Introduktion til nervesystemet

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk

I udlandet: www.mnt-nr.com

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Dansk oversættelse af Peter Lund Frandsen

Indhold 1 Menneskets nervesystem: Et stort kommunikationssystem ..................................................... 3

2 Det basale anatomiske værktøj: Neuronet ................................................................................. 6

2.1 Neuronets anatomi .............................................................................................................. 6

2.2 Hvordan transporteres beskeder gennem et neuron? ....................................................... 7

2.2.1 Den elektriske impuls ............................................................................................... 7

2.2.2 Neurotransmittorerne ............................................................................................. 8

2.2.3 Det axoplasmatiske flow .......................................................................................... 9

3

2.3 Somatiske og autonome neuroner ...................................................................................... 9

Rygmarven: Egenskaber og forbindelser til perifere nerver .................................................... 11

3.1 Hvad er rygmarven og dens opgaver? ............................................................................... 11

3.2 Rygmarven på tæt hold ..................................................................................................... 12

3.2.1 Den grå substans .................................................................................................... 12

3.2.2 Den hvide substans ................................................................................................ 13

3.3 Hvordan neuroner løber ind og ud af rygmarven ............................................................. 14

3.3.1 Sensoriske neuroner .............................................................................................. 14

3.3.2 Motoriske neuroner ............................................................................................... 16

3.4 De perifere nerver ............................................................................................................. 17

3.4.1 Generelt overblik ................................................................................................... 17

3.4.2 Overgangen mellem rygmarven og de perifere nerver ......................................... 21

4 Facitliste til spørgsmålene ........................................................................................................ 25

Dette kompendium er ment som en forberedelse til uddannelsen som nerverefleksolog for at opfriske den grundlæggende viden om nervesystemets opbygning. Meget mere information om individuelle nervers forløb og virkning, samspillet med resten af organismen samt hele den praktiske del med nervereflekspunkterne kommer på kurserne.

© 2008 Alle rettigheder forbeholdes MNT-NR International®

MNT-NR International – Menneskets Nervesystem 3

1 Menneskets nervesystem: Et stort kommunikationssystem

Indlæringsmål 1. Hvorfor har vi brug for et nervesystem 2. Nervesystemets vigtigste opgaver 3. Nogle anatomiske begreber 4. Essensen af det perifere og det centrale nervesystem 5. Almindeligt forekommende forkortelser

Menneskekroppen består af over 50 billioner celler, der danner grupper, som er specialiserede i hver sin bestemte funktion. Cellegruppen der danner leveren, f.eks., opbevarer fedt og fjerne giftstoffer. Hvert eneste organ i kroppen har sine egne specialiserede cellegrupper. Kroppen udfører tusindvis af forskellige funktioner og bruger tusinder af specialiserede cellegrupper. For at kroppen fungerer gnidningsløst må cellegrupperne kommunikere med hinanden. Vi kan sammenligne det med et stort multinationalt firma (fig.1).

Fabrikkerne i de forskellige lande er alle specialiserede i at fremstille et bestemt produkt. Alle disse produkter tjener koncernens hovedformål: At sælge biler af høj kvalitet. Hver fabrik har sin egen bestyrelse, som kommunikerer med hovedkvarteret i sin egen verdensdel. Disse hovedkvarterer kommunikerer igen med det centrale hovedkvarter for hele selskabet. Alle hovedkvartererne kan sende informationer og modtage ordrer til og fra hver af de andre. Alle fabrikkerne rapporterer også direkte til det centrale hovedkvarter og kan modtage ordrer fra det direkte. Denne velorganiserede strøm af informationer op og ned i systemet er garant for at det multinationale selskab fungerer effektivt.

Fig. 1 Strukturen i et multinationalt firma


Lad os overføre den samme struktur til menneskekroppen (fig.2). På dette billede har vi erstattet fabrikkerne med cellegrupper med forskellige funktioner som lever, hjerte, osv….arrangeret helt tilfældigt. Pilene forbinder disse ”celle-fabrikker” med det gule rør som er rygmarven (medulla spinalis). Disse forbindelsespile svarer til de perifere nerver. Ovenpå rygmarven ses en udbuling, hjernnestammen, der forbinder rygmarven med hjernen. De gule strukturer (rygmarv, hjernestammen og hjernen) udgør centralnervesystemet (forkortes CNS). De sorte piler = de perifere nerver udgør tilsammen det perifere nervesystem (PNS). Lige som hos det multinationale firma rapporterer organerne til deres ”lokale hovedkvarter” og kan modtage beskeder fra dem.

