KAPITEL 14

Vicekongen at Indien, George Curzon(1859-1925)Fotografi fra Ca. 1900Dronning Victoria var repræsenteret Indien afen vicekonge. George Curzon blev vicekonge i1898. Det britiske kolonistyre i Indien bestodat to elementer, direkte styre af landet ogsamarbejde med lokale fyrster. På billedet ser vivicekongen på besøg hos en af de lokale fyrster,maharaja Peshkar. Curzon blev frataget stillingenefter otte år, fordi haii gennemførte reformer,som blev betragtet som for indiskvenhige

~ ~~.

..3~ I- -.

IMPERIAUSMEN OG STORMAGTERNE

1juni 1897 kunne dronning Victoria fejre, at hun havde sid

det på den britiske trone i 60 år. Victoria var ikke bare britisk

dronning; hun var også kejserinde af Indien. Til imperiet hørte

også Canada, Australien og New Zealand samt en række

større og mindre områder i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

Victoria var med andre ord hersker over et verdensrige. En

stor del af imperiet havde briterne erobret inden for de sid

ste tyve år i bitter konkurrence med andre stormagter. Mod

slutningen af 1800-tallet drev de europæiske stormagter en

hysterisk jagt på kolonier. Hvad karakteriserede denne jagt?

Hvilke drivkræfter lå bag?

b

~

-

I.’

P47

13

:1

-A

y

114 I DEL 4 EN EUROPADOMINERET VERDEN 1850-1914

Europæerne i Afrika

1830 Frankrig invaderer Algier

1852 Transvaal i Sydafrika bliver oprettet at boerne

1881 H. M. Stanley grundlægger Leopoidville for Leopold 2.

1882 Briterne slår et nationalistisk oprør ned i Ægypten

1884 Berlin-konferencen om deling at Afrika begynder

1896 Etiopierne besejrer de invaderende italienske styrker

1899 Boerkrigen i Sydafrika begynder

IM PER IAL ISM EN

Imperialisme vil sige, at stater skaffer sig herredømme og kontrol over andrestater. Det kan ske militært, politisk eller økonomisk. At udvide sin magt påbekostning af andre har altid været en del af menneskehedens historie. Imperialismen rummede dog en væsentlig forskel i forhold til tidligere: Vesteuro

pæerne nøjedes ikke med at erobre territorier i sine nærområder. De drogpå erobringstogt over store oceaner til andre kontinenter; og de opbyggedeimperier, som strakte sig over flere kontinenter.

Imperialismens tidsalderDen britiske statsminister betragtede i 1852 kolonierne som “en møllestenom halsen på os”. I Canada, Australien og New Zealand var briterne åbne forindre selvstyre. Samtidig var de spanske og portugisiske imperier i opløsning.De sydamerikanske stater var blevet selvstændige. Mange tolkede det som ettegn på, at den oversøiske erobring, som var startet i 1400-tallet, gik mod sinafslutning; men det skulle vise sig, at de tog fejl.

I 1870’erne tog udviklingen en ny og dramatisk vending. Europæiske stater nærmest konkurrerede om at få fat i de sidste “ledige” landområder påkloden, som kunne udnyttes. I løbet af 20-25 år blev en fjerdedel af Jordensareal erobret af europæiske imperialister og omformet efter deres behov.Storbritannien og Frankrig havde i kraft af deres flåder overherredømmet og

gik foran. De nye europæiske nationalstater, Tyskland og Italien, gjorde ogsåkrav på “en plads i Solen”. Det samme gjorde kong Leopold 2. af Belgien.

Ny eller traditionel imperialismeDa interessen for nye kolonier blussede op i 1870’erne, havde flere af staterne allerede store koloniriger at forsvare. Frankrig havde erobret Algier i1830 og var i færd med at trænge ind i Indokina. Briterne havde styrket deresposition i Indien, og for at sikre sejlruten til Indien havde de sat sig på Kapkolonien på sydspidsen af Afrika.

