Jord og jordforurening - naturstyrelsen.dk og... · der samlet set påfyldes 69.000 m3 jord. I det omfang det er anlægsteknisk og logistisk muligt vil så meget af den opgravede

Jord og jordforurening Fagnotat

Køge Nord - Næstved

Godkendt dato Godkendt af

26.02.2014 Mette Daugaard Petersen

Senest revideret dato Senest revideret af

17.02.2014 Bolette Nygaard

Jord og jordforurening

Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk

ISBN: 978-87-7126-210-0

Jord og jordforurening

Indhold Side

1 Indledning 5

2 Ikke-teknisk resumé 6

3 Lovgrundlag 10 3.1 Lovgrundlag 10

4 Baggrund, omfang og metode 11 4.1 Baggrund 11 4.2 Metode 13

5 Eksisterende forhold 15 5.1 Områdeklassificerede arealer 15 5.2 V1- og V2-kortlagte arealer 16 5.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv 20 5.3.1 Køge station 21 5.3.2 Haslev Station 22 5.3.3 Næstved Station 23 5.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade 24 5.5 Generelt forureningsniveau langs jernbaner 25 5.6 Generelt forureningsniveau langs veje 27

6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger 29

6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 29 6.1.1 Forurening på strækningen 29 6.1.2 Jordmængder 31 6.1.3 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling 34 6.1.4 Risiko for forurening under arbejdet 37 6.1.5 Ukendt forurening 38 6.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 38 6.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 39

7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger 40

7.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen 40 7.1.1 Elektrificering 40 7.1.2 Hastighedsopgradering 41 7.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 41 7.2.1 Elektrificering 41 7.2.2 Hastighedsopgradering 41 7.3 Konsekvensvurderinger for driftsfasen 42 7.3.1 Elektrificering 42

7.3.2 Hastighedsopgradering 42

8 Kumulative effekter 43

9 0-alternativet 44

10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 45

11 Referencer 46

12 Bilag 47

Jord og jordforurening 5

Indledning

1 Indledning

I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni 2013. Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar 2014. I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i 2021. Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord – Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet . Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. Jord og jordforurening når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i 2018. Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter.


Ikke-teknisk resumé

2 Ikke-teknisk resumé

Dette fagnotat omhandler håndtering af jord, herunder jordmængder og jordforureningsmæssige aspekter i forbindelse med Banedanmarks projekt Elektrificering Køge Nord-Næstved. Notatet indeholder endvidere en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfase samt behov for afværgeforanstaltninger. I fagnotatet gennemgås først de miljømæssige aspekter ved elektrificeringen herunder en alternativ løsning for en række broer i Køge Kommune og en alternativ løsning for en række broer i Faxe Kommune. Afslutningsvis gennemgås de miljømæssige aspekter ved en hastighedsopgradering af banestrækningen. Jordforurening Elektrificering På strækningen fra Køge Nord til Næstved har der været jernbaneforbindelse siden anlæggelsen af Sjællandske Sydbane, som blev indviet i 1870. Der har gennem tiden foregået en lang række aktiviteter på banearealerne, som kan medføre eller har medført forurening af jord og grundvand. Derudover har der forgået/foregår der aktiviteter på arealerne op til banen, som også kan eller har medført jord- og grundvandsforurening. Opstilling af køreledningsmaster på strækningen mellem Købe Nord og Næstved medfører, at der skal ske anlægsarbejder på de banearealer, der er omfattet af områdeklassificeringerne i Køge, Haslev og Næstved. Derudover vil broudskiftningerne ved Hastrupvej (km 56,206), Svansbjergvej (km 58,46), Søllerupvej (km 59,52) og Teestrupvej (km 75,85) berøre mindre arealer der er områdeklassificerede. Vejarealer er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, idet de som udgangspunkt anses for lettere forurene. Anlægsarbejderne ved samtlige vejbroer på strækningen vil berøre arealer, der er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser. Der vil i projektet ske anlægsarbejder på tre arealer, som er forureningskortlagt i henhold til jordforureningsloven. Det drejer sig om ét mindre V2-kortlagt areal placeret i sporene på Køge Station, som vil blive berørt i forbindelse med etablering af køreledningsanlæg på stationen. På Køge Station vil der desuden ske anlægsarbejder, som berører kilder til forurening registreret hos Banedanmark. Der til kommer anlægsarbejder på ét V2-kortlagt areal ved Vordingborgvej/Lidemarksvej, hvor der er konstateret både jord og grundvandsforurening. Man skal derfor være særdeles opmærksom ved gravearbejder også uden for det V2-kortlagte areal, da forureningen kan have spredt sig med grundvandet til de omkringliggende arealer og da eventuelt indtrængende grundvand i gravegruber kan være forurenet. Der forventes



ikke at skulle foretages egentlig grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejderne ved Vordingborgvej/Lidemarksvej. Endeligt vil der i forbindelse med etablering af køreledningsanlægget ske anlægsarbejder på dét V1-kortlagte areal, som omfatter på Haslev Station. To steder på strækningen etableres der arbejdspladsarealer på arealer, der er forureningskortlagt efter jordforureningsloven. Det ene areal ligger på den nordøstlige del af Køge Station og arbejdspladsareal/opstillingspladsen planlægges placeret således, at den sydlige del af arbejdspladsarealet/opstillingspladsen vil være placeret på V2-kortlagt areal. Det andet forureningskortlagte areal, hvorpå der etableres arbejdspladsareal/opstillingsplads, er det V2-kortlagte areal ved Vordingborgvej/Lidemarksvej. På Næstved Station etableres arbejdspladsareal/opstillingsplads på den nordøstlige del af stationen. Denne er placeret således, at den ikke berører forureningskortlagte arealer og heller ikke direkte berører kilder til forurening, som er registreret hos Banedanmark. Alle øvrige arbejdspladsarealer/opstillingspladser er placeret, så de ikke berører forureningskortlagt arealer eller arealer, hvor Banedanmark har registret forurening eller kilder hertil. Hastighedsopgradering I forbindelse med hastighedsopgraderingen vil der skulle håndteres en smule mere jord inden for områdeklassificeret areal end ved elektrificeringen Jordmængder Elektrificering Der skal i projektet afgraves ca. 46.500 m3 jord i forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Køge Nord og Næstved og de deraf følgende anlægsarbejder omkring broer og sporsænkninger. Derudover skal der samlet set påfyldes 69.000 m3 jord. I det omfang det er anlægsteknisk og logistisk muligt vil så meget af den opgravede jord som muligt blive genindbygget i projektet. Kan dette ikke lade sig gøre vil den yderste konsekvens være, at der skal bortskaffes ca. 46.500 m3 jord samtidig med at der skal anskaffes 69.000 m3. Gennemføres begge alternativerne skal der samlet set afgraves yderligere ca. 28.800 m3 og påfyldes yderligere 35.900 m3 jord sammenlignet med elektrificeringens grundløsning.



Hastighedsopgradering I forbindelse med hastighedsopgraderingen skal der opgraves ca. 2.800 m3

mere jord i forbindelse med sporsænkningerne end i elektrificeringen, mens indbygningsmængderne stiger med ca. 1.900 m3. Jordhåndtering Elektrificering Der vil i samarbejde med Køge, Faxe og Næstved Kommune blive udarbejdet en jordhåndteringsplan for projektet. Jordhåndteringsplanen vil beskrive de overordnede linjer i jordhåndteringen samt fastsætte krav til dokumentation af forureningsgrad for jord fra områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte arealer og vejarealer. I tillæg til Jordhåndteringsplanen vil der om nødvendigt blive indhentet tilladelser til gravearbejde på forureningskortlagte arealer efter jordforureningslovens § 8 og til mellemdeponering, deponering eller genindbygning af lettere forurenet jord efter miljøbeskyttelseslovens § 19 el. kap 5. Jordhåndteringsplanen vil kunne indgå som et vigtigt led i at opnå disse tilladelser. Hastighedsopgradering Principper for jordhåndtering og myndighedsbehandling vil være som for elektrificering. Risici for jord og grundvandsforurening Elektrificering I projektets anlægsfase er der risiko for, at der kan forekomme spild bl.a. i forbindelse med håndtering og oplagring af olieprodukter. Risikoen for spild og konsekvenserne heraf kan mindskes ved at stille krav til entreprenørens håndtering og oplagring af brændstof og kemikalier. Entreprenøren skal endvidere udarbejde en beredskabsplan for projektet, således at det står helt klart for alle hvem der skal gøre hvad, og hvem der skal kontaktes i forbindelse med et evt. spild eller anden form for ulykke. En sådan beredskabsplan skal også indeholde en plan for en evt. forurening i grundvandsmæssigt sårbare områder og i nærheden af søer, vandløb og eventuelle vådområder. Forurening, som følge af den fremtidige jernbanedrift på den elektrificerede bane mellem Køge Nord og Næstved, forventes at være begrænset og den fremtidige miljøbelastningen vurderes at være på et mindre niveau end i dag. Dels vil der i fremtiden køres med nyere og mere moderne el-drevet materiel. Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er optimeret, så det ikke vurderes at udgøre en risiko for jord eller grundvand. I det omfang der fortsat sker oplagring af dieselbrændstof og tankning af lokomotiver på stationerne efter elektrificeringen, vil dette indebære en risiko for fortsat olieforurening på stationsarealet. Risikoen er dog ikke afhængig af



gennemførelsen af elektrificeringen af strækningen mellem Køge Nord og Næstved. Hastighedsopgradering Risikoen for jord og grundvandsforurening i anlægs og driftsfase, vil være som for elektrificering.


Lovgrundlag

3 Lovgrundlag

3.1 Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven /9/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Jordforureningsloven /10/ skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Jordforureningsloven regulerer de overordnede forhold omkring opgravning og håndtering af forurenet jord, udmøntet i en række bekendtgørelser, hvoraf den vigtigste er jordflytningsbekendtgørelsen /7/. Jordflytningsbekendtgørelsen /7/ fastsætter regler for anmeldelse og dokumentation ved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom. Dette omfatter jord fra områder med kortlagt forurening, områdeklassificerede arealer samt jord fra offentlige vejarealer. Bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord /8/ fastsætter, hvad der i jordforureningsloven forstås ved lettere forurenet jord.


