2

Indholdsfortegnelse:

Indledning ……………………………………………………………………………………………………… s 3

Resume af resultater …………………………………………………………………………………………..s 4

Klare mål 1………………………………………………………………………………………………………s 5

Klare mål 2………………………………………………………………………………………………………s 10

Klare mål 2 – supplerende indikatorer………………………………………………………………………. s 13

Klare mål 3………………………………………………………………………………………………………s 16

Beskæftigelsesfrekvens………………………………………………………………………………………..s 18

Klare mål 4 elevtrivsel ……………………………………………………………………………………….s 19

Virksomhedstilfredshed…………………………………………………………………………………………s 23

Praktikpladsopsøgende arbejde……………………………………………………………………………… s 25

Det fælles pædagogiske didaktiske grundlag……………………………………………………………… s 30

3

Indledning:

Denne rapport præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Vi vil i rapporten vurdere udviklingen i skolens resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Vi beskriver skolens indsatser og inddrager relevant data i den forbindelse – herunder analyserer og vurderer data Med afsæt i dettte fastsætter vi resultatmål for det kommende år.

Vedrørende det praktikpladsopsøgende arbejde indgår data i den samlede rapport.

I rapporten indgår en række spørgsmål omkring det fælles pædagogiske grundlag – og på baggrund af disse beskriver vi, hvordan der arbejdes med at omsætte indsatser på det pædagogiske område til praksis – og herunder også, hvordan vi styrker indsatsen omkring undervisningsdifferentiering og talentudvikling.

Vi har været i gang med en proces, hvor vi har revideret vores fælles pædagogisk didaktiske grundlag på EUD. Dette viser hvilke udfordringer og forandringer, der skal ske – og vi arbejder med pædagogiske ledelse og ledelsesudvikling med fokus på relationen mellem leder og medarbejder.

I et nyt kvalitetstiltag er vores ambition at anvende data som afsæt for beslutninger - og målet er, at lederne i større grad skal agere som læringsledere med afsæt i de

data, som er til rådighed. Vi ønsker også at styrke selvevaluering og involvering af undervisere og elever omkring kvalitetsarbejdet. Derfor har vi udviklet vores

kvalitetsgrundlag – og beskrevet en proces for selvevaluering på alle uddannelser.

Learnmark Horsens har erhvervsuddannelser indenfor 2 hovedområder: De tekniske erhvervsuddannelser ( TECH) og merkantile erhvervsuddannelser ( Business).

4

Resume af resultater og udviklingen fra 2018 til 2019.

Vi kan med afsæt i de data, som vi har til rådighed se, at vi har gode resultater på rekruttering, frafald, beskæftigelsesfrekvens og trivsel

Vi beskrev i 2018 i handlingsplanen et fald i elevoptaget på især de tekniske erhvervsuddannelser, men dette er via en målrettet indsats ændret, så vi i 2018 har oplevet en øget tilgang til de tekniske uddannelser, hvor der er sket en stigning i antallet af elever fra 124 i 2017 til 173 i 2018. Også på business har der været en mindre stigning.

Vi kan konstatere et mindre frafald på både grundforløbet og hovedforløbet, hvilket er meget positivt og resultat af en målrettet indsats, men vi har fortsat en udfordring omkring overgangen mellem grund og hovedforløb på de merkantile uddannelser, hvor færre unge indgår en uddannelsesaftale sammenlignet med landsgennemsnittet. På de tekniske erhvervsuddannelser ligger vi pænt over landsgennemsnittet i relation til indgåelse af uddannelsesaftaler.

Omkring trivsel kan vi konstatere, at vi i 2017 fik et samlet score på 3.9 , hvilket er det samme som vi har opnået i 2018. Her er ambitionen stadig at vi skal op på minimum 4.0, som er landsgennemsnittet.

Praktikplads situationen er generelt positiv. Vi har meget få elever i skolepraktik, og der er gode muligheder for eleverne for at få en praktikaftale efter endt skoleophold. Især på det tekniske uddannelser. Indenfor en række brancher er det svært at dække erhvervslivets behov - og vi har et godt tværgående samarbejde med virksomheder og Horsens kommune omkring praktikpladssituationen, hvor der løbende arbejdes med at øge antallet af praktikpladser og rekruttere flere unge til erhvervsuddannelserne.

Omkring det pædagogiske og didaktiske grundlag har vi iværksat indsatser omkring differentiering, synlige mål og feed back, da vi i ETU’en fra 2017 kunne se, at det var her eleverne vurderede mest negativt – og i den netop gennemførte ETU kan vi se, at indsatsen har haft effekt omkring synlige mål. Vi vil arbejde videre med synlige mål og indsatser, som styrker lærernes tilbagemelding til eleverne. Med afsæt i nye strategiske fokusområder har vi i 2018 revideret vores pædagogiske og didaktiske grundlag, så vi styrker indsatserne omkring digitale undervisningsformer og læringsmiljøer, talentudvikling, innovation, entreprenørskab, den praksisnære undervisning og internationalisering.

