KK 10-2010

Nr. 10 • 2. juni 2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

DE SyNgEr Og fEStEr

SENiOrEr Og DE NyE pENSiONiStEr

SSp – SKAL VærE SyNLigt på SKOLEN

Indhold

02 Kursus for seniorer Det årlige kursus for KLF’s pensionerede medlemmer er blevet et festigt tilløbsstykke.

04Aktive seniorer Formand Huss fortæller om Seniorafdelingen, som han har ledet i 17 år.

SSP – skal være synligt på skolerne Helhedsstrategi for samarbejdet mellem skole, social-forvaltning og politi i forhold til unge, der er på vej ind i kriminalitet.

06 De nye pensionister 68-generationen er på vej på pension, og de mange nye pensionister er stadig aktive.

BR-kommentar Skolevalg: Frit valg og førstevalg.18

28Faglig kommentar Hører politikerne ingenting?

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved: E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-167000 Fredericia

Forside:72 medlemmer af KLF’s Seniorafdeling var på kursus på Hotel Frederiksdal. Blandt dem 92 årige Tove Aadal Rasmussen, der under middagen slog på glasset – hun havde noget på hjerte. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 31. majDeadline KK 11 – sidste blad før sommerferien: fredag 4. juni, se ovenfor

10SSP-medarbejderen – skal være afklaret om sin rolle og må gerne være udfarende og bruge det lokale netværk.12

nieL

S-vi

LHeL

m Sø

e

pete

r ga

rDe

pete

r ga

rDe

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010 1

KK nR. 10

2. JUnI 2010

103. åRgAng

Pensionist lyder af noget meget gammelt, men vores medlemmer

kan være ret unge, konstaterer Johs Huss, der er formand for Københavns Lærer-forenings pensionistafdeling, og netop derfor har formanden for flere år siden egenhændigt givet sin afdeling nyt navn til Seniorafdelingen – side 4. Senior er man nemlig ifølge gruppens formand fra 50-årsalderen. På det tidspunkt begynder børnebørnene ofte at dukke op, og en sta-tus som pensionist har iøvrigt ikke nød-vendigvis direkte sammenhæng med ens alder.

Under alle omstændigheder har Senior-afdelingens formand ret i, at vi mangler det helt rigtige ord for den befolknings-gruppe, vi forsøger at indkredse. De gam-le fik på et tidspunkt en mislyd af diskri-mination, de ældre afløste, men de pågæl-dende kunne ikke identificere sig med betegnelsen – ’mig? ældre? – ikke tale om’, lød det offensivt.

Den holdning var nok også forstærket af, at embedsmænd og politikere begynd-te at tale om ældrebyrden som fremtidig trussel mod en videreførelse af velfærds-samfundet. Det ordvalg var både uklogt og diskriminerende, for hvem er ikke en byrde på et eller andet tidspunkt i livet. Og hvad vil man opnå ved at kategorisere iøvrigt veltjente og lovlydige borgere som en befolkningsgruppe med negative kva-liteter?

En rigtig god betegnelse for gruppen har vi endnu til gode, skønt Generation Plus eller 50+ er brugbare forsøg. På en-gelsk omtales gruppen somme tider som Generation Ageless – en betegnelse der er omstændelig at fordanske, men som an-tyder noget om, hvad det er for en udvik-ling, der er i gang på de københavnske skoler, ja, i hele den vestlige verden.

Antallet af pensionister er stærkt sti-gende, og det vil fortsætte i de kommende mange år. På skolerne vil en stor del af lærerne forlade det faste job i de kom-mende år, og manglen på lærere vil blive

meget mærkbar med mindre, at der dels bliver gjort en stor indsats for at tiltrække nye unge til uddannelsen, dels bliver skabt betydelig bedre arbejdsforhold for lærergruppen plus 50, så man kan fast-holde flere i nogle år. Når forholdene bli-ver forringet, som det er tilfældet nu, så siger medarbejderne farvel – som fx den skolebibliotekar der som følge af arbejds-tidsaftale 08 fik et brat fald i timer på bib-lioteket og en tilsvarende stigning i antal-let af lektioner – side 6.

Generationen, der nærmer sig pensi-onsalderen, er de store årgange, baby-boomerne, der blev født efter Anden Verdenskrig, og som var børn og unge i 1960erne og 70erne. De har oplevet 50er-nes sparsommelighed, 60ernes forbruger-boom, ungdomsoprøret, det kritiske ef-tersyn af demokratiet, de revolutioneren-de musikgrupper, lange rejser ud i den store verden, uddannelseseksplosionen og i deres voksenliv en hidtil uset velstand. Og på deres 50+ dage kan de være på tast med hele verden – teknologien har fuld-stændig ændret vores livsførelse.

Den generation er som ingen tidligere ved godt helbred, i fysisk form og vant til at være aktive. De har masser af brugbar erfaring. De er trænede i at få indflydelse og er oftest økonomisk velfunderede. De har ikke på programmet at afvikle, men at udvikle og fortsætte livet med åbne øj-ne. De vil stille krav til kvalitet, indhold og værdier, når de vælger, hvad de skal bruge deres tid og engagement til – heraf navnet generationen uden alder. Nogle vælger fx mere tid med børnebørnene, rejser eller at involvere sig i idébestemt frivilligt arbejde. Hvis de skal fastholdes et par år længere på lærerværelset, skal det tilbud være bedre end alternativerne.

KLF’s Seniorafdeling har registreret ændringerne – arbejdsgiverne skulle nok gøre det samme, for trods forbigående fy-ringsrunder bliver der mangel på kvalifi-cerede folk i fremtiden.

pg

EN NY TIDS KOMPETENTE SENIORERLEDER

–

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Karen Ravn er blevet vel indkvarteret på Hotel Frederiksdal og er veloplagt på vej til middagen med stok og handske til forret, hovedret, vand og vin.

I foredragssalen var der causeri om menneskers enshed, forskelle og fællesskaber.

Med behørig kritisk mine bliver der lyttet og taget noter ved torsdagens foredrag om personlighedstyper.

DE SYNgER Og fESTERder var til hjernen, til maven og til lattermusklerne, da KLf’s pensionister var på kursus. Og så kan de synge.

Man mærkede det allerede før middagen – der var optræk

til noget. Efter to timers oplæg i foredragssalen blev der helt stille på Hotel Frederiksdal i halvanden time. Men da klokken nærmede sig syv dukkede den ene festklædte kursist op efter den anden. Der var fest på programmet, og det blev der.

Kurset tog sin begyndelse om eftermiddagen, hvor dagens op-lægsholder, Lars Michael Rand-skov, causerede over emnet ’styrk

hinanden, det styrker dig selv’. Muntre episoder fra et arbejdsliv som advokat, familielivet og episo-der, hvor mennesker afslører deres forskellighed og går helt galt af hinanden supplerede en fortælling om forskellige personlighedstyper, som kursisterne fik lejlighed til at spejle sig i.

Der er som hovedgrupper de udadvendte ekstroverte med tem-po og højt spontanitetsniveau og de mere indadvendte introverte, der overvejer med trang til at kigge i dybden, men hurtigt fandt tilhø-rerne jo ud af, at de er begge dele afhængigt af situationen.

– Ja, men pointen er, hvor I la-der batterierne op – er det alene eller sammen med andre, lød for-klaringen.

AKtiV i fOrENiNgENUnder middagen med udsigt til den uvejrsramte Mølleå slog Tove Aadal Rasmussen på glasset, da hun på et bord havde spottet et velkomstskilt til DLF kreds 11 – i forsigtige vendinger gav hun dis-kret udtryk for sin misbilligelse, og en hjælpsom person fik rettet ’kreds 11’ til ’KLF’ – den stolte for-ening, som Tove Aadal Rasmussen på 92 år har været medlem af gen-nem et langt liv. TEKST oG FoTo. PETER GARDE

SEN

IORE

R


Lidt ud på aftenen viste det sig, at flere af nutidens pensionister stadig kan stå på hovedet.

Seniorkorets pianist Georg Leth Hansen, tidligere musiklærer på Tingbjerg Skole, slog tonerne an.

Musik og sang satte gang danseskoene. Tove Aadal Rasmussen får sig en sving om med John Frøberg til tonerne fra kære gamle melodier.

Gitte, eller helt præcist Birgitte Østergaard, der er lærer på Vesterbro Ny Skole, gav en række numre i meget forskellige genrer fra viser til Lieder.

Tove begyndte sin lærerkarriere som fast vikar på Bellahøj Skole, blev fastansat på Grundtvigskolen og flyttede i 1952 til den nyopførte Holbergskole – dengang med 11 lærere. Tove Aadal har altid været aktiv i foreningen – ligesom hen-des otte år ældre søster, Magda Wallin, der fyldte 100 år i novem-ber og som stadig er KLF-med-lem. Hun var i sin tid lærer på Brønshøj Skole og medlem af be-styrelsen i datidens kvindelige, kø-benhavnske lærerforening K.K.L.

30 årS ALDErSSprEDNiNgUnder aftenens festligheder kom Gitte Østergaard, lærer på Vester-bro Ny Skole og indvandrer fra Nordjylland. Hun gav en stribe slagkraftige numre på guitar og med sange i højst forskellige gen-rer fra viser til frelsersange og ty-ske Lieder med klingende jodlen.

Da Gitte var klappet ud af ba-nen overtog seniorkorets pianist, Georg Leth Hansen, og så kan det nok være, der blev sunget af hjer-tens lyst. Det gjaldt både de virke-lige seniorer og juniorerne blandt pensionisterne. Den gruppe er un-der stor forandring, og aldersfor-skellen på kursusdeltagerne spænd-te over tre årtier. Men det var ikke de yngste, der viste sig at kunne stå på hovedet i en lænestol.

Festen fortsatte til et stykke over midnat. 72 kursusdeltagere var der blevet plads til, fordi Seniorafdelin-gens formand Johs Huss havde rin-get rundt og fået deltagerne til at bo to i tosengsværelserne.

Den følgende dag var der orinte-ring af KLF’s og Seniorafdelingens bestyrelser om aktuelle emner, og KLF’s næstformand Ole Hein Chri-stensen fortalte om OK 11. Des-uden var der sejltur på vandene omkring det smukke Frederiksdal – kun solen svigtede. ■


TEKST oG FoTo. PETER GARDE

Da Johs Huss overtog formands-posten i Seniorafdelingen for

17 år siden, havde pensionisternes netværk i Københavns Lærerfor-ening karakter af en lille kortklub med 10-15 deltagere. Der blev drukket kaffe, spist medbragt mad-pakke, som man stadig gør, og det var da hyggeligt, men der foregik ikke noget særligt. Det bestemte

den nye formand sig for at lave om på.

– Jeg begyndte at fortælle noget om livet på skolerne, og hvad de aktive medlemmer var optaget af. Det faldt ikke i særlig god jord i begyndelsen, men også andre be-gyndte på noget lignende, og efter to år var kortspillet fortrængt, for-tæller Johs Huss.

Seniorernes formand Johs Huss lod sin afdeling skifte navn. Han byttede pensionist ud med senior, for det dæk-ker gruppen bedre, der også udgøres af folk på fx ventepenge. ”Pensionist lyder af noget meget gammelt, men vores medlemmer kan være ret unge, og senior er man, fra man er omkring 50 år”, lyder det fra formanden.

AKTIVE SENIORERI årenes løb er pensionerede kolleger blevet meget ak-tive og ofte travle mennesker, der gerne vil fastholde en åbenhed udadtil – også i forhold til deres gamle skole.

Pensionistafdelingen, som den hed, fik også en forretningsorden, der gjorde, at formanden fik status af tillidsrepræsentant i Københavns Lærerforening med ret til at delta-ge i TR-møder og tage ordet.

– Det gav mig en tættere kon-takt med de aktive og skabte et godt forhold til KLF’s bestyrelse. Det smittede af i Seniorafdelingen, hvor et stigende medlemstal også interesserede sig for deres tidligere kolleger på skolerne. Det er da hyggeligt at høre, hvordan det går den ene og den anden og følge med i skolernes udvikling.

