Juni 2013

side 2

side 4

side 6

EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS MED MENNESKET I CENTRUM

TILLID I TRYGGE RAMMER

ROSKILDE FESTIVAL SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ TIL UNGE HJEMLØSE

TEMA: UNGE HJEMLØSE

Unge hjemløse har brug for individuelle løsninger på deres problemer – og at opleve at nogen ser dem mennesker.

LEDER

En sammenhængende indsats med mennesket i centrum

Kofoeds Avis. I kælderen skal unge hjemløse kunne få akuthjælp, og nogle vil kunne få hurtigt tag over hovedet i skolens to nødherberger. Det skal skabe ro på, mens der etableres et samarbejde med de rele­vante offentlige hjælpeinstanser. Men der skal også samarbejdes indadtil med skolens rådgivere og ungdoms boligerne, hvor de unge vil have mulighed for at få et længerevarende ophold og forberede sig på at flytte i egen bolig, når de er klar til det.

Det kan godt lyde som et stort maskineri at sætte i gang for et hjælpe nogle unge, utilpassede menne­sker. Men én af grundende til, at de er blevet hjem­løse er ofte, at de ikke forstår at begå sig i et system med mange forvaltninger og ofte også lang ventetid, før der kommer skred i tingene. Men der er i hvert fald to gode grunde til at gøre et forsøg på at skabe en sammenhængende indsats:

For det første, at vi ved, at jo længere tid et menne­ske er hjemløst, jo større er sandsynligheden for, at hjemløsheden bliver kronisk. Dette er i sidste ende en meget dyr løsning for samfundet. For det andet har de unge hjemløse den samme ret som alle andre til at få muligheden for at leve et værdigt liv.

Unge hjemløse har ikke brug for plads på herberg. Det vil bringe dem længere væk fra normalsamfun­det. De unge har brug for individuelle løsninger, og de har brug for at blive set som mennesker.

På mange måder har vi et af de bed­ste offentlige systemer herhjemme.

Langt de fleste kan få hjælp og støtte til at løse eller afhjælpe mange forskellige problemer. Men lige så godt det offentlige system kan hjælpe flertallet, lige så svært har mange fra de udsatte grupper det med at finde rundt i systemet og få den hjælp, de har krav på.

Unge under 30 er den aldersgruppe, hvor hjemløs­heden i øjeblikket vokser mest. Gruppen voksede med 58 % fra 2009 til 2011, hvor den seneste hjemløsetæl­ling blev foretaget. Der er desværre ikke nogle tegn på, at kurven skulle være knækket her i 2013. En hel del hjemløse unge har massive sociale problemer ud over hjemløsheden. Problemer, som bare vil vokse, hvis ikke de får hjælp til at løse dem. Det er unge, som ofte har misbrug, psykiske problemer, udøver kriminalitet og som er ekskluderet fra arbejdsmarke­det og uddannelsessektoren. Og selvom de fleste har været på offentlig forsørgelse det meste af deres liv, har de stor mistillid til offentlige myndigheder og få kun positive relationer i deres netværk til at hjælpe dem.

I mange år har de fleste aktører og eksperter på området været enige om, at de traditionelle tilbud til hjemløse som herberger og væresteder – ikke hen­vender sig til ungegruppen. Alle med indsigt i unge hjemløses problemer er enige i, at de er komplekse og derfor kræver komplekse løsninger.

Det er det, som Kofoeds Skole nu forsøger, ved at gøre Kofoeds Kælder for hjemløse til kontaktsted for unge, som man kan læse om i dette nummer af

Robert Olsen, forstander

boligforeninger i Aalborg Øst et nyt socialt tilbud. Her kan alle, der ønsker at deltage i et aktivt, udvik­lende og alkoholfrit fællesskab, møde hinanden hver tirsdag fra 8.00­14.00. Der vil være aktivite­

ter, socialt samvær, fællesspisning, undervisning og rådgivning. Der er tale om et pilotprojekt, der skal under­søge, om der er behov for denne type tilbud i Aalborg Øst. -thop

I mere end 10 år har der været en Kofoeds Skole i Aalborg. Nu bliver det muligvis til to, for i midten af april måned åbnede Kofoeds Skole i samarbejde med boligsociale pro­jekter fra Aalborg Kommune og

NYT PROJEKT I AALBORGSIDEN SIDST

2 Kofoeds Avis | juni 2013

Tull er aldersmæssigt sidst i 30’erne. Han fortæller, at han flygtede fra Bhutan – et lille land i Himalaya – til Danmark for ni år siden. Sit oprindelige hjemland, Nepal, forlod han, da radikale maoister dræbte hans forældre. I Bhutan kunne han bo hos sine bedsteforældre. Men da han fandt ud af, at de nepalesiske maoister ledte efter ham i Bhutan, flygtede han igen, for ikke at lide samme skæbne som sine forældre. Han har endnu ikke fået asyl i Danmark, men håber og kæmper til stadighed for at få det.

