Januar 2008

Lokal forebyggelse af kriminalitetIdékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde

�

Idékatalogtil det lokale kriminalpræventive samarbejde,

navnlig i kreds- og lokalråd

�

�. Indledning 3

�. Hovedkonklusioner 4

3. Det kriminalitetsforebyggende samarbejde i kommunerne 6 3.1. Indledning 3.2. Dekommunaleopgaveridetkriminalpræventivefelt 3.2.1.Børneområdetikommunerne 3.2.2.Voksen-ogsundhedsområdetikommunerne 3.2.3.Byogplanområdetregionaltogikommunerne

4. Det kriminalitetsforebyggende samarbejde i kreds- og lokalråd 10 4.1. Rammerneforkredsrådetsorganisationogopgaver 4.1.1.Rammerneforsamarbejdsplanen 4.1.2.Offentliggørelse 4.2. Refleksioneromdetlokalekriminalitetsforebyggendesamarbejde 4.2.1.Myndighedsansvaret 4.2.2.Organiseringenafdetkriminalpræventivearbejde 4.2.3.Kredsrådetsorganisering 4.2.4.Kredsrådetsopgaver 4.2.5.Detkriminalpræventivesekretariat 4.3. Rammerneforlokalrådetsorganisationogopgaver 4.4. Refleksioneromlokalrådet 4.4.1.Lokalrådetsorganisering 4.4.2.Lokalrådetsopgaver 4.5. Refleksioneromdetudførendeniveau

5. Andre centrale aktører i det lokale kriminalpræventive samarbejde 18 5.1. Kriminalforsorgen 5.2. Boligorganisationerne 5.3. Arbejdsmarkedetsparter 5.4. Restauratørforeninger 5.5. Idrætsforeninger 5.6. Borgereogborgergrupper

6. Konkrete bud på lokale samarbejdsfora 20 6.1. SSP-samarbejde 6.2. SSP+samarbejde 6.3. Ungesamråd 6.4. PSP-samarbejde 6.5. Samarbejdeiøvrigtomdetkriminalitetsforebyggende arbejdemedpsykisksyge

Kildehenvisninger 23

Bilag 25

Indhold

3

1. Indledning

Dereridesenereårgennemførtenkommunal-ogenpolitireform.Etvæsentligtelementidisserefor-merer,atderskalværeøgetfokuspåforebyggelse,ogidenforbin-delseogsåforebyggelseafkrimi-nalitet.DetvelfungerendeSSP-samarbejde,derhareksisteretideflestekommunergennemmangeår,ogsomihøjgradhvilerpåettværsektorieltogtværfagligtsam-arbejdeskalgennemandresamar-bejdsformerogpartnerskaberbre-desudtilalleborgereogalletyperkriminalitet.Helesamfundetskaltænkesindogaktiveresmereidetkriminalpræventivearbejde,ogderskalværeenøgetborgerinddragel-seidetforebyggendearbejde.Derskalarbejdestværfagligtmellemforskelligefaggrupperogtvær-sektorielt–bådepåtværsaffor-skelligeforvaltningsområderogpåtværsafdenoffentligeogdenpri-vatesektor.Derskalkortsagtskeenstyrkelseafdetkriminalitets-forebyggendearbejde,somskalhaveenstærklokalforankring.Grundlagetforkommunerneskri-minalpræventivearbejdeliggerpri-mærti,atkommunerneskalsikreallebørnogungedebedstmuligeopvækstbetingelserpåtrodsafde-resindividuellevanskelighedermeddetformål,atdeallekanopnådesammemulighederforpersonligudfoldelse,udviklingogsundhed.Herudoverskalkommu-nerneydestøtteogrådgivningforatforebyggesocialeproblemer.Ogsåpåenrækkeandreområder,såsomvoksen-ogsundhedsområ-detogby-ogplanområdet,harkommunerneopgaver,somkanhavekriminalpræventivindvirkningilokalsamfundet.

Deterfortidligtatuddrageerfarin-gerfrakommunernessamarbejdeikreds-oglokalråd,eftersomdisseorganerkunharhaftenkortleve-tid.Deterdogmuligtatoverførenogleafdeerfaringer,mantidlige-rehargjortsigikommunerneifor-bindelsemedtværsektorielleogtværfagligesamarbejdsformer.Dennepublikationsøgeratbeskri-veforskelligemulighederidetlo-kalekriminalpræventivesamarbej-de,navnligikreds-oglokalrådogikommunerne2.Dergivesogsåbudpånogleafnøgleaktørerneisam-arbejdetogpånyeaktører,derkaninddragesidetkriminalitetsfore-byggendesamarbejde.

Detbemærkesidenforbindelse,atRigspolitietidecember2006ud-gavenrapportvedrørendedenfremtidigeorganiseringafdetkri-minalpræventivearbejde.Formåletvaratudmøntepolitireformensind-holdforsåvidtangårenstyrkelseafpolitietskriminalpræventiveind-sats,herunderenstyrkelseafSSP-samarbejdetogetgenereltstyrketsamarbejdemellemlokalpolitietoglokalområdetsinteressenteromkriminalitetsbekæmpelseogdetforebyggendearbejde.

Dennepublikationskalsesisam-menhængmedRigspolitiets”Pro-jektrapportvedrørendedenfremti-digeorganiseringafdetkriminal-præventivearbejde”fradecember2006,dernavnligbehandlerpoliti-etsopgaverogorganiseringafdetkriminalpræventivearbejde.

Grundlagetforpolitietskriminal-præventivearbejdeliggerprimærtilovompolitietsvirksomhed.Politi-etskalvirkefortryghed,sikkerhed,fredogordenisamfundetgennemforebyggende,hjælpendeoghånd-hævendevirksomhed.Politietharblandtandettilopgaveatforebyg-gestrafbareforhold.Iforbindelsemedpolitireformenerdetiretsple-jeloven1tilligepræciseret,atpoliti-etherudoverharenforpligtelsetilatinddragedetomgivendesam-fundidetkriminalpræventivearbej-de,herundervedetableringenafkreds-oglokalråd.

Derforegåralleredeidagetmegetstortarbejdeikommunerne,somharkriminalpræventivindvirkningisamfundet.Detharikkeværettan-kenmedhverkenkommunal-ellerpolitireformenatnedtonevigtighe-denafdeteksisterendearbejde.Tværtimodhartankenværet,atderskalværemereafdetvelfun-gerendekriminalitetsforebyggendesamarbejde,herundernavnligdet,dererforegåetiregiafSSP-samar-bejdet.

Iforbindelsemedreformerneerderpegetpå,atdettesamarbejdebørudbyggesyderligereogsupple-resmedfleresamarbejdspartnere,somkanydeenforebyggendeind-sats.

Meddenyeforebyggendeopga-ver,derertilførtkommunernevedsidenafdeeksisterendeopgaver,stårkommunerneoverforganskestoreudfordringer.Dererderforgodgrundtil,atkommunerneind-gåriettætsamarbejdemeddeak-tørerilokalsamfundet,derkanbi-dragetilatløseudfordringerne.

1Uddragafretsplejelovenogforarbejdertillovenompolitireformenervedlagtrapportensombilag2.2Arbejdsgruppenbagpublikationen,publikationensformål,målogmålgruppeerbeskrevetibilag1

4

2. Hovedkonklusioner

søgeatindgåisamarbejderbådepåtværsafforskelligeforvaltnin-ger,påtværsafforskelligemyndig-hedsområder,ogpåtværsafdenoffentligeogprivatesektor.

Detervigtigtatbemærke,athver-kenkommunal-ellerpolitireformelleroprettelsenafkreds-oglokal-rådharmedførtnogenændringikompetencefordelingenmellemmyndighederne.Hvermyndighedharfortsatdetansvarogderettig-heder,somdenertillagtellerpå-lagtihenholdtillovgivningen.Op-gaveløsningenblivererfarings-mæssigtbedre,nårmyndigheder-nearbejdersammenomatfindedebedsteløsninger.Kredsrådetsvigtigsteopgaveersåledesatfun-geresometsamarbejdsorgan,derkansikre,atderbådeerenighedomtilgangentilenopgave,ogatenopgaveikkefaldernedmellemfleremyndighedsområder.

Deterarbejdsgruppensopfattelse,atdenmesthensigtsmæssigeor-ganiseringafkreds-oglokalrådsar-bejdetbørtageafsætienstyrings-model,dererbaseretpåtreniveauer:•Detpolitiske/strategiskeniveau

(kredsrådet).•Detkoordinerendeniveau(lokal-

rådet).•Detudførendeniveau(praktiker-

neogdekriminalpræventiveen-heder3).

Hervedsikres,atdetkriminalpræ-ventivearbejdeindtænkespådetstrategiskeniveausamtidigmed,atarbejdetforankresheltudilokal-områderne.

Lokaleforhold,somkommunensstørrelse,geografiogbefolknings-sammensætning,vildogværeaf-gørendefor,hvordanorganisatio-nenbedsttilrettelægges.Idestør-stekommunervildetf.eks.kunne

værenaturligtatopereremedflereniveauer.

Deheltcentraleaktørerikreds-oglokalrådeneerkommunerneogpo-litiet,ogdeterderforheltnaturligt,atdetnetoperdissetomyndighe-der,derudgørgrundstammenior-ganiseringenafdenyesamarbejds-fora.Dererimidlertidingentvivlom,atdeudviklingsmuligheder,dergenereltliggerietøgettværsektori-eltsamarbejde,kunkanudnyttesoptimalt,hvisandremyndighederogsamarbejdspartneretænkesindiorganiseringenafbådekredsråd,lo-kalrådogidelokalekriminalitets-forebyggendeenheder.

Arbejdsgruppenserkredsrådetsometsamarbejdsorganfordrøf-telseaffællesudfordringerogfæl-lesprioriteringafindsatser,derkansikreborgernestryghedogreduce-rekriminaliteten.Kredsrådetbørtageudgangspunktinøgletalomforholdeneidetenkeltekredsrådsområde,udfordringerpåtværsafkommunegrænserneognationaleprioriteringer.Defællesprioriterin-gerikredsrådetbørdannegrund-lagfor,atkredsrådetsmedlemmersammenoghverforsigbearbejderdeprioriteredeudfordringermedderessourcerogdenekspertise,somdehverisærråderover.

Dennærmeresammensætningaflokalrådetmånødvendigvisafgø-reslokalt.Deterimidlertidarbejds-gruppensopfattelse,atdeterafaf-gørendebetydning,atdenkernegruppeafpersoner,derud-pegestilatsiddeilokalrådet•harmulighedforatkoordinerepå

tværsafkommunensforvalt-ningsområder

•harmandattilatdisponerebåderessourcerogpenge

•hargodindsigtideforvaltnings-mæssigemuligheder.

Gennemførelsenafenrækkerefor-merertegnpånyetider,sombrin-gernyeudfordringermedsig.Re-formerneharaffødtnyeopgaverognyemuligheder.Deterarbejds-gruppensanbefaling,atkommu-nerneskalfokuserepåmulighe-derneogsøgeatindgåietreeltoggensidigtforpligtendesamarbejdemeddeøvrigepartnereikreds-oglokalrådetforatimødegådeudfor-dringer,samfundetståroverfor.

LangtdeflestekommunerharimangeårhaftetvelfungerendeSSP-samarbejde,somharværetkrumtappenidetlokalekriminali-tetsforebyggendearbejdeiforholdtilbørnogunge.Detkriminalpræ-ventivearbejdebliverimidlertidofteprimærtsetsomdenkriminal-præventiveindsatsoverforungeindenforrammerneafSSP-samar-bejdet.Denneunikkesamarbejds-form,hvorallegodekræftertræk-kerisammeretning,børfremoveranvendesiforholdtilflerekrimina-litetsformerogiforholdtilflereperson-ogaldersgrupper,somdenforebyggendeindsatsskaliværk-sættesoverfor.Dettenyesamar-bejdekrævernyesamarbejdsfora,såledesatdenkriminalitetsfore-byggendeindsatsblivermerehel-hedsorienteretogkommertilatomfattealleborgereogallekrimi-nalitetstyper.

ErfaringernefraSSP-samarbejdetsamtfraenlangrækkekonkreteindsatser,somf.eks.gennemførel-seafhelhedsplanerforby-ogbo-ligområderogkvarterløft,påfærd-selssikkerhedsområdetmv.,viser,atdetgivermegetbedreresulta-ter,nårdergennemtværsektorieltogtværfagligtsamarbejdesikresenhelhedsorienteretkriminalitets-forebyggendeindsats.Deterder-forarbejdsgruppensanbefaling,atdekommunalemyndighederskal

3 Arbejdsgruppenanvenderbegrebetkriminalpræventivenhedfordeforskelligesamarbejdsfora,derharkriminalpræventivindvirkningpåforskelligeområder,f.eks.SSP-ogPSP-organi-sationen.

5

Derforbørdertillokalrådetudpe-gesledendeembedsmænd,somhardenfornødnekompetence.

Kommunenbørnøjeovervejere-præsentationenilokalrådet,såle-desatdetbredeansvarsområdekantilgodeses(bådebørne-ogun-geområdet,voksenområdetogdettekniskeområde).F.eks.børkom-munensSSP-konsulentværere-præsenteretilokalrådetsmøder,ellerogsåskaldersikresenandenstruktur,hvorderarbejdesmedSSP-samarbejdet.

Deterarbejdsgruppensanbefaling,atderihvertlokalrådudarbejdesensamordnethandlingsplan4,derta-gerudgangspunktikredsrådetsstrategiskeudmeldingerogidelo-kalebehov.Kredsrådetssamledesamarbejdsplanskaltagesitud-gangspunktidestrategiskeoverve-jelserikredsrådet.Kredsrådetssamledesamarbejdsplanbørogsåomfattelokalrådenessamordnedehandlingsplaner.Derersåledesbe-hovforenelevatoreffektmellemdeerfaringer,derfindesideenkeltekommunerogdestrategiskeover-vejelser,somborgmestreneogpoli-tidirektørengørsigikredsrådet.

Deterviderearbejdsgruppensan-befaling,atdenenkeltekommunestrukturerersamspilletmellemkredsrådsmøderneoglokalrådsmø-derne,herundervedaktivtatforbe-redemøderneikredsrådet,ogvedatmedvirketilatsættedagsorde-nenformøderne.Dettekanf.eks.skeved,atdekommunalerepræ-sentanterilokalrådetløbenderap-portererommereprincipielleoggenerelleaspekterisamarbejdetmellemkommuneogpoliti.

Detkriminalpræventivesekretariat,derskalbetjenekredsrådet,kanstrukturerespåmangemåder.Uan-sethvordanmanlokaltvælgeratstruktureredet,skalarbejdsgrup-penanbefale,atdertilrettelæggesettætsamarbejdemellemkommu-nerneogpolitietomforberedelsenafkredsrådsmøderne,såderreeltblivertaleometbalanceretsamar-bejdemellemligestilledeparter.

Efterlovenskalbefolkningenorien-teresomarbejdetikredsrådet.Deterarbejdsgruppensanbefaling,atkredsrådetoglokalrådeneividestmuligeudstrækninganvenderden-nemulighedforatøgeborgerind-dragelsengennemenaktivmedie-

politik.Kredsrådetsstrategiskemålogprioriteter,samarbejdsplanen,dagsordenerogreferaterfrakreds-rådetogeventuelleyderligerefæl-lesinitiativerbøroffentliggøresbådepåkommunernesogpolitietshjemmeside.Ligeledesbørlokalrå-denesdagsordner,mødereferater,udmøntnings-oghandlingsplanermv.læggesbådepåkommunensogpolitietshjemmesiderellerof-fentliggørespåandenvis.Hervedsikres,atdenenkelteborgerharmulighedforatfølgemedidelo-kaleinitiativerogkanpegepåud-viklingsmulighederellerbydeind,derhvorborgerenmåttehaveeninteresseiatgøreenindsats.

4 Arbejdsgruppenanvenderbegrebetsamordnethandlingsplanomdetværktøj,lokalrådetmåudarbejdeforatkoordinereogstyresamarbejdetidekriminalpræventiveenhederogskabesammenhængmellemkredsrådetsprioriteringeroglokalrådetsegneprioriteringer.

6

3. Det kriminalitetsforebyggende samarbejde i kommunerne

3.�. Indledning

Densenesteungdomsundersøgel-se5bekræfterdentættesammen-hængmellemtrivseliskolen,goderelationerifamilienogetkriminali-tetsfritliv.Børn,dervokseropifa-milier,hvorderforekommerbrud,omsorgssvigtogmisbrug,erienbetydeligrisikoforatudviklekrimi-neladfærd6.Dererligeledesensammenhængmellemsocioøkono-miskstatusoginvolveringikrimina-litet,såledesatbådeforældrenesogensegnedårligeøkonomiskekår(f.eks.kortskolegang,manglen-deerhvervsuddannelseogmang-lendetilknytningtilarbejdsmarke-det)øgerrisikoenforathavneikriminalitet7.Desenesterapporterompsykisksygeskriminalitet8viser,atnetopdepsykisksygeharenoverrepræsentationikriminalitets-statistikken–særligtpåvoldsområ-det.Ogsåblandtgruppenafmed-borgeremedudenlandskoprindelsekandetkonstateres9,atsærligtfolk

medflygtningebaggrundharunikkeproblemergrundetblandtandetkrigstraumerogposttraumatiskstress.Kommunernestårsåledesoverforstoreudfordringer,nårf.eks.opgavenmedatforebyggeso-cialeproblemerogmedatskabegodeopvækstbetingelserforbørnogungeskalløses.

Årsagernetilkriminalitetermangeogkomplekse,menforholdsomf.eks.kulturelle,sociale,psykiske,økonomiskeogarbejdsmarkedsfor-holdtilligemedbosætningsmøn-stre,særligegeografiskeforhold,byplanlægningogretspolitik,harvæsentligbetydningforudviklingafkriminalitet.Forebyggelseafkri-minalitetforudsætterderforettætsamarbejdemellemalledeaktørerisamfundet,somkanhaveindvirk-ningpåkriminalitetensudvikling,f.eks.skolerne,ungdomsskolerne,socialforvaltninger,teknik-ogmiljø-forvaltninger,detpsykiatriskesy-stem,kriminalforsorgen,politi,for-

ældre,bolig-,grundejer-ogidræts-foreningerogklubber.

Kriminalitetforebyggesafmangeaktørerisamfundet.Deterenvæ-sentligopgaveatfåbevidstgjortalleaktøreromderesegnehandle-muligheder,atfådemtilattageansvarforopgaven,ogatfådemtilathandlekriminalpræventivt.

Samtligeoffentligemyndigheder–kommunerne,politietogandremyndigheder–harhverderesker-neopgaver.Fornogleafdemhardetkriminalpræventivearbejdestør-revægtendforandre.Privateorga-nisationerogborgerekanogsåpånogleområderhaveenvæsentliginteresseiatforebyggekriminalitet.Deteridissegrænseflader,hvoralleharensammenfaldendeinte-resseiatforebyggekriminalitet,atdetkriminalpræventivesamarbejdeskalfungere.

Samarbejdsformenkanillustreresinedenståendemodel.

Kommunerne Andre offentlige myndigheder

Politi

Privaterorganisationer,foreninger og

borgere

FÆLLES OPGAVER

5 FlemmingBalvig,”DenUngdom”,20066 NygaardChristoffersenetal.,2003;Stevens,20057 Jespersen&Sivertsen,2006;Stevens2005;NygaardChristoffersenetal.,20038 Psykisksygdomogkriminalitet,Indenrigs-ogSundhedsministeriet20069 Asmussen,2004;Kriminalitetognationaloprindelse,2006;Hansen&Zobbe,2006

�

Udenfordetfælleskriminalpræ-ventivesamarbejdeforegårderogsåforebyggendeaktiviteterogindsatser,somkanhavebetydningforkriminalitetenietlokalområde.Deterikkehensigtenatlæggeoptilenbegrænsningafkredsrådetsmulighederforatdrøftedeenkelteinteressenterskerneopgaver.

Tværtimodbørkredsrådetnetopdrøftedeenkelteinteressentersvalgafprioriteringafkerneopgaver.Etkriminalitetsforebyggendesam-arbejdeienkommuneogienpoli-tikredsfårstørstvirkning,nårtil-gangentilforebyggelsenerhel-hedsorienteret,ogdermedpoten-tieltomfatteralletyperafkendtevirkningsfuldemetodermedposi-tivindflydelsepåkriminalitet.

3.�. De kommunale opgaver på det kriminalpræventive felt

Denkriminalpræventiveopgaveerikkenyforkommunerne.Denharhaftenpladsihverdagenimereend30år.Traditioneltharkriminal-præventivtarbejde–ikkemindstSSP-samarbejdet-væretbaseretnetoppåtværsektorieltogtværfag-ligtsamarbejde.Mankanmedno-genrethævde,atdenbærendeidéfordetkriminalpræventivemyndig-hedssamarbejdeharværet:•athvermyndighedudførtesine

egneopgaver,•atmyndighedernesamarbejdede

omenhelhedsorienteretindsats,•atenforebyggendeindsatsblev

satindpådetheltrettetids-punkt,og

•atdettetidspunktblevidentifice-retiettætsamarbejdeifastetableredemyndighedsnetværk.

Idesenereårerderkommetstadigmerefokuspå,omsærligekriminal-præventivemetoderkanidentifice-res,ogomderkandokumenteresenkriminalpræventiveffektafatan-vendedem,hvilketvidereharfrem-

hævetbetydningenafdensammen-hæng,hvorimetodenanvendes.

Denneudviklingunderstøtterbe-hovetforetøgetfokuspå,hvaddeterforproblemstillinger,kom-munerneskalbeskæftigesigmed,hvordanderskalarbejdesmeddem,ogomdekanløsesisamar-bejdemedandrepartnere.

Iforbindelsemedkommunalrefor-menharkommunerneovertagetdetsamledeansvarpådetsocialeområdeogforforebyggelsenpåsundhedsområdet.Herudovererkommunernelovgivningsmæssigtforpligtigetpåenrækkeområdertilatudføreforebyggendeopgaver.Kommunerneharsåledesoverta-getenbetydeligdelafdetidligereamtersopgaver,herunderpåinsti-tutionsområdet,indsatserpåpsyki-atriområdetogforebyggelseafmisbrug.Herudoverharkommu-nerneogsåansvaretfordenoply-sendeogholdningsdannendeind-satspåforebyggelsesområdet.

Etafperspektiverneikommunalre-formener,atflereopgaversamlesikommunerne.Detåbnermulig-hedforetstyrketlokaltdemokratigennemenøgetborgerdeltagelseogdermedforetselvstyremedmereindhold.Kommunerneskalfindepånyemåderatinddrageborgerne,delsforatudnyttedenvidenogdeønsker,borgerneharomkringdereslokalsamfund,ogdelsforatstyrkeborgernesenga-gementogdeltagelseiudviklingenaflokalsamfundet.

Kommunalbestyrelserneskalska-berammerneforetlokaltengage-mentiderentlokaleanliggender,ogborgerneskalkunneinddragesibeslutningsprocesseroghavereelmulighedforindflydelsepåudvik-lingenideresnærmiljø.Udfordrin-genforkommunerneeratfåbor-gernetilatengageresigbrederei

dekommunalpolitiskebeslutningermedansvarforhelheden.

Kommunernehariforholdtilderesudviklingogarealanvendelsemu-lighedforatsætterammerforud-viklingafkonkretefysiskeområder.Vialokalplanlægningenkanderstil-leskravomatgørebrugafvidenomforebyggelseafkriminalitetogøgettryghediplanenfordetkon-kreteområde.

Enlangrækkekommunaleopgaverharindvirkningpåkriminalitet.Detgælderf.eks.voldifamilien,vold-tægt,overfaldpåudsattevoksne,færdselosv.Pånogleområdererdennerollesærligtydelig.

3.�.�. Børneområdet i kommu-nerne

VihariDanmarktraditionfor,atallebørnogungestortsetdagligterikontaktmedfagpersoner,hvil-keterenunikmulighed,derkanmedvirketilatgivebørnogungeengodogpositivopvækst.Allere-deførfødslenersundhedsplejenpåbanenmedrådogvejledningtildevordendeforældre.Sundheds-plejenharmulighedforatsamar-bejdemedandrefaggrupper,hvisfamilierneharbehovforstøtteoghjælpeforanstaltninger.

Børnenestarterofteidagpasnings-tilbud(vuggestue,dagplejeogbør-nehave),hvorfagligtkompetentpersonalefølgerbarnetsudviklingientætdialogmedforældreneom,hvorvidtbarnetsudviklingerupro-blematiskellergiveranledningtilbekymringfradetfagligepersonale.Senerekommerbørneneiskoleogevt.ifritidstilbud(SFO,juniorklub-ber/fritidshjemogungdomsklub-ber),hvilketindebærer,atdedag-ligterikontaktmedprofessionellevoksne,dervilværeistandtilatfølgebarnetsogdenungesudvik-

�

lingsamtregistrereeventuelleæn-dringeriadfærden,somkanværetegnpåmistrivsel.

VihariDanmarkogsåtraditionfor,atmangebørnogungedeltageriforskelligeformerfororganiseredefritidstilbudsåsomidræt,spejder,musikmv.,hvordetofteerfrivilligeledereellerkommunaltansatte,dereritætkontaktmedbørnogunge.

Sådanhardetværetigenerationer,atviharettætsikkerhedsnet,derkanfangedebørnogungeellerdesituationer,somgiveranledningtilbekymring.Mendeterikkeensbe-tydendemed,ataltingfungererop-timalt.

Efterkommunalreformenerdetkommunerne,derharovertagetdetsamledemyndighedsansvarpåhelebørneområdet.Deflestekom-munerhariforbindelsemedkom-munalreformensamlethelebørne-områdetiénforvaltning.

Grundpillenidisseforvaltningererdagtilbud/klubogskole/SFO.Sund-hedsplejenerplaceretforskelligt,dogoftestsammenmeddetøvri-gebørneområdesnarereendsam-menmedsundhedsområdet.Om-rådetforudsattebørnogungeerienrækkekommunerplaceretforsigselv,menshandicapområdet

hyppigsterplaceretsammenmeddetøvrigehandicapområdeiensærligsocialforvaltning.Enafårsa-gernetildenneorganiseringeretønskeomenstyrkelseafdettvær-fagligesamarbejdeudfraenfor-ventningom,aténforvaltningogetentydigtledelsesansvarletterdettværfagligesamarbejde.

PåbørneområdetharderværetenlangtraditionforatsamarbejdeomkriminalitetsforebyggelseiregiafSSP-samarbejdet.Dettesamarbej-debørudbyggesogfindeennyformidetfremtidigesamarbejde,hvorfleresamarbejdspartnereind-dragesognyenetværkopbygges.