Indien var vigtig for briterne. De importerede billige råvarer fra Indien istore mængder, især bomuld og te, og de solgte industrivarer på det indiske

KAPITEL 14 IMPERIALISMEN OG STORMAGTERNE I 175

marked, som ikke var noget lille marked! Søvejen til Indien var lang. Derforbehøvede briterne havne som Cape Town, hvor skibene kunne få nye ogfriske forsyninger. De havde også behov for flådebaser og udstationering afstore militærstyrker for at beskytte britiske handelsfartøjer og flådebaserne,

og ikke mindst for at forsvare Indien og hindre andre stormagter i at kommefor nær Indien.

Briterne havde også bidt sig fast på andre strategisk vigtige steder langs

søvejen til Indien. 11875 købte Storbritannien andele i Suezkanalen, somvar blevet anlagt i årene 1859-69. Suezkanalen var hovedpulsåren mellemEngland og kolonierne i Asien. Meget af det, som skete i perioden 1875-1914,drejede sig om at styrke og beskytte forbindelseslinjerne til indien. Det varikke mindst som ejer af Kapkolonien og interessent i Suezkanalen, at Englandblev en af hovedaktørerne i kapløbet om Afrika.

De europæiske koloniriger i 1914Storbritannien var verdens største kolonimagt.Det britiske imperium omfattede en tjerdel afhele klodens landarealer. Brfterne herskede over400 millioner mennesker. Det franske imperiurnvar næststorst. De gamle nederlandske, portugisiske og spanske imperier var blevet reduceret,men eksisterede fortsat. Tyskland, Italien ogBelgien skaffede sig også kolonier i 1800-tallet.Rusland herskede over et enormt imperium, menda det var et sammenhængende landområde,blev det ikke betegnet som et kolonirigo

Den imperialistiske bølge mod slutningen af 1800-tallet er blevet tolket somhistorisk ny og anderledes end tidligere tiders imperieopbygning. I forbindelse med den kolonisering, der fulgte i kølvandet på de store opdagelser,var datidens store handelskompagnier således de vigtigste aktører — fx blevden britiske kontrol med Indien frem til 1800-tallet sikret af det engelskeostindiske kompagni og ikke af den britiske statsmagt. En del forenklet kunne

man med et nutidigt begreb betegne denne tids kolonialisme som en opgave,staten havde “udliciteret” til private handelskompagnier, som fik monopolpå råstofudvinding og handel i et givet område og ret til at uddanne militærestyrker til forsvar af området.

4

Q

ID ~2fl~IRiiT1~’DiItI~hmJ 1F’E1 Det russiske I~ jII~h5~J -., 3 I .._~

176 DEL 4 EN EUROPADOMINERET VERDEN 1850-1914

~. ‘~4 I .-.

, i~ ‘)

~ ~

-.

.;, •3 - - - -.: -~“•r ~ ~ ~i.._

• : - ~ ‘- ‘•~-, •_

k~.. ~.. ~- :~.. -- - - ~ ~‘• ~ ~.:,

• •~. ~5__~~ .‘~ .5~;_•— • .• . - .-•

~ ~

• - -, ~-

... .~•, 5 .. ,~.;.. ,.

.-~

,,-.~ ~ ~

~ - I

: -~ -- -~ ~ -~ ~ ~T~- J~ ••k..I’_

~% ~ • ~

—.L

I .‘~

•1

I - - - ~.

-;;• — .•,: -~ - ~ ~-.--~: ~

- - - - - -.:~.. ~ ~-‘ - •- - — - - - - •. —~

~ -~ \~ ‘~~— —-. ~-- ~, -... - - - ‘-~ ~- ‘ ~-- ~ ~—

: :-.—~~•.:~-‘~~ ~— e-•.•._ — — .— __. —~ — .~- 5 I

—. .—~—4’ ~•j’... - 5 — -. — -

— .—,~ .~e — — •~ L •..I 4— .~. — — .•••— -

Eduard Riou (1833-1900): Første tur gennem Suezkanalen I modsætning hertil blev den nye imperialistiske bølge styret af statsmagIllustration i en bog om Suezkanalen, som udkomi åbningsåret 1869 ten som et element i stormagtspolitikken. Forholdet mellem stormagterne i

