Embed Size (px)
Citation preview
1
Indholdsfortegnelse
Forpligtelser som instruktør i Psykisk Førstehjælp til unge ................................... 3
Psykisk Førstehjælp til unge - kort fortalt ................................................................ 5
Undervisning i Psykisk Førstehjælp til unge ............................................................ 7
1. Introduktion til undervisning i Psykisk Førstehjælp til unge ....................................................... 9
2. Håndtering af situationer i undervisningen ................................................................................ 15
3. Tips til undervisningen ............................................................................................................... 23
4. Forslag til evaluering – for instruktører i Psykisk Førstehjælp til unge ..................................... 27
5. Brug af PowerPoint .................................................................................................................... 29
6. Introduktion til brug af lærernoterne .......................................................................................... 31
Session 1 ...................................................................................................................... 33
Køreplan for Session 1 ................................................................................................................... 35
Introduktion til Psykisk Førstehjælp til unge ................................................................................. 37
Unges udvikling ............................................................................................................................. 47
Præsentation af KLIPS-handleplanen ............................................................................................ 63
Session 2 ...................................................................................................................... 75
Depression ...................................................................................................................................... 77
Handleplan ved depression ............................................................................................................. 89
Krisehjælp ved selvmordstanker- og adfærd ................................................................................ 101
Krisehjælp ved selvskade ............................................................................................................. 117
Angst ............................................................................................................................................ 131
Session 3 .................................................................................................................... 151
Handleplanen ved angst................................................................................................................ 153
Krisehjælp ved panikanfald .......................................................................................................... 161
Kriseførstehjælp ved traumatiske oplevelser og begivenheder .................................................... 171
Spiseforstyrrelser .......................................................................................................................... 179
Handleplan ved spiseforstyrrelser ................................................................................................ 197
Krisehjælp ved medicinsk nødstilfælde ved spiseforstyrrelser .................................................... 207
Session 4 .................................................................................................................... 211
Psykose ......................................................................................................................................... 213
Handleplan ved psykose ............................................................................................................... 231
Krisehjælp ved svære psykoser .................................................................................................... 239
Misbrug ........................................................................................................................................ 249
Handleplan ved misbrug ............................................................................................................... 265
2
Krisehjælp ved akutte konsekvenser af alkohol- og stofmisbrug................................................. 273
Øvelseskatalog .......................................................................................................... 281
Øvelse 1: Vidensquiz om psykiske problemer ............................................................................. 283
Øvelse 3: Design en T-shirt .......................................................................................................... 313
Øvelse 4: At samle KLIPS ........................................................................................................... 315
Øvelse 5: KLIPS-puslespil ........................................................................................................... 317
Øvelse 6: Panikanfald eller hjerteanfald med post-it ................................................................... 321
Øvelse 7: Energizers ..................................................................................................................... 325
Øvelse 8: Icebreakers ................................................................................................................... 329
Øvelse 9: Huskeøvelser til KLIPS-handleplanen ......................................................................... 331
Øvelse 10: Fakta og myter............................................................................................................ 333
Case-kataloget .......................................................................................................... 355
Vejledning til brug af cases .......................................................................................................... 357
Case-oversigt ................................................................................................................................ 367
Skabeloner og tjeklister .......................................................................................... 399
Tjekliste til booking af kursuslokale ............................................................................................ 403
Inspiration til litteratur om psykisk sygdom ........................................................ 410
Anden relevant litteratur ............................................................................................................... 412
3
Forpligtelser som instruktør i Psykisk Førstehjælp
til unge
For at sikre en professionel standart for kurser i Psykisk Førstehjælp til unge skal instruktører
overholde nedenstående forpligtelser og retningslinjer:
1. Forpligtelser
• Overhold de underskrevne forpligtelser.
• Respekter og overhold målsætninger og metoder i konceptet for Psykisk Førstehjælp til unge.
• Respekter og værn om kursisternes fortrolighed. Tydeliggør hvorfor det er vigtigt, at det, der
deles på kurset, forbliver fortroligt.
• Opmuntr kursisterne til at deltage aktivt i undervisningen.
• Ikke at indføre en agenda eller værdier, som ikke er i overensstemmelse med konceptet for
Psykisk Førstehjælp.
• Undlad at optage eller filme sessioner uden tilladelse fra kursisterne og Psykiatrifonden.
• Undlad at anvende tekniske hjælpemidler uden tilstrækkeligt forhåndskendskab hertil.
• Tydeliggør over for kursisterne, hvis der anvendes specielle teknikker eller aktiviteter under
kurset, som de forventes at deltage i for at modtage certifikat.
2. Skab et behageligt læringsmiljø
• Vælg altid et kursuslokale, som skaber gode rammer for gruppens læringsprocesser. Borde og
stole skal kunne arrangeres, så kursisterne kan se, høre og interagere med hinanden.
• Sørg altid for, at kursisterne tages alvorligt, men skab også et læringsmiljø, hvor der er plads til
at have det sjovt og grine sammen undervejs.
• Skab rammer for, at kursisterne kan udveksle idéer og information, og sørg samtidig for at have
styring med aktiviteterne, så I bliver på rette spor.
• Vær bevidst om at afstemme tempoet i undervisningen, så kursisterne ikke keder sig, men så de
har tid til at tilegne sig de centrale pointer, som diskuteres/præsenteres undervejs.
3. Anvend effektive læringsstrategier
• Inddrag kursisternes erfaring og viden i undervisningen, og anerkend deres deltagelse.
• Sørg for, at aktiviteterne er konkrete og målrettede.
• Engager kursisterne i at bidrage til læringsprocessen på kurset.
• Konsulter Psykiatrifonden, hvis du stilles et spørgsmål, som du ikke kan besvare.
4. Varier læringsaktiviteterne på kurset:
• Formelle vidensoplæg
• Diskussionsoplæg og åbne spørgsmål
• Gruppediskussioner og refleksioner
• Øvelser
• Rollespil
4
• Coaching og feedback
• Filmklip
• Walk’n talk
5. Forberedelse
• Kend undervisningsmaterialet, herunder manual, PowerPoints og øvelser.
• Udskriv på forhånd alt materiale.
• Medbring alt materiale til øvelser.
6. Fortrolighed
• Overhold fortrolighed fra gruppen og enkeltpersoner, med mindre det kan indebære risiko for
skade eller død.
• Understreg, at informationer om de enkelte kursisters deltagelse, personlige eksempler og
erfaringer, som formidles under kurset, samt kommentarer vedrørende deres arbejdssituation og
miljø, ikke gentages til nogen uden for kurset.
7. Punktlighed
• Start og afslut hver session til tiden.
5
Psykisk Førstehjælp til unge - kort fortalt
Psykiatrifonden og TrygFonden indledte i 2013 et treårigt samarbejde om at udbrede programmet
Psykisk Førstehjælp i Danmark. Siden 2013 har vi udviklet to nye versioner af Psykisk Førstehjælp:
Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen, som indeholder et modul om stress, og nu Psykisk
Førstehjælp til unge. Psykisk Førstehjælp til unge er blevet udviklet med støtte fra VELUX fonden.
Alle kurser har det samme formål:
• Øge danskernes viden om psykisk sygdom.
• Øge danskernes viden og færdigheder i forhold til at støtte mennesker med psykisk sygdom.
• Mindske berøringsangst, og i nogle tilfælde uhensigtsmæssige reaktioner, i forbindelse med
psykisk sygdom.
• Tilskynde til, at mennesker med psykisk sygdom får den bedst mulige støtte og hjælp, så tidligt
som muligt.
• Bryde fordomme om psykisk sygdom.
Forskellen på kurserne er målgruppen. Psykisk Førstehjælp er målrettet den brede befolkning, og
Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen er målrettet arbejdspladser. Psykisk Førstehjælp til unge er
et kursus i tidlig opsporing og håndtering af mental mistrivsel hos unge. Kurset er målrettet voksne,
der er i kontakt med unge i hverdagen, fx lærere, mentorer, forældre m.fl. Fokus på dette kursus er på
unges generelle udvikling og hvordan psykiske sygdomme og kriser viser sig hos unge, og hvordan man
som voksen kan støtte og hjælpe unge, som er i mistrivsel bedst muligt.
Hvorfor Psykisk Førstehjælp til unge?
Psykisk sygdom starter ofte i ungdommen eller i den tidlige voksenalder. Det er påvist, at halvdelen af
alle, der bliver ramt af psykisk sygdom, bliver syge, inden de fylder 18 år (National Survey of Mental
Health and Wellbeing 2007). Når en ung får en psykisk sygdom, kan det påvirke personens muligheder
for at gennemføre en uddannelse, at blive etableret på arbejdsmarkedet og at danne gode sociale
relationer. Der er samtidig en øget risiko for, at personer med psykisk sygdom får et misbrug af alkohol
eller stoffer. Psykisk sygdom kan med andre ord påvirke hele personens livforløb, og derfor er det helt
afgørende, at personens mistrivsel opdages tidligt, og at den fornødne hjælp og behandling etableres. På
kurset Psykisk Førstehjælp til unge får deltagerne viden om de mest udbredte psykiske sygdomme og
kriser. De får redskaber til at hjælpe, når de står over for en ung, som viser tegn på mental mistrivsel
eller krise indtil professionel hjælp er til rådighed. Målet med Psykisk Førstehjælp til unge er, at flere
unge, som er i mistrivsel, bliver hjulpet tidligere og bliver mødt med større forståelse. Flere voksne skal
have redskaber til at tage hånd om unge, som viser tegn på psykisk sygdom eller krise.
6
Programmets indhold
Programmet består af en instruktøruddannelse i Psykisk Førstehjælp til unge og et deltagerkursus i
Psykisk Førstehjælp til unge. Kurset i Psykisk Førstehjælp til unge består af et 14-timers
træningsprogram. Kursisterne får undervisning i psykiske sygdomme som depression, angst,
spiseforstyrrelse, psykose og misbrug.
Depression og angst er de mest udbredte psykiske sygdomme. Misbrug er nært forbundet med
psykisk sygdom, og psykose med en høj grad af stigma, trods lille forekomst. Kursisterne bliver
samtidig trænet i at håndtere krisesituationer som fx selvmordstanker, selvskadende adfærd og
panikanfald. Efter endt kursus modtager kursisterne et certifikat.
Instruktøruddannelsen er mere omfattende og varer i alt fire dage. Efter gennemført uddannelse får
den nye instruktør et certifikat, der giver instruktøren tilladelse til at afholde kurser som led i sit
arbejde eller udbyde dem på markedsvilkår.
Målgrupper
Programmet Psykisk Førstehjælp til unge er udviklet til voksne, der har kontakt med unge i
hverdagen fx lærere, mentorer, forældre, pædagoger m.fl.
Gode erfaringer fra Australien
De australske erfaringer med Psykisk Førstehjælp er meget positive. Der er foretaget både
kvantitative og kvalitative evalueringer, som viser, at kursisterne oplever markante ændringer i
deres viden om og færdigheder i forhold til at støtte et menneske med psykiske vanskeligheder.
I Danmark har vi undersøgt effekten af kurset gennem et stort randomiseret forsøg med et
seks måneders follow-up. Den danske undersøgelse fandt sted i perioden september 2013 -
september 2015. Undersøgelsen viste, at personer der havde deltaget i kurset oftere ydede hjælp til
personer med psykisk sygdom og var mere sikre på, hvad de skulle gøre sammenlignet
med personer, der endnu ikke havde deltaget i kurset. Derudover kunne man også se, at deltagernes
viden om psykisk sygdom blev øget.
Samlet set kan man sige, at de videnskabelige undersøgelser peger på følgende effekter af kurset:
• Psykisk Førstehjælp forbedrer deltagernes mulighed for at genkende psykiske problemer.
• Psykisk Førstehjælp reducerer deltagernes afstandstagen til mennesker med psykisk sygdom.
• Psykisk Førstehjælp giver deltagerne større selvsikkerhed i forhold til at hjælpe mennesker med
psykiske vanskeligheder.
• Psykisk Førstehjælp fremmer hjælpeindsatser, og mange deltagere har efterfølgende oplevet
konkrete situationer, hvor kurset i Psykisk Førstehjælp hjalp dem til at handle bedre, end de
ville have gjort, hvis de ikke havde taget kurset.
Der er endnu ikke foretaget effektundersøgelser af Psykisk Førstehjælp til unge.
7
Undervisning i Psykisk Førstehjælp til unge
Indhold
1. Introduktion til undervisning i Psykisk Førstehjælp til unge
2. Håndtering af situationer i undervisningen
3. Tips til undervisningen
4. Forslag til evaluering
5. Brug af PowerPoint
6. Introduktion til brug af lærernoter
8
9
1. Introduktion til undervisning i Psykisk Førstehjælp til unge Denne introduktion til undervisning i Psykisk Førstehjælp til unge indeholder en beskrivelse af
undervisningsforståelsen samt inspiration til at optimere undervisningen, bl.a. gennem læringsmåls-
tænkning, målgruppetænkning og inddragelse af kursisterne gennem dialog, øvelser og cases.
Undervisningskonceptet i kurser i Psykisk Førstehjælp til unge
Som instruktør i Psykisk førstehjælp til unge bidrager du til at uddanne psykiske førstehjælpere i
den danske befolkning. Programmet Psykisk Førstehjælp til unge har følgende overordnede mål:
• Øge danskernes viden om psykisk sygdom.
• Øge danskernes viden og færdigheder i forhold til at støtte unge med psykisk sygdom.
• Mindske berøringsangst og i nogle tilfælde uhensigtsmæssige reaktioner i forbindelse med
psykisk sygdom.
• Tilskynde til, at unge med psykisk sygdom får den bedst mulige støtte og hjælp så tidligt som
muligt.
Kurset formål er, at flere danskere får viden om og færdigheder til at reagere konstruktivt på dét, de
ser, med udgangspunkt i handleplanen for Psykisk Førstehjælp (KLIPS-handleplanen), som har de
samme formål som handleplanen for fysisk førstehjælp. KLIPS-handleplanen er baseret på
værdierne respekt, empati og medmenneskelighed, og er et omdrejningspunkt i formidlingen på
kurser i Psykisk Førstehjælp til unge.
Hvad er ikke målet med kurser i Psykisk Førstehjælp til unge?
En præmis for kurserne er, at de ikke skal give deltagerne viden og indsigt på linje med fagfolk. Det
er en central pointe, at psykiske førstehjælpere ikke skal kunne diagnosticere, behandle eller tage
ansvaret alene! Derimod er fokus på, at flere danskere får en større viden og fremadrettet kan
handle konstruktivt på dét, de ser. At handle konstruktivt vil i denne
sammenhæng sige, at man støtter den, man yder psykisk førstehjælp,
i at problemet ikke udvikler sig, og at man bidrager til, at
vedkommende får den rette professionelle hjælp. Dette sker gennem
anvendelsen af KLIPS-handleplanen.
Kursusprogrammet har fokus på at skabe rammer for kursisternes
tilegnelse af viden om Psykisk Førstehjælp til unge og på at skabe
rammer, inden for hvilke kursisterne løbende kan afprøve deres nye
viden. Konkret betyder det, at undervisningsmaterialet ofte lægger
op til aktiviteter, der inddrager kursisterne.
Mennesker husker:
20% af det, de hører
30% af det, de ser
50% af det, de ser og hører
70% af det, de siger
90% af det, de gør
Sig det, og jeg glemmer
Vis det, og jeg husker måske
Men involver mig, og jeg
forstår
10
Inddrag kursisterne
Som instruktør kan du skabe de bedste rammer for læring ved at opfordre kursisterne til at deltage
aktivt i undervisningen. Ved at involvere kursisterne i øvelser og diskussioner øges
sandsynligheden for, at de integrerer den nye viden og bliver i stand til at anvende den i praksis. I
lærernoterne finder du en række forslag til, hvordan du kan anvende åbne refleksions- og
diskussionsspørgsmål, som skaber dialog og inddragelse i undervisningen. De giver endvidere
kursisterne mulighed for at reflektere over og diskutere den nye viden med hinanden. Du bør i din
forberedelse altid prioritere, at kursisterne løbende inddrages i undervisningen for at sikre det størst
mulige læringsudbytte, jf. boksen på forrige side.
Øvelser og cases
I instruktørmappen finder du et øvelses- og casekatalog, som ved anvendelse giver bredde og dybde
i din undervisning ved at inddrage kursisterne aktivt undervejs. Ved at anvende cases og øvelser får
kursisterne afprøvet deres nye viden – og vil efterfølgende opleve en større tryghed i forhold til at
yde psykisk førstehjælp i praksis. De cases, som du finder i casekataloget, retter sig direkte mod
anvendelse af KLIPS-handleplanen, og vores erfaring er, at det særligt er disse cases og de
tilhørende øvelser, der giver deltagerne tryghed i forhold til at anvende KLIPS-handleplanen. Disse
øvelser bør derfor indgå som en central del af undervisningen.
Målgruppetænkning
Kursisternes læringsudbytte kan ligeledes styrkes ved at tænke målgruppen ind i din undervisning.
Når undervisningen målrettes efter målgruppe, øges sandsynligheden for, at deltagerne går fra
kurset med ny viden og nye handlekompetencer, som de er trygge ved at anvende som psykiske
førstehjælpere.
Undervisningsmaterialet er bygget op om fire sessioner. I starten af lærernoterne for hver session er
der et overblik over de konkrete læringsmål, som er i fokus i den specifikke session.
En aktiv tilpasning af undervisningen i Psykisk Førstehjælp til unge kan tage afsæt i en vurdering af
følgende fire spørgsmål vedrørende deltagergruppen:
• Hvem er deltagerne?
• Hvad er deres faglige baggrund?
• Hvilken viden har de allerede?
• Hvad er deltagernes formål/intention med at lære Psykisk Førstehjælp til unge?
Instruktøren kan bl.a. målrette undervisningsmaterialet til deltagerne ved at overveje følgende:
• Hvilke dias vil være relevante for deltagerne? (Dias vedr. selvskade kan fx være mere relevante
for nogle end for andre).
• Hvilke øvelser/cases er relevante for deltagerne? Hvilke rammer deres felt/hverdag?
• Hvilke oplæg til diskussion vil være relevante for den pågældende deltagergruppe?
11
• Hvor teoretisk vs. hvor praksisnær skal undervisningen være?
Ved at forholde dig til, hvem deltagerne er, kan du målrette valget af cases og øvelser. Er deltagerne
fx lærere, kan du vælge casen med Casper, som er elev. Skal du derimod undervise privatpersoner,
kan du vælge cases, som sætter en privat relation i centrum, fx casen med Brian. Brug af cases – og
meget gerne flere end én – kvalificerer dit kursus ved at sætte deltagernes egen viden og handlinger
i spil. Når kursisterne bliver bedt om at yde psykisk førstehjælp i en genkendelig situation, styrker
det både deres motivation og interesse, og det øger sandsynligheden for, at den nye viden bliver en
integreret del af deres beredskab. Derudover styrkes oplevelsen af kursets anvendelighed.
12
Viden, forståelse og anvendelse
Overordnet kan kursets mål deles op i tre læringsniveauer: at give viden, at fremme forståelse på
baggrund af viden, og at gøre det lettere at anvende denne forståelse.
Nedenfor ses en tabel med eksempler på, hvordan forskellige læringsmål kan styrkes ved at aktivere
kursisterne gennem forskellige handlinger (se kolonne 2). Når du forbereder dig, kan du forholde
dig til, om du kommer rundt om de forskellige verber i de spørgsmål, øvelser og cases, som du
udvælger til undervisningen. Tabellen kan bruges som et værktøj i forberedelsen af kurset og
undervejs i kurset, hvis du mangler inspiration til, hvordan man fx øger kursisternes viden eller
forståelse eller fremmer anvendelsen af den pågældende viden.
Formål Handlinger, som understøtter
læringsniveau
Refleksionsspørgsmål
Øget viden
Fortælle, Opremse, Beskrive,
Relatere, Lokalisere, Skrive,
Finde, Genkende, Huske,
Identificere, Definere,
Vælge, Genkalde, Gentage
”Hvad skete der efter…?”
”Hvor mange…?”
”Hvem er det, som…?”
”Kan I beskrive…?”
”Beskriv, hvad der skete…”
”Er det fakta eller en myte?”
”Hvad er den centrale pointe i…?”
Større forståelse
Forklare, Skitsere, Sætte fokus på,
Diskutere, Skelne, Forudsige,
Oversætte, Sammenligne,
Beskrive, Genkende,
Omformulere, Generalisere, Opsummere
”Kan I beskrive med jeres egne
ord…?”
”Kan I kort skitsere
hovedpunkterne?”
”Hvad synes I, skulle have
sket/kunne ske herefter…?”
”Hvad er den centrale pointe?”
”Kan I skelne mellem…?”
”Hvilke forskelle er der
mellem…?”
”Kan I give et eksempel på…?”
”Kan I give en definition af…?”
13
Handle/anvende
Løse, Vise, Anvende,
Illustrere, Sammensætte, Færdiggøre,
Klassificere, Praktisere, Demonstrere,
Dramatisere
”Kender I andre tilfælde, hvor…?”
”Kan I anvende metoden på en
erfaring, I selv har haft?”
”Hvilke spørgsmål ville I stille,
hvis…?”
”Hvordan kan denne viden
anvendes i…?”
Række 1: Øget viden
Når du fx beder deltagerne om at fortælle om elementerne i KLIPS-handleplanen, hjælper det dem
til at huske og beskrive forskellige dele af handleplanen. Dette er fundamentet for, at de længere
fremme i kurset kan anvende de forskellige dele i en tænkt situation, hvilket ligeledes er en
forudsætning for, at de kan gå fra kurset og anvende KLIPS-handleplanen i deres daglige liv.
Række 2: Større forståelse
Det er muligt at vide noget uden egentlig at forstå det eller at forholde sig aktivt til det. Det er den
viden, som ’går ind ad det ene øre og ud af det andet’. Du kan øge sandsynligheden for, at
deltagerne forstår den information, der formidles på kurset, ved løbende at inddrage handlinger fra
rækken ’større forståelse’. Hvis du fx beder deltagerne om at forklare de forskellige dele i KLIPS-
handleplanen samt deres relation til hinanden, beder du dem om at vise deres forståelse af, hvordan
handleplanen ser ud som helhed og med afsæt i de enkelte dele.
Række 3: Handle/anvende
Hvis du beder deltagerne om at følge KLIPS-handleplanen i et rollespil, hvor én deltager skal yde
psykisk førstehjælp til en, som har fået et anfald af panikangst, så beder du dem om at vise, at de
kan anvende deres nye viden i praksis. Det styrker processen i forhold til at omsætte viden til
handling, og samtidig øges sandsynligheden for, at den nye viden bliver så integreret, at kursisterne
føler sig trygge ved at yde psykisk førstehjælp i andre sammenhænge.
14
15
2. Håndtering af situationer i undervisningen
Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen.
Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler og forslag til håndtering.
Situation 1: En deltager afbryder gentagne gange
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Hvad skyldes afbrydelserne?
• Har deltageren et behov for at styre
undervisningen?
• Har deltageren en lyst til at diskutere med
instruktøren og de andre kursister?
• Er deltageren utilfredshed med
undervisningen?
• Stil dig ved siden af deltageren.
• Sig noget i stil med: ”Kan vi høre fra andre,
som ikke har budt ind endnu?”
• Skriv emnet på Spørgsmålsparkerings-pladsen
og se, om der kan vendes tilbage til det på et
senere tidspunkt.
• Inddel deltagerne i mindre grupper eller i par,
så den afbrydende deltager ikke længere tager
så meget af taletiden.
• Italesæt rammerne. Sig fx: ”Vi har meget, vi
skal nå i dag, og selv om de spørgsmål og
kommentarer, I (evt. du, hvis man henvender
sig direkte til personen) kommer med, er meget
relevante, så kan vi ikke diskutere og besvare
alle spørgsmål. Så jeg forbeholder mig retten til
at afbryde, hvis spørgsmål og kommentarer
tager for meget tid.” Dette kan med fordel siges
i introduktionen til undervisningen, så du kan
referere til det undervej, hvis det bliver
relevant. Så kan man fx sige: ”Som jeg nævnte i
starten….”
16
Situation 2: Deltagerne ser ud til at have mistet opmærksomheden
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Taler jeg for meget?
• Giver jeg kursisterne mulighed for at deltage
aktivt i undervisningen?
• Anerkender jeg kursisternes bidrag, og
motiverer jeg til aktiv deltagelse?
• Er der brug for en pause?
• Kan jeg tilføre energi til undervisningen?
• Har vi berørt emnet tidligere i undervisningen,
evt. fordi vi har bevæget os uden for
undervisningsmaterialets struktur?
• Befinder kursisterne sig på et fagligt niveau,
hvor de ikke føler sig nok udfordrede – eller er
det for svært?
• Igangsæt en aktivitet, hvor kursisterne skal
bidrage aktivt, fx et oplæg til diskussion.
• Hold en kort pause.
• Spørg kursisterne, om det, I taler om, er noget,
de allerede ved, evt. fordi I har berørt det
tidligere. Hvis det er tilfældet, så skip evt. den
del, du er i gang med, eller gennemgå den
hurtigt.
• Forsøg at skabe energi i undervisningen med en
forandring. Du kan fx bede kursisterne om at
rykke stolene ind i en cirkel, så I sidder
anderledes under næste øvelse.
• Inddrag dig selv på en overraskende måde, fx
ved at fortælle en personlig erfaring som
psykisk førstehjælper.
• Brug en Energizer til at skabe et skift i
energien.
Situation 3: Der er for få fremmødte deltagere til at gennemføre den planlagte (gruppe)
aktivitet
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Kan aktiviteten udskiftes, undlades eller
tilpasses?
• Inddel kursisterne i par i stedet.
• Lav aktiviteten fælles med hele gruppen.
17
Situation 4: Der er en ophedet diskussion i gang, og tidsplanen begynder at skride
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Hvor relevant er diskussionen?
• Er det dig selv, der holder diskussionen i gang?
• Tag styringen.
• Fortæl kursisterne, at I er nødt til at runde
diskussionen af efter de næste to-tre
kommentarer for at holde tidsplanen. Lav evt.
en talerliste.
• Opsummér herefter de centrale pointer, som
kom frem i diskussionen, og vend tilbage til
programmet.
• Anerkend kursisternes interesse i og forskellige
holdninger til emnet.
• Brug evt. Spørgsmålsparkeringspladsen.
Situation 5: Deltagerne ønsker at bruge længere tid på en aktivitet, end du havde planlagt
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Får kursisterne så meget ud af denne øvelse, at
jeg kan rykke noget af det følgende til næste
session?
• Er det muligt at nå de centrale pointer for denne
session og stadig bruge lidt mere tid på
aktiviteten?
• Træf et tydeligt valg og argumentér for det.
• Anerkend kursisternes interesse i emnet, men
henvis til tidsplanen for at kunne nå de centrale
pointer i sessionen.
• Lad kursisterne fortsætte med aktiviteten og
gennemgå resten af programmet lidt hurtigere.
Situation 6: Tidsplanen er skredet, og du vil ikke kunne nå at formidle de centrale pointer fra
sessionen
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Hvor meget tid har jeg tilbage?
• Hvad er det mest essentielle at nå igennem?
• Gå hurtigt igennem resten af programmet.
Gennemgå de mest centrale pointer.
• Stop aktiviteterne før planlagt, og prioriter en
længere afrunding på sessionen, hvor du kan
dække de emner og centrale pointer, som du
ikke nåede undervejs.
18
Situation 7: Du bliver stillet et spørgsmål, som du ikke kan besvare
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Ligger spørgsmålet inden for rammerne?
• Er det værd at finde svaret nu? Eller kan du
finde det senere? Eller henvise til et sted, hvor
svaret kan findes?
• Sig, at du ikke umiddelbart kender svaret.
• Spørg kursisterne, om de kender svaret.
• Hvis det ikke er tilfældet:
- Skriv spørgsmålet på
Spørgsmålsparkeringspladsen og fortæl, at
du vil undersøge det og vende tilbage
senere/næste dag (se side 24).
- Spørg, om kursisten selv vil undersøge
emnet og sig, at du vil gøre det samme.
Derefter kan I begge vende tilbage i næste
session/den kommende dag.
- Kig i undervisningsmanualen.
Situation 8: En deltager fortæller om en personlig oplevelse
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Kan tidsplanen rumme en personlig oplevelse?
• Hvis ja: Hvordan kan den personlige erfaring
almengøres, så det bliver et fælles anliggende
for kursisterne?
• Hvis nej, hvordan kan historien lukkes ned på
en respektfuld måde?
• De personlige erfaringer anerkendes, men der
inviteres ikke til at gå langt ind i personlige
historier.
• Stil ikke uddybende spørgsmål for at afdække
problemet. Kursisten kan komme til at fortælle
mere, end han eller hun egentlig ville i andres
påhør.
• Almengør den personlige erfaring, så emnet
bliver et fælles anliggende. Sig evt. ”Det du
fortæller om, minder meget om det, vi har
berørt under… (nævn fx angst-delen eller
depressions-delen) og er et godt eksempel på
det, vi talte om.” Sig tak for, at personen ville
dele sin oplevelse, og fortsæt undervisningen,
hvor du slap.
• Hvis du lukker ned, så italesæt, at du gør det
samt hvorfor.
19
Situation 9: En deltager bliver følelsesmæssigt berørt af det, der tales om i undervisningen
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Er det nødvendigt at sætte de øvrige kursister i
gang med en øvelse og tage en kort snak med
kursisten uden for lokalet?
• Vær opmærksom på de øvrige kursisters
reaktion (elefanten i lokalet).
• Fortæl, at nogle emner på kurset kan give
anledning til tanker og frustrationer af privat
karakter, og at det er helt almindeligt, at man
kan blive følelsesmæssigt berørt undervejs.
• Husk at følge op på, om kursisten er ok.
• Brug evt. egne erfaringer som psykisk
førstehjælper.
• Brug ’vi’ og ’os’, sig fx: ”Som psykiske
førstehjælpere kan vi møde situationer, som kan
berøre os følelsesmæssigt, og her er det vigtigt
altid at sætte sin egen sikkerhed først”.
Situation 10: Deltagerne er meget aktive i undervisningen, og tidsplanen er svær at holde
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Hvordan kan programmets struktur formidles,
så kursisterne får indblik i, hvad der kan
rummes inden for tidsplanen?
• Husk at anerkende kursisternes bidrag og
engagement.
• Til meget aktive kursister kan det være en
fordel at gentage kursets struktur undervejs.
• Fortæl evt. før hver del af programmet, hvornår
der er plads til diskussion, afklarende
spørgsmål og kommentarer. På den måde er
struktur sat på forhånd, og du kan henvise til
den ved eventuelle afbrydelser.
20
Situation 11: Deltagernes erfaring og forhåndsviden om emnet er meget forskellig
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Kan det udnyttes til en fordel, via videns-
deling mellem kursisterne?
• Er denne forskel i viden tydelig for kursisterne?
• Spørg ofte kursisterne, så deres viden integreres
i undervisningen.
• Bed de deltagere, der har viden om emnet, om
at dele deres viden. Det giver dem en følelse af,
at deres viden er værdifuld, og de undgår
samtidig at komme til at kede sig. Giv dem dog
ikke mere taletid, end din tidsplan kan holde til.
• Italesæt at nogle af kursisterne godt kan have
mere viden om nogle af kursets emner, men at
denne viden ikke nødvendigvis bliver berørt.
Situation 12: En deltager kommer for sent
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Er der en god grund til det, fx at kursisten har
haft vigtige aftaler i undervisningstiden.
• Fortæl at I har et stramt program, og at det
derfor er vigtigt, at rammerne overholdes.
Referer til dette, hvis deltagerne gentagne
gange ikke overholder tidsplanen.
• Hvis deltagerne har vigtige aftaler i
undervisningstiden, så bed dem informere dig,
hvis de kommer til at være fraværende i løbet af
undervisningen.
• Italesæt evt. hvordan det påvirker dig som
underviser, at der er et rend ind og ud ad døren.
21
Situation 13: Deltagernes brug af mobiltelefoner virker forstyrrende på din undervisning
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Hvordan påvirker det dig som underviser, at der
er nogle, der er meget optagede af deres
mobiltelefon?
• Hvordan påvirker det rummet og det eventuelle
gruppearbejde, de er i gang med?
• Italesæt fra kursusstart hvilke forventninger du
har til brug af mobiltelefon i undervisningen.
Foreslå en regel om at mobiltelefoner ikke må
bruges, og spørg kursisterne, om de kan bakke
op om reglen.
• Hvis kursisterne besvarer opkald eller sms’er
undervejs, og du oplever, at det forstyrrer, så
henvis til den regel, I er blevet enige om
indledningsvist. Italesæt, at det bryder
koncentrationen for både dig og de andre
kursister. Appellér til, at de bruger pauserne til
samtaler/beskeder.
Situation 14: En deltager skal gå før tid
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Hvor meget af undervisningen går deltageren
glip af?
• Hvilken betydning det har for et eventuelt
igangsat gruppearbejde?
• Hvilken betydning det har for de øvrige
kursister?
• Henvis til de krav, der er for at modtage et
certifikat som psykisk førstehjælper
(Deltageren skal minimum deltage 80 % af
kurset).
• Vurderer du, at fraværet er minimalt, kan du
bede kursisten læse det afsnit, der gennemgås,
mens han/hun er fraværende.
• Vurderer du, at fraværet er stort, kan du:
- Foreslå at vedkommende deltager på et
andet af dine kurser for at få dækket den
del, han eller hun mangler.
- Accepter at vedkommende deltager så
meget som muligt, men gør opmærksom
på, at han eller hun ikke kan få certifikatet
som psykisk førstehjælper.
22
Situation 15: En deltager er passiv i undervisningen
Forhold dig til Forslag til håndtering
• Er det i bestemte situationer, at deltageren ikke
deltager? Er det fx i gruppearbejde eller i
plenum, at personen undlader at sige noget?
• Kan det skyldes, at deltageren er genert eller
usikker?
• Overvej om det faglige niveau er for højt i
undervisningen. Hvis niveauet er for højt, kan
nogle trække sig tilbage.
• Tag en snak med deltageren i en pause.
• Lav evt. en aftale med deltageren om, at han
eller hun kan springe gruppearbejdet over, hvis
det er særligt svært at deltage i det.
• Tag højde for din målgruppe i undervisningen
(se afsnittet ’Tips til undervisning’). På den
måde kan du lægge et mere passende fagligt
niveau.
• Skab trygge rammer for undervisningen: Sørg
for at stille åbne spørgsmål, og undgå at
konfrontere deltagerne på deres viden.
23
3. Tips til undervisningen
Nedenfor er nogle gode råd til, hvordan din undervisning bliver interessant og god. For at skabe
overblik har vi inddelt afsnittet i tre dele:
1) Gode råd til din instruktørrolle
2) Gode råd til formidling
3) Tips til at etablere et godt læringsmiljø.
1. Gode råd til din instruktørrolle
En god instruktør har:
• Viden om sit emne.
• Struktur og en rød tråd i sin præsentation.
• Entusiasme der stimulerer kursisternes interesse.
• Fokus på at interagere med kursisterne og skabe dynamik i undervisningen.
• Respekt for den enkelte kursist.
Vær velforberedt og et skridt foran
• Vær klar, når kursisterne kommer.
• Vær tilbage, før pausen slutter.
• Hav styr på forplejningen.
• Hav materialer klar til uddeling.
• Hav dit materiale klar, før du skal bruge det, så du fx har lagt dine øvelser klar i den rækkefølge,
du skal bruge dem i.
Vær opmærksom på ikke bare at tale til kursisterne, men med dem. Forsøg at engagere hver kursist i
undervisningen gennem:
• Øjenkontakt.
• Spørgsmål.
• Entusiasme.
• Tilstrækkelig tid til spørgsmål og diskussionsoplæg.
• Pauser ved behov.
• Anerkendelse af kursisternes bidrag til undervisningen hver gang.
• Anerkendelse af kursisternes viden og kompetencer.
24
Skab tryghed
• Hvis du vil have en kursist til at læse op fra manualen eller fra en slide, så spørg efter en
frivillig. Vælg ikke en tilfældig. Nogle kursister vil måske føle sig utilpasse ved at skulle læse
op for andre.
• Når KLIPS-handleplanen gennemgås, er det en god idé at benytte en af kursisternes egne
erfaringer med en person, som har brug for psykisk førstehjælp. Det er dog vigtigt ikke at presse
kursisterne til at fortælle om eksempler fra deres eget liv, hvis de ikke føler sig tilpas med dette.
Det kan være svært at dele personlige oplevelser, specielt hvis man ikke har en nær relation til
sine medkursister.
Hold pauser
• Hold en pause, hvis kursisterne virker rastløse eller fraværende. Du kan også bruge energizers
til at skabe energi eller skift i undervisningen.
2. Gode råd til formidling
Varier aktiviteterne i undervisningen
• Gør fx brug af filmklip, visuelle modeller og figurer, cases, læsning i manualen,
diskussionsoplæg, øvelser samt cases.
Gør det forståeligt
• Hvis du har svært ved at skrive på whiteboard, så skriv med blokbogstaver. Skriv altid stort –
når skrift er svær at læse, skyldes det ofte skriftstørrelsen. Som udgangspunkt er farverne sort og
blå nemmest at læse på et whiteboard eller en flipover.
• Når du læser op fra en slide, så læs op fra computeren, så dit ansigt – og dermed din stemme –
er vendt mod kursisterne. Undgå at vende dig mod slidet for at læse op, da det kan være svært at
høre dig tydeligt og kan skabe en unødvendig afstand til kursisterne. Når du har skrevet på
flipoveren, så stil dig ligeledes ved siden af den, så du taler frem mod kursisterne og ikke med
ryggen til dem.
25
Spørgsmål fra kursister
• Brug en side på en flipover eller en del af en tavle, hvor de spørgsmål, som kursisterne kommer
i tanke om undervejs i kurset, kan parkeres, indtil der er mulighed for at vende tilbage til dem.
På den måde bliver kursisternes spørgsmål anerkendt og tidsplanen, samt den røde tråd kan
holdes i undervisningen. Det har vi kaldt en ’Spørgsmålsparkeringsplads’.
• Det kan være nødvendigt at bede kursisterne om at gemme spørgsmål til sidst i sessionen for at
holde tidsplanen. På den måde får du bedre kontrol over tidsstyringen og den røde tråd i
sessionerne. Brug gerne ’Spørgsmålsparkeringspladsen’.
• Hvis du ikke kender svaret på et spørgsmål, så lad ikke, som om du kender det. Det er ikke
forventet, at du som instruktør kender alle svar. Tilbyd at finde ud af det. Det skaber
troværdighed at være ærlig.
• Vær dog sikker på, at du vender tilbage til spørgsmålene, så deltagerne ikke får en fornemmelse
af, at deres spørgsmål bliver ignoreret. Hvis spørgsmålene ikke falder inden for kursets rammer,
fx hvis de spørger meget indgående til behandling af bestemte lidelser, så fortæl, at det er
tilfældet, og at spørgsmålet derfor ikke bliver skrevet på ’Spørgsmålsparkeringspladsen’.
Opsummér centrale pointer
• Husk at opsummere centrale pointer løbende og orientere kursisterne om formålet med
øvelserne, jf. undervisningsmottoet:
Fortæl hvad du vil fortælle
Fortæl det du vil fortælle
Fortæl hvad du fortalte
• Vær ikke bange for gentagelser i forhold til brug af KLIPS-handleplanen.
Forhold til dig kursisternes målgruppe
• Før du går i gang med vidensoplæggene, er det en god idé at spørge kursisterne, hvor meget de
kender til hhv. depression, angst, spiseforstyrrelser, psykose og misbrug. Derved kan du
nemmere kortlægge kursisternes viden og vil have nemmere ved at relatere oplæggene til deres
praksis. Inddrag efterfølgende gerne kursisternes perspektiver i oplæggene.
• Styrk deltagernes opfattelse af relevans. Du kan øge deltagernes motivation ved løbende at
tydeliggøre, hvordan den nye viden kan overføres til og anvendes i konkrete og genkendelige
sammenhænge i kursisternes hverdag.
26
• I forhold til KLIPS-handleplanen kan det være en fordel at formidle forskellige konteksters og
relationers betydning for psykisk førstehjælp. Der er forskel på at give psykisk førstehjælp til en
fremmed, en elev, en vens barn etc.
• Det kan også være en god idé løbende at spørge ind til, hvor meget kursisterne ved om det
emne, der undervises i. Hvis deltagerne sidder inde med meget viden om et emne, kan du gå
hurtigere hen over dette, da deltagerne hurtigt kan miste koncentrationen, hvis du gentager for
meget af den viden, de allerede har.
3. Tips til at etablere et behageligt læringsmiljø
Etabler fælles rammer for det bedste læringsmiljø
• Det kan være en fordel at prioritere at etablere nogle fælles rammer/grupperegler for at skabe
det bedste læringsmiljø. Du kan fx inddele kursisterne i små grupper og bede dem om at nævne
tre ting, som bidrager til et effektivt læringsmiljø, og herefter skrive bidragene op på
flipoveren/tavlen, så de er synlige gennem de fire sessioner.
Interaktion i og med gruppen
• Følgende nøgleord kan tjene som inspiration i forhold til at italesætte den ønskede adfærd i
gruppen: ikke-dømmende, punktlig, respektfuld, imødekommende, interaktion, humor,
deltagelse, fortrolighed, lytter til hinanden, én person snakker ad gangen, alle spørgsmål
anerkendes på trods af forskellig forhåndsviden i gruppen. Disse nøgleord kan tages op med
gruppen.
Tilstedeværelse mentalt og fysisk
• Indbyd alle til at deltage i undervisningen. Italesæt evt. at undervisningen bliver meget mere
levende, hvis alle deltager og byder ind. Kursisterne har således også et ansvar for at gøre
undervisningen spændende og relevant.
• Italesæt og sæt rammer i forhold til brug af mobiltelefoner under kurset. Herunder kan du
nævne, at det tager energi og motivation fra dig, at folk sidder med mobiltelefonen.
• Opfordr til at overholde tidspunkter for pauser. Fortæl at der er meget materiale, der skal
gennemgås, og det derfor er afgørende, at alle overholder tiden for pauser.
• Sig at deltagerne gerne må stille spørgsmål og komme med kommentarer, men at der er en
stram tidsplan, hvorfor du forbeholder dig retten til at styre, hvilke spørgsmål og kommentarer
der får lov til at fylde. Understreg at grunden til, at nogle spørgsmål og kommentarer ikke får så
meget plads skyldes tidsplanen og stofmængden, ikke at de er uinteressante.
27
4. Forslag til evaluering – for instruktører i Psykisk
Førstehjælp til unge
Som instruktør i Psykisk Førstehjælp til unge har du mulighed for at afholde en afrundende
evaluering, inden deltagerne skal udfylde individuelle feedbackskemaer og have uddelt certifikater.
Ved denne evaluering har du mulighed for at få konkret feedback på din undervisning, hvorved du
løbende kan udvikle dig i instruktørrollen og forbedre dine kurser. Det kan være en god idé at
evaluere i slutningen af hver undervisningsdag i stedet for kun at evaluere på kursets sidste dag. På
den måde er der større chance for, at kursisternes oplevelser er i frisk erindring, og du kan samtidig
nå at tilpasse din undervisning til den efterfølgende kursusdag.
De spørgeskemaer, som kursisterne får tilsendt på mail efter kurset fungerer også som en konkret
feedback til dig som instruktør. Her bliver kursisterne spurgt ind til deres oplevelse af relevans for
kursets faglige indhold, din viden som instruktør, lokalerne mm.
Dette får du viden om ved at evaluere:
• Hvad der fungerer godt på kurserne.
• Hvad kan undlades/begrænses.
• Konkrete forslag til forbedring af kommende kurser.
Husk: Evalueringen er for din egen skyld, så det gælder om at finde din egen måde at evaluere på,
og den kan naturligvis ændres fra gang til gang. Herunder er to forslag til evaluering af henholdsvis
10 og 20 minutters varighed. Begge forslag tager afsæt i tre enkle, men effektive refleksions-
spørgsmål, som kan tilpasses efter behov.
Forslag til evaluering
1. Evaluering med refleksionsgrupper og plenum (20 min.)
Kursisterne inddeles i mindre grupper, som snakker om de tre refleksionsspørgsmål (se boks
nedenfor) i ca. 10 min. Herefter samles op i plenum i ca. 10 min.
2. Evaluering i plenum (10 min.)
Forslag 2 er en tidsøkonomisk udgave af Forslag 1. Erfaringen er dog, at kvaliteten af kursisternes
feedback ofte øges, når der startes med refleksionsgrupperne. Prøv dig frem og find et format, som
passer dig.
Instruktion til evaluering
Trin 1
Inddel kursisterne i mindre grupper. Fortæl at det ikke er
meningen, at de skal blive enige om fælles svar i grupperne.
Pointen er at nå igennem de tre refleksionsspørgsmål i de
næste 10 min., hvorefter I vil samle op i plenum.
Spørgsmål du kan stille
kursisterne:
• Hvad fungerede godt?
• Hvad kan undlades/begrænses?
• Forslag til forbedringer?
28
Trin 2
Skriv de tre refleksionsspørgsmål på tavlen.