Psykiske problemer­Det vil være et stort problem for mig, hvis jeg ikke opnår asyl. Tanken om måske at skulle vende tilbage fylder mig med frygt. Det giver mig psykiske problemer, og i perioder har jeg det rigtig dårligt, fortæller Tull om det pres, han lever med i sin hverdag på asylcentret.

For at holde sig i gang og have noget andet at tænke på, har Tull igennem årene malet og tegnet, lavet skulpturer og udviklet en solid interesse for at indsamle fossiler og mineraler fra kridt­lagene på Stevns Klint. Han har efterhånden opbygget en impo­nerende samling.

Det var en medarbejder på Røde Kors Centret, som anbefa­lede Kofoeds Skole til Tull, som en mulighed for at beskæftige sig

med noget nyt og komme væk fra hverdagen på asylcentret. Det er nu to år siden, og i den tid har Tull været i gang med at lave TV, arbejdet i Træværkstedet, lavet musik og gået til danskundervis­ning på skolen. Der er kommet en masse nye ting ind i hans liv, som er med til at få hans tanker væk fra hans alvorlige situation.

Bevare håbet­Kofoeds Skole hjælper mig til at holde humøret oppe. Lærerne er utroligt søde, og jeg kan mærke, at de bekymrer sig om mig, når jeg ikke har det så godt. Det er en stor hjælp, og det er også dejligt at møde de andre elever. Vi respek­terer hinanden, og jeg har fået mange nye venner på skolen. Det

hjælper mig til at bevare håbet, siger Tull. For at vise sin taknem­melighed har han foræret skolen et fint maleri, hvor han har prøvet at skildre sin kærlighed til musik og natur.

Hans fremtid er fortsat usikker, men han kæmper stadig, blandt andet med hjælp fra en advokat, der har engageret sig i hans sag. Så håbet lever altså endnu. ­Jeg drømmer om, at jeg en dag får en opholdstilladelse, så jeg kan give noget til gengæld for den hjælp, jeg har fået her, slutter Tull, inden han sætter kurs mod Københavns Hovedbanegård og endnu en lang togtur ned mod Stevns.

Tull holder humøret oppeFire gange om ugen tager Tull Bahora vejen fra Røde Kors Centret på Stevns til Kofoeds Skole på Amager. Det tager to timer hver vej. Men tid betyder ikke så meget, når man som Tull har boet i Danmark i ni år som flygtning uden opholdstilladelse.

PORTRÆT

NYT PROJEKT I AALBORG

Tekst og foto: Thomas Pedersen

I forbindelse med skolens 85 års fødselsdag i marts måned, forærede Tull Bahora dette maleri til Kofoeds Skole. Det er malet på hans værelse på Røde Kors Centret på Stevns.

3Kofoeds Avis | juni 2013

Kofoeds Kælder er blevet indrettet som kontaktsted for unge hjemløse. Fremover skal kælderen være spydspids i et forsøg på at etablere en sammen-hængende indsats for den voksende gruppe af unge hjemløse i København.

I Kofoeds Kælder ved Kultorvet i København er teamleder Bent Kristensen og hans frivillige medarbejder, Anja, ved at lægge nye voksduge på bordene. De lægger stort set sidste hånd på indretningen af kælderen, som har været gennem en omfattende renovering. En renovering, som skal gøre stedet venligt og indbydende og et sted, hvor unge hjemløse og socialt udsatte skal føle sig velkomne og opleve, at de kan komme videre fra den situation, de er landet i.

Over en kop kaffe i kælderens nye – og yderst beha­gelige – hjørnesofa, fortæller Bent om baggrunden for at Kofoeds Kælder nu bliver målrettet til unge.

­Gruppen af unge hjemløse er den hjemløsegruppe, som vokser hurtigst i København. Det er unge, som har mange andre problemer end tag over hovedet. De har misbrug, psykiske lidelser, mangler arbejde og uddan­nelse, og har ofte et dårligt eller slet intet netværk. Jo længere tid, man er hjemløs, jo større er sandsynlig­heden for, at tilstanden bliver permanent.

Svære at identificereUnge hjemløse søger sjældent hjælp på de traditionelle herberger og tilbud til socialt udsatte. Hvor en del af de ældre hjemløse er nemme at identificere i gadebilledet, er det stik modsat med de udsatte unge.

