Kulturbrugere i fremtiden

Jesper Bo Jensen, ph.d.Fremtidsforsker

Byeri fremtiden

Den flettede by –funktionerne blandet

Virksomheden uden hovedsæde

De nye nomader på vej fra oase til oasen

Dagen som en lang, fraktal rute igennem byen

Den nye by, dens funktioner og arbejdets

placering

Den modernistiske opdeling i funktioner er ikke længere nødvendig

Der sker en foldning af en række forskellige funktioner:– Arbejds-, fritids- og livsfunktioner folder sig i en

blanding på arealerne i den moderne by– Krydsfelter, hvor de forskellige funktioner mødes –

og mentale krydsfelter i den moderne byboers tanker– Arbejde, familieliv, fritid, bevægelse smelter sammen

Google-plex California som idé

Nomader, bystruktur, og pendling

Fremtidens transportmønstre bliver anderledesNomader i storbyenDagen er en sti af punkter

Forstæderne fortættes og bliversom centrum af byen

Pendling imellem forstæder, ud fra centrum og omkring-pendling hele døgnet

Kulturforbruget vil følge den ændrede dagsruteKulturtilbud må blandes med alt andet og finde en ny

tilstedeværelse i den nye by

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011

Kilde: Danmarks Statistik

Privat forbrug(Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.)

Mængdeindeks

Abercrombie & Fitch,

N.Y.

Vi bliver situations-bestemte af at blive rigere

Vores privatforbrug fordobles på ca. 27 årI stigende grad køber man ikke efter behov, men efter

indskydelse, lyst, inspiration eller andre tilfældigheder

En undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia Tilfældigheden i kulturforbruget bliver et vigtig del af

fremtidens udfordringerAt tilpasse sig situationen – være der når kunderne er

til stede og parate

Situationsbestemte forbrug

Individets rolle i fremtiden

At arbejde bliver en aktivitet på lige fod med at shoppeDen sen-moderne samfund har forbrug i centrum

– I industrisamfundet var det produktionen– Disciplin var nøglen til succes– Kroppen skulle genoplade

Kroppen er en ustyrlig forbrugsplatform (forbruget skaber sygdomme)

Kultur er forbrug – det skal være spændende, sjovt, udfordrende, aktivt og gerne en nydelse

Kultur er i konkurrence med alle andre aktiviteterDet er lidt anderledes under en økonomisk krise – der

bliver kulturen enten glemt eller en flugt!

De nye mangelvarer:Den nye luksus

Tid: Afkobling, have tiden til sin egen rådighedOpmærksomhed

– En luksus at være massemedie-fri – at kunne være fuldt sammen med et andet menneske

Rum og plads– Udfoldelse, der hvor ingen andre kommer, væk fra bilkøer,

monkey-class, forsimple sin bolig

Fred og ro – fravær af larm og støjNatur og renhed: Ren luft, rent vand, mad uden gift

Sikkerhed– Fuldkommen tryghed er en ny luksus – næsten alle steder er

risikobetonede

Kilde: Danmarks Statistik, 2007

Befolkningsudviklingen

Danmark 2008-2018

-40% -20% 0% 20% 40% 60% 80%

0-4

5-9

10-14

15-19

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85-89

90-94

95-99

DemografiAbsolutte tal 2008-2018

12837755934735465096I alt

15890519093601990 +

2400921377618976780-89

16502352631636129370-79

2259066328764069760-69

6128477934171805750-59

-5999674696580696140-49

-12910462265375175730-39

8936070657861721820-29

-1811466779468590810-19

-425656148546574190-9

Ændring20182008

Livets nye faser

0 20 40 60 80

0 20 40 60

2000

1960

2030

Barndom

Teenager

Forældre Alderdom

UngeDe frie 1

SeniorerDe frie 2

Tidsforbrug - alle voksne

10:03 10:37 10:05 10:44 10:30

04:1504:06

04:0204:32 04:15

02:42 02:3202:21

02:5402:30

07:00 06:45 07:30 06:4505:48

00:00

02:00

04:00

06:00

08:00

10:00

12:00

14:00

16:00

18:00

20:00

22:00

00:00

1964 1975 1987 2001 2015 (prognose)

