Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

DECEMBER 2014 / 5 / 21. ÅRGANG

Tema: BibelenHvem har skrevet den? Tal om Bibelen

Fest i Solrød

Æblefest i Letland

Undersøgelse om bøn

HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORDDu modtager Himmel&Jord, fordi en eller flere i din husstand er medlem af Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Det kan være gennem et kor, en spejdertrop, en klub eller noget helt fjerde.

Læs mere om MBUF og Metodistkirken på www.metodistkirken.dk.Du kan også følge os på facebook.com/mbuf.nu På Instagram brug da #mbuf

Ansvarshavende redaktør: Anne Thompsonemail: annetkthompson@metodistkirken.dktelefon: 2425 4524

Redaktionssekretær: Bente Aalbækemail: himmel-jord@metodistkirken.dk

Abonnement: Det er muligt at abonnere på bladet for kr. 300 årligt uanset medlemsskab af MBUF eller Metodistkirken.Der udkommer 5 blade årligtKontakt redaktør Anne Thompson

Layout: Peppermint Layout v. Lina Gaardeemail: lina@linagaard.dk

TrykOne Way TrykIndustrivej 3A 8660 Skanderborg telefon: 8611 5000

DeadlineDeadline for næste nummer er fredag d. 23. januar 2015Eventuelt materiale sendes til anne.thompson@metodistkirken.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg.

2

Slået op af Emilie HolmDe smukke og unge fra Vejle og Aarhus har i dag pakket tøj til Letland, så de lettiske børn, unge og voksne, som nogle mødte, da TUF var på togt i Letland, kan få dejligt varmt tøj på kroppen, når de går vinteren i møde. Tak for hjælpen. I var super seje!

Slået op af Christina Hansen Når nogen spørger, hvad jeg har lavet i weekenden, så kræver det en lang forklaring: Spejderrådsmøde på Lægaarden, hvor de unge elever også fik oplevelse af at være på natløb med de skøre spejdere

#MBUF - share the joyBrug #MBUF, når du lægger billeder op på facebook eller instagram af dine spejdervenner, MU-event, koraften eller noget helt tredje.

Velkommen!Hvordan beslutter du dig for, hvad du synes om noget, du hører? For nogle kommer det som en umiddelbar mave-reaktion, hvor andre skal have tid til at tænke over, hvad de mener, tænker og føler, før de kan give udtryk for deres egen holdning. Nogle er bevidste om, at deres holdninger er præget af deres kultur, deres oplevelser, og den viden de har. Andre gange opfatter vi ikke det, der bøjer vores indstilling.

Det sidste vil reklamebranchen vældig gerne have, for jo mindre opmærksomme vi er på reklamernes beskeder, jo mindre sandsynligt er det, at vi kan (og vil) gøre modstand mod budskabet om at købe netop deres produkt. Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om måden vi forholder os til vores eget liv, vores verden, medierne og vores tro. Jo mindre vi er bevidste om hvad vi hører, og hvordan vi opfatter det, jo mere tilbøjelige er vi til at blive overbeviste om noget, vi måske dybest set ikke er enige med.

Temaet for dette nummer af Himmel og Jord er Bibelen – en bog, som er central i den kristne tro, men som kan virke overvældende at skulle vide noget om - den er jo både

stor, gammel og indviklet. Det er alt sammen rigtigt, men jo mere vi ved, jo mere bevidste kan vi blive i vores forhold til den bog, som har været med til at forme vores kultur, og som Gud kan tale til mennesker igennem også i dag.

I Metodistkirken gør man typisk brug af fire elementer, når livet og verden skal forstås. Det er ikke altid, vi sætter ord på den. De fire er: Skriften, Traditionen, Fornuften og Erfaringen.Skriften er Bibelen med både det Gamle og Det Nye Testamente. Traditionen er kirkens praksis, for på nogle punkter kom praksis før Bibelen blev nedskrevet. Fornuften er menneskets kapacitet til at tænke og ræsonnere. Og Erfaringen er personlige oplevelser, mennesket måtte have. De fire ting er alle sammen værktøjer, vi kan gøre brug af, når vi læser Bibelen - og i livet i det hele taget.

Bibelen er den bedste kilde til viden om Jesus og om Guds kærlighed til dig og verden. Et godt sted at hente opmuntring, trøst og støtte til dit venskab med Jesus. God fornøjelse!

Anne ThompsonRedaktør

DECEMBER / 2014 / 5

3

HIMMEL&JORD

4

TEMA

Bibelen er verdens mest udbredte bog. Den er trykt i mere end seks milliarder eksemplarer på et utal af forskellige sprog. De fleste af os har en mening om den – uanset hvor meget eller lidt vi har læst i den. Og uanset om vi ved det, så kan vi citere ord og små sætninger fra den. “Hvad hjertet er fuldt af …”, “Hastværk er lastværk” og “Der lød et Ramaskrig” kommer alle sammen fra Bøgernes Bog.

Bibelen på én gang samler og skiller kristne. Den samler, fordi Bibelen er den hellige skrift, som kristne bruger som udgangspunkt i både små og store sammenhænge. Den skiller, fordi kristne ikke er enige om, hvordan Bibelen skal læses; er Bibelen Guds ord i sig selv eller indeholder den Guds ord? Opfattelsen af svaret på dét spørgsmål giver så store forskelle, at kirker er gået hver til sit, siden kristendommens historie begyndte.

En gang var Bibelen ikke tilgængelig for ret mange mennesker i Danmark. Den fandtes kun på latin og ikke dansk, som almindelige mennesker talte og læste. Og det var dyrt at få den kopieret, så det var de færreste, som overhovedet havde råd til at købe den. I dag findes den ikke bare på dansk, men også i forskellige versioner på dansk: på hverdagsdansk,- til børn, -til bikere, -med billeder og som download. De sidste, der i Danmark har fået en bibel på deres eget sprog er de døve.

Andre steder i verden er der stadig ikke adgang til Bibelen. Enten fordi den ikke er oversat til det lokale sprog, eller fordi kristendommen er forbudt. Her arbejder kristne

organisationer og bibelselskaber på oversættelse og udbredelse – nogle gange med livet som indsats.

Bibelen findes på de fleste hoteller, konfirmander får den ofte til deres konfirmation, og mange læser dagligt i Bibelen. For de fleste af os findes der både svar og spørgsmål i Bibelen. Her er trøst at hente, men der er også plads til spørgsmål og tvivl. Ja, nogle gange rejser historierne endda nye spørgsmål.

Bibelen er en enorm ressource og en kilde til inspiration, trøst og næring til vores liv på godt og ondt.

På de næste sider kan du læse om Bibelen, om hvordan den er blevet til, og at det har betydning hvilke “briller”, du læser med. Måske opdager du noget, du ikke vidste. Håbet er, at du bliver både klogere på og mere glad for den store bog, som indeholder så meget godt til et liv med Gud.

Velkommen til BibelenSkrevet af Anne Thompson, redaktør

John Wesley og Bibelen

Metodistkirkens ophavsmand, John Wesley, vendte en kendt talemåde på hovedet, når han sagde, at han var “en mand af én bog”, homo unius libri på latin. Han skrev i et brev, at det var “I 1730 jeg begyndte at være homo unius libri, at studere (næsten) ingen anden bog end Bibelen.”

Han har også skrevet: Jeg har modtaget det skrevne ord som den hele og eneste regel for min tro… Lige fra begyndelsen, fra den gang fire unge mænd forenedes, hver af dem homo unius libri… De havde en, og kun en, regel at dømme ud fra, når det gjaldt deres humør, ord og handlinger, nemlig Guds åbenbaringer.”

I forordet til hans samlede prædikener skrev Wesley; “Han kom fra Himlen; Han havde skrevet det ned i en bog. Åh, giv mig den Bog! Uanset prisen, giv mig Bogen fra Gud. Jeg har den; her er viden nok for mig. Lad mig være homo unius libris.”

Wesley mente, at Bibelen var primær. Tradition, Fornuft og Erfaring var også vigtige i bedømmelsen af Bibelen og det kristne liv. Men Bibelen kunne, som den eneste af de fire, stå alene.

I The United Methodist Churchs kirkeordning, som også bruges af Metodistkirken i Danmark, holder stadig fast den indstilling: “Wesley mente, at den levende kerne af den kristne tro bliver åbenbaret i Skriften, oplyst af traditionen, levendegjort gennem personlig erfaring og bekræftet af forstanden”.

DECEMBER / 2014 / 5

5

TEMA

At kors og kristendom hænger sammen, ved de fleste. Men duer, ankre, hjerter og fisk er også klassiske kristne symboler hentet I Bibelen. Man kan finde dem alle vegne, hvis man først får øjnene op for dem.

1. Kors Korset er det helt centrale symbol I kristendommen, ja, faktisk symbolet på selve den kristne tro. Romerne yndede at henrette slaver og andre med lav status på et kors, hvilket sikrede en langsom og pinefuld død. I Det Nye Testamente bliver Jesus hængt op på et kors mellem to røvere, men Gud gør ham levende igen. Hans død bliver derfor vendt til sejr over dødens magt. Derfor er korset, som egentlig er et symbol på død og lidelse, i kristendommen et symbol på det stik modsatte, nemlig på livet og det godes sejr. Et kors i en halskæde er en meget populær dåbsgave.