3.�.�. Voksen- og sundhedsom-rådet i kommunerne

Nyerestørrebefolkningsundersø-gelserviser,atpsykisksygdomerforbundetmedhøjerekriminalitetogisærdeleshedvoldskriminalitet.Megettyderligeledespå,atmis-brugkombineretmedenpsykiskli-delseøgerrisikoenforvoldskrimi-nalitet.Detervæsentligtatunder-strege,atdervedmisbrugforståsbådestofferogalkohol.Pådenbaggrunderdetvæsentligt,atdererensammenhængiindsatsen,itilbudogisamarbejdetmellemdeforskelligemyndighederforatfast-holdedenenkelteiethensigts-mæssigtforløbogforatforebyggekriminalitet.

Deaktører,derprimærtharmedpsykisksygeatgøreikommuner-ne,ersocialsektorenogsundheds-sektoren.Kommunerneeransvar-ligeforbotilbud,dagtilbud/beskyt-tedeværkstederogherbergertilmenneskermedsindslidelser.Medkommunalreformenerdetdensammemyndighed,kommunen,derharafgørelseskompetencenogforsyningsforpligtigelsenfortilbudtilpsykisksygeefterserviceloven.Ansvaretforbehandlingafstofmis-

brugereerligeledesefterkommu-nalreformenovergåettilkommu-nerne.Kommunernehartypiskorganiseretdettearbejdeideressocial-,sundheds-ellerarbejds-markedsforvaltning.

Medsundhedslovensikrafttrædenerdetblevetobligatoriskforkom-munerogregioneratindgåsund-hedsaftaleromindsatsenforsinds-lidende.Formålethermederatsikresamordningogsammen-hængipatientforløb,somgårpåtværsaftomyndigheder.Fastlæg-gelsenafansvaretforatkoordine-reindsatsenforpatienter,somvedsidenafderessindslidelseharetmisbrug,erligeledesetobligato-riskelement.

Psykisksygeogmisbrugerefylderuhensigtsmæssigtmegetikrimi-nalitetsstatistikkenogkanværemegetutryghedsskabende.Dererderforgodgrundtilatindgåisam-arbejdemedalledeaktører,derkanbydeindiforholdtildissegrupper.Someksempelpåenmu-ligsamarbejdspartnerkannævneskriminalforsorgen,somharstorvi-denomkriminellemedmisbrugog/ellerpsykiskelidelser.Boligor-ganisationermedbeboeremedmisbrugsproblemerellerpsykiskelidelserkanogsåværerelevantesamarbejdspartnere,daderesmedarbejdereofteharkontakttildissebeboerebådeiakuttesituati-onerogtildagligt.

3.�.3. By- og planområdet regio-nalt og i kommunerne

Medopgave-ogstrukturreformenerkommunerneblevetencentralregionalpolitiskaktør.Kommuner-neskalforholdesigtilnyeregiona-leforaogudviklingsstrategier.Detstillerdettværkommunalesamar-bejdeoverfornyeudfordringer.Processenomkringdenregionaleudviklingsplanereteksempelpå,

�

atkommunerneskalsamarbejde.Denregionaleudviklingsplankanbliveenfælleskommunalstrategi,hviskommunernevildet.

KLharipjecen”Kommunerneogdenregionaleudviklingsplan”10pe-getpåenrækkepunkter,somvilværefællesforallekommunekon-taktrådogkommuner-uansethvil-kenregionalsammenhæng,detkommunalesamarbejdeskalfun-gerei.Denfællesopgaveeratsættefokuspåudviklingfremforregulering,atrevidereopfattelsenaflokaltogregionalt,atformulerefællesstrategierogmål,attænkeifleksibleregionerogatprioritereudarbejdelseafkommuneplanstra-tegierne.Igennemdesidsteårerderogsåkommetetstigendefokuspåbypo-litikken.Deterforsåvidtikkeetnytbegreb,menkombinerergamle

ognyemetoderinyeperspektiver.Bypolitikerenvelegnettilgangtilatåbnedenlokaledebatomdenenkeltebyellerbydelsproblemerogpotentialerogtilatfåbådebor-gere,erhvervslivogpolitikeretilatudvikledialog,samarbejdeogpart-nerskaberomkringbyensudvikling.

Detbørværeetvæsentligtele-mentiforebyggelsenafkriminali-tetatinddragedenprivatesektorogborgerne.Eteksempelpåetså-dantsamarbejdekanværeatska-besammenhængmellemdetkom-munalearbejdemedsocialtudsatte,detboligsocialearbejde,arbejdsgiverforeningerneogeven-tueltkriminalforsorgen.

Deterogsåvæsentligtmedinddra-gelseafogsamarbejdemedpriva-teborgereomhåndteringaflokalekriminalitetsproblemer.Etsådantsamarbejdekanf.eks.væreengod

idéiforholdtilproblemerinatteli-vet,hvorsammenhængenmellembyplanlægningen,bevillingspolitik-ken,politietspatruljering,gade-medarbejderes,restauratørernesogrestaurationspersonaletsind-satsogeventuelttilligealkoholpoli-tikkernepåkommunensgymnasierogerhvervsskolerkangøreenaf-gørendeforskel.Etoffentligt/privatpartnerskabkunneeventueltogsåetableresmellempolitiet,kommu-nenogdenlokalefanklubomatforebyggeproblemeriforbindelsemedfodboldkampe.

10Pjecenkanhentespåfølgendelink:http://www.kl.dk/ncms.aspx?id=ab909eb7-6727-40c9-9855-9edfe634b867.

�0

4. Det kriminalitetsforebyggende samarbejde i kreds- og lokalråd

4.�. Rammerne for kredsrådets organisation og opgaver

Efterretsplejelovenskalderihverpolitikredsoprettesetkredsråd,sombestårafpolitidirektørenogborgmestreneidekommuner,somkredsenomfatter.Kredsrådetskalfungeresomdetcentralele-delsesforum,hvordenøverstele-delsehoskommunerneogpolitietharlejlighedtilatdrøftespørgsmålaffællesinteresse.Detvilnavnligværerelevantatdrøfteområder,hvordererbehovforatsikresam-menhængikommunernesogpoli-tietsopgavevaretagelse,f.eks.medhensyntilindsatsenoverfortruedeogbelastedebørn.Kredsrå-detskaldrøftespørgsmålafalmin-deligkaraktervedrørendepolitietsvirksomhedogorganisationipoliti-kredsensamtspørgsmålvedrøren-dekriminalitetsudviklingenogsamarbejdetmellempolitietoglo-kalsamfundet.

Borgmestreneipolitikredsenfårikredsrådetlejlighedtilatmødesogdrøftedeoverordnedeprioritetermedpolitidirektøren.Borgmestrenekanidenforbindelsef.eks.drøftespørgsmålom,hvormangelokalpo-litistationer,derbørværeipoliti-kredsen,hvornårdeskalhaveåbent,oghvilkeopgaver,deskalløse.Borgmestrenefårogsålejlig-hedtilatdrøftemedpolitidirektø-ren,hvilkeopgaverpolitietskalprio-ritere,oghvordanengivenkrimi-nalitetsudviklingbørhåndteres.Borgmestrenefårendeligmulighedforatdrøfte,hvordanpolitietbørsamarbejdemedlokalsamfundet.

Ethvertmedlemafkredsrådetkanforlange,atspørgsmålaffællesin-teresseforkommunerneogpoliti-etdrøftesikredsrådetogkansåle-destagerelevanteemneropikredsrådet.Kredsrådetskalmødesmindst4gangeomåret,menpoli-tidirektørenskalherudoverindkal-

etsamvirkemellemlokalsamfundetogpolitiet.Medhenblikpåyderlige-reatforankreogstyrkedenneind-dragelseskalpolitidirektørenårligt–efterforudgåendedrøftelseikreds-rådet–udarbejdeensamletplanforsamarbejdetmellemkommu-nerneogpolitiet,andreoffentligemyndigheder,interesseorganisatio-ner,foreningermv.ipolitikredsen.Samarbejdsplanenskalefterforud-gåendedrøftelseikredsrådetof-fentliggøres.Samarbejdsplanenkansåledesbrugessomreferenceforkommunerne,lokalsamfundetogborgerne.

Samarbejdsplanenbørindeholdeennærmerebeskrivelseaf,hvor-dandetlokalesamarbejdeerellervilbliveorganiseretoggennemførtihelepolitikredsen.Planenbøromhandledevæsentligstelokalesamarbejdsområderogsamar-bejdsfora,herunderdetlokalekri-minalpræventivesamarbejdemel-lempolitietogdeenkeltekommu-ner(SSP-samarbejdetmv.),mendereriøvrigtfrierammerfor,hvor-dansamarbejdsplanenudformesafpolitidirektørenisamarbejdemedkredsrådet.

Efterforarbejdernetilpolitirefor-menvilsamarbejdsplanenblandtandetkunneomhandlefølgendeemner:•Det generelle lokale myndig-

hedssamarbejdeudenforkreds-rådetsrammer,f.eks.årligemø-dermellempolitietogderele-vantekommunaleudvalgellerudvalgsformændog/ellermellempolitietsledelseogdensamledekommunalbestyrelse,ellerf.eks.ordningermedfastekontaktper-sonermellemkommunerogpoli-tietpåforskelligeniveauer.

•Den lokale kriminalpræventive indsats,herunderindenforram-merneafSSP-samarbejdetogdenkriminalpræventiveindsatsoverforungeover18år(SSP+).

detilmødeikredsrådet,hvisenel-lerflereborgmestrebederomdet.Enhverborgmesterkansåledestilenhvertidkræve,atpolitidirektø-rensammenkalderkredsrådet,hvisborgmesterenfinder,atdererbehovherfor.

Politidirektørenskalhvertårafgiveenskriftligberetningtilkredsrådetvedrørendepolitietsvirksomhedidetforløbneår,herunderomdetkriminalpræventivesamarbejdemellempolitietoghverkommune,menkanselvfølgeligogsåudarbej-dejævnligestatusnotatertilbrugforkredsrådetsmødermv.

Kredsrådetkanogsåafgiveudtalel-seomspørgsmålvedrørendepoliti-kredsensalmindeligeorganisationogtilrettelæggelseafpolitietsvirk-somhed.Kredsrådetkanhenstilletilpolitidirektøren,atpolitietforetbe-grænsettidsrumsærligtskallæggevægtpåløsningenafbestemteop-gavermedhensyntilopretholdel-senafsikkerhed,fredogordenipolitikredsen,f.eks.enintensiveretindsatsilokalområderprægetafhærværkmv.Harkredsrådetfrem-satenhenstillingtilpolitidirektøren,skalpolitidirektørensomudgangs-punktfølgedenne.Hvispolitidirek-tørenikkeanserdetformuligtatfølgehenstillingen,skalkredsrådetunderrettesheromogombaggrun-denherforsnarestmuligt.

Borgmestreneharsåledesudstraktmulighedforatpåvirkepolitietsvirksomhedgennemsamarbejdetikredsrådet,ligesompolitietharmulighedforatpåvirkedenkom-munaleindsats.

4.�.�. Rammerne for samar-bejdsplanen

Detervigtigt,atallerelevanteloka-leaktørerbliverinddragetisamar-bejdetomdekriminalitetsforebyg-gendeopgaver,somløsesbedsti

��

Planenvilforeksempelkunnebeskrive,hvordanboligorganisa-tioner,skolerogungdomsklub-bermv.søgesinddragetaktivtiforbindelsemedgennemførelsenafkonkrete,lokaleinitiativer,her-undersomledikonkretudmønt-ningafdenstrategiskeplanfordetforebyggendearbejdeipoliti-kredsen.

•Samarbejdetiøvrigtmellempoli-tietogdesocialemyndighedervedrørendehåndteringenafun-ge lovovertrædere mv.,herunderenbeskrivelseafeventuelleloka-lesamarbejdsfora–ogsåvedrø-rendeheltungelovovertrædereunder15år–medregelmæssigemøderpåsagsbehandlerniveau.

•Samarbejdetmedlokalekvinde-centreogandrevedrørendeind-satsenoverforvoldsramte kvin-der og børn.

•Samarbejdetmedkommunerogregionervedrørendeindsatsenoverforpsykisk syge, misbrugere og andre særligt udsatte grupperiforbindelsemedf.eks.husspek-takler,gadeuorden,truendead-færd,voldmv.Planenvilblandtandetkunnebeskrivedelokalemulighederforalternativertilan-bringelseafberusedepersoneripolitietsdetentioner,ogdenvilkunneomhandlemulighederneforlokaltatrekvirerebehandlingtilpsykisksygemv.,sompolitietkommerikontaktmediforbindel-semedpatruljeringmv.

•Samarbejdetmedtold- og skatte-myndigheder, miljømyndigheder og andre myndighedervedrøren-dedenlokaleindsatsoverforsærligeformerforsærlovskrimi-nalitetmv.

•Samarbejdetmedlokalearbejds-giver-ogarbejdstagerrepræsen-tanteromindsatsenmodillegal arbejdskraft,herunderogsåkoor-dineringenmeddetlandsdækken-deogregionalesamarbejdepåområdet,f.eks.ideregionalenet-værkvedrørendeillegaltarbejde.

•Samarbejdetvedrørendetrafik og færdselssikkerhed mv.,her-underlokaleinitiativermedhen-blikpåatsikresammenhængmellempolitietsaktiviteterogandremyndighedersfærdselssik-kerhedsmæssigeinitiativerf.eks.iforbindelsemedskolestart,størrelokalevejarbejdermv.

•Samarbejdsplanenkanendvideremeregenereltbeskrivemulighe-derellerplanlagtekonkreteinitia-tiverforatudbyggekontaktenmellempolitiet,kommunerneoglokalsamfundetiøvrigtvedsidenafdeformellekontakter,f.eks.ved,atderafholdesårligebor-germødermv.,elleratderudfralokalebehovnedsættesdialog-grupper(”brugergrupper”)meddeltagelseafrepræsentanterforhandelsstandsforeninger,skole-bestyrelser,detlokaleforenings-livog/ellerandre.

4.�.�. Offentliggørelse

Kredsrådetskalvirkefor,atdergi-vesborgerneoplysningerompoliti-etsvirksomhedikredsen,herundervedatorienterebefolkningenomarbejdetikredsrådet.Medhenblikpåatorienterebefolkningenipoliti-kredsenomkredsrådetsvirkekankredsrådet–udoveratoffentliggøresamarbejdsplanen,blandtandetof-fentliggørerådetsdagsordenerogmødereferatermv.,ligesområdet

vilkunneholdemøder,dererheltellerdelviståbneforoffentlighe-den.Herudoverkankredsrådetud-arbejdeinformationsmaterialeomfællestværgåendeinitiativermel-lemkommunerneogpolitietombestemteemner.Derersåledesgodemulighederforkredsrådetsrepræsentanterforatprofilerede-resarbejdeikredsrådet.

4.�. Refleksioner om det lokale kriminalitetsforebyggende sam-arbejde

Arbejdsgruppenharpåbaggrundafdeovenfornævnterammerfordetkriminalpræventivesamarbejdeikreds-oglokalrådovervejet,hvor-dandeforskelligeaktørerkanfåmestmuligtudafsamarbejdet.

4.�.�. Myndighedsansvaret

Deterenheltafgørendeforudsæt-ningforetfrugtbartsamarbejdeikreds-oglokalråd,atderaldrigop-stårtvivlomdedeltagendemyn-dighedersansvarindenforegetressortområde.Dermåsåledesikkehersketvivlom,hvilkerollerdeenkeltemyndighederspilleriforholdtildetmyndighedsansvar,somdehverforsigertillagtellerpålagtihenholdtilgældendelov-givning.

Detervigtigtatbemærke,athver-kenkommunal-ellerpolitireformelleroprettelsenafkreds-oglokal-rådharmedførtnogenændringikompetencefordelingenmellemmyndighederne.Hvermyndighedharfortsatdetansvarogderettig-heder,somdenertillagtellerpå-lagtihenholdtillovgivningen.

Tilgengældsynesderatværeetklartpotentialeiatoptimereogud-vikledettværsektoriellesamarbej-de,delsforatudbredekendskabetomdenenkeltemyndighedskapa-citetogkompetencertildeøvrige

��

aktørerisamarbejdetogdelsforatsikre,atdeudfordringerogpro-blemstillinger,derikkeentydigtkanhenføresunderenenkeltmyn-dighedsressortområde,løsesisamarbejdemellemberørteellerrelevanteaktører.

Opgaveløsningenbliverbedre,nårmyndighedernearbejdersammenomatfindedebedsteløsninger.Kredsrådetsvigtigsteopgaveerså-ledesatfungeresometsamarbejds-organ,derkansikre,atderbådeerenighedomtilgangentilenopgave,ogatenopgaveikkefaldernedmel-lemfleremyndighedsområder.

4.�.�. Organiseringen af det kri-minalpræventive arbejde

Arbejdsgruppenharovervejet,hvordanorganiseringenafkreds-oglokalrådsarbejdetietudviklings-perspektivmesthensigtsmæssigtkanbeskrives.Beskrivelsentagerafsætienstyringsmodel,dererbaseretpåtreniveauer:

•Detpolitisk/strategiskeniveau(kredsrådet).

•Detkoordinerendeniveau(lokal-rådet).

•Detudførendeniveau(praktikereogdelokalekriminalpræventiveenheder11).

Hervedsikres,atdetkriminalpræ-ventivearbejdeindtænkespådetstrategiskeniveausamtidigmed,atarbejdetforankresheltudilokal-områderne.

Lokaleforhold,somkommunensstørrelse,geografiogbefolknings-sammensætning,vildogværeaf-gørendefor,hvordanorganisatio-nenbedsttilrettelægges.Idestørstekommunervildetf.eks.kunneværenaturligtatopereremedflereniveauer.

Deheltcentraleaktørerikreds-oglokalrådeneerkommunerneogpo-litiet,ogdeterderforheltnaturligt,atdetnetoperdissetomyndighe-der,derudgørgrundstammenior-ganiseringenafdenyesamar-bejdsfora.Dererimidlertidingentvivlom,atdeudviklingsmulighe-der,dergenereltliggerietøgettværsektorieltsamarbejde,kunkanudnyttesoptimalt,hvisandremyn-dighederogsamarbejdspartneretænkesindiorganiseringenafbådekredsråd,lokalrådogdekri-minalpræventiveenheder.

4.�.3. Kredsrådets organisering

Politidirektørenogborgmestreneerfødtemedlemmerafkredsrådet.Andresamarbejdspartnerekanin-viterestilatdeltage.Deterar-bejdsgruppensopfattelse,atnoglenøglesamarbejdspartnerebørinvi-teresmedjævnemellemrum,f.eks.kriminalforsorgen,regionenssundheds-ellerpsykiatrichef,SSP-Samrådetsrepræsentantikredsenmv.Andresamarbejdspartnerekaninviterestilkredsrådetsmøderef-terbehov.Hviskredsrådetf.eks.vilprioriterevoldmodkvindersometindsatsområde,kandeteventueltværenaturligtatinviterekvindekri-secentreogbehandlingstilbudtilatdeltageimødet,hvornetopdenneprioriteringdrøftes.

4.�.4. Kredsrådets opgaver

Kredsrådetudgørdetpolitiske/stra-tegiskeniveauidetfremtidigekri-minalitetsforebyggendemyndig-hedssamarbejde.Detersåledeskredsrådet,derudarbejderstrate-giskemålogprioriteringer,rammerogretningslinjerfordeindsatsom-råder,derinvolvererfleremyndig-heder.Foratkredsrådetkanfunge-resomdetcentraleledelsesforum,detertiltænktatvære,erdetafaf-

gørendebetydning,atparterneserkredsrådetsometsamarbejdsor-gan,hvorvæsentligetværsektoriel-leogtværfagligespørgsmåldrøf-tesogprioriteres.

Denudfordringsomkredsrådetståroverfor,kansessomtohoved-områder.Detenedrejersigomatsikreborgernesoplevelseaftryg-hedogsikkerhed,ogdetandetdrejersigomatforebyggedenfak-tiskekriminalitet.

Dererikkeenentydigsammen-hængmellemfolksoplevelseaftryghedogdetfaktiskekriminali-tetsniveau.Forholdsomlys,godvedligeholdelseafetområdeogoffentlighedensfokuspåetpro-blem,kanpåvirketryghedenine-gativretning.Omvendtkaninklusi-onogdet,atmanbetonerfolksmulighedforselvatgørenogetforatafhjælpeetproblem,skabetryg-hed.Eksemplerpåsådannetiltagkunneværenabohjælp,forældre-patruljerellerdetathaveetaktivtsamarbejdemedboligorganisatio-nerellerbrugereafforskelligetil-bud.

Borgernesoplevelseaftryghedogsikkerhedkanmålesf.eks.vedlø-bendeatspørgeenpassendegruppeborgereomderesoplevel-seafforskelligeforhold.Kredsrå-detmåforholdesigtil,hvordanmanvilarbejdemedtrygheden.

Fordendelafopgaven,somdrejersigomatreduceredenfaktiskekri-minalitet,opstårindledningsvistspørgsmåletom,hvordanmangørdenfaktiskekriminalitetopikreds-rådet.Politietkanfremlæggestati-stiskeoplysningeromdetgenerel-lekriminalitetsniveau,kriminalitets-niveauetforforskelligekriminali-tetstyper,dengeografiskeopde-lingogpåvise,hvordanudviklingen

11Arbejdsgruppenanvenderbegrebetkriminalpræventivenhedfordeforskelligesamarbejdsfora,derharkriminalpræventivindvirkningpåforskelligeområder,f.eks.SSP-ogPSP-organi-sationen.

�3

harværetpådeforskelligeområ-der.

Kommunerneharheroverforrådig-hedoverdataomenlangrækkeandrerelevanteforhold,somf.eks.hvordanmisbrugsmønsteretserudikommunen,hvordandetgårmeddepsykisksygeikommunen,hvor-dandetgårmeddeunge,nårdeforladerfolkeskolen,omdefåretarbejdeellerkommerigangmedenuddannelseosv.

Ensystematisktilgangtilforebyg-gelseafkriminalitetvilgivedetbed-stegrundlagfortilrettelæggelseafrelevanteogvirksommestrategierogdermeddenbedsteudnyttelseafderessourcer,derlokaltanven-destilforebyggelseafkriminalitet.

Kredsrådenebørderforløbendeogmindsténgangomåretskabesigoverblikoversituationenikredsen.Ietsådantoverblikbørf.eks.indgå:

•Enanalyseafdelokalekriminali-tetsproblemersomfang,udvik-lingoggeografiskefordeling.

•Enundersøgelseafdenlokaleungdomsgruppeslivsstilogud-viklingenidereslivsstil.

•Enoversigtoverdetlokaleud-dannelsessystemsresultateriforholdtilatfåafgangseleverfrafolkeskolenividereuddannelseelleriarbejde.

•Enredegørelseforudviklingeniomfangetogfordelingen(bolig-områder)afsocialeproblemer.

•Enundersøgelseafomfang,ud-viklingoggeografiskfordelingaflokaleproblemermedmisbrugafalkoholognarkotika.

Sådannenøgletalbørværeud-gangspunktetfordrøftelserafhvil-keproblemerikommunerogpoliti-

kredsen,somdetenkeltekredsrådønskeratprioritere.

Temaersomkriminalitetsudviklingogmulighedenforatforebyggekri-minalitetgennemetintensiveretkommunaltsamarbejdepåtværsafkommunernebørindgåidrøftel-serneikredsrådet.Idenforbindel-sebørden”kommunegrænseover-skridende”kriminalitetligeledesværeetfastfokuspunktmedhen-blikpåatsikrekoordineringogsamarbejdemellemflerekommu-ner,hvordererbehovherfor.

Ikredsrådetsprioriteringermåderogsåtageshøjdefornationaleud-fordringer.Folketingetforetagerprioriteringerf.eks.ipolitiforliget,iforligetomanvendelsenafsatspul-jemidlerogiandrepolitiskeaftaler.DetKriminalpræventiveRådudar-bejderogsåhvertårenoversigtovervæsentligekriminalpræventiveprioriteteriRådetsregi12.

Kredsrådetharsåledesdenmegetvigtigeogvanskeligeopgaveatskabesammenhængmellemkom-munaleogstatsligeudfordringerogbehovforprioriteringer.

Udmøntningenafkredsrådetsprio-riteringerbørsåvidtmuligtoverla-destillokalrådene.Deterdogkredsrådetsopgaveatsikre,atdertilrettelæggeshelhedsorienteredeindsatsersomsammentænkerdenretshåndhævendeindsatsmeddefysiskeomgivelser,detsocialear-bejde(herunderdetopsøgendeso-cialearbejde),deberørteborgeresaktivedeltagelseogbehandlingenafkriminalitets-ogtryghedsproble-merioffentligheden.

Deprimæreredskabertilatbear-bejdeudfordringerneerderes-

sourcerogdenekspertise,somkredsrådetsmedlemmerhverisærråderover.

Derudoverbørkredsrådetsmed-lemmerværekreativemedhensyntilatindtænkeandremuligeaktø-rerihverenkeltkommuneidekonkreteindsatser.

Kredsrådetssamarbejdsplanbørindeholdeennærmerebeskrivelseaf,hvordandetlokalesamarbejdeerellervilbliveorganiseretoggen-nemførtihelepolitikredsen.Deteridenforbindelsevigtigtatsikresammenhængmellemkommuner-nespolitikker,f.eks.vedrørendesundhedsforebyggelse,misbrugs-politik,resocialiseringafkriminelle,ungdomspolitik,undervisning,so-cialeindsatseroverforbørnogunge,fritidspolitik,bypolitikmv.ogkredsrådetssamarbejdsplan.Sam-arbejdsplanenskalnaturligvisudar-bejdesikredsrådsregi,mendenbørogsåtagehøjdefordelokaleforholdikredsen.

Kredsrådetssamledesamarbejds-planskaltagesitudgangspunktidestrategiskeovervejelserikreds-rådet.Samarbejdsplanenbørogsåomfattedelokalesamordnedehandlingsplaner13.Derersåledesbehovforenelevatoreffektmellemdeerfaringer,derindhentesilokal-områderneogdestrategiskeover-vejelser,somkredsrådetgørsig.

Deterarbejdsgruppensanbefaling,atdenenkeltekommunestrukture-rersamspilletmellemkredsråds-møderneoglokalrådsmøderne,herunderaktivtforberedermøder-neikredsrådet,ogmedvirkertilatsættedagsordenen.Dettekanf.eks.skeved,atdekommunalere-præsentanterilokalrådetløbende

12Rådetsprioriteringerfor2008ervedlagtsombilag4.13Arbejdsgruppenanvenderbegrebetsamordnethandlingsplanomdetværktøj,lokalrådetmåudarbejdeforatkoordinereogstyresamarbejdetidekriminalpræventiveenhederogskabe

sammenhængmellemkredsrådetsprioriteringeroglokalrådetsegneprioriteringer.

