Embed Size (px)
Citation preview
1
2
Indhold:
1. Resume .......................................................................................................................................................... 3 2. Baggrund for projektet .................................................................................................................................. 6 3. Projektets endelige målgruppe ..................................................................................................................... 7 4. Formål ............................................................................................................................................................ 8 5 Projektorganisation ........................................................................................................................................ 9
5.1 Styregruppe ............................................................................................................................................. 9 5.2 Arbejdsgruppen ....................................................................................................................................... 9 5.3 Ambassadørerne ................................................................................................................................... 11
6 Elektroniske spørgeskema undersøgelser .................................................................................................... 11 6.1 Baseline undersøgelse ........................................................................................................................... 11 6.2 500 patientforløb:.................................................................................................................................. 12 6.3 Evalueringsundersøgelse ....................................................................................................................... 13 6.4 Observationer ........................................................................................................................................ 14 6.5 Lange patientforløb ............................................................................................................................... 16 6.6 Fokusgruppeinterviews ......................................................................................................................... 16 6.7 Indsamling af viden og evidens ............................................................................................................. 17 6.8 Viden om bariatriske patienter fra patientjournaler ............................................................................. 18 6.9 Matrikelmøder vedrørende retningslinjer ............................................................................................ 18 6.10 Forflytningsvejleder netværksmøder .................................................................................................. 20
7 Undervisning i bariatrisk patienthåndtering teori og praktisk ..................................................................... 20 7.1 Hjælpemidler ......................................................................................................................................... 21 7.2 Figuranter .............................................................................................................................................. 21 7.3 Undervisningens indhold: ...................................................................................................................... 22 7.4 Løbende evaluering af den målrettede efteruddannelse. .................................................................... 22 7.5 Afsluttende evaluering af undervisning i projektet ............................................................................... 24
8 Vidensdeling af projektets resultater og erfaringer ..................................................................................... 26 8.1 Medie dækning af projektet .................................................................................................................. 26
10 Bariatri Score .............................................................................................................................................. 28 10.1 Baggrund for udarbejdelsen af bariatri scoren ................................................................................... 29 10.2 Bariatri-score til brug i Sygehus Lillebælt ............................................................................................ 32
11 Retningslinje for håndtering af bariatriske patienter på Sygehus Lillebælt ............................................... 33 11.1 Implementering af retningslinjen ........................................................................................................ 33
12 Bi-effekter ................................................................................................................................................... 33 13 Projekt konklusion og anbefalinger til andre ............................................................................................. 34 14 Tak .............................................................................................................................................................. 35 BILAG ............................................................................................................................................................... 36
Bilag 1 Litteraturliste med den i arbejdsgruppen gennemgåede litteratur:............................................ 36 Bilag 2. Eksempel på videnskort .............................................................................................................. 37 Bilag 3. Videns deling på møder, konferencer og symposier m.m. ......................................................... 38 Bilag 4 Artikler i fagtidsskrifter, aviser, radio og tv. ................................................................................ 39 Bilag 5. Retningslinje: Håndtering af bariatrisk patienter på Sygehus Lillebælt...................................... 41
Rapporten er udarbejdet af : Projektleder Cand. Scient. Ann Mathilde Furrer, Kvalitets og arbejdsmiljø afdelingen Sygehus Lillebælt,
Kabbeltoft 25, 6100 Vejle. E-mail: [email protected]
Ekstern konsulent Cand. Scient. San Stine Stensgaard, Guldmann Consulting
3
1. Resume
Baggrund
Bariatri har siden 2005 i DK været den medicinske betegnelse for læren om svær overvægt. De bariatriske
patienter kan være med til at øge risikoen for arbejdsrelateret nedslidning i forbindelse med
patienthåndtering. Årsagerne formodes at være den øgede vægt, de øgede rækkeafstande samt de
ændrede arbejdsteknikker som følge af en speciel kropsform eller et ændret bevægemønster hos
patienten.
Målgruppen
Målgruppen bestod af alle typer af sundhedsfagligt personale samt portører.
I projektet blev indsatsen differenceret således, at portørgruppen og forflytningsvejlederne svarende til ca.
300 personer(2010) var primær målgruppen.
Det samlede budget for projektet var kr. 4.983.172.- Heraf var kr. 1.068.600.- medfinansieret af Sygehus
Lillebælt.
Formål
Projektets overordnede formål var at mindske fysisk nedslidning i Sygehus Lillebælt i forbindelse med
håndtering af bariatriske patienter.
Metode og aktiviteter
Der blev gennemført tre elektroniske spørgeskema undersøgelser, dataindsamling, foretaget observationer
af patientforløb samt gennemført fokusgruppeinterview. Ud fra disse blev der udviklet undervisning til
målgruppen, afholdt temadage samt udarbejdet bariatri-score og retningslinje for håndtering af den
bariatriske patient i Sygehus Lillebælt.
4
Succeskriterier
1.Registrere data fra 500 patienter
Da det var muligt at indsamle 857 skemaer fra møder mellem medarbejderne og patienterne må kriteriet
vurderes til at være fuldt opfyldt. Især afdelingernes ambassadører har sikret, at der er blevet indsamlet en
så stor mængde data.
2. Estimere andelen af bariatriske patienter der giver håndteringsmæssige belastninger
Ved 47 % (N = 857) af de bariarisk patienter i undersøgelsen, med en BMI over 30, oplever personalet en
fysisk belastning i forbindelse med deres håndtering af patienten. Herved er succeskriteriet opfyldt.
3. Vurdere hvilke patientforhold der har betydning for den håndteringsmæssige belastning
Af de parametre der indgik i undersøgelsen viste det sig at være Vægt, BMI, kropsform, evnen til at stå på
sine ben samt grad af mobilitet indendørs inden indlæggelsen der havde størst betydning for den
håndteringsmæssige belastning af personalet.
Derfor blev disse parametre anvendt ved udarbejdelsen af Bariatri-scoren. Det vurderes derfor at dette
kriterie er fuldt opfyldt.
4. Anvende evidens og best pratice til at opkvalificere målgruppen
Jf. videns indsamling, møder, resultater fra undersøgelserne og arbejdsgruppens arbejde med relevant
litteratur og deltagelsen i konferencer og møder omhandlende emnet, må kriteriet vurderes til at være
fuldt opfyldt.
5. Følge minimum 5 bariatriske patient forløb og indsamle viden til opkvalificering af målgruppen.
Der blev fulgt tre bariatriske patienter, afholdt fem fokusgruppe interview samt indsamlet syv case
historier. Sammen med spørgeskema undersøgelserne har disse bedraget til opkvalificeringen af
målgruppen. Kriteriet vurderes til at være fuldt opfyldt.
6. 80 % af Portørgruppen og Forflytningsvejlederne deltager i tilpasset efteruddannelse indenfor Bariatri
83 % af portørerne har modtaget tilpasset undervisning i bariatri. Antallet af portører i Sygehus Lillebælt
med patient kontakt og forflytninger, har i perioden fra 2010 til 2013 ændret sig. Dette skyldes bl.a
nedlægning af portør tjenesten på især Give Sygehus
I 2010 var der således i alt ansat 100 portører med patient kontakt i Sygehus Lillebælt (Vejle (35) Give (9),
Fredericia (15), og Kolding (41)). Middelfart Sygehus havde i 2010 portører ansat hos ISS og indgik derfor
ikke i projektet. Nogle af portørerne fra ISS overgik til Sygehus Lillebælt i 2012, men kunne på da værende
tidspunkt ikke nå at modtage undervisningen i bariatrisk patiethåndtering. I 2013 var der i alt ansat 92
portører i Sygehus Lillebælt (Vejle, Give, Fredericia og Kolding), her af 76 deltaget i undervisningen i
Bariatri hvilket giver 76/92*100 =83%.
85 % af forflytningsvejlederne har modtaget undervisning i bariatri. Antallet af forflytningsvejledere har
været forholdsvis stabilt i løbet fra 2010 til 2013. Det anslås derfor at der i Sygehus Lillebælt er 130
forflytningsvejledere med patientkontakte heraf har de 110 modtaget tilpasset undervisning i bariatri
hvilket giver 110/130*100=85%
5
Derfor har i alt 84 % af målgruppen deltaget i den tilpassede efteruddannelse inden for bariatri. Og kriteriet
vurderes til at være fuldt opfyldt.
Yderligere har flere medarbejder udenfor målgruppen deltaget i undervisningen i bariatri.
7. 80 % af disse oplever projektet indsatsen som relevant i forhold til at mindske den fysiske belastning
ved håndtering af bariatriske patienter
95 % af målgruppen oplever at projektet er relevante i forhold til at mindske fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter 92 % dem der har modtaget undervisning i afdelingerne, oplever at projektet er relevant forhold til at mindske fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter. 64 % af de medarbejder der ikke har deltaget i undervisning i deres afdeling, oplever at projektet er relevant forhold til at mindske fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter. Derfor vurderes kriteriet at være fuldt opfyldt Resultaterne viser i høj grad effekt af undervisningen af målgruppen og dennes egen undervisning i afdelingerne. De medarbejdere der ikke har modtaget nogen form for undervisning i forbindelse med projektet har i mindre grad oplevet det som relevant. 8. Fælles Med-udvalg (FMU vedhæfter en politik for det bariatriske område herunder procedurer for indlæggelsesforløb, krav til pladsforhold og hjælpemidler samt personalets uddannelse og at politikken formidles ud i organisationen). Der er udarbejdet en retningslinje for håndtering af bariatriske patienter i Sygehus Lillebælt, kriteriet
vurderes derfor til at være fuldt opfyldt.
9. At der ved APV for 2012, ikke fremkommer problemstillinger vedrørende fysisk håndtering af
bariatiske patienter.
I projektet perioden fra januar 2011 og til august 2013 var der i alt 12 APV´er, af disse er der 10 der
omhandler undervisning af personalet i forbindelse med projektet og 2 der omhandler indkøb af
hjælpemidler. APV´erne afspejler at der i afdelingerne er et ønske om at forebygge arbejdsskader ude i
afdelingerne. Kriteriet vurderes som ikke opfyldt, da der i 2012 har været 7 APV som omhandlende
bariatriske patienter.
10. At der ikke rapporteres om fysisk nedslidning af medarbejderne som følge af håndtering af bariatriske
patienter i op 5 år efter projektets afslutning
Dette kriterium kan først vurderes i 2018
Ændringer
Undervejs i forløbet blev det aftalt med Fonden for forebyggelse og fastholdelse at fremme vidensdelingen
og videns indsamling ved at afholde temadage og at arbejdsgruppen deltog i konferencer, seminarer m.m.
Derudover blev det aftalt, at erstatte observationen af fem lange patientforløb med tre forløb suppleret
med fem fokusgruppe interview samt inddrage viden fra i alt syv cases.
6
Vigtige erfaringer
En løbende dialog med ambassadørerne ude i afdelingerne var med til at sikre fremdriften i projektet.
Derudover viste det sig, at brug af figuranter i undervisningen gav god læring og kompetenceudvikling til
målgruppen. Kravet om dokumenterbar undervisning i egen afdeling betød, at denne læring blev udbredt
ud over portører og forflytningsvejlederne.
Røntgen, operationsgang og fødegangen er langt mere udfordrede end sengeafsnittene og ambulatorierne.
Projektet gav undervisningsmæssigt for lidt til disse specialafdelinger, da det var udarbejdet primært med
baggrund i problematikker fra sengeafsnittene
Bi-effekter
Projektet afledte en del interessante bi-effekter. Der er flere afledte projekter som Sygehus Lillebælt har
iværksat i løbet af 2013 blandt andet en undersøgelse af patient - og personaletøj. Der er kommet øget
fokus på vejning af patienterne og herigennem påbegyndt et OPI-projekt vedrørende en ny person- og
sengevægt.
Konklusion
Da projektet har opfyldt de otte vigtigste succeskriterier og over 1200 medarbejdere i Sygehus Lillebælt har
direkte været involveret i projektets aktiviteter konkluderes det, at projektet har været en succes.
Med den opstartede daglige brug af Retningslinje og Bariatri-score i forbindelse med håndtering af de
bariatriske patienter, vil den enkelte medarbejder være langt bedre rustet til at mindske fysisk nedslidning i
forbindelse med håndtering af bariatriske patienter.
