Klimaet– en vindersag

Derfor kan og skal Danmark gå foran

Martin Lidegaard SFU

27. november 2009

Hvem er CONCITO?

Hvem er CONCITO?

Professor Mikael Skou Andersen (AU)

Byplanlægger Susanne Balslev, (DTU)

Professor Ellen Margrethe Basse (AU)

Dekan Frede Blaabjerg (AAU)

Seniorforsker Kristian Borch (DTU/Risø)

Professor Jens Frøslev Christensen (CBS)

Professor Thomas Højlund Christensen (DTU)

Institutleder Svend Christensen (KU)

Seniorforsker Lars Engberg (SBI/AAU)

Professor Susse Georg (CBS)

Seniorforsker Henrik Gudmundsson (DTU Trans)

Forskningspecialist Kirsten Halsnæs (DTU)

Dekan Per Holten-Andersen (KU)

Professor Thomas Højrup (KU)

Lektor Per Homan Jespersen (RUC)

Lektor Christian Erik Kampmann (CBS)

Professor Peter Kemp (DPU)

Adjunkt Claus Lassen (AAU)

Professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet

Seniorforsker Rob Marsh (SBI/AAU)

Professor Peter Nedergaard (KU)

Professor Lise Drewes Nielsen (RUC)

Seniorforsker Jørgen E. Olesen (AU)

Centerleder Bjarne W. Olesen (DTU)

Lektor Jacob Rendtorff (RUC)

Trafikforsker Jeppe Rich, (DTU)

Professor Birgitte Sloth (SDU)

Professor Svend Svendsen (DTU)

Seniorfor. Kirsten Engelund Thomsen (SBI)

Professor Henrik Wenzel (SDU)

Hvem er CONCITO?

Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. BiotecJesper Asholt, skuespillerOle Boisen, skuespillerKim Carstensen, WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansministerJørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen, PROSASusanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social ActionMartin Lidegaard, formand, tidl. MFHenrik Nordbrandt, forfatterNina Schiøtz, MiljømærkenævnetFritz Schur, bestyrelsesformand, konsulGöran Wilke, Elsparefonden

”Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.”

CONCITOs vedtægter

Hvad vil CONCITO?

Den dårlige nyhed

50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

IPCC’s konklusioner:

Fare for ”tipping points” Max 2 graders stigning kræver max 450 ppm (50%) 450 ppm kræver, global CO2 udledning topper 2015

og reduceres med 50-80% i 2050

Hvad er målet?

Ny viden siden 2007Kilder: UNEP, Verdensbanken, Standford University, NASA, Det amerikanske videnskabsakademi, Manitoba University, NSIDC, NCAR, Ohio State University, Det Internationale Energiagentur etc.

8% af indlandsisen er smeltet mellem 1995 og 2007 15 x Danmarks areal er smeltet på Arktis CO2-udslippet stiger langt hurtigere end forventet Hurtigere udvikling i havstigninger (3 mm per år) Mere tørke, flere oversvømmelser og feed back

mekanismerKonklusion: Vi er tættere på ”tipping point”

Er EU’s mål godt nok?

København Universitet Marts 2009:

Tipping points ved 2 grader – handling påkrævet NU Målet nærmere 350 ppm (var 280 ppm i 1850) Kræver 30-50% reduktioner i 2020

og 80-95% reduktioner i 2050

Den nødvendige politik

COP 15 i København:

(Næsten) enighed om to grader G8 enige om 80% reduktion i 2050, men hvordan? BRIK afklaret, hvis Vesten er det Politisk aftale, ikke juridisk Vil Vesten påtage sig 25-40% reduktion i 2020? Vil Kina og Indien påtage sig 80% reduktion i 2050?

Der kommer aftale, men næppe god nok…

Den nødvendige politik

Udviklingen i Danmark

820

830

840

850

860

870

880

2004 2005 2006 2007

Korrigeret bruttoenergiforbrug i Peta Joule

Udviklingen i Danmark

50.000

50.500

51.000

51.500

52.000

52.500

53.000

2004 2005 2006 2007

CO2 emissioner i tons

Udviklingen i Danmark Udviklingen i Danmark

Den dårlige nyhed

50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

Den gode nyhed

Det kan lade sig gøre, og klimaet er en vindersag

For miljøet For økonomien For sikkerheden

40% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

Økonomisk vindersag fordi:

Stort potentiale for energibesparelser – ikke mindst IT Prisen på fossile brændsler stiger Erhvervspotentiale á la Joakim von And

Klimaet – en vindersag Klimaet – en vindersag

Klimaet – en vindersag Klimaet – en vindersag

Prisen på olie

Klimaet – en vindersag Klimaet – en vindersag

Prisen på kul

Sikkerhedspolitisk vindersag fordi:

Større forsyningssikkerhed Mindre støtte til diktaturer Store afledte sundhedseffekter – i syd og i nord

Klimaet – en vindersag Klimaet – en vindersag

Selvforsyning

Større forsyningsikkerhed Større forsyningsikkerhed

Eksempel: Saudi Arabien

Leverer alene en tredjedel af OPEC’s eksport af olie Leverer alene cirka 10% af verdens olieforbrug Leverer alene cirka 20% af OECD’s olieforbrug

Mindre støtte til diktaturer Mindre støtte til diktaturer

Kilde: IEA

Eksempel: Saudi Arabien

Vesten sender hvert år $250 mia. til Saudi Arabien Fra 1975-2002 brugte Saudi Arabien $70 mia. på

udbredelse af koranskoler, moskeer mv. Saudi Arabien huser 1% af verdens muslimer, men

betaler 90% af udgifterne til muslimsk mission Osama bin Laden modtog $24 millioner mellem

1970 og 1994

Mindre støtte til diktaturer Mindre støtte til diktaturer

Kilder: Steve Coll’s The Bin Ladens

Peter Mass: Crude World

The Lancet”Climate change is the biggest global health threat of the 21st century“

World Medical Association“The health consequences of climate change could be Understood using a classic health model: primary, secondary and tertiary health impacts

Sundhedseffekter Sundhedseffekter

Sådan gør vi!

