Indholdsfortegnelse - projekter.aau.dk i tempus.pdf · også giver udtryk for, at der mangler konsensus af ordet oplevelse. Her tager de udgangspunkt i Pine og Gilmore, Her tager

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: En oplevelse, hvad er det?............................................................................ 1

1.1 Inspireret af fænomenologien................................................................... 3

1.2 Et nydelsessyn............................................................................................ 4

1.3Ensemiotiskinspiration............................................................................. 5

1.4Fokus,motivationogproblemformulering................................................ 7

Kapitel2:Teorioplevelseitempus............................................................................... 9

2.1Densanseligekontekst.............................................................................. 12

2.2Denpersonligekontekst............................................................................ 14

2.3Densociokulturellekontekst..................................................................... 17

2.4Den(inter-)aktive/passivedeltagelse..................................................... 19

2.5Denbetydningsfuldestimulans................................................................. 22

2.6 Den mindeværdige oplevelse.................................................................... 24

2.7Før,underogefter..................................................................................... 26

Kapitel3:FriisshoppecenteriAalborgmidtby............................................................ 34

3.1 En oplevelse i Friis.................................................................................... 34

3.2Opsamling................................................................................................ 45

Kapitel4:KarnevaliAalborg2010.............................................................................. 47

4.1Tokarnevalsoplevelser............................................................................. 48

4.2Opsamling................................................................................................ 53

Kapitel5:Opsamlingogkonklusion............................................................................ 55

5.1Introtilkonklusion.................................................................................... 55

5.3Konklusion................................................................................................ 55

Kapitel6:Etparafsluttendeperspektiver.................................................................... 57

6.1Etnarrativtperspektiv............................................................................... 57

6.2Erdetmemorabel?................................................................................... 57

Bilagcd......................................................................................................................... 59

Et oplevelsesspeciale af Kristian Rafn

Kapitel 1: En oplevelse, hvad er det? Oplevelse er at leve, at leve for at opleve. Hvad er oplevelse for dig?

Denoverordnede idétildettespeciale stammer framitpraktikprojekt, somomhandledeoplevelser idetail-

handel.Spørgsmåljegarbejdedemedvar”Hvad er en shoppeoplevelse? Hvad er en god butiksoplevelse?”. Mit

praktikforløbhandledeprimærtomatindsamlevidenogskabeendannelseafvidenindenforfeltetdetailhan-

del,ogsamtidigfikjegskabtnogleperspektiverendeindgangsvinkleriforholdtiluddannelseOplevelsesdesign.I

dettespecialeviljegogsåbeskæftigemigmednogleeksemplerogencaseindenfordetailhandel,menfokusset

liggerpådemetodiskeogmodelmæssigetilgange,nårviarbejdermedoplevelser.Hvadenddethandlerom

oplevelserindenfordetailhandel,begivenheder,events,forlystelser,kunst,spil,sportm.m.Vifinderoplevelser

allesteder,ognogleoplevelserermeremindeværdigendandre.Demetodiskeoganalytisketilgangejegharhaft

tiloplevelsergennemdesidstesemestre,dedannergrundstenogudgangspunkttilmitspeciale.Hvorblandt

andetstørstedelenafmitpraktikprojektbyggedepårefleksioner,somlinkedeuddannelsenOplevelsesdesign

til forbruger-ogarbejdssituationer indenfordetailhandel.Førstesemesterpåkandidatuddannelsearbejdede

voresgruppemeddefinitioneroganalyserafoplevelser indenforAalborgZooogLegoland”Hvad er en den

gode oplevelse, når vi snakker forlystelser?”.Samtsemesteretderefterarbejdevi ien tomandsgruppemed

KarolinelundAalborg,hvorvikonceptudvikledeetdigitaltinteraktivtprodukttiloplevelsesparken.Projektetom

detinteraktiveprodukthandledeomproblemstillingerogløsningsmulighederindenforinddragelseafgæsterne

iparken.Hvorviblandtandethavdelavetenmockuptilenløsningsmulighedmeddigitaleskærmeiparken,

hvorpågæsternekunnedelebilledeafderesoplevelseriparkenvedatsendebilledernevha.deresmobiltelefon

tilskærmene.Skærmenestrategiskeplaceretforskelligestederiparken.Underdetteprojekthavdeviengod

forbindelsetilparkchefenforKarolinelund,hvorvifandtudaf,athanhavdelavetlignedeprojektereksempelvis

vedenfestival.Ibeggesemesterprojektertilpassedevimetoderoganalysemodellermeddenhensigtatfådet

retteudbytteafvoresanalyserogkonklusioner,hvilkeerentilgangjegvilfortsættemedidettespeciale.Målet

ogønskeresultatetformitspecialeeratskabeenmodeltilatanalysereenoplevelseienhvergivendesituation.

Enudfordringeratdefinereværdierneforenoplevelse,fordihelespektrummetoplevelseeretmegetbredt

begreb.Måskeerdetennødvendighedatskilleordetogbegrebetoplevelsetilheltnyeogmerespecifikkedefi-

nitioner.

ProfessorJensF.Jensensagdetiletkursusijanuar2010,atordetoplevelsebliverbrugtimangekontekster,ogat

’en oplevelse’spændersåvidtogbredt.Nårvisigerdet er en god oplevelse, såerdetaltsigendeogintetsigende,

fordidetersåbredt.Ordetoplevelse erbådeetneutraltogfarverigtord,subjektivtogobjektivt.Erdetordene

omkring,somermedtilatdefinere,ellererderetstigendebehovfornyetermer,somermerespecifikke.Det

sattedenneundrenigang;Hvorledeskanviarbejdemedoplevelserpåennyogkreativemåde?Kanvifinde

nyeresultatervedbrugafnyeanalysemetoder?Oghvilkefordeleogulempererdervedatskabeogbrugenye

analysemetoder?Nogleafuddannelsenskernefeltersomkonceptudvikling,nytænkningognydesigne;hvordan

arbejderviudfradisseperspektiver,nårviskalidentificerebehov,mulighederogløsninger?Etudgangspunkti

minundrenkanrensemiotiskbeskrivessombetydningenafordetoplevelser. Hvordanforbindervideenkelte

elementerikontekstentilensammenhængafværdifuldeelementeri her og nuet? Visøgerheletidenefternye

svarogmuligheder,somerenvidenskabhelttilbagefraAristoteles(384–322f.Kr.)ogPlaton(427-347f.Kr.)

(Føllesdal1999,10).

Kapitel 1: En oplevelse, hvad er det? Kristian Rafn

Udenatgåienstørrefilosofiskdiskussionom,hvordanoghvorledesdissegræskefilosofferharhaft

betydningforvoressamfund,somdeteridag,såerdetstræbendeeftervidenognydannelse,som 1

driverosogogsåminundren.Dettekaldesenhermeneutisktilgang,hvorminmotivationogtilgangeratfinde

enbedreforståelseogbetydningenafordetoplevelse,oghvordanvirentmetodiskbevægerosfremtildenne

forståelse(Føllesdal1999,88).Enstøttendeteorierkoherensteorienom sandheden,fordiresultatetfordette

projektogsåskalendeudisandbegrundetkonklusion.Koherensteorienhandleromatsandhedbetydersam-

menhæng,koherens,ogenmeningkunersand,hvisdenpasserindiensammenhængendeogaltomfattende

helhedafmeninger(Føllesdal1999,17).Deterdennemeningisammenhængoghelhed,somjegermotiveret

tilatundersøgemedhenblikpåatfåegenerfaringognyviden.

Satlidtmerefirkantetogretoriskop,såfinderjegetbehovforatgåindogarbejdemedoplevelser,fordidet

eretspændendefelt,hvorderheletidenskernyforskning.Billedligttalt”vi prøver hele tiden at løfte overlæg-

geren en smule”, hvilkebetydervibyggerovenpåvoresalleredeeksisterendevidenshorisont.Samtidigerdet

ogsåenkunstatkunnefremføredennenyevidenpåenretoriskpænmåde,hvordenvidenskabeligedeler

atdannetydelige,passende,velovervejende,korrekteogargumenterendediskussioner,tanker,perspektiver,

refleksioner,analyserogkonklusioner,ogdettebliverflettetindietsmuktsprogsomenstilkvalitet.Deteren

generelregelforaltekstfremførelse,attekstenskalværenydelig,ogjegisærsynes,nårvisnakkerogskriverom

oplevelser,såskaldetogsåværeenoplevelseatlæsedisse.

TilbagetilminproblemundrenviljeginddrageChristianJantzenogToveArendtRasmussen(Jantzen2007),som

ogsågiverudtrykfor,atdermanglerkonsensusafordetoplevelse.HertagerdeudgangspunktiPineogGilmore,

Lundm.fl.ogØrnbom.fl.iteksten”Eroplevelsesøkonomigammelvinpånyeflasker?”(Jantzen2007,21),hvor

dediskutererdeenkeltesoplevelsesøkonomiskemodeller. Jeghartidligerearbejdetmedalle tremodeller i

tidligereprojekter,ogdisseteoretikereerogsåinspirationskildertildetteprojekt.JantzenogRasmussenskriver:

”At Pine og Gilmore ikke er sværvægtere ud i det begrebsafklarende, og at de tilsyneladende ikke finder begreb-

spræcision synderligt oplevelsesrigt, er en fatal mangel ved bogen. Det begreb, som det hele handler om – nem-

lig oplevelse, experience – defineres overhovedet ikke. Bogen efterlader derfor læseren med en frustrerende

oplevelse af, at den nye økonomi er særdeles vigtig, anderledes og agtpåkaldende. Hvad det hele så i grunden

drejer sig om, er imidlertid umuligt at finde ud af.”(Jantzen2007,29)

JegertildelsenigiJantzenogRasmussen,atbegrebetoplevelse–experience–ersværtatdefinereyderligere,

ogderstadigerenuforståelighedafordetoplevelse,hvilkeogsåerdenforståelse,somjegsøgerefter.Men

PineogGilmoreløfteralligeveloverlæggereniforholdtilnyforståelseafdetenekorrekteord,nemligoplevelse.

Mensjegikkeerenigiatbogendecideret”..efterlader læseren med en frustrerende oplevelse.”,fordijegfaktisk

synes,atPineogGilmoreermegetafklarendeiatbeskriveoplevelsesbetydningforøkonomien,oghvordein-

direktebeskriverdettedefinitionsproblemafordetoplevelse,fordideteraltsigende.Alleredeistartenafbogen

skriverPine&Gilmoreiforordet:

”Experiences represent an existing but previously unarticulated genre of economic output.” (Pine&Gilmore

1999,ix)

Hvorde ibogenartikulererdenneuartikuleredegenreoplevelsesøkonomiogdensbetydningfordenøkono-

miskeproduktion–hvordanvihæverniveauet.Ietreflekterendeøjeblikkanvitænkeoverforbindelsemellem

oplevelsesøkonomiogoverlevelsesøkonomi.TilbagetilJantzenogRasmussenskriverdeogsåomLundsoplev-

elseskompas:

”Også Følelsesfabrikken (Lund m.fl. 2005) forsøger at undgå formelle definitioner, men alligevel kommer for-

fatterne her med et bud, som tager udgangspunkt i hverdagens common sense, hvor vi sjældent er i tvivl om,

hvornår noget kvalificerer sig til at være en oplevelse.”(Jantzen2007,30)


2

SelvomdeibogenFølelsesfabrikkenskriver,atdet”er en inspirationsbog, ikke en kogebog” (Lund2005,12),

såskriverdealligevelløbendebudpå,hvadoplevelsesøkonomihandlerom.Fxskriverdeombogenogoplev-

elsesøkonomi:

”Strukturen af denne bog er inspireret af teateret, hvor det, ligesom inden for oplevelsesøkonomi, handler om

iscenesættelse. Derfor har Følelsesfabrikken ingen kapitler, med derimod akter og scener.”(Lund2005,13)

Jegsynes,atbeskrivelsen”synergieffekter mellem kultur- og erhvervsliv”erspændende,fordijegogsåselvpå

mitpraktikopholdhararbejdetmed,hvordanvikunnehøjneoplevelsesværdienpåenarbejdspladsmedinspira-

tionfrakunst-ogkulturverdenen.MensomdeibogenFølelsesfabrikkenogsåudtrykker,såerdetvanskeligtat

giveenegentligdefinitionafbegrebetoplevelse.

Entenerbegrebetoplevelsesåsimpelt,atviblotmåvænneostildet.Atnæstenalterenoplevelse,ogviikke

kandefinerebegrebetyderligere,fordiviivoresvokabularmanglerord.Ellerogsåkanvisøgevideretilyder-

ligeredefinitioner.Enfølgeafinnovationerudviklingenisproget.Nyeord,nyebegreber,nyetermer.Medfokus

påatvifårdannetbedreforståelseogforatgøredettilengenstandforforskning.

1.1 Inspireret af fænomenologienHensigtenmeddettekapitel erat afklaredenvidenskabsteoretiske indgangsvinkel i detteprojekt yderligere

udoverdentidligerenævntehermeneutikogkoherensteorie.Mensjeghertagerinspirationfrafænomenolo-

gien i forholdtil, hvordan vi kanperspektivere videnskabsvinklenoverpåoplevelser, oplevelsesmodeller og

oplevelsesanalyse.Teksten,jegbrugersominspiration,handleromEdmundHusserlsfænomenologiskrevetaf

DanZahavi,hvorjeghentermitfokusfraafsnittet”Psykologismekritikken”omkringerfaringsvidenskaben(Za-

havi2001,15).Erfaringsvidenskabensombeskæftigersigmedeksisterendegenstande,ogdetatminmetode

ogtilgangerbaseretpåtidligereeksperimenter,empiriskarbejdeogobservationersomudgangspunkt(Zahavi

2001,17).Jegerorienteretomkringdetpsykologiskeaspektierfaringsvidenskaben,somidenempiriskeviden-

skabkarakteriserersigveddensvaghedogblottesandsynlighed.SomZahaviskriver:

”Omvendt er psykologien en erfaringsvidenskab, der udforsker den faktiske bevidsthed, og den resultater er, som

alle andre empiriske videnskabers, karakteriseret ved deres vaghed og blotte sandsynlighed.”(Zahavi2001,17)

Vaghedog blotte sandsynlighed ser jeg ikke som svagere svar i forhold til et givendeproblemfelt,mendet

betyder,atdererfleresvarmulighederog løsninger indenfordetsammeproblemfelt,ogdererulemperog

fordeleidevalg,sommantager.Detspændendeer,atdetlederoptildiskussionogargumentationforgivende

muligheder,ogdenenenødvendigvisikkeermerekorrektenddenanden.SomZahaviogsåskriver,atdéter

karakteriserendeforerfaringsvidenskaben.Zahavigårogsåindogskelnermellemerkendelsesobjektetogerken-

delsesakten,hvoraktenerdenpsykiskeproces,derforløberitid,ogaktenharetbegyndelses-ogslutpunkt,og

objekteterdengenstandellergenstandsfelt,somviundersøgeromkring(Zahavi2001,18).Deterinteressant,

fordideterdenpsykiskeproces,somjegønskeratundersøge,nårvisommenneskerbefinderosienoplevelse.

Oplevelsenogstedetisigselverobjektet,mensvifåranalyseretogarbejdetmedoplevelsensomenakten–

erfaringsvidenskaben.MerehertilskriverZahavi:

”I stedet for at være optaget af genstandene, skal vi tværtimod reflektere over, tematisere og analysere bev-

idsthedsakterne, for kun derved kan vi nå til forståelse af genstandene qua fremtrædende og dermed til en

forståelse af forholdet mellem erkendelsesakten og erkendelsesobjektet”(Zahavi2001,22)

Dethandleromforståelseblandterkendelsesobjektetog–akten,oghvisvioverførerdettepåoplevelser,så

handler det om oplevelsen som genstand, oplevelsensomenpsykiskproceshosmennesketogomforholdet

mellemoplevelsensomgenstandogoplevelsensomenpsykiskproces.Enerfaringsvidenskabeligvinkelnårdet


senereomhandlerkonstruktionenafoplevelsesorienteretmodelleroganalysenhertil,somjegvillade

mig inspirerer af. 3

1.2 Et nydelsessynDererligesåmangemåderatopleveenoplevelse,somderermenneskerpåkloden.Noglemenneskersoplev-

elserlignerhinandensåmeget,atvivælgeratsnakkeomdemsom”densammeoplevelse”.Selvomdeiprincip-

petikkeerpræcisdensammeoplevelse,fordidenenkeltepersonkunkanseoplevelsenmedsineegneøjne.En

oplevelseiensocialrelationforbindervimedenfællesoplevelse,ogfordideflesteafmønstreneioplevelsen

erensfordeltagerneifællesskabet,såvælgerviatkategoriseredisseoplevelsersomensogfælles.Grundentil

detteer,atviønskerogsøgerfællesoplevelser,somvikandelemedhinanden–relationenmellemmig’etog

deandre.Samtidiggiveroplevelseroserfaringogtilfredsstillelse,eteksempelpådette:Jeg var til Dizzy Mizz

Lizzy’s reunion koncert lørdag d. 3. april 2010 i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor billetterne blev revet væk

den første dag indenfor de første 10 minutter. Man følte sig som en af de heldige, og man blev en del af den

gruppe af de heldige mennesker, som skulle til koncert. Koncerten var en fantastisk oplevelse, hvor folk stod og

hoppede, dansede og sang med til numrene. For deltagerne til koncerten var dette stor stimulans til sanserne og

det sociale.

IforholdtilenkoncertsynesjegetcitatfraJantzenogØstergaardkanrelateresgodt,hvordeskriver:

”To faktorer synes således udslagsgivende, for at oplevelsen indtræffer. Der skal på den ene side foreligge en

ydre situation (en vare eller begivenhed), som indbyder til nydelse. På den anden side er det en forudsætning, at

individet har en indre parathed (i form af ønsker og kompetencer) til vitterligt at stræbe efter nydelse.”(Jantzen

2007,85)

Minfortolkningafatkoncertenvarfantastisk,ogdetudspringersåledesframinegenpersonligeoplevelseaf

musikkenspilletafDizzyMizzLizzysamtgodtselskabafminekammerater.Vihavdedenindreparathedtilvit-

terligtatstræbeefternydelse.Nårviarbejdermedoplevelserprofessioneltoganalytisk,sågiverdetmeningat

semennesketsomhedonister(Jantzen2007,84).Hedonismebetyder,atvimenneskererdrevetafnydelse,og

voresvalgogbeslutningerblivertræffetderefter.Hvadentendeterstørrevalgsomattageitivoli,tilkoncerter

ellerpårejse.Ellerdagligetingsomatvikøbernogetgodmad,nyttøj,serenfilmellersurferpåinternettet.

Hedonismenhandlerom,atvierdrevetafnydelse,ogmedklassiskeord–vivilgernehavedetgodt.Detkan

afhængemegetfrapersontilperson,hvadnydelseer.Fornogleerdet,somjegvilkaldeoplevelsesryttere,hvor

dekuntænkerogventerpåatkommepåferie,tilkoncertellerlign.igen.Andreharenmindrestræbenogønske

omatkommeudogopleveverdenen,ogfordisseernydelsentilstrækkeligiatpassesitarbejdeoghyggemed

familien.Enyderligerevigtighedtilnydelseer”førlysten”,sombeskrevetafJantzenogØstergaard:

”Den moderne hedonist får ikke kun nydelse ved de pirringer som den umiddelbare behovstilfredsstillelse giver.

Ved at udsætte sit forbrug eller ved at opvække forestillingerne om det kommende forbrugs lykkesaligheder sk-

abes der en ”førlyst”, som er mindst lige så vigtig kilde til nydelse. Den moderne hedonist kan således opfattes

som en drømmeartist, der kyndigt manipulerer med sine egne sansninger.”(Jantzen2007,98)

Hvordentraditionellehedonisterdrevetafnydelseveddirektepirringafsanserne,såerdenmodernehedonist

ettænkearbejdeomnydelser.Denmodernehedonistskabersinnydelsevedstrategiskeattænkepåogudleve

oplevelser(Jantzen2007,99).Isammenligningmedkoncertoplevelsenernydelsenogsådetatkunnesnakke

ogtænkepåoplevelsenbådeførogefterkoncerten.Førlystenerdensomskaberpirringeniostilatønskeog

stræbeeftergivendeoplevelser.ForbindelsenmellempirringognydelseskriverJantzenogsåvidereomisin

tekst”Mellemnydelseogskuffelse.Etneurofysiologiskperspektivpåoplevelser”:

”Nydelse er en kropslig effekt, der er fremkaldt af en øgning eller sænkning af pirringsniveauet.

Nydelsens omfang afhænger af, hvor hurtig og hvor stor pirringsændringen er.”(Jantzen2007,152)


4

Jantzensperspektiverafnydelsenersærdelesspændendelæsning,ogfordidetgiverendybereforståelseaf

nydelsensvigtighediforholdtiloplevelser.EnopsummeringafdemestinteressanteogrelevanteområderJant-

zenbeskriverihanstekst,synesjeg:


finderbetydningenafalleoplevelsenkomponenter,såvidenskabeligtteoretiskkanvifåfuldforståelse

foroplevelsen.Entilganghvorpåvikantilstræbeosenbedrevidenogforståelseforoplevelsen,ogvi 5

• Forbindelsenmellemskuffelseognydelse.Hvordannydelseneksisterer,fordiderogsåerrisikoforskuffelse

(Jantzen 2007, 157). I perspektiv med oplevelser stræber vi efter nydelse, som et succeskriterium, og

skuffelseermodpolen–ikkeensucces.

• Forbindelsenmellemnydelseogvelbehag/ubehag.Nydelsenkansagtensfindested,udenatmannårtilvel-

behag,mensmennesketsskalkendetilubehagforatkunneoplevenydelse.Nydelsenkanføretilvelbehag

ogubehag(Jantzen2007,150-151).Fxtilkoncertkandenrettemængdedrikke,dans,hopogsangføretil

velbehag,mensformegetafdissekanføretil,atmanbliversvimmel,skidttilpasellerkommertilskade–

ubehag.Enårsag->effektrelationskyldesafoverstimulering.

• Hvorforforbrugervi?Nydelsenogdenneurologiskeforståelseforhvorforvoresforbrugerenoplevelse.

Markedsadfærdogoplevelsesøkonomi,hvorforkøbervinydelsesbaseretoplevelserogikkekunnytte-og

behovsvarer(Jantzen2007,138-139)?Dettevarisæretområde,somjegarbejdedemedimitpraktikpro-

jekt.Hvaderdeneurologiskeforklaringerpå,hvorforviforbruger?Dennebuyologi–etbegrebskrevetom

afMartinLindstrøm.”Hvordan hjernen, mærkerne og følelser styrer forbrugernes valg.”(Lindstrøm2008,

omslagskrevetafPhilipKotler,ph.d.)Samt jegblandetandetharbrugtandreafJantzenogRasmussens

bøgeromforbrugerteoriogoplevelsesøkonomi.

Jegsynes,athedonismenerpassende,nårviarbejdermedoplevelser.Noglemenneskererdragetafnydelseni

denforstand,hvorjegmener,atstræbenogønskernetageroverhånd.Eksemplerpådetteershopaholics,hvor

enkeltemenneskerkøberaltformegetiforholdtilderesøkonomi.PåTv3iDanmarkforåret2010kørtederet

program,derhed”Luksusfælden”.Dethandlerom,atfolkigennemoverforbrughargældsatsigselvforrigtig

mangepenge.Årsag->effektenrelationenkanblandtandetværederesmanglendeevnetilatøkonomisere.De

opnårglæde,lykkeognydelsevedderesforbrug,mendeerikkekonsekvensbevidste.Hvaddervarnydelseog

lykke,mensoverforbrugetstodpå,ersenerebleventilubehagogdårligsamvittighed-effekten.Jeghartaget

detteeksempel,fordideterensituation,vikanrelatereostil.Lystentilenoplevelsekanværesålokkende,atvi

bliverstyretafvores”førlyst”.

Detkanogsåværelystentilatpressesineegnegrænserogprøvenogetnyt.Eksempelvisatmanføleretrush,når

manprøverenforlystelseiTivoli.Hverdagseksemplererogsåkøbafnyttøj,nogetanderledesmad,nyefysiske

udfoldelseriformafsportogmotion,seengyserfilmellerspilleetnytspilpåenNintendoWii.Hverdagseksem-

plerneersmåoplevelser,mendeterstadigoplevelser,hvornydelsenbliverstimuleret.Hvadendoplevelserneer

storeellersmå,såhardedeneneellerdenandenbetydningforosmennesker–denydelsesdragendeindivider.

1.3EnsemiotiskinspirationTidligerestilledejegspørgsmålvedbetydningenogforståelsenafordetoplevelse,oghererdernogleligheder

mellemsemiotikkensomvidenskabogminundren.Iforholdtiloplevelsersøgerjegefterenforståelsefor,hvad

engodogdårligoplevelseer,ogKirstenDrotnerm.fl.beskriversemiotikkensåledes:

”Semiotikken er derfor en ambitiøs videnskab, der søger at forstå kulturen i sin helhed, gennem forståelse af alle

de delaspekter hvor mennesker gennem forskellige tegn skaber betydninger: i sprog, i billeder, i påklædning, i

mad, i musik, i arkitektur, osv.”(Drotner2005,175)

Inspireretafdettenårviarbejdermedoplevelse,såkanmangennemforståelseafdelaspekternedanneen

bedreforståelseafhelheden.Medanalytiskebrillerhvisvibryderenoplevelseopialledenskomponenter,ogvi

kandanneetanalyserendeogdokumenterendebelægforetresultat,etperspektiv,endiskussion,enkonklusion

mm.

