Kk 06 14 lowres

Brobygger:”Jeg siger tak til jer alle, og tak til jeres tip-tip-tip-tip-tip- oldeforældre, der har arbejdet hårdt for, at vi har det så godt.”

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Børnehaveklasseleder Jeanette Crillesen (tv) fejrer sammen med KLF’s socialrådgiver Lene Andersen (th), at 8 års kamp for en flexjob-ordning er vundet, side 6.

Eleverne i 8. klasse er begejstrede for deres lejrskole på Fanø – skoleledere bakker op om turene som en uvurderlig del af skolelivet, side 14.

pEtE

R gA

RdE

LIVA

HEL

VIg

MAN

gHEz

I

Indhold

KLF’s nye webredaktørNye muligheder ad digitale veje

Otte års kamp for et flexjobJeanette fortæller sin historie – husk at melde dig ind i fagforeningen!

Lov 409Central forsker i pædagogik vurderer folkeskolereformen

Brobygger mellem mennesker Lærer med fire kulturer i blodet define-rer sit job som ’brobygger’

Kan lejrskoler fortsætte?Ja, siger flere skoleledere

Faglighed gennem praksis Eleverne er vilde med Skramloteket

Konference om tosprogede eleverKras kritik af BU-forvaltningen

Farvel til KK BR-kommentar

Faglig kommentar Nye tider

02

06

08

11

14

16

20

25

34

44

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening. Expedition: dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

KK’s [email protected]

KK’s redaktionpeter garde, ansv. redaktørFrydendalsvej 201809 Frederiksberg Ctlf: 33 31 41 39

ForsideFoto: peter garde Layout peter garde

Webredaktør af digitale medier og videoproduktionJan Klint poulsenMobil: 51 94 03 [email protected]

Hjemmeside: klfnet.dkfacebook.com/klfnet

AnnoncerJan Klint poulsen tlf: 51 94 03 [email protected]

Tryk Elbo grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Oplag 5.042 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253

Stof til klfnet.dkManuskripter og foto bedes fremsendt på mail: [email protected]

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 23. juni

Næste nummerudkommer ikke.

Vi henviser til KLF’s hjemmeside:klfnet.dk

KK NR. 6

24. JUNI 2014

107. åRgaNg

leder

Farvel og på digitalt gensyn

Flere hundrede foreningsblade er lukket ned de se-nere år. Det startede med exorbitante portoforhø-

jelser, der simpelthen lukkede munden på en del af den trykte ytringsfrihed. Mange mindre foreninger valgte at spare distributionsudgiften og ved samme lejlighed trykudgiften, og i stedet opbyggede de en hjemmeside. Da Københavns Lærerforening blev til-sluttet DLF som almindelig kreds, medførte det en betydelig stigning i kontingentet til DLF de følgende år. Og da tiden ikke lige er til kontingentforhøjelser, har KLF’s bestyrelse valgt at nedlægge det trykte KK og overføre artikler, debat og andet stof fra bladet til hjemmesiden. Sådan er det fra 1. august i år.

Sideløbende med presset på økonomien har de di-gitale platforme fået et markant opsving de senere år. De er hurtige, fleksible og billigere end tryk og for-sendelse. Det så vi i praksis under konflikten sidste år, og generelt forventer folk i dag hurtig information som en selvfølge. De digitale platforme har nogle muligheder, som bladet ikke har – og omvendt. Papi-ret har en håndgribelig og stoflig kvalitet, som skær-men ikke kan byde på, og bladet hopper jo ind ad brevsprækken af sig selv, men det er ikke hurtigt.

Den store udfordring for de københavnske lærere er nu at gøre det til en vane at tjekke ind på hjemme-siden jævnligt. Hvis I ønsker hurtig information og friske nyheder, så bør det være en næsten daglig ruti-ne, men fastholder I papirets tempo, så er det måske en gang om ugen.

Bortset fra alle de konkrete forskelle og ulemper ved trykt og digital kommunikation, så handler det vist først og fremmest om sympati og læsevaner. Da vi sidste år undersøgte, hvad andre fagforeninger mente og gjorde i forhold til deres kommunikation, fik vi mange forskellige svar. Vi kontaktede blandt andet it-folkets fagforening Prosa, for her tænkte vi, at landets mest digitale nørder ville sværge til skær-mene, men nej, medlemmerne her ønskede, uanset alder, at bevare deres papirblad, og sådan er det indtil videre.

Danske Medier, der er den faglige sammenslutning, som indsamler alle erfaringer og udviklinger, mente, at der ikke kun er én vej, som er den rigtige – ’brug alle jeres muligheder’, sagde de. Det svar gjaldt vel at mærke kun lige nu, for ingen kan forudsige, hvordan det ser ud om et år. Ja, det går hurtigt.

Vi, der har lavet KK, siger farvel og tak til jer alle, til medlemmer, andre læsere og bidragydere. Tak for-di I læste, tak fordi I skrev, og tak fordi I måske bare bladrede. Måske ses vi ind imellem på hjemmesiden eller på facebook. Hvad var det nu, I skulle huske? Jo, at tjekke hjemmesiden mindst en gang om ugen. Far-vel og på digitalt gensyn. pg

NIEL

S-VI

LHEL

M S

ØE

Nu venter vi spændt på at se, hvad der gemmer sig, hvor den digitale regnbue ender.

2 KK • KØBENHaVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Webredaktøren

tekst og foto: peter garde Gennem flere år har KLF taget tilløb til det, der nu gennemføres i sin fulde

konsekvens – KK nedlægges som papir-blad og forbindelsen mellem medlemmer og forening videreføres på digitale medier.

Først og fremmest skal hjemmesiden have endnu et løft, så den kan rumme de stofområder, som bladet hidtil har taget sig af. Det gælder blandt andet de journa-listiske artikler, debatindlæg og persona-lia. Desuden udvikles de digitale mulighe-der for at bringe lyd og billeder, og sms-tjenesten er der fortsat. Om planerne for de fremtidige kommunikationslinjer siger webredaktør Jan Klint Poulsen:

– Fagforeningen har en kæmpe opgave i at sikre et strækt sammenhold mellem lærere, børnehaveklasseledere og de an-dre medlemsgrupper i foreningen. Tidli-gere har KK været den bastion, som alle havde en fælles reference til, men nu har medie- og kommunikationsformerne æn-dret sig drastisk. Derfor er det vigtigt, at vi som fagforening følger med, og at vi vi-ser nye veje for kommunikationen.

– Vi må se i øjnene, at KK gennem de sidst 5-10 år navnlig har været énvejs-kommunikation, og det er ikke moderne i dag. Derfor skal vi tænke kommunikation på en helt anden måde. Der er et enormt medieflow af nyheder og andre digitale indtryk, som vi skal forholde os til per-sonligt og professionelt, og de glider ind

over hinanden, konstaterer Jan Klint og giver som eksempel, at lørdag formiddag kan man som privatperson gå på facebook og tjekke nyheder, og pludselig er der no-get, der kræver en faglig politisk reaktion, og så agerer man også som professionel.

– Derfor skal vi på samme tid forholde os både personligt og professionelt til vo-res omverden. På den ene side skal vi hol-de fri, når vi har fri. På den anden ser vi, at når folk har fri, bruger de de digitale medier flittigt.

Udnytte de digitale mulighederDen store udfordring bliver vel at sikre kon-takt til helst alle medlemmer ad digital vej – hvordan vil du løse det?

– Vi har allerede kontakt med mange. Vi kan ikke se dem, men over 2.300 følger os på facebook. Langt de fleste er vores medlemmer, men der er også andre der følger os, siger Jan Klint og peger på, at hjemmesiden skal udvikles yderligere, så medlemmerne synes, det er vigtigt at gå ind og tjekke nyheder og indslag.

– På hjemmesiden skal vi fortsat for-tælle historier fra de københavnske folke-skoler og bringe artikler, der kan give in-spiration og gode ideer til kolleger. Vi skal bare udnytte mulighederne og somme ti-der gøre det på andre måder. Gennem de seneste år har vi gjort mange erfaringer, som vi tager med ind i den kommende tid. Vi så fx under lockouten, hvor effektivt sms-forbindelserne fungerede, og hvor stærkt videoreportagerne virkede.

Jan Klint Poulsen er KLF’s nye webredaktør. Han skal videreføre og udvikle kommunikationen mellem medlemmer og forening på digitale medier, for med dette blad lukker og slukker KK som papirblad efter 106½ år.

DIgITaLISERINg

”Vel skal der ske en løbende udvikling af hjemmesiden, men den skal ikke ende som et omrejsende tivoli.”

Mere dynamisk hjemmesideKLF’s nye webredaktør har mulighed for at tjekke på hjemmesiden, hvilke emner der har brugernes største interesse, og her ligger de fagpolitiske emner i toppen sammen med bestyrelsesmedlemmernes

KK • KØBENHaVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014 3

Jan Klint Poulsen, ny webredaktør og informationsmedar-bejder i KLF.

Jan kommer fra et job som lærer på Vigerslev Allés Skole, hvor han også var AMR.

’Synspunkt’. Men det ses også, at når en enkelt skole er omtalt i mere udførlige ar-tikler, så er der mange hit.

– Jeg tror, det opleves som en anerken-delse, når vi tager ud på en skole og laver en grundig reportage om et emne, de har gang i. Det er både med til at inspirere og til at binde medlemmerne sammen på tværs af skolerne, siger Jan Klint.

Han vil i den kommende tid give hjem-mesiden et mere dynamisk udtryk – for eksempel ved ikke kun at bringe en repor-tage med et par billeder, men med ’sound slides’, hvor interview og billeder er sam-let i små film.

– Når vi taler kontakt til medlemmerne, tænker jeg også i interaktivitet – at lærer-ne også bidrager og dermed er medska-bende.

– Det visuelle får altså en opgradering på hjemmesiden, og så skal der skabes rum til at implementere de elementer, vi kender fra bladet, så der ikke sker et tab af de værdier, som KK og foreningen har stået for gennem mere end 100 år, siger Jan Klint og understreger, at vel skal der ske en løbende udvikling af hjemmesiden, men den skal ikke ende som et omrejsen-de tivoli. Den skal fremtræde seriøs og professionel, for den afspejler foreningen og vores medlemmer.

Jeg håber, vi kan få gang i debatten, lyder det fra Jan Klint, der er kendt som en mand med mange ideer, så måske lykkes det.

Blandt de nyskabelser, der måske kan inspirere, kommer der en klumme, hvor redaktøren vil behandle aktuelle emner med spids pen og glimt i øjet. Desuden vil han holde godt øje med lærernes arbejds-forhold og tage emner op, som forhåbent-lig ansporer politikerne og forvaltningen til også at kigge forbi hjemmesiden.

nok slut med KK men ikke med kvalitetVi har over tusind pensionerede medlemmer, hvoraf en stor del er aktive i foreningsmæssig sammenhæng. Hvad vil du gøre for dem?

– De bliver naturligvis tilgodeset, som de er blevet det i KK. De har stadig et ak-tivt forhold til deres arbejdsliv, selv om de ikke møder i skole hver dag. De vil forhå-bentlig gå ind på klfnet.dk ligesom alle andre. Selv om mange vil savne KK, så kan de stadig møde den københavnske skoleverden og kollegerne – nu foregår det bare på hjemmesiden og facebook. Jeg håber, de fortsat vil være aktive deltagere.

– Vel er det slut med bladet, men det er ikke slut med eftertænksomhed, fordybel-se og seriøsitet, fastslår Jan Klint. ■

”Vel er det slut med bladet, men det er ikke slut med eftertænksomhed, fordybelse og seriøsitet.”

hvor er debatten?Gennem den seneste halve snes år har an- tallet af debatindlæg været støt faldende. Det seneste års tid har der efter hver arti-kel på hjemmesiden været et kommen-tarfelt, men heller ikke det har læserne gjort meget brug af. I en tid hvor der el-lers skulle være nok at diskutere, undrer det webredaktøren:

– Vi vil meget gerne høre fra medlem-merne, men de er meget tilbageholdende.


også Afrika digitaliserer

tekst og foto: Journalist Jeppe Villadsen, Rwanda

– Vi er meget glade for computerne, fordi de hjælper os med at lære. Vi kan både lære engelsk og se natur, som ikke findes i Rwanda, siger 12-årige Oswald Tuyishimire.

– Nu er der interaktion mellem børnene på en anden måde end i den almindelige undervisning. Det giver en helt anden un-dervisningsform, hvor de stærke elever hjælper de svage, siger læreren Francis Mutsindaseyaka, som underviser i faget ’videnskab og teknologi’.

I mange tredjeverdens lande er eleverne vant til énvejsundervisning fra tavle til pult, hvor skolelærerens ord er lov. Derfor spiller læreren en central rolle i projektet. Projektet skal udvikle undervisningen til at være langt mere involverende og enga-gerende.

Kagugu Primary School, der har 4.000 elever, er en af Rwandas største og mest moderne skoler. Den har både elektricitet, internet og eget bibliotek.

Målet i Rwanda er, at alle elever fra 4. til 6. klasse skal have deres egen bærbare computer. Forældrene, der er landbrugere, var først bange for, at de skulle betale for computerne, men er rigtig glade efter de blev klar over, at computerne er gratis.

Ikke alle er dog lige begejstrede for de små maskiner. Kritikere hæfter sig ved, at det er en skæv prioritering at poste com-putere ud på de skoler, der har 60 elever pr. klasse, men intet internet og til elever fra lerhytter uden elektricitet.

Mange mener, det ville være bedre at investere i at uddanne flere lærere, for der er stor lærermangel i landet, og der mang-ler også skoleborde og kladdehæfter.

Computeren er udviklet i USA og er konstrueret til at fungere under tropiske vind- og vejrforhold med masser af støv, fugt og varme. Folkene bag OLPC lægger vægt på, at det er meget mere end et it-projekt. Det er en gennemgribende æn-dring af uddannelsessystemet, der får en tiltrængt modernisering.

De bærbare skal hjælpe Rwanda med at gennemføre et udviklingsmæssigt kængu-ruhop, så landet springer direkte fra at være traditionelt landbrugssamfund til moderne it-nation. ■

Millioner af bærbare computere bliver delt ud til skolebørn i verdens fattigste lande. De skal gøre op med den velkendte gammeldags tavleunder-visning og udenadslære.

Det ligner en pædagogisk revolution drevet frem af museklik og trådløse

netværk. I verdens fattigste lande bliver millioner af bærbare computere uddelt til skoleeleverne. De er spydspidser i et stor-stilet pædagogisk eksperiment, der skal gøre op med årelang tradition for envejs-kommunikation til en undervisningsform, der er langt mere samarbejds- og projekt-orienteret.

– Computerne hjælper mig til at finde ud af ting, jeg ikke ved. Det kan fx være noget om miljøet, fortæller 14-årige Sabi-ne Kagwesage fra Kagugu Primary School, der ligger i udkanten af Rwandas hoved-stad Kigali.

Eleverne sidder bøjet over deres nye computere og er travlt optaget af at læse om forskellige fødevarer på et Wikipedia-opslag om mad. Hjemmefra har de taget billeder med computerens indbyggede ka-mera af forskellige fødevarer, som deres familie dyrker – majs, bønner og kartofler. De er nu i gang at finde de forskellige madvarer på Wikipedia og forberede en præsentation af hvert billede.

Fra lærerstyret til involverendeOne Laptop per Child (OLPC) hedder det amerikanske koncept, der går ud på at ud-styre verdens fattigste skolebørn med de-res egne bærbare computere. Projektet har rundet et par millioner uddelte com-putere til skolebørn i over 40 udviklings-lande, herunder Uruguay, Rwanda, Nigeria og Mexico. Ambitionen er at give hver eneste af verdens fattige børn en bærbar computer.

Det er meget mere end et it-projekt.Det er en gennem-gribende ændring af uddannelsessystemet.

DIgITaLISERINg



Du kan aldrig vide, hvad dagen brin-ger. Du kan komme ud for en ulykke

og ryge ind i en livskrise, som det skete for mig. I den situation har Københavns Lærerforening været fantastisk. Det er helt vildt, hvad de har gjort for mig gen-nem de over otte år, der er gået, siden jeg kom galt af sted, fortæller Jeanette Crille-sen, der måtte opgive sit job som børne-haveklasseleder på Sønderbro Skole.

I 2005 var hun ude for en voldsom på-kørsel, da hun sammen med familien var på vej til Tivoli for at fejre sin mands fød-selsdag. Først mente ingen af dem, at der var sket noget særligt, men som aftenen gik, fik de det dårligt, og de måtte afbryde og køre hjem.

Det blev starten på et årelangt tovtræk-keri med en alenlang række instanser. Bun-ken af sagsakter er med tiden vokset til en halv meter i højden – dokumenter der skulle repeteres igen og igen, når der var ventetid i sagsbehandlingen.

Måtte opgive jobbetJeanette Crillesen lægger ikke skjul på, at det er KLF’s socialrådgiver, Lene Andersen, der har trukket det store læs og brugt mas-ser af tid på hende og talrige møder med sociale instanser. I første omgang var Lene med, da hun tog kontakt til Jeanettes sko-leleder, fordi følgerne efter ulykken gjor-de, at Jeanette ikke kunne passe sit arbejde.

– Først meldte jeg mig syg i fjorten da-ge og kom tilbage til arbejdet, men det gik

ikke så godt, og kollegerne kunne se, at jeg havde det dårligt. Så kom tillidsman-den en dag og sagde, at nu sender vi dig hjem.

– Skolen sørgede for, at jeg kom i kon-takt med en arbejdspsykolog, og det gik op for mig, at jeg skulle tage det lidt med ro – hvilket var noget på tværs af, hvad jeg plejer. Det kan nok arbejdes væk, tænkte jeg, for jeg har altid bare knoklet løs uden at tænke i arbejds- og fritid.

Et par måneder efter prøvede Jeanette igen at komme i gang, men det gik ikke. Elleve måneder efter ulykken forsøgte Jeanette igen at begynde, men det var for meget, og KLF hjalp hende til at komme på nedsat tid. Hun fremhæver, at hun blev mødt med en enestående velvilje af skolens daværende leder, der gjorde, hvad der overhovedet var muligt for at støtte hende både i situationen og ansættelsesmæssigt.