Primære behov Bruttoarbejdstid Husholdningsarbj. Fritid

Tendenser om tid

Vi arbejder mereVi bruger mere tid på at være sammen med vores børn,

lave mad, købe ind, huslige gøremål og at spiseVi sover mindre og bruger langt mindre tid på at lave

ingentingVi mangler fritid og i særligt grad Fri TidFri Tid

– Det er den frie tid, som nogle forsøger at fange igen på toilettet

Kulturtilbuddene vil leve i stadig konkurrence med arbejde, familie og andre fritidsinteresser om forbrugernes tid

Indkomstfordelingen for familier, 2007

13,90%

33,60%

21,50%

11,50%8,20% 8,60%

1,80% 1,05%0,00%

5,00%

10,00%

15,00%

20,00%

25,00%

30,00%

35,00%

0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+

Skattepligtig indkomst

Kilde: Skatteministeriet, 2007

It’s the economy, Stupid:Credit Crunch

Nedtur i Danmark – Forbrugsforventninger på 1990 niveau– Det er svært og dyrt at låne penge

Vender ikke før 2009/10Creative destruction - J. Schumpeter

– Værdier skal ødelægges med passende mellemrum og skabe grundlag for ny vækst

Kultur under en nedtur – fra berigelse til trøst?Svært at opnå prioritering i forhold til

vækstfremmende indsats

Tidsånden de kommende år

Klimaindsatsen bliver en selvfølge Sundhed, medicinerede raske og designer-wellnessDe små religioners tid

– Individuelle løsninger på de store problemstillinger– Coaching, godgørenhed, meditation, krystaller

Økonomisk nedtur skaber ændringer i tidsånden– Fra optimalisme og substans til eskapisme:– Den lille luksus – små forkælelser– Æstetik i stedet for etik– Introvert forbrug – ikke ekstrovert og demonstrativt

Efter nedturen

� Det kommer til at vare et par år, før vi får vækst for alvor igen

� Det vil ramme forbruget på følgende måde:� Først skærer vi ned på alt med den samme andel

� Det sker lige nu – også på kulturen� Derefter foretager vi en prioritering

� Det sker efter 1-2 år – her er det vigtigt at gøre sig gældende

� Derefter skaber vi et nyt forbrugsmønster – også påkultursiden

Hvad vil interessere os kulturelt fremover?

Sundhed, sundhed og sundhed– Levevis, mentalt, fysisk – samt navlepilleri af alle afskygninger– Overvægt – kæmpe vækst

At leve levet – lær at gøre det rigtigtLuksus, specialiteter, det unikkeFarvel til bekymringsemnerne – miljø etc.Selvudfoldelse – stor vækst i det for tidenIndvandrere vil søge kulturelle kompetencer Fordybelse, lange tanker, flugt, at se verden anderledes er

kommende områderFra tilskuer til medvirkende - alt efter generation

De seks generationer

New Millenium

Efter 9-11 generationen

Kulturel homogen.

1. verdensborgergen.

Wi–Fi (Wireless internet)

Født 2002 -

Generation ZMellemkrigs-generation

Stor familieværdier

Projekt-og curlingbørn

Digital natives

Født 1990-2001

Generation Y

Den mindste generation

Kvinder ud påarbejdsmarkedet

Pc, mobiltelefon

Født 1978-89

Generation X

Nå-generationen

Den lille efter p-pillen

Selvcentrerede, selv-optagne, udadvendte

Videoen

Født 1965-77

Generation Jones

Nyopdaget generation

stor generation,

”Jones”, fordi de er almindelige

Stereoanlægget

Født 1955-64

Baby Boomers

Den store under og efterkrigsgeneration:

40-tallister, 68-generation

Fra mangel til overflod

P-pillen

Født 1940-54

68 generation:De kommende ældre

Baby boomersDen store under og efterkrigsgeneration1940-54Teknologi: P-pillenOpvækst i mangelsamfundetUdsigt til at blive til overs –var for mange Velfærd og overflodUddannelseseksplosion

Ungdomsoprør, kvindeoprør, og nye familieformerMasser af eksperimenterRock, beat, soulAr på sjælen efter mange interne konflikterNy moralisme: Fastholder gamle værdier, men er nu blevet konservative Fordi jeg har fortjent det

Mere bevidste og kyniske forbrugere Design, etik, idéVil ikke skilles, familieværdier, samfundet er vigtigtPenge!InterrailgenerationenEn ny start frem for den 3. alder – begynder forfra i 50erneStatus, positionSkaber den nye iscenesættelse via familienSucces er familie, karriere og fritid i foreningPerfektion som mål

