Kk 6 13 lowres

En mindre stillesiddende

skoledag, læring gennem

oplevelse,plads til

bevægelse, forene teori

og praksis, ud af

klasselokalet og lære.

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Tanken om at eleverne skal ud af klasselokalerne og forene læring med praktiske aktiviteter, kan virkelig realiseres i skolehaven.

Når 1. klasse på Dyvekeskolen har engelsktime, folder eleverne deres ipad ud – it-profilskolens motiverende penalhus og læringsredskab.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærer-forening med 10 numre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

KK’s [email protected]

RedaktionPeter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dkFrydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf: 33 31 41 39Mobil: 40 34 77 22

Jan Klint Poulsen:[email protected]

ForsideFoto: Peter Garde Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Hjemmeside og facebookwww.klfnet.dkJan Klint PoulsenMobil: 51 94 03 [email protected]

AnnoncerPeter Garde tlf: 33 31 41 [email protected] og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Deadline til KKSidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivel-sesdagen.

Deadline for artikler, længere ind-læg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KKManuskripter bedes fremsendt på mail: [email protected]

Artikler i KK dækker ikke nødven-digvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.Afleveret til postvæsenet: 20. maj

Næste nummerKK 7 udkommer 21. august.

Deadline KK 7er fredag 9. august, se ovenfor

PETE

R GA

RDE

POUL

BO

NKE

JUST

ESEN

Indhold

En tur for alle sanserOverborgmesteren og skolernes borg-mester på sansetur i skolehaven.

Glæd jer til Sommeruniversitetet– til fagligt input og at møde kolleger på tværs af skolerne, lyder det fra BUF.

Undervisningsdifferentieringer ikke den enkeltes problem, men en udfordring for hele skolen.

Skolegård med det hele i Lego Elever bygger deres drømmelegeplads i Lego og præsenterer den på engelsk.

Jeres børns fremtid– som konkurrencestatens små soldater.

Engelsk i første klasse Dyvekeskolen startede allerede i år.

Tosprogede fædre vinder læseprisFædrene er en overset ressource.

Debat

Faglig kommentar Ledelse af skolerne.

02

04

08

09

12

16

20

31

40

KK nr. 6

19. JUnI 2013

106. årGanG

lEdEr

For mindre end et år siden promovere-de undervisningsminister Christine

Antorini ved det årlige Sorø-møde sit projekt ’Ny Nordisk Skole’ fra 2011, der skulle gøde græsrødderne og få nye frodi-ge skoletanker til at piple op af jorden. Her var der ikke tale om topstyring, nej, god dansk og nordisk demokratisk skole-tradition skulle folde sine grundlæggende værdier ud og løfte folkeskolen. Væk var de nedgørende taler fra et årtis liberale undervisningsministre. Endelig havde folkeskolen en minister, der ville tale den op og tilføre inspiration.

De nye toner holdt dog kun en måneds-tid indtil Folketingets åbning, da statsmi-nister Helle Thorning-Schmidt udmalede sit patetiske billede af lille Emil i en hel-dagsskole, der konkretiserede matemati-ske teorier gennem praktisk håndværk – en pædagogik som hun tilsyneladende mente var regeringens opfindelse.

Undervisningsministeren fulgte senere i chefens fodspor, da hun i pædagogisk ekstase mente, at nu skulle lærerne spræt-te geder op i naturfagsundervisningen, og siden er det ellers gået over stok og sten. Det stillede Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, da også i udsigt, da han som gæstetaler ved KLF’s ordinære gene-ralforsamling sagde, at lærerne formo-dentlig ville blive udsat for ’de mest bi-zarre overgreb’ i den kommende tid.

Han fik ret. Vi kender kun alt for godt det videre forløb, da overenskomstfor-handlingerne stjal overskrifterne. Nye ak-tører kom på banen med KL’s forhand-lingsleder Michael Ziegler og finansmin-ster Bjarne Corydon i spidsen. Deres hemmeligholdte aftaler skabte på grund af deres uhæderlige metoder en giftig stemning i hele skoleverdenen. Og i den juridiske verden fremstod deres drejebog så anløben, at selv Folketingets ombuds-mand løftede det gule kort.

Med den ensidige ophøjelse af KL’s over-enskomstkrav til lov har statsmagten gen-nemtrumfet sin plan. At det gik den vej, var nok de færreste i tvivl om, da de gen-nem vintermånederne så regeringens mi-nistre udtale sig. Helt slemt var det at

overvære skolernes minister i de talrige tv-debatter om skolereformen, hvor hun gang på gang lukkede ørerne og ignorere-de samtalepartnernes synspunkter for bare at tonse løs med sin egen ordstrøm som en mester i den udemokratiske samtale.

Det seneste kapitel i dette rædselsår er forløbet af forhandlingerne om en ny fol-keskolereform, der forliste i forrige uge. Nu ligger skadefryd os fjernt, men er det ikke lidt opløftende alligevel, at når en Lars Barfoed, partileder i Det Konservati-ve Folkeparti, holder sin værdipolitiske fane højt, så opnår han for ham så positi-ve resultater, at det giver genlyd i hele nationen. Hvis bare SF og Socialdemokra-terne havde kæmpet for deres erklærede værdier med samme ildhu i stedet for at svigte dem, så havde vi nok været det grimme overenskomstresultatet og kam-pen for tvungen heldagsskole foruden. En blandt få opmuntringer i konflikttiden var viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen, der som ægte social-demokrat talte partiet midt imod.

I stedet for stabiliserende ro og positivt engagement omkring folkeskolen er situ-ationen i dag, at nu sidder regnedrenge og mappedyr og fifler med paragrafferne for at finde ud af, hvilke dele af den an-skudte reform, der alligevel kan gennem-føres, og hvilke der må vente til efter næ-ste valg. Selv om lærerne gennem uover-enskomsten og de deraf følgende flere undervisningstimer sikrer en del af øko-nomien, så er der stadig store mangler. Pengene fx til den højt besungne kompe-tenceudvikling, der skal bringe alle lærere på linjefagsniveau i alle de fag, de under-viser i, synes helt utilstrækkelige.

Regeringen har i sine halvandet år skabt udbredt mistro til politikere i store dele af befolkningen og gjort mange lærere partiløse. Kommunalpolitikerne har med deres billigende tavshed i ok-perioden svigtet deres ellers loyale vælgere og må nu betale regningen ved det kommende kommunalvalg.

Vi ønsker alle en usædvanlig tiltrængt god sommerferie og håber på lysere tider.

pg

Politikere, regnedrenge og mappedyr

2 KK • KØBEnHaVnS KOMMUnESKOLE • nr 6 • 19. JUnI 2013

En tur for alle sanserHer er der rum for bevægelse og forskellige læringsstile, konklu-derede overborgmesteren efter et besøg i skolehaverne.

Skolehaverne på Bispebjerg Bakke strå-lede i sommersolen, da overborgmes-

ter Frank Jensen og børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang aflagde besøg i forrige uge. Det blev en tur for alle sanser med blomstrende træer og buske, stauder i fuldt flor, honning direkte fra bitavlerne, simrende brændenældesuppe og nybagte brød med hjemmelavet kærnemælksost. De daglige 6-7 skoleklasser var i arbej-de og viste, hvor sjovt det er at forlade klasselokalet, tage ud i verden og lære gennem oplevelser. De lugede mellem løg og gulerødder, løb frem og tilbage med vandkander og gik på opdagelse i det jungleagtige vildnis, der udfylder hullerne mellem haverne.

På turen rundt i skolehaven fortalte den daglige leder, Camilla Friedrichsen, om

områdets historie og om den udvikling det har været igennem de senere år, hvor der i den grad er skruet op for at realisere ideen med skolehaver. I 2009 fik Lersø-parkens Skolehaver, som de hedder, en fi-reårig bevilling, der virkelig satte skub i aktiviteterne, så de københavnske elever i dag står i kø for at få en have eller deltage i de emnearrangementer, der også foregår. Tanken om at eleverne skal ud af klasse-lokalerne, lære gennem oplevelse og for-ene læring med praktiske aktiviteter, kan virkelig realiseres her.

Borgmestrene fik også snakket med nogle elever om havearbejde og dermed forbundne aktiviteter. Der var bestemt til-fredshed hos eleverne, men et par frem-melige piger havde dog et par manende ord til overborgmesteren om truende ryg-

Der var travlhed ved de borde, hvor ele-verne lavede bræn-denældesuppe. Seks-syv klasser er hver dag i gang med deres skoleha-ver og forskellige aktiviteter.

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBEnHaVnS KOMMUnESKOLE • nr 6 • 19. JUnI 2013 3

ter om heldagsskole for alle, men en dreng tilgav dog hurtigt planen, hvis bare overborgmesteren ville etablere en fod-boldbane på skolen.

nogle lærer gennem sanser og hænderEfter besøget sagde overborgmester Frank Jensen, at han var blevet bekræftet i den succes, som skolehaverne er i København.

– Skolehaverne er et tilbud til læreren, der kan komme her ud med sin klasse og få omsat noget af den teoretiske under-visning til praksis.

– Mange børn lærer, når de får ting mellem hænderne og oplever smagen, lugten, fornemmelsen af honning lige fra vokstavlen, og når de smager deres egen suppe og det brød, de selv har bagt.

– Børn har forskellige læringsstile, og vi skal skabe den undervisning, der kommer alle børns behov i møde.

Frank Jensen påpeger, at det netop er tankesættet i den nye folkeskolereform, at vi skal sikre, at undervisningsdifferentie-ringen kan folde sig ud i virkelighedens verden.

– Vi skal have respekt for, at nogle børn lærer bedst gennem hænderne og gen-nem sanser og oplevelser. Det er en vej til forståelse af det mere teoretiske.

– Det er tydeligt, at her hvor både piger og drenge kan udfolde sig, kommer dren-gene mere på banen. Det er vigtigt, at skolen også kan rumme drenge, der kan lide at bevæge sig. Det skal vi også se som noget positivt, fastslår Frank Jensen.

Stor rift om haver og emnedageI sommerhalvåret kommer 35 skoleklasser fra 18 skoler og arbejder i deres skoleha-ver. I det gennemgående forløb gennem hele sommeren er der rig lejlighed til at fordybe sig og følge årets gang fra have-gravning og såning til vedligehold og høst.

Skolernes interesse er stor, men i år har det været nødvendigt at sige nej til ti klasser på grund af manglende kapacitet.

De senere år har der også været vinter- skolehave, hvor klasser kommer ud nogle timer og er med i et emnearbejde. I år har 30 klasser været til emnedag i vinterskole-haven, men også her er der venteliste. ■

Den høje hvide natviol, også kaldet aftenstjerne, udsender en sød mild duft, der tiltrækker både insekter og mennesker.

Anne Vang og Frank Jensen fik vokstavler i hænderne fra skole-havens egne stader, og der blev serveret smagsprøver af honning direkte fra tavlen.

Camilla Friedrichsen, daglig leder af skolehaverne, fortalte om de projekter, der gennem hele året foregår i det store område.


Det såkaldte Sommeruniversitetet blev indført sidste år i dagene før elever-

nes skolestart i august. Alle lærere og le-dere blev beordret på kursus i tre dage forskellige steder i byen alt efter, hvilke moduler man havde meldt sig til.

Skolerne fik tømt deres egne kursus-konti til gavn for Sommeruniversitetet. Det havde nemlig det højere formål at klæde skolerne på til at klare tidens store udfordringer: undervisningsdifferentie-ring og inklusion.

Efter sidste års Sommeruniversitet blev der foretaget evaluering og fokusgruppe-samtaler med lærere og ledere, og kritik-ken af kursusdagene var meget hård fra nogle deltagere, mens andre havde været glade for udbyttet.

Vi har spurgt udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef, der er pædagogisk le-der af Sommeruniversitetet, hvilke planer han har for dette års projekt, og om eva-lueringen efter sidste års kursusdage har inspireret til ændringer.

Fælles forum et politisk ønskeMen hvorfor overhovedet dette Sommeruni-versitet?– Det har været et politisk ønske at samle kommunens lærere i et fælles arrange-ment. Det har været en vigtig vision at gøre det lidt universitetsagtigt, hvor del-

tagerne kommer ind i et fælles rum, mø-der hinanden og udveksler erfaringer og viden på tværs af skolerne, fortæller Claus Detlef og understreger behovet for en fælles arena for faglig vidensdeling.

– Samtidig har det været sådan i Kø-benhavn de senere år, at det gennemsnit-lige antal timer til kompetenceudvikling har været faldende. Siden vi for nogle år siden havde ’Faglighed For Alle’, er det faldet fra cirka 30 til cirka 10 timer om året pr. lærer. Det er et godt stykke under, hvad man anbefaler fra fx OECD. Med Sommeruniversitetet er det lykkedes os at bringe tallet op omkring de 30 timer.

Hvad er det for en værdi, det fælles møde har?

– Da jeg sidste år sad i Titangade og oplevede folk komme ind ad døren om morgenen, hørte jeg på tonelejet i dialo-gerne, der foregik, at folk var stemte. Der var emotionel energi i snakken, og jeg op-levede, at folk havde en glæde ved at se kollegerne i en læringssammenhæng. Det, tror jeg, fungerede meget godt.

Omvendt så vi på tilbagemeldingerne på vores facebook-side, at folk efterlyste, at der blev lavet noget for den enkelte skole?

– Det er klart, at det er et legitimt øn-ske, skolerne har om at lave noget for de-res egne lærere. Det vil vi på ingen måde forhindre, men på den anden side ved vi godt, at Sommeruniversitetet båndlægger mange ressourcer, men det er en politisk prioritering.

– I mange år har vi haft meget lokal skoleudvikling i form af fx pædagogiske dage, og der er nok et ønske om at afprø-ve en anden form og et lille opgør med, hvad vi er vant til. Vi er vant til at tænke, at vi har vores helt egne problemer på den enkelte skole, og de skal løses på en måde, der er fælles for os.

– Det er selvfølgelig også rigtigt, men vi har også meget på tværs af skolerne, der er fælles vilkår. Det kan være sundt at se, at der er meget, der foregår helt anderle-des fra sted til sted. Principielt er det ikke et enten eller, men i nedskæringstider bliver det nemt sådan.

– Vores håb er, at man bruger det, man oplever og lærer på Sommeruniversitetet, i en skolebaseret udvikling. Også i forbin-

Glæd jer tilSommeruniversitetet


– til at møde kolleger og få nogle faglige input, der ikke er til rådighed til hverdag. Sådan lyder opfordringen fra BUF, der har taget kritik og evaluering alvorligt, rettet svip-sere fra sidste år og fundet på forbedringer til indholdet og tilrettelæggelsen.

S o M M E rU n I V E r S I T E T


delse med kurserne i år, at den fælles ret-ning, man sigter efter på skolen, også er med i lærernes valg af temaer.

Er det jeres indtryk, at skolerne har ar-bejdet videre med de emner, I søsatte på Sommeruniversitetet sidste år?

– Ikke i så stor udstrækning, men te-maet om interaktive tavler blev hvad an-går udvikling af kompetencer slået an sid-ste år. I år forsøger vi at gøre det lettere for skolerne at vælge temaer, der svarer til det, den enkelte skole gerne vil arbejde videre med.

Undervisningsdifferentiering i altSidste år var den gennemgående røde tråd undervisningsdifferentiering og inklusion – er det den samme, eller er der en anden rød tråd i år?

– Jeg vil snarere sige, at der er en over-liggende hat, der hedder undervisnings-differentiering og inklusion – det er vel nærmest to sider af samme sag. Den er der stadig, men hvor næsten alt kunne

rummes i den sidste år, er det i år mere temaorienteret, hvor hvert af de meget forskellige temaer skal forstås i lyset af, at vi har en undervisningsdifferentierings-opgave.

