Januar 2014 Land - ddl.berightthere.dkddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspektren... · 26 På kanten: Landinspektør har travlt på Sydhavsøerne Indehaveren

56. årgang

1

Land inspektøren

Januar 2014

Fusion kan gavne hele branchen

Naturfonden baner vej for flere jordfordelinger

Smagsprøver på Fagligt Møde: Keynotes og paneldebat

Sådan kortlægger staten Danmarks drikkevand

På kanten: Optimisme hos landinspektør på Falster

Opmåling af landegrænser er helt specielt

Verdensnyhed!Leica MultiStation kombinerer totalstation, billedbehand-ling, og scanning, i en samlet løsning.

Aldrig har scanning været lettere tilgængeligt, nu integreret i den vel-kendte Leica totalstation.De vante arbejdsgange, nu suppl ret med scanning, hurtig integration af nyt arbejdsområde.

Teleskopkamera – 30 gange forstørrelse med autofokus, se detaljer du ikke har kunnet se før, direkte på skærmen.

Det rentable instrument, der aldrig samler støv på hylden.

Se MultiStation inden du køber dit næste landmå-lingsinstrument, kontakt Leica på 4454 0202

HR-

Des

ign.

dk

www.leica-geosystems.com/nova

Leica Nova MS50- Træf den rigtige beslutning

Leica Geosystems A/SHørkær 12 ADK-2730 Herlev Tlf. +45 4454 0202

n Scanner op til 1000 pkt./sek.

n Scanningsrækkevidde op til 1000 meter

n Automatisk punktsky-registrering

n Se og drej din 3D punktsky direkte på skærmen

n Reflektorløs rækkevidde ud over 2000 meter

n Betydeligt reducerede måletider

n Prisme søgning med 20 Hz live vidoe stream

n To kameraer (oversigt- & teleskop-kamera)

n 30X forstørrelse på teleskop-kameraet med høj opløsning

n Automatisk fokusering

n Tegn og skriv direkte på din billede-dokumentation fra de to kameraer

n Automatisk optagelse af panorama-billeder

n Lydløse og markedets hurtigste/præcise motorer

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 1 / januar · 201456. årgang

Kort og godt

4 Leder: Uddannelse eller?

5 Kort nyt

32 Ejendomsjura: Berettiget råden

34 Efteruddannelse: Bliv mediator!

39 Faglige noter: Nyt om planloven

44 Replik og duplik: Miljø- vurdering af vandplaner

48 Nyt fra sekretariatet

49 Efteruddannelse, arrangementer & medlemsnyt

51 Sekretariatschefens klumme

26

7 Naturfonden sætter skub i jordfordelinger Landinspektører med jordfordeling som speciale har udsigt til nye opgaver.

10 Fagligt Møde 2014: Forsmag på de to hovedtaler Læs om, hvordan Thorkild Ærø og Michael Svane ser infrastruktur som katalysator for vækst.

14 Fagligt Møde 2014: Intro til paneldebat Er den brede, selvstændige landinspektøruddannelse passé – eller mangler faget blot synlighed?

22 Sådan kortlægger Naturstyrelsen Danmarks drikkevand Hele 40 procent af landets areal bliver i disse år kortlagt for at fremtidssikre vores drikkevand.

26 På kanten: Landinspektør har travlt på Sydhavsøerne Indehaveren af Danmarks sydligste landinspektørkontor er optimist ovenpå nogle omskiftelige år.

36 Status for PlansystemDK efter Kommuneplan 2013 Små knaster i et ellers velfungerende system.

40 Opmåling af landegrænser er noget helt særligt Newzealænderen Bill Robertsen fortæller om sine oplevelser som grænseopmåler i nogle af verdens brændpunkter.

44

Verdensnyhed!Leica MultiStation kombinerer totalstation, billedbehand-ling, og scanning, i en samlet løsning.

Aldrig har scanning været lettere tilgængeligt, nu integreret i den vel-kendte Leica totalstation.De vante arbejdsgange, nu suppl ret med scanning, hurtig integration af nyt arbejdsområde.

Teleskopkamera – 30 gange forstørrelse med autofokus, se detaljer du ikke har kunnet se før, direkte på skærmen.

Det rentable instrument, der aldrig samler støv på hylden.

Se MultiStation inden du køber dit næste landmå-lingsinstrument, kontakt Leica på 4454 0202

HR-

Des

ign.

dk

www.leica-geosystems.com/nova

Leica Nova MS50- Træf den rigtige beslutning

Leica Geosystems A/SHørkær 12 ADK-2730 Herlev Tlf. +45 4454 0202

n Scanner op til 1000 pkt./sek.

n Scanningsrækkevidde op til 1000 meter

n Automatisk punktsky-registrering

n Se og drej din 3D punktsky direkte på skærmen

n Reflektorløs rækkevidde ud over 2000 meter

n Betydeligt reducerede måletider

n Prisme søgning med 20 Hz live vidoe stream

n To kameraer (oversigt- & teleskop-kamera)

n 30X forstørrelse på teleskop-kameraet med høj opløsning

n Automatisk fokusering

n Tegn og skriv direkte på din billede-dokumentation fra de to kameraer

n Automatisk optagelse af panorama-billeder

n Lydløse og markedets hurtigste/præcise motorer

4 LANDINSPEKTØREN 1 2014·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 1 / januar 201456. årgang

Artiklerne i Landinspektøren står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København V

Tlf. 3886 1070

E-mail: [email protected] www.ddl.org

sekretariatets telefontider:mandag-torsdag kl. 09.00 – 16.00fredag kl. 10.00 – 14.00

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, J-grafik

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 320 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening

Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454

annoncer og stillingsannoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:27. marts 2014

Deadline for artikler og annoncer i 2014:Nummer 2-2014: 27. februar 2014Nummer 3-2014: 1. maj 2014Nummer 4-2014: 19. juni 2014Nummer 5-2014: 4. september 2014Nummer 6-2014: 30. oktober 2014

Oplag: 1.700 stk. medlem af Dansk fagpresseforening.

Forside-foto:forsideillustration af Jørgen Stamp

Uddannelse eller?

produktivitetskommissionen har undersøgt uddannel-sesområdet og præsenterede kort før jul sine resultater – men det var ikke let at finde julegaver i kommissionens omfattende rapport. Indpakningen bestod i heldigste fald af gråt karduspa-pir uden sløjfer eller andre formildende træk: ”Vi er et af de lande, der bruger allerflest penge på uddannelse. Alligevel er resultaterne nedslående. 17 pct. af eleverne bestod sidste år ikke folkeskolens afgangseksamen i dansk eller mate-matik. De danske erhvervsuddannelser har europarekord i fra-fald. Og de videregående uddannelser uddanner ikke i høj nok grad til arbejdsmarkedet. Det kan og bør vi gøre noget ved.” Kommissionen fremhæver også, at der er behov for grundlæg-gende ændringer i det såkaldte taxameter, der belønner antal-let af kandidater snarere end kvaliteten af uddannelserne og jobmulighederne.

Krabasken svinges videre med ubehagelige fakta i kommissio-nens analyserapporter. Her kun uddrag:• Mangestudenterharikkedekompetencer,derkrævesforat starte på en videregående uddannelse.• Studieintensitetenerbekymrendelav.Derundervisesfor- bløffende lidt på mange videregående uddannelser.• IDanmarkharvidenmindsteandel,dervælgeruddannelse efter arbejdsmarkeds-situationen. Og værre – lønpræmien for en videregående uddannelse er lav.• Mankanforudsigedårligebeskæftigelsesmuligheder,men paradokset er, at jo større arbejdsløshed og jo lavere indkomst, jo større tilstrømning!• Taxameterprincippettilskyndertilatslækkepådefagligekrav.

Og til et uddrag af løsningerne for de videregående uddan-nelser: • Styringenpåuniversiteterneindrettesefterhøjkvalitetog på indkomst efter uddannelsen.

• Resultaterneskaloffentliggøressystematisk.• Uddannelsermedhøjerefagligtniveauogmere relevans for arbejdsmarkedet skal prioriteres.• Direktestyringafoptagpåområder,hvordestuderende klarer sig dårligt.• Økonomisketilskyndelsertilatvælgeuddannelsermedgode muligheder for beskæftigelse og høj løn.

Alt dette for at skabe et fremtidssikret, produktivt og innovativt samfund. Hvor ligger landinspektøruddannelsen og professionen så i dette forstemmende billede? På nogle områder, som arbejdsløshed og løn, står vi til et gammeldagsUG.PåandreområderervitrukketmediAal-borgUniversitetsøkonomiskeproblemerforårsagetafdenmarkante ekspansion og taxameterprincippet og måske også enkelteuheldigedispositioner.VoresfaggruppepåAAUkæm-per en brav kamp for at fastholde fokus, kvalitet og udvikling. Og har vi gjort nok for at sikre et højt adgangsniveau på ud-dannelsen? Kommissionens rapport vil give dønninger mange steder i uddannelsessystemet. Blandt aftagerne har man fået et værk-tøj til at justere og udvikle sin synliggørelse med. Vi skal for-lade rollen, som dem, der er mester i at vente ved telefonen. Vores nye initiativer omkring branding og markedsføring skal understrege, at vi er et godt valg for kvalificerede studerende.

Godt nytår og velkommen til Fagligt Møde i Nyborg.

kOrt Nyt · V/ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

5LANDINSPEKTØREN1 2014·

FaGLIGt MøDe

Nyborgmøde – nu med tweetsEr du dus med Twitter? Så har du muligheden for at twitte under Fagligt Møde med hashtag #fagligtmode eller ved at tagge Fagligt Mødes Twitter-profil @fagligtmode. På den måde kan deltagerne diskutere og dele oplevelser, og andre interes-serede, der ikke selv er til stede på Hotel Nyborg Strand under mødet, kan følge med i, hvad der sker og også komme til orde, uansethvoriverdenmanmåttebefindesig.UnderFagligtMødebliver der opsat en skærm i foyeren, som viser den Twitter-ak-tivitet, der er på @fagligtmode. Derudover vil der også blive opstillet en skærm, der viser oplægsholderne i hovedsalen, hvorfra der filmes gennem hele arrangementet. Det er første gangFagligtMødeUdvalgkastersigudidissetiltag,somgerneskulle gøre årets store landinspektørtræf endnu mere levende og vedkommende.

Miljølovgivningen skal forenklesDer skal ryddes op i natur- og miljølovgivningen! Så kontakt melder miljøminister Ida Auken nu ud, da hele lovområdet ifølge ministeren er blevet for omfattende og uoverskueligt med de nuværende omkring 50 forskellige love og mere end 500 bekendtgørelser. ”Mange af lovene er så indviklede og svære at forstå, at det går ud over deres gennemslagskraft. Derfor sætter jeg nu gang i et arbejde, der skal give os en langt mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur. Det vil gøre det nemmere at forstå og bruge reglerne til fordel for både borgere, virksomheder, organisationer og myndigheder – og i sidste ende selvfølgelig for miljøet,” siger Ida Auken ifølge en pressemeddelelse fra Miljøministeriet. Den danske Landinspek-tørforening har tidligere gjort opmærksom på, at området trænger til et serviceeftersyn. Også andre organisationer og mil-jøretseksperter har efterspurgt en enklere natur- og miljølov-givning, herunder Natur- og Landbrugskommissionen. Miljø-ministeriet går nu i gang med at skrue et forslag sammen til en ny lovstruktur og vil i det arbejde inddrage eksterne interes-senter, blandt andre DdL, som ministeren har inviteret til at deltage i det løbende arbejde med reformeringen af miljølov-

givningen. Forslaget vil efterfølgende blive forelagt et eksternt panel med særlig miljø- og forvaltningsretlig ekspertise til kom-mentering. Ministeriet forventer, at et forslag til en ny lovstruk-tur på miljøområdet kan lægges frem i begyndelsen af 2015.

Enorm interesse for statens vandplanerNaturstyrelsen oplevede et sandt bombardement af høringssvar, mens statens vandplaner var i høring. Ved høringsfristens ud-løb den 23. december 2013 var der indløbet i alt 5500 hørings-svar og styrelsens vandplanfolk har derfor nu rigeligt at gøre med at pløje sig igennem de mange svar. Da vandplanerne var i høring første gang tilbage i 2010 modtog Naturstyrelsen om-kring 4600 høringssvar. Interessen for emnet blandt borgere og interesseorganisationer, er således ikke aftaget efter første høringsrunde, som Naturstyrelsen på grund af fejl i procedu-ren i forbindelse med en supplerende høring i 2011, nu har måttet gentage i 2013 med en ny høringsrunde. Allerede inden første høringsrunde var planerne i øvrigt kraftigt forsinkede, idetdeifølgeEU-køreplanenegentligskullehaveværetpåplads tilbage i 2009.

Ny forenklet anbefaling om efteruddannelseDdL’s bestyrelse har haft foreningens anbefalinger om efterud-dannelse – tidligere kendt som CPD (Continued Professional Development) – til serviceeftersyn. Bestyrelsen har i den for-bindelse valgt at forenkle anbefalingerne, så de bliver mere fo-kuserede og nemmere at holde styr på for det enkelte medlem sammenlignet med det tidligere mere omfattende CPD-skema. Bestyrelsen fastholder anbefalingen af, at foreningens med-lemmer gennemfører en aktiv, løbende faglig, professionel ef-teruddannelse og udvikling med minimum 37 aktive timer om året. I praksis kan medlemmerne medregne aktiv deltagelse i faglige uddannelsesaktiviteter og faglige møder, kongresser, symposier, workshops m.v., herunder:• Efteruddannelsesaktiviteteriforeningen*ellerandrefaglige organisationer (nationalt eller internationalt)• Masteruddannelse,HDoglignendeovenpåkandidatgrad

LOVGIVNING

VaNDpLaNer

eFterUDDaNNeLse

#fagligtmode

@fagligtmode


kOrt Nyt

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

• Udstationeringgennemarbejdet(on-the-jobtraining)• DdL’sFagligtMøde*• PLF’sFagligDag*iforbindelsemedPLF’sgeneralforsamling• Nordiskelandinspektørkongresser*ogårsmøderinordiske søsterorganisationer• GeoforumsKortdage• FIG-møderm.v.• Internationalefagligekongresserogsymposierindenfor landinspektørernesfagligeområdersomfxINTERGEOi Tyskland• Fagligartikelskrivning

Vedaktivitetermærketmed*kanforeningenpåopfordringattestere deltagelse.

Fortsat lav matrikulær aktivitetTendensen fra de senere år med sløje matrikulære tal fortsatte i2013.DetviserPLF’sSkelUnderTilblivelse(SUT)-opgørelsefor det forgangne år. Selvom tallene rettede sig en smule mod slutningen af året, er året som helhed kedelig læsning for land-inspektører. Det samlede antal nye ejendomme for hele 2013 er i de foreliggende tal opgjort til 5356. Det er en væsentlig nedgang i forhold til 2012, hvor det tilsvarende tal var 7091. Det svarer til en nedgang på næsten 25 procent på blot et år.

Scanning til MAMA nu afsluttetSåerdesidstescanningerafGeodatastyrelsensmatrikulærearkivpåplads.LandinspektørogprojektlederiGeodatasty-relsen,JakobHøjgaard-Geraae,forventer,atsamtligematri-kulære data i løbet af januar eller februar er kvalitetssikret og tilgængelige via selvbetjeningsløsningen MAO (Matrikulære Arkivalier Online). Sideløbende bliver MAO-systemet finpudset for at imødekomme brugerønsker om funktionalitet og nem adgang til de scannede informationer, og det arbejde forventes i denne omgang afsluttet senest den 1. marts. Jakob Højga-ard-Geraaeoplyseriøvrigt,atenaftaleomadgangtilMAO

UDstykNINGer

MatrIkeLarkIV

forventesindgåetmellemPLFogGST.Detvardetvoldsommeskybrud i juli 2011, som satte skub i MAMA-projektet. Ved den lejlighedfikGeodatastyrelsenoversvømmetsinkældermedbl.a. matrikulære arkivalier. Siden er tre km hylder med ma-trikulæreoplysningerblevetdigitaliseret.Geodatastyrelsenvilpå sin stand ved Fagligt Møde i Nyborg demonstrere, hvordan selvbetjeningsløsningen MAO virker.


en 27. november 2013 blev Den danske Natur-fond, i folkemunde Natur-fonden, en realitet, da den blev vedtaget som en

del af den seneste finanslov. Den etable-res i samarbejde mellem staten, Villum Fonden og Aage V. Jensens Naturfond, der hver især smider henholdsvis 500 mio., 250 mio. og 125 mio. kroner i. Når fonden forventeligt er arbejdsklar med sekretariat og pengetank sidst i 2014, vil den altså minimum have 875 mio. kroner at arbejde med. De skal bruges til at opkøbe og omfordele landbrugsjord, så den danske natur bliver samlet mere til fordel for mere mangfoldighed, beskyt-telse af truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser. ”Det er en meget, meget stor dag for naturen. Det er mange år siden, der er sket så stort og positivt tiltag,” sagde miljøminister Ida Auken, da Naturfon-den var en realitet. Det er dog også en potentielt stor dag for landinspektørfaget – især for de land-inspektører, der arbejder med jordforde-

Naturfonden vil give arbejde til specialister i jordfordeling

ling. Det er nemlig en central del af den rapport til naturfonden, som den nu ned-lagte Natur- og Landbrugskommisson af-leverede i april sidste år. Dens oplæg gjorde det næsten umuligt at komme uden om jordfordeling, forklarer kom-missionens formand Jørn Espersen, der er tidligere medlem af Folketinget og i dag arbejder som selvstændig rådgiver. ”Vores udgangspunkt var, at vi fik en meget stor opgave med både at give na-turen et løft og landbruget et skub på indtjeningen – og faktisk også sikre mindre CO2-udledning. Som vi så det i kommissionen, krævede en samlet løs-ning et meget målrettet arbejde med jorden,” forklarer han. Man skal altså bruge jorden til land-brug, der hvor det kan gøres mest inten-sivt uden at forurene eksempelvis vand-ressourcer; man skal udnytte de områ-der, der har mest naturpotentiale – hvor man hurtigt kan genoprette noget land, hvor naturen kan trives; og endelig skal man afdække de områder, hvor man kan omlægge landbruget til ikke at bruge næringsstoffer.

”Vi skal med andre ord være gode til at finde ud af, hvilken jord vi bruger til hvad, og hvordan vi nemmest kan om-lægge. Det betyder, at der bliver brug for at flytte rundt på en masse jord: At der er brug for jordfordeling,” konkluderer den pensionerede kommissionsformand. Og på det område er Danmark faktisk rigtigt godt rustet. Vi har et velfungeren-de jordfordelingsinstrument. Det er bare ikke stærkt nok, konkluderede kommis-sionen. Det skal have mere magt, flere penge og mere jord at bytte med. Og det skal tages i brug af en stærk organisation med plads til tidskrævende projekter, til-rådede de.

Masser aF pOteNtIaLe

Jørn Jespersen understreger også, at man med effektiv, veludført jordfordeling kan tilgodese alle parter – både naturen og landbruget, som begge ellers har det med at udelukke den anden. Det skyldes pri-mært, at de danske landbrug i dag er ”forfærdeligt dårligt arronderede”, som han siger. I takt med at de mange små landbrug er blevet konsolideret i færre

JOrDFOrDeLING · TEKST: RASmUS THIRUP BECK, fREELANCEJoURNALIST

Da regeringen i forbindelse med den seneste finanslov vedtog stiftelsen af den naturfond, Natur- og Landbrugskommissionen havde anbefalet, var det samtidig sikkert, at der ville komme flere jordfordelingsopgaver. Hvor mange er endnu ikke sikkert.


