Indblik: Tegnsprog MelleM kolleger

Forandring til det tegnsprogede playstation som teknisk hjælpe­

middel danmarks Første døvblindetolke vinderne aF nytårsquiz 2008

danskundervisning For døve aF døve skole i gambia: her bliver døve

børn hørt at kaste med håndtegn zoom: web­tv med Fokus på døves

kultur over hele verden

døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

01/10 FeBrUAr 2009

3

Døvebladet december 2008118. årgangISSN 0908 – 9454

Officielt organ for:Danske Døves LandsforbundForældreforeningen Bonaventura

Protektor for Danske DøvesLandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

10 ordinære numre udkommer:Med 5 numre i foråret - i starten af måneden.Og med 5 numre i efteråret - i midten af måneden.

Redaktion:Mette Bertelsen Ansvarshavende redaktørmb@deaf.dk

Pernille Glad Redaktør, de faste siderpg@deaf.dk

Gitte D. Iversen Redaktør, Bonaventura

Charlotte Buch Redaktør, familiesiderne

RedaktionsgruppeAsger Bergmann Pernille GladJanne Boye NiemeläBirgitte OppermannKatrine Johannsen

Korrektur: Lene Hempel, Lise Mikkelsen og Birgitte Oppermann

Sekretariat og ekspeditionDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: man-fre 9.00-13.00 Txt.: 3524 0915Alm. tlf: 3524 0910Fax: 3524 0920E-mail: ddl@deaf.dkHjemmeside: www.deaf.dk

Generelle henvendelser angående Døvebladet rettes til:Mette Bertelsen, ansvarshavende redaktør, på e-mail til dovebladet@deaf.dk

Stillingsannoncer, stof til Opslagstavlen og Nyt om navne rettes til:Pernille Glad, redaktør, de faste sider, på e-mail til pg@deaf.dk

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen Alm. tlf: 8689 8971Mobil: 2160 4478 E-mail: jan.ddl@mail.dk

Deadline og udgivelseNæste nummer af Døvebladet udkommer den 2-4. marts 2009. Deadline for næste nummer er ca. en måned før udgivelse.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

Oplag:4.000

Abonnementer:3.288 (kontrolleret af FMK)

Layout: Synergi Marinebuen 114700 NæstvedTlf.: 7027 9003

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 Glumsø Tlf.: 5764 6085

Forside-foto: Tomas Kold Erlandsen

4 LeDeR

5 NyT FRA DDL

14 INDLAND/uDLAND

15 LeDeRSTAFeT

16 DANmARKS FøRSTe DøvbLINDeTOLKe

18 vINDeReN AF NyTåRSquIz 2008

19 vuKC

20 RePORTAGe: HeR bLIveR Døve bøRN HøRT

23 KLumme

26 måNeDeNS PORTRæT: zOOm

30 INDbLIK: DøveHISTORISK KONFeReNCe

37 FASTe SIDeR

10 INDbLIK: TeGNSPROG meLLem KOLLeGeR

1610 19 20

ANNONCeR

5leder

FOTO: METTE BERTELSEN

4

I sidste nummer skrev Asger Bergmann om audisme, og at vi døve fortsat har behov for at diskutere det, når vi bliver uretfærdigt behandlede. Ja, vi har behov for fortsat at diskutere rettigheder og tegnsprogets status i samfundet. Det er indlysende, at vi vil have lov til at beholde vores tegnsprog – derfor er vi bestandig optaget af kommunikation og hvordan den kan gennemføres på den bedste måde. Såvel i det private liv som på arbejdspladsen.

I mine øjne er mange af de problemstil­linger, som audisme beskriver, ikke nye, de er jo meget gamle, de er blot ikke blevet løst. Hvis audisme er en ideologi, som det nævnes i sidste nummer af Døvebladet, kan vi betragte de gamle problemer i et nyt lys. Sådan kan vi få nye redskaber til at forstå både os selv og vores omgivelser med. Således kan vi handle anderledes, bedre og mere bevidst ’næste gang’. Og dermed er audisme en proces – uden nogen ’sidste dato for anvendelse’!

Det er ikke nogen dominerende tanke for mig, når jeg vågner om morgenen at ’hørende undertrykker døve’, eller at hørende per automatik er audister. Mine naboer, mine medstuderende, min familie, min datter, hendes far, hendes venner, nogle af mine egne venner, bibliotekspersonalet, kiosk ejeren, min

læge, ja selv min kat er hørende. Den byrde kan jeg ikke bære alene. Mine hørende medmennesker vil jeg leve med, og vi skal være sammen på en ordentlig måde. Kommuni kations­barrierer er ofte direkte eller indirekte årsag til mange frustrationer og grænse overskridende oplevelser, vi har. Modparten kan i mange tilfælde føle det samme. Og begge parter har ansvar for at fjerne barrierne.

Beretningen fra Columbus er et godt eksempel på dette. Det er utrolig livsbekræftende, når man kan ud­fylde sin plads fagligt og menne­skeligt på en arbejds plads.

Der findes mange politiske og økonomiske mekanismer i samfundet, som er medbestemmende i vores daglig dag som sam funds­borgere. Hvordan er landets socialpolitik, kulturpolitik og uddannelsespolitik generelt lige nu? Hvor og hvordan kommer vi døve

ind billedet som medborgere fra en minoritet? Som et eksempel havde det uoverskuelige konsekvenser for nogle døve, da Det Sociale Tolkeprojekt midlertidigt lukkede i april måned 2008, fordi det i afgørende grad påvirkede deres muligheder for at deltage i samfundet.

Jeg tror, det er vigtigt at vi fra DDL’s hovedbestyrelse holder os orienterede

om politik og gør op­mærk som på, når vi IKKE kan deltage i demokratiet på de nivea uer, hvor vi har brug for det. Både på samfundsniveau og på det personlige niveau.

Jeg har en forestilling om, at en officiel aner­kendelse af dansk tegn sprog vil fremme vores ­ døves og der­med tegnsprogets – tilstedeværelse i det offentlige rum og at vi i højere grad kan blive en del af andres og det generelle samfunds bevidsthed. Og som

en bonus vil nogle barrierer falde, eller blive så små, at begge parter kan skræve over dem.

Hvordan Hopper vi over barriererne?

AF DORRIT CHRISTENSEN, DDL’S HOvEDBESTyRELSE

Det er ikke nogen dominerende tanke for mig, når jeg vågner om morgenen at ’hør­ende undertrykker døve’, eller at hør­ende per automatik er audister. Mine naboer, mine med studerende, min familie, min dat­ter, hendes far, hendes venner, nogle af mine egne venner, biblio­teks personalet, kiosk­ejeren, min læge, ja selv min kat er hørende.

nyt fra DDL

redaktørenNu er vi en måned inde i 2009, og dette er årets første nummer. Mon ikke 2009 bliver et spændende år med mange nye begivenheder, ideer og tanker i døveverdenen? Vi lægger ud med netop ikke at have noget tema for dette nummer. I stedet for byder vi på et indblik i, hvordan hverdagen er for en lille del af de 700 døve og hørende medarbejdere, der er beskæftiget hos Center for Døve. Og det gør vi sammen med en

række andre artikler om, hvad der rører sig i døveverdenen netop nu. Temaet gemmer vi til næste nummer af Døvebladet, der udkommer i marts, hvor vi vil sætte fokus på de stadig flere voksne døve i Danmark, der vælger at få foretaget en CI­operation. Hvad er det, de har af tanker og følelser inden, under og efter operationen? På gensyn!

Mette Bertelsen

TEKST: PERNILLE GLAD (PG), BIRGITTE OPPERMANN (BO), METTE BERTELSEN (MB) OG KLAUS HUSE (KH)

Meddelelse fra ældrevejlederen på fynIndtil den 30. april 2009 træffes ældrevejleder Lis Danekilde på:

SMS: 4118 8168Fax til mobil: 2561 5499Email: ldd@cfd.dkFax CfD: 4439 1208

Eller pr. brev: Ældrevejleder Lis Danekilde,Rugårdsvej 48,5000 Odense C

Du kan møde Lis Danekilde i pensionistklubben ”Fynboerne” den 3. februar, 3. marts, 17. marts og 14. april til en eventuel samtale.

Tilbuddet gælder kun for borgere over 65 år bosiddende i Odense, Nyborg og Kerteminde kommune.

DøveblaDets nytårsquiz på Deaf.Dker du en af de mange læsere, der forgæves ledte efter døvebladets nytårsquiz 2009 på nettet?

Nu er quizzen lagt på hjemmesiden, så du har stadig chancen for at være med og vinde til næste år. Deltag i quizzen på: http://quiz.deaf.dk.Sidste frist for besvarelse af quizzen er den 1. marts 2009. (MB)

DDL’s juleindsamlingDDL’s juleindsamling i 2008 var en succes. Fra juleindsamlingen i 2008 fik DDL kr. 335.785 sammenlignet med kr. 204.411 i 2007.

Som noget helt nyt købte DDL 10.000 adresser, som sekretariatet sendte indsamlingsbreve til. Målet var, at 400 af modtagerne skulle blive bidragsydere. Dette mål kan man roligt sige er nået, for pr. 31. dec. 2008 var der hele 518 nye bidragydere. (PG)

repræsenTAnTskABsMøde 2009

DDL's repræsentantskabsmøde i 2009 bliver afholdt den 24.-25. april på Castberggård. Hvis du har nogle emner, du gerne vil have taget op på mødet, kan du i løbet af februar måned kontakte bestyrelsen i din lokale døveforening. (PG)

ÆldrevejlederLis Danekilde

6 7

hele v

eje

n ru

nd

t

Ci

76 nyt fra DDL

i danmark kan lægerne indoperere Ci på døve børn fra de er 11 måneder gamle. Fra Ci­centrene understreges det gang på gang, at døve børn med Ci skal opereres tidligt for at få det optimale udbytte af deres Ci. her i danmark bliver ameri­kanske undersøgelser i Ci­sammenhænge ofte fremhævet, og Ci­ hele vejen rundt sætter derfor fokus på to nyere undersøgelser fra usa, som understreger vigtigheden af, at børnene opereres tidligt.

AF KATRINE JOHANNSEN,

KONSULENT, KJ@DEAF.DK

Læs:Geers, Ann: ”Speech, language, and reading skills after early cochlear implantation”. Archives of Otolaryngology – Head and Neck Surgery, 130, 634-638. 2004.

Geers, Ann et all: “Will they Catch up? The Role of Age at Cochlear Implantation in the Spoken Language Development of Children With Severe to Profound Hearing Loss”. In Journal of Speech, Language and Hearing Research, vol 50. 2007.

En af de førende forskere på CI-området i USA hedder Ann Geers, og hun har sammen med andre forskere lavet flere undersøgelser om CI. Ann Geers er ansat som professor på et forskningsinstitut ved universitetet i Texas, der har speciale i øre, næse og halsproblematikker.

I 2004 udgav hun en af de største under-søgelser, der hidtil er lavet om CI, hvor 181 børn med CI blev testet i talesproglige test. Kendetegnende for gruppen af børn var, at en stor del af dem havde fået deres CI efter, de var fyldt to år.

Undersøgelsens resultater viste, at kun under halvdelen af de børn, som var opereret efter deres 2 års fødselsdag, fik talesprog-lige kundskaber, som var på niveau med hørende børn.

Ann Geers lavede i 2007 en ny under-søgelse, hvor 76 børn med CI blev testet. Her fandt hun ud af, at de børn, som var opereret, før de blev to år, havde langt bedre talesproglige for-udsætninger for at opnå et alderssvarende sprog end de børn, som fik deres CI efter deres to års fødselsdag.

Undersøgelserne peger på, at tidspunktet for, hvornår døve børn opereres med CI, har betydning for, hvor godt et talesprogligt udbytte de efterfølgende får. Tidlig opera-tion gør det dog ikke alene. I de kommende numre af døvebladet vil CI - hele vejen rundt sætte fokus på andre perspektiver, som også har stor betydning for CI-børnenes udbytte af deres implantat.

Traditionen tro var landsformand Asger Bergmann i starten af det nye år til nytårskur på Christiansborg Slot, hvor han hilste på DDL's protektor HKH Kronprins Frederik.

Her afslørede kronprinsen, at han læste Døvebladet og gav udtryk for, at han fortsat vil støtte DDL's arbejde på den ene eller anden måde i det nye år. (BO)

Et foreningsarbejde består ofte af en cyklus som går fra generalforsamling til næste generalforsamling og dette gentager sig år efter år. Behøver det altid at være sådan? Få styr på hvad en foreningsbestyrelses basale opgaver består af, og hvordan man på bedste måde styrer dette og får øje på mulighederne.

• Hvad siger en forenings vedtægter og forretningsorden om arbejdet i bestyrelsen?

• Hvordanhåndterermansager?• Hvadbørenbestyrelsegøreforsinemedlemmer?• Hvordanfølgermanopeftergeneralforsamling,medlemspleje,

henvendelser fra medlemmer?• HvordantalermanpåmedlemmernesvegnetilDDL,

kommunen og andre?

Kurset er ikke kun for foreningsfolk med et par år på bagen, det er også for nye bestyrelsesmedlemmer eller for personer, der har lyst senere at stille op til en bestyrelse i en døve/tegnsprogs-forening, ungdomsklub, idrætsklub eller andet.

• Hvordanstarterdubedstdinforeningskarriere,hvadkandugøre og hvad kan du ikke gøre?

• Hvaderditansvarienbestyrelseoghvadmeddetøkonomiskeansvar?• HvordankanetforeningsarbejdegavnedigogditCV?

DDL og DHO dækker deltagerafgift, rejseomkostninger (svarende til en togbillet t/r) og prisen er inkluderet fortæring under kurset.

undervisere: Christian Høybye og Klaus HuseMax. 7 deltagere. (KH)

projektet ”ældrevejledning for døve” fortsætterDDL har modtaget en bevilling fra velfærdsministeriet, som gør det muligt at arbejde videre i de næste to år med at gøre tilbuddet permanent i hele Danmark.

– Det er en meget glædelig udvik-ling for projektet, at vi nu kan fort-sætte vores kamp for at gøre det muligt for alle ældre døve over 65 at modtage ældrevejledning. I den kommende tid vil vi lægge strategien for, hvordan pro jektet skal køre de næste to år, siger landsformand Asger Bergmann.

