Den store brandD en 20. oktober 1728 lød

råbet: ,,Brand, brand!“gennem København. Der vargået ild i et hus tæt vedVesterport. Til at begyndemed så det ikke så farligt ud,men da det blæste kraftigt opfra vest, fik ildenlfor alvor fati det tørre bindingsværk ogspredte sig med lynets hastned gennem gaden.

De fleste huse var renebrandfælder. Vinterennærmede sig, så overalt låder stabler af brænde og tørv,og lofterne var fyldt med høog halm til dyrene.

Det viste sig hurtigt, at defå brandfolk ikke kunnestille noget op mod ilden.Der var ikke vand nok, ogsprøjterne kunne ikkekomme ind i de snævregyder, så ilden spranguhindret fra gade til gade ogtruede efterhånden helebyen. I tre dage hærgedeilden, før soldater, matroserog byens brandfolk fik bugtmed den. København var enrygende ruinhob, hvor mereend 1400 huse og 5 kirkervar brændt ned til grunden.Mange tusinde menneskerhavde mistet alt, hvad deejede, og stod uden tag overhovedet.

Dagen efter branden lodkongen uddele øl og brød tilde nødstedte, men det hjalpikke meget. De fik dog ogsåanden hjælp. Der blev indført

_.l

lldebrandshuse på Gråbrødretorv. Efter den store brand i 1728 blev deropført en række huse på 2-3 etager med kvist. For at mindske brandfarenfik de nye huse mure af sten ud til gaden. Bagved var der dog stadigbindingsværk.

en særlig skat, som skulle“hjælpe ofrene for branden,og de fik billige lån, så dekunne genopbygge dereshuse. Mens genopbygningenstod på, blev soldaterne

Slaver og sukker

Korn, kød, grøntsager,frugt og fisk var de

varer, danskerne kunnefremstille. Det meste gik til atholde befolkningen i live, såder blev ikke det storeoverskud til eksport. Lidthandel blev det dog til, nårde små handelsskibe lagde tili nabolandenes havnebyer ogfik en last træ og tjære, råjerneller salt med hjem. Dedaglige fornødenhederklarede de fleste, men skulle

sendt ud af byen, så dehusvilde kunne bo påkasernerne. De allerfattigsteblev sendt til Jylland sammenmed tiggerne og krøblingene.

vvs

JN

der skaffes varer udover detalmindelige, var Danmarknødt at skaffe dem fraudlandet, og det var dyrt.

Å

T)

ri

112 stulna runnunnluatn

F

Merkantilisme1

Allerede Christian 4.havde forsøgt at gøre

noget ved dette. Det var godtnok, at landet kunnebrødføde sig selv, men rigtog stærkt kunne Danmarkkun blive, hvis udlandetkøbte hos os og ikke kunomvendt. Christian 4. villehave gang i en danskproduktion af luksusvarersom silke, og han ønskede, atdanske fabrikker skullefremstille de våben, hærenog flåden havde brug for.Men der var hverken pengeeller udlært arbejdskraft nok,så det hele blev ikke rigtig tilnoget.

Også handelen kastedeChristian 4. sig over. HvisKøbenhavn kunne blivecentrum for handelen iNordeuropa med varer som

Den danske fregat DronningSophie. Magdalene blev indsat påruterne til Asien og var i Kinaflere gange.

,.._.ll-._% :-

`__'_a-pr rt4-nu_ø-ví

I_

_.

.A_l.L

krydderier, silke, elfenben ogkostbare træsorter, var dermasser af penge at tjene. Etlille land som Holland varblevet en verdensmagt påsine fabrikker og sin handel,takket være sine kolonier, sådet måtte også være muligtfor Danmark. Christian 4.sendte skibe til Indien, ogder blev grundlagt en lilledansk koloni, Trankebar, menstort mere blev det ikke til(se side 68).

