IKA tænketank for e-handel · 2019. 3. 20. · Status på e-handel 7 • I 2017 var e-handelsstatus inden for vareområdet: • 4 % af forbruget (målt i kr.) er e-handlet • 10

IKA tænketank for e-handel

Indkøbsdatasamarbejdet -Nyt om e-handel

20. marts 2019

Jonas Klinting

Økonomidirektør

De kommunale indkøbsdata 2014-2017 – Nogle nøgletal

22

Samlet volumeKommuner Antal fakturaer Antal varelinjer

Virksomheder E-handelUNSPCS årlige analyser

91 487 mia. kr. 45 mio. 312 mio.

6.200 164.000 1,6 mia. kr ~10

Indkøbsdatasamarbejdet kort

3

• 91 kommuner deltager i indkøbsdatasamarbejdet svarende til

97% af befolkningen (3 kommuner mangler dog data for 2014

og 1 kommune har ikke data med i 2017)

• Kommunerne afleverer deres elektroniske fakturaer til SKI,

som bl.a. bruger data til at udarbejde

ledelsesinformationsrapporter til de deltagende kommuner

• En kommunal referencegruppe har siden efteråret 2017

sammen med SKI identificeret analyseemner med særlig

interesse i forhold til at effektivisere det offentlige indkøb

• Der kommer en række fælles produkter til kommunerne, men

der kan også efter aftale laves særlige analyser

• Når kommunerne i løbet af 2019 afleverer deres elektroniske

fakturaer for 2018, vil der samlet være fakturaer for over 600

mia. kr. i databasen

Kommuner der har

valgt slet ikke at

deltage:

• Assens• Brøndby• Fanø• Lemvig• Lolland• Læsø• Ærø

Dagens fokusområde

4

1. Status på e-handel i kommunerne

2. E-handel på SKI-aftaler

3. Besparelser via e-handel

Status på e-handel i kommunerne

5

Fokus på e-handel

6

• E-handel er central i den fælleskommunale indkøbsstrategi

• Der har været arbejdet med e-handel i mange år

• I 2001 lavede KPMG en undersøgelse af de offentlige myndigheders forventninger til udbredelsen af e-handel

• De fleste kommuner forventede i løbet af 2 år en e-handelsgrad på 0-20%

Status på e-handel

7

• I 2017 var e-handelsstatus inden for vareområdet:

• 4 % af forbruget (målt i kr.) er e-handlet

• 10 % af handlerne (målt i fakturaer) er e-handlet

• e-handel ses sjældent inden for tjenesteydelsesområdet

• Kommunernes e-handel er vækstet med 45% siden 2014

• Men det er altså fra et lavt niveau

45%

45%

60

70

80

90

100

110

120

130

140

150

2014 2015 2016 2017

2014 =

indeks 1

00

24 kommuner

Udvikling i e-handel fra 2014-2017

Forbrug Antal indkøb

Kommunernes e-handelsgrad i 2017 - opgjort på forbrug

8

En måde af sammenligne kommunernes e-handelsniveauer er gennem beregningen e-handelsgrad*.

Den gennemsnitlige e-handelsgrad for varer er 4 procent for alle kommuner med e-handel. Det ses i figuren, der viser kommunens e-handelsgrad på varer i 2017. Graden er opgjort på forbrug (kr.).

Der er stor forskel blandt kommunerne i hvor meget, der e-handles; Eksempelvis har en enkel kommune e-handlet lidt under 16 procent af deres varekøb. Mens en håndfuld kommuner kun har e-handlet under 1 procent af deres varekøb.

*E-handelsgrad udregnes som: E-handlede varer (forbrug kr.) divideret med alle varer (forbrug kr.) i %. Her er data afgrænset til varekøb.

Ran

de

rs

Ika

st-

Bra

nd

eS

ilke

bo

rgH

ern

ing

Fre

de

rikssu

nd

Aa

rhu

sF

red

eri

cia

Ve

jen

Holb

æk

Va

llen

sb

æk

0 %

2 %

4 %

6 %

8 %

10 %

12 %

14 %

16 %

18 %

Forbrug (kr.)