Mange ældre døve og deres på rør ende har løbende udtrykt deres bekymring over, at projektet sluttede i 2008 – og DDL har ar bej det meget fokuseret på at skabe opmærksomhed omkring problemet, både hos politikere og i pressen. Nu kan der arbejdes kon cen treret videre med den øn skede perma nentgørelse i land ets kommuner. (BO)

Landsformanden til nytårskurFO

TO: K

LAU

S H

US

E

foto

: Po

ul-E

rik

Øs

tEr

ga

ar

d

Foreningslederkursus

Fra generaLForsamLing tiL næste generaLForsamLingPå Castberggård d. 3.–5. aPril 2009

ANNONCeR ANNONCeR

TEKST: METTE BERTELSENFOTOS: TOMAS KOLD ERLANDSEN

Har din arbejdsplads tegnsprog som fællessprog – og er alle lige bevidste om dette? Et fællessprog og en fælles­kultur på en hørende og døv arbejds­plads skaber lighed mellem kolleger og fremmer arbejdsglæden for alle. Det gør også at fordelingen af arbejdsopgaver bliver mere lige. Men det er ikke altid lige nemt at finde melodien. Det er en udfordring, som alle to­ eller flerspro­gede arbejdspladser kender til.

Vi møder i denne artikel Columbus, som er en arbejdsplads under Center for Døve, der har skærpet deres bevidsthed omkring tegnsprog som fællessprog. Noget, der er en absolut bonus for støtte centrets døve brugere, der bor i lejligheder rundt omkring i lokalområ­det og som kigger ind for at få en slud­der og hjælp til det daglige.

FOKuS På TeGNSPROGDer er kun 10 % af Center for Døves i alt 700 medarbejdere, der er døve. På ledelsesplan er der kun en, der er døv. Anne Vikkelsø blev ansat som regions­chef på Center for Døve for fem år siden og er i dag områdechef og tilknyttet Kompetencecentret. Hendes tilstede­værelse og hendes arbejde har gjort, at der er kommet mere fokus på tegnsprog hos Center for Døve, mener Hanne Steen, der er hørende og Columbus’ virksomhedsleder:

Hanne har i elleve år arbejdet i Center for Døves to støttecentre i hhv. Hundige og i Herlev.

I dag er hun virksomhedsleder. Sidste år kom hun til Columbus i Herlev. Her ville hun skabe en række forandringer blandt andet et bedre tegnsprogsmiljø til gavn for alle.

Hanne er hørende, men hun er en leder, der er meget bevidst om tegnsprogets rolle i forhold til de døve medarbejdere og til de døve brugere af støttecentret.

­ Det er min helt klare holdning, at vi skal tænke på vores døve brugere. De er jo vores kerneydelse, kan man sige, og det er bedst for dem, at de er omgivet af tegnsprog. Derfor ansætter jeg faktisk helst døve pædagoger. Det kunne være sjovt, hvis alle var døve!

FORANDRING TIL DeT TeGN-SPROGeDeSom det ser ud nu er der ni døve med­arbejdere og seks hørende. Mange af pædagogerne har arbejdet i Columbus i mange år. I løbet af det seneste år er der kommet fem nye medarbejdere til. Og med dem er tegnsprogskulturen kommet snigende. Tegnsproget har været der hele tiden, fordi støttecenterets

brugere er døve, men man har ikke været så bevidste om tegnsprog som man er i dag.

Og det er noget, man kan se på med­arbejderne. De bruger tegnsprog som fælles sprog. Hele tiden. Det er noget, alle skal være meget bevidste om, for nogle hørende er bedre til tegnsprog end andre. Ligesom nogle døve er bedre til at tegne tydeligt end andre. Opstår der brister i kommunikationen, klarer de det med et smil. De griner og joker med hinanden.

Simona Hagel synes, hun kan mærkeen tydelig forandring. Hun er døv og har været ansat som pædagog i støtte­centret i fire år.

­ Dengang da jeg blev ansat i Columbus, var vi kun to døve pædagoger. Det var lidt hårdt psykisk. Vi oplevede ofte, at vores hørende kolleger talte til hinan­den og hen over hovedet på mig. Det var ikke helt respektfuldt, syntes jeg. At man har respekt for hinanden som kolleger, det er vigtigt. Men jeg synes, vi bruger mere tegnsprog nu – alle sammen.

Teamleder Karina Sorgenfrei, der er hørende, har været ansat hos Center for Døve endnu længere. Hun lytter med øjnene og nikker til det, Simona fortæl­ler og tilføjer:

­ Ja, det synes jeg også. Jeg bruger langt mere tegnsprog i dag – faktisk så meget, at jeg næsten får ondt i armene, smiler hun.

Maiken Gyrith Francis er en af de andre kolleger, som har været ansat hos Center for Døve i otte år, har samme oplevelse:

tegnsprog meLLem koLLeger

Det er min helt klare holdning, at vi skal tænke på vores døve brugere. De er jo vores kerneydelse, kan man sige, og det er bedst for dem at de er omgivet af tegn sprog. Derfor ansætter jeg faktisk helst døve pædagoger.

10 11tema columbus

støttecentret Columbus

i herlev er et støtte­ og værested

for døve og en tosproget arbejdsplads.

her er halvdelen af kollegerne døve.

Fællessproget er tegnsprog. vi møder

pædagogerne til en snak om hvordan

man mødes som døv og hørende,

som kolleger og hvorfor

kommunikationen er så

vigtig.

­ Som hørende har jeg lært meget af at få flere døve kolleger. Hvis to døve har snakket hurtigt sammen på tegnsprog, så har jeg været den, der havde følt mig udenfor. Sådan har jeg mærket på min egen krop, hvor vigtigt det er, at alle har et fælles sprog.

Peter Niemelä er døv og en af de få mandlige pædagoger i støttecentret. Han har prøvet begge dele, at være udenfor og at holde udenfor. Den der er anderledes hænger altid efter, siger han:

­ Er man tre hørende og en døv kan det være psykisk hårdt for den døve. Det er også hårdt at være tre døve og en hørende – så er det bare med omvendt fortegn.

Det er af den grund, at Hanne Steen er meget bevidst om, at der skal skabes betingelser for et fællessprog. Og det er tegnsprog. Både af hensyn til brugerne og af hensyn til personalet.

De nye medarbejdere, der starter, og som ikke kan tegnsprog, får straks stuk­ket CfD’s tegnsprogspolitik i hånden. Og kollegerne hjælper gerne hinanden. Med et smil. Med kommunikation får man mere – og bedre – kommunikation.

Columbus har som et af de seneste initiativer fået indført et tegnsprogs­hjørne til Columbus' døve brugere. Hver onsdag kan de nye medarbejdere droppe forbi og lære tegnsprog. Det samme gælder for familie og pårørende til Columbus’ brugere.

TeGNSPROG SKAbeR LIGe beTINGeLSeRKollegerne på Columbus følte stadig ikke helt, at der var lige betingelser for

kommunikationen under deres mange ugentlige møder. Alle samtaler var på talesprogets præmisser. Der var tegns­progstolk på – og det medførte, at nogle talte mere end andre.

Columbus begyndte derfor for fire­fem måneder siden at indføre et forsøg til møderne, der gik ud på, at fællessproget var tegnsprog. Og så blev der sat en hvisketolk på for de kolleger, der ikke var så sikre på tegnsproget endnu. En model som allerede er kendt på f.eks. Danske Døves Landsforbund.

Alle bruger tegnsprog nu, fortæller Peter smilende:

­ Det har gjort, at vi døve i højere grad har turdet at være med i de faglige diskussioner. Vi siger meget mere nu. Det skaber virkelig mere lighed mellem døve og hørende.

Også blandt Peters hørende kolleger har forsøget været ganske positivt. Hanne kommenterer:

­ Vi er faktisk alle sammen glade for ikke at bruge tolk. Det er en klar aftale, at ingen bruger stemme. Også selv om det ind i mellem er svært at huske. Især når vi er pressede, det sker jo ind i mellem. Men vi hjælper hinanden.

Maiken har også oplevet nogle helt nye sider af sig selv ved at droppe tegn­sprogstolken til møderne:

­ Det er som hørende ret interessant at høre sig selv blive tolket til talesprog. Jeg troede, jeg kunne tegnsprog, og så viser det sig, at tolken siger nogle helt andre ting end det, jeg sagde, smiler hun.

Døve OG HøReNDe ReFeReNTeRPeter fortæller, at han og hans døve kol­leger nu som noget helt nyt er begyndt at skrive referater til møderne.

Maiken nikker. Tidligere var det ofte hende, der sad med referent­blokken:

­ Tidligere var der mange døve, der sagde nej til at skrive referat, fordi de syntes, det var svært at følge med til møderne. Men nu er det omvendt. Nu er det faktisk mere mig, der har svært ved at følge med.

I Columbus fungerer det sådan, at det er personen, der får opgaven. Ingen hænger noget op på hørelsen. Det, at døve kolleger skriver mødereferater har vakt forbløffede reaktioner blandt andre afdelinger på Center for Døve. Det har Peter oplevet:

­ Da jeg skrev referat ved et fællesmøde på Center for Døve, så oplevede jeg at flere reagerede: Kan du nu det? Ja, hvor­for skulle jeg ikke kunne det?

Når man er hørende og arbejder i døveverdenen er det ikke altid, at man kan få de insider­informationer om døveverdenen, som ens døve kolleger får. Man kan læse Døvebladet og udvise almindelig nysgerrighed. Men her skal døve kolleger på banen, og det gør de i Columbus, fortæller Hanne:

­ De døve medarbejdere er gode til at informere os andre om døve­emner. Vi har faktisk et punkt på vores møder, der hedder Nyt fra døveverdenen.

TeKNOLOGISK LIGeSTILLINGDer er blevet sat teknologiske initiativer i gang for at fremme ligestillingen. For nylig fik alle Columbus’ medarbejdere 3G videotelefoner. Det er noget, der kræver lidt øvelse, for dem, der ikke er vant til at udfolde sig via videochat.

­ Det er vores mål at hørende og døve nærmer sig hinan­den – at alle er lige. Det er endnu ikke tilfældet, mener Hanne.

­ Der er stadig me­get, vi skal nå. Selv om vi har 3G video­telefoner, kan vores døve medarbejdere stadig ikke tage den almindelige telefon. De kan se, at telefo­nen ringer, men de kan ikke tage den. Er det ligestilling?

SuNDT AT møDeS uNDeR ANDRe FORHOLDFirmaudflugter, julefrokoster og fredags bar. Det er almindeligt kendt at gode kollegiale relationer også handler om at være sammen, uden at det hele tiden skal handle om arbejde. I efteråret 2008 tog en flok fra Columbus med til Castberggaards faglige dage, der ellers traditionelt har været for døve professio­nelle. Det er Karina, der tager emnet op:

­ Det var en god oplevelse. Vi hørende kolleger var nødt til at bruge tegnsprog hele dagen. Og om aftenen. Det var

hårdt, men sikke spændende det var. Jeg fik meget ud af det.

Simona var også med, og oplevelsen var for hende også positiv.

­ Jeg var glad for at se mine hørende kolleger deltage den weekend. Det er sådan, de finder ud af, hvad døves kultur er. Den bedste måde at lære tegnsprog på sådan rigtigt, det er jo at møde døve.

Peter nikker samstem­mende.

­ Jeg tror, det er svært for hørende at få føling med døves kultur. Man kan tage i døveforeningen, men det virker på mange mest som døves eget sted. Men hvis det er på en arbejdsplads i døveverdenen, mødes man på midten.

Og det gør kollegerne i Co­lumbus. For eksempel er alle i weeken­den blevet inviteret hjem til Simona og hendes kæreste. Til fødselsdag.

Historien om Columbus handler om, at kollegerne har været gennem en proces fra, at de bare brugte tegnsprog til hinanden til, at de er blevet ganske bevidste om, hvordan og hvilken måde de kommunikerer med hinanden. Om de kulturforskelle der er blandt døve og hørende. Mellem pædagoger og bru­gere. Nogle gange lykkes det, og andre gange gør det ikke. Men det vigtigste er, at den gode vilje er der.

Jeg var glad for at se mine hørende kollegerdeltage den weekend. Det er sådan de finder ud af hvad døves kultur er. Den bedste måde at lære tegnsprog på sådan rigtigt, det er jo at møde døve.

Columbus’ 10 bud på den gode arbejdsplads i døveverdenen

• Medarbejderneerfordeltligeligt – døve og hørende

• Medarbejderneskalallevaretage de samme opgaver

• Medarbejdernebørhaveadgangtilopdaterede tekniske hjælpemidler

• Medarbejderneskalhjælpehinandenmed information fra begge verdener

• Medarbejdernekanbesøge døve verdenen og få oplevelser ud over arbejdet

• Medarbejderneskalhaveenfælles og opdateret tegnsprogspolitik

• Medarbejdernebørsætteenære i at løfte tegnsprogsniveauet

• Medarbejdernekanhvisdeter muligt bruge tegnsprog ved møder

(og hvisketolk)

• Medarbejdernebørinddrageden kollega, der mindst kan følge med

i samtalen

• Medarbejderneharmedansvarfor at alle tager hænderne op

uddrag aF CFd’s værdigrundlag

på vores arbejdsplads bruger vi tegn­sprog og dansk, og vi er en tosproglig arbejdsplads med to kulturer. dialog blandt medarbejdere og ledelse om tegnsprog har ført til fastlæggelse af et fælles værdigrundlag. alle vore brugere og medarbejdere har ret til at forstå og blive forstået. i praksis betyder det, at alle bruger tegnsprog ved kommunika­tion med døve.

­ Som hørende har jeg lært meget af at få flere døve kolleger. Hvis to døve har snakket hurtigt sammen på tegnsprog, så har jeg været den der havde følt mig udenfor. Sådan har jeg mærket på min egen krop hvor vigtigt det er, at alle har et fælles sprog.

12 13tema columbus

lederstafet

lederstafet

anne vikkeLsø

HvAD eR DINe TANKeR OmKRING DIN ROLLe OG DINe uDFORDRINGeR SOm LeDeR?Jeg ser mig som leder i en CI­tid. Hvordan får jeg som leder medarbejderne i min organisation til delvist at omskrive over 100 års døvehistorie og kamp for retten til tegnsprogede tilbud, og får dem til at tilskrive CI mening? Specielt når kravene om lydmiljøer ikke kommer indefra, men udefra? Vi oplever et krydspres, hvor der stadig for et fremtidigt mindretal vil være behov for den traditionelle forståelse af døvhed og tegnsprog, og hvor der for et flertal er behov for en total omskrivning.