2. Due Duen optræder flere gange I Bibelen. Da Jesus bliver døbt

daler Guds Ånd, Helligånden, ned over ham i form af en due for at vise, at han er Guds søn. Men der dukker også en due op tidligere i Bibelen: Noa og hans ark har overlevet syndfloden, og for at sikre sig, at vandet virkelig er væk fra jorden, sender han en due ud for at undersøge det. Den vender tilbage med en olivenkvist i næbbet, og på den måde kan Noa se, at jorden igen er beboelig. Derfor har fredsduen, som bliver brugt i mange politiske sammenhænge, en olivenkvist i munden som et symbol på harmoni og nye begyndelser.

3. FiskBibelen fortæller, at Jesu Kristus er Guds søn og verdens frelser. Forbogstaverne i de græske ord for “Jesus Kristus, Guds søn, frelser” danner tilsammen det græske ord ΙΧΘΥΣ, som betyder fisk. I den kristne kirkes tidlige dage i Romerriget var det forbudt at bekende sig til kristendommen, og der var voldsomme forfølgelser af de kristne. Derfor var der brug for en slags kodesprog, og fisken blev det hemmelige symbol på Kristus. Nogle fortæller, at man kunne tegne halvdelen af en fisk, og hvis den, man talte med, fuldendte tegningen, vidste man, at man havde med en medkristen at gøre. I dag ser man

ofte fiskesymbolet på biler, hvis ejer vil vise sin kristne tro.

4. AnkerAnkeret er et billede på det kristne håb om, at Gud vil opfylde sine løfter om tilgivelse og det evige liv. Det betyder, at man opfatter Gud som den faste grund under fødderne, selv når man er på dybt vand. Ligesom et anker sørger for, at skibet kan stå fast og ikke bare følger med strømmen.

5. Kors, anker og hjerteKristendommen kan forklares på mange måder. En af de korteste beskrivelser er “tro, håb og kærlighed”: Man tror på, at Jesus Kristus er Guds søn. Man håber på, at Jesus’ opstandelse betyder, at vi mennesker også skal opstå fra de døde. Og ligesom Gud elsker mennesket, skal man elske Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv. Tro, håb og kærlighed kan man udtrykke med en lille buket af symboler, som hænger I mange guldkæder og er ridset i mange tatoveringer. Nemlig et kors for tro, et anker for håb og et hjerte for kærlighed.

Kilde: Jubilæumsudgave af Bibelen og verden, Bibelselskabet

5 symboler fra Bibelen, du finder i

din hverdag

HIMMEL&JORDTEMA

6

Alle kirker opfordrer medlemmer og søgere til at læse i Bibelen. Jeg opfordrer dig til at læse i Bibelen.

Jeg synes, det er en af de mest fantastiske bøger. Jeg har læst i den dagligt i mere end 25 år, og jeg er slet ikke færdig. Denne bog indeholder noget af det mest vidunderlige og fantastiske poesi i verdenslitteraturen. Millioner af mennesker anvender bibelen som hjælp til at finde vej i livet.

Men der er jo dele af bibelen, som er forvirrende, modsætningsfyldte og direkte urovækkende. Historier, som fylder mig med fortvivlelse og giver mig lyst til at kaste med min bibel, indtil jeg husker på, at den var en gave fra min fantastiske mormor.

- Var det virkelig Guds vilje, at der i det Gamle Testamente er masser af vold og ligefrem folkemord?

- Blev verden virkelig skabt for kun 10.000 år siden og levede Adam og Eva?

- Skal kvinder tie i forsamlinger? - Er det virkelig bibelens

moralkodeks, som gælder for os?- Er dette Guds Ord skrevet direkte

til mennesker, eller er det Guds ord til mennesker, skrevet af mennesker?

Jeg tror, vi alle sammen en gang i mellem undrer os over bibelen. Jeg undrer mig i hvert fald ofte. Tit er det i mødet med andre kristne, hvor jeg forundres over, hvordan læsningen af den samme bog kan give holdninger og livssyn, som er så forskellige.

Uanset, om vi har tænkt over det eller ej, så er vores læsning af

bibelen præget af, hvem vi er, og af, hvad vi har med i vores helt personlige bagage. Vi kommer altså ikke udenom, at tænke lidt over bibelsyn.

Der er ligesom to yderpunkter og alt ind i mellem. Det, vi kan kalde et konservativt bibelsyn, bygger på antagelsen af, at Bibelen er Guds direkte tale til mennesker. Den er skrevet af Gud, og er derfor en hellig bog, der skal tages fuldstændig bogstaveligt.

I den anden ende finder vi det, vi kan kalde et liberalt bibelsyn, der bygger på antagelsen af, at bibelen er skrevet af mennesker, som måske nok vidste noget om Gud. -de fortæller i hvert fald masser af historier - men det er og bliver menneskers værk, og historierne er da også meget søde, men det kan ikke rigtigt have værdi i 2014.

I Metodistkirken er der plads til, at vi hver især har forskellige opfattelser. Her må vi selv finde ud af, hvor vi hver især står.

Min personlige opfattelse er, at Bibelen er skrevet af mennesker under Guds inspiration. Når jeg mener det, er det fordi bibelen er så modsætningsfyldt, og fordi den helt klart er sammensat af en masse forskellige dele. Samtidig minder jeg mig selv om det, vi kalder “den lille bibel”, nemlig Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16, hvor der står: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Når jeg læser Bibelen, leger jeg med tanken om, at netop dette bibelvers, som taler om en Jesus, der frelser verden, skal være ridset ind i mine brilleglas, således at det hele tiden er gennem dette vers, at jeg læser og tolker alt.

Har Gud eller mennesker skrevet bibelen? Lad os starte med de første fem Mosebøger. Nogle mener, at det er Moses selv, som er forfatteren, men i så fald er det spændende, at hans død er beskrevet i 5. Mos 34. Moses var også, ifølge 4. Mos 12, 3 “mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden.” Hvis det er Moses selv, der har skrevet, synes jeg, det er knapt så fedt.

Alene sproget og historisk kontekst varierer så meget, at der i hvert fald er tre til fire litterære traditioner, som er repræsenteret. Hvis man har et konservativt bibelsyn, forstyrres man af sådanne indvendinger, som dem jeg lige har fremført. Men for mig, gør det ikke, at jeg elsker Bibelen mindre, tværtimod, synes jeg, at det er spændende.

På et introduktionskursus i Metodistkirken i Odense var der én,

Den eneste bog, jeg har læst iSkrevet af

Thomas Risager, præst i Odense

...Bibelen tåler og fortjener studium,

analyse og tolkning i lyset af Traditionen, Erfaringen og Fornuften...

”

DECEMBER / 2014 / 5 TEMA

7

som sagde: “Jeg tager ikke Bibelen bogstaveligt, men jeg tager den alvorligt!” Jeg vil gerne tage bibelen alvorligt, men så vil jeg også tillade mig at prøve at forstå den. For mig betyder det en daglig armlægning med Bibelen.

Kigger vi en gang ned i Det nye Testamente, er her de 3 synoptiske evangelier (Matthæus, Markus, Lukas) og Johannesevangeliet. Jeg tror, mennesker har skrevet evangelierne, men jeg tror bestemt, at Gud har anvendt disse mennesker til at forme et vigtigt budskab, som vi skal have med os. I mine øjne er det en af Guds åbenbaringer til os.

Hvis vi kaster et blik i brevene i det Nye Testamente, hvor rigtig mange af dem er tilskrevet Paulus, så finder vi i Romerbrevet 16, vers 22 flg.: “Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev, hilser jer i Herrens navn.” Hov, var det ikke Paulus, som har skrevet Romerbrevet? Svaret er nej. Mange tror det. Men Paulus havde tradition for at diktere breve til sine skrivere. I hvert fald her i de tidlige breve, som Romerbrevet tilhører. Her er det Tertius, som faldt for fristelsen til at lave en omgang #bibeltags.

Det menneskelige aspekt i bibelen træder meget tydeligt frem, jo mere man studerer. Men det guddommelige træder også frem. Paulus skriver selv i 2. Tim 3, vers 16-17: “Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til

undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.”Indblæst: - πᾶσα γραφὴ θεόπνευστος καὶ ὠφέλιμος πρὸς διδασκαλίαν, πρὸς ἐλεγμόν, πρὸς ἐπανόρθωσιν, πρὸς παιδείαν τὴν ἐν δικαιοσύνῃ,

Direkte oversat betyder det: Gud åndede.... Indblæst af Gud. Det lyder meget som den måde, Helligånden fungerer på.