Drømmen om at gøreDanmark til en rig

'Wii X;

En skibskonstruktør og hanslærling. De mangeskibe, derblev bygget på Christian 4.s »tidgik hårdt ud over de danskeskove, tegning fra 1600-tallet.

handelsnation døde dog ikkemed Christian 4. I defølgende hundrede år sejlededanske handelsskibe af stedmod krydderilandene. Hverrejse varede ofte mere end etår, og af og til forsvandt etskib sporløst, så det var etvoveligt foretagende at sættepenge i denne fjernhandel.

Efter år 1700 begyndte detat gå bedre. De danske skibepå vej til Indien kunne nulægge til på Guldkysten, hvorder var bygget et dansk fort,Christiansborg. Her kunne defå friske forsyninger og fårepareret skibene. _

Christiansborg skulle visesig at få stor betydning, ikkebare som en station på vejentil Indien, men somudgangspunkt for en endnubedre forretning. Nu var dethandel med mennesker, detdrejede sig om.

\

STIIHE FURÅNDBINEEH

Dnske klnir Amrik

/I/I/I

I

ilfífwrtfiâåfigwêåfnwnlew

....._=__/”,F_"

floO

Ö

\-., ø \

"'§~` \\"`.___ ` __.--7

_`_:._f'

s'Åéäa..__p

C7

Dansk

o \;._.-~_-I-rf'll rq- M "'

""*.:='~. "I rI. I-'_"'_"'__/M..

~ A

, _D 0

:ef-13 råLs QA

Åg gfífa

B å F7 èn CQ

Amb

J'*_,.r--

.u,n,o,oo°'vI ll..c-ø oø~°"

Kort over de danske kolonier og trekanthandelen.

I 1666 blev Dannebrog hejstpå Skt. Thomas, en lille

tropeø i Det caraibiske Hav.Danmark havde fået enkoloni i den nye verden. Deførste kolonister døde somfluer af ukendtetropesygdomme, menalligevel lykkedes det deoverlevende at få gang i småplantager, hvor der blevdyrket sukkerrør. Senere fikDanmark også naboøerne,Skt. Jan og Skt. Croix.

Sukker fra Amerika var eneftertragtet vare i Europa, -

Sukkerproduktion. Sukkerrøreneføres på muldyr til sukkermøllenpå en plantage på -St. Croix.

men problemet vararbejdskraft. Den oprindeligebefolkning, indianerne, varnemlig mange steder næstenblevet udryddet som følge afspaniernes udplyndring af

-_ I

. ~ ~_ _ 'wjy,- ~ _ _' ~ af'J' _:

._,,#_,._.|r:Q

1-vr.

» '\'.:""'* , - -;-_-_;_» * .' "" -;1- -

.. nu-_...

den nye verden. Hvis Europaskulle forsynes med sukker,skulle der skaffesarbejdskraft et andet sted fra,og her faldt øjnene på Afrika.Negrene blev ligesomindianerne betragtet somandenrangs mennesker, og iløbet af 1600-tallet gik deeuropæiske kolonimagter ligang med at flytte millioneraf negre til den nye verden.Slavehandelen blev sat isystem.

På de danske øermanglede der ogsåarbejdskraft, og hjemme iKøbenhavn gik klogehoveder i gang med at findeen løsning. Den lå lige for.Danmark havdeChristiansborg påGuldkysten. Her kunne derskaffes negerslaver, som såkunne sendes til Devestindiske Øer med danskeskibe. Herfra kunne skibenefå sukker med tilbage tilKøbenhavn, ogtrekanthandelen var i gang.

-_"l"q5.f-É - _ .:.. ,~ Ut ',',:»l";'zâ'l

114 stunt runnunmuatn-

ndnk lavehndel

rf.,\

F ør et skib forlodKøbenhavn med kurs

mod Afrika, var der gåetmange dage med stortravlhed. Skibet skulle havefyldt lastrummene med allede varer, som de sortehøvdinge på Guldkystensatte pris på. Vogn efter vognrullede ud på kajen, og storetønder med brændevin blevrullet om bord. Samtidig blevder ved hjælp af spil ogkraner hejst jernstænger,flintebøsser, krudt og kuglerind over rælingen ogforsigtigt sænket ned i la-sten.Men det var ikke det hele. Iugevis var alle slags småtingkøbt ind og samlet sammen.Det kunne være fiskekroge afjern, knappenåle og synåle,billige spejle og en mængdejerngryder, tinfade, kander ogskåle. Der kom også kasser

3-_-I ~fiéát

..-..~_-..

i .

