65
Energibesparelser og energiproduktion i svineproduktionen. Spar 100 kr. / årsso! Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Holstebro d. 06-11-2012 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S [email protected] 23 63 78 27

Energibesparelser og energiproduktion svineproduktionen ... · udfører rådgivning efter en grundig benchmarking. De første 50.000 kWh sparet, køber vi ikke. Sparede kWh efter

Embed Size (px)

Citation preview

Energibesparelser og energiproduktion

i svineproduktionen. Spar 100 kr. / årsso!

Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt.

Holstebro d. 06-11-2012

v. Energirådgiver Kurt Mortensen

EnergiMidt A/S

[email protected]

23 63 78 27

Disposition

· Præsentation

· Handel med energibesparelser – tilskud

· Energibesparelser i svinebedrifter

· Energianlæg

Kedler til olie, gas og biobrændsler

Varmepumpeanlæg

Minikraftvarme

Husstandsvindmøller

Solceller

Biogas

· Afslutning

Fakta om EnergiMidt

· Et moderne el- og bredbåndsselskab

· Stiftet 1.1.2002

· Hovedkontor i Silkeborg

· Kunde- og driftscentre i Silkeborg,

Herning, Skive og Bjerringbro

· Ca. 175.000 kunder

· Ca. 700 ansatte.

· Ca. 15 energirådgivere

Køb / salg / tilskud til energibesparelser

· Energiselskaberne har en spareforpligtigelse, som står i

forhold til omsat energimængde. Realiserede besparelser

indberettes til Energistyrelsen.

· Nogle, her under EnergiMidt, har opfyldt denne forpligtigelse

ved vederlagsfri, specialiseret energirådgivning.

· Andre har valgt at yde passivt anlægstilskud til

energibesparende teknologier.

· For øjeblikket tilbyder vi et miks af dette, således at vi stadig

udfører rådgivning efter en grundig benchmarking. De første

50.000 kWh sparet, køber vi ikke. Sparede kWh efter 50.000

kWh køber vi for øjeblikket til ca. 0,20 kr./kWh.

· Eksempel: 100.000 kWh sparet = 50.000 kWh x 0,20 kr. /

kWh = 10.000 kr.

· Alternativt kan man få tilskud til alle besparelser, men

omkostninger til rådgivning modregnes.

kWhbesparelse

kW

hbesparelse

Tilskud

T

ilskud

EnergiMidt

Net Energistyrelsen

Køb / salg / tilskud til energibesparelser:

Hvor kommer pengene fra?

Kunder

kWh el

Betaling el

Energimidt

Infrastrutur A/S

Aktør

kWh besparelse

Køb / salg / tilskud til energibesparelser:

Hvor kommer pengene fra?El-afgifter 200

9

201

0

201

1

201

2

201

3

201

4

201

5 CO2 afgift/elspareafgift 8,

9

6,

2

6,

3

6,

4

6,

5

6,

6

6,

7 Eldrist.bidrag 1,

0 4,

0 4,

0 4,

0 4,

0 4,

0 4,

0 Elsparebidrag 0,

6 0,

6 0,

6 0,

6 0,

6 0,

6 0,

6 Tillægsafgift 0,

0 1,

6 6,

0 6,

1 6,

2 6,

3 6,

4 Energiafgift 55,0 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 67,0 PSO 1

1

Afgifter i alt på el 65,5 73,7 79,3 91,6 82,0 83,3 84,7 Godtgørelse af afgifter - el til proces

CO2 afgift/elspareafgift - - - - - - - Eldrist.bidrag - -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 Elsparebidrag -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 Tillægsafgift - - -4,4 -3,1 -2,7 -2,8 -2,8 Energiafgift -55,0 -61,3 -62,4 -63,5 -64,7 -65,8 -67,0 Godtgørelse af afgifter i alt på el til proces -55,6 -64,9 -70,4 -70,2 -71,0 -72,2 -70,4 PSO 0

Samlet energiafgift 9,9 8,8 8,9 21,4 11,0 11,1 14,3

Godtgørelse af afgifter - el til rumvarme og komfortkøl

CO2 afgift/elspareafgift - - - - - - Eldrist.bidrag - - - - - - Elsparebidrag - - - - - - Tillægsafgift - - - - - Energiafgift - - - -11,8 -12,0 -12,2 -12,5 Godtgørelse i alt på el til elvarme og komfortkøl (fra 2010) - - - -11,8 -12,0 -12,2 -12,5

Samlet energiafgift 65,5 73,7 79,3 68,8 70,0 71,1 72,2

Teknologi og adfærd:

Opmærksomhed på problemet!