Paulus har opfundet Ordet. Eller har han? For her er vi i et af de breve, som under ét går

under navnene pastoralbrevene. Når man kigger på sproget og de historiske fakta, som opsummeres, så hænger det ikke helt sammen med Apostlenes Gerningers kronologi. Dermed kan man argumentere for, at det ikke er Paulus selv, der skriver. Det er dog en udbredt opfattelse, at der er en kreds af disciple omkring Paulus, som har videreført hans skrifter og lære. Men i hvert fald optræder dette ord - indblæst, kun én gang. Og her er det hele kirkens tradition og bibelsyn, som formes af disse ord, der blot er én optegnelse i hele det bibelske univers. Bibelen er en fascinerende bog, og hvis du har kunnet følge mig hele vejen gennem denne artikel, så bliver du ikke overrasket over, at jeg mener

...Hvis det er Moses

selv, der har skrevet, er

det knapt så fedt...

dybt alvorligt, at Bibelen skal tolkes og genfortolkes ind i den tid, vi lever i. Dels fordi den fortjener det, men også fordi, hvis vi skal udleve Guds vilje og hans kærlighed ind i vor tid, så skal dette teologiske arbejde udføres. Bibelen tåler og fortjener studium, analyse og tolkning i lyset af Traditionen, Erfaringen og Fornuften, som er de metodistiske grundsten. Jesus selv tolkede på skriften. Rigtig tit sagde han: “I har hørt det er sagt, men jeg siger jer….“ I Johannesevangeliet støder vi ind i sådan en situation. Jesus er kommet ind på tempelpladsen i Jerusalem, og jøderne og de skriftkloge kommer slæbende med en kvinde, som i følge dem er grebet i ægteskabsbrud. Ifølge den gældende lov, som er Moseloven skal kvinden stenes til døde. (Se 5. Mosebog 22, vers 22-24) Jesus kender loven udmærket, og han tager den alvorligt, men det er ganske enkelt ufornuftig adfærd at stene kvinden, og det er i modstrid med alt, hvad Jesus har sagt om at elske Herren din Gud med hele dit sind, hele dit hjerte og hele din styrke. Og om at elske sin næste som sig selv. (Se f.eks. Markus 12, 28-34.) Jesus siger til dem: “Den af jer, som er uden synd, kaster den første sten.” Og slukørede går de derfra. De ældste først. Jesus siger til kvinden: “Jeg fordømmer dig ikke, gå nu, og synd ikke mere.” Mit bibelsyn siger mig, at ord som “Jeg fordømmer dig ikke!” skal være sådanne ord, som vi skal have for øje, når vi læser. Når Jesus gjorde sådan, tør jeg også. Det er sammen med Johannes 3, vers 16 ridset ind i mine brilleglas.

”

hver dag gennem 25 år

HIMMEL&JORDTEMA

8

Når man snakker om Gud eller Jesus med udgangspunkt i Bibelen, kommer et spørgsmål tit op - hvordan kan man vide, at det, der er skrevet, er rigtigt?

Ligesom i et retssag, hvor det handler om vidnernes troværdighed, er det også med Bibelen. Bibelen er et langt vidnesbyrd, lavet af mange forskellige mennesker, der har oplevet noget, der fortæller et eller andet om Guds forhold til mennesker og verden. De har enten selv oplevet det eller hørt fra andre kilder, og det har påvirket dem tilstrækkelig meget til, at de har syntes, det var nødvendigt at skrive det ned.

Centralt for hele historien om Guds interaktion med mennesker, er ham vi kalder Jesus. Han har ikke selv skrevet noget ned, men mange omkring ham gjorde. Det er disse mennesker, vi først kigger på. Vi starter med dem, der skrev evangelierne - de dele af Bibelen, der direkt handler om Jesu liv og lære.

Markus evangelietDet, som vi tror, er det ældste evangelie er Markus evangeliet. Men hvem var Markus selv? Markus er tilsyneladende en ung dreng, der følger Jesus lidt på afstand. Han er kendt som Johannes, men har fået tilnavnet Markus (se Apostlenes Gerninger 12, 25). Han kender Paulus og har brugt en del tid sammen med ham. Paulus nævner også, at han er fætter til Barnabas (se Kolossenser 4,

10). Og er velkendt for Simon Peter (se 1. Peter 5, 13). Markus er central placeret og kendte mange af de vigtige mennesker indenfor den tidlige kirke.

Markus evangeliet er skrevet på græsk, og på en måde, der hverken er velskrevet eller skrevet af en, der har haft græsk som modersmål. Hvis det var været opdigtet senere, var det nok blevet skrevet af en, der talte græsk flydende og havde været udvalgt på grund af deres sprogkundskaber. Der er også nogle små spor i evangeliet, som tyder på, at forfatteren selv har været med i begivenhederne. Referencer til Simon af Kyrenes sønner, Alexander og Rufus (Markus 15, 21) giver kun mening, hvis forfatteren havde kendt dem. Og en lille bemærkning om en ung mand, der står i haven, og næsten bliver taget til fange med Jesus, men som slipper fri ved at slippe ud af sit tøj og løbe nøgen hjem (Markus 14, 51-52), viser at enten kendte forfatteren denne unge mand godt, eller at det var ham selv.

De tidlige kirkefædre, der levede kun nogle få generationer efter Jesu disciple, mente at Markus evangeliet blev skrevet af Markus, der skrev det ned efter Peters erindringer.

Lukas evangelietLukas er forfatteren til både Lukas evangeliet og Apostlenes Gerninger. Han kommer ind i billedet halv vejs

igennem Paulus’ missionstur, og i Lukas’ fortælling kan vi læse, at sproget ændres fra ‘Paulus’ til ‘vi’ (Apostlenes Gerninger 16, 10). Lukas’ fortælling er også er også mere velskrevet end Markus og viser, at han er en veluddannet mand.

Når Lukas skriver sit evangelium bruger han store dele af Markus evangeliet. Flere gange citerer han direkte i hele afsnit.

Sammen med Paulus møder Lukas flere af disciplene, blandt andre Jakob, som er kaldt Jesu bror. Fra disse mennesker virker det til, at Lukas samlede mere materiale, som han flettede sammen med Markus evangeliet og en anden tekst, som han deler med forfatteren af Matthæus evangeliet, som tit bare kaldes ‘Q’.

Der er nogen der mener, at det ikke er Lukas men en anden, der skriver Apostlenes Gerninger. Men, det er ret sandsynligt, at det i hvertfald er skrevet af en, der følger tæt Paulus, som er veluddannet og som nøje gennemgik sit materiale, før han skrev det ned.

Matthæus evangelietVi er ikke sikre på hvem, Matthæus er. Der er en gammel tradition, som siger, at Matthæus også var kendt som Levi, en af Jesus 12 disciple. Men det er langt fra sikkert. Hvad vi kan regne ud er, at evangeliet er

Bibelen - faktaSkrevet af Duncan Thompson,

præst i Vejle

DECEMBER / 2014 / 5 TEMA

9

skrevet forholdsvist tidligt i kirkens historie, mest sandsynligt 50-60 år efter Jesu død.

Matthæus bruger Markus evangeliet som skelet, og citerer ligesom Lukas større dele af det. Matthæus og Lukas deler også andre tekster, som er ens, som peger på, at de to også brugte et andet evangelie eller samling af Jesus udtryk, som er gået tabt i historien, den såkaldte ‘Q’kilde. Det er også sandsynligt, at forfatteren af Matthæus evangeliet er en jødisk kristen, da han bruger meget tid på at forklare, hvordan Jesus opfylder Det Gamle Testamente.

Johannes evangelietHvem, forfatteren til Johannes evangeliet er, er et stort spørgsmål. Dette evangelium har intet tilfælles med de andre tre evangelier. Traditionen siger, at det er skrevet af Johannes, en af Jesu’ tætteste disciple. Men ingen steder står der, hvem det er, udover at der refereres til forfatteren selv som ‘den discipel som Jesus elskede’, ligesom nogle ting er beskrevet, så det virker som om forfatteren har været øjenvidne.

Evangeliet deler også flere elementer med Johannes brevene 1-3 og Johannes Åbenbaringen. Teksten i evangeliet virker også til at have været igennem en grundig redaktionsprocess, hvor kirken rundt om forfatteren har hjulpet, ved at få det skrevet ned og senere hen

lagt til og redigeret den oprindelige tekst. Dette kirkesamfund kunne godt have været bygget op om disciplen Johannes, men det er ikke sikkert.

PaulusSelvom Paulus ikke skrev noget evangelium, er han ansvarlig for en stor del af Det Nye Testament og er sikkert en af de kilder, som Lukas trak på.

Paulus’ breve til forskellige menigheder er nogle af de ældste kristne tekster, vi har. De er skrevet i en tid med massiv missionalt arbejde og deling af den kristne tro rundt om Middelhavet. Langt de fleste af disse breve er skrevet mellem år 51-60, og fortæller om de tidlige kirkers tro og lidt om deres praksis. Af den grund og ikke bare på grund af Paulus’ kæmpestore missionale arbejde er de også betragtet som vigtige skrifter.

Hvordan blev Bibelen så til?De tidlige kristne arvede Det Gamle Testamente. Måske ikke helt som vi kender det idag, men tæt på.

Allerede indenfor kort tid efter Jesu død og opstandelse begynder de første kristne at samle andre skrifter, som dem, der skitseret ovenfor. Disse skrifter blev udvalgt af den tidlige kirke, fordi de regnede dem, der havde skrevet dem for troværdige og vigtige for den tro, den første kirke nu stod med. Processen tog en del år, og skrifterne var ikke altid kendt eller

eller fanfiktion?godt kendt i alle kirkerne rundt om Middelhavet. Skrifterne skulle derfor kopieres og sendes videre til andre kirker, så at de også havde dem.