Det bliver et spørgsmål om min evne til at gøre fremmed, udefrakommende styring til indre, lystbetonet selvstyring. Center for Døve kan kun overleve i et eller andet omfang, alt efter, hvordan medarbejderne er med til at ændre historieskrivningen. Jeg må fortælle mine medarbejdere, at de skal sørge for at udvikle deres kompetencer og have specialviden i forhold til de brugere, der ønsker og kan profitere af et tilbud fra Center for Døve. Den nye, fælles historie om CI’s muligheder for døve skal fortælles og omformuleres igen og igen for at skabe mening og troværdighed.

HvAD HANDLeR LeDeLSe I DINe øjNe Om?Ledelse handler primært om kommunikation. En række undersøgelser har vist, at 75 % af lederes tid går med forskellige aktiviteter, der handler om kommunikation. I sammenhænge, hvor to eller flere personer indgår, virker al adfærd som kommunikation. Der findes som leder ikke et kommunikationsmæssigt helle. Mine handlinger, mine ord, mine skriverier, min ståen til rådighed, men også mit fravær, er kommunikation, og det tolkes af andre. Udebliver jeg fra et bestemt arrangement, fordi jeg er ved at drukne i andet arbejde, fortolkes det.

For at kunne være effektiv som leder skal jeg være bevidst – ikke alene om mine hensigter, men også om hvorledes min egen viden, mine egne fordomme og følelser kan påvirke min formulering af mit budskab. Jeg skal være meget opmærksom på hvordan jeg fortæller historien om CI.

HvAD eR DINe vISIONeR FOR FRemTIDeN?Statsminister Anders Fogh Rasmussen har varslet en omfattende reform af hele den offentlige sektor. Kvalitetsreformen. De gode og stærke sider af den offentlige sektor skal bevares, samtidigt med at vi er i stand til at skille os af med dårligdomme og med kræfter, der stiller sig i vejen for en positiv udvikling. På CI­området er min fornemmelse, at man gerne vil smide barnet ud med badevandet. Med det mener jeg, at der er blevet sagt, at de nuværende døveinstitutioner ikke har noget at tilbyde børn med CI i fremtiden. Vi må her forsøge at skille os af med vore dårligdomme og uheldige kræfter, for jeg mener, at Center for Døve også i fremtiden har noget at byde på, men i reduceret og revideret form.

Hvem vIL Du OveRDRAGe STAFeTTeN TIL – eN PeRSON, DeR I DINe øjNe GøR eN SæRLIG FORSKeL?Jeg sender den videre nordpå til Island til Berglind Steffansdottir. Jeg har lært Berglind at kende som en meget visionær og handlekraftig leder. Berglind har om nogen bedrevet forandringsledelse.

ANNe vIKKeLSøOmRåDeCHeF FOR CeNTeR FOR DøveS KOmPeTeNCe-CeNTeR

Cand.jur., Københavns Universitet, 1995, Diplom-uddannelse i ledelse, Danmarks Forvaltnings-højskole, 2006-2008

Har arbejdet som juridisk fuldmægtig, Center for Ligebehandling af Handi-cappede, 1995-2003, ansat som leder hos Center for Døve siden 2004.

Formand for Danske Døves Ungdom, 1990-1996, bestyrelsesmedlem og næst-formand, Danske Døves Landsforbund, 1999-2005

Bor i Lyngby, 40 år, gift med Lars, 2 børn på 11 og 8 år

15

Kan døve stå i front

og lede? Selvfølgelig! Vi stiller

skarpt på frontløberne i døve­

verdenen. Det er de ledende døve

ildsjæle, der er professionelle, og

som hver eneste dag tager stilling

til mange ting af betydning og som

fører vigtige beslutninger ud i livet.

Hvad er det, der ligger bag

deres helt særlige drive

og engagement?

1414 nyt fra udlandirland:

UndervisningsMinisteren i HøjesteretI Irland er undervisningsministeren blevet sagsøgt af forældrene til to døve børn i alderen 8 og 14 år for utilstrækkelig undervisning på tegnsprog. Det gjorde de på baggrund af den irske grundlov, der giver irske borgere ret til den fornødne undervisning.

Forældrene søgte om at få antallet af undervisnings-timer på tegnsprog til børnene sat op fra to timer til 7½ timer om ugen. Forældrene var bekymrede for, at børnenes manglende tegnsprogskundskaber ville hæmme deres indlæring.

I retssagen blev der indgået forlig. Forliget var med den forudsætning, at undervisningsministeren aner-kendte irsk tegnsprog som undervisningssprog til bør-nene. Børnene får mere undervisning på tegnsprog, og lærerne skal have adgang til videreuddannelse indenfor tegnsprog.

Kilde: The Irish Times

AUSTRALIEN:

tv-kanaL sparer på underteksterI Australien lyder der ramaskrig fra den døve og hørehæmmede befolkning. Tv-kanalen Channel 9 er plaget af gæld og har ladet det gå ud over omfanget af undertekstning.

I starten af 2008 lå gennemsnittet af tekstede programmer på 83,7%. I slutningen af året lå det på kun 57,5%.

Den ansvarlige undskylder det med, at det årlige gennemsnit af undertekster ligger på 78%.

Ifølge en aftale med de offentlige myndigheder skal et gennemsnit på mindst 70% af Channel 9’s sendeflade i tidsrummet kl. 6 – 24 være tekstet.

Kilde: news.com.au

USA:

tegnsprog blandt afroaMerikanske døvePå Gallaudet University i USA er man i gang med et forsk-ningsprojekt. Her vil man studere tegnsprogsbrug blandt ameri-kanere af afrikansk afstamning. Projektet skal køre indtil 2011.Man har allerede gjort sig nogle foreløbige observationer. Der synes blandt sorte døve amerikanere at være en tendens til at bruge tohåndstegn, hvor man i amerikansk tegnsprog (ASL) typisk bruger enhåndstegn. Det er f.eks. i tegnene for want, now, still og enjoy.De sorte amerikanere udviser også en tendens til at udføre tegn ved panden, hvor hvide amerikanere placerer tegnene længere nede.Forskelligheden i tegnsprogsbrugen blandt hvide og sorte amerikanere stammer bl.a. fra segrationens tid, hvor sorte og hvide amerikanere blev holdt adskilt. Der er derfor blandt sorte amerikanere opstået en anden kultur og en anden sprogform.

Kilde: Inside Gallaudet

England:

Playstation som teknisk hjælpemiddel

På døveskolen, Longwill Primary School, i Birming­ham, England er Sony PlayStation Portable (PSP) blevet en fast bestanddel af elevernes hverdag.

Alle eleverne har fået en PSP. De kan sætte et plug­in kamera i, så de kan filme tegnsprogssekvenser og sen­de til hinanden. PSP’erne kan også fungere som dikta­foner, hvor eleverne filmer undervisningsforløbet.

Skolen er nu i gang med en produktion af godnat­historier på tegnsprog, som eleverne kan tage med hjem og se på deres PSP.

Kilde: guardian.co.uk

TEKST: NANA TOFT

FOTOS: SUSANNE NIEBE

For første gang i danmarkshistorien

er der uddannet syv døvblinde­

tolke fra Center for tegnsprog.

men det er vigtigt, at uddannelsen

ikke strander som et forsøgs­

projekt, lyder det fra lex grandia,

dansk formand for verdensforbundet

af døvblinde. Forhåbentlig vil en

ratificering af Fn’s handicap­

konvention betyde, at flere tegn­

sprogstolke i fremtiden vil kunne

gennemføre uddannelsen.

I august 2008 blev der udklækket syv døvblindetolke fra Center for Tegn­sprog – Tolkeuddannelsen, Profes­sionshøjskolen UCC. For første gang i danmarkshistorien er der altså nu tegnsprogstolke, der er eksaminerede til at kunne varetage tolkeopgaver for døvblinde.

Men uddannelsen blev gennemført som et engangsforsøg – et pilotprojekt betalt at velfærdsministeriets satspuljemidler. Håbet er nu, at der vil være mulighed for, at uddannelsen kan fortsætte i en eller anden form. Formanden for Verdensforbundet af Døvblinde, Lex Grandia, vurderer nemlig, at en fort­sættelse ligger fuldkommen i tråd med Handicapkonventionen, der – efter planen – skal ratificeres i slutningen af 2009.

­ En ratificering er nødvendig for at døvblinde får den adgang til samfundet, de har krav på. Og en fortsættelse af døvblindetolkeuddannelsen er i konven­tionens ånd, lyder det fra formanden.

Han nævner desuden, at Danmark er langt bagud i forhold til lande som for eksempel Norge, Sverige og Finland, der i årevis har haft eksaminerede døvblinde tolke. Lex Grandia er selv helt blind og har nedsat hørelse.

­ Når ratifikationen er gennemført, vil Danmark komme på niveau. Norge, Sverige og Finland er samtidigt de lande i verden, hvor flest døvblinde tager en uddannelse. I Danmark, som situationen er nu, er der ingen med en videregående uddannelse. De, der er, har taget uddan­nelsen, før deres syn og/eller hørelse

blev dårligere. Også derfor er det væsent­ligt, at uddannelsen ikke kun strander som et pilotprojekt, understreger formanden.

uDDANNeLSe GIveR SKæRPeT KOmmuNIKATION Virkeligheden for døvblinde er, at flere har et fremadskridende syns­ og høre­tab. Mange skal i løbet af deres liv skifte kommunikationsform, nogle endda flere gange. Den nye uddannelse gør, at tolkene får et præcist og dybdegående kendskab til den brede vifte af kommu­nikationsformer, der er påkrævet, når man tolker for døvblinde; lige fra tegn­sprog – tilpasset et reduceret synsfelt – over taktilt tegnsprog til taletolkning, håndalfabet og/eller haptisk kommuni­kation (kommunikation via berøring på døvblindes ryg, red.).

En af de tegnsprogstolke, som har gennemført uddannelsen, er Charlotte Hansen. Hun har i skrivende stund været i gang i ½ år og har en fast døvblind tol­kebruger, som hun tolker jævnligt for. Charlotte oplever en stor forskel på sine kvalifikationer før og efter sin videre­uddannelse som døvblindetolk. Især evnen til at beskrive rum og benytte sig af haptisk kommunikation er blevet væsentligt større. Til stor glæde for både hende selv og hendes tolkebruger.

­ Hvis jeg før skulle beskrive et rum, var jeg meget usikker på, hvor jeg skulle starte og slutte. Det er blevet mere let­tere nu, hvor jeg har fået mere erfaring. Jeg får flere detaljer med. Er mere nuanceret. Det er som om, jeg er blevet bedre til at se et rum og ikke mindst formidle, hvad jeg ser. Min tolkebruger siger også, at der er sket en stor udvik­ling med mig som tolk, fortæller Charlotte Hansen. HåbeT Om LIvSLANG LæRING Lex Grandia forudser, at tilgængelig­heden til højere læreanstalter vil ændre sig, når ratificeringen er gået igennem.

­ Konventionen forpligter staten til at fremme uddannelsen af fagfolk – og dermed også døvblindetolke. Jeg tror, at vi vil se langt flere døvblinde på videre­gående uddannelser, og at døvblinde endelig vil kunne få opfyldt deres behov og indfriet deres krav på adgangen til livslang læring, siger formanden for verdensforbundet.

I Danmark er der som sagt ganske få døvblinde med en længerevarende ud­dannelse bag sig. Men en af dem, der har, hedder Lars Ryberg Vikkelsø. Han er cand.merc.mat og arbejder i dag som Statistical Programmer i Novo Nordisk.

Ligesom mange andre døvblinde tog han sin uddannelse, før især synet blev forværret. For ham er kvalificeret tolke­bistand altafgørende.

­ Det betyder alt, når man skal i gang med en længerevarende uddannelse. Uddannelse er vejen frem, hvis døve eller døvblinde ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet. I sidste ende har det også indflydelse på ens livskvalitet, lyder det fra Lars Ryberg Vikkelsø, der håber, at en ratificering vil bane vejen for, at endnu flere døvblinde får lige adgang til samfundet.

­ Jeg håber på, at endnu flere døvblinde vil få kvalificeret tolkebistand – i enhver situation. Det er også vejen frem for ligestilling af døvblinde i det danske samfund.

Velfærdsministeriet vurderer – på sin hjemmeside ­ at ratificeringen bliver gennemført i slutningen af året. Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Velfærdsministeriets handicapkontor.

vIDeReuDDANNeLSe I DøvbLINDeTOLKNING 2007-2008

Pilotprojekt gennemført ved hjælp af midler fra velfærdsmi-nisteriets satspulje. videreud-dannelsen er blevet gennemført som en del af et samlet projekt vedrørende døvblindblevnes kommunikationsmuligheder.

Det er kun eksaminerede tegns-progstolke, som har gennemført videreuddannelsen.

Læs mere på Center for Tegn-sprogs hjemmeside www.kc.dk under området ’Projekter’

danmarks første døvbLindetoLke

FN'S HANDICAPKONveNTION

FN's Internationale handicap-konvention blev vedtaget af FN's generalforsamling d. 13. decem-ber 2006. Det er den første men-neskerettighedskonvention i det nye årtusinde. Konventionen er et rettighedsdokument, der i en række artikler beskriver handicap-pedes rettigheder.

Den grundlæggende tanke er, at handicappede har krav på lighed for loven.

136 lande har underskrevet kon-ventionen. 41 har ratificeret (de-cember 2008).

16 17

Tolkning i naturen: Hvad siger naturvejlederen om insekterne i Mols Bjerge? Taktiltolkning suppleres med haptisk beskrivelse på ryggen.

Farvergården: Tolken beskriver med taktilt tegnsprog de forskellige farver garn, der hænger på stativet.