2. Baggrund for projektet Bariatri har siden 2005 i DK været den medicinske betegnelse for læren om svær overvægt. Bariatriske
patienter kan være med til at øge risikoen for arbejdsrelaterede nedslidning i forbindelse med
7
patienthåndtering. Årsagerne hertil antages at være den øgede vægt, de øgede rækkeafstande samt de
ændrede arbejdsteknikker som følge af en speciel kropsform eller et ændret bevægemønster. Hertil
kommer en manglende viden om og tilgængeligheden af egnede tekniske hjælpemidler samt
hensigtsmæssig indretning, udstyr og pladsforhold.
Inden start af projektet var der evidens og best practice vedrørende håndtering af bariatriske patienter,
men hvis man så ud over patientens vægt og håndterbarhed, fandtes der ikke viden om hvilke
patientforhold, der spillerede ind på graden af den fysiske belastning. I litteraturen Var og er det primært
forflytninger, som er beskrevet. Øvrige håndteringsopgaver så som pleje, omsorg, behandling og transport
af patienten, synes mindre belyst, til trods for, at der også her er en potentiel fysisk belastning forbundet
med arbejdet.
Portørgruppen bliver i kraft af deres arbejde ofte tilkaldt ved håndtering af bariatriske patienter samt ved
rekvirering af hjælpemidler. Forflytningsvejlederne bliver ligeledes bliver involveret i at finde frem til en
hensigtsmæssig måde at håndtere de bariatriske patienter på.
Der var og er en udbredt opfattelse blandt målgruppen af, at problemet med bariatriske patienter er
stigende, og at der er et behov for øget viden og præcise retningslinjer på området. Særligt portørgruppen
og forflytningsvejlederne udtrykte ønsker om et kompetenceløft, så deres rolle som praktikere og videns
personer, kan opretholdes og styrkes. Samtidig var der et ønske om at kunne håndtere disse patienttyper
på en sikker, etisk forsvarlig og værdig måde.
3. Projektets endelige målgruppe Personalet på sygehus Lillebælt (SLB) samt ved ISS, som arbejder med patienthåndtering. Målgruppen er ca.
5.500 personer fordelt på Vejle, Give, Kolding, Fredericia og Middelfart sygehuse, men med hovedvægt på
af alle typer af sundhedsfagligt personale samt portører. I projektet blev der differentieret i indsatsen
8
således at portørgruppen og forflytningsvejlederne blev prioriteret. Den sekundære målgruppe var
sundhedsfagligt personale med direkte patientkontakt i forbindelse med pleje og behandling.
4. Formål Projektets overordnede formål er at mindske fysisk nedslidning i forbindelse med håndtering af bariatriske
patienter
Formålet er at: vurdere om højde, vægt, alder, køn, diagnose, profession, etnisk baggrund og fysisk
funktionsniveau før indlæggelse kan benyttes som prædiktorer for i hvilken grad det bariatriske
patientforløb bliver håndteringsmæssigt tung.
1. identificere arbejdsmiljømæssige problemstillinger ved håndteringen af bariatriske patienter
a) dels via evidens
b) dels via best practice
c) dels via observationer og analyser på konkrete patientforløb
2. udarbejde og implementere politikker og retningslinjer for hensigtsmæssig håndtering af
bariatriske patienter på SLB
Håndtering defineres som alt vedrørende pleje, omsorg, forflytning, undersøgelser, behandling og
transport.
9
5 Projektorganisation For at kunne gennemføre samtlige aktiviteter i forbindelse med projektet var det afgørende at der forelå en tydelig projektplan, hvori aktiviteterne var beskrevet (Figur 1). Projektet perioden var fra januar 2011 til 15. november 2013. Styregruppe og arbejdsgruppe var forankret i forhold til Fælles medarbejderudvalg med Inge Nielsen Raal repræsenteret i FMU, Styregruppe og arbejdsgruppen. Der har været en god organisatorisk forankring hos direktion, afdelingsledelse og medarbejder i Sygehus Lillebælt (Figur 2).
Figur 1. Diagram over aktiviteter i projekt bariatrisk patienthåndtering
5.1 Styregruppe Styregruppen har haft det overordnede ansvar for projektet og har truffet afgørelser om evt. justeringer.
Der blev afholdt 12 styregruppemøder i løbet at projektperioden.
Projektansvarlig, Stabschef Vera Ibsen ([email protected]) Sygeplejefaglig Direktør Helle Adolfsen ([email protected]) Overportør Kurt Kjærulf Vester ([email protected]) Ledende overlæge Helle Ørding ([email protected]) Sygeplejerske og forflytningsvejleder Inge Nielsen Raal ([email protected]) Chef for Guldmann Consulting Allan Vinther ([email protected]) Projektleder Ann Mathilde Furrer ([email protected]) Projektlederen, refererer til styregruppen, og er ansvarlig for at sikre fremdriften samt lede projektet så aktiviteter, metoder og mål gennemføres indenfor de aftalte rammer. Herudover har projektlederen i samarbejde med den eksterne konsulent fra Guldmann varetaget databehandling og resultat præsentation.
5.2 Arbejdsgruppen Der blev etableret en arbejdsgruppe bestående af otte medarbejderrepræsentanter, som var tværfagligt og tværmatrikulært sammen sat, i samarbejde med projektlederen og konsulenten fra Guldmann var ansvarlig
10
for registrering og observation af patienter, udformning af undervisningen, dataindsamling, databearbejdning, resultatvurdering samt udarbejdelse af Bariatri-score og retningslinje. Det er også arbejdsgruppen som har samlet og uddraget evidens og best practice fra litteraturen og andre projekter. Arbejdsgruppen modtog desuden sparring fra andre eksperter inden for bariatrien. I løbet af projektet blev der inddraget flere personer ad hoc som fx. it-personale, studentermedhjælpere, kvalitetsmedarbejdere, informationsmedarbejdere og hjælpemiddelfirmaer. Der blev i alt afholdt 27 arbejdsgruppemøder samt mindre ad hoc møder i forbindelse med databehandling og vidensdeling samt løsning af opgaver i forbindelse med projektet. Derud over har arbejdsgruppen været særdeles aktiv i forbindelse med deltagelse i vidensdeling og formidling omkring projektet, den har deltaget i forskellige møder, konferencer og temadage med foredrag, poster og workshops. Klinisk diætist Heidi Korsgaard Neumann ([email protected]) Sygeplejerske Inge Nielsen Raal, arbejdsmiljørepræsentant , forflytningsvejleder og medlem af Fælles medarbejder udvalg ([email protected]) Sygeplejerske Inger Abildgaard Bliksted, arbejdsmiljørepræsentant og forflytningsvejleder ([email protected]) Overlæge Jan Olav Jansen ([email protected]) Social &Sundhedsassistent Jane Bjørg Christoffersen, forflytningsvejleder ([email protected]) Fysioterapeut Kirsten Madsen, forflytningsvejleder ([email protected]) Jordemoder Marianne Færch Olsen ([email protected]) Portør Philipp Hermann Schober forflytningsvejleder og arbejdsmiljørepræsentant ([email protected]) Projektleder Ann Mathilde Furrer ([email protected]) Konsulent Stine H. Stensgaard ([email protected]). Den eksterne konsulent har deltaget i alle arbejdsgruppemøder og på baggrund af bearbejdning og præsentation af data faciliteret arbejdsgruppens anvendelse og videre brug af den indsamlede viden. Derudover har konsulenten i samarbejde med Guldmann Consulting varetaget udvikling og afholdelse af undervisningen i bariatrisk patienthåndtering.
6
Styregruppe
Chefportør Kurt Kjærulf Vester
Stabschef Vera Ibsen
Medarbejder FMU rep. Inge Nielsen Raal
Konsulent Allan Vinter, Guldmann
Sygeplejefaglige direktør Helle Adolfsen
Overlæge Helle Ørding
Ann Mathilde Furrer
Projektleder
AMIR, Portør Philipp Hermann Schober KS
AMIR, Sygeplejeske Inger Abildgaard Bliksted VS
Læge Jan Olav Jansen VS
Forflytningsvejleder SSA Jane Bjørg Kristoffersen FS
Klinisk diætist Heidi Korsgaard Neumann KS
Jordemoder Marianne Færch Olsen KS
FMU rep. AMIR Sygeplejeske Inge Nielsen Raal KS
Forflytningsvejleder Fysioterapeut Kirsten Madsen KS
Arbejdsgruppen
FMU
Ekstern rådgiver
Guldmann
Stine Stensgaard
Forebyggelses
fonden
Forflytningsvejledere
AMIR
Ambassadører
Figur 2. Organisatorisk forankring af Styregruppen og arbejdsgruppen.
11
Kommentar, 2011. ”På operationsgangen, hvor udstyr og fysiske rammer ikke er beregnet til
svært overvægtige ptt. Endvidere er vi som personale ikke erfarne nok/ mangler viden
omkring / forflytning, lejring osv ifh til de svært overvægtige ptt. / Løsningen bliver for ofte
"vi kalder lige 2 eller måske 3 portører" Men det bliver vi ikke klogere eller bedre af. / Er selv
i øjeblikket sygemeldt med en overbelastet albue pga en pt-situation på OP. Dette er meldt
som arbejdsskade.”
5.3 Ambassadørerne Som en central del af projektet blev der på hver afdeling på Sygehus Lillebælt udpeget et antal
ambassadører, som havde til opgave at hjælpe arbejdsgruppen med facilitering i forbindelse med
spørgeskema undersøgelser. Derudover deltog de i matrikelmøder angående udarbejdelse af retningslinje.
ambassadørerne var rekrutteret fra arbejdsmiljøorganisationen i de enkelte afdelinger.
6 Elektroniske spørgeskema undersøgelser Der blev lavet tre elektroniske spørgeskema undersøgelser:
Base line undersøgelse - Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært
overvægtige patienter på Sygehus Lillebælt 2011
500 patientforløb - Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved håndtering af overvægtige patienter
Evaluerings undersøgelse - Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært
overvægtige patienter på Sygehus Lillebælt 2013
6.1 Baseline undersøgelse Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patienter på
Sygehus Lillebælt 2011
Formål var at afdække:
1) kendskabet til håndtering af bariatriske patienter på Sygehus Lillebælt
2) hvordan bariatriske patienter påvirker arbejdsmiljøet på Sygehus Lillebælt.
3) ønsker til indholdet i undervisning omkring håndtering af bariatriske patienter.
Målgruppe
3633 medarbejder der dagligt har patientkontakt.
Følgende faggrupper deltog: læger, sygeplejesker, radiografer, bioanalytikere, kliniske diætister,
fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemor, portører og social og sundhedsassistenter.
Udarbejdelsen og indhold i undersøgelsen
Arbejdsgruppen udarbejdede spørgsmålene på deres møder i foråret 2011, dette skete via workshops som
blev facilitetet af projektlederen. Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet i My Enalyzer, som er et
elektronisk spørgeskema redskab tilgængeligt i Region Syddanmark. (https://system.enalyzer.com)
Målet med spørgeskemaet var at skaffe viden om personalets kendskab til bariatriske patienter, samt at
indsamle viden om de enkelte faggruppers brug og viden om forflytnings tekniker. Derudover var målet at
få et overblik over hvor belastende de bariatriske patienter opleves hos de forskellige faggrupper. Der blev
spurgt til i hvilken grad medarbejderen generelt var stand til at håndtere en stærkt overvægtig patient uden
at det opleves fysisk, psykisk eller organisatorisk belastende samt hvilke emner de mente skulle indgå i
undervisning og temadage i bariatrisk patienthåndtering.
12
Kommentar 2011.” jeg oplever ofte at både være fysisk og psykisk træt når jeg har passet en
overvægtig patient. Det er hårdt at forflytte dem fysisk, men psykisk bliver man træt når
man for 10 gang skal ind og vende patienten. Især hvis patienten ikke selv hjælper til eller
direkte modarbejder”
Indsamling af data
Baseline undersøgelsen blev udsendt fra 31. oktober 2011 til 15. januar 2012, da Sygehus Lillebælt som
følge af den danske kvalitets model skulle akkrediteres oktober 2011. Det elektroniske spørgeskema blev
udsendt via e-mail og medarbejderne kunne frit vælge om de ville deltage. Spørgeskemaundersøgelsen var
anonym og der blev rykket to gange for svar. Undersøgelsen blev understøttet af information på intranettet
og via forflytningsvejlederene ude i afdelingerne. 1110 medarbejdere svarede på baselineskemaet svarende
til 30 % deltagelse. Heraf var de 87 forflytningsvejledere.