5

Klare mål 1 :

Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Institution 2016 2017 2018 2019

Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål

Learnmark Horsens 223 196 256 260

Vi kan i denne tabel se, at vi på erhvervsuddannelserne har oplevet en markant stigning i antallet af unge, som vælger en

erhvervsuddannelse på Learnmark Horsens. Dette er efter vores vurdering et resultat af en målrettet indsats i Horsens kommune, hvor der

både har været politiske mål og indsatser for at øge tilgangen til erhvervsuddannelser. Der har været et tæt samarbejde mellem UU,

ungeenheden, grundskolerne og ungdomsuddannelserne. Vi har tidligere beskrevet disse indsatser og vi kan nu se effekten af dem.

Learnmark 2016 2017 2018

Tech 160 124 173

Business 62 72 83

6

Vi kan konstatere en øget rekruttering på både Tech og Business. På TECH er der iværksat en indsats med udvikling af GF 1 – og vi kan både på elev evalueringer,

rekruttering og frafald konstatere, at det nye koncept ser ud til at have en positiv effekt –og vi har derfor fortsat denne model i 2018.

Vi har lavet en meget bredere introduktion til de tekniske erhvervsuddannelser. Elevene deltager på hold, hvor de oplever et meget større socialt fællesskab og dermed

bedre trivsel og fastholdelse. Vi inddeler GF 1 i 10 moduler, som hver varer 2 uger. Her får et eleverne et introforløb med intro til skolen, erhvervslivet og sociale

aktiviteter, der ryster holdet sammen. Derefter deltager eleverne i 8 projekter – herunder en innovativ grundforløbsprøve, hvor eleverne sætter alt det på spil, som de

har lært i en faglig rettet og innovativ opgave. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med projekter, hvor elever lærer om forskellige materialer, arbejdsmetoder,

sikkerhed og arbejdsmiljø. De kommer omkring både Teknologi, Byggeri, Transport samt Hotel og restaurant. Nogle eksempler på projekter: ”Udeliv”, ”Sådan leveres

varen”, ”sportslege”, ”shelter”, ”det kreative rum”, ”den mekaniske hånd, der vil arbejde”, ”cross and bowl” og ”bakkebordet”.

Kommunalt Samarbejde :

På Learnmark Horsens har vi et tæt og målrettet samarbejde med folkeskolerne – og det har medført, at andelen af elever fra Horsens kommune, der vælger en

erhvervsuddannelse, nu er på 32,3 % - se nyhedsbrev fra danske erhvervsskoler:

https://deg.dk/aktuelt/nyhedsbreve-de/kommunale-samarbejder/case-fra-horsens/

I 2017 udarbejdede Horsens kommune en strategi for, at flere skal søge en erhvervsuddannelser – og dette ser ud til at have haft en stor positiv effekt på de unges

valg. Det har været en vigtig og fælles indsats – og der har været et tæt samarbejde med virksomheder, ungeenheden og erhvervsskolerne for at nå målene, men det

er sket i 2018.

Mindst 25 % af de elever, der ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse direkte fra 9 og 10 klasse, skal søge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 pct

i 2025.

En større andel af de unge i Horsens kommune, som optages på en erhvervsuddannelse, skal vælge grundforløbet teknologi, byggeri og transport

Andelen af unge som har fuldført en erhvervsuddannelse indenfor 6 år efter 9 klasse, skal stige år for år.

Link til strategi : file:///C:/Users/looe/Downloads/Punkt_1_Bilag_1_Strategi_for_flere_unge_i_erhvervsudddannelse%20(1).pdf

7

Der er 7 indsatsspor:

1. STEAM på undervisningen

2. Udbygget samspil mellem uddannelse og erhverv

3. Udskoling med styrket udsyn til erhvervsuddannelserne

4. Systematisk arbejde med elevernes uddannelsesparathed

5. Karrierelæring i Folkeskolen

6. Sammenhæng for eleverne i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse

7. Særlige indsatser for unge uden for uddannelse og job.

Samarbejde og projekter med grundskoler :

Vi har også i 2018 haft en lang række samarbejdsprojektet med folkeskoler i Horsens og Hedensted kommuner. Der er således rigtigt meget fokus på, at flere unge

skal vælge en erhvervsuddannelse i kommunerne – og det betyder at de unge får en viden og indsigt omkring erhvervsuddannelserne. Dette er medvirkende til at give

elever egne erfaringer og kompetencer til at kunne træffe et reflekteret valg af uddannelse.

I regi af dette og andre projekter/samarbejder er der iværksat en række indsatser, hvor eleverne fra grundskolens udskoling vælger valgfag, som gennemføres på

erhvervsuddannelserne. Vi samarbejder også omkring den nye lov om praksisfaglighed, hvor vi deltager sammen med en af klyngerne i et projekt iværksat af

undervisningsministeriet

Hermed link til info eksempler på aktiviteter i 2018 :

https://www.learnmark.dk/nyheder/byg-og-stoeb-paa-grundforloeb-1/

https://www.learnmark.dk/nyheder/7-klasse-elever-solgte-genbrugsmoebler-til-festlig-valgfagsafslutning/

https://www.learnmark.dk/nyheder/invitation-til-virksomheder-kom-til-elevjobmesse/

8

https://www.learnmark.dk/nyheder/business-elever-imponerer-i-loevens-hule/

https://www.learnmark.dk/nyheder/5-stjerner-til-kok-amok-elevernes-restaurantaabning-for-110-gaester/

https://www.learnmark.dk/nyheder/7-klasse-elever-imponerede-borgmesteren/

https://www.learnmark.dk/nyheder/historisk-lavt-fravaer-og-frafald-paa-learnmark-tech/

https://www.learnmark.dk/nyheder/10-bud-paa-hvad-du-som-foraelder-skal-vaere-opmaerksom-paa/

https://www.learnmark.dk/nyheder/markant-flere-grundskoleelever-har-valgt-en-erhvervsuddannelse/