– Det tema, der ikke overraskende har haft flest tilmeldinger, er ’Undervisnings-differentiering, brug af interaktive tavler’. Det er jo både en mulighed og en udfor-dring for skolerne. Pludselig står tavlerne der, og når man lige er kommet ud over at have fået et spændende medie, så melder refleksionen sig om, hvilke pædagogiske muligheder der åbner sig med dem.

– Sidste år uddannede vi nogle super-brugere fra hver skole, og de har været med til at formidle den mere tekniske del. Nu skal vi gerne have alle med på de nye pædagogiske muligheder – og naturligvis også overveje tavlernes begrænsninger, for de rummer jo ikke løsningen på alt.

Sidste år var spørgsmålet blandt andet, hvordan vi inkluderer nogle specialelever i almenklasserne. Her indgik fx kurser i kon-

Udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef:– Det har været en vigtig vision at gøre det lidt universi-tetsagtigt, hvor deltagerne kommer ind i et fælles rum, møder hinanden og udveksler erfaringer og viden på tværs af skolerne.


flikthåndtering. Er det stadig aktuelt?– Ja, vi samler det om ’ressourcecente-

ret’, som to temaer tager udgangspunkt i. Det ene handler om, hvordan lærerne bruger ressourcecenteret og det andet om, hvordan ressourcecenteret løser opgaver-ne. Her er der også ret mange tilmeldin-ger.

Meget forskellige tilbagemeldingerI lavede både evaluering og fokusgruppeun-dersøgelser efter sidste års Sommeruniversi-tet. Har de medført ændringer i år?

– Jeg tror nok, man kan sige, at vi har lyttet meget til det, der er givet udtryk for. Spørgeskemaundersøgelsen gav en svarprocent på 50, og det er ok, men vi håber, at vi får langt flere til at komme med deres mening i år. Det betyder enormt meget for os at få den feedback, understreger Claus Detlef.

– Tilbagemeldingerne i den elektroni-ske evaluering og samtaler med tillidsre-præsentanter og ledere stemte godt over-ens. Der var et klart ønske om at kunne fordybe sig. Sidste år kunne man vælge 5-8 forskellige forløb, der kunne stikke i øst og vest. I år har vi organiseret det i te-maer, så man alle tre dage kan beskæftige sig inden for det samme felt og dermed få lejlighed til at fordybe sig mere.

– Et andet ønske fra evalueringen var på sin vis lidt dobbelt. På den ene side ville lærerne gerne have noget, de kunne gå hjem og bruge næste dag. Det er et helt legitimt behov, for det har man som lærer brug for. Men der var også andre, der ønskede et højere fagligt niveau, og selve fordybelsestanken peger nok i ret-ning af noget andet end bare at få noget brugbart i hånden til i morgen. Den mod-sætning findes nok til alle tider, og man kan nok ikke honorere begge dele i alle tilfælde.

Tilbagemeldingerne var dog ikke enty-dige, for der tegnede sig ifølge Claus Det-lef et broget billede, og det fremgik da og-så, at nogle havde været mere heldige end andre.

– Det, vi kan gøre, er at være endnu mere præcise, for det værste er, hvis man vælger noget, der er noget helt andet end det, man troede.

Temaansvarlig som kvalitetssikringClaus Detlef forklarer, at nogle af sidste års svipsere skyldtes, at man var under stort tidspres.

– Sidste år var vi meget sent på den med at tilrettelægge Sommeruniversite-tet, og vi var nødt til at køre en ny ud-budsrunde om oplægsholdere, fordi der ikke var nogen, der bød ind i første runde. Så vi var presset tidsmæssigt, og det be-tød, at forberedelserne ikke var optimale, men i år er vi i bedre tid.

– Vi har haft langt grundigere forbere-delser i forhold til underviserne, og vi har fået udpeget temaansvarlige fagfolk for hvert tema, som vi har været i dialog med for at sikre os, at temaet lever op til det, der er stillet i udsigt.

– Dertil kommer, at lærernes forudsæt-ninger er helt forskellige, så vi har lavet nogle meget præcise beskrivelser, så læ-rerne kan pejle sig frem til de hold, hvor de kan se sig selv – altså, hvad man er fagligt parat til, hvad man er fokuseret på, og hvor man er i en proces.

også tilbud om højt niveauClaus Detlef husker, at der var en del læ-rere, der mente, at niveauet generelt var for lavt sidste år, og derfor har man lavet to særlige temaer i år, der annonceres som værende på et meget højt niveau.

– Vi har valgt at betegne dem som se-minarer, fordi her forventer vi, at folk selv kommer med noget, fordi de er klædt på til at gå ind i en mere grundig diskussion af undervisningsdifferentieringsbegrebet, og hvordan man skal se det i samspil med hele skolens virksomhed.

– Samtidig honorerer det et ønsker fra vejlederne, der sidste år havde særskilte forløb, der gik på deres særlige opgaver. Mange vejledere ville gerne have haft det rent faglige, for de er jo ikke kun vejlede-re, men også lærere. Seminarerne er altså vores forsøg på at ramme det niveau, som nogle kursister har et ønske om.

Undervisere fra UCC, Metropol og BUFHvem er kursusudbyderne?

– Det er en kæmpe stor opgave, og den har været i udbud, som man skal, og som noget nyt er der to grupper, der står for


undervisningsopgaven. Tretten af temaer-ne er vundet af samme konsortium som sidste år, UCC-Metropol, og fem temaer har vi selv budt på, fordi vi kunne se, at der var stor interesse for det, Bæredygtig Udvikling lavede med Energi- og Vand-værkstedet og Naturskolen.

– Også udskolingsdynamoskolerne er med, og der har været stor interesse for det praktisk-musiske område, og derfor stiller vores praktisk-musiske profilskole med folk til at køre et tema om ’kreativi-tet til alle’, der har fået mange tilmeldin-ger.

Der var nogle af underviserne sidste år, der fik slemme hug i de kommentarer, vi modtog på facebook. Er det nu de temaan-svarlige hos UCC-Metropol, der skal sikre kvaliteten?

– Altså, vi kan jo ikke som kunde i den butik komme og godkende de enkelte un-dervisere, men vi kan være insisterende på, at de er opmærksomme på de ting, vi har bragt videre. De har jo set evaluerin-gerne af alle forløb, så de ved det, og nog-le af de mere markante problemer har vi drøftet.

– Der er sket en meget tydelig tilbage-melding, og nu hvor der er en temaansvar-lig, der har et grundigt kendskab til det område, der skal dækkes af undervisere, mener jeg, at vi kan være trygge. Igen vil jeg sige, at tidnøden spillede ind sidste år.

refleksionsskabende logbog– På UCC og Metropol har de valgt en konstruktion, som jeg synes er spænden-de, hvor der i alle temaerne hver dag er afsat tid til, at kursisterne med en person-lig logbog noterer ned, hvad de forventer at få ud af det en kursusdag, og ved da-gens slutning noterer de, hvad de kunne bruge, og hvad de ikke kunne bruge.

– Den proces vil starte en refleksion, der går et spadestik dybere end en umid-delbar spontan reaktion. Somme tider tænker man jo, at man brød sig ikke om formen, og det ramte lidt ved siden af i forhold til, hvad jeg kunne, men alligevel var der måske nok noget, jeg kunne bruge. På den måde kan vurderingen blive mere nuanceret.

God logistik forbedretSidste år var der indvendinger imod logi-stikken, folk cyklede fra Amager til Frede-riksberg, og så havde de ti minutter til at nå til Titangade – har I set på det?

– Ja, altså, nu hører man jo altid om dér, hvor logistikken har været bøvlet, men ellers vil jeg sige, at ved evaluerin-gen sidste år fik vi den tilbagemelding, at det logistiske faktisk var det, man var mest tilfreds med. Men det er klart, at det er ikke optimalt, hvis man skal transpor-tere sig langt på kort tid.

– I år har vi helt konsekvent gennem-ført, at et tema kun foregår ét sted og kun ét sted. Hvis det afviges, er det fordi det er helt nødvendigt – fx hvis man har valgt bæredygtig udvikling, så skal man altså ud til Energi- og Vandværkstedet. Den transport skyldes altså ikke logistisk bu-reaukrati, men faglig nødvendighed, på-peger Claus Detlef.

nogle skoler lægger fælles strategiTilgodeser I den enkelte skoles store behov i Sommeruniversitetet?– Vi har prøvet at tilgodese det ønske, der har ligget hele tiden ved, at vi i oktober bad skolerne melde ind, hvis der var sær-lige ønsker, men der kom stort set ikke nogen.

– Men vi har alligevel tænkt i det og sagt til skolerne, at nu er der de her 18 te-maer, tag nu og diskuter på skolerne, hvad der kunne være godt for jer. Og der er et par skoler, der har lagt en strategi og sat-set på to-tre temaer.

Fællesskab og fagligt inputHvad skal lærerne glæde sig til?

– Først og fremmest skal de igen glæde sig til at møde kolleger og få nogle faglige input, der nok ikke er til rådighed til hverdag.

– Jeg håber, de kommer og glæder sig, ligesom jeg kunne lytte mig til sidste år. Det er jo ikke ensbetydende med et stort udbytte, men hvis de kommer med sam-me tilgang som sidste år, så bringer det i sig selv nogle muligheder med sig. Og kursisterne skal også glæde sig til en hø-jere grad af fordybelse på et mere begræn-set område. ■


Evalueringen efter sidste års Sommer-universitet viste, at der var meget få

lærere, der tilkende gav, at de havde fået ændret deres opfattelse af undervisnings-differentiering – altså at de havde fået udviklet begrebet.

– Det har faktisk spredt en del bekym-ring, siger udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef, der gerne havde set en bre-dere og dybere forståelse som en effekt af Sommeruniversitetet.

– Vi spurgte ikke til, om kursisterne havde fået redskaber til at gøre det, de plejede at tænke, at de skulle gøre, når de undervisningsdifferentierede. Men om lærerne fik diskuteret og forholdt sig til, hvad undervisningsdifferentiering egent-lig er for noget. Det er faktisk ikke sket ret meget at dømme efter evalueringen.

– I år har vi prøvet at være skarpere i forhold til udbyderne med, at vi vil gerne have, at de tager problematikker om un-dervisningsdifferentiering op i undervis-ningen.

– Vi har præsenteret dem for et syn på undervisningsdifferentiering, der ligger på mitbuf. Det går ud på, at når vi tænker undervisningsdifferentiering, så er det

hele skolens virksomhed, vi taler om, ikke kun det, læreren sidder og laver, når han forbereder, gennemfører og evaluerer sin undervisning.

– Det handler også om, hvordan vi ind-retter skolen, hvordan vi organiserer os, hvilke rum vi skaber til at lære i på sko-len, hvordan vi indretter og bruger ude-arealerne. Alle de ting er ikke bare ram-mevilkår, de spiller ind i undervisnings-differentieringen.

– Meget andet spiller ind – hvordan vi bruger it, hvilke roller vi giver eleverne, når de er på nettet og kommunikerer med andre elever og skoler, og hvad det er, skolen signalerer til eleverne. Alle de fak-torer skal tænkes med ind i differentiering.

Evindelig tavleundervisning tricker Claus Detlef fortæller, at når elever på ungdomsuddannelserne bliver interviewet om, hvad de husker fra skoletiden, hvad de kunne lide, og hvad de ikke brød sig om, så er det evindelig tavleundervisning, der tricker dem.

– Man kan næsten mærke kridtstøvet falde ned over intervieweren. Jeg siger ik-ke, at undervisningen er sådan generelt, men det betyder meget for eleverne, hvor-dan dagligdagen ser ud, også fysisk.

– Det betyder forskelligt for forskellige elever. Mange af dem, vi inkluderer i dag, har brug for ro og rum omkring sig, hvor de ikke forstyrres af alt muligt, mens an-dre har behov for udfordringer og provo-kationer i hverdagen.

– Det, der gør en forskel for dem, er, når læreren vil noget, når læreren er engage-ret og synes, at det er vigtigt det her. Det påvirker dem. Det kan godt være, at de ik-ke bliver matematikere og biologer af det, men de husker det som noget, der gjorde en forskel. Alt det skal tænkes med, når vi vil differentiere undervisningen.

– Mange spørgsmål om undervisnings-differentiering har hvilet på den enkelte lærers skuldre og skabt frustrationer og mistillid til, at det kan lade sig gøre – og så med de her klassekvotienter.

– Derfor skal opgaven og udfordringen med undervisningsdifferentiering gøres til et anliggende for hele skolen, fastslår Claus Detlef. ■

Udfordringen med at undervisningsdifferentiere skal ikke hvile på den enkelte lærers skuldre. Differentiering er hele skolens opgave og skal forstås bredt og på næsten alle områder.

Undervisningsdifferentiering er en udviklingsopgave

Udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef:– Når vi tænker un-dervisningsdifferen-tiering, så er det hele skolens virk-somhed – ikke kun det, læreren sidder og laver, når han forbereder sig og gennemfører under-visningen.

S o M M E rU n I V E r S I T E T



Gule t-shirts i alle størrelser piler rundt i Amager Fælled Skoles gård, og stem-

merne klinger let hyperaktivt fra boldba-ne, fangeleg og forbipasserende wave-boards. Klokken nærmer sig 19.30 torsdag aften, og 40 elever med LEGO-logo på ryggen har lige rejst sig fra en pizza.

Eleverne fra 4., 6. og 7. klasse har arbej-det med LEGO-undervisningsprojektet Build the Change siden kl. 8, og bjerge af legoklodser er i dagens løb blevet tryllet om til modeller af elevernes egen drøm-me-skolegård. Nu skal de præsentere de-res modeller for 70 udenlandske gæster.

Ud fra skolens kantine myldrer et uvant syn af grå jakkesæt, spadseredragter og høje sko. De sidder på repræsentanter fra store internationale fonde, der deltager i en konference om ’bæredygtighed i byer’, Sustainable Cities – Foundations and our Urban Future, i Bella Centret.

Delegationen vises rundt i skolegårdens ramponerede asfalt-ørken af skolens le-delse, mens børnene leger ufortrødent i de vante omgivelser. De voksne forsvinder ind i bygningen med kurs mod legoudstil-lingen på Pædagogisk Center, og tre lære-re samler de rødkindede og blankøjede

elever. Trætheden er sat ind, og det er lidt svært at holde koncentrationen om de sidste instrukser:

– Vi har været i gang i 12 timer, men det er nu, det sidste krudt skal fyres af. Husk at blive ved jeres egen legomodel. Fortæl gæsterne, hvorfor I vil have netop de ting i skolegården. Og hjælp hinanden med det engelske, minder lærer Sukil Fer-nando om, inden eleverne går op ad trap-perne til udstillingen på 1. sal.

Undervejs sker transformationen fra le-gebørn til professionelle elever. Hænge-broer, multi-boldbaner, klatre-pyramider og underjordiske labyrinter i klare farver bliver præsenteret for de cirkulerende gæster; lidt tøvende de første minutter, men hurtigt vokser både selvtillid og stemmekraft.

De internationale gæster spørger meget høfligt og interesseret ’eksperterne’ om deres tanker bag modellerne, hvorfor de ser sådan ud, og hvad de præcis skal bru-ges til. De er næsten ikke til at standse, og klokken bliver 20.30 før de sidste nærmest fejes ud; middagen venter i kantinen.

Eleverne rydder snack-buffeten for me-lon og druer på vej ud; adrenalinen har strøget trætheden af ansigter og stemmer, og oplevelsen diskuteres højlydt.

realitetsbehandle drømmeneAmager Fælled Skole står over for en to-talrenovering af udendørsarealerne, der i fremtiden skal fungere både som skole-gård og som byrum for områdets borgere. Arbejdet går i gang i sommeren 2014, og arkitekterne samler nu ideer og inspirati-on fra potentielle brugere af skolegården.

At elever og lærere på Amager Fælled Skole derfor har et reelt ’drømmeprojekt’ inde på livet i hverdagen gjorde udslaget, da der skulle vælges en skole til at deltage i Build the Change, fortæller event mana-ger i LEGO koncernen, Camilla Torpe, som har arrangeret workshoppen i samar-bejde med skolens ledelse og de tilknytte-de lærere.