Masser af møder og talrige klager Herefter starter et årelangt forløb med utallige møder med læger, konsulenter og skiftende sagsbehandlere i jobcenteret om arbejdsprøvning, jobtræning og reva-lidering.

– Lene går med til alle møderne, og mel-lem dem har hun møder med mig. Hun skriver side op og side ned, så hun kan komme med oplæg om, hvad vi vil. Det ene møde tager det andet, og tiden går, men der bliver ikke truffet nogen beslut-ninger i Københavns Kommune.

Jeanette fortæller, at Lene Andersen ad-skillige gange klager til kommunen over mange konkrete fejl i sagsfremstillingen og forkert sagsbehandling. Hun skriver klager til ankenævnet, til skiftende social-borgmestre og to gange til borgerrådgive-ren i Københavns Kommune, fordi der stadig ingenting sker, og årene går. Sags-behandlingen trækker ud i det uendelige.

– Hele det pres har forstærket den stress-tilstand, min krop var i. Jeg fik ikke ro til at restaurere mig. Jeg er bange for, at det årelange forløb har medført en for-værring af min tilstand, tænker Jeanette.

Støtte og empati når det knebI den lange periode med alt det her var Jeanettes kontakt til KLF’s socialrådgiver

Hårdt ramt – hvem hjælper?Jeanette fortæller sin historie for at minde om, hvor vigtigt det er at være medlem af en fag-forening. ”Det er helt vildt, hvad de har brugt af tid på mig. Jeg havde aldrig klaret det uden foreningen. De har støttet mig og stået ved min side i otte år”, siger hun.

tekst og foto: peter garde –


med til at holde modet oppe. – Hver gang jeg skulle have et møde

med Lene, har jeg følt, at hun var der for mig og støttede mig. Selv om jeg ikke al-tid kunne overskue min egen sag, gav det mig en fantastisk følelse af sikkerhed, midt i al usikkerheden.

– Jeg havde det sådan, at hvis ikke Lene havde været der, så ved jeg ikke, hvordan jeg skulle have klaret det. Man når jo helt ud til kanten af fortvivlelse og tænker, er det mig, der er blevet skør? Så presset bli-ver man af kommunens system.

– Mens jeg havde det så dårligt, har jeg kunnet ringe til min fagforening og spør-ge efter Lene. Hvis ikke hun var der, så lød der aldrig noget med ’prøv en anden dag’ i telefonen. Det var en kontaktfuld person, jeg havde i røret, som mødte mig med empati og foreslog et tidspunkt, hvor jeg skulle prøve at ringe igen. Jeg blev aldrig bare kastet af – selv om jeg faktisk tæn-ker, at jeg må have drevet dem til vanvid på det tidspunkt. Men det var jo sådan, jeg havde det – når kommunen igen havde sendt noget, hvad skulle jeg gøre?

– Når man skriver med kommunen, så skal vi tit vente rigtig længe på et svar, men vi skal selv svare kommunen inden otte dage, lyder beskeden. Også det har Lene fundet plads til hver gang.

Skolen og KlF støttede, ikke ’systemet’Sådan har det kørt for Jeanette i otte år, og når hun nu fortæller om sit forløb, er det for indtrængende at opfordre ikke mindst de unge til at melde sig ind i fag-foreningen, for det er en uvurderlig for-sikring den dag, man har brug for den.

– Da jeg røg på sygedagpenge, gjorde KLF selv opmærksom på, at jeg kunne få nedsat kontingentet. Det oplevede jeg som en fantastisk gestus, og da jeg miste-de sygedagpengene i et år under en klage-sagsbehandling, blev jeg helt kontingent-fri. Og stadigvæk kørte de min sag! De sagde ikke, nu er du ikke på skolen mere, så er det ikke mere os. Det er da unikt.

– Da jeg stoppede på Sønderbro Skole, fik jeg af skolelederen papir på, at de ville have mig tilbage, hvis jeg kunne få en flexjobordning. Jeg fik altså rigtig meget goodwill fra skolen, men kommunen gav

mig intet. Både KLF og skolen har altså været med til at holde en stor hånd under mig, og det er en uvurderlig støtte, når ’systemet’ ikke gør det.

– Nu har jeg endelig i sidste uge fået tilkendt flexjob, som det hedder. Nu har de alligevel fundet alle de nødvendige be-grundelser, som de gennem så mange år ikke har kunnet finde i rapporterne. Det er da skræmmende!, konstaterer Jeanette.

Bliv medlem – kontingentet er småpenge– Hvis vi skulle gøre Lenes arbejde op i ti-mer – det ville jeg aldrig nogensinde kun-ne betale for. Tænk, i forhold til den smu-le man betaler for at være medlem af fag-foreningen, siger Jeanette.

– Man kan aldrig vide, hvornår man kommer ud i en livskrise. Man betaler til et fællesskab – og man hjælper jo et andet menneske, hvis man ikke selv får brug for støtten. Derfor tak til foreningens med-lemmer, der alle gennem deres kontin-gent har bidraget til at hjælpe mig. Efter det jeg har været igennem, kan det slet ikke beskrives, hvor vigtigt det er at være medlem af fagforeningen.

– Jeg ved godt, at i dag siger man hele tiden ’mig selv’ og ’mig selv’. Derfor synes jeg, vi skal være stolte over at have en fagforening, der ikke bare siger ’mig selv’, men siger hvad kan vi gøre for hinanden.

– Jeg er bare så taknemmelig. Husk at melde jer ind i foreningen. ■

Efter 8 års kamp lykkedes det Jea-nette Crillesen at få tildelt flexjob.

Hun medbragte en de luxe lækker hjemmelavet kage overtrukket med KLF’s grønne farve, pantone 328, som tak for 8 års hjælp og støtte.

På siden af kagen var indlagt ord som hjælpsom, venlig, nærværende, op-bakning, forstående og tak.

Midt i maj meldte Jeanette sin an-komst til Fryden-dalsvej 24.


Det er forståeligt, at skoleledelsen skal sikre kvalificeret undervisning

ved at fordele fagene til kompetente læ-rere, men hvorfor en skoleleder skulle være særlig kompetent til at lede under-visningen, er helt uforståeligt. Det bør overlades til kompetente lærere, og først når det går galt, må skolelederen udøve sin tilsynspligt.

Holger Henriksen er mildest talt ikke en varm tilhænger af lov 409 og dens idé om, at skoleledere skulle have forudsæt-

ninger til at detailstyre forholdet mellem lærere og elever, at de bedre end lærerne skulle kunne planlægge den daglige un-dervisning.

– Læseplaner er blot den omtrentlige ramme for den viden, vi vil give vores børn, siger han med et citat fra den gamle didaktikprofessor på Danmarks Lærerhøj-skole, Carl Aage Larsen.

– Det betyder, at nok skal der lægges meget arbejde i læseplanerne, men de kan ikke bruges som fuldstændige manu-aler. For læseplanerne og fagene er kun omtrentlige rammer for lærerens arbejde med viden.

– Det er fint at inddrage skolelederen i det pædagogiske arbejde, men man skal gøre sig klart, at selv den mest velfunde-rede leder ikke er eksperten over alle i al-le fag og sammenhænge. Det er faglære-ren, der har den didaktiske kompetence. Og selv om lærersamarbejde i team er godt og fornuftigt i forhold til håndtering af elevgruppen, er alle lærere ikke lige kompetente i alle fag.

en mængde elementer kan ikke målesI denne sammenhæng trækker Holger Henriksen ordet metodefrihed frem. Men når han bruger ordet, tænker han ikke på den misforståede opfattelse af begrebet, som man af og til støder på, nemlig at det skulle indebære en ret for læreren til at undervise som det lige falder sig netop den dag.

Han opfatter det derimod som en nød-vendighed i det daglige arbejde, for selv den grundigste centrale planlægning kan ikke tage højde for alle de situationer, der kan opstå i den daglige undervisning af en bestemt gruppe børn. Derfor er der i alle læseplaner indbygget en omtrentlig-hed, som man må være opmærksom på-

– Det har været kernen i mit pædago-giske arbejde at argumentere for metode-friheden, siden min første bog, ’Kritik af undervisningslære’, udkom i 1976. Her gør jeg opmærksom på, at metodefrihe-den er truet, når undervisningen spændes ind mellem målformulering og evalue-ring. Det har man nu ophøjet til evidens-baseret evalueringskultur.

Ordet lyder vældig positivt, for hvem

tekst og foto: tonny Hansen

når metodefriheden spændes ind mellem målformulering og evaluering er den i fare.

Holger Henriksen var indtil sin pensionering central studielektor for seminarierne. gennem et langt liv har han fulgt den pæda-gogiske debat med dens fremskridt og vildskud, solide teorier og fikse ideer, og har altid været en markant stemme i debatten. Også i dag, hvor han er en stærk kritiker af lov 409. KK tog til Haderslev for at få ham til at give en historisk baggrund for dagens pædagogiske tænkning – og for kritikken af den.

–

”Vi er her ikke for blot at udføre, hvad andre har besluttet, men for selv at påtage os et ansvar”


kan dog have noget imod, at vi ved, hvad vi snakker om. Men den dominerende op-fattelse af begrebet indsnævrer betydnin-gen til, at hele resultatet af undervisnin-gen – inklusive den dannelse den giver eleverne – er noget, vi kan måle os til. Der er bare det, at man derved overser en mængde andre elementer i elevernes dan-nelse, som ikke kan gøres til genstand for test og målinger.

Holger Henriksen betragter den her-skende evidensbaserede evalueringskultur som en forkvaklet kulturforståelse. For kultur er den måde, vi opfører os på over-for hinanden, fremhæver han.

– Den opfattelse, jeg vendte mig imod for 40 år siden, er kommet på mode igen. Men man hører ikke efter hinanden, og det gør mig ked af det, siger han.

Fag og klasser giver orienteringsevne– En del af problemet i skolen de sidste 20-30 år er, at vi har opgivet organisati-onsprincipperne. Gamle mennesker ville forklare os, at vi ikke må miste oriente-ringsevnen. Vi skal kunne organisere os i tid og rum. Derfor skal man bevare klas-se- og faginddelingen, og man skal bevare klasselæreren.

En klasse, en lærer, et fag, har man sagt. Det har vi sagt meget imod, men man skal være opmærksom på, at hvis man bryder det ned, så risikerer man, at

selvfølgelig også have sin plads, men det skal være nøje defineret, hvor meget det skal fylde. Man kan lave meget godt pro-jektarbejde med en computer, men man kan ikke opbygge organiseret viden, siger han og giver som eksempel, at et af hans børnebørn en dag skulle lave en opgave om Grønland. Nu havde hendes farfar jo arbejdet tre år på Grønland, så det var nærliggende at aflægge ham et besøg.

– Jeg fandt lysbillederne frem, og tænd-te den gamle spæklampe. Men hun havde allerede fundet en turistbrochure fra Umanak, og der stod jo det hele, mente hun. Det gjorde der for så vidt også, alle facts var med, og der var smukke billeder som illustration. Spørgsmålet er bare, hvor meget sådan en hurtig søgning giver hende af egentlig indsigt.

– Hvis emnet kommer til at indgå i en test, vil hun sikkert score pænt med sine færdigtyggede oplysninger. Men hvor me-gen erkendelse om livsvilkårene på Grøn-land har hun tilegnet sig? Hvor blev dan-nelsesaspektet af?

dannelsesbegrebets forfaldEngang i halvfjerdserne kom begrebet back to basics. Et begreb som Holger Henriksen kom til at arbejde en del med som led i sit arbejde i det daværende di-rektorat for folkeskolen og seminarierne.

– I Bertel Haarders mund blev det kaldt

Holger Henriksen: ”Hvis man bryder fagdelingen ned, risikerer man, at eleverne mister orienteringsevnen i skolen og i livet.

”Det er fint at inddrage skole-

lederen i det pædagogiske arbej-

de, men man skal gøre sig klart,

at selv den mest velfunderede

leder ikke er eksperten over alle

i alle fag og sammenhænge.

Det er faglæreren, der har den

didaktiske kompetence.”

eleverne mister orienteringsevnen i sko-len og i livet. Derfor skal man bevare fag-delingen.

Det tværfaglige og projektarbejdet skal


for grundlæggende kundskaber. Vi blev efter hans opfattelse dummere og dum-mere. Derfor skulle eleverne bare sættes i gang med aktiviteter, så ville alt blive godt, mente han.

Han gik ind for undervisningsdifferen-tiering, som i hans opfattelse medførte, at så behøver vi ikke specialundervisningen. Han havde denne her pseudoprogressive holdning, der bygger på, at indkludering gennemføres gennem individualisering. Vel at mærke ikke den individualisering, der ligger i at læreren møder hver enkelt elevs behov, men den hvor hele ansvaret for læringen kommer til at ligge hos ele-ven selv. Den måde kan man jo ikke lave individualisering på. Men man kan spare penge på det.

Konkurrence giver også tabereI slutningen af 1980’erne formulerede venstremanden Bertel Haarder og social-demokraten Helle Degn den første para-graf i den kommende skolelov. Her blev formuleringen om at skolen er en kom-munal skole strøget. Efter 1995 er skolen en statsskole, selv om lærerne er blevet kommunalt ansat. Forskellen kan beskri-ves som en tro på central styring.

Den linje fortsætter med Ole Vig Jensen

som undervisningsminister, og Poul Ny-rups program om at vi skal blive verdens bedste. Det er en måde at tænke på, som bunder i konkurrencestaten, og konkur-renceskolen bliver i 1970erne fastlagt som normen. Men konkurrence giver ikke alle elever styrke. Hvis man fører det ned i den enkelte klasse, så er der nogle, der oplever dagligdagen som vindere, og andre som tabere.

Nyrup havde et meget stort hjerte for taberne, men denne konsekvens havde han ikke set. Og synspunktet, der passer fint med ideen om New Public Manage-ment, lever endnu. Det er ikke så længe siden, at overborgmester Frank Jensen var fremme med det. Han gjorde dog en del for at trække det i sig igen, men tanke-gangen om, at man kan topstyre og regu-lere lærerens arbejde i detaljer, ligger lige under overfladen.

– Jeg er tilhænger af oplysning. Jeg me-ner, at demokrati, oplysning og samtale er nøglebegreber i politik. Men det er ikke det, der bliver lagt op til i lov 409.

– Vi må derfor insistere på, at det er læ-reren, der besidder den didaktiske kompe-tence. Og vi må insistere på, at det er fa-gene, der giver det samlede grundlag for almendannelse. ■

Professionalisme”Det er almindelig sprogbrug, at lærere og pædagoger henviser til deres profes-sionalisme. I lærerforeningen taler man endog om professionsstrategier, som skulle give lønforhandlingerne et løft. Det nytter imidlertid ikke noget! Den, der må pukke på egen autoritet, virker ikke overbevisende.”

”Det, der dybest set ligger i begrebet professionalisme, er, at man er forberedt på selv at kunne tage ansvaret for be-slutninger. Vi er her ikke for blot at ud-føre, hvad andre har besluttet, men for selv at påtage os et ansvar.”

Fra Holger Henriksens aforismesamling ’Lille pædagogisk ABC – fra abe til år-hundredets illusion’. Forlaget LM, 2001.

Holger Henriksen: ” Tankegangen om, at man kan topstyre og regulere lære-rens arbejde i de-taljer, ligger lige under overfladen.”


Fouzia (tryk på zi) Awala har lærerud-dannelse både fra Somalia og Dan-

mark. Hun er lærer på Blågård Skole og taler dansk, arabisk, somali og engelsk. Når Fouzia skal definere sig selv og sit ar-bejde, kalder hun sig brobygger.

– Jeg er brobygger mellem skolerne, eleverne, lærerne, danske og tosprogede forældre, ja og mellem skolen og samfun-det. I mit arbejde bygger jeg broer på kryds og tværs i og omkring skolen.

– Det er der brug for alle steder fra Nør-rebro til Somalia, alle steder hvor der er forskellige befolkningsgrupper. Mit red-skab er sproget, det er vigtigt. Det hand-ler om kommunikation. Sproget er binde-led mellem mennesker, fastslår Fouzia.

BrobyggerHun har fire kulturer i blodet, taler fire sprog og har sat sig for at bygge bro mellem de forskel-lige kulturer, hun møder på vores skoler.

tekst og foto: peter garde

”Jeg er meget, meget taknemmelig for al den hjælp, jeg har modtaget fra mine lærere, kolleger og skoleledere.”

når kulturerne mødesFouzia Awala kom til Danmark for tyve år siden og startede sit skoleliv i København i M-klasser på Amager Fælled Skole og Den Classenske Legatskole, hvor de æld-ste elever var analfabeter.

– Det arbejde har jeg en masse erfaring med. Nogle af de elever er i dag studeren-de. En læser til ingeniør på DTU, og en af de somaliske drenge er blevet læge. Jeg har guidet dem, og de har virkelig været flittige, fortæller Fouzia med tydelig glæ-de over de vellykkede elever.

– Når jeg underviser på modersmålet, snakker jeg med børnene om, hvordan li-vet er, og hvad de kunne tænke sig at væ-re som voksne. Jeg siger, at der er brug for dem, uanset hvilken farve de har, de er jo den næste generation. Og jeg fortæller dem, hvad de er gode til.

– Når jeg taler med forældrene, siger jeg tingene ligeud. Vi snakker tit om de-res barns fremtid. Jeg siger direkte til dem, at det er ikke dit liv, det er dit barns liv. Jeg fortæller dem, hvad jeg som lærer ser som barnets stærke sider, og så opfor-drer jeg forældrene til at spørge deres barn, for de unge skal træffe deres egne valg.


– Jeg fortæller eleverne og forældrene om danske levevilkår, livsstilen og religio-nen. Der er altid noget, man ikke bryder sig om, og andet man godt kan lide. Vi skal lære at leve med det hele.

– Jeg har selv fire kulturer i mig, en-gelsk, somali, arabisk og dansk, og dem snakker vi om. Jeg forklarer tit, hvorfor og hvordan tingene foregår her, for nye fami-lier, der ikke taler sproget, har meget svært ved at finde ud af det hele.