De perifere nerver sørger for transporten af beskederne. Perifere nerver forbinder forskellige kropsdele med det centrale nervesystem.

De perifere nerver er ALTID forbundet med CNS via rygmarven eller hjernestammen. Vævene er forbundet via de perifere nerver til bestemte områder eller segmenter i

rygmarven. Segmenter er niveauer i rygmarven der normalt svarer til en ryghvirvel der omgiver det pågældende sted.

Nervesystemet er altså et kæmpe informationssystem der kan:

1. modtage og transportere information fra forskellige cellegrupper 2. analysere den modtagne information 3. sende beskeder/ordrer tilbage til de forskellige kropsdele.

Forskellen til den multinationale model er at hjernen ikke kan kommunikere direkte via de perifere nerver til de forskellige ”fabrikker” eller kropsdele. Kommunikationen går altid via rygmarven eller hjernestammen.

Fig. 2 CNS som et multinationalt firma


Opsummering af kapitel 1 1. Perifere nerver bringer beskeder fra forskellige kropsdele ind til centralnervesystemet bringer ordrer fra CNS tilbage til de forskellige dele af kroppen disse nerver ligger uden for rygmarven og hjernen

2. Rygmarven modtager og udsender beskeder fra og til forskellige kropsdele sender og modtager beskeder til og fra hjernen ligger i den kanal der formes af ryghvirvlerne er opdelt i segmenter

3. Hjernen kan modtage beskeder fra alle kropsdele kan sende beskeder/ordrer tilbage til alle kropsdele rygmarven er altid ”relæstation” mellem hjernen og resten af kroppen

4. Almindelige forkortelser CNS = Centralnervesystemet PNS = Det perifere nervesystem

Kan du svare på disse spørgsmål? 1. Hvad er nervesystemets tre vigtigste opgaver

2. Hvad er rygmarvens anatomiske navn?

3. Kan perifere nerver sende beskeder og modtage ordrer?

4. Ligger perifere nerver i eller udenfor det centrale nervesystem?

5. Hvad hedder centralnervesystemets to hoveddele?

6. Kan hjernen give direkte ordrer til de forskellige kropsdele

7. Hvad står CNS for?

8. Hvad står PNS for?

Find de rigtige svar på side 25


2 Det basale anatomiske værktøj: Neuronet

Indlæringsmål 1. Neuronets anatomi. 2. Hvordan transporteres beskeder i et neuron. 3. Forskellen mellem et neuron og en perifer nerve. 4. Perifere nerver – rygmarven – hjernestammen.

2.1 Neuronets anatomi Alle de beskeder der cirkulerer i nervesystem bruger det samme værktøj: Nervecellen eller neuronet (fig.3).

Fig. 3 Et motorisk (øverst) og et sensorisk (nederst) neuron Neuroner er specielt udviklede celler som kan transportere forskellige beskeder/signaler. Ligesom alle andre celler har neuronet et cellelegeme med en kerne og forskellige celleorganer (organeller). Den største forskel fra andre celler er at cellelegemet har en lang udløber kaldet et ”axon”. Man skelner mellem motoriske og sensoriske neuroner, hvor de motoriske har cellelegemet i starten af cellen og de sensoriske har cellelegemet liggende et sted midt i cellen. Axonet er et langt hult rør fyldt med væske. Væsken indeholder dels de nødvendige næringsstoffer til energiforsyning, men også særlige kemiske stoffer kaldet ”neurotransmittorer. De produceres i cellen og flyder ud mod enden af axonet hvor de kan oplagres i små bobler kaldet ”vesikler”.


Cellelegemet og axonet er omgivet af en tynd cellemembran. Hos mange neuroner, men IKKE alle, er cellemembranen dækket af små blokke af ”myelin” som består af fedtsyrer. Disse blokke danner den såkaldte ”myelinskede” der dækker axonet.