Trivsel i TRYGGE rammer

TEMA: UNGE HJEMLØSETekst og foto: Thomas Pedersen

­De ser ud som de fleste andre unge og betragter ikke sig selv som hjemløse, selvom det er det, de er. De sover hos venner og bekendte og mener ofte, at de ikke har brug for hjælp. Det er jo en styrke, hvis de faktisk ikke har problemer, men også en svaghed når situationen bliver uoverskuelig, forklarer Bent Kristensen.

Nøgleordet er tillidDerfor bliver tillid nøgleordet i det arbejde, Bent er ved at starte i Kofoeds Kælder. Det er helt centralt, at de unge kommer til at føle, at kælderen er et sted, der er trygt at

Der skal duge på bordet. Kælderen skal være et

hyggeligt sted at komme.

UNGE HJEMLØSE: EN GRUPPE I VÆKST• Fra 2009-2011 steg antallet af registrerede

hjemløse under 30 år med 58 % • Unge mellem 18 og 24 år står for 95% af

tilgangen til Københavns hjemløse• De har ofte misbrug og psykiske problemer• Mange er i forvejen kendt af børne- og

ungeforvaltningen• Hovedparten er på kontanthjælp• 40 % er kvinder• 41 % af de 18-24 årige har indvandrer- /

flygtningebaggrund

4 Kofoeds Avis | juni 2013

komme, og hvor man kan få ro på sin situation. Basal hjælp som mad, tøj, adgang til bad, Internet og til at lade mobiltelefonen op, er pædagogiske værktøjer, der skal skabe kontakt til de unge og opbygge den tillid, der er nødvendig for at skabe arbejdet med at bringe dem videre. Kælderen skal ikke være et værested, men et kon­taktsted, hvor den basale hjælp i første omgang suppleres med samtaler og støtte til fx at genskabe kontakt til fami­lie og venner, hjemkommune og andre myndigheder.

Nødherberg og handleplanKofoeds Skole råder over to nødherberger i København. Her vil nogle midlertidigt kunne bo i et klubværelse, mens Kofoeds Skoles socialrådgivere arbejder på at eta­blere en handleplan i samarbejde med hjemkommunen. Som betingelse for opholdet skal de unge være med på at holde sig selv i gang.

­Der skal være vilje og evne til at betale husleje og til at leve et aktivt liv i en eller anden form. For eksempel ved at blive selvmøder på Kofoeds Skole og deltage i fællesmøder her i kælderen. De skal ikke sande mere til, end de er i forvejen, forklarer Bent Kristensen.

Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Et element i handleplanen kan være et ophold i et af Kofoeds Skoles fire bofællesskaber på Amager. Her er der pædagogisk personale, der kan yde hjælp og støtte til de unge i det lange og seje træk, der som regel skal til for at ændre en hjemløsesituation til et liv med både egen bolig

og perspektiv. Her kan de unge bo – i første omgang i et halvt år – og komme i gang med den handleplan, der er lagt.

Samarbejde og kontaktMed Kofoeds Kælder har unge hjemløse i København altså fået et sted, hvor de kan få hjælp til det mest akutte, men hvor der især er mulighed for at komme i gang med et forløb, der kan hjælpe dem til et værdigt liv i egen bolig. Nu handler det om at skabe kontakt til de unge og gøre Kofoeds Kælder mere kendt i miljøet. Så Bent Kristensen skal ud og være synlig og genkendelig på gader og stræder, men i høj grad også samarbejde med de andre aktører på området.

­Vi er ved at opbygge kontakten til blandt andet Københavns Kommunes hjemløseenhed, herberget for unge i Rådmandsgade, Projekt Udenfor, Kompasset og mange andre. Vi er blevet taget godt imod, så nu bliver det spændende at se, om alle tankerne kan realiseres. Om vi kan skabe et sted, de unge har tillid til, og om vi kan skabe et godt flow for de unge mellem Kofoeds Skole, ungdomsboligerne og samarbejdspartnerne, slutter Bent Kristensen.

Målet er, at Kofoeds Kælder skal skabe kontakt til mellem 50 og 100 unge om året.

Trivsel i TRYGGE rammer

DU KAN HJÆLPE DE UNGE HJEMLØSEDer kommer flere og flere unge hjemløse i København. Vi har brug for din støtte til at drive Kofoeds Kælder og hjælpe dem nu og her!

Vælg beløb og send følgende tekst til 1231:Doner 150 kr.: BN 36 3988 Doner 100 kr.: BN 36 3988 100 Doner 50 kr.: BN 36 3988 50 Doner 20 kr.: BN 36 3988 20(Koster donationsbeløb + alm. sms-takst. Max DKK 150 pr. telefonnummer pr. dag.)

BLIV FRIVILLIGHør hvad du kan gøre som frivillig på Kofoeds Skole – skriv til frivillig@kofoedsskole.dk.