Europa blev stadig mere spændt mod slutningen af 1800-tallet, og dermedbetragtede stormagterne store kolonibesiddelser som et middel til at styrkederes position på den europæiske storpolitiske scene. De mange militære,diplomatiske og finansielle ressourcer, som staterne derfor var villige til atbruge på opgaven, gjorde det muligt at ekspandere overraskende hurtigt, ogverden blev vidne til et usædvanligt kapløb mellem stormagterne om kolonier. Det var også nyt, at nye områder — Afrika og Asien — blev inddraget istormagternes imperieplaner, ligesom det var nyt, at en begejstret opinionderhjemme fuLgte imperiebyggeriet med største interesse gennem avisernesdaglige skildringer af voldsomme sammenstød i fjerne lande. Den slags stofappellerede til følelser og nationalstolthed og kunne bruges af regeringerne tilat få folkelig opbakning til den oversøiske ekspansion og en til tider hasarderet udenrigspolitik i årene op til 1. verdenskrig.

KAPITEL 14 IMPERLALISMEN OG STORMAGTERNE 177

Den britiske everstkommanderende,general Kitchener kaster malidiens askefor vindenFarfr’elltografl 1898I den muslimske verden var der mange religiøstinspirerede oprør mod det europæiske kolonistyret. Flere oprør blev anført at såkaldte madhier,dvs, personer som blev anset for at være direktevejledt at Gud. Madhien Muhammed AhmedAbdullah stod i spidsen for et oprør mod britemei Sudan i midten at 1890’erne. Først i 1898generobrede britiske styrker Sudan under ledelseaf general Kitchener, som senere blev britiskkrigsminister i 1914

~. : ~~‘• ~‘ .~.

‘i . —... ..- ~,—

— 1_

—~ . . ~ •.~ ~. ., .. . .—‘ t L

.v~ ~ 1,,.~ :~i i \

~-: i: ::~ ~,. ~. , . . ..- ~..

i ~ -~ ~ ( ~

— i ( , - ç ~

~ ~~ ~ . ~‘ ~

~ ~ L -~ •. - .

- ,~.

• ~.

k

:~/

- ..~.,.. ..

~ ~ ~:;~‘~

—- . i-,~ —i. • —~

.~-. .~: ~ ~

c~-~- ~— . ., . .. . ‘-i, -~‘b~~

-~ .~ —~ ,$•~ %•~ ~-~ ~ ‘-~-~ ‘L•

.&

Teknologiske forudsætningerDe nye imperier var på mange måder et produkt af industrialismen. Der var

opstået et teknologisk og militært gab mellem de vestlige industrinationer ogresten af verden, bl. a. illustreret ved vestens ibrugtagning af rifler med maga

sin og maskingeværer mod slutningen af 1800-tallet. I et slag ved Omdurmani Sudan i 1898 anvendte den engelske general Herbert Kitchener maskingeværer i nedkæmpelsen af sudaneserne. Kitchener mistede 49 mand og Sudan11.000. En sådan begivenhed viste europæerne tydeligt, hvilket magtmiddel

de havde til rådighed, og de blev derfor enige om ikke at sælge geværer ogvåben i Afrika.

I

178 DEL 4 EN EUROPADOMINERET VERDEN 1850-1914

Det våbenteknologiske forspring var en vigtig forudsætning for erobringerne.

Medicinske landvindinger var en anden. Tropesygdomme havde fået europæerne til at holde sig til kystområderne, men i 1820’erne opdagede man,at kinin beskyttede mod malaria, og i 1840’erne begyndte europæerne iVestafrika at tage kinin regelmæssigt. Dødeligheden (antal døde pr. 1.000personer) faldt fra op mod 750 om året til mellem 50 og 100.