Baggrund, omfang og metode

4 Baggrund, omfang og metode

4.1 Baggrundsinformation om projektet

Elektrificering I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Egøjevej Hastrupvej Svansbjergvej Søllerupvej Sæddervej

Faxe Kommune Tollerødvej Ty Hastrupvej Terslev Skolevej Teestrupvej Skuderløsevej

Næstved Kommune Ravnstrupvej Bomosevej

Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne:

Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro)

og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres

en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej – øst for banen. I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne:

Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t.



Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget.

4.2 Baggrund

Jordforureningsloven /10/ fastsætter reglerne for forurenings kortlægning og tilladelse til ændret arealanvendelse. At et areal er forureningskortlagt efter jordforureningsloven betyder, at man har kendskab til, at der på arealet har foregået aktiviteter, som kan have medført forurening (kortlægning på vidensniveau 1 eller V1-kortlægning) eller at man har udført undersøgelser og påvist forurening på arealet (kortlagte på vidensniveau 2 eller V2-kortlægning). At et areal er forureningskortlagt medfører, at såfremt jorden skal opgraves og flyttes væk fra det område, hvori det er opgravet, skal dette ske efter bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsen. Efter jordforureningsloven klassificeres alle arealer inden for byzone administrativt som lettere forurenet, - den såkaldte områdeklassificering. At et areal er områdeklassificeret betyder, at jorden inden for det pågældende område skal håndteres efter bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsen /7/. Indholdet af forurenende stoffer i områdeklassificerede arealer overstiger normalt ikke niveauet for lettere forurenet jord, jvf. Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord /8/. Hvis kommunen har viden om, at et større areal inden for byzone ikke er lettere forurenet eller at et større areal i landzonen er lettere forurenet, kan kommunen henholdsvis undtage eller inddrage arealer i områdeklassificeringen. At jorden er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser indebærer bl.a., at jordflytninger skal anmeldes til kommunen og, at jordens forureningsgrad skal bestemmes forud for slut placering (Beskrives nærmere i afsnit 6.1.3).



I nærværende notat benyttes følgende definitioner for ovenstående: Forureningskortlægning Et areal, der i hht.

jordforureningsloven, er muligt forurenet eller påvist forurenet. Forureningskortlægning er således en fælles betegnelse for V1- og V2-kortlægninger.

V1-kortlægning (Vidensniveau 1) Et areal, hvor der er mistanke om, at der kan være forurenet, som følge af tidligere aktiviteter.

V2-kortlægning (Vidensniveau 2) Et areal, hvorpå der er påvist forurening.

Områdeklassificeret Et areal, som af myndighederne er udpeget til pr definition at være lettere forurenet uden forudgående undersøgelser.

4.3 Metode

Der er udlagt et undersøgelsesområde, der omfatter arealet inden for 20 m på hver side af den eksisterende bane på hele strækningen fra km 50,0 til km 92,2. Derudover er der omkring de broer, der påtænkes ændret eller nedlagt samt hvor sporerne skal sænkes, udlagt et undersøgelsesområde med en radius på 200 m. Omkring Orkestervejs underføring under banen er der også udlagt et undersøgelsesområde på 200 m. På baggrund af oplysninger om hvor og hvor meget jord, der skal afgraves, er der fortaget en overordnet vurdering af den berørte jords forventede forureningsgrad, herunder udpeget eventuelle særligt forurenede områder, som der skal være fokus på i forbindelse med den videre projektering, myndighedsbehandlingen og selve anlægsarbejdet. For anlægsfasen, er de mulige miljømæssige påvirkninger af jord og grundvand, der generelt kan opstå i forbindelse med håndtering af forurenet jord og øvrige aktiviteter, vurderet, ligesom evt. tiltag der kan afværge eller reducere påvirkningerne er foreslået. Mulighederne for håndtering af jord i projektet, herunder det forventede behov for myndighedsbehandling i den forbindelse, gennemgås med henblik på at finde den bedste løsning for projekt og det omgivende miljø. Afslutningsvist er projektets miljøpåvirkning i driftsfasen gennemgået. Fra Danmarks Miljøportal /1/, og Region Sjælland /2/ er der er i august 2013 indhentet oplysninger om forurenede eller potentielt forurenede arealer (V1-



og V2-kortlagte arealer) og områdeklassificerede arealer inden for det definerede undersøgelsesområde. På baggrund af afstanden til anlægsområderne og forureningens karakter, er der for en række af de kortlagte arealer, indhentet supplerende oplysninger hos Region Sjælland. De supplerende oplysninger omfatter typisk resultatet af forureningsundersøgelser udført på arealerne, vurdering af forureningstyper, udbredelse samt myndighedernes vurdering af arealerne. Gennem årene har Banedanmark og DSB udført et stort arbejde med at registrere kendte og mulige forureninger inden for banens arealer. Disse registreringer er arkiveret i Banedanmarks forureningsarkiv. Der er i forbindelse med denne undersøgelse indhentet oplysninger fra Banedanmarks forureningsarkiv i september 2013. Vurderinger af jordens generelle forureningsgrad inden for banearealer, er baseret på erfaringstal fra tidligere anlægsarbejder som f.eks. renovering af Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg samt udvalgte delstrækninger på Fyn. I sommeren 2013 har der været gennemført et sporrenoveringsprojekt på banestrækningen mellem Køge og Næstved, og i den forbindelse er der foretaget udskiftning af sporkassen på udvalgte dele af strækningen. Det har i nærværende projekt ikke været muligt at få adgang til analyseresultater fra sporrenoveringsprojektet. Ingen af førnævnte sporkasseudskiftninger foretages på de delstrækninger, hvor sporene planlægges sænket i forbindelse med elektrificeringen og har således ingen betydning for den forventede forureningssituation. Viden om jordens generelle forureningsgrad omkring forskellige typer af veje, er baseret på erfaringer fra tidligere vejprojekter. Som et supplement til de eksisterende skriftlige kilder er Geodatastyrelsens historiske topografiske kort (høje og lave målebordsblade) og flyfotos, der er tilgængelige på Danmarks Miljøportal gennemgået for at afdække gamle fyld- og lossepladser og blødbundsområder samt støj/jordvolde, som kan indeholde forurenet jord /1/. Høje og lave målebordblade er henholdsvis opmålt i perioderne 1842-1899 og 1928-1945, mens de tilgængelige flyfotos på Danmarks Miljøportal er fra årgangene: 1945, 1954, 1995, 1999, samt fra lige år i perioden 2002–2012. Følgende kortmateriale, kilder og dataudtræk er anvendt til figurer og kortbilag:

DTK/Kort25, grå udgave. Geodatastyrelsen. 2013. V1, V2 og områdeklassificerede arealer. Udtræk fra Danmarks

Miljøportal 2013. Strækningsplaner, Banedanmark 2013 Historisk kortlægning Køge Station 2002, Banedanmark /3/ Historisk kortlægning Næstved Station 2003, Banedanmark /4/


Eksisterende forhold

5 Eksisterende forhold

5.1 Områdeklassificerede arealer

Lettere forurenet jord i forbindelse med områdeklassificerede arealer omfatter typisk jord, der er belastet med tungmetaller (f.eks. cadmium og bly) og tjærestoffer (PAH’er), og hvor forureningen ikke kan henføres til en bestemt kilde. Forureningen har en mere diffus karakter, der må tilskrives bidrag fra trafik, afbrænding af fossile brændsler (kul og olie), atmosfærisk nedfald fra industri samt historiske opfyldninger med jord og f.eks. byggeaffald. På oversigtskortet i bilag 1 er afgrænsningen af områdeklassificeringerne på projektstrækningen vist. På følgende delstrækninger ligger den eksisterende bane indenfor områdeklassificeret areal.

Køge, fra banens krydsning med Stensbjergvej (km 50,80) nord for Ølby Station til banens krydsning med Søndre Viaduktvej (km 54,67).

Haslev, fra ca. km 73,60 til ca. 50 m syd for banens krydsning med Tingvej (km 74,65).

Næstved, fra banens krydsning mig Østre Ringvej (km 90,62) til projektgrænsen på Næstved Station (km 91,7/km 92,2).

Derudover grænser den eksisterende bane op til områdeklassificerede arealer på følgende steder.

Hastrup, fra banens krydsning med Hastrupvej (km 56,21) til Højdevej (km 56,28).

Svansbjerg, fra lige syd for banens krydsning med Vordingborgvej/Lindmarksvej (km 57,50) til lige nord for banens krydsning med Svansbjergvej (km 58,50 ).

Herfølge, fra km 58,85 til lige nord for banens krydsning med Søllerupvej (km 59,50).

Algestrup/Tureby, fra km 64,60 til lige syd for Tureby Station (km 65,70), hvor kommunegrænsen mellem Køge Kommune og Faxe Kommune går.

Haslev, fra ca. 50 m syd for banens krydsning med Tingvej (km 74,65) til ca. 150 m syd for banens krydsning med Tingvej (km 75,75) samt fra banens krydsning med Vestre Ringvej (km 75,74) til banens krydsning med Teestrupvej (km 75,85).

Holme Olstrup, fra km 84,25 til banens krydsning med Jydebæk i km 86,00.

Næstved, fra ca. 250 m vest for banens krydsning med Øverupvej (km 88,50) til banens krydsning med østre Ringvej (km 90,62).

De områdeklassificerede arealer i Køge, Hastrup, Svansbjerg, Herfølge og Algestrup/Tureby ligger alle i Køge Kommune, mens det områdeklassificerede



areal i Haslev er en del af Faxe Kommune. De områdeklassificerede arealer i Holme Olstrup og Næstved ligger begge i Næstved Kommune.

5.2 V1- og V2-kortlagte arealer

Inden for undersøgelsesområdet er der kortlagt 8 arealer på vidensniveau 1 (V1-kortlægning), 11 arealer på vidensniveau 2 (V2-kortlægning) og 6 arealer er både kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, i alt 25 kortlagte grunde. I nedenstående Tabel 1 ses fordelingen af de kortlagte arealer pr kommune.