J"l:, -,

, l .

-....._.,

._ 7

fyldt med kulørte glasperlerog bundter af gamle lagnerog dynebetræk, som påGuldkysten blev solgt imindre stykker. Andre kasservar fyldt med gamle hattepyntet med metervis af røde,gule og blå silkebånd -jostærkere farver, jo bedre.

Københavns havn, tegnet 1797.Billedet viser, hvor travl havnenvar i den gyldne periode, hvortrekanthandelen florerede. Storeskibe kunne ikke lægge til kaj,men blev losset ved hjælp afmindre både, der kunne sejlevarerne ind.

Varer; somføresfm Europe til Guinea og den-forhandlesStemplede]em~Stæ1zgerKaaber SteveStore og smacze Messingkíeal-lermed tyk_Iem~RingomB1fed-denMe$si1zg~Bekkener af een tilfire_Fødde1's VielseMeta1~Amz~Rin_geTin-Fede, Skeerle, Ifíamfer ogandet afslet MemggadsHefzgelaase affem Slag:Knive med Skederdertíl aftreSlegsFiske~Krege, tre SingsMmzd-HarperStore Kimpperzaale og Sys-NaaleSmrzae FileLet Utrechts Gamer; CarabinerMusquetaner eg- ringe Pistaler;alle med Flí1zt~Laase -eg ikkemed Fy_yr~Laa-seGroft S'lm_zge-Kmd z' smerteFustagier til 10, 25 og.50 Pund

Hugne Flírzte~Stee1zeSteen~K1-use med Lage oguden LegeFyyr-SteelBessie: eller Sange-Pe-ederNi slags store og smaae Vemd-Perler rzfelle FarverBlod-Careller afde størsteGemeene-Speále rzfef Que-rteeri Haider:Tobak:-PiberGem-een sort og rm-den TobakTelle ísflmrze Fede er 10 PundFlrzsk-e-Feelere Jfvldte medKovm--eg Fransk BrendeeinBrerzdevín £A.nkreGamle Lrzgener reengiordte ogí Kister vel neeípakke-deGemeem' Selsisk LøerritGmeerdita istare Stykker, kel-det Fufu

Ost-Indiske Gatonen nemligZitsen, Trzssezeles, blaa Baffes,Neemzef_fe..1:- Tepetan-te-fries. Sø-lempurís, Pentades, Bord'-Kløeder; Terres--Klæder og cm-dre Iwele Stykker bmrzgedeGator:-e-rStirívet LeerrítEngelsk, ffallmrdsk -eg Bre-mersk 'SayPerpemrmef; 'hvoraf de en,-gelske ere de besteSèfivef Tjlrkfsk Gfre5g1-'enSlet-ret-Klæd:Allakmzm-de»lz'mrede og uldne'Sfefiersom 1' Europegz'eres,jemere bmagerieje -bedreRøde, gule og åflaa Silke-'Brm-ud Ale-fz tilfire elle-rjemSkil-ling z' EuropeGamle a'p`äló`kkede Hatte medu-egte. Bämmí 'para

STIIHE FIIHANDRINGER

P Guldtn EN år rejsen gik godt,

varede det et parmåneder, før skibet lå foranker ud for Christiansborgshvide mure. En sværm afsmåbåde omringede hurtigtskibet, og under de hvideskommando blevlastrummene tømt for varer,der blev sejlet ind til kysten.