2.2 Hvordan transporteres beskeder gennem et neuron? Cellemembranen, myelinskeden og neurotransmittorerne spiller en vigtig rolle for ”neurotransmissionen”, som er nervecellens evne til at transportere en besked fra en neuron til en anden eller fra en neuron til en gruppe celler, f.eks. en muskel. Transporten består af 3 dele:

2.2.1 Den elektriske impuls Når en neuron stimuleres tilstrækkeligt vil det udløse en elektrisk impuls som breder sig langs cellemembranen. Måden impulsen udbreder sig på afhænger af om neuronet er udstyret med en myelinskede (fig.4).

Fig. 4 Neuroner uden og med myelinskede Til venstre ses en neuron uden myelinskede, her løber nerveimpulsen jævnt ud langs axonet. Til højre er en nervecelle med myelinskede og det ses hvordan den er opbygget af blokke med et lille mellemrum imellem. Mellemrummene kaldes ”Ranvier’ske knuder”. I sådan et neuron hopper nerveimpulsen over myelinskederne fra knude til knude, nærmest som om den bruger knuderne som en trampolin. Det betyder at nerveimpulsen kan bevæge sig meget hurtigere til enden af axonet end hvis den skulle udbrede sig langs hele membranen. Nervesystemet bruger altså både ”hurtigt ledende” og ”langsomt ledende” neuroner. Hvorfor det er sådan ser vi nærmere på lidt senere.


2.2.2 Neurotransmittorerne Inde i axonet findes særlige stoffer kaldet ”neurotransmittorer”. De er en form for hormoner som kan stimulere andre neuroner eller celle grupper. Neurotransmittorerne opbevares i små bobler (vesikler) for enden af neuronet, som derfor er tykkere på det sted. En neuron kan kun modtage en stimulus via en neurotransmitter som kommer fra et andet neuron eller fra en andre celler. Et neuron kan også kun videregive en besked ved at frigøre neurotransmittorer som påvirker en anden nervecelle eller andre cellegrupper. Selvom to neuroner eller et neuron og en anden celle er forbundne rører de ikke direkte ved hinanden. Der er et lille mellemrum, hvor neurotransmittorerne flyder. Forbindelsen kaldes en ”synapse” og mellemrummet den ”synaptiske kløft” (fig. 5). Det kan også ses på billedet at hvor to neuroner mødes kaldes den første for den ”presynaptiske neuron” og den anden for den ”postsynaptiske neuron”.

Fig. 5 En synapse


2.2.3 Det axoplasmatiske flow Neurotransmittorerne flyder i begge retninger gennem axonet. De kan stimulere både cellelegeme og nerveende. Denne meget langsomme to-vejs transport kaldes det ”axoplasmatiske flow”. Det er nemt at forstå at nerven kun kan fungere optimalt hvis der er et normalt frit axoplasmatisk flow. Så nerven har rådighed over de neurotransmittorer der er brug for. Hvis neuronet kommer i klemme mellem de omgivende strukturer (f.eks. spændte muskler) kan det udløse prikken og stikken, følelsesløshed, nedsat muskelkraft eller endog paralyse.

2.3 Somatiske og autonome neuroner Når man i neurologien taler om neuroner der innerverer vævene i bevægeapparatet og huden, taler man om ”somatiske neuroner”. Neuroner der innerverer organer og kirtler kaldes ”autonome neuroner”. Somatiske neuroner kan være: motoriske neuroner der stimulerer skeletmuskulaturen sensoriske neuroner i knogler, sener, ligamenter, muskler og hud.

Autonome neuroner kan være: sensoriske neuroner i blod, lymfekar, hvor som helst i kroppen; altså også i bevægeapparatet sensorikse neuroner i alle organer og kirtler motoriske neuroner der stimulerer specielle muskler omkring organer og kirtler inklusiv

muskler omkring blod- og lymfekar, hårrødder og svedkirtler i huden. Autonome motoriske neuroner opdeles i ”sympatiske” og ”parasympatiske” motoriske neuroner afhængig af deres præcises funktioner. I Nerverefleksolog uddannelsen lærer du mere detaljeret om disse motoriske neuroners betydning og funktion. I første omgang kan du nøjes med at huske dette: motoriske neuroner for blod- og lymfekar, svedkirtler og hårrødder er ALTID af den

sympatiske type vener bliver IKKE innerveret af motoriske neuroner.

Konklusioner: i bevægeapparat og hud findes somatiske motoriske neuroner for skeletmusklerne og

autonome motoriske neuroner for blod- og lymfekar i huden findes sympatiske motoriske neuroner for hårrødder, sved- og talgkirtler i organerne findes både sympatiske og parasympatiske motoriske neuroner.


