Klimaets sociale tilstandBogens titel illustrerer, at vi betragter klimaet ud fra et socio-logisk perspektiv: Klimaets sociale tilstand fokuserer på unges forestillinger om klimaforandringerne

Klimaets sociale tilstand

20_Klima(5k).indd 1 08/06/12 12.31

peter gundelach, bet tina hauge og esther nørregård-nielsen

20_Klima(5k).indd 2 08/06/12 12.31

peter gundelach, bet tina hauge og esther nørregård-nielsen

Klimaets sociale

tilstandUnder medvirken af Lea Selsing

20_Klima(5k).indd 3 08/06/12 12.31

Klimaets sociale tilstand© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2012

Bogtilrettelæggelse: Carl-H.K. ZakrissonOmslag: Jørgen SparreTryk: Narayana Press, GyllingPrinted in Denmark 2012

isbn 978 87 7934 719 9

a arhus universitetsforlag

AarhusLangelandsgade 1778200 Aarhus N

KøbenhavnTuborgvej 1642400 København NV

Fax 87 15 38 75www.unipress.dk

Bogen er udgivet med støtte fra Rockwool Fonden.

20_Klima(5k).indd 4 08/06/12 12.31

Indhold

Forord 7

1. Unge og klimaforandringe 9

2. Klimaforandringer – svære at forstå 27

3. Klimavenlige værdier og handlinger 45

4. Hvad unge ved og ikke ved om klimaforandringer 83

5. Klima og politisk handlen 100

6. Klimalivsstile hos unge? 115

7. Verdenssyn som struktur for klimaopfattelser 135

8. Klimaforandringer og hverdagslivets praksisser 154

9. Klimaområdet – et nyt terræn 178

Noter 195

Appendiks: En flerhed af metoder 196

Litteratur 210

20_Klima(5k).indd 5 08/06/12 12.31

20_Klima(5k).indd 6 08/06/12 12.31

Forord

Internationale klimaeksperter forudser betydelige konsekven-ser af klimaændringerne. Det er ændringer, der også vil have væsentlige følger for den danske befolkning, og som vil kræve betragtelige ændringer i danskernes levevis. Denne bog har til formål at bidrage til forståelsen af holdninger, handlinger og værdier i forhold til klimaforandringerne blandt danske unge – et emne, som er temmelig uudforsket i en dansk sammenhæng.

Bogen fokuserer på unge i alderen 18-35 år ud fra en betragt-ning om, at vi lettest kan se, hvilken retning sociale forandrin-ger tager, når vi studerer de unge. Desuden er ungdommen en interessant periode, fordi den er præget af stor variation fx med hensyn til boform (nogle er hjemmeboende, andre er flyttet hjemmefra, og atter andre har stiftet familie), uddannelsessitu-ation, arbejde og andre livsomstændigheder.

Bogen er en del af DUK-projektet (Danske unge og klima-forandringer). Projektet er finansieret af Rockwool Fonden. Vi vil gerne takke fonden varmt for støtten til projektet.

Bogens titel illustrerer, at vi betragter klimaet ud fra et socio-logisk perspektiv: Klimaets sociale tilstand fokuserer på unges forestillinger om klimaforandringerne og på deres konkrete handlinger i forhold til klimaet – og såvel deres forestillinger som handlinger er socialt og kulturelt farvet. En sociologisk ana-lyse af betydningen af klima og klimaforandringer beskæftiger sig altså med klimaets sociale værdi for de unge; det er en slags social tilstandsrapport på klimaet. For at få en tilfredsstillende forståelse af hele den komplekse problematik baserer projektet sig på både kvalitative og kvantitative data. Der findes ikke en

20_Klima(5k).indd 7 08/06/12 12.31

fast etableret ”klimasociologi”, og derfor trækker vi i bogen på en række forskellige teorier og hypoteser fra beslægtede teo-retiske områder, især miljøsociologien.

Ud over forfatterne har flere bidraget til bogen. Først og frem-mest skal nævnes cand.scient.soc. Lea Selsing, som i projektets sidste fase har været en uvurderlig hjælp i udarbejdelsen af manuskriptet og særligt har været en drivende kraft i analyserne bag og udarbejdelsen af kapitel 6.

En række studerende har på lignende konstruktiv måde været deltagere i projektet. Især skal nævnes stud.scient.soc. Christina S. Andersen, der på kompetent måde medvirkede ved udarbejdelse af spørgeskemaet. Stud.scient.anth. Aske Tybirk Kvist har med stor entusiasme arbejdet med registreringer af den kvalitative empiri. På den kvantitative side har stud.scient.soc. Nadja Lodberg Hansen og stud.scient.soc. Morten Enemark på overbevisende vis bidraget til arbejdet.

Forfatterne vil endvidere gerne takke de mange unge, der har deltaget i undersøgelsen, både i dens kvantitative og kvalitative del. Især den kvalitative del har krævet, at respondenterne brugte tid på projektet. Desuden takker vi den anonyme reviewer, der vurderede en tidligere udgave af manuskriptet, for gode og konstruktive kommentarer. Endelig vil vi gerne takke forlagsredaktør Iben Stampe Sletten for grundig og kompetent redigering af manuskriptet. Eventuelle fejl og mangler hæfter vi naturligvis selv for som forfattere.

Undersøgelsens kvantitative data er overdraget til Dansk Data Arkiv.

København, maj 2012Peter Gundelach · Bettina Hauge · Esther Nørregård-Nielsen

8 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d

20_Klima(5k).indd 8 08/06/12 12.31

kapitel 1

Unge og klimaforandringer

Temperaturen stiger

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5° C siden 1870, og der har især været en kraftigt stigende tendens fra 1990’erne og frem til i dag (DMI 2011). Noget tilsvarende gælder globalt. Den globale temperaturstigning har betydelige konsekvenser, bl.a. at have-ne stiger. FN’s klimapanel forudser, at havvandet vil stige med omkring en halv meter i løbet af det 21. århundrede, men man-ge klimaforskere mener, at det vil gå endnu hurtigere.1 Det betyder, at vi i Danmark, som overalt i verden, må foretage om-fattende tilpasninger rundt omkring i landet for at undgå de mest skadelige virkninger af havvandstigningerne (Lund 2010). Der er også øget risiko for storme og andre usædvanlige vejr-fænomener, og på globalt plan kan fødevaremangel blive en konsekvens, bl.a. fordi store områder oversvømmes, og der bliver ringere muligheder for jordbrugsdrift osv. Problemet forstærkes af, at verdens befolkning i de kommende årtier for-ventes at vokse fra seks til ni milliarder mennesker, hvilket indebærer, at den globale fødevareproduktion – på et stadig min-dre areal – skal stige med 50 pct. for at kunne brødføde verdens befolkning (Pimentel et al. 1994).

Vi er altså nødt til at forsøge at tilpasse os det ændrede klima, men hvad og hvor meget kan man gøre for at hæmme den for-udsagte temperatur- og vandstigning? Svaret på det spørgsmål hænger blandt andet sammen med, hvad man mener, forklar-ingen er på den globale opvarmning. Skyldes den naturlige


20_Klima(5k).indd 9 08/06/12 12.31

processer? Og betyder det, at man ikke kan gøre andet end at afvente konsekvenserne? Eller skyldes ændringerne menneske-lige handlinger, primært udledningen af CO2 som følge af af-brænding af fossile brændstoffer, når vi producerer energi til el, varme og transport?

Denne bog tager, på linje med FN’s klimapanel, IPCC, det udgangspunkt, at klimaforandringerne i vid udstrækning er menneskeskabte, og at vi derfor også kan gøre noget ved dem. Med det udgangspunkt er det vigtigt at stille følgende spørgs-mål: Hvad ved og mener befolkningen om klimaforandring-erne? I hvilken grad vil man foretage handlinger, der kan mind-ske udledningen af CO2? Hvor vigtig er problematikken i det hele taget for folk?

Fokus er altså på klimaets sociale tilstand, forstået som den måde befolkningen opfatter og forholder sig til klimaspørgs-målet på. Vi begrænser os til den del af den globale opvarmning, der skyldes afbrændingen af fossile brændstoffer. Drivhus- gasser som følge af husdyrbrug har fx ikke været en del af pro-jektet. Desuden beskæftiger vi os primært med de enkelte men neskers og husstandes energiforbrug. Virksomheder eller skibsfartens betydning for den globale opvarmning berøres kun i det omfang, de unge, vi har talt med, selv nævner det.

Denne bogs bidrag til klimaforskningen

Den eksisterende klimaforskning er domineret af naturviden-skabelige og økonomiske beskrivelser og analyser af klima-forandringer og mulighederne for at påvirke konsekvenserne af dem. Den naturvidenskabelige klimaforskning har diskuteret og beregnet sandsynligheder for de mange mulige konsekven-ser af klimaforandringer. Økonomisk klimaforskning beskæfti-ger sig bl.a. med, hvordan man kan begrænse klimaforandringer ved hjælp af forskellige økonomiske incitamenter ikke mindst i forhold til stater og virksomheder.

10 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 1 · u n g e o g K l i m a fo r a n d r i n g e r 11

20_Klima(5k).indd 10 08/06/12 12.31

Sociologiens engagement i klimaspørgsmålet er relativt ny. En af forklaringerne er, at sociologiens genstandsfelt sædvan-ligvis er mennesker, sociale systemer og institutioner. Her fal-der klimaet normalt udenfor: Klimaet tages for givet og op fattes grundlæggede som uinteressant (Lever-Tracy 2008). Det er dog nu helt indlysende, at sociologien må ændre opfattelse på dette punkt. Klimaforandringerne vil påvirke samfundene på funda-mental måde, og dermed bliver klimaforandringens konsekven-ser et helt afgørende emne for sociologien.

Den sociologiske litteratur om konsekvenserne af klima-forandringer er relativt begrænset, og den kan lidt firkantet op-deles i tre grupper: makroteorier om samfundets karakter, mere konkrete teorier og undersøgelser om folks værdier og hand-linger på klimaområdet, samt en række studier i trægheden i befolkningens vaner på dette område. Denne bog lægger vægt på empiriske undersøgelser af de to sidste emner: Folks værdier og handlinger på klimaområdet samt vaner og deres træghed.

Selvom de makrosociologiske analyser på forskellig vis vil blive inddraget, er fokus i bogen således på de to sidstnævnte typer af forskning. Indledningsvis vil vi nævne tre teoretikere, Ulrich Beck, Anthony Giddens og John Urry, der på forskellig vis har bidraget til en gryende klimasociologi.

Ulrick Becks indflydelse ligger – selv om hans arbejder for-trinsvis handler om miljøproblemer – primært i hans studier af betydningen af ekspertviden og risici i de nuværende samfund (Beck 1992). Diskussioner af klimaproblematikken er kende-tegnet ved at være opstået blandt eksperterne, hvorefter den senere er blevet diskuteret bl.a. af sociale bevægelser og poli-tikere og efterhånden også er nået ud i befolkningen. Ud fra dette perspektiv er især forholdet mellem viden og eksperter og handlinger og risikoopfattelser i befolkningen af central interesse.

Anthony Giddens er optaget af, hvordan man, inden det er for sent, kan skabe ændringer i lande, hvis befolkninger efter


20_Klima(5k).indd 11 08/06/12 12.31

hans opfattelse er uvidende og uengagerede i forhold til konse-kvenserne af klimaforandringer (Giddens 2009). Han peger der-med på betydningen af befolkningens holdninger og viden på klimaområdet og på relationen mellem beslutningstagere og befolkning.

Endelig har John Urrys analyse påpeget, hvor integreret for-brug og ikke mindst transport er i den nutidige levevis (Urry 2011). Urry bruger begrebet ”ressourcekapitalisme” for at under-strege behovet for at sammentænke samfundets udvikling med forbruget af naturlige ressourcer. Hans fokus på forbrug og transport peger på de mange mekanismer i hverdagslivets orga-nisering – og i organiseringen af samfundet i det hele taget – der medvirker til at skabe et højt energiforbrug og dermed bidrage til den globale opvarmning. Andre forhold, der har betydning for udledning af drivhusgasser (som fx husdyrhold), indgår kun i yderst begrænset omfang i bogen.

I modsætning til de nævnte makroteorier studerer denne bog befolkningens holdninger og handlinger i relation til konse-kvenserne af klimaforandringer. I bogen anlægges et sociologisk og antropologisk perspektiv, og det interessante er dermed ikke, fx hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt eller naturlig i en naturvidenskabelig forstand, eller præcis hvilke konsekvenser man kan forvente i forbindelse med klimafor-andringerne. Vi fokuserer derimod på, hvordan klimaforandrin-gerne opfattes af de danske unge, om forståelsen af forand-ringerne har betydning for hverdagen og daglige praksisser, og i hvilken udstrækning klimaforandringerne generelt set påvir-ker måden, man lever på, de valg, man tager, og det syn, man har på fremtiden. Denne sociale vinkel i klimadebatten er der ikke skrevet meget om i Danmark, og da slet ikke med afsæt i om-fattende empiriske undersøgelser. Klimaets sociale tilstand imødekommer således denne mangel. Bogen er baseret dels på en stor spørgeskemaundersøgelse, DUK (Danske unge og klimaforandringer), igangsat i februar 2010, der inddrager et statistisk tilfældigt udvalg på 2506 personer i alderen 18 til 35 år,


20_Klima(5k).indd 12 08/06/12 12.31

dels på 29 kvalitative interviews med personer i samme alders-gruppe fra hele landet. Foruden interviews er der benyttet en række andre etnografiske materialer, bl.a. fotos og dagbøger. De fleste interviews er gennemført kort efter afholdelsen af COP15 og indtil forsommeren 2010, og vi har også gennemført en række interviews med unge, der var aktive i forbindelse med konferencen.

Hvorfor unge?

Denne bog har fokus på de unge – afgrænset til livsperioden mel-lem 18 og 35 år. Det er der flere grunde til:

For det første fordi de unge skal leve længere på kloden end de ældre og derfor vil blive mere påvirkede af klimaforandrin-gerne, da de skal leve og bebo jorden – et forhold, der tages op i rapporten Ved grænsen – unge og klimaforandringer, hvori FN’s befolkningsfond, UNFPA, skriver: ”Vor tids unge står ved grænsen af klimaforandringer … På grund af klimaforandringer må nutidens unge gøre tingene anderledes end de tidligere generationer”(UNFPA 2009). FN-rapporten tildeler altså unge en særlig rolle.

En beslægtet grund er, at de unges opfattelser af klimaet grad-vis vil brede sig i befolkningen, efterhånden som de unge bliver ældre. Værdiforskningen viser, at værdier ofte grundlægges i ungdommen, hvorefter de i store træk bevares resten af livet. De unge kan derfor opfattes som en form for frontløbere eller pejlemærker for, i hvilken retning samfundet vil dreje sig. (Togeby 2002, Gundelach 2011). Af denne grund er det derfor særlig interessant at undersøge de unges nuværende holdninger og værdier i relation til klimaet og de kommende forandringer.

For det tredje er afgrænsningen af undersøgelsens informan-ter som ”unge” foretaget med udgangspunkt i en forståelse af ungdommen som en livsfase, hvor det enkelte individ gen-nemgår en rivende personlig udvikling, skaber sin identitet og positionerer sig i samfundet, både i erhvervsmæssig, social


20_Klima(5k).indd 13 08/06/12 12.31

og kulturel forstand (Illeris et al. 2009). Med tanke på klima-spørgsmålets fundamentale betydning kan man forestille sig, at det kan være identitetsskabende for bestemte grupper af nutidige unge, dvs. at de forstår sig selv som nogen, for hvem klimaspørgsmålet er så centralt, at det er med til at forme deres holdninger og generelle livsopfattelse. For disse unge kan klima-spørgsmålet således være en livsstilsmarkør på samme måde som fx forskellige forbrugsformer.

Endelig giver gruppen af unge gode muligheder for at under-søge betydningen af bestemte livsomstændigheder for holdnin-ger og handlinger i forhold til klimaet. Man kan nemlig antage, at unges værdier og handlinger i forhold dette spørgsmål afhæn-ger af deres boform, familietype, indkomst og andre livsomstæn-digheder. I løbet af relativt kort tid bevæger de unge sig gennem forskellige positioner, fx fra at være alene til at stifte familie og få børn, eller fra at være en del af forældrenes husholdning til at måtte klare sig for få midler og til igen at få flere penge til rådighed, men også ofte flere økonomiske forpligtelser. Ved at studere gruppen af unge, frem for hele befolkningen, har vi bedre muligheder for at gå i dybden med en analyse af betydnin-gen af livsomstændigheder for handlinger på klimaområdet.

Ulempen ved at fokusere på de unge er naturligvis, at vi ikke kan sige noget om befolkningen som helhed på dette område. Men denne bog er en af de første danske analyser af befolknin-gens forhold til klimaproblematikken, og vi anser fordelen ved en grundig analyse for at være større end den mangel, at ikke hele befolkningen undersøges. Desuden findes der – som vi vil omtale senere – enkelte undersøgelser af hele befolkningen, dels fra tænketanken Concito og fra den europæiske spørgeskema-undersøgelse, Eurobarometer. Man må dog håbe, at der frem-over vil komme flere omfattende undersøgelser, der vil under-søge befolkningens forhold til klimaforandringer set fra en sociologisk og antropologisk vinkel.


20_Klima(5k).indd 14 08/06/12 12.31

Nogle få nøgletal

Bogen igennem vil vi med forskellige afsæt beskrive og ana lysere de unges syn på og måder at forholde sig til klimaforandringer-ne, men her, indledningsvis, finder vi det vigtigt at nævne nogle ganske få nøgletal fra de analyser, der præsenteres senere i bogen. •85 pct. af de unge mener, at der er tale om menneske-

skabte klimaforandringer i nogen eller i høj grad. •65 pct. af de unge er meget eller noget bekymret over

konsekvenserne ved klimaforandringerne. •69 pct. af de unge er enige eller helt enige i, at de gerne

vil skifte vaner til at være mere klimavenlige.

En af bogens konklusioner er hermed allerede antydet, nemlig at de unge gennemgående bekymrer sig om klimaforandring-erne og gerne vil bidrage til at modvirke dem. Men samtidig er det svært for de unge at få hold på klimaproblematikken. De har svært ved at skelne mellem klima, miljø og natur – i en sådan grad, at en ekstra analyse af dette punkt viste sig nødven-dig for bedre at forstå, hvorfor de unge handler, som de gør.

Klima, miljø, natur – sammenvævede begreber

Den teoretiske adskillelse, som forskere, politikere og eksper-ter opstiller mellem begreberne klima, miljø og natur, opleves generelt af de unge som uklar eller uden mening. At spørge til netop klima viste sig således vanskeligt. I mange af interviewene blev klima konverteret til forhold, der i bredere forstand hand-lede om miljø og natur. En af forklaringerne kan være, at miljø og klima opleves om noget, der befinder sig på forskellige ”pla-ner”, som Tinna udtrykker det:

Med klima tænker jeg meget på det store plan, med klimaforandringer og global opvarmning. Miljø tænker jeg som affaldssortering og forurening, på et lidt mindre plan (Tinna, 26 år).


20_Klima(5k).indd 15 08/06/12 12.31

Snarere end klima er det miljø og natur, der vækker stærke følelser og stort engagement hos de unge. Klimaforandringer anser de fleste nok for vigtigt, men også for at være noget mere fjernt, abstrakt og mindre konkret og nærværende end miljø og natur. For Mille er miljø ensbetydende med omtanke og hensyn over for andre, men også et udtryk for en eksistentiel afhængig-hed af sammenhængende økosystemer, dvs. at det ikke kan adskilles fra naturen:

Miljø er jo noget omkring en omtanke, det, som er en stor del af min bevidsthed, at man tænker på, hvordan man handler, og at de ting, man gør, har konsekvenser både for dig selv og din egen krop, som også har en videre konsekvens. Altså undersøgelser om kvinders brug af p-piller har indflydelse på fisk og sådan … men miljø er jo … i forhold til ordene klima og natur er det svært at skille de ting ad. Det er jo en stor samlet forbindelse. (Mille, 23 år)

For de fleste unge flyder begreberne sammen, hvilket måske afspejler den reelle verden (klima, miljø og natur hænger sam-men), men dermed bliver det også sværere at skelne mellem, hvad ens personlige handlinger vil betyde for de forskellige områder. Flere af de unge, vi har talt med, er engagerede og vil gerne gøre en indsats for klimaet. De gør sig også tanker om, hvilke klimavenlige handlinger de gerne vil foretage. Men sam-menhængen mellem handling og klimapåvirkning er langtfra altid klar for de unge. Da Tinna fx bliver spurgt om, hvilke vaner hun godt kunne tænke sig at gøre mere klimavenlige eller miljørigtige, svarer hun:

Jeg kunne godt tænke mig, at vi selv bagte noget mere, hvis vi havde tid… Også ud fra et bæredygtigt perspektiv, med emballage, og sådan. Jeg synes ikke vi laver andet end at smide skraldeposer ud konstant. Jo, og så bruger


20_Klima(5k).indd 16 08/06/12 12.31

vi en del sølvpapir, og det kunne jeg godt tænke mig at lade være med. Men vi gør noget ved det, for nu har vi købt en masse plastikbøtter, og i stedet for at købe elastikker har vi også plastikklemmer, vi genbruger. Og vi har genbrugsbagepapir, men jeg synes, vi bruger lige lovligt meget stanniol, pakker alverdens ting ind i det. (Tinna, 26 år)

Rent teknisk er der naturligvis en forbindelse mellem Tinnas forbrug af stanniol og plasticposer og klimaforandringerne: Pro-duktionen af aluminium (stanniol) og plasticposer medfører en eller anden form for CO2-udledning. Men Tinnas eksempler viser, at der er langt mellem hendes forståelse og de begrebs-mæssige skel og anvendelser, som forskere og politikere bruger.

Klima og miljø handler både for Mille og Tinna – og for fler-tallet af de andre unge, vi har interviewet – om noget, der skal tages en eller anden form for hensyn til, men de skelner ikke mellem de to begreber på en entydig måde. Derimod kan de unge tydeligt isolere begrebet natur og tale om og beskrive natur som en selvstændig kategori. Modsat klima og miljø er et af naturens karaktertræk at være et sted – et rum. Når vi går tur i skoven, er det ikke kun for at gå en tur, men også for at komme i en særlig stemning, få vækket sanserne og mærke årets gang. Hvor klimaforandringer fremstår som en abstraktion, noget på ”det store plan”, er naturen et sted, man kan sanse og se og forholde sig til. For Oskar er det positivt at være i naturen, men han synes også, at naturens kræfter er spændende, fordi de viser, at mennesker ikke kan kontrollere alt:

Jeg ved godt, det er frygteligt, når der er orkaner osv., men jeg kan godt lide, at man ikke kan kontrollere alting … det viser, at vi er ikke overlegne, vi er bare mennesker, og vi kan ikke kontrollere det 100 pct., barrikadere os, sikre os på alle leder og kanter. (Oskar, 20 år)


20_Klima(5k).indd 17 08/06/12 12.31

Også Vinnie, der er mor til 2 børn og bor i provinsen, har det synspunkt, at naturen styrer og skal forblive uberørt:

… at der kommer regn, godt vejr og dårligt vejr, planter, og at tingene fungerer naturligt. Menneskene skal holde hænderne væk. Naturen kan sagtens klare sig uden os. (Vinnie, 32 år)

For de fleste unge fremtræder ’naturen’ som fænomen mere nærværende end ’klimaet’. Naturen rummer forudsætningerne for at være et sted, hvis værdi kan måles med ord som ”dejlig”, ”rar”, ”barsk”, ”skøn”, der udtrykker en konkret sanselighed og positiv, emotionel værdi (Augé 1995, Kopytoff 1986, Hansen-Møller 2004). Det kan være sværere, når det gælder ’klima’ og ’miljø’. Det er derfor vanskeligere at have en personlig relation til klimaet end til naturen. Når de unge taler om klima- og klima-forandringer, inddrager de af samme grund ofte den konkrete natur (fx havstigninger), mere end de mere abstrakte former for viden som fx CO2-kvoter, for det er netop gennem naturfor-bindelsen, at klimaforandringerne bliver erfaringsnære. Tinna fortæller fx, hvordan hun har talt med sine forældre om hav- og fjordvandsstigninger, der meget nemt kan få betydning for forældrene, som bor lige ud til Roskilde Fjord:

Det, vi har snakket om, er, hvor mine forældre bor. Vi har kigget på nogle kort, og noget af vores hæk ligger meget lavt, så hvis vandstanden stiger, bliver vi faktisk afskåret. Der skal ikke så meget stigning til, før det vil blive en ø. Det synes jeg er lidt vildt. (Tinna, 26 år)

Tinna diskuterer her klimaet og klimaforandringer, men gen-nem en diskussion om et fysisk stykke natur.

De tre begreber, klima, miljø og natur, hviler således tilsyne-ladende på forskellige erkendelsesmæssige forhold hos de unge (og antagelig hos alle). Klima og klimaforandringer, samt til dels miljø, opfatter de unge som ”abstrakte” forhold, der skal over-


20_Klima(5k).indd 18 08/06/12 12.31

sættes til sanselige oplevelser for at give mening. Det er derfor ikke overraskende, at de unge, når de taler om klimaforhold, bliver meget konkrete – men gennem en diskussion om natur. Dette er i sig selv et vigtigt analyseresultat. Det indebærer fx, at oplysning om klimaforandringer med fordel kan fokusere på konkrete fænomener som fx oversvømmelser og ikke på abstrakte fænomener som oplysninger om fx udledning af CO2.

Forholdet mellem begreberne er desuden en udfordring for analysen af de unges forskellige måder at forholde sig til klima-forandringerne på. I bogens forskellige dele vil vi derfor vise forskellige måder at klassificere de unge ud fra deres opfattelser af klimaforandringer. I dette kapitel vil vi illustrere den store variation i de unges relationer til klimaet og klimaforandring-erne gennem fire typiske profiler, hvis levevis hver især repræ-senterer en særlig klimaorientering.

Fire profiler

Selvom vi statistisk kan finde en række ligheder og forskelle i undersøgelsesmaterialet, viser materialet også, at de unge har mange forskellige forståelser af klimaforandringerne og har hver deres måde at leve med og agere i forhold til disse. For at illu-strere spændvidden i deres måder at forholde sig til klimaet har vi på baggrund af undersøgelsens kvalitative interviews konstrueret fire profiler, som vi har kaldt mikkel, frej, mathilde og m alou.

mikkel – ”Livet skal jo leves”

Mikkel er 20 år. Han er opvokset og bor i København og er i lære som autolakerer. Mikkel tror ikke, at klimaforandringer er men-neskeskabte, men blot udtryk for jordens cyklus. Derfor går han ikke så meget op i klimaet: Det kan godt være, vi skal lave alle de der CO2-frie biler og CO2-kvoter, og hvad det alt sammen hedder, men spørgsmålet er, om det kommer til at hjælpe? Mikkel tager


20_Klima(5k).indd 19 08/06/12 12.31

tingene, som de kommer. Han forsøger til en vis udstrækning at handle klimavenligt, men når der – som på hans arbejdsplads – mangler forudsætninger for at handle rigtigt, tænker han: … nå ja, hvad fanden. Mikkel ikke er villig til at gå på kompromis med sin livsstil: Jeg gider ikke spare på el og bad og sådan noget, så vil jeg hellere spare på tøj og mad – men overvejer at gøre det anderledes for sine børn: Hvis jeg havde overskud i økonomien, ville jeg nok give mine børn det bedste, de ku få. Det økologiske plejer som regel at være bedre end alt det andet med E-stoffer i. Mikkel synes, det er noget svineri at smide affald på gaden, men smider selv ting ud ad vinduet, når han kører på motor-vejen: Sådan er der mange, der har det, tror jeg. De gider ikke rigtigt gøre noget ved alt det her, fordi de tænker, at alle andre jo heller ikke gør noget ved det, så hvorfor skulle jeg? Klima-forandringerne er han ikke bekymret over, og han er heller ikke tilhænger af regler eller måske bare uinteresseret i dem.

frej – ”Vi får aldrig det tabte tilbage”

Når Frej, som er gymnasieelev og bor hjemme, hører ordet klima, tænker han på CO2 og havvandsstigning, men især på miljø og natur, der har hans store interesse. I forbindelse med klimaforandringer er han især optaget af kystnatur, der forsvin-der, og af at havvandsstigninger vil oversvømme engarealer. Frej har aldrig elektriske apparater stående på standby, og han sikrer sig, at han ikke bruger strøm i rum, han ikke opholder sig i. Det er noget, han er vokset op med, siger han. Hans mor har altid gået op i, at man ikke overforbruger, men dette kæder han først senere i livet sammen med sit eget syn på klima. Holdningen til forbrug i familien betyder, at de næsten kun spiser økologisk og næsten ikke bruger maskiner. Derfor slår Frej af princip græs med en håndskubber og klipper hæk med en gammeldags hæk-kesaks. Han undrer sig over, at nogen synes, det er latterligt. Hvorfor ses det ikke som mandigt at bruge sine kræfter i stedet for bare at bruge en maskine? Han vil egentlig gerne have køre-


20_Klima(5k).indd 20 08/06/12 12.31

kort, og det får ham til at føle sig lidt dobbeltmoralsk. Ønsket om kørekort skyldes, at han ofte deltager i naturpleje, hvor han skal have en masse redskaber med, og det er besværligt på en cykel. Selvom Frej selv er meget aktiv i forhold til klima, miljø og natur, er han lidt desillusioneret, hvad angår andre men-neskers handlen. Han tror ikke, folks konkrete oplevelser har betydning for, om de vil gøre noget for at undgå klimafor-andringer. Selvom en del oversvømmelser rundt i Danmark til-skrives ændringer i klimaet, har det ingen langvarige effekter på folks bevidsthed, mener han.

mathiilde – ”Den, der sparer, har”

Mathilde er i midten af 20’erne. Hun studerer på universitetet. Klimaforandring får hende til at tænke på is, nordpol, varmere vejr, globale forandringer, men det er ikke noget, der har betyd-ning i hendes hverdag. Hun går ikke rundt i evig frygt på vegne af jorden. Hun mener, at forandringerne er en udfordring. Klima-ændringerne oplever hun som delvis menneskeskabte, men hun mener ikke, at mennesker kan ændre så meget. Ordene klima og klimaforandring giver hende dog også kvalme. Hun mener simpelthen, at det fylder for meget i medierne. Det gælder både den megen politiske debat, men også i aviser osv. Mathilde sør-ger for at lukke sin computer og slukke for lyset, men det har ikke noget at gøre med klimadebatten, men derimod fordi der er penge at spare. Men det er selvfølgelig godt, erklærer hun, at der er en afledt effekt. Hun sparer penge og mindsker sam tidig sin CO2-udledning. Mathilde mener, at forandringer må kom-me fra politisk side, og at man skal holde op med at køre på hele det moralske aspekt. Der skal incitamenter til af en anden slags. Fx kører hun cykel i København, fordi det er hurtigere og nem-mere, ikke for at spare på CO2. Og på samme måde forestiller Mathilde sig, at man politisk set bedst hjælper miljøet ved at gøre det klimavenlige til et praktisk eller økonomisk lettere valg.


20_Klima(5k).indd 21 08/06/12 12.31

malou – ”Hvorfor gør politikerne ikke noget?”

Malou er i starten af 30’erne, har en lang uddannelse og arbejder i København. Familien bor i en forstad, og Malou kører dagligt til sit arbejde i familiens bil. Malous hverdag er tæt pakket, og det gælder om at maksimere tiden til familien. Her hjælper bilen, og den offentlige transport har desuden vist sig for dyr: Da vi og vores venner først fik børn, var Christianiacyklen ikke nok længere. Malou ser naturen som modstandsdygtig, men kun indtil en vis grad. Hun ønsker klar politisk styring, der tager hensyn til klimaet og miljøet – fx synes hun, at det burde være helt forbudt og praktisk umuligt for private at kunne købe sprøjte gift til deres haver. Hun mener, at det at slukke lyset og spare på strømmen er i småtingsafdelingen og ikke vil ændre noget i det lange løb. Malou er træt af, at politikerne ikke lever op til deres ansvar om en global CO2-aftale. For det er politiker-ne og de bindende aftaler, der kan løse problemet og ikke indi-viderne: jeg bliver fortørnet over, at det bliver lagt ud til indivi-dets ansvar, klimaproblemerne, for individerne kan overhovedet intet gøre i den forbindelse, i den størrelsesorden, selv hvis du skæ-rer noget i energiforbruget, kommer du ikke under grænseværdi-en. Malous største frygt i forhold til klimaet og de kommende klimaforandringer er krig, som kan følge af geopolitik.

De fire profiler viser, hvordan de unge forholder sig på forskel-lig måde til klimaforandringerne og til, hvad man kan gøre for at forhindre dem. Nogle unge afviser helt, at der er tale om menneskeskabte klimaforandringer, andre mener, at det er afgørende, at der bliver gjort noget for at dæmme op for dem. Nogle mener, at det primært er individets ansvar at gøre noget, andre lægger initiativet over til politikerne. Disse forskelle vil blive analyseret i bogens kommende kapitler, hvor vi vil vise udbredelsen af de forskellige synspunkter og give forklaringer på deres variation.


20_Klima(5k).indd 22 08/06/12 12.31

Analytiske greb

Der er (endnu) ikke etableret en egentlig ”klimasociologi”, og der findes derfor heller ikke et specifikt sæt af forskningsre-sultater, teorier og metoder, som man kan lade sig inspirere af, når man studerer klimaet i et sociologisk perspektiv. Som nævnt gælder det i særlig grad, når man er interesseret i, hvordan befolkningen forholder sig til klimaspørgsmålet. I denne bogs analyser har vi især været inspireret af miljøsociologien. Som emneområde minder miljø om klima, i den forstand at det hand-ler om relationen mellem menneske og natur. Miljøspørgs målet er desuden i stigende grad blevet opfattet som et globalt forhold og har – som miljøsociologien tidligere – givet anledning til en række ambitiøse samfundsdiagnoser (jf. Blok 2012), og er som klimaproblematikken knyttet sammen med praksis, livsstil og holdninger (Shove 2007).

Hensigten med vores undersøgelse har været gennem de kvantitative data at få en oversigt over omfanget af de unges viden, værdier og handlinger på klimaområdet. Desuden har vi analyseret disse tre faktorers indbyrdes sammenhæng, og i hvil-ket omfang de kan forklares med social baggrund eller med grundlæggende værdier hos den enkelte (jf. kapitel 2, 3, 4 og 5). I den forbindelse har vi især været inspireret af værdiforsknin-gen (Inglehart 1977, Gundelach 2011). Spørgeskemadataene er også (i kapitel 6) blevet anvendt til at undersøge, om klimaet spiller så central en rolle i de unges liv, at det er grundlag for en livsstil, dvs. om de unge bruger deres forhold til klimaproble-matikken til at markere tilhørsforhold til bestemte grupper og værdisæt, på samme måde som forskellige former for forbrug kan danne en livsstil (jf. Bourdieu 1991, 2003).

Det kvalitative interview er blevet benyttet til at fortolke de statistiske sammenhænge. Det kvalitative materiale er endvi-dere benyttet til at undersøge om – samt i hvilken grad – der er nogle mere grundlæggende faktorer, der strukturerer de unges forhold til klimaet. For det første beskrives de unge ved hjælp


20_Klima(5k).indd 23 08/06/12 12.31

af Mary Douglas’ (1973) gruppe-gitter-typologi (se kapitel 7). For det andet har vi søgt efter strukturer, der opleves som menings-givende af den enkelte; dvs. efter nogle fælles opfattelser eller pejlemærker, der også har betydning for forståelsen af klimaet og for de unges handlinger (se kapitel 8). Med disse fortolknin-ger har vi til hensigt at give en øget forståelse for de (ofte træge) strukturer i hverdagslivet, som præger den enkeltes forhold til klimaproblematikken, og hvilke handlemuligheder man op-lever at have. Det er vigtige indsigter, for hvis befolkningens adfærd på klimaområdet skal ændres, må man have en forståel-se af, hvad der hæmmer forandringer.

Den korte gennemgang illustrerer de områder og teorier, vi som forskere har fået inspiration fra til analysen. Nu giver vi ordet til de unge, der med deres håb og drømme om fremtiden også kan give inspiration. Vi afslutter nemlig kapitlet med at pege fremad: De unge fortæller om deres fremtidsvisioner og forestillinger om det klima og det samfund, de en dag vil arve.

De unges fremtidsvisioner

Anita fortæller om sin fremtidsvision og ønsket om at videre-give sine værdier til datteren – værdier, der i høj grad handler om natur frem for klima:

Jeg vil gerne vise Carla [Anitas datter] en verden uden fattigdom, hvilket også har med klimaet at gøre. Jeg vil gerne have, at Carla skal kunne gå ud i haven og plukke et jordbær uden at tænke, at de er forgiftede. Og bare bruge naturen rigtig meget, jeg vil gerne have, at vi skal være rigtig meget ude i naturen … Jeg vil bruge ordet ’natur’ og ’miljø’, jeg ved ikke hvorfor, men klima er et farligt ord. (Anita, 28 år)

Vinnie påpeger det globale ved klimaet, når hun taler om sin fremtidsvision, og for hende hænger korrekt adfærd sammen med andre temaer som fx fattigdom:


20_Klima(5k).indd 24 08/06/12 12.31

Klimaændringerne bekymrer os alle sammen. Men det, jeg drømmer om, er, at det bliver rent og klart, til vores børn og i deres fremtid. Vi har et stort ansvar for at rette op på tingene, alle sammen … Enhver må starte med sig selv og tjekke, hvad man laver forkert og rigtigt og holde sig til det, der kan hjælpe klimaet, miljøet og naturen. Jeg drømmer om, at man tænker mere på andre og på frem-tiden og de generationer, der vil komme. (Vinnie, 32 år)

Victor tager samme tråd op som Vinnie, nemlig at klimaet er et internationalt problem, hvis løsninger må findes ved at lave en omstrukturering af verden:

.… jeg håber i hvert fald, at hele det her med klima kan blive ved med ikke bare at være klimafokus, men generelt et natur- og miljøfokus, og at det ligesom kan hænge ved, også selvom det pludselig ville vise sig, at nu var der be-viser på, at nu var katastrofen overstået. Det lader jo til at være et scenarie, som strækker sig forever i fremtiden. Jeg bekymrer mig noget mere om, hvor meget det her egentlig har betydning for resten af verden. Det bliver måske også nemt at sidde og være økologibevidst og miljø-bevidst, klimabevidst og handle rigtigt i Danmark, som er et sindssygt lille land i verden, og så sige til den tredje verden, fattige verden, kæmpe nationer som Kina og Rusland, at ’nu skal I også være med til at løfte en opgave’ … Det er nemt for os at sige, for vi lever i et land, hvor vi har råd til det. Og det er med bekymring for verden globalt, at vi må tænke på, hvordan vi får resten af verden med på at passe på kloden generelt. Og hvordan får vi dem til det? … Hvis vi ikke får resten af verden ud af fattigdom, og jeg aner ved Gud ikke hvordan i alverden man skal gøre det, det er lidt en umulig opgave, men man bliver nødt til at prøve. (Victor, 29 år)


20_Klima(5k).indd 25 08/06/12 12.31

Et ungt par, Mette og Sten på hhv. 28 og 25 år, diskuterer drøm-me og længsler i forhold til klimaet, hvor Sten efterlyser mere bæredygtige levemåder, og Mette peger på ønsket om at have rent vand og frisk luft:

sten: Hvis der skal ske en ændring, skal der være et øko-nomisk incitament for det. Og så skal det være en tekno-logisk udvikling, som skal være primus motor. Jeg tror på, at man er ved at blive mere bevidst om det menneskelige og det miljømæssige aspekt, på hvordan vi lever i vesten. Og det er noget, som firmaer bliver nødt til at være bevid-ste om. Jeg tror også, det vil ændre sig. Jeg tror på, at det bliver bedre, og jeg tror også, at det er noget Frida [deres barn] vil kunne mærke, når hun bliver større … Så det gøres attraktivt at udvikle bæredygtige måder eller tænke i miljøvenlige baner. Og der kunne man godt skabe nogle afgifter. For at få folk til at æde sundere, kunne man gøre frugt og grønt billigere.

met te: Men jeg håber da stadig, at der i fremtiden vil være rent drikkevand til folk, og luften er til at indånde.

De unge er altså langt fra uden håb og drømme for fremtiden – håb og drømme, der også omfatter klima, miljø og natur. Unge er bærere af fremtidens klimasamfund, så deres fremtidsvi sioner bliver særlig relevante. På klimaområdet er der ikke bare behov for politiske handlinger og teknologiske udviklinger, men også for de unges opbakning i forhold til klimaproblemerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at man medtænker de unges forståelse og parathed til forandringer, deres klimabekymringer, drømme og forhåbninger.


20_Klima(5k).indd 26 08/06/12 12.31

kapitel 2

Klimaforandringer – svære at forstå

I dette kapitel introducerer vi en række af de temaer, der ud-foldes yderligere gennem resten af bogen. Kapitlet viser indled-ningsvis, at der er uenighed om, hvordan man skal forstå klima-problematikken i samfundet og hos de unge, vi har undersøgt. Heri ligger et dilemma: Klima og risici forbundet med klima-forandringerne er et komplekst og potentielt højrisikotema. Som borger er man afhængig af ekspertviden (Beck 1997), men da eksperterne og de politiske beslutningstagere er uenige både om årsagerne til klimaforandringerne og de konkrete forandrin-ger, er det svært at forlade sig alene på eksperter – og hvem skal man da vælge og bruge som guide for sine holdninger og hand-linger? Hvem har egentlig ansvar for at gøre noget? Ifølge socio-logen Anthony Giddens (2009) findes der en udtalt passivitet blandt befolkning og politikere i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne. Han hævder, at mennesket ikke magter at forholde sig til det, der ligger langt ude i fremtiden – hvad han betegner ”future discounting” – og at folk derfor priori terer nutiden frem for fremtiden: Et paradoks, idet ingen gør noget, selvom de burde. Resultaterne fra DUK-projektet (Danske unge og klimaforandringer), som denne bog baserer sig på, tyder dog ikke på, at Giddens har ret. De unge er ikke passive og forholder sig ikke udelukkende til nutiden. De bekymrer sig faktisk om det fremtidige klima, og de vil også gerne handle klimavenligt, men de er i tvivl om, hvad man skal gøre, og i hvilken grad det er den enkelte eller samfundet, der skal handle.


20_Klima(5k).indd 27 08/06/12 12.31

Dette kapitel analyserer klimaproblematikken ud fra befolk-ningens perspektiv. Vi viser, at der er uenighed både i befolk-ningen og mellem beslutningstagerne om årsager til klima-forandringer – og dermed også uenighed om, hvordan man skal forholde sig til dem. De unge, vi har undersøgt, er hverken ubekymrede eller handlingslammede, som man kunne tro ud fra Giddens argument; men de oplever klimaspørgsmålet som modsætningsfuldt og kompliceret.

Svært at blive enige om årsager til klimaforandringer

Der er ingen tvivl om, at der sker klimaforandringer, men der er uenighed om, i hvilken grad forklaringen er energiforbrug og udledning af CO2, andre drivhusgasser eller helt andre proces-ser. Dette debatteres på flere niveauer: På videnskabeligt niveau, på politisk niveau og i befolkningen.

På videnskabeligt niveau har FN’s klimapanel IPCC (Inter-governmental Panel on Climate Change) erklæret, at nettoeffek-terne af de menneskelige aktiviteter siden 1750 med ”meget høj sikkerhed” har været global opvarmning.2 Klimaforandringer-ne er altså ifølge IPCC menneskeskabte (IPCC 2007). Denne holdning deles af de fleste eksperter; men der er ikke total enig-hed om det. Fx hævder to danske forskere, Svensmark og Fris-Christensen (1997), at klimaforandringerne er en følge af natur-skabte processer, herunder ændringer i solens aktivitet.

Også forandringernes hastighed og omfang er der stor uenig-hed om. Nogle eksperter forudsiger en havvandsstigning på op til 6 meter inden for 50 år, andre ½ meter. Nogle af foran-dringerne vil vi i Europa, ifølge nogle eksperter, allerede se effekterne af i 2020, såsom voldsommere storme i Nordatlan-ten, højere vandstande, kraftigere vinterstorme, voldsommere regnskyl, markant reduktion af alpegletsjere, mere vinterned-bør, længere tørkeperioder og flere hedebølger (Walker & King

28 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 2 · K l i m a fo r a n d r i n g e r – svæ r e at fo r s t å 29

20_Klima(5k).indd 28 08/06/12 12.31

2008: 57-66). Andre er uenige og mener, at forandringerne først vil ske langt senere.

Uenigheder findes både blandt klimatologer og internt i den ekspertgruppe, der oftest står for formidling til befolkningen af klimaets umiddelbare tilstand, nemlig tv-meteorologer. Mai-bach, Wilson og Witte (2010) har vist, at der er uenighed om klimaændringer blandt amerikanske tv-meteorologer. Som fag-gruppe er meteorologer interessante, fordi vi må formode, at de har viden om klimaforhold og gennem deres profession har stor indflydelse på opfattelsen af klima i befolkningen, idet medier-ne har vist sig at være en afgørende kilde til viden om klima-forandringer (Wilson 2000a, Wilson 2000b). Maibach et al.’s undersøgelse viste bl.a., at kun godt halvdelen af tv-meteorolo-gerne mente, at der er tale om en global opvarmning, og at ca. en tredjedel mente, at denne opvarmning skyldes menneskelig aktivitet. Fra denne ekspertgruppe kan man altså ikke forvente ensartede signaler til befolkningen om klimaspørgsmålet.

Blandt politikerne kan vi finde samme grad af uenighed som blandt eksperterne. Denne uenighed kan naturligvis både være resultatet af forskelligt vidensniveau og politisk positionering, men resultatet er et billede af skiftende forklaringer på det sam-me fænomen. Det opleves ikke mindst stærkt, når det sker internt i partierne. Et eksempel: Få dage før klimatopmødet i december 2009 i København, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen fra partiet Venstre skulle arbejde for en global aftale om mindskelse af menneskeskabte årsager til klimaændringer, udtalte Folketingets formand og medlem af Venstre, Thor Pedersen til DR TV: Problemet er, at mange går rundt og siger, at de klimaforandringer, vi ser, er en følge af menneskelig aktivi-tet. Det er en meget farlig påstand.3 Udtalelsen skabte en debat, der viste, at der er betydelig uenighed blandt beslutningstag erne om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem menneskers ener-giforbrug og den globale opvarmning.


20_Klima(5k).indd 29 08/06/12 12.31

Også i befolkningen hersker der forskellige holdninger til klima forandringerne, forskellige forståelser af årsag-virknings-relationerne og dermed forskelige grader af bekymring (APA 2010). Modsat af hvad man kunne forestille sig ud fra IPCC’s prognoser – at problemerne bliver større og større – peger uden-landske undersøgelser i retning af, at folks bekymring for klima-forandringer er aftagende. En rapport fra det engelske transport-ministerium viser fx, at andelen af befolkningen, der er ”meget” eller ”noget” bekymret over klimaforandringer, har været svagt aftagende i de seneste fem år. Og en stadig mindre andel mener, at udledninger fra biler eller flytrafik bidrager til den globale opvarmning (Department of Transport 2011). Et tilsvarende bil-lede tegnes af en amerikansk undersøgelse fra Pew Research Cen-ter (2009)4, der også viser, at stadig færre amerikanere mener, at den globale opvarmning udgør et problem. Ligeledes mener fær-re, at det er et problem, som kræver umiddelbar handling. Også i Danmark indikerer en rapport fra Concito (2011) en dalende interesse for klimaet, idet flere danskere mener, at finanskrise og arbejdsløshed er mere bekymrende end klimaets tilstand.

Usikkerheden og de mange holdninger kan man følge helt ind i debatterne i de enkelte familier. Et eksempel er Anita:

… for jeg har talt meget med min far om det, og min far arbejder i [et firma], hvor de prøver at lave en masse klimavenlige ting. Vi har diskuteret meget om klimaet. Han mener, at vi selvfølgelig kan gøre noget som menne-sker, men det er også meget mere komplekst i forhold til, at det kommer automatisk med naturen … han mener, at mange af tingene er naturlige, og at mennesker har sat skub i det og derfor også har en del af skylden for det. Men det er ikke kun menneskene. Vi har haft en masse diskussioner om det og er ikke altid enige. (Anita, 28 år)

Klimaområdet er altså kendetegnet ved diskussioner og stor uenighed både blandt eksperter, politikere og i befolkningen.


20_Klima(5k).indd 30 08/06/12 12.31

Trods uenighed om årsags- og virkningssammenhænge synes politikere og forskere dog at være enige om, at klima er et om-råde, det er vigtigt at beskæftige sig med. For politikere og forskere er der tale om det, som Pierre Bourdieu (1991) kalder for et felt, dvs. et sted, hvor der er noget på spil, og hvor man kan og gerne vil positionere sig. Der findes i Danmark også et klimaministerium og klimapolitikere, som gør området til et vigtigt politisk område for beslutningstagere. Som vi kommer ind på i kapitel 6, tyder det ikke på, at der er et tilsvarende felt i befolkningen. Klimaspørgsmålet har ikke samme prægnans og betydning for befolkningen som for politikerne. Dertil opleves klimaspørgsmålet som for uklart. Mange udtrykker velvilje over for, at der skal gøres noget ved problemerne, men føler sig også rådvilde. Forskellen mellem eksperter og politikere på den ene side og befolkningen på den anden peger på et demokratisk pro-blem. Klimaspørgsmålet skal gøres mere nærværende for be-folkningen, hvis man skal skabe opbakning til forandringer.

Svært at forstå forklaringer på klimaændringer

Klimaforandringer er som tema måske nok vedkommende for de unge, men kan opleves som relativt betydningsløst i forhold til andre politiske emner, der opfattes som mere konkrete, eksempelvis frygten for nedskæringer i SU’en eller høj ung-domsarbejdsløshed. Desuden er klimaproblematikken yderst kompleks, og en manglende fornemmelse af en direkte kobling mellem klima, klimaforandringer og ens egne handlinger kan måske forstærke usikkerheden og forvirringen for den enkelte. Det bliver ikke lettere af, at forskernes viden om klimaproble-met først og fremmest er abstrakt og bliver formidlet via ret tekniske analyser.

I en oversigtsartikel konkluderer Lorenzoni og Pidgeon (2006), at klimaforandringer for de fleste mennesker i den vest-lige verden er et indviklet og somme tider misforstået emne.


20_Klima(5k).indd 31 08/06/12 12.31

Folk ved kun lidt om årsagerne til klimaændringer og er usikre på, hvilke konsekvenser det har for deres hverdagsliv. Vi anta-ger, at befolkningens holdninger, handlinger og viden på dette område hænger tæt sammen med selve fænomenets karakter: Klimaændringer er uhåndgribelige, omdiskuterede og på en uklar måde relateret til vores handlinger i hverdagslivet. Den manglende klare relation mellem klimaforandringer og det, vi oplever i hverdagen, dokumenteres af en Eurobarometer- undersøgelse fra 20085, der viser, at kun ca. en tiendedel af danskerne mener, at de personligt har oplevet konsekvenser af klimaforandringer (egne beregninger af data fra undersøgelsen). Det betyder, at klimaforandringer for langt de fleste danskere er noget abstrakt, der ikke er knyttet til deres umiddelbare erfaring eller hverdagsliv. Dertil kommer, at klimaforandringer handler om fænomener, som ikke kan observeres med det blotte øje undtagen i ekstreme situationer (Cylke 1993), såsom kraftigere regnskyl og måske voldsomt meget vand i kælderen, mere ned-bør generelt, en varmere sommer og en koldere vinter. Ud over disse sparsomme, konkrete oplevelser får vi fra medierne op-lysninger om oversvømmelser, afsmeltning af iskappen ved polerne eller andre indikatorer på en global opvarmning, men det er mediebårne og ikke konkrete erfaringer.