Kommuner Gennemsnit

Kommunernes e-handelsgrad i 2017 – opgjort på antal indkøb

9

En anden og vigtig opgørelse af e-handel er at se på ”hvor mange” gange, der e-handles. Og ligesom med e-handels-forbrug kan det også opgøres med en e-handelsgrads-beregning*.

Figuren viser alle kommuners e-handelsgrad* på varer i 2017. Graden er opgjort på antal indkøb.

Cirka 10 procent af alle varekøb er blevet foretaget som e-handel på tværs af kommunerne.

Ligesom foregående figur er der stor forskel blandt kommunerne på, hvor meget der e-handles. I toppen er det lykkes seks kommuner at e-handle over 20 procent af deres varekøb. Mens seks kommuner kun har e-handlet cirka en procent af deres indkøb.

*E-handelsgrad er udregnet ved: E-handlede varer (antal indkøb) / Alle varer (antal indkøb). Her er data afgrænset til varer.

Randers

Holb

æk

Silk

eborg

Hern

ing

Fre

dericia

Fre

derikssund

Veje

nIk

ast-

Bra

nde

Valle

nsbæ

kA

arh

us

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

35 %

Antal indkøb

Kommuner Gennemsnit

e-handlen stiger med anciennitet

10

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %

E-h

an

dels

gra

d (

an

tal in

dkø

b)

E-handelsgrad (forbrug)

“Startede” med e-handel i 2017

2017

Note: Starttidspunkt er første observation i data


11

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %

E-h

an

dels

gra

d (

an

tal in

dkø

b)



2016



12

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %

E-h

an

dels

gra

d (

an

tal in

dkø

b)



2015



13

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %

E-h

an

dels

gra

d (

an

tal in

dkø

b)



2014



14

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %

E-h

an

dels

gra

d (

an

tal in

dkø

b)


Det samlede billede

2014 2015 2016 2017

2017

2015

2016

2014


Der er stor forskel på kommunernes e-handelsniveau (varer)

15

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

35 %

0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 %

E-h

andels

gra

d (

anta

l fa

ktu

raer)


Udbredelsen af e-handel varierer meget inden for indkøbsområderne

16

Aftørrings og engangsartikler (forbrugsartikler)

Beklædning og værnemidler

Byggematerialer og værktøj

Diverse varekøb

Fødevarer

Hjælpemidler til borgere

Husholdningsapparater og forbrugerelektronik

Inventar

IT og teleudstyr

Kirurgiske produkter

Kontorhold

Produkter til børn og unge

Rengøringsmaterialer

Sports og genoptræningsudstyr

Sygeplejeartikler

Tekniske artikler

Transportmidler0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

E-h

an

dels

gra

d (

An

tal

ind

kø

b)

E-handelsgrad (Forbrug kr.)

Lille forbrug, Mange

indkøb

Stort forbrug,

Mange indkøb

Lille forbrug,

Få indkøb

Stort forbrug,

Få indkøb

Størrelse på forbrug

Note: Landsgennemsnit

Aftørrings og engangsartikler (forbrugsartikler)

Fødevarer

Husholdningsapparater og forbrugerelektronik

Inventar

IT og teleudstyr

Kirurgiske produkterKontorhold

Produkter til børn og unge

Rengøringsmaterialer

Sports og genoptræningsudstyr Sygeplejeartikler

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

E-h

andels

gra

d (

Anta

l in

dkø

b)


Er der potentiale for øge e-handelsgraderne yderligere?

17

Stort forbrug,

Mange indkøbLille forbrug,

Mange indkøb

Lille forbrug,

Få indkøbStort forbrug,

Få indkøb

Hvor stort er potentialet for at øge e-handelsgraderne for hver indkøbskategori?

I figuren har vi forsøgt at vise dette ved at sammenligne e-handelsgraderne for den ”bedste kommune” inden for indkøbskate-gorien med landsgennemsnittet (som vist på foregående side)

De lyserøde cirkler viser niveauet for den bedste kommune inden for indkøbskategorien. De grå cirkler viser landsgennemsnittet for kategorierne. Og de stiplede pile viser forskellen mellem gennemsnittet og den bedste kommune.

