225
II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1922 af 10. oktober 2018 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse EUROPA-KOMMISSIONEN HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse ( 1 ), særlig artikel 15, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: 1) Ifølge forordning (EF) nr. 428/2009 skal produkter med dobbelt anvendelse underkastes effektiv kontrol, når de udføres fra eller er i transit gennem Unionen eller leveres til et tredjeland som følge af mæglervirksomhed fra en mægler, der er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionen. 2) Bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, som er underlagt kontrol i Unionen. Beslutninger om produkter, der er underkastet kontrol, træffes inden for rammerne af Australiengruppen ( 2 ), Missile Technology Control Regime ( 3 ), Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale ( 4 ), Wassenaararrangementet ( 5 ) og konventionen om forbud mod kemiske våben. 3) Listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 bør ajourføres regelmæs sigt med henblik på at sikre fuld overholdelse af internationale sikkerhedsforpligtelser, sikre gennemsigtigheden og opretholde de økonomiske aktørers konkurrenceevne. De ændringer af kontrollisterne, der blev vedtaget af de internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolregimer i 2017, nødvendiggør nu endnu en ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009. For at lette overskueligheden for eksportkontrolmyndighederne og de økonomiske aktører bør bilag I til nævnte forordning erstattes. 4) Ved bilag IIa-IIf til forordning (EF) nr. 428/2009 er der indført generelle EU-udførselstilladelser. 5) Bilag IIg til forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder en liste over produkter med dobbelt anvendelse, som udelukkes fra anvendelsesområdet for generelle nationale udførselstilladelser og generelle EU-udførselstilladelser. 6) Ved bilag IV til forordning (EF) nr. 428/2009 er der fastsat tilladelseskrav for visse overførsler inden for Fælles skabet. 7) Ændringerne i listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I nødvendiggør også konsekvensændringer i bilag IIa-IIg og bilag IV for produkter med dobbelt anvendelse, der også er opført i bilag IIa-IIg og bilag IV. DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/1 ( 1 ) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1. ( 2 ) http://www.australiagroup.net/ ( 3 ) http://mtcr.info/ ( 4 ) http://www.nuclearsuppliersgroup.org/ ( 5 ) https://www.wassenaar.org/

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/ af 10. oktober … · 2018. 12. 14. · 8) Ved forordning (EF) nr. 428/2009 tillægges Kommissionen beføjelse til at ajourføre listen

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • II

    (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter)

    FORORDNINGER

    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1922

    af 10. oktober 2018

    om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt

    anvendelse

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse ( 1 ), særlig artikel 15, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    1) Ifølge forordning (EF) nr. 428/2009 skal produkter med dobbelt anvendelse underkastes effektiv kontrol, når de udføres fra eller er i transit gennem Unionen eller leveres til et tredjeland som følge af mæglervirksomhed fra en mægler, der er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionen.

    2) Bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, som er underlagt kontrol i Unionen. Beslutninger om produkter, der er underkastet kontrol, træffes inden for rammerne af Australiengruppen ( 2 ), Missile Technology Control Regime ( 3 ), Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale ( 4 ), Wassenaararrangementet ( 5 ) og konventionen om forbud mod kemiske våben.

    3) Listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 bør ajourføres regelmæssigt med henblik på at sikre fuld overholdelse af internationale sikkerhedsforpligtelser, sikre gennemsigtigheden og opretholde de økonomiske aktørers konkurrenceevne. De ændringer af kontrollisterne, der blev vedtaget af de internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolregimer i 2017, nødvendiggør nu endnu en ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009. For at lette overskueligheden for eksportkontrolmyndighederne og de økonomiske aktører bør bilag I til nævnte forordning erstattes.

    4) Ved bilag IIa-IIf til forordning (EF) nr. 428/2009 er der indført generelle EU-udførselstilladelser.

    5) Bilag IIg til forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder en liste over produkter med dobbelt anvendelse, som udelukkes fra anvendelsesområdet for generelle nationale udførselstilladelser og generelle EU-udførselstilladelser.

    6) Ved bilag IV til forordning (EF) nr. 428/2009 er der fastsat tilladelseskrav for visse overførsler inden for Fællesskabet.

    7) Ændringerne i listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I nødvendiggør også konsekvensændringer i bilag IIa-IIg og bilag IV for produkter med dobbelt anvendelse, der også er opført i bilag IIa-IIg og bilag IV.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/1

    ( 1 ) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1. ( 2 ) http://www.australiagroup.net/ ( 3 ) http://mtcr.info/ ( 4 ) http://www.nuclearsuppliersgroup.org/ ( 5 ) https://www.wassenaar.org/

    https://www.wassenaar.org/http://www.nuclearsuppliersgroup.org/http://www.australiagroup.net/http://mtcr.info/

  • 8) Ved forordning (EF) nr. 428/2009 tillægges Kommissionen beføjelse til at ajourføre listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I, bilag IIa-IIg og bilag IV ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med de relevante forpligtelser og tilsagn ligesom alle ændringer heraf, som medlemsstaterne har accepteret som medlemmer af de internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolregimer eller ved ratifikation af relevante internationale traktater.

    9) I betragtning af betydningen af, at der hurtigst muligt sikres fuld overholdelse af internationale sikkerhedsforpligtelser, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

    10) Forordning (EF) nr. 428/2009 bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ændres således:

    1) Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

    2) Bilag IIa-IIg erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

    3) Bilag IV erstattes af teksten i bilag III til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2018.

    På Kommissionens vegne Jean-Claude JUNCKER

    Formand

    DA L 319/2 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • BILAG I

    »BILAG I

    LISTE OVER PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE

    (som omhandlet i artikel 3 i denne forordning)

    Denne liste udgør den tekniske gennemførelse af internationale aftaler om kontrol med produkter med dobbelt anvendelse, herunder Wassenaararrangementet ( 1 ), Missile Technology Control Regime (MTCR) ( 2 ), Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale (NSG) ( 3 ), Australiengruppen ( 4 ) og konventionen om forbud mod kemiske våben (CWC).

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    Noter

    Akronymer og forkortelser

    Definitioner

    Kategori 0 Nukleare materialer og faciliteter samt nukleart udstyr

    Kategori 1 Særlige materialer og tilhørende udstyr

    Kategori 2 Materialebehandling

    Kategori 3 Elektronik

    Kategori 4 Computere

    Kategori 5 Telekommunikation og "informationssikkerhed"

    Kategori 6 Sensorer og lasere

    Kategori 7 Styring af fly og skibe

    Kategori 8 Skibsteknologi

    Kategori 9 Rumfart og fremdrift

    GENERELLE NOTER TIL BILAG I

    1. Med hensyn til produkter, der er konstrueret eller modificeret til militært brug, henvises der til de relevante lister over kontrol med produkter til sådanne formål, der føres af de enkelte medlemsstater. I dette bilag henvises der til disse lister med følgende ordlyd: "JF. LIGELEDES KONTROLBESTEMMELSERNE FOR PRODUKTER TIL MILITÆRE FORMÅL".

    2. Nærværende kontrolforanstaltninger gælder også ved eksport af et ikkekontrolleret produkt (herunder samlede anlæg), der indeholder en eller flere kontrollerede komponenter, hvis den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter er hovedbestanddelen af produktet og let kan fjernes eller bruges til andre formål.

    NB: Ved vurderingen af, om den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter skal betragtes som hovedbestanddel, er det nødvendigt at afveje faktorer såsom kvantitet, værdi og teknologisk knowhow samt andre særlige omstændigheder, der kan betyde, at den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter må betragtes som hovedbestanddel af produktet.

    3. Et produkt, der er opført på listen i dette bilag, omfatter dette produkt enten som nyt eller i brugt tilstand.

    4. I nogle tilfælde opføres kemiske stoffer ved navn og CAS-nummer. Listen omfatter kemiske stoffer med samme konstitutionsformel (herunder hydrater) uanset navn eller CAS-nummer. CAS-numrene anføres for at gøre det lettere at identificere et bestemt kemisk stof eller en bestemt blanding uanset nomenklatur. CAS-numrene kan ikke anvendes som de eneste identifikatorer, fordi nogle former af de opførte kemiske stoffer har forskellige CAS-numre, og blandinger, der indeholder et kemisk stof, der er opført på listen, også kan have forskellige CAS-numre.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/3

    ( 1 ) https://www.wassenaar.org/ ( 2 ) http://mtcr.info ( 3 ) http://www.nuclearsuppliersgroup.org ( 4 ) http://www.australiagroup.net

    http://mtcr.infohttp://www.australiagroup.nethttp://www.nuclearsuppliersgroup.orghttps://www.wassenaar.org/

  • NOTE VEDRØRENDE NUKLEAR TEKNOLOGI (NTN)

    (Læses i forbindelse med afsnit E i kategori 0).

    "Teknologi", der er direkte forbundet med produkter, der kontrolleres i kategori 0, kontrolleres efter bestemmelserne i kategori 0.

    "Teknologi" til "udvikling", "produktion" eller "brug" af et produkt, der er pålagt eksportkontrol, forbliver under eksportkontrol, også når den kan anvendes på et produkt, der ikke er pålagt eksportkontrol.

    Tilladelse til eksport af ethvert produkt på listen tillader samtidig eksport til samme slutbruger af den "teknologi", der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse og reparation af produktet.

    Kontrollen anvendes ikke på "teknologi" til "fri, offentlig anvendelse" eller til "videnskabelig grundforskning".

    GENEREL TEKNOLOGINOTE (GTN)

    (Læses i forbindelse med afsnit E i kategori 1-9).

    Den eksport af "teknologi", der "kræves" til "udvikling", "produktion" eller "brug" af varer, der er pålagt eksportkontrol i kategori 1-9, kontrolleres i overensstemmelse med bestemmelserne i kategori 1-9.

    "Teknologi", der "kræves" til "udvikling", "produktion" eller "brug" af et produkt, der er pålagt eksportkontrol, forbliver under eksportkontrol, også når den kan anvendes på et produkt, der ikke er pålagt eksportkontrol.

    Kontrollen anvendes ikke på den "teknologi", der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af de produkter, der ikke er pålagt eksportkontrol, eller hvortil der tidligere er udstedt tilladelse.

    Note: "Teknologi", der er specificeret i 1E002.e., 1E002.f., 8E002.a. og 8E002.b., er ikke fritaget.

    Kontrollen anvendes ikke på ''teknologi'' til ''fri offentlig anvendelse'' eller til ''videnskabelig grundforskning'' eller på de oplysninger, der som minimum kræves til patentansøgninger.

    NUKLEAR SOFTWARENOTE (NSN)

    (Bestemmelserne i denne note tilsidesætter al kontrol i afsnit D i kategori 0).

    Afsnit D i kategori 0 i denne liste omfatter ikke "software", der er den minimalt nødvendige "objektkode", der kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) eller reparation af de produkter, hvortil der er udstedt eksporttilladelse.

    Tilladelse til eksport tillader samtidig eksport til samme slutbruger af den minimalt nødvendige "objektkode", der kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) eller reparation af de(t) pågældende produkt(er).

    Note: Den nukleare softwarenote fritager ikke "software", der er specificeret i kategori 5 — del 2 ("Informationssikkerhed").

    GENEREL SOFTWARENOTE (GSN)

    (Bestemmelserne i denne note tilsidesætter al kontrol i afsnit D i kategori 1-9).