Efterbehandling
Konsulenten fra Guldmann Consulting og projektlederen forestod data behandling og analysen af data.
Data blev præsenteret for arbejdsgruppen og anvendt ved arbejdet med udvikling og planlægning af
undervisningen i forbindelse med projektet. De restende oplysninger/data blev anvendt til sammenligning
med evalueringen i 2013.
6.2 500 patientforløb: Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patient
Formålet var at afdække:
Hvornår og hvordan en overvægtig patient påvirker arbejdsmiljøet og trivslen hos personalet ved pleje og
behandling af en bariatrisk patient, besvarelsen skete ud fra de
oplevelser medarbejderen havde haft i løbet af en dag under pleje /
behandling af den udvalgte overvægtige patient.
Der var følgende hovedemner i spørgeskemaet:
Patienten (vægt, højde, BMI, diagnose, mobilitet, kropsform
m.m.)
Medarbejderen (uddannelse, faggruppe, alder m.m.)
Fysiske arbejdsforhold (plejen, behandling, forflytning og
ergonomi)
Psykiske arbejdsforhold (personlig trivsel, løsning af
arbejdsopgaven, etik, samspillet med patienten og andre
patienter på afdelingen)
Organisatoriske rammer (ressourcer, personale, tid, udstyr og
hjælpemidler)
Målgruppe
Personale der på deres vagt har plejet, behandlet eller passet en
bariatrisk patient.
Foto 1 Data indsamlingsfolder i forbindelse med den elektroniske spørgeskema undersøgelse af de 500 patient forløb
13
Udarbejdelsen og indhold i undersøgelsen
Arbejdsgruppen udarbejdede spørgsmålene på deres møder i foråret 2011, dette skete via workshops som
blev faciliteret af projektlederen. Undersøgelsen blev testet ved et pilot- projekt på to afdelinger
(gynækologisk obstetrisk afdeling på Kolding Sygehus og anæstesiologisk på Vejle Sygehus).
Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet i My Enalyzer som er et elektronisk spørgeskema redskab
tilgængeligt i Region Syddanmark. (https://system.enalyzer.com).
Der blev udarbejdet en data indsamlingsfolder (Foto 1) indeholdende spørgsmål relateret til patienten
samt oplysninger omkring spørgeskemaundersøgelsen så som elektronisk log ind m.m.
Derud over blev der udarbejdet informations materiale til patienterne i form af postkort.
Målet med spørgeskemaet var at skaffe viden om de bariatriske patienter og personalets oplevelser ved
mødet med denne patientgruppe. Spørgsmålene tog udgangs punkt i den aktuelle håndtering, pleje og
behandling af den bariatriske patient. Der blev indsamlet viden om de enkelte faggruppers brug og viden
om forflytnings tekniker. Der blev spurgt til i hvilken grad medarbejderen generelt var stand til at håndtere
en stærkt overvægtig patient uden at det opleves fysisk, psykisk eller organisatorisk belastende.
Indsamling af data
Til hjælp med indsamling af data blev der i samtlige afdelinger fundet ambassadører for projektet typisk
forflytningsvejledere eller arbejdsmiljørepræsentanter. Disse ambassadører blev ved matrikelmøder
instrueret i brugen af data indsamlingsfolderen og det elektroniske spørgeskema.
Projektlederen var ansvarlig for indsamlingen af de pågældende data og startede processen med at holde
matrikelmøder med hhv. afdelingsledelserne, oversygeplejerske rådet, arbejdsmiljøorganisationen og
forflytningsvejlederne.
Deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen var anonym for både medarbejder og patient.
Målet var 500 møder mellem patienter og bariatriske patienter, det blev til i alt 857 i perioden fra 1.
december 2011 til 1. marts 2012. Antallet af udfyldte spørgeskemaer varier fra 1 til 40 pr. afdeling.
Efterbehandling
Konsulenten fra Guldmann Consulting og projektlederen forestod data behandling og analysen af data.
Data blev derefter præsenteret for arbejdsgruppen og der drøftet og anvendt ved arbejdet med udvikling af
aktiviteterne i projektet så som bariatri-score, planlægning af og udarbejdelse af retningslinjer samt som
viden til formidling og brug i projektet og Sygehus Lillebælt.
6.3 Evalueringsundersøgelse Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved behandling, pleje og håndtering af svært overvægtige patienter på
Sygehus Lillebælt 2013
Formålet var at afdække:
1) Kendskabet til håndtering af bariatriske patienter på Sygehus Lillebælt efter projektperioden.
2) Hvordan bariatriske patienter påvirker arbejdsmiljøet på Sygehus Lillebælt.
3) Effekten af projekt bariatrisk patienthåndtering (2010 - 2013) på medarbejdernes arbejde med bariariske
patienter.
14
Målgruppe
3803 medarbejdere med daglig patientkontakt.
Følgende faggrupper deltog: læger, sygeplejesker, radiografer, bioanalytikere, kliniske diætister,
fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemor, portører, kiropraktorer samt social og sundhedsassistenter.
Udarbejdelsen og indhold i undersøgelsen
Arbejdsgruppen udarbejdede spørgsmålene på deres møder i foråret 2013, med udgangs punkt i baseline
skemaet fra 2011. Målet med spørgeskemaet var at kunne evaluere effekten af projektets aktiviteter samt
skaffe viden om personalets aktuelle kendskab til bariatriske patienter. Derudover blev der indsamlet data
på de enkelte faggruppers brug og viden om forflytningstekniker. Som i 2011 blev der spurgt til i hvilken
grad medarbejderen generelt var stand til at håndtere en stærkt overvægtig patient uden at det opleves
fysisk, psykisk eller organisatorisk belastende.
Indsamling af data
Undersøgelsen blev afholdt i perioden fra den 29. maj 2013 til 15. august 2013 under samme form som
baselineundersøgelsen. 1101 medarbejder svarede på spørgeskemaet svarende til 29 % deltagelse. Heraf
var de 58 forflytningsvejledere.
Efterbehandling
Konsulenten fra Guldmann Consulting og projektlederen forestod igen data behandling og analysen af data.
Data blev præsenteret for arbejdsgruppen og anvendt ved til måling af effekten og evaluering af projektets
tiltag.
6.4 Observationer
Foto 2. Transport af bariatrisk patient som følge af manglende visitering i Sygehus Lillebælt 2011
Case dokumentationer
Under hele projektforløbet har der været kontakt til afdelingerne, når de har haft udfordrende indlagte
bariatriske patienter. Der har været tale om indberetning af cases, dette er sket både mundtligt og skriftligt
samt ved dokumentation via foto af specielle situationer eller problemstillinger omkring brugen af
15
hjælpemidler. Indberetningerne har ikke været systematiseret til nogen bestemt form, men alle har været
inddraget i arbejdsgruppens arbejde, da de hver især har belyst den store variation af problemstillinger som
opleves ude i afdelingerne.
Case 1: Astmatisk patient på 200 kg (reelt 160 kg) – transport mellem tre matrikler foråret 2011 (Foto 2)-
Læring: Det gælder om at være forberedte på den bariatriske patient.
Case 2:Patient med fraktur og stort ødem på benet (vægt 160 kg) – foto dokumentation af håndtering og
arbejdet ved patienten efteråret 2011. Læring: Håndtering kræver ekstra personale og mere tid hos
patienten (Foto 3).
Foto 3. Pålægning af sejl på bariatrisk patient med fraktur og ødem
Case 3: Patient med brækket arm (160 kg) – mundtlig beskrivelse af uhensigtsmæssigt forløb, efteråret
2011. Læring: Vigtigt heden af mobilisering af den bariatriske patient, håndtering af mors.
Case 4: Patient med hjerteproblemer (150 kg) transport frem og tilbage mellem afdelinger og OUH sommer
2012. Læring: Vigtigheden af visitering og klare aftaler mellem Sygehusene i Region Syddanmark.
Case 5: Patient på Fredericia Sygehus, på afdeling der aldrig før har modtaget bariatrisk patient (160 kg)
efteråret 2012. Læring: Etik og moral, hvordan taler man til og om den bariatriske patient. Vigtigt at vide
hvordan de bariatriske hjælpemidler virker. Ernæring og det ikke at sætte patienten på slankekur.
Case 6:Patient på intensiv afd. (150 kg) manglede passende hjælpemidler og problematisk Falck transport
mellem matriklerne, vinter 2013. Læring: Falck og transport i ambulance, hvad gør man når patienten ikke
passer i de bariatriske hjælpemidler.
Case 7: Sommeren 13. Overflytning patient mellem to sygehuse. Samarbejde med Falck og organisation af
transport, XL seng eller båre. Læring: Mangel på retningslinjer vedrørende transport med Falck i Region
Syddanmark. Derud over passende seng og hvilestol ikke med patientens kropsform (Foto 4).
16
Foto 4. Bariatrisk patient i XL seng , det ses at sengen ikke passer til patientens krops form, case 7.
6.5 Lange patientforløb I projektbeskrivelsen indgik observation af fem lange patientforløb. I praksis viste det sig som meget
problematisk. Det var i perioden fra maj 2012 til december 2012 svært at finde lange patientforløb, da
indlæggelsestiden på patienterne er forholdsvis kort og det er ofte er inden for de første døgn at
patienterne er plejekrævende og behøver ekstra personale. Flere gange opleverede vore observatører at
patienterne var udskrevet eller selvhjulpne, når de ankom til afdelingen.
De fleste plejekrævende bariatriske patienter var på
intensiv men derved også så dårlige, at de ikke kunne
give samtykke til deltagelse i interviews og foto. Vi fik
derfor af fonden lov til at nedsætte antallet af lange
forløb til tre og at foretage disse på fødende bariatriske
kvinder heraf to til planlagt kejsersnit (sectio caesarea),
hvoraf den ene kvinde havde BMI over 70 (Foto 5) og en
til normal fødsel i badekar. Observationstiden på disse
forløb var meget varieret fra et døgn til flere døgn. De
involverede medarbejderes oplevelser indgik sammen
med interview og foto i undersøgelsen.
Ved at følge tre fødende kvinder med samme
”diagnose” (fødsel) men med forskellig BMI afdækkede
undersøgelsen i høj grad BMI og vægtens betydning for
den fysisk, psykisk og organisatoriske udfordring for
personalet.
6.6 Fokusgruppeinterviews Der blev foretaget i alt fem fokusgruppeinterviews. Arbejdsgruppen udarbejdede en spørgeguide som
skulle sikre en uddybning af de områder hvor projektets andre undersøgelser ikke havde været
fyldestgørende. Derfor blev to service afdelinger udvalgt (Portør afd. i Vejle og Røntgen afd. i Kolding)
sammen med tre somatiske afdelinger (Geriatrisk afd. Kolding, Nefrologisk afsnit Fredericia og
Foto 5. Forflytning af Braiatrisk patient med BMI = 70 efter secto. Det ses at det kræver mange personaler at forflytte.
17
Hjertemedicinsk Vejle). Spørgeguiden have vægt på samarbejdet mellem afdelingerne, hvordan man delte
oplevelser omkring den bariatriske patient med kolleager og på organisationen af arbejdet i afdelingen.
Hovedformålet var at få afdækket interaktioner og situationer som blev oplevet grænseoverskridende for
personalet under pleje og behandling af den bariatriske patient. Modsat spørgeskemaerne var der har
fokus på helhedsoplevelsen af det det fulde patientforløb, interaktioner, organisering, plejen samt
patientsikkerheden.
Resultaterne af fokus gruppe interviewene blev hovedsagligt anvendt ved udarbejdelsen af retningslinje.