Tabel 1 Fordeling af forureningskortlagte arealer pr kommune

Kommune V1-kortlægninger V2-kortlægning V1-V2 kortlægninger Total antal

kortlægninger

Køge Kommune 4 7 3 14

Faxe Kommune 2 2 2 6

Næstved Kommune 2 2 1 5

Der er udarbejdet oversigtskort med samtlige arealer inden for undersøgelsesområdet, der er forureningskortlagt efter jordforureningsloven. Oversigtskortene er vedlagt som bilag 1. Bilag 2 er en tabeloversigt over de enkelte kortlagte grunde inden for undersøgelsesområdet med en kort beskrivelse, som omfatter beliggenhed, kortlægningsniveau, matrikel nr., oplysninger om grundlaget for kortlægningen samt en vurdering af relevansen i forhold til anlægsprojektet På baggrund af karakteren af den enkelte kortlagte grund og afstanden til anlægsområdet, er der indhentet supplerende oplysninger fra Region Sjælland om 15 af de kortlagte grunde. Med de supplerende oplysninger fra Region Sjælland som grundlag, er der foretaget en yderligere udvælgelse af de i alt fem kortlagte grunde, som vurderes at kunne have betydning for eller blive direkte berørt i forbindelse med projektet. I nedenstående afsnit foretages en kort gennemgang af de ovennævnte fem kortlagte grunde. Lokalitet 259-00304 (V2-kortlagt), km 53,70, Køge Station, Køge Kommune Lokalitet 259-00304 er V2-kortlagt og beliggende ved spor 4 på Køge Station, som det fremgår af Figur 1. Lokaliteten omfatter et spild fra 2006, hvor et tog lækkede omkring 220 liter motorolie i spor 4. Der er efter spildet udarbejdet en redegørelse, hvori det vurderes, at forureningen er relativ immobil og ikke umiddelbart udgør en risiko for områdets grundvandsinteresser og nærmeste recipienter (bl.a. Køge Havn). Det udelukkes dog ikke, at det øvre grundvand, der er beliggende 1-2 m under terræn kan være påvirket af oliespildet. Derudover vurderes det, at forureningen heller ikke udgør en risiko i forhold til den nuværende arealanvendelse (sporareal). Forureningen er ikke nærmere undersøgt og den er ikke forsøgt oprenset, og det må således påregnes at jorden i området er forurenet /11/.



Figur 1 Kortudsnit der viser forureningskortlægninger omkring Køge Station.

Lokalitet 259-00115 (V2-kortlagt), km 53,2 Colstrup imprægneringsanstalt, Køge Kommune Lokalitet 259-00115 ligger, som det fremgår af Figur 1, øst for Køge Station og er V2-kortlagt. Lokaliteten omfatter den tidligere Colstrup imprægneringsanstalt samt en række andre virksomheder, som også kan have været medvirkende til, at arealet i dag er forurenet. Træimprægneringens virksomheden var i drift fra 1896 til 1988 og har medført, at der i dag er forurenet med PAH’er og tungmetaller på arealet. Lokalitet 259-00159 (V2-kortlagt), km 57,40, Vordingborgvej/Lidemarksvej, Køge Kommune Lokalitet 259-00159 ligger, som det fremgår af Figur 2, nordøst for banens krydsning med Vordingborgvej og Lidemarksvej og er V2-kortlagt. Arealet har fra 1950érne til 1970érne fungeret som oplagsplads for kommunens vejafdeling og depot for vejsalt. Vejsaltet henlå på et ubefæstet areal. Ved en undersøgelse af jord og grundvand udført af Roskilde Amt i 1998 blev det konstateret, at jorden er forurenet med olie og PAHér, mens det sekundære grundvand, der er beliggende 1,1 m under terræn, er forurenet med cyanid og tung olie. Forureningerne forventes ikke at udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, hvis den ligger urørt, men ved anlægsarbejder kan



håndtering af de forurenede jordlag og indstrømmende grundvand være forbundet med en sundhedsmæssig risiko /12/.

Figur 2 Kortudsnit der viser forureningskortlægninger omkring banens krydsning med

Vordingborgvej/Lidemarksvej.

Lokalitet 320-00008 (V1-kortlagt), km 74,20-74,55, Haslev Station, Faxe Kommune Lokalitet 320-00008 omfatter primært sporarealerne på Haslev station (se Figur 3 ), der er V1-kortlagt som følge af jernbanen og erhvervsmæssige oplag af benzin og olie inklusiv tankningsanlæg. Det kortlagte areal, har tidligere haft en større udbredelse, inden der i 2009 blev lavet en forureningsundersøgelse ved tankningsanlægget. Denne undersøgelse viste lettere forurening med PAHèr (benz(a)pyren) i området ved tankningsanlægget. Da den fundne forurening ikke udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse, og da den heller ikke er en trussel for grundvandsinteresserne i området, blev det undersøgte areal udtaget af V1-kortlægningen. Det V1-kortlagte område omfatter således ikke længere området med tankningsanlægget /13/.



Figur 3 Kortudsnit der viser forureningskortlægninger omkring Haslev Station

Lokalitet 357-00094 (V1- og V2-kortlagt), km 92,3-93,1, Næstved Station, Næstved Kommune Lokalitet 357-00094 omfatter fem kortlagte områder på Næstved station, som alle er vist på Figur 4. For at kunne skelne imellem lokaliteterne benævnes de A, B C, D og E.. Der er to V2-kortlagte områder og et V1-kortlagt område på den nordligste del af stationen. Det V2-kortlagte areal A, omfatter et areal med flere nuværende og forhenværende tankningsanlæg, opbevaring af kemikalier m.m. Arealet ligger øst for sporene ved Ny Jernbanevej. Det V2-kortlagte areal B og det V1-kortlagte areal C ligger vest for sporene og afgrænses af Farimagsvej. Både det V1- og V2-kortlagte område vest for sporene (B og C) fungerer i dag som et serviceanlæg for busser, og der er konstateret en del oliespild på belægningerne. Det V1-kortlagte område har tidligere været V2-kortlagt, men er udtaget af kortlægningen i 2010, da der i en forureningsundersøgelse ved et tidligere benzinanlæg på arealet ikke blev konstateret forurening /14/. Centralt på stationen, vest for sporene, ligger endnu et V2-kortlagt område, kaldet D, som omfatter busholdeplads med tankningsanlæg og nedlagt vaskeplads /14/,/4/.



I området fra stationens hovedbygning og ned mod vejen ”Rampen”, er endnu et areal, som er kortlagt på V2-niveau (areal E). På arealet er der forurenet med olie, som følge af en række spild og lækage fra tankningsanlæg. Disse forureninger er nærmere beskrevet i afsnit 5.3, som omhandler forureninger registreret i Banedanmarks forureningsarkiv. Der udover er der på arealet i 1992 sket et spild med acetonitril, som også har afstedkommet forurening. Dette er ligeledes nærmere beskrevet i afsnit 5.3 /14/.

Figur 4 Kortudsnit der viser forureningskortlægninger omkring Næstved Station

5.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv

På banestrækningen Køge Nord–Næstved findes der i Banedanmarks arkiv kun materiale om stationerne i Køge, Haslev og Næstved. Banedanmark har for Køge og Næstved Station udarbejdet en historisk redegørelse, hvori kendte forureninger og mulige kilder til forurening er identificeret. I bilag 3 og 4 er vedlagt oversigtskort baseret på oplysningerne fra de historiske redegørelser, hvorpå forureningskilder registreret af Banedanmark inden for



undersøgelsesområdet på Køge og Næstved Station er angivet. Materialet vedrørende Haslev Station omfatter ikke kortmateriale. Nedenstående er de lokaliteter som er registreret af Banedanmark inden for undersøgelsesområdet nærmere beskrevet.

5.3.1 Køge station

Køge har haft jernbaneforbindelse siden 1870, og der har igennem tiden foregået en række aktiviteter på banearealerne, som kan medføre eller har medført forurening af jord og grundvand. Banedanmark har i 2002 gennemført en historisk kortlægning af mulige og kendte forureningskilder på Køge station /3/. Nedenfor gennemgås lokaliteter, der er placeret indenfor eller tæt på anlægsområdet og som må forventes at kunne blive berørt i forbindelse med anlægsarbejderne. I bilag 3 ses oversigtskort med angivelse af forureningskilderne. Der er ikke registreret nogle nye forureningskilder på Køge station efter 2002 i Banedanmarks forureningsarkiv, så den V2 kortlagte forurening i spor 4 (afsnit 5.2) fremgår f.eks. ikke af Banedanmarks arkivmateriale.

Spild og forureningskilder i opstillingsspor lige vest for spor 7, lokalitet 1.17108.27, 1.17108.07, 1.17108.14 og 1.17108.15, km 52,85-52,90

De fire lokaliteter er placeret i den nordvestlige ende af stationsområdet. Lokalitet 1.17108.27 omfatter en række mindre spild i opstillingsspor for S-tog. Spildene stammer fra henstillede tog, og da sporerne stadig anvendes som opstillingsspor, er der fortsat risiko for at der sker spild. Der er ikke udført undersøgelser på arealet og der er derfor ikke dokumentation for forureningen. Lokalitet 1.17108.07, 1.17108.14 og 1.17108.15 ligger i de sydligste opstillingsspor. Der er tale om tre mulige kilder til forurening i form af en tidligere kulgård, en tidligere remise og en tidligere drejeskive.

Lokaliteter centralt på stationens sporareal, lokalitet 1.17108.23, 1.17108.24, 1.17108.03, 1.17108.26 og 1.17108.28, km 53,15-53,22

Der er fem lokaliteter beliggende centralt på stationens sporarealer i km 53,15-53,25. Ved fire ud af fem af lokaliteterne er kilden til den mulige forurening fjernet. Det drejer sig om lokalitet 1.17108.23, som er en remise; 1.17108.24, en drejeskive; 1.17108.03, en kulgård samt lokalitet 1.17108.28, der er et vognvaskeanlæg. Den eneste lokalitet, hvor kilden stadig er eksisterende er lokalitet 1.17108.26, der er en 10.000 liters olietank. Der foreligger ikke undersøgelser, der kan be- eller afkræfte om arealerne er forurenede.



Lokalitet nordøst for stationsbygningen, lokalitet 1.17108.38, km 53,5

Lokalitet 1.17108.38 er placeret i sporarealet nordøst for stationsbygningen og er en mulig kilde til forurening i form af en vognvægt. Der foreligger ikke undersøgelser, der kan be- eller afkræfte om arealerne er forurenede.