    Kategori 1-9 omfatter ikke "software", som opfylder et af følgende:

    a. Er almindeligt tilgængelig for offentligheden, idet den:

    1. Sælges fra lager i detailhandelen uden begrænsninger ved:

    a. Salg over disken

    b. Postordresalg

    c. Elektronisk salg eller

    d. Telefonsalg og

    2. Er udviklet til installation af brugeren uden yderligere væsentlig støtte fra leverandøren

    Note: Litra a. i den generelle softwarenote fritager ikke "software", der er specificeret i kategori 5 — del 2 ("Informationssikkerhed")

    DA L 319/4 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • b. Er til "fri, offentlig anvendelse", eller

    c. Den minimalt nødvendige "objektkode", der kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) eller reparation af de produkter, hvortil der er udstedt eksporttilladelse.

    Note: Litra c. i den generelle softwarenote fritager ikke "software", der er specificeret i kategori 5 — del 2 ("Informationssikkerhed")

    GENEREL INFORMATIONSSIKKERHEDSNOTE (GISN)

    "Informationssikkerheds"-produkter eller -funktioner bør vurderes efter bestemmelserne i kategori 5, del 2, selv om der er tale om komponenter, "software" eller funktioner, der indgår i andre produkter.

    REDAKTIONEL PRAKSIS I DEN EUROPÆISKE UNIONS TIDENDE

    I overensstemmelse med reglerne i pkt. 6.5 på side 108 i Vejledningen i Udformning af EU-publikationer (2015-udgaven) for tekster offentliggjort på engelsk i Den Europæiske Unions Tidende:

    — anvendes et komma for at adskille det hele tal fra decimalerne

    — anføres hele tal i serier på tre, idet hver serie adskilles med et lille mellemrum. Teksten i dette bilag følger ovenstående praksis.

    AKRONYMER OG FORKORTELSER, DER ER ANVENDT I DETTE BILAG

    Akronymer eller forkortelser kan, når de anvendes som et defineret udtryk, findes under 'Definitioner af udtryk, der anvendes i dette bilag'.

    Akronym eller forkortelse

    ABEC Annular Bearing Engineers Committee

    ADC analog-til-digital konverter

    AGMA American Gear Manufacturers' Association

    AHRS attitude and heading reference systems

    AISI American Iron and Steel Institute

    ALE atomlagsepitaksi

    ALU aritmetisk logikenhed

    ANSI American National Standards Institute

    APP justeret spidsydeevne

    APU hjælpemotor

    ASTM American Society for Testing and Materials

    ATC flyvekontrol

    BJT bipolær junction transistor

    BPP beam parameter product

    BSC base station controller

    CAD computer-aided-design (computerstøttet konstruktion)

    CAS Chemical Abstracts Service

    CCD ladningskoblet enhed

    CDU kontrol- og visningsenhed

    CEP circular error probable

    CMM koordinatmålingsmaskine

    CMOS supplerende MOS-anordning

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/5

  • Akronym eller forkortelse

    CNTD styret nuklear, termisk nedbrydning

    CPLD kompleks programmerbar logisk anordning

    CPU CPU (centralenhed)

    CVD kemisk dampudfældning

    CW kemisk krigsførelse

    CW (for lasere) continuous wave

    DAC digital-til-analog konverter

    DANL middelstøjniveau

    DBRN databaseret referencenavigationssystem

    DDS direkte digital synthesizer

    DMA dynamisk mekanisk analyse

    DME distance measuring equipment (afstandsmålingsradar)

    DMOSFET diffunderede metaloxidfelteffekttransistor

    DS retningsbestemt størkning

    EB eksplosiv bro

    EB-PVD electron beam physical vapour deposition (fysisk dampudfældning med elektronstråle)

    EBW tråd til eksplosive broer

    ECM electro-chemical machining (elektrokemisk forarbejdning)

    EDM electrical discharge machines (elektriske udladningsmaskiner)

    EEPROMS electrically erasable programmable read only memory (elektrisk sletbar programmerbar read- only hukommelse)

    EFI tænder med eksplosiv folie

    EIRP effektiv isotropisk udstrålet effekt

    ERF elektroreologisk finbearbejdning

    ERP effektiv udstrålet effekt

    ETO Slukbar emitterthyristor

    ETT elektrisk styret thyristor

    FADEC Full Authority Digital Engine Control

    FFT Fast Fourier Transform (Fast Fourier-transformation)

    FPGA gate arrays, der er programmerbare på stedet

    FPIC kontakter, der er programmerbare på stedet

    FPLA logiske arrays, der er programmerbare på stedet

    FPO operation med flydende komma

    FWHM fuld halvværdibredde

    GSM globalt system for mobilkommunikation

    DA L 319/6 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • Akronym eller forkortelse

    GLONASS global navigation satellite system

    GPS global positioning system (GPS-lokaliseringssystem)

    GNSS globalt satellitnavigationssystem

    GTO gate turn-off thyristor

    HBT hetero-bipolære transistorer

    HEMT high electron mobility transistors (transistorer med høj elektronmobilitet)

    ICAO International Civil Aviation Organisation

    IEC International Electro-technical Commission (Den Internationale Elektrotekniske Kommission)

    IED improviseret eksplosiv anordning

    IEEE Institute of Electrical and Electronic Engineers

    IFOV instantanous-field-of-view

    IGBT isoleret gate bipolære transistor

    IGTC integreret brokommuteret thyristor

    IHO Den Internationale Hydrografiske Organisation

    ILS instrument landing system (instrumentlandingssystem)

    IMU inertimåleenhed

    INS inertinavigationssystem

    IP internetprotokol

    IRS inertireferencesystem

    IRU inertireferenceenhed

    ISA international standard atmosphere (international standardatmosfære)

    ISAR inverse synthetic aperture radar (radarmode med invers syntetisk blænde)

    ISO International Organization for Standardization (Den internationale Standardiseringsorganisation)

    ITU International Telecommunication Union

    JT Joule-Thomson

    LIDAR light detection og ranging

    LIDT tærskel for laserinduceret skade

    LOA længde overalt

    LRU line replaceable unit

    MLS mikrobølgelandingssystemer

    MMIC monolitisk integreret mikrobølgekredsløb

    MOCVD metal organic chemical vapour deposition (metal-organisk kemisk dampudfældning)

    MOSFET metaloxidfelteffekttransistor

    MPM mikrobølgeeffektmodul

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/7

  • Akronym eller forkortelse

    MRAM magnetisk random-access memory

    MRF magnetreologisk finbearbejdning

    MRF mindste detaljeopløsning

    MRI magnetic resonance imaging (magnetisk resonansbilled-dannelse)

    MTBF mean-time-between-failures

    MTTF mean-time-to-failure

    NA blændetal

    NDT non-destructive test (ikkedestruktiv prøvning)

    NEQ netto eksplosiv mængde

    OAM drift, administration eller vedligeholdelse

    OSI sammenkobling af åbne systemer

    PAI polyamidimider

    PAR precision approach radar (præcisionsindflyvningsradar)

    PCL passiv kohærent stedbestemmelse

    PIN personidentifikationsnummer

    PMR privat mobilradio

    PVD fysisk dampudfældning

    ppm parts per million (dele pr. million)

    QAM quadrature-amplitude-modulation (kvadraturamplitudemodulering)

    RAP reaktive atomplasmaer

    RF radiofrekvens

    RNC Radio Network Controller

    RNSS regionalt satellitnavigationssystem

    S-FIL litografisk step-and-flash-prægning

    SAR synthetic aperture radar (radarmode med syntetisk blænde)

    SAS sonar med syntetisk blænde

    SC enkeltkrystal

    SCR styrede ensrettere af silicium

    SFDR dynamikområde uden falske signaler

    SHPL superhøjeffektlaser

    SLAR sidelooking airborne radar ("sidelooking airborne"-radarmode)

    SOI silicon-on-insulator

    SQUID Superconducting Quantum Interference Device (superledende kvante-interferensmaskine)

    SRA shop replaceable assembly

    DA L 319/8 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • Akronym eller forkortelse

    SRAM statisk random-access memory

    SSB single sideband (enkelt sidebånd)

    SSR secondary surveillance radar (sekundær overvågningsradar)

    SSS sidescansonar

    TIR total indicated reading (totalt indikatorudslag)

    TVR transmitting voltage response

    u atommasseenhed

    UPR envejs positioneringsrepeterbarhed

    UV ultraviolet

    UTS trækbrudspænding

    VJFET lodret junction felteffekttransistor

    VOR very high frequency omni-directional range (VHF omnidirectional radio range)

    WLAN wireless local area network

    DEFINITIONER AF UDTRYK, DER ANVENDES I DETTE BILAG

    Udtryk i 'enkelt anførselstegn' defineres i en teknisk note til det pågældende produkt.

    Udtryk i "dobbelt anførselstegn" defineres som følger:

    NB: Efter hvert udtryk henvises der i parentes til de kategorier, hvor udtrykket forekommer.

    "ADC'er med flere kanaler" (3): Anordninger, der integrerer mere end én ADC, og som er konstrueret på en sådan måde, at hver ADC har en separat analog indgang.

    "Aftastningsfrekvens" (3) for en ADC: Det maksimale antal aftastninger, der måles ved den analoge indgang på 1 sekund, med undtagelse af overaftastnings-ACD'er. For overaftastnings-ACD'er regnes aftastningsfrekvensen som uddatahastigheden. Aftastningsfrekvensen angives typisk i megaaftastninger pr. sekund (MSPS) eller gigaaftastninger pr. sekund (GSPS). Aftastningsfrekvensen benævnes undertiden som omformningsfrekvens og angives i givet fald oftest i Hertz (Hz).

    "Afstemmelig" (6): En "lasers" evne til at frembringe en kontinuerlig udgangseffekt på alle bølgelængder over et område med flere "laser"-overgange. En "laser" med linjevalg frembringer diskrete bølgelængder inden for én "laser"-overgang og betragtes ikke som "afstemmelig".

    "Aksial forskydning" (camming) (2): Aksial forskydning ved én omdrejning af hovedspindelen målt i et plan, der er vinkelret på spindlens glatplan, i et punkt, der ligger tæt ved periferien af spindlens glatplan (Ref.: ISO230/1-1986, par. 5.63).

    "Aktive flyvestyresystemer" (7): Systemer, hvis funktion er at forhindre uønskede bevægelser af "flyet" og missilet eller strukturelle belastninger ved autonom behandling af udgangssignaler fra et antal sensorer og ved derefter at give de fornødne forebyggende ordrer til udføring af automatisk styring.

    "Aktiv pixel" (6): Et minimalt (enkelt) element i faststof-array, som har en fotoelektrisk overføringsfunktion, når det udsættes for (elektromagnetisk) bestråling med lys.

    "Alle disponible kompenseringer" (2): Efter at der er taget hensyn til alle de praktisk anvendelige metoder, producenten råder over for at nedbringe antallet af systematiske positioneringsfejl i forbindelse med den pågældende værktøjsmaskine eller målefejl i forbindelse med den pågældende koordinatmålingsmaskine.

    "Allokeret af ITU" (3, 5): Allokering af frekvensbånd i henhold til den nuværende udgave af Den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement til primære, tilladte og sekundære tjenester.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/9

  • NB: Supplerende og alternative allokeringer er ikke omfattet.

    "Angle random walk" (7): Den fejludvikling ved vinkelaccelerationsmåling over tid, som skyldes hvid støj i vinkeldrejningshastigheden. (IEEE STD 528-2001).

    "APP" (4) er lig med "Justeret spidsydeevne".