LÆS MERE OM AT VÆRE FRIVILLIG PÅ WWW.KOFOEDSSKOLE.DK

Bent, Anja og Kofoeds Kælder er klar til at byde velkommen til

unge hjemløse i København.

5Kofoeds Avis | juni 2013

ROSKILDE FESTIVAL som et pædagogisk værktøj til unge hjemløse?

Tekst: Daniel Vedsted | Foto: Vibeke Katharina Jensen

TEMA: UNGE HJEMLØSE

Når man tænker på Roskilde Festival, vil mange som noget af det første tænke på musik, fest og øl, og næppe på at bruge det som et pæda­gogisk værktøj til at hjælpe unge hjemløse væk fra deres blakkede fortid og hen mod en lysere fremtid. Ikke desto mindre er det tilfældet på en af Kofoeds Skoles ungdoms­boliger, hvor pædagog Tine Ros Simonsen i 2012 havde to beboere med på Roskilde Festival for at lave frivilligt arbejde, som et led i deres personlige udvikling.

Den ene af de to, der går under navnet Ramstein (opkaldt efter sit ynglingsband), er i dag 27 år gam­mel og var hjemløs i godt to år, in­den han selv opsøgte Kofoeds Skole for at få hjælp. Men faktisk var det lidt af et tilfælde, at han overhove­det hørte om skolen og dens ung­domsafdeling, KSU:

­For mit vedkommende, hørte jeg tilfældigt om det gennem en ven, der har gået på grafisk værksted på Kofoeds Skole, at de havde nogle ungdomsboliger tilknyttet, hvor man kunne være heldig og måske få lov at bo. Jeg var meget skeptisk i star­ten, da jeg forbandt Kofoeds Skole

med at være et sted for pensionister uden noget at lave og fulde grøn­lændere. Men jeg var desperat og gik alligevel ned og talte med en socialrådgiver på skolen, som tog hånd om mig og sagde, at nu er det det her, vi gør. Det var rigtig vigtigt for mig, at der var nogen, der tog styringen.

Perioden med hjemløshed havde udløst en svær depression hos Ramstein, og da han via KSU tog imod et tilbud om psykologhjælp, fik han stillet diagnosen Aspergers Syndrom, der er en psykisk lidelse, som primært viser sig i form af manglende evner og forståelser for det dagligdags sociale samspil mel­lem mennesker. Indtil da havde han intet vidst om sin sygdom, på trods af, at han siden han var cirka 12 år gammel, er røget ind og ud af di­verse institutioner. Det var først da han mødte bostedets pædagog Tine, der forstod hvad han havde gået igennem, at han begyndte at åbne op og finde lysten til igen at tage tøjlerne til sit eget liv.

­Jeg har prøvet stort set alle pæ­dagogiske metoder, og jeg har boet på en masse institutioner i alle

mulige afskygninger. Jeg fik tæv af min far som lille, ja, men det er ikke på grund af min barndom, at jeg har været hjemløs. Slet ikke. Jeg blev hjemløs, fordi min kæreste og jeg gik fra hinanden, og jeg skulle finde et nyt sted at bo. Da jeg så senere fik en depression, indså jeg, at jeg havde brug for hjælp for at komme ud af den situation, som jeg var hav­net i. Med Tine var det anderledes. Hun involverede sig i mig, og det kunne jeg mærke. Det rykkede vir­kelig. Hun havde ikke bare sin pæ­dagogiske værktøjskasse med. Hun havde også hjertet med.

Selvudviklingen i højsædetEn af de ting som Tine især havde succes med, var at forsøge at akti­vere beboerne på forskellige måder. Her blev Roskilde Festivalen et pæ­dagogisk værktøj, som hun brugte, da hun mente, at blandt andre Ramstein var klar til det ansvar, der følger med:

­Jeg har før prøvet at få folk til at arbejde frivilligt, men de fleste har jo nok at se til med at få rettet op på deres liv. Så overskuddet er på et meget lille sted. Jeg gjorde mig na­

Ramstein og Tine Ros Simonsen ser frem til årets Roskilde Festival og har allerede fundet

trøjerne frem.

6 Kofoeds Avis | juni 2013

ROSKILDE FESTIVAL som et pædagogisk værktøj til unge hjemløse?

turligvis rigtig mange overvejelser omkring hvem der skulle med på festivalen, men jeg følte, at jeg godt kunne stå inde for Ramstein. Vi var begge ansat i sikkerhedsfunktionen. Mig som leder af Det Opsøgende Team (i de hvide veste) og Ramstein i Adgangskontoret, hvor han med sin Aspergers­betonede systemiske og analogiske tankegang, passede perfekt til at styre, hvem der kom­mer ud og ind af festivalen. Det var nærmest som juleaften for ham at få den stilling. Det hele handlede bare om, at jeg skulle finde det rigtige arbejde til ham.