JOrDFOrDeLING

store, er deres samlede jordarealer nemlig blevet spredt ud på typisk usammenhæng-ende lodder, fordi landmændene, der har ekspanderet, simpelthen har købt jord, hvor de kunne på det rigtige tidspunkt. ”Det er efter alle betragtninger res-sourceineffektivt. Kunne man få det skubbet lidt sammen, vil alle stå tilbage som vindere: Mindre transporttid, min-dre brændstofforbrug, flere stordriftsfor-dele osv.,” fastslår han og henviser til, at det faktisk var noget lignende, der skete under landboreformerne i sidste halvdel af det 18. århundrede. Hvor stor en del af dette potentiale, der så bliver indfriet, afhænger af, hvil-ket mandat Naturfonden får, og det skal fastlægges fra politisk hold i de kom-mende måneder. Der er stadig mulighed for at påvirke politikerne, og derfor har Den danske Landinspektørforening, Aal-borgUniversitet,Landbrug&Fødevarersamt Videncenter for Landbrug inviteret til workshoppen ’Jordfordeling i fremti-denslandskaber’påAalborgUniversitetKøbenhavn den 23. januar. Her skal del-tagerne netop indsamle ideer og erfarings-baserede forslag til videreudvikling af jordfordelingsinstrumentets anvendel-sesmuligheder, forenkling af jordforde-lingsprocedurerne, forbedret samspil og samarbejde mellem forskellige fonde og offentlige myndigheder og kampagner for at udbrede kendskab og tillid til jord-fordelingsinstrumentets muligheder. En af folkene bag, Morten Hartvigsen, der er sektionsleder for netop jordforde-ling og arealforvaltning hos det rådgi-vende ingeniørfirma Orbicon og DdL’s mediekontaktperson omkring jordforde-ling, forklarer, at han ser anbefalingerne om jordfordeling som det mest centrale i kommissionsrapporten for i hvert fald landinspektørerne. Håbet med work-shoppen er at brede diskussionen om rapporten ud, så alle interessenter kom-mer på banen: ”Hvis ikke vi skulle bidrage til det, hvem skulle så? Jordfordeling er jo et af land-inspektørens kerneområder. Selvfølgelig skal vi blande os,” konstaterer han. Helt konkret er jordfordeling nævnt i tre af kommissionens 44 anbefalinger. I nummer 3, hvor de foreslår opretnin-gen af naturfonden; i nummer 5 hvor de

taler for naturpleje som driftsgren, og i anbefaling 34, som alene handler om bedre jordfordeling. Det vigtigste er dog ifølge Morten Hartvigsen det generelle, der står i anbefaling 3: At man anbefa-ler en bredere og forøget anvendelse af jordfordeling. Mere konkret peger han på, at Natur-fonden bør få lov at opkøbe puljejord på

smidig vis efter reglerne i jordfordelings-loven om offentlig erhvervelse af land-brugsjord – altså uden at skulle søge god-kendelse i diverse instanser. ”Der er behov for at agere hurtigt i markedet – ellers kommer det aldrig til at fungere,” siger Morten Hartvigsen. Der er også udmærkede små forslag, der skal løsne den ellers i mange år meget


Vil du læse hele Natur- og Landbrugs-kommissionens rapport kan du finde den her: www.naturoglandbrug.dk.

begrænsede jordfordeling op – fx fjernel-se af tinglysningsafgiften for erhvervs-jordfordelinger. Det kommer bare ikke til at rykke alene, spår Orbicon-landin-spektøren: ”Praksis har i mange år været, at jord-fordelingen ikke har fungeret, fordi land-mændene selv har skullet gøre alt og be-tale alt. Det sidste er selvfølgelig en hin-

dring i sig selv, men jeg tror bare ikke, en fjernelse af tinglysningsafgiften gør det alene. Der mangler en ny bred til-skudsordning til at gennemføre jordfor-delinger med flersidige formål, fx er-hvervsformål og ekstensivering i eksem-pelvis sårbare grundvandsområder eller i forbindelse med forskellige naturgen-opretningsprojekter. Alle interessenter

skal kunne tage initiativ til denne nye type jordfordeling.” Naturfonden skal også have bemyndi-gelse til selv at tage styring på jordforde-lingsprojekter, råder han.

MULtIFUNktION

Når der er en styrende instans, kan man nemlig i god tid få alle interessenter i et område med i gryden. Er det fx et jord-fordelingsprojekt, der skal genoprette et vådområde – som stort set har været de eneste jordfordelingsprojekter de senere år – så kan man få interessenter i skov-plantning, produktionslandbrugene, kommunen osv. med, så alle vinder noget på det. ”Det er det smarte ved jordfordeling – den kan have multifunktion,” som Morten Hartvigsen siger. Han er også fortrøstningsfuld med hensyn til at få kommissionens anbefalinger, også de mest vidtrækkende, realiseret. Og sker det, er han overbevist om, at det kom-mer til at betyde flere opgaver til de landinspektører, der har jordfordeling som speciale: ”Det betyder nye penge, nye projekter og bredere ramme. Vi siger jo, at jord-fordeling er et kerneinstrument i det åbne land, men brugen af det er blevet meget snævrere de senere år. Hvis det her bliver gjort ordentligt, får vi sluppet jordfordelingen fri af spændetrøjen.” En af deltagerne på workshoppen i København er faktisk Jørn Espersen, der er blevet inviteret med for at præsentere anbefalingerne nærmere, men ikke har tænkt sig at blande sig yderligere. ”Vores arbejde er overstået, og nu føl-ger jeg med i den videre færd som alle andre borgere i samfundet. Jeg kan se, at der nu er oprettet en naturfond, og at der er ambitioner om at forfølge vores anbefalinger om jordfordeling. Det er jeg glad for,” konstaterer han blot.


FaGLIGt MøDe 2014 · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST

VeJe tIL INVesterINGer

I DaNMarks yDerOMråDer

byggeri. Fraflytningen fra Danmarks yderområder til de større byer er en ud-vikling, der fortsat tager til. Den store mængde af forladte og misligholdte bo-liger i yderområderne taler sit tydelige sprog. Et nyt forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut, der gennem-føres i tæt samarbejde med Nykredit, peger på strategier, planlægning og prio-riteringer som vejen til at skabe værdi i landets yderområder. Direktør Thorkild Ærø trækker linjerne op: ”Der er noget, der tyder på, at vi i Danmark har for lidt fokus på nedriv-ning, vedligeholdelse og udbedringer af den eksisterende boligmasse. Det kunne spare samfundet mange ressourcer, hvis vi var mere fremsynede på det område”. Det nye forskningsprojekt fra SBi om udviklingen af landets yderområder skal pege på, hvordan man sikrer fortsatte in-vesteringer i disse områder. Projektet samler viden og erfaringer fra kommuner og kreditforeninger, og peger på faktorer, der kan sikre områdernes værdier og vurderer mulighederne for at tiltrække investeringer. Ifølge Thorkild Ærø spiller det en grund-læggende betydning for samfundet som

Infrastruktur som katalysator for vækst – hvordan?

helhed, at også yderområderne kan be-vare sine værdier og udvikle sig. Et stort overskud af boliger i mange byer, der ligger uden for de største bycentre i Dan-mark, har skabt problemer med at sikre investeringerne der. Det er et problem, fordi der er brug for yderområderne i Danmark. Der er bundet en masse værdi i jord og bygninger, og herlighederne i yderområderne er nødvendige at bevare og vedligeholde, fordi de besidder vær-dier, vi som samfund ikke kan undvære både af økonomiske og sociale årsager.

reeLLe VærDIer på spIL

Thorkild Ærø mener, at der er to misop-fattelser af yderområdernes værdi i dag. Den ene er den romantiske opfattelse, hvor landsbyerne bliver betragtet som et billede tilbage fra 1950’erne med stok-roser, foreningsliv og stedbundne kvali-teter, der er uopslidelige. Den anden mis-opfattelse er sortseerens synspunkt, der ser yderområderne som lukket og sluk-ket, uden håb og muligheder for udvik-ling. Den første opfattelse er urealistisk, den anden opfattelse er langt fra virke-ligheden, og et resultat, der ikke er til gavn for samfundet som helhed, mener SBi-direktøren. Løsningen ligger ifølge Thorkild Ærø på en middelvej mellem de to misopfattelser.

En ordentlig infrastruktur af boliger i yder-områderne – afpasset behovet – kræver strategi og planlægning, og en høj grad af prioritering. Og så kræver det klarhed over de reelle værdier, der er på spil. ”Hvis yderområderne skal bevare inve-steringssikkerheden, så skal der ryddes op i mængden af overskydende boliger, der trækker værdien ud af områderne,” konstaterer Thorkild Ærø. Vejen til at sikre værdier ligger i prio-riteringer. Thorkild Ærø mener ikke, at det er muligt at bevare og sikre alt, som det var og en gang har været. Der er om-råder, der skal ryddes for overflødige bo-liger. Til gengæld er det nødvendigt at udvælge mindre byområder, som så kan udvikles, så det er muligt at investere der uden den store risiko. ”De fleste er enige om, at herlighederne er derude, og de skal bevares og dyrkes. De store boligområder har stadig en stor værdi, men mængden af overskydende boliger skæmmer udsigten til det, der kan skabe værdi og sikkerhed i investe-ringerne.”

prIOrItereDe VækstOMråDer

Thorkild Ærø mener, at det gælder om at få ryddet op i oplandet til de områder, som det er muligt at sikre og udvikle, hvis yderområderne skal have en chance. Ved

fagligt mødes to hovedtalere – Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København og michael Svane, direktør for Dansk Industri (DI) Transport – beskæftiger sig med to forskellige sider af infrastrukturen i Danmark, og hvordan den påvirker mennesker og miljø. Som optakt til fagligt mødes hovedtema ”Infrastruktur – Danmark i bevægelse” giver de her deres bud på udviklingen i infrastrukturen inden for henholdsvis byggeri og transport: Hvordan kan strategier, planlægning og intelligente prioriteringer være med til at gøre infrastrukturen til en katalysator for vækst?


for at skabe større investeringssikkerhed i Danmarks yderområder, er det nødvendigt at rive overskydende bygninger ned og prioritere, hvilke byer man vil satse på. Det peger Thorkild Ærø på med udgangspunkt i en ny undersøgelse fra SBi. foto: Scanpix


FaGLIGt MøDe 2014

at fjerne de overflødige boliger og byg-ninger sikrer man de områder, der er mulige at bevare og udvikle, og det bli-ver på den måde muligt at skabe bære-dygtige byroller, der kan binde yder-områdernes herligheder sammen. Hvis kommunerne prioriterer indsatsen og afgrænser den til udvalgte områder inden for kommunegrænserne, så er det muligt at skabe en positiv udvikling for erhverv og privatliv i området. ”Det er ikke muligt at redde alle yder-områder – her er vi i det romantiske hjørne. Derimod er det nødvendigt at prioritere de områder, der skal værdi-forøges, samt identificere de værdier,

der karakteriserer netop det område. På den måde bliver der skabt en bæredygtig boligmasse og en sikkerhed i de investe-ringer, der skal til for at bevare værdien i yderområderne,” siger Thorkild Ærø. Hvis den enkelte kommune får lavet en effektiv og prioriteret vækstplan, så kan effekten af støtten fra statens puljer til byfornyelse og nedrivning øges. I det omtalte forskningsprojekt ser SBi nærm-ere på alternative finansieringsmulig-heder til at dække udgifterne til nedriv-ning. Vurderingen er således, at de stats-lige midler ikke dækker behovet, selvom regeringen i maj 2013 besluttede at ned-sætte en pulje under byfornyelsesloven

til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet på 400 mio. kr. SBi’s endelige rapport udkommer i januar 2014, efter bladets deadline.

Vækst kræVer INteLLIGeNte LøsNINGer

transport. Det er et dogme, at vi kan bygge os til enhver form for vækst. Det mener Michael Svane, direktør for DI Transport. Nye motorveje skaber ikke nødvendigvis vækst i de tilsigtede om-råder, og skaber ikke en bæredygtig in-frastruktur, der forhindrer en massetil-flytning til byerne. Ligesom Thorkild Ærø fokuserer Michael Svane på en optime-ring af det eksisterende og ikke mindst

Områder i Danmark, hvorerhvervsbyggeriet har ligget overlandsgennemsnittet – illustreretmed hvilken faktor byggerietsgennemsnitlige afvigelse (SD)overstiger landsgennemsnittet.

Under gennemsnit0 - 1 SD over gennemsnit 1 - 2 SD over gennemsnit2 - 3 SD over gennemsnit> 3 SD over gennemsnitDer blev anlagt motorvej1982 - 2002/2003Der var motorvej i 1982

Kilde: Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoleog Vejdirektoratet (2005). Byen, vejen og landskabet – Motorveje til fremtiden.

Erhvervsbyggeriet er primært vokset i hovedstadsområdet og de øvrige større danske byer, samt langs den østjyske motorvej. Alle områder, hvor trængslen i trafikken er størst i dag. Skal trængselsproblemerne til livs, kræver det ifølge michael Svane, direktør for DI Transport, mere fokus på at udnytte det eksisterende vejnet bedre frem for udbygning af infrastrukturen. Kilde: Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Vejdirektoratet (2005). Byen, vejen og landskabet – motorveje til fremtiden.


på at få ryddet op i, planlagt ud fra og prioriteret transportnettet, som det er nu. ”Vi kan ikke bygge os til alle vores øn-sker. En ny motorvej giver ikke nødven-digvis vækst der, hvor vi gerne vil have det,” siger Michael Svane. Han peger på, at vi i stedet for at blive ved at udbygge infrastrukturen i Danmark bør fokusere mere på at udnytte det ek-sisterende vejnet mere optimalt fordi det er nødvendigt at gøre infrastrukturen mere bæredygtig, hvis der skal opstå muligheder for vækst. DI-direktøren mener, at der kan bygges nok så mange veje, men der vil altid være flaskehalse, der skal løses. I stedet opfordrer han til, at man tænker mere i helheder og intel-ligente løsninger. ”Vi løser ikke problemet med flaske-halse, hvis vi ikke inddrager andre fak-torer end selve infrastrukturen. Det er nødvendigt at få erhvervsliv og private med i en retning, så vi udnytter det eksi-sterende vejnet mere optimalt,” siger Michael Svane. Han konstaterer, at vejnettets kapaciteti størstedelen af tiden ikke udnyttes fuldt ud. Det er kun i myldretiden, at deropstår problemer, og det er vel at mærke kun i de større byer, at problemet er stort. Michael Svane mener, at der efter-hånden ligger mange løsninger for hån-den, der kan give nogle af svarene, men det kræver en fælles indsats – fx kan in-telligente trafiksystemer være med til at styre trafikken, ligesom et landsdækken-de kørselsafgiftssystem kan styre trafik-ken og optimere brugen af vejnettet.

styr traFIkaNterNe

Michael Svane er overbevist om, at så-danne forandringer på trafikområdet kræver, at brugerne af vejnettet også vil lade sig styre, og at der er politisk vilje bag. Han peger blandt andet på en ræk-ke paradokser i trafikpolitikken. Elbiler bidrager for eksempel ikke positivt til at løse trængselsproblemerne, og cykler og kollektiv trafik er ikke løsningen på alle trafikale problemer. Han ser en tendens til, at cykler og kollektiv trafik får meget opmærksomhed, selvom det typisk kun er i de allerstørste byer, at de løser de helt store problemer. ”Den kollektive trafik har fået to tredje-

KEyNOtE SPEaKERS vED FagLIgt MøDE 2014Michael Svane og Thorkild Ærø er årets hovedtalere ved Fagligt Møde, hvor hovedtemaeter”Infrastruktur–Danmarkibevægelse”.Glæddigtilathøredetodirektører uddybe deres synspunkter om perspektiver på dansk infrastruktur anno 2014. Det foregår fredag den 31. januar, kl. 10.45-12.00, på Hotel Nyborg Strand.

MIchaEL SvaNE (til venstre)Michael Svane er direktør for DI Transport, et job han har varetaget siden 2008. Han er uddannet jurist, og har beskæftiget sig med transportområdet, siden han blev direktør for Danske Vognmænd i 1995. Er medlem af Vejtransportrådet og Rådet for Dansk Luftfart. Var 2012-13 medlem af Trængselskommissionen.

thORKILD ÆRø (til højre)ThorkildÆrøerdirektørforSBivedAalborgUniversitetKøbenhavn.Hanerud-dannet landinspektør og har en ph.d. inden for mobilitet og boligpræferencer. Har blandt andet forsket i boligmarkedets udvikling, byfornyelse, yderområder og i sammenhængen mellem boligvalg, boligøkonomi, lokalt engagement, planlægning og ejendomshåndtering.

dele af de trafikale midler ved den seneste finanslov. Det er vældig populært i Kø-benhavn, men det skæpper ikke rigtigt i Jylland, hvor der skal andre løsninger på bordet for at skabe en bæredygtig infrastruktur,” siger Michael Svane. DI-direktøren mener ikke, de trafikale løsninger kan stå alene, hvis udviklingen skal være bæredygtig. Fysisk mobilitet kan afløses af mobile løsninger i erhvervs-livet og for private, og fleksible møde-tider for de ansatte kan være med til at skabe et bedre udnyttet vejnet. Teknolo-gierne gør, at vi ikke behøver at være til stede på alle tidspunkter af arbejdsdagen. Han efterlyser, at man medtænker den slags tiltag i de trafikale løsninger, så

strukturen og løsningerne bliver mere helhedsorienterede. Han mener, at det er fornuftigt både trafikalt og økonomisk at tænke i løsninger, der medtænker en styring af brugerne af transportnettet. ”Der er meget musik i at sikre, at in-frastrukturen udnyttes bedst muligt. Det løser flaskehalse, og der er et fornuftigt afkast i at bruge vejnettet bedre og mere hensigtsmæssigt,” siger Michael Svane. Han ved, at der til stadighed vil blive bygget nye veje, men det bliver sværere og sværere at bygge i boligområderne og at skabe et fornuftigt vejnet for er-hvervslivet. Derfor opfordrer han til i stedet at have fokus på at lede og flytte trafikken mere optimalt.

foto: Peder Jacobsen

foto: Jørgen True


andinspektørfaget er og har al-tid været et lille fag. Det er et vilkår for faget, selvom antallet af erhvervsaktive efterhånden

er nået op på over et tusinde. Spørgsmå-let er, hvordan faget skal overleve i frem-tiden. Skal landinspektører specialisere sig mere, som ingeniører, jurister og ar-kitekter gør det, eller skal man holde fast i den brede og generelle uddannelse, og se sig selv, som det kit, der får faggrup-perne til at spille på samme instrument? Spørgsmålet er, om det koncept kan holde i forhold til udviklingen i de brancher som landinspektører arbejder inden for. ”Er det ikke for dumt at uddanne ge-neralister, der i virkeligheden skal være specialister?”, spørger Morten Krebs. Set fra hans stol som markedschef i Cowi kan han konstatere, at landinspektører alligevel er nødt til at specialisere sig, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. En større grad af specialisering betyder for ham, at landinspektørerne i virkelig-heden lige så godt kan være ingeniører, jurister eller arkitekter. ”De fleste ender med at blive specia-lister alligevel. Sat på spidsen kan man

Landinspektør – et koncept til debat!

karakterisere det at være landinspek-tør som en luksusuddannelse med et par ekstra fjumreår i uddannelsen, som er unødvendige,” mener Morten Krebs. Han konstaterer også, at de privatprak-tiserende virksomheder bliver færre og større, og de efterspørger i højere grad specialiseret arbejdskraft. Tendensen i branchen er større enheder, hvor der er brug for en højere grad af specialisering. Fusionen af LE34, Landmålergården og Nellemann&Bjørnkjærpegerpræcisien retning, hvor specialiseringen kan blomstre. I en større organisation kan man i princippet ligeså godt bruge inge-niører til det faglige og tekniske arbejde, ogDJØF’eretilatstyrearbejdsgangene,mener Morten Krebs. ”I virkeligheden er det måske bare Rip, Rap og Rup-effekten, der holder standen i live – at vi kun ansætter landinspektø-rer, fordi de ligner os selv,” ræsonnerer Morten Krebs.

MaNGeL på INNOVatION OG IDéer

Morten Krebs efterlyser især en mere in-novativ kultur blandt landinspektørerne.