�4

rapportererommereprincipielleoggenerelleaspekterisamarbej-detmellemkommuneogpoliti.

Efterlovenskalbefolkningenorien-teresomarbejdetikredsrådet.Deterarbejdsgruppensopfattelse,atkredsrådetoglokalrådeneividestmuligudstrækningbøranvendedennemulighedforatøgeborger-inddragelsen.Kredsrådetsstrategi-skemålogprioriteter,samarbejds-planen,dagsordenerogreferaterfrakredsrådetogeventuelleyderligerefællesinitiativerkanoffentliggøresbådepåkommunernesogpolitietshjemmesider.Ligeledesbørlokalrå-denesdagsordner,mødereferater,udmøntnings-oghandlingsplanermv.læggesbådepåkommunensogpolitietshjemmesiderellerof-fentliggørespåandenvis.

4.�.5. Det kriminalpræventive se-kretariat

Justitsministerenharmedhjemmeliretsplejelovens§112,stk.6,fast-satnærmereregleromkredsrådetsvirksomhed.Ibekendtgørelseomkredsrådvedrørendepolitietsvirk-somhederdeti§2bestemt,atpo-litidirektørenetablereretsekretari-at,derharansvaretforsekretari-atsbetjeningenafrådet.Repræsen-tanterforkommunenkanbiståse-kretariatetmedplanlægningogfor-beredelseafrådetsmøder.

Arbejdsgruppenskalanbefale,atdenenkelteborgmestersammenmedsinadministrationfinderudaf,hvordankommunentilvejebringerdedata,dererbrugforisamarbejdetikredsrådet,hvordanarbejdetikreds-rådetskalforberedes,oghvordankoordineringenpåtværsafkommu-nensforvaltningerbørtilrettelægges.

Principieltkanmanforestillesig,at•deretableresetfællessekretariat

ipolitiet,•hverpartharsitsekretariat,der

samarbejderomforberedelseafkredsrådetsmøder,

•atsekretariatsopgavenoverladestilpolitiet,menatkommunenud-pegeretantalkontaktpersoneriforvaltningerne,somkanbiståsekretariatetmedforberedelsenafmøderne.

Arbejdsgruppenanbefaler,atdertilrettelæggesettætsamarbejdeomforberedelsenafkredsrådsmø-derne,såderreeltblivertaleometbalanceretsamarbejdemellemli-gestilledeparter.

4.3. Rammerne for lokalrådets organisation og opgaver

Imodsætningtilkredsrådene,hvisvirksomhederforholdsvisdetalje-retbeskrevetilovgrundlaget,erderpåforhåndkunskrevetganskelidtomlokalrådenesvirksomhed.Spørgsmåletometableringaflo-kalrådblevførstegangnævntiju-stitsministerensbesvarelseafspørgsmålnr.158fraFolketingetsRetsudvalg.

Detfremgårheraf,atderividtom-fangerbehovfor,atdeoverordnederammerogmålmedhensyntilbådekriminalitetsbekæmpelseogdenkri-minalpræventiveindsatsudmønteslokalt,bl.a.isamarbejdemellemlo-kalpolitietpådenenkeltepolitistati-onogdelokalemyndigheder,institu-tioner,organisationerogandrere-præsentanterforlokalsamfundet.Medhenblikherpå,ogmedhenblikpåiøvrigtatfremmedetløbendepraktiskesamarbejdeomløsningenaflokalekriminalitetsproblemer,kanderefterpolitidirektørensnærmerebestemmelseetablereslokalesam-arbejdsfora(lokalråd)ideenkeltekommunermedrepræsentanterforpolitiet,kommunenogdetøvrigelo-kalsamfund.

Detfremgårvidere,atdendagligelederafdenlokalpolitienhed,der

dækkerområdet,normaltbørhaveansvaretforatforberedeogledeetsådantlokalrådsmøder,sålokal-politietfårdetbredestmuligekendskabtil,hvadderrørersigilo-kalsamfundet.Ogsåandremedar-bejderekandeltageilokalrådetsmøder,medhenblikpåatsikre,atdennødvendigesagkundskabifor-holdtildepågældendeemnererrepræsenteret.

Lokalrådenevilhavenærmerebe-stemteopgavernavnligmedhen-syntilatdrøftedenkriminalitets-bekæmpendeogkriminalitetsfo-rebyggendeindsatsilokalområdet.Etlokalrådkanogsåbidragevedudarbejdelsenafeneventuelhand-lingsplanforlokalpolitietsarbejdeidenpågældendekommuneogkanbl.a.drøfte,hvordanlokalsamfun-det,herunderf.eks.skoler,forenin-ger,ungdomsklubbermv.,kanind-dragesaktivtidetlokalekriminal-præventivearbejde.Detvilværenaturligtatomtaleeventuellehand-lingsplanerforlokalpolitietidenår-ligesamarbejdsplanforpolitikred-sen,ogensådanhandlingsplankanogsåoffentliggørespåpoliti-kredsenshjemmeside.

Detfremgåriøvrigtafforarbejder-netilretsplejeloven,atderlæggesvægtpå,atpolitietbevarerogud-byggerdetfornødnelokalkendskabogentætkontakttillokalsamfun-detidenyestorepolitikredse.Detvilnormaltværelokalpolitietpåpo-litikredsensenkeltepolitistationer,derskalvaretagedeløbendefor-melleoguformellekontaktermedkommunerneogdetøvrigelokal-samfund,f.eks.deltagelseiSSP-samarbejdeogandetkriminalitets-forebyggendearbejde.Lederenaflokalpolitietpådeenkeltepolitista-tionervilividtomfangkunnefun-geresomkontaktpersoneridetdagligefordenpågældendekom-mune,ogherudovervildetinogentilfældeværenaturligt,atf.eks.

�5

borgmesterentagerkontakttilche-fenforlokalpolitietellereventueltchefpolitiinspektørenomstørrespørgsmålafhastendekarakter.

Udover,atdeterdendagligelederaflokalpolitiet,derbørhaveansva-retforatforberedeogledelokal-rådsmøderneerdetsåledeslagtoptilenlokalbeslutning,hvorle-deslokalrådeneiøvrigtorganise-resogtilpassesdelokaleforhold.

4.4. Refleksioner om lokalrådet

4.4.�. Lokalrådets organiseringLokalrådeneskalsikredenlokaleforankringafdetforebyggendear-bejde.Bortsetfra,atdeterdendagligelederaflokalpolitiet,derbørhaveansvaretforatforberedeogledelokalrådsmøderne,erdetsomnævntlagtoptilenlokalbeslutning,hvordanlokalrådeneiøvrigtorgani-seresogtilpassesdelokaleforhold.

Lokalrådenekanselvfølgeligværeforskelligtsammensat–altefter,hvorstorkommunener.InoglekommunervillokalrådetmåskeogsåudgørestyregruppeniSSP-samarbejdetmv.,mensderiandrekommunerf.eks.vilværetaleomenselvstændigSSP-organisationunderlokalrådet.

Illustrationaf,hvordanlokalrådetkanplaceresisamarbejdet.

Netoptilpasningentillokaleforholderetheltcentraltelementvedor-ganiseringenafdeenkeltelokalrådipolitikredsen.

Lokalrådenesledelsebøromfatte2ellerflereledelsesrepræsentanterfrakommunenogpolitietsomenkernegruppe.Efterarbejdsgrup-pensopfattelseerdetafafgørendebetydning,atdepersoner,derud-pegestilatsiddeilokalrådetharmandattilatdisponerebåderes-sourcerogpenge.

Kommunenbørnøjeovervejere-præsentationenilokalrådet,såle-desatdetbredeansvarsområdekantilgodeses(bådebørne-ogun-geområdet,voksenområdetogdettekniskeområde).F.eks.børkom-munensSSP-konsulentværere-præsenteretilokalrådetsmøder,ellerogsåskaldersikresenandenstruktur,hvorderarbejdesmedSSP-samarbejdet.

Endeligerdetvæsentligt,atdekommunalerepræsentanterhargodindsigtideforvaltningsmæssi-gerutinerogmuligheder.

Derforbørdertillokalrådetudpe-gesledendeembedsmænd,somhardenfornødnekompetence.

Foratsikredenlokaleinddragelsebørlokalrådetsuppleresaflokaleorganisationerogforeningermv.,såsomdenlokaleafdelingafkrimi-nalforsorgen,boligorganisationer,erhvervsforeningererhvervsskoler,restauratørforeninger,frivilligefor-eningermv.

Deterarbejdsgruppensopfattelse,atnoglenøglesamarbejdspartnerebørinviterestillokalrådetsmødermedjævnemellemrum,somf.eks.kriminalforsorgenogboligorganisa-tionerne.Andresamarbejdspartne-rekaninviteresefterbehov.Hvislokalrådetf.eks.planlæggerentryghedsskabendeindsatsietind-købscenter,kandetværenaturligtatinviterecenterforeningentilatdeltageimødet,hvornetopdenneindsatsdrøftes.

Ivissetilfældekandetværenatur-ligtatinddragesamtligesamar-bejdspartnereilokalrådet,iandretilfældekandetværehensigts-mæssigtkunatinddrageenmin-dredelafdemuligelokalesamar-bejdspartnereiselvelokalrådet,mentilgengældhaveentætkon-takttildissesamarbejdspartnereiandreforaelleriforbindelsemedkonkreteprojekter.

LOKALRÅD

SSP-samarbejde PSP-samarbejdeSamarbejde

mellem kommune og kriminalforsorg

Samarbejde mellem kommune og

boligorganisationer

�6

Deterarbejdsgruppensanbefaling,atdetilokalrådsregidrøftesogovervejes,hvordanborgerinddragel-senyderligerekanøges,herunderomlokalrådeneskalinviterelokaleerhvervsdrivende,foreningermv.tillokalrådsmøderellerandremøder,hvorlokalbefolkningenkanfålejlig-hedtilatdrøftevæsentligepro-blemstillingerogløsningenherafmeddelokaleaktøreridetkrimina-litetsforebyggendesamarbejde.Hervedskabesdermulighedformaksimalborgerinddragelseidetlokalekriminalpræventivearbejde.

Someksempelkannævnes,atbo-ligorganisationernesbeboerdemo-kratiskesystemmedorganisations-ogafdelingsbestyrelse,afdelings-møderm.m.kanbrugessomplat-formforatinddrageborgerneidetkriminalpræventivearbejde.

4.4.�. Lokalrådets opgaver

Lokalrådethardetoverordnedean-svarforattilrettelæggedetkriminal-præventivesamarbejdeilokalrådetsområde.Detindebæreretkravomatholdesigopdateretomdenkon-kretesituationiområdetforsåvidtangårkriminalitet,socialeforhold,uddannelsesmæssigeforholdosv.Detforudsætter,atlokalrådetfor-holdersigtilbehovetforlokalesamarbejdsfora.Detkræverendeligprioriteringogkoordineringsamt,atlokalrådetsmedlemmersammenoghverforsigbearbejderdepriori-teredeudfordringermedderes-sourcerogdenekspertise,somdehverisærråderover.

Efterarbejdsgruppensopfattelseskallokalrådetfungeresomenslags”lokalstyregruppe”,derskal

udmøntedebeslutninger,somborgmesterenhartruffetsammenmeddeøvrigeborgmestreogpoli-tidirektørenikredsrådet.Lokalrå-detskaludarbejdeoperativemåludfradestrategiskemål,dererfastlagtafderespolitiske/øversteledereikredsrådsregi.Lokalrådetskalsåledessikre,atdestrategi-skemålogprioriteringermv.bliverkommunikeretheltudtildetudfø-rendeniveauilokalområderne.

Lokalrådetharsåledesenvæsentligelevatorfunktioniforholdtilatska-besammenhængmellempådenenesidekredsrådet,ogpådenan-densidedekriminalpræventiveen-hederogdetudførendeniveau.

Lokalrådetskalforholdesigtilkri-minalitetsudviklingenogtilfore-byggendeogtryghedsskabende

Ledere fra kommune og politi

Andre

Restauratør-foreninger Erhvers-

skolerne/gymnasiale

uddannelser

Frivilligeforeninger

Erhvervs-foreninger

Kriminal-forsorgen

Bolig-organisatio-

nerneLokale foreninger, herunder klubber

Illustrationmedeksemplerpåsamarbejdspartnere,derkanindgåilokalrådet.

��

aktiviteter.Lokalrådetskalarbejdemeddesærligelokaleproblemstil-linger,somgørsiggældendefordenenkeltekommune.

Lokalrådetskalsikre,atdererdenødvendigeenhederellersamar-bejdsfora,derkantagehåndomkendteellerpludseligtopståedeproblemområder,ogskalskabekontaktentildepersoner,somstårfordenkriminalpræventiveindsatsikommunen.Lokalrådetharsåle-destilopgaveatsørgefor,atderbliveretableretdenødvendigekri-minalpræventiveenheder,somrentpraktiskkanløsealledelokaleopgaverogproblemstillinger,dermåtteopstå.

Deterarbejdsgruppensanbefaling,atlokalrådetbliverenparaplyorga-nisationfordelokalekriminalpræ-ventiveenhederogandrelokalesamarbejdsfora.Lokalrådetbøridenforbindelsefastlæggedenoverordnedestrukturfor,hvorledesarbejdetideforskelligekriminal-præventiveenhederorganiseres.Pådenmådebliverlokalrådetom-drejningspunktetforsamarbejdetmellemkommuneogpoliti–detgælderbådeiforholdtildenfællesrammesætningforogprioriteringafdetløbendesamarbejde.

Lokaleforhold,somkommunensstørrelse,geografiogbefolknings-sammensætning,vildogværeafgø-rendefor,hvordanorganisationenbedsttilrettelægges.Idestørstekommunervildetf.eks.kunneværenaturligtatopereremedflerelokal-råd,oghervildetikkenødvendigvisværedeenkeltelokalråd,derube-tingetfastlæggerdenoverordnedestrukturfor,hvordanarbejdetide

forskelligekriminalpræventiveenhe-derorganiseres.

Endeligvildetværelokalrådet,dereromdrejningspunktet,nårresulta-ternefradeforskelligekriminal-præventiveaktiviteterskalkoordi-neres,vurderesogpræsenteresforkredsrådet.

Detanbefales,atkommunen,poli-tietogeventuelleøvrigesamar-bejdsparteraftalerkonkreteram-merforsamarbejdet,atderløben-defølgesoppåsamarbejdetsfunktionogeffektilokalrådet,ogatdersikresklarhedomparternesrespektivekompetenceridetdagli-gesamarbejde,såledesatsamar-bejdetkanflyde.

Deterarbejdsgruppensanbefaling,atderihvertlokalrådpåsigtudar-bejdesensamordnethandlings-planpåbaggrundafkredsrådetsstrategiskeudmeldingerogmedudgangspunktidelokalebehov.

Arbejdsgruppenanvenderbegre-betsamordnethandlingsplanomdetværktøj,lokalrådetmåudarbej-deforatkoordinereogstyresam-arbejdetidekriminalpræventiveenhederogskabesammenhængmellemkredsrådetsprioriteringeroglokalrådetsegneprioriteringer.

Densamordnedehandlingsplanbørindeholdeenbeskrivelseaf,hvilkeindsatsområder,manpriori-tererikommunen,oghvorfor.Her-udoverbørhandlingsplaneninde-holdeenbeskrivelseafmålsæt-ningernefordeenkeltekriminali-tetsforebyggendeindsatser,manprioritererikommunen,hvilkeloka-lekriminalitetsforebyggendesam-

arbejdsfora,manbenyttersigaf,oghvordanmanpåtænkeratevalu-ereindsatserne.Herudoverbørlo-kalrådetsikre,atderudarbejdeskonkreteaftalermellemdeinvolve-redesamarbejdspartnereom,hvemdergørhvad,ogherunderpåse,omdererklaredelegations-aftalerfordetdagligearbejde.

4.5. Refleksioner om det udfø-rende niveau

Dekriminalpræventiveenhedersør-gerfor,atdetkonkretekriminalpræ-ventivearbejdebliverudførtidetdaglige.Dekriminalpræventiveen-heder,somSSPogPSPkanefterbehovtilrettelæggespåflereni-veauer.Isidsteendeerdetidekri-minalpræventiveenheder,atmedar-bejdernehardendagligekontaktmedbørn,unge,udsatteosv.Deterderforpådetteniveau,atdetpraktiskesamarbejdeskalfungere,foratarbejdetskalhaveenkriminal-præventivindvirkningilokalområdet.

Desamordnedehandlingsplaneromsættestilkonkreteprojekteroginitiativerafdekriminalpræventiveenhederogheltudpådetudføren-deniveau.

Pådetudførendeniveaumåderværeforskellepåorganisationenideenkeltekommuner.Alenedetfaktum,atkommunerneermegetforskelligeiforholdtilindbyggertal,indbyggersammensætning,urbani-seringsgradmv.betyder,atorgani-sationenmåtilpassesdelokaleforholdogbehov,menherudovervilogsåforholdsomkapacitetogambitionsniveaupådetkriminal-præventiveområdespilleind.

��

5. Andre centrale aktører i det lokale kriminalpræventive samarbejde

5.�. Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgenharsomhoved-formålatmedvirketilatbegrænsekriminalitetvedatfuldbyrdedestraffe,somdomstoleneharfast-sat,menskalsamtidigstøtteogmotiverededømtetilgennemper-sonligogsocialudviklingatleveenkriminalitetsfritilværelse.

Kriminalforsorgenvaretagerogsåvaretægtsfængslinger,frihedsberø-velseihenholdtiludlændingelo-ven,personundersøgelserafsigte-desamttilsynmedpsykisksygekriminelle,dererdømtefterstraf-felovens§68og§69.

Kriminalforsorgenerenvigtigaktøridetkriminalpræventivearbejde,ogharpåsammemådesompolitietogkommunerneenmyndighedsop-gaveoverfordekriminelle.Kriminal-forsorgensmedarbejdereharstorvidenomogerfaringiarbejdetmedkriminalitetsforebyggelse.Herud-overerdetlovpligtigtforkriminal-forsorgenogkommunerneatkoor-dinerehandlingsplanerforenstordelafderesfællesklienter.

Detharlængeværetkriminalfor-sorgensønskeatbliveenmereak-tivaktøriSSP-ogspecieltSSP+-samarbejdet,såledesatderreeltblivertaleometSSPKsamarbejde,ogsåledes,atkriminalforsorgengenereltbliverenlangtmereaktivpartneridetkriminalitetsforebyg-gendearbejdeitætsamarbejdemedkommunerneogpolitiet.

Erfaringerneviser,atetgodtsam-arbejdemellemkriminalforsorgenogkommunerneerafstørstebe-tydning,nårtilbagefaldtilkriminali-tetskalforhindres,bådenårdetgælderindsatsenoverforkriminelle

Hverdageniboligområderneeraf-hængigaf,hvordanoghvormangeressourcer,derbliveranvendtafkommunerneogpolitiettilatfore-byggedeproblemer,derkanopstå.Denenkelteboligorganisationsbe-hovforsamarbejdeomdetkrimi-nalpræventivearbejdevilihøjgradværeafhængigtafproblemstillingeridetenkelteboligområdeihverby.Dererdoggenereltetbehovforko-ordinering,samarbejdeogvidens-ogerfaringsudvekslingmellempoli-tiet,kommunerneogboligorganisa-tionerne(herunderbeboerrådgive-re),hvisdetkriminalpræventivesamarbejdeskallykkes15.

Arbejdsgruppenanbefaler,atbolig-organisationernejævnligtinviterestilmøderilokalrådene.

5.3. Arbejdsmarkedets parter

Deteretvelkendtfænomen,atenvejudafkriminalitetkanværeetmeningsfyldtarbejde.Personer,someriellerpåvejindienkrimi-nelløbebane,kanhavesværtvedselvatskaffesigetarbejdeogder-vedbrydedenondecirkel.Kom-munenkanbistådissepersonerpåutraditionellemåderideresbe-stræbelserpåatskaffesigetjob.Detkankommunengørevedatindgåiettætogforpligtendesam-arbejdemedlokalearbejdsgiverfor-eningerogfagforeninger.

Kommunernekanf.eks.etablereetsamarbejdemellemSSP-udval-getoglokalevirksomhedermedhenblikpåattilvejebringefritids-jobstilunge,dererkriminalitets-truedeellerdårligtintegrerede16.Kommunernekanogsåinddragekriminalforsorgenibestræbelsernemedatfåkriminelleijobsåhurtigtsommuligt.

påfrifod,menogsåforatplanlæg-geudslusningenfrafængslerne14.Deterderforarbejdsgruppensan-befaling,atkriminalforsorgenbliverinviterettilatdeltagemedjævnemellemrumimøderibådekreds-oglokalråd.

5.�. Boligorganisationerne

Almeneboligorganisationerhartilopgaveatsikrerummeligeboligom-rådermedpladstilenmangfoldig-hedafbeboergrupper,tacklekon-fliktermellembeboere,inddragekriminalpræventivvideniplanlæg-ningafrenoveringerognybyggeriafbådeboligerogudenomsarealer.

Udlejningafboligergiverboligorga-nisationeropgaverbl.a.iforholdtilatskabeettrygtogpositivtmiljøiboligområderne,afværgenabokon-flikter,minimerehærværko.l.Be-boergruppensmangfoldigesam-mensætningkangiveanledningtilskiftendeproblemstillingermedf.eks.grupperafbørnogungeellerbeboeremedpsykiskelidelserel-lermisbrugsproblemer,sombolig-organisationerneskalsøgeløstviaettætsamarbejdemedkommu-nenellerpolitiet.

Medindgåelsenafboligaftaleni2006,harLandsbyggefondenidekommendeårmulighedforatbe-vilge1,6milliarderkronertilhusle-jenedsættelseogboligsocialepro-jekteriudsatteboligområder.Foratopnåtilskudskalboligorganisati-onenisamarbejdemedkommu-nenudarbejdeenflerårighelheds-plan,derdelsdokumentererbeho-vetogproblemstillingeriboligom-rådetogdelsredegørfor,hvilkeboligsocialeogfysisketiltag,manmener,vilkunneløfteområdetudafennegativudvikling.

14Ennærmerebeskrivelseafkriminalforsorgenogdensinvolveringilokalesamarbejdsforafremgårafbilag5omkriminalforsorgen15Ennærmerebeskrivelseafboligorganisationerneogderesinvolveringidetlokalesamarbejdefremgårafbilag616Eteksempelpåetsådantsamarbejdeerprojektet”Ungijob”påAmager.Læsmereomprojektetpåfølgendelink:http://www.ssp.kk.dk/download/ung-i-job-web.pdf

��

5.4. Restauratørforeninger

Byenslivkanindimellemværeenvoldsomaffæreforungemenne-sker,menvold,trusler,seksuelleovergrebogstofmisbrugieksem-pelvisnattelivetkanofteundgås,hvisvoksne,derarbejderiogom-kringmiljøet,gårsammenienfæl-lesforebyggendeindsats.

Etgodteksempelpåetsådantfore-byggendepartnerskaberprojektet”TrygtNatteliv”,somharværetaf-prøvetiflerekommuner17medgo-deresultater.Formåletmedprojek-teteratskabeettrygtnattelivfordeunge,hvoransvarsbevidstevoksnekantrædetil,hvisderskulleopståkonflikter.HovedaktørerneietsådanpartnerskabviltypiskværedetlokaleSSP-samarbejde,politietogbyensrestauratørforening,somalleerrepræsentanterformedarbej-dergrupper,derhartætkontakttilungeinattelivet,menogsåandreaktører,somf.eks.Natteravne,for-ældregrupperoglignendevilkunneinddrages.Kernetankeneratforplig-teaktørerneipartnerskabettilatin-volveresig,engageresigoghaveenfællesindstillingtil,hvordanmanforebyggerkonflikterinattelivet18.

5.5. Idrætsforeninger

Idrætsforeningerkantilbydeenrækkeaktiviteter,somdelskangivedenenkeltemulighedforatudvikleegnekompetencerogdelskanmedvirketilatskabevigtige,socialerelationer.Nærerelationertilandrekangivedenenkelteentilhørsfølelse,somkanafholdemangefraatbegåkriminalitet.

Derforeridrætsforeningernesar-bejdemegetvigtigtidenkriminali-tetsforebyggendeindsats.Kommu-nernekanmedfordelinddragelokaleidrætsforeningeridetkrimi-nalitetsforebyggendearbejde.

Eteksempelpåetsådansamarbejdekunneværeprojektet”Get2Sport”,somDanmarksIdræts-Forbundetab-leredei2005isamarbejdemedInte-grationsministeriet,Kulturministeri-et,Socialministerietogikkemindstdekommuner,hvorprojektetfore-går.Omdrejningspunktetforprojek-terneerlokaleidrætsforeninger,somharhaftfokuspåintegrationogstøttetilvanskeligtstilledebørnogungeibelastedeboligområder.Tilhvertprojekterdertilknyttetenaflastendeogopsøgendemedar-bejder,somtagersigafdeforskelli-geproblemerogudfordringer,somtypiskopstår,nårmanarbejderibe-lastedeboligområder.Mangebørnogungeafvanskeligtstilledeforæl-dreharproblemer,somkræverenmereprofessionelomsorgendden,dekanfåiidrætsforeningerne,såialleprojektererderetableretettætsamarbejdemeddenpågældendekommuneogmangeafdesocialar-bejdere,derarbejderidebelastedeområder.”Get2sport”eretudmær-keteksempelpå,atkommunernekaninddragedelokaleidrætsfor-eningerienmeremålrettetoghel-hedsorienteretkriminalpræventivindsats19.

5.6. Borgere og borgergrupper

Derergennemdesenereåropstå-etenrækkegrupperafborgere,somgernevilgøreenkriminalpræ-

ventivogtryghedsskabendeind-sats.Somtypiskeeksemplerkanf.eks.nævnesboligorganisationer,LandsforeningenHjælpVoldsofre,Natteravneogdiversefædregrup-per.Foratfådetoptimaleudafalledegodekræfter,dererisam-fundet,børkommunernegøresiganstrengelserforattænkekreativt,nårnyepartnerekantænkesindiløsningenafdeudfordringer,kom-munerneståroverfor.

Ovennævnteerbloteksemplerpåmuligesamarbejdspartnere,derkanbidragetilenmålrettetogef-fektivkriminalpræventivindsats.Deterkunfantasien,dersættergrænsernefor,hvilkesamarbejds-partnerekommunenkaninddrageiløsningenafdelokaleproblemstil-linger.Mendetunderstregervig-tighedenaf,atkommunernesam-mentænkermuligeløsningerpåtværsafbådeforvaltningsskelogoffentligeogprivatesamarbejds-partnere.

