Upload
others
View
12
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
KANDIDATSPECIALE
Arbejdsulykker vs. erhvervssygdomme
Andreas Kiis 20137350
Anita Linde Pedersen 20134683
Erhvervsjura, Aalborg Universitet
Afleveret d. 16. maj 2018
Vejleder: Marie Jull Sørensen
Side 1 af 64
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse _________________________________________________________ 1
Indledning ________________________________________________________________ 4
1. Problemformulering ______________________________________________________ 4
1.1 Afgrænsning __________________________________________________________ 5
2. Metode _________________________________________________________________ 5
2.1 Den retsdogmatiske metode ______________________________________________ 5
3. Arbejdsskadebegrebets udvikling ___________________________________________ 7
3.1 Udviklingen af ulykkesbegrebet ___________________________________________ 7
3.2 Udviklingen af erhvervssygdomsbegrebet ___________________________________ 8
3.3 Reformen af arbejdsskadesikringsloven i 2003 _______________________________ 9
3.3.1 Formålsbestemmelse _______________________________________________ 10
4. Arbejdsskadebegrebet ___________________________________________________ 11
4.1 Personkredsen ________________________________________________________ 11
4.2 Arbejdsskadebegrebet generelt ___________________________________________ 12
4.3 Ulykkesbegrebet generelt _______________________________________________ 13
4.3.1 Anerkendelse af ulykkesbegrebet ______________________________________ 14
4.3.1.1 Personskade ___________________________________________________ 14
4.3.1.1.1 Den nedre grænse ___________________________________________ 15
4.3.1.2 Årsagssammenhæng ____________________________________________ 16
4.3.1.2.1 Hændelse/påvirkning _________________________________________ 17
4.3.1.3 Påvirkningens tidsmæssige udstrækning _____________________________ 18
4.4 Erhvervssygdomsbegrebet generelt________________________________________ 19
4.4.1 Anerkendelse af erhvervssygdomsbegrebet ______________________________ 21
4.4.1.1 Krav om ‘medicinsk dokumentation’ _______________________________ 21
4.4.2 Anerkendelse af erhvervssygdomsbegrebet efter fortegnelsen _______________ 23
4.4.2.1 De generelle betingelser __________________________________________ 24
Side 2 af 64
4.4.2.2 Bevisregel ____________________________________________________ 25
4.4.3 Anerkendelse af erhvervssygdomsbegrebet uden for fortegnelsen ____________ 26
4.4.3.1 Bevisvurdering _________________________________________________ 27
4.5 Betydningen af om en personskade anerkendes som en ulykke eller erhvervssygdom 28
4.5.1 Erstatningsudmålingen ______________________________________________ 28
4.5.2 Bevisbyrden ______________________________________________________ 29
4.5.2.1 Bevisbyrden for ulykker _________________________________________ 29
4.5.2.2 Bevisbyrden for erhvervssygdomme ________________________________ 30
4.5.2.2.1 Erhvervssygdomme inden for fortegnelsen________________________ 30
4.5.2.2.2 Erhvervssygdomme uden for fortegnelsen ________________________ 31
4.6 Vurdering af om der kan ske anerkendelse efter begge typer af arbejdsskader ______ 31
4.7 Forskellen på fysiske- og psykiske skader __________________________________ 33
5. Analyse af afgørelser_____________________________________________________ 34
5.1 Piratsagen ___________________________________________________________ 34
5.1.1 Sagens faktum_____________________________________________________ 35
5.1.2 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ______________________________________ 36
5.1.3 Sammenfattende betragtninger ________________________________________ 36
5.1.3.1 Ulykkesbegrebet _______________________________________________ 37
5.1.3.2 Erhvervssygdomsbegrebet ________________________________________ 38
5.2 Kuttersagen __________________________________________________________ 40
5.2.1 Sagens faktum_____________________________________________________ 40
5.2.2 Ankestyrelsens afgørelse ____________________________________________ 41
5.2.3 Sammenfattende betragtninger ________________________________________ 42
5.2.3.1 Ulykkesbegrebet _______________________________________________ 42
5.2.3.2 Erhvervssygdomsbegrebet ________________________________________ 43
5.3 Knæskadesagen _______________________________________________________ 46
5.3.1 Sagens faktum_____________________________________________________ 46
5.3.2 Anerkendelse efter ulykkesbegrebet ____________________________________ 47
5.3.3 Anerkendelse efter erhvervssygdomsbegrebet ____________________________ 48
5.3.4 Sammenfattende betragtninger ________________________________________ 48
5.4 Køkkensagen _________________________________________________________ 50
Side 3 af 64
5.4.1 Sagens faktum_____________________________________________________ 50
5.4.2 Ankestyrelsens afgørelse ____________________________________________ 51
5.4.3 Sammenfattende betragtninger ________________________________________ 52
5.4.3.1 Ulykkesbegrebet _______________________________________________ 53
5.4.3.2 Erhvervssygdomsbegrebet ________________________________________ 55
6. Konklusion _____________________________________________________________ 57
7. Abstract _______________________________________________________________ 59
8. Litteraturliste __________________________________________________________ 61
8.1 Love, bekendtgørelser __________________________________________________ 61
8.2 Lovforslag, vejledninger ________________________________________________ 61
8.3 Domme, ankenævnsafgørelser ___________________________________________ 61
8.4 Bøger _______________________________________________________________ 62
8.5 Hjemmesider _________________________________________________________ 62
8.6 Andet _______________________________________________________________ 63
9. Bilag __________________________________________________________________ 63
9.1 Bilag 1 ______________________________________________________________ 63
9.2 Bilag 2 ______________________________________________________________ 63
9.3 Bilag 3 ______________________________________________________________ 64
9.4 Bilag 4 ______________________________________________________________ 64
9.5 Bilag 5 ______________________________________________________________ 64
9.6 Bilag 6 ______________________________________________________________ 64
9.7 Bilag 7 ______________________________________________________________ 64
9.8 Bilag 8 ______________________________________________________________ 64
9.9 Bilag 9 ______________________________________________________________ 64
9.10 Bilag 10 ____________________________________________________________ 64
Side 4 af 64
Indledning
Når en person har pådraget sig en fysisk- eller psykisk arbejdsskade, vil vedkommende blive
omfattet af en sikringsordning i form af arbejdsskadesikringsloven, som dækker de
pågældende arbejdsskader. Arbejdsskadeområdet er blevet lovreguleret, med det formål at
bevare arbejdstagernes tilknytning til arbejdsmarkedet uden betydelige økonomiske risici i
forhold til arbejdsskader. For at tilgodese arbejdstageren er risikoen for arbejdsskader derfor
pålagt arbejdsgiveren, som efter loven har et objektivt ansvar for de skader, som opstår som
følge af arbejdet eller forholdene, hvorunder dette foregår.1 Til at understøtte dette har
arbejdsgiveren efter loven pligt til at tegne to forsikringer til dækning af arbejdsulykker samt
dækning af erhvervssygdomme, således den berettigede skadelidte kan opnå erstatning.2
Der findes to typer af arbejdsskader i arbejdsskadesikringsloven, som skadelidte kan opnå
anerkendelse for. Disse typer af arbejdsskader er ulykker og erhvervssygdomme, som hver
indeholder selvstændige krav, som skal opfyldes, førend der kan ske anerkendelse efter disse
begreber. I forhold til disse krav til anerkendelse er påvirkningens tidsmæssige udstrækning
blandt andre relevant i forhold til hvilken type af arbejdsskade, som skadelidte omfattes af, da
der i loven omhandlende ulykkesbegrebet er fastsat en øvre grænse for, hvornår skadelidte
kan omfattes af ulykkesbegrebet. Den lovbestemte tidsgrænse går op til 5 dage for ulykker.3
Dog findes der alligevel tilfælde i praksis, hvor arbejdsskaden anerkendes efter
ulykkesbegrebet, selvom den lovbestemte tidsgrænse umiddelbart overskrides. Derfor findes
det interessant at belyse, hvilken betydning påvirkningens tidsmæssige udstrækning har i
vurderingen af, om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom.
1. Problemformulering
I projektet søges påvirkningens tidsmæssige udstrækning belyst samt betydningen i
vurderingen af om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 5-7.
1 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 1
2 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 48
3 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
Side 5 af 64
1.1 Afgrænsning
I forhold til arbejdsskader træder en sikringsordning i form af arbejdsskadesikringsloven i
kraft til dækning af de pågældende personskader, hvorfor de almindelige erstatningsregler
efter dansk ret ikke behandles i specialet.4
Herudover har arbejdsgiveren efter arbejdsskadesikringsloven et objektivt ansvar, hvorfor der
ikke er krav til at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende i form af forsæt eller
uagtsomhed. Til dette skal dog tilføjes, at såfremt en arbejdsgiver eller andre alligevel har
handlet ansvarspådragende, så vil denne blive erstatningsansvarlig efter
erstatningsansvarsloven.5 Dette speciale vil imidlertid ikke komme nærmere ind på
erstatningsansvarsloven, idet det kun er arbejdsskadesikringsloven, som er relevant i forhold
til problemstillingen.
Derudover afgrænses specialet fra at indeholde en gennemgang af erstatningsudmålingen i
forhold til de enkelte skadebegreber blandt andre godtgørelse for varigt mén og erstatning for
tab af erhvervsevne, da erstatningsudmålingen ikke har betydning for specialets formål.
2. Metode
2.1 Den retsdogmatiske metode
Dette speciale anvender den retsdogmatiske metode. Metoden har til opgave at beskrive og
analysere gældende ret6 ved at finde ny viden om dette på en transparent og systematisk
måde.7 Retsdogmatikken anses som værende et teoretisk redskab, som er rettet mod løsning
af retstilstanden på et givent område frem for løsning af konkrete problemstillinger.8 Dermed
omhandler metoden anvendelse og fastlæggelse af relevante juridiske kilder og begreber, i
henhold til at reflektere over sammenhængen på et givent retsområde eller i et konkret
4 Von Eyben, Bo og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 8. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015,
s. 397
5 LBK nr. 266 af 21/03/2014 (Lovbekendtgørelse om lov om erstatningsansvar), § 1
6 Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori. 1. udg. Jurist- og økonomforbundet, 2014, s. 77
7 Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori. 1. udg. Jurist- og økonomforbundet, 2014, s. 78
8 Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori. 1. udg. Jurist- og økonomforbundet, 2014, s. 79
Side 6 af 64
sagsforhold.9 ‘Dogmet’ i retsdogmatikken anvendes historisk, hvorfor retsdogmatikken
herved benytter tidligere retspraksis til at analysere gældende ret.10
Specialets formål er at skabe ny viden om samtidens gældende ret på området for
arbejdsskader.11 Specialet tager udgangspunkt i gældende og historisk national lovgivning på
arbejdsskadeområdet, som er repræsenteret af arbejdsskadesikringsloven. Når
arbejdsskadesikringsloven fortolkes, benyttes forarbejderne, da disse blandt andre omhandler
formålet med lovområdet. Dette er suppleret af relevant retspraksis, herunder en
Højesteretsdom, principafgørelser og ikke-offentliggjorte afgørelser udarbejdet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt Ankestyrelsen. De ikke-offentliggjorte afgørelser er
særligt udvalgt af Ankestyrelsen, da offentliggjort retspraksis på området er begrænset.
Den historiske og gældende arbejdsskadesikringslov samt relevant retspraksis anvendes til at
beskrive og analysere retsområdet. Ydermere anvendes disse til at beskrive og fortolke
ulykkesbegrebet og erhvervssygdomsbegrebet (skadebegreberne), samt analysere de krav, der
skal opfyldes, for at en skade kan anerkendes efter hver af de pågældende skadebegreber.
Herunder belyses kravet om påvirkningens tidsmæssige udstrækning, som
problemformuleringen søger at klarlægge. I forhold til skadebegreberne findes det relevant at
vurdere betydningen af om en personskade anerkendes som en ulykke eller erhvervssygdom,
eftersom loven skelner mellem disse begreber. Yderligere belyses hvorvidt en skade kan
anerkendes efter begge arbejdsskadebegreber samt forskellen på fysiske- og psykiske lidelser.
Denne del af specialet udgør dermed fundamentet for forståelsen af gældende ret på området.
Herefter vil en række ikke-offentliggjorte ankenævnsafgørelser analyseres for at vurdere,
hvilken betydning påvirkningens tidsmæssige udstrækning har, i vurderingen af om der er
tale om en ulykke eller erhvervssygdom, jf. ASL §§ 5-7. Eftersom førnævnte vurdering består
af en analyse gennemgang af de ikke-offentliggjorte afgørelser, har det været udfordrende at
belyse retstilstanden på området, da sagens faktum i disse retskilder er begrænsede.
9 Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori. 1. udg. Jurist- og økonomforbundet, 2014, s. 56
10 Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori. 1. udg. Jurist- og økonomforbundet, 2014, s. 68
11 Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori. 1. udg. Jurist- og økonomforbundet, 2014, s. 56
Side 7 af 64
3. Arbejdsskadebegrebets udvikling
Den første ulykkesforsikringslov blev vedtaget i 1898 som lov om ‘Arbejderes
Forsørgelseskrav efter Ulykkestilfælde under Arbejde’. Ifølge denne lov havde
arbejdsgiverne inden for “...visse...“12 erhverv et objektivt ansvar for de arbejdsskader, som
arbejdstagerne blev udsat for under arbejdets udførelse.13
Formålet med lovbestemmelser indenfor området for arbejdsskader har fra begyndelsen været
forebyggelse i den forstand, at loven søgte at undgå retssager om erstatningsspørgsmål blandt
arbejdsgivere og de ansatte. Derudover skulle anerkendelse af personskader som
arbejdsskader ligeledes være med til, at der skete en forbedring af arbejdsmiljøet.14
I løbet af arbejdsskadebegrebets udvikling blev to typer af arbejdsskader indført. De indførte
typer af arbejdsskader var ulykker og erhvervssygdomme. Disse blev vedtaget i loven på
forskellige tidspunkter, hvorfor begreberne behandles særskilt i nedenstående afsnit.
Eftersom der løbende er sket mindre betydningsfulde ændringer i arbejdsskadebegrebets
udvikling i forhold til specialets problemformulering, vil specialet blot belyse de
lovændringer, som har haft større betydning for lovområdet.
3.1 Udviklingen af ulykkesbegrebet
I den førnævnte første lov om arbejdsskader var ulykkesbegrebet alene om at blive indført.
Ifølge lovens § 1 kunne “...ubemidlede mandlige eller kvindelige arbejdere, husmænd,
håndværkere, næringsdrivende eller andre med de nævnte økonomisk henseende ligestillede
personer...” kun modtage erstatning samt godtgørelse i de tilfælde, hvor skadelidte blev udsat
for en ulykke.15 Forudsætningen for at få anerkendt sin arbejdsskade som en ulykke var, at
arbejdsskaden midlertidigt eller vedvarende forringende skadelidtes arbejdsevne.16 Der skete
12 Rigsdagstidende Tillæg A 1998-99, udgivet i 1899 i København, Tillæg A til Rigsdagstidende forelagte
lovforslag m.m, 51de ordentlige samling 1898-99, spalte 2461-2462, § 1
13 Rigsdagstidende Tillæg A 1998-99, udgivet i 1899 i København, Tillæg A til Rigsdagstidende forelagte
lovforslag m.m, 51de ordentlige samling 1898-99, spalte 2461-2462, § 1
14 Sommermark, Hanne : Arbejdsskadeforsikringen gennem 100 år: En juridisk, politisk og sociologisk analyse.
1. udg. Institut for Kultursociologi, Københavns Universitet, 1989, s. 368-369
15 Rigsdagstidende Tillæg A 1998-99, udgivet i 1899 i København, Tillæg A til Rigsdagstidende forelagte
lovforslag m.m, 51de ordentlige samling 1898-99, spalte 2461-2462
16 Rigsdagstidende Tillæg A 1998-99, udgivet i 1899 i København, Tillæg A til Rigsdagstidende forelagte
lovforslag m.m, 51de ordentlige samling 1898-99, spalte 2461-2462, § 1
Side 8 af 64
efterfølgende en væsentlig udvidelse af loven i 1933 i lov om ‘Forsikring mod Følger af
Ulykkestilfælde’ (herefter FFU), idet der skete en udvidelse af arbejdsskadebegrebet, som
ligeledes behandles i nedenstående afsnit 3.2 om udviklingen af erhvervssygdomsbegrebet. I
lov om FFU blev ulykkesbegrebet defineret som værende “...skadelige påvirkninger af højst
nogle få dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, og
som medfører forringelse af erhvervsevnen eller død”, jf. FFU § 1, stk. 2. Udvidelsen af
ulykkesbegrebet medførte derved en lempelse af begrebet, eftersom loven ikke kun tilgodeså
de tilskadekomne, som var ‘ubemidlede’.17
3.2 Udviklingen af erhvervssygdomsbegrebet
Der skete som før nævnt en udvidelse af loven i 1933 i lov om FFU, eftersom anerkendelse af
erhvervssygdomme blev indført.18 Udvidelsen havde dermed henblik på, at lov om FFU
skulle omfatte både ulykkestilfælde samt erhvervssygdomme.19 Erhvervssygdomsbegrebet
blev omfattet af loven, da flere arbejdstagere ligeledes påførte sig arbejdsskader i form af
erhvervssygdomme end det tidligere var tilfældet. Erhvervssygdomme blev således generelt
fra indførelsen og fremadrettet i stigende grad erstatningsberettigede efter begrebets
indførelse i loven i 1933, idet ulykkesforsikringsloven søgte at tilpasse den samfundsmæssige
udvikling.20
Erhvervssygdomsbegrebet i FFU § 1, stk. 3, blev defineret som
“...en sygdom af en af de i nedenstående skema omhandlede arter hos en forsikret
person, der har været beskæftiget i en af de virksomheder, som på skemaet er anført
