Upload
duongquynh
View
218
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Energibesparelser og energiproduktion
i svineproduktionen. Spar 100 kr. / årsso!
Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt.
Holstebro d. 06-11-2012
v. Energirådgiver Kurt Mortensen
EnergiMidt A/S
23 63 78 27
Disposition
· Præsentation
· Handel med energibesparelser – tilskud
· Energibesparelser i svinebedrifter
· Energianlæg
Kedler til olie, gas og biobrændsler
Varmepumpeanlæg
Minikraftvarme
Husstandsvindmøller
Solceller
Biogas
· Afslutning
Fakta om EnergiMidt
· Et moderne el- og bredbåndsselskab
· Stiftet 1.1.2002
· Hovedkontor i Silkeborg
· Kunde- og driftscentre i Silkeborg,
Herning, Skive og Bjerringbro
· Ca. 175.000 kunder
· Ca. 700 ansatte.
· Ca. 15 energirådgivere
Køb / salg / tilskud til energibesparelser
· Energiselskaberne har en spareforpligtigelse, som står i
forhold til omsat energimængde. Realiserede besparelser
indberettes til Energistyrelsen.
· Nogle, her under EnergiMidt, har opfyldt denne forpligtigelse
ved vederlagsfri, specialiseret energirådgivning.
· Andre har valgt at yde passivt anlægstilskud til
energibesparende teknologier.
· For øjeblikket tilbyder vi et miks af dette, således at vi stadig
udfører rådgivning efter en grundig benchmarking. De første
50.000 kWh sparet, køber vi ikke. Sparede kWh efter 50.000
kWh køber vi for øjeblikket til ca. 0,20 kr./kWh.
· Eksempel: 100.000 kWh sparet = 50.000 kWh x 0,20 kr. /
kWh = 10.000 kr.
· Alternativt kan man få tilskud til alle besparelser, men
omkostninger til rådgivning modregnes.
kWhbesparelse
kW
hbesparelse
Tilskud
T
ilskud
EnergiMidt
Net Energistyrelsen
Køb / salg / tilskud til energibesparelser:
Hvor kommer pengene fra?
Kunder
kWh el
Betaling el
Energimidt
Infrastrutur A/S
Aktør
kWh besparelse
Køb / salg / tilskud til energibesparelser:
Hvor kommer pengene fra?El-afgifter 200
9
201
0
201
1
201
2
201
3
201
4
201
5 CO2 afgift/elspareafgift 8,
9
6,
2
6,
3
6,
4
6,
5
6,
6
6,
7 Eldrist.bidrag 1,
0 4,
0 4,
0 4,
0 4,
0 4,
0 4,
0 Elsparebidrag 0,
6 0,
6 0,
6 0,
6 0,
6 0,
6 0,
6 Tillægsafgift 0,
0 1,
6 6,
0 6,
1 6,
2 6,
3 6,
4 Energiafgift 55,0 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 67,0 PSO 1
1
Afgifter i alt på el 65,5 73,7 79,3 91,6 82,0 83,3 84,7 Godtgørelse af afgifter - el til proces
CO2 afgift/elspareafgift - - - - - - - Eldrist.bidrag - -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 Elsparebidrag -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 Tillægsafgift - - -4,4 -3,1 -2,7 -2,8 -2,8 Energiafgift -55,0 -61,3 -62,4 -63,5 -64,7 -65,8 -67,0 Godtgørelse af afgifter i alt på el til proces -55,6 -64,9 -70,4 -70,2 -71,0 -72,2 -70,4 PSO 0
Samlet energiafgift 9,9 8,8 8,9 21,4 11,0 11,1 14,3
Godtgørelse af afgifter - el til rumvarme og komfortkøl
CO2 afgift/elspareafgift - - - - - - Eldrist.bidrag - - - - - - Elsparebidrag - - - - - - Tillægsafgift - - - - - Energiafgift - - - -11,8 -12,0 -12,2 -12,5 Godtgørelse i alt på el til elvarme og komfortkøl (fra 2010) - - - -11,8 -12,0 -12,2 -12,5
Samlet energiafgift 65,5 73,7 79,3 68,8 70,0 71,1 72,2
Teknologi og adfærd:
Opmærksomhed på problemet!
· Når elomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på
elhandel = priser
· Når varmeomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på
brændselskonvertering = priser
· Det er mindst lige så relevant at kigge på, om ens forbrug er
rimeligt, sat i forhold til den teknologi man har og den
produktions størrelse og produktionsform man har!