Uddannelse og job – Vejledningskatalog :

Learnmark Horsens prioriterer stadig at tilbyde en lang række gratis aktiviteter for grundskoler i lokalområdet – og katalog for dette kan man se i dette link:

https://www.learnmark.dk/media/5477/04616_lmh_vejlederkatalog_2018_web.pdf

Ud over dette har vi naturligvis konstant fokus på udvikling og gennemførsel af brobygningsforløb, hvor vi evaluerer sammen med eleverne - og følger op med nye

indsatser. Ligeledes deltager vi i Uddannelsesalliancen, uddannelsesforum og ungeforum, hvor Horsens kommune rammesætter samarbejde på tværs med vigtige

temaer og problemstillinger på dagsordenen.

Endelig deltager vi en stor fælles uddannelsesmesse i Forum Horsens hvert år – her deltager alle elever og forældre fra Horsens og Hedensted kommuner . Den er

planlagt en lørdag - og der er mødepligt for elever i 8 og 9 klasse. .

https://www.learnmark.dk/nyheder/moed-os-til-uddannelsesstarmessen-29-oktober/

9

STEP 10 – flere elever vælger EUD

På Learnmark Horsens har vi fortsat en god søgning til STEP 10, hvor vi har driftsaftale med Horsens Kommune om at gennemføre 10 klasse på Leanmark Horsens.

Hermed oversigt over, hvordan elever fra STEP vælger ungdomsuddannelse – dette er et godt eksempel på, at de unge som har taget 10 klasse på Learnmark

Horsens i stort antal vælger en erhvervsuddannelse. Link til udsendelse på TV syd omkring dette.

SAMLET TAL PROCENT

EUD 89 56,33

STX 21 13,29

HHX 15 9,49

HTX 13 8,23

HF 13 8,23

ANDET 7 4,43

I ALT 158 100,00

https://www.tvsyd.dk/artikel/horsens-har-succes-unge-vaelger-en-haandvaerkeruddannelse

10

Klare mål 2.

Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb – business og tech

Der er sket en stigning i andelen af elever, som får en uddannelsesaftale med en virksomhed, så vi ligger stort set på niveau med landsgennemsnittet.

Vores frafald under grundforløbet er faldet, men til gengæld er frafald efter grundforløbet steget, så dette vil vi analysere nærmere og handle på.

En af hypoteserene er, at vores business elever vælger at læse videre efter grundforløbet i stedet for fortsætte i praktikaftale.

Vi gør derfor en stor indsats for i samarbejde med virksomhede at oplyse om de mange muligheder – blandt andet via praktikmesse.

11

Institution Status 2013 2014 2015 2016 2019

Resultat Resultat, landsplan

Resultat Resultat, landsplan

Resultat Resultat, landsplan

Resultat Resultat, landsplan

Resultatmål

Learnmark I hovedforløb

Uddannelsesaftale 34,4% 30,1% 35,7% 29,1% 31,2% 32,5% 35,1% 35,8% 36 %

Skolepraktik 7,9% 8,2% 7,3% 8,7% 10,7% 11,0% 7,0% 10,6%

Ikke i hovedforløb

Frafald under grundforløbet

23,4% 30,0% 24,6% 29,5% 27,2% 26,5% 20,7% 22,9%

Frafald efter grundforløbet 28,1% 26,9% 26,9% 27,2% 24,8% 25,9% 28,8% 25,4%

Ingen aftale, men har haft 3,0% 2,5% 2,7% 2,6% 2,8% 3,1% 2,1% 3,4%

Studiekompetencegivende forløb (eux)

3,3% 0,9% 5,9% 0,8%

Status ukendt 3,2% 2,4% 2,8% 2,8% 0,4% 1,1%

I alt 744 59.858 821 62.346 843 63.353 798 59.939

Der er lavet handlingsplan for at øge andelen af elever på de merkantile uddannelser, som vælger at fortsætte i uddannelsesaftale – på de tekniske er det over 80 % som indgår aftale efter grundforløb.

12

Institution Frafalds indikatorer

2014 2015 2016 2017 2018 2019

Antal elever

Andel Andel, landsplan

Antal elever

Andel Andel, landsplan

Antal elever

Andel Andel, landsplan

Antal elever

Andel Andel, landsplan

Antal elever

Andel Andel, landsplan

Resultatmål

Learnmark Horsens

Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang)

112 13,4% 15,9% 88 13,2% 15,0% 77 11,3% 12,5% 95 12,5% 12,1%

Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang)

9 3,8% 9,0% 4 1,8% 8,9% 11 4,9% 7,0% 22 9,1% 7,1%

Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1)

7 4,0% 7,0% 32 15,0% 8,9% 4 2,3% 8,9%

Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2)

261 43,1% 46,4% 222 43,7% 46,0% 228 44,9% 40,4% 218 40,1% 37,1%

13

Supplerende indikatorer for frafald.