Opsummering af kapitel 2 Neuroner er celler med en anden struktur end andre menneskeceller.

Udover cellelegemet kan de have en lang udløber, axonet.

Axonet er et hult rør som transporterer neurotransmittorer via det axoplasmatiske flow.

Neuronernes cellemebraner kan være omgivet af blokke af myelinskeder afbrudt af Ranvier’ske knuder.

Der findes langsomt og hurtigt ledende neuroner.

Neurotransmittorer er hormonlignende stoffer.

De flyder gennem axonet og opbevares i vesikler ved nerveenden.

Neurotransmittorerne er nødvendige for overførslen af beskeder mellem nerver og mellem nerver og andre kropsceller.

Somatikse neuroner innerverer vævene i bevægeapparatet.

Autonome neuroner innerverer muskler i organer, kirtler, blod- og lymfekar samt hårrødder, sved- og talgkirtler.

Kun sympatiske neuroner innerverer blod og lymfekar, hårrødder, sved- og talgkirtler.

I organer og kirtler inde i kroppen findes både sympatiske og parasympatiske neuroner.

Kan du svare på disse spørgsmål?

1. Hvordan kan et neuron modtage beskeder fra andre neuroner eller kropsceller?

2. Hvordan transporteres en besked gennem neuronet?

3. Hvad er det ”axoplasmatiske flow”?

4. Hvad er den ”synaptiske kløft”?

5. Hvad er ”Ranvier’ske knuder”?

6. Hvad vil det sige at et neuron er ”langsomt ledende” eller ”hurtigt ledende”?

7. Hvilke strukturer innerveres af somatiske neuroner?

8. Hvilke strukturer innerveres af autonome neuroner?



3 Rygmarven: Egenskaber og forbindelser til perifere nerver

Indlæringsmål: 1. Hvad er rygmarven? 2. Hvordan ser den ud indeni? 3. Den grå og den hvide substans 4. Det dorsale, ventrale og laterale horn. 5. Spinalgangliet. 6. Forbindelsen til perifere nerver.

3.1 Hvad er rygmarven og dens opgaver?

Rygmarven (medulla spinalis) (fig. 6) er en lang udløber der strækker sig fra hjernen ned i rygsøjlen. Sammen med hjernen er den omgivet af flere lag af hinder, hvoraf den yderste stærke hinde hedder ”dura mater”. Hjernen og rygmarven udgør tilsammen det centrale nervesystem, CNS. Rygmarvens hovedopgaver er at:

1. modtage beskeder fra kropsvævene via de perifere nerver

2. sende beskeder tilbage til vævene via de perifere nerver

3. sende beskeder fra de perifere nerver videre op til hjernen

4. modtage beskeder fra hjernen. Rygmarven er opdelt i segmenter og forbindelserne til kropsvævene kan groft inddeles i fire hoveddele: Hoved, nakke og arme er forbundet til

segmenterne C1 – T2. Brysthulen, thorax, er forbundet til segmenterne

T1 til T10. Lændeområdet er forbundet til L1 – L5. Bækken og ben er fobundet til de sakrale

segmenter S1 – S5.

På figur 6 kan man også se at rygmarven kun strækker sig ned til den 3. lændehvirvel. Herunder er rygmarvskanalen fyldt op af de nederste perifere nerver, som altså har et forløb inden i ryghvirvlerne før de kommer ud i ryggen. Dette nervebundt ligner en hestehale og det anatomiske navn er da også hestehale som på latin hedder ”cauda equina”.

Fig. 6 Rygmarven


3.2 Rygmarven på tæt hold

Fig. 7 Nærbillede af rygmarven

På et tværsnit ser rygmarven ud som en uregelmæssig cirkel med to identiske halvdele (fig. 7). I midten ses en sommerfuglelignende struktur, den ”grå substans”. Her findes kun nervecellelegemer og umyelinerede nerver. Rundt om sommerfuglen ligger den ”hvide substans”, som er hvid pga. de myelinholdige nerveudløbere der findes her.

3.2.1 Den grå substans Den grå substans har lidt forskellig struktur ned igennem rygmarven. Hele vejen kan man finde: et ”dorsalt horn” eller ”baghorn” mod bagsiden et ”ventralt horn” eller ”forhorn”mod forsiden.