Enandeninspirerendevinkelfrasemiotikkener,atsemiotikkensomvidenskabnærerstorrespektforbogstav-

ernesogordenesbetydningisamspilmedvirkeligheden,somDrotnerskriver:

”Blot er det i semiotikken ikke kun bogstaver og ord, der skal læses og forstås, men virkeligheden i bredeste

forstand.”(Drotner2005,175)

Iforholdtilatarbejdemedogkreereoplevelsesmodeller,såerdetogsåvigtigtatnærerespektogforståelsefor

oprindelsen-hvorframodellerneopstår.Isærnårviskalværenytænkende,kreativeoginnovative,atviarbejder

velovervejendefremad.Selvomdengodeidéstadigkanopståirenspontanitetogkreativitet.

Listenaftegnbegreberoganalytiskeaspekterindenforsemiotikkenerlangogomfattende,mennoglemeget

kendteudtrykstammerfradenschweiziskesprogforskeroglingvistFerdinanddeSaussure(1857-1913).Sau-

ssureopfattedetegnsomento-leddetstørrelse,hvorbetegnelsernefordissevar’signifiant’og’signifie’(Sau-

ssure1996,102).’Signifiant’erdenfysiskeogsanseligdelafordet,og’signifie’erforbindelsenogbetydningeni

ordet.EksempelvisdajegognoglekammeratervarpåStarbucksiHamburg,hvorsignifiantafordeneStarbucks

og Hamburgbloterforskelligeskrevendetegnafkurver,stregerm.m.nedpåpapir.Tegneneisigselverbetyd-

ningsløse,mendetersignifieafsammensætningenafdissetegn,somgiverbetydning.Betydningenformigmed

netop den sammensætning af tegn Starbucks i Hamburgdannerenforbindelsetildengang,hvorvikammerater

varpåshoppeturiHamburg,ogvivarindeogfåengodkopkaffeihyggeligeomgivelsermedgodmusik.Signifie

erbådeoplevelsenidettidsrum,nåroplevelsenfindersted,mendeterogsåfør(førlysten)ogefter(minderne)

oplevelsenfandtsted.Deterogsåderfor,atsemiotikkenergodattrækkeindiforholdtilatanalysepåogde-

signeoplevelser,fordisignifieafoplevelserneerbetydningenogforbindelsen,fordeterdet,somviienhver

oplevelseønskeratbelyse.FørlystentilvoresStarbucksbesøgiHamburgkomspontant,fordivitilfældigtkom

gåendeforbiogså,atderlåenStarbuckspåethjørnemeddejligudsigt.Detvaromkringeftermiddag,ogvivar

vedatværelidttrætteifødderne.Vistandsedeopogfiklysttilenkopkaffe,samttreudaffireafoshavdeikke

væretpåStarbucksfør,ogdermedblevlystenforøget.Lystentilatprøvenogetnyt,ogisærnårStarbuckseren

storkendtkæde,såskulledetprøves.KaffeoplevelsenogheleatmosfærenindenpådenneStarbuckskaffecafé

varrigtighyggeligoggodforos,ogdehavdenoglestoreblødesofastole,sommanikkehavdelysttilatkomme

opfraigen,fordimansadsågodt.Aromaenafkaffevariluften,ogenhyggeligdæmpetjazzmusikspilledeibag-

grunden.DetteogmeretilforbinderjegmedordeneogtegneneStarbucks i Hamburg, og det er minderne for

migomgodtsocialtselskab,rigtiggodkaffe(detvarvistencappuccino)ogdejligeomgivelser.Irelationtildette

skriverJeanneSørenseniteksten”Emotionersrolleiforbrugeroplevelser”ogsåomfør-under-efteroplevelser,

hvor et citat lyder:

”Ikke kun før-købsprocessen er interessant for forbrugerens motivation for at opsøge oplevelser. Det er også in-

teressant at se på de emotioner, der opstår under selve forbruget samt de emotioner, der følger efter forbruget.”

(Jantzen2007,186)

Sørensenskriveromemotionersrolleiforholdtiloplevelser,hvilkeogsåerendeludafmangeafdensignifie,

somerinteressantatundersøge.Emotionerneglæde,lykkeogvelbehagerknyttettilnydelse,ogvimennesker

erstyretafvoresfølelser.VidereskriverSørensen:

”Oplevelsesprocessen strækker sig altså fra de forventninger og ønsker, som optræder forud for beslutningen om

køb og under forbruget, til den efterfølgende evaluering af produktet.”(Jantzen2007,186)

Sørensenbeskriveroplevelsesomenproces,samtvigtighedenafdenefterfølgendeevalueringafprodukter–

signifieafoplevelsen.Defølelserviharefterenoplevelse,erligesåafgørendehvisikkevigtigere,enddefølelser


viharførogunderoplevelsen.Denefterfølgendeevalueringafenoplevelseerden,sombedømmer

udbyttetafdengivendeoplevelse.Hvisvihuskerenoplevelsesomgod,ervisåmeretilbøjeligatprøve 6

densammeellerlignedeoplevelserigen?Hvisvihuskerenoplevelsesomdårlig,ervisåmeretilbøjeligtilikke

atprøvedensammeellerlignedeoplevelserigen?

1.4Fokus,motivationogproblemformuleringIforholdtilminundrenogtilgangtilatbelysespørgsmålet”Hvad er en god oplevelse? Hvad er en dårlig oplev-

else?”,såønskerjeg,atmitspecialeskalhandleomatafprøveogudvikleennyanalysemodelmålrettetoplev-

elsesbaseretdesign,samthvilkenvidenskabogtankerderliggerbagatlaveenmodel.Mitfokuserrettetpåde

oplevelser,somerdesignetmedenklarintensionomatgivebrugerenenhøjnetoplevelseigennemdesign-og

oplevelsesmæssigevirkemidler.Hertilharjegudvalgtnoglecases,somjegønskeratarbejdemed,oghvorfokus

erpå:

• Atafprøveoglaveensammenligningsvurderingafanalysemodellenudfradeforskelligecases.

• Atskabediskussionomanalysemodelleniforholdtildeenkeltecases.

• Atanalysereogstyrkeminegenerfaringmedatarbejdemednyemodellerrettetpåoplevelsesbaseretde-

sign.

Hertilharjegudformetenproblemformulering,somjegvilbrugesomretningsstyrergennemmitspeciale.

Problemformulering: Med udgangspunkt i at afprøve og udvikle en ny oplevelsesfokuseret model, hvilke styrk-

er og svagheder er der ved den opbygget model og teori ud fra empirisk erfaring?

- Er der styrker og svagheder ved modellen i forhold til forskelligt case materiale?

Minmotivationforatafprøveogudvikleennyoplevelsesmodelliggeriudoveratnytænkedesigns,koncepter,

løsningsforslagm.m.udfraeksisterendeteorier,analyse-ogarbejdsmodeller,såerdetogsåenvidenskabat

konstruereogtestenyeteorier,analyse-ogarbejdsmodeller.Ændringietanalytiskperspektiv.Iperspektivmed

mitpraktikprojektsamtandresemesterprojekter,hvorjegtrakpåeksisterendeteorierogreflekteredemitprak-

tikforløbogtidligeresemesteropgaveroverdisse,såharjegimitspecialevendtfokussetpåatnytænketeori-

erneogsættedissesammenpåennymåde.Igennemtestanalyserogempiriskundersøgelserkanvidadiskutere

modellensbrugbarhediforholdtilgivendecases.Testslederogsåvideretilmulighederogbegrænsningerforen

sådanmodel,samtdetgiverbegrundelseforeventuelleændringerogforbedringertilmodellen.


7

Referenceliste:Drotner,Kirsten,KlausBruhnJensen,IbPoulsenogKimSchrøder(2005).”10.Semiotik:mediernestegn”.I:Medier og kultur.København:BorgensForlag

Føllesdal,Dagfinn,LarsWalløeogJonElster(1999)”2.Hvadbørvimene?”Koherensteorienside17-18.I:Poli-tikens bog om Moderne Videnskabsteori.København:PolitikensforlagA/S

Føllesdal,Dagfinn,LarsWalløeogJonElster(1999)”4.Begrundelseogmetodeihumaniora,samfundsviden-skabogetik”Hermeneutiskmetodeside88-97.I:Politikens bog om Moderne Videnskabsteori.København:PolitikensforlagA/S

Jantzen,ChristianogToveArendtRasmussen(2007).”Eroplevelsesøkonomigammelvinpånyeflasker?”.IChristianJanztenogToveArendtRasmussen(red.):Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug.Aalborg:AalborgUniversitetsforlag

Jantzen,ChristianogPerØstergaard(2007).”Nyddet!Nyddet!Denmodernehedonismeogdensmentalitet-shistoriskeforudsætninger”.IChristianJanztenogToveArendtRasmussen(red.):Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug. Aalborg:AalborgUniversitetsforlag

Jantzen,Christian(2007).”Mellemnydelseogskuffelse.Etneurofysiologiskperspektivpåoplevelser”.IChris-tianJanztenogToveArendtRasmussen(red.):Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug.Aalborg:AalborgUniver-sitetsforlag

Lindstrøm,Martin(2008):Buyologi Sandheder og løgne om, hvorfor vi køber. Købehavn:Børsensforlag.

Lund,JacobM.,AnnaPorseNielsen,LarsGoldschmidt,HenrikDahlogThomasMartinsen(2005):Følelsesfab-rikken. Oplevelsesøkonomi på dansk. København:Børsensforlag.

Pine,JosephB.ogJamesGilmore(1999):The Experience Economy Work is a Theatre and Every Business is a Stage.Boston:HarvardBusinessSchoolPress

Saussure,Ferdinandde(1996).”LinguisticValue”.IPaulCobley(red.):The Communication Reader.London:Routledge

Sørensen,Jeanne(2007).”Emotionersrolleiforbrugeroplevelser”.IChristianJanztenogToveArendtRasmus-sen (red.): Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug.Aalborg:AalborgUniversitetsforlag

Ørnbo,Jens,ClausSneppenogPeterWürtz(2004):Oplevelsesbaseret kommunikation – oplevelse, indlevelse, medlevelse.Viby,J.:Jyllands-PostenErhvervsbøger

Zahavi,Dan(2001).”DentidligeHusserl:Logik,erkendeslsesteoriogintentionalitet”side15-24.I:Husserls fænomenologi.København:GyldendalZahavi,Dan:http://cfs.ku.dk/staff/cv/?personid=34520

(Allelinkssidstsetd.30juli2010)

Kapitel 1: En oplevelse, hvad er det? Kristian Rafnn

8

Kapitel2:TeorioplevelseitempusIminstudietidharjegarbejdetmedmangeoplevelsesorienteretmodeller,ogdetteharogsådrevetmigtil

atlaveenmodelinspireretafgamlemodeller.Jegsynes,atrigtigmangeafdemodeller,somjeghararbejdet

med,erdrevetafatfindeudplukketanalyserendeelementeriengivendesituation.Hvordumeddisseløsriv-

endeelementerendermedengisningometsvarogenbegrundelse.Dissemodellerharsinfordeliatkunne

analyserenedinogledetaljer,menjegharogsåerfareteksempler,atmanstårmednogleuhåndgribelige

brikker,sommanikkekanfåsatsammenidetstørrehele.Detskyldes,atmangeafdissemodellerikkeoper-

erermedenafdevigtigstefaktorer,nårviarbejdermedoplevelser–nemligtidsforløbet.Alleoplevelsersker

indenforettidsrum.Dervilaltidværeenstart,ogdervilaltidværeetslut.Viskaberallesammenvoresegne

småhistorier,omhvadvioplever,ogviskaberenforbindelsemellemosogengivendeoplevelseietbestemt

tidsrum–voresegetlillenarrativ.Tid,somvikenderden,vilvitypiskdefineredensomantalsekunder,minut-

ter,timer,dageogår.Tidenerogsåetafdemestfilosoferendeområder,ogisærfordideterenfaktor,som

viikkekanændrerved.Vikanhverkengåtilbageitidenellerfremitiden,ogvivilaltidbefindeosinuet.Jeg

vælgeratbrugeordettempus (tid),somdækkeroverdatid,nutidogfremtid,ogallededertilhørendeformer

(førnutid,nærfremtid,førdatid,datidsfremtid,datidsførfremtid,førfremtidogfremtidsfremtid).Tempus er

latinfortid,ogLouisNielsen,cand.scient.ifysikogastronomioglektor,harlavetetværkom”Hvad er tid?”,

somomhandlerbegrebet’tid’,oghvordan’tid’kanmåles.Etcitat:

”Eksemplerne viser, hvor svært det kan være at give en eksakt definition af begrebet ‘tid’. Definitionsproblemet

ligger specielt i det forhold, at de ord man vil gøre brug af i en definition, på forhånd indeholder tidsaspektet.

F.eks. gælder i den vestlige sproglige kultur, at vi bøjer verberne i ‘fortid’, ‘nutid’ og ‘fremtid’. Vi taler om be-

givenheder der ‘har’ fundet sted, som foregår ‘nu’, eller som ‘vil’ indtræffe. Det er dog ikke alle sprog, der er så

tidsnuanceret som vort.”(Nielsen2007)

HvorefterhanskriveromHopi-Indianernessprog,somikkereferertiltidenpåenlineærmåde.Etspændende

perspektiv,fordinårviharenoplevelse,såbliverdenlageretivoreshukommelse.Selvomselveoplevelsener

forbundettilenbestemttid,såerdenblevenendelafindividetsidentitet.Tempusersåvelogsåforbundettil

sorteringssystemetivoreshukommelse,såvikanskelnegamleminderfranyeognuværendeoplevelser.Dertil

erderenforbindelsemellemkognitionogtempus.LouisNielseninddragerogsåAristoteles,hvorhanetcitat

lyder:

”Tid menes frem for alt at være en slags bevægelse og forandring, og må derfor undersøges. Tid er således

enten bevægelse eller noget i bevægelsen, og siden den ikke er bevægelse, må den være noget i bevægelsen.

Da nu det, som bevæger sig, bevæger sig fra noget til noget andet, og enhver størrelse er sammenhængende,

må bevægelsen rette sig efter størrelsen; fordi en størrelse nemlig er noget sammenhængende, er bevægelsen

også noget sammenhængende, og fordi bevægelsen er sammenhængende, også tiden, for så længe bevæ-

gelsen varer, så meget tid vil vi mene der er gået. Det er altså det, som er før (foran) og efter (bag) med hensyn

til sted, som er det afgørende.”(Aristotelesjf.LouisNielsen)

Kapitel 2: Teori oplevelse i tempus Kristian Rafn

9

Nårviharenforståelse,attidikkebloteretmålingsinstrument,menatdererendyberefilosofisktanke

omkring,såerdetder,atjegbrugerordetogbegrebettempus. Modellen oplevelse i tempuserbyggetpåden

filosofiskeforståelse.Hovedfokusseterpådetenkelteindividioplevelsen,oghvorvihardetrestadieritem-

pus–før,underogefter.Nårviserpåindividetsoplevelseognarrativ,såerdetnærliggende,atviogsåbruger

entidsbestemmelseforatkunnedanneenstrukturitidsforløbetafoplevelsen.Somskrevet:

”Tid er altså ikke bevægelse, men den henseende, hvori bevægelsen kan tælles. Dette viser sig i, at det er ved

hjælp af tal, vi skelner mellem mere og mindre, og ved hjælp af tid mellem mere og mindre bevægelse. Tiden er

derfor en slags tal.”(Aristotelesjf.LouisNielsen)

Hvismuligtatkunnedefineredepræcisetider,såbørdettegøres.Dettekunnefxværeiobservationsanalyser,

hvoroplevelsenerdokumenteret.Ellerserdetvigtige,atkunnesættedeenkeltesituationerirækkefølgefor

hinanden.Idetrigtigenarrativt.Grundentilfokussetpåtempuser,atvidervedvilkunneknyttedenbestemte

oplevelsetilindividetidenkonkretetid-tempus.Visionenerpåetanalytiskgrundlagatkunnevisualisereen

kurveforenbestemtoplevelseindenforetdefinerettidsrum.


10

individet i oplevelsen

tempus

før under efter

Figur 1: Oplevelse i tempus

Resultatetidettevilendeudienstigendeogfaldendekurveoveroplevelsenifokus,ogforløbetblivervisu-

aliseret,dokumenteretogbeskrevet.Idéenmedmodellenoplevelse i tempuser,atkunnebrugedensomet

redskab,somkanledetilanalytiskeovervejelser,overvejendediskussioner,oplevelsesorienteretrefleksioner

ogperspektiveringer,dokumenterendeogtestedekonklusionermm.Modellenbestårafmoduler,hvorhver

deltilføjerogermedtilatdanneenhelhedtilmodellen.Forståelse,begrundelseogbeskrivelseafhvertmodul

følgeridenæstekapitler.

EnafsluttendekommentarhardeibogenFølelsesfabrikkenogsåperspektiverettidogoplevelse,hvordetager

udgangspunktinutiden,somerder,hvorenfremtidigoplevelseplanlægges–tid0.Fremtidsfortidertid1,og

deterher,atvibevægeroshentiloplevelse.Tid2–fremtidenerder,hvordenønskedeoplevelseindfindersig

–seogsåfigur3:Denfremtidigeoplevelse(Lund2005,35).Iforholdtiloplevelse i tempusmodellenbefinder

tid0og1iføroplevelsen,ognueterder,hvoroplevelseindfindersig–tid2.HvisvifortsatteLundsmodel,så

kunneefteroplevelsenværedefineretsomtid3(efterfremtid)–efterdenønskedeoplevelseharindfundetsig.


11


tempus

før under efter

Figur 2: Oplevelse i tempus (eksempel på diagram)

1

2

3

4

5

Tid

Tid0 Tid1 Tid2

[nutid]: [fremtidsfortid]: [fremtid]:

Handlenindgås Rejsenfindersted Denønskedeoplevelse

indfindersig

Figur 3: Den fremtidige oplevelse (Lund 2005, 35)

2.1DensanseligekontekstForatdannestrukturharjeginddeltdeforskelligelagafmodelleniblødeblokke,hvorhverblokrelaterersig

tilhinanden.Positioneringenafblokkeneimodellenernøjeudvalgtefterenprioriteringsliste,hvorviførstar-

bejdermeddennedersteblok’densanseligekontekst’,ogarbejderosopadtil’denmindeværdigeoplevelse’.

Stepbystepforklarerjeghverenkeltbloksformål,oghvordanderelaterersigtilhinandenogdetsamlethelei

modellen.Symbolikkenide’blødeblokke’beståri,atallesammenerforbundettilhinandenogerendelafhel-

heden.Ingenafblokkenekanfravælgesimodellenuden,atdetpåvirkerudkommetvedbrugafmodellen.Dog

kandeleafmodellenværemindreellermereprioriteretiforholdtilgivendesituationer.Modellenerfokusset

pådet,somindtræderellerbørindtrædeienbestemtoplevelse.Indtræder eller bør indtrædeafhængeraltefter

omdenoplevelse,manarbejdermed,ommanbrugermodellentilatanalysereenalleredeeksisterendeoplev-

else,ellerbrugenafmodellenermedhensigtpåatkreereenoplevelse.Mitfokusidettespecialeerprimærtpå

beskrivelsenafmodellenmedhenblikpåatanalysereeksisterendeoplevelser.

Densanseligekonteksthandleromhvilkesanser,derbliverbrugtogstimuleret.Defemsanserersyn,høre,

smag,duftogføle.Hertilfølgerenbeskrivelseaf,hvilkeafsansernebliverstimuleret,oghvordandebliverstim-

uleret.Bliversansernepåvirketpåengodellerdårligmådealtefterindividetsopfattelse?Individetssanselige

opfattelsedækkeroverpersonligepræference,fxsmagenaflakridsnydesafnogleogkvalmesafandre.Sådaner

visåforskellige,ogderforerfokussetimodellenpåindividetfremforengruppeafmennesker.Hvisviarbejder

medfleretestdeltagerneellerfokuspersoner,såskalderlavesetdiagramforhverperson,såfokussetholdes

påindividet.Dertilkanhvertenkeltdiagramsammenlignes.Forskningsmæssigtvælgerjegfokussetpåindividet

fremforenhelhedafengruppeafxantalpersoner.Detgørjegfordi,atdeterlettereatsamlegruppensfælles

oplevelsebagefterfremforatskulleskilledeenkelteindividersoplevelseudfraenfællesvurdering.Hvilketogså

kanfindesnærmestumuligtudenatskalspørgeindtildeenkelteindividerigen.

ForatbelysedensanseligekontekstnærmereviljeginddragebogenOplevelsesbaseret kommunikation - oplev-

else, indlevelse, medlevelseskrevetafJensØrnbo,ClausSneppenogPeterWürtz.Hvordebeskriverhovedbud-

skabetforbogensåledes:

”Giv værdierne og budskabet en sanselighed og en kropslig adfærd.”(Ørnbo2004,19)

HvorØrnboharfokuspåatgiveværdierneogbudskabetensanselighedogenkropsligadfærd,derharmodellen

oplevelse i tempusfokuspå,hvorledessanserneogværdierneindtræfferiindividetsoplevelse,sometnarrativt

forløb.BogenOplevelsesbaseret kommunikationerogsåeninspirationskildetilmodellenoplevelse i tempus, og

hvornøgleordeneoplevelse, indlevelse og medlevelsevilbliverefererettilløbende.

• Oplevelseerdetfysiskerum

• Indlevelseerdetmentalerum

• Medlevelseerdetsocialerum(IfølgeØrnbo2004,104)

Jegmener,atdestobedresanseligtsamspilforindividetgiverogsåenbedreoplevelse.Herliggesvægtpåor-

dene bedre og samspil i den forstand, at bedreermålrettetindividet,ogatindividethardenstørsteglædeaf

det sanselige indspil. Samt i ordet samspilvægtesdenrettekombinationafsanseligtindspil,ogatviikkeblot

arbejderudfrateorienfraØrnbo,hvordeskriver:

”Jo flere sanser og jo mere aktiv og delagtiggørende kommunikation er, jo større oplevelse”(Ørnbo2004,105)

DererikkenogetforkertiØrnsboforklaring,atdestofleresanser,dererispil,destostørreoplevelse.Mendet

skalogsåværeengodoplevelse,ogdetskalværeenoplevelsetilpasset individet.Eksempelvis en dyretæm-

mer får en deltager ind at sidde på en stol, og dyretæmmeren får en tiger til at komme helt tæt på deltageren.


Deltageren kan se tigeren, høre tigeren, lugte tigeren og sågar føle tigeren. Deltageren er bange som

aldrig før, er dette en god eller dårlig oplevelse for deltageren? Det er i hvert fald en mindeværdig oplev- 12

else, og nogle personlige grænser bliver rykket. Men var det sådan en oplevelse individet ønskede? IfølgeØrnbo

erdetteenstoroplevelse,menherbelyserteorienoplevelseitempusspørgsmålene:Erdetengodellerdårlig

oplevelseforindividet?Efteroplevelsenerindividettilbøjeligtilatprøvelignendeoplevelserigen?(Læsmere

under2.6Denmindeværdigeoplevelse)


duftersågodt,såervidanødttilatsmage.Følesansen erdensidsteafdefem,ogvibrugerdentilat

danneforståelseogrelationtilomverdenen.Samtidigerdetogsåenvigtigsansforvoresoverlevelse,13


tempus

før under efter

Figur 4: Oplevelse i tempus (Den sanselige kontekst)

Densanseligekontekst-føle-duft- smag-høre- syn

Tilbagetilsansernesyn,høre,smag,duftogføleviljegkortbeskrivedeenkeltesanser,ogbrugenafdisseinogle

småafklarendeafsnitiforholdtilmodellen.Syneterenafvoresmesttrænetsanser,ogviharnoglemegetklare

forståelserfor,hvadderbehagervoressyn.Finjusteredenuancerogpersonligepræferencergøralligevelsynet

tilenunikhedfordetenkelteindivid.Deterigennemsynet,atdetenkelteindividbestemmeromnogeteræste-

tiskpæntellerej.Hørelsen brugervitilatopfangelydbølger,ogvibrugerdentilatorientereosom,hvaddersker

omkringos.Omlydekommerbagefter,forfra,frasidenosv.Højoglavlydkanværemedtilatbestemmeafstan-

denfraindividettilengivendeting.Hørelsenerogsåenvigtigdelafvoreskommunikation.Forhørelsenervores

modtageraflyde,mensstemmenervoreskommunikativeformidlingsinstrument.Igennemhørelsenkanviop-

fattetonelejeogudtryksform,ogdermedbestemmeomenpersonerpositiv,negativ,overrasket,skræmtosv.

Duftesansen brugervitilatmodtagedufte,ogigennemdufteskaberogfremkalderviassociationer.Godedufte,

dårligedufte.Dufteerisæretvirkeinstrument,mankanbrugeioplevelsertilatpåvirkeindividet.Samtidigkan

dufteogsåværemedtilatpåvirkevoresbeslutningsprocesomfxkøb:Hvor skobutikker har duftspray, som giver

en bedre duft af sko i butikken, og efter sigende skulle denne sko-duft giver kunderne mere lyst til at købe sko. Tæt

knyttettilduftsansenharvismagssansen, hvorvibrugersmagentilskelnemellemgodogdårligmad.Bådeiden

forstandomnogetmadervedatværeforgammelt,dertilkanoftestogsåduftes,mensmagenerogsåknyttet

tilvoresbehovomatfåmad.Hvisvibegynderatblivesulten,kanvibegyndeatdanneassociationeromden

mad,somviønskeratindtagenæst.Dufteerdermedetglimrendeeksempelpå,hvordanvikanpåvirkeandres

beslutningsproces,fordidetappellerertilsmagenogbehovetformad.Duftenkanogsåmangegangemindefolk

om,atdeervedatværelidtsulten.Detkanogsåsnyde,fordivimåskeegentligikkeersulten,menfordinoget

meniforholdtiloplevelsererdetvigtigtatdefinere,hvordanfølesansenbliverbrugtforindividet.Kanviigen-

nemdennesanspåvirkeindividet?Eksempelvisvedatændrepåtemperaturen,tilføjenogetaktivitetellernogle

påvirkendeelementer.Detkunnefxvære,at sætte og tænde et stearinlys, hvorfra man rykker oplevelsen fra en

middag til en romantisk middag. Den lille flamme fra stearinlyset giver både lidt varme, men samtidig appellerer

til synssansen på en æstetisk måde. (SanserneiØrnbo2004,107-109)

Densanseligekonteksterengrundstenioplevelse i tempus, fordidetsanseligerelaterersighelevejenopigen-

nemmodellen.Individetssanseligepræferencerelateressigistorgradtildenpersonligekontekst,fordiindivi-

detstidligereerfaringerliggertilgrundforsinepersonligebeslutninger.Igennemtidligeresanseligeindtrykhar

individetetindrehukommelsessystem,somharskabtenlisteover,hvadderergodeogdårligesanseligeindtryk.