17F.eks.iHolstebroogOdense.18Læsmereomprojekternepåfølgendelinks:http://www.crimprev.dk/sw3313.aspoghttp://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/Rapport_om_

Trygt_Natteliv.pdf19Læsmereomprojektetpåfølgendelink:http://www.get2sport.dk/

�0

6. Konkrete bud på lokale samarbejdsfora

6.�. SSP-samarbejde

Denvæsentligstedelafdetkrimi-nalpræventivearbejdeikommu-nerneudspringerafdettværsekto-riellesamarbejdemellemsocial-ogsundhedsforvaltning,skole-ogfri-tidsforvaltningogpolitiet(SSP-samarbejdet).DetlokaleSSP-sam-arbejdehartilformålatafdækkeårsagernetil,atspecieltbørnogungebegårkriminalitet,samtator-ganisereenindsats,derkanbear-bejdedisseårsager.

SSP-samarbejdethandlergrundlæg-gendeomatskaberelevantenet-værk,dererpåforkantmedsituati-onenpåbørne-ogungeområdet.

Derhargennemmangeårværetetgodt,konstruktivtogvelfunge-rendeSSP-samarbejdeimangeaflandetskommuner,mendissenet-værkerikkepånogenmådeno-get,derbarekantagesforgivetel-lerkommerafsigselv.

Somisåmegetandetarbejdehandlerdetom,atderskalarbej-deshårdtogmålrettetogmedenhøjkvalitet,hvisSSP-samarbejdetskalfungereogværedetunikkeredskab,sommangegennemåre-nehargivetudtrykfor,atdeter.Heldigviserdergennemåreneskabttraditionogmulighederfor,atskabevelfungerendenetværkpåtværsaforganisationer,dereribe-

detilområdeindenfordenselvsammekommune.

Menkendetegnendeforetkvalita-tivtgodtogkonstruktivtSSP-sam-arbejdeer,atalleaktørererbevid-steomderesrollesamtharenfunktioniorganisationen–altsåkanmanpopulistisksige,atalle,derarbejdermedbørn,ungeogfa-milier,erendelafSSP-samarbej-det,davialleharforøjeatskabedebedsteforudsætningerformål-gruppen–deterdogikkealtid,atdetfremgårhelttydeligtafkom-munernesmålsætningerogbeskri-velserafSSP-samarbejdet.

6.�. SSP+samarbejde

UdoverSSP-samarbejdeterderogsåinoglekommuneretformali-seretSSP+samarbejde,deromfat-terungeover18år.Dettesamar-bejdeerorganiseretogudførtmegetforskelligtikommunerne.

ImodsætningtilSSP-samarbejdetforbørnogungeoptil18årogmedgrundskolensomcentraleak-tører,erSSP+samarbejdetisærfo-kuseretpåungdomsuddannelser-ne,arbejdsmarkedetogdetbolig-socialeområde,idetdertagesud-gangspunkti,atungeover18årerundergivetdesocialeforvaltnings-enhederpåvoksenområdet.

SSP-ogSSP+samarbejdetharmangeforskelligeorganisationsfor-mer.Samletseterdertaleomnet-værkssamarbejde.

6.3. Ungesamråd

Samrådetvedrørendeungekrimi-nelle,dererettværsektorieltogtværfagligtsamarbejde,harsomsinprimæreopgaveatvurdere,plan-læggeogafgiveindstillingtilrettenoganklagemyndighedenomindsat-seniforholdtilunge,derersigtetforalvorligkriminalitet.Etableringen

røringmedbørn,ungeogfamilier–tværfagligtsamarbejde,deridagoftebetragtessomdenmestna-turligetingiverden,mensomforårtilbagepåingenmådekunneta-gessomenselvfølge.

Kommunerneermegetforskelligtorganiseretpåbørne-ogungeom-rådet,hvorforderikkekanpegespåenentydigSSP-organisering,dervilværeoptimaloghensigts-mæssigisamtlige98kommuner.Deterdogvigtigt,atkommunernetagerstillingtil,hvadmanvilmedSSP,hvordanmansikreren”rødtråd”iorganiseringen,såledesatalleområdererrepræsenteretogerbevidsteomderesrolleidetkri-minalpræventivesamarbejde,samtbeskriverogdervedsynliggørorga-niseringenudfradelokaleforhold.

InoglekommunererSSP-samar-bejdetsynonymtmeddepersoner,derbeskæftigersigdirektemedopgaver,projekterogfunktioner,derkoordineresafSSP-konsulen-ter.Arbejdetkanværemegetvarie-ret–ikkemindstforditilbud,ind-satserogprojekterharforskelligetitler,funktionerogrolleridefor-skelligekommuner–ligesomop-søgendefunktionerinoglekom-munerbetragtessomSSP-indsat-ser,mensdetmåskeiandrekom-munererorganiseretiklubregiogkategoriseresunderungdomssko-lensvirksomhedetc.

Derbliveriallekommunerydetenkæmpeindsatsforatskabedebedstmuligeforudsætningerforbørnsogungestrivsel–ogdeen-keltekommunergørdetdelsudfralokalemulighederogdelsudfralokalebehov–ogpåtrodsaf,atDanmarkerforholdsvislilleogkunbeståraf98kommuner,såerbe-hovene,mulighederneogforud-sætningerneforskelligefrakom-munetilkommune–jasågarimangetilfældeforskelligtfraområ-

��

afsamrådvedrørendeungekrimi-nellebyggerpådegodeerfaringer,dererhøstetisamrådetforungelovovertrædereiOdensekommu-ne.Detoverordnedeformåleratmindskefremtidigkriminalitet.

Grundidéenisamrådetsarbejdeer,atsagsbehandlingenimangetil-fældekanhavegavnaf,atdetkri-minalretligesystemogdetsocialesystemifællesskabanbefaler,hvil-kesanktioneroghvilkenindsats,dererbehovfor.Domstolenegiveshermedmulighedforatidømmedenungeensanktion,derividestmuligtomfangsigtermod,atdenungeikkebegårkriminalitetigen.

Erfaringernefrasamrådetviser,atettværsektorieltsamråderistandtilateffektiviseredetforebyggendearbejde.Forudsætningener,atsam-rådeterkompetentogbeslutnings-dygtigt,ogatdeterbredtsammen-satafretligeogsocialeinstanser.

Samrådetharsomsinprimæreop-gaveatvurdere,planlæggeogafgi-veindstillingtilrettenoganklage-myndighedenomindsatseniforholdtilunge,derersigtetforal-vorligkriminalitet.

Derkanogsåværetaleomsager,hvordesocialemyndighederkanhjælpegennemforanstaltningeriservicelovenogsager,hvorkrimi-nalforsorgenvurderer,atenubetin-getfrihedsstrafskalsøgesafsonetisocialtregiefterstraffuldbyrdel-seslovens§78(alternativafsoning).

Andreeksemplererdetilfælde,hvoranklagemyndighedenanmo-deromegnethedsvurderingifor-holdtilungdomssanktion.

Deltagereisamrådeterrepræsen-tanterforkriminalforsorgen,kom-munen,regionenoganklagemyn-digheden.

6.4. PSP-samarbejde

PSP-samarbejdeteretsamarbejdemellemPsykiatrien,Socialforvalt-ningenogPolitiet.PSP-samarbej-detstartedesometprojektislut-ningenaf2004,hvorderindledtesetlokaltsamarbejdepåFrederiks-berg.SamarbejdetkomistandpåinitiativafFrederiksbergPoliti,derigennemenårrækkehavdeople-vet,hvorledesproblemerneom-kringpsykisksygetogtilbådeistyrkeogomfang.Detvarpolitietsopfattelse,atpsykisksygeogso-cialtudsatteistigendegradblevoverladttilsigselv,ligesommangesituationeromkringhåndteringenafpsykisksygeudvikledesigdra-matiskoguforudsigeligt.

Dersynesihøjgradatværestati-stiskbelægfordenneopfattelse.Delserantalletafenligestegetmarkant,ogdelsharmanmedud-bygningenafdistriktspsykiatrienbevidstsatsetpåatbehandlelangtflerepsykisksygeidetåbnesam-fund.Endeligkandetkonstateres,atantalletafpsykisksyge,derbe-gårpersonfarligkriminalitetstigerkraftigtidisseår.

PSP-projektetsklaremål,atkunnetilbydeoptimalhjælpogstøttetilnogleafsamfundetsmestudsatteborgere,erforankretdelsidenen-keltemyndighedogdelsiettvær-sektorieltperspektiv.

Denenkeltemyndighedanvendersamarbejdetsometvigtigtred-skabiudviklingenafegenorgani-sation.Hermedkvalificeresdedel-tagendemyndighedersopgaveva-retagelseindenforegetressort-område.

Setidettværsektorielleperspektivsikrersamarbejdet,atingenborge-reoverladestilsigselv,blotfordideikkefremstårsomen”oplagtopga-ve”forenafdedeltagendemyn-

digheder.Hermedkvalificeresdensamledemyndighedsindsatsoverforpsykisksygeogsocialtudsatte.

RentledelsesmæssigtblevPSP-projektetforankretienstyregrup-peomfattendestrategiskelederefradetremyndigheder,mensdetudførendearbejdeblevorganiseretsomenoperativgruppemedtrenøglepersonerfrahvermyndighed.ForskelligeinteresseorganisationerogandresamarbejdspartnerekanogsåinddragesiorganiseringenafPSP-samarbejdet.

6.5. Samarbejde i øvrigt om det kriminalitetsforebyggende arbej-de med psykisk syge

Kriminalforsorgenifrihedhartil-synsforpligtigelsenmeddensta-digtvoksendegruppeafpsykisksygekriminelle.

Hvisenpersonpågerningstids-punktetfindesutilregneligpågrundafsindssygdom,straffesvedkommendeikke.Rettenkanistedetbeslutte,atdenpågælden-deskalibehandlingforatforebyg-genykriminalitet.Behandlingenkanforegåambulantellervedind-læggelsepåhospital.

Somregelvilderidommenblivefastsatetvilkåromtilsynafkrimi-nalforsorgen.Detbetyderipraksis,atkriminalforsorgenskalværeitætkontaktmeddendømteogden,dereransvarligforbehandlingen.Deterkriminalforsorgenifrihedogdenlæge,dereransvarligforbe-handlingen,derkantræffebeslut-ningomatindlæggeellergenind-læggedenbehandlingsdømte,hvisdetskønnesnødvendigt.

Pådennebaggrundvildetværere-levantattænkekriminalforsorgenindidetfremtidigekriminalpræ-ventivesamarbejdeomkringpsy-kisksyge.

��

6.6. Boligsociale styregrupper

Iforbindelsemedigangsætningafboligsocialehelhedsplaneriudsat-teboligområder,skaldernedsæt-tesenstyregruppemedrepræsen-tanterforkommunenogdenellerdeberørteboligorganisationer.Sty-regruppenssammensætningerof-testenblandingafpolitikereogembedsmændfrabådeboligorga-nisationenogkommunen.

Styregruppensopgaveeratsikre,atdenødvendigeressourcerogkoordineringertilstede,forathel-hedsplanensindsatserkaniværk-sattesogdenønskedeeffektop-nås.Helhedsplanernestrækkersigoverenfemårigperiode,ogstyre-gruppenhartilopgaveatforetagenødvendigejusteringerihelheds-planen,hvisproblemstillingerneiboligområdetændrersighenadvejen.Problemermedhærværk,børnogunge,beboeremedpsyki-

skelidelserogmisbrugkanændrekarakterogkræveennyellerfor-stærketindsats.Kommunenogpolitietvilofteværenøglesamarbejdspartnereiløsnin-genafdisseopgaver,ligesomstra-tegier,prioriteringeroginformatio-nerfrakreds-oglokalrådeneogsåkanspilleenrolleistyregruppensbeslutninger,planlægningogind-dragelseafressourcer.

�3

Kildehenvisninger

Asmussen, Ida:”EtniskeGrupper.Kriminalitetogforebyggelse”,DetKriminalpræventiveRåd2004.

Balvig, Flemming:”DenUng-dom!”,DetKriminalpræventiveRåd2006.

Hansen, Lisbeth & Zobbe, Karen: ”Fokuspåanvendelsenafdesikre-deafdelinger”,TeoriogMetodecen-teret,Hillerød2006.

Jespersen, Cathrine & Sivertsen, Morten Behrens (�006):Ungessocialeproblemer.Enforsknings-oversigt,Socialforskningsinstituttet05:21.

Kriminalitetognationaloprindelse,Socialeforhold,sundhedogrets-væsen,Statistiskeefterretninger,2006:11,30.maj2006,Danmarks Statistik.

Nygaard Christoffersen, Mogens; Francis,Brian;Soothill,Keith(2003):Anupbringingtoviolence?Identifyingthelikelyhoodofviolentcrimeamongthe1966birthcohort

inDenmark,TheJournalofForen-sicPsychiatry&Psychology,Vol.14.(2).

”PsykisksygdomogKriminalitet”,Indenrigs- og Sundhedsministe-riet �006.

Stevens, Hanne:”KriminalitetogUddannelsesforløb”.Enlongitudinelundersøgelseaffødselsårgangen1970,JustitsministerietsForsk-ningsenhed2005.

Evalueringafprojektom”TrygtNatteliv”iOdense,Justitsmini-steriets Forskningsenhed �00�.

”Projektrapportvedrørendedenfremtidigeorganiseringafdetkri-minalpræventivearbejde”,Rigspo-litiet, december �006.

Kommunerneogdenregionaleud-viklingsplan,KL �006.

�4

�5

Bilag

�6

Bilagsoversigt

Bilag �: 27Arbejdsgruppens sammensætning,rapportens formål, mål og målgruppe.

Bilag �a: 29Uddrag af retsplejeloven.

Bilag �b: 31Uddrag af bemærkningerne til retsplejeloven.Forslag tilændring af retsplejelovenvedrørende SSP-samarbejde med bemærkninger.Besvarelse af spørgsmål nr. 158 af 18. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

Bilag 3: 51Bekendtgørelse om kredsråd vedrørende politiets virksomhed.

Bilag 4: 53Det Kriminalpræventive Råds prioriteringer for 2008.

Bilag 5: 59Kriminalforsorgen og dens involvering i lokale samarbejdsfora.

Bilag 6: 63Boligorganisationerne og deres involvering i det lokale samarbejde.

Bilag �: 67European Forum for Urban Safety. (EFUS-samarbejdet)

��

Bilag 1Arbejdsgruppens sammensætning

Vedarbejdsgruppenssammensætningerderlagtvægtpåatsikredeltagelseafrepræsentanterfradedeleafdetcentrale,kommunaleoglokaleniveau,derharafgørendeindflydelsepådenlokalekriminalpræventiveind-sats.

Arbejdsgruppenharhaftfølgendesammensætning:

AneK.Christensen,KommunernesLandsforeningMarieLouiseJørgensen,somafløsteConnieHolt,KriminalforsorgenJetteRunchel,Børne-ogKulturchefforeningenOlePass,SocialchefforeningenLisaFischel,BoligselskabernesLandsforeningMartinBannowogKimHansen,SSP-SamrådetMichaelF.Rasmussen,ChefpolitiinspektørAnnaKarinaNickelsen,DetKriminalpræventiveRådLarsRandJensen,DetKriminalpræventiveRådBirkNielsen,DetKriminalpræventiveRådMarjunáLað,DetKriminalpræventiveRåd

Arbejdsgruppenharafholdt11møderogetendagsarbejdsseminar.

Formål og mål

Formåletmedarbejdsgruppensprojektarbejdeeratudarbejdeetidékatalogtildetlokaleforebyggendearbejde,derkanhavekriminalpræventivindvirkning,navnligikreds-oglokalråd,samtkommemedbudpånogleafnøg-leaktørerneisamarbejdet.

Måleneforprojekteter: 1) Atgivebudpå,hvorforkommunerneskalinvesteretidogpengeidetlokalekriminalpræventivesamarbej-

de,herunderikreds-oglokalråd. 2) Atbeskrivedepræventiveopgaver,derskalløsesogstyrkesihenholdsviskreds-oglokalrådeneogidet

lokalesamarbejde. 3) Atkommemedidéertil,hvordandetkriminalpræventivearbejdekanorganiseressetnavnligirelationtil

kreds-oglokalrådene. 4) Atbeskrivedeeksisterendeogfremtidigekriminalpræventivesamarbejdsmønstreinterntsåvelsomeks-

terntikommunenogkommemedbudpånøgleaktørerpådetkriminalpræventivefeltilokalsamfundet. 5) Atbeskrivestrategi-ogmetodeudviklingpådetkriminalpræventiveområde.

Målgruppe

Rapportensmålgruppeerpolitiskeogadministrativebeslutningstagerepåkommunaltniveau.

��

��

Bilag 2aUddrag af retsplejeloven

Femte afsnit. Politimyndigheden Kapitel11

§ �0�.Justitsministerenerpolitietsøversteforesatteogudøversinbeføjelsegennemrigspolitichefenogpoli-tidirektørerne.Rigspolitichefendrøfterpolitietsvirksomhedmedpolitidirektørerne(»koncernledelsen«).

§ �0�.Rigspolitichefenharansvarforpolitietsvirksomhedihelelandet.Rigspolitichefenførertilsynmedpoliti-direktørerne.

Stk. 2.Rigspolitichefensafgørelseriklagesageroverafgørelsertruffetafpolitidirektørernekanikkepåklagestiljustitsministeren.

Stk. 3.Rigspolitichefensafgørelseri1.instansiansættelses-ogpersonalesagerkanikkepåklagestiljustitsmi-nisteren.Detgælderdogikkeafgørelseridisciplinærsagerogiandresager,hvorderertruffetafgørelseomafsked,samtisageromaktindsigtiansættelses-ogpersonalesager.

Stk. 4.Justitsministerenkanfastsættereglerom,atpolitidirektørernesafgørelseromnærmereangivnespørgsmålikkekanpåklagestilrigspolitichefen.

§ ��0.Landetinddelesi12politikredse.Justitsministerenkanforetageforandringeripolitikredsenesområde,

medmindreforandringenindebæreroprettelseellernedlæggelseafenpolitikreds. Stk. 2.Hverpolitikredsledesafenpolitidirektør,derharansvarforpolitietsvirksomhedipolitikredsen. Stk. 3.Ipolitidirektørensfraværharvicepolitidirektørendenøversteledelseafpolitietipolitikredsen.

§ ���.Ihverpolitikredsoprettesetkredsrådvedrørendepolitietsvirksomhed. Stk. 2.Kredsrådetbestårafpolitidirektørenogborgmestreneidekommuner,sompolitikredsenomfatter,jf.

dogstk.3og4. Stk. 3.BornholmsKommunerepræsenteresikredsrådetafborgmesterenog3medlemmervalgtafogblandt

kommunalbestyrelsensøvrigemedlemmer. Stk. 4.Ikommunermedmagistratsstyreellerenstyreformmeddeltadministrativledelse,jf.§§64og64ai

lovomkommunernesstyrelse,kankommunalbestyrelsenikommunensstyrelsesvedtægtbestemme,atetmagistratsmedlemhenholdsvisenudvalgsformandermedlemistedetforborgmesteren.

Stk. 5.Politidirektørenudpegerenstedfortræderforsigselv.Dervælgesenstedfortræderforborgmesteren(magistratsmedlemmetellerudvalgsformanden)afogblandtkommunalbestyrelsensmedlemmer.ForhvertafBornholmsKommunesmedlemmerafkredsrådetvælgesenstedfortræderafogblandtkommunalbestyrel-sensmedlemmer.

Stk. 6.Politidirektørenerformandforkredsrådet.Rådetvælgersinnæstformand.

§ ���.Kredsrådetdrøfterspørgsmålafalmindeligkaraktervedrørendepolitietsvirksomhedogorganisationipolitikredsensamtspørgsmålvedrørendekriminalitetsudviklingenogsamarbejdetmellempolitietoglokal-samfundet,herunderenlokalsamarbejdsplan,jf.§113.

Stk. 2.Politidirektørenafgiverhvertårenskriftligredegørelsetilkredsrådetvedrørendepolitietsvirksomhedipolitikredsenidetforløbneår,herunderomdetkriminalitetsforebyggendesamarbejdemellempolitioghverkommune,jf.§114.

Stk. 3.Ethvertmedlemafkredsrådetkanforlange,atspørgsmålaffællesinteresseforpolitietogkommuner-neipolitikredsendrøftesirådet.

Stk. 4.Kredsrådetkanafgiveudtalelseomspørgsmålvedrørendepolitikredsensalmindeligeorganisationogtilrettelæggelseafpolitietsvirksomhed.Kredsrådetkanhenstilletilpolitidirektøren,atpolitietforetbegrænsettidsrumsærligskallæggevægtpåløsningenafbestemteopgavermedhensyntilopretholdelsenafsikker-hed,fredogordenipolitikredsen.

Stk. 5.Kredsrådetskalvirkefor,atdergivesbefolkningenipolitikredsenoplysningompolitietsvirksomhed. Stk. 6.Kredsrådetholdermødemindst4gangeårligt.Justitsministerenkanfastsættenærmerereglerom

kredsrådetsvirksomhedogomomfangetafpolitidirektørensoplysningspligtoverforrådet.

30

§ ��3.Politidirektørenudarbejderhvertårenplanforsamarbejdetmellempolitietogkommunerne,andreof-fentligemyndigheder,interesseorganisationer,foreningerm.v.ipolitikredsen.Samarbejdsplanenoffentliggø-resafpolitidirektørenefterforudgåendedrøftelseikredsrådet.

§ ��4.Politidirektørenskalvirkeforatetablereetkriminalitetsforebyggendesamarbejdemellempolitietoghverkommuneipolitikredsen,herundermedinddragelseafskolerogsocialemyndigheder.

§ ��5.Politietkanvideregiveoplysningeromenkeltpersonersrentprivateforholdtilandremyndigheder,hvisvideregivelsenmåansesfornødvendigafhensyntildetkriminalitetsforebyggendesamarbejde.

Stk. 2.Isammeomfangsomnævntistk.1kanenmyndighedvideregiveoplysningeromenkeltpersonertilpolitietogandremyndigheder,somindgåridetkriminalitetsforebyggendesamarbejde.Oplysningernemåiforbindelsemeddetkriminalitetsforebyggendesamarbejdeikkevideregivesmedhenblikpåefterforskningafstraffesager.

Stk. 3.Inddragesselvejendeinstitutioner,derløseropgaverfordetoffentligeindenforsocial-ogundervis-ningsområdet,idetkriminalitetsforebyggendesamarbejde,kanderisammeomfangsomnævntistk.1og2udvekslesoplysningermellemmyndighederneoginstitutionerne.

Stk. 4.Demyndighederoginstitutioner,derindgårietkriminalitetsforebyggendesamarbejde,erikkeforplig-tettilatvideregiveoplysningerefterstk.1-3.

3�

Bilag 2bUddrag af bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

3.�.3. Politikredsenes organisation

3.�.3.�. Indledning

JustitsministerietharmedudgangspunktiVisionsudvalgetsrapportovervejet,hvilkenledelsesstrukturogin-ternorganisationderbørgældeideenkeltepolitikredse,hvisforslagetomennyoverordnetledelsesstrukturforpolitietogetableringafstørrepolitikredsevedtages.Justitsministerietfinder,atordningenvedrørendekredsensøversteledelsemv.børfastlæggesiforbindelsemedvedtagelsenaflovforslaget,menherudoverbørdetoverladestildenyepolitikredsesledelseatvurdere,hvilkeninternorganisationdervilværemesthen-sigtsmæssigbl.a.ilysetafdelokalebehov.

3.�.3.�. Enstrenget politi

JustitsministerieterenigmedVisionsudvalgeti,atdennuværendeorganisatoriskeopdelingmellemetor-denspolitiogetkriminalpolitiikkelængereerhensigtsmæssig.Detforeslåsatophævedenneopdelingifor-bindelsemedgennemførelsenafpolitireformen.Politietikredsenevilsåledesfremoverbliveorganiseretsometenstrengetpoliti,hvordennærmereorganisationpåenmerepraktiskorienteretmådekantageudgangs-punktidekonkretepolitiopgaverskarakterogpå,hvordanopgavernekanløsesbedstmuligt.Denneændringvilogsåmedvirketilatsikreenklarereledelsesstrukturikredsen.

Fremovervildersåledesipolitikredsenværeéncheffordepolitimæssigeopgaver.Varetagelsenafdepoliti-mæssigeopgaverbørunderdennefællescheforganiseresiforskelligeafdelingeraltefterkarakterenafdeforskelligefunktionerogopgaver,jf.nedenfor.Dehidtidigemedarbejdereihenholdsvisordens-ogkriminalpo-litietvilindgåidenyepolitikredsesforskelligeafdelinger/enhederpågrundlagafkarakterenafdeopgaverogfunktioner,depågældendeskalvaretage.

3.�.3.3. Politikredsens øverste ledelse

Organiseringenaftopledelsenideforeslåedenyestorepolitikredsevilskulleskemedudgangspunktidennævnteophævelseafsondringenmellemetordenspolitiogetkriminalpolitiogi,atpolitidirektørenogsåfrem-overvilværechefbådeforpolitietogfordenlokaleanklagemyndighed.

Denyepolitikredsestopledelsevilpådennebaggrundbliveorganiseretsåledes,atderunderpolitidirektørenudnævnesenvicepolitidirektør,enchefpolitiinspektør,somerlederafpolitiet(depolitimæssigeopgaver),ogenchefanklager,somerlederafanklagemyndigheden.Detforeslås,atvicepolitidirektørenerstedfortræderforpo-litidirektøren(jf.forslagettilretsplejelovens§110,stk.3,jf.lovforslagets§1,nr.54,ogbemærkningernehertil).Chefpolitiinspektørenogchefanklagerenvilrefereretilpolitidirektøren(»tostrengetstruktur«)ogidennesfra-værtilvicepolitidirektøren.Denævntefirecheferviltilsammenudgørepolitikredsensøversteledelse.

Bådechefpolitiinspektørenogchefanklagerenvilundersighaveetantallinjechefer–f.eks.underchefpolitiin-spektørennormaltenchefforpolitikredsensberedskab(døgnvagttjeneste),enchefforlokal-ognærpolitietogenchefforefterforskningsafdelingen,jf.pkt.3.2.3.4ogpkt.3.2.3.5nedenfor.

Denyepolitidirektørervilståispidsenforstoreoffentligeorganisationerogvilfåbetydeligtledelsesansvarogkompetencemedhensyntiløkonomi-ogpersonaleforvaltningmv.ipolitikredsene.Organisationenidenen-keltepolitikredsbørefterJustitsministerietsopfattelseafspejle,atvaretagelsenafdissenyeansvarsområdererencentralopgaveforpolitikredsensøversteledelse,ogdenoverordnedevaretagelseafadministrationenirelationtilregnskab,økonomi,it,personalemv.børsomudgangspunktskesamletforhelepolitikredsen.