Lokaliteter på den nordøstligste del af stationen, lokalitet 1.17108.01, 1.17108.32, 1.17108.25 1.17108.08 1.17108.12 1.17108.45 1.17108.17, km 52,9 - 53,2

Lokalitet 1.17108.01 er den tidligere Colstrup imprægneringsanstalt, som i Banedanmarks kortlægning af mulige kilder er angivet til at kunne have medført forurening på den østlige del af Køge Station. Der er i forbindelse med Colstrup imprægneringsanstalt konstateret omfattende forurening med tjærestoffer og tungmetaller (se afsnit 5.2). Lokalitet 1.17108.32 er et tidligere andelsslagteri, som har haft adskillige olietanke placeret i området. Disse er ikke undersøgt og der er således ikke kendskab til forurening. Lokalitet 1.17108.25 (km 53,2) er en rampe der har tilhørt Shell og som ikke længere findes. Der er ikke foretaget forureningsundersøgelser på arealet. Lokaliteterne 1.17108.08, 1.17108.12 og 1.17108.45 er alle tanke. Omkring lokalitet 1.17108.08 er der kendskab til spild, men der er ikke foretaget egentlige forureningsundersøgelser. De to øvrige lokaliteter er heller ikke undersøgt, hvorfor forureningssituationen er ukendt. Lokalitet 1.17108.45 er en remise som stadig er i drift. Heller ikke her er der foretaget forureningsundersøgelser og forureningssituationen er derfor ukendt.

Lokaliteter lige syd og øst for stationsbygningen lokalitet 1.17108.53 og 1.17108.06, km 53,7

Lokalitet 1.17108.53 er placeret lige syd for stationsbygningen og perron 5, og omfatter et oliespild i spor 5 til Østbanen. Forureningen er ikke blevet fjernet. Lokalitet 1.17108.16 er en mulig forureningskilde i form af et tankningsanlæg med tilhørende 10.000 liters tank, der er fjernet i 1984. Der er foretaget miljøundersøgelse ved det tidligere tankningssted og ikke fundet forurening. Det kan dog ikke udelukkes at tankningsanlægget alligevel kan have afstedkommet forurening.

5.3.2 Haslev Station

I materialet fra Region Sjælland findes et DSB-notat med registrering af mulige kilder til forurening på stationsområdet i Haslev /13/. Her er en nedgravet tank i forbindelse med stationsbygningen angivet som eneste kilde



til forurening. Tanken er opgravet i 1985, hvor man kunne konstatere at tanken ikke havde afstedkommet forurening.

5.3.3 Næstved Station

I 1892 blev jernbanen mellem Slagelse og Næstved åbnet, og på Næstved station har der igennem tiden foregået en række aktiviteter på banearealerne, som kan medføre eller har medført forurening af jord og grundvand. Banedanmark har i 2003 gennemført en historisk kortlægning af mulige og kendte forureningskilder på Næstved station /4/. Der er flere kortlagte arealer på Næstved Station jf. afsnit 5.2. Det drejer sig om et område, der er V1-kortlagt og flere områder, der er V2-kortlagt. Alle kortlægningerne har kortlægningsnummer 357-00094. Disse kortlagte lokaliteter er også beskrevet i Banedanmarks historiske kortlægning, men er ikke alle medtaget i dette notat, da der på nuværende tidspunkt ikke planlægges aktiviteter på arealerne. I bilag 4 er vedlagt et oversigtskort med angivelse af de forureningskilder på Næstved Station, som vurderes mest relevant for projektet.

Lokaliteter på den nordøstlige del af stationsområdet, lokalitet 1.17308.30, 1.17308.31, 1.17308.37, 1.17308.38, 1.17308.39 og 1.17308.40, km 90,35-90,60

Lokalitet 1.17308.30 og 1.17308.40 er tidligere affaldspladser, lokalitet 1.17308.31 og 1.17308.38 er et nuværende og et tidligere vaskeanlæg med olieudskiller, lokalitet 1.17308.39 er en tidligere remise og lokalitet 1.17308.37 er et tidligere kuloplag. Alle seks lokaliteter er placeret på den nordøstlige del af Næstved Station. Ingen af de seks mulige kilder til forurening er undersøgt og der er således ikke nærmere kendskab til forureningssituationen. De seks lokaliteter er ikke kortlagt i henhold til jordforureningsloven.

Lokaliteter på den nordlige del af stationsområdet, lokalitet 1.17308.28 og 1.17308.32, km 90,31-90,36

Lokaliteterne 1.17308.28 (km 90,31-90,36) og 1.17308.32 (km 90,33) er hhv. en remise og et rum med opbevaring af olie og andre smørerekvisitter. Begge forureningskilder var lokaliseret i den nordlige del af stationsområdet og er i dag fjernet. Der foreligger ikke undersøgelser, der kan be- eller afkræfte om arealerne er forurenede. Lokaliteterne er ikke kortlagt i henhold til jordforureningsloven.

Lokaliteter på det centrale sporareal, lokalitet 1.17308.03, 1.17308.13, 1.17308.58, 1.17308.59, 1.17308.60, 1.17308.15 og 1.17308.73, km 90,65-91,0

Lokalitet 1.17308.03 (km 90,76) er to tankningsanlæg, der er placeret hhv. mellem spor 5 og 6 og spor 1 og 12. Tankningsanlægget mellem spor 5 og 6 er ikke kortlagt i henhold til jordforureningsloven, mens tankningsanlægget mellem spor 1 og 12 er omfattet af en kortlægning (lokalitet 357-00094 Areal



E, jf. afsnit 5.2). I 1996 blev der foretaget afgravning af forurenet jord og iværksat afværge foranstaltninger på grund af efterladt restforurening i forbindelse med tankningsanlæggene. Afværgeforanstaltningerne kørte indtil år 2000, hvorefter der ikke kunne detekteres kulbrinter i poreluft eller grundvand /4/. De to tankningsanlæg er fortsat i brug. Lokalitet 1.17308.13 (km 90,65) er en nedgravet 2.500 liters olietank, der er placeret under perronen mellem spor 4 og 5. Tanken er afblændet. Lokaliteten er ikke omfattet at en kortlægning i henhold til jordforureningsloven. Lokalitet 1.17308.58 (km 90,65) er en olieudskiller, der stadig er i brug, placeret mellem spor 2 og 3. Olieudskilleren ligger i et af de V2-kortlagte områder på stationen (lokalitet 357-00094, areal E). Lokalitet 1.17308.59 (km 90,78) er en tidligere affaldsplads placeret mellem spor 2 og 3 syd for stationsbygningen. Denne lokalitet ligger inden for V2-kortlagt areal (lokalitet 357-00094, areal E). Lokalitet 1.17308.60 (km 90,65-90,80) omfatter flere oliespild, der er sket i spor 32-33, ved forvarmningsanlæg og el-udtag. Denne lokalitet er ikke kortlagt i henhold til jordforureningsloven. Lokalitet 1.17308.15 (km 90,81) omfatter et spild med acrylonitril fra 1992, hvor et toguheld medførte, at en tankvogn med det meget brandfarlige og giftige stof væltede og, at 400-600 liter acrylonitril flød ud. Forureningen blev forsøgt bortgravet og efter undersøgelse af restforureningen blev der foretaget afværgepumpning. Afværgepumpningen blev efter aftale med myndighederne stoppet i januar 1997, og forureningen anses for fjernet i en grad, så der ikke længere er trussel mod grundvandet. Lokaliteten er omfattet at en V2-kortlægning, lokalitet 357-00094, areal E. Lokalitet 1.17308.73 (km 91,0) er en eftersynsgrav, hvori der er konstateret spild og slagger. Lokaliteten er omfattet af en V2-kortlægning, lokalitet 357-00094, areal E.

5.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade

Før i tiden var det ikke usædvanligt, at råstofgrave, mosehuller og andre lavninger i terrænet blev tilført ukontrolleret fyld, der kunne indeholde forurenede materialer. Med henblik på at identificere gamle opfyldninger, støjvolde, lossepladser mv., er strækningen gennemgået på historiske flyfotos og målebordsblade jf. afsnit 4.3.



Ved gennemgangen er der ikke fundet tydelige tegn på opfyldninger, støjvolde eller lossepladser indenfor anlægsområderne eller på arealer, hvor der påtænkes etableret opstillingsplads, arbejdspladsareal eller lign.

5.5 Generelt forureningsniveau langs jernbaner

De potentielle kilder til jordforureninger, der typisk er knyttet til driften af stationsområder og banestrækninger er:

Pesticider knyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor Oliestoffer og PAH knyttet til togmateriel og faste installationer Metaller knyttet til slitage på hjul, skinner og køreledninger

Med udgangspunkt i notatet ”Forureninger forbundet med jernbanetrafik” /5/, som er en erfaringsopsamling udført på foranledning af Banedanmark, gennemgås her de vigtigste kilder til forurening langs jernbaner.

Pesticider

Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse, som er nærmere beskrevet i fagnotat om Grundvand og Drikkevand /15/. Der er ikke vejledende jordkvalitetskriterier for pesticider, men der er i Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening publiceret en rapport i 2003 /6/, hvor der foreslås et vejledende jordkvalitetskriterium på 1 mg aktivt stof/kg tørstof. I den forbindelse blev det vurderet, at dette jordkvalitetskriterium i langt de fleste tilfælde vil kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse af pesticider på dyrket jord. På baggrund af en række undersøgelser, herunder fra tyske og svenske banestrækninger, vurderes det i notatet /5/, at Banedanmarks strategi for sprøjtning med Roundup Bio indebærer, at der ikke kan forventes pesticider i jorden i væsentligt omfang, dvs. mindre end 1 mg aktiv stof/ kg tørstof i jorden under og omkring banens areal.

Oliestoffer og PAH

Oliespild fra togmateriel kan ske som dryp fra motorer, hydraulikslanger mv. på passager-, gods og vedligeholdelsesmateriel. Potentielle olietyper omfatter diesel, hydraulikolier og smøreolier. Denne type spild har tidligere haft det største omfang, hvor tog holder stille ved signaler, ved perron, på stationsområder, hvor lokomotiver har været opstillet samt på rangerområder, hvor gamle rangerlokomotiver tidligere har været en særlig kilde til oliespild. Denne spildtype er overvejende knyttet til tidligere driftsforhold. Det materiel, der anvendes i dag, er forbedret på afgørende områder, hvilket har medført, at den forurening, som i dag er forbundet med normal drift af tog er ubetydelig.



En anden væsentlig kilde til forurening på stationsarealer er spild i forbindelse med påfyldning af brændstof på lokomotiver, håndtering af brændstof ved brændstoflagre samt evt. lækage fra brændstofdepoter og rørledninger. Mange af disse kilder er kortlagt i Banedanmarks forureningsarkiv, og de som er aktuelle for projektet, er beskrevet nærmere i afsnit 5.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv.

Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer

I 2010 har Alectia på foranledning af Banedanmark lavet en erfaringsopsamling vedrørende jordforurening i tilknytning til jernbanen /5/. Erfaringerne herfra af beskrevet i nedenstående. I forbindelse med spormoderniseringsopgaver på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg i 2009 er der udtaget et stort antal jordprøver i fri strækning og på to mindre stationer /5/. Klassificeringen af det undersøgte jord er vist i Tabel 2.

