KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin.€¦ · 1 Beretning for det arkæologiske tilsyn på KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin. KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin

1

Beretning for det arkæologiske tilsyn på

KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin.

KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin.

Sankt Annæ Østre Kvarter matr. 403, samt umatrikuleret areal syd for matr. 403.

Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.

KUAS j.nr. FOR 2003-2122-0822

BERETNING

Del af konstruktion fra en 1900tals kajindfatning registreret i forsinkelsesbassinets byggegrube

(Disk 3, billede 9)

2006

Stud.cand.mag.

Susanne Møller Johansen

2

Resumé ................................................................................................................................................. 3

Undersøgelsens forhistorie ................................................................................................................... 4

Administrative data .............................................................................................................................. 6

Øvrige data ........................................................................................................................................... 6

Topografi og historisk baggrund .......................................................................................................... 7

Udgravningshistorie ............................................................................................................................. 9

Målesystem ......................................................................................................................................... 10

Udgravningsmetode ........................................................................................................................... 10

Anlægsbeskrivelse .............................................................................................................................. 10

Fundbeskrivelse .................................................................................................................................. 12

Genstandsregistrering ......................................................................................................................... 13

Konklusion ......................................................................................................................................... 14

Litteratur ............................................................................................................................................. 16

Bilag 01: Anlægsliste ......................................................................................................................... 17

Bilag 02: Lagbeskrivelse .................................................................................................................... 18

Bilag 03: Tegningsliste ....................................................................................................................... 19

Bilag 04: Tegninger ............................................................................................................................ 20

Bilag 05: Fotoliste .............................................................................................................................. 25

Bilag 06: Fotos ................................................................................................................................... 27

Bilag 07: Videoliste ............................................................................................................................ 33

Bilag 08: Genstandsliste ..................................................................................................................... 34

Bilag 09: Genstandsfotos ................................................................................................................... 35

Bilag 10: Genstandsdatabase .............................................................................................................. 36

Bilag 11: Gravebog ............................................................................................................................ 37

Bilag 12: Cd-rom ................................................................................................................................ 42

3

Resumé

I forbindelse med Københavns Energis anlæggelse af et forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen i

København blev der foretaget omfattende jordarbejder.

Der blev løbende ført arkæologisk tilsyn med jordarbejderne og herved fremkom flere

trækonstruktioner fra perioden fra 1600tallet til 1900tallet. Trækonstruktionerne stammer fra

opfyldning og udvidelser af kajindfatningerne i området.

Derudover blev der ved udgravningen påtruffet flere støbejernsudløb fra en

kondensationsvandledning dateret til omkring 1900.

Der fremkom enkelte fundgenstande fra perioden fra efter 1450 til 1900tallet.

4

Undersøgelsens forhistorie

Københavns Energi anlægger i perioden 2004-2006 et såkaldt forsinkelsesbassin ved

Kvæsthusbroen i København.

Bassinet er ca. 60 m langt, ca. 20 m bredt og har en middeldybde på ca. 9 m. Bassinets volumen er

på ca. 8000 m3 og dets formål er at mindske udledninger fra kloaksystemet til havnen ved kraftige

regnskyl.

Figur 1: Omtrentlig placering af udgravningsfelterne (Dkconline og SMJ).

Området omkring Kvæsthusbroen har tidligere frembragt fund fra forhistorisk og historisk tid.

Der er i forbindelse med en udgravning under det nuværende Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28

registreret tykke kulturlag fra en affaldsplads dateret til midten af 1700tallet. Den nordlige grænse

for denne affaldsplads er arkæologisk registreret under A. P. Møllers Hovedsæde på Esplanaden 50

(KBM 2307 og KBM 2909).

5

Et arkæologisk tilsyn med ledningsarbejder på Sankt Annæ Plads sommeren 2004 afslørede flere

bolværkskonstruktioner (KBM 2973).

Ved arkæologisk tilsyn med udgravningen til det Kongelige Teaters nye skuespilhus på

Kvæsthusbroen det første halvår af 2005, fremkom flere trækonstruktioner fra perioden fra

1600tallet til 1900tallet. Konstruktionerne stammer fra opfyldning og udvidelser af området. En del

af denne opfyldning tolkes som værende en del af den affaldsplads, der tidligere er registreret i

området. Der fremkom ligeledes mere end 700 spændende fund fra samme periode. Genstandene er

relateret til opfyldning af området og til havnens liv (KBM 3100). En del af disse fund er særskilt

beskrevet i artiklen ”Farvelhilsen fra DFDS på Kvæsthusbroen – Fund af gammelt DFDS-stel ved

Skuespilhusbyggeriet” af cand.mag Rikke Kristensen i Handels- og Søfartsmuseets på Kronborgs

Årbog 2005.

Ved udgravningen til Operahuset på Dokøen på den anden side af Københavns Inderhavn, fremkom

der i 2001 fire skibsvrag, hvoraf de tre var middelalderlige (KBM 2409).