Til sammenligning mener han, at inge-niørerne har en meget mere innovativ kultur at bygge på. Det er deres helt store force, fordi det er nødvendigt med folk, der kan inspirere og udvikle, hvis man skal udvikle sin forretningsmodel. ”En større specialisering inden for fag-et vil give større uddannelsesenheder og dermed adgang til mere forskning og in-novation,” mener Morten Krebs. Samtidig vil det også give et stærkere og mere kreativt fagmiljø og et større og mere anerkendt forskningsmiljø. I dag er faget så lille, at det hele tiden skal ved-ligeholdes og understøttes, og det er et problem, at landinspektører ofte under-viser hinanden. Det er faget for lille til. Morten Krebs mener, at landinspektør-uddannelsen kan profitere af at være en del af en større forskningsenhed, som fx ingeniører og jurister, da det vil skabe flere muligheder for landinspektører i fremtiden. ”Jeg har længe delt det synspunkt, at det er vores generelle viden, der er land-inspektørens styrke, og jeg har altid væ-ret stolt af min uddannelse, men på det sidste er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt

FaGLIGt MøDe 2014 · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST ILLUSTRATIoN: JØRgEN STAmP

Skal landinspektører holde fast i en lille og dyr uddannelse, der løbende har problemer med at skaffe studerende nok, når der kan være en større faglig basis ved at være en del af ingeniøruddannelserne, med et speciale? Eller mangler uddannelsen og faget bare branding og større synlighed ude i verden? morten Krebs, næstformand i DdL og markedschef i Cowi, og Kristian Baatrup, aktiv i DdL’s forum for profilering og rekruttering, og medejer af Land-inspektørkontoret Baatrup og Thomsen A/S, diskuterer uddannelsens og fagets mangler og fordele set i forhold til den praktiske virkelighed.


”Landinspektørernes helt store styrke er netop at favne mange forskellige fagligheder. Vi mangler bare at komme mere udover rampen”

Kristian Baatrup, praktiserende landinspektør


FaGLIGt MøDe 2014

KOM Og tag DEL I DEBattEN!Med titlen Landinspektør – er det et koncept, der holder? er der lagt op til en spæn-dende paneldebat på Fagligt Møde. Trop op og hør mere, og bidrag gerne med din egen mening. Arrangementet finder sted lørdag den 1. februar 2014, kl. 14.45-15.45, på Hotel Nyborg Strand.

det dogme ikke bør udfordres,” siger Morten Krebs.

MULIGHeDerNes FaG

Kristian Baatrup mener i modsætning til Morten Krebs, at mulighederne i faget netop ligger i, at det favner så mange mulige specialiseringer. ”Hvis faget skal overleve i fremtiden, så skal landinspektørerne ikke gøre som alle de andre. De skal tilbyde en niche og levere en værdiskabende kombina-tion af kompetencer, som ingeniører, jurister, arkitekter, biologer og geografer ikke kan tilbyde,” mener Kristian Baatrup. Kristian Baatrup lægger også vægt på, at landinspektørerne skal holde fast i det, de er gode til og udnytte den pro-jektorienterede tilgang, som Aalborg Universiteterkendtfor.Hanfinderdetindlysende, at det vil medføre en spe-cialisering, når man bliver ansat til at varetage et hverv, men at en snæver spe-cialisering på studiet vil gøre standen endnu mere skrøbelig i fremtiden. Han peger på, at specialiseringen skal være styret af opgaverne på det aktuelle ar-bejdsmarked fremfor af en forventning på studiet om et behov, som sandsyn-ligvis vil ændre sig løbende eller måske aldrig opstår. ”Landinspektørernes helt store styrke er netop at favne mange forskellige fag-ligheder. Vi mangler bare at komme mere udover rampen,” siger Kristian Baatrup.

BraNDING aF styrker

Kristian Baatrup har indtryk af, at mange landinspektører agerer efter devisen: Den der lever stille, lever godt. Han efter-lyser mere fandenivoldskhed og tro på, at faget har noget særligt at byde på. Han mener, at de privatpraktiserendes eneret kan medføre, at landinspektørerne util-sigtet underspiller deres rolle. ”Det er unødvendigt og synd for stan-den, hvis landinspektørerne ikke formår at iscenesætte deres centrale rolle. En landinspektør uddanner sig til mulighe-der. Derfor er det også vigtigt, at man i offentligheden kender de muligheder og har en forståelse af landinspektørens værdiskabende effekt,” siger Kristian Baatrup, der peger på, at foreningen skal fokusere på at synliggøre landin-

spektørernes arbejdsområder på det ak-tuelle arbejdsmarked, og vise hvilke funk-tioner de varetager i samfundet. ”Hvis vi som forening og stand formår at få skabt et billede af landinspektøren som en central person i ejendoms- og

rådgiverbranchen – fremfor den pibery-gende gamle mand i gummistøvler – så er vi nået så langt, at der er billetter at sælge,” fastslår Kristian Baatrup. Derfor har han som medlem af DdL’s Forum for profilering og rekruttering været med til at udvikle de fire spor, som faget fremover skal sælge branchen på.Her har man set nærmere på, hvad land-inspektørerne beskæftiger sig med, og har fundet frem til disse fire centrale spor:• ingeniørsporet–arbejdetmedkon- struktion og infrastruktur• arkitektsporet–arbejdetmedbyplan- lægning og ejendomsdesign• natursporet–arbejdetmedvandmiljø, naturforvaltning og arealforvaltning• juristsporet–arbejdetmedejendoms- dannelse, ekspropriation og stadfæ- stelse af rettigheder.

Kristian Baatrup mener, at det er vigtigt for unge mennesker i dag at vide, hvad de kan komme til at arbejde med. Det er ikke nok, at faget i udgangspunktet lyder interessant. Det er slutproduktet, de skal kunne identificere sig med, og der kan landinspektørerne i alle fire spor

være meget bedre til at promovere deres forcer. Så vidt det er muligt forsøger Kristian Baatrup selv at promovere faget ved at holde foredrag og oplæg, ved at fungere som fagekspert i ejendomsspørgsmål i

Boligejernes Videnscenter, Bolius, og ved så vidt muligt at optræde som eks-pert i forskellige medier. Han konstate-rer ofte, at andre faggrupper udtaler sig i medierne om forhold, hvor landinspek-tørerne i virkeligheden er de fremmeste eksperter. ”Hvis konceptet landinspektør skal holde, så skal landinspektørerne ikke underspille deres rolle. Vi skal vide, at det vi laver, det er noget, der holder, og så skal vi forstå at vise det,” proklamerer Kristian Baatrup, der er overbevist om, at der konstant vil være brug for land-inspektører, hvis de forstår at være frem-me i bussen. Det er nødvendigt, mener han, at manifestere sig hele tiden, i sær-deleshed for et lille fag. Han er enig med Morten Krebs i, at standen skal være mere innovativ og forstå at manifestere sig med nye tiltag, men det kommer først, når landinspektørerne forstår at vise, hvem de er og hvad de kan, mener Kristian Baatrup.

Aibotixa new generation of flying robots

p

Leica Geosystems A/SDanmark

www.leica-geosystems.com

Aibot X6 UAV repræsenterer en ny generation af flyvende robotter, der støtter omkring applikationerindenfor industriel inspektion og kortlægning fra luften.Med sit beskyttede og prisbelønnede design, nyeste multi-rotor-teknologi og en høj grad afrobotteknologi, er det let at flyve manuelt eller programmere til en forudbestemt mission.Aibot X6 kommer de steder, du ikke kan komme, ser det du ikke ser og kan kombineres med enrække plug-and-play-sensorer.

Industriel inspektion

Efterse højspændingsledninger, programmer flyveveje for sikkerheds-overvågning, eller rekognosér for hotspots for solenergianlæg.Aibot X6 tilbyder et enormt bespar-elsespotentiale, højere sikkerhed og en bedre miljømæssige balance.

Mapping

Aibot X6 er en uundværlig assistent i mange kortlægningopgaver. Takket være state-of-the-art UAV teknologi og efterbehandling kan ortofotos, terrænmodeller eller 3D bygninger genereres på ingen tid - selv uden forudgående flyvefærdigheder.

Ariel imaging

Uanset om dit område er rekognosce-ring eller nødberedskab, kan du, takket være den unikke kamera-montering på Aibot X6, få præcis det perspektiv, og den billedkvalitet, du har behov for.

Kontakt Leica Geosystems på 44 54 02 02

Vi glæder os til at fortælle dig meget mere om alle de fordele, du vil få ud af Aibot X6 UAV.

”Hvis konceptet landinspektør skal holde, så skal

landinspektørerne ikke underspille deres rolle”

Kristian Baatrup, praktiserende landinspektør

Aibotixa new generation of flying robots

p

Leica Geosystems A/SDanmark

www.leica-geosystems.com

Aibot X6 UAV repræsenterer en ny generation af flyvende robotter, der støtter omkring applikationerindenfor industriel inspektion og kortlægning fra luften.Med sit beskyttede og prisbelønnede design, nyeste multi-rotor-teknologi og en høj grad afrobotteknologi, er det let at flyve manuelt eller programmere til en forudbestemt mission.Aibot X6 kommer de steder, du ikke kan komme, ser det du ikke ser og kan kombineres med enrække plug-and-play-sensorer.

Industriel inspektion

Efterse højspændingsledninger, programmer flyveveje for sikkerheds-overvågning, eller rekognosér for hotspots for solenergianlæg.Aibot X6 tilbyder et enormt bespar-elsespotentiale, højere sikkerhed og en bedre miljømæssige balance.

Mapping

Aibot X6 er en uundværlig assistent i mange kortlægningopgaver. Takket være state-of-the-art UAV teknologi og efterbehandling kan ortofotos, terrænmodeller eller 3D bygninger genereres på ingen tid - selv uden forudgående flyvefærdigheder.

Ariel imaging

Uanset om dit område er rekognosce-ring eller nødberedskab, kan du, takket være den unikke kamera-montering på Aibot X6, få præcis det perspektiv, og den billedkvalitet, du har behov for.

Kontakt Leica Geosystems på 44 54 02 02

Vi glæder os til at fortælle dig meget mere om alle de fordele, du vil få ud af Aibot X6 UAV.


LaNDINspektørBraNCHeN · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR ILLUSTRATIoN: JØRgEN STAmP

Fusion kan løfte hele branchenDen store fusion i landinspektørbranchen mellem LE34, Land-målergården og Nellemann & Bjørnkjær kan vise sig at være en fordel for hele branchen i form af større professionalisering og gennemslagskraft. Samtidig kan fusionen sætte yderligere turbo på udviklingen hen mod færre og større landinspektørfirmaer.

ange landinspektører fik givet-vis morgenkaffen galt i halsen den dag tilbage i november,

da nyheden om den nye, store fusion i branchen blev offentliggjort – en fusion, som forrykker størrelsesforholdet mellem de største landinspektørfirmaer ganske markant. Målt på antal landinspektører i firmaerne er det nummer 1, 3 og 5 på listen, som nu er gået sammen. Og fra en situation, hvor det ”gamle” LE34 var en halv gang større, end det næststørste landinspektørfirma, LIFA, er det nye LE34 efter fusionen nu næsten tre gange så stort som nummer to på listen. Hvad betyder fusionen egentlig for en branche, som traditionelt har været lokalt forankret, og som over de seneste 15-20 år har set godt en håndfuld firmaer vokse til at være regionale spillere – men uden at ét firma har skilt sig afgørende ud på størrelsen? ”Jeg er sikker, på fusionen vil skabe synergier for landinspektørbranchen og give hele branchen et løft. Fusionen vil

skabe mere synlighed for branchen som helhed, og kan dermed forhåbentlig også tiltrække nye unge talenter til gavn for hele branchen,” siger den nye direktør i LE34, Kenneth Norre, og understreger,

at der allerede er rigtig mange dygtige mennesker i branchen, men at de sidder meget spredt og at branchen risikerer at miste potentiale som helhed, hvis ikke man samler sig i større enheder. Det er mulighederne for at løfte større opgaver, for en højere grad af faglig spe-cialisering og for en større gennemslags-kraft overfor kunderne, som har været

med til at drive fusionen frem. Eller som Kenneth Norre udtrykker det: ”Store opgaver kræver større organisa-tioner. Branchen er kendt for at være in-novativ, men den mangler noget salgs-

kraft. Og da det er svært at vækste or-ganisk i landinspektørmarkedet, er det oplagt i stedet at gå sammen med andre firmaer, hvis man vil have en større organisation.”

kONkUrreNter ser tIDeN aN

Efter at have fordøjet nyheden, er den mest udprægede holdning blandt LE34’s

”Vi får nu et fyrtårn, som udadtil kan profilere branchen og skabe opmærksomhed på faget, og skabe gode karriere-muligheder for unge mennesker – det er kun godt, at vi har nogle, som kan spille op til de store ingeniørfirmaer”

Søren Lunde, direktør hos Hvenegaard og Jens Bo Landinspektører A/S


nærmeste forfølgere, at man lige klapper hesten og ser tiden an. ”Jeg blev overrasket, for jeg havde nok set at LE34 og Landmålergården kunne finde på at gå sammen, men ikke at Nellemann&Bjørnkjærgikmed,”sigerLennart Hansen, direktør for LIFA A/S Landinspektører. Han er enig i, at fusio-nen kan blive en katalysator for udvik-lingen i branchen. Foreløbig tager han det roligt, og analyserer situationen lige ud af posen: ”Ser man på et Danmarkskort er det åbenlyst, at det nye firma ikke fylder sær-lig meget i Region Syddanmark, hvor vi selv og to andre firmaer til gengæld står stærkt. Vi har det egentlig godt med den størrelse vi har i dag, og jeg vil nødigt tvinges til et stort bunkebryllup. Hvis verden begynder at lukke sig om os, må vi finde ud af, om vi er ligeglade eller skal handle på det.” Også hos LIFA’s konkurrent i Region Syddanmark, Hvenegaard og Jens Bo Landinspektører A/S, blev direktøren, Søren Lunde, overrasket, da han hørte om fusionen. ”Det er fantastisk godt gået, at de har kunnet holde tæt,” medgiver Søren Lunde, som dog ikke mener, at fusionen ændrer noget for Hvenegaard på den korte bane. ”Vi har jo hele tiden haft konkurrencen. Den bliver ikke mindre fremover med den her fusion, men markedet søger al-tid alternativer,” understreger han. Også Søren Lunde mener, at fusionen er posi-tiv for branchen som helhed: ”Vi får nu et fyrtårn, som udadtil kan profilere branchen og skabe opmærksom-hed på faget, og skabe gode karrieremu-ligheder for unge mennesker – det er kun godt, at vi har nogle, som kan spille op til de store ingeniørfirmaer.” I det midt- og vestjyske område, hvor GeoparterLandinspektørgårdenA/Sfyl-der godt i branchelandskabet, kom det

også bag på administrerende direktør HenrikIbsen,atNellemann&Bjørnkjærer en del af fusionen. Men fusionen som sådan ser han som en helt naturlig pro-ces, som det også er set inden for de råd-givende ingeniørfirmaer. ”Fusionen ændrer ikke umiddelbart nogetforGeopartner,menmåskekanden være med til at fremskynde vores planer for fremtiden. Alle snakker jo med alle i branchen. Alle har en top-5 liste med mulige firmaer man kan fusio-nere med. Jeg synes denne fusion er et

flot eksempel på, at man kan fusionere af lyst, og ikke behøver gøre det af nød,” siger Henrik Ibsen. Ny på landinspektørfirmaernes top-5 liste er LandSyd Landinspektører med afdelinger i Vest-, Syd- og Sønderjylland. Her synes medindehaver, Søren Lade-gaard Andersen, ikke at markedet har ændret sig meget med fusionen.”Men vi er da rykket op i hierarkiet, og der er nu to konkurrenter færre i marke-det,” siger Søren Ladegaard Andersen og hentyder til, at de store firmaer ofte


byder på de samme opgaver. Han kon-staterer, at tendensen med fusioner længe har været i gang i branchen, drevet af stordriftsfordele og behov for specialise-ring for at kunne dække paletten af op-gaver. Han synes, det er særligt interes-sant at holde øje med, om det nye LE34 ser nogle opgaver, som andre ikke ser. ”Hvis det viser sig, at der et guldæg vi har overset, må vi se nærmere på vores strategiske overvejelser,” siger Søren Ladegaard Andersen. På CBS, Handelshøjskolen i København, ser professor og ekspert i virksomheds-fusioner, Flemming Poulfelt, mange lig-heder med andre liberale erhverv. ”Udviklingenmedfusionererdrevetfrem af behovet for at kunne betjene store kunder, for intern kompetenceudvikling og mulighederne for at kunne tiltrække gode medarbejdere med større faglige udfordringer og karrieremuligheder – for store virksomheder kan bedre tiltrække de bedste hoveder. Der er mange argu-menter for større enheder,” konstaterer Flemming Poulfelt. Han understreger, at han ikke specifikt har studeret landinspektørbranchen, men at han udtaler sig ud fra sin viden om fusioner inden for blandt andet revi-sor-, konsulent- og advokatbrancherne, hvor tendensen også er gået mod færre virksomheder og større enheder – men stadig med en underskov af små firmaer.

tre stOre FIrMaer på sIGt?

Tendensen mod stadig færre landinspek-tørfirmaer ser altså ud til at fortsætte. Hvor vil det bringe branchen hen? Hos LE34 nøjes Kenneth Norre med at sige, at han tror på, at der stadig vil være plads til mindre landinspektørfirmaer i markedet. Lennart Hansen, LIFA, er mere direkte og gætter på, at der om bare 5-10 år måske kun er tre store, lands-dækkende firmaer tilbage plus en række små firmaer. Nogenlunde på samme linje er Henrik Ibsen,Geopartner,dertror,atdestorefirmaer om 5-10 år er blevet større, men at der stadig vil være små, lokale firma-er, fordi der altid vil være lokale kunder til lokale virksomheder. På sigt gætter han på 3-5 store firmaer plus mange mindre, kreative firmaer. Til gengæld

LaNDINspektørBraNCHeN

spår han svære tider for firmaer i mel-lemstørrelsen: ”FirmaersomGeopartnervilpåsigtvære for store til at kæmpe med de små firmaer, og for små til at kæmpe med de store,” siger Henrik Ibsen. SørenLundefraGeopartnersernogetanderledes på den udvikling, som har været i gang længe og som den store fu-sion, ifølge ham, kun skubber marginalt til: ”Om 10-15 år kommer vi måske ned på 20-30 firmaer i branchen med relativt få enkeltmandsvirksomheder, men der

LaNDINSPEKtøRFIRMaERNES tOP-5Målt på antal landinspektører i firmaet (før og efter fusionen af Landinspektørfirmaet LE34A/S,LandinspektørfirmaetNellemann&BjørnkjærogLandmålergårdenI/S)

December 2013:1. Landinspektørfirmaet LE34 A/S 602. LIFA A/S Landinspektører 403.LandinspektørfirmaetNellemann&Bjørnkjær 354. Hvenegaard og Jens Bo Landinspektører A/S 235. Landmålergården I/S 22

Pr. 1. januar 2014:1. Landinspektørfirmaet LE34 A/S 1172. LIFA A/S Landinspektører 403. Hvenegaard og Jens Bo Landinspektører A/S 234.GeopartnerLandinspektørgårdenA/S 215. LandSyd Landinspektører 19Antal landinspektører er oplyst af firmaerne.

vil stadig være en graduering med en del mellemstore firmaer og ikke blot fx tre landsdækkende firmaer,” vurderer Søren Lunde. Professor Flemming Poulfelt antyder, at fusionen trods alt kan komme til at om ikke revolutionere branchen, så i hvert fald ændre den markant: ”Nogle gange ser man, at sådan en fu-sion virker som når en prop springer af flasken – så begynder andre at tænke, at det måske også kunne være noget for os,” siger Flemming Poulfelt.