I to områder findes også et ”lateralt horn”eller ”sidehorn”. Det findes i segmenterne: cervikal 8 (C8) til lumbal 2 (L2) og mellem sakral 2 (S2) og sakral 4 (S4).

De tre typer horn indeholder forskellige slags neuroner: Baghornet indeholder sensoriske neuroner. Forhornet indeholder:

o motoriske neuroner til skeletmuskulaturen o hurtigt ledende myelinerede sensoriske neuroner.

Sidehornet indeholder motoriske neuroner for organ- og karmuskler. I hele den grå substans findes endvidere ”interneuroner”. Disse små neuroner skaber

forbindelser mellem neuroner i de forskellige horn. Baghornet spiller en vigtig rolle fordi det ikke kun sender og modtager impulser. Det kan også analysere og ændre disse beskeder før de sendes op til hjernen eller ud i de perifere nerver.


3.2.2 Den hvide substans I den hvide substans (fig. 8) finder vi: Opadgående bundter af neuroner der fører op til hjernen. De transporterer beskeder fra

baghornene op til hjernen. Disse bundter af nervetråde kaldes ”ascenderende ledningsbaner”.

Nedadgående neuronbundter der kommer fra hjernen og fører ned til hornene i de forskellige segmenter. De transporter signaler fra hjernen til rygmarvssegmenterne og kaldes ”descenderende ledningsbaner”.

Fig. 8 Ledningsbaner i rygmarven På figur 8 er de ascenderende ledningsbaner (ledningsbane = tractus) farvet blå, mens de descenderende er røde. Bliv ikke forvirret over de mange latinske betegnelser! Dem behøver du ikke at lære! Billedet er blot taget med for at anskueliggøre at ledningsbanerne har hver sin bestemte placering i den hvide substans som afhænger af den pågældende banes funktion, typen af neuron og hvor i hjernen den har forbindelse.

Fig. 9 Tre segmenter af rygmarven


3.3 Hvordan neuroner løber ind og ud af rygmarven

3.3.1 Sensoriske neuroner Sensoriske neuroner er arrangeret på en speciel måde i forhold til rygmarven. Husk først på at de sensoriske neuroner har cellelegemet liggende et eller andet sted i nervecellens forløb. Hos de neuroner der bringer beskeder fra kroppen ind til rygmarven ligger cellelegemet i det såkaldte ”spinalganglie” en fortykkelse på den bagerste nerverod lige før den løber ind i baghornet (fig. 10).

Fig. 10 Rygmarven med spinalganglie (Dorsal root ganglion på engelsk) Et ganglie er en slags ”omstillingsbord” i nervesystemet, hvor neuroner kan tage kontakt med hinanden. Men i ganglierne er der også en rig blodforsyning og blodet kan levere hormoner og neurotransmittorer der påvirker nervecellerne i gangliet; stimulerer dem eller beroliger dem. Med andre ord i spinalgangliet kan den indkomne besked blive ændret. Spinalganglierne findes som oftest i mellemrummene mellem to nabo ryghvirvler, eller med anatomiske termer i et ”foramen intervertebrale”.


Vigtigt at huske er at alle sensoriske neuroner fra kroppens væv træder ind i rygmarven via baghornet. De langsomme, ikke-myelinerede neuroner ender i baghornet. De hurtige myelinerede neuroner ender i forhornet. MEN!!! undervejs passerer de baghornet og afgiver forbindelsestråde (kollateraler) der kan påvirke de langsomme neuroner (fig. 11).

Fig. 11 Kollateral indflydelse på neuroner i baghornet


3.3.2 Motoriske neuroner De motoriske neuroner starter i forhorn (somatiske til skeletmuskulatur) og sidehorn (autonome til organer, kirtler, arterier). Motoriske neuroner har altid cellelegemet i starten af nervecellen (fig. 12). Disse cellelegemer ligger altså i enten for- eller sidehorn.

Fig. 12 Et motorisk neuron

Cellelegemet er omgivet af korte udløbere ”dendritter”, der som sensorer er forbundet med interneuroner eller descenderende neuroner fra hjernen (fig. 13).

Fig. 13 Motorisk neuron i forhornet og forbundet til en muskel Motoriske neuroner forlader rygmarven via forhornet. Også de motoriske neuroner der kommer fra sidehornet løber frem og ud af rygmarven via forhornet.