Københavns Bymuseum vurderede på baggrund af disse oplysninger, at der ved udgravningen til

forsinkelsesbassinet kunne fremkomme anlæg og fund af arkæologisk interesse og at en registrering

af disse ville kunne give væsentlige nye informationer om Kvæsthusbroens historie og

opfyldningen af området. Museet kontaktede derfor Kulturarvsstyrelsen, som godkendte ønsket om

arkæologiske undersøgelser i området. På denne baggrund meddelte museet bygherre, at det

ønskede at føre et arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet på bygherres regning.

6

Administrative data

Ifølge museumslovens (LOV nr. 473 af 07/06/2001) § 27, stk. 4 er denne undersøgelse en

bygherrebetalt undersøgelse. Budgetansøgning, budgetgodkendelse m.m. opbevares i museets

administrative arkiv.

Københavns Bymuseum har forestået den arkæologiske undersøgelse ved udgravningsleder

stud.cand.mag. Susanne Møller Johansen (SMJ) og stud.mag.art. Trine Borake (TB).

Originaldokumentation og den administrative sagsgang opbevares i museets arkiver. Genstandene

er registreret i museets genstandsdatabase og opbevares på museets magasiner.

Øvrige data

D. 17. december 2004 aftalte SMJ og Ole Stenbjerg Olesen (OSO) fra Københavns Energi

telefonisk, at SMJ skulle deltage i byggemøde d. 22. december 2004.

D. 22. december 2004 deltog SMJ i et byggemøde, hvor de nærmere detaljer vedrørende det

arkæologiske tilsyn m.m. drøftedes.

D. 03. januar 2005 kørte SMJ udstyr ud på pladsen. Talte med OSO som oplyste, at Hans Jørgen

Kristensen (HJK) fra Københavns Energi ville blive museets kontaktperson.

D. 19. januar 2005 ringede SMJ til HJK, som oplyste at gravearbejdet forventedes påbegyndt 1½

måned senere.

D. 04. marts 2005 påbegyndtes udgravningen til en kloakgrøft.

D. 04. april 2005 påbegyndtes udgravningen til forsinkelsesbassinet og SMJ førte arkæologisk

tilsyn t.o.m. d. 22. juli 2005, hvorefter SMJ gik på barsel. Herefter førte TB løbende arkæologisk

tilsyn indtil gravearbejdet afsluttedes medio august 2005.

Alt maskinelt gravearbejde blev udført af bygherres entreprenør MTHøjgaard. Det skal

understreges, at samarbejdet Københavns Bymuseum, entreprenør og bygherre imellem var

upåklageligt.

Susanne Møller Johansen er ansvarlig for udgravningsberetningen.

7

Topografi og historisk baggrund

Den arkæologiske undersøgelse er udført i et område, hvor der indtil anlæggelsen af Nyhavn har

været åbent vand. Middelalderens kystlinie forløb omtrent langs med den nuværende Amaliegade,

ca. 200 m vest for den del af området, hvor forsinkelsesbassinet bliver anlagt.

Opfyldningen af området er foretaget fra slutningen af 1600tallet og de østlige udvidelser af

Kvæsthusbroen er foretaget i 1800tallet og sidst i 1938-39, hvor hele Kvæsthusbroen blev udvidet

ved at flytte kajfronten længere ud i havnebassinet. De seneste opfyldninger har bestået af mindre

opfyldte områder til brug for færge- og bådtrafik dels i bunden af Kvæsthusgraven i 1968, og dels

skråt ud for Hotel Nyhavn i 1977.

Den oprindelige havbund har ligget omkring kote -1,0 DNN nær Larsens Plads. Uddybninger af

havneløbet, udvidelser af kajanlæg og øvrige opfyldninger har dog bevirket væsentlige ændringer af

havbunden (Rambøll 2003:7).

Nyhavn anlægges i årene 1671-1673, hvor områder på begge sider af havnen pæles ind. En bred,

åben kajplads blev skabt i forbindelse med anlæggelsen af Nyhavn. I 1684-86 opføres det militære

hospital Kvæsthuset og i 1688 anlægges Kvæsthusgade. Kvæsthuset dannede hjørnet af nuværende

Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads. Kvæsthuset blev i 1777 aflastet af det nyindrettede

Søkvæsthus på Christianshavn og fungerede herefter i en årrække som pakhus, indtil det i 1827 blev

overtaget af militæret og indrettet som rekrutkaserne. Kældrene var på dette tidspunkt allerede lejet

ud til forskellige dampskibsekspeditioner og i 1871 købte Det Forenede Dampskibsselskab huset.