ud for pågældende sygdom, og denne med rimelighed lader sig henføre til hans
17 Rigsdagstidende Tillæg C 1932-33, udgivet i 1933 i København, Tillæg C til Rigsdagstidende vedtagne
lovforslag, Beslutninger m.m. 85de ordentlige samling 1932-33, spalte 2129-2130
18 Rigsdagstidende Tillæg C 1932-33, udgivet i 1933 i København, Tillæg C til Rigsdagstidenden vedtagne
lovforslag, Beslutninger m.m. 85de ordentlige samling 1932-33, spalte 2129-2130
19 Sommermark, Hanne : Arbejdsskadeforsikringen gennem 100 år: En juridisk, politisk og sociologisk analyse.
1. udg. Institut for Kultursociologi, Københavns Universitet, 1989, s. 304
20 Sommermark, Hanne : Arbejdsskadeforsikringen gennem 100 år: En juridisk, politisk og sociologisk analyse.
1. udg. Institut for Kultursociologi, Københavns Universitet, 1989, s. 368-369
Side 9 af 64
arbejde i sådan virksomhed, berettiger sygdommen og dens følger til erstatning i
overensstemmelse med nærværende lov”.21
Skemaet benævnt i førnævnte bestemmelse forelå i form af en oversigt over de
erhvervssygdomme, som på daværende tidspunkt kunne anerkendes efter begrebet. Skemaet
over erhvervssygdomme var anført i forlængelse af FFU § 1, stk. 3,22 som løbende blev
udvidet i takt med, at flere erhvervssygdomme kunne anerkendes efter loven.23
3.3 Reformen af arbejdsskadesikringsloven i 2003
Siden ulykkesforsikringslovens vedtagelse er der gennem tiden sket en udvidelse af
retsområdet, dog i et begrænset omfang. Den mest interessante udvikling af
arbejdsskadebegrebet (ulykker og erhvervssygdomme) er sket efter reformen af
arbejdsskadesikringsloven blev gennemført ved lov nr. 422 af 10. juni 2003.24 Regeringen
fandt behov for en reform på arbejdsskadeområdet, eftersom arbejdsskadebegrebet, i den
tidligere arbejdsskadesikringslov, undergik en del borgerlig kritik, som følge af den danske
samfundsudvikling. Kritikken skyldes, at skadebegreberne ikke stemte overens med
befolkningens almindelige opfattelse af, hvad der skulle forstås ved en arbejdsskade.25 Efter
den tidligere arbejdsskadesikringslov kunne skader blandt andre afvises, såfremt
påvirkningen, som havde resulteret i skaden, var sædvanlig eller forventelig, som følge af
arbejdet eller forholdene herfor.26 Hovedelementet i denne reform var derfor især en
udvidelse samt forenkling af de eksisterende skadebegreber, idet formålet med reformen var,
at flere arbejdsskader skulle anerkendes efter loven.27 Denne udvidelse/forenkling har
medført lempeligere krav til de to typer af arbejdsskader, som kan anerkendes efter
21 Rigsdagstidende Tillæg C 1932-33, udgivet i 1933 i København, Tillæg C til Rigsdagstidende vedtagne
lovforslag, Beslutninger m.m. 85de ordentlige samling 1932-33, spalte 2129-2130
22 Rigsdagstidende Tillæg C 1932-33, udgivet i 1933 i København, Tillæg C til Rigsdagstidende vedtagne
lovforslag, Beslutninger m.m. 85de ordentlige samling 1932-33, spalte 2131-2132
23 Sommermark, Hanne : Arbejdsskadeforsikringen gennem 100 år: En juridisk, politisk og sociologisk analyse.
1. udg. Institut for Kultursociologi, Københavns Universitet, 1989, s. 11
24 LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring)
25 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “1. Indledning”
26 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “1. Indledning”
27 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.3 Det nye
ulykkesbegreb”
Side 10 af 64
arbejdsskadesikringsloven.28 Det er dermed efter reformen blevet lettere at få anerkendt en
arbejdsskade efter loven. Disse lempeligere krav vil blive berørt i de særskilte afsnit
omhandlende de pågældende typer af arbejdsskader (ulykker og erhvervssygdomme).
3.3.1 Formålsbestemmelse
Foruden de lempeligere krav for anerkendelse efter skadebegreberne, blev der ved lov nr. 422
af 10. juni 2003 ydermere indført en formålsbestemmelse for “...at præcisere lovens
sammenhæng med lovgivningen på arbejdsmiljøområdet og på det sociale område”.29 Det
fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det primære formål med
arbejdsskadesikringsloven og arbejdsskadesystemet er at sikre, at tilskadekomne og dennes
efterladte får en økonomisk kompensation for de sociale og helbredelsesmæssige følger, som
arbejdsskaden har forvoldt.30 Desuden har arbejdsskadesikringsloven til formål at sikre, at
skadelidte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, i det omfang dette må antages at være
muligt med understøttelse fra den øvrige indsats på Beskæftigelsesområdet.31 Disse formål
tilgodeses ved at inddrage “...myndighederne såvel den tilskadekomne eller dennes efterladte,
arbejdsgiver, læger og andre relevante myndigheder under behandlingen af skadesagerne”.32
Derudover har anerkendelse af en personskade som en arbejdsskade efter
arbejdsskadesikringsloven et forebyggende sigte, som er medvirkende til at sætte fokus på
arbejdsmiljøet. Det kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet ved at fremme arbejdet.33
På nuværende tidspunkt er det lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017 om
arbejdsskadesikring, som finder anvendelse. Der er dog ikke siden reformen i 2003 sket
ændringer af relevant karakter i loven i forhold til den problemformulering, som specialet
28 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “1. Indledning”
29 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 1”
30 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.1 Lovens formål”
31 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.1 Lovens formål”
32 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.1 Lovens formål”
33 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.1 Lovens formål”
Side 11 af 64
søger at analysere.34
4. Arbejdsskadebegrebet
I følgende kapitel omhandlende arbejdsskadebegrebet vil personkredsen indledningsvist
belyses, til at klarlægge hvilke personer, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Herefter findes det relevant at klarlægge arbejdsskadebegrebet, da begrebet dækker over de to
typer af arbejdsskader, som den tilskadekomne kan få anerkendt sin personskade efter. Det er
herunder centralt at belyse de særskilte krav, som finder anvendelse for hver af de to
arbejdsskadetyper, da påvirkningens tidsmæssige udstrækning er omfattet af disse krav.
4.1 Personkredsen
For at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven (herefter ASL) efter gældende lov skal
skadelidte være omfattet af personkredsen i ASL §§ 2, 3 og 4.35 Efter bestemmelsens § 2 er
personer, der ansættes af en arbejdsgiver til at udføre arbejde her i landet, berettiget efter
denne lov. I den forbindelse er alt arbejde for arbejdsgiveren omfattet af
arbejdsskadesikringen, uanset om dette er erhvervsmæssigt eller ej, jf. § 4. Hvis der ikke
foreligger et ansættelsesforhold, er en person kun omfattet af lovens personkreds, hvis der er
særskilt hjemmel hertil, jf. ASL §§ 2, 3 og 4. Hertil sikrer loven desuden enhver, som er
“...lønnet eller ulønnet antages af en arbejdsgiver til varigt, midlertidigt eller forbigående
arbejde her i landet...”.36 Der er dermed flere forhold, som kan have betydning i forhold til
om en person er omfattet af loven eller ej. Disse forhold vil dog ikke blive belyst yderligere i
specialet, da dette ikke findes relevant for problemformuleringen.
34 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring)
35 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), §§ 2-4
36 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “2.1
Arbejdsskadesikringen”
Side 12 af 64
4.2 Arbejdsskadebegrebet generelt
Efter gældende lov37 fremgår definitionen af en arbejdsskade af ASL § 5. Efter denne
bestemmelse forstås en arbejdsskade som en “...ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der
er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a”.38 Det er dermed
efter bestemmelsens ordlyd en forudsætning, at skaden skulle være indtruffet imens
arbejdstager varetog sit arbejde, såfremt en skade skal anerkendes som en arbejdsskade, jf.
ASL §§ 5-7.39 Dette indebærer, at der som udgangspunkt skal foreligge et ansættelsesforhold
mellem arbejdsgiveren og den tilskadekomne. Ydermere skal udførelsen af arbejdet have
forårsaget en påvirkning eller hændelse, som har resulteret i tilskadekomnes skade. Det er
dermed en forudsætning, at der foreligger årsagsforbindelse mellem den indtrufne skade og
den arbejdsrelaterede hændelse.40 Det er som tidligere nævnt ikke nødvendigt at
arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende for at der kan ske anerkendelse efter
arbejdsskadebegrebet.41 I forhold til ASL § 5 kan det tilføjes, at en ulykke efter ASL § 6
forstås som “...en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker
pludseligt eller inden for 5 dage”.42 Derudover forstås en erhvervssygdom efter lovens § 7,
stk. 1, nr. 1, som:
“Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige
påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det
foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde...
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, jf.
§ 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter”.43
Ydermere forstås en erhvervssygdom efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, som:
“Andre sygdomme... hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste
medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den
37 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring)
38 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 5
39 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 5
40 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 5
41 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.1 Lovens formål”
42 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
43 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
Side 13 af 64
må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets
særlige art”.44
Det er vigtigt at fastslå hvilket regelsæt, der finder anvendelse, eftersom sager om
arbejdsulykker og erhvervssygdomme ikke behandles ens. Baggrunden for dette er, at det er
lettere at opnå anerkendelse af en arbejdsulykke frem for en erhvervssygdom. Dette skyldes
de krav som loven gør gældende. Der foreligger en mindre sikker tidsmæssig sammenhæng
mellem skaden og belastningen for de påvirkninger, som sker over “...en længere
periode...”.45 Ved skader omfattet af ulykkesbegrebet, stilles der som hovedregel ikke store
krav til beviset, idet disse skader ofte er påregnelige som følge af den pågældende påvirkning
eller hændelse.46 Dermed vil der ikke i disse ulykkestilfælde være behov for indgående
lægelige vurderinger.47 Det eneste krav der umiddelbart bliver stillet ved arbejdsulykker er, at
der foreligger en ‘relevant belastning’.48 Hvorimod ved anerkendelse efter
erhvervssygdomsbegrebet stilles mere vidtgående krav, idet der stilles krav om medicinsk
dokumentation for, at den indtrufne skade er opstået af den bestemte type udførte arbejde.
Hvis kravet om medicinsk dokumentation ikke er opfyldt, kan der ikke ske anerkendelse af
erhvervssygdomsbegrebet efter fortegnelsen. Dog er der stadigvæk en mulighed uden for
fortegnelsen, hvis arbejdsskaden må tilregnes arbejdets særlige art.49
4.3 Ulykkesbegrebet generelt
Efter arbejdsskadereformen ved lov nr. 422 af 10. Juni 2003 skete der som anført i afsnit 3.3
en ændring af ulykkesbegrebet.50 Formålet med ændringen af ulykkesbegrebet var især en
forenkling samt udvidelse af begrebet, således at alle skader, hvor der er sammenhæng
44 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring) § 7
45 Artikel fra “Nyt fra Ankestyrelsen” - Psykisk skade - arbejdsulykke eller erhvervssygdom? (Bilag 1)
46 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.1 Lovens formål”
47 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.3 Det nye
ulykkesbegreb”
48 Artikel fra “Nyt fra Ankestyrelsen” - Psykisk skade - arbejdsulykke eller erhvervssygdom? (Bilag 1)
49 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
50 LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring)
Side 14 af 64
mellem skaden og påvirkningen på arbejdet, anerkendes efter ASL.51 Efter
arbejdsskadereformen var det således ikke længere muligt at afvise ulykker med den
begrundelse, at påvirkningen, som var årsag til skaden, var sædvanlig eller forventelig i
skadelidtes arbejdsstilling, når der var en medicinsk sammenhæng til grund mellem skaden
og påvirkningen. De kortvarige skadelige påvirkninger skulle på samme måde heller ikke
længere kunne afvises med den forklaring, at påvirkningens tidsmæssige udstrækning ikke
var tilstrækkelig, når den medicinske sammenhæng mellem disse lagde til grund.52 Der er
dermed sket en udvidelse af det eksisterende arbejdsskadebegreb, hvorefter langt de fleste
skader vil kunne anerkendes efter det nye ulykkesbegreb. Den medicinske
årsagssammenhæng er dog stadigvæk et krav for anerkendelse efter ASL.53
4.3.1 Anerkendelse af ulykkesbegrebet
Som tidligere nævnt forstås en arbejdsskade i form af en ulykke efter ASL § 6, stk 1, som en
personskade forårsaget af en ulykke som følge af arbejdsforholdet. Personskaden skal være
forårsaget af en påvirkning eller hændelse, som er sket pludseligt eller inden for en
tidsperiode på 5 dage, jf. bestemmelsen.54 Der findes dermed tre betingelser efter
bestemmelsen, som alle skal opfyldes, førhen en arbejdsskade kan anerkendes som en ulykke:
1) en personskade,
2) forårsaget af en påvirkning eller hændelse (årsagssammenhæng),
3) som er sket pludseligt eller inden for en tidsperiode på 5 dage (påvirkningens
tidsmæssige udstrækning).
4.3.1.1 Personskade
For at opnå anerkendelse efter det udvidede ulykkesbegreb, jf. ASL § 6, stk. 1 er det derfor
nødvendigt, at der er tale om en personskade.55 Personskaden kan bestå i enten fysisk eller
51 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.3 Det nye
ulykkesbegreb”
52 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.3 Det nye
ulykkesbegreb”
53 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.3 Det nye
ulykkesbegreb”
54 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
55 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
Side 15 af 64
psykisk form. Der bliver stillet yderst beskedne lægelige krav til, hvornår en skade vil kunne
anerkendes som værende en personskade. Dette indebærer, at selv psykiske symptomer og
forbigående smerter vil kunne opfylde kravet om, at der skal være tale om en personskade.56
Der er efter praksis fastsat en nedre grænse for hvornår en personskade har et omfang, som
kan betragtes at være egnet som en arbejdsskade efter ASL § 5-7. Denne nedre grænse er
fastsat af Højesteretsdommen U.2014.452, afsagt d. 8. november 2013.57
4.3.1.1.1 Den nedre grænse
Højesteretsdommen U.2014.452 angik, om skadelidte under sit arbejde som lærer havde
pådraget sig en arbejdsskade. Skadelidte havde fået et ‘knæk’ i ryggen under sit arbejde som
gårdvagt.58 Højesteret lagde til grund, at skadelidtes langvarige kroniske ryglidelse skyldtes
degenerative forandringer og rygskævhed, hvorfor rygskaden ikke kunne tilregnes
hændelsen. Højesteret lagde ydermere til grund, at hændelsen kunne have udløst ryggener,
men at generne ikke havde medført en forværring af den kroniske ryglidelse, eller at
smerterne ud over den kroniske lidelse udgjorde en personskade i sig selv. Højesteret fastslog
på baggrund af dette, at skadelidte ikke havde pådraget sig en arbejdsskade.59 I tilknytning til
Højesterets resultat havde Højesteretten udtalt, at personskadebegrebet skal sættes i forhold
til de ydelser, som kan gives efter ASL. De forbigående smerter, som ikke kræver
behandling, vil dermed umiddelbart ikke være en personskade i ASL’s forstand, da disse blot
går over af sig selv.60
Denne nedre grænse præciseres blandt andre af principafgørelse 33-14. Ankestyrelsen har i
denne principafgørelse61 truffet afgørelse til præcisering af personskadebegrebet i fire
hændelsesforløb. Herunder vil to af de fire hændelsesforløb blive analyseret, dersom
hændelsesforløb tre og fire blot bekræfter de to første hændelsesforløb.
56 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
57 Højesteretsdom afsagt fredag d. 8. november 2013, U.2014.452
58 Højesteretsdom afsagt fredag d. 8. november 2013, U.2014.452, s. 6
59 Højesteretsdom afsagt fredag d. 8. november 2013, U.2014.452, s. 7
60 Højesteretsdom afsagt fredag d. 8. november 2013 - U.2014.452 H, s. 6
61 Principafgørelse 33-14
Side 16 af 64
I første hændelsesforløb havde skadelidte trådt forkert ned i en kloak, hvorfor vedkommende
blev underlagt behandling grundet en blodansamling, som kunne medføre komplikationer.
Denne behandling var tilstrækkelig, uanset at der ikke forelagde vedvarende gener som følge
af behandlingen, for at personskadebegrebet var opfyldt. På baggrund af det første
hændelsesforløb i principafgørelse 33-14 vurderede Ankestyrelsen generelt, at den sikrede
skulle godtgøre, at påvirkningen/hændelsen havde medført en kronisk lidelse i form af en
skade eller en forværring af skaden. Ankestyrelsen nåede frem til, at selv små indgreb
eksempelvis i form af et stik med en nål, ville være nok til at opfylde kravet til behandling.