    "Asymmetrisk algoritme" (5): Kryptografisk algoritme, der anvender forskellige, matematisk forbundne nøgler til kryptering og dekryptering.

    NB: En almindelig anvendelse af "asymmetriske algoritmer" er nøglestyring.

    "Atomreaktor" (0): En komplet reaktor, der er i stand til at fungere ved en fortsat, styret, selvvedligeholdende fissionskædereaktion. En "atomreaktor" omfatter alt, hvad der direkte er knyttet til reaktortanken, det udstyr der styrer effektniveauet i kernen, og de komponenter, der normalt indeholder eller kommer i direkte berøring med eller styrer reaktorkernens primære kølemiddel.

    "Autentifikation" (5): Verifikation af identiteten af en bruger, proces eller enhed, ofte som forudsætning for at give adgang til ressourcer i et informationssystem. Dette omfatter verifikation af en beskeds eller andre oplysningers oprindelse eller indhold og alle aspekter af adgangskontrol, når der ikke er foretaget nogen anden kryptering af filer eller tekst end den, der er direkte knyttet til beskyttelse af passwords, personidentifikationsnumre (PIN-koder) eller lignende data, der tjener til forebyggelse af uautoriseret adgang.

    "Basal gate-transmissionsforsinkelse" (3): Den transmissionsforsinkelse, der svarer til den basale gate, der bruges i "monolitiske integrerede kredsløb". Den kan for en 'familie' af "monolitiske integrerede kredsløb" specificeres enten som transmissionsforsinkelsen pr. typisk gate i den pågældende 'familie' eller som den typiske transmissionsforsinkelse pr. gate i den pågældende 'familie'.

    NB 1: "Basal gate-transmissionsforsinkelse" må ikke forveksles med et komplekst "monolitisk integreret kredsløbs" input/output-tid.

    NB 2: 'Familie' består af alle integrerede kredsløb, på hvilke følgende anvendes som produktionsmetodologi og -specifikationer bortset fra deres respektive funktioner:

    a. Fælles hardware- og softwarearkitektur

    b. Fælles design og procesteknologi og

    c. Fælles basale karakteristika.

    "Bias" (accelerometer) (7): Gennemsnittet i et specificeret tidsrum af et accelerometers udgangssignal målt under specificerede driftsbetingelser, der ikke har korrelation med indgangsacceleration eller rotation. "Bias" udtrykkes i g eller i meter pr. sekund i anden (g eller m/s 2 ). (IEEE Std 528-2001) (Micro-g lig med 1 × 10 -6 g).

    "Bias" (gyro) (7): Gennemsnittet i et specificeret tidsrum af gyro-udgangssignalet mål under specificerede driftsbetingelser, der ikke har korrelation med indgangsrotation eller acceleration. "Bias" udtrykkes normalt i grader pr. time (deg/hr). (IEEE Std 528-2001).

    "Bibliotek" (1) (parametrisk teknisk database): En samling teknisk information, hvormed de relevante systemers, det relevante udstyrs eller de relevante komponenters ydelse kan forbedres.

    "Billedforbedring" (4): Behandling af eksternt afledte, informationsbærende billeder ved hjælp af algoritmer, som for eksempel tidskompression, filtrering, uddrag, udvælgelse, korrelering, foldning eller transformationer mellem domæner, (f.eks. Fast Fourier-transformation eller Walsh-transformation). Dette omfatter ikke algoritmer, der kun bruger lineære eller drejningstransformationer af et enkelt billede, som for eksempel translation, feature extraction, registrering eller falsk farvning.

    "Billedplansystem" (6,8): Et lineært eller todimensionalt plant lag eller en kombination af plane lag af individuelle detektorelementer, eventuelt med udlæsningselektronik, som arbejder i billedplanet.

    NB: En stak af enkelte detektorelementer samt detektorer med to, tre eller fire elementer, er ikke omfattet, forudsat at tidsforsinkelse og integration ikke finder sted i det enkelte element.

    DA L 319/10 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • "Biologiske agenser" (1): Patogener eller toksiner, der er udvalgt eller modificeret (som f.eks. ændring af renhed, holdbarhedstid, virulens, spredningsegenskaber eller modstandskraft over for UV-stråling) med henblik på at dræbe mennesker eller dyr, ødelægge udstyr eller skade afgrøder eller miljøet.

    "Bladspidskappe" (9): En stationær ring (massiv eller segmenteret), der er fastgjort til indersiden af turbinemotorens beklædning, eller en anordning på den yderste spids af turbinebladet, som primær udgør en gasplombering mellem de stationære og roterende komponenter.

    "Brug" (GTN, NTN, alle): Drift, installering (herunder installation på brugsstedet), vedligeholdelse (eftersyn), reparation, hovedreparation og renovering.

    "Brugertilgængelig programmerbarhed" (6): En brugers adgang til at indsætte, ændre eller udskifte "programmer" ved andre midler end:

    a. Fysisk ændring i ledningsføring eller forbindelser eller

    b. Indstilling af funktionskontroller inklusive indlægning af parametre.

    "Brændstofcelle" (8): En elektrokemisk anordning, der konverterer kemisk energi direkte til jævnstrømselektricitet ved forbrug af brændstof fra en ekstern kilde.

    "Circular Error Probable" ("CEP") (7): Ved cirkulær normal distribution, radius af en cirkel, som indeholder 50 % af de enkelte målinger, der er foretaget, eller radius af en cirkel, inden for hvilken der er 50 % sandsynlighed for, at de befinder sig.

    "Cirkulationsstyrede antimomentsystemer eller cirkulationsstyrede retningsstyringssystemer" (7): Systemer, der bruger luft, der blæses hen over aerodynamiske overflader for at forøge eller styre de kræfter, der dannes af overfladerne.

    "Civile fly" (1,3,4,7): De "fly", som af de civile luftfartsmyndigheder i en eller flere EU-medlemsstater eller stater, der deltager i Wassenaararrangementet, er opført med typeangivelse i offentliggjorte lister over fly med certificeret luftdygtighed, og som er godkendt til at flyve på kommercielle nationale eller internationale ruter eller til lovlig civil, privat eller forretningsmæssig brug.

    NB: Se også "fly".

    "CW-laser" (6): En "laser", som producerer en nominelt konstant udgangsintensitet i over 0,25 sekunder.

    "Databaserede referencenavigationssystemer" ("DBRN") (7) Systemer, der som kilder anvender tidligere opmålte geokort, der integreres for at frembringe nøjagtige navigationsoplysninger under dynamiske forhold. Datakilderne omfatter batymetriske kort, stjernekort, gravimetriske kort, magnetiske kort eller digitale tredimensionelle terrænkort.

    "Deltagende stat" (7,9): En stat, der deltager i Wassenaararrangementet (jf. www.wassenaar.org).

    "Depleteret uran" (0): Uran med et isotop-235-indhold, der er mindre end det, der forekommer i naturen.

    "Diffusions-bonding" (1,2,9): En faststof samling af mindst to forskellige metalstykker til ét stykke med en samlingsstyrke, der mindst svarer til det svageste materiales styrke, hvis vigtigste funktion er interdiffusion af atomer over interfacet.

    "Digital computer" (4,5): Udstyr som i form af en eller flere diskrete variable kan udføre alle følgende funktioner:

    a. Modtage data

    b. Lagre data eller ordrer i faste eller foranderlige (skrivbare) lagerenheder

    c. Behandle data ved hjælp af en lagret ordresekvens, som kan ændres, og

    d. Levere dataoutput.

    NB: Ændring af en lagret ordresekvens omfatter udskiftning af faste lagerenheder, men ikke fysiske ændringer af fortrådning eller forbindelser.

    "Digital overføringshastighed" (d,e,f): Den totale bithastighed af den information, der direkte overføres på nogen type medie.

    NB: Jf. ligeledes "total digital overføringshastighed".

    "Drift, administration eller vedligeholdelse" ("OAM") (5): Udførelse af en eller flere af følgende opgaver:

    a. Oprettelse eller forvaltning af en eller flere af følgende:

    1. Konti eller privilegier for brugere eller administratorer

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/11

    http://www.wassenaar.org

  • 2. Et produkts indstillinger eller

    3. Autentifikationsdata til støtte for de opgaver, der er beskrevet i litra a), 1 eller 2

    b. Overvågning eller forvaltning af et produkts driftstilstand eller ydelse eller

    c. Forvaltning af registrerings- eller revisionsdata til støtte for en eller flere af de opgaver, der er beskrevet i litra a eller b.

    Note: "OAM" omfatter ingen af følgende opgaver eller de hertil knyttede nøgleforvaltningsfunktioner:

    a. Tilrådighedsstillelse eller opgradering af en krypteringsfunktion, som ikke er direkte forbundet med oprettelse eller forvaltning af autentifikationsdata til støtte for de opgaver, der er beskrevet i litra a), 1 eller 2, ovenfor, eller

    b. Udførelse af en krypteringsfunktion i forbindelse med et produkts grænseflade til videresendelse af data (data plane).

    "Driftshastighed" (gyro) (7): Den komponent af gyroens udgangssignal, der er funktionelt uafhængig af indgangssignalets rotation. Det udtrykkes som en vinkelhastighed. (IEEE STD 528-2001).

    "Effektivt gram" (0,1): Et "effektivt gram" af et "specielt fissilt materiale" defineres som følger:

    a. For plutoniumisotoper og uran-233, isotopvægten i gram

    b. For uran, der er beriget 1 % eller mere med isotop uran-235, grundstofvægten i gram ganget med kvadratet af dets berigelse udtrykt som en decimalvægtbrøk

    c. For uran, der er beriget mindre end 1 % med isotop uran-235, grundstofvægten i gram ganget med 0,0001.

    "Effektorer" (2): Gribere, 'aktive værktøjsenheder' og ethvert andet værktøj, der er anbragt på montagepladen på enden af "robottens" manipulatorarm.

    NB: 'Aktiv værktøjsenhed': En indretning til at anvende bevægelseskraft, procesenergi eller føleevne på arbejdsemnet.

    "Elektronisk samling" (Electronic assembly) (2,3,4): Et antal elektroniske komponenter (dvs. 'kredsløbselementer', 'diskrete komponenter', integrerede kredsløb osv.), som er indbyrdes forbundet for at udføre en eller flere specifikke funktioner, udskiftelige som en helhed, og normalt adskillelige.

    NB 1: 'Kredsløbselement': En enkelt aktiv eller passiv funktionel del af et elektronisk kredsløb, som f.eks. en diode, en transistor, en resistor, en kondensator.

    NB 2: 'Diskret komponent': Et separat pakket 'kredsløbselement' med egne eksterne forbindelser.

    "Energimaterialer" (1): Stoffer eller blandinger, som reagerer kemisk for at frigive den energi, der er nødvendig for deres påtænkte anvendelse. "Sprængstoffer", "pyrotekniske stoffer" og "drivstoffer" er underklasser af energimaterialer.

    "Envejs positioneringsrepeterbarhed" (2): Den mindste af værdierne R↑ og R↓ (frem og tilbage) som defineret ved par. 3.21 i ISO 230-2:2014 eller tilsvarende nationale standarder, for en værktøjsmaskines akse.

    "FADEC-systemer" (9): Full Authority Digital Engine Control-systemer — digitale elektroniske kontrolsystemer til gasturbinemotorer, der er i stand til at kontrollere motoren autonomt i hele dens funktionsområde fra beordret motorstart til beordret motorstandsning både under normale forhold og under fejlforhold.