For Ramstein viste eksperimentet sig at bære frugt rent personligt. Det viste sig især på hans syn på sig selv og hans situation:

­Hvis jeg kan håndtere og styre, at 10.000 mennesker kommer ind og ud af portene – så er det jo lidt noget pjat, at jeg ikke også kan håndtere at betale min husleje selv eller fylde mit køleskab med mad. Så på den måde gav det rigtig god selvindsigt og selvtillid.

Tines idé om at tage de unge et sted med hen, hvor fristelserne og faldgrupperne er mange, kan måske virke lidt vovet. Men for Ramstein har det faktisk været godt at se fristelserne i øjnene:

­Selvfølgelig er der stoffer på Roskilde, men jeg følte samtidig, at jeg skulle leve op til den tillid, som Tine havde udvist mig. Men på Roskilde er det også sådan, at man udmærket godt ved, at der er stoffer til stede. Og på den måde er stoffer nærmest afmystificeret – og derved heller ikke nær så interessante og lokkende. Det hjælper meget, at vide det er der, og at folk kan snakke åbent om det.

Den usynlige unge hjemløseRamsteins situation er egentlig me­get typisk for mange unge hjemløse. Han så nemlig ikke sig selv som hjemløs, bare fordi han ikke havde noget sted at bo. I hvert fald ikke til at starte med:

­I begyndelsen har du måske 35 venner, som du kan bo hos på skift. Men henad vejen er du nede på dine 3­4 bedste venner. Så får den ene måske en kæreste, og du kan ikke være der torsdag/fredag, og så begynder du at føle dig hjemløs. Det første års tid hjælper alle dig jo glæ­deligt, men til sidst gider de ikke rigtig mere. Du føler dig ikke hjem­løs den dag du mister din bolig, men først den dag du ikke har nogen venner tilbage at sove hos. Og det gik først rigtig op for mig, da jeg vir­kelig var ude at skide, og der ikke var noget som helst andet alternativ.

Generelt er problemet med unge hjemløse, at de ikke umiddelbart er til at få øje på i gadebilledet, da de ligner alle andre unge mennesker. De er nærmest usynlige. Det er især et problem i forhold til det opsø­

gende arbejde, som Kofoeds Kælder for eksempel laver. Roskilde Festival er ingen undtagelse. Men her kan det, ifølge Ramstein, ligefrem være en lettelse, ikke at føle sig som en hjemløs:

­På Roskilde er alle lige – alle kan lide dig. Der er ikke nogen der kan se på mig, at jeg er hjemløs på Roskilde. Jeg er jo nærmest mo­derne i tøjet der. Og hvis jeg har for­talt nogen om min hjemløshed, har mange nærmest ikke troet på, at der fandtes unge hjemløse i Danmark.

I dag har Ramstein sin egen lej­lighed, ganske tæt på bostedet, som han stadig besøger i ny og næ. Inden det skete, nåede Ramstein at bo godt to et halvt år på værelset i Holger Nielsens Ungdomsboliger på Peder Lykkesvej, der er et af fire ungdomsboligkomplekser under Kofoeds Skole.

Både Tine og Ramstein skal af sted på Roskilde Festival igen i år. Også selvom Ramstein ikke længere bor der. Men for ham er det at kunne give tilbage til samfundet også en stor motivationsfaktor.

­Du føler dig accepteret på Roskilde, og du føler, du giver noget til andre mennesker for første gang i lang tid. Jeg føler også andre har lært af min oplevelse. Andre har kunnet se, hvordan jeg er kommet hjem fra Roskilde med et stort over­skud. For mit vedkommende har det været det, der har gjort, at jeg har rykket mig mest – og gjort, at jeg kommer tilbage dertil. Jeg er fast mand på Roskilde de næste 10 år. Mindst.

Ramstein uddeler vand som medlem af Det Opsøgende Team på Roskilde Festival 2012.

”Du føler dig ikke hjem løs den dag du

mister din bolig, men først den dag du ikke har nogen enner tilbage at

sove hos.“ -RAMSTEIN

7Kofoeds Avis | juni 2013

Rapport fra dag 255

Alkoholisme fik Kenneth til at tage turen fra fastansat til hjemløs. Nu er han vendt tilbage til livet

Kenneth var tæt på at dø af druk. Han brugte alkohol som selvmedicine-ring over for ADHD og et dårligt selv-værd. Med bedre medicinering og et hårdt arbejde med at kigge ind i sig selv, fik han øje på de ting, der var årsag til misbruget. I dag siger han ’YES!’, når han vågner om morgenen.