6.7 Indsamling af viden og evidens Konferencer, symposier og møder hvor arbejdsgruppen har deltaget for at indsamle viden vedr. bariatri og
bariatrisk patienthåndtering:
1. Bariatri konference, hjælpemiddels instituttet den 31. august 2011
(http://www.hmi.dk/page1629.aspx)
2. Temadag forflytning med fokus på den bariatriskepatient, Sygehus Lillebælt den 3. oktober 2011
(http://www.rsd.plan2lean.dk)
3. Konference Overvægt et fællesansvar, Sund-by Netværk, 1. november 2011, de Danske Regioner,
(http://sund-by-net.dk/kalender/kommende-arrangementer/kalender/artikel/samarbejde-om-
overvaegt-faelles-konference-arrangeret-af-kl-danske-regioner-og-sund-by-
netvaerk/?tx_ttnews%5BbackPid%5D=1345&cHash=2c5909f954c24e0687a98648d2e7c55f)
4. BRC2001 den 9. og 10. november 2011 (http://www.brc2011.com/)
5. DanORC - Hvor er vi og hvor er vi på vej hen? Den 28. november 2011
(http://www.danorc.dk/?q=content/danorc-hvor-er-vi-og-hvor-er-vi-p%C3%A5-vej-hen-november-
28-2011)
6. Konference om indretning og pladskrav til overvægtige den 4. december 2012. Socialstyrelsen
(http://shop.socialstyrelsen.dk/products/pladskrav-og-indretning-til-svaert-overvaegtige-personer-
en-vejledning)
Arbejdsgruppen har gennemgået de på dansk tilgængelige rapporter og litteratur omhandlende emnet.
Især har materiale fra et tidligere Forebyggelsesfond projekt i Region Midt været anvendt som baggrund for
projektet. Sammen med besøg af deres projektleder har deres materiale været til stor inspiration.
Derud over har anden international og dansk litteratur løbende været inddraget i arbejdsgruppens arbejde
med videns indsamling. Litteratur søgningen har dog været begrænset af at de arbejdsmiljømæssige
konsekvenser af håndteringen af bariatriske patienter er sparsomt belyst (se bilag 1).
18
6.8 Viden om bariatriske patienter fra patientjournaler Der mangler viden om antallet og fordelingen af bariatriske patienter i Sygehus Lillebælt. Dette betød, at
der fra projektets side blev bestilt og udviklet en elektronisk søgning i den elektroniske patient journals
rapport ark. Dette muliggjorde søgning af patienter, hvor at vægt og højde var angivet i journalen.
Søgningen viste, at det kun var muligt at finde vægt og højde for ca. 40 % af de indlagte patienter. Det var
dog muligt, at få en fornemmelse af fordelingen af bariatriske patienter på de forskellige afdelinger og
specialer (Tabel 1).
Der blev også søgt på diagnose koden for overvægt. Af søgningen fremgik det, at denne kode kun i
begrænset omfang blev anvendt i Sygehus Lillebælt i perioden 2010 -2012.
6.9 Matrikelmøder vedrørende retningslinjer I forbindelse med udarbejdelsen af en retningslinje for håndtering af bariatriske patienter i Sygehus
Lillebælt blev der af holdt 4 matrikelmøder.
Foto 6. Data set anvendt ved matrikelmøder som bagrund ved workshop, Kolding Sygehus
Medicinske afdelinger i SLB2012 patient BMI
Fredericia Kolding Vejle
<30 83,4% 83,8% 83,5%
30-35 7,2% 11,3% 11,0%
35-40 2,7% 3,2% 3,9%
40-45 0,9% 1,3% 0,8%
45-50 0,3% 0,2% 0,2%
50- 55 0,1% 0,2% 0,1%
55> 0,1% 0,1% 0,6%
Total antal patienter 5226, hvor det var muligt at beregne BMI ud fra IPJ rapportark
Tabel 1. Eksempel på IPJ træk for BMI af patienter på de medicinske afdelinger i 2012
19
På disse møder faciliterede projektlederen en workshop med udgangs punkt i data fra projektet (Foto 6).
Workshoppen skulle afdække hvilke områder, behov og handlinger en kommende retningslinje skulle
regulere i Sygehus Lillebælt. Som figur 3 viser, blev der ide´ genereret med udgangspunkt i behovene på
matrikel- og sygehusniveau, mellem afdelingerne og de enkelte afdelings /afsnits niveau.
Figur 3. Viden opsamling fra matrikel møder på Sygehus Lillebælt, baggrund for retningslinjen i batiatrisk patienthåndtering.
Foto 7 Forflytnings netværksmøde på Vejle Sygehus
20
Citat:” Vi har haft en patient med frakturer der vejede over 230 kg, som ikke kunne hjælpe til selv med at
komme fra rygleje og om i sideleje. Vi var med portør på senge afd. for at se og tale med patienten
vedrørende lejring til operation og bagefter lagde vi sammen en plan om forflytningen med de hjælpemidler
vi havde til rådighed. Dette var en god oplevelse så vi fik håndteret forflytningen på en god måde for os alle”
6.10 Forflytningsvejleder netværksmøder Netværksmøderne på de enkelte sygehus har været anvendte til løbende drøftelse af aktuelle
problemstillinger i forbindelse med projektet (Foto 7). Møderne er i høj grad blevet brugt til sparring af
arbejdsgruppens forflytningsvejledere, ideer og problemstillinger hvorefter disse blevet løftet ind i
arbejdsgruppen. På møderne har især organisationen af undervisningen ude i afdelingerne være drøftet og
der har været fokus på tværfagligt samarbejde på de enkelte matrikler. Derud var der på bariatri kurset en
½ dags undervisning i projektets resultater og data. Hertil kommer projektets to temadage hvor over 60 %
af forflytningsvejlederne deltog i begge temadage.
7 Undervisning i bariatrisk patienthåndtering teori og praktisk Jævnfør formål 3 skulle undervisningen tilpasses målgruppen og veksle mellem teori og praktisk håndtering
af bariatriske figuranter.
Inden påbegyndelsen af undervisningen i foråret 2012 blev der i samarbejde mellem projektleder,
arbejdsgruppen og Guldmann Consulting indsamlet viden fra baseline samt de 857 spørgeskemaer.
Svar og data brugte arbejdsgruppen til at udvikle en undervisningsplan, hvori der blev fastsat mål for
færdigheder og viden indenfor emnerne:
Håndtering og forflytning
Trivsel (personalet)
Organisation af arbejdet
Pleje og behandling
Fysiologi og anatomi
Derefter blev der i samarbejde med Guldmann Consulting udarbejdet en lektionsplan. Undervisningens indhold blev gjort nærværende ved bl.a. at tage udgangs punkt i kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen. Hvor det var muligt blev egne data anvendt som en del af undervisningsmaterialet, formålet var at gøre undervisningen så vedkommende for personalet som muligt.
Der indgik både tal, grafer og kommentarer fra spørgeskemaerne. For eksempel blev nedenstående citat anvendt som motivation til at øge samarbejdet mellem portører og forflytningsvejledere
Da undervisningen forgik på tværs af alle matrikler på Sygehus Lillebælt blev det besluttet at benytte den
nedlagte fysioterapi på Give Sygehus, som blev klargjort til undervisningen. Dette muliggjorde, at lokalerne
var til rådighed for projektet i hele undervisningsperioden. Der blev taget kontakt til hjælpemiddelsfirmaer
der arbejder med bariatri.
21
7.1 Hjælpemidler Ved hjælp fra de nenstående firmaers hjælp blev lokalerne fyldt med div. bariatriske hjælpemidler.
Firmaerne var utrolig samarbejdsvenlige og stillede bariatriske hjælpemidler vederlagtsfrit til rådighed
gennem hele perioden. Kvaliteten af undervisningen bar i høj grad præg af denne variation i udvalget af
hjælpemidler.
Botved (www.botved.dk) Borringia (www.borringia.com) Cobi (www.cobi.dk)
Etac Immedia www.etac.dk Guldmann A/S (www.guldmann.com) Hospitec (www.hospitech.dk)
Vendlet (www.vendlet.dk) Zibo (www.zibo.dk)
Der var både produkter personalet kendte i forvejen og ukendte produkter.
Tanken bag dette var at introducere så bredt som muligt så medarbejderne fik en fornemmelse af at ”selv
om jeg ikke lige kendte produktet, gik det jo alligevel”. Det var muligt at etablere to stationer med lift, seng
of madras samt kørestol / toiletstol, hvor det var muligt at øve teknikker med figurant (Foto 8).
7.2 Figuranter Arbejdsgruppen besluttede, at det var afgørende at gennemføre undervisningen med brug af figuranter
over BMI 50 eller vægt over 150 kg. Via dagspressen lykkedes det os at få kontakt til over 250
Interesserede personer fra hele landet. Af disse var ca. 200 egnede. Valget faldt på seks primært lokale,
raske, yngre og meget mobile personer der var i fysisk form til at deltage i den praktiske undervisning.
De mest anvendte figuranter var en kvinde på ca. 160 kg og en mand på ca. 240 kg. Den personlige kontakt
der opstod mellem dem og underviserne betød inddragelse af figuranterne i selv undervisningsforløbet,
hvor de bedrog til kompetenceudviklingen hos personalet.
Foto 8. Brug af figurant i undervisning på efteruddannelses kurset .
22
7.3 Undervisningens indhold: Modul A: to dages undervisning. Første dag teori og anden praktiske øvelser med håndtering af
bariatriske figuranter.
Modul B: Hjemmeopgave. Udarbejdelse af SWOT analyse og undervisning af min. Seks kolleger i en
time (dette blev valgt for at sikre forankringen af projektet hos den enkelte medarbejder i Sygehus
Lillebælt)
Modul C: en dags undervisning fordelt mellem projektleder Ann Mathilde Furrer der gennemgik og
drøftede undersøgelsens resultater og data med målgruppen og Guldmann Consulting der fulgte
op på modul A og B, herunder undervisningen i egen afdeling samt praktiske hands-on øvelser.
Figur 4 viser en oversigt over efteruddannelseskurset.
Figur 4. Efteruddannelse kursets organisation og moduler.
7.4 Løbende evaluering af den målrettede efteruddannelse. Der blev afholdt 15 kurser af tre dages varighed i perioden maj 2012 til marts 2013: 198 gennemførte
modul A og 174 medarbejdere gennemførte alle tre moduler af kurset. Der deltog otte medarbejder fra
regionens andre sygehuse og Vejle kommune.
Undervejs blev undervisningen evalueret mundtligt og skriftligt. Efter modul A blev der evalueret på
deltagernes udbytte af undervisningen. Dette betød en justering efter hold 4. Arbejdsgruppen besluttede at
efterkomme medarbejdernes ønske om mindre teori og mere praksis dag et. Eftermiddagen blev derfor
brugt til at øve forflytningerne, så alle var velforberedte til at arbejde med figuranterne dag to. Udover
undervisning i egen afdeling indeholdt hjemmeopgaven en SWOT analyse. Her blev medarbejderne bedt
om at udarbejde en SWOT analyse på deres arbejdsplads. De blev bedt om at forholde sig til Styrker,
Svagheder, Muligheder og Trusler i forhold til at modtage en bariatrisk patient i deres egen afdeling (Tabel
2).
23
Tabel 2. Eksempel på SWOT analyse.
Resultaterne fra SWOT analyserne blev løbende inddraget i undervisningen og der blev afsluttende lavet en
samlet analyse som blev udarbejdet at deltagerne på hold 15 (Tabel 3).
.
Tabel 3. SWOT analyse samlet fra alle hold
Efter modul B og C blev der evalueret på deltagernes anvendelse af den nye viden i forbindelse med
undervisning af kolleger i huset. Derudover blev der spurgt ind til fornemmelsen af opbakning fra leder og
kolleger, en viden som arbejdsgruppen og projektlederen kunne bruge i arbejdet med at støtte projektet og
ved sikring af undervisningen ude i afdelingerne undervejs i projektet.
24
7.5 Afsluttende evaluering af undervisning i projektet Udover den løbende evaluering blev der i slutevalueringen fokuseret på effekten af undervisningen.
Målgruppen for Projekt bariatrisk patienthåndtering var portører (Figur 5) og forflytningsvejledere (Figur 6)
ansat på Sygehus Lillebælt. I baselineundersøgelsen 2011 var de bedt om at vurdere, på en skala fra 0 til 5
(0 = i ringe grad, 5 = i høj grad) hvor godt de følte sig klædt på til at modtage en bariatrisk patient. Dette
spørgsmål blev gentaget i evalueringsundersøgelsen i 2013.
Figurerne illustrerer, at der er sket et tydeligt ryk til mod højre hos begge grupper. Dette betyder at de
overordnet føler sig bedre klædt på til at modtage den bariatriske patient.