Herefter blev skibetforvandlet til et slaveskib.Skibstømrerne sled i det idagevis med at sætte hylderop i de store lastrum. Hyldertil mennesker. Oppe pådækket blev der bygget enslags skorstene af lærred,hvor igennem frisk luftkunne trænge ned underdækket. Tværs over skibetblev der bygget entræpalisade, så slaverne ikkekunne komme til roret ogmandskabsrummene. Der

riII\"""

Fregatten Fredensborg var et af de største danske slaveskibe På sin førsterejse I 1779 medbragte det 419 slaver, hvoraf 143 omkom Nettet rundt omskibets dæk skulle forhindre slaverne i at kaste sig over bord

fordækket, hvis slaverne slaver i Christiansborgsgjorde oprør fangekældre, for overalt pa

Efter nogle ugers kysten sloges de sorteforberedelser var slaveskibet stammer indbyrdes Der

blev opstillet små kanoner og klar til at modtage sin last havde altid været krigegeværer, som kunne beskyde Som regel var der nok af mellem stammerne, men

\

_._.___' -__ "'w~»,j_"`rg-_'U -.f *'-»~`__T"~ "`*'f...'._ ~>--<@_`~vr« °^f1q'_.-1-_ '."`;. . .

--I--. ^-""- -_

ffllif“Win i

Q l

med de hvides vaben blevkrigene værre og værreLandsby efter landsby blev

if jævnet med jorden, mænd,` kvinder og børn slæbt af sted

og de gamle efterladt tilsultedøden

Fortet Christiansborg paGuldkysten blev opført i1660'erne Det blev senerecentrum for den danske handelmed slaver pa Afrikas vestkyst

C1/tlzaffzf

116 sruiiis Fuiiiiiinniiiiitn

4 f"ÖRejn over neet

-i._.;..|.,,-j

Tegning af slavedæk. Den eneste samtidige tegning af en slavetransporl er lavet af en officer pa et engelsk slaveskibTegningen viser, hvor tæt slaverne blev stuvet sammen pa rejsen over Atlanterhavet

I lange rækker ventedeslaverne på at blive sejlet

ud til skibet, og under råbenog skrigen blev de ulykkeligemennesker ført ned ilastrummet og lænket tilhylderne. De blev stuvet godtsammen, for jo flere slaver,der var om bord, jo flere villevære i live, når skibet nåedeDe vestindiske Øer.Slavesejlads var iskoldberegning og en risikabelaffære. På en god tur dødemåske kun hver femte afslaverne, men tit gik detmeget værre. Hvis derudbrød sygdomme om bord,var det måske kun hverfemte slave, der overlevede!

Slavekaptajnens værstemareridt var risikoen forslaveopstand på rejsen. For at

og nar de kom pa dækket overfalde de hvide ogvar det 1 sma hold med bemægtige sig skibet Menjernlænker om benene og da de ikke vidste hvordan etunder skarp bevogtning sa stort skib skulle sejles,Alligevel lykkedes det af og forliste detil slaverne at gøre oprør Ved det mindste tegn pa

:-_-ii.,

_il

i-M1-..í_

undgå dette blev der tagetalle mulige forholdsregler. X

"Slaverne var altid lænket fast,

'iní'

STORE FOHAN nniiiiiiaii 117

oprør slog det hvide og liget blev hængt op i straffen i piskeslag, ogmandskab til. Lederne fik masten til skræk og advarsel. herefter fik de sårene smurthænder og hoved hugget af, For alle medløberne bestod ind i salt.

-.~r-i~.-.w,i~.,,,h i-få gçjií .;<=':°á_ rn ._ ii- - -

É 'Q .-.'-3“*§“" .» "“ lå fri'-' s. J " i 'ei f '

F.ei...._._-, å""?f`

E1=.~'“.*ë\år 7”-1SL »ål ÆI;-»__

N år et slaveskib ankomtil hovedstaden

Charlotte Amalie på Skt.Thomas blev de overlevendeog afkræftede slaver hevet oppå dækket og ført i land. Devar skræmt fra vid og sans,men nu fik de mad og vand irigelige mængder, for at dekunne komme sig efterrejsen. Hvad de ikke vidstevar, at den gode behandlingskyldtes, at de skulle sælgesog derfor se så sunde ud sommuligt.