3.4 De perifere nerver

3.4.1 Generelt overblik Perifere nerver indeholder sensoriske og motoriske neuroner. Oprindelsen af disse neuroner er enten rygmarven eller hjernestammen (fig. 14).

Fig. 14 Perifere nerver fra rygmarven og fra hjernestammen

I hjernestammen udspringer 12 par perifere nerver. De såkaldte hjernenerver der hver har et navn og et nummer fra I til XII (man bruger altid romertal til at angive hjernenerverne). I rygmarven kommer de perifere nerver ud imellem hvert par af nabohvirvler. De kaldes ”spinalnerver”og vi har således: 8 par cervikale spinalnerver, nummereret fra C1 til C8. (Vi har kun 7 nakkehvirvler, men C1

kommer ud mellem kraniet og den øverste hvirvel, derfor bliver det til 8 nerver i alt). 12 par thorakale spinalnerver, nummereret fra T1 til T12. 5 par lumbale spinalnerver, nummereret fra L1 til L5 5 par sakrale spinalnerver, nummereret fra S1 til S5 2 par coccygeale spinalnerver (fra halebenet) nummereret Co1 og Co2

(Undertiden er der kun 4 sakrale spinalnerver, og antallet af coccygeale kan variere mellem 0, 1 par eller 2 par).


Alle disse perifere nerver deler og forgrener sig til et stort netværk der når ud i hver eneste afkrog af kroppen (Fig. 15).

Fig. 15 Netværket af perifere nerver

I nogle afsnit af ryggen danner de perifere nerver store bundter der udveksler nervetråde og forsyner store kropsområder som skuldre/arme, bækken/talje og ben. Et sådant nervebundt kaldes et ”plexus” (fig. 16). De kendteste er: plexus cervicalis, der dannes af spinalnerverne C1 – C4 plexus brachialis , C5 – T2 plexus lumbalis, T12 – L4 plexus sakralis, L4 – S2 plexus pudendus, S2 – S4 (S5)


Fig 16. Eksempler på perifere nerveplexer


For at gøre det helt klart: Perifere nerver er rør der indeholder neuroner som er de virkelige budbringere i nerven. Hvis man ”kigger indenfor” i en perifer nerve til bevægeapparatet kan man normalt finde: somatiske motoriske neuroner, dvs. neuroner der driver skeletmuskler sympatiske motoriske neuroner som driver muskler om blod- og lymfekar, hårrøder og

svedkirtler sensoriske neuroner fra muskler, led, sener, blod- og lymfekar og hud desuden indeholder den perifere nerve senelignende bindevæv der giver nerven stabilitet og

styrke Nogle af bevægeapparatets perifere nerver har ingen somatiske motoriske neuroner, kun sensoriske og sympatiske neuroner. Andre mere sjældne nerver har ingen sensoriske, men kun motoriske neuroner. De perifere nerver er meget forskellige i tykkelse fra under en millimeter til centimeter tykke. Den største er iskiasnerven som løber ned i baglåret. Den så tyk som en finger og indeholder over 50.000 neuroner som er nødvendige for at forsyne alle strukturerne i bagsiden af låret og hele underben og fod (fig. 17).

Fig 17. Iskiasnerven


3.4.2 Overgangen mellem rygmarven og de perifere nerver Fra hvert segment i rygmarven kommer der én spinalnerve i hver side, men de store perifere nerver består af neuroner fra flere segmenter og dannes ved at spinalnerverne udveksler nervetråde i plexerne. Iskiasnerven indeholder f.eks. neuroner fra segmenterne L4 til S2.

På figur 18 ovenover kan man se hvad der sker tæt inde ved rygmarven, hvor spinalnerverne dannes af: udløbere fra baghornet (dorsale filamenter). Det er de sensoriske neuroner fra de perifere

nerver der løber ind i baghornet på dette sted. Husk disse neuroner har cellelegemet beliggende i spinalgangliet der også ses på figuren.

udløbere fra forhornet (ventrale filamenter) som er de motoriske neuroner til de perifere nerver.

Alle disse udløbere smelter sammen og danner spinalnerven. Det sker i hullerne mellem to nabohvirvler (foramen intervertebrale).


Ud af hullet kommer en spinalnerve som omgående deler sig i to hovedgrene: spinalnervens ”dorsale rod” og spinalnervens ”ventrale rod”. De anatomiske betegnelser er hhv. ”ramus dorsalis” og ”ramus ventralis”, ofte forkortet RD og RV (fig. 19).