– Build the Change er et værktøj, der skal involvere børn i konkrete tiltag – i dette tilfælde Amager Fælleds Skoles nye gård, fortæller Camilla Torpe og fortsæt-ter:

Skolegård med det hele i lego’Build the Change’ lød opfordringen, og så byggede eleverne deres nye udearealer i Lego og forklarede deres visioner på engelsk for udenlandske gæster.

Lego-klodserne spredte sig over Amager Fælledskole og samlede sig som innovative projekter til de kommende nye udearealer.

FOTO

: LEG

O

Af Morten Jensen


– Mit arbejde består blandt andet i at rejse rundt med store legokasser og ar-rangere workshops for børn forskellige steder. Når børnene bygger deres ideer og tanker i LEGO, kan de gøre det abstrakte konkret. Vi plejer at sige, at det giver bør-nene en stemme. For os er det at tage børnene alvorligt, og det er jo dem, der skal ’bygge fremtiden’.

– Vi synes, at Amager Fælled Skoles projekt passer rigtig godt til vores Build the Change-bidrag på den store konferen-ce for fonde i Bella Centret, fordi børne-nes ideer og forslag skal medtænkes i den kommende skolegård. Det er vigtigt for os, at børnene ikke bare indgår som en gimmick, men at deres arbejde ender i noget virkeligt.

Som arrangør var Camilla Torpe på for-hånd spændt på, hvordan workshoppen på skolen ville spænde af, for det er første gang, at hun er ude med Build the Chan-ge-programmet på en skole.

– Workshoppen på skolen har krævet et helt andet forarbejde af os, men jeg synes, at det går godt. Der var fra starten velvilje hos skolens ledelse og et godt samarbejde med de involverede. Det er enormt spæn-dende for os.

– Her er en fri og entusiastisk indgangs-vinkel, og jeg glæder mig over at se, hvor-dan børnene eksperimenterer med bygge-rierne, og hvordan de bruger farver. Mas-ser af farver og masser af træer, dét vil de gerne have i deres skolegård, bemærker Camilla Torpe med et smil.

Ind til 700 i Bella CenterFredag morgen kl. 9 samles eleverne igen på Pædagogisk Center, og alle legomodel-lerne pakkes forsigtigt i kasser inden me-troturen til Bella Center og konferencen med 700 deltagere fra hele verden.

For enden af den gule løber i Bella Cen-ter venter Camilla Torpe og briefer om programmet for fredag. Først skal skole-gårdsmodellerne stilles op på de kvadrat-meterstore luftfotos af Amager Fælled Skole, så det er tydeligt at se, hvor de for-skellige projekter er placeret i gården.

Lynhurtigt klarer eleverne opstillingen og går fluks i gang med fredagens store opgave: at bygge nye modeller af deres

ideer til, hvordan uinteressante steder i byen som metrostationer, tomme pladser og kedelige gader kan forvandles til spændende og attraktive opholdssteder.

Ideerne bobler, og der bygges intenst, for modellerne skal være klar til fremvis-ning, når konferencefolkene kommer ud fra det store, afsluttende debatmøde kl. 15.15.

Metronedgangene suppleres med en gi-gantisk skater-rampe, og grå pladser pep-pes op med farvestrålende udendørs fit-ness, hunde-legeplads og slaraffenlande til børn med café-hyggeplads til de med-følgende forældre.

Dørene slås op til konferencesalen, og de delegerede strømmer ud til standene, og gengangerne fra torsdagens besøg på skolen takker eleverne for oplevelsen.

Temmelig scenevante fortæller eleverne på engelsk om deres tanker om en storby, man kan trives i. Gæsterne stiller ivrigt spørgsmål, og den medfølgende engelsk-lærer bemærker, hvordan elevernes aktive ordforråd øges i takt med, at forklaringer-ne bliver gentaget for nye tilhørere. For-muleringer forfines, og eleverne støtter hinanden med stikord og uddybende ek-sempler. Dog gibber det i lærerne, når for-målet med skolegårdens udendørs skyde-bane forklares:

– This is where the kids shoot each other.

Der er fuld koncentration om kommu-nikationsopgaven, og ligesom aftenen før har gæsterne svært ved at slippe børnenes visioner om bæredygtige bymiljøer. LEGO Fondens administrerende direktør i USA spørger en gruppe børn, om hun må kom-me tilbage og se den færdige skolegård, og de svarer, at det kan de ikke se noget i vejen for, men at hun hellere lige må rin-ge og spørge inspektøren også.

Selvtilliden vokser – Det var helt vildt at se, hvordan de børn voksede med opgaven, siger Jens Maibom, programchef i LEGO Fonden og medvært ved Sustainable Cities-konferencen.

– Den dialog, børnene havde med de udenlandske gæster, var der virkelig be-vægelse i. Det var tydeligt at se, at det var en førstegangssituation for mange af bør-


nene, så det begyndte lige så forsigtigt med spørgsmål-svar og udviklede sig til samtaler, hvor børnene fortalte selv og styrede dialogen. Og det var ikke kun de stærke børn, der kom til orde, havde Jens Maibom bemærket.

– Mange af de delegerede var begejstre-de over, hvordan børnene virkelig kom i tale med afsæt i deres legomodeller. Jeg fik også meget positiv feedback på besø-get torsdag aften på skolen; de fleste af gæsterne så jo en dansk skole og dansk skolekultur for første gang. Skolelederens oplæg til gæsterne gav dem indtryk af, at det virkelig er en ’holdningsskole’, og de var begejstrede for, hvad de så, fortæller Jens Maibom.

LEGO Fonden involverer sig blandt an-det i store undervisningsprogrammer i Sydafrika, Indien, Brasilien og Kina, mens fondens arbejde i Danmark er centreret i hjembyen Billund, hvor kommunens ti folkeskoler har fået nye faglokaler med le-goaktiviteter og et intensivt kursusprogram for de tilknyttede lærere.

– Vores formål er at legen skal tages al-vorligt, for det er i legen, børnene fortæl-ler deres historie, siger Jens Maibom og tilføjer:

– Amager Fælled Skoles elever fik for-talt én overordnet historie via deres byg-gerier, og det var historien om, at man skal se at få lavet nogle aktiviteter i den

skolegård. Og niveauet løftede sig fredag, da to voksne superbyggere og en arkitekt fra Gehls Tegnestue hjalp børnene med konstruktionerne.

Vildt cool skaterbaneUdstillingsbordene i Bella Centret er ved at blive ryddet for legomodellerne, der vender tilbage til deres flyttekasser og snart skal udstilles igen for alle de andre elever hjemme på skolen – arrangør Ca-milla Torpe samler de 35 elever en sidste gang:

– I har været superseje. I har bygget flotte og spændende ting, og I har været så gode til at fortælle på engelsk om jeres ideer til vores udenlandske gæster, takker Camilla Torpe.

Tre store papkasser åbnes, og hver elev betænkes med en stor kasse LEGO og en rygsæk til at bære den hjem i.

– Det var sjovt at bygge seriøst i to hele dage, siger Steinar fra 7.u, der fik lavet en vildt cool skaterbane.

– Vi havde helt stress på for at blive færdige til tiden. Men det sjoveste var at snakke engelsk, når vi præsenterede for de voksne. De var meget høflige over for os og spurgte om en hel masse. Det var virkelig en udfordring at få fortalt tingene på en god måde, så jeg glemte helt at væ-re nervøs. Det gav faktisk et kick! ■

De delegerede var begejstrede over, hvordan eleverne virkelig kom i tale med dem på en-gelsk om deres legomodeller.

FOTO

: LEG

O


Koefoeds Skole var onsdag 15. maj ramme for tre foredrag under over-

skriften ’Jeres børns fremtid’, arrangeret af KLF-afdelingerne i Indre By/Østerbro.

Forældre og lærere var indbudt på årets første sommeraften til at høre tre forskel-lige bud på, hvad regeringsindgreb og planer om helhedsskole betyder for den danske folkeskole. En god skare interes-senter ventede i højt humør ude på for-tovet og bænkede sig hurtigt indenfor lidt før klokken 18. Åbne vinduer og døre i skolens flotte multihal lod fuglefløjt blan-de sig i velkomsten:

– Formålet med aftenen er at invitere forældre i folkeskolen til at deltage i de-batten om vores børns fremtid. KL’s lock-out og dens sammenhæng med regerin-gens helhedsskole er vi ikke i tvivl om. Men når den bliver en realitet, må og skal det ske i dialog med dem, der ved noget om børn og undervisning, lød opfordrin-gen i velkomsten.

Fritid er også læringOrdet blev først overgivet til en kapacitet inden for pædagogik, børneforsker Erik Sigsgaard, der med vanligt lune og bid talte om helhedsskolen set fra børnenes perspektiv:

– Livet består af oplevelser, ikke af lek-tioner. Det er gennem oplevelser, at men-

nesker bliver til. Børn i dag mangler ikke mere skole og disciplin, de mangler nær voksenkontakt.

Sigsgaard fremlagde sit program til ’Ny dansk skole’ – et indlæg i skoledebatten, hvis erklærede formål er ’at styrke leg, oplevelse og læring i et frit og demokra-tisk miljø’.

Hans bekymring for børnenes læring og individuelle udvikling, hvis helhedsskolen kommer til at beslaglægge det meste af børnenes vågne tid, vandt tydelig gen-klang hos de fremmødte forældre og læ-rere. Fritiden er fuld af læring og derfor meget vigtig, men det aspekt er fuldstæn-dig overset i den aktuelle debat, mente Erik Sigsgaard.

– Jeg spår, at fritidshjemmene er helt lukket inden for 5-10 år. Med heldagssko-len kommer børn til at være institutiona-liseret mindst 3.000 timer mere, så var det ikke på tide at fokusere på, hvad det er, børn lærer i deres fritidsliv? For det mister vi som samfund, hvis ikke oplevel-ser kommer i fokus i undervisningen.

Styring eller ledelseLærernes og ledernes udfordringer i en brydningstid blev behandlet af aftenens anden taler, Jens Raahauge, der er for-mand for Dansklærerforeningen og tidli-gere skoleleder. Han malede et pessimis-tisk billede af fremtiden efter skolerefor-men, hvor vi kan se frem til, at metodefri-heden indskrænkes, og skolerne får klyn-geledelser ligesom daginstitutionerne.

– Jeg sagde op som skoleleder, da Kok-kedal Kommune varslede skolesammen-lægninger, fordi jeg ikke tror på ideen om børn og stordrift. Efter regeringsindgrebet meldte Skolelederforeningen prompte ud, at man nu får brug for 1.300 nye skolele-dere på landsplan. Og samtidig arbejdes der på, at hele landets skoler skal topsty-res af cirka 300 ledere – som i svineindu-strien. Lockouten var slem, men det, der kommer, er værre. Det er New Public Ma-nagement, når det er værst.

Raahauge talte dunder om politikere, og især en undervisningsminister, der ik-ke lytter, og som går helt galt i byen, når de sammenligner formål og resultater med folkeskolen i Kina. Han mener, at det

Jeres børns fremtid

Af Morten Jensen

Trods udfaldet viste lockouten en vilje til modmagt, som er det eneste middel, hvis vi vil ud af teknokraternes ’økonomisme’, lød det på debatmødet, der tegnede et dystert perspektiv for skoleudviklingen i den kommende tid, hvor eleverne er udset til at være konkurrencestatens små soldater.


ikke er så mærkeligt, at andre klarer sig bedre på de traditionelt ’danske’ skole-værdier som samarbejde og kreativitet:

– Den danske skole har jo sultet de praktisk-musiske fag i mange år, og test har udmanøvreret den praktisk-musiske dimension i de andre fag, for eksempel dansk.

– Dér, hvor vi prøver at ligne de andre, kommer vi til kort. Der er rigeligt med ti-mer i den danske skole, men vi skal bruge dem på en anden måde. Vi skal satse på det originale, på det der udvikler kreativi-tet, kritisk og demokratisk sans.

Jens Raahauge sluttede af med at op-fordre skoleledelser og forældre til at sige nej til lønmodtagertanken, men i stedet støtte den fortolkende lærer, der baserer undervisningen på interesse, på det origi-nale og oplevelser med alle fem sanser:

– I vores tid er det politikernes formål med folkeskolen at skabe en arbejdsstyr-ke, konkurrencestatens soldater. Men vi vil uddanne kritiske og demokratiske mennesker. Gå hjem og forlang en skole, der bliver ledet – ikke styret!

Teknokraterne har magtenStyring kontra ledelse var også i fokus hos aftenens sidste oplægsholder Jens Jona-tan Steen, der er analysechef i tænketan-ken Cevea. Han tog tråden op fra Jens Raahauges ord om centralisering af mag-ten og lagde ud med at beskrive det poli-tiske klima omkring lockouten.

Med indignation talte han om, hvordan konflikten kunne gå så galt som følge af Finansministeriets og KL’s mangel på lyd-hørhed over for andet end økonomisk tænkning. Han mener, konflikten kan ses som et tydeligt symptom på, at teknokra-terne sætter den politiske dagsorden:

– Der foregår et stille kup, som konflik-ten har været med til at løfte sløret for. Politikerne har ikke længere kræfterne til at komme igennem med ideologi; de må forlade sig på embedsmændene, når der skal formuleres nye ideer.

Problemet er ifølge Jens Jonatan Steen, at der er en ekstrem ensretning inden for det politiske system. Befolkningens sam-mensætning er slet ikke reelt repræsente-ret, for det er en lille homogen gruppe af

akademikere med samfundsøkonomisk baggrund, der befolker både politiske pos-ter og hele embedsværket. Derfor er det den økonomiske tænkning, der trumfer alt andet, og det står i skærende kontrast til den dannelse, vi mener, er en kerne-værdi i Danmark, sagde Ceveas analyse-chef og fortsatte:

– Embedsmændene styrer efter para-meteret ’større effektivitet’, og hvis vi vil noget andet med skolen og vores land, skal det ske ved, at den folkelige magt gror nedefra. Trods udfaldet viste konflik-ten en vilje til modmagt, som er det ene-ste middel, hvis vi vil ud af teknokrater-nes ’økonomisme’.

De tre oplægsholdere holdt salen i deres hule hænder, og klapsalverne blev leveret med begejstring og ægte varme. Efterfølgende var der livlig debat, spørgs-mål og indspark til talerne, der sluttede trestemmigt af med at opfordre til kamp for fokus på nærhed og afinstitutionalise-ring af skolen og af samfundet.

En flot og inspirerende aften i demo-kratiets ånd. ■

Pædagogikkens blå fugl kvidrer, men djøfficeringens stormtropper har kun lydhørhed over for økonomisk tænkning.

NIEL

S-VI

LHEL

M S

ØE


Naturfagslærer Michael Suhr står ved den store scene og instruerer 5. klas-

se fra Katrinedals Skole i, hvordan de skal opføre sig i Tivoli, mens de går rundt i grupper på 3-4 elever. Lærerne har en lis-te med elevernes mobilnumre, og alle ele-ver med mobil har selvfølgelig også læ-rernes numre.

– Vores elever er vant til at arbejde i grupper, men alligevel kan nogle blive væk, når de løber fra den ene aktivitet til den næste. Heldigvis er de gode til at tage vare på hinanden, og vi er som lærere he-le tiden synlige ved den store scene, hvis der opstår problemer, forklarer Michael Suhr.

Nanna, Olivia, Ida, Louise og Annika fra 5. klasse har valgt at arbejde med opgave-arket om sanser. De har i forvejen gen-nemgået opgaverne på skolen, og blyan-terne er spidset til den store Tivolitur. Pi-gerne vælger først at tage en helt normal tur i rutsjebanen. Derefter kører de sam-me tur med bind for øjnene og til sidst både med bind for øjnene og ørepropper.