I ovenstående tabel kan vi konstatere, at frafald på grundforløbet er steget lidt fra 11,3 til 12,5 i 2017 samlet set – men vi ved fra egne frafaldstal, at frafaldet har været mindre i 2018. Vedrørende frafald i overgangen fra grund til hovedforløbe er dette faldet fra 2016 til 2017, men det er stadig et område, som kræver en indsats for at få flere unge i gang med hovedforløbet. Nedenstående tal fra henholdsvis tech og business.

Afbrud (uden omvalg) 3 måneder efter start på grundforløbet i perioden 2013 - 2017

TECH – indsatser for at øge elevernes gennemførsel

Ser vi på tallene for tech kan vi se, at der er en stigning i frafaldet fra 2016 – 2017, hvilket har medført en række tiltag for at øge gennemførsel.

Som tidligere nævnt har vi udviklet et nyt GF1. I den forbindelse besluttede vi, GF1erne skulle have en, fast kontaktlærer gennem hele forløbet. Der blev iværksat særdeles skærpet kontrol med fravær – bl.a. kontaktes forældrene til ikke-fremmødte elever hver morgen kl. 8.30.

I det hele taget er der et stort samarbejde med forældre, UU mm. omkring GF1 - og vi har i 2018 benyttet samme procedure. Vi har begge år set, fraværet blandt eleverne lynhurtigt er skrumpet ind til meget få personer, men der vil altid være nogle elever, der af forskellig årsager har et højt fravær. Disse årsager ligger som oftest udenfor skoleregi.

På GF1 gør vi et stort arbejde for, at de elever, der ikke vil kunne klare GF2, vejledes og hjælpes over på andre uddannelser – især KUU, så de elever, der overgår til GF2 samlet er mere robuste og derfor får mindre frafald.

En del af frafaldet på GF1 er i kategorien ”godt frafald” idet vi de sidste to år har oplevet, vores mestre ret tidligt ”går på hugst” i vores GF1ere – især i byggefagene -

og lader dem starte i lære. Eleverne kommer jo så tilbage på næste GF2. Årsagen til dette er, at der er gang i beskæftigelsen, og mestrene mangler arbejdskraft.

I vejledningen har vi i 2017 udviklet et nyt koncept for samtaler med elever, der har fået fraværsbreve. Dette koncept har vi yderligere skærpet i starten af 2018

(vedhæftet her). Vejlederne sidder ikke på hænderne og venter på fraværsbrevene, men følger løbende oversigterne på Uddata (der har gjort det meget nemt at se et

14

helt holds fravær) og spotter derfor fravær, der er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Vejlederen aflægger herefter eleven en uforpligtende visit i afdelingen, hvor de

lige får en snak om, hvordan det dog kan være, der er begyndt at vise sig ”røde tal” på elevens fravær. Vi arbejder også meget på, kontaktlærerne skal reagere så

snart, der er ved at vise sig en uheldig tendens. Det lille slag i panden, en elev får, når ”Brev 1” fremsendes, er ofte nok til, det ikke bliver nødvendigt med flere

advarsler. Hvis kontaktlæreren derimod lader stå til, der vi ofte, elevernes fravær ikke stopper.

Vi fortsætter med en række tiltag, hvor der indføres formaliserede elevkonferencer for yderligere at slutte en tæt ring omkring de elever, der ellers nemt kan smuldre ud

fra skolen. Vi har også nedsat et SPS team, da vi i højere grad vil gøre brug af SPS timer til konkret støtte i undervisningen. Dette sker også fra dette indtag.

Meldingen fra vejlederne er dog, at der er mange af de elever, som vi modtager, der er har ”så ondt i livet” - eller er så syge/påvirkede af deres diagnoser eller andet,

at det bare ikke er en mulighed at fuldføre et grundforløb. Der arbejdes til stadighed på samarbejdet med vores ”leverandører” af elever på et fæ lles billede af, hvad der

skal til at klare en erhvervsuddannelse – og ikke mindst det job, der følger ganske få uger efter, eleven er startet op på et grundforløb - i 2019.

Business:

På business kan vi se, at der er sket et mindre fald i afbrud - og dette ligger meget fint i tråd med at der er en målrettet indsats omkring fastholdelse – der er udarbejdet et fastholdelseskoncept – og der gives meget målrettet sps til elever for at fastholde. Der er udarbejdet pjecer med information om dette til undervisere, elever og forøldre

Afbrud (uden omvalg) 3 måneder efter start på grundforløbet i perioden 2013 – Business

15

Der er på Learnmark Horsens et gennemførselsteam, som 3-4 gange om året samles og drøfter indsatser, erfaringer og ny viden på området. Alle afdelinger følger løbende op på fravær og har klare procedurer for, hvordan man håndterer fravær – og hvordan man fastholder elever. I 2018 har der været særligt fokus på overgang fra grundforløb til hovedforløb med henblik på at øge overgangen fra grund til hovedforløb.

Handlingsplan for at øge overgangen på de merkantile uddannelser

In house:

A. Erhvervskonsulent og PC koordinator står for væsentlige dele af undervisningen i erhvervsfag hos team HGeux, allerede fra første uge eleverne møder. Det kræver en del timer, men vi

tænker det lønner sig ved at eleverne fra første uge får et helt tydeligt kendskab til såvel muligheder som de medarbejdere de skal henvende sig til for at komme videre. Erhvervskonsulent og

PC koordinator skal også besøg EUV team og studieårsteam.