    "Fartøjer, der er lettere end luften" (9): Balloner og "luftskibe", der har behov for varm luft eller andre luftarter, der er lettere end luften, f.eks. helium eller hydrogen, for at kunne lette.

    "Fast" (5): Kode- eller kompressionsalgoritmen kan ikke acceptere eksternt givne parametre (f.eks. kryptografiske variable eller nøglevariable) og kan ikke modificeres af brugeren.

    "Fiber- eller trådmateriale" (0,1,8,9): Omfatter:

    a. Kontinuerlige "monofilamenter"

    b. Kontinuerlige "garner" og "forgarner"

    c. "Tape", væv, måtter med tilfældig fiberorientering og flettede bånd

    d. Skårne fibre, stabelfibre og sammenhængende fibertæpper

    DA L 319/12 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • e. Whiskers, enten monokrystallinske eller polykristallinske, af enhver længde

    f. Aromatisk polyamidmasse.

    "Film-type integreret kredsløb" (3): Et system af 'kredsløbselementer' og metalliske forbindelser, der dannes ved udfældning af en tykfilm eller tyndfilm på et isolerende "substrat".

    NB: 'Kredsløbselement': En enkelt aktiv eller passiv funktionsdel af et elektronisk kredsløb som f.eks. en diode, en transistor, en resistor, en kondensator osv.

    "Findeling" (Comminution) (1): En proces til bearbejdning af et materiale til partikler ved knusning eller formaling.

    "Fly" (1,6,7,9): Et luftfartøj med faste vinger, drejelige vinger, roterende vinger (helikopter), kipbar rotor eller kipbar vinge.

    NB: Se også "civile fly".

    "Fly-by-light-system" (7): Et primært, digitalt flyvestyresystem, der anvender feedback til at lede "flyet" under flyvningen, og hvor ordrerne til effektorerne/aktuatorerne er optiske signaler.

    "Fly-by-wire-system" (7): Et primært, digitalt flyvestyresystem, der anvender feedback til at lede "flyet" under flyvningen, og hvor ordrerne til effektorerne/aktuatorerne er elektriske signaler.

    "III/V-forbindelser" (3 6): Polykrystallinske eller binære eller komplekse monokrystallinske produkter, der består af grundstoffer i gruppe IIIA og VA i Mendeleevs periodiske klassifikationssystem (gallium-arsenid, gallium-aluminiumarsenid, indiumphosphid osv.).

    "Forgarn" (1): Et bundt (typisk 12-120) af næsten parallelle 'strenge'.

    NB: 'Streng' er et bundt "monofilamenter" (typisk over 200), som ligger næsten parallelt.

    "Frekvenshop" (5,6): En form for "spredt spektrum", i hvilket en enkelt kommunikationskanals sendefrekvens ændres ved en vilkårlig eller pseudo-vilkårlig sekvens af diskrete trin.

    "Frekvensskiftetid" (3): Den tid (dvs. forsinkelse), det tager et signal, der kobles fra en specificeret initial udgangsfrekvens, at nå til eller inden for:

    a. ± 100 Hz af en specificeret endelig udgangsfrekvens på under 1 GHz eller

    b. ± 0,1 ppm af en specificeret endelig udgangsfrekvens på 1 GHz eller derover.

    "Fri, offentlig anvendelse" (GTN, NTN, GSN): Som det anvendes her, henviser udtrykket "fri, offentlig anvendelse" til "teknologi" eller "software", som er stillet til disposition uden begrænsninger for dets videre udbredelse (begrænsninger i ophavsret undtager ikke "teknologi" eller "software" fra at være til "fri, offentlig anvendelse").

    "Garn" (1): Et bundt snoede 'strenge'.

    NB: 'Streng' er et bundt "monofilamenter" (typisk over 200), som ligger næsten parallelt.

    "Gyroer med roterende masse" (7): Gyroer, der anvender en kontinuerligt roterende masse til at måle vinkeldrejning.

    "Hovedelement" (4): Et element er, jf. kategori 4, et "hovedelement", når dets udskiftningsværdi er mere end 35 % af værdien af det system, det er et element i. Elementværdien er den pris, der er betalt for elementet af den, der har fremstillet eller integreret systemet. Den totale værdi er den normale, internationale salgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne købere på fremstillingsstedet eller det sted, hvor forsendelsen sammenbygges.

    "Hybridt integreret kredsløb" (3): Enhver kombination af et eller flere integrerede kredsløb eller et integreret kredsløb med 'kredsløbselementer' eller 'diskrete komponenter', der er indbyrdes forbundne for at kunne udføre en eller flere specificerede funktioner, og med alle følgende egenskaber:

    a. Indeholdende mindst én uindkapslet indretning

    b. Indbyrdes forbundne ved hjælp af typiske IC-produktionsmetoder

    c. Udskiftelige som en enhed, og

    d. Normalt ikke i stand til at blive adskilt.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/13

  • NB 1: 'Kredsløbselement': En enkelt aktiv eller passiv funktionel del af et elektronisk kredsløb, som f.eks. en diode, en transistor, en resistor, en kondensator.

    NB 2: 'Diskret komponent': Et separat pakket 'kredsløbselement' med egne eksterne forbindelser.

    "Immunotoksin" (1): En konjugation af et cellespecifikt monoklonalt antistof og et "toksin" eller en "underenhed af et toksin", som indvirker selektivt på syge celler.

    "Impulskompression" (6): Kodning og behandling af en radarsignalimpuls af lang varighed til kort varighed under bevaring af fordelene ved høj impulsenergi.

    "Impulsvarighed" (6): Varigheden af en "laser"-impuls tiden mellem halveffekt-punkterne på for- og bagkanten af en impuls.

    "Impulslaser" (6): En "laser", der har en "impulsvarighed", som er mindre end eller lig med 0,25 sekunder.

    "Indsvingningstid til stabil registrering" (6) (betegnes også gravimetrets svartid): Den tid, i løbet af hvilken de forstyrrende virkninger af platformforårsagede accelerationer (højfrekvensstøj) reduceres.

    "Indvendig foring" (9): Er egnet som forbindende bond mellem det faste drivstof og huset eller den isolerende foring. Normalt en dispersion af varmebestandige eller isolerende materialer baseret på flydende polymer, som for eksempel carbonfyldt hydroxytermineret polybutadien (HTPB) eller anden polymer med tilsatte hærdningsmidler, der er sprøjtet eller fordelt på beholderens inderflade.

    "Informationssikkerhed" (GSN GISN 5): Alle de midler og funktioner, der sikrer tilgængelighed, hemmeligholdelse eller beskyttelse af information eller kommunikationer, eksklusive midler og funktioner, der har til formål at sikre imod funktionsfejl. Dette omfatter "kryptografi", "kryptografisk aktivering", 'kryptoanalyse', beskyttelse mod afslørende udstråling og computersikkerhed.

    Teknisk note:

    'Kryptoanalyse': Analyse af et kryptografisk system eller dets input eller output for at udlede konfidentielle variabler eller følsomme data, herunder klar tekst.

    "Intrusionsoftware" (4): Software, der er specielt udviklet eller modificeret til at undgå at blive detekteret af 'overvågningsværktøjer' eller modstå 'beskyttende modforanstaltninger' i en computer eller en enhed, der kan tilsluttes et netværk, som kan udføre følgende:

    a. Udtrækning af data eller information fra en computer eller et apparat, der kan tilsluttes et netværk, eller modifikation af system- eller brugerdata eller

    b. Modifikation af et programs eller en proces normale udførelsessti for at give mulighed for udførelse af udefra kommende instruktioner.

    Noter:

    1. "Intrusionsoftware" omfatter ikke følgende:

    a. Hypervisorer, fejlretningsprogrammer eller værktøjer til Software Reverse Engineering

    b. "Software" til forvaltning af digitale rettigheder (DRM) eller

    c. "Software", der er beregnet til at blive installeret af fabrikanter, administratorer eller brugere med henblik på sporing eller inddrivelse af aktiver.

    2. Apparater, der kan tilsluttes et netværk, omfatter mobile enheder og intelligente målere.

    Tekniske noter:

    1. 'Overvågningsværktøjer': "software" eller hardwareenheder, der overvåger systemadfærd eller processer, der kører på en enhed. Dette omfatter antivirusprodukter (AV), endpoint-sikkerhedsprodukter, personlige sikkerhedsprodukter (PSP), Intrusion Detection Systems (IDS), Intrusion Prevention Systems (IPS) eller firewalls.

    DA L 319/14 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • 2. 2.'Beskyttende modforanstaltninger': teknikker beregnet til at garantere en sikker udførelse af en kode såsom Data Execution Prevention (DEP), Address Space Layout Randomisation (ASLR) eller sandkasser ("sandboxing")

    "Instrumenteret rækkevidde" (6): En radars specificerede, entydige skærmrækkevidde.

    "Interleaved ADC'er" (3): Anordninger, der har flere ADC-enheder, som aftaster den samme analoge indgang på forskellige tidspunkter, således at den analoge indgang er blevet effektivt aftastet og konverteret ved en højere aftastningsfrekvens, når uddataene aggregeres.

    "Intrinsisk magnetisk gradiometer" (6): Et enkelt føleelement til magnetisk feltgradient og dertil hørende elektronik, hvis output er et udtryk for den magnetiske feltgradient.

    NB: Jf. ligeledes "magnetisk gradiometer".

    "Isolerede levende kulturer" (1): Udtrykket omfatter levende kulturer i dvaletilstand og i tørret tilstand.

    "Isolering" (9): Isolering påføres komponenterne i en raketmotor, dvs. huset, dyser, indtag og lukninger, og omfatter det hærdede eller halvhærdede, compounded gummilag, der indeholder et isolerende eller varmebestandigt materiale. Det kan også være integreret som kanter eller flaps til aflastning.

    "Isostatiske presser" (2): Udstyr, der er i stand til at sætte et lukket kammer under tryk ved hjælp af forskellige medier (gas, væske, faste partikler osv.) for at skabe et ensartet tryk i alle retninger i kammeret på et arbejdsemne eller materiale.

    "Justeret spidseffekt" (4): En justeret maksimal hastighed, hvormed "digitale computere" udfører additioner og multiplikationer med flydende komma på 64 bits eller mere, og udtrykkes i vægtede teraflops (WT) med enheder af 10 12 justerede operationer med flydende komma pr. sekund.

    NB: Se kategori 4, teknisk note.

    "Kemikalier til oprørskontrol" (1): Stoffer, som — under de forventede anvendelsesbetingelser med henblik på oprørskontrol — hos mennesker hurtigt fremkalder sensorisk irritation eller invaliderende fysiske virkninger, som forsvinder kort tid efter eksponeringens ophør.

    Teknisk note:

    Tåregas er et af flere "kemikalier til oprørskontrol".

    "Kemisk blanding" (1): Et fast, flydende eller gasholdigt produkt bestående af to eller flere komponenter, mellem hvilke der ikke opstår reaktion under de forhold, hvorunder blandingen opbevares.

    "Kemisk laser" (6): En "laser", hvor exciteringen frembringes ved udgangsenergien fra en kemisk reaktion.

    "Kildekode" (eller "kildesprog") (6,7,9): Et praktisk udtryk for en eller flere processer, der med et programmeringssystem kan omdannes til maskineksekverbar form ("objektkode" (eller objektsprog)).