– Det er underligt at tage turen uden at kunne se og høre, siger Olivia, mens hun skriver sine sanseindtryk ind i opgavear-ket.

Emil fra samme klasse synes, det er meget underligt at køre op og ned, for selv om han har prøvet rutsjebanen man-ge gange, er han ikke forberedt på de mange hop i sædet. Ørepropperne synes Emil er et stort gode, for pigerne skriger vildt, når de suser op og ned.

Næste opgave er en tegneopgave, hvor eleverne i forvejen har aftalt, at de skal tegne et hus, mens de sidder i Himmel-skibet. På vej op ad trappen bekymrer det pigerne, om de mon kan holde fast på blyanten, når de om lidt svinger højt oppe over byen i Tivolis højeste forlystelse.

De indser dog hurtigt, at de nok ikke har læst opgaven rigtigt, da alle løse gen-stande skal lægges i et skab, inden de får plads på det lille sæde, der hænger i et par kæder. En kontrollør bryder dog ind, og Olivia får ikke lov til at komme med op, fordi hun ikke kan holde fast med en brækket arm i gips.

opgaver i haven og på skolenProjektleder i Skoletjenesten Mathilde de Kruiff fortæller, at hver dag lukker Tivoli omkring 1.100 elever og deres lærere ind til faglige dage i de fire uger i maj – den første uge dog knapt så mange lige efter lockouten.

Hun medgiver, at der stadig er plads til forbedringer i Skoletjenestens materiale, og de vil kigge på en mere tydelig marke-ring af de opgaveark, der skal løses i inde i haven og så efterbehandlingsarket, der bruges senere på skolen.

– Det er vigtigt, at lærerne er opmærk-somme på kun at udlevere opgaveark til observationer og bagefter udleverer efter-behandlingsarkene på skolen, så eleverne

Faglige forlystelser

Tekst og foto: Peter Høstved

Tivoli inviterede elever og lærere ud af klasse-lokalerne til Faglige Dage, hvor programmet bød på opgaver i naturfag, historie og dansk.

I Himmelskibet højt oppe under den blå himmel er der ingen adgang for brækkede arme og løse genstande.


ikke får blandet de to ting sammen, for-klarer Mathilde de Kruiff.

Samtidig slår hun fast, at det i sidste ende er læreren, som er ansvarlig for print og udlevering af materialet fra Tivoli.

Formidling til andre eleverMatematiklærer Morten Christian Hansen er klar over, at det ikke er alle hold elever i 5. klasse, der kan nå at løse alle opga-verne, og ved efterbehandlingen på sko-len vil de gå i dybden med beregningerne af fart og hastighed ud fra elevernes nota-ter.

– En del af efterbehandlingen har væ-ret, at eleverne skal formidle deres ople-velser til 1. klasse både med mindre prak-tiske øvelser og om selve oplevelsen. For-målet er dels at sikre sig, at 5. klasse re-flekterer over det, de har lært og lavet, og at første klasse har noget at se frem til, siger naturfagslærer Michael Suhr.

Begge medfølgende lærere i 5. klasse anser de faglige dage i Tivoli som et godt tilbud til eleverne, da det er nemmere for eleverne at huske fx fart og bevægelse, når der relateres til formiddagen i Tivoli. Opgaverne på websiden er nemme at ar-bejde med, men de efterlyser begge en ty-deligere markering af opgaveark og efter-behandlingsark.

lockouten gav afbrækNaturfaglig konsulent i Københavns Kom-mune, Jens Prom, fortæller, at indtil nu er det kun 9-10 skoler, der deltager i Tivoli-undervisningen i år, men flere skoler har 2-3 klasser med. De foregående år har han fået afsat 800-1.000 gratis billetter til 15-20 københavnske skoler.

– I år er det lidt rodet pga. konflikten og den begrænsede periode i maj, men vi har også planer om at tilbyde billetter til arrangementet for udskolingselever i ef-tersommeren. Her er fysik/naturfag ho-vedemne, forklarer Jens Prom.

Skoletjenestens tilbudIndskoling:• Leg og lær med Rasmus Klump• Hjælp julemanden (18. nov til 20. dec.)Mellemtrin:• Vild med renæssancedans

• I H.C. Andersens fodspor• Hurtig, hurtigere, hurtigst – fart i Tivoli• Gys og Halloween (kun uge 41)Udskoling:• Find formen• Hvad driver forlystelserne? (energiform)• Gys og gry (kun uge 41)

Faglige dage koster 50 kroner pr. deltager inkl. turpas til klokken 15.

Alle undervisningsforløb er tilrettelagt, så de understøtter relevante trinmål og ka-nonpunkter fra flere fag. ■

skoletjenesten.dk/grundskolentivoli.dk/da/skoler/skoletjenesten

Aquila i Tycho Brahe afdelingen af Tivoli tilbyder et kig på sol, måne og stjer-ner set fra alle vink-ler.

Den vender alting på hovedet, så ele-verne kan mærke de forskellige bevæ-gelsesmønstre på egen krop.


Det kan virke lidt tilbage i stenalderen, men det er ikke så mange år siden, at

lærere og forældre barrikaderede de små børns verden mod den digitale fremtid. Barndommen og den første skoletid skul-le nødig bruges passivt foran computer-skærme.

I dag er barrikaden stort set faldet, og laptoppen eller ipad’en er blevet det nye penalhus og redskab til at lære. Den digi-tale udvikling ændrer vores måde at kom-munikere på og ryster også fundamentet under en anden barrikade: Den skeptiske modstand mod sprogundervisning for de yngste elever.

Medens mange privatskoler allerede har sagt ’yes we can’ til engelskundervis-

ning før 3. klasse, har folkeskoler været modstandere. Men med den nye folkesko-lereform gør regeringen og forligspartier-ne engelsk obligatorisk fra 1. klasse.

Fra 2010 fik folkeskolerne mulighed for at søge tilladelse til at begynde tidligere, men blot 45 folkeskoler, fire af dem i Kø-benhavn, tog springet.

Engelsk samlerDyvekeskolen på Amager er én af pione-rerne. Her modtog de efter sommerferien den første digitale børnehaveklasse, og samtidig begyndte de efter et års pilotfase at undervise førsteklasserne i engelsk.

– Særligt som it-profilskole giver det mening, for engelsk er et it-sprog, som børn helt ned til to år har kendskab til. Det betyder, at vi står med en kæmpe kommunikationsopgave. Den digitale ver-den forudsætter nemlig, at du kan kom-munikere mellemmenneskeligt, og at du har et ordforråd, der er langt større, end vi har været vant til i mange år, siger sko-leleder Lisbeth Palm Olesen.

Men skolen søgte ikke kun forvaltnin-gens dispensation til tidligere engelsk for at ruste eleverne til en mere global ver-den. Målet er også at styrke engelsk som fællessprog herhjemme. Dyvekeskolen har et stort antal tosprogede elever, og i stedet for at skabe ’dem og os-konflikter’ om, hvorvidt dansk eller deres modersmål skal fylde i folkeskolen, så fungerer en-gelsk i stedet som sproget, der kan samle.

Hun afviger dermed fra holdningen om, at tosprogede elever først skal integreres via det danske sprog, hvorefter de kan gå til fremmedsproget som trin to. Det kan med fordel ske på samme tid og tidligere end 3. klasse.

– Hvis vi fjerner konflikten om, hvor-vidt det skal være arabisk eller urdu, giver det bedre plads for sproglig opmærksom-hed og det at lære sprog. Vores hovedfo-kus er, om sproget udvikler kommunikati-on, og her har vi valgt engelsk som fæl-lessproget. Vi har allerede oplevet, at en-gelskundervisningen smitter positivt af, når tosprogede skal lære dansk. Tiøren falder ligesom på plads, og de ser nye sammenhænge mellem dansk og engelsk, forklarer Lisbeth Palm Olesen.

Tidlig engelsk er vejen frem

Tekst og foto: Journalist Poul Bonke Justesen

De kan ikke rumme det, og de lærer bare to sprog halvt. Sådan sagde man for få år siden, men nu er det mere modsat: Eleverne kan godt multitaske sprogligt, og engelsk fra 1. klasse styrker andre sprogfag. Dyvekeskolen sæt-ter turbo på tidlig engelsk, og regeringen går samme vej.

Eleverne i 1. klasse var glade, da de fik udleveret deres nye iPad.


Jo tidligere, jo bedreHun lægger ikke skjul på, at tidligere sprogundervisning er en varm kartoffel, der deler vandene – hos politikerne og på skolerne.

– Vi har mødt en del modstand. Nogle mener, at Dyvekeskolen hellere skulle læ-re de tosprogede mere dansk, før de lærte andre sprog. Kritikerne mener, at vi har for mange tosprogede elever, som ikke er dygtige nok. Og for at de kan blive dygti-gere, skal de bare have mere af det sam-me, altså dansk.

– De, der forstår formålet med den tid-lige engelskundervisning, forstår deri-mod, at det handler om at udvikle under-visningen generelt. Og her er tidligere en-gelsk og mere it vejen frem, siger Lisbeth Palm Olesen.

En gammel kendt indvending er, at det er for tidligt med engelsk i de første klas-ser, for det kan eleverne ikke rumme, og så kan de risikere at lære to sprog halvt – den tanke bygger på, at børnene skal be-væge sig trin for trin, først blive stærke i dansk, så engelsk.

Ifølge professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, Anne Hol-men, er den teori dog kasseret af den ny-ere sprogvidenskab. Her taler man i høje-re grad om, at nye sprogfag i en tidligere alder end fx i 3. klasse øger sprogforståel-sen og forudsætningerne for at lære an-dre sprog.

Anne Holmen mener, at børn er klar til undervisning i fremmedsprog fra de er seks år.

Sprogligt underskud skal indhentesPå Dyvekeskolen tror de ikke på, at sprog-undervisningen – og læring i det hele ta-get – bedst sker i afgrænsede kasser. Flere sprog giver derimod en samlet kompeten-ce, som eleverne løbende udvikler.

Lisbet Palm Olesen mener, at der er et sprogligt underskud i undervisningen, som det er vigtigt at indhente for at ruste eleverne til et samfund, hvor de ikke bare skal kunne kommunikere på flere sprog, men også i flere globale sammenhænge og via flere medier.

– Jeg savner den sproglige dimension i

Kridttavlen kan sta-dig på Dyvekesko-len, der er digital profilskole, men de nye medier tager hastigt over. Engelsklærer Hume-ra Gabrielsen ser gode muligheder i at bruge iPad’en til at lege sig frem til det nye sprog i lyd- og billeduniverset.


fagene, så eleverne ikke bare kan forstå, men også formulere sig klart om matema-tiske problemstillinger. De skal kunne for-klare, hvad de gør og hvorfor. Det har væ-ret et kæmpe problem for folkeskolen i mange år. Her er der sidegevinster ved at træne opmærksomheden med engelsk. Eleverne får flere begreber og bliver sprog-ligt skarpere, når de må forklare sig, lyder det fra Lisbeth Palm Olesen.

legende læring med iPadHumera Gabrielsen er en af Dyvekesko-lens to engelsklærere, der nu arbejder på at få skolens nye visioner for engelsk ned på gulvplan i 1. klasserne.

– En spændende udfordring, siger hun, for selv om hun bruger materialet fra 3. klasse, kan man ikke bare kopiere meto-derne. Meget skal udvikles fra bunden til den ene undervisningstime, skolen har få-et tildelt om ugen.

Tilgangen er først og fremmest, at un-dervisningen skal være mere legende end på tredje klassetrin, og så skal skolen gen-nemføre læseplanerne efter aftale med forvaltningen. Det primære redskab er 1. klassernes splinternye iPads, der er fulde af muligheder i sproglæringen.

- iPads er fantastisk til at lære det nye sprog i lyd- og billeduniverset, som vi be-gynder med frem for skriftsproget. Når eleverne skal lære, hvad ’home’ er, får de til opgave at tage billeder eller lave video

af ’shelf’ og ’bed’. Så kan de præsentere det i klassen og sidst på året lave en iBook over, hvad de har lært. På den måde kan forældrene også følge med, og de kan op-bygge en digital portefølje, siger Humera Gabrielsen.

Musik og billedkunst på engelskI forløbet med at planlægge undervisnin-gen har Humera Gabrielsen sparret med Brøndby Strand Skole og Randersgades Skole, der er Københavns internationale profilskole.

På Brøndby Strand Skole har man ar-bejdet med tidlig engelsk siden 2004, og en undersøgelse fra 2011 har dokumente-ret positive resultater. Test har vist, at elever i 4. klasse har lært bedre engelsk svarende til cirka et klassetrin højere – i forhold til elever, der først begyndte i 3. klasse. Derudover er sprogforståelsen ’betydelig større end almindeligt under-viste elever’.

Humera Gabrielsen understreger, at det også er afgørende med et tæt samarbejde mellem sproglærerne på skolen. På sigt er målet også at integrere engelsk i andre fag, så to lærere underviser samtidig, og elevernes forståelse styrkes på tværs af fagene. Det kan for eksempel være oplagt at koble engelsk med billedkunst eller musik.

Alt i alt ser Dyvekeskolen masser af nye muligheder ved at overvinde de digitale og sproglige barrikader.

Efter nogle år i modvind mærker Lis-beth Palm Olesen, at skolen er på rette vej – og flere skoler vil formentlig følge i samme retning.

– Vi har da haft problemer med at løfte nogle af de tosprogede elever, men de er på retur. Både med den digitale profil og engelskundervisningen er vi godt i gang med at løfte skolen.

– Flere forældre fra andre skoledistrik-ter kommer nu også til os, fordi de ønsker, at børnene skal lære engelsk tidligere. Jeg tror, at vores erfaringer om et par år kan bruges som løftestang for alle københavn-ske skoler, der får mulighed for det her, siger Lisbeth Palm Olesen. ■

Ti-øren falder bedre på plads i danskun-dervisningen, når de tosprogede ele-ver samtidig lærer engelsk, oplever skoleleder Lisbeth Palm Olesen.


KlF’s bestyrelse indkalder med henvisning til vedtægtens § 8 stk. 2 til ekstraordinær generalforsamling.

Torsdag 20. juni kl. 16.00 påPeder lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 S

Dagsordenen for mødet er fastsat i overensstemmelse med vedtægtens § 12.

1. Valg af dirigent og hjælpedirigent.2. Valg af referenter.3. Fastsættelse af forretningsorden.4. Forslag om ændret kontingent fra 1. august 2013

Ekstraordinær generalforsamling

Ad. 4. Forslag om ændret kontingent fra 1. august 2013

Med virkning fra 1. august 2013 foreslår bestyrelsen følgende ændringer i kontingentsatserne:

På baggrund af DLF´s ekstraordinære kongres 22. maj 2013 stiller bestyrelsen forslag om ændringer i kontingentet fra 1. august 2013.

Satserne fra 1. august 2013 relaterer sig til begyndelses- lønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb.

Almindelige ikke lockoutede medlemmer: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb tillagt 420 kr. fratrukket 313 kr.Almindelige lockoutede medlemmer: 1,88 % af begyndelseslønnen som lærer fratrukket 313 kr.Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.Pensionister:0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kongentfritagelse ske for visse perioder i løbet af året.

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne:DLF har vedtaget at nedsætte kontingen-tet til hovedforeningen med 113 kr. samt yde et tilskud til kredsens (KLF´s) drift på 200 kr. Deraf reduktionen på 313 kr.

Lockoutede medlemmer skal betale 420 kr. i forbindelse med låneoptagelsen, eller såfremt der ikke er optaget lån have mu-lighed for at genoprette deres opsparing.

Ikke lockoutede almindelige medlemmer skal betale et ekstra konfliktkontingent på 420 kr. minus 313 kr. svarende til 107 kr. ekstra om måneden.

For både lockoutede og ikke-lockoutede almindelige medlemmer vil der være tale om en ensartet fremtidig økonomisk belastning.