B. Der etableres et samarbejde med Tech, da Learnmark åbenbart har masser af samarbejdsflader og projekter udadtil, eks. med Business Horsens, dog helt uden nogen fokus på de merkantile

uddannelser. Cjak etablerer

C. Erhvervskonsulent gennemfører løbende ansøgningskurser og markedsfører i klasser fysisk og på vore skærme.

D. Etablere besøg hos HHX elever 3. årgang for at orientere om vores uddannelser og muligheder for de elever som ikke ønsker at læse videre. Cjak koordinerer

Out house:

A. Der etableres et fast mødeforum med Business Horsens 2 gange årligt, hvor vi kan informere de kørende erhvervskonsulenter om de merkantile uddannelsesmuligheder. Cjak aftaler

B. Der udarbejdes folder til Business Horsens som erhvervskonsulenter kan medtage til virksomhederne – væsentlige info og kontaktoplysninger

C. Der udarbejdes foldere som beskriver vores specieler kort og præcist – for at sætte fokus på de mange uddannelsesmulighed

Tech:

Der har på Tech været et mindre fald i indgåede uddannelsesaftaler, men tilsvarende er flere elever startet i skolepraktik – så samlet set er der en stigning fra 54,0 – 58,4 procent, som starter i hovedforløb. Erfaringen er, at de elever, som starter i skolepraktik, efterfølgende ret hurtigt får en uddannelsesaftale. Vi har således ikke ret mange elever i skolepraktik.

Vi kan også her konstatere, at færre elever falder fra efter grundforløbet, hvilket især skyldes meget hurtig opfølgning på fravær.

Vores status pt er, at der stort set ikke er skolepraktikelever – og at udfordringen er at skaffe elever, som imødekommer virksomhedernes efterspørgsel.

16

Klare mål 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Vi kan i år konstatere, at vi har øget tilgang til fag på højere niveau betragteligt fra 5,3 % i 2017 til 18,4 i 1. halvår af 2018. Vi er således noget over landsgennemsnittet på 12,3 %. Dette skyldes primært et øget fokus og et en ny procedure for at registrere dette. Vedrørende talentspor har vores elever ikke ønsket dette.

2016 2017 2018 1. halvår 2019

Institution Antal Andel Andel, landsplan

Antal Andel Andel, landsplan

Antal Andel Andel, landsplan

Resultatmål, andel

Learnmark Horsens

Fuldførte med fag på ekspertniveau

24 12,1% 11,1% 24 11,3% 17,8% 11 11,6% 18,0%

Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske

6,8% 16 5,3% 9,3% 68 18,4% 12,3%

Tilgang eux 118 17,0% 9,3% 126 16,7% 10,1% 30 12,1% 12,2%

Tilgang talentspor 6,5% 6,0% 5,4%

17

Indsatser:

På trods af at vi har deltaget i et projekt, hvor elever blev tilbudt talent fag på højere niveauer, så har elever ikke ønsket at bruge disse.

Der er på en række fag udarbejdet metoder og materialer til at spotte de talentfulde unge, som starter på en erhvervsuddannelse. De talentfulde unge har mulighed for at vælge opgaver, som stiller større krav.

Generelt oplever vi, at eleverne giver udtryk for, at de hellere vil vælge et standard forløb og få høje karakterer – end et talent forløb, hvor sværhedsgraden er større.

Learnmark Horsens er en stor bygge/anlægsskole - og her har de faglige udvalg og branchen ikke været så målrettede, som industriens uddannelser, for at få elever til at vælge talentforløb.

Jf statistikken har vi ikke haft elever, som vælger talentspor, men der er i efter 2018 en struktør elev, som har valgt denne mulighede. Vi skal som skole fortsætte den målrettede indsats for at informere mestre og elever om mulighederne.

Hermed en oversigt over de initiativer, som er iværksat for at få flere elever til at vælge talentspor

For de elever, der er startet på deres uddannelse i august 2015 og fremefter er der på hovedforløbet indført begreberne højniveau fag og talentelever. Der er

valgt at løfte nogle fag et niveau op, eksempelvis fra rutineret til avanceret eller fra avanceret til ekspert niveau, dette gælder som udgangspunkt for alle vores

elever, der kan dog være enkelte elever, der kan fritages for dette niveauløft.

Enkelte elever tilbydes at blive talentelever, hvilket kræver, at mindst 25 % af skoleundervisningen på hovedforløbet er på et højere niveau end det

obligatoriske. Disse elever vil som udgangspunkt blive spottet ved afslutningen af GF2, nogle elever vil også kunne tilbydes et talentforløb senere i

hovedforløbet afhængigt af på hvilke hovedforløb fagene på højniveau befinder sig.

Hvis en elev spottes som talentelev på GF2 inden eleven har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal eleven i samråd med virksomheden

sørge for, at der bliver sat et kryds ved talentelev i uddannelsesaftalen. Spottes en elev som en talentelev efter at uddannelsesaftalen er indgået laves der et

tillæg til uddannelsesaftalen i samråd med virksomheden hvor der krydses af ved talentelev.

Det er underviserne, der spotter talenteleverne og aftaler med den enkelte elev hvorvidt eleven ønsker talentspor eller ej, det er ligeledes underviserne der

orienterer virksomheden om talentmuligheden for den enkelte elev. Underviserne orienterer sekretærerne, således at der bliver givet karakterer på

18

talentniveau, underviserne orienterer også praktikpladskoordinatoren så uddannelsesaftalen bliver oprettet på talentniveau,

hvilket, hvis uddannelsesaftalen er indgået, kan kræve et tillæg til denne.