Noget tilsvarende gælder naturligvis for mange andre kom-plekse fænomener i det moderne samfund, som bygger på årsagsforklaringer, der er resultatet af videnskabelige analyser, fx på miljøområdet, jf. Beck (1992). De kan derfor være svære at forstå. Vi må forlade os på, at vi kan stole på eksperter eller politikere, vi har tillid til. Og vi bliver med god grund forvir-rede, når eksperter pludselig fremsætter nye og anderledes opfattelser, fx når sundhedsmyndigheder formidler forsknings-resultater vedrørende sundhedsrisikoen ved forskellige mad-vaner. Eksperternes analyser af klimaændringer har samme karakter, men videnskabelige studier af klimaændringer er måske endnu mere tekniske og vanskelige at gennemskue og


20_Klima(5k).indd 32 08/06/12 12.31

endnu mere abstrakte. Klimaændringer kan derfor ses som et hypermoderne fænomen i den forstand, at det handler om viden, som ikke kan erfares eller gennemskues direkte, men alene via forskellige abstrakte mekanismer, såsom ekspertud-talelser eller medier (Beck 1992, Hajer 1995).

Svært at vide om en ændret adfærd har nogen virkning

Målt på uddannelse har vi generelt et højt vidensniveau i det danske samfund, men fordi man er uddannet eller føler sig godt informeret om emnet, betyder det ikke nødvendigvis, at man ved, hvordan man skal handle for at mindske klimaproblem erne. En af forklaringerne kan være emnets kompleksitet, og at viden om klimaændringer formidles på en teknisk måde, også i situ-ationer, hvor forklaringerne er henvendt til menigmand. Tema-et gøres yderligere abstrakt på denne måde. Som eksempel kan nævnes en kampagne gennemført af elselskabet DONG. På en hjemmeside spørger DONG os: ”Har du tjek på din CO2-udled-ning?” (DONG Energi 2011)6. Det er der næppe nogen, der kan svare ja til; faktisk ved de fleste af os næppe, hvad det betyder. Det bliver ikke meget bedre, når DONG prøver at gøre spørgs-målet konkret under mottoet ”Test dig selv”. Som eksempel kan nævnes, at man får at vide, at man sparer 0,1 ton C02 pr. år, hvis man cykler på arbejde i stedet for at tage bilen. Hvis man holder ferie i Danmark i stedet for at flyve til Sydeuropa, sparer man til gengæld 0,5 tons C02. Men hvor meget fylder sådan et halvt ton? Og hvor meget betyder de omtalte besparelser i forhold til, hvor-dan man i øvrigt belaster miljøet med andre energibrugende aktiviteter? Svarene på disse spørgsmål kræver meget teknisk, abstrakt viden, som er svært at oversætte til hverdagslivets er-faringer. Kan beregningerne fx tolkes således, at hvis jeg tager en tur til Grækenland i ferien, skal jeg cykle 2,5 km om dagen i de næste fem år for at have balance i mit private C02-regnskab?


20_Klima(5k).indd 33 08/06/12 12.31

Ikke alene er spørgsmålet om konkret C02-udledning meget komplekst, men kan man tro på beregningerne? Det kan der rejses tvivl om. Hinton og Goodman (2010) har påvist, at det i det hele taget er svært at måle menneskehedens klimamæssige fodaftryk. Selve opgørelsen af de enkelte aktiviteter er om-diskuteret. Eftersom man ikke kan foretage beregninger for alle mulige aktiviteter, er det desuden vanskeligt at bestemme, hvilke aktiviteter, man overhovedet skal indregne i opgørelsen af klimabelastningen.

Man kan selvfølgelig indvende, at problemet består i for-midlingen af viden og ikke selve indholdet af den viden, vi får. DONG gør utvivlsomt sit bedste for at give os letforståelige op-lysninger. Det er da også muligt, at man kan formidle budska-bet om CO2-udledningen bedre. Men der ligger mange forud-sætninger gemt bag de beregninger, man præsenteres for, og em-nets kompleksitet gør det uklart for den enkelte, hvordan man skal bruge denne form for viden i sin dagligdag. For det første er størstedelen af forbruget af fossile brændstoffer – og dermed størstedelen af CO2-produktionen – ikke kun knyttet til den enkelte borger, men til virksomhedernes produktion. For det andet er det som sagt på ingen måde klart, hvordan og i hvilket omfang den enkeltes brug af benzin til bilturen, køb af danske versus spanske tomater eller brug af elektricitet til komfuret påvirker klimaændringerne. For det tredje foregår mange hver-dagslivshandlinger relativt ureflekteret i forhold til energi-anvendelse og dermed klimabelastning (man bader og vasker op med varmt vand, vasker tøj, bruger elektrisk lys, lader tv stå på standby, oplader sin mobiltelefon – alt sammen noget, der bru-ger energi). Endelig, for det fjerde, er energiforbrug en helt cen-tral aktivitet i samfundet, også for den enkelte. Det er stort set umuligt at fravælge et højt forbrug, fordi så mange aktiviteter i det nutidige samfund er knyttet til energiforbrug, der er indbyg-get i hverdagslivets brug af maskiner, transport og opvarmning.


20_Klima(5k).indd 34 08/06/12 12.31

Hvem skal gøre noget for at modvirke klimaforandringerne?

De unge udtrykker usikkerhed om, i hvilken grad forskellige handlinger batter rent klimamæssigt, og mange mener, at det i lige så høj grad er politikernes som den enkeltes opgave at gøre noget. Søren fortæller her, hvordan han vil foretrække, at de klimarigtige løsninger er tænkt ind for ham:

Jeg drømmer om et klima, hvor man ikke behøver at tænke særlig meget over, hvordan man lever… Jeg tror også, man skal vænne sig til at gøre nogle ting anderledes. Det [klimaforandringerne] er helt sikkert noget, der be-kymrer mig. I og med at det er 3.verdenslande, det går ud over, kommer det på et eller andet tidspunkt til at gå ud over os, fordi der kommer en kæmpe folkevandring. Det må der vel komme, når det bliver slemt nok … og det er helt klart noget, vi kan være med til at præge. Men så synes jeg bare, det er lettere, hvis løsningerne er tænkt ind for én. (Søren, 22 år)

Og nytter det noget, hvad den enkelte gør? Nogle af de unge argumenterer med, at det er helt ligegyldigt, hvad man gør, eftersom CO2-produktionen sker globalt, og desuden hjælper det ikke meget, hvad den enkelte gør, hvis det ikke følges op af andre. Det er et dilemma, der også kendes fra økonomisk spil-teori. Det handler om, at man – ved selv at handle mere klima-venligt – ”risikerer”, at de andre kan handle endnu mere klima-uvenligt.

I et samfundsvidenskabeligt perspektiv kan man her tale om det problem, som biologen Garrett Hardin (1968) har kaldt for ”fællesbrugets tragedie” (the tragedy of the commons). Hardin giver som eksempel kvægavl på en mark, der er fælles for man-ge landmænd. For den enkelte landmand er det økonomisk for-delagtigt at sætte flest mulige køer ind på marken, men kommer


20_Klima(5k).indd 35 08/06/12 12.31

der for mange, ødelægger de afgrøderne så meget, at marken ikke i længden kan bruges til kvægavl. Det, der er rationelt for den enkelte, er ikke fornuftigt for systemet som helhed. Et andet af Hardins eksempler er forurening, hvor samme mekanisme kan gøre sig gældende. På klimaområdet kan der være en tilsvar ende situation: Det kan være fordelagtigt for den enkelte at bruge masser af energi, men i længden risikerer man at ødelægge andre menneskers livsgrundlag.

Blandt de unge, er der nogle, som argumenterer ud fra Hardins perspektiv. Niels siger

Jeg tror også, det er sådan, mange har det, de gider ikke rigtigt gøre noget ved alt det her, fordi de tænker, at alle andre gør jo heller ikke noget ved det, så hvorfor skulle jeg? (Niels, 20 år)

Men andre lægger mindre vægt på den enkeltes rationelle mak-simering af sit udbytte og mere vægt på solidariske holdninger. På et spørgsmål om, hvad man selv kan gøre, svarer Søren:

Hvis man skulle være pessimist, kan man ikke gøre noget …(men) man KAN jo gøre noget, men det kræver en større ændring af samfundet, for at det skal gøre nogen forskel. Ellers er det godt nok mange computere, der skal slukkes om aftenen, og plasticposer, der skal genbruges. Men det giver selvfølgelig god samvittighed at købe en sparepære. Jeg tror mere, for mig i hvert fald, at det er det dér med, at så får man lidt bedre samvittighed, end at man føler, at man gør en forskel. (Søren, 22 år)

Denne individuelle orientering brydes med holdningen om, at det primært er politikernes opgave at sikre, at CO2-udled ningen mindskes. Som Cille siger: Men det er alligevel sådan et stort emne [klimaet], så det er politikere, som skal fortælle mig ’nu skal du gøre dét’. Hun fortsætter med at forklare:


20_Klima(5k).indd 36 08/06/12 12.31

Jeg tror, problemet er, at alle mennesker tænker, ’det nytter ikke noget, at jeg bare tager cyklen, for det er noget, alle skal gøre’. Men hvis reglerne kommer, tror jeg, at det er noget, folk ville gøre. For at mine venner og jeg skulle gide gøre noget, skulle det komme oppefra. (Cille, 19 år)

De unge udtrykker altså gennemgående vilje til at gøre noget, men fordi klimaspørgsmålet opfattes som så kompliceret, må reglerne komme ovenfra.

Energiforbrug er bare noget, der følger med hverdagen

Det er ikke alene uvisheden om, hvad man kan gøre, og hvad der nytter, der er afgørende for folks handlinger. Handlinger er også indlejret i vores forestilling og viden om, hvad der er mu-lige handlinger i det hele taget. Praktiske forhold og en foran-dringstræghed i forhold til vores vaner og adfærd medvirker til at hæmme forandringer.

I DUK-undersøgelsen bad vi nogle informanter om at føre dagbog en bestemt dag i 2010. Her er et eksempel fra Oskar på 20 år, der er studerende og lige flyttet til København:

Onsdag den 24. november står jeg op ca. 6.30, som jeg plejer, når jeg skal møde kl. 8.15. Da det nu er blevet mørkt, tænder jeg 3 lamper i stuen og lyset i køkkenet og på toilettet. Herefter tænder jeg for fjernsynet, så jeg kan se morgennyheder og morgen-tv. Så har jeg det kør-ende, så jeg kan høre, hvad der bliver sagt, og begiver mig så ellers ud i køkkenet for at finde noget morgenmad frem. På vej dertil tænder jeg lige for computeren, så jeg kan få tjekket min mail, Facebook osv., inden jeg skal ud ad døren. Det skal jo gøres. (Oskar, 20 år)


20_Klima(5k).indd 37 08/06/12 12.31

Og sådan fortsætter det. Læseren kan gøre samme eksperiment: Notér hver gang, du gør noget, der bruger energi i løbet af dagen, eller – da det sikkert er alt for omfattende – bare energi-forbruget i nogle timer af dagen. Fra om morgenen når vække-uret ringer, lyset tændes, kaffen sættes over, morgenmaden laves – alt sammen ved hjælp af energi – opvask og vask kræver energi, de fleste former for transport kræver energi, osv.

Når man har lavet en liste over energiforbrugende aktivi teter, kan man derefter gå listen igennem med henblik på at slette nogle af punkterne eller i det mindste notere, om man kan gøre noget, der kræver mindre energiforbrug. Øvelsen vil hurtigt vise sig at være vanskelig. Energiforbrug er en fuldkommen integre-ret del af hverdagslivet og dybt indlejret i vores adfærd. Mange handlinger opfatter vi som nødvendige. De er ofte betinget af omstændighederne: Man er nødt til at tage bilen på arbejde, fordi der er for langt til offentlige transportmidler, eller det er for besværligt og vil kræve en omlægning af flere af ens praksis-ser eller stride mod ens prioriteringer, såsom at man uden bil ville ende med at kunne hente barnet en time senere fra insti-tution. Andre handlinger forekommer bare i sig selv helt natur-lige – de er vaner. Vaner er nyttige og derfor sejlivede, fordi de hjælper os i vores hverdag med at reducere kompleksitet, så vi ikke behøver at reflektere over alt det, vi gør.

Når man taler om ”vanens magt”, skyldes det, at vi som men-nesker ofte sidder fast i vores vaner, både de gode og de dårlige. Vaner er ofte kropsligt indlejret, nogle gange i form af bestemte, fysiske bevægelser, såsom at række armen ud mod højre dør-karm for per refleks at slukke lyset i det rum, man forlader. De vanemæssige handlinger er en del af det enkelte individs habitus, dvs. hvordan man er disponeret for at handle i forskel-lige situationer. Habitus er retningsgivende for den enkelte med hensyn til, hvordan man bør agere og respondere i dagligdagen (Bourdieu 1991). Individets habitus grundlægges ofte gennem


20_Klima(5k).indd 38 08/06/12 12.31

opdragelse og indebærer en tendens til at ville fastholde hand-lingsmønstre og opfattelse af, hvorfor man skal handle (eller ikke) i bestemte situationer. Dette sker bl.a. ved, at vi fravælger informationer og oplysninger, der ikke passer ind i vores fore-stillinger, og omvendt prioriterer vi det, vi instinktivt mener, er rigtigt i forhold til det liv, vi lever, og dem vi forholder os til og identificerer os med.

Habitus skabes som nævnt blandt andet gennem opdragel-sen. Cille, der bor hjemme, fortæller, at hvis hendes forældre er væk, lukker hun for varmen i de fleste rum og opholder sig kun i det ene, der opvarmes:

Jeg har altid set min mor gøre det. Og så har jeg bare gjort, hvad hun har sagt: ’nu skal du skrue ned for varmen’, og ’nu skal du gøre dét og dét’. Og jeg har bare syntes, det, hun gjorde, var smart. Det giver jo ingen mening at rende rundt i syv stuer ... Det er jo også for min egen skyld, at der er varmt dér, hvor jeg er. (Cille, 19 år)

Dette eksempel viser, hvordan handlinger overføres mellem generationer, men for Cille sker det ikke helt ubevidst. Hun kun-ne godt have undladt at slukke for varmen, men hun har rent vi-densmæssigt indset, at det er en god ide. Og hun har vænnet sig til det. Når hun er alene i boligen, har ændringen heller ikke så store konsekvenser for hendes komfort.

Rent teknisk er der mange flere aspekter, folk kunne tage hensyn til i hverdagen, og som ville have positive konsekven-ser for CO2-udledningen, hvis de blev gennemført. Men ofte er man ikke bevidst om disse handlemuligheder. Man fastholdes af nogle ureflekterede vaner, som måske endda stammer fra forældrene. Først når disse vaner gøres til genstand for over-vejelse, kan der ske ændringer.


20_Klima(5k).indd 39 08/06/12 12.31

Svært at forholde sig til fremtidens klima

Sociologen og samfundsdebattøren Anthony Giddens har skre-vet bogen Politics of Climate Change (2009) som en opfordring til verdens politikere om at tage klimaforandringerne alvorligt og gøre noget for at hindre forandringernes negative konsekven-ser. Omdrejningspunktet er det, han noget ubeskedent (fordi han hævder selv at have fundet på det) kalder for ”Giddens’ paradoks”. Det lyder:

Eftersom farerne ved den globale opvarmning ikke er håndgribelige, umiddelbare eller synlige i hverdagslivet, hvor frygtindgydende de end måtte være, vil mange sidde på hænderne og ikke gøre noget konkret ved dem. Men at vente, indtil de bliver tydelige og akutte, før de leder til betydningsfulde handlinger, vil per definition være for sent. (Giddens 2009: 2)

At vi venter med at gøre noget, til det er for sent, skyldes ifølge Giddens problemet med ”future discounting”, dvs. at menne-sket nedvurderer fremtiden til fordel for nutiden. Man und lader at handle, både fordi klimaforandringerne er uhåndgribelige og usynlige, men også fordi folk ganske enkelt ikke kan håndtere forhold, der ligger langt fremme i tiden, hævder Giddens. Gid-dens’ ærinde er primært at skabe en politisk debat om klima-spørgsmålet blandt beslutningstagere, men da han beskriver ovenstående som universelle karaktertræk ved mennesker, vil vi undersøge, om adfærden og holdningerne hos de unge i vores undersøgelse passer med Giddens’ beskrivelse. Som tid-ligere nævnt betegnes de unge nemlig af UNFPA som engage-rede borgere, der kræver handling for at få stoppet klimafor-andringerne – og da dette perspektiv synes at være i modstrid med Giddens’ begreb, bliver det relevant at se, om Giddens’ paradoks og hans begreb ”future discounting” også kan siges at gælde unge.


20_Klima(5k).indd 40 08/06/12 12.31

Giddens’ paradoks hviler på tre antagelser: 1. Folk er kun i begrænset grad bekymrede for konsekvenserne af klimaforan-dringer; 2. Folk mener, at klimaproblemerne først vil vise sig i en fjern fremtid; og 3. Folk er ikke villige til at ændre vaner i klimavenlig retning. Som vi vil vise i det følgende, kan vi ikke finde støtte til disse antagelser i vores materiale. Tværtimod.

For det første: I modsætning til Giddens’ antagelse om, at folk kun i begrænset omfang er bekymrede for konsekvenserne af klimaforandringer, viser undersøgelser, at mange opfatter klimaforandringerne som et væsentligt problem for verden. Det viser sig fx i EU-kommissionens Eurobarometer-undersøgelser fra 2008 og 2009. Europæerne blev her spurgt om, hvad der efter deres egen opfattelse er de største problemer, verden står over for i dag. Blandt en lang liste af mulige problemer blev især tre faktorer nævnt særligt ofte: fattigdom, mangel på madvarer og drikkevand, og klimaforandringer/global opvarmning. Disse tre problemer blev fremhævet af omkring en tredjedel af svarpersonerne. Undersøgelserne omfatter alle EU-lande, og Danmark ligger placeret nogenlunde i midten af de europæiske lande. Et problem som ”international terrorisme” blev til sam-menligning kun udpeget som et stort problem af ca. en sjette-del af svarpersonerne, og ”en større økonomisk krise” blev blot nævnt af mindre end fem pct. af svarpersonerne (egne analyser af data fra eurobarometerundersøgelsen).

I DUK-undersøgelsen (2010) har vi spurgt de unge, om de er bekymrede over konsekvenserne af klimaforandringerne. Svarene fordeler sig på følgende måde: På en skala hvor 1 = ”slet ikke bekymrede” og 10 = ”meget bekymrede” ligger gennem-snittet for de unge på 6,3. De danske unges svar peger altså i ret-ning af en vis bekymring. For det andet spørger vi de unge om, hvor enige de er i, at ”konsekvenserne af klimaforandringer ligger for langt ude i fremtiden til, at de bekymrer mig”, finder vi intet tegn på ”future discounting”-fænomenet. Andelen, der svarer ”uenig” er 41 pct., og andelen, der svarer ”helt uenig”


20_Klima(5k).indd 41 08/06/12 12.31

er 29 pct., dvs. at 70 pct. er bekymrede i en eller anden grad. For det tredje er to tredjedele af de unge ”enige” eller ”helt enige” i udsagnet: ”jeg vil gerne ændre vaner i retning af at være mere klimavenlig, end jeg er”.

Giddens tre antagelser kan med andre ord ikke bekræftes i denne undersøgelse af danske unge. Der er i øvrigt tæt sam-menhæng mellem de tre variable. De udgør nærmest et konglo-merat: Der er således stærk sandsynlighed for, at personer, der svarer, at de er bekymrede over for klimaforandringer, også angiver, at de er villige til at skifte vaner, og mener, at klima-ændringer er noget, vi skal forholde os til her i nutiden.

Hvis vi helt skal modbevise Giddens’ antagelser, er det også vigtigt, at der er en betydelig andel af de unge, som har syns-punkter, der står i modsætning til, hvad Giddens forventer, dvs. mange personer, som både er meget bekymrede for klimaforan-dringer, som ikke mener, at forandringerne ligger langt ude i fremtiden, og som er villige til at skifte vaner. En opgørelse af besvarelserne i DUK-undersøgelsen viser, at 25 pct. af svar-personerne falder ind under denne gruppe. En lige så stor grup-pe (27 pct.) består af personer, der kun er ”middel bekymrede”’, men som heller ikke mener, at klimakonsekvenserne ligger langt ude i fremtiden, og samtidig er villige til at skifte vaner. De øvrige kombinationer af de tre variable udgør hver for sig meget mindre grupper. Det er altså over halvdelen af de unge, som afgiver svar, der står i modsætning til, hvad man skulle for-vente ud fra Giddens’ antagelse. Man kan derfor konkludere, at antagelserne “Giddens’ paradoks” ikke kan bekræftes: De unge er bekymrede her og nu for klimaforandringerne og vil gerne gøre noget for at forandre forholdene.

Et eksempel på, hvordan de unge tænker, er følgende citat fra Søren, en hjemmeboende ung mand. Han udtrykker det på den-ne måde:


20_Klima(5k).indd 42 08/06/12 12.31

Den næste generation er bare nødt til at være SÅ opmærk-som … men det er lidt noget andet for os, for vi kommer nok ikke rigtig til at mærke konsekvenserne af det, men vi har kunnet få alle de fede ting ud af det. Nu kommer vi til den situation, hvor vi bliver nødt til at gøre noget ved det, ellers går det helt galt. (Søren, 22 år)

Selvom Søren mest ser klimaforandringerne som et problem for den kommende generation, erkender han, at der må gøres noget nu. På trods af at mange unge udtrykker usikkerhed eller forvirring om, hvem der bedst kan gøre noget, og hvad de selv skal eller kan gøre, er der blandt gruppen af unge et potentiale for forandring i klimavenlig retning, som Giddens ikke i til-strækkelig grad har øje for (se også Gundelach & Hauge 2012).

Bekymring, viden og handlemuligheder

Klimaproblematikken er vanskelig at forstå. Det kan være svært at vide, hvad man skal tro, hvilke handlinger der nytter noget, og hvem man skal stole på, Man er nødt til at have tillid til, at eksperter og beslutningstagere har ret, når de fx hævder, at CO2-udledning medfører flere storme eller oversvømmelser. Klima-spørgsmålet er ekstremt komplekst og teknisk. Ofte måles konsekvenserne af en klimavenlig handling eller politik i, hvor mange tons CO2-udledning der kan spares. Det er et mål, som vanskeligt kan knyttes til individets konkrete erfaringer. Problemet bliver ikke mindre af, at der er uenighed indbyrdes mellem eksperter og politikere. Nogle mener ikke, at der er en sammenhæng mellem CO2-udledning og klimaændringer, men forklarer fx temperaturændringerne med fysiske forhold, som ikke påvirkes af menneskelig adfærd. Usikkerheden og de modstridende udmeldinger betyder, at den enkelte vil kunne finde ekspertudtalelser, der støtter netop hans eller hendes egen opfattelse af, hvad der bør gøres eller ikke gøres i forhold til klimaspørgsmålet.


20_Klima(5k).indd 43 08/06/12 12.31

Men selv om klimaspørgsmålet er abstrakt, og informatio-nerne kan være modsætningsfyldte, betyder det ikke, at de unge mener, at man skal lade stå til. Tværtimod kan vi afvise Giddens’ forestilling om, at unge ikke handler og er ubekymrede, fordi de ikke kan forholde sig til klimaforandringer, der tænkes at foregå i en fjern fremtid. De fleste unge er bekymrede og vil gerne gøre noget. Men mange energiforbrugende handlinger er tæt knyttet til rutiner i hverdagslivet, og man kan ikke undgå at bruge energi til hverdagens gøremål. Desuden vil mange hand-linger være meget besværlige at ændre på grund af ens livssitu-ation – hvor man bor, kan fx afgøre ens adgang til offentlig trans-port. Så selv om man er velvilligt indstillet i forhold til at ændre adfærd på klimaområdet, kan det være vanskeligt at gøre i prak-sis. I næste kapitel analyserer vi derfor forholdet mellem klima-venlige værdier og handlinger.


20_Klima(5k).indd 44 08/06/12 12.31

kapitel 3

Klimavenlige værdier og handlinger

Man hører ofte forældre til teenagere klage over, at de unge tager for lange varme bade. Forældrene mener, at når de unge flytter hjemmefra og får øje for livets økonomiske realiteter, bliver de klogere. Så vil de, tvunget af økonomien, tage kortere bade og dermed forbruge mindre energi. Ifølge vores undersøgelse har forældrene faktisk noget at have deres forventninger i. En tred-jedel af de unge, der bor hos deres forældre, siger, at de ”ofte” eller ”af og til” tager lange bade. Blandt dem, der er flyttet hjem-mefra, gælder det kun en fjerdedel. Der ses altså en forskel i bade adfærd afhængig af, om man bor hjemme eller for sig selv, men den er ikke er så stor, som man måske skulle forvente. Tal-lene peger på, at den unges mere objektive livsomstændigheder – her hvordan de bor – har betydning for klimaadfærden. Men også de unges værdier spiller en rolle for den selvrapporterede adfærd. Ca. 1/3 af de unge, der slet ikke er bekymrede for klima-forandringerne, angiver, at de ”altid” eller ”ofte” tager lange bade. Blandt dem, der er meget bekymrede for klimaforandrin-gerne, er tallet kun ca. 1/5.

Dermed er temaet for dette kapitel slået an. Vi vil her ana-lysere, hvad der kan forklare klimaholdninger og klimarelate-rede vaner og gøre det ud fra to sæt af faktorer: livsomstændig-heder og mere generelle værdier.


20_Klima(5k).indd 45 08/06/12 12.31

Hvad betyder klimavenlige værdier

Selve ordet ”klimavenlig” er måske stadigvæk ikke helt almin-deligt brugt. I denne bog taler vi om klimavenlige handlinger og værdier på samme måde, som man fx taler om miljøvenlige handlinger eller værdier. Klimavenlig betyder ”til gavn for kli-maet” forstået som en samlebetegnelse for værdier eller hand-linger, som kan være med til at dæmme op for klimaforandrin-ger. I dette kapitel vil vi først analysere klimavenlige værdier og dernæst klimavenlige handlinger samt deres indbyrdes sam-menhænge.

Klimavenlige værdier er blevet operationaliseret gennem fire spørgsmål. For det første indebærer ”klimavenlighed”, at man føler sig bekymret over klimaforandringerne. For det andet, at man i det hele taget er interesseret i dette spørgsmål, og dermed for det tredje, at emnet har en vis prioritet i livet sammenlignet med andre forhold. Endelig for det fjerde indebærer ”klimaven-lighed” en tilslutning til IPCC’s centrale argument: at klimafor-andringer er menneskeskabte (IPCC 2007 og 2011). Med hensyn til det fjerde punkt kan man argumentere for, at spørgsmålet om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej, er et naturvidenskabeligt spørgsmål og ikke handler om værdier. Men som påvist i kapitel 1 er der, også blandt eksperter, betydelig uenighed om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskab-te eller ej. Den enkelte kan derfor ikke blot lytte til eksperterne, men må vælge blandt konkurrerende opfattelser. Derfor kan man tolke dette spørgsmål som et holdningsspørgsmål.

Undersøgelsesgruppens svar på de fire spørgsmål fremgår af tabel 3.1. Som det fremgår af noten under tabellen, varierede svarkategorierne i tilknytning til de fire spørgsmål i spørgeske-maet, og man kan derfor ikke foretage en direkte sammenlig-ning af svarfordelingerne mellem spørgsmålene. Men man kan for det enkelte spørgsmål vurdere fordelingen mellem de tre ka-

46 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 3 · K l i m av e n l i g e væ r d i e r o g h a n d l i n g e r 47

20_Klima(5k).indd 46 08/06/12 12.31

tegorier høj, middel og lav grad, der kan siges at afspejle den grad af klimavenlige holdninger, som de unge udtrykker i forhold til hvert af spørgsmålene.

Tabel 3.1. Fordeling af klimavenlige værdier. Pct.

Høj grad Middel grad Lav grad I alt

hvor bekymret er du for konsekvenserne af klimaforandringer?

52 26 22 100

hvor interesseret er du i emnet klimaforandringer?

48 29 23 100

at tage hensyn til klimaforandringerne har høj prioritet for mig sammenlignet med mange andre ting i mit liv

45 27 28 100

i hvilken grad, mener du, at der er tale om menneskeskabte klimaforandringer?

34 51 15 100

Antal svarpersoner: mellem 2418 og 2463. Andelen af ”ved ikke”-svar varierer mellem 2 og 4 pct.

Respondenternes bekymring og interesse er målt på en tipunktsskala, der går fra 1 = ”slet ikke” til 10 = ”i meget høj grad”. Svarene er omkodet således: 1-4 = lav grad, 5-6 = middel grad, 7-10 = høj grad.

Spørgsmålet om prioriteringer er i spørgeskemaet formuleret som ”lav prioritet”. I analysen er svarkategorierne vendt om, så spørgsmålet måler graden af klimavenlighed. Spørgsmålet er målt på en fempunktsskala og omkodet således: ”helt enig” eller ”enig” i at emnet har lav prioritet = lav grad; ”hverken eller” = middel grad; ”uenig” eller ”helt uenig” = høj grad.

Spørgsmålet, om klimaforandringer er menneskeskabte, er målt på en fire- punkt skala og omkodet således: ”I høj grad” = høj grad; ”i nogen grad” = middel grad; ”i lille grad” eller ”slet ikke” = lav grad.


20_Klima(5k).indd 47 08/06/12 12.31

Tabel 3.1 viser, at der er en overvægt af unge, som er bekymrede for klimaforandringerne, som er interesserede i emnet, og som synes, det har en høj prioritet i livet. Mht. vurderingen af om klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej, falder de fleste i midterkategorien. Det viser, at klimaspørgsmålet for de fleste kan være vanskeligt at afgøre. Man vil ikke med sikkerhed lægge sig fast på, hvad man ved om klimaforandringerne og deres år-sag. Derimod tyder de øvrige spørgsmål på, at det er et emne, der er vigtigt, og noget, man er interesseret i.

En statistisk analyse af sammenhængen mellem svarene viser, at de fire spørgsmål kan opfattes og behandles samlet som én variabel. Der er derfor ud fra de fire spørgsmål konstrueret et samlet mål for klimavenlige værdier, idet man kan optælle antallet af gange, den enkelte har svaret ”i høj grad” på spørgs-målene. Jo flere gange en person har svaret ”i høj grad” på et af spørgsmålene, desto flere klimavenlige værdier har den pågæl-dende.

I det næste afsnit begrunder vi forskellige forklaringer på om-fanget af klimavenlige værdier hos de unge.

Hvad kan forklare klimavenlige værdier?

De følgende afsnit begrunder og opstiller en række hypoteser om sammenhængen mellem forskellige faktorer og klima venlige værdier. Der er tale om to overordnede sæt af faktorer: den sociale baggrund og den enkeltes generelle værdier. Følgende baggrundsfaktorer er inddraget: køn, alder, uddannelse, beskæf-tigelse, hvem man bor sammen med, og hvordan man bor. Mht. værdiforklaringer har vi inddraget, i hvilken grad den enkelte er blevet opdraget til at interessere sig for klimaproblematikken. Det er målt ved at se på forældrenes interesse for klima. Mht. værdiforklaringer introducerer vi den unges generelle politiske holdning, målt gennem hvilket parti man ville stemme på

Vi forventer, at både baggrundsfaktorerne og de generelle værdier, og kombinationen af de to sæt variable, har betydning


20_Klima(5k).indd 48 08/06/12 12.31

for omfanget af klimavenlige værdier. Efter gennemgangen af hypoteserne testes de under et ved hjælp af grafisk modelana-lyse (jf. Kreiner 1996). Denne multivariate analysemodel er nær-mere beskrevet i appendikset.

Den sociale baggrunds betydning for klimavenlighed

Analysen af den sociale baggrunds betydning bygger på littera-turen inden for klimaforskningen med inddragelse af viden fra beslægtede områder, fx miljøforskning (Steinheider et al. 1999, Dietz et al. 2007, Simon 2010, Freudenberg & Davidsson 2007). Vi antager på den baggrund, at højtuddannede i højere grad end lavtuddannede har klimavenlige værdier. Antagelsen bygger på, at uddannelse giver mere viden og bedre færdigheder i at forstå komplekse fænomener. Desuden antager vi, at personer, der bor alene, har mere klimavenlige værdier end personer, der bor sammen med andre. Denne antagelse kan begrundes med et økonomisk ræsonnement. Hvis man bor alene, påvirkes man forholdsvis stærkere af udgifterne til energiforbrug, herunder opvarmning og transport. Det betyder, at man bliver mere opmærksom på disse udgifter og vil forsøge at mindske dem. Endelig inddrager vi den unges alder som en mulig forklarings-faktor. Værdiforskningen har vist, at de unge i større grad end ældre personer har såkaldt postmaterialistiske værdier (Ingle-hart 1977), hvilket vil sige, at de i højere grad slutter op om vær-dier som selvrealisering snarere end materielle værdier knyttet til økonomi. Vi undersøger ganske vist gruppen af unge, dvs. personer inden for et ret lille aldersspænd: 18-35 år, men allige-vel vil vi fremsætte den hypotese, at de yngste i aldersgruppen er mere bekymrede for klimaforandringer end de ældre.

Ud over at analysere disse former for social baggrund har vi inddraget en række andre variable, hvis forventede betydning for klimavenlige værdier, vi nu vil gå mere i detaljen med.


20_Klima(5k).indd 49 08/06/12 12.31

Kønnets betydning for klimavenlighed

I hovedsagen kan forskellen mellem mænds og kvinders hold-ninger forklares med to overordnede sæt af teorier: socioøko-nomiske forhold eller opdragelse. Det er dog ikke de eneste mulige forklaringer. Fx kunne man antage, at biologiske for skelle mellem kvinder og mænd er afgørende for deres værdier i for-hold til klimaforhold. Det kan naturligvis ikke afvises, at bio-logiske forskelle medfører variationer i mænds og kvinders opfattelse af klimaspørgsmålet, men det er ikke let at finde en plausibel forklaring på, at en bestemt arvemasse skulle resul tere i sådanne forskelle, og vi er ikke gået videre med denne teori i analyserne. Kønsforskningen bidrager med en anden teori-variant, idet man kan hævde, at kvinder og mænd påvirker og påvirkes forskelligt af klimaforandringer, og at deres mulig heder for at deltage i beslutningerne vedrørende klimaforandringer er forskellige (Oldrup & Breengaard 2009). Som eksempel på, at mænd påvirker klimaforandringerne stærkere end kvinder, kan nævnes, at mænd spiser mere kød end kvinder (hvilket kan hænge sammen med kønsidentitet), og at mænd oftere end kvinder bruger bilen til transport (hvilket både kan hænge sam-men med arbejdspladsens placering og med kulturelt betonede kønsforskelle). Endelig er mænd stærkere repræsenteret i de for-skellige beslutningsfora, der findes i forbindelse med klimafor-andringer. I det omfang sådanne uligheder afspejles i kvinders og mænds bevidsthed, hævder Oldrup og Breengaard, at de vil have betydning for værdier, viden og handlinger i forholdet til klimaforandringer. Heller ikke denne teori har vi data til at teste i DUK-undersøgelsen, men den kan være vigtig at med-tænke i fortolkningen af analyserne.

I stedet for den biologiske forklaring og forklaringen baseret på kønsforskning vil vi som nævnt fokusere på to mulige for-klaringer på forskelle i graden af klimavenlighed hos kvinder og mænd, der både giver mening og kan testes af data, nemlig socioøkonomiske forhold og opdragelse.


20_Klima(5k).indd 50 08/06/12 12.31

Med hensyn til betydningen af socioøkonomiske forhold i forhold til holdningen til klimaet, kan man forestille sig, at for-skellene mellem kønnenes klimavenlighed forsvinder, hvis man tager højde for kvinders og mænds forskellige uddannelses-baggrund, placering på arbejdsmarkedet og lignende baggrunds-faktorer. Et sådant resultat er fundet i forhold til holdningen til bioteknologi (Hayes & Tariq 2000). Andre forskere finder dog, at forskellen mellem mænds og kvinders opfattelse vedbliver at være der, også når man kontrollerer for disse faktorer. Eller også konkluderer forskerne, at der er så store metodologiske proble-mer i den statistiske analyse, at man har svært ved at trække sikre konklusioner (Simon 2010). Ud over de mere tekniske pro-blemer med sådanne analyser, er det et problem, at kvinders uddannelses- og erhvervsfordeling er systematisk forskellig fra mænds. Der sker ganske vist store forandringer i uddannelses-systemet i disse år, men arbejdsmarkedet er stadig dobbelt op-splittet. Det vil sige, at kvinderne oftere har jobs, der er mere omsorgsrelaterede og mindre tekniske. Samtidig har de oftest de laveste positioner, og dermed bliver kvinders indkomst gen-nemsnitligt lavere end mænds (Holt et. al. 2006, Lønkommis-sionen 2008). For at studere sammenhængen mellem arbejds-markedsposition, generelle værdier og værdier i forhold til klima lidt nærmere vil det være en fordel at kunne sammenlig-ne kvinder og mænd fx inden for samme fag. Hvis kvinder og mænd inden for samme profession havde samme værdier i forhold til klimaet, ville man kunne afvise en kønsforklaring. Så måtte forklaringen kunne findes i uddannelsen. Men des-værre er der ikke mulighed for at gå i sådanne detaljer i vores materiale.

Endelig viser et stort antal undersøgelser, at der er forskelle i opdragelsen af drenge og piger, og at disse forskelle etableres allerede fra fødslen (Witt 1997). Amerikanske studier af opdra-gelse viser fx, at forældre mener, at drenge generelt er bedre til matematik, mens piger er bedre til sprog (Eccles 1990). En dansk undersøgelse af 11-årige børn peger på, at pigers forældre i høje-


20_Klima(5k).indd 51 08/06/12 12.31

re grad anvender dialog i opdragelsen, end forældre til drenge gør, og at mødrene (der er ikke oplysninger om fædrene) taler oftere med piger end med drenge om emner, der er relateret til sociale relationer eller sundhed og velbefindende (Mattsson, Hestbæk & Andersen 2008). Man må derfor formode, at socia-liseringen i familie, daginstitutioner og skole slår forskelligt igennem hos kvinder og mænd og forhold i samfundet.

Som det fremgår af de ovenstående afsnit, styrker den værdi-mæssige og den socioøkonomiske forklaring hinanden på en række områder. Meget firkantet sagt: Kvinder opdrages til at interessere sig for omsorg, og derfor får de en uddannelse og et job, hvor de kan realisere sådanne værdier. Mænd opdrages til at synes om teknik og støre individualisme, og derfor vælger de uddannelse og job, der kan tilfredsstille sådanne værdier.

Den slags iagttagelser viser, at de to forklaringer er gensidigt forbundne. Forklaringerne er samtidig så generelle, at det ikke er let at afprøve dem i praksis, men som sagt tyder forsknings-litteraturen på, at klima- og miljøholdninger er en del af et større værdimæssigt kompleks, som vi kan kalde for omsorgs-værdier, og at disse værdier er mere almindelige – fremtræder i hvert fald tydeligere – blandt kvinder end blandt mænd. Som eksempel på en sådan sammenhæng kan det nævnes, at der i de kvalitative datainterviews ikke var eksempler på, at mænd om-talte deres børn, når de talte om klima. Det gjorde kvinderne derimod.

Konklusionen er, at køn er en vigtig forklaringsfaktor på holdninger til klimaspørgsmålet. Det er ikke muligt at sige præcis, hvorfor kvinder og mænds holdninger varierer, men kønsmæssige forskelle i værdier findes generelt på en lang række områder (Howell & Day 2000). Vi fremsætter derfor en hypotese om, at kvinderne i vores undersøgelse vil have mere klimavenlige værdier end mændene (Bord & O’Connor 1997, Bord, Fisher & O’Connor 1998).


20_Klima(5k).indd 52 08/06/12 12.31

Opdragelsens betydning for klimavenlighed

Det antages i almindelighed, at fundamentale værdier grund-lægges relativt tidligt i barn- og ungdommen, og at de derefter i store træk er stabile (se fx Schwartz 1994, Togeby 2004, Gunde-lach 2011). Man må i den forbindelse forvente, at forældrene direkte eller indirekte påvirker børnene på en række vigtige om-råder. I en undersøgelse af miljøværdier hos forældre og børn, som blev spurgt uafhængigt af hinanden, fandt man en sammen-hæng mellem de to generationer på alle de undersøgte værdi-dimensioner, men sammenhængene var ret svage (Grønhøj & Thøgersen 2009).

I DUK-undersøgelsen har vi ikke undersøgt holdningerne hos respondenternes forældre, men vi har i spørgeskemaet bedt de unge vurdere deres fars og mors interesse for klimaspørgs-mål. Ud fra den nævnte litteratur vil vi forvente, at jo mere interesserede de unges forældre (efter de unges opfattelse) er i klimaspørgsmålet, desto mere klimavenlige værdier og vaner vil de unge selv have. Vi formoder altså, at den høje grad af interes-se for klimaspørgsmålet hos forældrene overføres til de unge. Interessen hos forældrene behøver således ikke nødvendigvis være positiv, men blot det, at klimaet har været et emne, som de unge husker hos (eller tillægger) deres forældre, forventer vi vil have en betydning.

I forlængelse af overvejelserne om kønsspecifik socialisering kunne man ikke alene forestille sig, at fædre og mødre sociali-serer børnene i forhold til kønsroller generelt, men også at der er en forskel, som er baseret i forældreroller, altså at fædre på-virker drenge og piger i familien på en anden måde, end mød-rene gør. For at undersøge dette har vi set på betydningen af hen-holdsvis køn og familiesocialisering på to variable: I hvilken grad man er bekymret for klimaforandringer, og i hvilken grad man er villig til at ændre vaner i mere klimavenlig retning? I ingen af tilfældene er der tegn på kønsspecifik socialisering. Mht. bekym-


20_Klima(5k).indd 53 08/06/12 12.31

ring påvirkes de unge kvinder og mænd på samme måde, hvad enten der er tale om moderens eller faderens interesse. Det samme resultat finder vi, når vi ser på spørgsmålet om, hvorvidt man er villig til at ændre vaner i mere klimavenlig retning. Både køn og opdragelse spiller en rolle, og forskellene mellem mænd og kvinder afhænger kun i meget begrænset grad af forældrenes interesse for klimaforandringerne. Eftersom det teknisk er mest hensigtsmæssigt kun at inddrage enten faderens eller moderens interesse, kan vi på baggrund af ovenstående tillade os at vælge den ene af variablene fra. Der er nogenlunde lige mange, der svarer ”ved ikke” til de to spørgsmål. Vi har her valgt at gennem-føre analyserne med variablen fars interesse.

På baggrund af denne diskussion vil vi fremsætte en hypo-tese om, at opdragelsen – her målt som faderens interesse for klimaforandringer – spiller en rolle for de unges grad af klima-venlige værdier. Jo mere interesseret faderen er i klimaspørgs-målet, desto flere klimavenlige værdier har den unge.

Politiske holdningers betydning for klimavenlighed

Fordi klimaproblematikken er så relativt ny og så kompleks, kan det være svært at danne sig meninger på dette område. Derfor har man brug for nogle generelle retningslinjer fra kilder, man føler tillid til. Sådanne retningslinjer kan hjælpe den enkelte til at foretage vurderinger på områder, hvor man ikke føler sig sikker på sine meninger, eller hvor der er tale om meget politi-serede emner. Her viser forskningen, at partitilhørsforhold fungerer som et filter for politiske budskaber (Malka, Krosnick & Langer 2009, Malka & Lelkes 2010). Når vi forholder os til det indviklede klimaspørgsmål, bygger vi på noget, der mere eller mindre bevidst forekommer os som mere solid grund, nemlig de generelle politiske holdninger, fx udtrykt gennem hvilket parti man føler sig knyttet til. På den måde bliver partiernes


20_Klima(5k).indd 54 08/06/12 12.31

holdninger til og målsætninger for et bestemt politisk emne en ledetråd for, hvad den enkelte mener om emnet. I forhold til klimaspørgsmålet viser forskningen, at folk, der føler sig knyt-tet til partier til venstre for midten typisk er mere miljøorien-terede end folk på højrefløjen (Neumayer 2004), og vi frem-sætter derfor den hypotese, at personer, der stemmer til venstre, har flere klimavenlige værdier end personer, der stemmer til højre. I kapitel 5 foretager vi en mere grundig gennemgang af sammenhængen mellem partivalg og klimavenlige værdier

Efter at have gennemgået de enkelte variable og fremsat hypoteser om, hvad der kan forklare omfanget af klimavenlige værdier, vil vi teste hypoteserne i en multivariat analyse

Hvad forklarer klimavenlige værdier?

De omtalte variable er som nævnt testet i en grafisk model-analyse. Resultatet kan ses i figur 3.1. En pil viser, at der er en sammenhæng mellem to variable. Modellen viser kun de sam-menhænge, som er signifikante, når der er kontrolleret for alle øvrige sammenhænge i modellen. Tallet på pilen er en såkaldt partiel gamma-korrelation, dvs. et udtryk for styrken af sam-menhængen mellem to variable, når der er kontrolleret for alle øvrige sammenhænge. Jo større gamma-koefficienten er, desto stærkere er sammenhængen. Hvis gamma er 0,0, er der ingen sammenhæng. Hvis der derimod er fuldstændig sammen-hæng mellem de to variable, er gamma + 1,0 eller - 1,0. Inden for samfundsvidenskaberne anses gamma-værdier over ± 0,3 sæd-vanligvis for stærke.

Variablene er ordnet i såkaldt rekursive blokke (firkanterne). Det betyder, at de variable, der her er placeret til venstre, kan forklare variable længere til højre, men ikke omvendt. Når to variable ligger i samme rekursive blok, er de symmetriske, dvs. der er ikke noget kausalt forhold mellem dem.


20_Klima(5k).indd 55 08/06/12 12.31

De variable, der har vist sig ikke at have sammenhæng med kli-mavenlige værdier, er som nævnt ikke vist i figuren. Det drejer sig om alder, stilling og boform. Det er et vigtigt fund, at disse mere objektive livsomstændigheder ikke kan forklare forskelle i klimavenlige værdier, og det betyder altså, at hypoteserne ved-rørende disse livsomstændigheder og klimavenlige værdier ikke kan bekræftes.

Fundet er overraskende på flere måder. I den samfundsviden-skabelige litteratur om værdier (jf. fx Gundelach 2011) har det vist sig, at både alder og stilling ofte kan forklare sammensæt-ningen af værdier hos den enkelte. Når vi ikke finder det i DUK-undersøgelsen, kan forklaringen for variablen alders vedkom-mende være, at vi undersøger et ret lille aldersspænd, og for va-riablen stilling være, at mange unge er ”under uddannelse”, dvs. det er en ret upræcis kategori, som kan dække over mange for-skellige fremtidige stillinger. Betydningen af boform er noget sjældnere undersøgt i værdiforskningen, men for klimavenlige værdier forekom det intuitivt sandsynligt, at boformen (hvil-ken type bolig, man bor i) har betydning for omfanget af klima-venlige værdier, fordi energiforbruget og dermed energiud-gifterne, som nævnt, er forskellige for forskellige boformer.

Figur 3.1. Klimavenlige værdier. Resultat af multivariat analyse

opdragelse

uddannelse

Køn

Partivalg

Klimavenlige værdier

0,21

0,16

0,37

0,13

0,14

0,14 0,26


20_Klima(5k).indd 56 08/06/12 12.31

Selv om der kan være specifikke træk ved populationen (unge mellem 18 og 35), der kan forklare, at vi ikke finder en sammen-hæng mellem de tre baggrundsvariable og klimavenlige vær dier, vælger vi at tolke den manglende sammenhæng som indikator på, at denne type af social baggrund ikke spiller nogen rolle for omfanget af klimavenlige værdier i befolkningen som hel-hed. Hvorvidt det er en korrekt antagelse, kan naturligvis kun af gøres gennem undersøgelser af hele befolkningen.

Derimod bekræfter analysen betydningen af køn, opdrag-else, uddannelse og partivalg. Figur 3.1 bekræfter desuden be-tydningen af uddannelse og af opdragelse. Disse to variable på-virker omfanget af klimavenlige handlinger, og som vi kan se, er det især partivalget, der har betydning (gamma er høj: 0,49).

Som ventet finder vi, at kvinder har mere klimavenlige vær-dier end mænd. Dels går der en direkte pil mellem køn og klima-venlige handlinger. Her er gamma dog ret beskeden (0,13). Dels – og vigtigere i den betydning at gamma-korrelationen er større – er der to indirekte sammenhænge, hvor sammenhæn-gen mellem køn og klimavenlige værdier går gennem hhv. par-tivalg og uddannelse. Kvinder har højere uddannelse end mænd, og samtidig har personer med højere uddannelse mere klima-venlige værdier end lavtuddannede. Tilsvarende stemmer flere kvinder end mænd på et parti i rød blok, og samtidig har per-soner i rød blok mere klimavenlige værdier end personer, der vil stemme på et parti i blå blok. Køn er således en meget vigtig forklaringsfaktor.

Samtidig fremgår det, at kombinationen af køn og partivalg giver de stærkeste sammenhænge med klimavenlige værdier. Køn påvirker partivalg (gamma = 0,37), og partivalg påvirker klimavenlige handlinger (gamma = 0,49). For at illustrere be-tydningen af køn og partivalg for omfanget af klimavenlige handlinger, er der i figur 3.2. vist det gennemsnitlige antal klimavenlige værdier for kombinationer af partivalg og køn. Spændet går som nævnt mellem 0 og 4 klimavenlige værdier.


20_Klima(5k).indd 57 08/06/12 12.31

Figur 3.2. Gennemsnitligt antal klimavenlige værdier fordelt på partivalg og køn.

Af figuren fremgår, at de to forklaringer køn og partivalg forstær-ker hinanden. Mere specifikt kan man se, at de fleste klimaven-lige værdier findes blandt kvinder, der vil stemme på et parti i rød blok, mens de færreste klimavenlige værdier findes blandt mænd, der vil stemme på et parti i blå blok. Disse forskelle ty-der på, at klimaspørgsmålet er et emne, der i betragteligt om-fang deler befolkningen.

Alt i alt kan man konkludere, at generelle politiske værdier og opdragelse (herunder kønsroller og uddannelse) spiller af-gørende roller for holdningen til klimaforandringer. Derimod spiller generelle baggrundsfaktorer, som fx bosted og alder, ikke nogen rolle. Det peger på, at det i mindre grad er de objektive baggrundsfaktorer og i højere grad den enkeltes værdier, der kan forklare holdninger til klimaforandringer. Det er dog vigtigt at komme med et forbehold. Ovenstående vigtige resultat er også et meget overordnet resultat. Konkrete, mere detaljerede ana-lyser supplerer og nuancerer dette generelle billede, som vi også skal se senere i bogen.


Kvinde mandrød blå rød blå

1,8

1,7

1,6

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

0.9

Antal svarpersoner 1855.

20_Klima(5k).indd 58 08/06/12 12.31

Men en ting er værdier og holdninger, noget andet er, hvad man konkret gør i sin hverdag. Derfor vender vi os til dette spørgsmål i det følgende afsnit.

Forklaringer på klimavenlig adfærd

De unges værdier i forhold til klimaproblematikken kan altså primært forklares med socialisering (køn og familiesocialise-ring) og med politisk holdning. Men som kapitlets indledende eksempel – om de lange bade – viste, kan billedet meget vel se anderledes ud, når man ikke spørger til holdninger, men i ste-det ser på adfærden. Det er nemlig nærliggende at tro, at adfær-den i højere grad end værdier styres af baggrundsfaktorer. Det hænger sammen med, at baggrundsfaktorerne kan ses som en strukturelt betinget begrænsning for, i hvilken grad værdierne kan realiseres. Fx kan man være stærk tilhænger af kollektiv transport ud fra en klimamæssig holdning, men hvis man bor afsides eller langt fra sit arbejde, har man måske ingen anden ud-vej end at benytte sig af egen bil til transport.

Disse eksempler viser, at det ofte kan være ganske konkrete forhold, der afgør, om man vil udføre en klimavenlig handling. Andre former for klimavenlig adfærd er dog mindre afhængige af baggrundsfaktorer. I næste afsnit vil vi først diskutere så danne generelle former for adfærd, dvs. adfærd, som man vil kunne udføre uanset livssituation. Dernæst vil vi give nogle eksempler på mere specifikke livssituationers betydning for klimavenlig adfærd.

Hvad betyder klimavenlig adfærd?