På auktionsdagen blevmænd og kvinder, piger ogdrenge nøgne stillet op hverfor sig, og som dyr blev deundersøgt for fejl og mangler.Når en køber havde fået deslaver, han havde brug for,blev de lænket sammen,brændemærket med ejerensforbogstaver og kørt af stedtil sukkerplantagen. Hverkenkøber eller sælger drømte om, æ \_ Iat det var mennesker, det ä ->`3ë

;r,i,.~.=.i+» _; ,*f.~.-få-"f1l e""”=7% il 'l.,.;fL*-' å ._.,.. ..j, ål §.._,.3fs *.=-1.: E fi i- H Églig,-... l ,- Å; j ..*, få sigt, jj W.. 0: gl'. = - -..!A'.'..~,-1:1 ;-_.,'; `3«._fg _..- ._.;. 5 4 i ; i ;, '.*:';;;'~:. r `_~_~ . , »A fc ;1- , ..=-.Lr.._<..;« ,“___ “___ 1.. _,.,< .q _, -, _. 3, _ ,,|,,;_ . Y: s .-5, :_ L ; __,,;,,-4 _ _,_`__. il I

1 `*@'5°itái-àrf' ml. i...'i ii.-er if. * W ' ir' LA

~;“°i.»-.'F~E*.

Q à

<f si,, se

i> % iiå s*THoMAs Q åä. lfsfiv

~*\/1 f I

0-E'-'1`*' Ö4gl fl: ' 'V /4Än=-='I-

:| - _..;,J,.. . __,4 A

» `r"*:* AA4 ^_7__.__. æ _;<;__ `

--/`;.:-

ll iilii

..._l.“gøres

.Årl

-of'G

s*CiRoix .__:_.,,C

grejede sig om. De skilte l “"rutalt mænd fra deres ämjâwåwn Älä _,e ,,, W

koner, og børn fra deresforældre.

De vestindiske Øer. Det var på den største ø, St. Croix, at de store sukkerplantager lå. Men hovedbyen, CharlotteAmalie, lå på St. Thomas.

46%.

1

:».ii:.@Zå'l M

_ rl. _ .Å._;-:_-_,-.-:f_,_ç;.|-r _. _l_:_,É;__J._;ë=.--ii---.:_.;,...;_._,._,__-,:_-.-,,--,-- - -.-- J-ei-9,'.-..-.\_;_:-.'T3;;_I-~;'.~__|;«â_-.;_3$-i-i-`--. 1- .__ *" _.' - ...-_ _- .. :__ «1;_-1.-;_,_ .;- _ .-. -_ __ -_ _- '-_-'..__-._-v. .._`_>-_--_ ;=,, ai .- _.-fup.- _-:» _ ';1 _<:-2--.v:f*,E:")":*>,'-»_-_^ - .-*"“-:".`-:. 'å?_°_'.i~ . __ __ _- f'. < .- v -:_ P-'F' -'.- .~, _~.~&=t\:5' '°" -:;1-2~'-.-.i'."-' '~_ 2- -=<»'-'ë'-"':_-'-%=»f.§£:11-;-'ff-f'- :»f«*~s-T-`§_=f.'-~' '-ff;-“~.-f=~ "§"“"* _ f='='-“- -=-1:3?-:F§'t.ä.i=_=?`:fi:'.~`:'-ik ~-ÖT ,_ '-. ii-*=_ I-'S' '_-f'-="'3f1É'-“-1-'_-íl.\1f;_;-'°.f-ff”*'_,._-'-.'.=_'_-' _3?*.~=r._1I_:' _ __ ` __ , _.:-;';_f+_-';<I~_`;"_-v^-f` _*H:'~_-;;_ 1:.-?_~';1;§._ tr : '_"?_ \ . ;_."` _.~{r. _ ___... sf. . . . _ 9:-' a- __- _ . _ __, ,_ _. ._-. _ __ _ ___ .. J: I-