· Når elomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på

elhandel = priser

· Når varmeomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på

brændselskonvertering = priser

· Det er mindst lige så relevant at kigge på, om ens forbrug er

rimeligt, sat i forhold til den teknologi man har og den

produktions størrelse og produktionsform man har!

· Der er ofte mere besparelse i adfærd end der er i teknologi

· Derfor skal menneskelig adfærd erstattes af teknologi.

Fordeling af bespareles potentiale

Energirådgivning – hvad gør vi og hvordan?

· Forbrugs- og produktionsoplysninger fra kunde =>

benchmarking.

· Hvis potentiale => energicheck: Gennemgang af bedriftens

energiforbrug – også varme.

· Kunden modtager en rapport med besparelseforslag, med

angivelse af besparelsespotentialer, investeringer og

tilbagebetalingstider.

· Succeskriteriet for kunden og for os er realiserede

besparelser.

· Vi anviser generelt fra 10 – 60 % af bedrifternes energiforbrug

i besparelser med tilbagebetalingstider under 5 år.

· Ca. 65 % er varmebesparelser, 35 % er elbesparelser.

· Vi følger løbende op på besparelserne og indberetter de

realiserede besparelser til Energistyrelsen.

Forventeligt forbrug: Nøgletal

· Alt andet lige er der grund til at stoppe op hvis:

· Elforbruget pr. årsso er > 275 - 350 kWh, afhængig af, om

man selv producerer foder. (30 kg´s produktion)

· Elforbruget pr. prod. sl.sv. er over 10 kWh

· Olieforbruget er > 20 l./m² beboelse

· Olieforbruget er > 40 - 50 l. pr. faresti m. hule

· Olieforbruget er > 5 l. pr. 2-klima stiplads

Udfordringer:

· Manglende opmærksomhed på forbrugets størrelse

· Dårlig teknologi

· Forkert adfærd.

Ventilation og varme

·Kalibrering af fugtstyring i.f.t. °C + R.F. 85 – 90

·5 %-enheder flytter 100 % på varmeforbrug

·Indstilling af minimumsventilation

·Renholdelse af anlæg

·Et snavset anlæg bruger op til 50 % mere energi

·Luftrensning

·Luftrensning kan øge forbrug med 1,5 – 2,5 gange

·Valg af styringstype og motor

Ventilation EC- motorer– forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

Ventilation EC- motorer– forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

Ventilation EC- Triac . MHJ ventilation. Hovedmåler.

kWh

pr.m

åned

Ventilation EC- motorer– forsøg. KJ ventilation

450,0

Energiforbrug pr. måned. 4 ens klimastalde. 3 ventilationstyper

400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0

Stald 1 EC 1620,5 kWh / år

100,0

Stald 2 Triac 4025 kWh / år

Stald 3 EC 1499 kWh / år 50,0

Stald 3. Loggefejl i december Stald 4 Frekvens 2852 kWh / år

0,0 sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug

27 Aug. 2010 - 21 aug. 2011

Besparelses potentiale ventilation

· Vi har ca. 1.050.000 søer i DK, producerer ca. 29. mio. 30

kg´s grise og ca. 19 mio. slagtesvin.

· Elforbruget til ventilation er ca. 225.000.000 kWh

· Besparelses potentialet er ca. 50 % i gennemsnit, altså ca.