For at afhjælpe på manglen af anløbspladser byggedes den første Kvæsthusbro som en udvidelse af

Kvæsthuskajen mod nord i 1848-50 (Wingender 2005:68). Udvidelsen bestod af en 37 fod (ca. 11,5

m) bred og ca. 350 fod (ca. 110 m) lang pælebro. Efter oprettelsen af Det Forenede

Dampskibsselskab blev Kvæsthusbroen atter udvidet i 1877-78, hvor broen blev gjort både længere

og bredere. Broen blev tillige jordfyldt. Broen blev atter udvidet i 1895 og igen i 1913, hvor

bredden blev udvidet til i alt 28 m.

Kvæsthusbroens østkaj blev desuden udvidet i 1938-39. Med denne udvidelse blev Kvæsthusbroen

8

nu i alt 46 m bred (Bergsøe 1974:142). I 1981 blev der anlagt en rampe til Bornholmstrafikkens

færge.

Kvæsthuskajen har altid været præget af maritim aktivitet. Kajens østlige og nordlige sider blev

energisk udnyttet af kommende og gående skibe i 1700talet. I tiårene efter englændernes

bombardement i 1807 var der stille i området, men aktiviteten blev hurtigt atter så stor, at det

medførte udvidelsen i 1848-50.

I starten af 1900tallet var skibstrafikken på sit højeste. Der var daglig rutefart til Århus og Aalborg

og flere gange om ugen afgik skibe til Frederikshavn, Horsens, Kolding, Vejle, Randers, Åbenrå,

Fåborg, Svendborg og Sønderborg. En overgang afgik skibene til Sverige ligeledes fra

Kvæsthusbroen inden overfarten flyttede til Havnegade (Faber 1989:62).

DFDS indenrigsskibe medtog passagerer, men sejlede dog først og fremmest med gods. Dette

skabte en voldsom travlhed på Kvæsthusbroen dagen lang. Helt op i 1930érne foregik læsning og

losning ved håndkraft med ladvogne og trillebører.

Figur 2: Aktivitet på Kvæsthusbroen 1916 (Københavns Bymuseum).

Efter anden verdenskrig ebbede travlheden på Kvæsthusbroen ud. Nye tekniske hjælpemidler

indskrænkede antallet af havnearbejdere. Desuden medførte den stigende fly-, tog- og biltrafik, at

mange skibsruter blev overflødige. Også gods kunne nu fragtes hurtigere over land. DFDS forsøgte

9

alligevel at konkurrere ved hjælp af større skibe. Med udvidelsen af Kvæsthusbroen i slutningen af

1930érne blev der opført store perrontage med plads til oplagring og materiel. DFDS måtte dog

opgive de store ruter til Aalborg og Århus, sidstnævnte blev opgivet i 1971. I 1974 flyttede

Oslobåden til Kvæsthusbroen og få år efter ligeledes Bornholmerbåden.

I 2004 flyttede Oslobåden nordpå til Søndre Frihavn og Bornholmerbåden flyttede til Køge for at

give plads til det nye skuespilhus, der forventes at åbne i 2008.

Udgravningshistorie

Fra Københavns Bymuseums arkæologiske arkiv findes skriftligt materiale fra besigtigelser og

udgravninger foretaget i nærområdet. Herunder ses en kronologisk oversigt over de arkæologiske

sager fra museets arkiv.

Sankt Annæ Plads

1928: Iagttagelser af bl.a. affaldslag med røde murbrokker.

1953: Rester af bolværk på tværs af Sankt Annæ Plads mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade med

ca. 3 meters afstand.

Kvæsthusbroen:

2004: I forbindelse med etablering af kloak, forsinkelsesbassin og mastefundament blev der

foretaget jordarbejder i den østlige del af Sankt Annæ Plads og på Kvæsthusbroen. Herved

fremkom bolværk fra starten af 1700tallet, som er blevet repareret imellem 1822 og 1849. Øst for

bolværket er der blevet opfyldt med husholdningsaffald i 1700tallet. På Kvæsthusbroen blev der

fundet rester efter anlægskajen i granit fra den Kvæsthusbro, der etableredes i 1848-50 (KBM

2973).

2005: I forbindelse med Kulturministeriets opførelse af det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen blev

der foretaget omfattende jordarbejder i det pågældende område. Der blev ført arkæologisk tilsyn

med jordarbejderne og herved fremkom flere trækonstruktioner fra perioden fra 1600tallet til

1900tallet. Trækonstruktionerne stammer fra opfyldning og udvidelser af området. Der fremkom

10

ligeledes mere end 700 fund fra samme periode. Genstandene er relateret til opfyldning af området

og til havnens liv.

Målesystem

Udgravningens placering ses i forhold til gadeforløbene på tegning 5. Der er ikke benyttet

landmåler til indmåling af anlæggene. Anlæggene er derimod indmålt efter byggegrubens

jernspuns, som er målfaste i forhold til gadeforløbene. Bygherre udleverede en oversigtstegning i

1:250, som er brugt som udgangspunkt for indmålingerne og indtegningerne af anlæggene.

Anlæggenes koter er angivet i DNN og er indmålt efter fixpunkter i byggegruben.

