Kapitel 1: Hvad er en ferskeng?

Den Iysâbne naturDe ferskeengehorer sammenmed bb.a.overdrevene,strandengene,hederneog en del af mosernetil de lysitbnenaturtyper. Dissenaturtyperer i dagbeskyttetifobge § 3 i by omnaturbeskyttelsefra 1992,hvis deresarealmindst er 2500 m’.

samspil mellem Mangeaf nutidenslysitbnenaturtyperer et produkt af samnatur og kultur spibletmellem naturog kultur i det danskelandskab.Dette

landskaber gennemca. 6000 itr blevetpitvirket og prget afmenneskerog dereshusdyr, isarved skovrydning,grsning oghosltet.Forindenog til dels samtidigmed denneperiodeharvilde arter af store,grtesrdendepattedyrformentlig udovetentilsvarendepitvirkning pit vegetationen.Underistidernevarktempersom uldhdret mammutog uldhdret ncesehornblandt dedominerendegrtesdere;efter sidsteistid kan f.eks. urokseogvildhesthavespilbet en rolle. De nvnte dyrearterer i dagnstenalle uddodeeller ttemmet.

Gennemde millioner af itr, der hareksisteretstore grasdere, harvegetationentilpassetsig grtesning.I de lysitbnenaturtyperer tidligere tiders store grtesderenu erstattetafnogle af deresefterkommere,tam-kvagetog hesten,samtafhoshet,derhar en lignendevirkning pit vegetationensomgrtesning.

Nu om stunderoptrtedergrtesningog hosltetovervejendesomekstensivkulturpitvirkning. ,,Ekstensivkulturpitvirkning"skal forstitssom fit dyr pr. arealenhedeller fit itrlige shet,fravaraf godskningsamtofte fravaw af kraftig dneningog afvanding.

biologisk I de lysitbnenaturtyperfindesmangespecialiseredeplanterogmangfoldighed dyr. For en stor del af den danskeflora og faunaudgorheder

ne, moserne,strandengene,overdreveneog de ferskeengedeprimtere levesteder.De lysitbne naturtyperbidragersitledes ihoj gradtil denbiobogiskemangfoldighedi Danmark,se figur1.1. Det skal herunderstreges,at det ikke i alle tilftelde er artsrigdommeninden for den enkeltenaturtype,der bestemmerdensvterdi. Hojmoserog lobeliesoerbidrageri hojestegradilldenbiologiskemangfoldighed,selv om de sammenlignetmedengeer artsfattige.

Samspilletmellem kultur og naturer i dagaltafgorendefor

12 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?

Figur 1.1. Den ferskeengrummerenovervceldende

biologiskmangfoldighed.

Definition

opretholdelsenaf de flestelysitbne naturtyper.Andringer i detdanskelandbrugsdriftsmonstrepitvirker ikke kun bivet pit markerne - ogsit de ekstensivtdrevnenaturtyperpitvirkes. Ophorerden ekstensivedrift, tendrernaturtypernehurtigt karakterogbliver mindreegnedesombevestederfor de dyr og pbanter,derer tilknyttet lysitbnenaturtyper.

Den ferske eng

En fersk engerkarakteriseretved fobgendeebementer:Ferskvandspitvirkfling, beliggenhedovervejendepit baybund,ofte i tilknytning tib vandlob,vedvarendepitvirkninger i form af ho-

sbtet,grtesningebler oversvommelsersamten vegetationdomineretaf lavtyoksende,lyskrievendearter.Jordbundener ofte, men ikke altid,torveholdig.

Ferskeengefindes i able egneaf Danmark,overvejendei itdaleeller andreterrnlavningersamtlangs bredderneaf vandbobogsoer, se boks. Ogsit grtessedebakkeskritningermed vldpitvirkning kan karakteriseressom enge.

natur og kultur-enge

Dannelse og opretholdelseFerskeengehar sidenistiden vteretet naturbigtlandskabselement langs so- og itbredder,omendaf uvis udstriekning.

KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 13

Definition af ferske enge ifolge,,Vejledning om registrering af beskyttedenaturtyper":

,,Ferskeenge,derhar et samletareal pit de,og de kan vare sitvel vilde arter,2500 m2 eblerderover,er beskyttet." somkulturbetingedeudsitede.Urte

,,Ferskeengeer skabtved menne- vegetationenhar en overvtegtaf fleritriskebig pitvirkning. For eksempelved ge arter.En rtekkearter vii forekommeslitning eller grtesningog eventuel bitde i kulturengeog naturenge.Noglegroftning og drening af naturligekter- arter vii ogsit forekommei moser,pitsamfund.Beskyttedeferske engekan overdrevog strandenge.opdelesi ferske naturengeog de sit- Dc ferske engeerbeliggendepit rekaldte kulturenge,deromheggesmed latiyt lavtliggendeog oftest relativt fughengeremeiiemrum.Der skelnesmel- tige arealer.Engeertypisk bebiggendeilem beskyttedeferske engeog kultur- itdale,omkring soerog mosereller pitgrsmarker,sitledes at enge,som er gammelsobundeller htevet havbund.ombagthyppigereendhvert 7.-b. itr, Nuvrende drift er grsning, hoeller hvor der erhosteten mellemaf- eller grtessheteller uudnyttet. I sidstgrodehyppigereendhvert 7.-b. itr navntetilftelde vii engenvtere underikke er omfattet af naturbeskyttelses- tilgroning med hojereurter og derkanlovens§ 3." ... ,,Engensplantesamfund evt. viere spredtkratopvtekst.Engener lysitbentog med grasserog urter, kan udvikle sig tilbage til en mose.der titler griesningog/eblerslitning. Enge kan vtere godskedeeller ugod

Grtesserneer normalt domineren- skede."

Kulturlandskabetsengeer derimod skabtentenved shet oghusdyrgrtesningaf moserog rorsumpeeblerved fteldning afpilekrat og skovsumpedomineretaf el, birk elberask. Rorsumpe, pibekrat,skovsumpeog andremoserdannes,hvor grundvandetstitr hojt i terrtenbavninger,ister langs sobredderogvandlob.Vise moserkan desudenudviklesved htengesiekdannebsei bavvandedesoer,se figur 1.2.

nodvendigepa- For at oprethobdedenferske eng somnaturtypeskal der skevirkninger en kulturpitvirkning i form af gnesningog hoshetelbervedva

rendevandstandssvingninger.Dissepitvirkninger kan forhindretrteer, buskesamthojtvoksendegriesserog urter i at skyde op,samtidigmed,at de plantearter,derkan title pitvirkningerne,fitr konkurrencemssigefordebe.

I/andforholdDe vigtigste nringsstoffer fores medgrundvandetog/ebiervedoversvommelsertib engvegetationen.Ofte findes flere formerfor vandtilforsebi kombination.I de fleste engeer grundvandsspejletrelativt plant, og denhorisontalevandbevtegebseer

14 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?

Figur 1.2. Denferskeengkan udviklesfra

og til andrenaturtyper, alt efter de ydrepávirkninger. Deprimcerepávirkningerkan delesop i kulturindgreb og successi

onsprocesser.Beggeprocessermedforer,atengencendrerkarakter, og ofte falderartsrigdommendrastisk.

ringe. Pit grundaf mangbendeiittiiforsel til det stillestitendevand ophobesdet dode,uomsatteeblerkun bidt omsatteplantematerialehersom tory, hvorfor sitdanneengekaldestorveenge. Enge, hvor grundvandsspejletskrer jordoverfladeni formafvld sumpkilder,og hvor grundvandetsiver frem f.eks.ved fodenaf en bakke, findesisr i kupertt terrn. Disseengekabdesvceldenge.Endelig kan oversvommelsetilfore engestoremtengderorganiskmateriale i form af dynd og slam,man taberom dyndenge.Indenforet engarealkan omritdermed forskebligeformer for vandforhobdveksle mellemhinanden.

VegetationVegetationenpit en fersk eng,der anvendestil grtesningeblershet,er lavtvoksende,byskrvendeog ofte artsrig. Man kan finde op mod 50 arteraf karpianterpr. m2 pit en ekstensivtdreveteng,mensder tib sammenligningpit en bynghedeofte kun forekommer4 arterpr. m2.

tilpasning tilgra?sning

Engensplanterudviserforskeibigetilpasningertib grtesningoghoshet.For eksempeiundgitr de bave rosetteraf artersom engkarse og mcelkebotteletterede grssendedyrs bid. Andre arterer pga.deresvkstform ebler evt. indhobdaf giftstoffer mereelbermindreuspisebigeog undgitsderfor i storreelbermindregradaf de grssendedyr; det gtelder f.eks. lyse-siv,eng-kabbeleje, bidenderanunkelog alm. syre.

eI,ask, birkHOJMOSE

Kulturindgreb naturlig dannet kr/rørsump

Succession

__________

50

KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 15

ophor af drift Pit en engmed megetekstensivebierophorendedrift kan derindfinde sig mereeblermindreudbredtebevoksningeraf pilebuskeog andentrteagtigvegetation.Hvis sitdannebevoksningerbegynderat dominere,er engengennemen naturlig successionved at blive til et pilekrat elberen skovsump.