Tabel 2 Sammenfatning af klassificering af jordanalyser fra Sydbanen mellem Ringsted og

Vordingborg /5/

Serie Antal prøver* Andel rene prøver

Andel prøver med lettere forurenet Klasse 2 jord

Andel prøver med forurenet Klasse 3 jord

Andel prøver med kraftigere forurenet Klasse 4 jord

Højre spor 175 93 % 4 % 2 % 0,6 %

Venstre spor 150 89 % 8 % 3 % 0,7 %

Glumsø Station 59 81 % 8 % 7 % 3%

Lundby Station 104 82 % 12 % 3 % 4 %

*Prøverne er overvejende udtaget 0,1 m under skærverne i sporkassen, i grøfterne samt i arealer for etablering af nye grøfter. På stationerne er der også udtaget prøver fra perronopfyldningen. Prøverne er analyseret for totalkulbrinter, PAH og metaller.

Det gennemgående træk er, at jorden under skærverne, i grøfterne og de tilstødende arealer kan betegnes som ren jord. Dette gælder både på frie strækninger og i et vist omfang stationer. Der vil i begrænset omfang forekomme klasse 2/3 jord, og kun i meget begrænset omfang klasse 4 jord. De parametre, der har været årsag til klassificering som lettere – kraftigt forurenet jord, har omfattet tungere kulbrinter (>C10), benz(a)pyren, PAH samt bly, cadmium og zink. Forurening med metaller kan forårsages af slidtage på hjul og skinner. På Fyn er der i 2000 udført jordforureningsundersøgelser på fire delstrækninger. Der er udtaget blandeprøver af den øverste halve meter i banketten tæt på skærvelaget, i banegrøften og ydersiden af banegrøften. Derudover er der udtaget prøver på frie strækninger, på stationsområder og på strækninger, hvor der ved udskiftning af blødbund er mistanke om, at der er opfyldt med jord af tvivlsom kvalitet.



Tabel 3 Sammenfatning af klassificering af jordanalyser fra banestrækninger på Fyn /5/.

Strækning Antal prøver*

Andel rene prøver

Andel prøver med lettere forurenet Klasse 2 jord

Andel prøver med forurenet Klasse 3 jord

Andel prøver med kraftigere forurenet Klasse 4 jord

Delstrækning 1 18 78 % 11 % 11 % 0 %

Delstrækning 2 18 100 % 0 % 0 % 0 %

Delstrækning 3 18 44 % 50 % 6 % 0 %

Delstrækning 4 18 100 % 0 % 0 % 0 %

Frie strækninger 15 73 % 27 % 0 % 0 %

Stationsområder 15 47 % 13 % 13 % 27 %

Dæmninger 21 43 % 52 % 5 % 0 %

*Prøverne er udtaget som blandeprøver af den øverste halve meter. På delstrækningerne er jordprøver udtaget fra tværprofiler med boringer i banket ved sporkasse, i grøft og på yderside af grøft. Prøver fra frie strækninger, fra stationsområder og fra dæmninger er udtaget med henblik på indbyrdes sammenligning.

I Alectias vurdering af resultaterne angivet i Tabel 2 og Tabel 3, konkluderes det overordnet, at jorden udenfor stationsområderne under og langs eksisterende jernbaner ud fra jordkvalitetskriterier for olie, tjærestoffer (PAH’er) og metaller i væsentlig omfang kan betegnes som ren jord /5/. Som det også fremgår af ovenstående statistik må jorden på stationsarealer generelt forventes at være mere forurenet end jord fra fri strækning. Dette skyldes naturligvis alle de aktiviteter, der især tidligere er foregået på stationsarealer. Jorden på Køge og Næstved Station må forventes at være noget mere forurenet end jorden fra ovenævnte statistik om stationsjord, da der er tale om store stationer, hvor der har foregået mange aktiviteter og med stor togdrift. Derudover er der kendskab til spild m.m. på Køge og Næstved Station. På de øvrige stationer forventes forureningssituationen at være som angivet i ovenstående statistik. Konklusionerne i Alectias notat underbygges af erfaringstal der efterfølgende er opnået i forbindelse med renovering af Nordbanen og KØR projektet (Kapacitetsudvidelse Østerport – Ringsted, Østerport-Vigerslev). Det vurderes baseret på disse erfaringstal, at op imod 90-95 % a jorden fra frie strækninger ren. Forureningssituationen på stationsarealer viser, at jorden generelt er mere forurenet på stationsarealer end på fri strækninger, men at forureningssituationen i høj grad afhænger af størrelsen på stationen og de aktiviteter der har foregået eller stadig foregår på stationen.

5.6 Generelt forureningsniveau langs veje

Rabatjord (overjord) langs veje kan være forurenet med bly, tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH). Forureningerne opstår ved støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Forureningen vil være mest udtalt ved større vejanlæg, hvor der gennem en længere periode ikke er udlagt ny rabatjord.



De højeste koncentrationer findes i de øverste centimeter af rabatjorden nær vejbanen og aftager med dybde og afstand fra vejbanen. Bly, tunge oliekomponenter og PAH bindes til jorden, hvorfor forureningen koncentreres i de øvre jordlag og kun spredes i begrænset omfang. Ved friske spild kan lettere oliekomponenter tillige forekomme i rabatjorden. Forureningssituationen langs veje afhænger af vejens alder, hvor trafikeret vejen er samt den placering, således at rabatjord langs veje i bymæssigbebyggelse oftere vil kunne karakteriseres som ”lettere forurenet” end rabatjord langs veje på landet. Typisk vil rabatjorden langs veje der har en årsdøgnstrafik på mindre end 500 ikke være forurenet, mens rabatjorden langs mere trafikerede veje vil være lettere forurenet. På grund af den store sandsynlighed for at rabatjord er lettere forurenet, er alt jord fra alle offentlige veje (defineret som vejmatriklen) omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /7/.


Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger

6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger

6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen

6.1.1 Forurening på strækningen

Elektrificering

I nedenstående afsnit beskrives de steder, hvor man skal være særligt opmærksom på forurening i den videre projektering og i udførelsen. Beskrivelsen er opdelt efter om anlægsarbejderne er relateret til bane eller til broer og veje.

Anlægsarbejder og arbejdspladsarealer relateret til bane

Elektrificeringen af banen mellem Køge Nord og Næstved medfører, at der opstilles køreledningsmaster på hele banestrækningen, herunder i de tre områdeklassificerede delstrækninger i Køge, Haslev og Næstved (jvf. afsnit 5.1). På Køge Station vil et mindre V2-kortlagt areal (259-00304) kunne blive berørt i forbindelse med etablering af køreledningsanlægget, såfremt køreledningsmasterne placeres inden for det V2-kortlagte areal. Derudover vil anlægsarbejderne på Køge Station ske på arealer, hvor Banedanmark har registreret mulige kilder til forurening. Det er således overvejende sandsynligt, at der vil påtræffes forurening i forbindelse med anlægsarbejderne. Den planlagte sporsænkning under Søndre Viaduktvej (km 57,40) syd for Køge sker delvist i områdeklassificeret areal, idet strækningen frem til Søndre Viaduktvej er områdeklassificeret (jf. afsnit 5.1). Ved km 54,6 etableres en midlertidig adgangsvej, som er placeret i det områdeklassificerede areal. I forbindelse med anlægsarbejderne etableres der desuden også et arbejdspladsareal og et regnvandsbassin i tilknytning til sporsænkningen, men disse er placeret uden for det områdeklassificerede areal. Anlægsarbejderne ved elektrificering og sporsænkningen under Vordingborgvej/Lidemarksvej vil berøre et V2-kortlagt areal (lokalitet 259-00159). Der vil i forbindelse med elektrificeringen og sporsænkningen samt etablering af pumpestation og forsinkelsesbassin ske gravearbejde i det kortlagte areal. Hovedparten af gravearbejdet i forbindelse med sporsænkningen vil dog ske uden for det kortlagte areal, men da der også er tale om en grundvandsforurening, kan forureningen være skeloverskridende.



Man skal således også ved gravearbejde uden for det V2-kortlagte areal være særdeles opmærksomme på lokaliteten og bl.a. sikre sig, at der ikke sker spredning af forureningen, og at der er taget de rette miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn. Hvis der ved gravearbejdet i forbindelse med sporsænkningen skulle ske indtrængning af grundvand, er der stor risiko for, at dette kan være forurenet med cyanid og tung olie. Ved en eventuel tørholdelse af gravegruber m.m. eller en egentlig grundvandssænkning, er det således overordentligt vigtigt, at være opmærksom på ovennævnte grundvandsforurening. På nuværende tidspunkt forventes det ikke nødvendigt med egentlig grundvandssænkning i forbindelse med sporsænkningen under Vordingborgvej/Lidemarksvej /15/ . I forbindelse med etablering af køreledningsanlæg på Haslev Station vil der skulle opstilles køreledningsmaster i det V1-kortlagte areal (320-00008), og der er således stor risiko for, at påtræffe forurenet jord. Anlægsarbejderne i forbindelse med elektrificeringen vil på Næstved Station ikke direkte berøre de forureningskortlagte arealer (373-00094), da projektgrænsen er placeret nord for de forureningskortlagte arealer. Der anlægges heller ikke arbejdspladsareal på arealer, der er forureningskortlagt (se bilag 4). Opstillingspladser for sporarbejder På Køge Station etableres der opstillingsplads/arbejdspladsareal på den nordøstlige del af stationen (se bilag 3). Den sydligste del af opstillingspladsen ligger på det V2-kortlagte areal, som omfatter Colstrup Imprægneringsanstalt (lokalitet 259-00115). Banedanmark har, som det fremgår af bilag 4, ikke identificeret andre kilder til forurening på arealet, hvor der etableres opstillingsplads. Størstedelen af arealet, som er udlagt til opstillingsplads på Køge Station er befæstet og det forventes derfor ikke, at der skal afgraves jord på arealet i forbindelse med anlæggelse af opstillingspladsen/arbejdspladsarealet. Det V2-kortlagte areal vurderes derfor ikke at have betydning for projektet. På det V2-kortlagte areal ved Vordingborgvej/Lidemarksvej (lokalitet 259-00159), etableres der i tilknytning til sporsænkningen en opstillingsplads/et arbejdspladsareal. Det forventes, at der skal afrømmes muld på store dele af arealet i forbindelse med etablering af opstillingspladsen. Der etableres opstillingsplads/arbejdspladsareal i tilknytning til sporsænkningen under Søndre Viaduktvej (km 57,40). Dennes placering er uden for det områdeklassificerede areal. Der anlægges dog en mindre adgangsvej fra vejen ”Robenheje”, som placeres i områdeklassificeret areal. I tilknytning til sporsænkningen under Landevejen i Holme Olstrup (km 85,47) etableres opstillingsplads/arbejdsplads, som er beliggende i områdeklassificeret areal. Anlægsarbejderne i forbindelse med sporsænkningen vil dog ikke ske i områdeklassificeret areal.