Selv denne form for behandling bliver efter en lægelig vurdering betragtet som et indgreb,
der kunne medføre efterfølgende komplikationer.62
Det andet hændelsesforløb omhandlede, at skadelidtes gener i hånden efter hun havde slået
sin hånd mod en jernstang, ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, idet generne ville gå
over af sig selv. Dette andet hændelsesforløb supplerede førnævnte Højesteretsdom i, at de
skader, der går over af sig selv efter en kortere periode uden behandling, ikke kan betragtes
som værende omfattet af personskadebegrebet.63
Kravet til personskaden vil ikke blive belyst yderligere i dette speciale, idet specialet har
fokus på at belyse påvirkningens tidsmæssige udstrækning.
4.3.1.2 Årsagssammenhæng
Førend der kan ske anerkendelse efter ulykkesbegrebet efter ASL § 6, stk. 1, er der udover
kravet til personskade ydermere et krav om, at der foreligger kausalitet/årsagsforbindelse
mellem personskaden og påvirkningen/hændelsen. Denne årsagsforbindelse skal have en
arbejdsrelateret sammenhæng.64 Der skal her være tale om årsagssammenhæng af medicinsk
karakter. Påvirkningen skal være generelt egnet til at forårsage en sådan skade. Det kan
derfor blive nødvendigt at vurdere om den pågældende personskade alligevel ville være
indtrådt, i tilfælde af at hændelsen/påvirkningen ikke var optrådt. Dette må således ikke være
tilfældet, idet kravet om årsagssammenhæng er nødvendigt for at opnå anerkendelse efter
62 Principafgørelse 33-14, “Første afgørelse”
63 Principafgørelse 33-14, “Anden afgørelse”
64 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
Side 17 af 64
loven.65 Det er ikke tilstrækkeligt, at der udelukkende har været en tidsmæssig sammenhæng
mellem hændelsen/påvirkningen og den indtrufne skade.66 Det er derfor relevant at vurdere
om der foreligger en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden er opstået som følge
af hændelsen eller påvirkningen. I denne vurdering kan det ligeledes tages i betragtning, om
hændelsen/påvirkningen har haft “...en karakter og et omfang, der gør det sandsynligt, at
skaden er opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen”67, samt om der er en
belastningsfaktor, som er med til at indikere at hændelsen/påvirkningen er egnet til at
forårsage skaden. Såfremt den indtrådte skade alligevel giver anledning til tvivl vil det være
nødvendigt at indhente en lægeerklæring.68
4.3.1.2.1 Hændelse/påvirkning
Det fremgår, som tidligere nævnt af ASL § 6, stk. 1, at hændelsen/påvirkningen skal ske
indenfor 5 dage. Det er derfor relevant at definere, hvorledes en hændelse/påvirkning skal
forstås.
De skadelige påvirkninger kan defineres, som måden arbejdet foregår på.69 Herunder kan
eksempelvis de klimatiske forhold og akavede arbejdsforhold medføre disse skadelige
påvirkninger, som kan tillægges betydning ved vurdering af, om en skade kan anerkendes
efter ulykkesbegrebet, jf. ASL §§ 5 og 6.70
Kravet om hændelse/påvirkning indeholder ikke selvstændige krav ud over den lovbestemte
tidsmæssige grænse. Påvirkningens tidsmæssige udstrækning strækker sig fra ‘pludseligt’ og
op til 5 dage, jf. ASL § 6, stk. 1. Der skal i bedømmelsen af om en hændelse/påvirkning
65 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.3 Det nye
ulykkesbegreb”
66 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
67 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
68 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
69 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, side 248
70 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, side 248
Side 18 af 64
findes relevant vurderes om påvirkningen ville kunne medføre den angivne personskade,
eftersom kravene i ASL § 6, stk. 1 ikke skal behandles isoleret set.71
Det fremgår af Ankestyrelsen principafgørelse 27-09, at “...der ikke kan ske anerkendelse,
hvis den beskrevne hændelse/påvirkning ikke er egnet til at medføre en given skade...”.72 I
principafgørelsen har Ankestyrelsen taget stilling til om tilskadekomnes menisklæsion
skyldes hændelsen/påvirkningen. Skadelidte sad i en akavet sammenkrummet arbejdsstilling,
som følge af hans stilling som flisemurer. Da skadelidte rejste sig op, fik vedkommende
stærke smerter i sit venstre knæ, som efterfølgende blev opereret og konstateret at være på
grund af menisklæsionen. Ankestyrelsen anerkendte skaden som værende en ulykke, jf. ASL
§ 6, stk. 1. Ankestyrelsen lagde til grund for anerkendelsen, at hændelsen/påvirkningen var
egnet til at medføre smerterne og den efterfølgende konstaterede menisklæsion i venstre
knæ.73
Kravet til årsagssammenhæng vil ikke blive uddybet nærmere i dette speciale, idet specialet
søger at belyse påvirkningens tidsmæssige udstrækning.
4.3.1.3 Påvirkningens tidsmæssige udstrækning
Den tredje og dermed sidste betingelse for at få anerkendt sin ulykke efter ASL § 6, stk. 1 er
relevant, eftersom dette krav umiddelbart spiller en afgørende rolle i vurderingen af om der er
tale om en ulykke eller erhvervssygdom efter praksis. Betingelsen indeholder, som anført, at
påvirkningen eller hændelsen, som har forårsaget personskaden, skal være sket pludseligt
eller inden for 5 dage, jf. ASL § 6, stk. 1.74 Dette krav om påvirkningens tidsmæssige
udstrækning er ikke defineret i ASL. Derudover findes der ikke mange afgørelser om dette
krav.75
Indledningsvist behandles, hvad der forstås ved udtrykket ‘pludseligt’. ‘Pludselig’ hændelse
skal forstås, som en tidsmæssig udstrækning, som er meget kort. Dog er der ikke i ASL
71 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, side 249
72 Principafgørelse 27-09
73 Principafgørelse 27-09
74 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
75 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget “2.1
Arbejdsskadesikringen”
Side 19 af 64
fastsat en undergrænse for, hvor lang påvirkningens tidsmæssige udstrækning skal strække
sig over, førend der kan ske anerkendelse som en kortvarig skadelige påvirkning. Efter
praksis gælder imidlertid som udgangspunkt en tidsmæssig nedre grænse for de korte
skadegørende påvirkninger på 3-4 timer. Der findes dog alligevel afgørelser, hvor den
tidsmæssige udstrækning af påvirkningen har varet i kortere tid end denne i praksis fastsatte
nedre grænse.76 Selvom der er tale om en ‘pludselig’ hændelse, så er det ikke noget krav, at
hændelsen skal være usædvanlig, udefrakommende eller uventet for skadelidte.77 Der kan
være tilfælde, hvor der går nogen tid fra påvirkningen ophører til at personskaden finder sted.
I disse tilfælde kan skadelidte formodningsvist få anerkendt sin personskade efter
ulykkesbegrebet, såfremt vedkommende har fået symptomer fra den pågældende skade efter
hændelsen inden for de lovbestemte 5 dage. Hvis symptomerne er opstået efter denne
tidsgrænse på mere end 5 dage, betragtes skaden som en sygdom og kan dermed anerkendes
som erhvervssygdom, hvis betingelserne herfor ellers er opfyldt. Denne 5-dages tidsgrænse
fungerer som en praktisk afgrænsning fra erhvervssygdommene.78
Det findes interessant at undersøge påvirkningens tidsmæssige udstrækning i dybden, da der
findes afgørelser på området hvor denne lovbestemte tidsmæssige udstrækning umiddelbart
har varet længere end de lovbestemte 5 dage, hvor arbejdsskaden blev anerkendt som en
ulykke frem for en erhvervssygdom. Påvirkningens tidsmæssige udstrækning vil derfor
behandles yderligere i analysen af de udvalgte ankenævnsafgørelser i afsnit 5.
4.4 Erhvervssygdomsbegrebet generelt
Erhvervssygdomsbegrebet er på samme måde som ulykkesbegrebet blevet udvidet ved
arbejdsskadereformen ved lov nr. 422 af 10. juni 2003.79 Dog trådte den del af reformen, som
vedrørte erhvervssygdomsbegrebet først i kraft pr. 1. januar 2005, hvorved en ny lempeligere
fortegnelse over erhvervssygdomme (erhvervssygdomslisten) trådte i kraft. Den nye
erhvervssygdomsfortegnelse er dermed et resultat af arbejdsskadereformen, idet reformen
76 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget “2.1
Arbejdsskadesikringen”
77 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget “1. Indledning”
78 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
79 LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring)
Side 20 af 64
fremadrettet lempede erhvervssygdomsbegrebet. Formålet med den nye
erhvervssygdomsfortegnelse var således, at flere erhvervssygdomssager skulle anerkendes.80
Reformen har i den forbindelse medført, at der er sket en betragtelig lempelse af kravene til,
om en sygdom kan optages efter den nye fortegnelse over erhvervssygdomme. Disse
lempelser har betydet at flere erhvervssygdomme er blevet anerkendt efter den nye
erhvervssygdomsliste, jf. ASL § 7, stk. 1, nr. 1.81
Erhvervssygdomsbegrebet, jf. ASL § 7 er som anført i afsnit 4.2 toleddet. Der foreligger dels
en fortegnelse over kendte erhvervssygdomme, som kan anerkendes efter fortegnelsen, dels
en mulighed for at få anerkendt de sygdomme, der ikke er optaget på den pågældende
fortegnelse.82
I forhold til erhvervssygdomsbegrebets første led, jf. ASL § 7, stk. 1, findes der to
erhvervssygdomsfortegnelser, herunder en ny og en gammel fortegnelse. Den ene fortegnelse
finder anvendelse for hændelser sket før d. 1. januar 2005 (gammel fortegnelse),83 og den
anden fortegnelse finder anvendelse for hændelser sket fra d. 1. januar 2005. (nye
fortegnelse)84 Den pågældende erhvervssygdom bliver behandlet efter hvornår denne er
blevet anmeldt. De sygdomme som er anmeldt før d. 1. januar 2005 bliver således behandlet
efter den gamle fortegnelse85 og dermed efter den dagældende arbejdsskadesikringslov efter §
10 i ‘Lov om sikring mod følger af arbejdsskade’.86 På samme måde bliver de sygdomme,
som er anmeldt fra d. 1. januar 2005, behandlet efter den nye fortegnelse og dermed efter den
gældende arbejdsskadesikringslov.87
80 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside,
(https://www.aes.dk/da/Udgivelser/Redegorelser-til-Folketinget/Redegorelse-for-arbejdet-i-2005.aspx)
81 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside,
(https://www.aes.dk/da/Temaer/Fokus-pAa-erhvervssygdomme/Reformen-i-korte-traek.aspx)
82 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
83 BEK nr. 961 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar
2005)
84 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
85 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, (https://www.aes.dk/da/Udgivelser/Redegorelser-til-
Folketinget/Redegorelse-for-arbejdet-i-2005.aspx)
86 Vejledning om erhvervssygdomme - anmeldt fra 1. januar 2005, 11 udgave, s. 6
87 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “8. Ikrafttrædelse for
arbejdsskadereformen”
Side 21 af 64
4.4.1 Anerkendelse af erhvervssygdomsbegrebet
Generelt kan det udledes af ASL § 7, at en erhvervssygdom kan defineres som en
arbejdsskade i form af en sygdom/lidelse, som er et resultat af en arbejdsrelateret påvirkning
eller hændelse, som tilskadekomne som hovedregel har været udsat for i længere tid end 5
dage.88 Påvirkningens tidsmæssige udstrækning for erhvervssygdomme kan formodningsvist
afgrænses til som hovedregel at vare i længere tid end 5 dage, da ulykkesbegrebet stiller krav
til en tidsperiode på højest 5 dage.89 Der er dog ikke efter loven stillet krav til påvirkningens
tidsmæssige udstrækning for erhvervssygdomme, hvorfor påvirkningen alligevel ville kunne
vare i mindre end 5 dage for erhvervssygdomme.90 Dog har påvirkningens tidsmæssige
udstrækning alligevel større betydning i vurderingen af, om en arbejdsskade bliver
kategoriseret som værende en ulykke eller erhvervssygdom, idet ulykkesbegrebet er
afgrænset.91
4.4.1.1 Krav om ‘medicinsk dokumentation’
Inden reformen92 trådte i kraft for erhvervssygdomme d. 1. januar 2005, var der efter den
gamle fortegnelse et krav om ‘medicinsk og teknisk erfaring’. Dette krav er i den nye
fortegnelse efter reformen blevet erstattet med ‘medicinsk dokumentation’.93 Selvom disse to
krav imidlertid lyder ens, har ændringerne betydet, at flere sygdomme er blevet optaget efter
den nye fortegnelse.94 Ændringerne i erhvervssygdomsbegrebet har medført en lempelse i
kravet til bevis for årsagssammenhængen mellem sygdom og de påvirkninger, som skadelidte
bliver udsat for på arbejdet eller forholdene herfor.95 Lempelsen har betydet, at en sygdom
88 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
89 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), §§ 6-7
90 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
91 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar
2004, 2018, s. 13
92 LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring)
93 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.4 Det nye
erhvervssygdomsbegreb”
94 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside,
(https://www.aes.dk/ASK/ASK/Om%20Arbejdsmarkedets%20Erhvervssikring/Erhvervssygdomsudvalget/Erhv
ervssygdomsfortegnelsen)
95 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.4 Det nye
erhvervssygdomsbegreb”
Side 22 af 64
kan optages på den nye fortegnelse over erhvervssygdomme, når der kan fremlægges en
dokumenteret sammenhæng mellem sygdommen og påvirkningen. Denne dokumentation
skal være understøttet af undersøgelser udarbejdet af sagkyndige på området, som kan
bekræfte denne sammenhæng. Ved det tidligere krav om ‘medicinsk og teknisk erfaring’
skulle der foreligge fuldstændig videnskabeligt belæg, førend en sygdom kunne optages på
fortegnelsen. Dette er ikke tilfældet efter det nye krav om ‘medicinsk dokumentation’, da
kravet ikke er afhængig af et fuldt videnskabeligt bevis. I stedet er det tilstrækkeligt at
anvende den tilgængelige viden, som findes på området.96
Den beskrevne nye erhvervssygdomsfortegnelse i ASL § 7, stk. 1, nr. 1. dækker over en liste
med de erhvervssygdomme, som kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis en person på
arbejdet udsættes for bestemte påvirkninger i en periode. Den nye
erhvervssygdomsfortegnelse fremgår af bekendtgørelse nr. 960 af 28/06/2016.97
I ASL § 7, stk. 1, nr. 2 er kravet for at få anerkendt den sygdom, som ikke er optaget på
førnævnte liste, at der skal foreligge ‘medicinsk dokumentation’ for sygdommen. Hertil skal
tilføjes at kravet om ‘medicinsk dokumentation’ skal foreligge uanset om skadelidte bliver
omfattet af lovens § 7, stk. 1, nr. 1 eller dennes § 7, stk. 1, nr. 2.98 Begrebet ‘medicinsk
dokumentation’ indeholder, at der skal være en logisk og biologisk naturlig forklaring på den
pågældende sygdom.99 Påvirkningen skal kunne sandsynliggøre sygdommen. Der skal være
en sammenhæng mellem sygdommen og påvirkningen. Desuden skal der være undersøgelser
om udbredelser i befolkningen, som bekræfter denne sammenhæng samt rapportering af
tilfælde, som er konstateret ved lægeundersøgelse.100 Til slut skal der ligeledes være en
overhyppighed af sygdommen blandt personer, som udsættes for påvirkningen sammenholdt
med de personer, der ikke er udsat for påvirkningen. Udgangspunktet er, at alle ovennævnte
96 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “3.4 Det nye
erhvervssygdomsbegreb”
97 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
98 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
99 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “2.
Skadebegreberne”
100 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “2.
Skadebegreberne”
Side 23 af 64
betingelser skal være opfyldt. Disse kan dog tillægges forskellig vægt afhængig af den
konkrete situation.101
I de nedenstående afsnit vil der være en gennemgang af de krav, som udover kravet om
‘medicinsk dokumentation’ skal være opfyldt, førend der kan ske en anerkendelse som
erhvervssygdom både efter fortegnelsen samt uden for fortegnelsen.
4.4.2 Anerkendelse af erhvervssygdomsbegrebet efter fortegnelsen
Der findes, som tidligere nævnt, to sideløbende gældende fortegnelser. Dog afgrænses
følgende afsnit til kun at omfatte den nye fortegnelse, eftersom denne finder anvendelse på
nyere praksis.
ASL § 7, stk. 1, nr. 1 indeholder som anført sygdomme, som opremses på fortegnelsen over
erhvervssygdomme. De pågældende sygdomme på fortegnelsen har alle en medicinsk
dokumentation for årsagssammenhængen mellem den arbejdsmæssige påvirkning og den
indtrufne lidelse.102 Listen med de omfattede erhvervssygdomme er udtømmende. Dog sker
der løbende en fornyelse af listen af Erhvervssygdomsudvalget, såfremt der foreligger
dokumentation for at optage nye sygdomme på listen. Dette sker i takt med fornyet viden på
området.103 Det skal imidlertid bemærkes, at blot fordi selve sygdommen/lidelsen fremgår af
listen, er dette ikke ensbetydende med, at sygdommen vil blive anerkendt som en
erhvervssygdom efter fortegnelsen.