Figur 5. Viser portørernes svar på om de føler sig fagligt klædt på til at modtage en bariatrisk patient (0 = i ringe grad, 5 = i høj grad)
Samme billede gør sig gældende for forflytningsvejlederne
Figur 6 Viser forflytningsvejledernes svar på om de føler sig fagligt klædt på til at modtage en bariatrisk patient (0 = i ringe grad, 5 = i høj grad)
25
Som tidligere beskrevet blev kursusdeltagerne bedt om at undervise i bariatri i egen afdeling (Foto 9).
Forflytningsvejlederene gav tilbagemelding på hvor mange de havde undervist i egen afdeling, forbindelse
hermed blev der undervist over 1000 medarbejder i perioden fra maj 2012 til august 2013, af disse
medarbejder svarede 395 på evalueringsskemaet. I enkelte afdelinger undervises der forsat i bariatrisk
patienthåndtering.
Der sker stadig undervisning i bariatrisk patienthåndtering ude i afdelingerne.
Figur 7 viser, at de medarbejdere, der er undervist af deres forflytningsvejleder på tidspunktet for
evalueringen følte sig bedre klædt på fagligt (0= i ringe grad, 5 = i høj grad) end de der ikke havde modtaget
undervisning. Faktisk lå de der ikke havde modtaget undervisning på niveau med besvarelserne fra 2011,
inden der kom fokus på bariatri.
Foto 9 Undervisning i brug af hjælpemidler på Fredericia Sygehus
Figur 7 viser, at de medarbejdere, der er undervist af deres forflytningsvejleder deres forflytningsvejleder følte sig bedre klædt på fagligt (0= i ringe grad, 5 = i høj grad) end de der ikke havde modtaget undervisning, sammen lignes med 2011, se at undervis
26
8 Vidensdeling af projektets resultater og erfaringer Da medarbejderne på Sygehus Lillebælt overordnet er fortrolige med anvendelse af intranettet blev det i
arbejdsgruppen besluttet at formidle projektets resultater via dette medie. Alt materiale i forbindelse med
projektet er tilgængeligt via Sygehus Lillebælts intranet, eller kan rekvireres ved at kontakte Projektleder
Ann Mathilde Furrer.
Dette gøres blandt andet gennem videns ark med forskelligt fokus så som ”Bariatri –scoren”og
”Hospitalisering af den bariatriske patient”, ”Fysisk belastning ved håndtering af bariatriske patienter” se
bilag 2. Disse kort sendes fra december 2013 ud med ca. 4-6 ugers interval ud i via intranettet samt
personlig mail til arbejdsmiljø-organisationen og forflytningsvejlederene. Heri opfodres til at videns kortene
printes og placeres et sted hvor personalet ser dem f.eks. på opslagstavler, på bordet i personalestuen.
Kortene kan også anvendes ved personalemøder i afdelingen. Og i forflytningsundervisningen på afdelingen
(Foto 10).
Derudover har projektet løbende været i medierne både internt på sygehuset og landsdækkende (Bilag 3)
for liste over denne former for vidensdeling.
Foto 10 Videns kort til brug i afdelingerne
8.1 Medie dækning af projektet I samarbejde med Sygehus Lillebælts kommunikationsafdeling blev der udarbejdet en kommunikationsplan,
således at formidling og vidensdeling ud af Sygehus Lillebælt blev sikret, dette betød at det var muligt for
arbejdsgruppen og projektleder at formidle i forskellige medier under vejs i hele projektet. Især har der
været stor opmærksomhed i de sundhedsfaglige fagblade som Sygeplejersken, på internet avisen
arbejdsmiljø se bilag 4.
9 Bariatriske patienter der giver håndteringsmæssige belastninger Jævnfør formål 2 skete der estimering af andelen af bariatriske patienter der giver håndteringsmæssige
belastninger.
27
Arbejdsgruppen valgte at dele de håndteringsmæssige belastninger ind i de tre hovedemner af arbejdsmiljøbelastninger (fysiske, psykiske og organisatoriske) som der generelt arbejdes med i Sygehus Lillebælt.
Overordnet blev personalet spurgt om de oplevede den bariatriske patient som mere udfordrende end en normalvægtig med samme diagnose og problemstilling.
Af de 857 medarbejder besvarelser svarede:
47 % (399) Ja til at opleve patienten som mere Fysisk udfordrende
35 % (298)Ja til at opleve patienten som mere Organisatorisk udfordrende
18 % (157) Ja til at opleve patienten som mere Psykisk udfordrende
Figur 8. Viser andelen af medarbejdere der har sagt Ja, til at de fandt den bariatriske patient mere fysisk udfordrende end en normalvægtig
Da deltagerne i arbejdsgruppen var bevidste om at patientens BMI kunne påvirke denne besvarelse, blev
der udarbejdet en tabel der viser andelen der svarede Ja til spørgsmålet i syv BMI grupper.
Som det ses i figur 8 øges andelen af personaler der oplever patienten som fysisk udfordrende i takt med
øget BMI. Der ses dog et fald i gruppen med BMI 55-60. Dette kan forklares med at lige denne gruppe
indeholdt færre patienter med store inderlår/blød mave, som projektet har vist er en forværrende faktor i
forhold til udfordringer ved behandling og pleje.
Figur 9 Viser andelen af medarbejdere der har sagt Ja, til at de fandt den bariatriske patient mere organisatorisk udfordrende end en normalvægtig
28
I forhold til den organisatoriske udfordring ses samme dyk ved BMI 55-60 hvilket sandsynligvis forklares af færre udfordringer med patienternes kropsform i lige denne gruppe (Figur 9). Som forventet ses en jævn stigning i oplevet udfordring da øget BMI, giver øget behov for hjælpemidler. Figur 10 viser, at det overordnet er en mindre andel af personalet, der oplever de svært overvægtige som
psykisk udfordrende. En forklaring på at der ikke er en konstant stigning med øget vægt kan ifølge dialog
med kursister og arbejdsgruppe være, at når patienterne når over BMI 50-55 så er alle bevidste om
udfordringen og der er afsat ekstra tid og personale samt anskaffet hjælpemidler.
Figur 10 Viser andelen af medarbejdere der har sagt Ja, til at de fandt den bariatriske patient mere psykisk udfordrende end en normalvægtig
Nytænkning
Ideen var at dette projekt for første gang skulle bidrage med en systematisk registrering af
belastningsgraden ved 500 patienter ud fra deres højde, vægt, alder, køn, diagnose, profession, etniske
baggrund og fysisk funktionsniveau før indlæggelsen. Denne viden skal bruges til at udvikle den
forebyggende arbejdsmiljøindsats, idet den skal kunne klæde sundhedspersonalet på til bedre at forudsige
10 Bariatri Score Jævnfør formål 1 blev det vurderet om højde, vægt, alder, køn, diagnose, profession, etnisk baggrund og
fysisk funktionsniveau før indlæggelse kunne benyttes som prædiktorer for i hvilken grad det bariatriske
patientforløb må forventes at blive håndteringsmæssigt tung.
Arbejdsgruppen valgte i forbindelse med undersøgelsen at inddrage flere relevante prædikatorer:
Uddannelse, erhvervsmæssig stilling, civil stand og kropsform (fordeling af vævsfedtet).
Ved gennemgang af data blev det tydeligt at flere de ovennævnte faktorer ikke havde indflydelse på graden
af den arbejdsmiljømæssige belastning ved håndteringen af den bariatriske patient.
Derfor blev faktorerne alder, køn, profession, etnisk baggrund, uddannelse, erhvervsmæssig stilling og civil
stand udelukket. Dog var der en tendens til at de bariatriske patienter der boede på institution blev oplevet
som mere belastende. Dette er en meget lille speciel gruppe som i forvejen har øget sundhedsfaglig
opmærksomhed. Ud fra de resterende prædikatorer var det muligt at udarbejde en bariatri score.Bairiatri-
scoren er et hjælpemiddel, der hurtigt og nemt giver medarbejdere på tværs af afdelinger en idé om, hvilke
29
Figur 11. - Den fysisk udfordrende vægt (N=857), andelen af personaler der angiver, at den overvægtige patient i en vægtgruppe er mere fysisk udforende end en tilsvarende patient med BMI under 30. Det ses, at patienter med vægt over 130 kg udfordrer det fysiske
41% 56%
77% 89%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
< 129 130-159 160-179 > 180
Vægt i kg
udfordringer en patient forventes at kunne give dem. Det kan være i form af behov for hjælpemidler og
ændringer i arbejdets organisering.
I bariatri-scoren anvender vi viden om, hvor stor en andel af patienterne, vi oplever som fysisk udfordrende
som følge af deres vægt (se Figur 11), BMI (se Figur 12), kropsform og fordeling af vævsfedt (se Figur 13),
mobilitet inden indlæggelse (se Figur 14) evne til at stå op selv samt vores viden om, hvordan diagnose og
behandling forventes at påvirke patientens evne til egenomsorg og mobilitet under indlæggelsen.
Det giver at hurtigt et overblik over, hvilken støtte patienten kan forventes at få brug for. Sammen med
interne retningslinjer og instrukser er bariatri-scoren med til at forberede og forbedre modtagelsen af
patienten på afdelingen.
Bariatri-scoren hjælper medarbejderne med at vurdere, om der er behov for ekstra personale og mere tid
til at varetage almindelige behandlings- og plejeopgaver. God forberedelse øger patientsikkerheden og
forebygger arbejdsskader hos personalet.
10.1 Baggrund for udarbejdelsen af bariatri scoren
Vægt
Jo højere vægt patienten har, jo mere fysisk udfordrende opleves patienten i forhold til en normalvægtig
med samme diagnose og problematik. Figur 11 - Den fysisk udfordrende vægt.
Arbejdet med hjælpemidlerne påvirkes af patientens vægt. De bariatriske hjælpemidler i sig selv er tunge.
Er der derudover en patient i dem, bliver de sværere at køre med. Bariatriske senge og kørerstole uden
elmotor kræver ofte, at der skal være flere personer til at køre hjælpemidlet, og de giver uhensigtsmæssigt
tunge skub og vrid hos personalet. BMI
Jo højere BMI patienten har, jo mere fysisk udfordrende opleves patienten Figur 12 - Det fysisk
udfordrende BMI. 12 % af personalet angav, at de efter håndtering af og interaktion med patienten
mærkede en fysisk påvirkning af deres krop. Særligt efter situationer med fysisk tungt arbejde ved lejring af
patienten, hjælpen ved patientens personlige hygiejne og forflytninger fra og til sengen med dårlige
arbejdsstillinger og lange rækkevidder oplever personalet fysisk belastning.
30
Figur 12. Det fysisk udfordrende BMI (N=857) 47 % af patienterne med BMI over 30 er mere udfordrende end patienter med BMI under 30. Grafen viser fordelingen på BMI grupper.
41%
61%
95% 100%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
< 44 45-59 60-65 > 65
BMI
Anvendelse af bariatriske senge og hjælpemidler letter arbejdet især ved de tunge løft og forflytningerne,
men hjælpemidlerne afhjælper ikke den lange rækkeafstand og de dårlige arbejdsstillinger.
Personalet omtaler især den nedre hygiejne og/eller indlægning af karter på patienten som meget
kompliceret, da opgaven ofte kræver tre eller flere personer. Det ekstra personale holder lår og mave, så
det bliver muligt at udføre opgaven. Plejeopgaven opleves ofte som blufærdighedskrænkende og
ubehagelig for personalet. De oplever, at det er grænseoverskridende, at de skal være langt flere personer
end ved en normalvægtig patient.
Personalet oplever fysiske konsekvenser som træthed i kroppen, ondt i ryg, nakke, skuldre og lænd, efter
de har håndteret en bariatrisk patient. For personalet på Fødegangen nævnes også ondt i overarmen.
En del af disse smerter stammer fra de lange rækkeafstande og kan som nævnt ikke afhjælpes af de
barbariske hjælpemidler og gode forflytningsteknikker.
Kropsform er den store udfordring
Kombination af den høje fysiske vægt og kropsformen hos de bariatriske patienter gør, at de opleves mere
udfordrende for arbejdsmiljøet end en patient med BMI under 30.
Patientens kropsform og vævsfedtets placering på den bariatriske patient betyder, at patienter med stor
hængemave, bagdel og inderlår er meget fysisk udfordrende for personalet Figur 13 - Kropsformer og
vævsfedt fordeling. Vævsfedt på mave og lår skal flyttes for, at normale behandlings- og plejeopgaver kan
varetages. Det kræver samtidig flere hænder at holde og hjælpe ved forflytninger.