Figuren viser, at der er store forskelle mellem gennemsnittet og de bedste kommuner. Selvom der er forskellige i kommunernes indkøbsbehov, tyder figuren på, at der er et stort potentiale for at øge e-handelsgraderne yderlige for de fleste kommuner.

Figuren viser, at det er muligt at e-handle over 50 procent i flere kategorier. Potentialet er eksempelvis særligt stort i kategorien fødevarer, som typisk er kendetegnet ved; stort forbrug, mange (små) fakturaer og ad hoc indkøbsadfærd.

Note: En række indkøbskategorier er udeladt i figuren af

grafiske årsager.

Holbæk

Randers

Holbæk

Holbæk

Holbæk

Holbæk

Ikast-Brande

Anonym

Frederikssund

Anonym

Anonym

Hvad med e-handelssystemerne?

18

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18%

E-h

andels

gra

d (

anta

l in

dkø

b)


BUBO RK TT Mere end 1 system


19

0%

5%

10%

15%

20%

25%

0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10%

E-h

andels

gra

d (

anta

l in

dkø

b)


BUBO

BUBO


20

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18%

E-h

andels

gra

d (

anta

l in

dkø

b)


RK

RK


21

0%

5%

10%

15%

20%

25%

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12%

E-h

andels

gra

d (

anta

l in

dkø

b)


TT

TT


22

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8%

E-h

andels

gra

d (

anta

l in

dkø

b)


Mere end 1 system

Mere end 1 system

Opsummeret

23

E-handel på SKI-aftaler

24

SKI’s rammeaftalers andel af kommunernes e-handel

25

Brugen af SKI’s rammeaftaler udgør en stor del af den enkeltes kommunes e-handel i 2017.

På SKI’s rammeaftaler (varer) er den gennemsnitlige e-handelsprocent på 43 procent. Det svarer til, at det gennemsnitlige forbrug for kommunerne i 2017 var 2,6 mio. kr. Der er dog store forskelle på hvor meget kommunerne e-handler på SKI’s aftaler.

I alt har de 62 kommuner i 2017 e-handlet for 158 mio. kr. på SKI-aftaler (jf. figuren til højre). Det svarer til, at 27 procent af kommunernes samlede e-handelsforbrug er foretaget gennem SKI-aftaler.

En forsigtig konklusion, der dækker de fleste kommuner, er: Hvis ens brug af e-handel er lav til middel, og man ønsker at hæve det. Så kan man plukke de lavt hængende frugter og opnå ”nemme gevinster” ved at bruge SKI’s aftaler/e-handelskataloger.

Figuren til venstre viser hvor meget SKI-aftaler udgør af hver kommunens e-handelsforbrug i 2017. Den stiplede vandrette streg viser den gennemsnitlige andel for alle kommuner.

Figuren til højre viser kommunernes samlede e-handelsforbrug i 2017 opgjort på, hvorvidt det er købt på en SKI-aftale eller ej. Forbruget er for alle 62 kommuner under ét.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kommuner Landsgennemsnit

158 mio. kr.

595 mio. kr.

437 mio. kr.

E-handlet gennemSKI

Ikke e-handletgennem SKI

E-handel i alt

27%

73% 100%

43% (~2,6 mio. kr.)

E-handel på SKI-aftaler opgjort på områder

26

I 2017 blev der e-handlet for 158 mio. kr. på SKI-aftaler af de 62 kommuner.

Ikke overraskende foregår det særligt inden for områderne forbrugsartikler, kontorartikler, computere, sygeplejeartikler m.fl. Det vil sige de områder, som er kendetegnet ved simple, standardiserede produkter – og med gentagne, hyppige indkøb.

Det er de samme områder, som kommunerne generelt e-handler på (også uden for SKI). Hvis man allerede køber varer på områderne gennem SKI, kan man ”overgå” til e-handel og dermed opnå en højere e-handelsgrad.

Figuren til venstre viser kommunernes samlede e-handel på SKI-aftaler opgjort på forbrug og områder* i 2017.

Figuren til højre viser fordelingen af kommunernes samlede e-handelsforbrug på områder i 2017.