Dette kan blandt andre udledes af principafgørelse 86-11 omhandlende skadelidtes lidelse i
form af en tennisalbue, som vedkommende mente var forårsaget som følge af sit arbejde som
teknisk tegner. Tilskadekomnes indtrufne personskade blev ikke anerkendt efter ASL § 7, stk.
1, nr. 1 (erhvervssygdomslisten), til trods for at lidelsen fremgik af erhvervssygdomslistens
punkt C.4.1. Ankestyrelsen lagde til grund for bedømmelsen, at skadelidte ikke opfyldte
101 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 7”
102 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslaget, “Ikrafttrædelse for
arbejdsskadereformen”
103 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside,
(https://www.aes.dk/ASK/ASK/Om%20Arbejdsmarkedets%20Erhvervssikring/Erhvervssygdomsudvalget/Erhv
ervssygdomsfortegnelsen)
Side 24 af 64
betingelsen om “...kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser”,104 som fremgår af
de særlige betingelser til punkt C.4.1 (tennisalbue).105
I vurderingen af om der er tale om en erhvervssygdom efter den nye fortegnelsen skal det
overordnede krav i ASL § 7, stk. 1, nr. 1 (medicinsk dokumentation) først og fremmest
opfyldes. Ydermere skal de “...generelle betingelser...”,106 jf. bekendtgørelsen om fortegnelse
over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 § 1 opfyldes, som vil blive gennemgået i
nedenstående afsnit. Derudover skal de “...særlige betingelser...”,107 som er opremset ud fra
de forskellige typer af oplistede sygdomme/lidelser, ligeledes være opfyldt, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 2. De særlige betingelser vil dog ikke blive gennemgået i specialet,
eftersom betingelserne er tilpassede efter den konkrete sygdom.108 Dette indebærer, at en
længere række krav skal opfyldes førend en skade, kan anerkendes efter
erhvervssygdomsfortegnelsen i ASL § 7, stk. 1, nr. 1.
4.4.2.1 De generelle betingelser
De generelle betingelser i § 1 i den førnævnte bekendtgørelse109 er opstillet i 3 punkter.
For det første skal påvirkningen efter medicinsk dokumentation kunne forårsage sygdommen.
Denne skadegørende påvirkning skal have en tilstrækkelig styrke samt en tidsmæssig
udstrækning, som efter medicinsk dokumentation hænger sammen med sygdommen, jf.
bekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1.110
For det andet skal der være medicinsk årsagssammenhæng mellem den skadelige påvirkning
på arbejdet og sygdommen. Det skal efter den medicinske dokumentation kunne bevises, at
104 Principafgørelse 86-11
105 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
106 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005), § 1
107 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005), § 1
108 BEK nr. 960 af 28/06/2016, § 1
109 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
110 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005), § 1
Side 25 af 64
sygdommen kan opstå, som følge af den skadelige påvirkning, jf. bekendtgørelsens § 1, stk.
1, nr. 2.111
Den sidste generelle betingelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3 indeholder, at
sygdommen med overvejende sandsynlighed ikke må skyldes andre forhold end de
erhvervsmæssige, jf. ASL § 8, stk. 1.112 Efter det er blevet bevist at sygdommen kan opstå
som følge af den skadelige påvirkning, skal det bevises at sygdommen er sket som følge af
arbejdets forhold og ikke af forhold i fritiden.113
4.4.2.2 Bevisregel
Det fremgår af ASL § 8, stk. 1, at
“En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over
erhvervssygdomme, jf. § 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det
anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de
erhvervsmæssige”.114
Det fremgår ikke direkte af loven hvordan ‘overvejende sandsynligt’ skal forstås, dog
indeholder bestemmelsen en ‘formodningsregel’ i forhold til årsagssammenhængen mellem
den pågældende sygdom og arbejdet. Efter ASL § 8, stk. 1 formodes, at den pågældende
sygdom er opstået og har udviklet sig på samme måde, som beskrevet i
erhvervssygdomsfortegnelsen. Derfor kan det anses for sandsynligt ud fra den tilgængelige
viden på arbejdsskadeområdet, at den indtrufne skade er forårsaget af arbejdet, hvorfor
bestemmelsen umiddelbart stiller store krav til beviset for, at sygdommen ikke er forårsaget
af arbejdet på grund af denne viden.115 Dermed må der ikke være kvalificeret lægefaglig
usikkerhed om, at den pågældende sygdom i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.
111 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005), § 1
112 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005), § 1
113 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 8
114 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 8
115 Karnovs noter til LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring) om § 8
Side 26 af 64
Bestemmelsen indeholder dermed hjemmelen for den lempelige bevisregel, som er gældende
for anerkendelse af sygdomme, som er omfattet af fortegnelsen for erhvervssygdomme.116
4.4.3 Anerkendelse af erhvervssygdomsbegrebet uden for fortegnelsen
Der kan kun ske anerkendelse af erhvervssygdomsbegrebet uden for fortegnelsen, jf. ASL §
7, stk. 1, nr. 2 ved forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Dette fremgår af ASL § 7, stk.
3. Sygdommen kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, såfremt Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skønner, at der foreligger en mulighed for anerkendelse for den givne
sygdom.117 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer i afgørelser angående anerkendelse af
erhvervssygdomme uden for fortegnelsen, om den pågældende skade skal forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget. Såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, ud fra
kendskab til relevant praksis og den medicinske viden på området, at lidelsen ikke vil kunne
anerkendes uden for fortegnelsen på grund af lidelsens art, årsagssammenhængen eller
påvirkningen, vil sagen som udgangspunkt blive afvist uden forelæggelse for udvalget.118
Såfremt der er mulighed for anerkendelse uden for fortegnelsen, skal
Erhvervssygdomsudvalget herefter tage stilling til om sygdommen opfylder kravet, som
stilles ved optagelse på fortegnelsen, jf. ASL § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led (medicinsk
dokumentation). Såfremt sygdommen ikke opfylder det pågældende krav, kan
Erhvervssygdomsudvalget vurdere om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad må
tilregnes arbejdets særlige art, jf. ASL § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.119
Første led af bestemmelsen120 bliver sjældent anvendt i praksis, da bestemmelsen normalt
udelukkende drejer sig om sygdomme, som forventes snart at blive optaget på fortegnelsen
over erhvervssygdomme. Anerkendelse efter ASL § 7, stk. 1, nr. 2 sker derfor oftest efter
bestemmelsens andet led om arbejdets særlige art.121 En sygdom kan anerkendes efter den
særlige bestemmelse i ASL § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, såfremt skadelidte under sit arbejde har
116 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, side
474
117 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
118 Vejledning om erhvervssygdomme - anmeldt fra 1. januar 2005, 11. udgave, s. 9
119 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
120 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
121 Vejledning om erhvervssygdomme - anmeldt fra 1. januar 2005, 11 udgave, s. 9
Side 27 af 64
været udsat for yderst belastende forhold. Arbejdsforholdene skal være så atypiske eller
ekstraordinære i det konkrete tilfælde, at arbejdsforholdene med stor sandsynlighed vurderes
at være årsag til lidelsen. Vurderingen beror på en konkret medicinsk
sandsynlighedsvurdering i forhold til om arbejdets særlige art kunne forårsage den
pågældende sygdom.122 Sagen vil derfor blive afvist, såfremt lidelsen ikke udelukkende eller i
overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.123
Ankestyrelsen har i principafgørelse 74-17 taget stilling til om tilskadekomnes lidelse kunne
anerkendes som en erhvervssygdom på grund af arbejdets særlige art. Skadelidte fik
konstateret MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed) og mente, at lidelsen var forårsaget, som
følge af sit arbejde som indeklimakonsulent. Ankestyrelsen afviste sygdommen som værende
en erhvervssygdom, eftersom der ikke fandtes dokumentation for sygdommens opståen.
Dermed opfyldte skadelidte ikke kravet for at få anerkendt sin sygdom uden for fortegnelsen
om arbejdets særlige art, da der ikke kunne bevises sammenhæng mellem påvirkningen og
sygdommen.124
4.4.3.1 Bevisvurdering
Der er efter ASL § 7, stk. 1, nr. 2 hjemmel til at der kan ske anerkendelse af en sygdom som
erhvervssygdom, til trods for at sygdommen ikke er optaget på fortegnelsen over
erhvervssygdomme.125 Bevisreglen efter ASL § 8, som beskrevet i afsnit 4.4.2.2 gælder
således ikke for erhvervssygdomme uden for fortegnelsen.126
Grundet denne hjemmel efter ASL § 7, stk. 1, nr. 2 kan en sygdom, som efter den aktuelle
faglige viden ikke ordinært anses som arbejdsbetinget, anerkendes som en erhvervssygdom
efter en konkret vurdering. Der gælder et skærpet beviskrav ved vurderingen af om der kan
ske anerkendelse uden for fortegnelsen. Kravet om årsagssammenhæng (kausalitet) skal være
opfyldt. Det er en forudsætning for anerkendelse, at der foreligger sikker dokumentation for
122 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, s. 454
123 Vejledning om erhvervssygdomme - anmeldt fra 1. januar 2005, 11 udgave, s. 9
124 Principafgørelse 74-17
125 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
126 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 8
Side 28 af 64
årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen. Der må ikke opstå kvalificeret
lægefaglig tvivl om, at sygdommen må tilskrives noget andet end det erhvervsmæssige.127
4.5 Betydningen af om en personskade anerkendes som en ulykke eller
erhvervssygdom
Førend analysen af ankenævnsafgørelserne finder sted, vil det imidlertid være relevant at
undersøge hvilken betydning det har for skadelidte hvilken type af de to arbejdsskader,
vedkommende omfattes af. Hertil forekommer det først og fremmest hensigtsmæssigt at
vurdere forskellen i erstatningsudmålingen for de to typer af arbejdsskader, idet formålet med
ASL er at yde godtgørelse og erstatning til de tilskadekomne eller deres efterladte ved en
relevant arbejdsskade.128
4.5.1 Erstatningsudmålingen
Det fremgår af ASL § 11, hvilke ydelser som tilskadekomne kan modtage efter loven, når
pågældende udsættes for en arbejdsskade.129 ASL § 11 opremser udtømmende de ydelser,
som skadelidte har mulighed for at få udbetalt.130 Der er efter denne bestemmelse blandt
andre mulighed for at modtage erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a samt
godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, hvis betingelserne herfor ellers er opfyldt. Der er ikke i
loven skelnet mellem de to typer af arbejdsskader i forhold til hvilke ydelser tilskadekomne
kan modtage.
På baggrund af ASL er selve størrelsen og udmålingen af erstatningsposterne for ulykker og
erhvervssygdomme ens efter loven. Uanset om en arbejdsskade bliver anerkendt som en
ulykke, jf. ASL § 6 eller erhvervssygdom, jf. ASL § 7 vil skadelidte kunne modtage samme
erstatning efter lovens § 11.131 Specialet vil derfor ikke belyse yderligere om
127 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, s. 455
128 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 1
129 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 11
130 Karnovs noter til LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring) om § 11
131 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 11
Side 29 af 64
erstatningsposterne, heriblandt kravene til at modtage erstatning for tab af erhvervsevne samt
méngodtgørelse.
4.5.2 Bevisbyrden
Forskellen ved de to typer af arbejdsskader ligger nærmere i bevisbyrden, idet denne er
forskellig afhængig af den givne arbejdsskade. Bevisbyrden kan have betydning i forhold til
hvor let eller svært det bliver at modtage erstatning efter loven for skadelidte. Det fremgår af
de almindelige erstatningsprincipper, at det er vedkommende, der rejser erstatningskravet, der
skal sandsynliggøre eller bevise, at denne er erstatningsberettiget. Det er efter disse
principper den skadelidte, som har bevisbyrden. Det er derfor den ligefremme bevisbyrde,
som anvendes i erstatningssager, medmindre andet fremgår af loven.132
4.5.2.1 Bevisbyrden for ulykker
Når skadelidte bliver udsat for en ulykke efter ASL § 6, stk. 1 er det tilskadekomne som har
bevisbyrden for, at der er tale om en ulykke. De almindelige erstatningsprincipper om
bevisbyrde finder derfor anvendelse efter ulykkesbegrebet.133 Dette indebærer, at det er
skadelidtes risiko, såfremt der ikke kan tilvejebringes fyldestgørende oplysninger om
påvirkningen/hændelsen, samt årsagssammenhængen mellem personskaden og
påvirkningen/hændelsen. Hvis der foreligger væsentlig tvivl om sammenhængen og
tilstedeværelsen af de krav, som fremgår af ASL § 6, stk. 1, vil den pågældende skade blive
afvist som værende omfattet af loven. I vurderingen af om skadelidtes ulykkestilfælde anses
for at være omfattet af ASL, lægges der vægt på de fremførte oplysninger.134 Oplysningerne
vil bestå i form af selve anmeldelsen samt skadelidtes lægeerklæring, der udarbejdes i
tilknytning til anmeldelsen.135
132 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar
2004, 2018, s. 3-4
133 Ankestyrelsens hjemmeside
(https://ast.dk/arbejdsskader/anerkendelse/arbejdsulykker)
134 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
135 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, s. 264
Side 30 af 64
4.5.2.2 Bevisbyrden for erhvervssygdomme
Når skadelidte i stedet bliver omfattet af erhvervssygdomsbegrebet, jf. ASL § 7, stk. 1
afhænger bevisbyrden af om tilskadekomne får anerkendt arbejdsskaden som en
erhvervssygdom i henhold til lovens § 7, stk. 1, nr. 1 eller § 7, stk. 1, nr. 2.
4.5.2.2.1 Erhvervssygdomme inden for fortegnelsen
Ved ASL § 7, stk. 1, nr. 1 om anerkendelse af listesygdomme, skal tilskadekomne godtgøre,
at vedkommende har været udsat for en skadegørende påvirkning, som er opremset i
erhvervssygdomsfortegnelsen. Derudover skal skadelidte bevise, at denne har en listesygdom
efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Det er for disse forhold de almindelige bevisregler, som
gøres gældende.136 Erhvervssygdomslisten er objektivt opstillet, hvorfor skadelidte blot skal
kunne dokumentere betingelserne for at være omfattet af den pågældende sygdom. Hvis
skadelidte kan dokumentere de pågældende betingelser, så findes dette tilstrækkeligt til
bevisvurderingen, medmindre skaden med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold
end de erhvervsmæssige, jf. ASL § 8, stk. 1. Der gælder dog omvendt bevisbyrde ved
spørgsmålet om der foreligger medicinsk kausalitet (sammenhæng) mellem lidelsen og
påvirkningen.137 Den omvendte bevisbyrde udspringer fra bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr.
3138 samt ASL § 8, stk. 1. Der er efter disse bestemmelser en formodning for, at lidelsen
skyldes arbejdet, hvorfor bevisbyrden herfor er lempeligere. Årsagssammenhængen mellem
lidelsen og påvirkningen skal derfor anerkendes, medmindre der foreligger forhold, som
sandsynliggør at sygdommen hovedsageligt skyldes andre forhold end de
erhvervsmæssige.139
136 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, s. 376
137 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, s. 378
138 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
139 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 8
Side 31 af 64
4.5.2.2.2 Erhvervssygdomme uden for fortegnelsen
Ved ASL § 7, stk. 1, nr. 2. om anerkendelse af ‘andre sygdomme’ gælder den almindelige
bevisbyrde. I afsnit 4.4.3.1 om bevisvurdering blev det anført, at ASL § 8, stk. 1 ikke gælder
for disse ‘andre sygdomme’.140 Der er således ingen formodning for sammenhæng mellem
erhverv og sygdom ved disse sygdomme. Skadelidte har derfor bevisbyrden for at godtgøre,
at vedkommende lider af sygdommen, at arbejdsforholdene har været særligt belastende,
samt at der foreligger årsagssammenhæng mellem arbejdets særlige art og lidelsen.
Myndigheden har dog pligt til at søge sagen oplyst på bedste vis, hvorfor bevisbyrden herved
lempes.141
Ud fra ovenstående gennemgang af bevisbyrden kan det formodes, at bevisbyrden for
erhvervssygdomme, jf. ASL § 7, stk. 1 overordnet set er lempeligere end for ulykker, jf. ASL
§ 6, stk. 1.142 Den lempeligere bevisbyrde medfører, at skadelidte har lettere ved at godtgøre
kravene for opfyldelse af erhvervssygdomsbegrebet.
4.6 Vurdering af om der kan ske anerkendelse efter begge typer af
arbejdsskader
Det findes ydermere relevant at belyse, om der kan ske anerkendelse af begge typer af
arbejdsskader, eller om den pågældende skade kun kan omfattes af ét af begreberne. I forhold
til dette har Ankestyrelsen udtalt, at der i praksis kun kan ske anerkendelse efter ét af de to
typer af arbejdsskader, såfremt der er tale om den ‘samme skade’.143 Dette formodningsvist
på baggrund af de erstatnings- og godtgørelsesydelser, som tilskadekomne har mulighed for
at modtage efter ASL.144 Det er derfor udelukkende, hvis skaden kan opdeles i en initialskade
og en mérskade, at den pågældende arbejdsskade har mulighed for at blive anerkendt efter
begge skadebegreber, hvis kravene for de særskilte typer af arbejdsskader findes opfyldt.