StigENDE AKtiVitEt– Jeg oplevede, at stemningen vend-te, og ønsket om aktivitet var sti-gende. Da Seniorkoret blev opret-tet i 1995, blev det hurtigt en stor

SENIORER


succes. Det var Poul Nørlit, der ar-rangerede og dirigerede.

– I dag er der 10 medlemmer på venteliste – desværre. Vi kan ikke være flere end 26, da korsangerne insisterer på at sidde ned i heste-sko og synge, fortæller Huss og un-derstreger, at man bestemt ikke be-høver at være tidligere sanglærer for at være med. Kun korets pianist er traditionelt på særdeles højt fagligt niveau.

Med årene har aktivitetsniveau-et i Seniorafdelingen udvist en sta-bil stigning. Der er godt fremmø-de til formiddagsmøderne, og af-tenmøderne med ledsager præges af de velbesøgte quiz- og viseafte-ner og gæster udefra, der fortæller om det, de er engagerede i.

Det årlige kursus er blevet et til-løbsstykke. Hvert andet år er der to-dages kursus på kolonien Kaje-stenshuset ved Røsnæs, og hvert andet som i år på Frederiksdal. Somme tider er der en byvandring med guide fx på Christianshavn eller i Frederiksberg Have.

– Det er en blanding af afslappet faglighed og hyggeligt samvær – sådan kan vi godt lide det, siger Huss. Et højdepunkt er også den traditionsrige julefest.

– Vi er meget taknemmelige, fordi bestyrelsen og foreningen støtter Seniorafdelingen, for uden en økonomi ville vi ikke kunne gennemføre alt det, der foregår.

SAMMENLægNiNg MED DLfOplever du, at Seniorafdelingen er en stor udgift for KLF?

– Sådan ser jeg det ikke. Vi si-ger, at det er os, der har gjort fore-ningen rig. Vi har betalt kontin-gent gennem 40 år og bidraget med ekstra penge til Særlig Fond, der har gjort det muligt at købe ejendommene med gode udlej-ningslejligheder til rimelige priser.

Dem har ikke mindst de aktive medlemmer glæde af.

– Seniorafdelingen har også i forbindelse med sammenlægnin-gen med DLF været med til at sik-re en garanti fra DLF om, at lejlig-hederne skal tilbydes medlemmer af Københavns Lærerforening eller eventuelt deres børn, som der står i udlejningsprincipperne.

– Den garanti bevirkede, at Se-niorafdelingens bestyrelse énstem-migt anbefalede medlemmerne at stemme ja til sammenlægningen, fastslår Johs Huss,

Hvor mange lejligheder, der er KLF’s ejendom efter den store for-mueflytning, vides dog endnu ikke. Huss lægger ikke skjul på, at aldrig har han fået så mange tæsk af sine medlemmer, som da lejlighederne var til diskussion på afdelingens ge-neralforsamling fornylig.

– Vi fik voldsom kritik for at ha-ve vendt på en tallerken fra mod-stand til accept – men vi var altså stærkt med til at sikre lejligheder-ne til KLF-medlemmer. Samtidig havde vi nok også et skyldigt hen-syn at tage til de aktive medlem-mer på skolerne – de ville ikke væ-re tjent med at stå i en såkaldt ’gul’ fagforening uden forhandlingsret.

æNDrEt SKOLEKULtUrHar Seniorafdelingens medlems-skare ændret karakter, hvis du ser ud over dine 17 år som formand? – Jeg synes, de er blevet mere aktive. De vil være med, hvor tin-gene sker, og de vil have indflydel-se. Det oplever jeg fx på vores ge-neralforsamling, hvor der er en livlig debat.

– Også kontakten til deres tidli-gere skole er blevet styrket. De føl-ger med i de tidligere kollegers ve og vel, og de er stadig optaget af debatten om folkeskolen. På man-ge skoler er første tirsdag i måne-

den en fast besøgsdag for pensio-nerede kolleger, og derfor lægger Seniorafdelingen aldrig møder på den dag.

– De senere år har jeg dog ople-vet en modsat tendens tone frem på nogle skoler, simpelthen fordi de aktive lærere har så travlt. De holder ikke frikvarterer, og de har ikke mellemtimer som tidligere, men løber af sted til møder i en uendelighed. Derved mister spise-pausen den ro og samling, vi tidli-gere oplevede.

– Men på andre skoler er de pensionerede kolleger stadig en vigtig del af helheden og et sam-lingspunkt som på Vanløse Skole for at nævne et enkelt eksempel.

EN grUppE MED grØDEPå spørgsmålet om de nye raske og rørige unge pensionister ønsker skirejser og kurser i havkajak, rys-ter Huss på hovedet.

– Nej, det har jeg ikke hørt, men for 6-7 år siden var der nogle, der ville have film- og litteraturaftener, men den idé viste sig ikke at hol-de. Der meldte sig kun ganske få.

– Men vi har set et rigtig godt nyt initiativ i år, fordi børnehave-klasselederne, der selvfølgelig er medlemmer af KLF og seniorafde-lingen, er begyndt også at lave de-res egne arrangementer.

– Det synes jeg er meget posi-tivt, og det vil vi meget gerne støt-te. Det har medført, at flere af dem nu også kommer til arrange-menter i Seniorafdelingen.

Johs Huss er en travl mand. Ik-ke alene er han formand for 1.155 seniorer i København, han mødes også med DLF-kredse på Østsjæl-land for at hjælpe dem i gang med et bedre seniorarbejde – ikke at forglemme Frederiksberg Kom-munelærerforening, der snart lejer sig ind i Frydendalsvej 24. ■


Sidste år fik jeg at vide, at den nye aftale betød, at jeg ville få væsentligt færre timer på biblioteket og tilsvarende flere lektioner. Det bevirkede, at jeg besluttede at stoppe, fortæller Kirsten Staun.

DE NYE PENSIONISTER68-generationen er på vej på pension, og de mange nye pensionister er stadig aktive. godt helbred og øko-nomien på plads giver dem mange muligheder.

Kirsten Staun har kunnet glæ-de sig over den bedst tænke-

lige udsigt, man kan opnå som læ-rer i Københavns Kommune. Fra sit skolebibliotek på Sølvgades Skole kunne hun skue ud over Kongens Have, men trods det be-sluttede hun sig sidste år for i en alder af 62 at gå på pension sup-pleret med efterløn.

– Ja, udsigten var en fornøjelse, og jeg har været meget glad for

både mit job og min skole, men sidste år fik jeg at vide, at den nye aftale betød, at jeg ville få væsent-ligt færre timer på biblioteket og tilsvarende flere lektioner. Det be-virkede, at jeg besluttede at stoppe, fortæller Kirsten Staun.

– Der er meget at lave på skole-biblioteket, og en stor pulje un-dervisningstimer oveni syntes jeg, blev for meget. Som lærer har jeg altid villet være på højde med si-

TEKST oG FoTo. PETER GARDE

tuationen, og det skal være en for-nøjelse at undervise, ellers er det bedre at holde op.

– Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at ende som en sur gammel ko-ne efter mange gode år.

Kirsten Staun blev som skole-bibliotekar pensioneret fra trin 46, og da den højere pension bliver modregnet i efterlønnen var det ikke den store gevinst for hende at tilslutte sig efterlønsordningen.

– Efterlønnen giver mig 1500-1800 kr. oven i pensionen, og min tanke dengang om, at jeg måske ville arbejde lidt oveni, har jeg droppet, for det ville også blive modregnet.

gLæDEN VED EN LærErOvergangen fra arbejdsaktiv til pensionsaktiv har ikke udgjort de store problemer. Faktisk har det bare givet Kirsten tid til det, hun tidligere kun nåede halvt eller som-me tider. Morgenavisen bliver rent faktisk læst om morgenen, den ugentlige gymnastiktime sammen med gamle kolleger bliver passet, og teaterturene bliver gennemført.

– Vi er et par veninder, der får fat i billige billetter til forpremie-rer, og jeg er med i en kursusgrup-pe, der ti gange om året følges på kunstudstillinger. Her har vi en dygtig og skrap kvinde som guide. Hun fortæller om udstillingerne og stiller pågående spørgsmål, så vi er nødt til at prøve at være lidt kvikke.

Som udøvende har Kirsten Staun i mange år malet akvareller, og ef-ter et par år, hvor det har hvilet, skal hun til sommer til Færøerne og fortsætte med akvarellerne.

– Jeg gik lidt i stå for et par år siden og lagde penslerne til side – jeg tænker, at man måske somme tider har brug for en lærer som motivation og for at få lidt feed-back, lyder den banebrydende er-

SEN

IORE

R


kendelse fra en lærer gennem snart 40 år.

Kirsten har også været flittig kur-sist, blandt andet tog hun et tredje linjefag i specialundervisning, da hun stod næsten alene med en læ-seklasse på Voldparkens Skole. Her var hun i tolv år, og omtrent sam-me periode har hun senere aftjent på Engskolen, hvor hun også var tillidsrepræsentant og senest på Sølvgades Skole.

ALDErSSprEDNiNg 30 årKirsten Staun har sammen med en håndfuld kolleger fra Vesterbro sluttet sig til Johs Huss’s tropper i Seniorafdelingen, selv om de er at betragte som juniorer i den sam-menhæng.

– På tirsdagmøderne drejer det sig primært om at snakke med hin-anden, og det er jo hyggeligt. Vi har også været med på byvandrin-ger, kurset på Frederiksdal og ture til Tyskland.

I KLF’s seniorafdeling er alders-spredningen på de aktive medlem-mer mere end 30 år. Hvad de næ-ste tre årtier vil føre til, ved Kir-sten ikke i dag, men i år blev der ganske uplanlagt plads til at med-virke i Dansk Flygtningehjælps år-lige indsamling.

HVAD Er EN pENSiONiSt?Ulla Fricke medgiver, at hendes billede af pensionister har ændret sig efter, at hun selv er blevet det.

– Jo... altså, det er sådan nogle ældre nogen, der kan fortælle om gamle dage, men det er slet ikke dækkende i dag. Jeg føler mig frisk i krop og knop og er blevet forskå-net for at have brug for reservedele.

– Og så er pensionister sådan nogen, der kan tage i biografen kl. 12 og se An Education og gå ud og spise frokost bagefter – sådan som vi lige har gjort, siger Ulla

Fricke og smiler med tilfredshed til sin mand Marcus Marcussen, der også er pensioneret lærer.

Ulla Fricke har været lærer på Oehlenschlægersgades Skole i 42 år – og det med stor glæde. Hun har undervist i snart alt, hvad en lærer kan påtage sig – ikke at for-glemme kædesting, maskinskriv-ning og barnepleje.

Da hun havde 25 og 40 års jubi-læum brændte hun gratialerne af på kæmpefester i skolens spisehus med kolleger, forældre, skolebesty-relse, familie og venner. Og da hun som 62 årig gik på pension, var det ikke, fordi hun var træt af arbej-det, men fordi hun efter en lang mørk vinter syntes, at nu skulle hun have lov til selv at bestemme, hvad hun ville foretage sig i de lyse timer i døgnet.

I dag kan Ulla glæde sig over, at hun som den eneste i opgangen får aviserne ind ad brevsprækken og ikke kun i postkasseanlægget ved hoveddøren nede i stuen – hun har fået en mærkat hos Post Dan-

mark, der kvalificerer hende som fyldt 65 år til at få posten udbragt helt op på tredje sal til venstre. Et privilegie, der tidligere var en selv-følge for alle borgere i landet.

VåDt MALEri på StAfELiEtEn stor del af Ulla Frickes lærerliv er investeret i faget billedkunst, og hun har været bestyrelsesmedlem i den faglige forening i snart 15 år. Nu er hun revisor og kommer stort set til alle arrangementer i forenin-gen – ikke mindst de mange kur-ser, der har deres faste plads på torsdage.

Inden længe skal hun på 4-da-ges kursus i Berlin med en værd-sat maler og lærer. Her får kursis-terne et emne, som de skal fordy-be sig i – plakatsøjler, bygninger, en udstilling og lignende, og efter hjemkomsten skal de to torsdage mødes igen og arbejde med de høstede erfaringer. Hjemme i ate-lierlejligheden i København SV ar-bejder Ulla med acrylfarver, fedt-farver og akvarel, og på stafeliet

– At male handler blandt andet om, at fastholde nogle indtryk og bare ny-de livet, siger Ulla Fricke, der har været aktiv med billedkunst i mange år.


står et maleri, der endnu ikke har fundet hvile.