Fig. 19 En spinalnerves dorsale og ventrale rod

Den dorsale rod løber til ryggens bagside, hvor den leverer sensoriske og motoriske neuroner til rygsøjlens bagside og til de dybe rygmuskler og huden på bagsiden af kroppen. Den ventrale rod løber mod kroppens forside og innerverer ryghvirvler og disks, muskler på siden og foran rygsøjlen, hud på siden og forsiden, og så indgår den ventrale rod i de store nerveplexer (se afsnit 3.4.1 ovenfor).


Opsummering af kapitel 3

Rygmarvens hovedopgaver er at:

o modtage beskeder fra kropsvævene

o sende beskeder tilbage til kropsvævene

o sende beskeder op til hjernen

o modtage beskeder fra hjernen.

Baghornene indeholder nerveender fra sensoriske neuroner.

Forhornene indeholder:

o cellelegemer for motoriske neuroner til skeletmuskler

o nerveender fra hurtigt ledende myelinerede sensoriske neuroner.

Sidehornene indeholder motoriske neuroner for organer.

Sidehornene findes kun mellem T1 – L2 og S2 – S4.

Overalt i den grå substans findes interneuroner der kobler neuroner fra de forskellige horn sammen.

I den hvide substans findes:

o ascenderende ledningsbaner med neuroner der sender beskeder op mod hjernen

o descenderende ledningsbaner med neuroner der sender besked fra hjernen til forskellige horn og segmenter.

Spinalganglierne er omstillingscentraler som indeholder cellelegemer for de sensoriske neuroner og hvor signalstoffer fra blodbanen kan modificere de sensoriske nervesignaler.

Alle sensoriske neuroner kommer ind via baghornet. Langsomme ikke-myelinerede neuroner slutter i baghornet. Hurtige myelinerede neuroner fortsætter frem til forhornet, men afgiver forbindelsesgrene til baghornsneuronerne.

Alle motoriske neuroner forlader rygmarven via forhornene.

Perifere nerver indeholder sensoriske og motoriske neuroner. Oprindelsen af disse neuroner er i hjernestammen eller rygmarven.

De perifere nerver deler sig i plexer:

o plexus cervicalis, der dannes af spinalnerverne C1 – C4

o plexus brachialis , C5 – T2

o plexus lumbalis, T12 – L4

o plexus sakralis, L4 – S2

o plexus pudendus, S2 – S4 (S5)

Perifere nerver er beskyttende rør. Neuronerne indeni er de egentlige budbringere.

I bevægeapparatets perifere nerver findes:

o somatiske motoriske neuroner til skeletmuskler

o sympatiske motoriske neuroner til organer, kar og hud

o sensoriske neuroner der opfanger signaler fra vævene som tryk, træk og temperatur

Cauda equina er rygmarvens hale bestående af perifere nerveudløber der løber inde i rygmarvskanalen under L3 niveauet.

Neuronerne i en perifer nerve kommer som regel fra mere end et segment.

Efter at være kommet ud fra rygsøjlen deler spinalnerverne sig straks i en dorsal og en ventral rod.


Kan du svare på disse spørgsmål?

1. Hvad er rygmarvens 4 hovedopgaver?

2. Hvilken type neuroner bringer information fra kropsvævene til rygmarven?

3. Hvad er ascenderende neuroner i rygmarven?

4. Hvad er den grå substans?

5. Hvilke neuroner ligger i baghornet?

6. Hvilke ligger i forhornet?

7. Hvad er dendritter?

8. Hvad innerverer et sympatisk motorisk neuron i bevægeapparatet?

9. Hvad finder man i rygmarvens sidehorn?

10. Hvad er et spinalganglie og hvor findes det?

11. Hvilke neuroner findes typisk i en perifer nerve?

12. Hvad forstås ved ramus dorsalis og ramus ventralis?

13. Hvad er et foramen intervertebrale?

14. Hvilke strukturer innerveres af en spinalnerves ventrale rod?



4 Facitliste til spørgsmålene

4.1 Kapitel 1 Hvad er nervesystemets tre vigtigste opgaver?

1. Modtage og transportere beskeder fra forskellige cellegrupper 2. analysere den modtagne information 3. Sende beskeder tilbage til de forskellige dele af kroppen.