110.000.000 kWh

· Det svarer til ca. 50.000 tons CO2

Foderfremstilling, transport og formaling

· Slagtesvin og smågrise har behov for fint foder for at vokse hurtigt og

udnytte foderet godt.

· Fin formaling er energikrævende for alle mølletyper. Ny rapport viser

forbrug fra 0,9 – 1,9 kWh/hkg, afh. af formalingsgrad, vandpct. og

mølletype.

· Vådt korn (> 17 %) forøger energiforbruget med ca. 50 %

· Alle større møller (> 20 kW) der sælges i dag, kan formale fint.

· Tomgangstider, anlægskompleksitet, vedligeholdelses tilstand og styring,

betyde mere for energiforbruget end møllens farve og type

· Transportudstyrets hastighed bør være styret af møllens belastningsgrad.

Belysning

· Brug dagslysstyring via skumringsrelæ og trinvis slukning af lys.

· Lav fortrådningen og tændingerne så det passer til trinvis

slukning.

· Placér føler et sted, hvor det er nemt at gøre den rent.

· Ved dagslys indfald giver god styring mere i besparelse en nye

lyskilder, ofte 30 % eller mere

· En moderne drægtighedsstald uden styring af lyset, bruger nemt

50.000 kWh .

· Besparelse på 15.000 kWh. Merinvesteringen er ca. 6.000 kr.

Belysning

· Almindelige lysstofrør udvikler ca. 75 Lm/W.

· Diodelys er ved at være over 100 Lm/W.

· Moderne T-5 lyskilder med HF forkoblinger er næsten lige så

godt som LED.

· Dette rør har indbygget dagslysføler og -regulering

· Pris på dioderør i dag ca. 200 – 400 kr. TbT 2- 5 år,

afhængig af driftstid.

Varmelamper – check temperatur og alder på grise.

Smågrisehule

Luftkvalitet i hulen

Varmelamper – check temperatur og alder på grise.

Sluk i tide. Eller brug varmelampestyringer.

Fordelen ved varmelampestyring er, at det er menneske der

bestemmer, hvor varmt der skal være ved grisene, men der

er noget der tager sig af at regulere det.

2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme.

Forbrug: 5 l. olie pr. stiplads, heraf ca. ¼ fra gulvvarme og

¾ fra rumvarme. Rumtemperatur 23 => 19 °C

Temperatur under overdækning: 30 => 22 °C

Varme ved smågrise

Varme ved smågrise

Varme ved smågrise

2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme.

·Varmeforbrug kan reduceres til kun 5 - 10 kWh

pr. stiplads

·3 – 4 °C køligere stald.

Koldere gylle = mindre ammoniak emisison

(Rapport ”udvikling og demonstration at energibesparende teknologi til landbruget” Agrotech 2011)

·Mindre arbejde.

·På sigt måske sparet investering i gyllekøling

2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme.

·Der produceres ca. 29 mio smågrise i Danmark.

Det er ca. 4,5 mio. pladser.

·Der er mindst 80 % besparelses potentiale i ¾ af

stipladserne.

·For hver plads er sparepotentialet:

50 – 10 kWh = 40 kWh.

·40 kWh x 4,5 mio x ¾ = 135 mio kWh energi.

·Hvis disse pladser opvarmes med olie med en

nyttevirkning på 70 %, spares der 19 mio l. olie om

året. Det er ca. 44.000 tons CO2

Styring af varme

· Al for ofte spares der på

ordentlige komponenter til regulering af varme

· Merprisen på et godt

reguleringsudstyr og regulerede

pumper er ofte tjent ind på under

1 år.

· Ofte tilsluttes flere sektioner til den samme blandesløjfe. Det

giver mere end 2 – 3 °C forskel

mellem frem og retur, hvilket er

uheldigt.

Rumvarme i stalden - termostater

· Brug samme termostat til ventilation og rumvarme!

Varmepumper og gyllekøling

Er der varmerør nok på væggen?

Eks: 500 pl. X 15 W = 7.500 W.