Trin 3
Understreg at fokus i evalueringen er din undervisning i forhold til: hvad der fungerede godt, hvad
der kan undlades/begrænses næste gang samt konkrete forslag til forbedringer. Du kan forklare, at
kursisterne efterfølgende kan give feedback til kursets opbygning, indhold og anvendelighed – og at
denne feedback bliver sendt videre til Psykiatrifonden.
Trin 4
Spørg kursisterne om de har opklarende spørgsmål, og fortæl, at de nu har 10 min. til at snakke om
spørgsmålene i grupperne. Du kan med fordel forlade rummet og hente en kop kaffe e.l., så
kursisterne kan snakke uforstyrret.
Trin 5
Lav fælles opsamling i plenum, hvor du skriver kursisternes feedback op på din flipover, så du har
alle pointerne på skrift. Sørg for, at du ikke kommer til at stå med ryggen til kursisterne under
evalueringen, fordi du skal skrive på flipoveren. Hav så vidt muligt øjenkontakt med kursisterne, så
du viser, at du anerkender, at de deltager aktivt i evalueringen (også selv om du ikke er enig).
Vigtigt i forhold til feedback
Når du modtager feedback, kan du få behov for at forklare og diskutere, hvorfor du gør, som du gør
i din undervisning. Det er der ikke tid til. For at holde tiden bør du undlade at gå for meget i dialog.
Anerkend og tillad at alle har deres egne synspunkter, og undgå derved, at evalueringen udvikler sig
til en diskussion, fx af fordele og ulemper ved gruppearbejde.
Trin 6 (evt.)
Efter du har modtaget feedback fra kursisterne, kan du vælge at give dem noget positiv feedback.
Ofte har kursisterne deltaget aktivt i kursets to undervisningsdage og har dermed været med til at
skabe et vellykket kursus i Psykisk Førstehjælp til unge.
29
5. Brug af PowerPoint
Her følger et par gode tips og genveje til at benytte PowerPoint i undervisningen. Der findes et væld
af smarte genveje og funktioner i PowerPoint, og her er nogle af de mest anvendelige i forbindelse
med Psykisk Førstehjælp til unge.
Skjul eller få vist et dias
I din undervisning kan du få brug for at skjule et eller flere slides/dias i din præsentation.
Eksempelvis vil du få brug for at skjule et par af de slides der omhandler ’kriser’, når du skal vælge
mellem ’selvmord’ og ’selvskade’ i din præsentation.
Fremgangsmåde for at skjule et dias:
Højreklik på det dias, du vil skjule, og
klik derefter på Skjul dias.
Ikonet for et skjult dias vises ud for
det skjulte dias. Diasnummeret vises i
ikonet.
Fremgangsmåde for at vise et skjult
dias:
Hvis du ønsker at vise et skjult dias, skal
du gentage handlingen. Højreklik på det ønskede dias og klik derefter på Skjul dias.
Bemærk: Når du skjuler et dias, bevares det i filen, selvom det er skjult under præsentationen, i
visningen Diasshow. Du kan slå indstillingen Skjul dias til eller fra for hvert enkelt dias i
præsentationen.
Præsentationsvisning
Præsentationsvisning er et god redskab, når du gennemgår din præsentation. En udførlig guide til
brug af præsentationsvisning findes her:
https://support.office.com/da-dk/article/Video-Brug-af-pr%C3%A6sentationsvisning-21652818-
cb30-4965-8dc7-b72f17e4c86d?ui=da-DK&rs=da-DK&ad=DK
30
Andre tricks:
• Afslut diasvisning: (ESC)
• Start diasvisning fra slide 1: (F5)
• Sort skærm: (B) Hvis du vil gøre skærmen sort under en gennemgang, kan du trykke på ”B”.
• Gå til skjulte dias: (Højreklik under visning) Hvis du er i visningen Diasshow, og du
beslutter dig for at vise et skjult dias, kan du højreklikke på det aktuelle synlige dias, klikke på
Gå til dias og derefter klikke på det dias, der skal vises.
• Spring til et bestemt dias: (tal + enter) Hvis du er i gang med en præsentation og gerne vil
hoppe tilbage til et bestemt dias, kan du skrive nummeret på diaset og trykke ”enter”.
31
6. Introduktion til brug af lærernoterne
For at støtte dig som instruktør har vi formuleret et bud på, hvordan du kan undervise i Psykisk
Førstehjælp til unge på et 14-timers kursus. Det er en vigtig pointe, at der ikke er to instruktører, der
underviser på samme måde, og derfor skal disse noter blot fungere som en ramme for din
undervisning. Du skal som instruktør finde en tilgang til at undervise i materialet, der passer til dig,
både for kursisternes og din egen skyld. Når det er sagt, er det naturligvis også vigtigt, at du som
instruktør er tro mod de guidelines, anbefalinger og pointer, der er i materialet, og at du formidler
dem lødigt. Vi har som støtte til instruktørerne udviklet en PowerPoint-præsentation, der danner et
godt udgangspunkt for et kursus i Psykisk Førstehjælp til unge. Derudover har vi lavet en form for
guide til kurset med forslag til forskellige øvelser, spørgsmål, baggrundsviden og centrale pointer.
Lærernoterne fungerer både som en lavpraktisk guide til en måde at holde et kursus på og som
inspiration til såvel nye som erfarne instruktører.
Lærernoterne er bygget op over en PowerPoint-præsentation, som er opdelt i 4 sessioner. Hver af
lærernoterne indeholder et sessionsoverblik.
Vi anbefaler til brug af lærernoterne:
1. At du har forberedt dig og læst lærernoterne igennem, inden du
går i gang med at undervise, da du skal træffe forskellige valg i
forhold til formidling undervejs.
a. At du, inden du underviser i en session, har repeteret
retningslinjerne.
b. At du sørger for at være ’et skridt foran’, dvs. at du har
skjult de slides, der skal skjules etc.
2. At du kører præsentationen på en projektor, mens du har mappen
liggende foran dig.
3. At du tilpasser din undervisning til dem, du skal undervise, både i
forberedelsen og undervejs.
4. At du bruger mappen som et personligt værktøj, skriver noter,
sætter mærker ud for ting, du skal huske etc.
5. At du ikke slavisk kører alle 180 slides igennem, men at du bruger
en bredde af øvelser og cases til at gennemgå KLIPS-
handleplanen, da der ellers kan være mange gentagelser.
Inspiration til dette findes både i lærernoterne og i resten af
instruktørmappen.
6. At du på forhånd har en idé om, hvilke øvelser du vil lave, men at
du også er fleksibel i løbet af undervisningen.
7. At du sørger for at have den mest opdaterede version af
præsentationen og de dertilhørende lærernoter (de kan findes på
hjemmesiden).
Sådan læser du lærernoterne:
Slide nr. og overskrift tjener
som en støtte for underviseren.
OBS er markeret ved
oplysninger, du skal være
opmærksom på, fx i forhold til
hvad der sker videre i oplægget.
Dette er pointer, som er gode at
fremhæve i undervisningen.
Evt. øvelser beskriver øvelser,
der er gode at bruge, og som
ligger i forlængelse af
materialet. Der er ofte flere
variationsmuligheder.
Vidensboks indeholder viden
om et særligt emne, begreb e.l.
32
33
Session 1
Session 1 oversigt (3,5 timer)
Mål for Session 1
• Velkomst og introduktion
• Skabe fælles rammer for kurset
• Kursisterne får overblik over kursets indhold og formål
• Kursisterne introduceres til, hvad psykisk sygdom er
• Kursisterne introduceres til unges udvikling og psykisk sygdoms påvirkning på denne
• Kursisterne får viden om, hvordan man kommunikerer effektivt med unge
• Kursisterne reflekterer over deres rolle og ansvar i forhold til unge
• Kursisterne får indblik i behandlingsmuligheder, støtte og helbredelse
• Kursisterne introduceres til Psykisk Førstehjælp til unge og KLIPS-handleplanen
Dias til Session 1: 1-30
Dias 1-8 Velkomst og introduktion, kursets opbygning
Dias 9-15 Unges udvikling
Dias 16-21 Psykisk sygdom
Dias 22 Din rolle
Dias 23-32 KLIPS-handleplanen
Øvelser og cases i Session 1
’Icebreaker’/deltagerpræsentation
Øvelse 1 Videns-quiz – Holdninger til psykisk sygdom
Øvelse 2 Livsforstyrrelsesrangeringsøvelse
Øvelse 5 Design en T-shirt (depression)
Husk:
• Pauser undervejs
• Bed kursisterne om at lave et navneskilt
• Send deltagerlisten rundt, så deltagerne kan krydse sig af
• Inden pausen skal kursisterne vælge, om de i Session 2 vil høre om ’Krisehjælp ved selvmordstanker’
eller ’Krisehjælp ved selvskade’.
34
35
Køreplan for Session 1
Ankom mindst en halv time før kurset begynder, så du sikrer dig en god start og får tid til at
imødegå eventuelle overraskelser. Det giver også mulighed for at hilse på kursisterne, når de
ankommer.
Tjekliste, før du starter
Klargør lokale:
• Mulige bordopstillinger
(grupper/hestesko/andet)
• Hæng skilte op uden for døren
• Læg manualer, programmer og
evt. videns-quiz på bordene
• Hæng en KLIPS-plakat op
• Skriv dit navn på
tavle/whiteboard
• Læg papir til navneskilte
• Lav evt. en
Spørgsmålsparkeringsplads
Tjek at der er:
• Flipover + tuscher
• Whitebord/penne
Kopier:
• Sørg for, at du har alle de
kopier, du skal bruge
• Læg dem frem, så de er nemme
at finde rundt i
IT:
• Afprøv PowerPoints
• Afprøv højtalere
• Afprøv evt. filmklip
• Teknisk support (pedel/
administration)
• Afprøv evt. klikker
Udvælg Dias:
• Skriv navn på Dias 1
• Skjul evt. de dias, du ikke vil
bruge
Tjek praktiske forhold:
• Står kaffe/te/vand klar?
• Tidspunkter og detaljer for
forplejningen
• Toiletforhold
• P-pladser, afgifter osv.
• Rygeområde
36
37
Introduktion til Psykisk Førstehjælp til unge
Her præsenteres programmet, baggrunden for Psykisk Førstehjælp til unge, og hvad psykisk
sygdom er.
Dias 1: Forside
• Byd velkommen og præsenter dig selv og din faglige baggrund, og fortæl om din motivation for
at være instruktør i Psykisk Førstehjælp til unge.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
PSYKISK FØRSTEHJÆLP TIL UNGE
PSYKIATRIFONDEN
Øvelse: Deltagerpræsentation
1. Bed deltagerne præsentere sig selv, deres baggrund og deres forventninger til kurset.
2. Skriv forventninger til udbyttet af kurset ned på tavlen. Italesæt evt. forventninger, som kurset
ikke kommer til at indfri.
3. Vend evt. tilbage til disse løbende i kurset.
Eksempler på forventninger:
Formidle viden til andre, reducere frygt og stigmatisering, øge evnen til at hjælpe samt
selvtilliden i forhold hertil, udbrede kendskabet til psykiske sygdomme, forebygge psykisk
sygdom, at kunne genkende symptomer tidligt samt øge tolerancen over for mennesker, der er
ramt af psykisk sygdom.
Øvelse: Icebreaker (se øvelseskatalog)
Icebreakers giver mulighed for at få kursisterne på banen og for at få kendskab til hinanden. Det
har stor betydning for etableringen af et behageligt læringsmiljø.
38
• Fortæl kursisterne om dine forventninger – aktiv deltagelse, ingen brug af mobiltelefoner,
spørgsmål osv.
• Informer kursisterne om, hvad der kræves for at modtage et Psykisk Førstehjælpscertifikat.
(Aktiv deltagelse på kurset og min. 80 % fremmøde)
Evt. Øvelse 1: Videns-quiz (Quizzen er i øvelses-kataloget)
1. Uddel quizzen (evt. før deltagerne ankommer).
2. Bed kursisterne udfylde quizzen og gemme den til sidste del af kurset.
3. Gennemgå den til allersidst og pointér, at ”flyttede krydser betyder, at man har lært noget,
og at ingen flyttede krydser betyder, at man har en god viden om psykisk sygdom”.
39
Dias 2: Introduktion
• Uddyb evt. behovet for tidsstyring, tidsplanen samt forplejning.
• Generalistkursus: Anerkend med udgangspunkt i deltagerpræsentationen kursisternes viden og
kompetencer – men tydeliggør, at kurset er udviklet til den almene befolkning, hvorfor der vil
være variation i kursisternes forhåndsviden. Man behøver ikke at vide noget om psykisk
sygdom eller psykiatri før man deltager på kurset.
• Her kan du med fordel understrege:
- At dette ikke er en terapi- eller støttegruppe – det er et uddannelses-
/informationskursus ligesom kurser i almindelig fysisk førstehjælp.
- At dette kun er et 14-timers kursus, og kursisterne ikke skal lære at stille diagnoser,
behandle eller tage ansvaret alene. Målet er, at kursisterne bliver trygge ved at hjælpe
mennesker, som er ved at udvikle psykisk sygdom, eller som er i psykisk krise.
• Respekter fortrolighed. Kurset i Psykisk førstehjælp til unge omhandler emner, som kan
betyde, at kursisterne deler personlig information. Dette kvalificerer generelt undervisningen.
Bed dog kursisterne om at respektere fortrolige oplysninger og om ikke at diskutere disse uden
for kurset.
• Anerkend at psykisk sygdom kan være et sårbart emne, og at det er vigtigt at have en åben og
ikke-dømmende tilgang til hinanden på kurset. Det er helt i orden, hvis man har brug for at tage
en pause.
• Opstil evt. grupperegler for at skabe det bedste læringsmiljø (se Undervisning i Psykisk
Førstehjælp til unge forrest i instruktørmappen). Præsenter Spørgsmålsparkeringspladsen (se
’Tips til undervisningen: instruktørrolle, formidling og læringsmiljø’), så spørgsmålene kan
tages op, når det passer bedre i sessionen.
• Fortæl, at diasene ikke bliver udleveret, men at det meste af det, der står i dem, også står i
manualen.
40
Dias 3: Baggrund
Kursus i Psykisk Førstehjælp til unge kort fortalt: Formålet er at gøre deltagerne i stand til at
hjælpe unge, der er ved at udvikle en psykisk lidelse eller oplever en psykisk krise. Førstehjælpen
kan sidestilles med almindelige førstehjælpskurser, idet man lærer at give hjælp, indtil den rette
professionelle hjælp er til rådighed.
• Programmet blev udviklet i Australien af Betty Kitchener og Anthony Jorm i 2001. Indtil
videre er over 2,16 % af den australske befolkning blevet undervist i kurset.
• Kurset er blevet udbredt til en række andre lande, herunder England, Sverige, Cambodia, Japan,
Nordirland og Danmark.
• Kurset er indført i Danmark ved et samarbejde mellem Psykiatrifonden og Trygfonden. Psykisk
Førstehjælp til unge er blevet muligt med midler fra VELUX FONDEN.
• Uddel manualen og præsenter den. Fortæl at der i hjørnet af alle dias står et tal, som henviser
til det kapitel, hvor emnet er beskrevet i manualen. Husk at inddrage manualen løbende i din
undervisning. Gerne allerede fra første session.
Vidensboks: Delphi-studierne
Den viden og de retningslinjer, som manualen tager udgangspunkt i, bygger på evidensbaserede
undersøgelser. Da det ikke er alle situationer og tiltag, der er forsket i, har man i
engelsksprogede lande lavet et såkaldt Delphi-studie på tværs af tre grupper. Man har således
adspurgt en gruppe forskere, en gruppe behandlere og en gruppe mennesker med lidelsen, hvilke
handlinger de synes ville være optimale ved fx panik-angstanfald. Derpå har man indsamlet alle
disse forslag på tværs af grupperne og sendt dem tilbage til de respektive grupper. Hvert medlem
af de tre grupper har derefter ’ratet’ handlingen i forhold til dens egnethed. Det er de tiltag, der
er bred enighed om på tværs af grupperne, som indgår i Psykisk førstehjælp. Retningslinjerne
bygger således ikke på en enkelt persons mening om, hvad der er en god tilgang, men på en bred
gruppe af mennesker med forskellig viden om psykisk sygdom. Studiet tog fire år og blev
foretaget på tværs af engelsksprogede lande.
41
• Fortæl at der er lavet flere udgaver af Psykisk Førstehjælp: Psykisk Førstehjælp til unge, Psykisk
Førstehjælp på arbejdspladsen, som indeholder et modul om stress samt Psykisk Førstehjælp,
som er standardkurset.
42
Dias 4: Hvad Psykisk Førstehjælp?
• Pointér, at det at være psykisk førstehjælper er relevant for alle voksne i samfundet, da der er
meget stor sandsynlighed for, at man i løbet af livet møder personer, der er ramt af psykisk
sygdom eller er i risiko for at udvikle psykiske problemer.
Evt. Øvelse: Design en reklame
1. Øvelsen kan laves både individuelt og i grupper.
2. Bed deltagerne om at ’designe’ en reklame for Psykisk Førstehjælp til unge, hvor de
reflekterer over, hvad der skal indgå i den (for herigennem at reflektere over, hvad formålet
med kurset er, og hvad man kan få ud af det).
3. Hvis øvelsen laves i grupper: Bed hver gruppe om at præsentere deres reklame. Hvis den
laves individuelt: Bed kursisterne om at gå sammen i grupper af tre personer og præsentere
deres design for hinanden.
Øvelse: Holddiskussion (meget relevant)
Diskuter, hvordan psykisk førstehjælp kan anvendes i sociale fællesskaber (arbejdspladser,
foreninger, familier m.m.).
43
Dias 5: Kursets opbygning
• For at tydeliggøre kursets opbygning for kursisterne kan du her fortælle, at kurset er bygget op i
denne rækkefølge: Vidensdel, handleplan og krise. For hvert tema, som vil blive behandlet på
kurset, vil der først være en vidensdel, dernæst gennemgås handleplanen og til sidst behandles
en krise, som er knyttet til temaet.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
KURSETS OPBYGNING
VIDEN OM PSYKISK SYGDOM
HANDLEPLAN
KRISE
5
44
Dias 6: Kursets opbygning
• Fortæl her, at det er de fem temaer depression, angst, spiseforstyrrelser, psykoser og misbrug,
som vil blive behandlet på kurset. Disse temaer er valgt i programmet, fordi depression og angst
er blandt de mest udbredte psykiske sygdomme i vores samfund. Psykose er ikke lige så
udbredt, men der er stort behov for afstigmatisering og aftabuisering på dette område. Misbrug
er en selvstændig diagnose, men den optræder ligeledes i forbindelse med andre psykiske
sygdomme. Spiseforstyrrelser er særligt udbredt blandt unge, og kan være svært at få øje på.
• Hvis du ikke har valgt på forhånd hvilke kriser I skal arbejde med på kurset, skal du her fortælle
kursisterne, at de skal vælge imellem kriserne: Selvmord og selvskade, panikanfald og
traumatiske oplevelser, svære psykoser og aggressiv adfærd. Fortæl, at kurset ikke dækker alle
de emner, der beskrives i manualen. Kursisterne opfordres derfor til at læse alle manualens
relevante kapitler som supplement til kurset.
• Manualen inddrager den mest valide og evidensbaserede viden, som er publiceret inden for
området. Der hvor der ikke findes evidensbaseret viden, henvises der til viden, som eksperter på
området har opnået konsensus om. Den danske version er en tilpasset oversættelse af den
australske.
• Husk at inddrage manualen løbende i din undervisning, så kursisterne får orienteret sig i den.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
KURSETS OPBYGNING
6
Viden Handleplan Krise
Depression Handleplan for depression Selvmord/Selvskade
Angst Handleplan for angst Panikanfald/ Traumatiske oplevelser
Spiseforstyrrelser Handleplan for spiseforstyrrelser
Medicinsk nødstilfælde ved spiseforstyrrelser
Psykose Handleplan for psykose Svære psykoser/ Aggressiv adfærd
Misbrug Handleplan for misbrug Akutte konsekvenser ved alkohol- og stofmisbrug
45
Dias 7: Hvornår er psykisk førstehjælp relevant?
I en persons bevægelse fra at mistrives, til at have psykiske problemer, til at udvikle en egentlig
psykisk sygdom – og omvendt fra at have en psykisk sygdom til at komme sig, er der mulighed for
følgende indsatser:
• Forebyggelse er rettet mod personer, der har det godt eller har milde symptomer.
Eksempler: kampagner, der mindsker stigmatisering, undervisning om stof- og alkoholmisbrug i
skolen, kurser i stresshåndtering.
• Tidlige interventionsprogrammer er rettet mod personer, der er i risiko for at gå fra at have
milde symptomer til at udvikle en egentlig psykisk sygdom.
Eksempler: Psykisk Førstehjælp, OPUS-team, der opsporer tidlige tegn på psykose hos unge.
• Behandling og støtte er rettet mod personer, som er ramt af psykisk sygdom og har brug for
professionel hjælp til at komme sig. I denne fase kan psykisk førstehjælp også hjælpe personer,
der oplever kriser og tilbagefald.
Eksempler: medicin, terapi, rådgivning, psykoedukation.
• Understreg at Psykisk Førstehjælp til unge primært er en tidlig intervention, men at den del af
Psykisk Førstehjælp, der drejer sig om støtte, også er relevant under behandling og støtte.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
HVORNÅR ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP RELEVANT?
7
46
Dias 8: Hvorfor psykisk førstehjælp til unge?
• Klik pointerne frem og gennemgå dem, som I ikke har snakket om i det foregående.
• Fremhæv at Psykisk Førstehjælp står på to ben: information og udbredelse af viden om
psykisk sygdom samt handling i forhold til de personer, der er ramt af psykisk sygdom.
• Fortæl at psykisk mistrivsel og tegn på psykisk sygdom er vigtigt i forhold til unge, fordi
psykisk sygdom i høj grad kan forstyrre den unges udvikling.
47
Unges udvikling
Dias 9: Forbindelsen mellem psykiske problemer og unges udvikling
• Den adfærd som kommer til udtryk hos nogle unge, kan blive tolket som symptomer på
psykisk sygdom. Psykiske symptomer og psykisk mistrivsel kan påvirke udviklingen i
ungdommen, og på den anden side kan de forandringer, som den unge oplever igennem
ungdommen med stress, pres og forventninger også føre til psykiske symptomer.
• Teenageårene er en sårbar tid, hvor man modnes mentalt, og alle de forandringer, som man
gennemgår i de år, øger risikoen for at udvikle psykiske problemer.
48
Dias 10: Unges udvikling
• Fortæl at ungdommen er en periode, hvor der sker en kæmpe udvikling. Udviklingen er
individuel, men der er nogle faktorer, som er fælles for alles udvikling fra barn til voksen.
• Ved at få en forståelse for de forandringer, som unge gennemgår, kan vi blive klogere på, hvad
der er normale forandringer og hvad der er psykiske symptomer – hvornår vi skal være
bekymrede.
• Psykisk sygdom kan forstyrre den unges udvikling, hvilket kan få konsekvenser langt ind i
voksenlivet.
• Fortæl, at vi i det følgende skal se på unges udvikling i forhold til det sociale, det fysiske og det
psykiske.
49
Dias 11: Unges udvikling – psykisk
• Fortæl at der sker en kognitiv udvikling i ungdommen. Der sker en forandring i, hvordan den
unge tænker om sig selv og andre. Børn tænker meget konkret. I ungdommen begynder den
unge at kunne tænke abstrakt og logisk. Den unge bliver i stand til at tænke mere langsigtet og
forstå, at hans eller hendes handlinger har konsekvenser.
• Unge er ofte optagede af meningen med livet, hvad der er rigtigt og forkert, retfærdighed. De
stiller spørgsmålstegn ved normer og autoriteter.
50
Dias 12: Unges udvikling – social
• En vigtig forandring som unge gennemgår, er at de orienterer sig mere mod deres venner end
deres familie, som et led i at blive mere voksne og selvstændige.
• Mange eksperimenterer med deres tøjstil og udseende, som en måde at afprøve forskellige
identiteter.
51
Dias 13: Unges udvikling – fysisk
• I puberteten sker der en stor fysisk forandring med kroppen. De fleste unge går i puberteten i
11-15 års alderen.
• Fælles for begge køn er, at de tager på i vægt og de vokser i højden. Pigerne får bryster og
menstruation. Drengene får skæg, deres stemme bliver dybere og deres penis vokser.
• De fleste unge bliver optaget af seksuelle følelser og tanker, og de kan begynde at
eksperimentere med sex.
52
Dias 14: Langsigtede konsekvenser af psykisk sygdom hos unge
• Fortæl: ”Jo længere tid der går, uden den unge får hjælp og støtte, des sværere kan det være at
komme sig. Støtte fra familie, venner og andre voksne er meget vigtigt her.”
• Behandling mindsker risikoen for tilbagefald.
• Pointér at det er her psykisk førstehjælp kan hjælpe folk hurtigere til den rette hjælp. (Det
er en central pointe, så det gør ikke noget, at den kommer flere gange).
• Giv evt. et eksempel på, hvordan en psykisk sygdom, som ikke bliver behandlet, kan give flere
problemer:
Eksempel:
Den unge kan have svært ved at tage en uddannelse tab af kontakt til sit sociale netværk
ensomhed alkohol- eller stofmisbrug (som er selvstændige psykiske sygdomme, og som desuden
ofte optræder i forbindelse med andre psykiske sygdomme) => væsentlig forringet chance for
helbredelse.
Konsekvenser af sen behandling eller ingen behandling
• Tab af livskvalitet
• Risiko for selvmord
• Risiko for andre psykiske sygdomme
• Selvmedicinering
53
Dias 15: Generelle tegn på mistrivsel
• Dette dias kan bruges til at opsummere gennemgangen af unges udvikling.
• Fortæl, at det nogle gange kan være svært at vide, om den unge har psykiske problemer, eller om
det blot er naturlige forandringer, som den unge gennemgår. Derfor er det godt at fokusere på
den unges trivsel som et pejlemærke for ens bekymring. Gennemgå disse generelle tegn på
mistrivsel, som man skal være opmærksom på hos den unge.
54
Dias 16: Hvad er psykisk sygdom?
• Husk Start med at stille spørgsmålet til deltagerne. Lav evt. øvelsen nederst på siden først.
• Når øvelsen er slut: Gennemgå den definition, vi bruger, ved at klikke diasset frem.
• Snak om, hvem der stiller diagnoser: psykiatere.
• Pointér at efter kurset vil deltagerne ikke være i stand til at diagnosticere, men de vil kunne
genkende symptomer og tegn på de forskellige sygdomme.
• Viden: Diagnoser er beskrivende frem for årsagsforklarende. Diagnoser er en overskrift, som kan
dække over meget forskellige symptomprofiler og symptomer af forskellig styrke.
• VIGTIG POINTE: Psykisk sygdom er ikke noget man ER men noget man HAR.
Øvelse: Definition af psykisk sygdom
Variation 1: Gruppeøvelse
1. Del holdet ind i grupper af 4-5 deltagere.
2. Giv hver gruppe et flipover-ark.
3. Bed nu grupperne om at lave en definition af psykisk sygdom samt en liste over diagnoser.
4. Hæng arkene op ved siden af hinanden og gennemgå dem.
5. Diskuter centrale elementer i de forskellige definitioner.
Variation 2: Stil følgende spørgsmål til holdet:
1. ”Hvilke navne (de rigtige) findes der for psykiske sygdomme?”
2. ”Hvilke ord forbinder I med psykisk sygdom og psykiske problemer?”
3. ”Hvilke elementer bør indgå i en definition af psykisk sygdom?”
4. ”Hvordan vil I forklare et barn, hvad en psykisk sygdom er?”
Anerkend de definitioner deltagerne kommer med.
55
• Fortæl at symptomerne på psykisk sygdom ofte er genkendelige for alle mennesker, men
mængden og varigheden af symptomerne er udslagsgivende for, at der er tale om en psykisk
sygdom. (Fx er nedtrykthed, tristhed, øget/mindsket appetit symptomer mange mennesker
oplever, men i et større omfang kan det også være en del af symptombilledet på depression.)
Vidensboks: Hvad er ICD-11? International Classification of Diseases
• Systemet ICD-11 er udarbejdet af WHO. Den seneste revision af ICD-11 er fra 1989, og
er den 11. udgave - derfor 11-tallet.
• En psykiatrisk diagnose er et navn på en gruppe symptomer, der som regel optræder
sammen og derved udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand. Diagnosen er navnet
på en sygdom, man bliver ramt af, som viser sig ved en række karakteristiske symptomer,
som man kan have i kortere eller længere tid, og som kan afhjælpes gennem behandling.
• En diagnose beskæftiger sig ikke med bagvedliggende årsager og behandling.
• Den psykiatriske diagnose er en faglig betegnelse inden for det psykiatriske
behandlingssystem, som i et enkelt eller få ord sammenfatter en sygdomstilstand. Ved at
bruge diagnoser kan man hurtigt og let kan meddele andre, hvad det drejer sig om, fx i
journalnotater, erklæringer mv. eller når der skal laves statiske opgørelser over
sygdommes hyppighed.
(Kilde: Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech: De psykiatriske diagnoser
Psykiatrifondens Forlag 2010).
56
Dias 17: Sårbarhedsmodel
Sårbarhedsmodellen kan bruges til at forklare, hvor psykisk sygdom kommer fra:
• Pointér at psykisk sygdom kommer fra en kombination af kropslige (biologiske), miljømæssige
(sociale) og psykiske faktorer (tanker, følelser, temperament osv.)
• Disse faktorer er også afgørende for, hvordan den psykiske sygdom viser sig, og hvilke
konsekvenser den får.
• Disse tre kategorier er overlappende, dvs. at vores krop har indflydelse på vores psyke, og at
vores miljø har indflydelse på vores krop og vice versa.
• Der optræder ofte negative spiraler inden for psykisk sygdom.
Øvelse: Spørg i plenum, hvor psykisk sygdom kommer fra. Skriv svarene ned på tavlen og
diskuter dem med udgangspunkt i modellen.
57
Vidensboks: Det bio-psyko-sociale syn på psykisk sygdom
Det bio-psyko-sociale syn på psykisk sygdom udfordrer en mere medicinsk orienteret måde at
forstå psykisk sygdom, hvor biologi og psykologi forstås og behandles adskilt.
I den bio-psyko-sociale forståelse er helheden mere end blot summen. Dvs. at det biologiske
bliver formet i mødet med det psykologiske og sociale møde med omgivelserne, således at det
biologiske system udvikler sig afhængigt af samspillet med omgivelserne. Barnet har et
potentiale, som kan realiseres afhængigt af samspillet. Generne, arvematerialet, udtrykker sig i
kraft af de input, som hjernen får. Omgivelserne er på denne måde med til at gøre hjernen
”levende”. Hjernen er altså dynamisk og udvikler sig livet igennem. Man kan derfor lære nye
mestringsstrategier, også i voksenalderen, og i behandling af psykisk sygdom påvirker man
derved hjernens komplekse og dynamiske bio-psyko-sociale samspil på en
udviklingsfremmende måde.
Kilde: Søren Hertz: Børne-og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder.
Akademisk Forlag 2008.
58
Dias 18: Forekomst af psykisk sygdom
• Fortæl at der ikke er lavet en befolkningsundersøgelse i Danmark af forekomsten af psykisk
sygdom, så derfor læner vi os op ad denne europæiske undersøgelse. Undersøgelsen viser
forekomsten af de psykiske sygdomme på et givent år.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
FOREKOMST AF PSYKISK SYGDOM
16
Psykiske lidelser Andele i EuropaSvarende til personer
i Danmark
Angstlidelser 12 % 400.000
Depression 8,0 % 300.000
Misbrug
- Alkohol
- Stoffer
3,0 %
0,3 %
100.000
15.000
Psykosesygdomme 3,0 % 100.000
Spiseforstyrrelser* 75.000
Kilde: (Kilde: Wittchen H-U & Jacobi F: Size and burden of mental health disorders in Europe – a critical review and appraisal of 27 studies.
European Neuropsychopharmacology 2005; 15;357-376.)
59
Dias 19: Debutalder
• Median debutalderen: Den gennemsnitlige alder for hvornår personer udvikler den pågældende
psykiske sygdom.
• Det kan virke overraskende, at mediandebutalderen for depression ligger på 30 år, men da
depression ofte forekommer hos ældre mennesker, trækker det gennemsnitsalderen op.
60
Dias 20: Hvad forhindrer personer i at søge hjælp?
.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
HVAD FORHINDRER PERSONER I AT SØGE HJÆLP?
18
?
Øvelse: Hvad forhindrer personer i at søge hjælp?
1. Start en fælles diskussion om, hvilke barrierer der kan være for at søge professionel hjælp.
2. Spørg: ”Hvad forhindrer unge i at søge professionel hjælp?”
3. Skriv svarene op på flipoveren.
4. Gennemgå svarene og marker de barrierer, som kurset i Psykisk førstehjælp til unge forsøger
at overkomme.
Eksempler på barrierer kunne være:
Stigmatisering, kultur, adgang til hjælp, religion, manglende opmærksomhed, manglende viden,
frygt for indlæggelse, sprog, økonomi, manglende motivation, negative tanker osv.
Særligt for unge: Føler sig flov eller genert, frygt for, hvad andre tænker om ham eller hende,
frygt for manglende privatliv og benægtelse.
61
Dias 21: Psykiske sygdommes byrde
• Fortæl at psykisk sygdom både har store konsekvenser for det enkelte menneske og for
samfundsøkonomien.
• Pointér at psykisk sygdom som oftest ikke medfører tidlig død (sådan som kræftsygdomme o.l.
gør), men at de kan nedsætte folks funktionsevne og få gennemgribende indflydelse på deres
liv, hvis de ikke får hjælp i tide.
• Pointér at det er vigtigt at spotte psykiske problemer tidligt og at sikre, at personen får den
nødvendige behandling og støtte.
62
Dias 22: Din rolle
Spørg deltagerne:
”Hvad er jeres rolle i de unges liv?”
”Hvilke begrænsninger og muligheder giver det?”
• Din rolle og din relation til den unge, som du skal hjælpe, har betydning for, hvordan du kan
yde psykisk førstehjælp.
• Hvis du er professionel har du nogle formelle og lovmæssige forpligtelser over for den unge.
Det er vigtigt at reflektere over og gøre sig bevidst om, hvilke begrænsninger og muligheder det
vil kunne give som psykisk førstehjælper.
63
Præsentation af KLIPS-handleplanen
Dias 23: Handleplan for Psykisk Førstehjælp til unge
• Fortæl at det i det følgende gennemgås, hvad Psykisk Førstehjælp til unge er samt handleplanen
for, hvordan man yder psykisk førstehjælp.
• Fysisk førstehjælp lærer dig at give hjælp, inden professionel hjælp kan gives. De fire
hovedformål med fysisk førstehjælp er følgende:
• At redde liv
• At undgå yderligere skade
• At fremme muligheder for at komme sig (recovery)
• At tilbyde støtte og tryghed
Evt. Øvelse: Elementerne i almindelig førstehjælp
1. Del kursisterne ind i grupper af 3-5 personer.
2. Bed grupperne om at lave en liste med formålet for fysisk førstehjælp.
3. Saml op på listen og sammenlign med Psykisk Førstehjælp.
64
• Pointér at de samme mål gør sig gældende for Psykisk Førstehjælp til unge. Psykisk
Førstehjælp gives til en ung person med psykiske problemer, inden professionel hjælp er til
rådighed. Det kan være i en krisesituation, eller når en person er ved at udvikle en psykisk
sygdom.
• Pointér at et andet formål med Psykisk Førstehjælp til unge er at fjerne tabuer og
afstigmatisere psykisk sygdom ved at øge kendskabet til psykisk sygdom.
• Pointér at ligesom ved almindelig førstehjælp lærer dette kursus dig ikke professionelle
kompetencer til behandling eller diagnosticering.
• Pointér at fortrolighed er helt central i forbindelse med Psykisk Førstehjælp til unge. Det er
vigtigt, at sikre fortrolighed og at opretholde den. Husk dog, at reglen om fortrolighed ikke
gælder, hvis den person, man yder psykisk førstehjælp til, er til fare for sig selv eller andre.
HUSK: DET ER MEGET VIGTIGT AT GENNEMGÅ HELE HANDLEPLANEN HER. Så
kursisterne får ’skelettet’ for handleplanen på plads. Brug derfor gerne lidt ekstra tid på de
kommende slides.
Pointér at begrundelsen for at have en handleplan er:
• Man ved, hvad man skal gøre i pressede situationer.
• Det giver tryghed for førstehjælperen.
• Pointér at handleplanen er generel, der er ikke nogen løsning, der passer til alle, og det er
vigtigt at være fleksibel. Som psykisk førstehjælper skal man altid tilpasse sin tilgang til relation,
kontekst og ressourcer.
• Fortæl at hvis man ser tegn på, at en person er ved at udvikle en psykisk sygdom eller er i
psykisk krise, kan man tage sin ’Psykisk Førstehjælper-hat’ på og benytte handleplanen til at
handle på baggrund af sin bekymring.
Øvelse: Præsentation af KLIPS-handleplanens punkter (gruppeøvelse)
1. Inddel holdet i 5 grupper. Giv hver gruppe et punkt fra handleplanen, og bed dem læse
afsnittet fra manualen om den fremgangsmåde, der er knyttet hertil (side 43-59).
2. Giv evt. hver gruppe et ark papir, hvor de kan skrive de centrale pointer.
3. Talsmanden for hver gruppe fortæller hele holdet om hovedpointerne, og hvad man ellers
snakkede om i gruppen.
4. Derefter vises diaset for det pågældende punkt i handleplanen. Husk at nævne de centrale
punkter under hvert punkt i handleplanen. Gennemgå således KLIPS-handleplanen.
65
Dias 24: Kontakt
Forklar om Handling 1’s tre dele:
1. Kontakt
2. Vurder, om personen er i krise
3. Afhjælp evt. krise
• Pointér at det er vigtigt, at man tager kontakt, men at det er en god idé at planlægge sin tilgang,
inden man tager kontakt, medmindre den unge er i krise.
• OBS: Under ”Kontakt” skal man udtrykke sin bekymring over for den unge, man yder psykisk
førstehjælp til. Det kan gøres ved at fortælle, hvad man har lagt mærke til, som vækker ens
bekymring (fx at vedkommende har virket nedtrykt gennem længere tid og er begyndt at isolere
sig). Det er denne bekymring eller iagttagelse man bør spørge ind til og bruge som udgangspunkt
for samtalen, hvor man prøver at få den unge til at fortælle om sin mentale tilstand (hvilket vi ser
nærmere på i næste punkt af KLIPS handleplanen).
66
Dias 25: Lyt
• Pointér at vi for hver sygdom vender tilbage til, hvordan man bedst muligt lytter til og
respekterer den unge, man yder psykisk førstehjælp til.
67
Dias 26: Lyt - fortsat
68
Dias 27: Informer
• OBS: Under dette punkt skal man uddybe sin bekymring for den unge. Hvis det, han eller hun
fortæller om sin mentale tilstand og oplevelse af sin situation, stemmer overens med tegnene på,
at personen enten har eller er ved at udvikle en psykisk sygdom, skal man sige dette direkte til
personen.
Eksempelvis: ”Ud fra det du fortæller mig, kan jeg være bekymret for, at du er ved at udvikle en
depression. Vil du høre lidt om, hvorfor jeg tænker det?” Hvis personen svarer ja, skal man
forklare, hvordan de oplevelser, personen har beskrevet, stemmer overens med symptomerne på
den pågældende psykiske sygdom.
• Pointér at man ikke skal stille en diagnose, men at man udtrykker en konkret bekymring og
uddyber den. Man kan sammenligne det med, at man opdager en skønhedsplet, der er begyndt at
vokse, og på baggrund af denne iagttagelse siger til vedkommende, at han/hun bør lade sig
undersøge af en læge, da man kan være bekymret for, om det er tegn på hudkræft.
• Det er meget vigtigt, at man bruger de diagnostiske betegnelser, fx ”det, du beskriver, minder
meget om tegn på depression/angst/psykose/misbrug”. Man skal ikke være bange for at bruge
disse kliniske betegnelser, eftersom det kan være en stor motiverende faktor at få sat ord på de
problemer, vedkommende oplever! Der er mange kursister, der ikke bryder sig om at skulle
bruge diagnostiske betegnelser. Som instruktør er det vigtigt at tage denne diskussion med
kursisterne og understrege, at man bør bruge disse betegnelser, hvis det personen fortæller,
vækker ens bekymring. Man skal ikke bruge udtryk som fx stress, hvis det personen oplever, er
symptomer på depression. Det er misvisende, og kan være direkte skadeligt, da behandling af fx
depression og stress adskiller sig væsentligt fra hinanden.
• Pointér herefter, at når en person føler sig lyttet til, kan vedkommende være mere modtagelig for
støtte og information.
• Pointér at det er vigtigt at være ’vikarierende håb’, når alting virker håbløst for en person.
• Understreg vigtigheden af altid at behandle folk med respekt og værdighed og at udtrykke
realistiske forventninger.
69
Dias 28: Professionel hjælp
• Gennemgå de forskellige professionelle, som kan hjælpe unge i forhold til psykisk mistrivsel.
(Du kan læse om dem på side 18-21 i manualen)
• Fortæl at terapi kan dække over mange forskellige terapiformer.
• Fortæl at passende professionel hjælp uddybes under hvert tema i manualen (Kriser, Depression,
Angst, Spiseforstyrrelser, Psykose, Misbrug).
• Italesæt at der muligvis er modstand mod professionel hjælp.
Øvelse: Eventuel diskussionsøvelse
1. Spørg ”Hvad man kan gøre, hvis der er modstand mod at søge professionel hjælp? (fx
bivirkninger ved medicinsk behandling)?”
Anerkend at disse bekymringer kan være reelle, men at der er evidens for medicinens effekt.
De fleste er meget glade for, at de har taget imod medicinsk behandling, samt at ingen
behandling kan medføre væsentlig forringelse af muligheden for helbredelse.
2. Gennemgå næste dias, hvis væsentlige pointer overses i diskussionen – ellers kan den
springes over, hvis I er kommet godt omkring dem i diskussionsøvelsen.
70
Dias 29: Professionel hjælp – fortsat
71
Dias 30: Unges behandlingsrettigheder
• Hvis den unge er under 15 år, giver den/dem der har forældremyndigheden samtykke på den
hans eller hendes vegne.
• Retten til selv at bestemme og give samtykke gælder, fra den unge er fyldt 15 år.
• Er den unge mellem 15-17 år, kan han eller hun selv give samtykke til behandling. Da den
unge stadig er under forældremyndighed, skal den /dem der har forældremyndigheden også
have information og inddrages i den unges beslutning.
• Hvis det af det sundhedsfaglige personale vurderes, at den unge ikke er moden nok til at
overskue følgerne, er det den/dem der har forældremyndigheden, der skal meddele
samtykke.
.
72
Dias 31: Hvad hvis den unge ikke ønsker hjælp?
• Eksempler på årsager til, at personen ikke ønsker hjælp:
- Ubehag ved at gå til lægen
- Frygt for hvad andre tænker om han eller hende
- Mangler viden
- Frygt for hospitaler
• Tilbyd pålidelig information (foldere, bøger, hjemmesider), som kan hjælpe den unge til at
indse, at det er en god idé at få professionel hjælp.
- Giv eksempler på foldere, bøger og hjemmesider.
- Nævn at der findes henvisninger til hjælpeforanstaltninger bagerst i manualen.
OBS: Uddyb at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge trusler o.a. for at få den unge til at søge
professionel hjælp. Det kan skade din relation til den unge og gøre det svært for ham eller hende at
opsøge dig senere. Det er vigtigere at gå i dialog med vedkommende om, hvad hans eller hendes
modstand bunder i og afkræfte ubegrundede bekymringer.
Pointér at vi som psykisk førstehjælpere skal bevare den gode relation, fordi den åbner op for
senere hjælp – også hvis vedkommende ikke er parat til at modtage hjælp lige nu.
73
Dias 32: Støtte
• OBS: Afhold evt. en pause efter dette dias, da det er sidste dias før depressionsdelen.
• Pointér at mennesker, der føler sig støttet, kommer sig hurtigere.
• Pointér at ’En død hjælper er en dårlig hjælper’, ligesom i almindelig førstehjælp.
• Fortæl at vi nu skal i gang med det første tema om depression.
Eventuelle øvelser, der støtter deltagerne i at huske handleplanen
(se ark med øvelser, der hjælper med at huske planen i øvelseskataloget).
Eksempelvis Mime, Body Bogstav, Bogstav på ryggen.
Disse øvelser medvirker til, at deltagerne får ’mentale knager’ at hænge de senere gennemgange
af KLIPS-handleplanen op på.
Læs evt. Manualen: Førstehjælperen skal passe på sig selv. Læs tekstboksen på side 44 (om
at passe på sig selv) højt, eller få en kursist til det.
74
75
Session 2
Session 2 oversigt (3,5 timer)
Mål for Session 2:
• At kursisterne lærer om KLIPS-handleplanen ved depression.
• At kursisterne lærer, hvordan de kan yde krisehjælp ved selvmordstanker og -adfærd eller ved selvskade
(kursisterne vælger selv hvilken).