Taktiltolken viser tegnet 'VINDUE', den anden tolk markerer samtidig vinduets placering øverst på den døvblindes ryg (ryggen udgør rummet).

døvebLadets nytårsquiz 2008

Og den heldige vinder blev…

18

1. præmie2 personers gavekort til 6 dags luksusoplevelser ombord på krydstogtskibet "Vision of The Seas" med afgang fra København. Båden sejler fra København til Norges smukke

kyster, fjorde og byer. På krydstogtet er der tid til godt selskab sammen med FællesRejsers øvrige gæster, samt udsigt til 6 dage med masser af spændende oplevelser.

2. præmie1 stk. gavekort til en værdi af kr. 1.000,­. Beløbet kan anvendes som betaling af et ferieophold i et af Vacasols

mange dejlige ferieboliger i Danmark eller i Europa.

3. præmie3. stk. fribilletter, der giver adgang til en selvvalgt forestilling i Tycho Brahe Planetarium i København.

1. præmie: filip verhelst

2. præmie: mette overgaard

3. præmie: mie Leerager

LÆS DE RIGTIGE SVAR FRA NYTÅRSQUIZ 2008 pÅ www.DEAF.Dk

­ Farverne kan deles op i kolde og varme farver, hvor de varme viser følelser, såsom erotik eller glæde, siger Jesper Hårdell mens han peger på en reklame, der bliver projiceret fra overhead­projektoren.

Vi er på KC’s (Center for Tegnsprog) voksenundervisningsafdeling, der i dag­lig tale bliver kaldt VUKC. Her under­viser Jesper Hårdell sammen med sin kollega, Kristin Martinsen, i dansk.

Ti torsdage sidder en gruppe på ti voksne døve på skolebænken. Denne torsdag aften handler det om billedanalyse.

­ Der findes mig bekendt ingen tilsva­rende tilbud. Det er også en af grundene til, at vi oprettede dette aftenskoletilbud, fortæller Jesper Hårdell.

Det er af samme grund at Bente Woundlund Bust meldte sig til kurset:

­ Jeg har prøvet forskellige tilbud om danskundervisning, men lærerne var ikke gode nok til tegnsprog. Nu hvor man bruger så meget sms og e­mail­kommunikation, er mit behov for at kunne beherske dansk på et tilfredsstil­lende niveau blevet meget større.

Her tilføjer Bente, at det at undervi­serne selv er døve også, gør at de ved, hvordan døve tænker. Det er noget en anden kursusdeltager kan bekræfte hende i:

­ Her er der mulighed for at få under­visning i dansk af døve undervisere. Jeg har tegnsprog som modersmål. Det at døve lærere også har tegnsprog som modersmål, gør at de bliver bedre til at formidle stoffet til døve kursister, for­tæller Pernille Andersen.

danskundervisning For døve aF døve

gennem tiderne har

der været flere tilbud

om danskundervis­

ning til voksne døve.

nu er der dukket

et særegent tilbud

op, hvor døve kan

blive undervist på

tegnsprog af under­

visere, der selv har

tegnsprog som deres

primære sprog.

TEKST OG FOTOS: PERNILLE GLAD

I efteråret 2008 har vUKC tilbudt aftenskoleundervisning på to hold – et i dansk med 10 deltagere og Deaf Studies med 16 deltagere.

vUKC tilbyder en ny omgang aftenkurser i dansk og dø-vestudier. Disse starter den 26. februar. Undervisnings-afgiften er kr. 1.500. Læs mere på: www.kc.dk/default.aspx?pageId=64.

DøveSTuDIeRForuden danskkurset har vUKC også tilbudt døvestudier – Deaf studies. Det er første gang herhjemme, at man kan få undervisning om aftenen.

Døvestudier handler om døves identitet, sprog, kultur og hi-storie. Kurset i denne omgang er for døve og hørehæmmede, men på sigt planlægges der også et lignende tilbud til hø-rende deltagere.

Læs mere på www.kc.dk

19

TillykkeTillykke

Tillykke

reportagereportage

De første børn tøffer ind gennem porten i deres blåhvide skoleuniformer. Pigernes hår er sirligt flettet, og kjolerne er nyvaskede. Selvom det er tidligt, er solens stråler allerede begyndt at prikke på huden og tvinger dagens første svedperler frem på børnenes pander. En gruppe teenagedrenge samler sig i skyggen under et træ i skolegården,

mens et par af skolens yngste starter en fangeleg på den rød­

brune jord. Deres store skole­tasker dasker mod knæhaserne,

mens de løber rundt efter hinan­den. Legen bliver dog afbrudt, da

en turkis bus triller ind i gården, og børn, der ikke bor i gåafstand fra

skolen, vælter ud i varmen.

Vi er på St. John’s døveskole i Gambia. Her undervises omkring 25 procent

af det lille vestafrikanske lands døve og tunghøre børn ­ 220 drenge og piger i alderen seks til 24 år.

LANGT væK HjemmeFRASt. John’s døveskole ligger i udkanten af hovedstaden, Banjul, men en stor del af eleverne er født langt ude på landet. Da skolen er den eneste af sin slags, er de flyttet ind hos slægtninge i hovedstaden for at kunne komme i skole hver dag. Gambia hører til blandt verdens aller­fattigste lande, så rejsen hjem til mor og far er i bedste fald en årlig begiven­hed ­ selv for de mindste børn. Flere af børnene fortæller, at de ”aldrig” ser deres rigtige forældre.

­ Men det er bedre end at være der­hjemme, hvor man ingenting lærer, siger Bubacarr Jaiteh fra 6. klasse, der gerne vil bygge huse, når han bliver voksen.

20 21

Her bLiver

døve børn hørt

­ Desværre er arbejdsmarkedet mere eller mindre lukket land for døve, og der er ingen økonomisk hjælp at hente for dem nogen steder. Men vi prøver at forberede dem så godt, vi kan, siger skoleinspektøren, Daniel Mendy. Han er netop mødt ind og sidder på sit kontor og fortæller om døves muligheder i et uland uden socialt sikkerhedsnet.

­ Handicappede gives generelt ikke mange chancer i samfundet. Der er desværre også en udbredt opfattelse af, at hovedet fejler noget, fordi man ikke kan høre, siger han.

En lille dreng kommer halvt græ­dende ­ halvt råbende ind af døren til inspektørens kontor. Han forklarer på tegnsprog, hvordan en gruppe andre børn løber efter ham, fordi han har slået dem. Mendy tager kærligt drengen om skulderen og får afværget krisen.

­ Nu skal vi til morgensamling, siger han, og får børnene gennet ud i skole­gården. Efter alder stiller børnene sig op på rækker foran inspektøren og skolens øvrige lærere, og efter en hurtig morgenbøn bliver alle enige om, at det

er for varmt at stå i solen, og eleverne bliver sendt ind i klasseværelserne.

DANSKe møbLeRHerinde er både borde, tavler og landkort danske. Og det skyldes især arbejdet fra en dansk kvinde, Gudrun Jørsing. Hun er i dag pensioneret, men har en baggrund som tale­, læse­ og hørekonsulent. Siden en rejse tilGambia tilbage i 1988 har hun været primus motor bag forbedringerne af døveskolen. I årenes løb har Gudrun samlet omkring 2,3 mil­lioner kroner ind til skolen og har desuden sendt omkring 30 containere med brugte skole materialer til Gambia. Og det danske engagement afspejles tydeligt i skolens standard, der er mange gange højere end på andre gambiske skoler.

Alligevel er økonomien stram. Meget stram.

En lille fyr kan næsten ikke længere holde om sin lille stump af en blyants­rest, og derfor får han lov til at gå op på inspektørens kontor. Her banker han på og strækker blyanten frem til Daniel Mendy, der tager den i bytte for en ny i skuffen. Drengen studerer nysgerrigt den nye blyants farver og mønstre, mens han går tilbage til sin klasse.

­ Det koster mellem 100 og 150 dalasi (ca. 25 kroner) om måneden at have et barn gående på skolen. Vi har talt om at hæve beløbet, men vi ved, at mange forældre så vil tage deres barn ud, så derfor må vi klare os med det, vi har, siger Daniel Mendy og forklarer, at skolen hver fredag tilbyder forældrene gratis undervisning i tegn­

sprog, så de bedre kan kommunikere med deres døve børn. Det er dog meget forskelligt, hvor mange, der dukker op.

­ Det er langt fra alle forældre, der kan tale med deres børn, og det er heller ikke alle, der gør en indsats for at lære det, siger han.

Det er langt fra alle forældre, der kan tale med deres børn, og det er heller ikke alle, der gør en indsats for at lære det

i det lille vestafrikanske land gambia findes kun én skole for døve. her forsøger man at ruste børnene til et liv, hvor mulig­hederne er få, og forståelsen fra omverdenen meget lille.

TEKST: TINE BRUUN ERIKSEN OG ANNE ROUST. FOTOS: TINE BRUUN ERIKSEN

23klummenklummen

Tekst: Elisa Klejs Nielsen

Illustration: Hans Müller

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen skrives på skift af :

Elisa Klejs Nielsen. Lærerstuderende Glenn Andersen. DirektørPatrik Nordel. KonsulentSøren Højlund-Carlsen. Selvstændig

­ Kom så knægt, kan du sige mor? Mor? Moar? MOAR! Min søn kigger bare grinede på mig og stritter med sin lille pegefinger ud i luf­ten. Jeg prøver ihærdigt at lære min søn på 14 måneder at bruge babytegn. Det er ikke altid så nemt. At bruge babytegn er det samme som at kaste med håndtegn, det skal gøres tusindvis af gange, før det er implementeret i én selv.

”Kloge hoveder” fortæller mig, at det skal indgå i vores dialog sammen, at jeg bruger tegn naturligt. Så når jeg snakker til Max, siger jeg:

­ Nu går mor hen til computeren, så du kan se Teletubbies i fjernsynet, ­ Nu giver mor dig noget mælk, er det ikke dejligt?, ­ Mor elsker dig og mere af den samme skuffe. På et eller andet tidspunkt bruger han vel tegnet for mor, når han ser mig. Men jeg skal øve mig i at lade være med at tænke på mig selv i 3. person. En erhvervsskade alle mødre får.

Max mestrer tre tegn, som han flittigt bruger hver dag: Vand, mere og spise. Det vigtigste i en babyverden, når man kun er 14 måneder gammel. Så kan han de andre tegn nogenlunde sikkert, og det har moret mig og hans far, især fordi vi er noget nær stokdøve. Men det er tegn for musik. Tænder vi for musikken, rokker hans lille krop til rytmen, og så kommer de to strittede pegefingre op, og han ryster dem frem og tilbage for at fortælle os, at der er musik. Ved han, at vi ikke kan høre? En interessant tanke, men desværre kan han ikke svare, når man spørger ham om det.

Hørende fortæller os, at han ”snakker” meget, men til os forsøger han sig med øjenkontakt, mimik, talesprog og tegn hele tiden. Dagplejemoren har flere gange sagt til os, at drengen holder meget, med kraftig understregning af ordet ”meget”, øjenkontakt og er langt forud for de andre børn på det område. Det er vi som døve forældre da stolte af. Det er vildt at se ham ”tale” med os, hans forældre, på en bestemt måde og så de andre på en anden måde. En spændende proces at følge som forælder.

Jeg har læst meget om babytegn og børns sproglige og kognitive udvikling, alt hvad jeg kunne få fat i på biblioteket og på nettet, og jeg har lært en vigtig ting som førstegangs mor, at hvert barn udvikler sig i sit eget tempo, og at man IKKE skal sammenligne sit barn med andre børn.

Man skal stole på sin mavefor­nemmelse og vide, hvad der er rigtigt for ens barn. Selv om visse personer, både professionelle og hørende familiemedlemmer, har udtrykt bekymring for vores søns sproglige ud­vikling. Jeg tager deres bekymringer

med sindsro. Max er tosproget. Han får det bedste af begge verdener.Men mit mål i det nye år er, at Max skal kunne sige med tegn: mor og far ­ på samme måde, som han viser sin kærlig­hed og hengivenhed, der kun er forbe­

holdt for os, hans forældre. Disse ord er helt klart de sejeste ord at kaste

med håndtegn.

at kaste med Håndtegn

23

reportage

HåRD FRemTID Nogle af klasseværelserne er delt op, så der står en tavle i hver ende af rummet. Her sidder altså to klasser med ryggen mod hinanden og modtager under­visning. Selv om den ene klasse har matematik og den anden engelsk, er det ikke et problem, for alt foregår naturlig­vis uden ret megen lyd. Størstedelen af lærerne er selv døve og tidligere elever på skolen.

­ De fungerer som store forbilleder for de nuværende elever, fordi de er et eksempel på, at man kan få et velfun­gerende liv, selvom man er døv, siger Daniel Mendy.

Noget andet, som springer i øjnene, er, at børnene i klasserne ikke altid er jævnaldrende. I de små klasser sidder også store teenagere, der først for nylig er startet i skole.

­ Nogle af vores elever har levet i mange år, uden at nogen opdagede, at de bare var døve. Alle troede, at de var dumme eller hjerneskadede, siger skoleinspek­tøren og forklarer, at eleverne foruden de boglige fag også bliver uddannet i praktiske håndværk som eksempelvis syning og snedkeri. På den måde håber man at ruste børnene til den usikre

fremtid, der møder dem, når skoletiden er slut. Og selvom det er meningen, at Daniel Mendy skal slippe børnene, når de forlader 9. klasse, så er det svært, indrømmer han.

­ De kommer her og spørger, om vi ikke kan hjælpe dem med at få et job, og selvom de ikke er mit ansvar længere, så prøver jeg at hjælpe dem, siger han. Nogle af dem, han har hjulpet i job, er de to kvinder, der står i skole­køkkenet og lægger sidste hånd på børnenes frokost, som kan købes billigt hver dag. Mens de gør maden klar, siver de første børn ud fra klasseværelserne. Det er blevet frikvarter, og legene fra om morgenen genoptages i skolegården. Kun lyden af slæbende fødder i gruset og børnenes små, talende hænder, når de støder sammen, kan høres. For en hørende er stilheden slående. Men man fornemmer samtidigt, at denne lille, lydløse, afrikanske skolegård er en oase, hvor de døve børn bliver hørt.