Kenneth er en hyppig gæst på skolens tagterrasse på 4. sal i hovedbygningen. Som oftest sidder han og snakker med andre elever, mens der dampes på en cigaret eller to. Det var også ham, der i sin tid hev fat i Kofoeds Avis, fordi han gerne ville dele sin historie med læserne. Kenneth er et meget socialt menneske. Men sådan har han ikke altid været, fortæller han på dag nummer 255 i sit nye liv.

Fra fastansat til hjemløsDen gamle Kenneth var alkoholiker. Den slags alko­holiker, som bare ikke kan stoppe, men som drikker til han styrter.

­Jeg har haft kone, børn, hus, og har både drevet mit eget firma og prøvet at være fastansat. Men jeg har

aldrig kunnet finde ro indeni. Jeg har også haft en lortebarndom, hvor jeg aldrig fik at vide, at man kan have det godt, og i mange år var det kun gennem alko­hol, jeg kunne få ro på. Men når jeg først startede på at drikke, kunne jeg ikke stoppe igen. Det var impulsiv og hæmningsløs druk og gerne flere flasker sprut på samme dag, fortæller Kenneth.

I mange år fornægtede han sin alkoholisme. Hvis en læge begyndte at tale om misbrug, var det videre til en ny. Brudte relationer har også været tilbageven­dende på andre fronter. I sin skoletid skiftede han skole fem gange, fordi han blev smidt ud. Han er gået ud og ind af flere parforhold, og i sidste ende faldt parcelhustilværelsen og ægteskabet også fra hinanden på grund af druk.

Tekst: Thomas Pedersen | Foto: Karin Blid Alsbirk

INTERVIEW

8 Kofoeds Avis | juni 2013

­I en periode levede jeg som hjemløs, og det var stort set kun mennesker, der blev betalt for det, der ville have noget med mig at gøre.

Jeg er alkoholikerMed årene og nedturene begyndte det at gå op for Kenneth, at han havde et problem. Tilbage i 1999 blev han indlagt på et behandlingshjem, og det er i flere omgange lykkedes for ham at være ædru i perioder. Hans liv skiftede mellem aktivt misbrug, alkoholbe­handling, nyt arbejde og så tilbagefald til misbruget. For et par år siden fik han stillet en ADHD diagnose, som han fik medicin imod, men indeni blev det ikke bedre. Drukturene fortsatte med tårnhøje promiller, og det skortede ikke på lægelige advarsler om, at den vej Kenneth fulgte, førte til en fast bopæl på nærmeste kirkegård.

Vækkeuret ringerDet var også tæt på, at det var sådan det kom til at gå. I maj og juni 2012 var Kenneth på sin sidste druktur. Her forsvandt en uge af hans liv fra hukommelsen. Havde en ekskæreste ikke opsøgt ham i hans lejlig­hed og fundet ham liggende dybt bevidstløs, ville Kenneth have mistet livet. I stedet blev han hasteind­lagt med et nyresvigt på Herlev Sygehus og lå i koma og dialyse i 10 dage. Nyrerne kom i gang igen, og efterhånden fik Kenneth det fysisk bedre. Men indeni var hans verden stadig i kaos.

Forward og Kofoeds SkoleHvis alting skulle gå som det plejede, var Kenneth altså klar til endnu en tur i alkoholmanegen, men heldigvis fik han et godt råd af en psykiater.

­Han sagde til mig, at jeg skulle prøve Kofoeds Skole, hvor jeg startede i november 2012 i Forward.

I starten gjorde jeg som jeg plejede, og holdt mig for mig selv. Der var ’venskab forbudt’, og jeg mente, at medarbejderne i Forward var fulde af løgn, og tænkte ’det her vil jeg ikke.’ Men for det første satte de mig i kontakt med en ny psykiater, som fik mig over på noget medicin, der rent faktisk hjalp og fjernede den impulsstyring, som satte gang i mine drukture. Og for det andet fik de banket selvtillid ind i hovedet på mig, så jeg begyndte at få følelsen af at være god nok. Og en dag måtte jeg sige til mig selv, ’hov, jeg har fået det bedre’, siger Kenneth.

Det er hér, den nye Kenneth begynder at tage form. Han bliver socialt anlagt og får nye venner på Kofoeds Skole. I privatlivet får han genetableret kontakten til sine børn, og vennerne fra det gamle liv begynder så småt også at finde tilbage.

­Kofoeds Skole og Forward har reddet min røv, for at sige det lige ud. Forward har hjulpet mig til at tage fat i de ting, der lå bag mit misbrug, og nu har jeg været ædru i 255 dage. Jeg er sikker på, at jeg ikke vender tilbage til alkoholen igen. Jeg ved, jeg er alkoholiker, men jeg ved også, at jeg kan passe på mig selv, siger Kenneth, som nu drømmer om at tage en uddannelse som misbrugsbehandler. Han har allerede fået tilsagn om en revalidering fra sin kommune. Ifølge den hand­leplan, der er lagt, skal han starte på uddannelsen i september 2014, når han har holdt sig ædru i de to år, der kræves, før tidligere misbrugere kan blive optaget.