Anlægsarbejder og arbejdspladsarealer relateret til broer og veje

Anlægsarbejderne i forbindelse med broerne på strækningen vil overvejende ske indenfor vejmatriklen, men også arealer uden for vejskel berøres. Jord fra offentlig vej er omfattet af bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsen og forventes som udgangspunkt at være forurenet. Erfaringsmæssigt forventes det, at 25-30 % af den overfladenære jord (den øverste meter) ved vejanlæggene vil være forurenet. Herudover vil anlægsarbejderne ved Hastrupvej (km 56,206), Svansbjergvej (km 58,46), Søllerupvej (km 59,52) og Teestrupvej (km 75,85) berøre mindre dele af de områdeklassificerede arealer som grænser op til banen. Ved Søllerupvej (km 59,52) udlægges to arealer til anstillingsplads/jorddepot. Det ene af disse (500 m nede af Bjergvej) ligger i områdeklassificeret areal. Anlægsarbejderne og arbejdspladsarealerne relateret til broer og veje vil ikke berøre arealer, der er forureningskortlagt i henhold til jordforureningsloven. I forbindelse med de undersøgte alternativer berøres der ikke flere lokaliteter, der er områdeklassificeret eller forureningskortlagt.

Hastighedsopgradering

I forbindelse med hastighedsopgraderingen forventes ikke yderligere berøring med forurenede lokaliteter, men ved sporsænkningen ved Søndre Viaduktvej vil et lidt større områdeklassificeret areal blive berørt.

6.1.2 Jordmængder

Elektrificering De forventede afgravede og påførte jordmængder for elektrificering af strækningen fra Køge Nord til Næstved er opgjort for de tre kommuner i nedenstående Tabel 4.

Tabel 4 Forventede afgravede og påfyldte mængder ved elektrificering af strækningen fra Køge

Nord til Næstved.

Strækning

Kørelednings-anlæg Sporsænkning

Regnvands- bassiner v. sporsækninger Broer Veje i tilknytning til broer

Total

Afgrav-ning

(m3)

Påfyld-ning

(m3)

Afgrav-ning

(m3)

Påfyld-ning

(m3)

Afgrav-ning

(m3)

Påfyld-ning

(m3)

Afgrav-ning

(m3)

Påfyld-ning

(m3)

Afgravning Påfyldning Afgrav-ning

(m3)

Påfyld-ning

(m3) Jord

(m3) Muld

(m3) Jord

(m3) Muld

(m3)

Køge Kommune km 50.0-65.7 1.200 0 5.000 0 1.100 0 12.500 7.500 450 2.250 29.250 1.210 22.500 37.960 Faxe Kommune km 65.7-81.5 1.200 0

0 0 0 0 12.500 7.500 2.700 1.170 16.510 1.140 15.675 25.150 Næstved Kommune km 81.5-91,7 800 0 4.600 0 0 0 2.500 1.500 300 300 4.200 165 8.230 5.865

SUM

3.200 0 9.600 0 1.100 0 27.500 16.500 755 4.250 49.960 2.515 46.375 68.975



De angivne mængder er angivet som tekniske voluminer, hvor der ikke er taget hensyn til volumenudvidelse af opgravet og ikke komprimeret jord. Som det fremgår af ovenstående tabel skal der samlet set afgraves ca. 46.500 m3 jord i forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Køge Nord og Næstved. Derudover skal der samlet set påfyldes ca. 69.000 m3 jord. Det forventes at så meget som muligt af den opgravede jord vil blive genindbygget i projektet. I det omfang det er anlægsteknisk, miljømæssigt og logistisk muligt vil den opgravede jord således blive genindbygget. Det materiale, der skal påfyldes i forbindelse med etablering af spor- og vejkasser samt ved brokonstruktioner, vil på grund af kravspecifikationer m.m. være i form af nye materialer, og kan således ikke dækkes af jordoverskud fra andre dele af projektet. Det forventes, at det i forbindelse med sporsænkningerne vil være muligt at afgrave ca. 1.600 m3 grusmaterialer, som er udlagt i de senere år i forbindelse med sporenovering. Afgravede materialer, vil i det omfang de er geoteknisk og miljømæssigt egnede kunne genindbygges i vejskråninger m.v. Det tilstræbes, at også lettere forurenet jord, efter godkendelse af myndighederne, vil kunne genindbygges. Muld vil ikke kunne genindbygges, men i det omfang, der er behov og miljømæssigt acceptabelt, vil det blive genudlagt på vejskråninger, arbejdspladsareal m.m. Kan den opgravede jord ikke nyttigøres i projektet vil den yderste konsekvens være, at der skal bortskaffes ca. 46.500 m3 jord samtidig med at der skal anskaffes 69.000 m3. Ud over mængderne angivet i Tabel 4 forventes det, at der i forbindelse med etablering arbejdspladsarealer skal afrømmes muld. Den afrømmede muld antages at skulle deponeres midlertidigt i umiddelbar forbindelse med det areal, hvorfra det er opgravet og efterfølgende genudlægges på arealet. Alternativ i Køge Kommune Alternativet i Køge Kommune vil, som det fremgår af Tabel 5, medføre, at der yderligere skal afgraves ca. 23.200 m2 jord samtidig med, at der skal påfyldes yderligere ca. 16.300 m3. De øgede afgravningsmængder, skyldes hovedsagligt udgravningen til underføringen og etablering af nye vejanlæg ved Orkestervej (nordlig eller sydlig løsning).



Tabel 5 Forventet ændring i mængder for alternativet i Køge Kommune. Alternativ i Køge

Kommune omfatter stibro ved Egøjevej, vejbro ved Egøjevej, underføring af Orkestervej og

genopførelse af bro ved Hastrupvej som stibro.

Lokalitet

Broer Veje i tilknytning til broer Total

Afgrav-ning

(m3)

Påfyld-ning

(m3)


(m3)

Påfyld-ning

(m3) Jord

(m3) Muld

(m3) Jord

(m3) Muld

(m3)

Hævning af stibro v. Egøjevej 0 0 165 190 2.135 285 355 2.420

Nedlæggelse af vejbro v. Egøjevej -2.500 -1.500 0 0 0 0 -2.500 -1.500 Underføring af Orkestervej under banen inklusive forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej 1.700 0 18.600 7.100 11.800 1.300 27.400 13.100 Nedlæggelse af vejbro v. Hastrupvej og opførelse af stibro -2.500 -1.500 50 400 3.520 225 -2.050 2.245

SUM

-3.300 -3.000 18.815 7.690 17.455 1.810 23.205 16.265

Alternativ i Faxe Kommune Alternativet i Faxe Kommune medfører, at der samlet set skal afgraves ca. 5.600 m3 mere jord end ved gennemførsel af broernes grundløsning, primært som følge af nedlæggelsen af broen ved Ty Hastrupvej. Udvidelsen af broerne ved Teestrupvej, Skuderløsevej og Terslev Skolevej vil desuden medføre et øget behov for påfyldning i forhold til broernes grundløsninger, således at der, som det fremgår af Fejl! Et bogmærke kan ikke henvise til sig selv. samlet set vil være behov for påfyldning af yderligere ca. 19.600 m3 jord.

Tabel 6 Forventet stigning i påfyldte mængder for alternativ i Faxe Kommune. Alternativ i Faxe

Kommune omfatter nedlæggelse af vejbro ved Ty Hastrupvej og udvidelse af broerne ved

Teestrupvej, Skuderløsevej og Terslev Skolevej.

Lokalitet

Broer Veje i tilknytning til broer Total

Afgrav-ning

(m3)

Påfyld-ning

(m3)


(m3)

Påfyld-ning

(m3) Jord

(m3) Muld

(m3) Jord

(m3) Muld

(m3)

Nedlæggelse af Ty Hastrupvej 0 -1.500 3.800 0 0 0 3.800 -1.500

Udvidelse af bro ved Teestrupve

0 0 75 270 3.310 140 345 3.450

Udvidelse af bro ved Skuderløsevej

0 0 75 340 2.350 200 415 2.550 Udvidelse af bro ved Terslev Skolevej 0 0 95 960 14.480 610 1055 15.090

SUM

0 0 4.045 1.570 20.140 950 5.615 19.590




En eventuel hastighedsopgradering af banen mellem Køge Nord og Næstved vil ikke føre til øgede jordmængder for anlæg af veje og broanlæg. Afgravede mængder fra sporarbejderne vurderes at ville stige med ca. 2.800 m3 og behov for påfyldning stiger med ca. 1.900 m3 i forhold til elektrifceringen.

Tabel 7 Forventet stigning i påfyldte mængder for hastighedsopgradering.