Detallermestideeltforatskræddersyenoplevelsetilindividetvar,hvismankunnetrækkepådennehukom-

melse (2.2Denpersonligekontekst).Hørelsener i stor relationtildensociokulturelle, fordi vi gennemsnak

forbinderosmedandremennesker–vikommunikerer.Kulturerbådevoressocialeadfærdmedandre,hvorvi

rørerhinanden,objekterosv.,ogogsåhvadvihører,ser,dufterogsmager.Ørnbosmedlevelse igennem sanserne

erforbundettildensociokulturellekontekst,fordidetomhandlerdetsocialerum,forhvilketindividetbefinder

sigi(2.3Densociokulturellekontekst).Følelsessansenermegetlineærtforbundettildenaktiveellerpassive

deltagelse,fordidenaktivedeltagelsebindersigtildetat føle pånoget–atbrugesinehændereventueltellerat

manerfysiskaktiv.Detkanogsåværeaktivdeltagelseiformafkommunikationblotmedstemmenoghørelsen,

hvorduikkefysiskfølerellerrørervednoget,menatindivideterverbaltaktivtdeltagendeienkommunikation

(2.4Den(inter-)aktive/passivedeltagelse).

2.2Denpersonligekontekst


meromindividetsmentalindrerum.Individetifokusioplevelse i tempus handleromatfåbesvaret

spørgsmålom,hvaddriverindividettilatopleve?Hvilkenmotivationertilgrundforatgåindtilen 14


tempus

før under efter

Figur 5: Oplevelse i tempus (Den personlige kontekst)

Densanseligekontekst

Denpersonligekontekst-forudsætning- forventning-motivation

Denpersonligekonteksthandleromindividetsegenagenda,ogformåletmeddetteafsniter,atdanneram-

oplevelse?Hvilkeforventningerhardetenkelteindividtilengivendeoplevelse?Samtidigindtræderderforud-

sætningerneforindenoplevelse?Hvordaneroplevelsenmedtilatpåvirkeindividetsidentitet?BådeChristian

JantzenibogenOplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrugogMartinLindstrømibogenBuyologigiverbeggebud

på,hvorfor,hvordanoghvorledesoplevelsesforbrugermedtilatdanneogsuppleretilindividetsidentitet.Jeg

synes,atetgodtbudpåmotivationerafJeanneSørensen,somskriver:

”Tager man udgangspunkt i behovstankegangen, som almindeligvis benyttes til at beskrive forbrugerens motiva-

tion, er det driften mod at mætte et udækket behov, der får forbrugeren til at søge oplevelsen.”(Jantzen2007,

194)

Behovstankegangenbunderbådei,atindividetharnoglefysiologiskebehov,somerenmotivationskildeforen

oplevelse.VidereskriverSørensen:

”..en tendens til at se ”oplevelsesbehovet” som en stræben efter selvrealisering, der opstår, når de basale behov

er dækket.”(Jantzen2007,194)

Behovetforoplevelseerisigselvenmotivation,fordivisomindividerønskerselvrealisering,ogdervedgiver

oplevelserostilføjelseogstyrketilvoresidentitet.Oplevelserspilleridengradpåidentitetsdannelse,ogom

individetønskerenbestemtoplevelseknyttettilsigellerej,deterafgørendefordenpersonligemotivation.Her

erenkoblingtildetpersonligeengagement,somØrnbobeskriversomindlevelse.Dethandlerom,atønskeat

oplevelsenoget.Hvordangårviindtilenoplevelse?Åbentogpositivtellerlukketognegativt.Overordnetset

måmotivationenforatgåindtilenoplevelsevære,atfåengodoplevelse,blivepirretogfånydelse.Setfraen

modernehedonistisksynsvinkelsåopsøgerindividetoplevelser,nårviernydelsesdrevetmennesker.Detunder-

støtterogsåbehovetomselvrealisering,samtmotivationenietbehovforsocialtnærværogkultureloplevelse,

somjegafdækkermereomi2.3Densociokulturellekontekst.Grundentilatvifølerbehovetforselvrealisering

skriverLundogsåomietafsnitomoplevelsersomidentitet:

”Behovet for oplevelser er i vidt omfang motiveret af, at mange mennesker føler behov for at sætte et utal af

tjekmærker ud for deres personlige livsprojekt, deres parforholdsprojekt, deres familieprojekt, deres karrierepro-

jekt og så videre.” (Lund2005,34)

Herkanvispørge,hvorledesenoplevelsesupplerertilindividetstjeklisteafprojekter?Istedetforbetegnelsen

projekt viljegkaldedisseforindividetsønsker, fordijegsynes,atderermerenydelseforbundettilordetønsker

fremforbetegnelseprojekt. Etprojektværendeforbundettilnogetsommanskalarbejdeforognydelsespers-

pektivetafdettenedprioriteres.Viderekanvispørge;hvilkebehovopfylderoplevelsentilindividetsselvrealiser-

ing?

Forventning erdenfaktorhosindividet,somerafgørendeforatengivendeoplevelseleveroptilindividetsøn-

sker.Individetsforventningerkanbalancerealtframegethøjtilmegetlav,ogforbundetmedenoplevelseder

erdannetidetimpulsivekanvisnakkeomingenforventninger–ensåkaldtoverraskelseeksempelvis.Iforhold

tilforventningererdetvigtigtatse,omoplevelsenopfylderforventningerne,ogherkanvigåfraopfyldermeget

godttilopfylderikke.Jegvilkaldedissepositivopfyldelseognegativopfyldelsemedflerefinnuancer,ogdertil

harjeglavetetforventningsskema.


15

Medforbeholdforatderkanlavesendnuflerenuancerendeinddelinger,sågårdetteforventningsskemaudfra

meget høj, høj, middel, lav og meget lav forventning ved individet. Samt ingen forventningbetyder,atindividet

er forventningsfri,enten fordidererhændtenuforudsigeligoplevelse,eller individetharvalgtat liggesine

forventningerfrasigoggåindtilenoplevelsemedetåbentsind.Menerdettemuligt?Envinkelsometforvent-

ningsfritindivid,hertilkanviikkeudtaleos,omoplevelsenopfylderindividetsforventninger.Fradetteperspektiv

kanvikunudtaleos,omenoplevelseergod,middelellerdårlig.Individetideflestetilfældeharenelleranden

gradafforventningtiloplevelsen,hvordethængersåledessammen,atdestostørreforventningerindividethar

tilenoplevelse,destostørrerisikoerderogsåforskuffelse.Samtidigdestomindreforventningerindividethar

tilenoplevelse,destomindrerisikoerderogsåforskuffelse.EtperspektivfraChristianJantzenstekst”Mellem

nydelseogskuffelse.Etneurofysiologiskperspektivpåoplevelser”handlerom,hvorledesskuffelseognydelse

hængersammen,ogioplevelsererdebundettilindividetsforventninger.Skuffelseognydelsebegrebetbliver


uddybetmerei2.5Denbetydningsfuldestimulans.Et lille eksempel på skuffelse fra egen erfaring var

en juleaften, hvor min lillebror endte med at græde, fordi han ikke havde noget nyt legetøj at lege med. 16

Figu

r 6: F

orve

nting

og

opfy

ldel

se

O

pfyl

dels

e:Fo

rven

tnin

g:

m

eget

god

tgo

dttilfred

slid

ttilfred

sikketilfred

s

megethøj

Opl

. opf

ylde

r de

megethøjeforven

t-ni

nger

meg

et g

odt.

Opl

. opf

ylde

r de

megethøje

forv

entn

inge

r go

dt.

Opl.ti

lfresstiller

dem

egethøje

forv

entn

inge

r.

Opl.ti

lfred

sstiller

dem

egethøje

forv

entn

inge

r lid

t.

Opl.ti

lfedsstiller

ikkedemegethøje

forv

entn

inge

r.

høj

Opl

. opf

ylde

r de

hø

jefo

rven

tninger

meg

et g

odt.

Opl

. opf

ylde

r de

højeforven

t-ni

nger

god

t.

Opl.ti

lfred

sstiller

dehøjeforven

t-ni

nger

.

Opl.ti

lfred

stiller

dehøjeforven

t-ni

nger

lidt

.

Opl.ti

lfred

sstiller

ikkedehø

jefo

r-ve

ntni

nger

.

mid

del

Opl

. opf

ylde

r de

m

idde

l for

vent

-ni

nger

meg

et g

odt.

Opl

. opf

ylde

r de

m

idde

l for

vent

-ni

nger

god

t.

Opl.ti

lfred

sstiler

de m

idde

l for

-ve

ntni

nger

.

Opl.ti

lfred

sstiller

de m

idde

l for

-ve

ntni

nger

lidt

.

Opl.ti

lfred

sstiller

ikkedemidde

lfo

rven

tnin

ger.

lav

Opl

. opf

ylde

r de

la

ve fo

rven

tnin

ger

meg

et g

odt.

Opl

. opf

ylde

r de

lave

forv

ent-

ning

er g

odt.

Opl.ti

lfred

sstiller

de la

ve fo

rven

t-ni

nger

.

Opl.ti

lfred

stiller

de la

ve fo

rven

t-ni

nger

lidt

.

Opl.ti

lfred

sstiller

ikkedelavefo

r-ve

ntni

nger

.

meg

et la

vO

pl. o

pfyl

der

de

meg

et la

ve fo

rven

t-ni

nger

meg

et g

odt.

Opl

. opf

ylde

r de

meg

et la

ve

forv

etni

nger

go

dt.

Opl.ti

lfred

sstiller

de m

eget

lave

fo

rven

tnin

ger.

Opl.ti

lfred

sstiller

de m

eget

lave

fo

rven

tnin

ger

lidt.

Opl.ti

lfred

sstiller

ikkedemegetlave

forv

entn

inge

r.

ingen(inu

et,forvent

-ni

ngsf

ri)

Opl

evel

sen

var

meg

et g

od.

Opl

evel

sen

var

god.

Opl

evel

sen

var

mid

del.

Opl

evel

sen

var

vartæ

tpåmid

-de

l.

Opl

evel

sen

var

unde

rmidde

l.

Skuff

elsesparam

eter:

Meg

et la

ngt f

ra

skuff

else

Lang

tfra

skuff

else

Ingenskuff

else

Tætp

åskuff

else

Skuff

else

Selvom det lille pur havde fået nogle gode gaver, så kunne alle disse først nås at blive samlet til dagen efter, så

han havde intet at lege med i nuet. Hansstoreforventningermåskekombineretmedensmuletræthed,fordi

hanhavdeværetsåopstemtheledagen,detendtedesværresomenpludseligskuffelse.Etscenarieingenhavde

forudsetmenmåskeogsåetgodteksempelpå,hvordanviikkekanforudseatopfyldeallesforventninger.Især

børnkanværemegetuforudsigelige,ogdebærerallederesfølelserudenpå.

Forudsætningeren ligesåvigtigen faktor sommotivation,hvis ikkevigtigere. Individets forudsætningeral-

tafgørendefor,omindividetkandeltageioplevelsen.Tid kanværeenforudsætning,ogvikankunopleveenting

afgangen.Hvisflereoplevelserfinderstedpåsammetid,såstårvioverforetvalg.Gradafmotivationforudv-

algetafoplevelserkanværeetbeslutningsgrundlag,ellerdetkanværepåvirkningafdensocialeomgangskreds.

Forpligtelser kanværeenforudsætning.Detkanfxværearbejde,familie,aftaler,behov.Økonomi somenforud-

sætning,atmanikkeharråd.Denerlidtforbundettilforpligtelser–enøkonomiskforpligtelse.Begrænsninger

kanværeenforudsætningfxfysiske,socialeelleruddannelsesmæssigebegrænsninger.Eksempelvisskitursferie

medvennererenforudsætning,atdinevennerogsåønskerdette,ogdeogsåharforudsætningforatdeltagei

ferien.IndividetsforudsætningkanfindesvedatstillespørgsmåletEr der noget, som hindrer mig i at deltage i

dette? ?Svaret:Hvisintethindrerdigiatdeltage,såharduforudsætningforatdeltageioplevelse.

2.3DensociokulturellekontekstVileverogopleveriensocialverdenmeduskrevneregler,somviheletidenleverosindefter.Viindgåriethele,

hvordetenkelteindividhartilpassetsinadfærdforatindpassesigmedsinemedmennesker.Viharenegenskab

tilatjusterevoresadfærd,såvipasserindiforskelligesocialekontekster.Dennejusteringerforskelligfraperson

tilperson,fordivisompersonererforskelligeogharforskelligesocialekredse.Dissesocialekredsebestemmes

igennemvoresinteresser,familier,leveveje,opvækstmm.Kulturenerogsåforskelligfrakredstilkreds.Etgodt

eksempelpåkulturforskeler,nårvisnakkerøkonomiskesamfundslag.Folksomergodttjentøkonomiskhar

bådefleremulighederforvalgafoplevelser,ogdereskultureranderledes.Fxkørerderetprogramfortidenpå

Tv3omrigedanskehustrueriHollywood,somgåropiluksus,highclass,dyrvinogmad,diamanterogbotex

rynkebehandlinger,fordideharråd.Deterstatusfordem.Deterderesbling-bling.

Voressocialerumeridengradmedtilatbestemme,hvordanvoresadfærderindenforoplevelser.Herhjemme

iDanmarkfindervistadigjantelovennoglesteder,hvorvihelstskalværebeskedenogtaknemmeliguansetøko-

nomiskstatus.Ommanleverefterhelt,delvistellersletikkeefterjantelovenbestemmesogsåefterdenkultur,

sommanbefindersigiogvoksetopi.Jantelovensometeksempelpå,hvorledesviharnogleregelsæt,somvi

vælgeratindordneosefter.Altefterhvordanviønskeratvoresadfærdskalvære,derkanjantelovenfxværeen

guidefor,hvordanetmenneskebegiversighøfligtogbeskedentoverforandremennesker.

Vilever og opleveriensocialverden,hvilkebetyder,atvisommenneskerbådeharbrugfordensocialekon-

takt,ogsamtidigskermangeoplevelseriensocialrelation.Entenkandetværeenoplevelse,hvormanerflere

deltagende,ellerenoplevelsehvorindivideteralene,menatindividetsenerefortællerdettilandre-etsamtal-

eemne. En aleneoplevelsesomermedtilstyrkeindividetsidentitet.

Detsocialerumhandlerom,atvileverogoplevermedandremennesker.Hvordenpersonligekontekstercen-

treretomindividetsindlevelseienoplevelse,såbrederdensociokulturellekontekstomindividetsmedlevelsei

oplevelsen.Medlevelseervigtig,somØrnboskriver:

”Vi er meget påvirkelige i sociale sammenhænge. Vi har alle behov for at spørge andre til råds, eller dele vores

oplevelse med andre. At få bekræftet ens egen mening eller opfattelse af ting er vigtigt.”(Ørnbo2004,145)


Udover at vi har behov for den sociale kontakt, så er vi påvirkelige i en social sammenhængtil at

ændreadfærd.Samtidigafhængerindividetsmedlevelsenienoplevelseafdensocialekontekst.Alt 17

efterhvemvierudeatoplevemed,såkandetforstærkeellermindskeværdienienoplevelse.Hvisdetsociale

engagementergodt,såkandettemedvirketilathøjneoplevelseforindividet.Samtidighvisdetsocialeengage-

menterlavt,såkandetteværemedtilatmindskeellerødelæggeindividetsoplevelse.Relationenmellemde

enkelteindividersmotivationer,forudsætningerogforventningerogdensociokulturellekontekst.Densociokul-

turellekontekstkanvisesomendannelsesformafindividetsidentitet.Atvælge,ønskeogbliveendelafnoget.

Detsocialerumerenkampplads,hvorvikæmperomatfindeellerholdevorespladsilivet–billedligttalt.Det

skalforstås,atviharenforestillingafosselv,somviønsker,atandreserossom.


socialefællesskabharidagstørrebetydning,fordiviharfleremuligheder,ogvierikkenærsåbegræn-

setendfortitiltyveårsiden(Lund2005,43). 18


tempus

før under efter

Figur 7: Oplevelse i tempus (Den sociokulturelle kontekst)


Denpersonligekontekst

Densociokulturellekontekst-socialerelationer-kulturellerelationer

Densociokulturellekonteksthandlerom,hvordanvibefinderosmedandremenneskerogforskelligekulturer,

ogviskaberoserfaringermeddisse.Vifårerfaringmedatfornemmeforskelligesituationer,ogvilærermåder,

hvorpåviskalellerkanhåndteresituationerpå.Vi lærer,hvordanviomgåsandremennesker,ogmedandre

menneskerskaberviegneerfaringerom,hvordanengodogdårligoplevelseer.Ørnbobeskriver’atfornemme’

somdensjettesans,hvormangemenneskerforbinderdensjettesansmednogetovernaturligt(Ørnbo2004,

109).Hvadenddeterensjettesansellerej,såkanbegrebet’atfornemme’iensociokulturelkontekstbeskrives,

atdetervoresevnetilattaklesituationerogderefteragere.Enlærterfaringogevneivoresopvækst.Ørnbo

forklarer,atdensjettesanseretresultatafdenintuition/fornemmelse,somskabesafallefemsanserisamspil

(Ørnbo2004,183).Deterderforenforudsætningatindividetkandannedennesansesamlingforatopleveog

medleve–skabefornemmelsen.

TildetsocialegiverLundogsåudtrykomfællesskab,hvorhanskriver,atviønskerattilhøreogværeendelafet

fællesskab.Hanserdetsomentendens,ogatviidagharfleremulighederforatsamlesoverfællesinteresser,

endviharhafttidligere.Internettetogteknologiensudviklingharbetydet,atviidagkanvælgevoresegenin-

teresseogderfrafindeetfællesskab.Istedetforatfindeetfællesskabogderefterfindeenfællesinteresse.Det

2.4Den(inter-)aktive/passivedeltagelseHvornårerviaktivtogpassivtdeltagendeioplevelser?Deteretvigtigtled,nårviarbejdermedoplevelser,fordi

denene form frem fordenandenharbetydning for individetsoplevelse. Individetsdeltagelseer forbundet

bådetildensanseligekontekst,denpersonligekontekstogdensociokulturellekontekst,ogdissetrekontekster

harbetydning fordeltagelsesformen.Et startperspektiverdeltagelsesformen i forholdtildensanseligekon-

tekst.Detsanseligespilienoplevelseermedbestemmende,omindivideterpassivtelleraktivtdeltagende.Et

spørgsmålkunnelydepåommanikkealtidersanseligaktiv?Aktiveringafsanserne.

Jegliggerskildringenmellemaktivogpassiviforholdtil,omindividetharmulighedforatpåvirkeoplevelseeller

ej.SomPineogGilmoredefinererpassivdeltagelse:

”At one end of the sprectrum lies passive participation, where customers do not directly affect or influence the

preformance.” (PineogGilmore1999,30)

Detbetyderdogikke,atindividetikkekanværesanseligtaktivtiengivendeoplevelse,mendethandleromden

deltagelsesformoplevelsentilbyder,ogomindividetønskeratværeinvolverende.Hertilogsåforbindelsentil

denpersonligekontekst,hvordetblandtandetogsåhandleromindividetsønskeromatværeaktivellerpassiv

involverende.Meneteksempelpåhvorledesoplevelseerpassiv,menindividetstadigersanseligaktivioplev-

elsen. Når vi sidder og ser en film hjemme i stuen, så er vi passivt deltagende i forhold til filmen, fordi filmen har

sin gang, og vi ikke kan påvirke handlingen i filmen. Medmindre der er nogle interaktive muligheder i filmen,

men nu tager vi udgangspunkt i en almindelig film. Vi sidder og kigger og lytter til filmen, og samtidig sidder vi

og spiser lidt snacks og drikker en cola. Oplevelsen’atseenfilm’forbliverpassiv,menhelhedsoplevelseieksem-

pleterbådeatsefilmenogdesanseligesupplementeriformafsnacksogcola–forkælelsestilsmagssansen.

LigeledesdefinererPineogGilmoreaktivdeltagelse:

”At the other end of the spectrum lies aktive participation, in which customers personally affects the preformance

or event that yields the experience.” (PineogGilmore1999,30)

Iaktivdeltagelseharindividetmulighedforatpåvirkeudfaldetafoplevelsen.Fxsalsadanspåvirkerbeggepart-

nereudfaldetaf,hvorgodensalsadansdetvilblive.Iettivolihvordethandleromatskydeballoner,derhar

deltagendemulighedforatpåvirkepræmieudfaldet,altefterhvorgodtmanklarersig.Hvisviserpåaktivdel-

tagelseioplevelser,somerforankretiendigitalinstallation,sågårdetunderbegrebetinteraktion.Eksempelvis

programmerpåencomputersomværktøjerogspil.

Denandendimensionaf forståelseafdeltagerformenkalderPineogGilmoreabsorption og immersion, som

oversatpådanskbetyderabsorbering og fordybelse.Tildisseskriverdesåledes:

”At one end of this spectrum lies absorption--occupying a person’s attention by bringing the experience into the

mind--at the other end immersion—becoming physically (or virtually) a part of the experience itself.”(Pineog

Gilme1999,31)

Hertilskriverdevidere,atabsorberingbetyderat’oplevelsengårindideltageren’,ogfordybelsebetyderat’del-

tagerengårindioplevelsen’.Eksempelvisiforbindelsemedcomputerspilhvordeltagerengårindioplevelsen–

”becoming virtually a part of the experience itself”. IforbindelsemedaktivogpassivdeltagelseskriverØrnboom

observatør,aktørogvolontør(Ørnbo2004,96).Observatørenerdenpassivedeltagende,som’tænkersigind’

ioplevelsen(Ørnbo2004,97).Aktørenerdenaktivedeltagende,som’leversigind’ioplevelsen(Ørnbo2004,

98),ogsidstervolontørendensocialedeltagende,som’levermedi’oplevelsen(Ørnbo2004,101).Understøt-

tendemeddensociokulturellekontekst,såvil jegperspektiverevolontøreni forholdtil,hvordandensociale

kontekstpåvirkervoresdeltagelsesform,somØrnboskriver:

”Vi er meget påvirkelige i sociale sammenhænge. Andres reaktioner, humør og mening smitter af på os og på-


virker vores opfattelse af budskabet. Er de andre positivt stemt, er vi tilbøjelig til selv at blive det. Hvis

de synes, det er godt, så er den god nok. Samtidig har vi alle behov for at spørge andre til råds eller dele 19

vores oplevelse med andre.”(Ørnbo2004,101)

Dennemedlevelsegrundetidensociokulturellekontekstharogsåbetydningforvoresdeltagelseienoplevelse.

Pga.densociokulturellekontekstkanindividetskiftemeningogmotivationfordeltagelse,fordientendeogså

vilværeendelafdensocialeoplevelse,ellerfordivisommedmenneskerstøtteropomandresinteresser.Noget

for noget ogvikanfindeosselviatoplevenoget,somviikkeselvhavdekommetpå,menigennemandresin-

teressersåvælgerviat’levemed’.Densocialepåvirkningkanværemedtilatskabeenmotivationforindividet.

Entenvedatindividetgerneønskerdenneoplevelse,ellerfordiindividetønskerdensocialeoplevelsevedat

prøvenogetfælles.At’levemed’kankommetilatblive’levesigind’.


”Kommunikation, der skaber en positiv følelse, giver større hukommelsesudbytte. Når vi opfatter et

budskab, farves det af vores følelser og stemthed. Er vi negative eller stressende i budskabsmodta- 20


tempus

før under efter

Figur 8: Oplevelse i tempus (Den (inter-)aktive / passive deltagelse)



Densociokulturellekontekst

Den(inter-)aktive/passivedeltagelse- deltagerform-kommunikationsform

Ikkeforatkommeindpåenstørreafhandlingafkommunikationsformenienoplevelse,mensåhardetogså

betydningforindividetslysttilatdeltage.Dermedharkommunikationsformensindflydelsepåindividetsmoti-

vation–denpersonligekontekst.Individetsønskeomoplevelsekanafhængeafkommunikationentilindividet,

hvorfxukorrekt,utilpasellerdårligkommunikationkanhavekonsekvensfor,atindividetikkeønskeratlevesig

indioplevelse.Forkertellerupasseligkommunikationkanførefraønskeomaktivdeltagelsetilpassivdeltagelse

ellersletikkedeltagende.Iforholdtilatarbejdemedkommunikationvedrørendeindividetienoplevelsekanvi

stillespørgsmålet:Hvordanharkommunikationenindflydelsepåoplevelsenforindividet?Grundentiljegfinder

behovetforatinddragekommunikationienoplevelsesbaseretmodeler,atkommunikationindgårivoressan-

ser,ogvisomindividertænkerpå,hvordanvikommunikererudtilverdenen.Hvadgørkommunikationentilen

givende oplevelse?