Det er ikke alle områder, som er lige e-handelsegnede (fx søjlerne fra midten mod højre). Men figurerne viser, at det også er muligt at e-handle på andre områder end de meget e-handelsegnede områder. Og der også her er et potentiale for de fleste kommuner for at øge e-handlen.

*Kun områder med e-handelsforbrug er medtaget i figuren. - kr. 10.000.000 kr. 20.000.000 kr. 30.000.000 kr. 40.000.000 kr. 50.000.000 kr.

Forbrugsartikler

Kontorartikler

Computere

Sygeplejeartikler

Fødevarer

Møbler

Tablets

Bygge/el

Storkøkkenudstyr

Kommunikationsudstyr

Telefoni

Kopi/print

Kommunernes brug af leverandører

27

E-handelsleverandørmarkedet og hvem der e-handles hos

28

Kommunerne e-handler som vist tidligere mest inden for indkøbskategorierne fødevarer, aftørrings- og engangsartikler, IT og teleudstyr, sygeplejeartikler, kontorhold mv.

Dette har også betydning for hvilke typer leverandører, som kommunerne e-handler hos. Figuren til venstre viser e-handelsforbruget fordelt på leverandørernes brancher i 2017.

Det kommunale ”e-handelsleverandørmarked” består af engroshandel. 95 procent af forbruget foretages hos engrosvirksomheder. Det vil sige virksomheder, som er kendetegnet ved at udbyde ”simple” og standardiserede varer til lave priser gennem stordriftsfordele.

Engrosmarkedet er kendetegnet ved høj grad af modenhed med lille leverandør-fragmentation.

Figuren til højre viser de største leverandører opgjort på e-handelsforbrug i 2017. Figuren viser to ting; Størstedelen af forbruget samler sig på relativt få leverandører, samt at de fleste af de store leverandører også er SKI-leverandører.

Igen understreges sammenfaldet mellem: 1) Hvilke varetyper, der er mest e-handelsegnede, og som handles mest, 2) SKI’s forretningsområder og 3) hvilket leverandør, der udbyder disse varetyper.

Der kan argumenteres for: 1) Hvis man allerede bruger en af de oplistede leverandører, kan man i teorien overgå til e-handel. 2) Kan det købes hos en grossist, kan det e-handles. 3,9

4,0

4,7

5,2

5,2

5,3

5,3

6,5

7,3

7,6

8,6

9,1

9,4

15,3

16,8

16,8

18,0

18,9

19,2

20,4

29,0

38,0

47,3

98,5

100,7

Nikostine ApS

Lekolar Leika A/S *

I.M. Frellsen K/S

Onemed A/S

Telenor A/S *

Bent Brandt A/S *

BC Catering Kolding A/S *

AV Form A/S

Dansk Nordenta A/S

Babysam A/S

AB Catering Aalborg A/S *

Comm2ig A/S *

Scan Office A/S *

BC Catering Skanderborg A/S *

Stadsing A/S *

Creativ Company A/S

BC Catering Herning A/S *

Multiline A/S

Hørkram Foodservice A/S *

Jacobs Douwe Egberts Dk ApS

Mediq Danmark A/S *

Atea A/S *

Lyreco Danmark A/S *

AB Catering Aarhus A/S *

Abena A/S *

Forbrug (mio. kr.)

* SKI-leverandør i 2017.Kilde: CVR-registeret

Bliver der også e-handlet hos små og mellemstore virksomheder?

29

Det kræver ressourcer for virksomhederne at omsætte varesortiment til et elektronisk varekatalog, der er kompatibelt med diverse e-handelssystemer. Det kan derfor være svært for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at blive en del af ”e-handelsleverandørmarkedet”.

Figuren viser forbrug og antal indkøb opgjort på virksomheds-størrelsesintervaller i 2017. Data er opgjort som gennemsnittet på tværs af kommunerne.

Figuren viser, at lidt over halvdelen af e-handelsforbruget foregår hos virksomheder med under 250 ansatte. Hovedvægten af både forbrug og antal indkøb foretages hos mellemstore og store virksomheder.

En årsag til det kan være de varetyper, der e-handles: Simple, standardiserede varer, hvor der konkurreres hårdt på pris.