• At kursisterne introduceres til, hvad angst er.
• At kursisterne får indblik i symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte ved angst.
• At samle op på kursusdag 1.
• Kursisterne får indblik i risikofaktorer, symptomer, behandling og støtte ved depression
Øvelser og cases i Session 2
• Cases om depression: Sara, Casper, Thomas og Aylin
• Fakta og myter om selvmord
• Fakta og myter om selvskade
Dias til Session 2: 50-97
Dias 33-41: Depression
Dias 42-48: KLIPS-handleplanen ved depression
Dias 49-62: Krisehjælp ved selvmordstanker og -adfærd
Dias 63-73: Krisehjælp ved selvskade
Dias 74-90: Angst – herunder symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte
OBS:
Før du begynder undervisningen i Session 3, skal du vurdere, om kursisterne vil få mest ud af at høre om
’krisehjælp ved panikanfald’ eller om ’krisehjælp ved traumatiske hændelser’, da der formentlig ikke er tid til
begge. Forbered de rette dias i pausen.
Vær sikker på, at alle har skrevet deres navn på deltagerlisten for første kursusdag.
76
77
Depression
Dias 33: Depression
Fortæl at der i det følgende vil blive gennemgået:
• Tegn og symptomer på depression
• Risikofaktorer
• Interventionstyper
• Vigtigheden af tidlig intervention
I starten af Session 2 undervises i handleplanen for depression.
• Pointér at deltagerne ikke vil blive i stand til at diagnosticere på baggrund af undervisningen.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
DEPRESSION
Evt. Øvelse: Fælles brainstorm på ”Tegn på depression”
En god måde at indlede et nyt emne i programmet på er ved at lade kursisterne lave en fælles
brainstorm på tegn på den pågældende sygdom.
1. Del deltagerne op i fx 2 grupper.
2. Bed dem om at skrive alle de tegn de kender på depression.
3. Saml op på pointerne og skriv dem på flipoveren – suppler evt. med flere.
4. Vend tilbage til disse når I taler om symptomer.
78
Evt. Øvelse 3: T-shirt-øvelse
1. Skriv/tegn symptomer på bagsiden af T-shirten: Hvordan har man det indeni, når man er
ramt af depression? (fx ingen energi).
2. Skriv/tegn hvad man kan forstå som ydre tegn på depression: Hvordan ser man det? (fx at
personen virker doven og ugidelig).
Materiale: T-shirt-øvelsen findes i øvelseskataloget under øvelse 3.
79
Dias 34: Hvad er en depression?
• Start med at spørge kursister ”Hvad er en depression?” før du klikker videre.
• Pointér at depression forstås her som en psykisk sygdom – og altså ikke som almindelig
tristhed, som man i hverdagssproget nogle gange kalder depression. Det lever op til vores
definition på psykisk sygdom.
• Pointér at forskellen på depression som sygdom og ’hverdags-depression’ bl.a. er varigheden og
intensiteten af symptomerne.
• Fortæl evt.: ”Vi kender alle til at have en dårlig mandag morgen, hvor man er træt og trist, eller
at man jo godt kan være ked af det i længere tid, når man har mistet nogen man holder af. Det er
ikke det samme som at være ramt af depression.”
• Spørg herefter: ”Hvor lang tid tror I, der skal gå, før man kan kalde det en depression?” (svar
14 dage).
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
?
HVAD ER EN DEPRESSION?
• Følelse af nedtrykthed og irritabilitet
• Nedsat evne til at føle glæde, lyst eller interesse for noget
som helst
• Nedsat aktivitets- og energiniveau
• Dyb fortvivlelse
• Nedtrykthed ved depression adskiller sig fra almindelig
tristhed ved at være vedvarende og ret upåvirkelig af ydre
forhold
32
KAPITEL 3: DEPRESSION
80
Dias 35: Symptomer på depression
• Pointér at depression griber ind i alle dele af livet. Det er ikke kun humøret, der er påvirket.
• Pointér forskellen på tegn og symptomer. Nemlig at tegn er det, andre kan se, mens symptomer
baserer sig på personens subjektive oplevelse. De fleste tegn opstår på baggrund af
symptomerne, men tegnene kan godt være meget forskellige fra person til person. Det er langtfra
nødvendigt at have alle symptomer. Jo flere symptomer man har, desto sværere er depressionen
(jf. Vidensboksen).
Evt. Øvelse: Gruppediskussion om Casper
1. Læs case op om depression, fx casen Casper.
2. Spørg holdet:
a. ”Hvordan kan du som pårørende tilskynde Casper til at
tale om sin psykiske tilstand?”
b. ”Hvem i denne case er oplagte som Psykiske
førstehjælpere?”
81
Enkeltepisode ved depression:
Første gang man får en depression er diagnosen depressiv enkeltepisode. Hvis man senere får
endnu en depression, ændres diagnosen til tilbagevendende depression.
Hypomani:
• Lidelse som er kendetegnet ved vedvarende let løftet stemningsleje, øget energi og
aktivitet. En person med hypomani har som regel en stærk oplevelse af velvære og fysisk
og psykisk effektivitet.
• Øget omgængelighed, snakkesaglighed, overdreven fortrolighed, øget seksuel energi og
reduceret søvnbehov er ofte til stede, men ikke i en sådan grad, at det fører til alvorlige
vanskeligheder på jobbet eller til social afvisning.
• Irritabilitet, indbildskhed og brovtende optræden kan erstatte den mere normale opstemte
og udadvendthed.
Ætiologi:
Læren om sygdoms årsager, dvs. summen af de genetiske, miljømæssige faktorer, som
igangsætter sygdomsprocessen.
82
Dias 36: Forekomst af depression
Punkt 1: Kilde:Wittchen H-U & Jacobi F: Size and burden of mental health disorders in Europe – a critical review and
appraisal of 27 studies. European Neuropsychopharmacology 2005; 15; 357-376
Punkt 2 og 3: Kilde: Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007.
• Spørg evt. inden diaset klikkes frem: ”Hvor mange herinde kender en, der har været eller er
ramt af depression?”
• Pointér at depressionen ikke kun påvirker den, der er ramt, men også personens familie og
omgangskreds, hvilket pårørende kan bekræfte.
• Forklar at forskellen på mænd og kvinder kan være såvel genetisk som kulturel. De præcise
årsagssammenhænge er ikke fastlagte.
• Pointér at vi vender tilbage til sammenhængen mellem angst og depression i afsnittet om angst.
• Pointér at vi vender tilbage til sammenhængen mellem depression og misbrug i misbrugsdelen.
83
Dias 37: Risikofaktorer ved depression
OBS: Gennemgå evt. kun de vigtigste punkter på denne og næste dias, eller lav en hurtig
gennemgang.
• Pointér at selv om man har været udsat for mange af disse risikofaktorer, er det ikke
ensbetydende med, at man udvikler depression eller andre psykiske lidelser. Det betyder bare,
at man har større risiko. Hvorvidt man udvikler depression på baggrund af risikofaktorerne
afgøres bl.a. af, hvilke beskyttende faktorer der er i ens liv.
• Familiehistorik – andre tilfælde af depression i familien.
• At man er kvinde – flere kvinder end mænd får depressioner.
• Oplevelser i barndommen – fx overgreb (fysisk, psykisk og seksuelt) og omsorgssvigt.
Vidensboks om risikofaktor og beskyttelsesfaktor
Risikofaktorer er fællesbetegnelsen for de forhold som øger risikoen for, at en person får
problemer senere i livet. Omfanget, typen og varigheden som er vigtig i vurdering af risiko.
Beskyttelsesfaktorer nedsætter risikoen for udvikling af problemer, når man er ramt af
risikofaktorer. Både risiko- og beskyttelsesfaktorer omfatter genetiske, biologiske, mentale,
miljømæssige og sociale faktorer. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem
risikofaktorer/ beskyttelsesfaktorer og problemer.
Kilde: Kvello, 2013: Børn i risiko; Skytte Jakobsen, 2014: Resiliens
84
Dias 38: Effektiv behandling ved depression
• Pointér at de fleste kommer sig over en depression og lever et tilfredsstillende og produktivt
liv, hvor de bidrager aktivt til samfundet på den ene eller anden måde.
• Pointér at selvhjælpsbøger, livsstilsændringer, alternativ/supplerende terapi, web-terapi – er mest
virksomme, når de bruges under vejledning af en sundhedsprofessionel.
• Behagelige aktiviteter man finder glæde ved kan hjælpe, fordi personer, der er ramt af
depression, ofte glemmer at lave aktiviteter, de nyder (det er der også fokus på i kognitiv
adfærdsterapi).
• Pointér at det er den praktiserende læge, der henviser til nogle af behandlingsformerne ved mild
depression, bl.a. antidepressiv medicin. Lægen skal henvise til psykiatrien ved moderat til svær
depression.
• Pointér at det altid er muligt at opsøge en anden læge, hvis man ikke føler, at den behandling
man får af sin praktiserende læge, er tilfredsstillende.
Skift af praktiserende læge:
Det er gratis at skifte praktiserende læge:
• når lægen lukker sin praksis
• når lægen deler sin praksis
• i forbindelse med egen flytning
Man kan frit skifte til en læge, som har åben for tilgang, hvor afstanden er under 15 km fra
ens bopæl. Det koster 190 kr. pt. (februar 2016). Der er forskellige regler for hjemmebesøg.
Kilde: www.sundhed.dk
85
Dias 39: Vigtigheden af tidlig behandling
• Pointér at Psykisk Førstehjælp i denne sammenhæng er central, da den kan bidrage til tidlig
behandling.
• Pointér at selv uden professionel hjælp, kommer de fleste sig over en depression, det tager
dog ofte væsentligt længere tid (7-10 måneder) at komme sig, og tilbagefaldsraten er større.
• Pointér at depression og angst kan hænge sammen af flere årsager. For det første kan angst være
et symptom ved depression, og for det andet kan angst påvirke og begrænse ens liv i en grad, så
det udløser en depression.
86
Dias 40: Tegning af depression
Denne tegning kan anvendes på flere måder fx:
1. Brug tegningen til at opsummere viden om det relevante tema.
2. Brug tegningen til at afslutte temaet ved at opsummere vigtigste pointer og diskussioner.
3. Bed først kursisterne om at lave T-shirt øvelsen (se øvelseskataloget). Brug derefter tegningen
som opfølgning på øvelsen.
4. Kig på tegn og symptomer, som er vist på tegningen. Spørg kursisterne, hvor mange af de tegn
og symptomer, de selv har mærket indenfor det seneste år. Pointe: Vi mærker alle tegn og
symptomer på psykiske sygdomme. Diskutér hvornår man kan tale om, at det er en sygdom?
Herved får kursisterne anvendt deres viden om, hvornår en psykisk førstehjælper skal træde i
aktion og hjælpe en person videre til professionel hjælp.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
38
KAPITEL 3: DEPRESSION
87
Dias 41: Filmklip om depression
Her er det godt at vise et filmklip, der omhandler depression. Du kan også vise filmklippet tidligere
i gennemgangen af depression.
• Vi anbefaler, at du viser WHO’s ”I had a black dog”: Rigtig god og letforståelig tegnefilm om,
hvordan det er at have depression, og hvad der hjælper
(www.youtube.com/watch?v=XiCrniLQGYc).
• Hanna: Handler om, hvordan hun fik depression og ventede længe med at søge hjælp.
• Unge og depression: En ung mand, Philip, der er kommet igennem en depression, beskriver,
hvad der har hjulpet ham (https://www.youtube.com/watch?v=mK0G-4yeTew&t=162s) Søg på
youtube: Philip + depression + Psykiatrifonden.
• Philips fortælling kan med fordel bruges til at snakke om, hvilke tegn man som pårørende ville
have observeret, som kunne være tegn på, at Philip havde en depression, inden den blev
diagnosticeret. Inden filmen vises, beder du kursisterne om at være opmærksom på disse tegn
(fx at han vendte om på sin døgnrytme, blev inaktiv og kun spillede computer). Efterfølgende
diskuteres disse tegn. På den måde lærer kursisterne at identificere tegn på depression.
Identificeringen af disse tegn er udgangspunktet for at yde Psykisk Førstehjælp.
OBS: Dette er sidste dias i Session 1.
Mere viden:
• Depressionsforeningen: www.depressionsforeningen.dk.
• Vis evt. Psykiatrifondens bog om depression eller henvis til den.
• Henvis til hjemmesiden, www.psykiskførstehjælp.dk, for information om, hvor man kan finde
yderligere viden, rådgivning og behandlingstilbud.
• Henvis til hjemmesiden (henvisningskatalogets regionale tilbud).
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
FILMKLIP OM DEPRESSION
39
KAPITEL 3: DEPRESSION
88
Afslutning på Session 1:
• Spørg om der er yderligere spørgsmål.
• Spørg herefter om alle har skrevet sig på deltagerlisten. Bed alle om at medbringe manualen til
næste session og om at læse kapitlet om depression samt kapitlet om angst til næste gang.
• Fortæl at næste session handler om Psykisk Førstehjælps handleplan for depression, og at vi
også kommer til at berøre kriser i forhold til depression. Spørg herefter deltagerne, om de næste
gang helst vil beskæftige sig med selvskade eller med selvmord.
89
Handleplan ved depression
Dias 42: Handleplan ved depression
• Sørg for at du har evt. case, svarark og andet materiale klar.
• Sørg for at det er den rigtige krise, du har klargjort i diasshowet. Vælg mellem:
Selvmordstanker- og adfærd eller Selvskade
Hvis dette er kursets anden dag: Gennemgå kort Session 1 og saml op på eventuelle spørgsmål
fra sidste session.
1. KLIPS-handleplanen kort
2. Udbredelsen af psykiske sygdomme
3. Depression: tegn, symptomer og risikofaktorer
• Pointér evt. at I nu er kommet til første gennemgang af handleplanerne, og at du vil gennemgå
handleplanen grundigt for at sikre, at kursisterne har en tydelig indledende forståelse for
handleplanen.
• OBS: Der er flere forskellige måder at gennemgå KLIPS-handleplanen på. Vi foreslår, at man
her gennemgår den med udgangspunkt i en case (se case-øvelser i instruktørmappen), da
kursisterne på dette tidspunkt stadig ikke er så bekendte med handleplanen. Lærernoterne tager
udgangspunkt i, at man anvender casen Casper.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
KONTAKT KONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
LYT LYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
INFORMER TILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK
SYGDOM/KRISE OG UDVIS OMSORG
PROFESSIONEL HJÆLP OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ
PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
STØTTE OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE
STØTTEMULIGHEDER
HANDLEPLAN VED DEPRESSION
90
HUSK: Selv om denne KLIPS-dias bliver ren gentagelse for instruktøren, er det vigtigt at
gennemgå den hver gang den kommer (vær kreativ med din undervisning, gør det på forskellige
måder – inddrag evt. kursisternes egne erfaringer). Undersøgelser af Psykisk Førstehjælp i
Australien har vist, at folk ikke husker handleplanen særlig godt, hvis ikke den er blevet gentaget og
gennemgået mange gange.
Evt. Øvelse: Brug en af husk handleplan-øvelserne (se arket i øvelseskataloget bagerst i
instruktørmappen).
Evt. Øvelse: Case med Casper
1. Læs casen med Casper højt (se under cases i instruktørmappen).
2. Sig ”I den følgende gennemgang af handleplanen vil vi tage udgangspunkt i Casper”.
3. Gennemgå nu handleplanen ved først at spørge kursisterne, hvordan de vil håndtere hvert
punkt i forhold til Casper. Anerkend deres bud og gennemgå handleplans-diasene. Spørg fx
under I ”Informer”: ”Hvilken information vil I give Casper?”. Dette gøres løbende i
gennemgangen af hvert punkt i handleplanen.
OBS: Vi har i lærernoterne til handleplanen indsat eksempler på spørgsmål, som man kan stille.
Note: Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at man giver deltagerne mulighed for selv at
reflektere. Samtidig får man klart formidlet, hvad det er, handleplanen siger, man skal gøre.
91
Dias 43: Kontakt (Klik 3)
• Pointér at det er vigtigt, at man forsøger at bevare den gode relation til den unge man hjælper,
hele vejen igennem en psykisk førstehjælpsintervention. Det er kun, hvis personen er i krise, at
det kan komme på tale at handle mod personens vilje. I alle andre tilfælde skal man som psykisk
førstehjælper være en allieret.
Evt. Øvelse: Case med Casper
• Spørg før diasset klikkes frem: ”Hvad skal man tage med i sine overvejelser, når man
planlægger, hvordan man skal kontakte og tale med Casper om sin bekymring?”
• Spørg kursisterne hvilke af de tegn på depression de har lagt mærke til i casen, som ville være
relevante at bringe op og spørge ind til i deres samtale med Casper. Understreg vigtigheden af
at være konkret, når de giver udtryk for deres bekymringer i forbindelse med Psykisk
førstehjælp.
• Klik derefter de første 4 punkter igennem.
• Spørg herefter: “Og hvad så hvis Casper ikke er interesseret i at tale om det?”
• Klik herefter de sidste to punkter frem.
92
Dias 44: Lyt
93
Dias 45: Lyt- fortsat
Holdning
• Det er vigtigt, at man er accepterende og undlader moralske vurderinger. Derudover er det
vigtigt, at ens indstilling er autentisk og empatisk, så den unge trygt kan dele sin oplevelse af
sin situation og psykiske tilstand.
Samtalekompetencer
• Lyt uden at afbryde – lange pauser er i orden – vær tålmodig.
• Vær sikker på, at du har forstået den unge ved at gentage centrale sætninger og bede om
uddybning, hvis det er nødvendigt.
• Opsummer – adskil evt. fakta og følelser.
Kropssprog
• Vær opmærksom på, hvad den unge siger, og hvordan vedkommende siger det (lad være med
at pille med hænderne eller kigge for meget væk, det kommunikerer nervøsitet, mangel på
selvtillid i situationen og manglende opmærksomhed).
• Bevar øjenkontakten uden at stirre.
• Hav et åbent kropssprog. Sid ned, men ikke lige over for personen, da det kan virke for
intenst.
Evt. Øvelse: Casper fortsat
Spørg før indholdet klikkes frem:
• ”Hvordan vil I skabe et rum for, at Casper kan tale om, hvordan han har det?”
• ”Hvad ville I sørge for at få afdækket?”
94
• Pointér at der er forskel på, hvordan man lytter til andre i en arbejdssituation (fx som lærer)
og i private relationer, og på hvordan man lytter, når man yder psykisk førstehjælp.
• Pointér at man ikke kun lytter, når man ikke selv siger noget. Det er fx vigtigt at være
opmærksom på personens kropssprog, mens man selv taler, for herigennem at fornemme,
hvordan ens bemærkninger påvirker vedkommende.
• Pointér at to tredjedele af de færdigheder, der er påkrævet i en sådan samtale, er at
være i stand til at tie stille. Det kan være ubehageligt at tie stille i lang tid, men man skal
huske, at den, man taler med, kan have svært ved at kommunikere sine tanker og følelser og
derfor har brug for ekstra tid til at formulere sig. Hvis man ikke giver den unge tid til dette,
kan det ødelægge samtalen og få personen til at føle, at man ikke er interesseret i at høre,
hvad han eller hun har at sige.
Evt. gruppeøvelse: Hvordan lytter man?
1. Inddel kursisterne i grupper.
2. Bed grupperne om at fortælle, hvad de mener er centrale elementer under de tre overskrifter:
”holdning og indstilling”, ”samtalekompetencer” og ”nonverbale kompetencer”.
3. Saml op i plenum.
95
Dias 46: Informer (Klik 7)
• Fortæl at hvis det føles passende, kan man fortælle personen en personlig historie om ens egne
erfaringer med at have depression inde på livet (enten første- eller andenhånds-oplevelser). Det
er dog vigtigt, at man ikke indirekte fortæller, at man ved præcis, hvordan personen har det.
Formålet er kun at signalere, at depression ikke er fremmed for en, og at man kan relatere til det,
personen fortæller. Desuden kan en sådan historie, hvis den har et positivt udfald, medvirke til at
styrke personens tro på, at det er muligt at komme sig.
• Understreg vigtigheden af at give udtryk for sin bekymring for, at den unge kan være ved at
udvikle (eller har udviklet) en depression. Når man yder psykisk førstehjælp, skal man anvende
de kliniske betegnelser, man lærer på kurset. Hvis den unge får at vide, at det, han eller hun
oplever, kan være tegn på en egentlig (psykisk) sygdom, har han eller hun mindre tendens til at
negligere problemerne. Der er mange, der er ramt af depression, som tror, at den måde, de har
det på, er et livsvilkår, eller at de bare burde tage sig sammen (jf. selvbebrejdelse som er et
symptom ved depression), og at deres tilstand ikke er mulig at behandle og komme sig fra. Ved
at forklare, at der kan være tale om en reel sygdom, kan det bidrage til at styrke håbet om, at man
kan komme sig.
Evt. diskussionsøvelse: Casper fortsat
Spørg før diasset gennemgås:
1. ”Hvilken støtte vil være nyttig i forhold til Casper?”
2. ”Hvilken information vil være nyttig i forhold til Casper?”
96
Evt. øvelse: Hjælpsom og ikke-hjælpsom støtte og information (vent med at klikke diasset
frem):
1. Lav to kolonner på tavlen.
2. Spørg kursisterne om bud på hhv. hjælpsom og ikke-hjælpsom støtte og information.
3. Mind dem om, at det ikke er forslag til, hvad en professionel bør give af information og
støtte, men hvad man som førstehjælper bør give.
4. Vis diasset og gennemgå de pointer, der ikke er dækket af øvelsen.
97
Dias 47: Professionel hjælp
• Pointér at hvis den unge ikke ønsker hjælp, så brug rådende fra dias 29 om, hvordan man
støtter og planter frøet for, at vedkommende senere vil opsøge hjælp.
• Pointér at det er vigtigt, at du ikke ’tager over’ og træffer beslutninger på personens vegne –
lad så vidt muligt personen træffe sine egne valg.
• Opfordre personen til ikke at give op i forhold til at få passende professionel hjælp. Det kan godt
tage tid at finde den rette hjælp, og her er støtte vigtigt.
• Sig evt.: ”Personer der rammes af depression, har større sandsynlighed for at søge professionel
hjælp, hvis der er en i deres nærmeste netværk, som foreslår det”.
Evt. diskussionsøvelse: Casper fortsat
Spørg før diasset klikkes frem:
1. ”Hvilken viden om professionel hjælp vil I give Casper?”
2. ”Hvordan vil I ellers støtte Casper til at få professionel hjælp?”
3. ”Hvad hvis Casper ikke ønsker hjælp?”
98
Dias 48: Støtte
• Pointér at det er vigtigt ikke at presse den unge, men at nøjes med at opfordre til
selvhjælpsstrategier. Man må under ingen omstændigheder (hverken direkte eller indirekte) give
den unge indtryk af, at vedkommende er doven eller selv er ude om, at han eller hun har det
dårligt, hvis vedkommende ikke kan overskue at bruge selvhjælpsstrategierne.
• Gør kursisterne opmærksom på hjælpetilbud til personer, der er ramt af depression.
OBS: Godt tidspunkt til en kort pause.
Evt. diskussionsøvelse: Casper fortsat
Spørg før diasset klikkes frem:
• ”Hvilken anden støtte vil være relevant for Casper?”
• ”Hvordan kan man støtte op om, at hun får denne støtte?”
99
Dias 49: Vurdering og hjælp ved enhver krise
OBS: Fortsæt nu med enten ’Selvskade’ eller ’Selvmordstanker og -adfærd’. ’Selvskade’ er som
standardprocedure skjult.
• Selvmordstanker og adfærd
• Selvskade
100
101
Krisehjælp ved selvmordstanker- og adfærd
OBS: Denne del er som udgangspunkt skjult i dias
Dias 50: Kriseførstehjælp ved selvmordstanker- og adfærd
OBS: Emnet kan være svært at tale om, særligt hvis nogle af kursisterne har haft selvmord eller
selvmordsforsøg tæt inde på livet. Hvis en kursist bliver meget påvirket af emnet, kan du sætte de
øvrige kursister i gang med en valgfri øvelse og tage dig af den person, der er berørt.
• Fortæl: ”Vi skal nu tale om, hvordan man kan vurdere, om en ung er selvmordstruet, og hvordan
man i så fald kan hjælpe med at skaffe professionel hjælp.”
• Introducer emnet ved fx at sige: ”Det er vigtigt at tale om selvmord i forbindelse med psykisk
førstehjælp. I skal dog være forberedte på, at emnet for nogle kan vække ubehagelige følelser, og
at det altså er helt almindeligt, hvis I oplever dette. Hvis man bliver meget berørt og føler, at
man har brug for at forlade lokalet, så vil det være fint, hvis man fortæller det til en af de andre
kursister, som man føler sig tryg ved. Hvis det bliver nødvendigt, står jeg til rådighed for en snak
senere, hvis man har brug for at tale om, hvilke følelser emnet bragte op i en. Jeg kan også
hjælpe med at skaffe yderligere støtte og hjælp, hvis der er behov for det.”
Det kan være en god idé at tale om, hvordan vi taler om selvmord. Du kan eksempelvis fortælle:
”Vi siger aldrig, at et selvmordsforsøg var ’vellykket’ eller ’mislykket’. Vi kan tale om, at en person
har gennemført et selvmord eller at en person har taget sit eget liv. Vi kan også sige, at en person
har forsøgt at tage sit eget liv, men ikke at selvmordsforsøget var mislykket. Mange bruger
udtrykket ”at begå selvmord”, og det stammer fra dengang, at selvmord og selvmordsforsøg var en
forbrydelse. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at bruge det udtryk længere.”
102
Pointen med denne diskussion er, at deltagere kommer til at reflektere over, hvordan de taler om
selvmord og selvmordsforsøg.
Evt. øvelse 4: Myter og fakta om selvmord
Øvelsesbeskrivelsen indeholder flere variationer.
103
Dias 51: Fakta om selvmord
Kilder:
Se mere information: http://selvmordsforskning.dk/statestikbank/fakta-om-selvmord-og-selvmordsforsoeg/
NSMHWB Survey Australia (tallet 87% inkluderer personer, som man retrospektivt vurderer har haft en psykisk
sygdom).
www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/selvmord/selvmord-og-selvmordsforsoeg.
Dødsårsagsregisteret
Livslinien: www.livslinien.dk/om-selvmord/statistik/.
http://selvmordsforskning.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/03/Forslag-til-handlingsplan-til-forebyggelse-af-
selvmordsfors%C3%B8g-og-selvmord-i-Danmark.pdf
• Pointér at selvmord berører mange mennesker omkring den afdøde.
• Pointér at selvmordstallet formentligt er højere, da der kan være mange tilfælde, hvor
dødsårsagen bliver statistisk kodet som noget andet (fx solo-bilulykker).
• Fortæl at fuldbyrdede selvmord blandt børn og unge under 20 år er meget sjældne – heldigvis.
Ifølge Livslinien er antallet af selvmord blandt børn og unge halveret siden 1980, men der er
flere unge end ældre, som forsøger selvmord. Det er især unge kvinder, som der er udsatte. Vi
skal derfor se nærmere på antal selvmord og selvmordsforsøg nu.
104
Dias 52: Antal selvmord i Danmark (1996-2014)
Kilde: www.statistikbanken.dk, selvmord efter køn og alder.
• Pointér at forskellen på mænd og kvinder i forhold til gennemførte selvmord skyldes metoden.
Mænd forsøger typisk selvmord ved hjælp af mere ’effektive’ og voldsomme metoder, såsom
hængning eller ved at kaste sig ud foran et tog. Disse er svære at modvirke i forhold til andre
metoder, såsom en overdosis af medicin, der kan modvirkes via opkastningsmiddel og modgifte,
hvis personen opdages i tide. Ifølge Livslinien viser selvmordsforskning, at kvinder ofte bruger
et selvmordsforsøg til at signalere, at de har brug for hjælp. Mændene signalerer ikke i samme
grad, at de har problemer. De benytter i stedet selvmordet som løsning på et konkret problem.
• Pointér at antallet af selvmord er faldet i Danmark. Der er kommet øget fokus på forebyggelse:
begrænset adgang til smertestillende medicin i større doser. Siden slutningen af 1990’erne har vi
i Danmark haft skærpet opmærksomhed på selvmord og selvmordsforsøg og en samlet og
koordineret indsats. Antallet af selvmord i Danmark har været faldende de seneste 30 år, og har
ligget stabilt på ca. 600 mennesker siden år 2007. Der var en lille stigning i antallet i år 2014.
Evt. Gruppeøvelse, inden grafikken klikkes frem
• Spørg: ”Tror I, at selvmordsraten er højere eller lavere i dag, end den var for 18 år siden?”
Svar: ”Lavere, især for mænd.”
• Spørg: ”Hvilket køn begår flest selvmord?”
Svar: ”Mænd, ca. 3 gange så mange. Men man mener, at kvinder som gruppe forsøger
selvmord 3-4 gange så ofte som mænd.”
• Diskuter evt., hvorfor der er denne forskel.
105
Vidensboks om kønsforskelle i årsager til selvmord
En amerikansk undersøgelse har vist, at der er forskelle i de faktorer, der ligger bag selvmord hos
mænd og kvinder – i hvert fald hos dem, der trues af selvmord som følge af stærke depressioner.
For mændenes vedkommende var der i selvmordsgruppen en særlig høj hyppighed af følgende
faktorer:
1) Tidligere selvmord hos familiemedlemmer
2) Adskillelse fra en eller begge forældre i barndommen
3) Tidligere stofmisbrug
Hver af disse tre ting forekom mere end tre gange så ofte hos mændene i selvmordsgruppen som
hos mændene i restgruppen, mens der på disse tre punkter ikke var nær så stor forskel på kvinderne
i selvmords- og restgruppen.
For kvindernes vedkommende adskilte selvmordsgruppen sig især ved tre andre ting:
1) Flere tidligere selvmordsforsøg
2) Styrken af den følelsesmæssige depression
3) Vredladenhed
Tidligere selvmordsforsøg giver altså langt større risiko for senere selvmordsforsøg hos kvinder
end hos mænd. Faktisk kunne forskerne regne ud, at hvert selvmordsforsøg af en kvinde gav hende
en tredobling af risikoen for et senere selvmordsforsøg. Et selvmordsforsøg hos en mand gav en
meget mindre stigning i risikoen for en senere gentagelse af selvmordsforsøget.
Kilde: Nordentoft, M., Qin, P., Helweg-Larsen, K & Juel, K. (2006).
Time-trends i method-secific suicide rates compared with the availability of specific compounds. The Danish
Experience. Nordic Journal of Psychiatry, 60. 97-106. Oquendo, M.A., Bongiovi-Garcia, M.E., Galfalvy, H., Goldberg,
P.H., Grunebaum, M.F., Burke, A.K. & Mann, J.J. (2007). Sex Differences in Clilnical Predictors of Suicidal Acts
After Major Depression: A Prospective Study. American Journal of Psychiatry, 164. 134-141.
I Psykolog Nyt nr. 16 2007: http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/14951.pdf
106
Dias 53: Selvmordsforsøg i Danmark (2010-2015)
Kilde: Danmarks Statistik. Dødsårsager selvmord, 2010-2015
• Fortæl at man på grafen kan man se, hvordan selvmordsforsøg fordeler sig på flere
aldersgrupper.
• Vær opmærksom på, at der naturligvis er et stort mørketal ved selvmordsforsøg. Disse tal viser
skadestuebesøg og skadestuepatienter efter køn, kontaktårsag, nøgletal, område, alder og tid. Så
det er altså kun de mennesker, som er kommet på skadestuen, som vi ved har forsøgt at tage
deres eget liv.
Vidensboks om risikogrupper ved selvmord
Mennesker med psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug, tidligere selvmordsforsøg, fysiske
sygdomme, efterladte efter selvmord og ældre har højere risiko for at udføre selvmord.
Kilde: Livslinen
107
Dias 54: Selvmordsforsøg fordelt på alder
Kilde: Statistikbanken
• På denne graf kan man se, at der er sket et fald i antallet af selvmordsforsøg blandt unge (fra 10-
29 år) fra år 2010 til 2015.
Vidensboks: Selvmord
Selvmord og selvmordsforsøg er defineret i henhold til WHO's definitioner
Selvmord:
”En handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald
selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede
forandringer”. (WHO 1986)
Selvmordsforsøg:
”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller
lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre
ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via
handlingens forventede konsekvenser”. (WHO 1986)
Kilde: www.sundhed.dk
108
Dias 55: Risikofaktorer ved selvmord
• Nogen mennesker har svært ved at adskille ’risikofaktorer’ og ’tegn på selvmord’. Nogle
faktorer er begge dele. Risikofaktorer kan blot fortælle os om en person tilhører en gruppe, som
er mere tilbøjelig til selvmord. Tegnene på selvmord kan vise noget om individet.
109
Dias 56: Tegn på, at en person er selvmordstruet
• Pointér at en pludselig positiv udvikling, hvor en deprimeret person går fra at være meget
depressiv og frustreret til at virke fredfyldt og afklaret kan være et faresignal. Det kan være tegn
på, at personen har besluttet sig for at tage sit eget liv og derfor føler sig afklaret – og det letter
dermed det depressive symptombillede.
• OBS: Hvis du underviser skolelærere så fortæl at det, at den unge er optaget af at tale om døden,
skrive stile eller opgaver om døden og selvmord mm. i skolen kan være et tegn på, at den unge er
selvmordstruet.
Evt. gruppeøvelse: Tegn (Vent med at klikke indholdet frem)
1. Bed en af kursisterne om at skrive, hvilke tegn vedkommende mener, man skal være
opmærksom på i forhold til at vurdere selvmordsrisiko – evt. med støtte fra de andre kursister.
2. Gennemgå diasset.
3. Sammenlign herefter hvorvidt der er overensstemmelse mellem det, kursisterne har skrevet,
og det, der står på diasset.
110
Dias 56: Vurdering af selvmordsrisiko
• Pointér at selv om nogle tror, at man tilskynder en person, der er selvmordstruet, til at begå
selvmord, hvis man spørger ind til det, er der evidens for, at det ikke forholder sig sådan.
Tværtimod signalerer spørgsmålet, at man oprigtigt bekymrer sig for personen, og at man ønsker
at hjælpe vedkommende. Det viser desuden, at man er villig til og i stand til at tale om det.
Understreg også vigtigheden af, at spørgsmål om selvmord ikke formuleres negativt, såsom: ”Du
overvejer ikke at begå selvmord, vel?”. Man skal i stedet formulere sig klart og utvetydigt, fx:
”Har du overvejet at tage dit eget liv?” eller ”Overvejer du selvmord?”
Evt. Øvelse ’Casper og selvmord’
Vend tilbage til casen Sara: Hvad hvis samtalen med Casper forløber sådan her?:
• Spørgsmål: Overvejer du at tage livet af dig selv?
• Svar: Ja, jeg tænker på, at verden vil være et bedre sted, hvis jeg var død!
Øvelsen kan med fordel laves som en gruppeøvelse.
111
Dias 58: Vurdering af, hvor akut situationen er
• Jo flere af spørgsmålene den unge kan svare bekræftende til, desto større risiko er der for, at
personen forsøger at begå selvmord. Selv om den unge ikke virker følelsesmæssigt berørt under
samtalen, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke har det elendigt eller vil gøre
alvor af sine overvejelser. Nogle mennesker der har det meget svært, kan opleve at lukke ned for
deres følelser og kan ikke mærke sig selv. Derfor skal du tage alle udsagn om selvmord meget
alvorligt.
• Pointér at hvis en signifikant person i omgangskredsen har begået selvmord, kan selvmord
nemmere ses som en løsning for den selvmordstruede. Det vil sige, at der er større risiko for, at
personen handler på sine selvmordstanker, fordi det er en kendt strategi.
• Pointér at hvis du finder ud af, at den unge er selvmordstruet, skal du handle for at beskytte den
unge.
112
Dias 59: Afhjælp selvmord – opmærksomhedspunkter
• Pointér at man først og fremmest skal adressere den øjeblikkelige fare – også for en selv.
• Pointér at hvis den unge er påvirket, bør man forsøge at få ham eller hende til ikke at indtage
mere alkohol eller flere stoffer.
• Sørg for at personen ikke har adgang til hjælpemidler, der kan bruges til at begå selvmord med.
• Pointér at hvis personen er i besiddelse af våben og begynder at udvise aggressiv adfærd, skal
politiet tilkaldes.
• Der kan komme en diskussion blandt kursisterne om, hvorvidt selvmord er ulovligt i Danmark.
Henvis til dette: Ved Straffeloven af 1866 er det ikke længere ulovligt at dræbe sig selv. (Før
dette var selvdrab kriminaliseret i Christian 5. Danske Lov 6-6-21. Kilde: denstoredanske.dk)
Vidensboks: Er det ulovligt at tage sit eget liv?
Det er desuden godt at oplyse om hjælpepligten, særligt ift. diskussioner om, hvorvidt man har
pligt ift. at hjælpe et andet menneske i nød:
Hjælpepligten følger af bestemmelser i Staffeloven § 250 at det er ulovligt at undlade at hjælpe
nogen, som man selv har hensat i hjælpeløs tilstand, eller som er i ens varetægt og hjælpeløs.
Hvis hjælp kan ydes uden særlig fare eller opofrelse, kan man straffes for ikke efter evne at
hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare eller tilsyneladende livløs. Det betyder bl.a., at man
har pligt til at skære en hængt person ned, selvom man formoder, at han eller hun allerede er
død.
(Kilde: www.denstoredanske.dk)
113
Dias 60: Afhjælp krisen
• Pointér at det er vigtigt ikke at lade den unge være alene. Hvis du ikke selv kan blive hos
personen, så find en der kan, og som er ansvarlig. Fortæl desuden den unge, at du er bekymret
for ham eller hende, og at du har tænkt dig at skaffe professionel hjælp. Bed den unge om
tilladelse til at skaffe hjælp, og fortæl hvilken type hjælp du har i tankerne.
• Tidligere benyttet støtte: Hjælp den unge med at overveje, hvilke personer der tidligere har
været til hjælp, og prøv at få personen til at komme i tanke om, hvad der før har hjulpet. Afdæk
om disse støttemuligheder stadig er til rådighed.
• Pointér at det er vigtigt at sikre sig, at den unge har et sikkerhedsnet: en telefonrådgivning (fx
Livslinien), en ven eller et familiemedlem, som indvilger i at hjælpe, eller en
sundhedsmedarbejder. Aktiver gerne flere personer. Men selv når sikkerhedsnettet er aktiveret,
skal du ikke lade den unge være alene.
Spørg: Hvordan kan man beskytte en person mod selvmord? Gennemgå herefter de næste slides
med udgangspunkt i kursisternes svar.
114
Dias 61: Afhjælp krisen - at tale med en selvmordstruet person
• Pointér at man aldrig bør true, fx ved at fortælle den unge, at han eller hun vil ødelægge andre
menneskers liv, hvis selvmordet fuldføres.
• Pointér at man aldrig skal indvilge i at hemmeligholde sin viden om, at en ung er selvmordstruet,
men involvere ham eller hende i, hvem der skal have det at vide. Hvis den selvmordstruede
modsætter sig at andre involveres, er det nødvendigt at handle imod dette ønske.
• Det kan være en god idé at tale om, hvilke former for hjælp der er til rådighed. Man bør dog
aldrig forsøge at løse problemerne på vegne af den unge, medmindre vedkommende selv
udtrykker et ønske om dette.
• Pointér at man skal dele sin viden om, at en person er selvmordstruet med folk, der er i stand til
at afhjælpe krisen og støtte personen samt den unges forældre. Det skal altså kun være personer,
der er relevante i forhold til at hjælpe, der skal informeres.
115
Dias 62: Nøgleindsatser
OBS: Sidste dias om selvmord. Herefter er det et godt tidspunkt at holde en pause.
• Inden du viser diasset kan du evt. fortælle: ”I er blevet præsenteret for megen viden om, hvordan
man håndterer selvmordsrisiko, men her er de tre hovedpointer. Selv hvis det kun er disse tre
pointer, I tager med jer, vil I kunne bidrage til at redde liv”. Efterfølgende kan du vise diasset.
• Uddel evt. information om lokale tilbud og kontaktoplysninger på Livslinien o.l.
• Opsummer evt. de ’bustede’ myter:
- [Myte] Selvmord sker uden varsel: [Fakta] Vi har set på de advarselstegn, der ofte er.
- [Myte] Folk der forsøger selvmord, har en fuld intention om at dø: [Fakta] Førstehjælp
opererer ud fra et håb om, at der er en del af personen, der vil leve.
- [Myte] Folk der snakker om selvmord, gennemfører det ikke: [Fakta] At tale om selvmord
er et faretegn.
- [Myte] Hvis du spørger en person direkte om selvmord, opfordrer du vedkommende til det:
[Fakta] Det er videnskabeligt bevist, at det hjælper at snakke om selvmord med en person,
som man føler sig tryg ved, fx en psykisk førstehjælper.
Evt. Øvelse energizer: Da stemningen i lokalet godt kan være påvirket af det tunge emne, som
selvmord er, kan det være en god idé med en energizer på dette tidspunkt. Se i instruktørmappen
under energizers, og vælg en, der passer.
116
117
Krisehjælp ved selvskade
Dias 63: Kriseførstehjælp ved selvskade
• Pointér at det, der gennemgås her, findes i kapitel 9 i manualen.
Evt. Øvelse 4: Myter og fakta om selvskade.
Øvelsen indeholder flere variationer, se øvelsesbeskrivelsen.
118
Dias 64: Hvad er selvskade?
Kilde:
Møhl, Bo (2015): Selvskade – psykologi og behandling. Hans Reitzel forlag.
www.lmsselvskade.dk/om-selvskade/hvem-skader-sig-selv/.
www.videnskab.dk/kultur-samfund/hver-femte-unge-gor-skade-pa-sig-selv
• Fortæl at der findes flere forskellige definitioner på selvskade, og at vi i dette program arbejder
med psykolog Bo Møhls definition, der fremgår på slidet.
• Det er vigtigt at fortælle, at selvskade adskiller sig fra selvmordsadfærd. Personen, der
selvskader, har udviklet adfærden som en copingstrategi og har altså ikke intentioner om at dø.
Eftersom selvskade er en uhensigtsmæssig strategi er det vigtigt, at personen lærer en mere
hensigtsmæssig copingstrategi.
• Skaderne, som personen påfører sig, kan være alvorlige og livstruende, og der skal ydes fysisk
førstehjælp, når det er relevant.
119
Vidensboks: Selvskade
• Ikke-suicidal selvskade er et non-specifikt symptom, som kan ses hos mennesker uden
andre symptomer samt hos mennesker med psykisk sygdom. Handlingen skal være
med vilje og med hensigt om at skade sig selv samt socialt uacceptabel.
• Risikoen for selvskade er forhøjet ved psykisk sygdom i det hele taget og i
særdeleshed ved depression, PTSD, stof- og alkoholrelaterede forstyrrelser og ved
spiseforstyrrelser.
• Hvis man skader sig direkte er der større risiko for, at man også skader sig indirekte.
Indirekte selvskade
Adfærd som på længere sigt vil kunne
resultere i fysisk skade fx:
• Spiseforstyrrelser
• Misbrug af stoffer, alkohol
• Risikofyldt seksuel aktivitet
• At komme i slagsmål
Direkte selvskade
(Ikke-suicidal selvskade )
Den selvpåførte smerte viser sig umiddelbart
ved sår, blødninger, rifter, blå mærker eller
andre mærker på huden.
• Cutting
• At slå sig selv
• At kradse sig selv
• At brænde sig selv
• At bide/stikke sig selv
120
Dias 65: Forekomst af selvskade
121
Dias 66: Selvskades onde cirkel
1. Ophobning af negative følelser: Det kan være skyld, skam, mindreværdsfølelser osv., som man
ikke formår at håndtere, og som derved ophobes.
2. På et eller andet tidspunkt kan man ikke klare de negative følelser. Enten fordi de er
uudholdelige i sig selv, eller fordi man dissocierer (se vidensboks).
3. Man aktiverer en strategi (i det her tilfælde selvskade) for at stoppe dissociationen eller de
negative følelser.
4. Man opnår den ønskede positive effekt i form af følelsen af lettelse, ændret fokus, rus (smerte
kan fremkalde en form for rus eller give et ”kick”) osv.
5. Man oplever ofte en negativ effekt, når rusen har lagt sig. Man føler måske skyld og skam over,
at man har skadet sig selv. Man bekymrer sig over, at man begynder at få ar osv., og det
medfører generelt flere negative følelser. Dermed løser strategien ikke problemet, men
resulterer i en negativ spiral.
• Pointér at man kan blive afhængig af selvskade. Det kan blive en vane, da det kan være en måde
at mindske psykiske spændinger på, fordi det kan hjælpe til at regulere ens humør.
• Pointér at selvskade i denne forståelse er en overlevelsesstrategi.
Evt. diskussionsøvelse: Spørg holdet før indholdet klikkes frem: ”Hvorfor tror I, at man skader
sig selv?” Skriv alle svarene op.
Gennemgå modellen og næste slide med udgangspunkt i deltagernes svar.