­Jeg tager uddannelsen for min egen skyld, og fordi jeg gerne vil arbejde med noget, som jeg synes er vig­tigt. Det er ikke for at være frelst, men jeg tror, at jeg har noget at byde ind med, der kan hjælpe andre mis­brugere. Det er lidt af et tilfælde, at jeg sidder her i dag, og det er måske ufortjent, at jeg har fået en chance til. Men jeg siger ’Yes!’ hver morgen, når jeg vågner, og glæder mig over at have fået endnu en dag!

FORWARD LUKKERTæt på redaktionens slutning har vi modtaget nyheden om at Forward, desværre må lukke.

Indtil 2012 var Forward et projekt finansieret af Socialministeriet. Herefter var Forward en selvstændig enhed og der-med afhængig af, at kommunerne visiterede borgere til Forward mod betaling. Det har ført til et underskud i 2012, og tendensen er fortsat i 2013, hvor antallet af elever har været nedadgående. Der er gjort en stor indsats for at markeds-føre Forward over for kommunerne uden held. Dermed kan vi ikke opretholde den nødvendige faglige kvalitet i tilbuddet og har derfor valgt at lukke det ned, oplyser forstander Robert Olsen om baggrunden for lukningen. Kofoeds Skole samarbejder med de indskrevne elever og deres sagsbehandlere, så eleverne kan komme videre i andre tilbud. -Det er en rigtig kedelig udvikling. Forward har vist rigtig gode resultater og har gennem årene hjulpet mange mennesker til at komme videre i livet efter et misbrug, siger Robert Olsen. -thop

9Kofoeds Avis | juni 2013

Kofoeds Skole fyldte

85!REPORTAGE

ANBEFALING: Læs forstander Robert Olsens fødselsdagskronik, Et læsted for livsflammen fylder 85 på: www.kofoedsskole.dk/fødselsdagskronik -thop

EN SÆRLIG TAK TIL:• Jakobs Bageri på Holmbladsgade – sikke en kage!• DØP pølsevogn – lækre, smagfulde pølser!• Mette Frobenius – konferencier og tovholder.• Ready Steady Blues Band for at sparke den

musikalske del af arrangementet i gang.• De eksterne musikere: Sidsel Storm, Tobias Trier

og Stig Møller.• Talerne: forstander Robert Olsen, bestyrelses-

formand Willy Eliasen, formand for Kofoeds Skoles elevråd, Lesly Schlabs.

• Kofoeds Skoles Autoværksted, som lagde hus til festen og sørgede for salg og udlevering af kaffe og kage.

• Alle, som gav en hånd med alt det praktiske!

Fødselsdagsfesten 10. april blev et festligt arrangement takket være alle, som var med og som bakkede op omkring arrangementet! Vi kvitterer med en billedreportage med fotos af Vibeke Katharina Jensen og Per Folkver.

Foto: Per Folkver Foto: Vibeke Katharina Jensen

Foto: Vibeke Katharina Jensen Foto: Vibeke Katharina JensenFoto: Per Folkver

Foto: Per Folkver

10 Kofoeds Avis | juni 2013

Alle er velkomne på Det Sociale SommermarkedTorsdag d. 20. juni kl. 12.00-17.00på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 Kbh. S

LÆS MERE PÅ WWW.KOFOEDSSKOLE.DK/SOMMERMARKED ELLER FØLG OS PÅ FACEBOOK OG HOLD DIG OPDATERET -thop

Husk at forny dit abonnement på Kofoeds Avis!Kofoeds Skole sætter stor pris på den opmærksomhed og interesse for skolens arbejde, som mange mennesker viser os, blandt andet ved at læse Kofoeds Avis.

Men avisen er ikke gratis at pro­ducere, og der er også omkostnin­ger til tryk og porto. Vi vil derfor gerne sikre os, at vi ikke sender avisen ud til folk, der ikke er inte­resserede i at læse den, eller lige så gerne vil læse den digitale udgave på skolens hjemmeside.

Hvis du fortsat gerne vil mod­tage avisen med posten fire gange om året, vil vi derfor anmode om, at du fornyer dit abonnement på avi­sen, eller gør os opmærksom på at

ARBEJDE SØGES: Lad produktions-værkstedet klare ærterne !Har du af og til opgaver, som fx optælling, afvejning, svejsning af poser, pakning og montering, så henvend dig trygt til os.

Produktionsværkstedet løser store og små opgaver til aftalt pris og kvalitet. Vi kan også tilbyde le­vering i Storkøbenhavn.