”Mennesker søger oplevelser, der ’fylder og berører dem’, og derfor skal god kommunikation arbejde med at

ændre menneskers stemthed og motivation positivt.”(Ørnbo2004,95)

Knyttettilindividetspersonligeindgangtilenoplevelseerkommunikationenvejenfremtilatgiveogsikreen

godoplevelseforindividet.EtcitatfraØrnbotilhvorforkommunikationervigtigforoplevelsesudbyttet:

gelsesøjeblikket, så påvirker det vores opfattelse, idet hjernen påvirkes negativt med stresshormonerne adrena-

lin og kortisol, hvilket reducerer evnen til at lære og huske. Er vi derimod positive, stimuleres neuroner i hjernen,

og vi er mere åbne. Vi husker og lærer bedre.”(Ørnbo2004,96)

TilinteraktivogpassivdeltagelseviljeginddrageLund,fordihanskriveromit-baseredeoplevelser,teknologi,

teknologiudvikling,oplevelsesteknologierogommenneske-maskinekommunikation.Hanskriver:

”Teknologien har givet individet en række muligheder for at tilfredsstille sit behov for både oplevelser og under-

holdning..”(Lund2005,60)

Hvisdeteraktivedeltagelsetilenit-baseredeoplevelse,kaldervidetinteraktivdeltagelse,fordiviinteragerer

medteknologien.Tilcitatetkanvispørge;hvilkebehovforoplevelsefår individetdækketmedteknologien?

Samtskerdetpåenaktivellerpassivmåde?VidereskriverLundom,atdenindflydelseudviklingenafteknologi

harpåoplevelsesværdien:

”En af de ting, som teknologiudviklingen har stor indflydelse på, er, hvad forbrugeren opfatter som den gode

oplevelse. Vi var tidligere inde på, at oplevelsens værdi ændres over tid, fordi udviklingen af teknologierne bety-

der, at forbrugeren stiller større og større krav. Det, der var en god oplevelse i går, opfattes som gammeldags og

uinteressant i dag.”(Lund2005,60)

Detteharmuligvisikkedendirekteforbindelsetilforklaringomaktivogpassivdeltagelse,mendetermereen

forståelsefor,atteknologiudviklingenermedtilatbestemme,hvadvisersomdengodeoplevelse.Atvimen-

neskerstillerstørreogstørrekravfor,hvadderergodoplevelse.Goddeltagelsehvadentendeteraktiveller

passivdeltagelse,såkandetrisikereatgåfragodoplevelsetilgammeloguinteressantoplevelse.Nårvisnakker

omatinteragere,såerdetisær,atbrugerenhurtigtlæggermærketil,omenteknologierforældet.Lundskriver

videreomformålenemeddeforskelligeteknologier(Lund2005,61),oghvordaneksisterendeteknologieran-

vendestilatskabeoplevelseforbrugeren(Lund2005,63).Irelationtilmittidligerespørgsmålombehovfor

individetstillerLundnæstendetsamme:

”Hvilke behov opfylder it-baserede oplevelser?”(Lund2005,65)

Nogleit-baseredeoplevelsererfxsocialorienteret,hvorvisøgerefterfællesskabirelationtilkapitel2.3Denso-

ciokulturellekontekst.Andreerforatfåenaktivdeltagelse,interaktion,hosbrugerenellerbrugerne.Individet

harmulighedforatvælgemellemaktiveellerpassiveoplevelseraltefterbehov.Dettekanogsåværeknyttettil

denønskedenydelseogstimuli,somfindesikapitel2.5Denbetydningsfuldestimulans.Etandetperspektivtil

interaktivdeltagelsemellemmenneskeogmaskineeriforholdtildetsanseligesamspil,somerenafgrundste-

nene i modellen oplevelse i tempus,hvorLundskriver:

”Der er et stort behov for sanselighed i brugen af it-baserede oplevelser. Hele kommunikationsbranchen er

præget af, at man forsøger at appellere til forbrugerens sanser. Tendensen er, at man ikke bare vil opleve med

hjernen, forbrugeren vil opleve med ørene, synet, lugte-, føle- og smagssansen.”(Lund2005,65-66)

Deterikkebarenok,atdererenoplevelsetilenafsanser,menatmaniit-baseredeoplevelserprøveratind-

dragefleresanser,hvadentendeteraktivellerpassivdeltagelse.Atindividetogsåønskeratbliveinddragetog

stimuleretsanseligtiit-baseretoplevelser,detviljegfortsættemedietnydelsesperspektivomhandletindividet

ogstimulansi2.5Denbetydningsfuldestimulans.


21

2.5DenbetydningsfuldestimulansItilknytningtil1.1hvorjegbeskrivermennesketsomdenmodernehedonist,hvorvisomindividererdrevettil

oplevelserfornydelsensskyld,såerdetogsåvigtigtatkunnepræcisereprincippetom,hvad i en oplevelse, som

giver nydelse og hvordan og hvorfor.SomChristianJantzenskriver:

”Nydelse skyldes ikke, at man spiser og at man mættes, men hvad man spiser og hvordan man mættes.”(Jantzen

2007,152)

Fokussetiden betydningsfulde stimulanshandlerom,hvordanstimulansenienoplevelsepirrerindividet.Hvor-

danpirringen’ønsketomnydelse’erforbundettilmotivationenforindividetidenpersonligekontekst.Jantzen

beskrivernydelsesometneurofysiologiskbegreb(Jantzen2007,152),ogdertilerdetforbundettildenperson-

ligekontekst,mensamtidigskernydelsenigennemindividetssanser.Jantzensdefinitionafnydelse:

”Nydelse er en kropslig effekt, der er fremkaldt af en øgning eller sænkning af pirringsniveauet.

Nydelsens omfang afhænger af, hvor hurtigt og hvor stor pirringsændringen er.”(Jantzen2007,152)

EteksempelpåhvordanpirringkanføretiløgetmotivationforindivideteriskædenParadisIs,hvordenneuro-

fysiologiskepirringkanværesåstor,atindividetfårassociationeromsmagenafis.Vikanligefremforestilleos

denkølingogforfriskendesanseligesmagafisivoresmunde.Igennemtidligeresanseligenydelseserfaringersk-

abervinydelsesønsker.Ordspilkanogsåhaveenbetydningfxvedordet’Paradis’,somkanforbindesmedvarme

ogferieisyden,mens’is’erkoldt.HvordansmagerParadisIsså,nårdespillerpåord,derermodsætningerfor

hinanden–varmtmøderdetkolde?Samtandreassociationerderkanopståhosdetenkelteindivid.

Nydelsesforventningenerogsåforbundetmedskuffelsesrisikoen,menhvisviharerfaretellerkendertilskuffelse,

hvordanvilvisåvide,omnogeternydelse?Velbehagerogsåenfaktorfornydelse,hvordethandleromenbal-

anceafstimuli.Velbehagforindividethandleromenreguleringafstigningogfaldafstressniveau,hvorvelbehag

erbetegnelsefordenrettebalance(Jantzen2007,149).Jantzenbrugerbetegnelsen’stress’somenforståelse

forgradafstimuliforindividet,fremfordetsomvikendersomstress–at have eller få stressienpsykologisk

fortegnelse.Stressniveauernegår frahøjt stressniveau, som liggersigtilbegejstringogoverraskelse,og lavt

stressniveau,somspænderoverglædeog lettelse. Imellemerdetoptimale stressniveauogsåbetegnetsom

velbehagogdenrettenydelsesbalance.


overathaveprøvetdengivendeforlystelse.Detkanogsåværeoptrappendebegejstringvedetover-

vejelseskøbafenvarenienbutik,hvorindivideteventuelthargåetogsparetoptilenbestemtvare, 22

Højtstressniveau

Nydelse

Optimaltstressniveau Velbehag

Nydelse

Lavtstressniveau

Figur 9: Sammenhæng ml. nydelse og velbehag (Jantzen 2007, 149)

Etcitatknyttettilindividetsoplevelseroghandlinger:

”Nydelse frembringes ved to modsatrettede processer. Stressreduktion kan føre til glæde og lettelse, øget stress

til begejstring eller overraskelse.” (Jantzen2007,154)

Eksempler på skiftende stressniveauer er fx ved forlystelser, hvor deltageren under forlystelsen har et højt

stressniveauafhurtigbegejstringogoverraskelsesmomenter,ogefterforlystelsenbliverdettillettelseogglæde

mensglædenbagefterkøbetvarerved.Noglemenneskerforbinderstoreoplevelsermedeksklusiveoplevelse,

hvordebrugerøkonomisomenmålestok.Forandreerdetdesmåting,somgiverglædeogbegejstring.Fxi

forbindelsemedKarnevaliAalborg,hvorenafdageneerforbørnogderesforældre,ogdenkulturelleogsociale

begivenhedforbørnenesammenmedderesforældreerenstoroplevelse.Børnenevarbegejstretogoverrasket

overdeandresudklædning,ogdetvarenspecieldag,somstodiudklædningoglegenstegn.Eteksempelpå

hvorledesdensociokulturellekontekstharbetydningforstimuli.

Etperspektiviforholdtilnydelseerogsåover-ogunderstimulering,hvorJantzenskriver,atvikanopleveubehag

vedforlidtellerformegetstimulans(Jantzen2007,158).Dettebliverillustreretienspændingskurve,hvorden

rettebalanceafophidselseoglettelse/afslapninggiveroptimum.Optimumstårfordenoptimalestimulering.


23

Hvisindividetbliveroverstimuleret,såførerdettetilenmætning,ogvedmætningbørstimuleringenlettes.Ved

forsættelseafoverstimuleringkandetteføretiletmætningsproblemforindividet,menhvisikkeindividetsanser

dennemætning,ellerderernogleomstændigheder,somgør,atindividetfortsatønskeratblivestimuleret,så

kandetteledetilenafhængighedafstimulering(Jantzen2007,160).Afhængighedafstimuliiformafforbrug,

somkanledetiloverforbrugireferencetilbagetileksempeletmedtv-programmetLuksusfældenpåTv3under

kapitel1.1.Andreafhængighedsproblemererfxadrenalinjunkiesellerspiseforstyrrelser,hvorspiseforstyrrelser

fxkanværenogetpsykologisk,somerblevetsatigang,entenfordimadgiverindividetennydelse(entrøst).

Understimuleringførertilafslapningogsenerekedsomhed.Kedsomhedledersomregeltilenøgetmotivation

foroplevelse,ogdetkanværegodtatoplevekedsomhed,fordimodpolentildet’atkede’siger’atikkekede

sig’.Hvisviharoplevetkedsomhed,såværdsætterviogsåstigendegradafspænding,oplevelseogstimulans.

Enfortsatunderstimuleringkanmedføretilensultoghungrendeafoplevelser.Etfilosofiskspørgsmål:Hvisdu

aldrigharoplevetkedsomhed,veddusåegentlighvadenoplevelseer?

overstimulering

lettelse/afslapning

optimum

ophidselse

understimulering

Figur 10: Stimulationskurve (Jantzen 2007, 158)

2.6 Den mindeværdige oplevelseDensidsteblokafmodellen’denmindeværdigeoplevelse’skalsessomenoverordnetvurderingafhelhedso-

plevelsen for individet.Deteret succeskriteriumforoplevelsen,atdenermindeværdig for individet.Ordet

mindeværdigerknyttettildengodeoplevelsefor individet, fordivisommodernehedonistersøgerefterde

positiveoplevelser.Enoplevelsekansagtensværeenoplevelseudenatværeenmindeværdigoplevelse.Etlabel

’mindeværdigoplevelse’ermindetpåoplevelser,somharhaftenbetydningforindividet,ogsomindividetvil

huske.Forklaringenpådennebetydningforindividetfindervisvarpåidetidligereniveauerafmodellen-en

tilbagegennemgang.Denmindeværdigeoplevelsefinderstedveddet,somLundm.fl.ibogenFølelsesfabrikken

kalderforhøj oplevelsesværdi(Lund2005,21).Hvordetforindividethandlerommangfoldighedenioplevelse,

sombestemmer,omoplevelsesværdienerhøj.Mangfoldighedenioplevelseermedtilatbestemme,omdeter

en mindeværdig oplevelse for individet. Ordet mangfoldighed brugerjegidenforstand,atdeteren’samlingaf

deenkelteelementerioplevelsen,derermedtilatudgørenhelhedforindividet’,oghvordeterindividetsegen

subjektivitet,somerifokus.Enoplevelsekangodtværemindeværdigforetindividmenikkeforetandetindivid,

ogdetskyldes,atderernogleenkelteelementerioplevelsen,somharknyttetsigbedretildeteneindivid–

subjektivitet.Enkombinationafdeenkeltedeleienoplevelsekanvækkenoglebestemtefølelserforindividet,

oghvordetkunvæggesveddetteeneindivid.InspireretafbogenFølelsesfabrikkenfindervibegrebet’følelser’,

somerbundettil individetsmentaletilstand,og ikkesomdetfysiske’atfølepånoget’tidligereinspireretaf

Ørnbounderkapitel2.1Densanseligekontekst.Lundskriver:

”Omdrejningspunktet for oplevelsesøkonomien er, at forbrugeren skal opleve. Der skal ganske enkelt produceres

følelser.”(Lund2005,17)

Meddettesominspirationkanvispørge,hvilkefølelserblivervækkethos individet idengivendeoplevelse?

Hvordanerindividetsfølelseridengivendeoplevelsemedtilatbestemme,omoplevelsenermindeværdigeller

ej?Har oplevelsentilfredsstillet eller overgået individets forventninger og forhåbninger og hvordan?Videre


skriverLund:

”Selve oplevelsen kan være en særlig begivenhed eller et kort øjeblik, men oplevelser og elementer af 24


tempus

før under efter

Figur 11: Oplevelse i tempus (Den betydningsfulde stimulans)




Den(inter-)aktive/passivedeltagelse

Denbetydningsfuldestimulans-Nydelse-Pirring- Spænding- Stress

oplevelser anvendes også i stigende grad som redskab til at signalere vores følelser, holdninger og værdier til

omverdenen. Oplevelser kan kort sagt bruges til at skabe vores identitet.”(Lund2005,17)

Dettecitatunderstøtter,atoplevelserermedtilatskabeindividetsidentitetsomogsåbeskrevettidligereikapi-

tel2.2Denpersonligekontekst.NøgleordicitatetafLundforbundettiloplevelserervores følelser, holdninger og

værdier,ogvikanspørge;Hvorledessupplereroplevelsentilindividetsfølelser,holdningerogværdier?

Foratvendetilbagetilindividetssubjektiveoplevelse,hvorfordenersubjektivoghvorfordennefokuspådet

enkelteindivid,hertilunderstøtterLund:

”En hvilken som helst oplevelsesværdi vil være ekstremt subjektiv og afhængig af individuelle referencerammer

som blandt andet alder, uddannelse, geografisk tilhørsforhold og indkomst.”(Lund2005,19)

Vedatsepådenindividuellesoplevelsesværdimednogleheltbestemtereferencerammer,såkanviogsåan-

tage,atandrefolkmedlignendereferencerammerharentilnærmelsesvislignendeoplevelse.Såtoindivider

kangodthavenæstendensammeoplevelse,hvorviskalheltnedidetaljerneforatsenuancenmellemdeto.

Meddetsagt,atoplevelsealtidvilværeforskelligfrapersontilperson,menhvorforskellenekanværesåsmå

ogbetydningsløse.

Lundskriveromdenerindringsbærendebegivenhed,hvorjegserenforbindelsetildenmindeværdigeoplev-

else.Videreforklaringfølgereftercitatet:

”Oplevelsen bliver skabt hos det enkelte menneske på baggrund af tidligere erfaringsrammer. Oplevelsen bliver

skabt i flere niveauer af tid og forudsætter både en forventning om en oplevelse og en følelsesmæssig pirring.

Oplevelsen er med andre ord kun den unikke hændelse, der bliver til en oplevelse, idet den genfortælles.”(Lund

2005,25)

Denerindringsbærendebegivenhedknyttersigbådetilindividetstidligereerindringer,samthvadbegivenheden

hargivettilindividetsidentitet.Ikoblingtilmodellenoplevelseitempus,somhandleromat”Oplevelsen bliver

skabt i flere niveauer af tid..”. Dethandlerom,hvilkeerindringerindividetharhaftfør tilføjestilindividetsiden-

titet,ogderveddannesderenefter-identitet.Denneidentitetsskabelseerogsåenfaktorfordenmindeværdige

oplevelse,atoplevelsenhargivetossomindividnoget.Detharstyrketvoresidentitetogsomreferencetildet

gamleudtryk”atfånogetpårygraden”,somblandtandetbetyder,atviharlærtnoget,ogvierblevetdenop-

levelserigere.SomdeskriveriFølelsesfabrikken:

”Identitetsskabelse handler om den personlige iscenesættelse. Efterspørgsel efter og forbrug af oplevelser kan

anskues som rammerne for at udfolde denne iscenesættelse, for man er ikke blot, hvad man spiser, men også

hvor man spiser, hvad man læser, hvor man handler, og hvilken musik man hører.”(Lund2005,26)

Identitetsskabelsehandleraltsåomindividetsstatusisamfundet,ogdethandlerogsåomindividetsegetindtryk

afsigselv.Viikkeblotsøgeroplevelserforvoresegenoplevelsesskyldmenogsåatvære”rigepåoplevelser”

iforholdtilandremennesker.Denmindeværdigeoplevelsestyrkerdenindividuellestatusiforholdtilandre,

såvelsomdethandlerom,atindividetisigselvharengodoplevelse.Hvordetinuet handler om individets egen

oplevelse,såerbådefør- og efteroplevelsenknyttettildensamfundsmæssigestatus.Føroplevelsenkanmoti-

vationenværeatgåtilenoplevelsepga.identitetsskabelse,ogefteroplevelsenhandlerdetbådeomminderne,

ogomhvordanindividetsidentiteterblevenstyrket–knyttettilgenfortællingenafoplevelsen.Ireferencetil

mittidligereeksempelpåminStarbucksoplevelseiHamburg,hvordenneoplevelsehargivetminderogiden-

titetsskabelseknyttettilefteroplevelsen.Jegblevenoplevelserigere.

Lundbrugerfaktiskbetegnelsen’mindeværdigoplevelse’,hvorhantagerudgangspunktiPineogGilmore’ssyn

på,hvordandetlykkedesDisneylandatiscenesættemindeværdigeoplevelserforderesbesøgende(Lund2005,

37)(seevt.ogsåPineogGilmore1999,46-48omDisney).Afegenerfaringkanjegogsåselvsige,atDisneyland


Pariserenmindeværdigoplevelse,menforatvibrugerbetegnelsen,atnogetermindeværdigt,så

behøveroplevelsen ikkenødvendigvisværeoppe isåstorkalibre.Desmågodeogbetydningsfulde 25

oplevelserkanogsåværeenmindeværdigoplevelse,ogdeterselvfølgeligknyttettilindividetsenkeltebehovog

tjeklisteafoplevelsesønsker.

Denmindeværdigeoplevelsehandleromdenindividuellesuccesvurderingogfortolkningafoplevelsesamtin-

dividetsrefleksionoveroplevelsen.Emnetberørerspørgsmålene:

• Hvordanvardetenmindeværdigoplevelse?Søgenefterunikkeogindividuelleoplevelserhvorfokusseter

pådetenkelteindividsminder.

• Hvordanhardetstyrketindividetsidentitet?Knyttettilgenfortællingafoplevelsenogeventueladfærdsæn-

dring.

• Hvordanharoplevelsenberigetindividet?Knyttettilberigningafviden,detsanselige,detpersonlige,det

socialeogdetfølelsesmæssige.

• Hvilkefølelserharoplevelsenvækketiindividet?Knyttettilpirringogspændingogomindividetsemotio-

nellestatus–glad,begejstret,tilfreds,overrasket,skræmtosv.(bundettilkapitel2.5Denbetydningsfulde

stimulans).

Denmindeværdigeoplevelseerisærknyttettilindividetssubjektivefortolkningpåetevaluerendeniveau,hvor

evalueringenafoplevelsenforindivideterbundettilalleelementerimodellenoplevelse i tempus, fordi hvert

elementimodellenforindividetharbetydningfordensubjektivefortolkning.Dervedværendedetenunikop-

levelsefordetenkelteindivid.


opleveoplevelsen(under)tilikkelængereatopleveogdervedaftrappesigfraoplevelsen(efter).Slut

ogstartkanogsåværeforbundetvedatenoplevelseslutterogligeefterstarterennyoplevelse.Den 26


tempus

før under efter

Figur 12: Oplevelse i tempus (Den mindeværdige oplevelse)





Denbetydningsfuldestimulans

Den mindeværdige oplevelse-succesvurdering-reflektion-fortolkning

2.7Før,underogefterDetrestadierioplevelseitempuserfør, under og efter,hvilkejegvilgennemgå.Foratarbejdemedmodellen

erdetvigtigtatdefinerestartogslutforoplevelse.Starttidspunkteterdetskel,hvorindividetgårfraoptakttil

oplevelse(før)tilatopleveoplevelsen(under).Detsammegælderforsluttidspunktet,hvorindividetgårfraat

gamleoplevelsefaderud,mensdennyeoplevelsefaderind.Atfadeudogindfraoplevelsetiloplevelsebru-

gerjegtilforklaringfor,atdetogsåkanværesværtatsætteentykstregfrastarttilslutafenoplevelse,fordi

oplevelserkanoverlappehinanden.Tooplevelsekanoverlappehinanden,fordidenførsteslutterefteratden

næstestarter.Overlapningafoplevelserkanbrugesogbrugesogsåtilenforsatpirring,såindividetikkekeder

sig.Dennepirringkanværevedligeholdtafindividetselvvedatværeoplevelsesopsøgende,mendetkanogså

væreenmådeatholdeindividetpirret.Enudfordringanalytiskogmetodiskeratkunneskelnemellem,hvornår

deneneoplevelsestarterogsluttertildennæsteoplevelse.

Nårvihargennemgåetdetretidsligestadierimodellen,såervinødttilogsåatdefinere,hvordandeenkelte

blokkeafmodellenhørerindimodellen.Viarbejdernedefraogopmeddensanseligekontekstførst,derefter

denpersonligekontekst,densociokulturellekontekst,denaktiveogpassivedeltagelse,denbetydningsfulde

stimulansogøverstimodellendenmindeværdigeoplevelse,somvistifigur13før,underogefter.


med.Individetsforventninger,forudsætningerogmotivationerforudforstartafoplevelsen,mendisse

faktorererogsåafgørendeforindividetslysttiloplevelse.Denpersonligekonteksthandlerogsåom, 27


tempus

før under efter

Figur 13: Oplevelse i tempus (før, under og efter)





Denbetydningsfuldestimulans

Den mindeværdige oplevelse

Figurenviserogsåhvordeenkelteblokkeafmodellenertænktind.Modellenerfokuseretpåindividetioplev-

else,ogdenberørerdeelementer,somindgåridengivendedefineredeoplevelsefrastarttilslut.Densanselige

konteksterlagtindundernuet ioplevelse,dermedikkesagtatindividetikkealtidsanserbådeførogefterop-

levelse,menmodellensvægtpådensanseligkonteksterlagtunderselveoplevelsen.Fokusseterhvadindividet

sanserunderdenbestemteoplevelse,foratvikanvurderedenbestemteoplevelse.Hvadindividetharsanset

føroplevelsenkanhavebetydningformotivationogforventning,mendeterligeledesuvæsentligt,fordidetikke

erforbundettildengivendeoplevelse,oganalytiskerdetikkeifokus.Selvomtidligeresanseindtrykkanhave

betydningforindividetsmotivation.Densanseligekonteksterbundettiloplevelsenogindividetinuetogikke

tilstadierneførogefter.

Denpersonligekonteksterisærbundettilføroplevelsen,fordideterdenagendaindividetgårindioplevelsen

hvorledesoplevelsengivernogettilindividetsidentitet.Hvadværdiharoplevelsenforindividet,oghvadhar

oplevelsengivetindividetefterslutafoplevelsen.Meddentidligerenævnteselvrealiseringknyttettildenper-

sonligekontekst,såvelhandlerdetom,hvordanindividetønskeratfremståsocialt.Densociokulturellekontekst

erligeledesvigtigatundersøgebådefør,underogefteroplevelsen,fordiføroplevelsenerdensociokulturelle

kontekstogsåmedtilatbestemmeindividetsagenda.Samtidigerdensociokulturellekontekstpåvirkendefor,

hvilkenoplevelseindividetfårunderoplevelse,ogrettettilefteroplevelsen,hvorindividetstadigindgårien

socialogkulturelsammenhæng.Enoplevelsekanværemedtilatforstærkedetsocialemellemindividetsog

detsvenner,familie,kollegaer,medmenneskermm.,ogderforhandlerdetomindividetsidentitetogpositioni

densociokulturellekontekstefteroplevelsen.Eksempelvis:Hvordanharoplevelsenstyrketetsocialtbånd?Hvis

denharstyrket?Ellersnakkervivedligeholdelseafdetsocialebånd?Haroplevelseneventueltgivetnoglenye

socialebånd?

Denaktiveellerpassivedeltagelseerbundettilselveoplevelseninuet,fordiviønskeratbelyse,hvordanindivi-

detindgåridenbestemtegivendeoplevelse.Selvomdetkanværeinteressantatundersøge,hvordanindividet

harindgåetitidligereoplevelser,sålæggervivægtpådeltagelsesformogmådeidenbestemteoplevelseinuet.

Dertilkanvibrugemodellentilatundersøgedeandregivendeoplevelser,menmodellensformåleratholde

fokuspådenbestemteoplevelsefraetdefineretstartogslut.Tidligereoplevelseforindividetoptilogendda

efterdendefineredeoplevelsekanhaveindflydelsepådenindvirkning,somoplevelsenharpåindividet.Men

hvisdetteertilfældet,ogdeterengrundtil,atindvirkningenpåindividetikkeersåhøj,såindgårdetteiindivi-

detspersonligeagenda,somerknyttettildenpersonligekontekst.Hvisvirkningenafenoplevelseikkeharden

forventetslagkraftpåindividet,såfindessvaretoggrundentildetteiindividetspersonligeagenda.Ligeledes

kanagendaenhaveindflydelsepådenstimulans,somindividetopnårvedenoplevelse.Hvisindividetertrætog

overstimuleretaftidligereoplevelser,såkandettehaveindflydelsepåstimulansenidendefineredeoplevelse.