Denoverordnedeorganisationsstrukturforpolitikredsene,derhererbeskrevet,vilblivetilpassetdesærligeforholdiKøbenhavnsPolitiogBornholmsPolitisomfølgeaf,atdissekredsevilværehenholdsvisbetydeligtstørreogbetydeligtmindreenddeøvrigepolitikredse.

Somnævntunderpkt.3.2.1ovenforerdethensigten,atpolitidirektørenfremoveråremålsansættesmedmu-

3�

lighedforforlængelse,ogøgetbrugafåremålsansættelsevilkunneovervejesogsåfordeøvrigetopledereipolitikredsene.

Somnærmereomtaltunderpkt.3.2.8nedenfor,foreslåsdetatophævekravetom,atpolitidirektørenskalværejurist,ogdetfølgeraflovforslaget,atderhellerikkeforvicepolitidirektørenskalgældeetkravomatværejurist.

Derhenvisesiøvrigttilforslagettilretsplejelovens§110,jf.lovforslagets§1,nr.54,ogbemærkningernehertil.

3.�.3.4. Varetagelse af de politimæssige opgaver

Organiseringenafpolitikredsenspolitimæssige opgaver,dersomnævntvilhøreunderchefpolitiinspektøren,vilskulleskemedudgangspunktifølgendetrehovedopgaverforpolitiet:Beredskab(døgnvagttjeneste),efter-forskningognær-oglokalpolitiopgavermv.Dissetrehovedopgavervilsomudgangspunktbliveforankretitreafdelinger,derhverledesafenlinjechef(politiinspektør),derrefererertilchefpolitiinspektøren.Idetfølgendebeskrivesenmodelfor,hvordanpolitikredsensoverordnedeorganisationtypiskbørudformes.Justitsministe-rietlæggerafgørendevægtpå,atdenye,storepolitikredseorganiserespåensådanmåde,atpolitietsikresenstærklokalforankring,ogmodellenafspejlerdettegrundlæggendehensyn.

Politietsdøgnberedskab(døgnvagttjeneste)erenafpolitietscentraleopgaver,ogpolitikredsenssamledebe-redskabtilløsningafhastendeudrykningskrævendeopgavervilblivesamletienberedskabsafdeling.

Deretableresencentralvagtcentralforhelepolitikredsen,somharansvaretfordetsamledeberedskabipoli-tikredsen,jf.nærmereheromunderpkt.3.2.4nedenforompolitietsfremtidigeberedskab(døgnvagttjeneste).Alleopkaldtilpolitikredsenmedanmodningompolitimæssigbistandindgårtilvagtcentralen,somprioritererogdisponererdeindkomneopgaver.

Medarbejdere,somindgårikredsenssamledeberedskab,vilkunnemødepåarbejdeentenpåkredsensho-vedstationellerpåenafkredsensøvrigepolitistationer.Dettevilblivefastlagtafpolitikredsensledelsepåbag-grundafdelokalebehovoggeografiskeforholdmv.

Foratfremmeeneffektivvaretagelseafpolitietsomfattendeopgaverpåfærdselsområdetoprettesderunderberedskabsafdelingenensærskiltfærdselsafdeling.Itilknytningtilberedskabsafdelingenvilderherudoverkunneoprettesandreunderafdelinger,f.eks.enhundeafdeling,specialpatruljermv.

Enandencentralopgaveforpolitieteratefterforskeforbrydelser.Politikredsensefterforskningsafdelingvilva-retageefterforskningenafdealvorligereogmerekompliceredesager.Detgælderbl.a.drab,grovvoldmv.,ogefterforskningaforganiseretkriminalitetsommenneskehandel,økonomiskkriminalitet,alvorligerenarkosagerogit-kriminalitet.

Efterforskningsenhedenvilkunnebeståafenrækkespecialafdelinger(f.eks.narkoafdeling,bedrageriafdelingmv.)ogsærligetaskforces(f.eks.vedrørendeorganiseretkriminalitet).Dettevilbl.a.giveøgedemulighederforspecialiseringindenforefterforskningsfunktionenogkunnemedvirketilatopbyggeetstærktfagligtmiljø.

Dennærmereafgrænsningafefterforskningsafdelingensopgaveriforholdtillokalpolitietsopgaver,jf.neden-for,måforetagesafledelsenideenkeltekredse.Veddennevurderingvilderbl.a.kunnetageshensyntildelokaleforholdipolitikredsen,herundersærligelokalekriminalitetsproblemer.

Politietharenlangrækkeforskelligeopgaver,somividtomfangerknyttettildeforskelligelokalområdermv.ipolitikredsen,oghvordetersærligvæsentligt,atpolitiethardetnødvendigelokalkendskabogdenødvendigekontaktermedlokalsamfundet.Disseopgavervilbliveforankretipolitikredsenslokalpoliti,somvilvaretagealledepolitiopgaverilokalområderne,somikkedækkesafberedskabsafdelingenellerefterforsknings-afdelingen.Lokalpolitietvilsåledesfåetmegetbredtopgaveområde,ogstoredeleafdetpolitiuddannedepersonalevilværetilknyttetlokalpolitiet.

Enstordelafdeefterforskningsopgaver,derindebærerumiddelbarkontaktmellemborgerneogpolitiet,vilblivevaretagetaflokalpolitiet.Detgælderbl.a.efterforskningafhærværk,indbrud,butikstyverier,mindrevoldsforhold,husspektaklerogfærdselsforseelser.

Enandenvæsentligopgaveforlokalpolitietvilværeatvaretagedeløbendedagligdagskontaktermedkommu-nerneogandreilokalsamfundet.Detgælderf.eks.iforbindelsemeddetkriminalpræventivearbejde,samar-bejdetmellemskole,socialforvaltningogpoliti(SSP-samarbejdet),efterforskningafkriminalitet,somersær-ligtknyttettiletlokalmiljø,oggennemførelseafandreproblemorienteredepolitiindsatserilokalområderne.

Dervilsomledipolitikredsenslokalpolitifortsatkunneværeetnærpolitiogetlandpolitifordeltikredsensfor-skelligelokalområderaltefterdelokaleønskerogbehovudfrahensynettilatsikredenmesthensigtsmæssi-

33

gepolitibetjeningafborgerneogbedstmuligeudnyttelseafpolitikredsenssamlederessourcer.Derhenvisesiøvrigttilpkt.3.2.5nedenforompolitietskontaktmedlokalsamfundet.

Lokalpolitietvilværefordeltpåkredsenshovedstationogøvrigepolitistationer,hvordervilværeenlokallederaflokalpolitiet.

Ipolitikredsenevilderdesudenværeenanalyse- og planlægningsenhed.Ensådananalyse-ogplanlægnings-enhedvilefterJustitsministerietsopfattelsereeltværeenforudsætningfor,atpolitietkanarbejdemereanaly-tiskmedfokuspåmålrettedepolitiindsatserilysetafdekonkretebehov.

Analyse-ogplanlægningsenhedenvilhavetilopgaveløbendeatindsamle,bearbejdeoganalysereoplysningeromkriminalitetsudviklingenogkriminalitetsmønstreforskelligestederipolitikredsen,såledesatenhedensar-bejdekandannegrundlagfortilrettelæggelsenafpolitietsindsatsf.eks.medmålrettetpatruljeringelleretable-ringafsærligeprojektgruppervedrørendebestemtekriminalitetsproblemer.Ensamletanalyse-ogplanlæg-ningsenhedidenenkeltepolitikredsvilskabebedremulighederforløbendeatfølgeoganalysereudviklings-tendenseripolitikredsenmedhenblikpå,atpolitietsåtidligtsommuligtkaniværksættedennødvendigeogrelevantepolitiindsats.Enhedenvilogsåkunnespilleenvæsentligrollevedtilrettelæggelsenafpolitikredsensarbejdemedorganiseretkriminalitet.Analyse-ogplanlægningsenhedenvildesudenkunnebiståveddetkrimi-nalitetsforbyggendearbejdeikredsen,f.eks.SSP-samarbejdet.EnrækkeafdenævnteopgavervaretagesidagpåregionaltniveauipolitiregionernesRegionaleEfterforskningsstøttecentre.Medetableringafegentligeanalyse-ogplanlægningsenheder,derovertagerdeRegionaleEfterforskningsstøttecentresopgaver,ialledenyepolitikredsevilpolitietsanalytiskearbejdeihøjeregradkunnenyttiggørespåalleniveaueripolitikredsensdagligearbejde.

3.�.3.5. Organiseringen af politikredsens anklagemyndighed

Politikredsenschefanklagervilhavedetdagligeansvarforledelsenafpolitikredsensanklagemyndighedogvilbl.a.ståfordenoverordnedeplanlægningogtilrettelæggelseafarbejdetianklagemyndigheden.

Underchefanklagerenvilderværeetantalafdelinger,derledesaflinjechefer(politiadvokater),somvaretagerdenkonkretesagsbehandlingafstraffesagerogmøderforanklagemyndighedenirettenindenforetellerflerebestemtesagsområdersomf.eks.økonomiskkriminalitet,narkotikakriminalitet,miljøsagerogandresærlovs-overtrædelsersamtdrabssageroggroverevoldssager.Dennærmereorganiseringafanklagemyndighedenideforeslåedenyestorepolitikredseviliforbindelsemedgennemførelsenafpolitireformenblivedrøftetmel-lemrigsadvokaten,statsadvokaterneogdenyepolitidirektørermedhenblikpåatfastlæggedeoverordnedeprincipperfororganiseringenafpolitikredsensanklagemyndighedsamtidigmed,atderskalværemulighedfor,atpolitidirektørenidenenkeltekredskantilpassedenlokaleanklagemyndighedsorganiseringunderhen-syntildelokaleforhold,f.eks.mængdenafsagervedrørendebestemtekriminalitetsformer.

Organiseringenafdenlokaleanklagemyndighediforskelligespecialafdelingervilkunnemedvirketilatopbyg-geetstærkerefagligtmiljøidenlokaleanklagemyndighedmedenhøjekspertisehosmedarbejderne.

Hvisderindenforbestemteområdererbehovforativærksætteensærligmålrettetindsatsipolitikredsen,f.eks.rettetmodorganiseretkriminalitetellerbestemtekriminellenetværk,vilderlokaltkunneoprettespro-jektgruppermv.meddeltagelseafmedarbejderebådefrapolitikredsensefterforskningsafdelingogfraankla-gemyndigheden.Dervilogsåpåtværsafpolitikredseneogisamarbejdemedstatsadvokaterneogrigsadvo-katenkunneetablereskoordinerendenetværkogprojektenhederomsærligeområdermeddeltagelseaf»nøglemedarbejdere«fradeenkeltepolitikredse.

Foratstyrkedetfagligemiljøipolitikredsensanklagemyndighedogudfraressourcemæssigehensynvildetnormaltværemesthensigtsmæssigt,atpersonaletipolitikredsensanklagemyndighedsamlesétstedikred-sen(påhovedstationen).Lokaleforholdvildoginogletilfældekunnetaleforatplacerenogleafanklagemyn-dighedensmedarbejdereandrestederipolitikredsen.Detvilf.eks.kunneværehensigtsmæssigtvedenin-ternrokeringsordningatplaceremedarbejderefraanklagemyndighedenpåenpolitistationienretskreds,derikkedækkerhovedstationen.

Detbemærkes,atderikkeforeslåsnogenændringerafdegældendereglerom,atpolitipersonaleefterpoliti-direktørensbemyndigelsekanvaretagevisseanklagefunktioner,herundermødeirettenivissestraffesager(f.eks.vedrørendemindrestraffelovsovertrædelserogforskelligeovertrædelseraffærdselsloven),jf.retspleje-lovens§104,stk.1(somaleneforeslåsredaktioneltændret,jf.lovforslagets§1,nr.50).

34

3.�.4. Politiets beredskab (døgnvagttjeneste)

Hverpolitikredsvilhaveenberedskabsafdeling(døgnvagttjeneste),somerpåvagt24timeridøgnetåretrundt.Beredskabetshovedopgaveeratløsepolitietsakutteogudrykningskrævendeopgaversamtatforetagepatruljeringmv.

Somomtaltunderpkt.2.2.2ovenforfremgårdetafVisionsudvalgetsborgerundersøgelse,atborgernelæggermegetstorvægtpåpolitietsresponstid(dentid,dergårfrapolitietblivertilkaldtogindtil,detkommertilste-de).IoverensstemmelsemedVisionsudvalgetsanbefalingerlæggerJustitsministerietvægtpå,atpolitietsbe-redskabmoderniseresogeffektiviseresiforbindelsemedgennemførelsenafdenforeslåedepolitireform.Må-letvilværeatopnåensartetogkortereresponstidendidagialleegneaflandet.

Vagthavendefunktionerneihverafdeforeslåedenyestorepolitikredsevilblivesamletiéncentralvagtcentral,derdækkerhelepolitikredsen,ogsomdisponereroverdetsamledeantalpatruljevognemv.ipolitikredsen.Vagtcentralenvilhaveetsamletoverblikoverpatruljevognenesaktuelleplaceringogvildermedhurtigtkunneaktiveredenvogn,derertættestpådetsted,sompolitietskalfremtil.Dencentralevagtcentralvilkunneko-ordinereplaceringenafdekørendepatruljerikredsen,sådererdetfornødneantalvogneplaceretpåsteder,hvordererbehovforensærligmålrettetpatruljeringellerensynligpolitiindsatsiøvrigt.

Etableringenafencentralvagtcentralforpolitikredsenvilsamtidigfrigørepersonaleressourcer,derhidtilharværetanvendttilvagthavendefunktionermv.,tilaktivpatruljeringellerandetpolitiarbejde.Medarbejderneidencentralevagtcentralvilfåstørrepraktiskerfaringogrutine,enddetermuligtdeflestestederidag,ogdetvilyderligeremedvirketilatgøredøgnvagttjenestenmereeffektiv.

Alleopkaldtilpolitikredsenmedanmodningompolitimæssigbistandvilindgåtildencentralevagtcentral,somprioritererogdisponererdeindkomneopgaver.Politikredsensledelsevilhaveansvaretfor,atstørrelsenafpolitikredsensberedskab(døgnvagttjeneste)pågrundlagafsystematiskemålingeroganalyserløbendetil-passesomfangetafpolitiopgaverpåforskelligetiderafdøgnet,ugedagen,månedenmv.

Dendagligeledelseafberedskabetipolitikredsenogdekonkretebeslutningeromativærksætteudrykningermv.villiggehosdencentralevagtcentral.Depolitibetjente,derindgåriberedskabet,vilderimodværestatio-neretpådeforskelligepolitistationerikredsenogvilmødepåarbejdeogforetagepatruljetjenestemv.fradenpågældendestation.

Detkørendeberedskab(døgnvagttjeneste)vilsåledesudgåfradeforskelligepolitistationer,menpatruljevog-neneogpolitipersonaletvilkunneanvendesoverhelepolitikredsenogvilløbendekunnebliveindsatdér,hvordererbehovfordet.

Afhængigafdelokaleforholdvilderpåhverpolitistationkunneværeansatenlederafstationensberedskabs-enhed(døgnvagttjenesten),somhardetdagligepersonalemæssigeansvarfordemedarbejdereiberedskabs-tjenesten,dermøderpåarbejdepådenpågældendestation.Denlokaleledervilkunnehaveansvarforkvali-tetssikringafarbejdetogansvaretforatkoordinereopgaveløsningenmedlokalpolitietpådenpågældendestation.Denlokaleberedskabsledervilendvidereefterbehovkunnefungeresom»kørendevagtleder«pånogleafvagtholdene.

Somledimoderniseringenafpolitietsberedskab(døgnvagttjeneste)vilderbliveanskaffetnyteknologi,derskalunderstøtteberedskabetpåvagtcentralenogipatruljevognene,jf.nærmereheromunderpkt.3.2.7ne-denfor.Detdrejersigometedb-systemtilprioriteringafopkald,etelektroniskkort,somerlinkettildispone-ringssystemetivagtcentralen(GIS-system)ogGPSipatruljevognene.VogneneviltilligebliveudstyretmedGPS-navigationogdataradioer,såvagtcentralenelektroniskkanfremsendeoplysningertilvognene.Disseit-systemervilmedvirketilatsikre,atpolitikredsenspatruljevogneeffektivtkandækkeetlangtstørregeografiskområdeendidag.

Iforbindelsemeddenbeskrevnemoderniseringafpolitietsberedskab(døgnvagttjeneste)vilderafRigspolitietoglokaltafpolitidirektørerneblivefastsatmålforpolitietsresponstidermv.,herunderiforholdtilkredsenesyderområder.Dervilløbendebliveforetagetmålingafresponstiderogopfølgningpå,hvordandetsikres,atdefastsattemåloverholdes.

35

3.�.5. Politiets kontakt med lokalsamfundet

3.�.5.�. Indledning

Deenkeltepolitikredseharidagettætsamarbejdemedlokalsamfundet.Envæsentligdelafdetdagligepolitiar-bejdeeridagilangtdeflestepolitikredsetilrettelagtudfraprincipperneomlokal-ognærpoliti.Denneformforpolitiarbejdeernavnligkendetegnetved,atpolitietarbejdermedkonkretekriminalitetsproblemeriettætsamar-bejdemedlokalsamfundetpågrundlagafnetværkmeddeltagelseafrepræsentanterforpolitiogoffentligemyn-digheder,institutioner,organisationerogenkeltpersonerfralokalsamfundet(f.eks.beboerrådsformænd,kluble-dere,forældregruppermv.).

Somledidetlokalepolitiarbejdeerderimangepolitikredseoprettetenellerflerelokal-ognærpolitistationermedenfastbemandingogeventueltogsåetlandpoliti.Personaletherharnormaltetindgåendekendskabtillokalmiljøet.

Detoverordnedesamarbejdemellempolitietogdelokalekommunerpåledelsesniveauforegårførstogfrem-mestilokalnævnet,somudgørrammenforsamarbejdetmellemdenøversteledelseafpolitietogkommuner-neipolitikredsen.Denærmerereglerforlokalnævnenessammensætningogopgaverfindesiretsplejelovens§§115og115a,jf.pkt.2.1.3ovenfor.Borgmestreneogpolitimesterendeltagerogsåibl.a.beredskabskom-missionerne,dervaretagerdenumiddelbareforvaltningafredningsberedskabetmv.,ogbevillingsnævnene,derbehandlersageromalkoholbevillinger.

Udoverlokalsamarbejdetpåledelsesniveauerderpåenlangrækkeområdersamarbejdeogkontaktmellempoliti-etogkommunernepåsagsbehandlerniveau,f.eks.indenforrammerneafdetkriminalitetsforebyggendesamar-bejdemellemskole,socialforvaltningogpoliti(SSP-samarbejdet)ogiformaffastekontaktmøder,særligeindsats-gruppermedfokuspåpotentiellekriminelle(ungdomsbandermv.),bekæmpelseafsocialtbedrageriogillegalarbejdskraft.

3.�.5.�. Lokalpolitiets rolle

Justitsministerietlæggerafgørendevægtpå,atpolitietbevarerogudbyggerdetfornødnelokalkendskabogentætkontakttillokalsamfundetideforeslåedenyestorepolitikredse.

Detervæsentligt,atpolitietviabl.a.lokal-ognærpolitistationerneopretholderenlokaltilknytning,såpolitiperso-naletfortsatharmulighedforathaveetindgåendekendskabtil,hvadderrørersigilokalsamfundet.Dettelokal-kendskabharerfaringsmæssigtoftestorbetydningfordenpolitimæssigeindsatsmoddekriminalitetsformer,somgenereltermestgenerendeforborgerneihverdagen,f.eks.indbrud,vold,hærværkogspirituskørselmv.Deterogsåafstorbetydningfordenkriminalpræventiveindsats,atpolitietjævnligtfærdesilokalmiljøetogharkendskabtilforholdeneilokalebydeleoglandsbysamfundmv.ogtilforskelligestrømningerilokalebefolknings-grupper.

Somnævntipkt.3.2.3ovenforvillokalpolitietidenyepolitikredsevaretageenstordelafdepolitiopgaver,derindebærerumiddelbarkontaktmellemborgerneogpolitiet,f.eks.iforholdtildeovenfornævntekriminalitetsfor-mer.Detvilogsåværeennaturligopgaveforlokalpolitietatvaretagedeløbendeformelleoguformellekontaktermeddeenkeltekommunerogdetøvrigelokalsamfundmv.Detgælderf.eks.deltagelseiSSP-samarbejdetogandetkriminalitetsforebyggendearbejdesamtefterforskningafkriminalitet,somersærligtknyttettiletlokalmiljø.

Somnævntipkt.3.2.2ovenforerdetudgangspunktet,atdeeksisterendetjenestesteder(politistationermv.)opretholdesiforbindelsemedgennemførelsenafdenforeslåedeændringafpolitikredsinddelingen.Lokalpoli-tietvilsåledesmedvirketilatsikredennærekontaktmellempolitietoglokalsamfundet,herunderkommuner-ne.Lokalpolitietvilværeplaceretpådeforskelligepolitistationer(bådehovedstationenogdeøvrigepolitistati-oner)ipolitikredsen,ogdendagligelederafdenenkeltelokalpolitienhedvilindenforderammer,somfastsættesafpolitikredsensledelse,havemulighedforatprioritereoganvendelokalpolitietsressourcerpådenmesthensigtsmæssigemådeiforholdtillokaleønskerogbehov.Lederenaflokalpolitietpådenenkeltepolitistationvilividtomfangkunnefungeresomkontaktpersonidetdagligefordenpågældendekommune,herunderiforbindelsemeddetlokalekriminalitetsforebyggendesamarbejdemellempolitietogkommunen(SSP-samarbejdetmv.),ogherudovervildetinogletilfældekunneværenaturligt,atf.eks.borgmesterentagerkontakttilchefenforpolitikredsenslokalpolitiellereventueltchefpolitiinspektørenomstørrespørgsmålafha-stendekarakter.

36

Deforeslåedenyestorepolitikredsevilsamtidiggivevæsentligbedremulighederforikortereellerlængeretidatstyrkepolitiindsatsenibestemteområderafpolitikredsen,hvisderopstårproblemer,somikkekankla-resindenfordenpågældendelokalpolitienhedsrammer.

3.�.5.3. SSP-samarbejdet mv.

Detlokalesamarbejdemellemskole,socialforvaltningogpoliti–SSP-samarbejdet–udgøridagkrumtappenidetlokalekriminalpræventivearbejdeiforholdtilbørnogunge.

MålsætningenforSSP-samarbejdeteratopbygge,anvendeogvedligeholdeetlokaltnetværk,derharkrimi-nalpræventivindvirkningpåbørnsogungesdagligdag.SSP-samarbejdetgivermulighedforatopfangefaresig-nalerogudviklingstendenserikriminalitetenogibørnsogungeslevevilkårsåtidligt,atderkangøresenind-satsforathindre,atdeungekommerudienkriminelløbebane.SamtidigerSSP-samarbejdetetvelegnetforumtilatafklare,hvilkemulighederforforebyggendearbejdedererlokaltfordeinvolveredemyndigheder.SSP-samarbejdetkandesudengennemprojekterværemedtilatmodvirke,atderopstårgrupperellerbanderafungemedkrimineladfærd.

SSP-samarbejdetomfatterogsåungeover18år(detsåkaldteSSP+),ogderforindgårdetsometvæsentligtledidetforebyggendearbejdeatsamarbejdemederhvervsvirksomhederilokalområdetomatskaffelære-ellerar-bejdspladsertilunge,somharbehovforensærligstøttendeindsats.

SSP-samarbejdetmellemdeforeslåedenyestorepolitikredseogdestørrekommuner,sometablerespr.1.ja-nuar2007,børfortsætteogsøgesudbyggetyderligeremedvægtpåettætsamarbejdemedhverenkeltkom-muneipolitikredsen.Detvilendvidereværenaturligtmeregenereltatovervejedenfremtidigeorganiseringafdetkriminalpræventivearbejde,herunderarbejdetiSSP-regi,ogdissespørgsmålovervejesalleredebl.a.iDetKriminalpræventiveRåd.

Somledidetlokalekriminalitetsforebyggendearbejdebørpolitidirektørernefremoverdesudentageinitiativtil,atderforhverpolitikredsudarbejdesensærligplanforenstrategiskkriminalpræventivindsatsoverforbørnogungeikredsen.Ensådanoverordnetstrategiskplanvilbl.a.kunneomfattefølgendeemner:

– Etsystematiskforløbmedengenerel indsats,derbørfindestedløbendeunderbørnenesogdeungesopvækstmedinddragelseafskoler,klubber,ungdomsskolerogandreungdomsuddannelsesstedermv.Detvilf.eks.kunneomfatteoplysningskampagner,særligeSSP-dage,fastemødermellempolitietsogkommunernesSSP-medarbejdereogforældrebestyrelseribørneinstitutionerogpåskoler,fællesaktivite-tersomlediskolernesprojektarbejdemv.

– Enspecifik indsats rettetmodudsattegrupperafbørnogunge,somervedatudvikleenkrimineladfærd.Denspecifikkeindsatsvilnaturligtkunnegennemføresisamarbejdemedf.eks.lokalefædregrupper,sko-ler,ungdomsklubbermv.,ogderkaniværksættesopsøgendegadearbejdemv.

– Enindividorienteret indsatsiforholdtilunge,somalleredeharbegåetkriminalitet,medhenblikpåatfore-bygge,atdepågældendebegårnykriminalitet.Denindividorienteredeindsatsvilbl.a.kunneomfatteegent-ligbehandlingmv.Indsatsenvilogsåkunnesigtemod,atdepågældendepersonerfårnyesocialerelationerudenfordereshidtidigemiljø,f.eks.vedetsamarbejdemeddetlokaleerhvervslivompraktikpladsermv.

Derhenvisesendvideretilforslagettilretsplejelovens§113omenårliglokalsamarbejdsplan,jf.lovforslagets§1,nr.54,ogbemærkningernehertil.

3.�.5.4. Kredsråd

Visionsudvalgetanbefalerisinrapport,atsamarbejdetmellempolitiogkommunerbliverstyrketindenfordenu-værendelokalnævnsrammer.Justitsministerieterforsåvidtenigheri,menforeslåratændredeformelleram-merforsamarbejdetmedhenblikpåatopnåenyderligerestyrkelseafkontaktenmellempolitietoglokalsam-fundet.Detforeslåspådenbaggrund,atderihverpolitikredsetableresetnytkredsråd,derskalafløsedetnuværendelokalnævn,jf.forslagettilretsplejelovens§111(jf.lovforslagets§1,nr.54,ogbemærkningerneher-til).