”Udviklingen med fusioner er drevet frem af behovet for at kunne betjene store kunder, for intern kompetenceudvikling og mulig-hederne for at kunne tiltrække gode med-arbejdere med større faglige udfordringer og karrieremuligheder – for store virksomheder kan bedre tiltrække de bedste hoveder. Der er mange argumenter for større enheder”

Flemming Poulfelt, professor på CBS og ekspert i virksomhedsfusioner


Læs mere på www.cowi.dk

BLiv en deL af COWis stærke LandinspektørmiLjøCOWis landinspektører skaber sammenhæng i morgendagens bæredygtige samfund gennem vores 360°-tilgang til opgaveløsningen. sammen med COWi kollegaer fra mange fagdiscipliner skaber vi tværfaglige løsninger inden for en bred vifte af områder og ikke mindst på store og meget komplekse infrastrukturprojekter.

at skabe innovative og bæredygtige løsninger kræver både erfaring, ny viden og indsigt i morgendagens muligheder og behov. vores vision er en fortsat udvikling af nordens stærkeste miljø for landinspektører.

Bliv en del af COWis landinspektørmiljø og kom med på de helt store danske som internationale projekter. Her er alle landinspektørfagets styrker og facetter i spil også inden for ejendomsret, planlægning, Gis, teknisk landmåling og kortlægning.

vores fly og droner giver overblik, men vi klarer det meste med begge ben på jorden.


kOrtLæGNING · TEKST: CHRISTIAN THELLUfSEN, NATURSTYRELSEN

anske upåagtet er Danmarks dyreste kortlægningsprojekt i nyere tid ved at gå ind i sin afsluttende fase. Siden 1998

har først amterne og nu Naturstyrelsen haft ansvaret for en national grundvands-kortlægning, der skal danne grundlaget for en målrettet fremtidig beskyttelse af drikkevandsressourcen. Kortlægningen skal udpege de områder, der kræver en ekstraordinær beskyttelsesindsats. Målet er at opretholde, at det danske drikke-vand alene baseres på en simpel rens-ning af grundvandet. Når projektet afsluttes i slutningen af 2015 forventes det, at kortlægningen har kostet 2,7 mia. kroner (i 2006-priser), og at ca. 40 procent af Danmarks under-grund er kortlagt. Intet andet land i ver-den har udført så omfattende kortlægning i forhold til at sikre drikkevandet! Kortlægningens resultater skal fagligt

avanceret kortlægning er grundlaget for fremtidssikring af Danmarks drikkevand

og omfangsmæssigt være så velfundere-de, at kommunerne kan udarbejde sikre og entydige indsatsplaner. Det er således kommunernes pligt at beskrive de tiltag, der skal beskytte grundvandet, fx frivil-lige aftaler om nedbringelse af nitratud-vaskning. Hvis frivillige aftaler ikke kan opnås, kan kommunen pålægge grund-ejeren rådighedsindskrænkninger mod erstatning. Kravene til kvalitet, sammen-holdt med det store areal, der kortlæg-ges, stiller store krav til de metoder der benyttes i kortlægningen.

FysIkere er GeOLOGIeNs

Nye sUperkOrtLæGGere

Den store forskel på terrestrisk og geolo-gisk kortlægning er selvsagt, at det man ønsker at kortlægge, ikke er tilgængeligt. Ofte har man til grundvandskortlægning behov for at have et billede af under-grunden ned til 200 meters dybde. Tid-

ligere var den eneste metode at foretage dyre enkeltboringer, og herudfra lave en model for geologien i et område. I dag kan man med hjælp fra fysikkens love supplere de traditionelle metoder. Her kommer geofysikerne på banen. Geofysikereharlængevidst,atforskel-lige jordlag har forskellige elektriske egenskaber, og man derfor ved at måle jordens elektriske modestand kan kort-lægge, hvilke typer jordlag, undergrun-den består af. Siden 70’erne har disse metoder været meget udbredte i Dan-mark.GeofysikerMai-BrittMoseJensenfra Naturstyrelsen i Aalborg fortæller, at disse målinger tidligere blev gennem-ført ved at udføre punktmålinger, hvor mange meter kabler skulle lægges ud på jorden og samles ind igen for at lave en enkelt måling. Men lige som terrestriske kortlægnings-metoder har udviklet sig dramatisk de

Når det gælder kortlægning over jorden, er landinspektører førstevalget. Anderledes er det, når der skal kortlægges under jorden. Her er en hærskare af geologiske eksperter i front. Som grundlaget for sikring af fremtidens drikkevand gennemføres i Danmark en avanceret kort-lægning af 40 procent af Danmarks undergrund. I dette arbejde gælder helt andre spilleregler, end ved kortlægning over jorden. Landinspektør Christian Thellufsen fra Naturstyrelsen fortæller historien om det gigantiske kortlægningsprojekt.


grundvandskortlægning efter SkyTEm-metoden med helikopter – her ved Ringkøbing fjord. foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet


kOrtLæGNING · TEKST: CHRISTIAN THELLUfSEN, NATURSTYRELSEN

seneste år, har de geofysiske metoder også gennemgået en voldsom udvikling. Et af de nyeste tiltag er at gennemføre den geofysiske kortlægning fra en heli-kopter. Selvom en helikopter er dyr i drift, er kortlægningsomkostningerne faktisk mindre sammenlignet med andre metoder, fordi der kan kortlægges store områder på kort tid, og fordi det kan fore-gå uden, at det medfører markskade.

MåLer eLektrIsk MODstaND

Instrumenterne under helikopteren regi-strerer den elektriske modstand i jord-lagene i 100-250 meters dybde. Ifølge

Mai-Britt Mose Jensen har forskellige jordlag forskellige elektriske egenskaber, og derfor kan geofysikere og geologer anvende informationen om jordens elek-triske modstand til at kortlægge, hvilke typer jordlag, undergrunden består af. I jordlag med høj elektrisk modstand, så-som sand- og grusaflejringer, udbreder strømmene sig langsomt, mens udbred-elsen er hurtigere i godt ledende jordlag, såsom leraflejringer. Metoden (SkyTEM) kan langt hen ad vejen sammenlignes med metoden for produktionen af ortofoto. Måleudstyret harpåmonterettoGPS’erogudstyrets

vinkel i forhold til jordoverfladen regi-streres kontinuerligt. I modsætning til luftfotografering er flyvehøjden dog kun ca. 60 meter, med måleudstyret (anten-ne) hængende under helikopteren i ca. 30 meters højde over jordoverfladen. Antennen er meget iøjnefaldende, idet den i denne kortlægning har en størrelse på omkring 300 m². Helikopteren flyver langs linjer med en fast indbyrdes af-stand på 170-200 meter. Der tilstræbes en gennemsnitlig flyvehastighed på 45 km/t. Mai-Britt Mose Jensen understreger dog, at metoden også har sine begræns-ninger. Hvor enkeltboringen kan vise en detaljeret opløsning med adskillige jord-lag, kan geofysikken kun opløse større strukturer og kan i mange tilfælde ikke skelne lag fra hinanden, hvis de har no-genlunde samme elektriske modstand. Eksempelvis vil man ikke ud fra geo-fysikken kunne forvente at skelne, om et højmodstandslag skal tolkes som mo-rænesand eller smeltevandssand eller måske silt eller ferskvandsmættet kalk. Figuren nederst på siden afspejler en boring med lagangivelse (den vertikale profil til højre), mens de øvrige data angiver interpolerede målinger fra en helikopteroverflyvning, hvor de grønne farver afspejler moræneler, de rødgule sand, mens de blå farver svarer til fed ler og kalk med saltholdig grundvand.

3D-MODeLUNIVers

De mange data fra de geofysiske målinger og de mange andre dataindsamleringer (fx boringer og kemiske analyser), der foretages for at supplere de geofysiske målinger, får dog først rigtig værdi når de sammenstilles i et avanceret 3D-mo-delunivers. Her vises det geologiske bil-lede over et givent område i sammen-hæng med terræn- og højdemodeller. De geologiske modeller er fundamentet i kommunernes arbejde med at udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af drikke-vandet. Herudfra kan der fx udtrækkes kort over dæklagstykkelser af ler over grundvandsforekomsterne. Lerlagene be-skytter grundvandet mod nedsivende forurening, og dæklagstykkelserne be-nyttes i Naturstyrelsens udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder.

I grundvandskortlægningsprojektet kortlægges der ned til kote -200 meter.

De gule og røde farver indikerer sand- eller kalkaflejringer indeholdende ferskvand, mens de blå og grønne farver indikerer hhv. fedt ler og moræneler. farverne repræsenterer lag i kote -50.


60 medarbejdere arbejder på projektet omkring grundvandskortlægning fordelt på kontorer i Nykøbing Falster, Odense, Ringkøbing og Aalborg. Medarbejderne er bl.a. uddannet som geologer, geofysikere, geokemikere, agronomer, naturgeogra-fer og landinspektører.

Enehedenstrelandinspektørerbeskæftigersigmedhhv.juridiskrådgivning,GIS/IT og overordnet projektstyring.

Projektet afsluttes 31. december 2015. Cirka to tredjedele af medarbejderne er projektansatte og skal derfor ud at finde nyt arbejde på dette tidspunkt.

Det meste af arbejdet udføres i dag af eksterne rådgivere, mens Naturstyrelsens medarbejdere hovedsagelig står for udbud, projekt- og kontraktstyring, samt kvalitetssikring.

Det store arbejde i opbygningen af den geologiske model, ligger i forhold til at sammentolke data med høj grad af sikker-hed (fx boringer), i forhold til data med moderat til lav grad af sikkerhed (fx geo-fysiske målinger). Modellen tilføjes såle-des tolkningsusikkerheder. Det skal være muligt efterfølgende at få visualiseret, i hvilke områder modellen er veldoku-menteret og i hvilke områder modellen er mere usikker. En anden udfordring ligger i, at Natur-styrelsen har stillet krav til, at de forskel-lige kortlægningsområder kan sammen-stilles sømløst i modellerne. Når tolk-ningsarbejdet er færdigt skal man eksem-pelvis nødigt stå i den situation, at man har placeret et gennemgående sandlag i 5. lag fra oven, mens det samme lag i en nabokortlægning er lagt ind i 7. lag. Dette stiller store krav til samarbejde på tværs mellem de forskellige aktører, der samler brikkerne ud fra fælles spil-leregler i forhold til få det geologiske puslespil til at gå op på tværs af kortlæg-ningsområdegrænser. Alt i alt er slutresultatet således udtryk for en holdindsats fra mange faggrupper med hver deres ekspertise, lige fra geo-loger, geokemikere, agronomer, natur-geografer og geofysikere – krydret med et par enkelte landinspektører.

MODeLLerNe kIGGer årHUNDreDer

UD I FreMtIDeN

I de modeller, der opstilles i forhold til at identificere Danmarks sårbare drikke-

vandsområder, modellerer man hele 200 år ud i fremtiden. Drikkevand er så vig-tig en ressource, at de resultater som kortlægningsprojektet genererer, skal bidrage til at beskytte grundvandet for de næste mange generationer. Det læg-ger et stort ansvar på kommunerne i for-hold til at tænke langsigtet i de indsats-planer, de udarbejder på baggrund af kort-lægningsresultaterne. 200 år er lang tid i kommunalt regi. Området er dog meget stærkt prioriteret af miljøminister Ida Auken, der tilbage i 2012 har været inde og stramme kraftigt op om reglerne om udpegning af indsatsområder i kom-munerne. Miljøministeren begrundede dengang stramningerne således: ”Vi skal passe mindst lige så godt på den næste generations drikkevand som vores eget.” Selv arbejder medarbejderne i Natur-styrelsens grundvandskortlægning ud fra devisen om, at de ”skaber grundlaget for Danmarks drikkevand”. Når man så i samme åndedrag spørger, om det trods alt ikke er vildt at bruge 2,7 mia. kr. på denne opgave, lyder svaret, at det ville være sværere at forstå, hvis vi ikke gjorde alt, hvad vi kunne for at sikre vores drik-kevand. Og det er jo svært at argumen-tere i mod.

Referencer: Vejledning og kravspecifika-tioner for SkyTEM-målinger, processering og inversion. GeofysikSamarbejdet, Århus Universitet, 2010.

KORt OM FORFattERENChristian Thellufsen, landinspektør, Ph.d. Dimittend fra 2003. Arbejder nu som porteføljekoordinator i Natursty-relsens enhed for grundvandskortlæg-ning, har tidligere været ansat som landinspektørassistent, skrevet Ph.d. vedAalborgUniversitetogarbejdetsomprojektlederiGeodatastyrelsen.

Privatfoto

på kaNteN · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR


Landinspektørfirma på Sydhavsøerne går spændende tid i mødeDanmarks sydligste landinspektørkontor ligger i Nykøbing falster og er et af de mindre af slagsen, men alligevel internationalt orienteret. Efter nogle omskiftelige år oven på først de glade 00’ere og siden finanskrisen ser virksom-hedens indehaver, Jørgen Hansen, positivt på fremtiden. Det skyldes bl.a. den kommende femern-forbindelse, som allerede i dag kaster en hel del landinspektøropgaver af sig.



på kaNteN

Landinspektør Jørgen Hansen, med sagens papirer i hænderne, lytter opmærksomt på to kunder ude i felten.


å en grå og halvtrist dag i december kører landinspek-tør og indehaver af Danmarks sydligste landinspektørkon-tor, Jørgen Hansen fra Ny-

købing Falster, de 12 km nordøst ud af by-en til Virket Sø, hvor han er rekvireret i for-bindelse med et stiprojekt omkring søen. Det er dagens første af to kundemøder og vel fremme ved søen tager Jørgen Han-sen de pæne sko af og fisker et par grøn-ne gummistøvler op af Alfa Romeo’ens bagagerum. Sammen med den lokale lodsejer og oldermanden i Virket Bylaug vandrer han ned ad den godt mudrede markvej til søen, hvor de drøfter afgræns-ningen af en vendeplads i forbindelse med stien. Jørgen Hansen befinder sig tydeligvis godt med at mødes og snak-ke med to lokale herrer. Mødet forløber da også uden dramatik og de enes hur-tigt om placeringen af vendepladsen. ”Jeg kan godt lide at indgå aftaler og gå i dialog med kunder og samarbejds-parter,” siger den 60-årige landinspektør bagefter og fortsætter: ”Til gengæld er det over ti år siden jeg sidst har været ude at måle, så det er godt jeg har dygtige medarbejdere til det,” smiler han.

I ByeNs CeNtrUM

Inden turen til Virket Sø har Jørgen Hansen budt ’Landinspektøren’s ud-sendte på en sort kop kaffe på virksom-hedens kontor, der er placeret lige i solar plexus af Nykøbing Falster. Jørgen Han-sen og hans to ansatte har her rigeligt med plads i det 200 m² store lejemål oppe under skråvæggene på anden sal af en gammel bygning. Fra Jørgen Hansens kontor er der udsigt ud over Lilletorv og inden for blafrer stearinlysene i firmaets mange juledekorationer. Firmaets domicil ligger en smule sydli-gere end det andet landinspektørfirma i byen,Kragh&Rasmussen,ogerdermedakkurat landets sydligst beliggende land-inspektørkontor. Regner man firmaets kontor i Holeby på Lolland med, så er det klart Danmarks sydligste landinspek-tørforretning. Holeby-kontoret er indtil videre kun lejlighedsvist bemandet i

forbindelse med kundemøder, men lig-ger til gengæld strategisk godt i forhold til Femern-forbindelsen, så det bliver der måske ændret på i fremtiden? ”Alt handler om Femern hernede,” sig-er Jørgen Hansen og antyder dermed, at den kriseramte landsdel knytter store for-håbninger til det kæmpemæssige anlægs-projekt, som i de kommende år for alvor tager fart. Tankerne om selve anlægspro-jektet for Femern-forbindelsen holder dog ikke Jørgen Hansen søvnløs om natten: ”Jeg vil ikke stresse over, om jeg får del i den store luns om fem år – jeg tager mig af smulerne,” smiler han og forklarer, at Femern-forbindelsen allerede kaster mange afledte projekter af sig, som han målrettet går efter og som allerede giver arbejde til hans virksomhed, fx opmåling af fem motorvejsbroer, som skal renove-res, og opmåling i forbindelse med bore-prøver langs jernbanen. ”Lige nu fylder opgaver, der skyldes Femern-forbindelsen 10-20 procent af firmaets opgaver, og det forventer jeg vil stige ganske markant, når projektet går i gang,” vurderer Jørgen Hansen, der regner med, at han får brug for ekstra personale, som målrettet skal arbejde med disse opgaver. Ellers lever firmaet primært af matri-kulære opgaver, som udgør omkring halv-delen af virksomhedens omsætning. ’Landinspektør Jørgen Hansen’ som fir-maet kort og godt hedder, er således ho-vedsageligt lokalt forankret, men faktisk har de opgaver over hele Falster, Lolland og Sjælland. ”Det er vores basis at være lokalkend-te, men det er også en selvfølge for os at køre til Nordsjælland og løse en opgave,” siger Jørgen Hansen. Firmaets største kundegruppe er land-bruget.Øvrigestorekunder–somdelo-kaleforsyningsselskaber,Guldborgsundog Lolland kommuner samt Vejdirekto-ratet – fylder også pænt i ordrebogen hos Jørgen Hansen, der endvidere har mange faste kunder blandt byggefirmaer, entreprenører, arkitekter og ingeniører. Og det er belejligt, for Jørgen Hansen indrømmer, at han aldrig har brudt sig om at opsøge potentielle kunder som fx


på kaNteN

entreprenører for at tilbyde sine landin-spektørydelser. ”Opgaverne kommer heldigvis til mig,” smiler han.

Det araBIske eVeNtyr

Jørgen Hansen er vokset op i en anden Nykøbing – nemlig den på Sjælland, hvor hans far var snedker. ”Min far oplevede fra nærmeste hold, hvordan landinspektørerne havde krone-de dage i 1960’ernes byggeklondyke og sagde til mig: ”Du skal være landinspek-tør,” erindrer Jøren Hansen, der altid havde været dygtig til matematik og som spejder tilmed holdt meget af udelivets glæder. Det var derfor et oplagt valg – og sådan blev det. Jørgen Hansen dimitterede som land-inspektør i 1978 og er dermed blandt de få i faget, som har studeret til cand.geom. påbådeLandbohøjskolenogAalborgUni-versitet. Med eksamensbeviset i hånden drog han i sommeren ’78 på sin egen lille Danmarksturné og bankede på hos en række udvalgte landinspektørfirmaer. Det gav pote. Jørgen Hansen blev ansat hos landinspektør Poul Hauerbach i Randers, hvor han blev i et halvt år, inden han

skiftede til landinspektør K. Monberg i Nykøbing Falster, da han der øjnede en chance for på et tidspunkt at blive kom-pagnon. Efter tre år var det dog endnu ikke lykkedes og i stedet blev det udlan-det, som trak i den unge landinspektør. ”Algeriet var blevet ramt af et jordskælvog jeg fik mulighed for at komme der-ned og måle op til 25 små hospitaler i Atlas-bjergene,” fortæller Jørgen Hansen. Opgaven varede kun fire måneder, men han havde fået smag for eksotiske land-inspektøroplevelser og slog derfor til, da muligheden bød sig for at rykke videre til Saudi Arabien. Her tilbragte han så de næste halvandet år med gængse opmå-lingsopgaver – men i helt andre dimen-sioner og under anderledes forhold, end man kender til herhjemme. Han satte bl.a. af til et helt nyt 10 km² stort indu-striområde ude i det bare ørkensand lige som han målte op til et ambitiøst land-brugsprojekt, også midt ude i ørkenen! To år og mange oplevelser rigere vendte han hjem i 1984 for med opspa-ringen i baghånden fra tiden i udlandet at etablere sin egen landinspektørvirk-somhed. Efter årene hos landinspektør Monberg kendte han Falsters hovedby

og omegn og mente, at det var et godt sted at etablere sig. Det gjorde han så – og her er han endnu, 30 år senere! ”Jeg har løbende haft 3-5 medarbejdere ansat, og ti da det gik vildest for sig,” siger Jørgen Hansen, der to gange i kar-rieren har oplevet opgangstider i så eks-trem en grad, at han dårligt har kunnet følge med. Første gang var, da murens fald i Tyskland i 1989 åbnede for et helt nyt marked – lige syd for Lolland-Falster.