Det første skridt i analysen er at fastlægge, hvad man skal forstå ved klimavenlige handlinger. I dette afsnit vil vi tage udgangs-punkt i en objektiv synsmåde, hvor vi vurderer, hvilke hand-linger der på baggrund af en måling af CO2-belastningen kan karakteriseres som klimavenlige. Vi afgrænser i denne forbin-


20_Klima(5k).indd 59 08/06/12 12.31

delse klimavenlig adfærd som noget, der relaterer sig til den enkeltes personlige energiforbrug i dagligdagen. Andre former for udledning af CO2, fx fra skibsfart eller andre virksomheder eller andre former for produktion af drivhusgasser, falder som nævnt indledningsvis derfor uden for rammerne af dette pro-jekt.

Principielt kan man måle energiforbruget ved samtlige menneskelige aktiviteter, opvarmning, elforbrug eller transport, og for hver af disse aktiviteter udregne CO2-bidraget. Ved at sammenligne mængden af CO2, der udledes som følge af forskel-lige aktiviteter, kan man dermed sige noget om, hvor klimaven-lige de pågældende aktiviteter egentlig er. Konkrete udregnin-ger bliver imidlertid hurtigt meget komplicerede og tekniske, og der er derfor brug for en mere håndgribelig liste over klima-venlige handlinger.

I DUK-projektet læner vi os op ad IPCC’s analyser (2007) og har på den baggrund defineret en række handlinger, som væren-de mere eller mindre klimavenlige. Klimavenlig adfærd betyder, at man i mindst muligt omfang handler på en måde, som ud-leder CO2. Tabel 3.2 viser, hvordan klimavenlige handlinger er operationaliseret. Tabellen viser en række forskellige handlin-ger, og for hver handlings vedkommende har vi spurgt, om man udfører den eller ej. I nogle tilfælde er det klimavenligt at ud føre handlingen (fx at skrue ned for varmen). I andre tilfælde er det klimavenligt at undlade handlingen (fx at tage lange bade).

Tabel 3.2 viser, at kun to af de klimavenlige handlinger ud-føres af hovedparten af de unge. Det gælder ”at skrue ned for varmen, når man lufter ud”, og ”at slukke lyset, når man for lader et rum”. Hyppigheden af de øvrige klimavenlige handlinger lig-ger langt lavere, og der er ikke den store forskel imellem dem indbyrdes.

Der er ikke den store forskel på, hvor arbejdskrævende de enkelte handlinger er. I de fleste tilfælde handler det blot om at slukke på en kontakt eller dreje på en ventil til en radiator. Det er derfor næppe tid- eller arbejdsindsats, der afgør, om man


20_Klima(5k).indd 60 08/06/12 12.31

udfører en klimavenlig handling. Derimod kan det hænge sammen med kropsliggjorte vaner, som vi kommer til at se nær-mere på i kapitel 7. At det, som for den enkelte er umiddelbart bekvemmeligt, afgøres af vaner, som kan være både klimaven-lige- og ”-uvenlige”.

Der er en indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige handlinger sådan at forstå, at personer, der udfører én af hand-lingerne, også er tilbøjelige til at udføre en af de andre. En ana-lyse af spørgsmålene viser, at tre spørgsmål – at tage varmt tøj på i stedet for at skrue op for varmen, at skrue ned for varmen, når man lufter ud, og at undgå de lange bade – falder på en an-den dimension (dvs. måler noget andet) end de øvrige spørgs-mål. Betragter vi alene de fem øvrige handlinger (at lade lys brænde, efterlade mobiloplader i stikket, undlade at skrue ned for varmen, når man ikke er hjemme, opvarme mere vand, end man skal bruge, efterlade tv på standby), ligger de ifølge en statistisk analyse på én dimension, dvs. at de måler den samme bagvedliggende variabel. Man kan derfor lave en skala for klima-

Tabel 3.2. Andelen af unge, der udfører klimavenlige handlinger. Pct.

Handlinger. Andelen af unge der … Pct.

… skruer ned for varmen, når man lufter ud 69

… ikke lader lys brænde i rum, man ikke er i 68

… ikke efterlader sin mobiloplader i stikkontakten 43

… tager varmt tøj på frem for at skrue op for varmen 40

… ikke tager lange bade 36

… skruer ned for varmen, når man ikke er hjemme 36

… ikke opvarmer for meget vand i elkedel 36

… ikke efterlader tv på stand by 33

Procenttallet angiver, hvor mange unge, der siger, at de ”sjældent” eller ”aldrig” udfører en række udvalgte handlinger. For spørgsmålene om at tage varmt tøj på og om at lufte ud angives den andel, der siger, at de foretager handlingen ”altid” eller ”ofte”. ”Ved ikke”-besvarelser udgør 1-3 pct. og er ikke medregnet. Antal svarpersoner: 2384-2474.


20_Klima(5k).indd 61 08/06/12 12.31

venlige handlinger. Vi optæller det antal gange, en person siger, at han eller hun handler klimavenligt. Skalaen går fra nul til fem. 14 pct. scorer nul på skalaen, dvs. at de aldrig udfører en klima-venlig handling, mens noget færre (5 pct.) scorer det maksi male, nemlig fem klimavenlige handlinger. Gennemsnittet er på 2,1 ud af fem klimavenlige handlinger. Analysen viser altså, at om-fanget af klimavenlige handlinger blandt de unge er relativt be-grænset, og at de først og fremmest vælger at handle klima-venligt, når det ikke giver for store vanskeligheder.

Analyse af klimavenlig adfærd

Denne skala for klimavenlig adfærd er blevet analyseret med den samme grundmodel som i figur 3.1, men naturligvis med til-føjelse af klimavenlig adfærd. Hypoteserne er de samme som i afsnittet om klimavenlige værdier med den vigtige tilføjelse, at vi forventer en sammenhæng mellem værdier og handlinger: at jo flere klimavenlige værdier man har, desto flere klimavenlige handlinger udfører man. Vi antager dog ikke, at der er en be-stemt årsagssammenhæng mellem de to variable, snarere at de er gensidigt forstærkende: Hvis man har mange klimavenlige værdier, vil man sandsynligvis udføre mange klimavenlige handlinger. Handlingerne påvirker dog også værdierne, fordi de er udtryk for, at man går meget op i spørgsmålet om klima-forandringer.

Resultatet af den multivariate analyse er vist i figur 3.3, og den giver et overraskende overskueligt resultat: Den eneste variabel, der har direkte sammenhæng med klimavenlige hand-linger, er klimavenlige værdier.

Klimavenlige handlinger er et indeks, der er baseret på, at man ”sjældent” eller ”aldrig” gør følgende: lader lys brænde i rum, man forlader; efterlader mobiloplader i stikket; undlader at skrue ned for varmen, når man ikke er hjemme; opvarmer mere vand i elkedlen, end man skal bruge; efterlader tv på standby.


20_Klima(5k).indd 62 08/06/12 12.31

Sammenhængene med de øvrige variable, som stort set er iden-tiske med analysen i figur 3.1, er alle indirekte. Fx spiller parti-valg en rolle for omfanget af klimavenlige handlinger, men dette er udelukkende formidlet gennem klimavenlige værdier, mens man ikke kan konstatere, at partivalget har direkte ind-flydelse på klimavenlige handlinger. Det må forklares med, at den enkelte skal have en bevidsthed om sine værdier på klima-områder, før hun eller han handler klimavenligt.

Den stærke betydning af klimavenlige værdier er et centralt forskningsresultat. Det betyder, at klimavenlige værdier har en afgørende betydning for, i hvilken grad man udfører klimaven-lige handlinger. Det betyder ikke, at fx køn ikke har indflydelse på omfanget af klimavenlige handlinger. Det kan vi se ved de indirekte sammenhænge i figuren. Men figuren viser, at køn ikke har en selvstændig betydning for omfanget af klimavenlige handlinger. Sammenhængen formidles af de klimavenlige værdier.

Sammenhængen mellem værdier og handlinger er forholds-vis beskeden, nemlig en partiel gamma på 0,18. Det må tolkes således, at der er andre faktorer end dem, der er med i analysen, der spiller en rolle for omfanget af klimavenlige handlinger. Som vi vil komme ind på i de følgende kapitler, er det nærliggende,

Figur 3.3. Klimavenlige handlinger. Resultat af multivariat analyse

opdragelse

uddannelse

Køn

Partivalg


Klimavenlige handlinger

0,21

0,16

0,37

0,13

0,14

0,14 0,26

0,18


20_Klima(5k).indd 63 08/06/12 12.31

at konkrete livsomstændigheder spiller en vigtig rolle for, hvor klimavenligt man kan eller vil handle. Det er måske særligt indlysende på transportområdet. Bor man ikke i nærheden af offentlig transport, kan man være nødt til at køre i egen bil, uan-set hvilke klimavenlige værdier man har; eller egen bil kan være nødvendig for at få hverdagen til at hænge sammen for en børnefamilie. For at undersøge sådanne formodninger mere konkret, vil vi i det følgende afsnit se på hyppigheden af to trans-portformer, der har stor betydning for klimaspørgsmålet: bil- og flytransport. Vi forventer, at disse transportformer – i modsætning til de ovenstående klimavenlige handlinger – er så afhængige af praktiske forhold, at de ikke alene kan forklares med antallet af klimavenlige værdier. Vi undersøger først, om hhv. klimavenlige værdier og afstand til jobbet spiller en rolle for, om man vælger bil mellem bolig og arbejde, og om børne-tallet og/eller værdier har betydning for, om man vælger bil-transport i stedet for cykel. Dernæst ser vi på værdiernes betyd-ning i forhold til, om man vil vælge at flyve.

Er de unge villige til at bruge bilen mindre?

Først vil vi se på betydningen af transportafstand for, om man vælger bilen i det daglige. Oskar siger:

Man ved, at de ting man har: En stor bil, eller det man gør: fyrer op for radiatoren – så ved man, at det påvirker den globale opvarmning (Oskar, 20 år )

Udsagnet er typisk. De unge ved godt, at biltransport skaber problemer for klimaet. Men mange fremhæver samtidig, at det er praktisk eller direkte nødvendigt at have en bil. Det er især transportafstand og børn, som nævnes af informanterne som grund til at have bil.

Befolkningens transportvaner er overordentlig grundigt undersøgt i de såkaldte transportvaneundersøgelser, som er gennemført af Institut for Transport ved Danmarks Tekniske


20_Klima(5k).indd 64 08/06/12 12.31

Universitet.7 Undersøgelserne indeholder objektive data om sel-ve transporthandlingerne, men ingen målinger af befolkningens bagvedliggende bevæggrunde og værdier. De er derfor af be-grænset direkte nytte for vores projekt, men det styrker validi-teten af begge undersøgelser, at resultaterne på en række om-råder er ensartede, jf. nedenfor.

På linje med transportvaneundersøgelserne viser DUK- projektet ikke overraskende, at længden af transportvejen har afgørende betydning for, hvilken transportform man vælger. Cyklister kører sjældent mere end 10 km på arbejde eller til ud-dannelse. Derimod vokser andelen af brugere af såvel kollektiv trafik som af bil, jo længere afstand man skal tilbagelægge.

Valget af bilen er ofte begrundet med tidsforbrug – det er hur-tigere og lettere end den offentlige transport – og i forlængelse heraf også med økonomi.

interviewer:Er det ikke svært at komme ind til dit arbejde [i København] med det offentlige?

malou: Det er lidt irriterende. Ved at tage bil sparer jeg en halv time hver vej. Det tager kun 20 min. Så i stedet for at bruge tre kvarter hver vej, er der noget tid, jeg kan bruge hjemme. Det er dejligt.

malous k æreste, niels, tilføjer et økonomisk argument: Det kan ikke betale sig at tage det offentlige.

malou: Det er slet ikke økonomisk rentabelt(Malou, 32 år; Niels, 34 år)

Tid og penge er altså vigtige argumenter. Derimod viser en statistisk analyse ganske overraskende, at værdier ikke spiller nogen rolle for transportvalget. Om man har mere klimaven lige eller klimaskeptiske værdier, afspejler sig ikke i, hvilket trans-portmiddel man benytter. Individets måde at organisere sig på, her forstået som afstanden mellem bolig og arbejdsplads, på-virker transportvalget, men i dette tilfælde spiller værdierne ingen rolle. I forhold til biltransport er det groft sagt sådan, at de strukturelle vilkår – dvs. praktiske omstændigheder med at


20_Klima(5k).indd 65 08/06/12 12.31

få hverdagen til at hænge sammen – bestemmer alt, og værdier-ne kun lidt eller intet. Dermed adskiller valg af transportform sig fra de klimavenlige handlinger, vi har undersøgt ovenfor, hvor værdier er afgørende for, om man udfører en handling eller ej.

Bil og børn

Man kan umiddelbart også formode, at valget af transportform hænger sammen med, om man har børn eller ej. Når man har børn, kan det være sværere at få hverdagen til at gå op med cykel og kollektiv transport. Den omtalte transportvaneunder-søgelse (Christensen 2000: 106) tyder dog ikke på, at antallet af børn i familien har betydning for, om man har bil eller ej, når man kontrollerer for de øvrige variable. Men som nævnt inddrager transportundersøgelsen ikke respondenternes værdier, og derfor har vi i DUK-undersøgelsen gennemført en analyse, hvor både børnetal og graden af bekymring for klima-forandringer inddrages som forklaringsfaktorer i forhold til, hvilket hovedtransportmiddel man anvender til arbejde eller uddannelse. Og her viser der sig en sammenhæng.

Figur 3.4 viser, hvilket hovedtransportmiddel man anven-der til arbejde eller uddannelse, alt efter hvor bekymret man er for klimaforandringer, og hvor mange børn man har. For både bilister og cyklister er der to kurver: en for dem, der er bekym-rede, og en for dem, der er mindre bekymrede over klimaforan-dringerne. Også her er der et klart resultat. Jo mere bekymrede folk er for konsekvenserne af klimaforandringer, desto mindre benytter de bil i den daglige transport, og desto mere er de til-bøjelige til at bruge cyklen. Igen kan der være flere forklaringer, som vi desværre ikke har mulighed for at efterforske. Måske er de mest bekymrede mindre tilbøjelige til at anskaffe en bil af værdimæssige grunde, eller måske vælger de at bosætte sig, så afstanden til arbejdet ikke bliver for lang. På baggrund af under-


20_Klima(5k).indd 66 08/06/12 12.31

søgelsen kan vi ikke give sikre forklaringer, men vi kan med sikkerhed konstatere, at de unge, der har børn, oftere benytter sig af bilen. Dvs. at en baggrundsfaktor som antallet af børn spil-ler en afgørende rolle for transportvanen. Men vi kan også se, at børnetallet ikke er den eneste forklaring. Værdier har betydning for, om man vil bruge bil eller ej.

Blandt dem, der ikke har børn, er der kun en lille forskel i valget af transportmiddel, hvilket sikkert også er begrundet i, at der er tale om den yngste del af respondenterne, hvoraf en stør-re andel ikke har råd til at have en bil. Når de unge får børn, sti-ger brugen af bilen voldsomt, og udviklingen fortsætter, når de får barn nummer to, hvorefter kurven flader lidt ud. Tilsvar ende falder andelen af respondenter, der cykler, når de begynder at få børn, og jo flere børn de har, desto færre vælger cyklen. Valg af bilen som hovedtransportmiddel, når man får et barn, kan for

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

00 1 2 3 Børnetal

Bil, ikke bekymret

Bil, bekymret

cykel, bekymret

cykel, ikke bekymret

Pct.

Figur 3.4 Sammenhæng mellem antallet af børn og brug af henholdsvis

bil og cykel som hovedtransportmiddel. Pct.

Af forenklingsgrunde har vi her udeladt resultatet for hhv. ”kollektiv transport” og ”gang” mv. Respondenternes bekymring for klimaforandringer er målt på en tipunktsskala og derefter kategoriseret som hhv. ”ikke bekymret” (værdier mellem 1 og 4) eller ”bekymret” (værdierne 5-10)


20_Klima(5k).indd 67 08/06/12 12.31

nogle sikkert hænge sammen med, at de får barn nogenlunde samtidig med, at de er færdige med en uddannelse, kommer i arbejde og får råd til at anskaffe sig en bil, men det har vi ikke mulighed for at tjekke i vores data.

Har de unge til hensigt at flyve mindre?

Flyvning er en problematisk transportform set ud fra et klima-perspektiv. Det er derfor også en rejseform, man bør undgå mest muligt, hvis man vil begrænse produktionen af CO2. Vi har spurgt de unge, om de vil være parat til at flyve mindre? Det er altså en holdning og ikke en bestemt adfærd, vi måler her.

Der er flere grunde til at flyve, men to er åbenlyse: arbejde eller fritid. I arbejdssammenhæng betyder flytransport mulig-hed for deltagelse i møder eller konferencer. I fritiden er det en nødvendig transportform, hvis man vil holde ferie langt væk fra Danmark. Den ydre nødvendighed i forhold til at flyve er størst i forbindelse med arbejde. Ferien kan man principielt lægge, hvor det skal være, men samtidig er det at flyve forbundet med muligheder for frihed og store oplevelser.

De statistiske analyser viser, at holdningen til at flyve min-dre hænger direkte sammen med fire faktorer: uddannelse, be-kymring for klimaforandringer, urbanisering og køn. Personer med en lang videregående uddannelse er særligt uvillige til at flyve mindre. Desuden er folk i byerne mere uvillige til at flyve mindre. Mænd er mere uvillige til at flyve mindre end kvinder, og jo mindre bekymret man er for klimaforandringer, desto min-dre villig er man til at flyve mindre.

Går vi mere i detaljen, kan vi se, at kønsforskellen mht. at ville flyve mindre forsvinder, når man alene ser på dem, der er mest bekymrede for klimaet, og på de højest uddannede. Det giver anledning til en kommentar i forhold til de teorier fra kønsforskningen, vi nævnte ovenfor. Oldrup og Breengaard (2009) hævdede, at mænds adfærd generelt udløser større kli-


20_Klima(5k).indd 68 08/06/12 12.31

mabelastning end kvinders. Det kan hænge sammen med, at kvinder i almindelighed er lavere placeret i den samfunds-mæssige arbejdsdeling end mænd, og at de derfor fx vil flyve mindre i arbejdsmæssig sammenhæng. DUK-undersøgelsen viser, at når kvinder og mænd er på samme uddannelsesniveau, forsvinder forskellen mht. deres transportønsker. Så bliver flytransport en del af arbejdsbetingelserne.

Alt i alt kan man se, at de højest uddannede er mindst vil lige til at flyve mindre, og at denne sammenhæng er stærkest blandt de ældste, dvs. dem, der har den stærkeste arbejdsmarkeds-placering. Flytransport vender med andre ord den tunge ende opad, blandt andet på grund af forhold i forbindelse med arbej-de. Højtuddannede har gennem deres uddannelse og arbejde oftere brug for at kunne transportere sig med fly. Et eksempel er Camilla, en meget miljøbevidst kvinde, der argumenterer på følgende måde:

… men vil jeg være villig til at vælge fra, der hvor det også gør ondt? Det synes jeg er et rigtig interessant spørgsmål, for det ville nemlig gøre ondt og have betyd-ning i forhold til ens forskerkarriere. Det der med at sige, at nu tager vi et halvt år til England og bor der, det med-fører en hel masse rejseaktivitet frem og tilbage, og tidligere, da jeg boede i England, og min kæreste boede i Tyskland – der var en af os, der fløj hver eneste måned (Camilla, 29 år)

For nogle betyder deres arbejde, studium eller parforhold, at fly-rejser opleves som afgørende nødvendige. Som en del af hver-dagen. For andre er flyrejser sikkert primært forbundet med ferie, hvor muligheden for sol og strand under behagelige for-hold vejer tungt. Vi finder i øvrigt, at folk, der bor i byer, uan-set deres uddannelse, i mindre grad er villige til at flyve mindre. Forklaringen kan måske være, at kulturen i byerne i større grad lægger op til et liv, hvor man rejser længere bort.


20_Klima(5k).indd 69 08/06/12 12.31

Mht. værdier viser analyserne, at de klimavenlige personer inden for alle uddannelseskategorier vil flyve mindre, men vores data er ikke gode nok til en fyldestgørende forklaring på, hvilke overvejelser folk gør sig i forbindelse med flyrejser. Vi kan imidlertid antage, at graden af refleksion er størst blandt de klimavenlige respondenter. De føler det største dilemma, en konflikt mellem to faktorer: ønsket om at bidrage så lidt som muligt til klimaforandringer på grund af flyrejserne og så fly-rejsens nødvendighed (på grund af arbejde) eller attraktion (på grund af ferien). Som Oskar siger: for når man er af sted eller på ferie, og man er i noget dejlig natur, så føler man et større vel-behag, og man føler sig mere tilpas. (Oskar, 20 år)

Disse eksempler på, hvilke baggrundsvariable der kan for-klare brug af fly og bil, giver altså mere nuancerede resultater end den overordnede analyse. Tilsvarende kan vi gå i dybden med de værdimæssige forklaringer. Det gør vi i de næste afsnit, hvor vi diskuterer betydningen af økonomiske overvejelser, net-værk og moral for klimavenlige handlinger og værdier.

Betydningen af økonomi som værdi

I de kvalitative interviews spurgte vi informanterne, om de ind-drog økonomiske overvejelser, når de ville spare på energi-forbruget. Svarene var meget varierende. Nogle, som den unge hjemmeboende mand Asmus, sagde, at han sparede på vandet: Men det er ikke af hensyn til klima og miljø, det er mere for at spare penge. Men det er selvfølgelig et plus, for når man sparer, så tænker man over det. Et andet sted i interviewet erklærer han, at han mener, han bør tage hensyn til sin families økonomi, når han bor hjemme, så derfor er han begyndt at slukke for strøm-men, når jeg ikke bruger den. (Asmus, 19 år)

For at vurdere, om denne type af holdninger er generelle, vil vi i det følgende afsnit se på et spørgsmål fra den repræsen-tative spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har bedt folk om at


20_Klima(5k).indd 70 08/06/12 12.31

Figur 3.5. Sparer på varmen på grund af klima eller penge. Pct.

Antal svarpersoner: 241., ”Ved ikke”-svar og personer, der svarer, at de ”ikke vil spare på varmen” (1,8 pct.) er ikke medtaget.

overveje, om de sparer på energien af hensyn til klimaet eller af hensyn til pengepungen. Spørgsmålet er målt på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder ”af hensyn til klimaet”, og 10 betyder ”for at spare penge”. Fordelingen af besvarelsen kan ses i figur 3.5.

Figuren viser, at flertallet af de unge vil spare på varmen af økonomiske frem for af klimamæssige grunde. Det største antal svarer 5 – hvad der opleves som midten af skalaen, (selv om midten rent matematisk er 5,5). Det er også interessant, at der er en opadgående tendens i den ene ende af skalaen, nemlig en gruppe på 10 pct., der siger, at de alene sparer på varmen for at spare penge.

I det følgende vil vi forsøge at finde ud af, hvad der kan for-klare variationen i svarene på spørgsmålet om prioritering af klima vs. økonomi. Det er nærliggende at inddrage den unges egen økonomi i en fortolkning af, i hvilken grad økonomiske overvejelser spiller en rolle for deres omfang af klimavenlige

35

30

25

20

15

10

5

0

af hensyn

til klimaet

2 3 4 5 6 7 8 9 for at spare penge


20_Klima(5k).indd 71 08/06/12 12.31

handlinger. Man kan forestille sig, at jo bedre ens økonomi er, desto mindre vil man synes, det er nødvendigt at tage økono-miske hensyn.

For unge er indkomsten imidlertid svær at fastlægge. Nogle bor hjemme, andre får en eller anden form for støtte fra deres forældre, og andre igen er så etablerede, at de alene lever af deres personlige indtægt. For at se nærmere på den personlige økonomis betydning har vi derfor alene analyseret de unge, som ikke bor hos deres forældre. Tager man højde for stilling, køn og de øvrige variable i modellen, viser det sig, at der kun er en meget lille grad af sammenhæng mellem egen økonomi og afvejningen af hensynet til klima og økonomi (gamma = 0,08) Jo højere indtægt, desto mindre lægger man vægt på økonomi. Det er muligt, at vi havde set en større spredning i svarene, hvis vi havde spurgt de unge om deres økonomiske råderum (dvs. det beløb, der kan anvendes til forbrug, når alle andre udgifter er betalt), men et sådant mål for den personlige økonomi er svært at få gennem en spørgeskemaundersøgelse.

Den økonomiske forklaring overstråles af andre faktorer. Igen finder vi, at klimavenlige værdier – dvs. bekymringen for og interessen i klimaforandringer, hvor højt emnet prioriteres, og om man tror på eksistensen af menneskeskabte klimaforan-dringer – er de mest betydningsfulde (gamma = 0,29).

Både klimavenlige værdier og den faktiske økonomi kan alt-så lede til, at man forsøger at spare på varmen. Det kan illustre-res med et interview med Rita, en 25-årig meget miljøbevidst civilingeniør. Hun bor sammen med en kæreste, der også: er med på en meget klimavenlig livsstil, men hvor hun gør det ud fra en retfærdighedsvinkel og siger, at: vi har en forpligtelse, gør kæresten det ud fra, hvad Rita kalder for fornuft. Han tænker i penge – hun i værdier, men målet er det samme, og derfor er de fælles om at tænke klimavenligt i hverdagen. To forskellige motivationer kan give samme resultat.

Mht. analysen af de personer, der siger, at de alene er moti-veret af økonomi, finder vi som forventet, at de har meget


20_Klima(5k).indd 72 08/06/12 12.31

færre klimavenlige værdier end de øvrige. Der er også væsent-ligt flere i gruppen af mænd, hvis forældre ikke har været inte-resseret i klimaspørgsmål, og som vil stemme på blå blok. Det er forventede resultater, og der er ikke noget, der tyder på, at an-dre specielle forhold gør sig gældende for denne gruppe. Det er også et tankevækkende resultat. Det viser, at netop denne grup-pe er dem, der er mest fremmede for klimaproblematikken og mindst villige til at gøre noget for at undgå klimaforandringer.

Figur 3.5 viser, at der er mange, der placerer sig i midten af fordelingen. Det kan tolkes som at disse personer er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig – eller måske, at der kan være tale om forskellige afvejninger: På den ene side vil man tage hensyn til økonomien, og på den anden side vil man også gøre noget for klimaet. Resultaterne peger dog på, at hvis politikerne vil bru-ge økonomiske virkemidler til at påvirke energiforbruget, vil mange af de unge blive påvirket af sådanne tiltag. Dette støttes af svarene på et andet spørgsmål, nemlig om man mener, at kli-maforandringer bedst kan modvirkes ved, at borgerne rammes økonomisk (fx gennem skatter) eller ved at appellere til den enkeltes ansvar. Svarfordelingen på dette spørgsmål er næsten identisk med fordelingen ved spørgsmålet fra figur 3.5, idet mange placerer sig i midten, men derudover er der en overvægt, der angiver, at man har et personligt ansvar. Vi vil fortolke resultaterne på den måde, at mange mener, at økonomiske til-tag kan påvirke energiforbruget, men også, at mange vil lade det komme an på situationen eller energiformen. Årsagerne til at handle klimavenligt kan med andre ord være meget varierende. At være bekymret for klimaforandringer og at have klimavenli-ge værdier kan være én årsag til, hvordan man handler, mens økonomi kan være en anden. Undersøgelsen viser, at begge fak-torer har betydning for de fleste unge, men at de to årsager kan blandes på forskellig måde alt efter, hvem man er som person, ens køn, opdragelse, og hvilke handlinger og situationer der er tale om.


20_Klima(5k).indd 73 08/06/12 12.31

Betydning af netværk for klimavenlighed

Inspireret af Ajzen og Fishbein (1980) vil vi i det følgende undersøge sammenhængen mellem betydningen netværk og klimavenlige handlinger og værdier. Ofte vil de personer, man taler om klimaet med, have samme meninger som en selv. Det hænger sammen med en generel mekanisme, nemlig at man er tilbøjelig til at påvirke hinanden i en gruppe, og at man i almin-delighed, hvis man har mulighed for det, vil undgå at være med i grupper, hvor de andres meninger adskiller sig for meget fra ens egne. Helt generelt vil en person i en gruppe overveje, om han eller hun vil fremsætte afvigende synspunkter. Hvis man oplever, at ens synspunkt ikke passer med resten af gruppen, vil man – ofte af frygt for social isolation og eksklusion – modifi-cere sit synspunkt eller undlade at fremføre det. Det kan lede til tavshed, som det er beskrevet i Nolle-Neumanns (1974) klas-siske teori om ”tavshedens spiral”. I forlængelse heraf kan man sige, at folk vil søge fællesskab med personer, der har synspunk-ter, der minder om deres egne.

Vi kan på den baggrund fremsætte den hypotese, at diskus-sioner om klima i en persons netværk forstærker den pågælden-des handlinger på klimaområdet. Vi vil her skelne mellem to former for netværk: familie og venner. For de unge er den nære familie typisk forældrene. Familien er, i modsætning til venner, en gruppe, man ikke selv vælger. Den er også et tidligere, mere langvarigt og måske også dybere netværk end vennekredsen. Derfor vil vi formode, at påvirkningen fra familiemedlemmer er stærkere end påvirkningen fra venner. Analyserne viser imid-lertid ikke den store forskel. I begge tilfælde (også når vi inklu-derer begge variable på en gang i en analyse) finder vi meget beskedne sammenhænge (partiel gammaer på 0,11 og 0,14) mel-lem netværk og handlinger. Der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at det personlige netværk har en væsentlig, selv-stændig betydning for, hvilke klimavenlige handlinger indivi-det udfører. Dette kan pege i retning af, at klimavenlig adfærd


20_Klima(5k).indd 74 08/06/12 12.31

ikke er noget, som er vigtigt i grupperelationer, og dermed heller ikke giver anerkendelse inden for de grupper, de unge fær-des i. Dette vil blive belyst yderligere i kapitel 6.

Betydning af moral for klimavenlighed

Som også Brundtland-rapporten beskrev i 1987, er der desuden en moralsk side af klimadebatten. De underliggende spørgsmål er, dels om det er i orden, at vi i den vestlige verden – gennem afbrænding af fossile brændstoffer – skaber klimaforandringer, der påvirker mennesker i andre dele af verden; dels hvad en ret-færdig fordeling af konsekvenserne af den globale opvarmning er (Jasanoff 2010, Kamminga 2008, Opotow & Clayton 1994).

Der er her tale om et mangfoldigt og komplekst emne. Hvis man tager udgangspunkt i, at atmosfæren er en fælles ressour-ce for alle mennesker, kan det ses som et problem, at nogle men-nesker bidrager mere end andre til den globale opvarmning og dermed skaber problemer for andre end sig selv. Der er både et generations- og et internationalt aspekt af dette problem, De negative konsekvenser af klimaforandringer kan have stor betydning for, hvordan fremtidige generationer kan leve, og ud fra en global betragtning ser vi allerede nu, at mange fattige lande er mere udsatte for konsekvenserne af klimaforandringer end de rige lande. Læg dertil, at de rige lande er blevet rige bl.a. gennem et højt energiforbrug baseret på fossile brændstoffer (Mann 2009). Denne type diskussioner rejser spørgsmål som: Hvad er en fair fordeling af indsatsen mod den globale opvarm-ning og af konsekvenserne af den? – og hvem skal udføre hvilke handlinger for at dæmme op for klimaforandringerne?

Fordelingen af ulemper (eller fordele) mellem lande eller mellem generationer kan altså ses som et spørgsmål om fairness. Skal vi, der lever i den rige verden netop nu, være solidariske med menneskeheden i fremtiden – eller med folk, der lever i andre områder af verden? Skal der etableres det, som Opotow og Clayton (1994) kalder for ”grøn retfærdighed”, dvs. en ret-


20_Klima(5k).indd 75 08/06/12 12.31

færdig fordeling mellem forskellige grupper af de ulemper, der følger af den globale opvarmning? I de kvalitative interviews kommer flere informanter ind på spørgsmål om solidaritet med fattige eller klimaudsatte lande. Fx siger Victor, der læser på uni-versitetet, og som er meget optaget af forholdene i ulandene:

Det er jo nemt at sidde og være økologibevidst og miljø-bevidst, klimabevidst og handle rigtigt i Danmark, som er et sindssygt lille land i verden ... men samtidig handler det også for mange lande om at få en højere levestandard og sundere befolkning, lavere børnedødelighed og sådan nogle ting. Og det er jo svært at sige til dem, at nu må de ikke forurene så meget, hvis det er billigere for dem at fyre med kul, og på fabrikker, og fortsætte destruktiv minedrift og skovfældning… det er nemt for os at sige. Vi lever i et land, hvor vi har råd til det. (Viktor, 29 år)

Sådanne overvejelser peger på, at konsekvenserne af klima-forandringerne kan anskues som et spørgsmål om retfærdighed, om fordeling af ulemper og goder mellem nationerne. Man kan derfor også se klimaspørgsmålet i et moralsk perspektiv, som et spørgsmål om, hvordan man skal opføre sige over for andre mennesker – hvad enten det er mennesker i andre lande eller mennesker ude i fremtiden. Vi vil nu komme lidt dybere ind på dette emne ved at se på sammenhængen mellem moralske værdier og graden af klimavenlige handlinger.

Offentlig eller personlig moral

Inden for værdiforskningen skelner man ofte mellem moral i forhold til det offentlige og moral på det personlige plan. Den såkaldte ”offentlige moral” handler om, hvordan man skal opføre sig over for staten, dvs. en af fællesskabsformerne i sam-fundet. I de europæiske værdiundersøgelser er dette blevet ope-rationaliseret ved hjælp af spørgsmål om, i hvilken grad man bil-liger (eller som det hedder i vores undersøgelse, i hvilken grad


20_Klima(5k).indd 76 08/06/12 12.31

man synes, ”det er i orden”) at foretage følgende handlinger: ”undlade at købe billet i bus eller tog”, ”snyde i skat” eller ”sort arbejde”. Undersøgelser viser, at den offentlige moral i Danmark er høj sammenlignet med andre lande (Gundelach 2004). Man kan se dette som en konsekvens af den universalistiske velfærds-stat, som er vokset frem nedefra i et samspil mellem folkelige bevægelser. Det, vi kalder at have en høj grad af moral i forhold til det offentlige, indebærer, at man gerne vil bidrage til finan-sieringen af offentlige ydelser8. Den offentlige moral kan med andre ord tolkes som en form for solidaritet mht. økonomisk omfordeling i samfundet og finansiering af velfærdsstatsydel-ser. I DUK-undersøgelsen er den offentlige moral målt med de samme spørgsmål, som nævnes ovenfor.

Personlig moral er heroverfor knyttet til mere grundlæg-gende personlige faktorer som egoisme eller altruisme. Baseret på Schwartz’ teori om egoistiske og altruistiske faktorer har Hopper og Nielsen (1991) og Dietz, Dan og Shwom (2007) på miljøområdet fremsat nogle antagelser om, at både samfunds-mæssige normer, personlige normer og de oplevede konsekven-ser af en handling spiller en rolle for, hvordan man handler miljø mæssigt. Mere konkret antages det – her med klimapro-blematikken som eksempel – at opfattelsen af konsekvenserne af ens handling og af det personlige ansvar for at handle har betydning for, om man vil foretage klimavenlige handlinger. Personer, der mener, at klimaforandringer kan være en trussel mod andre mennesker, antages derfor at være mere tilbøjelige til at føle et personligt ansvar for at gøre noget og rent faktisk at handle.

Baseret på en lang række udsagn om, hvad man anser for vigtigt i livet, har vi statistisk udviklet en skala for personlig moral. Skalaen omfatter følgende svar: at handle og leve ansvar-ligt, at kunne acceptere meninger hos andre, som du ikke selv er enig i, at respektere lov og orden, at leve sundhedsbevidst. Skalaen er valideret ift. køn. De to moralmål, offentlig moral og personlig moral, hænger ret tæt sammen (gamma = 0,27), og


20_Klima(5k).indd 77 08/06/12 12.31

de inddrages begge i det følgende til at analysere værdier og handlinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringer.

Moral og klimaværdier

Den følgende analyse starter med at undersøge, om der er en sammenhæng mellem klimavenlige handlinger og de to varia-ble for hhv. offentlig moral og personlig moral. De statistiske analyser giver et kompliceret resultat. Der er ingen direkte sam-menhæng mellem privat moral, og om man udfører klima-venlige handlinger. Det går imod hypotesen. Derimod finder vi som forventet, at jo højere en persons offentlige moral er, desto flere klimavenlige handlinger udfører hun eller han. Mere detaljeret viser analysen imidlertid en sammenhæng mellem privat og offentlig moral, dvs. at den private morals betydning ikke er selvstændig, men kun eksisterer i sammenhæng med den offentlige moral.

Hvis man kombinerer de to variable, finder man, at deres sammenhæng med klimavenlige handlinger forstærker hinan-den. En detaljeret analyse viser, at der er tale om en ret kompleks relation mellem variablene, men med en vis forenkling kan resultatet sammenfattes, som det er sket i tabel 3.3.

Tabel 3.3. Gennemsnitligt antal klimavenlige værdier fordelt

på offentlig og privat moral

Lav privat moral Høj privat moral

Lav offentlig moral 1,6 1,8

Høj offentlig moral 1,7 2,0

For operationalisering af variablene se teksten. Angivelser 0-1 på skalaen for offent-lig moral er regnet som ”lav offentlig moral”, mens 0-3 på skalaen for privat moral er regnet som ”lav privat moral”.


20_Klima(5k).indd 78 08/06/12 12.31

Tabellen viser, hvordan betydningen af de to moralformer forstærker hinanden, men den offentlige moral har den stærke-ste betydning (forskellene lodret i tabellen er størst). Hypote-sen bliver altså bekræftet. Jo mere moralsk man er i forhold til samfundet generelt og i forhold til andre mennesker, desto mere opfører man sig klimavenligt. Det er dog vigtigt at notere, at også de øvrige variable, der har været analyseret i dette kapitel, har betydning. Klimavenlige værdier har direkte sammenhæng med klimavenlige handlinger. Men der er ingen direkte sam-menhæng mellem klimavenlige værdier og de to typer af moral. Desuden spiller partitilhørsforhold og opdragelse (fars interes-se for klimaspørgsmål) på samme måde som privat moral en indirekte rolle for omfanget af klimavenlig handlinger. Konklu-sionen er altså, at moral faktisk hænger sammen med klimaven-lige handlinger, men at betydningen, sammenlignet med andre variable er ret lille og delvis indirekte.

Det er muligt, at moralens begrænsede betydning kan for-klares med, at nogle unge kan være trætte af de mange regler og ”rigtige” meninger. Som når Niels forklarer: Jeg gider ikke, at folk skal fortælle mig, hvordan jeg skal leve, hvad jeg skal gøre og sådan nogle ting. Jeg synes selv, jeg gør det rigtige (Niels, 20 år). Her er der tale om en reflekteret, personlig stillingtagen, som man kan formode gælder mange andre unge, der er vokset op i et familie- og uddannelsessystem, hvor man lægger meget vægt på individualitet. Denne opfattelse kan ikke så let passes ind i de mere kollektivt orienterede moralformer, der har været præ-senteret i dette afsnit.

Den manglende sammenhæng mellem moralske værdier og klimavenlighed kan også tolkes ud fra en opfattelse af, at moralsk tænkning og moralsk handling er fænomener med meget forskellige, nogle gange konkurrerende, mål (Kang & Glassman 2010). De repræsenterer hver sin form og trækker der-for på forskellige ressourcer: Moralsk tænkning hviler på kultu-rel kapital (uddannelse), mens moralsk handlen er forankret i social kapital (netværk). Moralsk tænkning og dermed værdier


20_Klima(5k).indd 79 08/06/12 12.31

læres gennem opdragelse i familie og skole. Den kan give indi-videt anerkendelse og plads i gruppen og viser sig i individets personlige, erfaringsbaserede viden og vaner. Den er relativt stabil. Moralsk handlen, der hviler på social kapital, er derimod baseret på tillid i forhold til at udføre fællesskabsorienterede mål og ses, når noget, som berører fællesskabet, er på spil. Der er altså tale om, hvad Dewey ifølge Kang og Glassman betegner som en ”vital experience” (2010: 22). Moralsk handlen kan der-for ikke adskilles fra aktiviteten eller gruppen. Social kapital opbygges gennem kollektive handlinger og er inkluderende. Forskellen mellem de to illustreres ved, at adgangen til større sociale grupper ikke nødvendigvis sker ved at gøre det rigtige, men ved at være i stand til at sige, hvad det rigtige vil være at gøre. Konsekvensen af dette synspunkt er, at forskellige moral-former, forstået som værdier, ikke nødvendigvis er forenelige, og at en moralform ikke nødvendigvis påvirker en anden. Til-svarende behøver der ikke at være sammenhæng mellem moralske handlinger i forhold til velfærdsstaten og til klimaet, fordi de netværk, der former moralsk handlen, er forskellige.

Klimavenlige værdier og handlinger

De fleste unge er bekymrede for klimaforandringer, og de vil gerne handle mere klimavenligt, dvs. i overensstemmelse med anbefalinger fra det internationale klimapanel. Men der er også forskelle i omfanget af klimavenlige værdier i befolkningen. Kvinder er i den forstand mere klimavenlige end mænd, hvil-ket er på linje med forskningsresultater, der påviser, at kvinder har mere miljøvenlige holdninger end mænd. Vi fortolker det på den måde, at værdiforskellene mellem kvinder og mænd kan ses som udtryk for, at de har fået forskellig opdragelse. Kvinder opdrages i højere grad til værdier knyttet til omsorg og fælles-skab. Det ligger også bag kvinders uddannelses- og erhvervs-valg.


20_Klima(5k).indd 80 08/06/12 12.31

Vores resultater viser endvidere, at længerevarende uddan-nelse betyder flere klimavenlige værdier. Det hænger forment-lig sammen med, at uddannelse øger evne til abstrakt tænkning, hvilket er vigtigt i forhold til et så komplekst emne som klima-forandringer, og at man gennem uddannelse erhverver en øget viden om samfundsmæssige forhold.

Desuden finder vi, at unge, der vil stemme på et parti i rød blok, har flere klimavenlige værdier end unge, der vil stemmer på et parti inden for blå blok. Vi fortolker betydningen af par-tivalg på følgende måde: Klimaspørgsmålet er relativt nyt og uafklaret. Derfor anvender folk nogle generelle politiske orien-teringer til at vurdere, hvordan de skal placere sig i forhold til klimaspørgsmålet.

Vender vi os mod klimavenlige handlinger, er det generelle resultat, at dette primært påvirkes af klimavenlige værdier. Det er ikke overraskende, at jo flere klimavenlige værdier en person har, desto større er omfanget af klimavenlige handlinger. Men det overraskende er, at den eneste direkte påvirkning af klima-venlige handlinger er klimavenlige værdier. Det viser, hvor cen-trale klimavenlige værdier er for at forstå, hvordan folk handler på klimaområdet.

Der er også eksempler på, at værdier slet ikke spiller nogen rolle for handlinger. Det gælder især på transportområdet, ikke mindst i forhold til flyrejser. Her tyder undersøgelsen på, at alene uddannelse spiller en rolle for, hvor ofte man flyver. Jo højere uddannelse, desto oftere vil man i almindelighed flyve. Det er tankevækkende, at flyvning, som klart er en meget brænd-stofkrævende handling, ikke synes at blive påvirket af værdier. Eksemplet med fly og bilkørsel viser, at den enkelte kan have nogle generelle værdier, men at disse vil kunne afbøjes i forhold til konkrete situationer.

Men flyrejser er undtagelsen. Det generelle resultat er, at kli-mavenlige handlinger især hænger sammen med klimavenlige


20_Klima(5k).indd 81 08/06/12 12.31

værdier. Det betyder, at ændringer i befolkningens handlinger på klimaområdet kan påvirkes af værdierne. Eftersom gene relle værdier som partivalg er vigtigt for klimavenlige værdier, tyder det på, at påvirkningen af klimaværdier kan ske ved at udstikke generelle politiske mål for samfundet.


20_Klima(5k).indd 82 08/06/12 12.31

kapitel 4

Hvad unge ved og ikke ved om klimaforandringer

En række undersøgelser har påpeget, at befolkningen i alminde-lighed er for dårligt informeret om klimaforandringer (Bord, Fi-sher & O’Conner 1998, Bulkeley 2000, Nisbet et al. 2007), at man ikke kender de mest basale årsager til klimaforandringer, eller at man har misforstået, hvordan mekanismerne omkring klimaforandringer egentlig virker (Bostrom et al. 1994, Loren-zoni et al. 2006). Det kan siges at udgøre et problem, fordi vi-den iflg. Bord, Fisher og O’Conner (1998) er den vigtigste for-klaring på, hvordan man vil handle på klimaområdet. Disse for-fattere antager altså, at man vil være utilbøjelig til at støtte po-litiske tiltag eller til selv være aktiv i forhold til at reducere ud-ledningen af CO2, hvis man ikke kender de almindeligste bredt anerkendte årsager til klimaforandringerne.

Lav grad af viden om tekniske eller komplekse forsknings-baserede forhold er ikke specifik for klimaområdet. Gentagne undersøgelser – ældre som nye – peger på, at befolkningen ofte er overraskende uvidende om en række af de forhold, der poli-tisk, økonomisk og videnskabeligt påvirker deres hverdag mest (Carpini et al. 1991; Carpini 2000; Galston 2001; Kahlor et al. 2009). I forskningen om betydning af forskningsbaseret viden har der siden 1970’erne været øget fokus på borgernes forståel-se for forskning, med et direkte ønske om at sikre en positiv of-fentlig opinion vedrørende forskningen og dens resultater (Aagaard & Mejlgaard 2003), og en antagelse har været, at be-folkningens viden om forskningens betydning og resultater


20_Klima(5k).indd 83 08/06/12 12.31

ville medføre positive holdninger til forskningen (Mejlgaard & Siune 2001). Dette fokus på viden har herhjemme været gjort til genstand for en række kritiske analyser (Mejlgaard & Siune 2001, Aagaard & Mejlgaard 2003). Konklusionen er, at øget viden hos befolkningen inden for et område ikke nødvendigvis giver anledning til mere positive holdninger til det område, der forskes i, samt at man må inddrage en lang række andre fakto-rer for at forstå, hvordan viden og holdninger hænger sammen.

I dette kapitel vil vi gå i dybden med de unges grad af viden om konsekvenser af klimaforandringer og belyse, hvordan de skaffer sig viden, og i hvilken grad deres viden hænger sammen med klimavenlige handlinger og/eller værdier. Overordnet an-tager vi, at der er nogle selvforstærkende spiraler, dvs. at viden, opsøgning af viden, værdier og handlinger styrker – eller for den sags skyld hæmmer – hinanden gennem gensidig indflydelse.

Global opvarmning – er det noget, man hører om?

Opmærksomheden omkring global opvarmning og klima-ændring er relativt ny. Det internationale klimapanel IPCC ud-gav sin første rapport i 1990 og den seneste rapport, den fjerde, i 2011. Et opslag i mediedatabasen Infomedia – der registrerer artikler i et stort antal danske medier – viser, at ordene ”global opvarmning” blot blev nævnt 49 gange i 1990. Dette tal ændrer sig kun langsomt i årene derefter, og i år 2000 nævnes ordet i 250 artikler. Se figur 4.1.

I år 2004 og specielt 2005 er der en tydelig stigning i antallet af artikler, der omhandler global opvarmning. I 2007 fik IPCC Nobelprisen, hvilket formentlig forklarer den efterfølgende markante stigning i antallet af artikler om emnet, og selvom dette tal falder lidt igen, fastholdes antallet af artikler dog på et langt højere niveau end før 2007. Der er dernæst en voldsom kulmination i 2009, hvilket logisk hænger sammen med klima-topmødet COP15 i København i december 2009. Går vi i detal-jer med tiden omkring topmødet, kan vi se, at der et år, før

84 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 4 · h va d u n g e v e d o g i K K e v e d om K l i m a fo r a n d r i n g e r 85

20_Klima(5k).indd 84 08/06/12 12.31

mødet fandt sted, i januar 2009, blev bragt 848 artikler om global opvarmning, og at tallet i december 2009 – måneden for topmødet – steg til 3043, mens det faldt til 627 i januar 2010, alt-så lige efter topmødet.

Nærværende undersøgelse blev gennemført i foråret 2010 – få måneder efter, at den internationale klimakonference COP15 blev afholdt i København. Selv om omtalen af global opvarm-ning toppede i 2009, var der i årene før og efter topmødet be-tydelig omtale af klimaforandringer. Man kan derfor næsten ikke forestille sig, at nogen i Danmark var uvidende om spørgsmålet om klimaforandringer og global opvarmning. Der var tale om en eksponering af emnet i en sådan grad, at nogle begyndte at benytte begreber som ”klima-mæthed” eller endog ”klima-lede”.

Medierne havde på dette område en dagsordensættende rolle. Jo mere et emne er omtalt i medierne, jo mere bliver be-folkningen eksponeret for det pågældende emne, og desto mere må man antage, at det pågældende emne forekommer relevant for befolkningen (Stamm et al. 2000, Scheufele & Tewsbury 2007, Roessler, 2008). I perioden efter december 2009, mens


Figur 4.1. Antal artikler i danske aviser 2000-2010, hvor ordene ”global opvarmning” optræder.

Kilde: Infomedia

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

02001 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

20_Klima(5k).indd 85 08/06/12 12.31

vi indsamlede størstedelen af data til undersøgelsen, faldt om-talen af den globale opvarmning i aviserne kraftigt, men allige-vel vil vi antage, at tematikken om klimaforandringerne har haft en høj placering i befolkningens bevidsthed sammenlignet med andre af denne type tekniske/politiske emner.

Hvad ved de unge om klimaforandringer?

Som tidligere nævnt er klimaspørgsmålet meget komplekst: Eksperterne er uenige om, hvor alvorligt det er, hvad der ud-løser klimaforandringerne, og hvad klimaforandringerne vil have af konsekvenser. Desuden er det meget vanskeligt at forstå årsagssammenhænge mellem fx udledningen af CO2 og vejrfor-andringer. Det er derfor heller ikke så overraskende, at interna-tionale undersøgelser giver et noget divergerende billede af, hvor meget befolkningen rent faktisk ved om konsekvenserne af klimaforandringerne. Et tyve år gammelt amerikansk studie af veluddannede personer (Read et al. 1994) konkluderede, at dis-se personer ikke forstod sammenhængen mellem afbrænding af fossile brændstoffer, udledningen af CO2

og klimaforandringer. Et komparativt studie fra 2001 (Brechin 2003) viste ligeledes, at man i de fleste lande var ret uinformeret om klimaspørgsmålet. Endvidere kan nævnes en svensk undersøgelse (Sundblad, Biel & Gärling 2011), hvor man mere detaljeret spurgte til viden om klimaets nuværende tilstand, årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringer hos hhv. eksperter, journalister og i befolk-ningen generelt. Her fremgik det, at almindelige mennesker ikke overraskende var de mindst vidende på alle tre områder, lidt mere vidende var politikerne, derefter journalister, og mest vidende var eksperterne inden for alle områder. Studiet finder også, at alle grupperne havde mindst viden om konsekven serne, hvilket er problematisk i forhold til at sikre adfærdsmæssige for-andringer, da viden om risici er en god motivator for at ændre adfærd (Sundblad, Biel & Gärling 2011). I modsætning til disse resultater finder Norgaard (2006) i et norsk lokalsamfund, at folk


20_Klima(5k).indd 86 08/06/12 12.31

generelt var velinformerede om klimaet og klimaforandringer-ne, men at denne viden sjældent omsatte sig i ændringer i hver-dagslivet.

Et relevant spørgsmål er så, hvilken viden de unge har om emnet? Ifølge IPCC medfører de globale klimaforandringer bl.a., at gennemsnitstemperaturen og havvandstanden stiger, at ned-børsmængderne vil ændre sig, at der hyppigere vil komme ekstremt vejr samt et øget antal tørkeområder (IPCC 2007, 2011). Vi har udvalgt nogle af de konsekvenser af klimaforandringer, IPCC har omtalt, og suppleret dem med muligheden for at svare, at en konsekvens af klimaforandringerne vil være, at kli-maet bliver mere behageligt, hvilket er et forhold, der nævnes af de unge i nogle af vores indledende interviews. Vi har der-næst bedt de unge angive, hvilke forhold, den enkelte ser, vil blive resultatet af klimaforandringerne.