Beskæftigelsesfrekvens hos nyuddannede Det fremgår af tabellen, at Learnmark Horsens har en beskæftigelsesfrekvens på 0,83, hvilket er en stigning og pænt over landsgennemsnittet på 0,75. .

Dette her været ret stabilt i perioden, og vores mål er at fastholde denne udvikling - og gerne øge beskæftigelsesfrekvensen år for år.

Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede

2014 2015 2016

Institution

Beskæftigelses-

frekvens

Beskæftigelsesfrekvens, landplan

Antal færdig-uddann

ede

Antal færdig-

uddannede,

landsplan

Beskæftigelses-

frekvens

Beskæftigelsesfrekvens, landplan

Antal færdig-uddann

ede

Antal færdig-

uddannede,

landsplan

Beskæftigelses-

frekvens

Beskæftigelsesfrekvens, landplan

Antal færdig-uddann

ede

Antal færdig-

uddannede,

landsplan

Learnmark Horsens

0,78 0,72 262 33.449 0,82 0,73 242 32.215 0,83 0,75 249 31.802

19

Delmål 4 – trivsel

Learnmark har på EUD en samlet generel trivsel på 3,9 – mod 4,0 på landsplan.

Ser vi på de enkelte uddannelser er der forskelle på tilfredsheden. F.eks er der på mureruddannelsen en generel tilfredshed på 4,4, mens der er på smedeuddannelsen er en generel tilfredshed på 3,5.

I arbejdet med at afdække og analysere vil vi derfor arbejde på uddannelsesniveau – sammen med ledere, undervisere og elever.

Vi arbejder såldes både på afdelings og hold niveau. Som supplement til ETU arbejder vi målrettet med foksugruppe interviews – og resultaterne anvendes i vores selvevalueringsproces i januar og februar måned 2019.

Learnmark horsens – generel trivsel

20

Grundforløb 2017

21

Hovedforløb 2017

22

Opdeling på indikatorer :

Det er her tydeligt, at vi ligger lige under landsgennemsnittet på de forskellige indiakatorer, så der er ikke et sted , hvor vi er specielt udfordrede. Dette betyder igen, at vi skal have fat i de enkelte uddannelser for at kunne målrettte indsatsen – og dermed hæve den generelle og specifikke tilfredshed. Vores prioritering er primært at get at styrke læringsmiljøet.

Elevtilfredshed 2018

I den nyeste ETU 2018 har learnmark følgende overordnede resultater . Vores samlede resultat er 3.9 , hvilket er det samme som sidste år. Målet er at vi skal op på 4.0 – og vi har ETU resultater med i en selvevalueringsproces fra januar – marts 2019, hvor alle afdelinger undersøger, reflekterer og analyserer over, hvilke indsatser der skal iværksættes. Der vil blive udarbejdet handlings - opfølgningsplaner på dette.

Det laveste score er på de fysiske rammer – og her arbejder vi løbende på at skabe nogle mere optimale rammer indenfor de økonomiske muligheder. Blandt andet vil vi prioritere at skabe et godt ungdomsmiljø i samarbejde med eleverne, hvor også de fysiske rammer har betydning.

Vi glæder os over at eleverne trivses og oplever, at der er et godt læringsmiljø. Fokusgruppe ínterviews med elever skal være med til at kvalificere, hvor der skal iværksættes indsatser – og skolens fælles elevråd involveres også i processen.

23

VTU – Tilfredshed 2018

Vores udfordring er her, at alt for få virksomheder svarer, så det er et indsatsområde at opnå en højere svarprocent

Der nedsættes en arbejdsgruppe og vi vil involvere de lokale uddannelsesudvalg.

Generel tilfredshed

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt omkring samarbejdet med Learnmark

01-01-2018 — 31-12-2018

24

0

5

10

15

20

25

30

35

40

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I hvilken grad lever samarbejdet med Learnmark op til virksomhedens forventninger?

01-01-2018 — 31-12-2018

25

PRAKTIKPLADSOPSØGENDE ARBEJDE

Learnmark Horsens

2. Praktikpladsopsøgende arbejde

Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb

Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2?

Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er

opnået)

2016 1.4.2016 - 31.3.2017

2017 1.4. 2017 - 31.3.2018

2019 1.1.2019 - 31.12.2019

INDIKATORER

Antal, institution

Andel, institution

Andel, Landsplan

Antal, institution

Andel, institution

Andel, Landsplan

RESULTATMÅL, andel

Learnmark Horsens

I hoved-forløb

I aftale 231 37% 43% 307 50% 51% 60 %

I skolepraktik 76 12% 13% 57 9% 13% 8 %

Ikke i hoved-forløb

Praktikpladssøgende 24 4% 3% 16 3% 2% 2 %

Ikke praktikpladssøgende 301 48% 42% 230 38% 33% 30%

26

Vurdering af udviklingen i resultater

På Learnmark Horsens er vores helt store udfordring, at vi ikke altid kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på elever, som ønsker praktikplads på det tekniske

område.

Vi har på bygge og anlægsområdet haft kontakt til ca 100 virksomheder og ligeledes har der været praktikpladsopsøgende arbejde på transport uddannelserne.