Det tyske eVeNtyr

”Netto etablerede sig hurtigt i det tidli-gereØsttysklandogvifikopgavenmedopmåling i forbindelse med en ny to ha stor centrallagerbygning for dem der-nede,” fortæller Jørgen Hansen. I 1988 havde hans landinspektørforretning in-vesteret i moderne CAD- og 3D-udstyr og derfor var virksomheden godt gearet til større opgaver, da muren faldt. Det skulle vise sig at være rigtig god timing. Det genforenede Tyskland pumpede i årene efter murens fald milliarder af D-markindidettidligereØsttysklandfor bl.a. at opgradere hele den bedagede infrastruktur. Og det var gefundenes Fressen for det teknologisk fremmelige danske landinspektørfirma. ”Vi etablerede kontor i Neubrandenburg idettidligereØsttysklandi1990oghav-de op til flere målehold af gangen i sving dernede,” fortæller Jørgen Hansen, der selv fast tog turen til Tyskland én gang om ugen for at forhandle aftaler m.v. Med hjælp fra den daværende boligmi-nister Svend Erik Hovmand fik firmaet specialtilladelse fra Mecklenburg-Vor-pommerns Innenminister i Schwerin til at foretage opmålingsarbejder, hvilket ellers var forbeholdt tyske landinspektø-rer i den første tid efter murens fald. ”På et tidspunkt var der to års ventetid på at rekvirere en lokal landinspektør,” husker Jørgen Hansen og illustrerer der-med, hvor overophedet situationen var i vores sydlige naboland. Det gav naturlig-vis plads til udenlandske spillere, men efter nogle år stilnede det dog noget af. Samtidig syntes Jørgen Hansen at arbej-det med kontrakter blev mere og mere bøvlet, og han valgte derfor at lukke fir-maets kontor i Tyskland ned i 1995, mens legen stadig var god.

Jørgen Hansens kort- og landmålingstekniker, Jesper Nørregaard Hansen, i gang med opmålingsarbejder på Dr. Alexandrines Bro. Broen, der forbinder Sjælland og møn, bliver renoveret og får bl.a. en helt ny vejbelægning, som Danmarks sydligste landinspektørfirma laver opmålinger af til dokumentation m.v. Se også foto s. 26-27


Fra GLaDe 00’ere tIL FINaNskrIse

De gode tider for firmaet gentog sig her-hjemme under det store opsving og byg-geboom i 00’erne. ”Jeg troede ikke, at jeg skulle opleve sådanne gyldne tider hele to gange i min karriere,” smiler Jørgen Hansen, der dog også mener, at højkonjunkturen havde en bagside: ”Det var sjovt, men faktisk blev jeg og-så lidt mæt,” indrømmer Jørgen Hansen, der synes det i længden kan gå hen og blive en smule kedeligt, hvis det går alt for nemt. Så kom finanskrisen og dagsordenen blev pludselig en ganske anden. Jørgen Hansen valgte at gå i en anden retning, end de fleste andre: ”I stedet for at fyre, ansatte jeg en mand mere, åbnede kontoret i Holeby og fornyede instrumentparken – vi for-søgte at investere os igennem krisen”. Det lykkedes også et godt stykke hen ad vejen, men alligevel måtte Jørgen Hansen i løbet af 2009 erkende, at driftsomkost-ningerne i firmaet – som på det tidspunkt beskæftigede seks medarbejdere – var blevet for store. Han blev derfor nødt til at skille sig af med nogle af sine med-arbejdere. Herunder et par stykker, der havde været ansat i firmaet i mange år og som så småt kunne skimte afslutnin-gen på deres arbejdsliv. ”Det var en meget svær og tung beslut-ning, men den var nødvendig,” siger firma-indehaveren, der siden har måttet knokle ekstra meget for at nå alle opgaverne. ”Arbejdet fylder det meste af min tid,” konstaterer Jørgen Hansen, der sjældent forlader kontoret før kl. 18 – og der-hjemme fortsætter arbejdet typisk om af-tenen. Til gengæld har han nu så meget tro på fremtiden, at han er på udkig efter flere hænder til firmaet til at aflaste ham selv og hans nuværende to ansatte. Med Jørgen Hansens egne ord, er fir-maet pt. nede på et unaturligt lavt antal medarbejdere, og han ønsker snarest muligt at udvide staben med en HK’er og – hvis det er muligt – med en landin-spektør med beskikkelse. Kunsten er at finde en landinspektør med erfaring, der har lyst til at tage et job på Falster. ”At drive landinspektørvirksomhed på Lolland-Falster kan godt være lidt af en

udfordring i relation til udvikling. I den daglige drift er vi måske lidt forkælede, fordi vi ikke er så mange om markedet, men til gengæld er det et kæmpeproblem at skaffe den rette arbejdskraft,” erklærer Jørgen Hansen, der i det lys priser sig lykkelig for i hvert fald at have de to dyg-tige kort- og landmålingsteknikere, Jesper NørregaardHansenogGertKrøyerKoch,der tilmed begge bor på egnen. Jørgen Hansen nøjes dog ikke med at afsøge det danske marked for at styrke firmaets kompetencer. Internationalt orienteret som han er, har han indgået et samarbejde med det tyske landinspek-tørfirmaVermessungsbüroOverath&Sand i Rendsburg og Kiel. De to firmaer vil arbejde sammen om landmålingsop-gaver på begge sider af bæltet i forbind-else med Femern-forbindelsen og andre opgaver. Med samarbejdet har det danske land-inspektørfirma samtidig fået adgang til den 3D-laserscanner som Vermessungs-büroOverath&Sandråderoverogharstor erfaring med. Jørgen Hansens med-arbejdere er allerede blevet undervist i 3D-laserscanning af det tyske firma og er dermed godt klædt på til at arbejde med denne moderne opmålingsteknolo-gi, som de da også allerede har taget i brug til løsning af nogle opgaver.

sNarLIG FUsION?

Hvordan ser fremtidsperspektiverne så egentlig ud for Jørgen Hansens landin-spektørforretning? ”Det mest sandsynlige er nok, at vi inden for fem år fusionerer med et andet firma,” konstaterer Jørgen Hansen, der erklærer sig åben over for alle mulighed-er, men som umiddelbart synes det vil være naturligt at udbygge de samar-bejdsrelationer han allerede har i land-inspektørbranchen til en egentlig fusion. Inden han slutter arbejdsdagen kan han lige nå et kundemøde, hvor en fri-tidsgartner har udsigt til at få sin land-brugsejendom skåret tværs over pga. af et følgeprojekt af Femern-forbindelsen. Og så er der brug for landinspektørens viden og rådgivning om bl.a. landbrugs-loven. Ikke alt handler om Femern for Jørgen Hansen, men han har bestemt ikke noget imod det store infrastrukturprojekt.

Dette er fjerde og dermed sidste afsnit i se-rien På kanten, hvor ’Landinspektøren’ har besøgt henholdsvis Danmarks vestligste, nordligste, østligste og sydligste landin-spektørkontor. Læs de øvrige tre reportager i nr. 4-2013, 5-2013 og 6-2013.

Jørgen Hansen (t.v.) holder meget af kontakten med kunderne og giver sig her god tid til at gennemgå de mange papirer og kort sammen med lodsejeren i en sag, hvor ejendommen bliver skåret over af en ny vej.


eJeNDOMsJUra · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

år der i en konkret situation skal tages stilling til virknin-gen af, at der rådes uberet-tiget over en fremmed ejen-

dom, kan flere faktorer have afgørende betydning for resultatet. Det er ikke altid så ligetil at vurdere, hvilken betydning forholdene og oplysningerne skal tillæg-ges. Hertil kommer, at situationen mel-lem parterne kan være noget anspændt, hvorfor landinspektøren helst skal op-træde sikkert og kompetent, hvad der kræver sin mand/kvinde, for der er mange faktorer i spil! Det er naturligvis en forudsætning, at der er rådet i hævdstid. Men her ud over er både karakteren af og baggrunden for den udøvede råden væsentlig. Det illu-streres ganske godt af det følgende til-fælde (og jeg advarer: Det er nuanceret stof!Givdigtidtillæsningen). Vi befinder os i et villakvarter, hvor der op mod naboskellet er opført en ga-rage, der ligger med kanten af tagud-hænget i skellet (se kortudsnittet). For at kunne vedligeholde garagens bagvæg, har dennes ejer lagt nogle fliser, opsat et plankeværk inde på naboejen-dommen i forlængelse af et skur, og brugt arealet mellem hegnet og garagen til sporadisk oplag af forskelligt materiel (se foto). I forbindelse med udstykning og be-byggelse af naboejendommen er det in-teressant at få fastlagt skellet. Landin-spektøren observerer ovenstående og får oplyst af arvingerne, at den tidligere, nu

Stillingtagen i et minefelt

afdøde ejer af naboejendommen, havde fortalt dem, at naboen ”havde fået lov til at bruge arealet” i forbindelse med ved-ligeholdelse af garagen. Noget på skrift herom er det ikke muligt at opstøve.

HVOr skaL skeLLet FastLæGGes?

Lad os først se på betydningen af, at en udøvet råden sker på grundlag af en accept fra naboen. Doktrinen siger jo, at man ikke kan vinde hævd, når man råder berettiget.

Er det ubetinget sådan, at en aftale udelukker hævd? Næ! Hvis man fx har aftalt, at arealet overdrages, men ikke kan dokumentere en sådan aftale, ek-sempelvis fordi den er indgået for lang tid siden og uden, at der kom papir på det, vil der godt kunne vindes hævd. Det forhold, at der er udøvet en på stedet naturlig ejerråden, vil i så fald støtte, at der foreligger en overdragelse. Har man derimod fået en egentlig brugsret, vil der ved at råde i overens-

Hvornår er der tale om berettiget råden, når landinspektøren skal fastlægge, hvor skellet ligger? Kan der vindes hævd, når der er rådet ekstensivt, men på en måde, der udelukker ejerens råden? og selv om man godt véd, at man befinder sig på naboejendommen? med udgangspunkt i en konkret sag kaster Lars Ramhøj sig her over disse langt fra enkle ejendomsjuridiske spørgsmål.


stemmelse hermed ikke kunne erhverves en ret (læs ejendomsret), da man i så fald ville få en rettighed, der ikke støtter, men er videregående end den berettigede råden. At man ikke kan vinde ret, når man har fået lov til det, er jo egentlig ganske ind-lysende – i så fald savner ejeren jo incita-ment til at imødegå rådighedsudøvelsen.

BetyDNING FOr skeLFastLæGGeLseN?

Når man skal fastlægge skel, er det klart, at man skal vurdere, om den udøvede råden har ført til hævdserhvervelse. Det nødvendiggør, at der også tages stilling til omstændighederne for rådighedsud-øvelsen, herunder om der foreligger be-rettiget brug. Så ja, aftalegrundlaget for rådighedsudøvelsen kan (men ikke skal, se nedenfor) tages i betragtning, når skel fastlægges. Men det er ikke altid ligetil at vurdere, om der foreligger en berettiget råden. Problemet for landinspektøren er, at han normalt skal tage stilling alene på grundlag af parternes udsagn. Det forhold, at landinspektøren ikke kan afgøre, om der foreligger en retsgyl-dig aftale som grundlag for den udøvede råden, medfører, at landinspektøren kan afstå fra at tage dette forhold i betragt-ning ved skelfastlæggelsen. Det nytter heller ikke at henvise til en skelforret-ning. Spørgsmålet, som kan nødvendig-gøre mere dybtgående undersøgelser og vidneførsel, må henvises til domstolene, og skellet må i så fald fastlægges med en udtrykkelig bemærkning om, at skellet er fastlagt uden hensyntagen hertil. I en almindelig skelfastlæggelsessitua-tion bør man efter min mening forlange dokumentation for aftalen, for at kunne afvise hævd. Kan en brugsaftale ikke do-kumenteres, er det domstolene, der skal på banen, hvis parterne er uenige om, at der foreligger en aftale. Hvis brugsaftalen i ovenstående sag kunne dokumenteres, rådes der berettiget, hvorfor hævd er udelukket, og den regi-strerede grænse må da fastlægges som skel. Kan aftalen ikke dokumenteres, og er der vundet hævd, er det den forandre-de grænse i marken, der skal fastlægges (og registreres) som skel, hvilket forud-sætter, at parterne vil tiltræde en berig-

tigelseserklæring. Vil de ikke det, må skellet ikke afmærkes, den registrerede grænse og grænsen i marken kan da vi-ses på et kort, men ikke som ejendoms-grænse. Parterne er derfor henvist til at gå til domstolene for at få afklaret, om der foreligger en retsgyldig brugsaftale. Når det er afklaret, kan skelsagen afslut-tes idet det så er afgjort, om det er den registrerede grænse eller grænsen i mar-ken, der er ejendomsgrænse. Lad mig for en ordens skyld tilføje, at uenighed om der er vundet hævd (altså i tilfælde, hvor der ikke er invol-veret en aftale) må afklares gennem en skelforretning.

eksteNsIV råDeN

Noget andet er, hvilken ret, der kan er-hverves på grundlag af den ovenstående råden? Arealet bagved garagen er brugt i det omfang, garageejeren har anledning til. Selv om den udøvede råden er noget ekstensiv, vil den efter min mening være tilstrækkelig til at vinde ejendomshævd. Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at plankeværket har udelukket naboens råden. Men man skal være opmærksom på, at en råden – selv om der er udøvet en på stedet naturlig ejerråden – kan være så ekstensiv, at den ikke kan føre til ejen-domshævd. I så fald må det overvejes, om den kan begrunde servituthævd. Det vil nok være tilfældet, hvis der i oven-nævnte tilfælde alene var tale om, at arealet var benyttet sporadisk i forbin-delse med renholdelse af tagrender, re-parationer og vedligeholdelse – altså at der ikke var lagt fliser og opstillet hegn. Det er bare ikke noget, landinspektører kan tage stilling til. Det må klares af domstolene. Hvis landinspektøren vurderer, at rå-dighedsudøvelsen ikke kan føre til ejen-domshævd, er det det registrerede skel, der skal fastlægges og afmærkes som skel. Også her bør der gives oplysning til parterne om, hvordan rådighedsudøvel-sen er vurderet.

OND trO – GOD trO

Det kan måske også være nyttigt at næv-ne, at hævd ikke forudsætter god tro. Hvis ejeren gør indsigelse eller at rådig-

hedsudøveren på anden måde bliver eller er bekendt med ejerforholdene, forhindrer det ikke, at der vindes hævd, hvis rådig-hedsudøvelsen fortsættes. Man kan ved en skelfastlæggelse kom-me ud for, at det registrerede skel skal fastlægges som ejendomsgrænse afvig-ende fra brugsgrænsen i marken, fordi der (endnu) ikke er vundet hævd. Hvis forholdene i marken videreføres, vil skel-fastlæggelsen medføre, at den fortsatte råden sker i ond tro, som ikke forhin-drer, at der kan vindes ejendomshævd, der indtræder, når der er udøvet fornø-den råden i 20 år. En skelfastlæggelse afbryder derfor ikke i sig selv rådighedsudøvelsens hævdsvirkning. Hævd afbrydes ved at ejeren forhindrer fortsat råden, eller ved at rekvirere en skelforretning (hvis der udtages stævning om hævd, der har be-tydning for ejendomsgrænsens beliggen-hed, bør sagen afvises og henvises til afgørelse ved en skelforretning). Også servituthævd kan vindes på trods af ond tro.

Stigen hænger på garagens bagvæg.foto: Landinspektør Peter Jensen


eFterUDDaNNeLse · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Ny chance for at blive mediator

Situation fra DdL’s mediatorkursus i 2012. Uddannelsen forudsætter aktive deltagere.

Til foråret udbyder DdL igen uddannelsen i mediation. Dermed bliver der for anden gang mulighed for at tilegne sig færdigheder i konfliktmægling i et uddannelsesforløb, som er tilrettelagt særligt med øje for de opgaver landin-spektører har, hvad enten det er som offentligt eller pri-vatansat landinspektør. Sideløbende med forberedelse af uddannelsen har Efteruddannelsesudvalget taget initiativ til en DdL-arbejdsgruppe, som blandt andet skal udbrede kendskabet i omverdenen til landinspektør-mediatorerne.


liv en bedre konfliktløser. Bliv mediator!” Med disse lovende ord starter beskri-velsen af mediator-uddan-nelsen for landinspektører

i DdL’s kursusprogram for foråret 2014. Efter et par tilløb lykkedes det at gen-nemføre uddannelsen første gang i 2012, hvor 13 landinspektører fra forskellige dele af branchen tog del i uddannelsen og i dag kan kalde sig for mediatorer. Nu følger DdL op og gentager uddan-nelsen henover tre måneder med start i april. Landinspektører med særlig in-teresse i konfliktmægling har derfor nu muligheden for at få et intensivt uddan-nelsesforløb i mediation skræddersyet til landinspektører. Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor meget de 13 landinspektører, der blev mediatorer i 2012, har brugt deres nye kompetencer i konfliktmægling, og til hvad de har brugt dem. ”Mit indtryk er, at deltagerne fra 2012-uddannelsen har været rigtig glade for deres nye kompetencer, som har gjort dem mere bevidste om roller og psyko-logiske mekanismer i konflikter, og givetdem nogle konkrete redskaber til at mægle i konflikter. De er derfor blevet bedre i stand at tackle konflikter imellem stridende parter, fx naboer. Det bygger jeg på deltagernes egne tilbagemeldin-ger,” siger formand for Efteruddannel-sesudvalget, Michael Hammer. Lige som på første mediatoruddannelse i DdL-regi i 2012 vil den gennemgående underviser i løbet af uddannelsens i alt tre moduler være den erfarne mediator, advokat Pia Deleuran. Hun vil blive sup-pleret af andre kompetente kræfter, her-under mediatorkapaciteten Lawrence Kershen fra London, der ligeledes blev fløjet ind som gæsteunderviser i 2012 for særligt at undervise og guide delta-gerne i praktiske mediatorteknikker.

OprUstNING FOraNkret I FOreNINGeN

På de indre linjer i landinspektørforenin-gen arbejdes der på for alvor at sparke mediator-området i gang. DdL’s Efterud-dannelsesudvalg har således indstillet til bestyrelsen, at der i regi af foreningen bliver nedsat en arbejdsgruppe, som mål-rettet skal arbejde for at fremme organi-

seringen og markedsføringen af landin-spektør-mediatorerne. I første omgang er det tanken, at ar-bejdsgruppen skal stå for at organisere en erfa-gruppe, så mediatoruddannede landinspektører nemt kan dele deres er-faringer som konfliktmæglere og bruge hinanden i deres videre faglige udvikling som mediatorer. Det er også tanken, at gruppen kan udgøre et egentligt korps af landinspektører med mediatorkompe-tencer, som man kan bruge i markedsfø-ringen af mediator-landinspektører. Dernæst har Efteruddannelsesudvalget foreslået, at gruppen tager fat på en ræk-ke opgaver med formulering af værdi-grundlag og udarbejdelse af standardkon-trakter samt markedsføring på forenin-gens hjemmeside. Næste skridt derefter bliver at tage kontakt til relevante inte-resseorganisationer og offentlige myn-

digheder for at synliggøre, hvad media-tor-landinspektørerne kan tilbyde. På lidt længere sigt er det målet, at ar-bejdsgruppens indsats kan være medvir-kende til, at landinspektører kan blive udpeget til retsmæglere. ”Det vil være et afgørende gennembrud for landinspektører som mediatorer, den dag vi bliver anerkendt som retsmæglere. Så har vi for alvor en blåstempling som vi også kan markedsføre os på,” siger Anders Heebøll, der selv gennemførte uddannelsen på DdL’s første hold i 2012 og har haft ansvaret for udviklingen af uddannelsen i 2014.

Se side 49 for oplysninger om tilmelding mv.For yderligere oplysninger om uddannelsen se www.ddl.org under ”Efter- og videre-uddannelse og andre kurser” eller DdL’s kursuskatalog.