Teorienbagmodellen tagerderforhøjde fordette, fordi individetspersonligemotivation indenoplevelseer

belyst,ogdertilkanvivurderestimuliioplevelserneudfraindividetsgivendeagenda.Dertilvedvi,athvisindi-

videtgårindtilenoplevelsemedxpersonligeagenda,såviludkommetafoplevelsenogsåværebastetiforhold

tildennexpersonligeagenda.Hovedprincippernevedmodellenoplevelse i tempus er, at den er centreret om

detenkelteindividsoplevelseogalledetspersonligemotivationer,forventningerogforudsætningerforinden.

Viønsker,atundersøgedenstimulansogpirringdererunderoplevelsen.Samtidigerdetogsåspændendeatse,

hvordanpirringenogstimulansenoptrapperførogoptiloplevelsensamtaftrapningefteroplevelsen,hvisden

altsåaftrapper?Menhovedsageligterdetstimuliunderoplevelsen,somerkernen.Begrundelsefordengivende

stimulansioplevelsenfinderviviadetidligeremoduler,fordidesanselige,personligeogsociokulturelleaspe-

kterogdedeltagelsesomstændighederermedtilatsætterammerfor,hvorforstimulansenerpådennemåde.

Vikanikkeblotfastsættestimuliudenenbeviskildeogenbegrundelse,ogderforerdissesammenhørende.

Det sidste element i modellen oplevelse i tempus ermoduletdenmindeværdigeoplevelse,ogsomtidligere

beskrevet er det et reflekterende, fortolkende og succesvurderende niveau over oplevelsen. Det niveau er

knyttettilstadierneunderog isærefteroplevelsen, fordideter individetstilbagevurderingafoplevelse.Var

oplevelseenmindeværdigoplevelseforindividet?Undersøgelsesmæssigtpåetanalytiskplanerdetfængslende

atspørge;Hvorforvardetenmindeværdigoplevelseforindividet?Sommedstimulansogpirringatfindefrem

tilbelægogbegrundelse.Vardetenkelteelementeridensanselige,personligeellersociokulturellekontekst,

somvarmedtilatgøreoplevelsemindeværdig?Vardetdeltagerformog-måde,somgjordeoplevelsenmere

interessantendandreoplevelser?Vardetenbestemtbalanceellerstrukturafstimulans,pirringogspænding,

somgjordeoplevelseuforglemmelig?Ellervardetenhelhedellerdeleafdisse,somfikoplevelsentilatvære


noget særligt for individet? 28

Pointfordeling

Nuharvigennemgåetmodellensprincipperog forklaret forholdetmellemmodellenselementer i forholdtil

tempustidslinie-før, under og efter. Efterenbehandletanalyseudframodellenførerdettetilenholistiskvur-

deringafallekriterierneimodellen,sombeskrevetistartenafmodelbeskrivelsensåerformåletatkunnelave

envisualiseringafdennevurderingiformafenoplevelseskurve.Pointfordelingenvilskesåledespåenskalafra

ettilfemafhverblokimodellen.Grundentilenskalafraettilfemer,atidéener,atdetskalværeletatforholde

sigtil,samtdeterenalmindeligskalabrugtandresteder.JeghartidligerearbejdetmedChristianHavesspin-

delvævsmodel(Have2004),somvarenpointvurderingfraettilfem,ogidendagligerelationservianmeldelser

iavisen,bladepåtvoginternet,hvoranmeldelserneratertingpålignendeskalaen.Detskalikkeværeforvir-

rendeellerkompliceretmenderimodletanvendeligogforståelig.Skalaenfraettilfemergod,fordiderernok

pointsvingtilatseenforskel,samtikkeformangetilatgøredetuoverskueligtogforvirrende.Sammenlagtmed

fempointtilhverafdeseksblokkeafmodellenvilværemaxtredive,somanvistpåfigur14.


1:Dårligt 2:Ikkegodt 3:Middel 4:Godt 5:Megetgodt

29


før under efter

Figur 14: Oplevelse i tempus (Pointfordeling)

tempus

Viharalleredegennemgåetdeenkeltedeleafmodellenogmodellenshelhed,ogigennemdissebeskrivelser

vurderervipåskalaenfraettilfem,mendererstadigetbehovforafklaringogkoblingmellempointvurderingen

ogmodellen.Hertilviljeggennemgåmodulerneenforenmedhenblikpåpointskalaen,oghvilkekriteriervi

vurdereroplevelsenefterveddeenkelte.

Fokussetvedden sanselige kontekst i modellen oplevelseitempuserhvilkeafindividetssanser,somerispil

underoplevelsen.Hertilogsåihvorstorgraderindividetssanserispil,oghvordanhængerdetsammenmed

helhedsoplevelsenafoplevelsen–detsanseligesamspil?Hvordanerdensamletholistiskvurderingafindividets

sanserunderoplevelsen?

Denoverordnedevurderingafinddragelseafindividetssanserioplevelsen:

Vedden personlige konteksthandlerdetom,hvorstorindividetsmotivationogforventningerføroplevelsen,

samthvilkeforudsætningerneindividetharforatgåindtiloplevelsen.Underoplevelsenerfokussetpå,hvorledes

individetsforventningerbliveropfyldtogihvorhøjgrad.Ellererindividetblevetskuffet?Samtidighandlerdet

underogefteroplevelseom,hvordanoplevelsenhargivetenmerværditilindividetiforholdtilidentitetsska-

belse.Hardetstyrketindividetsidentitet?

(før)Denoverordnedevurderingafindividetsforventningerogmotivation:

1:Megetlav 2:Lav 3:Middel 4:Høj 5:Megethøj

(inuet)Denoverordnedevurderingafoplevelsensopfyldelseafindividetsforventningerogidentitetsskabelse:

1:Megetskuffende2:Skuffende3:Tilfredsstillende4:Overtilfredsstillende5:Megetovertilfredsstillende

Den sociokulturelle konteksterknyttettil,hvorledesindividetssocialebånderblevetvedligeholdtellerstyrket

viadengivendeoplevelse.Hererindividetsselvrealiseringicentrumiforholdtildensocialekreds,oghvordan

individetstyrkersigselvkulturelt.Kultureltmedhenblikpåatsnakkeomellerdeleenfælleskultur–atbliveen

delafnogetellerfortælleomnogettilandre.Hvilkenværdiopnårindividetioplevelsensetudfradetsocialeog

kulturellebånd?

(før)Denoverordnedevurderingafdensociokulturellekontekstindividetindgåriføroplevelsen:

1:Megetlav 2:Lav 3:Middel 4:Høj 5:Megethøj

(inuet)Denoverordnedevurderingafdesociokulturelleværdierindividetopnårioplevelsen:

1:Opnårintet 2:Opnårmegetlidt3:Opnået4:Opnåetgodt5:Opnåetmegetgodt

Individets aktive / passive deltagelseioplevelsendrejersigom,hvordaninvolveringenafdeltagelsenioplev-

elsensker,atdererharmoniogbalancemellemdenaktiveellerpassivedeltagelseioplevelsenforindividet.

Hvadenddeteraktiveellerpassivdeltagelse,såhandlerdetomdenrettedeltagelsesformfordenbestemteop-

levelsetilindividet.Bliverindividetinddragetellerdragetindioplevelseogihvorhøjgrad.Erogfølerindividet

sigendelafoplevelse?Erindividettilfredsmeddenmængdedeltagelsehan/hunharioplevelsen,ellerønsker

individetmere/mindredeltagelse?

Denoverordnedevurderingafindividetsdeltagelseioplevelsen:

1: Ikketilfredsstillende2: Lidttilfredsstillende3:Tilfredsstillende4:Megettilfredsstillende5:Udovermeget

tilfredsstillende

Ienafklaringogkoblingtilden betydningsfulde stimulanserpirringen,spændingen,stimulansenogbalancen

afdisseifokus.Bliverindividetunder-elleroverstimuleretioplevelsen,oghvadhardetteafbetydningforindi-

videtogoplevelsen?Kanvivurdereomindividetertilpasstimuleret,oghvadertilpasstimulansfordetgivende

individ?Kanvigiveentilnærmelsesvisholistiskvurderingafhelhedsstimuli?

Denoverordnedevurderingafstimuliforindividet:

1:Megetlav 2:Lav 3:Middel 4:God 5:Megetgod


30

Detsidstelagioplevelseskurvenerden mindeværdige oplevelse,somindebærerindividetsrefleksionogfor-

tolkningafoplevelsen.Knyttettildeandreelementerimodellenerdetsuccesvurderingenforoplevelsen–hel-

hedsindtrykketafoplevelsenforindividet.Itaktmedoplevelseskurvenerdetindividetsoplevelsesevaluering

overall.Detkanbundeidenenedelafoplevelsen,somhargjortdetmindeværdigtfordetbestemteindivid,

ellerdetkanbundeiflere.Knyttettilindivideterdetdensubjektivevurdering.Hertilkanvispørgeindividet;Er

detteenmindeværdigoplevelsefordig–oghvorfor?

Denoverordnedevurderingomdeterenmindeværdigoplevelseforindividet:

1:Ikkemindeværdig2:Delvistmindeværdig3:Mindeværdig4:Megetmindeværdig5:Udovermegetmindevær-

dig

Eteksempelpåenoplevelseskurvemeddensanseligekontekstsespåfigur15,hvoreksempletviserfeminter-

essemarkeringer.


værelidtinvolveret,eventueltvedmusikindividetkanhørelængerevækknyttettildenoplevelse,eller

atmanstadigkanseoplevelsen.Detkanværelidtetvurderingsspørgsmål;hvornårvivurdererstart31


før under efter

Figur 15: Oplevelse i tempus (Eksempel på en point-fordelingskurve for den sanselige kontekst)

tempus

1 2 3 4 5

Istartengårindividetindtiloplevelse,ogvedinteressemarkering1erderenmiddelinddragelseogsamspilaf

sanserne.Middelestimerettilalmindeligspilafsanserneogindividetharprøvet,setellerprøvetnogetlignende.

Vedinteressemarkering2stigerdetsanseligsamspiltilgodt,somersvarendetilenforøgelseframiddel.Deter

heroplevelsenharsitklimaksellerenoverraskelseforsanserne,kunnemansige,fordiefterfølgendefalderdet

sanseligespiligentilmiddeltilinteressemarkering3.Herefterholderdetsigpåmiddeltilinteressemarkering4,

hvordetderefterfaldertilikkegodtvedinteressemarkering5.Eksemplettyderpå,atsanserneermindreinvolv-

eretpåvejmodslutningenafoplevelsen,ogselvomoplevelsenperdefinitionerslut,såkansansernestadiggodt

ogslutafenoplevelse?Fxattageitivoli;Erstartnårvitræderindioplevelsen,ellererstartnårvitagerhjem-

mefraogrejsenoptil?Efterønskekandetværebegge.Detkanentenværeenstoroplevelsemedmangeinter-

essemarkeringer,ellerdetkanværeenmindreoplevelsemedfærreinteressemarkeringer.Herbrugerjeg’stor’

og’mindre’ientidsligforståelse,fordienstoroplevelsegodtkanforegåpåkorttid,ogenlilleoplevelseover

længeretid.Fxatsiddeenhalvtimeogventepåtogetpåenperronkanindeholdemegenlilleoplevelsesværdi,

mensenhalvtimeitivolikanindeholdmegenstoroplevelsesværdi.Vedtivolieksempleterdetanalytiskinteres-

santognæstenetmustathavemangeinteressemarkeringerforatopfangealdenoplevelse,menspåperronen

kandetværenokmedetparinteressemarkeringer.Hvisvibyggerdeandrefemlagpåfigur15,såkunnedetse

såledesudifigur16–someksempel.


32


før under efter

Figur 16: Oplevelse i tempus (Eksempel på en komplet pointfordelingskurve)

1 2 3 4 5

tempus

Jegvilikkegåformegetidetaljenmedfigur16someksempel,daformåletmeddeneratgiveetvisueltbillede

af,hvordanenoplevelsekankurvesigimodellenoplevelse i tempus. Etparbemærkningerer,ateksempletty-

derpå,atinteressemarkering2topperoplevelsesværdierneforioplevelsen.Efterinteressemarkering4erder

etfaldikurven,somtyderpåatdetspændendeioplevelseerslut,ogindividetbevægersigtilslutningenaf

oplevelsen–fadeud.Selvominteressemarkering2harøversteudslagpåkurven,såerdensociokulturelleværdi

mindreder,enddenervedinteressemarkering3og4.Ensidstebemærkningerforskellenfraføroplevelsentil

efteroplevelsen,hvordensociokulturellekonteksterblevenstyrkervedoplevelsen.Samtdetøverstlagikur-

vengiveretindbliki,atdetharværetenmindeværdigoplevelseforindividet,ogdervederindividetblevetden

oplevelserigere.Detvarikkeenmegetmindeværdigellerudovermegetmindeværdigoplevelseforindividet,

mendetvarenmindeværdigoplevelse.Detteerblotetvisuelteksempelaf,hvordanenoplevelseskurvekunne

seud,menigennemnogleudvalgtecasesidenæstekapitlerkanIlæseogsekonkreteoganalytiskstruktureret

oplevelseskurvervedbrugafoplevelse i tempus modellen.

Referenceliste:Have,Christian(2004).Synlighed er eksistens – Kunstens og kulturens PR og Kommunikation.København:ICMMsforlag.

Jantzen,Christian(2007).”Mellemnydelseogskuffelse.Etneurofysiologiskperspektivpåoplevelser”.IChris-tianJanztenogToveArendtRasmussen(red.):Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug.Aalborg:AalborgUniver-sitetsforlag

Lund,JacobM.,AnnaPorseNielsen,LarsGoldschmidt,HenrikDahlogThomasMartinsen(2005):Følelsesfab-rikken. Oplevelsesøkonomi på dansk.København:Børsensforlag.

Lindstrøm,Martin(2008):Buyologi Sandheder og løgne om, hvorfor vi køber.Købehavn:Børsensforlag.

Nielsen,Louis(2007):Hvad er tid? TEMPUS MUTATIO EST.WWW-adresse:”http://louis.rostra.dk/andreart/tempus/tempus_mutatio_est.html”.Herluftsholm

Pine,JosephB.ogJamesGilmore(1999):The Experience Economy Work is a Theatre and Every Business is a Stage.Boston:HarvardBusinessSchoolPress

Sørensen,Jeanne(2007).”Emotionersrolleiforbrugeroplevelser”.IChristianJanztenogToveArendtRasmus-sen (red.): Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug.Aalborg:AalborgUniversitetsforlag

Ørnbo,Jens,ClausSneppenogPeterWürtz(2004):Oplevelsesbaseret kommunikation – oplevelse, indlevelse, medlevelse.Viby,J.:Jyllands-PostenErhvervsbøger

Links:www.paradis-is.dk


33

Kapitel3:FriisshoppcenteriAalborgmidtbyShoppeoplevelsererenpersonlig interesseog fascinationformig, fordidethandleromosmennesker iden

direkteforbrugssituation.Dethandlerombutiksoplevelser,-design,-opbygning,-servicemm.,ogvihartydeligt

kunnefølgeudviklingafoplevelsesøkonomienudfra,hvordanbutiksoplevelserneharudvikletsigtilidag.Som

detklassiskeeksempelmedkaffeindustrien,hvordanerdetkommettil,atviervilligetilatbetalehalvtredskro-

nerforenkopkaffe,somkostertokroneratlave.Etgodteksempelpåhvordanmerværdienomkringetprodukt

gørdettilenoplevelseforosforbrugere,somvigernevilbetalefor,ogsomØrnboskriver:

”Det er ikke selve det, der bliver solgt, der bestemmer, om der er tale om en oplevelse, men måden, hvorpå

produktet eller ydelsen sælges.”(Ørnbo2005,37)

Mitinteressefeltliggeri,hvadoghvordanerdengodeshoppeoplevelse?Medmintilgangforøjebørvispørge;

hvorforerdetengodoplevelse?MeddeninteresseharjegsomcasevalgtatbelysedetnyeshoppecenterFriis,

Kapitel 3: Friis shoppecenter i Aalborg midtby Kristian Rafn

Atvælgeflerepersonervilnaturligvisgiveenbrederevifteiformafflereoplevelseskurverogmereem-

piriindsamling.Teoretisksetvilvimedflerepersonerkommetilatgennemgådesammeelementeraf34

somharplaceringiAalborgcentrum.Jegharenhypoteseom,atFriis

erbyggetforatgivegodeognyeshoppeoplevelseforkunderne,og

detogsåermedtilathøjnedensamletcentrumsoplevelseafAal-

borgsomenbyiudvikling.AalborgCityskriversåledes:

”Båret af visionen om at være en attraktion i sig selv og samtidig give

hele midtbyen fornyet dynamik og tiltrækningskraft. Ambitionen for

det nye citycenter er at skabe et naturligt samlingspunkt for trends

Infobox: Friis citycenter er navngi-vetefterkøbmandFriis,dervarmedtilatgivestørretiltrækningskrafttilmidtbyen(AalborgCity,Link2).Senere grug af ordet Friis er refer-erettilshoppecenteretFriis,ogikkekøbmandenFriis.

og koncepter. Og et udgangspunkt for alle, der ønsker gode shopping-oplevelser - kombineret med byens charme

og mangfoldighed. I dag er det ikke nok for et citycenter at tilføre et antal nye butikker til en by. Centret skal være

en gennemtænkt helhed, der i størrelse, arkitektur og butiks-sammensætning løfter hele midtbyens detailhan-

del.” (AalborgCity,Link1)

I forholdtiloplevelsesværdierdernoglenøgleordidetcitat,somjegfinderinteressant,disseer”attraktion i

sig selv”, ”fornyet dynamik og tiltrækningskraft”, ”trends og koncepter”og”løfter hele midtbyens detailhandel”.

ForbundettildetteskriverØrnboom,hvordanoplevelseridetailhandelermedtilatværeekstraværdiskabende

(Ørnbo2005,119).AalborgCitysbeskrivelseafFriiseretbudpå,atFriisermedtilatværeekstraværdiska-

bende.IanalysenafFriisskalvisepå,hvordanoplevelsenervedatbesøgecenteretudfradenteoretiskeop-

byggedemodeloplevelse i tempus.Påklassiskvisteorimødervirkelighed,ogderefterfulgtafenopsummering

afarbejdserfaringenmeddenteoretiskemodeliforholdtilcasenFriis–etshoppecenter.

Infobox:FriisCitycenterisitheleerbåde shoppecenter, fitnesscenter,hotelogboliger.MitfokuserpåFriissom shoppecenter.

stadiet føroplevelsen.Derefterbeskrivelseogforståelsefordendefineredestarthvorpåoplevelsenbegynder,

hvilkethereftererefterfulgtafhverafinteressemarkeringerne en for en. Oplevelsens slutdefineresmedbe-

grundelse,ogundersøgelsenslutterafmedefteroplevelsen.Detteerenbriefbeskrivelse,hvorfokusoganaly-

seinteresseunderhvertelementgennemgåsiselveundersøgelsenfulgtafbegrundelse.

Friisundersøgelsenerbyggetpåtestpersonensegnebeskrivelser,vurderingerogforklaringer.

Før oplevelsenFørvikanpåbegyndeanalysen,måvihaveetellerflereindividerattageudgangspunkti.Viernødttilathave

forståelseforindividetellerindividerne,såvikandanneenrammefor,hvordandetellerdegårtiloplevelsenpå.

3.1 En oplevelse i FriisUndersøgelsenerstruktureretsåledes,atvigennemgårdenlineært

medtempus(tid),sombetyder,atvistarterudmedatarbejdemed

modellen,dermedsagt,hvisvivælgerfokuspåentestperson,såvilvikunnegåidybdenmeddenneeneperson.

Fokussetvilværepådetenkelteindividsoplevelse,fremforensammenligningafflerepersonernesoplevelse.

Dertilviljegsige,atdeteneellerandetvalgikkeermererigtigtellerforkertiforholdtildetandet.Dererfordele

ogulempervedbegge.Iminteorigennemgangharmitfokusværetpådetenkelteindividioplevelse,såjegvili

denførsteanalysetilFriisshoppecenterholdefokuspåetenkeltindividogdetsoplevelse.

Dadensanseligekonteksterbundettilselveoplevelsenogikkeføroplevelsen,såviljegstartemeddenperson-

ligekontekstforindividet.Vikanalleredeføroplevelsensnakkeomsanseligeforventningerhosindividet,som

jegogsåharværetindepåiteorien,atelementerneafmodellenerforbundetmedhinanden.Detudvalgteindi-

vidogtestpersonhedderKarina,oghuner2.semestersstuderendepåAalborgUniversitetpålinjenHumanistisk

Informatik.Hendesforudsætning forhendesbesøgiFriisvar,athunligehavdehaftfødselsdag,hvorhunhavde

fåetnoglepenge,samthunhavdegemtpengefrasidsteår,dahunblevstudentpåhandelsskolen.Hunbor

stadighjemmehossineforældre,menharkiggetpålejlighed,somhunskalflytteinditilsommer.Forældrene,

somborudenforAalborgtætpåuniversitet,lånerhuntitbilaf(enFiat),ogdenlåntehunogså,dahunskulle

indogshoppeiFriis.DerforudsætningforathunkantageindogshoppeiFriisbådeøkonomiskogtranspor-

tafstandog–mulighed.Hendesforventningtilhendesshoppebesøgvar,atkommeindtilmidtbyenogshoppe

efternyesagertilhendeskommendelejlighedforhendesopsparingsamtmåskekøbetøj.Dertilskullehunind

medhendesveninde,somogsåerenfaktorforhendesmotivation,fordihunellersikkevillehavetagetderind

alene.Detsocialeaspektvarligeledesvigtigt,fordidekunnegøreenturudafdet.Karinaudtalerogså,atfordi

dervarmulighedforatparkeregratisindeiparkeringskælderenunderFriisdeførstetretimer,såvardetletat

tagebilenderind.Ellershavdehuntitforetrukketattagebussenindtilbyenefterforelæsningerpåuniversitet,

fordiparkeringenogtrafikkenindenimidtbyenharværetbesværligførhen.Enoplevelsesværdiogmotivation

forKarinaer,atdetermindrebesværligtatkunnetagebilenindtilmidtbyen.Hunvilikkehavetagetindtilmidt-

byendenfredagmedhendesveninde,hvisdeskullehavetagetbus.Dajegspurgteomhendesforventningertil

turenindtilFriis,svaredehun,atdevarmiddel,fordihunhavdeværetderindfør,ogatdetplejeratværehyg-

geligtattagederindmedenveninde.VejretvargodtdengangKarinaoghendesvenindetogindtilmidtbyen,

menhvorhunfortæller,athvisdetregner,oghunerindeibyen,såsøgerhunhentilFriis,fordideterindendørs.

EnsamletvurderingafKarinasforventninger,motivationogforudsætninger,mentehun,varenlille3’ersomi

middel,fordihunugentligttagerindtilmidtbyen.Hunhavdeikkedestoreforventninger,menatdetskullevære

ensocialhygge-shoppeturmedhendesveninde.Hunhavdeikkenogetkonkret,somhunvilleellerskulleindog

købe,somhunsagde:Detsocialeaspektvarligeledesvigtigt,fordidekunnegøreenturudafdet.Karinaudtaler

også,atfordidervarmulighedforatparkeregratisindeiparkeringskælderenunderFriisdeførstetretimer,så

vardetletattagebilenderind.Ellershavdehuntitforetrukketattagebussenindtilbyenefterforelæsningerpå

universitet,fordiparkeringenogtrafikkenindenimidtbyenharværetbesværligførhen.Enoplevelsesværdiog

motivationforKarinaer,atdetermindrebesværligtatkunnetagebilenindtilmidtbyen.Hunvilikkehavetaget

indtilmidtbyendenfredagmedhendesveninde,hvisdeskullehavetagetbus.Dajegspurgteomhendesfor-

ventningertilturenindtilFriis,svaredehun,atdevarmiddel,fordihunhavdeværetderindfør,ogatdetplejer

atværehyggeligtattagederindmedenveninde.VejretvargodtdengangKarinaoghendesvenindetogindtil

midtbyen,menhvorhunfortæller,athvisdetregner,oghunerindeibyen,såsøgerhunhentilFriis,fordideter

indendørs.EnsamletvurderingafKarinasforventninger,motivationogforudsætninger,mentehun,varenlille

3’ersomimiddel,fordihunugentligttagerindtilmidtbyen.Hunhavdeikkedestoreforventninger,menatdet

skulleværeensocialhygge-shoppeturmedhendesveninde.Hunhavdeikkenogetkonkret,somhunvilleeller

skulleindogkøbe,somhunsagde:”Vi skulle bare lige ind og kigge lidt”.


HendevenindevarenmegetstorbetydningforKarinasshoppeoplevelse–venindensomenmotiva-

tionskilde.UdoveratoplevelsesværdienienshoppeturforKarinaliggeri,atmankøber,såerdetligeså 35

højgradhvisikkemeredetsocialeaspekt,somhunsiger:”Det er kedeligt at tage ud og shoppe alene. Ikke forve-

ksle med at handle ind alene, fordi det gør man mere af nødvendighed end af lyst. Men når jeg skal ind til midt-

byen, så skal det være med en veninde, ellers er det ikke sjovt.”.Herbeskriverhunogsåetskelmellemenshop-

peturoghandleind,hvorshoppeoplevelsenerforbundetmedsjovogsocialiseringmedveninden,oghandleind

ernogetafnødvendighed.Iforbindelsemedhendestidligerestatement,atdeterkedeligtatshoppealene,såer

detsocialeaspektaltsåenvigtigdelafshoppeoplevelsenforKarina.Shoppingerikkeengodaleneoplevelseiflg.