På de øvrige faglige områder det ofte virksomheder, som kontakter skolen for at få en lærling, så vores indsats har meget været at øge rekrutteringen til

erhvervsuddannelserne, hvilket vi er lykkedes rigtigt godt med i 2018 . jf klare mål 1.

På de merkantile uddanneler er udfordringen, at mange elever ikke ønsker at indgå en praktikaftale efter grundforløbet. De ønsker at fortsætte deres uddannelse på KVU

eller andre videregående uddannelse. Vi har derfor som tidligere nævnt iværksat en række tiltag, som skal øge tilgangen af elever på det merkantile område fra grund til

hovedforløb.

Ser vi på de enkelte uddannelser er der stor forskel på, hvordan vi lykkes med at få de unge i gang med hovedforløb. På de traditionelle tekniske uddannelser som murer,

industritekniker, struktør og tømrer er det mellem 80 og 86 %, som har en uddannelsesaftale efter 3 mdr. På det merkantile område er det kun 19 %, så det er også her

vores indsats skal prioriteres.

Fastsættelse af resultatmål

Vores mål er at fastholde og gerne øge andelen af de tekniske elever som, som får en uddannelsesaftale. Vi ligger i forvejen pænt, så et mål om 88 % i snit på de på

de tekniske er realistisk. Tager vi de merkantile uddannelse er målet, at 25 % af eleverne skal have en praktikplads 3 mdr. efter grundforløbet .

27

Data for elever i skolepraktik

Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler

Institution OPGØRELSESPERIODE

2016/2017 1.7.2016 - 30.6.2017

2017/2018 1.7.2017 - 30.6.2018

2019

Learnmark Horsens

UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL

Alle uddannelser 4% 10% 4% 9%

5 %

Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’

. 7% . 5% 5 %

Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’

. 12% 8% 9% 8 %

Uddannelser inden for ’Omsorg, sundhed og pædagogik’

. 2% . 2% -

Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’

5% 14% 3% 13% 3 %

28

Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale

Institution OPGØRELSESPERIODE

(perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mdr.)

2015/2016 1.8.2015 - 31.7.2016

2016/2017 1.8.2016 - 31.7.2017

2019 1.1.2019 - 31.12.2019

Learnmark Horsens

INDIKATORER

Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…

Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…

Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår…

… 1. rest-/kombinationsaftale

… 1. delaftale/kort aftale

… 1. rest-/kombinationsaftale

… 1. delaftale/kort aftale

… 1. rest- /kombinati-onsaftale

… 1. del-aftale/ kort

aftale

UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL

Alle uddannelser 159 177 62 105 202 177 75 105

Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’

. 159 . 110 . 165 . 103

Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’

. 178 . 154 305 165 . 148 180 90

Uddannelser inden for ’Omsorg, sundhed og pædagogik’

. 170 . 117 . 174 . 134

Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’

159 181 62 101 198 183 75 102 150 50

Vurdering af udviklingen i resultater

På de tekniske uddannelser er det meget få elever, som kommer i skolepraktik, da der er mangel på lærlinge. Det forholder sig lidt anderledes på det merkantile område,

hvor vi har fået et praktikcenter, som er en god måde at starte på for nogle elever. Der er udarbejdet følgende handlingsplan for indsatser i det merkantile praktikcenter.

29

HANDLINGSPLAN – INDSATSER PC

Målet er at flere elever fra PC skal i restforløb i 2018. I 2019 vil vi arbejde mere udadrettet, også fra PC, men i 2018 skal der være et særligt fokus på ”restgruppen”, da

der er god og nem afsætning af de klassiske elever i vækstmarkedet.

INhouse

Der gennemføres konkrete ansøgningskurser (for alle elever) hvor PC eleverne skal deltage

Der gennemføres individuelt arbejde med PC elever, så deres ansøgning og CV fremstår 100 %.

Der gennemføres aktiviteter som klæder eleverne i PC på til at gennemføre samtaler med succes

Der gennemføres aktiviteter som styrker elevernes fysiske og sociale fremtoning, samt øger deres selvtillid i samtalesituationen og generelt.

Der gennemføres en teambuildings-proces på PC, for at imødegå de sociale udfordringer

OUThouse

CJAK etablerer opstart af et samarbejde med Vejlevej

TLO og BFK viderefører samarbejdet som bl.a. skal sikre etablering af en fælles database, hvor besøg fra LMh registreres, hvorved besøgsaktiviteten kan professionaliseres (undgå Tech

kommer onsdag og Business torsdag), og besøgsrækken intensiveres/ressourcer optimeres

Business Horsens skal inddrages. CJAK gennemfører opstartsmøde med LUUs repræsentant fra Business Horsens. TLO og BKF viderefører samarbejdet

Der udarbejdes en konkret informationsfolder rettet mod virksomheder. Folder skal give basis information og kontaktoplysninger til Business. Udleveres af Business Horsens

erhvervskonsulenter når de besøger.

Business Horsens får fast besøg af Business 2 gange årligt, hvor deres erhvervskonsulenter klædes på til ”elevatortalen” vedr. den merkantile del og evt. nyheder.

30

Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde

Det praktikpladsopsøgende arbejde retter sig primært mod de uddannelser, hvor eleverne ikke kan finde praktikpladser. Det er f.eks transport og de merkantile

uddannelser. Vi vil søge AUB midler og intensivere indsatsen her.