Det betyder følgende for medlemmerne:

Ikke lockoutede almindelige medlemmerSatserne for almindelige ikke lockout-ede medlemmer vil derfor pr. 1. august 2013 være 621 kr. Sammensat på denne måde:

Nuværende kontingent 514 kr.Konfliktkontingent 420 kr.Nedsættelse - 313 kr.I alt 621 kr.

Lockoutede almindelige medlemmerAlmindelige lockoutede medlemmer betaler 201 kr., hvortil kommer eventu-elt afdrag på konfliktlån på 420 kr.

Nuværende kontingent 514 kr.Nedsættelse -313 kr. 201 kr.Eventuelt lån + 420 kr.I alt 621 kr.

For særlige medlemmer og pensionister sker der ingen ændringer pr. 1. august.


Jeg har ikke tid nu. Kan du ikke se, at jeg har travlt. Jeg skal på arbejde,

svarer Said Hussein Farah igen og igen, når sønnen Idris spørger, om han vil hjælpe ham med lektierne.

Far og søn er hovedpersoner i en film med fædre og elever fra Tingbjerg Skole, der er produceret for at sætte fokus på, hvordan forældre kan understøtte deres børns læseudvikling. Projektet har været i gang i tre år og er startet i et samarbejde mellem BUF, Tingbjerg Skole og selskabet zoomstory.

Som noget nyt ligger fokus på at enga-gere fædrene til de tosprogede børn. Net-op det er hovedmotivation for, at projek-tet har vundet Læseinitiativprisen i 2012.

I sin begrundelse for at belønne projek-tet, henviser juryen til en artikelserie i Politiken med overskriften: ’Fædrene er afgørende for nydanske drenges fremtid.’ Said Farah er enig i, at man som far har stor indflydelse på sine børn.

– Dér, hvor jeg kommer fra i Somalia, efterligner drengene altid deres far. Mine sønner er glade for deres mor, men de kigger meget på mig. Hvis jeg gør noget, vil de også gerne gøre det. Når jeg siger noget, så mener de det samme. Derfor handler det om at være en god rollemodel for sine børn, siger han.

det virker derhjemmeDen lille film slutter med, at Idris får den idé at løbe ned til busstopstedet og stå på

bus 2A, hvor hans far arbejder som bus-chauffør. Så kan faren nemlig læse med ham gennem bussens højttalersystem, mens han kører. Løsningen for den travle familiefar er i virkelighedens verden ikke så helt så kreativ, men projektet har haft stor betydning for læsningen derhjemme, fortæller Said Hussein Farah, der har tre børn på Tingbjerg Skole.

– Min søn og jeg startede med at læse sammen på grund af filmprojektet, og vi er fortsat med at læse derhjemme – også sammen med mine andre børn.

– Så sidder vi alle sammen rundt om et stort bord og læser 15-20 minutter hver dag. Vi snakker vi om det, hvis der er no-get, der er svært. Det har virkelig hjulpet børnene, siger Said, der selv er selv i gang med at læse til it-ingeniør.

Erfaringer fra far til farNu arbejder Said og de andre fædre i pro-jektet på at give deres gode erfaringer vi-dere til andre forældre på skolen. De kom-mer til forældremøder i indskolingen, hvor de viser deres film og starter en dia-log med de andre forældre om, hvordan de kan hjælpe deres børn med læsningen, selv om de ikke nødvendigvis selv taler og læser så meget dansk.

Det har haft en rigtig positiv effekt, op-lever læsevejleder, Mette Anker, der har været skolens tovholder på projektet.

– Vi kan se på forældremøderne, at det har en helt anden gennemslagskraft, når fædrene stiller sig op og fortæller om at støtte op om deres børns læsning i for-hold til, når vi andre gør det. Så er det ik-ke skolens dagsorden, men forældrenes egen, fortæller hun.

Film er en god budbringerTidligere havde skolen svært ved at over-bevise forældrene om, at de godt kan støtte deres børn med lektierne, selv om de ikke selv kan så meget dansk. Pointen med projektet og de små film er netop at vise, hvordan man på mange andre måder kan støtte børnenes lektielæsning. Det kan være ved at sørge for, at de får ro til lektierne og at skabe nogle rammer, hvor de har det hyggeligt og kan koncentrere sig, mens de læser.

Tosprogede fædre vinder læsepris

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

En gruppe fædre fra Tingbjerg Skole har lavet film, der viser, hvordan forældre kan støtte deres børns læselyst og sproglige udvikling. Projektet har vundet Læseinitiativprisen.

–

l Æ S E l Y S T


– Når vi fra skolen taler om det, kan det måske godt blive lidt uldent og florom-vundent, ligesom der kan være sproglige barrierer i forhold til at forstå det, fortæl-ler Mette Anker.

Den udfordring er blevet overvundet ved at bruge filmmediet til formidlingen.

– Filmene viser situationer, som de fle-ste kender til. Historierne omkring læse-situationerne kommer til sin ret og bliver formidlet på en sjov måde. Det har funge-ret rigtig godt for at få løsnet op for snak-ken både blandt de fædre, der har været med i projektet og til forældremøderne, siger Mette Anker.

Eleverne synes også, at det er sejt, at de har lavet film sammen med deres fædre, og det spreder sig, oplever skoleleder, Joy Friman Hansen.

– Når de andre elever har set det, siger de ’far, far, du skal også være med’, for-tæller hun.

Engagementet smitterDe fædre, der har været en del af projek-tet er meget indstillet på at fortsætte med arbejdet.

– Det har været rigtig godt at lære sko-leledelsen, lærerne og de andre fædre at kende, så vi har talt om at fortsætte med at have et netværk sammen og udvikle samarbejdet med lærerne, fortæller Said Hussein Farah, der har været en af de fas-te fædre i gruppen.

Også nye fædre har hørt om projektet og dukker op på skolen for at være med. En af dem er Basit Manzoor, der har to børn i børnehaveklassen.

– Jeg blev meget imponeret, da jeg så og hørte om projektet og fik lyst til at væ-re med, fortæller han.

– Bare det at børnene oplever, at man giver sig tid til at læse med dem, gør dem bedre, tror jeg. Når man sidder sammen med en bog i hånden, kommer man også til at snakke om alle mulige andre ting.

læselystambassadørerProjektet er startet i et samarbejde mel-lem BUF, Tingbjerg Skole og selskabet zoomstory, der arbejder med at skabe for-andring i virksomheder og organisationer. Gennem projektet uddannes fædrene, så

de med brug af film, bliver ambassadører for, at læsning sammen med deres børn bliver en naturlig del af hverdagen.

Fædrene er frivillige, der efter en re-kruttering på de første forældremøder i indskolingen, producerer små film om emnet. Fædrene mødes efterfølgende og skaber i fællesskab deres egne film med bud på, hvordan de fremmer såvel sprog- som læseudviklingen.

Fire af filmene er med udgangspunkt i fædrenes egne film produceret af profes-sionelle filmfolk fra zoomstory i samar-bejde med fædre og elever. De færdige film bliver brugt i egne klasser og i de an-dre indskolingsklasser, hvor fædrene fra projektet er blevet klædt på til at deltage og starte en debat om hjemmets rolle i børnenes sproglige udvikling og læselyst.

Andre skoler er velkomne til også at bruge filmene for eksempel i forbindelse med forældremøder. De kan ses på www.laeselyst.dk

Børne- og Ungdomsforvaltningen har givet støtte til, at et lignende projekt kan startes på Kirsebærhavens Skole. ■

læseinitiativprisenPrisen uddeles hvert år af Landsfore-ningen af Læsepædagoger i samarbejde med forlaget Alinea. Prisen på er på 10.000 kroner.

– Jeg vil meget ger-ne deltage i noget, som er godt for bør-nene, og jeg kan se, at det virker der-hjemme, siger Said Hussein Farah, der har tre børn på Tingbjerg Skole.

Nu vil han gerne opmuntre andre fædre til at deltage.


En skattekiste, der bare venter på at bli-ve gravet op. Fædrene til tosprogede

elever både kan og vil berige skolen, viser erfaringen fra selskabet zoomstory og Tingbjerg Skoles projekt med at bruge fædre som læselystambassadører.

I dagligdagen oplever lærerne, at det er svært at få tid til den ekstra indsats, som det kræver at starte og vedligeholde et lignende samarbejde med forældrene. Ar-bejdet med sociale problemer i enkelte fa-milier sluger ofte en stor del af lærernes tid.

– Projektets succes skyldes blandt an-det, at vi har været i stand til at opbygge tætte personlige relationer med fædrene og vedligeholde dem. Det har kunnet lade sig gøre, fordi størstedelen af projektets timer er finansieret udefra, men det ligger uden for det, som lærerne normalt har mulighed for at gøre, siger læsevejleder Mette Anker, der er skolens tovholder på projektet.

Netop derfor tog skolen initiativ til Projekt Læselyst for at få mulighed for at dyrke de uopdyrkede ressourcer i foræl-dresamarbejdet. De tog kontakt til selska-

bet zoomstory og søgte sammen de pen-ge, der har gjort det muligt at lægge så mange timer i indsatsen med at opsøge og vedligeholde en god kontakt til fædre-ne.

I begyndelsen opsøgte zoomstory for-ældrene i hjemmet sammen med perso-nale fra børnehaveklasserne. De har efter-følgende prioriteret jævnligt at invitere fædrene til mad på skolen for at lære dem bedre at kende, ligesom de har brugt mange aftener på kontoret med at tale i telefon med dem.

Tidsforbrug er en investeringMette Anker mener, at der generelt kan være problemer med lærernes tid og ar-bejdsforhold i forhold til at dyrke det po-sitive og fremadrettede samarbejde med forældrene, specielt på skoler med mange socialt udsatte elever.

– Vi bruger en stor del af vores arbejds-tid på skole-hjemsamarbejde, men det handler ofte om at tage sig af de akutte problemer, der opstår i hverdagen. Der er familier med store sociale udfordringer, som i forvejen ofte kræver mere end den

Fædrenes ressourcer overses i hverdagenI projekt Læselyst på Tingbjerg Skole har fædrene vist, at de både har engagementet og ressourcerne til at involvere sig i sko-len. I dagligdagen oplever lærerne, at det er vanskeligt at have tid nok til det positive forældresamarbejde, der ikke centrerer sig om problemer. Det kræver en kulturændring, mener zoomstory. Skolen er nu i gang med en plan for, hvordan arbejdet kan føres videre, når projektpengene er væk.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

l Æ S E l Y S T


nerelle billede af forældreressourcerne, siger Mette Anker.

Skoleleder på Tingbjerg Skole, Joy Fri-man Hansen, husker, at hun selv var skep-tisk i begyndelsen i forhold til ideen med at fokusere på fædrene, men det har æn-dret sig.

– Vi har fået den erfaring, at fædrene gerne vil involveres, og at der er en god værdi i at lave en særskilt indsats for dem. Det er tydeligt at se, at fædrene har fået en anden rolle i forhold til skolen og en forståelse af, at de som fædre også har en påvirkning på deres børn. Hvis vi kan fin-de en måde at mødes på, hvor deres kom-petencer kommer i spil, er det noget, som rykker og er til stor gavn for både eleverne og skolen, siger hun.

hav tillid til fædreneI begyndelsen frygtede skolelederen og flere lærere, at kun ganske få fædre ville deltage i projektet, men i de tre år, pro-jektet har varet, har omkring 55 fædre været med.

Det mener Henrik Rysbakke Nielsen fra zoomstory er et kæmpe fremskridt, fordi der ikke var nogen, der var aktive før pro-jektstart. Han er overbevist om, at fædre-nes engagement skyldes den måde, de har mødt dem på.

tid, der er sat af til forældresamarbejdet, siger Mette Anker.

Medejer i zoomstory, Henrik Rysbakke Nielsen mener, at skolerne alligevel bliver nødt til at tage tiden til det positive og fremadrettede forældresamarbejde. Også selv om der ikke kommer projektpenge til det udefra.

– Enhver skole bliver engang i mellem nødt til at hæve sig over de daglige opga-ver og se på, hvad man kan gøre for at trække forældresamarbejdet i en mere po-sitiv retning. Det handler om at skabe en relation til forældrene, så børnene kan mærke, at der er fuld opbakning til skolen i hjemmet. Hvis man opnår det, så tror jeg, at man lettere kan løse mange af de udfordringer i hverdagen, som lærerne bruger tid på i dag. Man skal se det som en investering, siger han.

nyt syn på fædreneFor at opnå et frugtbart samarbejde med fædrene er det vigtigt, at man kigger beg-ge veje, mener folkene i zoomstory. På den ene side skal man se på, hvordan man kan ændre fædrenes syn på skolen. På den anden side skal skolen måske også have et andet syn på fædrene. Nøglen til fædrenes engagement er nemlig et fokus på deres ressourcer fremfor problemer, vi-ser erfaringerne med læselystambassadø-rerne.

–Det kræver en kulturændring på sko-lerne og et kompetenceløft af lærerne. Fædrene skal ind i lærernes og skolens bevidsthed som nogle, der har ressourcer, man kan trække på, og lærerne skal blive gode til at handle på det, siger Henrik Rysbakke Nielsen.

Der kan være en tendens til, at skolerne overser fædrene i skole-hjemsamarbejdet, fordi det oftest er mødrene, der står for det, mener Mette Anker. Derfor var hen-des idé, at projektet skulle gå målrettet efter at få fat i fædrene. Og det har nu ændret forholdet mellem skole og fædre.

– Tidligere så vi som regel kun fædrene på afstand, eller hvis deres børn havde la-vet ballade. Derfor har det været rigtig godt at se dem på skolen i en anden sam-menhæng. Projektets positive fokus har uden tvivl medvirket til at udvide det ge-

Fædrene skal ind i lærernes og skolens bevidsthed som nogle, der har res-sourcer, man kan trække på, er erfa-ringen på Tingbjerg Skole.


– Min tanke har hele tiden været, at vi skal arbejde mere anerkendende og frem-adrettet med forældrene. Nu har vi set, at det virker, så det er vigtigt, at vi ikke op-giver det, selv om det er vanskeligt og tidskrævende, siger læsevejleder Mette Anker.

Der er nu fundet en lærer på skolen, som har påtaget sig rollen som tovholder på projektet. Hun skal sammen med Met-te Anker og skole-hjemvejlederen mødes med fædrene for at tilrettelægge, hvordan det videre samarbejde skal foregå.

– Vi har ikke den samme tid efter, at projektet officielt er afsluttet, men vi vil blive ved med at bruge materialet til for-ældremøderne og tænke det ind i nye se-ancer. Ud over at arbejde med læsning vil vi også prøve at dreje det hen til at tænke forældresamarbejdet mere generelt, for-tæller skoleleder Joy Friman Hansen. ■

– Det handler om at have tillid til, at fædrene vil deres børn det bedste og tale til deres ressourcer. Vi ringede på deres dør og sagde, at vi gerne ville have deres hjælp til, at deres børn kunne få succes i skolen, og at vi vidste, at de kunne være med til at gøre en forskel.

– Mange forældre havde forståelsen af, at det udelukkende er skolens opgave. Når det går op for dem, at de også har noget vigtigt at bidrage med i forhold til skolen og deres børn, får de lys i øjnene, fortæl-ler Henrik Rysbakke Nielsen.

Skoler skal tage ansvaret på sigDet kræver en ekstra indsats at engagere fædre, der kommer fra en anden skolekul-tur, men det er et ansvar, som skolerne må tage på sig, mener Henrik Rysbakke Nielsen.

– I den bedste af alle verdener ville vi have fædregrupper, der fungerer af sig selv, men det er ikke virkelighed. Mange af fædrene på et sted som Tingbjerg har ikke selv gået i dansk folkeskole, og de har derfor et andet syn på forældrenes rolle i forhold til skolen og deres børns uddan-nelse.

– Derfor kan man ikke forvente, at de tager initiativet. Det ville også være un-derligt, hvis fædregrupperne styrede sig selv, for hele pointen er jo, at de skal sam-arbejde med lærerne og skolen, siger han.