Strækning

Sporsænkning

Afgravning (m3)

Påfyldning (m3)

Køge Kommune km 50.0-65.7 1.700 750

Faxe Kommune km 65.7-81.5

Næstved Kommune km 81.5-91,7

1.100 1.100

SUM

2.800 1.850

6.1.3 Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling

Elektrificering I nedenstående afsnit beskrives reglerne for jordhåndtering og øvrige forventede myndighedstilladelser, som elektrificeringsprojektet vil kræve. Helt overordnet set tilstræbes det i projektet, at så meget jord som muligt genindbygges i projektet herunder også eventuelt lettere forurenet jord. Kraftigt forurenet jord vil blive bortskaffet ud af projektet til godkendt modtageanlæg. Jord afgravet i forbindelse med sporsænkningerne forventes ikke at skulle genindbygges i sporkonstruktionen, men vil i det omfang det er muligt blive genanvendt andre steder i projektet. Hvis ikke dette er muligt, vil det blive bortskaffet ud af projektet til godkendt modtageanlæg. Jord afgravet i forbindelse med sporsænkningen under Søndre Viaduktvej vil ikke kunne genindbygges andre steder i projektet uden aftale med myndighederne, da jorden her er områdeklassificeret. Myndighederne tillader kun genindbygning af lettere forurenet jord, og eventuelt kraftigt forurenet jord vil således ikke blive genindbygget. Jord fra sporsænkningen under Vordingborgvej/Lidemarksvej vil til dels stamme fra et areal der er V2-kortlagt og forudsættes ikke genindbygget, da det vurderes ganske sandsynligt, at jorden herfra er kraftigt forurenet. Samlet set forventes op til



2/3 af jorden fra sporsænkningerne at kunne være geoteknisk og miljøteknisk egnet til f.eks. genanvendes i forbindelse med anlæg af veje. Genanvendelse af jorden afhænger dog i høj grad af anlægslogistikken. Jord opgravet inden for vejmatrikler er omfattet af jordflytnings-bekendtgørelsen og kan således ikke uden aftale med kommunen genindbygges et andet sted end inden for den matrikel hvor det er opgravet. En stor del af den jord, der skal afgraves i projektet, samlet set 32.500 m3, vil stamme fra konstruktioner, der er placeret indenfor vejmatrikler og vejarealer. Så meget som muligt af jorden fra konstruktionerne vil blive forsøgt genanvendt på det sted, hvor det er opgravet eller efter godkendelse af myndighederne andre steder i projektet. Det forventes at langt størstedelen (80-90%) af jord afgravet omkring konstruktionerne vil kunne finde anvendelse under de nye veje m.v. En eventuel bortskaffelse af jorden fra vejarealer ud af projektet, vil ske til godkendt modtageanlæg.

Jordhåndteringsplan og anmeldelse af jordflytning

Jord, der opgraves i områdeklassificerede arealer, fra offentlige vejarealer eller fra forureningskortlagte arealer, og som skal flyttes bort fra matriklen skal analyseres og klassificeres således, at der foreligger dokumentation for jordens forureningsgrad og anmeldes til kommunen /7/. Skal jorden genanvendes inden for matriklen, er den i princippet ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens krav til prøvetagning, men hvis der er mistanke eller viden om, at jorden er forurenet, kan myndighederne kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 ved genindbygning af jorden, og derigennem stille vilkår. Jordflytningsbekendtgørelsen beskriver principperne for prøvetagning, analyseomfang og acceptkriterier. For jord fra områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte arealer og vejarealer, hvor genanvendelsen kræver, at jorden er uforurenet, skal der som minimum udtages én prøve pr 30 ton jord. For den øvrige jord omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen, er kravet til prøveantallet én prøve pr 120 ton. I henhold til jordflytningsbekendtgørelsen, skal der som udgangspunkt udtages én jordprøve pr. 30 ton af alt jord fra forureningskortlagte arealer, men kravene til analyseomfanget kan reduceres ved udarbejdelse af en jordhåndteringsplan. Prøvetagningskravet omfatter som udgangspunkt kun muld og fyldjord, hvis det kan godtgøres, at intaktjorden ikke er forurenet. En jordhåndteringsplan udarbejdes for hele eller dele af et projekt, afhængigt af projektet størrelse. Jordhåndteringsplanen skal beskrive, hvordan jorden håndteres med hensyn til for eksempel forureningsgrad, nyttiggørelse af afgravet jord, kontrolforanstaltninger, dokumentation og analyseomfang. Jordhåndteringsplanen kan tillige danne grundlag for eventuelle ansøgninger, der skal udarbejdes i forbindelse med jordhåndteringen, herunder ansøgninger om § 19 tilladelse til genindbygning eller midlertidige oplag af forurenet jord.



Arealer, herunder banearealer, der ikke er kortlagt, områdeklassificeret eller er vejjord, er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser, og jorden derfra kan i princippet håndteres frit uden prøvetagning og anmeldelse af jordflytningen. Overordnet set stammer langt størstedelen af jorden, der skal håndteres i projektet fra arealer, som er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen. Hertil kommer, at der f.eks. ved Vordingborgvej/Lidemarksvej er en kendt forurening, som kan være skeloverskridende. I praksis kan det i forbindelse med gravearbejde være svært at vide præcis, hvor matrikelgrænser og lignende går, og desuden kan det være svært at holde jorden adskilt. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at håndtere al jorden i projektet efter reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Der udarbejdes i samarbejde med Køge, Faxe og Næstved Kommune en jordhåndteringsplan for projektet. Jordhånderingsplanen vil beskrive hvordan jord omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen vil blive håndteret, men vil også beskrive de overordnede rammer for al jordhåndtering i projektet.

Mellemdeponering og genanvendelse af jord

Mellemdeponering af lettere forurenet jord, forurenet jord og muligt forurenet jord samt brugte skærver og bagharp kræver som regel også en § 19 tilladelse eller en kapitel 5-godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Genindbygning af lettere forurenet jord, forurenet jord eller jord, hvor der er mistanke om forurening, kræver tilladelse efter § 19 eller kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. I projektet må det forventes, at der skal søges tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der skal genindbygges lettere forurenet jord eller hvis man ønsker at genindbygge jord opgravet et sted, der er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen. Kommunen afgør på hvilke vilkår tilladelsen til midlertidigt oplag eller genindbygning kan gives, herunder analyseantal, afværgetiltag mv. Etablering af mellemdepoter/omlastepladser til jord eller bagharp og gamle skærver vil kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller kap. 5. Kommunens vilkår i forbindelse med mellemdepoterne, vil være afhængige af hvilken forureningsgrad jorden man ønsker at deponere har, varighed af deponeringen, om arealet er områdeklassificeret, næreden til recipienter, arealanvendelsen og grundvandets sårbarhed i området. Det må således forventes at der for de arbejdsarealer der ligger inden for områdeklassificering eller er befæstede, kan opnås de lempeligste vilkår, mens der for arealer hvor grundvandet er sårbart, der er nærliggende recipienter, eller arealet efterfølgende skal benyttes til følsom arealanvendelse, vil være skærpede krav.

Gravearbejde



I henhold til jordforureningslovens § 8, skal der søges om tilladelse til at udføre anlægs/gravearbejder på forureningskortlagte arealer, hvis arealet samtidig er udpeget som indsatsområde i forhold til grundvandsbeskyttelse (dvs. arealer som er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser, indenfor indvindingsopland til almen vandforsyning eller hvor grundvandet vurderes at være sårbart, som følge af f.eks. ringe dæklagstykkelser). I den forbindelse kan der blive stillet vilkår om, at anlægsprojektet ikke må hindre en fremtidig oprensning, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive pålagt at afholde udgifterne til en oprensning. Banestrækningen fra Herfølge til og Holme Olstrup ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser, og det må derfor forventes, at der ved gravearbejder i forureningskortlagte arealer på denne del af strækningen, skal søges en §8-tilladelse. En jordhåndteringsplan vil kunne indgå i som et vigtigt led i at opnå denne tilladelse. Ved gravearbejder på offentligt ejede arealer, f.eks. ved veje, skal der søges om gravetilladelse hos kommunen. Der vil således skulle indhentes gravetilladelse i forbindelse med gravearbejder ved broerne, der ombygges i projektet. I miljøbeskyttelsesloven er der krav om oplysningspligt til kommunen, såfremt der konstateres forurening, både i forbindelse med gravearbejde og i forbindelse med en undersøgelse. I jordforureningsloven er der angivet pligt til at standse arbejdet, hvis der konstateres ukendt forurening i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde. Alternativer Gennemføres et eller begge alternativer vil der skulle håndteres en øget mængde jord. Jorden vil langt overvejende stamme fra lokaliteter, som også berøres i elektrificeringsprojektet, ligesom det er de samme oplagspladser mv. der benyttes. Den eneste undtagelse er underføringen af Orkestervej, men da dennes placering er uden for områdeklassificeret og forureningskortlagt areal forventes ikke yderligere myndighedsbehandling vedrørende jordhåndterering end beskrevet for elektrificeringsprojektet.


Hastighedsopgraderingen medfører, at der skal håndteres ca. 2.800 m3 mere jord, som følge af de lidt længere sporsænkninger. Jorden vil stamme fra de samme lokaliteter som ved elektrificeringen, ligesom det er de samme oplagspladser mv. der skal benyttes. Der forventes ikke yderligere myndighedsbehandling vedrørende jordhåndtering end beskrevet for elektrificeringsprojektet.

6.1.4 Risiko for forurening under arbejdet

Elektrificering



Der vil i projektets anlægsfase være risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved bl.a. tankning af entreprenørmaskiner, fra mobile entreprenørtanke og fra defekte hydraulikslanger. Der vil også være risiko for forurening med olie eller andre kemikalier, hvor disse oplagres. Risikoen for spild kan minimeres ved, at der stilles krav til entreprenørens oplag af olie og kemikalier, herunder krav om spildbakker under olietanke, oplagring af kemikalier i særlige miljøcontainere og hindring mod påkørsel. Det bør desuden tilstræbes at mobile tanke flyttes så lidt som muligt samt at entreprenørmaskiner og udstyr sikres vedligeholdt, så brud på hydraulikslanger og lignende forhindres. Gennemføres et eller begge de undersøgte alternativer, vil dette ikke ændre på risikoen for forurening under arbejdet.


Anlægsarbejderne i forbindelse med hastighedsopgraderingen vil ikke øge risikoen for forurening under arbejdet ud over det, som er beskrevet for elektrificeringen.

6.1.5 Ukendt forurening

Elektrificering

Der er risiko for, at der i forbindelse med anlægsarbejderne påtræffes forureninger, som ikke tidligere er registreret, altså såkaldte ukendte forureninger. Såfremt dette sker, er der jf. Jordforureningsloven pligt til at standse arbejdet og orientere miljømyndighederne. Arbejdet kan først genoptages efter 4 uger eller når miljømyndighederne har taget stilling til den pågældende forurening /10/. For ikke at sinke anlægsarbejderne unødigt, er det hensigtsmæssigt, at der inden igangsættelsen af anlægsarbejderne aftales overordnede retningslinjer med miljømyndighederne for proceduren omkring ukendte forureninger. Det kan desuden blive nødvendigt at gennemføre mindre oprensninger inden for projektets rammer, alt efter hvad der påtræffes i forbindelse med anlægsarbejderne.

Gennemføres et eller begge alternativer de undersøgte alternativer, vil dette ikke ændre risikoen for at støde på ukendte forureninger nævneværdigt.


Risikoen for at støde på ukendte forureninger vil være som for elektrificeringen, og de samme procedurer skal følges.