122
Vidensboks: Dissociation
Dissociation er en uvirkelighedsfølelse, hvor man føler, at man mister kontakten til sig selv, sine
følelser eller omgivelser. Det er ikke det samme som en psykotisk tilstand, hvor man mister
realitetssansen. Man føler sig blot afkoblet fra sig selv, sine følelser eller verden omkring sig.
Dissociation skyldes ofte traumer, hvor det har været en måde at forsøge at håndtere en
uhåndterbar situation på, fx overgreb eller andre voldsomme hændelser. Det er en måde at
beskytte sig selv psykologisk.
Vi kan alle opleve korte øjeblikke af dissociation, hvis man fx er involveret i en ulykke, hvor
man har en oplevelse af at være løsrevet fra begivenhederne og i nogle tilfælde ikke har
erindringer om, hvad der er sket.
Vidensboks: Mentalisering
Mentalisering er en forudsætning for at have en stabil selvfølelse og for at have vedvarende
meningsfulde relationer til andre. Mentalisering kan beskrives som at have andres sind på sinde-
både ens eget sind og andres sind. Dvs. at kunne forstå egne og andres følelser, tanker, intention
og motivation i forbindelse med egen og andres adfærd. At man kan forstå en sammenhæng
mellem det man føler, tænker og handler.
Det meste af tiden mentaliserer vi automatisk, men ved misforståelser kan vi lave kontrolleret
mentalisering, når vi forstår misforståelser. Fx: ”Gad vide, hvorfor hun blev ked af det, jeg sagde
lige før?”
Som børn udvikler vi mentaliseringsevne i samspil med vores omsorgsgivere.
Kilde: Hagelquist, Janne Østergaard og Skov, Marianne Køhler (2014): Mentalisering i
pædagogik og terapi. Hans Reitzel Forlag
123
Dias 67: Hvorfor skader man sig selv?
ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET · NR. 4/2016 · 3. ÅRGANG · MAJ 2016 ANALYSE: UNGE OG SELVSKADE
• Før dias vises kan du spørge kursisterne: ”Hvorfor tror I, at man skader sig selv?”
Svar: Selvskade kan reducere indre spændinger og hjælpe med at regulere følelser. Derfor kan
selvskade blive en vane.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
HVORFOR SKADER MAN SIG SELV?
66
KAPITEL 8: SELVSKADE
124
Dias 68: Selvskade – hvordan?
Evt. Øvelse: Spørg inden indholdet klikkes frem: ”Hvilke former for selvskade findes der?”
Skriv kursisternes svar ned. Gennemgå derpå diasset med udgangspunkt i kursisternes svar.
125
Dias 69: Vurdering af selvskade – tegn på selvskade
• Pointér at nogle personer, der selvskader, har et eller flere af tegnene på listen, mens andre viser
andre tegn på selvskade.
Evt. Øvelse: Spørg inden indholdet klikkes frem: ”Hvilke tegn er der på selvskade?” Skriv
kursisternes svar ned. Gennemgå derefter diasset med udgangspunkt i kursisternes svar.
126
Dias 70: Vurdering af selvskade – ved mistanke om selvskade
• Pointér at du aldrig skal ignorere en mistanke om selvskade, men altid spørge direkte.
• Pointér at det er vigtigt ikke at underkende eller trivialisere de følelser, der har medført, at
unge skader sig selv.
• Pointér at der i visse tilfælde skader den unge sig selv for at holde selvmordstanker på afstand.
Hvis det er tilfældet, skal du benytte førstehjælpskriseplanen for selvmordstanker og -adfærd.
• Pointér at akutte sikkerhedsforanstaltninger skal forhindre, at resultatet af selvskaden bliver
endnu værre.
127
Dias 71: Afhjælp selvskade - akutte sikkerhedsforanstaltninger
128
Dias 72: Afhjælp selvskade - at hjælpe en, der selvskader
• Pointer at det er vigtigt at fokusere på, hvordan personen har det – mere end på den fysiske
skade.
• Igangsæt evt. en snak om, hvilke professionelle der er i kursisternes nærområde.
129
Dias 73: Afhjælp selvskade - hvordan taler man med personen om selvskade?
• Pointér at man kan støtte ved at foreslå nogle mere hensigtsmæssige og mindre skadelige måder
at håndtere psykisk smerte på. Selv om de underliggende psykiske problemer skal håndteres af
professionelle, er der alligevel visse midlertidige strategier, som kan hjælpe den unge, der skader
sig selv. Det er især nødvendigt, hvis der er lang ventetid til professionel hjælp. Det er dog
vigtigt at huske, at disse strategier ikke kan erstatte professionel hjælp.
• Pointér at overordnet handler strategierne om at distrahere sig selv, at udsætte adfærden (hvilket
kan få trangen til at forsvinde), at gøre noget andet i stedet for at skade sig selv fysisk, eller at
kontakte en person, som vedkommende føler sig tryg ved, når trangen til at skade sig selv dukker
op, så denne kan støtte personen.
• Man skal ikke fokusere på, at selvskaden skal stoppe, da det ikke er sikkert, at det vil lykkes, før
de underliggende problemer afhjælpes. Hvis selvskaden er en måde at undgå at handle på
selvmordstanker, kan det føre til selvmordsforsøg, hvis vedkommende presses til ikke at skade
sig selv.
Evt. Øvelse: Spørg kursisterne, inden diasset vises: ”Har I forslag til, hvad man kan sige til en
person, der skader sig selv?” Gennemgå derefter diasset med udgangspunkt i kursisternes svar.
Evt. diskussionsøvelse: Erstatningsstrategier
1. Bed kursisterne om parvis at skrive forslag til, hvilke strategier der kan bruges.
2. Saml op i plenum.
Eksempler på strategier: at tale med nogen om trangen til selvskade, at slå på en pude eller
boksebold i stedet for fx ind i væggen, at bruge afslapningsteknikker, at bruge en rød tus til at
tegne på huden i stedet for at skære, at knuse is med hænderne, indtil de bliver følelsesløse, at
spise chili eller noget andet stærkt, at tage et koldt bad.
130
131
Angst
Dias 74: Intro til angstdelen
• Fortæl: ”I denne del skal vi lære om angstsygdomme. Vi starter med de generelle symptomer og
de forskellige angstsygdomme, risikofaktorer og effektiv behandling.” Pointér at angst er den
mest udbredte form for psykisk sygdom. Halvdelen af dem, der udvikler en angstlidelse, gør det,
inden de fylder 15 år. Angst er en paraplybetegnelse for en hel vifte af forskellige sygdomme,
som har dele af samme mønster tilfældes. (Se Psykiatrifondens Angstbog for mere information).
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
ANGST
132
Dias 75: Hvad er Angst?
• Fortæl at angst er et paraplybegreb for flere forskellige angstsygdomme.
• Pointér med udgangspunkt i diasset, at der er forskel på frygt og patologisk angst. En vigtig
forskel er, at frygt er en reaktion på et stimuli, som truer personens helbred eller integritet, mens
patologiske angstreaktioner sker som reaktion på stimuli, der ikke er farlige (fx angst for sociale
situationer eller lukkede rum). Det er altså tolkningen af stimulis farlighed, som er forstyrret,
hvis man har en angstlidelse. Der er dog en meget glidende overgang mellem angst og frygt,
hvorfor det er svært at lave en klar opdeling. Man vil dog relativt nemt kunne identificere, hvis
angsten er udtryk for en egentlig angstlidelse, da angsten her varer væsentligt længere, er mere
intens, har større indflydelse på tanker, følelser og adfærd samt griber forstyrrende ind i
personens hverdagsliv.
133
Evt. Øvelse: Tegn og symptomer på angst
En række øvelser kan bruges til at introducere tegn og symptomer på angst – vælg en eller flere
efter behov. Udvælg kun et par af øvelserne, da de overlapper hinanden.
Evt. Gruppediskussionsøvelse: Spørg: ”Hvilke tegn og symptomer er der på angst?”
Skriv deltagernes svar op på en flipover, evt. i to kolonner. Vend tilbage til svarene i den videre
gennemgang.
Evt. Øvelse: Angstens ansigt
1. Bed kursisterne om at tegne, hvordan et menneskes ansigt kan se ud, hvis det er ramt af angst.
2. Diskuter tegningerne i plenum.
Evt. Øvelse: Farver
1. Få gruppen til at forestille sig forskellige farver for hvert af de følgende ord (et ad gangen):
sundhed, depression og angst.
2. Bed gruppen om at diskutere den farve, de har valgt til angst.
Evt. Øvelse 5: T-shirt-øvelsen
Hvis øvelsen ikke blev brugt under depressionsdelen, kan du bruge den i forhold til angst.
134
Dias 76: Den kognitive diamant [Valgfri]
• Fortæl at vi i det følgende vil kigge på angstlidelsernes indvirkning på henholdsvis tanker,
følelser, adfærd og fysiologisk reaktion. Det er vigtigt, at kursisterne har for øje, at disse
reaktioner gensidigt påvirker hinanden og tilsammen udgør symptombilledet ved de forskellige
angstlidelser.
Den kognitive diamant er en pædagogisk model, der bruges inden for den kognitive
terapeutiske tradition. Diamanten illustrerer, hvordan der er sammenhæng mellem tanker,
følelser, adfærd og fysiologisk reaktion (krop), illustreret ved pilene i modellen. Mennesket
fortolker sine oplevelser i færd med at forstå sin virkelighed i den kontekst man befinder sig i.
Hvis man fx lider af araknofobi (angst for edderkopper), vil man have tanker om, at edderkopper
er farlige. Hvis man støder på en edderkop, vil disse tanker udløse en følelse af utryghed eller
panik, ens fysiologiske reaktion vil være, at kroppen går i alarmberedskab (man sveder, hjertet
pumper hurtigere osv.), og man flygter fra situationen (adfærd). Ved at flygte fra situationen får
man ikke afkræftet, at ens tanker er irrationelle, og næste gang man ser en edderkop, vil
mønsteret fortsætte.
Den kognitive diamant kan bruges til at forstå dynamikken bag psykiske sygdomme. De
forskellige sygdomme har nemlig forskellig indvirkning på tanker, følelser, adfærd og
fysiologisk reaktion.
135
Dias 77: Generelle symptomer på angstsygdomme (fysiske)
OBS: Hvis du har brugt nogle af de tidligere nævnte øvelser, er det ikke nødvendigt at gennemgå
denne og de næste to dias slavisk. Hold dig til at fremhæve ikke-nævnte symptomer.
• Fortæl: ”Nu skal vi undersøge de mulige symptomer på angst, og hvordan de kan påvirke ens
fysiske velbefindende, psykiske sundhed og adfærd”.
• Forklar sammenhængen mellem de fysiske symptomer og ”flygt eller kamp” reaktionen. Der
kommer øget blodtilstrømning til de steder i kroppen, som har brug for det til at flygte eller
kæmpe – de store muskler som lår, brystkasse og arme. Det kan betyde, at fingre og tæer kan
virke følelsesløse, fordi al blodet strømmer til andre kropsdele. Samtidig kan man føle sig
svimmel eller få hovedpine, da blodet også forlader hovedet. (Det kan lyde sjovt, men vi kan
ikke tænke klart i en ”flygt eller kamp” reaktion.) Hjertet kan slå ekstra hurtigt for at tilføre
oxygen til musklerne og vejrtræningen kan blive overfladisk.
136
Dias 78: Psykiske symptomer på angstsygdomme
137
Dias 79: Adfærdsmæssige symptomer på angstsygdomme
• Fortæl: ”Alle de symptomer, vi har snakket om, er almindelige og normale angstreaktioner, som
vi alle oplever, og som for det meste er til at leve med. De kan være ubehagelige, afhængigt af
styrken og varigheden af følelserne og af, hvor mange symptomer der optræder på samme tid”.
• Giv eksempler på sikkerhedsadfærd og undvigelsesadfærd. Fælles for begge former for adfærd
er, at den umiddelbart sænker angstniveauet, men uden at konfrontere angsten.
Vidensboks: Eksempler på sikkerhedsadfærd og undvigelsesadfærd
Sikkerhedsadfærd: at have mobiltelefonen på sig hele tiden for at kunne tilkalde hjælp, at
vaske hænder (i forbindelse med OCD), at bruge meget makeup for at skjule rødmen (i
forbindelse med social angst), at sidde lige ved døren.
Undvigelsesadfærd: at undgå at benytte offentlige transportmidler, at undgå fester, at blive
hjemme, når der er præsentation i skolen, at undgå rejser, at tage trappen i stedet for
elevatoren.
Vidensboks: Fobi
En fobi er en betegnelse for angst, der optræder i specifikke situationer, der almindeligvis ikke
opleves som farlige. En person, der har en fobi, ved at angsten er overdreven men kan ikke
kontrollere den til trods herfor. Angsten giver en følelse af ubehag, som gør, at man undgår
situationen. Man kan fx have en fobi over for at køre i offentlige transportmidler, edderkopper,
nåle, elevatorer etc.
138
Dias 80: Generelle symptomer på angstsygdomme (følelsesmæssige)
139
Dias 81: Almindelige symptomer på angst hos unge
140
Dias 82: Angstens onde cirkel
Evt. Eksempel
• Ovenstående model kaldes ”angstens onde cirkel”. Den udløsende begivenhed kan både være
”ydre” (fx en edderkop eller lukkede rum) eller ”indre” (fx fysiologiske reaktioner som ved
panikangst). Hvis man fx ved, at man skal op og lave en præsentation for et hold (udløsende
begivenhed), bliver man nervøs, hvilket påvirker ens fysiologiske reaktion (man sveder, ryster,
bliver tør i munden osv.), ens tanker bliver påvirkede (kursisterne kan se, at jeg er nervøs, jeg
kommer til at klare det dårligt, og de kommer til at grine af mig), og det påvirker ens adfærd
(man melder sig syg den dag, man skal lave præsentationen). Hvis man endelig får tvunget sig
selv til at lave præsentationen, har man sikkerhedsadfærd (man kigger ned i stedet for at kigge
på kursisterne, man snakker hurtigt, så man kan få præsentationen overstået osv.). Ved at udføre
denne adfærd får man ikke afkræftet katastrofetankerne (man lægger fx ikke mærke til, at
kursisterne lytter opmærksomt).Ved at ændre ens tanker (fx ”det er ok, hvis jeg ikke klarer det
perfekt første gang, det har kursisterne nok forståelse for”, eller ”jeg har gjort det før, så
hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det igen?”) kan man ændre ens følelser, adfærd og
fysiologiske reaktion og bryde den onde cirkel.
• Den vigtigste pointe her er at understrege/tydeliggøre sammenhængen mellem de fysiske og de
psykiske faktorer. Ved panikanfald kan det opleves som om der ikke er en udløsende begivenhed
(stimuli), men at angsten kommer ”som lyn fra en klar himmel”.
• Pointér at mønsteret kan gentage sig mange gange, og at hver gang man undviger, gør man det
sværere at bryde det, eftersom man ikke får afkræftet, at den pågældende situation (udløsende
begivenhed) ikke er farlig, og at ens frygt er irrationel. Derudover har angst tendens til at brede
sig til flere og flere områder af ens liv. Så det kan blive en negativ selvforstærkende spiral, man
ikke er i stand til at bryde uden hjælp.
141
Dias 83: Typer af angst
• Pointér at mange, der lider af angst, opfylder kriterierne for flere typer af angst. Man kan have
flere angstsygdomme samtidig.
• Pointér at samlet set forekommer angstlidelserne omkring dobbelt så hyppigt hos kvinder som
hos mænd. Kun OCD forekommer lige hyppigt hos begge køn. Angst begynder oftest tidligere i
livet hos kvinder og har oftere end hos mænd sammenhæng med depression.
• Pointér evt. at nogle taler om angstens tidsalder: terror, religiøs fanatisme, naturkatastrofer,
farlige virussygdomme, global opvarmning, vold, trafikulykker. Døden er “rykket nærmere”, fx
pga. aviser, internettet og tv.
Evt. Øvelse: Typer af angst (vent med at vise sildens indhold eller tryk b for sort skærm)
Spørg:
• ”Hvilke former for angst kender I?”
• ”Hvilken type angst, tror I, er den mest udbredte?”
142
Dias 84: Hyppighed af angst i løbet af livet
Sundhed.dk angiver disse prævelenser (men uden kilde eller øvrig specifikation): Grove estimater baseret på forskellige studier.
143
Dias 85: Samsygelighed ved angst
• Samsygelighed (klinisk betegnelse: komorbiditet) er en betegnelse for, at man lider af flere
forskellige psykiske lidelser.
• Pointér at angst ofte optræder sammen med depression. Angst og depression optræder ofte
sammen med andre psykiske sygdomme i det hele taget.
144
Dias 86: Risikofaktorer ved angst
Kilde: McLean et al. (2011). Gender Differences in Anxiety Disorders: Prevalence, Course of
Illness, Comorbidity and Burden of Illness.
• Pointér at dobbelt så mange kvinder som mænd får angst. Forklaringen skal nok findes i det
kulturelle. Piger får simpelthen formidlet verden som et farligere sted end drenge.
• Pointér at angstsymptomer også kan fremkaldes ved følgende: medicinske tilstande som KOL,
B12-vitaminmangel og uregelmæssig hjerterytme, bivirkninger fra nogle typer af medicin,
alkoholforgiftning, amfetamin, koffein, cannabis, kokain, hallucinerende stoffer samt ophør med
alkohol, kokain eller angstdæmpende medicin.
• Faktorer i opvæksten:
- En svær barndom fx præget af fysiske, psykiske, seksuelle overgreb, svigt eller udpræget
kontrol.
- En familiebaggrund med fattigdom eller manglende uddannelse.
- Angst i familien.
- Forældre med alkoholmisbrug.
- Forældres separation eller skilsmisse.
145
Dias 87: Filmklip
OBS: Vis evt. en film om angst. Man kan også vente med det til starten af Session 3.
• Paulina: Panikangst og agorafobi:
https://www.youtube.com/results?search_query=paulina+angst. Søg på youtube: Paulina +
angst.
Paulinas fortælling kan med fordel bruges til at snakke om, hvilke tegn på angst man som
pårørende ville have observeret, inden angstlidelsen blev diagnosticeret. Inden filmen vises,
beder du kursisterne om at være opmærksomme på disse tegn (fx at hun ikke tør bevæge sig
uden for Christianshavn, at hun begynder at drikke mere og at hun bliver hysterisk, hvis hun
ikke har sin telefon på sig). Efterfølgende diskuteres disse tegn. På den måde lærer kursisterne
at identificere tegn på angst. Identificeringen af disse tegn er udgangspunktet for at yde Psykisk
Førstehjælp.
• Michael: Socialfobi – ung mand, der er meget begrænset af sin sociale fobi:
https://www.youtube.com/watch?v=yH_PN2OZyQM. Søg på youtube: Michael + socialangst.
• Andre filmklip: www.slipangsten.dk/videoer-om-angst/.
146
Dias 88: Effektiv behandling ved angstsygdomme
• Pointér at samtaleterapi er førstevalg ved angst. Kognitiv adfærdsterapi er fremhævet her, fordi
det er den terapiform, hvor der er mest evidens for effekt. Det betyder ikke, at andre former for
samtaleterapi ikke virker. Der er ikke en magisk løsning, der virker for alle, men der er noget,
der virker for nogen, og andet, der virker for andre.
I forhold til terapi viser undersøgelser, at det er kemien (den terapeutiske alliance), der er den
enkeltfaktor, som har størst betydning for terapiens effekt. Hvis man har gået til psykolog uden
at føle, det har hjulpet, kan en væsentlig årsag være, at alliancen ikke har fungeret, eller at den
pågældende terapiform ikke har passet til en. Det er derfor vigtigt at opfordre og motivere den
unge, der er ramt af psykisk sygdom, til at prøve en anden psykolog, da der kan være markant
forskel i behandlingseffekten. Mange opgiver dog efter første ”forsøg”, hvilket er meget
uheldigt, eftersom de muligvis kan opleve stor effekt ved at opsøge en anden behandler. Denne
pointe gælder ved alle psykiske lidelser.
147
Dias 89: Vigtigheden af tidlig intervention
Evt. diskussionsøvelse: Konsekvenser af angst (inden diasset vises).
Spørg kursisterne:
1. ”Hvilke konsekvenser kan angst have på længere sigt?”
2. ”Hvorfor er tidlig intervention vigtig?”
3. Saml herefter op ved brug af diasset.
148
Dias 90: Tegning af symptomer på angst (Valgfri)
Denne tegning kan anvendes på flere måder fx:
1. Brug tegningen til at opsummere viden om det relevante tema.
2. Brug tegningen til at afslutte temaet ved at opsummere vigtigste pointer og diskussioner.
3. Bed først kursisterne om at lave T-shirt øvelsen (se øvelseskatalog). Brug derefter tegningen
som opfølgning på øvelsen.
4. Kig på tegn og symptomer, som er vist på tegningen. Spørg kursisterne hvor mange af de tegn
og symptomer, de selv har mærket indenfor det seneste år.
Pointe: Vi mærker alle tegn og symptomer på psykiske sygdomme. Diskutér hvornår man kan
tale om, at det er en sygdom? Herved får kursisterne anvendt deres viden om, hvornår en
psykisk førstehjælper skal træde i aktion og hjælpe en person videre til professionel hjælp.
Evt. gruppeøvelse: Før du klikker videre: Giv hver gruppe et stykke papir og bed dem sortere
angstsymptomerne i disse tre kategorier: fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.
149
• Spørg gruppen om der er yderligere spørgsmål.
• Giv et kort overblik over de emner, der er blevet gennemgået i denne session:
- Kriseførstehjælp ved selvmordsadfærd eller førstehjælp ved selvskade.
- Handleplan punkt 2-5 ved depression.
- Angstsygdomme – symptomer, risikofaktorer og behandling.
Afslutning på Session 2:
Før alle går:
• Vær sikker på at alle har skrevet deres navn på deltagerlisten.
• Mind kursisterne om at de skal huske at medbringe manualen til hver session.
• Bed kursisterne om at læse kapitel 4 (angstsygdomme) og kapitel 5 (psykose) som forberedelse
til næste session.
OBS: Giv kun læsning for hvis du vurderer, det er realistisk, at kursisterne får det læst.
OBS: Husk at der skal vælges imellem ’panikangst’ og ’traumer’ til næste session.
Yderligere information om angst:
• ”Angstbogen”: Psykiatrifondens lille bog om angst. Den er let læst og en god introduktion til
emnet.
• ”What works for Anxiety”: En bog der beskriver de forskellige behandlingsmetoder samt graden
af evidens.
• Angstforeningen, www.angstforeningen.dk: Hjemmesiden indeholder et væld af materiale og
links til andre steder, der er dedikeret til de forskellige typer af angst.
150
151
Session 3
Session 3 oversigt (3,5 timer)
Mål for Session 3:
• At kursisterne lærer om KLIPS-handleplanen ved angst
• At kursisterne lærer, hvordan de kan yde krisehjælp ved panikanfald eller krisehjælp ved traumatiske
hændelser (kursisterne har selv valgt hvilken)
• At kursisterne får viden om, hvad spiseforstyrrelse er
• At kursisterne får indblik i symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte ved spiseforstyrrelser
• At kursisterne lærer om KLIPS-handleplanen ved spiseforstyrrelser
• At kursisterne lærer, hvordan de kan yde krisehjælp ved medicinsk nødstilfælde ved spiseforstyrrelser
Øvelser og cases i Session 3
• Cases om angst: Abdi, Katja, Kirsten, Rosa, Jane og Michael
• Cases om spiseforstyrrelser: Jannie, Dorte, Lasse, Sofie og Anne.
• Samle KLIPS
Dias til Session 3: 91-141
Dias 91-96: KLIPS-handleplanen ved angst
Dias 97-103: Krisehjælp ved panikanfald
Dias 104-111: Krisehjælp ved traumatiske hændelser
Dias 112-129: Spiseforstyrrelser – herunder symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte
Dias 130-137: KLIPS-handleplanen ved spiseforstyrrelser
Dias 138-141: Krisehjælp ved medicinsk nødstilfælde
OBS:
• Husk pauser undervejs
• Send deltagerlisten rundt, så kursisterne kan krydse sig af
152
153
Handleplanen ved angst
Dias 91: Handleplan ved angst
OBS: Sørg for at du har skjult de dias, der omhandler den krise, du ikke vil gennemgå (panikanfald
eller traumatiske hændelser).
• Giv evt. et kort overblik over eller spørg ind til den information, som blev givet i sidste session,
fx kriseførstehjælp ved selvmordsadfærd, kriseførstehjælp ved selvskade, tegn og symptomer,
risikofaktorer og effektiv behandling ved angstsygdomme. Brug evt. øvelsen nedenfor.
• Brug følgende øvelse eller et filmklip til at genopfriske angst-delen, som I skal til at arbejde
videre med.
OBS: Det er vigtigt, at du sikrer, at KLIPS-handleplanen bliver gentaget, da det øger
sandsynligheden for, at den bliver husket.
• Pointér at handleplanen grundlæggende er den samme som ved de andre lidelser, der er blevet
gennemgået, med små variationer i forhold til de enkelte lidelser.
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
KONTAKT KONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
LYT LYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
INFORMER TILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK
SYGDOM/KRISE OG UDVIS OMSORG
PROFESSIONEL HJÆLP OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ
PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
STØTTE OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE
STØTTEMULIGHEDER
HANDLEPLAN VED ANGST
Evt. Holdøvelse: Huske KLIPS-øvelse
1. Lav en quiz over hvert bogstav – 1 klik per bogstav og 1 klik for tekst.
eller
1. Vis kursisterne Dias 89 i sin helhed.
2. Del kursisterne op i par. Én kursist står med ryggen til Power Pointen, mens den anden står
med front mod den.
3. Den, der står med ryggen til, skal nu fortælle sin partner, hvad der står i handleplanen. Den,
der kan se Power Pointen, kan hjælpe makkeren, hvis han eller hun går i stå.
154
OBS: Du skal nu vælge, hvordan du gennemgår KLIPS for angst.
I instruktørmappen er der en række forslag til, hvordan du kan gennemgå KLIPS-handleplanen. Det
er vigtigt, at du varierer din gennemgang for hver lidelse. Vi foreslår, at du bruger en case til at
danne ramme for denne gennemgang. Se guide til brug af cases.
Du kan fx bruge casen med Rosa:
1. Bed deltagerne om først at udfylde et KLIPS-svarark hver især i forhold til Rosa.
2. Når deltagerne er færdige, skal de interviewe og derpå diskuterer hinandens svar to og to.
3. Afslut med at samle op i plenum ved at gennemgå hvert punkt i handleplanen, ét efter ét, ved
brug af dias.
Du kan også gennemgå diasset slavisk eller nøjes med kun at bruge casen i forhold til et
panikanfald eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du sikrer variation, og at de centrale pointer
samt KLIPS kommer frem.
Evt. Gruppeøvelse: Hvordan angst ser ud, føles og tænkes
1. Inddel kursisterne i grupper.
2. Få grupperne til at lave lister over, hvordan angst ser ud, hvordan det føles at have angst og
hvordan det påvirker ens tænkning.
3. Saml op i plenum.
155
Dias 92: Kontakt
• Pointér at hvis personen er i krise, er det vigtigste at man reagerer på det.
Evt. diskussionsøvelse: Overvejelser over kontakt (før diassets indhold klikkes frem)
1. Diskuter behovet for at planlægge, hvornår, hvor og hvordan de vil henvende sig til den
unge og snakke om deres bekymring i forhold til tegn på angst.
2. Brug diasset til at samle op.
Evt. Gruppeøvelse: Hvis du ikke bruger en case, kan du bruge følgende øvelse til at gennemgå
punkterne i handleplanen:
1. Del kursisterne op i små grupper.
2. Del resten af punkterne i handleplanen ud til grupperne.
3. Bed hver gruppe om at fremlægge hvert punkt i handleplanen (i forhold til angst) for resten af
holdet.
4. Vær opmærksom på at komme omkring de centrale pointer. Brug evt. resten af dias i
handleplanen for angst – ellers spring videre til psykose-delen.
156
Dias 93: Lyt
157
Dias 94: Informer
158
Dias 95: Professionel hjælp
• Pointér at mange ikke er opmærksomme på, at der findes effektiv behandling af angst. Mange
går med tanker om, at sådan er livet bare. En yderligere problematik i forhold til angst er, at
personer, der er ramt af angst, ofte er i stand til at indrette deres liv, så de ikke oplever angst, ved
at undgå angstprovokerende situationer. Det fører til en væsentlig begrænsning i deres dagligliv
og tilværelse i det hele taget. Men nogle har tendens til at tænke, at det bare er noget, de må leve
med, da de ikke er klar over, at der findes effektiv behandling.
159
Dias 96: Støtte
Spørg om der er nogen spørgsmål til KLIPS for angst.
OBS: inden diasset vises, er det et godt tidpunkt til en energizer og en kort pause.
160
Dias 97: Vurder og hjælp ved enhver krise
• OBS: Fortsæt nu med den valgte krise. Der er umiddelbart ikke plads til at gennemgå begge
inden for tidsrammen.
161
Krisehjælp ved panikanfald
Dias 98: Panikanfald-delen oversigt
• Forklar evt. opbygningen i panikangst-delen.
Evt. Øvelse 7: Panik- eller hjerteanfald? (Se øvelseskataloget) Det er vigtigt, at du forsøger at
holde de forskellige opgaver hemmelige for de to grupper. Denne øvelse er god til at introducere
tegn på angst og den centrale pointe med forskelle og ligheder mellem panikanfald og
hjerteanfald.
Evt. Øvelse til gennemgang af krisehjælp ved panikanfald
1. Del kursisterne ind i grupper a 4-5 personer.
2. Kursisterne skal nu øve handleplanen for panikanfald med hinanden – henvis til side 209-212
i manualen.
3. Bed grupperne om at skrive centrale pointer op.
4. Saml op i plenum, evt. ved brug af dias.
Evt. Case: Michael
Du kan bruge casen Michael som ramme for din gennemgang af panikangst. Introducer casen nu,
og vend tilbage til den løbende. Alternativt kan du bruge den til sidst som opsamling.
162
Dias 99: Fakta om panikanfald
• Pointér at det især er vigtigt at være opmærksom på panikanfald hos unge piger, da det typisk er
dem der rammes, så angsten ikke får lov at udvikle sig og gribe voldsomt ind i deres liv. Vend
evt. tilbage til pointen om, at psykisk sygdom hos unge kan få konsekvenser, der strækker sig
langt ind i voksenlivet.
• Personen udvikler ofte forventningsangst og undgåelsesadfærd, dvs. en tendens til at undgå
steder eller situationer, som er forbundet med tidligere anfald, eller hvor han/hun frygter ikke at
kunne undslippe eller ikke at kunne få hjælp (fobi).
• På længere sigt kan der derfor udvikles en agorafobi i tillæg til panikangsten, som medfører
betydelig livsindskrænkning.
163
Diagnostiske kriterier for panikangst
• Mindst 4 panik-anfald inden for 4 ugers periode med mindst 4 af følgende symptomer, heraf
mindst 1 autonom (dvs. et af de første 4 nedenfor nævnte):
• Tilbagevendende anfald med pludselig angst (panik) ledsaget af fysiske symptomer:
- Rysten, sveden, hjertebanken, mundtørhed, brystsmerter, svimmelhed,
åndedrætsbesvær
- Oplevelser af uvirkelighed, rædsel for at dø, miste kontrollen eller at blive sindssyg
- Anfaldet har tilsyneladende ikke relation til specielle situationer eller til objektiv
fare, og fremstår som uforklarligt
- Anfaldet opstår pludseligt, når maksimum i løbet af få minutter, og går over i løbet
af minutter
- Patienten føler sig rask (omend bekymret for næste anfald) mellem anfaldene
• Patienten udvikler ofte forventningsangst og undgåelsesadfærd, dvs. en tendens til at undgå
steder eller situationer, som er forbundet med tidligere anfald, eller hvor han/hun frygter
ikke at kunne undslippe eller ikke at kunne få hjælp (fobi)
• På længere sigt kan der derfor udvikles en agorafobi i tillæg til panikangsten, medførende
betydelig livsindskrænkning.
Definition
• Panikangst karakteriseres ved et pludselig, uventet anfald med intens angst (panik)
• Panikangst består af gentagne, uventede panikanfald med efterfølgende vedvarende
bekymring i over 1 måned
- bekymring for at få et nyt anfald
- bekymring for de mulige årsager til eller konsekvenser af panikanfaldene
- en markant adfærdsændring knyttet til anfaldene
- undgåelse af bestemte situationer, fordi man er bange for at et panikanfald skal
opstå dér, fx fordi man frygter ikke at kunne få hjælp
• Panikangst kan forekomme sammen med agorafobi (angst for at færdes på åbne pladser,
dvs. at være ude fra hjemmet) (26 %) eller social fobi (33 %)
• 1 ud af 3 med panikangst har også en depression og 1 ud af 5 forsøger selvmord, så
ubehandlet er prognosen alvorlig.
• Disse patienter er storforbrugere af sundhedsvæsenet, har et reduceret social- og arbejdsliv
og generelt nedsat livskvalitet.
• Kortvarige, psykologiske interventioner kan bedre livet for langt de fleste patienter.
• Medicinsk antidepressiv behandling er også effektiv.
(kilde: www.sundhed.dk)
164
Dias 100: Vurdering af panikanfald – symptomer på panikanfald
OBS: Hvis du lavede øvelsen om panikanfald eller hjerteanfald (Øvelse 7), gennemgå da kun de
eventuelle symptomer, der ikke blev nævnt af gruppen.
• Diskuter hvordan disse almindelige symptomer på panikanfald er de samme, som en person kan
opleve ved et hjerteanfald.
• Pointér at et panikanfald ’peaker’ inden for et par minutter og almindeligvis ikke varer længere
end 10 minutter.
Evt. diskussionsøvelse: Hvad ville du tænke?
• Bed kursisterne om at forestille sig, at de er ude at købe ind eller er i biografen – og pludselig
oplever de ovenfor beskrevne symptomer på panikanfald. Hvad ville de begynde at tænke?
• Hvilke konsekvenser kunne disse tanker få?
• Brug evt. den kognitive diamant til at forklare sammenhængen (se den kognitive diamant
under angst i Session 2).
165
Kropssignaler Tanker
Hjertet slår hurtigt Der må være en hjertelidelse?!
Åndenød Jeg kvæles, jeg må væk!
Uvirkelighedsfølelse Jeg må være ved at blive sindssyg?!
Svimmelhed Jeg besvimer og falder om, jeg skal væk!
Voldsom svimmelhed/hjertebanken Jeg må være ved at dø – hjælp!
166
Dias 101: Vurdering af panikanfald – panik- eller hjerteanfald
• Vend evt. tilbage til pointen om, at det nogle gange er svært at kende forskel.
• Pointér at hvis du er i tvivl, så følg retningslinjerne for fysisk førstehjælp.
167
Dias 102: Afhjælp panikanfald – skab ro
168
Dias 103: Afhjælp panikanfald – hjælp efter behov
OBS: Sidste dias om panikangst.
• Pointér at det er vigtigt at følge op på, hvordan personen, der oplevede anfaldet, har det, fx næste
dag eller senere. Det er almindeligt, at en person, der oplever et panikangstanfald, bekymrer sig
meget, og at tankerne om anfaldet efterfølgende fylder meget. Under denne kontakt anvendes
KLIPS-handleplanen.
• Pointér at personer, som lider af panikanfald, nogle gange har en højere hvilepuls – de trækker
vejret hurtigere end de fleste andre på samme alder.
169
Evt. Øvelse: Triade-rollespil med Michael
Hvis du bruger casen Michael som udgangspunkt, så sæt nu deltagerne i gang med at lave et
triade-rollespil over casen (se brug af cases i case-delen i instruktørmappen).
1. Del kursisterne op i grupper af 3.
2. Bed dem om at aftale roller; en er Michael, en anden er førstehjælper og en tredje er
observatør.
3. Vedkommende, der spiller Michael, kan spille:
a) at han er meget bange eller ængstelig
b) at han har hurtig og overfladisk vejrtrækning
c) at han oplever uvirkelighedstanker – oplevelsen af ikke at vide, hvor man er
4. Understreg, at kursisterne skal spille deres roller – både mens Michael oplever selve
panikanfaldet og i opfølgningskontakten, hvor hele KLIPS-handleplanen kan bringes i spil.
5. Derefter bør I samle op i plenum, jf. guiden for triade-rollespil. Her skal I sikre jer, at de
væsentligste pointer kommer frem og bliver understreget. Brug god tid på denne gennemgang.
Evt. variation: Du kan evt. lave rollespillet foran kursisterne ved, at du selv oplever et
panikanfald, og lade en af kursisterne være førstehjælper. Brug evt. mange løbende pauser, hvor
du beder gruppen om inspiration til, hvad førstehjælperen kan gøre.
Du kan evt. også lade en kursist være personen i panik og selv agere førstehjælper.
OBS: Brug aldrig en person der selv har oplevet et panik anfald. Husk at debriefe vedkommende
efter.
170
Husk når du bruger rollespil
Allerførst er det vigtigt, at du inviterer personen til rollespillet. Bed personen om at finde på et andet
navn, fx Sandra. Det er vigtigt at debriefe efter øvelsen.
Til at hjælpe med at debriefe personen efter øvelsen kan du stille følgende spørgsmål:
• ”Hvordan er du anderledes i forhold til Sandra?”
• ”Er der noget, du kunne tænke dig at sige til Sandra?”
Alternativt kan du spørge ind til, hvordan personen oplevede øvelsen.
Husk at sikre dig, at personen er faldet ned igen, inden du fortsætter undervisningen.
171
Kriseførstehjælp ved traumatiske oplevelser og begivenheder
OBS: Denne del er som udgangspunkt skult i dias.
Dias 104: Kriseførstehjælp ved traumatiske oplevelser og begivenheder
• Evt. klarlæg strukturen for det følgende for kursisterne.
Evt. Gruppeøvelse: Gennemgang af traume-handleplanen. (Bruges som udgangspunkt for den
senere gennemgang):
• Del kursisterne ind i grupper a 4-5 personer.
• Bed kursisterne om at øve handleplanen for traumatiske begivenheder med hinanden – henvis
til side 212-223 i manualen.
• Bed grupperne om at skrive centrale pointer op.
• Saml op i plenum, evt. ved brug af dias.
Case: Jane Brug evt. casen Jane som udgangspunkt for den videre gennemgang.
172
Dias 105: Begivenheder, som kan opleves som traumatiske
• Pointér at en begivenhed kan opleves som traumatisk af ét menneske og ikke opleves som
traumatisk af et andet menneske.
• Pointér at det at have en følelse af kontrol under den traumatiske oplevelse kan være en
beskyttende faktor. Hjælpeløshed og rædsel medfører ofte sværere symptomer.
• Hvorvidt en hændelse opleves som traumatisk påvirkes af en mængde faktorer, såsom kulturelle
og sociale forhold, køn og alder. Hændelsens traumatiske potentiale kan dermed ikke fastlås ud
fra hændelsens omfang alene. Den subjektive opfattelse af hændelsen spiller en stor rolle, idet
objektivt set ufarlige hændelser kan opleves som farlige, og kan derfor være traumatiserende.
Såfremt man selv er overbevist om truslen og er rædselsslagen under selve forløbet, spiller
hændelsens reelle omfang en mindre rolle.
173
Dias 106: Udvikling af psykisk sygdom efter traume
• Pointér vigtigheden af, at man som psykisk førstehjælper holder øje med personen i 2-4 uger
efter den traumatiske begivenhed. Arbejdspladser bør tage dette forhold til efterretning og
overveje at inkorporere det i deres personalepolitik.
Vidensboks Resiliens
Resiliens stammer fra det engelske resilience. Resiliens handler om ”smidighed”, at kunne
genoprette, opretholde og forbedre sin psykologiske funktion efter risikofyldte oplevelser. Man
kan forstå resiliens som modstandskraft, men da modstandskraft er en egenskab i det enkelte
menneske, er resiliens mere end modstandskraft og handler også om komplekse samspil mellem
menneske og risikofyldte omgivelser, som bliver bestemmende for udfaldet af belastninger for
det enkelte menneske. Resiliens er forskellig for forskellige mennesker.
Tidligere var der i forskning fokus på social arv og risikofaktorer.
Kilde: Anne Inger Helmen Borge (2014): Resiliens. Risiko og sunn utvikling. Gyldendal
Akademisk
174
Dias 107: Vurdering af en traumatisk oplevelse
• Pointér at nogle mennesker reagerer stærkt lige med det samme. De mest bekymrende reaktioner
er overvældende frygt, hjælpeløshed eller skræk. Dette indikerer behov for akut hjælp. Andre har
forsinkede reaktioner eller udviser meget langsom bedring. I disse tilfælde kan der også meget
vel være behov for professionel hjælp.
• Pointér at hvis du hjælper en, du kender, kan det være en god idé at vurdere personens tilstand
løbende de følgende dage eller uger efter den traumatiske hændelse.
175
Dias 108: Hvornår skal man opfordre til at søge professionel hjælp?
• Dette slide er godt at gennemgå grundigt.
176
Dias 109: Hjælp efter en traumatisk oplevelse – støtte
• Pointér at det er vigtigt at respektere den unges ønsker i forhold til, hvordan han eller hun
gerne vil hjælpes. Det underbygger også en produktiv psykisk førstehjælper-relation på længere
sigt.
• Pointer evt.: ”En død hjælper er en dårlig hjælper!” Det skader ikke, at denne pointe kommer
frem flere gange.
• Pointér at man skal være forberedt på mange forskellige reaktionstyper, fra latter til gråd.
• Eksempler på basale behov: mad, varme og hjemtransport.
Evt. Højtlæsning: Hvornår bør man søge professionel hjælp? Bed en af deltagerne om at læse
afsnittet højt om, hvornår en person bør søge professionel hjælp (side 222-223 i manualen).
177
Dias 110: Hjælp efter en traumatisk oplevelse (vedvarende traume)
• Hvis en ung åbner sig op og fortæller om en traumatisk oplevelse, fx seksuelt overgreb eller
vold, så er det vigtigt, at man som psykisk førstehjælper ikke mistror den unge eller begynder et
forhør.
• Fortæl den unge, at det var rigtigt af ham eller hende at fortælle dig det, og at du og andre
voksne forsikrer, at I vil passe på eller hende.
• Forhold til dig din rolle og underretningspligt.
178
Dias 111: Hjælp efter en traumatisk oplevelse (vedvarende traume) efterfølgende 2-4 uger
• Pointér at ingen bør tvinges til at tale om traumatiske oplevelser. Det kan nemlig forstærke de
følelser, der er forbundet med oplevelsen, og forstærke reaktionen.
• Krisehjælp/debriefing bør tilbydes, hjælp evt. med at skaffe adgang til den.
• Pointér at det er vigtigt, at man normaliserer situationen. Fortæl den unge, du hjælper, at det er
normalt at reagere kraftigt på unormale begivenheder. Den unge er ikke ved at blive sindssyg,
men gennemgår en normal angstfyldt reaktion.
OBS: Sidste dias før spiseforstyrrelses-delen. Evt. pause eller energizer efter diasset.
179
Spiseforstyrrelser
Dias 112: Intro til spiseforstyrrelser
Vælg layout
1. Højre-klik uden for dit slide
2. Vælg et passende layout
fra “drop ned” menuen
SPISEFORSTYRRELSER
Evt. Øvelse: Fakta og myter om spiseforstyrrelser
180
Dias 113: Hvad er en spiseforstyrrelse
• Spørg kursister ”Hvad er en spiseforstyrrelse?” før du klikker frem.
• Spiseforstyrrelse handler ikke kun om at være forstyrret i forhold til mad, men handler om
underliggende følelsesmæssige problemer.
• Spiseforstyrrelse vil sige at være optaget af krop, vægt og udseende i en grad, der forstyrrer ens
livsførelse og forhold til sig selv.
• Det kan ofte være meget svært at få øje på sygdommen. Personen der er ramt kan være i
benægtelse og ønsker måske ikke at forandre sin situation.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
111
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
HVAD ER EN SPISEFORSTYRRELSE?
• Overfokusering på krop og vægt
• Fortvivlelse over at føle sig overvægtig eller utiltrækkende
• Forstyrrede spisevaner og vægtskontrolsadfærd
• Ekstrem diæter og fasten
• Ekstrem motionering
• Udrensning ved opkastning, afføringsmidler eller vandrivende midler
• Ædeflip
• Kan medføre vægtøgning, vægttab og vægtudsvingninger
• Forringer fysisk helbred samt psykologisk- og socialfunktion
• Optræder ofte samme med depression og angstlidelser
?
181
Dias 114: Typer af spiseforstyrrelse
• Der findes fire former for spiseforstyrrelse.
• Spørg kursister: ”Hvilke typer spiseforstyrrelse har I hørt om?”
• Undgå at gå i deltaljer med typerne af spiseforstyrrelse nu, da I vil gennemgå dem alle i de
efterfølgende dias.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
TYPER AF SPISEFORSTYRRELSE
• Anoreksi
• Bulimi
• Overspisning (BED)
• EDNOS
112
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
182
Dias 115: Forekomst af spiseforstyrrelser
Kilde: Landforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
FOREKOMST AF SPISEFORSTYRRELSER
Kilde:Landsforeningenmodspiseforstyrrelseogselvskade 113
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
183
Dias 116: Gennemsnitlig debutalder
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
GENNEMSNITLIG DEBUTALDER
Kilde:Landsforeningenmodspiseforstyrrelseogselvskade114
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
184
Dias 117: Anoreksi
• Personer med anoreksi har et stærkt ønske om at blive tyndere og tyndere, hvilket medfører at
nogle når helt ned på en kropsvægt, der ligger 15-20 % under deres normale vægt. Deres
selvværd er meget lavt, og de hader typisk deres eget spejlbillede.