    "Kommunikationskanalcontroller" (4): Det fysiske interface, der styrer strømmen af synkron eller asynkron digital information. Det er en samling, der kan integreres i computer- eller telekommunikationsudstyr for at tilvejebringe kommunikationsadgang.

    "Kompensationssystemer" (6) består af den primære skalære sensor, en eller flere referencesensorer (f.eks. vektormagnetometre) sammen med software, der gør det muligt at nedsætte platformens støj fra det faste legemes rotation.

    "Komposit" (1,2,6,8,9): En "matrix" og én eller flere ekstra faser bestående af partikler, whiskers, fibre eller en kombination af disse, som er til stede for ét eller flere bestemte formål.

    "Kritisk temperatur" (1,3,5): Et bestemt "superledende" materiales "kritiske temperatur" (somme tider kaldet overgangstemperaturen) er den temperatur, hvor materialet mister al modstand mod gennemstrømning af en jævnstrøm.

    "Kryptografi" (5): Den disciplin, der omfatter principper, midler og metoder til transformering af data for at skjule deres indhold af information, forhindre, at de ændres, uden at det opdages, eller forhindre uautoriseret brug af dem. "Kryptografi" omfatter kun omsætning af information ved brug af en eller flere 'hemmelige parametre' (f.eks. kryptovariable) eller tilknyttet nøglestyring.

    Note: "Kryptografi" omfatter ikke 'faste' datakomprimerings- eller kodningsteknikker.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/15

  • Tekniske noter:

    1. 'Hemmelig parameter': En konstant eller nøgle der hemmeligholdes for andre eller kun deles med en gruppe.

    2. 'Fast': Kode- eller kompressionsalgoritmen kan ikke acceptere eksternt givne parametre (f.eks. kryptografiske variable eller nøglevariable) og kan ikke modificeres af brugeren.

    "Kryptografisk aktivering" (5): Enhver teknik, der specifikt aktiverer eller muliggør brug af kryptering for et produkt ved hjælp af en mekanisme, der er implementeret af produktets producent, og som er unikt knyttet til enten:

    1. et enkelt eksemplar af produktet eller

    2. en bestemt kunde, for flere eksemplarer af produktet.

    Tekniske noter:

    1. Teknikker og mekanismer til "kryptografisk aktivering" kan implementeres som hardware, "software" eller "teknologi".

    2. Mekanismer til "kryptografisk aktivering" kan f.eks. være serienummerbaserede licensnøgler eller autentifikationsinstrumenter såsom certifikater med digital signatur.

    "Krævet" (GTN, 5,6,7,9): I forbindelse med "teknologi" bruges udtrykket kun om den del af "teknologien", der især er ansvarlig for opnåelse eller overskridelse af de eksportkontrolpålagte ydelsesniveauer, egenskaber eller funktioner. "Krævet" "teknologi" kan være fælles for forskellige produkter.

    "Kvantekryptografi" (5): En familie af teknikker til etablering af en delt nøgle til "kryptografi" ved hjælp af måling af de kvantemekaniske egenskaber i et fysisk system (herunder de fysiske egenskaber, der eksplicit styres af kvanteoptik, feltkvanteteori eller kvanteelektrodynamik).

    "Laser" (0,1,2,3,5,6,7,8,9): En enhed, der frembringer rumligt og tidsligt kohærent lys via forstærkning ved stimuleret stråling.

    NB: Jf. ligeledes: "CW-laser"

    "Impulslaser"

    "Kemisk laser"

    "Superhøjeffekt-laser".

    "Lokalnet" (LAN) (4,5): Et datakommunikationssystem, som har alle følgende egenskaber:

    a. Gør det muligt for et vilkårligt antal uafhængige 'dataenheder' at kommunikere direkte med hinanden og

    b. Er begrænset til et geografisk område af moderat størrelse (f.eks. kontorbygning, fabrik, skoleområde, varehus).

    NB: 'Dataenhed': Udstyr, der er i stand til at sende eller modtage sekvenser af digital information.

    "Luftskib" (9): Et kraftdrevet luftfartøj, som holdes flyvende af en gasart (sædvanligvis helium, tidligere hydrogen), som er lettere end luft.

    "Magnetisk gradiometer" (6): Instrument, der er konstrueret til sporing af rumlig variation af magnetfelter fra kilder uden for instrumentet. Instrumentet består af flere "magnetometre" og dertil hørende elektronik, hvis output er et udtryk for den magnetiske feltgradient.

    NB Jf. ligeledes "Intrinsisk magnetisk gradiometer".

    "Magnetometer" (6): Instrument, der er konstrueret til sporing af magnetfelter fra kilder uden for instrumentet. Instrumentet består af et enkelt element til føling af magnetfelter og dertil hørende elektronik, hvis output er et udtryk for magnetfeltet.

    "Matrix" (1, 2, 8, 9): En hovedsageligt kontinuerlig fase, som udfylder rummet mellem partikler, whiskers eller fibre.

    "Middeludgangseffekt" (6): Den samlede "laser"-udgangsenergi i joule divideret med den periode, i hvilken en serie af på hinanden følgende impulser udsendes. For en serie af impulser med ensartede intervaller svarer den til den samlede "laser"-udgangsenergi i en enkelt impuls, målt i joule, ganget med "laserens" pulsfrekvens, i Hertz.

    DA L 319/16 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • "Mikrocomputer-mikrokredsløb" (3): Et "monolitisk integreret kredsløb" eller "multichip integreret kredsløb", der indeholder en aritmetisk logikenhed (ALU), der er i stand til at udføre en serie generelle ordrer fra et internt lager, på data, der indeholdes i det interne lager.

    NB: Det interne lager kan udvides med et eksternt lager.

    "Mikroprocessor-mikrokredsløb" (3): Et "monolitisk integreret kredsløb" eller "multichip integreret kredsløb", der indeholder en aritmetisk logikenhed (ALU), der er i stand til at udføre en serie generelle ordrer fra et eksternt lager.

    NB 1: Et "mikroprocessor-mikrokredsløb" indeholder normalt ikke integreret, brugertilgængeligt lager, selv om on-the-chip lager kan anvendes til at udføre dets logiske funktion.

    NB 2: Udtrykket omfatter sæt af chips, som er konstrueret til at fungere sammen og udføre et "mikroprocessor-mikrokredsløbs" funktioner.

    "Mikroorganismer" (1,2): Bakterier, vira, mycoplasma, rickettsier, chlamydier eller fungi, hvad enten de er naturlige, forstærkede eller modificerede, enten i form af "isolerede levende kulturer" eller i form af materiale, der omfatter levende materiale, der forsætligt er inokuleret eller kontamineret med sådanne kulturer.

    "Missiler" (1,3,6,7,9): Komplette raketsystemer og ubemandede luftfartøjssystemer, som kan transportere en nyttelast på mindst 500 kg over en afstand af mindst 300 km.

    "Momentan båndbredde" (3,5,7): Den båndbredde, over hvilken udgangseffekten forbliver konstant inden for 3 dB uden justering af andre driftsparametre.

    "Monofilament" (1) eller filament: En fibers mindste inkrement, sædvanligvis flere μm i diameter.

    "Monolitisk integreret kredsløb" (3): En kombination af passive eller aktive 'kredsløbselementer' eller begge disse, som:

    a. Dannes ved hjælp af diffusions-, implanterings- eller udfældningsprocesser i eller på et enkelt halvledende stykke materiale, en såkaldt 'chip'

    b. Kan betragtes som værende udeleligt sammenhørende og

    c. Udfører kredsløbsfunktion(er).

    NB: 'Kredsløbselement': En enkelt aktiv eller passiv funktionsdel af et elektronisk kredsløb som f.eks. en diode, en transistor, en resistor, en kondensator osv.

    "Monolitisk integreret mikrobølgekredsløb" ("MMIC") (3,5): Et "monolitisk integreret kredsløb, der opererer ved mikrobølge- eller millimeterbølgefrekvenser.

    "Monospektrale billedsensorer" (6): I stand til indhentning af billeddata fra et diskret spektralbånd.

    "Multichip integreret kredsløb" (3): To eller flere "monolitisk integrerede kredsløb", der er fæstnet til et fælles "substrat".

    "Multispektrale billedsensorer" (6): I stand til samtidig eller seriel indhentning af billeddata fra to eller flere diskrete spektralbånd. Sensorer med mere end 20 diskrete spektralbånd kaldes undertiden hyperspektrale billedsensorer.

    "Måleusikkerhed" (2): Den karakteristiske parameter, der specificerer, i hvilket område omkring udgangsværdien den korrekte værdi af den målelige variabel ligger, med et konfidensniveau på 95 %. Den omfatter de ukorrigerede systematiske afvigelser, den ukorrigerede dødgang og de vilkårlige afvigelser (ref. ISO 10360-2).

    "Naturligt uran" (0): Uran, der indeholder de isotopblandinger, der forekommer i naturen.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/17

  • "Network access controller" (4): Et fysisk interface til et fordelt koblingsnet. Det bruger et fælles medium, som opererer med den samme "digitale overføringshastighed" ved brug af arbitration (f.eks. token eller carrier sense) til overførslen. Uafhængigt af alt andet udvælger det datapakker eller datagrupper (f.eks. IEEE 802), der er adresseret til det. Det er en samling, der kan integreres i computer- eller telekommunikationsudstyr for at tilvejebringe kommunikationsadgang.

    "Numerisk styring" (2): Automatisk styring af en proces, der udføres af en indretning, der bruger numeriske data, der normalt indføres, efterhånden som operationen skrider frem (Ref.: ISO 2382).

    "Nøjagtighed" (2, 3, 6, 7, 8): måles normalt som unøjagtighed, en angivet værdis største afvigelse, positiv eller negativ, fra en anerkendt standard eller sand værdi.

    "Objektkode" (GSN): En maskineksekverbar form af et praktisk udtryk for en eller flere processer ("kildekode" (kildesprog)), der er omdannet af et programmeringssystem.

    "Opløsning" (2): Et måleapparats mindste inkrement. Ved digitalinstrumenter: Mindst betydende bit (Ref.: ANSI B- 89.1.12).

    "Optisk integreret kredsløb" (3): Et "monolitisk integreret kredsløb" eller et "hybridt integreret kredsløb", der indeholder en eller flere dele, der er bestemt til at fungere som en fotoføler eller fotoemitter eller til at udføre en eller flere optiske eller elektro-optiske funktioner.

    "Optisk kobling" (5): Dirigering eller kobling af signaler i optisk form uden omformning til elektriske signaler.

    "Personligt netværk (5) (PAN)": Et datakommunikationssystem, som har alle følgende egenskaber:

    a. Gør det muligt for et vilkårligt antal uafhængige eller forbundne 'dataenheder' at kommunikere direkte med hinanden og

    b. Er begrænset til kommunikation mellem udstyr i umiddelbar nærhed af en enkelt person eller en device controller (f.eks. et enkelt rum, et kontor, en bil eller områder i nærhed heraf).

    Teknisk note: 'Dataenhed': Udstyr, der er i stand til at sende eller modtage sekvenser af digital information.

    "Produktion" (GTN, NTN, alle): Alle produktionsstadier som f.eks.: Produktionsforberedelse, fremstilling, integrering, samling (montage), inspektion, afprøvning og kvalitetssikring.

    "Produktionsfaciliteter" (7,9): "Produktionsudstyr" og specielt udviklet software hertil, integreret i installationer til "udvikling" eller til en eller flere "produktions"-faser.