' ' _*_'~<_`É_-""_É.-^_.:;f;_L5;>=-5;`_E-:_-_:=gç- -r}.'å:;":`§;_;~",~ - " `.br' ._ :>'_'-__ _ 3 _ _f"=.q='<f_5__* _. _.-." 23. -I .' '- ' ;f-`- '.' " 1:2' -. -_-:_-ri-L-7:9:-;'-”_f_ .fi!f-.c 'I'-'f--et »mg --.-;1.. _' "' -.-v=s1.__~_ _ -"“-'f_-.'f-.- -: '-:--.=. vt-'-H:_ ; -;=-:»~_-.\- _: __'_~.'1'§.".;=,-:_^--..~-.'1`- -' “ " g =. ; .'.;.-:-'w`F:'--'.'.' _ - .' ' -: -~å'~" ": ~ f-_;_"_ _ ' ='.*l“5'='i>'f4-“.Jf Ål' '-:~ »- _15*__~; - ' z., en-_*".t'-' '“f'.-`« §{'->å'-'5-:~ä';':'---- _'-'_'-'_ 1-' -- ",-'_,~_'-'-_-2. '- '-`5.

,Tf_ ' W' ' §. -';7 `p~-åeå-« -:._;'.J1'; r-'ft -. _-a .,_:fr-':>:-_-.-~.--= _.-_ _~”.:';'__*=_-_"*É?»_:~f .<';`:'--§=:?: -_' "_ -_-' '_-lt~ - "17-J'*_-*.3..7-'rl' -' L-'__ -QLSf-få '_ =-_-',Ä`_E_~'. "f§i;=-É-'$2É`._'à.'_` -_ ' , , ` rf ' _-*"7' _. --`sriiiii Fuiiiiuiiliiuiirii S S ~ -. _ »_ _ _ __:_-.____ _ ,.. _ _ ___. __ __, ;_____ ;_______,_. L _ , __ |_____;_.=____ ___.,`_.._T__-_- _, __ _ _ __ _

_ -` _: '-=ä.,~';* .-t;';i;=.~'£1.~É;;;=:?._- .;-. _;-_-,;-gf'-*`:::;-;,::",;': f-_ ....._'r_f-19:?-';'-É*?.'~':-i=;=.' _*" "f);`*', _ _ .J"_';ë'.`..';f_. `-6--,::'?i§'_,_~;`.;É_'Å' :É".' "_".`_'_":f5"§*=.--_ U..-_'Å_'°`å' J-_L'-'-""ff_l'.L*.`5'.'il'_-*"'- ` " ' `

_ 4 ' _ _...Je1i_~ _ _ _ L --7..-_~,_._.-_~v-4-Ö-*{(~i.__.-W ~______` _ 1_2;_-zÅ- I W' of-2 : -_: _. ;--.=;.r=*§ffi;-:'.s::'«_-;':-_-';:ä>_~.'~' ',<.'-`~f'_f _-" _ '~ ' »Lg _ '_

, _ 'I_ *“f.E'1 .J_ " 3...; _-__',~ :_}|_. __ ,-:- ._- _ _1_ ' _ _ 7 _ *_: ' _ _' . ”_ '_,-_v'__;,_;j_ _-_*_ - > i -~f-_ _:__j ;~ __ ~

.°°'_ '--;uv_. _\_ _ __., -> . .

Sukker til København

og-nu :li --_ -

4.1-

H _.___,-

_.,. .. -~.> .- ._-:. .'~.-_ _ ___. ` `__. . _ = i-; '_'"" *"""'. ' ' ' _ .'.'æ-- . .. I' 3 _ _ - ' '11,'

- _ _ fw "-_' _

Amalienborg. Oprindelig byggetsom palæer til rigmænd. Men i1795, efter branden påKøbenhavns Slot, blevAmalienborg købt af den danskekonge og har siden været boligfor kongefamilien.