– I skole-hjemsamarbejdet er det der-for vigtigt, at lærerne besøger hjemmene, for så kommer man tæt på hinanden. Læ-rerne skal også sørge for, at forældrene i en klasse møder hinanden og får snakket sammen, for det skaber et fællesskab og giver tryghed.

lærte dansk af børnehavebørnLysten til at være lærer indfandt sig tid-ligt. Allerede som fem-årig sagde Fouzia til sin mor, at hun ville være lærer. Det blev hun i Somalia som 17-årig, og hun underviste her i ti år. Krigen tvang hende til at forlade landet, men lysten til at væ-re lærer var intakt. Hun startede på Dag- og Aftenseminariet samtidig med, at hun kom til Københavns Kommune som mo-dersmålslærer, og efter fem år havde hun også en dansk læreruddannelse.

Fouzia er født i Yemen, og er vokset op i et tresproget hjem, da faren havde arbej-de i en engelsk virksomhed i Yemen, men senere vendte familien tilbage til Somalia.

– Nu er jeg dansk. Jeg hører til verden.

Jeg plejer at sige, at verden er min, siger Fouzia, der ved ankomsten til Danmark gik i gang med sit fjerde sprog.

– Da jeg gik på sprogskole sagde jeg til min danske lærer, at det er ikke nok med to timers sprogundervisning, for når jeg kommer hjem, sidder jeg bare og tænker på alle de sørgelige oplevelser, jeg havde i Somalia. Jeg tilbød derfor at arbejde gratis et eller andet sted for at bruge tiden til noget fornuftigt.

– Jeg spurgte, om jeg kunne få et par ti-mers dagligt arbejde i en børnehave, og det ordnede min lærer for mig. Det er alt-så de små børnehavebørn, der har lært mig at tale dansk. Det var jeg meget tak-nemmelig for, og børnene gik rundt og sagde, at de havde en brun tante.

– Men de danske børn havde da også brug for mig, og jeg føler et stort ansvar for den næste generation i Danmark.

Med fra Somalia og lært i danmarkEfter fem år i Område Indre By-Amager stiftede Fouzia bekendtskab med flere skoler, der havde brug for en somalisk og arabisk talende lærer. Hun fik job på den daværende Hellig Kors Skole, derefter på Valby Skole, og i 2008 kom hun tilbage til den sammenlagte Blågård Skole.

– Jeg er meget, meget taknemmelig for al den hjælp, jeg har modtaget fra kolle-ger på skolerne. Også skolelederne og mi-ne undervisere på seminariet har bakket mig meget op. Uden dem havde jeg ikke nået mit mål, siger Fouzia, der gavmildt næsten giver andre æren for det, hun selv har kæmpet for og opnået.

Har du værdier med fra dit hjemland, som har betydning for dig her?

– Det ligger dybt i mig, at jeg tager én dag ad gangen. Jeg oplever, at danskere kigger mere fremad.

– Jeg lever i dag, i går er forbi, og i mor-gen ligger åben. Når jeg vågner om mor-genen, tænker jeg den kommende dag igennem og laver en lille målsætning for dagen. Når jeg kommer hjem fra arbejde, tænker jeg på, hvad jeg har nået, hvad jeg har oplevet, og hvad der gik godt. Jeg over-vejer også, hvad der ikke gik så godt, hvad jeg skal gøre bedre. Jeg skriver som regel lidt dagbog om det.

Om den røde cirkel i hånden siger Fouzia Awala:

”Jorden er rund, månen er rund, og solen er rund.

Hvis man følger den rute, kommer man ikke på slingrekurs eller ud på vildveje i sit liv.”


har det svært og børn med særlige behov. Dem er jeg bekymret for, siger Fouzia og det samme gælder inklusionen, hvor hun peger på, at der sidder flere børn i en klasse, der har brug for særlig hjælp.

Skal vi holde op med at tale om tosprogede?– Ja, man kan bare sige skoleelever. Jeg

kender store elever, der fx er bange for, at en censor har noget imod dem, og at de derfor ikke kan komme i gymnasiet. De føler, at de har fået et negativt stempel som tosprogede på grund af det, de hører i radioen eller ser i aviserne, siger Fouzia.

– Jeg siger altid danske børn. Og når jeg har modersmålsundervisning, har jeg al-tid det danske og det somaliske flag med. Jeg siger til børnene, at det somaliske flag er jeres forældres flag, men Danneborg det er jeres.

– Jeg giver altid børnene kærlighed til Danmark. Jeg synes, vi skal være stolte af, at Danmark er det bedste land i verden. Jeg er taknemmelig over for danskere og deres tip-tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre, for de har arbejdet for os og lagt grundla-get for, at vi har det så godt i dag.

– Når jeg holder forældremøde, viser jeg somme tider billeder fra Danmark i 1700-1800 tallet, og så bliver forældrene imponerede over, hvor meget alting har forandret sig siden dengang.

– Jeg fortæller dem, at det ikke er kom-met af sig selv, men fordi danskerne har knoklet, og det skal vi blive ved med, for vi har ingen råstoffer. Vi skal læse og bli-ve så dygtige, at vi kan klare os i verden.

– Jeg oplever ikke, at der er en meget stor forskel på jeres livsstil, for jeg er op-vokset i et engelsk præget miljø i Yemen, og begge mine forældre var uddannede og havde arbejde.

Har du lært noget i Danmark, som du ik-ke har mødt så meget tidligere?

– Det vigtigste, jeg har lært i Danmark, er noget om demokrati, rettigheder, ær-lighed, vigtigheden af at give kærlighed til sin næste og at behandle dyr ordent-ligt, svarer Fouzia og tilføjer med deter-mineret stemme:

– Og er der én ting, jeg ikke glemmer, så er det at betale skat! Det skal vi blive ved med, for gennem den giver vi hinan-den meget stor tryghed og omsorg. Vores sundhedssystem betyder, at vi nærmest har ni liv.

– Jeg brænder også for kvinders rettig-heder, for over hele verden er der kvinde-undertrykkelse – selv her. Der er de synli-ge og dem, man ikke ser, som foregår in-den for hjemmets fire vægge.

nej til generaliseringerIntegrationsbarometeret viser, at tosproge-de elever klarede sig dårligere sidste år end det foregående år. Hvad er det, vi ikke gør godt nok?

– Jeg er rigtig ked af det, når jeg hører det, for der er masser af dygtige tosproge-de elever. Nogle af dem er børn, der er flygtet fra krig og som måske er analfabe-ter. De er naturligvis bagefter. Somme ti-der lægger folk vægt på de sider, hvor det ikke er så godt i stedet for at se de positi-ve. Der er forskel på børn af uddannede og ikke-uddannede forældre, og børn er ikke ens. Der er store forskelle i deres ud-gangspunkt.

Det er jo gennemsnitsmålinger?– Jeg tror ikke, at de målinger siger hele

sandheden. Jeg ved fra min skole, at læ-rerne og lederne knokler. Det kan være, at en skole et år har gode karakterer, og det næste er de dårligere. Det skifter fra år til år, og jeg bliver lidt træt af politikerne, når de kommer med de her tal. Jeg bliver så træt af de her generaliseringer.

– Helt ærligt, det er ikke kun tosproge-de elever, der har det svært. Vi har mange danske børn fra skilsmissefamilier, der

■

”Er der én ting, jeg ikke glemmer, så er det at betale min skat!

Vores sundhedssystem betyder, at vi nærmest har ni liv.”


Jeg har lært mere om Danmark og Va-dehavet, end jeg troede.

– Jeg vidste ikke, jeg kunne cykle så langt.– Der var heeeelt stille på Fanø, men der var så flot.– Det var vildt hårdt, at vi var i gang hele tiden. Vi løb og vi spillede rundbold på stranden inden morgenmaden, pyhhh... men nu savner jeg Fanø.

Mandag morgen er 8.uv tilbage på de hårde sæder ved skolebordene på Amager Fælled Skole efter en lejrskole i evigt strå-lende majsol på Fanø, og nu skal udbyttet af turen evalueres. Lærerne takker for en skøn uge med masser af oplevelser, som-mervejr og alle måltider indtaget i det fri – samt rimelig nattero. Situationen er så klassisk, som den kan være, og stemnin-gen er mættet på den dér måde, der kun opstår i kølvandet på fælles oplevelser.

– Vores lejrskole på kolonien Bavne-bjerg har været lige præcis det kvante-spring i forhold til trivslen og det sociale, som vi kender og forventer som lærere. Udover det kæmpe faglige løft, det giver rent faktisk at have stået med bare tæer og gravet sandorm og dyndsnegle i det Vadehav, der står om i geografibogen. Det er jo her, vi lærere virkelig får muligheden for at se på og arbejde med ‘det hele barn’. Og hvor er der mange af vores ele-ver, der får muligheden for at vise en

masse kompetencer, som ikke er i spil til daglig, siger historie- og engelsklærer Niels Due Bærendsen og tilføjer:

– De fagligt stærke og flittige elever, er jo ikke nødvendigvis dem, der er gode til at finde vej, organisere storindkøb og madlavning eller gå forrest i sammenhol-det i gruppen. Dér er lejrskolen en gave for de lidt ‘skæve’ elever og for os, der ar-bejder med dem.

et kig i krystalkuglenLærernes aflønning i forbindelse med lejrskoler og andre arbejdsopgaver, der in-debærer overnatning, har været en varm kartoffel i forhandlingerne mellem lærer-foreningerne og KL. Den nys indgåede af-tale siger, at der højst kan aflønnes for 14 timers arbejde pr. døgn på lejrskoler, men også at de resterende 10 timer i princip-pet betragtes som ikke-arbejdstid.

I praksis kunne det synes umuligt at gennemføre lejrskoler på en forsvarlig måde efter FSR, og i lærerkredse er det i følge flere tillidsrepræsentanter et emne, der optager lærerne og bliver debatteret på skolerne. Spørgsmålene går på, hvor-vidt lejrskoler overhovedet er mulige fra næste skoleår, og om det fra politisk side snarere er tanken, at de længere skoleda-ge og den understøttende undervisning skal dække den effekt, lejrskolerne står for med hensyn til trivsel og inklusion.

For at kigge ind i FSR-krystalkuglen har KK lavet en rundspørge til udvalgte skoler i alle otte distrikter i København, og pri-mært til skoler med en massiv inklusions-opgave. Lederne bliver spurgt, om skolens principper for lejrskoler ændrer sig efter FSR, og om andre typer undervisning kommer til at kompensere for ture med overnatning.

rundspørge til skolelederneRundspørgen blev besvaret i detaljer af otte skoleledere fra fem af distrikterne, og svarene er meget enslydende. Både ledel-serne, skolebestyrelserne og lærerne øn-sker og har planer om at fortsætte med hytteture og lejrskoler på samme niveau som nu, når reformen træder i kraft til august. Lederne understreger, at eventu-elle økonomiske udfordringer ved afhol-

lejrskoler – hvad nu?Hvordan ser det ud med lejrskoler for de køben-havnske skoleelever fremover? Er det slut som følge af arbejdstidsloven, eller overlever de som uvurderlig del af et skoleliv? KK stikker fingeren i jorden på Fanø og hos skolelederne.

–Af Morten Jensen Foto: Liva Helvig Manghezi


delse af lejrskoler er mindre væsentlige end de faglige og sociale gevinster for ele-verne:

– Generelt har vi på Ålholm Skole be-sluttet at fastholde niveauet med lørdags-skole, lejrskoler osv, som vi plejer. Og så må vi jo bare se, hvad det koster, fortæller skoleleder Michael Olesen.

Kun Skolen på Islands Brygge skærer ned ved at afskaffe lejrskolen i 0. klasse og reducere hytteturen for 2. klasse fra tre til to dage – en nedjustering der har været undervejs i flere år og derfor ikke skyldes FSR, pointerer skolens leder, Aase Ham-mer.

Oppe på Bispebjerg prioriterer Holberg-skolen lejrskoler og hytteture så højt, at man har besluttet at skrue op for frekven-sen fra næste skoleår, fortæller skoleleder Sune Schnack Rasmussen:

– Fordi vores økonomi bliver bedre, kan vi sende vores elever afsted på flere ture. Skolebestyrelsen har lige vedtaget et fremadrettet princip, der siger, at vi hol-der lejrskole på 5. og 9. klassetrin og hyt-teture i 3. og 7. klasse. Alle skolens prin-cipper er blevet gennemgået på møder i skolebestyrelsen, og holdningen er, at lejrskolerne har stor værdi i det pædago-giske arbejde.

– Meldingen fra lærerne er, at der er så meget kvalitet i samværet på lejrskoler, og eleverne oplever ting og ser Danmark, som de ellers ikke gør. De skal ud og mær-ke andre steder og andre ting, få nogle fælles oplevelser og se hinanden på anden vis end i klasselokalet.

– Jeg kan godt se rationalet med, at no-get af lejrskolernes indhold ville kunne dækkes af den understøttende undervis-ning, men hos os synes vi, at tiden er gi-vet så godt ud, og at udbyttet er stort, si-ger Sune Schnack Rasmussen.

lejrskoler og arbejdstidForårets forhandlinger om arbejdstiden i forbindelse med overnatninger er ifølge flere af lederne i rundspørgen landet ac-ceptabelt med de 14 timer, og de regner med, at lærerne også er rimelig tilfredse og vil vise sig fleksible i forhold til at stå stejlt på at kunne holde 10 timer fri i døg-net på en lejrskole:

– Aftalen lyder jo på 14 timer pr. døgn for lærere på lejrskole, og de modregnes så i den 39 timers arbejdsuge, vi får næste år, forklarer Sune Schnack Rasmussen.

– Der har jo aldrig været løn hele døg-net, og de resterende 10 timer må man flexe med, så man kan trække sig lidt til-bage, mens kollegerne er på. Jeg synes egentlig, det er faldet fornuftigt ud med hensyn til aftalen, for vi er ikke tilhænge-re af millimetertænkning eller smålighed. Det er jo den med gyngerne og karrusel-lerne, og hvis opgaven på en lejrskole har oversteget det forventelige eller det rime-lige, så er vi lydhøre over for det. Som med alle andre udfordringer, må ledelsen og lærerne kunne tale fornuftigt sammen.

Fremtiden ligger derudeLejrskolen lever – også efter at folkeskole-reformen oversvømmer hverdagen på sko-lerne – dét må være sløjfen, der kan bin-des på KK’s kig i lejrskole-krystalkuglen.

Turenes værdi for trivslen, den almene dannelse og en større horisont har ikke ændret sig ifølge skolelederne, og ople-velsen er uvurderlig, mener Peter Aksten fra Nørrebro Park Skole:

– Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis du spørger 100 voksne mennesker om deres skoletid, så ved kun halvdelen af dem, hvad deres dansk og matematiklæ-rer hed. Men de ved næsten alle, hvor de var på lejrskole henne. ■

På Fanø oplevede eleverne, at de kunne meget mere, end de troede.


Av, min finger!’Børn lærer med fingrene’, er mottoet i Skram-loteket, der tilbyder natur/teknik-faglige forløb. Skolerne står i kø til den praktiske undervisning.

Realiteten er i hvert fald, at 3. klasse ankommer på denne andendag i deres un-dervisningsforløb, der handler om elektri-ske kredsløb, loddekunst og et foredrag om elektricitetens historie og dens fore-gangsmænd.

Først bænkes alle eleverne og Per Sax-torp Jørgensen, initiativtager til Skramlo-teket, lærer og daglig leder, indleder med praktiske og faglige informationer, der binder betydningen af morseapparater i en udviklingsmæssig sammenhæng med kabel tv, elevernes mobiler, satelitter og amerikanske aflytningsmuligheder fra kablerne under verdenshavene.

Eleverne bliver fra starten inviteret ind i diskussionen, for hvorfor kan man egent-lig ringe på sin mobil og få forbindelse med en ven i Australien? Og hvorfor kan man på et øjeblik åbne en hjemmeside i Kina? Eleverne er straks med. Elektro-magnetiske bølger, statellitter, lysleder-kabler og deres egenskaber drøftes. Mu-lighederne er overvældende, og bare en enkelt lille glastråd kan i dag bære mere end 100.000 telefonsamtaler på én gang.

Per tager sin mobil frem og forbinder den til en diodelampe, der lyser over på en lille plade med batterier og ledninger og en lille sort tragt fem meter væk. Nu tænder han MP3-afspilleren i mobilen, der får diodelampen til at lyse, som får tragten i den anden ende af lokalet til at spille en Beatles melodi. Den lille lyskegle fra den ene væg omdannes til lyd på den anden væg, og når Per dækker lysstriben med sin hånd stopper musikken. Det er den rene magi, og alle øjne og ører står på stilke.

det levende ord og elevforsøgI den første time skal halvdelen af klassen lodde med Per Saxtorp, og den anden halv-del skal til foredrag med lærer Yvonne Herguth Nygaard, ansat for to år siden som afløser for med-initiativtageren til stedet, der er gået på pension.

Hvordan får man fjorten piger og dren-ge i 3. klasse til at sidde stille en time og høre foredrag om elektricitet og dens hi-storie? Det lyder svært, men det går helt af sig selv inde hos Yvonne Nygaard, der starter med Thales for 2.500 år siden, in-

Skramloteket i Norgesgade er et af de få steder, hvor medarbejderne ikke bryder

hovedet med udsigt til den nye folkesko-lereform, for her har devisen altid været, at eleverne skal ud af klasseværelset, ud i deres værksted på Amager, have oplevel-ser og aktivere fingrene i praktisk virk-somhed, der efterfølgende kan løftes til mere teoretisk forståelse.

Det er netop, hvad der skal ske i dag, hvor 3. klasse fra Valby Skole har taget tu-ren til bygningen, der tidligere rummede en telefoncentral. Klassen er her fra man-dag til onsdag og er altså en af de heldige, for Skramloteket modtager hvert år dob-belt så mange ansøgninger om et under-visningsforløb, som de har kapacitet til.

En bjældeklangagtig klokke bimler, og man kan være i tvivl om, hvorvidt den er antik og indgår i Skramlotekets samling, eller om den er en af skrammelfolkenes innovative hittepåsomheder.


Alle elever er optaget af deres kredsløbs- og kunstlodningsopgave.

SKRaMLOTEKET

Diodelampen sen-der lys til modtage-ren på den modstå-ende væg...


troducerer diverse teorier gennem tiderne og kuriøse vildveje som dyreelektricitet og fører os frem til nutidens varelager i Silvan.