FaKta OM MEDIatORUDDaNNELSEN

Kursets formål og indhold?Uddannelsenskalgivelandinspektørernyeteoretiskeogpraktiskefærdighederikonfliktmægling, så de kan virke som mæglere i konflikter eller medvirke til løsning af konflikter, der også strækker sig udover de rent faglige landinspektørkompeten-cer. Det kan eksempelvis være i nabokonflikter og konflikter om rettigheder i fast ejendom.Uddannelsesforløbetsvarertiluddannelsenforretsmæglereogadvoka-ter, og tager udgangspunktet i den faciliterende mediationsmetode, der er alment anerkendt i Danmark, og som har været anvendt som grundlag for retsmæglings-ordningen, der blev indført ved alle byretter, landsretter og sø- og handelsretter i2008.Uddannelsenerforskningsbaseret,haretinternationaltperspektivogre-laterer sig til landinspektørfaget. Herudover bliver der lagt vægt på, at den kan opfyldefremtidigeEU-kravomkvalitetogkvalifikationeriefteruddannelse.

Kursusform?Uddannelsenkræveraktivdeltagelseogblivervarieretmedoplæg,diskussioner,øvelser og rollespil. Der indgår personlig træning og feedback i uddannelsen. For at målrette undervisningen mod landinspektørens arbejdsområder i privat og of-fentligt regi, vil udvalgte deltagerne blive interviewet inden uddannelsen. En del af undervisningen vil foregå på engelsk. Den danske Landinspektørforening ud-steder diplom efter endt uddannelse.

Hvem kan deltage? Uddannelsenhenvendersigtillandinspektører,bådeiprivatevirksomhederogoffentlige institutioner. Maks. 25 deltagere.

Hvor og hvornår?Uddannelsenafviklesovertremoduler,fordeltpåtremåneder.DeterHotelTrinityKonference Center ved Fredericia, der lægger lokaler til undervisningen.1. modul afholdes den 7. – 8. april 2014.2. modul afholdes den 22.– 24. maj 2014.3. modul afholdes den 19. - 20. juni 2014.


pLaNLæGNING · TEKST og foTo: oLE gREgoR, RAmBØLL

plansystemdk blev oprettet som en afløser for tinglysning af lokalplaner og har i dag tre hovedformål:• Adgangtilplandataforhelelandetpå tværs af kommunegrænser og forskellige IT-løsninger.• Distributionafplanertilandremyn- digheder i forbindelse med høringer.• Officieltarkivoverplanerogdermed stedet, hvor man kan finde de juridisk gældende planer, hvis der opstår tvivl om indholdet.

Plansystemet er imidlertid langt mere end lokalplanerne, fx planstrategier, kommuneplaner, kommuneplantillæg, digitalt kort over kommuneplanrammer-ne og landsplandirektiver.

LOkaLpLaNLøsNINGeN FUNGerer rIGtIG GODt

Lokalplanløsningen består af PDF-filer over planerne og et digitalt kort med lo-kalplangrænserne. Løsningen var meget fremsynet og et stort fremskridt i forhold til anvendelse af tinglysningssystemet. Dengang skulle man hen på tinglysnings-kontoret eller kommunen for at se en kopiaf planen og der var ikke et samlet kort over planerne. Der var en manuelt ved-ligeholdt database i forbindelse med ejen-domsvurderingen (Planregisteret), men løsningen var kostbar at vedligeholde og der var ikke en direkte offentlig adgang.

PlansystemDK – en status efter kommuneplan 2013

I dag kan alle med interesse for lokal-planer åbne PlansystemDK og enten søge på lokalplanerne via kort eller via søge-lister (der endda kan eksporteres til et regneark). Det var og er et meget stort fremskridt, der kommer både professio-nelle brugere og interesserede borgere til stor gavn. Søgefunktionerne gælder ikke kun ved-tagne planer, men også planforslag i høring. Plansystemet bidrager derved til at demokratisere planlægningen, da det ikke kun er de direkte påvirkede, men alle interesserede, der direkte kan se planerne. Der er planer om at udvide registre-ringerne for lokalplaner af hensyn til byggesagsbehandlingen, således at del-områder og lokalplanbestemmelserne skal lægges ind i systemet. Det er en meget stor opgave og man bør rette op på nogle af de andre problemer i plansy-stemet før man evt. bruger kræfter på så stor en opgave.

pLaNstrateGIerNe FUNGerer

tILFreDsstILLeNDe

Planstrategierne dækker hele kommuner og det giver derfor knap så megen mening af vise dem på kort. På kortet vil det des-uden være rart at kunne se, om det er en strategi fra den indeværende valgperiode. Selve planstrategidokumenterne kan let

hentes og denne del af løsningen funge-rer også uden problemer.

kOMMUNepLaNerNe HaLter NOGet

Da plansystemet blev etableret, produce-rede de fleste kommuner deres kommune-planer digitalt, men det endelige resultat var en papirbaseret plan, som blev trykt. Det gav derfor god mening med et sys-tem, hvor man afleverede en PDF-versi-on til plansystemet. Siden er mange kommuner begyndt at lægge digitale planer ind på hjemme-siderne og det har voldt kommunerne samt deres leverandører betydelige pro-blemer at producere PDF-versioner af kommuneplanen til plansystemet. Der er adskillige kommuneplaner på over 200 Mb og adskillige tusinde sider. De er så tunge at håndtere, at kommune-planerne reelt ikke er tilgængelige for mange almindelige borgere. Der er i planloven krav om at retnings-linjer skal være illustreret på kort og klagenævnet har i forbindelse med regi-onplanerne ved flere lejligheder udtalt, at kortene skal være så præcise, at man kan vurdere plangrænserne på ejen-domsniveau. I de fleste kopier af digitale kommune-planer er der indlejret en løsning med di-gitale kort, hvor brugeren kan zoome ind på det område, der interesserer ved-

Vi er – med rette – stolte af de danske digitale løsninger, hvor der er fri og åben adgang for alle til offentlige data. En af de centrale løsninger inden for arealadministration og planlægning er Plan-systemDK. De fleste kommuner har nu afsluttet kommuneplan-revision 2013 og landinspektør ole gregor har derfor fundet det passende at tage temperaturen på plansystemet.


kommende. I PDF-versionen til plansy-stemet er der rigtig mange kommuner, som kun har et lille billede af den digi-tale kortløsning, men ikke et stort kort, hvor man reelt kan se retningslinjegræn-serne. Det er en alvorlig mangel og det betyder, at plansystemet ikke lever op til kravet om at være arkivet for de juridisk gældende plandokumenter. Der har siden strukturreformen været arbejdet med en løsning, så retningslin-jerne efter planlovens § 11a kan indlæg-ges i plansystemet. Løsningen var ikke klar til kommuneplanrevision 2009, hvor kommunerne overtog ansvaret for en række af emnerne fra amternes region-planer. Det har derfor ikke siden 2009 været muligt at se landsdækkende kort med skovrejsning, kulturhistoriske inte-resser, geologiske interesser, lavbunds-arealer, områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav m.m. Der er udarbejdet en datamodel (PlanDK3) og plansystemet er teknisk ændret så kommunerne kan lægge op-lysningerne ind. Der er imidlertid ikke

krav om indlægning af data og som detkan ses af skærmbilledet herunder mang-ler der en del, før vi igen har en lands-dækkende løsning med adgang til ret-ningslinjedata. Der har været en bekendt-gørelse i høring og der var kun begrænset med kommentarer til forslaget, herunder ønske om en lidt længere frist til indlæg-ning af eksisterende retningslinjekort. Naturstyrelsen fik ikke udsendt bekendt-gørelsen inden kommuneplanrevision 2013 og vi venter derfor stadigvæk på landsdækkende adgang til retningslinje-data. Det begynder at blive pinligt og man kunne overveje om ansvaret for plansy-stemetburdeflyttestilGeodatastyrelsen. Der også i planloven et krav om, at kommunen ved større revisioner skal levere en sammenskrevet version af kommuneplanen. Den er der ikke plads til i plansystemet, selv om det kunne være en lettelse for almindelige brugere.

kOMMUNepLaNtILLæG

– Måske MeD prOBLeMer

Løsningen for kommuneplantillæg fun-

gerer lige som lokalplanløsningen og da de fleste kommuneplantillæg er langt kortere end de samlede kommuneplan-revisioner, fungerer den del af plansyste-met umiddelbart bedre. Der er imidler-tid en udfordring. En stor del af kommuneplantillæggene bliver udarbejdet i forbindelse med lokal-planer og der er forskellig praksis i kom-munerne for, hvordan sådanne plantil-læg bliver registreret. Nogle kommuner lægger både kommuneplantillægget og lokalplanen på plansystemet (det må være den korrekte tilgang), mens andre kommuner kun lægger lokalplanen på plansystemet.

kOMMUNepLaNraMMerNe

Et af de andre store fremskridt med ind-førelsen af plansystemet var et digitalt kort over kommuneplanrammerne. Det giver et overblik på tværs af kommune-grænser og er en stor hjælp for lands-dækkende brugere som fx skat, rådgivere, forsikringsselskaber m.m. I forbindelse med det digitale kort er

[billedtekst I]

[billedtekst II] geograf Henrik Larsen fra Naturstyrelsen har været en hoved-drivkraft bag idéen om og udviklingen af PlansystemDK.

Planlovens § 11a-temaer er langt fra landsdækkende i PlansystemDK. med den mangelfulde registrering giver det ikke mening at bruge temaerne til analyser m.v. på tværs af kommunegrænser.


pLaNLæGNING

der også indlagt generelle anvendelses-oplysninger. Problemerne opstår, når man vil se de konkrete bestemmelser for et enkelt rammeområde. Her henviser plansystemet til kommuneplanen og man ender på forsiden af et meget stort dokument. I flere tilfælde har jeg oplevet, at rammenavnet/nummeret er stavet en anelse anderledes i det digitale kort, og så er det næsten som at lede efter en nål i en høstak at finde oplysningerne. Det er med dagens digitale løsninger simpelthen ikke godt nok – enten bør der være et dybt link fra rammeområdet til den konkrete tekst i PDF-dokumentet eller også burde man modernisere plan-systemet og indlægge rammerne i en XML-database (så det er muligt at hånd-tere et rammehierarki). Der har været overvejelser om omlægningen, men Kombit, kommunernes selskab, der ar-bejder med udvikling af IT-løsninger, fik lavet så snæver en cost-benefit analyse, at de ikke vurderede, at forretnings-modellen var fornuftig. Det kan undre, da rammerne også har betydning for byggesagsbehandlingen og det er langt simplere at indlægge rammerne, end at digitalisere gamle lokalplanbestemmelser.

LaNDspLaNDIrektIVerNe M.M.

Landsplandirektiverne er sammen med vandplanerne, naturplanerne, de regio-

nale udviklingsplaner og de regionale råstofplaner bindende for kommune-planlægningen. Det giver derfor god mening at vise dem sammen med de øvrige planer. Det er imidlertid kun landsplandirektiverne, der er indlagt i plansystemet og endda kun en del af dem. Der mangler fx de nye landsplandirektiver for detailhandel i Hedensted, Ikast og Billund. Graveområdernefraderegionalerå-stofplaner ligger på miljøportalen, men der mangler råstofinteresseområderne, der efter klagenævnets opfattelse også er bindende for den kommunale planlæg-ning. De ligger sammen med de andre planer på plansystemet. Kortene til de regionale udviklingspla-ner kan vanskeligt lægges ind sammen med de øvrige detaljerede kort på plan-systemet, men selve planerne burde være tilgængelige på samme måde som kom-muneplanerne og planstrategierne.

kaN UDFOrDrINGerNe Løses?

Ja, selvfølgelig kan de det! Det er kun små knaster i et velfungerende system, som er væsentligt for mange brugere. Indlægning af de manglende lands-plandirektiver, råstofinteresseområderne og de regionale udviklingsplaner burde kunne gøres rimeligt hurtigt. Problemerne med de manglende ret-

ningslinjekort er indirekte løst, hvis kort-ene bliver en del af plansystemet og det burde være simpelt af få udarbejdet den endelige bekendtgørelse om brug af PlanDK3-datamodellen. Vi har ventet i syv år og bør kunne vente i et år mere, så kommunerne får rimelig tid til opga-ven. Den største udfordring er de webba-serede kommuneplaner, der bliver uover-skuelige i PDF-udgaverne. Her bør kom-munerne og Naturstyrelsen genoverveje forslaget om at lægge rammerne og ret-ningslinjerne i en database, således at den PDF-fil, der fremover skal lægges på plansystemet primært består af ho-vedstrukturen og redegørelsen. Derved vil den blive fysisk mindre og lettere at læse – og hvis den også kunne blive mere politisk, vil den kun være en fordel for planlægningen.

En gang i mellem må planlæggere ud i marken og så er papirkort stadigvæk praktisk, selv om det kan drille.


de tre vejledninger er:• Vejledningomdelegationefterplan- loven.• Vejledningomophævelseaflokalpla- ner uden tilvejebringelse af ny lokalplan – planlovens § 33.• Vejledningombygherresbidragtil udarbejdelse af planer.

Vejledningerne bidrager alle tre til fortolk-ningen af planloven og indeholder hen-visninger til relevante afgørelser, så man selv kan arbejde videre med emnet. Vej-ledningerne er juridisk orienterede og derfor lidt tunge at læse, men indeholder så væsentlig information, at de der arbej-der med planloven, bør læse dem.

VeJLeDNING OM DeLeGatION

Der er med seneste ændring af planloven i 2012 blevet mulighed for delegation af vedtagelse af planer. Det er lokalplaner og mindre principielle kommuneplantil-læg, der kan delegeres. Det kan bidrage til en hurtigere behandling af plansager-ne. Vejledningen er mest interessant for ansatte i kommunerne og for politikerne.

VeJLeDNING OM OpHæVeLse aF LOkaLpLaNer

UDeN tILVeJeBrINGeLse aF Ny LOkaLpLaN

Ændringen af planloven i 2012 gav også øgede muligheder for at ophæve lokal-planer uden tilvejebringelse af en ny lo-kalplan. I landinspektørsammenhæng er

Tre nye vejledninger om planloven

dette vigtigt med fokus på, at reglerne ikke længere kun gælder for byzone og at de giver kommunerne mulighed for let at få ophævet overflødige planer.

VeJLeDNING OM ByGHerres BIDraG

tIL UDarBeJDeLse aF pLaNer

Den nye vejledning om bygherrens bi-drag er noget mere omfattende end de to andre vejledninger, da den indeholder tre forskellige emner om bidrag. Det første er mulighederne for at an-mode om teknisk bistand til udarbejdel-se af lokalplaner (planlovens § 13, stk. 3, 2. pkt.). Hovedpointen er, at kommu-nen kun kan kræve bistand til udarbej-delse af forslag til en lokalplan samt at kommunen ikke kan kræve bistand til kommuneplantillæg eller miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Denne del af vejlednin-gen bør give anledning til overvejelser i de kommuner, der forlanger en samlet pakke med lokalplan, kommuneplantil-læg, miljøvurdering og habitatvurdering fra bygherren. Det andet emne er reglerne om sikker-hedsstillelse ved overførsel fra landzone til byzone og det tredje emne er udbyg-ningsaftaler om infrastruktur. Der er så mange detaljer og forbehold, at det an-befales at læse vejledningen. Det er tre centrale emner for både kommunale medarbejdere, praktiseren-

de landinspektører og øvrige rådgivere. Reglerne for bistand i forbindelse med VVM er anderledes (planlovens § 57 a, stk. 5) og nævnes kort, men ikke fyldestgørende. Det vil derfor være rart med en specifik vejledning om VVM, her-under om betaling for vurderinger efter bekendtgørelsen om administration af internationale beskyttelsesområder. Vejledningen om bygherres bidrag tager udgangspunkt i planloven og det er naturligt, da de er udarbejdet af Miljø-ministeriet. De kan imidlertid ikke stå alene og det er, som klagenævnet også er begyndt at gøre opmærksom på (fx sagen om støj fra metrobyggeriet ved Marmorkirken), også nødvendigt at tage hensyn til forvaltningsretten. Vejledningerne ville være endnu lette-re at anvende i det daglige arbejde, hvis det i de relevante afsnit blev fremhævet, at krav fra offentlige myndigheder skal være saglige, konkrete, begrundede og proportionale. Der bør derfor være en skriftlig og begrundet ”bestilling” til byg-herren af det materiale som kommunen ønsker. Det er i den sammenhæng indly-sende, at kommunen ikke kan anmode om oplysninger, den selv ligger inde med og skal oplysningerne inddrages i plan-lægningen, skal kommunen stille dem til rådighed for bygherren.

FaGLIGe NOter · TEKST: oLE gREgoR, RAmBØLL

Noter

Naturstyrelsen har udarbejdet tre nye vejledninger om planloven. Vejledningerne ligger i skrivende stund i udkast på høringspor-talen med høringsfrist den 8. januar 2014.

LaNDMåLING · TEKST: RASmUS THIRUP BECK, fREELANCEJoURNALIST · PRIVAT foToS

Opmåling af landegrænser er creme de la creme af matrikelopmåling

et hele begyndte sådan nogen-lunde tilfældigt. Der skulle bruges upartiske landinspektører til mar-

keringen af den irakisk-kuwaitiske græn-seefterdenførsteGolfkrigi1990-1991.Det snævrede feltet ind til landsmænd fra stater, der forholdt sig neutrale under konflikten. Det gjorde New Zealand bl.a. Dernæst skulle der findes to kvalifice-rede landinspektører blandt de få kandi-datlande, og der skilte en William ’Bill’ Robertson sig ud. Han var både som New Zealands generallandinspektør højt re-spekteret, og så havde han speciale i ma-trikelopmåling, derunder den politisk ladede opmåling af valgdistrikter. Det sidste var ikke uvæsentligt, for er der noget, der er politisk, så er det op-målinger af grænser lande indtil for gan-ske nylig har stridt om. ”Jeg var vant til at blive kigget meget minutiøst over skuldrende af politikere.

Det er, som om enhver MF’er kender dig i de måneder, hvor der skal fastlægges nye valgdistriktsgrænser,” konstaterer den i dag 77-årige landinspektør over en ekkoende telefonforbindelse mere end 17.000 kilometer væk. Og det er især den minutiøse overvågning af de invol-verede parter, men også en hel masse andre faktorer, der får Bill Robertson – han vil helst kaldes Bill – til at kalde landegrænseopmåling for ”creme de la creme” indenfor matrikelopmåling: ”Det er meget sigende, at Irak hyrede internationale eksperter til at gennemgå vores opmålinger for fejl. Og havde de fundet bare én, kunne de have miskredi-teret resten. Man skal virkelig være om-hyggelig. Det skal man selvfølgelig også med ordinære landinspektøropgaver, men her er der de største konsekvenser, hvis man ikke er,” forklarer han og uddyber: ”Selv om matrikelkort nok ikke er til

Det er politisk enormt politisk sensitivt – så meget at man nærmest skal gebærde sig som en diplomat. man skal være helt, helt sikker i sine opmålinger og vurderinger, der kan betyde for-skellen på krig og fred – og flytte værdier for milliarder. og så skal man lige huske land-minerne. Newzealænderen Bill Robertson er en af de mest ru-tinerede landegrænseopmålere i verden.


at læse for lægmanden eller selv andre professionelle, så repræsenterer græn-serne på dem nogle meget væsentlige rettigheder. For matrikelnumre med bo-liger handler det fx om ejerskab, og jo længere man bevæger sig op, jo vigtigere rettigheder handler de om. Når det så handler om nationale grænser, er der en hel serie af rettigheder involveret – meget vigtige rettigheder, der påvirker menneskers økonomi, levestandard og endda sikkerhed. Det er derfor, at græn-seopmåling er i toppen af matrikelopmå-lingspyramiden”.

aFGræNsNING OG aFMærkNING

Efter Kuwait-Irak-opmålingen havde Bill Robertson etableret sig i den interna-tionale verden. Institutioner som FN og Verdensbanken kendte nu hans navn. Da han samtidig afsluttede sine otte år som generallandinspektør i New Zealand, var hans arbejdsliv så fleksibelt, at han let kunne sige ja til flere af de sjældne opmålinger af omstridte landegrænser. Næste opgave blev således udpeg-ningen som specialkonsulent i Eritrea-Etiopien-grænsekommissionen, der ar-bejdede fra 2001 til 2007. Derefter blev han seniorkonsulent i den såkaldte ’Blandede Cameroon-Nigeria-kommissi-on’, der stadig er i gang. I 2009 sad han som udpeget selvstændig ekspert i det Sudan-Tribunal, der skulle gennemgå en tidligere opmåling af den dengang interne Abyei-grænse mellem i dag selv-stændige Nord- og Sydsudan. Og ende-lig har han for ganske nylig afsluttet del-tagelsen i en genopmåling af den ku-waitisk-saudiarabiske grænse – der vel at mærke ikke har været genstand for en decideret strid. Han har med andre ord stor erfaring med grænseopmåling. Den erfaring har han både skrevet og holdt foredrag om til den international landinspektørfor-

eningFIG.Oghandelerdenogsåvelvil-ligt med ’Landinspektøren’. Det første, man skal huske på, er, at man med græn-ser både arbejder med delimination, som er fastlægning af grænser på et kort, og demarkation, som er konkret afmærkning af grænser i felten. Hvad man skal arbej-de med i en given kommission er afgjort af den traktat, der efter forhandling mel-lem de to parter typisk er udfærdiget af FN’s juridiske gren, Den Internationale Domstol (ICJ). I Kuwait-Irak var arbejdet således de-fineret af navnet: ’The Iraq/Kuwait Boundary Demarcation Commission’.