Tabel 4.1 viser andelen af svarpersoner, der har sagt, at det pågældende forhold vil blive en konsekvens af klimaforan-dringerne. Man har kunnet svare ja til lige så mange mulig heder, man ville.

Tabel 4.1. Angivelsen af, hvilke konsekvenser klimaforandringer vil have. Pct.

Pct. der nævner konsekvensen

stigende vandstand 78

stigende antal tørkeområder 52

Øget antal storme 50

Øget hungersnød som følge af ufrugtbar jord 45

Øget fattigdom 29

Øget antal konflikter 29

mere behageligt klima 11

ingen af ovenstående 6

Antal svarpersoner: 2521.


20_Klima(5k).indd 87 08/06/12 12.31

Tabellen viser, at langt hovedparten af de unge angiver, at sti-gende vandstand vil være en konsekvens af klimaforandringer. Ca. halvdelen angiver, at klimaforandringer vil forårsage flere tørkeområder og flere storme samt hungersnød. Desuden siger ca. en tredjedel, at klimaforandringerne vil betyde mere fattig-dom. Et lignende antal mener, at klimaforandringerne vil med-føre et mere behageligt klima. Endelig er der blot seks pct., der ikke mener, at nogen af de nævnte forhold vil blive et resultat af klimaforandringerne.

Alle de nævnte syv områder kan anses for at være en konse-kvens af klimaforandringer (Mann 2009), men det er især de tre første, der står centralt i rapporterne fra IPCC. Disse tre forhold har vi af samme grund defineret som den basale viden om klimaforandringerne, idet de angiver meget fremhævede og cen-trale konsekvenser. Vi har derfor konstrueret en vidensskala baseret på, hvor mange af disse tre konsekvenser af klimafor-andringerne, de unge nævner. Vi har udeladt de personer, der indledningsvis angiver, at de ikke mener, der er tale om klima-forandringer, samt de 6 pct., der har valgt kategorien ”ingen af dem”. Såfremt man ikke angiver nogen af de tre konsekvenser, får man 0 point. Angiver man en af dem, får man et point og så fremdeles. De mest vidende om klimaforandringerne i denne definition er således dem, der kan nævne alle tre konsekvenser og derved får tre point. 28 pct. nævner alle tre faktorer, og kun 9 pct. har ikke angivet nogen af dem. Gennemsnittet er 1,8 (ud af tre).

Dette tyder på en ret beskeden konkret viden om klimafor-andringer. Lidt skarpere formuleret kan man sige, at det er mar-kant, at kun godt hver fjerde person kan nævne de tre konse-kvenser, der indgår i vidensskalaen, i en undersøgelse, som er gennemført kort tid efter det store klimatopmøde i København i 2009, hvor netop de her valgte konsekvenser har været i fokus, og klimaproblematikken været højt oppe på dagsordenen.

Overvejelserne om konsekvenserne af klimaforandringerne kan også anskues på en lidt anden måde. Ninna, 18 år og elev på


20_Klima(5k).indd 88 08/06/12 12.31

en teknisk skole, taler her om sine overvejelser vedrørende kli-maforandringerne og deres betydning for hende personligt.

Nogle af mine kammerater synes, at det er meget godt, klimaet ændrer sig, men selv synes jeg godt, at det kan blive for varmt. Jeg synes ikke, det betyder noget særligt, at indlandsisen smelter, men jeg kan da godt se, at det måske vil give færre dyrearter. Og det ærgrer mig, hvis sneen forsvinder på grund af den globale opvarmning, for jeg kan så godt lide at lege i sneen. (Ninna, 18 år)

I realiteten nævner hun helt korrekt en række af de konsekven-ser, der peges på hos IPCC, såsom afsmeltning af indlandsisen og færre dyrearter, men samtidig er hendes argumentations-række på mange måder præget af en tilsyneladende manglende forståelse for hele processen.

Informationsspiraler

Undersøgelser peger på, at en persons viden ikke bare afhænger af, hvor man søger viden og i hvor mange forskellige medier, men også om man søger viden aktivt (Kahlor & Rosenthal 2009). Årsagssammenhængen mellem viden og informations-søgning kaldes af Zhao (2009) gensidigt forstærkende spiraler. Ideen er, at videnssøgning, oplevelsen af viden, faktisk viden og oplevelsen af at være informeret påvirker hinanden gensidigt, uden at man kan tale om en egentlig kausalitet. Det ene leder til det andet, men på komplekse måder. Det peger på, at det at tilbyde information om et emne gennem mange forskellige kanaler er meget betydningsfuldt – især hvis disse oplysninger bruges aktivt (Zhao 2009).

I de følgende afsnit vil vi derfor først belyse omfanget af informationssøgning og derpå kombinere informationssøgen med viden for på den måde at undersøge hvorvidt Zhao’s undersøgelse kan bekræftes i en dansk sammenhæng.


20_Klima(5k).indd 89 08/06/12 12.31

Informationssøgning – hvad kommer først?

Det første spørgsmål lyder: ”Hvor meget gør du for at opsøge viden om klimaforandringer?”. Her angiver tallet 1, at man ”intet” gør, mens 10 betyder, at man gør ”meget”. Hovedvæg-ten af svarene ligger i den lave ende, dvs. at de unge siger, at de ikke gør særligt meget for aktivt at opsøge information på dette område. 42 pct. af de unge har svaret, at de slet intet gør, eller at de gør meget lidt for at opsøge viden om klimaforandringer.

Hvorfra får man viden?

Der er ikke på forhånd grund til at tro, at klimaområdet adskil-ler sig fra mange andre emner med hensyn til, hvordan man bli-ver informeret om det. Det største problem i en undersøgelses-sammenhæng er, at befolkningens mediebrug, og især de unges mediebrug, ændrer sig meget hurtigt i disse år. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne informationssøgning i befolk-ningen over tid.

Vi har i spørgeskemaet spurgt om, hvorfra man modtager information om klimaet, og oplistet en række muligheder. Langt hovedparten nævner – ikke overraskende – massemedierne, radio, tv og aviser, som de vigtigste kilder til viden om klima-forandringerne, jf. tabel 4.2.

Dernæst følger information fra steder såsom skole, familie, venner og fra diskussioner på internettet, og lavest ligger viden, der fås fra miljøorganisationer eller tekniske og videnskabelige rapporter. Som spørgsmålet om internettets betydning er stil-let, er svarene primært udtryk for, om man henter informatio-ner gennem andre brugere i form af blogs med mere. Vi har nem-lig i DUK-undersøgelsen beklageligvis ikke direkte spurgt til den viden, man får via internettets mange ”ikke-sociale” hjem-mesider, hvor man kan hente et væld af viden, teste viden og måle fx eget CO2-forbrug.


20_Klima(5k).indd 90 08/06/12 12.31

Massemedier er altså som forventet den mest brugte kilde til viden, mens det er mere overraskende, at der er så lille forskel på omfanget af brug af andre kilder, såsom samtaler med ven-ner og familie og brug af faglige medier. Det hænger formentlig sammen med, at emnet klimaforandringer i det hele taget ikke er noget, man taler så ofte om med sin familie eller sine venner. Dette støttes af, at undersøgelsen viser, at de unge langt oftere taler om politik og religion med deres venner, end de taler om klimaforandringer. Sammenlignet med sådanne brede emner som politik og religion er klimaspørgsmålet mere begrænset og opleves måske også som mindre vigtigt.

Svarene i DUK-undersøgelsen (2010) viser som forventet, at informationssøgningsmønsteret på klimaområdet i det store og hele følger andre samfundsmæssige områder. Som eksempel kan nævnes, at kulturvaneundersøgelsen fra 2004 (Bille et al. 2005) – som omfatter hele befolkningen – viste, at 91 pct. af dan-skerne får nyheder fra tv, 73 pct. fra avisen, 71 pct. fra radio og 60 pct. fra tekst-tv. Der er altså ikke noget, der tyder på, at sva-

Tabel 4.2. Hvorfra får de unge informationer om klimaforandringer? Pct.

Andel der svarer ”i høj” eller ”nogen” grad. Pct.

radio og fjernsyn 86

aviser 75

skole/ studieplads/ læreplads/ arbejdsplads 45

samtaler med familie 40

samtaler med venner 38

internettet (blogs, diskussionsfora m.m.) 33

miljøorganisationer 32

tekniske eller videnskabelige publikationer 25 Antal svarpersoner: 2517.


20_Klima(5k).indd 91 08/06/12 12.31

rene fra de unge i spørgeskemaundersøgelsen (DUK) adskiller sig fra andre emner eller andre aldersgrupper med hensyn til, hvad der udgør de vigtige informationskilder.

Som man kan se af tabellen, er massemedierne meget cen-trale i informationsfladen, men kun én blandt flere af den enkelte persons informationskilder. Væsentlige kilder til viden om klimaforandringer er også diskussioner med andre men-nesker, viden gennem fagtidsskrifter, deltagelse i diskussions-fora, mm. En vigtig måde at skelne mellem de forskellige medi-er på, er derfor at skelne mellem henholdsvis massemedier, so-ciale medier og faglige medier (Stamm, Clark & Eclabas 2000).

Vi har i tabel 4.3 grupperet medierne i overensstemmelse med denne opdeling og stiller to spørgsmål: For det første: Hvor omfattende og hvor overlappende er brugen af disse tre typer af medier? – og for det andet: I hvilken grad hænger de forskellige former for mediebrug sammen med vidensniveauet om klima-forandringerne?

De tre medieformer defineres på følgende måde: 1) De gene-relle massemedier er her aviser (uanset om disse læses på inter-nettet eller som papirudgave), radio og tv; 2) Sociale medier om-fatter brug af internettet til blogs, diskussionsfora mm. samt dis-kussioner med venner og familie. Diskussioner med familie og venner inddrages, fordi sociale medier handler om at udbrede og diskutere, i lige så høj grad som det handler om at få viden; 3) Faglige medier inkluderer fagtidsskrifter (uanset om disse læses på internettet eller som papirudgave), informationer fra miljøorganisationer samt viden via skole, læreplads med mere. Skolen er her defineret som et fagligt medie, fordi det af en ræk-ke af vores kvalitative interviews med unge fremgår, hvor vigtig skolen og lignende uddannelsesinstitutioner har været i forhold til at få klimarelevant viden.

Vi forventer også en kumulativitet forstået på den måde, at hvis man skaffer sig informationer gennem mere specielle medier – fx faglige medier – vil man også gøre det gennem bredt


20_Klima(5k).indd 92 08/06/12 12.31

tilgængelige medier, dvs. massemedier. Det er lettest at få infor-mationer gennem massemedierne. Dernæst kommer de sociale medier, og endelig er det vanskeligst at skaffe sig informationer gennem faglige medier. Hvis man bruger faglige medier, forven-ter vi derfor, at man også bruger de to andre medieformer.

Kumulativiteten måler vi ved at se på, hvor mange af de unge der benytter mere end en medietype inden for en af de tre medieformer (det kunne fx være både radio og aviser), der også bruger mere end en medietype inden for en eller begge de øvrige medieformer. Tabel 4.3 viser forskellige kombinationer af mediebrug

Tabel 4.3. Kombinationer af mediebrug. Pct.

Pct.

Bruger ingen af de tre medieformer (massemedier, sociale eller faglige medier)

20

Bruger kun massemedier (min. to medietyper)

30

Bruger alle tre medieformer (min. to medietyper inden for hver medieform)

10

Antal svarpersoner: 2258.

Tabel 4.3. viser, at langt hovedparten af de unge kun bruger for-skellige massemedier som kilde til at opsøge viden om klima-forandringer, og at 20 pct. af de unge ingen medier bruger til at søge viden om klimaforandringerne i. Tallene viser, at flertallet af de 40 pct., der ikke fremgår af skemaet, kombinerer masse-medierne med forskellige typer andre medier.

Viden og informationssøgning

Efter at have beskrevet videns- og informationssøgningsformer-ne vender vi nu tilbage til Zhaos hypotese om gensidigt forstær-kende spiraler. Denne hypotese indebærer, at vi skal forvente


20_Klima(5k).indd 93 08/06/12 12.31

at finde sammenhænge mellem de fire mål, vi har benyttet: Objektiv viden, subjektiv viden, aktivitet i informations søg-ningen og mediebrug. I figur 4.2 har vi illustreret sammenhæn-gen mellem de fire variable. Figuren er resultatet af en multiva-riat analyse, der inkluderer de samme variable, som ellers er be-nyttet i bogen, men vi viser kun de indbyrdes sammenhænge mellem de fire variable.

Figuren giver et resultat, der støtter Zhaos hypotese. Der er – som forventet – positive sammenhænge mellem næsten alle de fire variable, hvilket kan fortolkes på den måde, at de gensi-digt forstærker hinanden. Men samtidig må det noteres, at der

Figur 4.2. Analyse af fire vidensvariable

Variablene er omkodet på følgende måde: ”opsøger viden” og ”hvor godt man er informeret”: værdi 1-3 = 1, 4-5 = 2, 6-10 = 3; ”antal medier ”: 0-1=1, 2-3=2, 4-8 = 3. Om-kodningen er baseret på et skøn ud fra en kollapsanalyse.

opsøger man viden

hvor informeret er man selv

omfang af formel viden

antal medier

0,40

0,25

0,12

0,67

0,47

0,16


20_Klima(5k).indd 94 08/06/12 12.31

er meget stor forskel på styrken i sammenhængene. Jo større tal-let mellem to variable er, jo stærkere er sammenhængen. Den stærkeste sammenhæng er der således mellem, hvorvidt man aktivt opsøger viden, og hvor informeret man føler sig om em-net. Den næststærkeste sammenhæng er mellem, hvorvidt man opsøger viden, og hvor mange medier man opsøger viden i. På samme måde er der en stærk sammenhæng mellem, hvor infor-meret man føler sig, og antal medier man søger viden i. De sva-geste sammenhænge finder vi i relationerne mellem konkret vi-den og de tre andre variable. Der er en tendens til, at ”oplevelse af viden”, ”mediebrug”, ”aktiv opsøgning af viden” og ”bekym-ring” følges ad. Man kan opfatte det på den måde, at de, der er bekymrede for klimaforandringerne, interesserer sig mere for dette emne i medierne, og derved erhverver de sig yderligere vi-den. Man kan derfor antage, at medierne bruges strategisk se-lektivt, dvs. at man læser og anvender de af mediernes oplysnin-ger, der passer ind i ens eget mentale billede. Gennem denne så-kaldte selektive perception fremkommer en gensidigt forstær-kende spiral af viden, mediebrug og bekymring over for klima-forandringer.

Men det interessante og på sin vis foruroligende er, at disse tre variables sammenhæng med faktisk viden ikke er impone-rende. Dette kunne lede til en nærmere specifikation af Zhaos hypotese, nemlig at søge- og informationsadfærden ikke nød-vendigvis afspejles i korrekt viden. Medierne, herunder inter-nettet, gør enorme vidensmængder tilgængelige. Man kan dog ikke tage alle disse informationer til sig, men må udvælge dem, man opfatter som vigtigst eller mest relevante. Der er derfor for-mentlig en tendens til, at de unge bekræfter sig selv i bestemte vidensopfattelser, som de anser for rigtige, men som ikke altid repræsenterer den (korrekte) viden, som fremsættes af de cen-trale eksperter. Vi har dog desværre ikke mulighed for at gå nær-mere ind i dette spørgsmål ud fra de eksisterende data.


20_Klima(5k).indd 95 08/06/12 12.31

Hvem ved mest om klima?

Den følgende analyse er en undersøgelse af, hvilke unge der har den højeste grad af viden. Det gøres ved hjælp af standardana-lysemodellen, der anvendes generelt i denne bog, jf. appendiks, idet vi dog udvider modellen ved at inddrage svarpersonens klimavenlige værdier og handlinger (jf. kapitel 3). Som påvist i kapitel 3 er der sammenhæng mellem omfanget af klimaven lige handlinger og værdier, og vi antager nu i forlængelse af tesen om informationsspiraler, at personer, der har mange klimavenlige værdier og klimavenlige handlinger, også vil have et højt niveau af viden. Vi forudsætter ikke en bestemt årsagssammenhæng mellem disse variable, men tror snarere, at de gensidigt forstær-ker (eller svækker) hinanden. Unge, der har mange klimaven-lige værdier, har måske opbygget dem ved at erhverve sig viden om klimaet, men også den omvendte proces kan finde sted: Hvis man har klimavenlige værdier, vil man gerne vide mere om kli-maet og skaffer sig derfor mere viden. Vi har endelig suppleret modellen med en variabel, vi kalder ”tillid til forskerne”, fordi Mejlgaard og Siune (2001) argumenterer for, at viden bl.a. påvir-kes af dette spørgsmål. Resultatet af analysen er vist i figur 4.3.

Af oversigtsgrunde er de indirekte sammenhænge med køn, alder og familiens interesse i klimaproblemer ikke medtaget. De følger det sædvanlige mønster, der er blevet dokumenteret i denne bog.

Som det fremgår, viser graden af tillid til forskerne sig ikke at påvirke omfanget af viden, måske fordi folk skaffer sig viden fra mange forskellige kanaler. Dette fremgår ved, at variablen, der måler tillid til forskerne, ikke har vist sig at have signifikant sammenhæng med nogen af de øvrige variable, hvorfor den er taget ud af figuren. Figuren viser derimod, at det, vi har kaldt klimaværdier, nemlig hvorvidt klimaforandringerne bekymrer en, om klimaforandringerne interesserer en, og om det er noget, man prioriterer i forhold til andre ting i livet, påvirkes af


20_Klima(5k).indd 96 08/06/12 12.31

uddannelse, generelle politiske værdier, klimavenlige hand-linger samt i særlig grad den unges viden om klimaforandrin-gerne. Sammenhængen mellem partivalg og ens klimaværdier er ganske stærk (0,26). Som nævnt i tidligere kapitler ser det ud til, at der er større skepsis over for klimaeksperter som IPCC på højrefløjen i dansk politik end på venstrefløjen. Det mest påfal-dende er heroverfor, at omfanget af klimavenlige handlinger ikke har nogen direkte sammenhæng med viden om klimaet. Sam-menhængen formidles af klimavenlige værdier. Det betyder, at viden kun påvirker handlinger gennem et filter af klimavenlige værdier. Hvis man analyserer svarene uden at tage højde for, hvilke klimavenlige værdier de unge har, er der stort set ingen sammenhæng mellem viden og handlinger på klimaområdet.

Linjer mellem variablene viser signifikante sammenhænge. Tallene på linjerne er partielle gamma-koefficienter, dvs. at sammenhængen er kontrolleret for alle andre sammenhænge i modellen. Indirekte sammenhænge med baggrunds-variable er ikke vist her.


Figur 4.3. Viden om klimaforhold. Resultat af multivariat analyse

uddannelse Partivalg

Klimavenlige handlinger


viden om klimaforhold

0,21

0,36

0,16

0,16

0,26

20_Klima(5k).indd 97 08/06/12 12.31

Det er et tankevækkende resultat. Teoretisk kunne man fore-stille sig, at viden var en forudsætning for handling, idet fx Bord, Fisher og O’Conner (1998) som nævnt har påvist en sammen-hæng mellem viden og intentioner om at handle klimavenligt. Vi fortolker resultatet som udtryk for, at de unge, og forment-lig alle andre også, ikke opfatter viden som noget objektivt. Der-imod fortolkes viden, og dermed hvad man skal opfatte som korrekt viden, ud fra den enkelte unges værdier.

Dette resultat har stor praktisk betydning, hvis man vil lave kampagner for at påvirke folks handlinger på klimaområdet. Den mest almindelige form for kampagner på klimaområdet har indtil nu primært fokuseret på at give folk mere viden om omfanget af CO2-produktion i håbet om, at denne viden kunne overbevise dem om nødvendigheden af at ændre adfærd. Analysen viser, at viden altid tolkes gennem værdier, såvel generelle politiske værdier som de specifikke klimavenlige vær-dier. Derfor vil det næppe give mening at lave generelle kam-pagner, der baserer sig på at formidle såkaldt objektiv viden. I stedet burde man lave forskellige kampagner, der tager ud-gangspunkt i, at folk med forskellige værdier opfatter klima-problematikken og dermed også, hvad der er gyldig viden på dette område, på vidt forskellig måde.

Klimaværdier er centrale for viden

Undersøgelser viser, at de unge først og fremmest får informa-tioner om klima fra massemedierne, og det gælder også i denne undersøgelse. Andre medieformer, såsom sociale medier og fag-lige medier er ligeledes almindelige, men man bruger faktisk altid massemedierne, uanset at man også bruger de andre medier. Hvis man spørger til de unges konkrete viden om kon-sekvenserne af klimaforandringerne, får man et resultat, som man næppe kan kalde for overbevisende i betragtning af den store omtale, der har været af klimaproblematikken. Omfanget


20_Klima(5k).indd 98 08/06/12 12.31

af viden om klimaforandringer er naturligvis interessant i sig selv, men det er også vigtigt at se på, i hvilken grad viden hæn-ger sammen med klimavenlige handlinger. Argumentet er ikke, at viden om et bestemt emne er årsag til handlinger, men blot at viden og handlinger hænger sammen og virker gensidigt for-stærkende. Og her viser det sig, at sammenhængen mellem viden og handlinger altid er formidlet af værdierne. Et væsent-ligt resultat er således vigtigheden af at inddrage såvel gene relle politiske værdier som konkrete værdier i forhold til klima-forandringer, hvis man skal forstå, hvor meget viden de unge har om klimaforandringer. Det har en vigtig praktisk konse-kvens for formidling af viden om klimaforandringer: Hvis en sådan formidling ikke tager hensyn til værdier hos modtagerne af informationen, vil den formentlig ikke have nogen effekt. Man kan tolke resultaterne på den måde at de unge er delt i flere offentligheder, nogle hvor der er høj grad af accept af klima-problematikken. Disse unge ved også relativt mest om klima-forandringens konsekvenser. Men der er også mange unge, som er skeptiske i forhold til klimaproblematikken, og som ikke kan påvirkes gennem mere konkret faglig viden.


20_Klima(5k).indd 99 08/06/12 12.31

kapitel 5

Klima og politisk handlen

Som de tidligere kapitler har vist, er der en sammenhæng mel-lem den enkeltes politiske stillingtagen og omfanget af klima-venlige værdier, handlinger og viden. For at undersøge dette nærmere beskriver vi i dette kapitel sammenhængen mellem de klimavenlige værdier, de unge nævner, deres politiske tilhørs-forhold, hvem, de mener, har ansvar for at gøre noget ved klima-problemerne, samt hvilke tiltag de unge støtter.

I figur 5.1 vises sammenhængen mellem, hvor mange klima-venlige værdier der angives af de unge, og hvilket parti de svare-de, at de ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Figuren viser, at personerne med flest klimavenlige værdier, er de unge, der vil stemme på Enhedslisten, efterfulgt af Social-demokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De mest klimaskeptiske er de unge, der vil stemme på Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre og Det konservative folke-parti. De, der ikke vil stemme eller ikke har mulighed for det, og de, der ikke ved, hvad de vil stemme, ligger på samme niveau som de klimaskeptiske partier, men er ikke inkluderet i figuren.

Det ser altså ud til, at de unge, der sympatiserede med rege-ringen – som i 2010, da vi gennemførte undersøgelsen, bestod af Venstre og Konservative med Dansk Folkeparti som støtte-parti – er de mest skeptiske over for klimaproblemerne, mens de, der ville stemme på oppositionen, er de mest klimavenlige. Eller sagt på en anden måde: i dansk politik har venstrefløjens vælgere flere klimavenlige værdier end højrefløjens. Holdnin-gen til klimaspørgsmålet er med andre ord en afspejling af den

5 · K l i m a o g P o l i t i s K h a n d l e n 101

20_Klima(5k).indd 100 08/06/12 12.31

opdeling i dansk politik, som vi finder på mange andre politi-ske områder.

Man må samtidig notere, at rækkefølgen af partier i tabellen ikke fuldstændigt svarer til den traditionelle opdeling i højre-venstre, idet dem, der vil stemme på Radikale Venstre, tilslut-ter sig flere klimavenlige værdier, end dem, der vil stemme på Socialdemokraterne. Der er ikke forskel på omfanget af klima-venlige handlinger blandt dem, der ville stemme på Det radika-le venstre, og dem, der ville stemme på Socialistisk Folkeparti. Rækkefølgen i partivalget i forhold til klimaspørgsmålet afspej-ler altså ikke alene en traditionel højre-venstredimension (vur-deret ud fra fordelingspolitik), men også en ny dimension (ofte kaldt for den værdipolitiske dimension), som omhandler moralske og kulturelle værdier (Jenssen 1993, Borre 2005, 2011).

5 · K l i m a o g P o l i t i s K h a n d l e n 101

Figur 5.1. Gennemsnitligt antal klimavenlige værdier og partivalg.

Antal svarpersoner: 1855. 10 personer, der stemte på Kristendemokraterne, er ikke medtaget på grund af tallets ringe størrelse. Svarene fra 590 personer, der enten ikke havde stemmeret ved det seneste valg, svarede ’ved ikke’ eller ikke ville svare på spørgsmålet, er ikke medtaget i figuren.

dansk folkeparti

venstre

liberal aliance

Konservativt folkeparti

socialdemokraterne

det radikale venstre

socialistisk folkeparti

enhedslisten

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4

20_Klima(5k).indd 101 08/06/12 12.31

Personer, der vil stemme på rød blok, har generelt flere klima-venlige værdier end personer, der vil stemme på blå blok. Så-danne betydelige partibaserede forskelle med hensyn til hold-ninger er også fundet i USA, hvor demokrater har langt flere klimavenlige værdier end republikanere (Borick & Rabe 2010; Malka, Krosnick & Langer 2009). Vi vil her argumentere for, at forklaringen er, at klimaområdet, som er et komplekst videns-område, er vanskeligt at sætte sig ind i. De fleste personer væl-ger derfor den lette udvej: at læne sig op ad nogle holdninger, de allerede føler sig fortrolige med.

For at beskrive denne mekanisme tager vi udgangspunkt i den klassiske amerikanske undersøgelse American Voter (Cam-bell et al. 1960/1980), hvori partier karakteriseres som aktører, der forsyner individer med stikord eller ledetråde, som aktør-erne kan bruge, når de vurderer elementer i politik. En væsent-lig forklaring er, at den enkelte gerne vil undgå uvished og have sine personlige synspunkter til at passe sammen (Borick & Rabe 2010). Ifølge Kam (2005) er der to forskellige refleksionsproces-ser, som folk gør brug af, når de tænker politisk. En, der kræver relativt små anstrengelser, og en, der kræver relativt store an-strengelser. I det første tilfælde bruger man ret simple metoder til at danne sine meninger. I det andet tilfælde gør individet en større indsats for at skaffe sig viden. Vi antager, at det komplek-se klimaområde for de fleste unge er kendetegnet ved, at man danner meninger på den lette måde, dvs. ved at tage stikord fra partierne. Denne type meningsdannelse, altså at man uden de store overvejelser lader sig påvirke af en bestemt informations-kilde, kaldes ”heuristisk bearbejdelse” (Kam 2005). Der er ikke nogen speciel grund til tro, at danske unge er godt informeret om de forskellige partiers politik på klimaområdet. Snarere er der en mere diffus sammenhæng mellem partivalget og klima-spørgsmålets betydning. Gennem medier hører og ser man op-fattelser hos bestemte politikere, og det danner grundlag for en generel opfattelse af, hvad partiet står for, og dermed hvilken opfattelse man selv har af klimaspørgsmålet. Kams undersøg-

102 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 5 · K l i m a o g P o l i t i s K h a n d l e n 103

20_Klima(5k).indd 102 08/06/12 12.31

else, der vedrører holdningen til radioaktiv bestråling af føde-varer, tyder på, at de personer, der er mest politisk bevidste, ikke i så høj grad lader sig påvirke af stikord fra partierne. Det lyder sandsynligt, at dette også gælder for klimaspørgsmålet, men vi har ikke mulighed for at undersøge dette nærmere i dette projekt.

Man kan altså formode, at årsagen til, at tilknytningen til politiske partier spiller en rolle for holdningen til klimaforan-dringer, er, at der er tale om et komplekst område, som det vil være vanskeligt at få tilstrækkelige oplysninger om til at danne en selvstændig vidensbaseret holdning. Derfor benytter den enkelte sig af den nemme udvej: Man danner opfattelser på om-rådet ved at skele til en politisk aktør, man stoler på: det politi-ske parti.

I vores data er det ikke muligt at afgøre, om man vælger parti ud fra holdningen til klimaet, eller omvendt: at partival-get påvirker, hvordan man opfatter klimaproblemerne, dvs. at man især har tillid til informationer, der kommer fra et parti, man kan identificere sig med. Men eftersom klimaspørgsmålet for de fleste har en ret perifer betydning, kan man nok for mode, at påvirkningen især går fra partitilknytning til klima og ikke omvendt.

Sammenhængen mellem partitilknytning og holdninger til klimaændringer skærpes formentlig, når der er tale om en skarp opdeling af politiske blokke, hvoraf den ene har regeringsmag-ten. Således argumenterer Antonio og Brulle (2011) for, at hold-ningen til klimaspørgsmålet er en del af en generel politisk polarisering mellem demokrater og republikanere i USA. Det er tænkeligt, at de seneste års politiske udvikling i Danmark på samme måde har ført til dannelsen af to blokke, der står relativt skarpt over for hinanden. Denne profilering af modsætningen mellem to grupper af partier kan tænkes at have betydning for mange forskellige områder af politik.

Konklusionen er således, at den generelle politiske holdning hænger sammen med værdier og handlinger på klimaområdet.


20_Klima(5k).indd 103 08/06/12 12.31

Uden at dramatisere forskellene mellem personer, der vil stem-me hhv. rødt eller blåt, kan man sige, at der går en politisk skille-linje iblandt de unge på dette område. Det er et vigtigt resultat for forståelsen af værdier og handlinger på klimaområdet, men det har som nævnt i forrige kapitel også praktiske konsekven-ser. Hvis en myndighed vil informere om klimarelaterede spørgsmål, skal man være opmærksom på, at befolkningen på dette område er delt i forhold til deres politiske anskuelser.

I de følgende afsnit analyserer vi mere konkrete forhold ved-rørende de unges relation til politiske processer. Vi ser først på, hvem de unge mener, skal gøre noget i forhold til de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Dernæst på opfattel serne af, hvad de unge forventer af politikerne, og endelig på, hvilke konkrete politiske tiltag de unge kan acceptere.

Hvem har ansvaret for at gøre noget?

En række sociologer fremhæver, at for de unge i det nutidige samfund vil ”det personlige projekt” få stadig større betydning. Hos Giddens (1996) er argumentet, at menneskers identitets-dannelse i stigende grad er baseret på individuelle valg og ikke givet af tradition eller social baggrund. Selvidentiteten skabes og opretholdes konstant gennem refleksivt begrundede valg. Dette giver frihed, men medfører også, at man oplever en høj grad af ansvar for at træffe de rigtige valg og fravalg og for de situationer, vi bringer os i arbejdsmæssigt, følelsesmæssigt osv. Det er en vigtig pointe hos Giddens, at det moderne menneske hele tiden må være åbent for forandring og tilpasse sig nye situ-ationer – et forhold, der også vil gælde for klimaet og dets for-andringer.

Også Bauman (1991) nævner samme aspekt, men er mere præcis omkring moral og ansvar i det nutidige samfund. I og med at der er så mange handlemuligheder, er man som individ nødt til at stå til ansvar for, hvad man vælger, og hvad man væl-ger fra. Samtidig mangler man som individ disse faste rammer,


20_Klima(5k).indd 104 08/06/12 12.31

fordi traditioner og tidligere tiders faste institutioner opløses eller ændres. Derfor skal man som individ være bevidst om, at man gennem sine valg er med til at bestemme, hvordan sam-fundet kan udfolde sig. Gennem forbrugerboykot kan vi fx påvirke de store virksomheder, og gennem forbrug accepterer eller fravælger vi ny teknologi og støtter nogle virksomheders produktionsformer frem for andres. Det betyder ifølge Bauman, at det moralske ansvar for de udførte handlinger vender tilbage til det handlende individ (Bauman 1991). Dermed mener han også, at det moderne menneske ikke kan undslå sig ansvaret for eller de moralske forpligtelser knyttet til de valg, det foretager.

Vi forventer derfor, at de unge i betydelig grad vil betone deres personlige ansvar i forhold til at påvirke klimaforandrin-gerne. Ansvaret for egne handlinger vil betyde, at de først i anden omgang vil mene, at det er virksomhederne, Folketinget og videnskaben, der har ansvaret for at handle på dette område.

For at undersøge den oplevede ansvarsfordeling set fra de unges synspunkt har vi i undersøgelsen spurgt, hvem, de unge mener, har ansvaret for at modvirke klimaforandringerne. Der er skelnet mellem fire muligheder: den enkelte borger, virksom-hederne, Folketinget og videnskaben. Man har haft fem svar-muligheder (”helt enig”, ”enig”, ”hverken enig eller uenig”, ”uenig” og ”helt uenig”). Tabel 5.1. giver en oversigt over an-delen, der har svaret ”meget enig” eller ”enig”.

Tabel 5.1. Hvem har ansvaret for at modvirke klimaforandringer? Pct.

Andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig”

videnskaben ved at opfinde tekniske løsninger 56

folketinget gennem lovgivning 63

virksomhederne ved at producere bæredygtigt 78

den enkelte borger gennem den daglige adfærd 84 Antal svarpersoner 2320.


20_Klima(5k).indd 105 08/06/12 12.31

Som det fremgår af tabel 5.1 bekræftes hypotesen om, at de unge tillægger sig selv det største ansvar for at modvirke klima-forandringerne. Ansvaret for eget liv og egne valg ser ud til at spille en rolle for, at næsten alle unge er ”enige” eller ”helt enige” i, at de i deres daglige adfærd har et ansvar for at gøre noget for at modvirke klimaforandringerne. Det understøtter vores antagelse om, at individualiseringen i udpræget grad ser ud til at medføre, at de unge tillægger sig selv et stort ansvar.

En meget stor gruppe, nemlig 3/4 af de unge, mener, at virk-somhederne bærer et ansvar for at modvirke klimaforandringer ved at producere bæredygtigt. Svaret kan fortolkes i forlæng else af den høje andel, der siger, at det er et personligt ansvar. For virksomhedernes vedkommende er det også et konkret ansvar at gøre noget for klimaet ved at indrette produktionen på en bæ-redygtig måde.

Lavest placeret er opfattelsen af, at videnskaben har ansvaret for at udvikle opfindelser, der kan modvirke klimaforandringer. Det er dog stadig mere end halvdelen af de unge, der mener dette (56 pct.). 63 pct. mener, at det er Folketingets ansvar at gøre noget, altså at der er tale om et generelt politisk ansvar. Vi ved desuden fra de kvalitative interviews, at mange unge ofte efterlyser, at politikerne gør noget. Som Cille siger: Det er alli-gevel sådan et stort emne, klimaet, så der er politikere, som skal fortælle mig ’nu skal du gøre dét’. (Cille, 19 år)

Malou kræver endnu stærkere politisk stillingtagen og hand-ling:

Hvordan vi lever og sparer på lyset, det betyder ikke noget, det er der mange, der tror. Men det gør det ikke, du kan prøve at regne på det. Og man når stadig ikke grænseværdierne, selvom vi mørklagde hele Danmark. Vandstanden ville ikke blive påvirket. Så derfor er det tarveligt, når politikerne siger, at det er individets ansvar, og ’nu må vi spare på lyset og CO2-en’, som om man har et håb om at kunne hjælpe. (Malou, 32 år)


20_Klima(5k).indd 106 08/06/12 12.31

Der kan være en metodologisk forklaring på, at der er så relativt få, der siger, at det er Folketingets ansvar, nemlig at man mener, at meget regulering på klimaområdet kan (eller bør) foregå i internationale sammenhænge og ikke kun nationalt. I så fald er det ikke så meget Folketinget i sig selv, men internationale poli-tiske aktører, der har ansvaret for handlinger. Nærmere analyser giver dog ikke grund til at tro, at svarpersonerne i spørgeskema-undersøgelsen har en så nuanceret læsning af spørgsmålet.

Alt i alt tyder svarene på, at de unge tager det personlige ansvar for klimaforandringerne meget alvorligt og overfører det personlige projekt fra andre dele af deres liv til også at gæl-de klimaet. Alle fire aktører opfattes dog som betydningsfulde. Det er derfor interessant at vurdere, hvordan de unge forholder sig til kombinationer af svar på de fire spørgsmål.

Sammenhæng mellem de fire aktører

35 pct. af de unge er enige eller meget enige i alle fire spørgsmål, dvs. at de mener, at både videnskab, Folketinget, virksomhed-erne og den enkelte borger har et ansvar for at gøre noget.

Rita er et – måske ekstremt – eksempel på en person fra denne gruppe. Hun er uddannet ingeniør og arbejder til daglig med miljø- og klimaproblemer. Det bekymrer hende, at vores levevis har medført en masse klimaproblemer, som vi, ifølge hende, ikke vil gøre noget effektivt ved. Hun er sådan set lige-glad med, hvad der motiverer til handling, hvis der bare hand-les, og det, der sker, er fornuftigt. Hun mener, at der gøres alt for lidt fra politisk side, og at de nationale regeringers indsats er skuffende hele vejen rundt. Men initiativet må komme fra regeringerne; det er herfra, de store ændringer skal komme, siger hun. Regeringerne har pligt til at lovgive og regulere, så de rigtige handlinger bliver lettere og mulige. Rita finder det blandt andet absurd, at det er billigere at flyve over korte distancer end at tage toget (fx mellem Aalborg og København – en rejse, hun ofte foretager). Hun mener samtidig, at den enkelte unge har et


20_Klima(5k).indd 107 08/06/12 12.31

vist ansvar, men at man ikke kan forvente, at folk har viden og indsigt hele vejen rundt. Man kan dog, ifølge Rita, forvente, at folk gør noget for at vise deres engagement på klimaområdet.

I almindelighed viser resultaterne, at unge, der betoner det individuelle ansvar, også tildeler de tre andre aktører et politisk ansvar for at handle i forhold til klimaproblemerne. Sten, der går meget op i klimaspørgsmålet, udtrykker det på følgende måde:

Ja, man kan gøre alt muligt som forbruger, men det er svært at ændre verden fra sin dagligstue. Mit forbrugsmøn-ster kan jeg ændre, men der er stadig nogle ting, som rege-ringen eller staten må tage stilling til. Det er også derfor, jeg har valgt nogle stedfortrædere (dvs. politikere), som jeg mener, kan gøre det godt (Sten, 25 år)

Efter Stens mening er klimaet og klimaforandringerne et globalt problem. Egentlig politisk handling kræver, at politikere fra hele verden gør noget sammen. Han beklager derfor, at der ikke blev enighed om noget på COP15, men forestiller sig, at man måske kunne blive enige om at gøre noget regionalt, fx i Norden.

Tillid til handlekraft

Som nævnt ovenfor er Urrys pessimisme mht. at få opbakning til politikker om klimaforandringer også begrundet i folks generelt ringe tillid til de offentlige institutioner (Urry 2011). En sådan opfattelse falder i tråd med den amerikanske politolog Robert Putnams kendte tese om, at der siden 1980’erne sker et fald i den sociale kapital, dvs. den generelle tillid og de sociale bånd i samfundet (Putnam 2000). Denne beskrivelse passer imidlertid ikke på danske forhold (Torpe 2003), og i øvrigt hel-ler ikke på udviklingen i mange andre europæiske lande. Der er heller ikke noget, der tyder på et fald i tilliden til offentlige institutioner. Tværtimod har man i Danmark inden for de


20_Klima(5k).indd 108 08/06/12 12.31

seneste årtier kunnet iagttage en øget tillid til en række offent-lige institutioner herunder til Folketinget (Svensson 2011).

Også i vores undersøgelse af de unge kan vi se en høj grad af tillid til Folketinget generelt, idet 62 pct. af de unge svarer, at de har ”meget stor” eller ”stor” tillid til Folketinget. Spørger vi mere konkret om deres tillid til, at Folketinget arbejder for at bekæmpe klimaforandringer, falder tilliden betydeligt, nemlig til 46 pct. Den konkrete tillid er altså lavere end den generelle, hvilket tyder på, at de unge ikke føler sig helt overbevist om, at man kan have tillid til, at politikerne vil gøre det rigtige på klimaområdet.

Politiske indgreb

Skal man gribe ind over for klimaforandringer, vil det i de fleste tilfælde betyde, at man tvinges til nogle afsavn og omkostnin-ger. Det vil også kræve en ekstra indsats. Spørgsmålet er, hvad de unge vil være med til at acceptere? Vi forventer, at de unge i almindelighed vil sige, at de er villige til at lide afsavn, når vi spørger dem mere generelt, men at villigheden til at blive tvun-get til at lide afsavn – når vi spørger mere konkret – vil være mere begrænset. Det hænger for det første sammen med, at det kan være lettere at sige, at man accepterer besværlige eller omkost-ningsfulde ubehagelige handlinger på det almene plan, end når det bliver konkret. For det andet vil mange af hverdagslivets handlinger være stærkt påvirket af de praktiske muligheder for at ændre adfærd. Har man først indrettet sig på en bestemt måde, vil det opleves som besværligt og problematisk at måtte ændre adfærd.

Vi har spurgt de unge om, i hvilken grad de er enige i, at folketinget skal indføre lovgivning, der gør adfærd, der skader klimaet, dyrere, og om Folketinget må indføre lovgivning, der kan besværliggøre hverdagen. I begge tilfælde er der overvej-ende opbakning til en lovgivning, der medfører afsavn for den enkelte.


20_Klima(5k).indd 109 08/06/12 12.31

Tabel 5.2. Accept af forskelige former for lovgivning i Folketinget. Pct.

Helt enig

Enig Hverken enig eller uenig

Uenig Helt uenig

I alt

lovgivning, der gør adfærd, der skader klimaet, dyrere

20 39 29 9 3 100

lovgivning, der kan besværliggøre hverdagen

14 38 32 12 4 100

Antal svarpersoner = 2335

Tabel 5.2 viser en ret stor opbakning – over 50 pct. – til lovgiv-ning, der kan gøre hverdagen dyrere eller mere besværlig. Der er en meget høj statistisk sammenhæng mellem de to variable

(gamma = 0,69). På det generelle plan er der altså tilslutning til mere klimavenlige politikker, også selv om det har umiddelbart negative konsekvenser i forhold til hverdagen.

Ser vi på variationen i opfattelserne blandt de unge, finder vi i store træk det samme mønster, som vi har fundet i de øvrige delundersøgelser, der præsenteres i denne bog: Unge med mange klimavenlige værdier og unge, der vil stemme på rød blok, er mere villige til at acceptere en lovgivning på dette om-råde. Der er også en tendens til en højere grad af accept af lov-givning blandt kvinder, højt uddannede og unge, hvis forældre har været interesseret i klimaspørgsmålet.

Man kunne forvente, at den personlige indkomst spillede den rolle, at jo højere indkomst, desto mere vilje til at betale for lovgivning, der tilgodeser klimaet, men gør hverdagen dyrere – fordi man ganske enkelt har bedre råd. Men dette viser sig ikke at være tilfældet. Det er svarpersonens generelle værdier og ikke hans eller hendes konkrete økonomiske forhold, der afgør, i hvilken grad man er villig til at acceptere økonomiske eller praktiske omkostninger ved en klimavenlig lovgivning. Denne analyse – der kun er gennemført for unge, der er flyttet hjem-


20_Klima(5k).indd 110 08/06/12 12.31

mefra – giver således at interessant resultat. Kontrolleret for de øvrige variable i den multivariate analyse spiller den unges øko-nomi ingen rolle for villigheden til at betale for indgreb mod klimaændringer. Derimod viser analysen klart, at jo flere klima-venlige værdier man har, desto mere er man også villig til at acceptere økonomiske indgreb.

Men en ting er tilslutningen til generelle, politiske initiati-ver, noget andet er, på hvilke områder indgrebene konkret kan sættes ind i en hverdagssammenhæng. Det sidste vil vi her ana-lysere i forhold til beskatning og transport.

Tilslutning til konkrete ændringer

For at undersøge tilslutningen til politiske indgreb endnu grundigere har vi stillet yderligere to spørgsmål til de unge. For det første, om de ville give en del af deres indtægt i skat, hvis de kunne være sikre på, at pengene blev brugt til at bekæmpe klimaforandringerne, og for det andet, om de ville gå med til skatteforhøjelser, hvis de kunne være sikre på, at de ekstra pen-ge gik til at bekæmpe klimaforandringerne. På en fempunkts-skala svarer ca. 1/3, at de er ”helt enige” eller ”enige” i disse udsagn. Det er altså væsentligt færre end de godt 50 pct., der vil acceptere lovgivning, der gør klimaskadelig adfærd dyrere eller mere besværlig. Når vi går fra det almene til det mere konkrete, falder tilslutningen til, at politikerne skal gennem føre klimavenlige politikker.

Tilslutningen til statslig indgriben over for transport i bil er endnu lavere. Måske fordi det er et område, hvor indgreb vil kunne have store følger for den enkelte. Vi har stillet to spørgs-mål, nemlig om der skal genindføres bilfrie dage af hensyn til klimaet, samt lidt mere tilspidset, om det kun skal være tilladt at bruge sin bil hver anden dag.

33 pct. af de unge angiver, at de er ”helt enige” eller ”enige” i, at der skal indføres bilfrie dage, mens kun 7 pct. er ”enige” eller ”helt enige” i, at det skal være i et omfang, så man kun må


20_Klima(5k).indd 111 08/06/12 12.31

bruge sin bil hver anden dag. Svarene på disse spørgsmål hæn-ger meget tæt sammen med, om man har bil. Har husholdnin-gen bil, er man langt mindre villig til at acceptere bilfri dage, end hvis man ikke har.

Selv blandt dem, der er ”enige” eller ”helt enige” i, at Folke-tinget gerne må indføre lovgivning – selvom det besværliggør hverdagen – er det kun 45 pct., der finder, at det er en god ide at genindføre bilfri dage, og hver tredje er helt imod. Og kun 8 pct. er ”helt enige” i, at man kun må bruge bilen hver anden dag, selvom de altså mener, at deres hverdag gerne må besværlig gøres – dette gør sig bare ikke gældende for deres transportvaner. Allerede enkelte bilfri dage ser altså ud til at være smertegræn-sen blandt en stor andel af selv de meget tilpasningsvillige unge, og hver anden dag som bilfri kan de færreste godkende. Det kan være af praktiske grunde, som nedenstående interview med en ung kvinde tyder på:

Jeg synes i hvert fald, at transport er et af de steder, hvor der virkelig er nogle strukturer, der sætter begræns-ninger på det bæredygtige liv. I min familie har vi været bilhadere meget grundigt, boede herinde i København, og vi syntes bare, at biler var helt forfærdelige, og cykle gjorde vi. Så flyttede vi ud i forstaden, og også der havde vi de første par år ingen bil, men så mistede vi begge to pludselig vores arbejde ..... Så får Poul arbejde i nærheden af Roskilde, og så regner han ud, at det tager ham halv-anden time den ene vej ned til Roskilde og halvanden time den anden vej. … Så stemmer jeg også for en bil, altså … jeg kan se, hvordan mit liv bliver, hvis det er mig, der skal gøre alting derhjemme, hvis han skal være væk 11 timer om dagen. (Melissa, 34 år)

En lovgivning, der gør, at ens hverdag ikke kan hænge sammen, er således ikke noget, der støttes. Her er alternativer til bilen en meget væsentlig faktor. 52 pct. af de unge angiver således, at


20_Klima(5k).indd 112 08/06/12 12.31

de gerne ville bruge bilen mindre, men at der ikke er praktiske alternativer.

Ovenstående resultat viser, at de fleste unge gerne vil gøre noget for at forbedre klimaet, også selv om det kan være besvær-ligt eller dyrt. Men vi kan også se, hvordan det er afgørende for den enkelte at kunne få hverdagen til at hænge sammen, og at det kan være svært at omlægge vaner og rutiner. Dette bekræf-ter dog samtidig, at klimaproblematikken blot er et element blandt flere i bevidstheden hos de unge. Når der skal prioriteres mellem den praktiske hverdag og klimaet, tager den enkelte nogle valg, og de valg står de gerne ved. Så selvom de finder, at de har ansvaret for at modvirke klimaforandringerne, sker det ikke for enhver pris, dertil er der for mange andre valg, der skal gå op. Skal der ske ændringer på disse punkter, skal det ske via lovgivningen, og visse former for lovgivning bliver tydeligvis sværere at gennemføre end andre.

Politik og forandring

Hvis vi skal dæmme op for de negative konsekvenser af klima-forandringerne, kræver det omfattende ændringer i vores leve-vis. Det er nødvendigt med politiske indgreb, der kan gøre hver-dagen besværligere eller dyrere. Undersøgelsen viser, at de unge selv påtager sig et ansvar for at gøre noget ved klimaet. De til-deler også virksomheder og politikerne et ansvar, og de fleste har tillid til, at politikerne gør noget på dette område. Der ser således ud til at være potentiale blandt de unge for en bred og omfattende social forandring i samfundet, hvor mange forskel-lige aktører trækker på den samme hammel. Men de indgreb, der foretages, må ikke gøre hverdagslivet for besværligt. Her er transportområdet et vigtigt eksempel. Hvis man har en hver-dag, hvor man er afhængig af biltransport, vil man være stærkt imod indgreb på dette område. Som påvist bl.a. i en norsk un-dersøgelse af børnefamiliers brug af bil (Hjorthol et al. 2005)


20_Klima(5k).indd 113 08/06/12 12.31

kræver en hverdag med job, indkøb, daginstitutioner og fritids-interesser omfattende og komplekse former for koordinering af adfærden, og her indgår brug af bil som et afgørende element.

Modstanden mod konkrete tiltag hænger altså først og frem-mest sammen med, i hvilken grad disse indgreb gør det vanske-ligt at få hverdagen til at hænge sammen. Men jo flere klimaven-lige værdier man har, desto mere er man villig til at acceptere politiske indgreb. Dette resultat demonstrerer, at befolkningens værdier er helt afgørende for deres øvrige stillingtagen i forhold til klimaforandringer. Dette fund støttes også af, at den enkel-tes økonomi ikke spiller nogen rolle for, om man accepterer ind-greb af økonomisk art på klimaområdet.


20_Klima(5k).indd 114 08/06/12 12.31

kapitel 6

Klimalivsstile hos unge?

I lyset af den aktuelle debat om klimaforandringer kan det være svært at forestille sig mennesker, som overhovedet ikke interes-ser sig for eller forholder sig til klimaforandringer på en eller an-den måde. Der må omvendt være nogle, som tager klimaproble-matikken så alvorligt, at de dagligt gør en kæmpe indsats for at forebygge klimaforandringer og for at udbrede det offentlige kendskab til nødvendigheden af øjeblikkelig handling på områ-det. Samtidig må der også være en masse mennesker, som ikke tager hensyn til klimaforandringerne i det daglige – enten fordi de ikke har hørt om betydningen af klimaforandringer, eller for-di de simpelthen ikke mener, at klimaforandringerne er så al-vorlige, at det er nødvendigt at gøre noget ved det.

I dette kapitel beskæftiger vi os med, om klimaforandringer-ne spiller så central en rolle i unges liv, at indstillinger over for klimaforandringer afspejler sig i deres livsstil, idet livsstilen na-turligvis påvirkes forskelligt alt afhængig af, hvilke holdninger til klimaforandringerne man har. I forlængelse af dette ser vi i dette kapitel på, om klimaområdet kan opfattes som et selvstæn-digt felt, der ifølge sociologen Pierre Bourdieu på en menings-fuld måde opdeler unge på baggrund af deres klimaforbrug og måder at forholde sig til klimaforandringer på (Bourdieu 1991, 2003).