Hun veksler mellem at tegne et kort portræt af de videnskabelige foregangs-mænd, fortælle om deres opdagelser kryd-ret med sjove anekdoter og lægge små forsøg ind, så eleverne bliver aktive delta-gere i lektionen.

Av, min fingerEfter en halv times pause mødes alle i værkstedet for at arbejde med hver deres projekt: at konstruere en træplade med en figur loddet af kobbertråd, der tjener som kredsløb for et par kulørte lamper, der blinker festligt.

Først har eleverne tegnet en skitse af fi-guren og fået demonstreret forskellige tænger, der egner sig til at bøje kobber-tråd. Udfordringen ligger i at få figuren til at tjene som kredsløb for strømmen og lægge lodningerne de rigtige steder. Hel-digvis er der to lærere med fra Valby Sko-le, for der er brug for alle fire voksne til at svare på spørgsmål og formidle problem-løsninger.

Der er travlhed ved de 18 loddepladser, og ind imellem må en skitse tages op til revision, for en arm for eksempel, der stit-ter ud i luften, bidrager ikke til det elek-triske kredsløb.

Ind imellem høres et ’av’, når en elev har glemt, at kobbertråden er varm, eller når hammeren rammer en finger i stedet for kobbersømmet. Men ellers er sikker-heden i top i værkstedet med alle dets ventilationsrør i meget stor diameter, punktudsugninger og beskyttelsesbriller.

hands on og nye ordElevernes klasselærer Pia Olsen fortæller, at hun har arbejdet med strøm hjemme i klassen, og det indgår i hendes årsplan, men der er brug for fagpersoner for at give emnet den rette naturfaglige tilgang og binde teori og praksis sammen.

– Her i Skramloteket er der mange flere muligheder, end vi har på skolen, og det betyder, at vi kan fange alle eleverne – de er virkelig optaget af det, der foregår.

– Jeg ser flere af de stille elever blom-

stre op og ind imellem tage føringen. Ele-verne arbejder også sammen i nye kon-stellationer, end de plejer på skolen, for-tæller Pia, der gætter på, at nogle elever har lært mindst halvtreds nye ord i dag.

– Det betyder rigtig meget for mange elever, at de rører ved materialerne og ar-bejder med værktøjet. Her er der tid og ro til fordybelse og ikke mindst flere voksne til at guide, fastslår Pia Olsen. ■

Yvonne Nygaard fortæller om Michael Faraday 1791-1867.

har modtaget KlF’s hædersprisSkramloteket blev oprettet for en halv snes år siden af naturfagslærer Per Saxtorp Jørgensen, der dengang var på Hyltebjerg Skole, og hans tekniske åndsfælle, pædagog Ivan Helsinghof, der slog sine arbejdsmæssige folder i københavnske fritidsinstitutioner. Ivan gik på pension for to år siden og Yvon-ne har nu overtaget hans plads i Skram-loteket.

Med snilde og flid havde Per og Ivan gennem årene samlet en masse teknisk skrammel, deraf navnet. Sideløbende udviklede de en teori om, at børn og unge skal lære naturfag ved at arbejde med materialerne og fremstille genstan-de i langt højere grad, end det er muligt på kommunens skoler.

Per Saxtorp Jørgensen og Ivan Hel-singhof modtog i 2007 Københavns Lærerforenings hæderspris, Den Gyldne Pegepind, for deres idé og realisering af Skramloteket.

– og lyset omdan-nes til en Beatles- melodi fra højtale-ren.

Et kunstnerisk kredsløb med lod-ninger.


Skramloteket har eksisteret i ti år og er ifølge initiativtager til stedet, Per Sax-

torp Jørgensen, et praktisk natur-teknik-værksted.

– Vi fortæller nogle historier om blandt andet teknologi og den måde, naturviden-skaben har udviklet sig på med særlig fo-kus på elektricitet. Det vigtigste for os er, at eleverne laver noget praktisk her.

– I dag har vi et ret professionelt elek-tronikværksted med helt unikke loddefa-ciliteter med 18 arbejdspladser og meget godt værktøj, så elever kan få en reel op-levelse af, hvad det er at arbejde med den slags ting.

– Moderne teknik er nok i virkeligheden robotarbejde, men jeg tror, at de fleste in-geniører og andre teknikere har siddet og blever fascineret af en loddekolbe og de muligheder, der var for at sætte forskelli-ge komponenter sammen og få ting til at virke, siger Per Saxtorp der gerne vil se Skramloteket som et ’fascinationsværk-sted’ for eleverne, for hos dem vil han sammen med lærer Yvonne Herguth Ny-gaard tænde en interesse for naturfag.

– Vi giver eleverne en positiv anderle-des oplevelse, som de kan koble senere læring på. De får en basis, der kan gøre dem klar til at arbejde videre og lære me-re, siger Yvonne Nygaard.

de har selv klunset det mestePå hylder og i skabe rummer Skramloteket alle tænkelige mekaniske apparater, der viser, at stedets voksne gennem årene har udlevet de mest initiativrige egenskaber for containerakrobater. Højdepunktet var, da Danmarks Lærerhøjskole i 2004 nåede et absolut lavpunkt, hvor hele fysik og ke-miafdelingen blev nedlagt. Det var ifølge lærerne i Skramloteket en katastrofe for kemi/fysikfaget.

Dengang kørte Skramlotekets ansatte læssevis tekniske remedier, apparater og tillige herlige skabe med glaslåger fra Em-drupvej til Norgesgade. Blandt scoresuc-ces’erne var rene museumsgenstande, der nu indgår som forundringsskabere og ud-gangspunkt for beretninger om videnska-belige landvindinger gennem tiden.

Meget er i brug i undervisningen, andet er mere udstillingsgenstande fx den rig-holdige samling af telefonapparater fra oldemors tid til i dag.

Teknik som fascinationsskaberSkramlotektets særlige fortrin er, at ud-styret er langt bedre og større en det, man har til rådighed i et natur/teknik-lokale ude på skolerne. På spørgsmålet om Skramlotekets to lærere også tager ud på skolerne med deres undervisningstilbud, svarer Yvonne Nyegaard:

– Vi er naturligvis bundet til lodde-værkstedet, så det er mest i forbindelse med udstillinger og konferencer, at vi ta-ger ud af huset. Men vi har haft et par samarbejdsprojekter på Billedskolen i Tvillingehallen. Og vi tager altid ud og er med ved arrangementer, hvor vi kan vise noget sejt naturfag, og Per tilføjer:

– Siden 2004 har vi deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestivalen, og vi har også stort set hvert år modtaget sponseringer til at lave særlige forløb. Vi har lavet lang-bølgeradioer et par gange, en sender der trådløst kan morse til en langbølgeradio og en flagermusdetektor.

– En stor succes var en skattejagt med teleslynge på Amager Fælled, hvor vi hav-de gravet store spoler ned i jorden, der ud-sendte dyrelyde, og så havde vi lavet en minesøger, der kunne opsnappe dyrelyde-ne. Det var tre 2. klasser, der deltog, og det


SKRaMLOTEKET

der er for meget pisk og for lidt gulerod

Lærerne i Skramloteket har klunset flittigt og gjorde det helt store kup, da Lærerhøjskolen fik nedlagt fysik- og kemiafdelingen. Det er hån-dens arbejde, der skaber interessen, og eleverne får selvfølgelig deres kreationer med hjem.

Både piger og dren-ge går op i lodning.


var fantastisk. Det var øsende regnvejr, og ungerne kartede allesammen rundt. Hel-digvis havde vi et par ruller store plastic-sække, der kunne blive til regnfrakker – men børn er jo ligeglade, bare det er sjovt nok, fastslår Per Saxtorp.

håndværket skaber interessenHvert år oplever vi, at vores undervisnings-forløb er eftertragetede. Der bliver hurtigt fyldt op, og mange er på venteliste.

Yvonne oplever somme tider, at piger siger til hende, at det er dejligt at se, at damer også kan være optaget af naturfag – at det ikke kun er mandlige naturfags-nørder.

– Fint at blive oplevet som rollemodel, men jeg tror også, at naturfag er blevet gjort til noget meget svært tilgængeligt. Folk tror, at man skal være særlig klog og nørdet for at kunne det, men det håber jeg, vi er med til at pille ned, siger Yvon-ne, og Per tilføjer:

– Interessen vækkes ved, at man selv kommer ud og laver noget praktisk. Ivan (medstifter af Skramloteket, nu pensione-ret) var oprindeligt maskinarbejder og iv-rig radioamatør, og jeg var værktøjsma-ger. Interessen for overhovedet at forstå, hvad der foregår, kom fra vores håndværk – at undersøge hvad materialer gør, når man arbejder med dem, og så reflektere over det – gad vide hvordan det her hæn-ger sammen, og senere opleve en glæde ved at læse om det og forstå, hvad der sker.

I dag oplever Per nærmest samfundet som en ’sort box’, hvor næsten alt er com-puterstyret, krypteret og utilnærmeligt.

– Hvis man kommer udefra og kigger på forskellige teknologier, så er de meget svære at nærme sig. Man kan godt tænke, at jeg kan ikke lave noget, for alting er jo lavet i forvejen.

– Vejen til forståelse er at tage fat på noget mere simpelt. Vi forsøger at skabe en indgang, så eleverne tænker, det er er godt nok spændende, og samtidig have oplevelsen af at kunne noget med det, si-ger Per og fortsætter:

– Vi har en linje i vores gæstebog, som en pige i 7. klasse skrev. Den har jeg aldrig glemt, hun skev: ’Jeg lavede noget, jeg ik-

ke troede, jeg kunne’. – Den blev jeg glad for. Og vi ser det

dagligt. Mange elever spørger bekymret, om de mon kan nå at blive færdige med deres ting. De får altid det med hjem, som de laver her, for det er en sikker vinder. Hvis vi glemmer at sige det i vores indled-ning, så får vi altid spørgsmålet. Får vi det med hjem?

For meget pisk, for lidt gulerodPer Saxtorp har erfaret, at det betyder meget, at eleverne får deres selvproduce-rede remedier med hjem.

– Hvis jeg skal være lidt kritisk over for den skoledebat, vi har haft de senere mange år, er det, at jeg synes i den grad, man har husket at bruge pisken og i den grad glemt at bruge guleroden. Det er trist.

– Jeg er sikker på, at glade børn lærer bedst, og man er nødt til at gå efter deres fascination og lyst. Det er faktisk ikke så svært, for børn er i almindelighed videbe-gærlige, og Yvonne Nyegaard tilføjer:

– Her har vi tid til fordybelse, vi har tid til at undersøge stofferne, og vi har tid til at undre os over et morseapparat. Den tid til opdagelse mangler tit i de 45-minut-ters lektioner på skolerne. ■

”Næsten alt i sam-fundet er computer-styret, krypteret og utilnærmelig, så ve-jen til forståelse er at tage fat på noget mere simpelt,” me-ner Per Saxtorp.

En af Skramlotekets faste beboere.


Tosprogede elever klarer sig ikke godt nokPå KLF’s konference om tosprogede elever var der kraftige opfordringer til lærerne, skole-lederne og forvaltningen.

KonFerenCe: ToSProGede eleVer

Vi gør en hel del, men gør vi nok? spurgte KLF-formand Jan Trojaborg

som indledning til den konference om indsatsen for tosprogede elever, som Kø-benhavns Lærerforening arrangerede i maj. Længe har de tosprogede elever op-nået for små resultater, hvad senest BUF’s Integrationsbarometer har dokumenteret. Det viste en klar tilbagegang for tospro-gede elever i karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangprøve (KK 4/14).

Han omtalte en række af de initiativer, som BUF gennem årene har taget, men de rykker ikke. Der er fx stadig betydelige pro-blemer med tosprogede drenges skole-gang og frafald på ungdomsuddannelser-ne. Han efterlyste midler til efteruddan-nelse af lærerne og en stærkere beman-ding af tosprogsområdet i forvaltningen.

– Ude på skolerne skal vi være mere ambitiøse – der er vist for meget pigesko-

le over feltet. Vi er gode til mellemgrup-pen, men svage i forhold til top og bund, sagde han.

Tidlig indsats og højere kravBørne- og ungdomsborgmester Pia Allers-lev sagde i sit indlæg, at der er mange indsatser, men at vi åbenbart endnu ikke har fundet den helt rigtige. Der er sprog-stimulering, da2, modtageklasser, køben-havnermodel og modersmålsundervis-ning. BUF bruger 200 mio. kr. til sprog og integration, noget virker, andet i mindre grad, men hun fastholdt under alle om-stændigheder to veje: efteruddannelse og støtte til lærerne og tidlig indsats i insti-tutionerne. ”Jo tidligere, desto bedre re-sultat”, fastslog Pia Allerslev.

Hun understregede også behovet for et tættere forældresamarbejde, skole-hjem-samtaler i hjemmene, tvungne hytteture, at vi lægger vægt på læringsmål, og at vi holdningsmæssigt skifter fra ’det er synd for’ til at presse tosprogede elever med faglige udfordringer og høje forventninger.

Brug for central og faglig ekspertiseHvordan organiseres indsatsen over for tosprogede elever i København, Danmark og det øvrige Europa? Decentralisering fra forvaltning til de enkelte skoler er en bøl-ge, der siden 1980erne har spredt sig ud over hele Europa, og den udvikling belys-te Tore Bernt Sørensen, cand.pæd.soc. og phd. studerende, University of Bristol.

Der er tale om globale tendenser, hvor der sideløbende med decentraliseringen oprettes et statsligt system af kontrolme-kanismer fx nationale test. Tore Sørensen mente, at positiv udvikling ikke kan for-ventes fra staten, men at den skal komme fra lokale initiativer. Skolerne ligger nu i indbyrdes konkurrence, hvilket skulle for-bedre kvaliteten, men samtidig medfører det en fragmentering af indsatsen, der underminerer udvikling.

På tosprogsområdet decentraliserede BUF i 2010 ved at nedlægge den centrale ekspertise i Kontoret for Integration og Mangfoldighed, og det mente oplægshol-deren, var en dårlig beslutning, for områ-det blev simpelthen lagt dødt. Han men-te, at decentralisering kan være godt på

–

Tore Bernt Sørensen mente, at den kommunale forvaltning skal være med til at sikre skolernes praksis gennem overvågning af ressourcefordeling, pædagogisk vejledning, koordination af net-værk og samarbejde mellem aktører på tværs af skoler.



skoler, der har opbygget en faglig kapaci-tet, men på de andre skoler sker der så in-genting på området.

– Der er brug for en faglig vagthund, og det er helt afgørende for tosprogsområ-det, at der er øremærkede midler, for el-lers bliver pengene brugt på andre ting, fastslog Tore Sørensen.

Han pegede også på, at hvor da2 tidli-gere var et specialiseret særligt fag, er der sket en almengørelse ud fra tanken om, at alle jo skal arbejde med tosprogede elever. Dermed er der sket en forfladigelse af fa-get, men eleverne har netop brug for sprogpædagogisk ekspertise. I stedet for den sætter man i København ind med so-cialpædagogiske træk som fx elevforde-ling gennem københavnermodeller.

ver, er der rigtige og forkerte svar. Lærer-ne skal være mere proaktive og måske forberede samtalestof med en klasse hjemmefra. De skal give definitioner på nøglebegreber og tage ansvar for, at der findes rigtige svar og ikke stille sig til-freds med mindre, fastslog hun.

AktionsforskningsprojektKonferencen blev afsluttet med et indlæg af Lone Wulff, lektor ved UCC og forsk-ningsmedarbejder ved ’Tegn på sprog’ – et aktionsforskningsprojekt der er beskrevet i et interview med lærer Maj Engelbrecht, Blågård Skole, – se KK 2/2014 og video på klfnet.dk

En pointe ved projektet er, at det ud-nytter den sproglige diversitet i klassen og inddrager alle elevernes sproglige kompetencer på alle sprog.

– Når vi fortæller eleverne, at deres for-skellige sprog er en stor ressource, bliver de interesserede og vil gerne dygtiggøre sig sprogligt og kommunikativt, sagde Lo-ne Wulff og understegede, at det er vigtigt at positionere både elever og deres sprog i positive rammer. Fra at tosprogethed træk-ker problematiske associationer med sig, skal de gøres til positive kompetencer.

– Sprog og identitet er tæt forbundne, og derfor er det vigtigt ikke bare sprogligt, men også af hensyn til selvværd, sociali-tet og position at vægte det positivt.

Maj Engelbrecht fortæller i KK-artiklen, hvordan eleverne både bliver mere moti-verede og dygtigere, når de trænes til at arbejde bevidst med læringsstrategier.

Også Lone Wulff understegede vigtig-heden af at fastholde sprogpædagogikken på højt niveau – derfor beklageligt at da2 er nedlagt som liniefag – for korte main-stream-kurser på 15 timer er ikke til-strækkeligt for at klæde lærerne på til at forbedre de tosprogede elevers faglige re-sultater. ■

Mangfoldighed prægede deltager-ne i konferencen om tosprogede elever.

– Der er brug for begge dele, både soci-alpædagogsk og i høj grad også sprogpæ-dagogisk indsat, fastslog han og opfordre-de skolelederne til at sætte handling bag.

Mere kant og præcision påkrævetPædagogisk sprogforsker, phd. Anna-Vera Meidell Sigsgaard, UCC, beskrev hvordan man kan arbejde med såkaldte skolesprog, altså terminologi i fagene som i matema-tik og dansk. Gennem videoindslag de-monstrerede hun, hvordan spørgsmål og svar mellem elever og lærere kan præcise-res og nuanceres til gavn for elevens sprog-lige og faglige udvikling. Det viste sig gen-nem eksempler, at der er en lærertilbøje-lighed til at stille sig tilfreds med upræci-se svar eller undlade at give klar tilbage-melding ved bare at stille et nyt spørgsmål.

– Også når det gælder tosprogede ele-

”om tosprogsområdet i København:• Alt er overladt til den enkelte skole.

• På administrativt niveau er områ-det lagt død, og det forplanter sig til skolerne.