Hvad er rygmarvens anatomiske navn? Medulla spinalis

Kan perifere nerver sende beskeder og modtage ordrer? Ja, de sender beskeder fra rygmarven ud til kroppen og bringer beskeder fra kroppen ind til rygmarven.

Ligger perifere nerver i eller udenfor det centrale nervesystem? Alle perifere nerver ligger uden for CNS

Hvad hedder centralnervesystemets to hoveddele? Hjernen og rygmarven

Kan hjernen give direkte ordrer til de forskellige kropsdele? Nej, beskederne skal først via rygmarven

Hvad står CNS for? Centralnervesystemet

Hvad står PNS for? Det perifere nervesystem

4.2 Kapitel 2 Hvordan kan et neuron modtage beskeder fra andre neuroner eller kropsceller?

Kun ved at udveksle kemiske stoffer, neurotransmittorer.

Hvordan transporteres en besked gennem neuronet? - med en elektrisk impuls - med det axoplasmatiske flow

Hvad er det ”axoplasmatiske flow”? Det er den strøm af væske der løber inde i neuronernes axoner, den transporterer signalstoffer op og ned gennem nervecellen.

Hvad er den ”synaptiske kløft”? Det er mellemrummet mellem to forbundne neuroner eller mellem en nerveende og andre vævsceller. Neurotransmitterne frigives i denne kløft.

Hvad er ”Ranvier’ske knuder”? Det er området mellem to blokke af myelinskeder omkring nervecellemembranen.

Hvad vil det sige at et neuron er ”langsomt ledende” eller ”hurtigt ledende”? Det vil sige at den elektriske nerveimpuls løber enten langsomt (i de ikke-myelinerede neuroner) eller hurtigt (i de myelinerede neuroner, hvor den hopper fra knude til knude).

Hvilke strukturer innerveres af somatiske neuroner? Somatiske neuroner innerverer kun væv i bevægeapparatet og huden.

Hvilke strukturer innerveres af autonome neuroner? Organer, kirtler, blod- og lymfekar, hårrødder samt sved- og talgkirtler.


4.3 Kapitel 3 Hvad er rygmarvens 4 hovedopgaver?

- modtage impulser fra kroppen via de perifere nerver - sende impulser tilbage til kroppen - sende impulser op til hjernen - modtage impulser fra hjernen

Hvilken type neuroner bringer information fra kropsvævene til rygmarven? Sensoriske neuroner.

Hvad er ascenderende neuroner i rygmarven? Det er neuroner der løber fra et bestemt område i rygmarven og op til hjernen.

Hvad er den grå substans? Det er massen af ikke-myelinerede nerveender og nervecellelegemer der udgør det sommerfuglelignende område midt i rygmarven.

Hvilke neuroner ligger i baghornet? - Sensoriske nerveender. - Interneuroner.

Hvilke ligger i forhornet? Motoriske neuroner til skeletmuskulaturen.

Hvad er dendritter? Det er udløbere fra neuronernes cellelegemer som kan modtage impulser fra interneuroner eller descenderende neuroner fra hjernen.

Hvad innerverer et sympatisk motorisk neuron i bevægeapparatet? - Blod- og lymfekar (undtagen vener). - Hårrøder. - Sved og talgkirtler.

Hvad finder man i rygmarvens sidehorn? Mellem T1 og L2: Sympatiske motoriske neuroner. Mellem S2 og S4: Parasympatiske motoriske neuroner.

Hvad er et spinalganglie og hvor findes det? Et spinalganglie er en relæstation der indeholder cellelegemet af sensoriske neuroner + signalstoffer fra blodet. Det ligger i åbningen mellem to naboryghvirvler.

Hvilke neuroner findes typisk i en perifer nerve? Sensoriske neuroner samt somatiske og sympatiske motoriske neuroner.

Hvad forstås ved ramus dorsalis og ramus ventralis? Det er spinalnervernes to grene der løber hhv. bagud og fortil omkring rygsøjlen.

Hvad er et foramen intervertebrale? Det er åbningen mellem to ryghvirvler hvorigennem spinalnerverne forlader rygmarven.

Hvilke strukturer innerveres af en spinalnerves ventrale rod? - Ryghvirvellegemerne. - Disks. - Muskler på siden og foran rygsøjlen. - De store nerveplexer.

Documents

Introduktion til nervesystemet