”. Musikernes forskellige kulturelle og musikalske baggrund danner grundlag for gruppens helt specielle udtryk. De bevæger sig frit mellem genrerne og verdensdelene og byder på brasiliansk choro, argentinsk tango og musik fra vore egne nordiske himmelstrøg. Tresafinado har arbejdet sammen siden 1998. De har givet mere end 150 koncerter i ind- og udland, har spillet sammen med nogle af brasiliens ypperste musikere og har flere CD udgivelser bag sig. Seneste skud på stammen er CDen ”Choro Nórdico”, som udkom sidste år. Og hvad er så choro? – det er en instrumentalgenre, der opstod i Rio i slutningen af 1800-tallet. Choro’en er for brasilianerne hvad tango er for argentinerne. Den charmerende og eksotiske musik har rødder i europæiske musiktraditioner og er romantisk, lyrisk og virtuos med et improvisatorisk element – og så swinger den! Velkommen til koncert i Øster Hassing Kirke fredag d. 3. juni 2016 kl. 19:00! Pressefotos på www.tresafinado.dk Tresafinado ved Pia Kaufmanas Tlf. 33130618 / 51269056

v. Pia Kaufmanas · Bianco Lunos Allé 3B · 1868 Frederiksberg C · Danmark

tel/fax: +45 33 13 06 18 · mobiltel: +45 51 26 90 52 · e-mail: [email protected]

Page 2: koncert i Øster Hassing Kirke med Tresafinado og Børne ...vesterhassingkirke.dk/UserFiles/Foromtale_3afi_m_kor_Oe...på brasiliansk choro, argentinsk tango og musik fra vore egne

Tresafinado Kort om Musikerne: Pia Kaufmanas, fløjte. Uddannet i København og New York med debut fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i 1987. Solofløjtenist i Randers Byorkester fra 1986-91. Fra 1991 kammermusiker og solist på freelancebasis. Talrige koncerter over hele Danmark og Europa. Fra 1994-2000 medlem af Wärmekvartetten. Som medstifter af harpetrioen Madame Claude og Tresafinado har musikalske møder på tværs af genrer og kulturbaggrund inspireret hende. Det har senest ført til udvekslings samarbejdet ”Lúdico” med Tresafinado og brasilianske gæster. Politiken, Jan Jacoby: ‘Pia Kaufmanas formåede at lyse op med en på én gang glansfuld tone og et smidigt og levende foredrag.’ Torsten Borbye Nielsen, guitar. Uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium. Debuterede fra solistklassen i 1992. Virker som solist, kammermusiker, komponist og arrangør. Har udgivet adskillige CD’er med egne værker og tekster. Desuden 2 udgivelser med ensemblet Vindens Vej. Som komponist vandt Torsten Kirkeministeriets salmekonkurrence i 2008. Og han skrev klimasalmen ”Hør Klokkens Slag” i forbindelse med klima topmødet i København i 2009. Som medlem af Tresafinado har mødet med det brasilianske choro-miljø ført til en betydelig produktion af chorokompositioner. Politiken, Jan Jacoby: ‘Et oplagt guitartalent! Det er sjældent, man oplever så rent og ubesværet guitarspil. Det var en suverænt overlegen debut, hvor teknisk overlegenhed og moden musikalitet arbejdede tæt sammen.’ Afonso Corrêa, trommer og percussion. Kommer fra Rio de Janeiro, Brasilien. Har turnéret og indspillet med de største brasilianske kunstnere, bl.a. Elsa Soares og João de Aquino. Bosatte sig i 1987 i Hamborg og fra 2002 i København. Er et kendt og afholdt ansigt på den danske musikscene, bl.a. som trommeslager i Thomas Clausen Brazilian Trio/Quintet. Har spillet som gæst ved Svend Asmussens koncert-tour i Skandinavien 2006. Desuden samarbejder med pianisten Steen Rasmussen, sangerinden Vini Iuel og guitaristen Jacob Fischer. Afonso var i 2012 på koncertturné i Hongkong, Kina og Sydkorea med den brasilianske, unge guitar komet Diego Figueiredo. Politiken, Thorbjørn Sjøgren: ‘Afonso Corrêa spiller med en medrivende og smittende frigjorthed: på samme tid en usvigelig sikker ankermand og helt oppe i haserne på solisterne.’ Pressen om Tresafinado: Jakob Levinsen, Berlingske Tidende: "Tresafinado rammer et meget overbevisende brændpunkt mellem det komponerede og det spontane ……. En tæt lille latin-trio, der med stor instrumental overlegenhed glider ubesværet, swingende og smittende mellem genrerne og verdensdelene". Anders Beyer, Information: “...musik, som stemmer sjælen til gyngende rytmer og vilde toneranker, som kommer fra et sted, hvor menneskelig varme og sanselighed bor... Cd’ens spanske og latinamerikanske musik giver glimrende lytteprøver på de to kontinenters mangfoldighed.” Om Lúdico, choro- music.blogspot.com: “New cd featuring the Danish-Brazilian trio Tresafinado is a magnificent example of the vitality of contemporary choro. The performance of the music is flawless and generates an intimate atmosphere... - a very successful meeting of kindred spirits and great musicians across The Atlantic”. Mere information på www.tresafinado.dk