Detforeslås,atkredsrådetskalsammensættesafpolitidirektørenogborgmestreneidekommuner,sompoli-tikredsenomfatter.Hermedvilkredsrådetfungeresomdetcentraleledelsesforum,hvordenøversteledelsehospolitiogkommunerharlejlighedtilatdrøftespørgsmålaffællesinteresse.

Efteretableringafennykommunalstrukturmedfærreogstørrekommunerogmeddeforeslåedenyestore

3�

politikredsevilderefterJustitsministerietsopfattelseikkeværebehovforatvidereføredengældendeordningilokalnævnene,hvorefterdebefolkningsmæssigtstorekommunerharflererepræsentanterendkommunermedetmindrebefolkningsgrundlag.Medhenblikpåatfremhævepolitidirektørensselvstændigeansvarfortil-rettelæggelsenafpolitietssamarbejdemedkommunerneipolitikredsene,foreslåsdet,atpolitidirektørenerformandforkredsrådetipolitikredsen.Kommunernebørværerepræsenteretafdepågældendeborgmestre.

EfterJustitsministerietsopfattelseerderikkebehovforatvidereføreordningenfralokalnævnene,hvorefterderdeltagertorepræsentanterforpolitikredsenspersonaleinævnetsmøder.Denneregelharbl.a.baggrundi,atlokalnævnetoprindeligbehandledeklageroverpolitipersonaletsadfærditjenesten.Sådanneklagerbe-handlesimidlertidnuafpolitiklagenævnene.

Derfindesidagikkereglerom,atlokalnævnetskalafholdeetvistantalmøder.Medhenblikpåatunderstre-gekredsrådenesfunktionsomdetcentralekontaktforumfordenøversteledelsehosdetlokalepolitiogkom-munerneforeslåsdetatindføjeiloven,atkredsrådeneskalmødesmindst4gangeårligt.Kredsrådenevilna-turligviskunneafholdefleremøderefterbehov.

Detforeslås,atkredsrådetskaldrøfteallespørgsmålafalmindeligkaraktervedrørendepolitietsvirksomhedogorganisationipolitikredsen.Detvilnavnligværerelevantatdrøfteområder,hvordererbehovforatsikresammenhængipolitietsogkommunernesopgavevaretagelse,f.eks.medhensyntilindsatsenoverfortruedeogbelastedebørnogunge.Kredsrådetskaldrøfteorganisatoriskespørgsmålafsærligbetydningforlokalsam-fundet,f.eks.ændringeristationsdistrikterogåbningstidermv.

Efterforslagetskalkredsrådetendvideredrøftekriminalitetsudviklingenogdenlokalekriminalitetsforebyggel-semv.ipolitikredsen,ogdetviloftekunneskepågrundlagafpolitietsanalyserafkarakteren,omfangetogudviklingenikriminalitetsproblemerneideforskelligedeleafpolitikredsen.

Kredsrådetskalefterforslagetligesomdenuværendelokalnævnvirkefor,atdergiveslokalbefolkningenoplys-ningompolitietsvirksomhedikredsen,herunderf.eks.omkriminalpræventivetiltag.

Detforeslås,atpolitidirektørenskalafgiveenårligskriftligredegørelsetilkredsrådetvedrørendepolitietsvirk-somhedidetforløbneår.Dettevilf.eks.kunneskeiforbindelsemed,atpolitikredsensårsberetningsendestilkredsrådet.Detvilværenaturligt,atpolitidirektørenherudoverløbendeudarbejderstatusrapporteroglignen-detilkredsrådetvedrørendedenalmindeligepolitiindsatsikredsenog/ellerdenkonkreteindsatspåspecifik-kefokusområder.

Detforeslås,atkredsrådetligesomdenuværendelokalnævnkanafgiveudtalelseromspørgsmålvedrørendepolitikredsensalmindeligeorganisation,ogatkredsrådetkanhenstilletilpolitidirektøren,atpolitietforetbe-grænsettidsrumsærligtskallæggevægtpåløsningenafbestemteopgavermedhensyntilopretholdelsenafsikkerhed,fredogordenipolitikredsen.

Derhenvisesiøvrigttilforslagettilretsplejelovens§§111og112,jf.lovforslagets§1,nr.54,ogbemærknin-gernehertil.

3.�.5.5. Lokal samarbejdsplan

Detervigtigt,atallerelevantelokaleaktørerideforeslåedenyepolitikredsebliverinddragetisamarbejdetomdeopgaver,somløsesbedstietsamvirkemellempolitietoglokalsamfundet.

Medhenblikpåyderligereatforankreogstyrkedenneinddragelseforeslåsdet,atpolitidirektørenfremoverskaludarbejdeensamletplan for samarbejdetmellempolitietogkommunerne,andreoffentligemyndigheder,interesseorganisationer,foreningermv.ipolitikredsen.

Denlokalesamarbejdsplanbørudarbejdesafpolitidirektørenforetåradgangenefterforudgåendedrøftelseikredsrådet.Planenskalsåledesmindsténgangårligttagesopikredsrådetmedhenblikpåatsikre,atplanenfortsatsikrerdenbedstmuligeramme.Planenskalefterforslagetoffentliggøres,ogdetvilf.eks.kunneskepåpolitikredsenshjemmeside.Samarbejdsplanenvildermedkunnebrugessomreferenceforlokalsamfundetogsominspirationforandrepolitikredse.

Denlokalesamarbejdsplanbørindeholdeennærmerebeskrivelseaf,hvordanlokalsamarbejdeterellervilbli-veorganiseretoggennemførtipolitikredsen.Planenbøromhandledevæsentligstelokalesamarbejdsområ-derogsamarbejdsfora,herunderdetlokalekriminalitetsforebyggendesamarbejdemellempolitietogdeen-keltekommuner(SSP-samarbejdetmv.),menderviliøvrigtværemegetfrierammerfor,hvordanpolitidirektørerneisamrådmedkredsrådetviludformesamarbejdsplanen.

Udarbejdelsenafenoverordnetsamarbejdsplanvilnaturligviskunnesuppleresmedenfortsatudviklingog

3�

styrkelseafdemangeuformellekontakterogerfaringsudvekslingmellempolitiogkommunermv.Dervilogsåløbendekunneopstånyesamarbejdsfora,selvomdisseikkeerbeskrevetisamarbejdsplanen.Iforbin-delsemeddenløbendeopfølgningpåsamarbejdsplanenvilnyevæsentligesamarbejdsformerogsamarbejds-forakunnemedtagesienrevideretsamarbejdsplan.

Derhenvisesiøvrigttilforslagettilretsplejelovens§113(jf.lovforslagets§1,nr.54,ogbemærkningernehertil).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 54 (kapitel ��) Somnærmerebeskrevetilovforslagetsalmindeligebemærkningerpkt.3.2.1.1(afsnitII)foreslåsdet,atden

nuværendespecielleledelsesstrukturipolitietændrestilensædvanlig»direktoratsmodel«,hvorefterdersomudgangspunktetableresetsædvanligtadministrativtover-/underordnelsesforholdmellemJustitsministeriet,rigspolitichefenogpolitidirektørerne.Medhenblikherpåforeslåsdetatnyaffatteretsplejelovenskapitel11ompolitimyndigheden,sådetfremgårafloven,atdergælderetsædvanligtover-/underordnelsesforholdmellemjustitsministeren,rigspolitichefenogpolitidirektørerneforsåvidtangårvaretagelsenafpolitietsopgaver,jf.forslagettilretsplejelovens§§108-110.Detfølgerafdeforeslåedebestemmelser,atRigspolitietfremoverun-deransvaroverforjustitsministerensomudgangspunktvilfungeresomenoverordnetstyrelsefordanskpoli-ti,mensdetdagligepolitiarbejdesomudgangspunktvaretagesipolitikredsene.

Denforeslåedenyordningvedrørendepolitietsøkonomi-ogpersonaleforvaltningogadministrativeforholdiøvrigt,dernavnligindebærer,atpolitidirektørerne(somnogetnyt)ividtomfangvilhaveansvaretforpolitikred-senesøkonomiforvaltning,personaleadministrationmv.,vilherefterkunnegennemføresadministrativt.Denforeslåedenyordningerbeskrevetnærmereipkt.3.2.1.1(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Foratkunnegennemføreomlægningenafpolitietsledelsesstrukturforeslåsdet,atenrækkeafdenuværendebestemmelseriretsplejelovenskapitel11ophæves.Detdrejersignavnligom§110,stk.1,derindebærer,atenrækkeadministrativeopgavermv.særligthenlæggestilrigspolitichefensamt§113,stk.5,og§114,stk.3-5,derindeholderregler,sombemyndigerjustitsministerenellerrigspolitichefentilatfastsættesærligebe-stemmelseromvisseadministrativeforholdmv.,jf.nedenforunderbemærkningernetilforslagettil§§108-109.

Herudoverforeslåsenrækkeafdenuværendebestemmelseriretsplejelovenskapitel11ophævetmeddenbegrundelse,atreglerneikkelængereertidssvarendeellerafandregrunde–herunder,atdepågældendespørgsmålerreguleretiandenlovgivning–harmistetderesbetydning.Detdrejersignavnligomretsplejelo-vens§109,stk.2,stk.3,2.led,ogstk.4,og§113,stk.4,1.pkt.(derforudsætter,atpolitietspersonalebe-stemmesvednormeringslov),§110,nr.1,2.pkt.(særligprocedureregelvedforflyttelseafpolititjeneste-mænd),§111,stk.2,2.pkt.(kravom,atpolitimestreskalboiderespolitikreds),§111,stk.3(politimestrespligttilmidlertidigatvaretageetsideordnetembede),§113,stk.1(kravomuberygtethedogvederhæftighedforansatteipolitiet),§§116og117(overgangsregleriforbindelsemedoprettelsenafdetrentstatsligeen-hedspolitii1938)og§118,stk.2(omgrænsegendarmeriet).ForslagetomatophævedissereglerbyggernavnligpåPolitikommissionensforslagibetænkningnr.1409/2002,jf.betænkningenside248-272.

Retsplejelovens§109,stk.2,stk.3,2.led,ogstk.4,og§113,stk.4,1.pkt.,indeholderregler,dervedrørernormeringenmv.afpolitietspersonalepåårligenormeringslove.Fastsættelseafpersonaletsstørrelseogfor-delingigradervedsærskiltenormeringsloveblevafskaffetpr.1.juli1969iforbindelsemed,attjenestemands-loventrådteikraft.Politikommissionenanfører,atdenævntebestemmelserhereftermåansesforoverflødi-ge,jf.betænkningenside250-253.

Retsplejelovens§110,nr.1,2.pkt.,indeholderensærligprocedureregelom,atderindenforflyttelseafenpo-lititjenestemandudoverenerklæringfravedkommendepolitimester(politidirektør)skalindhentesenerklæ-ringfradenpågældendetjenestemand.Politikommissionenanfører,atensådanpartshøringspligtvedforflyt-telsealleredefølgerafdealmindeligepartshøringsregleriforvaltningslovenmv.,ogkommissionenfinderdetderforoverflødigtatopretholdeensådanprocedureregeliretsplejeloven,jf.betænkningenside249-250.

Efterretsplejelovens§111,stk.2,2.pkt.,måpolitimestrene(politidirektøren)ikkeudenjustitsministerenstilla-delsehavebopæludenforvedkommendespolitikreds.Vedlovnr.1079af20.december1995blevettilsvarendekravforbyretsdommereophævetmedhenblikpåatsikreenmerefleksibeludnyttelseafdomstolenesressour-cer.

Politikommissionenanfører,atberedskabsmæssigehensynkanføretil,atderogsåfremovervilværebehov

3�

for,attjenestestedethurtigtogeffektivtkankommeiforbindelsemedpolitimesteren,ogatderefterom-stændighedernevilkunneværebehovfor,atpolitimesterenmedkortvarselkanindfindesigpåtjenesteste-det.Modernekommunikationsmidlerindebærerimidlertid,atdetermuligtatkommeiforbindelsemedtjene-stestedet,uansetompolitimesterenbefindersigpåsinbopælellererpåvejtilellerfratjenestestedet.Endvideregørmodernetransportmidlerkombineretmedenforbedretinfrastrukturdetnormaltmuligtforpoli-timesterenmedkortvarselatindfindesigpåtjenestestedet,selvomdenpågældendeikkeharbopælindenforselvepolitikredsen.Politikommissionenfremhæveriøvrigt,atdetheltgenereltmåtillæggesbetydning,atdenenkeltepolitimestergennemdeltagelseiaktiviteterilokalsamfundetdelsfårindblikiforholdeneidenpå-gældendepolitikreds,delsafborgerneoplevessomnærværendeikredsen.Disseforholdkanimidlertidefterkommissionensopfattelseikkebegrunde,atdetgældendebopælskravopretholdes.PådenbaggrundforeslårPolitikommissionen,atkravetombopælspligtforpolitimestrene(politidirektøren)ophæves,jf.betænkningenside255-257.

Efterretsplejelovens§111,stk.3,harenpolitimesterefterjustitsministerensbestemmelseforudensitegetembedepligttilmidlertidigatbeklædeetandetpolitimesterembede,nårvedkommendepolitimesterharfor-faldellerembedeterledigt.EfterPolitikommissionensopfattelsemåbestemmelsenansesforoverflødigvedsidenafdenalmindeligeregelitjenestemandslovens§11om,atentjenestemandindenforsitansættelses-områdeharpligttilatgøremidlertidigtjenesteienstilling,derersideordnetmedellerhøjereendhansegen,jf.betænkningenside257-259.

Efterretsplejelovens§113,stk.1,kræveransættelseipolitietstjeneste,atdepågældendeeruberygtedeogvederhæftige.EfterPolitikommissionensopfattelseerkravetomuberygtethedogvederhæftighedsåselvføl-geligt,atdetikkeerpåkrævet,atdetfremgårafloven,jf.betænkningenside260-265.Somdetogsåerfrem-hævetafpolitikommissionen,tilsigtesdermedforslagetomophævelseafbestemmelseni§113,stk.1,ikkenogenændringafdengældendepraksismedhensyntilalmindeligehabilitetskravforansættelseipolitiet.

Retsplejelovens§§116og117indeholderbestemmelseromovergangsregleriforbindelsemedpolitietsover-gangtilstaten.Politikommissionenanfører,atbestemmelserneividtomfangharudtømtderesindholdogbørophæves,jf.betænkningenside266-267.Forsåvidtangårophævelsenafovergangsregleni§117,stk.1,hvor-efterstatenfraden1.april1938overtagerpensioneringenafsamtligepådettetidspunktfastansattekommu-nalepolititjenestemænd,forudsætterPolitikommissionendog,atafholdelseafsådannepensionervilskeved,atderindenlovensikrafttrædenoptagesentekstanmærkningherompåfinansloven,hvisdermåtteværeper-soner(ellerderesægtefælle),somfortsatmodtagerpensionefterdenneregel.

Efterretsplejelovens§118,stk.1,yderGrænsegendarmerietpolitietbistandefterregler,derfastsættesefterforhandlingmellemjustitsministerenogfinansministeren.Toldgrænsekorpset,somefter1952varbetegnel-senforGrænsegendarmeriet,blevi1967endelaftoldvæsenet,ogderefterophørtekorpsetsomenselv-stændigmyndighed.Politikommissionenforeslårderfor,atbestemmelsenophæves,jf.betænkningenside267-269.

LovforslagetersomnævntpådissepunkterudformetioverensstemmelsemedPolitikommissionensforslag.Særligtmedhensyntilophævelseafbopælskravetforpolitimestre,jf.retsplejelovens§111,stk.2,2.pkt.,be-mærkes,atdetmeddenuværendekommunikationsmidlerogtransportmulighederikkekanansesfortidssva-rendeatfastholdeetlovbestemtkravom,atpolitikredsensøverstechefskalboipolitikredsen,selvomdermeddenforeslåedepolitireformetableresstørrepolitikredse.Detvilimidlertidkunneindgåihelhedsvurderin-genvedansættelseafenpolitidirektør,omdenpågældendeharmulighedforindenforrimeligtidatkommefremtilpolitikredsenshovedstation.Forsåvidtangårdenforeslåedeophævelseaf§117,stk.1,bemærkes,atdenovennævntetekstanmærkningvilblivesøgtoptagetpåfinanslovenfor2007,hvisdermåtteværeperso-ner(ellerderesægtefælle),somfortsatmodtagerpensionefterdenneregel.

Forslagettildetnyekapitel11iretsplejelovenindeholderherefternavnligregleromkompetenceforholdeneipolitiet(§§108-110),landetsinddelingipolitikredse(§110,stk.1)ogomrammerneforpolitietssamarbejdemedlokalsamfundet(§§111-113).Herudovervidereføresi§§114-115reglerneomhenholdsvisvideregivelseafoplysningersomlediSSP-samarbejdetogomsognefogedersbistandtilpolitiet.

Til § �0�

Forslagettilstk. 1fastslår,atjustitsministerenerpolitietsøversteforesatteogudøversinbeføjelsegennemrigs-politichefenogpolitidirektørerne.Bestemmelsensvarertildengældende§109,stk.1,iretsplejelovenmedden

40

redaktionelleændring,derfølgeraf,atbetegnelsenfordeøverstecheferipolitikredseneforeslåsændretfrapoli-timestertilpolitidirektør.Justitsministerenvilsåledesfortsatværedenøversteansvarligeforpolitiet.

Detfølgerafbestemmelsen,atjustitsministerenvilværeoverordnetrigspolitichefenogpolitidirektørernemedetsædvanligtadministrativtover-/underordnelsesforholdirelationtilvaretagelsenafpolitietsopgaver.MedhensyntildetoperativepolitiarbejdevilpolitikredseneikkelængererefereredirektetilJustitsministeriet,mentilrigspolitichefen,derfremovervilværealmindeligoverordnetmyndighediforholdtilpolitikredsene,jf.forsla-gettilretsplejelovens§109.Justitsministerietvilfremoversomudgangspunktikkelængereværeklagein-stansiforholdtilpolitidirektørerne,menvilaleneværeklageinstansiforholdtilrigspolitichefen,jf.ogsåforsla-gettil§109,stk.2-4,ogbemærkningernehertilsamtpkt.3.2.1.4(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Justitsministerenvilhavedesædvanligeinstruktionsbeføjelseriforholdtilunderordnedemyndighederogvilsåledesimedførafover-/underordnelsesforholdetkunnegivegenerelleogkonkretetjenestebefalingertilrigs-politichefenogpolitidirektørerneomudførelseafderesvirksomhed.Deterforudsat,atJustitsministerietsoverordnedestyringafpolitietfremoverskergennemrigspolitichefen,herundergennemdenårligedirektør-kontraktmedmålogkravtildanskpoliti,derindgåsmellemJustitsministerietogrigspolitichefen,ogatJu-stitsministerietligesomidagermegettilbageholdendemedatgribeindikonkretesager,dererunderbe-handlinghosRigspolitietogipolitikredsene.Generelleretningslinjerforpolitietsvirksomhedvilfremoversomudgangspunktblivefastsatafrigspolitichefen,menf.eks.iforbindelsemedvedtagelseafnylovgivning,politi-skehandlingsplanermv.vildetdogfortsatkunneværehensigtsmæssigt,atJustitsministerietudstederencir-kulæreskrivelseellerlignendemedgenerelleretningslinjertilpolitiet,jf.dealmindeligebemærkningerpkt.3.2.1.1(afsnitII).

Detforeslåsatophævebestemmelseniretsplejelovens§113,stk.5,hvorefterjustitsministerentræffernær-merebestemmelserompolitietsuddannelseogdetsuniformeringogudrustning.Bestemmelseneroverflø-dig,idetreglerafdennekarakterfremovervilkunnefastsættesafJustitsministerietellerRigspolitietikraftafover-/underordnelsesforholdet.

Dererhellerikkebehovforatvidereføredensærligebemyndigelsesbestemmelsei§114,stk.4,hvorefterju-stitsministerenkanoverdrageenpolitimæssigopgaveafsærligbeskaffenhedtilensærligudpegettjeneste-mand.Detsammegælderbestemmelseniretsplejelovens§114,stk.5,hvorefterjustitsministerenkanfast-sættereglerforpolitimestres(politidirektørens)forholdtilanklagemyndighedenogrigspolitichefenogfordissemyndighedersindbyrdessamvirke.Sådannebestemmelserkanfremoverfastsættesafjustitsministerenikraftafdetalmindeligeover-/underordnelsesforholdiforholdtilbådepolitietoganklagemyndigheden,jf.her-vedretsplejelovens§98(somikkeændres).

Detforeslåsatophævebestemmelseniretsplejelovens§109,stk.3,1.led,hvorefterpolitietsvirksomhedud-øvesafetforhelerigetfællespolitikorps.Dennebestemmelseom,atpolitikorpseterfællesforhelerigetstammerfraovergangenfrakommunalepolitikorpstiletstatsligtenhedspoliti,ogdenharidagingenbetyd-ning.

Meddetforeslåede2. pkt.slåsdetfast,atderskalværeenløbendedialogmellemrigspolitichefenogpolitidi-rektørerne–lederneafdeforeslåedenyestorepolitikredse–omallegenerellespørgsmålvedrørendepolitietsvirksomhed.Deterforudsat,atdialogennavnligforegårpåfastefællesmødermellemrigspolitichefenogpoliti-direktørerne.Denne»koncernledelse«harikkenogenformelbeslutningskompetence,mendetliggeriordnin-gen,atrigspolitichefennormaltikkebørtræffevæsentligebeslutninger,derhargenerelbetydningforpolitikred-sene,udenforudgåendedrøftelsei»koncernledelsen«.»Koncernledelsens«møderledesafrigspolitichefen.Politidirektørernekanbedeomatfåbestemtespørgsmåldrøfteti»koncernledelsen«.Deterforudsat,atrigsad-vokatendeltagerimøderne,nårderdrøftesadministrativespørgsmålmv.,somharbetydningforanklagemyn-digheden,ogatrigsadvokatenogsåkanbedeomatfåbestemtespørgsmåldrøftetpåetmødei»koncernledel-sen«.

I»koncernledelsen«drøftessåledesbl.a.spørgsmålomtilrettelæggelsen,koordineringenogopfølgningenaflandsdækkendepolitimæssigeinitiativerogindsatser,ogmanvilløbendekunnedrøftebehovetfornyeinitiati-verpåbaggrundafbl.a.oplysningeromkriminalitetsudviklingenogkriminalitetsmønstrepåbestemteområ-derellerf.eks.påbaggrundaferfaringeripolitikredsene.Endvideredrøftesgenerellepersonalepolitiskespørgsmåloggenerelleadministrativespørgsmålvedrørendetilrettelæggelsenafpolitietsoganklagemyndig-hedensøkonomiforvaltning,itmv.samtspørgsmål,dervedrøreropfyldelsenafmål,somerfastsatibl.a.poli-tietsflerårsaftale.

4�

Derhenvisesiøvrigttilpkt.3.2.1.1og4.1(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.Ipkt.4.1(afsnitII)erderredegjortfor»koncernledelsens«rolleiforbindelsemeddenpraktiskegennemførelseafdenforeslå-edepolitireform.

Til § �0�

Efterstk. 1harrigspolitichefenansvarforpolitietsvirksomhedihelelandetogførertilsynmedpolitidirektører-ne.Rigspolitichefenvilsåledesfremoverværealmindeligoverordnetmyndighediforholdtilpolitikredsenesvaretagelseafpolitietsopgaver.Detliggersamtidigidenforeslåedeordning,atRigspolitietsomudgangs-punktvilfungeresomenoverordnetstyrelsefordanskpoliti.Rigspolitichefenskalefterbestemmelsenunderansvaroverforjustitsministerensikre,atpolitietihelelandetudførerdeopgaver,deterpålagt.Somanførtidealmindeligebemærkningerpkt.3.2.1.1(afsnitII)liggerdetdesudeniden»direktoratsmodel«,somlovfor-slagetlæggeroptil,atrigspolitichefenvilfåansvaretfor,atpolitietihelelandetopfylderdepolitiskemålogkrav,somfastlæggesipolitietsflerårsaftalemv.,ogforvaltesøkonomiskforsvarligtioverensstemmelsemeddebevillings-mæssigeregler.Dervilsomanførtidealmindeligebemærkningerbliveindgåetenårligdirektørkontraktmel-lemJustitsministerietogrigspolitichefenmedmålforogkravtildanskpoliti.

Etableringenafetsædvanligtadministrativtover-/underordnelsesforholdmellemrigspolitichefenogpolitidirek-tørerneindebærer,atrigspolitichefenkanfastsættegenerelleogkonkretetjenestebefalingerompolitietsfor-hold.Detgældergenereltforsåvidtangårpolitifagligeforhold,ogdetvilherudoverogsågældeforsåvidtan-gåradministrativeogøkonomiskeforholdmv.Detforudsættes,atrigspolitichefenertilbageholdendemedatgribeindipolitikredsenessagsbehandlingogtilrettelæggelseafdetdagligearbejde,idetdeteretvæsentligtformålmeddenforeslåedepolitireform,atpolitidirektørernefårenhøjgradafselvstændighedogkompeten-ce,jf.lovforslagetsalmindeligebemærkningerpkt.3.2.1.1og3.2.1.5(afsnitII)omdenfremtidigeordningved-rørendestyringogledelseafpolitietoganklagemyndigheden.

Rigspolitichefenskalefterstk.1,2.pkt.,føretilsynmedpolitidirektørerneforsåvidtangårpolitikredsensop-gavevaretagelsepådetpolitimæssigeområde.Derertaleometalmindeligttilsynmedpolitidirektørerneioverensstemmelsemeddetover-/underordnelsesforhold,deretableres.Tilsynetvedrørersåledesikke–somefterdengældende§114,stk.2,1.led,somikkevidereføres–kundenalmindeligetilrettelæggelseafpoliti-etsarbejde,menogsåbehandlingenafkonkretesager.Detvilfortsatværerigsadvokaten,derviastatsadvo-katerneførertilsynmedudførelsenafdeopgaver,derhørerunderanklagemyndigheden,jf.retsplejelovens§99,stk.2,og§101,stk.2(somikkeændres).