Såfremt der foreligger en forværring af den pågældende skade, bliver denne mérskade således
140 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 8
141 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, s. 455-
456
142 Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg. Karnov Group, 2016, s. 474
143 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål B (Bilag 2)
144 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 11
Side 32 af 64
ikke betragtet som værende omfattet af ‘samme skade’.145 Dette kan blandt andre udledes af
principafgørelse 2-09 omhandlende skadelidtes forværring af en forudbestående
skuldersygdom, som var forårsaget som følge af tilskadekomnes arbejde som tømrer.
Ankestyrelsen lagde til grund, at et efterfølgende løft af en vanskelig håndterbar sav under
akavede forhold, var relevant belastende i forhold til at påføre en mérskade, hvorfor
skadelidte fik anerkendt sin mérskade som en ulykke.146
Der findes dog tilfælde, hvor den samme arbejdsskade både er blevet anerkendt som værende
en ulykke samt en erhvervssygdom. I disse tilfælde ophører en af afgørelserne
formodningsvist, idet skadelidte kun har krav på at modtage godtgørelse og erstatning for sin
arbejdsskade én gang, når der er tale om samme skade.147 Der skete blandt andre
anerkendelse efter begge skadebegreber i knæskadesagen, som analyseres i afsnit 5.3.
Grunden til at der alligevel kan ske anerkendelse efter begge skadebegreber i praksis kan
udledes af ASL kapitel 7 omhandlende anmeldelse og sagsbehandling. Det fremgår af ASL §
32, at “Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver for så vidt angår
ulykker”.148 Derudover fremgår det af ASL § 34, at:
“Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde
såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende
gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Arbejdstilsynet.”149
De førnævnte bestemmelser indeholder dermed, at tilskadekomnes indtrufne lidelse anmeldes
af forskellige parter, afhængig af skadelidtes skadetype. Dertil kan det anses for sandsynligt,
at henholdsvis ulykker og erhvervssygdomme behandles i forskellige afdelinger i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Disse afdelinger arbejder formodningsvist selvstændigt,
hvorfor der kan opstå tilfælde, hvor den samme skade anerkendes efter begge skadebegreber
(dobbelt anerkendelse). Dette virker umiddelbart sandsynligt, eftersom Arbejdsmarkedets
145 [Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål B (Bilag 2)
146 Principafgørelse 2-09
147 Knæskadesagen (Bilag 5)
148 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 32
149 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 34
Side 33 af 64
Erhvervssikring på sigt ophæver afgørelsen for en af de to anerkendte skadetyper, således der
ikke sker dobbelt anerkendelse.150
4.7 Forskellen på fysiske- og psykiske skader
De udvalgte afgørelser i analysegennemgangen i afsnit 5 omhandler både skadelidtes fysiske
og psykiske lidelser, hvorfor det findes relevant at belyse, hvorvidt en fysisk og en psykisk
skade findes sammenlignelige.
Umiddelbart er der stor forskel på om en arbejdsskade er i fysisk eller psykisk form. En
fysisk skade såvel som en psykisk skade kan begge anerkendes som en arbejdsskade enten
som en ulykke, jf. ASL § 6151 eller en erhvervssygdom, jf. lovens § 7. Det er ikke et krav, at
der er tale om en diagnose, som fremgår af en diagnoseliste, men skaden kan først anerkendes
når man har identificeret en eller flere personskader.152 Dog er det formodningsvist nemmere
at anerkende en fysisk skade frem for en psykisk skade, da de fysiske skader er lettere at se.
Dette bekræftes af den gældende bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme,
som er anmeldt fra 1. januar 2005. Det fremgår af denne liste, at kun to typer psykiske skader
er optaget på erhvervssygdomslisten. Under gruppe F på listen over psykiske lidelser
omfattes den posttraumatiske belastningsreaktion samt depression, hvis betingelserne herfor
ellers er gældende. Dette betyder i praksis, at ovennævnte psykiske lidelser er nemmere at få
anerkendt som en arbejdsskade end andre psykiske lidelser.153 For andre psykiske sygdomme
end de ovennævnte findes stadig ikke ifølge Erhvervssygdomsudvalget tilstrækkelig
sammenhæng til den psykiske belastning på arbejdet. De andre typer af sygdomme kan derfor
kun anerkendes ved forelæggelse for udvalget, som skal nå frem til, at sygdommen med
overvejende sandsynlighed kunne tilskrives arbejdet.154 Det kan derfor fastslås ud fra
arbejdsskadebegrebet, at det er nemmere at opnå en anerkendelse af den psykiske skade efter
150 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål A+B (Bilag 2)
151 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
152 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring), bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, “Til § 6”
153 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
154 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 7
Side 34 af 64
ulykkesbegrebet end efter erhvervssygdomsbegrebet. De psykiske lidelser bliver dog i
stigende grad anerkendt som en arbejdsskade, eftersom Erhvervssygdomsudvalget skal tage
stilling til stadig voksende mængder sager på området.155 Hertil kan det formodes, at de
fysiske og psykiske personskader er sammenlignelige, eftersom den eneste forskel ved de
pågældende former for lidelser er, at det umiddelbart er sværere at få anerkendt en psykisk
lidelse end en fysisk lidelse. Dette bekræftes desuden ved, at blandt andre forbigående
smerter og psykiske symptomer findes tilstrækkelige til at opfylde betingelsen om en relevant
personskade, hvorfor det formodningsvist ikke har nogen indflydelse, hvorvidt lidelsen
foreligger i fysisk eller psykisk form. Desuden har skadelidte, i de udvalgte afgørelser i
specialet, allerede fået konstateret en relevant personskade, hvorfor forskellen på fysiske- og
psykiske skader ikke uddybes nærmere i specialet.
5. Analyse af afgørelser
I dette kapitel anvendes en række ikke-offentliggjorte ankenævnsafgørelser til at analysere,
hvilken betydning påvirkningens tidsmæssige udstrækning har i vurderingen af, om der er
tale om en ulykke eller erhvervssygdom.
5.1 Piratsagen
I denne analyse gennemgang vil Piratsagen156 blive behandlet, eftersom det findes
interessant, at afgørelsen blev anerkendt efter ulykkesbegrebet, selvom påvirkningens
tidsmæssige udstrækning varede i mere end seks måneder.
Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets erhvervssikring) afgørelse fra maj 2014 er ikke
offentliggjort, da den ansvarlige ankechef på daværende tidspunkt ikke vurderede at
afgørelsen skulle behandles principielt. Afgørelsen indeholder desuden følsomme
oplysninger om skadelidte, hvorfor denne er blevet anonymiseret.157 Eftersom afgørelsen er
blevet anonymiseret, vil den derfor blive refereret til som ‘Piratsagen’ i specialet.
155 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, (https://www.aes.dk/da/Temaer/Psykiske-
arbejdsskader/De-psykiske-arbejdsskaders-historie.aspx)
156 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3)
157 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål 1 (Bilag 2)
Side 35 af 64
5.1.1 Sagens faktum
Piratsagen omhandler et besætningsmedlem, som blev taget som gidsel sammen med resten
af besætningen af pirater. Eftersom afgørelsen er blevet anonymiseret, er det ikke muligt at
belyse hvilket skib skadelidte var ombord på, samt generelt hvor hændelsen fandt sted. Det
fremgik af skadelidtes beretning, at under skibets kapring blev skadelidte og resten af
besætningen samlet på skibsbroen. I den forbindelse blev der affyret skud mod skibet, som
nær havde ramt kaptajnen. Dette resulterede i, at skadelidte blev angst samt i høj grad
frygtede for sit liv. For at søge dække opholdte hele besætningen sig derefter i et aflåst
maskinrum, hvor kaptajnen anvendte radioen til at tilkalde hjælp. Kort tid efter benyttede
piraterne en forhammer til at slå hul i skibsdøren. Det tog piraterne fem timer at slå et hul,
som var stort nok til, at besætningsmedlemmerne ville kunne komme igennem. Da
besætningsmedlemmerne kom ud fra maskinrummet, blev skadelidte både sparket samt slået
af piraterne. Piraterne truede besætningen med en 45-kaliberriffel, hvorfor skadelidte endnu
engang frygtede for sit liv. Besætningen blev herefter holdt indespærret i maskinrummet i 4
dage.
Besætningen blev efterfølgende flyttet til piraternes moderskib, hvilket indebar tre søvnløse
nætter for skadelidte. Piraterne var voldelige over for besætningen, hvilket havde nogle
mærkbare følger for skadelidte. Skadelidte frygtede konstant for sit liv, samt hvad der ville
ske med hans familie. Det klarlægges ikke i afgørelsen, om frygten vedrørende hans familie
var begrundet i reelle trusler fra piraterne eller andre forhold. Piraterne tilbageholdte
gidslerne på moderskibet i seks måneder. Derefter blev gidslerne flyttet til et skjulested på
land, indtil de blev frigivet (ukendt dato grundet anonymisering). Besætningsmedlemmerne
oplevede under hele perioden for gidseltagningen omfattende trusler og blev udsat for
adskillige voldelige hændelser.
Det fremgik af skadelidtes psykiatriske rapport, at han havde fået flere psykiske mén efter
angrebet. Han oplevede problemer i form af nedsat humør, nedsat energi,
koncentrationsbesvær, flashbacks, nedsat hukommelse samt en tilbøjelighed til at blive
irritabel. Derudover oplevede skadelidte mareridt 2-3 gange ugentligt samt angsttilfælde.
Side 36 af 64
Søvnkvaliteten var ligeledes nedsat. Ud fra dette blev det konkluderet, at skadelidte led af en
posttraumatisk belastningsreaktion. Symptomerne kunne dog i nogen grad behandles.158
5.1.2 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse
Arbejdsskaden blev anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen som værende en ulykke efter ASL §
6, stk. 1. Baggrunden for dette var, at skadelidte “...havde umiddelbare psykiske symptomer
og gerningsindholdet i forbrydelsen var realiseret indenfor fem dage”.159
Arbejdsskadestyrelsen har dermed umiddelbart lagt særlig vægt på påvirkningens
tidsmæssige udstrækning. Arbejdsskadestyrelsen lagde ydermere til grund, at “selvom
forbrydelsen ikke ophørte efter fem dage var der indtruffet en personskade indenfor fem
dage”.160 Arbejdsskadestyrelsen lagde dermed til grund, at selve personskaden var indtruffet
inden for tidsperioden for ulykker. Ud fra afgørelsen kan det formodes, at der skelnes
imellem dét at blive taget til gidsel (gidseltagningen) og hele perioden hvor skadelidte blev
holdt som gidsel. Det var selve dét at blive taget til gidsel, som blev betragtet som kilden til
de psykiske lidelser. Gidseltagningen var dermed hændelsen, og det blev derfor ikke tillagt
betydning, at forbrydelsen fortsatte efter fem dages fristen for ulykker.161
5.1.3 Sammenfattende betragtninger
Arbejdsskadestyrelsen tager tilsyneladende kun stilling til, om skaden kan anerkendes som en
ulykke, jf. ASL § 6. Ud fra sagens faktum er det dog relevant at se nærmere på, om skaden
ligeledes kunne have været anerkendt som en erhvervssygdom, jf. ASL § 7. Dette på
baggrund af, at påvirkningens tidsmæssige udstrækning strækker sig over en betydeligt
længere periode end de lovbestemte fem dage. Det er sandsynligt, at kravene for opfyldelse
efter ulykkesbegrebet alligevel var til stede. På baggrund af dette, findes det derfor
interessant at opstille de momenter, som sandsynligvis kunne tale for anerkendelse efter
henholdsvis ulykkesbegrebet samt erhvervssygdomsbegrebet.162
158 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 1-2
159 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
160 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
161 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2-3
162 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3)
Side 37 af 64
5.1.3.1 Ulykkesbegrebet
Det fremgår, som anført af afgørelsen, at skadelidte fik anerkendt sin psykiske lidelse efter
ulykkesbegrebet, jf. ASL § 6, stk. 1. Dette på baggrund af, at personskaden allerede var
indtrådt inden for fem dage.163 Det blev beskrevet i afsnit 4.3.1, omhandlende anerkendelse af
ulykkesbegrebet, jf. ASL § 6, stk. 1, at der i loven er opremset tre krav, som skal opfyldes for
at en arbejdsskade er omfattet af begrebet. Først skal det vurderes om der er tale om en retlig
relevant personskade. I afsnit 4.3.1.1 omhandlende personskade blev det belyst, at selv
psykiske symptomer og forbigående smerter vil kunne opfylde kravet om, at der skal være
tale om en personskade. Det fremgår af afgørelsen, at skadelidte havde “...umiddelbare
psykiske symptomer...”,164 hvorfor der foreligger en retlig relevant personskade. Dernæst skal
denne personskade være forårsaget af en hændelse/påvirkning, som har en biologisk naturlig
og logisk sammenhæng med skadens opståen. Den posttraumatiske belastningsreaktion ville
ikke være opstået, hvis skadelidte ikke havde været udsat for den traumatiske hændelse i
form af kidnapningen. Derfor må det formodes, at der foreligger relevant årsagssammenhæng
mellem den indtrufne skade og hændelsen/påvirkningen. Det sidste krav består af
påvirkningens tidsmæssige udstrækning på de lovbestemte 5 dage. Dette krav er især
omdrejningspunktet i denne afgørelse, idet kravet giver anledning til tvivl. Det kan
diskuteres, hvorvidt afgørelsen er i overensstemmelse med ASL § 6, stk. 1165 om
påvirkningens tidsmæssige udstrækning fra pludseligt og indtil fem dage, eftersom skadelidte
som anført var fanget i en længere periode. Dog bliver der i afgørelsen lagt vægt på, at
personskaden allerede var indtruffet inden for de lovbestemte fem dage. Ordlyden af
førnævnte bestemmelse er, at personskaden skal ske indenfor fem dage. Eftersom
personskaden blev vurderet som værende indtrådt indenfor den lovbestemte tidsmæssige
afgrænsning, kan det formodes, at det sidste krav ligeledes findes opfyldt. Dette indebærer, at
det kan anses for sandsynligt, at alle tre krav for anerkendelse af ulykkestilfælde, som ASL
opremser, findes opfyldt.
163 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
164 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
165 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
Side 38 af 64
5.1.3.2 Erhvervssygdomsbegrebet
Det antages ud fra afgørelsen, at den posttraumatiske belastningsreaktion ikke blev anerkendt
som værende en erhvervssygdom, jf. ASL § 7, idet Arbejdsskadestyrelsen vurderede
arbejdsskaden som værende et ulykkestilfælde.166 Det interessante i afgørelsen som anført
ovenfor er påvirkningens tidsmæssige udstrækning, som adskiller de to typer af
arbejdsskader. Den traumatiserende påvirkning i form af at kidnapningen strækker sig over
en periode på mindst seks måneder, hvorfor påvirkningens tidsmæssige udstrækning i høj
grad overskrider grænsen for ulykkestilfælde.167 Ud fra afgørelsen kan det konstateres, at
besætningen oplevede traumatiserende hændelser under hele gidseltagningen. Besætningen
blev under hele hændelsesforløbet udsat for grove trusler, pression og tortur. Det fremgår
ligeledes af afgørelsen, at voldshandlingerne blev mere voldsomme løbende under
forhandlingsperioden om løsesum for besætningen.168 Det kan derfor diskuteres, om
arbejdsskaden også eller i stedet kunne blive anerkendt som en erhvervssygdom, jf. ASL § 7.
Skadelidtes arbejdsskade var i form af en posttraumatisk belastningsreaktion, som netop
ligger inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme.169 Posttraumatisk belastningsreaktion
er én af de to typer af psykiske sygdomme, som fremgår af den pågældende liste (Gruppe
F.1). Det er ifølge listen en betingelse for anerkendelse af en posttraumatisk
belastningsreaktion efter fortegnelsen, at påvirkningen, som har forårsaget lidelsen, har været
yderst traumatiserende eller exceptionelt truende.170 Gidseltagningen i denne afgørelse
betragtes i høj grad som værende en særdeles traumatiserende begivenhed.
Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens begrundelse, at den psykiske skade blev forårsaget af,
at skadelidte blev “...holdt som gidsel”.171 Dette var et af de afgørende momenter i
argumentationen for at skadelidte kunne opnå anerkendelse efter ulykkesbegrebet, jf. ASL §
6, stk. 1. Der kan på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens begrundelse argumenteres for, at
påvirkningens tidsmæssige udstrækning fandt sted i en længere periode end de 5 dage.
166 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål 2 (Bilag 2)
167 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
168 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
169 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
170 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
171 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 3
Side 39 af 64
Påvirkningens tidsmæssige udstrækning og dermed perioden for kidnapning fandt sted i over
seks måneder. Det kan derfor diskuteres om Arbejdsskadestyrelsen i stedet burde have lagt
vægt på selve gidseltagningen i første omgang frem for at blive ‘holdt som gidsel’, idet selve
ordlyden af momentet imidlertid i højere grad lægger op til at hele hændelsesforløbet skulle
tages i betragtning.