Racisme og biologi1800-tallets europæere følte sig moralsk og kulturelt overlegne i forhold til de“primitive” folkeslag i Afrika. Briter, franskmænd og tyskere så det nærmestsom deres pligt og opgave at sprede den europæiske civilisation til de “laverestående folk” — godt assisteret af den kristne mission.

I slutningen af 1800-tallet fandt imperialismen sin ideologiske begrundelse isocialdarwinismen, Charles Datwin havde i bogen On The Origin ofSpeciesby Means ofNatural Selection (1859) vist, at de biologiske arter på Jordenhavde udviklet sig gennem naturlig udvælgelse, I kampen for tilværelsenvar det de mest livskraftige skabninger, som overlevede, og som førte sinearveanlæg videre til næste genaration. Den britiske filosof Herbert Spencerskabte udtrykket sut-viva! of the fittestog mente, at Darwins teori ikke kun

gjaldt for udviklingen af biologiske arter, men også i kampen for tilværelsenmellem mennesker, stater og racer. Kun de stærkeste og mest livsduelige villeoverleve. Denne tankegang kaldes socialdarwinisme. Nogle af de europæiske

erobrere betragtede i forlængelse heraf den hvide race som en højere race ogeuropæernes teknologiske overlegenhed som et bevis herpå. Mange handlede i tråd med denne absurde tankegang og kunne derigennem legitimerederes erobringer og undertrykkelse.

Markeder og stormagtsambitionerI årtierne omkring 1900 var det en dominerende opfattelse, at Jordens ressourcer var begrænsede, og at det var vigtigt at sikre sig adgang til råvarer,

halvfabrikata, markeder og billig arbejdskraft i fx mineindustrien. Som denbritiske koloniminister Joseph Chamberlain sagde i 1897: “Det er et tegn itiden, at al magt samles i hænderne på store imperier, mens mindre stater

reduceres til anden- og tredjerangs nationer.”

Heroverfor står, at stormagternes økonomiske udbytte af de nye erobringer iAfrika blev meget magert. Afrika var ikke særlig vigtig for verdensmarkedet.

Men selv om det økonomiske udbytte alt i alt var tvivlsomt, var troen påstore gevinster i samtiden ikke desto mindre en vigtig drivkraft bag koloni

kapløbet.

KAPLØBET OM AFRIKA

Afrika var hovedscenen for den nye imperialisme. Ved starten af 1880’ernevar det kun Algier, Sydafrika og enkelte mindre kystområder som var under

KAPITEL 14 IMPERIALISMEN OG STORMAGTERNE 170

Europæiske kolonler I Afrika 11914 ..“ .. - - ~ ~ ‘ja.Sådan så Afrika-kortet ud efter det europæi- ______ . .

ske koloni-kapløb. Kun Liberla og Etiopien var .~ ~ irni~s

selvstændige i 1914 Keneriøjrant. Algeriet

Rio de Oro

(~TflT~ Fransk Vest-Afrika Fr. SomaliBr, land

Po4tuglslsk FranskGuinea •“~ Ækvatoiial- Etloplen

AMkaSlerra Leone

(Br.) TOgolend(Ty.) U Bridsic BlandSpansk’

• GuineaBelgisk Congo

Ascenslon (Br.)

blque

Wsk Sydvest-Ahlka

• cana (Br.) M gaskar

AlgerietSyd-Rhodesia

negal lvlsBay Swazlland(Br3(Dr.) fWt~undet Basutoland (Br.)

OBritisk SpanskDFransk DBelgisk[]Portugisisk D Italiensk

1880 lonion D Tysk I] Selvstændig stat

direkte europæisk styre. Tredive år senere var der to formelt selvstændigestater tilbage i Afrika, nemlig Liberia og Etiopien, som Italien forgæves havdeforsøgt at erobre. Resten af det afrikanske kontinent var delt op i kolonier,som var underlagt europæiske kolonimagter.