Somfølgeafover-/underordnelsesforholdetmellemrigspolitichefenogpolitidirektørernevilrigspolitichefensomnogetnytbliveklageinstansiforholdtilpolitidirektørerneforsåvidtangårpolitifagligespørgsmål.Detgælderbl.a.politidirektørernesafgørelseriforbindelsemedpolitietsdispositionerudenforstrafferetsplejenimedførafpolitiloven,herunderf.eks.påbudmedhenblikpåatafværgefare,frihedsberøvelse,pålægiforbindelsemedde-monstrationerogstikprøvevisitationmv.,jf.pkt.3.2.1.4(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Somledidentilsigtedenyordningvedrørendeledelsenogstyringenafpolitietoganklagemyndigheden,jf.dealmindeligebemærkningerpkt.3.2.1.1og3.2.1.5(afsnitII),foreslåsdetatophævedengældenderegeli§110,stk.1,iretsplejeloven,deropregnerenrækkeadministrativeognoglesærligeoperativeopgaver,somskalværehenlagtunderrigspolitichefen.Detforeslåsogsåatophæveregleni§114,stk.2,hvorefterrigspolitiche-fenkangivealmindeligebestemmelseromtilrettelæggelsenafpolitietsarbejde,ogregleni§114,stk.3,hvorefterrigspolitichefenefterforhandlingmedvedkommendepolitimestre(politidirektøren)itilfælde,hvorenpolitiundersøgelseellerandenpolitimæssigopgavenødvendiggøretsamarbejdemellemflerepolitikredseel-lerkræversærligeforholdsregler,kantræffedeforanstaltninger,sommåttefindespåkrævede.Justitsministe-renogrigspoliti-chefenvilfremoverkunnetræffebestemmelseomsådannespørgsmålikraftafover-/underordnelsesforholdet.

Detforeslåsistk. 2ioverensstemmelsemeddettoinstansprincip,derbl.a.gælderindenforanklagemyndig-heden,atrigspolitichefensafgørelseriandeninstans–dvs.rigspolitichefensafgørelseriklagesageroverafgø-relsertruffetafpolitidirektørensomførsteinstans,herunderivissedisciplinærsagerogandreansættelses-ogpersonalesager–ikkeskalkunnepåklagestiljustitsministeren.Derimodkanafgørelsertruffetafrigspolitiche-fensomførsteinstanspåklagestiljustitsministerenmeddeundtagelser,derfølgerafdetforeslåedestk.3.Denforeslåedebegrænsningiadgangentilatklageoverrigspolitichefensafgørelseriandeninstansafskærer

4�

ikkeJustitsministerietfrasomtilsynsmyndighedatgribeindikonkretesager,hvisderertruffetenforkertaf-gørelseellerbegåetgroveresagsbehandlingsfejl.

Detforeslåedestk. 3videreførerdegældenderegleriretsplejelovens§110,stk.2,omklagebegrænsningivisseansættelses-ogpersonalesagermeddenændring,atreglernefremoverkunvilomfatterigspolitichefensafgørelseriførsteinstans,idetdetistk.2somnævntforeslåsgenerelt,atrigspolitichefensafgørelseriandeninstansikkeskalkunnepåklagestiljustitsministeren.

Istk. 4foreslåsdet,atjustitsministerenkanfastsættereglerom,atpolitidirektørernesafgørelseromnærme-reangivnespørgsmålikkeskalkunnepåklagestilrigspolitichefen.Dennebemyndigelsesbestemmelsetagersigtepåsærligeområder,hvordetvilværemesthensigtsmæssigt,atpolitidirektørernesafgørelserpåklagestilJustitsministeriet.

Justitsministerietagterihenholdtildenforeslåedebestemmelseatfastsættereglerom,atpolitidirektørernesaf-gørelservedrørendeflagningogimedføraflovomspillekasinoerikkekanpåklagestilrigspolitichefen,mendirektetilJustitsministeriet.Ombegrundelsenherforhenvisestilpkt.3.2.1.4(afsnitII)lovforslagetsalmindeligebemærk-ninger.

Enafskæringafklageadgangentilrigspolitichefenimedførafdetforeslåedestk.4vilindebære,atrigspoliti-chefenhellerikkevilkunnegivepolitidirektørernegenerelleretningslinjerellerkonkretepålægombehandlin-genafdepågældendesager.

Til § ��0

Bestemmelsenangårinddelingenaflandetipolitikredseogledelsenheraf.Efterdetforeslåedestk.1,1.pkt.,inddeleslandetfremoveri12politikredse.Dennærmerepolitikredsinddelingfremgåraflovforslagets§110ogafbilag2tillovforslaget.Derhenvisesiøvrigtomdenforeslåedereformafpolitikredsstrukturentilpkt.3.2.2(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Stk.1,2. pkt.,svarertildengældendebestemmelsei§111,stk.1,2.pkt.Justitsministerenkanefterbe-stemmelsenforetageforandringeripolitikredsenesområde,medmindreforandringenindebæreroprettelseellernedlæggelseafenpolitikreds.Justitsministerenviligivetfaldudsendeensamletfortegnelseoverpoliti-kredsenemedangivelseafområdetforhverkreds.Justitsministerietfinderdetikkenødvendigtatvidereføredenudtrykkeligeregelheromidengældendelovs§111,stk.1,3.pkt.

Efterstk. 2ledeshverpolitikredsafenpolitidirektør,derharansvarforpolitietsvirksomhedidenpågældendepolitikreds(underansvaroverforjustitsministerenogrigspolitichefen).Bestemmelsenerstatterdengældende§114,stk.1,iretsplejeloven.

Efterdenforeslåedebestemmelsevilpolitidirektørenligesompolitimestreneidaghaveansvarfortilrettelæg-gelsenafpolitietsoperativeopgaverindenfordenpågældendepolitikreds,herundertilrettelæggelse–indenfordenævnterammer–afpolitietsberedskab(døgnvagttjeneste),efterforskningognær-oglokalpolitietsor-ganisering.Politidirektørenvilskulleudøvesinebeføjelserindenforrammerneafbl.a.enresultatkontraktmedrigspolitichefenoggenerelleretningslinjerogkonkretedirektiverfrarigspolitichefenogeventueltJustitsmini-steriet,jf.heromlovforslagetsalmindeligebemærkningerpkt.3.2.1.2(afsnitII).Efterdenforeslåedebestem-melsevilpolitidirektørenhaveansvaretforpolitikredsenesøkonomiforvaltning,personaleadministrationmv.,jf.lovforslagetsalmindeligebemærkningerpkt.3.2.1(afsnitII).

Iallespørgsmålvedrørendepolitietsvirksomhedipolitikredsenvilpolitidirektørensomudgangspunktrefereretilrigspolitichefen.Forsåvidtangåranklagemyndighedensopgaveripolitikredsenvilpolitidirektørerne–lige-sompolitimestreneidag–refereretildenregionalestatsadvokat,jf.retsplejelovens§101(somaffattetvedlovforslagets§1,nr.48).

Politidirektørernevilindgåipolitiets»koncernledelse«,hvorpolitidirektørerneogrigsadvokatenidetomfangderdrøftesadministrativespørgsmålmv.,somharbetydningforanklagemyndigheden,jævnligtmødesmedrigspoli-tichefenmedhenblikpåatdrøftespørgsmålvedrørendepolitietsvirksomhedogbl.a.koordineringenafpolitietssamledeindsatsihelelandet,jf.hervedforslagettilretsplejelovens§108,2.pkt.,ogbemærkningernehertil.

Dengældendebestemmelseiretsplejelovens§112,stk.2,1.pkt.,omnormeringafantalletafpolitifuldmæg-tigemv.foreslåsikkevidereført.Dererikkebehovforsærliglovreguleringafdettespørgsmål,bl.a.ogsåily-setafdennyordningvedrørendeadministrationenafdetjuridiskepersonaleipolitietoganklagemyndigheden,somernærmerebeskrevetidealmindeligebemærkningerpkt.3.2.1.5(afsnitII).Degældendebestemmelseriretsplejelovens§112,stk.1og2,vedrørendepolitimesterens(politidirektørens)kompetencetilatfastsætte

43

tjenesteområderneforpersonaletikredsenmv.foreslåshellerikkevidereført,idetdennebeføjelsefremoveralenebørfølgeafpolitidirektørensalmindeligeledelseskompetencesomkredsensøverstechef.

Ipolitidirektørensfraværharvicepolitidirektørenefterstk.3denøversteledelseafpolitietipolitikredsen.Be-stemmelsenerstatterdegældendebestemmelseri§112,stk.1,2.pkt.,ogstk.2,3.pkt.,hvorefterenpoliti-fuldmægtig–iKøbenhavnenpolitiinspektør–ipolitimesterens,henholdsvispolitidirektørens,fraværhardenøversteledelseafpolitietipolitikredsen.IKøbenhavnsPolitivilderindtilvidereværeflerevicepolitidirektører,ogdetforudsættes,atpolitidirektørenherbestemmer,hvemafvicepolitidirektørernederfungerersompoliti-direktørensstedfortræder.

Til § ���

Denforeslåedebestemmelsevedrørersammensætningenafdenyekredsråd,derefterforslageterstatterdenuværendelokalnævn.Sammenmedforslagettilretsplejelovens§112vedrørendekredsrådetsopgaverogvirksomhederstatterdenforeslåedebestemmelsedenformellerammeforsamarbejdetmellempolitietogkommunernepåledelsesniveau.Bestemmelsernetræderistedetfordegældendebestemmelseromlokal-nævneneiretsplejelovens§§115og115a.

Efterstk. 1skalderihverafde12nyepolitikredseoprettesetkredsrådvedrørendepolitietsvirksomhed. Efterstk. 2bestårkredsrådetafpolitidirektørenogborgmestreneidekommuner,sompolitikredsenomfatter.

Kommunerneindenforsammepolitikredsvilsåledesværeligeligtrepræsenteretuansetforskelleiindbygger-tal,ogdetunderstregerdenyekredsrådsfunktionsomdetcentraleoverordnedesamarbejdsforumforpolitiogkommuner.

Denforeslåedebestemmelseindebærersammenholdtmeddennyekommunalestrukturogdenforeslåedenyepolitikredsstruktur(jf.forslagettilretsplejelovens§§108-110),atkredsrådene(medundtagelseafkredsrå-detpåBornholm,jf.stk.3)allevilhavemindstfireborgmestresommedlemmer.

PolitikredsenpåBornholmvilogsåfremoveraleneomfatteénkommune(BornholmsKommune),jf.lovforsla-gets§110,nr.12.Medhenblikpåatsikre,atderikredsrådetfordenbornholmskepolitikredserovervægtafkommunalerepræsentanterligesomideøvrigekredsråd,foreslåsdetistk. 3,atBornholmKommuneerre-præsenteretikredsrådetafborgmesterenogtremedlemmervalgtafogblandtkommunalbestyrelsensøvrigemedlemmer.Dettesvarertildetantalkommunalemedlemmer,deridagvælgestillokalnævnetforBornholmsPoliti,jf.dengældende§115,stk.2,5.pkt.

Efterstk. 4kankommunalbestyrelsenikommunermedmagistratsstyreellerenstyreformmeddeltadministra-tivledelse,jf.§§64og64ailovomkommunernesstyrelse,ikommunensstyrelsesvedtægtbestemme,atetmagistratsmedlem,henholdsvisenudvalgsformandermedlemafkredsrådetistedetforborgmesteren.§§64og64ailovomkommunernesstyrelseangåraleneKøbenhavnsKommunesamtFrederiksberg,Odense,Aal-borgogÅrhusKommune.Bestemmelsensvarertildengældendebestemmelseiretsplejelovens§115,stk.4.

Efterstk. 5udpegerpolitidirektørenselvenstedfortræder,mensenstedfortræderforborgmesteren(magi-stratsmedlemmetellerudvalgsformanden)vælgesafogblandtdenpågældendekommunalbestyrelsesmed-lemmer.DervælgespåtilsvarendevisenstedfortræderforhvertafBornholmsKommunesmedlemmer.Denforeslåedebestemmelsesvarertildengældendebestemmelseiretsplejelovens§115,stk.5.

Medhenblikpåatunderstrege,atdeterendelafpolitidirektørensopgaveratvirkeaktivtogkonstruktivtforetvelfungerendesamarbejdemedlokalsamfundet,foreslåsdetistk. 6,atpolitidirektørenskalværeformandforkredsrådet.Dengældenderegeliretsplejelovens§115,stk.6,hvorefterlokalnævnetsformandvælgesblandtdekommunalemedlemmer,videreføresderforikke,ogdennebestemmelseharogsåsammenhængmed,atlokalnævneneoprindeligogsåbehandledevisseklagesager.Detforeslås,atkredsrådetskalvælgeennæstformandblandtdekommunalemedlemmer.

Denforeslåedebestemmelseomkredsrådetssammensætningvilnaturligvisikkeværetilhinderfor,atmanefterbehovaftaler,atandrekanværetilstedeunderkredsrådetsmøder,f.eks.vicepolitidirektøren,chefpoliti-inspektøren,chefanklageren,udvalgsformænd,kommunaldirektørerellersagsbehandlereafhængigaf,hvilkespørgsmålderskaldrøftes.Detvilkunneværenaturligtataftale,atdenenkeltelederaflokalpolitietpåkred-senshovedstationellerpåkredsensøvrigepolitistationerskaldeltageietrådsmøde,hvisrådetskaldrøftespørgsmål,dersærligtvedrørerdetpågældendelokalområde.

Detforudsættes,atpolitidirektørensomformandforkredsrådetogsåsørgerforsekretariatsbetjeningenafrå-det.Detvilkunneværenaturligtatstøttesekretariatetmedengruppeafrepræsentanterforpolitietogkom-

44

munerne,derkanbiståmedplanlægningenogforberedelsenafrådetsmøder. Derhenvisesiøvrigttilpkt.3.2.5.4(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Til § ���

Denforeslåedebestemmelsevedrørerkredsrådetsopgaverogvirksomhed. Efterstk. 1skalkredsrådetdrøftespørgsmålafalmindeligkaraktervedrørendepolitietsvirksomhedogorgani-

sationipolitikredsensamtspørgsmålvedrørendekriminalitetsudviklingenogsamarbejdetmellempolitietoglokalsamfundet,herunderenlokalsamarbejdsplan,jf.forslagettilretsplejelovens§113.

Bestemmelsenafvigerfradentilsvarendebestemmelseomlokalnævneneidengældende§115a,stk.1,iretsplejeloven,delsderved,atdetpræciseres,atkredsrådetaktivtskaldrøftedenævntespørgsmål,delsder-ved,atdetfremgår,atderikredsrådetogsåskalværeendialogomkriminalitetsudviklingenogompolitietssamarbejdemedlokalsamfundetibredforstand.Desudenerdersomnogetnythenvisttil,atderskaludar-bejdesenegentligsamarbejdsplan,jf.denforeslåede§113ogbemærkningernehertil.

Detvilnavnligværerelevantforkredsrådetatdrøftespørgsmål,hvordererbehovforatsikre,atderersam-menhængipolitietsogkommunernesopgavevaretagelse,f.eks.medhensyntilindsatsenoverfortruedeogbelastedebørnogungeelleroverfornarkotikaproblemerforskelligestederipolitikredsen.Kredsrådetkanogsådrøfteudmøntningenaflandsdækkendeogandreoverordnedeprioriteringerogmålsætninger,f.eks.hvordanenlandsdækkendeprioriteringafindsatsenmodungdomskriminalitetbedstkanomsættestilkonkre-teinitiativeripolitikredsen.Kredsrådetkanendvideredrøfteoverordnedespørgsmålvedrørendeprioriteringenafpolitiindsatsenipolitikredsen,herunderønskertilpolitibetjeningenienkeltedeleafpolitikredsen.

Kredsrådetvilogsåskulledrøfteorganisatoriskespørgsmålafsærligbetydningforlokalsamfundet,f.eks.æn-dringeristationsdistrikter.

Medhensyntilkriminalitetsudviklingenipolitikredsenvilkredsrådetbl.a.kunnedrøftegrundlagetfordenloka-lekriminalitetsforebyggendeindsats,herundersamarbejdetmellempolitiogkommuneriSSP-regimv.Drøftel-serneherafviloftekunneskebl.a.pågrundlagafpolitietsanalyserafkarakterenafogudviklingenikriminali-tetsproblemerneiheleellerdeleafpolitikredsen.

Kredsrådetsdrøftelserafdeovennævntespørgsmålvilkunnetageudgangspunktioplægfrapolitidirektøren,menethvertmedlemkantagerelevanteemneropirådet,jf.stk.3idenforeslåedebestemmelse.

Efterstk. 2skalpolitidirektørenengangomåretafgiveenskriftligredegørelsetilkredsrådetvedrørendepolitietsvirksomhedidetforløbneår.Politidirektørenbørbl.a.redegørefordevæsentligsteprioriteringerogindsatsområ-dermv.ipolitikredsenidetforløbneårogforopfyldelsenafmålforpolitikredsensvirksomhed.Detvilværena-turligt,atpolitidirektørenherudoverløbendeudarbejderrelevantestatusrapporteroglignendetilkredsrådetved-rørendepolitiindsatsenikredsen.Politidirektørenvilbl.a.kunneudarbejdeensærskiltrapportomresultaterneaff.eks.intensiveretpatruljeringietbestemtområdeellerafdenproblemorienteredeindsatsmodbestemtekrimi-nalitetsproblemeripolitikredsen.Derfindesikkeentilsvarenderegelidegældendebestemmelseromlokalnæv-nene.

Efterstk. 3kanethvertmedlemafkredsrådetforlange,atspørgsmålaffællesinteresseforpolitietogkom-munerneipolitikredsendrøftesikredsrådet.Bestemmelsensvarertildengældende§115a,stk.2,iretsple-jeloven.Efterstk. 4kankredsrådetendvidereafgiveudtalelseomspørgsmålvedrørendepolitikredsensalmin-deligeorganisationogtilrettelæggelseafpolitietsvirksomhed,ogkredsrådetkanhenstilletilpolitidirektøren,atpolitietforetbegrænsettidsrumsærligtskallæggevægtpåløsningenafbestemteopgavermedhensyntilopretholdelsenafsikkerhed,fredogordenipolitikredsen,f.eks.enintensiveretindsatsilokalområderprægetafhærværkmv.Bestemmelsensvarermedenenkeltændring(præciseringaf,atkredsrådetogsåkanafgiveudtalelseomdenalmindeligetilrettelæggelseafpolitietsvirksomhedipolitikredsen)tildengældende§115a,stk.3og4,iretsplejelovenvedrørendelokalnævnene.

Efterstk. 5skalkredsrådetvirkefor,atdergivesbefolkningenipolitikredsenoplysningompolitietsvirksom-hed,herundervedatorienterebefolkningenomarbejdetirådet.Kredsrådetvilbl.a.kunneoffentliggørerådetsdagsordnerogmødereferatermv.,f.eks.påpolitikredsenshjemmeside,ligesområdetvilkunneholdemøder,dererheltellerdelviståbneforoffentligheden.Kredsrådetvilogsåkunneudarbejdeinformationsmaterialeomfællestværgåendeinitiativermellempolitietogkommunerneombestemteemner.Bestemmelsensvarertildengældende§115a,stk.5,iretsplejelovenomlokalnævnene.

Medhenblikpåatunderstregekredsrådetsfunktionsomdetcentralekontaktforumfordenøversteledelse

45

hosdetlokalepolitiogkommunerneipolitikredsenforeslåsdetistk. 6,atkredsrådetskalmødesmindstfiregangeårligt.Kredsrådetvilnaturligviskunneafholdefleremøderefterbehov.Desudenbemyndigesjustitsmi-nisterentilatfastsættenærmereregleromkredsrådetsvirksomhedogomomfangetafpolitidirektørensop-lysningspligtoverforkredsrådet.Dennebemyndigelsesbestemmelsesvarertildengældendebestemmelseiretsplejelovens§115a,stk.6,omlokalnævnene.Hvislovforslagetvedtages,vilJustitsministerietudsendeennybekendtgørelsetilafløsningafdengældendebekendtgørelsenr.1182af21.december1995omlokalnævnvedrørendepolitietsvirksomhed.Dennebekendtgørelseindeholderbl.a.regleromlokalnævnenessekretari-atsforretninger,medlemmernestavshedspligtogpolitimestrenesoplysningspligtoverfornævnene.

Derhenvisesiøvrigttilpkt.3.2.5.4(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Til § ��3

Efterdenforeslåedebestemmelseskalpolitidirektørensomnogetnythvertårudarbejdeenplanforsamar-bejdetmellempolitietogkommunerne,andreoffentligemyndigheder,interesseorganisationer,foreningermv.ipolitikredsen.

Denlokalesamarbejdsplanskaludarbejdesefterdrøftelseikredsrådet,jf.2. pkt.ogdetforeslåede§112,stk.1,iretsplejeloven.Denlokalesamarbejdsplanskalendvidereoffentliggøresafpolitidirektøren,ogdetvilf.eks.kunneskepåpolitikredsenshjemmesideogved,atsamarbejdsplanenlæggesfrempåpolitistationer,rådhuseogbibliotekermv.ipolitikredsen.

Samarbejdsplanenskalindeholdeennærmerebeskrivelseaf,hvordanlokalsamarbejdeterogvilbliveorgani-seretoggennemførtipolitikredsen.Planenbørbeskrivedeoverordnederammerforpolitietssamarbejdemedoginddragelseafkommunerne,andreoffentligemyndighederogborgerneipolitikredsenpådeforskelli-gesamarbejdsområder.Herudovervilderværemegetfrierammerforpolitidirektørentilisamrådmedkreds-rådetatudformepolitikredsenssamarbejdsplanilysetafdelokaleønskerogbehov.

Denlokalesamarbejdsplanvilbl.a.kunneomhandlefølgendeemner: Det generelle lokale myndighedssamarbejdeudenforkredsrådetsrammer,f.eks.årligemødermellempolitiet

ogderelevantekommunaleudvalgellerudvalgsformændog/ellermellempolitietsledelseogdensamledekommunalbestyrelse,ellerf.eks.ordningermedfastekontaktpersonermellempolitiogkommunerpåforskel-ligeniveauer.

Den lokale kriminalitetsforebyggende indsats ,herunderindenforrammerneafSSP-samarbejdetogdenkri-minalpræventiveindsatsoverforungeover18år(SSP+).Planenvilf.eks.kunnebeskrive,hvordanbeboerfor-eninger,skolerogungdomsklubbermv.søgesinddragetaktivtiforbindelsemedgennemførelsenafkonkretelokaleinitiativer,herundersomledikonkretudmøntningafdenstrategiskeplanfordetkriminalitetsforebyg-gendearbejdeipolitikredsen,jf.herompkt.3.2.5.3(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Samarbejdetiøvrigtmellempolitietogdesocialemyndighedervedrørendehåndteringenafunge lovovertræ-dere mv.,herunderenbeskrivelseafeventuellelokalesamarbejdsfora–ogsåvedrørendeheltungelovover-trædereunder15år–medregelmæssigemøderpåsagsbehandlerniveau.

Samarbejdetmedlokalekvindecentreogandrevedrørendeindsatsenoverforvoldsramte kvinder og børn. Samarbejdetmedkommunerogregionervedrørendeindsatsenoverforpsykisk syge, misbrugere og andre

særligt udsatte grupper iforbindelsemedf.eks.husspektakler,gadeuorden,truendeadfærd,voldmv.Planenvilbl.a.kunnebeskrivedelokalemulighederforalternativertilanbringelseafberusedepersoneripolitietsde-tentioner,ogplanenvilkunneomhandlemulighederneforlokaltatrekvirerebehandlingtilpsykisksygemv.,sompolitietkommerikontaktmediforbindelsemedpatruljeringmv.

Samarbejdetmedtold- og skattemyndighederne, miljømyndighederne og andre myndigheder vedrørendedenlokaleindsatsoverforsærligeformerforsærlovskriminalitetmv.,f.eks.skatte-ogafgiftsunddragelse,miljøkri-minalitet,overtrædelseafdyreværnslovgivningenmv.

Samarbejdetmedlokalearbejdsgiver-ogarbejdstagerrepræsentanteromindsatsenmodillegal arbejdskraft ,herunderogsåkoordineringenmeddetlandsdækkendeogregionalesamarbejdepåområdet,f.eks.ideregio-nalenetværkvedrørendeillegaltarbejde.

Samarbejdetvedrørendetrafik og færdselssikkerhed mv.,herunderlokaleinitiativermedhenblikpåatsikresammenhængmellempolitietsaktiviteterogandremyndighedersfærdselssikkerhedsmæssigeinitiativerf.eks.iforbindelsemedskolestart,størrelokalevejarbejdermv.Planenvilbl.a.ogsåkunnebeskrivedelokalemulighe-derforatsamarbejdeomgennemførelsenaflandsdækkendeogregionaleinitiativerogkampagnerpåområdet.

46

Samarbejdsplanenvilendvideremeregenereltkunnebeskrivemulighederellerplanlagtekonkreteinitiativerforatudbyggekontaktenmellempolitiet,kommunerneoglokalsamfundetiøvrigtvedsidenafdemerefor-mellekontakter,f.eks.atderafholdesårligeborgermødermv.,ellerudfralokalebehovnedsættesdialoggrup-per(»brugergrupper«)meddeltagelseafrepræsentanterforhandelsstandsforeninger,skolebestyrelser,detlokaleforeningslivog/ellerandre.

Derhenvisesiøvrigttilpkt.3.2.5.5(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

Til § ��4

Bestemmelsensvarertildengældende§115biretsplejelovenomadgangentilatvideregiveoplysningeromenkeltpersonersrentprivateforholdsomledidetkriminalitetsforebyggendesamarbejdemedandremyndig-heder.Detfremgårafforarbejdernetilbestemmelsen(Folketingstidende1989-90,tillægA,spalte3845-3853),atkerneområdetforbestemmelsenerSSP-samarbejdet,menatogsåsamarbejdepåandreområdermellempolitiogdesocialemyndighedermv.medhenblikpåkriminalitetsforebyggelsekanværeomfattet,f.eks.ud-vekslingafoplysningermedhenblikpåatforebyggehustruvoldogbørnemishandlingmv. Dererikketil-sigtetnogenudvidelseafbestemmelsensanvendelsesområde.

Derhenvisesiøvrigttilpkt.3.2.5.3(afsnitII)ilovforslagetsalmindeligebemærkninger.

4�

4�

4�

50

5�

Bilag 3

5�

53

27. september 2007

Odinsvej 19, 2 2600 Glostrup

Tlf. 43 44 88 88 Fax 33 43 01 39

dkr@dkr.dkwww.dkr.dk

Udkast til Prioriteringer for 2008

1. Baggrund

Reorganiseringen af Det Kriminalpræventive Råd tog sin begyndelse i 2005 og nåede et afgørende punkt i 2007 med udformningen og vedtagel-sen af den nye mission, vision og de strategiske mål. En klar overordnet retning for Det Kriminalpræventive Råd blev hermed lagt.

Med opstillingen af de strategiske mål har Det Kriminalpræventive Råd få-et fire hovedorienteringspunkter for de næste 10 års arbejde:

Nedbringe antallet af flergangsofre Nedbringe antallet af ”de kriminelle unge” Fastholde de gode resultater af indsatser rettet mod den brede be-folkning Fastholde det høje tryghedsniveau i befolkningen

Nytten af de strategiske mål er, at de giver os nogle langsigtede retnings-linjer for det kriminalpræventive samarbejde samt sætter rammen for vo-res konkrete indsatser. Når retningen med de strategiske mål er anvist, kan prioriteringer udstikke kursen på mellemlang sigt. Prioriteringen tager således udgangspunkt i de strategiske mål og skal ses som bindeledet mellem disse og de konkrete indsatsområder/projekter.