Et andet afgørende moment i Arbejdsskadestyrelsens begrundelse var, at selve personskaden
allerede var realiseret inden for de lovbestemte fem dage efter ulykkesbegrebet, eftersom det
blev antaget at skadelidte allerede havde psykiske symptomer inden for tidsperioden for
ulykker.172 Det blev derfor ikke tillagt nogen betydning, at påvirkningens tidsmæssige
udstrækning varede i en væsentligt længere tidsperiode. Arbejdsskadestyrelsen havde derfor
umiddelbart kun taget stilling til om skadelidtes tilstand var opstået inden for de lovbestemte
fem dage, jf. ASL § 6, stk. 1. Det kan i den forbindelse diskuteres, hvorvidt
Arbejdsskadestyrelsen kunne have taget stilling til hele hændelsesforløbet, og dermed om
skadelidtes tilstand blev forværret efter hele tidsperioden for kidnapning. Det virker
sandsynligt, at sygdommen ville blive forværret efter en længere periode med hændelser af
katastrofeagtig natur. Dette kan dog være udtryk for, at det ikke har nogen betydning, hvor
svær en posttraumatisk belastningsreaktion skadelidte har fået. Uanset i hvilken grad
tilskadekomne lider af sygdommen vil denne stadigvæk være omfattet af bekendtgørelsen.173
Denne påstand bekræftes umiddelbart af samme bekendtgørelse, idet bekendtgørelsens
gruppe F.1 om den posttraumatiske belastningsreaktion ikke er inddelt i sværhedsgrader, men
blot dækker over lidelsen generelt. Det er dog fortsat uklart, hvorfor arbejdsskadestyrelsen
ikke tager hele påvirkningsperioden i betragtning, da Arbejdsskadestyrelsen selv lagde vægt
på, at det er perioden, hvor skadelidte blev ‘holdt som gidsel’, som blandt andre momenter er
afgørende for udfaldet.174 Med Arbejdsskadestyrelsens moment taget i betragtning virker det
dermed hensigtsmæssigt at personskaden også eller i stedet kunne blive anerkendt som en
erhvervssygdom, jf. ASL § 7, stk. 1.
172 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
173 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
174 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 3
Side 40 af 64
5.2 Kuttersagen
I følgende analyse gennemgang behandles Kuttersagen, eftersom disse afgørelser på samme
måde som Piratsagen omhandler skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion. Til
sammenligning sker der ligeledes i Kuttersagen et afslag på anerkendelse af en
erhvervssygdom, jf. ASL § 7,175 hvorefter der i stedet i både Piratsagen og Kuttersagen sker
anerkendelse efter ASL § 6 om ulykkesbegrebet.176
Ankestyrelsens afgørelser fra d. 22. august 2017 omhandlende skadelidtes psykiske sygdom i
forhold til anerkendelse efter ulykkesbegrebet samt erhvervssygdomsbegrebet er ikke
offentliggjort, da disse indeholder følsomme oplysninger om skadelidte. Hertil fandtes
afgørelserne meget konkrete af ankechefen, hvorfor disse ikke blev afgjort som en principiel
sag.177 Afgørelserne er i denne forbindelse blevet anonymiseret og vil derfor blive refereret til
som ‘Kuttersagen’ i specialet.
5.2.1 Sagens faktum
Skadelidte arbejdede i 2012, som en fisker. Den 16. oktober 2012 arbejdede skadelidte på en
kutter, hvor vedkommende stod og sorterede hummere sammen med fiskeskipperen. Kutteren
stødte pludseligt sammen med et andet skib og knækkede dermed forstavnen. Skadelidte kom
selv ind til land, men hvis kutteren havde ramt det andet skib anderledes, havde der været fare
for at skibet var sunket. Ifølge skadelidtes egen læge, var skadelidte tydeligt berørt efter
hændelsen. Efterfølgende i 2015 arbejdede skadelidte på en anden kutter. Den 27. februar
2015 stødte kutteren sammen med et skib, hvor skadelidte oplevede at kutteren brækkede,
som ved den tidligere kollision i 2012. Derudover havde skadelidte det dårligt med
fiskeskipperen, eftersom skadelidte ad flere gange var nødsaget til at vække fiskeskipperen,
idet skipperen var faldet i søvn, imens han havde vagt.178
175 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4)
176 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5)
177 [Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål 3 (Bilag 2)]
178 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 2-3
Side 41 af 64
5.2.2 Ankestyrelsens afgørelse
Kuttersagen blev først afgjort af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som gav afslag på
anerkendelse efter erhvervssygdomsbegrebet, jf. ASL § 7. Skadelidte ankede i den
forbindelse sagen, hvorfor Ankestyrelsen efterfølgende afgjorde sagen. Dog anerkendte
Ankestyrelsen ligeledes heller ikke skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion, som
værende omfattet af erhvervssygdomsbegrebet efter ASL § 7. Ankestyrelsen var dermed
enige i, at skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion ikke kunne anses som værende en
erhvervssygdom.179 Baggrunden for Ankestyrelsens resultat var, at den posttraumatiske
belastningsreaktion i dette tilfælde måtte tilregnes nogle andre forhold end de samlede
erhvervsmæssige belastninger, som skadelidte havde været udsat for i sit arbejde som fisker.
Grundet dette, kunne sygdommen ikke anerkendes efter fortegnelsen over
erhvervssygdomme, jf. ASL § 7, stk. 1. Ankestyrelsen nåede ligeledes frem til, at skadelidte
på samme måde ikke kunne omfattes af erhvervssygdomsbegrebet uden for fortegnelsen, jf.
ASL § 7, stk. 2, da betingelserne herfor ikke kunne opfyldes.180
I vurderingen af om der var tale om en erhvervssygdom lagde Ankestyrelsen vægt på, at
skadelidte i høj grad var påvirket af hændelsen i 2012. De lagde ligeledes vægt på, at
skadelidte allerede året efter havde fået det markant bedre, og at de pågældende gener var
gået i sig selv. Det var først efter den sidste hændelse d. 27. februar 2015, at skadelidte
påførte sig vedvarende psykiske gener og udviklede herved en posttraumatisk
belastningsreaktion. Ud fra dette konkluderede Ankestyrelsen, at førnævnte sygdom med
overvejende sandsynlighed skyldtes hændelsen d. 27. februar 2015, og ikke de samlede
erhvervsmæssige belastninger. Dette medførte, at skaden ikke kunne anerkendes som en
erhvervssygdom hverken efter eller uden for fortegnelsen, jf. ASL § 7.181
Det fremgår dog af afgørelsen, at skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion blev
anerkendt som en arbejdsskade i skadelidtes ‘04-sag’.182 I denne afgørelse183 anerkendte
Ankestyrelsen sygdommen, som en ulykke efter ASL § 6, stk. 1. Dette på baggrund af, at
hændelsen d. 27. februar 2015 med overvejende sandsynlighed var årsag til lidelsen, samt at
179 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 1
180Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 2
181 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 3
182 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 4
183 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5)
Side 42 af 64
denne hændelse i sig selv var tilstrækkelig til at forårsage den posttraumatiske
belastningsreaktion. Der blev særligt lagt vægt på hændelsens katastrofeagtige natur, som
medførte “...psykisk ubehag”184 hos skadelidte. Desuden lagde Ankestyrelsen til grund for
resultatet, at tilskadekomne ikke havde psykiske gener før hændelsen, hvorfor der var tale om
en ulykke, jf. ASL § 6, stk. 1.185
5.2.3 Sammenfattende betragtninger
Det kan ud fra Ankestyrelsens resultat diskuteres om de samlede arbejdsmæssige
belastninger, som skadelidte blev udsat for, i stedet eller også kunne anses som tilstrækkelige
til at skadelidte kunne opnå anerkendelse efter erhvervssygdomslisten, jf. ASL § 7, stk. 1.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at kravene til opfyldelse af ulykkesbegrebet ikke var til
stede. På samme måde som i Piratsagen, vil de momenter, som sandsynliggør muligheden for
anerkendelse efter henholdsvis ulykkesbegrebet og erhvervssygdomsbegrebet opstilles i
særskilte afsnit nedenfor.
5.2.3.1 Ulykkesbegrebet
Det fremgår som anført af Kuttersagen, at skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion
blev anerkendt som en ulykke, jf. ASL § 6, stk. 1. Hændelsen havde efter en lægefaglig
vurdering “...en karakter og et omfang, der er egnet til at forårsage din posttraumatiske
belastningsreaktion”.186 Dette på baggrund af, at hændelsen var af katastrofeagtig natur. Det
blev beskrevet i afsnit 4.3.1, omhandlende anerkendelse af ulykkesbegrebet, jf. ASL § 6, stk.
1, at der i loven er opremset tre krav, som skal opfyldes for at en arbejdsskade er omfattet af
begrebet.
Først skal det vurderes, om der er tale om en retlig relevant personskade. Det fremgår af
afgørelsen, at hændelsen havde givet tilskadekomne et “...psykisk ubehag”,187 som senere
udviklede sig til den pågældende sygdom. Ud fra dette kan det formodes, at der foreligger en
retlig relevant personskade. Dernæst skal denne personskade være forårsaget af en
184 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5), s. 3
185 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5), s. 3
186 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5), s. 3
187 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5), s. 3
Side 43 af 64
hændelse/påvirkning, som har en biologisk naturlig og logisk sammenhæng med skadens
opståen. Den posttraumatiske belastningsreaktion ville ikke være opstået, såfremt skadelidte
ikke havde været udsat for den traumatiske hændelse i form af kollisionen. Derfor må det
formodes, at der foreligger relevant årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade og
hændelsen/påvirkningen. Det sidste krav består af påvirkningens tidsmæssige udstrækning på
de lovbestemte 5 dage. Umiddelbart forløber hændelsen sig inden for den lovbestemte
tidsmæssige grænse, eftersom kollisionen fandt sted d. 27. februar 2015. Det var først efter
denne kollision, at skadelidte udviklede sin posttraumatiske belastningsreaktion. I afgørelsen
blev der lagt vægt på, at skadelidte havde haft “...en øget sårbarhed på grund af tidligere
traumer, herunder en tilsvarende kollision i 2012”.188 Dog blev der i denne sammenhæng
ydermere lagt vægt på, at skadelidte ikke havde psykiske gener i et par år op til hændelsen i
2015.
Eftersom personskaden blev vurderet som værende indtrådt indenfor den lovbestemte
tidsmæssige afgrænsning, kan det formodes, at det sidste krav om påvirkningens tidsmæssige
udstrækning ligeledes findes opfyldt. Dermed anses det for sandsynligt, at alle tre krav for
anerkendelse af ulykkestilfælde, som ASL opremser, findes opfyldt.
5.2.3.2 Erhvervssygdomsbegrebet
Det fremgår, som anført af Kuttersagen, at skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion
ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, jf. ASL § 7.189 Tilskadekomnes lidelse i
Kuttersagen fremgik, på samme måde som i Piratsagen, af erhvervssygdomsfortegnelsen
under bekendtgørelsen gruppe F.1 om den posttraumatiske belastningsreaktion.190 Skadelidte
var omfattet af sygdomsbetegnelsen, idet vedkommende havde været udsat for traumatiske
begivenheder i kortere perioder af katastrofeagtig karakter. Det kan diskuteres om hændelsen
d. 16. oktober 2012, som blev beskrevet ovenfor i afsnit 5.2.1 om sagens faktum, var
medvirkende til skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion. Det fremgår af afgørelsen,
at skadelidte “...oplevede, at kutteren brækkede som ved den tidligere kollision i 2012”.191
188 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5), s. 3
189 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4)
190 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
191 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 3
Side 44 af 64
Dermed kan det formodes at de to hændelser, som skadelidte blev udsat for, var af
sammenlignelig karakter. Dette forstået på den måde, at hændelsen d. 27. februar 2015 blev
vurderet som værende af katastrofeagtig natur, hvorfor det kan sandsynliggøres, at hændelsen
i 2012 ligesådan betragtes som værende af katastrofeagtig natur. Selvom hændelserne
umiddelbart var sammenlignelige, nåede Ankestyrelsen frem til, at den første hændelse ikke
havde været medvirkende til skadelidtes posttraumatiske belastningsreaktion. I afgørelsen
lagde Ankestyrelsen vægt på, at generne ved den første hændelse gik i sig selv i løbet af 3
måneder.192 Det kan diskuteres hvorfor den første hændelse ikke påførte skadelidte en
vedvarende psykisk lidelse, idet hændelsen som anført ligeledes var af katastrofeagtig natur.
Ved begge traumatiske hændelser brækkede forstavnen på kutteren. Ud fra afgørelsen var den
eneste forskel i de pågældende kollisioner, at skadelidte under sidste hændelse havde haft det
dårligt med fiskeskipperen inden kollisionen. Skadelidtes dårlige forhold til fiskeskipperen
blev dog ikke af Ankestyrelsen betragtet som værende “...tilstrækkeligt belastende til at
forårsage en posttraumatisk belastningsreaktion”.193 Eftersom det dårlige forhold ikke havde
nogen betydning i sig selv for udfaldet af afgørelsen, må det formodes at ovennævnte forhold
har været medvirkende til at forårsage skadelidtes sygdom. Dog lægger Ankestyrelsen
begrænset vægt på dette forhold, hvorfor det ligeledes kan diskuteres om hændelserne
alligevel anses som værende sammenlignelige. I så fald kan det anses som værende
sandsynligt, at den første traumatiske episode alligevel har været medvirkende til skadelidtes
psykiske gener efter den sidste kollision. Såfremt dette var tilfældet, kan det diskuteres om,
skadelidtes psykiske tilstand i stedet eller også kunne have været anerkendt efter ASL § 7,
stk. 1 om erhvervssygdomme inden for fortegnelsen frem for kun at være omfattet af ASL § 6
om ulykkesbegrebet.
Såfremt skadelidtes dårlige forhold til fiskeskipperen har haft indvirkning på tilskadekomnes
posttraumatiske belastningsreaktion, og den første kollision dermed ikke havde indvirkning
på vedkommendes psykiske lidelse, kan det diskuteres hvornår de små hændelser i sig selv er
store nok til at udgøre en erhvervssygdom tilsammen. Hertil fremgår det af
Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) administrative praksis, at der
som hovedregel skal foreligge minimum tre belastende enkeltstående hændelser inden for en
192 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 3
193 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 3
Side 45 af 64
relevant tidsmæssig sammenhæng før en erhvervssygdomssag kan oprettes.194 Der kan
således som hovedregel ikke oprettes en erhvervssygdomssag i de tilfælde hvor der kun er
tale om en eller to hændelser, samt hvis den tidsmæssige sammenhæng mellem de
pågældende hændelsesforløb strækker sig over en for lang periode. I sådanne situationer skal
arbejdsskaden i stedet behandles efter ulykkesbegrebet.195 Eftersom der som hovedregel skal
være tale om mindst tre enkeltstående påvirkninger for at skadelidte kan opnå anerkendelse
efter ASL § 7 om erhvervssygdomme, kan det diskuteres, om tilskadekomne i Kuttersagen
alligevel ikke kunne være omfattet af førnævnte bestemmelse, idet der umiddelbart kun var
tale om to enkeltstående traumatiske hændelser. Derudover kan det diskuteres, om de
pågældende enkeltstående hændelsesforløb tilsammen burde strække sig over en tidsperiode
på mindst 5 dage på grund af den øvre grænse i ASL § 6, stk. 1. Dog fremgår det af
afgørelsen, at Ankestyrelsen vurderede, at skadelidtes lidelse skyldes “...andre forhold end de
samlede erhvervsmæssige belastninger...”196, som vedkommende havde været udsat for på
arbejdet. Det kan diskuteres, hvorfor Ankestyrelsen vurderede, hvorvidt den første kollision
var medvirkende til skadelidtes sygdom, idet der som anført kun var tale om to
hændelsesforløb. Det kan diskuteres, om dette må anses som værende udtryk for, at
hovedreglen om de førnævnte tre enkeltstående hændelser, sandsynligvis ikke anses som et
nødvendigt krav, for at der kan ske anerkendelse efter erhvervssygdomsbegrebet. Ud fra
Ankestyrelsens vurdering, kan det anses for sandsynligt, at Ankestyrelsen ville have
anerkendt skaden, som værende en erhvervssygdom, såfremt den første kollision havde haft
indvirkning på sygdommen. Eftersom Ankestyrelsen lagde vægt på, om den første kollision
var medvirkende til skadelidtes lidelse, kan det formodes, at påvirkningens tidsmæssige
udstrækning på samme måde som i Piratsagen havde en relevant betydning i Ankestyrelsens
vurdering af, om der kunne ske anerkendelse efter erhvervssygdomsbegrebet.
194 Notat om Erhvervssygdomsudvalgets praksis på det psykiske arbejdsskadeområde for perioden fra 2005 til
2011, side 2
195 Notat om Erhvervssygdomsudvalgets praksis på det psykiske arbejdsskadeområde for perioden fra 2005 til
2011, side 3
196 Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 4), s. 2
Side 46 af 64
5.3 Knæskadesagen
I følgende analyse gennemgang vil to andre væsentlige afgørelser blive behandlet, som
omhandler samme knæskade. Knæskadesagen findes relevant at analysere, eftersom den
pågældende skade anerkendes efter begge typer af arbejdsskader efter ASL § 5-7.
Både Piratsagen og Kuttersagen omhandlede skadelidtes psykiske lidelse, hvorimod
tilskadekomne i Knæskadesagerne i stedet havde påført sig en fysisk skade. Hertil blev det
klargjort i afsnit 4.7 omhandlende forskellen på fysiske- og psykiske skader, at der ikke var
noget til hinder for at sammenligne afgørelserne.
Afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring omhandlende skadelidtes knæskade i
forhold til anerkendelse efter både ulykkesbegrebet, jf. ASL § 6 samt
erhvervssygdomsbegrebet, jf. ASL § 7, stk. 1 fra henholdsvis d. 10. februar 2017197 og d. 20.
marts 2017198 er ikke offentliggjort, da disse afgørelser indeholder følsomme oplysninger om
skadelidte. Hertil blev afgørelsen vurderet til at være meget konkret af Ankestyrelsen, hvorfor
denne ikke blev afgjort som en principiel sag.199 Afgørelserne er i denne forbindelse blevet
anonymiseret og vil derfor blive refereret som ‘Knæskadesagen’ i specialet.
5.3.1 Sagens faktum
Skadelidte blev d. 20. oktober 2014 udsat for en hændelse, som medførte en menisklæsion i
højre knæ. Skaden fandt sted, eftersom skadelidte, som led i sit arbejde, lå nede på sine knæ
for at tørre olie op fra en lækage. I den forbindelse begyndte skadelidte at få smerter i sit
højre knæ, hvorfor han efterfølgende rejste sig op. Idet skadelidte rejste sig op, lød et smæld
fra hans højre knæ. Dette indebar, at knæet låste sig fast efterfulgt af betydelige smerter.
Skadelidte befandt sig i Irland, da knæskaden opstod som følge af en arbejdsopgave som
rejsemontør. Skadelidte blev undersøgt på et hospital, hvorved vedkommende i den
197 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 6)
198 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom
(Bilag 7)
199 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål 3 (Bilag 2)
Side 47 af 64
forbindelse blev MR-scannet. Ud fra denne MR-scanning kunne en menisk- og brusklæsion i
højre knæ konstateres.200
5.3.2 Anerkendelse efter ulykkesbegrebet
Knæskaden blev anerkendt som værende en ulykke efter ASL § 6, stk. 1. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring vurderede, at skadelidte var dækket af personskadebegrebet, idet der var tale
om en strukturel forandring i knæet. Samtidigt blev det lagt til grund, at skadelidte fortsat
havde smerter, hvoraf følgerne blev betragtet som værende af varig karakter.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede ligeledes, at der var årsagssammenhæng
mellem hændelsen d. 20. oktober 2014 og menisklæsionen samt skadelidtes gener i højre
knæ.201 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nåede frem til det pågældende resultat på
baggrund af en lægefaglig vurdering, hvorefter det fandtes overvejende sandsynligt, at der
kunne opstå en menisklæsion ved at rejse sig op fra en knæliggende position til oprejst
position. Brusklæsionen kunne dog ikke anerkendes som en arbejdsskade, da det ikke fandtes
overvejende sandsynligt, at den pågældende bevægefunktion kunne forårsage en brusklæsion.
Der var ved brusklæsionen udelukkende tale om en tidsmæssig sammenhæng mellem skaden
og hændelsen, som ikke var tilstrækkeligt for at opnå anerkendelse. Der skulle yderligere
foreligge en naturlig og logisk forklaring på, at skaden var forårsaget af hændelsen d. 20.
oktober 2014.
Menisklæsionen i knæet blev anerkendt som værende en ulykke efter ASL § 6, stk. 1 til trods
for at skadelidte var udsat for et forvridningstraume i højre knæ i 2002, samt at hans arbejde
indebar meget knæliggende arbejde. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at dette
ikke havde betydning for menisklæsionen, eftersom hændelsen i sig selv var tilstrækkelig til
at medføre en personskade.202
200 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 6), s. 2
201 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 6), s. 2
202 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 6), s. 2
Side 48 af 64
5.3.3 Anerkendelse efter erhvervssygdomsbegrebet
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte ligeledes menisksygdommen efter punkt D.3 i
fortegnelsen for erhvervssygdomme, som dækker over menisksygdomme i knæleddet.203
Generne i den omtalte skade begyndte ved hændelsen, som er beskrevet i ovenfor nævnte
afsnit 5.3.1 om sagens faktum. Efter erhvervssygdomslistens punkt D.3 kan en
menisksygdom i knæleddet anerkendes som en arbejdsskade, såfremt skadelidte har været
udsat for en påvirkning i form af at sidde i en hugsiddende stilling under trange pladsforhold i
dagevis eller over en længere periode. Skadelidte skal have siddet i denne stilling med bøjet
knæ i den overvejende del af arbejdstiden. Pladsforholdene skal desuden have været så
trange, at det ikke var muligt at rette knæleddet ud. Der skulle samtidigt ske en drejning i
knæleddet imens knæet har været bøjet. Udover førnævnte krav skal det hugsiddende arbejde
være udført i mindst halvdelen af arbejdstiden. Der skal ligesådan være en tidsmæssig
sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommens tilsynekomst.204
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begrundelse for at anerkende menisksygdommen som en
arbejdsskade var i dette tilfælde, at sygdommen opfyldte førnævnte krav. Der blev i
vurderingen lagt vægt på, at skadelidte havde haft hugsiddende/knæliggende arbejde i en
overvejende del af arbejdstiden i 4 uger op til symptomdebut. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring lagde desuden til grund for anerkendelsen, at der fandtes en relevant
tidsmæssig sammenhæng mellem udviklingen af menisksygdommen i højre knæ og
belastningen på arbejdet. På baggrund af denne vurdering anerkendte Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring knæ sygdommen, som værende en arbejdsskade efter ASL § 7, stk. 1, nr.
1.205
5.3.4 Sammenfattende betragtninger
Menisklæsionen blev i Knæskadesagen både anerkendt efter ulykkesbegrebet samt
erhvervssygdomsbegrebet. Dette indebærer, at en arbejdsskade juridisk kan være omfattet af
203 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
204 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom
(Bilag 7), s. 2
205 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom
(Bilag 7), s. 2
Side 49 af 64
begge begreber, da det umiddelbart ikke fremgår direkte af ASL, at en arbejdsskade ikke kan
være omfattet af begge typer af arbejdsskader.206 Dog er dette som anført i afsnit 4.6
umiddelbart ikke tilfældet i praksis, da kun én af de to typer af arbejdsskader kan anerkendes.
I dette tilfælde resulterer det formodningsvist i, at den ene afgørelse i Knæskadesagen på sigt
vil blive ophævet, således det kun er den ene arbejdsskadetype, der er gældende i sagen.207
Hertil kan det diskuteres hvilken af de to afgørelser, som på sigt vil blive ophævet.
Ankechefen har i denne forbindelse udtalt, at ASL § 8 kan få betydning ved behandlingen.208
Det fremgår som beskrevet i afsnit 4.4.3.1 omhandlende bevisvurdering, at ASL § 8, stk. 1.
medfører, at der skal ske anerkendelse efter ASL § 7, stk. 1 efter erhvervssygdomslisten,
såfremt kravene herfor findes opfyldt, medmindre “...det anses for overvejende sandsynligt,
at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige”.209 Det kan på baggrund af
ankechefens bemærkning diskuteres, om det blot er ‘et tilfælde’, at skaden omfattes af
erhvervssygdomsbegrebet på grund af ASL § 8, eller om bemærkningen skal forstås som om,
at menisklæsionen vil blive omfattet af erhvervssygdomsbegrebet på grund af ordlyden af
førnævnte bestemmelse. ASL § 8 medfører umiddelbart en problemstilling, eftersom der på
baggrund af denne bestemmelse findes tilfælde, hvor en personskade juridisk kan anerkendes
efter begge typer af arbejdsskader. Bestemmelsen fremgår dog ikke direkte af begrundelserne
for resultatet i Knæskadesagerne, hvorfor det findes diskutabelt, hvorvidt menisklæsionen
blev anerkendt efter erhvervssygdomsbegrebet på grund af ASL § 8, stk. 1.210
Det kan formodes, at påvirkningens tidsmæssige udstrækning bliver tillagt mest vægt, i
vurderingen af hvilken af de to afgørelser om anerkendelse af henholdsvis ulykkesbegrebet
og erhvervssygdomsbegrebet, som på sigt vil blive ophævet. Dette på baggrund af, at
påvirkningens tidsmæssige udstrækning i praksis ofte fungerer som en praktisk afgrænsning
mellem skadebegreberne, samt at de andre krav for henholdsvis ulykker og
erhvervssygdomme begge fandtes opfyldt i afgørelserne.
206 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring)
207 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål A+ B (Bilag 2)
208 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål 7 (Bilag 2)
209 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 8
210 Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom
(Bilag 7)
Side 50 af 64
5.4 Køkkensagen
I følgende analyse gennemgang vil Køkkensagen211 blive behandlet, eftersom det findes
interessant, at sagen i første omgang blev anerkendt efter erhvervssygdomsbegrebet, men
senere blev vurderet til at være bedre egnet efter ulykkesbegrebet.
Ankestyrelsens- og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse er ikke offentliggjorte, da
disse indeholder følsomme oplysninger om skadelidte. Hertil fandt ankechefen afgørelsen fra
Ankestyrelsen meget konkret, hvorfor denne ikke blev afgjort som en principiel sag.212
Afgørelserne er i denne forbindelse blevet anonymiseret og vil derfor blive refereret som
‘Køkkensagen’ i specialet. Ankestyrelsen har ophævet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelse af d. 9. oktober 2017 om anerkendelse efter erhvervssygdomsbegrebet.213
5.4.1 Sagens faktum
Afgørelsen omhandler en køkkenmedhjælper, som blev udsat for psykiske belastninger. I maj
2014 var skadelidte på vej ned i en kælder for at klæde om. Tilskadekomne blev i den
forbindelse forskrækket, eftersom vedkommende mødte tre drenge, som var i færd med at
stjæle forskellige effekter. Skadelidte konfronterede drengene, som blev højrøstede og truede
skadelidte. Vagterne så hændelsen på overvågningskameraet og pågreb drengene.
Efter hændelsen havde skadelidte svært ved at møde ind på arbejde, da vedkommende
“...oplevede psykiske symptomer i form af øget vagtsomhed og undgåelsessymptomer”.214
Skadelidte mødte én af drengene 14 dage efter episoden. Drengen truede i den forbindelse
tilskadekomne, hvor drengen udtalte “...hvis du stikker mig, stikker jeg dig ned”.215 Dette
resulterede i, at skadelidte efterfølgende fik det sværere ved at tage på arbejde.
I foråret 2015 blev skadelidte bedt om at vidne i retten angående hændelsesforløbet, hvilket
vedkommende ikke var interesseret i. Skadelidte fik det stadigt tiltagende dårligere, da
vedkommende frygtede at drengene ville realisere truslerne. Hertil frygtede skadelidte, at
hendes døtre ville blive stukket ned. Skadelidte endte med at give vidneudsagn, selvom
211 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8)
212 Mailkorrespondance med ankechefen, spørgsmål. 3 (Bilag 2)
213 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9)
214 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
215 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
Side 51 af 64
vedkommende forsøgte at undgå vidnepligten formodningsvist på grund af førnævnte trusler.
Der blev i den forbindelse rejst en sag mod de tre drenge. På vej ud af retten oplevede
skadelidte, at drengene “...sagde en masse grimme ting...”216 til vedkommende. Dette
medførte, at skadelidte ikke var i stand til at møde ind på arbejdet igen. Efter
hændelsesforløbet fik skadelidte stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion af en
speciallæge, da tilskadekomne havde “...symptomer i form af angst, irritation,
alarmberedskab og flashbacks”.217
5.4.2 Ankestyrelsens afgørelse
Køkkensagen blev først afgjort af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som anerkendte den
pågældende skade efter erhvervssygdomsbegrebet. Ankestyrelsen ophævede dog denne
afgørelse, da den psykiske lidelse ikke blev vurderet til at være en erhvervssygdom.
Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på påvirkningens tidsmæssige udstrækning, som
formodningsvist ofte er omdrejningspunktet i praksis i vurderingen af om der er tale om en
ulykke, jf. ASL § 6, stk. 1 eller en erhvervssygdom, jf. ASL § 7. Hertil vurderede
Ankestyrelsen, at skadelidte ikke havde været udsat for belastninger på arbejdet, som havde
varet længere end de lovbestemte 5 dage. På baggrund af dette lagde Ankestyrelsen til grund,
at der ikke var grundlag for at anerkende skadelidtes psykiske lidelse efter ASL § 7 om
erhvervssygdomme.218 Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hændelsen i maj 2014 var af
“...voldsom karakter...”,219 og at skadelidte udviklede psykiske symptomer allerede i dagene
efter hændelsesforløbet. Ankestyrelsen vurderede desuden, at de efterfølgende trusler samt
belastningen ved at vidne i retten, var “...afledt af hændelsen...”220 i maj 2014. Det fremgår
derfor af afgørelsen, at Ankestyrelsen har bedt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at tage
stilling til, hvorvidt den pågældende hændelse kan anses for at være omfattet af
ulykkesbegrebet. Afgørelsen er forholdsvis ny, hvorfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
216 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
217 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
218 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
219 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 3
220 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 3
Side 52 af 64
endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt personskaden kan anerkendes efter
ulykkesbegrebet.221
5.4.3 Sammenfattende betragtninger
Det kan ud fra Ankestyrelsens resultat diskuteres, hvorfor Ankestyrelsen har ophævet
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af d. 9. oktober 2017 om anerkendelse efter
erhvervssygdomsbegrebet, jf. ASL § 7, stk. 1. Det fremgår af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings ophævede afgørelse, at skadelidtes sygdom opfyldte kravene for
anerkendelse efter erhvervssygdomslisten punkt F.1 om posttraumatisk belastningsreaktion.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at tilskadekomne havde været “...udsat for en
belastning, der har været exceptionelt truende”.222 Desuden lagde Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring til grund, at skadelidte fik det bedre efter første hændelse, men at
vedkommendes psykiske “...symptomer blussede op igen i forbindelse med retssagen...”223 på
grund af truslerne fra de anklagede drenge. Der blev ligeledes lagt til grund, at der var en
tidsmæssig sammenhæng. Samtidigt vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at
skadelidte fik de første symptomer efter den første hændelse, samt at disse symptomer
udviklede sig efter de trusler, som vedkommende var udsat for. Dermed vurderede
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at den pågældende belastning skulle bedømmes “...som
en helhed fra første hændelse til truslerne fra de tre under retssagen”.224 På baggrund af dette
nåede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frem til, at det samlede forløb udgjorde en
erhvervssygdomssag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (herefter AEK) klagede over ovenstående
afgørelse af 9. oktober 2017, da AEK ikke var enige i at sagen skulle anerkendes som en
erhvervssygdom. AEK vurderede, at sagen i stedet skulle anerkendes efter ulykkesbegrebet.
AEK lagde til grund for dette, at hændelsen d. 5. maj 2014 skulle behandles som en
221 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 3
222 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 2
223 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
224 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
Side 53 af 64
selvstændig specifik episode frem for et længere hændelsesforløb.225 Herefter har
Ankestyrelsen taget stilling til sagen.
Det kan formodes, ud fra samtlige af de ovenstående begrundelser i Køkkensagen, at det især
er den lovbestemte tidsmæssige afgrænsning, som er afgørende i vurderingen af, om der kan
ske anerkendelse efter ulykkesbegrebet eller erhvervssygdomsbegrebet. Det anses for
sandsynligt, at sygdommen juridisk kan anerkendes efter begge typer af arbejdsskader i ASL.
Eftersom der praktisk set kun kan ske anerkendelse efter den ene type af arbejdsskaderne, kan
det formodes, at Ankestyrelsen vurderede, at den pågældende skade i Køkkensagen var mest
egnet som værende omfattet af ulykkesbegrebet. Hertil kan det diskuteres, om Piratsagen226
har haft indflydelse på Ankestyrelsens beslutning, om at ophæve Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse efter erhvervssygdomsbegrebet. Dette på
baggrund af, at afgørelserne umiddelbart kan anses som værende sammenlignelige i forhold
til påvirkningens tidsmæssige udstrækning.
I nedenstående afsnit vil der på samme måde som i de tidligere afgørelser, opstilles de
momenter, som sandsynliggør muligheden for anerkendelse efter henholdsvis
ulykkesbegrebet og erhvervssygdomsbegrebet. Dette i forhold til om der juridisk kan ske
anerkendelse efter begge begreber i Køkkensagen.
5.4.3.1 Ulykkesbegrebet
Det fremgår som anført af Køkkensagen, at Ankestyrelsen har bedt Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring vurdere, om hændelsen d. 5. maj 2014 kan anerkendes efter ulykkesbegrebet.
Hændelsen var efter en lægefaglig vurdering egnet til at forårsage skadelidtes posttraumatiske
belastningsreaktion. Dette formodningsvist på baggrund af, at hændelsen var exceptionelt
truende. Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, at skadelidtes diagnose
kun kunne stilles, hvis tilskadekomne havde været udsat for “...svære psykiske belastninger af
en exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter”,227 hvilket var tilfældet i denne
situation.
225 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 6 “Klage over afgørelse”
226 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3)
227 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 2
Side 54 af 64
I afsnit 4.3.1 omhandlende anerkendelse af ulykkesbegrebet, jf. ASL § 6, stk. 1, blev det
beskrevet, at der i loven er opremset tre krav, som skal opfyldes for at en arbejdsskade er
omfattet af begrebet. Først skal det vurderes om der er tale om en retlig relevant personskade.