Generation Xfødt 1965-77

� Selv-centrerede og selvorienterede� Ekstroverte – vis det hele� Søger personlig succes� Ego orienterede mere end forgængere/efterfølgere� Workaholics� Nå-generationen� Går efter status� Hardcore punk, rock, disco� Brand entusiaster: Den perfekte livsstil� Drømmen om det gode liv – gennem familien og

arbejdet

Generation Y

Teknologi: Pc, mobiltelefonVeluddannedeFun-shoppersStore sociale talenterMyself Inc.Mestre mange valg og en ustabil og labil situationBeen there, done thatZappereSelv skabe produkter

AmbivalenteHvad var det lige, jeg ville være? Og hvor længe?StilnormaderDe evige teenagere: Sex and the city life - all lifeStil frem for BrandsSituationsbestemt forbrugSøger ægthed – autenticitetSelv være en begivenhed –eller en del af en større

Det virtuelle og de unge

Kan vi leve af kultur?

Ja, det er en serviceydelser som alt andetMusikeksport, film, etc.Ikke alle kan leve af deres kunst og kulturbegivenhederVækstlag, avantgarde og etableret kulturVi giver i Danmark støtte til temmelig meget:

– 840 kr. pr. billet til det klg.– 147 kr. pr. billet til danske film i dk– 49 kr. pr. museumsbesøg

Det er højt uddannede og dem med bedre indkomst, der bruger mest kultur

Mellem stat og marked

Når vi har kulturstøtte, har kulturen så en opgave at løse for samfundet?– Social indsats overfor rodløse?– Skabe sammenhæng i samfundet – gå imod det

individuelle og egoistiske?– Udvikle vores tanker, skabe nye værdier– Bidrage til produkter, services, eksport

Skal kulturen ikke være en del af det civile samfund?– Er det en god idé at gøre det hele til noget offentligt?

Kan støttet kunst og kultur være fri?

Historisk: Mæcentanken – ikke blande sigMed en kulturpolitik og en række personer, der skal

bedømme kunst og kultur er friheden vel illusoriskHvis man støtter vækstlagene bliver de vel uden bid og alt

for hurtigt til en del af det etableredeKan f.eks. en skole være uafhængig af kommunen – ikke

hvis tilskud baseres på vurdering af kvaliteten!Samfundsmæssige forhold – arbejdsløshed,

understøttelse etc.Hvad er det egentlig, vi leder efter: Fri, uafhængig kunst

og kultur!

Besøg i praksis:Fremtidens bibliotek

Biblioteket på afstand

Vi gør det selv – men vil gerne have rådgivningGiv os det hele ved døren – på arbejdspladsen – i

indkøbscentret – ikke på biblioteketDet ultimative selvbetjeningsbibliotek findes ganske

simpelt ikke i egentlig fysisk formDer er kun brug for et samlet net-bibliotek på danskBørnene og de unge bruger gerne nettet – i deres verden

findes mange ting kun her!Social mobilitet og biblioteket – Man kunne tilbyde af

læring, oplysning mv.

Fremtidens biblioteksrum

Små afdelinger til den ældre del af befolkning og børnene– De skal moderniseres til de vigtige funktioner– Åbningstider: Søndag og aften har vi fri – så det er

åbningstid, udbringning mv.

Det store bibliotek– Funktionerne – ikke udseendet - skal være det

afgørende– Bogcafé, kulturliv, musikliv og en række andre

funktioner mellem bøger, informationer, medier mv.– Skab din egen bog - for de unge

Fremtiden

Bazaren:Ud til brugerneAlle de nye medierUdbringning, bogpakker, arbejdspladserneOnline rådgivning og vejledningDet store net – alt kan nåsOversættelsesmaskinerPasser til store dele af det nye projekt

De hellige haller:SkrifterForedragHøjkulturDannelse…men også det kan man pånettet, via Pda’er og sms’er

Bliver afdelingen for mening med livet og dansk kultur!

Ny bog om forbrugere:www.fremforsk.dk

Internet-adresse:

www.fremforsk.dk

www.fremforsk.dkwww.fremforsk.dkwww.fremforsk.dkwww.fremforsk.dkwww.plurafutura.comwww.plurafutura.comwww.plurafutura.comwww.plurafutura.com

Jesper Bo JensenMontanagade 29E

8000 Århus C

E jbj@fremforsk.dkT 86 11 47 44M 20 67 45 00

www.fremforsk.dk