Indholdsfortegnelse - DBU Træner Lounge · 2019-01-17 · Metode Jeg har valgt at analysere Juventus, som jeg anser i sæsonen 16/17 for at være et af de bedste hold på højeste

Indholdsfortegnelse

Indledning 5

Problemformulering 5

Metode 6

Definitioner 7

Juventus tilgang DE har bolden, forsvarsspil og erobringsspil. 9

Bearbejdning af Juventus tilgang til fasen efter omstilling VI-DE 10

Kommentarer til analysen: 25

Juventus’ forberedelse og fasen efter omstilling VI-DE 26

Potentielle problemfelter i forhold til Juventus tilgang til omstilling VI-DE 29

Egenskaber det kræver af den enkelte spiller 30

Bemærkninger til individuelle færdigheder: 31

Træning og implementering af genpres og omstilling VI-DE på et dansk U15 øst 1 hold? 32

Konklusion 36

Perspektivering 37

Litteraturliste 37

Bilag 37

Indledning

Da fodbold er et spil som på mange måder er baseret på tilfældigheder, har jeg som fodboldseer og nu træner altid været facineret af de procenter i spillet, man faktisk kan kontrollere gennem blandt andet taktiske

elementer.

Facinationen bunder bl.a. ud i, trænere der kan sætte sit hold op med et kontrollerende afslutningsspil, men stadig formå at være farlige og skabe mange målchancer. Det er i mine øjne ligeledes imponerende at have et offensivt udtryk i holdet men samtidig være godt organiseret defensivt.

Da det er to modsætninger og faser på hver sin side af Spillestilsbolden1, er det også det jeg anser for være noget at det sværeste i forhold til den taktiske del af fodboldspillet.

I midten af Spillestilsbolden ligger omstillingerne, og fasen efter omstillinger er blevet en væsenlig del i spillet i dag, hvor der opstår kaos. Der synes jeg, det er facinerende når hold og trænere formår at kunne kontrollere dette kaos.

Massimo Allegris Juventus er et af de hold, jeg mener er gode til dette - og jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i netop Juventus FC og forsøge at overføre de elementer fra forberedelsen af omstilling VI-DE og fasen efterfølgen-de til det niveau, jeg selv træner på.

Med disse anskuelser og betragtninger for øje har jeg fundet nedenstående proplemformulering særlig relevant og vedkommende.

Problemformulering

• Hvordan organiserer man sig efter omstilling VI-DE? Herunder hvor mange spillere går i pres - og hvor mange er støttespillere?

For at besvare min problemformulering er jeg i sagens natur nødt til at åbne flere døre op, hvilket at jeg vil gøre ved hjælp af følgende hjælpespørgsmål:

Hjælpespørgsmål• Hvordan har holdet forberedt sig i VI-fasen på omstilling VI-DE (Restforsvar)

• Hvordan løser holdet situationer hvor modstanderen får etableret omstillingen.

• Hvilke krav stiller det til de enkelte spilleres færdigheder

• Hvordan implementeres og trænes dette på et dansk U15 øst 1 hold?

1. DBU’s spillefilosofi omkring opbygningsspil, afslutningsspil, forsvarsspil, erobringsspil og omstillinger. illustreret i modellen Spillestilsbolden. Se Bilag 1 Spillestilsbolden

Metode

Jeg har valgt at analysere Juventus, som jeg anser i sæsonen 16/17 for at være et af de bedste hold på højeste niveau til at organisere sig igen efter boldtab.

For at kunne besvare min problemformulering, omkring hvordan man organiserer sig efter omstilling VI-DE, har jeg indsamlet data fra 7 Juventus kampe - 4 i den hjemlige turnering Serie A, og 3 europæiske kampe i Champions League - alle fra foråret 2017.

Jeg anvender Analyseskema: Omstilling VI-DE2 til mine kampanalyser.

Skemaet indeholder en tabel inddelt horisontalt i 9 felter, hvor jeg noterer alle relevante observationer ved minuttal.

Hver aktion har et omstillingsområde hvor på banen omstillingen VI-DE sker - og hvor mange spillere Juventus har bag bolden.

For at skabe et overblik over succesraten i Juventus’ returløb og evne til at organisere sig efter boldtab, noterer jeg ved resultatet af omstillingen eller hvis modstanderen kommer på banens sidste tredjedel i banens dybde, hvor mange spillere Juventus har bag bolden kontra modstanderen.

Jeg noterer ved hver aktion hvor mange spillere der går i pres, og hvor mange der går i støtte3 bl.a. med udgang-spunkt i bogen Forsvarsspil af Ove Christensen og Hans Brun Larsen omkring princippet pres, støtte, sikring. Dette er gjort for at kunne definere Juventus tilgang til fasen efter omstilling VI-DE.

Derudover, påpeger jeg hvor på banen resultatet af omstillingen sker for at give et overblik over succesraten med et aggressivt erobringsspil og dermed generobrer bolden højt eller ved forsvarsspil efter omstilling VI-DE.

Til sidst vil jeg skitsere, hvilke positioner og løb de enkelte spillere tager i forhold til bold, modstander og medspillere - og ikke mindst hvilke krav det stiller til den enkelte spiller.

Skemaet referere til skemaet Fodboldbane inddelt i 18 zoner4 for at afdække, hvor på banen aktionerne foregår.

Skemaet er delt op i A-F i banens dybde, hvor A er højest på modstanderens banehalvdel, og F er lavest på Juven-tus’ banehalvdel. 1-2-3 i forhold til 1 er venstreside i Juventus’ spilretning, 2 er centralt og 3 er højreside.

Jeg vil i min opgave behandle omstilling VI-DE. Dermed udelades Juventus tilgang til erobringsspil overfor modstan-derens opbygningsspil Fase 1, da det ligger et andet sted i spillestilsbolden.

2. Se Bilag 2 Analyseskema_Omstilling_VI-DE3. Forsvarsspil med udgangspunkt i blokforsvar, 2008 af Ove Christensen, Hans Brun Larsen4. Se Bilag 3 Fodboldbane inddelt i 18 zoner

Definitioner

Omstilling VI-DEJeg tager udgangspunkt i manualen DBU Talentmanual5, der definerer omstilling gennem spillestilsbolden og de handlinger som spillere/holdet foretager i forbindelse med at bolden skifter fra vi til de og fra de til vi. Manualen skriver: “Omstillinger er korte momenter i spillet, som hurtigt afløses af længere sekvenser i form af opbygningsspil,

afslutningsspil, forsvarsspil eller erobringsspil.

I min opgave vil jeg analysere fasen før i forhold til restforsvar - og efter det “korte moment”, om Juventus er i ero-bringsspil eller forsvarsspil og samtidig finde svar på, hvad Juventus gør for at forhindre scoring imod.

Jeg har ikke valgt at sætte et tidsinterval på fasen efter omstillingen VI-DE, men afslutter det når der kommer et resultat af denne, fx. erobring, frispark de, indgang på sidste tredjedel, afslutning imod, modstander overgår til fase

1, etc.

Genpres / PresJeg vil analysere og redegøre for Juventus reaktioner på boldtab, som oftest starter med et genpres.

Genpres er de aktioner lige efter boldtab, hvor nærmeste spillere går i aggressivt pres på boldholder i samme sekund som omstillingen sker. Spillerne arbejder cirka fem sekunder. Derefter fokuserer holdet på forsvarsspillet.

DBU talentmanual formulere pres som at angribe modstandernes boldholder for at erobre bolden, eller tvinge

denne til en ufarlig aktion.

StøtteDBU definerer støttespillere således; at placere sig i forhold til bolden og den medspiller der presser, således at der kan forsøges en bolderobring, hvis modstanderen spiller eller dribler bolden fremad. I min opgave er støttespillere også noteret som medspillere, der i erobringsspillet tænker fremad og lukker nærmeste modstander, der er spilmu-ligheder for modstanders boldholder.

RestforsvarEn stor del af det at forberede sig imod en omstilling VI-DE er ved at tænke i restforsvar. Restforsvar er når VI har bolden i afslutningsspil, hvor nogle fra holdet tænker defensivt og positionere sig i forhold til modstander, boldens placering, eget mellemrum, forrum, og bagrum samt eget mål, hvis holdet taber bolden.

1. prioritet er at holdet positionere sig i forhold til at sikre sig mod modstanderens omstilling og at de kan blive farlige, og 2. prioritet er at lukke længere fremme på banen, og dermed kunne generobre bolden højt og starte

afslutningsspil fra den position, fremfor at skulle længere tilbage på banen.

Jeg har registreret alle relevante omstillinger VI-DE. Relevante omstillinger, er hvor Juventus har haft etableret spil på modstanderens banehalvdel, så analysen giver et billede af hvad Juventus aktivt gør for at forberede omstilling (restforsvar), samt hvad de aktivt gør for at organisere sig igen og for at komme i balance. Hvis modstanderholdet

clearer eller får en berøring på bolden, tæller det i min analyse ikke som omstilling.

Inden jeg går i gang med analysen, vil jeg kort belyse Juventus tilgang til området i spillestilsbolden hvor DE har bolden.

5. DBU Talentmanual 2014

Juventus tilgang DE har bolden, forsvarsspil og erobringsspil.

I de 7 kampe jeg har analyseret, har Juventus spillet en 4-2-3-1 / 4-3-2-1 med bolden og overgået til en 4-4-2, når DE har bolden - dog med undtagelse i kampen mod Monaco. Her spillede Juventus med bolden 3-4-3, for i

opbygningsspillet bedre at kunne modstå Monacos høje pres, men uden bolden gik tilbage til en 4-4-2 / 6-2-2.

Kantspillerne går fra at ligge på forreste linje med den ene angriber, til at falde tilbage og ligge på linje med de to

centrale midtbanespillere 6’eren og 8’eren6.

Angriberen (9’eren) falder tilbage på linje med den offensive midtbane 10’eren, så de spiller med to fremme.

De to forreste er essentielle brikker i Juventus’ første forsvar. Ved modstanderens opbygningsspil skal de være tæt på bolden og lukke boldbaner frem i banen - eller lægge pres på boldholder. Samtidig skal deres positionering være med til at gøre holdet mere kompakt i banens dybde.

Når Juventus så mister bolden højt op på banen, udfører de et aggressivt genpres.

“ Last season we conceded few goals and allowed very few opportunities too. It depends on how hard they work when the opposition has the ball. If you don’t concede, then it’s frankly rare that Juventus don’t score goals. You need to do well defensively and in attack to win trophies, so we got it wrong defensively in the Champions League Final with Real Madrid and that is why we lost. - Massimiliano Allegri, Juventus Manager

6. Se Bilag 4 Spillesystem med numre 433 og Bilag 5 Spillesystem med numre 442

Bearbejdning af Juventus tilgang til fasen efter omstilling VI-DE

Analyse af kampen Juventus - Bologna

20 relevante omstillinger VI - DE er noteret i kampen mod Bologna.

Antal omstillinger inddelt i områder på modstanderens banehalvdel. Felterne viser antal spillere i gennemsnit, der går i genpres og antal spillere i gennemsnit der går i støtte.

Nederst på forrige side ses et kort, der inddelt i 9 felter på egen banehalvdel og 9 felter på modstanderens bane-halvdel. Dette viser, hvor Juventus erobrer boldene tilbage efter omstillinger VI-DE på modstanderens banehalvdel.

Der er noteret antal erobringer i et område og i procent, hvor banen er delt op i 6 rum. venstre, centralt og højre i

banens bredde og første tredjedel, centralt og sidste tredjedel i banens dybde.

Antal spillere+målmand

Antal gange

Resultat af omstillinger Antal gange i Procent %

Tilbageerobring modstanders banehalvdel 7 35%

Tilbageerobring egen banehalvdel 3 15%

Frispark DE 4 20%

Afslutning i mod 2 10%

Hjørnespark DE 1 5%

Indkast DE 1 5%

Indkast VI 2 10%

Forneden ses et kort, der inddelt i 9 felter på egen banehalvdel og 9 felter på modstanderens banehalvdel. Dette viser hvor Juventus erobrer boldene tilbage efter omstillinger VI-DE på modstanderens banehalvdel.

Der er noteret antal erobringer i et område og i procent, hvor banen er delt op i 6 rum. venstre, centralt og højre i banens bredde og første tredjedel, centralt og sidste tredjedel i banens dybde.

6 af de 20 omstillinger (30%) kom modstanderen på sidste tredjedel. I skemaet herunder fremgår det, hvor mange spillere Juventus havde bag bolden kontra antallet af modstanderens spillere.

Antal gangeAntal gange Overtal/Undertal +/-

1 +4

1 +3

2 +2

1 +1

1 0

Analyse af kampen Juventus - Lazio27 relevante omstillinger VI - DE er noteret i kampen mod Lazio.


Ovenover til højre ses et kort, der inddelt i 9 felter på egen banehalvdel og 9 felter på modstanderens banehalvdel. Dette viser, hvor Juventus erobrer boldene tilbage efter omstillinger VI-DE på modstanderens banehalvdel.

Der er noteret antal erobringer i et område og i procent, hvor banen er delt op i 6 rum. Venstre, centralt og højre i banens bredde og første tredjedel, centralt og sidste tredjedel i banens dybde.


Antal gange




Frispark DE 6 22%



Indkast DE 4 15%

Indkast VI 2 7%

Målspark VI 1 4%

Forneden ses et kort, der inddelt i 9 felter på egen banehalvdel og 9 felter på modstanderens banehalvdel. Dette viser, hvor Juventus erobrer boldene tilbage efter omstillinger VI-DE på modstanderens banehalvdel.




1 +2

8 +1

1 0

1 -1

Analyse af kampen Juventus - Inter27 relevante omstillinger VI - DE er noteret i kampen mod Inter.





Antal gange




Frispark DE 2 7%



Indkast DE 2 7%

Indkast VI 2 7%

Indlæg i feltet 1 4%





1 +4

4 +3

1 +2

4 +1

3 0

2 -1

Analyse af kampen Juventus - Milan26 relevante omstillinger VI - DE er noteret i kampen mod Milan.





Antal gange




Frispark DE 4 15%



Indkast DE 1 4%

Indkast VI 2 8%

Indlæg i feltet 1 4%





1 +4

1 +3

2 +2

3 +1

1 0

Analyse af kampen Porto - Juventus23 relevante omstillinger VI - DE er noteret i kampen mod Porto.





Antal gange




Frispark DE 2 9%



Indkast DE 3 13%

Indkast VI 1 4%

Målspark VI 1 4%

Modstanderen overgpr til fase 1 3 13%





1 +5

1 +4

1 +3

1 +2

1 +1

Analyse af kampen Juventus - Barcelona16 relevante omstillinger VI - DE er noteret i kampen mod Barcelona.





Antal gange




Frispark DE 3 19%

Frispark VI 1 6%


Indkast DE 1 6%

Indkast VI 1 6%

Modstanderen overgår til fase 1 1 6%





1 +5

1 +4

0 +3

0 +2

2 +1

Samlet oversigt over alle 7 kampe157 relevante omstillinger VI - DE er noteret i de 7 kampe.




Antal gange





Frispark DE 22 14%

Indkast DE 13 8%

Indkast VI 11 7%


Modstanderen overgår til fase 1 5 4%


Målspark VI 3 2%

Frispark VI 2 1%

Indlæg 2 1%





2 +5

8 +4

7 +3

9 +2

22 +1

6 0

3 -1

Kommentarer til analysen:• Kun 12% af de relevante omstillinger er Juventus mindre end 6 spillere + målmanden bag bolden,

og det mest hyppige er 7 spillere + målmand bag bolden som optræder 21% af gangene. Juventus har en meget kontrollerende tilgang til deres afslutningsspil med fokus på restforsvaret. Udover den kontrollerende tilgang til afslutningsspillet skyldes det også, at Juventus er effektive til at komme i fase 3, når de kommer på modstanderens halvdel, hvilket ydermere understøttes i at 46 af de i alt 157 omstillinger sker centralt i modstanderens felt. Det er tydeligvis en bevidst strategi fra Juventus, for netop ikke at blive fanget i omstillinger - og for at kunne komme tilbage og stå organiseret igen.

• 87 af de i alt 157 omstillinger, hvilket procentuelt svarer til 55% ender med, at Juventus erobrer bolden tilbage. Af disse er 40 af de 87 bolderobringer (svarende til 46%) på modstanderens bane-halvdel. Juventus reagerer hurtigt efter omstilling VI-DE og på baggrund af hensigtsmæssig positionering omkring modstanders felt samt i restforsvaret, kan de sende i snit 1,1 mand i genpres på modstanders boldholder. I kampene mod Monaco og Inter er erobringer på modstanderens banehavldel lavest, med henholdsvis 31% og 12%. Dette kunne tyde på, at Monaco og Inter har været bedre end de 5 andre hold til at spille sig ud af Juventus’ genpres og komme på deres halvdel, da Juventus i snit ikke sendte færre spillere i pres og støtte.

• Juventus er mest aggressive i genpresset på siderne i zone A og B. I de to A-zoner har Juventus 1,5 og 1,8 i pres på boldholder og 1,7 og 1,8 i støtte, mens de i de to B-zoner har de 1,1 og 1,6 i pres og 2,4 og 2,2 i støtte.

• I C-zonerne centralt på banen i banens dybde er genpresset mindst. Juventus har henholdsvis 1,2, 0,4 og 0,6 i snit i de forskellige zoner, der går i pres på boldholder ved omstill-ingen. Dét skyldes, at det er med større risici tættere på egen banehalvdel, at spillerne forlader den defen-sive organisation, som Juventus optimalt set ønsker at holde på egen banehalvdel.

• Mest hyppige resultat af omstilling er generobring Hvilket som nævnt sker 87 gange. Hvis Juventus ikke erobrer bolden, er det mest hyppige resultat at de be-går frispark, hvilket må antages som et taktisk træk for at stoppe en potentiel farlig situation. Dette hænder 22 gange.

• Modstanderne i de 7 kampe kommer til afslutninger på den sidste tredjedel 5 gange ud af de 157 potentielle situationer, hvilket procentuelt svarer til 3%. Den lave frekvens af afslutninger imod er et resultat af, at Juventus kun spiller i undertal 3 gange ud af de 57 omstillinger, hvor modstanderen formår at få bolden på den sidste tredjedel, hvilket svarer til 5%. Oftest plusser de med 1 på den sidste tredjedel hvilket de er 22 gange ud af de 57 gange.

I næste afsnit vil jeg tolke på analysen og udfra de situationer jeg har set, beskrive hvad Juventus gør i forbere-delsen med restforsvar og i fasen efter omstilling DE-VI. Bl.a. ved at skitsere hvilke positioner og løb de enkelte spillere tager i forhold til bold, modstander og medspillere.

Juventus’ forberedelse og fasen efter omstilling VI-DE

Juventus forbereder sig på omstillinger imod med et restforsvar med minimum 4 mand, som udgangspunkt består af de to centrale forsvarsspillere 3 og 4 samt de to centrale midtbanespillere - 6 og 8.

Juventus’ to backs er en stor del af deres afslutningsspil, men i fase 2 ligger modsatte back i position i forrummet mellem de to stoppere og de to centrale midtbanespillere. En position hvor backen kan blive et bredt punkt ved en spilvending - eller kan centrere ved omstilling. Videoeksemplet viser at Juventus’ ene centrale midtbanespiller bliver overspillet, og backen centrerer ind under for at bibeholde den firkantformation Juventus ønsker som restforsvar. Det samme er gældende, hvis en af de to centrale midtbanespillere går med i afslutningsspillet. (Se klip 01_Juventus restforsvar 1 og 02_Juventus resforsvar 2).

De to forreste spillere i restforsvaret står foran modstanderens forreste spillere. Det er for at de både kan være støt-tespillere i afslutningsspillet VI (Se klip 02_Juventus restforsvar 2) og så de kan komme forrest på bolde spillet op i banen. Hvis en modstander kommer på bolden er de i fin position til at gå op og forechecke for at erobre bolden i duel, holde ham fejlvendt eller styre presset ud mod siden væk fra målet og sænke tempoet i omstillingen, så flere Ju-ventus spillere kan nå tilbage i deres organisation. (Se klip 03_Juventus forechecking 1)

Ved bolde op i forrum laver en af forsvarsspillerne et defensivt kædebrud, og forechecker på boldholder, mens den anden forsvarsspiller falder i opbakning under ham. Det lykkes de oftest med i kraft af Juventus’ forsvarsspillernes individuelle defensive 1v1 styrker, timing og evne til at bryde bolde konstruktivt.

Positioner i restforsvar

Støttespillere fra restforsvaret Forecheking

Back overtager position i restforsvar

Eksemplet i videoen viser Barcelona, der spiller en bold op i mellemrum til deres 10’er, og Juventus’ ene fors-varsspiller som går op på ham, og stopper ham i at udføre en offensiv. Dette gøre med henbik på at forhindre en vending, der ville kunne bringe Barcelona i en 4v4 situation centralt på den sidste tredjedel af banen med en retvendt spiller i mellemrum.

At forecheke på modspillere i mellemrum er en tendens og noget Juventus ynder at gøre gentagende gange. Ikke kun grundet ekstra fokus på en modspillers individuelle styrker og trussel, som man godt kunne tro ved det her klip af Barcelonas stjerne Messi. (Se klip 04_Juventus forechecking og kompakt 1)

Hvis modstanderen forsvarer sig på egen tredjedel med 10 markspillere, skubber Juventus’ bagkæde højt op for at være mange i området og derved kunne lægge ekstra pres i generobringsfasen og på returboldene. (Se klip 05_Juventus hoje bagkaede)

Ved omstilling VI-DE på modstanderens banehalvdel er Juventus gode til at reagere og nærmeste spillere går i et aggresivt genpres på modstanderens boldholder. Medspillerne tænker fremad og lukker nærmeste spilmuligheder for modstanderen. (Se klip 06_Juventus genpres)

Videoen viser de tre nærmeste spillere, som er meget boldfokuseret og i genpres for at erobre bolden tilbage. De to centrale midtbanespillere løber fremad for at lukke de nærmeste spilmuligheder for boldholder, der tvinger

ham at skulle spille bolden over en længere afstand.

Videoen viser også Juventus 9’er i støtte og klar til pres på en bold spillet tilbage i banen på modstanderens stop-per. Juventus’ nærmeste back er i en god position med god sprint afstand til nærmeste modstander, så han kan gå i pres på ham eller komme først på bagrum, hvis bolden bliver spillet dybt. Sidst viser eksemplet modsatte back

der centrerer, samt de to centrale midtstoppere der er klar på bagrummet.

De mange spillere der løber fremad efter omstilling VI-DE, og lukker nærmeste spilmuligheder for boldholder gør at Juventus er i stand til at styre presset, og bestemme hvor modstanderen spiller bolden hen, og derved sætte fælder op, hvor de går i pres.

(Se klip 07_Juventus styring af pres)

Defensivt kædebrud Høj bagkæde

Genpres Styring af pres

Som eksemplet viser lukker Juventus de nærmeste spilmuligheder med deres pres og støttespillere. Endvidere luk-ker de linjerne frem i banen, hvilket gør at modstanderen kun kan sætte bolden på spil ved at spille langt eller vælge at spille baglæns.

Da bolden går tilbage til målmanden, lukker Juventus’ to forreste den ene side af banen og bestemmer hvor mod-standeren spiller bolden hen, som bliver i et område hvor Juventus er i overtal 4v1 og klar til sprinte i pres, mens bolden er på vej mod boldholder og erobre bolden.

Hvis modstanderne får etableret omstilling, er Juventus i forsvarsspil og dygtige og hurtige til at få etableret sig på egen banehalvdel i positionelt og nummerisk balance. Derved er mange under bolden og står kompakt og smalt. Dertil holder de en kort afstand mellem kæderne i banens dybde med en afstand på 15 meter fra bagerste til for-reste mand - dette er for at lukke ned for spil i forrum og mellemrum. (Se klip 04_Juventus forechecking og kompakt 1, klippet 08_Juventus forechecking og kompakt 2 og klippet 09_Juventus afstand mellem kaederne )

I returløbet er Juventus meget afklaret i forhold til at bakke op for hinanden med fokus på nærmeste spiller, der møder boldholder og sænker tempoet i omstillingen, presser ham ud af i banen, mens medspillerne dækker bagrum og mellemrum centralt. De første 4 spillere danner en bagkæde af 4, mens de næste der kommer tilbage, lukker centralt foran bagkæden. (Se klip 10_Juventus returlob og opbakning 1)

Som eksemplet viser er 4 spillere hurtigt tilbage. Juventus’ ene midstopper møder boldholder på siden, hvilket gør, at backen løber og tager midtstopperens position i støtte bag ham, og sikrer derved at de har to spillere omkring dangerzone. Juventus ene centrale midtbane løber ned og tager plads som venstreback, mens de næste to spill-ere central midtbane og kantspiller lukker centralt foran bagkæden.

Eksemplet viser også til sidst den løbevillighed, der er i holdet, da deres angriber sprinter ned under bolden og de hurtigt derefter står 10 spillere bag bolden på egen tredjedel - igen kompakte og smalle.

Et andet eksempel er det andet klip (Se klip 11_Juventus returlob og opbakning 2), hvor vi ser det samme, hvor nærmeste spiller møder boldholder og en anden spiller overtager hans plads som støtte bag ham, og så er to spillere meget opmærksomme på at positionere sig og forsvare i Dangerzone.

Kompakt og smal forsvarsformation Kort afstand mellem kæderne

Returløb Fokus på at forsvare dangerzone

Potentielle problemfelter i forhold til Juventus tilgang til omstilling VI-DE

• Når spillerne er så fokuseret på at fastholde presset på boldholderen, kan forsvarskæden bringes ud af organisation, og det kan udgøre en fare hvis modstanderen lykkes med at spille ud af pres-set. Juventus har dog i de 7 kampe - jeg har analyseret - vist, at de er gode i overgangen mellem erobringsspil og forsvarsspil, og ikke mindst til returløbene og at komme tilbage og stå kompakt igen. Dette ses også ved at modstanderen i de 7 kampe, kun er kommet til 5 afslutninger på den sidste tredjedel efter omstilling VI-DE på modstanderens banehalvdel.

• I det holdet spiller kompakt og smalt og sideforskyder meget, afgives rum modsat bolden, og holdet er sårbare overfor hurtige spilvendiger.

• Med Juventus høje bagkæde afgiver de bagrum, som modstanderen kan udnytte ved direkte spil og dybdeløb. Derfor er overgangen mellem erobringsspil og forsvarsspil vigtig, da Juventus bliver sårbare hvis de forreste ikke fastholder pres på boldholderen, mens bagkæden fortsat står højt.

• Hvis det første pres mislykkes, fordi nogle spillere ikke deltager i det kollektive pres. Det vil afgive store rum, som modstanderne kan udnytte, og spille forbi mange spillere med så få aflever-inger som muligt.

“ At times it makes me smile when people say we do or don’t play good football. What does that even mean? Some games you win playing well, others you win playing less well. - Massimiliano Allegri, Juventus Manager

Egenskaber det kræver af den enkelte spiller

Med hensyn til hvilke egenskaber der kræves af den enkelte spiller i forhold til at være god i forberedelse og ved omstilling VI-DE, er her hvad den enkelte spillere skal kunne inden for de 4 ’traditionelle’ færdighedsom-

råder.

Teknisk:• Tacklinger

Taktisk:• Placeringsevne

• Spilintelligens / Forudseende

• 1 vs. 1 defensivt

Fysisk:• Speed

• Stor løbekapacitet

Mentalt:• Mod

• Beslutsomhed

• Kommunikativ

Teknisk:

• Tacklinger. Timing i tacklingerne, hvis modstander ikke har bolden tæt på foden eller under kontrol.

Taktisk:• Placeringsevne er vigtigt både i forhold til restforsvar, men også i forhold til genpresset, da spilleren skal kunne

placere sig konstruktivt i forhold til bold, med og modspiller.

• Spilintelligens / Forudseende. Vigtigt at kunne læse spillet og se situationerne før de opstår, både i restfors-var og i genpresset. En dygtig spiller i forsvars og erobringsspillet er tidligt undervejs, for konstruktivt at bryde

bolden eller sikre pres på denne.

• 1 vs. 1 defensivt. I erobringsspillet er det vigtigt, og en dygtig duelspiller er god til at komme tidligt på kroppen, og bringe sig selv mellem bolden og modstander.

Fysisk:• Speed i genpresset er vigtigt, da spillerne skal have en høj anaerob kapacitet og kunne gennemføre mange

sprint gentagne gange uden fuld restitution. Nogle positioner er det vigtigere for end andre eksempelvis har back/kant ofte længere løb til pres end centrale midtbanespillere. Men vigtigt er det at spillerne besidder hurtig accelerationsevne og har hurtige reaktioner.

• Stor løbekapacitet er set i forhold til at spillerne skal kunne løbe meget, have en høj aerob præstationsevne både i genpresset og i returløbet efter genpresset, hvis dette mislykkes. Spillerne skal være indstillet på at arbe-jde hårdt, da presset kun kan fastholdes kollektivt, og i forhold til returløb, at alle spillere kommer under bolden igen.

Mentalt:• Mod. Til tidligt at gå i duel og løbe fremad og dermed afgive rum, når holdet ikke har bolden for at etablere eller

fastholde et pres.

• Beslutsomhed. Spillerne skal hurtigt kunne agere i forhold til situationen og tage en beslutning.

• Kommunikativ. I forhold til restforsvar og positionering. Det er oftest de to centrale stoppere, der skal kommu-nikere, da de har overblikket over hele spillet foran dem, og på modstandere der kan være på blindsiden af de to spillere forrest i restforsvaret.

Bemærkninger til individuelle færdigheder:

Egenskaberne er flest i det fysiske, taktiske og mentale og omhandler egenskaber, når modstanderen har bolden. Der er selvfølgelig flere facetter i fodbold og man skal fx. også besidde en evne i fasen efter en tilba-

geerobring til, at kunne skille sig sikkert af med bolden igen.

Der har gennem tiden været mange eksempler på holdsammensætninger hvor fx. den ene af to centrale midtbane-spilleres spidskompetence netop det ovenstående. Med andre ord uden store tekniske forudsætninger - populært kaldet 6’eren.

I de sammenhænge har spilleren, spillet ved siden af en spiller med større tekniske evner. Et eksempel på dette er Gattuso og Pirlo som spillede for Milan i starten af dette årtusinde.

Gattusos “eneste” opgave for holdet var at erobre bolde tilbage kva sin store løbekapacitet og sin duelstyrke.

Når han erobrede bolden skulle han hurtigst muligt spille en simpel bold til Pirlo, der derfra var kreativ og satte spillet. Dette var bl.a. også en del af Lippis og Italiens opskrift, da de vandt VM i 2006.

I takt med at fodboldspillet har ændret sig, er der ikke længere plads til spillere der kun besidder ovenstående evner, fordi omstillingsspillet og genpresset fra modstanderen i moderne fodbold er blevet en vigtigere og større del end før.

En moderne 6’er i dag skal udover de ovennævnte kompetencer også besidde god 1. berøring, være pas-ningsstærk, have gode vendinger, være spilintelligent, være handlingshurtig, og skal kunne orientere sig i 360 grader, da han som udgangspunkt er første fase af omstillingsspillet, når holdet går fra DE til VI-fasen.

I den kontekst giver det mening at droppe den tidligere 6’er og erstatte denne med spillere, der ikke kun kan stoppe modstanderen, men også kan bibeholde bolden og etablere omstillingsfasen.

Eksempler på denne spiller i moderne fodbold kan nævnes Toni Kroos fra Real Madrid, Pjanic fra Juventus.

Træning og implementering af genpres og omstilling VI-DE på et dansk U15 øst 1 hold?

Mange af principperne kan med fordel implementeres på et dansk U15 øst 1 hold. De individuelle færdigheder i forhold til presspillet er vigtigst og det der skal trænes i forhold til aldersgruppen, og så det taktiske i forhold til

restforsvar og forsvarsspil med udgangspunkt i kompakt organisation på U17 og U19 niveau.

Øvelser og instruktionsmomenter er inspireret af DBUs Talentmanual.

1v1 retvendt.Formål: At træne spillerens individuelle presfær-

digheder og 1v1 defensivt

Beskrivelse:

• Forsvarsspilleren skal agere mens bold er undervejs mod boldmodtager.

• Angriberen score ved at drible igennem et af de to keglemål, hvis forsvarsspilleren erobre kan han score i et af de to mini mål.

• Angriberen skal lave genpres osv.

Instruktionsmomenter:

• Etablere pres

• Fastholde pres

• Styre pres

• Erobre bolden eller holde modstander fejlvendt

1v1 rettvendt

1v1 fejlvendt.Formål: At træne spillerens individuelle presfær-digheder og 1v1 defensivt

Beskrivelse:

• Forsvarsspilleren skal agere mens bold er un-dervejs mod boldmodtager. Bolden kan både spilles i luften eller i fødderne på angriber.

• Angriberen forsøger at scorer på det store mål, hvis forsvarsspilleren erobre kan han score i et af de to kegle mål



• Etablere pres

• Fastholde pres

• Styre pres


1v1 sidevendt.Formål:At træne spillerens individuelle presfær-

digheder og 1v1 defensivt

Beskrivelse:

• Forsvarsspilleren skal agere mens bold er un-dervejs mod boldmodtager. Bolden kan både spilles i luften eller i fødderne på angriber.

• Angriberen score ved at drible igennem et af de to keglemål, hvis forsvarsspilleren erobre kan han score i et af de to mini mål



• Etablere pres

• Fastholde pres

• Styre pres


1v1 fejlvendt

1v1 sidevendt

Possessionspil med omstillinger 8v8+2

Formål: At træne reaktioner efter boldtab og

etablering af genpres

Beskrivelse:

• Rødt hold er så vidt muligt placeret på deres positioner, og forsøger at holde bolden i egne rækker. Blåt hold forsøger at erobre bolden, og derefter holde possession. Rødt hold går i

genpres ved omstilling


• Gode reaktioner efter boldtab

• Pres / Støtte spillere

• Etablere, fastholde og styre pres


• Sprint i pres

• Være undervejs

Omstilling VI-DE (5v8)

Formål: At træne organisering af bagkæden efter omstilling, med udgangspunkt i restforsvarets

positioner.

Beskrivelse:

• Rød spiller ved boldene starter med at drible i max fart mod blåt mål

• Herefter sprinter blå spiller bag rød spiller med bold hjem for at hjælpe sit forsvar


• Prioritet af fokus på at dække bagrum og mel-lemrum centralt

• følg løb på blindsiden

• Sprinte under bolden

Possessiopnspil 8v8+2

Omstilling VI-DE

6+1v8 forsvarsspil

Formål: At indøve holdets kompakthed og af-

stande

Beskrivelse:

• Rød målmand spiller en bold til blå 5 eller 2, hvorefter holdet pumper formationen op. Blåt

hold skal nu skabe gennembrud og scoring.


• Pumpe og falde

• Positioner i feltet (Dangerzone)

• Sideforskydning

• Backs måde at styre 2v1

• holdets afstande ift boldholder og medspiller

• Forechecking 1-3 ind under

• Sprinte imens bolden er undervejs

Progression:

For at træne genpres for blå hold, skal rød hold forsøge at spille bolden fladt over midten.

Træning i forhold til restforsvar sker ved bevidstgørelse gennem 11v0 eller 11v11

Forsvarsspil

Konklusion

Jeg har via kampanalyse og kampobservationer kigget på Juventus’ tilgang til omstilling VI-DE. Juventus spiller opbygningsspil, afslutningsspil og forsvarsspil ud fra en god velstruktureret organisation.

Dette gør at de oftest har et godt udgangspunkt i forhold til omstilling VI-DE og erobringsspillet generelt.

Strukturen i deres opbygning og afslutningsspil, er bygget op omkring 6 spillere der er med til at skabe gennem-brud samt 4 spillere, som er i restforsvar. De to forreste spillere i restforsvaret skaber balance i holdet samtidig med at give støtte til opbygnings og afslut-ningsspillet.

Det gode udgangspunkt ses ved, at Juventus har gode positioner i restforsvaret, og har mange spillere i nærområ-det til at gå i pres og støtte ved boldtab. Ved hver omstilling VI-DE går i snit 1,1 spiller i genpres og 1,7 i støtte.

Den enkelte spiller er villig til at arbejde hårdt og være aggressiv i genpresset.

Dette underbygges i, at generobring er det mest hyppige resultat efter en omstilling VI-DE, hvilket er et tilfælde 56% af gangene. Juventus står kompakt og smalt i deres organisation, og afgiver ikke meget rum mellem kæderne. Den enkelte spiller er god til at bryde kæden konstruktivt for at gå i erobringsspil. Dette ses både i og med, at spillere i bag-kæden gør det ved bolde spillet mod modstander i mellemrum, men også centrale midtbane spillere, der gør det i forrum for at lægge pres på modstander i holdets opbygningsspil.

Hvis modstanderholdet får spillet sig ud af det første pres, er Juventus dygtige til at møde modstandere der ret-vendt driver med bolden, og lægger pres på ham for at sænke tempoet i - og presse modstanderen ud af i banen og dermed væk fra målet.

Juventus er afklaret og gode i overgangen mellem erobringsspil og forsvarsspil, samt dygtige i returløbet. De kommer hurtigt tilbage og står kompakt og smalt i deres 3 kæder i en formation af 4-4-2 med alle 10 spillere under bolden. Dette kan også ses ved resultatet af 5 afslutninger imod i de 7 kampe efter omstilling VI-DE, som er imponerende.

Rent fysisk vil et aggressivt pressende hold skulle lave flere højintense løb uden bold end et mere afventende hold, og rent logisk burde returløb og aggressivt genpres ikke være lige så konsistente i slutningen af kampene som i starten.

Juventus har i de kampe jeg har observeret efter at have bragt sig foran, stået længere tilbage på banen i anden halvleg og søgt gennembrud via omstillinger DE-VI. Restforsvaret bestod i de sekvenser af 4 bagkæden plus to centrale midtbanespillere foran. De to backs som er en stor del af Juventus’ afslutningsspil til at skabe gennembrud på siden var mere tilbøjelig til at holde sig tilbage i den fase.

Ovenstående var også et resultat af at modstanderne satsede mere offensivt, og stod med 3 på forreste kæde, hvor Juventus spiller med 1 mand i overtal, som analysen også viser er mest hyppigt og det gør, at 22 af 57 omstill-inger modstanderen kommer på den sidste tredjedel.

Måden Juventus løser omstillinger VI-DE stiller store krav til den enkelte spiller og et krav om at denne arbejder hårdt. Dette eksemplificeres i videoklippet (06_Juventus genpres), hvor Juventus’ angriber sprinter i et returløb under bolden, og gentagne gange i kampobservationerne viser, at han løber mange defensive meter og arbejder hårdt uden bold.

En god presspiller skal være stærk i alle de fire kategorier Teknisk, Taktisk, Fysisk og Mentalt, da en spiller fx. ikke vil lykkes hvis han er god mentalt til at tage beslutninger, taktisk til at placere sig godt, fysisk med høj speed og god accelerationsevne - men at han samtidig mangler teknisk færdigheder eller ikke kan tackle konstruktivt. Eller med omvendte fortegn for den sags skyld.

Den enkelte spiller skal kunne gennemføre gentagne sprint uden fuld restitution i et aggressivt genpres og returløb. Afhængig af positionen spilleren dækker, er det vigtig, at spilleren er hurtigt over henholdsvis korte og lange dis-tancer.

God spilinteligens og placeringsevne er vigtigt både i forberedelsen og i genpresset - og at man kan orientere sig i forhold til med og modspiller - samt det at være forudseende og være tidligt undervejs for at kunne bryde bolden.

I forhold til at træne omstilling VI-DE på det niveau jeg selv træner på, som er U15 øst 1 i B93., er det principperne i det individuelle presspil, der skal trænes i forhold til at kunne etablere pres, fastholde pres, styre pres og erobre bolden eller holde modstander fejlvendt. Dette er principper, jeg mener man kan træne i en tidlig alder.

Det taktiske omkring restforsvar og forsvarsspil vil jeg træne på et senere alderstrin, da jeg mener at man op til og med U15 fodbold skal have fokus på de individuelle tekniske færdigheder. Jeg er af den overbevisning, at et effek-tiv erobringsspil set ud fra et kollektivt synspunkt skabes via spillere med et højt individuelt niveau.

PerspektiveringJeg vil i min perspektivering udfordre min egen opgave, og se det fra den anden side af.

Begreberne restforsvar og genpres har de seneste år i forboldverdenen haft stort fokus. Med Juventus som et at de bedste eksempler, ser vi flere og flere hold der er gode til at få lukket potentielle farlige omstillinger imod sig ned, blandt andet på grund af god forberedelse i VI fasen.

Det store fokus på restforsvaret betyder at vi som trænere skal tænke i nye baner, for at kunne overspille et godt organiseret restforsvar og efterfølgene komme til målchance. Et af midlerne kunne være at tænke i restangreb.

Når holdet er i forsvarsspil, skal vi blive endnu dygtigere og arbejde på positionering af de spillere der ikke deltager i forsvarsspillet, fx. en 9’er, 10’er og en af kantspillerne 7 og 11, så de bliver sværere at dække op for modstand-erens spillere i restforsvaret, og vi i fremtiden kan blive ved med at være farlige og lave mål på omstillinger.

Litteraturliste• Forsvarsspil med udgangspunkt i blokforsvar, 2008 af Ove Christensen, Hans Brun Larsen

• DBU Talentmanual 2014

Bilag• Bilag 1 Spillestilsbolden

• Bilag 2 Analyseskema_Omstilling_VI-DE

• Bilag 3 Fodboldbane inddelt i 18 zoner

• Bilag 4 Spillesystem med numre 433

• Bilag 5 Spillesystem med numre 442

• Vedlagt USB med alle 7 fulde kampe og de 11 analyseret klip

Documents

Indholdsfortegnelse - DBU Træner Lounge · 2019-01-17 · Metode Jeg har valgt at analysere Juventus, som jeg anser i sæsonen 16/17 for at være et af de bedste hold på højeste