Udgravningsmetode

Forsinkelsesbassinet anlægges under terræn og er ca. 60 m langt, ca. 20 m bredt og har en

middeldybde på ca. 9 m. Bassinets volumen er på ca. 8000 m3.

Udgravningen til forsinkelsesbassinet blev udført i perioden april-august 2005. Gravearbejdet blev

afbrudt i perioder, da dele af den opgravede jord skulle bortsejles på en pram. Når prammen var

blevet fyldt blev den sejlet til tømning og i disse perioder blev der sjældent gravet, da jorden således

ikke kunne bortskaffes.

I byggegruben blev der også påtruffet betonankre til eksisterende bolværker. Opbrydningen af disse

vanskeliggjorde periodevis gravearbejdet. Enkelte tilfælde med indsivning af vand (bl.a. da

kondensationsledningerne blev påtruffet) vanskeliggjorde ligeledes gravearbejdet i kortere perioder.

Københavns Bymuseum førte løbende arkæologisk tilsyn med udgravningerne, hvor de fremkomne

anlæg blev registreret, fotograferet digitalt og fund blev indsamlet.

Anlægsbeskrivelse

Ved undersøgelsen blev i alt syv trækonstruktioner forsynet med anlægsnumrene (A-numre) 1-7.

A1 er en svær øst-vest-vendt bolværkskonstruktion (se tegning 2 og 3).

A2 er en serie af grupperede kvadratiske stolper, heraf flere skråtstillede. Der er ca. 2,10 m mellem

grupperne (se tegning 2).

A3 er et forløb af vandretliggende planker (se tegning 2 og 3).

11

A4 er en øst-vest-vendt trækonstruktion bestående af lodretstillede planker derefter vandretliggende

planker og afslutningsvis igen lodretstillede planker (se tegning 2).

A5 er et forløb af lodretstillede planker samt vandrette planker (se tegning 1).

A6 er et forløb skråtstillede stolper (se tegning 1).

A7 er et forløb af lodrette planker (se tegning 1).

De fire førstnævnte anlæg (A1-A4) fremkom alle i bassingruben. Anlæggene stammer formentlig

fra etableringer af tidligere kajindfatninger i området. Sådanne er etableret i årene 1905-07 og igen i

1968 og anlæg 1-4 er efter alt at dømme levn efter disse kajindfatninger.

I den østlige del af byggegruben sås ca. 15-20 runde fyrretræspæle med en diameter på ca. 25 cm

(se tegning 2) i kote ca. -2,1 DNN. Funktionen og dateringen af pælene har ikke kunnet fastslås,

men de stammer formentlig fra en kajindfatningskonstruktion eller som fundering til en bygning.

En datering af pælene skal formentlig søges i 1900tallet.

Derudover blev der ved udgravningen påtruffet flere støbejernsudløb fra en

kondensationsvandledning. Ledningerne løb fra Kvæsthusgraven og mod syd (se tegning 2). Disse

udløbsledninger dateres efter tegninger fra Københavns Havnevæsen (findes bl.a. i Københavns

Bymuseums arkiv) til omkring år 1900.

Anlæg 5, 6 og 7 fremkom alle i kloakgrøften. A5 og A6 er tidligere blevet arkæologisk påvist ved

udgravningen til teknikkælderen til det nærliggende skuespilhus (KBM 3100). A5 blev den

lejlighed, ud fra fundgenstande, dateret til mellem 1600tallet og 1800tallet. A6 blev dateret til

mellem 1700tallet og 1900tallet. Der er intet ved nærværende undersøgelse, der drager tvivl om

disse dateringer. A7 blev ikke påtruffet ved udgravningen til Skuespilhuset. En datering af dette

anlæg skønnes efter placeringen i området og anlæggets karakter til at høre hjemme i 1900tallet.

Udover de beskrevne anlæg bestod indholdet i bassinets byggegrube næsten udelukkende af recent

sandfyld over undergrunden. Fyldet stammer fra 1900tallets etableringer af flere forskellige

kajindfatninger (Krüger 2003:10).

12

Fundbeskrivelse

Ved den arkæologiske undersøgelse blev der hjemtaget i alt fem fundgenstande. Fire af fundene

(X1, X2, X3 og X4) er fundet i lag A i kloakgrøften (se tegning 1). Fundene, og dermed laget, er

rammedateret til perioden efter år 1450 til 1900tallet (X1: 1800tallet, X2: slut 1800tal til 1900tallet,

X3: 1600tal til 1900tal, X4: Efter 1450).

Dateringen af X4 til ”efter 1450” skal i denne sammenhæng ses som meget overordnet. Dateringen

dækker nemlig over, at X4 hører til en fundtype, der opstår efter år 1450 og strækker sig over en

meget lang periode. Den aktuelle fundgenstand skal nok nærmere dateres til noget senere.