22

om artiklens ForFattere:tine bruun eriksen og anne roust er

begge journaliststuderende fra syddansk universitet. de har rejst i gambia i forbindelse med deres afsluttende bachelorprojekt og er færdiguddannede til januar. inden de tog til vestafrika, havde de hørt om st. john's døveskole, og da ingen af dem havde kendskab til døve børns muligheder i det fattige land, besluttede de at aflægge den lille skole et besøg:

­ Før vi tog af sted, havde vi et meget ringe kendskab til

døve og tegnsprog. men på st. john's blev vi introduceret

til en stille og imponerende verden, som vi af gode grunde

slet ikke kunne blive en del af. Fordi vi ikke kunne tegnsprog,

var vi virkelig på udebane og blev på den måde konfronteret med

den virkelighed, døve møder hver dag ­ at det kan være en udfordring at kommunikere med hørende. rollerne var byttet om, og som journalist var det en kæmpe udfordring at bevæge sig rundt i et miljø, hvor der gjaldt helt andre spilleregler for kommunikation. desuden var det lærerigt at få indblik i, hvordan døve børn fra et af verdens fattigste lande lever med omverdens uforståelighed, og hvordan skolen for dem et er frirum, hvor de, sammen med ligesindede, får lov at være børn som alle andre.

ANNONCeR ANNONCeR

månedens portræt

zoom er en web­tv kanal med

fokus på døves kultur over hele

verden. Film, teater, kunst, dans og

poesi. en døv forfatter fra tokyo,

en teatertrup i mexico, erotisk

døvefest i berlin. mød de to

kreative ildsjæle bag projektet,

Con og ipek mehlum.

TEKST: METTE BERTELSEN

FOTOS: PRIvATFOTOS

Han står for at filme og klippe. Hun står for at møde de døve kunstnere, vi bliver præsenteret for i de mange smukke, sanselige og spændende web­tv­klip på internationalt tegnsprog. Con og Ipek traf hinanden under sommelegene for døve i 1997. Ipek er fra Tyrkiet og Con fra Norge. Parret har i dag været gift i ni år. Deres fælles web­tv­projekt Zoom har nu eksisteret i seks år. Med stadig stigende popularitet – blandt kultur­interesserede seere fra hele verden.

HvorDAN oPSToD IDEEN TIL ZooM?­ Vi er meget optagede af kulturoplevel­ser fra forskellige lande, sikkert fordi vi tidligt i vores liv har mødt mange døve fra mange lande og kulturer. Vi har i flere år drømt om at starte web­tv, hvor vi kunne lave nogle mere interessante programmer end dem, vi ser på norsk tv. De viser næsten intet om døves kultur, og de kvaliteter kulturen by­der på. I maj 2003 blev F3, Film ForumFest, afviklet i København. I løbet af denne weekend mødte vi mange interessante filmfolk og filmskabere. Men hvad blev der af pressen? Var der nogen, som skulle filme eller skrive noget om F3 festivalen? Ingen! Ipek med sin webuddannelse og Con med sine film/redigeringskund­skaber – kunne det være mere perfekt?

­ Vi havde vores eget lille kamera med. Det har vi altid, når vi er ude at rejse. Vi begyndte at lave noget reportagestof tidligt samme morgen. Vi startede med at interviewe folk på F3­festivalen. Vi ønskede at viderebringe begivenheden

til resten af verden, så andre døve kunne blive inspireret. Det blev enormt vellyk­ket, og efterspørgslen blev så stor, at vi bestemte os for at fortsætte med repor­tager en gang om måneden. Sådan er det bare rullet videre, og det har motiveret os til at fortsætte til i dag – takket være folk, som sætter pris på vores arbejde.

HvAD Er jErES foKuS, Når I uDvæLGEr EMNEr?­ ZOOM fokuserer på kultur. Døve har vanskeligere ved at markere sig i det større samfund. Den bredere presse er meget fokuseret på de problemer døve har, døves hårde skolegang, hjælpemidler, tegnsprogstolke eller så bare hele ”se­døve­klarer­sig­ikke”­vinklen. Det er

synd, for sådan forholder det sig ikke. Det er helt omvendt – majoriteten kunne måske have brug for at ændre deres holdning til døve.

­ ZOOM ønsker at vende fokus om ved at profilere døve indenfor kultur og kunst. Derfor zoomer vi

ind på livskvalitet, kultur, miljø, festi­valer, events, nyheder etc. Disse er jo med til at fremme holdningsændringer til døve blandt den almene befolkning. Den almene befolkning kender alt for lidt til døve. Døvesamfundet er derfor meget sårbart, og vi har brug for at vise, hvad vi står for!

HvorDAN SyNES I SELv, AT I Gør EN forSKEL?­ Vi har allerede oplevet, at kunstnere via ZOOM har fået jobs ved forskellige festivaler, arrangementer, seminarer etc.

Con og ipek meHLum

ZOOM forsøger at skabe et netværk, hvor vi kan bruge hinanden og udstille døvekulturen. Som alle ved, har hørende kunstnere svært ved at slå gennem i medierne. For døve er det dobbelt så svært. Hvordan får døve muligheden for at være med? Det er derfor, ZOOM laver reportager fra det døve kulturliv, og sådan er vi forhåbentlig med til at sprede denne viden. Skolerne i Norge bruger ZOOM som en del af deres undervis­ningsmateriale – på den måde får unge døve lejlighed til at møde kunstnere og lære om forskellige kulturoplevelser. Det bliver så fortalt videre til forældrene.

HvAD Er DrIvKrAfTEN bAG jErES ArbEjDE?­ Vi sidder i timevis med mange diskus­sioner, drømme, ideer og opgaver. Vi har de samme interesser, vi elsker at se film og går ofte i teatret, på kunstudstil­linger og fotograferer meget. Vi rejser meget og møder mange mennesker i forskellige lande. Og hver gang har vi kameraet med. Vi opsøger døve kunst­nere og kulturfolk, som vi prøver at lave reportager om. En festival for døve eller andre events – vi vil være med mest muligt. Der findes så meget stof, og der kommer mere og mere. Vi har rigeligt at gøre med teaterarbejde og reportager til ZOOM.

HvAD får I for AT LAvE ZooM?­ ZOOM er baseret på frivillige kræfter uden nogle former for indtægt eller finansiel støtte. Der er rigtig mange som tror, at vi får penge. Men sådan forholder det sig ikke, udsendelserne er finansieret af vores egne penge. I ny og næ får ZOOM økonomisk støtte til rejser og ophold, og sommetider får vi gratis annonceplads. Vi kæmper meget med det økonomiske, men som nævnt tidli­gere – uden ros fra seerne, var vi aldrig nået så langt, som vi er i dag.

Om Ipek og Con

Ipek Mehlum er født i Istanbul i Tyrkiet. Som 14-årig flyttede hun til Norge. Hun har været to år på Gallaudet University, læst til webdesigner og har gået på Nordic Black Teaterskole i Oslo. Hun har i 10 år arbejdet som professionel skuespiller hos Teater Manu og andre teatre såsom Tyst Teater, Sverige, Det Åpne Teater og Haugesund Teater.

Con Mehlum er født i Oslo. Hans mor er hollandsk af afstamning, og hans far er norsk. Con er uddannet grafisk designer. I over 10 år har han arbejdet ved fire forskellige reklamebureauer i Oslo. Han har arbejdet seks år på Døves Media som programleder og tv-producent for ungdomsprogrammer. Senere læste han to år på Nordisk Institut for Scene og Studie og spe-cialiserede sig indenfor produktions-ledelse indenfor teater og film. I dag arbejder han hos Teater Manu som teknisk producent.

27

Indtil nu har der været op til 94 lande, som har besøgt ZOOM. Topscorer er Frankrig, Norge ligger som nummer 2, Italien 3, Sverige 4 , Tyskland 5, USA nummer 6 og Danmark er på en 9. plads.

www.zoom.coip.no

26

ANNONCeR ANNONCeR

indblikindblik

hvert tredje år holder selskabet

deaf history international den

internationale døvehistoriske

konference. hvis du er interes­

seret i at deltage i år, kan du

allerede nu tilmelde dig konfe­

rencen, der afholdes i stock­

holm til august. i 2006 deltog

tre danskere, og her kan du få

en forsmag på hvad man kan

opleve.

TEKST: ANNEGRETHE PEDERSEN,

JØRGEN ”RØDTOP” NIELSEN

OG TOMAS KOLD ERLANDSEN

FOTOS: ANNEGRETHE PEDERSEN

Ved sidste døvehistoriske konference i Berlin i 2006 var hovedtemaet døve jøder under 2. verdenskrig. Det var en fin mulighed for at markere sidste års 60 års dag for jødernes befrielse. Og her fik man mulighed for at markere netop døve jøder under 2. verdenskrig.

Døve TySKeRe TvANGSSTeRILISeReDeTil konferencen var der blandt andet foredrag om døve tyskere, som blev steriliseret under 2. verdenskrig. Man mente dengang, at døve var uegnede til at få børn, især fordi de bar på en risiko for at få døve børn. Derfor blev alle døve indkaldt til sterilisation, som foregik på den måde, at de blev lokal bedøvet ved underlivet. Herefter åbnede lægen posen, som beskytter testiklerne, og klippede testikel­lederne over – for så derefter at binde det hele sammen igen. En oplevelse som mange døve har levet med som en mørk hem­

melighed i mange år. På scenen, hvor de tre døve tyskere sad og fortalte om deres oplevelse, kunne man se, at de kneb en tåre, mens de fortalte om deres mareridt.

ANNA I AuSCHwITzDet mest gribende foredrag var dog af Anna Moss fra Belgien. Hun voksede op som jøde i Holland med sin familie. Hun oplevede at se tyske soldater splitte hendes familie fra hinanden, noget vi syntes var lige så tragisk som at fjerne et ammende barn fra sin mor. Anna blev sendt til Auschwitz og var tæt på at komme over til forsøgsafdelingen, som nogle kalder for den værste afdeling i Auschwitz. Selv Djævlen ville gyse ved synet af forsøgsafdelingen! I Auschwitz oplevede Anna sulten og lugten af døden.

Et øjeblik stod alle vi tilhørere stille, da hun tog sit ærme op og viste sin arm,

hvor der var to brændemærker, der skulle forestille identifikationsnumre. Grunden til, at der var to numre, var fordi det første nummer var blevet trykt forkert. Så de tyske soldater brændte bare et nyt nummer, som om hun var en ko. Så kolde var tyskerne. Rent para­doksalt skulle brændemærkerne senere komme til at redde hendes liv:

­ Da de russiske soldater kom og be­friede mig, var de numre nu alligevel nyttige. De blev brugt som bevis for, at jeg ikke var spion eller jødehader. Havde jeg ikke de numre tatoveret på armen, havde de russiske soldater dræbt mig!

Til allersidst fortalte hun, at hun ikke har børn, og at hun aldrig har villet have nogen. Hun ville ikke risikere, at de skulle komme ud for noget lignende i en krigssituation. Efter hendes foredrag var der ikke et eneste øje tørt i salen. Ingen sagde noget. Vi stod blot og så hende slutte sit foredrag med et smil. Det måtte kræve mere end at flytte bjerge, det at kunne stå der og smile til os som tegn på hendes taknemlighed for, at vi lyttede!

uSKyLDIGT mORD-DømTe DøvePå konferencen var der også foredrag om døve mordere gennem tiderne.

Blandt andet handlede foredragene om, at flere af dem er blevet uskyldigt dømt. Flere har måttet bøje sig for domstole­nes beslutninger, som nogle gange var et resultat af, at døve ikke vidste noget omkring deres juridiske rettigheder. De havde f.eks. ikke vidst, at de havde krav på at få tegnsprogstolk m.m. Den ene af disse uskyldigt anklagede mordere var den meget omtalte døve Fritz Moen fra Norge, som først efter over 20 år fik genoptaget sin sag og blev frikendt. Kort efter døde han.

GALLAmIDDAG OG SNAKDen Internationale Døvehistoriske Konference slutter altid af med en gal­lafest. Denne gang var det på Berlins store rådhus. Vi tre danskere var glade for, at vi sad ved samme bord med vores nordiske venner. Vi sad helt bagerst i salen, så det var nødvendigt at bruge kikkert for at se, hvad der skete på scenen oppe foran. Det var godt at snakke med vores nordiske venner om døve historiske begivenheder.

Næste gang der er international døve­historisk konference bliver det i Stock­holm. Temaet bliver ”Ingen historie, ingen fremtid”. Vi kan anbefale alle at deltage i Stockholm 2009.

30 31

døvehistorisk konFerenCe

døves mareridt under 2. verdenskrig INFORmATIONSCIRKuLæRe Om

STeRILISATION FRA 1933

(I henhold til artikel 2, paragraf 3 i for-ordningen om implementeringen af Lov om bekæmpelse af Afkom med Arve-lige Sygdomme af 5. december 1933).

målet med sterilisation, det vil sige afbrydelse af den reproduktive evne hos mænd og kvinder, er at forebygge den videre overførsel af arvelige syg­domme. sådanne sygdomme er med­født åndssvaghed, skitsofreni, manio­depressiv sindssyge, arvelig epilepsi, arvelig st. vitus’ dans (huntingtons chorea), arvelig blindhed, arvelig døv­hed, alvorlig fysisk deformitet, såvel som alvorlig alkoholisme. sterilisation udføres som følger: uden fjernelse af testikler eller livmoder, skal sæd­strengen eller æggelederen surres, gøres ufarbar eller skæres over. ope­rationen foretages af professionelle læger i medicinske faciliteter egnede til dette formål. ingen negative konse­kvenser for helbredet på hverken mænd eller kvinder er at frygte ved sterilisation. seksuel følelse og evnen til seksuel aktivitet/samleje bliver ikke påvirket ved operationen.

Om DeT INTeRNATIONALe DøveHISTORISKe KONFeReNCe

det var 5. gang, at konferencen blev afholdt, og den afholdes hvert 3. år. konferencens formål er at udveksle og bevare døve­historiske værdier. næste konference afholdes i 2009 i stockholm med temaet ”ingen historie, ingen fremtid”. hvis du tilmelder dig nu, kan du få en god pris.

læs mere her:http://www.sdhs.se/dhi2009/

Carol Padden og Jane Normann – to anerkendte forskere fra Gallaudet University.

foto øverst til højreDet står der: Du skal steriliseres, da din sygdom vil gå i arv til dit afkom. Men det behøver du ikke være ked af. Det er ikke så slemt. Du kan stadig gifte dig. Operationen er en bagatel. Det ville være meget værre at få ynkelige børn. Det ved du godt selv.