• Mennesker med anoreksi er ofte ekstremt perfektionistiske og stiller typisk store krav til sig selv
og til andre mennesker. Det, som særligt kendetegner mennesker med anoreksi, er deres behov
for kontrol. Ved at kontrollere følelser, mad, motion og vægt føler de, at de kan genvinde den
kontrol, de ellers savner i deres tilværelse.
• En lille andel af dem, der lider af anoreksi dør enten af underernæring, eller fordi de vælger at
tage deres eget liv. Derfor er anoreksi den mest dødelige psykiske sygdom blandt unge piger. En
efterundersøgelse af patienter med anoreksi viser, at efter 10 år er 7 % døde, og efter 20-30 år er
dødeligheden 15-18%.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
ANOREKSI
• Forstyrret kropsbillede
• Intens frygt for at tage på i vægt
• Vedligeholder aktivt lav kropsvægt
• Ekstrem kontrolpræget adfærd i forhold til vægt
• Kan involvere ædeflip efterfulgt af udrensning
• Op mod 90% af unge med anoreksi er kvinder
• Starter ofte i ungdomsårene
• 0,3-0,4% af unge lider af anoreksi
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
115
185
Dias 118: Bulimi
• Kendetegnene ved bulimi er overspisningsepisoderne og den udrensning, der finder sted
efterfølgende pga. frygten for at tage på. Udrensningen kan fx være at kaste maden op igen, at
dyrke overdreven motion eller at tage afføringsmidler.
• Mennesker, der lider af bulimi, har et lavt selvværd og er ofte skamfulde og flove over både
overspisningsepisoderne og udrensningerne, som skjules for omverdenen. Overspisningen giver
dem ofte en umiddelbar lettelse, men bagefter følger skam og selvbebrejdelse over at miste
kontrollen.
• Først når udrensningen har fundet sted vil den unge opleve en form for ro og følelsesløshed, og
både overspisningsepisoderne samt udrensningen kan ses som en måde at undertrykke og
kontrollere svære følelser og tanker på. Som regel er mennesker som lider af bulimi
normalvægtige, hvilket gør lidelsen lettere at skjule for omverdenen end fx anoreksi eller
overspisning.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
BULIMI
• Forstyrret kropsbillede
• Intens frygt for at tage på i vægt
• Episoder med ædeflip efterfulgt af kontrolpræget adfærd i forhold
til vægt
• For at hindre vægtstigning benyttes opkast, afføringsmidler eller
vanddrivende midler
• Personen kan både være undervægtig, overvægtig eller normal
vægtig
• Op mod 85% af unge med bulimi er kvinder
• Starter ofte i ungdomsårene
• 1% af unge kvinder lider af bulimi
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
116
186
Dias 119: Tvangsoverspisning (BED)
• Mennesker, der lider af tvangsoverspisning, vil ofte veksle mellem i perioder at spise langt
mere, end de har brug for, og i andre perioder at gå på slankekure. Som følge heraf kan vægten
hos mennesker, der lider af tvangsoverspisning også svinge med helt op til 30-50 kg.
• Mennesker, der tvangsoverspiser, har ligesom de, der lider af anoreksi eller bulimi et lavt
selvværd og som navnet antyder, føler den ramte person sig tvunget til at spise – og fortsætte
med det til langt ud over mæthedsgrænsen.
• Tvangsoverspisningen bliver en måde at beskytte sig selv mod svære følelser og oplevelser,
men er samtidig ofte forbundet med stor skam- og skyldfølelse samt væmmelse over sig selv.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
TVANGSOVERSPISNING (BED)
• Gentagende episoder med overspisning
• Ingen kontroladfærd i forhold til vægt
• Fortvivlelse over overspisningen
• Lige mange mænd og kvinder
• Forbundet med overvægt og fedme
• Mere udbredt end anoreksi og bulimi
• Mere udbredt blandt voksne end unge
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
117
187
Dias 120: Tvangsoverspisning (BED)
• Ved atypiske spiseforstyrrelser kan der fx være tale om en person, der udviser anorektisk
adfærd, men samtidig også jævnligt overspiser og kaster op, eller en person, der lider af bulimi,
men ikke kaster så jævnligt op, at diagnosekriterierne for bulimi kan anvendes.
• Mennesker, der lider af en atypisk spiseforstyrrelse, vil oftest være lige så alvorligt ramt som
alle andre med en spiseforstyrrelse. De vil ofte have et lavt selvværd og et forstyrret
kropsbillede.
• Minimum 1/3 af alle, der henvender sig med en spiseforstyrrelse, opfylder ikke kriterierne for
enten anoreksi eller bulimi og falder derfor ind under atypiske spiseforstyrrelser.
• De seneste år er der kommet fokus på yderligere to andre typer spiseforstyrrelser: Ortoreksi og
megareksi. Ortoreksi handler om et overdrevet fokus på sundhed og sund kost, mens megareksi
handler om overdreven styrketræning og fokus på opbygning af muskler.
• En anden spiseforstyrrelse, som omhandler mere end mad, er Pica, hvor der indtages
usædvanlige ting uden næringsstoffer som fx. sten eller jord. Desuden findes andre sjældne
spiseforstyrrelser, som undgåelses- eller restriktivt ernæringsindtag og drøvtygningslidelse.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
EDNOS – USPECIFICERET SPISEFORSTYRRELSE
• En spiseforstyrrelse der ikke opfylder kriterierne for hverken
BED, anoreksi eller bulimi
• Kan være lige så forstyrrende og farlig som anoreksi og bulimi
• Det er den mest udbredte spiseforstyrrelse
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
118
188
Dias 121: Tegn på spiseforstyrrelse (fysiske)
• Fortæl at I nu skal se på de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på spiseforstyrrelser.
• Spørg kursisterne ved første klik: ”Hvilke tegn på spiseforstyrrelse kender I?”
• Sig til kursisterne: ”Du VIL IKKE være i stand til at se om en person har en spiseforstyrrelse
bare ved at se på dem.”
• Hævelser omkring kinder og kæber, hård hud på knoerne og skader på tænderne kan være tegn
på hyppig opkastning.
• De fysiske tegn kan påvirke den unges fysiske udvikling. Pubertet kan være meget forsinket
eller udeværende. Menstruationen hos piger kan være udeblivende eller cyklus kan være meget
uregelmæssig.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
?
TEGN PÅ SPISEFORSTYRRELSE
Fysiske tegn:
• Vægttab, vægtforøgelse eller vægtudsvingninger
• Forandringer eller udeblivelse af menstruation
• Hævelser omkring kinder og kæber
• Hård hud på knoerne
• Skader på tænder
• Besvimelse
• Fryser ofte og er sensitiv overfor kulde
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
119
189
Dias 122: Tegn på spiseforstyrrelse (psykiske)
• Sensitiv omkring kommentarer: særligt i forhold til udseende.
• Rigid sort/hvid-tankegang: Kan tænke meget enten eller. Kan virke meget ufleksibel i sine
tanker og udsagn.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
TEGN PÅ SPISEFORSTYRRELSE
Psykiske tegn:
• Optagethed af mad, krop og vægt
• Ekstrem utilfredshed med sin krop
• Forvrænget kropsbillede
• Forøget angstniveau omkring måltider
• Sensitiv omkring kommentarer
• Depression, angst og irritabilitet
• Rigid sort/hvid-tankegang
• Dårligt selvværd
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
120
190
Dias 123: Tegn på spiseforstyrrelse (adfærdsmæssige)
• Der kan være et eller flere af disse tegn tilstede hos den unge, som kan indikere, at den unge har
et problem.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
TEGN PÅ SPISEFORSTYRRELSE
Adfærdsmæssige tegn:
• Overdreven motionering
• Ekstrem optagethed af mad og ernæring
• Provokeret opkastning
• Store mængder forsvunden mad
• Overdreven analysering af vareetiketter og næringsindhold
• Vejer sig og spejler sig ofte
• Ændring i fødevarer præferencer
• Rigide mønstre for forberedelse og indtagelse af mad
• Undgåelse af måltider med andre
• Lyver eller undviger spørgsmål om mad, motion og vægt
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
121
191
Dias 124: Hvorfor er det svært at se en spiseforstyrrelse?
• Nogle af disse tegn kan være svære at få øje på, da den unge kan være meget god til at skjule sin
spiseforstyrrelse og/eller benægte, at han eller hun har et problem.
192
Dias 125: Risikofaktorer
• Spørg kursister: ”Hvilke faktorer tror I øger en persons risiko for at udvikle en
spiseforstyrrelse?”
• Husk at risikofaktorer ikke er det samme som årsager. En person kan have mange eller alle
risikofaktorer og aldrig udvikle en spiseforstyrrelse.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
RISIKOFAKTORER
• Konflikter og/eller dårlig kontakt med forældre
• Høje krav fra forældre
• Misbrug eller misrøgt
• Fokus på diæter i familien
• Forældre med fedme
• Kritiske kommentarer (spisning, vægt eller kropsform)
• Pres for at være tynd fra beskæftigelse (fx model) eller
fritidsaktiviteter (fx ballet)
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
123
193
Dias 126: Risikofaktorer - fortsat
• Spørg kursister: ”Hvilke af disse faktorer tror I er den største risikofaktor?”
• Svar: “At være på slankekure”. Bed kursister om at slå op på side 124 i manualen og læse
”Slankekure blandt teenagers”.
• At være på slankekur er en stor risikofaktor for unge i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse.
• At være på en slankekur må ikke anses som ”normal teenage-adfærd”.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
RISIKOFAKTORER - FORTSAT
• Dårligt selvværd
• Perfektionisme
• At være på slankekur
• Angst
• Fedme
• Tidlig menstruation (før 12 års alderen)
• Psykisk sygdom i familien:
• Spiseforstyrrelse
• Andre psykiske sygdomme
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
124
194
Dias 127: Effektiv behandling
• Anoreksi kan være svært at behandle. Det kræver specialiseret behandling, som gerne skal
involvere familien, særligt hvis patienten er teenager. Nogle unge med anoreksi er så
underernæret, at de er nødt til at blive indlagt på hospitalet og få sonde for at kunne tage på. Det
er essentielt, at den unge tager på i vægt for, at han eller hun kan tænke klart og komme i
bedring mentalt.
• Der har ikke vist sig at være nogen medicinsk behandling, som er gavnlig for mennesker med
anoreksi.
• Spiseforstyrrelser behandles bedst ved tværfaglige teams. Det betyder, at den unge ser flere
forskellige professionelle, som er specialiseret inden for deres områder. Det er eksempelvis
læger, psykologer, psykiatere og diætister.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
EFFEKTIV BEHANDLING
Anoreksi:
• Få en sund kropsvægt - kan kræve indlæggelse
• Familieterapi
Bulimi og overspisning (BED):
• Kognitiv adfærdsterapi er den bedste behandling
• Antidepressiv medicin kombineret med terapi
Tværfaglig behandling er det bedste
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
125
195
Dias 128: Vigtigheden af tidlig behandling
• Dårligt fysisk helbred inkluderer:
- Forsinket pubertet
- Forringelse af emalje på tænder pga. opkastning
- Forandringer i hjernen, som kan medføre kognitive problemer
- Forringelse af knoglestruktur
- Komplikationer og sygdomme pga. overvægt og fedme (fx diabetes)
- Andre psykiske problemer
- Hjertestop
• Unge der er ramt af anoreksi har forøget risiko for at få hjertestop pga. ekstrem undervægt.
• Faktorer som knyttet til bedre prognose:
- Tidlig opsporing og behandling
- Kropsvægt er tættere på en sund kropsvægt (fremfor overvægt eller undervægt) ved
tidspunktet for behandlingen
- Sygdomsdebut er i ungdom fremfor voksenalder
- Støttende familie og socialt netværk
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
VIGTIGHEDEN AF TIDLIG BEHANDLING
• Spiseforstyrrelser starter ofte i ungdommen
• Manglende behandling kan medføre at sygdommen bliver kronisk
• Manglende behandling kan resultere i:
• Dårligt fysisk helbred og kronisk sygdom
• Kognitive vanskeligheder
• Andre psykiske lidelser
• For tidlig død
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
126
196
Dias 129: Tegn og symptomer på spiseforstyrrelse
Denne tegning kan anvendes på flere måder fx:
• Brug tegningen til at opsummere viden om det relevante tema.
• Brug tegningen til at afslutte temaet ved at opsummere vigtigste pointer og diskussioner.
• Bed først kursisterne om at lave T-shirt øvelsen (se øvelses katalog). Brug derefter tegningen
som opfølgning på øvelsen.
• Kig på tegn og symptomer, som er vist på tegningen. Spørg kursisterne hvor mange af de tegn
og symptomer, de selv har mærket indenfor det seneste år.
Pointe: Vi mærker alle tegn og symptomer på psykiske sygdomme. Diskutér hvornår man kan
tale om, at det er en sygdom? Herved får kursisterne anvendt deres viden om, hvornår en
psykisk førstehjælper skal træde i aktion og hjælpe en person videre til professionel hjælp.
For at indsætte dato og
sidefod:
Klik i menulinjen,
vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved /
Sidefod”.
Indføj ”dato” i feltet for dato og
skriv rette Forvaltning i Sidefods
feltet. Sæt hak i ”vis ikke på
forside”. Vælg ”Indsæt på
alle”.
Tekstslide med bullets
Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem
de forskellige niveauer
Fremhæve tekst:
For at fremhæve tekst, marker teksten
vælg Fed skifttype og vælg en farve
fra den øverste række af farver i
farvepaletten i menu punktet
Skrifttyper.
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
127
197
Handleplan ved spiseforstyrrelser
Dias 130: Handleplan ved spiseforstyrrelser
• Til gennemgang af handleplanen kan du evt. anvende en af disse cases: Jannie, Dorte, Lasse,
Sofie og Anne.
klikudenforditslide
Vælgetpassendelayoutfra
HANDLEPLAN VED SPISEFORSTYRRELSER
KONTAKT KONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
LYT LYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
INFORMER TILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK
SYGDOM/KRISE OG UDVIS OMSORG
PROFESSIONEL HJÆLP OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ
PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
STØTTE OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE
STØTTEMULIGHEDER
198
Dias 131: Film om spiseforstyrrelse
• Her kan det være en god idé at vise en kort film om spiseforstyrrelse. Du kan bruge filmen i
stedet for at arbejde med en case til handleplanen eller afslutte temaet med en film.
• Du kan finde film om spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod selvskade og
spiseforstyrrelsers hjemmeside www.lmsos.dk.
Vishjælpelinjersomhjælpervedplaceringaf
Højreklikudenforslidetogvælg’Gitterog
Sætkrydsved’Vis’tegnehjælpelinjerpå
VælgOK
klikudenforditslide
Vælgetpassendelayoutfra
FILM OM SPISEFORSTYRRELSER
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
135
199
Dias 132: Kontakt
Brug ‘Forøge / Formindske
1. KONTAKT KONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
• Vælg et godt tidspunkt og sted hvor mad ikke er i fokus
• Fokusér på din bekymring for den unge - ikke hans eller
hendes udseende
• Forbered dig på negativ reaktion
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
129
200
Dias 133: Lyt
• Fortæl at det er meget vigtigt, at man som psykisk førstehjælper ikke kommenterer den unges
vægt eller udseende hverken positivt eller negativt. Det er fx ikke hensigtsmæssigt at sige: ”Du
er jo alt for tynd!” eller ”Det ville klæde dig, hvis du tabte nogle kilo”.
Vishjælpelinjersomhjælpervedplaceringaf
Højreklikudenforslidetogvælg’Gitterog
Sætkrydsved’Vis’tegnehjælpelinjerpå
VælgOK
klikudenforditslide
Vælgetpassendelayoutfra
2. LYT LYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
• Se adfærden som et udtryk for sygdommen
• Kommenter ikke på den unges vægt, størrelse eller form –
hverken positivt eller negativt
• Undgå at spekulere i årsagen til problemet eller forsøg at
pålægge andre skylden
• Tillad den unge at tale om sine andre problemer
• Vær opmærksom på underliggende problemer og andre psykiske
problemer
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
130
201
Dias 134: Informer
202
Dias 135: Professionel hjælp
Vishjælpelinjersomhjælpervedplaceringaf
Højreklikudenforslidetogvælg’Gitterog
Sætkrydsved’Vis’tegnehjælpelinjerpå
VælgOK
klikudenforditslide
Vælgetpassendelayoutfra
4. PROFESSIONEL HJÆLP OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
• Snak om muligheder for behandling
• Det er bedst at anbefale hjælp fra professionelle, der er
specialiseret i spiseforstyrrelser
• Selvom den unge ikke ønsker at ændre adfærd nu og her så fortæl,
at de stadig kan have gavn af at snakke med en professionel
behandler
• Tilbyd at hjælpe den unge med at få hjælp
• Hvis personen er meget undervægtig er personen måske ikke i
stand til at søge hjælp på egen hånd
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
132
203
Dias 136: Hvad hvis den unge ikke ønsker hjælp
Vishjælpelinjersomhjælpervedplaceringaf
Højreklikudenforslidetogvælg’Gitterog
Sætkrydsved’Vis’tegnehjælpelinjerpå
VælgOK
klikudenforditslide
Vælgetpassendelayoutfra
HVAD HVIS DEN UNGE IKKE ØNSKER HJÆLP?
• Fortæl at du står til rådighed for en samtale, når personen er klar til det
• Undlad med at true om, at du afbryder kontakten hvis adfærden fortsætter
• Tilskynd personens interesser og styrker, der ikke relaterer til mad eller
vægt
• Anerkend personenes positive træk og præstationer
• Fortsæt med at foreslå professionel hjælp samtidig med at du anerkender
personens bekymringer for den
• Søg råd fra en organisation, som er specialiseret i spiseforstyrrelser
(fx LMS)
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
133
204
Dias 137: Støtte
Vishjælpelinjersomhjælpervedplaceringaf
Højreklikudenforslidetogvælg’Gitterog
Sætkrydsved’Vis’tegnehjælpelinjerpå
VælgOK
klikudenforditslide
Vælgetpassendelayoutfra
5. STØTTE OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE STØTTEMULIGHEDER
Andre personer, som kan hjælpe:
• Organisationer der støtter mennesker med spiseforstyrrelser
• Venner og familie som er støttende for personen
• Mennesker der deler interesser som ikke er relateret til mad
eller vægt
KAPITEL 6: SPISEFORSTYRRELSER
134
205
Dias 138: Vurder og hjælp ved enhver krise
• De kriser, som knytter sig til spiseforstyrrelser er medicinsk nødstilfælde ved spiseforstyrrelser,
selvskadende adfærd og selvmordstanker og -adfærd.
206
207
Krisehjælp ved medicinsk nødstilfælde ved spiseforstyrrelser
Dias 139: Kriseførstehjælp ved medicinsk nødstilfælde
208
Dias 140: Vurder medicinsk nødstilfælde i relation til spiseforstyrrelser
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
138
VURDER MEDICINSK NØDSTILFÆLDE I RELATION TIL SPISEFORSTYRRELSER
• Kaster op flere gange dagligt
• Oplever at få besvimelsesanfald, er for svag til at gå eller kollapser
• Smertefulde muskelspasmer
• Smerter i bryst eller problemer med vejrtrækning
• Blod i afføring, urin eller opkast
• BMI under 16
• Irregulær hjerterytme eller lav hjerterytme
• Kold og klam hud eller temperatur under 35 grader
KAPITEL 9: MEDICINSK NØDSTILFÆLDE
Vidensboks: BMI
BMI står for Body Mass Index og er en matematisk formel for en sammenhæng mellem vægt og
højde. Formlen bruges til at måle undervægt, normalvægt og overvægt hos en person. Man
regner sit BMI ud ved at regne Vægt (Kg) / Højde (meter)2.
209
Dias 141: Afhjælp medicinsk nødstilfælde i relation til spiseforstyrrelser
210
211
Session 4
Session 4 oversigt (3,5 timer)
Mål for Session 4:
• At kursisterne får indblik i symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte ved psykoser
• At kursisterne lærer om KLIPS-handleplanen ved psykose
• At kursisterne lærer, hvordan de kan yde krisehjælp ved svære psykoser
• At kursisterne får indblik i symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte ved misbrug
• At kursisterne lærer om KLIPS-handleplanen ved misbrug
• At kursisterne lærer, hvordan de kan yde krisehjælp ved forgiftning
• Mundtlig evaluering af kurset
Øvelser og cases i Session 4
• Cases om psykose: Søren, Kasper, Katrine og Troels.
• Cases om misbrug: Mikkel, Anna, Brian, Lise, Benjamin og Oliver
• Samle KLIPS
Dias til Session 4: 142-202
Dias 142-154: Psykoser
Dias 155-162: KLIPS-handleplanen ved psykose
Dias 163-167: Krisehjælp ved svære psykoser
Dias 168-171: Krisehjælp aggressiv adfærd
Dias 172-186: Hvad er misbrug? – herunder symptomer, risikofaktorer, behandling og støtte
Dias 187-194: KLIPS-handleplanen ved misbrug
Dias 195-200: Krisehjælp ved forgiftning
Dias 201-202: Outro
OBS:
• Tjek at alle kursister har sat kryds ved dag to på deltagerlisten, før de går.
• Fortæl at der bliver sendt et elektronisk feedbackskema ud til kursisternes mail, og at de efter besvarelse
af dette vil modtage et certifikat på deres mail.
• Overvej egen evaluering (se undervisningsdelen af instruktørmappen).
212
213
Psykose
Dias 142: Intro til psykose
OBS: Psykose er det af kursets emneområder, som folk (herunder tidligere kursister) ofte ved
mindst om. På grund af den generelle mangel på viden i samfundet om emnet, er det ofte de
psykotiske lidelser, der er mest stigmatiserende, og det område, der er flest misforståelser omkring.
Hvis kursisterne giver udtryk for misforståelser eller fordomme, så tag dig tid til at diskutere disse.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
PSYKOSE
Evt. diskussionsøvelse: Spørg kursisterne
1. ”Hvad er en psykose?”
2. ”Hvilke fordomme er ofte knyttet til mennesker, som oplever psykose?”
3. Skriv svarene ned på flipoveren, så du kan vende tilbage til pointerne løbende.
214
Dias 143: Hvad er psykose?
• Pointér at der kan være alvorlige forstyrrelser af tanker, følelser og adfærd. Psykose er
karakteriseret ved vrangforestillinger, hallucinationer og uorden i tanker og følelser.
• Psykose bryder voldsomt ind i en persons liv. En psykose gør det svært at påbegynde og
vedligeholde sociale relationer, arbejde og studier, ligesom det er svært at tage vare på sig selv.
• Pointér at ovenstående karakteristika ved psykose lever op til vores definition af psykisk
sygdom. I forhold til diagnosticerbarhed er der flere forskellige sygdomme, som har eller kan
have psykose som et symptom, bl.a. skizofreni, bipolar lidelse (før kaldet maniodepressiv
sygdom) og Alzheimers sygdom.
215
Dias 144: Primære psykotiske sygdomme
• OBS: I gennemgangen fokuserer vi primært på skizofreni og episoder med mani.
• Pointér at når en person oplever en psykose for første gang, kan det være svært at afgøre, hvilken
type psykose, der er tale om.
216
Dias 145: Tegn på, at en psykose kan være under udvikling
OBS: Listen over tegnene fortsætter på næste dias. Pointerne til dette dias står under det næste dias,
da de to dias hører sammen.
• Pointér at de følgende er forvarslingssymptomer (prodromalsymptomer), som ikke udvikler sig
til psykose hos alle. Mange går med forvarslingssymptomer i op til et år uden at modtage
behandling.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
143
TEGN PÅ, AT EN PSYKOSE KAN VÆRE UNDER UDVIKLING
Forandringer i følelser og motivation:
• Depression
• Angst
• Irritabilitet
• Mistænksomhed
• Sløve, afstumpede eller upassende følelser
• Ændring af appetit
• Nedsat energi og motivation
KAPITEL 7: PSYKOSE
217
Dias 146: Tegn på, at en psykose kan være under udvikling – fortsat
• Giv gerne eksempler på ændringer ved gennemgangen af punkterne på diasset.
• Mærkelige idéer (fx at nogen har skiftet alle ens ejendele i hjemmet ud med ting, der er magen
til).
• Usædvanlige oplevelser (fx reduceret eller forstærket intensitet af lugte, lyde eller farver).
• Gennemsnitsalderen for sygdomsdebut er hos mænd 18 år og hos kvinder 23 år.
• Pointér at tegnene kan forveksles med almindelige ungdomsproblemer og kan være
almindelige reaktioner på belastninger.
• Pointér at varighed, intensitet og påvirkningsgrad indikerer, hvor alvorlige symptomerne er.
Symptomerne påvirker ofte alle områder af personens liv (interpersonelle forhold, arbejde,
familieliv samt fritidsaktiviteter). For at der kan være tale om en psykisk sygdom, skal det være
et problem for enten personen selv eller for omgivelserne.
• Pointér at udtalt søvnmangel og vedvarende højt stressniveau kan give nogle af de samme
symptomer. Hvis der ikke er tale om en sygdom, ophører symptomerne, når stresspåvirkningen
forsvinder.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
144
TEGN PÅ, AT EN PSYKOSE KAN VÆRE UNDER UDVIKLING - FORTSAT
Ændringer i tænkning og perception:
• Koncentrations- eller
opmærksomhedsbesvær
• Følelsen af at man selv, andre eller
verden udenom ændrer sig
• Mærkelige idéer
• Usædvanlige oplevelser
Ændringer i adfærd:
• Søvnforstyrrelser
• Social isolation eller
tilbagetrækning
• Nedsat funktionsevne i forhold
til arbejde og sociale relationer
KAPITEL 7: PSYKOSE
218
Dias 147: Symptomer ved skizofreni
• Pointér at man opdeler symptomerne ved skizofreni i positive
og negative symptomer. De positive skal ikke forstås som
behagelige eller gode, men som symptomer, der ”tilføjes”
personens normale oplevelser. De negative symptomer er
derimod symptomer, der er ”taget fra” personen (personen
plejede fx ikke at høre stemmer, men begynder på det = et
positivt symptom. Personen plejede at være initiativrig og
aktiv, men holder op med at være det = et negativt symptom).
De psykotiske symptomer, også kaldet positive symptomer,
indebærer:
• Bizarre vrangforestillinger: vrangforestillingernes indhold er
åbenlyst absurde, umulige, usandsynlige og kulturelt
uacceptable (fx kontakt fra det ydre rum).
• Tankepåvirkningsoplevelser: oplevelse af, at der er nogen,
der putter tanker ind i hovedet på en, fjerner ens tanker,
udspreder ens tanker, og at andre kan høre ens tanker.
• Hørehallucinationer: stemmer, der kommenterer personen i
tredjeperson, eller flere stemmer, der diskuterer.
• Styringsoplevelser: oplevelse af, at nogen påfører en
handlinger, følelser eller viljeimpulser.
• Negative symptomer: fx bevægeforstyrrelser, initiativløshed,
passivitet, sprogfattigdom, kontaktforringelse, manglende fremdrift, tom eller formålsløs adfærd
samt tendens til at trække sig ind i sig selv.
Mere viden: Side 143 i manualen eller levemedskizofreni.dk.
Prævalens og behandling:
Prævalens psykosesygdomme:
Ca. 3% af befolkningen har
psykosesygdomme.
Ca. 0,5 % har en skizofreni-
sygdom. 25.000 danskere har
sygdommen her og nu.
Lidt flere mænd end kvinder får
diagnosen skizofreni. Kvinder
har et mildere forløb end mænd. (Se manual s. 13)
Behandling*
20% kommer sig: bliver
symptomfri, lever i egen bolig
og går på arbejde eller passer
studier.
35% har forskellige problemer,
men kan leve et aktivt liv i egen
bolig.
Ca. 30% har vedvarende
symptomer, men klarer sig i egen
bolig med støtte og periodiske
indlæggelser.
Ca. 15% kan ikke bo for sig selv
og har vedvarende brug for
medicinsk behandling og støtte.
* Kilde: Morgan et al.: People living
with psychotic illness in 2010, the
second Australian national survey of
psychosis. Australian & New Zealand
Journal of Psychiatry.
219
Vis evt. en af de film om psykose, der er listet op på diasset i Session 4, hvis der er behov for et
afbræk i undervisningen.
Evt. øvelse: Hørehallucinationer (variation: kursisterne laver øvelsen 2 og 2)
1. Spørg om der er en kursist, som gerne vil opleve en hørehallucination. Den kursist, du vælger,
skal have det godt den dag – spørg direkte.
2. Bed en anden frivillig kursist om at interviewe vedkommende om dennes morgen. Hvornår
vedkommende stod op, hvad han eller hun spiste til morgenmad osv.
3. Lad samtalen mellem de to komme lidt i gang.
4. Tag så et paprør/sammenrullet magasin/avis e.l. og sæt det ved øret af den, der bliver
interviewet.
5. Tal sagte i røret om ting, du kan se, fx om interviewerens udseende – ”Han har sjove sko på,
se hans ur, der er underlige mærker osv.”
OBS: Hold det neutralt. Det vil givetvis være meget forstyrrende for den, der hører stemmen.
6. Stands øvelsen efter kort tid. Bed først de øvrige kursister om at fortælle om deres
observationer af den interviewedes adfærd (kropssprog, mimik osv.), efter du begyndte at
hviske. Bed derefter den, der hørte stemmen, om at beskrive sin oplevelse (fx hvor
forstyrrende det var).
7. Debrief den person, der blev interviewet, ved at spørge ind til vedkommendes morgen, og sikr
dig, at han eller hun har det godt, før du fortsætter. Øvelsen kan af nogle opleves
skræmmende, så det er vigtigt at få talt den igennem eller at få opmærksomheden rettet mod
noget andet.
8. Spørg nu hele gruppen om, hvilke konsekvenser det kan få for en persons muligheder for at
leve et normalt liv og fx indgå i sociale relationer, når man hører stemmer.
220
Eksempler på vrangforestillinger og hallucinationer
• Bizarre vrangforestillinger: vrangforestillingernes indhold er åbenlyst absurde, umulige,
usandsynlige (fx kontakt fra det ydre rum) og kulturelt uacceptable. (Hvis man er del af en
kultur, hvor de pågældende forestillinger er accepterede som sandheden, vil man ikke
nødvendigvis se det som symptom på skizofreni. Fx på Haiti, hvor tro på ånder er en del af de
kulturelle forestillinger).
• Overlødige idéer: fastlåste overbevisninger, som ikke står til at ændre (som kunne have været
sande, men som er unuancerede, fx at tro, at man er skyld i andres ulykke, at man er alvorligt
syg, at man bliver forfulgt eller overvåget).
• Hallucinationer: falske perceptioner, oftest hørehallucinationer, men det kan gælde alle fem
sanser.
221
Dias 148: Bipolar lidelse
• Pointér at en person med bipolar lidelse (tidligere kaldet maniodepressiv sygdom) har perioder
med depression og perioder med mani. Bipolar lidelse kan udløse psykose i både den depressive
periode og i den maniske periode. Det er dog ikke et diagnostisk kriterium, at man skal have en
psykose for at få diagnosen bipolar. Sygdommen kan også optræde uden psykotiske træk.
• Eksempel på vrangforestilling ved depressiv periode: “Det er min skyld, at der er krig i
Afghanistan”.
• Eksempel ved manisk periode: “Jeg er Jesus og skal redde verden”.
• En mani kan have store konsekvenser for en person, som i en manisk periode kan have sat
familiens økonomi over styr, fx ved store og mange køb af dyre genstande eller ejendomme.
• Grandiose forestillinger (fx at tage af kassen på sit arbejde, fordi man i manien tror, at det er i
orden, da man har ret til særbehandling).
Pointér at ligesom ved bipolar lidelse vil de psykotiske oplevelser under depressiv psykose afspejle
den svære depression:
• Vrangforestilling: fx tro, at man er skyld i andres ulykke, at man er alvorligt fysisk syg, eller at
man bliver forfulgt eller overvåget.
• Hallucinationer: det mest almindelige er at høre stemmer.
Psykose udløst af rusmidler:
• En psykose, der kommer af rusmiddelforgiftning og abstinenser efter (brat) ophør af brug af
stoffer og alkohol.
• Symptomerne er visuelle hallucinationer, forvirring og hukommelsesproblemer.
• Symptomerne optræder hurtigt og varer i relativt kort tid – få timer til få dage.
• Både legale og illegale stoffer kan udløse en psykotisk episode.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
146
BIPOLAR LIDELSE
• Perioder med depression og perioder med mani
• Psykose kan både opstå i depressive og i maniske perioder
Symptomerne ved mani er:
• Øget energi og overaktivitet
• Opstemt humør
• Behov for mindre søvn end normalt
• Irritabilitet
• Hurtig snak og mange tanker
• Manglende hæmninger – også seksuelt
• Grandiose vrangforestillinger
• Manglende sygdomsindsigt
KAPITEL 7: PSYKOSE
222
Dias 149: Bipolar lidelse hos unge
Læs mere i manualen 145.
223
Dias 150: Risikofaktorer ved psykose
• Genetisk disponering: Hvis man har nære slægtninge, der har psykotiske episoder, er man i
risiko for at være disponeret for sygdommen.
• Hashmisbrug: Hashmisbrug kan udløse psykose hos personer med genetisk sårbarhed.
Omfattende og langvarig brug af hash kan udløse psykose hos personer uden kendt genetisk
disposition.
• Stress: Stress kan udløse episoder af psykose, fx skilsmisse, dødsfald hos nærtstående,
ændringer i den sociale situation, flytning til et fremmed sted eller usikre livsomstændigheder,
følelsesmæssige belastninger på arbejdet eller uddannelsen, traumatiske begivenheder.
• Opvækst i storby (kilde: van Os, J. & Kapur, S.: ”Schizophrenia”. Lancet, august 2009).
• At være mand: Mænd har større risiko end kvinder for at udvikle skizofreni.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
148
RISIKOFAKTORER VED PSYKOSE
• Genetisk disponering
• Hashmisbrug
• Stress
• Opvækst i storby
• At være mand (flere mænd end kvinder udvikler skizofreni)
• Ingen forskel mellem mænd og kvinder i udvikling af bipolar
sygdom
KAPITEL 7: PSYKOSE
Vidensboks: Genetisk disposition for skizofreni
Studier viser, at hvis man har en forælder med skizofreni, har man 10% risiko for at udvikle
sygdommen. Hvis begge forældre har skizofreni, eller ens enæggede tvilling har sygdommen,
stiger risikoen til 40-50%.
Jo flere tilfælde af psykose i personens familie, jo større er personens sårbarhed.
Det er dog vigtigt at huske, at der stadig er 90% chance for, at en person, som har en forælder
med skizofreni, ikke udvikler sygdommen.
(Kilde: ”Psykose hos unge” af Nordentoft, M. et al., Psykiatrifondens Forlag 2009).
224
Dias 151: Behandling ved psykose
• Pointér at det er vigtigt at tilskynde en person med en psykotisk episode til at søge lægehjælp
hurtigst muligt, så den medicinske behandling kan igangsættes så tidligt som muligt. Det er ikke
realistisk at forvente, at psykosen kan håndteres uden medicin.
• Pointér at det i første omgang er egen læge, der skal sikre, at personen henvises til relevant
behandling. Lægen skal også være opmærksom på eventuelle fysiske helbredsproblemer, som
kan være en bivirkning af den medicinske behandling. Negative symptomer kan betyde, at
personens evne til at drage basal omsorg for sig selv forringes, og dermed øges risikoen for at
udvikle andre sygdomme.
• Pointér at medicin ikke er den eneste hjælp. Psykologer og andet sundhedspersonale kan hjælpe
personen til at få mere livskvalitet ved at opnå større sygdomsindsigt samt viden om, hvordan
sygdommen bedst håndteres.
• Evt. mere viden: behandlingsformer (se manualen side 151-155).
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
149
EFFEKTIV BEHANDLING VED PSYKOSE
• Medicin er nødvendig for at behandle en psykose effektivt
• Antipsykotisk medicin
• Antidepressiv medicin
• Psykologbehandling kan bedre funktionsevnen og livskvaliteten
• Behandling af andre problemer i forhold til personens mentale
sundhed, eventuelle misbrug og anden psykisk sygdom er vigtig
• Personer med psykotiske sygdomme har ofte et ringe fysisk
helbred – løbende lægetjek er en god idé
KAPITEL 7: PSYKOSE
Evt. diskussionsøvelse:
1. ”Hvilke symptomer kan besværliggøre behandling af fx skizofreni?”
2. ”Hvilke former for behandling af psykose kender I?”
3. Klik resten af diassets indhold frem og gennemgå kun oversete pointer.
225
Eksempler på social støtte: familie og venner. Offentlige tilbud som selvhjælpsgruppe,
støttekontaktperson og mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter, afhængigt af behov.
Støtte til uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning kan være nødvendigt at opsøge, når de
akutte symptomer er behandlet.
226
Dias 152: Konsekvenser af sen behandling
• Pointér at det fx kan være en lærer, en nabo eller et familiemedlem, som ser, at den unge ikke
passer sin skole, isolerer sig socialt eller på anden måde har ændret adfærd. Disse bør handle på
bekymringen ved at konfrontere den unge og opfordre til, eller selv tage initiativ til, at der søges
hjælp. Den ændrede adfærd kan fx være aggressivitet eller hæmningsløs eller upassende adfærd,
hvor personen overvurderer sine egne evner eller fejltolker andre mennesker. Det kan også være
tydelige tegn på misbrug, som får omgivelserne til at reagere.
• Pointér at i nogle tilfælde kan symptomerne være uklare, hvorfor omgivelserne tøver med at
reagere. Som førstehjælper er det bedre at reagere ved at vise almindelig interesse og omsorg,
selv om man er i tvivl om signalerne.
• Pointér at manglende sygdomsindsigt kan være en stor barriere i forhold til relevant og tidlig
indsats. Det kan betyde, at den unge afviser tilbud om hjælp og omsorg fra omgivelserne, og at
den lægelige behandling forsinkes, hvilket kan få nogle af ovennævnte konsekvenser.
227
Dias 153: Tegning af psykose (Valgfri)
Denne tegning kan anvendes på flere måder fx:
1. Brug tegningen til at opsummere viden om det relevante tema.
2. Brug tegningen til at afslutte temaet ved at opsummere vigtigste pointer og diskussioner.
3. Bed først kursisterne om at lave T-shirt øvelsen (se øvelses katalog). Brug derefter tegningen
som opfølgning på øvelsen.
4. Kig på tegn og symptomer, som er vist på tegningen. Spørg kursisterne, hvor mange af de tegn
og symptomer, de selv har mærket indenfor det seneste år.
Pointe: Vi mærker alle tegn og symptomer på psykiske sygdomme. Diskutér hvornår man kan
tale om, at det er en sygdom? Herved får kursisterne anvendt deres viden om, hvornår en
psykisk førstehjælper skal træde i aktion og hjælpe en person videre til professionel hjælp.
228
Vidensboks om tvangsindlæggelse
Reglerne for en tvangsindlæggelse fremgår af Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien (”Psykiatriloven”) §5. En patient kan indlægges mod sin vilje på en psykiatrisk
afdeling, hvis følgende to forudsætninger er opfyldt:
1. Patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles
hermed (evne til at skelne hvad der er virkeligt er væsentlig nedsat), og det vil være
uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling fordi:
- Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden
ellers vil blive væsentligt forringet (såkaldt helbredsindikation). Her benyttes
”gule papirer”, og den skal ifølge loven ske inden der er gået en uge.
eller
2. Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre
(såkaldt fareindikation), hvor ”røde papirer” benyttes.
Formålet med tvangsanvendelsen er altså behandling for at redde en psykotisk patients liv
eller helbred eller at afværge fare for andres liv eller helbred.
Lægeerklæringen skal være baseret på lægens egen undersøgelse af patienten. Inden
beslutningen om anvendelse af tvang effektueres, skal patienten informeres grundigt om den
påtænkte tvangsanvendelse samt baggrunden herfor og dens formål. Han eller hun skal have
lov at tænke over det, men situationen kan være så akut og tilspidset, at denne
betænkningstid må være kort. Ifølge loven skal informationen være såvel mundtlig som
skriftlig, men i praksis vil det være vanskeligt at informere skriftligt.
Fremgangsmåde: tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå
personens frivillige medvirken. Al tvang skal stå i et rimeligt forhold til det, som søges
opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Tvang skal udøves så skånsomt som muligt under størst mulig hensyntagen til personen, så
der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Som regel vil det være ens praktiserende læge eller en vagtlæge, man skal have fat i, hvis
der er brug for en tvangsindlæggelse. Hvorimod lægen på den psykiatriske skadestue eller i
distriktspsykiatrien ofte ikke kan tvangsindlægge, fordi der er en regel om, at man ikke må
tvangsindlægge et menneske, dér hvor man selv er ansat. Det er en regel, der er lavet for at
sikre at den, der indlægger og den, der modtager patienterne på sygehuset uafhængigt af
hinanden vurderer om tvangsindlæggelsen er lovlig.
(kilde:sundhed.dk)
Kilder: sundhed.dk/ ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk /bedrepsykiatri.dk
229
Dias 154: Filmklip om psykose
OBS: Filmene beskriver forskellige områder inden for ’psykose’. Vælg en film, der passer til
målgruppen, og som understreger den pointe, du gerne vil have frem.
• Film 1) Jan-Alexander: Jan-Alexander har lidt af skizofreni og er i dag symptomfri. Der findes
flere film om Jan Alexander, der tager udgangspunkt i forskellige perspektiver i forhold til
skizofreni. Søg på youtube: Jan Alexander skizofreni.
https://www.youtube.com/results?search_query=Jan+Alexander+skizofreni
• Film 2) Camilla: De tre klip om Camilla handler om hhv. den professionelle hjælp, det at
bevæge sig ind og ud af psykoser og hvordan det påvirker Camillas hverdag. Søg på youtube:
Camilla psykoser. https://www.youtube.com/results?search_query=Camilla+psykoser
OBS: Brug evt. en energizer efter dette dias. Se i øvelseskataloget under ’Energizers’.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
152
FILMKLIP OM PSYKOSE
KAPITEL 7: PSYKOSE
230
231
Handleplan ved psykose
Dias 155: Handleplanen ved psykose
OBS: Overvej hvordan du vil gennemgå KLIPS-handleplanen. Kursisterne er ved at kende den.
Vi foreslår, at du benytter metode 1 eller 5 fra ”Vejledning til brug af case” (se casekataloget i
instruktørmappen). Benyt evt. de resterende dias i opsamlingen. Italesæt kun eventuelle ikke-
afdækkede pointer.
Forslag til cases: Søren, Kasper, Katrine og Troels
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
HANDLEPLAN VED PSYKOSE
KONTAKT KONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
LYT LYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
INFORMER TILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK
SYGDOM/KRISE OG UDVIS OMSORG
PROFESSIONEL HJÆLP OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ
PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
STØTTE OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE
STØTTEMULIGHEDER
Evt. Øvelse: Huskeøvelse til KLIPS-handleplanen. Se øvelseskataloget.
232
Dias 156: Kontakt
• Når du taler med den unge, vil det muligvis være tydeligt, at vedkommende er i krise, fx i form
af selvmordsadfærd, selvskade, aggressioner, trusler og/eller panikanfald. Hvis det er tilfældet,
kommer kriseførstehjælp i første række.
Eksempler på tegn som indikerer, at en krise er ved at udvikle sig: Tiltagende modløshed,
tiltagende udadreagerende adfærd, angst og uro, dramatiske udsving i humøret, udsagn som: “Det
vil være bedst for alle, at jeg ikke eksisterer” eller “Jeg er ikke sikker på, at jeg kan kontrollere,
hvordan jeg reagerer”.
• Pointér at det er vigtigt at vælge et sted, hvor I begge føler jer godt tilpas, og hvor I højst
sandsynligt ikke bliver afbrudt. Støj, mennesker, lys og små lokaler kan forstærke symptomerne.
• Pointér at det er vigtigt at fortælle den unge, at du er bekymret og gerne vil hjælpe. Det kan
være, at personen ikke stoler på dig, eller at vedkommende frygter at blive opfattet som
’anderledes’. Der kan opstå paranoide forvrængninger, som du bliver en del af (“i ledtog med
fjenden”).
• Pointér at man ikke skal røre ved den unge uden hans eller hendes tilladelse. Nogle psykotiske
symptomer omfatter forvrængede fysiske fornemmelser, hvor berøring kan være provokerende.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
154
1. KONTAKTKONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
• Krisen viser sig muligvis med det samme, men kan også vise sig senere i
samtalen
• Tid + sted: Vælg et uforstyrret tidspunkt hvor I begge føler jer godt tilpas
• Vær omsorgsfuld og ikke dømmende
• Fortæl personen at du er bekymret og gerne vil hjælpe
• Personen vil muligvis ikke stole på dig eller være bange for at blive
opfattet som ‘anderledes’
• Rør ikke ved personen uden vedkommendes tilladelse
• Pres ikke personen til at tale
• Stå til rådighed for fremtidig samtale
KAPITEL 7: PSYKOSE
Evt. diskussionsøvelse: Spørg holdet
• ”Hvilke tegn kunne der være på, at den unge er i krise, i forhold til de kriser, vi tidligere
har talt om?”