• Det flytter jo ikke noget i hverda-gen. Hvis man skal flytte noget, skal man ud og have fat i de mennesker, der skal flytte noget.” Tore Bernt Sørensen

Pædagogisk sprog-forsker, phd. Anna-Vera Meidell Sigs-gaard, UCC, opfor-drede lærerne til at kræve rigtige svar og ikke tage til tak-ke med mindre.


En gruppe forældre følger forventnings-fulde efter skoleleder Robert O’Brien,

der stolt viser den ene klasse frem efter den anden på kommuneskole 75, The Emily Dickinson School, i New York.

I en 5. klasse er de ved at diskutere hi-storien om Moby Dick, som de lige har læst.

– He looks like a monster, svarer en dreng på et spørgsmål fra læreren.

– Como un monstro, retter han sig selv.

Drengen har engelsk som modersmål, men i dag taler de spansk i klassen, som de har gjort det hver anden dag siden børnehaveklassen.

Det er netop derfor, forældrene er kom-met for at se skolen. De fleste taler ikke selv spansk, men vil gerne have, at deres børn lærer to sprog og to kulturer at ken-de.

– Vi forventer, at alle børn i klasserne bliver tosprogede. Det er som at give sit barn en gave, siger skolelederen.

De er dog ikke kommet for at blive over-bevist om, hvorvidt det er en god idé med undervisning på to sprog. Spørgsmålene fra forældrene efter rundvisningen hand-ler næsten udelukkende om, hvordan de kan sikre deres børn en plads i en af sko-lens tosprogsklasser, selv om de ikke bor i skoledistriktet og ikke selv taler spansk.

– Det er blevet fantastisk populært, si-ger skolelederen, der ikke kan love foræl-drene, at de kan få deres barn på skolen, fordi søgningen er så stor.

Bevidst tilgang til sprogSå går rundturen videre og Robert O’Bri-en åbner døren til en tredjeklasse, der har tema om bondegårdsdyr. Her sidder ele-verne på gulvet, mens en gruppe er i gang med at definere ordet ’kalv’.

– Det er navnet på et dyr, når det er barn. Når en ko er lille, er det en kalv, har gruppen skrevet i deres forklaring, der projiceres op på væggen.

En elev på gulvet foreslår at skifte ordet ’ko’ ud med ’dyr’, fordi der også er andre dyr end køer, der bliver kaldt kalve, når de er små.

Det giver diskussion i klassen, men det er op til gruppen selv, om de mener, at forslagene gør deres definition bedre.

Det er en vigtig del af undervisningen at gøre eleverne bevidste om sproget ved at arbejde med definitioner af ord og træ-ne eleverne i at gøre dem så specifikke som muligt. Det er ekstra nødvendigt, når alle ikke har det samme modersmål.

Nogle gange er de engelsksprogede for-ældre bekymrede for, om det går ud over deres børns sprog at gå i en tosprogs-klasse, fortæller Robert forældregruppen, der spidser ører.

Et ekstra sprog er en gave jeg gerne vil give mit barn

tekst og foto: Journalist Maj Carboni

Ressourcestærke forældre står i kø for at få de-res barn ind i tosprogsklasserne på kommune-skole 75 i New York. Her foregår undervisningen hver anden dag på spansk og hver anden dag på engelsk.

TO LIgEVÆRDIgE SPROg I KLaSSEN

Et stigende antal forældre ønsker, at deres barn går i en tosproget klasse. ”Min datter synes det er sjovt, og jeg synes, det er fanta-stisk,” siger en mor.


– Vi oplever ikke, at det gør nogen ne-gativ forskel. Tværtimod, så forbedres de-res engelske sprog ofte i forhold til jævn-aldrenes. Vores undervisningsmetoder udvider også de engelsksprogede børns sprog, svarer han selv.

Glade forældreI forældrerådets kontor på skolen, sidder Jen Zunt og Pojana Kessopa og sludrer.

Jen er en af de forældre, der har valgt at sætte sit barn i en spansk-engelsk klasse på trods af, at ingen af forældrene taler andre sprog end engelsk. Nu går datteren i 3. klasse, og både mor, far og datter er begejstrede, fortæller hun.

– Nu kan min datter forstå, hvad der bliver sagt på gaden på spansk. Hun synes selv, at det er rigtig sjovt, og jeg synes det er fantastisk, at hun lærer et andet sprog at kende så godt, at hun kan få gavn af senere i livet. Jeg tror, det åbner mulighe-der for hende, når hun skal finde et job.

– Samtidig tror jeg, at det er en god øvelse for hjernen at blive undervist på flere sprog. Lidt ligesom at det kan træne hjernen at spille skak, siger Jen Zunt.

De to mødre ser også en stor fordel i, at deres børn lærer forskellige kulturer at kende gennem skolen. På Public School 75 lægger de nemlig også stor vægt på, at eleverne bliver fortrolige med de kulturer, som de to sprog repræsenterer.

Eleverne læser blandt andet spansk-sproget litteratur, og der er indført for-skellige traditioner fra Sydamerika, ek-sempelvis mexicansk haloween. For Poja-na Kessopa giver det hendes barn mulig-hed for også at vokse op med sin fars kul-tur. Han er nemlig oprindeligt fra Mexico. Men også Jen Zunt er glad for de flerkul-turelle arrangementer på skolen.

– Min fornemmelse er, at børnene åb-ner sig for verden. De lærer, at folk er for-skellige, men at vi godt kan leve sammen. Jeg tror, de bliver bedre til at kommunike-re på tværs af kulturer, som jo er en vigtig egenskab nu om dage, siger hun.

eleverne bliver ligestilledeSkoleleder Robert O’Briens erfaring er, at de spansktalende elever i tosprogsklas-serne generelt klarer sig bedre fagligt og

trives bedre end tosprogede elever i andre klasser.

– Fagligt er det en fordel for eleverne, at de kan få støtte på deres modersmål. De engelsksprogede elever taler ikke helt perfekt spansk i begyndelsen, ligesom de spansktalende ikke taler perfekt engelsk.

– På den måde kan de skiftes til at være på sproglig hjemmebane og hjælpe hin-anden, siger han.

Specialuddannede lærereHvis man skal have gode resultater med tosprogsklasser er det dog ikke nok alene at undervise på to sprog, understreger skolelederen.

– Hvis det skal blive en succes, er det afgørende, at lærerne er uddannet til at undervise i to sprog og engelsk og spansk som andetsprog, siger Robert O’Brien.

Helst skal alle lærere være tosprogede selv. Som minimum skal i hvert fald en af klassens lærere have spansk som moders-mål for at give eleverne nogle gode rolle-modeller, mener han.

Skolelederen opfordrer desuden alle lærerne til at udvikle deres eget pensum og en stor del af undervisningsmaterialet. Dels fordi der endnu ikke er lavet tilstræk-keligt undervisningsmateriale med tekst på både spansk og engelsk i de forskellige fag. Dels fordi han mener, at det er nød-vendigt, at lærerne målretter undervis-ningen til netop deres klasse, så alle ele-ver bliver mødt på deres niveau og får ud-viklet deres særegne talenter.

Lærerne arbejder tæt sammen i teams om klasserne, og de er ofte flere lærere i klassen ad gangen. Ud over faglærere med forskellige modersmål er der også special-lærere tilknyttet de elever, der kræver ek-stra støtte. Der er også tilknyttet en del lærerstuderende som ekstra hjælp, så der er mulighed for at dele eleverne op i min-dre hold indimellem.

Tilbage hos de nye skoleforældre er in-teressen for at få deres børn ind på skolen kun steget efter rundvisningen.

– Nu håber jeg bare, at min søn kan komme ind. Jeg er sikker på, at det vil give ham gode kort på hånden i forhold til fremtidens arbejdsmarked, mener en mor. ■

”Vi forventer, at alle børn i klasserne bliver tosprogede. Det er som at give sit barn en gave,” siger skolelederen.


Miljøtjenesten i København har været med til at sætte uddannelse og ind-

dragelse af børn og unge på dagsordenen i Bruxelles. Under Green Week 3.-6. juni blev europæiske elevers anbefalinger til, hvordan børn og unge kan inddrages i den grønne by-omstilling overrakt til EU-kommissærerne Connie Hedegaard og Ja-nez Potočnik, samt børne- og ungdoms-borgmester Pia Allerslev i Bruxelles.

elevers innovative løsningerEleverne har sammen med By X, Skolen ta’r Skraldet og Energi- & Vandværkste-det fra Miljøtjenesten i København kort-lagt deres lokalområde for grønne områ-der, affald og sikre skoleveje ved inter-views, registrering og affaldsindsamling.

Gennem en innovativ proces har ele-verne herefter fundet ideer til løsninger og bygget prototyper af deres ideer, som sammen med anbefalingerne kunne frem-vises med begejstring til kommissærer og borgmestre.

Det var en glad EU-klimakommissær Connie Hedegaard, der hørte på elevernes løsninger og modtog anbefalingerne:

– Jeg tror, at I ved at arbejde med dette projekt har lært nogle sandheder, som I nu er i stand til at videreformidle, sagde Connie Hedegaard.

Også borgmester Pia Allerslev roste det arbejde, eleverne har udført:

– Når eleverne kommer igennem By X, har de lært om byplanlægning og design-processer, det giver dem mulighed for at tage ansvar for deres egen skole og lokal-område.

Også EU miljøkommissær Janez Potoč-nik kunne nikke anerkendende til, at børn og unge er de virkelige eksperter, når det gælder deres egen fremtid:

– I er en inspiration for os voksne, selv om det i virkeligheden er os, der burde in-spirere jer børn og unge. Mærkeligt, men sådan er verden nu engang. Så der er sta-dig et håb, et voksende håb i den befolk-ning der vokser op nu, sagde EU’s miljø-kommissær.

Elevernes anbefalinger blev givet videre til Bristol, som næste år er European Green Capital, med et ønske om, at de vil arbejde på at gøre uddannelse og inddra-gelse af børn til en del kriterierne for et vinde European Green Capital Award, samt sprede den københavnske idé om uddannelsespartnerskaber på tværs af sektorer og fag. ■

Københavnsk miljøundervisning sætter dags-ordenen i Bruxelles for involvering af børn og unge i den grønne omstilling.

BU-borgmester Pia Allerslev, klimakommissær Connie Hedegaard og miljøkommissær Janez Potočnik tog imod eleverne.

Af Jesper Steenberg, leder af Energi- & Vandværk- stedet

pres

sefo

to

Green Week – Green Capital • Anbefalingerne er et resultat af et seks måneder langt inddragelsesprojekt med elever fra Europaskolen 1 i Uccle. Elever-ne har arbejdet hands-on med grøn mo-bilitet, grønne byområder og affaldspro-blematikker. • Miljøtjenesten er et tværforvaltnings-samarbejde med det formål at etablere uddannelsespartnerskaber sammen med relevante parter i københavnsområdet fra NGO’er til store forsyningsselskaber. • Projektet indgår i fejringen af, at Kø-benhavn har vundet Green Capital Award 2014.• Læs mere om Green Week i Bruxelles og om Sharing Copenhagen her: http://press.soeuropean.eu/• Eller se videoen fra overrækkelsen og fra undervisningsforløbet på henholds-vis:www.youtube.com/watch?v=DF8XDxFylgM&feature=share og http://www.yout-ube.com/watch?v=4aoJZ24oMmU

Fokus på miljø


I begyndelsen af juni markerede KK’s medarbejdere bladets snarlige 106½ års

fødselsdag 7. juli – med måske også den kommende nedlæggelse i baghovedet.

Aftenens højdepunkt var optagelsen af et gruppebillede, hvor alle medvirkende tog opstillig på Koloniernes trappe ud mod haven. Fotograf Kaare Smith, der blandt andet har dækket de senere års ge-neralforsamlinger, styrede optagelsen.

Blandt deltagerne var der nogen be-kymring ved udsigten til, at man skulle

være 13 til bords, men de blev beroliget af, at 6 af de 13 har været fast tilknyttet bladet gennem 20 år eller mere. Eneste fuldtidsansatte har redaktøren været, mens alle andre har været med som dedikerede freelancere. Endnu andre har været med i perioder, og heldigvis er der kommet nye til.

Den afgående redaktør startede som konstitueret i jobbet i august 1994. Den-gang blev redaktøren valgt ved urafstem-ning blandt foreningens medlemmer, og han skulle gennem to valgrunder før han endelig var valgt til posten i november samme år.

Nogle år senere blev redaktøren ansat i foreningen. Nyansat webredaktør Jan Klint Poulsen var også med, da KK-folkene sag-de farvel – og goddag til ham. ■ pg

KK-folkene siger farvel

Folkene bag KK, stående i bagerste række fra venstre: Grafiker Martin Savery, fagjournalist og lærer Morten Jen-sen, tegner Niels-Vilhelm Søe, journalist Maj Carboni, webredaktør Jan Klint Poulsen, skribent Margit Schaleck, tegner Jesper Fasterholt og fotograf Kaare Smith. Forreste række fra venstre: Korrekturlæser Frank Kirdorf, redaktør Peter Garde, skribent Tonny Hansen, skribent Lasse Hammer og skribent Peter Høstved.

kaar

e sm

ith

Med dette sidste KK siger vi held og lykke med den digitale fremtid.


KoMMenTAr

Ved dette sidste nummer af KK er det som ved den sidste dans – man står

tilbage med blandede følelser. Glæde og taknemmelighed over intimiteten, mens vemod og usikkerhed samtidig melder sig, når en ny dag bryder frem.

Fra første færd i 1908 lød det stolte budskab i Københavns Kommuneskole ’Vi har som stand vundet mæle’, og det har vi sandelig fået i alle de mange omtumlede år. Det er her debatten er foregået, hidsigt og hadsk til tider, de fleste år livligt og engageret.

Fra 52 til 10 numre13 mandlige og 8 kvindelige redaktører har trådt dansen fra begyndelsen med 52 udgivelser pr. år til nu, hvor der er tale om en art slowfox med 10 årlige magasin-udgivelser.

KK har lige som dansemoden tilpasset sig tiderne og de teknologiske mulighe-der. Det kan læses i det flotte 100 års ju-bilæums festskrift, der udkom i nr. 1 i 2008.

Det i vores øjne progressive har til tider haft trange kår, men der er også eksem-pler på mod og kvindehjerte. Således for-svarede KK’s redaktør Inger Moe i bladet modigt den ugifte skoleinspektør Inger Merete Nordentoft, da hun i 1946 kom i den offentlige vridemaskine, fordi hun ik-ke ville oplyse navnet på faderen til hen-des barn. Den værdsatte journalistiske frihed har vist sin værdi med medlems-valgte redaktører og senere frihedsbrev.

I nyere tid har der været flotte eksem-pler på modig journalistik, fx da bladet afdækkede tosprogede læreres belastende arbejdsforhold og skimmelsvampesagen på Sankt Annæ Gymnasium, der førte til en bevilling på 10 mio. kroner.

Udstillingsvindue for vores arbejdeBladet har i de sidste tre årtier blandet

fagpolitisk stof med reportager og omtale af pædagogisk udvikling på de københavnske skoler i smukt lay-out og med fine tegninger og fotos.

KK har dermed været et udstillings-vindue for det spændende arbejde, engagerede lærere og børnehaveklas-seledere og andre har udført. Det er derfor også blevet læst flittigt af politi-kere og forvaltning.

Altid vil vi mindes disse gode erfa-ringer og værdier, som vi i takt med ti-den og økonomien sammen med de nye digitale muligheder nu skal give mæle på vores hjemmeside, så den bliver lige så inspirerende og uundværlig, som det-te blad har været i samfulde 106 år.

Til sidst skal der lyde en meget, meget stor tak for en enestående indsats i 20 år til Peter Garde, der nu danser af som den længst residerende redaktør i forenin-gens historie. ■

den allersidste dansAf formand Jan trojaborg, KK’s redaktør 1990-94

Lærer Saida Ander-sen offentliggjorde en del af sin lærer-dagbog i KK.

Efter omtale i KK blev der bevilget 10 mio. kr. til bekæm-pelse af skimmel-svamp på Sankt Annæ Gymnasium.


KoMMenTAr

Tak for turen

Tak til jer, der sendte mig af sted på denne lange rejse med KK. Det har

været sjovt, til tider lidt hårdt og meget lærerigt. Jeg har mødt mange store men-nesker ude på skolerne, hørt om glæder og sorger og frem for alt mødt det særlige lærerengagement, der tegner en rød tråd i mange læreres forhold til deres job.

I sidste KK mødte vi fysiklæreren, der har skabt sit eget personligt prægede rum med faglighed, gode arbejdspladser for eleverne, teknisk museum oven på skabe-ne og inspirerende laboratoriestemning. Og når han er på indkøb i supermarkedet, har han hele tiden øje for, hvad han kan tage med til fysikundervisningen og der-med give eleverne en hverdagsagtig na-turfaglig oplevelse og erkendelse om den nære verden.

Han er ikke den eneste. Der er mange af hans slags, som har levet med en delvist selvforvaltet arbejdstid og derfor haft det ene hjul i lærersporet uanset hvor og hvornår. Det skal, så vidt vi forstår, være slut nu.

Også i dette sidste KK lyser den måde, lærere lever med deres job ud af de med-virkende. Jeanette der indtil sit uheld le-vede og åndede for sin børnehaveklasse og skole, Skramlotekets innovative lærere der for ti år siden opfandt deres eget pæ-dagogiske koncept, som københavnske skoleklasser siden har stået i kø for at væ-re med i, og somalisk fødte Fouzia (tryk på zi) der insisterer på at bygge bro mel-lem forskellige mennesker og deres bag-grund. Alle er de repræsentanter for den store personlige drivkraft, som hidtil har karakteriseret lærere, der tager ansvar.

Det bliver desværre nok op ad bakke for denne enestående indstilling til jobbet, efter at landets lovgivere har lagt lærerne i fortidige arbejdstidslænker. Demokratiet er antastet, selvforvaltningen undermine-ret, brugbart rum for refleksion og forbe-redelse fjernet, og ansvaret og bestemme-

– så ville de ære og elske de mennesker, der tager hånd om deres børns opvækst og uddannelse ikke bare ved spektakulære arrangementer og ugelange sommerkolo-niophold, men også i solid og ordentlig dagligdags undervisning og nærværende ansvarlig omsorg for deres børn og unge.