Sammenhængende kolonirigerDelingen af Afrika skete ganske vist på rekordtid, men i enkelte områder varder dog en vis europæiske tilstedeværelse inden slutningen af 1800-tallet.Egypten, som havde været en provins i Osmannerriget, var i årene 1798-1 801

besat af Frankrig under Napoleon. Den franske besættelse havde sat sig spor,og i årene derefter påbegyndte det nye styre en modernisering af landet eftervestligt mønster. Blandt andet anlagde man ved hjælp af fransk kapital Suez-kanalen i årene 1859-69.

Moderniseringen gjorde styret afhængig af lån fra de europæiske lande, og

i 1875 solgte den egyptiske regering sine andele i Suez-kanal-selskabet tilStorbritannien. For at beskytte den store investering besatte briterne Egypten i

1882, men lod den lokale hersker, kediven, blive siddende under britisk kontrol. Storbritannien fik derved fuld kontrol over både Suezkanalen og Nilen,

som med sine kanaler var af stor betydning for egyptisk økonomi.

1801 DEL 4 EN EUROPADOMINERET VERDEN 1850-1914

Briterne havde også haft fodfæste i Sydafrika siden slutningen af 1700-tallet,hvor de erobrede Kapkolonien og drev boerne længere mod nord. Briterneudarbejdede nu planer for et sammenhængende kolonirige i Afrika fra Cairo inord til Kapkolonien i syd. Frankrig svarede igen med erobringer i Vestafrika.Tyskland erobrede på få år (1 883-85) store landområder i øst-, Syd- ogVestafrika. Briterne svarede igen ved at erobre Uganda og Kenya for at hindretyskerne i at nå frem til Nilens kilder og i syd indtog man det nuværendeZimbabwe og Zambia. Ved hjælp fra den engelske opdagelsesrejsendeHenry M. Stanley blev Congo en belgisk kronkoloni.

Berlin-konferencenDe mange modsætninger mellem stormagterne, som kapløbet om Afrikaskabte, fik den tyske kansler Bismarck til at tage initiativet til en internationalkonference i Berlin i 1885. Målet var at skabe enighed om internationalespilleregler om den fremtidige kolonisering af Afrika. På konferencen var derenighed om, at den magt, som havde besat et kystområde, havde fortrinsrettil landet bag kystområdet. Hvis man undlod at erobre baglandet, bortfaldtfortrinsretten imidlertid, og der var principiel lige ret for alle, I realiteten bidrog konferencen til at øge kapløbet om Afrika: Hver kolonimagt satte alt indpå at erobre sit “bagland” så hurtigt som muligt.

Konferencen godkendte også den belgiske konges overherredømme overCongo. Senere blev det afsløret, at kongen ranede enorme værdier til sigfra Congo og var skyldig i nogle af de mest brutale overgreb på lokalbefolkningen. Skønsmæssigt mistede 10 millioner mennesker livet som følge afovergreb fra kong Leopold og hans håndlangere. 11908 blev kongen tvungettil at sælge sin kronkoloni til den belgiske stat.

KOLONISTYRE

“Her er vi, tre hvide mænd i hjertet af Afrika, med 20 negersoldater og 50negerpolitibetjente, ca. 100 kilometer fra den nærmeste lejr med forstærkninger. Vi skal styre et distrikt med Ca. ½ mio. velbevæbnede vildmænd, somfor ganske nylig er kommet i kontakt med den hvide mand... Situationen errigtig morsom.”

Citatet er hentet fra en britisk officers dagbog i 1902. Officeren var stationeret i Kikuyuland i Kenya. Citatet er et vidnesbyrd om, at kapløbet i Afrikaførte til større erobringer, end kolortimagterne havde råd til at administreredirekte. Styret i kolonierne måtte derfor opbygges ved hjælp af lokale samarbejdspartnere. I et længere historisk perspektiv drejede det sig ikke bare omat sikre sig administrativ kontrol over et område, men om at opbygge staterpå et kontinent, hvis indbyggere slet ikke havde forestillinger om, hvad enmoderne stat var.

i:’

; ~

~

:~~~ J~ ‘

~“.-—:•~ -.