Nærværende lag A svarer til lag AÅ i den arkæologiske undersøgelse KBM 3100, Kvæsthusbroen,

Skuespilhuset. Fundene, og dermed lag AÅ, er af cand.mag Rikke Søndergaard Kristensen

rammedateret til 1600tal til 1800tal. Der er således ingen umiddelbar uoverensstemmelse de to

rammedateringer i mellem.

Det sidste fund X5, er en spade fundet af en af entreprenørens folk i bassinets byggegrube. Spaden

er et løsfund og derfor vanskelig at datere præcist. Spaden ser dog ud til at være af nyere dato

(formentlig 1900tallet).

Figur 3: X5, en spade – formentlig fra 1900tallet (fotograf: Stine Wozniak)

13

Genstandsregistrering

De hjemtagne fund blev vasket og nummereret med fortløbne numre (x-numre). Fundene blev der

efter registreret i museets genstandsdatabase (Bilag 10). Fundene blev bestemt og dateret af

stud.mag.art. Mie Pedersen. Fundene er blevet fotograferet af stud.cand.mag Stine Wozniak (Bilag

09) og opbevares for eftertiden på museets magasiner.

14

Konklusion

Det arkæologiske tilsyn med udgravningen til forsinkelsesbassinet på Kvæsthusbroen resulterede i

flere arkæologiske iagttagelser.

I bassinets byggegrube fremkom fire anlæg: A1, A2, A3 og A4. Disse anlæg er dateret til

1900tallet.

Derudover blev der i byggegruben påtruffet flere støbejernsudløb fra en kondensationsvandledning

fra omkring år 1900.

I den østlige del af byggegruben sås ca. 15-20 runde fyrretræspæle med en diameter på ca. 25 cm i

kote ca. -2,1 DNN. Funktionen og dateringen af pælene har ikke kunnet fastslås, men de stammer

formentlig fra en kajindfatningskonstruktion eller som fundering til en bygning. En datering af

pælene skal formentlig søges i 1900tallet.

I kloakgrøften fremkom tre anlæg: A5, A6 og A7.

A5 og A6 er tidligere blevet arkæologisk påvist ved udgravningen til teknikkælderen til

Skuespilhuset (KBM 3100). A5 blev den lejlighed ud fra fundgenstande dateret til mellem

1600tallet og 1800tallet. A6 blev dateret til mellem 1700tallet og 1900tallet. Der er intet ved

nærværende undersøgelse, der drager tvivl om disse dateringer. A7 blev ikke påtruffet ved

udgravningen til Skuespilhuset. En datering af dette anlæg skønnes efter placeringen i området og

anlæggets karakter at ligge i 1900tallet.

I alt fem fundgenstande (X1, X2, X3, X4 og X5) fremkom ved udgravningen. Fundene er

rammedateret til efter år 1450 til 1900tallet, med hovedvægt på den senere del af dateringen.

Området omkring Kvæsthusbroen er særdeles interessant. Dels pga. århundreders gentagne

udvidelser og udbygninger og dels pga. områdets mangeårige tilknytning til det maritime miljø.

Resultaterne af nærværende undersøgelse samt tidligere undersøgelser foretaget i området, viser da

netop også udvidelser af området i form af rester fra kajindfatninger og bolværkskonstruktioner

gennem flere århundreder.

15

Området omkring Kvæsthusbroen gennemgår i disse år store forandringer såvel ovenpå jorden som

under jorden.

Det er i den forbindelse meget vigtigt at få dokumenteret områdets historie og udvikling for

eftertiden.

____________________

Susanne Møller Johansen

Københavns Bymuseum

Oktober 2006

16

Litteratur

Bergsøe, B: Kvæsthusbroen før og nu. Københavns Havneblad. Årgang 27, nr. 7. 1974. S. 141-143.

Faber, T.: Før og nu. Frederiksstaden og Nyhavn. Bramsen, B & Fogtdal, P.(red.): København før

og nu – og aldrig. København 1989.

Kristensen, R.: Farvelhilsen fra DFDS på Kvæsthusbroen – Fund af gammelt DFDS-stel ved

Skuespilhusbyggeriet. I: Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2005. Helsingør 2005.

Krüger A/S: VVM-rapport. Københavns Energi – Afløb. Bassinanlæg ved Sankt Annæ Plads.

2003.

Rambøll: Det kongelige Teater og Københavns Energi. Nyt skuespilhus og forsinkelsesbassin på

Kvæsthusbroen. Geoteknisk, Hydrogeologisk og Geofysisk Datarapport. 2003.

Wingender, N. B.: Kvæsthuset – det gamle hospital ved havnen. Århus 2005.

17

Bilag 01: Anlægsliste

A. nr. Beskrivelse T. nr.

A1 Svær øst/vest-vendt bolværkskonstruktion (Bassingrube). T2, T3

A2 Serie af grupper af kvadratiske stolper, flere skråtstillede. Der er ca. 2,10 meter

mellem grupperne (Bassingrube).