Det er primært undervisere som har virksomhedskontakter og det er organiseret i de enkelte afdelinger.

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ( FPDG)

Med afsæt i ETU har vi de foregående år valgt at styrke indsatsen omkring synlig læring og feed back – og vi kan konstatere, at der er postiv effekt af dette i ETU.

Indsatserne indgår også i skolens 9 ”learnmarks” - og afdelingerne har i årets løb arbejdet med at lave handlingsplaner med baggrund i dette.

Lærerne inddrages i dette via teammøder, afdelingsmåder og på TECH via det pædagogiske råd, hvor en gruppe lærere og ledere drøfter pædagogiske

og didaktiske indsatser, som skolens ledelse har fokus på – og/eller lærerne har behov for at drøfte.

Der er udviklet et nyt koncept omkring omkring kvalitet og selvevaluering, hvor dette indgå i processen omkring skolens kvalitetsarbejde .

Her spiller handlingsplan for øget gennemførsel, opfølgning på ETU og undervisningsevalueringer en stor rolle -

https://www.learnmark.dk/media/6236/q-system-2018.pdf

Skolens strategiområder:

Den fremtidssikrede skole. Learnmark Horsens er om 5 år i front med den pædagogiske og didaktiske udvikling af digitale undervisningsformer og læringsmiljøer,

som understøtter fremtidssikret læring og elevernes talentudvikling.

Den innovative skole. Learnmark Horsens er om 5 år en skole, hvor eleverne tænker og eksperimenterer innovativt, så de i en læringsproces kan afprøve, omsætte

og formidle egne ideer ved hjælp af fx ny teknologi.

Den samarbejdende skole. Learnmark Horsens ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af et unikt uddannelsesfællesskab i Horsens. Learnmark Horsens har en vision

om at blive en del af Campus Horsens. Eleverne oplever et trygt, dynamisk og udfordrende miljø, som de trives i. Vi udnytter vores tætte relationer til arbejdsmarkedet

og styrker derved den praksisnære og erhvervsrettede undervisning. Vi styrker løbende det internationale samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

31

Link til skolens pædagogisk didaktiske grundlag

https://www.learnmark.dk/media/5103/paedagogisk-didaktisk-grundlag_learnmark-horsens_260118.pdf

Kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling – pædagogisk ledelse

Alle ledere med ledelsesansvar har i 2018 deltaget i et kompetenceudviklingsforløb, hvor fokus har været på at give feed back og feed forward til den enkelte

medarbejder i det relationelle ledelsesarbejde

Der har været udviklet tæt på praksis - og med udgangspunkt i den enkelte leders individuelle behov. Vi har oplevet en stor grad af medarbejderinvolvering og

direktøren har være meget engageret og deltagende i processen. Der er blevet skabt rum til refleksion - og lederne har haft udbytte af at bruge hinanden i processen.

Vores oplevelse med dette udviklingsforløb har været, at den enkelte leder har udviklet sit personlige lederskab og relationen til medarbejdere – men også at det har

skabt et fælles lederforum med sparring og fælles sprog - og lederne bruger hinanden til sparring omkring forskellige udfordringer.

Projektdeltagerne giver udtryk for at det har været meget positivt, at ledelse er blevet dagsordenssat - og at der har været afsat tid til processen.

Kompetenceudvikling – medarbejdere

Vi har løbende medarbejdere i gang med DEP og diplom forløb, hvor vi har vægtet digitale teknologier højt, da det er et vigtigt indsatsområde. Ligeledes at nye

medarbejdere skal have DEP. Der har også været interne kompetenceudviklingsforløb omkring f.eks digitalisering.

32

Pædagogiske og didaktiske indsatser :

1. Der arbejdes videre med synlige mål. Konkrete indsatser i undervisningen

2. Der arbejdes videre med feed back og feed forward – både lærer feed back og elev feedback.

3. Digitalisering – der er oprettet moodle platform og der udvikles på det pædagogisk didaktiske felt på uddannelserne.

4. Der arbejdes videre med undervisningsdifferentiering- også for de stærke elever. Konkretiseres på hver afdeling – og der udarbejdes handlingsplaner

5. Der arbejdes med attraktive ungdomsmiljøer og dannelse – både i og uden for undervisningen. Vi vil afholde elev/lærer workshop om temaet.

6. Der arbejdes med talentudvikling – både på skole og individ niveau.

7. Der arbejdes med omlagt skriftlighed på de merkantile uddannelser for at styrke elevernes læring generelt og skabe chancelighed. Dette vil være tema for

kollegial supervision og medvirke til, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne.

8. Der arbejdes med sammenhængskraft og metodeforståelse

9. Udvikle materialer og metoder i forbindelse med videnscenter for bæredygtigt byggeri - og integrere dette i undervisningen.

10. Gøre undervisningen på EUX mere praksisnær/ autentisk – blandt andet via elevinvolvering og projektarbejde.

11. Udvikle STEM kompetencer og iværksætteri som en del af undervisningen på erhvervsuddannelserne.

Projekter :

Learnmark Horsens deltager målrettet i projekter, som understøtter skolens strategi.

Det gælder både internationale, nationale og regionale projekter. På en række projekter har vi projektledelse – og på andre er vi deltagere.