20 grader i stald 24 grader i stald

W/m m. Rør W/m m. Rør

Ribberør 60/40 187 40 154 49

Ribberør 50/30 109 69 81 93

Varmepumpeanlæg og køling

Korrekt dimensionering af både fordamper og kondensator

Teknisk isolering

Teknisk isolering

Fyringsanlæg

·Dette fyr har brugt 100.000 l. pr. år på

en svinebedrift. Årsvirkningsgraden var

ikke over 65 %.

·Virkningsgraden på et nyt fyr var på ca.

91 %. (i dag 97 %)

·Der kunne spares ca. 28.500 l olie pr.

år ved at skifte til et nyt. Der var ca.

107.000 kr.

·Tilbagebetalingstiden var ca. 1 år!

Fyringsanlæg – stokerfyr – drift - rengøring

Fyringsanlæg – stokerfyr – drift - rengøring

Kedelanlæg eksempel på automatisk kedel

rensning. Årsnyttevirkning op til 85 %.

· Rensning af kedler er

alt afgørende for

virkningsgraden. 1

mm aske i røgrør,

reducerer

virkningsgrad 5 – 10

%

· Lodrette røgrør er

nemmest at rengøre.

Kedelanlæg

· Akkumulering betyder meget for

virkningsgraden. 65 – 70 l. pr. kg. indfyret

brændsel. Dvs. mindst 35.000 l. til en

bigballekedel.

· Hvis ikke hele halmballen kan lægges i

akkumuleringen, går kedlen i pause, og der

ryger en masse uforbrændte kulbrinter ud i

skorstenen.

· Der skal være en ordentlig lagdeling i

akkumuleringen.

Energibevidst projektering og

levetidsomkostning. LCC Life Circle Cost

Energi

77%

Investering

12%

Vedlige

hold 11%

Sammendrag af besparelse

Teknologi Besparelsespotentiale

el og varme i alt

Anslået nationalt spare

potentiale mio. kWh

Tilbagebeta-

lingstid

Ventilationsanlæg 0 – 70 %, typisk 40 % 110 2 – 7 år

Foderfremstilling 0 – 40 % 30 0 – 5 år

Belysning 0 – 40 %, typisk 20 % 15 Typisk < 3 år

Farestier inkl. v.l. 0 – 75 %, typisk 15–45 % 100 < 5 år

2-klimastier 0 – 95 % 150 1 – 5 år

Varmestyring 0 – 15 % 15 Typisk < 2 år

Kedler 0 – 35 %, typisk 20 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 – 4 år

Køl / varmt vand 0 – 50 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 – 4 år.

Nationalt energibesparelses potentiale i landbrug 450 mio kWh

Netto afregning

· Gælder for forbrugere, der producerer elektricitet, eller varme og

elektricitet, med henblik på at dække eget energiforbrug på betingelse

af:

· 1. Elproduktionsanlægget ligger på forbrugsstedet

· 2. Elproduktionsanlægget er 100 % ejet af forbrugeren.

· Man er fritaget for afgifter af den del af produktionen, man selv aftager,

dog ikke reduceret PSO afgift. (p.t. ca. 1,2 ø/kWh)

”Nettomålingsordningen”, Lov 437

· Nettomålingsordning er kun gældende for private og offentlige

institutioner

· Tilladt at ”lagre el” på nettet

· Der afregnes efter nettoforbruget på et år

· Net-selskabet er forpligtiget til at udskifte måleren

· Uden denne ordning afregnes strømmen til ca. 60 øre/kWh

+ abonnement for afregningsmåler

· Eller som en el-besparelse

· Begrænsninger

Private: maks. 6 kWp (ca. 6.000 kWh)

Man skal bruge mere strøm end man producerer, netto, om året

Offentlig: 6 kWp pr. 100 m2 BBR areal

Boligselskaber: 6 kWp pr. husstand f.eks. på fælleshus

Solceller giver ikke afgiftsbesparelser ud over, hvad man selv producerer.