233
Dias 157: Lyt
• Pointér at det er vigtigt at kommunikere tydeligt, da kommunikationen på modtagersiden er
forstyrret. Henvis evt. til hørehallucinations-øvelsen (fra sidste session) og den forstyrrelse af
kommunikationen, som den demonstrerede.
• Pointér at man ikke skal lade, som om hallucinationerne er virkelige for en selv, men anerkende,
at de er virkelige for den unge. Hav sympati i forhold til den unges frygt og den situation, han
eller hun er i.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
155
2. LYTLYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
• Tal langsomt og tydeligt
• Vær forberedt på at gentage det du har sagt
• Vær sikker på, at du har forstået, hvad den unge siger –
omformuler og stil opklarende spørgsmål
Hvis den unge har hallucinationer eller vrangforestillinger:
• Diskuter dem ikke og brug ikke sarkasme
• Lad ikke som om de er virkelige for dig
• Hav sympati
• Undgå konfrontation medmindre det er nødvendigt
KAPITEL 7: PSYKOSE
234
Dias 158: Informer
• Pointér at det kan være hensigtsmæssigt at vente med at give den unge information om psykose,
indtil han eller hun er mere klar. Informationen skal være på et niveau, som er relevant for den
unge, fx at der er mulighed for at få hjælp til det, han eller hun har behov for.
• Pointér at det er vigtigt at begrænse skaderne, både i forhold til omgivelserne og den unge, men
vær opmærksom på ikke at overskride grænsen for den personlige integritet. Beskyt personen
mod at komme til at blamere sig, hvilket kan være skamfuldt og pinefuldt efterfølgende (er ofte
meget relevant i forhold til mani). Forsøg at rumme den unges bekymringer uden at optrappe en
konflikt. Fortæl den unge at du mener, der er brug for hjælp, og begrund det på baggrund af dine
observationer.
• Tillad den unge at opretholde en følelse af kontrol så vidt muligt og fortæl om forskellige
støttemuligheder.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
156
3. INFORMERTILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK SYGDOM / KRISE OG UDVIS OMSORG
• Behandl den unge med respekt
• Indgyd håb om bedring
• Beskyt den unges værdighed
Tilbyd:
• Passende og korrekt information om psykose, behandling og
konsekvenser af ikke at modtage behandling
• Støtte til at overkomme de ting der fylder
• Information om forskellige steder hvor den unge kan søge hjælp
KAPITEL 7: PSYKOSE
235
Dias 159: Professionel hjælp
• Pointér at en klinisk vurdering er essentiel – psykotiske lidelser kræver løbende
håndtering/behandling. Det er altid muligt at kontakte psykiatrisk skadestue i tvivlstilfælde for at
få råd og vejledning. Italesæt de forskellige muligheder der er for at søge professionel hjælp, og
støt personen i at få adgang til passende professionel hjælp.
• Pointér at det kan være en god idé at få en ’second opinion’, hvis du ikke er sikker på det råd, du
har fået af en professionel (det gælder generelt, når man søger hjælp hos sundhedsprofessionelle
– både i forhold til somatiske og psykiatriske problemer). Det kan være, at personens egen læge
kender vedkommende godt og kan rådgive mere kvalificeret.
• Vigtig pointe: Den unge kan være meget bange for at søge hjælp. Undersøg derfor, om den unge
er mere tryg ved bestemte professionelle.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
157
4. PROFESSIONEL HJÆLPOPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
• Klinisk vurdering er nødvendig
• Fortæl om behandlingsmuligheder
• Spørg om vedkommende har erfaring med, hvad der hjælper,
hvis den unge har haft lignende oplevelser før
• Spørg hvilken form for hjælp den unge mener vil være brugbar
KAPITEL 7: PSYKOSE
236
Dias 160: Hvis den unge ikke ønsker hjælp?
• Pointér at det er centralt, at man bliver ved med at være venlig og opretholder et godt forhold til
den unge, så han eller hun føler, at han eller hun kan tale med en igen på et senere tidspunkt. Vær
neutral. Opfordre den unge til at tale med en person, som han eller hun stoler på. Det handler
meget om at få sået et frø, så vedkommende vil søge hjælp.
• Telefonrådgivning: Psykiatrifonden, SIND, Psykiatrisk skadestue o.l. Henvis til bagerst i
manualen.
• Hvis personen er til fare for sig selv eller andre, så kontakt politi, egen læge eller anden
myndighed, som kan overtage situationen. De kan vurdere, om indlæggelse er nødvendig (med
eller uden den unges samtykke).
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
158
HVIS DEN UNGE IKKE ØNSKER HJÆLP?
Hvis den unge ikke vil have hjælp:
• Oprethold et godt forhold
• Tilskynd den unge til at tale med en, som han eller hun stoler på
Søg råd hos:
• Psykiatrisk skadestue
• Telefonrådgivning
• Tal med en læge eller psykolog om problemet
Tvangsindlæggelse og -behandling er altid sidste udvej!
KAPITEL 7: PSYKOSE
Evt. diskussionsøvelse: Spørg (vent med at klikke diassets indhold frem):
1. ”Hvad vil I gøre, hvis den unge ikke ønsker hjælp?”
2. ”Hvornår skal man gøre noget mod den unges vilje?”
237
Dias 161: Støtte
OBS: Dette er sidste dias inden misbrugs-delen. Godt sted at tage en pause. Brug evt. en energizer.
• Pointér at man skal være opmærksom på den unges netværk – både det private og det offentlige.
Er der en nær pårørende eller en kontaktperson i behandlingsregi, som kan hjælpe? Kan man
hjælpe med at informere netværket, så man kan forklare hvad der er på spil? Dette er særligt
vigtigt ved psykose, da det er forbundet med meget stigmatisering.
• Gør det klart for kursisterne, at I nu er kommet til krise-delen ved psykoser.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
159
5. STØTTEOPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE STØTTEMULIGHEDER
Andre som kan hjælpe:
• Venner og familie
• Støttegrupper
Selvhjælpsstrategier:
• den unge er muligvis også ramt af depression eller angst. I så fald kan
det være en hjælp at bruge strategier til at håndtere disse sygdomme
• Undgå motion når maniske perioder er under opsejling, hvis det
forværrer symptomer
• Undgå alkohol og andre rusmidler – især hash
KAPITEL 7: PSYKOSE
Evt. diskussionsøvelse: Venner og familie
1. ”Hvordan kan man som psykisk førstehjælper hjælpe med at aktivere venner og familie?”
2. ”Hvad kan man gøre, hvis der er mangel på forståelse fra familien eller frygt for
psykiatrien?”
Spørg evt. kursisterne, om der er nogle spørgsmål til psykosedelen.
238
Dias 162: Vurder risiko for skade
Uddyb evt.: De primære kriser forbundet med psykose er:
• At den unge er forpint, bange, forvirret og ikke kan finde ro eller tage vare på sig selv. Den unge
registrerer ikke egne behov og fysiske grænser.
• At den unge udviser aggressiv adfærd – den unge er til fare for andre og i konflikt med
omgivelserne, og er derved også til fare for sig selv.
• At den unge er selvmordstruet. Tegn herpå kan være social isolation, og at den unge er modløs
og forpint og giver udtryk for meningsløshed, vrede og desperation – og for at der ikke er nogen
udvej. Eller at den unge giver udtryk for, at vedkommende oplever kommanderende stemmer,
der opfordrer ham eller hende til at skade eller tage livet af sig selv. Spørg i disse tilfælde, om
han eller hun kan lade være med at handle på disse stemmer.
239
Krisehjælp ved svære psykoser
Dias 163: Kriseførstehjælp ved svære psykoser
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
• Fakta om svære psykoser
• Vurdering af svære psykoser
• Krisehjælp ved svære psykoser
KRISEFØRSTEHJÆLP VED SVÆRE PSYKOSER
240
Dias 164: Fakta om svære psykoser
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
FAKTA OM SVÆRE PSYKOSER
• Hyppigheden af psykoser varierer meget
• Psykoser er ikke nødvendigvis udløst af noget specifikt
Udløsende faktorer kan være:
• Stressfyldte livsbegivenheder
• Manglende medicinindtag (glemsomhed eller fravalg)
• En psykose kan udløses meget hurtigt eller udvikle sig over flere
dage
162
KAPITEL 9: SVÆRE PSYKOSER
241
Dias 165: Vurdering af svære psykoser
• Pointér at det kan være meget svært at vurdere, om der er tale om en svær psykose. Fokusér på,
hvordan den unge håndterer problemerne som målestok for graden af alvor.
• Uddybning af diasset:
- Befalende hørehallucinationer, fx indre stemmer, der fortæller en, hvad man skal gøre.
- Hallucinationer som den unge vil flygte fra, fx skræmmende synshallucinationer, hvor loftet
falder ned.
- Vrangforestillinger om forfølgelse – paranoia, mistolkninger.
Vurder graden af krise: Spørgsmålene nedenfor kan være en hjælp til at vurdere graden af krise.
Som udgangspunkt gælder det om at afdække, om den unge er til fare for sig selv eller andre.
• Undersøg om den unge er orienteret i tid og sted, og om der er risiko for, at den unge skader sig
selv eller andre.
• Har den unge dømmekraft og realitetssans?
• Hvor forpint er den unge?
• Hvor højt er aggressionsniveauet?
• Oplever den unge indre uro?
• Hvordan er den fysiske tilstand, har den unge fx dårlig hygiejne?
242
Dias 166: Afhjælp svære psykoser
• Pointér at det er meget vigtigt at være tydelig i sin kommunikation, da den unge godt kan være
meget forstyrret.
• Pointér at det kan være en rigtig god idé at involvere familie og/eller venner, som den unge stoler
på og er tryg ved, hvis det er muligt at få kontakt til dem.
• Læs mere om ’Forhåndstilkendegivelse’ i manualen på side 165.
• Pointér at tvangsindlæggelse altid er den sidste udvej!
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
AFHJÆLP SVÆRE PSYKOSER
• Vær rolig, tal stille i et moderat tempo, brug korte og enkle sætninger
• Vis empati
• Efterkom rimelige ønsker
• Inddrag dem som den unge stoler på
• Lad ikke den unge være alene
• Brug en eventuel forhåndstilkendegivelse
• Nedtrap situationen
• Skærm den unge fra at blamere sig selv
• Udsæt ikke dig selv for fare
• Vær sikker på, at du har adgang til en udgang
• Kontakt læge eller politi hvis det bliver nødvendigt
164
KAPITEL 9: SVÆRE PSYKOSER
243
Dias 167: Hvis der tilkaldes hjælp udefra
244
Dias 168: Kriseførstehjælp ved aggressiv adfærd
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
• Fakta om aggressiv adfærd
• Krisehjælp efter aggressiv adfærd
KRISEFØRSTEHJÆLP VED AGGRESSIV ADFÆRD
245
Dias 169: Fakta om aggressiv adfærd
Kilde: ”Vold blandt unge i nattelivet“, Rådgivende Sociologer for Trygfonden, 2008.
• Fortæl evt. at en undersøgelse fra 2008 viser, at omkring 4% af de unge mellem 14 og 26 år
svarer, at de har slået eller sparket nogen i nattelivet inden for den seneste måned. Der er
kønsforskelle. Knap 2% af de unge kvinder har slået eller sparket nogen, mens det gælder knap
7% af de unge mænd.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
FAKTA OM AGGRESSIV ADFÆRD
• Vold – mindre end 10% af den totale vold skyldes psykisk sygdom
• Vold er hyppigere ved påvirket tilstand
Aggression eller vold ved psykose er oftest knyttet til:
• Påvirkning af rusmidler
• Ophør med medicinsk behandling
• Forfølgelsesforestillinger
• Kommanderende hallucinationer
167
KAPITEL 9: AGGRESSIV ADFÆRD
Evt. Øvelse: Kursist-til-kursist-undervisning
Hvis du ikke har gjort det før i kurset, kan du bede kursisterne om at undervise hinanden.
1. Del kursisterne i små grupper a 3-4 personer.
2. Bed dem om at læse afsnittet om aggressiv adfærd, og bed dem derefter tale om, hvad
afsnittets primære pointer er.
3. Saml evt. op i plenum. Fremhæv glemte og/eller centrale pointer.
246
Dias 170: Afhjælp aggressiv adfærd – teknikker til at nedtrappe aggression
• Snak langsomt og selvsikkert til den unge med en mild og omsorgsfuld stemme.
• Undgå at diskutere med eller at true den unge, da det kan forstærke vedkommendes frygt og
medføre aggressiv adfærd.
• Vær opmærksom på, at den unge kan overreagere på negative ord – brug derfor positive ord i
stedet for negative.
• Undgå nervøs adfærd (fx pludselige bevægelser, pillen, urolige fødder).
• Du bør sikre dig, at du ikke er alene.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
AFHJÆLP AGGRESSIV ADFÆRD –TEKNIKKER TIL AT NEDTRAPPE AGGRESSION
• Tal langsomt og selvsikkert med en venlig stemme
• Diskuter ikke og undlad at true den unge
• Negative ord og formuleringer kan afstedkomme overreaktion
• Undgå nervøs adfærd
• Undgå så vidt muligt at være alene med den unge
• Husk! Det er mere sandsynligt, at den unge er aggressiv over for
familie eller venner end over for fremmede
168
KAPITEL 9: AGGRESSIV ADFÆRD
247
Dias 171: Afhjælp aggressiv adfærd – teknikker til at nedtrappe aggression
OBS: Dette er sidste dias om aggressiv adfærd.
Uddybninger af pointer:
• Undlad at begrænse den unges bevægelsesfrihed (fx hvis den unge gerne vil gå frem og tilbage i
lokalet).
• Du kan blive nødt til at tilkalde politiet – vær opmærksom på, at det kan være med til at øge den
unges aggressionsniveau.
• Overvej at tage en pause i samtalen for at give den unge mulighed for at falde ned.
• Inviter den unge til at sidde ned, hvis han eller hun står op.
• Bliv ved med løbende at vurdere, om din tilgang virker, og vær fleksibel i forhold til at ændre
den. Man er normalt ikke så fleksibel, når man er i sine følelser vold, og derfor skal den
psykiske førstehjælper være det.
Det er en central pointe, at førstehjælperens egen sikkerhed altid er første prioritet. Man skal
kun intervenere, hvis man føler sig sikker, og man skal tilpasse sin tilgang til omstændighederne.
Evt. Øvelse: Demonstrer
• Understøt budskabet om en neutral kropsholdning ved selv at indtage én, og giv eksempler
på rolig stemmeføring.
• Vis hvordan man kan stille sig i nærheden af en dør (udgang/flugtmulighed), uden at blokere
døren, da den aggressive person skal have en følelse af muligheden for at gå.
248
249
Misbrug
Dias 172: Misbrug intro
OBS: Vær opmærksom på, at du skal have tid til evaluering, videns-quiz, kommentarer til kurset
m.m. efter denne session.
• Der bruges forholdsmæssigt meget tid på alkoholmisbrug, da alkohol er den mest misbrugte
substans i Danmark.
• Pointér at misbrug af WHO kategoriseres som en psykisk lidelse. Derfor er emnet med i dette
program (se vidensboksen på næste side). I dette program fokuseres på skadeligt
forbrug/risikoforbrug og afhængighed af stoffer og alkohol.
• Ud over at være en selvstændig psykisk lidelse optræder misbrug også i forbindelse med en lang
række andre psykiske sygdomme og problemer, da det kan ses som en strategi til at håndtere
andre problemer. Derfor er det vigtigt at have fokus på misbrug i Psykisk Førstehjælp til unge.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
MISBRUG
250
Vidensboks misbrug i ICD-11
• Misbrug ligger i forskellige diagnoser i ICD-11. Fx F10-19, som omhandler diagnoser, der
beskæftiger sig med de psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af
psykoaktive stoffer (alkohol eller andre psykoaktive stoffer), mens (F55) er en diagnose, hvor
der er tale om et misbrug af ikke fysisk afhængighedsskabende stoffer, fx vitaminer,
hormoner eller naturmedicin. Desuden har ICD-11 en række diagnoser beskrevet under
patologiske vane- og impulshandler (F63), hvoraf nogle vil blive betragtet som psykiske
former for afhængighed, fx patologisk spillelidenskab (ludomani). Det vil sige, at ludomani
ikke hører under samme kategori som de generelle misbrug og afhængighedsdiagnoser.
(Kilde: Perspektiver på psykiatriske diagnoser af Bettina Myggen Jensen og Fatima Lindegaard Petersen, Hans
Reitzel 2014).
• Ordet misbrug anvendes ikke i ICD-11, og sygdomsgruppen har derfor den lidt komplicerede
betegnelse: psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive
stoffer. Ved psykoaktive stoffer forstås stoffer, der indvirker på psyken – ofte af
stimulerende, euforiserende eller beroligende art eller i større doser med sløvende og
bedøvende virkning
(Kilde: De psykiatriske diagnoser. Akset Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech, Psykiatrifondens Forlag
2010).
251
173: Hvad er misbrug?
• Der er forskellige opfattelser af, hvad et misbrug er, alt efter hvordan man anskuer det. Man kan
bl.a. anskue det fra en sundhedsmæssig eller en juridisk vinkel. I forhold til unge giver det
mening at tage afsæt i WHOs beskrivelse af misbrug som: ”Et forbrug af rusmidler, der har et
omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for
den misbrugende eller dens omgivelser.”
• WHO's definition er altså meget bred og dækker over en lang række følger af rusmiddelforbrug,
hvis fællesnævner er, at den, der misbruger rusmidler, gør skade på sig selv og/eller andre. I
forlængelse heraf giver det mening at tage udgangspunkt i, hvad man kan kalde et problematisk
forbrug af rusmidler. Altså hvordan den unges forbrug af rusmidler påvirker den unges daglige
sociale liv. Har den unge svært ved at fungere i skolen, på praktikpladsen eller socialt som følge
af sit forbrug af hash, alkohol eller andre rusmidler?
• Det handler om at skelne mellem det uproblematiske og det problematiske forbrug af rusmidler.
Grænsen mellem de to er flydende og der er mange faktorer i spil, som alle kan betyde noget
for, om en ung er ved at udvikle et problematisk rusmiddelforbrug. De flydende grænser kan
gøre det svært at vurdere, om en ung er på vej ud i en problematisk fase i sit rusmiddelforbrug,
hvor han eller hun faktisk har brug for hjælp. I de situationer er det en god idé at få klarhed
over, om den unges rusmiddelforbrug er en enkeltstående begivenhed, eller om der er et
gentagelsesmønster. Eksempelvis vil man skulle reagere forskelligt på, om en ung har drukket
så meget til en fest, at han eller hun har været til udpumpning, eller om en ung ryger hash hver
eneste dag.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
171
HVAD ER MISBRUG?
• Ethvert forbrug af rusmidler er uhensigtsmæssigt for unge
• Ungdomskultur i Danmark
• Forbrug i ungdomsårene kan forøge risiko for:
• Risikofyld adfærd, ulykker og død
• Involveret i eller offer for voldelige eller seksuelle overgreb
• Udvikle et regulært misbrug (SUD)
• Udvikle en psykisk sygdom
• Misbrug af alkohol eller stoffer kan indikere et underliggende
psykisk problem
KAPITEL 8: MISBRUG
252
174: Hvad er misbrug?
253
Dias 175: Unge og alkohol
Kilde: http://vidensportal.dk/temaer/misbrug/omfang
• Den nye undersøgelse "European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs"
(ESPAD) indeholder data om de 15-16-åriges rusmiddelvaner i Europa. Tallene fra 2015 viser,
at der stadig er noget helt særligt på spil blandt de danske unge, når det gælder alkohol.
• Mens det gennemsnitligt er cirka 80 % af de europæiske unge, der overhovedet drikker alkohol,
så er det ca. 92 % af de danske unge. I de andre nordiske lande svinger andelen fra 35 % på
Island, over 57 % i Norge og til 65 % i Sverige og 74 % i Finland. Så de danske unge er i en
liga helt for sig selv.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
173
UNGE OG ALKOHOL
• Forbruget af alkohol blandt danske unge er det højeste i Europa, men det er
faldende
• 89 % af de 15-20 årige og 98 % af de 21-25 årige har prøvet at drikke en
genstand alkohol
• Ca. 7 % af unge mellem 15 og 24 år har problemer med rusmidler (alkohol,
hash, euforiserende stoffer)
• De unge drikker for at:
• Komme i godt humør/stemning
• Dæmpe usikkerhed
• Blive beruset
• Komme i kontakt med andre
KAPITEL 8: MISBRUG
254
Dias 176: Unge og alkohol
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
174
UNGE OG ALKOHOL
Kortsigtede problemer:
• Fysiske skader
• Risikofyldt adfærd
• Selvmord
• Selvskade
• Overfald
Langsigtede problemer:
• Depression og andre psykiske sygdomme
• Fysiske helbredsproblemer
• Sociale problemer
KAPITEL 8: MISBRUG
255
Dias 177: Unge og hash
Tabellen viser den procentvise andel af de 16-24 årige, der seneste måned, seneste år og nogensinde
har brugt hash i det pågældende år. Tallene er stigende.
Kilde: Sundhedsstyrelsen 2017: Narkotikasituationen i Danmark 2017
https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/~/media/AA63B6154AEA4587A773FC6DDD7FDA12.ashx
256
Dias 178: Unge og hash
• Hver 5. unge i 9. klasse ryger cigaretter til daglig. Unge rygere har langt oftere også røget hash
end unge, der ikke ryger. Blandt drenge, der ryger til daglig, har 6 gange så mange et aktuelt
forbrug af hash, som blandt drenge, der ikke ryger. Blandt pigerne er det 10 gange så mange.
• Der er sammenhæng mellem forbrug af hash og udvikling af psykiske sygdomme. Personer, der
har et forbrug af hash er mere tilbøjelige til at have psykiske problemer som angst og
depression, men det er uklart hvilket problem, der kom først. Derudover øger forbrug af hash
risikoen for at udvikle skizofreni, særlig hos de unge, som har familiemedlemmer, som er eller
har været ramt af skizofreni.
• Hashpsykoser: Hash kan give psykotiske reaktioner. Hashbrug kan også fremskynde og
forværre langvarige psykoser.
Evt. diskussionsøvelse: Genstandsgrænserne i Danmark
Spørg kursisterne i plenum:
• ”Hvad er genstandsgrænserne i Danmark?”
Svar:
• Kvinder anbefales at drikke maks. 7 genstande om ugen.
• Mænd anbefales at drikke maks. 14 genstande om ugen.
• Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at man drikker maks. 5 genstande ad gangen.
257
Dias 179: Unge og rygning
258
Dias 180: Typer af rusmidler
• Tabellen viser andellen af de 16-24 årige, som har et aktuelt brug af amfetamin, kokain og
ecstacy det pågældende år.
• M= mænd, K= kvinder og T= total.
Kilde: Sundhedsstyrelsen 2017: Narkotikasituationen i Danmark 2017
https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/~/media/AA63B6154AEA4587A773FC6DDD7FDA12.ashx
259
Dias 181: Dobbeltdiagnoser
• Personer der har et misbrug er ofte også ramt af en anden psykisk sygdom såsom angst,
depression eller psykosesygdomme.
• Det er derfor vigtigt at den unge får behandling for begge diagnoser.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
179
DOBBELTDIAGNOSER
• Misbrug og psykisk sygdom
• Selvmedicinering
• Forværrer symptomerne på længere sigt
• Vigtigt at få behandling for både misbruget og den psykiske
sygdom samtidigt
KAPITEL 8: MISBRUG
Vidensboks: Behandling af dobbeltdiagnoser
Der skelnes i forskningen mellem seriel behandling (hvor først den ene lidelse behandles),
parallel behandling (behandling af begge lidelser simultant) og integreret behandling (behandling
af begge lidelser sideløbende). Der er stigende konsensus om, at den integrerede behandling er
den mest effektive. Undersøgelser viser, at denne tilgang forebygger organisatoriske og
administrative fejlvurderinger sammenlignet med øvrige tilgange, ligesom koordineringsbehovet
mellem forskellige leverandører undgås, da indsatsen samles hos en enkelt leverandør. Endelig
er fordelen ved den integrerede behandling, at begge lidelser behandles samtidigt.
Kilde: http://www.sus.dk/wp-content/uploads/Mennesker-med-dobbelt-diagnose.pdf pr. 14. dec
2015
260
Dias 182: Dobbeltdiagnoser og selvmedicinering
• Pointér at personer med misbrugsproblemer også har tendens til at have andre psykiske
sygdomme såsom angst, depression og psykoser. Nogle mennesker bruger stoffer som
’selvmedicinering’ – til at nedtone deres problemer og symptomer fra den psykiske sygdom.
• Pointér at på kort sigt kan det være meget effektivt og virkningsfuldt, men på lang sigt er det en
dårlig strategi, da det kan gøre symptomerne værre. Mange oplever, at virkningen af rusmidler
ændrer sig (negativt) over tid, så den gode effekt forsvinder, mens de oprindelige problemer
forstærkes. Dette efterlader mange mennesker med de oprindelige problemer (måske i forstærket
udgave) samt et misbrug ved siden af (som ikke længere har den ønskede virkning).
• Pointér at det er vigtigt, at man søger hjælp for både misbrugsproblemerne og de psykiske
problemer på samme tid. I den forbindelse har vi i Danmark haft tradition for at skille de to
problemer ad, hvilket har gjort behandlingen af personer med dobbeltdiagnoser svær. Politisk er
der i disse år opbakning til at få samlet indsatsen under samme tag, hvilket vil give rigtig god
mening (pt. er det lovgivningsmæssige ansvar for misbrugsbehandlingen forankret i
kommunerne, mens psykiatrien, der varetager behandling af de andre psykiske sygdomme, hører
under regionerne).
• Pointér at modellen kan anvendes som samtale- og forklaringsredskab til personer, for at
bevidstgøre/objektivere sammenhængen mellem psykisk mistrivsel og selvmedicinering. Den er
stærk visuel og en simpel model til at forklare noget komplekst.
Evt. diskussionsøvelse: Spørg (inden diasset klikkes frem):
• ”Hvorfor tror I, at der er en sammenhæng mellem psykiske sygdomme og
misbrugsproblematikker?”
261
Dias 183: Risikofaktorer ved alkoholmisbrug
262
Dias 184: Professionel hjælp
• Behandling af alkohol- og stofmisbrug foregår i kommunen og ikke i psykiatrien.
• Hvis den unge er over 18 år og har et stofmisbrug, har personen ret til behandling. Er den unge
under 18 år, har han eller hun ret til behandling, når misbruget medfører alvorlige sociale og
adfærdsmæssige problemer, så han eller hun ikke kan fungere i forhold til sin familie,
uddannelse eller arbejde.
• Kommunen skal som udgangspunkt tilbyde behandling senest 14 dage efter, at den unge har
kontaktet kommunen og bedt om at komme i behandling.
263
Dias 185: Vigtigheden af tidlig intervention
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
183
VIGTIGHEDEN AF TIDLIG INTERVENTION
Misbrug i ungdommen eller det tidlige voksenliv øger risikoen for:
• Skader og ulykker
• Ringere uddannelsesresultater
• Sociale, retslige, relationelle og arbejdsmæssige problemer
• Svækkelse af kognitive funktioner
• Forsinkelse i hjernens udvikling
• Andre psykiske problemer
• Andre misbrugsproblemer
• Ringe fysisk helbred
KAPITEL 8: MISBRUG
264
Dias 186: Billede af misbrug (valgfri)
Denne tegning kan anvendes på flere måder fx:
1. Brug tegningen til at opsummere viden om det relevante tema.
2. Brug tegningen til at afslutte temaet ved at opsummere vigtigste pointer og diskussioner.
3. Bed først kursisterne om at lave T-shirt øvelsen (se øvelses katalog). Brug derefter tegningen
som opfølgning på øvelsen.
4. Kig på tegn og symptomer, som er vist på tegningen. Spørg kursisterne hvor mange af de tegn
og symptomer, de selv har mærket indenfor det seneste år.
Pointe: Vi mærker alle tegn og symptomer på psykiske sygdomme. Diskutér hvornår man kan
tale om, at det er en sygdom? Herved får kursisterne anvendt deres viden, om hvornår en
psykisk førstehjælper skal træde i aktion og hjælpe en person videre til professionel hjælp.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
184
KAPITEL 8: MISBRUG
265
Handleplan ved misbrug
Dias 187: Handleplan ved misbrug
OBS: Du går nu i gang med den sidste gennemgang af handleplanen. Kursisterne kender den højst
sandsynligt. Gør det kort, og gennemgå de primære pointer.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
HANDLEPLAN VED MISBRUG
KONTAKT KONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
LYT LYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
INFORMER TILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK
SYGDOM/KRISE OG UDVIS OMSORG
PROFESSIONEL HJÆLP OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ
PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
STØTTE OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE
STØTTEMULIGHEDER
Evt. Øvelse: Brug en huske-KLIPS-øvelse (se øvelseskataloget).
266
Dias 188: Kontakt
• Pointer igen at det første i handleplanen handler om at tage kontakt, vurdere om den unge er i
krise og evt. afhjælpe denne krise.
• Pointér at det er vigtigt, at man bruger jeg-udsagn og starter på egen banehalvdel.
• Pointér at det er centralt, at man spørger ind til, hvordan den unge oplever sit eget misbrug.
Hvis man ikke gør det, kan man let komme til at møde en barriere af modstand. Vær fra starten
indstillet på, at der kan være modstand, når man konfronterer en person, som man er bekymret
for enten har eller er ved at udvikle et misbrugsproblem.
Evt. Øvelse: Spørg hvad K står for (inden diasset vises).
Evt. Case: Du kan med fordel tage udgangspunkt i en case i denne sidste gennemgang af
handleplanen. Spørg hvad man som Psykisk førstehjælper ville gøre, klik derefter diasset frem,
og anerkend deltagernes input med udgangspunkt i diasset.
267
Dias 189: Lyt
• Pointér at tilgangen tager udgangspunkt i den andens perspektiv og har et neutralt ståsted (ikke
fordømmende og moraliserende). Her er fokus på at skabe en tryg kontakt og på, ved hjælp af
dialog (nysgerrig og lyttende), at få den unges tillid til videre kontakt/proces. Stil åbne og
afdækkende spørgsmål og lyt opmærksomt.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
187
2. LYTLYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
• Respekt og værdighed
• Lad være med at stemple personen eller anse personen for at være amoralsk
• Personens egen opfattelse af sit forbrug
• Indtag en bekymret og ikke-kritiserende holdning
Undlad følgende:
• At true, konfrontere eller belære personen
• At udtrykke frustration
• At sætte personen i bås som drukkenbolt, alkoholiker eller misbruger
KAPITEL 8: MISBRUG
268
Dias 190: Informer
Uddyb evt. Information:
• Afdækning af relevante hjælpe- og rådgivningslinjer kan med fordel gøres sammen med
personen (inddragelse og medbestemmelse øger motivationen).
• Belys de nationale anbefalinger: maks. 14 genstande for mænd og maks. 7 genstande for
kvinder. Vær opmærksom på ikke at være belærende/dømmende.
• Find viden om rusmidlers virkning og bivirkninger på fx www.netstof.dk eller
www.stofinfo.sst.dk, www.drugbox.dk.
• Fortæl om behandlingsgarantien i Danmark: sundhedsloven (alkohol) § 141 og serviceloven
(illegale stoffer) § 101. Behandlingsgarantierne omhandler gratis tilbud, anonymitet,
tidsfrist/ventetid (14 dage) og frit valg af behandlingssted/-ambulatorium.
• Behandlingstilbud: Er det lokale eller regionale tilbud? Første kontakt er ofte til lokalt
misbrugscenter eller socialforvaltning.
• Risikofyldte situationer kan afdækkes med reflekterende og afdækkende
spørgsmål/netværkstegning.
Uddyb evt. Støt personen:
• Mindske omfanget af misbruget.
• Udvikle strategier til at afslå rusmidler.
• Diskutere måder at undgå risikofyldte situationer på.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
188
3. INFORMERTILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK SYGDOM/ KRISE OG UDVIS OMSORG
• Hjælpe- og rådgivningslinjer
• Behandlingstilbud
• Bivirkninger forbundet med misbrug
• Bivirkninger forbundet med rusmidler
• Selvmedicinering
• Diskuter måder at undgå risikofyldte situationer
KAPITEL 8: MISBRUG
269
Dias 191: Professionel hjælp
Eksempler på konkrete handlinger, som førstehjælperen kan sætte i værk i denne del af processen:
• Afdæk hvad personen tænker, og hvad han eller hun har brug for at vide i forhold til mulige
tilbud.
• Tilbyd at lave research.
• Tilbyd at ringe til relevante tilbud.
• Tilbyd at sætte mobilen på ’medhør’ når der tages kontakt til hjælpetilbud.
• Pointér at man med fordel kan lave en tidslinje, hvor man skriver handlinger ned ’step by step’
og tilføjer konkrete datoer og de eventuelt inddragne netværkspersoners rolle. Visuelle modeller
understøtter overblik og hukommelse. Tegn et eksempel på en tidslinje på tavlen.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
189
4. PROFESSIONEL HJÆLPOPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
• Lokale behandlingsmuligheder
• Hjælp den unge med at få adgang til behandlingsmulighederne
• Hjælp den unge med at træffe og overholde aftaler
• Webrådgivning eller telefonrådgivning
• Vær forberedt på negative reaktioner
KAPITEL 8: MISBRUG
270
Dias 192: Hvis den unge ikke ønsker hjælp
• Pointér at det handler om ”at plante et frø til forandring”. Det kan være afgørende for et
fremtidigt ønske om hjælp. Det kan fx gøres ved at vise, at der er hjælp at hente, at man
fremover står til rådighed, fx i forhold til formidling af relevante tilbud. Selv om hjælpen ikke
har en umiddelbar effekt, kan interventionen på sigt gøre en forskel.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
190
HVIS DEN UNGE IKKE ØNSKER HJÆLP
• Vær ikke belærende og truende
• Benyt ikke skyld
• Afsæt klare retningslinjer for, hvilken adfærd du ikke
tolererer, og hvad du kan hjælpe med
• Indtag ikke alkohol eller stoffer sammen med den unge
KAPITEL 8: MISBRUG
Vidensboks: Motivationsarbejde
Motivationsarbejde i misbrugsbehandling er ofte det første skridt i en behandlingsplan
(forandringsproces generelt). Carl Rogers definition af motivation: ”En tilstand af parathed eller
ønske om forandring”. Paratheden er ikke altid til stede, men ønsket om forandring er i denne optik
en forståelse af, at motivationen er til stede. Motivation er ikke en tilstand, vi kan overføre til et
andet menneske, men en tilstand, vi kan skabe eller øge i interaktionen/relationen.
271
Dias 193: Hvis den unge ikke ønsker hjælp
Uddyb evt. at andre mennesker kan hjælpe:
• Venner og familie – især dem der ikke selv har misbrugsproblemer.
• Foreninger som Depressionsforeningen, Angstforeningen og SIND. Mange personer med
misbrugsproblemer har også depression og angstlidelser.
• Pointér, at det at tegne et netværksdiagram med fordel kan bruges, når man skal støtte og hjælpe
en person. Det viser nemlig, at der er mange hjælpemuligheder, der kan aktiveres.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
191
HVIS DEN UNGE IKKE ØNSKER HJÆLP
Fortsæt med at:
• Foreslå professionel hjælp
• Være støttende
• Påminde den unge om risici ved misbrug
• Snakke om sammenhængen mellem den unges forbrug og
eventuelle andre problemer
• Være medfølende og tålmodig, mens du afventer den unges
accept af, at han eller hun har brug for professionel hjælp
• Opsøge rådgivning hos professionelle om, hvordan du kan
håndtere situationen (se appendix i manualen)
• Sende et klart signal om at du står til rådighed fremover
KAPITEL 8: MISBRUG
Øvelse: Netværksdiagram
1. Spørg kursisterne hvilke andre muligheder for støtte der er.
2. Tegn et netværksdiagram (mindmap) for visuelt at illustrere mulighederne for støtte.
3. Kvalificer kursisternes perspektiver gennem debat og dine input.
272
Dias 194: Støtte
Vis hjælpelinjer som hjælper ved
Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter
Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer
Vælg OK
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
192
5. STØTTEOPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE STØTTEMULIGHEDER
Andre mennesker som kan hjælpe:
• Venner og familie
• Selvhjælpsgrupper
Selvhjælpsstrategier:
• For depression og angstsygdomme
• Selvhjælpsbøger
• Internetsider hvor den unge kan screene sig selv
KAPITEL 8: MISBRUG
273
Krisehjælp ved akutte konsekvenser af alkohol- og
stofmisbrug
Dias 195: Kriseførstehjælp ved akutte konsekvenser af alkohol- og stofmisbrug
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
• Fakta om akutte konsekvenser ved alkohol- og
stofmisbrug
• Vurdering af forgiftning
• Krisehjælp ved forgiftning
KRISEFØRSTEHJÆLP VED AKUTTE KONSEKVENSER AF ALKOHOL-OG STOFMISBRUG
274
Dias 196: Fakta om akutte konsekvenser af alkohol og andre rusmidler
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
FAKTA OM AKUTTE KONSEKVENSER AF ALKOHOL OG ANDRE RUSMIDLER
• Svækket dømmekraft
• Ændrede oplevelser og reaktioner
• Alkoholforgiftning og overdosis
• Bevidstløshed og mulig død
• Abstinenser (hvis den unge reducerer eller stopper sit indtag af
alkohol eller rusmidler)
• Abstinenssymptomer
• Kramper og mulig død
194
KAPITEL 9: AKUTTE KONSEKVENSER
275
Dias 197: Fakta om akutte konsekvenser
• Pointér at overophedning og dehydrering kan opstå, hvis man tager centralstimulerende
stoffer samtidig med, at man danser i et varmt miljø og ikke får tilstrækkelig væske (særligt ved
MDMA).
• Pointér at folk, der bruger rusmidler, ofte tager mere end ét rusmiddel ad gangen (polyforbrug).
Patienter som blev indlagt på skadestuer i Danmark i 2012 med en rusmiddelbetinget forgiftning,
havde gennemsnitligt tre forskellige rusmidler i blodet.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
FAKTA OM AKUTTE KONSEKVENSER AF ALKOHOL OG ANDRE RUSMIDLER - FORSAT
Centralstimulerende stoffer øger den fysiske og psykiske energi og forstærker følelser
(fx kokain og amfetamin):
• Overophedning og dehydrering
Centralhæmmende stoffer nedsætter den fysiske og psykiske energi
(fx heroin, morfin og hash):
• Nedsatte reflekser
• Opkast
• Bevidstløshed
Hallucinerende stoffer forstærker perceptioner og kan give negative vrangforestillinger
og paranoia (fx LSD)
Polyforbrug (indtagelse af flere stoffer) øger risikoen for forgiftning
(fx alkohol og kokain) 195
KAPITEL 9: AKUTTE KONSEKVENSER
276
Dias 198: Hjælp ved akutte konsekvenser af alkohol og stofrus
• Pointér at det er vigtigt at tale langsomt og selvsikkert til den unge med en mild og omsorgsfuld
stemme, da kommunikationen på modtagersiden kan være forstyrret.
• Pointér at det er vigtigt at undgå at diskutere med eller true den unge, da det kan forstærke
vedkommendes frygt og medvirke til aggressiv adfærd.
• Pointér at man skal være opmærksom på, at personen kan overreagere på negative ord – brug
derfor positive/handlingsanvisende ord (fx ”jeg kan se, at du går og dingler lidt, det kunne være,
du skulle tage et glas vand”) i stedet for negative (fx “du skal stoppe med at drikke nu”).
• Pointér at man bør undgå nervøs adfærd (fx pludselige bevægelser, pillen, urolige fødder).
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
HJÆLP VED AKUTTE KONSEKVENSER AF ALKOHOL- OG STOFRUS
• Forhold dig roligt
• Kommuniker tydeligt, respektfuldt og neutralt
• Observer mulige farer – risikofyldte handlinger
• Spørg ind til om den unge har indtaget nogle former for medicin
eller stoffer
• Lad ikke den unge være alene
• Inddrag eventuelt andre
196
KAPITEL 9: AKUTTE KONSEKVENSER
277
Dias 199: Hvornår skal man ringe efter en ambulance?
OBS: Sørg for at få gennemgået, hvornår man skal ringe efter en ambulance, hvad man skal sige,
når man gør det, og hvad man skal gøre, mens man venter på ambulancen.
• Pointér at det er vigtigt at kunne forklare, hvad den unge har indtaget. Hvis du ikke er sikker,
så spørg andre personer, eller kig efter åbenlyse spor.
• For mere info: ”Gode råd når man skal ringe efter en ambulance” side 228 og side 213 i
manualen.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
HJÆLP VED AKUTTE KONSEKVENSER AF ALKOHOL- OG STOFRUSHVORNÅR SKAL MAN RINGE EFTER EN AMBULANCE?
• Personen kan ikke vækkes
• Personen er bevidstløs
• Personen har uregelmæssig, svag eller langsom puls
• Personen har kold, klam og bleg eller blålig hud
• Personen kaster vedvarende op
• Personen viser tegn på mulig hovedskade (fx ved opkast og
usammenhængende tale)
• Personen har fået krampe
• Personen har delirium tremens (en tilstand af forvirring og synshallucinationer)
• Formodning om at andre har puttet noget i personens drink
197
KAPITEL 9: AKUTTE KONSEKVENSER
Evt. diskussionsøvelse: Spørg (før diassets indhold klikkes frem):
”Hvornår er det, man skal ringe efter en ambulance?”
Evt. Øvelse: Spørg kursisterne: ”Hvad skal man være opmærksom på, når man ringer efter en
ambulance?” Svar:
• Beskriv den unges symptomer.
• Hav adressen klar på det sted, du ringer fra.
• Bliv hos den unge.
• Få kontakt til en ven eller pårørende, som kan tage med på hospitalet, hvis du ikke selv har
mulighed for det.
Evt. diskussionsøvelse: Spørg: ”Hvad skal man gøre, mens man venter på ambulancen?”
Svar:
• Vær opmærksom på, at alkohol og stoffer kan sløre fysiske smerter.
• At den unge ikke indtager mere alkohol/flere stoffer.
• At den unge ikke får mad (kan medføre opkastning).
278
Dias 200: Hjælp ved medicinsk nødstilfælde
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
HJÆLP VED MEDICINSK NØDSTILFÆLDE
198
KAPITEL 9: AKUTTE KONSEKVENSER
• Stabilt sideleje
• Ambulance/alarmcentralen
• Hvad har personen indtaget?
• Politiet skal kun kontaktes, hvis ambulancefolkenes sikkerhed
er i fare
Vidensboks: Vejledning til aflåst sideleje
1. Hvis den bevidstløse har normal vejrtrækning, skal du lægge ham i stabilt sideleje, inden du
ringer 112 for at tilkalde en ambulance.
2. Læg den tilskadekomnes nærmeste arm vinkelret ud fra kroppen.
3. Læg hans fjerneste arm over brystet og hold bagsiden af hånden mod nærmeste kind.
4. Bøj fjerneste ben i hofte og knæ.
5. Træk i det bøjede ben, så den tilskadekomne rulles over mod førstehjælperen.
6. Tilpas det bøjede ben, så både hofte og knæ er i rette vinkler (90 grader).
7. Læg hovedet bagover med hånden under kinden. Derved sikrer du frie luftveje.
8. Kontroller nu igen vejrtrækning og undersøg derefter regelmæssigt, om der stadig er normal
vejrtrækning.
Kilde: Sundhedsguiden.dk
Evt. Øvelse: Vis stabilt sideleje (fysisk) eller spørg, om en af kursisterne vil illustrere det ved at
lægge sig på gulvet. Spørg evt. om der er en af kursisterne, som for nylig har taget
førstehjælpskursus, der vil demonstrere det.
279
Dias 201: Handleplan for Psykisk Førstehjælp til unge (en sidste gang)
OBS: Næste dias ”Tak for i dag” er det sidste.
• Spørg om der er nogle spørgsmål.
• Saml op på Spørgsmålsparkeringspladsen.
• Lav evt. selv en evaluering (se forslag til evaluering i instruktørmappen).
• Sørg for at deltagerlisten er fuldt opdateret.
• Husk kursisterne på at de skal udfylde feedbackskemaet, når de får det tilsendt på deres mail.
Evt. Øvelse: Spørg kursisterne, om de kan huske planen. (Vent med at klikke planen frem.)
Evt. Øvelse: Husk handleplan-øvelse (se øvelseskataloget).
Evt. Øvelse: Videns-quiz opsamling. Gennemgå videns-quizzen. Husk og italesæt, at det både er
godt, hvis alle ens krydser ikke har flyttet sig, for så viser det, at man har haft omfattende viden
allerede inden kurset, og at det også er godt, hvis de har flyttet sig, for så har man lært noget.