Her skulle grænsen med andre ord fysisk afmærkes. Det samme gjaldt Cameroon-Nigeria, mens både Eritrea-Etiopien-kommissionen og Sudan-tribunalet dik-terede deliminationsarbejde. Når man arbejder med sidstnævnte, går det meget ud på at tolke historiske kort og dokumenter og så trække den mest rimelige grænsestreg på et kort. Man kan ikke selv vurdere, hvad der er mest fair – man skal vurdere, hvilke historiske oplysninger der er mest tro-værdige: ”På mange måder skal landinspektører udføre noget, der minder om detektiv-

Der er masser af action, når man som landinspektør beskæftiger sig med opmåling af omstridte landegrænser. Her ses Bill Robertson ved grænsen mellem Eritrea og Etiopien sammen med resten af opmålingsteamet (øverst), ved det første kontrolmærke ved Asmara Airport i Eritrea (midten) og under et møde i The Cameroon-Nigeria mixed Commission (nederst).


LaNDMåLING

eller efterforskerarbejde. Vi skal afveje det forhåndenværende historiske mate-riale og fastslå delimitationen mest fair på baggrund af det.” Det er ikke nødvendigvis let, for der er stor forskel på historiske kort. Og de hi-storiske angivelser kan være meget ud-flydende defineret. Eritrea mente fx, at grænsen til Etiopien skulle gå der, hvor Kunama-stammens område sluttede, og i Sudan var der enighed om, at grænsen skulle gå der, hvor Dinka-stammens om-råde sluttede i 1903. ”Så er spørgsmålet bare: Hvor var det?”, som Robertson siger.

I tilfældet Eritrea-Etiopien valgte kom-missionen en ny tilgang. De bad over tre seancer de to parter sende deres kort-mæssige argumenter for, hvor de mente grænsen skulle gå ind. Først et indleden-de argument, så et svar på modpartens argument og derefter et sidste svar. ”Det tog helt sikkert meget længere tid, men jeg må sige, at det var en enormt god proces. Det gjorde det meget nem-mere at implementere det afgjorte. Beg-ge parter får ejerskab. Der kunne være uoverensstemmelser på flere hundrede meter, men alligevel kunne der i de fleste tilfælde findes et kompromis og en

afgørelse i felten,” fortæller Robertson. Ellers har stejle holdninger og meget lidt lyst til kompromisser været kende-tegnende for de tre andre stridigheds-grænser: ”Landinspektøren arbejder normalt i et miljø, hvor parterne til opmålingen er blevet enige eller i hvert ikke blander sig. I de her tilfælde (hvor der er gået stridig-heder forud for opmålingen. Red) er han nødt til at orientere sig i forhold til par-ternes krav, behov og indblanding.” Man skal fx være parat til beskyldninger om at være partisk og acceptere observa-tører, der overvåger ens arbejde som i tilfældet Eritrea-Etiopien, og gennem-tjekning af ens arbejde som i tilfældet Irak-Kuwait. Man skal i det hele taget være enormt opmærksom på, hvordan man gebærder sig overfor de to parter og deres udsendinge. ”Det er også vigtigt, når man som helt almindelig landinspektør mødes med en kunde, men i disse sager bliver sådan noget som ordentlighed, korrekt fremto-ning, formel tiltale osv. endnu vigtigere. Personlige kommentarer er helt generelt upassende. Opfør dig professionelt. I en normal kontekst vil der fx være plads til en joke, men det skal man simpelthen bare undlade her – især når man har frivol newzealandsk humor,” siger han grinende.

Farer på JOrDeN

Skal grænsen til gengæld afmærkes på jorden, er rammerne meget fastlagte, om end man stadig kan støde på praktiske problemer i felten. Floder kan have fået nye navne, referencepunkter kan være væk eller forsvundet i bebyggelse, og geografiske angivelser som fx et tide-vandsskel kan være så tvetydigt, at man er nødt til at søge andre veje. ”Når du arbejder med demarkation er den store udfordring at observere deli-mitationens meget stramme angivelser – selv om der er åbenlyse modsætninger i dem. Du har ikke magt til at ændre dem, selv om det ville være mest fair,” forklarer newzealænderen. I Kuwait-Irak-eksemplet stammede de-liminationen helt tilbage til gamle, ude-taljerede kort over Det Ottomanske Rige og Kuwaits Sultanat, som var blevet for-


BILL ROBERtSON – BLå BOgUdoverinvolveringenifeminternationalegrænsedragningermellemhenholdsvisIrak-Kuwait, Eritrea-Etiopien, Cameroon-Nigeria, Sudan-Sydsudan og Kuwait-Saudi-Arabien samt hans kontinuerlige arbejde som selvstændig konsulent for Verdensbanken, FN, FAO og NZAID er den newzealandske landinspektør William ’’Bill’ Robertson en mand med ganske meget på CV’et.Først og fremmest er han tidligere både generaldirektør og generallandmåler (Sur-veyorGeneral)iNewZealandsOpmålings-ogLandinformationsorganisation(NewZealand Department of Surveying and Land Information). Han har også været præsident for New Zealands Planlægningsinstitut og for the Commonwealth Asso-ciation of Planners, og han er i dag fellow på New Zealands Institut for Landmålere.HanerogsåæresdoktorilandmålingpåUniversityofMelbourne,ligesomhanerhvadderpådansksvarertiladjungeretprofessorpåOtagoUniversityogUniversityofNewcastle.HaneroprindeligtuddannetibyplanlægningpåAucklandUniversityogharenmasteriPublicPolicyfraVictoriaUniversityWellington.Han har adskillige bestyrelsesposter bag sig og sidder i dag i bestyrelsen for New Zealands største ejendoms- og landinformationsfirma Terralink.Endelig kan han prale af at være optaget som officer i New Zealands Order of Merit for hans landmålingsbidrag, ligesom han har fået et bjerg opkaldt efter sig på Ant-arktis for sine bidrag til antarktisk landmåling og kortlægning!

maliseret i Lausanne-traktaten efter 1. Verdenskrig. Deliminationsteksten konstaterede fx bare, at grænsen løb op gennem Wadi Al Battin-dalen til et skilt cirka en mil syd for landsbyen Safwan for så at fortsætte i en lige linje til der, hvor Khors-tidevandsstrømmene møder hinandeniDenPersiskeGolf. ”Vi skulle så fastlægge det laveste punkt i dalen, som så blev grænsen. Vi skulle finde skiltet eller nogle, der kunne sige, hvor skiltet havde stået. Og så skulle vi fastslå, hvor Khors-tidevandstrømmene, der den dag i dag er et mysterium, var.” Det lykkedes faktisk at finde skiltet, men med de mystiske tidevandstrømme fik de lov til at konsultere de to parter via ICJ, og fandt via en diplomatisk brevudveksling et punkt, begge kunne leve med. Når man rent fysisk befinder sig i felten i Mellemøsten eller Afrika, bliver ens sikkerhed også en udfordring. Både på grænserne mellem Kuwait-Irak og Eri-trea-Etiopien, især førstnævnte, var der tusindvis af landminer og ikke-eksplode-rede bomber. ”Det er selvfølgelig en væsentlig fak-tor, men jeg har haft fornøjelsen af at

arbejde tæt sammen med FN’s enormt dygtige minører. De er virkelig kompe-tente, og fik os til at føle os trygge,” kon-staterer han. Der er også faremomenter som ukontrollerede guerillatropper, ag-gressive flodheste i floder, der skal kryd-ses med båd, osv. ”Det gør det da interessant. Det bliver lidt af en oplevelse,” siger Bill Robertson ydmygt.

FreDsskaBer

Han er også insisterende ydmyg overfor konsekvensen af de opmålinger, han har foretaget. Han skriver godt nok i sin vi-denskabeligeartikeltilFIG,atderiallefire cases har været væsentlige ”tillidsop-byggende” konsekvenser – altså at de to parter efter enten deliminationen eller demarkationen er blevet tryggere ved at have hinanden som nabo. ”Jeg er ked af at pege på mig selv. Det er jo et kæmpemæssigt arbejde, som jeg bare er en lille brik i. Men jeg vil da godt sige, at det er meget tilfredsstillende,” siger han blot. Han vil også gerne medgive, at det er en meget lille flok landinspektører ver-den over, der som ham har været invol-

veret i opmåling af landegrænser, der har været kamp om, og som skal afgøres efter ofte ganske lange stridigheder. Han vil også gerne fortælle om sin bedste – af mange – oplevelser i felten. Det var da arbejdet med markeringen af Kuwait-Irak-grænsen var forbi. Alle de involverede var samlet til en afskedsmid-dag, og pludselig dukkede en af verdens mægtigste mænd, FN’s daværende øverste leder, generalsekretær Boutros Boutros-Ghaliop,ogtrykkedeallevarmtihån-den. Også Robertson. ”Det var da meget fornemt. Han holdt også en lille tale, hvor han kaldte vores landmålerarbejde perfekt, og hvor han roste, at vi havde afsluttet det til tiden og uden at gå over budget. Om han i virkeligheden var mest glad for de to sidste ting, må stå hen i det uvisse,” gri-ner han igen.


Miljøvurderingerne af vandplanerne er ikke for generelle

MILJøDeBat · TEKST: oLUf ENgBERg, NATURSTYRELSEN · foTo Af oLE gREgoR



Replik

aturstyrelsen har udarbejdet miljøvurderinger i forbindel-se med de udkast til vand-

planer, der har været i høring frem til den 23. december 2013. I ’Landinspektøren’s artikel med over-skriften Miljøvurdering af vandplaner måske for generel rejses spørgsmål om vurderingerne af konsekvenserne for landbruget, vurderingerne i relation til fjernelse af spærringer og forholdet til habitatdirektivet. Disse spørgsmål vil jeg vende tilbage til, men først lidt om regel-grundlaget for miljøvurderingerne.

Hvad siger reglerne? Miljøvurderingerne af vandplanerne er udarbejdet i medfør af lov om miljø-vurdering af planer og programmer. Som det fremgår af loven, skal miljø-vurderingerne indeholde de oplysninger, som ”med rimelighed kan forlanges” med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indehold-er, og på hvilket trin i et eventuelt plan-hierarki planen befinder sig. Det skal ses i sammenhæng med, at vandplanerne angiver den overordnede ramme for indsatsen i relation til vand-

planlægningen og alene retter sig mod kommunerne. Kommunerne skal udmønte planerne dels i kommunale handleplaner (som efter loven skal redegøre nærmere for, hvordan vandplanen og dens indsatspor-gram vil blive realiseret i kommunen) og dels i konkrete afgørelser, herunder fx ændringer af vandløbsregulativer, og gennemførelse af konkrete projekter, herunder fx fjernelse af spærringer. Derfor skal miljøvurderingerne natur-ligt i relevante tilfælde suppleres af VVM-vurderingerne af de konkrete projekter, som kommunerne iværksætter for at give vandplanerne virkningen i virkeligheden.

Hvad indeholder miljøvurderingerne? Som det anføres i artiklen, er de om-fattende miljøvurderinger (hver på ca. 150-160 sider) bygget op efter miljøvur-deringslovens systematik. Vurderingerne er således opbygget ud fra kataloget over lovens emner, ligesom vurderingerne fra emne til emne forholder sig til vandpla-nerne, og der er foretaget en individuel tilpasning til den enkelte vandplan, så der er en tæt sammenhæng mellem mil-jøvurderingerne og vandplanen. Det anføres da også i artiklen, at der er

tale om et grundigt og omfattende mate-riale, og at miljøvurderingerne umiddel-bart må siges at være et solidt grundlag for vandplanerne. Jeg kan supplerende oplyse, at miljø-vurderingerne virkemiddel for virkemid-del (ændret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering, fjernelse af spær-ringer, genåbning af rørlagte vandløb, indsats over for punktkilder, sørestaure-ring, etablering af vådområder m.v.) gennemgår de sandsynlige virkninger i forhold til alle relevante miljøfaktorer dels ud fra Naturstyrelsens viden om vir-kemidlernes påvirkning i almindelighed og dels ud fra Naturstyrelsens viden om lokale forhold.

FOrHOLDet tIL LaNDBrUGet

Det anføres i artiklen, at en række af ind-satserne i vandplanerne kan påvirke land-brugsdriften, og at det er et åbent spørgs-mål, om der reelt vil blive gennemført en vurdering af konsekvenserne for land-brugsdriften for de mindre projekter. Jeg kan oplyse, at miljøvurderingerne gennemgående – som de skal – forholder sig til virkemidlernes indvirkning på er-hverv. Som eksempel er det vedrørende virkemidlet ændret vandløbsvedligehol-

I artiklen Miljøvurdering af vandplaner måske for generel i ’Landinspektøren’ nr. 5-2013 stillede landinspektør og Project manager i Rambøll, ole gregor, spørgsmålstegn ved, om miljøvurderingerne af vandplanerne lever op til lovens krav. I dette svar tager kontorchef oluf Engberg fra Naturstyrelsen, som er myndighed for de statslige vandplaner, til genmæle og redegør for, hvordan styrelsen har håndteret miljøvurderingerne af vandplanerne.


MILJøDeBat

delse bl.a. anført, på hvilke strækninger virkemidlet skal anvendes, og at der kan være risiko for oversvømmelse og anden hydrologisk påvirkning af landbrugs-arealer, som derved potentielt kan miste landbrugsmæssig værdi. Med hensyn til ændret vandløbsved-ligeholdelse skal ændringerne i regula-tiverne i øvrigt ikke alene iagttage screeningsbestemmelserne efter VVM-reglerne, men det følger også af vand-planerne, at der skal gennemføres kon-krete konsekvensvurderinger med hen-blik på at kunne udbetale kompensationinden for rammerne af Landdistrikts-programmet. Disse helt konkrete konse-kvensvurderinger vil sikre, at der ikke sker en utilsigtet påvirkning af land-brugsjord, men de må ikke forveksles med VVM-reglerne, som naturligvis gælder parallelt. Med hensyn til det anførte om mindre projekter, må jeg forstå det sådan, at der er tale om en konsekvens af VVM-regler-nes projektafgrænsning og eventuelt ba-gatelgrænser. Allerede henset til vand-planernes overordnede placering i et vandplanlægningshierarki tænker jeg ikke, at artiklens forfatter for alvor men-er, at miljøvurderinger af planerne skal være så detaljerede, at de samler op på forhold, som falder uden for projektaf-grænsningen eller under bagatelgræn-serne i VVM-reglerne.

spørGsMåL OM spærrINGer

Det anføres i artiklen, at vandplanerne er meget detaljerede og konkrete i for-hold til, hvilke spærringer der skal fjer-nes. Jeg må forstå det sådan, at artiklens forfatter mener, at miljøvurderingerne skal indeholde mere detaljerede beskri-velser af virkningen af fjernelse af spær-ringer, end hvad der er tilfældet i dag. Miljøvurderingerne indeholder en lang række oplysninger om virkningerne af fjernelse af de pågældende spærringer, herunder at det vil genskabe oprindelige dynamiske vandløb med en naturlig va-riation i vandføring og vandstand, som vil tilgodese levevilkår for dyre- og plante-liv, og at der vil komme større fiskebe-stande i vandløbene, men også at fjernel-se kan have negativ betydning for driften af turbiner og møller.

Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at det er overladt til kommunerne at bestemme, på hvilken måde en spærring skal fjernes. Og som det fremgår af mil-jøvurderingerne, vil fremgangsmåden være varierende på grund af spærringer-nes meget varierende karakter, og fx kan fjernelse af en spærring ske enten ved at fjerne den opstemning, der giver an-ledning til spærringen, eller ved at lave en faunapassage. Det er derfor først, når kommunen har valgt fremgangsmåde, at det er muligt at foretage mere konkrete vurderinger af virkningen af fjernelsen.

FOrHOLDet tIL HaBItatDIrektIVet

Miljøvurderingerne indeholder gennem-gående vurderinger af vandplanernes virkning på den biologiske mangfoldig-hed, herunder påvirkningen af Natura-2000-områder. I artiklen efterlyses en konsekvens-vurdering efter habitatreglerne. Jeg kan oplyse, at der er udarbejdet sådanne konsekvensvurderinger uafhængigt af arbejdet med miljøvurderingerne, og at disse nu kan findes på Naturstyrel-sens hjemmeside.

prOBLeMer MeD Det DIGItaLe

HørINGssysteM

Det anføres til sidst i artikel, at det digi-tale høringssystem er blevet forbedret til den nuværende offentlige høring, men at der stadig er problemer med hensyn til, at adgang til gamle kort er ustabil, at løsning til afgivelse af høringssvar ikke altid virker, at afgivelse af høringssvar er begrænset til lodsejere, virksomheder, foreninger og myndigheder, og at det ikke er muligt at hente en kopi af hørin-gens datamateriale. Med gamle kort forstår jeg kort fra høringer i 2010 og 2011. Driften af elek-troniske kort håndteres af Statens IT. GrundetgenerelleIT-forstyrrelserhosStatens IT har adgangen til de gamle kort har været en smule ustabil i hø-ringsperioden, men omfanget af usta-bilitet har dog været minimalt. Det skal dog samtidig bemærkes, at de gamle kort ikke er en del af den nuværende offentlige høring, da der er tale om en helt ny plan, der høres over i sin helhed. Hvad angår høringssystemets stabilitet

har Naturstyrelsen ikke kunnet måle nogen teknisk ustabilitet i høringssyste-met. Høringssystemet overvåges løbende i dagtimerne, så eventuel ustabilitet og nedbrud kan afhjælpes omgående. Så-fremt systemet går ned om aftenen eller natten, vil det blive gjort tilgængeligt igen med det samme den efterfølgende mor-gen. Visse internet-browsere kan være opsat på en måde, der skaber et problem med visning af høringssystemet. På hø-ringens hjemmeside findes en guide til håndtering af dette problem. Det fremgår tydeligt på høringens hjemmeside, at høringen var offentlig og åben for alle. Der har således ikke været begrænsning af retten til at afgive høringssvar. Ved afgivelse af hørings-svar via det elektroniske høringssystem skulle man markere, om man afgav hø-ringssvar som myndighed, virksomhed, forening eller privat grundejer, herunder landmænd. Dette skal på ingen måde for-stås som om, at det kun er parter, der er væsentligt berørt af vandplanerne, der kunne afgive høringssvar, hvilket heller ikke fremgår af høringsmaterialet nogen steder. Det har fra den offentlige hørings start væretmuligtatfåGIS-datastillettilrå-dighed som WMS, WFS og download i MapInfoogArcGISformat.PåGIS-kor-tet, der viser vandplanerne, er der link til download af datamateriale. Og til sidst kan jeg oplyse, at det har været muligt at afgive høringssvar både via det digitale høringssystem og pr. brev. Samtidig stod Miljøministeriets Informa-tionscenter klar til at hjælpe med spørgs-mål til høringen ligesom der var mulig-hed for at møde op på en af Naturstyrel-sens lokale enheder for at besigtige kort og andet høringsmateriale og få hjælp til at udarbejde høringssvar.


et nævnes flere gange i miljøvur-deringerne af vandplanerne og i Oluf Engbergs indlæg, at der

skal foretages vurdering af konsekven-serne, men det fremgår hverken af plan-erne eller de opfølgende regler, at kom-munerne kan bruge den viden til at fra-vige indsatskravene. Bekendtgørelse om ændring af vandløbsindsatser i vandpla-nerne, der var i høring i maj 2013, gav den mulighed, men som med en del af det andet materiale, der er lavet i for-bindelse med vandplanerne (fx arbejds-grupperne om havne, klapning eller åle-græs), er det uklart om bekendtgørelsen bliver gennemført. Der er derfor brug for, at Naturstyrelsen udarbejder en op-dateret oversigt over de regler, der vil

Fortsat uenigheder om miljøvurderinger

være bindende for det opfølgende vand-planarbejde.Udenensådanoversigterdet meget vanskeligt at forholde sig til, hvad vandplanerne reelt vil komme til at betyde. De gamle kort jeg hentyder til er de historiske kort fra 1880’erne og 1920’erne, der er vigtige for at kunne vurdere, om det er naturlige vandløb og hvor de op-rindelig har forløbet. Adgangen til kort-ene fungerer nu, men ustabilt og det har gjort det vanskeligt at komme med hø-ringsbidrag om fejl i lokaliseringen af vandløb i vandplanen. Endelig er jeg stadigvæk i tvivl om mil-jøvurderingens detaljeringsgrad. Natur-styrelsen har åbenbart ment, at man de-taljeret har kunnet udpege spærringer,

der skal fjernes eller vandløbsstræknin-ger, hvor vedligeholdelsen skal ændres, men ikke at det var nødvendigt at for-holde sig til, om de gav betydelige af-ledte og negative miljøkonsekvenser. Det er i øvrigt langt fra givet, at fjernelse af en spærring kun er en økologisk fordel, den kan også betyde at fx lokale stam-mer af bækørred forurenes med gener fra andre ørreder eller at der spredes mere sediment i vandløbet som påvirker fx bi-lagIV-artenGrønKølleguldsmed.