6.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

Elektrificering



For at sikre en miljømæssig korrekt håndtering af jorden samt lette myndighedsbehandlingen udarbejdes en jordhåndteringsplan for projektet som beskrevet i afsnit 6.1.3. Som angivet i afsnit 6.1.4 kan risiko for spild minimeres ved at stille særlige krav til entreprenøren i anlægsfasen. Der vil i forbindelse med udbud af opgaven, blive stillet krav til entreprenøren vedr. spildsikring og andre tiltag, som mindsker risikoen for spild. I forbindelse med udbud af opgaven vil der desuden blive stillet der krav til entreprenøren om, at der udarbejdes en beredskabsplan for projektet, således at det står helt klart for alle hvem der skal gøre hvad og hvem der skal kontaktes i forbindelse med et evt. spild eller anden form for ulykke. En sådan beredskabsplan skal også indeholde en plan for en evt. forurening ved søer, vandløb og vådområder. Gennemføres et eller begge de undersøgte alternativer vil dette ikke ændre behovet for afværgeforanstaltninger Hastighedsopgradering Behovet for afværgeforanstaltninger er som for elektrificering.

6.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen

Elektrificering Såfremt jordhåndteringen i projektet sker i henhold til lovgivningen og det i videst mulig udstrækning tilstræbes at genanvende jorden i projektet, vurderes projekt ikke at have betydelige miljømæssige konsekvenser. Gennemføres et eller begge de undersøgte alternativer vil konsekvensvurderingen forsat være som for elektrificeringen. Hastighedsopgradering Konsekvensvurdering som for elektrificering.


Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger

7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger

7.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen

7.1.1 Elektrificering

De potentielle kilder til jordforureninger, der er knyttet til den fremtidige drift af en elektrificeret jernbane mellem Køge Nord og Næstved er følgende:

Pesticider knyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er) knyttet til togmateriel og faste

installationer Metaller knyttet til slitage af hjul, skinner og køreledninger

Pesticider

Banedanmark har, som beskrevet i fagnotatet om Grundvand og Drikkevand /15/, en strategi for ukrudtsbekæmpelse af banestrækninger, der indebærer anvendelse af de mindst miljøbelastende produkter og minimering af dosering og behandlingshyppighed. Sammenfattende vurderes det, at Banedanmarks nuværende strategi for sprøjtning med Roundup bio, der indeholder det aktive stof glyphosat, indebærer, at der ikke forventes pesticider i jorden i væsentligt omfang (mindre end 1mg/kg tørstof). Miljøbelastningen vurderes at være på niveau med dagens situation og 0-alternativet (se kapitel 9 for definition af 0-alternativet).

Oliestoffer og tjærestoffer (PAH’er)

Forurening som følge af den fremtidige jernbanedrift på den elektrificerede jernbane, forventes at være begrænset. Dels vil der i fremtiden køres med nyere og mere moderne materielog dels vil den daglige drift, som følge af elektrificeringen, ikke længere ske med dieselmateriel. Miljøbelastningen vil blive mindre end i dag og i 0-alternativet. I det omfang der fortsat sker oplagring af dieselbrændstof og tankning af lokomotiver og andet materiel på Køge og Næstved station, til trods for at strækningen er elektrificeret, vil dette indebære en risiko for fortsat olieforurening på stationsarealet. Risikoen for uheld vurderes at være mindre end i dag og i 0-alternativet idet behovet for tankning i forbindelse med den daglige drift falder bort som følge af elektrificeringen.



I forbindelse med elektrificeringen af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved, skal der evt. etableres systemer, som nedbringer den elektromagnetiske påvirkning fra de elektromagnetiske felter fra køreledningerne. En mulig afværgeforanstaltning er at etablere sugetransformatorer eller autotransformatorer. En sugetransformator er et lukket system, som indeholder ca. 1000 l olie, der fungerer som kølingsmiddel. Autotransformatorer findes i flere udgaver, herunder en udgave, hvori der er anvendt olie som kølingsmiddel. Moderne suge- og autotransformatorer vil være spildsikrede og vedligeholdt efter moderne principper, men bør under alle omstændigheder placeres langt fra recipienter i tilfælde af en ulykke.

Metaller

Moderne stållegeringer indeholder ikke de uønskede stoffer bly og cadmium, som tidligere er blevet benyttet. Erfaringer med jordudskiftning ved danske jernbaneanlæg indikerer kun meget begrænset metalforurening af jorden, hvorfor den fremtidige drift generelt ikke vurderes at udgøre en forureningsmæssig risiko. Køreledningerne består af kobber. På trods af at kobber betragtes som en miljøgift, vurderes kobber, i de koncentrationer som kan forventes at forekomme, ikke at udgøre en miljømæssig risiko. Miljøbelastningen vurderes at være på niveau med dagens situation og 0-alternativet.

7.1.2 Hastighedsopgradering

Miljøpåvirkningen i driftsfasen vil være som for elektrificeringen

7.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen


Det vurderes ikke nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i driftsfasen. Gennemføres et eller begge de undersøgte alternativer, vil dette ikke ændre på behovet for afværgeforanstaltninger i driftsfasen.


Det vurderes ikke nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i driftsfasen.



7.3 Konsekvensvurderinger for driftsfasen


Som det fremgår af afsnit 7.1.1 vurderes det samlet set, at miljøbelastningen i driftsfasen som følge af elektrificering af banen mellem Køge Nord og Næstved vil være mindre end niveauet for miljøbelastningen i dagens situation og 0-alternativet. Gennemføres et eller begge de undersøgte alternativer, vil dette ikke ændre på den vurderede miljøbelastning for elektrificeringen.


Det vurderes, at miljøbelastningen som følge af hastighedsopgraderingen ikke vil være nævneværdige anderledes end angivet for elektrificeringen.


Kumulative effekter

8 Kumulative effekter

I forbindelse med et specifikt anlægsprojekt kan nogle påvirkninger vurderes at være mindre væsentlige, men hvis der foregår påvirkninger på andre nærliggende projekter, kan de måske tilsammen skabe en væsentlig miljøpåvirkning, den såkaldte kumulative effekt. Der er ikke identificeret projekter i nærheden, som tilsammen med nærværende projekt vil kunne øge risikoen for forurening af jord eller grundvand, ud over det som er beskrevet for elektrificeringen.


0-alternativet

9 0-alternativet

Elektrificeringen 0-alternativet til elektrificeringen beskriver situationen i 2018, hvis elektrificering ikke gennemføres. Da elektrificeringen er besluttet tjener 0-alternativet derfor kun som et sammenligningsgrundlag for elektrificeringen af strækningen. Den kommende station Køge Nord bliver etableret i forbindelse med et andet projekt (Ny bane København – Ringsted) og med nyt spor ved Køge station. Det medfører, at der i dagtimerne 2018 vil køre 4 tog pr. time i hver retning mellem Køge Nord og Køge station og 2 tog pr. time i hver retning mellem Køge og Næstved Station. I aftentimerne vil der kun køre 2 tog pr. time hver vej mellem Køge Nord og Køge station, og 1 tog pr. time hver vej mellem Næstved og Køge station. Strækningen mellem Køge Nord og Næstved station vil ikke være elektrificeret. Der vil derfor køres med dieselmateriel på strækningen med samme hastighed som i dag, hvor der kun må køres op til 120 km/t. Hastighedsopgraderingen 0-alternativet til Hastighedsopgraderingen beskriver situationen i 2018, hvis hastighedsopgraderingen ikke gennemføres. 0-alternativet til Hastighedsopgradering er således den elektrificerede strækning med en maksimal hastighed på 120 km/t. I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til, at der skal køre flere tog på strækningen. Dette betyder, at der ikke er planlagt flere afgange end i dag, men rejsetiden vil være kortere. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system, svarende til de fælles europæiske specifikationer. Signalsystemet vil være implementeret på strækningen i 2018 og give mulighed for en hastighedsforøgelse på strækningen.


Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne

10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne

De opgivne jordmængder i projektet er skønnede og kan ændre sig i forbindelse med detailprojekteringen. Ændres der på projektet i forbindelse med detailprojekteringen, således at nye arealer berøres, kan dette ændre vurderingen af hvilke forureninger der berøres af projektet. Der er ikke udtaget jord- eller grundvandsprøver til belysning af den faktiske forureningssituation på de berørte strækninger, men det vurderes, at undersøgelserne er dækkende på det nuværende stadie af projektet.


Referencer

11 Referencer

/1/ Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk)

/2/ Region Sjælland (http://webkort.regionsjaelland.dk)

/3/ Historisk kortlægning Køge Station, 2002, Banedanmark.

/4/ Historisk kortlægning Næstved station 2003, Banedanmark.

/5/ Om jordforurening i tilknytning til jernbanen, opsamling af erfaringer, Alectia 2010, for Banedanmark.

/6/ Miljøstyrelsen. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Forventelige pesticidkoncentrationer i jord efter erhvervsmæssig pesticidanvendelse. Miljøprojekt Nr. 844, 2003.

/7/ Bekendtgørelse nr. 1479 af 12.12.2007. Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen)

/8/ Bekendtgørelse nr. 554 af 19.05.2010. Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord.

/9/ Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven).

/10/ Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04.12.2009. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven)

/11/ Materiale modtaget fra Region Sjælland efter anmodning om aktindsigt vedr. lokalitet 259-00304 (Køge Station)

/12/ Materiale modtaget fra Region Sjælland efter anmodning om aktindsigt vedr. lokalitet 259-00159 (Vordingborgvej/Lidemarksvej)

/13/ Materiale modtaget fra Region Sjælland efter anmodning om aktindsigt vedr. lokalitet 320-00008

/14/ Materiale modtaget fra Region Sjælland efter anmodning om aktindsigt vedr. lokalitet 357-00094 (Næstved Station)

/15/ Køge Nord – Næstved. Grundvand og drikkevand, Fagnotat. Banedanmark. 2013.

/16/ Køge Nord – Næstved. Affald og Ressourcer, Fagnotat. Banedanmark. 2013.


Bilag

12 Bilag

Bilag 1: Kortlagte grunde Bilag 2: Tabel med kortlagte grunde Bilag 3: Udvalgte historiske forureningskilder på Køge Station Bilag 4: Udvalgte historiske forureningskilder på Næstved Station Bilag findes separat på projektet hjemmeside på www.bane.dk

Documents

Jord og jordforurening - naturstyrelsen.dk og... · der samlet set påfyldes 69.000 m3 jord. I det omfang det er anlægsteknisk og logistisk muligt vil så meget af den opgravede