Elproduktion

· Man skal søge EnergiNet.dk om at blive egenproducent

· EnergiNet.dk er den instans der overvåger og regulerer hele det

overordnede net i Danmark

· Pristillæg og garantipriser betales herfra

· Energikilder til elproduktion:

MKV

Vind

Sol

Biogas

· Afregningsmæssigt inddeles man i grupper:

Afregningsmodeller

Netto afregning på timebasis

1. Decentrale anlæg, hvor elproduktion sælges på markedsvilkår (spot)

2. Decentrale anlæg, hvis elproduktion er omfattet af aftagepligten i elforsyningslovens

§ 59 a og sælges til lovbestemte priser.

3. Blandingsfyrede værker med flere anlæg, hvoraf nogle er omfattet af aftagepligten i elforsyningslovens § 59 a og andre ikke

Forenklet netto afregning (- CO2, - eldist.afg., reduceret PSO, + rådighedsbetaling)

4. Installationstilsluttede vindmøller uanset størrelse (husstandsvindmøller må dog max

være 25 kW) og installationstilsluttede decentrale anlæg med en installeret effekt under 50 kW med overskuds-produktion, som ejeren ønsker at sælge. 60 ø/kWh de

første 10 år, derefter 40 ø/kWh

5. Installationstilsluttede anlæg uanset størrelse, hvor overskudsproduktionen er 0 eller

ubetydelig. Ingen måling og afregning for overskudsproduktion.

Årsbaseret Netto afregning

6. Installationstilsluttede VE-anlæg med en effekt <= 6 kW i privat husstand, eller

højest 6kW pr. 100 m i ikke erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.

Afregning af producenter

MKV

MKV

· Producerer el og varme

· Kan bruges som nødstrømsanlæg

· Økonomien ligger i at fortrænge indkøbt el og udnytte spildvarmen.

· Kan også bruges til korntørring eller anden spidslast

· Samtidighed mellem el- og varmeforbrug? ?

Husstandsvindmøller

·Under netto afregningsordning ligesom solceller, grænsen er

dog 11 kW anlæg

·Pris pr. installeret KWP er ~ 10.000 kr. / kWp

·Produktion meget afhængig af ruhedsklasser

·Produktion ca. 2.000 kWh pr. kWp installeret, under gode

vindforhold. Store vindmøller = ca. 3.000 kWh pr. kWp

installeret.

Husstandsvindmøller

EnergiMidt og solceller

· Pioner på solcelleområdet i Danmark - 19 års

erfaring med at arbejde med solceller nationalt og

internationalt

· Danmarks første bygningsintegrerede og

nettilsluttede solcelleanlæg (6kWp) monteret i Brædstrup på EnergiMidts bygning i 1993

· Deltager i forskning og udviklings projekter, bl.a.

Solbyprojektet: 1996-1998

Sol 300: 1998-2001

Sol 1000: 2001-2006

Solenergi Skive: 2009-2012

Bornholm: 2010-2012

Region Syd 2012

· Været med til installationen af over 8,4 MWp i

Danmark, heraf ½-delen siden 1-1-12

· Været med i installationen af over 2.000 anlæg

· Totalt installerer i dk dd. Ca. 100 MWP

· Totalt installerer i dk 1-1-12. Ca. 14 MWP

Store installationer

· Skivehus Skole – 300 kWp

· Skive Kommune iøvrigt: 700 kWp

· DR bygningen -125 kWp

· Solgården - 106 kWp

· Energi E2 – 42 kWp

· Region Syd 3 MWp

Årlig solinstråling kWh/m²

East South-

east

South South-

west

West

-90 -75 -60 -45 -30 0 30 45 60 75 90

Horizontal 0° 999 999 999 999 999 999 999 999 999 999 999

15° 988 1017 1044 1067 1084 1097 1080 1062 1038 1011 981

30° 958 1012 1060 1100 1130 1152 1124 1092 1050 1001 947

45° 914 983 1045 1096 1134 1163 1128 1087 1033 971 901

60° 853 928 997 1052 1092 1124 1087 1042 983 916 839

75° 772 845 912 967 1005 1033 998 957 901 833 759

Vertical 90° 671 738 795 841 873 892 867 833 785 726 662

Tommelfingerregel

· 850 kWh / 1 kWp (1000 Wp)

· Afvigelse fra syd forholdsregning iht. tabellen før

EnergiMidts nye administrationsbygning

· Lavenergiklasse 1

· 4 etager med 200 arbejdspladser

· Det samlede areal for bygningen er 4.814 m²

· 58 kWp solceller installeret

Kan det betale sig at købe solceller?