~ :i~’f~

-~ ~. ~ -~

‘~‘ ~

Den marokkanske sultan fraskriver sigtronenIllustration fra det franske tidsskifftLe Petit JournalMarokko kan føre sin historie som et selvstændigt muslimsk rige tilbage til 700-tallet, og i1400-tallet og 1500-tallet modstod landet portugisiske og spanske erobringsforsøg. Men i 1912måtte sultanen fraskrive sig tronen, og Marokkoblev fransk koloni. Det var både gældsproblemerog militære trusler, som tvang sultanen til at gå af

KAPITEL 14 IMPERIALISMEN OG STORMAGTERNE I 181

Statsgrænserne nutidens Afrika er i det store og hele de samme som dem,

de europæiske kolonimagter trak omkring år 1900. For en række staters vedkommende blev grænsedragningen katastrofal, fordi europæerne ikke vidste

ret meget om de forskellige folkeslag og etniske grupper. De manglede ogsåviden om traditionelle handelsnetværk og handeisruter, og nogle steder blevhandelsruter skåret over af nye grænser.

Kolonistyret afhang meget af, om der var tale om en handelskoloni eller enbosætningskoloni. I handelskolonier som Ghana og Senegal dominerede

store europæiske handelsselskaber. Deres succes var meget afhængig af ro ogsamarbejde med lokalbefolkningen. Her var repræsentanter for de internationale selskaber forholdsvis få, og de havde ingen ønsker om at bosætte sig iområdet permanent.

Det var derimod anderledes i bosætnings-kolonier som Algier, Kenya, Rhodesia og Sydafrika. I disse områder var europæerne ude efter jord og udvan

drede dertil i tusindvis. Lokalbefolkningen blev udsat for tvang og undertrykkelse i langt højere grad end andre steder.

~ inakanske ‘

blik

gua nezuelaCosta Rica olombi

Panama

ASIEN, LATINAAmerikansk Imperialisme I Caribien ogStillehavetAmerikansk imperialisme fik et andet præg endden europæiske. Amerikanerne opbyggedeikke et kolonirige, som de havde formel politiskkontrol over, I Caribien og Mellemamerika sikredede sig indflydelse dels ved hjælp af korruptelokale politikere, dels ved rnilitæraktioner. I Kinaprøvede de at sikre sig de samme økonomifordele som europæerne

Jagten på territo’Vietnam,

A OG STILLEHAVET

edte sig også til Asien og Stillehavet. Frankr’a og Laos. Briterne udvidede deres område~

erobr ma.

A’s udvikling fra en lille forbundsstat langs Amudstrækning gik fra Atlanterhavet til Stillehav

tte

ya og

Rusland ~

østkyst til en stat, hvis

n sammenhængende ero

‘• ~ — — ~ka~

i

Meutane~

Ma -I

Boninøyane

0

‘~:.::‘b

4.

~dco.0•

Britisk HondurasHawaii ‘lI~IJ GuatemaiàEl Salva.

r

atdelsessfære

~... , . , ~USA-væbnede

Tytuila ÇJ~:’ ‘: • ~SA-territo

i

dl

—. ~-

KAPITEL 14 IMPERIALISMEN OG STORMAGTERNE I 185

KONSEKVENSER AF KOLONIKAPLØBET

De vestlige landes imperialisme frem til 1. verdenskrig var præget afvoldsmagt og tvang. Resultatet var i første omgang lidelse, personlige krænkelser og nedvurdering af lokal kultur. Det var en bitter arv, der senere skulleblive en drivkraft i koloniernes uafhængighedsbevægelser. Imperialismenudfordrede også traditionelle værdier og traditionel tænkning i de samfund,som blev erobret. Men vestlige ideer og forestillinger om demokrati og rettigheder blev overtaget og tilpasset samfundenes egen kultur og blev i næsteomgang brugt mod europæerne.