T2

A3 Forløb af vandretliggende planker (Bassingrube). T2

A4 Øst-vest-vendt trækonstruktion bestående af lodretstillede planker,

vandretliggende planker og igen lodretstillede planker (Bassingrube).

T2

A5 Lodretstillede samt vandrette planker (Kloakgrøft). T1

A6 Skråtstillede stolper (Kloakgrøft). T1

A7 Lodretstillede planker (Kloakgrøft). T1

KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin.

18

Bilag 02: Lagbeskrivelse

Lag Beskrivelse T. nr. Dato Ini.

A Sort, fugtigt, sandet lag. Indeholder mange røde teglstykker, gule

teglstykker, flasker, porcelæn og fajance. Toppen af laget er i ca.

kote -1,00 DNN. Laget svarer til lag AÅ på KBM 3100,

Skuespilhuset. Laget ses kun vest for bolværket.

T1 08/03-05 SMJ

B Lyst, gråbrunt sand. T3 18/04-05 SMJ

C Gråblåt ler med mange røde og gule teglstykker. T3 18/04-05 SMJ

D Sort, fedtet lag med meget uomsat organisk materiale. Laget er

meget fundtomt.

T1 04/03-05 TB


19

Bilag 03: Tegningsliste

T. nr. Mål Beskrivelse Lag Ini. Dato

T1 1:200 Kloakgrøft A, D TB 04/03-05

T2 1:250 Oversigtstegning SMJ 04/04-05

T3 1:10 Sydside af bolværk A1 B, C SMJ 18/04-05

T4 1:250 Oversigtstegning SMJ ---------

T5 1:400 Oversigtstegning SMJ 11/09-06


20

Bilag 04: Tegninger

21

22

23

24

25

Bilag 05: Fotoliste

Billede Disk Motiv Dato Ini. Set fra

1 1 Kloakgrøft 06/03-05 TB Ø

2 1 Kloakgrøft 06/03-05 TB V

3 1 Kloakgrøft, vestprofil 06/03-05 TB Ø

4 1 Bassin-byggeplads 09/03-05 SMJ Ø



1 2 Oversigtsbillede Bassin 06/04-05 SMJ NØ

2 2 Oversigtsbillede Bassin 06/04-05 SMJ NØ

3 2 ØV-vendt plankevæg 06/04-05 SMJ Ø

4 2 ØV-vendt plankevæg 06/04-05 SMJ Ø

1 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ S

2 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ S

3 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ SØ

4 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ SØ

5 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ Ø

6 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ Ø

7 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ N

8 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ N

9 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ NV

10 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 21/04-05 SMJ S



1 4 Vestlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ



4 4 Begge indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ

5 4 Begge indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ

1 5 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 07/06-05 SMJ Ø


26

3 5 Oversigtsbillede østlige del af bassin 07/06-05 SMJ V






KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin

27

Bilag 06: Fotos

Disk 1:

Disk 1, billede 1. Disk 1, billede 2.



28

Disk 2:



Disk 3:


29




30



Disk 4:


31


Disk 4, billede 5.

Disk 5:


32


Disk 6:



NB: Billederne kan også ses på den vedlagte Cd-rom.

33

Bilag 07: Videoliste

Video Disk Motiv Dato Ini. Varighed

1 2 Oversigt over byggepladsen 06/04-05 SMJ 34 sek.

2 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år. 21/04-05 SMJ 24 sek.


NB: Videoerne kan ses på den vedlagte Cd-rom.

34

Bilag 08: Genstandsliste

Xnr. Genstand Beskrivelse Lag Datering

X1 Bundskår Bundskår i gulbrændt fajance fra en lille skål. Skålen

står på en ringfod og der ses hvid glasur på både

inderside og yderside. Dateringen er bedømt ud fra

formen.

A 1800tallet.

X2 Halv skål Halvdelen af en lille skål i porcelæn med plastisk

dekoration på ydersiden i from af lilla floralmotiver.

Europæisk.

A Slut 1800tal

til

1900tallet

X3 Bugskår Lille bugskår i gulbrændt fajance med hvid tinglasur

på begge sider.

A 1600tal-

1900tal

X4 Tå Tå i rødbrændt lertøj. Tåen er kort og tyk i

udformningen. Minder om de tæer der ses på de

hollandske potter, men hvorvidt denne tå er fra

Holland er dog uvist.

A Efter 1450.

X5 Spade En spade, hvor den øverste del af skæftet er knækket

af. Skæftet er 52 cm langt og selve spademetallet er

(inkl.) indfatningsstykket 37 cm langt. Den største

bredde på skæftet er 26 cm.

Der ses rester af en rød overflade på selve bladet.

Løsfund 1900tal


35

Bilag 09: Genstandsfotos

KBM 3099 X1. KBM 3099 X2.

KBM 3099 X3. KBM 3099 X4.

KBM 3099 X5.

NB: Billederne kan også ses på den vedlagte Cd-rom.