På Tingbjerg Skole overvejer man i øje-blikket, hvordan man skal føre projektet videre og holde fast i fædrenes engage-ment.

Projektets gode råd til at engagere fædre i skolen• Hav en grundlæggende tro på, at alle forældre vil deres børn det bedste og handl efter det.• Hav tillid til, at fædrene kan bidrage, og fortæl dem, hvordan de kan gøre det.• Sørg for, at der er en ildsjæl, der er tovholder på projektet.• Prioritér personlig kontakt med fædrene ved at opsøge dem hjemme, ringe til dem, invitere dem til mad på skolen osv.• Tag dem alvorligt, og mød dem i øjenhøjde.• Læg arrangementer for eksempel om aftenen, så fædrene har mulighed for at deltage efter arbejdstid. Lad være med at gå ud fra, at de ikke arbejder.• Læg gerne arrangementerne på læ- rerværelset, så forældrene oplever at være en del af skolen og møder lærere og ledelse i stedet for, at de placeres i periferien af skolen og dens bevidsthed.

Skoleleder Joy Fri-man Hansen, Ting-bjerg Skole:

– Vi har fået den er-faring, at fædrene gerne vil involveres, og at der er en god værdi i at lave en særskilt indsats for dem.


Skolen kan gøre rigtig mange ting, men ikke uden et samarbejde med

forældrene, siger seniorforsker på In-stitut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Jan Mejding, der står bag den danske del af læseundersøgelsen PIRLS.

Han og andre forskere har slået det fast i flere undersøgelser: Elevernes resultater i skolen bliver bedre, hvis forældrene støt-ter op om børnenes læring. Senest viste resultaterne fra PIRLS, at der er ’en signi-fikant sammenhæng’ mellem elevernes læsekompetencer i 4. klasse og graden af sprogstimulerende aktiviteter i hjemmet.

– Hvis forældrene over middagsmaden taler med deres børn om ord og talemå-der, får børnene en større viden om, hvor-dan sproget fungerer. Det giver en sprog-lig opmærksomhed, der smitter af på ele-vernes læsefærdigheder. Det gælder uan-set, hvilken sproglig baggrund man har, forklarer Jan Mejding.

ros til TingbjergJan Mejding har tidligere rost Tingbjerg Skole for at inddrage elevernes fædre i læselystprojektet. Ud over at uddanne fædrene til at lave sprogstimulerende ak-tiviteter med deres børn, har det også en stor betydning, at fædrene bliver opmærk-somme på at følge med i deres børns sko-legang ved fx at spørge til, hvad de snak-ker om i timen og hvilke bøger, de har.

– Det er med til at holde drengene fo-kuserede på, hvad der foregår i skolen. Hvis man mærker den opbakning fra sin far, er det måske også vigtigt, hvad der foregår. Hvis ikke skolen har forældrenes

opbakning, så arbejder vi op ad bakke, si-ger Jan Mejding.

Vigtigt at få fat i fædreneHan synes godt om projektets idé med at fokusere på fædre, der ikke selv er opvok-set i den danske skolekultur.

– Det griber om nogle kulturelle for-skelle, der kan være vigtige i denne sam-menhæng. Nogle familier med baggrund i andre kulturer har opdragelsesmønstre, der går meget fra far til søn. Samtidig er fædrene ofte dem, der arbejder længere og har mere ansvarsfulde job, så kontak-ten til skolen ofte overlades til mødrene.

– Hvis fædrene er fraværende i forhold til skolen, kan drengene i højere grad ig-norere, hvad moren og skolen siger. Om-vendt bliver det vigtigere for drengene at gøre det godt i skolen, hvis man skærper fædrenes opmærksomhed for deres børns uddannelse og faglige udvikling, siger Jan Mejding.

Skoleforskeren undrer sig over, at der ikke er mere fokus på samarbejdet med forældrene i folkeskolen. For eksempel står der meget lidt om forældresamarbej-det i regeringens oplæg til en skolere-form. Det ville ellers være et oplagt red-skab at bruge for at mindske betydningen af social baggrund for børnenes faglige resultater, som reformen blandt andet har som målsætning, mener han.

– Hvis man har begrænsede ressourcer, ville det give mening at sætte ind, hvor man ved der er størst effekt, siger Jan Mejding. ■

Aktivér forældrene i elevernes læringHvis en familie taler om sprog og ord under middagsmaden, er børnene markant bedre til at læse, viser den internationale læ-seundersøgelse, PIrLS. Derfor skal skolerne i højere grad aktive-re forældrene til at støtte op om elevernes sproglige udvikling.

Af Maj Carboni

Seniorforsker Jan Mejding, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

–

l Æ S E l Y S T


I skolesammenhæng bliver ’forældrenes kultur’ ofte brugt som forklaring, hvis

de tosprogede elevers fædre ikke dukker op til arrangementer og forældremøder. Det mener Jamilla Jaffer er en opfattelse, der både er forkert, forældet og kan være direkte skadeligt for forældresamarbejdet.

Jamilla Jaffer er direktør i firmaet Con-3bute og forfatter til bogen ’Hassan og Grete – Inklusion i Folkeskolen’, som hun har skrevet sammen med den radikale kirke- og ligestillingsminister og tidligere integrationskonsulent, Manu Sareen.

– Forklaringen bunder i en forestilling om, at der nok er et patriarkalsk familie-mønster i hjemmet, som gør, at mændene ikke tager sig af børnene. Det mener jeg ikke er tilfældet, siger Jamilla Jaffer.

lærere mangler interkulturelle kompe-tencerDet er en naturlig reaktion at bruge kul-turen som forklaringsmodel, men som læ-rer er det ekstra vigtigt, at man er bevidst om ikke at havne i den grøft, mener Ja-milla Jaffer.

– Som mennesker har vi en tendens til at sætte folk i båse, fordi det er det nem-meste. Det er en måde at skabe orden i

kaos på. Specielt når det handler om folk med en anden etnisk baggrund end vores egen, kan man hurtigt komme til at bruge kultur som forklaring på ting, der måske i virkeligheden er praktiske problemer eller sociale udfordringer.

– Det bunder i en manglende viden om, hvad kultur er. Man går ud fra, at kultur er en statisk størrelse, men kultur er no-get, der hele tiden udvikler sig og er til forhandling. Der er ikke nogen menne-sker, der er en kultur, og en kultur kan ik-ke handle. I stedet for at fokusere på kul-tur, må man forstå de enkelte personer som individer, siger hun.

Jamilla Jaffer mener, at det er afgørende for skole-hjem-samarbejdet, at lærerne er klædt på til at forstå de etniske minorite-ter, så deres tilgang til dem ikke bliver ba-seret på fordomme, som vil skade samar-bejdet med dem.

Generelt mangler lærerne interkultu-relle kompetencer oplever Jamilla Jaffer i sit arbejde. Hun henviser også til en un-dersøgelse, som Scharling Research fore-tog for Fagbladet Folkeskolen i 2009. Den viser, at næsten syv ud af ti lærere, ople-ver skole-hjem-samarbejdet med tospro-gede forældre mere udfordrende end an-

Ressourcesyn på minoritetsfamilier

Af Journalist Maj Carboni

Ofte bliver fædrene og deres kultur gjort ansvarlige for, at drenge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig dårligere end deres klassekammerater, men den holder ikke. Vi skal møde den enkelte og bygge på personens ressourcer, mener Jamilla Jaffer, der er direktør i konsulenthuset Con3bute.

l Æ S E l Y S T


det forældresamarbejde, og at otte ud af ti lærere oplever problemer i samarbejdet.

En undersøgelse fra Undervisningsmi-nisteriet fra 2009 viste desuden, at dan-skerne generelt mangler interkulturel kompetence forstået som evnen til at for-stå kulturel kompleksitet og indgå i for-domsfri dialog med andre kulturer. 66 procent af befolkningen har i følge under-søgelsen en lav interkulturel kompetence, 29 procent har en middel, og kun 5 pro-cent har en høj grad af interkulturel kom-petence.

nomiske udfordringer i familierne, der spiller ind på forældrenes deltagelse i skolen.

– Mange har ikke selv en længere ud-dannelse fra hjemlandet, mangler sprogli-ge kompetencer eller lider af for eksempel krigstraumer, siger hun.

Tænk nytHvis en skole har svært ved at engagere forældrene, kan det være, at der er behov for at gøre noget andet, end de plejer, mener Jamilla Jaffer.

Hun har i sit arbejde har set flere gode eksempler. Det kan være små praktiske ændringer som at lægge forældresamtaler og aktiviteter på tidspunkter, som gør det muligt for fædrene at deltage. Andre har sørget for børnepasning, mens forældrene mødes. Det er også vigtigt at gå i dialog om, hvad lærerne forventer af forældrene og omvendt.

– Der er ofte en masse usagte forvent-ninger, og ting som man går ud fra, at alle forældre forstår, men det er ikke nødven-digvis tilfældet, hvis man er vokset op i et land med en helt anden skolestruktur.

– Det er for eksempel typisk, at man i en invitation til et arrangement skriver ’Det kunne være hyggeligt, hvis I kan komme”. Det er der mange forældre, der læser, som om det ikke er så vigtigt. Der-for er det afgørende, at lærerne forklarer forældrene, at det er vigtigt, at de kom-mer til aktiviteterne, fordi det har betyd-ning for deres børns skolegang, siger Ja-milla Jaffer.

Generelt er det også vigtigt, at skolen og lærerne har et ressourcesyn på etniske minoriteter, mener Jamilla Jaffer.

– Vi skal have fokus på, hvad der virker, og hvordan skolen kan trække på foræl-drenes kompetencer. Det er en gensidig proces, siger hun. ■

Jamilla Jaffer, direk-tør i virksomheden Con3bute, der blandt andet råd- giver bolig-foreninger, skoler og institutioner i interkulturelle spørgsmål.

Det er afgørende for

skole-hjemsamarbejdet,

at lærerne er klædt på

til at forstå de

etniske minoriteter,

så deres tilgang til dem

ikke bliver baseret

på fordomme.

Spørgsmål i stedet for fordommeFørste skridt for at få flere fædre – og for-ældre i det hele taget – til at deltage i skoleaktiviteter er at spørge de enkelte forældre, hvorfor de ikke kommer, i stedet for bare at forklare det med deres kultur, mener Jamilla Jaffer.

– Det er vigtigt at turde spørge ind til, hvad det egentlig handler om. Hvis man drager forhastede konklusioner, bliver det svært at finde en måde at løse det på, si-ger hun.

I sit arbejde som kulturkonsulent på forskellige skoler oplever hun, at der kan være mange årsager til, at fædrene er svæ-rere at få fat i. En del har jobs som taxa-chauffører, i en grønthandel eller andre brancher med skæve arbejdstider, der ikke gør det muligt for dem at komme til ar-rangementer. Ofte er det også socioøko-

EGET

FOT

O


Ambitiøs MEd-aftale

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) er som en af de sidste forvaltninger i

Danmark gået over til en MED-aftale, hvor SU og arbejdsmiljøområdet organi-satorisk tænkes tættere sammen.

Det er sket efter en lang række møder i ’Forhandlingsorganet’, der blev nedsat, da BUF for godt et år siden begærede for-handling. MED-aftalen for BUF træder i kraft 1. januar 2014, og der vil inden den-ne dato være afholdt Kick Off seminar for

Hoved- og Områdesamarbejdsudvalg og og seminarer i områderne for tillidsre-præsentanter (TR), arbejdsmiljørepræsen-tanter (AMR) og ledere.

lokalMEd og hovedMEdDer vil med virkning fra januar 2014 ske følgende større ændringer:

LokalMED på den enkelte skole vil be-stå af maksimalt 3 lederrepræsentanter og 4 medarbejderrepræsentanter (heraf mindst en AMR), samarbejds- og arbejds-miljøstrukturen i områderne nedlægges, så der fremover kun vil være to niveauer: Et hovedniveau (HovedMED) og et lokalt niveau (LokalMED). I HovedMED vil der på ledersiden være 10 repræsentanter og på medarbejdersiden 15 repræsentanter (heraf mindst 3 AMR’ere).

MED-aftalen bygger på ’Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse’, ’Virksomhedsaftalen om arbejdsmiljøar-bejde i BUF’ og arbejdsmiljølovgivningen.

MED-aftalen er af såvel repræsentanter for BUF som repræsentanter for medar-bejdersiden i ’Forhandlingsorganet’ be-skrevet som en ambitiøs aftale, der har til formål at forbedre, styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet og samarbejdet i BUF.

Aftalen beskriver forventningerne til samarbejdet mellem ledelse og medarbej-dere og definerer BUF som en arbejds-plads præget af trivsel og en forbilledlig samarbejdskultur.

Det er ligeledes beskrevet, at aftalen skal være ‘demokratifremmende’ og bygge på en tillidsbaseret ledelses- og samar-bejdspraksis.

Stort behov for forbedringerDet er forventningen, at MED-aftalen gi-ver arbejdsmiljøområdet et tiltrængt løft. Det er vurderingen fra tillidsvalgte (TR og AMR) i en stor FTF undersøgelse fra 2012, at arbejdsmiljøarbejdet styrkes via inte-grationen i MED-strukturen. Samme un-dersøgelse viser desværre også, at det står grelt til med tillidsvalgtes oplevelse af medbestemmelse og medindflydelse.

En struktur kan være nok så god, hvis der på den enkelte arbejdsplads ikke er en kultur for og et ønske om samarbejde!

Af Lars Sørensen, KLF’s næstformand

ny lovende arbejdsmiljøaftale skal sikre tillids-baseret og demokratifremmende samarbejde og ledelse i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

MED-aftalen omfatter MED-møder med kaffe i hovedMED og lokal-MED med TR og med AMR, der gennemgår MED-uddannelse med respekt for MED-strukturen, der støttes af MED-sekretariatet.

NIEL

S-VI

LHEL

M S

ØE


MED-aftalen sikrer, at alle ledere og medarbejderrepræsentanter kommer gen-nem en opkvalificerende MED-uddannel-se – en uddannelse der gøres ’BUF speci-fik’ med fokus på de værdier, der er i for-valtningen. Derudover får såvel arbejds-miljøgruppe, formænd og næstformænd den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og der er ligeledes i aftalen beskrevet, at der vil være løbende kompetenceudvik-lingstilbud for på den måde at udvikle ar-bejdsmiljømæssigt handlekraftige ar-bejdsmiljøgrupper og MED-udvalg.

Endeligt oprettes et MED-sekretariat, der har til opgave at støtte processen og give råd og vejleding i procedurespørgs-mål.

I MED-aftalens kapitel 7 er der desuden en grundig beskrivelse af, hvordan uover-ensstemmelser kan søges løst med den vigtige pointe, at parterne skal bestræbe sig på at opnå enighed, og at det betrag-tes som brud på aftalen, hvis der ikke ud-vises positiv forhandlingsvilje.

KlF bakker opDet er vigtigt at pointere, at KLF er meget positiv overfor MED-aftalens ordlyd om demokrati, medinddragelse, uenigheds-kultur, tillidsbaseret ledelse – det er ord, der er langt fra KL’s retorik om mere le-delse og mindre medarbejderindflydelse.

De mange fine ord følges heldigvis også af handling og uddannelse, hvor ledelse og medarbejdere sammen informeres og inddrages i overvejelser om, hvordan afta-len bedst muligt kan udmøntes lokalt. Så det er forventningen, at aftalen vil med-virke til at udvikle samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med det formål at skabe gode vilkår for løsning af opga-verne.

Endelig skal det nævnes, at valg af AMR, som i et par omgange er udskudt til efter indgåelse af MED-aftalen, først kan ske til september med tiltrædelse 1. janu-ar 2014. Valg til LokalMED vil ske i okto-ber måned med tiltræden 1. januar 2014 og være gældende for en to-årig periode.