Et centralt spørgsmål er, om holdninger til klimaforandrin-ger og handlinger, der tager udgangspunkt i et hensyn til klima-et, bruges af den enkelte til at signalere et tilhørsforhold til nog-le bestemte grupper og værdisæt og at distancere sig fra andre – eller om klimavenlig adfærd blot er sekundært i forhold til an-


20_Klima(5k).indd 115 08/06/12 12.31

dre interesser, som når man køber varer, der er mindre belasten-de for klimaet, som en del af det at være sund, eller skruer ned for varmen, fordi man gerne vil spare penge.

Når livsstilen er interessant at se nærmere på, skyldes det, at måden, vi lever vores liv på, har stor betydning for den måde, vi forbruger på. I højtudviklede samfund, hvor forbruget af el, vand, varme og energiforbrugende transportformer er højt, påvirker livsstilen de omgivende naturlige og menneskelige økosystemer – og på et globalt plan også de klimamæssige lige-vægtsforhold. Ved at undersøge og beskrive forskellige klima-livsstile kan vi både vurdere udbredelsen af en klimavenlig adfærd og med udgangspunkt i de forskellige grupperinger be-skrive, hvad der kendetegner dem.

Teoretisk perspektiv: Socialt rum, kapitalformer og livsstil

Når man fokuserer på livsstil, bliver det klart, at forskellige men-nesker bruger forskellige midler til at løse de daglige gøremål og dermed også har forskellige forbrugsprofiler (Lutzenhiser & Glossard 2000: 213-215). Vores analyse i dette kapital foretages med afsæt i Pierre Bourdieus begreber og teoretiske ramme. Bourdieu har særligt de sidste 30 år været meget indflydelsesrig inden for sociologisk tænkning, og han har konsekvent arbejdet på at konstruere en ”sammenhængende politisk økonomi for praksisformer” (Bourdieu & Wacquant 1996: 18). Når Bourdieu beskriver, hvad livsstil er, starter han med at forklare, hvorledes en specifik livsstil opstår, reproduceres og gives i arv fra for ældre til børn, samt hvorledes livsstil og adgang til ressourcer hænger sammen. I et sociologisk perspektiv er livsstilen således uløse-ligt knyttet til den sociale position, man har i samfundet. Har man en høj social position, har man også mange penge og mere magt og derfor flere muligheder for at forme sit eget liv, købe det, man vil, og forbruge det, man har lyst til. Er man omvendt i en lavere social position, har man mindre mulighed for at pri-

116 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 6 · K l i m a l i vss t i l e h os u n g e ? 117

20_Klima(5k).indd 116 08/06/12 12.31

oritere sit forbrug, fordi man hverken har økonomi, magt eller viden nok til at gøre det.

Til at illustrere, hvordan livsstil og social position hænger sammen, udspænder Bourdieu et socialt rum baseret på mæng-den af kapital. Det sociale rum forstås overordnet som et felt af relationer, hvor det enkelte individ indtager en bestemt place-ring som følge af relationerne til de andre individer i rummet (Bourdieu 2003: 21). Udgangspunktet for Bourdieus analyse af det sociale rum er en klassifikation af det enkelte menneske på baggrund af hhv. den sociale kapital (indflydelsesrige relationer, netværk), den kulturelle kapital (uddannelse) og den økonomi-ske kapital (materiel rigdom). Den enkeltes position i rummet er et udtryk for, hvilken kapital man har, hvordan kapitalen er sat sammen, og hvor meget man samlet set er i besiddelse af. Jo mere kapital man har – desto stærkere står man i feltet (Bour-dieu 2003: 21). Den enkelte placeres på baggrund af en analyse af det sociale rum i nærheden af de personer, vedkommende ligner kapitalmæssigt, og langt fra dem, vedkommende ikke lig-ner. Placeringen handler lige så meget om, hvem man ligner, som hvem man adskiller sig fra, og dermed om individets sammen-sætning og mængde af kapital. Her bør det understreges, at Bourdieu har et meget bredt kapitalbegreb. Som nævnt kan fx viden og netværk – som anerkendes af andre – også anses for at være en kapital. Kapital er et magtmiddel, der giver individet muligheden for og retten til at definere og forme indholdet i et givent felt og dermed til at indtage de dominerende positioner i feltet (Bourdieu 2003: 56).

Bourdieu forstår dermed ikke samfundet som bestående af individer, men af de relationer, modsætninger og forbindelser, der er mellem individerne, altså ikke bare strukturer, men også hierarkier. I modsætning til de mere strukturerende principper, som kapitalformerne udgør, bruger Bourdieu begrebet ”habi-tus” til at beskrive den måde, individet skaber sit liv og erfarer verden på. Habitus beskrives som noget, der giver den ube -vidste fornemmelse af, hvad der er den korrekte og menings -


20_Klima(5k).indd 117 08/06/12 12.31

giv ende adfærd i det område af det sociale rum, man befinder sig i. Habitus er indlejret i kroppen og giver den enkelte en fornem-melse af, hvordan man bør agere og respondere i dagligdagen (Bourdieu 1991), herunder om man har en mere eller mindre bæredygtig adfærd.

En persons forhold til klimaforandringerne er således blevet udviklet gennem hele den pågældendes liv, og en ”ikke-bære-dygtig” habitus er stærkt påvirket af den personlige fortid (Karol & Gale 2004: 4). Udviklingen af en bæredygtig adfærd er altså en langsom proces, hvor ens habitus påvirkes, fordi der sker en gradvis forskydning af den kulturelle værdi, som den bæredyg-tige adfærd tillægges. Livsstilen som et produkt af individets placering i det sociale rum formidles således via habitusbegre-bet, som er det ”generative og samlende princip, som omsætter de indre og relationelle karakteristika i en position til en samlet livsstil, dvs. til et samlet sæt af personvalg, valg af goder og valg af praktikker” (Bourdieu 2003: 24). Og habitus forklarer således den sammenhængende livsstil hos en enkelt aktør eller hos en gruppe, der gør, at måden, man handler på, og de goder, man bruger, udgør et hele (Bourdieu 2003: 23).

Med udgangspunkt i Bourdieus skelnen mellem udviklin-gen af en særlig livsstil og livsstilens betingethed af den sociale position, vil vi undersøge to forhold: 1) Findes der distinkte livs-stilsformer baseret på et hensyn til klimaet? og 2) Hvordan re-lateres klimaadfærden til individets placering i det sociale rum?

Er klima et selvstændigt felt?

I Danmark har klimadebatten særligt de sidste par år været ophedet, og offentlige slåskampe mellem klimaskeptikere og klimaforkæmpere med mere klimapessimistiske forudsigelser er daglig kost. Samtidig er det blevet mere og mere udbredt, at virksomheder og organisationer udvikler en egentlig klima-politik og udarbejder grønne regnskaber, og de politiske partier har i vid udstrækning inkorporeret klimapolitiske standpunk-


20_Klima(5k).indd 118 08/06/12 12.31

ter i deres partipolitik. Spørgsmålet er, om ovenstående udvik-ling på klimaområdet er udtryk for tilstedeværelsen af et egent-lig klimafelt, og om dette i givet fald afspejler sig blandt de unge?

Ifølge Bourdieu kan man opfatte noget som et selvstændigt felt, så snart det repræsenterer en samlet logik, hvor interne posi tioner, relationer og aktiviteter har uddifferentieret sig (Bourdieu 1996: 91). Nu hvor klimaforandringerne er kommet på den offentlige dagsorden, taler det for, at klimaproblematik-ken er blevet noget, man forholder sig til som et selvstændigt område, og at det dermed er noget, man kan bruge til at positi-onere sig med i det sociale rum – dette være sig igennem viden om klima, holdninger til klima eller gennem klimabevidst ad-færd. På denne baggrund kan man antage, at klima kan betrag-tes som et felt i sig selv, hvor en særlig klimabevidsthed i visse kredse giver anerkendelse og prestige.

Samtidig, som Adger et al. (2009) argumenterer for, er den individuelle og samfundsmæssige tilpasning til klimakonse-kvenser overhovedet ikke noget nyt. Kunstig vanding af tørre områder, forsikringer mod vind- og vejrskader og den daglige vejrudsigt i nyhederne er alt sammen udtryk for, hvordan men-neskets liv er formet efter klimaet, hvordan der er etableret sam-fundsinstitutioner, som beskæftiger sig med klimaet, og der-med udtryk for, hvordan klimaproblemer i høj grad er tilstede-værende i vores liv generelt (Adger et al. 2009: 336). Her poin-terer Adger et al., at hvor klimadebatten siden 1990’erne og frem har været stærkt optaget af at diskutere initiativer, som kan fore-bygge klimaforandringerne, har debatten de sidste par år taget en drejning og er nu præget af et øget fokus på, hvordan men-nesket kan tilpasse sig klimaforandringerne. Umiddelbart kan man altså konstatere, at der er et klimafelt, forstået på den måde, at klima er noget, som i hvert fald nogle grupper forholder sig meget til, men samtidig er der også tale om et felt, som er for-holdsvis nyt, og som stadig undergår store forandringer, bl.a. i takt med at vores viden om området udvides.


20_Klima(5k).indd 119 08/06/12 12.31

Omvendt kan man argumentere for, at der ikke er tale om et egentligt klimafelt, fordi de unges holdninger til klimaet i stærk grad er bestemt af deres placering i det sociale rum. Forfølger man denne tankegang, betyder det, at den position, man har inden for andre felter i forhold til fx kulturel eller økonomisk kapital, vil have betydning for, hvilken bolig eller hvilken bil man vælger – og dermed for, hvordan ens klimaforbrug er. Dette betyder, at ferieform, valg af forbrugsvarer osv. ikke be-stemmes af en persons indstilling over for klimaspørgsmålet, men snarere af et ønske om at signalere en tilknytning til en be-stemt socialklasse. Rejser, boligens størrelse og biler tænkes så-ledes ikke i forhold til klima, men meget mere ud fra ønsket om at skille sig ud fra andre på disse forbrugsområder. Dette er et argument for, at et klimafelt ikke eksisterer, idet der nemlig ikke kan påvises en sammenhængende logik i feltet og ikke er enig-hed om, hvilke kampe der skal kæmpes om hvad. Dernæst – som nævnt indledningsvis – kan man hævde, at klimaspørgs-målet er sekundært i forhold til andre interesser eller måske sna-rere blot ét aspekt af ens verdenssyn og levemåde.

Måden, samfundet er organiseret på, forandrer sig hele tiden, og det samme gør mennesket i forsøget på at tilpasse sig sam-fundet og leve i det. Samtidig varierer organiseringen af sam-fundet og de sociale værdier, som er knyttet til fx klimavenlig adfærd, fra land til land, fra kultur til kultur og mellem forskel-lige vennegrupper (Adger et al. 2009: 338). Fastlæggelsen af et klimafelt og beskrivelsen af en klimalivsstil vil således altid bære præg af, at klima for mange mennesker er et abstrakt begreb, og at feltet til stadighed er under forandring. Der er derfor god grund til at tro, at der til spørgsmålet om, hvorvidt klima kan opfattes som et selvstændigt felt, må gives et ”både/og”-svar. Klimaforandringer er for nogle mennesker, i nogle sammenhæn-ge, sandsynligvis et centralt emne, mens det for andre over-hovedet ikke spiller nogen rolle. Det er klimaforandringernes betydning for de unge, som vi undersøger i det følgende.


20_Klima(5k).indd 120 08/06/12 12.31

Målestokke for klimaadfærd

I analysen fokuserer vi på unges handlinger frem for deres vær-dier og holdninger. Dette skyldes, at handlinger antages at give et mere troværdigt billede af, hvor meget man reelt tager hen-syn til klimaforandringerne i hverdagen. De daglige praksisser ses som udtryk for, i hvor høj grad klimaproblematikken reelt er til stede og betydningsfuld i det daglige. For nogen vil en aktiv stillingtagen til klimaforandringer afspejles i energifor-brug (varme, el), andre vil sætte sig ind i problemfeltet og dis-kutere det med venner, og atter andre vil mene, at klimaforan-dringer ikke er noget, der skal vies særlig interesse eller kræver særlige handlinger. I hvilken udstrækning, man tager stilling/ikke tager stilling og handler/ikke-handler, skal dog ikke for-stås som en udelukkende individuel beslutning, idet den afhæn-ger af både eksterne og interne faktorer, forstået som venner, position i det sociale rum, rutiner, den habitus, der præger ens adfærd, og – som vi vil vise i kapitel 7 – af ens verdenssyn.

De følgende analyser er baseret på en række undersøgelses-spørgsmål, der er kombineret med henblik på at skabe en ræk-ke samlede mål for de mest centrale komponenter i det sociale rum. Klimafeltet konstrueres på baggrund af spørgsmål, der ved-rører de konkrete handlinger, man foretager sig i forhold til kli-maet. Klimahandlinger har vi opdelt i følgende hovedgrupper:

•Hvordan man konkret tager hensyn til klimaet i daglig-dagens faste rutiner.

•Hvordan man aktivt opbygger og anvender sin viden om klimaet mere generelt.

• I hvilken udstrækning man bruger boykot af produkter som et politisk pressionsmiddel.

Når man vælger at slukke lyset, hver gang man forlader et rum, signalerer man – måske ubevidst – en bestemt indstilling til klima-forandringerne og positionerer sig gennem sine handlinger i


20_Klima(5k).indd 121 08/06/12 12.31

forhold til andre, som gør tingene på en anden måde. Samtidig kan måden, man indhenter viden om emnet på, og måden, man taler med sine venner og familie om det – og om man over-hovedet gør det – også være med til at positionere den enkelte i forhold til andre.

Som målestok for de forskellige kapitalformer, man besid-der, bruger vi spørgsmål, som alle relaterer sig til prioriteringer og værdier i livet. I stedet for at bruge den sociale position til at forklare klimalivsstilen, ser vi her på den enkeltes dispositioner, forstået som personens syn på forhold som karriere, at gå i tea-tret, være politisk aktiv med meget mere – eller sagt med andre ord: det værdisæt, den enkelte navigerer efter (Bourdieu 2003: 68). De prioriteringer, man foretager i sit liv, og de værdier, man orienterer sig efter, beskrives i denne undersøgelse via spørgs-mål vedrørende økonomisk, kulturel og social kapital, priori-teringen af magt og indflydelse og det, vi benævner magt/libe-ralisme – konservatisme, nemlig forhold såsom syn på indivi-duel uafhængighed, respekt for lov og orden, magt med mere. For yderligere uddybning se appendiks.

Konstruktionen af klimafeltet

Klimafeltet konstrueres på baggrund af informanternes svar på seks forskellige områder vedrørende klimahandlinger. Der er fx tale om handlinger i forhold til ”el” målt på, om man sjældent eller aldrig efterlader tv’et på standby, mobiloplader i stikket og lader lys brænde i rum, man ikke opholder sig i. På samme måde registreres handlinger vedrørende ”varme”, ”vand”, ”vidensop-søgning”, og om man ”snakker med andre om klimaforandrin-ger”. Hver handling undersøges ved hjælp af flere spørgsmål. For uddybning henvises til appendix.

Handlingerne anskues i undersøgelsen som udtryk for, hvor-dan de unge enten tilslutter sig eller ikke tilslutter sig forskel-lige værdier, og hvordan de derved positioneres i det sociale rum. På baggrund af det kort, der optegnes, projiceres de for-


20_Klima(5k).indd 122 08/06/12 12.31

skellige kapitalformer ind i rummet, og på denne baggrund for-tolkes det derefter, hvordan relationen mellem klimahandlin-gerne og den enkeltes prioriteringer af økonomiske, sociale og kulturelle værdier er.

Til at beskrive klimafeltet bruger vi en korrespondanceana-lyse. Den er et godt instrument til at fastlægge og beskrive rela-tionerne mellem personerne i undersøgelsen – set i forhold til deres klimahandlinger – og denne analyseform giver os mulig-heden for at beskrive, hvordan folk henholdsvis ligner og adskil-ler sig fra hinanden, når det gælder klimahandlinger. Kort fortalt går korrespondanceanalysen ud på, at man grafisk konstruerer et geometrisk rum på baggrund af de forskellige svar, den enkelte giver (Le Roux & Rouanet 2010: 180). Ud fra individernes place-ring i dette rum fastlægges de primære akser, og spørgsmåls-kategorierne placeres i forhold hertil. Akserne fortolkes herefter ud fra, hvilke spørgsmålskategorier der bidrager mest til konstruktionen af akserne. Herefter bruges fortolkningen af akserne til at beskrive individernes relation til hinanden.

Korrespondanceanalysen efterfølges af en klyngeanalyse, som inddeler individerne i grupper på baggrund af deres place-ring i det geometriske rum. Klyngerne konstrueres således, at individerne inden for en gruppe ligner hinanden så meget som muligt, og samtidig er så forskellige fra de andre grupper som muligt (Le Roux & Rouanet 2010: 106). Det er denne klynge-analyse, som ligger til grund for vores gruppering af individ erne i tre klimasegmenter.

Sig mig, hvor meget du sparer på varmen – og jeg skal sige dig, hvem du er!

Analysen viser overordnet, at klimafeltet er præget af en endi-mensionel struktur, forstået på den måde, at der hovedsagelig er én forklaringsfaktor bag forskellen mellem individerne (gamma = 0,89). Den grundlæggende forskel, vi finder mellem individerne, er – lidt simplificeret – at nogle mennesker er inte-


20_Klima(5k).indd 123 08/06/12 12.31

Figur 6.1. Det generelle klimafelt

De variabelkategorier, som vises, har alle en signifikant betydning for dannelsen af gruppen og akserne. Kapitalformerne er ikke indtegnet i figuren, da de placerer sig forholdsvis tæt på midten og dermed ikke er med til at spænde rummet ud. I figuren finder vi en såkaldt Guttman-effekt, som er et udtryk for en dominerende 1.-akse, der her vedrører handling.

tager stillingtager ikke stilling

De klimabevidste

De ligeglade

handler

handler ikke

helt enig i boykot

sparer meget på el

sparer ikke på el

helt uenig i boykot

opsøger ikke viden

sparer ikke på vand

opsøger måske ikke viden

hverken for eller imod i boykot

taler ikke med fam. og venner om klima

sparer ikke på varme

De hverdagsbekvemme

taler meget med fam. og venner om klima

gør meget for at opsøge vidensparer meget på vand

sparer meget på varmetaler noget med fam. og venner om klima


20_Klima(5k).indd 124 08/06/12 12.31

resserede og engagerede i de forandringer, der er knyttet til kli-maet, og de konsekvenser, klimaforandringerne har for menne-sket; mens andre ikke går op i eller interesserer sig for klimaet og klimaforandringer, ligesom de for så vidt heller ikke tror på fænomenet og derfor heller ikke forsøger at forebygge kommen-de klimaforandringer gennem deres handlinger (dette angives på1.-aksen). I den udstrækning man forholder sig til en todimen-sionel struktur i data, forklarer 2.-aksen primært, om den en-kelte har taget stilling til klimaspørgsmålet eller blot forholder sig neutral. Når de unge tager stilling til klimaet i denne forbin-delse, vælger de enten at være fuldstændig ligeglade eller at være meget klimabevidste.

Overordnet set tegner der sig et billede af tre forskellige livs-stilsgrupper i forhold til klimaet

•de hverdagsbek vemme: De, som ikke går særligt op i klimaforandringer, men tager en smule hensyn til det, i det omfang det passer i hverdagen.

•de klim abevidste: De, som i udpræget grad forsøger at forebygge klimaforandringer og er engageret i klimaet

•de ligeglade: De, hvis dagligdags handlinger ikke afspejler en specifik indstilling til klimaet, og som heller ikke rigtig mener, at handlingerne gør den store forskel.

I det følgende beskrives de tre segmenter nærmere. Som støtte for beskrivelsen har vi identificeret tre personer, som ud fra spørgeskemaundersøgelsen er placeret i hvert sit segment. Vi har derpå gennemført kvalitative interviews med hver af dem.

De hverdagsbekvemme

Denne gruppe er langt den største og omfatter ca. 75 pct. af de interviewede personer. I figur 6.1 er disse koncentreret omkring og lidt til venstre for centrum, idet de er kendetegnet ved at tage en lille smule hensyn til klimaet gennem deres handlinger, uden at klimahandlingerne dog er noget, som har en fremtrædende plads i deres hverdagsrutiner. Mens det kan skyldes tilfældig-

tager stilling

taler meget med fam. og venner om klima

gør meget for at opsøge viden


20_Klima(5k).indd 125 08/06/12 12.31

heder eller andre hensyn, at man sparer på el, vand og varme i dagligdagen, kan fraværet af diskussioner omkring klimapro-blematikkerne ses om et udtryk for, hvor lidt tilstedeværende klima er i den enkeltes liv. I forhold til kapitalformerne finder vi, at der ikke er nogen stærk sammenhæng, men dog en tyde-lig tendens til, at gruppen repræsenterer personer med middel kulturel kapital, middel politisk engagement og gennemsnitlig økonomisk kapital.

”De hverdagsbekvemme” er altså kendetegnet ved at repræ-sentere den mest almindelige unge dansker i forhold til klima-spørgsmålet. Der er tale om en type, som måske nok kender til klimaproblematikken, og som også kan finde på at gøre en indsats for at handle klimavenligt i dagligdagen, men som ikke gør en særlig indsats for at handle klimavenligt. Det er ikke et emne, man diskuterer med venner og familie, eller noget, man søger viden om. For mange personer i denne gruppe opleves emnet uoverskueligt og diffust, hvilket gør det svært at tage stil-ling til. Den manglende stillingtagen resulterer som oftest i en magtesløshed, hvor man hellere end at ændre på sine vaner holder sig til sine faste rutiner i hverdagen, som Martin siger: Det kan ikke betale sig at bekymre sig alt for meget om det … for-di jeg forsøger at gøre, hvad jeg kan. Det er dog ikke sådan, at man overhovedet ikke kan overskue at handle klimavenligt i daglig-dagen, man handler bare kun i den udstrækning, det ikke giver for mange praktiske udfordringer.

Samtidig er de klimavenlige tiltag, man kan overskue at indføre i hverdagen, også tæt knyttede til overvejelser over de økonomiske gevinster, og dermed primært motiveret økono-misk – Martin fortsætter: Jeg tænker rigtig meget over klima-forandringer i min hverdag. Fordi det er penge. Altså, det er jo der, man kan spare penge, det er jo ved at styre sig med fx at tage lange bade og sådan noget, det tænker jeg sgu meget over. Klima-handlinger er noget, som økonomisk kan betale sig, og som er nemt at inkorporere i dagligdagens rutiner.


20_Klima(5k).indd 126 08/06/12 12.31

Gruppen er således kendetegnet ved folk, som egentlig gerne vil gøre noget, men som ikke har det store overskud til det i deres hverdag. Martin efterspørger fx selv nemmere løs-ninger: Hvis der kom nogle bedre produkter på markedet … hvor folk bedre kan se, hvad de sparer … det er så svært det dér. Hvor vidt man tager hensyn til klimaet eller ej, handler altså meget om, hvor bekvemt det er for den enkelte at tage hensyn i hver-dagen. Personerne i gruppen er kendetegnet ved deres hverdags-bekvemmelighed. At klimavenlige handlinger primært udløses af muligheden for nemt at inkorporere klimavenlige løsninger og produkter i hverdagen og uden at kræve den store omlæg-ning. Det gælder således for denne gruppe, at fordi interessen for og engagementet i klimaet og klimaforandringerne ikke er særlig fremtrædende, så er deres vaner, og i forlængelse heraf også deres habitus, svær at forandre, og de kommer nemt til at hænge fast i dagligdagens velkendte rutiner.

Samlet set er størstedelen af personerne i undersøgelsen ken-detegnet dels ved en meget neutral indstilling til klimaet, dels ved at indstillingen til klimaet stort set er uafhængig af, hvilke andre kulturelle, økonomiske og sociale prioriteringer de ellers måtte have i livet.

De klimabevidste

Den anden gruppe udgør ca. 19 pct. og fordeler sig i den øverste højre del af kortet i figur 6.1. Denne gruppe indbefatter per soner, som går meget op i klimaet, og som er meget aktive i deres dag-ligdag i forhold til at spare på varme og el. Her ses en tendens til, at de, som taler meget om klimaet med andre, også gør meget for at opsøge viden om klimaet, og der er tilsyneladende en høj grad af synergi mellem disse forhold, sådan som vi også har set det i kapitel 4. Vi har tidligere set, at viden ikke ser ud til at spille en stor rolle for den enkelte persons handlinger, med-mindre der er tale om en forstærkende virkning, hvor bekym-ring fører til øget interesse, der igen fører til øget viden. Dette kan være årsagen til, at viden om at klimaet faktisk forandrer sig,


20_Klima(5k).indd 127 08/06/12 12.31

i denne analyse øger incitamentet til at forebygge klimaforan-dringerne gennem konkrete handlinger i det daglige. Des mere man ved, des mere tilbøjelig er man således også til at slukke for vandet, mens man børster tænder, til at skrue ned for varmen, når man ikke er hjemme, og til at slukke lyset i de rum, man ikke opholder sig i. Karol og Gale (2004) fremhæver i denne sam-menhæng, hvordan øget viden om et felt ”vækker bevidst-heden”, idet man kommer til at se på tingene på en anden måde og gennem nye indsigter og forståelser af klimaets tilstand æn-drer sin adfærd – og på sigt sin habitus (Karol & Gale 2004: 9).

Typemæssigt er ”de klimabevidste” kendetegnet ved at inte-ressere sig meget for klimaet, hvilket afspejler sig i, hvor meget de ved om klimaforandringerne, hvad disse skyldes, samt hvor meget de gør for at tage hensyn til klimaet i det daglige. Et typisk medlem af denne gruppe er Jonas. Han har en nuanceret forståelse af sammenhænge mellem dagligdagshandlinger, og hvordan de påvirker klimaet, samt en forståelse for kompleksi-teten af emnet og et globalt perspektiv på forbruget: det er svært at gøre en forskel, for man kan gå og spare herhjemme og prøve at gøre en klimavenlig indsats, men altså, energien bliver jo for-brugt andre steder i verden. Så selvom Jonas umiddelbart gør en indsats for at handle klimavenligt, oplever han samtidig en magtesløshed over for forebyggelsen af klimaforandringerne på et globalt plan. På det konkrete plan føler Jonas dog, at han yder en daglig indsats og fortæller: Så har vi selvfølgelig også skrottet tørretumbleren også for at spare på energien. Omvendt bor vi langt fra vores arbejde, så vi kører meget i bil… Altså jeg kan jo ikke rigtig cykle på arbejde, vi bliver nødt til at tage bilen, men vi er to, der kører i samme bil, hver vej, så der kan man sige, at der har vi gjort en indsats, helt bevidst. Jonas kan altså ses som repræsentant for en gruppe, som prøver at være så klimavenlig som muligt i en hverdag, der samtidig skal fungere, på trods af oplevelsen af, at det kan være svært at gøre noget ved klima-forandringerne på det globale plan. Hvor man måske kunne forestille sig, at Jonas handler klimavenligt udelukkende på


20_Klima(5k).indd 128 08/06/12 12.31

grund af klimaet, spiller økonomiske hensyn også en stor rolle: … hvis man fx skal kløve brænde i haven, kan man jo i princip-pet godt købe en brændekløver. Så bruger man noget el og ud leder dermed af ren dovenskab noget mere, der ikke er nødvendigt, så jeg vælger at gøre det i hånden og få noget gratis motion sam tidig. Og det kan jo også være meget rart med en tørretumbler en gang imellem, men man behøver det jo ikke. Når man har vasket tøj, kan man jo bare hænge det på tørrestativ i carporten …

For Jonas hænger klimavenlig adfærd og økonomiske hen-syn altså rigtig godt sammen, og der er ingen modsætning mel-lem de to. Jonas er kendetegnet ved, at han både har det øko-nomiske og det personlige overskud til at gøre noget ved det. At affaldssortere sine dåser og køre dem på lossepladsen, så der spares på forbrænding og genfremstilling af aluminiumsdås erne, kræver således et overskud i hverdagen, på samme måde som håndkløvning af brænde uvægerligt tager længere tid, end hvis man havde en elektrisk brændekløver. Samtidig går Jonas også meget op i at snakke om klimaet med sine venner, og han prøver gerne at påvirke dem til at handle mere klimavenligt i hverdagen.

Jonas’ bevidste indstilling til klimaet giver os indtrykket af, at han har tjek på, hvad klimaforandringerne er, og hvad de skyl-des. Vi betegner hans type som klimabevidst, fordi han engage-rer sig i debatten og rent faktisk formår at handle klimavenligt i sin hverdag, også på en måde, der går ud over det, der umiddel-bart er let og bekvemt. Men han synes også, at klima er et diffust begreb, og han relaterer det primært til et statsligt eller inter-nationalt niveau: … altså jeg synes, klimaforandringer er lidt diffust. Jeg har lidt svært ved at se, hvor ansvaret egentlig skal ligge. Jeg synes, det er fint nok, at man som borger gør, hvad man kan for at sætte sig ind i og forstå det, men det er bare svært som borger at gøre noget … det skal ske på regeringsniveau, eller i EU.

Heroverfor står den miljøbevidste handling langt tydeli gere, for han siger: der kan man for alvor selv gøre en forskel. Endelig fortæller Jonas, hvordan han i høj grad opfatter naturen som


20_Klima(5k).indd 129 08/06/12 12.31

skrøbelig og noget, vi mennesker skal passe på. Han identifice-rer således meget tydeligt de klimabevidstes helhedsforståelse af forholdet mellem menneske og natur.

De ligeglade

Den tredje gruppe udgør kun 6 pct. af de interviewede, og de ligger placeret i det nederste højre hjørne af kortet i figur 6.1. Personerne i denne gruppe er kendetegnet ved hverken at søge viden om klimaforandringer eller at gøre noget for at spare på vand, varme, el samt at være stærkt imod boykot af produkter fra energiforbrugende virksomheder. Samtidig er de meget tviv-lende over for, om der overhovedet er tale om klimaforand-ringer. Dette er klart den mest passive gruppe i forhold til klimahandlinger.

Gruppen er præget af lav kulturel kapital og samtidig en høj økonomisk kapital. At høj økonomisk kapital hænger sammen med et lavt klimaengagement kan måske forklares med, at denne gruppe har et grundlæggende værdisæt, som overhove-det ikke involverer hensyntagen til klimaet. Hvor der umiddel-bart ikke er nogen modsætning mellem et stærkt klimaengage-ment og en høj prioritering af økonomiske værdier (når man sparer på vandet, sparer man også penge), finder vi altså en for-skel mellem ”de ligeglade”, som ønsker at prioritere økonomi-ske værdier højt, og gruppen ”de klimabevidste”, som sparer på varmen, opsøger viden om klimaet, og snakker med deres venner og familie om det. I forhold til økonomisk kapital er der et meget modsætningsfyldt samspil, fordi der både er potentiel-le økonomiske gevinster og tab forbundet med klimavenlig adfærd. Set fra et individuelt synspunkt kan den klimavenlige adfærd være meget omkostningsfyldt og gennemgribende, for-di den kræver omlægning af eksisterende installationer i hjem-met og investering i nye (fx fryser, køleskab, solfangere på taget og jordvarme).

Typemæssigt er ”de ligeglade” unge, som ikke har en velde-fineret forestilling om, hvad klimaet er, hvordan klimaforan-


20_Klima(5k).indd 130 08/06/12 12.31

dringerne viser sig, og hvad man kan gøre for at forebygge dem. Et eksempel er Peter, der skal forklare, hvad klimaforandringer er, og hvad de skyldes: Noget med vejret, og noget med... ja, alt det, vi udleder fra biler og … jamen alt muligt … dyr … og … det kan være mange ting. Den uklare forestilling om klimaforan-dringerne hænger sammen med et usammenhængende billede af, i hvilken udstrækning der egentlig er tale om klimaforan-dringer, og en oplevelse af, at varslerne om de kommende kli-maforandringer ikke rigtig stemmer overens med virkelig heden, og at man for øvrigt heller ikke oplever noget af det i hverdagen: … altså, jeg ved ikke rigtig, hvor man kan se det som sådan, fordi så siger de, at vejret bliver varmere, og så går vi hen og får sådan en isvinter, og så er det svært at forklare, hvor man kan se dem henne. Den udefinerede oplevelse af klimaet og klimaforandrin-ger kommer til udtryk i fraværet af klimarelaterede handlinger i hverdagen. Den typiske ”ligeglade” tænker således ikke over at tage hensyn til klimaet i sin hverdag, får ikke dårlig sam-vittighed i forhold til klimaet og mener heller ikke, at en adfærdsændring ville gøre nogen forskel i det store hele. Så selv-om den ”klima-ligeglade” person en sjælden gang imellem gør sig overvejelser over, hvordan adfærden kunne ændres i en mere klimavenlig retning … når jeg kører i min bil, tænker jeg bare, at jeg udleder meget i forhold til, hvad man kunne gøre, hvis jeg kørte i en nyere, eller en mindre ... er det ikke noget, som har den store effekt i hverdagen. Peter fortæller endvidere, at han mener, at naturen er robust, og som sådan ikke rigtig noget, vi behøver at passe på i det daglige. Modsat klimaforkæmperne repræsenterer han dermed en forståelse af relationen mellem mennesket og naturen som mere adskilte fænomener.

Det, der i særlig grad adskiller gruppen fra de to øvrige, er så-ledes, at man ikke tager hensyn til klimaforandringerne i sine daglige rutiner, og for øvrigt er temmelig ligeglad med, hvordan klimaet egentlig udvikler sig. I forhold til at fremme en mere klimavenlig adfærd må denne gruppe derfor forventes at være rigtig svær at påvirke.


20_Klima(5k).indd 131 08/06/12 12.31

Feltet for de klimainteresserede

Ud fra antagelsen om, at et felt hovedsageligt udgøres af per-soner, som på den ene eller anden måde interesserer sig for klimaet, har vi gennemført en feltanalyse udelukkende for de individer, som har angivet, at de er interesserede i klimaet. For-ventningen er, at vi inden for denne gruppe vil finde en større forskel mellem de forskellige klimaprofiler, og at kapitalformer-ne her vil have en betydning. Som fremhævet af Karol og Gale ændrer individets opfattelse af et felt sig i takt med øget viden om området (Karol & Gale 2004:9), og den ændrede opfattelse af feltet må forventes at medføre et mere nuanceret perspektiv på klimaforandringerne, og hvordan man skal handle med mere i forhold til dette. Bourdieu forklarer dette med, at når en agent er indskrevet i et rum (her klimafeltet), så er han eller hun også i stand til at skelne mellem og genkende forskelle i rummet. De forskelle, som findes i rummet, opfattes ikke som ligegyldige, men som relevante og vedkommende, idet de giver mening for den enkelte aktør. Dette skyldes, at aktøren besidder de relevante klassifikationsskemata, som gør personen i stand til at skelne og udstyrer ham eller hende med en særlig ”smag” inden for feltet (Bourdieu 2003: 25).

I modsætning til i den generelle analyse tegnes der et mere nuanceret billede af de klimainteresserede i en korrespondence-analyse, dog stadig med de samme tendenser, som vi identifice-rede før, men med en mere todimensionel struktur (gamma = 0,59; gamma = 0,17). Tallene viser, at førsteaksen ikke er så stærk i forhold til andenaksen, som den var ved forrige analyse. Som nævnt er førsteaksen et udtryk for, om man handler eller ikke handler. Denne dimension er meget stærk, når vi ind drager svarene fra alle de unge, mens andenaksen, der er udtryk for, hvorvidt man har taget stilling til klimaforandringerne eller forholder sig neutral, er meget svag og kun betyder lidt, når vi inddrager alle de unge.


20_Klima(5k).indd 132 08/06/12 12.31

Når vi kun inddrager de unge, der interesserer sig for klima-forandringerne, bliver andenaksen, det forhold, om man har taget stilling til klimaforandringerne eller ej, meget mere udslagsgivende. Så selvom der i analysen kun indgår svar fra de klimainteresserede, viser der sig en tydeligere forskel mellem de klimabevidste, der handler, og dem, der ikke gør det, dem, som opsøger viden om klimaet og snakker om det, og dem, som ikke gør. Samtidig viser analysen, at mens kapitalformerne i for-rige analyse ikke havde nogen markant betydning for klima-handlingerne, er der i en analyse af svarene fra de klimabevid-ste en tydelig tendens til, at høj prioritering af økonomiske vær-dier hænger sammen med en ringe indsats for at spare på el, vand og varme, og omvendt – at en stærk prioritering af de kultur elle værdier hænger sammen med en øget fokus på klimavenlige handlinger. Uanset at vi i analysen kan se disse forskelle, er for-skellene dog ikke stærke nok til, at vi kan tegne tydelige grup-per i materialet ved hjælp af klyngeanalyser på samme måde som i den tidligere analyse, og dermed underopdele de klimabe-vidste. Vi kan altså kun se nogle tendenser, som måske vil vokse sig tydeligere.

Den eksisterende livsstil afgør omfangetaf klimahandlinger

Skal man tale om et egentligt klimafelt, er det i særlig grad de klimaaktive, som definerer og former indholdet i feltet: Det er dem, som opsøger viden om klimaforandringer, snakker om det med deres venner, og som gør klimavenlig adfærd til en del af deres hverdag. Klimafeltet træder dog ikke særlig tydeligt frem. Dette kan måske tilskrives, at feltet endnu ikke er blevet fuldt etableret som et selvstændigt felt, og at klimahandlinger i høj grad hænger sammen med den livsstil og de værdier, som det enkelte menneske allerede har. Dette underbygges af Adger et al. (2009), som påpeger, at den enkeltes tilpasning til klima-


20_Klima(5k).indd 133 08/06/12 12.31

forandringerne i høj grad hænger sammen med de værdier, som man allerede har, og hvordan klimaspørgsmålet passer ind i dem (Adger et al. 2009:338). Der er således ikke tale om en selvstæn-dig klimalivsstil, men snarere om, at den enkeltes indstilling over for klimaet delvis er med til at definere, hvem man er, og hvilke grupper man føler tilknytning til. Jo større og mere komplekst et fænomen man skal forholde sig til, desto mere for-skelligartede og modstridende bliver de værdier og holdninger, som er knyttet til det, og det gør det sværere at beslutte, hvor meget man egentlig har lyst til at tilpasse sig og forebygge klima-forandringerne i sin hverdag. Når man derfor skal forholde sig til klimaforandringerne, som er et meget abstrakt og komplekst emne, jf. vores beskrivelse i kapitel 2, aktiveres en masse for-skellige holdninger og værdier hos den enkelte, og disse værdier peger nødvendigvis ikke i samme retning.

Alt i alt viser de to analyser, at det er rimeligt at sige, at omfanget og karakteren af individets klimahandlinger har med den kulturelle og økonomiske kapital at gøre, men dette er ikke centralt. Først og fremmest adskiller de unge sig tydeligt fra hin-anden gennem graden af deres generelle samfundsengagement og handlekraft. Alt dette til trods aftegnes der gennem svarene fra de unge konturerne af et klimafelt – og måske et felt, der vil blive tydeligere. Der kan være grund til at tro, at viden om klimaforandringer og evnen til at udvise klimavenlig adfærd fremover vil være egenskaber, som kan skabe respekt og aner-kendelse og markere tilhørsforholdet til de dominerende og trendsættende grupper.


20_Klima(5k).indd 134 08/06/12 12.31

kapitel 7

Verdenssyn som struktur for klimaopfattelser

I dette kapitel anvender vi antropologen Mary Douglas’ grup-pe-gitter-model (Douglas 1973, 1982, 1992) til at tilføje nye per-spektiver til forståelsen af de unges levemåder. Vi ønsker at ud-grænse forskellene mellem de unges verdenssyn for på den måde at nuancere forståelsen af deres klimaadfærd som relateret til an-det og mere end livsstil og livsstilsformer. Vi vil således under-søge, om man kan påvise en kobling mellem de unges verdens-syn og en særlig klimaadfærd.

For at kunne besvare dette spørgsmål må vi først konstrue-re typologien over de unges verdenssyn, sådan som de fremstår ud fra deres bekymringer i relation til klima, miljø og natur samt deres opfattelse af, hvor ansvaret ligger for at ændre på proble-merne. Vi bruger til det formål den omtalte gruppe-gitter- typologi, som vi her vil beskrive kort.

Hvorfor inddrage ”verdenssynet”?

Med Douglas’ gruppe-gitter-model undersøger vi de unges verdenssyn og afsættet for deres handlinger. Modellen blev i sin tid udviklet for at opstille en typologi over mulige livsverdener med tilhørende distinkte verdenssyn. Den hviler på ideen om, at menneskers handlinger og ønsker til enhver tid og i enhver kultur er farvet af den kultur, man befinder sig i. Modellen byg-ger på to præmisser: At sociale relationer formes af præferencer


20_Klima(5k).indd 135 08/06/12 12.31

og måder at retfærdiggøre handlinger på, samt at det er muligt at gruppere folk i forhold til arketyper ved at konstruere en typologi af kulturer, der hviler på kombinationer af sociale relationer og kulturelle verdenssyn. Den oprindelige model er siden blevet videreudviklet og har vist sig anvendelig til at vise en sammenhæng mellem arketyper og menneskers natursyn og opfattelser af risici (Dake 1992, Douglas & Wildawsky 1983, Mamadouh 1999, Spickard 1989). Dette perspektiv er naturlig-vis særlig hensigtsmæssigt i forhold til vores overordnede tema, klimaforandringer, og i analysen af de unges verdenssyn har vi derfor også inddraget deres syn på natur og risici.

Ethvert menneske har individuelle bekymringer og opfattel-ser af, hvad der tæller som en risiko for deres levemåde og liv – overvejelser, der også er med til at sætte bekymringer for klima-et i perspektiv, sådan som Malou beskriver her:

… retorikken omkring børnechecken, og at vi skal arbejde mere, gør mig meget mere bekymret end klima-forandringerne. For det kan være, at min søn Mathias vokser op med et helt andet samfund end det, jeg er vokset op med. Om vandstanden går lidt op eller ned, det skal han nok kunne finde ud af, men hvis han ikke får nogen pension, eller ikke kan få et arbejde, og Danmark er på vej mod at blive et uland, og det ikke er en velfærds-stat, og at forskellen mellem rig og fattig er så stor, at det er et samfund, jeg ikke er stolt af. DET bekymrer mig meget. (Malou, 32 år)

Bekymringer som Malous er ganske vist helt individuelle, men netop ved at inddrage størrelser som risici- og naturopfattelse, kan vi placere hende i en typologi over forskellige verdenssyn. De forskellige verdenssyn hviler på kulturelle forhold – eksem-pelvis opfattelsen af naturen, der i høj grad er forankret i mere generelle socialt konstruerede forestillinger. Forestillinger om risici og natur udgør systemer af overbevisninger, der formes

136 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 7 · v e r d e n ssy n s om s t ru K t u r fo r K l i m ao P fat t e ls e r? 137

20_Klima(5k).indd 136 08/06/12 12.31

og internaliseres af det enkelte individ. Derved bliver de del af vores verdenssyn og influerer på vores fortolkning af naturlige fænomener, såsom klimaforandringer. Konkret kan man i for-hold til natur og risiko sige, at hvis naturen betyder meget for de unge, og de ser naturen som et fælles ansvar og en skrøbelig størrelse, vil der være en større sandsynlighed for, at de også har et mere klimavenligt handlemønster og et verdenssyn, der hviler på værdier om fællesskab og behov for globale regler, der prioriterer naturen. Omvendt vil unge, der betragter naturen som en selvregulerende og modstandsdygtig organisme, næp-pe tillægge klimaforandringerne synderlig betydning og selv-sagt heller ikke handle i forhold hertil.

Douglas’ typologi over forskellige verdenssyn bygger på den enkeltes gruppetilhørsforhold og regelafhængighed. Det er der-for interessant at undersøge, om der ses en særlig kombination af gruppetilhørsforhold og strukturel afhængighed, når de unge fortæller om deres syn på klima, samfund (fællesskab, regler), natur og risici.

Gruppe-gitter-typologien og de fire levemåder

Ifølge Douglas’ teori følges bestemte verdensbilleder med bestemte mønstre for sociale relationer, og disse muliggør fire ”levemåder”: ”Egalitær”, ”Hierarkiker”, ”Fatalist”, og ”Indivi-dualist”. Hver levemåde bliver udfoldet på en sådan vis, at den står i opposition til de andre. Hypotesen bag denne inddeling er, at vi gennem vores verdenssyn (og gennem vores forbrug) afspejler forskellige grader af såvel kontrol/regelstyring som individualisme/ egenrådighed – spændende fra en ”enhver er sig selv nærmest”- til en ”vi løfter i flok”-adfærd. I modellen indplaceres folk ud fra dels deres relation til ”gruppen” (tilhør/kontrol), dels deres afhængighed af ”gitteret” (systemets reg-ler/strukturer). Klassifikationsskemaet beskriver således sam-menhænge mellem gruppetilhør og strukturafhængighed:


20_Klima(5k).indd 137 08/06/12 12.31

Gruppe-dimensionen afspejler et individs sociale liv i forhold til en gruppe og indirekte deres fællesskabsfølelse ift. samfun-det. Ønsket om at udøve pres for at kontrollere andre stiger, jo længere nede på dimensionen man befinder sig. Gitter-dimen-sionen indikerer heroverfor, at individet i stigende grad er underlagt andres kontrol, idet den med afsæt i de roller, vi har, beskriver den enkeltes grad af at være underlagt samfundets regler og strukturer (Douglas 1970b:ix).

Modellens relevans for klimaet og klimaforandringerne knytter sig til, at vi har foretaget en lidt kæk omskrivning: Ver-denssynet rummer i vores fortolkning en hypotese om, at jo mere de unge føler sig som del af et stort fællesskab, jo mere vil de være villige til at ændre et eventuelt klima- og miljøuvenligt forbrug hen imod mere miljøvenlige vaner – og jo lettere vil det i samfundet være at definere og gennemføre reguleringer. Fra politisk hold kan det forventes, at der vil være mindre behov for at kontrollere dem, der har stærk fællesskabsfølelse og et natur-syn, der afspejler bekymring omkring klimaforandringerne.

I vores brug af modellen knytter regler og restriktioner sig derfor ikke kun til, om individet oplever sig som ”frit” eller ”bundet”, men handler samtidig om den generelle holdning til regelstyrede tiltag, der kan regulere på klima- og miljøområdet. I dette projekt handler struktur-dimensionen altså om, hvor-vidt de unge mener, at der skal regler til for at håndtere klima-forandringerne – og dermed indirekte, at det er et politisk ansvar at gøre noget. Højt gitter-tilhør beskriver ideen om et kraftigt behov for styring, lavt gitter-tilhør det modsatte, dvs. at de unge hverken føler sig underlagt regler og strukturer eller finder dem specielt velegnede til at håndtere klimaforandringer-ne. Med afsæt i de unges holdning til ansvar og fællesskab (fx hvem der bør gøre noget i forhold til klimaforandringerne) udleder vi nu typologien over unge og deres måder at anskue klima og natur på.


20_Klima(5k).indd 138 08/06/12 12.31

Hvordan har vi grupperet de unge?

Gruppe-gitter-analysen er foretaget med afsæt i kvalitative dyb-degående interviews med 29 unge i forskellige livsfaser: 9 hjem-meboende, 9 udeboende uden børn, 11 udeboende med børn. De unge er indplaceret i gruppe-gitter-modellen på baggrund af en analyse af de holdninger og værdier, der fremkom under in-terviewene, samt de unges konkrete udsagn om syn på naturen og risiciopfattelser. Placeringen er dernæst valideret af de unge, idet de har skullet angive, hvilke af fire udsagn de følte passede bedst på dem:

• egali tær – ”jeg tror på fællesskabet, men naturen er sårbar – vi må gøre noget”

• hier arkiker – ”jeg tror på systemet, men selvom naturen er tolerant, må politikerne gøre noget”

• indi vidualist – ”jeg tror, at klimaet klarer sig uden styring – naturen er robust”

• fatalist – ”jeg tror ikke, det går helt galt, for selvom naturen er lunefuld, kan vi klare det”.

Alle på nær to placerede sig samme sted som der, vi selv havde tænkt at placere dem. I modellen er de unge indplaceret med af-sæt i forskellige informationer og udsagn, såsom: 1) hvor meget de mener, det politiske niveau bør regulere mht. at modvirke klimaforandringer; 2) deres personlige forbrug (energi, trans-port, mad og drikke); 3) hvad de udtaler om det fælles ansvar; 4) natursyn og bekymring.

Verdenssynet hos et udsnit af danske unge

Modellen angiver de unges måder at systematisere livet på, ud-trykt gennem deres livsførelse og dermed forankret i det, der siges, og det, der gøres – fra hverdagens indkøb, over de tv- serier, vi ser, til vores politiske tilhørsforhold og verdenssyn.


20_Klima(5k).indd 139 08/06/12 12.31

Typologien hviler på en kategorisering af de unge med afsæt i deres natursyn og hvem, de mener, har ansvaret for at gøre noget ved klimaforandringerne samt ud fra deres opfattelse af betydningen af politiske regler/strukturer – målt og gengivet som deres deltagelse i fællesskabet (gruppen), da der her ses forskellige natursyn, samt ønsket om regler/kontrol (gitteret). Disse data har vi koblet med indsigter om deres klimarelate rede vaner, vi har afdækket gennem observationer, interview, dag-bøger og fotos (bl.a. deres energi- og vandforbrug, valg af trans-portform, hvad køleskabet og køkkenhylderne gemte, og hvad de fortæller og gør mht. økologi og dyrevelfærd, osv.).

Udsnittet er naturligvis ikke repræsentativt for den danske ungdom, da indplaceringen af de unge alene hviler på kvalitati-ve, ikke-repræsentative data. Formålet med gruppe-gitter- modellen er da heller ikke en fuldstændig inddeling eller en kvantitativ, statistisk signifikant gengivelse af den del af befolk-ningsgruppen, der kan betegnes ”de unge”. Formålet er – ved hjælp af en gennemtestet model – at indplacere de unge fra vores undersøgelse i modellen og dermed afdække deres verdens-syn samt at undersøge, om de kan genkende sig selv i Douglas’ generelle begrebsapparat. På den måde får vi tilføjet nuancer i vores forståelser af de unge, da vi ved at undersøge deres verdens-syn inddrager andre faktorer, nemlig oplevelsen af risici og natur samt regler, end når de unge analyseres ift. livsstil.

De fire typer og deres verdenssyn kan beskrives på følgende måde:

De unge individualister

Om ”Individualister” ved vi fra Douglas, at de scorer lavt på begge dimensioner, dvs. at de hverken er afhængige af gruppe-tilhørsforhold eller føler sig specielt underlagt samfundets regler og kontrol. De kan have en vis frihed til at forhandle de forhold, de indgår i, da de ikke er henvist til en bestemt gruppe eller er afhængige/begrænset af regler, men kan ofte være pres-set ud i en form for intern statuskonkurrence. Individualist -


20_Klima(5k).indd 140 08/06/12 12.31

erne ser det frie marked som et idealsamfund, båret af ønsket om frihed fra andres kontrol. Dette er en klar og grundlæg gende værdi i denne gruppe.

De unge, der kan betegnes ”individualister”, består da også af de mest forbrugsorienterede unge. Det er hos individualist-erne, at statusmarkører værdsættes højest. Rita fortæller, at hun ganske vist bekymrer sig om naturen og vil være ked af ikke at kunne vise sine børn, hvordan man kan drikke frisk vand direkte fra åen ved hendes forældres sommerhus. Men hun be-skriver også glæden ved at kunne købe et fedt mærke:


Figur 7.1. Gruppe-gitter-typologi over de unge og deres tilhørende verdenssyn

..)

= kvinde = mand

= hjemmeboende = udeboende = udeboende med barn/børn..). ..

egalitær Jeg tror på fællesskabet, men naturen er sårbar – vi må gøre noget

hierarkiker Jeg tror på systemet, men

selv om naturen er tolerant, må politikerne gøre noget

individualist Jeg tror, at klimaet klarer sig uden styring – naturen er robust

fatalist Jeg tror ikke, det går helt

galt, for selv om naturen er lunefuld, kan vi klare det

Gitter +

Gruppe +

..)..)..)

..)

..)

..)

..)..)

..)

..

.. .. ..

..

.

.

...)..

..

..

..

..

..

.

.