Kvinden til højre er Anne Vos. Hun oplevede at være i KZ­lejr i tre måneder.

ANNONCeR ANNONCeR

34 35

har du prøvet at bumle i bus på vej til din eksotiske destination uden at vide, hvad din rejseleder mumler ned i mikrofonen? sådan noget oplever du ikke hos Fællesrejser. på ti år har de solgt tusindvis af rejser. historie, kultur og sociale oplevelser på tegnsprog er et klart hit hos døve rejsende.

TEKST: METTE BERTELSEN

FOTOS: FÆLLESREJSER

­ Vi laver alle mulige ferier – undtagen drukferier, joker Kenneth Nielsen, der er rejsekonsulent, IT­ og personaleleder hos FællesRejser i Aalborg der er Danmarks eneste tegnsprogs­rejsebureau.

­ Vi tilbyder vores gæster sociale, kul­turelle og historiske oplevelser. Vores rejser er alt fra skiferier til billige storby­ferier, kultur til krydstogt.

Kenneth er døv og rejseleder og en af de tre fastansatte på kontoret på Vesterbro. Ud over ham er der Anna Westergaard, der er bogholder og administrator, og Jan Thomsen, der er direktør for rejse­bureauet. Lige nu summer huset af tegn­sprog. Der er flere døve fra lokal området, der hjælper med at pakke kata logerne for 2009 ind, inden de bliver sendt ud.

vOReS KuNDeR vIL HAve FæLLeSSKAb OG OPLeveLSeR­ Folk vælger at rejse med os, fordi de gerne vil have deres rejse på tegnsprog og så føler de, at de også får sociale og historiske oplevelser med på en tryg måde. For eksempel står de ikke bare på den kinesiske mur – de får også fortællingen og historien bag – leveret på tegnsprog, fortæller Jan Thomsen, der er direktør for FællesRejser.

­ Vores typiske kunde er døv og oftest omkring 50 år. Vi har på det sidste fået flere yngre gæster, men de helt unge foretrækker at rejse på egen hånd. Gæstens type er alt efter hvilken type ferie, de vælger. Børnefamilierne vælger Thailands sol og børnevenlige strande. Vores midaldrende gæster søger kultur og historie. Vi har haft gæster fra 2 år til 92 år.

­ Vi har også mange hørende gæster med. For eksempel har vi familier, hvor forældrene er hørende, og børnene er døve. Eller omvendt. De hørende for­ældre synes det er dejligt, at de kan kon­centrere sig om at være familie, nyde ferien og ikke tolke for børnene. Det gør vores tolke nemlig.

Jan er selv hørende, barn af døve forældre og har døvekulturen helt tæt inde på

livet. Han remser op. Døve forældre. Døv moster og fætter. Bror gift med en døv kvinde.

10 åRS GæSTeTILSTRømNINGFællesrejser holder 10 års jubilæum i år. Historien bag Fællesrejser startede i 1999, da Jan havde et sommerjob fra sine cand. polit. studier på Aalborg Universitet. Gennem sin ven, der ejer Sun Tours i Århus, blev han rejseleder i Barcelona. Han guidede danskere i den catalanske by hele tre somre i træk.

­ Da jeg kom hjem, startede jeg Fælles­Rejser. Gennem min familie vidste jeg, at døve ofte skulle af med flere penge, hvis de ønskede fuld tilgængelighed – hvem skulle for eksempel betale tolken? Vi laver da bare rejserne selv, tænkte jeg. Mit motto er: Det må ikke blive dyrere at rejse, bare fordi man er døv. Som det første plan lagde Jan en storbyferie til Paris.

­ Fem dage efter var det udsolgt. Derefter var det en anden døv mand, der spurgte, om ikke jeg også kunne lave en tur til Egypten.

Kamelerne, sandet og pyramiderne blev en succes. Så fulgte Kina efter. Hele 43 gæster tog af sted. Gæsterne blev ved med at strømme til. Rejsen til Thailand

i sommeren 2002 blev FællesRejsers hidtil største gæste­succes. Turen gik til Bangkok, det nordlige Chang Mai, badeøen Phuket. Hele fire hold tog af sted og på hvert hold var der 30 gæster.

Året efter, i 2003, fik FællesRejser kon tor på Vesterbro i Aalborg. Indtil nu havde rejseaktiviteterne mere eller mindre foregået hjemme hos Jan. Et køkkenbordsprojekt, smiler Jan. Han fik fra starten hjælp af et par ansatte og en række freelance rejseledere, der beherskede flydende tegnsprog. Kenneth kom til i 2004. Nu deler han ansvaret for rejsebureauet med Jan.

I dag tilbyder FællesRejser ferier på alle prisniveauer. Fra 2.000 til 20.000 kr. Det er vigtigt for FællesRejser at kunne tilbyde sine gæster forskellige former for rejser i forskellige prisklasser, så alle kan være med. I år melder FællesRejser allerede 75 % udsolgt på rejserne. Selv på de dyrere ferier.

vOReS GæSTeR DRIveR væRKeT­ Vi har kontakt med mange døve. Også dem, der ikke har kontakt til DDL. Hvert år trykker vi 3000 kataloger. Det siger noget om, at vi har fat i en del døve.

­ For et par år siden lejede vi en hel båd på Rhinen. Turen blev udsolgt på få

dage. Der var fyldt op med 110 døve. Så der måtte laves en ekstra tur. I alt 220 var afsted. Personalet på båden lærte efterhånden at bruge tegnsprog, og der var hygge og gallamiddag. Vi har oplevet, at folk har mødt hinanden på vores rejser og bliver forelskede. Eller at par finder sammen igen. Ligesom mange hilser på gamle venner, som de ikke har set længe, så der er en masse gensynsglæde, når vi samler folk op i vores busser.

Noget af den største glæde der er for Jan ved at drive FællesRejser er kontakten med sine gæster. Og at se, hvordan folk får noget ud af at rejse.

­ Vi havde f.eks. et ægtepar på ca. 55 år fra Hvidovre med på vores ferie til Thai land. Inden de var med, havde de ikke rigtig nogen rejseerfaring. De var ret nervøse og vidste ikke ret meget om, hvordan man skulle gebærde sig i andre kulturer. Men de lærte hurtigt, hvordan man klarer på egen hånd som turist. De voksede to meter. I dag rejser de meget, tør mange ting og er blandt vores faste gæster. Sådan noget er så fantastisk at være med til.

en verden aF opLeveLserFællesrejser 10 år

Folk vælger at rejse med os fordi de gerne vil have deres rejse på tegnsprog og så føler de, at de også får sociale og historiske oplevelser med. For eksempel står de ikke bare på den kinesiske mur – de får også for­tællingen og historien bag ­ leveret på tegn­sprog

DeT FåR Du IKKe ANDRe STeDeR

• SMSnødkaldsnummer

• Tegnsprogstolkemedpårejsen

• Guiderderkanflydendetegnsprog

• Enkeltpersonerkanogsårejse

• Kontaktmedkontoretoverwebcam og MSN

• Informationsafteneridøveforeningerne

• Samarbejdemeddøve i andre lande

• Enrejsepåditsprog – tegnsprog

FæLLeSRejSeR eLLeR SIGNTOuRS?

FællesRejser hedder også SignTours, fordi det er lettere for rejsebureauets internationale kontakter at bruge. Men mindst halvdelen af FællesRejsers danske gæster bruger stadig navnet FællesRejser, og derfor får det lov til at blive.

Tag et kig på Fæ

llesRejser

www.faellesrejse

r.dk

Hvorfor skal det være dyrere at rejse, fordi man er døv, spørger Jan Thomsen, stifter af FællesRejser

3736

Af Palle Vestberg

Døvebladet fortæller i samme nummer om ældre døves særlige behov, om døve forældres særlige behov, om mange døves vanskeligheder med at få tolkehjælp – på skadestuen, ved læge undersøgelser, ved møder med kommunen, ved familiebegivenheder, osv.

Nogle døve mener altså, at døvhed ikke er en mangel, men mange døve har van skeligheder ved at klare sig i det hørende samfund. Det lyder som en selvmodsigelse.

Nogle hørende har fordomme om døve. Derfor skal de oplyses om døvhed. Måske er hørendes fordomme årsag til nogle af døves vanskeligheder. Men døves livsvilkår i et samfund, hvor 99,9 % er hørende, er vel også af betydning.

Gennem de sidste årtier er der udvik let elektronik, der kan give døve informa­tioner om lyde. Nogle døve børn lærer nu af sig selv at tale dansk med jysk accent! Nogle døve børn kan ikke bare sms’e, men også snakke med deres familie og venner – ikke bare ansigt til ansigt, men også i mobiltelefon. Det er fantastisk! Skriftlig dansk er svært for døve børn, der ikke kender det danske talesprog, som skriften viser. Mundtlig dansk er endnu sværere, hvis man ikke kan høre. Mange velbegavede døve elever, der blev undervist i artikulation gennem hele deres skoletid, lærte ikke at tale forståelig dansk, og ganske

mange havde svært ved at mestre skrift­sprog.

Døve børn der får et CI tidligt i livet, har en mulighed for at lære at forstå tale! De skal ikke have artikula tions­undervisning, men stimu leres og moti­veres, så de elektro niske lyde bliver meningsfulde, og de kan – ligesom hørende børn – gennem lege erfare,

hvordan de selv kan frem bringe lyde og efterligne det, de med CI får mulighed for at høre. Det betyder også, at de får lettere ved at lære at læse og skrive.

CI­teknologien kan give døve børn og voksne muligheder, som få

kunne forestille sig for 20 år siden. For mig er det positivt, hvis man kan opfatte og udtrykke sig på det sprog, som menne sker omkring én bruger. Det for hindrer jo ikke at man i nogle sammen hænge bruger tegnsprog. Synes døve ikke det?

Jeg savner en forklaring på, at Døve­bladet netop nu indfører begrebet audisme. Er danske døve ved at ruste sig til en kamp? – mod hørelse? – eller mod hørende? Mest af alt frygter jeg, at voksne døves manglende forståelse for hørende forældres holdning til tegn sprog blot vil bekræfte hørende forældre i den opfattelse, at de ikke kan bruge voksne døves erfaringer. Mis­forstå mig ikke: Jeg går ind for hørelse, men jeg går også ind for tegnsprog. Der er – og vil altid være – nogen, der har brug for tegnsprog og for tegnstøttet kommunikation.

SvAR: Begrebet audisme er blevet aktuelt de sidste par år, idet Gallaudet Univer­sity har det som et emne i faget Deaf Studies. Audisme er et globalt dis kus­sionsemne og har vakt spænd ende debatter rundt omkring. Det inter na­tionale hold Frontrunners på Cast­berggård beskæftiger sig meget med emnet. Dr. Dirksen Bauman har holdt foredrag om emnet i Døves Kirke, på KC, Castberggård og Center for Døve. Derfor er det ganske naturligt, at Døvebladet har audisme som tema. Døvebladet har den fornemme opgave at formidle, hvad der rører sig i døveverdenen. Beskrivelserne af begrebet audisme er baseret på inter­views med kilder og ved research som ved enhver anden journalistisk produktion.

Jeg har fuld forståelse for dine syns­punkter om CI, men jeg synes, det er vigtigt, at Døvebladet ikke er bange for at tage alle mulige emner op og dermed ikke er med til at gøre nogle emner til tabu. Det er min over bevisning, at Døvebladet ikke bare begynder at introducere nye ideer men derimod beskriver, hvad der sker i døveverdenen.

Asger Bergmann, landsformand

debat og læserbreve

læserbreve

JeHovas vidner

Jeg må sige, at jeg finder det proble ma tisk, at Døvebladet bringer den slags annoncer. Jehovas vidner er, efter min bedste over­bevisning, en sekterisk sammen slutning af verdensfornægtende og eksklu de rende religionsfanatikere, på linje med Tongil bevægelsen (Moon), Sai Baba’s messende skarer m.fl. Og netop det verdens fornæg­tende og ekskluderende element gør, at jeg syntes, der er meget stor forskel på, at bringe en oversigt over, hvad der sker i døvemenighederne og så en reklame for

før omtalte dvd. Dvd’ens eneste mål er, at fortælle dig, at du er galt på den, men at der samtidigt er råd for det. Jehovas vidner har en lang tradition for at publicere blade og bøger mv. i missionsøjemed. De kunne pas sende nøjes med at tage dvd’en med på samme runde, sådan at den enkelte har en reel mulighed for at afvise sagerne. Som det er nu, har Døvebladets redaktion tvunget mate rialet ind ad brevsprækken hos sine læsere og gået bevægelsens ærinde. Jeg syntes altså det er noget møg.

Af Jette Zehntner

SvAR:Som en generel regel tager Døvebladet mod annoncer med tilknytning til døve­verdenen. Det, at Jehovas Vidner har valgt at oversætte deres materiale til tegnsprog viser, at de har tænkt på tilgængeligheden for tegnsprogsbrugere. Det sammen med det faktum, at intet i annoncen, hverken sprog eller billedbrug, er stødende, er grundlaget

for vores redaktionelle valg. Vi har tillid til at vores læsere selv kan vurdere, vælge til og fra, hvad religiøse forhold angår. Vi beklager, såfremt du og andre skulle have følt jer stødt på grund af annoncen.

Mette Bertelsen, ansvarshavende redaktør

i det sidste døveblad optrådte en annon ce for en ny dvd, ”kender du sand heden”, produceret af jehovas vidner.

Jeg – en audist!døvebladets decembernummer var et temanummer om audisme. nogle døve mener, at det ikke er et handicap at være døv, og de oplever det som undertrykkende, hvis hørende giver udtryk for, at hørelse og tale er værdifulde færdigheder.

læserbreve

Nogle døve mener altså, at døvhed ikke er en mangel, men mange døve har van skeligheder ved at klare sig i det hørende samfund.

nyt fra ddu

var ddu virkeLig inviteret?