.-:ane -J_x_._ __u;.;--. -I ___.. .å -1- -_ _

~a- ~ ' _' _- _

-,Fèf5l.=,ä.@°

,~. iiiiiiuiii `“dr .._

1 -_

lE_»-»

sæd-ng'. ^...,_

_:I` JW'

`-TL -'lll 'i“E-_-'_ ___ _' "

d 'll _"*“im Div 'I _ li 'rvÉ.;__-illj' I JL»l" /'

el “'X3' _1 .`

_.: .- _ _ ag . _' \| ':_'^` i llj ` 4~ _- ist -iv.. _

_ - _ lei;-ida" :lei

_ _ _ _ . _ ,,_ ___

E ndnu en gang fik deres familier, der skulleSkibstømrerne travlt. hjem, ankom i karet og blev

Slaveskibet skulle igen laves personligt budt om bord afom til et fragtskib, og nu var skibets kaptajn. På kajen stod

et kompagni soldater i galla,det sukker, det drejede sigom. I dagevis ankom vognefra alle plantagerne lastetmed tønder fyldt medråsukker.

Afrejsen til Danmark varfestlig. Allerede framorgenstunden var alle påbenene. Embedsmænd og

Pakhuse på Christianshavn. Derige købmænd i Københavnopførte pakhuse til opbevaringaf de mange varer fra alverdenslande. Mange af pakhusene erbevaret den dag i dag.

et orkester spillede og derblev affyret salut og skåletfor en lykkelig rejse. Endelig

blev fortøjningerne kastet, ogfor fulde sejl gled skibet udaf havnen på vej hjem efteren vellykket rejse påtrekantruten.

Hjemme i København vardet kun en meget lille kredsaf købmænd, der nød godt af

__ ' :_ 4_l

stunt Fnnnunnlufilsn 119

handelen med de fjernelande. Risikoen for forlis ellerangreb af sørøvere varganske vist stor, men når detgik godt, var fortjenestenenorm.

Rigdommene hobede sigop i pakhuse på Christians-havn, og København blevcentrum for handelen medluksusvarer i Østersø-området. Lugten afkrydderier og sjældnetræsorter blandede sig medden tunge duft frasukkerraffinaderierne, hvorråsukkeret blev lavet om tilhvidt sukker, kandis og rom.

Københavnerne kunne fradag til dag følge med i, hvorgodt det gik. I de nye kvar-terer omkring Amalienborgog på Christianshavn skødfornemme palæer op,gaderne blev brolagte, ogkareter med sorte tjenere påbukken blev set både i byenog på vej til lystslottene iNordsjælland.

Inde i palæerne varrigdommen også tydelig.Møbler, tæpper, lysekroner ogmalerier, lavet af tidensbedste håndværkere ogkunstnere, fyldte allerummene. Der blev holdtstore middage og fester medopdækninger af deteleganteste kinesiskeporcelæn, og mens damernenød te og kaffe af papirtyndekopper, samledes mændeneom cigarer og rompunch,mens de snakkede om nyeforretninger.

Eventyret slutter

__, o~..___

-J `,,J<

"C"'|-"°'*'~. _ _-gr "

. -.~.\. ~_'."_\-,_ 'É. 'É så-hgaiê '«~”` `°"\_.. a _ "'\

En planter med slavinde. De rige plantere på De vestindiske Øer levede etliv i luksus med slaver til alt arbejde i markerne og i huset.

I mere end 50 år var `København en driftig by

og centrum forfjernhandelen. Men de godetider var afhængige af, atdanske skibe frit kunne sejlepå verdenshavene. Det blevder sat en stopper fori 1801,da englænderne beslaglagdedanske skibe i engelskehavne og angreb København(se side 160).

Sukkereventyret på Devestindiske Øer var ogsåtruet. Slaveriet var nemligkommet i modvind i Europa.Flere og flere udtalte sigkritisk om den behandling,slaverne blev udsat for, og iKøbenhavn besluttede

regeringen i 1791, at derskulle nedsættes en,,kommission for neger~handelens bedre indretning”Året efter blev det forbudtved lov at indføre slaver tilde danske øer.

På papiret var det enmenneskekærlig lov.Danmark var det første land iverden, der gik imodSlavehandelen. Virkelighedenvar dog mere brutal, forloven skulle først gælde fra1803. I mellemtiden var alleenige om, at der skulle sættesfuld fart på slavehandelen, såøerne i fremtiden kunneblive selvforsynende medarbejdskraft.