Det fremgår af afgørelsen, at hændelsen havde givet tilskadekomne “...psykiske
symptomer...”,228 som senere udviklede sig til den pågældende sygdom. Ud fra dette kan det
formodes, at der foreligger en retlig relevant personskade. Herefter skal denne personskade
være forårsaget af en hændelse/påvirkning, som har en biologisk naturlig og logisk
sammenhæng med skadens opståen. Den posttraumatiske belastningsreaktion ville
sandsynligvis ikke være opstået, såfremt skadelidte ikke havde været udsat for den
traumatiske hændelse i form af truslerne fra drengene. Derfor må det formodes, at der
foreligger relevant årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade og
hændelsen/påvirkningen.229 Det sidste krav består af påvirkningens tidsmæssige udstrækning
på de lovbestemte 5 dage. Det kan diskuteres om hændelsen forløber sig inden for den
tidsmæssige grænse. Hændelsen fandt sted d. 5. maj 2014, hvorefter skadelidte allerede i
dagene herefter udviklede psykiske symptomer. Dog fremgår det af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse, at skadelidte fik det bedre efter hændelsen. Det var først i
forbindelse med retssagen, at tilskadekomnes psykiske symptomer blussede op igen.230 Ud
fra dette kan det diskuteres, om skadelidte havde udviklet sin posttraumatiske
belastningsreaktion, såfremt de pågældende trusler senere i hændelsesforløbet ikke fandt sted.
Hvis skadelidte allerede havde udviklet den psykiske lidelse d. 5. maj 2014, ville hændelsen
have fundet sted inden for de lovbestemte 5 dage, hvorfor skadelidte sandsynligvis ville
omfattes af ulykkesbegrebet. Hvis de senere trusler derimod har været årsag til sygdommen,
har hændelsesforløbet varet i længere periode, hvorfor sagen i så fald formodningsvist kan
anerkendes efter erhvervssygdomslisten, jf. ASL § 7, stk. 1. Såfremt det førstnævnte er
tilfældet, kan det sandsynliggøres, at det sidste krav ligeledes findes opfyldt. Dermed anses
det for sandsynligt, at alle tre krav for anerkendelse af ulykkestilfælde, som ASL opremser,
findes opfyldt.
228 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
229 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
230 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
Side 55 af 64
5.4.3.2 Erhvervssygdomsbegrebet
Det fremgår, som anført af Køkkensagen, at Ankestyrelsen vurderede, at skadelidtes
posttraumatiske belastningsreaktion ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, jf. ASL
§ 7, stk. 1.231
Tilskadekomnes lidelse i Køkkensagen fremgik, på samme måde som i Piratsagen og
Kuttersagen, af erhvervssygdomsfortegnelsen under bekendtgørelsen gruppe F.1 om den
posttraumatiske belastningsreaktion.232 Det formodes, at skadelidte var omfattet af
sygdomsbetegnelsen, idet vedkommende havde været udsat for traumatiske begivenheder i
kortere perioder af exceptionelt truende karakter. Derudover havde skadelidte
tilbagevendende genoplevelser af traumerne i form af flashbacks. Ydermere reagerede
skadelidte “...voldsomt...”,233 når vedkommende mødte personer, som mindede om de tre
anklagede drenge. Sagens egentlige omdrejningspunkt er ligeledes i denne afgørelse i forhold
til påvirkningens tidsmæssige udstrækning. Hertil når Ankestyrelsen som anført frem til, at
hændelsen ikke strækker sig over de lovbestemte 5 dage, hvorfor der ikke var tale om en
erhvervssygdom. Dog kan det diskuteres, om hændelsesforløbet varede i længere tid end 5
dage, eftersom skadelidte blev psykisk påvirket flere gange efter den første hændelse.234 I så
fald kan det diskuteres om sagen skal sættes i forhold til Piratsagen, som på samme måde
varede i en længere tidsperiode. Dertil om der ligeledes i Køkkensagen allerede var indtruffet
en personskade indenfor de første 5 dage, som Ankestyrelsen vurderede var tilfældet i
Piratsagen.235 Ankestyrelsen lagde til grund i Køkkensagen, at skadelidte allerede ved den
første hændelse “...oplevede psykiske symptomer i form af øget vagtsomhed og
undgåelsessymptomer”.236 Hertil kan det diskuteres om skadelidte allerede på baggrund af
disse psykiske symptomer ville have udviklet lidelsen. Dog fremgår det af Arbejdsmarkedets
231 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
232 BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar
2005)
233 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
234 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
235 Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3), s. 2
236 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
Side 56 af 64
Erhvervssikrings afgørelse, at skadelidte “...fik det noget bedre...”237 efter den første episode
med drengene. Eftersom truslerne blussede op igen ved episoden med retssagen og truslerne,
kan det diskuteres, om dette har været medvirkende til at udvikle tilskadekomnes sygdom.
Skadelidte fik det “...tiltagende svært ved at møde ind på arbejde...”238 efter truslen om
knivstikkeriet. Efter retssagen var skadelidte “...ikke i stand til at møde ind på arbejde
igen”.239 Ud fra dette, kan det formodes, at tilskadekomnes psykiske lidelse blev forværret
over en længere tidsperiode end de 5 dage. Det er dermed umiddelbart afgørende hvornår
skadelidte i denne længere tidsperiode udviklede sin personskade. Såfremt vedkommende
først udviklede sin personskade efter hele hændelsesforløbet, kan skaden formodningsvist
anerkendes efter erhvervssygdomsbegrebet.
237 Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag
9), s. 3
238 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
239 Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom (Bilag 8), s. 2
Side 57 af 64
6. Konklusion
Formålet med specialet har været at belyse påvirkningens tidsmæssige udstrækning samt
analysere betydningen i vurderingen af om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom, jf.
arbejdsskadesikringsloven § 5-7.
Efter arbejdsskadesikringsloven findes to typer af skadebegreber, som skadelidte kan opnå
anerkendelse for. Disse skadebegreber er henholdsvis ulykkesbegrebet og
erhvervssygdomsbegrebet, som begge omfatter påvirkningens tidsmæssige udstrækning enten
efter loven eller praksis.
Påvirkningens tidsmæssige udstrækning
I forhold til begrebet ‘påvirkningens tidsmæssige udstrækning’ er dette ikke direkte defineret
af arbejdsskadesikringsloven og er generelt belyst i et begrænset omfang i praksis. Dog kan
det umiddelbart udledes af arbejdsskadesikringsloven, at skadelidte omfattes af enten
ulykkesbegrebet eller erhvervssygdomsbegrebet, afhængig af hvor lang påvirkningens
tidsmæssige udstrækning strækker sig over.
I arbejdsskadesikringsloven § 6, stk. 1 omhandlende ulykkesbegrebet, er der opremset tre
krav, som skal opfyldes, førend der kan ske anerkendelse efter begrebet. Et af disse krav
omhandler påvirkningens tidsmæssige udstrækning. I forhold til kravet om påvirkningens
tidsmæssige udstrækning angives, at hændelsen/påvirkningen, som har forårsaget den
pågældende personskade, skal være sket “...pludseligt eller inden for 5 dage”, jf. ASL § 6,
stk. 1.240 Kravet indeholder dermed en øvre grænse for, hvornår skadelidte kan opnå
anerkendelse efter ulykkesbegrebet.
Der fremgår ikke direkte et lignende krav af arbejdsskadesikringslovens § 7 omhandlende
erhvervssygdomsbegrebet, hvorfor der hverken findes en øvre- eller nedre grænse for
påvirkningens tidsmæssige udstrækning ved denne type af arbejdsskade efter loven.
Hovedregel
Påvirkningens tidsmæssige udstrækning for erhvervssygdomme afgrænses ofte, til som
hovedregel at vare i længere tid end 5 dage efter praksis på grund af det lovbestemte krav for
ulykkesbegrebet. Dette indebærer, at den øvre grænse på 5 dage for ulykker kan anses som
værende en praktisk afgrænsning fra erhvervssygdomme. Dette er imidlertid ikke altid
240 LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring), § 6
Side 58 af 64
tilfældet, da der findes afgørelser på arbejdsskadeområdet, hvor personskaden anerkendes
efter ulykkesbegrebet, selvom påvirkningens tidsmæssige periode strækker sig ud over de
lovbestemte 5 dage.
Desuden kan det udledes af de analyserede ankenævnsafgørelser, at påvirkningens
tidsmæssige udstrækning ofte er omdrejningspunktet i forhold til hvilket skadebegreb, der
skal ske anerkendelse efter, på grund af hovedreglen om den i praksis fastsatte afgrænsning.
Symptomernes indtræden
Det kunne ligeledes udledes af de analyserede ankenævnsafgørelser, at symptomernes
indtræden for den pågældende skade var afgørende for om arbejdsskaden kunne anerkendes
som en ulykke eller erhvervssygdom. Personskaden betragtes som værende inden for
tidsgrænsen for ulykker, i de tilfælde hvor symptomerne for den pågældende skade indtræder
inden for 5 dage. Således er det uden betydning, at påvirkningens tidsmæssige udstrækning
strækker sig over en markant længere periode, hvis symptomerne allerede fandt sted inden for
tidsperioden for ulykker.
Dobbelt anerkendelse
Ydermere kan det konkluderes ud fra behandlingen af skadebegreberne, at det er uden
betydning for skadelidte, hvilken af de to skadebegreber, som skadelidte omfattes af. Dette
formodningsvist på baggrund af, at tilskadekomne kan opnå samme erstatning og godtgørelse
efter arbejdsskadesikringslovens § 11 omhandlende ydelserne. Formentlig på grund af at
skadelidte kun skal erstattes for det lidte tab én gang for samme skade, kan skadelidte i
praksis kun omfattes af ét af de to skadebegreber, selvom der i nogle tilfælde juridisk set kan
ske anerkendelse efter både ulykkes- og erhvervssygdomsbegrebet. Dog kan skadelidte i
praksis godt blive omfattet af begge begreber (dobbelt anerkendelse), såfremt der er tale om
en initialskade og en efterfølgende mérskade, da dette ikke anses som værende ‘samme
skade’.
Side 59 af 64
7. Abstract
This thesis investigates how the duration of the exposure is defined in current Danish law
concerning work-related injuries and the importance of the duration of the exposure when
deciding whether the work-related injury is an accident or an occupational disease.
The requirements for having a work-related accident or an occupational disease is written in
The Workers Compensation Act section 6 and 7. The purpose of The Workers Compensation
Act is to make sure that workers don’t have to sue the employer for getting a work-related
injury. Furthermore, to make sure that the worker or the worker's family is compensated
economically for the consequences caused by the work-related injury.
If the worker gets a work-related injury, it is submitted to The Labour Market Insurance, by
either the employer, doctor or dentist. The employer is required by law to submit a work-
related accident to The Labour Market regarding The Workers Compensation Act section 32.
If the worker goes to the doctor or dentist with an injury resulting from work or working
conditions, the doctor or dentist is required by law to submit the occupational diseases to The
labour Market regarding The Workers Compensation Act section 34.
The requirements for getting a work-related injury recognized as an accident is among other
that the duration of the exposure must be sudden or at least no more than 5 days. The injury
also must have happened as a result of work or working conditions.
The requirements for getting a work-related injury recognized as an occupational disease is
that the disease or disorder must have happened as a result of work or working conditions.
Furthermore, there must be a correlation between the exposure and the disease which is well
documented in medical research.
This thesis presumes that the duration of the exposure is one of the most important
requirements for getting a work-related injury recognized as either an accident or an
occupational disease. This presumption is a result of several cases decided by The Labour
Market Insurance and The National Social Appeals Board where the duration of the exposure
is longer than 5 days, but still decided to be work-related accidents instead of occupational
diseases. In the case with the pirates, a worker was kidnapped by pirates and because of that
the captive got a mental disorder since the kidnapping was a traumatic experience where the
captive feared for its own life and its family. The worker was held captive for more than half
a year, but The Labour Market Insurance decided that the disorder was a word-related
Side 60 af 64
accident since the mental disorder was already present within 5 days. The verdict states that
even if the duration of the exposure is over 5 days, as long as the injury is present within 5
days, then the injury is usually recognized as being a work-related accident.
This thesis concludes that the requirements for getting an injury recognized as a work-related
injury is stated in The Workers Compensation Act section 5-7. Furthermore, the thesis
concludes that for work-related accidents the duration of the exposure is usually under 5
days, where the duration of the exposure for occupational diseases is usually over 5 days. The
duration of the exposures is usually the deciding factor when deciding whether the work-
related injury is an accident or an occupational disease.
Side 61 af 64
8. Litteraturliste
8.1 Love, bekendtgørelser
• LBK nr. 266 af 21/03/2014 (Lovbekendtgørelse om lov om erstatningsansvar)
• LBK nr. 216 af 27/02/2017 (Lovbekendtgørelse om lov om arbejdsskadesikring)
• LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring)
• BEK nr. 961 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme
anmeldt før 1. januar 2005)
• BEK nr. 960 af 28/06/2016 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme
anmeldt fra 1. januar 2005)
8.2 Lovforslag, vejledninger
• 2002/1 LSF 216 (Forslag til lov om arbejdsskadesikring)
• Vejledning om erhvervssygdomme - anmeldt fra 1. januar 2005, 11 udgave
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ulykker -
skader sket 1. januar 2004, 2018
8.3 Domme, ankenævnsafgørelser
• Højesteretsdom afsagt fredag d. 8. november 2013 - U.2014.452 H
• Principafgørelse 33-14
• Principafgørelse 27-09
• Principafgørelse 86-11
• Principafgørelse 74-17
• Principafgørelse 2-09
• Piratsagen - Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 3)
• Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en
erhvervssygdom (Bilag 4)
• Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke (Bilag 5)
• Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af
en ulykke (Bilag 6)
• Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af
en erhvervssygdom (Bilag 7)
Side 62 af 64
• Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver af afgørelse om anerkendelse af en
erhvervssygdom (Bilag 8)
• Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en
erhvervssygdom (Bilag 9)
8.4 Bøger
• Von Eyben, Bo og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 8. udg. Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 2015
• Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori. 1. udg. Jurist- og økonomforbundet,
2014
• Sommermark, Hanne: Arbejdsskadeforsikringen gennem 100 år: En juridisk, politisk
og sociologisk analyse. 1. udg. Institut for Kultursociologi, Københavns Universitet,
1989
• Rigsdagstidende Tillæg C 1932-33, trykt hos J. H Schultz A/S, udgivet i 1933 i
København, Tillæg C til Rigsdagstidende vedtagne lovforslag, Beslutninger m.m.
85de ordentlige samling 1932-33
• Rigsdagstidende Tillæg A 1998-99, trykt hos J. H Schultz A/S, udgivet i 1899 i
København, Tillæg A til Rigsdagstidende forelagte lovforslag m.m, 51de ordentlige
samling 1898-99
• Kielberg, Mikael: Arbejdsskadesikringsloven 6. kommenterede udgave. 6. udg.
Karnov Group, 2016
8.5 Hjemmesider
• Arbejdsmarkedet Erhvervssikrings hjemmeside
(https://www.aes.dk/da/Udgivelser/Redegorelser-til-Folketinget/Redegorelse-for-
arbejdet-i-2005.aspx)
Lokaliseret d. 15. marts 2018
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside
(https://www.aes.dk/da/Temaer/Fokus-pAa-erhvervssygdomme/Reformen-i-korte-
traek.aspx)
Lokaliseret d. 17. marts 2018
Side 63 af 64
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside
(https://www.aes.dk/ASK/ASK/Om%20Arbejdsmarkedets%20Erhvervssikring/Erhve
rvssygdomsudvalget/Erhvervssygdomsfortegnelsen)
Lokaliseret d. 22. marts 2018
• Ankestyrelsens hjemmeside
(https://ast.dk/arbejdsskader/anerkendelse/arbejdsulykker)
Lokaliseret d. 27. marts 2018
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside
(https://www.aes.dk/da/Temaer/Psykiske-arbejdsskader/De-psykiske-arbejdsskaders-
historie.aspx)
Lokaliseret d. 30. marts 2018
8.6 Andet
• Artikel fra “Nyt fra Ankestyrelsen” - Psykisk skade - arbejdsulykke eller
erhvervssygdom?
• Karnovs noter til LOV nr. 422 af 10/06/2003 (Lov om arbejdsskadesikring)
• Mailkorrespondance med ankechefen (Bilag 1)
• Notat om Erhvervssygdomsudvalgets praksis på det psykiske arbejdsskadeområde for
perioden fra 2005 til 2011
9. Bilag
9.1 Bilag 1
Artikel fra “Nyt fra Ankestyrelsen” - Psykisk skade - arbejdsulykke eller erhvervssygdom?
9.2 Bilag 2
Mailkorrespondance med ankechefen
Side 64 af 64
9.3 Bilag 3
Piratsagen
9.4 Bilag 4
Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af en erhvervssygdom
9.5 Bilag 5
Kuttersagen - Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en ulykke
9.6 Bilag 6
Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke
9.7 Bilag 7
Knæskadesagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en
erhvervssygdom
9.8 Bilag 8
Køkkensagen - Ankestyrelsen ophæver afgørelse om anerkendelse af en erhvervssygdom
9.9 Bilag 9
Køkkensagen - Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en
erhvervssygdom
9.10 Bilag 10
Screenshot af antal anslag