METTE OvERGAARD, FORMAND, DANSKE DØvES UNGDOMSFORBUND

danske døves ungdomsforbund fik en invitation til årsmøde for døveskolerne forstanderkollegium på skolen på kastelsvej den 28. november 2008.

debat og læserbreve38

Det drejer sig især om:Alle numre fra 1995 til og med 20022003: nummer 3 og 42004: nummer 2 og 32005: nummer 1

døve og døvbLevneAf Preben Jørgensen

Vi er 3 døvblevne i min familie, som fik tilbud om at lære mundhånd­system, men vi egnede os ikke til det, da det var svært at mundaflæse. I dag bruger vi tegn. Det ville vi ønske, at vi havde haft mulighed for at lære for dengang for 30 år siden, da vi havde sam menhold i familien. Jeg fik en indsigt i de døvfødtes verden for 15 år siden, da jeg blev indlagt på døveafdelingen på Y9. Derefter fulgte jeg op med aktivitering på Døves Vaskeri og gik på dagskole i Brohusgade. Vi døv blevne har behov for skrivetolke og teleslynge ved arrangementer. Der er behov for en dialog med Danske Døves Landsforbund, så vi kan samarbejde. Der er behov for en dialog mellem fødte døve og døvblevne. Vi er alle lige døve. Vi er omkring 8000 døvblevne i Danmark.

SvAR: Tak for dit tankevækkende læserbrev. Du ærgrer dig over, at I ikke har haft mulighed for at lære tegn tidligere, men det er da bedre sent end aldrig. Vi har altid været åbne for dialog med døvblevne og hørehæmmede. Døvblevne Forum har flere gange henvendt sig til os med henblik på at få hjælp eller svar på spørgsmål. Ved du, at det svenske forbund for hørehæmmede og det svenske ungdomsforbund for hørehæmmede har fremstillet en flot informationskampagne (plakater og foldere) om tegnsprog og svensk. De kræver, at hørehæmmede og døvblevne også har mulighed for at opleve begge sprog, så de selv kan vælge, hvad det er bedst for dem. De svenske døveforbund og det svenske ungdomsforbund er glade for initiativet, og nu står de 4 brugerorganisationer sammen om et fælles mål. Er det noget, vi kan lære af svenskerne?

Asger Bergmann, landsformand

Mange bUtikker Har nye forkerte kasseapparater!Af Evan Kallermann

Et samfund kan betragtes på mange måder, en af måderne er, hvor handi­cap venligt det er, og dermed også menneskevenligt. Bare det at gå i butikker og handle kan være svært for nogle. Når der er kasseapparater uden et display, så man som døv kunde ikke kan se, hvor meget der skal betales for eksempel. Mange butikker har efter­hånden ikke længere displays på deres kasseapparater! Når butikkerne i dag skal udskifte deres kasser, tilbydes de nye smarte elektroniske computere af en type, der ikke viser beløbet.

Når jeg har nævnt de manglende dis­plays for andre døve, påstår de, at de ikke selv har lagt mærke til det.

­ Men hvis det passer, så er det for dårligt!

Kasseapparatfabikanterne er for frække, når de gør det til en ekstraudgift for butikkerne, hvis de vil have et display, der viser beløbet.

Jeg er jo en original, for jeg forlod en computerforretning og lod mine it­varer blive stående, fordi jeg ikke kunne SE, hvor meget jeg skulle betale!

Nogen gange er jeg gået om bag disken, og har dér selv set, at personalet på deres side har masser af oplysninger.

­ Når du er døv, så kan du jo bare mundaflæse! forsvarede de sig et sted, men man ser jo slet ikke altid, hvornår ens nummer råbes op, og hvem af ekspedienterne, der gør det. Jeg er af den grund blevet uvenner med nogle butikker, hvor de får nervøse trækninger, bare de ser den rare Evan komme ind i deres butik.

HAR DU NOGET pÅ HJERTE? Måske har du et emne, du gerne vil tage op til debat? Vi modtager meget gerne læserbreve – dog må de max. indeholde 300 ord, ellers må vi klippe i dem. Læserbreve mailes til dovebladet@deaf.dk

ddu eFterLyser gamle numre aF medlemsbladet visualis

Hvis nogle af medlemmerne skulle ligge inde med nogle disse gamle numre i skabe, skuffer eller på hylder, må I meget gerne sende dem til DDU – vi modtager dem med glæde.

39

Vi kom 15 minutter før tid. Vi blev så mødt af den konstituerende forstander fra Skolen på Kastelsvej, der sagde, at han ikke var klar over, at vi skulle komme til mødet, og at der ikke var bestilt tegnsprogstolk. Vi havde tilmeldt os til mødet i god tid, men dagen før opdagede

ungdomskonsulenten, at vores navne ikke var på listen over mødedeltagerne. Der blev sagt, at man havde overset vores tilmelding.

En af DDL’s hustolke kunne heldigvis komme med kort varsel. Mødet startede så med 10 minutters forsinkelse, hvor jeg havde en fornemmelse af en irriteret og pinlig stemning over, at vi udsatte mødets start grundet manglende tolk.

Årsmødet startede med en præsentationen af de forskellige personer, der kom fra forskellige skoler samt de institutioner, der servicerer døve, hørehæmmede og CI­brugere. Derefter var der oplæg af DDL’s Katrine

Johannsen, der fortalte om sit arbejde. Resten af dagen gik ud på at diskutere tegnsprog samt talesprog på skolerne med efterfølgende oplæg af Pia Thomsen fra Syddansk Universitet. Den sidste del af dagen gik vi glip af, og det var den vigtigste del af årsmødet.

Følte man sig tvunget til at invitere DDU? Ingen virkede kede af det, at vi meddelte, at vi måtte gå på grund af, at tolken måtte gå. De fortsatte bare mødet som om intet var hændt. Burde årsmødet være blevet indstillet, efter at vi var gået? Mødet handlede jo om vores verden, og så havde vi ingen mulighed for at få fat i den deling af viden, vi ønskede. Kan det være rigtigt, at mødet fortsatte uden vores tilstedeværelse? Hvorfor skulle DDU straffes for det, bare fordi arrangørerne af mødet ikke havde styr på tolkebestillingen?

Er det retfærdigt for børnene og de unge, at de ikke bliver hørt? Alle ønsker jo det bedste for dem, men hvordan kan de blive hørt, hvis repræsentanterne ikke havde muligheden for at få deres budskab ud?

Mette Overgaard, formand, DDU

familie Forældrevejledning til Døve

ØSTregionerne Sjælland og Hovedstadenforældrevejleder Thomas SelanderE-mail: ths@cfd.dkSMS: 3126 9200

MIDT­NORDregionerne Midtjylland og Nordjyllandforældrevejleder Pia NielsenE-mail: pia@cfd.dkSMS: 4085 4293MSN: pia@cfd.dk

SYDregion Syddanmarkforældrevejleder Mette WashuusE-mail: mwa@cfd.dkSMS: 2926 3158MSN: foraeldrevejleder-syd@hotmail.com

Projektleder Charlotte buchE-mail: cbu@cfd.dkMobil: 3162 7034Telefon: 3515 0755MSN: projektleder- foraldrevejledningen@hotmail.com

40 41

REGION MIDT­NORD

KuRSuSDato: 28. februarTid: Kl. 13­16Sted: Døves Kulturcenter, Grønlands Torv 18, 9220 Aalborg Ø

Kurset er for piger i alderen 9­13 år. Pigerne lærer, hvad de kan gøre, hvis der sker noget, de ikke kan lide eller er utrygge ved. På kurset arbejdes der med tre områder:

• Videnogafmystificeringafseksuelleovergreb

• Konkretepsykiskeredskaberogteknikker,derforebygger vold og voldtægt

• Øvelserogopgaverderopbyggerselvtillidogmod, så piger kan bruge disse redskaber og teknikker både i hverdagen og i en potentiel overgrebssituation

Der er kaffe og te på kanden til mor og far.

Tilmelding senest den 16. februar til forældrevejleder Pia Nielsen på mail: pia@cfd.dk eller SMS 4085 4293.

SKOvTuRDato: 15. februarTid: Kl. 11­14Sted: Klampenborg Station ved ’den røde låge’

Skovtur for hele familienVi går en tur i skoven. Tag kælk med hvis der er kommet sne. Efterfølgende varmer vi os på Peter Lieps med en kop kaffe, te eller varm chokolade.

Tilmelding senest den 9. februar til forældrevejleder Thomas Selander på mail: ths@cfd.dk eller SMS 3126 9200.

bARNeTS bOGDato: 25. februarTid: Kl. 10­14Sted: Center for Døve, Jagtvej 223, 4. sal, 2100 København Ø

Vi laver en tegnsprogsordbog med de mest almindelige tegn som ’mad’, ’sulten’, ’tørstig’ m.v. til brug i vuggestuen, hvor jeres barn skal starte.

Yderligere oplysning kan fås hos forældrevejleder Thomas Selander på mail: ths@cfd.dk eller SMS 3126 9200

REGION ØSTREGION SYD

bAbySvømNINGDato: 21. februarTid: Kl. 10­13Sted: Fredericiaskolens svømmehal

Der vil være familiesvømning i det ene bassin, mens der undervises i babysvømning i det andet bassin. Der startes med fri boltren og undervisning i vandet. Derefter vil der være frit samvær med medbragt mad.

Tilmelding senest den 10. februar, så svømme instruk­tøren kan få besked i god tid. Tilmelding sker til forældrevejleder Mette Washuus på mail: mwa@cfd.dk eller SMS 2926 3158.

nyt fra ddu

LeKTIeHjæLP – ReTTeLSeArrangementet ’Lektiehjælp’ er flyttet til den 1. april kl. 18.30­21.00. For yderligere information se, næste nummer af Døvebladet, eller henvend dig til forældrevejleder Thomas Selander.

ddu var inviteretSvEND ERIK HANSEN, FORMAND FOR

DØvESKOLERNES FORSTANDERKOLLEGIUM

Årsmødet er et arrangement, hvor Døveskolernes Forstanderkollegium inviterer alle institutioner og organisationer på døveområdet til at mødes om emner af fælles interesse.

Mette Overgaard mener, at mødet burde have været afbrudt, da hun måtte opgive videre deltagelse, fordi tolken gik. Hun mener, at børnene og de unge ikke havde noget talerør, efter at hun var gået.

DDU var inviteret for første gang. Forstanderkollegiet har således været imødekommende og ikke det modsatte. Men DDU er ikke uundværlig, når stort set samtlige danske institutioner og organisationer på området er samlet for at drøfte forhold for børn og unge med høretab. Et sådant møde stopper ikke, fordi én organisation ud af ca. 15 må forlade mødet.

DDU mangler tilsyneladende jordforbindelse, når Mette forsøger at placere sig som børnenes og de unges eneste repræsentant. Mødet var sammensat af kompetente personer, som er dybt engageret i at sikre gode vilkår for børn og unge, og DDU har naturligvis ikke monopol på viden om børn og unges verden.

Mette mener, at DDU blev straffet, fordi arrangørerne ikke havde styr på tolkebestillingen. Men ingen af de tilmeldte, herunder heller ikke DDU­deltagerne, havde oplyst om tolkebehov.

Mettes fornemmelse af ”en irriteret og pinlig stemning” er nok delvis rigtig. Det er altid irriterende – men næppe pinligt ­ når et møde ikke kan starte som planlagt. Problemer med tolkning er altid irriterende. Men det er jo ikke de døve tolkebrugeres skyld!

Hej alle bilglade – også piger Jeg vil arrangere et biltræf for døve i sommeren 2009. Det bliver det første biltræf for døve i Danmark. Det kommer til at foregå i Århus. Du kan tjekke Døvebladet i løbet af foråret for nærmere information.

Med venlig hilsenMads GraversenE-mail: madsgrav@yahoo.dk

o p s l a g s t a v l e n42 nyt om navne

Kompetenceafklaring og opkvalificering

Et kursustilbud til dig med høretab og en lang eller mellemlang uddan-nelse, som ønsker en lettere vej til nyt job.

Hvilke kompetencer vægter arbejdsgiverne? Hvordan håndteres et høre-handicap i jobsøgningsprocessen? Hvilke fordomme og myter skal aflives? Det fokuserer kurset på bl.a. ved oplæg fra virksomhedsledere for at give en direkte forbindelse til det aktuelle erhvervsliv.

Kurset indeholder 2 x 4 ugers virksomhedspraktik samt et IT kursus.

Der vil være en kompetent tegnsprogstolk eller tegnsprogsbrugende under-viser til stede under hele kurset.

Kurset afholdes over 15 uger (30 timer/ugen), og udbydes som et aktiv-eringstilbud. Dvs. at det er gratis at deltage såfremt jobcenteret bevilliger aktiveringsydelse.

Tid: Kursets afholdes med start 23. marts 2009.

Sted: Kurset afholdes både i København og Odense

Kontakt og tilmelding:Du kan tilmelde dig på www.tietgen.dk med kviknr. 2092For ydeligere oplysninger kan du kontakte:Kim Larsen på e-mail: kila@tietgen.dk og Charlotte Birkshøj på e-mail: chfr@tietgen.dk

annonce_kompetenceafklaring_90x125.indd 1 16-12-2008 11:32:02

Århus Tegnsprogsforening afholder spændende foredrag med ”Biker Jens” – kendt fra Tv. Han fortæller om Harley Davidson motorcyklen og hans ture i USA og andre steder.

Sted: Engtoften 7, 8260 viby JTid: Onsdag d. 4. marts. kl. 19:30 Døren åbnes kl. 18:30 Pris: voksne kr. 150,- Børn under 14 år kr. 75,-

biletter købes ved indgangen. åben for alle. Der tegnsprogstolkes.

midtjysk døveForeningordinær generalforsamling

Midtjysk Døveforening indkalder sine medlemmer til ordinær generalforsamling lørdag den 21. marts 2009 i Døvehusets festsal.

Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 6. marts 2009.

Medlemmer, der ikke har betalt kontingent, har ikke stemmeret og kan ikke vælges til bestyrelsen.

Indkaldelse, årsberetning og årsregnskab vil blive sendt ud i god tid - men man bedes reservere datoen allerede nu.

MDF’s bestyrelse

Foreningen af tegnsprogstolke indkalder til ordinær generalforsamling lørdag d. 28 marts 2009 på skanderborg vandrerhjem.

43

Sten Lykke Madsen er blevet udnævnt som årets kunstner 2009 i Rudersdal kommune.