    "Produktionsudstyr" (1,7,9): Værktøj, skabeloner, opspændingsværktøj, dorne, forme, matricer, opspændingsudstyr, opretningsmekanismer, prøveudstyr, andet maskineri og komponenter hertil, begrænset til dem, der er specielt konstrueret eller modificeret til "udvikling" eller til en eller flere "produktions"-faser.

    "Profilstyring" (2): To eller flere "numerisk styrede" bevægelser, der arbejder i overensstemmelse med ordrer, der specificerer den næste krævede position og de krævede fremføringshastigheder til positionen. Disse fremføringshastigheder varieres i forhold til hinanden således at der dannes en ønsket profil (ref. ISO/DIS 2806 – 1980).

    "Program" (2,6): En række ordrer til udførelse af en proces i en form, eller som kan omdannes til en form, der kan udføres af en elektronisk computer.

    "Radarfrekvensagilitet" (6): Enhver teknik, der i en pseudo-vilkårlig sekvens omdanner bærefrekvensen i en impulsradarsender mellem impulser eller mellem grupper af impulser med en værdi, der er lig med eller større end impulsbåndbredden.

    DA L 319/18 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • "Radar spredt-spektrum" (6): Enhver moduleringsteknik til spredning af energi, der stammer fra et signal med et relativt smalt frekvensbånd, over et meget bredere frekvensbånd ved brug af vilkårlig eller pseudo-vilkårlig kodning.

    "Radial forskydning" (out-of-true running) (2): Radial forskydning i én omdrejning af hovedspindelen målt i et plan, der er vinkelret på spindelaksen i et punkt på den ydre eller indre roterende overflade, der skal prøves (Ref.: ISO 230/1 1986, par. 5.61).

    "Relativ båndbredde" (3,5): Den "momentane båndbredde" divideret med centerfrekvensen, udtrykt i procent.

    "Repeterbarhed" (7): Overensstemmelse mellem gentagne målinger af den samme variabel under samme driftsbetingelser, når forandringer i betingelserne eller perioder uden drift indtræffer mellem målingerne. (Reference: IEEE STD 528-2001 (one sigma standard deviation)).

    "Robot" (2,8): En manipuleringsmekanisme, som kan være af banestyrings- eller punktstyringstypen, som eventuelt bruger sensorer, og som har alle følgende egenskaber:

    a. Er multifunktionel

    b. Er i stand til at placere eller orientere materialer, dele værktøjer eller specielle komponenter med variable bevægelser i tredimensionelt rum

    c. Omfatter tre eller flere servoindretninger med åben eller lukket sløjfe, som kan omfatte stepmotorer, og

    d. Har "brugertilgængelig programmerbarhed" ved hjælp af lære/play-back-metoden eller ved hjælp af en elektronisk computer, der kan være en programmerbar logikcontroller, dvs. uden mekanisk mellemkomst.

    NB: Ovenstående definition omfatter ikke følgende indretninger:

    1. Manipulationsmekanismer, der kun kan styres manuelt eller med fjernbetjening.

    2. Mekanismer med fastsekvens manipulering, som er automatiserede bevægelsesindretninger, der virker i overensstemmelse med mekanisk fastlagte, programmerede bevægelser. Programmet er mekanisk begrænset af faste stopanordninger som f.eks. stifter eller knastskiver. Bevægelsernes rækkefølge og valget af baner eller vinkler er ikke variable eller udskiftelige på mekanisk, elektronisk eller elektrisk vis.

    3. Mekanisk styrede manipuleringsmekanismer med variabel sekvens, som er automatiserede bevægelsesindretninger, der virker i overensstemmelse med mekanisk fastlagte, programmerede bevægelser. Programmet er mekanisk begrænset af faste, men justerbare stopanordninger som f.eks. stifter eller knastskiver. Bevægelsernes rækkefølge og valget af baner eller vinkler er variable inden for det faste programmønster. Variationer eller modifikationer af programmønsteret (f.eks. ændringer af stifter eller udskiftning af knastskiver) i én eller flere bevægelsesakser udføres kun ved mekaniske operationer.

    4. Ikkeservostyrede manipuleringsmekanismer med variabel sekvens, som er automatiserede bevægelsesindretninger, der virker i overensstemmelse med mekanisk fastlagte, programmerede bevægelser. Programmet er variabelt, men sekvensen gennemføres alene ved binære signaler fra mekanisk fastsatte, elektriske binære indretninger eller justerbare stopanordninger.

    5. Stablekraner, defineret som kartesiske koordinatmanipuleringssystemer, der er fremstillet som en integreret del af et lodret system af lagerbeholdere og konstrueret til at få adgang til indholdet af disse beholdere i forbindelse med oplagring eller afhentning.

    "Rumfartøj" (9): Aktive og passive satellitter og rumsonder.

    "Rumfartøjs nyttelast" (9): Udstyr, som er fastgjort til "rumfærgen" og bestemt til at udføre en opgave i rummet (f.eks. kommunikation, observation eller forskning).

    "Rumfærge" (9): Udstyr, der fungerer som støtteinfrastruktur for "rumfartøjet" og bærer "rumfartøjets nyttelast".

    "Rumkvalificeret" (3,6,7): Konstrueret, fremstillet eller kvalificeret gennem vellykket prøvning til operation i højder på mere end 100 km over jordens overflade.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/19

  • NB: En fastlæggelse af at et specifikt emne er "rumkvalificeret" på baggrund af prøvning betyder ikke, at andre emner i samme produktionsperiode eller modelserie er "rumkvalificeret", hvis ikke de er individuelt prøvet.

    "Signalanalysatorer" (3): Udstyr, der er i stand til at måle og vise elementære egenskaber ved enkeltfrekvenskomponenter i multifrekvenssignaler.

    "Signalbehandling" (3,4,5,6): Behandling af eksternt afledte informationsbærende signaler ved hjælp af algoritmer, som for eksempel tidskompression, filtrering, uddrag, selektering, korrelering, foldning eller transformationer mellem domæner (f.eks. Fast Fourier-transformation eller Walsh-transformation).

    "Skalafaktor" (gyro eller accelerometer) (7): Ændringsforholdet i output over for en ændring i det input, der skal måles. Skalafaktor beregnes som hældningen af den rette linje, der kan lægges efter de mindste kvadraters metode på input- output data, der fås ved at variere input cyklisk igennem input-området.

    "Smeltelig" (1): Som kan tværbindes eller polymeriseres yderligere (hærdes) ved hjælp af varme, stråling, katalysatorer osv., eller som kan smeltes uden pyrolyse (forkulning).

    "Software" (GSN, alle): Samling af et eller flere "programmer" eller 'mikroprogrammer', der er lejret i et konkret udtryksmedie.

    NB: 'Mikroprogram': En række elementære ordrer, som opbevares i et specielt lager, og hvis udførelse initieres, når dets referenceordre indføres i et ordreregister.

    "Specielt fissilt materiale" (0): Defineres som plutonium-239, uran-233, "uran, der er beriget med isotoperne 235 eller 233", og materiale, der indeholder disse stoffer.

    "Specifikt modul" (0,1,9): Young's modul i pascal, svarende til N/m 2 divideret med rumvægten i N/m 3 målt ved en temperatur på (296 ± 2) K ((23 ± 2) oC) og en relativ fugtighed på (50 ± 5 %).

    "Specifik trækstyrke" (0,1,9): Den maksimale trækstyrke i pascal, svarende til N/m 2 divideret med rumvægten i N/m 3 målt ved en temperatur på (296 ± 2) K ((23 ± 2) oC) og en relativ fugtighed på (50 ± 5 %).

    "Spidseffekt" (6): Den højeste effekt, der kan opnås i "impulsvarigheden".

    "Spredt spektrum" (5): En metode, hvorved energi i en forholdsvis smalbåndet kommunikationskanal spredes over et meget bredere energispektrum.

    "Spredt spektrum" radar (6): se "Radar spredt-spektrum".

    "Sprængstoffer" (1): Faste, flydende eller gasformige stoffer eller blandinger af stoffer, der anvendt som primærladninger, boosterladninger eller hovedladninger i sprænghoveder, sprænganordninger og andre anordninger, er nødvendige for at fremkalde en detonation.

    "Stabilitet" (7): Standardafvigelse (1 sigma) hos variationen af en bestemt parameter fra dens kalibrerede værdi, målt under stabile temperaturforhold. Dette kan udtrykkes som en funktion af tiden.

    "Stater, der (ikke) er parter i konventionen om kemiske våben" (1): Stater for hvilke konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og brug af kemiske våben (ikke) er trådt i kraft. (Jf. www.opcw.org).

    "Stabil tilstand" (9): Driftsforhold for motoren, hvor motorparametre såsom drivkraft/effekt, omdrejninger pr. minut mv. ikke har nogen nævneværdige udsving, når lufttemperatur og lufttryk ved motorens luftindtag er konstante.

    "Strålingsfølsomhed" (6): Strålingsfølsomhed (mA/W) = 0,807 × (bølgelængde i nm) × kvanteefficiens (QE).

    DA L 319/20 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

    http://www.opcw.org

  • Teknisk note: QE angives som regel som en procentsats; men i denne formel angives QE som et decimaltal, der er mindre end én, f.eks. 78 % som 0,78.

    "Styreenhed" (7): Et system, der integrerer processen med måling og udregning af et fartøjs position og hastighed (dvs. navigation) med beregning og afsendelse af instruktioner til fartøjets flystyringssystem for at korrigere dets bane.

    "Substrat" (3): En plade af basismateriale med eller uden forbindelsesmønster, og på eller i hvilket 'diskrete komponenter' eller integrerede kredsløb eller begge dele kan anbringes.

    NB 1: 'Diskret komponent': Et separat pakket 'kredsløbselement' med egne eksterne forbindelser.

    NB 2: 'Kredsløbselement': En enkelt aktiv eller passiv funktionel del af et elektronisk kredsløb, som f.eks. en diode, en transistor, en resistor, en kondensator.

    "Substratblanketter" (3,6): Monolitiske forbindelser med dimensioner, der er egnede til produktion af optiske elementer som spejle eller optiske vinduer.

    "Superhøjeffektlaser" ("SHPL") (6): En laser, der er i stand til at yde (helt eller delvis) den udgangseffekt, der overstiger 1 kJ inden for 50 ms, eller som har en middel- eller CW-effekt på mere end 20 kW.

    "Superledende" (1,3,5,6,8): Materialer, dvs. metaller, legeringer eller forbindelser, der kan tabe al elektrisk modstand, dvs. som kan opnå uendelig elektrisk ledeevne og føre meget store elektriske strømme uden Joule-opvarmning.

    NB: Et materiales "superledende" tilstand karakteriseres individuelt af en "kritisk temperatur", et kritisk magnetfelt, som er en funktion af temperaturen, og en kritisk strømtæthed, som imidlertid er en funktion af både magnetfelt og temperatur.

    "Superlegeringer" (2,9): Legeringer på nikkel-, cobalt- eller jernbasis af en styrke, der er større end nogen legering i AISI 300-serierne ved temperaturer over 922 K (649 oC) under strenge miljø- og driftsmæssige betingelser.

    "Superplastisk formning" (1,2): En deformationsproces, der bruger varme til metaller, der normalt karakteriseres ved lave forlængelsesværdier (mindre end 20 %) ved brudpunktet, bestemt ved rumtemperatur ved konventionel trækstyrkeprøvning, for at opnå forlængelser under fremstillingen, der er mindst to gange disse værdier.

    "Symmetrisk algoritme" (5): Kryptografisk algoritme, der anvender identiske nøgler til både kryptering og dekryptering.