Der gik megen diskussion frem og tilbage om nogle skrifter, men fra midten af 200-tallet til midt i 300-tallet blev der stortset koncensus om langt de fleste skrifter. Der var lidt debat om nogle tekster, f. eks. Hebræerbrevet, Jakobs brev, Peters 2. brev, Johannes 2. og 3. brev, Judas brev og Johannes Åbenbaringen. Men til sidst blev der enighed om at inkludere disse skrifter også. Der var også andre tekster, som nogen mente burde inkluderes, men som vi ikke har i vores Nye Testamente. Disse inkluderer blandt andre Hermas Hyrden, Didache, Barnabas’ brev, men til sidst blev de ikke inkluderet, blandt andet pga. tvivl om deres troværdig, selvom nogle af dem havde et vigtigt budskab at dele.

At der har været meget debat om vores Bibel, om hvad, der skulle med og hvad, der ikke skulle med. Og til sidst, at der var enighed blandt de tidlige kristne, gør min tro stærkere. Hvis mennesker, der har været så tæt på Jesus og hans disciple har kunnet skrive disse ting om ham, og i øvrigt har været villige til at dø for sagen, så må det betyde, at jeg skal tage dem alvorligt. Hvad synes du?

HIMMEL&JORD

10

TEMA

Hvad Bibelen fortæller om Jesus af Sally Lloyd-Jones og tegneren Jago er mere end blot ’en børnebibel’. Den røde tråd gennem både Gammel og Ny Testamente er evangeliet om Guds kærlighed til os. Bogen indeholder 44 beretninger fra Bibelen, og de er kendetegnet ved, at beretningerne fra Gammel Testamente alle afspejler en forventning til, at en dag kommer frelseren, forløseren ... Jesus! Hans navn klinger med i hver eneste beretning. Jesus er den brik i puslespillet, der afslører, hvad billedet forestiller - brikken, som får alle de andre til at passe sammen! Bogen indeholder elementer, som er sjældne at finde i børnebibler, som fx Davids salmer og Johannes’ Åbenbaring. Sproget er harmonisk og ofte overraskende. Derved får forfatteren tit en uventet pointe frem. Illustrationerne er smukke, glade,

Hvor finder man gode bøger om Bibelen, bøn eller det kristne liv? Det kan være svært at finde noget på hylden hos boghandleren – uanset om det er en butik eller en virtuel forretning. Men der findes masser af gode bøger både til børn, unge og voksne at vælge imellem. Her er tre bud på butikker, du kan finde på nettet:

Bibelselskabet.dkUdgiver udover den autoriserede bibel også en række bibler til børn og unge samt bøger om bøn og spiritualitet. Fragt 39 kr. indenfor Danmark.

Se f.eks. Bibelen som app fra 150 kr.

HVAD BIBELEN FORTÆLLER OM JESUS

LINKS TIL BØGER

Fakta

Forfatter:Sally Lloyd JonesIllustrator:JagoAntal sider: 352 Pris:149,95 kr.Forlag:ProRex Forlagfarvestrålende og fulde af

detaljer og liv.Hvad Bibelen fortæller om Jesus, egner sig til højtlæsning fra ca. 4 år, og familier kan have glæde af den i flere år. Større børn kan med stort udbytte selv læse den selv. Bogen er netop udkommet i 3. oplag.

ProRex.dk Har ud over egne bog udgivelser også bøger fra andre forlag. Her kan du også finde musik og gaveartikler. Fragt 39 kr. indenfor Danmark.

Se f.eks. “Enklere” af Bill Hybels til 249kr.

Boedal.dkUdgiver bøger om menneske og samfund, tro og spiritualitet. Her er ofte tale om bøger, som stiller spørgsmål til gængse holdninger.Fragt følger PostDanmarks takster.

Se f.eks. “Tilgivelsens bog” af Desmond og Mpho Tutu til 249 kr.

11

DECEMBER / 2014 / 5

62%Tal om Bibelen

62% af danskerne har en bibel derhjemme.

1.189 kapitler er der i Bibelen.

66 bøger består Bibelen af. De er skrevet af forskellige mennesker til forskellige tider. Det Gamle Testamente består af 39 bøger og Det Nye Testamente består af 27.

2.551 sprog findes dele af Bibelen på. For bare 12 år siden var antallet 2.261 sprog, men siden er 290 nye kommet til. Det er langt flere sprog end oversættelserne af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, H.C. Andersens eventyr og J.K.Rowlings Harry Potter bøger tilsammen.

484 oversættelser af hele Bibelen blev der I 2012 registreret af bibelselskaber verden over. Det er 26% flere end ved årtusindskiftet.

Kilde: Jubilæumsudgave af Bibelen og Verden, Bibelselskabet

66

39 27525.000 eksemplarer solgte den amerikanske miniseries “The Bible” fra 2013 I løbet af den første uge, hvor amerikanerne kunne finde den på filmhylderne. Det gjorde serien til den hurtigst sælgende tv-serie på markedet i fem år.

Bibelen i tal

484

HIMMEL&JORD

12mellem HIMMEL&JORD

BønHerre jeg gider ikke den her bøn

jeg gider ikke den her tomhed få den til at gå væk

spar mig for alle overflødigheder spar mig for al ordflom

Tomhed er tomhed der er ingen formildende omstændigheder

tomhed kan ikke få tomhed til at gå vækmen det kan du

måske

Kilde: ”Himlen i mine fodsåler”

Kristne og muslimer blogger sammenPå bloggen kristmus.dk tages emner med relevans for både kristne og muslimer op. Bloggens redaktører er Stine Høxbroe og Erling Tiedemann, som henholdsvis muslimsk og kristen redaktør. Det er Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne, der står bag bloggen.

Bøn for de, der er påvirket af ebola Nådige Gud, vi kalder dig den Store LægeVi beder for, at dine helbredende kræfter må røre de kroppe, som nu gennemrystes af feber, værker med smerte og er for svage til at opretholde livets krav.Nådige Gud, vi ved, du er en stor Gud. Giv de svageste i Vest Afrika adgang til medicinsk hjælp.Beskyt læger og sygeplejesker, der knæler ved siden af syge og døende.Giv resource, hvor de mangler. Led menigheder og deres ledere.Giv styrke til de, der arbejder utrætteligt på at være Kristi hænder og fødder. Nådige Gud, vi tror, at du er Håbet for håbløse. Hold om forældre, der har mistet børn.Vær mild som en far og en mor for børn, der har mistet deres forældre. Gør dit nærvær kendt for de, der dør alene på gaderne, i ødemarken uden venner eller familie. Tal mildt til de, der føler sig forladt af verdens regeringer og magthavere.Giv styrke til vore venner i Vest Afrika, som føler, at “et liv i overflod” er et uopfyldt løfte. Nådige Gud, vi ved, du er Lyset, der overvinder mørket.Hvorfor skulle vi være bange? Hjælp os, Gud, at stole på din uforanderlige natur i usikre tider.Giv os tiltro til, at ebola eller noget andet, som truer med at udslette os ikke er uovervindeligt for dig. Hør vor bøn. Amen

Bønnen er skrevet af pastor Frederick Yebah fra Ghana som svar på ebola krisen.

Kilde: umc.org

Vidste du … Vidste du, at Metodistkirken har en verdensomspændende nødhjælps-organisation? Den hedder UMCOR (United Methodist Committee On Relief), og har hjælpeprogrammer i 80 lande verden over. UMCOR var med efter jordskælvet på Haiti, hjalp efter tsunamien, ryddede op efter orkanerne i USA og er i øjeblikket engageret i kampen mod ebola. Takket være et igangværende projekt mod malaria, havde UMCOR allerede etableret lokal kontakt og opbygget en organisation i Vest Afrika før ebola-epidemien brød ud.

Du kan læse mere om UMCOR på umcor.org

DECEMBER / 2014 / 5

13

mellem HIMMEL&JORD

Himlen i mine fodsåler Himlen i mine fodsåler er en bønnebog til hverdagsbrug. Det er almindelige bønner om almindelige dage med arbejde, undren, skrøbelighed, kamp og kærlighed. Almindelige bønner om almindelige dage, hvor man pludselig kan opleve, at himlen går med, hvor man går: Den er der allerede i ens fodsåler. ’Himlen i mine fodsåler’ indeholder 286 bønner, som det søgende menneske kan spejle sig i. Det er en sprogligt levende og teologisk præcis bønnebog, der svarer på det moderne menneskeliv og voksenliv - med titler som ’Mand mig op’, ’Relationstræt’ og ’Jesusremoulade’.

Himlen i mine fodsåler, 400 sider, udgivet på Aros forlag og koster kr. 299.

Juleaften samles ind til vinduer i MulungwishiJuleaften samles ind til sundhedsklinikken i Mulungwishi, Congo. I første omgang er målet vinduer og døre – men det endelige mål er en ny operationsafdeling og markant bedre behandlingsmuligheder for de syge i Mulungwishi.