36

Bilag 10: Genstandsdatabase

37

Bilag 11: Gravebog

Dato Tekst Int.

Onsdag

19/01-05

Ringede til Hans Jørgen Kristensen (projektchef fra MTHøjgaard). Han

oplyste, at udgravningen til overløbsbassinet først påbegyndes om ca. 1 ½

måned.

De skal dog grave en kanal fra bygværket (er ikke fulgt arkæologisk, er

gravet før min tid) og ud mod havnen.

Vi holder øje med det.

SMJ

Fredag

04/03-05

MTHøjgaard er for KE påbegyndt at grave en kloakgrøft, der ligger på

strækningen mellem servicebygværket og havnefronten. Det er et stykke

på ca. 15 meters længde og ca. 4 meters dybde, der skal graves, anlægges

rør i og reetableres inden mandag morgen. Derfor graves der i aften /nat

og i morgen lørdag.

Vi er ikke blevet informeret om dette før i dag.

Jeg talte med vores kontaktperson Hans Jørgen Kristensen, projektchef fra

MTHøjgaard om dette. Han mente, at vi var blevet adviserede. Det er vi

ikke, men det beror øjensynligt på misforståelser. Han troede, at vi ville

ringe og spørge løbende og jeg troede, at vi ville blive kontaktet inden et

jordarbejde påbegyndtes. Jeg vil nu løbende holde kontakt.

Den sidste etape af kloakgrøften skal graves inden Påske. Selve bassinet

starter nok stadig midt i april.

Trine Borake (TB) besigtiger pladsen i eftermiddag og efter vurdering

måske også i morgen.

SMJ

Fredag

04/03-05

aften:

Der blev gravet en etape af gangen, svarende til en spunslægede på ca. 3

m. I det tidsrum jeg var der (ca. 4 timer) blev der gravet to spunslængder,

afbrudt af lange ophold, hvor kloakken blev lagt. Projektlederen var på

pladsen i en kort periode.

Der fremkom det samme bolværksforløb som også registreret i

scenekælderen med en kraftig trækonstruktion foran skråtstillede stolper.

Fyldet svarer også til det, vi har registreret tidligere.

TB

Lørdag

05/03-05

Da jeg ankom om formiddagen var endnu et spunsforløb gravet og

kloakken var lagt.

TB

38

I bunken af opgravet jord sås humøse mørkebrune rester af et udsmidslag.

På nordsiden fandtes i profilen et mørkebrunt stærkt humøst udsmidslag

med få genstande – antageligt et møddingslag.

Laget fandtes lige over bundniveau, som har kote - 2,65 DNN. Meget jord

er nu faldet tilbage i hullet, men graveføreren beretter, at han har været

nede under laget med grabben og har observeret lyst til mellemgråt gruset

sand – antageligt gammel havbund. Det svarer til mine observationer.

Ligeledes, iflg. graveføreren, fandtes bag de skråtstillede stolper en række

lodretstående brædder. Et forløb, som vi også ville forvente jævnfør med

de andre forløb i Scenekælderen (KBM 3100, Skuespilhuset).

(De registrerede anlæg svarer til A9 og A10 fra Scenekælderen, KBM

3100, Skuespilhus).

Mandag

07/03-05

Gravearbejdet til kloakgrøft fortsætter om eftermiddagen. Der fremkom

mere NS-gående bolværk stadig svarende til A9 og A10 fra KBM 3100,

Skuespilhus.

I bunden af grøften, kote -2,65 DNN, ses flere steder et stort fedtet lag

med meget uomsat organisk materiale. Laget er meget fundtomt.

SMJ

Mandag

14/03-05

Da KBM 3100, Skuespilhuset er ved at være færdiggravet vil SMJ ikke

være dagligt på pladsen længere, hvorfor det er aftalt med Hans Jørgen

Kristensen, at han ringer når bassinet starter op.

SMJ

Fredag

01/04-05

En kvinde fra MTHøjgaard ringede og oplyste, at gravearbejdet starter

mandag d. 04/04 – 05.

SMJ

Mandag

04/04-05

Mødte på pladsen kl. 7:00. Snakkede med Kristian Andersen (KA), MT

Højgaard. Han oplyste at gravearbejdet først påbegyndes i dag kl. ca.

10:30.

Jeg tog ind til Annie Moltsen og Aoife Daly med jord- og dendroprøver

fra KBM 3100. Tilbage på pladsen kl. 10:30. Gravearbejdet påbegyndes

eftersigende først kl. 12:30 i bassinets nordøstlige hjørne. Her skal graves

til kote -0,3 DNN. Fyldet bestod her af sand og grus.

KA bliver min kontaktperson fremover. Jeg har fået en oversigtsplan

1:250, som jeg tegner ud fra.

SMJ

39

Tirsdag

05/04-05

Intet gravearbejde, da prammen til jord først skal bortsejles og tømmes. SMJ

Onsdag

06/04-05

I den nordøstlige del af bassinet er der gravet ned til kote ca. -0,3 DNN.