Aftalen, der senest evalueres efter en to-årig funktionsperiode, kan læses i sin helhed på KLF’s hjemmeside. ■

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenKolonierneDen nye forpagter på ”Thorøgård”, 37 årige Torben Fonnesbech, er lige ved at stjæle billedet fra drengene, dels på grund af hans ikke helt al-mindelige fortid og dels på grund af hans evne til gennem arbejdet med landbruget at give drengene på hel-årskolonien en endnu større oplevel-se. En dansk landmand vender hjem fra et årelangt ophold i Canada, gif-ter sig med en kvinde, der forlader en stensikker, pensionsgivende tje-nestemandsstilling, og de køber et landbrug, som de sætter alle deres spareskillinger i. ”Vi er sikre på afsætning af mælk, når vi har tre feriekolonier på øen, og her er en natur som ingen andre steder i verden. Penge er ikke alt.”KK, nr. 21, juni 1963

For 25 år sidenBorgmester Tom Ahlberg udtaler”De københavnske skoler oplever et pædagogisk forår. Folkeskolernes store interesse og engagement i Fol-ketingets 7-punkts program – skolen som kulturcenter. Der er en utrolig god sammenhæng mellem de pædagogiske ønsker, sko-lerne har og skoledirektionens ved-tagelser. Alle har talt om modulord-ning, få-lærerprincip, to-lærerord-ning, kreative fag, lave klassekvo-tienter og større timetal. Nu gør vi noget ved det i København. Det er ikke blot et forsøg på en eller to sko-ler, men en samlet ændring i landets største skolevæsen.”KK, nr. 18, juni 1988


Br-KoMMEnTAr

Af Mia Nyegaard, BR, De Radikale, med-lem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Så kom skolereformen

I dag 7. juni kom den længe ventede sko-lereform så endelig. Hvad kan jeg som

kommunalpolitiker og forholdsvis ny i Børne- og Ungdomsudvalget så lige i dag sige om skolereformen?

Desværre ikke lige så meget, som jeg gerne ville. For først vil jeg gerne have tid til at læse skolereformen ordentlig igen-nem og blive klogere på, hvilke dele af re-formen, der træder i kraft i 2014 og hvilke dele, der må vente til 2016.

Der er mange detaljer omkring refor-men, som jeg ikke kan forholde mig til i skrivende stund. I stedet kan og vil jeg gerne love at arbejde for, at der nu kom-mer en reformpause på skoleområdet i hvert fald lokalt.

Det betyder, at vi politikere på Rådhu-set også holder en pause med tiltag, som de københavnske skoler skal implemente-re.

Når det kommer til, hvordan vi bedst implementerer skolereformen i Køben-havns Kommune, så har forvaltningen al-lerede sat gang i en proces, og den følger jeg selvfølgelig også.

Invitation til samtaleVed siden af den formelle proces, vil jeg rigtig gerne have lov til at invitere jer – Københavns lærere og Københavns Læ-rerforening – til et mere uformelt møde

på Rådhuset. Jeg forestiller mig, at det bliver et møde á la det ’lyttemøde’, Kasper Johansen (RV) og jeg holdt under lærer-konflikten.

Lad mig lige benytte lejligheden til at takke alle jer, der mødte op til vores ’lyt-temøde’. Som ikke-lærer fik jeg rigtig me-get ud af mødet, og selv om jeg også hø-rer og ser et stort fagligt og kreativt enga-gement hos mine lærervenner, så var det en sand fornøjelse at møde jer, lytte til jer, tale med jer og få bekræftet, at der findes så mange kvalificerede og engage-rede lærere i København.

Det næste møde forestiller jeg mig bli-ver et ’samtalemøde’. Ligesom til ’lytte-mødet’ kan jeg ikke love, at alt det, vi ta-ler om, bliver til virkelighed. Så det jeg vil er ganske simpelt et møde, hvor I som de fagligt kompetente eksperter kan komme med jeres input til, hvordan fremtidens københavnske folkeskole kan se ud. Hvil-ke faglige og fysiske krav er der, hvilke udfordringer er særlige for København, og hvad må den koste?

Mit formål med mødet er samtalen, så vi alle bliver klogere på, hvad der er den bedste løsning for de københavnske fol-keskoler. For som Hal Koch har sagt, så er demokratiet en samtale! – i hvert fald det demokrati, jeg gerne vil have både på Rådhuset og i skolerne. Da sommeren nu står for døren, regner jeg med, at mødet finder sted ultimo august.

Og så her til sidst lidt om de køben-havnske skolehaver – et helt igennem godt initiativ, som jeg har været så heldig at besøge. Et initiativ, som jeg gerne ser, bliver mere permanet, og som på sigt skal være en mulighed for alle Københavns folkeskoler! Sådan som jeg har forstået skolereformen indtil videre, er der heldig-vis stadig masser af plads til skolehaverne og den integrerede læring, som skoleha-verne tilbyder.

Ellers er der vist bare tilbage at sige: God Sommer! ■

EGET

FOT

O


LOKaL arBEJDS-TIDSaFTaLE

Da regeringen greb ind i konflikten mellem lærerne og Københavns Læ-

rerforening éntydigt og massivt på KL’s side, var det ikke bare et uhørt anslag mod den fri forhandlingsret. Det var også et anslag mod folkeskolen og den under-visning, vores elever modtager.

Enhedslisten ønsker at kompensere de københavnske lærere for de forringelser af deres arbejdsforhold, der blev resulta-tet, da regeringen og KL i forening opsag-de overenskomsten og dikterede en ny.

Endnu vigtigere ønsker vi at kompense-re de københavnske elever for de konse-kvenser, der er kommet af indgrebet. Vi ønsker at sikre eleverne en ensartet un-dervisning, et ensartet tilbud, et ensartet serviceniveau. Vi ønsker at sikre, at de kø-benhavnske forældre ved, hvad der er for en folkeskole, de skal sende deres børn hen i.

For lige vilkår på folkeskolerne er vig-tigt. Tilfældigheder skal ikke afgøre, om en elevs lærer har haft god eller dårlig tid til forberedelse. Og vi vil ikke - som det kan ske uden en central arbejdstidsaftale - risikere, at fattige skoler tvinges til ned-skæringer.

For det her handler ikke om onde eller gode skoleledere. Vi forestiller os ikke i Enhedslisten, at skolelederne sidder der-hjemme og dag for dag forbereder sig på, hvordan de dagen efter kan forringe læ-rernes forhold. Det handler om økonomi-ske realiteter. Det handler om økonomi-ske strukturer.

En skole, der mødes af besparelser; en skole, der mødes af et politisk flertal, der vil skrue op op for timetallet, men som ikke vil bevilge de nødvendige midler til det - den skole har ikke andet valg end at skære ned på forberedelsestiden og den øvrige tid. Pengene vil kun kunne findes ét sted: på forberedelsen.

Sagen handler også om, at vi som kom-munalpolitikere og som Borgerrepræsen-

dEBAT tation kan vise elever, forældre og lærere, at vi tager ansvar for folkeskolen: At vi fastsætter et serviceniveau og et under-visningstilbud som dækker alle vores sko-ler. At vi som arbejdsgivere ved, hvilke vilkår vi tilbyder vores ansatte. Det er vo-res ansvar som dem, der fastsætter ram-merne for den københavnske folkeskole og som arbejdsgivere for tusindvis af læ-rere.

Hvis de pæne ord om tillid til medar-bejderne, medindflydelse og medbestem-melse skal tages seriøst, så må Borgerre-præsentationens flertal også turde indgå aftaler med lærernes fagforeninger på vegne af de ansatte

Med venlige hilsnerMorten Kabell, spidskandidat for Enheds-listen i København

Byggeforeningen for lærere

ordinær generalforsamlingafholdes torsdag 27. juni kl. 14 på Kirke-bjerg Skole. Dagsorden iflg. foreningens love.

Hans Kongsgård Sørensen, pbv

Klf’s hjemmeside: Klfnet.dK

Tjek hjemmesiden jævnligtPå KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursusopslag, aktuel information, ledige lejligheder, mødeopslag, faglige oplysnin-ger, seneste KK i digital udgave og videoer fra lærernes og skolernes verden.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k


Tilmelding hurtigst muligt, først til mølle, og senest 20. august til KLF’s kon-tor 33 22 33 22.

Vigtigt: Husk at melde afbud, hvis du alligevel er forhindret i at deltage.

Afdelingsmøde Sæsonens første tirsdagsmøde: 10. sep-tember kl. 11-13 i foreningens hus, Fry-dendalsvej 24, 2.

Madpakke medbringes, øvrige fornø-denheder til sædvanlige priser.

SeniorkoretStarter efter sommeren onsdag 28. august kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2.

Vi takker for denne sæson og ønsker alle god sommer og på gensyn næste sæson.

Venlig hilsenHans Marcus Marcussen, pbv.

Personalia

40 års jubilæum1. august 2013Birgitte Riis Henriques, Den Classenske Legatskole; Anne Petersen, Tingbjerg Heldagsskole.

25 års jubilæum1. august 2013Anne Marie Jensen, Center for Specialun-dervisning for Voksne; Susanne Graabæk, Ellebjerg Skole; Claus Beck-Bang, Høj-devangens Skole; Marianne Slej Juul, Kir-sebærhavens Skole; Inge Refstrup, Kirse-bærhavens Skole; Annemette Møller Pe-tersen, Korsager Skole; Jørgen Marc Knudsen, Skolen ved Sundet; Eva Frede-riksen, Strandvejsskolen; Toni Tanderup, Tagensbo Skole; Gudrun Zandersen, Ta-gensbo Skole; Dorte Kofoed, Tagensbo Skole; Dorit Luckow, Tove Ditlevsens Sko-le; Marianne Hjulmand, Vanløse Skole; Bjarne Kullebo, Øster Farimagsgades Sko-le, Pia Mølholm, Utterslev Skole.

16. august 2013Eva Vibeke Andersson, Ellebjerg Skole.

faceBooK

Tæt på 2.300 kontakterKLF’s facebook-side er i lockout-perioden steget støt. Siden har været et uundvær-ligt redskab for kontakt mellem medlem-mer og forening. Flere aktioner blev sat i gang med timers varsel, da facebook sam-men med foreningens sms-service hurtigt nåede ud til de medlemmer, der har til-meldt sig de muligheder.

Tallet er nu omkring 2.300 kontakter, og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, ny-heder og synspunkter: facebook.com/klfnet

Klf’s sms-service

Tilmeld dig KlF’s sms-beskederForeningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spam-mer dig ikke med ligegyldige beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt.

Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der retter sig sær ligt mod tillidsrepræsentanter – se vej-ledning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk

Pensionistafdelingen

Sommertur Igen i år indledes sæsonen med en som-mertur med ledsager.

Tid og sted: Tirsdag 27. august kl. 9.00- ca.17.

Mødested: Hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej.

Program:Kl. 10: Stevns Klint og museumKl. ca. 12.30: frokost på Højeruplund

TraktørstedKl. ca. 14: Afgang mod Vejleå KirkeKl. ca. 14.30: Rundvisning Vejleå KirkePause med forfriskninger et egnet sted

på hjemturen.Pris: 200 kr. inkl. frokost og en øl eller

vand, som betales inden ombordstigning i bussen.


Søren Freiesleben 60 år

Leder af Kolonikontoret Søren Freiesleben tangerede en rund dag 21. maj, hvor han fyldte 60 år.

Dagen blev markeret med et lille fød-selsdagstræf for de ansatte på Fryden-dalsvej, hvor konsulent Gitte Nemholt på vegne af Koloniernes medarbejderne sag-de til lykke og glædede sig over at have en chef, der hver dag møder glad og sprudlende på arbejde.

Det kan være svært at se og høre alde-rens åg tynge fødselaren, og for at bekræf-te, at også motorik og kondition er i or-den, blev han sat på en uventet danseop-gave, som han klarede med bravour, om-end med sved på panden.

pg

sKoletjenesten Öresund

lærerkursus: ’På grevens tid – nøgler til en bys historie’Kurset har til formål at undersøge, hvor-dan man kan bruge et specifikt miljø i undervisningen. Den metode, vi anven-der, kan overflyttes til et andet sted, en anden tid og kan inddrage forskellige em-ner – historie, naturvidenskab, geografi, sløjd, billedkunst, idræt mm.

Tag med til 1500-tallets Malmø, byen som blev centrum for reformationen i Danmark. Malmø byder på fortællinger om mennesker og bygninger, om begiven-heder på gader og torve. Lad os gå på op-dagelse i den danske by Malmø. Hvilke spor kan vi finde efter de religiøse uover-ensstemmelser, det politiske magtspil og den almindelige borgers liv i 1500-tallets Danmark?

Tid og sted: Torsdag 26. september kl.

Pensionistkursus på næsbystrand

Københavns Lærerforening arrangerer kursus for foreningens pensionerede medlemmer

onsdag 18. torsdag - 19. september.

Kurset er planlagt og tilrettelagt i samarbejde mellem bestyrel-sen for KLF’s og Seniorafdelingens bestyrelse.

Kursets indhold: • Aktiviteter i pensionistafdelingen• Foredrag• Aktuel orientering fra KLF • Evt. besøg på en lokalitet på vejen• Socialt samvær

Sted: Københavns Lærerforenings koloni ’næsbystrand’. Kolonien er flot beliggende på dejlig stor strandgrund direkte ud til Storebælt nord for Korsør. Der vil være mulighed for ind-kvartering i 2-køjes værelser og værelser med plads til 4 per-soner også i køjesenge – der er ingen enkeltværelser, så kur-sister, der er indstillet på at dele værelse, vil blive prioriteret.

Tidspunkt: Onsdag 18. september kl. 13.00 til torsdag 19. sep-tember kl. 14.15.Transport: Fælles afgang med bus fra foreningens hus Fryden-dalsvej 24 mandag kl. 13.00. Hjemkomst samme sted tirsdag ca. kl. 14.15.Hvem kan deltage: Pensionerede medlemmer af KLF.Tilmelding: På nedenstående kupon, der sendes til Københavns Lærerforening, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, således at den er foreningen i hænde senest fredag 28. juni 2013. Tilmeldingen er bindende og udeblivelse uden afbud vil medføre opkrævning af kursets kostpris.Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 34.

Tilmelding til kursus for pensionister på næsbystrand 18.-19. september 2013

Medlemsnr: ___________________ eller cpr. nr.______________________

navn: ____________________________________________________________

Privatadr.: ________________________________________________________

Deltager i den fælles transport: _____

Vil dele værelse med: ____________________________________________

Har overnatningsmuligheder i nærområdet: _____

Tilmeldingen skal være foreningen i hænde senest fredag 28. juni.

✄

pete

r ga

rde


9-15.30 i kvarteret omkring Stortorget og på Malmø Museer.

Målgruppe: lærere i grundskolen fra Sjælland og Skåne.

Pris: 250 DKK inkl. kaffe og frokost.Tilmelding og information til Marianne

Bomgren, [email protected] senest 6. september – begrænset antal deltagere.

noter

Kommunale institutioner tør ikke bruge deres pengeI næsten 70 procent af kommunerne tør institutionerne ikke bruge budgettet fuldt ud af frygt for økonomisk straf. Det viser nye tal fra FTF, som opfordrer regeringen til at lempe sanktionerne.

I sidste uge åbnede økonomi- og inden-rigsminister Margrethe Vestager så op for en ny vej ud af sparezonen for kommu-nerne ved at udtale, at ’sanktionssystemet kan justeres, hvis der er brug for det’. Med andre ord er ministeren villig til at se på, om den økonomiske hammer, der i dag rammer kommuner med fuld kraft for selv små budgetoverskridelser, skal falde mindre tungt.

Det skal den, mener FTF. Der i høj grad brug for at løsne op for statens økonomi-ske styring af kommunerne, for ifølge nye tal fra FTF er det præcis udsigten til øko-nomisk straf, der får mange kommunale institutioner til holde mere på pengene, end de er blevet bedt om.