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
KONTAKT KONTAKT DEN UNGE, VURDÉR OG AFHJÆLP EVT. KRISE
LYT LYT OPMÆRKSOMT TIL DEN UNGE UDEN AT DØMME
INFORMER TILBYD PASSENDE INFORMATION OM PSYKISK
SYGDOM/KRISE OG UDVIS OMSORG
PROFESSIONEL HJÆLP OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT FÅ
PASSENDE PROFESSIONEL HJÆLP
STØTTE OPFORDRE OG STØT DEN UNGE TIL AT SØGE ANDRE
STØTTEMULIGHEDER
HANDLEPLAN FOR PSYKISK FØRSTEHJÆLP TIL UNGE
280
Dias 202: Tak for i dag
OBS: Først står der: Vi sætter pris på din feedback, og efter et klik står der: Tak for i dag.
Mere information om stoffer
• www.netstof.dk, se fx hvordan forskellige stoffer virker på hjernen
(www.netstof.dk/artikler/drugs-and-the-brain#)
• www.drugbox.dk
• www.stofinfo.sst.dk/forsiden/fakta_om_Stoffer.aspx
klik uden for dit slide
Vælg et passende layout
TAK FOR I DAG
LÆS MERE PÅPSYKISKFØRSTEHJÆLP.DK
200
VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FEEDBACK
281
Øvelseskatalog
Indhold
Icebreakers
Huskeøvelser til KLIPS-handleplanen
Energizers
Øvelse 1: Vidensquiz
Øvelse 2: Handicaprangeringsøvelse
Øvelse 3: Design en T-shirt
Øvelse 4: At samle KLIPS
Øvelse 5: KLIPS-puslespil
Øvelse 6: Panikanfald eller hjerteanfald med post-its
Øvelse 7: Energizers
Øvelse 8: Icebreakers
Øvelse 9: Huskeøvelser til KLIPS-handleplanen
Øvelse 10: Fakta og myter om alkoholmisbrug
Øvelse 11: Fakta og myter om stofmisbrug
Øvelse 12: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 13: Fakta og myter om selvskade
Øvelse 14: Fakta og myter om spiseforstyrrelser
282
283
Øvelse 1: Vidensquiz om psykiske problemer
Forslag til brug af vidensquizzen
• Du kan lave quizzen mundtligt med hele gruppen, hvorefter svarene gennemgås.
• Du kan udlevere quizzen til alle kursisterne og bede dem udfylde den hver især, hvorefter du
gennemgår svarene i plenum. Herefter beder du dem om at beholde arket, så de kan kigge det
igennem i løbet af kurset og se, om de har ændret holdning til nogle af spørgsmålene.
• Du kan vælge den udvidede version, hvor du lader quizzen udgøre en ramme for kurset, idet
deltagerne udfylder quizzen både i starten og i slutningen af kurset, hvorefter du gennemgår
svarene i plenum. Denne fremgangsmåde kan være afsæt for nogle gode og givende
refleksioner i plenum, idet quizzen kan blive en øjenåbner i forhold til, hvordan et kursus i
Psykisk Førstehjælp til unge kan bidrage til at ændre holdninger til psykiske problemer.
Svarark
1: Nej
2: Nej
3: Nej
4: Nej
5: Nej
6: Ja
7: Ja
8: Nej
9: Nej
10: Ja
11. Nej
12: Ja
13: Nej
284
285
Spørgsmål Ja (sæt X) Nej (sæt X)
1. De fleste unge med psykiske problemer får en form for professionel
hjælp?
2. Skizofreni er den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark?
3. Det er ikke en god ide at spørge en person, om vedkommende har
selvmordstanker, da det kan opfordre dem til at begå selvmord?
4. Antidepressiv medicin er første valg ved behandling af depression hos
unge?
5. Hvis en person har været udsat for en traumatisk oplevelse er det bedst
at tale med personen om oplevelsen med det samme?
6. Hash er, udover alkohol, det mest brugte rusmiddel blandt unge?
7. Selvskade er en strategi, som kan hjælpe den unge til at komme væk fra
negative følelser som fx håbløshed?
8. De fleste mennesker, som har en psykosesygdom, kan fungere uden
medicin?
9. Den mest udbredte spiseforstyrrelse er anoreksi?
10. Når du skal tale med en person, som har en spiseforstyrrelse, er det
vigtigt ikke at kommentere deres vægt og udseende?
11. Personer, som selvskader, har oftest en intention om at dø?
12. Det er bedst ikke at forsøge at tale en person til fornuft, som oplever
en vrangforestilling?
13. Medicin er førstevalg ved behandling af spiseforstyrrelser?
286
287
Øvelse 2: Handicaprangeringsøvelse + svarark
Fremgangsmåde
Uddel arkene med sygdomme til hver kursist. Fortæl de kursister, der har arkene med fysiske
sygdomme, hvilken rækkefølge de skal stille sig op i, i forhold til hvilken grad af handicap hver
sygdom har (se svarark til øvelsen herunder). Bed herefter de kursister, der har arkene med psykiske
sygdomme, stille sig ud for den af de fysiske sygdomme, som de mener, medfører samme grad af
handicap som den psykiske sygdom. Deltagerne må gerne snakke sammen om, hvilken rækkefølge
de bør stille sig i. Giv dem herefter svarene og diskuter dem sammen.
Svarark
Psykisk sygdom Grad af handicap Fysisk sygdom
---
0.05-1.10 Rygsmerter
Mild depression 0.10-0.15 Epilepsi
Moderat depression 0.30-0.40 Svær astma
---
0.40-0.50 Alvorligt synstab
Svær PTSD 0.50-0.56 Alvorlig bronkitis
Svær depression 0.65-0.80 Dissemineret brystkræft1
Svær skizofreni 0.80-1.00 Svær demens2
1 I dissemineret brystkræft er tumoren vokset til en størrelse, hvor den ikke kun påvirker de tilstødende lymfeknuder,
men også andre dele af kroppen såsom knogler, lever, lunger og hjernen pga. metastaser. Når behandlingen ikke er sat i
gang, før kræften er dissemineret, er der lav chance for overlevelsesrate på fem år.
2 Demens kan både klassificeres som en fysisk og som en psykisk sygdom. Det er mest korrekt at klassificere den som
begge dele.
288
289
Rygsmerter
(lænderyg-
smerter)
290
291
Epilepsi
292
293
Mild
depression
294
295
Moderat
depression
296
297
Svær astma
298
299
Alvorligt
synstab
300
301
Svær PTSD
302
303
Alvorlig
bronkitis
304
305
Svær
depression
306
307
Dissemineret
brystkræft
(uhelbredelig)
308
309
Svær
skizofreni
310
311
Svær demens
312
313
Øvelse 3: Design en T-shirt
Design en T-shirt hvor du på forsiden skriver, hvordan folk ser og måske tænker om en ung, der er
ramt af depression/angst/psykose/spiseforstyrrelse/misbrug (tegn). Skriv på bagsiden, hvordan
personen har det indeni (symptomer).
Forside
314
Bagside
315
Øvelse 4: At samle KLIPS
Formålet med øvelsen er at repetere KLIPS-handleplanen.
Forberedelse
Klip de fem trin i KLIPS-handleplanen ud og læg dem ned i en kuvert.
Fremgangsmåde
Del kursisterne op i mindre grupper og giv hver gruppe en kuvert med de fem trin i handleplanen.
Tæl til tre, hvorefter alle hold må åbne deres kuvert. Herefter går det ud på, hurtigst muligt, at samle
de fem trin i KLIPS-handleplanen i den rigtige rækkefølge.
Tip til anvendelse
Øvelsen kan gentages i en sværere version, hvis hver sætning klippes over i to eller flere dele (se
KLIPS puslespil øvelse 7).
KLIPS-handleplan for Psykisk Førstehjælp til unge
Kontakt – Kontakt den unge, vurder og afhjælp evt. krise
Lyt – Lyt opmærksomt til den unge uden at dømme
Informer – Tilbyd passende information om psykisk
sygdom/krise
Professionel hjælp – Opfordre og støt den unge til at få
passende professionel hjælp
Støtte – Opfordre og støt den unge til at søge andre
støttemuligheder
316
317
Øvelse 5: KLIPS-puslespil
Find arket med ord fra KLIPS-handleplanen i øvelseskataloget og klip dem ud. Inddel kursisterne i
grupper af 3-5 personer. Udlevér et sæt brikker til hver gruppe. Kursisterne skal nu i fællesskab
samle brikkerne i den rigtige rækkefølge efter KLIPS-handleplanen.
Se puslespillet på næste side.
318
319
320
321
Øvelse 6: Panikanfald eller hjerteanfald med post-it
Øvelsen har til formål at tydeliggøre, at panikanfald og hjerteanfald kan minde om hinanden, og at
det kan være svært at kende forskel – både for personen, der oplever anfaldet, og for personer
omkring vedkommende.
Fremgangsmåde:
1. Klip opgavebeskrivelserne ud og hav to post-it-blokke klar
2. Del kursisterne ind i to grupper og placer grupperne i hver deres ende af lokalet.
3. Udlevér en post-it-blok og en opgavebeskrivelse til hver gruppe, og bed grupperne om at vente
med at læse opgavebeskrivelsen.
4. Tegn tre kolonner på en tavle (en til hver gruppe og en i midten).
5. Fortæl grupperne, at de på tid (fx 2½ minut) skal løse opgaven og have så mange post-its i deres
felt som muligt.
6. Start opgaven.
7. Stop opgaven efter den aftalte tid er udløbet.
8. Sammenlign de to gruppers besvarelser ved at tage de sedler, der minder om hinanden, og sætte
dem ind i det midterste felt.
9. Afslør nu, at grupperne havde to forskellige opgaver.
10. Uddyb at det kan være svært at kende forskel. Fremhæv de symptomer, som er særlige ved
panikanfald, og som adskiller sig fra hjerteanfaldssymptomer (uvirkelighedsfølelse, hedeture,
kuldegysninger, frygt for at blive sindssyg etc.).
322
323
De to opgavebeskrivelser:
Opgavebeskrivelse: Symptomer på hjerteanfald
Skriv alle de symptomer på et hjerteanfald, som I kan komme i
tanke om.
OBS:
• Kun ét symptom pr. post-it
• Skriv tydeligt!
Opgavebeskrivelse: Symptomer på panikanfald
Skriv alle de symptomer på et panikanfald, som I kan komme i
tanke om.
OBS:
• Kun ét symptom pr. post-it
• Skriv tydeligt!
324
325
Øvelse 7: Energizers
Vælg en eller flere af følgende øvelser:
Øvelse 1: Stå på række
Deltagerne står spredt på gulvet. Instruktøren beder derefter deltagerne om at stille sig på række
efter fx skostørrelse (eller alder, højde, alfabetisk osv.). En variation kan være at lave øvelsen i
tavshed.
Øvelse 2: SIP SAP SUP
Deltagerne står i en cirkel med hænderne foldet foran sig i pistolgreb. Den første deltager peger på
en anden deltager og siger ”SIP”. Den udpegede deltager peger på en tredje deltager og siger
”SAP”. Den tredje deltager peger på en fjerde og siger ”SUP”. Opgaven er nu at sige SIP, SAP,
SUP så hurtigt som muligt.
Øvelse 3: ”Rør ved en med…”
Instruktøren siger ”rør ved en med …” (fx tatoveringer, sorte strømper, penge i banken).
Deltagernes opgave er så hurtigt som muligt at røre ved en, der lever op til udsagnet. Lav evt.
øvelsen på tid.
Øvelse 4: Fang hånd
Deltagerne stiller sig, så de kan nå hinandens hænder. Højre hånd vender med håndfladen nedad og
skal fange naboens hånd. Venstre hånd vender med håndfladen opad og skal undgå at blive fanget.
Øvelse 5: Nakke/skuldermassage
Deltagerne stiller sig i en rundkreds. Alle roterer nu til venstre, så man står front mod ryg.
Deltagerne giver nu personen foran sig et par minutters behagelig nakke/skuldermassage med bløde
håndkantsslag. Bed derefter deltagerne om at rotere 180 grader og gøre det samme ved den nye
person.
326
Øvelse 6: Hemmelige håndtryk
Denne øvelse er god til at skabe en god stemning og få folk til at grine. Deltagerne skal forsøge at
udføre øvelsen, så hurtigt de kan.
Deltagerne stiller sig parvis. De skal nu lave det hemmelige håndtryk:
1. Hånd (h), hånd (v) (alm. håndtryk, først med højre, så med venstre).
2. Fistbomb (h), fistbomb (v) (knyttede hænder, knoer mod knoer).
3. Hammer (h), hammer (v) (begge knyttede hænder slås ned på hinanden. Først oppefra, så
nedefra).
4. Cross high ten (kryds armene og lav en highfive med begge hænder).
5. Double fistbomb (begge hænder knyttes og slås mod hinanden samtidig).
6. High ten (en highfive med begge hænder)
Øvelse 7: Switch
Denne lille motorikøvelse er også god til at få deltagerne i godt humør.
Bed deltagerne om at gøre følgende:
1. Stå oprejst.
2. Tag fat i dit venstre øre med din højre hånd. Din højre arm skal være tæt på din krop.
3. Tag nu din venstre hånd og rør ved din næse.
4. Skift nu position: flyt din venstre hånd til dit højre øre, og din højre hånd til din næse.
5. Flyt hænderne skiftevis, så hurtigt som muligt.
Øvelse 8: Tommelfingerleg
Deltagerne tager parvis fat i hinandens højre hånd, så tommelfingrene mødes opad (ligesom ved
tommelkrig). Instruktøren nævner herefter et tal, som deltagerne nu skal forsøge at tegne med deres
tommelfingre.
Øvelse 9: ”Kan du lide din nabo?”
Kursisterne skal sidde på deres stole, som danner en cirkel. Du starter selv i midten af cirklen. Du
skal nu pege på en deltager og spørge: ”Kan du lide din nabo?” Den udpegede deltager kan nu svare
”ja” eller ”nej”. Hvis personen svarer ”nej”, skal de to personer, som sidder ved siden af, bytte
plads uden, at personen i midten når at tage en af pladserne. Hvis personen siger ”ja”, skal
vedkommende følge op med sætningen: ”Ja, men jeg kan ikke lide dem med (fx sorte sko eller langt
hår).” Nu skal alle dem med sorte sko e.l. så bytte plads, og den i midten skal forsøge at sætte sig på
en fri stol.
327
Øvelse 10: Styrmand Skipper
Kursisterne skal stå i en cirkel. Instruktøren står ved siden af cirklen i rollen som ”Styrmand
Skipper”. Kursisterne skal gøre som Styrmand Skipper siger:
Første runde:
1. Gå til højre
2. Gå til venstre
3. Gå frem
4. Gå tilbage
Styrmand Skipper skal give de forskellige instrukser i forskellig rækkefølge – og tempoet kan øges.
I næste runde bliver det mere kompliceret.
Anden runde
Nu skal kursisterne gøre som Styrmand Skipper siger og gentage kommandoen. Fx:
1. Gå til højre (sige ”Gå til højre”)
2. Gå til venstre (sige ”Gå til venstre”)
3. Gå frem (sige ”Gå frem”)
4. Gå tilbage (sige ”Gå tilbage”)
Tredje runde
Næste runde skal kursisterne gentage kommandoen men gøre det modsatte. Fx:
1. Gå til højre (sige ”Gå til højre”) – de skal gå til venstre
2. Gå til venstre (sige ”Gå til venstre”) – de skal gå til højre
3. Gå frem (sige ”Gå frem”) – de skal gå tilbage
4. Gå tilbage (sige ”Gå tilbage”) – de skal gå frem
Fjerde runde
Nu skal kursisterne sige det modsatte og gøre det samme som Styrmand Skipper siger. Fx:
1. Gå til højre (sige ”Gå til venstre”) – gå til højre
2. Gå til venstre (sige ”Gå til højre”) – gå til venstre
3. Gå frem (sige ”Gå tilbage”) – gå frem
4. Gå tilbage (sige ”Gå frem”) – gå tilbage
328
Øvelse 11: Blink og byt
Kursisterne skal stå i en cirkel skulder ved skulder med ansigtet ind mod midten. En person står i
midten. Det gælder nu om at få øjenkontakt to og to for dem, der står i cirklen. Når man har
øjenkontakt blinker den ene til den anden, som blinker igen, herefter skynder disse to sig at bytte
plads i cirklen inden personen i midten når at tage en af deres pladser. Flere par må gerne bytte
plads på samme tid. Når personen i midten har nået at tage en plads vil der være en anden person,
som står i midten, som nu skal kæmpe om at få en plads i cirklen.
Øvelse 12: 1-2-3
Bed kursisterne finde sammen i par. Instruktøren bestemmer rundernes længde og siger ”frys”, når
kursisterne skal have nye instrukser.
I første omgang skal de skiftes til at tælle til tre. En person siger ”en”, den anden siger ”to”, den
første siger ”tre”.
1 – 2 - 3
Kursisterne bliver ved indtil instruktøren råber ”frys”.
I anden runde skal de stadig skiftes til at tælle og nu bytte 1 ud med et klap.
Klap – 2 - 3
I tredje runde skal de stadig skiftes til at tælle og nu bytte to ud med et tramp.
Klap – tramp - 3
I fjerde runde skal de stadig skiftes til at tælle og nu bytte tre ud med et råb ”HEY!” mens armene
rækkes op og hovedet.
Klap – tramp – ”HEY” armene op!
329
Øvelse 8: Icebreakers
Icebreakers har til formål at få kursisterne til at lære hinanden bedre at kende og få dem til at grine.
Du kan med fordel bruge en af øvelserne enten til præsentationen i starten af kurset eller lige efter.
Vælg en af nedenstående øvelser:
Øvelse 1: Sand eller Falsk
Bed deltagerne om hver især at nævne tre udsagn om dem selv. To af dem skal være sande, og et
skal være falsk. De andre deltagere skal herefter gætte, hvilket udsagn der er falsk.
Øvelse 2: Mønten
Bed alle deltagerne om at finde en mønt frem og aflæse årstallet på den. Deltagerne skal herefter
fortælle om en vigtig begivenhed, der skete i deres liv i det år, hvor mønten blev fremstillet.
Øvelse 3: Historien om dit navn
Bed deltagerne om at nævne deres navn og fortælle en historie om, hvorfor deres forældre valgte
dette navn.
Øvelse 4: Baggrund for kurset
Bed deltagerne, enten fælles eller i små grupper, om at sige deres navn og fortælle, hvorfor de er
interesserede i et kursus i Psykisk førstehjælp, hvad de håber at få ud af at deltage i kurset, og
hvilke spørgsmål de håber at få besvaret i løbet af kurset.
Øvelse 5: Tre ord
Bed kursisterne om hver især at beskrive med tre ord, hvad der karakteriserer dem.
330
331
Øvelse 9: Huskeøvelser til KLIPS-handleplanen
Vælg en eller flere af følgende øvelser:
Øvelse 1: Mime
Bed en af deltagerne om at mime et af handleplanspunkterne og lad de andre gætte det. Øvelsen kan
varieres og laves som en konkurrence.
Øvelse 2: Body-bogstav
Deltagerne skal stå parvis. Bed nu deltagerne om at forme, med hele kroppen, et bogstav fra
KLIPS-handleplanen. Lad dem blive stående i positionen, indtil de øvrige deltagere har sagt, hvad
bogstavet står for. Tag ét bogstav ad gangen.
Øvelse 3: Bogstaver på ryggen
Sæt et bogstav på ryggen af alle deltagerne og bed dem om at organisere sig i grupper af 5, hvor
bogstaverne K-L-I-P-S er samlet i hver gruppe. De skal nu stille sig på en række, hvor de danner
ordet KLIPS uden at tale sammen (og uden at de selv ved, hvilket bogstav de har på ryggen).
Øvelse 4: Quiz
Lav en quiz i forhold til punkterne i handleplanen, hvor kursisterne skal gætte enten et punkt i
handleplanen. Du kan fx spørge ”Hvad skal man gøre under ”Kontakt”? eller spørge ”under hvilket
punkt skal du kontakte personen og undersøge om der er en krise, evt. afhjælpe denne, og give
udtryk for din bekymring?”.
Øvelse 5: Quiz hinanden
Alternativt kan du bede holdet om at stille sig op på en række ved siden af hinanden, hvor den
laveste står i den ene ende og den højeste i den anden ende. Herefter svinger halvdelen af gruppen
omkring, så de nu står to og to over for hinanden – den laveste over for den højeste ect. Herefter kan
man parvis ’quizze’ hinanden i handleplanen, hvor den ene kan se slidet, og den anden står med
ryggen til. Den person, der kan se handleplanen spørger den anden hvad de enkelte bogstaver i
KLIPS står for (det behøver ikke være i den rigtige rækkefølge).
332
333
Øvelse 10: Fakta og myter
Instruktion til øvelsen
Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: Et der betegner ’myte’ og et
andet der betegner ’fakta’. Læs udsagnene op og bed derefter deltagerne stille sig i det felt, som
markerer deres svar på udsagnet. Efter hvert udsagn gennemgås svaret i plenum før næste
spørgsmål stilles.
Der findes en fakta og myter øvelse for disse temaer:
• Alkoholmisbrug
• Stofmisbrug
• Selvmord
• Selvskade
• Spiseforstyrrelser
De står listet i nævnte rækkefølge.
Variation 1
Inddel kursisterne i grupper af 4 personer. Uddel arket ”Fakta og myter om selvmord” (med
besvarelser) til hver gruppe. Nu skal et af gruppemedlemmerne læse de forskellige udsagn op, et
efter et, og de øvrige medlemmer skal herefter diskutere sig frem til, om udsagnet er en myte eller et
faktum. Oplæseren skal efter denne diskussion give det korrekte svar og læse teksten, som står
under udsagnet, op for gruppen.
Variation 2
Læs de forskellige udsagn op for kursisterne i plenum og lad dem komme med bud på, hvorvidt det
enkelte udsagn er en myte eller et faktum.
Variation 3
Læg to A4-ark på gulvet forskellige steder i lokalet: ét hvor der står ”Myte” og ét, hvor der står
”Fakta”.
Find arket med nedenstående forskellige udsagn om selvmord i øvelseskataloget, og klip dem ud.
Uddel de små sedler til kursisterne. Hvis der er mange på holdet, er det ikke alle, som kan få en
seddel. De kursister, som har fået udleveret en seddel, skal gå over og placere den ved enten
”Myte”- eller ”Fakta”-arket – altså der, hvor kursisten mener, at udsagnet hører til. Stil dig skiftevis
ved hvert ark og læs udsagnene op et ad gangen. Spørg deltagerne hvilke overvejelser og tanker de
gjorde sig, da de skulle vurdere udsagnene som hhv. myte og fakta. Du kan evt. spørge i plenum,
om de øvrige kursister er enige eller uenige, hvilket kan sætte nogle gode diskussioner i gang. Tal
om hvad det er for faktorer, der skaber myter og misforståelser.
334
Variation 4
Klip nedenstående udsagn ud og inddel kursisterne i grupper af 4 personer. Bed grupperne om at
diskutere, hvorvidt de vurderer, om udsagnet er en myte eller et faktum. Saml op i plenum og læg
vægt på de udsagn, hvor der var uenighed om, hvorvidt udsagnene kunne forstås som en myte eller
et faktum eller begge dele.
335
Fakta og myter om alkoholmisbrug
Udsagn
1. Genstandsgrænsen i Danmark ligger på 14 for kvinder og 21 for mænd: Myte
Den officielle genstandsgrænse i Danmark er 7 for kvinder og 14 for mænd. Det anbefales desuden,
at man højst drikker 5 genstande på en gang. Genstandsgrænsen blev revideret i 2010.
2. Man har først et alkoholproblem, hvis man er nødt til at drikke om morgenen: Myte
Når man er nået dertil, at man har brug for at drikke alkohol om morgenen, har man brug for akut
behandling for afhængighed. Alkoholproblemet er typisk startet adskillige år tidligere.
3. Alkoholproblemer er mest udbredt blandt socialt udsatte: Fakta
Alkoholproblemer er mest udbredt blandt socialt udsatte, men eksisterer i forskellige former i alle
samfundslag. Der er ingen sammenhæng mellem uddannelse og alkoholforbrug, men der er en
sammenhæng i forhold til indkomst, arbejde og alkoholforbrug. Generelt er de negative
konsekvenser af et alkoholmisbrug langt større for socialt udsatte, idet socialt udsatte menes at have
færre ressourcer til at imødegå en lang række sekundære konsekvenser. Mange udsatte mangler
eksempelvis et godt og stabilt socialt netværk, som kan hjælpe og støtte dem, hvilket mindsker
chancerne for, at man kan komme ud af et misbrug.
4. 20,6 % af danskere over 15 år drikker mere end den officielle genstandsgrænse (7/14):
Fakta
Og 8,5 % af danskere drikker mere end sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (14/21).
5. Det er en privat sag om man drikker for meget: Myte
Nej. Et for stort alkoholforbrug nedsætter ens funktionsevne og trivsel på mange måder. Det kan
være med til at påvirke de følelsesmæssige relationer i familien på en negativ måde, ligesom det
kan påvirke relationen til familie, venner osv. Et for stort alkoholforbrug kan påvirke den unges
uddannelsesforløb, og det kan have mange konsekvenser for den unges mentale og fysiske
udvikling.
6. Nogle mennesker fungerer bedre i hverdagen, hvis de er en smule påvirket af alkohol:
Fakta
Man taler om, at nogle har en såkaldt funktionspromille. Det betyder, at de faktisk fungerer bedre i
hverdagen, hvis de har lidt alkohol i blodet.
336
7. Ingen mennesker er presset til at drikke: Myte
Alkoholforbrug, særligt blandt unge, er forbundet med et stort socialt pres. Det kan således være
svært at få adgang til visse sociale kredse og fælleskaber, hvis man ikke drikker. Derudover er der
situationer, hvor man kan opleve et mere direkte socialt pres, fx når man ved festlige lejligheder får
et glas i hånden for at deltage i en skål.
8. Hvis man kan lade være med at drikke i et par dage, så har man ikke et misbrug: Myte
Afhængighed og misbrug er ikke det samme. Et misbrug er, når forbruget er medvirkende til
forskellige fysiske, psykiske og sociale problemer.
9. Langt de fleste, der har et misbrug, er ambivalente i forhold til deres misbrug: Fakta
En person med et alkoholmisbrug oplever som oftest både positive og negative konsekvenser ved
deres misbrug. Det kan være svært for personen at acceptere, at nogle negative konsekvenser
udspringer af egne handlinger, som personen typisk gør for at løse andre problemer.
10. Det vigtigste element for at hjælpe folk, der har et misbrugsproblem er, at man tvinger
dem til behandling: Myte
Det vigtigste element i forhold til behandling er vedkommendes egen motivation. Hvis ikke der er
en parathed og et stærkt ønske om forandring hos misbrugeren selv, så er udsigterne for at
gennemføre behandlingen meget ringe.
337
1. Genstandsgrænsen i Danmark ligger på 14 for kvinder og 21 for mænd.
2. Man har først et alkoholproblem, hvis man er nødt til at drikke om
morgenen.
3. Alkoholproblemer er mest udbredt bland socialt udsatte.
4. 20,6 % af danskere over 15 år drikker mere end den officielle
genstandsgrænse.
5. Det er en privat sag om man drikker for meget.
6. Nogle mennesker fungerer bedre i hverdagen, hvis de er en smule
påvirket af alkohol.
7. Ingen mennesker er presset til at drikke.
8. Hvis man kan lade være med at drikke i et par dage, så har man ikke et
misbrug.
9. Langt de fleste, der har et misbrug, er ambivalente i forhold til deres
misbrug.
10. Det vigtigste element for at hjælpe folk, der har et misbrugsproblem er,
at man tvinger dem til behandling.
338
339
Fakta og myter om stofmisbrug
Udsagn
1. Nogle mennesker er født med en særlig sårbarhed over for at udvikle et misbrug: Fakta
Nyere forskning peger på, at nogle mennesker er født mere sårbare over for misbrug. Både genetisk
og FAS,/FAE (Fetal Alcohol Syndrome/ Fetal Alcohol Effect).
2. Stoffer fra planter er mindre skadelige end syntetisk fremstillet stoffer: Myte
Der er ingen sammenhæng mellem om stoffet er syntetisk eller naturligt i forhold til skadesvirkning
fra stoffet.
3. Ved vedvarende brug er det generelt sådan, at man skal have mere af et stof for at opnå
samme effekt som tidligere: Fakta
Et af de centrale problemer ved misbrug er, at man udvikler en tolerance over for stoffet, hvilket
betyder, at man med tiden behøver en større mængde af stoffet for at opnå sammen virkning. Den
øgede mængde af stofferne forøger derfor også de negative effekter af stofferne. Det vil altså sige,
at man ved at bevare de positive effekter af stoffet også øger de negative effekter.
4. Ved at indtage centralstimulerende stoffer samtidig med at man indtager
centralhæmmende stoffer kan man forlænge sin rus: Fakta
I denne sammenhæng kan vi tale om det såkaldte poly-forbrug. Det er meget farligt af flere grunde.
For det første er det meget svært at behandle ved forgiftning, da man har sværere ved at give
modgift. Derudover er risikoen for forgiftning højere, fordi man sætter naturlige stopmekanismer ud
af spil. Hvis man eksempelvis både drikker alkohol og har taget kokain, så vil man typisk blive ved
med at kunne drikke uden at alkoholens sløvende effekt rammer en. Det farlige er, at kokainen er
meget hurtigt ude af kroppen, hvilket kan betyde, at man så kan rammes meget pludseligt af
effekten fra den høje promille, man har opnået ved at drikke meget alkohol.
5. Hash er helt uskadeligt: Myte.
Nyere studier peger på de negative konsekvenser ved hash misbrug. Eksempelvis: Lavere IQ blandt
dem der har røget meget som unge, lavere kognitiv funktionsevne og større risiko for at udvikle
skizofreni tidligere.
340
6. Hash har den samme styrke i dag som i 1970’erne? Myte
Koncentrationen af THC er steget voldsomt igennem forædling af planterne og forskellige
behandlingsprocesser. Det er således et meget kraftigere produkt i dag end for 30-40 år siden. Der
er mange flere forskellige typer stærk hash.
7. Det er lovligt at bære 1.5 g hash på sig til eget forbrug: Myte
Det er ikke længere lovligt at bære hash på sig i Danmark. Det er dog ikke ulovligt at være påvirket
af det.
8. Mange misbruger for at hjælpe sig selv: Fakta
Mange misbrugere oplever en positiv effekt af deres misbrug, altså en rus som kan lette på fx
følelsesmæssig smerte. Der er således, på kort sigt, en positiv effekt af misbruget. På lang sigt er
dette dog en dårlig strategi, da misbruget skaber nye problemer, som man har brug for at håndtere
evt. ved yderligere misbrug.
9. Hvis man kan lade være med at indtage sit stof et par dage, har man ikke et misbrug: Myte
Afhængighed og misbrug er ikke det samme. Et misbrug er, når forbruget er medvirkende til
forskellige fysiske, psykiske og sociale problemer.
10. Langt de fleste, der har et misbrug, er ambivalente i forhold til deres misbrug: Fakta
Misbrugeren oplever som oftest både positive og negative konsekvenser ved deres misbrug. Det kan
være svært for personen at acceptere, at nogle negative konsekvenser udspringer af egne handlinger,
som personen typisk gør for at løse andre problemer.
11. Det vigtigste element for at hjælpe folk, der har et misbrugsproblem, er at man tvinger
dem til behandling: Myte
Det vigtigste element i forhold til behandling er vedkommendes egen motivation. Hvis ikke der er
en parathed og et stærkt ønske om forandring, er udsigterne for at gennemføre behandlingen meget
ringe.
341
1. Nogle mennesker er født med en særlig sårbarhed over for at udvikle et
misbrug.
2. Stoffer fra planter er mindre skadelige end syntetisk fremstillet stoffer.
3. Ved vedvarende brug er det generelt sådan, at man skal have mere af et
stof for at opnå samme effekt som tidligere.
4. Ved at indtage centralstimulerende stoffer samtidig med at man
indtager centralhæmmende stoffer kan man forlænge sin rus.
5. Hash er helt uskadeligt.
6. Hash har den samme styrke i dag som i 1970’erne.
7. Det er lovligt at bære 1.5 g hash på sig til eget forbrug.
8. Mange misbruger for at hjælpe sig selv.
9. Hvis man kan lade være med at indtage sit stof et par dage har man ikke
et misbrug.
10. Langt de fleste, der har et misbrug, er ambivalente i forhold til deres
misbrug.
11. Det vigtigste element for at hjælpe folk, der har et misbrugsproblem, er
at man tvinger dem til behandling.
342
343
Fakta og myter om selvmord
Udsagn
1. Hvis en person er alvorligt selvmordstruet kan man ikke gøre noget: Myte
De fleste selvmordskriser er tidsbegrænsede og præget af uklare tanker. Personen, der forsøger at
begå selvmord, gør det for at undslippe sine problemer. Personen bør i stedet for selvmord søge at
konfrontere sine problemer og finde andre løsninger. Disse løsninger kan findes med hjælp fra
andre, der støtter personen gennem krisen, indtil vedkommende er i stand til at tænke mere klart.
2. Hvis du spørger en person, om han/hun overvejer at begå selvmord, er det det samme som
at opfordre til selvmord: Myte
Ved at spørge en person, om vedkommende overvejer at begå selvmord, kan du hjælpe med at
dæmpe personens angstniveau. Selvmordstanker er et resultat af en følelsesmæssig krise hos
personen, det er ikke noget, der fremprovokeres af, at du taler med vedkommende om det. Ved at
være åben om din bekymring for personen, giver du vedkommende mulighed for at tale åbent om
sin indre smerte, hvilket kan virke angstdæmpende. Det kan også have den gavnlige effekt, at
vedkommende føler sig mindre isoleret og alene med sine tanker, og det kan medføre en smule
lettelse.
3. En person, der forsøger at tage sit eget liv, vil ikke nødvendigvis også fremover være
selvmordstruet: Fakta
De fleste mennesker, der har selvmordstanker, har dem i en begrænset periode. Med den rette hjælp
og støtte er der stor sandsynlighed for, at de aldrig kommer til at være selvmordstruede igen.
4. Personer, der taler om at begå selvmord, gør ikke alvor af det: Myte
Otte ud af ti personer, der forsøger selvmord, signalerer på den ene eller den anden måde, at de har
tænkt sig at gøre det. Personer, der truer med at begå selvmord, bør derfor tages meget alvorligt.
5. Der er ofte signaler på, at en person er selvmordstruet: Fakta
Forskningsresultater viser, at personer, der er selvmordstruede, oftest signalerer det til deres
omgivelser. Ved at være opmærksom på disse signaler kan man være med til at forhindre, at
personen gør alvor af sine tanker.
344
6. Personer, der er selvmordstruede, har en klar intention om at dø: Myte
De fleste mennesker, der er selvmordstruede, er ambivalente om, hvorvidt de ønsker at leve eller dø
helt frem til de sidste minutter, før de forsøger at begå selvmord. De ’gambler’ ofte med døden, og
de lader det være op til andre, om selvmordsforsøget skal have dødeligt udfald eller ej. Det er de
færreste, der forsøger at begå selvmord uden først at have givet andre mennesker besked om,
hvordan de har det. Dette råb om hjælp afgives dog ofte i ’kodet form’. Hvis man kan gennemskue
disse signaler, er det muligt at redde liv.
7. Selvom personen, der har været selvmordstruet, oplever bedring, er det ikke et tegn på, at
krisen er drevet over: Fakta
De fleste selvmord finder sted inden for tre måneder efter, at personen er i bedring. Man mener, at
det skyldes, at man, fx efter at have været svært deprimeret, begynder at genvinde energien og
dermed har overskud til at føre selvmordet ud i livet. Hvad der udadtil kan tyde på, at personen er i
bedring, kan også være udtryk for, at personen har truffet en endelig beslutning om at begå
selvmord. Personen føler sig derfor lettet, da vedkommende ikke længere behøver spekulere over,
hvilken beslutning han eller hun skal træffe. Pårørende og professionelle bør være ekstra
opmærksomme i denne periode.
8. Selvmord er ikke hyppigere i nogle socioøkonomiske befolkningsgrupper end i andre: Fakta
Der er en række sociale faktorer, som øger risikoen for selvmord. De faktorer er: social isolation,
arbejdsløshed og civiltilstand. Enker/enkemænd har større risiko for at tage deres eget liv. Samtidig
er der en øget forekomst af selvmord blandt mænd i befolkningen. Man kan derfor tale om, at der er
nogle faktorer, som øger risikoen for selvmord, og at disse faktorer er mere udbredt blandt nogle
dele af befolkningen.
9. Personer, der har selvmordstanker, er ensomme: Myte
En person, der har selvmordstanker, isolerer sig ofte. Det betyder dog ikke, at mennesker, der godt
kan lide at være alene, nødvendigvis er selvmordstruede.
10. Hvis man opdager, at en person har intentioner om at tage sit eget liv, bør man forsøge at
gribe ind: Fakta.
Selv om selvmord er en overlagt handling, er det ikke ensbetydende med, at den selvmordstruede
person ønsker at dø. I de fleste tilfælde har personen blot et ønske om at undslippe den indre smerte,
vedkommende oplever, og ser døden som den eneste udvej.
345
1. Hvis en person er alvorligt selvmordstruet, kan man ikke gøre noget.
2. Hvis du spørger en person, om han/hun overvejer at begå selvmord, er
det det samme som at opfordre vedkommende til at begå selvmord.
3. En person, der forsøger at tage sit eget liv, vil ikke nødvendigvis også
fremover være selvmordstruet.
4. Personer, der taler om at begå selvmord, gør ikke alvor af det.
5. Der er ofte signaler på, at personen er selvmordstruet.
6. Personer, der er selvmordstruede, har en klar intention om at dø.
7. Selvom personen, der har været selvmordstruet, oplever bedring, er det
ikke et tegn på, at krisen er drevet over.
8. Selvmord er ikke mere udbredt i nogle socioøkonomiske
befolkningsgrupper end i andre.
9. Personer, der har selvmordstanker, er ensomme.
10. Hvis man opdager, at en person har intentioner om at tage sit eget liv,
bør man forsøge at gribe ind.
346
347
Fakta og myter om selvskade
Udsagn
1. Selvskade betegner også andre former for handlinger end dem, hvor man cutter, brænder
sig eller udfører andre selvskadende handlinger, som er synlige på kroppen: Fakta
De fleste former for selvskade kan ses på huden, fx i form af skrammer, mærker eller sår. Der er
dog nogle personer, der skader sig selv på måder, som ikke kan ses på kroppen. Det kan fx være i
form af hård fysisk træning, der overskrider smertegrænsen, eller som medfører, at man brækker
sine knogler. Andre skader sig selv ved at sluge objekter, der medfører skader på spiserør eller
mavesæk. Herudover er der nogle, der skader sig selv gennem forgiftning (ved at indtage gift eller
overdosis af receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin). Selvskadende adfærd i form af
forgiftning kan ikke altid adskilles fra selvmordsforsøg, men det kan i visse tilfælde være udtryk for
en form for selvskade, hvor personen ikke har til hensigt at tage sit eget liv.
2. Selvskade er ikke en psykisk sygdom: Fakta
Selvskade er en adfærd, der ofte ses i forbindelse med en psykisk sygdom som borderline
personlighedsforstyrrelse, depression, psykose, spiseforstyrrelse eller angstlidelse.
Nogle psykiatere mener dog, at selvskade bør klassificeres som en selvstændig psykisk sygdom i
kategorien ”impulskontrol forstyrrelser” (på lige fod med trikotillomani og ludomani).
3. Selvskade er det samme som et mislykket selvmordsforsøg: Myte
Selvom personer, der udfører selvskade, har større risiko for at forsøge at begå selvmord, er den
selvskadende adfærd ikke et udtryk for, at personen vil tage sit eget liv. Det er derimod udtryk for,
at personen søger at lindre en uudholdelig emotionel eller psykisk smerte. Nogle personer, der
skader sig selv, er dog ambivalente i forhold til intentionerne bag adfærden. Adfærden befinder sig
altså i et grænseområde mellem at skade sig selv for at lindre en indre smerte og at ville tage sit eget
liv. På spørgsmålet om, hvorfor de skader sig selv, svarer de sommetider: ”Jeg ved ikke, hvad jeg
havde i sinde med at skade mig selv”, eller de kan sige ting som: ”Jeg er ligeglad med, om jeg lever
eller dør”. Sommetider ser man også, at selvskadende adfærd ender i utilsigtet selvmord.
4. Personen, der skader sig selv, gør det for at få opmærksomhed: Både-og
Personer, der skader sig selv, har behov for opmærksomhed på lige fod med alle andre. Sommetider
viser de, der har skadet sig selv, deres ar eller sår frem på en måde, så de (bevidst) tiltrækker sig
opmærksomhed fra mennesker omkring sig. Det er oftest et råb om hjælp. De forsøger at fortælle
andre, hvor desperate de er. I disse tilfælde er en del af hjælpen at lære dem at bede om hjælp på
mere konstruktive måder. At de søger at få hjælp på denne måde er et udtryk for, at de har svært ved
348
at udtrykke deres egentlige behov for hjælp. Det kan også være et resultat af, at de tidligere har bedt
om hjælp uden at få den, og derfor oplever, at det er nemmere at få hjælp ved at gå til yderligheder
som fx at skade sig selv.
5. Personer, der skader sig selv, fortjener ordentligt lægeligt tilsyn: Fakta
Personer, der skader sig selv, har behov for både fysisk og psykologisk/psykiatrisk hjælp. Desværre
har personer, som søger hjælp på skadestuen, i enkelte tilfælde haft dårlige oplevelser med
behandlingen. I nogle alvorlige tilfælde er behandlingen af personen, der har skadet sig selv, blevet
udført uden bedøvelse. Det kan ses som et udtryk for, at der kan være en forståelse af, at personen,
som har udført selvskade, selv er ansvarlig for problemet.
6. Hvis man forhindrer adgangen til redskaber, som personen bruger til at skade sig selv med,
ophører adfærden: Myte
Det er ikke adgangen til genstande, man kan skade sig selv med, som er grunden til, at personen
udøver selvskade. Årsagen er den underliggende psykiske smerte. Hvis en person over længere tid
har skadet sig selv med de samme genstande, har vedkommende ofte lært at kontrollere skaden og
tilpasse den et niveau, hvor den ikke bliver mere alvorlig, end han eller hun ønsker det. Hvis man
fjerner de genstande, vedkommende normalt skader sig selv med, kan det have den uheldige
konsekvens, at personen begynder at improvisere med andre redskaber. Det kan føre til, at
selvskaden bliver mere alvorlig, end det var tilsigtet, eftersom personen ikke er vant til at anvende
de pågældende redskaber. Den eneste måde, man kan få en person til at holde op med at skade sig
selv, er ved at behandle den underliggende psykiske smerte.
7. Det er kun unge, der skader sig selv: Myte
Selvskade er mest udbredt hos unge, men kan forekomme i alle aldersgrupper. Adfærden starter ofte
i ungdomsårene, og nogle, men ikke alle, vokser fra det.
8. Selvskade kan være en god ting: Både-og
Nogle mennesker, der skader sig selv, siger, at de gør det i stedet for at begå selvmord. Man kan
sige, at de ’ofrer’ en del af kroppen for at ’redde’ resten. Man kan forklare det ved, at der opbygges
et indre tryk i personen, og selvskaden kan være med til at lukke dampen ud og give en form for
lettelse.
Det skal dog tilføjes, at selvskade og selvmord er nært beslægtede, så personer, der skader sig selv,
har øget risiko for at begå selvmord. Desuden kan selvskade føre til utilsigtet selvmord og til mere
alvorlige skader, end det var tilsigtet. Hvis en skade ikke behandles ordentligt, kan der gå
betændelse og infektion i såret, hvilket udgør endnu en sundhedsrisiko.
349
1. Selvskade betegner også andre former for handlinger end dem, hvor
man cutter, brænder sig eller udfører andre selvskadende handlinger,
som er synlige på kroppen.
2. Selvskade er ikke en psykisk sygdom.
3. Selvskade er det samme som et mislykket selvmordsforsøg.
4. Personen, der skader sig selv, gør det for at få opmærksomhed.
5. Personer, der skader sig selv, fortjener ordentligt lægeligt tilsyn.
6. Hvis man forhindrer adgangen til redskaber, som personen bruger til at
skade sig selv med, ophører adfærden.
7. Det er kun unge, der skader sig selv.
8. Selvskade kan være en god ting.
350
351
Fakta og myter om spiseforstyrrelser
Udsagn
1. Spiseforstyrrelse handler ikke kun om mad, vægt og kropsform: Fakta
En person, der har en spiseforstyrrelse har oftest underliggende følelsesmæssige problemer og
behov for kontrol. Der er meget almindeligt, at personen er perfektionistisk og har et lavt selvværd.
Depression, tvangstanker og andre angstformer er ofte en del af sygdommen.
2. En spiseforstyrrelse er kun alvorlig, hvis personen er undervægtig: Myte
En person, der er overvægtig eller normalvægtig, men som kaster op eller overspiser kan også være
meget syg.
3. Overspisning er mere udbredt blandt voksne end blandt unge: Fakta
Overspisning er mere udbredt blandt voksne end unge.