Symbolforklaring

20_Klima(5k).indd 141 08/06/12 12.31

Min øjenmakeupfjerner fra Chanel bliver altså ikke skiftet ud med den fra Derma, for den var ikke særlig effektiv. Mine ansigtscremer fra Ole Henriksen, Murda og Chanel får også lov til at blive. Det er jo også ’kun’ i ansigtet, jeg bruger dem, og ikke på hele kroppen. Man skal jo heller ikke blive alt for fanatisk, vel? (Rita, 32 år)

Oskar beskriver, hvordan han godt kan smide lidt mad ud, der endnu ikke har nået sidste salgsdato:

Det er et overforbrug, ja, men jeg er ikke derude, hvor jeg skal udnytte den sidste dråbe af alting. Så tænker jeg, at så kan jeg godt købe noget nyt. Det er måske også den måde, jeg passer på min krop, ved ikke at gøre den syg. Det er sådan nogle overvejelser, jeg gør, tror jeg. Jeg prøver ikke at være syg, og hvis man har pengene, så kan man også bare gå ud og købe noget nyt. Ny mad. Mad skal der ikke spares på. (Oskar, 20 år)

De unge i denne gruppe udtrykker en forståelse for handel og forbrug og detailhandelens vilkår, noget, der bl.a. kommer til udtryk i deres syn på skraldning. Skraldning er et fænomen, som mange unge henviser til, enten fordi de selv har prøvet det, eller fordi de har hørt om det. Fænomenet stammer fra USA (”dumpster diving”), og i Danmark foregår det, efter sigende, primært i storbyerne. Skraldning handler om at tage varer fra supermarkedernes affaldscontainere, der er smidt ud, fordi varerne har nået sidste salgsdato. Hvor mange unge udtrykker forståelse og respekt for de unge, der skralder, er individualist-erne mere skeptiske. Vicky siger:

Butikkerne lever jo også af at sælge det, så fra deres syns-punkt skal det jo sælges, i stedet for at de bare kan udlevere det, fordi sidste salgsdato er overskredet. For hvis alle fik at vide, at kl. 19 hver dag kunne de komme og hente, hvad der ikke blev solgt, tror jeg, at andelen af det, der


20_Klima(5k).indd 142 08/06/12 12.31

ikke blev solgt, bare blev større og større, fordi folk så bare ville vente. Sådan ville mentaliteten blive, tror jeg. Men sådan nogle, som roder i skraldespandene, det skal de da have lov til. Jeg kunne nok ikke selv finde på det. For holdbarhedsdatoen er jo for forbrugernes skyld og en kvalitetssikkerhed, man som forbruger har … Så der er flere vinkler på det. (Vicky, 19 år)

Individualister tænker primært på klima som et individuelt ansvar, hvor den enkelte må yde sin del. Naturen kan sagtens være et åndehul, men er til for individualisten – et nydelses-perspektiv. Selvom unge i denne gruppe beskriver natur, som noget man skal passe på, beskriver de også fx friheden til at kun-ne tillade sig et overforbrug. Individualistens syn på natur er, at naturen er ganske robust og i det store og hele kan og bør kunne klare sig selv, som eksempelvis varemarkedet også for-ventes at kunne det.

De unge egalitæreDenne gruppe kendetegnes ved at være lukket om sig selv og om gruppens værdier, de er imod formalitet, pragt og kunstig-hed, afviser autoritære institutioner og foretrækker enkelhed, ærlighed, intime venskaber og åndelige værdier (Douglas & Isherwood 1996: 84). Egalitære unge er kendetegnet ved at have et stærkt gruppetilhørsforhold, og inden for gruppen (som er skarpt afgrænset mod omverdenen) er der ikke mange regler, der begrænser den enkelte. Graden af intern differentiering i gruppen er lav, og relationerne mellem medlemmerne kan for-handles frit. Den grundlæggende værdi hos de egalitære er lig-hed og ligestilling, respekt for individet og sociale fællesskaber. Det er blandt de egalitære, at vi finder et par unge aktivister og autonome – et fund, der er med til at understrege, at det egalitære verdenssyn sætter en tydelig grænse mellem ”os” (gruppen) og ”dem” (det autoritære, regelbundne samfund). Et eksempel er Mille:


20_Klima(5k).indd 143 08/06/12 12.31

Jeg bruger rigtig meget tid sammen med mine venner også omkring miljøet, støttefester og sådan nogle ting, så vi kombinerer det sociale med noget politisk. Der er altid en eller andet politisk tanke i det ... Jeg ku’ aldrig drømme om at tage på en bar, hvor jeg vidste, der var nogle rockere eller nogle nazier, der havde et eller andet med det at gøre, eller sådan noget. (Mille, 23 år)

Unge i denne kategori anskuer klimaet og klimaforandringer som et spejl af samfundets dårligdom med social ulighed og ligegyldighed over for klima, miljø og natur. Deres syn på natu-ren er båret af en bekymring og oplevelsen af et fælles ansvar for at løse klimaproblemerne. Asmus beskriver sin bekymring og det fælles ansvar på denne måde:

Jeg hører om bekymringer, som jeg tænker over. I tv snakkede de om, at hvis temperaturen stiger 2 grader til, så er der et sted, der bliver oversvømmet eller noget skov, der går under. Det er den eneste måde, jeg tænker på. At det ikke er sådan, tingene skal være ... Klimaet har en effekt på os alle sammen. Når man hører om dem, der bukker under for det, ved folk, at man skal gøre noget. Og det er alle, der skal gøre noget, så det er en opgave for hele verden. (Asmus, 20 år)

Forståelsen for, at klimaforandringerne har markant betydning for andre og skal forstås i et globalt perspektiv er mest tydelig i denne gruppe. Anita fortæller, at hun har været udsendt for miljø organisationen Nepenthes og to gange besøgt indianere i regnskoven:

Dér kunne man virkelig se, hvad klimaet betyder, og vejret. Der fik jeg virkelig øjnene op for, at det har en betydning, som vi jo slet ikke kan mærke, andet end hvad vi hører i fjernsynet. Deres levegrundlag er jo FULD -STÆNDIG afhængig af vejret og klimaet. (Anita, 28 år)


20_Klima(5k).indd 144 08/06/12 12.31

Bekymring kommer til udtryk på flere måder hos de unge. Mille føler, at hendes humør er direkte koblet til klimadebatten – og problemerne:

Måske bliver jeg mest følelsesladet, når det omhandler mennesker, fx klima-flygtninge og den her måde, vi udnytter andre mennesker og andre menneskers miljøer og naturer på, hvor meget vi i den vestlige verden er meget optagede af, hvordan vi selv vasker vores hænder, hvor det netop kommer til at gå ud over nogen andre. Der bliver jeg meget følelsesladet. (Mille, 23 år)

Jens omtaler bekymringen for, at vi mennesker ødelægger naturen, og at det på sigt medfører et ringere samfund:

Tanken om Tønder under vand, det er sådan noget, som kan gøre mig ked af det. Jeg er sgu også lidt bange for, und-skyld sproget, at det netop er sådan noget håndgribeligt, der skal til, før det går op for os … det er måske mere en angst for, jeg tror ikke, vi dræber miljøet lige her og nu, men en angst for, at vi ikke efterlader til vores efterkom-mere, hvad vi selv har haft af muligheder. (Jens, 28 år)

De unge egalitære ser naturen som skrøbelig og på vej til at blive ødelagt (til en vis grad af det individualistiske verdenssyn). Flere af dem mener, at forbedringer og tiltag mod klimaforandringer ikke kan finde sted inden for det eksisterende politiske system.

De unge hierarkikere

Denne gruppe tillægger generelt det politiske niveau stor betyd-ning ift. klimaforandringerne og støtter dermed typisk de til-tag, der måtte være nødvendige for at få udjævnet eller fjernet følgevirkningerne af klimaforandringerne. Denne gruppe lig-ger højt på begge dimensioner, dvs. at personerne både har et stærkt gruppetilhørsforhold og er underlagt en række regler for den korrekte adfærd. Da hierarkikere sætter deres lid til reg-ler og strukturer, har gruppen stor tillid til eksperter.


20_Klima(5k).indd 145 08/06/12 12.31

Det er her, vi finder unge, som ønsker ”top down”-styring med konkret angivelse af ”best practices” på klimaområdet og gerne reguleringer, der kan understøtte forbrugerne i at træffe de klima- og miljømæssigt rigtige valg. Cille er et eksempel på denne type:

… man har stadig samvittighed, når man skruer op for varmen, og når man gør de helt enkle ting. Men jeg tror, det er meget kollektivt. Jeg håber, at vi lever i et samfund, hvor der er blevet gjort mere, og hvor det ikke er en boks, der er kommet ned over hovedet på os, men mere guide-lines, der kan hjælpe folk på vej, for jeg tror, at der er rigtig mange, specielt i Danmark, der har overskud til at sige ’så gør vi dét’ … Det skal jo begynde et sted, så hvis vores samfund kunne give de her guidelines, så vi kunne blive endnu bedre i Danmark, ville man da forhåbentlig tage det til sig … jeg tror, de fleste mennesker hungrer efter nogle rammer, man kan leve efter. Og det er forfærdeligt, at man ikke bare selv kan gøre det, men jeg tror, der skal mere til, før man kan ændre sin livsstil. (Cille, 19 år)

Hierarkikeren værdsætter rammer og leveregler – på klimaom-rådet i et sådan omfang, at Cille ovenfor taler om at ”hungre” efter dem, som en mulighed for at minimere utrygheden og uvidenheden om klimaforandringerne. Idealet er det velord-nede samfund, og de regler, der må til for at sikre denne orden, skal være realistiske, korrekte og fastlægges på politisk niveau.

Hierarkikernes natursyn er, at naturen er tolerant, men kun til en vis grad. Der må styring til – på internationalt niveau. I samtalen mellem Niels og Malou, et par på hhv. 34 og 32 år, om-taler de netop behovet for internationalt samarbejde:

niels: Vi har brug for teknologi, der kan beskytte os imod klimaforandringerne, men samtidig er naturen i stand til at kunne klare en hel del. Det er mere, hvis der ikke bliver samarbejdet godt [internationalt], at det er et problem.


20_Klima(5k).indd 146 08/06/12 12.31

malou: Så det er ikke en personlig bekymring omkring vandstanden, det er mere, hvis der kom krig ud af det.

Når Malou og Niels henviser til behovet for internationalt sam-arbejde, udtrykker de en forståelse af klimatilstanden som et fælles, globalt anliggende, ikke mindst i lyset af, at klimafor-andringerne måske kan føre til krig.

De unge fatalister

Verden er ifølge fatalisten uforudsigelig og uberegnelig (Thomp-son et al. 1990: 60). Disse unge er kendetegnet ved at tænke klima og klimaforandringer som noget uundgåeligt og skæbne-bestemt, forstået på den måde, at naturen selv styrer. Naturen opleves som lunefuld og en kraft, man er helt underlagt og ikke kan styre, men kun tilnærmelsesvis forsøge at påvirke. Mikkel beskriver fx:

Jeg så fandme en gusten dokumentar om megagopler. De er ved at overtage alle havene på jorden. Jeg tror sgu, de kommer til Danmark. Ovre ved Japan er det en hel pest for dem … Så fiskerne tager simpelthen ud og slår de der gopler ihjel. (Mikkel, 20 år)

Selvom Mikkel er bekymret ved udsigten til gopler i de danske farvande, beskriver han i samtalen klimaforandringerne med en vis distance. Fatalisternes holdning er da også, at ”det går nok”, ”vi tager det, som det kommer”, ”vi kan alligevel ikke styre for-andringerne”, og ”hvorfor bekymre sig om det, du alligevel ikke kan kontrollere”. Nils fortæller:

Jeg tror sagtens på, at klimaforandringerne har betydning for den fremtidige familie, når jeg kommer til at få mine børn, hvis jeg da får sådan nogle, men jeg tror stadigvæk, at de ikke har super meget med menneskene at gøre, altså at de ikke er menneskeskabte. Jeg tror bare, at det er en del af hele det, der kommer til at ske, og jeg tror, vi kommer til at vænne os til det, ligesom alle de andre ting, der er sket


20_Klima(5k).indd 147 08/06/12 12.31

– altså ligesom naturkatastrofer, det er også bare en del af det, der sker på jorden. Så selvfølgelig har det betydning for ens fremtidige familie, men jeg tror ikke … det er ikke noget, jeg gider bekymre mig for meget om lige nu. (Nils, 20 år)

Her ses et vist sammenfald med det individualistiske natursyn, men hvor individualisten er markedsorienteret, har fatalisterne en laissez-faire-holdning. Fatalisten er normalt karakteriseret ved at leve et liv, der er underlagt en høj grad af regulering. Dette gælder fx lærlingen, der er prisgivet såvel reglerne for at være i lære som mesteren og dennes klimaadfærd, samt hvor-vidt lærepladsen i det hele taget har de rigtige miljøprodukter og sorteringssystemer. Fatalisterne har det svageste gruppetil-hør af de fire grupper (i overensstemmelse med Douglas’ beskri-velse). Det er dog de færreste unge, der står helt uden en eller anden form for gruppetilhørsforhold eller giver helt op overfor samfundet (med mindre de er ensomme, marginaliserede e.l.). Alle de unge, vi har talt med, har et tilhørsforhold til mindst én gruppe. Man får kun en svag indikation af en vis resignation i deres natursyn, en opfattelse af, at naturen styrer fuldstændig og efterlader mennesket magtesløst. Vinnie forklarer sit natur-syn på denne måde:

Nu med askeskyen fra Island, se, vi er ingenting i forhold til den. Vi tror, vi kommer til den anden verden, vi har fly, vi er kloge, og så stopper det hele pga. en lille ting som en askesky. Det er større kræfter, end vi tror (Vinnie, 32 år)

Fatalisterne udgør – i litteraturen – en slags restgruppe, der ikke har formået at få adgang til hierarkikernes beskyttende hierar-ki, de egalitæres gruppering eller den individualistiske forbrugs-stil (Thompson et al. 1990, Douglas 1982, 1996). Deres mest grundlæggende værdi handler måske mere om at få lov til at passe sig selv. Eksempler på et sådant fatalistisk verdenssyn ser man hos Nils og Mikkel, to tyveårige venner, der deler hold-


20_Klima(5k).indd 148 08/06/12 12.31

ningen om, at det ”ikke nytter noget”, og her diskuterer nogle fremtidsperspektiver:

mikkel: Jeg tror sgu ikke, det nytter noget at ændre vaner.nils: Nej, det tror jeg heller ikke. Så hvis det er os, der har

gjort det, så er det for sent, tror jeg, men jeg tror stadig ikke, det er os. Det sker alligevel [klimaforandringerne]. Jeg synes, man skal bruge tiden på en måde, så vi kan over-leve det, hvis det sker, i stedet for at bruge meget tid på at forhindre – fordi det er en proces, der er sat i gang allerede, enten af os eller af jorden. Og så hellere finde en måde at overkomme det på. Hvis nu vandet stiger, så finde ud af hvor der bliver oversvømmelse.

interviewer: Lave nogle diger og sådan noget på Amager?

nils: Ramme Amager ind i en ordentlig gang …mikkel: Betonnils: Yes sir, så vi lige kan gå ned under og lige løfte den.mikkel: Ja, det kunne være nice, det er Venedig-Amager.

Når den lidt dystre fremtidsvision af et Amager under vand bliver morsomt beskrevet, er det også udtryk for de to unge fyres måde at tackle problemer på – nemlig efterhånden som de måtte dukke op. De to unges tilgang kan virke befriende og inspirere til en gentænkning af, hvad fatalist-kategorien, omtalt af Douglas som en ”resigneret tabergruppe”, rummer i det post-moderne velfærdssamfund.

Hvad fortæller modellen og de unges indplaceringer?

Teoriens udformning af fire konkurrerende verdenssyn kan del-vis ses i vores data. Typologien og beskrivelserne af de fire typer af unge viser hver gruppes individuelle syn på, hvem der har ansvar for klimaforandringerne, og hvem der bør gøre noget.


20_Klima(5k).indd 149 08/06/12 12.31

Analysen bekræfter i store træk Douglas’ teori, men der er også områder, hvor anvendelsen har været problematisk.

For det første viser analysen, at natursyn og klimaopfattelse kun til en vis grad varierer mellem de fire typer, og at der sker en fortætning i midterfeltet: Når talen falder på de unges eks-plicitte natursyn, og hvem der har ansvar for at gøre noget ved klimaforandringerne, ser det ud til, at de fire typers udgrænse-de verdenssyn til en vis grad nærmer sig hinanden. Alle unge gi-ver udtryk for bekymring for klimaforandringerne og deres af-ledte konsekvenser for naturen, men de forestiller sig midlerne til at nå målet lidt forskelligt, således som typologierne også in-dikerer. Hvis man alene ser på de unges natursyn, flytter de unge sig tættere sammen – der sker en form for udjævning mellem verdenssynene, som ses i en fortætning omkring feltet egali-tære/hierarkikere. Det bør reelt ikke undre: Som vi beskriver i kapitel 1, er naturen det sted, vi knytter følelser til, dvs. vi har en personlig idé om og relation til naturen, mens dette ikke gæl-der for vores forhold til klimaet. Dette er meget centralt, idet ”naturen” således kan være et samlende punkt, der dels ligger tæt på menneskers følelser, dels kan være et fælles reference-punkt på tværs af de forskellige verdenssyn, de unge har. ”Klima” som begreb, kan derimod ikke nødvendigvis have en sådan sam-lende virkning, bl.a. pga. dets abstrakte karakter, men også for-di de handlinger, der skal til for at imødegå klimaforandringer-ne, kan medføre uønskede forandringer for den enkeltes leve-måde. Hvis man alene betragter klimaspørgsmålene og de un-ges udsagn om klimaet, ligger de unge som helhed tættere på det hierarkiske felt. Spørges der til klimaforandringernes påvirkning af naturen, flytter feltet mod de egalitære. Vi forklarer denne forskydning med, at den abstrakte kategori ”klima” vækker be-kymring, når det handler om natur, og at ønsket om selv at gøre noget intensiveres. Heri ligger muligvis også en irritation over, at der ikke ser ud til at ske så meget på det politiske niveau.

For det andet kan det også spille ind, at en del unge bogsta-velig talt befinder sig i en form for overgang. Dette var mest ud-


20_Klima(5k).indd 150 08/06/12 12.31

talt for de hjemmeboende unge, der var ved at flytte hjemmefra, men også unge, der allerede var flyttet hjemmefra, var i en eller anden form i bevægelse, uddannelsesmæssigt eller socialt (fx ved at finde eller gå fra kæresten, blive gravid eller blive nybagt mor). Dermed har de unge ikke nødvendigvis et fast verdenssyn, men bevæger sig rundt – man kan sige, at de selv ligger mindre fast i gitterets regler/kontrol (skønt de efterlyser regler/kontrol på klimaområdet). En vis del af de unge er konstant i bevægelse, i transit – enten ved at finde en ny bolig, ved at starte uddannel-se eller være under uddannelse, i skiftende job, i gang med at finde kæreste, ved at etablere familie, osv. Eftersom bevægelse er et træk, der karakteriserer en stor del af unge-gruppen og sam-tidig illustrerer, at de er i fuld gang med en identitetsdannelse, kan de unge ikke placeres entydigt og endeligt i gitterets struk-turer. Når det drejer sig om unge, er klima og natursyn måske fænomener, som ikke så let lader sig indpasse i Douglas’ model og måske heller ikke er tilstrækkeligt betydningsfulde for den enkelte til at være så dominerende, som modellen forudsætter. Fra modellen ses tydeligst, at gruppe-uafhængighed ikke er så fremherskende blandt de interviewede – et træk, der synes i overensstemmelse med teorier om den store betydning af net-værk og grupper for unge (bl.a. Harris 1998, Denzik 2001). Af samme grund er de fleste unge at finde øverst i modellen, hvor der er øget gruppetilhør og interesse for øget politisk styring.

Problemet med entydigt at adskille de unge i oppositionelle verdenssyn kan også skyldes, at langt de fleste unge finder, at der i et eller andet omfang må politiske tiltag til for at undgå eller minimere klimaforandringerne. Dette kan også have betydning for, at så mange unge – når det gælder klimaspørgs-målet – lader sig gruppere som ”hierarkikere”. En lige så stor del af de unge, der også føler stort gruppetilhør, men befinder sig i gruppen af ”egalitære”, ser ganske vist også behov for regler, men er samtidig mere systemkritiske. De tvivler på, at foran-dringerne kan håndteres ved regler alene, og da slet ikke regler udviklet af det system, der ifølge de egalitæres fortolkning også


20_Klima(5k).indd 151 08/06/12 12.31

har forårsaget problemerne.Endelig skal det nævnes, at det interessant nok ikke har

været muligt at indplacere nogen af de interviewede kvinder som fatalister. Fatalistens holdning er: ”det går nok”, ”vi tager det, som det kommer”, ”vi kan alligevel ikke styre forandrin-gerne”, og ”hvorfor bekymre sig om noget, du alligevel ikke kan kontrollere” – og den kvalitative empiri viser ganske enkelt det modsatte syn hos kvinderne. Som vist i kapitel 3 passer dette resultat med data fra spørgeskemaundersøgelsen.

Analysen viser, at det ikke er problemfrit at bruge Douglas’ model på klimaområdet. Douglas’ påstand om klassifikationens universalitet er i øvrigt også omdiskuteret. For eksempel har Sjöberg (1998) argumenteret, at modellen er blevet brugt ukritisk på en sådan måde, at den blev selvbekræftende. Når det i vores undersøgelse har vist sig vanskeligt at udlæse og af-grænse helt distinkte grupper, kan det også skyldes, at unge ikke nødvendigvis efterstræber et overgribende verdenssyn. Deres handlinger virker af og til paradoksale i forhold til det artikule-rede forbrug, der måtte repræsentere verdenssynet og den til-hørende måde at leve på, og i forhold til deres oplevelse af reg-ler/styring og tilhør. Unges forbrug afspejler ikke nødvendig-vis markante mønstre – helt i overensstemmelse med resul-taterne i kapitel 6. Livet kan blive for hårdt i situationer, hvor verdenssynet opleves så begrænsende, at den unge må tilside-sætte eller undertrykke andre træk ved identiteten, som også har betydning. Mille på 23 år forklarer sin mærkevare-hårsham-poo på denne måde: Selvom jeg er aktivist, er jeg jo også pige og også forfængelig.

Fra individuelle verdenssyn til naturen som fælles samlingspunkt

Douglas fremhæver, at valg som virker irrationelle, får mening, når de ses som led i personens stræben efter at markere tilhørs-forhold til ét verdenssyn og afstandtagen til andre. Men det har


20_Klima(5k).indd 152 08/06/12 12.31

kun i begrænset omfang været muligt at udgrænse ”klima”- distinkte verdenssyn hos de unge og at påvise, at de udlever deres verdenssyn i opposition til hinanden. Den empiriske ana-lyse viser, at langt de fleste unge som sagt befinder sig i et mid-terfelt, specielt når det gælder bekymringen omkring, hvorvidt naturen er udsat for fare. Vi kan altså ganske vist inddele de unge og udgrænse mere eller mindre tydelige verdenssyn, men det lader bedst gøre med afsæt i deres natursyn, ikke i deres hold-ninger til klima. De unge lader sig lettere typologisere, når det handler om, hvem der har ansvar for at gøre noget i forhold til klimaforandringerne, dvs. deres strukturelle tilhørsforhold, men også her ses en vis fortætning i midterfeltet. Gruppe- gitter-modellen øger derfor kun i et vist omfang vores forstå else af de unge, men den viser, at unge kan indplaceres – og fra de unge selv ved vi, at de har kunnet genfinde og genkende sig selv i Douglas’ typologi.9

De fire kategorier og tilhørende verdenssyn kan altså ikke fuldt ud forklare klimavenlige kontra klima-”uvenlige” leve-måder. De er heller ikke tilstrækkeligt dækkende i forhold til beskrivelsen af de unges helt nære handlinger og overvejelser i hverdagen. Her må vi gribe til andre analytiske greb og model-ler. Klimavenlige eller -uvenlige handlemåder ses i praksis, og derfor vender vi i det næste kapitel blikket mod unges kon-krete handlinger i hverdagen ud fra teorien om, at det bl.a. er gennem vores praksisser, at vi danner det meningsfulde liv. Disse praksisser foregår ikke blindt, men er en afspejling af vores verdenssyn og gruppetilhør og vil pege på/afsløre mere eller mindre strukturerende principper bag vores handlinger. Principper, der naturligvis ikke til enhver tid og i enhver sam-menhæng er de eneste gældende for de unge, men som er en rettesnor i forskellige situationer i hverdagslivet, hvor de må handle eller træffe et valg.


20_Klima(5k).indd 153 08/06/12 12.31

kapitel 8

Klimaforandringer og hver-dagslivets praksisser

I dette kapitel bevæger vi os dybt ned i hverdagslivets praksis-ser. Med afsæt i en teori om ”det meningsfulde liv” (Schütz 2005) anvender vi begrebet ”kognitiv dissonans” (Festinger et al. 1956, Yalom 1998) til at forklare, hvordan og hvorfor de unges handlinger kan forekomme paradoksale, forstået som situatio-ner, hvor deres handlinger virker i modstrid med det klimaven-lige liv, de egentlig gerne ville leve. Sidst gengiver vi de unges egne udsagn om forhold, der kan forhindre et eventuelt enga-gement i klimaproblemet.

Omdrejningspunktet i kapitlet er, hvad unge tænker og gør i forhold til klima og miljø, når det kommer til helt almindelige praksisser i hverdagen. Når Cille udtrykker: … det er forfærde-ligt, at man ikke bare selv kan gøre det, men jeg tror, der skal mere til, før man kan ændre sin livsstil, er det i erkendelse af, hvor svært det er at ændre praksis (Shove 2007). Naturligvis er der unge, der ikke ønsker, gider eller magter at handle ud fra et ønske om at tage hensyn til klima og miljø (individualister og fatalister), mens andre unge kan være passive, fordi de er uenige i de kli-matiltag, som gennemføres af det politiske styre – men de fleste unge udtrykker en interesse for klima, miljø og natur, som vi må forvente vil vise sig i deres hverdagsliv, enten i form af hvad de gør, eller hvad de frustreres over ikke at kunne gøre. Med udgangspunkt i de unges nære hverdagsliv vil vi gå bag om

8 · K l i m a fo r a n d r i n g e r o g h v e r dag s l i v e ts P r a Ks i ss e r 155

20_Klima(5k).indd 154 08/06/12 12.31

handling erne for at undersøge de organiserende principper, der ligger bag, og som kan give mulige forklaringer på, hvorfor de unge handler klimavenligt eller -uvenligt.

Hvad det vil sige at leve et liv på en klima- eller miljøvenlig måde, kan ikke meningsfuldt analyseres med begreber hentet fra et abstrakt, politisk perspektiv (såsom CO2-udledning, CO2-aftryk, CO2-kvoter). I stedet kan vi beskrive og formidle klima- og miljørelaterede praksisser i hverdagslivet gennem begreber som handling, opfattelse, engagement og passion. Vi forestiller os, at vi ved at tage afsæt i de unges konkrete liv og handlinger kan afdække en række principper og forhold, der har betydning for, at nogle helt fravælger en klima- og miljøvenlig adfærd, mens andre prioriterer det højt. Vi baserer vores beskrivelser og forståelser af de unge på teorier om ”behovet for en mening med livet” samt begrebet ”kognitiv dissonans”, idet begge forhold antages at spille ind på vores handlinger i klimafeltet.

’Klima’ som det, vi gør: Mening gennem praksis

Vi udfører hverdagens gøremål og lever vores helt almindelige liv ud fra ønsket om at have et liv, der rummer en mening, dvs. at livet har et formål eller en funktion, som skal opfyldes – et eller flere mål, som den enkelte kan stræbe efter (Yalom 1998: 447). Sådanne mål kan, i større eller mindre grad, rumme klima-, miljø- og naturrelaterede temaer og værdier. Vævet ind i baggrundstæppet for vores handlinger og det meningsfulde liv ligger dog visse forudsætninger, der må være til stede, for at vi kan forstå livet som meningsfuldt og ”handle” vores liv. Ifølge sociologen Alfred Schütz er et væsentligt træk ved mennesker, at vi tager hverdagen og verden for givet – andet er ikke muligt, hvis vi skal formå at leve vores liv (Schütz 2005). Fire grund-antagelser må være til stede, for at den enkelte kan udføre sine gøremål og opleve sit liv som meningsfuldt. De fire anta-gelser er:

8 · K l i m a fo r a n d r i n g e r o g h v e r dag s l i v e ts P r a Ks i ss e r 155

20_Klima(5k).indd 155 08/06/12 12.31

• At livet vil være det samme, som det hele tiden har været• At vi kan stole på den viden, vi har fået og får overleveret• At der er tilstrækkelig viden om den mest almindelige

type begivenheder, vi kan komme ud for • At den sædvanlige viden deles af vore medmennesker

(Schütz 2005: 10-11)

Hvis én eller flere af disse forudsætninger ikke er til stede, bry-der vores verdensforståelse ifølge Schütz sammen. Set i forhold til klima må det konstateres, at flere af forudsætningerne er i spil, da hele klimaområdet er præget af en høj grad af usikker-hed og manglende viden – noget, der siver helt ned i de lavprak-tiske hverdagslivshandlinger og udtrykkes på denne måde af en af de unge: Det er svært at være ude og handle. Der tænker jeg jo på, hvad der er blevet sprøjtet ud i miljøet. Hvordan har dyret haft det? Er der sprøjtemidler i mit æble, er der pesticider eller ej?

Klimaet og truslen om forandringer betyder altså, at Schütz’ forudsætninger for at leve et meningsfuldt liv vakler – men men-nesket magter at leve livet alligevel og formår at skabe sig en eller anden form for meningsfyldt og meningsgivende liv. Schütz’ fire grundpræmisser annulleres ikke, blot fordi de ud-fordres! Verdensforståelsen er ikke brudt sammen, for naturlig-vis leves livet. Men hvad angår et liv forankret i præmisserne om at kunne føle sig tryg og sikker, bl.a. med afsæt i den viden, vi får og deler, vil vi argumentere for, at et område som klimaet, der er fundamentalt præget af usikkerhed (bl.a. pga. uenige eksperter og viden, som er svær at gennemskue og stole på), må betragtes som et felt, der uundgåeligt genererer, hvad der beteg-nes ”kognitiv dissonans” (Festinger et al. 1956, Yalom 1998).

Kognitiv dissonans betegner en oplevelse af indre konflikt. Det opstår, når forskellige tanker er i konflikt med hinanden, som fx når man handler på en måde, der ikke stemmer overens med de vurderinger og værdier, man ellers har, eller når man tvinges til at vælge mellem to lige gode eller lige dårlige alterna-tiver (Yalom 1998: 341). Begrebet blev oprindeligt introduceret

156 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 8 · K l i m a fo r a n d r i n g e r o g h v e r dag s l i v e ts P r a Ks i ss e r 157

20_Klima(5k).indd 156 08/06/12 12.31

af Festinger m.fl. i 1956, og vi er naturligvis opmærksomme på, at det har gennemgået en lang udvikling, ligesom det har været/er genstand for kritik (Cooper 2007, Harmon-Jones & Mills 1999). I denne bogs sammenhæng er begrebets styrke imidler-tid, at det kan forklare, hvad der sker i situationer, hvor de unge klima- og miljømæssigt handler anderledes, end de måtte ønske ifølge det, de siger i interviewet, og i modstrid med deres verdenssyn, jf. beskrivelsen i foregående kapitel. Denne tilstand opleves som ubehagelig, og ifølge teorien håndterer man ubehaget ved at ændre på en af de modstridende tanker. For eksempel kan en ellers klima- og miljøbevidst person, der væl-ger at køre i bil til arbejde (selv om offentlig transport er en både tidsmæssig og økonomisk fornuftig mulighed), have dårlig sam-vittighed, men bortforklare sin handling over for sig selv ved at ændre holdninger til offentlig transport og kritisere den offent-lige transport, eller retfærdiggøre handlingen ved at fremhæve, at man er flere i bilen. Ved et valg mellem to lige gode eller lige dårlige alternativer må man prøve at overbevise sig selv om, at det, man ikke valgte, var dårligere – eller at det, som man er i færd med at bestemme sig for, trods alt er bedre. Dette gøres, fordi folk ønsker at tænke deres valg som korrekte på trods af viden om, at valget ikke er moralsk eller etisk forsvarligt. Menneskets behov for en indre, personlig retfærdiggørelse af sine handlin-ger kan dermed være med til at kaste lys over ellers irrationelle eller paradoksale handlinger. Den ubevidste stræben efter en kognitiv balance medfører altså, at man forsøger at undgå kog-nitiv dissonans, ellers kan livet ikke leves meningsfuldt. Så selv om klimarigtig adfærd måtte være attråværdig, kan denne adfærd for nogle være uopnåelig i praksis, og for at reducere den opståede kognitive dissonans kan løsningen være en kritik af klimarigtig adfærd.

Ovenstående forklaringer inddrages, når vi analyserer unges handlinger i hverdagslivets almindelige gøremål. Vi ønsker at beskrive de unges hverdag, som den former sig og udleves meningsfuldt for dem, og afdækker det (eller de) princip(per),


20_Klima(5k).indd 157 08/06/12 12.31

der ser ud til at strukturere deres liv og handlinger. For at be-skrive, hvordan de unge lever set i forhold til klimaet, under-søger vi, hvad de unge mennesker gør i hverdagslivet. Vores liv hænger nemlig ikke kun sammen gennem viden, social orden og sikkerhed, men også gennem vores praksisser (Schatzki 1996, 2002). De unges praksisser og analysen af deres handlinger hvi-ler på definitionen af en praksis som en rutineadfærd, der består af flere elementer, alle forbundet med hinanden: Former af kropslig aktivitet, former af mental aktivitet, ”ting” og deres brug, samt baggrundsviden, der har afsæt i forståelse, knowhow, følelsesmæssige tilstande (Reckwitz 2002: 249-250). Disse praksisser må – ideelt – ses i lyset af menneskers samlede livs-situation. En enkelt praksis, der fremstår som en klimauvenlig handling, kan få et forklarende lys, når den sættes ind i en kon-tekst, der omfatter fx en families livssituation. Malou forklarer i det følgende, hvorfor den klima- og miljøvenlige familie an-skaffede sig bil:

I sin tid fik vi bilen på trods af, at vi ikke havde råd til det, for jeg studerede, men Mathias blev meget syg. Jeg fik en bil for at kunne køre til Rigshospitalet, frem og til-bage fra Holte, da vi boede dér. Så det med, hvad bilen kan be tyde, for at en hverdag kan hænge sammen … Ellers skulle vi have ventet på en sygetransport, for kræftramte skal være isolerede og må ikke tage offentlig transport. Så vi fik bilen. (Malou, 32 år)

Eksemplet viser to ting: Dels at klimahandlingers placering i folks bevidsthed er til forhandling, dels at handlinger bedst forstås, når de ses i lyset af folks livssituation. Det er naturligvis ikke muligt for os at sætte alle de unges handlinger ind i en stør-re ramme, men heller ikke strengt nødvendigt: Lavpraktiske hverdagshandlinger behøver ikke nødvendigvis kontekstuali-sering, men kan illustrere situationer og valg, hvor de unge ger-ne havde handlet anderledes, men af forskellige grunde ikke gør det. Sådanne grunde kan knytte sig til organiserende principper


20_Klima(5k).indd 158 08/06/12 12.31

og indlejrede praksisser. Når vi i vores praksis-perspektiv på de unge inddrager begrebet ”kognitiv dissonans”, er det for at vise paradoksale handlinger og situationer, der lader til at rumme dissonans, og som altså udspiller sig i de unges helt alminde lige praksisser i hverdagen.

Mening gennem organiserende principper

Vi beskriver i det følgende tre principper, der som udgangs-punkt er udledt induktivt, baseret på de kvalitative interviews med de unge. Vi vil løbende eksemplificere de organiserende principper gennem interview- og dagbogsuddrag. Principper-ne ser i forskellig grad ud til at styre mange af de unges klima-venlige handlinger. De organiserende principper er ”krop”, ”hverdagslivets strukturer” og ”økonomi”:

1. krop: ”Min krop er mit udgangspunkt”. Afsættet for ens handlinger er styret af, hvad der er godt/dårligt for kroppen, og kroppen er ens pejlemærke i et felt af uvidenhed.

2 . hverdagsli vet s struk turer: ”Ens hverdag må være praktisk”. Når hverdagslivets tid/strukturer og vaner fra barndommen styrer ens handlinger.

3. økonomi: ”Den, der sparer, har”. Økonomi som den ramme, der styrer ens praksisser.

Det er værd at bemærke, at de tre principper ikke er prioriteret, og at de naturligvis til en vis grad vil overlappe og eksistere side om side. Mille viser i følgende udtalelse, at både økonomi og krop kan være principper, der styrer samtidig:

… det er jo en del af mit livssyn og mit liv og min måde at leve på. Jeg tænker jo ikke, ’nu skal jeg købe økologisk, fordi…’. Det er jo et helt spektrum, det er min antikapita-listiske, politiske overbevisning, det er min egen krop og sundhed, det er en måde at tænke på jordkloden, og ikke at


20_Klima(5k).indd 159 08/06/12 12.31

spise dyr er jo også en måde at sige, ’hey, vi skal behandle dyrene ordentligt’. Der er jo tusindvis af forskellige grunde til, at jeg tager de valg, jeg tager. Jeg cykler, fordi det er godt for min krop. Jeg cykler, fordi det er billigt, jeg er jo studerende, jeg har ingen penge, jeg har jo ikke noget arbejde, jeg er jo aktivist, jeg har ingen penge. (Mille, 23 år)

Økonomi er naturligvis et grundvilkår, der kan influere på vores praksisser. Da flere af de unge er på SU, er det klart, at øko-nomi er noget, der spiller ind i forhold til deres handlinger, og en faktor, som ser ud til at øges, når de flytter hjemmefra. Som hjemmeboende kan man måske tillade sig lidt andre regler, og nogle valg bliver lettere at tage, så der vil antagelig være færre situationer med kognitiv dissonans. Oskar fortæller:

Det er virkelig egoistisk, men nu hvor jeg bor hjemme, så tænker jeg, at jeg ikke selv bliver ramt økonomisk. Det er virkelig strengt over for mine forældre. For deres politik er, at er der åbent vindue dér, så er der lukket for varmen hér. Men så tænker man, ’arrh, 5 minutter, det er same- same’. Men hvis de kom med regningen én gang om måne-den: ’værsgo’, og så en telefonregning, osv., så blev der lukket. Det er meget åndssvagt, det kan jeg godt se. (Oskar, 20 år)

Eksemplet illustrerer, at Oskar forventer at tillægge sin egen økonomi størst betydning i valget mellem to handlinger om-kring varme – en situation, som rummer elementer af kognitiv dissonans. Til spørgsmålet: Skal jeg vælge frisk luft og lukke for varmen (som er den mest energibesparende og billigste løs-ning)? Eller frisk luft, men fortsat holde værelset lunt (dyrest både mht. CO2-udledning og varmeregning)? – ser vi, at Oscars egen økonomi forventes fremover at blive det styrende princip for hans handlinger.

De tre principper er hver især fundet i forskellig grad hos de unge, men forholdet mellem dem varierer. Vi vil herefter gen-


20_Klima(5k).indd 160 08/06/12 12.31

nemgå de tre principper med afsæt i uddrag fra de unges dag-bogsbeskrivelser.

Organiserende princip 1: ”Min krop er mit udgangspunkt”

Anita er i 20’erne, er i gang med en uddannelse og er blevet mor for et års tid siden. I den anledning har hun gjort sig mange tan-ker om, hvad der er godt eller dårligt både under graviditeten og nu, hvor hun ammer: Det, jeg får, får Carla jo også. Anitas liv er i høj grad præget af at have fået ansvar for et lille barn. I den for-stand kan man sige, at det organiserende princip i Anitas liv lige nu er hendes barn. Men Anitas opmærksomhed på sin egen krop og på sundhed fandtes også før hendes graviditet. Den er blot blevet meget mere udtalt. Anitas krop udgør den akse, som hun vurderer handlinger, der rummer klima- og miljøperspektiver, op imod. Når Anita handler, er hendes praksisser og valg for-ankret i forestillingen om kroppens mulige reaktioner på noget, der måtte være usundt eller skadeligt. Handlinger, der relaterer til klima og miljø, og som måtte indebære kognitiv dissonans, vil Anita i høj grad foretage ud fra et ønske om sundhed og ideen om, hvad kroppen vil have godt af.

Her fortæller Anita om, hvad hun foretager sig en helt almin-delig dag i november 2010, efter at datteren er afleveret i vugge-stue (uddrag af dagbog):

… Fred og ro, helt alene! Jeg tager et bad og vasker håret. Det er dog ikke hver dag, jeg går i bad, jeg har helt ærligt ikke brug for det om vinteren. Min shampoo er fra Matas (guldstriberne) uden parfume eller parabener. Den er god og billig og meget drøj i brug. Sæben er fra Neutral. Jeg har en hårkur, jeg bruger en gang om ugen, som absolut ikke er neutral, og selvom jeg går meget op i, hvad jeg propper på mig selv, og hvad der ryger ud med spildevandet, så har jeg altså købt sådan en frisør-hårkur til at styrke mit meget ødelagte hår. Jeg elsker cremer og olier og bruger gerne 5-10 minutter ekstra på at smøre kroppen ind i olie, lave en ansigtsscrub og lægge lidt make-up.


20_Klima(5k).indd 161 08/06/12 12.31

… Min kæreste kommer hjem efter arbejde med indkøb, frilandskylling, salat, tomater og avocado. Jeg kan stadig ikke forstå, at så mange danskere har nået en forståelse for, at det er synd for burhøns, så derfor køber de økologiske æg, men hvad med kyllingerne? Er folk bare ligeglade med dem? Jeg pakker varerne ud og fatter ikke, hvorfor alt det økologiske er pakket så meget ind i alt mulig plastik. Det irriterer mig faktisk rigtig meget, og jeg synes, det er mod-stridende med mange af ideerne bag økologi. Jeg forstår, det skal holdes adskilt fra det andet grønt på hylderne, men jeg mener, det er på tide at finde en anden måde.

… Det kan være ret frustrerende, når Carla ikke spiser. Dels fordi jeg som mor er bekymret for, om alt er, som det skal være, men også fordi jeg bruger så mange penge og tid på at udvælge og tilberede det bedste, reneste og sundeste mad til hende, som ofte bare ryger ud, fordi hun ikke vil spise. Jeg finder en cremefraiche i køleskabet, der er 2 dage for gammel, men jeg lugter til den, og den fejler altså intet, så den bruger jeg. Jeg prøver i det hele taget at bruge alle mine sanser, når jeg laver mad, se, røre, smage og lugte, før jeg smider noget mad ud, der er blevet for gammelt. Jeg øver mig stadig J.

… Vi bader Carla hver anden dag, fordi hun elsker det sådan. Til at starte med fik hun et bad om ugen. Hun bliver vasket i rent vand i sit lille badekar, og der bliver pjasket helt vildt. Normalt bruger vi ikke rigtig nogen produkter på Carla, men til hendes et års fødselsdag fik hun en rigtig dejlig luksuscreme til babyer (helt naturlig), som faktisk har været god her over vinteren, hvor hun har haft lidt tør hud. Før jeg købte de første sutter, var jeg først inde på nettet og se, hvad andre mødre havde af erfaringer, hvad de anbefalede, og absolut også, hvad de ikke anbefale-de. Og det er først og fremmest de andre mødres råd, jeg lytter efter i dag frem for en gængs reklame, som har mistet autoritet. Vi har et fællesskab på trods af, at vi ikke nød-vendigvis har en dyt andet til fælles, end at vi er mødre …


20_Klima(5k).indd 162 08/06/12 12.31

Kl. 20.30 sover Carla. Vi rydder lidt op efter aftensmaden og tænder for opvasken. Den fyldes og tændes på øko- program stort set hver dag eller hver anden dag. Efter tv- serien sidder vi bare og snakker lidt og ender med at gå tidligt i seng (22.30) efter at have børstet tænder. Godnat … zzzzzz

Det lille indblik i familiens liv viser, at Anita, trods travlhed, et lille barn samt kommende eksamen, formår at integrere forskel-lige miljøvenlige handlinger i sin hverdag på en måde, hun op-fatter som meningsfuld: Hun sørger for at få naturlig creme til den lille, køber frilandskyllinger, økologisk vin og bruger sine sanser, når hun vurderer, om cremefraichen nu ikke alligevel er ok, selv om udløbsdatoen er overskredet. Hun minimerer risikoen for kognitiv dissonans omkring det rette valg af sutter mm. ved at finde ud af, hvad andre mødre gør. Når man får et barn og har ansvaret for dets sundhed, er man dels nødt til at etablere nye praksisser, dels fremstår visse valg nok lettere eller mere indlysende, og omdrejningspunktet – kroppen – bliver måske mere betydende. Familieforøgelsen kan også resultere i vaner, der ikke nødvendigvis er klima- eller miljøvenlige (flere bade, mere varme). Dette må også ses i lyset af andre forhold: Spædbørn har vanskeligere ved at holde varmen, og derfor er en højere indeklimatemperatur (og dermed et større energiforbrug) nødvendigt. Hvilke prioriteringer, vi giver klima og miljø, må således ses i lyset af hele vores liv og af konteksten.

En anden informant, Mille, beskriver det vanskelige i at af-gøre, hvilken viden der er den rigtige, og som erstatning for den manglende viden bruge kroppen som pejlemærke:

Jeg ved sgu da ikke, om den ene forsker er mere rigtig end den anden, selv om de siger noget modstridende. Det har jeg jo ikke en jordisk chance for at vide. Så derfor bliver jeg jo også nødt til at gå ind og se på mig selv. Når jeg bruger en sæbe, der er parfume i, så DØR mine hænder, så får jeg eksem. Det er jo ikke godt, det kan jeg jo SE. (Mille, 23 år)


20_Klima(5k).indd 163 08/06/12 12.31

Mille illustrerer, at klimafeltet er fyldt med situationer, der bærer præg af kognitiv dissonans. Ved at bruge sin krop som af-sæt for at vurdere miljø- og klimamæssige forhold konverterer Mille det abstrakte og ukendte til noget konkret og velkendt, noget erfaringsbaseret, som hun føler tillid til. Hun anlægger et hverdagslivspraktisk synspunkt: at det, hun selv kan se, mærke og føle, er forkert for enten hendes egen krop eller for omgivel-serne, er det, der i hendes tankegang involverer en eller anden form for miljø- og klimamæssig forandring. Da Mille ikke kan gennemskue eksperternes forklaringer, bliver udgangspunktet hendes egen krop og hendes hverdagsliv. Mille er i øvrigt en af de mest handlingskonsekvente i forhold til klimaet forstået på den måde, at hun som protest mod et overforbrug i samfundet stort set intet køber, da hun skralder langt den meste mad og de drikkevarer, hun har brug for, sågar julegaverne. Mange unge henviser som Mille til, at de har vanskeligt ved at gennemskue klimafeltet og derfor bruger deres krop som målemetode samt, som én siger: min sunde fornuft, når de i deres handlinger i hver-dagen prøver at være klima- eller miljøvenlige. De unges hand-linger tænkes konkret og erfaringsnært på samme måde som, når de, som beskrevet i kapitel 1, blander klima, miljø og natur-begreberne sammen, forstået på den måde, at når de bliver bedt om at snakke om klima, taler de i stedet om miljø og natur: Det abstrakte klima gøres konkret med natur.

Organiserende princip 2: ”Ens hverdag må være praktisk”

Asmus er 20 år og tager et sabbatår eller to, inden han vil vide-reuddanne sig. Han bor hos sin mor, hvor også hans storebror bor for tiden. Asmus arbejder som pædagogmedhjælper og for-tæller, at han nyder at kunne være så meget udenfor i løbet af en arbejdsdag. I beskrivelsen af hans dag ser vi, hvordan Asmus’ handlinger er styret af hverdagens faste rutiner. De faste rutiner kan i sig selv medvirke til at minimere situationer med kogni-tiv dissonans, idet færre nye valg træffes. Det betyder selvfølge-lig ikke, at Asmus’ dag er begivenhedsløs eller uden variation. Asmus skriver om sin dag:


20_Klima(5k).indd 164 08/06/12 12.31

Dagbog 22/4-2010 – Jordens dag: I dag stod jeg op kl. 7.30, hoppede i et kort bad, smurte en lækker madpakke for der-efter at cykle de 10 minutter, det tager at komme på arbej-de. I børnehaven holdt vi en kort morgensamling for der-efter at drage på tur på Frilandsmuseet med de ældste bør n. Her fik vi en tur i hestevognen, så på får, høns, heste, gæs og gamle huse. Vi spiste madpakke i solskin og legede på en lille legeplads, hvorefter vi vendte snuden hjemad mod børnehaven med bussen. Her stod den på frugt og leg. Halv 4: Endelig fri. En hurtig cykeltur hjem, for derefter at tage min mors bil de 7 minutter, det tager at komme ned til styrketræningscentret i Lyngby, hvor jeg var sammen med to kammerater. Efter træning tog vi bilen til IKEA for at købe 2 spisestuestole, men de var udsolgt, og derfor tog vi så på McDonald’s og spiste lidt aftensmad (en enkelt cheeseburger og en Sundae). Jeg kørte hjem til mig selv, hvorefter mine to kammerater tog hjem til sig selv. Her lavede jeg aftensmad for min bror og mig. Jeg lavede hakke-drenge af svine- og kalvekød, samt bacon og pasta. Til slut spiste vi foran flimmerkassen, hvor vi sad, til kl. blev 23, så skrev jeg dagbog, børstede tænder og gik i seng.

Jeg har ikke tænkt over, at det var jordens dag i dag før nu her til aften, og har heller ikke gjort de store tanker i relation til klima/miljø/natur. Dog har jeg flere gange i dag sagt til børnene i børnehaven, at de skal samle deres skrald op fra jorden, så det ikke sviner i naturen. Ved at gøre børnene i en tidlig alder bevidste om små ting som dette, tror jeg, at de også senere i deres liv vil blive mere bevidste omkring sådan noget.

Selvfølgelig har jeg brugt strøm i dag til både det ene og det andet, og der går da heller ikke en dag, hvor jeg ikke bruger strøm. Men jeg synes, det er vigtigt, at man tænker/begynder at tænke over, hvor meget strøm, man bruger. Hvis alle tænkte over det, tror jeg, at vi i den lange ende ville mindske vores CO2-forbrug og derved også skåne


20_Klima(5k).indd 165 08/06/12 12.31

klimaet, miljøet og naturen. Og jeg vil da i fremtiden håbe, at mennesker over hele jorden tænker over, hvordan de selv kunne være med til at mindske deres forbrug. Og at mennesker i fremtiden vil bruge meget mere grøn energi i form af vind- vand osv.

Jeg tror, at klimatopmødet har gjort mange mennesker opmærksomme på deres energiforbrug, og der skal flere møder til. Jeg gætter på, jeg i løbet af dagen har tændt og slukket for noget ca. 20 gange. Lys, mobiloplader, komfur, tv, tv boks, Xbox, radio. Jeg har nok tændt for vandhanen i køkkenet ca. 4 gange, da vi bruger vandkander og derfor ikke hele tiden skal fylde glas.

Asmus fortæller om en helt almindelig dag i sit liv, som mange sikkert kan genkende: Efter morgenens start med bad og mor-genmad tager han på arbejde; da han får fri, er han noget tid sam-men med nogle venner i træningscentret, de gør et forsøg på at finde stole i IKEA, er lidt sammen derefter; så bliver det fami-lietid med aftensmad og tv, dernæst i seng.