årets kunstner

op

sl

ag

generaLForsamLing i Foreningen af tegnsprogstolke

Oplysninger om tidspunkt og endelig ind kaldelse vil snarest blive tilsendt alle fore ningens medlemmer. Du kan blive løbende opdateret på vores hjemme side: www.tegnsprogstolk.dk

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på general forsam ingen, fremsendes senest 21 dage før generalfor samlingen til:

Foreningen af Tegnsprogstolkev/Hanne Hougaard KnudsenMunkegårds Allé 132630 Taastrup.

Med venlig hilsenBestyrelsen i Foreningen af Tegnsprogstolke

FødseLsdage

80: Holger Peter Kristiansen,Horsens, fylder 80 ården 13. marts

70:Bent Hansen,Frederiksberg C, fylder 70 ården 19. februar

Kaj Skallerup,Lyngby, fylder 70 ården 5. marts

Hans Morten Abildgaard,Værløse, fylder 70 ården 15. marts

50:Torben Fynbo Madsen,Horsens, fylder 50 ården 16. februar

Britt Vangsbæk,København S, fylder 50 ården 6. marts

Foredrag med

biker Jens

KONTAKTANNONCER

Kæreste søgesJeg søger en kæreste på 35­38 år. Jeg er en kvindelig ikke­ryger, glad for børn og dyr. Jeg vil gerne have børn. Send venligst et billede af dig selv. Billet mrk. nr. 420

Det kunne være hammerfedtTil pigen på 30­50 år:Livets chance vil du ikke gå glip af. Vi ses på en café.Det eneste du skal gøre, er at du skal bo i Århus, og gerne have et arbejde. Og dele vores interesser, som kan være rejser, gå i biografen, gå i byen og hjemmehygge. Det er nogle af de ting, som jeg kan lide. Men du må også gerne komme med noget, så vi kan få et godt kærlighedsforhold. Send foto og tlf. nr. så jeg kan se, hvem jeg snakker med. Billetmrk. 421

Tak for opmærksomheden Tak for venlig deltagelse og opmærksomhed ved min kære hustru, Ingrid Bonderups bisættelse.

Valdemar Bonderup, børn og børnebørn

ANNONCE

ANNONCeR ANNONCeR

møder og sammenkomster

DØVES PENSIONISTKLUB ’’FYNBOERNE’’Mødested: Abigaelsvej 12, 5000 Odense C. Hver anden tirsdag i ulige uger fra kl. 13.00­17.00. Kaffebord kl. 14.30.

FebRuARTirsdag den 17. februarForedrag af Benny Pedersen:1. del af rundturen i Californien.

mARTSTirsdag den 3. martsFrit samvær. Videofremvisning.

AALBORG TEGNSPROGSFORENING Tjek opslagstavlen på DKC eller www.aalborgdeaf.dk for eventuelle ændringer eller nærmere oplysninger.

FebRuAROnsdag den 11. februar kl. 19.00Fup eller Fakta v/ Signe.

Onsdag den 18. februar kl. 19.00Frit samvær/skakaften/spilleaften.

Onsdag den 25. februar kl. 19.00Whist’s generalforsamling.

mARTSOnsdag den 4. marts kl. 19.00Whist.

Onsdag den 11. marts kl. 19.00Ris og ros til bestyrelsen.

FREDERICIA DØVES WHISTKLUB

FebRuARTorsdag den 12. februar kl. 18.45Spilleaften, herefter generalforsamling.Deltagelse i kaffebord kl. 21.45 kræver tilmelding til bestyrelsen.

mARTSTorsdag den 12. marts kl. 18.45

PENSIONISTKLUBBEN ”SVANEREDEN”

FebRuARTorsdag den 12. februar kl. 9.00Underholdning.

Torsdag den 26. februar kl. 9.00Besøg. Nærmere information følger.

mARTSTorsdag den 12. marts kl. 9.00:Konkurrence.

PENSIONISTKLUBBEN ”ÅKANDEN”Mødested: Langenæs Handicapcenter kl. 9.30­13.00.

FebRuAROnsdag den 11. februarAnne Mette og Torbjørn viser lys­billeder fra deres rejse til Grønland (med tolk).

Onsdag den 25. februarÅrsmøde.

mARTSOnsdag den 11. martsGrete Dohm fortæller om ulykken på Haderslevsøen i 1959.

MIDTJYSK DØVEFORENING

FebRuARTorsdag den 5. februar kl. 14.00Konkurrence ”Hvem er det”. Pensionistklub Heden.

Torsdag den 5. februar kl. 18.30Generalforsamling. Whistklub Midtjyden.

Torsdag den 19. februar kl. 14.00Fastelavnshygge. Pensionistklub Heden.

Torsdag den 19. februar kl. 18.30Whist/12 tips. Whistklub Midtjyden.

Fredag den 27. februar kl. 18.00Cowboyaften. Billardklub ”B52”.

mARTSTorsdag den 5. marts kl. 14.00Ordinær generalforsamling. Pensionistklub Heden.

Torsdag den 5. marts kl. 18.30Whist/12 tips. Whistklub Midtjyden.

ÅRHUS TEGNSPROGSFORENINGOnsdag den 4. februar kl. 19.00Ole Rønne kommer og fortæller om SMS varsling.

Onsdag den 4. marts kl. 19.00Foredrag af Biker Jens. Læs mere på ’Opslagstavlen’ andetsteds i bladet.

ÅRHUS DØVES WHISTUDVALG

FebRuARTorsdag den 12. februarÅrsmøde.

Torsdag den 26. februarSpilleaften.

mARTSTorsdag den 12. martsSpilleaften.

VESTSJÆLLANDS DØVEFORENINGSøndag den 15. februar kl. 14.00Gudstjeneste i Klostermarkskirken, Ahorn Allé 46 C, Ringsted. Efterfølg­ende kaffebord og amerikansk lotteri.

DØVEFORENINGEN MIDT-VEST

FebRuARFredag den 20. februar kl. 19.00Medlemsmøde i Viborg. Måske får vi besøg fra Tilgængelighedsudvalget, som vil komme og fortælle om SMS 112 og SMS varsling.

mARTSFredag den 13. marts kl. 19.00Generalforsamling i Skive.

PENSIONISTKLUBBEN ”BROHUSKLUBBEN”Mødested: Tegnsprogshuset, Brohusgade 17, 2200 København N , Hver torsdag fra kl. 10.30 til 14.00.

FebRuARTorsdag den 5. februar Minibanko.

Torsdag den 12. februarForedrag.

Torsdag den 19. februarFastelavnsfest.

Torsdag den 24. februarUdflugt til Københavns Bymuseum.Vi mødes kl. 10.00 på Vesterbro Torv.

Torsdag den 26. februarGymnastik og rafling.

47bonaventura46

foræLDrEforENINGEN for DøvE oG TuNGHørE børN

bonaventuras SekretariatHøkervænget 4, 7150 barritTlf.: 75 69 18 85, fax: 75 69 18 84E-mail: dittemor@worldonline.dk

formandKristine HenriksenSilene Allé 16, 2860 SøborgTlf.: 3969 3089khe@post.tele.dk

redaktør og foreningskonsulentGitte Dahl IversenHøkervænget 4, 7150 barritE-mail: dittemor@worldonline.dk

bedsteforældreforeningen, formandKaren EllevangPlovmarksvej 6, 2605 brøndbyTlf.: 43 45 09 51E-mail: karen.ellevang@mail.dk

Stof til bonaventurasiderne skal sendes til bonaventuras redaktør senest et par dage før Døvebladets deadline.

AF KAREN ELLEvANG

HyggeLig JuLeFest i bedsteForæLdreForeningen

I år bliver pinsetræffet holdt på Emmerbølle Strand Camping på Langeland. Sæt allerede kryds nu og hold øje med hjemmesiden. Indbydelsen kommer snart.

Gå ikke glip at årets træf!

Hilsen Chalotte, Peter Ole, Preben, Ole og Gitte

Pinsetræf 2009

25 børn og 30 voksne deltog i bedsteforældreforeningens julefest i sengeløsehallen søndag den 23. november 2008.

Døvepræst Lise Lotte Kjær fortalte juleevangeliet på en så god og enkel måde, at børnene sad helt stille og dybt koncentrerede. Fortællingen blev illustreret med dukker og blev stemmetolket af Sussi Toft.

Både børn og voksne sang og tegnede med på et par julesalmer.

Multikunstneren Palle optrådte med sine utrolige numre – kravlede bl.a. ind i en ballon som klovn og kom ud som kylling – og som sædvanlig kom julemanden forbi med godteposer. Alle havde en dejlig eftermiddag.

Bestyrelsen vil gerne takke Ellen Hoven for, at foreningen 12 gange har kunnet holde julefest i Sengeløsehallen.

Emmerbølle Strand

Camping på Langeland

ANNONCeR ANNONCeR

DøvePRæST(LL) Lise Lotte Kjær Hjortespringvej 107 2730 Herlev

Alm. tlf: 44 53 42 22 Tekst­tlf: 44 53 42 36Fax: 44 53 42 33Mobil (3G): 31 79 99 57E­mail: llk@km.dk

Træffes som regel i kirken torsdag kl. 10­11, samt efter aftale. Mandag fri.

(CE) Christina E. Ebbesen Gl. Kongevej 101 B, 2. tv. 1850 Frederiksberg C

Teksttlf: 33 26 21 99Fax: 33 24 21 99Mobil/SMS: 29 87 57 58E­mail: christina@angelos.dk

Træffetid onsdag kl. 9­10, samt efter aftale. Fredag fri.

DøveS KIRKeTekst­tlf: 35 35 08 54Alm. tlf: 35 35 08 44Fax: 35 36 11 02Alm. tlf. og tekst­tlf. i præsteværelset: 35 39 11 02E­mail: tke@km.dk

Find kirken på Internettet: www.doeveskirke.dk Der er åbent hus i menigheds huset hver onsdag kl. 10­13. Indgang fra parke­ringspladsen. Alle er velkomne!

KORDeGN OG SOGNemeDHjæLPeRTomas Kold Erlandsen.Mobil: 31 25 40 09Træffes i Døves Kirke, samt efter aftale. Fredag fridag.

KIRKeTjeNeRInge Maglehøj Pedersen.Mobil: 51 24 27 06.Træffes i Døves Kirke. Mandag fridag.

kirker

GuDSTjeNeSTeR(Se også TTV side 736)

FebRuARSøndag den 15. februar kl. 14.00SeksagesimaKlostermarkskirken, Ahorn Allé 46 C,Ringsted. TT

Torsdag den 19. februar kl. 13.45Plejehjemsgudstjeneste i NærumEgebækvej, Nærum. LL & CE

Søndag den 22. februar kl. 14.00FastelavnDøves Kirke, København. LL & CE

mARTSTorsdag den 5. marts kl. 14.00Plejehjemsgudstjeneste SolterrasserneJohan Krohns Vej 8, Valby. CE

Søndag den 8. marts kl. 14.002. søndag i fastenPræstevang kirke, Tamsborgvej 2, Hillerød. TT

Torsdag den 19. marts kl. 13.45Plejehjemsgudstjeneste i NærumEgebækvej, Nærum. CE

Søndag den 22. marts kl. 14.00Midfaste søndagPræstø Kirke, Klosternakken, 4720 Præstø. IS

købenHavn, sJæLLand, LoLLand-FaLster og bornHoLmAlle gudstjenester øst for Storebælt foregår på dansk tegnsprog

50 51

sydJyLLand og Fyn

DøvePRæSTeRNe (KT, TT) Karen Tikjøb og Terkel Tikjøb Nyvej 14, Skærbæk 7000 FredericiaAlm. og Tekst­tlf: 75 51 31 04Fax: 75 51 38 72E­mail: Karen Tikjøb: kmdt@km.dk Terkel Tikjøb: tti@km.dk

Træffes som regel på Ulleruphus hver torsdag eftermiddag, samt efter aftale.

midt- og nordJyLLand

DøvePRæST (EL) Erik Lundager Humlestien 2 9230 SvenstrupAlm. og tekst­tlf: 98 31 88 89Fax: 98 31 88 85Mobil og SMS: 29 27 10 18E­mail: elu@km.dk

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted 8700 Horsens Alm tlf: 75 65 64 58SMS: 30 24 64 58Fax: 75 65 64 59E­mail: irsc@km.dk

GuDSTjeNeSTeR (Se også TTV s. 736)

FebRuARSøndag den 8. februar kl. 14.00Hans Egedes Kirke, Aalborg. ISKaffebord i kirkens lokaler.

Søndag den 8. februar kl. 14.00Langenæskirken, Århus. ELKaffebord i kirkens lokaler

Søndag den 15. februar kl. 14.00Nørremarkskirken, Moldevej 1A, 7100 Vejle. ISKaffebord i kirkens lokaler.IS fortæller om overtro.

Lørdag den 28. februar kl. 14.00Festgudstjeneste. IS & ELViborg Domkirke, Domkirkepladsen 1, 8800 Viborg.Prædiken ved biskop Kjeld Holm.Derefter kaffebord på Restaurant Golf Salonen, Randersvej 2, Viborg. Der arrangeres bustransport fra Horsens/Århus, fra Herning og fra Aalborg. Se opslag i døveforenin­gerne.

Tilmelding på lister i døveforening­erne eller til døvepræsterne senest den 22. februar.

mARTSSøndag den 8. marts kl. 14.00Getsemane Kirke, Houmannsgade 41, 8700 Horsens. ISKaffebord i Døveforeningen, Allégade 4. Irene Schjødt fortæller lidt om Getsemane Kirke.

Søndag den 15. marts kl. 11.00Hans Egedes Kirke, Aalborg. EL

GuDSTjeNeSTeR

FebRuAROnsdag den 4. februar kl. 14.30Ulleruphus, kirkesalen, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia.Foredrag ved Benny Pedersen. Se omtale i Effata.

Søndag den 8. februar kl. 14.00 Sædden kirke, Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V.Kaffebord i sognehuset.

Søndag den 15. februar kl. 14.00 Skt. Jørgens kirke, Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa. Kaffebord i sognehuset.Foredrag ved Marianne Bønløkke. Se omtale i Effata.

mARTSSøndag den 1. marts kl. 10.00 Dyrup kirke, Tranehøjen 1, 5250 Odense SV.Frokost og kaffe i sognehuset. Se omtale i Effata.

Søndag den 15. marts kl. 14.00Agerskov kirke, Kirkevej 2, 6534 Agerskov.Kaffebord i Agerskov forsam­lingshus.

ANNONCeR