Skoler og børneinstitutioner er pga. re-geringens såkaldte regnskabssanktion blevet så forsigtige med at bruge hele de-res servicebudget, at de i større eller min-dre grad underforbruger i forhold til deres budget. Det svarer 68 procent af de 48 kommuner, der har deltaget i FTF’s rund-spørge.

KommuneforhandlingerEn reform af folkeskolen blev udskudt til efter næste valg, da forligspartiet Konser-vative valgte at stå fast på sine principper om frivillig lektiecafé og antallet af timer på skolen. Men de dele af reformen, der ikke kræver lovændringer, vil i princippet kunne træde i kraft fra august 2014.

Netop nu diskuterer kommunerne og

Et godt tilbud til digKlF’s ferieboliger:

Torø Budapest Berlin

I Berlin udspiller historien sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om for-tiden og nutiden.

I Budapest er der gamle huse, stem-ningsfulde kvarte-rer og hippe shop-pemuligheder.Du får luksus til lavpris i KLF’s lejlighed.

På Torø er der ingen biler, masser af na-tur, dyr og et hus med alle moderne faciliteter som du kan leje.Der er en halv times kørsel til Egeskov Slot og Legoland.

Ved du, at du som KlF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

Er du til farver og fest?Ta’ på ferie i Budapest

Se video, foto og priser på hjemme-siden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25.

Efter en times flyveturstår du i oplevelsesrige Berlin


regeringen så, hvor meget kommunerne vil kunne tyvstarte og for hvilke penge. Ifølge finansminister Bjarne Corydon har regeringen en klar holdning til igangsæt-telsen af reformen.

– Jo før arbejdet med at forbedre folke-skolen kan sættes i gang, jo bedre. Det er mit klare synspunkt, slog finansministe-ren fast i går.

At komme i gang er kommunerne sådan set med på, men de forlanger samtidig, at arbejdet er finansieret. Kommunerne vil gerne være med til at tyvstarte. Bare de økonomiske vilkår er de rette:

– Hvis regeringen mener, at vi skal gå hurtigere i gang og for eksempel forhøje timetallet, så kræver det penge på bordet, det er helt klart. Ellers kan det ikke lade sig gøre, siger KL-formand Erik Nielsen, der mener, at kommunerne har effektivi-seret rigeligt meget.

– Vi har afleveret godt og vel 12 milliar-der og 30.000 medarbejdere siden 2009. Vi har leveret vores del til genopretnin-gen af dansk økonomi, og vi har effektivi-seret så meget, som det tilsyneladende er muligt, sagde han.

Kø B E n h AV n S lÆ r E r F o r E n I n G So r d I n Æ r E G E n E rA l F o r S A M l I n G

A F h o l d E S F r E d A G 4. o K T o B E rF r A K l . 15 I Ko r S G A d E h A l l E n

Københavns lærerforeningshÆdErSPrIS ’den Gyldne pegepind’ på 10.000 skattefri kroner uddeles på den ordinære generalforsamling fredag 4. oktober.

Prisen er indstiftet for at sætte fokus på hovedstadens

folkeskole og for at styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske skole.

’den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995.

KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senesttorsdag 5. september kl. 12

Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab.

d E A d l I n E

T I L F Ø r S T E K K E F T E r

S O M M E r F E r I E n , K K 7,

D E r U D KO M M E r

2 1 . a U G U S T, E r

F r E DaG 9 . a U G U S T.

NIEL

S W

ESTE

R-AN

DERS

EN

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k


Musik skal der til, og den tog 2.v vare på med en kakafonisk symfoni for

xylofoner, bongotrommer, strengeinstru-menter og sang på melodien ’Jeg har fan-get mig en myg’ – på tekstsiden var dog myggen udskiftet med skoleleder, for han blev budt hjerteligt velkommen, og en fremmelig elev i klassen udråbte et hurra for dagens æresgæst eller måske rettere -vært, for et par ugers funktion havde Mi-chael Krebs Bach allerede lagt bag sig.

Den nye skoleleder har en atypisk bag-grund, for han var i en årrække revisor i virksomheden Deloitte, før han blev ad-ministrativ leder på Kirsebærhavens Skole i et års tid. Det var det pædagogiske, der trak, så han fortsatte på læreruddannel-sen med matematik og samfundsfag som liniefag og kommer nu fra en syvårig pe-riode som pædagogisk afdelingsleder på Lillerød Skole i Allerød.

Ambitiøse skolepolitikereBUF-direktør Else Sommer bød Michael Krebs Bach velkommen til et job, hvor der fra starten bliver nok at se til, for inden længe kommer der en ny folkeskolereform og til november et kommunalvalg, der kan sætte politiske aftryk på skolen.

– Vi har et ambitiøst Børne- og Ung-

domsudvalg, som kommunalpolitikerne meget gerne vil være medlemmer af, og også borgmesterposten er der rift om. Det er selvfølgelig dejligt for os som forvalt-ning, at det er attraktivt at arbejde med skole- og institutionsudviklingen, sagde Else Sommer og tilkendegav, at det var første gang, hun var med til at ansætte en tidligere revisor som skoleleder – ’en rig-tig god kompetence, omend det faglige og børnene nok er det vigtigste’, som hun sagde.

Tradition for tillid og inddragelseMødeleder Mads Ostermann betegnede Sølvgades Skole som en dyrebar organis-me med brændende engagement hos ele-ver, forældre og lærere. Dertil kommer et lavt sygefravær og et ualmindelig højt trivselsniveau. Blandt brugerne er der bå-de glæde og stolthed over at være en del af skolen. Mads Ostermann beskrev deref-ter arbejdspladsens og den nye leders mu-ligheder og arbejdsfelter i nutidens fag-termer for management og virksomheds-ledelse, og, jo, således oversat til kom-mercielt hurra-sprog tegner fremtiden lys for både lederen og skolens øvrige brugere.

– Når skolen lever op til de mest hippe buzz-words, skyldes det blandt andet, at sådan noget som tillid, inddragelse og sam-arbejde har været begreber, der i de foregå-ende mange år har været en naturlig og re-el del af hverdagen, blandt andet fordi der ikke har været et modsætningsforhold mel-lem medarbejdere og ledelse, men en fæl-les vilje til at skabe en god skole.

Salen kvitterede med både ulvehyl og klapsalver for en slagfærdig, indholdsrig, vittig og flot tale.

Også lederkollegerne Nina Alleslev og Kim Paulsen bød Michael Bach velkommen til de særlige værdier på den 166 år gamle skole – værdier som den nye skoleleder havde stor respekt for, og som han havde set skinne igennem både ved modtagelsen af ham på hans første dag og ved denne of-ficielle markering af hans tiltrædelse.

– I skal vide, at jeg er opsat på at yde en indsats her, og jeg er klar over, at der er meget at leve op til, og jeg ser frem til at blive en del af samarbejdskulturen, sagde Michael Krebs Bach. ■

ny skoleleder på Sølvgade

I slutningen af maj blev Michael Krebs Bach officielt indsat som skoleleder på Sølvgades Skole.




’Brug folkeskolen’ fejrer 10 års fødselsdag

Brug Folkeskolen kunne 23. maj marke-re sin 10 års fødselsdag i den recepti-

onsegnede lounge i den nye bygning på Nørrebro Park Skole. Netop den bydel var fødested for forældreinitiativet, der ihær-digt har arbejdet for, at både etnisk dan-ske familier og familier med indvandrer-baggrund melder deres børn ind i områ-dets lokale folkeskoler og lader dem blomstre med al den forskellighed, som en blandet befolkning er udtryk for.

Nødvendigheden af forældreforenin-gens arbejde ses af, at et stort antal foræl-dre melder deres børn ind i privatskoler. Skønt den udvikling i nogen grad er dæm-pet, er der stadig brug for, at forældre fø-rer kampen videre til gavn for deres egne børn selvfølgelig, men også for lokalom-rådet, byen og samfundet.

Brug Folkeskolen har nu spredt sig til flere andre bydele – Amager, Bispebjerg og Sydhavnen, hvor der er etableret aktive forældrenetværk.

Brug Folkeskolens vigtigste arbejdskraft er den store gruppe af frivillige forældre, der arbejder for at skabe et godt forældre-samarbejde, udbrede de gode historier og berede børns vej fra børnhave til folke-skole. Foreningens målsætning er at finde metoder og løsninger til at sikre et socialt og etnisk blandet skolesystem.

Projekt noitargetniBrug Folkeskolens første projektleder, Nina Stokholm, havde før foreningens start ud-tænkt ’projekt noitargetni’ – altså integra-tion stavet bagfra, og hun ledte efter en vej til at realisere det. Den omvendte in-tegration sigtede på, at den danske mid-delklasse skulle tilbage til folkeskolen og integreres i en tid, hvor omkring en tred-jedel af familierne i området valgte pri-vatskolen.

I 2003 blev Brug Folkeskolen etableret, og repræsentanter fra skolebestyrelserne på Nørrebro gik i gang med at danne net-værk blandt forældre til kommende skole-begyndere. Der blev udviklet forskellige strategier om fx, hvordan grupper af børn fra børnehaverne kunne følges over i ind-skolingen. Og politisk fik foreningen pus-tet lidt vind i sejlene, da den i 2004 mod-tog Københavns Kommunes Integrations-

Mette Kirk, projektleder i Brug folkeskolen, på foreningens 10-års fødselsdag.

pris ’for gennem dialog at tilskynde til, at Nørrebros forældre vælger den lokale folke-skole’, som der stod på diplomet, der fulg-te prisen på 50.000 kr. Siden har også In-tegrationsministeriet og Københavns Kommune ydet støtte.

Senest har Brug Folkeskolen udgivet en særdeles brugbar inspirationshåndbog i at rekruttere elever til den lokale folkeskole, omtalt i KK 5 i år. I en uhøjtidelig tone gi-ves gode praktiske råd til, hvordan man kan samarbejde med børnehaver og føre en god dialog om faglighed, tryghed og kammeratskab i skoleregi. Det betjenings-venlige arbejdredskab kan downloades gratis fra: brugfolkeskolen.dk ■

En glad lærer orien-terer om folkesko-lens kvaliteter.



Kan du spare penge på dit billån?Nu har KLF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

Ring til Lån & Spar på 3378 1904 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/klf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Billån, kun4,45%*variabel rente

i samarbejde med

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Låne beløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

KLF_130522_Bil_152x217.indd 1 27/05/13 13.42


FaGLIG KOMMEnTar

ledelse af skolerne

Af Lars Søren-sen, KLF’s næstformand.

Lovindgrebet for godt en måned stiller store krav til skolens leder. Der er med

loven lagt op til, at arbejdstid aftales mel-lem den enkelte lærer og lederen. Det kan betyde, at den enkelte lærer og børneha-veklasseleder op til skoleåret 2014/15 skal ’forhandle’ tid til forberedelse og samar-bejde med den lokale leder.

Er det ikke en stor opgave for lederen? Jo. Er det ikke umuligt at gøre retfærdigt? Jo.

Tendensen til at lederne skal have mere kompetence og forestillingen om, at mere kompetence til lederen giver mere kvali-tet i opgaveløsningen, er desværre træk, der gennemsyrer hele den offentlige sek-tor. Der er behov for, at vi som medarbej-dere har tydelige krav og forventninger til ledelse lokalt på skolen og centralt i kom-munen.

Det handler ikke om detailstyring af den enkeltes arbejdstid, men om organi-satorisk overblik, blik for pædagogisk og faglig udvikling og personalepolitisk tænkning.

Vi har brug for gennemskuelige rammer og et råderum for vores arbejde. Ledelsen i kommunen har mulighed for at indgå arbejdstidsaftale med KLF, så kan vi i princippet fortsætte med arbejdet som i dag. Det vil sikre ensartede, men ikke nødvendigvis helt retfærdige vilkår for ar-bejdet – der er nok lærere, der bruger me-re tid på forberedelse end andre.

Der er også lærere, der forbereder sig mere i nogle fag end i andre. Mange ele-ver i klassen kræver mere forberedelse,

Med den nye (u)overenskomst har skolelederne fået opfyldt deres ønske om at afveje forberedelsestid af alle aktiviteter til hver enkelt lærer.

Skoleledernes for-mand, Anders Balle, tilkendegav dog straks, at det kan de ikke finde ud af – der må ansættes flere ledere til at løse den uoverkom-melige opgave.

elever med specialundervisningsbehov kræver mere forberedelse og samarbejde, i 0. klasse og de første klassetrin er der typisk brug for meget samarbejde, og i de ældste klassetrin er der mere rettearbejde.

Det er derfor heller ikke underligt, at lederforeningen, umiddelbart efter at lo-ven var vedtaget, meldte ud, at den nye opgave ville kræve en leder yderligere pr. skole.

Hvis tid til forberedelse og samarbejde ender med at skulle aftales på den enkelte skole, har vi i endnu højere grad end i dag brug for et tæt samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. Det vil være disse to medarbejderrepræsentanter, der i samarbejde med lederen, skal ’sikre’, at alle har et sundt og udviklende ar-bejdsmiljø, og at der er balance mellem opgaver og tildeling af tid. ■

KAAR

E SM

ITH

JESP

ER F

ASTE

RHO

LT

AdrESSEr oM KK

Udgivelsesplan 2013og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 07: 21. august/uge 34sidste frist: 9. augustKK 08: 18. september/uge 38sidste frist: 6. septemberKK 09: 30. okt/uge 44sidste frist: 18. oktoberKK 10: 27. nov/uge 48

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2013300 kr. inkl. moms.

Københavns lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

Email: [email protected] • Facebook.com/klfnethjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 66

Københavns lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

IV KK • KØBEnHaVnS KOMMUnESKOLE • nr 6 • 19. JUnI 2013

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

Mure på jorden og i hovedet

De helt håndgribelige kender vi fra Berlin, Palæstina, Israel og Kina, mens sociale, filosofiske og religiøse kan være usynlige,

men styrende for alle menneskers adfærd.Med projekt ’Mur’ blev eleverne kastet ud i arbejdet med rumlige

dimensioner, der skulle materialisere sig gennem et grundigt ar-bejde med temaet, kreative overvejelser og fremstilling af de skulpturelle produkter. Som eksempel på en effekt, der ikke re-spekterer mure, indgik lyd i projekterne – der er altså håb, det er ikke sikkert, det er muren, der holder.

Eleverne har fremstillet seks skulpturer, der i slutningen af maj blev udstillet på Vanløse Kulturhus’ terrasse, for en del af projektet var, at elevarbejder ikke som vanligt skal holdes inden for skolens mure, men formidles ud til en større offentlighed. Ved ferniserin-gen havde eleverne til opgave at forklare tankerne bag værkerne for tilhørere og -skuere.

– Det har krævet både mod og overvindelse at skabe ideerne og udføre dem. Jeg er imponeret over elevernes villighed til at tænke stort, være vedholdende, arbejde sammen og gennemføre deres ideer, siger elevernes lærer, Rikke Louise Mørch.

Kun materialerne var bestemt på forhånd. De repræsenterede forskellige hårdheder: beton, træ og popcorn.

Blandt elevernes værker var ’identitetsmuren’, der konfronterede tilskueren med et spejl med revner, der måske skulle overføres til den gæstendes sjæl, for på lydsiden lød der både komplimenter og sårende udsagn på godt eller ondt.

Katrinedals Skole, der iøvrigt er udpeget som forskningsprofil-skole, har med projektet markeret, at innovation går hånd i hånd med kreativ udfoldelse, og derfor er billedkunst en vigtig del af skolens undervisning, der også rækker ind i andre fag.

Projektet er gennemført i samarbejde med kunstnerne Ursula Nistrup og Heine Klausen under Statens Kunstråds Huskunstner-ordning, og har ad den vej modtaget et betydeligt økonomisk til-skud. pg

pete

r ga

rde

Elever i 7. klasse på Katrinedals Skole har arbejdet med skulpturer for at fortælle, hvad mure er og kan. For eksempel konkrete mure, psykologiske, sociale og religiøse mure.

Documents

Kk 6 13 lowres