· Der er ofte mere besparelse i adfærd end der er i teknologi
· Derfor skal menneskelig adfærd erstattes af teknologi.
Energirådgivning – hvad gør vi og hvordan?
· Forbrugs- og produktionsoplysninger fra kunde =>
benchmarking.
· Hvis potentiale => energicheck: Gennemgang af bedriftens
energiforbrug – også varme.
· Kunden modtager en rapport med besparelseforslag, med
angivelse af besparelsespotentialer, investeringer og
tilbagebetalingstider.
· Succeskriteriet for kunden og for os er realiserede
besparelser.
· Vi anviser generelt fra 10 – 60 % af bedrifternes energiforbrug
i besparelser med tilbagebetalingstider under 5 år.
· Ca. 65 % er varmebesparelser, 35 % er elbesparelser.
· Vi følger løbende op på besparelserne og indberetter de
realiserede besparelser til Energistyrelsen.
Forventeligt forbrug: Nøgletal
· Alt andet lige er der grund til at stoppe op hvis:
· Elforbruget pr. årsso er > 275 - 350 kWh, afhængig af, om
man selv producerer foder. (30 kg´s produktion)
· Elforbruget pr. prod. sl.sv. er over 10 kWh
· Olieforbruget er > 20 l./m² beboelse
· Olieforbruget er > 40 - 50 l. pr. faresti m. hule
· Olieforbruget er > 5 l. pr. 2-klima stiplads
Udfordringer:
· Manglende opmærksomhed på forbrugets størrelse
· Dårlig teknologi
· Forkert adfærd.
Ventilation og varme
·Kalibrering af fugtstyring i.f.t. °C + R.F. 85 – 90
·5 %-enheder flytter 100 % på varmeforbrug
·Indstilling af minimumsventilation
·Renholdelse af anlæg
·Et snavset anlæg bruger op til 50 % mere energi
·Luftrensning
·Luftrensning kan øge forbrug med 1,5 – 2,5 gange
·Valg af styringstype og motor
kWh
pr.m
åned
Ventilation EC- motorer– forsøg. KJ ventilation
450,0
Energiforbrug pr. måned. 4 ens klimastalde. 3 ventilationstyper
400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0
Stald 1 EC 1620,5 kWh / år
100,0
Stald 2 Triac 4025 kWh / år
Stald 3 EC 1499 kWh / år 50,0
Stald 3. Loggefejl i december Stald 4 Frekvens 2852 kWh / år
0,0 sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug
27 Aug. 2010 - 21 aug. 2011
Besparelses potentiale ventilation
· Vi har ca. 1.050.000 søer i DK, producerer ca. 29. mio. 30
kg´s grise og ca. 19 mio. slagtesvin.
· Elforbruget til ventilation er ca. 225.000.000 kWh
· Besparelses potentialet er ca. 50 % i gennemsnit, altså ca.
110.000.000 kWh
· Det svarer til ca. 50.000 tons CO2
Foderfremstilling, transport og formaling
· Slagtesvin og smågrise har behov for fint foder for at vokse hurtigt og
udnytte foderet godt.
· Fin formaling er energikrævende for alle mølletyper. Ny rapport viser
forbrug fra 0,9 – 1,9 kWh/hkg, afh. af formalingsgrad, vandpct. og
mølletype.
· Vådt korn (> 17 %) forøger energiforbruget med ca. 50 %
· Alle større møller (> 20 kW) der sælges i dag, kan formale fint.
· Tomgangstider, anlægskompleksitet, vedligeholdelses tilstand og styring,
betyde mere for energiforbruget end møllens farve og type
· Transportudstyrets hastighed bør være styret af møllens belastningsgrad.
Belysning
· Brug dagslysstyring via skumringsrelæ og trinvis slukning af lys.
· Lav fortrådningen og tændingerne så det passer til trinvis
slukning.
· Placér føler et sted, hvor det er nemt at gøre den rent.
· Ved dagslys indfald giver god styring mere i besparelse en nye
lyskilder, ofte 30 % eller mere
· En moderne drægtighedsstald uden styring af lyset, bruger nemt
50.000 kWh .
· Besparelse på 15.000 kWh. Merinvesteringen er ca. 6.000 kr.
Belysning
· Almindelige lysstofrør udvikler ca. 75 Lm/W.
· Diodelys er ved at være over 100 Lm/W.
· Moderne T-5 lyskilder med HF forkoblinger er næsten lige så
godt som LED.
· Dette rør har indbygget dagslysføler og -regulering
· Pris på dioderør i dag ca. 200 – 400 kr. TbT 2- 5 år,
afhængig af driftstid.