Ved de besvarelser, hvor det ikke var muligt at vurdere patienternes kropsform stående, svarede 79 % af
personalet, at de fandt patienten fysisk udfordrende. Derimod var det kun 51 % af de bariatriske patienter,
der kunne stå, som blev fundet mere fysisk udfordrende end en normalvægtig patient.
31
Figur 14 Mobilitet af den bariatriske patient Figuren viser, hvor stor procentdel af personalet, der har svaret ja til, at patienten blev oplevet som mere fysisk udfordrende end en normalvægtig patient. Figuren viser, at jo mere mobile patienterne var indenfor i
80% 77%
60%
37%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Slet ikke Med hjælp fra andenperson
Med ethjælpemiddel
Uden besvær
Mobiliteten af den bariatriske patient
Patientens mobilitet forud for kontakten med sygehuset har stor betydning for, hvor stor en udfordring
denne bliver under behandling og pleje. New Mobility Score (NMS) er en funktionstest oprindeligt
udarbejdet til patienter med hoftenær fraktur (Parker MJ et. al. (1993). NMS kan anvendes bredt til
forskellige diagnosegrupper. Testen er oversat til dansk og findes på www.fysio.dk.
For 725 patienter blev derudarbejdet en NMS. Ved at se på, hvor fysisk udfordrende personalet oplevede
patienterne, viste det sig, at jo mere mobile patienterne var inden kontakten til sygehuset, jo mindre fysisk
udfordrende blev patienten for personalet. Figur 14 – Mobilitet af den bariatriske patient.
Da
det viste sig, at grafen for ”I stand til at komme omkring indendørs” lå tæt op ad den samlede NMS, har
projektet besluttet kun at anvende den del for at gøre Bariatri-Scoren så enkel som mulig.
Figur 13 Kropsformer og vævsfedt fordeling. Figuren viser, hvor stor del af personalet, der har svaret, at patienten blev oplevet som mere fysisk udfordrende end en normalvægtig patient.
32
En patient, der inden indlæggelsen har været mobil og kunnet bevæge sig rundt uden hjælpemidler både
inde og ude, vil uanset diagnosen opleves som langt lettere at håndtere og pleje end en patient, der har
brugt hjælpemidler for at kunne komme rundt, eller som slet ikke kunne komme omkring.
Kildehenvisning: New mobility score (dansk):
http://fysio.dk/upload/graphics/PDFfiler/Maaleredskaber/New%20Mobility%20Score,%20artikel.PDF
10.2 Bariatri-score til brug i Sygehus Lillebælt For patienter med en BMI over ≥35 kg/m² eller en vægt over 120 kg udarbejdes der en Bariatri Score.
Tolkning af Bariatri-scoren
Score Behov Beskrivelse
7 - 9 Let
støtte
Patienten forventes at svare til normalvægtige med samme
diagnose og behandling
10 - 13 Moderat
støtte
Her må det forventes at patienten kan have brug for moderat
støtte samt hjælp ved pleje og behandling. Det anbefales at der
rekvireres bariatriske hjælpemidler efter behov
14 -17 Omfattende
støtte
Der rekvireres relevante bariatriske hjælpemidler til brug ved
pleje og behandling. Der kan være behov for ekstra personale
og tid i forbindelse med pleje og behandling
18 -27 Massiv
støtte
Patienten må forventes at være så udfordrende at denne har
brug for fuld støtte i form af bariatriske hjælpemidler og ekstra
personale samt øget tidsforbrug i forbindelse med pleje og
behandling
33
11 Retningslinje for håndtering af bariatriske patienter på Sygehus
Lillebælt Jf. Formål 3 skulle der i forbindelse med projektet udarbejdes en politik for håndtering af bariatriske
patienter. Arbejdsmiljøudvalget under FMU og styregruppen besluttede at det var langt mere operationelt
med en retningslinje i håndtering af bariatriske patienter. Derfor blev der ud fra projektets undersøgelser,
observationer, fokusgruppe interview og matrikelmøderne m.m. udarbejdet en retningslinje se bilag 5.
I Retningslinjen anvendes bariatri-score og tjeklister, der er udarbejdet af arbejdsgruppen på baggrund af
den indsamlede viden. Denne viden kommer fra undersøgelser, via forflytningsvejledernetværket og
matrikel møderne hvor ambassadørerne har været inddraget i dette arbejde. Retningslinjen bør sikre
optimal håndtering af de bariariske patienter ude i afdelingerne og at sygehuset yder den optimale støtte til
den bariatriske patient.
11.1 Implementering af retningslinjen Siden juni 2013 har flere af afdelingerne været i gang med at gennemgå deres arbejdsgange med henblik på
at kunne håndtere de bariatriske patienter. Tjeklisterne er en vigtig del af retningslinjen og har her været
anvendt.
Selve implementeringen af retningslinjen er påbegyndt november 2013, efter godkendelse i Arbejdsmiljø
udvalget og rådet for patientsikkerhed og kvalitet. Retningslinjen er tilgængelig via Sygehusets infonet og
arbejdsmiljøorganisationen.
Da Sygehuset er i gang med at indfører et nyt elektronisk patientjournal system, hvor atl vægt, højde, BMI
og bariatri-score indgå som faste værdier. Tilgængeligheden af disse oplysninger vil fremme kommunika-
tionen omkring de bariariske patienter og være med til at øge patientsikkerheden yderligere. Dette betyder
at en bariatrisk patients behov for støtte vil kunne afklares langt tidligere end man kunne i 2011.
12 Bi-effekter • Fokus på TØJ og BLEER. Som følge af projektet er der kommet flere store størrelser af patienttøj.
Sygehus Lille bælt har sammen med vaskeriet i Region Syddanmark og Syddansk
sundhedsinnovation foretaget en analyse af Personale og patienttøj med henblik på udvikling og
design af nyt tøj til både patienter og personale. I forbindelse hermed har der været fokus på det
bariatriske patient tøj og der undersøges om der kan ske anvendelse af engang tøj til de meget
store bariatriske patienter.
• Netværk – Region Syddanmark. I 2012 og 2013 blev der på foranledning af projekt bariatrisk
patienthåndtering dannet og faciliteret et regionalt netværk vedr. Bariatri. Netværket faciliteres af
Regions Syddanmark.
• Visitation i Region Syddanmark. På foranledning af projekt bariatrisk patienthåndterings
forespørgsler blev der oktober 2012 vedtaget visiterings regler for bariatriske patienter i Region
Syddanmark, som er trådt i kraft 1. juni 2013.
34
• Transport Falck , Region Syddanmark. Projektet Bariatrisk patienthåndtering har deltaget i
udvikling af en retningslinje for inter hospital transport af bariatriske patienter med Falck, denne er
sendt i hørring.
• Forflytningsvejleder, netværk og koordinering. Affødt af bariatrisk patienthåndtering er der sket
en opgradering af forflytningsvejleder organisationen i Sygehus Lillebælt, så ledes at denne nu er
fast forankret og organiseret under team trivsel og arbejdsmiljø i Kvalitet og arbejdsmiljø
afdelingen med en koordinatorgruppe og et budget til uddannelse og efteruddannelse af
forflytningsvejledere fremover.
• Koordineret indkøb af nye bariatriske hjælpemidler og inventar. Alt indkøb af bariatriske
hjælpemidler og inventar er koordineret via sygehusets indkøbsafdeling. Forflytningsvejleder
organisationen deltager i udbuds og indkøb processerne i forbindelse med bariatriske hjælpemidler
og inventar. I efteråret 2012 blev der indkøbt hjælpemiddelspakker til placering på sygehusene i
Vejle, Fredericia og Kolding (bariatri seng, kørerstol og bækkenstol), i 2013 har der været indkøbt
venteværelsesstole.
• Samlet depot for bariatriske hjælpemidler. Portørcentralerne sikrer opbevaring og udlån af
bariatriske hjælpemidler til patienter med en vægt over 150 kg eller BMI over 55.
• Fokus på lejring og tværfagligt samarbejde. Dette har betydet at Sygehusets operationsgange har
afholdt temadage omkring lejring af bariatriske patienter. Ved disse workshops har personalet fra
de forskellige afdelinger som til hverdag arbejder sammen på operationsstuerne deltaget.
Personalet var fra portører, anæstesiologisk, organ kirurgisk og ortopæd kirurgisk afdeling.
• Fokus på etik og moral. I forbindelse med Sygeplejen, Sygehusets kliniske etisk råd har forholdt sig
forskellige aspekter af kommunikationen om og ved den bariatriske patient.
13 Projekt konklusion og anbefalinger til andre Da projektet har opfyldt de otte vigtigste succeskriterier og over 1200 medarbejdere i Sygehus Lillebælt
direkte har været involveret i projektets aktiviteter, ved deltagelse i undervisning på afdelingerne eller
efteruddannelses kurset, kan det konkluderes at projektet har været en succes.
Med den op startede daglige brug af Retningslinje og Bariatri-score i forbindelse med håndtering af de
bariatriske patienter, vil den enkelte medarbejder være langt bedre rustet til at mindske fysisk nedslidning i
forbindelse med håndtering af bariatriske patienter.
I løbet af de tre år projektet har været i gang i Sygehus Lillebælt, er der oplevet en generel øget
opmærksomhed på arbejdsmiljøet i forbindelse med håndteringen af de bariatriske patienter og den nye
retningslinje er efterspurgt som redskab i hverdagen.
Den tværfaglige arbejdsgruppe og ambassadørerne i alle typer af afdelinger på alle matrikler i Sygehus
Lillebælt, har været med til at forankre og implementere projektets mål i organisationen.
Det kan i forbindelse med andre projekter anbefales at inddrage arbejdsmiljøgrupperne, sammen med den
primære målgruppe i hele projektforløbet, samt at sikre sig en stærk forankring i organisationens ledelse.
35
En stærk projektorganisation med fokus på succeskriterier og udmøntningen af projektets formål, er vigtigt
for at kunne fastholde organisationen og medarbejderne i forbindelse med projektets aktiviteter og den
daglige drift. Den økonomiske støtte til denne del af arbejdet som har omfattet indsamling af data og
undervisning, har været af stor betydning da den har hindret, at projektet har givet drift forstyrrelser i
forbindelse med aktiviteterne.
Projektet har også klarlagt at vores radiografiske afdelinger, gynækologisk og obstetrisk afdelinger samt
vores operationsstuer har store arbejdsmiljømæssige udfordringer, i forbindelse med deres daglige arbejde
med bariatriske patienter. Dette projektet har desværre ikke haft fokus på disse specialer og her ligger der
stadigt et fremtidigt arbejdsmiljø projekt i forbindelse med lejring af bariatriske patienter.
14 Tak Afdeling for kvalitet og arbejdsmiljø vil gerne takke for den gode modtagelse og opbakning af projektet
blandt ledere, medarbejdere og patienter i Sygehus Lillebælt.
Vi vil gerne takke:
Sygehusstaben for hjælp til økonomi, kommunikation og praktisk hjælp. Særligt takkes Ellen Hyldager for
god hjælp ved bogholderiet og Rikke Kok Rüsz for styring af kursus tilmeldinger, kursister og forplejningen i
Give. Særlig tak til Casper Friis Pedersen for kompetent gennemførelse af fokusgruppeinterview.
Tak til jordemoder stud, cand. scient. san Karin Jangaard for observationerne i forbindelse med de tre lange
patientforløb samt andet studenterarbejde.
Tak for gæstfrihed og praktisk hjælp omkring undervisningen på Give Sygehus. Særligt takkes Karl-Jørgen
Dyrvig Jensen og Helena Randi Smedegaard Olsen.
Tak til vores mange fantastiske figuranter. Vi er taknemmelige for, at de har villet hjælpe projektet samt
taget diverse knubs undervejs med godt humør.