· Simpel tilbagebetalingstid er på vej ned ad.

· Eksempel:

Investering: 6,2 kWp = kr. 120.000

Sparet el: 6.000 kWh * 2,00 kr. = kr. 11.120

Tilbagebetalingstid (120.000/12.000) = 10 år!

· Priserne

Tidligere mangel på råvarer – nu prisfald

Politisk indflydelse

Stigende konkurrence i DK

3 % elprisstigning/år => +175.000 efter 25 år

Forventet levetid for moduler er 40 år

25% af alle verdens solceller findes på tagene i tysk

landbrug

Solceller og erhverv

Solceller og erhverv

Prisen på anlægget er kr. 728.000 ekskl. Moms. (50 kW) (14,5 kr./WP)

Anlægget indeholder:

· 280 stk. hvide moduler á 200 W

· 2 stk. 20 KW SMA inverter

· 1 stk. 10 KW SMA inverter

· Montage, montageudstyr og noget armeret installationskabel.

· Anlægget kan producerer ca. 50.000 KWh/ år.

Du giver netto på driften ca. 0,70 kr./kWh, hvilket giver en simpel

tilbagebetalingstid på 20,8 år før evt. tilskud fra Miljø Teknologi Fonden.

Efter evt. tilskud er tbt 12,5 år, altså ca. på niveau med et privat anlæg

under netto målingsordning.

I praksis er tilbage betalingstiden en smule længere, idet man efter 10 år

kun får ca. 0,40 kr./kWh du producerer

Solceller og erhverv

· Et anlæg på 250 kWp med 1250 stk. 200Wp moduler yder

ca. 225.000 kWh/år

· Overslagspris 12 kr/Wp = 3.000.000,- ekskl. moms

· For denne anlægsstørrelse gælder det at der skal betales

reduceret PSO tarif for hele produktionen. Der skal

installeres en afregningsmåler og dermed betales

abonnement på denne.

· Simpel Tbt før evt. tilskud fra Miljø Teknologi Puljen, ca. 19

år.

· Simpel Tbt efter evt. tilskud fra Miljø Teknologi Puljen ca.

13,5 år.

· I praksis er tilbage betalingstiden en smule længere, idet

man efter 10 år kun får ca. 0,40 kr./kWh du producerer

Biogas

· Anlægspriser: ca. 30 mio. kr. pr. MW installeret

· Op til 30 % tilskud til anlæg fra Natur og Erhverv (slut 14-09-2012)

· Trenden går mod biogas fælles anlæg p.g.a. normalt bedre

udnyttelse af varme

· Bør ligge i nærheden af fjernvarme anlæg eller anden stor

varmeaftager

· Alternativt en gas ledning, dette kræver dog opgradering af gas

· Opgraderingsanlæg koster fra 3 – 20 mio. kr. afh. af størrelse. Man

fjerner svovl og CO2, nogle gange skal man også tilsætte propan for

at forøge brændværdien op til naturgas kvalitet

· Afregningsprisen for el er kalkulationsmæssigt ca. 1,05 kr./kWh de

næste 10 år (p.t. 1,15 kr./kWh – NoX afgift

Yderligere oplysninger

·www.energiguiden.dk

·www.Sparemotor.dk

·www.sparepumpe.dk

·www.spareventilator.dk

·www.lr.dk/energi

·www.teknologisk.dk/energi/911

·www.videncenter.dk

·www.energimidt.dk

Afslutning

·Nogen spørgsmål

·Tak for ordet

·Kurt Mortensen.

·Tlf.: 23 63 78 27.

·Mail: [email protected]