Som konsekvens af kolonikapløbet øgede Europa og Vesten sin magt ogindflydelse i det, vi i dag kalder den tredje verden. På godt og ondt vardenne kolonisering af den tredje verden det første bidrag til at samle klodeni et bredt sammenhængende væv af økonomisk og politisk afhængighed.Imperialismen blev startfasen til den komplekse form for gensidig afhængighed mellem lande og civilisationer, som præger vores liv i dag. Mari kanderfor sige, at imperialisniens tidsalder dannede optakten til globaliseringeni vor tid.

Kejser Mutsuhito (1852-1912) holderkrlgsrådJapansk træsnit fra slutningen af 1800-tallet.Japan modstod både europæisk, amerikansk ogrussisk impe~alisme, men agerede selv som enimperialistisk stat over for Kina og Korea

~,

• •__

~ ili~~~ ~6I. -.

~ ~\• ~•.s.

~j~lh •å-..~lu ~I

~DllIfrL~*

~it1,~

i

~- -~~:

z - ‘~

KAPITEL 14 IMPERIALISMEN OG STORMAGTERNE I 189

VESTLIG IMPERIALISME — UDBYTNING ELLER UDVIKLING?

Vestlig imperialisme var særlig intensivi perioden 1870-1920. Det har væretdiskuteret meget, hvilke motiver der lå bageuropæernes ønske om at underlægge sigområder I andre verdensdele. Var det bareøkonomiske motiver, eller var det et ønskeom at udbrede kristendommen og vestligkultur? Det har også været diskuteret,hvilken betydning det fik for de lande, derblev koloniseret. Var der bare tale om enøkonomisk udbytning, som førte til, atkoloniområderne blev tappet for ressourcer og stagnerede, eller førte den vestligeimperialisme til økonomiske og kulturellefremskridt for kolonieme?

Svaret på disse spørgsmål vil nok variereefter, hvem der giver svaret. Mange me

ner, at den britiske kolonisering af Indienødelagde en civilisation, som var bådeældre og rigere end den vestlige. Andremener, at koloniseringen af Afrika, isærsyd for Sahara, tilførte Afrika en højerecivilisation.

Men overalt fandt der overgreb sted, ogder er ikke tvivl om, at de overgreb ogmassedrab som skete i den belgiske kongLeopold 2. private Congo-koloni hører tilhistoriens mest sorte kapitler. De ungemennesker, vi ser på billedet er sandsynligvis blevet lemlæstet af den private militsAnglo-Belgian-lndia Rubber Company.Denne milits var kendt for at straffe landsbyer, som ikke leverede nok rågummi, vedat hugge hænderne af nogle af indbyg

•~q4r .-~~•-‘•‘ ~

_J. — ‘ .-.-—‘.‘~, ,~1)1..._~, ..~.d

~-

.L;~ ~ ~

• ~— d

~

-: ...

Unge mennesk~r med lemlæstede arme iden belgiske koloni KongoFotografi fra 1907-1910

gerne. Da de hvides fremfærd i BelgiskCongo blev kendt, vakte det opsigt ogafsky. 11907 deltog selv ærkebiskoppen afCanterbury i en stor Congo-demonstrationi London. Leopold 2. måtte afstå kolonientil den belgiske stat i 1908.

Der kan på den anden side heller ikkevære tvivl om, at europæerne mangesteder tog kampen op mod fattigdom,analfabetisme og tropesygdomme og derigennem bidrog til et bedre liv for mangeafrikanere, men det skete ikke medudgangspunkt i respekt for den eksisterende civilisation og kultur i de koloniserede områder. Vestlig kulturimperialismeog etnocentrisme var fælles for soldaten,forretningsmanden og missionæren.

1.

~ ~&~•

,-~••‘, •~•• ~~I••~ —

\

~~/k ~

~ ‘~~1n:~ ~

-i. ç•

~

Kvindelig missionær underviser burmesiske kvinder omkring 1850Illustration fra en bog om amerikanske missionærer