Karina.Bundettilforventningogmotivationeroplevelsenligesåmegetdetatkunnesnakkemedhinandenom

forskelligttøjogvarerneibutikkerne,fortællerKarina.”..og det kan man altså ikke alene.”.Udfrateorienerfæl-

lesskabetishoppeoplevelseenvigtigfaktor,fordidetgivermedlevelse,forstærkeroplevelsesværdienogstyrker

detsocialebånd.DensociokulturellekontekstsbetydningpåenskalafraettilfemforKarinaliggerpåen4,fordi

hunersammenmedengodveninde,ogdetharstorbetydningforhendesshoppeoplevelse.En5’ervilhunnok

havegivet,hvisdetvarmedflerevennerogveninder,ogdethavdeværetlidtmereend”bare”enalmindelig

shoppetur.Deterogså4,fordideterengodveninde.Hunkunnegodtkommeitankeomandreveninder,hvor

hunvilgiveen3’er.Detbetyderogså,atvigtighedeniindividetsshoppeoplevelserliggeridetsocialeaspekt.

Oplevelsens startVisætterFriisoplevelsenidettidspunkt,hvorKarinaoghendesvenindegårindfraparkeringskælderenogpå

rulletrapperneop,forsomudtalt:”Jeg ser ikke parkeringskælderen som en del af shoppingen i Friis, det er blot

af praktisk betydning med parkering og sådan.”Derharvinoglefysiskerammer,somermedtilbestemmer,

hvornårenoplevelsestarterogslutter.Lidtbeskrivelsemellemskiftetafdetofysiskekontekster.Parkeringskæl-

derenifarvernegråoggul,striberpåbelægningenegnettilkørselmedbil.Skilletafnogleglasskydedøre,hvor

indeiFriiserbrugaffarvernehvid,ogdufårfølelsenafatgåfraenparkeringskælderindietcenter.Deternær-

liggendeatlæggeenstartdefinitionder,medmindreindividetfølerogudtrykker,atparkeringskælderenogsåer

envigtigdelafdensamletFriisoplevelse.Dadetteikkeertilfældet,såtagerviudgangsstartpunktiindgangen

fraparkeringskælderenogrulletrapperneoptilcenteret.(SeplantegningafFriisshoppecentermedinteresse-

markeringer1til6placerettilindpåside46)

Interessemarkering 1: Op med rulletrappen på plan 0DetførstepunktafinteresseereftervenindernekommeropafrulletrappenogstårudenforIntersport,igen-

nemsanseligappelfrabutikssidefårdelysttilatgåindogkigge.Butiksfacadenicentereteralmindeligmiddeli

forholdtilandrebutikker,sådetsanseligeerhverkengodtellerikkegodt–3.Mendeterenbutikafinteressefor

Karinaoghendesveninde,fordidetvaroptilsommeren,ogdebeggeerlidttrænings-ogmotionsinteresseret.

Hendesmotivationsteg,ogafpersonliginteressevilhungerneindogkiggeiden3-i-1butik,sombestårafInter-

sport,AaBShoppenogAdidas.Hertilsagdehunogså:”Jeg havde også lidt en forventning, at vi skulle derind og

lige kigge, for det plejer jeg.”.Afpersonligmotivationoginteressevilhunnokgivedenen3til4pointudfraden

personligekontekst,menfordidetmeddenveninde,såvilhungivedenen4,fordihendesegenmotivationog

interesseblevforstærketafhendesvenindeslyst.VenindensomselvspillerfodboldoggåropiAaB’sfodbold-

kampe,ogKarinamente,athendesvenindesmotivationoginteressevillenæstenliggepåenklar5point,fordi

3-i-1butikkenerbådeensport,tøjoghobbyforveninden.Eteksempelpåhvordandensociokulturellekontekst

erispilioplevelsen,fordivenindensstoreinteresseforfodbold,sportogAaB,såstyrkerdetogsåKarinasegen

interesselidtmereendellers.3-i-1butikkenbeskriverhunsomspændende,fordiudoversportogmotionsom

interesse,såeroplevelsesværdieniatkøbenyttøjtilatmotionereitildenkommendesommer.Modeogsegodt


udmensmantræner.Karinasomfortæller:”Fordi sommeren er på vej, så bliver shorts og T-shirts brugt

mere, og der er bare noget med om sommeren, at man gerne lige vil se lidt ekstra godt ud, når man går 36

rundt eller løber.”Sessionerligeledesenpåvirkendefaktorforoplevelsesværdiogrelevansvedsådansportsbu-

tikker.FordissevenindererIntersport,AaBShoppenogAdidas3-i-1engodshoppeoplevelsesetudfraensocial

ogkulturelvinkel(4).Denaktive/passivedeltagelsevedinteressemarkering1erlavoglidttilfredsstillende(2),

fordidestårindeicenteretogkiggerovermodIntersport.Individetbliverlidtdragetindioplevelsenvedden

passivedeltagelse,menderingenaktivitetellerdeltagelseforindividet.Vikanbeskrivedetsometbeslutning-

søjeblik,hvorKarinaogvenindensershoppeoplevelsenudefra,ogdernæstbeslutterdesigtilatgåind.Deter

dogikkeafudenbetydning,fordidetatshoppeogværepassivtdeltagendeogbeskuendeerogsåenstordel

atværepåshoppetur.Deterendelafenkøbs-ogbeslutningsproces.Knyttettildenvækningafinteressehos

Karinaoghendesvenindeforatgåindisportsbutikkerneerpirring.Ønsketomogpirringentilnydelsenafat

købenogetnytellersepånyevarer,derharpirringenvirket,forsomresultatgikdeindibutikken.Pirringenvar

ikkesåstoriflg.Karina,mendetvarhellerikkenødvendigt,fordidenæstenpåforhåndvarbesluttetforatgåind

ibutikken.Såpirringenvaregentligmeststøttendetil,atdestadigvilleindibutikken.Pirringenvarderfortilpas

lav,hvisderhavdeværetenhøjpirring,såvilledethavevirketforpåduttende,oghellerikkesånødvendigtiflg.

Karina.Entilpaslavpirring(2).

Idetdestårudenforbutikkenogbestemmer,omdevilindibutikken,detvurdererhunikketilatværenoget

mindeværdig–1.Mendetskyldesogså,atKarinaharvænnetsigtilFriiscenteret,menførsteganghunkomind

iFriiscenteret,dervarhendesførsteindtrykogsåmere,endhvaddenvarher.Hungiverogsåenkommentartil

dette:”Friis centeret i sin helhed er ganske flot, og det i sig selv er da noget mindeværdigt ved. Men det er nok

også fordi, at vi begynder at se det som ”bare” en del af byen herind. Men flot og fint det er det da.”


Hørelsenbliverstimuleret,fordiendelafshoppeoplevelsenogsåer,atdetoveninderkanståogsnakke

omvarerne.Smagssansenbliverikkestimuleret,ogtøjsmagerikkeenbetegnelseforstimuleringaf 37


før under efter

Figur 17: Føroplevelsen til interessemarkering 1 (Friis)

1

tempus

Interessemarkering 2: Inde i Intersport, AaB Shoppen og AdidasEn sportsbutik kendetegner sig ved, at kundernemærker, følerogprøver tøj, hvor følelsessansener i brug.

Udoverhvordantøjetføleshandlerdetligeledesom,hvordandetserud,ogvikansnakkeappeltilsynssansen.

Noget tøjharogsåenbestemtduft,selvomdetmåske ikkeerdenvigtigste faktor,såerdenstadigtilstede.

smagssansen.MenensamletvurderingafdesanseligeindtrykiIntersport,AaBShoppenogAdidassportsbutik-

kernevurdererKarinatilgodt(4),fordiderermulighedforataktiveresanser,nårdeerudeogshoppesportstøj

ogandetsportsgrej.Deresforventningførdegikindibutikkenvarhøj,ogdenblevligeledesopfyldt,fordide

havdeengodformodningom,hvaddekunneforvente.Samtidigfikdeprøvetforskelligttøjogkøbtlidt.Blandt

andetensidstårssessionAaBtrøjetilhundredekronerpåudsalg,ogderfor levedeshoppeoplevelse idisse

butikkeroptilderesforventninger(4).Karinafortæller:”Hvis vi ikke havde fundet noget at købe, så havde jeg

faktisk blevet skuffet, men der var heldigvis lidt shorts og trøjer, som vi måtte have.”Iforholdtilforventningog

opfyldelsesskemaeterdetteet’langtfraskuffelse’eksempel,ogdetatkøbenogetnyttræningstøjstyrkerogså

ensselvtillidogdervedsinidentitet,sagtafKarina.Detsocialeselskaberstadigitoptilen4’er,fordidetvar

sjovtatværeindeogprøvetøjsammen,ogsåfårmanensnakomdet,udtalerKarina.Fxsådeetparalterna-

tiveløbesko,somdebeggeikkebrødsigom,ogsomdegrinedeaf.Dervedskabtenfællessjovreference–en

socialstyrkendemarkør.Dervarenaktivdeltagelseindeibutikken,fordidefikprøvetnogetforskelligttøj,og

devardervedaktørerioplevelse.Degjordeoplevelsentilderesegne,hvordegodtkunnehavevalgtblotatgå

rundtogkiggepåtøjet,mendetsjoveiatshoppeeratprøveogkøbevarer,hvilkedegjorde(4).Pga.detsociale

selskabmedvenindenblevdetogsåtilenbedreoplevelse,endhvisKarinahaveværetalene.Veninderneblev

stimuleretiformafbådeatprøveogkøbetøjet,hvorstimulansenogsåliggeridetøjeblik,hvormanbetalerog

gårudmedvaren.Fraatvarenharhængtibutikkentil,atdeterblevetenseget,deterengodfølelse,fortæller

Karina. ”Følelsen er i det øjeblik, at man har købt noget nyt tøj, så glæder man sig til at komme hjem og prøve

det og tage det i brug.”Dervarlidttvivlom,hvorhøjstimulansenkunnevurderes,fordidetatkøbenogetnyt

tøjerenalmindeligmengodoplevelse.Idetspecifikkeøjeblikenstor4’er,fordidetgavlidtpirringikroppen,

ogdetsamtidigvarettilpasbeløbforvarerne.Detøkonomiskevarogsåenfaktorfor,atdetblevtilengodkøb-

soplevelse.HelhedsoplevelseiIntersport,AaBShoppenogAdidasvurderettilalmindeligmindeværdigforklaret

atdetvarenalmindeligshoppesituation,menderertillagtlidtværditildettøj,somhunkøbte,tilknyttettilden

bestemteshoppeturmedveninden-3.Selvomhunmåskeikkevilkunnehuskedennespecifikkesituationeller

oplevelsesenere,såvardetmedtilatvedligeholdedetsocialebånd,ogdetvægterdebeggemeget.Detsociale

fællesskaberdetmindeværdigeidenoplevelse,oghvor’shoppetur’kansessomenrammeogaktivitetomkring

denne socialisering.


38før under efter

Figur 18: Interessemarkering 2 (Friis)

1 2

tempus

Interessemarkering 3: Op med rulletrappen på plan 1Denneinteressemarkeringeregentligbareetstop,hvorKarinaoghendesvenindenæstenvarpåvejindinogle

butikker,menhvordebesluttedesigforatgåvidere.Dehavdeligetagetrulletrappenoptilnæsteplan,hvorder

ertre-firetøjbutikker,somvækkedederesinteresse–densanseligekontekstvurderettil3.Enlignendesituation

somvedinteressemarkering1,menhvordetogindibutikkernenedenunder.Grundentildettevar,atdelige

havdebrugtlidtpengepåtøjdernede,ogKarinaslysttilatkommeoveriBahnevarstørre,dadetteogsåvaren

afhendesmotivationerforattageindtilFriisfrastartenaf.Detvarikkefordi,atKarinaikkehavdelysttilattage

ideandrebutikker,menhunvidste,atdervillegåformegettidmeddet,endhvadhunhavdelysttilatbruge

pådaværendetidspunkt.2påskalaen fordenpersonligekontekst, fordihunplejerathave interessen,men

hunvillehellereibutikkenBahne,somfortalt.Detereteksempelpå,hvordandensociokulturellekontekstkan

væreligevedatpåvirkehende,fordivenindenvarpåvejoverienafdissetøjbutikker.Enmotivationsforskelfra

detoveninder,hvorvenindensikkertfikøjepånogetinteressant–etblikfang.Ikkenogetvideresommedførte

etudsvingunderpunktetdensociokulturellekontekst(3).Deltagelsennårikkeatværetilstede,udoveratde

ligeserpålidtaftøjetfraetpassivtperspektiv.Detvartætpåatdeltagelsenfandtsted,fordivenindenfiken

hurtigmotivationsændring,menvenindenslystvarikkestørre,endathunhurtigtblevoverbevistom/overtalt

til,atdeskulleiBahne.DeltagelsenvarlidttilfredsstillendemenikkenoktilatændreKarinaskursmodBahne

(2).Stimulansenhosvenindenidetspecifikkeøjeblikmåhaveværethøj,mendetpirredeikkeKarinanoktilat

ændreretning.Engrundkunnevære,atdeligehavdekøbtnogettøj,ogdehavdeligefåetlignendeformfor

stimulans(2).Fordidetikkeblevtilenshoppeoplevelseidetøjbutikken,såblevdetikkevurderetsommind-

eværdigt overhovedet (1).


39


før under efter


1 2 3

tempus

Interessemarkering 4: Forbi Kong KaffeDenneinteressemarkeringerinteressant,fordiKarinamedvenindengårforbiKongKaffe,mensdeerpåvejtil

Bahne.Desanseligeindtrykafkaffeogcafégiverdemenlysttilenkopkaffeefter,atdeharværetiBahne,som

deerpåvejtil.SamtidigerdetdesmåsofabåseimidterovergangeniFriiscenteret,somgiverdemenlysttilat

sættesigogsnakke,fordimanfradespisepladserkansenedpåNytorv.IrelationlyderetcitatfraØrnbosådan:

”En anden metode, der kan bruges til at øge oplevelsesværdien i detailhandlen, er design.”(Ørnbo2005,121)

Deteretspilafdesign(synssansen)ogduftenafkaffeniluften,somvækkerdennelyst,selvomdeteretkort

øjeblik.Deterengodmåde,hvordandesanseligeindtrykpåvirkerdetoveninder,menalligevelikkesågodt,at

devælgeratfåenkopkaffemeddetsamme(3).Karinaspersonligeforventningtilkaffenvarikkesåstor,men

hendeogvenindesynes,athvisdeskullesættesignedetsted,såkunnedegøredetder.Menførstefteratde

havdeværetiBahne.ForventningentilkaffenpåKongKaffevarikkesåstor(2),mendetvarmeredetsocialeas-

pekt,somlokkede,samtatkunnesiddenedogladelidtenergiop.Detatsættesignedmedsinvenindeogfåen

kopkaffeerogsåendelafshoppeturenforKarina,somnævnttidligereerdetsocialeogsåenvigtigdelafshop-

peoplevelsen(3).Ligehervedinteressemarkering4erdeltagelsenpassiv,fordidebetragterkaffebaren,mens

degårforbi.Deterveddenbetragtningogønskeomkaffehygge,atdeseneregårtilbageogfårsigenkopkaffe.

Destomindreerdeltagelsenmegetlidttilstede(1).Detliggerogsåidet,atdenetopikkeertilfredsmedblotat

gåforbikaffebaren,somobservatører.IreferencetilPineogGilmore,hvorderbliverskabtenopmærksomhed,

afatoplevelsenviaduftekommerinditankernepåKarinaogveninden,somskrevet:

”..occupying a person’s attention by bringing the experience into the mind..”(PineogGilme1999,31)

Hvorvikanrelateredenneopmærksomhedtiletpirringsniveau,fordiduftenafkaffeskaberetnydelsesønskeaf

’atnydeenkopkaffe’.Dertildeoplevelsesværdiersomerforbundettildet’atnydeenkopkaffe’,ogforKarinaer

detisærdesociokulturelleelementerioplevelse.Udoveratsiddeogsnakkemedveninden,såhandlerdetogså

omafslapning.HertiltidligereciteretafJantzen:

”Stressreduktion kan føre til glæde og lettelse..”(Jantzen2007,154)

Værdienafatsiddeogslappeafogholdeenlillepausemedenkopkaffemedvenindenerogsåenværdifor

Karinaisinshoppeoplevelse.KaffeduftenogdesignetafKongKaffehavdesinvirkningpåatpirredetoveninder

tilpasnok,såihvertfaldKarinafikskabtetnydelsesønske(3).Detmindeværdigevedinteressemarkering4blev

vurderettildelvistmindeværdigt(2),fordipirringenafkaffeduftogdesignafsofabåseneogudsigtentilNytorv

varmedtilatpåvirkedemtilsenereatnydeenkopkaffevedKongKaffe.Mendeterikkedetlokkendeøjeblik,

somermindeværdigt,mendeterselvekaffeoplevelsenefter,atdeharværetiBahne,somermindeværdigt.


40

Interessemarkering 5: BahneButikkenBahne(Link3)vardenheltstoreinteressefordetoindivideriFriiscenteret.BådeKarinasforventning,

forudsætningogmotivationvarblandtandetatkommeiBahne,forathunkunnekiggeefternogletingtilsin

kommendelejlighed.Densanseligekonteksthavdefaktiskstorbetydning idennebutiksoplevelseforKarina,

fordihunfortæller,atdetinghunbesluttersigforatkøbeienbutiksomBahne,deternogleting,somskalstå

fremmeihendeshjem.Synssansenbrugesikøbssituationenbådetilatvurderedesignogstil,ogomvarener

passendetilkundens(Karinas)personligepræferencer.Følelsesafvarenerligeledesvigtigsåvelsomfunktion-

alitet.FxKarinaskøbafetparMenuVernerPantonkrus,somikkeharnogenhank,mendeskulleholdevarmen

indenikoppenogdervedikkevarmatholde.Dehavdeogsåetspecieltsølvlookmedetdesignafhvideogsorte

småcirkler,somgørkrusetgodtatholdeom.Grundentildennedetaljeredebeskrivelseafnoglekruser,atde

detaljervedvarenharstorbetydningogværdiforKarina-individetioplevelsen.Ligeledesblevderkøbtnogle

accessoriestilbadeværelsetognoglelimegrønneblødestorebadehåndklæder.Badehåndklædernesstørrelse,

blødhedogfarveappelleredetilKarina,ogderforkøbtehundem.InddragelsenafsanserneiBahnehavdeen

storbetydning forbutiksoplevelsenogkøbsbeslutningerne,ogsanseligtvardetengodoplevelse forKarina,

fordihunfandtnoglevarer,somstilmæssigtpassedetilhendespræferencer(4).Hvishun ikkehavdefundet

noglevarer,sombehagedehendessynogstilsmag,såvillehunhaveværetskuffet.Menhunvargodttilfreds(4)

medsinekøb,butikkensudvalgafvarerogdensamletbutiksoplevelseiBahne.Selvomdervarandrevarer,som

Karinakunnetænkesigibutikken,såvillehunikkekøbeformegetpåengang.Karinaudtalersigomatkøbelidt

ogbalanceret,såmanharmulighedforattageindogshoppeigenenandendag.Etperspektivtrorjegogså,at

dererenøkonomiskvinkel,somspillerind.Detkunneværeathavedenøkonomiskeforudsætningtilatgåind

ogshoppeennæstegang.Karinasvenindesomdetsocialeelementidenneoplevelsehavdeogsåsinbetydning,

fordihendesenighedogtilslutningomatfxdeMenuVernerPantonkrusvilleværeetgodtkøbforKarina.Det


havdesinmedvirkentilkøbsbeslutning,ogdetforstærkedeogsåKarinasegenmeningogtilfredshed

medkøbet.SamtidigsagdeKarina:”Jamen hvis min veninde ikke havde brudt sig om krusene, så havde 41


før under efter


1 2 3 4

tempus

jeg måske været tilbøjelig ikke at købe dem lige den dag, og måske slet ikke på et senere tidspunkt.”Støttendetil

teorien,atvigernevilværeendelafetfællesskab,oghersynesjeg,atcitatetfraØrnbopassersærdelesgodt:

”Vi er meget påvirkelige i sociale sammenhænge. Vi har alle behov for at spørge andre til råds, eller dele vores

oplevelse med andre. At få bekræftet ens egen mening eller opfattelse af ting er vigtigt.”(Ørnbo2004,145)

DensociokulturellekontekstveddenneinteressemarkeringhavdemegetstorbetydningforKarinasshoppeo-

plevelse,fordivenindenvarmedtilatforstærkehendeskøb,ogsamtidighavdehunenvæsentligafgørelsefor

resultatetafshoppeoplevelsen(5).Bedømmelsenafdeltagelsenienshoppeoplevelseerensværstørrelse,fordi

kundenselvbestemmer,hvormegetdevilsepåvarerne,oghvormegetdefindernødvendigtatrøreogfølepå

varerne.Varernestårpåderespladspåhylderne,ogsomkundekanmanikkebaregåogflytterundtpåvarerne.

Tagetalmindeligbutikkeribetragtningoghvordanmansomkundeopførersigienbutik,såfandtKarinadelta-

gelsenmiddeltilfreds(3).FordidervarmulighedforatseogfølepåvarerneiBahne,somhunfandtnødvendigt.

Værdienvedenshoppesituationer,atkundeneraktivtdeltagendeidenforstand,atkundenkanbesluttesigfor

atkøbeenvarerellerej.Dererogsåmulighedfor,atspørgeenmedarbejdertilrådsomenvarer.Nårdukøber

noget,vildusomkundehaveenaktivinvolveringenmedmedarbejderenvedbetalingvedkasse.Bortsetfra

dennelilleafklaring,såvarKarinasaktiveinvolveringiformafsnakogindlevelsemedhendesveninde.Forbun-

dettilstimuliioplevelseerdetatsnakkeom,kiggepåogafprøvevarenendelafpirringenishoppeoplevelse.

Ønsketomatkøbeenvareerpirringen,ogdererennydelseforbundettildet’atkøbe’.Derbliverknytteten

værditilvaren,nårkundenkøberenvareoggørdentilsinegen.NydelsenerforKarinabådekøbetafvaren,

detathungørdentilsinegen,ogatnoglepersonligeforventningerogkøbsønskerbliveropfyldt(4).Samtidig,

somhunsiger,atdevarerkøbtidenshoppeoplevelse,atdeogsåbliverknyttettildetminde,athunvarmed

sinveninde.ShoppeoplevelseniFriismedvenindenbliverogsåknyttettildefysiskevarer,somhunharkøbt,og

dissegenstandefårenaffektionsværdiforKarina.Derbliverforbundetnogethistorieogmerværditilvarerne,

somgiverenekstranydelse,ogdetblivermeremindeværdigt,nårmanfårkøbtnoglebrugbarevarer(4).Karina:

”En god shoppeoplevelse er, når man har købt nogle varer, som man er glad for.”


42


før under efter


1 2 3 4 5

tempus

Interessemarkering 6: Kong Kaffe hyggeEftershoppeoplevelseniBahnetagervenindernepådentidligerenævnteKongKaffeforatfåenkopkaffeog

slappeaf.Pirringenved interessemarkering4førtetilenøget lystogmotivationtil lidtafslapningogkaffe. I

forholdtilinteressemarkering4,hvordegikforbiKongKaffe,såerdeblevetendelafoplevelsen,fordidehar

købtogsatsignedmedenkopkaffeisofabåsenemedudsigtnedtilNytorv.Hvordesansededuftenafkaffefør,

dadegikforbi,såkandenuogsåsmagekaffenogfølevarmenafkaffen.Deressanseligeoplevelseerbleven

forhøjet,fordideergåetindioplevelsen.Udoverkaffensåsidderdeogsåbehageligt,ogdensiddendestilling

erafslappendeiforholdtilatgårundtogshoppe.Deterpådenmådemedtilathøjnedensamletshoppeop-

levelseiFriis,fordiKongKaffetilføjernogleandresanseligeindtagviadrikkeogafslapning.Karinafortæller,at

hunegentligikkehavdedetstorebehovforatslappeaf,menatdetvarganskefintatsiddelidtned.Kaffenvar

middel,oghendesbehovfordensanseligeoplevelsevedKongKaffevarikkesånødvendigt(3).Karinasperson-

ligemotivationforatsiddeogfåenkopkaffevarmere,athunoghendesvenindekunnesiddeogsnakke,mens

dekiggedepådevarer,somdehavdekøbtiBahneogsportsbutikken(interessemarkering2).Pådettidspunkt

havdeKarinaogsåfåetstilletsinshoppelyst,somhunkaldte:”Dagens shoppekvote”,hvilkeogsåvistesig,fordi

hunikkekøbtemeredendag.DenpersonligeagendaforatsiddepåKongKaffevarbådeforatslappeaf,men

ogsåfordidetnærmedesigslutfordagensshoppeturiFriis(3).Detgavogsåmulighedforatsnakkemereom

dagenskøbogsnakkeommerepersonligeting–venindehyggesnaksometoplevelsesmoment.Fordidesidder

ned,drikkerlidtkaffeogslapperaf,såerstemningenmereintim,ogoplevelsensetpådetsocialeerhøj,ogdet

havdeenstorbetydningforKarina(5).Vedligeholdelseogforbedringafderesvenskab.Denafslappetstemning

indeholderaktivdeltagelseiformafsnak,drikkekaffe,kiggepåvarerneogkiggerundt.Karinabefindersigsom

aktørisituationen,fordihunerendelafoplevelseogendelafkulissen,ogmådenoggradenafinddragelsei

situationenfinderhunertilfredsstillende(3).Nydelsenisituationener,athunbefindersigsanseligtbehageligt,

hvorvikanhenvisetilkaffen,sofabåseneoghendesvarer.Enreferencetilbegrebet’velbehag’somerdenrette

balanceafstressniveauet(Jantzen2007,149)(3).Atfåforbundetensocialoplevelsemedenshoppeoplevelse

ogkaffeoplevelsevægterKarinasommegetmindeværdigt,fordidetgiverhendenogetpersonligtværdiiform

afselvrealisering,oghunføler,atbåndetmellemhendeogvenindenerblevetplejet(4).Passendehertilskriver

Ørnbo,atdererbetydningsfuldemulighederidetailhandlenforatskabeoplevelser,derermereendbaredet

atkøbeind(Ørnbo2005,119).