Varmelamper – check temperatur og alder på grise.
Sluk i tide. Eller brug varmelampestyringer.
Fordelen ved varmelampestyring er, at det er menneske der
bestemmer, hvor varmt der skal være ved grisene, men der
er noget der tager sig af at regulere det.
2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme.
Forbrug: 5 l. olie pr. stiplads, heraf ca. ¼ fra gulvvarme og
¾ fra rumvarme. Rumtemperatur 23 => 19 °C
Temperatur under overdækning: 30 => 22 °C
2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme.
·Varmeforbrug kan reduceres til kun 5 - 10 kWh
pr. stiplads
·3 – 4 °C køligere stald.
Koldere gylle = mindre ammoniak emisison
(Rapport ”udvikling og demonstration at energibesparende teknologi til landbruget” Agrotech 2011)
·Mindre arbejde.
·På sigt måske sparet investering i gyllekøling
2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme.
·Der produceres ca. 29 mio smågrise i Danmark.
Det er ca. 4,5 mio. pladser.
·Der er mindst 80 % besparelses potentiale i ¾ af
stipladserne.
·For hver plads er sparepotentialet:
50 – 10 kWh = 40 kWh.
·40 kWh x 4,5 mio x ¾ = 135 mio kWh energi.
·Hvis disse pladser opvarmes med olie med en
nyttevirkning på 70 %, spares der 19 mio l. olie om
året. Det er ca. 44.000 tons CO2
Styring af varme
· Al for ofte spares der på
ordentlige komponenter til regulering af varme
· Merprisen på et godt
reguleringsudstyr og regulerede
pumper er ofte tjent ind på under
1 år.
· Ofte tilsluttes flere sektioner til den samme blandesløjfe. Det
giver mere end 2 – 3 °C forskel
mellem frem og retur, hvilket er
uheldigt.
Varmepumper og gyllekøling
Er der varmerør nok på væggen?
Eks: 500 pl. X 15 W = 7.500 W.
20 grader i stald 24 grader i stald
W/m m. Rør W/m m. Rør
Ribberør 60/40 187 40 154 49
Ribberør 50/30 109 69 81 93
Fyringsanlæg
·Dette fyr har brugt 100.000 l. pr. år på
en svinebedrift. Årsvirkningsgraden var
ikke over 65 %.
·Virkningsgraden på et nyt fyr var på ca.
91 %. (i dag 97 %)
·Der kunne spares ca. 28.500 l olie pr.
år ved at skifte til et nyt. Der var ca.
107.000 kr.
·Tilbagebetalingstiden var ca. 1 år!
Kedelanlæg eksempel på automatisk kedel
rensning. Årsnyttevirkning op til 85 %.
· Rensning af kedler er
alt afgørende for
virkningsgraden. 1
mm aske i røgrør,
reducerer
virkningsgrad 5 – 10
%
· Lodrette røgrør er
nemmest at rengøre.
Kedelanlæg
· Akkumulering betyder meget for
virkningsgraden. 65 – 70 l. pr. kg. indfyret
brændsel. Dvs. mindst 35.000 l. til en
bigballekedel.
· Hvis ikke hele halmballen kan lægges i
akkumuleringen, går kedlen i pause, og der
ryger en masse uforbrændte kulbrinter ud i
skorstenen.
· Der skal være en ordentlig lagdeling i
akkumuleringen.
Energibevidst projektering og
levetidsomkostning. LCC Life Circle Cost
Energi
77%
Investering
12%
Vedlige
hold 11%
Sammendrag af besparelse
Teknologi Besparelsespotentiale
el og varme i alt
Anslået nationalt spare
potentiale mio. kWh
Tilbagebeta-
lingstid
Ventilationsanlæg 0 – 70 %, typisk 40 % 110 2 – 7 år
Foderfremstilling 0 – 40 % 30 0 – 5 år
Belysning 0 – 40 %, typisk 20 % 15 Typisk < 3 år
Farestier inkl. v.l. 0 – 75 %, typisk 15–45 % 100 < 5 år
2-klimastier 0 – 95 % 150 1 – 5 år
Varmestyring 0 – 15 % 15 Typisk < 2 år
Kedler 0 – 35 %, typisk 20 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 – 4 år
Køl / varmt vand 0 – 50 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 – 4 år.