I forslaget til rådets prioriteringer arbejdes med et 3-årigt perspektiv. Det er samme perspektiv som folketinget har valgt i sine prioriteringer i fi-nanslovsaftalen for politiet og i prioriteringerne af satspuljemidlerne. Ka-rakteren af rådets arbejde taler også for at anlægge et flerårigt perspek-tiv, idet mange opgaver fx forskningsprojekter, pilotforsøg og kampagner eller indsatser må udstrækkes over længere perioder end et enkelt år. Det er tanken, at prioriteringerne skal drøftes og foretages hvert år, således at der bliver tale om en rullende planlægning.

Bilag 4

54

Side 2 2. Udfordringer

Selvom det danske samfund på mange områder i dag er stillet bedre end nogensinde før, fortæller kriminalitetsstatistikken os, at selv de mest posi-tive udviklingstendenser kan have negative sideeffekter. Aktuelt har IT-revolutionen skabt utrolige muligheder for kulturel udfoldelse, nye sociale fællesskaber og økonomiske muligheder, men som bekendt også mulig-gjort ’ny’ kriminalitet. Med andre ord vil samfundsudviklingen ofte bringe nogle kriminalpræventive udfordringer med sig, som hverken bør ignore-res eller negligeres. Udfordringen for DKR består i at sætte fokus på bi-virkningerne og aktivere de centrale kriminalpræventive aktører for der-ved at bearbejde disse negative konsekvenser.

Selvom en ikke ubetydelig del af den forebyggende indsats således må fokuseres på at bearbejde de uhensigtsmæssige bivirkninger af den gene-relle samfundsudvikling, skal også midlertidige problemområder priorite-res.

Akutte kriminalitetsproblemer eller tryghedsproblemer må ikke glemmes – det er i vidt omfang ’pludseligt opstået’ eller ’hastigt stigende’ kriminali-tetsproblemer, der har den største effekt på befolkningens tryghedsople-velse.

3. Særligt prioriterede områder

Med udgangspunkt i de aktuelle kriminalitets- og tryghedsmæssige udfor-dringer samt de strategiske mål vil Det Kriminalpræventive Råd i perioden 2007 til 2010 prioritere følgende udfordringer.

3.1. Særligt prioriterede kriminalitets- og utryghedsområder

VoldTyveri Seksualforbrydelser Utryghedsskabende miljø

VoldDet Kriminalpræventive Råd har udtrykkeligt fået til opgave at fore-bygge vold.

Anmeldelsesstatistikken på voldsområdet fortæller om mere vold i det danske samfund. De seneste voldsofferundersøgelser viser derimod en uændret forekomst af vold i samfundet. Hvad der dog synes sikkert er, at volden ændrer karakter, således er fx vold udøvet overfor per-soner, der er på arbejdet i kraftig vækst. Et særligt problem i forhold

55

Side 3 til vold på arbejdet er, at det er de samme personer, der udsættes for vold igen og igen.

Vold i familien er et område, hvor volden er mere udbredt end anmel-delsesstatistikkerne viser, og hvor konsekvenserne synes at række ud over det umiddelbare offer.

Selvom vold i nattelivet synes aftaget - vurderet på baggrund af de seneste voldsofferundersøgelser – er der et betydeligt fokus på vold udøvet med kniv i offentligheden.

Endelig synes vold kombineret med berigelsesforbrydelser (røveri) ud-øvet af meget unge at være taget til og påvirke samfundsdebatten om relevante reaktioner overfor børn under 18 år og endog overfor børn under den kriminelle lavalder.

TyveriEn anden aktuel og væsentlig udfordring er tyveri. Ejendomsforbrydel-ser er den mest almindelige type kriminalitet i Danmark og antager flere meget forskellige former fra butikssvind over tricktyverier til ind-brud.

Forekomsten af indbrud i private hjem i Danmark er bekymrende, idet Danmark har en af verdens højeste indbrudsfrekvenser. Det er ikke acceptabelt. Når vi ved, at der er en forøget utryghed og frygt for kri-minalitet hos personer, som har været udsat for kriminalitet er det op-lagt at fokusere på netop de kriminalitetsformer, som er mest udbredt.

Seksuelle krænkelser Hvis man udsættes for seksuelle krænkelser tidligt i livet er der en væsentlig risiko for, at overgrebet kan få vidtrækkende konsekvenser for offeret. Forebyggelse af overgreb mod børn bør prioriteres.

Selvom voldtægt forekommer relativt sjældent, er frygten for vold-tægt udbredt og medfører både utryghed og selvbegrænsende ad-færdsmønstre. Rådet bør arbejde med dette problemkompleks både ud fra en kriminalpræventiv og en særlig tryghedsfremmende vinkel.

Utryghedsskabende miljø Nogle byrum genererer utryghed, særligt hvis rammerne - såsom lys eller vedligeholdelse – er mangelfulde, eller hvis rummet præges af ”monopoliserende” – måske også truende og aggressiv – gruppead-færd. Det kan være socialt udsatte grupper, der tager meget plads op i byrummet, eller ’gå-i-byen’ miljøer hvor påvirkede unge mennesker dominerer. Dette kan medvirke til områdespecifikke koncentrationer af problemer bl.a. når andre borgere begynder at undgå disse byrum.

56

Side 4 Nedkørte uimødekommende byrum og den ”monopoliserende” grup-peadfærd kan underminere oplevelsen af ’byrum for alle’ og trygheden i det offentlige rum.

3.2 Særligt prioriterede risikofaktorer

Udsatte børn og unge Psykisk sygdom og misbrug Reviktimisering

Udsatte børn og unge Der er løbende fokus på forskelllige grupper af gerningsmænd i den offentlige debat – vilde piger, etniske drenge, anbragte børn o.s.v.

Vi ved fra mange både danske og udenlandske undersøgelser, at den ’kriminelle løbebane” typisk grundlægges tidligt i børn og unges liv. Li-geledes er der en stadigt voksende viden om indikatorer og mulige år-sager til den asociale og senere kriminelle adfærd. Særlig den tidlige opvækst er vigtig. Vi ved en del om virkningen af børneopdragelses-metoder (og generelt om forældre-børn relationen), og hvor vigtig en faktor skolen er i forhold til at forebygge kriminel adfærd. Ligeledes har det sociale nærmiljø en ikke ubetydelig betydning. Derfor er det oplagt, at DKR uden at være forudindtaget mht. fx køn, herkomst eller social klasse prioriterer at uddybe vores viden om sammenhænge mellem kriminalitet og andre faktorer og vores muligheder for at for-hindre børn i at få ”den første dom”.

Psykisk sygdom og misbrug Vi ved fra flere undersøgelser, at nogle grupper fylder uforholdsmæs-sigt meget i kriminalitetsstatistikken. Det er de senere år blevet klart, at der for gruppen af psykisk syge og mennesker med misbrugspro-blemer er nogle særlige udfordringer, som kræver en integreret ind-sats. Over for denne gruppe handler det selvfølgelig både om at sætte ind overfor dem som allerede har problemerne inde på livet, men også om recidivforebyggelse – bl.a. via udvikling og spredning af velfunge-rende tværsektorielle samarbejdsformer, som fx PSP.

At skaffe mere dokumentation for sammenhængene mellem forskellige former for misbrug og forskellige former for kriminalitet (herunder fx i nattelivet) synes påkrævet.

En vellykket indsats i forhold til disse grupper skal også vurderes i for-hold til dens positive tryghedsmæssige konsekvenser.

Risiko for at blive offer gentagne gange

5�

Side 5 Risikoen for at blive offer for en forbrydelse er væsentligt forhøjet, hvis man tidligere har været udsat for kriminalitet - det gælder på de fleste kriminalitetsområder. Det er foruroligende, at nogle mennesker bærer en uforholdsvis stor byrde af samfundets kriminalitet. Disse personer synes også at være særligt utrygge.

For forebyggelsen og tryghedsskabelsen synes der at være en mulig-hed for at bearbejde det generelle kriminalitetsniveau ved at søge at sætte helhedsorienteret ind overfor personer, når de bliver synlige som ofre.

3.3 Prioritering af tilgange m.v.

Prioriterede tilgange og metoder Indsatser baseres på teoretiske forståelser af virkeligheden. I rådet bør vi arbejde på at blive stadig mere bevidste om betydningen af - og mulighederne i - samspillet mellem kriminalitetsforebyggelse, fore-byggelse i et bredere perspektiv, opbygning og tryghed.

Overfor de 4 prioriterede mål eller indsatsområder kan der iværksæt-tes mange forskellige effektive metoder. Metoder udvikles og evalue-res løbende. Der er derfor en hastig udvikling i vurderingen af, hvilke metoder der må anses for særligt lovende.

Overordnet set bør rådet arbejde med udgangspunkt i en helhedsori-enteret tilgang i forhold til fag og sektorer og med fokus på mulighe-derne i at sætte ind tidligt.

For tiden anser rådet nedenstående overordnede tilgange som særligt væsentlige ved valg af metode:

Den ressourcebaserede tilgang Community-relations tilgang Den inklusive tilgang Den dialogbaserede tilgang Den kommunikative tilgang Borgernes selvbeskyttelseDen problemorienterede tilgang Target-hardening tilgang Crime proofing

Der må i løbet af 2008 udarbejdes kriterier for vurdering af valg af metoder.

Prioriterede organiserings- og procesområder Med politi- og kommunalreformen og etableringen af nye lokale sam-arbejdsrelationer, herunder kreds- og lokalråd, er det en væsentlig ud-

5�

Side 6 fordring for DKR at bidrage til at disse råd bliver velfungerende lokale samarbejdsfora for kriminalprævention.

4. Prioriteringer 2011-2014

Samfundsforhold og kriminalpræventive udfordringer kan udvikle sig hur-tigt, men nogle områder bør overvejes som prioriteringer 2011-2014:

Kriminalitet og utryghed IT-kriminalitet Den almindelige danskers kriminalitet

Risikofaktorer Socialt marginaliserede ofre

Hvis udviklingen fortsætter og stadig større dele af vore sociale, kulturelle og økonomiske liv udfoldes via moderne informations teknologi-er såsom Internettet, mobiltelefoner m.m. vil det ikke overraske, hvis IT-relateret kriminalitet vil vokse betydeligt i fremtiden. På den ene side vil vi løbende monitorere udviklingen, men på nuværende tidspunkt er proble-met med IT-relateret kriminalitet dog stadig så relativt begrænset, at det synes hensigtsmæssigt at udskyde en særlig prioritering af dette pro-blemområde til perioden 2011 - 2014.

Med afsæt i den vedvarende debat om kriminalitetens årsager, retsfølelsen og danskernes syn på straf, ønsker DKR at være katalysator i en afdækning af den almindelige danskers kriminalitet såvel som niveauet af white-collar crime. Vi kunne derigennem ønske os et mere nuanceret billede af det danske kriminalitetslandkort.

Et af vores hovedmål ifølge strategiplanen er at reducere offerre-cidiv, og forskellige kilder peger på, at særligt socialt udsatte (psykisk sy-ge, hjemløse, handikappede, narkomaner, prostituerede m.fl.) har stor sandsynlighed for at blive udsat for gentaget kriminalitet. Ligeledes er det værd at se nærmere på den såkaldte bias crime – kriminalitet motiveret af had, fordomsfuldhed o.lign. overfor en befolkningsgruppe, da denne ty-pe kriminalitet ser ud til at være mere udbredt end hidtidige undersøgel-ser har kunnet dokumentere.

5�

Bilag

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, som er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste.

Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen, og ved at støtte og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Dette udgør Kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksomheden.

Kriminalforsorgen varetager herudover varetægtsfængslinger, frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, personundersøgelser af sigtede samt tilsyn med psykisk syge kriminelle, der er dømt efter straffelovens § 68 og § 69.

Kriminalforsorgen har knap 100 tjenestesteder spredt ud over hele landet. Udover Direktoratet for Kriminalforsorgen drejer det sig om: 13 fængsler, heraf 8 åbne og 5 lukkede, samt en institution for frihedsberøvede asylansøgere, Københavns Fængsler, 37 arresthuse og 3 arrestafdelinger, 14 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed og 8 pensioner. Der er ansat omkring 5.000 årsværk i Kriminalforsorgen. Heraf er omtrent 66 % uniformeret og 34 % civilt personale.

Kriminalforsorgen har en lang tradition for at medvirke i det Kriminalpræventive arbejde. Kriminalforsorgens afdelinger i frihed indgår på forskellig vis i SSP og SSP+ arbejdet, ligesom afdelingerne på Fyn og i Esbjerg og Kolding har deltaget i de eksisterende ungesamråd1.

Det har længe været Kriminalforsorgens ønske at blive en mere aktiv aktør i SSP og specielt SSP+ samarbejdet, således at der reelt bliver tale om et SSPK samarbejde, og således at Kriminalforsorgen generelt bliver en langt mere aktiv partner i det kriminalitetsforebyggende arbejde i tæt samarbejde med kommunerne og politiet.

Kriminalforsorgen må anses som en vigtig aktør i det kriminalpræventive arbejde, og har på sammen måde som politiet og kommunerne en myndighedsopgave overfor de kriminelle. Kriminalforsorgens medarbejdere

1 Ungesamrådet er et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem kommunen, regionen, Kriminalforsorgen og anklagemyndigheden, der har som sin primære opgave at vurdere, planlægge og afgive indstilling til retten og anklagemyndigheden om indsatsen i forhold til unge, der er sigtet for alvorlig kriminalitet. Grundideen i samrådets arbejde er, at sagsbehandlingen i mange tilfælde kan have gavn af, at det kriminalretlige system og det sociale system i fællesskab anbefaler, hvilke sanktioner og hvilken indsats, der er behov for.

Bilag 5

60

har stor viden om og erfaring i arbejdet med kriminalitets forebyggelse og vil kunne bidrage hertil på positiv vis.

Kriminalforsorgen er ikke nævnt som partner i kreds- og lokalråd, men er tænkt som mulig samarbejdspartner. Da det som nævnt ovenfor er Kriminalforsorgens ønske at tage mere aktivt del i det kriminalpræventive arbejde lokalt, anbefales det, at Kriminalforsorgen bliver deltager i ovennævnte organer på lige fod med politiet og kommunerne.

Derudover har det har siden maj 2006 været et lovkrav, at Kriminalforsorgen skal koordinere handleplaner i en stor del af de fælles sager, som Kriminalforsorgen har med kommunerne, med henblik på at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet over for fælles klienter.

Kriminalforsorgens deltagelse i ovenstående fora vil kunne sikre, at denne koordinering kommer til at ske optimalt. Erfaringerne viser, at et godt samarbejde mellem kriminalforsorgen og kommunerne er af største betydning, når recidiv skal forhindres, både når det gælder indsatsen overfor kriminelle på fri fod, men også for at planlægge udslusningen fra fængslerne.

Der er fra henholdsvis Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder taget forskellige initiativer til en bedring af samarbejdsrelationerne blandt andet med henblik på at sikre en bedre udslusning af de indsatte fra fængslerne. Erfaringerne fra disse initiativer vil med fordel kunne inddrages i det fremtidige kriminalpræventive arbejde. Her kan nævnes:

Samarbejdsaftale/projekt mellem Kriminalforsorgen og Odense kommune. Formålet med samarbejdsaftalen er at forebygge og nedbringe kriminaliteten for ca. 60 af de mest kriminelt belastede unge mellem 18 og 30 år i Odense Kommune. Dette projekt er forankret i SSP+.

Projekt god sagsbehandling. Den 1. januar 2006 startede Kriminalforsorgen sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen (Beskæftigelsesministeriet) og Socialministeriet et nyt projekt om bedre sagsbehandling. Det går ud på at styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen, de sociale myndigheder samt arbejdsmarkedsparter og andre relevante aktører i forbindelse med udslusning af indsatte.

Endelig kan nævnes ,at Kriminalforsorgen de senere år har taget initiativ til og været involveret i en række af initiativer og projekter. Erfaringerne herfra vil være relevante i det fremtidige kriminalpræventive arbejde

Af igangsatte initiativer med interesse for det kriminalpræventive arbejde kan blandt andet nævnes:

Mentorordning. Alle unge mellem 15-25 år kan nu få tilknyttet en mentor under afsoning og /eller når de er i tilsyn.

6�

Særligt projekt for unge mellem 15-18 år, der afsoner en fængselsstraf på Kriminalforsorgens pensioner, som skal medvirke til, at den unge kan tilegne sig nye kompetencer og viden, der kan styrke hans selvindsigt og parathed til uddannelse eller arbejde. Den unge trænes i at indgå i sociale strukturer med definerede krav, og når det er muligt, sluses den unge ud i passende uddannelse eller arbejde. Samarbejdsprojekter i 5 kommuner mellem kriminalforsorgen, kommuner og andre aktører om integrering af unge kriminelle på arbejdsmarkedet. Behandlingsgaranti på stofmisbrugsbehandling i fængslerne.

Udover de ovenfor nævnte initiativer er der flere andre udviklingsprojekter i gang, ofte i samarbejde med andre samarbejdspartnere. Det er som udgangspunkt Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed, der indgår i det kriminalpræventive arbejde

6�

63

Bilag 6Bilag

Boligselskaberne Boligorganisationers hovedopgave er udlejning af boliger og alt, hvad det indebærer af vedligeholdelse, renovering, nybyggeri m.m. Men udlejning af boliger giver også boligorganisationer opgaver i forhold til at skabe et trygt og positiv miljø i boligområderne, afværge nabokonflikter o.l. Derudover kommer de boligsociale tiltag som stadig flere boligorganisationer er involveret i. Følgende er nogle af de kriminalpræventive aspekter som indgår i organisationernes ordinære arbejdsopgaver:

Udlejning af boliger – herunder anvisning fra kommunen, særlige bofællesskaber, ungdomsboliger m.m.

Vedligeholdelse, renovering – opretholdelse af et højt standard i boligområderne så en bred vifte af beboergrupper tiltrækkes og et positivt image opretholdes

Udenoms arealer, faciliteter og nybyggeri – inddragelse af kriminalpræventiv viden i planlægning af de fysiske rammer i boligområdet

Inddragelse af beboerne – beboerdemokrati betyder, at beboerne træffer beslutninger om ændringer i boligområdet og er aktive i at skabe et positivt naboskab Trygge boligmiljøer/konfliktløsning – håndtering af konflikter mellem enkeltpersoner og grupper af beboere.

Boligorganisationer har siden 1993 været ansvarlige for det boligsociale arbejde i belastede boligområder. På nuværende tidspunkt er der ansat 68 beboerrådgivere under Byudvalgets beboerrådgiverordning. Beboerrådgiverne er ansat af en boligorganisation og fungerer som iværksætter og koordinator af en bred vifte af projekter for børn, unge og voksne i boligområderne.

Med indgåelsen af boligaftalen i 2006, har Landsbyggefonden i de kommende år mulighed for at bevilge 1,6 milliarder kroner til huslejenedsættelse og boligsociale projekter i udsatte boligområder. For at opnå tilskud skal boligorganisationen i samarbejde med kommunen udarbejde en flerårig helhedsplan, der dels dokumenterer behovet og problemstillinger i boligområdet og dels redegør for hvilke boligsociale og fysiske tiltag, man mener, vil kunne løfte området ud af en negativ udvikling. Bevillingen af tilskud til helhedsplannerne kræver en lokal medfinansiering på 25 %, som dækkes af lokale midler efter aftale mellem boligorganisationen og kommunen.

Indholdet af de boligsociale projekter spænder vidt afhængig af boligområdets beboersammensætning, aktuelle problemstillinger og muligheder for samarbejde med andre om konkrete tiltag. Der er fokus på forbedring af beskæftigelsesgraden for unge og voksne, støtte til børn og unge via skole-, sports-, og fritidsprojekter, integrationsprojekter, imageforbedring og projekter for særlige udsatte grupper som misbrugere, psykiske syge, enlige mødre m.fl. Projekterne skal gennemføres i et tæt samarbejde med kommunale

64

forvaltninger og institutioner, foreninger, erhvervslivet, frivillige organisationer og beboerne i området.

Efterhånden som tilskuddet til helhedsplanerne bevilges, vil der blive ansat de nødvendige medarbejdere for at gennemføre projekterne.

Hverdagen i boligområderne er afhængig af, hvordan og hvor mange ressourcer bliver anvendt af kommunerne og politiet til at tackle de problemer, der kan opstå forebyggende. Den enkelte boligorganisations behov for samarbejde om det kriminalpræventive arbejde vil i høj grad være afhængig af problemstillinger i det enkelte boligområde i hver by. Der er dog generelt et behov for videns- og erfaringsudveksling mellem politiet, kommunerne og boligorganisationerne (herunder beboerrådgivere), hvis det kriminalpræventive samarbejde skal lykkes.

På følgende områder er der erfaringsmæssigt behov for samarbejde:

Evaluering af det løbende samarbejde med politiet – Politiets respons til forskellige typer af opkald fra beboere/boligorganisation skal løbende drøftes for at sikre, at den rigtige hjælp er til stede på det rigtige tidspunkt. Udveksling af viden og erfaringer. Gennem boligorganisationernes nære kendskab til beboerne og udviklingen i boligområderne, oparbejder deres medarbejdere en viden, som de kan have behov for at drøfte med kommunen og politiet, med henblik på at aftale eventuelle handlinger for at afværge eller bekæmpe kriminalitet i området. For at kunne følge udviklingen i et boligområde og afstemme indsatser derefter, skal der være mulighed for at boligorganisationer kan indhente viden fra politiet og kommunen om specifikke boligområder. SSP samarbejdet. For at koordinere og udvikle indsatser for børn og unge og dele viden om tendenser i boligområdet, er det væsentlig, at boligorganisationer sidder med i lokale SSP-udvalg.Kontakt til beboerne – For at skabe tryghed og afværge mytedannelse i belastede boligområder skal der være en løbende formidling af information og kontakt til beboerne om udvikling i området, den kriminalpræventive indsats og politiets og kommunens mulighed for samarbejde om lokale problemer.

Der er flere aspekter, der skal inddrages i vurderingen af, hvordan boligorganisationer kan indgå i det kriminalpræventive arbejde i de nye kreds- og lokalråd. Boligorganisationers boligsociale arbejde har fokus på de enkelte lokalområder og de boliger og samarbejdspartnere, der findes lokalt. Derudover har boligorganisationerne interesse i at vide, hvad der forgå på kommunalt niveau på mange områder – byplan, socialområdet, beskæftigelse, kultur, erhverv m.m. Kommunens prioriteringer og bevillinger kan have en

65

direkte virkning på boligorganisationernes beboersammensætning, udlejningsmuligheder og beboernes social situation. Det samme gør sig gældende for boligorganisationernes interesser i forhold til politiets arbejdsindsats og prioriteringer. Hovedfokuset er på lokalområdet og kommunen. Dette kunne være et argument for, at boligselskaberne kunne få en fast plads i lokalrådet sammen med lederen af lokalpolitiet, kommunaldirektøren m.fl.

Samtidig er der et stigende antal boligorganisationer, der administrer boliger i flere kommuner, og som derfor naturligt vil have en interesse i beslutningsprocessen i mere end en kommune. Konsekvensen af dette vil være behovet for at deltage i flere lokalråd for at formidle viden og behov på vegne af de lokale afdelinger og boligselskaber i kommunen.

Endnu et aspekt der skal overvejes, når organiseringen af kreds- og lokalråd skal besluttes, er det faktum, at de nye storkommuner oftest har en del forskellige boligorganisationer med afdelinger i kommunen. Boligorganisationernes afdelinger kan have vidt forskellige problemstillinger både i type og grad, og det vil på den ene side være nødvendigt at alle få lov til at påvirke beslutningsprocesserne og bidrage med deres viden og overvejelser. På den anden side, er det klart nogle bestemte afdelinger i specifikke boligorganisationer, der er mest socialbelastet og arbejder mest intensiv med boligsociale indsatser. Derfor skal der arbejdes på en organisering der kan opfylde flere behov:

Boligorganisationer med de største sociale problemer bør få tilbud om en fast tilknytning til lokalrådene via direktøren, en boligsocialmedarbejder eller anden ledende medarbejder. Andre boligorganisationer i kommunen bør få adgang til mindst en gang om året at deltage i et møde med lokalrådet, hvor den kriminalpræventive indsats drøftes, og der er mulighed for at påvirke planlægningen af de kommende indsatser. I de kommuner, hvor der er oprettet fællessekretariater i forbindelse med helhedsplaner med tilskud fra Landsbyggefonden, bør der være mulighed for at sekretariatslederen deltager i lokalrådene eller andre møder med kreds- og lokalrådene. Der bør være løbende mulighed for, at boligorganisationer, der ikke er fast repræsenteret i lokalrådet, kan forlægge specifikke problemstillinger, videregive nye oplysninger eller selv bede om oplysninger, når behovet opstår. Der bør være en velfungerende informationsstrøm fra kreds- og lokalrådene, så alle boligorganisationer har adgang til information om og mulighed for at påvirke beslutninger vedrørende det kriminalpræventive arbejde, der vedrører organisationens boligområder.

Som resultat af kommunesammenlægningen har boligorganisationer i flere kommuner taget initiativ til at oprette et fællesudvalg med repræsentanter for kommunen og boligorganisationer. I flere af disse udvalg har alle boligorganisationer i kommunen peget på nogle repræsentanter, der kan

66

varetage deres interesser i udvalget, så ikke alle organisationer skulle deltage som faste medlem i udvalget. Hvis et sådant udvalg eksisterer i kommunen, vil det være oplagt at bruge samme metode (eller de samme repræsentanter) i forhold til repræsentation i lokalrådene.

I de kommuner, hvor boligorganisationer har beboerrådgiver eller boligsocialmedarbejdere, vil det være oplagt at inddrage dem i arbejdet i lokalrådene.

Udover lokalrådene er det væsentligt, at boligorganisationerne har mulighed for at indgå i andre former for lokalsamarbejde om den kriminalpræventive indsats i øvrigt. Hvis der oprettes lokaludvalg under lokalrådene, bør boligorganisationerne med afdelinger i området tilbydes en faste plads. Boligorganisationerne kan også tilbydes en plads i de lokale SSP udvalg, og her er det oftest en beboerrådgiver eller boligsocialmedarbejder der har haft en fast plads hidtil.

6�

Bilag 7

6�

6�

�0

��

��

�3

�4

�5

�6

��

��

��

�0

��

��

�3

�4

�5

�6

��

��

��

�0

��

��

�3

�4

�5

�6

��

��

��

�00

�0�

�0