Disse varetyper bliver som tidligere nævnt netop udbudt af virksomheder, der bruger deres størrelse til at opnå stordriftsfordele.

Eksempelvis kræves det, at virksomheden 1) selv kan bringe varerne ud, 2) har it-systemer, der kan understøtte e-handel og kataloger, 3) kan sælge varer i store partier og opnå stordriftsfordele osv. Der kræves en vis virksomhedsstørrelse for at have alle disse.

Man kan forvente, at leverandørbilledet ændrer sig i takt med at e-handel bliver mere udbredt i kommunerne og på tværs af flere varetyper og indkøbskategorier.

2% 1%

7% 7%

44%

36%

41%

53%

7%

4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Forbrug (kr.) Antal indkøb

Mikro (0-9) Små (10-49) Mellemstore (50-249) Store (250-999) Meget store (1000+)

E-handel og besparelser

30

Er det vigtigt at e-handle?

31

• JA!

• E-handel giver øget compliance

• Øget compliance giver besparelser

Besparelsestrappen

E-handel

Compliance

Lavere 𝑖𝑛𝑑𝑘ø𝑏

𝑖𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑔𝑒𝑟

4/5 analyserede

SKI-aftaler viser

en statistisk

signifikant

sammenhæng

mellem e-handel

og compliance

6/10 analyserede

SKI-aftaler viser en

statistisk signifikant

sammenhæng

mellem compliance

og lavere

indkøb/indbygger

Øget e-handel giver besparelser

32

• Vi har testet effekten af e-handel på 5 forpligtende aftaler:

• På 4 aftaler kunne vi se en statistisk signifikant effekt af mere e-handel (forbrugsartikler, tablets, kontorartikler og fødevarer) på forbruget (indkøb/indbygger)

• På 1 aftaler kunne vi ikke se en statistisk signifikant effekt

Besparelse for gennemsnitskommunen

99 kr.e-handlet Ikke e-handlet

∆5%point mere e-handel

Aftaleområdet

(ikke kun aftalen)

E-handel

i dag

Scenarium:

∆ 5%-point

Besparelse i

kr.

Besparelse i

%

50.20 Forbrugsartikler 32,7% 37,3% 12.176 kr. 0,3%

50.43 Tablets 22,3% 27,7% 8.791 kr. 0,4%

50.55 Kontorartikler 49,0% 54,0% 6.681 kr. 0,3%

50.90 Fødevarer 5,5% 10,5% 163.489 kr. 1,0%

Total 191.137 kr. 0,7%


Aftaleområdet

Øget e-handel giver besparelser

33

• Vi har testet effekten af e-handel på 5 forpligtende aftaler:

• På 4 aftaler kunne vi se en statistisk signifikant effekt af mere e-handel (forbrugsartikler, tablets, kontorartikler og fødevarer) på forbruget (indkøb/indbygger)

• På 1 aftaler kunne vi ikke se en statistisk signifikant effekt

Besparelse for gennemsnitskommunen


∆5%point mere e-handel

Aftaleområdet

(ikke kun aftalen)

E-handel

i dag

Scenarium:

50% mål

Besparelse i

kr.

Besparelse i

%

50.20 Forbrugsartikler 32,7% 50,0% 42.159 kr. 1,0%

50.43 Tablets 22,3% 50,0% 48.780 kr. 2,3%

50.55 Kontorartikler 49,0% 50,0% 1.307 kr. 0,1%

50.90 Fødevarer 5,5% 50,0% 1.454.596 kr. 9,1%

Total 1.546.803 kr. 5,4%


Aftaleområdet


Mål: 50% e-handel

Hvad kan man konkret gøre for at øge sin e-handel?

34

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16%

E-h

andels

gra

d (

anta

l in

dkø

b)


”Har I i din kommune lokale, målbare målsætninger for brugen af e-handel?”

Ja Nej

Documents

IKA tænketank for e-handel · 2019. 3. 20. · Status på e-handel 7 • I 2017 var e-handelsstatus inden for vareområdet: • 4 % af forbruget (målt i kr.) er e-handlet • 10