Nationalt energibesparelses potentiale i landbrug 450 mio kWh
Netto afregning
· Gælder for forbrugere, der producerer elektricitet, eller varme og
elektricitet, med henblik på at dække eget energiforbrug på betingelse
af:
· 1. Elproduktionsanlægget ligger på forbrugsstedet
· 2. Elproduktionsanlægget er 100 % ejet af forbrugeren.
· Man er fritaget for afgifter af den del af produktionen, man selv aftager,
dog ikke reduceret PSO afgift. (p.t. ca. 1,2 ø/kWh)
”Nettomålingsordningen”, Lov 437
· Nettomålingsordning er kun gældende for private og offentlige
institutioner
· Tilladt at ”lagre el” på nettet
· Der afregnes efter nettoforbruget på et år
· Net-selskabet er forpligtiget til at udskifte måleren
· Uden denne ordning afregnes strømmen til ca. 60 øre/kWh
+ abonnement for afregningsmåler
· Eller som en el-besparelse
· Begrænsninger
Private: maks. 6 kWp (ca. 6.000 kWh)
Man skal bruge mere strøm end man producerer, netto, om året
Offentlig: 6 kWp pr. 100 m2 BBR areal
Boligselskaber: 6 kWp pr. husstand f.eks. på fælleshus
Solceller giver ikke afgiftsbesparelser ud over, hvad man selv producerer.
Elproduktion
· Man skal søge EnergiNet.dk om at blive egenproducent
· EnergiNet.dk er den instans der overvåger og regulerer hele det
overordnede net i Danmark
· Pristillæg og garantipriser betales herfra
· Energikilder til elproduktion:
MKV
Vind
Sol
Biogas
· Afregningsmæssigt inddeles man i grupper:
Afregningsmodeller
Netto afregning på timebasis
1. Decentrale anlæg, hvor elproduktion sælges på markedsvilkår (spot)
2. Decentrale anlæg, hvis elproduktion er omfattet af aftagepligten i elforsyningslovens
§ 59 a og sælges til lovbestemte priser.
3. Blandingsfyrede værker med flere anlæg, hvoraf nogle er omfattet af aftagepligten i elforsyningslovens § 59 a og andre ikke
Forenklet netto afregning (- CO2, - eldist.afg., reduceret PSO, + rådighedsbetaling)
4. Installationstilsluttede vindmøller uanset størrelse (husstandsvindmøller må dog max
være 25 kW) og installationstilsluttede decentrale anlæg med en installeret effekt under 50 kW med overskuds-produktion, som ejeren ønsker at sælge. 60 ø/kWh de
første 10 år, derefter 40 ø/kWh
5. Installationstilsluttede anlæg uanset størrelse, hvor overskudsproduktionen er 0 eller
ubetydelig. Ingen måling og afregning for overskudsproduktion.
Årsbaseret Netto afregning
6. Installationstilsluttede VE-anlæg med en effekt <= 6 kW i privat husstand, eller
højest 6kW pr. 100 m i ikke erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.
MKV
· Producerer el og varme
· Kan bruges som nødstrømsanlæg
· Økonomien ligger i at fortrænge indkøbt el og udnytte spildvarmen.
· Kan også bruges til korntørring eller anden spidslast
· Samtidighed mellem el- og varmeforbrug? ?
Husstandsvindmøller
·Under netto afregningsordning ligesom solceller, grænsen er
dog 11 kW anlæg
·Pris pr. installeret KWP er ~ 10.000 kr. / kWp
·Produktion meget afhængig af ruhedsklasser
·Produktion ca. 2.000 kWh pr. kWp installeret, under gode
vindforhold. Store vindmøller = ca. 3.000 kWh pr. kWp
installeret.
EnergiMidt og solceller
· Pioner på solcelleområdet i Danmark - 19 års
erfaring med at arbejde med solceller nationalt og
internationalt
· Danmarks første bygningsintegrerede og
nettilsluttede solcelleanlæg (6kWp) monteret i Brædstrup på EnergiMidts bygning i 1993
· Deltager i forskning og udviklings projekter, bl.a.