Tak til Marinus Fløe Kristensen , Allan Vinther og Stine Stensgaard for god faglig og underholdende
undervisning i Give
Tak til de firmaer der har stillet hjælpemidler til rådighed til undervisningen i Give:
Botved (www.botved.dk) Borringia (www.borringia.com) Cobi (www.cobi.dk)
Etac Immedia www.etac.dk Guldmann A/S (www.guldmann.com) Hospitec (www.hospitech.dk)
Vendlet (www.vendlet.dk) Zibo (www.zibo.dk)
36
BILAG
Bilag 1 Litteraturliste med den i arbejdsgruppen gennemgåede litteratur: Adams, J.P. Murphy. P.G. Obesity in anaesthesia and intensive care. Br. J Anaesth 2000. 85:91-
Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004
Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads
http://www.rm.dk/om+os/organisation/koncern+hr samt link. Undervisning og coaching, Bariatrisk
sygepleje, Kliniske retningslinjer, Hjælpemidler, Pladskrav - Pladskrav til svært overvægtige
patienter/bariatriske patienter
Bariatri på danske sygehuse. Anbefalinger til god praksis. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. 11.
2007. www.plambechogbogedal.dk/dokumenter/Bariatri
Branca, Francesco & Nikogosian, Haik. The Challenge of Obesity in the WHO European Region and the
strategies for response. WHO 2007.
Charlebois, Donna & Willmoth, Debbie. Critical Care of Patients with obesity. Critical Care Nurse. Vol 24.
No. 4. August 2004.
Ernæringsrådets rapport om overvægt 2003, Arne Astrup et al. www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter
pdf/Fedmerapport_www.pdf
Ingerslev J. Bariatri. Ugeskrift for Læger. 2005;167(33):3077
Kilde: WHO 1995, 2000 og 2004
Lene Plambech & Gitte Bøgedal. Svær overvægt, Forflytning og etik. ISBN 978-87-993495-0-0
Margarson. M. The difficult airway in bariatric. Department of Anesthesia and Intensive Care Medicine.
CHU de Liegé. University of Liége. Belgium. Side 37-39 2009.
Nelson, Audrey L. mfl. The illustrated guide to safe patient handling and movement. Springer Publishing
Company. New York. USA. 2009. side 31 – 60
Pieracci, FM. Barie, PS, Pomp A. Cirtical Care of the bariatric patient. Critical Care Medicine. Side
2006;1:1797-98
Pladsbehov og indretning for bariatriske personer. 2012 Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg
Universitet København, www.sbi.dk
Større end de andre. Patientvejledning. Adipositasforeningen. Landsforeningen for overvægtige.
www.adipositasforeningen.dk (set 10. maj 2010)
Sundhedsstyrelsens og Regionernes Sundhedsprofil, 2010
Temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter. DPSD Dansk
patientsikkerhedsdatabase. Sundhedsstyrelsen. 1. version. August 2009.
Vissers. Robert, J. and Gibbs. Michael A, The High-Risk Airway. Emergency Medicine Clinics of North
America. 2010;28(1):206
37
Bilag 2. Eksempel på videnskort
38
Bilag 3. Videns deling på møder, konferencer og symposier m.m.
Videns deling på møder, konferencer og
symposier m.m. Dato SLB Rsyd National
Inter-
National
Regional udviklings dag (poster) 16. juni 2011 x
Forskerdag Regionsyd og SDU (markedsplads) 26. april 2012 x
Sygeplejesymposium 2012 (workshop + poster) 10. maj 2012 x
Fagligt træf 2012 (markedsplads) 8. og 9. oktober 2012 x
NOCOGO (2 stk. poster) 22 til 24 sept. 2012 x
Arbejdsmiljøkonference 2012 Region Syd (workshop) 27. september 2012 x
AM2012 (workshop) 10. november 2012 x
Staff meeting OUH - Gyn / obs - oplæg 22. januar 2013 x
Nordisk Forsknings- og udviklingskonference 2013 (3 poster)
31. januar 2013 x
Temadag Rundt om den bariatriske patient, Sygehus
Lillebælt 18. april 2013 x
Sygeplejesymposium 2012 (2 stk. workshop + 4
poster) 2. maj 2013 x
NOKIAS 2013 (workshop) 19. til 21. sept. 2013
x
Arbejdsmiljødag (Plenum oplæg ) 23. oktober X
BRC2013 (2 stk. workshop) 7. og 8. nov. 2013 x
Velfærdsteknologi, etik og sygepleje (4. poster) 5. december 2013 x
Fag dag – FSIO (workshop) 27. marts 2014 x
39
Bilag 4 Artikler i fagtidsskrifter, aviser, radio og tv.
Dato Artikel i fag tidskrifter, aviser samt radio og tv
11-06-2013 Bløde
- - - - - - - - - Cached
13-05-2013 Store patienter kræver større forberedelse - Arbejdsmiljoviden.dk
www.arbejdsmiljoviden.dk › Aktuelt Cached 13/05/2013
08-05-2013 Sygehuspersonale skal have bedre tag på fedewww.jv.dk/.../1576030:Kolding
-- - - - - Cached, 08/05/2013
07-12-2012 JOURNALE 7 SEP 2012 SYGEHUS LILLEBÆLT | MEDARBEJDERMAGASIN - DE.
... på Sygehus Lillebælt, som er i gang med at tage bariatri-uddannelsen
22-10-2012 Det svære tabu - Region Syddanmarkregionsyddanmark.dk/
Cached 22/10/2012
21-09-2012 Fede patienter kræver ekstra personale - dr.dk/P4/Trekanten ..
.www.dr.dk › Cached, 21/09/2012
09-09-2012 - -
- - - - Cached
28-08-2012 Tykke patienter slider på personalet - Arbejdsmiljoviden.dkwww.arbejdsmiljoviden.dk
Cached 28/08/2012
14-08-2012 Tykke patienter er psykisk hårde - dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder
Cached, 14/08/2012
14-08-2012 Tykke syge: Tungt og tabubelagt arbejde - fyens.dk - Indland/
- Cached 14/08/2012
11-07-2012 Alt skal være større, stærkere, bredere - Danske Fysioterapeuterfysio.dk/
- - - - - Cached 11/07/2012
04-06-2012 Problemer med tøj til tunge patienter - TV Sydwww.tvsyd.dk/artikel/154275:
- - - - - Cached, 04/06/2012
04-06-2012 Sygehuse mangler tøj i størrelse XXXL - dr.dk/P4/Fyn/Nyheder …
www.dr.dk › P4 › Fyn › Nyheder › Regi Cached, 04/06/2012
26-05-2012 - - - -
- - - - - - Cached
27-04-2012 Bariatrisk patienthåndtering. www.dsr.dk/fs/fs3/.../Håndtering
Cached set 27/04/2012 -
40
20-04-2012 Stadig flere overvægtige er en udfordring for regionens sygehusewww.jv.dk/.
-- - - - - - Cached, 20/04/2012
19-04-2012
Er du fed?: Tjen 22.800 kr. plus det løse - Motion & Sundhed - Livsstiljyllands-
posten.dk
- - - - - - - - Cached, 19/04/2012 -
19-04-2012 Overvægtige efterlyses - tvsyd.dk - TVSyd - Nyheder - Lokal - Vejlewww.tvsyd.dk
/artikel/148 - Cached, 19/04/2012
19-04-2012 Sygehus efterlyser svært overvægtige - dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder ..
Cached, 19/04/2012
19-04-2012 Sygehus søger overvægtige | Vejle Amts Folkebladvafo.dk
Cached, 19/04/2012 -
04-12-2011 Fokus på overvægtige patienter - dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder .
Cached, 04/12/2011
04-12-2011 JOURNALE 4 DEC 2011 SYGEHUS LILLEBÆLT MEDARBEJDERMAGASIN INDL. .
.. Det kræver en håndfuld medarbejdere at håndtere en svært overvægtig patient
14-10-2011 Bariatri-projekt skal give bedre arbejdsmiljø - Dansk Sygeplejerådwww.dsr.dk
- - - - - - - - - - Cached
19-09-2011 Overvægtige truer arbejdsmiljøet | FOAwww.foa.dk/Afdelinger/
- - Cached, 19/09/2011
17-08-2011 Fede er en belastning - tvsyd.dk - TVSyd - Nyheder - Lokal - Sydjylland
www.tvsyd.dk/artikel/104010:Fede-er-en-belastn De17/08/2011
15-08-2011 Projekt sætter fokus på håndtering af overvægtige - Videncenter for .
Cached, 15. august 2011 .
41
Bilag 5. Retningslinje: Håndtering af bariatrisk patienter på Sygehus Lillebælt
Formål: Forebyggelse af risici for personalet og den bariatriske patient.
Sikring af at pleje og behandling sker på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Definitioner Bariatriske patienter: Overvægtig patienter, der har en legemsvægt, som giver håndteringsproblemer i sundhedsvæsenet.
Målgruppe Arbejdsmiljørepræsentanter, forflytningsvejledere samt øvrigt personale med kontakt til og opgaver i
relation til bariatriske patienter.
Fremgangsmåde
1. Visitation I Region Syddanmark visiteres bariatriske patienter over 180 kg. efter følgende
retningslinjer: >Visitation af bariatriske patienter<
Bariatriske patienter op til 180 kg. Visiteres efter de normale retningslinjer for
visitation.
2. Modtagelse
For alle patienter med BMI over ≥35 eller en vægt over 120 kg. udarbejdes en
bariatri-score >Bariatri-score<. Scoren er en hjælp til vurdering af den bariatriske
patients behov for særlig støtte, hjælpemidler og organisation af arbejdet.
For patienter med en vægt over 100 kg, skal der ske en særskilt vurdering af
barrierer omkring faciliteter, behandling og apparatur. Til dette kan anvendes følgende
tjekliste: >Tjekliste fysiske rammer til bariatriske patienter<
For alle bariatriske patienter bør en række aspekter i håndtering af den bariatriske
patient vurderes. Dette kan ske gennem anvendes af den udarbejdede tjekliste, som
sikrer alle relevante aspekter: >Tjekliste til håndtering af den bariatriske patient<
3. Dokumentation Alle patienter skal have målt og dokumenteret vægt, højde samt beregnet BMI, for
patienter med BMI over ≥35 eller en vægt over 120 kg udarbejdes en bariatri-
score der dokumenteres som rapport værdi i IPJ.
42
4. Hjælpemidler Vurderingen inden modtagelse skal have et særskilt fokus på, hvilke hjælpemidler, tøj,
udstyr m.v., som afdelingen har til rådighed. Der kan med fordel ske mærkning med
vægtgrænser og dato for eftersyn af inventar og det bariatriske udstyr, hvilket
fremmer sikkerheden i den daglige anvendelse.
Som supplement til afdelingens egne hjælpemidler kan særlige hjælpemidler til
bariatriske patienter rekvireres i serviceafdelingen (portørcentralen). Tilgængelige
hjælpemidler og brugsanvisninger findes på:
http://intranet.sygehuslillebaelt.dk/wm324620
5. Oplæring Afdelingen skal sikre instruktion og oplæring af personalet i anvendelse af afdelingens
hjælpemidler samt eventuelle specielle hjælpemidler, herunder særlige forhold
omkring pleje og behandling af bariatriske patienter.
Det er særlig vigtigt at sikre, at forflytningsvejledere og portører uddannes i
anvendelsen af hjælpemidlerne, da disse skal kunne give instruktion og vejlede det
øvrige personale.
>Jf. retningslinje 4.14 Forflytningsvejlederes funktion og opgaver Dok ID: 38832<
6. Mobilisering og
forflytning
Ved forflytning af bariatriske patienter anbefales anvendelse af loftlift, specialsejl og åg.
Det skal sikres, at undersøgelse, pleje, behandling, mobilisering og forflytning foregår på en hensigtsmæssig måde for patienten, samt at håndtering og forflytninger gennemføres på en arbejdsmiljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde for patient og personale
Mobilisering og forflytning bør have høj prioritet patientplejen, da immobiliseringen kan have store konsekvenser for respiration, cirkulation, liggesår mv.
>Jf. retningslinje vurdering af patientens forflytningsbehov Dok ID: 15701<
7. Gode råd Anvendelse af bariatriske senge og hjælpemidler letter arbejdet, især ved de tunge løft
og forflytningerne, men hjælpemidlerne afhjælper ikke den lange rækkeafstand og de dårlige arbejdsstillinger.
Nedre hygiejne og/eller indlægning af karter er kompliceret og kræver ofte tre eller
flere personer. Det ekstra personale holder lår og mave, så det bliver muligt at udføre opgaven. Plejen kan opleves som blufærdighedskrænkende og ubehagelig for patient og personalet på grund af antallet.