Når vi nærlæser Asmus’ dagbog, er det tydeligt, at han af og til handler paradoksalt, fx at han tager bilen til træningscentret. Her kunne han have cyklet. Men forklaringen er, at det med bilen er langt hurtigere, og at han og hans venner ofte skal et eller andet bagefter, hvor bilen indgår som et praktisk og tids-besparende redskab, der muliggør forskellige aktiviteter: Det er ganske enkelt umuligt at have spisestuestole fra IKEA med sig på cyklen. McDonald’s bliver besøgt, også fordi det er praktisk (ligger lige ved siden af IKEA), og da de tre fyre lige har trænet, er de blevet lidt småsultne. Det udelukker ikke en ekstra gang aftensmad senere. For nogle unge vil det være utænkeligt at spise på McDonald’s, men her handler det om et hverdagsprak-tisk forhold, en kæde af sammenhængende praksisser. Hvis der havde ligget et andet spisested ved IKEA, var det nok blevet valgt. I forståelsen af de unges handlinger er det altså ikke til-


20_Klima(5k).indd 166 08/06/12 12.31

strækkeligt at udskille en enkelt, mindre klimavenlig praksis (som bilkørsel), da den ikke kan tolkes isoleret, men må ses som led i en kæde af sammenhængende aktiviteter, der netop er meningsfulde, fordi udførelsen af dem alle hænger sammen.

Asmus gør sig nogle interessante betragtninger omkring vaner. Han fortæller i samtalen, at han selv er blevet meget mere opmærksom på skrald og bedre til ikke selv at smide med affald, da han op til 50 gange om dagen siger til børnene i børnehaven, at de ikke må smide ting eller skrald udenfor. Han påpeger også dette i dagbogen, og at klima- og miljøvenlige vaner må starte i barndommen. Selv har hans forældre givet ham den vane at have store kander med koldt vand i køleskabet, så han ikke skal lade vandet løbe for at få koldt vand.

Mange unge fortæller om vaner, de har fået med hjemmefra, som de synes er klima- og miljøvenlige, og de beskriver også vaner, de har, som ikke er det. Nils bor i sin lejlighed med sin kæreste, og han har flere gode vaner, der ifølge ham selv nok er påvirket af, at begge hans forældre arbejder i renovationsbran-chen. Han kunne aldrig drømme om ikke at sortere sit skrald, ligesom han også gerne sidder med dyne på i stuen i sin lejlig-hed for at spare på varmen. I det følgende uddrag diskuterer de to tyveårige venner, Nils og Mikkel, om vaner og fordelene ved, at man normalt ikke behøver at tænke over dem (og der-med reducerer dissonans):

nils: Det er sådan noget, som skal være vaner, og hvis man skal bruge for lang tid til at tænke over det, så synes jeg, man bliver irriteret over det til sidst. Man skal spare der og spare der og spare der, og til sidst bliver man træt i hovedet. Nu gør jeg helt naturligt mange af tingene.

mikkel: Og så cykle på arbejde i stedet for bilen og tage trapperne i stedet for elevatoren.

nils: Ja alle sådan nogle ting. Alle de små ting, som vi har vidst de sidste 50 år, vi skulle gøre altså. Det er sådan, man kunne gøre.


20_Klima(5k).indd 167 08/06/12 12.31

De unges henvisninger til værdien af at have gode vaner med sig hjemmefra er markante. Vaner tager afsæt i små handlinger, der sammensættes og udføres på en sådan måde, at de bliver rutiner, og helt fra vores opvækst og over tid opnår rutiner en systematik, som gør, at de undervejs i processen bliver til ure-flekterede, kropsliggjorte handlinger (Bourdieu 1991), der rum-mer en selvbekræftende værdi for den enkelte og også af den grund appellerer til, at handlingen reproduceres: Mennesket er et vanedyr (Shove 2009). I kraft af de kropsligt og mentalt ind-lejrede rutineprægede handlinger bliver livet mere overskueligt for os i vores hverdag. Af samme grund er de naturligvis til - s varende svære at bryde: De gør personlig nytte, fordi vaner mindsker risikoen for, at der i vores hverdag hele tiden opstår situationer med kognitiv dissonans. Vanen er med andre ord den behagelige måde at reducere hverdagslivets kompleksitet, og den hviler på habitus (jf. kapitel 6). Habitus lader sig sam-tidig vanskeligt ændre. Konsekvensen er, at det er svært at om-stille sig og fx tillægge andre ting værdi eller forstå handlinger i et andet lys. Forandringer etablerer potentielt uønskede situ-ationer med kognitiv dissonans, og da mennesket netop prøver at undgå sådanne situationer, opstår forandringstræghed.

Vaner og betydningen af hverdagens strukturer er især tyde-lig hos unge, der har stiftet familie. For andre unge, hvis livs-situation er omskiftelig, er det lettere at skabe eller integrere for-andringer, men Tinna på 26, der er jordemoderelev med skæve vagter, og som lever med sin kæreste og lille barn, ”hænger i en klokkestreng”. Det fremgår tydeligt af hendes dagbog:

23. juni 2010: …. Klokken 7.15 gik jeg ned til min cykel og cyklede de 6 km, jeg har ud til hospitalet, hvor jeg er i praktik som jordemoderstuderende. Jeg har i snit 4 vagter ugentligt og cykler frem og tilbage til dem alle, uanset hvornår på døgnet de ligger placeret. Jeg nyder mine cykel-ture, da jeg har mulighed for at forarbejde dagens indtryk og få noget frisk luft, hvilket der ikke er mulighed for på hospitalet. Jeg skriver ’frisk luft’, men gyser ved tanken


20_Klima(5k).indd 168 08/06/12 12.31

om, hvor lidt frisk at luften på strækningen ved Fole - haven egentlig er, med den voldsomme trafik, som jeg altid møder på min vej. Den konstante lugt af bilos er i hvert fald ikke et godt tegn. Jeg ankommer på hospitalet og er tvunget til at parkere min cykel i parkeringskælderen, som er proppet med biler og ikke har skyggen af udluftning at se nogen steder. Luften er tyk dernede, og jeg overvejer, om luften måske bidrager til at øge indlæggelsestiden for de sølle mennesker, der vover sig herned for at ryge på dette ellers røgfrie hospital.

… På min (halvdags)vagt undrer jeg mig over, at de blodsukkerapparater, der udleveres til patienterne, ikke genbruges efter endt forløb. Ikke engang af den samme patient. Måske er det billigere at udlevere nye, men det vir-ker alligevel mærkeligt, at der ikke er lavet en eller anden genbrugsordning. Kunne 3.-verdenslande ikke drage stor nytte af dem?

… I stedet for at købe dyr kantinemad efter endt vagt skynder jeg mig hjem og spiser frokost med min kæreste. Pizzaer, der nydes med frisk tomat og en kold dåsecider til. Dåser, som vi sørger for ALDRIG at smide ud med almindeligt skrald, men derimod afleverer i butikkerne, hvad enten der er pant på dem eller ej. Så cykler jeg hen til min datters vuggestue. Her kobler jeg vores cykelanhænger på min cykel. En cykelanhænger, der har været alle pengene værd, da den er vores trofaste følgesvend på alle indkøbs- og vuggestueture …

Omkring kl. 18 spiser vi aftensmad: Suppe med brød til. Vi har varmet suppen på kogepladerne, brødet spiser vi koldt. Efter aftensmaden kører den faste aftensrutine med vores datter: bad i lille babybadekar, creme fra top til tå, nattøj og tandbørstning. Herefter godnatlæsning og -sang. Imens jeg klarer dette, har min kæreste vasket op og ryddet op efter maden, støvsuget og sat opvaskemaskinen til at køre. Nu er vi igen trætte og skal bare flade ud resten


20_Klima(5k).indd 169 08/06/12 12.31

af aftenen. Min kæreste tænder for computeren for at spille et online spil, og jeg sætter mig for at skrive mails til min skole, veninder og denne dagbog. Lidt efter bliver der også tændt for fjernsynet, hvor dagens anden VM-kamp bliver spillet. Der er således et fjernsyn, en stationær computer, en bærbar og et modem der kører i flere timer i træk. Hvor længe ved jeg ikke i skrivende stund. Puh ha, det var så den dag.

Livet som småbarnsfamilie tærer på ressourcerne, og man for-står Tinnas ønske om bare at ”flade ud resten af aftenen”. Hvor meget overskud kan der være til klima- eller miljøpolitiske dis-kussioner og rigtige handlinger? Som vi tidligere har beskrevet, er klima- og miljøvenlige handlinger ofte moralske handlinger, der forudsætter refleksion og en social kapital/gruppetilhør, som kun de færreste har på klimaområdet. Alligevel finder Tin-na tid til at sortere dåser og aflevere dem, ligesom cyklen også er et tilvalg. Vi hører om en særlig irritation, der kan illustrere en form for dissonans hos Tinna: Hun undrer sig i sit arbejdsliv over manglende genbrugsmuligheder af blodsukkerapparater, når hun ved, hvor meget udviklingslandene mangler den slags udstyr. Klima- og miljømæssige perspektiver og situationer med dissonans er ikke forbeholdt privatlivet.

Organiserende princip 3: ”Den, der sparer, har”

Den følgende case beskriver, hvordan økonomien kan være om-drejningspunktet i livsførelsen. Vi præsenterer Victors over-vejelser om klimarelaterede handlinger, og hvad han selv gør. Der er meget få situationer, der bærer præg af kognitiv dis-sonans, snarere nogle, der afføder irritation. Victor er opvokset på Christiania, der er kendt for at tænke på bæredygtighed og genbrug, og derfor kan hans tankesæt ganske enkelt være mere sporet ind på klimaet end mange andres – det er en del af hans habitus.


20_Klima(5k).indd 170 08/06/12 12.31

Victor bor i København, er 29 år og ved at være færdig med sit studium. Han fortæller om sin dag i sensommeren 2010, hvor han bl.a. beskriver sit energiforbrug hen over dagen:

Jeg stod op kl. 9 og pakkede en taske med træningstøj, hvorefter jeg cyklede over i fitnesscenteret og trænede i lidt over en time. Nogle af konditionsmaskinerne bruger kun den strøm, der bliver produceret, når man bevæger sig, mens andre er sluttet til en stikkontakt, fx løbebåndene. På dem har der i et stykke tid hængt en lille seddel, der beder folk om efter brug at slukke maskinen bagpå for at spare miljøet. Jeg tænkte, at det nok er lige så meget for at spare penge, men det hænger jo også sammen. Jeg bader ikke i centeret, men foretrækker at tage hjem og gøre det.

Da jeg kom hjem, tog jeg et hurtigt bad og klædte mig på. Min el-tandbørste var løbet tør for strøm, så jeg satte den i opladeren. Jeg blev for et par år siden gjort opmærk-som på, at opladere også bruger strøm, når de er sluttet til stikkontakten, selvom de ikke er tilsluttet apparatet, så dem prøver jeg altid at huske at trække ud eller slukke for. Jeg spiste morgenmad (cornflakes og mysli) og kogte vand på gasblus til te. Jeg hørte P1, mest som baggrundsstøj, men lagde mærke til, at de snakkede om at spare på strømmen ved fx at slukke lyset efter sig. Selv er jeg opdraget til at slukke lyset efter mig, når jeg forlader et rum. Jeg tror nu, det var min bedstemor, der mest var efter mig, for mine forældre gør det sjældent. Det er nu så indprentet i mig, at jeg altid slukker lyset efter mig og ofte også efter min sambo. Indimellem lader jeg dog en lampe være tændt, når vi ikke er hjemme om aftenen, fordi vi har haft ind- brud to gange.

Jeg cyklede kl. ca. 11.30 til mit specialekontor på Chris-tianshavn. Når jeg cykler, hører jeg altid iPod. På kontoret tændte jeg min bærbare computer, som jeg skriver, på samt den gamle PC, jeg har fået stillet til rådighed, da der ikke er


20_Klima(5k).indd 171 08/06/12 12.31

WI-FI internet, som jeg kan bruge på min egen. Det er vel egentlig lidt dumt, men uundgåeligt. Vi har gratis kaffe på kontoret, så jeg gik i køkkenet og tog en kop. Kaffema-skinen har sådan en kontakt, som kører i to timers inter-valler, så den automatisk slukker maskinen efter to timer, hvis man ikke trykker på knappen. Det er vel egentlig meget smart, men også irriterende, da det ofte resulterer i, at kaffen er halvkold, når man vil have den. På gangene har jeg tænkt over, at det er dumt, at lyset altid er tændt, når ingen færdes der, og det er dagslys.

Jeg sidder på kontoret og læser til kl. 18. Jeg cykler hjem og går i gang med at gøre rent, da jeg er bagud i vores ren-gøringsplan, og der er ved at være ret støvet i lejligheden. Jeg gør rent i 3 timer(!) – vasker tøj, støvsuger, vasker gulve, køleskab, tørrer af osv. Jeg går ud med skrald og sorterer affaldet i gården – pap, plastikflasker uden pant, aviser, glas, almindeligt affald. Det er fint, at det er blevet indført. Den eneste bøtte, der irriterer mig, er den med ’småt elek-tronik’. Vi bruger den stort set aldrig, og den fylder ret meget. Til aftensmad varmer jeg nogle rester fra i går. Vi har gasblus, og jeg elsker at lave mad på gas. Jeg har ingen anelse om, hvad der er bedst for miljøet – el eller gas.

Klokken er nu 22.30, og jeg skal tidligt op i morgen, så jeg går nok snart i seng. Jeg har talt mig frem til at have tændt elektriske ting ca. 15 gange i dag inkl. lys og batteri-drevne ting som telefon og iPod. Jeg har nok tændt køk-kenvandhanen ca. 15 gange også, hvilket nok er mere end normalt, fordi jeg har gjort rent så længe med vand og klude.

Også Victor henviser til vaner, han har fået med hjemmefra: At slukke lyset, når man forlader et rum. Han gengiver paradok-set ved at have en kaffemaskine, der sparer på strøm (godt for miljøet), men som samtidig mest har kold kaffe i kolben (irrite-rende for kaffedrikkerne). Victor cykler, når han skal nogen


20_Klima(5k).indd 172 08/06/12 12.31

steder, fortæller om sortering af affald i gården og påpeger et forhold, der ofte høres: At man i en konkret situation ikke ved, hvad der er bedst for miljøet, fx el eller gasblus? Selv om Victor ikke har mange henvisninger til at skulle spare selv, er han meget opmærksom omkring økonomiske forhold i sine om-givelser, uden at være blevet bedt om det: Dels lægger han mær-ke til sedlen i fitness-rummet, dels genfortæller han radioens ”sluk lyset”-spot.

Et andet aspekt, der hænger sammen med økonomien, er øn-sket om at leve sundt. Mille henviser i det følgende til dilemma-et i forhold til et ønske om at spise økologisk, men ikke at have penge til det – en situation, der rummer kognitiv dissonans:

Selvom jeg gerne vil købe alt økologisk, er det ikke muligt for mig med min økonomi, selvom jeg bruger mange penge på mad … Jeg spiser faktisk primært vegansk og vegetarisk. For mig betyder det sundhed for mig selv, idet jeg slipper for at indtage store mængder af gaspakket, penicillinpum-pet kødklister. Dog prøver jeg for så vidt muligt at købe økologisk kød, men jeg synes virkelig, det er dyrt. At spise mindre kød og generelt animalske produkter er også et aktivt valg fra min side om at prøve at passe bedre på vores jord. Det handler for eksempel om, at det er meget mere ressourcekrævende at producere den samme mængde kød som grøntsager, hvilket er meget tankevækkende. For ek-sempel kræver det meget mere vand, næring og plads at producere animalske produkter, men også bearbejdningen og transporten er mere omfattende … Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke redder verden ved ene mand at spise min-dre kød, men for mig at se gælder det om, at vi hver især må tage et ansvar på det plan, vi kan. (Mille, 23 år)

For Mille bliver den kognitive dissonans forbundet med ikke at have penge til økologisk kød reduceret i og med, at hendes valg sættes ind i en større ramme: Mindre kødproduktion er positivt for klima og miljø.


20_Klima(5k).indd 173 08/06/12 12.31

Også blandt unge med arbejde og fast indtægt er økonomi af betydning. Malou siger:

Hvis jeg står over for en fairtrade kaffe fra Max Havelaar, og ved siden af står en, der koster det samme, vil jeg hellere have den fra Max Havelaar. Men jeg har ikke råd til at gå i SuperBest eller Irma hver dag. Så må man jo vælge, hvor man vil købe tingene og så vælge kyllingen fra, hvis man synes, kyllingen har haft det forfærdeligt. Det ER dyrere at købe økologisk, men det er et valg, man tager … Jeg var på et loppemarked for nylig, hvor en fyr solgte æg fra nogle høns, der gik på hans ejendom. De var helt brune, og jeg tror, han solgte 10 æg for 15 kr. ’Jeg vil godt have to bakker’, og så bliver man bare så glad, når man har råd til det, og når man ved, at de har haft det godt. Så bliver man sgu glad. (Malou, 32 år)

Et billigt køb, der er miljø- og dyrevenligt, gør glad, men kan handle om andet end blot at gøre et godt køb. En del af glæden kan stamme fra, at valget i sig selv er nemt. Malou kan træffe et valg om at købe æg uden oplevelsen af kognitiv dissonans. Hun er ganske enkelt ikke i tvivl om, hvad der er bedst at vælge i denne indkøbssituation. En moralsk handling, der er god for miljøet og naturen, bliver let at foretage, når den foregår uden dissonans, og erfares derfor positivt også af den grund.

At økonomi spiller ind som en ramme for øvrige handlinger betyder, at flere unge handler alternativt i deres forbrug og fx har forskellige genbrugssystemer af tøj og ting mellem dem og deres venner, ligesom flere også ”skralder” både mad og ting. Rita fortæller, hvordan hun stort set helt er holdt op med at købe tøj. I stedet bytter hun og hendes veninder sig til ”nyt” tøj ved at holde tøjbyttedage hos hinanden. Det gør de ikke primært af hensyn til klimaet og miljøet, men pga. økonomien. At det har en positiv sideeffekt for klima og miljø, ser hun som et ekstra plus, men er som sagt ikke afgørende. Det er det derimod for Mille, der skralder både pga. stram økonomi og af hensyn til


20_Klima(5k).indd 174 08/06/12 12.31

klima og miljø. Begge systemer, både tøjgenbrug og skraldning, ser ud til at reducere oplevelsen af den kognitive dissonans, der ellers opstår i almindelige indkøbssituationer.

At leve ”det klimavenlige liv”

I dette kapitel har vi beskrevet, hvordan de unges adfærd lader sig forklare i lyset af deres samlede livssituation, der bidrager til at forme organiserende principper i deres hverdag.

De fremanalyserede, organiserende principper og begrebet kognitiv dissonans kan være med til at forklare de unges mere eller mindre paradoksale handlinger i hverdagen. Principperne kan være til stede hos den enkelte på samme tid, men i forskel-lig grad, idet de afhænger af konteksten og hele ens livssitua tion. Som eksempel kan nævnes, at Malou, der normalt går meget op i klima- og miljøvenlige handlinger, køber en bil, fordi det ganske enkelt er nødvendigt, da hendes søn er alvorligt syg, og de ikke kan tage offentlige transportmidler pga. faren for, at han bliver smittet.

En anden nok så vigtig forklaring på de paradoksale eller klima-”uvenlige” handlinger knytter sig til begrebets komplek-sitet og til de unges forståelser af begreberne klima, miljø og natur, således som vi også berørte i kapitel 1. For de unge (og antagelig de fleste) handler det ikke om at adskille, hvornår en handling knytter an til hensyntagen til klimaet, hvornår den har noget at gøre med miljøet, eller hvornår handlingen drejer sig om et hensyn til naturen. I sidste ende opleves det som mindre væsentligt, da klima og miljø forventes at hænge nært sammen og også har en tæt relation til natur, ikke mindst da det er her, klimaforandringerne og klima-/miljø-”uvenlige” handlinger lader sig aflæse.

En tredje forklaring på paradoksale eller klima-”uvenlige” praksisser er, at et hverdagsliv med for mange begrænsninger er utilfredsstillende. Mille, der er den mest klimabevidste og den mest politisk aktive blandt de 29 interviewede, beskriver,


20_Klima(5k).indd 175 08/06/12 12.31

hvor svært det kan være at vælge klima- og miljørigtigt hele tiden:

Bottom line er, at jeg tænker meget over de ting, jeg fore-tager mig, men på samme tid er jeg bestemt heller ikke perfekt. Jeg synes, det er svært at leve op til alle de ideer og gode intentioner, jeg har. For hvis jeg skulle det, ville det nærmest være nødvendigt at melde mig ud af samfundet, og det har jeg jo heller ikke lyst til. Jeg vil også have lov til at leve, med de muligheder der er tilgængelig for mig i mit liv. Jeg tror ikke, det er en god ting at begrænse sig selv hele tiden og opstille for mange dogmer for sig selv, for det bliver man i hvert fald ikke lykkelig af. (Mille, 23 år)

Beskrivelsen af de organiserende principper i de unges hver-dag viser, at principperne kan trække i en anden retning end en klimavenlig adfærd: Når kropslige hensyn bliver målestokken for klimaet og afsættet for ens handlinger, når hverdagslivets strukturer og indlejrede vaner styrer ens adfærd, og når økono-mien sætter sine begrænsninger for hele ens virkefelt, er der tale om noget andet end det, der af Giddens tolkes som en passivi-tet over for klimaet og klimaforandringerne (jf. kapitel 2). Det, der kan se ud som en klimamæssig passivitet eller et manglen-de engagement, kan ikke nødvendigvis forklares med manglen-de motivation, men snarere med en oplevelse af, at det er svært at ændre sit handlingsmønster af mange praktiske grunde. Yder-ligere er det værd at bemærke, at de unge langtfra er upåvirkede af det, der sker internationalt (eller netop ikke sker). De henvi-ser eksplicit til internationale forhold, der influerer negativt på deres engagement i klimaproblemerne. De udtrykker irritation over manglen på de globale tiltag, der menes at skulle til for at afhjælpe forandringer. De beretter, hvordan de føler, at indivi-duelle handlinger alligevel ikke har nogen betydning, og hvor svært det føles som enkeltindivid at tage klimaproblemerne se-riøst, når store nationer ikke ser ud til at gøre det. Nils udtryk-ker det på denne måde:


20_Klima(5k).indd 176 08/06/12 12.31

Men man kan også sige, det er også svært for den enkelte borger at tage hele det her problem seriøst, når kæmpe - na tioner – var det Kina eller Japan, der ikke kunne blive enige – en af de to nationer gad ikke engang blive enige og ’havde ikke noget CO2-udslip’, og så var der ham fra Nord-korea, der var ude og sige, at de havde 0 pct. i CO2-udslip. Så har man lidt svært ved at tage hele det her seriøst, når store nationer gør sådan. (Nils, 20 år)

Frustration over, at ikke alle lande deltager i kampen, høres hos de unge, der sagtens formår at sætte klimaproblemerne ind i et langsigtet perspektiv. Vinnie beskriver sit håb om, at folk tæn-ker langsigtet på klima- og miljøområdet og ikke handler egoi-stisk. Hun ser problemer på klimaområdet som noget fælles, der rækker ud over klima og ind i sociale udviklingsdynamikker i ulandene:

Men man håber, at alle tænker langsigtet, for hvis det kun er dig og mig og min familie og ikke dem i ulandene, hvad så? (Vinnie, 32 år)

Ovenstående tre udsagn fra hhv. Mille, Nils og Vinnie tjener som sagt til at nuancere billedet af unges passivitet, når det gælder klimaforandringer, og viser kompleksiteten i klima -feltet: Klima som kategori er en hybrid bestående af forskellige, nationale som internationale, interesser og diskurser, der nok har en vis indflydelse på de unge. De unges helt nære handlin-ger forstås imidlertid bedst i lyset af deres verdenssyn, kontek-sten for deres praksisser og den mening, de prøver at opbygge i deres liv.


20_Klima(5k).indd 177 08/06/12 12.31

kapitel 9

Klimaområdet – et nyt terræn

Der er ifølge det internationale klimapanel IPCC sikre tegn på betydelige klimaforandringer. Disse forandringer skyldes, erklærer de internationale eksperter, primært afbrænding af fossilt brændstof og deraf følgende udledning af CO2. Klima-ændringerne betyder, at der er behov for en social forandring, der kan afbøje eller helt forhindre menneskeskabte processer, der skaber de uønskede klimaforandringer. Opgaven er derfor, siger den britiske sociolog John Urry, at få ændret hele systemer, såvel de politiske, økonomiske som de sociale praksisser. Så - d anne systemer er ofte meget træge, og – fortsætter han – de kan i al fald ikke ændres ved, at stater, som folk har ringe tillid til, kommanderer befolkningen til at ændre adfærd (Urry 2011). Det handler derfor ikke blot om at skabe forandring gennem statslig regulering, sådan som fx Giddens (2009) ser ud til at mene. Mange af forandringerne kan gennemføres uden stats lige indgreb af befolkningen selv, ved at man ændrer adfærd i for-hold til brugen af energi. Og når der kommer statslige indgreb, skal de ud fra en demokratisk opfattelse opleves som legitime i befolkningen. Derfor er det nødvendigt at vide, hvad folk me-ner om klimaproblematikken, og hvad man kan gøre ved den.

Den samfundsvidenskabelige forskning på klimaområdet har især interesseret sig for, hvad der politisk kan gøres både af de enkelte stater og gennem forskellige former for internationale aftaler, ved at støtte klimavenlige teknologier mv. og ved hjælp af forskellige former for adfærdspåvirkning af befolkningen, især gennem økonomiske incitamenter. Til forskel fra politologisk

9 · K l i m aom r å d e t – e t n y t t e r ræ n 179

20_Klima(5k).indd 178 08/06/12 12.31

og økonomisk forskning handler denne bog om unge danske-res viden, værdier og handlinger i forhold til klimaet. Vi har analyseret disse emner både ved at fokusere på en række enkelt-faktorer og ved at undersøge de praksisformer, som er indlejret i en række rutiner og vaner i hverdagslivet.

Bogen hviler på den samme grundopfattelse som det inter-nationale klimapanel IPCC, altså at klimaforandringer må anta-ges at være menneskeskabte, og at en vigtig kilde til den globa-le opvarmning er udledning af CO2 ved afbrænding af fossile brændstoffer. Vi introducerer begrebet ”klimavenlig” som be-tegnelse for værdier eller handlinger, som ligger i forlængelse af IPCC’s synspunkt. ”Klimavenlige værdier” handler derfor om, at man mener, at klimaforandringer er et vigtigt emne, at man mener, klimaændringerne er menneskeskabte, og at man er bekymret for klimaforandringer (jf. kapitel 3). ”Klimavenlige handlinger” refererer i forlængelse heraf til handlinger, hvor man sparer på brug af energi fra afbrænding af fossilt brændstof, fx slukker lys, tager kortere bade eller bruger kollektiv transport. Der er andre kilder til den globale opvarmning end afbrænding af fossilt brændstof. Det gælder fx husdyrhold. Virksomheder afbrænder fossilt brændstof i forbindelse med produktionen, hvilket har betydning for den globale opvarmning. Men såd anne emner er ikke direkte berørt i denne bog, der primært ser klima-spørgsmålet fra et individperspektiv og dermed især fokuserer på den enkeltes forbrug, betydning i relation til klimaproble-matikken.

Bogen viser, at unge danskeres forståelse af nødvendigheden af sociale forandringer i klimavenlig retning i udgangspunktet ikke er så dårlig, men det giver heller ikke mening at være me-get optimistisk i forhold til at få folk til at handle klimavenligt. De unge er ganske vist i almindelighed bekymrede over klima-forandringerne; det kniber imidlertid, når det gælder viden og konkrete handlinger. Der er stor villighed til at ændre adfærd blandt de unge, men den største villighed finder vi på områder,

9 · K l i m aom r å d e t – e t n y t t e r ræ n 179

20_Klima(5k).indd 179 08/06/12 12.31

hvor det er let at ændre adfærd (og hvor det måske ikke batter så meget), såsom at slukke for lyset i rum, man ikke opholder sig i, eller ikke have sit tv og sin computer på standby – mens der er mindre villighed til at ændre adfærd på nogle af de områ-der, der er meget energiforbrugende som fx transportområdet. Hverdagslivets praksisser er svære at ændre, ikke blot fordi folk kan have vanskeligt ved kropsligt såvel som mentalt at tilpasse sig nye situationer eller erhverve sig ny indsigt, men i lige så høj grad fordi man oplever et pres fra samfundets institutioner, fx arbejdsmarked eller transportmuligheder, til at fastholde vanerne. Desuden føler de unge sig rådvilde, mht. hvem der skal gøre noget i forhold til klimaforandringerne, og i hvilken grad den personlige indsats nytter noget.

Dette kapitel resumerer nogle af projektets centrale forsk-ningsresultater og perspektiverer dem i forhold til muligheden for at skabe den nødvendige sociale forandring.

Klimaspørgsmålets lave prioritet hos de unge

Generelt viser denne bog, at klimaforandringerne og deres kon-sekvenser ikke står så stærkt i de unges bevidsthed. Alle har gan-ske vist hørt om klimaforandringer, og mange har også en hold-ning til, hvilke handlinger der er gavnlige i forhold til klimaet. Men det er meget få, som er virkelig optaget af dette emne, og spørgsmålet om klima er sammenvævet med beslægtede be-greber som miljø eller natur.

Samfundstemaer, der har stor betydning, kan analyseres gen-nem begrebet ”felt”. Et felt er et sted, hvor der er noget på spil, som er værd at kæmpe om, dvs. hvor ens holdninger og hand-linger har betydning for andre menneskers opfattelse af, hvil-ken person man er, eller hvilken prestige man har eller kan opnå. I et felt gælder det om at positionere sig fordelagtigt.

På beslutningstagerniveau er der ved at blive etableret et klimafelt. Det startede noget usædvanligt med, at det var for-

180 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d 9 · K l i m aom r å d e t – e t n y t t e r ræ n 181

20_Klima(5k).indd 180 08/06/12 12.31

skere og eksperter snarere end politikere og de enkelte landes befolkninger, der først blev opmærksomme på klimaområdet (Lever-Tracy 2008). Det internationale klimapanel IPCC har udsendt stadig mere foruroligende rapporter om klimaforan-dringer, men det var måske først med Tsunami-katastrofen i 2005, at klimaforandringerne for alvor blev erkendt som et centralt problem på globalt plan. Efterhånden er der etableret mange politiske organer, udkommet massevis af publikationer, afholdt konferencer og etableret politiske tiltag på klimaom-rådet. Blandt beslutningstagere er klimaforandringer således blevet et spørgsmål, man er nødt til at forholde sig til, hvad enten man så tror på eksperterne eller ej.

Hernes (2012) har argumenteret for, at oplevelsen af fæno-mener som sultkatastrofer, tematiseringen af grænser for vækst eller beskrivelser af den globale opvarmning har skabt drama-tiske ændringer i befolkningens holdninger til økologi og klima. I DUK-undersøgelsen har vi ikke data for udviklingen over tid, men undersøgelsen tyder ikke på, at store begiven heder skaber væsentlige påvirkninger af befolkningens holdninger eller vaner. Undersøgelsen viser, at klimaproblematikken ikke umiddelbart kan forstås som et felt, måske i bedste fald som et gryende felt. For den enkelte er dette emne ikke tilstrækkeligt nærværende og betydningsfuldt. 75 pct. af svarpersonerne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, falder i en kategori, vi har valgt at kalde for ”de hverdagsbekvemme”. De er ikke umiddel-bart specielt interesserede i klimaspørgsmålet. Samtidig ved vi fra de kvalitative interview, at de unge gør sig mange og ofte nuancerede overvejelser, når man begynder at spørge ind til em-net. Det er dog sjældent overvejelser, som ligger langt fremme i de unges bevidsthed. For dem er klimaproblematikken ikke et brændende emne, der melder sig af sig selv, men noget, man kan og gerne vil forholde sig til, hvis man bliver opfordret til det.

Der findes naturligvis undtagelser. Unge, der i deres hold-ninger og handlinger lægger stor vægt på at forhindre klima-


20_Klima(5k).indd 181 08/06/12 12.31

problemer og bevidst prøver at minimere deres andel i CO2-ud-slippet. Et eksempel er Frej, som for at undgå at bruge elektrici-tet – og dermed udlede CO2 – slår græs med en håndskubber, men som primært tolker sine handlinger i et natur- og ikke i et klima perspektiv. Et andet eksempel er Mille, der er venstrefløjs-aktivist, og som var en del af aktivistmiljøet i forbindelse med COP15 – klimatopmødet i København i 2009. Det er dog ikke kun klimaet, der driver hende, men i lige så høj grad hendes politiske engagement og fællesskab med denne gruppe unge. Så selv blandt de få unge, der er allermest optaget af klimaproble-matikken, kan klimaet ikke isoleres som et særligt felt.

Klima, miljø, natur – begrebernes sammenfald

Analyserne har vist, at de unges måde at forholde sig til klima-et på, vanskeligt kan indpasses i etablerede kategorier eller teo-rier. Som beskrevet tidligere er klimaproblematikken ikke til-strækkelig dominerende i de unges bevidsthed til at udgøre et egentligt felt. Vi kan heller ikke klassificere de unge og deres opfattelser af klimaproblematikken i forhold til bestemte ver-denssyn. Derimod ses en mere fælles orientering blandt de unge, når afsættet er natur. Klima opfattes af de unge som en del af et større batteri af holdninger og værdier, der netop også omfatter miljø og natur. Eksperter og politikere kan adskille disse tre for-hold og analysere dem hver for sig, men for de fleste unge (og såmænd sikkert også resten af befolkningen) falder begreberne sammen. Når man spørger til klima, klimaforandringer og kli-mahensyn, er der mange unge, der associerer til sølvpapir, til-sætningsstoffer, cremer, mad eller andre konkrete produkter. Begreberne har ikke den klare analytiske adskillelse, som man vil tildele dem ud fra en mere videnskabelig forståelse af klima-et, eller som afspejles i det administrative og politiske system, hvor man fx skelner mellem energi- og miljøministeriet, og hvor transportforhold ligger i et tredje ministerium.


20_Klima(5k).indd 182 08/06/12 12.31

For de unge er der tale om en emotionel og værdimæssig snarere end en vidensbaseret forståelse af klimaproblematikken. Klima og natursyn er ikke fænomener, som så let lader sig ind-passe som helhedsorienterede opfattelser, men de består deri-mod af brudstykker af mange forskellige opfattelser, der brydes med hinanden, eller som kan være sammenfaldende, ofte uden noget særlig klart struktureret mønster. Det skaber også et pro-blem for sociologien, hvor man strukturerer disciplinen i for-skellige deldiscipliner som miljøsociologi eller klimasociologi. Denne bog peger på, at det i de unges perspektiv er vigtigt at forstå klimaspørgsmålet som sammenfaldende med andre fæ-nomener. Det burde resultere i teoriudvikling, som har til for-mål at forstå, hvordan fænomener som klima, natur og miljø kobles i befolkningens bevidsthed og handlemønstre. Samtidig giver undersøgelsen en vigtig indsigt: De unges tilgang til det mere abstrakte klima og miljø formidles gennem den mere er-faringsnære, konkrete natur. Anden forskning beskriver natur som et sted, mennesker træder ind og ud af som beskuere og ikke beboere med det uheldige resultat, at naturen idylliseres og objektiviseres, nærmest fremmedgøres (Ingold 2000, Kemp & Nielsen 2009). Vi mener dog, at de unges naturforståelse og personlige forhold til naturen rummer et stærkt potentiale for politiske interventioner, hvor målet er at beskytte den natur, der med klimaforandringerne er i fare for at forsvinde eller blive ændret markant. Dette åbner op for at tænke tiltag, der – ganske vist indirekte – kan omfatte handlinger målrettet klimaområdet.

Selv om man ikke kan finde nogen generelle strukturerende principper for de unges måde at forholde sig til klimaet på, viser undersøgelsen en lang række gennemgående træk og sam-menhænge, som giver vigtig information om, hvordan de unge forholder sig til klimaet. Dette bliver beskrevet i de følgende afsnit.


20_Klima(5k).indd 183 08/06/12 12.31

Bekymrede unge

2/3 af de unge er bekymrede over konsekvenserne af klimafor-andringerne. Et vigtigt resultat fra undersøgelsen er, at forskel-le med hensyn til, hvor bekymrede de unge er, ikke kan forkla-res med ”objektive” livsomstændigheder, såsom boform eller familieform. Det er overraskende, fordi sådanne variable har vist sig generelt at spille en rolle i undersøgelser af værdier og handlinger. Derimod viser undersøgelsen, at omfanget af kli-mavenlige værdier og handlinger kan forklares med fire forhold: Kvinder har flere klimavenlige værdier end mænd, højtuddan-nede har flere klimavenlige værdier end lavtuddannede, per-soner, der er vokset op i familier, hvor man har været interesse-ret i klimaforhold, har flere klimavenlige værdier end andre, og personer, der vil stemme på rød blok, har flere klimavenlige værdier og handlinger end personer, der vil stemme på blå blok.

Undersøgelsen viser altså for det første, at kvinder har flere klimavenlige værdier end mænd. Forskellen mellem kvinders og mænds holdninger og handlinger på klimaområdet kan næp-pe tilskrives deres biologiske forskelle. Derimod må man gå ud fra, at den hænger sammen med deres opdragelse og deres aktiviteter i hverdagen. Det gælder i familie, i daginstitutioner og skole, og det gælder som konsekvens af de mange forskel lige roller, kvinder og mænd har i samfundet. Vi kender dog ikke de præcise forklaringer på forskellene mellem kvinder og mænd i forhold til graden af klimavenlighed, men vi ved, at kvinder generelt har andre politiske og samfundsmæssige værdier end mænd (Howell & Day 2000). Forskellen i de to køns klimaven-lighed (og bekymring) hænger måske sammen med, at klima-spørgsmålet indgår i et kompleks af ”bløde” værdier, som om-fatter miljø, omsorg og klima.

For det andet viser undersøgelsen, at opdragelse i familien har betydning for omfanget af klimavenlige værdier. Unge, der er vokset op i familier, hvor man har diskuteret klimaspørgs-


20_Klima(5k).indd 184 08/06/12 12.31

målet relativt ofte, er mere klimavenlige end andre unge. Gen-nem diskussioner i familien er klimaspørgsmålet tilsyneladen-de blevet mere betydningsfuldt for den enkelte.

For det tredje viser analyserne, at uddannelse spiller en rol-le. Jo længere skoleuddannelse, desto flere klimavenlige vær dier og handlinger. Forklaringen kan være, at unge med længere-varende uddannelse bliver bedre til at gennemskue komplekse problemer som fx spørgsmålet om klimaforandringer.

For det fjerde har det vist sig, at omfanget af klimavenlige værdier kan forklares med den enkeltes partivalg. Forklaringen er, at når man skal tage stilling til komplekse, modsætnings-fyldte og uklare emner, sådan som klimaforandringer, er der brug for orienteringspunkter, og her kan mere generelle værdi-er fungere som et prisme for opfattelsen af klimaforandringer: De retter opfattelsen af klimaet i en konkret retning. Almene politiske værdier kan fungere på denne måde, og bogens analy-ser viser, at der er flere, der har klimavenlige værdier og hand-linger blandt personer, der vil stemme på rød blok, end perso-ner, der vil stemme på blå blok. Det er dog næppe de politiske partiers konkrete partiprogrammer eller deres politiske initia-tiver, der er afgørende for, hvordan folk opfatter dem i forhold til klimaspørgsmålet. For dem kender kun få. Snarere er der tale om udsagn fra ledende repræsentanter for de forskellige partier og i den generelle opfattelse, de unge har af de politiske partier. Sådanne politiske holdninger fungerer som et generelt referen-cepunkt i en situation, hvor man skal forholde sig til et sam-fundsproblem, som det er vanskeligt at få hold på.

Handlinger og viden

Ca. 2/3 af de unge erklærer sig villige til at ændre vaner i klima-venlig retning. Forskellene i villigheden til at ændre vaner og ikke mindst i omfanget af de unges konkrete klimavenlige handlinger hænger først og fremmest sammen med graden af


20_Klima(5k).indd 185 08/06/12 12.31

klimavenlige værdier – det vil sige bekymringen for klima-forandringerne, interessen for dem, prioritering samt tro på, at de er menneskeskabte. Det vil altså sige, at det ikke er viden om klimaforandringer i sig selv, der betyder, at folk ændrer ad-færd. Viden filtreres gennem ens personlige værdier på klima-området, og kun hvis de personlige værdier tillader det, vil man acceptere den objektive viden, der findes om klimaforandr inger. Dette resultat står i modsætning til en rationalistisk forklaring på adfærd, der antager, at hvis folk får viden om et samfunds-mæssigt problem, vil de også handle på en måde, der kan være med til at afhjælpe problemet. Viden erhverves fra mange for-skellige kilder, men man vælger ubevidst at tro på de budskaber, der passer med ens tidligere opfattelser, eller som stammer fra kilder, man har tiltro til. På den måde er der noget selvbe-kræftende i opbygningen af viden. Den er resultatet af selektiv perception og fungerer dermed for den enkelte som et middel til at undgå modsætningsfyldte opfattelser af bestemte emner.

Også omfanget af klimavenlige handlinger hænger tæt sam-men med de klimavenlige værdier. Når en person har mange klimavenlige værdier, udfører han eller hun også mange klima-venlige handlinger. Man kan ikke slutte sig til et årsagsforhold, når man studerer relationen mellem værdier, viden og handlin-ger. Der er derimod tale om gensidigt forstærkende spiraleffek-ter, hvor de forskellige faktorer påvirker hinanden.

Dette generelle resultat modificeres dog, når vi studerer en-kelte energiforbrugende handlinger. Eksempelvis tager unge, der bor hos deres forældre, hyppigere lange bade end unge, der bor alene. Desuden finder vi, at der er flere, der vælger at køre i bil i den daglige transport, når først de får børn. To resultater, der næppe kan komme bag på nogen. Det er imidlertid interes-sant, at værdier spiller en vigtig rolle også i disse situationer. Sammenhængen mellem de socioøkonomiske faktorer og hand-linger modificeres altid af omfanget af klimavenlige værdier.

Der er dog også her en interessant undtagelse, nemlig hold-ningen til flyrejser. Værdier spiller ikke nogen rolle for, om man


20_Klima(5k).indd 186 08/06/12 12.31

vil flyve lidt eller meget. Kun uddannelse har her betydning: Personer med høj uddannelse er ikke så villige til at flyve min-dre som personer med lav uddannelse. Dette resultat peger på, hvordan sociale institutioner har afgørende betydning for energiforbruget. Højtuddannede personer har oftere end lavt-uddannede brug for at flyve i forbindelse med deres arbejde. Det gør, at de mener, at det er nødvendigt at flyve. Men i det hele taget er der noget, der tyder på, at flyrejser er et område, som de unge ikke er villige til at skære ned på.

Hvis folk skal ændre adfærd i mere klimavenlig retning, kræ-ves det altså, at de har klimavenlige værdier. Dertil kommer, at der er en træghed i forandringer i retning af mere klimavenlige handlinger, fordi brug af fossilt brændstof er en integreret del af samfundets måde at fungere på. Man forventer, at det er muligt at foretage bestemte handlinger (fx rejse med fly på ferie eller arbejde). Flyferien er dermed et eksempel på, hvad socio-logerne kalder en social institution, nemlig at der er stabile for-ventninger knyttet til bestemte situationer og personer. I sam-fundet er der en lang række sammenvævede institutioner og strukturer, der er baseret på afbrænding af fossilt brændstof. Det er handlinger, der er indlejrede i hverdagslivet: biler, nødven-digheden af omfattende transport, utallige elektricitetsbasere-de teknologier mv. Alt sammen systemer, det er vanskeligt for den enkelte at frigøre sig fra.

Vaner

I det daglige er vores hverdag i meget høj grad styret af vaner. Og mange af vores vaner hænger uheldigvis nøje sammen med energiforbrugende praksisser. Man kan ikke klare sig gennem blot nogle få timer i en dansk hverdag uden at bruge energi, og denne vil langt overvejende være produceret ved hjælp af fos-sile brændstoffer, som dermed bidrager til CO2-udledningen. Langt de fleste af vores handlinger i hverdagen er automatiske, kropsliggjorte, ureflekterede – tillært på forskellig måde, typisk


20_Klima(5k).indd 187 08/06/12 12.31

gennem opvæksten – og de udgør nogle handlemønstre, som forekommer naturlige. Hos den enkelte kan der være nogle generelle styrende principper, som på meningsfuld måde knyt-ter de forskellige former for handlinger sammen. Nogle af de unge anvendte fx det, som de på deres egen krop kunne se, mærke og føle var forkert, som et fundamentalt vurderingsprin-cip bag klima- og miljøvenlige handlinger.

Der er dog også mange valgsituationer og brud i hverdagen, hvor man handler paradoksalt eller modsætningsfuldt. Mange mennesker ved fx godt, at det ikke er klimavenligt at tage bilen på en kort indkøbstur, hvor det ikke er særlig besværligt at gå eller cykle, men på grund af bekvemmelighed eller særlige for-hold i hverdagen, såsom nogle praksisser, hvor bilen indgår i en større sammenhæng, vælger de alligevel bilen. De unge er dog helt bevidste om, at dette ikke nødvendigvis er en god vane. Skismaet mellem at tage hensyn til klima, miljø og natur og at nyde fx at være bymenneske med alt, hvad det indebærer, ind-går også.

Mange peger på, at de har brug for rammer, der kan hjælpe dem til en mere klimavenlig adfærd. Undersøgelsen viser, at alle unge har vaner, som de betegner enten gode eller dårlige i for-hold til klimaforandringerne, og at de altså er bevidste om, at nogle vaner har en positiv effekt (fx regulering af varme, at sluk-ke lys, tage kortere bade), men de fremhæver også, at vanerne er svære at lave om på. Med en ung, hjemmeboende piges ord, ”hungrer” de efter regler, konkrete guidelines, der kan hjælpe dem til at fremme de gode vaner og vanskeliggøre vilkårene for de dårlige.

Hvem skal gøre noget?

Spørgsmålet om guidelines og hjælp til gode vaner rejser meget naturligt spørgsmålet om, hvem der har ansvar for at gøre no-get og beslutte, hvad der skal gøres. Undersøgelsens overord-


20_Klima(5k).indd 188 08/06/12 12.31

nede resultat er, at de unge mener, at alle – enkeltpersoner, politikere og virksomheder har pligt til at gøre noget for at afbøde de negative konsekvenser af klimaforandringerne.

85 pct. af de unge mener, at det er den enkelte borgers ansvar at modvirke klimaforandringer gennem den daglige adfærd. Rita siger det på denne måde:

Vi må hver især tage et ansvar på det plan, vi kan. For mig hænger det hele nok sammen med et generelt politisk syn eller verdenssyn, om man vil, som går ud på, at jeg mener, at hver enkelt har et større ansvar. Altså, et ansvar for andre og andet end sig selv, og herunder mener jeg, at vi har et ansvar for jorden, for os selv og vores egne liv. (Rita, 32 år)

Næsten lige så mange (73 pct.) lægger et ansvar på politikerne. Camilla filosoferer her over, hvordan hun kan vikle sig ud af sin klimabelastende livsstil gennem politiske indgreb:

Jeg er overbevist om, at det kræver handling på makro-niveau. Løsningen kan vel ikke være, at vi alle flytter på landet og lever af at klippe hinanden? … på det private plan finder jeg det frustrerende og trist, at min søn skal forholde sig til store klimaproblemer, fordi vi voksne ikke kan finde ud af at løse vores problemer, for eksempel ved radikalt at omtænke transport, boligbyggeri og arbejds-former. I min optik ville nye teknologier virkelig kunne flytte på de felter ved at nedbringe hele sektorers klima-belastning. (Camilla, 27 år)

Nogle unge er i tvivl om, hvem der skal gøre hvad, og hvor meget de forskellige klimavenlige handlinger egentlig batter i det store billede. De vil egentlig gerne handle, men ser samtidig meget af det, der foregår politisk, som en ansvarsforskydning fra politisk hold. Det gælder fx Malou:


20_Klima(5k).indd 189 08/06/12 12.31

Som jeg ser det, kan vi ikke vinde. For selvom alle blev enige, ville ingen overholde aftalerne. Det er en tabt kamp ... Hvordan vi lever og sparer på lyset, betyder ikke noget, det er der mange, der tror, men det gør det ikke, du kan prøve at regne på det … Så derfor er det tarveligt, når politikerne siger, at det er individets ansvar, og ’nu må vi spare på lyset og CO2en’, som om man har et håb om at hjælpe. (Malou, 32 år)

Mange unge føler således, at individuelle handlinger alligevel ikke har nogen betydning, og at det er svært som enkeltindivid at tage klimaproblemerne seriøst, når store nationer ikke ser ud til at gøre det. Undersøgelsen viser da også, at det er de fær-reste, der mener, at Folketinget eller EU’s indsats på klimaom-rådet er tilfredsstillende. De unge efterlyser politiske retnings-linjer på klimaområdet.

Perspektiver

Klimaforandringerne betyder, at forholdet mellem menneske og natur må diskuteres på nye måder. Mennesket kan ikke, som i den ubekymrede industrielle periode, opfattes som centrum i udviklingen. Vi er afhængige af en natur, som vi ikke kan styre. Uanset om man mener, at klimaforandringer er menneskeskab-te eller ej, har naturens kræfter fået en stærkere og mere præg-nant betydning for vores liv. Der er stor sandsynlighed for, at af-brændingen af fossilt brændstof og andre former for påvirkning af atmosfæren betyder væsentlige forandringer af det globale klima – forandringer, der måske er ved at løbe løbsk, og som yderligere med sikkerhed har en klar social skævvridning: De fattigste lande i verden ser ud til at blive ramt hårdest af klima-forandringerne. Sociologien har traditionelt opfattet samfun-det som sit genstandsfelt og dermed overset spørgsmål om na-turkræfter og deres betydning for samfundet samt spørgsmål


20_Klima(5k).indd 190 08/06/12 12.31

om menneskets relation til naturen. Det er en vigtig opgave for sociologien at udvikle teorier og forståelsesformer, der ikke sætter skarpe skel mellem natur og kultur.

Klimaforandringer vil ikke alene påvirke menneskets om-givelser. De vil forandre de sociale institutioner, både politiske, økonomiske og hverdagslige. Og udfordringen for sociologien er endnu større, når man tænker på, at klimaproblemerne er globale og derfor indebærer, at sociologien må være i stand til at generere teorier om globale forandringsprocesser.

I denne bog har vi taget et dansk perspektiv. Der vil, i Dan-mark som i andre lande, være behov for omfattende ændringer i befolkningens liv, hvis vi skal omstille os til et samfund med stærkt reducerede udledninger af CO2 og andre drivhusgasser. Som denne bog har vist, er der betydelig velvilje til sådanne for-andringer blandt danske unge, men også en rådvildhed om, hvad hele klimaproblematikken går ud på, og hvad man skal gøre, og ikke mindst hvor meget de enkelte handlinger nytter i det store regnskab. Desuden opleves forandringer som vanskelige; energiforbruget er en uadskillelig del af hverdagslivet, og det vil være svært at få hverdagen til at fungere, hvis der foretages indskrænkninger i adgangen til energi.

Fra vaner til visionerDe negative konsekvenser af klimaforandringer er så omfat-tende, at der er behov for en bred, global samfundsændrende be-vægelse. Danske unge er bekymrede for klimaforandringerne, og de mener, at der bør gøres noget for at dæmme op for de negative konsekvenser af dem. Men for den enkelte unge dan-sker virker det uoverskueligt, hvordan hans eller hendes per-sonlige indsats kan medvirke til at skabe de nødvendige ændrin-ger. Det gælder derfor om at skabe ændringer, som – selv om de måske kan være besværlige og forbundet med afsavn – opleves som et vigtigt bidrag til at løse klimaproblemet. Og det gælder om at skabe en bevidsthed om, at ændringer faktisk kan fore-


20_Klima(5k).indd 191 08/06/12 12.31

tages, selv om man oplever, at hverdagslivets strukturer og ens vaner gør det svært at lave forandringer.