Du kan støtte klinikken ved juleindsamlingen i din menighed eller ved at indbetale dit bidrag på missionsrådets konto: reg. nummer 8131, kontonummer: 6130256307. Husk at mærke dit bidrag “Julekollekt”

Køb genbrugsmadMiljøstyrelsen vurderer, at detailhandlen hvert år smider 303.000 tons mad ud, selvom der i princippet ikke er noget i vejen med det. Det sker fordi varerne har passeret mindst-holdbar-til datoen, er forkert mærkede eller i beskadiget emballage. For at modarbejde det store madspild vil Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med fødevareBanken og Dansk Supermarked (Netto, Føtex, Bilka og Salling) forsøge at etablere en butik med overskudsmad.

Butikken får navnet ReFood, og den åbner efter planen på Nørrebro i begyndelsen af 2015. Butikken vil både være for de, der vil handle på grund af lave priser og for de, der bare er imod spild af mad. Overskuddet fra butikken vil gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult i nogle af verdens fattigste lande.

Kilde: Noedhjaelp.dk

HIMMEL&JORD

14

Vi mødtes i Kastrup Lufthavn, og fløj derefter til Riga. Flyveturen var for nogen en udfordring i sig selv, men vi kom frem i god behold, blot en smule trætte og sultne. Da vi kørte gennem Riga, for at komme hen til vores hostel, var det slående hvor farvestrålende en by det er, selv i mørke. Der var lys og mennesker overalt, og man får ikke umiddelbart indtryk af, at man er kommet til en helt anden kultur.

Det ændrede sig dog forholdsvis hurtigt, da vi skulle tjekke ind. Efter at have slæbt os op på femte sal med tunge rygsække, fandt vi ud af at hostellet var kommet til at dobbelt booke, hvilket betød at de flyttede os til et andet - og ifølge dem meget bedre sted. Det andet Hostel hed Cheapy Hostel og lå i en smuk gammel gade i en lidt ældre bydel. Vi stødte ikke på andre gæster, hvilket var en smule bemærkelsesværdigt, og da vi kom til den gang, vi skulle være på, forklarede manden, at de først lige havde åbnet for et par dage siden, og at sengene endnu ikke var ankommet. Værelserne viste sig at være sovesale, hvor der var to madrasser til hver. Sengetøjet var rent og nyt, vi havde fået aftensmad, var blevet lovet “very special breakfast” og snart sov alle 18 tungt.

Den meget specielle morgenmad vi var blevet lovet, var virkelig meget speciel. Hostellet havde ikke nogen spisesal så vi fik hver især en plastikpose indeholdende en banan, et æble, chokoladekiks, youghurt og en stor pose karameller. Der blev de fleste af os meget forvirrede, men de, der havde kendskab til Letland, forklarede os, at det virkelig var en gavmild servering, og at letterne spiser enormt sukkerrig mad, fordi de på den måde får mest mulig energi for færrest penge. Herefter brugte vi noget af dagen på at gå rundt i Riga og bare kigge, shoppe, drikke kaffe og suge indtryk til os. Det er en enormt levende by, og der er virkelig meget at se. Vi tog til gudstjeneste i Metodistkirken i Riga, hvor den hjælp, den danske Metodistkirken har givet, blev

visualiseret i form af kirkesalens interiør. Her sad vi blandt andet på Esbjergs gamle kirkebænke. Det slog mig, at det egentlig var et meget flot kirkerum. Det var ikke moderne, og der trængte også til reparationer, men der var fint, og jeg synes, det er en smuk tanke, at så mange “løsdele” fra

forskellige lande og kirker, kan udgøre en helhed, der fungerer, og som huser mange mennesker.

Efter gudstjenesten hoppede vi igen ud i bilerne og kørte mod Liepaja, hvor vi skulle overnatte på Camp Wesley. Da vi ankom, var det bælgravende mørkt og stjerneklart, og da vi steg ud af bilerne, blev vi budt velkommen af en flok unge lettere, samt en gennemtrængende duft af æbler. De unge viste os op ovenpå, hvor vi spiste aftensmad og bagefter legede nogle

lege med de af dem, der ikke var taget hjem. Vi var ret trætte, og havde en lang dag foran os da vi gik i seng.Den næste dag handlede nemlig om de æbler, vi havde kunnet dufte aftenen før; der var Æblefestival. Dette er en stor begivenhed, hvor metodister kommer til fra nær og fjern, og alle indgår i et samarbejde om at få plukket og tilberedt æblerne.I dagslys kunne vi se, hvor stor plantagen var, og hvor mange forskellige sorter de havde. Æblerne hang tunge på træerne, og efter morgenmaden - da alle var ankommet - var vi danskere klar til at begynde. Men sådan foregår det ikke i Letland - her var der tid til at vi satte os ned - bare et par timer efter morgenmaden - og spiste sammen igen. Her lagde vi for første gang også mærke til, hvor mange fluer der var. De satte sig på maden og på os, og nogle af os endte med at gå udenfor.

Til sidst satte vi os selv i gang, og delte os op i to grupper; en der skulle samle gamle æbler op fra jorden, og en der skulle plukke æbler fra træerne og så bære dem hen til de ældre kvinder, der sad og skrællede dem. De lignede et maleri i sig selv, som de sad der i deres farverige klæder og gav sig god tid til den enorme mængde æbler, mens de snakkede løs på lettisk.

TUF på Togt Letland 2014Skrevet af Emma Haldan

...Jeg har aldrig i

mit liv været omgivet af så

mange æbler...

”

DECEMBER / 2014 / 5

15

Jeg har aldrig i mit liv været omgivet af så mange æbler. Det var som taget ud af Brødrene Løvehjerte. Samarbejdet blev enormt effektivt. Udover at plukke og skrælle æblerne, blev der bagt æblekager, lavet æblejuice og æblegrød. Først på eftermiddagen tog vi en pause og gik ned til stranden, hvor en stor del af os hoppede i. Tilbage på Camp Wesley fik vi serveret kålsuppe og brugte det sidste af eftermiddagen sammen med letterne, og der blev malet, snakket og sunget.Efter at dørene havde været åbne hele dagen og der havde været æbler overalt, var der nu voldsomt mange fluer indenfor - især i køkkenet. Det blev tydeligt for os, at letterne ikke har samme forståelse for hygiejne, som vi har hjemme - deres køkken var ikke rent, og fluerne hjalp selvfølgelig ikke på det. Men vi gjorde en indsats, fik det så pænt som muligt og brugte så det sidste af aftenen på at hygge os med hinanden.

Om morgenen pakkede vi bilerne og kørte ind til Liepaja, der ligger cirka 20 minutters kørsel fra Camp Wesley. Her var vi igen til gudstjeneste og vores egen Louise Aaen prædikede, Lise Hjørne sang ‘Hallelujah’, hvortil Anders Depner spillede guitar, og det var enormt rørende. Letterne er generelt dårlige til at tale engelsk, men da Lise sang omkvædet, sang og nynnede de med. Efter gudstjenesten gik vi rundt og kiggede på Liepaja. Det er ikke en lige så farvestrålende by som Riga, men til gengæld er fattigdommen nemmere at få øje på. Nogle steder havde de bygget og pyntet facaderne op, men stak man hovedet ind i bygningens opgang, hang gelænderet, trappetrinene var smadrede og det så ikke ud til, at stederne var egnet som beboelse. Det var en virkelig sær oplevelse, for hver gang vi havde gået 10 minutter, skiftede omgivelserne, og pludselig befandt vi os på en meget lækker sandstrand, der ikke passede ind i den fattige by, vi lige var gået igennem.

Sidst på eftermiddagen tog vi afsked med de unge lettere, der havde vist os rundt, og kørte tilbage til Riga. Her blev turen snakket godt igennem, vendt og drejet og det var tydeligt, at alle tog noget forskelligt med sig derfra.

Personligt føler jeg mig enormt heldig over at have fået muligheden for, at komme helt tæt på et land, der geografisk ligger nær os, men som kulturmæssigt er så fjernt. Det var enormt stort at kunne se, hvordan vi i Danmark faktisk gør en forskel, men også tankevækkende hvor tydeligt det blev, at penge i sig selv ikke kan gøre det; men at det at give sin tid og sit engagement virkelig kan flytte bjerge.

Katrine Olsen, Strandby: “Det var en fantastisk tur- synes, at det var vildt at se kulturen, og hvordan det er i sammenlignet med Danmark. Det med at mange af bygningerne var udsmykket med flotte facader, hvor imod der inde i disse bygninger var faldefærdigt og nedslidt. Der var bare en helt anden mentalitet. Letterne havde mere fokus på det ”udvendige” og kørte fx rundt i dyre biler.”

Jeanne Helsinghof, Vejle: “Letland var en hel fantastisk oplevelse. Ikke nok med at vi oplevede selve Letland, vi lærte også

om deres kultur og ikke mindst en masse om os selv. Vi mødte mange inspirerende mennesker og hørte nogle mindst lige så inspirerende historier. Fx hørte vi en historie om to piger på 12 år, som havde startet deres helt egen lejr op. Da der ikke var nogen voksne, som havde mulighed for at være ledere, så måtte de jo gøre det selv. – Hvad kan vi i metodistkirken ikke udrette? Hvis to små piger kan arrangere noget så stort? Men alt var ikke bare søde historier, Vi så også, hvor fattige nogle i Letland er, og hvad vi i Danmark har gjort for at hjælpe. Vi har endda også set, at det rent faktisk er en hjælp det, der er blevet gjort – men at der er lang vej igen, og at det er en svær kamp.Det var jo ikke kun letterne vi lærte bedre at kende, det var bestemt også hinanden! Der var en stor aldersforskel på nogle af os, der var med, næsten 10 års forskel fra den yngste til den ældste. Men det sammenhold, vi fik på turen, var noget helt specielt - som en stor familie.