Oplevelsens slutEfterbesøgetvedKongKaffeerdenegentligeshoppeoplevelseniFriisslutfordeto,hvordegårnedtilbilenfor

atlæggedekøbtetingibilen.DereftergårdeopigennemFriiscenteretigen,menkunforatgåudtilNytorvogop

igågaden.SeneregårdeindiFriisigenmenforkunatgånedtilbilenogkørehjem.ToFriisrelateredeoplevelser

afmindrebetydningforKarinasomharjegfilteretfra.DetatdekanparkerebilenvedFriisgiverenmerværdi

forderesoverallshoppeoplevelse,somjegvarindepåvedKarinasføroplevelsen,såerparkeringsmuligheden

enstøttendefaktorforhendesmotivationtilattagebilenderind.PlaceringenafFriisCitycenterliggercentral

iforholdtilrestenafmidtbyen,somdeogsåskriverpåFriis’shjemmeside,atdetliggerietkultureltminefelt:

”Friis ligger centralt i Aalborgs kulturelle minefelt med så spændende naboer som Skråen, Biffen, Kunsthal Nord,

Utzon Center, snart DGI og Nordkraft Teatret samt masser af andre kreative kræfter. Det passer os mægtigt fint,

for det er helt i tråd med vores måde at gøre tingene på. Derfor har vi også lagt væg til kunstværket ’Lins of Life’...

det giver en ekstra dimension, når der skal shoppes igennem!”(Friis,Link4)


43

Efter oplevelsenIstadietefteroplevelsenerettilbagebilledeafKarinasshoppeoplevelseiFriis.Hvordeterinteressantatfåsvar

påspørgsmål,omoplevelsenlevendeoptilhendeforventninger,oghvilkeværdiershoppeoplevelsengavfor

hende.Førshoppeturenhavdehunvurderetsinmotivation,forventningogforudsætningtilmiddel,hvorhun

sertilbagepåshoppeturenogvurdererhelhedsoplevelsentilmegettilfredsstillende i forholdtil,athun ikke

havdesåhøjeforventninger.Hendesforventningerblevopfyldtgodt(4),fordihunfikkøbttøjogtingtilhendes

lejlighed.Huntillæggerhistorievedkøbetsomenværdifxkrusene.Hendesshoppebehovblevopfyldttilpas,

fordihunefteregenmeninghverkenkøbteformegetpåengang,ogsamtidigføltehun,athunfikkøbtnogle

ting,somhunhavdebrugfor,udenatdetblevtiletoverforbrug.Overforbrugidennebetydningeretforbrug

overKarinaspersonligegrænse.EnandenmotivationforKarinasshoppeoplevelsevardensociokulturellekon-

tekst,somibestodafhendesveninde.DetmedvirkedetilstormedlevelseundertureniFriis,hvorvenindengav

hendebekræftelsevedhendeskøb,ogdetstyrkededetalleredestærkesocialebåndimellemdetoveninder(4).

DenfællesinteresseforshoppingturendendagiFriismedvirkedetil,atdetsocialebåndblevvedligeholdt.Ude-

lukkendefradetsocialeaspektvardetendelvistmindeværdigshoppeoplevelse,menfordioplevelsenogsåblev

forbundettildefysiskekøbtevarer,såharKarinaenkoblingmellemdenbestemteturiFriismeddenbestemte

venindetilfxdekøbteMenuVernerPantonkrusfraBahne.Karinafortæller:”Etsjovtsammentræfatviogsåsad

ogfikkaffederindedendag,ogjegkøbtedeMenukrustilfxatdrikkekaffeogteeaf.”.Påenlidtpoetiskmåde

erhelhedsoplevelsenfradenturiFriishældtnedideMenuVernerPantonkrus.Vikansedetsometeksempel

på,hvordanenfysiskgenstandfårnogetaffektionsværdiforindividet,ogidennecasemedKarinablevdettilen

middel mindeværdige shoppeoplevelse (3).


44


før under efter


1 2 3 4 5 6

tempus

3.2 OpsamlingUndersøgelsenafcasenFriismedmodellenoplevelseitempusharværetfokuseretpåetenkeltindivid,ogdet

erderbådenoglefordeleogulemperved.Nogleaffordeleneharværet,atderharværetfokuspådetenkelte

individsomtestperson,sommodellenstøtterom,ogderfraharvikunnettagenogleresultaterudfradettein-

dividsoplevelse.Analysenharværetsåledesstruktureret,atviharfulgtmodellenhorisontalt,hvorviharfulgt

individetskronologiskeoplevelse frastarttilslut.Dethargivetanalysenettidsligt forholdog forløbsomen

slagsfortællingellerhistoriemedhovedpersonenKarina.Enbemærkninger,atdetvarbevidstframinsideaf

atstrukturereundersøgelsesgennemgangenmedfokuspåhende,medetnavn,oghendesveninde,udennavn.

Etspændendeperspektivkunnevære,athavelavetenligeledesanalysegennemgangmedveninden,ogdertil

kunnevisammenlignedeto’sFriisoplevelsermedhinanden.Mitfokusvalgharværetpådetenkelteindividog

densoplevelse,oghvaddererværdifuldtiensådansnævertilgangmedblotetenkeltindivid.Dethargivet

nogetdybde,hvorviharfåetdannetenbedreforståelseforindividetsisinunikhedogpersonligekarakter.En

bestræbelseatkommeindunderhudenpåtestpersonenmedatforståhendestanker.Jegharbestræbtefterat

findesvarpå,hvaddererengodshoppeoplevelseforindividetKarinavedbrugafdenopbyggetteoriogmodel.

EngodshoppeturforKarinaer,athunvægterdetsocialesometvigtigtparameterfor,atdetbliverengodtur.

Detsocialeelement(veninden)ermedtilatstyrkehendesmotivationogforventning,ogdeterendelafforud-

sætningenforattageudogshoppe.EnaleneshoppeoplevelseforKarinaharhungivetudtrykfor,atdetikkeer

ensågodoplevelse.

Dererogsånogleulemperforbundetmedatvælgeetenkeltindivid,fxatjegikkeanalytiskharenbrederevifte

afempiripådeenkelteinteressemarkeringer.Tilgengældharjegprioriteretogbestræbtmigefterdybdenaf

detenkelteindividfremforatrisikereatendeienoverfladeanalysemedfleretestpersoner.Forbundetmed


minvidenskabsteoretisketilgangeranalysenogmodellens styrke,atden ligger fokuspå individets

oplevelse,hvorenkritikframinegensidekanværevalgetafinteressemarkeringer.Iminanalyse-og45


før under efter

Figur 23: Efteroplevelsen (Friis)

1 2 3 4 5 6

tempus

empiriindsamling fokuserede jegpåde interessemarkeringer vedKarinas shoppeoplevelse, somblev fundet

interessant.Desteder,hvorhunhavdenogetatfortælleom,ogatdethavdebetydningfordengivendeFriis

shoppeoplevelse.Ulempeogkritikkanliggetilatudvælgelsenafdisseinteressemarkeringerliggeridettildels

ustruktureretudvælgesproces, fordideterblevettilenvurderingssag,ogempiriindsamlingenmed testper-

sonenharforgåetiensamtale.Derrentmetodiskharanalysenogempirikunnefåenmereklarstruktur,hvis

derhavdeværetbundetenfasteremetodeindover.Grundentilatjegharnedprioriteretvalgafmetode,dethar

væretfordi,atjegønskedefokuspåmodellenoplevelse i tempusmedhenblikpådenkronologiskegennemgang

ogindividetspersonligeoplevelseogdeanalytiskeperspektiverhertil.Enudfordringtilmodellenisinhelhedom

denhavdenogleusetemetodiskestruktur,somjegendnuikkehavdeset.Arbejdsmæssigthartempus været i

modellenværetdenlineæreoversigtoveranalysenogempiriindsamlingmeddenbegrundelse,atdetharværet

overskueligtogpassendeatgennemgåFriisoplevelsenfrastarttilslut,ogdermedharvifåetdenkronologiske

struktur.

Etsidstepunktimodellener,atpointinddelingenermegetblødogafhængigafdenenkeltesvurdering.Hvorjeg

trormedøvelse,erfaringogbedrekendskabmedmodellen,atdettekanforbedres.Ligeledeserfaredejegfra

tidligerearbejdemedChristianHave’sspindelvævsmodel,hvorpointfordelingenogsåvarfra1til5,medmere

erfaringkandetteforbedres.Selvomdeenkeltepointfordelingerstadigliggerpåetvurderingsmæssigtniveau.

Formålmedanalyserneafcaseseratliggevægtpåmodellenoplevelse i tempusforatbelyseeventueltrettel-

ser,fejl,mangler,udviklingogvalidere,ommodellenerbrugbar.UdfraanalyseniFriisCitycenterhardenindtil

videregivetnoglespændendeogværdifuldeperspektiverfraindividetioplevelsen.


Referenceliste:Link1:http://www.aalborgcity.dk/?id=117&parent=117&mid=

Link2:http://www.aalborgcity.dk/UserFiles/File/Friis%20broch.pdf

Link3:http://www.bahne.dk/

Link4:http://friisaalborg.dk/#/minefeltet 46

1

2

3

4

5

6

Plan0 Plan1

Figur 24: Plantegning af Friis shoppecenter med interessemarkeringerne 1 til 6

Kapitel4:KarnevaliAalborg2010Karneval iAalborgerenårligbegivenhedimajmånedforbådestoreogsmå.Karneval iAalborgerhistorie,

traditionogarrangement,somudspillersigienafNordeuropasstørstefolkefester(Link1).Karnevaletbestår

aftrestorehovedbegivenheder:Børnekarnevalet,deninternationalekarnevalsoptakt”BattleofCarnivalBand”

oghovedattraktionen”KarnevalderKilder”,somerstjerneparadengennemAalborgogkarnevalsfesteniKilde-

parken(Link2ellerPrestize2010,12).Minanalysebefindersigietlilleudsnitafstjerneparaden,hvorfokusset

isærerpånogleafdekulturelleogsocialeværdierundersådanenbegivenhed.Udoveratjegselvharenperson-

liginteresseforKarnevaliAalborgsomoplevelse,såblevminmotivationforatinddrageenkarnevalsoplevelse

iminanalyseforstærket,dajeglæsteetinterviewafkarnevalskoordinaterKlausBystrupimagasinetPrestize,

hvorhanudtaler:

”Karnevalleterenfantastiskoplevelse.Detrislerihelekroppen,nårtrommernegårigang,demangekostumer

findesfrem,ogmankanmærkedepositivevibrationer,dergennemsyrerhelebyen.Determagisk.Ogdeteren

livsbekræftendeoplevelse,atsåmangekanfestepåsåpositivenmådeogsættesåmegetkreativitetiværk.”

(Prestize2010,82)

Ihansudtalelsegiverhanenbeskrivelseaf,hvordanenkarnevalsoplevelseer,ogjegfinderdetisærinteressant,

atdeteftersigendeerenlivsbekræftende oplevelse.Hvisvitrækkernogleforskellemellemdenforrigeanalyse

afenshoppeoplevelsenogkarnevalsoplevelsen,såerkarnevaletenårligstorbegivenhedmedetbestemttema

hvertår,mensshoppeoplevelseniFriiseretcenter,sommankantagetil,nårindividetlysterogfølerbehov.Det

atgåiFriisCitycenterkankategoriseressomendagligellerugentligoplevelsealtefterdepersonligeforudsæt-

ningerogmotivationer,menskarnevalsoplevelseniAalborgkunskerengangomåret.Dererenvæsentligstør-

relsesforskelpådetooplevelser,somogsåspillerindanalytiskogperspektivmæssigt.Formåletmedatanalysere

karnevalsoplevelsenmedoplevelseitempusmodellener,atfået indblikogenforståelseforhvaddengode

karnevalsoplevelseerfornogleenkelteindivider.MedinspirationfraKlausBystrupsspørgerjegtil,omvikan

danneenyderligforståelsetilspørgsmålet;hvorforoghvadgørkarnevalettilenlivsbekræftendeoplevelse?

Personligtsynesjeg,atKarnevaliAalborgeretgodteksempelpå,hvordanmankanskabeenstorbegivenhed,

somharsåmegetforskelligtindholdtilsåmangeforskelligemennesker.Lundskriverogsåomdengodeoplev-

elseogturisme:

”Den gode oplevelse kan også skabes ved at tænke i helheder og binde produkterne sammen på en måde, som

tiltrækker en særlig målgruppe.”(Lund2005,221)

Når vi ser karnevalsoplevelsen som en helhedsbegivenhed, så indeholder denne helhed mange forskellige

produkter,somermedtilatbindedethelesammentilenstorbegivenhed.OgKlausBystrupsomudtrykker,at

deterfolket,somermedtilatbindehelhedsoplevelsensammen,fordiderersåmegetkreativitetiværk.

EtsidsteperspektivtilrelevansenforatvælgeKarnevaliAalborgsomcaseer,atbegivenhedenerEU-kulturstøttet

medfokuspåmobilgadekunstafhøjkvalitet(Link3).Hvorjegtænker,atmobilgadekunstafhøjkvaliteteret

megetinteressantogrelevantemneindenfordetoplevelsesøkonomiskeogdesignmæssigespektrum.Påderes

hjemmesideskriverde:

”Karnevalskunst er “kultur for alle”. En kunstart, som lever af interaktion og fordrer den interkulturelle dialog og

forståelse på tværs af grænser.”(Link3)

Karnevalskunstsomenoplevelsesværdi,ogunderbeskrivelsenafdisseEU-kulturstøttedeprojekterskriverde:

”Straßenkunst zeigt Dinge, die viele nie zuvor gesehen haben. Sie ist ein renommierter Bestandteil des

Kulturerlebens europäischer Stadtbewohner. Sie belebt den öffentlichen Raum in nachhaltiger Weise..”(Link4,1)

Detsomfængermiger,atdeskriver,atgadekunstgiverenoplevelse,sommangealdrigharsetfør.Deteren

Kapitel 4: Karneval i Aalborg 2010 Kristian Rafn

mådeatoplivedetoffentligerumpåenanderledesogbæredygtigmåde,oghvorvikanrelateredette

tilenhøjnetogkvalitetsmæssigeoplevelseforindividet.Dereraltsåstorværdiietkarnevalfraetkul- 47

tur-,kunst-,historie-ogoplevelsesperspektiv.Videreskriverdeomnogleafdesocialeværdier:

”Straßenkunst erzeugt Interesse, meist auch Freude, lädt zum Entdecken und Staunen, führt die verschiedensten

Menschen zusammen und eignet sich so in hohem Maß, Völkerverständigung und die europäische Integration

zu fördern.”(Link4,2)

Enværdivedgadekunsterogså,hvordandenkanværemedtilatbindesocialebåndmellemalleslagsmen-

nesker.Give,fremmeogdanneforståelseoginteresseforandreskulturersomnogleafdesociokulturelleværdi-

er.KarnevaliAalborgerikkeblotenanledningtilfest,mendeterensærligkunstartmedenenormdybde.

4.1 TokarnevalsoplevelserDennekarnevalsanalyseeretudplukfratopersonersegneoplevelserfraKarneval2010iAalborg.Nårvifølger

oplevelsesmodellenviljegkortbeskrivedetopersoneriførstadiet,somhartilformålatværeenkortintroduk-

tionafdeto.Herefterharjegfokuseretpånogleenkelteudvalgteinteressemarkeringer,somdebeggevaren

delaf.Jegkunnehavevalgtatgennemgåhverafdetopersonersoplevelseafkarnevalhverforsig,menjeghar

istedetvalgtatskabeensamletgennemgang,hvorviistedetfølgerdenkronologiskerækkefølgeafkarnevalet.

Tilathandleromtopersonersoplevelserunderhverenkelinteressemarkering,såharjeglavetenstrukturel

guidelinemedformålatskabeenoverskueliganalyseforlæseren.Denstrukturelleguidelineforuddybelseafde

enkelteinteressemarkeringererbyggetpåtreoverskrifter:

• Beskrivelse af den givende oplevelse:Ensamletoverordnetbeskrivelseafdenoplevelsedeto individer

befindersigi.Hvaderdetvigtigeidenneoplevelsefordetoindivider?

• Den differentielle oplevelse:Hvordaneroplevelsenforskelligfradetoindivideriden”samme”oplevelse?

Hvilkeudsvingkanvifindeogdiskutere?

• Vurderingen:Iforholdtil1-5skalaenhvordanvurdererdetopersonerderesoplevelseoghvorfor?Forskel

oglighedmellemderesindividuellevurdering.

FørEnkortbeskrivelseafdetoindivideridenneundersøgelseer,atindividAerafhunkønpåde23årogarbejderi

enbutik,ogindividBerafhankønpåde24årogarbejdersomhåndværker.Deresmotivationoglysttilatdeltage

ikarnevaleter,fordidesynes,atdeterensjovtogindholdsrigtatdeltageidetstoreoptogogfestomlørda-

gen.IndividAharståetforkostumernesammenmedsineveninder,somdefestedemed.Deharbeggeværet

arrangeretiatplanlæggemorgenbrød,drikkelsemm.tilderesvenner,hvordealleredeframorgenstundenaf

starterfesten.Deudtrykker,atdebeggevarspændtepååretskarneval,ogspændingenforbådeindividAogB

erstigendeoptileventen.IreferencetilmintidligereundersøgelsefraFriiscenteret,såerderenhøjeregrad

afspændingsopbyggelsetilkarnevalseventenihvertfaldfordissetoindivider.Deresindlevelseikarnevaleter

såledesstoriforholdtildagligeoplevelsersomfxenshoppetur.Deudtrykkeratderesforventningindenkarnev-

aletvarmegethøj,fordidefratidligeredeltagelseiKarnevaliAalborgharhaftnoglemegetgodeoplevelser.In-

dividAogBbeskriverligeledes,atfordidehardeltagetdetidligereår,såhardeogsåmegethøjeforventninger,

fordioplevelseniårgernemåværeendnubedreendtidligere.Deharsåledeseterfaringshierarkifratidligereår,

somdebyggerderesforventningerogmotivationerpå.Detsocialeaspektogmedlevelsenikarnevaleterogså

afmegetstorbetydningforbådeindividAogB,hvordesiger:

Individ A: ”Det er en enorm dejlig fest med mine veninder og venner, men også det, at man føler sig som en del

af det helt store optog, hvor der er så mange andre og sjove mennesker.”

Individ B: ”Ja, det er virkelig nice at kunne feste igennem med venner til sådan et brag af en begivenhed. Det er

klart noget, som jeg ser frem til hvert år.”


DerespositivindgangtilogudtalelseromKarnevaliAalborgmåvikunnefortolke,atdeharhaftnogle

mindeværdigeoplevelserfratidligereår.48

Interessemarkering 1: Morgenstart i en lejlighed ved NytorvBeskrivelse af den givende oplevelse:DenførsteinteressemarkeringforindividAogBrelaterettilkarnevalet

er i en lejlighed vedNytorv, hvordemøderderes andre veninderog vennertil karnevalsopstart.Opstarten

indebærermorgenmadogdrikkelse,ogdedeltagendegørsigklartilkarnevalsdagenmedsminke,kostumer,

anretningafdrikkevarertiloptogetmm.Detereninteressantsituationforundersøgelsen,forsomindividB

beskriver:”Det er her vi starter dagen, og det er her stemningen bliver sat.” Den stemning han referer til er kar-

nevalsstemningen – en god social stemning. Hertil siger individ A: ”Det er hyggeligt, at vi piger kan gå og gøre os

klar, mens drengene sidder inde i stuen, og samtidig kan vi høre andre til karneval nede på gaden. Det giver en

ret speciel og god stemning.”

Den differentielle oplevelse:SelvomindividAogBbefindersigtildensammemorgenfest,såerderesoplevelser

alligevelforskelligfrahinanden.IndividBbefindersigprimærtindeistuen,hvorhanudtaler:”Vi fyre holder

musikken i gang inde i stuen, mens vi står og får noget at spise og drikke, og samtidig kan vi stå og kigge ned

på gaden. Mens pigerne de mest render lidt i køkkenet og ellers ude på badeværelset og soveværelset indtil de

er klar, hvor de så kommer ind til os.”DereraltsåenforskelmellemindividBsommand,hvorfyrenestårindei

stuen,ogindividAsompige,hvorpigernebrugermeretidpåatgøresigklar.Ensociokulturelkontekst,hvorde

toindivider,AsompigeogBsommand,opførersigforskelligeideresadfærd.Karnevalsomenfællesinteresse,

somdedanneretfællesskabom.

Vurderingen:Tilinteressemarkering1:morgenstartengennemgikjegmedindividAogBenpointfordelingudfra

punkterneioplevelseitempus,hvorderesfordelingfra1til5varsåledes.

Den overordnede vurdering af inddragelse af individernes sanser i oplevelsen:BådeindividAogBvurderede

dettetilmiddel(3),fordidefikmorgenbrødogdrikkelse,ogindividAstodoggjordesigklarmedrestenafpi-

gerne,ogindividBstodmestbareogsnakkedemeddeandrefyre.Devilikkevægtedensanseligeoplevelse

højere,fordidemeneratidensenerekarnevalsoplevelse,derersansernemegetmereispil.

Den overordnede vurdering af oplevelsens opfyldelse af individernes forventninger og identitetsskabelse:Tilvur-

deringenafhvorledesmorgenfestenopfyldteindividAogB’sforventningerhavdedetoforskelligemeningerne.

IndividAvarovertilfreds(4)medmorgenfesten,fordidenforegikfintefterhendesmening.DerimodindividB

siger,athanvarenlillesmuleskuffetoggav2-point.Grundetatetparfolkkomforsent,ogdervaringenkaffe,

ogsåvarhanstadiglidtmorgentræt.

Den overordnede vurdering af de sociokulturelle værdier individernes opnår i oplevelsen: Men selvom et par

folkkomforsent,såvurderedeindividBalligevel,atdensocialeogkulturelleværdiblevopnåetgodt(4).Fordi

dervarandrefyre,ogpigernegikoggjordesigklar,ogdervarengodsocialestemning.Hanfortællerogså:

”Stemningen var god, og der begyndte også at komme andre karnevalsdeltagere nede i baggården, hver der var

en anden fest, som vi kunne kigge ned på.”IndividAvarenigom,atdesociokulturelleværdierblevopnåetgodt

(4)vedderesmorgenstartfest.

Den overordnede vurdering af individernes deltagelse i oplevelsen:Underdettepunktvar individAogB lidt

uenigomforståelseafdeltagelsen i oplevelsen, fordi individ B mente, at han deltog mere i festen, end individ A

gjorde.Hansforståelsevar,atfestenindeistuenvaroplevelsen,menhvorindividAmente,atdetatpigernegår

oggørsigklarmedsminkeoghår,atdeterendelafoplevelsenforhende.Devurderedebegge,atderesegen

deltagelseioplevelsenvartilfredsstillende(3),fordideresdeltagelsesaktivitetefteregenvurderingvartilpas.

Den overordnede vurdering af stimuli for individerne:Iogmedatdeterenmorgenopstarttilselvekarnevalet,så

liggerforståelsenfordenpirringdemodtageri,atdetbagefterledertilselvekarnevalsoptoget.Deterenigang-

sættendeproces,somdeindgår,somskalværemedtilatforbedredensenerekarnevalsoplevelse.Iogmedat


morgenopstartenermedtilatdanneenstemningogfåfolkistemning,såvurderedebådeindividAog

Bdepirringenforgod(4).Nårviserpådetplanlagtekarnevalsforløb,somdeoplever,såfungererin- 49

teressemarkering1somenspændingshøjner,fordidetledervideretilkarnevalsoptoget.Detliggerogsåiordene

morgen_start_fest,hvorderstartesenstemningogenfest,somledertilnogetandet–videretilkarnevalet.

Den overordnede vurdering om det er en mindeværdig oplevelse for individet: Om selve morgenfesten er mind-

eværdig,dervurdererindividAdentilmindeværdig(3),fordihunknyttedesiggodttildeandrepiger,hvorhun

siger: ”En af pigerne havde jeg ikke mødt før, men hun var i hvert fald også rigtig venlig. Og det var lang tid siden,

at jeg havde fået snakket med min gode veninde. Det vil jeg kunne huske i hvert fald.” Individ A vægtede den soci-

aleværdihøjt,ogathunfikmødtsinvenindeigen.IndividBvurderededentildelvistmindeværdig(2),fordiefter

hansmening,såeropstartsfestenblotettrinvideretilkarnevalsoptoget.Selvommorgenfestenogkarnevalet

erendelafethele,såvilhanmesthusketilbagepåkarnevalsoptogetogkarnevalsfestenindevedKildeparken.


afhvoraktivogpassiv,manersomdeltager.Karnevaletisinsociokulturellestørrelsefårogsådedelta-

gendetilatbliveenandenslagsvolontørogaktør,idetdepåførersigkarnevalsmasken,såmedvirker 50

individ A

før under

Figur 25: Interessemarkering 1 (Karneval)

1

tempus

før under

individ B

1

tempus

Interessemarkering 2: Karnevalsparade – stjerneparadeBeskrivelse af den givende oplevelse:Interessemarkering2erdetøjeblikhvordengruppefraopstartsfesten,

somindividAogBermed,oghvordesluttersigtilkarnevalsparadenpåNytorv.Torvetdererfyldtmedkarneval-

sklædtemennesker,somgår,danserogfestertilmusikken,mensderblivernydtgodtafdevådevarer.Optoget

derstillebevægersigopadNytorvimodKildeparken.PåNytorverderspærretaftilparaden,ogihversideaf

hovedgadenerdertilskuere,somserpå–observatørerne.Masserafmenneskeroglivogkarnevalsstemning

sometnydelseselementogendeltagelsesform,somdriverfolktilatvilledeltageogværeaktøreriKarnevali

Aalborg–denaktivedeltagelsesform.Dererbådetaleomabsorberingafalledeoplevelseselementeromkring

dedeltagende,ogmensskerderenfordybelseioplevelsen,fordidedeltagendeskaberderesegenrolleogind-

flydelsepåkarnevalsparadeoplevelsen.Gradafabsorption (absorbering) og immersion (fordybelse) afhænger

detfornogleenadfærdsændring.Denadfærdsændrendevolontør,hvordeltagerneopførersiganderledesso-

cialt,fordideleversigmedistemningen,ogdenadfærdsændrendeaktør,somtøratopføresiganderledesog

leve sig ind i stemningen.