Solbyprojektet: 1996-1998
Sol 300: 1998-2001
Sol 1000: 2001-2006
Solenergi Skive: 2009-2012
Bornholm: 2010-2012
Region Syd 2012
· Været med til installationen af over 8,4 MWp i
Danmark, heraf ½-delen siden 1-1-12
· Været med i installationen af over 2.000 anlæg
· Totalt installerer i dk dd. Ca. 100 MWP
· Totalt installerer i dk 1-1-12. Ca. 14 MWP
Store installationer
· Skivehus Skole – 300 kWp
· Skive Kommune iøvrigt: 700 kWp
· DR bygningen -125 kWp
· Solgården - 106 kWp
· Energi E2 – 42 kWp
· Region Syd 3 MWp
Årlig solinstråling kWh/m²
East South-
east
South South-
west
West
-90 -75 -60 -45 -30 0 30 45 60 75 90
Horizontal 0° 999 999 999 999 999 999 999 999 999 999 999
15° 988 1017 1044 1067 1084 1097 1080 1062 1038 1011 981
30° 958 1012 1060 1100 1130 1152 1124 1092 1050 1001 947
45° 914 983 1045 1096 1134 1163 1128 1087 1033 971 901
60° 853 928 997 1052 1092 1124 1087 1042 983 916 839
75° 772 845 912 967 1005 1033 998 957 901 833 759
Vertical 90° 671 738 795 841 873 892 867 833 785 726 662
EnergiMidts nye administrationsbygning
· Lavenergiklasse 1
· 4 etager med 200 arbejdspladser
· Det samlede areal for bygningen er 4.814 m²
· 58 kWp solceller installeret
Kan det betale sig at købe solceller?
· Simpel tilbagebetalingstid er på vej ned ad.
· Eksempel:
Investering: 6,2 kWp = kr. 120.000
Sparet el: 6.000 kWh * 2,00 kr. = kr. 11.120
Tilbagebetalingstid (120.000/12.000) = 10 år!
· Priserne
Tidligere mangel på råvarer – nu prisfald
Politisk indflydelse
Stigende konkurrence i DK
3 % elprisstigning/år => +175.000 efter 25 år
Forventet levetid for moduler er 40 år
Solceller og erhverv
Prisen på anlægget er kr. 728.000 ekskl. Moms. (50 kW) (14,5 kr./WP)
Anlægget indeholder:
· 280 stk. hvide moduler á 200 W
· 2 stk. 20 KW SMA inverter
· 1 stk. 10 KW SMA inverter
· Montage, montageudstyr og noget armeret installationskabel.
· Anlægget kan producerer ca. 50.000 KWh/ år.
Du giver netto på driften ca. 0,70 kr./kWh, hvilket giver en simpel
tilbagebetalingstid på 20,8 år før evt. tilskud fra Miljø Teknologi Fonden.
Efter evt. tilskud er tbt 12,5 år, altså ca. på niveau med et privat anlæg
under netto målingsordning.
I praksis er tilbage betalingstiden en smule længere, idet man efter 10 år
kun får ca. 0,40 kr./kWh du producerer
Solceller og erhverv
· Et anlæg på 250 kWp med 1250 stk. 200Wp moduler yder
ca. 225.000 kWh/år
· Overslagspris 12 kr/Wp = 3.000.000,- ekskl. moms
· For denne anlægsstørrelse gælder det at der skal betales
reduceret PSO tarif for hele produktionen. Der skal
installeres en afregningsmåler og dermed betales
abonnement på denne.
· Simpel Tbt før evt. tilskud fra Miljø Teknologi Puljen, ca. 19
år.
· Simpel Tbt efter evt. tilskud fra Miljø Teknologi Puljen ca.
13,5 år.
· I praksis er tilbage betalingstiden en smule længere, idet
man efter 10 år kun får ca. 0,40 kr./kWh du producerer
Biogas
· Anlægspriser: ca. 30 mio. kr. pr. MW installeret
· Op til 30 % tilskud til anlæg fra Natur og Erhverv (slut 14-09-2012)
· Trenden går mod biogas fælles anlæg p.g.a. normalt bedre
udnyttelse af varme
· Bør ligge i nærheden af fjernvarme anlæg eller anden stor
varmeaftager
· Alternativt en gas ledning, dette kræver dog opgradering af gas
· Opgraderingsanlæg koster fra 3 – 20 mio. kr. afh. af størrelse. Man
fjerner svovl og CO2, nogle gange skal man også tilsætte propan for
at forøge brændværdien op til naturgas kvalitet
· Afregningsprisen for el er kalkulationsmæssigt ca. 1,05 kr./kWh de
næste 10 år (p.t. 1,15 kr./kWh – NoX afgift
Yderligere oplysninger
·www.energiguiden.dk
·www.Sparemotor.dk
·www.sparepumpe.dk
·www.spareventilator.dk
·www.lr.dk/energi
·www.teknologisk.dk/energi/911
·www.videncenter.dk
·www.energimidt.dk
Afslutning
·Nogen spørgsmål
·Tak for ordet
·Kurt Mortensen.
·Tlf.: 23 63 78 27.
·Mail: [email protected]