    NB: En almindelig anvendelse af "symmetriske algoritmer" er datafortrolighed.

    "Tape" (1): Et materiale, der er opbygget af sammenflettede eller ensrettede "monofilamenter", 'strenge', "forgarner", "blår" eller "garner" osv., sædvanligvis præimprægneret med harpiks.

    NB: 'Streng' er et bundt "monofilamenter" (typisk over 200), som ligger næsten parallelt.

    "Teknologi" (GTN, NTN, alle): Konkret information, der er nødvendig til "udvikling", "produktion" eller "brug" af et produkt. Informationen har form af 'tekniske data' eller 'teknisk assistance'.

    NB 1: 'Teknisk assistance': Kan have forskellige former, som f.eks. instruktion, færdigheder, uddannelse, praktisk erfaring og konsulenttjeneste, og kan omfatte overførsel af 'tekniske data'.

    NB 2: 'Tekniske data'; Kan have form af tegninger, planer, diagrammer, modeller, formler, tabeller, konstruktionsplaner og specifikationer, manualer og instruktioner skrevet eller lagret på andre medier eller apparater som f.eks. disketter, bånd, eller ROM.

    "Tidligere separeret" (1): Anvendelsen af en proces med det formål at forøge koncentrationen af den kontrollerede isotop.

    "Tidstro behandling" (6): Et computersystems behandling af data, der tilvejebringer et krævet serviceniveau afhængigt af de disponible ressourcer inden for en garanteret svartid, uanset belastningen af systemet, ved påvirkning fra en ekstern hændelse.

    "Tidskonstant" (6): Den tid, der medgår fra anvendelsen af en lysstimulering, til strømstigningen når en værdi af 1-1/e gange den endelige værdi (dvs. 63 % af den endelige værdi).

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/21

  • "Toksiner" (1,2): Toksiner i form af forsætligt isolerede præparater eller blandinger, uanset hvordan de er fremstillet, ud over toksiner, der er til stede som kontaminanter i andre materialer, såsom patologisk prøvemateriale, afgrøder, levnedsmidler eller stamkulturer af "mikroorganismer".

    "Total digital overføringshastighed" (5): Antallet af bit, inklusive linjekodning, overhead osv. pr. tidsenhed, der passerer mellem indbyrdes tilsvarende udstyr i et digitalt transmissionssystem.

    NB: Jf. ligeledes "Digital overføringshastighed".

    "Total flyvekontrol" (7): En automatiseret kontrol af "fly"-tilstandsvariabler og flyvelinje med henblik på at opfylde missionsmål under hensyn til realtidsændringer i data vedrørende mål, risici og andre "fly".

    "Total strømtæthed" (3): Det totale antal amperevindinger i spolen (dvs. summen af antallet af vindinger ganget med den maksimale strøm, der gennemstrømmer hver vinding) divideret med spolens totale tværsnit (inklusive de superledende filamenter, den metalmatrix, i hvilken de superledende filamenter er indlagt, kapslingsmaterialet, eventuelle kølekanaler osv.).

    "Tredimensionelt integreret kredsløb" (3): En samling af halvlederskiver eller aktive enhedslag, som er forbundet med hinanden, og som har halvlederforbindelser løbende helt igennem en interposer, et substrat, en skive eller et lag for at skabe forbindelser mellem enhedslagene. En interposer er et interface, der muliggør elektriske forbindelser.

    "Ubemandet luftfartøj" ("UAV") (9): Et fly, der er i stand til at påbegynde flyvning og opretholde kontrolleret flyvning og navigation uden tilstedeværelse af mennesker om bord.

    "Udvikling" (GTN, NTN, alle): Vedrørende alle faser inden masseproduktion, f.eks. konstruktion, konstruktionsresearch, konstruktionsanalyser, konstruktionsprincipper, samling og afprøvning af prototyper, forsøgsproduktion, konstruktionsdata, omsættelse af konstruktionsdata i produkt, formkonstruktion, integrationskonstruktion, layout.

    "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale" (0): Kobber, kobberlegeringer, rustfrit stål, aluminium, aluminiumoxid, aluminiumlegeringer, nikkel eller legeringer, der indeholder 60 vægtprocent nikkel eller derover, og fluorerede kulbrintepolymerer.

    "Underenhed af et toksin" (1): En i strukturel og funktionel henseende særskilt komponent i et fuldstændigt "toksin".

    "Uran, der er beriget med isotoperne 235 eller 233" (0): Uran, der indeholder isotoperne 235 eller 233, eller begge, i sådanne mængder, at isotopforholdet af summen af disse isotoper til isotop 238 er højere end forholdet af isotop 235 til isotop 238, som det forekommer i naturen (isotopforhold: 0,71 %).

    "Vaccine" (1): Et medicinsk præparat i en farmaceutisk formulering, som tilsynsmyndighederne i enten fremstillingslandet eller anvendelseslandet har givet licens til eller givet tilladelse til markedsføring eller klinisk afprøvning af, og som er beregnet til at fremkalde en beskyttende immunologisk reaktion hos mennesker eller dyr, som får indgivet præparatet, i sygdomsforebyggende øjemed.

    "Videnskabelig grundforskning" (GTN, NTN): Eksperimentelt eller teoretisk arbejde, der i hovedsagen udføres for at skaffe ny viden om de grundlæggende principper for fænomener eller observerbare kendsgerninger, og som ikke primært er rettet mod et konkret, praktisk mål.

    "Vinkelstillingsafvigelse" (2): Den største afvigelse mellem vinkelstilling og den faktiske, meget nøjagtigt målte vinkelstilling, efter at bordet er drejet ud af sin indledende stilling.

    "Vippespindel" (2): En spindel, hvorpå værktøjet er monteret, og som under bearbejdningen ændrer sin centerlinjes vinkelstilling i forhold til enhver anden akse.

    "Ækvivalent massefylde" (6): En optiks masse pr. enhed af optisk areal projiceret på den optiske overflade.

    DA L 319/22 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • KATEGORI 0 — NUKLEARE MATERIALER OG FACILITETER SAMT NUKLEART UDSTYR

    0A Systemer, udstyr og komponenter

    0A001 "Atomreaktorer" og udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt som følger:

    a. "Atomreaktorer"

    b. Metalbeholdere eller større fabriksfremstillede dele hertil, herunder topdækslet til en reaktortrykbeholder, som er specielt konstrueret eller forberedt til at indeholde kernen til en "atomreaktor"

    c. Håndteringsudstyr, der er specielt konstrueret eller forberedt til at anbringe eller fjerne brændsel i en "atomreaktor"

    d. Kontrolstænger, specielt konstrueret eller forberedt til styring af fissionsprocessen i en "atomreaktor", konstruktioner til understøtning og ophængning af disse, drivmekanismer og styrerør til kontrolstænger

    e. Trykrør, dvs. rør, der er specielt konstrueret eller forberedt til at indeholde både brændselselementer og det primære kølemiddel i en "atomreaktor"

    f. Rør (eller rørsamlinger) af zirconium eller zirconiumlegeringer, der er specielt konstrueret eller forberedt til at blive anvendt som brændselsindkapsling i en "atomreaktor", og i mængder på over 10 kg

    NB: For trykrør af zirconium henvises til 0A001.e. og for kalandriarør henvises til 0A001.h.

    g. Kølepumper eller cirkulationspumper, der er specielt konstrueret eller forberedt til cirkulation af det primære kølemiddel i "atomreaktorer"

    h. 'Atomreaktorers interne dele', der er specielt konstrueret eller forberedt til brug i en "atomreaktor", inklusive støttesøjler til kernen, brændselskanaler, kalandriarør, termiske skjolde, baffler, kernegitterplader og diffuserplader

    Teknisk note:

    I 0A001.h er 'atomreaktorers interne dele' enhver større konstruktion i en reaktortank, som har en eller flere funktioner som f.eks. at bære kernen, opretholde brændselstilførslen, lede den primære kølemiddelstrøm, holde strålingsskjolde for reaktortanken og lede instrumenteringen inden i kernen.

    i. Varmevekslere:

    1. Dampgeneratorer, der er specielt konstrueret eller forberedt til brug i en "atomreaktors" primære eller mellemliggende kølekredsløb

    2. Andre varmevekslere, der er specielt konstrueret eller forberedt til brug i en "atomreaktors" primære kølekredsløb

    Note: 0A001.i. lægger ikke eksportkontrol på varmevekslere til reaktorens understøttende systemer, f.eks. nødkølesystem eller kølesystemer for eftervarme.

    j. Neutrondetektorer, der er specielt konstrueret eller forberedt til at bestemme neutronfluxniveauer i en "atomreaktors" kerne

    k. 'Eksterne termiske skjolde' specielt fremstillet eller forberedt på anvendelse i en "atomreaktor" med henblik på en reduktion af varmetab og beskyttelse af indeslutningsbeholderen.

    Teknisk note:

    I 0A001.k. er 'eksterne termiske skjolde' omfattende strukturer placeret over reaktortanken, som reducerer varmetab fra reaktoren og reducerer temperaturen i selve indeslutningsbeholderen.

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/23

  • 0B Prøve-, inspektions- og produktionsudstyr

    0B001 Anlæg konstrueret til separation af isotoper af "naturligt uran", "depleteret uran" eller "specielle fissile materialer" og følgende specielt konstrueret eller forberedt udstyr og komponenter hertil:

    a. Enheder specielt konstrueret til at udskille isotoper af "naturligt uran", "depleteret uran" eller "specielle fissile materialer" som følger:

    1. Anlæg til gascentrifugeseparation

    2. Anlæg til gasdiffusionsseparation

    3. Anlæg til aerodynamisk separation

    4. Anlæg til separation ved kemisk udveksling

    5. Anlæg til separation ved ionbytning

    6. Anlæg til isotopisk separation med atomdamp"laser"

    7. Anlæg til isotopisk separation med molekylær"laser"

    8. Plasmaudskilleranlæg

    9. Elektromagnetisk udskilleranlæg

    b. Gascentrifuger og samlinger og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til gascentrifugeseparationsproces som følger:

    Teknisk note:

    I 0B001.b). er 'materialer med højt styrke/densitetsforhold':

    1. Martensitisk ældende ståltyper med maksimal trækstyrke på mindst 1,95 MPa

    2. Martensitisk ældende ståltyper med maksimal trækstyrke på mindst 0,46 MPa eller

    3. "Fiber- eller trådmaterialer" med "specifikt modul" på mere end 3,18 × 10 6 m og "specifik trækstyrke" på mere end 7,62 × 10 4 m.

    1. Gascentrifuger

    2. Komplette rotorsamlinger

    3. Rotorrørcylindre med en tykkelse på højst 12 mm, diameter mellem 75 mm og 650 mm, fremstillet af 'materialer med højt styrke/densitetsforhold'

    4. Ringe eller bælge med en vægtykkelse på højst 3 mm og diameter mellem 75 mm og 650 mm og konstrueret til at give lokal støtte til et rotorrør eller til at sammenkoble et antal rotorrør, fremstillet af 'materialer med højt styrke/densitetsforhold'

    5. Baffler med diameter mellem 75 mm og 650 mm til montering inde i rotorrøret, fremstillet af 'materialer med højt styrke/densitetsforhold'

    6. Top- og bundkapsler med diameter mellem 75 mm og 650 mm konstruerede til at passe til rotorrørets ender, fremstillet af 'materialer med højt styrke/densitetsforhold'

    7. Magnetisk ophængte lejer som følger:

    a. Lejeenheder bestående af en ringmagnet ophængt i et hus fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 - korrosionsbestandigt materiale" og indeholdende et dæmpende medie, hvor magneten er koblet til et polstykke eller en anden magnet, der er monteret på rotorens øverste lejekapsel

    b. Aktive magnetiske lejer specielt konstrueret eller forberedt til anvendelse med gascentrifuger.