4. Du kan oftest se på en persons udseende om han eller hun har en spiseforstyrrelse: Myte
En person med en spiseforstyrrelse kan både være undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Du
kan derfor ikke på udseendet, om en person har en spiseforstyrrelse eller ej.
5. At være på slankekur er noget som de fleste unge prøver, og det er harmløst: Både fakta og
myte
Den første del af sætningen er rigtig: de fleste unge, både mænd og kvinder, er på en slankekur på et
eller andet tidspunkt i løbet af deres ungdom. Men undersøgelser viser at unge, som er på
slankekure, er i meget større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Piger, der er på ekstreme
slankekure har op til 18 gange større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse sammenlignet med
piger, som ikke er på slankekure.
6. Ca. en fjerdedel af de mennesker, som har en spiseforstyrrelse, selvskader. Fakta
Forekomsten af personer med spiseforstyrrelse, der også lider af selvskade er mellem 21 og 59 %.
7. At have en spiseforstyrrelse øger risikoen for at have selvmordsadfærd. Fakta
Det er rigtigt, at det øger risikoen for selvmordsadfærd, hvis man har en spiseforstyrrelse. Nogle
tror, at spiseforstyrrelser er en langsom måde at tage sit eget liv på, men det er ikke sandt.
352
Spiseforstyrrelser kan betegnes som en indirekte selvskade, hvor personen, der har
spiseforstyrrelsen på en mere eller mindre bevidst måde skader sig selv, hvilket kan give store
skader fysisk – men det er ikke et forsøg på selvmord.
8. Anoreksi er mere udbredt end bulimi i vestlige samfund. Fakta
Anoreksi findes i hele verden, men er mere udbredt i lande med vestlig kultur.
9. Mennesker med bulimi kaster altid op, når de har overspist. Myte
Det er rigtigt, at mennesker med bulimi ofte kaster op efter de har tvangsoverspist, men det er ikke
nødvendigvis efter alle måltider, at de kaster op.
10. Tvangsoverspisning er mere udbredt end anoreksi og bulimi. Fakta
Tvangsoverspisning (BED) er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Ca. 40.000 personer
lider af tvangsoverspisning.
11. Mænd og drenge kan også have anoreksi. Fakta
Anoreksi er mere udbredt blandt piger og kvinder end drenge og mænd, men det er en almen
misforståelse, at drenge og mænd ikke får spiseforstyrrelser. Det kan derfor det også være meget
skamfuldt for mænd, når de bliver ramt.
12. Mennesker med spiseforstyrrelse, som er meget undervægtige, skal have at vide, at det
ikke er pænt. Det vil opmuntre dem til at tage på i vægt. Myte
Undgå at kommentere (både positivt og negativt) den unges vægt og udseende, hvis du er bekymret
for, at han eller hun har en spiseforstyrrelse. Tilskynd i stedet den unge til at tale om, hvordan han
eller hun har det. Fortæl hvilken adfærd du har lagt mærke til, som gør dig bekymret, i stedet for at
tale om vægt, mad eller motion.
353
1. Spiseforstyrrelser handler ikke kun om mad, vægt og kropsform.
2. En spiseforstyrrelse er kun alvorlig, hvis personen er undervægtig.
3. Overspisning er mere udbredt blandt voksne end blandt unge.
4. Du kan oftest se på en persons udseende om han eller hun har en
spiseforstyrrelse.
5. At være på slankekur er noget som de fleste unge prøver, og det er
harmløst.
6. Ca. en fjerdedel af de mennesker, som har en spiseforstyrrelse,
selvskader.
7. At have en spiseforstyrrelse øger risikoen for at have
selvmordsadfærd.
8. Anoreksi er mere udbredt end bulimi i vestlige samfund.
9. Mennesker med bulimi kaster altid op, når de har overspist.
10. Tvangsoverspisning er mere udbredt end anoreksi og bulimi.
11. Mænd og drenge kan også have anoreksi.
12. Mennesker med spiseforstyrrelse, som er meget undervægtige, skal
have at vide, at det ikke er pænt. Det vil opmuntre dem til at tage på i
vægt.
354
355
Case-kataloget
Indhold
Vejledning til brug af cases
Case-oversigt
Cases
356
357
Vejledning til brug af cases
Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder til at skabe bredde og dybde i din
undervisning i Psykisk førstehjælp til unge:
1. Brug en case som erstatning for et antal slides.
2. Brug en case til at gennemgå og repetere hele KLIPS-handleplanen.
3. Brug cases som tidsmæssig ressource til at forkorte eller forlænge en session.
4. Brug cases til rollespil, som styrker interaktionen mellem kursisterne.
5. Brug cases for at lave et stemningsskift i undervisningen, som fx ’walk’n talk’ i mindre grupper.
Tip: Udvælg de cases, som er mest relevant for kursisterne!
Når du udvælger cases til et kursus, kan det være en fordel at tage stilling til, hvilke cases der vil
være relevante for gruppen af kursister. Den oplevede relevans af de forskellige cases vil være vidt
forskellig afhængigt af om kursisterne er skolelærere og deltager i kurset for at opkvalificere deres
kompetencer, eller om det er forældre, som måske deltager i kurset for at få redskaber til at hjælpe
familiemedlemmer eller andre i deres omgangskreds.
Ved at tage udgangspunkt i kursisternes professioner og arbejdsområde kan du målrette valget af
cases. Er kursisterne fx fra en folkeskole kan du vælge casen med Anne, som er elev. Skal du
derimod undervise privatpersoner, kan du vælge cases, som sætter en privat relation i centrum – fx
casen med Augusta. Brug af cases – og meget gerne flere end én – kvalificerer dit kursus ved at
sætte kursisternes egen viden, oplevelser og erfaringer i spil. Når kursisterne bliver bedt om at yde
psykisk førstehjælp i en genkendelig situation, styrker det både deres motivation og interesse, og det
øger sandsynligheden for, at den nye viden bliver en integreret del af kursisternes beredskab.
Derudover øges oplevelsen af kursets anvendelighed, hvilket også er kvalificerende og et parameter,
som kursisterne skal vurdere, når de udfylder feedbackskemaer efter kurset.
358
Mulighed 1: Brug en case som erstatning for et antal slides
Trin 1
Skjul slides med KLIPS-handleplanen i en session på nær slidet med første punkt; K: ’Kontakt
personen og vurder risiko for skade’.
Trin 2
Gennemgå K: ’Kontakt personen, vurder og afhjælp evt. krise.’
Trin 3
Del kursisterne op i 2-3 mindre grupper. Uddel casen til hver gruppe og instruer dem i at lave noter
ud for hvert bogstav i KLIPS-handleplanen.
Tip: Spørg altid om der er spørgsmål, før du sætter grupperne i gang med opgaven.
Trin 4
Opsamling på øvelse:
Bed den første gruppe om at læse casen højt og fortælle, hvad de har skrevet ud for K i
handleplanen. Du kan fx spørge gruppen:
• ”Hvad vil være hensigtsmæssigt at overveje, når du forbereder sådan en samtale?”
• ”Mener I, at der er tegn på krise i denne situation?”
Hvis gruppen siger, at der er tegn på, at personen er selvmordstruet, fastslå da, at det er en vigtig
overvejelse at gøre sig. Fortæl dernæst, at de har spurgt, og at personen ikke er selvmordstruet.
Trin 5
Spørg den anden og den tredje gruppe, hvad de har skrevet ud for K.
Trin 6
Gå ikke tilbage til den første gruppe, men spørg den tredje gruppe, hvad de har skrevet ud for L.
Spørg derefter den første gruppe, hvad de har skrevet, og derefter den anden gruppe. Fortsæt på
denne måde for at undgå, at én gruppe får mere taletid end de øvrige.
Hvis du ikke har skjult slidene, jf. trin 1, så vær bevidst om ikke at gennemgå dem efter dette.
Dels vil der ikke være noget vigtigt tilbage, som ikke allerede er omtalt – og dels har du bedt
gruppen om at investere i denne proces, hvorfor det kan føles som en underkendelse af gruppens
investering, hvis handleplanen bliver gennemgået endnu engang.
Hvis du mener, at der er en afgørende pointe, som ikke er kommet frem, find da en måde at
fremhæve den på, som ikke inkluderer en gennemgang af slides, fx:
359
• Denne her person ser allerede en læge regelmæssigt. Mener I stadig, at vi skal opfordre
ham/hende til at søge professionel hjælp? Kunne vi foreslå, at han/hun næste gang sørger for at
snakke med lægen om symptomerne?
• Hvad gør vi, hvis personen nægter at søge hjælp? Hvordan kan vi bevare en god relation, så vi
måske kan opfordre vedkommende igen på et andet tidspunkt?
• På hvilken måde kan det være nemmere eller sværere at lytte uden at dømme, når det er et
familiemedlem?
360
Mulighed 2: Gennemgå hele KLIPS-handleplanen i fællesskab med udgangspunkt i en case
Dette kan gøres ret hurtigt, men skaber stadig mere dynamik og interesse end en gennemgang, der
er baseret på teksten på dine slides. Brug casen efter du har fortalt om kontakt- og vurder-delen af
KLIPS.
Trin 1
Vælg en case og læs den højt for alle – eller spørg en af kursisterne, om han eller hun vil læse den
højt.
Trin 2
Spørg gruppen:
• ”Hvad synes I, man bør overveje, inden man kontakter (personens navn)? ”
• ”Hvornår ville være henholdsvis et godt og et dårligt tidspunkt og sted? ”
Trin 3
Hvis du har tid, kan du folde diskussionen ud ved at stille gruppen flere spørgsmål, fx:
• ”Hvad kunne være relevant at snakke om med (personens navn)?”
• ”Er der nogen aspekter ved situationen, som gør det svært ikke at være fordomsfuld?”
• ”Er der aspekter ved situationen, som gør det svært for jer at starte samtalen?”
OBS: Skriv ikke pointerne op, da det ikke er nødvendigt at referere til dem senere, og da det er
bedre at være fuldt ud til stede og at anerkende og samle op på kursisternes input.
Trin 4
Fortsæt med de fire næste punkter i KLIPS-handleplanen. Husk: Gennemgå ikke dine slides, men
brug dem kun til at sikre, at alle de væsentlige pointer er omtalt. På den måde anerkender du
kursisternes bidrag, hvilket øger deres motivation og lyst til fortsat at bidrage aktivt til
undervisningen.
361
Mulighed 3: Brug én eller flere cases som repetition af KLIPS-handleplanen
Denne mulighed er velegnet mellem sessionerne, eller hvis du har tid tilbage sidst i kurset. Ved
brug sidst i kurset kan du også få en fornemmelse af kursisternes viden i forhold til at genkende
forskellige symptomtyper på baggrund af deres viden fra kurset. Det kan være interessant for
kursisterne at opdage, at de nu er i stand til at vurdere symptomer på forskellige psykiske
sygdomme.
Hvis du har inddraget de valgfrie slides med behandlingsmuligheder ved psykisk sygdom, kan du
ligeledes spørge ind til, hvilken type hjælp, kursisterne tror, vil kunne bidrage til recovery for de
forskellige personer i casene. Du kan også spørge ind til, hvordan man kan præsentere et forslag om
at søge denne form for hjælp.
Tip 1: Undgå så vidt muligt at rette på eller afvise kursisternes forslag. Når du føler dig fristet
til at rette eller korrigere et forslag, så vent i stedet et øjeblik, som illustreret i denne situation:
”Jeg ville fortælle ham, at han aldrig vil få gennemført sin uddannelse, hvis han ikke stopper med at
drikke.”
Som instruktør har du muligvis lyst til at påpege, at det er en dømmende tilgang, men spørg i stedet:
”Hvad kan være fordele og ulemper ved at sige dette?”
Gruppen vil herefter komme med forskellige input, og personen vil ikke føle sig udstillet eller
’forkert’ i kraft af sit svar.
362
Mulighed 4: Brug cases til et rollespil
Rollespil er en god øvelse til at træne psykisk førstehjælper-rollen. Rollespillet er relevant at bruge i
stedet for gennemgang af handleplanen på slides, og du kan med fordel arbejde med to rollespil i
løbet af kurset. Det kan være en god ide ikke at fortælle om rollespillet på forhånd, da det kan gøre
nogle af deltagerne lidt nervøse. Understreg i din præsentation, at det er træning, at vi skal øve os på
rollen som førstehjælper, og at det ikke er et skuespil, som skal fremvises for de øvrige deltager.
Nedenfor er et forslag til, hvordan du kan præsentere og lave opfølgning på rollespillet. Du kan
indsætte dias i den powerpoint-præsentation, du har.
Fordel deltagerne i grupper på 3-4 personer. Uddel en case, som hører til det tema, I har
gennemgået. En person skal være casen, en anden skal være psykisk førstehjælper og 1-2 personer
skal være sparringspartnere. Fortæl at sparringspartnerens rolle er at hjælpe psykisk
førstehjælperen, hvis han eller hun går i stå og har brug for inputs. Sparringspartneren skal også
skrive noter undervejs i rollespillet og holde styr på tiden. Fortæl at det er psykisk førstehjælperen,
som er i fokus i rollespillet – det er den rolle, som skal trænes. Tidsplanen kan se således ud:
Læs casen, sæt rammen og fordel roller: 5 min.
Lav rollespillet: 10-15 min.
Feedback på rollespilet: 10 min.
363
Fortæl at deltagerne må digte på case-historien, hvis de synes, at de mangler noget information. De
skal sammen sætte rammen om rollespillet.
Sparringspartneren skal under rollespillet notere, hvordan KLIPS-handleplanen blev anvendt af
psykisk førstehjælperen. Bed sparringspartneren være så konkret og detaljeret som muligt. Han eller
hun kan fx skrive ””LYT” kom i spil, da Lone spurgte Maria ”har du følt dig trist længe?”” og
””Støtte” kom i spil, da hun spurgte ”Er der nogen i din vennekreds eller i din familie, som du
plejer at snakke med, når du er ked af det eller har det svært?””.
Sparringspartneren skal fokusere på, hvad der gik godt i rollespillet, og hvad der kan forbedres.
Opsamling i plenum
Når du skal samle op på øvelsen i plenum er det en god idé at stille følgende spørgsmål til
personerne i denne rækkefølge:
1. Psykisk førstehjælperne
2. Casene
3. Sparringspartnerne
Derved er psykisk førstehjælperen i fokus, og han eller hun har mulighed for selv at fortælle, hvad
der gik godt og mindre godt, før de andre kommer på.
Det er vigtigt, at du som instruktør gentager og understreger: ”Der findes ikke to psykisk
førstehjælpere som er ens – og der er ikke én rigtig måde at være førstehjælper på”. Nedenfor kan
du læse hvilke spørgsmål vi anbefaler, at du stiller til de tre roller.
364
365
OBS: Det er ikke altid oplagt at rollespille en case. For nogle kursister vil det være for
grænseoverskridende at skulle indgå i et rollespil. Disse personer kan med fordel være
sparringspartnere. Hvis du ikke tror, at kursisterne vil lægge energi i rollerne, er det værd at
overveje, om det er mere hensigtsmæssigt at få casen i spil på en anden måde.
Hvis der er tid, kan rollerne byttes rundt, og rollespillet gennemføres igen.
366
Mulighed 5: Brug cases som mulighed for en ’walk’n talk’ i mindre grupper
Formålet med en ’walk’n talk’ er, at kursisterne kommer ud af lokalet og får strakt benene, og at der
er variation i undervisningen.
Trin 1
Kursisterne deles op i mindre grupper af 2-3 personer, som hver får en kopi af casen samt en
kuglepen og et ark, hvor de kan udfylde KLIPS-handleplanen for casen.
Trin 2
Grupperne instrueres i at gå en tur – hvis det er muligt, kan de sætte sig i et sofaområde, en foyer
eller lignende. De har nu 20 minutter, hvor de skal snakke om, hvordan de vil benytte sig af
fremgangsmåden i KLIPS-handleplanen til at yde psykisk førstehjælp i den pågældende case.
Fortæl grupperne hvad tid de senest skal være tilbage i lokalet, og evt. at de også skal bruge de 20
min. til at holde en kort pause, hvis de har brug for at ryge eller nå på toilettet.
Tip: Spørg altid om der er spørgsmål, før grupperne forlader lokalet.
Trin 3
På det fastsatte tidspunkt påbegyndes opsamlingen, hvor gruppernes svar gennemgås og skrives på
en flipover/tavle. De forskellige grupper kan supplere hinanden, og der kan med fordel bruges tid på
at folde de forskellige forslag ud, idet opsamlingen både fungerer som vidensdeling og kvalificering
af den viden, som omtales. Du kan nuancere forståelsen af KLIPS-handleplanen ved at stille
supplerende spørgsmål eller opstille scenarier, som adskiller sig lidt fra casens, fx ved at tilføje et
symptom eller en kommentar til casen, som medfører, at behovet for psykisk førstehjælp bliver
justeret – eller at der frem for psykisk førstehjælp vil være brug for fysisk førstehjælp.
OBS: Husk altid at anerkende kursisternes investering, når I har arbejdet med en case.
God fornøjelse med brugen af cases i din undervisning.
367
Case-oversigt
Case Relation Symptomer/Tegn Kontekst
Sara Kollegaer Depression Arbejdsplads
Casper Elev/lærer Depression Skolen
Thomas Elev/lærer Depression Skolen Aylin Elev/lærer Depression Skolen
Abdi Elev/lærer Angst Skolen
Katja Elev/lærer Angst Skolen
Kirsten Kollegaer Angst Arbejdsplads
Rosa Elev/lærer Angst Skolen
Jane Elev/lærer Angst/Traume Hjemme
Michael Ven Panikanfald Shoppingcenter
Jannie Elev/lærer Spiseforstyrrelse Skolen
Dorte Elev/lærer Spiseforstyrrelse Skolen
Lasse Elev/lærer Spiseforstyrrelse Skolen
Sofie Elev/lærer Spiseforstyrrelse Skolen
Anne Elev/lærer Spiseforstyrrelse Skolen
Augusta Forælder (ven) Selvskade Hjemme
Søren Elev/lærer Psykose Skolen
Kasper Kollega Bekymret for datter - psykose Arbejdet
Katrine Elev/lærer Psykose Skolen
Troels Elev/lærer Bekymret for ven - psykose Skolen
Mikkel Elev/lærer Misbrug Skolen
Anna Elev/lærer Misbrug Skolen
Brian Kollegas søn Misbrug Hjemme
Lise Datters ven Misbrug Fest
Benjamin Nevø Misbrug – hash Hjemme
Oliver Spejderleder Misbrug/depression Til spejder
Andreas Klasselærer Barriere i forh.
forældreinddragelse
Skolen
Soad Klasselærer Barriere i forh.
forældreinddragelse
Skolen
Malthe Klasselærer Barriere i forh.
forældreinddragelse
Skolen
Carla Klasselærer Farmor er død Skolen
368
369
Case med Sara
Du har et møde med din kollega Sara. Du har været bekymret for hende i løbet af de sidste par uger.
Hendes sædvanlige gode humør og entusiasme er forsvundet, og hun fremstår i stedet stille og
alvorlig. I går lagde du mærke til, at hun havde tårer i øjnene, da hun var på vej hjem. Du har en
mistanke om, at Sara muligvis er ramt af en depression, eller i hvert fald er ved at udvikle en
depression.
370
Case med Casper
Casper er en elev i din klasse. Han har haft det svært på det seneste. Du ved, at hans far har været
indlagt med flere blodpropper. Casper virker fjern i timerne og har svært ved at samle sig om
opgaverne. Han plejer ellers at være en aktiv dreng, der er engageret i undervisningen. Du har flere
gange taget ham i at sidde og kigge ud af vinduet og være i sine egne tanker. Den sidste uge har han
kun været i skolen en enkelt gang.
371
Case med Thomas
Thomas er en vellidt elev blandt de andre elever. På det seneste har han dog haft nogle konflikter
med et par af de andre drenge. Thomas har også reageret meget aggressivt over for nogle af de
andre elever. Han virker til at have en meget kort lunte, og bliver hurtigt frustreret på både
klassekammerater og lærere. Nogle dage virker Thomas også uoplagt og træt. Han har fortalt, at han
sover dårligt og også har svært ved at falde i søvn.
372
Case med Aylin
Aylin er i gang med en ungdomsuddannelse. Hun bor sammen med sine forældre, som driver en
restaurant, hvor Aylin hjælper til i weekenderne. Forældrene arbejder meget. I hverdagene er Aylin
og hendes yngre søskende alene hjemme. Aylin er en pligtopfyldende og hjælpsom pige, og passer
både sin skole og sine søskende. På den seneste er hun begyndt at trække sig ind i sig selv. Hun
virker trist og træt. Der er også sket ændringer i den måde hun taler og bevæger sig på. Hun taler
mere monotont og hendes bevægelser er langsommere.
373
Case med Abdi
Abdi er en af dine elever. I sidste uge havde han voldsomme smerter i brystet. Han var bange for, at
han ville få et hjertestop, og blev kørt på skadestuen. Lægen kunne ikke finde tegn på, at han fejlede
noget. Abdi har flere gange fortalt om brystsmerter og en frygt for, at der er noget galt med hans
hjerte. Somme tider virker det som om, han er på kanten af et sammenbrud. Han trækker vejret
hurtigt og ser panisk ud. Han har samtidig ofte svært ved at koncentrere sig og holde fokus på en
opgave.
374
Case med Katja
Du har lagt mærke til, at Katja ikke siger noget højt i hverken timerne eller pauserne. Hun er også
sjældent med i sociale aktiviteter efter skole. Hun er en stille pige, der observerer de andre. Når hun
bliver spurgt om noget, rødmer hun og svarer i meget korte sætninger. Du har tidligere forsøgt at
tale med hende om, hvordan hun har det. Katja fortæller, at hun har det fint, men du er alligevel
bekymret. Du har lagt mærke til, at hun har svært ved at kigge dig i øjnene, når I taler sammen og
gerne vil sige det ’rigtige’.
375
Case ned Kirsten
Kirsten er en ny lærer på skolen. Du kender hende endnu ikke så godt, men du har lagt mærke til, at
hun har brug for overdreven ordentlighed. Du har fx lagt mærke til, at hun sætter stolene
symmetrisk i kantinen, hvis hun går forbi og ser, at de står asymmetrisk. Du har også lagt mærke til,
at hun bruger meget tid på at sørge for, at alt på hendes skrivebord ligger ordentligt og på række.
Inden hun går fra skrivebordet kan hun fx finde på at rykke en blyant få millimeter.
376
Case med Rosa
Rosa er en dygtig elev. Hun virker dog ofte bekymret for sin fremtid. Hun bekymrer sig over, om
hun kan få et arbejde og om hun skal flytte langt væk for at finde noget. I går hørte du hende for
første gang sige, at hun også er meget bekymret for, at hendes forældre mister deres arbejde. For
nogle uger siden måtte hun gå hjem med en voldsom hovedpine. Da hun kom tilbage dagen efter
fortalte hun, at hun var bange for, at hun måske havde en hjernesvulst. Hun fortalte, at hendes onkel
har haft en svulst i hjernen, og hun er bange for, at det er arveligt.
377
Case med Michael
Du er i et indkøbscenter med din ven Michael, da han pludselig begynder at se mærkelig ud og
siger, at alting snurrer rundt. Michaels vejrtrækning bliver hurtigere og hurtigere, han begynder at
gå i panik og griber ud efter dig. Han siger, at han fik det på samme måde sidst han var i
indkøbscenter, og at han er skrækslagen for, at der er ved at ske noget forfærdeligt.
378
Case med Jane
Jane er en af dine elever. For seks uger siden var hun involveret i et biluheld. Det var ikke hendes
skyld, men hun bebrejder sig selv for det. En passager i en anden bil blev lettere såret. Jane har ikke
været i stand til at køre bil siden uheldet. Hun er heller ikke tryg ved at være passager i en bil. Hun
er irritabel, reagerer på den mindste lyd og har haft en del fravær. Hun har fortalt, at hun ikke sover
særlig godt og du har en mistanke om, at hun nogle gange drikker sig selv i søvn.
379
Case med Jannie
Jannie er sammen med nogle andre piger startet på en kur. Jannie omtaler det som en bikini-klar
kur. Kuren forbyder indtag af bl.a. fed mad, alkohol og kulhydrater. De andre piger slækker lidt på
kravene i kuren, kun Jannie følger den meget striks. Hun har også tabt sig meget den seneste måned.
Hun virker glad og stolt over det, og de andre piger roser hende for hendes vedholdenhed. Samtidig
er hun begyndt at sige fra overfor sociale arrangementer, der inkluderer mad. Hun er også stoppet
helt med at drikke alkohol.
380
Case med Dorte
Du har lagt mærke til, at Dortes spisevaner er usædvanlige. I nogle perioder spiser hun slet ikke, når
hun er på skolen. Når de andre går i kantinen for at spise, siger hun, at hun skal ordne noget eller at
hun ikke bryder sig om maden i kantinen. Andre gange spiser hun sammen med de andre, og spiser
store mængder af slik og chokolade. Hun giver udtryk for, at hun ikke synes, at hun er hverken god
eller pæn nok. Du har lagt mærke til, at hun ofte siger noget negativt om sig selv og ofte føler sig
utilstrækkelig.
381
Case med Lasse
Lasse er lige startet på skolen. Han har haft en del nederlagsoplevelser med sig fra sine tidligere
uddannelsesforløb. Lasse socialiserer ikke så meget med de andre endnu. I pauserne sidder han tit
for sig selv. Maden er blevet hans bedste ven, og når han føler sig ensom eller trist, spiser han langt
udover hans mæthedsgrænse. Det er ofte i forbindelser med nederlagsoplevelser, at han indtager
store mængder mad.
382
Case med Sofia
Sofia er en perfektionistisk pige, som ofte synes, at hun ikke gør det godt nok. Hun sammenligner
sig ofte med andre, og siger også ofte, at hun ikke er smuk og slank nok. Når andre siger til hende,
at hun både er smuk og slank, afviser hun det. Hun vejer sig ofte, nogle gange hver dag eller flere
gange om dagen. Inden hun spiser noget, læser hun på varedeklarationen, hvor mange kalorier, der
er i maden. I perioder spiser hun store mængder af mad, og går derefter ud på badeværelset.
383
Case med Anne
Du er klasselærer for Anne, som går i 9. klasse. Anne er en populær pige på skolen. Hun har mange
veninder, og drengene er vilde med hende. På det seneste har du lagt mærke til, at Anne er blevet
tyndere. Hun går med stort tøj – store strikbluser og T-shirts, så det svært for dig at se, hvor tynd
hun er. I en uge hvor du har gårdvagt kan du se, at hun ikke har frokost med nogle af dagene. Hun
spiser ikke med sine klassekammerater, men sidder blot ved siden af dem med en vandflaske.
384
Case med Augusta
Augusta er en god veninde til din søn, Mikkel. Hun har altid virket venlig og snakkesalig. Hun har i
en lang periode ofte været hjemme hos jer.
Men på det seneste har Augusta og Mikkel ikke været sammen så tit. Mikkel har fortalt dig, at
Augusta har spist frokost på biblioteket den sidste måned. Han har også lagt mærke til, at der er
rifter på hendes arme. Han har spurgte til rifterne, og til det siger hun, at det er hendes katte, som
har revet hende.
Augusta kommer hjem til jer i aften, hvor Mikkel og hende skal lave en opgave sammen. Du har
besluttet dig for at snakke med hende, hvis du får muligheden.
Brug handleplanen til at hjælpe Augusta.
385
Case med Søren
Søren er en elev i din klasse. Hans mor er meget bekymret for ham. Hun ved, at han nogle gange
ryger hash, men det har aldrig bekymret hende, da hun selv røg lidt hash som teenager og derfor ser
det som ufarligt.
På det seneste har hun bemærket, at han er begyndt at opføre sig anderledes end han plejer. Han er
vred, beskylder sine venner for at tale dårligt om ham bag hans ryg og han reagerer på lyde, som
ingen andre kan høre. En af Sørens venner ringede forleden til Sørens mor og bad hende om at
komme og hente ham, fordi han opførte sig så underligt, at de var begyndt at blive bange for ham.
Moren tror, at han ikke længere ”bare” ryger hash, men at han er begyndt at tage andre stoffer, som
amfetamin. Hun spørger dig om du kender noget til dét og hvad hun skal gøre ved det.
Hvilket råd vil du give Søren mor?
386
Case med Kasper
Kasper er din gode kollega. Han har på det seneste set træt ud og en dag, hvor I sidder sammen over
frokosten spørger du ham, om der er noget galt.
Han fortæller, at hans datter er begyndt at få ekstreme humørsvingninger, og at hendes adfærd har
ændret sig. I weekenden hævede hun et stort beløb fra hendes konto og brugte det på alt muligt
ligegyldigt, som hun hverken havde brug for eller kunne give en forklaring på, hvorfor hun havde
købt. Da Kasper prøvede at spørge ind til det, blev hun meget vred og begyndte at græde.
I morges begyndte hun at fortælle om et nyt stort projekt, hun vil i gang med. Hun var meget
begejstret, men da Kasper forsøgte at spørger ind til detaljerne omkring hvad hun vil med projektet,
blev hun gal. Hun begyndte at græde og råbte, at han ikke havde nogen tiltro til hende.
Hvilket råd vil du give Kasper?
387
Case med Katrine
Katrine, en elev i din klasse, er meget ked af det. Katrines mor er ramt af skizofreni og Katrine er
overbevist om, at hun også selv vil udvikle skizofreni. Hun føler, at hun ”dømt” til diagnosen, da
mange andre kvinder i familien har udviklet psykotiske symptomer. Hun fortæller, at hun
sommetider har mærkelige tanker og ideer, og er bekymret for, at de er ens med hendes mors. Hun
fortæller, at hun nogle gange hører stemmer, men er i tvivl om, hvor vidt de er ægte eller ej.
Hun spørger dig, om der er en måde, hvorpå hun kan få svar på, om hun vil udvikle skizofreni eller
ej.
Hvilke informationer vil du give Katrine?
388
Case med Troels
Dennis er en elev i din klasse. En dag efter timen spørger han, om du lige har tid til at snakke.
Dennis er bekymret for hans gode ven Troels, som også går i klassen. Dennis fortæller, at Troels på
det seneste har haft voldsomme humørsvingninger – og at Troels’ adfærd er blevet ekstrem og
utilregnelig. Til en til fest i weekenden begyndte Troels pludselig at snakke om, at der var nogen
efter ham. Dennis prøvede at spørge ind til, hvem der var efter Troels. Men Troels blev meget gal
på Dennis og beskyldte ham for ikke at tro på ham. Han forsvandt pludselig fra festen.
Dennis har prøvet at snakke med Troels om, hvad der skete i weekenden. Men Troels blev igen vred
og gad ikke snakke om det. Dennis spørger dig om, hvad han kan gøre for at hjælpe Troels.
Hvilke råd vil du give Dennis?
389
Case med Mikkel
Mikkel er en elev i din klasse. Den sidste måneds tid har han haft meget fravær, og når han
kommer, er det som regel for sent. Det er særligt om mandagen, at han er fraværende.
I dag er det mandag og han er igen kommet for sent. Du bemærker, at han lugter stærkt af alkohol
og cigaretter. Det virker til, at han enten har voldsomme tømmermænd eller måske stadigvæk er
påvirket.
390
Case med Anna
Din elev Anna har haft et hårdt år. I januar, lige før skolen startede igen, døde hendes mor af kræft
efter en længere sygeperiode. Annas karakterer er faldet markant og hendes fars sorg gør det
umuligt for nogen at snakke med ham omkring, hvad det er der sker med Anna.
Anna er begyndt at være sammen med en ny gruppe af venner. De har ry for at ryge en del hash. I
løbet af de sidste par uger, har hun efter frokost virket påvirket. Hun insisterer på, at hendes røde
øjne skyldes allergi.
391
Case med Brian
Du har været bekymret for Brian i noget tid. Brian er både din gode kollegas søn og også din søns
ven. Han har altid været en stille ung mand – sød og hjælpsom. Her på det seneste er han begyndt at
virke nervøs og irriteret, og han er ikke så meget sammen med din søn, som han plejer. Da du
spørger din søn om hvorfor, fortæller han, at Brian er begyndt at hænge ud med nogle ældre fyre og
muligvis er begyndt at tage stoffer.
En dag ser du ham på gaden med de ældre fyre – tydeligvis påvirket af alkohol eller stoffer.
Hvad gør du? Siger du noget i situationen? Hvad vil du gøre for at hjælpe fremadrettet?
392
Case med Lise
Din datter ringer fra en fest. Forældrene er ikke hjemme. Hun fortæller, at nogle af gæsterne er
blevet meget fulde, og at de måske har taget stoffer.
Din datter fortæller, at hendes veninde Lise er besvimet. Din datter mener kun, at Lise har drukket,
men hun er ikke sikker. Lise har ikke tidligere misbrugt alkohol.
Festen er lige rundt om hjørnet.
Hvad vil du gøre for at hjælpe Lise lige nu?
Vil du hjælpe i morgen eller i de kommende dage?
393
Case med Benjamin
Benjamin er din nevø. Han er 18 år, og han ryger hash. Du har talt med din bror, Benjamins far, om
det, men det er ok for ham. Han siger, at han foretrækker, at Ben ryger hash frem for at drikke
alkohol, fordi cannabis er naturligt. Han røg også selv, da han var yngre.
Gennem de seneste par måneder er Benjamin blevet mere hemmelighedsfuld og paranoid. Du er
ikke sikker på, om det er en direkte effekt af hans cannabisforbrug, eller om han er ved at udvikle
en psykose.
394
Case med Oliver
Oliver er en del af dit spejderhold. Han har altid været en stille fyr, men det seneste år har han
isoleret sig mere og mere og kommer ikke altid til spejdermøderne.
Du spørger ham, hvordan det kan være, at han ikke kommer til spejder så meget mere. Han svarer,
at det er fordi han ikke synes det er så sjovt mere. Faktisk er der ikke så meget, som gør ham glad
længere.
Du lægger mærke til, at hans ånde lugter af alkohol. Du spørger til det og han indrømmer, at han har
drukket lidt mere end normalt på det sidste. Du fortæller, at alkohol ikke er løsningen er på at klare
svære følelser. Han afviser dig og siger, at det er en god løsning for ham, så det skal du ikke blande
dig i.
395
Case med Andreas
Andreas er din elev og er 14 år gammel. Han er meget genert og bange for at sige noget foran andre
mennesker. Han melder sig altid syg, når han skal fremlægge i skolen. Han klager over hovedpine
og smerter i maven.
Du har talt med ham om det, og han er enig med dig i, at det vil være godt for ham at prøve at gå til
en psykolog. Det kan dog ikke komme på tale, fordi hans forældre ikke har råd til det, siger han.
396
Case med Soad
Soad og hendes familie kom til Danmark for to år siden. Soad er 13 år gammel og hun er elev i din
klasse. Soad begyndte på en diæt for nogle måneder siden. Hun er begyndt at faste i længere og
længere tid. Når hun er færdig med fasten spiser hun ekstremt meget, hvorefter hun kaster op. Hun
er også begyndt at træne meget. Faktisk så meget, at hun har fået flere skader af det. Hun har fortalt
dig, at hun føler, at det er ude af hendes kontrol nu, og at hun gerne vil have hjælp.
Du spørger hende om hun foretrækker selv at fortælle det til sine forældre, eller om hun gerne vil
have, at du kontakter dem. Hun siger nej. Hun vil ikke have sine forældre blandet ind i det. Hun
siger, at de ikke tror på psykisk sygdom, og at de vil skamme sig over hende og blive vrede, hvis de
får at vide, at hun har problemer.
397
Case med Malthe
Du har snakket med Malthe, som er en af dine elever. Malthe er 16 år.
Han har fortalt dig, at han har følt sig meget deprimeret de sidste par måneder. Han er enig med dig
i, at det vil være godt for ham at tale med en professionel.
Du spørger ham om han foretrækker selv at fortælle det til sine forældre, eller om han gerne vil
have, at du kontakter dem. Det afviser han. Han ønsker ikke at involvere sine forældre. Han har en
yngre søster som har et svært handikap, og han siger, at de har nok at tænke på. Så han vil ikke give
dem flere bekymringer.
398
Carla
Carla har haft en svær periode. Hendes farmor, som hun har været meget tæt med, døde for et par
uger siden. Siden har hun haft en del fravær i skolen, og flere af hendes venner har set hende græde
ude på toiletterne.
Hun skulle have afleveret en opgave i dag, men hun kommer hen til dig efter timen og fortæller, at
hun ikke har lavet opgaven. Hun har haft for svært ved at koncentrere sig, og hun vil gerne have en
længere tid til at færdiggøre opgaven.
399
Skabeloner og tjeklister
Indhold
Tjekliste ved booking af kursuslokale
Program
Kursusoprettelse på hjemmeside
Feedbackskemaer og certifikater
Skilt 1 Psykisk Førstehjælp til unge
Skilt 2 Psykisk Førstehjælp til unge
400
401
KURSUSPROGRAM
1. SESSION
Psykisk Førstehjælp til unge
Unges udvikling Kommunikation med unge
Psykisk sygdom Professionelle som kan hjælpe
KLIPS handleplanen
2. SESSION
Depression Angst
Symptomer og risikofaktorer Symptomer og risikofaktorer
Behandling og støtte Behandling og støtte
Gennemgang af KLIPS ved depression
Krisehjælp ved selvmordstanker og – adfærd eller
Krisehjælp ved selvskade
3. SESSION
Handleplan ved angst Spiseforstyrrelser
Gennemgang af KLIPS Symptomer og risikofaktorer
Krisehjælp ved panikanfald eller Behandling og støtte
Krisehjælp ved traumatiske hændelser Gennemgang af KLIPS
Medicinsk nødstilfælde ved
spiseforstyrrelse
4. SESSION
Psykose Misbrug
Symptomer og risikofaktorer Symptomer og risikofaktorer
Behandling og støtte Behandling og støtte
Gennemgang af KLIPS Gennemgang af KLIPS
Krisehjælp ved akut psykose Akutte konsekvenser ved alkohol- og
stofmisbrug
402
403
Tjekliste til booking af kursuslokale
Lokalet
Tilstrækkelig størrelse, gerne vinduer
Mulighed for bordopstilling, enten i grupper eller i hestesko samt borde og stole til alle kursister
It-udstyr
Projektor
Computer
Højtalere
Oplysninger
Kode til internet på post-it
Kontaktoplysninger til it-personale, hvis der opstår problemer
Undervisningsfaciliteter
Whiteboard/flipover (gerne også tuscher og tavlevisker)
Forplejning
Adgang til te/kaffe
Morgen-te/kaffe, tidspunkt og detaljer
Frokosttidspunkt og detaljer
Eftermiddagste/kaffe, tidspunkt og detaljer
Vand til instruktør og kursister
Information om tilberedning og afrydning
Spørg evt. angående:
Parkeringsforhold og mulighed for at finde lokalet
Toiletforhold
Adgang via offentlig transport
404
405
Kursus i
Psykisk
Førstehjælp til
unge
406
407
Frokost for
kursister
Psykisk
Førstehjælp til
unge
408
KLIPS Kontakt – Kontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise
Lyt
– Lyt opmærksomt til personen uden at dømme
Informer
– Tilbyd passende information om psykisk
sygdom/krise og udvis omsorg
Professionel hjælp – Opfordre og støt personen til at få passende
professionel hjælp
Støtte – Opfordre og støt personen til at søge andre
støttemuligheder
409
410
Inspiration til litteratur om psykisk sygdom
Nedenstående bøger beskriver de psykiske lidelser, der undervises i på kurset i Psykisk Førstehjælp
til unge. Det er en fordel at have tilegnet sig viden, som ligger ud over programmet, da det vil gøre
dig i stand til at formidle en mere nuanceret og dybdegående viden, end den der indgår i
undervisningsprogrammet. Alle de nævnte bøger er lettilgængelige, men velunderbyggede og
nuancerede.
Indføring i de psykiatriske diagnoser
• Bettina Myggen Jensen og Fatima Lindegaard Petersen: Perspektiver på psykiatriske diagnoser
Bogen skaber et overblik over de mest anvendte diagnoser i voksenpsykiatrien. Diagnoserne
belyses med caseeksempler og læseren inviteres til at indtage forskellige perspektiver på
diagnoser.
• Aksel Bertelsen, Poul Munk-Jørgensen og Per Bech: De psykiatriske diagnoser
Bogen beskriver de psykiske sygdommes symptomer, udbredelse og behandling.
• www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_8_psykiske_lidelser.pdf Folkesundhedsrapporten
Danmark 2007 Forfatter: Redigeret af Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F
Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed, 2007
• Tal om psykisk sygdom i DK ”Tal til psyken”: http://www.psykiatrifonden.dk//viden/fakta-om-
psykisk-sundhed.aspx
Psykoser og skizofreni
• Erik Simonsen m.fl.: Om og med psykose
Bogen handler om skizofreni og om at leve med en psykose, både personligt og som pårørende.
• Jes Gerlach: Skizofreni og andre psykoser
Bogen beskriver skizofreni og andre psykoser og kommer både ind på symptomer, årsager og
behandling.
• Merete Nordentoft m.fl.: Psykose hos unge – symptomer, behandling og fremtid
Bogen giver et overblik over de psykotiske tilstande og deres symptomer. Den beskriver
desuden veldokumenterede behandlingsmetoder for unge med skizofrenilignende psykoser.
Bogen er skrevet på baggrund af det intensive behandlingsprogram OPUS, som henvender sig
til unge, der debuterer med skizofrenilidelser.
411
Angst
• Jes Gerlach m.fl.: Angstbogen
Bogen beskriver indgående de forskellige angstdiagnoser og deres symptomer, årsager og
behandlingsformer. Den beskriver desuden, hvad angst betyder for den enkeltes arbejdsliv, og
hvilke konsekvenser sygdommen har for samfundsøkonomien. Herudover beskriver den, hvad
man kan gøre, hvis man er ramt af angst eller er pårørende til en person med angst.
• Jes Gerlach og Esben Hougaard: Angst
Bogen beskriver kort og klart, hvad angst er, og hvordan det kan behandles. Den beskriver
desuden, hvad man selv kan gøre, hvis man er ramt af angst eller er tæt på et menneske, der
lever med angst. Bogen er lettere tilgængelig og kortere end Angstbogen.
Misbrug
• Finn Zierau og Jes Gerlach: Alkohol – på godt og ondt
Bogen handler om alkoholmisbrugets symptomer og diagnoser, om alkoholens positive og
negative virkninger, og om hvordan alkohol påvirker os både socialt og mentalt.
• Alkohol og Samfunds hjemmeside med viden om alkohol for fagpersoner i samarbejde med
Trygfonden. http://alkopedia.dk/
Selvskade og selvmord
• Bo Møhl: Selvskade – psykologi og behandling
• Bo Møhl: At skære smerten bort
Bogen beskriver selvskade og dens årsager og konsekvenser.
Spiseforstyrrelser
• Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe: Spiseforstyrrelser
Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomer og behandlingen af dem.
Bipolar lidelse
• Rasmus W. Licht, Krista Nielsen Straarup og Per Vestergaard: Bipolar lidelse
Bogen omhandler symptomer, årsager og behandlingsformer, samt hvad man kan gøre, hvis
man selv er ramt eller er pårørende til en person med bipolar lidelse.
Stress
• Malene Friis Andersen og Svend Brinkmann (red.): Nye perspektiver på stress
• Bo Netterstrøm: Stress og arbejde. Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og
behandling
412
Anden relevant litteratur
Nedenstående litteratur rækker ud over de emner, der undervises i på kurset i Psykisk Førstehjælp.
Emnerne vil dog ofte dukke op i løbet af kurset, da mange deltagere interesserer sig for emner, der
ligger i forlængelse af programmet. Det kan derfor være en fordel at sætte sig lidt ind i disse emner,
men det er ikke et krav.
Psykoterapi og medicin
• Bo Møhl og Morten Kjølbye: Psykoterapiens ABC
Bogen beskriver, hvordan og hvorfor psykoterapi virker, og hvilken betydning motivationen og
den terapeutiske alliance har for terapiens effekt. Bogen giver også et overblik over de mange
psykoterapeutiske retninger, der praktiseres i Danmark. Derudover gives der konkrete
eksempler på, hvilken terapi der egner sig bedst til forskellige former for personlige problemer
eller specifikke psykiske sygdomme.
• Jes Gerlach og Per Vestergaard: Psykofarmaka
Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog hovedgrupperne inden for psykofarmaka, hvilke
forholdsregler man bør tage, og hvordan medicinen virker.
Unge og psykisk sygdom
• Per Hove Thomsen m.fl.: Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge
Om børnepsykiatriens kerneområder: autisme, ADHD og spiseforstyrrelser.
Personlighedsforstyrrelser
• Erik Simonsen: Personlighedsforstyrrelser
Bogen beskriver de forskellige personlighedsforstyrrelser og deres konsekvenser for dem, der er
ramt af en personlighedsforstyrrelse, og for deres pårørende.
Tvang i psykiatrien
• http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Psykiatri/Publikationer/2012-06-
19-tvang-i-psykiatrien.pdf
• Ministeriel pjece om patienters rettigheder ifm tvang:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Pjece-tvang-i-
psykiatri-2013/Pjece%20-%20tvang%20i%20psykiatrien%202013.ashx