Tovejs og hurtigtJeg beklager, at KK ikke har været i stand til at dæmme op for de triste begivenhe-der sidste år, men overmagten var for stor for os alle. I fremtiden må vi plukke det bedste fra de nye tider og kæmpe imod de ødelæggelser, der er sket. Det ville have glædet en redaktør, hvis en stor skare af læsere havde skrevet og argumenteret i kommentarer og debatindlæg, for ofte gi-ver personlige læserindlæg afsæt til nye væsentlige artikler, men sådan har det ikke været. Forhåbentlig bliver de digitale kanaler en ny og stærk inspiration.

Min gode og idérige samarbejdspartner de sidste par år, KLF’s nye webredaktør, har i hvert fald hvisket mig i øret, at én-vejskommunikation som i bladet er blevet for umoderne. Tiden kræver tovejs og i et rasende højt tempo. Jeg ønsker Jan Klint til lykke med jobbet, og rigtig meget held og lykke. ■

retten lagt i hænderne på le-deren, uanset hvor (u)kvalifi-ceret denne måtte være. Det er den sikre måde at kvæle lys-ten, der er den drivende kraft i personligt initiativ, kreativitet og innovation.

Vi må håbe for landets læ-rere, men især for eleverne, at indbildske politikere, økono-mer og embedsfolk ikke får held til helt at smadre de læ-rerbårne og stærke værdier med deres love, test, regneark, gennemsnit, chikaner og de-struktive sprogbrug.

Gennem 20 år har jeg set temmelig meget skole. ’Tænk, hvis folk virkelig vidste, hvad der foregår på skolerne’, har jeg ofte tænkt, når jeg har besøgt en lærer, en skole eller været med ved et fantastisk projekt

tekst og foto: peter garde, KK’s redaktør 1994-2014

Man fristes til at tro, at den hollandske kunstner Mark Manders har haft den danske skole/arbejdstids- lovgivning i tankerne.

Fra Biennalen i Venedig 2013.


en familietragedie?

Er det mord, manddrab eller passiv dødshjælp, når den nu 106-årige læg-

ges i graven?Dør KK, fordi familien ikke orker hende

mere? Eller er hun blevet for dyr at holde i live?

Sørgeligt er det i hvert fald. I mere end et århundrede har KK vartet københavn-ske lærere op. I begyndelsen kun mænde-ne, men senere kom lærerinderne også med. Og det KK, jeg har kendt, har fortalt om spændende pædagogiske og afgøren-de fag- og partipolitiske diskussioner.

Ud i alle hjørnerJeg har læst reportager fra skolehverda-gen, sat gule streger i inspirerende artik-ler og interview og såmænd også rystet på hovedet af overraskende meldinger fra både bestyrelses- og BR-medlemmer.

Jeg har følt mig både underholdt og op-lyst. KK har været stedet, hvor Køben-havns lærere har diskuteret med hinan-den, fortalt om projekter og problemer.

De seneste tyve år har Peter Garde pas-set godt på KK og vedholdende sørget for, at den aldrende dame har fulgt med tiden og er kommet godt omkring.

Sammen med KK er jeg kommet med ud i alle hjørner af skolevæsenet, og der er blevet råbt højt, når der var fare på færde. Men først og fremmest er der ble-vet argumenteret sagligt. I samme flotte tradition som Jan Trojaborg gjorde det, da han styrede KK fra 1990 til 94.

Papir kan noget, nettet kan noget andetNu lægges KK så i graven – efter et par år, hvor hun kom sjældnere på gaden, og hvor familiens økonomi blev mere og mere an-strengt. Det er dybt begrædeligt, og hun vil blive savnet.

Billeder, lyd og liv på nettet og på face-book kan rigtig meget – også noget, som KK ikke kunne. Aktualitet og hurtighed er ikke papirets største styrke. På nettet kan man en masse. Og held og lykke med den elektroniske fremtid.

Men netdebat er desværre alt for ofte kun for eliten, for Tordenskjolds fætre, og for kværulanter. Og følelser vinder tit over fakta. Tænk blot på de tolv sekunder med Gu’-ska’-de’-da-ej-videoen med Anders Bondo, som i KL bliver opfattet som den store game changer under sidste års kon-flikt.

Der kan foregå spændende og vigtige diskussioner på nettet, og det overrasken-de kan lokke mange til at klikke ind med ipad eller smartphone. Men brugertallene kommer slet, slet ikke op i nærheden af læsertallene for et papirblad.

Hvor mange har fx læst i KK’s numre om lockouten? Hvor mange – eller rette-re, hvor få – har set den i øvrigt udmær-kede video på klfnet.dk?

Man har brug for et stedKK har givet Københavns lærere nogle vi-tamintilskud, som de ikke anede, at de havde brug for. Når KK var bedst, kunne

Folkeskolens redaktør gennem 23 år, Thorkild Thejsen, ser til-bage på sin sameksistens med KK og stiller sig tvivlende over for ideen med at nedlægge bladet, for hvad er det, de digitale medier kan sætte i stedet?

Af thorkild thejsen, lærer, chefredaktør for Folkeskolen og folkeskolen.dk fra 1987 til 2010

KoMMenTAr

Thorkild Thejsen.


hun både inspirere og provokere. Fordi hun kom hjem til alle. Fordi hun var der med sin hilsen fra kolleger og fra KLF.

Fordi KK bød sig til, så hun blev invite-ret med i sommerhuset, på toilettet og i dobbeltsengen – uden på nogen måde at prostituere sig.

Eller, for nu at tale i klart sprog: lærer-professionen – og dermed også hovedsta-dens lærere – har brug for et sted, hvor alle kan følge engageret med. Både dem, der altid blander sig, og dem der kun bladrer. Københavns lærere har brug for et sted, hvor man viser hinanden og om-verdenen, hvad lærere kan, når de arbej-der sammen og træder professionelt i ka-rakter.

Der er brug for et sted, hvor alle kan følge med og diskutere, når der er noget, der ikke fungerer – fordi lovgivere, skole-ejere eller kolleger svigter. De behov har KK i vid udstrækning opfyldt.

Alarmerende at de slukker for KKOg så er det oplagt, at KLF har brug for, at alle medlemmer igen og igen får en hilsen hjem, der fortæller, hvad foreningen er optaget af, foretager sig og bruger kontin-gentkronerne til.

KK har hele tiden mindet medlemmer-ne om, at KLF er der – og at foreningen ikke er et forsikringsselskab, men en sam-menslutning af professionelle lærere.

KK var en dyr dame. Hun var sikkert og-så blevet for dyr. Men derfor er det allige-vel alarmerende, at familien har valgt at slukke respiratoren. Århus Lærerforening har stadig et godt blad, som vist oven i købet er noget billigere i drift, så inspira-tion og erfaringer andre steder fra kunne måske havde reddet hende. ■

Dagligdag og drama på forsiderne. KK har ifølge artik-lens forfatter fulgt med udviklingen og er kommet ud i alle kroge af skolevæse-net.


Siden 1994 har jeg haft den glæde, det har været, at finde stof til klummen

’For år tilbage’ – for 50 år siden og for 25 år siden.

Først lidt om min baggrund for at kom-me med forslag til overhovedet at oprette klummen i KK.

I 1972 blev jeg ansat som leder af Bør-ne- og skolebibliotekernes kontor på Hau-ser Plads, og samtidig blev jeg stedfortræ-der for Børnebiblioteksinspektøren i Kø-benhavn. Et absolut spændende job i lan-dets største kommune.

Dengang var skolebibliotekernes admi-nistration underlagt biblioteksvæsenet.

Men der var også en skolebiblioteksin-spektør, Ove Rejnholdt Nielsen, som hav-de andre fremsynede tanker, og i fælles-skab fandt vi hurtigt ud af, at skolebiblio-tekerne burde være i det, der dengang hed Skoledirektoratets regi og ikke i biblio-teksvæsenet.

Så i november 1974 etableredes Skole-bibliotekscentralen i ’midlertidige’ ram-mer i den tidligere Frankrigsgades Skole, idet eleverne derfra netop samme år var flyttet til den nybyggede Sønderbro skole.

Det midlertidige ophold blev nu af længere varighed, fordi der efter årelange diskussioner først blev etableret et pæda-gogisk center på Artillerivej i 1998, bestå-ende af Skolebibliotekscentralen, Frank-rigsgade 4, og Teknologi- og Informatik-centeret, der hidtil havde haft til huse i Ravnsborggade 11.

Kontakt til forlag, skoler og skole-historienMin arbejdsopgave var gennem alle år at varetage information til skolerne om un-dervisningsmaterialer – at have kontakt til forlag, at være orienteret om nye tiltag inden for undervisning, nye medier, kon-takt til andre kommuner – og ikke mindst kontakt til alle skolerne.

Det hele var spændende – gennem alle årene. Det skete også mange gange, at der kom forespørgsler af skolehistorisk karak-ter – ofte ved skolejubilæer eller fra dags-pressen, og dermed kom også det skolehi-storiske aspekt ind i mit arbejdsområde.

Midt i 80erne blev der nedlagt mange skoler i kommunen. Dermed kunne man-ge detaljer i skolevæsenets historie gå tabt. Derfor var jeg – måske lidt selvbe-staltet – en af dem, der tog den sidste runde på skolernes lofter og andre steder, hvor man kunne finde fotoalbum med gamle elevbilleder, jubilæumsskrifter, an-skuelsesbilleder, mærkværdige gamle un-dervisningsmaterialer og skoleborde som ingen rigtig vidste, om man skulle gemme eller smide væk.

Mange af disse effekter havnede så ned-pakket i flyttekasser i Tingbjerg Skoles enorme kælder – eller en anden skoles kælder.

Materiale til Skolevæsenets historieI slutningen af 90erne var vi tre personer i skolevæsenet, en faginspektør, en fra di-rektoratet og undertegnede, som fik til opgave at bruge nogle dage på at registre-re med notater og fotos, hvad der var gemt i flere kældre under københavnske skoler.

Slutbemærkning til ’For år tilbage’

Af Margit Schaleck

eget

foto

Margit Schaleck har gennem 20 år skre-vet ’For år tilbage’ i KK.

Med dette sidste KK afslutter Margit Schaleck den historiske klumme om det københavnske skolevæsen, som hun har skrevet gennem 20 år. De mange år med skolebibliotekerne og KK har ført hende ud i utallige kroge af skolevæsenet.

’For år tilbage’ har siden 1994 bragt klip fra KK for 25 og 50 år siden. Løbende er læ-serne blevet mindet om dati-dens varme em-ner, og gang på gang har man nikket gen-kendende til en genganger – også dengang!

KoMMenTAr


Det var virkelig mange spændende sa-ger, vi kunne registrere, som kunne være grundlag for en beskrivelse af skolevæs-net i København gennem rigtig mange år. Hvad der videre skete med den registrant, vi skabte, har jeg ikke kendskab til.

I 2001 afsluttede jeg min ansættelse i Københavns skolevæsen til fordel for an-dre opgaver, men mine 29 år i landets største skolevæsen bragte utrolig mange spændende oplevelser gennem årene, som jeg ser tilbage på med glæde.

Jeg fortsatte min klumme i KK – det var fortsat spændende arbejde, og det har været morsomt gennem årene at høre til-kendegivelser fra læsere, som enten har oplevet erindringens glæde eller har fået ny viden om fortiden gennem klummen. Tak for den feed back.

Måske er der allerede taget fat på at skrive historien om skolevæsenet i Kø-

benhavn gen-nem det sidste århundrede. Ellers er det på høje tid, for ik-ke at miste værdifuld vi-den, som de næste mange generationer kan have glæde af.

At historien gentager sig er bevist af emner-ne i mange af klummens ind-slag gennem åre-ne.

En varm tak til både Jan Troja-borg, der var re-daktør i 1994 og sagde ja til klum-men og Peter Gar-de, som siden da

har været en fortrinlig redaktør og samar-bejdspartner. Tusind tak til jer begge.

Men også en stor tak til Niels-Vilhelm Søe, der har forsynet klummen med den fine vignet, hvor originalen nu i glas og ramme lyser op på en væg i mit kontor. ■

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenAudio –visuelle medier og skolenSFC, Statens Filmcentral, har netop fejret 25 års jubilæum. Samtidig har kulturminister Bomholt fået vedta-get en ny biograflov, der skulle gøre en ende på den udsultning af kort-filmproduktionen, som har skullet leve af overskud ved biografdrift, som vore fjernsynstider i adskillige tilfælde har forvandlet til et under-skud. Men på tv-området ser det nu ud til, at skolen i nær fremtid kan benytte billedbåndmaskiner, således at skole-tv’s udsendelser kan opta-ges, arkiveres og fremtages til afspil-ning, når det passer ind i den enkelte lærers tilrettelægning. Dermed bliver det vanskeligt at skelne de to medi-ers opgaver fra hinanden.KK, nr. 21, juni 1964

For 25 år sidenVed skoledirektør Hans Jensens afgangHans Jensen er noget ganske særligt. I 1974 vendte han tilbage til det kø-benhavnske skolevæsen som skole-direktør fra den indflydelsesrige post som undervisningsdirektør for folke-skolen. En tak til Hans Jensen, fordi han aldrig glemte, hvor han kom fra – en tak, fordi han forblev ”læreren”, og bevarede sin interesse for organi-sationen. At holde møder med et menneske, der i den grad har kend-skab til organisationslivet – og per-sonerne – og tilmed en dyb forståel-se for arbejdsbetingelserne for de valgte, er en meget positiv oplevelse, der har været med til at skabe det gode samarbejdsklima, der har været mellem Hans Jensen og Københavns Lærerforening. KK, nr. 17, juni 1989

Efter de énsidige lovindgreb sidste år fandt Margit Scha-leck et klip fra 1988 – emnerne genta-ger sig, men hvem lærer noget af det?


Det er næsten som at læse en krimi, når man vender sider i Keld Grinder-

Hansen værk om ’den danske lærer’ gen-nem tusind år. Hans fortællinger flyder veloplagt og med indlevelse som en blan-ding af historiske fakta, brede perspekti-veringer til samfundet i den aktuelle tids-periode og tilsat hans egne velargumente-rede holdninger.

Når bogen kommer i år, skyldes det nok blandt andet, at folkeskolen lader sit 200

års jubilæum fejre, skønt feststemningen ude på skoler ikke sy-nes særlig jubelagtig. Forfatteren under-streger, at der ikke er tale om en traditio-nel skolehistorie, men en kulturhisto-risk fortælling, hvor læreren er omdrej-ningspunkt.

Således indledes alle kapitler med en lærertype som over-skrift, hvorefter dennne sættes i re-lation til epokens pædagogik, opdra-gelsesidealer og samfundssyn. Des-uden naturligvis mange underafde-

linger af lærerkarakteristi-ka, for lige så generelt man kan tale om

standen, lige så vidt spænder forskellighe-derne som bekendt.

Skolekaos og VanløseforsøgSom en start på tusind års beskrivelse af lærere og deres virke lægger Keld Grin-der-Hansen meget passende ud med et tidsbillede af, hvor vi er lige nu – i skæbne- året hvor lærerne blev snydt, bedraget og ført bag lyset af regeringsapparatet og kommunerne. Den der har mistet over-blikket over, hvad der er sket gennem det seneste halvandet år, får her en hurtig re-petition af begivenhederne, der ender med et lovindgreb uden centralt aftalte arbejdstidsregler og oveni pligt til at gen-nemføre en påtvunget skolereform.

Herefter tager forfatteren fat med So-krates’ beskrivelse af ungdommens dår-skab som afsæt – en tekst der såmænd kunne være skrevet i dag og sikkert hver dag i den mellemliggende periode.

Gennem hele bogen er der detaljerede beskrivelser af pionererne, tankerne og ti-derne, så alle tableauer bygges op af ele-menter fra forskellige vinkler. Set fra kø-benhavn er blandt meget andet kapitlerne om skoleforsøgene og foregangskvinderne fra midt i 1920erne til slutningen af 1950erne spændende læsning.

Det var reformpædagogikkens opblom-stringtid med Vanløseforsøgene på Van-løse Skole. De byggede på en teori om elevernes lyst til egen læring ud fra den tanke, at børn har en naturlig trang til det i hver deres tempo. ”Det enkelte barn skulle uforstyrret kunne udvikle sig i et inspirerende miljø, hvor de ikke blev ud-sat for nogen form for straf eller blev presset af eksamener eller årsprøver” – skriver forfatteren og runder af med, at det tankesæt i tilpasset form blev en del af den dominerende pædagogiske praksis et par årtier senere. ”Fundamentet til 1970ernes erfarings- eller rundkredspæda-gogik blev lagt i mellemkrigstiden.”

Skønhed og glæde i skolenOgså Katrinedals Skole udmærkede sig i de år ikke mindst på grund af to markante lederskikkelser. Margrethe Petersen, der var skoleinspektør fra 1934-45, var opta-get af aktivitetspædagogik som modsæt-

Den gode, den onde og den engagerede

Af peter garde

Den tidligere leder af det nu på et lager depo-nerede skolemuseum står bag en imponerende altfavnende bog om de danske lærere – her-under de københavnske – gennem tusind år, skolen, ideerne og samfundet.


ning til den herskende klasseundervis-ning. I hendes skole skulle eleverne være aktive, selv opsøge kundskaberne og ar-bejde på egen hånd eller i grupper. ”Sko-len skulle være et voksested præget af skønhed og glæde.”

Margrethe Petersen var foregangskvin-de for at etablere skolebibliotek, arrange-re lejrskoler, musikaftener og skolebal. Desuden forsøgte hun at bryde tidens stramt kønsopdelte skole ved at lade pi-ger og drenge arbejde sammen både om skoleblad og skolekomedie.

I årene 1910-20 sad hun i Københavns Kommunelærerindeforenings bestyrelse, det sidste år som formand. I tyve år var hun medlem af Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre.

reformpædagog, politiker og enlig morMed denne overskrift præsenterer Keld Grinder-Hansen den næste inspektør på Katrinedals Skole, Inger Merete Norden-toft. Hun var lige som sin forgænger re-formpædagog og ’forsøgslærer’ i forfatte-rens lærertypeterminologi, desuden også politiker og medlem af Danmarks Kom-munistiske Parti og Folketingsmedlem 1945-53. Hun citeres for ved et skolemøde i 1946 at udtale, at ”den danske skole kan sammenlignes med den tyske afdeling i Vestre Fængsel under besættelsen – læ-rerne er fangevogterne og børnene er fan-gerne”. Og Keld Grinder-Hansen fortsæt-ter:

”Men værst af alt var, da hun som 42-årig ugift frøken og nyudnævnt skole-inspektør blev gravid og gennemførte graviditeten. ’Nordentoft-affæren’ sendte seismiske rystelser gennem det bonerte danske samfund.”