Vi kan nå målet med

1. Massiv satsning på energieffektivitet2. Massiv satsning på vedvarende energi 3. Bæredygtigt landbrug4. Ændringer i adfærd

40% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

Energieffektivitet

Energibesparelser Energieffektivitet i energisystemet

Siden 1960 er arbejdskraftens produktivitet steget med 270%, målt som arbejdstimer / BNP

I samme periode steg effektiviteten i brugen af råmaterialer med 100%, målt som kilo materialer / BNP

I samme periode steg effektiviteten i brugen af energi med 20% (!) målt som energienhed / BNP

Bruttoenergiforbrug 2007: 861 PJNettoenergiforbrug 2007: 672 PJTab 2007: 189 PJ

50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

Energieffektivitet i Danmark

Transportens del af nettoforbrug: 225 PJ80% tab i gennemsnit: 180 PJ

50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

Udnyttet

Tab

Samlet tab af energi i vores systemer: 43%

Potentialet for besparelser i slutforbruget:

Varme i private boliger: 40-80% El i private boliger: 50% Erhvervslivet: 50%

Pris for 25% besparelser: 40 mia. i investeringer,når sammenhæng med øvrig renovering (SBi)

Energieffektivitet

Vedvarende energi

Vedvarende energi frem mod 2020

Biogas: Fra 2,9 PJ til 40 PJ Halm: Fra 16 PJ til 55 PJ Landmøller: Fra 2.800 til 3.500 MW Havvindmøller:En park om året

Pris: Cirka 40 milliarder i investeringer i alt

Vedvarende energi Vedvarende energi

Landbrug

Inddrag marginale jorde og omlæg til natur Dyrk pil og andre energiafgrøder på udsat jord Omlæg mere til fornuftig økologi Koncentrér alle udvidelser og stil krav om

fuld udnyttelse af biogas mv.

Stort samspil med vandmiljø og halvering af landbrugets udslip af drivhusgasser

Ny plan for dansk landbrug

Dig og mig- hjemme og på arbejde

Adfærdsændringer Adfærdsændringer

Gennemsnitlig Dansker 2001, Tons/år

4,729%

3,118%1,8

11%

4,627%

2,515%

Bolig

Fødevarer

Shopping

Mobilitet

Service

Total udledning af drivhusgasser pr. år: 16,7 tons

Adfærdsændringer Adfærdsændringer

Gennemsnitlig Dansker 2050, Tons/år

0,310%

1,238%

0,310%

0,310%

1,032% Bolig

Fødevarer

Shopping

Mobilitet

Service

Total udledning af drivhusgasser pr. år: 3,1 tons

Vælg de rette råvarer Vælg den rigtige tilberedning Undgå udsmid – i dag ender 20-30% som affald

Potentiale: Fødevareproduktion står for 20-25% af udledningen af drivhusgasser

Ændring af adfærd og rutiner Ændring af adfærd og rutiner

Smart mad

Stort potentiale i mindre affald og genbrug

Ændring af adfærd og rutiner

02.0004.0006.0008.00010.00012.00014.00016.00018.000

2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kulkraftv

Rensean

Byggeri

Industri

Service

Hushold

Køb elbiler og elhybrider Find eventyret lidt tættere på, rejs kortere Tag din cykel

Potentiale elbiler: 50-92% CO2 reduktion, systemgevinstÉn rejse én person København-Thailand t/r: 3 tons CO2 Potentiale cykler: 400.000 tons CO2 om året i Danmark

Ændring af adfærd og rutiner Ændring af adfærd og rutiner

Smart transport

Køb ALTID det mest effektive elapparat! Optimér ALTID, når din bolig alligevel skal renoveres

Potentiale: Stort – og mange penge at spare

Ændring af adfærd og rutiner Ændring af adfærd og rutiner

Smarte boliger

Energieffektivtet

Kilde: Energistatistikken 2008

Energieffektivtet

Kilde: Energistatistikken 2008

IT – the beauty and the beast

IT og elektronik udgør 28% af danskernes elforbrug Standbyforbrug står for 10-15% af elforbrug Standbyforbrug i Danmark: 1,6 mia. kr. per år Standbyforbrug i Danmark: 900 mio. kWh pr. år Samlet CO2-udslip pga. standbyforbrug: 450.000 ton

Kilde: Elsparefonden

Handling kræver indsats fra

1.Politikerne – ændring i rammevilkår 2.Borgerne og forbrugerne – ændring i rutiner3.Virksomhederne – innovation og investeringer

Hvem starter?

Klimaet er en vindersag - grib den!

Hvornår?

Nu!

Tak for i dag!

www.concito.info