Forandringer kan ske gennem statslige initiativer, og mange unge efterlyser handlinger fra politikernes side. Som Camilla siger:

Jeg tror, det er nødvendigt med en generel samfunds-mæssig diskussion på politisk plan om, hvordan vi skal indrette vores samfund, så vi ikke roder os længere ud i et klimamorads, for vi kan ikke som private individer løse det her. (Camilla, 27 år)

I den forbindelse er det vigtigt, at man kan forstå de unge og deres engagement (eller mangel på samme) i klimaproblemer-ne. Forståelse finder man i de unges egne forklaringer på, hvad der kan holde dem tilbage fra at handle proaktivt i forhold til klimaforandringerne eller lade sig engagere i klimaproblemer-ne. Hvis man vil have folk til at handle mere klimavenligt, vil den første opgave derfor være at gøre spørgsmålet om klima-forandringer mere nærværende og betydningsfuldt i folks be-vidsthed. Og det gøres ikke gennem abstrakte CO2-udregnin-ger. At gøre klimaforandringerne mere nærværende og mulige må støttes gennem alle de forhold, der kan fremme unges mere klimavenlige handlinger i hverdagen, eksempelvis gennem mikro-orienterede interventioner målrettet mod at få sænket energiforbruget i private husstande. Når dette kan være et sær-lig relevant sted at fokusere på, skyldes det, at energiforbruget forventes at stige kraftigt i mange lande over de næste mange år (EIA 2006). Det er derfor en af de afgørende opgaver – for alle klimabevidste interessenter – at ændre denne del af forbruget.

Evaluering af udførte, succesrige interventioner i England på energiforbrugsområdet viser, at folks klimarelaterede forbrugs-adfærd er et felt præget af kampe både på det politiske makro-plan og i form af personlige forhandlinger på individplanet. Er-faringerne fra de engelske interventioner viste, at folks adfærds-


20_Klima(5k).indd 192 08/06/12 12.31

ændringer ikke skyldtes, at de havde lært noget nyt, der ville informere senere handlinger. Det var nemlig slående, at delta-gerne knap kunne huske de informationer, de havde modtaget i løbet af “Action at Home”-kampagnen. Snarere pegede folk på betydningen af at have erfaret i praksis, at de kunne handle anderledes. Denne konkrete erfaring gjorde det muligt for nogle deltagere at tænke i helt nye baner og stille kritiske spørgs-mål til andre dele af deres livsførelse. Ved at have prøvet at omlægge enkelte dele af deres forbrug blev det muligt at over-føre denne erfaring til andre områder. Denne diskursive op-mærksomhed vedblev med at være en del af nogle deltageres be-vidsthed, men betød ikke, at deltagerne ændrede deres eksiste-rende viden og handlinger. I stedet blev erfaringerne integreret i folks løbende diskussion af livsstil og værdier og på den måde et bidrag til at modvirke den effekt i energiforbruget, der beteg-nes “rebound effekten” (Sorrell 2007), og som beskriver, hvor-dan et nedsat forbrug medfører et øget forbrug andetsteds. Ved i løbet af interventionen at afdække det ulogiske i deltagernes handlinger – og hvis der ikke var nogen umiddelbare grunde til at fortsætte som normalt – konkluderede mange, at “det her kan jeg da godt gøre” mht. at foretage de anbefalede ændringer.

Hvis langvarige ændringer ønskes (og en rebound effekt und-gået), må folk altså opleve mere klimavenlige handlinger i hver-dagslivet som mulige. Derfor vil det være en opgave for beslut-ningstagerne at tage klimarelaterede initiativer, der matcher det lavpraktiske hverdagsliv. Disse kunne med fordel være energi-relaterede aktiviteter, der tager udgangspunkt i folks hverdag.

Det er således vigtigt at skabe opbakning til statslige politik-ker og programmer, der med respekt for menneskers konkrete liv håndterer klimaproblemerne. På samme måde bør der også bakkes op om interventioner på makroplan, eksempelvis inve-stering i bæredygtige energiforsyningskilder og afgiftsstruk-turer, der kan fremme en mere klima-, miljø- og naturvenlig livsstil. Og generelt bør politikerne notere sig de unges kom-


20_Klima(5k).indd 193 08/06/12 12.31

mentarer om, at de finder det vanskeligt at tage klimaproblemet alvorligt, når man fra politisk hold – de store nationer – ikke gør det.

Vi vil dog også tilføje, at der uanset samfundets indretning altid er et spillerum for individuelle handlinger, som Thøgersen og Ölander (2002) har argumenteret for på miljøområdet. Det betyder, at den enkelte har mulighed for at handle klimavenligt også i situationer, hvor samfundets institutioner eller struktu-rer hæmmer forandringer, eller med andre ord at befolkningens værdier har væsentlig betydning for graden af klimavenlig adfærd. Politiske initiativer fra sociale bevægelser eller ekspe-rimenter med klimavenlige handleformer, fx i boligområder, er initiativer, der kommer nedefra, og som viser, at der i befolk-ningen er visioner om en social forandring i klimavenlig retning. Forandringer, der ikke bare opleves som afsavn, men som an-derledes og udfordrende levemåder.


20_Klima(5k).indd 194 08/06/12 12.31

Noter

1. www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/jordens_store_iskapper_ i_en_varmere_verden.htm (tilgået 26.1.2012)

2. www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/syr/en/spm.html (set 23.3.2011)

3. www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/12/04/081927.htm (set 30.1.2012)

4. people-press.org/report/556/global-warming (23.3 2011)5. ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/

ebs_300_full_en.pdf (set 23.3.2011)6. www.dongenergy.dk/privat/energiforum/tjekditforbrug/

Pages/co2-beregner.aspx (set 22.9.2010) 7. www.dtu.dk/upload/institutter/dtu%20transport/modelcenter/

tu/paper_danskernes%20transport_trafikdage09.pdf (set 20.3 2011)8. Denne formulering af offentlig moral kan opfattes som ideologisk,

idet den sætter høj moral lig med et system, hvor man betaler meget til det offentlige. Pointen med spørgsmålsformuleringen er imidlertid, at der er tale om ulovlige handlinger, og at vi spørger svarpersonerne, om de synes, det er i orden at udføre sådanne hand-linger. Høj moral betyder altså, at man ikke mener, at det er i orden at udføre ulovlige handlinger.

9. Denne viden er væsentlig, da den bekræfter anden forskning i, at unges risiciopfattellser og oplevelser af egen indflydelse eller mangel på samme kan danne udgangspunkt for at engagere folk

til handling (APA 2010).


20_Klima(5k).indd 195 08/06/12 12.31

appendiks En flerhed af metoder

Projektets population er danske unge i alderen 18-35. Vi har be-nyttet såvel kvantitative som kvalitative metoder og både an-vendt metoderne hver for sig og i kombination.

Kvalitativ metode

Den kvalitative del af forskningsprojektet har haft fokus på, hvad unge tænker, føler og gør konkret i forhold til klima, miljø og na-tur. Ved at undersøge informanternes associationer og handlin-ger kan nye sammenhænge komme til syne. For at kunne afdæk-ke de unges liv gjorde vi brug af kvalitative interviews, dagbøger, fotografier, deltagerobservation og et interaktivt, lukket chat-forum, hvor informanterne kunne interagere. Interviewene er foretaget med en løst struktureret interviewguide med fokus på betydning af og forhold til klima, miljø og natur, fremtidsper-spektiver, praksisser/vaner, forbrug, transport osv. Analyse-metoden har primært været induktiv. Ud fra ønsket om at for søge at finde mønstre og forklaringer, der kan være generelle eller har en videre resonans, har vi i den kvalitative del af undersøgelsen stilet efter at opnå thick descriptions (Kvale 1996, Olsen 2002).

Interviewene er afholdt i perioden januar 2010 – juni 2010. Informanterne har hovedsageligt været interviewet på tomands-hånd (bortset fra to venner og to udeboende med børn, hvor partnerne også deltog), og i deres egne boliger, da de her var tæt-test på egen praksis (Olsen 2002).

Udvælgelse af informanter

Informanterne er fundet gennem Facebook, på Bella Centret un-der COP15, via diverse personlige/faglige kontakter og gennem

a P P e n d i Ks · e n f l e r h e d a f m e to d e r 197

20_Klima(5k).indd 196 08/06/12 12.31

unges egne kontakter – dvs. ”sneboldsmetoden” – i et forsøg på at afdække så alsidigt et udsnit som muligt af danske unge (i al-dersgruppen mellem 18 og 35). I alt er 29 personer interviewet. De unge blev udvalgt ud fra ønsket om at dække unges forskel-lige livsfaser, begge køn, forskellige boligformer samt geogra-fisk, uddannelsesmæssig og jobmæssig spredning.

• livsfase: Informanterne blev opdelt i 3 hovedgrupper – hjemmeboende, udeboende uden børn og udeboende med børn – ud fra viden om, at forskellige klima/miljø-praksisser kan være livsfasebestemt.

• køn: 10 mænd og 19 kvinder. Skævheden i kønsfordelingen blandt respondenterne skyldes, at kvinder viste sig at være mere interesserede i at deltage i et klima/miljø/natur-projekt.

• boligt ype: Vi har forsøgt at få spredning i forhold til bolig-typer, da forskning viser, at boligen har betydning for ens energiforbrug.

• geogr afi: Den geografiske spredning er ikke så stor, som man kunne have ønsket. Alle informanter er fra omkring Tønder, Sjælland og en enkelt i Århus, og alle i gruppen ”ude-boende uden børn” er fra København. Der er dog ikke på for-hånd grund til at tro, at informantens geografiske placering i sig selv spiller en væsentlig rolle for opfattelsen af klima.

• uddannelse/erhverv: Med en målgruppe af unge i alderen 18 til 35 år er det naturligt, at mange af vores informan-ter var under eller mellem uddannelser. Generelt har vi forsøgt at få en bredde inden for erhvervs- og uddannelsesområdet. Vi har dog en klar overvægt af studerende. Den kvantitative undersøgelse viser, at højtuddannede er mere klimavenlige end lavtuddannede. Derfor ser vi det ikke som et problem, at der er en overvægt af denne gruppe i det kvalitative materiale. Sådanne skævheder er af mindre betydning her, fordi dette materiale ikke siger noget om hyppigheden af forskel lige for-mer for adfærd eller holdninger til klimaet, men til at udlede en række begreber, der kan anvendes i analysen af, hvordan de unge forholder sig til klimaet.

a P P e n d i Ks · e n f l e r h e d a f m e to d e r 197

20_Klima(5k).indd 197 08/06/12 12.31

Tabel A.1. Oversigt over informanter i de kvalitative interviews, anonymiseret

Livsfase/Navn Alder Urbanisering* Boligform Børn Beskæftigelse

Hjemmeboende:

anne 18 Provinsby ejer ingen gymnasium

Kristina 18 Provinsby – ingen gymnasium

sara 18 land – ingen gymnasium

stinne 20 By – (?) ingen arbejde/sabbat

søren 22 forstad – ingen studerende

cille 19 By – ingen gymnasium

asmus 19 forstad – ingen arbejde/sabbat

vicky 19 Provinsby – ingen højskole

oskar 20 Provinsby – ingen arbejde/sabbat

Udeboende uden børn:

ghita 26 By leje ingen uddannet/arbejdsløs

Jes 29 By Kollegium ingen studerende

astrid 21 By vær. v/ven ingen arbejde/sabbat

mille 23 By vær. v/ven ingen studerende

rita 32 By andel ingen arbejde

mikkel 20 By leje ingen lærling

nils 20 By leje ingen studerende

victor 29 By andel ingen studerende

Jens 28 By ejer ingen arbejde

Udeboende med børn:

anisette 25 By leje 1 barn studerende/barsel

sandra 25 forstad ejer 1 barn arbejde

malou og niels 3234 forstad leje 1 barn arbejde/arbejde

anita 28 By leje 1 barn studerende

vinnie 32 Provinsby ejer 2 børn arbejde

anna 32 land ejer 2 børn arbejde

mette og sten 2825 By andel 1 barn studerende

tinna 26 By leje 1 barn studerende

camilla 27 By leje 1 barn arbejde

198 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d a P P e n d i Ks · e n f l e r h e d a f m e to d e r 199

20_Klima(5k).indd 198 08/06/12 12.31

Tabel A.1. Oversigt over informanter i de kvalitative interviews, anonymiseret

Livsfase/Navn Alder Urbanisering* Boligform Børn Beskæftigelse

Hjemmeboende:

anne 18 Provinsby ejer ingen gymnasium

Kristina 18 Provinsby – ingen gymnasium

sara 18 land – ingen gymnasium

stinne 20 By – (?) ingen arbejde/sabbat

søren 22 forstad – ingen studerende

cille 19 By – ingen gymnasium

asmus 19 forstad – ingen arbejde/sabbat

vicky 19 Provinsby – ingen højskole

oskar 20 Provinsby – ingen arbejde/sabbat

Udeboende uden børn:

ghita 26 By leje ingen uddannet/arbejdsløs

Jes 29 By Kollegium ingen studerende

astrid 21 By vær. v/ven ingen arbejde/sabbat

mille 23 By vær. v/ven ingen studerende

rita 32 By andel ingen arbejde

mikkel 20 By leje ingen lærling

nils 20 By leje ingen studerende

victor 29 By andel ingen studerende

Jens 28 By ejer ingen arbejde

Udeboende med børn:

anisette 25 By leje 1 barn studerende/barsel

sandra 25 forstad ejer 1 barn arbejde

malou og niels 3234 forstad leje 1 barn arbejde/arbejde

anita 28 By leje 1 barn studerende

vinnie 32 Provinsby ejer 2 børn arbejde

anna 32 land ejer 2 børn arbejde

mette og sten 2825 By andel 1 barn studerende

tinna 26 By leje 1 barn studerende

camilla 27 By leje 1 barn arbejde

* Urbanisering defineret som følger: By: Københavns og Århus kommune Forstad: Område, som ligger i forlængelse af/op ad, men ikke er del af, en stor by Provinsby: Område, som ikke ligger op ad København eller Århus Land: Landsby eller uden for bymæssig bebyggelse


20_Klima(5k).indd 199 08/06/12 12.31

Transskription, kodning og analyse

Alle interviews blev optaget (3 mislykkedes mht. lyd), trans-skriberet og analyseret. Der blev kodet i QSR NVivo ud fra nogle prædefinerede kodninger i den semistrukturerede inter-viewguide. Kodetræet blev i første omgang inddelt efter livs fase, som hver er underinddelt i de følgende ni hovedkategorier (med en række underkategorier): Arbejde; Fremtid; Klima; Miljø; Natur; Politik; Ting; Transport; Vaner/forbrug. Efterhånden som analysen skred fremad, tilføjedes flere kategorier, såsom Krop; Sundhed; Sanser.

Douglas’ gruppe-gitter-model

Analysen i forbindelse med udviklingen af Mary Douglas grup-pe-gitter-model anvendt i kapitel 7, er foregået i tre trin: Vi ind-ledte med at indplacere de unge baseret på et helhedsindtryk fra interviewet. Dernæst gennemgik vi nøje de unges kommen tarer og syn på naturen og risici-opfattelser, samt hvem de syntes havde ansvar for at gøre noget for at modvirke klimaforandrin-ger. Mindre forskydninger fremkom, men i det store og hele var typologi-tilhøret nogenlunde stabilt. Endelig validerede vi klassifikationen af de enkelte unge ved at bede dem om at kom-mentere på den position og levemåde, vi havde sat dem i, med mulighed for at beskrive deres ”type” med egne ord. Da ingen nødvendigvis kunne forventes at bryde sig om eller forstå de fire teoretiske titler, forklarede vi dem i mere genkendelige udsagn:

• egalitær – ”jeg tror på fællesskabet, men naturen er sårbar – vi må gøre noget”

• hier arkiker – ”jeg tror på systemet, men selvom naturen er tolerant, må politikerne gøre noget”

• individualist – ”jeg tror, at klimaet klarer sig uden styring – naturen er robust”

• fatalist – ”jeg tror ikke, det går helt galt, for selvom naturen er lunefuld, kan vi klare det”.


20_Klima(5k).indd 200 08/06/12 12.31

Da der var gået et år, fra de første kvalitative interviews blev iværksat, og mange af de unge ville være et helt andet sted i deres liv (eksempelvis flyttet, startet på uddannelse, i udlandet, fået barn nr. 1 eller 2), havde vi ikke nogen forventning om at få besvarelser fra alle. Af de 17 svar, vi har modtaget, var der (hel-digvis) stor overensstemmelse mellem vores indplaceringer og informanternes vurderinger. 15 var enige, mens 1 flyttede plads fra fatalist-gruppen til egalitær, og 1 fra individualist til hierar-kiker. På grund af den store overensstemmelse har vi derfor brugt vores egne indplaceringer på de 12 unge, hvis svar vi mang-ler, således at alle 29 har deres plads i typologien.

Øvrige etnografiske metoderDagbog

Alle informanter fik tilbuddet om at indsende en dagbog, hvor de redegjorde for deres hverdagspraksis for én bestemt dag. Op-rindelig var Jordens dag 22/4 2010 tiltænkt som datoen, hvor de alle skulle gøre det, men kun 2 af 14 dagbøger beskrev denne dag. I dagbogen noterede mange, hvor ofte de tændte for elektronisk udstyr og brugte vand – informationer, som mange vil have svært ved at estimere i en interviewsituation – indkøb og trans-port blev ofte minutiøst beskrevet. Flere af informanterne send-te billeder med – nogle fra dagen, andre med andet vidnesbyrd om deres klimaadfærd – flere benyttede også lejligheden til at komme med nogle mere filosofiske refleksioner over emnet. Der var to formål med dagbøgerne: Dels fungerede de som en efterfølgende mulighed for de unge til at skrive nogle tanker ned, som de ikke fik sagt i interviewet. Dels ønskede vi at få flest mulige vinkler på de unges hverdag, dvs. en slags validering af det, der allerede var sagt (og sandsynligvis glemt). Dagbøgerne indsamledes i første omgang indtil juni 2010, derefter løbende frem til februar 2011.


20_Klima(5k).indd 201 08/06/12 12.31

Deltagerobservation: Skraldning – et særligt unge-fænomen

Ønsket om at foretage deltagerobservation skyldtes, at fæno-menet ”skraldning” dukkede op i flere af de unges interview. Tilbagevenden til fænomenet gjorde det særlig relevant at ud-forske yderligere og opleve det i praksis. Intervieweren fandt på Facebook Mille, som skralder meget. Intervieweren var med en aften, hvor Mille skraldede, og fik lejlighed til at interviewe hende om motiverne til skraldning samt ved selvsyn at se, hvor let eller svært det er at komme til varer, at se kvaliteten af var-erne, at afprøve, om de er af den påståede kvalitet osv. Efter skralde-deltagelsen blev fænomenet inddraget i interview-guiden og diskuteret med resten af de unge, der deltog i inter-viewene.

Kvantitativ metodeUndersøgelsens opbygning

Som led i konstruktionen af spørgeskemaet er der indlednings-vist gennemført en række enkeltinterviews samt tre fokusgrup-peinterviews. Formålet var at afdække, hvad personer i alders-gruppen mener om klimaforandringer, og hvilke handlinger de udfører af hensyn til klimaforandringerne. Interviewene er fore-taget både blandt kvinder og mænd i aldersgruppen. Et særligt fokus har været på dem, der udfører særlig mange klimavenlige handlinger grundet klimaovervejelser, eller som omvendt fin-der, at diskussionen om klimaet er overdrevet og oppisket og ikke tager klimahensyn i deres adfærd. Udformningen af spør-geskemaet tog udgangspunkt i disse interviews, men der er naturligvis også medtaget spørgsmål fra andre undersøgelser og spørgsmål affødt af relevante teorier. Skemaet er siden blev testet kvalitativt i flere omgange og rettet til på baggrund heraf. Interviewene er blevet skrevet ud, men er ikke bearbejdet syste-matisk som de interviews, der er udført i forbindelse med den kvalitative del af projektet.


20_Klima(5k).indd 202 08/06/12 12.31

Populationen i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er 18-35-årige bosat i Danmark. Stikprøven er på 4991 personer. Stikprøven er udtrukket tilfældigt blandt befolkningen baseret på cpr-numre. Blandt de ønskede baggrundsoplysninger var køn, alder, antal børn, søskende, samt hvor man geografisk var bosat.

Indsamlingsdesign

Der er udsendt 4991 spørgeskemaer i uge 11 (slutningen af marts 2010). De udsendte kuverter indeholdt et papirspørgeskema, en modtagerbetaler svarkuvert til at returnere spørgeskemaet i og et velkomstbrev, der informerede om undersøgelsen og sam-tidig oplyste, at det også var muligt at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af en særlig personlig kode, der også frem-gik af velkomstbrevet og bag på spørgeskemaet.

I slutningen af april 2010 sendtes rykkerbreve ud, hvor det samme trykte papirskema blev genudsendt på samme vis som beskrevet ovenfor.

Under dataindsamlingen har interviewere ringet til respon-denterne for at informere og påminde om undersøgelsen. Respondenterne er blevet ringet op fra 16-21 i hverdagene og fra 12-17 i weekenderne. Ud af det samlede udtræk lykkedes det ved nummerberigtigelse at finde telefonnumre på 87 pct. af respondenterne

Indsamlingsperiode, svarprocent og repræsentativitet

Dataindsamlingen blev gennemført fra 1/2 til 1/7 2010. Udsendt 4795 gyldige. Svar fra 2521. Svarprocent: 52,6. 62 pct. af dem, der har svaret, har svaret på papirspørgeskema og 38 pct. på inter-nettet. En sammenligning af stikprøven og populationen viser kun få og ubetydelige signifikante forskelle, jf. tabel A.2. Størst afvigelse er der i forhold til køn, idet lidt flere kvinder end mænd har besvaret spørgeskemaet i forhold til det forventede. Forskel-lene er dog små, og vi antager derfor, at undersøgelsen på til-fredsstillende måde repræsenterer populationen.


20_Klima(5k).indd 203 08/06/12 12.31

Tabel A.2. Population og besvarelser i den kvantitative undersøgelse.

Population (pct.) Besvarelser (pct.)

Køn

Kvinde 48,7 53

mand 51,3 47

Bopæl

København 20,8 21,2

Københavns omegn 9,8 8,5

nordsjælland 5,3 4,9

Bornholm 2,8 3,1

Østsjælland 8,4 8,2

vest og sydsjælland 0,7 0,6

fyn 9,2 10,0

sydjylland 13,6 13,5

Østjylland 14,0 15,0

vestjylland 7,2 7,0

nordjylland 8,3 8,0

Alder

1820 19,1 18,7

2125 28,8 27,9

2630 23,4 24,4

3135 28,6 29,0

Antal personer 4795 2521

Spørgeskemaer og dataindsamling

I nogle få skemaer har der været en fejl i spørgsmål 60a. Her bliver respondenten bedt om at tage stilling til i hvilken grad (på en skala fra 1 til 10) det er i orden at: ”modtage sociale ydelser, man ikke har krav på”. Men i nogle af skemaerne er formulerin-gen forkert, idet der mangler et ”ikke” i sætningen. Desuden har spørgsmålet om bolig givet problemer, idet en del af dem, der


20_Klima(5k).indd 204 08/06/12 12.31

har besvaret papirskemaet, ved en fejl er blevet bedt om ikke at besvare dette spørgsmål. Svarene fra disse skemaer indgår ikke i analysen af de pågældende spørgsmål. En anden type fejl handler om svar, vi tror, er forkerte. I forhold til børnenes alder har der ved indtastning været gange, hvor det ser ud, som om de yngste respondenter har misforstået spørgsmålet om hjem-meboende børn. Spørgsmålet lyder: ”Har du hjemmeboende børn?” Men nogle af respondenterne har tilsyneladende troet, at spørgsmålet handler om, hvorvidt der faktisk bor børn i hus-standen. Vi mener derfor, at det er mere korrekt at bruge den alder og det antal børn, der er opgivet fra CPR-registeret, og der-for indgår disse informationer i det endelige datasæt.

Dataindsamlingen er forløbet nogenlunde uproblematisk. Vi havde gerne set en højere svarprocent, men set i lyset af mål-gruppen og de svarprocenter, man generelt kan forvente i undersøgelser i dag, er der dog (desværre) tale om en acceptabel svarprocent. Der er ikke tale om betydningsfulde skævheder i svarene målt på demografiske data såsom køn, alder, børn, geo-grafi og lignende, men det er naturligvis muligt, at skemaet især er besvaret af personer, der af den ene eller anden grund er sær-lig motiveret til at deltage i undersøgelsen. Det bør haves in mente, når svarene analyseres og fortolkes.

Analysemetoder

Vi har i vores statistiske analyser i særlig grad gjort brug af gra-fisk modelanalyse og korrespondanceanalyse.

Grafisk modelanalyse

De grafiske modeller er foretaget ved hjælp af programmet Digram (Kreiner 1989, 1996). Programmet har den fordel frem for andre statistiske analyseteknikker, at det kan inkludere både nominelle og ordinale variable, samt at man kan have flere afhængige variable med i samme analyse.


20_Klima(5k).indd 205 08/06/12 12.31

Ved starten af den statistiske analyse placeres modellens variable i en såkaldt rekursiv struktur, dvs. en rækkefølge, hvor de mest stabile variable kommer først, og den eller de afhæn gige variable kommer sidst. Variablene ordnes i blokke. I udgangs-punktet antages det, at der er sammenhæng mellem alle varia-ble i modellerne. Nogle sammenhænge er symmetriske (dvs. at de gensidigt påvirker hinanden). Som eksempel herpå kan nævnes sammenhængen mellem klimavenlige handlinger og klimavenlige værdier. Disse variable ligger i samme rekursive blok. Andre sammenhænge er retningsbestemte, dvs. at den ene kommer før den anden i den rekursive struktur. Som eksempel kan nævnes køn og klimavenlige handlinger. Køn påvirker hand-linger og ikke omvendt.

Sammenhængen måles ved hjælp af korrelationer (γ = gam-ma) for de ordinale variable og χ2 for de nominelle variables ved-kommende. En sammenhæng vises rent grafisk som en linje (kaldet kanter). Analysen består i at vurdere, om en statistisk signifikant sammenhæng mellem to variable holder, når der kontrolleres for alle de øvrige variable. Hvis programmet finder en ikke-signifikant sammenhæng, slettes den pågældende kant, og alle de resterende sammenhænge beregnes igen. På denne måde reduceres antallet af kanter efterhånden, og modellen bli-ver mere og mere forenklet. Korrelationen mellem to variable, når der er kontrolleret for de øvrige variable i modellen, kaldes for en partiel korrelation.

Ud fra teoretiske overvejelser og detaljerede analyser af datamaterialet, er der blevet udviklet en standardmodel, som danner grundlag for de fleste analyser i bogen. De rekursive blokke er som følger 1) køn, alder og fars interesse i klima forhold 2) boform, uddannelse og beskæftigelse 3) partivalg og bekym-ring for klimaforandringer og 4) den eller de afhængige variable. Den nærmere begrundelse for valg af variable fremgår i bogens kapitler.


20_Klima(5k).indd 206 08/06/12 12.31

I spørgeskemaet er spurgt til både fars og mors interesse for klimaet. De to variable er tæt sammenhængende. Fars interesse er valgt, fordi denne variabel har færrest ”ved ikke”-svar, når de kombineres med andre variable i analyserne. Standardmodellen er grundlaget for de fleste af bogens analyser, men nogle gange forekommer der af teoretiske grunde afvigelser fra modellen. I disse tilfælde er det omtalt på de relevante steder i bogen.

Korrespondanceanalyse

Korrespondanceanalysen er en geometrisk dataanalyse, hvor man sammenholder flere spørgsmål på en gang for derigennem at beskrive og analysere strukturen i datasættet (Le Roux & Rouanet 2010: 1). Data repræsenteres som punktskyer i et multi dimensionelt euklidisk rum, og gennem en projektion af data ned på to- eller tredimensionelle planer muliggøres en visuel repræsentation af data (Le Roux & Rouanet 2010: 7).

Grundlæggende studerer man i korrespondanceanalysen, hvor langt man er fra uafhængighed. Når to modaliteter fra den samme variabel har ensartede profiler, er de tilsvarende punk-ter tæt på hinanden i den geometriske repræsentation af data. Hvis de har forskelligartede profiler, ligger de fjernt fra hinan-den (rumlig modsætning). Når punkter fra forskellige skyer er langt væk fra centrum, angiver deres nærhed i den simultane repræsentation en tiltrækning mellem de korresponderende modaliteter (Le Roux & Rouanet 2010:5). Jo længere væk fra cen-trum, og jo tættere på hinanden, des stærkere er tiltrækningen. Individer vil således på den ene side være karakteriseret ved bestemte egenskaber, og på den anden side ved fraværet af andre egenskaber. Afstandene kan kun beregnes mellem kate-gorier i den samme variabel. Det er dog legitimt at tolke på et punkts relative position i relation til alle andre punkter i det geometriske rum.


20_Klima(5k).indd 207 08/06/12 12.31

Variabeloversigt til korrespondanceanalyse

Der er i undersøgelsen en stribe spørgsmål, der måler, hvorvidt man mener, noget er ”hot/not”, ”vigtigt/ikke-vigtigt” osv. For hver gang man har angivet fx ”hot”, tildeles ét point i en ny variabel. Har man således svaret ”hot” på 5 ud af 6 spørgsmål inden for et tema, får man værdien 5 i den nye variabel.

Tabel A.3. Variable i korrespondanceanalysen.

Kapitalformer/Dispositioner

Økonomisk kapital: sat sammen af spørgsmål om, hvorvidt man mener, det er ”hot” at have et godt udseende, gøre karriere, gå i mærketøj, handle med aktier samt at have egen bil.

Kulturel kapital: sat sammen af spørgsmål om, hvorvidt det er ”hot” at læse avis, studere, gå i teatret samt gå ture i naturen.

social kapital: sat sammen af spørgsmål om, hvorvidt det er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt” at have gode venner, have eller få en partner, have mange sociale kontakter, samt acceptere meninger hos andre, man ikke selv er enig i.

Politik/engagement: er sat sammen af, hvorvidt det er ”hot” at have ansvar, arbejde frivilligt, interessere sig for klimaforandringer, interessere sig for genbrug, være politisk aktiv samt støtte humanitært arbejde

magt/liberal konservatisme:

er sat sammen af, hvorvidt man mener, det er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt”: at være uafhængig af andre, at respektere lov og orden, at være flittig og stræbsom, have en høj levestandard samt at have magt og indflydelse

Klimahandlinger/Positioneringer

el: Består af spørgsmål om hvorvidt man ”sjældent” eller ”aldrig”: efterlader tv’et på standby, efterlader mobiloplader i stikkontakt, lader lys brænde i rum, man ikke opholder sig i

varme: Består af spørgsmål om, hvorvidt man ”altid” eller ”ofte” tager varmt tøj på i stedet for at skrue op for varmen, og ”sjældent” eller ”aldrig” har uændret varme på, når man ikke er hjemme.


20_Klima(5k).indd 208 08/06/12 12.31

vand: Består af spørgsmål om, hvorvidt man ”sjældent” eller ”aldrig” lader vandet løbe, når man børster tænder, opvarmer mere vand i elkedlen end nødvendigt eller tager lange bade.

opsøger viden: Består af et spørgsmål, som måler, hvor meget man gør for at opsøge viden om klimaforandringer, på en skala fra 1 til 10.

snakker med sociale kontakter:

Består af tre spørgsmål, som måler, i hvilken udstrækning man ”ofte” eller ”meget ofte” taler med kolleger/medstuderende, nærmeste medlemmer i familie og nærmeste venner om klimaforandringer.

Boykot: Består af et spørgsmål, som måler, i hvilken udstrækning man synes, det er i orden at boykotte produkter fra meget energibrugende virksomheder for at påvirke virksomhedernes holdning til klimaforandringer.

Udvælgelse af informanter fra korrespondanceanalysen

På baggrund af korrespondanceanalysen er der blevet udvalgt tre informanter, som repræsenterer hver af de grupper, som er fremkommet gennem klyngeanalysen. Informanterne er fundet ved at tage udgangspunkt i korrespondancekortet og her iden-tificere individer, som kunne siges at være kendetegnende for de forskellige grupper. Interviewene er efterfølgende blevet gen-nemført som telefoninterviews, med et specifikt fokus på infor-manternes klima-livsstil.


20_Klima(5k).indd 209 08/06/12 12.31

Aagaard, K. & N. Mejlgaard 2003: God Praksis for Forskningskommunikation. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning. 2003/8

Adger, W.N., S. Dessai, M. Goulden, D.R. Nelson, M. Ulme, I. Orenzoni, L.O. Naess, J. Wolf & A. Wrefold 2009: “Are there social limits to adaption to climate change?”. Climate Change, 93: 336-354.

Ajzen, I. & M. Fishbein 1980: Under-standing attitudes and predicting social behavior. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice Hall.

Antonio, R.J. & R.J. Brulle 2011:“The Unbearable Lightness of Politics: Climate Change Denial and Political Polarization”. The Sociological Quarterly, 52(2): 195-202.

APA (American Psychological Association) 2010: Psychology & Global Climate Change – adressing a multifaced phenomenon and set of challenges. Report.

Augé, M. 1995: Non-places. Introduction to an anthropology of supermodernity. Croydon: Verso.

Bauman, Z. 1991: Modernity and ambivalence. Ithaca, NY: Cornell University Press.

Beck, U. 1992: Risk Society: Towards a New Modernity. London: Sage.

Beck, U. 1997: Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels Forlag.

Bille, T., T. Fridberg, S. Storgaard & E. Wulff 2005: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. København: akf forlag.

Blok, A. 2012: ”Et nyt klima for sociologien? Om socialteoretiske nybrud i økologiseringens tidsalder”. Dansk sociologi, 23(1): 9-30.

Bord, R.J. & R.E. O’Connor 1997. “The gender gap in environmental attitudes: The case of perceived vulnerability to risk”. Social Science Quarterly, 78(4): 340-350.

Bord, R. J., A. Fischer & R. E. O’Conner 1998: “Public perceptions of global warming: United States and inter-national perspectives”. Climate Research, 11: 75-84.

Borick, C.P. & B.G. Rabe 2010: “A Reason to Believe: Examining the Factors that Determine Individual Views on Global Warming”. Social Science Quarterly, 91(3): 777-800.

Borre, O. 2005: ”Social tillid i Danmark”. Politica, 35(2): 133-49.

Borre, O. 2011: ”De politiske partiers udvikling”, i Gundelach, P. (red.): Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981. København: Hans Reitzels Forlag.

Bostrom, A., M.G. Morgan, B. Fischhof & D. Read 1994: “What do people know about global climate change? 1. Mental models”. Risk Analysis, 14(6): 959-970.

Bourdieu, P. 1991: Language and Symbolic Power. Cambridge: Polity Press.

Bourdieu, P. 2003: Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu, P. & L. Wacquant 1996: Refleksiv Sociologi – Mål og midler. København: Hans Reitzels Forlag.

l i t t e r at u r 211

Litteratur

20_Klima(5k).indd 210 08/06/12 12.31

Brechin, S.R. 2003: “Comparative public opinion and knowledge on global climatic change and the Kyoto Protocol: the US versus the world?”. International Journal of Sociology and Social Policy, 23(10): 106-134.

Brundtland, G.H. et al. 1987: “Our Common Future. Report commis-sioned by the UN General Assembly”. Oxford: Oxford University Press.

Bulkeley, H. 2000: “Common Knowledge? Public understandning of climate change in Newcastle, Australia”. Public Understanding of Science, 9(3): 313-33.

Campbell, A., P.Converse, W. Miller & D. Stokes 1960: The American Voter. Chicago: University of Chicago Press.

Carpini, M.X.D. & S. Keeter 1991: “Stability and change in the US publics knowledge of politics”. Public Opinion Quarterly, 55: 583-612.

Carpini, M.X.D. 2000: “In search of the informed Citizen: What Americans Know About Politics and Why it Matters”. The Communication Review, 4(1): 129-164.

Concito 2011: “The Climate Barometer”. Concito.

Cooper, J. 2007: Cognitive dissonance: 50 years of a classic theory. London: Sage publications.

Cylke, K.F. 1993: The Environment. Reading, M.A.: Addison Wesley Publishing Company.

Dake, K. 1992: “Myths of nature: Culture and the social construction of risk”. Journal of Social Issues, 48(4): 21-37.

Danmarks Meteorologiske Institut 2011: ”Temperaturen i Danmark”. DMI.

Davidson, D.J., T. Williamson & J.R. Parkins 2003: “Understanding cli-mate change risk and vulnerability in northern forest-based communities”. Canadian Journal of Forest Research, 33(11): 2252-2261.

Dencik, L. 2001: Living in modern times: Implications for the lives of children and their families. Opening plenary lecture at the International Conference of the International Commission on Couple and Family Relations, Stockholm 17-20 July, 2001. Paper.

Department of Transport 2011: Public attitudes towards climate change and the impact on transport. Copen-hagen: Department of Transport.

Dietz, T., A. Dan & R. Shwom 2007: “Support for Climate Change Policy: Social Psychological and Social Structural Influences”. Rural Sociology, 72(2): 185-214.

DONG Energy 2011: CO2-beregner. Dong Energy.

Douglas, M. 1970: Natural symbols: explorations in cosmology. New York: Pantheon Books.

Douglas, M. 1973: Natural symbols. Trowbridge: Barrie and Jenkins.

Douglas, M. 1992: Risk and Blame: Essays in Cultural Theory. London: New York: Routledge.

Douglas, M. & B. Isherwood 1996: The world of goods. Chippenham: Routledge.

Douglas, M. & A.B. Wildavsky 1983: Risk and Culture: An essay on the selection of technical and environmental dangers. Berkeley: University of California Press.

EIA (American Energy Information Administration, EIA) 2006: Systems for the Analysis of Global Energy Markets – www.eia.doe.gov/iea/

l i t t e r at u r 211

20_Klima(5k).indd 211 08/06/12 12.31

Eccles, J.S., J.E. Jacobs & R.D. Harold 1990: “Gender Role Stereotypes, Expectancy Effects, and Parents’ Socialization of Gender Differences”. Journal of Social Issues, 46(2): 183-201.

Festiger, L., H.W. Riecken & S. Schachter 1956: When Prophecy Fails. Minneapolis: University of Minnesota Press.

Foxman, E.R., P.S. Tansuhaj & K.M. Ekstrom 1989: “Family Members‘ Perceptions of Adolescents‘ Influence in Family Decision Making.” The Journal of Consumer Research, 15(4): 482-491.

Freudenberg, W. & D. Davidson 2007: “Nuclear families and nuclear risks: The effects of gender, geography, and progeny on attitudes toward a nuclear waste facility”. Rural sociology 72(2): 215-243.

Galston, W.A. 2001: “Political Knowledge, Political Engagement, and Civic Education”. Annual Review of Political Science, 4: 217-234.

Giddens, A. 1996: Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag.

Giddens, A. 2009: Politics of Climate Change. Cambridge: Polity Press.

Grønhøj, A. & J. Thøgersen 2009: ”Like father, like son? Intergene-rational transmission of values, attitudes, and behaviours in the environmental domain”. Journal of Environmental Psychology, 29: 414-421.

Gundelach, P. 2004: Danskernes sær- præg. København: Hans Reitzels Forlag.

Gundelach, P. (red.) 2011: Små og store forandringer – danskernes værdier siden 1981. København: Hans Reitzels Forlag.

Gundelach, P. & B. Hauge 2012: ”For klimaets skyld?”, i Dansk Sociologi 1(23): 52-72.

Hajer, M.A. 1995. The Politics of Environmental Discourse: Ecologicval Modernizatin and the Policy Proces. Oxford: Oxford University Press.

Hannigan, J.A. 1995: Environmental Sociology: A Social Constructionist Perspective. Routledge. London.

Hansen-Møller, J. (red.) 2004: Forord. Mening med landskab: en antologi om natursyn. København: Museum Tusculanums Forlag.

Hardin, G. 1968: “The Tragedy of the Commons”. Science, 162: 1243-1248.

Harmon-Jones, E. & J. Mills (eds.) 1999: Cognitive dissonance: Progress on a Pivotal Theory in Social Psycho-logy. Washington DC. American Psychological Association.

Harris, J.R. 1998: The nurture assump-tion: Why children turn out the way they do. Glencoe, IL: Free Press.

Hayes, B.C. & V.N. Tariq 2000: “Gender differences in scientific knowledge and attitudes toward science: a comparative study of four Anglo-American nations”. Public Understanding of Science, 9(3): 433-447.

Hernes, Gudmund 2012: Hot Topic – Cold Comfort. Climate Change and Attitude Change. Oslo: Nordforsk.

Hinton, E.D. & M.K. Goodman 2010: “Sustainable consumption: developments, considerations and new directions”, in Redclift, M.R. & G. Woodgate (eds.): The International Handbook of Environmental Socio-logy, Second Edition. Cheltenham.

Hjorthol, R., L. Vågane & Å. Nossum 2008: ”Velferdsvirkninger av bil kost-nader på barnefamiliers aktiviteter”: TØI rapport nr. 998/2008”. Transportøkonomisk Institutt.

212 K l i m a e ts s o c i a l e t i ls ta n d l i t t e r at u r 213

20_Klima(5k).indd 212 08/06/12 12.31

Holt, H., L.P. Geerdsen, G. Christensen, C. Klitgaard & M.L. Lind 2006: Det kønsopdelte arbejdsmarked. Køben-havn: Socialforsknings instituttet.

Hopper, J.R. & J.M. Nielsen 1991: “Recycling as Altruistic Behavior. Normative and Behavioral Strategies to Expand Participation in a Com-munity Recycling Program”. Environ-ment and Behaviour, 23(2): 195-220.

Howell, S. & C.L. Day 2000: “Complexities of the Gender Gap”. The Journal of Politics, 62(3): 858-874.

Illeris, K., N. Katznelson, J.C. Nielsen, B. Simonsen & N.U. Sørensen 2009: Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering. København: Samfundslitteratur.

Inglehart, R. 1977: The Silent Revolution. Princeton: Princeton University Press.

Ingold, T. 2000: The Perception of the Environment. Essays in Liveli -hood, Dwelling and Skill. London: Routledge.

IPCC 2007: “Summary for policy makers,” in S. Solomon, D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M. Tignot & H.L. Miller (eds): Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovern-mental Panel on Climate Change. Cambridge: Cambridge University Press.

IPCC 2011: IPCC Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation. Prepared by Working Group III of the Inter-governmental Panel on Climate Change [O. Edenhofer, R. Pichs-Madruga, Y. Sokona, K. Seyboth, P. Matschoss, S. Kadner, T. Zwickel,

P. Eickemeier, G. Hansen, S. Schlömer, C. von Stechow (eds)]. Cambridge: Cambridge University Press.

Jasanoff, S. 2010: “A New Climate for Society.” Theory, Culture & Society, 27(2-3): 233-253.

Jenssen, A.T. 1993: Verdivalg. Ny Massepolitik i Norge. Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Kahlor, L.-A. & S. Rosenthal 2009: “If we seek do we find?: Predicting Knowledge of Global Warming”. Science Communication, 30(3): 380-414.

Kam, C.D. 2005: “Who Toes the Party Line? Cues, Values, and Individual Differences”. Political Behavior 27(2): 163-182.

Kamminga, M.R. 2008: “The ethics of climate politics: four modes of moral discourse”. Environmental Politics, 17(4): 673-92.

Kang, M.J. & M. Glassman 2010: “Moral action as social capital, moral thought as cultural capital”. Journal of Moral Education, 39(1): 21-36.

Karol, J. & T. Gale 2004: “Bourdieu’s Social Theory and Sustainability: What is ”Environmental Capital”?”. AARE International Education Research Conference Melbourne.

Kemp, P. & L. Witthøfft Nielsen 2009: Klimabevidsthedens barrierer. København: Tiderne Skifter.

Kopytoff, I. 1986: “The cultural biography of things: commoditi-zation as process,” in Appadurai, A. (ed.): The social life of things. Commodities in cultural perspective. Cambridge: Cambridge University Press.


20_Klima(5k).indd 213 08/06/12 12.31

Kreiner, S. 1989: User Guide to DIGRAM. A Program for Discrete Graphical Modeling. Copenhagen: University of Copenhagen. Statistical Research Unit.

Kreiner, S. 1996: “An informal introduction to graphical modelling,” in Knudsen, H.C. & G. Thornicroft (eds.): Mental Health Service Evaluation. Cambridge: Cambridge University Press.

Kvale, S. 1996: InterView. London: Sage.

Le Roux, B. & H. Rouanet 2010: Multiple Correspondence Analysis. Thousand Oaks, CA, US: Sage Publications.

Lever-Tracy, C. 2008: “Global Warming and Sociology”. Current Sociology, 56(3): 445–466.

Lorenzoni, I. & N.F. Pidgeon 2006: ”Public views on climate change: European and USA Perspectives”. Climatic Change, 77(1-2): 73-95.

Lund, D.H. 2010: Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik. Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier. Arbejds-rapport nr. 120. Frederiksberg: Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Lutzenhiser, L. & M.H. Glossard 2000: “Lifestyle, Status and Engergy Consumption,” Paper, ACEEE Summer Study on Energy Efficiency in Buildings.

Lønkommissionen 2008: Lønkom-missionens redegørelse. Løn, køn, uddannelse og fleksibilitet. Køben-havn: Lønkommissionen.

Maibach, E., K. Wilson & J. Witte 2010: A National Survey of Television Meteorologists about Climate Change: Preliminary Findings. George Mason University. Fairfax, VA.: Center for Climate Change Communication.

Malka, A., J.A. Krosnick & G. Langer 2009: “The Association of Know-ledge with Concern About Global Warming: Trusted Information Sources Shape Public Thinking”. Risk Analysis, 29(5): 633-647.

Malka, A. & Y. Lelkes 2010: “More than ideology: Conservative-liberal identity and receptivity to political clues”. Social Justice Research, 23(2-3): 156-188.

Mamadouh, V. 1999: “Grid-Group Cultural Theory: An introduction”. GeoJournal, 47: 395-409.

Mann, M.E. 2009: “Do Global Warming and Climate Change Represent a Serious Threat to Our Welfare and Environment?” Social Philosophy and Policy, 26(2): 193-230.

Mattsson, C., A.D. Hestbæk & D. Andersen 2008: 11-årige børns hverdagsliv og trivsel. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.

Mejlgaard, N. & K. Siune 2001: Folk og forskning. Bioteknologi i viden sam-fundet. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2001/7.

Neumayer, E. 2004: “The environ-ment, left wing political orientation and ecological politics”. Ecological Economics. 51(3-4): 167-175.

Nisbet, M.C. & T. Myers (2007): “The Polls-trends. Twenty years of public opinion about global warming”. Public Opinion Quarterly 71(3): 444-470.


20_Klima(5k).indd 214 08/06/12 12.31

Nolle-Neumann, E. 1974: “The spiral of silence: a theory of public opinion”. Journal of Communcation 24: 43-51.

Norgaard, K.M. 2006: “ “We Don’t Really Want to Know”: Environ-mental Justice and Socially Organized Denial of Global Warming in Norway”. Organization Environ- ment, 19(3): 347-370.

O’Connor, R.E., J. Bord & A. Fisher 1999: “Risk Perceptions, General Environmental Beliefs, and Willingness to Address Climate Change”. Risk Analysis 19(3): 461-471.

Oldrup, H. & M.H. Breengaard 2009: Desk study om køn, ligestilling og klimaændringer. Nordisk Ministerråd.

Olsen, H. 2002: Kvalitative kvaler. København: Akademisk Forlag.

Opotow, S. & S. Clayton 1994: “Green Justice: Conceptions of Fairness and the Natural World”. Journal of Social Issues, 50(3): 1-11.

Oustrup, L. 2004: ”Naturforståelse og natursyn i historisk perspektiv,” i Hansen-Møller, J. (red.): Mening med landskab: en antologi om natursyn. København: Museum Tusculanums Forlag.

Pew Research Center 2009: Fewer Americans See Solid Evidence of Global Warming. The Pew Research Center.

Pimentel, D., R. Harman, M. Pacenza, J. Pecarsky & M. Pimentel 1994: “Natural resources and an optimum human population,” Population and Environment, 15: 347-369.

Putnam, R. 2000: Bowling Alone. New York: Simon and Schuster.

Reckwitz, A. 2002: “Toward a Theory of Social Practices. A Development in Culturalist Theorizing”. European Journal of Social Theory, 2(5): 243-63.

Roessler, P. 2008: “Agenda setting, Framing and Priming,” in Donsbach, W.E. & M.W. Traugott (eds.): The SAGE Handbook of Public Opinion Research. Los Angeles: SAGE.

Schatzki, T.R. 1996: Social Practices: A Wittgensteinian Approach to Human Activity and the Social. Cambridge: Cambridge University Press.

Schatzki, T.R. 2002: The site of the social: a philosophical account of the constitution of social life and change. Philadelphia: Pennsylvania University Press.

Scheufele, D.A. & D. Tewksbury 2007: “Framing, agenda-setting, and priming: The evolution of three media effects models”. Journal of Communcation, 57(1): 9-20.

Schutz, A. 2005: Hverdagslivets sociologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Schwartz, S.H. 1994: “Are there Universal Aspects in the Content and Structure of Values”. Journal of Social Issues, 50(1), 1994: 19-45.

Schwartz, B. 2004: The Paradox of Choice. New York: Harper.

Shove, E. 2007: The Design of Every- day Life. Oxford: Berg.

Shove, E. 2009: Habits and their creatures. Lancaster: Dept. of Sociology, Lancaster University.

Simon, R.M. 2010: “Gender differences in knowledge and attitudes towards biotechnology”. Public Under-standing of Science, 19(6): 642-653.

Sjöberg, L. 1998: “Worldviews, political attitudes, and risk perception”. Risk, health, safety and environment, 9: 137-152.


20_Klima(5k).indd 215 08/06/12 12.31

Sorrell, S. 2007: The Rebound Effect: an assessment of the evidence for economy-wide energy savings from improved energy efficiency. A report produced by the Sussex Energy Group for the Technology and Policy Assessment function of the UK Energy Research Centre.

Stamm, K.R., F. Clark & P.R. Eclabas 2000: “Mass communication and public understanding of environ-mental problems: the case of global warming”. Public Understanding of Science, 9(2): 219-237.

Steinheider, B. et al. 1999: ”Soziale Normen als Prädiktoren von umweltbezogenem Verhalten”. Zeitschrift für Sozialpsychologie, 30(1): 40-56.

Sundblad, E.L., Biel, A. & Gärling, T. 2011: “Knowledge and confidence in Knowledge about Climate Change Among Experts, Journalists, Politicians, and Laypersons”. Environment and Behaviour, 41(2): 281-302.

Svensmark, H. & E. Friis-Christensen 1997: “Variation of cosmic ray flux and global cloud coverage – a missing link in solar-climate relationships”. Solar-Terr. Phys., 59: 1225-1232.

Svensson, P. 2011: ”Demokratiets legitimitet,” i Gundelach, Peter (red.): Små og store forandringer – danskernes værdier. København: Reitzels Forlag.

Thompson, M., R. Ellis, & Aaron B. Wildawsky 1990: Cultural Theory. Boulder: Westview Press.

Thøgersen, J. & F. Ölander 2002: “Human values and the emergence of a sustainable cumsumption pattern: A panel study”. Journal of Economic Psychology, 23: 605-630.

Togeby, L. 2002: ”Hvilke værdier ændrer sig, hvornår og hos hvem,” i Gundelach, P. (red.): Danskernes værdier 1981-1999. København: Hans Reitzels Forlag.

Togeby, L. 2004: Man har et stand- punkt – om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Torpe, L. (2003) “Denmark: A Deviant Case?” Scandinavian Political Studies, 26(1): 27-48.

UNFPA 2009: At the frontiers: Young people and climate change. New York, NY: United Nations Population Fund.

Walker, G. & D. King 2008: Klimakrisen. København: Jyllandspostens forlag.

Wilson, K.M. 2000a: “Communicating Climate Change Through the Media”, in Allan, S., B. Adam & C. Carter (eds.): Environmental Risks and the Media. New York: Routledge.

Wilson, K.M. 2000b: “Drought, debate and uncertainty: measuring reporters’ knowledge and ignorance about climate change”. Public Under-standing of Science, 9(1): 1-13.

Witt, S.D. 1997: “Parental influence on children’s socialization to gender roles”, Adolescence, 32: 253-259.

Yalom, I.D. 1998: Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag.

Zhao, X. 2009: “Media Use and Global Warming Predictions: A Snapshot of the Reinforcing Spirals”. Com-munication Research, 36(5): 698-723.


20_Klima(5k).indd 216 08/06/12 12.31

Documents

Klimaets sociale tilstandBogens titel illustrerer, at vi betragter klimaet ud fra et socio-logisk perspektiv: Klimaets sociale tilstand fokuserer på unges forestillinger om klimaforandringerne