Personalet kan opleve træthed i kroppen, ondt i ryg, nakke, skuldre og lænd, efter de har håndteret den bariatriske patient. Derfor er det væsentligt, at anvende de rette
hjælpemidler og den rette teknik uden at dette dog altid fuldstændig kan afhjælpe generne.
En patient, der inden indlæggelsen har været mobil og kunnet bevæge sig rundt uden hjælpemidler både inde og ude, vil uanset diagnosen opleves som langt lettere at
håndtere og pleje end en patient, der har brugt hjælpemidler for at kunne komme rundt, eller som slet ikke kunne komme omkring der hjemme.
Yderlig viden og informationer omkring bariatriske patienthåndtering findes på: http://intranet.sygehuslillebaelt.dk/wm345651
Dokumentation
43
Udarbejdet af projekt bariatrisk patienthåndtering ved arbejdsgruppen Ann Mathilde, Heidi Korsgaard Neumann, Inge Nielsen Raal, Inger Abildgaard Bliksted, Jane Bjørg Christoffersen, Kirsten Madsen, Marianne Færch Olsen Philipp Hermann Schober og Stine H. Stensgaard. Godkendt af Arbejdsmiljøudvalget den XX. XX. 2013 og Rådet for kvalitet og patientsikkerhed den XX.XX. 2013
Referencer
1. Projekt bariatrisk patienthåndtering 2011-2013. Sygehus Lillebælt http://intranet.sygehuslillebaelt.dk/wm345651
2. Bariatri på danske sygehuse. Anbefalinger til god praksis. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. 11. 2007. www.plambechogbogedal.dk/dokumenter/Bariatri (set 10. maj 2010)
3. Ingerslev J. Bariatri. Ugeskrift for Læger. 2005;167(33):3077 4. Større end de andre. Patientvejledning. Adipositasforeningen. Landsforeningen for
overvægtige. www.adipositasforeningen.dk (set 10. maj 2010) 5. Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004
6. Temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter. DPSD Dansk patientsikkerhedsdatabase. Sundhedsstyrelsen. 1. version. August 2009.
7. Pladskrav til svært overvægtige/bariatriske patienter, HR Fysisk arbejdsmiljø region midt,
www.fa.rm.dk
8. Pladsbehov og indretning for bariatriske personer. 2012 Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet København, www.sbi.dk
Tilhørende bilag:
Visitation af bariatriske patienter i Region Syddanmark
Patienter < 180 kg: Skal kunne behandles på alle sygehusenheder i Region Syddanmark. Denne patientgruppe udgør langt den største gruppe af baritriske patienter.
Patienter som vejer mellem 180-250 kg: Skal kunne behandles på OUH samt på de sygehuse i Region Syddanmark, hvor der foretages fedmekirurgiske indgreb i henhold til gældende specialeplan. For nuværende er der tale om Svendborg Sygehus og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Patienter som vejer 250 kg eller mere: Skal kunne behandles på OUH. Gruppen udgør en meget lille del af de bariatriske patienter. Dog skal
patientgruppen kunne få foretaget fedmekirurgiske indgreb på de sygehuse, der har godkendelse til varetagelse af funktionen. Endvidere skal de Fælles Akut Modtagelser kunne modtage alle grupper af bariatriske patienter, med henblik at behandle patienterne indtil videre visitation til relevante afdelinger, i de tilfælde hvor behandlingen ikke afsluttes i den fælles akutmodtagelse. Visiteringen træder i kraft pr. 1. juni 2013. Jf. Sygehusledelseskredsen den 30. oktober 2012
http://intranet.regionsyddanmark.dk/wm403219#punktnavn30:
”Generelt skal det bemærkes, at Region Syddanmark primært opfatter retningslinjerne som skabt med
det formål at præcisere hvilke patientkategorier de respektive sygehuse skal være i stand til at håndtere
og behandle, med de faciliteter de har til rådighed.
Det er altså for at sikre at alle bariatriske patienter kan få et behandlingstilbud på et af de somatiske
sygehuse i Region Syddanmark og at samtlige sygehuse ikke er nødsaget til, i vidt omfang, at etablere
behandlingsfaciliteter til at kunne håndtere samtlige bariatriske patienter.
44
Retningslinjerne er ikke udarbejdet for at fastlægge bestemte henvisningsmønstre.
Derfor er grundprincippet, at man på de respektive sygehuse som udgangspunkt skal behandle
patienterne så vidt muligt man har faciliteterne til det, og retningslinjerne træder således primært i kraft
når der opstår en facilitetsmæssig barriere for videre behandling.
Retningslinjerne gælder som udgangspunkt for alle patienter.
Men de enkelte sygehuse kan altså gøre brug af retningslinjerne i det omfang, der opstår situationer hvor
behandlingen ikke kan gennemføres eller videreføres som følge af facilitetsmæssige eller
apparaturmæssige barrierer. Såfremt man har facliteter til at gennemføre behandlingen, så gør man det,
men visiterer videre jf. retningslinjerne, hvis der viser sig barrierer som umuliggør behandlingen
Indlæggelse, ambulant, elektive patientforløb og sammedagskirurgi behandling gennemføres
således i det omfang og så vidt at man har tilstrækkelige faciliteter.”
Kilde: Plan og udviklingsafdelingen Region Syddanmark svar fra Ulrich Jensen den 15. maj 2013.
Bariatri-score
For patienter med en BMI over ≥35 kg/m² eller en vægt over 120 kg udarbejdes der en Bariatri-
score.
Fortolkning af bariatri-scoren
Score Behov Beskrivelse
7 - 9 Let
støtte
Patienten forventes at svare til normalvægtige med samme diagnose og behandling
10 - 13 Moderat
støtte
Her må det forventes at patienten kan have brug for moderat
støtte samt hjælp ved pleje og behandling. Det anbefales at der rekvireres bariatriske hjælpemidler efter behov
14 -17 Omfattende
støtte
Der rekvireres relevante bariatriske hjælpemidler til brug ved
pleje og behandling. Der kan være behov for ekstra personale og tid i forbindelse med pleje og behandling
Score 1 2 3 4 Værdi
Vægt Under 130 kg 130-159 kg 160-179 kg Over 180 kgBMI Under 45 45 -60 60 - 65 Over 65
Kropsform Jævnt fordelt Hård rund mave og
/eller stor bagdel
Blød hænge mave og
/ eller store inderlår
Stor bagdel og
store inderlår
Kunne kropsformen vurderes
stående?Ja Nej
Påvirker Diagnose og
behandling evnen til egen
omsorg og mobilitet?Nej Ja, i mindre grad Ja, i nogen grad Ja, i høj grad
Var patienten I stand til at
komme omkring indendørs
derhjemmeUden besvær Med hjælpe-middel
Med hjælp fra
anden personSlet ikke
Skal patienten indlægges? Nej Ja
45
18 -27 Massiv
støtte
Patienten må forventes at være så udfordrende at denne har
brug for fuld støtte i form af bariatriske hjælpemidler og ekstra personale samt øget tidsforbrug i forbindelse med pleje og behandling
Lommekort kan bestilles via e-bestilling hos Ole Jensen i trykkeriet.
Man bestiller Bariatri-score skema: 3236 juni 2013. Kilde: Bariatri-scoren http://intranet.sygehuslillebaelt.dk/wm345651
Tjekliste - fysiske rammer til bariatriske patienter Der skal ske afklaring af de situationer, hvor behandlingen ikke kan gennemføres eller videreføres, som
følge af facilitetsmæssige eller apparaturmæssige barrierer, for patienter med en vægt over 180 kg.
De eksisterende faciliteter som bygninger og lokaler som gang arealer, afdelingssengestuer, undersøgelsesrum, toilet-/badeforhold ect. skal vurderes med henblik på at kunne modtage bariatriske
patienter, eksempelvis ved at kunne reducere en tosengsstue til en en-sengsstue.
Der skal fortages en vurdering af mulighederne for transport til og fra afdelingen, så ledes at kørsel med i bariatrisk seng eller kørestol kan foregå arbejdsmiljømæssigt korrekt.
Den bariatriske patients vægt, BMI og fysiognomi stiller sammen med store hjælpemidler krav til:
Plads omkring patient, seng samt hjælpemidler ved forflytninger. Plads i undersøgelses- og forberedelseslokaler
Plads ved scannere og andet medicinsk udstyr Gangarealer samt vende, drejeplads samt plads til forflytninger Døråbninger Gulvbelægning Sengestuens størrelse Toilet og badeforhold (herunder vægt grænser for belastning)
Elevatorer og vendeplads ved disse
Depotplads til ekstra store hjælpemidler
Placering af inventar og hjælpemidler
Vægtgrænser på og rum til hjælpemidler og apparatur, senge, kørestol samt andre hjælpemidler
Vægtgrænser på lejer
Loftliftes placering
Bariatri vægte
Scannere (DXA, CT, MR), herunder overvejelser om lejring
Medicinsk undersøgelsesudstyr herunder overvejelser om lejring (kan undersøgelsen eventuelt foretages i bariatrisk seng eller stol)
Operationsudstyr og lejer, herunder overvejelser om lejring (kan operationen eventuelt foretages
i bariatrisk seng eller stol) Vedr. pladsforhold og indretning af bariatriske stuer henvises til følgende vejledninger og anbefalinger:
1. Pladskrav til svært overvægtige patienter. /bariatriske patienter (2010). Region Midtjylland.
Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø www.fa.rm.dk 2. Pladsbehov og indretning for bariatriske personer (2012). Statens Byggeforskningsinstitut,
SBI, Aalborg Universitet København, www.sbi.dk
46
Tjekliste til håndtering af den bariatriske patient
Anvendelse af tjeklisten kan være med til at sikre en dækkende vurdering af interaktioner og håndtering af bariatriske patienter.
Vurderingen skal sikre, at arbejdet foregår på en faglig optimal, etisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig
måde for personalet.
Den bariatriske patients særlige behov
Viden om patientens lungefunktion og evt. søvnapnø
Patientens egen omsorg, særlige behov
Patientens mobilitet før indlæggelsen og brug af egne hjælpemidler
Ernæringsbehov og dennes normale føde indtag før indlæggelsen
Patientens personlige hygiejne og evt. sår
Behandling og plejen af bariatriske patienter
Angivelse af vægt, højde, BMI, bariatri-score og fedme bi-diagnose koder i patient journalen
Særlige forhold vedr. medicinering, følgesygdomme og konkurrence lidelser
Forebyggelse af tryksår
Mobilisering
Forflytning jf. Retningslinje DokID# 15701
Lejring
Udskrivning
Kommunikation og samarbejde med andre afdelinger
ved og omkring den bariatriske patienten
i egen afdelingen omkring den bariatriske patient
til andre afdelinger der er involveret i patienten eller som skal modtage patienten
sikring af at Baritri Score og andre oplysninger omkring patientens overvægt medgives
ved henvisning til andre afdelinger, herunder til portørcentralen ved transport mellem afdelinger.
Sikre at røntgen, terapiafdelinger m.fl. er informeret i forbindelse med behandling.
Organisation af arbejdet omkring den bariatriske patient
Patientens påvirkning af kerneopgavernes tidsforbrug
Resursefordeling som følge af overvægtens komplicerende forhold, herunder brug af ekstra tid og personale til løsningen af opgaver
Forebyggelse af øget fysisk og psykisk belastning på de enkelte medarbejdere
Samarbejde med andre afdelinger eller afsnit ved håndtering af den bariatriske patient, herunder bla. kontakt til portørcentral ved rekvirering af hjælpemidler og ekstra
personale
Etik og forebyggelse af stigmatiserende adfærd hos sundhedspersonalet
Viden om overvægt og fedme
Rum til at kunne i talesætte problemstillinger vedr. stigmatisering og dårlig kommunikation om og ved patienten
Forebyggelse af øget psykisk belastning på de enkelte medarbejdere
Undervisning i bariatri og forflytninger i afdelingen
Løbende plan for undervisning og instruktion i bariatri og forflytninger
Forebyggelse af øget fysisk belastning på de enkelte medarbejdere
Instruktion i brugen af bariatriske hjælpemidler
>Jf. retningslinje 4.14 Forflytningsvejlederes funktion og opgaver Dok ID: 38832<
Mors
Håndtering af afdøde