Duplik

fjernelse af en spærring er ikke nødvendigvis kun en økologisk fordel. Det kan også betyde, at fx lokale stammer af bækørred som den på billedet bliver forurenet med gener fra andre ørreder. foto: Akvatikon v/Erik Tveskov

ole gregor runder i denne omgang debatten om vandplanernes miljøvurderinger af med dette indlæg.


Nyt Fra sekretarIatet · TEKST: KIm INgEmANN CHRISTENSEN, SEKRETARIATETSCHEf

kONtINGeNt I

Forslag til kontingent for 2014 til DdLPå generalforsamlingen 2014 fremsætter DdL-bestyrelsen forslag om en kontingentstigning på 1 %. Det er mindre end Økonomi-ogIndenrigsministerietsprognoseforforbrugerprisstigningenfor2014på1,5%.

Kontingent for 2014 til PLFGeneralforsamlingeniseptembergodkendtebestyrelsensbudget på 4 mio. kr.Sekretariatet har i november/december indsamlet oplysninger til brug for beregning af kontingenterne.En række firmaer svarede ikke inden fristens udløb, men en varsel om, at der administrativt ville blive lagt 10 % på kontin-gentet hjalp.Sekretariatet vil i øvrigt takke firmaerne og medarbejderne for udfyldelsen af skemaerne med navne etc., det er gået så fint.På grundlag af indberetninger af antal praktiserende, assi-stenter og andre akademikere og teknikere har sekretariatet beregnet kontingentenhedsbeløbet til 6.873,00 kr. hvilket er en reduktion på 2 % i forhold til 2013.

Farvel til Bente SamsøeForeningens mangeårige medarbejder – Bente Samsøe – gik med udgangen af 2013 på pension efter 33 år i foreningens tjeneste. Bente Samsøe har gennem tiden arbejdet med mange funktioner i foreningen; bogholderi, meddelelsesblad, medlemsregistrering, forlag og – ikke mindst i de seneste fem år – efteruddannelsen. Langt hovedparten af foreningens medlemmer har gennem tiden, på en eller anden måde, været i kontakt med Bente.Bente var en bærende kraft i arbejdet med efteruddannelsen med:-Udarbejdelseogudsendelseafdagsordener/referatertilEfteruddannelsesudvalget -Udarbejdelse,opsætningogtrykningafkursusprogrammer- Kontakten til kursisterne og kursussteder -Udarbejdelseafkursusmapper- Opfølgning på evalueringer fra kurserne m.v.Stor, stor tak til Bente for timers utrættelig og loyal indsats til gavn for foreningen og landinspektørernes faglige uddannelse.

Forslag Beløb i kroner Medlemmer af Grund-kontingent Gruppe-kontingent Kontingent til PALF- el. ALF-fond I alt 2014

gruppe 1 Praktiserende landinspektører mv. 5.210,00 54,00 - 5.264,00gruppe 2 Ansatte 5.210,00 518,00 0,- 5.728,00gruppe 3 Studerende 267,00 - - 267,00gruppe 4 Øvrige 1.302,50 - - 1.302,50

Reduktioner gruppe 1 Bruttoomsætning > 0,5 mio. kr. 3.126,00 32,40 - 3.158,40gruppe 2 > Halv normaltid 2.605,00 259,00 0,- 2.864,00gruppe 2 Arbejdsløse mv. 1.302,50 129,50 0,- 1.432,00gruppe 1 og 2 Pensionister 625,20 - - 625,20

kONtINGeNt II HJeMMesIDe

persONaLe

Ny hjemmeside søsættes i januar 2014Foreningens nuværende hjemmeside trænger i den grad til en opfriskning. Vi har afventet IDAs endelige beslutning om styresystem, da foreningen bygger oven på IDAs system. I 2012 fandt IDA endelig det blivende system (Drupal), hvorefter bestyrelsen traf beslutning om igangsætning af ny hjemme-side.Gennem2013harhjemmesidenværetunderopbygning.I første omgang frem til idriftsættelsen i januar 2014 overføres alene de elementer, der er på den gamle hjemmeside. Desuden sikres det, at den information til ansatte, der er på IDAs hjem-mesideogsåertilgængeligforDdL-medlemmerne.Gennem2014 videreudvikles hjemmesiden med nye elementer ligesom siden vil blive tekstmoderniseret mere grundlæggende. Hjem-mesiden er sat op, så den kan læses på alle platforme.

Revision af lov og vedtægterneALF-bestyrelsen har besluttet at foreslå generalforsamlingen, at ALF-fonden og PALF-fonden sammenlægges. Det er et spørgsmål om hensigtsmæssighed. De to fonde administre-res sammen, og begge fonde kan gensidigt støtte hinanden i tilfælde af strejke og lock-out. I praksis vil PALF-fonden blive nedlagt og midlerne overføres til ALF-fonden, hvis generalfor-samlingen godkender bestyrelsens forslag. Sammenlægningen medfører behov for at ændre alle bestemmelser om admini-stration af fondene, dvs. ændring i DdL-loven og ALF-vedtæg-terne, samt vedtægterne for ALF-fonden og PALF-fonden.

streJkekasser


Vejdirektoratet er i gang med en række store og spændende vej og broprojekter. Samtidig med dette er en af vores dygtige medarbejdere blevet valgt til Ledende landinspektør for banerne. Vi søger derfor én, evt. fl ere,erfarne landinspektører. Du skal arbejde på vores anlægsopgaver med tjenestested i Fløng.

Vi tilbyderEt spændende og varieret projektorienteret arbejde i forbindelse med vores anlægsprojekter. Du har ansvarfor rettigheds og arealerhvervelse i et eller fl ere projekt-teams bestående af såvel interne som eksternesamarbejdspartnere.

Vores anlægsaktiviteter omfatter blandt andet bygning af større broer som Storstrømsbroen og ny fjordforbindelse over Roskilde fjord med tilhørende vejanlæg samt udbygning af eksisterende motorveje og nyanlæg af motorveje. Du bliver en del af et fagligt team med mere end 20 landinspektører alle besidder høj faglighed indenfor arealanvendelsesanalyser, arealerhvervelse/ekspropriation og direkte kontakt til lodsejere.

På anlægsprojekterne får du udover interne leverancer også ansvaret for koordinering og styring af forskellige rådgivere eller leverandører som f.eks. privatpraktise-rende landinspektører og arkæologer. Vi har tradition for en meget stor uddelegering af ansvar og kompetence, og vi lægger meget stor vægt på, at den enkelte udvikler sig gennem såvel opgaven som gennem fastlagte og aftalte kompetenceudviklingsforløb. Rejseaktivitet må forventes, da vi løser opgaver i hele landet.

Løn og ansættelsesvilkårLøn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifi kationer. Kørekort niveauB er en forudsætning for ansættelse.

Læs mere på www.vejdirektoratet.dkAnsøgningsfrist: 14. januar 2013.

ERFAREN

LAND-INSPEKTØR >>> til Vejdirektoratet i Fløng

Dit nye job

SagshåndteringHvornår: Tirsdag den 11. marts - onsdag den 12. marts 2014OBS! Internat-kursusSted: Trinity Hotel og Konference Center, FredericiaPris: 6.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 27. januar 2014Arrangementsnummer: 309176

Kvalitetskontrol ved opmåling og afsætningHvornår: Tirsdag den 11. marts 2014Sted:ScandicHotelJacobGade,VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 11. februar 2014Arrangementsnummer: 309190

MIA-kursus i matrikulær indberetning og ajourføringHvornår: Mandag den 31. marts 2014Sted:ScandicHotelJacobGade,VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 3. marts 2014Arrangementsnummer: 309175

Ejendomsudvikling og ejendomsbeskatning i byenHvornår: Torsdag den 3. april 2014Sted: Trinity Hotel og Konference Center, FredericiaPris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 5. februar 2014Arrangementsnummer: 307792

Mediatoruddannelse for landinspektørerHvornår: Modul 1: 7. - 8. april 2014, modul 2: 22. - 24. maj 2014 og modul 3: 19. - 20. juni 2014Sted:TrinityHotel&KonferenceCenter,FredericiaPris: 42.000 kr. + moms for medlemmer af DdLFrist for tilmelding: Den 31. januar 2014Arrangementsnummer: 307307

VejretHvornår: Onsdag den 9. april 2014Sted: Hotel Trinity Konference Center, FredericiaPris: 3.000 kr.+ moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 11. februar 2014Arrangementsnummer: 301657

LokalplanjuraHvornår: Onsdag den 23. april - torsdag den 24. april 2014Sted:AalborgUniversitetKøbenhavnPris: 5.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 24. marts 2014Arrangementsnummer: 309328

eFterUDDaNNeLseskUrser

eFterUDDaNNeLse, arraNGeMeNter, MeDLeMsNyt

9. februar 2014.


eFterUDDaNNeLse OG MeDLeMsNyt

eFterUDDaNNeLseskUrser

40 år:Jacob Holst Pedersen, Sæby, 28. februarKenneth Holme Poulsen, Silkeborg, 13. martsMads Møller Madsen, Kongens Lyngby, 23. martsThorbjørn Kjærshøj Nielsen, København S, 28. martsArnold Thomassen, Aalborg, 28. marts

50 år:Jens Kristian Mølbak, Solrød Strand, 10. februarPer Christian Nielsen, Kolding, 14. februarSøren Ladegaard Andersen, Varde, 22. februarMorten Sax Nielsen, Brønshøj, 22. februarGryMylov,Køge,2.martsHelle Thorning Bertelsen, Vesløs, 28. marts

60 år:Hans Rolff-Petersen, Slagelse, 13. februarTorben Knudsen, Aalborg, 16. martsEvaAgerstedJensen,Gilleleje,21.marts

70 år:Bjørn Westh, Skals, 2. februarJens Andersen, Veksø Sjælland, 18. februarSørenGormChristiansen,Humlebæk,23.februarBirgitKristiansen,KøbenhavnØ,27.februarTom Kjærbye Larsen, Slagelse, 2. marts

75 år:Ivar Jørgensen, Svaneke, 24. februar

Den 3. januar 2014 døde landinspektør Kåri Hansen, Køge

GPS MaskinstyringHvornår: Tirsdag den 6. maj - onsdag den 7. maj 2014OBS! Internat-kursusSted: Hotel Park, MiddelfartPris: 6.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 24. marts 2014Arrangementsnummer: 309181

Når prisen ”næsten” holderHvornår: Torsdag den 22. maj 2014Sted: Trinity Hotel og Konference Center, FredericiaPris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 25. marts 2014Arrangementsnummer: 308712

For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på www.ddl.org eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte arrangementer på DdL’s hjemmeside under ’Efter- og videreuddannelse’.

Fredagsforelæsning I Skel.dk fortæller om deres droner og de nye muligheder, de har fået ved at må flyve i bynære områder.Hvornår: Fredag den 7. februar 2014, kl. 13.00-14.00Sted:AalborgUniversitetKøbenhavn,A.C.MeyersVænge15,København SVMålgruppe: Alle landinspektørstuderende, men arrangementet er åbent for alle interesseredePris: Arrangementet er gratisTilmelding: Ikke nødvendigt.

Fredagsforelæsning II ProfessorPeterMortensen,KøbenhavnsUniversitet,fortællerom et emne inden for tinglysning/ejendomsret. Præcist emne fastlægges senere.Hvornår: Fredag den 23. maj 2014, kl. 13.00-14.00Sted:AalborgUniversitetKøbenhavn,A.C.MeyersVænge15,København SVMålgruppe: Alle landinspektørstuderende, men arrangementet er åbent for alle interesseredePris: Arrangementet er gratisTilmelding: Ikke nødvendigt.

per øbro er pr. 1. januar 2014 ansat hos NaturErhvervstyrelsen i Tønderhenriette frølund lyngberg er pr. 1. januar 2014 udnævnt til underdirektør hos DashSoft ApScecilie ravn-christensen er pr. 6. januar 2014 ansat hos FAO i Rom, Italiengestur leó gíslason er pr. 15. januar 2014 ansat i Vordingborg Kommune.

arraNGeMeNter

Nyt JOB

rUNDe FøDseLsDaGe

DøDsFaLD


kLUMMe

Sekretariatschefen skriver:

Den, der har svaret, bedes rejse sig op. Jeg kan også spørge, hvad er en rigtig landinspektør? Det hjælper ikke stort. Vi har alle sammen svaret. Vi er alle rigtige landinspektører, og der er ingen, der er mere rigtige end andre. Vi er rigtig godt spredt, både fysisk og arbejdsmæssigt, men vi kan alligevel samle nogle få data. Jeg ved godt, at foreningen ikke har alle landinspektører som medlemmer. For nogle sker det, at de langsomt bevæger ud ad en tangent og kommer til at beskæftige sig med noget, der ligger rigtig langt fra bare en perifer ydre kerne af uddannel-sens indhold. Pludselig stopper man op og ser på sine arbejds-opgaver, bladrer i bladet, ser nøje på økonomien og spørger: Hvorfor er jeg egentlig medlem? Nogle spørger så mig, og jeg svarer: Du får varetaget dine løn- og ansættelsesinteresser, du får god pension, du har mulighed for at anvende foreningens tilbud, du er med i et fællesskab, du holdes orienteret fagligt etc. Så melder man sig ud. Jeg beklager, men forstår, hvis ens ar-bejde er rykket helt ud af fokus. Hvis det alene er økonomi, så forstår jeg derimod ikke. Det er fællesskabet, der sikrer, at ens økonomi (løn) er god (vi svarer ikke for de personlige udgifter – dem må folk sgu’ selv styre). Foreningen har også andre end de landinspektøruddannede, som medlemmer. Vi har bachelorer eller folk, der alene har en overbygning i landinspektørvidenskab. Vi har medlemmer med eksamen i udlandet og vi har medlemmer, der alene har gen-nemgået en MTM-uddannelse. Jeg beklager, det følgende hen-vender sig til medlemmer, der har den 5-årige uddannelse.

Lidt data i runde tal: Vi er 1.400 medlemmer. 230 pensionister, 140 studerende, 30 arbejdsløse. Godt1.000erhvervsaktive.175praktiserendelandinspektør-er, 190 landinspektørassistenter, 240 i kommunerne, 170 i sta-ten, 15 i regionerne, 180 i private firmaer og 30 i en blandings-gruppe af udland, alternative ansættelser etc. Og inden for de enkelte grupper, er der så også ret stor spredning arbejdsmæs-sigt. 99,x % af medlemmerne har som landinspektører gennem-gået den 5-årige kandidatuddannelse inden for landinspektør-videnskabpåAalborgUniversitetellertidligerepåKVL.Détholder os sammen. Kernen i uddannelsen er ejendommen og ejendommens ændring, som begreb og som faktuelt objekt. Dét holder os sammen. Dét gør, at vi trods alt kan forstå hin-andenpåetdybereplan.Uanset,hvadvisiger,såerdetud-dannelsens kerne, der er sammenhængsfaktoren. Røres den, så ændres vi og dermed foreningens vilkår. At folk så ikke ved, hvad en ’landinspektør’ er. Dét er noget andet. Hvem ved, hvad en kandidat i humanistisk informatik

laver? Og vi er selv vores værste fjender ved konstant at sige til os selv – gummistøvler! Vi skal i stedet sige: Landinspektører skabte landet. Først kom ideen, så kom landinspektørerne. Ingen er uundværlige, og alle er rigtige landinspektører! Gentag,oggåtilFagligtMødeoglyttilpaneldebattenlørdag.

OG så NOGet HeLt aNDet

Diskretion er en æressag blandt landinspektørerne. En rigtig landinspektør lærer at varetage kundens, shareholderens, borg-mesterens, ministerens interesser og holder ydmygt tand for tunge, når der internt er problematiske forhold. Vi lærer at gå til den ansvarlige og påpege eventuelle lovstridige forhold, der må løses. Vi lærer at sige fra og peger i stedet på alterna-tive løsninger.

Hvad var det så lige, der skete i PET? Én ting er, at Morten Bød-skov direkte lyver overfor retsudvalget, dét gør man bare ikke og må nødvendigvis medføre bortgang, som minister, men at medarbejderne i PET er så åbenmundede. Èn ting er, at man internt er uenig i ledelsens økonomiske, strategiske og orga-nisatoriske beslutninger, men derfra og til at gå i en uhellig alliance med Ekstra Bladet. Det ryster mig. At politifolk, der er sat til at holde tand for tunge og overvåge lyssky aktiviteter på dén måde spiller pressen, vidner om en dybt utroværdig arbejdsform. Det er dem, der skal være tavse! Mere mærkeligt er det, at der tilsyneladende ikke er nogle politikere, der har haft dén vinkel med. Også Ekstra Bladet, der kort tid efter fik en pressenævnsdom for bladets ageren under den langva-rige gidselaffære.

Men resultatet! Dybt utroværdige medarbejdere i dyb alliance med et utroværdigt dagblad får væltet en ellers regeringstro-fast minister. Tankevækkende.

hvad er en ’rigtig’ landinspektør?

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

Korrigerer op til 15º tilt

Trimble R10 GNSS ROVER – NU MED TILT KORREKTION! Verdens bedste GNSS er blevet endnu bedre

Den nye Trimble R10 GNSS modtager er ikke kun den mindste og letteste GNSS i sin klasse, det er også den mest innovative på markedet.

Trimble R10 har indbygget digitalt kompas, accelerometre og tiltsensorer, der ikke kun gør det muligt at bestemme, hvor skråt stokken holdes, men nu også at korrigere for det automatisk.

Kontakt os for en live demonstration – men pas på: Har du først prøvet den vil du ikke kunne nøjes…

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

Documents

Januar 2014 Land - ddl.berightthere.dkddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspektren... · 26 På kanten: Landinspektør har travlt på Sydhavsøerne Indehaveren