Inger Merete Nordentoft landede hur-tigt på avisernes forsider, og skandalen foldede sig ud i langvarige debatter om hendes moralske habitus og mere princi-pielt om ugifte kvinders ret til moderskab – mange forlangte hendes afsked som skoleinspektør.

Inger Merete Nordentoft blev medlem af Københavns Kommunelærerindeforenings bestyrelse i 1935 og var formand i årene under Anden Verdenskrig. Også i nærvæ-rende blad, Københavns Kommuneskole,

var kritikken af hende hård fra et flertal i foreningens bestyrelse:

”Frk. Nordentofts meddelelse om, at hun venter et barn, har gjort et stærkt indtryk i skolekredse, og i betragtning af den fremtrædende stilling indenfor den københavnske skole, frk. Nordentoft har, undlader vi ikke at give udtryk for vores dybe beklagelse. Vi ser det som et enkelt udslag af en etisk indstilling, som vi må tage afstand fra som samfundsskadelig og som vi ikke kan ønske, at skoleungdom-men skal have for øje hverken gennem ord eller eksempel”, (KK 40/1945).

Balladen endte dog med, at inspektøren fik barselsorlov og senere vendte tilbage til skolen. Lærere og forældre, der var hendes modstandere, flyttede til Rødkil-de(vejens) Skole, der som konfliktløsning blev opført i en fart, og hendes tilhængere forblev på Katrinedal.

Pædagogisk var Inger Merete Norden-toft inspireret af de foregående årtiers re-formpædagogik, af kulturradikalismens demokratiopfattelse og grundtvigske fri-skoletanker. Hun var modstander af den autoritære lærerrolle, eksamener og de-ling af børn i boglige og ikke-boglige klasser. Hun var en karismatisk person med klare meninger og uomgængelige evner som kommunikator.

og meget mereDe her omtalte epoker i ’lærer gennem tusind år’ er kun københavnske sidetema-er i den store fortælling. Læsere vil også glæde sig over beskrivelserne af den tid, de selv har oplevet, for forfatteren synes at have opsamlet både de helt store linjer og utrolig mange detaljer.

Det gælder både den politiske udvik-ling, pædagogiske ideer, lærertypernes forandrig, Danmarks Lærerforenings stra-tegier, debatternes bølgen, og hvad der kommer ud af det alt sammen. Bogen er et vidtfavnende totalbillede af de danske lærere og det univers, de navigerer i.

Vi ønsker god læselyst, det er et impo-nerende værk. Skønt bogen strækker sig over 500 sider, kunne man ønske sig et par hundrede mere for at give plads til endnu flere velvalgte illustrationer, som skoleverdenen jo er så velforsynet med. ■

Skoleinspektør In-ger Merete Norden-toft med sin datter, som kirke og skole stemplede som horeunge.

Lise Egholm, fhv. skoleleder ved Råd-mandsgades Skole, omtales som en af nutidens karismati-ske skoleledere og samtidig markant samfundsdebattør.

Da spanskrøret i 1951 blev forbudt, protesterede Kø-benhavns Kommu-nelærerforening voldsomt – lærerne ville fortsat have lov til at uddele et mindre antal slag.


Br-KoMMenTAr

Af Henrik Svendsen, Dansk Folkeparti, skolepolitiske ord-fører, medlem af Børne- og ungdoms-udvalget.

Blandede bolcherDet er stærkt bekymrende, at mange

lærere ikke tror på, at reformen vil gøre landets elever bedre. Det er forståe-ligt, at mange ikke føler, at de har haft ind-flydelse på reformen og er blevet tromlet med en forøgelse af undervisningstiden på bekostning af forberedelsestiden.

Men når det er skrevet, så er jeg sikker på, at eleverne i Københavns Kommune til august vil blive mødt af lærere, der både er engagerede og entusiastiske, og som sammen med eleverne vil trække på den samme hammel og arbejde for en bedre folkeskole, hvor eleverne både er glade for at gå i skole, bryder den sociale arv og vil lære så meget som de kan. ’Den åbne sko-le’, mere fleksibilitet og mere bevægelse i skolens hverdag er yderst spændende til-tag, som kan medvirke til, at vi får realise-ret en drøm om en bedre folkeskole.

Der er dryppet en hel del malurt i bæ-geret, for jeg oplever desværre, at mange dygtige og vellidte lærere føler sig udsat for et kolossalt arbejdspres, og jeg kan kun befrygte, at flere lærere i fremtiden vil bukke under for arbejdspresset og blive ramt af arbejdsbetinget stress eller af an-dre sygdomme, der er stressrelaterede.

Dansk Folkeparti mener, at vi fortsat skal have et stærkt fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø for de københavnske folkeskolelærere.

København er godt i gang med at inve-stere i lærerarbejdspladser, og på en håndfuld skoler er der desværre meget store udfordringer, og meget tyder på, at vi må finde flere midler i budget 2015, hvis vi skal komme i mål med arbejds-pladserne. Ved skolestart må vi nøje følge udviklingen, og det kan meget vel vise sig, at tre lærere om én arbejdsplads ikke vil tilfredsstille lærernes behov.

Flere har brug for et løftDer er utilstrækkelig støtte til elever med særlige behov i den københavnske folke-

skole. En massiv indsat med efteruddan-nelse er nødvendig. Og vi må se i øjnene, at ikke alle elever kan inkluderes, og at der fortsat bør tilbydes særlige skoletil-bud til elever med særlige behov.

Vi skal have flere elever af sted på som-merkoloni. Ventelisterne skal nedbringes, og der bør tilføres flere midler til koloni-erne. Sandheden er, at flere københavn-ske skolebørn ikke har andre feriemulig-heder end KLF’s sommerkolonier, og en relativt velpolstret kommune som Køben-havn bør kunne løfte den opgave at sende flere af sted på sommerkoloni.

Der bør afsættes flere midler til samar-bejde med eksterne aktører, fx idrætsfor-eninger og andre kulturinstitutioner, i forbindelse med implementering af den nye folkeskolereform. Ungdomsskolen bør og skal have et tættere samarbejde med folkeskolerne og tilbyde relevante ydelser. Og Københavns Musikskole bør styrkes.

Vi skal have mindsket karaktergabet mellem tosprogselever og etnisk danske elever. Ved blandt andet en tidlig indsats allerede i vuggestuen kan vi videreudvikle arbejdet med at løfte udsatte børns socia-le og sproglige kompetencer.

Flere unge københavnere skal gennem-føre en erhvervsuddannelse, og vi skal styrke samarbejdet med ungdomsuddan-nelser generelt om fx frafaldsindsatser. Vi bør i Københavns Kommune have en profilskole, der lægger vægt på håndværk, og som skal fungere som et videnscenter og i et tæt samarbejde med erhvervssko-lerne udvikle ny pædagogiks tænkning.

Forhåbentlig god skolestartHar I spørgsmål eller kommentarer til ovenstående eller er der noget, der nager jer i relation til implementeringen af den nye folkeskolereform, så send mig en mail eller ring: [email protected], tlf. 61 24 02 65.

En stor tak til Peter Garde, der på admi-rabel vis har leveret artikler og fotos af høj karat til vores nu hedengangne fag-blad KK.

I ønskes alle en god sommerferie, og det er mit og Dansk Folkepartis store håb, at alle skoler får en god start på folkesko-lereformen 2014. ■

pEtE

R gA

RdE


TaK

Jeg har som medlem af KLF’s bestyrelse taget beslutning om at nedlægge KK.

Årsagen har været begrundet i økonomi. Dertil om at udvide hjemmesiden, så KK-stof fortsat har en central plads sammen med debat mm.

Sidste frist for deadline nærmer sig, og det synker og niver i systemet, at det lille, store medlemsblad for lærerne og børne-haveklasselederne i København, KK, nær-mer sig sin sidste udgivelse.

Tak til redaktør Peter Garde for kritiske, kloge ledere i KK, som har sat lærere og børnehaveklasselederes arbejdsvilkår i perspektiv i København. Tak også for, at KK altid i billeder og tekst har skildret, at der sker en masse kreativt og særdeles opfindsomt i den københavnske, meget mangfoldige folkeskole.

Jeg vil savne at holde KK i hånden.

Jane Pilegaard, formand for fagligt udvalg,KLF’s bestyrelse

OPTIMIST ELLER NaIV JUBELTOSSE

Når man læser ’Synspunkt’ i KK 5 af Klaus Mygind (KM), sidder man til-

bage med en fornemmelse af en politiker/tidligere skoleleder, der befinder sig på en anden planet.

Han nævner ikke med ét ord den større arbejdsbelastning, som den enkelte lærer kan se frem til i forbindelse med flere un-dervisningslektioner og mindre forbere-delse i det kommende skoleår, men frem-hæver i stedet folkeskolereformens tre mål som en større åbenbaring, der ikke arbejdes for i dag i den danske folkeskole.

Man fristes til at spørge, findes der en lærer i folkeskolen, som ikke arbejder hen imod – at alle elever skal blive så dygtige som muligt, – at elevernes trivsel skal højnes og at betydningen af social bag-

deBAT grund og tosprogethed skal mindskes i forhold til elevernes faglige resultater. Forringede arbejdsforholdKM mener, at lærerne i folkeskolen er professionelle, og på det punkt har han ganske ret. Lærerne har haft den demo-kratiske frihed/rettighed til at kunne til-rettelægge og forberede deres undervis-ning, så det passede ind i eget arbejdsliv og ikke mindst det team, de var knyttet til på skolen. Der samarbejdes i dag på kryds og tværs, og den kollektive indstilling til at hjælpe kollegerne fungerer på alle læ-rerarbejdspladser.

Denne måde at organisere arbejdet på skal nu ophøre for lærerne, og ifølge KM og det parti, han er medlem af (SF), er det nu tilbage til den gamle industriarbejder, hvor det eneste, der mangler, er stempel-kortet til at tjekke ud og ind. Har KM glemt ordet professionel, eller mener han ikke, lærerne kan administrere og organi-sere deres egen arbejdstid?

KM mener også, at der skal skabes gode rammer for lærerarbejdspladser, så der kan udvikles effektive samarbejdsformer, og at nøglen til dette et et tæt samarbejde mellem skolernes TR, arbejdsmiljørepræ-sentanten og skolelederen (TRIO).

Det samarbejde afstedkommer dog ikke flere kvadratmeter på skolen til lærerar-bejdspladser, men vil for de fleste lærere betyde dårligere arbejdsforhold, end de har nu og ligeledes betyde inddragelse af elevrum på en del skoler.

rammevilkår Det er vigtigt og ligeledes rigtigt, når KM peger på, at mere efteruddannelse af læ-rerne vil betyde et fagligt løft for eleverne i den sidste ende. Jeg mener dog, at folke-skolen er et offentligt anliggende, hvor private kapitalinteresser skal blandes helt udenfor og jubler derfor ikke over A. P. Møllers gavetildeling. Et firma der har så stort overskud, burde nok få indbetalt til vores fælleskasse og ikke kunne agere ju-lemand for det offentlige.

Københavns Kommune burde betale for opkvalificeringen af deres egne lærere. Det vil blandt andet betyde, at man på de enkelte skoler afsætter den fornødne tid


til de lærere, der skal afsted på efterud-dannelse, så de har mulighed for at fordy-be sig i studiet. Samtidig vil den kvalifika-tionsløn, lærerne hidtil har optjent efter 200 timers efteruddannelse, bortfalde ifølge den nye forhåndsaftale Københavns Kommune har bestemt/indgået med KLF pr. 1/8-2014. Man har åbenbart været for-udseende fra kommunens side, og ønsker således ikke at afsætte økonomiske midler til denne del af efteruddannelsen.

FaglighedenKM mener ligeledes, at fagligheden hos eleverne bliver løftet gennem aktionslæ-ringsforløb ude i klasserummet, især de steder hvor ledelsen også deltager. Nu kender jeg af gode grunde ikke, hvad KM hentyder til med aktionslæring, men jeg mener de danske lærere arbejder med alle mulige læringsmetoder allerede og har gjort det i årevis.

Husker i den henseende tilbage på et klip i fjernsynet, hvor vores nuværende undervisningsminister, Christine Antori-ni, var meget imponeret over en skole-klasse, der var nede i skolegården og ar-bejde med praktisk matematik. Jeg tror de fleste lærere, der så det klip, var mindre imponerede, da det som tidligere nævnt har været normal praksis på skolerne i mange år. Men det fortæller måske noget om reformpolitikernes viden om den sko-le, de vil iværksætte deres reform i.

Flere lærere i klasserne kunne medføre et fagligt løft, da mange lærere i dag har op til 28 elever i klassen, hvor sprednin-gen i det faglige niveau normalt er meget stor. Det er der dog ikke penge og politisk vilje til at gennemføre.

KM fremhæver Toronto som forbillede på en vellykket folkeskole. Det er lidt med forskel, hvor politikere peger hen, når de skal udøve besparelser eller forandre ram-mevilkårene for folkeskolen. Vi har i vores klasse haft en finsk skoleklasse på besøg. Her fortalte læreren om en skoleuge med normalt 20 lektioner for den gennemsnit-lige lærer og ingen tvungen tilstedeværel-se.

Hun var til gengæld meget overrasket over den skolereform vi skal til at imple-mentere. Vi har i mange år haft Finland

som forbillede, når det drejede sig om et højt fagligt niveau i folkeskolen, men må-ske passede det ikke ind i den arbejdstids-aftale, der skulle indføres i forbindelse med implementeringen af skolereformen.

FremtidenJeg håber, KM vil forstå at mange af de re-formtiltag, man vil indføre, allerede er implementeret ude på skolerne. Lærerne arbejder hver dag seriøst og professionelt uden i øjeblikket nødvendigvis at skulle være tilstede under hele deres arbejdstid.

Det er således uforståeligt, at man fra politisk side mener, at flere undervisnings-lektioner og mindre forberedelse kan give fagligt bedre resultater for eleverne. Sko-len er ikke en industrivirksomhed, hvor elever er komponenter, man bare skal samle hurtigere.

Og det er endnu mere uforståeligt, at KM og partiet SF ikke bakker lærerne op i stedet for at medvirke til løsningsmodel-ler, der ikke er brugbare, men modsat ska-ber stressede lærere og dårligere vilkår for elever. Det kan i den sidste ende meget vel medføre et større frafald for den ene part og en flugt til privatskolerne hos den anden part, og det var vel ikke det, KM ønskede med implementeringen af en kommende skolereform.

Lars Gunnersen, TR og lærer på Nørrebro Park Skole

Svar fra Klaus Mygind, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget:

Kære LarsTak for din respons og invitation til debat.

Jeg er optimist samtidig med, at jeg an-erkender den store kompleksitet, som alle lærere, pædagoger og skoleledere står med lige nu. Mit hovedbudskab er derfor også, at vi fra ’den anden planet’ forstår, at folkeskolens medarbejdere arbejder professionelt med de nye opgaver, der stilles fra samfundets side, at de kan løse opgaven, og at medarbejderne skal aner-kendes for det.

Så til de konkrete ting – øget undervis-ningstid, mindre forberedelsestid. Jeg tænker, at eleverne og lærere nu får mere


tid sammen, betyder, at eleverne får mere træningstid til at blive dygtige. Det drejer sig ikke om, at der skal flere emner ind i folkeskolen, men der skal være mere ty-delighed i, hvad eleverne skal lære, og hvorfor de skal lære det.

Jeg mener, at gennem mere samarbejde og bedre arbejdsdeling kan man effektivi-sere forberedelsen. Jeg tror også, at når vi får bedre fokus på, hvad eleverne skal læ-re, og om de har lært det, så bliver arbej-det mere overskueligt.

Jeg er helt klar på, at lærerens individu-elle ret til at tilrettelægge sit arbejde mindskes. Men det sker for at fremme samarbejdet og forbedre organiseringen.

Det er ikke at gå tilbage til industriar-bejdet. Jeg mener, at det er i tråd med, hvordan man organiserer moderne ar-bejdspladser, hvor man løbende aftaler med kolleger og ledelse, hvordan og hvor-ledes, men udgangspunktet er, at man er der. Man kan sige, at der bliver mere fri-hed i arbejdsfællesskabet, men man kan ikke undslå sig fællesskabet.

Skoleledelsen har her et stort ansvar for at sætte ordentlige rammer for samarbej-det på skolen og for, hvordan den gradvise implementering af de nye opgaver skal foregå. Man kan ikke lave det hele på én gang. Der skal laves en rækkefølgeplan, så man kan se, hvornår man skal igang med hvad, og hvornår man skal være mål.

ressourcer til folkeskolenFra SF side forsøger vi at finde flere res-sourcer til den københavnske folkeskole til bedre normering og kompetenceudvik-ling samtidig med, at vi hele tiden skal sikre, at vi bruger nuværende ressourcer bedst muligt. Ví stiller forslag om flere medarbejdere i 2015 fx flere inklusions-pædagoger.

Til sidst tak for debatten, og et stort tak til KK og Peter Garde for en kæmpe ind-sats. Jeg håber, at det nye KK på nettet kan fastholde den rolle som debat- og in-spirationsforum for de københavnske fol-keskoler, som det gamle KK har haft i mit arbejdsliv. Det bliver en stor udfordring for netKK.

Klaus Mygind

IT VIRKER IgEN

Vi kan som lærerpersonale konstatere, at problemerne med vores it-forbin-

delser som skitseret i udtalelse fra 10.03. synes at være blevet stort set afhjulpet.

Der har været enkelte nedbrud, som an-giveligt har været forårsaget af forhold, der ikke har noget med PIT at gøre.

Vi har en fornemmelse af at være blevet hørt, og det er meget tilfredsstillende.

Vi beklager, at udtalelsen først relativt sent er blevet trykt i KK, vi oplevede en forbedring ret hurtigt efter, at udtalelsen blev fremsendt til vores distrikt.