HIMMEL&JORD

16

Ooh De Lolly! Nu er det snart tid til årets Nytårslejr, og årets tema er DISNEY! Så vær vor gæst, når Metodistkirkens Unge inviterer til lejr på det magiske slot - Solborgen! Vi skal ind i det eventyrlige Disney-univers med prinsesser, onde stedmødre, benhårde træningslejre, store bamsebjørne, retfærdige helte, sande venskaber og meget, meget mere!Men det bliver ikke kun for børn, og barnlige sjæle. Der vil være seriøst program, hvor vi diskuterer Disneys mange budskaber og temaer. Oplev masser af magi, når vi fejrer indgangen til et nyt år med en fest på slottet nytårsaften - så kom i din bedste Disneyudklædning! Hakuna Matata! Og tag det roligt og sørg for, at du får din helt egen Mulan, Mowgli, Merlin eller Lady Marion med til en Nytårslejr, der bliver helt uforglemmelig!

INFO:Sted: Solborgen, Strandgårdsleddet 2, 4560 Vig

Tilmelding: Sms til Daniel 31 69 88 93 eller Andreas 24 40 02 08 Pris: 450 kr. Tager du en ven med, som aldrig har været på nytårslejr før, får I begge lejren for 400 kr. Der er rejseudligning for medlemmer af MBUF.

Det rent og skært nødvendige: Tøj og sko til inde og ude, sengelinned (der er senge med dyner og puder), udklædning eller festtøj til nytårsaften, spil, bibel (hvis du har en) og mega-godt Disneyhumør!!

NYTÅRSLEJR 2014 – Disneycamp på Solborgen 28. december til 2. januar 2015

DECEMBER / 2014 / 5

17

Europæisk misbrugsarbejde

Har vi brug for det i Danmark?

Skrevet af Karen Ærenlund Brogaard

Da jeg for et par år siden blev spurgt, om jeg ville stille op til Metodistkirkens europæiske bestyrelse for misbrugsarbejde EBDAC (European Board of Drug and Alcohol Concerns), havde jeg ikke nogen anelse om, hvad EBDAC var, eller at det fandtes.

Jeg var faktisk ikke helt sikker på, at jeg skulle sige ja. Jeg var på vej til Sverige, hvor jeg vidste, at der ikke ville være en lokal Metodistkirke, og jeg regnede med at skulle være der i et godt stykke tid, så hvordan skulle jeg kunne repræsentere Danmark? Jeg sagde dog ja, kom tilbage til Danmark og efter tre møder i løbet af 2013 og 2014 er jeg nu utrolig glad for at få lov til at være en del af dette arbejde. Her får jeg lov til at være med til at dele penge ud til projekter, der hjælper familier, der er ramt af misbrug. Det er et utrolig givende stykke frivilligt arbejde. EBDAC hjælper med at oprette misbrugscentre, samtalegrupper, lejre for børn i misbrugsfamilier, familiearbejde og meget mere. Vi får utrolig mange ansøgninger fra det østlige Europa, og det har fået mig til at overveje, om vi ikke har brug for

hjælp til at hjælpe andre i Danmark? Kunne der være noget, vi havde brug for økonomisk hjælp til?

Som repræsentant for de skandinaviske og baltiske lande, vil jeg gerne være med til at hjælpe med ansøgninger fra Danmark. Så sidder du med en rigtig god ide, så sig

endelig til. EBDAC har deadline for ansøgninger den 1. juni 2015, og du kan læse meget mere om os på http://www.umc-ne.org/about-us/funds/ebdac-european-board-of-drug-and-alcohol-concerns/

Vil du vide mere eller har du en idé, kan jeg kontaktes på 60605477.

HIMMEL&JORD

18

Søndag den 28. september blev Solrød Frikirke erklæret for en selvstændig mening. Menigheden har over de sidste 12 år været en menighedsplantning, men tog den sidste søndag i september skridtet videre og er nu en selvstændig menighed - det skulle fejres!Med sang, taler og gaver fejrede Solrød Frikirke i bedste konfirmationsstil overgangen fra børnenes rækker til de voksnes med alt. hvad det indebærer af ansvar. Men dagen var først og fremmest en festdag, og vi lavede en stemningsrapport. Lotte Christiansen, sanger i Solrød Frikirkes gospelkor ”Jacob’s Ladder”

dag – man kan mærke kærligheden og varmen inde i lokalet, og det giver os fra koret lyst til at være en endnu større del af menigheden.” Hvad tænker du om Solrød Frikirkes selvstændighed? ”Jeg tænker, at det åbner muligheder for et større samarbejde på tværs af kirkefællesskaber i form af aktiviteter f.eks. sammen med Nazarærenes kirke i Greve – Greve Frikirke. Det kan også blive en mulighed for, at gøre Solrød Frikirke mere kendt i nærmiljøet og at nå flere mennesker, og det tror jeg, vil gøre os stærkere.” Hvad synes du kendetegner Solrød Frikirke? ”Så synes jeg, at kærlighed, varme og venskab beskriver Solrød Frikirke bedst. Der er mangfoldighed. Folk kommer med forskellige baggrunde og forskellig alder, men der er plads til os alle sammen – og det mærker man vitterligt! Og så er der meget tryghed og tillid imellem os. I Jacob’s Ladder (Solrød Frikirkes kor) bruger vi hinanden til at overskride nogle personlige grænser og udfordrer os selv, både sangmæssigt og personligt.” Jon Frydensbjerg, sidder i ledergruppen i Solrød Frikirke Hvordan har denne festdag været? ”Jeg synes, det har været en fantastisk dag! En dag jeg har set frem til meget længe. Jeg bryster mig normalt af, at jeg ikke er en rørstrømsk mand, men da Christian (biskop Christian Alsted) erklærede os for en selvstændig mening, blev jeg meget rørt, og det ramte noget inde

Stemningsrapport fra Solrød Frikirkes selvstændighedsfest

Interviewer: Daniel Steinvig Fotograf: Johannes Tvilling

i mig. Det har været en sej kamp at komme hertil, hvor vi er i dag, men det har været det hele værd. Arbejdet fortsætter efter i dag, men det kulminerer på en måde med denne fest, og det er meget stort for mig. Jeg havde ikke regnet med at blive ramt på denne måde, men dagen i dag har virket meget stærkt mig. Desuden er det skønt at se så mange mennesker, der er kommet for at fejre os– det havde jeg aldrig turde håbe på.” Hvad tænker du om Solrød Frikirkes selvstændighed? ”Jeg synes, selvstændigheden er god for os, nu kan vi springe ud i ting ’uden at spørge om lov’. Med friheden følger ansvaret, og det skal vi være bevidste om at bære. Solrød Frikirke var Solrød Frikirke både før og efter vi blev selvstændige - værdierne og visionerne er de samme.”

Hvad synes du kendetegner Solrød Frikirke? ”Stor glæde og humor er en stor del af os. Åbne døre og en inkluderende, udadvendt og imødekommende menighed er vigtig for os – både lokalt og globalt i forbindelse med Honduras. Vi ønsker at se mennesker i øjnene, og møde dem der, hvor de er.”

Keld Munk, distriksforstander og præst i Frederikshavn Hvordan har denne festdag været? ”Det har været en fest. Det var dejligt med musik både fra Jacob’s Ladder og fra lovsangsbandet, og så var der mange gode taler, hilsner og indslag. Der er en god portion tryghed til stede, så der er plads til humor og selvironi.”

Hvordan har denne festdag været? ”Det har været rigtig en hyggelig og dejlig dag. En sand festdag! Jeg har ikke været med i forberedelserne til dagen, men har kunnet mærke, at der er blevet lagt meget arbejde i det. Det har summet og sitret af en forventningsglæde dagene og uger op til i dag, og det har vi også kunnet mærke i koret. Jeg har glædet mig meget til i dag. Det har været en skøn

DECEMBER / 2014 / 5

19

Skrevet af Annika Ratleff Hansen

Jeg synes, at dét, at folk kom mange steder fra i Danmark for at fejre Solrød Frikirkes selvstændighed er et tegn på, at Metodistkirken er og vægter fællesskabet. Det viser den opbakning og støtte, som vi får fra resten af vores kirkefamilie. Det, som jeg synes var fedt, var at stå nede i den ene ende af lokalet, og kigge ud på folk. Se, at så mange mennesker var dukket op, blot for at fejre Solrød Frikirke. En lille menighed i en lille by. Som Mai-Brit Tvilling sagde i sin tale ”Nu bliver vi en del af én stor familie”.

Stemningsrapport fra Solrød Frikirkes selvstændighedsfest

Hvad tænker du om Solrød Frikirkes selvstændighed? ”Jeg bliver fyldt med stor glæde. Jeg håber på, at de, der har Solrød Frikirke som deres hjemkirke, vil blive udviklet i deres tro og tjeneste.”