Den differentielle oplevelse:IndividAogBstodsammenpådettidspunktoplevelsenfandtstedvedinteres-

semarkering2,oghvaddekanhuske,såbetragtededemangeafdesammeting.Etperspektividennesam-

menhænger,atindividAogB’sforståelsefordensammeoplevelseliggerienfysiskplaceringitidogrum,hvor

destårtætpåhinanden.Lighedenmellemdet,deoplever,ersåstor,atdeserdetsomdensammeoplevelse.

Ligeledesfordideresoplevelsevarmegetens,såresulteredederesvurderingafoplevelsenmedatbliveens.

Vurderingen:JegvilderforfokuserepålighederneiindividAogB’sfælles”samme”oplevelse.Tildettestedi

karnevalsoplevelsefikjegindividAogBtilatbeskrivedensanseligeoplevelse,somdehuskerden.IndividA:

”Jeg husker trommerne, musikken og vibrationerne i luften af disse, og kan huske, hvordan man kunne høre hele

paraden, når vi gik derhen til. Det blev højere og højere, jo tættere på vi kom. Jeg blev helt stemningsfuldt, og

alle de mennesker, der var klædt ud. Der var rigtig fest og farver i byen.” Individ B: ”Ja enig, det var en rigtig god

oplevelse. Højttalende og fulde mennesker, som var over det hele. Stemningen og humøret blev væsentligt løftet

fra startfesten oppe i lejligheden til vi kom ned til paraden.”UdfraAogB’sbeskrivelseersynssansenmegetispil

med fest og farver i byen,sombetyder,demangeudklædteogparadenbringerfarvernetilbyen.Kreativiteti

værk,somKlausBystrupsiger.Trommerne,musikken,dehøjttalendemenneskerogvibrationerneiluftenerde

høresanseligeindtrykioplevelse,sommedvirkedetilatstemningen og humøret blev væsentligt løftet.Appeltil

smagssanseniparadeoplevelseerdedrikkevarer,somdeltagerneselvmedbringermm.AogBbeskriveringen

sanseligindtrykafduft,menjegantager,atsåmangefestligekarnevalsdeltageremådufteafnoget.Detkan

fxværeølelleralkoholspildtpåvejenellerparfumeellerandremenneskeligedufte.Defølesanseligeindtryk

kunneiA’sbeskrivelseværevibrationerne i luften,nårfxnogetmusikerhøjtnok,hvormankanføletrykketfra

destoretrommerellerbasenfrahøjtalerne.Detkanogsårefereretilromancenogstemningen,mensomikkeer

decideretetsanseligtindtryk,ogdetrelaterertilat’fornemme’noget,somØrnboreflektereroversomden6.

sans.Irelationtildenmerefysiskeforståelse’atfølenoget’,såkankarnevalsgæsterneføledeandremennesker,

varmenfrasolenoglign.EftersomindividAogBerkærestepar,såviljegantage,atdeogsåføltehinanden,som

enreferencetilromancen,stemningenogvibrationerneiluften.DenoplevelsehvorAogBsluttersigtilresten

afkarnevalsparaden,detbeskriverdesomenmeget meget god oplevelse (5)tagetalledesanseligeindtagi

betragtning.Debeskriverdetsometafdestørstehøjdepunkterfrakarnevalet,fordisomAudtaler:”Karneval i

Aalborg er den største fest på året for mig i hvert fald, og det er bare så stort.”.

BådeAogBhavdestoreforventningertilKarnevaliAalborg2010,ogdisseforventningerblevopfyldtovertil-

fredsstillende(4)iforholdtilettilfeminddelingen.Argumenteretmedatdehavdegåetogglædetsigmeget

ogplanlagttilkarnevalet,ognublevderesbehovforatdeltageikarnevaletopfyldt.Somjegskriveriteorien

udfraLund,atvisomindividerhartjeklisterafprojekter,somviønskeropfyldt.SåvarettjekpointforAogB

projektetat deltage i karneval.Udoveratdeerblevenenoplevelserigere,ogderesbehovforselvrealisering

erblevetdækket,såindeholderdetogsåensocialogkulturelværdifordeto.SomBsiger:”Stemningen og alle

menneskerne, som er klædt ud, er med til at gøre det til en fantastisk social oplevelse. Der var de her, som havde

lavet et helt piratskib, hvor hele bagpartiet var store højtalere. Så var der brag på festen.” Sammenspillet af de

mangemennesker,somerklædtud,festen,musikken,gadekunstenienhelhedgjordedettilenfantastisk op-

levelseforindividAogB.IenvurderingafhvormegetsociokulturelværdidervarikarnevalsoplevelsenforAog

B,dervurderedededettildethøjestetænkelige(5).Hvisvigårvideremeddenaktiveogpassivedeltagelseikar-

nevalet,sågiverparadenanledningtildansogandrefysiskeudfoldelser.Folkeribevægelsedetmesteaftiden,


hvordesnakkerogdrikker,ognogleafdedeltagendegårlidtmereindi’role-playing’,somBhansiger:

”Der var nogle, som var klædt ud som pirater, jamen så gik de også og lavede lyde og opførte sig lidt 51

som pirater. Det er da meget skægt, og alle gør det.”Ihansreferencetilalle gør dettrorjeg,athanmener,atder

ermangetilkarneval,somleversigindidenrolle,somdeerklædtudsom.Ikarnevaleterderikkenoglefaste

rammerfor,hvoraktivellerpassivdeltagerneskalvære,nårvisnakkeromindividetsegenfysiskeudfoldelse.

Deteroptildeenkelte,hvormegetdeønskerogvilbliveogværeendelafoplevelse,somtagetudfraPineog

Gilmore”becoming a part of the experience”.TilAogB’segenvurderingaf,hvortilfredsdevarmedderesegen

deltagelseikarnevalet,sigerA:”Jeg var ganske tilfreds med, hvad jeg fik oplevet til karnevalet. Tror ikke der var

noget, som jeg ville have lavet anderledes, så en tre til fire. Fordi jeg var fint tilfreds, ja jeg vil nok sige meget

tilfreds, men så heller ikke mere end det.”

TilvurderingenafstimulansogpirringgennemgikAogBnoglestimuleringerogpirringer,somdehavdeoplevet

vedkarnevalsparadenvedinteressemarkering1.Dervarmangelighedenmellemdissebeskrivelserogdesan-

seligeoplevelser,somdehavde.Såvelsomderesbeskrivelseafdeltagelsesformenvedkarnevalet,ogforatun-

dgågentagelseridennevurderingvarderesvurderingmegetgod(5),begrundetmedatdensanseligesociokul-

turelleogaktiveinvolveringledtetilhøjkarnevalsstimuleringog–pirring.Karnevaletvarenmegetmindeværdig

(4)oplevelseforbegge,idetAbegrundermed:”Jeg vil kategorisere Karneval i Aalborg som meget mindeværdig,

fordi både i år men også fra tidligere år har jeg haft nogle rigtig gode oplevelser, som jeg husker og tænker

tilbage på.”Bunderstøttermed:”Ja, det er helt sikkert noget som man husker og tænker tilbage på i lang tid

frem. Tror ikke at jeg glemmer nogle af mine karnevalsture i det mindste, for de har godt nok været kanon alle

gangene. Jeg skal helt sikkert også med næste år.”

Afafgrænsningsmæssigeårsagerharjegvalgtatsluttekarnevalsundersøgelsenafefterinteressemarkering2,og

deterderetparårsagertil:

1. Selveundersøgelsenhavdemangeflereinteressemarkeringer,somindividAogBfortalteom,mendeledte

tilmangegentagelser.Gentagelser,somjegharfravalgt,fordijegsynesdetoudvalgteinteressemarkeringer

giveretgodtindblikiessensenafindividAogB’soplevelserikarnevalet.

2. Jegønskedeatholdefokuspådetoindividersfællesoplevelser,ogsenereiundersøgelsenerderlidtuklar-

heder,hvorvidtdetobefindersigitidiforholdtilhinanden.Detkanværeenafulempernevedatskalgen-

giveenkarnevalsoplevelse.Foratholdeundersøgelsenstruktureretogklar,såharjegvurderet,atstartenaf

dereskarnevalsoplevelsererrepræsentabel.

3. Jegsigerpåingenmåde,atenvidereundersøgelseikkeogsåerinteressant,menenfuldgennemgangog

undersøgelseafdetoindividerskarnevalsoplevelservilbliveformegetatinddrageianalysen.Tidsmæssigt

strækkededetointeressemarkeringerovercirkahalvandentime,hvorjegogsåkunnehaveudvalgtnogle

flereinteressemarkeringerindimellemdisse,ogkarnevaletforindividAogBvaredeheledagen.Bareforat

danneetindblikidetvalgteundersøgelsesudsnitiforholdtilheletidsrummetkarnevaletstrækkedesigover.


52

4.2 Opsamling ModsattilundersøgelsenafoplevelseniFriisharkarnevalsundersøgelsenvedbrugafoplevelse i tempus model-

lenværetfokuseretpåtoindividerfremforet.Dethargivetanledningtilsnakindbyrdesblandtdetotestper-

soner,somogsåharværetmedtilatpåvirkeresultatet.Detharderværetnoglefordeleogulemperved,men

etvalgtjeghartaget,fordijegharønsketoghaftmulighedforatundersøgeenfællesoplevelseafdetoindi-

vider.Detatdetopersonerharhaftmulighedforatsnakkemedogpåvirkehinanden,detmedførteenmere

naturligsnakimellemdetoogjegsominterviewer,hvordeharåbnetopogsnakketfritomderesoplevelserfra

karnevalet.Enulempeaferfaringenfradettevar,atdetobegyndteatblivemegetenigideresvurderingafde

enkeltepunkterframinteori.Isærvedinteressemarkering2begyndteindividBatlæneogstøttesigtilindivid

A’svurdering,oghvorjegtror,atden”fælles”vurderingmestvarindividA’svurdering,mereenddetvarindivid

B’svurdering.Jegvælgerattro,athvisBvaruenigmedA’svurdering,såvillehanhavesagtsinegenmening.

Detvarhellerikkefordi,atAvaraltdominerende,ogBhavdeogsåsinindflydelse.Derfortagerjegdenfælles

vurderingsomenrepræsentabel.

Hvadjegogsålåmærketil,atdervarenvæsentligforskelfradissetotestpersonersforståelseforminteori,mod-

elogforståelsefordenneiforholdtilundersøgelseafFriisoplevelsen.HvortestpersonenunderFriisundersø-

gelsevaruniversitetsstuderende,ogdissetovaransatibutikoghåndværker,ogdethargivetnogleperspektiver

tilovervejelse.HvorKarinafraFriisundersøgelsehavdeengodforståelseformodellenselementer,ogindividA

ogBskullehavelidtmereforklaring,såkanjegspørge,omdetreindividerharkunnetvurderepåsammegrund-

lag?Hvilkejegikketror,atdeharkunnet,fordidesomindividerogsåerforskelligefrahinanden.Menatvurdere

nogleoplevelseselementerigivendesituationerpåenskalafraettilfemvirkedeumiddelbartikkebesværligtfor


53

individ A

før under

Figur 26: Interessemarkering 2 (Karneval)

1

tempus

før under

individ B

1

tempus

2 2

nogenafdem,fordidetvarnogethåndgribeligt,somdekunnetagestillingtil.Menderersåmangeting,som

påvirkerderesvurderinger,menigennemderesforklaringerogbegrundelserkanvikonkludere,atfxindividA

vurderereftersinbedsteoverbevisningatnoglegivendeelementerienoplevelseermegetgod,god,dårligetc.

Mintilgangogformålogopbyggelseafmodellenoplevelse i tempusharværetmindetpåatskabeforståelse,

indblikogvurderingfordeenkelteindividersoplevelser,ogderesultaterharjegvedhjælpafmodellenfundet

fremtil,ogvurderingsresultaterneharværetunderbyggetmedindividersforklaringerogbegrundelse.

Referenceliste:Link1:http://www.karnevaliaalborg.dk/historie/hvad_er_karneval/karnevalets_roedder.htm

Link2:http://www.karnevaliaalborg.dk/program/2010/program_2010.htm

Link3:http://www.karnevaliaalborg.dk/bag_scenen/projekter/amos.htm

Link4:http://www.haus-drei.de/upload/E.1._Detaillierte_Projektbeschreibung.pdf

Prestizemaj2010,no.9,magasinudgivetd.12.maj2010afMinByAalborg,semerepåwww.minbyaalborg.dk

ogdenonlineversionafmagasinetpåhttp://issuu.com/advicedk/docs/prestize_09_2010


54

Kapitel5Opsamlingogkonklusion

5.1IntrotilkonklusionDettespecialeprojekteretproduktafenidé,enundren,enkreativitet,etmål,enmotivation,etteoriarbejde,

etempiriarbejdemm.ogennysgerrigtilgangtiluddannelsenOplevelsesdesign.Medenrespektfortidligereop-

levelsesmodellerogoplevelsesteorierhardetledettiludviklingenafmodellenoplevelseitempus.Enteoretisk

opbyggetmodelsomisinenkelthedsformålertilatmåleoplevelser,ogmedenoplevelsesmålingvedbrugaf

modellenkanviudladeomoplevelsenergod,dårlig,almindelig,middel,kedelig,sjov,skræmmende,hyggelig,

stemningsfuldosv.–oghvorfor.Igennemdetteoretiskeogempiriskearbejdekanjegkonkluderefraegener-

faring,atkreationafensådanoplevelsesmodelkræverindsigt,slidogmegetarbejde.Forhvergangmodellen

havdefåetbyggetetelementpåsig,såvarderoftefaktorer,somspilledeforogimodiforholdtilidéogformål

medmodellen.Attagestillingtildissestyrkerogsvaghedervarenteoretiskhårdproces,menaferfaringhar

deflesteteorierogmodellerstyrkerogsvagheder,oghvorforskulleteoriogmodeloplevelseitempusværeså

anderledes?Formålmedcaseundersøgelservaratskabeegenerfaringmedbrugafmodellenogbelysestyrker

ogsvagheder i forholdtilteoriogundersøgelsesmetode.Vedatfindefremtilstyrkerogsvagheder igennem

testogempiriskarbejdelederdettilerfaringogviden,somkanbrugestilevt.rettelser,finjusteringer,udvikling,

bekræftelseogbevidsthedafoplevelsesteori–atblivespecialistioplevelseitempus.Meddetsagtatjegser

dettespecialeprojektsometspændendeforskningsområdeafpersonliginteresse,hvorjeghartilstræbtatud-

foldeogudvikleteori,modellerogundersøgelserpåenoplevelsesperspektiveretanderledesmåde–tagetmed

alsinstyrkeogsvaghed.

5.2KonklusionIhenholdtilminproblemformuleringviljegkonkluderepåminecaseundersøgelser,hvorjeghararbejdetmed

denopbyggetmodelogteori.Problemformuleringlød:

Problemformulering:Med udgangspunkt i at afprøve og udvikle en ny oplevelsesfokuseret model, hvilke styrk-

er og svagheder er der ved den opbygget model og teori ud fra empirisk erfaring?

- Er der styrker og svagheder ved modellen i forhold til forskelligt case materiale?

Styrkerogfordelvedbrugafoplevelseitempus:

• Dererfokuspåindividet,ogundersøgelsernegiverenindsigtiindividetopfattelse,vurderingogmeningaf

engivenoplevelse.Intensioneneratopnådybdeidenindividuelleoplevelse.

• Derbliverskabtenstrukturelplaceringogforbindelsemellemindividogoplevelseitid.Enkronologiskun-

dersøgelseogfortællingafindividetsoplevelse.

• Vedbrugafteorientilencasegiverdetanledningtildiskussioner,refleksionerogperspektiveringeriforhold

tildetenkelteindividsoplevelserogerfaringer.

• Jegblevpositivtoverrasketoverminetestpersonerslethedtilatratenogetpåenettilfemskala,dethavde

deumiddelbartletvedatforholdesigtil.

• Detsubjektiveindividkantolkessomensvaghedellerulempe,mendetgiversamtidigenindsigti,hvadder

erengodogdårligoplevelsefordetenkelteindivid.

• Derbliverskabtfortællingeromdeenkelteindividersoplevelsesrefleksioner.

Kapitel 5: Opsamling og konklusion Kristian Rafn

55

Svaghederogulempervedbrugafoplevelseitempus:

• Undersøgelsesresultatetafhængerogerpåvirketafdetenkelteindividsopfattelse,vurderingogmeningaf

engivenoplevelse.Derskalderfortagesforbeholdforindividetssubjektivitet.

• Mitspecialeharhovedsageligtværetfokuseretpådetteorimæssigeaspektiforholdtildenopbyggetoplev-

elsesfokuseretmodel,ogdemetodiskeovervejelserharværetnedprioriteretiforholdtilsynlighediprojek-

tet.Grundetatjegharønsketatholdefokuspåteoriogmodelfremfordemetodiskeaspekter.

• Pointfordelingenertvivlsomomderetteangivelserergivetiforholdtilvurderingsskalaenfraettilfem.Det

varogsådetelementimodellen,somjegvarmestinteresseretiatbelyseundermineempiriundersøgelser,

fordidetnetopvaretområde,somjegønskedeerfaringogvidenom.

• Pga.detsnævreudvalgaftestpersoner,somjegharfokussetpåogvalgtatinddrageiminecaseundersø-

gelser,såerdetikkenoktilatkunnelaveengeneralisering.

Kapitel 5: Opsamling og konklusion Kristian Rafn

56

Kapitel6:EtparafsluttendeperspektiverIgennemmitspecialearbejdefandtjegmangeperspektiveringer,somkanrelaterestilindividetioplevelser.Jeg

stodfleregangemedvalgogfravalgaffokusigennemspecialeforløbet,mendererisærtoområder,somjeg

ønskeratperspektiverelidtyderligere.Deteneområdeeretnarrativtperspektiv,fordijegvedathavearbejdet

medminmodel,harjegfundetudaf,atmineundersøgelserhardokumenteretnogleindividersfortællingerom

deresoplevelser.Tildetteinddragerjegteksten”Dengangvigikfrasort-hvidtilfarvefjernsyn”afLarsHolmgaard

Christensen.Detandetperspektiverknyttettildetsidstelediminmodel’denmindeværdigeoplevelse’,hvorjeg

finderteksten”Familiefestensomevent”afToveArendtRasmussenogPeterKofoedienrelation.

6.1EtnarrativtperspektivHolmgaardharogsåudgangspunktibogenFølelsesfabrikkenomdeerindringsbærendeoplevelser,oghanskriv-

eromfortællingensbetydningforatforståoplevelser(Holmgaard2007,221).Hanskriveromdenindividuelle

ogsubjektivtoplevedeerfaring irelationtilsamfundetogdensocialeeksistens,atmådenatreflektereover

oplevelserforegårgennemfortællinger.Afegenerfaringframitspecialearbejde,såskabesderenfortælling,en

historieomindividetsoplevelse,nårvisætterdenientidsligrelation-tempus.HvorfxPineogGilmoreiThe

ExperienceEconomyfra1999ikkehardentidsligerelationkobletpåderesmodel,oghvordenarbejderudfrael-

ementerogdelafoplevelser.SomHolmgaardmedudgangspunktfraJantzen,RasmussenogVetnerogsåskriver,

atdeterenudvikling,somersketindenfordesenereåriforholdtilforståelseafdeindividuelleoplevelser,atvi

knytterdemtilfortællingerogarbejdermeddemsomfortællinger(Holmgaard2007,220).Hvorfordennemåde

atarbejdemedoplevelserpå?Kanvispørge,hvorHolmgaardskriver:

”Ved at forstå oplevelser gennem fortællinger tilbydes derfor meget mere end blot at partikularistisk og subjek-

tivt blik ind i enkeltindividers oplevelsesrefleksion eller selviscenesættende måde at organisere erfarede hæn-

delser på.”(Holmgaard2007,221-222)

Isærdettepartikularistiskindblikioplevelserharjegafegenerfaringarbejdetmedpåtidligeresemestret,fordi

viikkesatteindividetientidsligforståelse,menistedettogvioplevelserogputtededemikasserogrelationer.

Ved at arbejdemed individets fortælling får vi skabt indblik i enkeltindividers oplevelsesrefleksioner. Videre

skriverHolmgaard:

”Gennem fortællinger skaber vi mening i vores tilværelse og samtidig åbnes en social virkelighed, som fortælleren

kan finde en rolle i og relatere sig til omverden ud fra.”(Holmgaard2007,223)

Somderogsåerlagtvægtpåimitspecialearbejde,såerdet,atindividernesfortællingeråbneropfordenso-

cialevirkelighedogså.Fordiindividetsrolleidensocialeomverdenharindspilioplevelsen.Enreferencetilbage

tilZahavii1.1Inspireretaffænomenologien,hvorjegskrevomaktenogobjektet,vedatvifårindblikienkeltin-

dividetsoplevelsesrefleksion,såforbedrervivoresforståelseforoplevelsensomaktogobjekt.

6.2Erdetmemorabel?RasmussenogKofoedartikel”Familiefestensomevent”handleromenkonfirmationsomeniscenesatevent,og

RasmussenogKofoedbeskriverhenseendemedeventensåledes:

”..direkte med henblik på at give konfirmanden, familien selv og festens deltagere en god og mindeværdig oplev-

else.”(Rasmussen2007,439)

TilanalysenafdenneeventskiverRasmussenogKofoedomdesansestimulerendeindtrykundereventen,og

hvordaneventenerengodhistorieogmemorabel,fordisomdeskriver:

Kapitel 6: Et par afsluttende perspektiver Kristian Rafn

57

”Vi har ligefrem postuleret, at oplevelsen bliver memorabel gennem fortælling, og at den har til formål at danne

Kirstine (konfirmanden) og give hende byggestene til identitetsdannelse, samtidig med at familien befæster sit

fællesskab, sine værdier og sit livsprojekt gennem praksis og fortælling.”(Rasmussen2007,463)

Deresreferenceidennesammenhængtilordetfortælling – storytellingerknyttettilselveeventensudførelse,

og ikkesomtidligereatdeter fortællingensomenkeltindividetsoplevelsesrefleksion.RasmussenogKofoed

erindpå,atkonfirmationensomoplevelseermedtilatskabeindividetsidentitetsdannelse,hvorjegtidligere

harskrevetomindividetslivsprojekterunder2.2DenpersonligekontekstmedinddragelseafLund.Hertilhar

RasmussenogKofoedenmodelomfortællingensbetydningforindividetslivsprojekter,somjegogsåkalderfor

individetsoplevelsesønsker.

Kapitel 6: Et par afsluttende perspektiver Kristian Rafn

Referenceliste:HolmgaardChristensen,Lars(2007).”Dengangvigikfrasort-hvidtilfarvefjernsyn.Fortællingsommetodetilatforståoplevelsersnarrativestruktur”.IChristianJanztenogToveArendtRasmussen(red.):Forbrugssituationer.Perspektiverpåoplevelsesøkonomi.Aalborg:AalborgUniversitetsforlag

Rasmussen,ToveArendt&Kofoed,Peter(2007).”Familiefestensomevent”.IChristianJanztenogToveArendt

Rasmussen(red.):Forbrugssituationer.Perspektiverpåoplevelsesøkonomi.Aalborg:AalborgUniversitetsforlag

58

Igennemfortællingogoplevelseafindividetslivsprojekter/oplevelsesønsker/nydelsesønskerkanviopnåden

memorabel(mindeværdig)oplevelse.Figurerviserrelationenmellemfør,nuogefteroplevelsen,hvorfortælling

afoplevelsenermedtilatgøredenmemorabel.Hvilkeogsåermitfokus-,arbejds-oginteresseområde;hvader

enmindeværdigoplevelse?Oghvadgørdettilenmindeværdigoplevelse.UdfraRasmussenogKofoedkanet

svarværeifortællingenafoplevelsen,fordifortællingenknyttersigtilbådeførogefteroplevelsen.Foratfinde

svaretskalviundersøgeogdykkenediindividetsoplevelsesrefleksion,somHolmgaardogsåskriverom.Hvor-

dandykkervinediindividetsoplevelsesrefleksion?Enmåde,somjeghararbejdetmed,ergenfortællingafen

oplevelse,ogfåenkeltindividettilatreflektereoveroplevelsen.Stræbenefteratskabeforståelseforindividets

tankeroghandlinger,sometneurologiskperspektivfraMartinLindstrømsbogBuyologi.

Hvis vi bare kunne læse og få forståelse for enkeltindividets tanker og følelser,

så ville det være lidt lettere at designe de gode oplevelser.

- Kristian Rafn

Oplevelsesdesign

Figur 27: Fortællingens betydning (Rasmussen 2007, 463)

PERFORMANCE

Livsprojekt Livsprojekt

(før) (efter)

Her-og-nuoplevelseFortælling Fortælling

FØR:DramaogTematisering

NU:Teater,sanserogpoesi:kropslige stimuleringer, meta-forer, artefakter, sang og dans

Bilag cdIndeholder:

Bilag cd Kristian Rafn

59

Documents

Indholdsfortegnelse - projekter.aau.dk i tempus.pdf · også giver udtryk for, at der mangler konsensus af ordet oplevelse. Her tager de udgangspunkt i Pine og Gilmore, Her tager