Alle arbejdsopgaver udføres af elever på Kofoeds Skole. Ved at placere en ordre hos os er du med til at tage et socialt ansvar.

Henvendelse: Produktionsværkstedet, Lennart Jeppesen, tlf. 41 73 31 48, lennartj@kofoedsskole.dk

du hellere vil læse avisen digitalt. Er du medlem af skolens støtte­kreds, Kofoeds Venner, behøver du ikke at foretage dig noget. Du vil stadig modtage avisen fire gange om året, medmindre du foretræk­ker at læse den digitale udgave.

Det er meget enkelt både at forny sit abonnement og at blive digital læser. Har du en internet­forbindelse, går du blot ind på www.kofoedsskole.dk/ fornyabonnement og udfylder formularen med dit navn, adresse og meget gerne også din email adresse og følger vejledningen.

Du kan også sende en email til kommunikation@kofoedsskole.dk med de samme oplysninger. Husk i den forbindelse at anføre, hvis du hellere vil have en email, når avisen udkommer, så du kan læse den digitalt. -thop

Skal vi være digitale sammen?Verden bliver mere og mere digital. Kontakten fra kommune til borger foregår i stigende grad via e-mail, ansøgningsskemaer udfyldes online og generelt bevæger vi os hen mod det, der kaldes ‘Det digitale samfund’. Og Kofoeds Skole er ingen undtagelse. Derfor er vi nu at �nde på både Facebook og Twitter, så vi kan sprede vores budskab, udvide vores netværk og holde kontakten med dem, der bruger skolen. Men vi kunne godt bruge din hjælp til at fortælle omverdenen om vores arbejde med socialt udsatte. Med andre ord - skal vi være digitale sammen?

Er du elev på skolen kan du tilmelde dig vores Facebook-gruppe, ’Kofoeds Skoles elevforum’, via: facebook.com/groups/kofoedsskole

face

book

.com

/kof

oeds

skol

e

twitt

er.c

om/K

ofoe

dssk

ole

Sæt kryds i kalenderen 20. juni og vær med til: Det Sociale Sommermarked på Kofoeds Skole

I samarbejde med 16 andre sociale tilbud gentager Kofoeds Skole succesen fra sid­ste år. Vi byder igen på masser af boder med salg af kunst og kunsthåndværk – en fodboldturnering, god mad, kaffe og kage, samt masser af levende musik. Desuden vil der være information om de organisati­oner, der deltager.

KOM OG VÆR MED!

11Kofoeds Avis | juni 2013

SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dkFÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole på 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

Magasinpost – UMMID nr.: 42416

Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplyse medlemsnr. eller navn

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte kr.

REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Mathilde Hulgård, Maria Melanie Larsen, Daniel Vedsted og Steffen Dalsgaard.LAYOUT: Rikke Saabye, www.saabye.nu | FORSIDEFOTO: Vibeke Katharina Jensen

TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 16.300 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 22. maj 2013

Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

Næste blad udkommer

1. september2013

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælpHver dag kommer ca. 600 elever på Kofoeds Skole landet over. Med private donationer kan vi imødekomme deres vidt forskellige behov ved fx at starte projekter, holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.

STØT KOFOEDS SKOLE Du kan støtte vores arbejde på flere måder. Som fast bidragyder til Kofoeds Skole støtter du med samme beløb hver måned, hvert kvartal, halvårligt eller årligt. Du kan også oprette en gavebrevsordning, hvor du støtter med et fast årligt beløb i 10 år. Ønsker du at give et enkelstående bidrag, kan du gøre det via enten bankoverførsel, vores hjemmeside eller med girokortet nedenfor. Hvis vi har dit CPR-nr., indberetter vi automatisk din støtte til SKAT. Med tilmelding til Betalingsservice letter du vores administrative arbejde, så flere penge går til arbejdet for socialt udsatte i Danmark.

Kontakt os for hjælp til oprettelse eller generelle spørgsmål vedrørende støtte på tlf. 4173 3280 /stoettekreds@kofoedsskole.dk. Læs mere på www.kofoedsskole.dk.

GIV LIVSFLAMMEN VIDEREOpret et testamente til fordel for Kofoeds Skoles arbejde. Kofoeds Skole er fritaget for at betale arveafgift, og vi stiller gratis advokatbistand til rådighed. For mere information kontakt: Adm. chef Kenneth Engstrøm på kennethe@kofoedsskole.dk eller tlf. 4173 3290.

DONER TØJ OG MØBLERFor aftale om afhentning eller spørgsmål ring på 4173 3117, man-ons kl. 13-15 eller fre kl. 12-13.

Afs

ende

r:

Kofo

eds

Skol

e |

Nyrn

berg

gade

1 |

230

0 Kø

benh

avn

S.