    DA L 319/24 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • 0B001 b. (fortsat)

    8. Specielt fremstillede lejer omfattende en samling af tap og skål monteret på en dæmper

    9. Molekylarpumper bestående af cylindre med indvendige fræsede eller ekstruderede skruegange og indvendige fræsede lysninger

    10. Ringformede motorstatorer til flerfasede AC hysterese (reluktans) motorer til synkrondrift i vakuum med en frekvens på 600 Hz eller derover og en effekt fra 40 VA eller derover

    11. Centrifugehuse/indkapslinger for rotorsamlinger til gascentrifuger, bestående af en stiv cylinder med en vægtykkelse på højst 30 mm og præcisionsforarbejdede ender, som er parallelle med hinanden, og vinkelrette med cylinderens længdeakse med 0,05 grader eller derunder

    12. Gasudtagningsrør, der er specielt konstrueret eller forberedt til udtagning af UF 6 -gas fra rotorrøret efter Pitotrørsprincippet, som kan forbindes med det centrale gasudtagningssystem

    13. Frekvensomformere (konvertere eller invertere) specielt konstrueret eller forberedt til at føde motorstatorer til gascentrifugeberigning, med alle følgende egenskaber, og specielt konstruerede komponenter hertil:

    a. En flerfaset frekvensudgang på 600 Hz eller derover og

    b. Høj stabilitet (med frekvensstyring bedre end 0,2 %)

    14. Stopventiler og reguleringsventiler som følger:

    a. Stopventiler specielt fremstillet eller forberedt til at behandle tilføring, produkt eller rest fra UF 6 - gasstrømme fra en individuel gascentrifuge

    b. Bælgventiler, stopventiler eller reguleringsventiler fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale" med en indvendig diameter på 10-160 mm, specielt fremstillet eller forberedt til anvendelse i hoved- eller hjælpesystemer i gascentrifugeanlæg

    c. Udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til gasdiffusionsseparationsproces som følger:

    1. Gasdiffusionsbarrierer fremstillet af porøse, metalliske, polymere eller keramiske "UF 6 korrosionsbestandige materialer", med en porestørrelse på 10-100 nm, en tykkelse på højst 5 mm og, ved rørformede typer, en diameter på 25 mm eller mindre

    2. Gasdiffusionshuse fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale"

    3. Kompressorer og gasblæsere med en sugekapacitet på 1 m 3 /min eller derover af UF 6 , og et afgangstryk på højst 500 kPa og med et trykforhold på 10:1 eller derunder, fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale"

    4. Akseltætninger til kompressorer og blæsere, som er specificeret i 0B001.c.3, og som er konstrueret til en indtagslækhastighed af buffergas på mindre end 1 000 cm 3 /min

    5. Varmevekslere fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandige materialer" og konstrueret til et utæthedstryk på mindre end 10 Pa i timen ved et trykdifferentiel på 100 kPa

    6. Bælgventiler, manuelle eller automatiserede, stop- eller reguleringsventiler, fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale"

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/25

  • 0B001 (fortsat)

    d. Udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til aerodynamisk separationsproces som følger:

    1. Separationsdyser bestående af spalteformede, kurvede kanaler med en krumningsradius på mindre end 1 mm, der er UF 6 -korrosionsbestandige, med en æg i dysen, der separerer gas, der strømmer gennem dysen, i to strømme

    2. Cylindriske eller koniske rør (vortexrør), fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale", og med en eller flere tangentielle indløbsåbninger

    3. Kompressorer og gasblæsere fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale" samt akseltætninger hertil

    4. Varmevekslere fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale"

    5. Separationselementhuse, fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale" til at rumme vortexrør eller separationsdyser

    6. Bælgventiler, manuelle eller automatiserede, stop- eller kontrolventiler, fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale", med en diameter på mindst 40 mm

    7. Processystemer til adskillelse af UF 6 fra bæregas (hydrogen eller helium) til et indhold på højst 1 ppm UF 6 , herunder

    a. Kryovarmevekslere og kryoseparatorer til drift ved temperaturer på 153 K (– 120 °C) eller derunder

    b. Kryokøleenheder til drift ved temperaturer på 153 K (– 120 °C) eller derunder

    c. Separationsdyser eller vortexrør til adskillelse af UF 6 fra bæregas

    d. UF 6 -kuldefælder, der kan fryse UF 6 ude

    e. Udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til separationsproces ved kemisk udveksling som følger:

    1. Impulskolonner til hurtig væskevæskeudveksling med opholdstid på hvert trin på 30 sekunder eller derunder og modstandsdygtige mod koncentreret saltsyre (f.eks. fremstillet af eller beskyttet af et egnet plastmateriale såsom fluorerede hydrocarbonpolymer eller glas)

    2. Centrifugalkontaktorer for hurtig væskevæskeudveksling med opholdstid på hvert trin på 30 sekunder eller derunder og modstandsdygtige mod koncentreret saltsyre (f.eks. fremstillet af eller beskyttet af et egnet plastmateriale såsom fluorerede hydrocarbonpolymerer eller glas)

    3. Elektrokemiske reduktionsceller, der er bestandige mod koncentrerede saltsyreopløsninger, til at reducere uran fra en valenstilstand til en anden

    4. Fødeudstyr til elektrokemiske reduktionsceller, som skal fjerne U +4 fra den organiske fase, og hvis dele, der er i forbindelse med processtrømmen, er fremstillet af eller beskyttet af et egnet materiale (f.eks. glas, fluorocarbonpolymerer, polyphenylsulfat, polyethersulfon eller harpiksimprægneret grafit)

    5. Systemer til fremstilling af fødeblandinger til fremstilling af meget rene uranchloridopløsninger, bestående af opløsning, rensning ved opløsningsmiddelekstraktion og/eller ionbytning og elektrolyseceller til reduktion af U +6 eller U +4 til U +3

    6. Uranoxidationssystemer til oxidation af U +3 til U +4

    DA L 319/26 Den Europæiske Unions Tidende 14.12.2018

  • 0B001 (fortsat)

    f. Udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til ionbytningsseparationsproces som følger:

    1. Hurtigt reagerende ionbytningsharpikser, hindeformede eller porøse makroretikulerede harpikser, i hvilke de aktive kemiske byttegrupper er begrænset til en belægning på overfladen af en inaktiv porøs bærestruktur, og andre kompositstrukturer i en egnet form, herunder partikler eller fibre med en diameter på 0,2 mm eller derunder, som er modstandsdygtige mod koncentreret saltsyre, er konstrueret til at have en udvekslingshalveringstid på mindre end 10 sekunder og kan arbejde ved en temperatur i området 373 K (100 °C) til 473 K (200 °C)

    2. Ionbytterkolonner (cylindriske) med en diameter på over 1 000 mm, som er fremstillet af eller beskyttet af materialer, der er modstandsdygtige mod koncentreret saltsyre (f.eks. titan eller fluorocarbonplast), og som kan arbejde ved en temperatur i området 373 K (100 °C) til 473 K (200 °C) og ved et tryk på over 0,7 MPa

    3. Ionbyttertilbageløbssystemer (systemer til kemisk eller elektrokemisk oxidation eller reduktion) til regenerering af de kemiske reduktions- eller oxidationsmidler, der benyttes i ionbytterberigningskaskader

    g. Udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til laserbaserede separationsprocesser ved isotopisk separation med atomdamplaser som følger:

    1. Uranfordampningssystemer konstrueret til at nå en afgiven effekt på 1 kW eller derover på målet til brug ved laserberigelse

    2. Systemer til håndtering af flydende eller dampformigt uranmetal specielt fremstillet eller forberedt til håndtering af smeltet uran, smeltede uranlegeringer eller uranmetaldamp til brug ved laserberigelse, og specielt konstruerede komponenter hertil

    NB: JF. LIGELEDES 2A225.

    3. Samlesystemer til produkt og produktrest til uranmetal i flydende eller fast form fremstillet af eller beskyttet af materialer, der er bestandige mod varme og korrosion fra uranmetaldamp eller væske, som f.eks. yttriumoxidbelagt grafit eller tantal

    4. Huse til separatormoduler (cylindriske eller rektangulære beholdere), som skal indeholde uranmetalfordampningsenheden, elektronkanonen og samlesystemer til produkt og produktrester

    5. "Lasere" eller "laser"systemer specielt fremstillet eller forberedt til separation af uranisotoper med spektrumfrekvensstabilisation med henblik på drift i længere tid ad gangen

    NB: JF. LIGELEDES 6A005 OG 6A205.

    h. Udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til laserbaserede separationsprocesser ved isotopisk separation med molekylær laser som følger:

    1. Supersoniske ekspansionsdyser til nedkøling af blandinger af UF 6 og bæregas til 150 K (– 123 °C) eller derunder, fremstillet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale"

    2. Samlekomponenter eller -systemer til produkt og produktrest, som er specielt fremstillet eller forberedt til indsamling af uranmaterialer eller uranrestmaterialer efter belysning/bestråling med laserlys, fremstillet af "UF 6 -korrosionsbestandige materialer"

    3. Kompressorer fremstillet af eller beskyttet af "UF 6 -korrosionsbestandigt materiale" samt akseltætninger hertil

    4. Udstyr til fluorering af UF 5 (fast stof) til UF 6 (luftart)

    DA 14.12.2018 Den Europæiske Unions Tidende L 319/27

  • 0B001 h. (fortsat)

    5. Processystemer til adskillelse af UF 6 fra bæregas (f.eks. nitrogen, argon eller en anden gas), herunder

    a. Kryovarmevekslere og kryoseparatorer til drift ved temperaturer på 153 K (– 120 °C) eller derunder

    b. Kryokøleenheder til drift ved temperaturer på 153 K (– 120 °C) eller derunder

    c. UF 6 -kuldefælder, der kan fryse UF 6 ude

    6. "Lasere" eller "laser"systemer specielt fremstillet eller forberedt til separation af uranisotoper med spektrumfrekvensstabilisation med henblik på drift i længere tid ad gangen

    NB: JF. LIGELEDES 6A005 OG 6A205.

    i. Udstyr og komponenter specielt konstrueret eller forberedt til plasmaseparationsproces som følger:

    1. Mikrobølgegeneratorer og -antenner til fremstilling eller accelerering af ioner, med en udgangsfrekvens på over 30 GHz og en middeludgangseffekt på mere end 50 kW

    2. Radiofrekvens ionexciteringsspoler for frekvenser på mere end 100 kHz, i stand til drift med en middeleffekt på mere end 40 kW

    3. Systemer til generering af uranplasma

    4. Ikke anvendt

    5. Samlesystemer til produkt og produktrest til uranmetal i fast form fremstillet af eller beskyttet af materialer, der er bestandige mod varme og korrosion fra urandamp, som f.eks. yttriumoxidbelagt grafit eller tantal

    6. Huse til separatormoduler (cylindriske), som skal indeholde uranplasmakilden, radiofrekvensspolen og samlesystemet til produkt og produktrester, og som er fremstillet af et passende umagnetis