– At male handler blandt andet om at fastholde nogle indtryk og bare nyde livet, siger Ulla Fricke.

rOEr Og ViNtErBADErUllas liv har ikke ændret sig radi-kalt efter, at hun er blevet pensio-nist – hun har bare fået mere tid til det, hun altid har foretaget sig. En af de aktiviteter er roning. Som medlem af Københavns Roklub sidder hun to dage om ugen fra kl. 9 til 13 i toer- eller firebåden.

– Da jeg var aktiv lærer måtte jeg nøjes med et par timer efter klokken 17, men nu er vi 15-16 mænd og kvinder, der tager af sted klokken 9 om morgenen. Vi starter med at ro rundt i kanalerne ved Christiansborg og på Amager-siden og mødes ved de gamle bå-dehuse bag Holmen. Derefter ror vi 15-17 kilometer, før vi vender hjem. Det giver virkelig et frisk pust og god motion til hele krop-

Frederikshøj, og i det lokale bebo-erhus, Karensminde, er der fælles-spisning for beboerne to gange om ugen. Her har Marcus en frivillig tjans som kok, afrydder og opvas-ker. Han er i fællesskabets interes-se også blevet sat ind i en rende-graver for at forberede fundamen-tet til en ny hestestald for områ-dets udlånsponnyer.

– Beboerhuset er et kraftcenter for hele området. Vi var med til at sikre bevarelsen af Tippen som naturområde. Her er der nu fåre-hold og frodig natur, konstaterer Marcus med tilfredshed. Han har iøvrigt en fortid som lærer på Dy-vekeskolen og Sundpark Skole og som børne-ungechef i to år for Kongens Enghave under bydels-forsøget i slutningen af 1990erne.

Er det hele stadig lidt gammel-dags herude i Kgs. Enghave?

– Ja, det er dejligt. Det er nok lidt langhåret, men det er ikke ke-deligt, siger Marcus Marcussen. ■

Fra atelierlejlighedens altan har Ulla Fricke og Marcus Marcussen udsigt over Haveforenngen Frederikshøj og længst væk Tippen, som den lokale beboerforening var med til at sikre som naturområde med græssende får.

Marcus Marcussen er god til at vaske op, hjemme og ved de to ugentlige fællesspisninger i syd-vestkvarterets beboerhus. Han er også familiens speltbrødbager.

pen. Vi ror med styrmand og skif-ter plads hvert 20. minut, så vi får prøvet det hele på en tur. Turene har naturligvis også et socialt islæt, og vi medbringer kaffe, te, mad, småkager og måske en lom-melærke på meget kolde dage.

Andre ture på landjorden drejer sig om at samle hyldebær, rabar-ber, brombær og andre gratis ga-ver fra naturen og tilberede dem med yderste omhu. Det tager tid, og det er jo netop det, Ulla og Marcus har fået.

Ulla er også blevet vinterbader, en aktivitet som hun dyrker i som-merhuset i Gedser og som i Ullas sydhavns-territorie er hjulpet i gang med et nyt anlæg ved Sluse-holmen, der etableres med passen-de faciliteter inklusive en sauna.

LOKALt fæLLESSKABUlla Fricke og Marcus Marcussen bor i et meget københavnsk lokal-miljø i Kbh. 2450. Fra altanen har de udsigt over Haveforeningen


Fysik/Kemi

Se KOSMOS på

i-bog.dk

Letforståelig fysik

og kemi

KOSMOS B Grundbog, I-bog, Kopimappe og Lærerressource

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

KOSMOSNyt system til fysik- og kemiundervisningen, der sikrer en høj faglighed i et letforståeligt sprog. KOSMOS inde holder artikler og eksperimenter, der engagerer både piger og drenge.

Grundbogen er opdelt i en fysik- og en kemidel. Hvert kapitel indeholder eksemplariske eksperimenter, opga-ver og en artikel om et populærvidenskabeligt emne. Teksterne henviser til eksperimenterne i kopimappen.

Kopimappen giver gode muligheder for differentiering med store mængder eksperimenter. Til hvert kapitel er der en test, så lærer og elev har overblik over, hvad der er lært.

KOSMOS findes også som i-bog med særlige digitale ressourcer til iwb og pc, fx billeder, animationer, opgaver, video, test mm. Ressourcerne uddyber og letter forståelsen af faglige begreber. I-bogen knytter sig direkte til grundbogen, så den er nem at bruge i en undervisningssituation med KOSMOS.

Folkeskolen skrev:„Kosmos“ har et gennemført højt fysik/kemi-fagligt niveau.”

Se uddrag af KOSMOS online

KOSMOS A Grundbog, I-bog, Kopimappe og Lærerressource

KOSMOS c Grundbog,

Kopimappe (juli), I-bog og Lærerressource

(efteråret)

12253

12253 GYL Ann_KOSMOS_KK nr. 10_149x215.indd 1 11/05/10 13.47


Det begyndte på Randersgades Skole. Michael Novak Lang-

holm-Pedersen var lærer og enga-gerede sig i arbejdet med de util-passede elever.

På et tidspunkt blev han invol-veret i nogle store hash- og fritids-kampagner. Det gav ham blod på tanden og nye projekter. Mere ar-bejde på området kom til, og i dag er han SSP-konsulent for Vester-bro, Sydhavnen, Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og Tingbjerg.

For hele kommunen er opgaven delt mellem tre konsulenter, de to andre kommer fra henholdsvis Socialforvaltningen og politiet.

Konsulenterne har ikke leder-kompetence, men de har til opga-ve at sørge for, at de lokale udvalg, som er nedsat i byens 17 SSP-di-strikter, mødes og arbejder krimi-nalitetsforebyggende. Som arbejds-grundlag har alle bydele lavet en årsplan.

HUrtig iNDSAtS Er EffEKtiVHvert lokaludvalg har naturligvis sin måde at gribe tingene an på ud fra netop deres lokale forhold, men alle arbejder nu med det, de kalder et enkeltsagskoncept.

– Hvis et ungt menneske under

16 år har begået gentagen alvorlig eller personfarlig kriminalitet, kan vi med kort varsel sammenkalde de lokale ledere, fortæller Michael Novak Langholm-Pedersen.

– Det fremskynder processen, og det gør, at vi kan øge fokus på en enkelt ung. Det har vist sig at være en effektiv metode til at minimere antallet af såkaldte fru-strationssager, dem der typisk havner på forsiden af et formid-dagsblad.

Som eksempel nævner han pro-blemer med unge, der fx har kas-tet med sten mod buschauffører, ambulancefolk samt politi og brandvæsen eller har prøvet at forhindre redningsaktioner. Her er der oprettet et kriseberedskab, hvor SSP-repræsentanterne er med til at identificere de implice-rede unge, går i dialog med dem og eksempelvis sørger for, at der bliver skrevet de nødvendige ind-beretninger til Socialforvaltnin-gen, og at politiet bliver opmærk-som på, hvor det betaler sig at rondere lidt mere.

DiALOg AfHjæLpEr fEjL– De unge blander alle myndig-hedspersoner sammen. De tror, at

buschaufførerne er kommunen, og at brandvæsenet er politiet. Her har vi fx i Tingbjerg arrangeret dialogmøder, hvor Københavns Brandvæsen og MOVIA/Arriva stiller op og har mulighed for at forklare sig overfor borgerne. Det er et kriminalpræventivt arbejde, der vil noget, siger Michael Novak Langholm-Pedersen.

– Når der kommer en buschauf-før ud og forklarer, hvorfor de ik-ke vil køre ind i områder, hvor der bliver kastet med sten efter dem, medfører det en stærk diskussion, og det giver gode resultater. Også brandvæsenet har deltaget i så-danne dialogmøder.

– Som et andet godt eksempel kan jeg nævne SSP’s arbejde i pe-rioden omkring rydningen af Ungdomshuset. Her kunne vi se en potentiel krise i, at vi har auto-nome og andre unge ude på ga-den, men der var også en mulig-hed for at nogle af vores etniske unge på Nørrebro ville hoppe med og deltage i urolighederne.

– For at forhindre, at det skete, fik vi hurtigt produceret en hand-lingsplan i samarbejde med Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen. Vi fik fx klubberne til at udvide deres åbningstider, og der kom flere ude-gående medarbejdere på gaden.

– Den reelle konflikt kunne vi ikke gøre noget ved. Den var det politiets opgave at tage sig af. Men arbejdet gav os en ny praksis, der kan bruges i andre sammenhæn-ge. Det er nemlig meget nemmere at få børn og unge ned på jorden, hvis de kender den voksne, udegå-ende, og det gør de.

– Det bevirker, at vi står meget stærkere i lignende situationer fremover, så vi kan reagere hurtigt på lokale kriser eller på noget, der involverer hele byen som fx klima-topmødet og Christiania.

SSP SKAL VæRE SYNLIgT På SKOLERNEEn helhedsstrategi for samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi giver gode resultater med unge, der er på vej ud i kriminalitet.

AF ToNNy HANSEN


SyNLigHED i DAgLigDAgEN– SSP-arbejdet er ikke kun en sag for skolens repræsentant eller an-dre specialister, understreger Mi-chael Novak Langholm-Pedersen.

– Det er vigtigt, at alle lærere in-volverer sig, når det er relevant. Skolerepræsentanten må holde sig det for øje, og det forudsætter, at vedkommende gør sig synlig i dagligdagen og i øvrigt oparbejder en god lokal kontaktflade og hol-der den ved lige.

Med andre ord skal han eller hun have god kontakt til sagsbe-handlere og andre professionelle, som kender den eller de unge, der kræver lidt særlig opmærksom-hed, og også på om der eventuelt er brug for, at andre instanser bør

gå ind og støtte familien, hvis den har brug for hjælp.

– Det er nemlig ofte en forud-sætning for et vellykket arbejde, at andre voksne end læreren hjælper barnet eller den unge til at forstå, at det er en god idé at få en ud-dannelse.

– Indsatsen kan også bestå i at få rette vedkommende til at finde et skoletilbud, der bedre svarer til den unges behov – for måske har han eller hun vist bedre tilpashed og nogle styrkesider i andre sam-menhænge, som SSP-medarbejde-ren har spottet gennem sit lokal-kendskab.

fEjLAgtigE OVErSKriftEr Den helhedsorienterede og hur-

tige indsats viser især sin værdi, hvis man i et område har gruppe-ringer af unge, der er meget synlige.

– I den situation kan vi sam-menkalde de professionelle i om-rådet og få belyst sagen set med alles øjne. På den måde opstår konsensus om, hvad vi gør frem-over, og fremgangsmåden bevirker, at alle facts kommer ud til alle, så ingen skal føle sig henvist til at skulle agere ud fra pressens for-tolkning af sagen.

– Der har fx på et tidspunkt væ-ret uro blandt borgere omkring Brønshøj Torv, som har affødt kla-ger til borgmestre. Den uro har og-så fundet vej til pressen. Her har man mødtes lokalt med alle sam-arbejdspartnere i SSP-netværket, udvekslet hvad man vidste om de involverede, gjort status og dermed truffet de rette foranstaltninger.

– Dermed undgik vi, at histori-erne løb løbsk – vi fik dem ind på sporet igen ved at sørge for, at pressen fik de rigtige ting at vide, og vi undgik rygtedannelse. Den lokale ledergruppe håndterede pressen fint, og ikke mindst ensly-dende. Og Socialforvaltningen sendte deres udegående medarbej-dere på gaden, og der blevet taget hånd om de enkelte unge.

– Først og fremmest kom vi i dialog med de unge. Det hjalp til at få rettet op på fx skolefravær, og vi fik skrevet de nødvendige ind-beretninger.

– Desuden blev der taget kon-takt til andre kommuner, hvis det ikke er lokale unge. Vi foretager også hjemmebesøg, dels for at in-formere om hvad der foregår, dels for at få indgået aftaler om fx at støtte med sengetider, passe skole, blive aktiveret i fritidstilbud og meget andet, fortæller SSP-konsu-lenten. ■

– Det er meget nemmere at få børn og unge ned på jorden, hvis de ken-der den voksne udegående, og det gør de. Vi foretager hjemmebesøg, dels for at informere om hvad der foregår, dels for at indgå aftaler om fx at støtte med sengetider, passe skole, blive aktiveret i fritidstilbud og meget andet, fortæller SSP-konsulent Michael Novak Langholm-Pedersen.

pete

r ga

rDe


Hanssted Skole ligger lige i smørhullet, som Bob de

Blanck udtrykker det. Skoledi-striktet rummer fortrinsvis bolig-former, der tiltrækker befolknings-grupper, som sjældent giver sko-len, socialforvaltningen eller poli-tiet de mest massive problemer. Men det gør ikke hans arbejde som skolens SSP-repræsentant til en loppetjans.

– Aktuelle problemstillinger i forhold til de unge er noget, læ-rerne her på skolen bør vide. Er der eksempelvis åbnet en hashbix i området, eller er der en trend med mange tyverier på skolen, orienteres lærerne på fællesmøder, og der gives noge råd om, hvilke handlemuligheder der findes. Det er nemlig nødvendigt, hvis der

skal komme noget ud af anstren-gelserne, fortæller Bob de Blanck.

SNAK SKAL fØrE tiL HAND-LiNg– Da jeg kom ind i SSP arbejdet i 2002, slog det mig, at man snak-kede meget, men der var lidt læn-ge mellem de konkrete handlinger. Det var for eksempel sjældent, at man ringede til hinanden på tværs af institutionerne.

Den praksis har Bob de Blanck lavet om på. Som resultat af det frie skolevalg har en del af elever-ne venner på nogle af distriktets øvrige skoler, som de selvfølgelig fortsat har kontakt med. Men på Hanssted Skole har man en helt klar regel om, at elever på nabo-skolerne ikke må færdes på Hans-

sted i skoletiden – af mange for-skellige grunde.

Det ville ligne unge mennesker dårligt, hvis de ikke prøvede at tale sig ud af situationen, men forkla-ringen bliver tjekket med det sam-me.

– Hvis vi får sådan en ’gæst’ i et frikvarter, ringer vi straks til skole-lederen på fx Lykkebo Skole, hvis eleven siger, at det er dér, han kommer fra, men altså lige har fri-time netop nu.

– Med den hurtige reaktion bli-ver eleverne bevidste om, at vi føl-ger med, og at de altså ikke kan bilde os hvad som helst ind. Vi får samtidig styr på, hvad der egentlig foregår og demonstreret over for de unge, at vi følger op på tingene.

SAMArBEjDE MED KLUBBENBob de Blanck har bevidst valgt at tage gårdvagter i de store frikvar-terer to-tre gange om ugen. Det er en god lejlighed til at få en snak om løst og fast med eleverne, og det giver dem lejlighed til at møde ham på uforpligtende vis, hvis der er noget, de gerne vil have rede på, eller de synes, de har noget at for-tælle.

Desuden slår han i reglen et smut omkring den klub, der er knyttet til skolen, hvor han ofte møder klubbens SSP-medarbejder i døren. Klubben tager imod ele-verne fra 4. til 7. klasse om efter-middagen og de lidt ældre om af-tenen. Og selv om eleverne skal have hvert af de to miljøer i fred for hinanden, er der alligevel me-get, som lærere og klubpædagoger kan have gavn af at vide om ele-vernes trivsel de to forskellige ste-der.

Ved at tage den uformelle snak med kollegaen i klubben på denne måde, bliver samarbejdet afdrami-seret. Eleverne finder hurtigt ud

MAN SKAL IKKE BARE SIDDE Og VENTE På AT TINgENE SKER

SSP-medarbejderen må gerne være noget udfarende, mener Bob de Blanck, der har SSP-funktionen på Hans-sted Skole. Han opfordrer til at bruge det lokale net-værk i arbejdet samtidig med, at man skal være meget afklaret om sin egen rolle.

AF ToNNy HANSEN


af, at det langtfra er hver gang, de to voksne mødes, at der er alvorli-ge ting til diskussion.

ANSVAr ELLEr SLADDErDer er faste punkter på SSP-med-arbejderens årsplan. Et af dem er en runde i alle klasser lige efter sommerferien. Her tager han spørgsmål af generel art op med eleverne og minder dem i det hele taget om sin eksistens.

– Jeg gør på min runde eleverne opmærksom på, at de kan komme til mig med hvad som helst, de har oplevet. Det gælder også, hvis de oplever, at en af kammeraterne er begyndt at ryge for meget hash el-ler andet.

– Her er vi selvfølgelig inde på det helt store spørgsmål inden for SSP-arbejdet, nemlig balancen mellem at få de alvorlige ting frem, og så hvornår det er at sladre eller stikke andre, hvis man fortæller alt, hvad man ved. Både i forhold til loyalitet overfor kammeraterne og i forhold til, at man kan være bange for at få et tæskehold på nakken, hvis man siger noget. Det kræver derfor et stort stykke ar-bejde at opnå elevernes fortrolig-hed.

– Jeg siger til eleverne, at der er flere grunde til, at jeg fortæller vi-dere, hvad de har fortalt mig om kriminelle forhold. Nemlig at jeg både er SSP-medarbejder, lærer og samfundsborger. Ikke mindst i den sidste funktion må man an-melde noget, der er kriminelt. For det er ikke i orden at lave noget, der går ud over andre mennesker. Eller at fx ryge så meget hash, at man ikke kan passe sin skole eller i øvrigt fungere i samfundet.

– Sådan nogle ting diskuterer vi meget i klasserne. Det er selvfølge-lig svært at måle effekten af vores arbejde, men jeg synes, jeg kan

mærke på de henvendelser, jeg får fra eleverne, at de har fanget, hvad det indebærer, at jeg er SSP-repræ-sentant. Det gælder i øvrigt også forældre og kolleger, at de ved, at jeg er den person, der kan give nogle bud på, hvordan man hånd-terer forskellige sager.

tiDLigt fOræLDrESAM-ArBEjDEPå Hanssted Skole holder man hvert år et cafémøde for 5. klasser-ne og deres forældre. Her minder skolen forældrene om, at deres børn snart er teenagere og præ-senterer dem for nogle af de in-stanser, der samarbejder om at hjælpe børnene igennem de kriti-ske år på en ordentlig måde.

SSP-læreren er naturligvis med her, ligesom AKT-læreren samt it-

vejlederen, der giver et indblik i den digitale verden, der møder børnene i den alder. Chat, Face-book og den slags. Også sund-hedsplejersken og repræsentanter for klubben er med.

ALMiNDELig KONfLiKtLØS-NiNg KLArEr ANDrETiden til klassebesøgene kan orga-niseres på den måde, at SSP-re-præsentanten har fået indlagt nog-le mellemtimer i sit skema, og for klassens lærere betragtes den som klassens tid. Det er altså ikke akti-viteter, der i væsentligt omfang går ud over undervisningstiden.

Der er ikke afsat nogen bestemt kvote for besøg bortset fra infor-mationsrunden først på skoleåret. Besøgene aftales efter behov, hvis der er en situation på skolen eller i

– Vi skal selvfølgelig ikke bruge politiet som en trussel, men eleven skal ikke tro, at han eller hun bare kan fortsætte som hidtil og så regne med, at der går nogen tid, inden vi gør noget ved det, fastslår SSP-medarbej-der Bob de Blanck på Hanssted Skole i Vallby.

pete

r ga

rDe


klassen, der skal løses. Bob de Blanck er dog meget op-

mærksom på at afgrænse sin funk-tion fra konfliktløsning i al almin-delighed. En konflikt i klassen ordnes i reglen af klasselæreren, eventuelt med hjælp fra AKT-læ-reren.

– Men hvis vi er ude i noget med trusler, griber jeg ind, i hvert fald hvis der er tale om noget, der kan angribes som et generelt problem, siger han.

– Jeg forsøger at lære eleverne, at det ikke er mindre voldsomt at udsende en trussel over mobilen end at sige den verbalt. Hvis der har været sådan en episode, tager jeg det op på en runde. Og forkla-rer dem, at på telefonen kan man ikke se, at det ikke er ment i sjov.

– Man kan måske slippe afsted med at sige ’jeg nakker dig’ på ri-melig ophidset måde, uden at det opfattes som en reel mordtrussel. Men man kan ikke se distancen i en sms. Sådan noget betragter vi som en generel holdningsbear-bejdning. Det gælder også, når de er på Arto og Facebook.

pOLitiEtS rOLLESamarbejdet med politiet er en væsentlig brik, selv om det er vig-tigt, at SSP-medarbejderen ikke bliver betragtet som politiets for-længede arm.

– Politiet har i denne sammen-hæng to funktioner. De kan rådgi-ve – især som ny lærer ved man ikke altid, hvordan man skal agere i en given situation. Hvornår skal man fx skal indgive en anmeldel-se, og hvornår skal man forsøge at løse problemet på en anden må-de? siger Bob de Blanck, og næv-ner som eksempel på hensigts-mæssig behandling en voldssag med en elev fra en anden skole, der havde forløbet sig, men egent-

lig ikke var en voldelig type.– Den sag blev løst i løbet af en

uge ved, at alle parter fik snakket sammen. Derfor er det alfa og omega, at man får kontaktet sit netværk lynhurtigt. Og at man nævner episoden og dens behand-ling på næste netværksmøde, så andre kolleger får en idé til, hvor-dan man kan løse sådan et pro-blem.

– En fordel ved SSP-ordningen er, at vi gerne må udveksle person-følsomme opløsninger på tværs af forvaltningerne. Det benytter jeg mig fx af, hvis en elev kommer til skolen i starten af 9. klasse. Det er jo et lidt sært tidspunkt at skifte skole på og bunder da også ofte i, at eleven og de voksne omkring ham eller hende har vurderet, at den pågældende har brug for en ny start.

– Det er selvfølgelig helt ok, men i sådan nogle tilfælde kontakter jeg ofte politiets SSP-repræsentant for at høre, hvad der ligger bag, og det fortæller jeg eleven, at jeg har gjort.

– Vi skal selvfølgelig ikke bruge politiet som en trussel, men ele-ven skal ikke tro, at han eller hun bare kan fortsætte som hidtil og så regne med, at der går nogen tid, inden vi gør noget ved det.

– Igennem min kontakt med den lokale politirepræsentant kan jeg være helt opdateret på eleven og sige klart, at sker der flere epi-soder i lighed med dem på den gamle skole, foregår næste samtale altså på politistatonen sammen med forældrene.

SKAL tAgES ALVOrLigt SSP-repræsentanten har altså en central funktion i det kriminali-tetsforebyggende arbejde, og sko-leledelsen er en central medspiller i samarbejdet.

– Det er vigtigt, at skolelederne klæder skolens repræsentant or-dentligt på til møderne, mener Bob de Blanck, der har været ude for, at SSP-lærere fra andre skoler på distriktsmøderne er blevet op-mærksomme på, at der har været episoder med en af skolens elever, som lederen ikke har orienteret ham eller hende om.

En SSP-repræsentant skal vide, at de timer, der følger med tjan-sen, aldrig må bruges som kit til at udfylde huller i arbejdsfordelings-planen. Dertil er opgaven for vig-tig og krævende.

– Man skal være meget afklaret omkring sin rolle. Det er ikke nok at komme til et møde en gang om måneden og så afrapportere til kollegerne. Man skal være aktivt udfarende, hvis ens arbejde skal gøre en forskel. Så må man tage de knubs, jobbet eller rollen giver, si-ger SSP-repræsentanten på Hans-sted Skole. ■

EN SSP-LæRER SKAL• Deltage og repræsentere sin

skole i det lokale SSP-netværk ved mdl. møder og et årligt års-plansseminar (dette er en del af SSP-lærerens arbejdstid).

• Medvirke og understøtte arbej-det med SSP-årsplanen.

• Deltage i en SSP-arbejdsgruppe under årsplanen.• gennemføre et SSP-basiskursus.

• Være bekendt om sin specielle tavshedspligt (retsplejeloven § 115).

• Understøtte arbejdet med en-keltsager, hvis skolen kender / har denne elev gående.


Projekt ’Skyd en bog’, hvor ele-ver fra hele landet har kon-

kurreret om at lave den bedste boganmeldelse som mobil-film, sluttede med et brag af en filmfes-tival i Den Sorte Diamant ved havnen.

DR-ungdoms-tv-værten Jacob Riising og rapperen Per Vers stod for henholdsvis værtskab og un-derholdning, og 300 deltagende elever fra hele landet fyldte den flotte Dronningesal. Godt at der er højt til loftet derinde, for der var gang i den.

Det allerbedste var imidlertid at københavnske elever løb med pri-serne i tre ud af seks konkurren-cer plus den store nyinstiftede pris Årets Reumert.

Prisen tilfaldt Carmen Preisler Burman, Aksel Warburg, og Deji Ehinlanwo fra 6. klasse på Oeh-lenschlægersgades Skole for deres filmanmeldelse af bogen Prins Faisals Ring.

fLErE ViNDErE frA KØBEN-HAVNDe øvrige vindere fra København var Anna Rechendorff Møller og Blerta Fetahu fra Korsager Skole for deres anmeldelse af Skyggernes Hus – i øvrigt kom alle tre nomi-nerede i denne kategori fra Korsa-ger Skole

For en mobilfilmisk anmeldelse af Tifanfaya modtog Jessica Kristensen, Linnea Birk og Freya Mørch fra 6. klasse på Øster Fari-magsgades Skole første præmien.

Også Sønderbro Skole og Grøn-dalsvængets Skole deltog med flot-te og originale mobil-film, som har givet både elever og lærere lyst til at arbejde mere med levende billeder i undervisningen.

Projekt ’Skyd en bog’ er et sam-arbejdsprojekt mellem Center for Informatik og Københavns Biblio-

teker og er en del af læselystkam-pagnen under Styrelsen for Biblio-tek og Medier. Projektet er endvi-dere støttet af Det Danske Film-institut.

DE ANMELDtE BØgErI samarbejde med forlaget Gylden-dal har Lommefilm udvalgt de bø-ger, der skulle filmatiseres og an-meldes af eleverne. 5.-6. klasse:

I brøndens mørke (Annette Herzog), Prins Faisals ring (Bjarne

Reuter), Tifanfaya (Henrik Nord-brandt). 7.-8. klasse: Intet (Janne Teller), Himmelherren (Kenneth Bøgh Andersen), Skyggernes hus (Bjarne Reuter). 9. - 10. klasse: Den sidste weekend i verden (Lot-te Malene Ruby), En dag skinner solen også på en hunds røv (Sanne Munk Jensen), Gud taler ud (Jens Blendstrup)

Se filmene og læs dommernes begrundelser på www.lommefilm.dk ■

SKYD EN BOg MED MOBILEN

Den nyindstiftede pris, årets Reuter, blev uddelt for første gang, og den tilfaldt 6. klasse på Oehlenschlæ-gersgades Skole. Københavnske elever løb med priserne i tre ud af seks kategorier plus den overordnede og nyindstiftede pris, årets Reuter.

TEKST oG FoTo: ToRBEN BICHEL NIELSEN, PæDAGoGISK KoNSuLENT, CI

Carmen Preisler Burman, Deji Ehinlanwo og Aksel Warburg fra Oehlen-schlægersgades Skole blev de første vindere af Årets Reuter.


Et fodboldmål og en dreng i skolegården. Resten af holdet

fortaber sig i tågen. Det er frikvar-ter for de ældste elever på skolen ved Thanh Kim. Drengene spiller fodbold og fortsætter ufortrødent trods besøg af fremmede trekking-turister. Pigerne derimod er op-mærksomme. De stiller sig i et hjørne under et halvtag og vil ikke fotograferes. I mødet med de frem-mede virker de forlegne – måske over deres hullede tøj og synlige skidt på kinderne.

Den lokale skole i bjergprovin-sen Van Hoa i det nordlige Viet-nam er bygget i traditionel bygge-stil som alle andre skoler i landet. Skolen er i mursten, har søjler og gule facader. Dens tyngde og ro-busthed fremstår som en direkte modsætning til Van Hoa provin-sens øvrige huse af bambusrør og palmeblade.

Udefra betragtet kunne den li-geså vel have ligget på en bjerg-skråning i Sydeuropa. Et smugkig ind i klasselokalerne afslører dog en helt anden skole. Over tavlen hænger det røde flag med en gul stjerne i midten . Fra et portrætfo-to af landsfaderen Ho Chi Minh hviler blikket på de opmærksom-me elever, der i plasticsandaler og med røde tørklæder om halsen skriver, hvad læreren dikterer.

grAtiS SKOLEgANg De lokale beboeres hytter fletter sig i modsætning til skolen orga-nisk og ubemærket ind i bjergsi-dens tætte bevoksning. Men når døren står på klem, kommer livet, der leves i hytterne, til syne. Det er med ildsted, hjemmebrygget urtemedicin, barfodede børn og diplomer fra partiet på væggen.

De små samlinger af huse på bjergsiderne har kun strøm i be-stemte tidsintervaller i døgnet.

SKOLE I VIETNAM

Skolen i landsbyen Thanh Kim er med sine murede fa-cader og søjler et arkitektonisk særsyn, som den ligger på en bjergside i det nordlige Vietnam. Udefra betrag-tet kunne skolen have stået på en hvilken som helst sydeuropæisk bjergside. Indeni træder landet Vietnam med landsfader og fattigdom tydeligt frem.

TEKST oG FoTo: juLIE BLICHER TRojABoRG

Frikvarter på den lokale skole i landsbyen Thanh Kim i det nordlige Vietnam.

Den 6-årige piges hat markerer, hvilken etnisk minoritet hun tilhører.


Men beboerne er glade. For det er bedre end for et år siden, hvor de slet ikke havde elektricitet i huse-ne. Maden laver de dog stadig over ildsted, som de også gør det i skolens køkken.

Ingen familier i området betaler for skolegangen. Det er der ikke penge til. Ved siden af skolen hjæl-per børnene til med familiens ar-bejde, som primært består af ris-produktion. Risene dyrker de på traditionel vis i terrasser, med håndholdte hakker og plov efter vandbøfler.

Områdets klima tillader kun ris-høst én gang om året, så overlevel-se sker i høj grad i kraft af person-lig handlekraft og stor iver fra de lokale kvinder, der forstår at op-snuse bjergvandrere på selv den mindste bjergsti. Med en kurv på ryggen kan kvinderne forfølge po-tentielle købere uanset terrænets utilgængelighed.

EN frEMtiD på BjErgSiDENDe fleste børn i området begynder i skole, når de er fire år og fortsæt-ter, til de er en 15-17 år. Trods de mange års skolegang begrænser li-vet sig for de unge drenge og piger til at foregå på bjergsiden.

Mange familier har end ikke råd til at tage turen ind til det lokale marked for at sælge deres varer og sælger derfor direkte til turister på trekkingture. Og en fremtid er trods alt afhængig af penge. Et bryllup koster cirka 4 millioner dong, hvil-ket svarer til godt 1.300 kr. Det er en formue for en familie, så når datteren er giftet væk, er opsparin-gen ligeså.

Enkelte af de lokale unge er hel-dige og bliver ansat som tjenere, kokke eller rengøringsassistenter i den lokale eco lodge ejet af Topas Rejser. Her forsøger man at inte-grere de unge fra lokalområdet i

lodgens drift. De ansatte fungerer også som guider for lodgens besø-gende rundt om i området, der er klassificeret som nationalpark, hvil-ket kræver, at turister kun bevæ-ger sig derud med en lokal guide.

Det er da også eco lodgens kok, der på denne tur til den lokale skole har vist vej ad de smalle bjergstier, og som måske i fremti-den kan fortsætte lidt længere ud ad stien. ■

VIETNAM

• Befolkningstal: 85 mio. • Der lever 53 minoritetsgrup- per i Vietnam – 6 af dem lever i Van Hoa provinsen.• Gennemsnitsindkomst ca. 1.000 USD, i Danmark ca. 37.000 USD. • 12% af Vietnams indbyggere lever under fattigdomsgrænsen (2009), i 1993 lå det tal på 53%.

Alle Vietnams skoler er bygget i samme stil med søjler og lysegule facader – og udstyret med bannere og billeder af den afdøde landsfader Hó Chi Minh. Her den lokale skole i landsbyen Thanh Kim med 700 indbyggere.


BR-KOMMENTAR

fRIT VALg Og fØRSTEVALg

AF CECILIA LoNNING, MEDLEM AF BØRNE- oG uNGDoMSuDVALGET, BR

eget

Foto

Cecilia Lonning, Venstre, med-lem af Børne- og Ungdomsud-valget.

Debatten om privatskoler vs. folkeskoler har bølget de se-

neste par uger efter, at det er ble-vet afsløret, at en række ledende socialdemokrater sender deres egne børn i privatskoler. Det er klart, at det falder mange for bry-stet, at kritikere af privatskolerne pludselig vender folkeskolen ryg-gen – særligt når der fejlagtigt henvises til manglende 9. klasse på en københavnsk skole eller at den valgte privatskole skulle tage særligt hensyn til ressourcesvage børn.

I København er debatten om privatskoler vs. folkeskoler særlig akut, da ca. 25 procent af byens børn som bekendt fravælger fol-keskolen til fordel for en friskole eller privatskole. Dét er jævnligt blevet problematiseret, ligesom især socialdemokraterne ofte har bebrejdet privatskolerne deres ho-mogene elevsammensætning.

Senest har bidragyderne til ’Kø-benhavner-manifestet’ af samme grund slået fast, at privatskolerne skal tage et socialt medansvar – underforstået at man ellers vil skære i deres offentlige tilskud.

fOLKESKOLEN fØrStEVALgMen det er og bliver en forkert udvikling, når stat og kommune lægger flere og flere bånd på hele friskoletraditionen, der i over 100 år har været en af grundpillerne i det danske skolesystem.

At rokke ved forældrenes ret til at vælge skole til deres barn og de-res ret til også at fravælge folke-skolen, er det samme som at rokke ved hele det danske skolevæsen. Vi skal derfor ikke som Mette Fre-deriksen fordømme forældre, der vælger friskoler og privatskoler, men acceptere at de tilsyneladen-de mener, at deres børn vil trives eller udvikles bedre udenfor folke-skolens regi.

Samtidig skal den store opbak-ning til fri- og privatskoler selvføl-gelig ikke have lov til at sætte den københavnske folkeskole skakmat. Snarere burde udfordringen få alle os aktører – politikere, forvaltning, skoleledere og lærere – til at ryk-kere endnu tættere sammen og have som fælles mål, at folkesko-len bliver så god, så fagligt stærk og så tryg, at den naturligt bliver forældrenes første valg.

Vi rykkede sammen om ’Faglig-hed for Alle’, som netop havde fag-lighed og tryghed som hovedfo-kus, og som gav et løft til folkesko-len. Den udvikling vil Venstre sæt-te fart på og gøre til et pejlemærke for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde de kommende år.

jEg ViL fOrBEDrEVi mener, at en stærk folkeskole sagtens kan eksistere side om side med en stærk fri- og privatskole-sektor. Vi ser det på nogle af byens skoler, som har formået at blive forældrenes førstevalg – uagtet at der ligger velrenommerede privat-skoler lige i nærheden.

Det er selvsagt ikke tilfældet alle steder i byen, men uanset hvilken folkeskole vi taler om, bliver den ikke bedre af, at børn og forældre tvinges til at vælge den. Kodeorde-ne for Venstre er derfor en stadig styrkelse af folkeskolen og en fort-sat sikring af det frie skolevalg,


ByggeFoReningen FoR LæReRe

Ordinær Generalforsamling torsdag 24. juni kl.14 dagsorden i fgl. lovene. Generalforsamlingen holdes på Kirkebjerg Skole i mø-delokalet. Hans Kongsgård, pbv

LæReRneS PenSion

Så er der valg i østAlle medlemmer af Lærernes Pen-sion i øst kan nu være med til at bestemme, hvem der skal tale de-res sag i Medlemsforum Øst. Fra 20. maj til 10. juni er der nemlig valg, og her skal 32 kandidater kæmpe om de 25 pladser, der er i Medlemsfora Øst.

Fra den 20. maj modtager om-kring 60.000 medlemmer øst for Storebælt et brev med posten. Her kan de se, hvem der stiller op. Ved de allerede, hvem de vil stemme på, så kan de enten sende en sms eller gå ind på forumvalg.dk og af-give deres stemme. Er de i tvivl, så kan de på forumvalg.dk læse de 32 kandidaters valgoplæg og herefter tage stilling til, hvem de vil stem-me på.

I Lærernes Pensions medlems-fora kan repræsentanterne stille forslag til bestyrelsen, diskutere pensionsordningerne og i det hele taget få indflydelse på udviklingen. Derfor opfordrer Lærernes Pensi-on til, at kredse og TR’er slår et slag for valget, så medlemmerne tager stilling til, hvilken kandidat der repræsenterer dem bedst.

Læs mere om valget og med-lemsforum på: www.forumvalg.dkwww.lppension.dk/lp/public/for-side/medlemsfora

RUBRIKhvad enten det gælder valget af privatskole, friskole, lilleskole eller valget af en bestemt folkeskole uden for eget skoledistrikt.

Jeg lover sammen med Venstres gruppe på Rådhuset at arbejde benhårdt på at forbedre folkesko-len – inden for rammerne af det frie valg.

Jeg håber og har tillid til, at mi-ne politiske kollegaer, skoleledere og vigtigst af alt – alle ansatte i den københavnske folkeskole – fortsat vil give friskoler og privat-skoler kamp til stregen, så folke-skolen igen bliver forældrenes før-stevalg – og så vi måske endda kan få topsocialdemokraternes børn til at vende hjem… ■

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø

For kun 3.500 kroner/uge får du

en pragtbolig med plads til 7 per-

soner, alle moderne faciliteter og

en herlig udsigt over Lillebælt.

Vælg mellem 3 skønne strande –

alle i gåafstand.

½ times kørsel til Egeskov slot

og 1½ time til Legoland.

Ring flux til Kolonierne på 3325

4425.

Se fotos og tv-klip på

www.klf-net.dk

SE KLF – tv FRa toRØ

▲

LP-kandidatValg til Medlemsforum Øst i Lærrnes PensionJeg er overlærer på Sølvgades Sko-le og formand for Låneforeningen for Lærere under Københavns Kommune (www.LfL.dk), som er landets billigste låneforening. Lå-neforeningen har noget over 500 medlemmer og administrerer et samlet udlån på omkring 60 milli-oner kroner.

I den forløbne valgperiode har jeg været den eneste tjenestemands-ansatte og den eneste, der var med-lem af Københavns Lærerforening i Medlemsforum Øst. Den første valgperiode har været en spæn-dende læretid. Jeg ved nu, hvorle-des Lærernes Pension arbejder, og hvilke mål de har sat sig med hen-syn til foreningens udvikling.

Jeg kan være medvirkende til, at Lærernes Pension fortsat vil være førende, når det drejer sig om kom-munikation til medlemmerne. Hjemmesiden skal løbende mo-derniseres og forbedres. Antallet af dyre postale forsendelser kan reduceres ved at opfordre med-lemmerne til at tilmelde sig e-Box.

Gruppen af tjenestemænd, som er medlemmer af Lærernes Pensi-on, bliver stadig mindre. Jeg vil ar-bejde for, at de tjenestemandsan-satte ikke kommer til at opleve et ringere serviceniveau fra Lærernes Pension.

Jeg vil gerne fortsætte mit arbej-de i Medlemsforum Øst i den kom-mende 3 års periode, og derfor har jeg brug for, at du stemmer på mig ved det kommende valg.

Husk at stemme – 7. juni er sid-ste frist.

Venlig hilsenBirger Madsen, Sølvgades Skole

KK’S MAIL: [email protected]


gerne udendørs? Kan du og dine elever lide at arbejde som detekti-ver? Vil du finde gode muligheder for et samarbejde med naturfag, geografi, sløjd og hjemkundskab? Så har vi et forslag – sæt arkæolo-gi på skemaet.

Skoletjenesten Öresund og Sko-letjenesten Sagnlandet Lejre arran-gerer en efteruddannelsesdag for lærere med arkæologi som tema. Arkæologi passer til alle aldre og rummer mange spørgsmål. Hvor-dan kan man anvende landskabet og arkæologiske fund til at skabe historiske scenarier?

Om formiddagen øger vi vores vidensniveau med foredrag: Mari-anne Rasmussen fra Kulturarvs-styrelsen, tidligere forskningschef i Sagnlandet Lejre, kommer og taler om kunsten at læse landskabet og tolke historien ud fra sporene i omgivelserne. Bertil Helgesson fra Sydsvensk Arkæologi skal give et skånske perspektiv på historien ud fra de seneste udgravninger i Skå-ne, bl.a. Gamla Uppåkra uden for Lund – en af Sydskandinaviens mest fundrige jernalderbosætnin-ger. Man har fundet spor efter en bylignende bebyggelse fra første århundrede f. Kr. til 1.000 e.Kr.

Om eftermiddagen skal vi ud i Sagnlandet og arbejde praktisk.

Tid og sted: 23. september kl.

Af Margit Schaleck

FoR 50 åR SIdENPeder LykkeFor nogle år siden var der tale om, at Københavns kommune ville bygge en skole ved Peder Lykkesvej på Amager. Siden er planen herom henlagt, men nu foreslår kommunens socialdi-rektorat en bebyggelse med mere end 800 lejligheder på tre-kantarealet ved Peder Lykkesvej -Englandsvej – og det er be-mærkelsesværdigt, at på skit-sen til bebyggelsen er et areal forbeholdt ”projekteret skole”. Der er således andre end skole-udvalgets formand og lærerne, der stadig anser dette skolepro-jekt for påkrævet.KK, nr. 21, juni 1959

FoR 25 åR SIdENDatalære”Et er at bruge datamaskiner som støttemiddel i alle skolens fag; væsensforskelligt herfra er at lære om, hvad en datamaski-ne er. De to ting har intet med hinanden at gøre. Og de bliver gang på gang rodet sammen”, siger Gerd Belhage, Katrinedal skole. ”Faget datalære fik sit første valghold i 1972-73 på Ål-holm skole og er fra 75-76 med i den københavnske undervis-ningsplan, og der tegnes et bil-lede af en udvikling fra et rent matematisk orienteret indhold til bredere anlagte programmer.”KK, nr. 21, juni 1984

PeRSonALiA

Ny skoleleder på Sønderbro Skole

Erdoğan Adanir, afdelingsleder ved Klostervængets Skole, er ansat som skoleleder på Sønderbro Skole. Københavns musisk-kreative pro-filskole har dermed fået en mu-sisk-kreativ leder med bred erfa-ring fra netop det område blandt andet som aktivist, konsulent og kulturambassadør for kunst-, tea-ter-, video- og filmprojekter.

Erdoğan Adanir er klædt godt på med lederkurser og har tidlige-re været afdelingsleder på Heim-dalsgades Overbygningsskole og konstituteret souschef på Hille-rødgades Skole. Før den tid un-derviste han i blandt andet dansk for flygtninge og indvandrere.

Sine første tre år som skoleelev gik Erdoğan Adanir i tyrkisk fol-keskole i Ankara, derefter elev i Køge, tog HF og endelig lærerek-samen fra KDAS i 1988.

pg

SKoLetjeneSten ÖReSunD

På sporet af oldtidenEr du interesseret i at bedrive hi-storieundervisning med eksperi-mentelle og praktiske metoder og

pete

r ga

rDe

SKoL

etje

neSt

en


sammenhængende moduler, der tilsammen strækker sig over et år. Her vil lærere og andre børnefag-lige blive undervist i samtalefær-digheder og viden om udsatte børn og unges særlige problem-stillinger.

Læs mere på www.bornsvilkar.dk eller på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside: www.dsh-k.dk under diplomud-dannelser.

Fejlcasted ministerTina Nedergaard magter helt en-kelt ikke at forholde sig til folke-skoleforliget fra 2006-07. Hun øn-ske ikke at afvente resultatet af evalueringerne af de store forsøg, man har kørt. Hun sparer simpelt-hen hele forskningsresultatet væk, så vi sidder tilbage så dumme og så uvidende, som vi var før for-søgspuljerne.

I stedet for evaluering ønsker Tina Nedergaard at lukke de vi-denscentre, hvor der idag sidder forskere, der bl.a. kunne fortælle, om undervisningen fra forsøgs-puljerne virker. Og det vil hun til trods for, at de sidder med al den forskning og viden om indlæring, som folkeskolen sukker efter. Man må spørge sig selv, om Lars Løkke stadig vil vove at påstå, at man har sat den bedste person/minister på jobbet. Eller hvorfor Lars Løkke mener, det er en god idé at sætte en fejlcasting i toppen af sit 360 graders folkeskole eftersyn?

Avisen.dk

Skoleleder advarer mod hvide eliteskolerSkoler som Hareskovens Lillesko-le, hvor Mette Frederiksens (S) datter er optaget, skal lære at tage et socialt ansvar, eller også skal de skæres i statstilskud.

Det siger Yasar Cakmak, der er

10-15.30, Sagnlandet Lejre (bus afgår fra Lejre Station kl. 9.40). Pris: 300 kr. Målgruppe: Lærere fra Sjælland og Skåne

Tilmelding: til Skoletjenesten Öresund, [email protected] Først til mølle-princippet vil blive brugt.

noteR

Ny uddannelse med fokus på udsatte børn og unge

Hvad stiller lærere op, når et barn mister en forælder, når mor og far skal skilles, eller hvis der er mis-tanke om omsorgssvigt?

Børns Vilkår oplever en stigen-de efterspørgsel efter svar på net-op disse spørgsmål og har derfor, i samarbejde med Professionshøj-skolen Metropol og TrygFonden, udviklet Børns Vilkårs Børneråd-giveruddannelse, som retter sig mod fagpersoner, der ønsker red-skaber til brug i deres arbejde med udsatte børn og unge.

Til oktober starter første hold af lærere, pædagoger, socialrådgive-re, sygeplejersker og andre, der ar-bejder med børn og unge, på Bør-nerådgiveruddannelsen. Uddan-nelsen er blevet til ud fra børne-fagliges ønske om og efterspørgsel af en praksisorienteret uddannel-se, der kan opkvalificere dem i de-res daglige professionelle arbejde med udsatte børn og unge.

Børnerådgiveruddannelsen er en del af en kompetencegivende diplomuddannelse og består af to

gett

y im

ageS

skoleleder for Amager Fælled Sko-le i København til B.T. Udtalelsen kommer efter, at en medarbejder på skolen fortæller til avisen, at man især går efter børn med res-sourcestærke familier.

– Det er i allerhøjeste grad et problem, når skoler kun vælger ressourcestærke forældre. Det er logik, at jo flere børn med læse-vanskeligheder man har, desto la-vere bliver niveauet, siger Yasar Cakmak.

Han mener, at det nuværende system er med til at lave et første- og et andethold.

– Det svarer til at have to fod-boldhold, hvor den ene træner får lov at vælge de bedste spillere først, og den anden må nøjes med res-ten. Der skal være rimelighed til. Så enten skal skolerne have et stør-re socialt ansvar, eller også skal man skære i deres statstilskud.

Og det sociale ansvar mener han ikke, at skoler som fx Hare-skovens Lilleskole lever op til, når de ingen indvandrer-elever har.

– Det er overhovedet ikke i or-den, for det nytter ikke, at man har hvide enklaver, hvor børn vok-ser op uden at vide, at der 100 me-ter uden for skolen bor børn fra andre dele af verden. Man risike-rer at havne i en situation, hvor man kun læser om hinanden i avi-serne, og det er jo ikke sundt for nogen.

Hos skolelederforeningen, der repræsenterer de danske folkesko-ler, er dommen over Mette Frede-riksens skole klar.

– Det er en eliteskole, det er der da ingen tvivl om, siger Anders Balle, der er formand for forenin-gen. Skoleleder Lise Bro Rasmus-sen forklarer, at udvælgelsen skyl-des den rolle forældrene har på skolen.

DR-Nyheder


slag til, hvordan et team kan arbej-de sig frem mod fælles retning og mål – og mod større sproglig op-mærksomhed i dialogen med kol-leger og forældre. Kunsten er jo at meddele sig konstruktivt, så man bliver forstået og hørt.

’Hvis din hest er død’ handler i høj grad om selvindsigt og grund-læggende kommunikative færdig-heder, som nyuddannede lærere naturligvis burde have haft lejlig-hed til at beskæftige sig indgående med på læreruddannelsen. Men her som på andre områder som fx undervisning af tosprogede og fler-kulturelle kompetencer lever læ-reruddannelsen i en fjern fortid og svigter fatalt.

LæSEVærDig BrUgSBOgBogen er en indbydende coach-assistent, der vil gøre det muligt for underfinansierede skoler selv at arbejde med stoffet – ud fra den erfaring, at mange i dag ikke har penge til at hyre en coach til at køre kurser for medarbejderne, men at det arbejde er så vigtigt, at også fattige skal have mulighed for at udføre det ved at tage bogen i egen hånd. Hatten af for den tanke.

Bogen er særdeles inviterende og dertil sprogligt præcis, læse-værdig og holdt i en venlig, ja, lun tone, der gør selskabet med stoffet og de konkrete eksempler til en læsefornøjelse.

Karina Lange er tidligere lærer på Sortedamskolen. Hun arbejder i dag som coach og afholder work-shops om blandt andet samarbej-de og feedback på skoler og i pri-vate virksomheder. ■

pg

’Hvis din hest er død – så stå af ’, af Karina Lange, Akademisk Forlag, 168 sider, 249 kr.www.karinalange.dk

Skal man finde svar på vanskeli-ge problemer og dilemmaer, er

den største udfordring i virkelig-heden at stille de rigtige spørgs-mål, for hvad er det ellers egentlig, man svarer på?

Mange diskussioner på instituti-oner og i skoler kan føre til bedre resultater, hvis medarbejderne ind-drager enkle samtaleteknikker og større klarhed i kommunikationen.

I ’Hvis din hest er død – så stå af ’ giver bogens forfatter, Karina Lange, nogle praktiske værktøjer til at løse dagligdags problemer – så som at se sig selv og sin funkti-on i et klarere lys og blive bedre til at kommunikere med kollegerne.

Titlen skal ikke forståes i retning af, at hvis du synes, at din skole er en møgskole, så skrid – men i tit-len ligger et forslag om, at hvis dit og dine kollegers projekt ikke fun-gerer, så stå af den måde, I gør tin-gene på, prøv at sadle om og finde andre og bedre veje.

Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, og derfor gennemgår bogens forfatter, hvordan man ved en gennemført spørgeteknik kan gribe arbejdet an på nogle af de

områder, der stiller særligt store krav til kommunikative færdighe-der – fx i teamarbejde, feedback-processer og samarbejde med for-ældre, der af både nyuddannede og erfarne lærere ofte omtales som særligt udfordrende.

ANSVAr fOr Sig SELVKarina Lange lægger ud med at se på den enkelte medarbejders rol-ler og indstilling til arbejdet og stiller spørgsmålet, om vi i en ud-strækning selv vælger vores roller og holdninger som konsekvens af vores vanemæssige indre dialog. Ved at underkaste sit eget ståsted et kritisk eftersyn kan man bevæ-ge sig mod højere trivsel og bedre samarbejde med andre.

Mennesker har ofte en overbe-visning om det ene eller andet, og netop meget faste meninger er i stand til at fiksere og spærre for udsyn og forandring. Men der er en vej ud og videre, mener forfat-teren, der gennem hele bogen ek-semplificerer stoffet og viser, hvor-dan en række spørgsmål, der er trykt i bogen, og som læserne selv må besvare, kan føre ud af fastlå-ste standpunkter og overbevisnin-ger og videre til personlig handle-frihed.

At spørgsmål og svarøvelserne ikke nødvendigvis er en fuldstæn-dig problemløsende proces, er ind-lysende, men arbejdsformen giver et redskab til at undersøge, om man går og snyder sig selv lidt, og hvordan fx et team kan arbejde med problemer og komme videre.

iNDSigt Og færDigHEDErGennem eksempler beskrives nog-le erfaringer med forventningsaf-klaring, feedback, team- og foræl-dresamarbejde. Det er vigtige om-råder, hvor samarbejdet på en sko-le står sin prøve, og bogen har for-

En bog om coaching for lærere og pædagoger.

DE RIgTIgE SPØRgSMåL KAN KVALIfIcERE DIT ARBEJDE


MED BLæSERE Og SLAgTØJ gENNEM SKOLEDISTRIKTET

Ingen i skoledistriktet skal være i tvivl om

førstevalget, når der er skolebegyndere i famili-en.

Hvert år i maj går Rådmandsgades Skole gennem distriktet sam-men med Musikskolens orkester og omdanner Nørrebrogade og tilhø-rende sidegader til det nærmeste, man kan komme Rio i Køben-havn.

Der er ramasjang, ud-klædning og indimellem også dansetrin. Politiet sørger for blå blink fra de ledsagende motorcyk-ler. Der er fest i gaden.

Med skoleleder Lise Egholm og souschef Ca-milla Ottsen i spidsen gik optoget gennem by-delen på denne første for-årsdag for på den måde at gøre opmærksom på den københavnske folke-skole som det naturlige

Rådmandsgades Skoles street parade gjorde holdt i Heimdalsgade og gav et par ekstra numre foran filialen.

Musikskolen sætter toner på den festlige parade, der slutter i BaNana Park – skolens nyindviede grønne område.

skolevalg. Der blev vin-ket med små flag fra ’Brug Folkeskolen på Nørrebro’ og med slagsangen ’Jeg vil ha’ en blå ballon’ for blæsere og slagtøj nåede optoget frem til BaNana Park – skolens grønne område, der blev indviet ugen forinden.

Her er der anlagt hyg-gekroge, løbestier, le-geaktiviteter, tumleplad-ser med stødabsorberen-de underlag, en boldba-

ne, udsmykning og en mægtig port med klatre-vægge op i 4. sals højde.

I mange år var der pla-ner om byggeri på den privatejede grund, men for et par år siden købte Københavns Kommune grunden, og det gav mu-lighed for at indrette det unikke åndehul midt i den sorteste del af Ydre Nørrebro.

Street Paraden blev af-sluttet på denne festplads, hvor et helt skoledistrikt kan samles til fest. ■

pgpe

ter

garD

epe

ter

garD

e


Nyboder Skoles 90 års fødselsdag blev fejret med blik tilbage i tiden, og lærerne var iklædt tøj fra dengang. Piger og drenge blev med myndige røster adskilt i skolegården – mens regnen silede ned hele formiddagen.

NYBODER SKOLE 90 åR

Der var meget at fej-re, da Nyboder

Skole markerede sin 90 års dag. En fornem reno-vering af det store byg-ningskompleks er fuld-endt, og på alle etager er der indbydende, lyse og tidssvarende faciliteter.

At pladsen er lidt trang nogle steder, ikke mindst i børnehaveklasserne i kælderen, har været frem-ført, men af skolens fest-skrift fremgår det, at der engang var tre gange så mange elever på skolen som i dag, så behovet for plads har med tiden også ændret sig.

Tidernes skiften var netop emnet for festda-gen og den foregående fordybelsesuge. Lærerne var trukket i tidligere ti-ders passende overlærer-beklædning, og mimik-ken var mere stram og grænsesættende end imødekommende og kontaktskabende. Ved festdagens indledning,

der trods vedholdende regn blev afholdt i skole-gården, blev piger kom-manderet over i højre si-de og drenge til venstre for ikke at risikere upas-sende samkvem blandt mindreårige.

Skoleleder Pia Madsen havde ladet opstille et mindre podie under halvtaget, så hun – iklædt hvid bluse med broche, hvid hatteskulp-tur med fjer og nedhæn-gende men dog gennem-sigtigt slør – standsmæs-sigt kunne byde velkom-men under det vajende Dannebrog. Desværre havde vejrguderne ikke forberedt sig til dagen, og de mange planlagte udendørs aktiviteter måtte så vidt det var mu-ligt rykke indenfor. Her var der udstillet gamle anskuelsesbilleder og skolebøger gennem ti-derne.

I et festskrift fortælles om skolens omskiftelige

liv. Bygningen er tænkt og opført som muligt nødhospital i den span-ske syges epoke og over-taget som hovedkvarter af tyskerne under Anden

Verdenskrig, hvor elever-ne i fem år blev fordelt på otte naboskoler. I dag sy-nes skolen at have en lo-vende fremtid for sig. ■

pg

Klasserne genoptog datidens lege, og det var mere end svært for nutidens piger at komme gennem en hinke-rude. På gangene var der udstilling af gamle skolebø-ger og av-udstyr.

pete

r ga

rDe

pete

r ga

rDe


Endelig kom dagen, hvor man med god samvittighed kunne

synge ’Kom maj du søde milde’, for formiddagssolen strålede mildt over Frederiksgård Skole, da Kari-na Fried blev indsat som skolele-der.

Karina Fried kommer fra Hol-bergskolen, hvor hun har været souschef i to et halvt år, og hun fik sin ilddåb i frontlinjen i februar i år, da hun var med til at forsvare Holbergskolens gode ret til at hol-de møde om mobning med mødre til skolens elever – det af både Kø-benhavns Kommune og Integrati-onsministeriet støttede møde med-førte stor politisk ballade.

Men på denne dag i maj var der lutter glade ansigter. Viceinspektør Lise Henriksen bød velkommen og konstaterede, at det var første gang, skolen selv havde været med til at bestemme, hvem der skulle være leder. Det var de glade for på skolen, og der var stor tilfredshed med, at den nye skoleleder selv havde givet mulighed for valget.

– Tidligere kaldtes det skolein-spektør, fordi der skulle kontrolle-res og inspiceres, men i dag hed-der det skoleleder, fordi det gælder om at udøve ledelse, sagde Lise Henriksen og tilføjede:

– Vi sætter de menneskelige værdier højt, det når man længst med. Skolen bevæger sig mellem traditioner og bevægelse, for for-andring skal der også til.

Hun overgav så en af skolens traditioner til den nye skoleleder – en mægtig krukke Sømod-bol-cher, som fødselsdagsbørn og -voksne ifølge traditonen må dyk-ke i på denne særlige dag for op-mærksomhed.

Elever i indskolingen sang først Alfabetsangen og derefter Hviske-sangen, mellemtrinnet sang Jutlan-dia, og udskolingen gav et spansk

NY SKOLELEDER På fREDERIKSgåRD

Karina Fried blev klappet ind i gården som ny skoleleder på Frederiksgård Skole, en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

og medarbejderne, og jeg tager glad hjem fra arbejde hver dag.

– Jeg står ved skoleporten om morgenen og hilser på jer. Nogle møder med et stort smil, andre ser lidt triste ud – det er dejligt lige at hilse ordentligt på hinanden og høre, hvordan I har det, sagde Ka-rina Fried til eleverne. ■

pg

inspireret nummer for el-guitar og slagtøj.

MOrgENHiLSENDen nye skoleleder takkede for den flotte modtagelse, der også inde-bar en velkomst fra elevrådet.

– I den måned jeg har været her, har jeg glædet mig hver dag. Det er dejligt at være sammen med jer

Elever i indskolingen sang Alfabetsangen til ære for den nye skoleleder.

pete

r ga

rDe

pete

r ga

rDe


Møde 26. april 2010DE fAgLigE fOrENiNgErI forbindelse sammenslutningen af KLF og DLF skal der ske en logisk forandring af forbindelsen med de faglige foreninger. Det blev beslut-tet: at UU-vejlederne tilknyttes som KLF-afdeling, og at psykolo-gerne tilbydes både en faglig for-ening og indgår i distrikternes KLF-afdelinger sammen med tale- hørelærerne.

EVALUEriNg Af OrDiNært tr-MØDEDer var generel tilfredshed med afviklingen af møde. Der var stor tilfredshed med tilbagemeldinger-ne fra gruppearbejdet.

DiætEr VED DLf’S KUrSErBestyrelsen godkendte vilkår for deltagelse i TR-kurser i DLF regi, Foreningen betaler diæter for TR, som modsvarer diæterne for et bestyrelsesmedlems deltagelse i kurser. Det drejer kun om diæter ved internatkurser, 25 % af den normale time- og dagpengesats. Den dækker også transport. Diæ-terne skal dække småudgifter. Foreningen betaler ikke for kur-

sisters hjemreje i utide, dvs. under normale omstændigheder. Hvis kursister rejser i egen bil, betales der ikke transport.

BUF BUdGet 2011• Flere elever, men færre lærere i København efter sommerferien• Nedskæringer over hele linien på Københavns skoler næste år Så kort kan det beskrives, hvad der venter folkeskolerne i Køben-havn. Pressemeddelelsen ligger på foreningens hjemmeside klf-net.dk Jeg vil også anbefale, at man læ-ser KK 8 (Destruktion frem for konstruktion) og KK 9 (Heldags-skolen Halvvejs). Og jeg vil også foreslå jer at løbe TR udsendelser-ne i 09-10 igennem. ”Vi HOLDEr SAMMEN på VELfærD” Under dette tema afholder KFF (Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation), en demon-stration onsdag 2. juni kl. 14, star-tende ved KL-huset, Weidekamps-gade 10, 2300 S. Alle opfordres til at komme og deltage. Vi fortsætter til Rådhuspladsen. Og vi slutter foran Christiansborg, hvor Folke-tinget holder afslutningsdebat. For at sætte velfærden i centrum i de forestående vanskelige forhand-

linger mellem regeringen, Kommu-nernes Landsforening og Danske Regioner om kommunernes og re-gionernes økonomi næste år har samtlige offentligt ansattes faglige organisationer i København beslut-tet at afholde et såkaldt ’udvidet til-lidsrepræsentantmøde’ i form af en demonstration.

’Det udvidede TR-møde’, hvor alle i øvrigt er velkomne. Der hen-vises til TR udsendelserne Nr. 81 09/10 ’Vi holder sammen på Vel-færden’ – gå med 2. juni. Program for demonstrationen findes også her. KUrSEr/KONfErENcEr1. Uddannelsesseminar om meto-der til inklusion og tidlig forebyg-gelse af radikalisering v/Recora Instituttet og VINK . Jan Maslak tilmeldes2. DLF-kursus ’Tillidsrepræsen-tant, sikkerhedsrepræsentant og skoleleder, der rykker – sammen!’3. DLF-kursus ’Bliv en endnu bed-re forhandler’ Ane Lykkegaard, Inge Thomsen og Kirsten Søren-sen tilmeldes.4. DLF-kursus ’Vær en positiv og nærværende samtale- og samar-bejdspartner’. 5. DLF-kursus ’Fra hyperstress til megatrivsel på arbejdspladsen’. Kursus 2, 4 og 5 tilbydes TR og skoler.

SEKrEtAriAtEt OriENtErEr• En sag om lærer der afhøres af politiet om vold.• Arbejdstid på Brønshøj Skole.• Tre debitorsager oversendt til Skat.• Godtgørelse for manglende an-sættelsesbrev til undervisningsas-sistent.• Forflyttelsessituationen.• Arbejdstidsaftalen på familiesko-lerne er opsagt.

BESTYRELSESMØDEAF jAN MASLAK

LEDIgE LEJLIgHEDER På NETTET • www.KLf-NEt.DKLedige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK.

L E D I g E L E J E Må L I K L f’S E J E N D O M M E

tR-udSENdELSER udSENdt SIdEN SIdStE KK Nr. 82 09/10 Valg til Lærernes Pensions Medlemsforum Øst

Nr. 81 09/10 ’Vi holder sammen på VELFÆRDEN’ - gå med 2. juni

Program for demonstrationen

Nr. 80 09/10 Oplæg til OK 11


Møde 10. maj 2010KLf’S DriftSrEgNSKAB Bestyrelsen fik forelagt og gen-nemgået det foreløbige driftsresul-tat efter 1. kvartal 2010. Det blev taget til efterretning.

OK 11Oplæg til KLF’s medlemmer blev drøftet og tilrettet. I KK 8 side 10 gennemgår Ole Hein ’Opstilling af krav til OK 11’, der blev præsente-ret på det ordinære TR møde. I år stiller KLF med et fuldt hold til kongressen om OK 11.

HELDAgSSKOLErForeningen stiller op, når de så-kaldte trainees fra de højere lære-anstalter skal lave projekter ude i marken. I denne omgang har vi haft fornøjelsen at møde trainee Annemari Martensen. Inden eksa-men gennemgik hun sit oplæg. Overskriften var: Kan man tale om innovation i skolen? Og de skoler, hun havde udvalgt, var hel-dagsskolerne. Annemarie Martensen har skrevet to artikler i KK 9 om hel-dagsskoleforsøget og den mang-lende evaluering, og ugen efter havde hun en kronik i Politiken.

UNDErViSNiNgSVEjLEDErEBestyrelsen ved ikke nok om, hvorledes skolerne anvender un-dervisningsvejlederne. Det fik vi indgående drøftelse om. Det blev

styrelsesmødet. Inge Thomsen, Jan Maslak, Lars Sørensen og Ole Hein Christensen tilmeldes. Kur-set tilbydes også de 5 øvrige kon-gresdelegerede.

Der blev uddelt information om et temamøde i KFF, som evt. inte-resserede selv tilmelder sig til.

SEKrEtAriAtEt OriENtErEr • Tre huslejenævnssager.• Fejl og mangler i ca. en tredjedel af lønaftalerne.• Skole der ønsker at ansætte pæ-dagoger til AKT.• Bavnehøj skole planlægger evt. sammenlægning af klasser efter sommerferien.

EVENtUELtBestyrelsesmødet 10. juni afholdes kl. 8-12 og 14-15. Mellem kl. 12-14 afholdes møde med pensionis-ternes bestyrelse. Bestyrelsesmødet 26. august flyttes til 23. august. ■

besluttet, at Pædagogisk udvalg udarbejder en spørgeguide.

Sekretariatet udarbejder en oversigt over hvilke vejledere, der er indgået aftale om.

BUdGet 2011Notatet ’Opsamling på budgetar-bejdsgruppens møde 3. maj 2010’ blev drøftet.

Inge Thomsen, Jamal Bakhteyar og Lars Sørensen deltager i stor-mødet i Fredericia.

Indstilling om at købe en hjem-meside med domænenavnet www.undernedskaering.dk, og indstil-ling om at arbejde videre med at oprette en SMS-kæde, blev tiltrådt. Prisen for opbygningen af hjem-mesiden undersøges.

KUrSEr/KONfErENcErProgram for et kongresforbere-dende kursus 26.-27. august blev tiltrådt. Der afholdes forberedende møde i den udvidede kongresdele-gation 24. juni i tilknytning til be-

BErLiNErLEjLigHEDEN Er NæStEN OptAgEt rEStEN Af årEt!

Så hvis du vil leje KLf´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLfTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

Er DU tiL StOrByfEriE? BUDApESt !Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge?Pragtfulde restauranter med levende musik?Sejlture på Donau? Så lej KLf’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer.Se fotos og priser på www.klf-net.dkUdlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.

D E A D L i N E

T I L K K 12,

f Ø R S T E N U M M E R E f T E R

S O M M E R f E R I E N,

D E R U D KO M M E R

25. AU g U S T,

e r f r e dag 13. au g u s t


Save our soul eller save our school. Eller handler S’erne om Specialreform, projekt Sikker by, Sam-

tænkning eller Spredning af tosprogede elever? Kø-benhavn har for længst fået en ny politisk ledelse, men vi venter endnu på at se tegn på pædagogisk le-delse. Det kan godt være, det er klogt, at børne- og ungdomsborgmester Anne Vang træder forsigtigt med at sætte nye projekter i gang, men der er behov for politiske og pædagogiske visioner.

Den røde tråd mellem politiske beslutninger og ar-bejdet med undervisning på skolerne går gennem BUF, og forvaltningen er ved at komme igennem om-struktureringen. Om det bliver en sommerfugl eller en mammut vil tiden vise. Bliver det en god blanding af politisk og pædagogisk kultur eller et nyt uoversku-eligt bureaukrati?

I en tid med finanskrise, næste års budget og skole-planlægning er det ødelæggende, at lærerne skændes med ledelsen lokalt på skolerne om resurser til nød-vendige opgaver og funktioner. De resurser, som le-delsen bør have til rådighed fra BUF, er utilstrækkeli-ge. Skruerne skrues så fast fra toppen, at det gør ondt fra børnehave til 10. klasse. Glæden ved at arbejde med samtænkning mellem lærere og pædagoger, lejr-skoler, sproggrupper, tolærerordning, støtte til elever med særlige behov i skolens sprog- eller specialcenter og andre pædagogiske tiltag – er enten forsvundet to-talt eller er på vej til at være fortids skolehistorie.

Jeg er i det mindst glad for, at vi indgik en arbejds-tidsaftale og fik bundet lærernes undervisningstimer til en faste ramme. Ellers ville Forvaltningen havde skåret benet over med sit ufattelige underskud fra år til år. Hvad laver de mange embedsfolk i BUF, mens lærerne pines med at få detaljerne at gå op? Der mangler resurser på skolerne til undervisningen, til

Oh Lord, rock my soul in the bosom of Abraham.

nieL

S-vi

LHeL

m Sø

e

dækning af pauser, til lejrskoler, til skole-hjem samar-bejdet, til sociale arrangementer – til alt!

Anne Vang og BUF’s ledelse bør tage førertrøjerne på og komme med en plan for en forsvarlig skolepoli-tik, hvor opgaverne svarer til resurserne. Vores sjæl ligger i skolen. Hvor mange SOS-signaler har politi-kerne brug for? ■

HØRER POLITIKERNE INgENTINg?

AF jAMAL BAKHTEyAR, MEDLEM AF KLF’S BESTyRELSE

fAgLIg KOMMENTARm

artin

FoLD

gaSt

ADRESSER OM KK

UdGiveLSeSPLaN 2010KK 11: 16. juni/uge 24sidste frist: 4. juni

ANDEt HALVårKK 12: 25. august/uge34sidste frist: 13. augustKK 13: 8. september/uge 36sidste frist: 27. augustKK 14: 22. september/uge38sidste frist: 10. septemberKK 15: 6. oktober/uge 40sidste frist: 24. septemberKK 16: 27. oktober/uge 43sidste frist: 15. oktoberKK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

ANNONcErMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONcEfOrMAtEr Og priSEr i 2010 (ex. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LærErfOrENiNg Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LærErNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS KOLONiErKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS BEStyrELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

aBONNeMeNt 2010400 kr. inkl. moms.

DANSK 0.-5. KLASSE

Skrivevejen er et varieret og fagligt udfordrende skriftlig dansk materiale til 0.-5. klasse. Gennem et væld af inspirerende oplæg til skrivning og sprogligt arbejde, får Skrivevejen dine elever godt i gang med både at skrive og læse.

Skrivevejen 0-5 består af:• Elevhæfter• Lærervejledninger • Skrivevejen.dk• Håndskrift 1-3

Materialet kan anvendes sammen med enhver form for læse - undervisning.

– vejen til gode skrivefærdigheder

af Marianne og Mogens Brandt Jensen

(15

140)

KK10

-201

0

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 Læs mere på alinea.dk

NYHED

Skrivevejen 6 under udarbejdelse.

M a r i a n n e o g M o g e n s B r a n d t J e n s e n

Skrivevejen 3

Ma

rian

ne

og

Mo

ge

ns

Bra

nd

t Jen

se

nSkrivevejen

3

alinea

www.lindhardtogringhof.dk

ISBN 978-87-23-02958-4

15140_skrivevejen5_bagside_KK10_2010.indd 1 21/05/10 09.28

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

Documents

KK 10-2010