Naturenge og kulturengeDe ferskeengepitvirkes i storreeblermindregrad af de forskebligedriftsformer. Ud fra driftsformenskelnesmeilem totyper enge,nemlignaturengeog kulturenge.

naturenge Naturengeomheggesikke og dneneskun i beskedentomfang,godningog pesticideranvendesikke, ligesomudsitning af kubturgrsserog kiover ikke finder sted.Desudener grtesningog/ebierhositet forholdsvisekstensiv.Naturengehar sitiedesetstterktprg af naturiigt indvandredepbante-og dyrearter,dadenekstensivedrift spiller en stor roibe for artssammenstetningen. Orkidé-arterer vigtige indikatorerfor naturengene.

kulturenge Kulturengeombtegges,drtenes,godskesog/ebiersprojtes,ogderudsits ofte klover og kubturgrtesser,f.eks. rod svingel,alm.rajgrcesog eng-rottehale.Enge, dergrssesmegethitrdt, regnesogsit som kulturenge.Generelter kulturengenmerejavn ogensartetog mindre fugtig endnaturengen.Kulturenge,deromheggessjldnere endhvert 7.-b. itr, horer sammenmed

* naturenge,overdrevog strandengetib de sitkaldte ,,vedvarendegrcesarealer".Kubturenge,der omhegges,eblerhvor derhostesen mellemafgrodehyppigereend hvert 7.-b. itr, er ikke omfattet af § 3 i by om naturbeskyttelseog kaldesogsit grcesmarker.

Hvordan afgraenses naturtypen ,,fersk eng"mod andre naturtyper?Naturtypen,,ferskeng" er forst og fremmestdefineretud frade forstyrreiser,som finder sted - detvtere sig grtesning,sheteller vandstandssvingninger.Naturtyperkan imidiertid lige sitvel defineresud fra fugtighedsgrad,nteringsindhoidebiervegetation. Der vii derfor uundgiteligtvre overlapmeblembegrebet "eng" og naturtyperdefineretud fra andrekriterier. Detgbder f.eks. vteld, der er hydrobogiskdefineret.Et vteld kanudgoreen storre ebbermindredel af en eng,menkan ogsit findes i andrenaturtyperebleropfattessom en selvstndignaturtype.

dynamik Pit trods af at naturtyperkan defineresud fra forskebligekrite

16 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?

beslcegtedenaturtyper

rier, vii mangenaturtypervre kiart afgnensetfra ferskeengeuansethvilke kriterier, der bteggestil grund for definitionen.Det gtebderf.eks.soer. Ingen naturtyperer imidlertid statiske;de flestebefindersig snarerei en dynamiskligevtegt, og der vilaltid findesglidende overgangemelbemde forskellige naturtyper, se figur 1.2. og 1.3.

I den folgendegennemgangses derbort fra naturtyper,dernormalt ikke kan forvekslesmed ferskeenge.Tilbagebliver denaturtyper,somkan udvikle sig tib og fra ferske engeved ekstensivkubturpitvirkning, succession,samtenkeltentertstitendenaturtyper.

1 Mose: En fugtig, mereelbermindre lysitbennaturtypeudeneller medkun ringe driftspitvirkning i form af grtesningellersltet. Opdelesi hojmose,lavmose,rorsumpog skovsump,deralle kan udvikle sig/omdannestib og fra ferskeng.

1A Hojmose: En mosetype,derkun tilfores vandog nteringsstoffer mednedboren.En hojmoseer domineretaf tor

Figur 1.3. Mosaik af vádbundssamfundvedBrordrup Mose i Midtsjcel

land. I forgrundentil hojre sesen ekstensivtgrcessetengmedpartier af

knoldkcersamt spredtepilebuske.Til venstreherfor ses et smalt opplojet

engparti og bag dette en godeteng, karakteristiskved sin friskgronnefar

ye. En hojstaudeengaf visne skrcepperligger som et rustrodt bcelte langs

vandkanten.I baggrundensesudstraktehojstaudeengeaf tagror, rorgrcesmm. i tilgroning medpÜekrat vekslendemed badegodskedeog ugodskede

enge. Foto: Tom Christensen,oktober 1994.

KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 17

vemosserSphagnumog dvrgbuske,og anvendesikke tilgrsning eller hosliet. Hojmosenkanudvikbesnaturligt fralavmoserog kan omdannestil en kulturengved f3ernelseafdennaturbigevegetationsamtevt. afvanding,godskningogkabkning.En stor del af de danskehojmoserer blevetanvendt til torvegravning.

1B Lavmose ker: En reiativt lysitben,grundvands-elberoversvommelsespitvirketmosetypeuden eller kun med ringegrtesningelbersitet.Ved grsning/shetomdannesbavmosentilen fersk eng.Ved ophorendedrift kan denferske eng attergro tib som iavmose,ofte som en hojstaudeeng,derbitde kanopfattessom engog sommose.Vegetationeni nogle lay-moservib vre naturligt lavtvoksendepit grundaf et lavtnteringsindholdi jorden. Et sitdantbavtvoksendefugtigbundssamfunder dog ikke en eng,hvis ikke der forekommervedvarendegrsning, hoshetelier oversvommeiser.

1C Rorsump rorskov: En mosetypedomineretaf tagror,ofte med indsiagaf andrefleritrige artersom dunhammer,rorgrces, hoj sodgrceseblerso-kogleaks.En rorsumpkan bb.a.dannesved tilgroning af en eng,bigesomengenkan genskabesved sommershetog/eller grsning af rorsumpen.Rorsumpkan ogsit trteffes ved breddenaf soerog bangsbeskyttedevige og fjorde.

1D Skovsump sumpskov: Dennenaturtypekan entenopfattessomen fugtig skovtype eller som en mosedomineretaf trer, fortrinsvis rod-el, birk elberask. Skovsumpenkanudvikles fra en fersk engved tibgroning. Den ferske engkangenskabesved trteftebdningi skovsumpenefterfulgt afgrasning/shet.

2 Pilekrat: En naturtype pit fugtig bund domineretaf pilearter.Et pilekrat kan opstit bb.a.ved tilgroning af en eng,bigesomdenferske eng kan genskabesved buskrydningefterfulgt af shet/griesning.

3 Grtesmark:Et areabmed grsser,f.eks. en tidligere engelberoverdrev,der omheggesdvs. opplojesog jordbehandles hyppigereendhvert 7.-b. itr. Hervedudjtevnesjordoverfiaden.

4 Strandeng: En kystnterog saltpitvirketeng.Ved landhvning elberkystopbygningsomfobge af naturlige aflejringsprocesserkan en strandengsit at sige rykke md i landetogefterhitndenblive mereellermindre fersk. Den modsatteproceskanforekommei tilftelde af landsnkningelbererosion.Strandengekan rummevldpartier medferskvandspitvirkning,og dissemit opfattessom smit arealeraf ferskeng.

18 KAPITEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG?

5 Overdrev flbed: En overvejendetor og lysitbennaturtype prget af grsning/shetog domineretaf grtes-/urtevegetation,ofte med spredtebuske.Et overdrever somregelmerehojtbiggendeog kuperetend en fersk eng.Det er iovrigt almindeligt, at engerummerknoide elbertuer medoverdrevsvegetation,ligesom engagtigebavningerhyppigtforekommerpit overdrev.

Enge, der drtenes,men ikke godskes,og somfortsat er i drift,kan udvikle en overdrevsbignendetibstand.Overdrev,der overrisles i forbindeisemed engvandingsanlieg,buyerikke af dengrund tib enge.Opstitr der derimodnye yield eller oversvommebsersomfoige af tendredehydrobogiskeforhold, kan et overdrevudvikbe sig ill en eng.

LitteraturJensen,J., 1980: Engene.Fattigkterog

rigkter. I: Norrevang,A. & J. Lundo:DanmarksNatur, bd. 7: Hede,moserog eng.Gad& Politiken,Kobenhavn

Mentz,A., 1912: Studierover danskemosersrecentevegetation.Bot.Tidsskr. 31: 177-464.

Petersen,P.M. & Vestergaard,P., 1993:

Basisbogi vegetationsokobogi.Gad,Kobenhavn.

Pithbsson,L. ed., 1994:Vegetationstyper i Norden,TemaNord 1994:665.Kobenhavn.

Vejbedningom registreringaf beskyttedenaturtyper, 1993: Mibjoministeriet,Skov- og Naturstyrelsen,Kobenhavn.

Aurora

KAPTEL 1: HVAD ER EN FERSK ENG? 19