Her ses flere runde fyrretræsstolper (Ø: ca. 25 cm.). Ca. 16 m. syd for

bassinets nordlige jernspuns ses et ØV-vendt forløb af lodretstillede

planker.

Det er begrænset, hvor meget der er blevet gravet i dag pga. problemer

med spunsen.

Kristian Andersen ved ikke, om der graves mere i denne uge. Han ringer,

når de går i gang.

SMJ

Torsdag

14/04-05

Kristian Andersen ringede om eftermiddagen og sagde, nu gravede de.

Pga. møde aftalt vi, at jeg ville møde på pladsen om fredagen.

SMJ

Fredag

15/04-05

Ved gravearbejdet fremkom flere ØV-vendte bolværkskonstruktioner.

Hans Rasmussen fra Krüger fortalte, at han har tegninger af bolværkerne

dels fra Københavns Havnevæsen og dels fra København Kommune. Dem

ser jeg ved lejlighed.

SMJ

Mandag

18/04-05

Fotograferede og profiltegnede A1. Stikkerne sidder i kote ca. -1,3 DNN.

Der graves kun lidt i dag og slet ikke i morgen.

SMJ

Onsdag

20/04-05

De første par timer blev brugt på oprydning. Bolværket blev trukket op og

kørtes væk i containere. Senere skal der graves ud i den vestlige og

midterste del af gruben til kote ca. – 1,8 DNN. Derefter skal spunsen

forankres mod syd og vest.

SMJ

Torsdag

21/04-05

Gravearbejdet bliver forsinket da man påtræffer en ca. 100 år gammel

støbejernsafløbskanal, der har ført vand fra havnen og ind i gruben.

SMJ

Mandag

25/04-05

Gravearbejdet fortsætter indtil kote -2,1 DNN. Selve gravearbejdet går

dog meget langsomt frem, da betonankre fra bolværket først skal brydes

op. Desuden er der problemer med vand fra forankringsboringerne.

SMJ

40

Tirsdag

26/04-05

Gravearbejdet fortsætter indtil kote ca. -2,1 DNN. Endnu en ca. 100 år

gammel støbejernsafløbskanal er påtruffet (se T2) med de problemer det

nu giver.

SMJ

Onsdag

27/04-05

Gravearbejdet fortsætter indtil kote ca. -2,1 DNN i bassinets vestlige del.

Intet at bemærke.

SMJ

Torsdag

28/04-05

Der graves ikke i dag, der bliver kun renset op. En kran skal flyttes og

spunsankrene i den østlige del af bassinet skal spændes op før der graves

igen. Det bliver formentligt først tirsdag, men Kristian Andersen vil

kontakte mig.

SMJ

Tirsdag

17/05-05

I periode fra d. 280/4-05 til d.d. er der stort set ikke blevet gravet på

pladsen.

Jeg rejser på ferie t.o.m d. 31/05 – 05. I den periode overtager Trine

Borake det arkæologiske tilsyn, hvis det bliver aktuelt. Jeg har langt

hendes telefon nr. hos Kristian Andersen og Buller (maskinføreren).

SMJ

Tirsdag

17/06-05

Kristian Andersen holdt op. Ole Nielsen (MTHøjgaard) er den nye

formand. Vi har talt sammen og udvekslet telefonnumre.

I øjeblikket sker der intet på pladsen rent gravemæssigt. Der laves

spunsankre i den østlige del og i den vestlige flyttes sand til mellemrum

mellem spuns.

SMJ

Torsdag

21/07-05

Har besigtiget byggepladsen. Intet at bemærke.

Rigmor fra MTHøjgaard oplyste, at der er ca. 2 ½ uge tilbage af

gravearbejdet.

Trine Borake overtager det arkæologiske tilsyn resten af tiden, da SMJ går

på barsel i morgen.

Har holdt møde med Hans Rasmussen fra Krüger. Han havde tegningerne

over det bolværk jeg registrerede i april. Det stammer fra 1870érne.

SMJ

07/06-05 til

22/07-05

Har jævnligt besøgt byggepladsen og ført tilsyn med gravearbejdet.

Gravearbejdet skrider frem, men intet af arkæologisk interesse har været

at bemærket. Jeg har aftalt med folkene på pladsen, at de ringer, hvis

noget dukker op.

SMJ

41

Opfølgning. Jeg har et par gange rundet pladsen – ofte i forbindelse med andre

anlægsarbejder i området. Det har ikke været noget arkæologisk at

bemærke og jeg er ikke blevet kontaktet.

Sagen er herefter afsluttet.

TB


42

Bilag 12: Cd-rom

Cd-rom med det komplette digitaliserede materiale på KBM 3099, Kvæsthusbroen,

Forsinkelsesbassin.

Documents

KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin.€¦ · 1 Beretning for det arkæologiske tilsyn på KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin. KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin