Side 2 af 29

Indhold1. Indledning................................................................................................................................................2

2. Det lokalpolitiske afsæt og ministermålene for 2020 .............................................................................3

Byrådets vision.................................................................................................................................3

Arbejdsmarkedspolitik.....................................................................................................................3

Kontrakt ...........................................................................................................................................4

Ministerens mål ...............................................................................................................................5

3. Det nordjyske arbejdsmarked .................................................................................................................6

Nordjyske udfordringer ...................................................................................................................6

Ledighed og beskæftigelse i Nordjylland .........................................................................................6

Brancher i Nordjylland.....................................................................................................................7

Arbejdsstyrken i Nordjylland ...........................................................................................................7

Opsamling på de nordjyske hovedudfordringer ..............................................................................8

4. Det lokale arbejdsmarked i Rebild...........................................................................................................9

Arbejdsstyrken i Rebild ....................................................................................................................9

Brancher I Rebild ...........................................................................................................................10

Arbejdspladser i Rebild ..................................................................................................................10

En fleksibel arbejdsstyrke og et attraktivt arbejdsmarked i Rebild ...............................................12

Erhvervsfrekvens ...........................................................................................................................12

Ledighed ........................................................................................................................................13

Opsamling på de lokale udfordringer ............................................................................................15

5. Fokusområder i Rebild...........................................................................................................................15

Specifikke lokale mål .....................................................................................................................16

Strategisk indsats...........................................................................................................................17

Flere flygtninge og familiesammenførte kvinder skal i beskæftigelse ...................................17

Ledigheden for ledige fleksjobbere skal falde........................................................................19

Flere unge skal vælge en EUD-uddannelse ............................................................................20

Flere kandidater skal ansættes efter formidling ....................................................................22

Færre ledige over 50år...........................................................................................................24

Færre sygemeldte og borgere på jobafklaring.......................................................................26

Mere værdiskabende samtaler med de ledige ......................................................................28

Side 3 af 29

1. IndledningKommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og mål for indsatsen i jobcenteret det kommende år. Der er ingen formkrav til beskæftigelsesplanen og kommunerne har handlefrihed til selv at sætte rammen for udarbejdelsen af planen.

Rebild Kommune ønsker, at beskæftigelsesplanen skal være et strategisk redskab, der sætter rammen og retningen for en målrettet beskæftigelsesindsats, som sigter mod en høj beskæftigelse og lav ledighed.

Arbejdsmarkedsudvalget har i beskæftigelsesplan 2020 valgt at sætte politisk fokus på de tre udmeldte ministermål, med særligt fokus på målet om at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Målene vurderes relevante for de udfordringer, som opleves lokalt i Rebild og sikrer et fortsat fokus på de vigtigste indsatsområder. Derudover er det besluttet, at de kommunale ungdomsuddannelsesmål ligeledes skal indgå i beskæftigelsesplanen. Ungdomsuddannelsesmålene stammer fra henholdsvis erhvervsuddannelsesreformens klare mål og fra den sammenhængende kommunale ungeindsats.

Minister mål for 2020

Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Ungdomsuddannelsesmål

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse ” Samlet skal flere unge vælge en ungdomsuddannelse

De tre udvalgte ministermål danner, sammen med ungdomsuddannelsesmålene, således rammen for beskæftigelsesplan 2020.

De udvalgte mål blev efterfølgende drøftet på et fællesseminar med deltagelse af Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokal Arbejdsmarkedsråd, ledergruppen fra Center arbejdsmarked og direktør for området. Derudover deltog repræsentanter fra erhvervsudviklingsrådet i drøftelser omkring behov for arbejdskraft, herunder især unge og uddannelse. Der var på fællesseminaret bred enighed om målene og indsatsområderne. Arbejdsmarkedsudvalget har efterfølgende vedtaget konkrete lokale mål der kan indikere, om det går den rigtige vej. De konkrete mål er at læse i kapitlet omkring Fokusområder.

Der har gennem de seneste år været store forandringer i forhold til store dele af jobcenterets ansvars- og arbejdsområde og 2020 er ingen undtagelse. Den 1. januar 2020 træder den nye Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) i kraft. Loven udmønter den brede politiske aftale fra august 2018 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Formålet med den politiske aftale var blandt andet

Færre og mere enkle proceskrav Ens regler på tværs af målgrupper Flere digitale løsninger Fokus på resultater gennem benchmarking

Side 4 af 29

Kommunerne får med den nye lov flere frihedsgrader i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette indebærer både muligheder og udfordringer. Jobcenteret har siden foråret 2019 målrettet arbejdet mod at skabe grundlaget for en implementering af den nye lov, som kan understøtte realiseringen af de bedst mulige resultater.

Dertil kommer, at Rebild Kommune deltager i et frikommunenetværk med de øvrige nordjyske kommuner, under temaet: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet.

Rebild Kommune har under det nævnte tema for frikommuneforsøget vurderet, hvilke områder der har haft størst relevans at deltage i. Fokus har været afbureaukratisering af standardiserede løsninger til gavn for borgere og/eller en bedre ressourceudnyttelse i forhold til jobcenterets kerneopgaver. Det har blandt andet resulteret i, at Rebild Kommune deltager i forsøget ”Formkrav til lovpligtige samtaler”, hvor der er mulighed for at arbejde med ændret form og kadence i samtalerne. I løbet af 2018 blev der herudover igangsat forsøg med psykologbehandling til særlige grupper af de sygemeldte, samt fritagelse for revurdering af sager om ledighedsydelse.

Udover ovenstående frikommuneforsøg deltager Jobcenter Rebild ligeledes i et projekt under Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om en særlig indsats for at få kvinder på integrationsydelse i beskæftigelse, som afsluttes i december 2021.

Det vurderes, at forsøg og projekter er i tråd med de beskæftigelsespolitiske mål for 2020. Samtidig vil der løbende være fokus på nye projekter, der kan søges midler til og som kan understøtte opnåelsen af målene i beskæftigelsesplanen.

For at sikre at beskæftigelsesplanen kan fungere på et overordnet strategisk niveau og dermed være styrende uanset kommende reformer på beskæftigelsesområdet, vil planen beskrive et overordnet strategisk niveau og mål for indsatsen, mens handleplaner og anden udmøntning vil blive fremlagt til politisk behandling løbende og efter behov.

2. Det lokalpolitiske afsæt og ministermålene for 2020Beskæftigelsesplanen har en tydelig sammenhæng til det lokale politiske niveau, den hænger sammen med Byrådets Vision, arbejdsmarkedspolitikken og kontrakten som er indgået mellem byrådet og centerchefen.

Byrådets visionByrådets vision er, sammen med lovgivningen på beskæftigelsesområdet, den overordnede politiske ramme. Kommunens vision er: Et aktivt erhvervsliv, hvor kommunen ligger forrest i forhold til erhvervsklima, hvor borgere går på job og hvor de borgere der har brug for en hånd, for også at kunne deltage i arbejdslivet kan få det.

ArbejdsmarkedspolitikHerudover har byrådet i januar 2019 godkendt en ny arbejdsmarkedspolitik. Politikken blev til på baggrund af en proces mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Det lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), jobcenterets ledelse, MED-udvalg, borgere der er tilknyttet jobcenteret og endelig en offentlig høring. Arbejdsmarkedspolitikken er delt op i tre temaer:

Side 5 af 29

1. Investering i fremtiden. Vi vil understøtte at flere virksomheder rekruttere blandt alle målgrupper i jobcenteret Vi vil at Rebild kommune som arbejdsgiver spiller en aktiv rolle i at alle får en plads på

arbejdsmarkedet Vi vil forebygge med tidlig indsats og understøtte tryghed i job blandt andet ved hjælp af en

stærk fastholdelsesindsats og via vejledning af ledige mod områder med mangel på arbejdskraft og evt. brancheskift.

2. Koncentreret indsats –der hvor den gør størst forskel. Vi vil at alle indsatser skal gøre en forskel Se muligheder i lovgivningen Understøtte borgernes vej mod arbejdsmarkedet

3. Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænsen Vi vil at virksomhederne får arbejdskraft med de rette kompetencer Vi vil at de ledige får udvidet deres muligheder på arbejdsmarkedet At flere tager en erhvervsuddannelse – både unge og voksenlærlinge

KontraktUdover byrådets vision og arbejdsmarkedspolitikken som lokalpolitisk afsæt for beskæftigelsesplanen er der mellem centerchef og byrådet ligeledes indgået en kontakt, som skal være med til at sikre, at Rebild kommune når målene i byrådets vision og arbejdsmarkedspolitikken. I kontrakten foldes målene mere ud og der sætter fokus på, hvad der skal prioriteres i årene 2019 og 2020. Kontrakten er delt op i fire temaområder:

1. Rekruttering - med særligt fokus på at vi skal have Nordjyllands bedste erhvervsklima da det er med til at skabe jobs og udvikling. Jobcenteret skal prioritere at servicere erhvervslivet med hjælp til rekruttering, herunder inspirere virksomhederne til at se nye muligheder ved substitution og nye veje til rekruttering. Jobcenteret skal bidrage til kommunens taskforce for fælles virksomhedsservice for at sikre at alle målgrupper i Jobcentret får styrkede muligheder for at komme i job. Endelig skal jobcenteret udbygge det tværkommunale samarbejde og samarbejdet med A-kasserne

2. Sammenhængende planer og borgeren først - med særligt fokus på at bekæmpe kassetænkning. Det giver helhedsorienteret velfærd. Jobcenteret skal prioritere det tværgående samarbejde for og med borgere, som har komplekse problemer. Borgere skal opleve at opleve en sammenhængende plan på tværs af forvaltningsområder og dermed modvirke unødige lange sagsforløb.

3. Uddannelse til alle unge - med særligt fokus på at børn og unge bliver klare til at stå på egne ben og giver dem mod på fremtiden. Jobcenteret skal prioritere at styrke samarbejdet mellem grundskolen og Ungeenheden, så flere unge bliver klare til at tage en ungdomsuddannelse. Herunder at inspirere de unge til uddannelser inden for områder der mangler arbejdskraft. Endeligt skal det prioriteres at ingen ung ”falder mellem to stole” i overgangen til voksenlivet. Her skal den nye FGU-uddannelse og muligheder i den sammenhængende ungeindsats udnyttes.

4. Borgersamarbejde - med særligt fokus på inddragelse. Relation og kommunikation er vigtigt for borgerens muligheder for at finde fodfæste eller blive selvhjulpne, derfor skal medarbejderne have de rette kompetencer. I forlængelse heraf ligger der en prioritet om at udvikle et fælles mindset, hvor det styrkede borgersamarbejde støtter borgeren i at tage ansvar for egen situation og udvikling og dermed komme i job eller uddannelse. Herunder er vejledning i muligheder via faglig viden og

Side 6 af 29

indsigt vigtig for borgerne valg. Jobcenteret skal prioritere at de digitale selvbetjeningsløsninger prioriteres. Endelig skal det prioriteres at borgerne spøges om samarbejdet og mødet med os og at vi i det omfang det er muligt altid tænker borgerrelaterede handlinger ind.

Det lokalpolitiske afsæt giver en tydelig retning på, hvor Rebild Kommune ønsker, at Jobcenteret bidrager til en fælles løsning af de samlede mål. Det er derfor vigtigt, at den lokalpolitiske ramme er styrende for beskæftigelsesplanen som et strategisk redskab og i forhold til hvilke konkrete mål for indsatsen der sættes for 2020.

Ministerens målI daværende ministers1 udmeldingsbrev til kommunerne med de beskæftigelsespolitiske mål fremhæves, at det går fremad på det danske arbejdsmarked og at fremgangen skal bruges til at få flere i arbejde. Målene understøtter ifølge ministeren de områder, hvor der er særligt behov for en styrket indsats de kommende år med særligt fokus på manglende arbejdskraft. I udmeldingsbrevet understreges det ligeledes, at der med den nye LAB-lov kan målene udgøre afsættet for en mere fokuseret beskæftigelsespolitik indsats lokalt.

Nedenfor redegøres for ministerens beskrivelse af de 3 mål, som det er valgt at sætte fokus på i 2020 i Rebild Kommune.

1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres fra 2019) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt – ikke hvilken kommune de ledige bor i.

2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (videreføres fra 2019)Det er helt centralt, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.

3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (videreføres fra 2019) Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel viser VIVEs seneste rapport om handicap og beskæftigelse for 2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap 8 ud af 10 blandt personer uden handicap. Samtidig viser rapporten, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne.Det er derfor vigtigt at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap.

1 Udmeldingsbrevet kommer fra den tidligere minister Trols Lund Poulsen. Den nuværende minister Peter Hummelgaard har ikke ændret i målene eller fremsendt kommentarer dertil.

Side 7 af 29

3. Det nordjyske arbejdsmarked

Nordjyske udfordringerDette afsnit bygger på data fra Danmarks statistik, Jobindsats og nøgletal fra STAR. Rebild Kommune er en del af det samlede nordjyske arbejdsmarked. Rebild Kommune er kendetegnet ved at være en pendlerkommune, både i forhold til ud- og indpendling. Derfor er det relevant at se på udviklingen i ledighed, beskæftigelse og brancher på hele det nordjyske arbejdsmarked.

Ledighed og beskæftigelse i NordjyllandNordjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008 med efterfølgende fald i beskæftigelsen og stigende ledighed. I Nordjylland stabiliseredes beskæftigelse og ledighed efter 2009 og efterfølgende har ledigheden været faldende. Ledigheden er fortsat med at falde og dette skyldes fra 2014 ikke længere kun, at arbejdsstyrken blev mindre. Det er også nye job, der trækker fra i ledigheden. Nedenstående tabel viser udviklingen i bruttoledigheden fra 2. kvt. 2016 til 2. kvt. 2019, samt en prognose for status ultimo 2019 og 2020.

Tabellen viser, at ledigheden i Nordjylland er faldet med 970 bruttoledige fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019. Prognoserne viser, at der forventes et samlet fald i ledigheden på 1.250 personer fra ultimo 2018 frem mod ultimo 2020. Denne udvikling skyldes en forventning om, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte, hvor beskæftigelsen ventes at fortsætte med at stige om end i et langsommere tempo.3

Herunder ses den seneste opgørelse af beskæftigelsen i Nordjylland:

Beskæftigelsen i 5 sektorer i Nordjylland, fremskrivning efter 20174

ultimo 2011ultimo 2012

ultimo 2013

ultimo 2014

ultimo 2015

ultimo 2016

ultimo 2017

ultimo 2018

ultimo 2019

ultimo 2020

fra ultimo 18 til ultimo 20

Landbrug m.m. 13.850 14.030 13.920 13.830 13.770 13.320 13.530 13.770 13.630 13.680 -90 -0,7%Industri 40.310 39.480 39.050 39.470 40.130 41.440 41.130 42.300 43.400 43.860 1.560 3,7%Bygge og anlæg 17.580 17.540 16.630 16.670 17.390 17.980 18.840 19.370 19.870 20.080 710 3,7%

Privat service 101.360 100.520 101.310 102.130 103.620 105.360 106.520 108.070 109.590 111.050 2.980 2,8%Offentlig service 101.470 101.020 100.270 99.730 99.670 100.600 101.290 102.030 102.190 102.270 240 0,2%Uoplyst 440 390 460 470 320 300 370 370 370 370 0 0,0%I alt 275.010 272.980 271.640 272.300 274.900 279.000 281.680 285.910 289.050 291.310 5.400 1,9%

2 STAR – https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet den 27. oktober 20183 Økonomisk Redegørelse August 20194 STAR – https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/beskaeftigelse/ den 16. oktober 2019

Udviklingen i bruttoledigheden i Nordjylland efter ydelsestype,fremskrivning fra 2 kvt. 20192

2016K2 2016K4 2017K2 2017K4 2018K2 2018K4 2019K2 2019K4 2020K4 Udvikling 4-18 til4-20Forsikrede ledige 8.210 8.870 8.120 9.020 7.890 8.590 7.600 8.520 8.220 -370 -4,3%Kontanthj.modt. (jobklare) 3.260 3.450 4.480 3.980 3.760 3.150 3.080 2.600 2.270 -880 -27,9%Bruttoledige i alt 11.470 12.320 12.600 13.000 11.650 11.740 10.680 11.120 10.490 -1.250 -10,6%- heraf aktiverede 2.600 2.920 3.690 3.240 2.930 2.290 2.530 1.940 1.770 -520 -22,7%

https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet

Side 8 af 29

Opgørelsen tyder på, at det private arbejdsmarked fortsat øger beskæftigelsen, mens den offentlige sektor fortsat er tilbageholdende med at ansætte. Denne tendens forventes at fortsætte frem mod udgangen af 2020 ifølge den seneste prognose.

Brancher i NordjyllandDe to brancher, som beskæftiger flest personer i Nordjylland, er offentlig og privat service som hver udgør ca. 37 % af beskæftigelsen. Beskæftigelsesandelen inden for offentlig service er på niveau med landsgennemsnittet, mens færre nordjyder er beskæftiget inden for privat service, som på landsplan har en andel på 44 %. Beskæftigelsesandelen inden for bygge- og anlæg (7 %) samt forsyning og renovation (1 %) er på niveau med landsgennemsnittet, mens der er en højere andel af nordjyder, som er beskæftiget inden for industrien (14 %) samt landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding (5 %).

5%

14%

1%

7%

37% 37%

3%11%

1%

6%

44%

36%

LAND- OG SKOVBRUG, FISKERI OG

RÅSTOFINDV.

INDUSTRI FORSYNING OG RENOVATION

BYGGE OG ANLÆG PRIVAT SERVICE OFFENTLIG SERVICE

Region Nordjylland Hele landet

Brancher fordelt på hovedområder, 2017. Nordjylland og hele landet

Kilde: Danmarks Statistik (RAS301)

Arbejdsstyrken i NordjyllandDet store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 blev ikke fulgt af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den som allerede nævnt først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Størrelsen på arbejdsstyrken kan være en barriere under opsving, hvor der vil være brug for mere arbejdskraft end der udbydes. Figuren herunder viser at arbejdsstyrken igen i år er stigende og prognosen for de kommende år (de stiplede linjer) er overvejende positiv, selvom ledigheden nærmer sig et niveau, hvor problemet med mangel på arbejdskraft risikerer at opstå endnu flere steder.

Side 9 af 29

230.000

240.000

250.000

260.000

270.000

280.000

290.000

300.000

0,0%

1,0%

2,0%

3,0%

4,0%

5,0%

6,0%

7,0%

8,0%

Ultimo 2010

Ultimo 2011

Ultimo 2012

Ultimo 2013

Ultimo 2014

Ultimo 2015

Ultimo 2016

Ultimo 2017

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent

Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Nordjylland

Ant

al p

erso

ner

Ledi

ghed

spro

cent

Kilde: Kommunefremskrivning, STAR (https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/kommunefremskrivning)

Fra 2008 til 2014 blev den nordjyske arbejdsstyrke reduceret med over 18.000 personer. På kort sigt gav det ikke de store udfordringer, da beskæftigelsen samtidig faldt endnu mere og således skabte en stigning i ledigheden. Nu er udviklingen vendt og prognosen viser en stigning i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Men beskæftigelsen stiger lidt mere, hvorfor der er allerede, kan ses mangel på arbejdskraft i visse brancher.

Det betyder, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv kan forhindre, at Nordjylland igen kan nå det høje beskæftigelsesniveau fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR-områderne Øst- og Vestjylland, fremgår det, at arbejdsstyrken i perioden 2008 til 2016 er reduceret lidt mindre i Nordjylland end i Vestjylland, hvorimod den faktisk er steget i Østjylland i perioden.

Opsamling på de nordjyske hovedudfordringer Det er fortsat en hovedudfordring at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, der er behov for og herunder at sikre, at den ledige arbejdsstyrke har eller tilegner sig de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Prognosen for udviklingen i arbejdsstyrken, som forventes at stige lidt mindre end beskæftigelsen og den forventede efterspørgsel på blandt andet faglært arbejdskraft tyder fortsat på, at Nordjylland i de kommende år risikerer at komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Dette er en særlig udfordring, der skal imødekommes for, at virksomhederne kan udnytte deres vækstpotentiale og skabe nye job i landsdelen.

https://star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/kommunefremskrivning

Side 10 af 29

4. Det lokale arbejdsmarked i Rebild

De nordjyske beskæftigelsespolitiske udfordringer er af stor betydning for, hvorledes Jobcenter Rebild vil løfte og prioritere opgaven. Men vigtigt er det selvsagt også, hvorledes det lokale arbejdsmarked i Rebild udvikler sig, hvorfor de vigtigste nøgletal for Rebild Kommune fremhæves herunder.

Arbejdsstyrken i RebildFiguren herunder illustrerer udviklingen i arbejdsstyrken siden 2010, samt en prognose for udviklingen frem til udgangen af 2020.

12.500

13.000

13.500

14.000

14.500

15.000

0,0%

1,0%

2,0%

3,0%

4,0%

5,0%

6,0%

7,0%

Ultimo 2010

Ultimo 2011

Ultimo 2012

Ultimo 2013

Ultimo 2014

Ultimo 2015

Ultimo 2016

Ultimo 2017

Ultimo 2018

Ultimo 2019

Ultimo 2020

Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent

Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Rebild Kommune

Ant

al p

erso

ner

Ledi

ghed

spro

cent

Kilde: Kommunefremskrivning, STAR (star.dk/viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/kommunefremskrivning)

Udviklingen i henholdsvis arbejdsstyrke, beskæftigede og ledighed følger de samme udviklingstendenser som i Nordjylland generelt. Dog ligger ledighedsgraden på et lavere niveau end i Nordjylland under ét, hvilket især skyldes et større fald i 2018. Prognosen viser en stigning i ledigheden i 2019, som ikke ser ud til at holde. Det skyldes at faldet i antal ledige på kontanthjælp og integrationsydelse mv. modsvarer stigningen i antal dagpengemodtagere. Den seneste prognose for Rebild Kommune viser, at prognosen fra 2018 med en fortsat stigende arbejdsstyrke er erstattet af en stagnerende tendens og niveauet forventes nu ikke at blive højere end 2008-niveauet. For at servicere lokale virksomheder bedst muligt, er det derfor endnu mere nødvendigt med fokus på tværkommunalt samarbejde og fortsat høj mobilitet i arbejdsstyrken, hvis virksomhederne skal sikres den arbejdskraft de har behov for, herunder for at udnytte deres vækstpotentialer.

Side 11 af 29

Brancher I RebildDen største branche i Rebild Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor. 33 % af de beskæftigede i Rebild Kommune er beskæftiget inden for privat service, hvilket er en lidt mindre andel end i regionen. 30 % er beskæftiget inden for offentlig service, der dækker over brancher inden for sundhed, politi, undervisning mv, hvilket også er en mindre andel end resten af regionen. 18 % er beskæftiget inden for industri, hvilket er lidt mere end for resten af regionen. 9 % af de beskæftigede er inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvending, mod 5 % i resten af Nordjylland. Desuden har Rebild Kommune 9 % af de beskæftigede inden for bygge og anlæg, mod 7 % i resten af regionen.

9%

18%

1%

9%

33%

30%

5%

14%

1%

7%

37% 37%

LAND- OG SKOVBRUG, FISKERI OG

RÅSTOFINDV.

INDUSTRI FORSYNING OG RENOVATION

BYGGE OG ANLÆG PRIVAT SERVICE OFFENTLIG SERVICE

Rebild Region Nordjylland

Brancher fordelt på hovedområder, 2017. Rebild Kommune og Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik (RAS301)

Arbejdspladser i RebildVed udgangen af 2017, var der 11.619 arbejdspladser i Rebild Kommune. I forhold til 2008 er det 3 % lavere. Sammenlignet med landsdelen er antal arbejdspladser lidt tættere på niveauet fra 2008 i Rebild end samlet set i Nordjylland. Det et især inden for ”industri” samt ”bygge og anlæg” der fortsat er langt op til 2008 niveauet. Derimod ligger ”handel og transport mv.” højere end i 2008. Til gengæld er der kun sket en stigning på 0,9 % fra 2016 til 2017 i hele regionen, mens der i Rebild Kommune er sket en stigning på 2,3 %.

Side 12 af 29

Antal arbejdspladser Udvikling 2008-2017Rebild

2008 2014 2015 2016 2017 Antal Pct. Nordjylland

Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.122 1.094 1.073 1.019 1.044 -78 -7% -6%

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2.420 1.923 1.983 2.030 2.200 -220 -9% -15%

Bygge og anlæg 1.215 865 932 967 1048 -167 -14% -11%

Handel og transport mv. 2.434 2.273 2.327 2.501 2.539 105 4% -2%

Information og kommunikation 221 169 219 242 298 77 35% 8%

Finansiering og forsikring 170 125 129 126 118 -52 -31% -25%

Ejendomshandel og udlejning 98 117 115 129 137 39 40% 17%

Erhvervsservice 771 871 945 911 784 13 2% -2%

Offentlig administration, undervisning og sundhed 3.197 3.097 3.021 3.069 3.079 -118 -4% 1%

Kultur, fritid og anden service 316 348 353 354 363 47 15% 5%

Uoplyst aktivitet 48 17 10 15 9 -39 -81% -71%

I alt 12.012 10.899 11.107 11.363 11.619 -393 -3% -4%

Kilde: Danmarks Statistik (PEND101)

Nedenstående tabel viser aktuelle lokale tal på udviklingen omkring antal lønmodtagere ansat i Rebild og de øvrige kommuner i regionen. Specielt er det udviklingen i Rebild og nabokommunerne, der er af interesse. Til forskel fra foregående tabel viser denne tabel kun antallet af lønmodtagere, hvorfor selvstændige ikke er med i opgørelsen.

Område Udvikling fra 2. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019Brønderslev 0,9%Frederikshavn/Læsø 0,6%Vesthimmerland 0,3%Aalborg 0,1%Thisted -0,2%Mariagerfjord -0,2%Jammerbugt -0,4%Hjørring -0,6%Morsø -2,3%Rebild -2,4%Region Nordjylland -0,1%

Kilde: Jobindsats.dk (Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter arbejdssted)

Som tabellen viser, er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med 2,4 % i Rebild fra 2. kvartal 2018 til 2. kvartal 2019. Udviklingen i nabokommunerne viser, at der har været en mindre stigning i Vesthimmerland og et mindre fald i Mariagerfjord. Dette afviger fra udviklingen de seneste 2 år, hvor Rebild har haft den bedste udvikling i Nordjylland.

Side 13 af 29

En fleksibel arbejdsstyrke og et attraktivt arbejdsmarked i Rebild Rebild har fortsat nordjysk rekord i pendling og er udover at være den kommune, der har flest der pendler ud, også den kommune, hvor andelen af indpendlere er størst. Således var der ved seneste opgørelse (ultimo 2017) 60 % af de beskæftigede med bopæl i Rebild Kommune, som arbejder uden for kommunen. Dertil kommer, at 47 % af arbejdspladserne i Rebild er besat af borgere fra andre kommuner. Samlet set er der i Rebild Kommune en nettoudpendling på 3.686 borgere.

I tabellen herunder ses pendlingen fordelt på brancher.

Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Rebild fordelt på brancher (2017)

Rebild Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser

Andel arbejds-pladser besat

af indpendlere

Andel beskæftigede som pendler ud af

kommunen

Landbrug, skovbrug og fiskeri

1.029 183 168 1.044 18% 16%

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

2.379 1.362 1.541 2.200 62% 65%

Bygge og anlæg 1.244 548 744 1048 52% 60%

Handel og transport mv. 3.182 1.295 1.938 2.539 51% 61%

Information og kommunikation

512 154 368 298 52% 72%

Finansiering og forsikring 316 46 244 118 39% 77%

Ejendomshandel og udlejning

183 42 88 137 31% 48%

Erhvervsservice 1.292 313 821 784 40% 64%

Offentlig administration, undervisning og sundhed

4.640 1.462 3.023 3.079 47% 65%

Kultur, fritid og anden service

517 105 259 363 29% 50%

Uoplyst aktivitet 11 0 2 9 0% 18%

I alt 15.305 5.510 9.196 11.619 47% 60%

Kilde: Danmarks Statistik (PEND101)

Brancheoversigten viser, at det største antal både ind- og udpendlere arbejder inden for den offentlige sektor. Derimod er den største andel, der pendler ud af Rebild Kommune, beskæftiget inden for ”finansiering og forsikring”, mens den største andel indpendlere findes på industriområdet.

ErhvervsfrekvensRebild Kommune er den kommune i Nordjylland, der har den højeste erhvervsfrekvens på 81,9 % (2017). I hele landet er gennemsnittet 76,4 % og i Nordjylland 75,5 %. Erhvervsfrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64), der er i arbejdsstyrken.

Side 14 af 29

LedighedLedighedsprocenten opgøres som fuldtidsledige i % af arbejdsstyrken. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede bruttoledighed, bestående af forsikrede ledige og øvrige ledige.

Udvikling i ledighedBruttoledige Udvikling Bruttoledighedsprocent UdviklingOmråde

Aug 2018 Aug 2019 2018-2019 Aug 2018 Aug 2019 2018-2019Hele landet 100.687 100.086 -0,6% 3,6 3,6 0,0Region Nordjylland 11.378 11.034 -3,0% 4,1 4,0 -0,1Brønderslev 572 546 -4,5% 3,5 3,3 -0,2Frederikshavn 1.016 926 -8,9% 3,8 3,5 -0,3Hjørring 1.099 1.038 -5,6% 3,7 3,5 -0,2Jammerbugt 512 478 -6,6% 3 2,8 -0,2Læsø 17 20 17,6% 2,5 2,9 +0,4Mariagerfjord 686 634 -7,6% 3,5 3,2 -0,3Morsø 251 227 -9,6% 2,8 2,5 -0,3Rebild 425 424 -0,2% 2,9 2,9 0,0Thisted 549 567 3,3% 2,7 2,8 +0,1Vesthimmerland 613 626 2,1% 3,6 3,7 +0,1Aalborg 5.637 5.547 -1,6% 5,4 5,3 -0,1

Kilde: Danmarks Statistik (AUF01, AUP01)

I august 2019 var der 424 ledige i Rebild Kommune, svarende til en ledighed på 2,9 % af arbejdsstyrken. Til sammenligning er ledighedsprocenten i Nordjylland på 4,1 %. Ledigheden er uændret fra august 2018, hvor ledighedsprocenten ligeledes var på 2,9 %. I Nordjylland er ledigheden i samme periode faldet med 0,1 procentpoint. Den uændrede ledighed i Rebild dækker dog over en stigning i antal dagpengemodtagere og et fald i ledigheden blandt øvrige ledige, som primært udgøres af jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere.

Side 15 af 29

Ledige i Rebild fordelt på A-kasser

Nedenstående tabel viser ledigheden for forsikrede ledige i alt og fordelt på a-kasser. Samlet set er antal forsikrede ledige steget med 22 % fra august 2018 til august 2019.

Antal Udvikling i % ProcentA-kassegrupper og a-kasser

Aug 2018 Aug 2019 2018 - 2019 Aug 2019

Forsikrede i alt 283 346 22,3% 2,8%

Selvstændige 16 15 -6,3% 1,5%

DANA 2 0 -100,0% 0,0%

ASE 14 15 7,1% 1,7%

Akademikere 41 53 29,3% 3,2%

Akademikere 18 34 88,9% 3,0%

Økonomer (CA) 6 2 -66,7% 1,0%

Journalistik, Kommunikation og Sprog 3 0 -100,0% 0,0%

Magistre (MA) 14 17 21,4% 5,7%

Funktionærer og tjenestemænd 41 55 34,1% 2,5%

Børne- og Ungdomspæd. (BUPL-A) 9 12 33,3% 4,0%

Danske Sundhedsorg. (DSA) 4 8 100,0% 1,5%

Lærere (DLF-A) 9 12 33,3% 2,4%

Socialpædagoger (SLA) 6 5 -16,7% 2,7%

Funkt. og Tjenestemænd (FTF-A) 13 18 38,5% 2,6%

Fag og Arbejde (FOA) 16 15 -6,3% 1,8%

Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 35 27 -22,9% 2,7%

Ledere og tekniske funktionærer 22 36 63,6% 2,9%

Min akasse 12 17 41,7% 4,2%

Ledere 6 14 133,3% 2,0%

Teknikere 4 5 25,0% 3,4%

Industri og byggefag 64 76 18,8% 2,9%

Byggefagene (BFA) 1 2 100,0% 2,2%

El-faget 1 0 -100,0% 0,0%

Metalarbejdere 6 8 33,3% 1,5%

Faglig Fælles a-kasse (3F) 53 57 7,5% 3,3%

Fødevareforbundet (NNF) 3 9 200,0% 6,8%

Øvrige 48 69 43,8% 3,7%

Det Faglige Hus 13 27 107,7% 3,9%

Frie funktionærer (FFA) 2 2 0,0% 2,7%

Kristelig a-kasse 33 40 21,2% 3,7%

Kilde: Danmarks Statistik (AUF01, AUA01)

Den største gruppe af forsikrede ledige i Rebild Kommune, er medlemmer af 3F med 57 fuldtidsledige, hvor ledighedsprocenten er 3,3 %. Den næststørste gruppe er medlemmer af Kristelig a-kasse med 40 fuldtidsledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,7 %.

Side 16 af 29

Gruppen af ikke-forsikrede ledige i Rebild Kommune omfatter i august 2019 i alt 78 fuldtidsledige.

Opsamling på de lokale udfordringerUdfordringerne for Rebild Kommune er overordnet set de samme som for landsdelen. Der har været nedgang i antal arbejdspladser indtil 2014, men den seneste udvikling frem til og med 2017 viser, at der er en mindre fremgang og at der igen blev skabt arbejdspladser i Rebild Kommune. Men sammenholdt med antal lønmodtagere, som der er nyere tal på, tyder det dog på at der er en nedgang i antal arbejdspladser fra 2018 til 2019. Det store omfang af pendling i Rebild Kommune understreger at arbejdsstyrken er meget mobil og at der generelt er et attraktivt arbejdsmarked i Rebild, som mange borgere fra andre kommuner søger til. Rebild Kommune er kendetegnet ved generel lav ledighed. Erhvervsfrekvensen i Rebild er høj og dette er umiddelbart meget positivt, men betyder samtidig at potentialet for at udvide arbejdsstyrken er mindre. Sammensætningen af de ledige har dog ændret sig, så der er sket en stigning i dagpengemodtagere og et fald i øvrige ledige (kontanthjælpsmodtagere mv.).

Indsatsen skal fortsat understøtte de lediges vej i beskæftigelse og ikke mindst styrke det tværkommunale samarbejde for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Samtidig er det afgørende fortsat at have fokus på de grupper, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, for fremadrettet at kunne imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft og dermed sikre forsat vækst i kommunen.

5. Fokusområder i RebildPå baggrund af de prioriterede beskæftigelsespolitiske fokusområder for 2020, beskrives mål og strategier for 2020.

Rammen for arbejdet med fokusområderne er de tre ministermål, hvoraf det første ”Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft” er hovedfokus og dermed styrende i forhold til de øvrige fokusområder. De øvrige fokusområder spiller alle ind i forhold til at nå det samlede mål om at ”Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft”. Det betyder, at de prioriterede fokusområder om flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende og at flere personer med handicap skal i beskæftigelse begge peger i retning af, at der i Rebild skal være flere borgere der har mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet og dermed være med til sikre kvalificereret arbejdskraft.

Udover at arbejde med de tre fokusområder, som afspejler ministermålene, er det besluttet, at de kommunale mål for, hvor mange unge der efter grundskolen skal vælge en erhvervsuddannelse eller en gymnasiale uddannelse ligeledes indgår som et fokusområde i beskæftigelsesplanen.

For hvert fokusområde er der valgt at sætte spot på særlige målgrupper og særlige udfordringer, hvor det vurderes, at en indsats kan være med til at gøre en forskel for at understøtte det overordnede fokus ”at virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft”. Det betyder også, at der finder meget andet strategisk arbejde sted i Jobcentret, som ikke er beskrevet i denne beskæftigelsesplan.

Side 17 af 29

HovedfokusVirksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Fokusområde 1Flere flygtninge og

familiesammenførte skal være selvforsørgende

Flere kvinder skal i

beskæftigelse

Fokusområde 2Flere personer med

handicap skal i beskæftigelse

Fokusområde 3Flere unge skal vælge en EUD

uddannelse

Ledigheden for ledige fleksjobbere skal

nedbringe

Færre borgere skal være på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb

Færre ledige over 50 år

Mere værdiskabende

samtaler med de ledige

Flere kandidater skal ansættes

efter formidling

Som figuren viser, er der for hvert fokusområde en række mål, hvor sat specifikke og målbare mål.

Specifikke lokale mål

Fokusområde 1

Flere flygtninge og familiesammenførte kvinder skal i beskæftigelse: Målet sætter fokus på, den ressource gruppen af flygtningekvinder udgør i forhold til den samlede arbejdsstyrken. I 2020 skal andelen hæves fra 24% til 27%.

Fokusområde 2

Ledigheden for ledige fleksjobbere skal falde: Målet fokuserer på om det lykkes at få flere handicappede i arbejde, ved at sikre at flere ledige fleksjobbere opnår beskæftigelse. I 2020 skal ledigheden reduceres fra 15% til 13%.

Fokusområde 3 Flere unge skal vælge en EUD-uddannelse: Målet sætter fokus på om Rebild Kommune samlet kan

gøre en indsats, der kan få flere unge til at vælge en EUD-uddannelse, herunder UU-indsats. I 2020

Side 18 af 29

ønsker Rebild Kommune at fastholde en andel på 25 % med en gradvis forøgelse i årene frem til 30% i 2025.

Hovedfokus – herunder er der valgt specifikt at sætte fokus på nedenstående 4 områder:

Flere kandidater skal ansættes efter formidling: Sætter fokus på match mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer. I 2020 er det ambitionen at hæve andelen fra 27,8% til 30%.

Færre ledige 50+ Sætter fokus på Rebild Kommunes jobparate ledige over 50 år. Målet er, at ledigheden blandt 50+ er nedbragt med mindst 25 personer ved udgangen af 2020.

Færre sygemeldte: Sætter fokus på muligheden for at fastholde kvalificeret arbejdskraft gennem tidlig indsats. Målet omhandler både borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. I 2020 er målet fortsat at nedbringe andelen til landsgennemsnittet. I 2. kvartal 2019 var Rebilds andel på 3,5% mod et landsgennemsnit på 3,1%.

Mere værdiskabende samtaler med de ledige: Fokuserer på borgernes oplevelse af, om mødet med jobcenteret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse. I 2020 er målet, at borgerne får et endnu større udbytte af samtalerne i 2020 i forhold til 2019. Resultatet for 2019 er endnu ikke kendt.

Samlet kan de syv specifikke lokale mål indikere, om jobcenteret er på rette vej mod” at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft”.

Strategisk indsatsI det følgende afsnit kvalificeres målsætningerne og den deraf følgende strategiske indsats. Som nævnt er der udvalgt særlige fokusområder inden for de valgte målsætninger, hvor der er vurderet størst potentiale eller behov for en fokuseret indsats for at kunne indfri de formulerede mål.

Flere flygtninge og familiesammenførte kvinder skal i beskæftigelse

Jobcenter Rebild har fra maj 2018 til maj 2019 oplevet et samlet fald i antal på integrationsydelse på 32 % mod 30 % på landsplan og 25 % i Nordjylland. I juni 2019 var mændenes beskæftigelsesgrad på 56,6 % og altså en markant stigning ift. 2 år tidligere, hvor den alene var på 33,3 %. Anderledes ser det dog ud for kvinderne, hvor beskæftigelsesgraden ligger på 24,3 % og altså væsentlig lavere end for mændene om end der her også er set en stigning i beskæftigelsesgraden. Se tabellen nedenfor.

Mål i 2020

27% af flygtninge og familiesammenførte kvinder skal være i beskæftigelse.

Side 19 af 29

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Jun

2017

Jul 2

017

Aug

2017

Sep

2017

Okt

201

7

Nov

201

7

Dec

201

7

Jan

2018

Feb

2018

Mar

201

8

Apr 2

018

Maj

201

8

Jun

2018

Jul 2

018

Aug

2018

Sep

2018

Okt

201

8

Nov

201

8

Dec

201

8

Jan

2019

Feb

2019

Mar

201

9

Apr 2

019

Maj

201

9

Jun

2019

Hele landet Nordjylland Rebild Mål 2019 Mål 2021

Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (kvinder)

Kilde: Jobindsats.dk

Derfor sættes der fokus på særligt kvinderne, mens strategien ift. de mandlige flygtninge og familiesammenførte fortsætter uændret i forhold til de seneste år. Kort fortalt betyder det, at SIRI5 - Projektet ”En aktiv start på vej til job” nu er forankret i de interne arbejdsgange. Projektet har haft til formål at nedbringe perioden fra ankomst til kommunen og indtil borgeren opnåede selvforsørgelse. Særligt har der været fokus på at anvende den virksomhedsrettede indsats over for målgruppen. Herudover er den virksomhedsrettede indsats hjemtaget, så det arbejdes fortsat på at styrke samspillet med den øvrige virksomhedskontakt i kommunen, så borgerne møder færre personer, der skal understøtte deres vej til selvforsørgelse.

Resultaterne viser, at jobcenteret kun i mindre omfang lykkes med at hjælpe kvinder, der har begrænset arbejdsmarkedserfaring i job via den nuværende indsats. Hvor ovennævnte projekt har haft til formål at udvikle den overordnede virksomhedsrettede indsats er det nye SIRI-projekt, som jobcentret indgår i med ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør i gang med at udvikle et koncept for en sideløbende intensiveret virksomhedsrettet indsats over for kvinderne. Der vil med projektet blive sat yderligere fokus på vejen til ordinære timer og selvforsørgelse. Der vil løbende blive evalueret og tilpasset i konceptet for at sikre det størst mulige udbytte for målgruppen.

I vejen til selvforsørgelse er der samtidig fokus på, at borgerne bidrager med det, de selv kan. Således, at de går fra ”en stor hjælpende hånd til en lille” i takt med at de kender det danske samfund og arbejdsmarked. En del af målgruppen vil i øvrigt overgå fra integrationsprogram til beskæftigelsesindsats efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentret vil dog have uændret fokus på den virksomhedsrettede aktivitet, som skal sikre såvel faglig som personlig opkvalificering og/eller danne grundlag for rekruttering og sikre match mellem virksomhedens behov og borgerens kompetencer.

5 SIRI – Styrelsen for International rekruttering og Integration

Side 20 af 29

For en del af målgruppen vil IGU være den rigtige trædesten for at opnå selvforsørgelse. Derfor sætter Jobcentret fokus på etablering af IGU-stillinger også for kvinderne.

Ledigheden for ledige fleksjobbere skal falde

Mål i 2020

Ledighedsprocenten for ledige fleksjobbere skal nedbringes til 13%

Et af ministerens fokusområder, som er udvalgt i beskæftigelsesplanen er, at ”Flere personer med handicap skal i beskæftigelse”. Med 2,68% af befolkningen i fleksjobordningen ligger Rebild Kommune lidt over landsgennemsnittet på 2,51%. Sammenholdt med en lavere andel af befolkningen på førtidspension indikerer det, at personer med handicap i Rebild Kommune i højere grad fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen for fleksjob er kendetegnet ved en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen og er for mange med et væsentligt handicap vejen ind på arbejdsmarkedet.

Men en ting er at blive visiteret til et fleksjob, noget andet er om borgerne opnår et job. Nedenstående viser de seneste års udvikling i ledighed i fleksjobordningen.

Kilde: Jobindsats.dk

Grafen viser, at ledigheden blandt fleksjobbere i Rebild Kommune de seneste år har været lavere end på landsplan og på niveau eller lavere end i Nordjylland. Over de seneste kvartaler er der imidlertid set en stigning i ledigheden, så ledigheden i 2. kvartal 2019 var på 15 %. Dette hænger især sammen med en del ny-tilkendelser og at det aktuelt ser ud til at der går længere tid, inden de ny-visiterede finder et job.

For igen at knække kurven på ledighed blandt fleksjobbere og dermed understøtte at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse, vil Jobcentret styrke fokus på området. Særligt ses et potentiale i at understøtte, at borgerne kommer hurtigst muligt i job efter overgangen fra anden forsørgelse. Det opleves, at motivationen ofte er stor i starten, men også at det kan være en svær overgang at gå fra ”syg og under

Side 21 af 29

afklaring” til ”jobparat på nye vilkår”. Jobcentret vil derfor satse på, at flere fastholder eller deltager i en virksomhedsrettet indsats i overgangsfasen. Og at der i højere grad afdækkes mulighed for ansættelse hos praktikstedet.

Jobklub for målgruppen skal fastholdes for at understøtte, at den enkelte holder fokus på sine muligheder og ressourcer og for at sikre, dels et overblik over målgruppens kompetencer og at de ledige har relevant jobsøgningsmateriale, som fokuserer på deres ressourcer.

Den væsentligste strategi omhandler dog at styrke den opsøgende virksomhedsindsats. Formålet er at inspirere virksomheder til at rekruttere også fra denne målgruppe, men også at sikre at virksomhederne kender de mange muligheder som kan bidrage til at inkludere og/eller fastholde borgere med handicap på arbejdsmarkedet. Dansk Handicapforbund har udarbejdet guide til henholdsvis jobcentre og til virksomheder, som kan anvendes. Generelt vil jobcentret trække på viden fra og involvere de forskellige handicaporganisationer.

Virksomhedspraktikker er en rigtig god trædesten for målgruppens vej til job, idet praktik kan bidrage til at fjerne usikkerhed for både borgeren med handicap og for arbejdsgiveren forud for en ansættelse. Derved sikres, at der er match mellem borgerens kompetencer og jobbet. Jobcentret vil derfor prioritere aktive og virksomhedsrettede indsatser for målgruppen.

Flere unge skal vælge en EUD-uddannelse

Mål i 2020

Samlet søgning til EUD og gymnasiale uddannelser udgør 95 %

25% unge vælger en EUD-uddannelse

De opstillede mål omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke hele søgningen til ungdomsuddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen er målsætningen at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse”. Det nationale mål er at, 30 % skal vælge en EUD i 2025. Nedenstående tabel viser tilmeldinger i 2019 fra unge fra Rebild Kommune og på landsplan.

Søgning til Rebild Kommune LandsplanEUD 25,4% 20,1%Gymnasiale udd. 69,2% 72,0%FGU og øvrige 2,1% 3,2%Øvrigt 3,3% 3,3%

Kilde: Optagelse.dk

Målsætningen er en gradvis stigning på 1 % frem mod det nationale mål på 30 % i 2025. Der er dog samtidig fokus på, at det handler om at ”tænde lyset i de unges øjne”, så de træffer valg ud fra deres motivation. Derfor er der også opstillet et mål for den samlede søgning til EUD og gymnasiale uddannelser i 2020, som vil betyde en mindre stigning på samlet 0,4 procentpoint der går den direkte vej i ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Som led i den nationale indsats i at få flere til at vælge en EUD har man i den senere tid bl.a. indført karakterkrav til gymnasierne som led i gymnasiereformen, gennemført forskellige justeringer af

Side 22 af 29

uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) og vejledningsområdet samt vedtaget at tilføre flere ressourcer til EUD-området som led i aftalen ”Fra folkeskole til faglært” i form af en række forskellige initiativer.

Kommunerne har samtidig fået et større ansvar for de unges uddannelsesvalg. For at leve op til dette vil Ungeenheden i 2020 gentage en uddannelsesaften for alle 8. klasses elever og deres forældre. Herudover vil Ungeenheden løbende udsende information til forældre med børn i udskolingen via AULA, arrangere deltagelse i SKILLS og andre aktiviteter i vejledningsindsatsen. Sigtet med aktiviteterne er at understøtte, at de unge kan træffe et nuanceret og veloplyst valg, som medfører at der gøres op med ”automatvalget”. Det er vigtigt, at de unge og deres forældre kender mulighederne, som har ændret sig markant over tid blandt andet med EUX. I EUX kombinerer man sin erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen og bliver faglært og student samtidig.

Et andet redskab til at nå målet er, at folkeskolen skal nære børn og unges håndværkerdrømme. Jobcentret og herunder Ungeenheden vil derfor bidrage til, at bygge broer mellem erhvervsliv, ungdomsuddannelser og folkeskolen. Det gøres blandt andet ved at inspirere flere virksomheder til at indgå i Dansk Arbejdsgiverorganisations projekt ”Åben virksomhed”, som er et initiativ der gør det muligt allerede fra 4. klasse at komme på virksomhedsbesøg med mulighed for faglig undervisning. I efteråret 2019 er 7 virksomheder i Rebild Kommune tilmeldt denne ordning. Jobcentret vil udnytte den tætte kontakt, der i forvejen er etableret til en stor del af kommunens virksomheder. Desuden vil Jobcentret afsøge interessen for at arrangere ”læreplads match”, mellem håndværksmestre, elever i udskolingen og potentielle voksenlærlinge.

Herudover vil Ungeenheden via de nye ungeguides og som tovholder for den kommunale ungeindsats i Rebild Kommune understøtte, at så mange unge i grundskolen som muligt bliver klar til at gå den direkte vej i en ungdomsuddannelse. Det skal blandt andet ske ved at implementere nye fælles principper for samarbejdet mellem Center Familie- og Handicap, Center Børn og Unge samt Center Arbejdsmarked og Borgerservice og samarbejdet med borgerne. Principperne ses herunder og gælder i øvrigt for samarbejdet og kontakten med alle de borgere, som der er kontakt med.

Principperne skal bidrage til at sikre, at ingen unge falder mellem 2 stole i overgangen fra folkeskole. Her vil mulighederne i den nye FGU (Forberedende Grund Uddannelse) også skulle udnyttes via et tæt samarbejde mellem Ungeenheden og FGU-skolerne. Til at understøtte samarbejdet er der nedsat en administrativ styregruppe på chefniveau på tværs af FGU Himmerland og de himmerlandske kommuner. Herudover skal

Side 23 af 29

der løbende afholdes workshops, som understøtter samarbejdet på medarbejderniveau. Her vil der være fokus på målgruppevurdering, fastholdelse og progression i de unges forløb.

Flere kandidater skal ansættes efter formidling

Jobcentret har siden april 2018 styrket fokus på den direkte rekruttering, når virksomheder henvender sig og spørger om hjælp til at finde en medarbejder. Via det tværkommunale samarbejde ”Rekruttering Himmerland” blev der sat et mål om, at der for mindst 90 % af jobordrerne skulle formidles mindst én relevant kandidat. Dermed blev der sat fokus på match mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer.

Jobcenter Rebild har imidlertid det første halvår af 2019 oplevet, at formidlingsgraden har været lavere end i 2018. Omvendt har der været et betydeligt bedre match for de formidlede kandidater, idet der i første halvår af 2019 er sket en stigning i antallet af kandidater, der får en ansættelse som følge af rekrutteringsarbejdet. Udviklingen ses i nedenstående tabel.

ÅrAfsluttede jobordrer Formidlingsgrad

Andel jobordrer med ansatte kandidater

2018 (apr-dec) 176 86,9% 24,4%2019 (jan-jun) 72 68,1% 27,8%

Kilde: Schultz Fasit

Hvis virksomhederne skal sikres den nødvendige arbejdskraft, er det relevant at se på, om de formidlede kandidater rent faktisk opnår en ansættelse. Derfor er der i 2020 sat et nyt mål, som i højere grad fokuserer på effekten af rekrutteringsarbejdet.

På fælles møde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, ledelsen i Jobcentret samt repræsentanter fra det lokale erhvervsliv var der stor enighed om, at rekrutteringsudfordringerne skal løses i et fællesskab mellem de nævnte parter, herunder også i samarbejde med a-kasserne. Jobcentret vil i den forbindelse fortsat foretage opsøgende besøg med det formål at afdække virksomhedernes behov. Der vil særligt blive fokuseret på virksomheder med mindst 20 ansatte og inden for brancher, hvor der ses mangel på arbejdskraft og/eller paradoksproblemer. Jobcentret vil i løbet af 2020 gennemføre mindst ét opsøgende besøg hos denne gruppe af virksomheder i Rebild Kommune.

Udover at afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft vil formålet med besøgene være at inspirere virksomhederne til at tænke i alternative veje til rekruttering og til at afdække lysten til at samarbejde om at tilbyde sig som træningsbaner for borgere, som har brug for det i deres forløb. Jobcentret vil dog have fokus på at tale job og lønnede timer i stedet for praktik for målgrupperne med ledige. Derfor vil Jobcentret udbrede brug af kompetenceskema, som kan indgå i den løbende dialog og forhandling med virksomhederne og som sætter fokus på praktikantens evne til at udføre arbejdsfunktionerne.

Mål i 2020

30 % af alle jobordrer resulterer i ansættelse

Side 24 af 29

Dog kan der være borgere, som har brug for praktikker med et optrænende eller afklarende sigte og hvor job ikke står først for. Jobcentret vil imidlertid skærpe fokus på formålet med det enkelte praktikforløb ved at påbegynde registrering og opfølgning herpå.

Det systematiske opsøgende arbejde skal desuden resultere i, at der i bl.a. regi af Rekruttering Himmerland kan planlægges nye og relevante brancherettede forløb i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i løbet af 2020. Med planen for 2020 er det målet at sætte handling bag dialogen og de gode intentioner.

Sidst men ikke mindst skal den samlede, almene borgerrettede indsats i Jobcentret bidrage til, at flest muligt kan indgå i arbejdsstyrken. Her fortsættes strategien med en tilgang fra Jobcentrets medarbejdere, som bygger på et job- og uddannelsesrettet mindset med fokus på forebyggende, tidlige, individuelle og resultatorienterede indsatser. Jobcenter Rebild vil i den forbindelse udnytte de mere fleksible rammer i den nye beskæftigelseslovgivning til at fokusere og prioritere samtaler og indsats ud fra følgende rådgiverrettede styringsprincipper:

Jeg sikrer at borger opnår viden, sætter mål og tager ejerskab

Borgeren oplever at: Samtalerne tager udgangspunkt i viden om borgers muligheder Samtalerne motiverer borger ift. at sætte og nå konkrete mål

og indgyder dem tro på, at det kan lykkes Alle samtaler resulterer i at borger tager ansvar for en plan for tiden inden næste samtale

Jeg sikrer, at borgeren har en aktiv plan

Borgeren oplever at: Have en plan med relevante job- og uddannelsesrettede aktiviteter Planen tager udgangspunkt i borgers kompetencer og erfaringer Der er sammenhæng mellem aktiviteter i planen og mål for forløbet

Jeg prioriterer indsatser i virkeligheden

Borgeren oplever at: Deltage i aktiviteter, som øger borgers kvalifikationer og jobmuligheder Få erfaring og/eller mulighed for at prøve sig af i virksomheds- eller

uddannelsesrettede aktiviteter Aktiviteter og tilbud giver mening

Styringsprincipperne skal ses som en ny retning og et alternativ til den styring som har været gældende med den hidtidige beskæftigelseslovgivning, så de individuelle indsatser styrkes yderligere.

Side 25 af 29

Færre ledige over 50år

Mål i 2020

Ledigheden over 50 år er nedbragt med mindst 25 personer ved udgangen af 2020

I Rebild Kommune opleves en atypisk udvikling blandt ledige over 50 år, hvilket ses i nedenstående graf, der viser udviklingen i Rebild, Region Nordjylland og på landsplan.

Kilde: Danmarks Statistik (AUF01)

På den baggrund fokuseres der på ledige over 50 år i årets beskæftigelsesplan. En yderligere undersøgelse af målgruppen viser, at der var 187 ledige over 50 år medio oktober 2019. 45 var medlem af 3FA, 20 var ikke medlem af en a-kasse, 18 var medlem af KRIFA. Mens resten var fordelt på de øvrige a-kasser med mellem 1 og 15 ledige. Der ses en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Aldersmæssigt ses også en nogenlunde jævn fordeling, dog var en del flere 62-årige ramt af ledighed end for de øvrige årgange, mens der omvendt kun var 15 ledige over 62 år.

Forvaltningen har screenet sagerne med henblik på at komme nærmere årsagen til ledighed og vurderer, at 68 personer ingen problemer havde udover ledighed. Hos de resterende er der fundet årsager, som for de fleste ikke er en hindring for selvforsørgelse på almindelige vilkår, men som kan begrænse mulighederne

Hos 27 personer ses fysiske skånehensyn 22 personer er ufaglærte eller har forældet uddannelse 23 har udfordringer ift. personlige kompetencer 12 personer har psykiske skånehensyn

Side 26 af 29

Herudover er der ca. 16 ledige, som f.eks. er ramt af ordblindhed, har udfordringer pga. danskkundskaber eller manglende IT-kundskaber, ikke har kørekort osv.

Erfaringen viser, at bliver man ledig som 50+ årig, har nogle sværere end andre aldersgrupper ved at komme tilbage i job. Det tager ganske enkelt længere tid. Hos nogle virksomheder opleves en vis reservation ift. at ansætte målgruppen. Dertil kommer, at målgruppens jobsøgningsstrategi ikke er opdateret. Det er også erfaringen, at målgruppen ofte fokuserer meget på deres alder og flere kommer til at gøre sig selv til ”ofre”. Der er derfor behov for at finde løsninger ift. de nævnte karakteristika.

Jobcentret har i 2019 prioriteret at opkvalificere medarbejdere som seniorspecialister. Læringen har bl.a. været, at Jobcentret skal inspirere målgruppen til en anden strategi og et andet sigte i deres jobsøgning end det som mødes i dag. Målgruppen skal inspireres til at fokusere på deres motivation for det job de søger frem for at fokusere på deres erfaringer. Desuden besidder de ofte en række kompetencer, som skal fokuseres på som ressourcer. Desuden skal målgruppen hjælpes til at nedtone fokus på alderen. Nedenstående graf fra Danmarks statistik viser, at målgruppen på landsplan ikke har en høj ledighed. De er blot ledige i længere tid.

For at understøtte målet om færre ledige over 50 år og for at sikre ovenstående fokus vil Jobcentret i 2020 tage initiativ til forskellige arrangementer for dele af målgruppen. For den del af målgruppen som har fysiske eller psykiske skånehensyn skal der være fokus på, om der er behov for opkvalificering evt. via en kortere revalideringsindsats med henblik på at styrke målgruppens muligheder for at komme i job på ny. Herudover vil Jobcentret fortsætte med at anvende realkompetencevurdering for de personer, som er ufaglærte eller har forældede kompetencer. Erfaringen fra projekt uddannelsesambassadør viste, at det øger de lediges muligheder, når de har ”papir” på hvad de kan, men også at det afdækker muligheden for merit ift. at blive faglært på kort tid.

Herudover vil der blive sat særligt fokus på sparring og opfølgning ift. målgruppen på teammøder, med henblik på at drøfte borgerkontakten og hvordan medarbejderne bedst kan understøtte den enkeltes vej tilbage i job. Jobcentrets vil også gå i dialog med virksomhederne.

Side 27 af 29

Færre sygemeldte og borgere på jobafklaring

I sammenligning med øvrige kommuner har Rebild Kommune en høj andel af befolkningen, som er sygemeldte og modtager enten sygedagpenge eller er i et jobafklaringsforløb.

Kilde: Jobindsats.dk

Årets beskæftigelsesplan sætter fortsat fokus på at nedbringe andelen til landsgennemsnittet. Deles målgruppen op bliver det tydeligt, at det især er på andelen af borgere i jobafklaringsforløb, at Rebild Kommune skiller sig ud. Dettes ses i nedenstående tabel.

Mål i 2020

Andelen af sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaring nedbringes til landsgennemsnittet

Side 28 af 29

Rebild (87), 1,12%

Hele landet, 0,75%

0,0%

0,2%

0,4%

0,6%

0,8%

1,0%

1,2%

1,4%

1,6%

Fanø

(1)

Alle

rød

(2)

Hørs

holm

(3)

Gent

ofte

(4)

Ærø

(5)

Sam

sø (6

)La

ngel

and

(7)

Glos

trup

(8)

Rude

rsda

l (9)

Lyng

by-T

aarb

æk

(10)

Købe

nhav

n (1

1)Gl

adsa

xe (1

2)Aa

lbor

g (1

3)Fr

eder

iksh

avn

(14)

Fred

erik

sber

g (1

5)Va

rde

(16)

Halsn

æs (

17)

Faxe

(18)

Rødo

vre

(19)

Hille

rød

(20)

Lejre

(21)

Mar

iage

rfjo

rd (2

2)Fu

resø

(23)

Drag

ør (2

4)Vo

rdin

gbor

g (2

5)Gr

ibsk

ov (2

6)Ro

skild

e (2

7)As

sens

(28)

Esbj

erg

(29)

Valle

nsbæ

k (3

0)He

lsing

ør (3

1)Gr

eve

(32)

Hjør

ring

(33)

Albe

rtslu

nd (3

4)Bi

llund

(35)

Brøn

dby

(36)

Kalu

ndbo

rg (3

7)Ho

lbæ

k (3

8)M

idde

lfart

(39)

Fred

ensb

org

(40)

Sønd

erbo

rg (4

1)St

evns

(42)

Eged

al (4

3)Sl

agel

se (4

4)Aa

rhus

(45)

Favr

skov

(46)

Solrø

d (4

7)O

dder

(48)

Køge

(49)

Sorø

(50)

Vibo

rg (5

1)Le

mvi

g (5

2)Ve

jle (5

3)Ri

ngst

ed (5

4)N

ybor

g (5

5)He

dens

ted

(56)

Nor

ddju

rs (5

7)Tå

rnby

(58)

Læsø

(59)

Kold

ing

(60)

Herle

v (6

1)Hv

idov

re (6

2)Ve

jen

(63)

Hade

rsle

v (6

4)He

rnin

g (6

5)N

æst

ved

(66)

Silk

ebor

g (6

7)Ba

lleru

p (6

8)Lo

lland

(69)

Holst

ebro

(70)

Fred

eric

ia (7

1)Fr

eder

ikss

und

(72)

Ishø

j (73

)Ke

rtem

inde

(74)

Skan

derb

org

(75)

Mor

sø (7

6)St

ruer

(77)

Ode

nse

(78)

Thist

ed (7

9)Ja

mm

erbu

gt (8

0)Br

ønde

rsle

v (8

1)Sy

ddju

rs (8

2)Ve

sthi

mm

erla

nd (8

3)Sv

endb

org

(84)

Guld

borg

sund

(85)

Ods

herr

ed (8

6)Re

bild

(87)

Aabe

nraa

(88)

Nor

dfyn

s (89

)Tø

nder

(90)

Ikas

t-Br

ande

(91)

Ring

købi

ng-S

kjer

n (9

2)Ra

nder

s (93

)Fa

abor

g-M

idtf

yn (9

4)Sk

ive

(95)

Hors

ens (

96)

Høje

-Tås

trup

(97)

Born

holm

(98)

Andel af arbejdsstyrken i jobafklaringsforløb (maj 2019)

Kilde: Jobindsats.dk

En tilsvarende opgørelse for sygedagpenge viser, at andelen af arbejdsstyrken ligger på 2,46% i Rebild mod 2,39% på landsplan.

At nå målet kræver investeringer på området. Her er det besluttet politisk at fokusere dels på forebyggelse og fastholdelse og dels ved at prioritere en særlig indsats for borgere i et jobafklaringsforløb af mellem 1-2 års varighed.

Ved budget 2020 er der tilført midler, så Jobcenter Rebild kan genoptage og implementere metoderne fra projekt ”Sammen om fastholdelse”. Det betyder, at størstedelen af sygemeldt fra beskæftigelse, vil få tilbudt, at den første kontakt med jobcentret sker på deres arbejdsplads. Dermed styrkes fastholdelsesindsatsen for målgruppen. Jobcenter Rebild deltog i projektet i perioden okt. 2017-dec. 2018 og erfaringen var, at 28 % var tilbage i job efter 13 uger, hvilket er en forbedring på 4 procentpoint sammenlignet med inden projektet blev iværksat. Samtidig medfører metoden, at de sygemeldte oplever sammenhæng og klare planer. En sidegevinst er også, at indsatsen styrker Jobcentrets virksomhedssamarbejde, som kan have positiv indflydelse på andre områder også, herunder kan det inspirere virksomhederne til at involvere jobcentret i forebyggelse af sygefravær.

Rebild Kommune er kommunens største arbejdsplads. Udover den generelle implementering af metoden fra ”Sammen om fastholdelse” hos både offentlige og private arbejdsgivere, vil der i 2020 blive taget initiativ til møder med institutioner og arbejdspladser med et stort sygefravær. Møderne sker i et samarbejde mellem HR og jobcentret og skal medvirke til at klæde lederne bedre på til fastholdelse og håndtering af sygefravær.

I forhold til Jobafklaringsforløbene er strategien at tilbyde en særlig håndholdt og virksomhedsrettet indsats for den del af målgruppen, som har været i et jobafklaringsforløb mellem 1-2 år. Målgruppen udgør ca. 50 personer. Målet er at undgå unødigt lange forløb og bedre resultater. Det vurderes, at indsatsen dermed koncentreres, hvor den forventes at gøre den største forskel. Gruppen med lavere varighed på ydelsen har ofte en god plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller er under udredning eller i behandling som gør,

Side 29 af 29

at en styrket indsats ikke vil gøre en forskel. For gruppen med over 2 års varighed er perspektiverne i forhold til en relativ hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet reduceret.

Når de ca. 50 personer tilbydes en særlig indsats løftes de samtidig væk fra de nuværende rådgivere, som dermed får bedre tid til at understøtte de øvrige borgeres vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Mere værdiskabende samtaler med de ledige

I den lokale arbejdsmarkedspolitik i Rebild Kommune og i kontrakten mellem Arbejdsmarkedsudvalget og centerchef er borgersamarbejdet højt prioriteret. Der er stor enighed om, at relationen mellem borger og medarbejder har stor betydning for borgernes muligheder for (igen) at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Derfor vil der i 2020 fortsat blive sat fokus på relationen og kommunikationen mellem borgere og medarbejdere. Det er væsentligt, at medarbejderne har de rette kompetencer og et job- og uddannelsesrettet mindset i mødet med borgerne. Medarbejderne skal mestre et samarbejde, som giver borgerne mulighed for at tage ansvar for egen situation og udvikling. Derfor er en af medarbejdernes væsentligste opgaver at vejlede borgerne om deres muligheder og via faglig viden og indsigt synliggøre konsekvenserne af de mulige valg. For at understøtte det videre arbejde med kommunikation og sparring skal STARs nye model for sparring derfor implementeres i Jobcentret i 2020. Ligesom de nye fælles principper for tværgående samarbejde og samarbejde med borgerne samt styringsprincipperne i forhold til den nye beskæftigelseslov skal implementeres. Principperne er beskrevet under henholdsvis afsnittet om unge og afsnittet om formidling af kandidater.

Det ønskes imidlertid også, at borgerne hjælpes til at reflektere over samarbejdet. Jobcenter Rebild har i udgangen af 2018 foretaget en pilottest af en spørgeundersøgelse som fokuserede på, hvilken værdi borgeren oplever at samtalerne i jobcentret giver. Borgerne stilles spørgsmål relateret til, om samtalerne har medvirket til at de fik mere tro på deres muligheder, mere viden og en klar plan for det videre forløb. Når netop disse temaer er valgt ud, skal det ses i lyset af, at der er evidens for at borgerens tro på selvforsørgelse har betydning for, om det lykkes. Og at viden om muligheder og klare planer er en forudsætning for, at borgeren kan tage ejerskab for og handle i det videre forløb.

Jobcentret har i skrivende stund planlagt en ny periode med spørgeundersøgelse efter hver samtale i Jobcentret. Denne vil danne baseline for senere undersøgelser med henblik på at kunne vurdere, om initiativerne har positiv effekt på borgerens oplevelse.

De enkelte teams vil få præsenteret resultaterne, som skal danne udgangspunkt for fælles drøftelser og læring i forhold til udviklingen af værdiskabende samtaler.

Mål i 2020

Flere borgere skal opleve at samtalerne i jobcenteret skaber værdi i forhold til at komme i job eller uddannelse.