Monique Geslin Nielsen, medlem af Solrød Frikirke Hvordan har denne festdag været? ”Det har været rigtig sjovt! Et godt arrangement, og stemningen har været god. Jeg havde mine tvivl om, hvor mange vi ville blive, men jeg er meget overrasket over, at vi har været så mange. Det var ret sejt! Desuden var talerne super gode, jeg sad og blev meget stolt af min kirke.”

Hvad tænker du om Solrød Frikirkes selvstændighed? ”Jeg tror, det bliver meget det samme, som det har været før. Men et mål er nået! Det kan måske komme til at betyde noget for vores selvbevidsthed, og at vi tror lidt mere på os selv som menighed og på fremtiden – vi kan nå vores mål.” Hvad synes du kendetegner Solrød Frikirke? ”Jeg er aldrig kommet i andre kirker, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men det, jeg synes, er kendetegnende for Solrød Frikirke, er, at vi er meget åbne, der er højt humør, og så vil vi gerne være sammen med hinanden. Og så synes jeg, at vores missionsarbejde også fortæller noget om, hvem vi er.”

For mig var det største indtryk dén dag, da vores præst Mai-Brit Tvilling ville takke for dagen og ”runde af”. Hold op jeg kunne mærke dybt ind i mit hjerte, hvor meget denne mission ”Solrød Frikirke” betyder også for Mai-Brit. Det var meget gribende at opleve.

Det er yderst positivt, at Solrød Frikirke er blevet en selvstændig menighed. Der er brugt år på at lære selvstændighed og denne selvstændighed tror jeg har stor betydning for Solrød Frikirkes videre udvikling.Tak for en fantastisk dag.

Fest i Solrød Frikirke Skrevet af Helle Pihl

HIMMEL&JORD

20

Bøn er en vigtig del af mange troendes liv. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan bøn praktiseres over en længere periode i den troendes liv, og hvorvidt bøn, stress og velvære hænger sammen. Vi er en forskergruppe fra Aarhus Universitet, som er i gang med at kortlægge og undersøge bønsliv og -praksis blandt kristne i Norden.

I denne undersøgelse indsamler vi information om den enkeltes bønspraksis én gang om ugen, så vi kan se, hvordan bønslivet former sig over tid. Vi er blandt andet interesserede i, hvordan bøn kan bruges til at tackle store og små bekymringer, og hvordan bøn påvirker velvære og oplevelse af stress I hverdagen.

Hvis vi skal lære mere om tro- og bønsliv blandt troende kristne, er det vigtigt for vores undersøgelse, at så mange som muligt vil deltage, og vi skal have mindst 400 deltagere. Du har en helt særlig viden, fordi tro- og bønsliv er en del af din hverdag. Vi beder dig derfor om at deltage og bidrage til en unik undersøgelse af bøn I hverdagen blandt troende i Norden.

Hvad skal jeg gøre som deltager? Som deltager sender vi dig en gang om ugen en e-mail med 18 spørgsmål. Besvarelsen vil tage mindre end 5 minutter, og det kan gøres på din computer, tablet eller smartphone.

Efter ca. 20 besvarelser får du tilsendt et længere spørgeskema med spørgsmål om bl.a. din baggrund og dig som person.

Efter besvarelse af baggrundsspørgeskemaet, vil du som tak for din deltagelse få et gavekort på 100 kr. Du kan vælge om dette gavekort skal være til dig selv, eller til den kristne hjælpeorganisation IMPACT. Hvis alle deltagere vælger IMPACT, vil det være minimum 30.000 kr., som går til velgørenhed.

Der udover tilbydes du også en profil med dine egne data, når studiet er færdigt.

Vigtigt! Det er vigtigt for undersøgelsens formål og resultater, at du også besvarer spørgsmålene de uger, hvor du ellers har travlt, er syg, oplever dig nedtrykt eller på anden vis er presset. Undersøgelsen vil strække sig over 52 uger.

Hvad skal jeg gøre for at tilmelde mig? Hvis du gerne vil deltage i undersøgelsen skal du sende en e-mail med titlen “deltager” til: 20091817@post.au.dk. Det er vigtigt, at du sender din email fra den e-mailadresse, som du gerne vil modtage de ugentlige spørgsmål på!

Hvis du vil vide mere kan du kontakte Anne Buch Møller på sammen mail adresse som ovenfor.

Vigtigt! Deltagelse I undersøgelsen er underlagt almindelige regler for anonymitet og fortrolighed, dvs. din e-mailadresse (evt. andre personlige oplysninger) vil ikke blive brugt til andet end selve kodningen af data. Efter undersøgelsens afslutning vil alle personlige oplysninger blive slettet.

Hvem er vi? Uffe Schjødt: Jeg er forsker ved Aarhus universitet, og jeg har forsket i bøn siden 2006. Jeg er ikke selv vokset op I et kristent miljø, men jeg har i de sidste mange år interesseret mig for, hvordan bøn virker på den, som praktiserer bøn.

Heidi Frølund Pedersen: Jeg er psykolog og forsker ved Aarhus Universitet. Jeg er opvokset i et kristent hjem og troen er en vigtig del af mit liv. Som forsker er jeg interesseret i, hvordan bøn og trosliv påvirker mennesker igennem gode såvel som svære perioder af livet.

Anne Buch Møller: Jeg er kandidatstuderende ved Aarhus

Universitet. Jeg er ikke selv kristen, men det meste af min studietid har jeg interesseret mig for, hvordan tro kan have effekt på fysisk og psykisk helbred.

Vi håber, du vil deltage, så vi kan lære mere om, hvordan bøn indgår I det kristne liv over en længere periode. Resultaterne vil blive offentliggjort i internationale tidsskrifter, når studiet er færdigt.

Bøn, stress og livskvalitet

Kære metodisterI samarbejde med to forskere fra Aarhus Universitet, er jeg i gang med en ny, spændende undersø-gelse af sammenhænge mellem bøn, stress og livskvalitet. Vi søger kristne med et aktivt bønsliv, som har lyst til atbidrage til forskningen, og måske også selv blive klogere på egen bønspraksis.Vi vil gerne have så mange delta-gere som muligt – helst over 400 – og vi har brug for al den hjælp vi kan få til at nå der op, så er du medlem af andre kristne facebook grupper eller fora, så er du hjer-teligt velkommen til at dele denne besked. Folk i alle aldre og fra alle kristne retninger kan være med.

Vil du vide mere, så kontakt mig på ovenstående email.

Anne Buch Møller

DECEMBER / 2014 / 5

21

Metodistkirken i Danmark har støttet sundshedsklinikken og dens arbejde gennem flere år. For nu to år siden blev Alain Kabwati Yev ansat som læge på klinikken. I de to år Alain har været i Mulungwishi har han sammen med det øvrige personale formået at løfte klinikken. Han er en dygtig læge og gennemfører kejsersnit, brok- og blindtarmsoperationer.

Metodistkirken i Danmark har gennem de sidste år hjulpet klinikken, med blandt andet et operationsbord og en autoklave til sterilisation af instrumenter. Men operationerne foretages i et depotrum, som hverken er særligt hygiejnisk eller velegnet til dette formål. Alligevel er det en stor hjælp for patienterne, som før blev sendt med ambulance ind til det nærmeste by Likasi, med risiko for at det var for sent og desuden var det dyrt (i Congo betaler patienter selv for lægebesøg og sygehus).

Klinikkens læge Alain Yev har en drøm om en operationsafdeling med venteværelse, operationsstue, forrum med vask og omklædning, 3 stuer til patienterne og depot og observationsrum.

At der er blevet ansat en læge, som kan udføre operationer, betyder flere patienter, hvilket giver klinikken flere penge til løn og indkøb af medicin. Hver gang der er penge til overs, bygges der på det nye afsnit. Alain Yev og det øvrige personale gør alt, hvad de selv kan, for at deres drøm skal blive til virkelighed.

I 2013 var fundamentet til operationsafdelingen færdigt og murene halvvejs oppe. Nu i 2014 er murene færdige, gulvet er støbt, og der er lagt tag på med støtte fra USA. Det næste, der skal gøres er at sætte vinduer og døre i. Prisen for at få dem fremstillet lokalt er ca. 50.000 kr. Det vil vi gerne hjælpe dem med.

Vi vil støtte dette lokale initiativ frem til en ny operationsafdeling og markant bedre behandlingsmuligheder for de syge i Mulungwishi og området. I første omgang med vinduer og døre,

Sygdomsbekæmpelse i Congo – Vi fortsætter med at støtte sundhedsklinikken i MulungwishiJuleaften samles ind i alle Metodistkirker i Danmark til fordel for en sundshedsklinik i Mulungwishi, Congo.

og det er dét vi samler penge ind til juleaften.

Du kan støtte klinikken ved juleindsamlingen i din menighed eller ved at indbetale dit bidrag på Missionsrådets konto: Reg. Nummer 8131, kontonummer: 6130256307, mærk: Julekollekt

Om sundhedsklinikken: Sundhedsklinikken ligger på missionsstationen i Mulungwishi.Her er fødeklinik med plads til ca. 10 mødre med barn på hver stue.Der er 4 senge til fejlernærede børn.Her er ansat en læge, fire sygeplejersker og seks sygeplejersker i føde- og børneafdelingen. Herudover er en havemand og en nattevagt ansat.Klinikken har et bespisningsprojekt, hvor underernærede børn i oplandet får mad en gang om ugen.Et vaccinationsprogram tager ud til landsbyerne med poliovaccine og andre vacciner, som børn får herhjemme.På missionstationen er der 1500 mennesker, når alle elever er der.