Venlig hilsenTine Engstrøm, TR og Peter Toft, AMRBlågård Skole

DLF’s Lommebog

Uindfriet ønske?Har du endnu ikke modtaget DLF’s lom-mebog for skoleåret 2014/2015, har du mulighed for at hente den i KLF på Fry-dendalsvej i kontorets åbningstid.

Er du forhindret i selv at hente den, kan du ringe til KLF’s sekretariat og få et ek-semplar tilsendt.

KLF’s sekretariat

kLFnet.Dk

klfnet.dk til folkemøde

Se billeder, video og dagbog fra lærernes deltagelse i folkemødet på Bornholm. Kira Schlifer, Randersgades Skole, kaprede en af de medvirkende – klfnet.dk

FOtO

: KLF

NEt.

dK


minDeorD

Faginspektør Markan ChristensenMarkan Christensen er død, 87 år gam-mel. Markan var ikke kun faginspektør i København for faget billedkunst, han var også kunstner. Markan var oprindeligt ud-dannet som lærer fra Blågårds Seminari-um i 1948. Han blev ansat på Højdevan-gens Skole, men allerede tre år efter i 1951 debuterede han som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling. Markan var få år senere medstifter af kunstner-sammenslutningen M59.

Det var i hans virke som faginspektør for faget billedkunst, at vi lærte Markan at kende. Markan var en personlighed, en mand med et lyst sind og en smittende livsglæde. Han brændte for sit fag, og hans ærinde som billedkunstlærer var et ønske om at højne elevernes niveau i kunst og formsprog.

Som formand for Københavns Tegnelæ-rerforening arbejdede han effektivt og målrettet på at formulere faget billed-kunst som et billedsprogligt fag – hvor fa-get samtidig lod sig inspirere af tanker og udviklinger i den almene pædagogik.

Markan arbejdede sammen med andre fremtrædende billedkunstmennesker på at få den faglige teori om billedsprog gjort anvendelig i en billedpædagogisk praksis i billedkunstundervisningen. Det-te arbejde blev formidlet under titlen ”Børns billeder – børns verden”.

Som billedkunstlærere i København er vi mange, der har nydt godt af Markans store faglige viden og hans kunstneriske alsidighed. Havde vi brug for hjælp, gik vi aldrig forgæves til Markan. Han kom ger-ne ud på de enkelte skoler for at støtte et billedkunstprojekt og dele ud af sin store viden. Markan viste sig som en stor mo-tor, der inspirerede både børn og voksne – snart stod vi alle i mesterlære.

Gennem årerne er mange af Markans egne kunstværker kommet til at pryde adskillige københavnske skoler, og hvis vi besøger en af disse skoler, vil vi se på værkerne og sende Markan en varm tanke.

På vegne af Københavns Tegnelærerfor-ening, Ulla Fricke og Ulla Fog

PersonaLia

40 års jubilæum1. juli 2014Annette Strarup, Vesterbro Ny Skole.1. august 2014Nanna Bente Højfeldt Thiemann, Elle-bjerg Skole; Annette Møller, Område Val-by/Ves-terbro/Kgs. Enghave; Grethe Marie Hammer, Ungdommens Uddannelsesvej-ledning.

25 års jubilæum1. august 2014Karin Bakkegård Andersen, Frejaskolen; Susanne Reuter, Husum Skole; John Hay Schmidt, Husum Skole; Tom Vagner Nis-sen, Kirkebjerg Skole; Elsebet Clausen, Husum Skole.

noter

InvitationRugbykolonien på Højbjerghus inviterer til 20 års jubilæum søndag 3. august kl. 11-16 på koloniens adresse: Højbjerghus, Blåbær-vej 16, Ordrup Strand, 4540 Fårevejle.Der har gennem årene været mere end 1.000 elever med fra diverse skoler i Kø-benhavn. Temaet har været rugby, men der er også plads til mange andre aktivi-teter på tværs af alder og kultur.

Christian Søe, nu pensioneret og tidli-gere lærer på Christianshavns Skole, fik for 20 år siden i samarbejde med Køben-havns Lærerforenings Kolonier arrangeret den første rugbykoloni. Den har siden væ-ret meget populær og har de sidste mange år været overbooket. Vi vil gerne byde på en let anretning på dagen, som vil blive serveret kl. 12. Der vil være sportsaktiviteter og lege, så det vil være en fordel at have tøj på, som man kan røre sig i. Der er dog ingen tvang til fysiske udfordringer, så det må ikke holde gæster væk. Husk badetøj. Vi ser frem til gensyn med elever, familie, spillere, trænere, lærere og alle jer andre.

Tilmelding med antal personer til: [email protected].

Niels Larsen og René Urban

Rugbykoloni er for alle, små og store, piger og drenge, og nej, det er ikke vol-deligt.


Julefest for pensionister 2014 Da dette nummer af KK er det sidste, vil foreningen af hensyn til pensionis-terne allerede nu varsle, at salg af bil-letter til julefesten for pensionister fra i år kun vil foregå i Københavns Lærer-forening, Frydendalsvej 24, 1809 Frede-riksberg C.

Det vil kun være muligt at afhente og betale billetten kontant. Det vil så-ledes ikke mere være muligt at betale via bankoverførsel eller check.

Afhentning af billet for andre vil væ-re en mulighed.

Salg af billetter vil fremover altid væ-re i de 2 første arbejdsuger af november inden for kontortiden.

Salget vil som tidligere foregå efter først til mølle princippet.

PensionistaFDeLingen

Program for 2014-15Alle møder afholdes, med mindre andet er nævnt, i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2.sal.Formiddagsmøder, de populære madpak-kemøder, afholdes nedenstående tirsdage kl. 11-cirka 13.

Man medbringer selv mad. Drikkevarer kan købes til fornuftige priser. Man hyg-ger sig i hinandens selskab, og bestyrel-sen orienterer om aktuelle emner.

FormiddagsmøderBemærk venligst, at det ikke i hver måned er den anden tirsdag, som det ellers har været tidligere.16. september 201407. oktober 201404. november 201402. december 201406. januar 201524. februar 201510. marts 201514. april 2015 (årsmøde)12. maj 2015Alle KLF pensionister er velkomne.

Pensionistkoret synger kl. 10-12 på neden-stående onsdage20. august 201403. september 201424. september 201401. oktober 201422. oktober 201405. november 201419. november 201403. december 201407. januar 201521. januar 201504. februar 201518. februar 201504. marts 201518. marts 201508. april 201522. april 201506. maj 201520. maj 201503. juni 2015

Der er p.t. venteliste til koret. Ønsker du at være med? Kontakt da Kjeld Dahl på tlf: 23 26 17 69.

Andre arrangementerIgen i år indledes sæsonen med en som-mertur, i år til Helsingør 26. august 2014 kl. 9- cirka 17.Mødested: hjørnet at Frederiksberg Allé og Frydendalsvej.Program:Kl. 10-12: Rundvisning på LO-HøjskolenKl. 12: Frokost på LO-HøjskolenKl. 13.30: Afgang til SøfartsmuseetKl. 15.30: Hjemtur med forfriskning un-dervejs.

Pris 250 kr. inkl. frokost + en øl eller vand. Betaling inden ombordstigning i bussen.

Tilmelding: Hurtigst muligt (først til mølle) og senest 20. august til KLF’s kon-tor 33 22 33 22. Vigtigt! Husk at melde af-bud, hvis du er forhindret i at deltage.

1. december 2014: Julefrokost i Charlotte-haven.Forårstur 2015 er endnu ikke fastlagt.Det er herudover planen, at der vil blive afholdt et antal eftermiddags- /aftenar-rangementer.Datoer, tid og mødested samt tilmelding vil fremgå af KLF’s hjemmeside.

Ændringer i dette program kan fore-komme og vil fremgå af hjemmesiden.

Marcus Marcussen, pbv.

Pensionistafdelin-gens bestyrelse by-der alle foreningens pensionerede med-lemmer velkommen i klubben.


Du modtog KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ i 2013

Ved KLF’s ordinære generalforsamling blev ’Den Gyldne Pegepind’ tildelt alle de aktive københavnske lærere for deres engagerede og kreative kamp imod re-geringens og KL’s skændige kampagne og lockout mod lærerne. Det var 20. gang, KLF’s hæderspris blev uddelt, og ved hver uddeling frem-stilles et diplom til den eller dem, der modtager prisen. Det er nu med lidt for-sinkelse klar og overdrages hermed til alle jer.

➠

diplom

Kontrol taber, når ildsjæle kæmperDu kan jo tage siden ud, ramme den ind og hænge den op, så du ikke mister fo-kus, for som den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Si-mon Pihl Sørensen, sagde ved prisover-rækkelsen: ”Jeg ved, at I har haft det hårdt og fortsat har det. Det har været voldsomt. Men jeg vil bare sige til jer, at vi er nødt til at kæmpe den her kamp. Vi er nødt til at bevare troen på, at kontrol og må-linger altid taber, når ildsjælene kæm-per”. At kampen ikke er slut, heller ikke i København, har overborgmester Frank Jensen vist med sine fyringstrusler mod lærere og skoleledere. Han har heller ikke som medlem af KL’s bestyrelse ta-get afstand fra KL’s perfide hetz mod læ-rerne. Og som Simon Pihl sagde: ”Det er en alvorlig kamp, I står over-for, og den skal I vinde. Det har gjort ondt på jer at høre den måde, KL-for-manden talte til jer. Det væreste er ky-nismen – de ved jo, at I også bagefter går ud og gør en forskel for de elever, der er i jeres klasse.” Til lykke med ’Den Gyldne Pegepind’. Der bliver brug for både opmuntring og politisk kamp, når arbejdstidsloven ta-ger fat efter ferien. pg

KlF’s ordinære generalforsamling 2014

afholdes fredag 3. oktober kl. 15.00 til kl. 19.00 i Korsgadehallen på nørrebro

efter generalforsamlingen vil der være med-lemsfest samme sted

Den foreløbige dagsorden til generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent og hjælpedirigent2. Valg af referenter3. Vedtagelse af forretningsorden4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne5. Foreningens regnskaber (herunder fond og koloni- virksomhed)6. Fastsættelse af kontingent7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode8. Eventuelt

Praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalfor-samlingen:• Fredag 12. september kl. 15.00. Seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen.• KLF-afdelingerne opfordres til at indsende eventuelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 19. september.• Mandag 22.september udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at

behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidig.Den skriftlige beretning vil blive offentliggjort på forenin-gens hjemmeside 19. september.Den endelige dagsorden bekendtgøres på foreningens hjemmeside mandag 15. september.Følg med på hjemmesiden op til den ordinære generalfor-samling.


Der var både flag og solskin, gæster og opdækning i gården, da Anni Green blev indsat som skoleleder på Christianshavns Skole.

Anni Green, ny skoleleder på Christianshavns Skole, omgivet af sin nærmeste familie, kender den københavnske skoleverden godt.

ny skoleleder på Christianshavns SkoleTalerne kæmpede med det en halv time lange klokkespil fra Vor Frelsers Kirke, der sammen med børnekoret lagde en musikalsk ramme om indsættelsen af den nye skoleleder.

Ikke mindre end tre kor har de på Chri-stianshavns Skole, og det mellemste

gav et humoristisk nummer om en gam-mel ost fra Kreta, Ostesangen af Seba-stian, da den nye skoleleder Anni Green blev officielt indsat, mens solen sendte sine milde stråler ned på begivenheden.

Områdechef Søren Trier Høisgaard bød velkommen til område Østerbro-Indre By og forudså, at her var der tale om et godt match mellem skole og leder.

– Det er nogle spændende år, vi går i møde med den nye folkeskolereform. Der er fokus på faglige resultater og god triv-sel. Både lærere og leder her er kendeteg-net af energi, godt drive og menneskelig mangfoldighed, sagde områdechefen.

Lisbeth Hammelev, skoleleder ved Strandvejsskolen, bød Anni Green vel-kommen i kredsen og sagde, at hun måtte være en modig kvinde, der kaster sig ud i alt det nye med reformen.

Tillidsrepræsentant Peter Jensen bød velkommen til en moderne skole med mange forskellige lærere, der er vant til at diskutere og finde løsninger i fællesskab. Han kunne desuden berette om det for- længst afviklede ry, skole engang havde som meget sort, hvad en tidligere elev og taxachauffør havde bevidnet på en tur med Peter – der følte sig meget bedre til- pas, da han var sluppet ud af bilen.

Endelig beskrev konstitueret souschef Anders Boesen lederrollen som vigtig, når skolen skal sætte retning. Han tog godt imod, at den nye leder siger sin mening og stiller op til diskussioner. Samtidig lagde han vægt på, at man ind imellem stopper op og trækker vejret.

Anni Green kommer fra et job som stedfortræder på Grønnemoseskolen i Gladsaxe. Før den tid var hun i seks år le-der af 10. klassecenteret ved Vesterbro Ny Skole, og desuden har hun erfaringer fra behandlingshjemmet Donekrogen og bør-nehjemmet Nærumgård. Anni beskrev sit syn på det job, hun går ind til og lagde vægt på samarbejde, trivsel og mod til at bruge vores talenter og styre efter mål, faglighed og udvikling. – Hellere træde ved siden af end slet ikke turde tage et skridt, var konklusionen fra den nye skoleleder. ■ pg

pEtE

R gA

RdE

pEtE

R gA

RdE


Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af KLF. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de aller-laveste.

Bliv bedre kørendeDu kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis du lægger 20% i udbe taling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/klf kan du se, hvad det koster at låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst.

Køb med det sammeNår du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.

Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.

Til medlemmer af KLF

Værsgo.

Køb bil til 100.000 kr. for bare 911 kr. om måneden*

i samarbejde med

*Priseksempel:

Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr. Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. maj 2014. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kasko-forsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Besøg lsb.dk/klf og se, hvad dit billån vil koste. Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar.

Du kan også ringe på 3378 1904.

Tjek altid ÅOP!Når du skal vælge billån, kan det være svært at gen-nemskue, hvor meget du egentlig skal betale i alt for lånet. Hvis du kigger på ÅOP, får du et klart billede af, hvad de reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkost-ninger i Procent) inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og etableringsomkostninger.

KLF_140519_Bil_152x217.indd 1 20/05/14 16.41


FagLIg KOMMENTaR

nye tider – tidernes skiften

Af Eva Stemann Larsen, med-lem af KLF’s bestyrelse.

KK stopper som blad efter 106,5 år. Det er med triste anslag, jeg skriver dette.

Det har været min trofaste følgesvend fra jeg blev ansat i København i 1986, og jeg har nydt at læse de velskrevne ledere og artikler og fulgt både de kradse debatter, der var, da bladet udkom oftere, og udvik-lingsstoffet med stor interesse.

KK har været med på rejser, ligget i skoletasken, befundet sig ved siden af min seng og sågar været med på toilettet, hvor jeg lige skulle læse det sidste nye.

Jeg har ikke altid været enig med redak-tørerne – men det høje niveau af det skrev-

ne, de flotte fotos og de rigt illustrerede sider har holdt mig til ilden – og fodret min fagpolitiske sjæl.

Af økonomiske grunde har vi i bestyrel-sen truffet beslutningen om at nedlægge KK, som vi kender det i dag. Der stilles store og nye krav til fremtidens kommu-nikation. Vi har som bekendt ansat Jan Klint Poulsen som webredaktør, og det bliver spændende at se, om de nye medier kan blive platforme, hvor medlemmerne oftere kommer til tasterne.

Stærkt fællesskab nødvendigtFolkeskolen fylder 200 år, og det burde vi som lærere være stolte over. Desværre overskygges glæden hos mange af bekym-ringer for næste skoleår. Er der arbejds-pladser til rådighed, når vi skal bruge dem? Og kan der skaffes ro og tid til for-dybelse, så vi kan arbejde professionelt med reformen?

Nej, reformen har skullet presses igen-nem på mindst mulig tid og for lærernes egne penge – og politikerne vil stå med armene oppe og fejre skolejubilæet med foden plantet på dem, der skal udføre ar-bejdet, og som man med denne reform ik-ke lyttede til…

God sommerferie – efter den skal vi i fællesskab få gang i det nye skoleår på en måde, så vi passer på hinanden, og så det ikke bliver den enkeltes problem at klare udfordringerne. Det må og skal vi arbejde for. ■

KAAR

E SM

ItH

JESp

ER F

AStE

RHO

Lt

Visuel historieskrivning med årstallene for større ændringer i sko-len: nye skolelove, KK’s start, Den Blå Betænkning der virkelig markerede et fremskridt og dette år med reform og slut på KK.

AdreSSer oM KK

Med dette nummer slutter KK efter 106½ år som trykt blad.

ny hjemmeside afløser KK og viderefører artikler, debat og andet KK-stof.

På gensyn på klfnet.dk og facebook.com/klfnet

Facebook nu 2.384 kontakterKLF’s facebook-side er steget støt. Siden er blevet et levende kontakt-led mellem medlemmer og forening. Fra facebook kan du klikke dig vide-re til artikler på hjemmesiden.

2.380 personer følger KLF på face-book, og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunk-ter: facebook.com/klfnet

Tilmeld dig KlF’s sms-beskederForeningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spammer dig ikke med ligegyldi-ge beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt.

Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der ret-ter sig sær ligt mod tillidsrepræsen-tanter – se vejledning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk

Københavns lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

email: [email protected] • Facebook.com/klfnethjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 65

Københavns lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

IV KK • KØBENHaVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

Hvordan bygger man en metro?

Den Røde Plads12. april - 27. april

Østerfælled Torv29. april - 25. maj

Aksel Møllers Have 27. maj - 29. juni

Christiansborg Slotsplads1. juli - 10. august

Frederiksberg Runddel12. august - 31. august

Halmtorvet 2. september - 21. september

Rådhuspladsen23. september - 19. oktober

Besøg udstillingen På Sporet af Metroen, hvor du og dine elever kan lære mere om hovedstadens gigantiske byggeprojekt, Cityringen, der præger byen lige nu.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Experimen-tarium, og den er gratis at besøge. Fra april til oktober står den forskellige steder i byen.

Book et gratis besøg til din klasse og læs mere påm.dk/metroudstilling

Documents

Kk 06 14 lowres