MISSION

Julekollekten 2014 til verdens fattige

HIMMEL&JORD

22

Fakta:I Metodistkirken er der to forskellige former for medlemsskab: Døbte medlemmer er typisk børn, der er blevet døbt, men endnu ikke selv har taget stilling til medlemsskab af kirken. Døbte medlemmer kan også være mennesker, der ønsker at høre til Metodistkirken, men som endnu ikke er klar til at sige ja til spørgsmålene i medlemsoptagelsen. Bekendende medlemmer er de, der har sagt ja til spørgsmålene i medlemsoptagelsen om, at de tror på Jesus Kristus som Frelser og Herre, og ved Guds hjælp ønsker at leve et kristent liv og støtte Metodistkirken med sine bønner, gaver, nærvær og tjeneste.

Jerusalemskirken, KøbenhavnDåbSøndag d. 26. oktober blev Frida Birch Engstrand, datter af Julie Engstrand og Benjamin Birch, døbt.

Strandby MetodistkirkeDåb Carl Emil Thomsen, søn af Laura Larsen og Mads Thomsen, blev døbt d. 28. september

Mads Hjort Boelsmand, søn af Louise og Søren Boelsmand, Gandrup, blev døbt d. 26. oktober

Medlemsoptagelse Mette Christensen blev optaget som bekendende medlem af menigheden ved gudstjenesten 28. september

Sigurd Barret i Strandby Første november indtog Sigurd Barrett og hans band sportshallen ved Strandby skole.230 elever fra Strandby, Elling og Jerup var kor og havde i lang tid i forvejen øvet sange med deres lærere.Yderligere 500 bakkede op om arrangementet, som var et samarbejde mellem Metodistkirken og Folkekirken.Stor succes.

Sct. Pouls Kirke, VejleDåb Lørdag d. 26. juli blev Julius, søn af Anne og Rasmus Munk Pedersen døbt. Det var Keld Munk, Julius’ morfar, der døbte.

Tillykke Himmel og Jord ønsker alle døbte samt deres familier tillykke og Guds velsignelse med dåben.

Alle, der er optagede som medlemmer, ønskes ligeledes tillykke med deres beslutning med ønsket om Guds hjælp og velsignelse over deres liv.

Menneskets seksualitet Følgende udtalelse om menneskets seksualitet og kirkens splittelse blev enstemmigt vedtaget ved et møde i biskoppernes råd d. 13. november.

“Som biskopper i The United Methodist Church smerter det vore hjerter, at der findes splittelser i kirken. Vi har været I konstant bøn og samtale og bekræfter vores ordinations løfter om “at vogte troen, at søge enheden og at udøve disciplin i hele kirken.” Vi anerkender, at vi er en kirke i en mangfoldighed af kontekster overalt på jorden, og at hverken biskopper eller kirke er enige, når det gælder menneskets seksualitet. På trods af vore forskelligheder, er vi forenede i vores forpligtelse til at tjene for og med alle mennesker. Vi er også forenede i vores beslutsomhed om, at lede kirken sammen for at opfylde dens mandat: At skabe disciple af Jesus Kristus for at verden kan fornys. Når vi gør dette, beder vi alle i The United Methodist Church om at bede for os og for hinanden.”

MENIGHEDSNYT

DECEMBER / 2014 / 5

23

Menneskets seksualitet Følgende udtalelse om menneskets seksualitet og kirkens splittelse blev enstemmigt vedtaget ved et møde i biskoppernes råd d. 13. november.

“Som biskopper i The United Methodist Church smerter det vore hjerter, at der findes splittelser i kirken. Vi har været I konstant bøn og samtale og bekræfter vores ordinations løfter om “at vogte troen, at søge enheden og at udøve disciplin i hele kirken.” Vi anerkender, at vi er en kirke i en mangfoldighed af kontekster overalt på jorden, og at hverken biskopper eller kirke er enige, når det gælder menneskets seksualitet. På trods af vore forskelligheder, er vi forenede i vores forpligtelse til at tjene for og med alle mennesker. Vi er også forenede i vores beslutsomhed om, at lede kirken sammen for at opfylde dens mandat: At skabe disciple af Jesus Kristus for at verden kan fornys. Når vi gør dette, beder vi alle i The United Methodist Church om at bede for os og for hinanden.”

Efterhånden som efterårsmørket sænker sig bliver flere af os draget til biografernes behagelige stole. Der er mange gode film på plakaten. Bl.a. kan du se første del af ”Mocking Jay” i triologien om pigen Katniss Everdeen, som tager sin søsters plads i de forfærdelige Hunger Games. Som med de fleste andre store historier er det muligt at drage paraleller til historien om Gud, og blive klogere på både ham og dig selv. Så tag din bibel frem til dette lille bibel studie over “The Hunger Games” – du kan altid starte med at se filmen igen. Det allerbedste er, hvis du gør det sammen med en god ven. Start med at huske på den verden, Katniss og hendes søster Prim lever i. Forestil dig, at du er med mellem børnene til Høsten. Hvordan ville du have det, hvis dit navn blev trukket? Hvordan ville du have det, hvis navnet du én, du elskede, blev trukket? Et af de helt tydelige temaer i “The Hunger Games” er tanken om ofring. Dels skal de forskellige distrikter hvert år ofre to børn hver til “The Hunger Games”. Men vi ser det også helt klart, da Katniss træder istedet for sin søster, Prim. Det er en rørende scene både i bogen og i filmen, da hun melder sig frivilligt til at tage Prim’s plads. Hvad er det, der gør det så rørende at se kærlighed, der er villig til at ofre sig? Kan du komme på nogle eksempler på den slags kærlighed, som du har set eller hørt om? Hvilke mennesker ville du være villig til at dø for? De fleste af os har mennesker, som vi ville give vores liv for, hvis det virkelig gjaldt. Det kan være

familiemedlemmer – en forælder, en søskende. Nogen som vi virkelig elsker – det kunne også være en virkelig god ven. De fleste af os tror – eller vil gerne tro – at hvis det virkelig blev nødvendigt ville vi have modet og styrken til at forsvare dem, vi elsker, eller endda tage deres plads. Men hvad med én, du ikke kender? Eller én du kender, men som du ikke kan lide, eller som ikke kan lide dig? Vil vi være villige til at bytte vores liv for en fjendes liv? Det scenarie er straks mere svært at forestille sig. Det utrolige er, det Jesus gjorde for os. Prøv at læse Romerbrevet kapitel 5 versene 6-8. Her står, at Jesus døde for os, mens vi stadig var syndere. Dvs. selvom, vi hverken kendte ham eller kunne lide ham, var han stadig på vores side. Jamen, tænker du måske, jeg var jo slet ikke født endnu, så hvordan kan det så være for min skyld? Ja, det er jo noget af det, der gør sådan en kærlighed umulig at begribe helt. Da vi endnu ikke var bevidste om livet, vidste Gud, at vi sammen med alle andre mennesker havde brug for, at han reddede os fra døden.

I “The Hunger Games” er Katniss beslutning om at melde sig istedet for sin søster motiveret af hendes kærlighed til Prim. Hvad tror du, der motiverede Jesus til at tage vores sted “mens vi endnu var syndere?” Hvordan kan vi reagere på Jesus’ kærlighed til os? Hvilke slags mennesker kan vi være, i lyset af, hvad han har gjort for os? Det kan være, du har venner, som ikke tror eller følger Jesus, men som godt kan lide “The Hunger Games”. På hvilken måde kan du bruge bogen eller filmen til at tale med dem om Guds kærlighed for dem? Bøn: Kære Gud. Tak fordi der findes en masse fantastiske historier i verden, Tak for de mennesker, som gennem bøger og film gør det muligt for mig, at tænke dybere over mit liv og din kærlighed. Gør det muligt for mig at forstå, at du virkelig ofrede dig selv for min skyld. At du trådte frem i stedet for mig, da døden kaldte. Hjælp mig til at leve som et frit menneske. Og giv mig mod til at fortælle andre, at din kærlighed også gælder dem. Amen.

Kærlighed for andres skyldOplæg til samtale og andagt baseret på Hunger Games

Skrevet Anne Thompson

24

STJERNEHIMMEL&JORDNÆRT

Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på

marken uden for byen. Pludselig stod en engel foran dem, og hele

landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev

forskrækkede, men englen beroligede dem. “Vær ikke bange!” sagde han. “Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår

hele folket: I nat er jeres Frelser født i Davids by, Det er Messias, og han er jeres herre. Det her skal være et

tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et

tæppe.” I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med

følgende sang:

“Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden

til dem, der gør Guds vilje!”

Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden:

“Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har

fortalt os om.” Så de skyndte sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor

Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. Hyrderne fortalt nu, hvad englen havde sagt

om barnet, og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. Maria

tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den

nat. Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, mens de lovpriste

Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen

havde sagt.

Lukas evangeliet kapitel 2 vers 8-20,

Bibelen på Hverdagsdansk